Opgaver til NF-grundbogen Kapitel 1 · ”Hvor er jeg? Hvad er jeg?”

© Lindhardt og Ringhof Uddannelse 2014

OPGAVE 1.01

Beregn Jordens omkreds

På plænen afsætter vi en linje på 100 m og tjekker vha.

kompasset, at den går præcist nord-syd. Brug først GPS’en

til at finde den nøjagtige breddegrad (latitude) for hver af

linjens to endepunkter – og skriv ned, hvor stor forskellen

er i breddesekunder (se fig. 1.4). Der går 60 breddesekunder

på et breddeminut, 60 breddeminutter på en breddegrad

og 360 breddegrader på en tur rundt om jordkloden

via de to poler.

Vi har nu målt, hvor mange breddesekunder (b) der er

mellem enderne af vores linje på 100 meter – dvs. hvor stor

en del af Jordens omkreds, vores linje omfatter. Derefter

kan vi beregne Jordens omkreds, kaldet O, ved hjælp

af følgende formel:

O =

360° × 60' × 60" ➞ O = 100 m ×

360° × 60’ × 60”

100 m b b

Da vi her måler i forhold til nord-syd-retningen, finder

vi omkredsen via polerne. Svaret skulle gerne ligge tæt

på 39.992 km.

OPGAVE 1.02

Hvilken breddegrad befinder vi os på?

Vi kan måle, hvilken breddegrad, vi befinder os på, uden brug

af GPS eller lignende. På en klar nat er det nemt på den nordlige

halvkugle, da Nordstjernens højde i grader over horisonten

svarer til den breddegrad, som man står på. Man måler vinklen

mellem horisonten og et himmellegeme vha. en sekstant

(ill. 1-02.a) eller en simpel teodolit af plast

(ill. 1-02.b), som fx kan skaffes her. Hvis man ikke har adgang til

disse instrumenter, kan vinklen måles ved hjælp af en graf. Du

kan se og printe grafen og en tilhørende vejledning her.

1.4 Jordkloden med længdegrader og bredde-

grader. At længdecirklen 0° går gennem Greenwich,

blev vedtaget i 1884.

Datolinje

NulmeridianÆkvator

80° N

70° N

60° N

50° N

40° N

30° N

20° N

10° N

0°10° S 20° S 30° S

80° N

70° N

60° N

50° N

40° N

30° N

20° N

10° N

0° 10° S 20° S 30° S

60°V

50

°V

40°V

30

°V

20°V

10

°V

0°

40°Ø50°Ø

60°Ø

70°Ø

80°Ø

90°Ø

100°Ø

60°V

50°V

40

°V

30°V

20

°V10

°V

0°

10°Ø

20°Ø

30°Ø

40°Ø

50°Ø

60°Ø

70°Ø80°Ø

90°Ø100°Ø

TIL KAPITEL 1

”Hvor er jeg? Hvad er jeg?”

1-02.a 1-02.b

G

G

(s. 12)

(s. 15)

Opgaver til NF-grundbogen Kapitel 1 · ”Hvor er jeg? Hvad er jeg?”

© Lindhardt og Ringhof Uddannelse 2014

Med et af disse instrumenter kan vi også måle solhøjden, som

er vinklen mellem Solen og horisonten. Det giver en god for-

nemmelse af, hvor langt vi er fra Ækvator, men desværre æn-

dres solhøjden ret meget gennem året. Solen står lavt om vin-

teren og højt om sommeren. Ligesom de søfarende i ældre tid

er også vi nødt til at tage hensyn til dette, når vi beregner bred-

degraden.

Set fra Ækvator vandrer middagssolen fra 23½° mod syd

over lodret (zenit) til 23½° mod nord. Vinklen mellem zenit

og solhøjden midt på dagen ved Ækvator kaldes deklinationen.

Kender vi Solens deklination (d), kan vi beregne, hvilken

breddegrad (b) vi befinder os på. Vi skal bruge enten sekstan-

ten, teodolitten eller grafen til at måle vinklen mellem hori-

sonten og Solen: solhøjden (h). Den nøjagtige deklination

kan man finde i en tabel (f.eks. Sun Declination Calculator,

men vi kan nå langt med at anvende en graf over Solens

deklination (ill. 1-02.c).

Vi kan nu bruge formlen: b = 90° - h + d. Denne sammenhæng

kan bedst forstås ved at se på figur 1.10.

1-02.c Grafen viser Solens deklination (d)

gennem året, dvs. hvor meget middags-

solen på Ækvator afviger fra at skinne

lodret ned på Ækvator. Grafen viser også,

hvor langt mod nord og mod syd Solen

kommer til at stå lodret over jordover-

fladen (i zenit) målt i breddegrader.

1.10 Skitse over sammenhængen

mellem breddegrad b, solhøjde h og

deklination d, hvor b = 90° – h + d.

Ækvator

N

S

90°-h

h b

d

b-d

SOLLYS

SOLLYS

-25

-20

-15

-10

-5

0

5

10

15

20

25

Dek

linat

ion

Årstider på den nordlige halvkugle

Jan

Stenbukkens vendekreds

Forå

rsjæ

vndø

gn

Som

mer

solh

verv

Efte

rårs

jævn

døgn

Vin

ters

olhv

erv

Ækvator

Krebsens vendekreds

Feb Mar April Maj Jun Jul Aug Sept Okt Nov DecVinter Forår Sommer Efterår

Opgaver til NF-grundbogen Kapitel 1 · ”Hvor er jeg? Hvad er jeg?”

© Lindhardt og Ringhof Uddannelse 2014

B

Prokaryot Eukaryot

dyrecelle plantecelle svampecelle

Kerne

Arvemateriale (DNA)

Plasmid

Cytoplasma

Cellemembran

Cellevæg

Mitokondrium

Grønkorn

Ribosom

ER

Vakuole

OPGAVE 1.03

Eukaryote og prokaryote celler

Udfyld skemaet herunder, mens du læser afsnittet

’Hvordan ser celler ud? – og hvad indeholder de?’

(s. 22-23 i NF-grundbogen). Se også fig. 1.22 nedenfor.

Prokaryot celle

Eukaryot celle, dyrecelle

Bakteriekromosom Cellevæg

ER

Ribosomer på ER Mitokondrier

Cellemembran

Plasmid

Ribosomer

Cellemembran

Ribosomer

Cellekerne

Eukaryot celle, plantecelle

ER

Ribosomer på ER Mitokondrier

Cellemembran

Ribosomer

Cellekerne

Cellevæg

Grønkorn

Prokaryot celle

Eukaryot celle, dyrecelle

Bakteriekromosom Cellevæg

ER

Ribosomer på ER Mitokondrier

Cellemembran

Plasmid

Ribosomer

Cellemembran

Ribosomer

Cellekerne

Eukaryot celle, plantecelle

ER

Ribosomer på ER Mitokondrier

Cellemembran

Ribosomer

Cellekerne

Cellevæg

Grønkorn

Prokaryot celle

Eukaryot celle, dyrecelle

Bakteriekromosom Cellevæg

ER

Ribosomer på ER Mitokondrier

Cellemembran

Plasmid

Ribosomer

Cellemembran

Ribosomer

Cellekerne

Eukaryot celle, plantecelle

ER

Ribosomer på ER Mitokondrier

Cellemembran

Ribosomer

Cellekerne

Cellevæg

Grønkorn

(s. 22)

bakteriecelle

1.22 Cellers bestanddele

Opgaver til NF-grundbogen Kapitel 1 · ”Hvor er jeg? Hvad er jeg?”

© Lindhardt og Ringhof Uddannelse 2014

OPGAVE 1.04

Hvad består glukosemolekylet af ?

Formlen til venstre kaldes en molekylformel, og formlen

til højre kaldes en strukturformel. Begge dele beskriver

glukosemolekylet.

▸ Hvad består glukosemolekylet af? Brug molekyl-

formlen og strukturformlen til at finde ud af, hvor mange

atomer af hvert grundstof, der indgår i molekylet. Du

kan kigge i periodesystemet, hvis du har brug for hjælp

til grund stoffernes navne.

OPGAVE 1.05

Hvor mange atomer?

Nedenfor ses strukturformler for carbondioxid, vand og dioxygen.▸ Hvad består carbondioxidmolekyler, vandmolekyler og dioxygenmolekyler af?

Grundstoffets atomsymbol Grundstoffets navn Antal atomer af grundstoffet i et glukosemolekyle

C

H

O

Grundstoffets

atomsymbol

Grundstoffets navn Antal atomer

af grundstoffet

i et carbondioxidmolekyle

Antal atomer

af grundstoffet

i et vandmolekyle

Antal atomer

af grundstoffet

i et dioxygenmolekyle

C

H

O

K

K

(s. 25)

(s. 26)

carbondioxid vand dioxygen

CO O

Fig LIA1-4_2k.pdf 1 11/07/13 15.16

O H

H

Fig LIA1-5_2k.pdf 1 11/07/13 11.26

OO

Fig LIA1-6_2k.pdf 1 11/07/13 15.17

C6H12O6

Opgaver til NF-grundbogen Kapitel 1 · ”Hvor er jeg? Hvad er jeg?”

© Lindhardt og Ringhof Uddannelse 2014

OPGAVE 1.06

Elektronfordeling

Et grundstofs placering i grundstoffernes periodesystem giver

informationer om hvert enkelt atoms elektronstruktur (dvs.

hvordan elektronerne er fordelt i skaller rundt om atomkernen).

▸ Kig i periodesystemet, og udfyld skemaet.

Atomsymbol Navn Atomnummer Periode Gruppe

Ca

guld

12

3 16

P

tin

80

6 14

OPGAVE 1.07 (SUPPLERENDE) Hvorfor er det levende?

Gå udenfor med et syltetøjsglas, et net, en kasse eller lign.,

og indsaml eksempler på levende organismer, gerne både fra

dyreriget og planteriget. Gennemgå de seks krav, der skal være

opfyldt, for at man kan tale om en levende organisme (se også

s. 20 i NF-grundbogen), og uddyb, hvor og hvordan man kan

iagttage disse kendetegn hos de organismer, du har indsamlet.

▸ For at man kan kalde noget for levende, skal følgende være opfyldt:1) det består af celler2) det optager næring3) det nedbryder næring og frigiver energi fra denne næring 4) det udskiller affaldsstoffer 5) det vokser 6) det formerer sig og viderefører arvemateriale

til næste generation

1-07.a

1-07.b

K

B

(s. 28)