AFRAPPORTERING AFDIMITTENDUNDERSØGELSEN

Københavns UniversitetBachelor, Professionsbachelor, Kandidat

Indholdsfortegnelse

1

IndledningDenne rapport viser resultater fra uddannelserne Advanced Migration Studies, African studies, Agriculture, Antropologi, Applied Cultural Analysis, Environmental Chemistry and Health, Climate change, Cognition and Communication, Dansk, Eskimologi, Europæisk etnologi, Folkesundhedsvidenskab, Forest and Nature Management, Geografi og geoinformatik, Geologi - geoscience, Indianske sprog og kulturer, Indoeuropæisk, Italiensk, Japanstudier, Jordbrugsøkonomi, Jura, Kinastudier, Koreastudier, Landskabsarkitektur, Medicin, Moderne kultur og kulturformidling, Nature Management, Naturressourcer, Natural Ressource Economics, Pharmaceutical Sciences, Retorik, Spansk, Teatervidenskab, Tværkulturelle studier, Veterinærmedicin, Økonomi, Agricultural Development, der indgår i dimittendundersøgelsen 2017. Københavns Universitet (KU) gennemfører årligt en dimittendundersøgelse. Hvert år indgår dimittender fra ca. 1/3 af uddannelserne på Københavns Universitet, så alle uddannelser har fået gennemført en dimittendundersøgelse inden for en 3-årig periode. Dimittendundersøgelsen 2017 bygger på data fra dimittender, der har afsluttet deres uddannelse i perioden 1. oktober 2013 – 30. september 2016, og som har været færdige i minimum et år.

Alle KU’s uddannelser, der omfatter:

• Bacheloruddannelser • Professionsbacheloruddannelser • Kandidatuddannelser • Masteruddannelser• Diplomuddannelser• Akademiuddannelser

indgår i dimittendundersøgelsen, og den afvikles efter et fælles koncept for dataindsamling udviklet på tværs af fakulteterne. Dimittendundersøgelsen indsamler viden om, hvad respondenterne laver efter deres dimission, og hvordan forhold i deres studieforløb har betydning for deres senere beskæftigelsessituation. Dimittenderne vurderer herunder i hvilken grad de kompetencer, de har opnået på uddannelsen, er relevante og efterspurgte i de jobs, de får efter endt uddannelse. Herudover giver respondenterne en vurdering af, om deres uddannelse er struktureret på en måde, der sikrer, at uddannelsen kan gennemføres uden forsinkelser, og om der er forhold i deres uddannelse, der kan forbedres, så uddannelsen i højere grad forbereder dem til arbejdsmarkedet.

De enkelte uddannelser har et spørgeskema, der består af et generisk spørgeskema, der er fælles for flere uddannelser. Herudover kan de enkelte uddannelser vælge op til 10 uddannelsesspecifikke spørgsmål. Der er tre typer af generiske spørgeskemaer:

1) Spørgeskema for bachelor-, kandidat- og professionsbacheloruddannelser2) Spørgeskema for master- og diplomuddannelser3) Spørgeskema for akademiuddannelsen Uddannelsesservice er ansvarlig for selve dimittendundersøgelsen. Rambøll står for tilvejebringelse af data og en afrapportering på data fra spørgeskemaet. Afrapporteringen af dimittendundersøgelsen foregår på tre niveauer: KU, fakultet og uddannelse. Denne rapport er for Københavns Universitet.

Dimittendundersøgelsen gennemføres som et led i uddannelsesinstitutionernes kvalitetssikringssystemer, der skal sikre uddannelsernes kvalitet og relevans. Resultaterne af dimittendundersøgelsen indgår systematisk i uddannelsesevalueringer og uddannelsesredegørelser.

Denne rapport beskriver resultater fra uddannelserne Advanced Migration Studies, African studies, Agriculture, Antropologi, Applied Cultural Analysis, Environmental Chemistry and Health, Climate change, Cognition and Communication, Dansk, Eskimologi, Europæisk etnologi, Folkesundhedsvidenskab, Forest and Nature Management, Geografi og geoinformatik, Geologi - geoscience, Indianske sprog og kulturer, Indoeuropæisk, Italiensk, Japanstudier, Jordbrugsøkonomi, Jura, Kinastudier, Koreastudier, Landskabsarkitektur, Medicin, Moderne kultur og kulturformidling, Nature Management, Naturressourcer, Natural Ressource Economics, Pharmaceutical Sciences, Retorik, Spansk, Teatervidenskab, Tværkulturelle studier, Veterinærmedicin, Økonomi, Agricultural Development i dimittendundersøgelsen 2017. Som for spørgeskemaerne har det været nødvendigt at standardisere teksten, så den generisk kan indgå i rapporter for alle typer uddannelser. Undervejs i rapporten er der vejledninger til læsning af de enkelte afsnit og figurer. Alle fakulteter har modtaget det samlede datamateriale for fakultetets uddannelser, der indgår i dimittendundersøgelsen 2017. Rapporten er således blot én måde at få et overblik over undersøgelsens resultater.

2

DatagrundlagData til dimittendundersøgelsen 2017 er indsamlet blandt dimittender i perioden fra 31. oktober til 30. november 2017. Denne rapport vedrører dimittender fra uddannelserne Agricultural Development, Agriculture, Applied Cultural Analysis, Climate change, Cognition and Communication, Dansk, Environmental Chemistry and Health, Eskimologi, Europæisk etnologi, Forest and Nature Management, Geografi og geoinformatik, Geologi - geoscience, Indianske sprog og kulturer, Indoeuropæisk, Italiensk, Japanstudier, Jordbrugsøkonomi, Kinastudier, Koreastudier, Landskabsarkitektur, Moderne kultur og kulturformidling, Natural Ressource Economics, Nature Management, Naturressourcer, Retorik, Spansk, Teatervidenskab, der har svaret på spørgeskemaet for bachelorer, professionsbachelorer og kandidater. Da alle respondenter i spørgeskemaundersøgelsen er dimittender, er det valgt i det følgende at bruge dette ord frem for respondenter.

Tabellen viser en samlet oversigt over data fra dimittendundersøgelsen 2017 for dimittender fra Københavns Universitet:

Tabel: Oversigt over dataindsamlingBachelor Kandidat Total

Inviteret 6.088 7.123 13.211

Gennemført 32% 28% 30%Delvis besvarelse 4% 4% 4%Antal svar 36% 32% 34%

Frafaldet 1% 1% 1%Har ikke svaret 63% 67% 65%

Bilag 1 viser en samlet oversigt over de spørgsmål fra spørgeskemaet, der er anvendt i denne rapport.

3

Er dimittendundersøgelsen repræsentativ for alle dimittender?De enkelte studerende i dimittendundersøgelsen er koblet med data fra det studieadministrative system STADS (alle baggrundsvariablerne fra STADS kan ses i bilag 2). Baggrundsvariablene kan både tegne et billede af samtlige dimittender udtrukket til undersøgelsen og de dimittender, der har deltaget ved at svare på spørgeskemaet. Herved er det muligt at vurdere repræsentativiteten.

Blandt baggrundsvariablerne i STADS anser vi de følgende variabler for at være vigtige for at undersøge repræsentativiteten:

• Køn • Gennemsnitsalder ved studiestart/gennemsnitsalder ved dimission • Gennemførelsestid på bachelorstudie og kandidatstudie • Karakterer for speciale/bacheloropgave • Dimittender med udenlandsk statsborgerskab • Kvote 1/2

Repræsentativiteten for Københavns Universitet fremstår ved at sammenligne baggrundsvariabler i STADS for deltagende dimittender med data for alle dimittender fra Københavns Universitet, som vist i den følgende tabel. Fra STADS er der udtrukket i alt 6.088 bachelorer og 7.123 kandidater, der er dimitteret fra uddannelserne Agricultural Development, Agriculture, Applied Cultural Analysis, Climate change, Cognition and Communication, Dansk, Environmental Chemistry and Health, Eskimologi, Europæisk etnologi, Forest and Nature Management, Geografi og geoinformatik, Geologi - geoscience, Indianske sprog og kulturer, Indoeuropæisk, Italiensk, Japanstudier, Jordbrugsøkonomi, Kinastudier, Koreastudier, Landskabsarkitektur, Moderne kultur og kulturformidling, Natural Ressource Economics, Nature Management, Naturressourcer, Retorik, Spansk, Teatervidenskab i perioden 1. oktober 2013 – 30. september 2016. De har alle, så vidt muligt, fået tilsendt et spørgeskema til dimittendundersøgelsen 2017. Blandt de 6.088 bachelorer er der 2.201, der har deltaget i undersøgelsen, og blandt de 7.123 kandidater er der 2.281, der har deltaget. Hvis baggrundsdata for de deltagende dimittender svarer til data for alle dimittender, er der repræsentativitet i de data fra de deltagende dimittender, der endvidere har besvaret spørgsmålene i dimittendundersøgelsen 2017 for Københavns Universitet.

Tabel: Fakta om dimittenderne fordelt på dimittendstatusBachelor total Bachelor

deltagetKandidat total Kandidat

deltaget

Antal 6.088 2.201 7.123 2.281

Andel kvinder 65% 67% 66% 66%Udenlandske statsborgere 4% 3% 17% 14%Gennemsnitsalder ved dimission 25,2 25,3 28,7 29,1- yngste 21 21,2 21,3 21,6- ældste 59,9 58,3 58,6 56,7Gennemførelsestid (gennemsnit år) 3,3 3,2 3,1 3,1- korteste gennemførselstid 0,8 0,9 0,8 0,9- længste gennemførselstid 15,1 14,5 14,8 13,9Kvote 2 ved BA-optag 5% 4% 8% 8%Antal år fra adgangsgivende eksamen til studiestart (gennemsnit)

2 2 0,1 0,1

- korteste tid fra adgangsgivende eksamen til studiestart

0 0 0 0

- længste tid fra adgangsgivende eksamen til studiestart

27,4 26,6 24,3 23,1

BA-uddannelse som første prioritet 92% 93% 70% 74%Karakterer for bacheloropgave/speciale (gennemsnit)

9,6 9,8 9,8 10,1

- laveste karakter 2 2 2 2- højeste karakter 12 12 12 12

4

Ved kommende analyser af data fra dimittendundersøgelsen kan det udover repræsentativiteten også være nødvendigt at vurdere, om der kan være bias i data. Dimittenderne kan fx være biased i vurderingen af deres uddannelse, hvis det går dem dårligt på jobmarkedet.

LæsevejledningFor at lette læseligheden og for at leve op til nogle etiske principper forklarer dette afsnit kort, hvordan data er vist i denne rapport. Rapporteringen sker for mange uddannelser, og der er endvidere samlede rapporteringer på fakultetsniveau og for Københavns Universitet som helhed. Som skrevet i indledningen er det derfor nødvendigt at arbejde med en standardisering af afrapporteringen, bl.a. af økonomiske hensyn – både, hvad angår tabeller, figurer og selve teksten. Den følgende tekst vil derfor give en hjælp til læseren ved læsning af rapporten.

For uddannelserne i denne rapport er anvendt en rapportskabelon, der omfatter professionsbachelorer, bachelorer og kandidater. På Københavns Universitet er overvejende bachelorer og kandidater. I skrivende stund har Københavns Universitet professionsbachelorer som tandplejere under Det Sundhedsvidenskabelige Institut og skov- og landskabsingeniører på SCIENCE.

For Københavns Universitet som helhed kan det give mening at se på kandidater og professionsbachelorer i samme kapitel, da det er uddannelser, hvor dimittenderne afslutter deres uddannelse på universitetet. Det kan imidlertid være, at læseren sidder med en rapport for en uddannelse, hvor der ikke er professionsbachelorer. Læseren bedes derfor tænke på, at det har været nødvendigt at standardisere teksten, så der kan stå professionsbachelor, selv om det ikke er relevant for den uddannelse, der er skrevet i en konkret rapport.

Hele spørgeskemaet er bygget op om det indledende spørgsmål om den nuværende jobsituation, der giver et samlet overblik over de dimittender, der er med i denne rapport. Alt efter, hvilket svar dimittenderne giver på deres jobstatus i spørgsmål Q.1.1., er der løkker af spørgsmål, som dimittenderne har svaret på. En samlet oversigt over svarene på spørgsmålet er vist i den følgende tabel:

Q.1.1. Hvad er din nuværende jobsituation?Bachelor Kandidat

Jeg er i arbejde (herunder orlov, på barsel, job med løntilskud, deltidsansættelser o.l.)

24% (533) 76% (1.681)

Jeg er selvstændig (herunder freelance) 1% (13) 2% (54)Jeg er ledig (herunder på barsel uden at være ansat) 7% (145) 7% (152)Jeg er i gang med en fuldtidsuddannelse (fx kandidatuddannelse) 64% (1.393) 0% (3)Jeg er i gang med en ph.d.-uddannelse 1% (29) 12% (260)Andet 4% (80) 3% (64)Antal svar 2.193 2.214

Tal fra denne tabel kan gå igen i teksten i de enkelte kapitler. Hvis der er tal for kandidater i denne tabel, kan de fx gå igen i kapitlet om kandidater i det efterfølgende. Tabellen giver et samlet overblik over de typer tal, der er rapporteret i denne rapport.

For spørgsmål Q.1.1. i tabellen har dimittenderne kun én svarmulighed. Hvis en dimittend har en deltidsansættelse med supplerende dagpenge, skal dimittenden her vælge kategorien ”Jeg er i arbejde”. De enkelte spørgsmål i spørgeskemaet har i nogle tilfælde én mulig svarkategori og i andre tilfælde flere mulige svarkategorier. Med én svarmulighed vil en procentvis fordeling af dimittenderne på svarkategorierne summe til 100 pct. som i en relativ fordeling og ellers vil summen af procenterne være højere end 100 pct. Figurerne i denne rapport har derfor en tydelig angivelse af, om der er én eller flere svarkategorier.

Generelt for figurer og tabeller er det samlede n, og hvad det dækker over, oplyst i teksten. I nogle situationer er n det samlede antal dimittender i dimittendundersøgelsen og i andre situationer kan n være betinget på fx de dimittender, der er i arbejde. På baggrund af figuren er det så muligt at skønne, hvor mange dimittender der er i de enkelte kategorier.

5

Dimittendundersøgelsen inviterer alle dimittender på en uddannelse (dvs. hele populationen) til at besvare spørgeskemaet. Det kan forekomme, at der er få dimittender, der har svaret på et spørgsmål med risiko for, at det ikke er muligt at opretholde anonymitet. For at sikre anonymitet, når antallet af dimittender er lille, bliver resultater for de følgende personfølsomme spørgsmål kun vist, hvis mindst tre dimittender har besvaret det pågældende spørgsmål:

• Hvad er din månedsløn?• Supplerer du din indtægt ved siden af din beskæftigelse?• Modtager du dagpenge eller kontanthjælp i forbindelse med din ledighed? • Hvorfor mener du, at du i øjeblikket er uden job?

Vær opmærksom på, at få dimittender kan gøre den statistiske usikkerhed stor, og procentangivelserne kan rykke sig meget, hvis der kommer en dimittend fra eller til.

6

Kandidater/professionsbachelorers nuværende jobsituationDette kapitel beskriver jobsituationen for de dimitterede kandidater/professionsbachelorer i deres nuværende stilling. Kapitlet indeholder afsnit for, om dimittenderne er i arbejde, selvstændige, ledige eller under fuldtidsuddannelse. I teksten i de enkelte underkapitler er kandidater/professionsbachelorer kaldt dimittender for enkelheds skyld.

Kandidater/professionsbachelorer i arbejdeDimittenderne, der er kandidater/professionsbachelorer, i arbejde dækker ud over at være i arbejde også orlov, barsel, job med løntilskud, deltidsansættelse o.l.

Q.1.1. Hvad er din nuværende jobsituation?Spørgsmål Q.1.1. er et spørgsmål om kandidaternes/professionsbachelorernes nuværende jobsituation, hvor der er svarkategorier for, om de er i arbejde, selvstændige, ledige, i gang med en fuldtidsuddannelse eller en ph.d.

Spørgsmål Q.1.1. er stillet til alle dimittender, og antallet af dimittender for hver svarkategori er vist til højre i figuren. Kun én svarkategori mulig.

Q.1.3. Hvad er dit ansættelsesforhold i dit nuværende job?Spørgsmål Q.1.3. handler om ansættelsesforholdet for de kandidater/professionsbachelorer, der er i arbejde, hvor der er svarkategorier for, om de er fastansatte, projektansat/tidsbegrænset ansat, ansat i vikariat eller ansat med løntilskud.

Spørgsmål Q.1.3. er stillet til dimittender i arbejde, og antallet af dimittender for hver svarkategori er vist til højre i figuren. Kun én svarkategori er mulig. Figuren viser den procentvise fordeling.

Mange dimittender har i spørgsmål Q.1.6. oplyst, at det er i orden, at Københavns Universitet offentliggør deres stillingsbetegnelse (se bilag 3).

7

Q.1.2. Hvor mange job har du haft (efter endt uddannelse), før du begyndte på dit nuværende job?Spørgsmål Q.1.2. viser, hvor mange jobs kandidater/professionsbachelorer i arbejde har haft, inden de påbegyndte deres nuværende job.

Spørgsmål Q.1.2. er stillet til dimittender i arbejde, og antallet af dimittender er vist til højre i figuren. Kun én svarkategori er mulig. Figuren viser den procentvise fordeling.

Q.1.8. Inden for hvilken sektor er din arbejdsplads? Spørgsmål Q.1.8. viser, hvilke sektorer kandidaterne/professionsbachelorerne er beskæftiget i. Der er svarkategorier for, om de er ansat i den private sektor, i staten, i en region, i en kommune eller i en ikke-statslig organisation/interesseorganisation.

Spørgsmål Q.1.8. er stillet til dimittender i arbejde, og antallet af dimittender for hver svarkategori er vist til højre i figuren. Kun én svarkategori er mulig. Figuren viser den procentvise fordeling.

8

Q.1.9./Q.1.8. Hvilken branche tilhører din arbejdsplads? Fordelt på sektorSpørgsmål Q.1.9. vedrører hvilken branche kandidaterne/professionsbachelorerne er beskæftiget i, og spørgsmål Q.1.8. hvilken sektor, arbejdspladsen ligger i. En krydsning af de to spørgsmål, hvor det for hver branche er muligt at se, hvordan kandidaterne/professionsbachelorerne fordeler sig på de enkelte sektorer, er vist i tabellen.

Privat Stat Region Kommune

Ikke-statslig

organisation/interesseorganisation

Total % Total n

Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri (fx planteskole)

4% 3% 0% 1% 9% 3% 45

Råstofudvinding (fx olie- og gasudvinding) 0% 0% 0% 0% 0% 0% 3Fremstillingsvirksomhed (fx industri, fødevareforarbejdning)

6% 0% 0% 0% 0% 2% 34

El-, gas-, fjernvarmeforsyning 1% 1% 0% 1% 0% 1% 14Vandforsyning; kloakvæsen, affaldshåndtering mv.

0% 0% 0% 1% 0% 0% 5

Bygge- og anlægsvirksomhed 4% 1% 0% 3% 0% 2% 29Engros- og detailhandel 2% 0% 0% 0% 0% 1% 11Transport og godshåndtering (fx post) 2% 1% 0% 0% 0% 1% 19Overnatningsfaciliteter og restaurationsvirksomhed

0% 0% 0% 0% 0% 0% 3

Information og kommunikation (fx forlag, filmproduktion, radio+tv)

9% 1% 0% 1% 1% 4% 62

Pengeinstitut- og finansvirksomhed mv. (fx forsikring og pension)

13% 2% 0% 0% 3% 6% 90

Fast ejendom (udlejningsadministration, ejendomsmægling)

2% 0% 0% 1% 4% 1% 19

Liberale, videnskabelige og tekniske tjenesteydelser (fx videnskabelig medarbejder på universitet, juridisk rådgivning, reklame, byplanlægning)

25% 12% 1% 3% 7% 14% 215

Offentlig forvaltning og forsvar 2% 54% 3% 64% 0% 22% 340Undervisning (fx gymnasiale uddannelser og voksenuddannelse)

3% 12% 0% 17% 3% 7% 105

Sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger (fx hospitaler og rådgivning om rusmidler)

9% 6% 96% 3% 12% 23% 361

Kultur, forlystelser og sport (fx teater, biblioteker og museer)

5% 3% 0% 6% 4% 4% 58

Andre serviceydelser (fx erhvervsorganisationer og forbrugerorganisationer)

13% 2% 0% 1% 47% 8% 123

Ekstraterritoriale organisationer og organer (fx FN og EU)

0% 1% 0% 0% 11% 1% 17

Antal svar 612 412 273 159 75 1.553 1.553

Spørgsmål Q.1.8. og Q.1.9. er stillet til dimittender i arbejde. Til højre i tabellen er en total-kolonne med det samlede antal dimittender for hver branche. Den nederste række i tabellen viser hvor mange dimittender, der er for hver sektor. Procenterne i tabellen viser den relative fordeling på brancher inden for den enkelte sektor.

9

Q.1.10./Q.1.8. Hvor ligger din arbejdsplads? Fordelt på sektorSpørgsmål Q.1.10. handler om, hvor arbejdspladsen ligger, og spørgsmål Q.1.8. om hvilken sektor, arbejdspladsen ligger i. En krydsning af de to spørgsmål er vist i tabellen, hvor den geografiske placering af kandidaternes/professionsbachelorernes arbejdsplads er fordelt på den sektor, arbejdspladsen ligger i.

Privat Stat Region Kommune

Ikke-statslig

organisation/interesseorganisation

Total % Total n

Region Hovedstaden 70% 76% 61% 62% 78% 70% 1.162Region Sjælland 9% 6% 22% 19% 5% 11% 184Region Syddanmark 2% 5% 6% 10% 0% 4% 69Region Midtjylland 4% 2% 3% 4% 0% 3% 51Region Nordjylland 2% 1% 3% 1% 1% 2% 29Hele Danmark 1% 2% 0% 0% 0% 1% 20Norden (inkl. Færøerne og Grønland) 5% 4% 4% 3% 1% 4% 65Europa (ikke Norden) 5% 3% 1% 0% 7% 3% 57Nordamerika 1% 0% 0% 0% 1% 0% 7Sydamerika 0% 0% 0% 0% 0% 0% 1Asien 0% 0% 0% 0% 3% 1% 9Afrika 0% 1% 0% 0% 3% 1% 9Australien/Oceanien 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0Antal svar 678 435 274 165 86 1.663 1.663

Spørgsmål Q.1.8. og Q.1.10. er stillet til dimittender i arbejde. Kun én svarkategori er mulig. Til højre i tabellen er en totalkolonne med det samlede antal dimittender for hver af de mulige geografiske placeringer. Den nederste række i tabellen viser det samlede antal dimittender i hver sektor. Procenterne i tabellen viser den relative fordeling af den geografiske placering inden for den enkelte sektor.

Q.1.14. Er dit job inden for en akademisk overenskomst/stillingskategori?Spørgsmål Q.1.14. om jobbet er inden for en akademisk/ikke akademisk overenskomst, er vist i figuren.

Spørgsmålet er stillet til dimittender i arbejde, og antallet af dimittender er vist til højre i figuren. Kun én svarkategori er mulig. Figuren viser den procentvise fordeling.

10

Q.1.11./Q.1.14. Hvad er din månedsløn? Er dit job inden for en akademisk overenskomst/stillingskategori?For hver stillingskategori: Ikke-akademikere eller akademikere samt ”ved ikke” i spørgsmål Q.1.14. om jobbet er inden for en akademisk overenskomst, viser figuren dimittendernes relative lønfordeling.

Spørgsmålet er stillet til dimittender i arbejde. Kun én svarkategori er mulig. Tallene på bjælkerne angiver procenten af det samlede antal dimittender i stillingskategorien angivet til højre i figuren, der ligger i det aktuelle indkomstinterval.

Q.1.16. Har du personaleansvar?Baseret på spørgsmål Q.1.16. om personaleansvar, viser figuren, om dimittenderne har personaleansvar eller ej.

Spørgsmålet er stillet til dimittender i arbejde, og antallet af dimittender er vist til højre i figuren. Kun én svarkategori er mulig. Figuren viser den procentuelle fordeling.

11

Q.1.16./Q.1.11. Har du personaleansvar? Fordelt på månedslønSpørgsmål Q.1.16. om personaleansvar er i figuren opdelt på det indkomstinterval bestemt af spørgsmål Q.1.11., som dimittenderne befinder sig i. For hvert indkomstinterval er det således muligt at se den relative fordeling af, om dimittenderne har personaleansvar eller ej.

Spørgsmålet er stillet til dimittender i arbejde, og antallet af dimittender for hvert indkomstinterval er vist til højre i figuren. Der er kun én svarmulighed.

Hvor mange medarbejdere, dimittenderne med personaleansvar er ledere for, fremgår af den efterfølgende figur.

Q.1.17./Q.1.11. Hvor mange medarbejdere er du leder for? Fordelt på månedslønFor de indkomstintervaller i den ovenstående figur, hvor dimittenderne har personaleansvar, er det i denne figur uddybet hvor mange medarbejdere, de har personaleansvar for. Figuren kobler dermed spørgsmål Q.1.11. om, hvad månedslønnen er med Q.1.17. om, hvor mange medarbejdere dimittenden er leder for. Svarkategorierne for antal medarbejdere, som dimittenden har personaleansvar for, er opdelt på intervallerne: 1-5, 6-10, 11-25, 26-50, 51-100 eller over 100 medarbejdere.

Spørgsmålet er stillet til dimittender i arbejde, og antallet af dimittender er vist til højre i figuren. Kun én svarkategori er mulig. Figuren viser den procentuelle fordeling af antal medarbejdere opdelt på intervalgrupper, dimittenden er ansvarlig for.

12

Q.1.18. Fordeling af dine jobfunktioner. Top 10 over hvor megen tid dimittenden bruger på disse jobfunktionerDe 10 jobfunktioner, dimittenderne bruger mest tid på samt hvor meget tid de anvender på de enkelte jobfunktioner, er vist i figuren. På en skala fra 1 til 4, hvor 1 svarer til 'Ingen tid', 2 svarer til 'Lidt tid', 3 svarer til 'Nogen tid' og 4 svarer til 'Meget tid', er det gennemsnitlige tidsforbrug vist på den enkelte barre.

Den præcise svarfordeling på kategorierne 1) ’Ingen tid’, 2 ’Lidt tid’, 3) ’Nogen tid’ og 4) ’Meget tid’’ er vist for alle jobfunktioner i bilag 6.

13

Q.1.19. Hvordan fandt du dit nuværende job?Hvordan kandidaterne/professionsbachelorerne fandt deres nuværende job, er vist i figuren, hvor det kan være via kilder som dagblade, job, arbejdsløshedssituation eller lignende.

Den enkelte barre i figuren viser hvor mange procent af kandidaterne/professionsbachelorerne, der har valgt den pågældende kilde til et job. De enkelte kilder summer ikke til 100, da dimittenden havde mulighed for at sætte flere krydser. Det samlede antal dimittender for hver kilde til job er vist til højre i figuren.

14

Selvstændig (herunder freelance)Dette afsnit beskriver jobsituationen for de dimitterede kandidater/professionsbachelorer, der har svaret, at de har valgt at blive selvstændige eller at arbejde freelance i det indledende spørgsmål Q.1.1.

69 % startede virksomhed alene, mens 31 % startede virksomhed i samarbejde med en eller flere partnere.

10 dimittender har modtaget økonomisk støtte eller rådgivning til opstart af virksomheden, svarende til 19 % af de selvstændige dimittender.

23 dimittender supplerer deres indtægt ved siden af deres beskæftigelse, 11 % modtager dagpenge, mens 34 % har andet lønnet arbejde.

Q.1.23. Hvorfor er du startet som selvstændig/freelance?Spørgsmål Q.1.23. viser, hvilke årsager kandidaterne/professionsbachelorerne gav for at starte som selvstændig/freelance.

Spørgsmål Q.1.23. er stillet til dimittender, der har angivet, at de er selvstændige (herunder freelance). Det har været muligt at vælge flere svarkategorier. Figuren viser den procentuelle fordeling.

15

Q.1.26./Q.1.27. Hvordan er den faglige sammenhæng mellem din uddannelse og din virksomhed?Spørgsmål Q.1.26./Q.1.27. viser, hvordan kandidaterne/professionsbachelorerne vurderer sammenhængen mellem deres studium og virksomhed.

Q.1.26./Q.1.27. er stillet til dimittender, der har angivet, at de er selvstændige (herunder freelance). Det har kun været muligt at vælge én svarkategori. Figuren viser den procentuelle fordeling.

16

Q.1.28. Hvordan fik du idéen til din virksomhed?Spørgsmål Q.1.28. viser, hvordan kandidaterne/professionsbachelorerne fik idéen til deres virksomhed.

Spørgsmål Q.1.28. er stillet til dimittender, der har angivet, at de er selvstændige (herunder freelance). Der kunne sættes flere krydser. Det samlede antal dimittender for hver svarkategori er vist til højre i figuren.

17

Q.1.29. Hvor mange ansatte er der i din virksomhed udover dig selv?Spørgsmål Q.1.29. viser, hvor mange ansatte der er i kandidaternes/professionsbachelorernes virksomheder.

Spørgsmål Q.1.29. er stillet til dimittender, der har angivet, at de er selvstændige (herunder freelance). Der kunne kun sættes ét kryds. Figuren viser den procentuelle fordeling. Det samlede antal dimittender for hver svarkategori er vist til højre i figuren.

18

Ledig herunder barsel uden at være ansatDette afsnit beskriver jobsituationen for de dimitterede kandidater, der i det indledende spørgsmål Q.1.1. har svaret, at de er ledige.

Q.1.32. Har du efter endt uddannelse haft et eller flere job (herunder orlov, barsel, job med løntilskud, deltidsansættelser o.l.)?Om de ledige kandidater/professionsbachelorer har prøvet at have et eller flere jobs eller ej siden de afsluttede deres studier, er vist i figuren.

Spørgsmålet er stillet til ledige dimittender, og det samlede antal dimittender for hhv. ja og nej er vist til højre i figuren. Kun én svarkategori er mulig. Figuren viser den procentvise fordeling af, om dimittenderne har prøvet at have job eller ej.

Q.1.34. Hvor længe har du været ledig (nuværende ledighedsperiode)?Kandidaterne/professionsbachelorerne er spurgt om, hvor længe de været ledige i deres nuværende ledighedsperiode, Varigheden af ledigheden har svarkategorier for under 6 måneder, 7-12 måneder og 12 måneder eller mere, som figuren viser.

Spørgsmålet er stillet til ledige dimittender, og antallet af dimittender er vist til højre i figuren. Kun én svarkategori er mulig. Figuren viser den procentvise fordeling af dimittendernes varighed af ledigheden.

Q.1.35. Modtager du dagpenge eller kontanthjælp i forbindelse med din ledighed?Fordelingen af ledige kandidater/professionsbachelorer, der hhv. modtager og ikke modtager dagpenge/kontanthjælp i forbindelse med deres ledighed, er vist i figuren.

Det samlede antal ledige dimittender er vist til højre i figuren, og figuren viser den procentuelle fordeling af, om de modtager dagpenge/kontanthjælp eller ej. Der er kun én svarmulighed.

19

Q.1.34./Q.1.35. Modtager du dagpenge eller kontanthjælp i forbindelse med din ledighed? Fordelt på ledighedsperiodeSpørgsmålet om de ledige dimittender modtager dagpenge eller kontanthjælp i spørgsmål Q.1.35. er kombineret med spørgsmål Q.1.34. om, hvor længe deres ledighedsperiode har varet i den viste figur.

Det samlede antal dimittender for hver ledighedsperiode er vist til højre i figuren, hvor barren i figuren viser fordelingen af, om de ledige dimittender modtager dagpenge/kontanthjælp eller ej. Der er kun én svarmulighed.

Q.1.36. Hvorfor mener du, at du i øjeblikket er uden job?I prioriteret rækkefølge viser figuren, hvorfor kandidaterne/professionsbachelorerne selv mener, at de er ledige.

Dimittenderne har flere svarmuligheder. Procenterne i figuren viser, hvor mange procent af kandidaterne/professionsbachelorerne, der har valgt den enkelte kategori som en mulig forklaringsfaktor på deres ledighed.  

20

FuldtidsuddannelseDette kapitel beskriver jobsituationen for de dimitterede kandidater/professionsbachelorer, der i det indledende spørgsmål Q.1.1. har svaret, at de efter dimission er gået i gang med en fuldtidsuddannelse.

Der kan her være tale om flere typer fuldtidsuddannelse alt efter, hvilken konkret uddannelse rapporten vedrører. Er de dimitteret fra en bacheloruddannelse, vil der være mange, der læser videre på en kandidatuddannelse. For kandidater vil der være en del, der læser ph.d. eller pædagogikum.

Q.1.39./Q.1.40. Hvilken institution er du indskrevet på?Hvilke institutioner kandidater/professionsbachelorer i fuldtidsuddannelse er indskrevet på er vist i tabellen:

ph.d. Pædagogikum

Kandidatuddannelse

Bacheloruddan

nelse

Professionsbac

helor

Anden uddann

else

Total % Total n

Aalborg Universitet 2% 0% 0% 0% 0% 0% 2% 5Aarhus Universitet 2% 0% 0% 0% 0% 0% 2% 5Copenhagen Business School 2% 0% 0% 0% 0% 0% 2% 5Danmark Tekniske Universitet 2% 0% 0% 0% 0% 0% 2% 6IT-universitetet 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0Københavns Universitet 79% 0% 0% 100% 0% 0% 78% 203Roskilde Universitet 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0Syddansk Universitet 2% 0% 0% 0% 0% 0% 2% 4Danmarks Journalisthøjskole 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 1Professionshøjskole 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0Et universitet i udlandet. angiv hvilket 10% 0% 0% 0% 0% 0% 10% 26Anden, angiv hvilken 1% 0% 0% 0% 100% 100% 2% 4Antal svar 256 0 0 1 1 1 259 259

Dimittenderne kan svare, at de er indskrevet på én uddannelse. Til højre i tabellen er en totalkolonne med det samlede antal dimittender for hver af de mulige institutioner, hvor de kan være indskrevet på en fuldtidsuddannelse. Den nederste række i tabellen viser det samlede antal dimittender for hver type af fuldtidsuddannelse. For hver type af fuldtidsuddannelse viser procenterne den relative fordeling af de institutioner, de kan være indskrevet på.

21

Q.1.42. Hvordan er den faglige sammenhæng mellem din uddannelse og din ph.d.?Sammenhængen mellem kandidaters/professionsbachelorers adgangsgivende uddannelse og den ph.d.-uddannelse, de er indskrevet på, er vist i figuren.

Der er kun én svarmulighed, og det samlede antal dimittender for hver svarkategori er vist til højre i figuren.Den procentvise fordeling på svarkategorierne er angivet.

22

Sammenhæng mellem kandidat-/professionsbacheloruddannelse og arbejdsmarkedEt centralt element i fakultetets uddannelser er, at de bedst muligt ruster dimittenderne til arbejdsmarkedet ved at give dem de kompetencer, som er efterspurgt på arbejdsmarkedet. Københavns Universitets dimittendundersøgelser kan her indsamle viden om dimittendernes vurdering af i hvilken grad, uddannelsen har rustet dem til arbejdsmarkedet. Spørgsmålet er, om kandidaterne/professionsbachelorerne oplever, at der er overensstemmelse mellem de kompetencer, de bliver bedt om at udfylde på arbejdsmarkedet og de kompetencer, de har tilegnet sig på deres uddannelse på Københavns Universitet.

Faglig sammenhæng mellem uddannelse og jobQ.1.12./Q.1.13. Hvordan er den faglige sammenhæng mellem din uddannelse og dit job?Hvordan kandidater/professionsbachelorer vurderer den faglige sammenhæng mellem deres uddannelse og deres job, er vist i figuren.

Der er kun én svarmulighed. Den procentvise fordeling på svarkategorierne er vist i figuren, og det samlede antal dimittender, der har svaret på spørgsmålet, er vist til højre i figuren.

Uddannelsens evne til at ruste dimittenderne til arbejdsmarkedetQ.2.1. I hvilken grad mener du, at din uddannelse generelt har rustet dig godt til dit arbejdsliv?I hvor høj grad kandidater/professionsbachelorer vurderer, at deres uddannelse generelt har rustet dem til deres arbejdsliv, er vist i figuren, hvor der er svarkategorier for i høj grad, i nogen grad, i mindre grad og slet ikke.

Der er kun én svarmulighed, og den procentvise fordeling er vist i procent. For hver mulig grad af hvor godt uddannelsen har rustet dimittenden til arbejdsmarkedet, er det samlede antal dimittender vist til højre i figuren.

23

Q.2.4. Hvordan mener du, at universitetet kan blive bedre til at ruste studerende til arbejdsmarkedets krav?I prioriteret rækkefølge viser figuren, hvilke tiltag kandidaterne/professionsbachelorerne mener, universitetet kan gøre brug af for bedre at ruste de studerende til arbejdsmarkedets krav.

Dimittenderne har flere svarmuligheder. Procenterne i figuren viser, hvor mange procent af kandidaterne/professionsbachelorerne, der har valgt den enkelte kategori for, hvad der bedre kan ruste de studerende til arbejdsmarkedets krav.  

24

Q.2.2./Q.2.3. Sammenhæng mellem kompetencer gennem din uddannelse og kompetencer efterspurgt på arbejdsmarkedetFiguren viser efterspurgte kompetencer på arbejdsmarkedet fra spørgsmål Q.2.3. ud ad x-aksen og tilegnede kompetencer fra spørgsmål Q.2.2. op ad y-aksen.

Høj tilegnelse

TOP 5 kompetencer er kompetencer med det højeste gennemsnit på tilegnelse og det højeste gennemsnit på efterspørgsel.

Lav tilegnelse

BUND 5 kompetencer er kompetencer med det laveste gennemsnit på tilegnelse og det højeste gennemsnit på efterspørgsel.

Lav efterspørgsel

Høj efterspørgsel

En uddybning af TOP 5 kompetencerne er vist i figur 1 og af BUND 5 kompetencerne i figur 2. Tallene på barren for de enkelte kompetencer i figuren viser gennemsnittet for dimittendernes svar på i hvilken grad, de har tilegnet sig følgende kompetencer gennem deres uddannelse målt på en skala fra 1 til 4, hvor 1 er 'Slet ikke' 2 er ’I mindre grad’ 3 er ’I nogen grad’ og 4 er 'I høj grad'.

Top 5 kompetencer

Figur 1 for spørgsmål Q.2.2. viser de 5 kompetencer, kandidaterne/professionsbachelorerne vurderer, at de i højest grad har tilegnet sig på studiet, og som de vurderer, at arbejdsmarkedet i højest grad efterspørger. Dimittendernes gennemsnitlige svar for hver kompetence er vist på den enkelte barre.

Bund 5 kompetencer

Figur 2 for spørgsmål Q.2.2. viser de 5 kompetencer, kandidaterne/professionsbachelorerne vurderer, at de i lavest grad har tilegnet sig på studiet, og som de vurderer, at arbejdsmarkedet i højest grad efterspørger. Dimittendernes gennemsnitlige svar for hver kompetence er vist på den enkelte barre.

25

Kandidater/professionsbachelorers vej til det første jobDette kapitel handler om kandidat-/professionsbachelordimittendernes første job. I den forbindelse er der flere interessante spørgsmål, som fx: Hvor lang tid gik der, før de kom i job? Hvornår begyndte de deres aktive jobsøgning? Hvilke faktorer er afgørende for at få et job som nyuddannet?

Kandidaternes/professionsbachelorernes første jobQ.3.1. Hvor lang tid gik der fra dimission til, du fik dit første job (inkl. job med løntilskud)?Hvor længe der gik, før kandidaterne/professionsbachelorerne fik deres første job, er vist i tabellen:

Kandidat

Jeg fik job før, jeg var færdig med uddannelsen 48%0 - 3 måneder 28%4 - 6 måneder 12%7 - 12 måneder 7%Mere end 12 måneder 4%Antal svar 1.970

Der er kun én svarmulighed. Den procentuelle fordeling af varigheden før det første job, og det samlede antal dimittender, der har svaret på spørgsmålet, er vist.

Q.3.19. Hvornår begyndte du din aktive jobsøgning?Hvornår kandidaterne/professionsbachelorerne begyndte deres aktive jobsøgning, er vist i tabellen:

Kandidat

Inden påbegyndelsen af dit kandidatspeciale/afsluttende projekt eller eksamen

20%

Inden afleveringen af dit kandidatspeciale/afsluttende projekt eller eksamen

36%

Efter afleveringen af dit kandidatspeciale/afsluttende projekt 18%Efter at du bestod dit kandidatspeciale/afsluttende projekt eller eksamen

26%

Antal svar 1.814

Der er kun én svarmulighed. Den procentvise fordeling af hvornår dimittenderne begyndte den aktive jobsøgning, er vist. Endvidere er det samlede antal dimittender, der har svaret på spørgsmålet, vist.

26

Q.3.1. Hvor lang tid gik der fra dimission til, du fik dit første job (inkl. job med løntilskud)? Fordelt på Q.3.19. Hvornår begyndte du din aktive jobsøgning?Sammenhængen mellem hvornår dimittenderne begyndte aktivt at søge job, og hvornår de fik det første job, er vist i figuren. Svarkategorierne for hver barre viser, hvornår de begyndte deres aktive jobsøgning. For hver svarkategori er der angivet en gennemsnitlig score for, hvornår de fik det første job.

Gennemsnitsscores på de enkelte barrer er udregnet på en skala fra 1 til 5 på basis af spørgsmål Q.3.1., hvor - 1 svarer til 'Jeg fik job før, jeg var færdig med uddannelsen', - 2 svarer til '0 - 3 måneder', - 3 svarer til '4 - 6 måneder', - 4 svarer til '7 - 12 måneder' og - 5 svarer til 'Mere end 12 måneder'.

Det faktiske antal dimittender for hver svarkategori er vist til højre i figuren. Kun én svarkategori er mulig.

27

Q.3.2. Hvad var efter din mening afgørende for, at du fik dit første job (herunder job med løntilskud)?I prioriteret rækkefølge viser figuren, hvad der ifølge kandidaterne/professionsbachelorerne var afgørende for, at de fik deres første job.

Dimittenderne har flere svarmuligheder. Procenterne i figuren viser, hvor mange procent af kandidaterne/professionsbachelorerne, der mener, at den enkelte kategori var afgørende for, at de fik deres første job.

28

Betydningen af studiejob, praktik, udlandsophold m.v. for det første jobQ.3.3. Har du haft studiejob sideløbende med din uddannelse?Hvor stor en andel af kandidaterne/professionsbachelorerne, der har haft studiejob sideløbende med deres uddannelse, er vist i tabellen.

Kandidat

Ja 86%Nej 14%Antal svar 2.008

Der er én svarkategori. Dimittenderne har svaret ja eller nej til studiejob. Den procentvise fordeling er vist sammen med det samlede antal dimittender, der har svaret.

Q.3.5. Har du efterfølgende fået arbejde i en virksomhed/organisation, hvor du havde studiejob?Hvor stor en andel af kandidaterne/professionsbachelorerne der har haft studiejob sideløbende med deres uddannelse, og som efterfølgende har fået job i den virksomhed/organisation, hvor de havde studiejob, er vist i tabellen.

Kandidat

Ja 35%Nej 65%Antal svar 1.708

Der er én svarkategori. Dimittenderne med studiejob under deres uddannelse har svaret ja eller nej til, om deres studiejob førte til, at de fik arbejde i den virksomhed/organisation, hvor de havde studiejob. Den procentvise fordeling er vist sammen med det samlede antal, der har svaret.

29

Q.3.4. Hvilken betydning havde dit eller dine studiejob?I prioriteret rækkefølge viser figuren, hvilken betydning kandidaterne/professionsbachelorerne vurderer, studiejobbet har haft.

Dimittenderne har flere svarmuligheder for, hvilken betydning studiejobbet har haft. Procenterne i figuren viser, hvor mange procent af kandidaterne/professionsbachelorerne der for hver af de mulige betydninger har svaret 'I nogen grad' eller 'I høj grad'.

30

Frivillig praktik eller projekt med private og/eller offentlige virksomhederQ.3.6. Har du været i ikke-obligatorisk praktik, projektorienteret forløb eller projektsamarbejde med private og offentlige virksomheder/organisationer i løbet af din uddannelse?Hvor stor en andel af kandidaterne/professionsbachelorerne der har været i ikke-obligatorisk praktik, projektorienteret forløb eller projektsamarbejde med private og offentlige virksomheder/organisationer i løbet af deres uddannelse, er vist i tabellen:

Kandidat

Ja 41%Nej 59%Antal svar 1.995

Der er én svarkategori. Dimittenderne har svaret ja eller nej til, om de har haft samarbejde med virksomheder/organisationer. Den procentvise fordeling er vist sammen med det samlede antal, der har svaret.

Q.3.8. Har du efterfølgende fået arbejde i den private og offentlige virksomhed/organisation, hvor du var i praktik, projektorienteret forløb eller projektsamarbejde?Hvor stor en andel af kandidaterne/professionsbachelorerne, der har været i ikke-obligatorisk praktik, projektorienteret forløb eller projektsamarbejde med private og offentlige virksomheder/organisationer i løbet af deres uddannelse, og som efterfølgende har fået job i den virksomhed/organisation, hvor de var i praktik, projektorienteret forløb eller projektsamarbejde, er vist i tabellen:

Kandidat

Ja 28%Nej 72%Antal svar 792

Der er én svarkategori. Dimittenderne har svaret ja eller nej til, om de efterfølgende har fået arbejde. Den procentvise fordeling er vist sammen med det samlede antal, der har svaret.

31

Q.3.7. Hvilken betydning havde dit samarbejde med en privat og offentlig virksomhed/organisation? I prioriteret rækkefølge viser figuren, hvilken betydning kandidaterne/professionsbachelorerne vurderer, at samarbejdet med den private/offentlige virksomhed/organisation har haft.

Dimittenderne har flere svarmuligheder for, hvad samarbejdet har betydet. Procenterne i figuren viser, hvor mange procent af kandidaterne/professionsbachelorerne der for hver af de mulige betydninger har svaret 'I nogen grad' eller 'I høj grad'.

32

UdlandsopholdQ.3.9. Har du været på udlandsophold under din uddannelse?Hvor stor en andel af kandidaterne/professionsbachelorerne, der har været på udenlandsophold under deres uddannelse, er vist i tabellen:

Kandidat

Ja 45%Nej 55%Antal svar 2.006

Der er én svarkategori. Dimittenderne har svaret ja eller nej til, om de har været på udlandsophold eller ej under uddannelsen. Den procentvise fordeling er vist sammen med det samlede antal, der har svaret.

Q.3.11. Vurderer du, at dit eller dine udlandsophold efterfølgende har spillet en væsentlig rolle for din jobsituation?Hvor stor en andel af kandidaterne/professionsbachelorerne, der har været på udenlandsophold under deres uddannelse, og som vurderer, at udlandsopholdet efterfølgende har spillet en væsentlig rolle for deres jobsituation, er vist i tabellen:

Kandidat

Ja 45%Nej 55%Antal svar 859

Der er én svarkategori. Dimittenderne med udlandsophold under deres uddannelse har svaret ja eller nej til, om deres udlandsophold har spillet en væsentlig rolle for deres jobsituation. Den procentvise fordeling er vist sammen med det samlede antal dimittender, der har svaret.

33

Q.3.10. Hvilken betydning havde dit eller dine udlandsophold?I prioriteret rækkefølge viser figuren, hvilken betydning kandidaterne/professionsbachelorerne vurderer, at udlandsopholdet har haft.

Dimittenderne har flere svarmuligheder for, hvad udlandsopholdet har betydet. Procenterne i figuren viser, hvor mange procent af kandidaterne/professionsbachelorerne der for hver af de mulige betydninger har svaret 'I nogen grad' eller 'I høj grad'.

34

Aktiv i studieforhold, som fx studenterpolitikQ.3.12. Har du deltaget i frivillige aktiviteter som studenterpolitik, alumneforening eller fx medvirket som arrangør af sociale aktiviteter på din uddannelse?Hvor stor en andel af kandidaterne/professionsbachelorerne, der har deltaget i frivillige aktiviteter som studenterpolitik, alumneforening eller fx medvirket som arrangør af sociale aktiviteter på deres uddannelse, er vist i figuren.

Kandidat

Ja 37%Nej 63%Antal svar 1.998

Der er én svarkategori. Dimittenderne har svaret ja eller nej til, om de har deltaget i frivillige aktiviteter eller ej under uddannelsen. Den procentvise fordeling er vist sammen med det samlede antal, der har svaret.

Q.3.14. Vurderer du, at din aktivitet på uddannelsen efterfølgende har spillet en væsentlig rolle for din jobsituation?Hvor stor en andel af kandidaterne/professionsbachelorerne, der har deltaget i frivillige aktiviteter som studenterpolitik, alumneforening eller fx medvirket som arrangør af sociale aktiviteter på deres uddannelse, og som vurderer, at dette efterfølgende har spillet en væsentlig rolle for deres jobsituation.

Kandidat

Ja 46%Nej 54%Antal svar 679

Der er én svarkategori. Dimittender, der har haft frivilligt arbejde under deres uddannelse, har svaret ja eller nej til, om deres udlandsophold har spillet en væsentlig rolle for deres jobsituation. Den procentvise fordeling er vist sammen med det samlede antal dimittender, der har svaret.

35

Q.3.13. Hvilken betydning havde din frivillige aktivitet på uddannelsen?I prioriteret rækkefølge viser figuren, hvilken betydning kandidaterne/professionsbachelorerne vurderer, at deres deltagelse i frivillige aktiviteter som studenterpolitik, alumneforening eller fx medvirket som arrangør af sociale aktiviteter på deres uddannelse har haft.

Dimittenderne har flere svarmuligheder for, hvad de frivillige aktiviteter har betydet. Procenterne i figuren viser, hvor mange procent af kandidaterne/professionsbachelorerne der for hver af de mulige betydninger har svaret 'I nogen grad' eller 'I høj grad'.

36

Kandidaternes/professionsbachelorernes vurdering af uddannelsen sammenholdt med deres egne forventningerQ.3.15. I hvilken grad lever din nuværende beskæftigelse op til de karriereforventninger, som du havde under uddannelsen?I hvilken grad kandidater/professionsbachelorer oplever, at deres nuværende beskæftigelse lever op til de karriereforventninger, som de havde under uddannelsen, er vist i figuren.

Der er én svarkategori. Den procentvise fordeling er vist sammen med det samlede antal dimittender, der har svaret.

Q.3.16./Q.3.16.X. Hvornår og i hvilken grad gjorde du dig overvejelser om, hvilket job din kandidatuddannelse/professionsbachelor skulle føre til?Hvornår og i hvilken grad kandidater/professionsbachelorer gjorde sig overvejelser om, hvilket job deres uddannelse skulle føre til, er vist i figuren.

Der er én svarkategori for hvert tidspunkt i uddannelsesforløbet, hvor dimittenden svarer på, i hvilken grad dimittenderne gør sig overvejelser om job efter deres uddannelse. For hvert tidspunkt i uddannelsesforløbet er den procentvise fordeling vist sammen med det samlede antal dimittender, der har svaret.

Q.3.17. Ændrede du jobmål undervejs i uddannelsen?Om de dimitterede kandidater/professionsbachelorer ændrede jobmål en eller flere gange undervejs i deres uddannelse, er vist i tabellen.

Kandidat

Ja, en enkelt gang 19%Ja, flere gange 53%Nej 28%Antal svar 1.463

Det har kun været muligt at vælge ét svar. Fordelingen af om dimittenderne har ændret jobmål og hvis ja en eller flere gange undervejs i uddannelsen, er vist. Endvidere er det samlede antal kandidater/professionsbachelorer, der har svaret, vist.

37

Kandidatdimittendernes vurdering af uddannelsen Undervisningens niveau i forhold til adgangsgrundlagQ.4.1.Z. I hvilken grad er det din vurdering, at undervisningen på din kandidatuddannelse var tilrettelagt på et passende niveau i forhold til dit adgangsgrundlag?I hvilken grad de dimitterede kandidater vurderer, at undervisningen på kandidatuddannelsen var tilrettelagt i et passende niveau i forhold til deres adgangsgrundlag, er vist i figuren.

Der er én svarkategori. Den procentvise fordeling af i hvilken grad undervisningen på kandidatuddannelsen var tilrettelagt på et passende niveau i forhold til adgangsgrundlaget, er vist. Endvidere er det samlede antal dimitterede kandidater, der har svaret for hver af de mulige grader, vist.

Q.4.1.X. Hvilken uddannelse brugte du som adgangsgrundlag til din kandidatuddannelse?En oversigt over hvilken uddannelse, de dimitterede kandidater brugte som adgangsgrundlag for deres kandidatuddannelse, er vist i tabellen.

Kandidat

Bacheloruddannelse fra Københavns Universitet 78%Bacheloruddannelse fra Aalborg Universitet 1%Bacheloruddannelse fra Aarhus Universitet 5%Bacheloruddannelse fra Copenhagen Business School 0%Bacheloruddannelse fra Danmarks Tekniske Universitet 0%Bacheloruddannelse fra IT-universitetet 0%Bacheloruddannelse fra Roskilde Universitet 2%Bacheloruddannelse fra Syddansk Universitet 4%Jeg har en bacheloruddannelse fra et udenlandsk universitet 8%En professionsbacheloruddannelse fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole 0%En professionsbacheloruddannelse fra Professionshøjskolen UCC 0%En professionsbacheloruddannelse fra Professionshøjskolen Metropol 0%En professionsbacheloruddannelse fra University College Lillebælt 0%En professionsbacheloruddannelse fra University College Nordjylland 0%En professionsbacheloruddannelse fra University College Sjælland 0%En professionsbacheloruddannelse fra University College Syddanmark 0%En professionsbacheloruddannelse fra VIA University College 0%Andet 3%Antal svar 2.054

Antallet af dimittender med en adgangsgivende bacheloreksamen fra Københavns Universitet er specificeret i tabellen:

38

% n

Antropologi 4% 67Arabisk (Mellemøstens sprog og samfund) 0% 2Balkanstudier (Øst- og sydøsteuropastudier) 0% 2Biologi 0% 8Dansk 6% 101Engelsk 0% 5Eskimologi 0% 2Europæisk etnologi 2% 37Filosofi 0% 7Filmvidenskab- og medievidenskab 0% 4Folkesundhedsvidenskab 3% 56Geografi og geoinformatik 4% 61Geologi-geoscience 2% 30Historie 0% 4Indoeuropæisk 0% 5Indonesisk (Asienstudier) 0% 2Informationsvidenskab og kulturformidling (IVA) 0% 2Italiensk 1% 9Japanstudier/japansk (Asienstudier) 0% 5Jordbrugsøkonomi 1% 12Jura 19% 305Kemi 0% 6Kinastudier/kinesisk (Asienstudier) 1% 9Kunsthistorie 1% 9Landskabsarkitektur 3% 53Lingvistik 0% 2Litteraturvidenskab 1% 16Matematik-økonomi 0% 2Medicin 24% 379Musikvidenskab 1% 10Naturressourcer 2% 40Religionsvidenskab 0% 8Retorik 1% 23Skovbrugsvidenskab 0% 6Spansk 1% 18Teatervidenskab 1% 13Tyrkisk (Mellemøstens sprog og samfund) 0% 3Tysk 0% 2Veterinærmedicin 8% 124Økonomi 9% 144Number of replies 1.605

Q.4.7.X. I hvilken grad vurderer du, at alle kandidatuddannelsens elementer bidrager til det samlede mål for læringsudbyttet?I hvilken grad de dimitterede kandidater vurderer, at alle uddannelsens elementer bidrager til det samlede mål for læringsudbyttet, er vist i figuren.

39

Der er én svarkategori. Den procentvise fordeling af i hvilken grad kandidatuddannelsens elementer bidrager til det samlede mål for læringsudbyttet, er vist. Endvidere er det samlede antal dimitterede kandidater, der har svaret for hver af de mulige grader, vist. Kandidaterne er opfordret til at give eksempler på elementer, de ikke mener bidrog til det samlede mål for læringsudbyttet. Fritekstsvarene er gengivet i bilag 5.

Specifikke forhold om kandidatuddannelsenI spørgsmål Q.4.2.X., Q.4.3.X., Q.4.6.X., Q.4.4.X., Q.4.5.X. er dimittenderne spurgt om, hvor enige de er i forskellige forhold under deres uddannelse. For hvert af spørgsmålene viser figuren, hvor enige de dimitterede kandidater er.

I hvilken grad...

Hvert spørgsmål om de enkelte forhold i uddannelsen er vist ved en bjælke i figuren. Denne bjælke viser fordelingen af, hvor enige dimittenderne er målt ved graderne ”I høj grad”, ”I nogen grad”, ”I mindre grad” eller ”Slet ikke”. Til højre i figuren er for hver bjælke vist hvor mange dimitterede kandidater, der har svaret på spørgsmålet.

40

Dimittendernes vurdering af muligheder for udlandsophold, praktik m.v. uden forsinkelserQ.4.8.X. I hvilken grad var din kandidatuddannelse tilrettelagt, så du uden studietidsforlængelse havde mulighed for…I hvilken grad de dimitterede kandidater vurderer, at deres uddannelse var tilrettelagt, så de kunne tage udlandsophold, specialisere sig, tage valgfag, tage et praktikophold, modtage vejledning og have virksomhedsarbejde, uden at det virkede studietidsforlængende, er vist i figuren.

Hvert spørgsmål om de enkelte forhold i uddannelsen, der betyder noget for studietiden, er vist ved en bjælke i figuren. Denne bjælke viser den procentvise fordeling af, hvor enige de dimitterede kandidater er målt ved graderne ”I høj grad”, ”I nogen grad”, ”I mindre grad” eller ”Slet ikke”. Til højre i figuren er for hver bjælke vist hvor mange dimittendkandidater, der har svaret på spørgsmålet.

41

Undervisernes faglige og pædagogiske kompetencerHvordan kandidaterne vurderer, at underviserne havde tilstrækkelige pædagogiske og faglige kompetencer, er vist i de to figurer:

Q.4.9.X. Pædagogiske kompetencer

Q.4.9.X. Faglige kompetencer

Der er én svarmulighed for hver kompetence, og figurerne viser den procentvise fordeling af i hvor høj grad, de dimitterede kandidater vurderer, at underviserne havde tilstrækkeligt af den enkelte kompetence. Det samlede antal dimitterede kandidater for hver grad af tilstrækkelighed er vist til højre i figuren.

42

Bachelorernes/professionsbachelorernes vurdering af uddannelsenUndervisningens niveau i forhold til adgangsgrundlagQ.4.1. I hvilken grad er det din vurdering, at undervisningen på din bacheloruddannelse/professionsbacheloruddannelse var tilrettelagt på et passende niveau i forhold til dit adgangsgrundlag?I hvilken grad de dimitterede bachelorer/professionsbachelorer vurderer, at undervisningen på uddannelsen var tilrettelagt i et passende niveau i forhold til deres adgangsgrundlag, er vist i figuren. Dimittenderne har taget udgangspunkt i, om de oplevede, at deres adgangsgivende eksamen (fx studentereksamen eller hf) og evt. krav om bestemte kurser blev brugt som afsæt for den videre undervisning.

Der er én svarkategori. Procentvis fordeling af graden af, hvor godt undervisningen var tilrettelagt i et passende niveau i forhold til deres adgangsgrundlag. Det samlede antal dimitterede bachelorer/professionsbachelorer for hver mulig svarkategori for graden er vist til højre i figuren.

Q.4.7. I hvilken grad vurderer du, at alle bacheloruddannelsens/professionsbacheloruddannelsens elementer bidrager til det samlede mål for læringsudbyttet?I hvilken grad de dimitterede bachelorer/professionsbachelorer vurderer, at alle uddannelsens elementer bidrager til det samlede mål for læringsudbyttet, er vist i figuren.

Der er én svarkategori. Procentvis fordeling af graden af, hvor godt uddannelsens elementer bidrager til det samlede mål for læringsudbyttet, er vist. Det samlede antal dimitterede bachelorer/professionsbachelorer for hver mulig svarkategori for graden er vist til højre i figuren.

De eksempler i fritekstsvar på elementer, de dimitterede bachelorer/professionsbachelorer ikke mener bidrog til det samlede mål for læringsudbyttet, er gengivet i bilag 4 og bilag 5.

43

Specifikke forhold om bacheloruddannelsenI spørgsmål Q.4.2., Q.4.3., Q.4.6., Q.4.4. og Q.4.5. er dimittenderne bedt om at vurdere forskellige forhold under deres uddannelse, som er vist for bachelorerne/professionsbachelorerne i figuren.

I hvilken grad...

Hvert spørgsmål om de enkelte forhold i uddannelsen er vist ved en bjælke i figuren. Denne bjælke viser den procentvise fordeling af, hvor enige dimittenderne er målt ved graderne ”I høj grad”, ”I nogen grad”, ”I mindre grad” eller ”Slet ikke”. Til højre i figuren er for hver bjælke vist hvor mange dimitterede bachelorer/professionsbachelorer, der har svaret på spørgsmålet.

Dimittendernes vurdering af muligheder for udlandsophold, praktik m.v. uden forsinkelserQ.4.8. I hvilken grad var din bacheloruddannelse/professionsbacheloruddannelse tilrettelagt, så du uden studietidsforlængelse havde mulighed for…I hvilken grad de dimitterede bachelorer/professionsbachelorer vurderer, at deres uddannelse var tilrettelagt, så de kunne tage udlandsophold, specialisere sig, tage valgfag, tage et praktikophold, modtage vejledning og have virksomhedsarbejde, uden at det virkede studietidsforlængende, er vist i figuren.

Hvert spørgsmål om de enkelte forhold i uddannelsen, der betyder noget for studietiden, er vist ved en bjælke i figuren. Denne bjælke viser den procentvise fordeling af, hvor enige dimittenderne er målt ved graderne ”I høj grad”, ”I nogen grad”, ”I mindre grad” eller ”Slet ikke”. Til højre i figuren er for hver bjælke vist hvor mange dimitterede bachelorer/professionsbachelorer, der har svaret på spørgsmålet.

44

Undervisernes faglige og pædagogiske kompetencerHvordan de dimitterede bachelorer/professionsbachelorer vurderer, at underviserne havde tilstrækkelige pædagogiske og faglige kompetencer, er vist i de to figurer:

Q.4.9. Pædagogiske kompetencer

Q.4.9. Faglige kompetencer

Der er én svarmulighed for hver kompetence, og figurerne viser den procentvise fordeling af i hvor høj grad, bachelorerne/professionsbachelorerne vurderer, at underviserne havde tilstrækkeligt af den enkelte kompetence. Det samlede antal dimitterede bachelorer/professionsbachelorer for hver grad af tilstrækkelighed er vist til højre i figuren.

45

Bachelorernes nuværende jobsituationDette kapitel beskriver jobsituationen for de dimitterede bachelorer. Kapitlet er opdelt i tre afsnit efter, om de er i arbejde, ledige eller under fultidsuddannelse.

Kapitlet omhandler alene bachelorer og ikke professionsbachelorer, da beskæftigelsesperspektivet for dimitterede bachelorer ikke er det samme som for dimitterede professionsbachelorer, der vil være mere at sammenligne med kandidaterne. I denne rapport er professionsbachelorernes jobsituation derfor afrapporteret sammen med kandidaterne i et andet kapitel.

Bachelorer i arbejdeBachelorer i arbejde dækker ud over at være i arbejde også orlov, barsel, job med løntilskud, deltidsansættelse o.l.

Q.1.12. Hvordan er den faglige sammenhæng mellem din uddannelse og dit job?Hvordan de dimitterede bachelorer vurderer sammenhængen mellem deres uddannelse og deres job, er vist i figuren.

Der er kun én svarmulighed. Den procentvise fordeling på svarkategorierne er vist i figuren, og det samlede antal dimitterede bachelorer, der har svaret på spørgsmålet, er vist til højre i figuren.

Q.1.8. Inden for hvilken sektor er din arbejdsplads?Hvilke sektorer, de dimitterede bachelorer er beskæftiget i, dvs. om de er ansat i den private sektor, i staten, i en region, i en kommune eller i en ikke-statslig organisation/interesseorganisation, er vist i figuren.

Der er kun én svarkategori. Den procentvise fordeling på sektor er vist, og det samlede antal dimitterede bachelorer for hver mulig sektor er vist til højre i figuren.

46

Q.1.8./Q.1.9. Hvilken branche tilhører arbejdspladsen? (fordelt på sektor)Hvilken branche de dimitterede bachelorer er beskæftiget i fordelt på sektor, er vist i tabellen. I spørgsmål Q.1.8. er dimittenderne spurgt om, hvilken sektor de arbejder i, og i spørgsmål Q.1.9. er de spurgt om, hvilken branche arbejdspladsen tilhører.

Privat Stat Region Kommune

Ikke-statslig

organisation/interesseorganisation

Total % Total n

Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri (fx planteskole)

3% 2% 0% 0% 0% 2% 10

Råstofudvinding (fx olie- og gasudvinding) 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0Fremstillingsvirksomhed (fx industri, fødevareforarbejdning)

4% 0% 0% 0% 0% 2% 9

El-, gas-, fjernvarmeforsyning 1% 1% 0% 3% 0% 1% 5Vandforsyning; kloakvæsen, affaldshåndtering mv.

1% 1% 0% 11% 0% 1% 7

Bygge- og anlægsvirksomhed 3% 0% 0% 3% 0% 1% 7Engros- og detailhandel 3% 0% 0% 0% 0% 1% 7Transport og godshåndtering (fx post) 3% 2% 0% 3% 0% 2% 10Overnatningsfaciliteter og restaurationsvirksomhed

0% 0% 0% 0% 5% 0% 1

Information og kommunikation (fx forlag, filmproduktion, radio+tv)

10% 1% 0% 0% 0% 5% 22

Pengeinstitut- og finansvirksomhed mv. (fx forsikring og pension)

15% 2% 0% 0% 0% 8% 36

Fast ejendom (udlejningsadministration, ejendomsmægling)

3% 0% 0% 0% 0% 1% 6

Liberale, videnskabelige og tekniske tjenesteydelser (fx videnskabelig medarbejder på universitet, juridisk rådgivning, reklame, byplanlægning)

35% 21% 0% 3% 16% 23% 112

Offentlig forvaltning og forsvar 0% 49% 2% 61% 0% 20% 94Undervisning (fx gymnasiale uddannelser og voksenuddannelse)

3% 9% 2% 11% 11% 6% 28

Sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger (fx hospitaler og rådgivning om rusmidler)

6% 6% 96% 5% 0% 16% 77

Kultur, forlystelser og sport (fx teater, biblioteker og museer)

1% 4% 0% 3% 11% 3% 15

Andre serviceydelser (fx erhvervsorganisationer og forbrugerorganisationer)

8% 0% 0% 0% 53% 6% 28

Ekstraterritoriale organisationer og organer (fx FN og EU)

0% 1% 0% 0% 5% 1% 3

Antal svar 215 140 55 38 19 477 477

Spørgsmål Q.1.8. og Q.1.9. er stillet til dimittender, her bachelorer i arbejde. Til højre i tabellen er en total-kolonne med det samlede antal dimitterede bachelorer for hver branche. Den nederste række i tabellen viser hvor mange dimitterede bachelorer, der er for hver sektor. Procenterne i tabellen viser den procentvise fordeling på brancher inden for den enkelte sektor.

47

Q.1.8./Q.1.10. Hvor ligger arbejdspladsen?Spørgsmål Q.1.10. handler om, hvor arbejdspladsen ligger, og spørgsmål Q.1.8. om hvilken sektor, arbejdspladsen ligger i. En krydsning af de to spørgsmål er vist i tabellen, hvor den geografiske placering af bachelorernes arbejdsplads er fordelt på den sektor, arbejdspladsen ligger i.

Privat Stat Region Kommune

Ikke-statslig

organisation/interesseorganisation

Total % Total n

Region Hovedstaden 81% 84% 62% 68% 88% 78% 401Region Sjælland 6% 5% 27% 21% 0% 9% 46Region Syddanmark 1% 2% 5% 5% 4% 3% 15Region Midtjylland 4% 1% 2% 3% 0% 2% 12Region Nordjylland 2% 0% 4% 3% 0% 1% 7Hele Danmark 1% 2% 0% 0% 0% 1% 6Norden (inkl. Færøerne og Grønland) 2% 5% 0% 0% 4% 2% 12Europa (ikke Norden) 3% 1% 0% 0% 4% 2% 9Nordamerika 0% 0% 0% 0% 0% 0% 1Sydamerika 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0Asien 0% 1% 0% 0% 0% 0% 1Afrika 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0Australien/Oceanien 0% 0% 0% 0% 0% 0% 1Antal svar 238 146 55 38 24 511 511

Spørgsmål Q.1.8. og Q.1.10. er stillet til dimittender i arbejde. Kun én svarkategori er mulig. Til højre i tabellen er en totalkolonne med det samlede antal dimitterede bachelorer for hver af de mulige geografiske placeringer. Den nederste række i tabellen viser det samlede antal dimitterede bachelorer i hver sektor. Procenterne i tabellen viser den procentvise fordeling af den geografiske placering inden for den enkelte sektor.

48

Selvstændig (herunder freelance)Dette afsnit beskriver jobsituationen for de dimitterede bachelorer, der har svaret, at de har valgt at blive selvstændige eller at arbejde freelance i det indledende spørgsmål Q.1.1.

67% startede virksomhed alene, mens 25% startede virksomhed i samarbejde med en eller flere partnere.

3 har modtaget økonomisk støtte eller rådgivning til opstart af virksomheden, svarende til 27% af de selvstændige bachelordimittender.

6 supplerer deres indtægt ved siden af deres beskæftigelse, 0% modtager dagpenge, mens 55% har andet lønnet arbejde.

Q.1.23. Hvorfor er du startet som selvstændig/freelance?Spørgsmål Q.1.23. viser, hvilke årsager bachelorerne gav for at starte som selvstændig/freelance.

Spørgsmål Q.1.23. er stillet til dimittender, der har angivet, at de er selvstændige (herunder freelance). Det har været muligt at vælge flere svarkategorier. Figuren viser den procentuelle fordeling.

49

Q.1.26. Hvordan er den faglige sammenhæng mellem din bacheloruddannelse/professionsbacheloruddannelse og din virksomhed?Spørgsmål Q.1.26. viser, hvordan bachelorerne vurderer sammenhængen mellem deres studium og virksomhed.

Q.1.26. er stillet til dimittender, der har angivet, at de er selvstændige (herunder freelance). Det har kun været muligt at vælge én svarkategori. Figuren viser den procentuelle fordeling.

50

Q.1.28. Hvordan fik du idéen til din virksomhed?Spørgsmål Q.1.28. viser, hvordan bachelorerne fik idéen til deres virksomhed.

Spørgsmål Q.1.28. er stillet til dimittender, der har angivet, at de er selvstændige (herunder freelance). Der kunne sættes flere krydser. Figuren viser den procentuelle fordeling. Det samlede antal dimittender for hver svarkategori er vist til højre i figuren.

51

Ledig herunder barsel uden at være ansatDette afsnit beskriver jobsituationen for de dimitterede bachelorer, der i det indledende spørgsmål Q.1.1. har svaret, at de er ledige.

Q.1.32. Har du efter endt uddannelse haft et eller flere job (herunder orlov, barsel, job med løntilskud, deltidsansættelser o.l.)? - Jobskifte inden for den samme organisation regnes også som jobskifteHvor stor en andel af de ledige bachelorer, der har haft et eller flere jobs siden de afsluttede deres studier, er vist i figuren. Dimittenderne vælger med andre ord mellem ja eller nej til jobskifte. Hvis dimittenden har skiftet job inden for den samme organisation, er det også regnet som et jobskifte.

Der er kun én svarkategori. Den procentvise fordeling af, om dimittenderne har haft jobskifte eller ej, er vist. Endvidere er det samlede antal dimitterede bachelorer, der har svaret enten ja eller nej vist til højre i figuren.

Q.1.34. Hvor længe har du været ledig (nuværende ledighedsperiode)?De ledige dimittender er spurgt om, hvor længe de har været ledige i deres nuværende ledighedsperiode. Varigheden af ledigheden har svarkategorier for under 6 måneder, 7-12 måneder og 12 måneder eller mere. Den procentvise fordeling af varigheden af ledigheden for de dimitterede bachelorer er vist i figuren.

Spørgsmålet er stillet til ledige dimittender, og antallet af ledige dimitterede bachelorer er vist til højre i figuren. Kun én svarkategori er mulig. Figuren viser den procentvise fordeling af de ledige dimitterede bachelorers varighed af ledigheden.

52

Q.1.35. Modtager du dagpenge eller kontanthjælp i forbindelse med din ledighed?Fordelingen af om ledige bachelorer modtager eller ikke modtager dagpenge eller kontanthjælp i forbindelse med deres ledighed, er vist i figuren.

Det samlede antal ledige bachelordimittender er vist til højre i figuren, der viser den procentvise fordeling af, om de modtager dagpenge/kontanthjælp eller ej. Der er kun én svarmulighed.

Q.1.34./Q.1.35. Modtager du dagpenge eller kontanthjælp i forbindelse med din ledighed? Fordelt på ledighedsperiodeOm de ledige bachelorer modtager eller ikke modtager dagpenge/kontanthjælp fra spørgsmål Q.1.35., er kombineret med spørgsmål Q.1.34. om, hvor længe deres ledighedsperiode har varet.

Det samlede antal bachelordimittender for hver ledighedsperiode (repræsenteret ved de enkelte bjælker) er vist til højre i figuren. Hver bjælke viser fordelingen af, om de ledige bachelordimittender modtager dagpenge/kontanthjælp eller ej. Der er kun én svarmulighed.

53

Q.1.36. Hvorfor mener du, at du i øjeblikket er uden job?I prioriteret rækkefølge viser figuren, hvorfor de ledige dimitterede bachelorer selv mener, de er ledige:

Bachelordimittender har flere svarmuligheder. Procenterne i figuren viser hvor mange procent af bachelordimittenderne, der har valgt den enkelte kategori som en mulig forklaringsfaktor på deres ledighed.

54

FuldtidsuddannelseDette afsnit beskriver jobsituationen for de dimitterede bachelorer, der i det indledende spørgsmål Q.1.1. har svaret, at de efter dimission er gået i gang med en fuldtidsuddannelse.

Der kan her være tale om flere typer fuldtidsuddannelse alt efter, hvilken konkret uddannelse rapporten vedrører. Er de dimitteret fra en bacheloruddannelse, vil der være mange, der læser videre på en kandidatuddannelse. For kandidater vil der være en del, der læser ph.d. eller pædagogikum.

Q.1.38. Hvilken uddannelse er du indskrevet på? Fordelt på institution.Hvilke uddannelser bachelordimittenderne i fuldtidsuddannelse er indskrevet på, er vist i tabellen, der også er krydset med institutionen, de er indskrevet på:

ph.d. Pædagogikum

Kandidatuddannelse

Bacheloruddan

nelse

Professionsbac

helor

Anden uddann

else

Total % Total n

Aalborg Universitet 3% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 7Aarhus Universitet 7% 0% 1% 0% 0% 0% 1% 17Copenhagen Business School 0% 0% 1% 0% 0% 0% 0% 7Danmark Tekniske Universitet 0% 0% 0% 6% 17% 0% 0% 4IT-universitetet 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 6Københavns Universitet 72% 0% 95% 75% 0% 22% 94% 1.330Roskilde Universitet 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 5Syddansk Universitet 0% 0% 0% 6% 0% 0% 0% 5Danmarks Journalisthøjskole 0% 0% 0% 6% 50% 0% 0% 4Professionshøjskole 0% 0% 0% 0% 17% 0% 0% 1Et universitet i udlandet. angiv hvilket 17% 0% 1% 6% 0% 22% 2% 24Anden, angiv hvilken 0% 0% 0% 0% 17% 56% 1% 10Antal svar 29 0 1.360 16 6 9 1.420 1.420

Spørgsmål Q.1.38. handler om, hvilken uddannelse den dimitterede bachelor er indskrevet på. Uddannelsen den dimitterede bachelor har valgt er i tabellen krydset med hvilken institution, den dimitterede bachelor er indskrevet på. Det bliver dimittenderne spurgt om i spørgsmål Q.1.39., hvis de ikke er ph.d.-studerende, der bliver spurgt om det i spørgsmål Q.1.40.

Bachelordimittenderne kan svare, at de er indskrevet på én uddannelse. Til højre i tabellen er en totalkolonne med det samlede antal bachelordimittender for hver af de mulige institutioner, de kan være indskrevet på. Den nederste række i tabellen viser det samlede antal bachelordimittender for hver type af fuldtidsuddannelse. For hver type af fuldtidsuddannelse viser procenterne den procentvise fordeling af institutioner, de kan være indskrevet på.

55

Bilag 1: Spørgsmål anvendt i rapportenBeskæftigelse Relevans og sammenhæng

mellem uddannelse og arbejdsmarked

Overgang fra uddannelse til arbejdsmarked

Kvalitet i uddannelsen

Q.1.1. Q.2.1. Q.3.1. Q.4.1.Q.1.2. Q.2.2. Q.3.2. Q.4.1.X.Q.1.3. Q.2.3. Q.3.3. Q.4.1.Z.Q.1.7. Q.2.4. Q.3.4. Q.4.2.Q.1.8. Q.3.5. Q.4.2.X.Q.1.9. Q.3.6. Q.4.3.Q.1.10. Q.3.7. Q.4.3.X.Q.1.11. Q.3.8. Q.4.4.Q.1.12. Q.3.9. Q.4.4.X.Q.1.13. Q.3.10. Q.4.5.Q.1.14. Q.3.11. Q.4.5.X.Q.1.15. Q.3.12. Q.4.6.Q.1.16. Q.3.13. Q.4.7.Q.1.17 Q.3.14 Q.4.6.X.Q.1.18.1. Q.3.15. Q.4.7.X.Q.1.19. Q.3.16. Q.4.8.Q.1.21. Q.3.16.X. Q.4.8.X.Q.1.23. Q.3.17. Q.4.9.Q.1.26. Q.3.19. Q.4.9.X.Q.1.27Q.1.28.Q.1.29.Q.1.30.Q.1.31.Q.1.32.Q.1.34.Q.1.35.Q.1.36.Q.1.38.Q.1.39.Q.1.40.Q.1.42.

56

Bilag 2: Baggrundsdata i STADS

CPR-nummer CPRFornavn FORNAVNEfternavn EFTERNAVNAdresse ADRESSEPostnummer POSTNRBY BYLand LANDKU-brugernavn STUDIENRTelefon TELEFONE-mail EMAILAlumne-mailadresse ALUMNIEMAILKøn KOENStatsborgerskab NATIONALITETUdenlandsk studerende (J/N) UDL_STUDUddannelse UDDANNELSEFakultet UDD_FAKULTETÅrstal for dimission fra adgangsgivende eksamen/uddannelse

ADGANG_DIM_ÅR

Adgangsgivende eksamen/uddannelse ADGANG_EKSAMENPrioritet som BA-uddannelse er søgt med PRIO_NRBA-optag i kvote 1 eller 2 (evt. også for kandidat med samme BA-uddannelse)

BA_OPT_KVOTE

Antal år mellem adgangsgivende eksamen/uddannelse og studiestart

SABBAT_ÅR

Dato for studiestart på pågældende uddannelse STUDIESTARTÅrstal for studiestart på pågældende uddannelse STUDIESTART_ÅRDimittendalder ved dimittendundersøgelsestidspunkt DIMITTENDALDERSlutår SLUTÅRAntal år fra studiestart til bestået uddannelse STUDIETID_ÅRFødselsdato FØDSELSDAGBeregnet alder på studiestartdato ALDER_STUDIESTARTAlder ved dimission ALDER_DIMISSIONSpeciale/Bachelorprojekt AFHANDLING_TYPEKarakter for Speciale/Bachelorprojekt KARAKTER1Evt. anden karakter for Speciale/Bachelorprojekt (når der afholdes både skriftlig og mundligt prøve)

KARAKTER2

57

Bilag 3: Liste over ansættelsessteder og stillingsbetegnelserStillingsbetegnelse

· (Valgfags)Underviser i retorik· A/C fuldmægtig· AC Fuldmægtig· AC Fuldmægtig· AC Fuldmægtig· AC Fuldmægtig· AC Fuldmægtig· AC Fuldmægtig· AC Fuldmægtig - BI analytiker· AC Medarbejder· AC Studievejleder· AC fuldmægtig· AC fuldmægtig· AC fuldmægtig· AC medarbejder· AC-fuldmægtig· AC-fuldmægtig· AC-fuldmægtig· AC-fuldmægtig· AC-fuldmægtig· AC-fuldmægtig· AC-fuldmægtig· AC-fuldmægtig· AC-konsulent· AC-teknikker· AC-vejleder· AC-vejleder· AT-läkare· Ac tekniker/fuldmægtig· Ac-fuldmægtig· Adjunkt· Adjunkt· Adjunkt· Adjunkt· Adjunkt· Adjunkt· Adjunkt· Adjunkt· Adjunkt· Adjunkt (Gymnasielærer i dansk)· Adjunkt (Gymnasielærer i dansk)· Adjunkt, dansk og engelsk· Adjunkt, gymnasielærer· Administrator· Advokat· Advokat· Advokat· Advokat· Advokat· Advokat· Advokat· Advokat· Advokat· Advokat· Advokat· Advokat· Advokat· Advokat· Advokatfuldmægtig· Advokatfuldmægtig· Advokatfuldmægtig· Advokatfuldmægtig· Advokatfuldmægtig· Advokatfuldmægtig· Advokatfuldmægtig

58

· Advokatfuldmægtig· Advokatfuldmægtig· Advokatfuldmægtig· Advokatfuldmægtig· Advokatfuldmægtig· Advokatfuldmægtig· Advokatfuldmægtig· Advokatfuldmægtig· Advokatfuldmægtig· Advokatfuldmægtig· Advokatfuldmægtig· Advokatfuldmægtig· Advokatfuldmægtig· Advokatfuldmægtig· Advokatfuldmægtig· Advokatfuldmægtig· Advokatfuldmægtig· Advokatfuldmægtig· Advokatfuldmægtig· Advokatfuldmægtig· Advokatfuldmægtig· Advokatfuldmægtig· Advokatfuldmægtig· Advokatfuldmægtig· Advokatfuldmægtig· Advokatfuldmægtig· Advokatfuldmægtig· Advokatfuldmægtig· Advokatfuldmægtig· Advokatfuldmægtig· Advokatfuldmægtig· Advokatfuldmægtig· Advokatfuldmægtig· Advokatfuldmægtig· Advokatfuldmægtig· Advokatfuldmægtig· Advokatfuldmægtig· Advokatfuldmægtig· Advokatfuldmægtig· Advokatfuldmægtig· Advokatfuldmægtig· Advokatfuldmægtig· Advokatfuldmægtig· Advokatfuldmægtig· Advokatfuldmægtig· Advokatfuldmægtig· Advokatfuldmægtig· Advokatfuldmægtig· Advokatfuldmægtig· Advokatfuldmægtig· Advokatfuldmægtig· Advokatfuldmægtig· Advokatfuldmægtig· Advokatfuldmægtig· Advokatfuldmægtig· Advokatfuldmægtig· Advokatfuldmægtig· Advokatfuldmægtig· Advokatfuldmægtig· Advokatfuldmægtig· Advokatfuldmægtig· Advokatfuldmægtig· Advokatfuldmægtig· Advokatfuldmægtig· Advokatfuldmægtig· Advokatfuldmægtig· Advokatfuldmægtig· Advokatfuldmægtig· Akademisk medarbejde· Akademisk medarbejder· Akademisk medarbejder· Akademisk medarbejder

59

· Akademisk medarbejder· Akademisk medarbejder· Akademisk medarbejder· Akademisk medarbejder· Akademisk medarbejder· Akademisk medarbejder, dyrlæge· Analyse- og evalueringskonsulent· Analysechef· Analysekonsulent· Analysekonsulent· Analysemedarbejder· Analyst· Analyst· Analyst· Analyst· Analyst· Analyst· Analytical Consultant· Analytiker· Analytiker· Analytiker· Analytiker· Analytiker· Analytiker· Analytiker· Analytiker· Analytiker· Analytiker· Analytiker· Analytiker· Analytiker· Analytiker· Analytiker· Analytiker· Analytiker og controller· Anklager· Anklager· Anklagerfuldmægtig· Anklagerfuldmægtig· Anklagerfuldmægtig· Anklagerfuldmægtig· Anklagerfuldmægtig· Anklagerfuldmægtig· Anklagerfuldmægtig· Annoncekonsulent· Antropolog· Antropolog· Antropolog - Konsulent· Antropolog videnskabelig assistent· Antropolog, projektleder og velfærdsteknologisk koordinator· Arbejdsformidler i virksomhedsservice· Arbejdsmiljøkoordinator· Arrangementskoordinator· Assistance Koordinator· Assistancekoordinator· Assistant Analyst· Assistent· Assistent· Assistent· Assistent· Assistent· Assistent claims examiner· Assistent konsulent· Assistenzärztin in der Weiterbildung· Assisterende dyrlæge· Assisterende dyrlæge· Assisterende smådyrsdyrlæge· Associate· Associate· Associate· Associate Key account manager, Global technical support· Associate Manager

60

· Associate, Climate Change· Auditor· Automatiseringskonsulent· Bar Manager· Beredskabsassistent· Bibliotekar· Biblioteksassistent og historiefortæller· Billetmedarbejder· Biolog· Business Analyst· Business Analytics Consultant· Business Controller· Business Development· Business Development Project Manager· Business Transformation Professional· Business analyst· Business analyst· Business controller· Bygartner og landskabsarkitekt· Byggesagsbehandler· Byplanlægger· Byplanlægger· Byplanlægger· Byplanlægger· Byplanlægger· Byplanlægger· Byplanlægger· Byplanlægger· Byplanlægger· Byplanlægger· Byplanlægger· Cafémedarbejder· Cand.jur· Cand.jur.· Chef konsulent· Chefkonsulent· Chefkonsulent· Chefkonsulent· Chefkonsulent· Chefkonsulent· Chemist· Clinical Process Coordinator· Clinical trial manager· Clinical trial supply manager· Communications & Press Officer· Community Manager· Compliance & Validation Consultant· Compliance Officer· Compliancerådgiver· Consultant· Consultant· Consultant· Consultant· Consultant· Consultant· Consultant· Consultant· Consultant· Consultant· Content Producer· Content reviewer Youtube/Google, Dublin· Content strategist og copywriter· Contract Manager· Controller· Controller· Copywriter· Copywriter· Core Psychiatry Trainee (Læge i specialuddannelse)· Corporate Entrepreneur· Credit analyst· Dansk som andetsprogsunderviser· Dansklærer for udlændinge

61

· Data & Insights Consultant· Data Manager· Data Science Consultant· Data Scientist· Databibliotekar· Datamanager og Analytiker (Fuldmægtig)· Dealer· Dealer· Debatredaktør· Dentsu Relations Manager· Departementchefsekretær· Design Researcher· Design researcher· Design researcher· Development project manager· Digital Advisor· Digital redaktør· Digital redaktør· Dishwasher· Divisionsassistent· Dokumentationskonsulent· Dommerfuldmægtig· Dramaturgisk konsulent· Dyrkningskonsulent· Dyrlæge· Dyrlæge· Dyrlæge· Dyrlæge· Dyrlæge· Dyrlæge· Dyrlæge· Dyrlæge· Dyrlæge· Dyrlæge· Dyrlæge· Dyrlæge· Dyrlæge· Dyrlæge· Dyrlæge· Dyrlæge· Dyrlæge· Dyrlæge· Dyrlæge· Dyrlæge (heste)· Dyrlæge Assistent· Dyrlæge assistent· Dyrlæge assistent· Dyrlæge i blandet praksis· Dyrlæge i klinisk blandet praksis· Dyrlæge, assistent· Dyrlæge/Dyrlægeassistent· Dyrlægeassistent· Dyrlægeassistent· EU-konsulent· Economist· Economist· Ejendomsmægler· Ekstern Lektor· Ekstern lektor· Embedsdyrlæge· Embedsdyrlæge· Embedsdyrlæge· Energiplanlægger· Entrepriseleder· Environmental Specialist· Environmental adviser· Environmental educator· Executive Assistant· Executive assistant· Executive assistant· Expert Operations Officer· Export Manager Scandinavia

62

· FM· FSC & PEFC Lead Auditor· Fagkoordinator/virksomhedskonsulent· Faglig konsulent· Faglig koordinator· Fagpolitisk konsulent· Familie- og integrationskonsulent· Familiekonsulent· Fast vikar i musiktimer· Filmdokumentarist· Finance Assistant· Finance Management Trainee· Financial markets analyst· Finansiel Analytiker· Folkeskolelærer· Folkeskolelærer· Food Recovery Specialist· Forestillingsleder/regissør· Forlagsredaktør· Forlagsredaktør· Formidlingsmedarbejder· Forretningsanalytiker· Forretningsanalytiker· Forretningsspecialist· Forretningsudvikler og program manager· Forsikringskonsulent· Forskningsaarsstuderende· Forskningsassistent· Forskningsassistent· Forskningsassistent + Klinisk konsulent· Forskningsassistent, læge· Forskningsassistent/videnskabelig assistent· Forskningsfuldmægtig· Forskningskoordinator· Forskningskoordinator· Forskningsårsstuderende· Forstassistent· Forstfuldmægtig· Forstfuldmægtig· Forsøgsdyrlæge· Forsøgsleder og Planteavlskonsulent· Fotograf· Freelance· Friluftslivsmedarbejder· Frivilligkoordinator· Fuldmægti· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig

63

· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig

64

· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig

65

· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig· Fuldmægtig (cand.scient)· Fuldmægtig AC-generalist· Fuldmægtig cand.jur.· Fuldmægtig cand.jur.· Fuldmægtig i Landedokumentationskontoret· Fuldmægtig, cand. jur.· Fuldmægtig, cand.jur.· Fuldmægtig-FU· Fuldmægtig/Forebyggelseskonsulent· Fuldmægtig/evalueringskonsulent· Fuldmægtig/sprogkonsulent· Fuldmægtog· Førsteinspektør· GIS Konsulent· GIS specialist· GIS-konsulent· GIS-specialist, Byplanlægger· Generalist· Geolog· Geolog· Geolog· Geolog· Geolog· Global Medical Advisor· Graduate· Graduate· Graduate· Graduate IT Project Officer· Graduate in Group Operational Risk· Graduate/analytiker· Gymnasielærer· Gymnasielærer· Gymnasielærer· Gymnasielærer· Gymnasielærer· Gymnasielærer· Gymnasielærer· Gymnasielærer· Gymnasielærer· Gymnasielærer)· Gymnasielærer, lektor· Gymnasielærer/adjunkt

66

· HF-lærer, adjunkt· HR Personalejuridisk specialist· HR Senior Specialist· HR Senior analyst· HR-Jurist· HU-læge, almen medicin· Head of Programmes· Head of Responsible Investment· Head of copywriting og Community Manager· Health Economics & Outcomes Manager· Hoveduddannelse· Hoveduddannelse· Hoveduddannelse almen medicin· Hoveduddannelse almenmedicin· Hoveduddannelselæge· Håndboldtræner· I-læge· I-læge· I-stilling· IP-rådgiver· IT konsulent· IT-medarbejder· IT-projektmedarbejder· Indkøber / Procurement Officer· Indkøbsassistent· Informations medarbejder· Informationssikkerhedsjurist· Innovation Consultant· Innovationskonsulent· Insights & Research konsulent· Institutionsmedarbejder· Insurance & Claims Manager· Inteoduktionslæge· Interim Lead· Intern· Intern Kommunikationsansvarlig· Intern Projektleder· Internal linguist & quality manager· Internship· Internship on Fishing resources and aquaculture· Intro· Intro· Intro· Intro· Intro· Intro i intern medicin· Intro læge· Intro. Stilling· Introduktionslæge· Introduktionslæge· Introduktionslæge· Introduktionslæge· Introduktionslæge· Introduktionslæge· Introduktionslæge· Introduktionslæge· Introduktionslæge· Introduktionslæge· Introduktionslæge· Introduktionslæge· Introduktionslæge· Introduktionslæge· Introduktionslæge· Introduktionslæge· Introduktionslæge· Introduktionslæge· Introduktionslæge· Introduktionslæge· Introduktionslæge i Almen medicin (aktuelt på barsel)· Introduktionslæge i almen medicin· Introduktionsreservelæge· Introduktionsreservelæge

67

· Introduktionsstilling· Introduktionsstilling· Introduktionsstilling· Introduktionsstilling· Introduktionsstilling· Introduktionsstilling· Introduktionsstilling· Introduktionsstilling· Introduktionsstilling· Introduktionsstilling· Introduktionsstilling· Introduktionsstilling· Introduktionsstilling· Introduktionsstilling· Introduktionsstilling· Introduktionsstilling· Introduktionsstilling· Introduktionsstilling i oftalmologi· Introduktionsstilling, reservelæge· Introduktionstilling· Introduktionstilling· Introlæge· Introlæge· Introlæge· Introlæge· Introlæge· Introlæge· Introlæge· Introlæge· Introlæge· Introlæge· Introlæge· Introlæge i intern medicin· Introlæge/reservelæge· Introstilling· Introstilling· Introstilling· Introstilling· Introstilling· Introstilling· Introstilling· Introstilling i anæstesi· Introstilling i radiologi· Investment Consultant· It konsulent· Itroduktionsstilling i almen medicin· Job- og virksomhedkonsulent· Jobkonsulent· Journalist· Journalist/Kommunikationsmedarbejder· Junior Advisor· Junior Coordinator· Junior Finance Business Partner· Junior Landskabsarkitekt· Junior Research Consultant· Junior Scientist· Junior Trader· Juniorrådgiver· Juridisk Fuldmægtig· Juridisk Konsulent· Juridisk Konsulent· Juridisk chefkonsulent· Juridisk fuldmægtig· Juridisk fuldmægtig· Juridisk fuldmægtig· Juridisk konsulent· Juridisk konsulent· Juridisk konsulent· Juridisk konsulent· Juridisk konsulent· Juridisk konsulent· Juridisk konsulent

68

· Juridisk konsulent· Juridisk konsulent· Juridisk konsulent· Juridisk konsulent· Juridisk konsulent, cand.jur.· Juridisk medarbejder· Juridisk og politisk konsulent· Juridisk sagsbehandler· Juridisk sagsbehandler· Jurist· Jurist· Jurist· Jurist· Jurist· Jurist· Jurist· Jurist· Jurist· Jurist· Jurist· Jurist· Jurist· Jurist· Jurist· Jurist· Jurist· Jurist· Jurist· Jurist· Jurist· Jurist· Jurist· Jurist· Jurist· Jurist - AC-fuldemægtig· Jurist og ejendomsadministrator· Jurist, fuldmægtig· KBU· KBU· KBU (men på barsel)· KBU læge· KBU læge· KBU-læge· KBU-læge· KBU-læge· KBU-læge· KBU-læge· KBU-læge· KBU-læge· Kampagnemedarbejder· Kartoffelrådgiver· Kasseassistent· Kbu læge· Kbu læge· Kemiker/akademiker· Key Account Administrator· Kirkesanger· Klimamedarbejder· Klinikchef, dyrlæge· Klinikdyrlæge· Klinikdyrlæge· Klinikdyrlæge· Klinikdyrlæge i internship· Klinikveterinär· Klinikveterinær· Klinikveterinær· Klinisk Assistent· Klinisk assistent· Klinisk assistent· Klinisk assistent (pt på barsel)· Kommunikations og projektmedarbejder· Kommunikations- og eventmedarbejder

69

· Kommunikations- og markedsføringsmedarbejder· Kommunikations- og marketingmedarbejder· Kommunikations- og pressemedarbejder· Kommunikations- og pressemedarbejder· Kommunikations- og projektmedarbejder· Kommunikations- og rekrutteringskonsulent· Kommunikationsansvarlig· Kommunikationsko· Kommunikationskonsulent· Kommunikationskonsulent· Kommunikationskonsulent· Kommunikationskonsulent· Kommunikationskonsulent· Kommunikationskonsulent· Kommunikationskonsulent· Kommunikationskonsulent· Kommunikationskonsulent· Kommunikationskonsulent; guide; økonomi- og kommunikationskonsulent· Kommunikationsmedarbejder· Kommunikationsmedarbejder· Kommunikationsmedarbejder· Kommunikationsmedarbejder· Kommunikationsmedarbejder· Kommunikationsmedarbejder· Kommunikationsmedarbejder· Kommunikationsmedarbejder· Kommunikationsmedarbejder· Kommunikationsmedarbejder· Kommunikationsrådgiver· Kommunikationsrådgiver· Kommunikationsrådgiver· Konsulent· Konsulent· Konsulent· Konsulent· Konsulent· Konsulent· Konsulent· Konsulent· Konsulent· Konsulent· Konsulent· Konsulent· Konsulent· Konsulent· Konsulent· Konsulent· Konsulent· Konsulent· Konsulent· Konsulent· Konsulent· Konsulent· Konsulent· Konsulent· Konsulent· Konsulent· Konsulent· Konsulent· Konsulent· Konsulent· Konsulent· Konsulent· Konsulent· Konsulent· Konsulent· Konsulent· Konsulent· Konsulent· Konsulent· Konsulent· Konsulent

70

· Konsulent· Konsulent· Konsulent· Konsulent· Konsulent· Konsulent· Konsulent· Konsulent· Konsulent· Konsulent· Konsulent· Konsulent· Konsulent· Konsulent· Konsulent· Konsulent (miljøfodaftryk, bæredygtighed og ressourcer)· Konsulent - cand scient geologi· Konsulent -miljøsagsbehandler· Konsulent og projektleder· Konsulent/projektleder· Konsulent/projektleder· Konsulær medarbejder· Kontraktkonsulent· Kontraktstyrer· Korrekturlæser· Kulturassistentt· Kulturformidler· Kulturkoordinator· Kundekonsulent· Kundekonsulent· Kunstfaglig medarbejder· Kursusleder· Kursusleder· Kvalitativ konsulent· Kvalitativ konsulent· Kvalitetskonsulent· Kvalitetsmedarbejder· Kvantitativ analytiker· Kvægdyrlæge· Kvægdyrlæge· Kvægdyrlæge· Kysttekniker· Labelling professional· Laege, privatansat· Landbrugsrådgiver· Landscape Architect· Landscape architect· Landskabsarkitekt· Landskabsarkitekt· Landskabsarkitekt· Landskabsarkitekt· Landskabsarkitekt· Landskabsarkitekt· Landskabsarkitekt· Landskabsarkitekt· Landskabsarkitekt· Landskabsarkitekt· Landskabsarkitekt· Landskabsarkitekt· Landskabsarkitekt· Landskabsarkitekt· Landskabsarkitekt· Landskabsarkitekt· Landskabsarkitekt· Landskabsarkitekt· Landskabsarkitekt· Landskabsarkitekt· Landskabsarkitekt· Landskabsarkitekt· Landskabsarkitekt· Landskabsarkitekt· Landskabsarkitekt

71

· Landskabsarkitekt· Landskabsarkitekt· Landskabsarkitekt· Landskabsarkitekt· Landskabsarkitekt mdl· Landzone- og byggesagsbehandler· Landzonesagsbehandler· Language Specialist· Layoutanalytiker - vindmøller· Ledelseskonsulent· Leg. Veterinär· Legal Adviser· Legal Advisor· Legal Advisor· Legal Contract Manager· Legal Counsel· Legevaktslege· Legitimerad läkare· Litteraturformidler· Litteraturformidler· Logistics Coordinator· Læge· Læge· Læge· Læge· Læge· Læge· Læge· Læge· Læge· Læge· Læge· Læge· Læge· Læge· Læge i hovedstilling· Læge i hoveduddannelse· Læge i hoveduddannelse i samfundsmedicin· Læge i intro stilling· Læge i introduktionsstilling· Læge i introduktionsstilling· Læge i introduktionsstilling· Læge i introduktionsstilling· Læge i introduktionsstilling· Læge, introduktionsstilling· Lægevikar· Lærer· Lærer· Lærer· Lærer· Lærer i dansk som andetsprog· Lærervikar· Lærervikar· M&E consultant· MITAS Geofysiker· Makroøkonom· Management Consultant· Management Consultant· Management Consultant· Management konsulent· Management konsulent· Management konsulent· Manager· Mangement konsulent· Markedsanalytiker· Market Access Manager· Marketing Coordinator· Marketing Coordinator· Marketing and Business Development· Marketingkonsulent· Marketingkoordinator· Match manager

72

· Medical Advisor· Militærjuridisk Rådgiver· Miljø Konsulent· Miljø og myndigheds koordinator· Miljøbiolog· Miljøkonsulent· Miljøkonsulent· Miljøkoordinator· Miljømedarbejder· Miljømedarbejder· Miljømedarbejder· Miljømedarbejder· Miljømedarbejder· Miljømedarbejder· Miljømedarbejder· Miljøpolitisk konsulent· Miljøsagsbehandler· Miljøsagsbehandler· Miljøsagsbehandler, Barselsvikar· Miljøsupporter i aseptisk produktion· Ministerial Clerk· Ministersekretær· Miuljømedarbejder· Museumsinspektør· Museumsinspektør· Museumsinspektør· Museumsleder· Musikregistrator· Natur- og miljømedarbejder· Naturmedarbejder· Naturmedarbejder· Netværksanalytiker· Netværkskoordinator· Nordic Compliance Officer· Officer· One-Site Sales Project Manager· Online redaktør· Organisationskonsulent· Organisationskonsulent· Organisatorisk konsulent· Overassistent i Kort og GIS enhed· Overingeniør· Partnerskabsmedarbejder· Partnerskabsudvikler· Personal Assistant and Academic Officer· Personalejurist· Perspectives Consultant· Ph.D. og studieadjunkt· Ph.d.-stipendiat· Ph.d.-stipendiat· Ph.d.-studerende· Ph.d.-studerende· PhD studerende· PhD studerende· Pharmaceutical Medicine Physician· Pharmacoepidemiologist· Pharmacovigilance & Regulatory Affairs Officer· Pharmacovigilance Officer· Pharmacovigilance Officer· Phd studerende· Phd studerende· Planlægger· Planlægger· Planlægger· Planteproduktionskonsulent· Policy Analyst (JPO)· Policy Officer· Policy Specialist· Political Affairs Officer· Politifuldmægtig· Politisk konsulent· Politisk konsulent

73

· Politisk rådgiver· Politisk rådgiver· Portfolio Manager· Postbud· Pr og contentmanager· Praksis reservelæge· Praksisresservelæge· Praktikant· Praktiserende Dyrlæge· Presseansvarlig· Presserådgiver· Proceskonsulent· Producer· Product Development Analyst· Product Manager· Product manager· Product owner· Produktchef· Produktionskoordinator· Produktspecialist· Program officer· Project Associate· Project Associate· Project Manager· Project Manager· Project Manager (Green Finance, Energy & Sustainability)· Project manager· Project manager· Project manger Snow as a resource· Projekt Koordinator· Projekt medarbejder· Projekt- og kommunikationsmedarbejder· Projekt- og teamleder· Projektchef· Projektkoordinator· Projektkoordinator· Projektkoordinator· Projektkoordinator· Projektkoordinator· Projektkoordinator· Projektkoordinator· Projektkoordinator, Videnskabelig assistent· Projektleder· Projektleder· Projektleder· Projektleder· Projektleder· Projektleder· Projektleder· Projektleder· Projektleder· Projektleder· Projektleder· Projektleder· Projektleder· Projektleder· Projektleder· Projektleder· Projektleder· Projektleder· Projektleder· Projektleder· Projektleder· Projektleder· Projektleder· Projektleder· Projektleder og antropolog· Projektleder, landskabsarkitekt· Projektleder/kommuneplanlægger· Projektmedarbejder· Projektmedarbejder· Projektmedarbejder

74

· Projektmedarbejder· Projektmedarbejder· Projektmedarbejder· Projektmedarbejder· Projektudvikler· Projektøkonom· Public Diplomacy Rådgiver· På barsel· Pædagogisk assistent· Pædagogmedhjælper· QA Chemist· QA kemiker. Kvalitets medarbejder· QA professional· QA professional· QA proffesionel, QP delegate· QC professionall· Quantitative Research Analyst· REDAKTIONSASSISTENT· Redaktionsassistent· Redaktør· Redaktør· Redaktør· Redaktør· Regionslægevikar· Regulatorisk Projekleder· Regulatory Affairs Professional· Regulatory and start-up specialist· Regulatory professional· Rejsekonsulent· Research Assistant· Research Assistant· Research Assistant· Research Assistant· Research Assistant· Research Assistant· Research Assistant· Research Executive· Research Fellow· Research Scientist· Research assistant· Research assistant· Research assistant· Research assistant· Research i en investeringsbank i London· Researcher· Researcher· Reservelge· Reservelæge· Reservelæge· Reservelæge· Reservelæge· Reservelæge· Reservelæge· Reservelæge· Reservelæge· Reservelæge· Reservelæge· Reservelæge· Reservelæge· Reservelæge· Reservelæge· Reservelæge· Reservelæge· Reservelæge· Reservelæge· Reservelæge· Reservelæge· Reservelæge· Reservelæge· Reservelæge· Reservelæge· Reservelæge

75

· Reservelæge· Reservelæge· Reservelæge· Reservelæge· Reservelæge· Reservelæge· Reservelæge· Reservelæge· Reservelæge· Reservelæge· Reservelæge· Reservelæge· Reservelæge· Reservelæge· Reservelæge· Reservelæge· Reservelæge· Reservelæge· Reservelæge· Reservelæge· Reservelæge· Reservelæge· Reservelæge· Reservelæge· Reservelæge· Reservelæge· Reservelæge· Reservelæge· Reservelæge· Reservelæge· Reservelæge· Reservelæge· Reservelæge· Reservelæge· Reservelæge· Reservelæge (1.års kursist i hoveduddannelse)· Reservelæge Introduktionstilling i Almen medicin· Reservelæge i H1-stilling· Reservelæge i Introduktionsstilling· Reservelæge i hoveduddannelse· Reservelæge i hoveduddannelse· Reservelæge i introduktionsstilling· Reservelæge i introduktionsstilling· Reservelæge i introduktionsstilling· Reservelæge i introduktionsstilling· Reservelæge i introduktionsstilling· Reservelæge i introduktionsstilling· Reservelæge i introduktionsstilling· Reservelæge i introduktionsstilling· Reservelæge i introduktionsstilling· Reservelæge i introduktionsstilling, almen medicin· Reservelæge i introduktionstilling i urologi· Reservelæge i introduktionsuddannelsesstilling· Reservelæge i introstilling· Reservelæge i introstilling· Reservelæge i uklassificeret stilling· Reservelæge, Introduktionsstilling· Reservelæge, bloklæge· Reservelæge, introduktionslæge· Reservelæge, introduktionsstilling· Reservelæge, introduktionsstilling· Reservelæge, introduktionsstilling· Reservelæge, introduktionsstilling· Reservelæge, uklassificeret· Reservelæge, uklassificeret stilling· Reservelæge- Introduktionsstilling· Reservelæge/Ph.D.-studerende· Reservelæge/introlæge· Reservlæge· Reservlæge (Hoveduddannelse)· Rettighedskoordinator· Revisor

76

· Risk Manager· Risk analyst· Rådgiver· Rådgiver· Rådgiver· Rådgiver· Rådgiver· Rådgiver (Landbrug)· ST läkare· ST-läkare i akutsjukvård (hovedstilling)· ST-läkare i allmänmedicin (hoveduddannelse i almen medicin)· Sagsarkitekt· Sagsbehandler· Sagsbehandler· Sagsbehandler· Sales Manager Scandinavia· Sales, hire & rights manager· Salgs- og marketingkoordinator· Scientist· Scour Engineer· Sekretariatschef· Sekretariatsleder· Sekretariatsleder· Sekretær· Sektionschef· Senior AML Processing Specialist· Senior Advisor· Senior Business Analyst· Senior Compliance Officer· Senior Consultant· Senior Consultant· Senior Consultant· Senior Consultant· Senior Consultant· Senior Consultant· Senior Data Scientist· Senior Investment Associate· Senior Management Konsulent· Senior Projektkunsulent· Senior Protection Assistant· Senior Specialist Sales Development - Analyst· Senior Trader· Senior contract manager· Senior operations officer· Senior specialist· Senior tax consultant· Senioranalytiker· Seniordyrlæge· Seniordyrlæge i kirurgi· Seniorkonsulent· Seniorkonsulent· Seniorkonsulent· Seniorøkonom· Seniorøkonom· Service Manager· Sikkerhedsrådgiver· Site Manager· Skattekonsulent· Skibsmægler· Skiinstruktør· Skovfoged· Skribent og redaktionssekretær· Social Commerce Assisant· Social Commerce Assisant· Social Media Manager· Social media redaktør· Socialpædagog· Solicitor· Souschef· Specialist· Specialist· Specialist

77

· Specialist· Specialist i Reconciliation· Specialkonsulent· Specialkonsulent· Specialkonsulent· Specialkonsulent· Specialkonsulent· Spildevandsmedarbejder· Sprogcenterlærer: dansk for udlændinge· Sprogkonsoulent· Sprogkonsulent/underviser i dansk som andetsprog· Sprogkoordinator og stabsoversætter· Sproglærer· Sproglærer· Statistical Operations Analyst· Strategisk Planlægger· Studenassistent· Studentermedarbejder· Studentermedhjælper· Studentermedhjælper· Studiekoordinator og kommunikation· Study Advisor· Study Director· Study Tour Coordinator· Støtteprogramsrådgiver· Sundhedskonsulent· Sundhedspolitisk Konsulent· Sundhedspolitisk konsulent· Sundhedsøkonom· Sustainability Analyst· Svinedyrlæge· Svinedyrlæge· Sygeplejerske· Sygeplejevikar· Sælger· TMF SWAT Specialist· Tandklinik assistent/ Dental Assistant· Tax consultant· Teambuilder· Teamlead, Kommunikation og marketing· Teamleder· Teamleder, geolog· Technical Key Account Manager· Teknisk sekretær· Tekstforfatter· Tekstforfatter, PR og udlejening· Test og validerings manager· Tilrettelægger· Tolk/Integrations Konsulent· Tosprogskonsulent / lærer· Trainee· Udbudsjurist· Udbudskonsulent· Udbudskonsulent· Uddannelsesleder/inspektor· Udviklingskonsulent· Udviklingskonsulent· Udviklingskonsulent· Udviklingskonsulent· Uklassificeret læge· Uklassificeret reservelæge· Uklassificeret reservelæge· Uklassificeret reservelæge· Uklassificeret reservelæge· Uklassificeret stilling, reservelæge· Underläkare· Underviser· Underviser· Underviser· Underviser· Underviser i dansk som andet sprog· Underviser i dansk som andet- og fremmedsprog

78

· Underviser i dansk som andetsprog· Underviser i dansk som andetsprog· Underviser i dansk som andetsprog· Underviser i dansk som andetsprog· Underviser i dansk som andetsprog· Underviser i dansk som andetsprog· Underviser i dansk som andetsprog· Underviser i dansk som andetsprog· Undervisnings assistent (og ekstern consulent)· Undervisningsassistent· Undervisningsassistent· Undervisningsassistent· Undervisningsassistent· Urban designer· User Experience Researcher· User Researcher· VR formidler· Vej og trafikplanlægger· Veksthusrådgiver· Ventilatør· Veterinary surgeon· Veterinär· Veterinär· Veterinär· Veterinær· Veterinær· Veterinær· Veterinær· Veterinær· Veterinær assistent· Viceberedskabsinspektør· Videnskabelig Assistent· Videnskabelig Assistent· Videnskabelig Assistent· Videnskabelig Assistent· Videnskabelig Assistent· Videnskabelig Assistent· Videnskabelig assistent· Videnskabelig assistent· Videnskabelig assistent· Videnskabelig assistent· Videnskabelig assistent· Videnskabelig assistent· Videnskabelig assistent· Videnskabelig assistent· Videnskabelig assistent· Videnskabelig assistent· Videnskabelig assistent· Videnskabelig assistent· Videnskabelig assistent· Videnskabelig assistent· Videnskabelig assistent· Videnskabelig assistent· Videnskabelig assistent· Videnskabelig assistent· Videnskabelig assistent· Videnskabelig assistent· Videnskabelig assistent· Videnskabelig assistent· Videnskabelig assistent· Videnskabelig assistent· Videnskabelig assistent· Videnskabelig assistent· Videnskabelig assistent· Videnskabelig assistent· Videnskabelig assistent· Videnskabelig assistent· Videnskabelig assistent· Videnskabelig assistent· Videnskabelig assistent· Videnskabelig assistent· Virksomhedskonsulent

79

· Web content Assistant· Web- og kommunikationsmedarbejder· Webanalyse og udvikling· Webmaster· Webredaktør· adjunkt· adjunkt· adjunkt (lærer)· advokat· advokatfuldmægtig· advokatfuldmægtig· advokatfuldmægtig· advokatfuldmægtig· advokatfuldmægtig· advokatfuldmægtig· advokatfuldmægtig· akademisk medarbejder· ansat veterinær i klinisk praksis· chefkonsulent· digital konsulent· dyrlæge· dyrlæge· dyrlæge smådyr· ekstern lektor· event-koordinator (AC-fuldmægtig)· forskningsassistent· forstfuldmægtig· fuldmægtig· fuldmægtig· fuldmægtig· fuldmægtig· fuldmægtig· fuldmægtig· fuldmægtig· fuldmægtig· fuldmægtig· gymnasielærer· hydrolog· i-stilling· intro i intern medicin· intro stilling· introdukstionstilling· introduktionsstilling· introduktionsstilling reservelæge· introduktionsstilling, reservelæge· introlæge· introlæge· introlæge gyn/obs· introstilling· jurist· jurist· jurist· kbu læge· klinikdyrlæge· klinikveterinær· konsulent· konsulent· konsulent· konsulent· konsulent· konsulent· konsulent (rådgiver kvalitativ analytiker) og projektleder· konsulent/fuldmægtig· kunstnerisk leder/sceneinstruktør· laege· landskabsarkitekt· landskabsarkitekt mdl· legal clerk· legal counsel· læge· læge i i-stilling· læge i introduktionsstilling

80

· lærer· markedting og kommunikation· miljøkonsulent· personalejurist· ph.d.-studerende· phd studerende· phd studrende· postdoc· postdoc· praktiserende dyrläge i blandet praksis· producent· pædagog· pædagogisk konsulent· researcher· reservelæge· reservelæge· reservelæge· reservelæge· reservelæge· reservelæge· reservelæge· reservelæge· reservelæge· reservelæge i hoveduddannelse· reservelæge i introduktionsstilling· reservelæge, introduktionsstilling· reservelæge/introlæge· retorisk konsulent· rådgiver i klima og miljø· sagsbehandler· special konsulent· stud.jur· sundhedsøkonom· uddannelseslæge fase 1· udviklingskonsulent· underviser· underviser i dansk som andetsprog· veterinær· videnskabelig assistent· videnskabelig assistent· videnskabelig assistent· Åben skole konsulent· Økonmikonsulent· Økonom· Økonom· Økonom· Økonom· Økonom· Økonom· Økonom· Økonom· Økonom· Økonom· Økonomi konsulent· Økonomiansvarlig· Økonomichef· Økonomifuldmægtig· Økonomifuldmægtig· Økonomikonsulent· Økonomikonsulent· Økonomikonsulent· Økonomisk rådgiver

Ansættelsessted· 3Shape A/S· A.P. Møller-Maersk· ABF, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation· ADVODAN Slagelse· AES· AES - ATP

81

· AES ATP· AGBAR Museum· ATP· ATP· ATP· ATP· ATP· ATP Ejendomme A/S· ATP/Udbetaling Danmark· Aabenraa Kommune· Aabenraa Kommune· Aabybro Dyrehospital· Aalborg Dyrehospital· Aalborg Kommune· Aalborg Universitet· Aalborg Universitet (København)· Aalborg Universitetssygehus· Aalborg sygehus· Aalborg universitetshospital gynækologisk afd· Aarhus Universitet· Aarhus Universitet· Aasiaat, Grønland· Accenture· Accunia· Accura· Accura· Actant· Adapt a/s· Adtomic· Advice A/S· Advokat kontor· Advokatfirma· Advokatkontor· Advokatkontor· Aes· Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab· Afdeling for Social Medicin, KU· Afdeling for Social Medicin, Københavns Universitet· Afdeling for miljø og sundhed· Agilent Technologies· Agilent technologies· Agrolab A/S· Akademisk Forlag· Aktuelt på barsel· Alhambrahuset· Aller Media· Almen Praksis· Almen Praksis i Norge· Almen paksis i Norge· Almen praksis· Almen praksis· Almen praksis· Almen praksis· Almen praksis· Almen praksis· Almen praksis· Almen praksis· Almen praksis· Almen praksis· Almen praksis (KBU)· Almen praksis i Thisted· Almen praksis region H· Almen praksis region sjælland· Als Research· Alternativet, Christiansborg· Altinget.dk· Amager Hospital· Amager Hospital· Amager hospital· Amager hospital· Amager hospital· Amager og Hvisovre Hospital, Region Hovedstaden

82

· Ambassade· Amgros I/S· Anicura Sydvet Dyrehospitaler· Anicura dyresykehus Tromsø· Ankestyrelsen· Ankestyrelsen· Ankestyrelsen· Ankestyrelsen· Ankestyrelsen· Ankestyrelsen· Ankestyrelsen· Ankestyrelsen· Ankestyrelsen· Ankestyrelsen· Anklagemyndigheden· Anklagemyndigheden· Anklagemyndigheden ved Københavns Vestegns Politi· Anklagemyndigheden, Københavns politi· Anæstesiologisk afdeling Holbæk· Anæstesiologisk afdeling, Nykøbing F. Sygehus· Apple· Arbeids- og sosialdepartementet· Arbejderbevægelsens Erhvervsråd· Arbejdermuseet· Arbejdernes Landsbank· Arbejds og miljømedicinsk klinik, BBH· Arbejdsmarkedets Erhvervssikring· Arbejdsmarkedets Erhvervssikring· Arbejdstilsynet· Arenaskolen, Hundige· Arkil Fundering A/S· Arkitema Architects· Ase a-kasse· Aston Martin Copenhagen· Atlantic Shipping AS· Augustinus Fonden· B&U psyk. Bispebjerg· BARK Rådgivning· BASE life science· BBH· BBH ITA ZIT· BBH afd M· BDO· BDO Consulting· BRFkredit· BUC Bispebjerg· BUC Glostrup· Baker Tilly· Banedanmark· Banedanmark· Banedanmark· Bank· Bank of Spain· BankNordik· Barsel· Bcg· Bech-Bruun· Bech-Bruun· Bech-Bruun· Behavioural Insights Team· Beijing· Beredskabsstyrelsen Sjælland· Berendsen Textil Service A/S· Bergsson Mathús· Berlingske Media· Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Københavns Kommune· Beskæftigelsesministeriet· Biblioteket Frederiksberg· Biersted Dyrehospital· Billev Pharma ApS· Biogen Idec· Bioversity International

83

· Birkerød Gymnasium· Bispebjerg Hospital· Bispebjerg Hospital· Bispebjerg Hospital· Bispebjerg Hospital· Bispebjerg Hospital· Bispebjerg Hospital· Bispebjerg Hospital, Lungemedicinsk· Bispebjerg børne og ungdomspsykiatr· Bispebjerg hospital· Bispebjerg hospital· Bispebjerg hospital· Bispebjerg hospital· Bispebjerg hospital· Bispebjerg og Frederiksberg Hospital· Boehringer Ingelheim· Bohusläns Smådjursklinik (Sverige)· Boligkontoret Danmark· Boligsiden· Border Music Denmark· Borgercenter Børn og Unge Bispebjerg· Borgercenter Handicap, Socialforvaltningen, Københavns Kommune· Borup Lægehus· Boston Consulting Group· Brancheorganisation· Brigham and Women's Hospital· Bruun & Hjejle· Bruun & Hjejle· Bruun & Hjejle· Bruun & Hjejle· Bruun & Hjejle· Bruun & Hjejle· Bruun & Hjejle· Bruun & Hjejle· Bruun & Hjejle Advokatpartnerselskab· Bryggeriforeningen· Brøndby Kommune· Brøndby Kommune· Brønshøj Lægecenter (dvs efter min barsel)· Bu psyk region sjælland· Bundesagentur für Arbeit, Tyskland· Bunge· Business for Social Responsibility· By & Havn· By & Landskab Sønderborg Kommune· By og Landskab· Byens Dyreklinik, Nakskov· Bygningsstyrelsen· Bygningsstyrelsen· Børne og Ungdomspsykiatrisk Center, Risskov· Børne og ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden, Hillerød· Børne- og Familiecentret, Struer Kommune· Børne- og Socialministeriet· Børne- og Socialministeriet· Børne- og Ungdomspsykiatrisk center, Glostrup· Børne- og ungdomspsykiatri· Børne- og ungdomspsykiatrien i Roskilde· Børne-ungdomspsykiatrien Glostrup· CBS· CLAVIS - sprog & kompetence· CNA Hardy Insurance Ltd.· COBE· COWI· COWI A/S· COWI Economics & Management· Cabana· Capio citykliniken västra hamnen· Carlsberg Research Laboratory· Carolineskolen· Center For Aktiv Sundhed, Rigshospitalet· Center for Byudvikling, Økonomiforvaltningen, Københavns Kommune· Center for Digital Dannelse

84

· Center for Sund Aldring, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet· Center for Sund Aldring, Institut for Antropologi· Center for sundhed i Københavns kommune· Central adminstrationen. Samferðslumálaráðið· Change of Scandinavia· Chr Hansen A/S· Circle K· Clavis· Clio Online· Clio Online· Codan· Codan· Complete Vocal Institute· Copenhagen Bombay· Copenhagen Business School· Copenhagen Business School· Copenhagen EU Office· D/S Norden A/S· DAB· DAB· DC Silkeborg· DEFACTUM, Region Midtjylland· DFUNK· DGI-byen· DHI· DHRTC· DI· DI· DI· DI· DIS· DLA Piper· DLA Piper Danmark Advokatpartnerselskab· DLA Piper Denmark· DLR Kredit· DM (Dansk Magisterforening)· DONG Energy· DR· DR· DR· DSB· DSB· DSB· DSB 7-Eleven· DTU· DTU· DTU· DTU· DTU· DTU Veterinærinstituttet· DUF· DXC.Technology· Daintel ApS· Danish Refugee Council MENA Regional Office (Amman, Jordan)· Danmarks Ambassade i Ukraine· Danmarks Domstole· Danmarks Faste Repræsentation ved Europarådet· Danmarks Nationalbank· Danmarks Nationalbank· Danmarks Nationalbank· Danmarks Nationalbank· Danmarks Nationalbank· Danmarks Radio· Danmarks Restauranter og Cafeer· Danmarks Statistik· Danmarks Statistik· Danmarks Statistik· Danmarks Statistik· Danmarks Statistik· Danmarks statistik· Dansk Ambassade· Dansk Arkitektur Center

85

· Dansk Byggeri· Dansk BørneAstma Center + Børnelægevagten ved Hvidovre Hospital· Dansk Design Center· Dansk Erhverv· Dansk Flygtningehjælp· Dansk Flygtningehjælp· Dansk Industri· Dansk Kapitalfond - Ikke navngivet· Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling· Dansk Orienterings-Forbund· Dansk Psykolog forening· Dansk Svømmeunion - EM i svømning 2017· Dansk Sygeplejeråd· Dansk Sygeplejeråd· Dansk Sygeplejeråd (DSR)· Danske Bank· Danske Bank· Danske Bank· Danske Bank· Danske Bank· Danske Bank· Danske Bank· Danske Bank· Danske Bank· Danske Bank· Danske Bank· Danske Bank· Danske Bank· Danske Bank· Danske Bank· Danske Bank· Danske Bank· Danske Bank· Danske Bank Asset Management· Danske Døves Landsforbund· Danske Juletræer - træer & grønt· Danske Regioner· Danske Regioner· De Økonomiske Råd· De Økonomiske Råds Sekretariat· De Økonomiske Råds sekretariat

DeloitteDeloitteDeloitteDeloitteDeloitte ConsultingDeloitte ConsultingDeloitte ConsultingDen Arnamagnæanske KomissionDen Danske DyrlægeforeningDen Danske ScenekunstskoleDen boligsociale helhedsplan - Kokkedal på Vej - Boligforeningen 3BDentsu Aegis NetworkDepartementet for Sundhed, Grønlands SelvstyreDesign Studio 4DDesignitDesignitDesignpsykologiDesignpsykologiDesignvirksomhedDet Danske FilminstitutDet Danske Generalkonsulat i IstanbulDet Faglige HusDet Juridiske Fakultet, Københavns UniversitetDet Juridiske Fakultet, Københavns UniversitetDet Kongelige TeaterDet Nationale Forskningscenter for ArbejdsmiljøDet Nationale Forskningscenter for ArbejdsmiljøDet Sundhedsvidenskabelige Fakultet, KUDet grønlandske SelvstyreDet italienske HandelskammerDet kongelige bibliotek

86

Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljøDet nationale forskningscenter for arbejdsmiljøDeutsche Gesellschaft für Internationale Zusammenarbeit (GIZ)DiabetesforeningenDignityDistriktisveterinärerna FlyingeDistriktsveterinärernaDistriktsveterinärernaDistriktsveterinärerna SundsvallDistriktveterinärerna ForshedaDiverse bygge og anlægsvirksomhederDjøfDjøfDonstolsstyrelsenDream gruppenDreistStorgaard Advokater A/SDyreklinikken RungstedvejDyreklinikken centrumDyrlægegruppen VestjyllandDyrlægerne i Bredsten, Jelling og BillundECOM Agroindustrial Corp. Ltd.EKTOS A/SEYEYEYEa EnergianalyseEdition•SEgedal KommuneEgedal KommuneEgedal KommuneEgedal KommuneEgedal kommuneEgmont (Medievirksomhed)EjendomsvisionerElfenbenskystens AmbassadeElmann AdvokatpartnerselskabElverdam Advokater A/SEnalyzerEnergi-, forsyning- og klimaministeriets departementEnerginetEnerginetEnergistyrelsenEnergistyrelsenEnergistyrelsenEnergistyrelsenEnergistyrelsenEnergistyrelsenEnhed for Hospitalsvæsenlægning, Region HovedstadenErhvervsministerietErhvervsministerietErhvervsministerietErhvervsministerietErhvervsstyrelsenErhvervsstyrelsenErhvervsstyrelsenErnst & YoungEsbjerg KommuneEsbjerg kommuneEsnordEstate Holm & holstEthiopiaEuropa-Kommissionen (Bruxelles)European Central BankEuropean Investment BankEvidensia Dahlgaard DyreklinikEvidensia Djursjukhuset GöteborgEvidensia Djursjukhuset MalmöEvidensia Höllviken & TrelleborgEvidensia Næstved DyrehospitalEvidensia Vordingborg dyrehospitalF5FAM, sjællands universitets hopsital, køge

87

FDMFFDFIH PartnersFN / UNICEFFOAFOAFaaborg-Midtfyn KommuneFaaborgegnens EfterskoleFaculty of Health SciencesFalck Global AssistanceFamiliedyrlægerneFaraos cigarerFaxe KommuneFaxe KommuneFerring PharmaceuticalsFerring pharmaceuticalsFerring pharmaceuticalsFinancial Compliance GroupFinansministerietFinansministerietFinansministerietFinansministerietFinansministerietFinansministeriet/moderniseringsstyrelsenFinansministeriets departementFinansministeriets departementFinanssektorens ArbejdsgiverforeningFinanstilsynetFinanstilsynetFinanstilsynetFinanstilsynetFinanstilsynetFinanstilsynetFinanstilsynetFinanstilsynetFisheries Department, Spanish MinistryFiskehelse og miljø ASFiskeøkologisk LaboratoriumFlorida Department of Agriculture and Consumer Services (USA)FlygtningenævnetFlygtningenævnetFlygtningenævnets SekretariatFoldschack, Forchammer, Dahlager & BarfodFolkekirkens Skoletjeneste (Gladsaxe og Herlev)Folkekirkens skoletjenesteFolkeskoleFolketingetForbrugerombudsmandenForebyggelse og Sundhedsfremme Gentofte KommuneForeningen FISKENForeningen NydanskerForlagForlaget VandkunstenForsikring og pensionForskningsenheden for Almen PraksisForskningsenheden, Børne- og Ungdomspsykiatrisk CenterForsvaretForsvaretForsvaretForsvarsministeriets Materiel- og IndkøbsstyrelseForsvarsministeriets PersonalestyrelseForsvarsministeriets departementFossFrederiksberg KommuneFrederiksberg hospitalFrederiksberg kommuneFremsynFriluftsrådetFriluftsrådetFuresø kommuneFødevarestyrelsenFødevarestyrelsen

88

FødevarestyrelsenFødevarestyrelsenFødevarestyrelsenFødevarestyrelsenFødevarestyrelsen, KødkontrollenGAIN (GLobal Alliance for Improved Nutrition) MozambiqueGEOINFO A/SGalaksen - Gentofte KommuneGanløse almen praksisGemeinschaft/konsulentvirksomhedGenerator CopenhagenGentofteGentofteGentofte HospitalGentofte HospitalGentofte HospitalGentofte KommuneGentofte KommuneGentofte Medicinsk afdelingGentofte kommune, natur og miljøGeo-Sys Environmental Consultancy, LaosGeoInfoGeoinfo A/SGhbGhb landskabGladsaxe KommuneGladsaxe KommuneGladsaxe KommuneGladsaxe bibliotekerneGlostrupGlostrup HospitalGlostrup HospitalGlostrup Hospital medicinsk afdelingGlostrup SkoleGlostrup hospitalGlostrup hospitalGlostrup hospitalGlyptoteketGodthaabskirkenGolden DaysGorrissen FederspielGorrissen FederspielGorrissen FederspielGorrissen FederspielGorrissen FederspielGorrissen FederspielGorrissen FederspielGorrissen FederspielGorrissen FederspielGorrissen Federspiel AdvokatpartnerselskabGreen-JakobsenGribskov KommuneGrønlands SelvstyreGuldberg SkoleGuldborgsund Sprog- og IntegrationscenterGuldborgsund kommuneGuldsmeden HotelsGyldendalGyldendalGymnasiumGymnasium - STX og HFGyn/obs HillerødHASBO ASHF & VUC København SydHF og VUC FynHKHKHM Revenue and CustomsHOFORHOFORHOFOR vind a/sHTX Roskilde

89

HackYourFutureHaderslev KommuneHaldor Topsøe A/SHalo. agencyHappy SocksHappy SocksHaslev LægecenterHelsingør GymnasiumHelsingør KommuneHelsingør TeaterHerlev & Gentofte HospitalHerlev BibliotekHerlev HospitalHerlev HospitalHerlev HospitalHerlev HospitalHerlev HospitalHerlev HospitalHerlev HospitalHerlev HospitalHerlev HospitalHerlev Hospital, patologisk afdelingHerlev hopsitalHerlev- Gentofte hospitalHerlufsholm SkoleHerregårdsmuseet Selsø SlotHillerød HospitalHillerød KommuneHillerød KommuneHillerød SprogcenterHillerød hospitalHistorie & Kunst, KFFHjaltelin StahlHolbæk KommuneHolbæk KommuneHolbæk SygehusHolbæk SygehusHolbæk SygehusHolbæk SygehusHolbæk SygehusHolbæk kirurgiske afdHolbæk sygehusHolbæk sygehusHolbæk sygehusHolbæk sygehusHolstebro DyrehospitalHolstebro KommuneHolstebro sygehusHopeman Christmas trees/ Drynie WoodlandsHorsedoc.dkHorsens GymnasiumHorsens sygehusHortenHortenHortenHortenHortenHorten AdvokatpartnerselskabHorten AdvokatpartnerselskabHospitalet for store husdyrHudsonHumlebæk DyreklinikHundestedHvidovre BørneafdelingHvidovre HospitalHvidovre HospitalHvidovre HospitalHvidovre HospitalHvidovre HospitalHvidovre HospitalHvidovre HospitalHvidovre Hospital gyn/obs. afd.

90

Hvidovre hospitalHvidovre hospitalHvidovre hospitalHvidovre hospitalHvidovre kommuneHvidovre kommuneHöglandssjukhusetHøjbjerre Brauer SchultzHøje Taastrup KommuneHørsholm BibliotekI/S REFAIA SprogIA SprogIDAIFRO-KUINVIXO Consulting Group A/SIQVIAIS IT A BIRDIUNO advokatpartnerselskabImercoImplement Consulting GroupImplement Consulting GroupImplement Consulting GroupImplement Consulting GroupIn a wine barIncentiveInf med RHInfektionsmedicinsk afdeling, HvidovreIngeniørforeningen, IDAIngeniørforeningen, IDAInrate, ZurichInstitut for Fødevare- og RessourceøkonomiInstitut for Fødevare- og RessourceøkonomiInstitut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns UniversitetInstitut for PsykologiInstitut for antropologiInstitut for antropologiIntegrationsteam i Lyngby-Taarbæk JobcenterInternal Monetary FundInternational Media SupportIntrum JustitiaIpsos, Czech RepublicIshøj KommuneItalian Agency for Development Cooperation - KhartoumJAJORD•MILJØ A/SJensen Neugebauer AdvokaterJobindexJohannesskolenJustitiaJustitsministerietJustitsministerietJustitsministerietJustitsministerietJustitsministerietJustitsministerietJustitsministerietJustitsministeriets DepartementJustitsministeriets departementJustitsministeriets departementJustitsministeriets departementJustitsministeriets departementJuul Frost ArkitekterJyske BankK2 ManagementKFUM's Sociale Arbejde/KFUM's KollegiumKKUCKLKL (Kommunernes Landsforening)KLAR Advokater P/SKMD A/SKPMG

91

KUKUKUKUKUKUKUKUKU SUNDKU, AEMKUNSTEN MediaKalundborg GymnasiumKammeradvokatenKammeradvokatenKammeradvokatenKammeradvokatenKammeradvokatenKammeradvokatenKammeradvokatenKammeradvokatenKammeradvokatenKammeradvokatenKammeradvokaten - Advokatfirmaet Poul SchmithKammeradvokaten - Advokatfirmaet Poul SchmithKammeradvokaten / Advokatfirmaet Poul SchmithKapacityKardiologisk afdeling Bispebjerg HospitalKardiologisk, Nefrologisk og Endokrinologisk Afdeling Nordsjællands Hospital HillerødKarkir RHKarolinska UniversitetsSjukhusetKasernens HesteklinikKennedy Centret, RigshospitaletKenneth Balfelt TeamKeolisAmey London Docklands Light RailKevin Tims Dental, Tauranga, New ZealandKhora VRKilroyKirsteinKlar advokaterKlinikum Schwabing, MünchenKlinisk Biokemisk Afdeling, BBH-FHKlinisk Biokemisk Afdeling, RigshospitaletKlinisk Farmakologisk Afd. BispebjergKlinisk Genetisk Klinik, Rigshospitalet, Kennedy CentretKlinisk farmakologisk afdeling, BBHKlinisk praksis, Dyrlægeringen FynKoege SygehusKoldingKolding SygehusKolding SygehusKolonihaveforbundetKolonihaveforbundetKommunaltKommunenKommunenKommunen, RådhusetKommunernes LandsforeningKommunernes LandsforeningKonkurrence- og ForbrugerstyrelsenKonkurrence- og ForbrugerstyrelsenKonkurrence- og ForbrugerstyrelsenKonkurrence- og ForbrugerstyrelsenKonkurrence- og ForbrugerstyrelsenKonkurrence- og ForbrugerstyrelsenKonsulentvirksomhedKonsulentvirksomhedKortedala VC & BVCKotra - Sydkoreansk ambassadeKriminalforsorgenKriminalforsorgenKromann ReumertKromann Reumert

92

Kromann ReumertKromann ReumertKromann ReumertKromann ReumertKromann ReumertKromann ReumertKromann ReumertKromann ReumertKromann ReumertKromann ReumertKromann ReumertKromann ReumertKromann Reumert fra 1. februar 2018Kræftens BekæmpelseKræftens BekæmpelseKræftens BekæmpelseKræftens BekæmpelseKræftens BekæmpelseKræftens BekæmpelseKuKuben ManagementKuben ManagementKultur- og idrætshuset PrismenKulturmaskinen, Odense KommuneKulturministerietKulturministerietKunde & CoKvinnokliniken, Lunds sjukhusKvægdyrlægerne KronborgKvægdyrlægerne Midt ApS i BordingKvægdyrlægerne midt ApSKystdirektoratetKystdirektoratetKØGEKøbenhavn Syd HF & VUCKøbenhavn Syd HF & VUCKøbenhavns BibliotekerKøbenhavns KommuneKøbenhavns KommuneKøbenhavns KommuneKøbenhavns KommuneKøbenhavns KommuneKøbenhavns KommuneKøbenhavns KommuneKøbenhavns KommuneKøbenhavns KommuneKøbenhavns KommuneKøbenhavns KommuneKøbenhavns KommuneKøbenhavns KommuneKøbenhavns KommuneKøbenhavns KommuneKøbenhavns KommuneKøbenhavns KommuneKøbenhavns KommuneKøbenhavns KommuneKøbenhavns KommuneKøbenhavns KommuneKøbenhavns KommuneKøbenhavns KommuneKøbenhavns KommuneKøbenhavns Kommune, Sekretariatet for Østerbro LokaludvalgKøbenhavns Kommune, TMFKøbenhavns Kommune, Teknik- og MiljøforvaltningenKøbenhavns Kommune, Teknik-og MiljøforvaltningenKøbenhavns PolitiKøbenhavns PolitiKøbenhavns PolitiKøbenhavns PolitiKøbenhavns RådhusKøbenhavns SprogcenterKøbenhavns Sprogcenter

93

Københavns UniveristetKøbenhavns UniversitetKøbenhavns UniversitetKøbenhavns UniversitetKøbenhavns UniversitetKøbenhavns UniversitetKøbenhavns UniversitetKøbenhavns UniversitetKøbenhavns UniversitetKøbenhavns UniversitetKøbenhavns UniversitetKøbenhavns UniversitetKøbenhavns UniversitetKøbenhavns UniversitetKøbenhavns UniversitetKøbenhavns UniversitetKøbenhavns UniversitetKøbenhavns UniversitetKøbenhavns UniversitetKøbenhavns UniversitetKøbenhavns UniversitetKøbenhavns UniversitetKøbenhavns UniversitetKøbenhavns UniversitetKøbenhavns UniversitetKøbenhavns UniversitetKøbenhavns UniversitetKøbenhavns UniversitetKøbenhavns UniversitetKøbenhavns UniversitetKøbenhavns UniversitetKøbenhavns UniversitetKøbenhavns UniversitetKøbenhavns UniversitetKøbenhavns UniversitetKøbenhavns Universitet, Institut for FolkesundhedsvidenskabKøbenhavns Universitet, SCIENCE, SCIENCE UddannelseKøbenhavns VUCKøbenhavns Vestegns PolitiKøbenhavns kommuneKøbenhavns kommuneKøbenhavns kommuneKøbenhavns kommuneKøbenhavns universitetKøbenhavns universitetKøbenhavns universitetKøbenhavns universitet samt CGIAR research program on climate, agriculture and food security (CCAFS)KøgeKøge GymnasiumKøge HandelsskoleKøge SygehusKøge SygehusKøge SygehusKøge SygehusKøge Universitetshospital ØNHKøge sygehusKøge sygehus, radiologisk afdelingL'Équipe ApSLEO PharmaLEO PharmaLEO PharmaLEO PharmaLEO Pharma A/SLINDHARDT OG RINGHOFLMO - HorsensLOF aftenskoleLVKLandboNordLandbrug & FødevarerLandbrug & FødevarerLandbrug & FødevarerLandbrugs- og Fiskeristyrelsen

94

Landbrugs- og FiskeristyrelsenLandbrugs- og FiskeristyrelsenLandbrugs- og FiskeristyrelsenLandbrugsMedierneLandbrugsstyrelsenLandbrugsstyrelsenLandbrugsstyrelsenLandbrugsstyrelsenLandbrugsstyrelsenLandbrugsstyrelsenLandbrugsstyrelsenLandbrugsstyrelsenLandspítalinn - University Hospital, ReykjavíkLandstinget SörmlandLantmännen Schulstad A/SLauritz.comLejernes LOLejre KommuneLiberal AllianceLimagrainLindenborg SkovselskabLindevangskolenLindhardt og Ringhof ForlagLingerieGroupLionbridgeLokale og AnlægsfondenLolland kommuneLolland kommuneLouisiana Museum of Modern ArtLungemedicinsk afd, Gentofte HospitalLyngby-Taarbæk VidensbyLån & SparLæge Birgit Kaarre JensenLægeklinikken FaxeLægemiddelstyrelsenLægemiddelstyrelsenLægemiddelstyrelsenLægemiddelstyrelsenLægepraksisLægerne Fredensvej i RudkøbingLægerne PostparkenLægerne VestergadeLærdansk HerningLøkken DyreklinikMEGAFONMT Højgaard A/SMaersk Olie og Gas NorgeMagistrenes A-kasseMagistrenes A-kasseMandag MorgenMapleMapleMaribo GymnasiumMaritim Erhvervs- og Vækstpolitik, SøfartsstyrelsenMarket Hall Vets, UKMarketmindsMarvelous, IPG MediabrandsMaskinmestrenes ForeningMattilsynet (Som Fødevarestyrelsen) i Norge: dyrehelse, dyrevelfærd og kødkontrolMcDonald's DanmarkMcKinsey & CompanyMcKinsey & CompanyMedicinsk afdelingMedicinsk afdeling GlostrupMedicinsk afdeling, GlostrupMedicinsk enhed, Hvidovre hospitalMellemfolkeligt SamvirkeMetal analysis labMethods, LondonMetroselskabetMetroselskabetMiljø- og Fødevareministeriet

95

Miljø- & FødevareministerietMiljø- og FødevareministerietMiljø- og FødevareministerietMiljø- og Fødevareministeriet departementetMiljø- og Fødevareministeriets departementMiljø- og fødevareministeriets departementMiljøpunkt AmagerMiljøstyrelsenMiljøstyrelsenMiljøstyrelsenMiljøstyrelsenMiljøstyrelsenMiljøstyrelsenMiljøstyrelsenMiljøstyrelsen kbhMinisterie - DepartementMinisteriumMinistry of the Environment of the Czech republicMissionpharma A/SMissionpharma A/SMiðnám á KambsdaliMobilePay A/SModerniseringsstyrelsenModerniseringsstyrelsenModerniseringsstyrelsenModerniseringsstyrelsenMolt Wengel AdvokatparterselskabMolt wengelMoltke-LEth AdvokaterMorsø KommuneMorsø KommuneMuseet for SamtidskunstMuseumMuseum Tusculanums ForlagMustard SystemsMystery Makers ApSMälaren Hästklinik, SverigeMåltidspartnerskabet; Copenhagen Food ToursMøldrup DyreklinikMøller og GrønborgNATONCCNCC Industry A/SNEMADVOKATNEPConNEPCon Certificering ApSNEXT Uddannelse KøbenhavnNFS, Region SjællandNIRASNIRASNIRASNIRAS A/SNNITNNIT A/SNOH, HillerødNaalakkersuisut/Grønlands SelvstyreNational Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)NationalmuseetNationalmuseetNationalmuseetNationalpark ThyNatur og Miljø, Lejre KommuneNaturstyrelsenNefrologisk Afd. Herlev HospitalNetcompanyNetcompanyNetcompanyNetcompanyNeurokirurgisk Klinik, RigshospitaletNeurologisk AfdelingNeurologisk afd., Herlev HospitalNewForesight Consultancy

96

Niels Brock Det Internationale GymnasiumNiels Brock, EUD/EUX, KultorvetNiels Brock, InnovationsgymnasietNielsenNielsen & Thomsen AdvokaterNikolaj KunsthalNiras A/SNiras A/SNjord law firmNnitNoH HillerødNohrconNomura International plc, LondonNorSNordeaNordeaNordeaNordeaNordeaNordeaNordeaNordea Asset ManagementNordea BankNordea Bank ABNordea Corporate & Investment BankingNordea FinansNordea MarketsNordfyns DyreklinikNordic SugarNordic SugarNordic ToursNordisk kulturkontaktNordsjællands HospitalNordsjællands PolitiNordsjællands hospital HillerødNordsjællands politiNorges fiskerihøgskole (NFH), Tromsø UniversitetNorsk LandbruksrådgivningNorstat A/SNorthBridge Technologies IVSNovo NordiskNovo NordiskNovo NordiskNovo NordiskNovo NordiskNovo NordiskNovo NordiskNovo NordiskNovo NordiskNovo NordiskNovo Nordisk A/SNovo Nordisk A/SNovo Nordisk ConsultingNovo Nordisk HQ A/SNovo Nordisk, SoborgNovo nordiskNovoNordisk, New Haemophilia APINy CarlsbergfondetNyborg KommuneNykreditNykreditNykreditNykreditNykredit Capital Markets OperationsNykredit MarketsNykøbing Falster sygehusNykøbing Falster sygehus akutafdelingNær & FjernNæstved SygehusNæstved sygehusNævnenes HusNørager Dyrehospital

97

Nørre GymnasiumOUHOdsherreds Dyrehospital / Nykøbing DyreklinikOffentlig institution (Kommune)Omada A/SOnkologiskOnkologisk Klinik, RigshospitaletOnkologisk afdeling Herlev hospitalOnkologisk klinik, RigshospitaletOpland LandskabsarkitekterOrbiconOrbiconOrbiconOrbiconOrtopædkirurgisk afd., Gentofte HospitalOslo Kommunale LegevaktOuh SvendborgOure IdrætsefterskoleOxford Policy ManagementPA Consulting GroupPCBPCKPETPFA EjendommePFA pensionPKA PensionPakistanPalliativ Medicinsk Afd. BBHPatent- og VaremærkestyrelsenPatent- og varemærkestyrelsenPatienterstatningenPatologiafdelingen SUH afsnit RoskildePatologisk afdeling RigshopitaletPeak InnovationPensionDanmarkPeople’s PressPfizerPhase One A/SPlan & HandlingPlanmiljøPlastikkirurgisk Afdeling, Herlev HospitalPleserPlesnerPlesnerPlesner AdvokaterPlesner AdvokatpartnerselskabPlesner AdvokatpartnerselskabPlesner advokatfirmaPolitikenPostNordPotsdam Institute for Climate Impact ResearchPrivat firma i udlandetPrivat praksisPrivat virksomhedProcesbevillingsnævnetProcesbevillingsnævnetProcesbevillingsnævnetProducentforeningenProfessionshøjskolen AbsalonProfessionshøjskolen MetropolProfessionshøjskolen MetropolProtector ForsikringPræhospitalt Center, Region SjællandPsyk. sydPsykiatrien i Region SyddanmarkPsykiatrien østPsykiatrien, region NordjyllandPsykiatrisk Center AmagerPsykiatrisk Center BallerupPsykiatrisk Center KøbenhavnPsykiatrisk Center KøbenhavnPsykiatrisk center København

98

Psykistrien østPwCPwCPædagoguddannelsen, UCCPædiatrisk afdeling, SUH roskildeQVARTZQuintilesQvartzRHPRUCRadiologisk Afdeling Hvidovre HospitalRadisson Hotels DenmarkRadius ElnetRambøllRambøllRambøllRambøllRambøll Management ConsultingRambøll Management ConsultingRamconRanders kommuneRealmæglerneRebild HestepraksisRegion HRegion HovedstadenRegion HovedstadenRegion HovedstadenRegion HovedstadenRegion HovedstadenRegion Hovedstaden/Rigshospitalet GlostrupRegion Hovedstadens PsykiatriRegion Hovedstadens PsykiatriRegion MidtjyllandRegion NordRegion SjællandRegion SjællandRegion SjællandRegion SjællandRegion SjællandRegion Sjælland, roskilde hospitalRegion Skåne, SverigeRegion hovedstadenRegion hovedstadenRegion hovedstadenRegion sjællandRegion sjællandRegionH, SDURegionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP), Region MidtjyllandRegionshospital NordjyllandRegionshospital Nordjylland, HjørringRetrieverRetspatologisk Afdeling, Retsmedicinsk Institut, Københavns Universitet.Reumatologisk Afdeling, RHN HjørringRibeegnens DyrlægerRicki NielsenRigetRigshospitaletRigshospitaletRigshospitaletRigshospitaletRigshospitaletRigshospitaletRigshospitaletRigshospitaletRigshospitaletRigshospitaletRigshospitaletRigshospitaletRigshospitaletRigshospitaletRigshospitaletRigshospitalet

99

RigshospitaletRigshospitalet GlostrupRigshospitalet, patologiafdelingRigshospitalet, thoraxkirurgiRigsombudsmanden i GrønlandRigspolitietRigspolitietRigspolitietRigspolitietRingsted KommuneRoger.aiRoskilde HandelsgymnasiumRoskilde KommuneRoskilde KommuneRoskilde Kommune - Musicon-sekretariatetRoskilde SygehusRoskilde SygehusRoskilde UniversitetRoskilde UniversitetRoskilde UniversitetRoskilde hospitalRoskilde kommuneRoskilde kommuneRoskilde sygehusRoskilde sygehus, Kardiologisk afdelingRoyal Danish Academy of Fine ArtsRudersdal KommuneRudersdal KommuneRudersdal KommuneRudersdal KommuneRynkeby HesteklinikRådet for Sikker TrafikRødovre GymnasiumRødovre KommuneRødovre kommuneSAS InstituteSAS instituteSFOFSHERPANY, Zurich, SchweitzSIFSIRIUS AdvokaterSKATSKATSKATSKATSKATSKATSKATSKATSKATSKATSKATSKAT - Store selskaberSLASLA ArkitekterSOS InternationalSOS internationalSTATUMSUH Køge, Ort.kirSUH roskildeSVS EsbjergSWECOSadolin & AlbækSagroSandager AdvokaterSangbergSantander Consumer BankSaxo BankSaxo bankSchibstedSchul LnadskabsarkitekterSeges svineproduktion

100

Sekretariatet for EnergitilsynetSekretariatet for EnergitilsynetSeptimaSex & SamfundSex & SamfundShopusaSilkeborg DyrehospitalSindal Dyrehospital/ Bindslev DyrehospitalSitecore Corporation A/SSjællands UniversitetshospitalSjællands UniversitetshospitalSjællands UniversitetshospitalSjællands universitetshospitalSkal Reipurth & PartnereSkatteankestyrelsenSkatteankestyrelsenSkatteankestyrelsenSkatteankestyrelsenSkatteankestyrelsenSkatteankestyrelsenSkatteankestyrelsenSkatteministerietSkatteministerietSkatteministerietSkatteministerietSkatteministerietSkatteministerietSkatteministerietSkatteministerietSkatteministerietSkatteministeriets departementSkau Reipurth & PartnereSkindgallerietSkiskole i ØstrigSkive KommuneSkovdyrkerne - Danish Forestry ExtensionSkovlyskolenSlagelse AkutafdelingSlagelse GymnasiumSlagelse KommuneSlagelse SygehusSlagelse sygehusSlagelse sygehusSlagelse syghusSmith InnovationSmådyrsklinikSmådyrsklinik i SverigeSocialdemokratietSocialforvaltningen i Københavns KommuneSocialforvaltningen, Københavns KommuneSocialforvaltningen, Københavns KommuneSocialstyrelsenSocialtilsyn ØstSogn og Fjordane Fylkeskommune (Norge)SolitworkSolrød GymnasiumSolrød KommuneSorø KommuneSorø KommuneSouth London and Maudsley NHS Foundation Trust (London, UK)SpillerforeningenSprogcenterSprogcenter HellerupSprogcenter HellerupSprogcenter HelleruypSprogcenter NordsjællandSprogcenter NordsjællandSprogcenter NordsjællandSprogcenter NordsjællandSprogcenter NordsjællandSprogcenter VejleSprogcentret Holstebro

101

StatenStatenStaten -EFKMStatens Institut for FolkedundhedStatens Institut for FolkesundhedStatens Institut for FolkesundhedStatens Institut for FolkesundhedStatens Institut for Folkesundhed, SDUStatens Institut for Folkesundhed, SDUStatens museum for kunstSteen Gerhardt Executive ServicesStenhus gymnasiumSteno Diabetes Center CopenhagenSteno Diabetes Center CopenhagenSteno Diabetes Center CopenhagenStruensee & Co.Studenterrådet ved Københavns UniversitetStudieskolenStudieskolenStyrelse under SkatteministerietStyrelsen for Arbejdsmarked og RekrutteringStyrelsen for Arbejdsmarked og RekrutteringStyrelsen for Arbejdsmarked og RekrutteringStyrelsen for Arbejdsmarked og RekrutteringStyrelsen for Arbejdsmarked og RekrutteringStyrelsen for Dataforsyning og EffektiviseringStyrelsen for Forskning og UddannelseStyrelsen for Forskning og UddannelseStyrelsen for International Rekruttering og IntegrationStyrelsen for ParientsikkerhedStyrelsen for PatientsikkerhedStyrelsen for PatientsikkerhedStyrelsen for PatientsikkerhedStyrelsen for arbejdsmarked og rekrutteringStyrelsen for arbejdsmarked og rekrutteringStyrelsen for dataforsyning og offektiviseringStyrelsen for international rekruttering og integrationStyrelsen for patientsikkerhedStyrelsen for patientsikkerhedSundheds- og ÆldreministerietSundheds- og ÆldreministerietSundheds- og ÆldreministerietSundheds- og ÆldreministerietSundheds- og ÆldreministerietSundheds- og ÆldreministerietSundhedsdatastyrelsenSundhedsstyrelsenSundhedsstyrelsen, Enhed for PlanlægningSvendborg KommuneSwecoSwecoSweco A/SSwedish Embassy in KinshasaSwedish University of Agricultural SciencesSwire Blue OceanSyddansk UniversitetSyddansk UniversitetSydsjællands og Lolland-Falsters PolitiSygehus Lillebælt, VejleSårcentrum Södersjukhuset StockholmSøren Hebsgaard foredragTDC GroupTIA TechnologyTV2TVC AdvokatfirmaTagTomatTdcTeam ToursTeater RepubliqueTeater VTeatret MøllenTeknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune

102

Teknologisk InstitutTeknologisk institutTelenor DigitalThe Guardian FoundationThorsager DyrlægeklinikTolkegruppen Oversættergruppen P/STopdanmarkTopdanmark LivsforsikringTrafikselskabet MoviaTrafikselskabet MoviaTransPerfectTransport-. Bygnings- og BoligministerietTransportministeriets departementTrehøje DyrlægerTrelleborgTryg InvestTårnby KommuneTårnby KommuneTænketanken DEATønder GymnasiumUCplusUNUNEP DTU PartnershipUNHCRUcPlus (sprogcenter)Uddannelses og ForskningsministerietUddannelses og forskningsministerietUddannelses- og forskningsministerietUdenrigsministerietUdenrigsministerietUdenrigsministerietUdenrigsministerietUdenrigsministerietUdlandet, TysklandUdlændinge- og IntegrationsministerietUdlændinge- og IntegrationsministerietUdlændinge- og IntegrationsministerietUdlændinge- og IntegrationsministerietUdlændinge- og IntegrationsministerietUdlændinge- og IntegrationsministerietUdlændinge- og IntegrationsministerietUdlændinge- og IntegrationsministerietUdlændinge- og Integrationsministeriets Dep.Udlændinge- og Integrationsministeriets DepardementUdlændinge- og Integrationsministeriets departementUdlændinge-og IntegrationsministerietUdlændingestyrelsenUdlændingestyrelsenUdlændingestyrelsenUdlændingestyrelsenUdlændingestyrelsenUdlændingestyrelsenUdlændingestyrelsenUdlændingestyrelsenUdlændingestyrelsenUdlændingestyrelsenUndervisningsministerietUndervisningsministerietUndervisningsministerietUndervisningsministeriet - Styrelsen for Undervisning og KvalitetUngdommens Røde KorsUngdomsskoleUnited Nations Development ProgrammeUniversitetshospital Sjælland RoskildeUniversitetshospital for familiedyr, KUUniversitetshospitalet TåstrupUniversitetshospitalet for FamiliedyrUniversitetshospitalet for FamiliedyrUniversitetshospitalet for FamiliedyrUniversity of CopenhagenUniversity of CopenhagenUno Uniqa Group

103

Unumed ApSUrologi Roskilde syghusUrologisk afdeling shsVIVEVUC og HF NordsjællandValby DyreklinikValdemarskolen i RingstedVallensbæk KommuneVarde KommuneVarde KommuneVatnajokull National ParkVejen KommuneVejle SygehusVejle kommune (sprogcenter vejle)Veras ApSVestegnens KraftvarmeselskabVestegnens sprog- og kompetencecenterVestegnens sprogcenterVesterskoven I/SVeterinærNordVettris ToftanäsViborg KommuneViborg RegionshospitalVidencenter for Sårheling, Bispebjerg hospitalVidencenter for integration i Silkeborg / Silkeborg UngdomsskoleViking ASVinnustovnurin (Færøsk myndighed, der varetager nogenlunde de samme opgaver som Erhvervsstyrelsen)VisitDenmarkVismaVisma e-conomicVitry FreresVodskov DyreklinikVoldgiftsinstituttetVoldgiftsnævnetVæksthus SjællandVærnsfælles ForsvarskommandoVørnWAD LandskabsarkitekterWHO EuropeWeShelterWenckebach Sygehus, Berlin, TysklandWilke A/SWitteveen+Bos, (konsulent firma i Holland)Wonderful CopenhagenXellia pharmaceuticalsYoutube/Google, Dublin (Irland)Zacco DenmarkZenvo AutomotiveZignaZürichadidas Groupalmen praksisbech-bruunbispebjerg gas.kircopenhagen health innovationdansk danseteaterdistriktveterinær sverigee-handelsfondenflere forskellige grupper og teatreforsvaretgaardrum.dkgaardrum.dkhvidovre hospitalhvidovre hospitalhæm afd, herlev og gentofte hospitalhæmatologisk afdkromann reumertkøbenhavns ejendomme og indkøbkøbenhavns kommunekøge sygehuskøge sygehusmade by mama

104

miljølaboratoriummiljøstyrelsennemlig.comnovo nordisk kalundborgorbiconouhprivatfirma, psykiatripsykiatrisk center Amagerrigshospitalet, karkirurgisk afdelingsmådyrshospitalsocialstyrelsenstatens institut for folkesundhedstyrelsen for international rekruttering og integrationtegnestuetvingstrup dyreklinikudenlandsk universitetungdomsbyenuniversitetuniversitetshospitalet for familiedyrvuggestueÅrstiderne ArkitekterÆldre SagenØ-vet A/SØENS EjendomsadministrationØNH afd. Nordsjællands hospitalØNH, Hillerød HospitalØjenafdelingen, Aalborg UniversitetshospitalØjenklinikken GlostrupØkonomi- og IndenrigsministerietØkonomi- og IndenrigsministerietØkonomi- og IndenrigsministerietØkonomi- og IndenrigsministerietØkonomi- og IndenrigsministerietØkonomi- og indenrigsministerietØkonomi- og indenrigsministerietØkonomiforvaltningen, Københavns KommuneØkonomisk institutØlby Dyrehospital ApSØlstykke DyreklinikØrestad SkoleØrstedØrsted (tidl. DONG Energy)Ørsted A/SØstsjællands Beredskabåbenrå sygehus

105

Bilag 4: Liste over bachelorers eksempler på elementer i uddannelsen, der ikke bidrog til det samlede mål for læringsudbyttet"Anvendt" på 4. semester havde nogle forelæsninger med forskellige opdragsholdere. Nogle var utrolig gode, andre var ualmindeligt dårlige."Kedelig" repeterende undervisning i stedet for mere casebaseret undervisning med diskussioner---......//1. Det var uhensigtsmæssigt at have de "virkelighedsnære" samfundsbeskrivelsesfag så tidligt på uddannelsen. For mig var fagene en endeløs gennemgang af forskellige slags nøgletal, som jeg ikke vidste, hvorfor var vigtige. Senere på uddannelsen kunne fagene giver en enestående mulighed for at konfrontere sin nyfundne teoretiske viden med virkeligheden.

2. I det hele taget kunne man nok bare have haft mindre samfundsbeskrivelse. 15 ECTS er måske lige i overkanten, ift. at det jo trods alt bare er en gennemgang af, hvilke nøgletal der findes på hvilke områder. Særligt fordi det af det, man skulle bruge i andre senere fag, alligevel blev - og skulle - gentages i den kontekst.

3. Erhvervsøkonomi fyldte 10 ECTS. Den del af faget, hvor man gennemgik kontraktteori flagrede lidt for sig synes jeg, og samme stof blev alligevel gennemgået senere i andre fag, så i min verden kunne erhvervsøkonomi godt nøjes med at fylde 7,5 ECTS. De 2,5 points kunne bruges bedre.4. semester kursets delementer i form at fysiologiundervisningen + nyrefys på 5. Jeg er med på at vi skal kunne principperne bag fysiologien ift farmakologi og funktion, men at vi decideret skulle kunne regne OG blev eksamineret i komplekse formler for fx lungekapacitet ved forskellige arbejdsbelastninger, som ALDRIG er noget vi skal bruge i det virkelige liv - det bidrog på ingen tænkelig måde til andet end super meget stress.?Afleveringer til 4 fag pr. ugeAl for lidt undervisning, feedback på opgaver og mangel på projektarbejde/læsegruppeopgaverAl for spredt undervisning på al for kort tid. Der er ikke tid og engagement til at dykke ned i fagene, da tid og fag er sparet væk. Desværre.Alle laboratorieøvelserne på 2. Semester. Meget af detaljegraden på adskillige semestre især 2. i stedet for en mere klinisk / praktisk tilgang til det akademisk fagligeAlt flueknepperiet...Alt for meget fokus på videnskabteorier og generelt undervisning der ikke var baseret på at udvikle kompetencer og viden der kunne bruges i den virkelige verden. Alt sammen meget spændende, men ikke brugbart på jobmarkedet.Alt for meget gruppearbejde. Det med at studerende skal lære studerende fungerer ikke.Alt for meget teori.Alt indenfor mikroøkonomi. Hvad skal jeg bruge det Til?Antropologisk metodefags undervisningstimer, kunne nogle gange blive lidt for meget en snakke klub og lidt ukonkret.At bachelorprojektet er udelukkende skrivebordsantropologi - og vi blev pålagt ikke at lave feltarbejde er lidt modstridende med det, vi havde lært indtil da!At en del af underviserne brugte meget energi på at forvirre de studerende, og i virkeligheden selv være usikre på hvad der skulle ske. Det flyttede fokus fra læringen, og heraf udbyttet.At læringsudbyttet ikke altid er i fokus, men derimod "bare" at løse gamle eksamenssætAt man har kombineret kurser, der ikke har så meget med hinanden at gøre til en samlet eksamen. Således at alle kurser dumpes på en gang, hvis man fejler, eller at alle bestås hvis man scorer nok point i de enkelte. Det er til mit kendskab meget varierende fra eksamen til eksamen.Tidspunkter for eksamnineringer kunne også være konsekvent når kurset er færdigt frem for i slutningen af semestret.At undervisningen i de første semestre var baseret på at grupperne “underviste” hinanden. Det blev meget forstyrrende når rettelserne kom i slutningen af fremlæggelserne, så forståelsen og sammenhængen ikke klarBSc. naturresourcer er en paraplyuddannelsen hvor man kan vælge en af fire specialiseringer. Min personlige erfaring var at det betød at min specialisering ikke opnåede tilstrækkelig faglig dybde på grund af den store bredde.Bachelor opgaven er ikke særlig relevant for et praktisk fag som veterinærmedicin er. Heller ikke super smart at have statistik på 2. år af bacheloren, når det først for alvor skal bruges til specialet på 6. år.Bacheloren på medicin er generelt præget af et ALT for stort fokus på bittesmå detaljer i biokemi, fys og anatomi, som vi aldrig kommer til at bruge som læger, og som heller ikke er relevant for læringsudbyttet. Vi burde på præsenteret et klinisk fokus tidligere på uddannelsen med fokus på mennesket og patienten, og frasortere noget af det ekstremt detaljeoritenterede, som vi alligevel aldrig bruger.Bacheloren var meget teori præget uden kobling til den kliniske vigtighed.Bacheloropgaven bestod i at genanalysere en antropologisk forfatters monografi, hvilket er en uhensigtsmæssig måde at træne antropologer i de opgaver, der venter på arbejdsmarkedet efter uddannelsen.

106

Bacheloruddannelsen var (selvfølgelig) meget bred, så en del kurser var for mig ret kedelige og en pligt, der bare skulle gennemføres. Så nogle kurser var ret irrelevante for mig, min faglighed og mit læringsudbytte ift. min egen fremtid og interesse.Biofysikken var helt hen i vejret. Og bachelorprojektet er spild af tid. Samme med specialet for mange af os. Giv os muligheden for at lave et erhvervsprojekt eller noget vi måske føler vi kan bruge til noget.Biokemirapporter på de første semestre.Dårligt planlagte klinikophold, hvor det er op til de studerende selv at lære noget, fange en læge etc.Blokstrukturen bidrager ikke til øget udbytte af undervisningBlokstrukturen med at tage to kurser over samme korte periode giver efter min mening ikke mulighed for særligt meget fordybelse og forståelse for brugen i praksis.Da jura er en akademisk disciplin som i høj grad er praktisk og professionsbaseret, kunne nogle flere praktiske udfordringer have været en fordel.Da vi skulle skrive bachelor måtte vi ikke selv lave noget feltarbejde, hvilket jeg synes var rigtig ærgerligt og underminere antropologi som fag.Danskfaget er bredt, og det kan være svært at se hvilke faglige kompetencer, der er brugbare i det senere arbejdsliv, når man med sin fagkombination har fravalgt at blive gymnasielærer.De alle bidrag rigtig fint. Men i forhold til at være klar til arbejdsmarkedet, kunne der godt være mere fokus på det - eksempelvis i forhold til at kunne formidle, hvad man egentlig kan. Jeg ved, at der er på dagsordenen i den nye studieordning til sommeren 2018.De første semestre med undervisere der ikke underviser eksamensrelevant men baseret på egen forskningDe korte semestre med koncentrationer af for mange siders pensum.De mange forelæsningerDe praktiske og obligatoriske øvelser på hhv. 1., 2., 4. og 5. semester på Medicin studiet kunne være mere pensumrelevante og gjort mere forståelige/pædagogisk anlagt.De store fællesforelæsninger gav ikke et stort udbytte for os, da det er svært at koncentrere sig, og svært at stille spørgsmålDe studerendes undervisning af andre studerende; at sætte nogen, der ikke har forstået pensum selv til at undervise andre, der heller ikke har forstået det.Den måde uddannelsen var struktureret og den type læring der var fordrer ikke hvordan arbejdet skal udføres når man er færdiguddannet.Den vellidte eksamensform "3 timer uden hjælpemidler" giver i mange tilfælde mening, men i nogle tilfælde passer formen ikke til at vurdere det, som jeg mener, at nogle fag skal forestille at give af kompetencer. Et eksempel er et fag som videnskabsteori, som skal give en forståelse for den økonomiske teoris udvikling gennem tiden og gøre en i stand til at reflektere over dette. En prøve på 3 timer uden hjælpemidler bliver i dette tilfælde ikke andet end en hukommelsestest der intet siger om ens forståelse for faget.Der er alt for lidt litteraturundervisning på danskuddannelsen.Universitetet er meget fjernt fra det omgivende samfund, og det ville være hensigtsmæssigt, hvis underviserne indimellem også havde arbejde uden for KU, som de kunne bygge deres undervisning og forskning på og ikke skulle referere til noget, der foregik i verdenen uden for KU årtier tilbage.Der er i det hele taget for lidt samarbejde mellem uddannelsen og den arbejdsvirkelighed, der venter.Ledelsen er usynlig for de studerende. Jeg har nu gået på KU i over fire år, og jeg ville ikke kunne genkende fakultetsledelsen, hvis jeg mødte dem - det er ikke overbevisende.Der er en del gange, hvor der er for meget fokus på det her rundkreds gruppearbejde, når hverken klassens udformning eller emnet er bygget op til det. Som om at man bare har truffet en beslutning, også overhovedet ikke spurgt faglederene om det passer.

Det fungere godt på bacheloren, hvor alt var casebaseret og alle var i faste grupper på holdet. På kandidaten, not so much. Vi er voksne nok og inde i stoffet nok, til at vi nok selv kan komme på banen. Måske skal vi skubbes af underviseren, men vi bør kunne komme på banen når det er relevant. Lad nu underviserene undervise i stedet for underlige fremlæggelser om nogen på kanten af pensum, fordi elevdeltagelse er et krav.Der er et enkelt fag, miljø- og arbejdsmedicin, som er tilrettelagt på en antagelse af vi har kompetencer indenfor det biokemiske. Det har vi ikke og derfor rammer det skævt. Det er sandsynligvis blevet bedre siden jeg tog faget i 2014Udover det spiller fagene fint sammenDer er flere eksempler på en undervisningsform, som er bygget fx mundtligt op selvom eksamen er skriftlig eller omvendt. Man må antage at læringsudbyttet er det, man skal vise til eksamen, derfor er det problematisk, når det ikke hænger sammen.Der er for få undervisningstimer. Ikke tid til at gennemgå pensum.Drop 'tvungen' gruppe arbejde. Det SKAL være frivilligt.Der er ikke konkrete elementer, der ikke har været lærerige. For mit vedkommende handler det mere om, at det teoretiske fundament, som man forventes at skulle kunne på kandidaten, er mangelfuldt på bacheloren. Det første år på bacheloren er teoretisk, men på de efterfølgende to år, synes jeg, at der mangler teoretiske fag (ud over videnskabsteori). Jeg synes, at tredje semesters metodefag burde akkompagneres med et teori/analysefag også. Så man på den måde også på bacheloren ville få mulighed for at gå mere i dybden med tunge teoretikere a la Foucault.Der er mange tunge og tvungne fag på bachelordelen i økonomi. Det tror jeg der er mange der godt kan køre død i.En ting der til gengæld bidrager til læringsudbyttet er de obligatorisk opgaver + holdtimer. Jeg mener det er rigtig dumt, at de højere grad bliver nedprioriteret.Der er noget læring fra 1. års-fagene man aldrig kommer til at bruge igen, måske det er vigtigt for den almene dannelse men ike særligt for studietDer er stadig for mange obligatoriske fag, som de studerende burde kunne fravælge. Større valgfrihed på bacheloruddannelsen ville give mere mening ift. de studerendes planlægning af den fremtidige karriere.Der har været enkelte fag, hvor der har været for meget sniksnak i én time og ren undervisning i to. Vi havde en underviser i faget Samtidskunst og introduktion, hvor undervisningen foregik på engelsk. Her var det rigtig svært at

107

forstå både underviseren, teksterne samt formålet med hele faget. Det var et højt niveau (dårligt pædagogisk formidlet) og ikke alle kunne følge med.Der kunne godt have været mere fokus/eksempler på praksis efter endt uddannelse.Der kunne godt ind tænkes mere gruppearbejde eller sparing, da det nogle gange kan føles lidt ensomt, og man ikke bliver forberedt på at komme ud og stå i en masse situationer hvor sparing er rigtig vigtig. Der er i høj grad fokus på en individuel præstation.Der kunne godt være mere praktik for alle retninger på landskabsarkitektur - f.eks. ved at alle havde faget Planter og teknik obligatorisk.Der mangler i høj grad flere "praktiske" fag (økonomi, jura, projektering). Studiefremdriftsreformen gør det meget vanskeligt at opnå disse kompetencer gennem kurser på andre uddannelser.Desuden er det meget svært at inddrage cases fra den virkelige verden. Underviserne ser desværre generelt helst at man vælger skoleeksempler, som passer ind og er lettere.Der skal være flere projekter, hvor de studerende arbejder metodisk. Specialet var første gang, jeg blev rigtig god til juridisk metode. Der bør være et metodisk fag på hvert semester.Der var flere kurser, hvor der ikke var en klar sammenhæng mellem undervisning og eksamensspørgsmål. Fx kurset "Klima, jord og vand" (men jeg mener dog, at formen er ændret, siden jeg tog kurset).Der var for meget teori, og for lidt praktikDer var ikke deciderede elementer, der slækkede på hverken normering eller læringsudbytte, men snarere længden på de enkelte forløb, der slet ikke kunne stå mål med det didaktiske udbytte, man skulle have ud af dem. På Dansk havde vi fx et overfladisk Svensk/ Norsk-forløb, der ikke gik nok i dybden, idet det kun var normeret til semester.Der var ikke et udpræget fokus på læringsmålene for de enkelte fag i undervisningen, mens der var et stort fokus herpå i forbindelse med vurderingen af eksamenspræstationer.Der var ikke én eneste opgave, hvor man fik at vide at man have økonomiske rammer at arbejde indenfor. Det er kun takket være mit virksomhedsophold i en kommune at jeg har en forståelse af, hvad jeg kan bruge min uddannelse til "i den virkelige verden", for opgaverne og øvelserne på uddannelsen er sat i en slags utopisk verden.Det er altså utilstrækkeligt, at forelæsninger ikke videooptages og gøres tilgængeligt på en undervisningsplatform (fx Absalon). Der er ét kursus, patologi, med visionær kursusledelse, som har en masse online tilbud til at supplere læsningen. Lægeuddannelsen på Københavns Universitet må træde ind i vores tid med den fleksibilitet og variation, som et forskningsbredbånd tillader. Og det med samtlige kurser, tak. "KU on demand" kunne I kalde det. Det kunne sættes i søen ved ansættelse af et lille studenterhold, som sætter teknikken op. Det ville blive smadder populært studiejob. -Man behøver ikke engang skulke. Vi koster ~150 kroner i timen. Det er et greb i lommen.

Kurset i cellens kemiske komponenter har man på første semester. Læringsudbyttet har grundlæggende karakter, og bliver først klinisk relevant på fjerde semester i forbindelse med Biokemiundervisningen. Da har mange studerende lykkeligt glemt hvad der karakteriserer en ester eller redoxproduktet af en aldehyd, og må starte fra bunden igen. :)

Jeg er tilhænger af integrerede kurser i anatomi, fysiologi og biokemi. Jeg kan fostå, at disse er adskildt i Århus, og det lyder jo helt fjollet. Jeg synes at opdelingen i organspecifikke semestre er uhensigtsmæssig i forhold til det sammenknyttede system mennesket er. Jeg så gerne, at stuieordningen byggede sfærisk udenpå i kurser af tiltagende avanceret humanbiologi fremfor "Lagkagestykker" af organsystemer.

I skal blive bedre til at formulere multiple choice spørgsmål. Det kan I blive ved at læse den her: http://www.nbme.org/pdf/itemwriting_2003/2003iwgwhole.pdf-og det er ganske gratis! :)

Men altså. Alt i alt er det jo meget godt, som det er. Langt de fleste optagne bliver læger, og dem der ikke gør finder noget andet de hellere vil. Det er altså ikke ordningerne på lægestudiet, der holder mig vågen om natten. I skulle hellere investere jeres talenter i folkeskolens udsatte/utlipassede børn.

Hvis nogen rent faktisk har læst hertil, skal du have tak. Når nu jeg bliver bedt om at svare på alle disse spørgsmål, ville jeg sætte pris på at få svar på to spørgsmål også: https://goo.gl/forms/yktlmAQ5gCXKBOdA2Det er et antal mindre kurser og perifer aktiviteter der kunne Løkkes helt. Udannelsen minder i høj grad om et kompromis imellem alle specialer, KU og sundhedsministeriet og i mindre grad som en gennemtænkt plan for uddannelsen af verdens bedste lægerDet er et kompliceret spørgsmål hvilke kurser der er eksistensberettiget, men jeg havde flere gange under bachelorstudiet følelsen af at jeg ikke fik noget brugbart med fra det pågældende kursus.Det er for uspecifikt et spørgsmål til at kunne få et specifikt svar.Det er ikke alle teoretiske fag der har været relevante for min videre kandidat.Det er svært at dine ud af det rette læringsudyttet, når uerfarne elever skal fremlægge for hinanden, som ikke nødvendigvis behøves at være rigtigt.

For mig har koncentrationen i timen meget at sige at jeg får det rigtige svar første gang og ikke efter at fremlæggelsen er færdig og underviseren sig hvad der var rigtig og forkert.Det første fag Ang. Zoologi og avl og ernæring synes jeg ikke fungerede særlig godtDet giver ingen mening at placere TPK på 1. semester og ingen mening at placere sundedspsykologi på andet semester, da det bare tager tid fra de tungere fag og man alligevel har glemt det når man rent faktisk skal have med patienter at gøreDet handler om Sprog. For meget teori, som jeg ikke oplever som voldsomt relevant.Det intense fokus og krav om gruppearbejde og seminarpræsentationer betød nogen gange at "blinde ledte de blinde" - i særdeleshed hvis underviser ikke bryder ind og retter eleverne.

108

Det kan simpelthen ikke være rigtigt at der ikke automatisk kommer feedback på et bachelorprojekt (hverken mundtligt eller skriftligt) - det føles meget fladt kun at få et tal og ikke andet. Det lærer man ikke en skid af. Ud over det var uddannelsen generelt rigtig god.Det kan være svært at sammensætte sin egen profil som er relevant og giver mening i forhold til hvad vi skal kunne på arbejdsmarkedetDet kommer an på hvad uddannelsens samlede mål er, noget det til tider virker som om instituttet internt ikke er helt enige om; er det at uddanne til den antropologisk akademiske verden eller til et virksomhedsbaseret arbejdsmarked.Men hvis det sidstnævnte er realiteten for flest studerende, kunne der godt være mere fokus på hvornår og hvordan den teoretiske og klassiske antropologi kan anvendes i praksis på arbejdsmarkedet.Det kunne bare godt have været lidt mere effektivt på nogle punkter, og der kunne være blevet sat flere krav til os.Det kunne under alle omstændigheder have været givende at have en introduktionstime til fagets rolle, så man eksempelvis bedre forstod tinglysningshensynet i tingsret og hvilken rolle dette spiller.

Ofte virker meget detaljerede gennemgange af regler også hensynsløst, da man til eksamen, og også ved senere anvendelse af reglerne på arbejdsmarkedet, har mere brug for en overordnet forståelse. Med en overordnet forståelse er det for alles læringsevne også nemmere at knytte detaljer på hovedregler.Det problemorienterede projektarbejde var bare en bacheloropgave i en gruppesammenhæng. Enten skulle man have lært noget konkret om projektarbejde, som det foregår i en virksomhed eller også skulle man helt have nogle andre fag, såsom mere statistik eller GIS.Det tvungne gruppearbejde i løbet af studiets første semestre.Det tvungne tilvalg. Det kunne med fordel have været bundet til almenlingvistisk teori.Det ville være virkelig brugbart hvis nogle af spanskfagene var mere gymnasierettede.Detaljegraden i biokemi, cellebiologi, energiomsætning og neuroanatomi synes jeg er helt løsrevet fra den faglige virkelighed jeg har mødt i løbet af kandidaten.Detaljeringsgraden i nogle fag er så stor at den basale viden går tabt. For at blive en god forvagt (medicin) skal man kunne basis af det meste stof, men detaljeringsgraden inde enkelte fag er så omfattende at det ikke giver mening. Denne detaljeringsgrad er kun relevant for specialisten.Dette kommer selvfølgelig an på interesse området. Men et par af teksterne, især på første semester, virkede det mere som om at der var kultur omkring teksterne, forstået som, at dem læser vi fordi det har vi altid gjort, og knap så meget måske fordi det bidrog synderligt til det samlet læringsudbytteDisse spørgsmål giver faktisk ikke rigtigt mening for os som ikke lige beskæftiger os med metaundervisning. Hvad betyder det samlede mål for læringsudbyttet?Dårlige forelæsere, ikke nok øvelsestimer.Af og til var kommunikationen dårlig.Ikke god nok tid til at lære det hele (og lagre det), men i stedet ender man med at terpe tingene så godt man kan, uden helt at lære det ordentligt og i dybden!Dårlige forelæsninglokale uden ilt.Ikke nok stole til alle studerende.Forelæsninger efter kl.16.Dårlige undwrviserDårligt studiemiljø.Eksamen var oftest skriftlig, men al undervisningen fokuserede på gruppefremlæggelser, fremfor eksempelvis flere skriftlige opgaver der kunne blive rettet af en underviser med feedback.Eksaminerne lå tit oveni hinanden.En del af underviserne udviste elitær adfærd i en grad, der er medvirkende til at brænde broer til andre faggrupper, i stedet for at etablere forbindelser til og respekt for andre faggrupper.Enkelte lærer var mere fokuseret på sig selv end eleverne, hvorfor der ingen gennemgang var af pensum. Dette oplevede jeg i sikkerheds- og kreditorrettigheder.Enkelte undervisere var ikke særlig undervisningstrænede (eller -egnede). Læringsudbyttet afhang meget af underviseren.Fagene Retshistorie samt Ret, Moral og Politik burde være fag man vælger ud fra egen interesse og ikke være obligatoriske. De virkede tunge, kedelige og meningsløse. Faget Studieteknik og Læringsprocess var til gengæld utroligt brugbart som helt ny studerende.Faget biofysik fyldte forholdsvis meget på første år, og jeg har siden da kun haft anvendelse af få elementer fra undervisningen.Faget retshistorieFaget ret, moral og politikFaget videnskabsteori. Det kan ikke passe at indholdet ikke kan indarbejdes bedre i de eksisterende fag. Som selvstændigt fag gav det ingen mening.Faget økonomisk historie.Flere af de "blødere" fag (etik, videnskabsteori, samtale med patienten, CAMES (6. semester)), som efter min overbevisning også er meget vigtige for den færdige læge, havde hverken nok eller kompetent nok undervisning - det virkede som om, at de ikke havde ressorucer nok og derfor endte udbyttet med at være lille.

Statistik kurset var meget kortfattet og man nåede ikke at forstå teorien - kun at benytte formlerne fra bogen.Flere af de obligatoriske fag indenfor formueretten synes jeg ikke burde være obligatoriske, da der også findes studerende der ikke er interesseret i det formueretlige område og ønsker plads til andre valgfrie fag i stedet forFlere af vores forelæsninger blev sparet væk og gæstelærer og enmer blev aflyst pgr. besparelserFlere elementer har været berørt på så minimal vis, at der slet ikke har været noget læringsudbytte. Når der bespares så meget på de humanistiske uddannelser, som man gør nu, så bevirker det, at det samlede faglige formål går tabt. Jeg har brugt tid på kurser, som simpelthen har været i så skrabet en udgave, at man ligeså godt kunne have fjernet dem helt fra uddannelsen.

109

Flere obligatoriske afleveringer ville have været rigtig godt, særligt i makrofagene.For dårligt udvalg af valgfag på eget institut. For lidt fleksibilitet i forhold til tilrettelæggelsen af uddannelsen. Måske kunne andre forløb/fag have givet mig et større udbytte, men det var svært at gennemskueFor lidt praktisk, der kunne koble teorien.En del basis-viden, som fokuserede på relevans i "det virkelige liv", specielt ved udenadslære (anatomi og fysiologi - små dimmedutter på knoglerne som slet ikke er vigtig ift hvad vi ellers kunne fokusere på. Eller paraklinik - hvor relevant er det at kende virkningsmekanismer på produkter som for længst er forældet? Eller som man har fundet ud af ikke virker på dyr (men ja ja, det virker på mennesker))For lidt samarbejde på tværs af fag.For lidt undervisning i forhold til den store læsebyrde.For mange (obligatoriske) oplæg fra studerende i undervisningen, i forhold til hvor få undervisningstimer vi har på uddannelsen.For mange af eksaminerne var 3 timer uden hjælpemidler. Giver incitament til udenadslære.For mange fag paa samme tid som gjorde at man prioriterede efter interesse og evne.For mange gentagelserFor mange holdsatte på et hold. Færre undervisningstimer. Mindre mulighed for at kunne træne sin objektive undersøgelse af patienter.Det er på sansefagene, medicin.For mange ligegyldige detaljer i undervisningen (fx undervisers forskningsprojekter)For mange obligatoriske fag.For meget fokus på gruppearbejde og undervisning/oplæg planlagt af de studerende selv, fremfor at lade de kompetente undervisere dele ud af deres viden. Oplæg fra de studerende og generel studenterinddragelse er en god ting, men at planlægge hvert eneste fag og nærmest samtlige undervisningsgange på det fundament gavner bestemt ikke læringsudbyttet.For meget fokus på projektløsning i stedet for at danne et konkret fundament for at kunne udarbejde løsningerFor meget fokus på udenadslære og for ensporet rent teoretiskFor meget gruppearbejde,For meget gruppearbejder ift. de forskellige eksaminerFor meget læsning på én gang.For meget økonomisk teori. Det er en dead end, men dog et problem indenfor økonomi og disciplin og ikke kun på KU. Gode økonomer stiller velovervejede spørgsmål og efterforsker dem derefter empirisk. Det burde uddannelsen i meget højere grad afspejle.For mig virkede det meget overflødigt at have 30 ects point med fag om historie i forhold til hvad og hvordan vi arbejdede med stoffet senere på uddannelsen. Det skulle stadig være der, men 15 point havde været rigeligtFor mit vedkommende var det tilvalgsfag på Kunsthistorie der ikke levede op til mine forventninger. Enten i forhold til underviseren, undervisningsmaterialet, eller dynamikken i lokalet til forelæsningerne. Jeg mener klart at der er nogle undervisere der ikke burde undervise, men derimod fokusere på deres eget forskningsprojekt i stedet.

Jeg mener at hvert år eller semester bør starte eller afsluttes med et obligatorisk studievejledningsmøde. Så man kan blive guidet, for eksempel i hvordan man skal vælge et tilvalgsfag der passer bedst muligt til ens studieforløb.For stor variation imellem de forskellige SAU-underviser.For stort fokus på unødige detaljer, og mangel på hele tiden forklare relevans og baggrund for elementer der skal læres.For stort et spring i arbejdsbyrden og sværhedsgraden mellem 1. og 2. år på bacheloruddannelsen gjorde at man fik et chok og måske fandt ud af at faget ikke passede til én for sentFor visse fags vedkommende er det svært at vurdere præcist hvad man skulle forberede til undervisningen og hvad man skal drage ud af pensum. Desuden er det ikke alle undervisere der er dygtige nok til at undervise og stille spørgsmål til de studerende.Fordi man konstant skifter kurser (hver 9 uge), er det et meget overfladisk forhold du får til materialet, og der ikke nødvendigvis sammenhæng fra kursus til kursus.Fordi vi har så mange fag samtidig handler eksamen nogle gange bare om at lære typeopgaver udenad uden egentlig at forstå intuitionen bag det matematiske.Forelæsere, som ikke har været klar over hvad læringsmålene har været for os studerende, så de har spildt vores tid med for detaljerige eller ligegyldige informationer.

Generelt dårligt struktureret forelæsninger, så bliver det for svært at bevare koncentrationen.Forelæsninger (især naturvidenskabelige) forudsætter selvstændig forberedelse for at kunne følge med. Hvis det ikke er tydeliggjort at man skal forberede sig inden, kan man godt falde fra og miste fokus.Forelæsninger bidrager ikke til god indlæring. Mere holdundervisning.Forelæsninger er der rigtig meget af, men dette er en dårlig læringmetode. Især forlæsninger som over overstiger 2-3 timer. Det er ikke muligt at koncentrere sig så meget i så lang tid om en envejskommunikation.Forelæsninger er for mange en dårlig måde at blive undervist på. Man lærer ikke særligt meget af det, slet ikke sat op imod hvor mange der typisk er planlagt.En ikke uvæsentlig andel af øvelserne i løbet af uddannelsen er meget læringsfattige.Forelæsninger uden interaktioner mellem underviser og de studerende.Forelæsere som ikke holder sig til kerne-pensum, men som hellere vil læse højt fra deres slides om egne forskningsprojekter.Forelæsninger bør være appetit-vækkere til den egentlige læsning og skabe et overblik over hvad der er essentielt/need-to-know og hvad der er nice-to-know. Det er meget sjældent at forelæseren har forstået dette og er i stand til at formidle til den laveste fællesnævner - der bør være en større frygt for at snakke over hovedet på de studerende, frem for at virke banal.

110

Forelæsninger var alt for ofte envejskommunikation, og jeg savner rammer for mere deltagelse studerende og forelæser imellem. Dertil savner jeg plads til at være kreativ, og ikke blot løse en opgave for at leve op til læringsmål.Formidling som 5 etcs points fag i forbindelse med metodeopgaven gav ikke mening for mig.Arbejde i tvungne grupper har ikke altid bidraget positivt til min læring.Manglende kompetent vejledning har gjort mig meget usikker på værdien af mine egne kompetencer.Forstår ikke hvorfor vi har videnskabsteori, hvorfor statistikkurset er flyttet til kandidatenFremdriftreformen har primært givet anledning til mere stress i studieforløbet.Blokstrukturen har til tider ikke været nok undervisning når der har været tale om kurser med lidt højere sværhedsgrad end andre. Så har det været svære at følge med og dermed bestå eksamen.FremdriftsreformenFx kursus og eksamen i diagnostiske fag var dårligt tilrettelagt og gav dermed ikke stort fagligt udbytteFysik for veterinærer (faget fylder mindre nu, end da jeg havde det, så det er allerede "rettet").Få fag indenfor samfundsgeografien der byggede ordentligt ovenpå hinanden og indebar en faglig progression. Fagene spillede ikke sammen og det var uklart hvad man skulle kunne som samfundsgeograf. Det var med til at jeg valgte en kandidatuddannelse på et andet institut.Gamle lærerbøgerGenerelt er alle forlæsninger ikke spot on. Meget svingende udbytte ifht hvad der bliver spurgt om.Generelt for få undervisningstimer bidrog ikke det samlede mål.Generelt for meget teori og for lidt praktisk erfaring.Generelt mener jeg, at der på bacheloren ikke er fokus nok på teori og teoretisk tilgang. Derudover mangler institut for antropologi nogle helt centrale og relevante emner som post.kolonialisme, feminisme osv. Der er meget fokus på anvendt antropologi, og jeg mener, at hvis man vil komme fra uddannelse og være teoretisk stærk og akademis veluddannet, så bliver man det ikke.GenetikGruppearbejdeGruppearbejde - især på første år. Uddannelsen bygger på at man har læst og forstået alt første gang og at underviseren alene faciliterer diskussioner de studerende imellem og faktum er er at kun halvdelen har læst og af dem har størstedelen ikke fattet en brik af det hele, så man får lært hinanden mange forkerte ting. Dette var kun et problem på bacheloren.Gruppearbejde og cases fyldte for meget.Gruppearbejde og fremlæggelse heraf. Når vi bruger halvdelen af undervisningenstimen på at lytte til medstuderendes fremlæggelser, kan det være meget forvirrende og spild af tid. Vi studerende er alle nye til stoffet, så det giver ikke mening, at de andre studerende skal "undervise" os - i hvert fald ikke når det gælder halvdelen af tiden.Gruppearbejde og gruppefremlæggelser blev prioritetet langt over reel undervisning. Typisk undervisning i 25 minutter efterfuldt af 65minutters gruppefremlæggelse hvilket ikke bidrog til læringsudbyttet på bachelor-delen.Gruppefremlæggelser giver intet læringsudbytte for andre end dem der fremlægger, de studerende ved meget lidt om juraen, så fremlæggelser af nogen som ikke engang selv er sikre i deres sag er ikke god undervisningsmateriale.Gruppereformen bidrager ikke til det samlede mål for læringsudbyttet, og bør efter min mening afskaffes.Hamrende useriøst at I laver en lappeløsning ved at fjerne det mundtlige bachelorforsvar, for at undgå en dårlig akkreditering.Hvorfor er det nu ikke nødvendigt at vi modtager feedback på vores bachelorprojekt? Så latterligtHele eksamens og kursus strukturen - se tidligere kommentarerHvis fagene kunne glide sammen med klinisk praksis, så det hele ikke var så opdelt og kasse tænkt. Medicin og biologi er en kompleks mekanisme, det er derfor svært at lære alle delelmenterne hver for sig også bare selv skal finde ud af sammenhængen. Det er godt at lære delelementernes basis separat, men derefter bør der være afsat tid til at lære det som en del af en helhed. Og ikke bare når man efter 3 år kommer i klinisk rotation, der er fysiologien fra første år meget langt væk. Kombiner dem.Hvis man gerne vil have en god karakter skal man tæske en masse type-opgaver igennem. Man behøver faktisk slet ikke læse noget.I bakspejlet har jeg ikke draget fordel af at lære ret mange ting udenad. Anatomi kan jeg forstå, men molekylær biologi, biokemi, fysiologi med mere kan jeg ikke se ret meget mening med at lære udenad. Det ville have været bedre, hvis der var blevet lagt større vægt på konceptuel forståelse.I blok strukturen er der ikke tid til at læse til eksamen (typisk er der sidste forelæsning om fredagen og så eksamen mandag/tirsdag i ugen efter). Det at komme i gennem kursus materialet anden gang bidrager til større indlæring, det mister man ved ikke at have en eksamens periode. Resultatet bliver et fokus på at bestå eksamen og ikke på at lære mest muligt.I et i forvejen stort pensum, oplevede jeg flere gange et lidt for stort fokus på mindre relevante ting, eller i hvert fald uklarhed om de mindre relevante detaljer. Dette har jeg enkelte gange oplevet har medført at andre vigtige detaljer er mistet. Mit bud skulle være bedre og mere klart formuleret fokus på afgørende kernebegreber i pensum, samt beskrive hvornår man bevæger sig ud over pensum. Evt liste over "take-home messages" i forelæsninger og SAU-timer, så man er sikker på at have fået det vigtige med.I har sendt spørgeskemaet tre år for sent. Men så vidt jeg husker, så synes jeg ikke, at retshistorie bidrog til noget som helst. Derudover manglede der generelt gruppearbejde og for mange forlæsninger i forhold til manuduktionstimer. Sidstnævnte fik man noget ud af. Forelæsninger derimod var en blandet landhandel.I nogle af de sidste blokke med valgfrie kurser, var der ikke meget at vælge imellem, mens der i andre blokke var nærmest overflod af kurser at vælge imellem. Det førte til, at jeg måtte tage kurser i en faglig retning, som egentlig ikke var i min interesse, for at opnå at blive færdig i den normerede studietid. Det er fx ikke en god idé kun at lægge en hel masse geofysik fag i en blok. Geofysikerne kan ikke tage alle fagene, og ikke-geofysikere bliver nærmest nødt til at tage et geofysik-fag, som de ellers ikke ville have taget. Der er muligheden med at tage projekter uden for kursus-regi i sådanne blokke, men jeg synes ikke, at det er den egentlige løsning på problemet.

111

I nogle tilfælde finder jeg blokstrukturen begrænsende da man ikke kan fordybe sig i et emne. Jeg finder dog også at blokstrukturen giver mulighed til at blive introduceret til mange interessante emner- og giver en bred vifte af muligheder.INGEN FEEDBACK PÅ SKRIFTLIGE EKSAMENSOPGAVER

Manglende overordnet sammenhæng mellem kurserne. Alt skulle genopfindes ved vær kursusbegyndelse.Manglende argumentation/italesættelse for det, vi skulle lære/læse.Manglende kommunikation ift. "fællessforelæsningerne" - hvad var egentligt pointen med dem i litteratur og medier (gav mening i sprog)?IT-certifikationIft. Efterspørgslen på hvad geologer, som arbejder i Danmark, skal have mest viden omkring - hvilket er kvartærgeolog i, så rammer uddannelsen, som havde stor fokus på metamorf og magmatisk geologi, lidt ved siden af.Ift. nogle obligatoriske fag som ikke er direkte relevante for mig. Jeg mener stadig de bidrog, men måske ikke i lige så høj grad som andre fag.Men meget individueltIgen - nogle gange var virkelighedselementerne fraværende. Mindre teori og i stedet mere praksis.Igen må jeg sige kravet om at være fuldtidsstuderende. Jeg har for meget krudt i røvet til at sidde og læse så meget. Så bliver studiet halvhjertet. Kan jeg i stedet melde SU'en fra og arbejde igennem nogle dage, så kan jeg i ro og mag koncentrere mig om mine 15 ECTS de andre dage (og få et job når jeg er færdig)Igen, omlægning af undervisningen til at bestå mere af forelæsninger og mindre af SAU bidrager bestemt ikke til læringsudbyttet. Jeg ved, disse koster LANGT mere, men jeg mener, det er en udgift, der er værd at tage. Nogle af pengene kunne måske spares på de meget dyre forsøg?Igen: Rigtig mange aflysninger af lektioner i løbet af semestret - det har været en fast del af mit studie - og det betød af nogen ganske enkelt aldrig blev afholdt og ellers blev klumpet sammen lige op til eksamen, hvilket er uhensigtsmæssigt for udbyttet. Underviserne (de eksterne) har sandsynligvis haft for travlt til at det gik op.Indimellem bliver detaljegraden vanvittig og decideret irrelevant for både videre uddannelse og karriere.Ingen kommentarJeg fik meget lidt brugbar teoretisk viden ved laboratorieundersøgelserne, i hvert fald ikke viden jeg ikke kunne have haft ved at læse en bog.Jeg har et formidlingfag på 5 ECTS-point, som på en eller anden måde virkede som en meget lille indsats for at gøre os i stand til at formidle til en ikke-akademisk/ikke-antropologisk modtager.Måske det skulle være have mere fokus eller skæres fra?Jeg har lidt svært ved at forstå spørgsmålet. Jeg tror I mener om alle fag var relevante ift retorikuddannelses samlede mål. Jeg synes der var enkelte fag, der var irrelevante. For eksempel Oplæsning, hvor vi også lærte om fonetik og dialekter osv. Det synes jeg var komplet irrelevant, selvom det var sjovt at tage kurset. Jeg synes, det er fint at fokusere på at gøre os til gode talere, men jeg ville hellere have haft at faget fortælling fyldte mere. Vi lærte også om taleteknikker i taleværksted, introduktion til retorik og stemmebrug.Jeg havde specialiseringen naturforvaltning, hvor der var enormt meget plads til valgfag (måske 30-40% af fagene i løbet af hele bacheloren). Jeg endte med at føle, at jeg havde lærte om det samme emne mange gange, på mange uafhængige fag, uden rigtig at være kommet i dybden med det emne.Jeg husker ikke så meget, men jeg synes generelt at vi bør få flere cases at arbejde med, så vi rent faktisk kan forstå hvordan loven fungere og hvordan man løser problemstillinger, hvilket ikke er særlig muligt ved, når man blot skal gentage, hvad der står i lærebørgerne.Jeg kan ikke huske disse konkrete eksemplerJeg kan ikke komme på noget specifikt.Jeg kan ikke lige regne ud, hvad "elementer" skal betyder her, men: Et fremmedsprogsfag burde vægte en høj grad af beherskelse af det pågældende sprog højt fra starten, hvorefter de mere teoretiske emner burde overtage fokus sidenhen, når sprogligheden også tillader de studerende nemmere at orientere sig i selv svære tekster. Det er en svær balancegang, men jeg oplevede ikke altid, at den var helt god.Jeg kunne godt have tænkt mig mere undervisning på bacheloren, men det er jo en gammel svada blandt studerende. Jeg har gennemgående haft 10-12 timers undervisning om ugen i løbet af min bachelor, og jeg syntes dengang det var alt for lidt i forhold til, hvor meget stof vi skulle tage ind.Jeg manglede et link til erhvervslivet. det hele blev for forskeragtigt, bare for at være det. Man kunne godt have en bedre kombination, så man både kunne være forskeragtig eller mere rettet mod erhvervslivet.Jeg mener at bacheloren i medicin giver sublim kendskab til kroppen, både rask og syg, på et helt basic niveau, som man på kandidaten således kan bygge videre på. Jeg er sikker på, at den opfylder alle de faglige mål, der således er stillet for "læringsudbyttet" på bacheloren. Min anke kommer, endnu en gang, fordi jeg synes den akademiske tilgang til en videnskab som medicin mangler at prioriteres. Medicin er ikke bare et håndværk. Vi skal udover at mestre håndværket og lægekunsten også kunne manøvrere i et avanceret, evidensbaseret landskab, når vi er færdige, så det så jeg gerne, at vi fra start blev bedre rustet til. Bl.a. ved at der blev lagt større vægt på elementer som statistik (og også de dermed følgende nødvendige sociologiske og epidemiologiske værktøjer), når der skal sættes mål for læringsudbyttet på bachelordelen. Ikke at disse elementer ikke (også) bør indgå på kandidat-delen. Jeg synes bare, at man i større grad end nu, bør møde dem på en seriøs måde (ikke bare et klattet lille kursus i videnskabsteroi, som de studerende ikke forstår alvoren af) tidligere i studietiden.Jeg mener at de faglige udfordringer på det 1. semester samlet set var for lav, hvilket var en ret ærgerlig start på et godt studie. Dertil mener jeg, at vi støder på for mange gentagelser i vores undervisning på de forskellige fag, hvor det i mange fag bliver på det introducerende plan til et emne, som ex. fedme eller rygning, som vi meget ofte beskæftiger os med - men som jeg hver gang vi havde det på et fag, kun oplevede det på et introducerende niveau.Jeg mener at der bør lægges større vægt på day one kompetencer og akut medicin. At alle elementer i fx. Speciel farmakologi tillægges ens betydning giver ingen mening. Fx skal vi have samme viden om et farmaka der bruges måske en gang årligt som et der bruges i akutten hver dag. Nogle eksamener kunne med fordel deles op i en del med hjælpemidler (hvor vi så kunne lave nogle ordentlige noter til at tage med videre) og en del uden hjælpemidler hvor vi

112

skal kunne de vigtige hverdags kompetencer udenad. For at få mere tid til day one kompetencer kunne man med fordel også skure lidt ned for alt specialiseringen, og bruge mindre tid på helt specifikke specialiserede områder, disse kan vi lære mere om på videre uddannelse.Jeg mener at der i undervisningen ikke skal tages hensyn til dem der ikke har forberedt sig.Vi har så lidt undervisning at der ikke tid til at tage hensyn til laveste fællesnævner.Jeg mener at det er dybt problematisk at hvis man vælger at studerer til gymnasielærer at der INGEN pædagogiske/didaktiske redskaber er.

Jeg mener derudover at det er problematisk at undervisning er baseret på enten gruppearbejde/fremlæggelser eller mesterlæsninger (hvilket i grunden er det samme, når man høre 12 gruppefremlæggelser) det er forældelse metoder og som landets mest præstigefyldte skole BURDE i være de første som er nytænkende indenfor læring og didaktik.Jeg mener der i min uddannelse er al for meget fokus på hardrock og højtemperatur geologi samt hydrogeologi og geofysik, hvor der burde være lige mængder af de nævnte og soft rock geologi samt lavtemperatur geologi. Der mangler endvidere meget om lavtemperatur geokemi.Jeg mener ikke at faget Sprog 4, bidrog til noget som helstJeg mener, at især anvendt antropologi på fjerde semester var et fag, som jeg fik meget begrænset ud af.Jeg mener, at man ikke har nok fokus på dag 1 kompetencer - dvs at vi bruger tid på at udvide vores horisont med viden, som ikke hjælper os den dag vi er færdige - og for lidt tid på at bive fortrolige med de færdigheder vi vitterlig har brug for når vi er færdiguddannede. Her kan nævnes i flæng - håndtering af kanyler/injektioner, medicindosering, mønstergenkendelse/de mest almindelige diagnoser man støder på i smådyr og stordyrspraksis.Jeg synes at der var flere ting på bacheloren som jeg sidenhen ikke har brugt feks energiomsætning på 4 semesterJeg synes at nogle af de kandidatfag jeg tog ikke gav særligt meget for ECTS' pointene i forhold til bachelorfagene.Jeg synes der manglede mere undervisning i formidling af antropologiske indsigter og analyser. Jeg husker det var indlagt som fag på 5 ects-point og hed noget i retning af "formidling og kommunikation" på 3. semester, hvor man fik en utrolig overfladisk gennemgang af formidling gennem film, radio og journalistik. Det er ærgerligt at den del ikke fyldte mere - det er det i øvrigt også på kandidatuddannelsen.Jeg synes der var for meget gruppearbejde, og for mange gruppefremlæggelse, hvor der ikke blevet givet feedback på præstationerne,Jeg synes det er svært at vide, hvad der menes med læringsudbyttet. Jeg synes den form som vores bachelor-ordning havde var dybt kritisabelt. Jeg synes faktisk, at den opgave vi blev stillet var stik modsat alt det vi netop havde lært, at antropologien som videnskab var, skulle og kunne.Jeg synes det var for teoretisk og det ville have været en fordel med noget "indbygget" praktik i f.eks en kommune så man anvender noget af den teori om f.eks sundhedskampagner i en kommune mvJeg synes generelt alle "elementer" på bacheloren bidrog til et samlet mål, men mere relevante "elementer" kunne tages med, fx mere klinisk undervisning, kortere klinik ophold osv. Dette ville have givet mig mere motivation mht læsning og fordybelse af det noget teoretiske og tunge stof som man skal igennem på bacheloren, men som man på det tidspunkt kan have svært ved at se relevansen af.Jeg synes ikke at 2011-reformen fungerer. Der var alt for meget gruppearbejde, og det harmonerede slet ikke med en skriftlig 4-timers eksamen (altså eksamensformen). Mere gammeldags tavleundervisning.Jeg synes, at der var for meget gruppearbejde, og at undervisningen foregik gennem grupperne. Det var på nogle områder godt, men jeg synes, at det i de første semestre fyldte lidt for meget. Når man er så ny, så synes jeg, at det kunne være godt, at underviseren greb lidt mere ind.Jeg synes, at mange af de fag der var på bachelordelen var fuldstændig overflødige. Fx tingsret og sikkerheds- og kreditorettigheder. Mange af fagene er alt for praktisk orienteret og burde være valgfag.

Hvorfor skal vi lære om pantebreve? Hvorfor ligger retsfilosofi og retsociologi så sent på studiet, hvorfor laver man ikke en kombination af det sammen med juridisk metode? Mange af fagene er alt for praktisk orienteret og burde være valgfag. Mere fokus på det teoritiske, forskningsbaseret undervisning og kritisk tænkning,Jeg synes, at nogen fag på BA med fordel kunne være valgfag, fx miljøfaktorer og international sundhed, så havde vi bedre mulighed for tidligere at skabe os en individuel profil på FSV, fx ved mulighed for flere metodefag eller forvaltningsfag.Jeg syntes at videnskabsteori generelt var underprioriteret på bacheloren og burde i højere grad integreres løbende i de forskellige fag. Selve faget var meget rodet og forsøgte at dække en lang række meget komplekse filosofiske emner på kort tid og virkede derfor en anelse overfladigt. Ingen andre fag har behandlet spørgsmål om hvordan man forholder sig til indsamling og erkendelse af viden og hvad det har af betydning for forskning.Jeg tror, det var i faget besætningssundhed, hvor vi lærte om sammensætning af jord, og om hvor, hvornår og hvordan man måtte sprede gylle.Jeg vil blot gøre opmærksom på det fordelagtige i at placere videnskabsteori på et tidligere tidspunkt end 4 semester. Ikke fordi der skal gå totalt RUC i sagerne (vor herre bevares) men dette fag tjener nu engang bedst sit formål hvis det placeres i starten af uddannelsen. Dette kan (efter min mening) lette for forståelsen af mange litterære strømninger, og generelle idéhistoriske årsager til hvorfor og hvorledes et givent fags elementer er relevante i et større perspektiv en fonemer, morfemer og Seebergs forfatterskab.Jf. mine tidligere kommentarer om gruppearbejde og eksamensform.Jf. svar på spg. om undervisningselementer.Jura handler om den juridiske metode, den retsdogmatiske metode. Sjældent får man redskaber til at forstå denne eksplicit. Det er noget man selv må finde ud af gennem studiet - men faktisk virker det til, at det ikke er studiet, men snarere dit studenterarbejde, som lærer dig metoden.Karakterene! Alting handlede om karakterer. Jeg var en af de få, som næsten kun læste op til eksaminerne (dvs cirka 2-3 uger før aflevering). Alligevel kunne jeg komme forholdsvist let gennem eksaminer og afleveringer. Jeg fandt ud af, at det handlede om at være strategisk i sin læsning og i sine afleveringer, så man pleasede det som man vidste underviser og censor ofte gav karakterer efter.

113

Noget af mig føler også at mange studerende 'glorificere' det at have travlt - at være stresset. Jo mere travlt vi har - jo bedre og klogere må vi være.Kunne godt bruge bedre samarbejde mellem fageneKurser i videnskabsteori bør, efter min mening, ligge tidligere i studieforløbet, så man har mulighed for i højere grad bevidst at bruge de metoder og teorier som man præsenteres for her.Kurset human biologi. Særligt med vægt på kursets eksamensform. Læringsudbyttet på det kursus er spild af ETCS point.Kvaliteten af undervisningen led under, at det var eleverne fremfor underviseren, der forestod undervisningen i form af obligatoriske fremlæggelser og oplæg i alle timer.Laboratorie tests på 1- og 2. semester med lange dage og flere 100 siders vejledning uden at det fagligt gav stof til eftertanke eller relevant faglig viden til senere brug under udd.Laboratorieforsøg: alt for meget spildtid. Bedre hvis man havde en obligatorisk sau-undervisning og derefter skulle skrive rapporten. Evt med en sau-spørgetime som supplement.

Sau-undervisere: ofte har studenterunderviserne været klart bedst til at tilpasse niveauet, og lave nogle gode overblik. Det er dog stadig et problem at mange føler det nødvendigt at købe sig til ASPIRI-kurser (inkl. mig selv), fordi de er endnu bedre til et relevant overblik der er lettere at huske. Ærgerligt at disse overblik ikke i højere grad bliver brugt i undervisningen fra KU's side. Specielt farma-tegninger er gode.

Hjælpemidler til eksamen: nogle gange har der ikke været klarhed over hvad man har adgang til, til eksamen. Jeg havde en sau-underviser på 4. semester som brugte de første mange gange på at lære os biokemiskemaet udenad, og det var først tæt på eksamen at det gik op for os, at det skulle vi ikke kunne. Vi skulle bare kunne forstå det ud fra skemaet. Det var under al kritik, da pensum i forvejen er stort!Jeg havde også en sau-underviser i lungefysiologi der havde udledt sine egne formler, fordi han synes de var lettere at kunne i hovedet. Det forvirrede rigtig mange folk, fordi man jo får et formelark til eksamen, og de formler ikke stemte overens med dem vi havde brugt i undervisningen.Laboratorieøvelser som man alligevel ikke husker/bruger til noget som helst og som er enormt dyre og på bekostning af vigtige elementer såsom gode Sau timer med stud-undervisere samt på bekostning af senere klinik/undervisning.Lektorerne er helt klart fordelen ved at gå på geologi-geoscience, men faciliteterne var langsomt forfaldne.LitteraturanalyseLæring af mange små detaljer, der er irrelevante for det fremtidige arbejde.MEGET dybdegående pensum hvoraf ikke alle elementer har klinisk relevans. Især i anatomi og farmakologiMKR. En lille multiple choice eksamen for små dyr og en stor tung eksamen for store husdyr gjorde at man prioriterede store dyr og derfor var dårligt klædt på til at start på de elementer der indeholdt smådyr på rotationerne. Desuden synes jeg der skal være større fokus på biomedicin for de af os der ønsker at gå den vej.Man kunne med fordel have et endnu bedre samarbejde imellem akademikere og klinikere, så uddannelsens indhold i endnu højere grad kommer til at afspejle de færdigheder en læge har brug for.Man måtte famle i blinde, når man skulle vælge fag. Derfor kom jeg flere gange på fag, som jeg efterfølgende fortrød, hvilket betød at jeg blev undervist i noget, jeg ikke havde brug for i den retning, jeg førte min uddannelse.Mange af grundfagene var meget specifikke og ikke noget man reelt bruger i den kliniske hverdag, hverken direkte eller indirekte.Mange fag var overflødige, fx zoologi. Og mange fag lærte man så overfladisk at man i sidste ende ikke kan bruge det til noget heller, udover kendskab til at området eksisterer, hvilket gør man i virkeligheden bare kunne informeres om eksistensen og så bruge resten af tiden på at gøre sig bedre til andre ting - fx ernæring, genetik, store husdyr hvis man har smådyrs interesse og omvendt, fødevarevidenskab ....Mange kurser gjorde mig ikke til god læge, for kort tid, det blev mere indlær til eksamen end indlær til lægekonference og forstå hvorforMange meget detaljerede elementer i undervisningen, som ikke giver mening at bruge tid på at lære, og kun læres fordi "det har man altid gjort", eller fordi underviserne er eksperter i området, og mener at deres område er det vigtigste.Mange skriftlige opgaver i starten, som mindede om hinandenMangel på kvalificerede underviser på starten af ens bachelor er yderst skadeligtMangel på obligatorisk Japan studie ophold. Propædeutik og efterfølgende fag, uden et Japan ophold, gav de fleste en 4 årig bachelor i Japanstudier uden at reelt kunne have en samtale på Japansk.Mangel på undervisningstimer, gruppearbejde, udarbejdelse af konkrete cases og opgaver, samt mangel på udrustning til erhvervslivetManglende mulighed for bytte af fagRinge mulighed for at fremrykke et fag til et tidligere semester, eller skubbe et fag til næste semester.Manglende undervisning/øvelsestimer; samlet 10 timer om ugen synes jeg ikke nok på en BA.Matematik på 1. og 2. semester var en smule irrelevant og unødvendig hårdt.Meget bred uddannelse. Hvis man ikke skal være gymnasielærer, var det svært at finde formålet med en del af fagene.Meget komplekste matematiske modeller og algebra er måske ikke helt nødvendigt for alle øknonomer at kunne.Meget undervisning der ikke målrettet klinisk praksis.Jeg går ikke ind for en enhedsuddannelse!Mere tid til de store relevante fag i stedet for fx zoologi, biofysisk.Mere tvungen læsegruppearbejde, så man hjælper hinanden.Min holdning er, at bachelorudd. i medicin er alt for forskningsrettet i sit fokus på biokemi, laboratorieforsøg, enzym- og cellefysiologi i sin nuværende udstrækning - lad en del af det være tilvalgsfag for medicinstuderende, der ønsker at forske og integrér flere af de kliniske kurser allerede på bacheloren. Klinik og praksis burde være en større del af læringsudbyttet, da sammenhængskraften med de teoretiske bachelorfag for mange af de medicinstuderende forsvinder undervejs på kandidatudd. Jeg mener ikke, at de omtalte elementer er tidssvarende for det læringsudbytte, man som medicinstuderende ønsker sig efter have mødt den kliniske virkelighed.

114

Min uddannelse er for empirisk og matematisk, og behandles som et naturfagligt fag. Der skal større fokus på samfundsfaglige problemstillinger.Min uddannelse er nok lidt for bred og den megen naturvidenskab som først er relevant 3 år efter når man skal skrive bachelor opgave er glemt på det tidspunkt.Minroskopi, mikrobiologiModul strukturen fungerer generelr ok, men der er nogle fag der godt kunne tåle længere tid til fordybelseMundtlige fremlæggelser og præsentationer af studerende tager meget tid fra undervisningen (som allerede er meget sparsom) og fremlæggelserne er helt rigtige. Det er kun den gruppe, som fremlægger, der i bund og grund får noget ud af dette.

Skriftlige afleveringer giver ingen mening, når eksamensformen er mundtligt. Det samme gælder de situationer, hvor der skal fremlægges mundtligt flere gange i undervisningen, men eksamen er skriftligt. Dette burde hænge mere sammen.Nogen elementer kan virke ligegyldige på sigt, omend måske give en god grundforståelse. Der er efter min mening for lidt fokus på det akademiske, man lærer først meget sent at forholde sig til videnskabelige artikler, som nærmest er grundstenen i lægevidenskaben.Nogle emner er ikke jævnt fordelt i detaljegraden - det virker ikke på mig som studerende, at der er ensrettede ambitionsniveauer i de forsekllige fag.Nogle enkelte fag. Fx videnskabsteori - har glemt alt kan slet ikke huske hvad det gik ud på samt patientsikkerhed.Nogle enkelte uforberedte og meget unge undervisere.Brugen af undervisere, som selv blot lige havde færdiggjort deres egen kandidatuddannelse og ikke underviste i noget de konkret arbejdede med (her forstået eksterne undervisere fra advokatbranchen).Nogle fag er vigtigere end andre. Og man burde måske ligge mere vægt på dag et kompetencer frem for at man skal kunne alt. Flere valgfag ville også gavne da man så kan få lidt adspredelse i de færdiguddannede.Nogle fag var alt for brede, svære at konkretisere og næsten ingen arbejde med det til daglig af de kandidater, som vi selv blevNogle fag virkede ikke relevante. Undervisere var ikke interesseret i at lære fra sig eller kunne ikke formidle videnNogle forelæsninger forekom væsentligt mindre ifht eksamener mm.Nogle gange kunne det godt blive lidt for praktisk anlagt. Jeg kunne godt savne lidt flere akademiske opgaver eller eksaminer, hvor man analyserede og diskuterede et spørgsmål, fremfor at løse en række cases.Nogle gange synes jeg, at forelæserne gik alt for meget op i bitte små detaljer , som jeg på ingen måde kan se formålet med, at man skal kunne som lægeNogle lærer bedst ved egen læsning, andre ved forelæsninger eller cases.Når studerende skulle undervise de studerende, og underviseren primært bare var ordfører. Når én gruppe fremlagde, foregik den primære læring kun mellem gruppen og underviseren, og ikke resten af holdet.Ofte for stort pensum og niche udenadslære. Desuden fik man ofte ikke meget ud af diverse laboratorieøvelserOverordnet mangler jeg et sprog for mine faglige kompetencerOverordnet set synes jeg ikke at strukturen, hvor hele semeresterets læring kulminerer i en virkelig kort eksamen, er optimal. Den studerende får en meget begrænset - eller for de skriftlige eksaminers tilfælde, ingen - feedback på, hvad og hvordan man kan blive bedre, og man skal mere eller mindre være heldig for at være en af dem, der selv kan regne det ud.Oversættelses timer gjorde bare at vi ikke lærte sproget ordenligt. Det er utrolig svært at oversætte koreanske tekster når man ikke har en base i sproget.Pensum kunne opdateres, og muligvis og undervisning.Personligt mener jeg ikke at BA-projektet gav mig kompetencer, der stod mål med den tid der blev brugt på det. Efter min mening havde et praktisk element, så som "sådan skriver du et juridsk notat" givet bedre mening.Praktik el. lignende burde efter min mening være obligatorisk. Case-arbejde er ikke nok til at forstå juraen i praksis.Praktik under bachelorskrivningProfessorerne holder 4 ens forelæsninger om dagen. Deres tid kunne anvendes bedre, hvis disse forelæsninger blev streamet online, og der blev fulgt op med test/multiple choice indenfor forelæsningens område. Således kan den studerende selv tage ansvar for læringen og professorerne anvende deres tid bedre.Præsenslister og at folk på retorik i høj grad sidder hjemme og forbereder sig. Der er dermed ikke så flittig en kultur for videnstilegnelse.På de fleste kurser var undervisningen planlagt således, at man i studiegrupper skulle forberede en del af en case til hver time. Det var min oplevelse, at denne struktur ikke var særlige lærerig. For det første kom man kun til at beskæftige sig med den del af pensum, som blev behandlet i den del af casen, som ens gruppe skulle lave. For det andet synes jeg personligt, at man får meget mindre ud af undervisningen, når man skal lærer fra ens medstuderende, end når man lærer fra en underviser.På første år var der en del opgaver, der handlede om at tænke kreativt og ud af boksen, der er fint nok, men jeg så tiden bedre udnyttet ved flere virksomhedsbesøg eller praktikophold på anlægsgartnerskolen Vilvorde frem for at bygge drager og den "undervisning/tid vi brugte" på "farvelære og håndtegning"Jeg har desuden oplevet at mangel mere teknisk basisviden om fx kloarker, materialer og producenter, når man sidder i projekterings opgaver ude på tegnestuerne.På min bachelor havde vi et fag, hvor vi skulle lære norsk, svensk og oldnordisk. Vi havde forløb med hver af de tre elementer i ca. 6 uger. Det fag lærte jeg intet af. Jeg lærte mere norsk af at se SKAM.På naturressourcer har man et grundforløb inden man vælger sig ud på den retning man vælger - det er rigtig godt!Ret moral og politikRetshistorie og retssociologiSAMF A og B kom på et mærkeligt tidspunkt, hvor man ikke rigtig forstod hvad det skulle bruges til.Matematik A og B havde mange elementer som enten ikke blev anvendt eller først blev anvendt flere år senere.SAU-undervisningen har været GULD VÆRD.SAUtimer med 50-60 studerende til samme klasseundervisning, hvor man skal undersøge en patient.

115

SamfundsbeskrivelseSamfundsbeskrivelse BSamme som før, forældet undervisning uden inddragelse af de studerende.Samme svar som før. For lange kedelige forelæsninger hvor for meget ligegyldigt var taget med. Det var ikke sådan i alle fag. Nogle kursusansvarlig forstod virkelig at tilrettelægge et kursus, mens andre ikke gjorde i samme grad.Sammensætning af fag var håbløs for mit karrievalgSe den udbyggede kommentar tidligere.Jeg mener ikke at bacheloren bidrager til fremtidige virke som læge. 6. semester er det første semester hvor man rent faktisk har noget lægefagligt.Se forrige besvarelserSe tidligereSe tidligere kommentarSe tidligere kommentarer. Tilføj også gerne flere klinikophold på bachelordelen, og sørg for at lægerne derude er klar til at tage hånd om deres studerende og at de alignes i forhold til mundtlige eksaminer.Se tidligere svarSemester. Eksamen. Karakter (uden feedback el.lign.). Nyt semester - og møllen kører igen. Det kan godt virke lidt som en tjekliste, som bare skal ordnes. Mangler en refleksion over fagene i det lange løb. Men aller mest en feedback på min eksamen! Hvad har man gjort rigtig til en eksamen? Hvad har man gjort forkert? Er man helst ved siden af, eller har man nogle gode indgangsvinkler på faget?Skriftligt Case arbejde ved Mundtlige eksaminerSom antropologi studerende har jeg løbende oplevet, at forventninger om at kunne leve op til (relativt) konkrete læringsmål og MEGET korte og forsimplende afleveringsformater (opgaver på max 5000 anslag) for bestemte undervisningsforløb, har kollideret med underviser og undervisningsmateriales opfordringer til at kunne reflektere og vise evner til at forstå problemstillinger fra flere forskellige perspektiverSom jeg har nævnt tidligere i undersøgelsen, så synes jeg at eksamensforberedelsestiden er grinagtigt lav i nogle tilfælde, hvilket jeg ikke mener bidrager til det samlede mål for læringsudbyttet.Som nævnt tidligere: det sidste år med bachelorprojekt og valgfag.Sprogfag på dansk kunne optimeres og gøres mere håndgribelig istedet for at være henvendt fremtidige sprogforskereSpørgsmål 4.6 og 4.7 er dårligt formuleret. Uklart hvad der menes.Statistisk dataanalyse og matematik og databehandling er for lidt økonomiske. Fagene er obligatoriske for mange af de biovidenskabelige uddannelser for SCIENCE hvorfor der er stor vægt på netop den del og mindre vægt på de redskaber, der bruges i økonomi. Et samarbejde med MatØk eller Polit i de matematiske og statistiske fag vil give langt bedre mening.Stemmebrug, oplæsning mm fyldte meget, dengang jeg gik der. Jeg ville hellere have haft mere argumentation, retorisk rådgivning, skrivning, sproglig analyse, retorisk kritik og didaktikStop-prøver eller obligatoriske afleveringer.Studiemålene på medicinuddannelsen er desværre meget meget vagt formulerede. Derfor er der til tider elementer af overraskelse til eksamener, hvilket er rimeligt irriterende ligesom man risikerer at læse meget op på noget, der viser sig ikke at være relevant eller pensum.Studiet har for stort fokus på forskning og ikke nok på at klargøre de studerende på det "virkelige" liv på en arbejdsplads.Sundhedspsykologi blev for teoretisk og abstrakt, og kan kun i yderst ringe grad omsættes til noget brugbart i klinikken.Svensk/norsk. Det virkede uambitiøst med 6 uger af hver.Synes der burde være flere fag, som var tættere på hvad der kommer til at ske når man kommer ud på arbejdsmarkedet. Uddannelsen lægger meget op til at man tager en phd efterfølgende og går forsker vejen.Teori-delen fylder for meget. Det hadde vært ideelt med mer praksis.Tiden for undervisere og pensums mængdeTiden man ahr til de enkelte fag/mner er for kort. Man læser for at bestå sin eksamen men ikke for at lære stoffet. Der er simpelthen ikke altid nok tid til at man kan lære stoffet, huske stoffet og forstå stoffet og dermed også bedre vil kunne implementere og anvende stoffet senere hen i praksis og teori. Læring kun for at bestå en eksamen er utilfredsstillende, stressende, skuffende og giver en følelse af utilstrækkelighed både i den aktuelle situation emn i særdeleshed senere på studiet (i fag der bygger på det man burde have lært/forstået/husket fra tidligere) men også i de praktiske situationer på arbejdsmarkedet for man har ikke lært at implementere stoffet, blot at lagre det i sin kortttidshukkommelse og i mange tilfælde kun lige nøjagtig lært sig det nødvendige for at ebstå eksamen. Det er meget utilfredsstillende og unyttig læringsform/struktur.Ud over undervisningen var der jo ganske enkelt ingen support fra nogen mennesker omkring en - det giver vel sig selv?

Jeg læser nu i USA og betaler DKK 300.000 om året for at læse her. Jeg betaler gerne 300.000 hvert år frem for at studere i Danmark, hvor man i bund og grund udelukkende stjæler fra dem, der klarer sig godt og giver til dem, der ikke kan finde ud af at klare sig selv. Og derfor skal man skære i støtten til uddannelse, som så går hen og bruger minimum DKK 1.000.000 på at få lavet dette spørgeskema internt. Det er virkelig langt ude.Uddannelsen er for teoretisk anlagt. Et generelt problem er, at forelæsere ofte banker igennem teori, hvilket kan være godt, da man bliver rigtig dygtig teknisk, men ofte glemmer de at beskrive og komme med eksempler på, hvordan det kan anvendes i virkeligheden.Uddannelsen mangler fokus på kultur- og samfundsteori, man kunne med rette indføre et fag i stil med videnskabsteori, eller flette det sammen med videnskabsteori, hvor man læser teori om kultur. Det ville bidrage stort til ens opgaverUkritisk tilgang til en ineksakt videnskab som økonomi nu engang er. Ensformigt pensum uden alternativer til neoklassisk økonomi

116

Undervisere burde komme på undervisningskurser og vurderes på deres faglighed. Vi havde flere undervisere der ikke anede hvad de snakkede om og deciderede underviste os i forkert teori. På Bacheloren er alt fremmet og nyt og det er dermed svære at sortere skidt fra kanelUndervisere der haster gennem undervisningen for at kunne følge en af universitetet udleveret lektionsplan. Det bliver meget ofte overfladisk og ikke gennemtænkt. De bedste undervisere har været dem, der ikke har fulgte lektionsplanerne slaviskUnderviseren betyder rigtig meget for min indlæring, mit engagement og min forståelse. Desværre var kvaliteten af undervisningen/underviserne ret varierende. Uklarhed omkring studenterinddragelse påvirkede muligvis dette yderligere.Generelt flere undervisnings/øvelsestimer med praktik/praktiske cases ville være godt.Undervisingen bar generelt præg af at underviserne var pressede og frygtede deres stillinger, samt at de fleste studerende er stressede og fortvivlede over deres fremtid allerede før de begynder inklusiv undertegnede.Undervisning i fiskesygdomme er kun relevant for ganske få og spild af tid for os andre. Husdyrernæring er et ekstremt relevant emne, men faget er (eller var da jeg fulgte det) sammensat helt forkert og gjorde det meget uinteressant og nærmest ligegyldigt, det samme kan siges om Husdyravl.Undervisningen i teaterhistorie bestod i store dele af at de studerende på runde læste op fra underviserens powerpointslides. Der var meget få casestudier, ingen diskussioner eller kontekstualiseringer.Undervisningen i dramaturgi var overfladisk. Vi læste meget få værker.Hverken fra dramaturgi eller teaterhistorie har jeg fået det brede kendskab til feltet, som var målet, og jeg kender simpelthen til alt for få værker. Jeg har ikke lært dramaturgi fx dramaturgiske modeller, så jeg kan anvende det.Undervisningen måtte gerne være på et teoretisk højere niveau. Der måtte gerne være flere metodiske fag som benchmarking og anvendt økonomisk analyse (som så er blevet oprettet, det var godt).Undervisningen var virkelig dårlig på bacheloren. Det var især underviserne i de formueretlige fag, der ikke var særlig gode. Det har gjort, at jeg først rigtigt har fået smag for formueret på kandidaten, hvilket er lidt sent.

På bacheloren er gruppearbejde en alt for stor del af undervisningen. Undervisningen i obligationsret fx gik ud på, at de studerende lirede dagens cases af på skift, mens vores meget unge advokatfuldmægtige sad og lyttede. Vores underviser var bare en, der rettede vores opgaver og intet andet. Der var ingen reel undervisning. Jeg følte mig slet ikke rustet til den eksamen. En undervisning, der udelukkende er baseret på mundtlig casefremlæggelse, giver ingen mening, når eksamen er en skriftlig 4 timers opgave. Det foregik sådan i mange fag. Jeg savnede virkelig reel undervisning og mindre casefremlæggelser på hele bacheloren.Undervisningsfag om japansk musik i Meiji-periodenValgfag i Kulturformidling over to semestre var svagt og ustruktureret og demotiverende. Bl.a. pga. undervisere, der ikke var lektorer, men løst tilknyttede uni via dette fag.Ved ikkeVi bliver eksamineret i hvert komma i bogen, hvilket er urealistisk - det giver ikke et stort udbytte. Hvorimod vi på kandidaten eksamineres i cases, og det basale dækkes med første spørgsmål og man så først til sidst når det absolutte detaljeniveau.Vi burde have mer etik og mer jura i vår dagligdag. Flere eksempler på de svære beslutninger, og svære beslutninger vi skal stå alene med. Bare et mer virkelighedsnært studium. Vi bliver ikke alle sammen forskere og pHd'er, ligesom mange af vores undervisere. Vi bliver praktiserende læger og en hel masse andet - man burde fokusere på overblikket, de mange fællestræk og de ting som kan ramme os alle.Vi har gennem mit forløb haft MEGET få timer! Alle semester har der kun været undervisning mellem 9-12 lektioner om ugenVi havde en underviser som kun gennemgik cases men ikke læringsmål og virkede som om at han ikke ville det bedste for osVi havde mange mundtlige fremlæggelser på bachelordelen, men langt de fleste eksaminer var 4 timers skriftlige. Vi fik kun meget lidt mulighed for at aflevere skriftlige opgaver og derved øve os samt få feedback.Vi havde meget lidt tid og information om bachelorprojektet.Det virkede ikke som en særligt godt inkorporeret del af studiet.Vi havde socialmedicin og rehabilitering, hvilket var spændende men meget af det var også allerede 'common knowledge'. Dette gælder selvfølgelig ikke for alle, men der var mange der ikke deltog i undervisningen.Jeg ville have ønsket vi havde flere politisk orienteret fag.Vi lærer ikke at formidle fagligt mundtlig på bacheloren, selvom det står som et mål i studieordningen. Fokus er hovedsagligt på skriftlig formidling.VidenskabsteoriVidenskabsteoriVidenskabsteori og Akademisk Formidling var tiltænkt at ramme så fagligt bredt som muligt, hvilket resulterede i, at det vi ikke fik noget anvendeligt fagspecifikt teori-grundlag.Videnskabsteori på økonomi.Hvis det blev tilrettelagt på en anden måde og var et fag der så mere spørgende ind til de modeller vi fik vist ville det være en fordel.Videnskabsteori var et fuldstændig ligegyldigt fag.Videnskabsteori, grundets fagtes korthed og opbygning.Virkelig meget stemme / yoga lignende undervisning uden karakterer. Meget chillVisse elementer i uddannelsen var udelukkende teoretiske, hvilket ikke afspejler det arbejde, størstedelen af de studerende kommer til at have som færdiguddannede.Visse fag er ikke meget relevante og kunne med fordel nedjusteres i ECTS-point. Faget Miljøfaktorer på femte semester har eksempelvis ikke bidraget til det samlede læringsudbytte og kunne nedjusteres.Visse kurser falder ved siden afVisse proffessorer lagde vægt på egen forskning og indviklede regnestykker frem for hvad der reelt var pensum og brugbart i klinikken.

117

Vores klinikophold kunne gøre bedre. De kliniske færdigheder vi skal lære bliver meget spredt og man gør det lidt hist og her. Hvis man på en eller anden måde kunne blive koblet på en afdeling og så én uge kun ligge venflons, én uge kun tage blodprøver etc. ville det være langt bedre tror jeg. Der er ihvertfald et par procedurer jeg har prøvet et par gange for 1-1.5 år siden som jeg ikke føler mig specielt selvsikker at foretage når jeg starter i KBU efter sommer.anvendt antropologi på 4 semester var ikke så lærerigt, og meget flydende. Men den del af uddannelsen er lavet om nu.bacheloren på medicin er meget fjernt fra det, som man skal bruge på afdelingerne som læge. det er ekstremt teoretisk og fokuseret på detaljer, som udelukkende har betydning for eksaminernebasal humanbiologi bidrager efter min mening ikke til det samlede mål, men bidrager til en behagelig/blød studiestart, men alt fra 1. Semester gentages senere på højere niveau. Og det er meget at bruge et helt semester på den bløde start frem for mere relevant undervisning.

Generelt flere basalfag indeholder læringsmål, som ikke er klinisk relevante, og som ikke nødvendigvis giver den underliggende videnskabelige forståelse, men blot en detaljegrad som ikke er nødvendig.Fx udenadslære af mange receptorer i immunologi frem for forståelse.casearbejdeer beskrevet tidligereetik og zoologi er ikke fag der har bidraget til mit læringsudbyttefaget Studieteknik og læringsteknik - intet fokus og ingen konkrete redskaber til at studere på en videregående uddannelse. Virker som et fyldfag med umotiverede eller uerfarne ansatte, der ikke kender studiereformen eller kun ved meget lidt om praksis.feltarbejde tidligt i forløbet.for få skriftlige øvelsesopgaver i fag, der afsluttes med en skriftlig eksamen.for lange dage og deraf manglende koncentration og optimalt læringsudbyttefor lidt elevinddragelse - både i projekter, udformning af undervisning og der kunne godt være en mere løs struktur i udbudet af fag, så enkelte elev kunne blive mere specificeret indenfor interesseområdefor lidt undervisning. travle undervisere.for mange fag og fagområder, der bliver belyst for kort til at give et reelt indblik i stoffet. Dette gør at man ikke føler at kunne leve op til den faglige profil. Der burde i hvert fald alt samles op med, hvordan det enkelte fag kan bruges efter endt uddannelse. Men den viden der er opnåetfx at skulle kunne benævne alle anatomiske strukturer på en græshoppe til infektionsmikrobiologi.at man skulle lære om gylle og slam i besætnings og folkesundhed...gentagelse er den bedste måde at lære på, derfor istedet for den studerend skal svarer på spørgsmål til dagens læsning, burde spørgsmålene være til den forgående gang, for at opnå gentagelse, samt så kan underviseren hører om denne gør det godt nok, eller skal ændre undervisningsmetode.jeg blev tvunget til at vælge et fjollet valgfag pga dårligt udbud.kemikurset har jeg aldrig brugt.Sundhedspsykologi var meget udefineret og ubrugbart.kombinationen af sprogfag, historie- og kulturfag er en dårlig kombination. Jeg følte at mine færdigheder i hver disciplin ikke var tilstrækkelige ved endt uddannelse.man har ikke tiden til at fordybe sigmeget af hvad vi lærer er teoretiske modeller, der terpes til eksamen. Hvad jeg har savnet, er teorien relateret til virkelige hendelser i den virkelige økonomi.n/anehpå første år blev der undervist i fag som skulle skabe et godt naturvidenskabeligt fundament for os studerende, men jeg synes disse fag endte med at fylde for meget. det havde været fint med 2 intro-uger fremfor 2 blokke. jeg synes det er en fin idé, men når man så gennem hele uddannelsen mærker et vist tidspres for at nå alt det som er vigtigt, så synes jeg de indledende fag havde begrænset betydning for mit samlede læringsudbyttesom nævnt, forsøg og rapporter omkring cellemembreaner, aktionspotentiale, proteiner, mikrobiologi kursus (på 6. semester) mm. synes jeg ikke bidrog til den viden jeg føler jeg bør have idag når jeg ser patienter på hospitalet.som udgangspunkt anser jeg fag som samfundsøkonomi og makroøkonomi essentielt for at være en almen økonom. Ift denne uddannelse kan fagene lidt malplaceret når uddannelsen primært fokusere på mikroundervisers sygdom, lange ferier, for sent lagt pensum op, flere afleveringer der minder om eksamen ville have været rart.Øvelsestimer der fungerer som forelæsninger betyder i praksis, at bacheloruddannelsen primært udgøres af forelæsninger. For at uddanne studerende til at tænke selvstændigt fagligt, er det nødvendigt med nogen grad af diskussion/involvering af studerende. De fleste undervisere og forelæsere prædiker interaktiv undervisning, og de få der lykkes med det, bidrager til et højere læringsudbytte, men mange lykkes desværre overhovedet ikke med det.

118

Bilag 5: Liste over eksempler på elementer i uddannelsen, der ikke bidrog til det samlede mål for læringsudbyttet opdelt på kandidater og professionsbachelorerKandidat: Jeg manglede i høj grad et kursus om bæredygtighed og hvad det betyder. KU udbyder det men kun til et begrænset antal studerende. Jeg mener alle studerende på uddannelser under Sustainability Science Center skal have et obligatorisk kursus i bæredygtighed.Kandidat: Blokstrukturen har for mit vedkommende resulteret i at de korte forløb, har gjort det svært at nå i dybden med et fag. Derudover har der været mange stressende perioder, da der er kort mellem de fire eksamensperioder per år. Dvs. læringsprocessen styres meget af, at man snart skal til eksamen og gøre det godt, i stedet for at fokusere på at læringen er spændende grundet videbegærlighed.Kandidat: Alle elementer var relevante, men jeg synes der manglede at blive inddraget noget af den viden man fik introduceret i f.eks. platek. Projekteringsdelen fyldte meget lidt på kandidatuddannelsen (på de to linjer Landscape og Urban). Designfagene måtte gerne være kurser, som samler op på uddannelsens delelementer.Kandidat: Læringsudbyttet i forhold til hvad, føler jeg mig lidt provokeret til at spørge... Hvad mener I med læringsudbytte? Efter jeg er kommet ud i job, har jeg oplevet, at vores undervisning nok har været alt for fokuseret på videnskabelig metode (i nogle sammenhænge), og det betyder knap så meget i forhold til den praktiske erfaring, som nok har manglet i nogle fag.Kandidat: Meget af uddannelsen læner sig imod tegnestuer og ikke projektering, projektstyring, tilsyn etc. som bliver efterspurgt.Kandidat: For mange fag mindede om hinandenKandidat: Ville gerne på Landskabsarkitektur kandidaten have haft flere tekniske fag i stil med Planter og teknik.Kandidat: Obligatoriske kurser som i princippet var irrelevante for studieretningen/specialefokus. Mangel på muligheder for f.eks. praktik og projektarbejde. Mangel på information om muligheder for specialeprojekter, videreuddannelse, karrieremuligheder.Kandidat: Synes nogle fag ikke havde særlig stor relevans for interesser og anvendelse i praksis.Kandidat: ThanksKandidat: Most courses were very superficial, poorly organised and taught. The coursework did not improve any skills or competencies. The description of the courses, in most cases, were not matching the actual content of the course. Overall, the courses did not work together to provide me with an in-depth knowledge or skills.Kandidat: Lidt flere valgmuligheder for specialisering. Nogle gange lidt vagt når der skulle nå både miljø og humantoxKandidat: N/AKandidat: For mange forskellige typer kurser. For lavt et niveau blandt de studerende.Kandidat: SCIENCE-delen. Virkede ikke altid ønsket af SAMF-delenKandidat: Det ugentlige antal undervisningstimer var for høj - gjorde det meget udfordrende at have studiejob ved siden af. Fagene var spændende, men nogle gange for teoretiske/virkelighedsfjerne til min smag - gjorde det svært at forstå, hvad man kunne bruge det til på arbejdsmarkedet og derfor også sværere at lære.Kandidat: Natural Resource Economics kunne have været mere case-orienteret, fx kunne man i højere grad inddrage Forestry Economics i forløbet, eller bruge nogle eksempler/cases fra fiskeri-området til bedre at formidle, hvad modellerne kan bruges til. Man kunne også arbejde med eksempler på journalartikler, altså eksempler fra forskningsverdenen. Samme gælder lidt Environmental Policy Analysis, hvor det ville gavne at knytte kurset tættere til eksempler fra fx dansk miljøpolitik. Jeg vil stærkt advokere for at der indføres mulighed for at vælge Energy Economics, idet det er meget efterspurgt, både fra studerendes og fra arbejdsgiverens side.Kandidat: Thematic course was weak (but has been changed since)Kandidat: Som Cand.silv forventes det, at man kommer ud på arbejdsmarkedet med en god viden om skovbrug og hvordan man fx dyrker skov, skovøkonomi, naturpleje, m.fl. Dette fuldstændig grundlæggende element for uddannelsen som Cand.silv. synes jeg slet ikke er til stede undervejs. De skovbrugsfaglige fag man kan tage, er på et så lavt niveau, at man opnår bedre kompetencer ved at tage professionsbacheloren som Skov- og Landskabsingeniør. Jeg forstår ikke, hvorfor titlen er Cand.silv. Der mangler de grundlæggende skovfag. De to obligatoriske fag som man har undervejs, der skal forestille at handle om skov (Thematic Course: Ecology and Management of Forests and Other Semi-Natural Terrestrial Ecosystems og Forest and Nature Management Planning) er rent til grin, hvis man i forvejen ved bare den mindste smule om skov. Da det er en kandidatuddannelse, havde jeg forventet et højere niveau. Faget om konflikthåndtering var også fuldstændigt håbløst. Til gengæld var fagene Applied

119

Economics of Forest and Nature og Natural Resource Sampling and Modelling ganske udemærkede og lærerige ift. uddannelsens mål for læringsudbytte.Kandidat: at have samme fag 2 gange inden for 1 år giver ikke mening fordi jeres merit behandling ikke fungere. Projektstyring vs projekt management begge i blok 3 den ene i slut år på en bachelor på KU den anden på kandidat første år også KU. Desuden var niveauet for project management lavere på kandidaten end bacheloruddannelsen. ECTS point kan bruges bedre.Kandidat: Enkelte kurser var af lav kvalitetKandidat: At der var alt for få undervisningstimer og at ressourcerne var for fåKandidat: De store muligheder for valgfag på geografi er både en mulighed og en byrde. Får du planlagt dine fag forkert risikerer du at komme ud med for få kompetencegivende fag. Samtidig er det fantastisk at have mulighed for at præge sine egne muligheder gennem valg af relevante og interessante fag.Kandidat: Generelt mener jeg, at det faglige indhold i uddannelsen ikke er særlig relevant/brugbart i forhold til arbejdsmarkedetKandidat: Jeg havde mulighed for at skrive 60 ETCS points speciale over to år, hvilket især bidrog til et samlet udbytte.Kandidat: At hele by-geografi og byplanlægningssporet på Geografi ikke havde noget udvalg af fag. Det begrænsede mit læringsudbytte, jeg forventede, baseret på de fag der var på bacheloren. Mit indtryk er, at fagene der udbydes på kandidaten er specialer fra de ansatte professorer og lektorer, fremfor at afspejle efterspørgslen fra arbejdsmarkedet og de studerende. Desværre.Kandidat: Svært at få praktik og stadig følge med i fagKandidat: Kurser med stort indhold af selvstudie. Kurser, hvor forholdet mellem de studerende og underviser(ne) var meget distanceret. Kurser med stor procentdel teori, og manglende konkrete cases samt opgaver.Kandidat: The lack of a more structured programme, regarding the different paths to take on a professional level - there were very few options on courses to take on certain specializations that the programme emphasized, so I believe the teaching offer lacked some overall structure.Kandidat: At undervisningen skal være baseret på forskning har i min erfaring givet undervisning som baserer sig ensidigt på forskernes egne anekdoter og eget, (nogle gange) meget specifikke felt, som ikke har nogen erhvervsrelevans.Kandidat: Overordnet set så ser jeg det som at hvis læringsudbyttet skal ruste en til et arbejde som akademiker så skal der virkelig fokuseres mere på samspil med industrien og hvilke jobs som det nuværende arbejdsmarked efterspørger indenfor geologi. Det bliver ikke gjort og mange på min årgang er arbejdsløse på nuværende tidspunkt fordi at de ikke er blevet forklaret at der er en kæmpe risiko for at jobs ikke er der når de engang er færdige med uddannelsen.Kandidat: Kandidatkursernes antal, forløb og struktur krævede meget arbejde, men det korte intensive forløb med projektskrivning kunne give et meget specifikt vidensudbytte, hvor jeg personligt kunne tænke mig længere kurser hvor man kommer mere i dybden fagligtKandidat: videnskabsteoriKandidat: Man havde mulighed for at vælge sig ind på et "fagspeciale" eller en linje, jeg kan ikke huske præcis hvad de blev kaldt. Men der var ikke tilstrækkelige fag til at kunne opnå reale kompetencer indenfor det fagområde. Man måtte derfor vælge andre og irrelevante fag - derfor valgte jeg at rejse ud.Kandidat: Undervisere snakker ikke sammen i forhold til undervisningen hvilket ofte gør at man har gentagende opgaver.Kandidat: Der er stor valgfrihed på uddannelsen, så det er svært at generalisere.Kandidat: stor forskel på forventninger til eksamen og reel metodisk kunnen. Manglende feedbackKandidat: For meget selvstudie på japanstudier.Kandidat: The Cognition and audiovisiual communication courseKandidat: Not entirely sure what this means. But I guess that the difficulty with the Cog Com course is the massive range of types of students which means not all parts will be relevant to all people.Kandidat: Undervisere havde ikke forståelse for hinandens faglige områder i min tværfaglige uddannelse og underviste derfor ikke med det hensyn overhovedetKandidat: Jeg tror, at vi ikke havde projektorienterede opgaver, og vores arbejde blev ikke kritisk evalueret eller arbejdet på en engagerende mådeKandidat: Som humanist havde jeg ikke særligt mange undervisningstimer - og ikke særligt meget læsning. Mit studiejob og mit praktikophold var alfa omega for, at jeg fik et job efter endt uddannelse. Jeg mener ikke, man kan insistere nok på vigtigheden af, at særligt humanister med brede kompetencer og mange mulige karriereveje efter uddannelse, har studiejob og kommer i praktik.Kandidat: Kvaliteten af undervisningen var ganske fin, men der var for lidt. To til tre timer ugentligt virkede gor mit vedkommende som en uddannelse, hvor man ikke blev taget seriøst - hvorfor jeg valgte meget af tiden at selvstudere og desuden bruge tiden på karriereudvikling. Jeg føler, at det har givet mig bedre kompetencer i forhold til at tackle den virkelige verden. Og jeg synes også det er ærgerligt, at jeg kunne selvstudere mig til det meste af en kandidat.Kandidat: Ikke nok undervisning

120

Kandidat: Der skal mere progression ind i kandidatuddannelsen, og så skal man forholde sig til det store optag fra andre BA-fag ind på retorikkandidaten - meget skævt udgangspunkt for fælles fagligt løft.Kandidat: Jeg synes det var relevant undervisning. Måske var der lidt gentagelser vedrørende metoder og teori i starten ift. Min bachelor i etnologi. Men det var meget forståeligt iogmed vi var en sammensat studiegruppe fra forskellige studierKandidat: Impossible to get a job afterwards in my fieldKandidat: Kurserne var meget spændende, men enten virkelighedsfjerne eller overbookede, så man ikke kunne få sin førsteprioritet. Dertil var 2-4 timers undervisning om ugen måske bare for lidt og for ustruktureret.Kandidat: Alle elementer bidrog, men uddannelsen var for mit vedkommende fuldstændig tilfældigt tilrettelagt bortset fra specialet til sidst. På den måde var det ikke en gennemtænkt progression i det. To fag var på et særligt lavt niveau (formidling+kommunikation, KA-tillvalgspakke på IKK).Kandidat: Jeg mener de forskellige fag man skulle bygge min kandidatuddannelse op af pegede i meget forskellige retninger, nogle handlede om kunst, nogle om film osv. Derfor endte jeg ud med en lidt strittende profil, hvor jeg måtte pille det ud jeg mente var mest væsentligt og lægge mindre vægt på andetKandidat: Læringsudbyttet led generelt under, at der var for få få undervisningstimer, for meget selvstudie, for lidt projektarbejdeKandidat: For at lære må der være flere fysiske undervisningstimer. Og når der er timer, giver det ikke mening at bruge dem på gruppearbejde. Der skal være tid til at underviserne, der kan facilitere viden og sætte det i en kontekst, hvis det ikke har været muligt for de studerende. For at kunne bruge den (både gode og spændende) viden der bliver givet på mit studie, er det vigtigt at vi også har noget praktisk erfaring om hvordan det kan blive omsat. Desuden mangler der undervisning eller mulighed for kurser hvor de studerende kan læse "basic" it kompetencer. Ofte i ansøgninger er der brug for viden indenfor adope og hjemmesideopsætning indenfor vores fag. Når der (en gang om året) bliver afholdt et lille adope-arrangement på ikk bliver det fyldt yderst hurtigt - dette siger en del om at det er noget information vi har brug for at have tilgang til.Kandidat: Jeg foelte mig ikke rustet til arbejdsmarkedet gennem min uddannelse. Det viste sig, at jeg skulle ud og skabe mit eget job, og det var jeg slet ikke forberedt paa. Jeg ved saa heller ikke, om det var et decideret maal for læringsudbyttet paa min uddannelse. Men ikke desto mindre burde det være det.Kandidat: læs forrige kommentar.Kandidat: Flere valgfag vil højne læringen.Kandidat: Igen: I stiller spørgsmålene forkert. Jeg har lært rigtigt meget af min uddannelse og jeg har været glad for de fag, jeg har valgt i Kulturformidling og andre ting. Det handler ikke om, at jeg ikke har lært noget. Det handler om, at universitetet ikke er fulgt med tiden og indser, at I ved kun at tilbyde alment dannende elementer af humanistiske uddannelser giver samtlige af jeres dimittender en bagdel, fordi vi så skal bruge de første 2-3 år på at forsvare vores ret til de kommunikationsjobs, som vi med tiden får og først efter lang tid kan overbevise en arbejdsgiver om, at de godt kan ansætte humanister fra KU i stedet fra cand.merc.com'ere fra CBS.Kandidat: For lidt hands on med stoffetKandidat: Ingen eksemplerKandidat: Generelt manglende rød tråd mellem de fag, der var mulighed for at vælge.Kandidat: For megen læsen højt fra pensum (fra studerendes side) blot for at få blå-stempling fra undervisere. For lidt faktisk undersøgelse og undervisning af pensum. Eks. med eksterne lektore, projektforløb, mini test, og cases eller andre og mere kreative undervisningsformer.Kandidat: igen: for lidt undervisning, for abstrakte fag, ikke-akademiske undervisere, for lidt touch med virkeligheden og det arbejdsliv, der venter.Kandidat: Flere praktiske færdigheder og viden om uddannelsens muligheder på arbejdsmarkedet efterfølgendeKandidat: 5 min my ass :)Kandidat: Antal undervisningstimer.Kandidat: For specifikke emnekurserKandidat: Der var generelt alt for få undervisningstimer på min uddannelse og alt for meget selv-studie. Flere workshops med mulighed for fremlæggelser og gruppearbejde havde været gavnligt.Kandidat: Jeg synes, at de elementer, der var, alle bidrog til at styrke min teoretiske, metodiske og analytiske kompetencer. Problemet i forhold til at få et - fra en jobmarkedssynsvinkel - optimalt læringsudbytte var dog, at ingen af disse elementer var orienterede efter, at vi skulle opøve kompetencer, som ville være anvendelige i en konkret jobsammenhæng. Foruden det generelt metodiske - dvs. evnen til at sætte sig i et komplekst stofområde, analysere det, diskutere og vurdere det, samt akademisk formidle det - har ingen af elementerne styrket de kompetencer, der på et konkret niveau ville kunne bruges på det jobmarked, jeg efterfølgende har oplevet: her efterspørges, som jeg har oplevet det, især kompetencer inden for strategisk kommunikation, marketing, produktion af journalistisk, modtagerrettet indhold, digitale-tekniske kompetencer inden for webformidling og UX, samt grafisk

121

formidling og videoformidling. Der manglede ganske enkelt redskabsfag inden for it eller kommunikation og marketing. Der manglede i kursusindholdet en vekselvirkning imellem det teoretiske og anvendelsen heraf i en konkret erhvervssammenhæng. Der manglede, for mig at se, en klar ambition fra uddannelsens side om, at den som en del af sit formål havde, at den skulle klæde os på til det eksisterende jobmarked inden for kommunikation og kulturformidling.Kandidat: Dårlige og overbelastede undervisere, der ikke forholdt sig den nyeste version af studieordningenKandidat: Kulturhistorisk kageordning. Kan ikke huske faget, men det var utrolig dårligt struktureret og undervisningen var ikke særlig givende. Endte med at blive væk.Kandidat: Manglende undervisning og deraf følgende studier...Kandidat: Kunne have haft flere undervisningstimer, mindre selvstudieKandidat: Udvalget og strukturen i valgfagene. Manglede undervisningstimer. Dårlig vejledning.Kandidat: Jeg havde nogle litteraturfag som jeg umiddelbart husker som af lav kvalitetKandidat: Mine valg af valgfag.Kandidat: Jeg tænker mere på, at læringsudbyttet gerne måtte have været udvidet til mere undervisning o.lign.Kandidat: Der var ikke noget samlet, struktureret forløb, men udelukkende tilfældigheder ift. hvilke fag man fik optagelse på. Det er umuligt at planlægge ift. karriere og jobmuligheder baseret på fag på kandidatuddannelsen, da man ikke var sikret de fag, man gerne vil have.Kandidat: Gruppearbejde i undervisningen, hvor man skulle diskutere dagens tekst. Ofte var det ikke alle, der havde læst og den faglige diskussion udeblev derfor.Kandidat: Jeg ville gerne nørde igennem med dansk sprog for at bygge mig en sproglig profil op inden for danskfaget. Problemet var, at der var enkelte semestre, hvor der simpelthen ikke blev udbudt fag med sprogligt fokus. Så jeg stod og kunne vælge mellem fx islandske sagaer og kønsforskning.Kandidat: For få timer For lidt erhvervsrettet undervisning Praktik skal være obligatorisk Jeg fik det største læringsudbytte via mit tilvalg på DMJXKandidat: Husker ikke, to år siden jeg afleverede specialeKandidat: Valgfagene var for nichepræget. Det blev meget "nørdet" og indadvendt. Jeg oplevede til en jobsamtale, at arbejdsgiveren nærmest fandt det humoristisk, at jeg havde haft et valgfag som omhandlede "Helte i populærfiktion". Det var en tankevækkende oplevelse.Kandidat: Hele kandidaten på dansk består af valgfag. Med profil i medier, var udbuddet af mediefag på INSS temmeligt sparsommeligt, så tit endte jeg med at vælge et eller andet litteraturfag, fordi jeg ikke magtede at skulle søge på MEF.Kandidat: for dårlige undervisereKandidat: Generelt var der for få undervisningstimer. Jeg mener, at læringsudbyttet kunne have været større ved flere undervisningstimer.Kandidat: Jeg mener, der skal være bredere rammer for at tage orlov og forlænge sin studietid - især hvis det er pga. et studierelateret job, som kræver ekstra tid i en periode. At jeg tog et semesters orlov under min kandidat betød, at jeg kunne starte i job lige efter specialeaflevering. Mit studiejob har betydet alt for, at jeg er i arbejde den dag i dag. Jeg mener, det er vigtigt, at der er tid til studiejob. Her kan man virkelig få bragt sig selv og sit fag i spil. ;an bliver ikke blot klogere på sit fag, men også på sig selv som menneske, kollega og professionel. Super vigtigt! Men desværre mener jeg, der i dag er alt for meget fokus på at få de studerende alt for hurtigt igennem studie. Det tror jeg, betyder risiko for større arbejdsløshed, når man er færdig, da man ikke har haft tid til at skabe netværk og undersøge muligheder for branche, job mv., under uddannelse, ligesom det ikke er muligt at skabe et relevant CV. Og mit indtryk er, at CV tæller mindst ligeså meget som gode karakterer - hvis ikke mere!Kandidat: Jeg sammensatte selv min kandidat med praktik, udlandsophold og et semester på DMJX, fordi kandidaten på dansk ikke tilbød nok journalistisk.Kandidat: for få elementerKandidat: Som nævnt før, så endte jeg flere gange med fag, som jeg ikke ønskede, og som viste sig at være unyttige i forhold til en senere arbejdsrelation, da de fag jeg ønskede at tage, ikke blev oprettet eller udbudt + at min kombination af fag derfor er endt med at være noget særpræget.Kandidat: Vi havde alt for stort pensum til alt for få undervisningstimerKandidat: Specialiserede valgfag.Kandidat: Nu er jeg ikke sikker på, hvad der menes med 'elementer'. Det er givetvis et begreb, der hører senere studieordninger til, men hvis jeg opfatter det rigtigt som overbygningens specifikke kurser, så bidrog bredden af udbuddet ikke til det samlede mål. Det havde klædt faget at have en mere præcis profil.Kandidat: Analyseforståelse samt bred og dybdegående læsning har givet et godt perspektiv på både samfund og læring generelt. Det er nemmere for mig nu at tage online kurser med efteruddannelse, fordi disciplinen at lære og formidle ligger dybt i mig efter uddannelsen.Kandidat: Jeg synes, at der er for meget teori og ikke nog praksis erfaring i forhold til, hvordan arbejdslivet er, når man er færdig.

122

Kandidat: Et generelt problem er, at hvis man fx kun vælger litteraturfag på kandidaten, er eksamensformen den samme i alle fag. Dvs. man tilegner sig noget konkret viden om en forfatter/periode/teori, men øvelsen er altid den samme. Og det gør, at man desværre 1) allerede et par uger inde i semestret forbereder sig på sin eksamen og forsømmer resten af pensum, da man typisk kun har en uge eller to efter sidste undervisningsgang, inden man skal aflevere, men forventes at være i gang længe før 2) hurtigt kører på automatpilot, da man kender disciplinen (eksamensformen) og derfor ofte er forfalden til at vælge noget, der vil være let at putte ind i den form.Kandidat: Jeg valgte selv mine kurser, og nogle semestre blev de kurser ikke udbudt jeg gerne ville have, så jeg tog noget helt andet.Kandidat: Gerne mere undervisning i danskdelens kandidatuddannelse (vel gældende for alle humanistiske kandidatuddannelser). På samfundsvidenskabeligt har de mere.Kandidat: Det er ikke elementerne, der er noget galt med, det er de manglende elementer. Den dårlige vejledning, de manglende specialeskrivningsfag, der kunne understøtte skriveprocessen, som man har på mange andre fag. Den manglende vejledning under de skriftlige opgaver, der ligger forud for specialet.Kandidat: Manglende metodefag. For lidt undervisning - undervisningen var god, men med for lidt undervisning når man meget lidt fagligt og får ikke nok udfordring, hvilket reducerer læringsudbyttet.Kandidat: Jeg tog en gymnasierettet kandidatuddannelse, men der var ingen fag om didaktik eller andet, der retter sig direkte mod undervisning på gymnasiskolen. Det er vist lavet om nu, så vidt jeg ved.Kandidat: - Dårligt udbud af kurser, der ikke gjorde det muligt at skabe den ønskede profil. - Alt for rigid struktur inden for gymnasierettet profilKandidat: Det kunne være godt at lære lidt om brugen af sproget spansk på arbejdsmarkedet!Kandidat: Det var svært at planlægge udlandsophold og stadig afslutte uddannelsen på nummeret tid. Jeg læste et fag som fjernundervisning (15 point) imens jeg var på udlandsophold, og det var en stor belastning at jeg ikke havde mulighed for at møde op til undervisningen hjemme i Danmark.Kandidat: frit emne med synopsisKandidat: jeg var meget interesseret i at tage fag på nogle af de andre uddannelser f.eks. kunsthistorie og valgte udfra kursets overskrift. Nogle gange betød det at jeg havnede i en hel anden retning end hvad jeg havde troet. Derudover synes jeg et fag som top 45 tilbyder et alt for lavt niveau.Kandidat: kravet om elektroniske til- og frameldinger var et strukturelt forhindringsløb, læs: man skulle hele tiden sætte sig ind i 'hvordan fungerer hjemmesider, programmer etc. nu!Kandidat: To fag var så ens, at jeg ikke kunne skelne. Det ene fag skulle have været erstattet af et andet fag, som bidrog med anden læring inden for det samlede læringsmål.Kandidat: Det positive ved uddannelsen er at den er meget bred, men det gjorde det også til en ulempe. Det gav god indsigt at lære en masse om kultur på Grønland, men på den anden side så var det ikke særlig relevant for min profil.Kandidat: Der var rigtigt mange fag udover mine tilvalgsfag som slet ikke var til gavn for mig. Jeg kan faktisk sige at det nærmest var alle mine tilvalgsfag der gav nogenlunde mening, og gav mig kompetencer jeg nu kan skrive ned i en ansøgning.Kandidat: primært praktikkenKandidat: Synes spørgsmålet er formuleret forkert. Jeg kan ikke pege på noget, der ikke bidrog til det samlede mål for læringsudbyttet. Men jeg mener, der var en del elementer, der kunne være tilføjet for at skabe et bedre udbytte af uddannelsen.Kandidat: Nogle fag havde mange aflysninger af de i forvejen meget få forelæsninger pga for presset planlægning, nye strukturer som resultat af fremdriftsreformen og manglende sparring, samling og motivation af de studerende.Kandidat: Det svært lige at tænke tilbage på.. Det kunne være få timer.. Vi ønskede os altid mere undervisning.Kandidat: Man kunne vælge mange valgfag, jeg fik "Music of Indonesia" godkendt. På det kursus (til 15 point) lærte jeg at spille indonesisk folkemusik, som vel og mærke kun kan spilles på specielle instrumenter der findes to af i Danmark (National Museet og den Indonesiske ambassade) Jeg søgte om at få kurset godkendt som en del af en sommerskole der blev udbudt på TORS fordi det virkede spændende og jeg på den måde kunne tjene 30 point på en sommer. Kurset er et af de mest spændende og velunderviste kurser jeg har haft (undervist i Singapore af en prof. fra National University of Singapore) - men det er også det mest uanvendelige kursus.Kandidat: Det er jo noget tid siden, men jeg nød egentlig, at det var så frit, men måske havde det været fint med lidt mere hjælp til at sammensætte noget arbejdsmarkedsrettet.Kandidat: Niveauet er meget lavere end bacheloren. Der er ikke nok fokus på læring.Kandidat: Igen ringe udbud af øvelser.Kandidat: der mangler noget praktik. Et fag hvor man arbejder I excel og koder I vba er langt mere anvendeligt paa det fleste arbejdspladser end at udlede matematiske formler. Samtidig kan programmering OGsa burger hvis man oensker at lease en phd efter.Kandidat: For lidt tid til praktisk arbejde med metoder. For stort fokus på teorien og matematikken bag metoder i forhold til hvad metoderne kan/skal bruges til og hvordan metoderbe praktisk kunne anvendes.

123

Hvis man lærte sig matematikken bag udenad kunne man bestå med et 12 tal uden reelt at være i stand til at anvende metoden til at lave det arbejde som metoden var tiltænkt.Kandidat: Der var ingen krav til fag. Når der er totalt valgfrihed, så kan det ikke bidrage til et læringsmål.Kandidat: Jeg mener ikke at eksaminationsformen bidrager til det samlede mål for læringsudbyttet. Og så synes jeg i øvrigt, at rækkefølgen, hvor man først lærer matematikken og derefter bliver introduceret til de elementer, som har motiveret udviklingen af matematikken, er forkert. Det ville altså være mere intuitivt at stille problemet før man får løsningen.Kandidat: For meget teori og for lidt praksis og perspektivering til hvad x, y og z kan bruges til i konkrete jobs også jobs uden for staten.Kandidat: 28 timers eksamenerKandidat: Der burde være mere metodeKandidat: Sammenhængen mellem de fag man kunne vælge var svær at gennemskue. Desuden er det svært at bedømme, hvorvidt man har lyst til at tage et fag, ud fra den beskrivende tekst der findes på fagenes hjemmeside alene. Der bør være eksempler på undervisningsmateriale og eksaminer for, at eleven bedre kan bedømme hvorvidt de har lyst til at tage faget.Kandidat: Jeg mener ikke der ER en struktur for kandidaten på polit, eller 'et samlet mål'.Kandidat: Enkelte fag har været lidt langt fra at være interessante (dog for længe siden til, at jeg kan huske hvilke)Kandidat: At man på kandidatdelen af Økonomi selv kan vælge fag (ingen obligatoriske fag) gør, at uddannelsen kan formes meget bredt og uden specialisering. Det kan naturligvis også være en positiv ting..Kandidat: Rent teoretiske øvelser i fag, som havde intet eller meget lidt med virkeligheden at gøre. Samt den, efter tiden, fjollede antagelse om at mennesker kan modelleres. Ubrugeligt på arbejde undtagen i FM eller Dream. Mere adfærdsøkonomi, mere programmering (og fag som eksempelvis operationsanalyse) og mindre 'økonomisk teoretisk religion', som alle ved ikke svarer til virkeligheden eller kan anvendes.Kandidat: Set i bagklogskabens klare lys, havde det være optimalt fx at have videnskabsteori før bacheloropgaven/speciale, og ikke, som vi havde det, i starten af studietiden. Desuden ville et praktikforløb i en privat/offentlig virksomhed være enormt givende for at se om man var på rette studie, og inspirere til valg af retning/valgfagKandidat: I er nødt til at definere elementer vs. strukturKandidat: Dårlige undervisere. Ukritisk og uinspireret pensumliste.Kandidat: Ville ønske at man fokuserede mere på virkeligheden og virkelige cases som man kunne hægte den tunge teori op på. Derudover ville være dejligt med et samspil med arbejdspladser, så man har en bedre forståelse for hvordan ens lærling omsættes til praksis.Kandidat: Jeg mener ikke at vi rustes tilstrækkeligt hverken metodisk eller teoretisk (ift. andre teorier end kun antropologi) til at kunne gå ud på arbejdsmarkedet i en dansk kontekst. Der er behov for flere muligheder for at vælge organisationsteori, ledelsesteori, velfærd, socialområdet, sundhedsområdet, kommunalt arbejde, og politisk teori.Kandidat: Jeg mener grundlæggende, at antropologuddannelsen er målrettet forskningsmiljøet og i mindre grad mod erhvervslivet og mod offentlige organisationer. Det var fantastisk at være på feltarbejde og fordybe sig i et særligt emnefelt over kandidatuddannelsens to år, og det udviklede mig teoretisk og metodisk, men der er en lang række kompetencer, som arbejdspladser efterspørger, som med fordel kunne blive en større del af antropologiuddannelsen; fx projektledelsesværktøjer, facilitering af møder og workshops, innovationsprocesser og design thinking, samskabelsesprocesser mv.Kandidat: Valgfagene er svaerre altid at faa til at bidrage, da de er afhaengige af at den studerende ved hvad han/hun vil og desuden at de er tilgaengelige.Kandidat: Jeg synes, at antropologi som fag bryster sig af at lægge op til kreativitet og innovation. Elementerne lagde ikke op til dette.Kandidat: Mere praktisk overførelse til real life. Mere opmærksomhed på sammenhænge mellem forskellige faser af processer. Mere opmærksomhed på kompetencerne ved specifik læring.Kandidat: Det faktum at feltarbejdet lå for tidligt (2. semester). Havde gerne haft to semestre med valgfag, obligatoriske fag og forberedelse af feltarbejde, inden jeg drog på feltarbejde.Kandidat: ...Kandidat: Hele kandidaten var bygget op omkring tilrettelæggelse og udførelse af feltarbejde, der skulle blive til en speciale. For mig virkede det formålsløst at have små valgfag, der bare skulle overstås, når alt alligevel handlede om feltarbejde og speciale. Jeg mener, jeg havde valgfag, der ikke engang var relevante for mit speciale. De skulle som sagt bare overstås.Kandidat: 1Kandidat: Tvungen gruppearbejde på tværs af nationaliteter HELE TIDEN. Det var meget demotiverende ikke på noget tidspunkt at kunne vælge ligesindede at arbejde i gruppe med. At blande grupper på tværs af nationalitet giver god mening én gang imellem og har naturligvis givet noget tvær-kulturelt. Men jeg havde ikke behøvet ét år som babysitter for de udvekslingsstuderende...

124

Kandidat: Der burde ikke være obligatoriske fag på kandidaten.Kandidat: Generelt var kandidaten meget en gentagelse af metoden tillært på bachelordelen. Selvom valgfagene havde forskelligt fagligt indhold, var “skabelonen” den samme, og det var derfor til tider begrænset læribgsudbytte.Kandidat: undervisningensformen er for klassisk. Altid klasseundervisning uden egentlige krav til de studerende i form af opgaver, oplæg eller lignendeKandidat: Eksamensformen i mange tilfælde.Kandidat: Jeg taler her om Mit samlede mål. 1. Jeg synes ikke at det, at skatteretten var obligatorisk fag, bidrog mit samlede mål. 2. Jeg ville helst have mulighed for følge et fag mere og et speciale på 20 ects , frem for et speciale på 30 ects points.Kandidat: For teoretiskKandidat: Den valgte struktur gjorde, at sammensætningen af mine fag kunne virke forvirrende/uklar for mig, og jeg havde konsekvent svært ved at vurdere, om et givent fag ville være givtigt for mig. Jeg har dog ikke selv været god nok til at benytte mig af de studievejledningsressourcer, som universitetet stillede til rådighed.Kandidat: (Feedback til Rambøll: Elendigt formuleret punkt/spørgsmål.)Kandidat: Indførelse af obligatorisk skatteret - med efterfølgende skriftlig eksamenKandidat: That international students were never truly integrated into the framework, and were made to feel like guests rather than constituent part. We were put into the same boat with exchange students and weren't given the same career and study support as the Danish language students. This had implications across the boardKandidat: Undervisningen er for teoretisk - og gør ikke én klar til det virkelig live efterfølgende, som omhandler meget mere en teoriKandidat: I forbindelse med overgangen til den nye studieordning, resulterede det for mit vedkommende i, at jeg blev tvangsholdsat på et fag (Procesret), som jeg allerede tidligere havde haft på Bachelordelen.Kandidat: At lærerbøgerne næsten altid var pensum i deres fulde længde. Det havde været mere udbytterigt med mindre læsning og mere fordybelse i de mest relevante områder indenfor et givent fag.Kandidat: Specialeskrivningen. Ville hellere have haft flere fagKandidat: For lidt fokus på læringsprocessen, og for meget fokus på slut resultatet. For meget intern konkurrence, det skal være muligt at stille spørgsmål, og nogen gange kunne det være nærmest fy fy at stille spørgsmål, men hvis man ikke stiller spørgsmål, hvordan skal man så blive en bedre studerende? Underviseren skal være med obs på det sociale i klassen, og at de rent faktisk også har et ansvar for at alle er med. Jeg er godt klar over at det ikke er folkeskolen, men som underviser har man stadig et ansvar for at alle føler sig inkluderet og er med i det faglige i faget. Der har været gange, hvor jeg har følt, at underviseren har et ansvar for at sørge for at trivslen er i orden. Hvordan man har det i klassen socialt, betyder meget for hvordan man klarer sig i et fag. Alle jurastuderende skal være velkommen i deres klasse. Det faglige og det sociale går i spænd:)Kandidat: Som sagt: ECTS-normeringen ift. faktisk indhold. Manglende undervisningstimer og manglende mulighed for skriftlige prøver undervejs i semesteret.Kandidat: nghKandidat: For meget teori og for lidt praksisKandidat: Dette og det forrige spørgsmål er for ukonkrete og kan forstås på for mange måder til, at jeg kan svare på dem.Kandidat: For lavt niveauKandidat: Manglende tilstedeværelse af fagansvarlige, med henblik på på løbende tilpasning af undervisningsudbytte med studerende og (eksterne) underviser.Kandidat: Til tider manglende pædagogisk indsigt hos underviserne. Det mere personorienteret end organisationsorienteret, men der var mange undervisere, som sikkert er dygtige jurister, men knap så dygtige formidlere. Desværre også en helt generel tendens til at undervurdere, hvor vigtige pauserne er.Kandidat: Ved ikkeKandidat: Ikke nok praktisk indlæring, for meget teoretiskKandidat: For meget tung teori og for lidt praktisk erfaring og eksempler.Kandidat: Det obligatoriske gruppearbejde bidrog ikke til til det samlede mål for læringsudbyttet.Kandidat: Der var en meget lav grad af faglig sparring, og jeg mener man i for høj grad var overladt til sig selv og bøgerne på kandidaten.Kandidat: Det var en lidt fragmentarisk oplevelse. Jeg savnede lidt et fag, som bandt knude på det hele - en slags motodefag 2.0.Kandidat: -Kandidat: at det ikke var muligt fuldt ud at sammensætte en pakke af fag, som ville give det optimale studieresultat i forhold til mit arbejdsfelt. Jeg havde et stort ønske om at deltage på alle 3 fag indenfor ansættelsesret, men endte med kun at få plads på 2.Kandidat: Jeg ved ikke hvad I mener med elementer.Kandidat: spørgsmål ikke forstået

125

Kandidat: Spørgsmålet er simpelthen så elendigt formuleret at det ikke er til at besvare.Kandidat: -Kandidat: Specifikke fag på uddannelsenKandidat: Dårlige undervisere. Ligegyldige caseopgaver.Kandidat: Gruppearbejde. Flere fag gik fra skriftlighed/opgaveaflecering til gruppearbejde/fremlæggelse fra studerende. Bidrog ikke til min læring på jura.Kandidat: At man blev tvunget til at have valgfag udenfor egne interesseområder, den genagne nedlæggelse af internationale kommercielle fag (International Commecial Contracts, International Commercial Arbitration mv.). Jeg valgte KU fremfor de andre skandinaviske universiteter pga. den internationale profil. Ville ikke valgt det samme igen, havde jeg vidst da, hvad jeg ved nu.Kandidat: Når pensum per 10 ects point i vidt omfang er én bog skrevet af underviseren er det meget begrænset hvor meget viden man får akkumuleret på en hel kandidatuddannelse. 3000 sider med information fordelt på seks emner er ikke meget viden at opnå på to års kandidatuddannelse.Kandidat: Ingen tænkning på tværs af fag, meget individuelle kurser uden sammenhæng, fokus på konkret fagområde, hvor der kunne have været mere fokus på metode og generel analyseKandidat: Nogle af undervisernes evne til at lærer fra sig.Kandidat: For lidt undervisning giver ikke-oplagte studerendeKandidat: Jeg forstår ikke spørgsmåletKandidat: Mangel på gruppearbejde.Kandidat: Obligatoriske fage på kandidatuddannelsenKandidat: Såvel undervisning som eksamen var meget fokuseret på en meget afgrænset del af et givent område og indbød ikke til en bredere fordybelse i fagene baseret på interesser inden for fagene.Kandidat: For mange studerende og for få patienter, hvilket giver for lidt hands on og praktisk erfaringKandidat: Der burde gives mere tid til klinisk træningKandidat: For lidt kliniktid.Kandidat: Antallet af studerende i forhold til uddannelsens faciliteterKandidat: Kernekurserne virker fragmenterede elementerKandidat: Den praktiske del af undervisningen var for mit vedkommende det der bidrog mest til læringsudbyttet. Det at få omsat det teoretiske til "real life application" var meget givtigtKandidat: Kommer an på hvad man vil arbejde med. Vores uddannelse er alt for bred.Kandidat: som forrige spørgsmål, så mener jeg at de 8 uger og mange fag oveni hinanden gør, at mange studerende blot lærer sig fagene til at de kan bestå eksamen, stoffet sætter sig ikke rigtig fast hos folk. Samtidig er det en skændsel så lidt praksis orienteret undervisning om svin, når det er så mega svært at være dyrlæge i en specialiseret svinepraksis i rivende udvikling og med så mega høje krav til dyrlægen fra landmændende.Kandidat: For lidt praktik For meget hospitals-læring på heste/stordyrshospitalet For mange diagnostiske muligheder på hospitaler, hvilket begrænser ens forudsætning for at behandle ud fra den manglende diagnose i klinisk praksis, hvor alle ejere ikke er villige til alle tests.Kandidat: Der var megen information, lidt hjælp tilhvad der var vigtigst at fokusere på som studerende (specielt de første år), kunne have resulteret i større udbytte. Vigtig viden, som stod mere present, når man blev kastet ud i arbejdslivet.Kandidat: Jeg var utrolig skuffet over den kliniske undervisning i stordyrspraksis. Der var for få patienter/cases og problemstillingerne var alt for langt fra virkeligheden.Kandidat: Jeg mener generelt at uddannelsen er skruet forkert sammen. Jeg tror indlærringen ville være markant bedre og forståelsen højere hvis man i stedet for at have Anatomi, fysiologi, farmakologi, almen funktion, sygdomslære i stedet opdelte det i organsystemer så man ligesom på human medicin har kredsløb, neurologi, gastrointestinalt mm og så har både fysiologi, patologi og sygdomslære omkring dette specifikke felt og går til eksamen i 1 organsystem på alle dyr.Kandidat: epidemiologi, statestik, etologi, retsmedicin - spild af tid kursus fiskesygdomme og fjerkræ var alt for kort.Kandidat: Niveauet på differentieringen "Produktionsdyr" er for lavt!Kandidat: Der skal være mere tid i klinikken og mere klinisk undervisning. Drop 6 måneders speciale,. Det er ikke relevant for fremtidig arbejdsmuligheder.Kandidat: For meget vægt på teori, fremfor mere fokus på cases og praktisk anvendelse af teoretisk viden.Kandidat: For lidt praktisk erfaring!Kandidat: det arbejde man lavede i klinisk patologi/laboratoriearbejde i de kliniske fag. De var indsat som element, men jeg mener at man skulle arbejde med tingene i længere tid, hvis man skulle oparbejde en rutine i analyserne. ellers lugter det mere af en rundvisning i laboratoriet. På samme måde med især billeddiagnostiske fag. Det var megen metodik på raske patienter og kig-med elementer. hvis man fx vil have at studerende skal kunne ultralydsscanne en abdomen, så skal de gentage det mange gange (+10-20-30 gange) for at se normalvariationer samt patologiske cases. Hvis man får vist maskinen og laver én scannning har man ikke lært noget som helst.

126

Kandidat: For lidt tid i praktiske / kliniske rotationer, især på stordyrs hospitaletKandidat: Det er uhensigtsmæssigt at socialmedicin, medicinsk sociologi og arbejds- og miljømedicin har en uforholdsmæssig stor del af studiet, sammenlignet med intern medicin og kirurgi.Kandidat: der manglede klinisk erfaring samt forskning med "hands-on" (gammel studieordning)Kandidat: Jf tidligere kommentar - struktur og bureaukratiKandidat: Klinikophold med ringe faglig udbytte og for få undervisningstimer.Kandidat: Pas på med for meget udenadslære, der ikke bliver knyttet op på noget brugbart (cases), man glemmer det i såfald lige bagefter nemlig.Kandidat: nævnt i tidligere kommentarerKandidat: KLiniske ophold samtidig med struktureret teoretisk undervisning er klart den bedste måde at have kurser påKandidat: Alt for detaljeret anatomi og fysiologi..det giver ikke mening at skulle navngive bittesmå nervegrene i hånden som selv ikke håndkirurger kan... mere praktisk istedet tak!!Kandidat: Der var en del tema-dage på kandidaten som var helt hjernedøde. 7 sem var som sagt en stor joke. Videnskabesteori på 4 sem (godt nok bachelor) var alt for ringe.Kandidat: -Kandidat: En del forelæsninger havde ingen eller kun lille værdi. Forelæsninger kan også være studenteraktiverende.Kandidat: Kan ikke huske det nuKandidat: Vekslende kvalitet af undervisning og ligeledes forventningerne til de studerende.Kandidat: se tidlKandidat: dårlige klinik-ophold med uengagerede, travle læger, der ikke har tid til at lære fra sig. For mange studerende pr klinisk ophold - jeg har flere gange oplevet, at der var flere studerende end læger.Kandidat: Som angivet tidligere.Kandidat: PasKandidat: Klinikopholdet i socialmedicin var for kort og det var ikke tydeligt hvordan faget skulle gavne ens lægelige virke på lang sigt.Kandidat: Jeg forstår slet ikke sprøgsmålet.Kandidat: Jeg synes at man skal have muligheden for at komme i klinik om det man bliver undervist om eller omvent. Det går ikke at have ophold på øre-næse-hals når man skal eksamineres i mave-tarm kirurgi. Det er to MEGET forskellige kirurgiske specialer fxKandidat: For lidt praktikKandidat: Der skal være mulighed for mere klinik og mere holdundervisning. Der var blevet skåret en hel del på begge fronter.Kandidat: Der var enkelte fag hvor udbyttet var ringe sammenlignet med hvad der forventes som læge. Kan for nuværende ikke huske detaljer, men receptskrivning og sundhedspsykologi (bach.) var ikke brugbart. Synes vores 7. semester med klinik var lidt for "let" forstået sådan at man kommer fra et stort pres fra mange fag og kommer i klinik med ikke så meget at lave efter observationer af kliniske færdigheder i hverdagen. Der var en forventning om at det ville komme, men hvis jeg skulle gøre det om, ville jeg have lagt selvvalgt ekstralæsning i dette semester. Alternativt fylde det ud fra KUs side, men mener strukturen også er ændret mht. tidl. 7. sem.?Kandidat: Kurser i epemiologi med undervisere fra folkesundhedsvidenskab som ikke helt siger det samme som tidligere undervisning i epidemiologi fra bachelordelen.Kandidat: Detaljeret kemi på 1. Semester som jeg ikke har brugt siden. Sundhedspsykologi på 2. Semester.Kandidat: Metodefag fyldte for meget på uddannelsen, i forhold til at jeg stort set ikke bruger det i mit arbejde. Statistik burde fx være valgtfrit.Kandidat: Når der er tale om en så tværfaglig uddannelse, vil der altid være fag, man ikke synes er relevante/interessante. For mig var fx Medicinsk sociologi og RehabiliteringKandidat: Der savnedes lidt en kobling til erhvervslivet, altså konkrete cases, hvor det direkte kan ses, hvor det kan bruges. Eksempelvis en case om en ingeniørvirksomhed, der er i gang med et anlægsprojekt og hvordan viden om grusmaterialer kan hjælpe til at løse en given problemstilling. Ofte var problemstillingerne meget orienteret mod forskning og PhD-studierKandidat: For mange undervisere på flere kurserKandidat: Visse valgfag virkede mere i undervisernes interesse end for elevernes bedsteKandidat: Der var for lidt undervisning og ikke nok feedback.Kandidat: Jeg kan snart ikke huske det. Men der var et fag, der var obligatorisk ift min profil, som ikke gav mig særligt meget udbytte rent fagligt.Kandidat: Fagene var fine; der skulle bare have været flere af dem.Kandidat: Det er ændret nu, men nyere antropologisk teori passede ikke godt nok ind i mit kandidat forløb. Kunne ikke bruge det aktivt i min speciale proces der eller fyldte det meste af kandidaten.Kandidat: enkelte valgfag eller mindre godt metodefagKandidat: X

127

Kandidat: For få timerKandidat: bachelor og kandidat opgaverne. Store dele af sundhedspsykologi og psykosomatikken blev der brugt meget tid på i forhold til, hvor relativt simpelt det er. Det er svært at give konkrete eksempler. Men mange af underviserne er/var gamle forskere. Det gør at der naturligt bliver lagt nogle skæve fokuser med ret meget irrelevant blandet ind. Det kan man jo ikke undgå, men man kan måske gentænke undervisningen lidt.Kandidat: Eksaminer hvor pensum er gennemgået for lang tid sidenKandidat: Jeg har indtryk af, at Afrikastudier er havnet i en lidt catch-22, da der ikke må undervises i metode på kandidatniveau, men uddannelsen samler mange forskellige bachelor baggrunde, med forskellige metoder. En del elementer/fag i løbet af uddannelsen mangler derfor en fælles metodisk forankring, og det virkede til tider svært at kabe et fælles fundament hvorfra alle i klassen kunne tale rent metodisk, hvilket tof lidt af kvaliteten fra de faglige/teoretiske diskussioner, der endte med at blive for overfladiske.

128

Bilag 6: Svarfordeling på spørgsmål 1.18 for kandidater og professionsbachelorer

129

Q.3.3. Giv gerne et eksempel på problemer/udfordringer og forslag til, hvad der kan gøres bedre i relation til balance mellem uddannelse og arbejds-/privatliv:

Q.3.6. Giv gerne et eller flere eksempler på moduler/kurser du ikke mener, bidrog til det samlede mål for læringsudbyttet:

130