Dit BladNr. 4 2016

Tema: Aalborg kåret til Europas lykkeligste by

Fra spritfabrik til kulturmekka

Læs også: Nyt fra kommunen

Hvad bruges værdighedsmidlerne på?

Aalborg Kommune

Europas lykkeligste

Jeg har aldrig helt forstået dem, der i høje toner lovpriser den by, de bor i. Jeg har set mange vidunderlige steder uden at føle et særligt bånd, fordi det for mig aldrig er stedet, men de mennesker, jeg kender der, som gør det til noget særligt. Selv bor jeg først og fremmest i Aalborg, fordi det er her, min familie og mine venner bor. Alligevel kunne jeg ikke undgå at blive en lille smule stolt, da jeg læste, at Aalborg er blevet kåret til Europas lykkeligste by. Vi aalborgensere er de mennesker i hele Europa, der er mest tilfredse med vores by, vores kommune og vores liv generelt. Og det forstår jeg faktisk godt, når jeg går gennem byen. Den har gennemgået en rivende udvikling, og meget har ændret sig, siden jeg voksede op, og endnu mere siden, mine forældre voksede op. Samtidig synes jeg, at der er en anden stemning i byen. Det er som om, vi nægter at give op, selvom vi ifølge landkortet bor på grænsen af ”Udkantsdanmark”. Konstant ser jeg aalborgensere skabe nye og spændende initiativer, og alligevel formår vi at holde fast i vores rødder. Det kan du læse om i en artikel til slut i bladet, hvor vi ser nærmere på den forandring, der sker på den grund, som engang husede De Danske Spritfabrikker. Her er målet at skabe et kulturmekka, hvor de fredede fabriksbygninger bibeholdes som et minde om Aalborgs fortid som industriby, men indgår i en helt ny sammenhæng. Ellers sætter vi i dette nummer af Dit Blad fokus på Aalborg som Europas lykkeligste by. Du kan derfor møde foredragsholder og eksil-aalborgenser Karen-Marie Lillelund, som mener, at Aalborg har formået at bevare den gode provinsstemning, og så giver hun også tips til at få mere livsglæde ind i hverdagen. Du kan desuden møde Linda, der er forsanger i det populære band ”Falsk Alarm”, og som for mig er indbegrebet af livsglæde. Hendes begejstring for at synge og optræde for publikum er virkelig smittende.

2

Dit BladStoremosevej 17-219310 VodskovE-mail: ditblad@aalborg.dkTlf.: 99 82 92 92

KontortidOnsdag kl. 10.00-13.00.

UdgiverÆldre- og Handicapforvaltningen iAalborg Kommune.

RedaktionSusanne H. Knudsen,(ansvh. redaktør)E-mail: suhk-aeh@aalborg.dkKarin GjørtzE-mail: kag-aeh@aalborg.dkUlla Ringgren Nielsen(Handicaprådet)E-mail:ullaringgrennielsen@yahoo.dkJørgen Linnemann(Ældrerådet)E-mail: linnerne@gvdnet.dkKnud-Erik Ledet(Ældrerådet)E-mail: kelis@stofanet.dkAne-Marie Viegh Jørgensen(Ældrerådet)E-mail: anemarievj@gmail.com

Grafisk produktion og trykNORDJYSKE Medier.

Henvendelse om annoncerMichael Korfitsen, Nordjyske MedierTlf.: 99 35 35 23Mobil: 22 49 12 39E-mail: michael.korfitsen @nordjyske.dk

OplagBladet udkommer hvert kvartal i 36.000 eksemplarer. Bladet udsendes gratis til alders- og førtidspensionister i Aalborg Kommune. Efterlønsmodtagere kan bestille det direkte på telefon: 99 82 92 92. Dit Blad kan også læses på biblioteker samt hos læger og tandlæger. Desuden kan det altid afhentes på kontoret, Storemosevej 17-21, 9310 Vodskov.

DeadlineDeadline til næste nummer er den 23. november 2016.

3

Næste nummer udkommer den 3. januar 2016.Udebliver Dit Blad så kontakt Nordjyske Medier på 99 35 34 34.

4

Indhold

Hvorfor er Aalborg Europaslykkeligste by?

Aalborg har bevaret dengode provinsstemning

Når musikken spiller

Værdighedsmidler til ældreplejen

Ambulant behandling påRehabiliteringscenter Aalborg

Spritfabrikken forvandles til kulturmekka

Faste siderOpskrift

Nyt fra kommunen

Ældrerådets Hjørne

Opslagstavlen

Handicaprådets Hjørne

Krydsord

Aktivitetscentre

5

Naturen i oktober

I denne måned starter efteråret for alvor, og det er derfor nu, du kan tage venner og familie med på jagt efter fine, spiselige svampe i Aalborg Kommunes offentlige skov- og naturområder. Start med de sikre rørhatte, som er lette af kende fra alle andre svampearter i naturen. Et sikkert kendetegn for dem er svampehattens underside med de mange små huller, der i virkeligheden er åbninger på hundredvis af små rør. Helt i modsætning til de frie, hvide lameller, der kendetegner de giftige fluesvampe.

Kongen blandt spisesvampeSkovens konge blandt spisesvampe er den karakteristiske art ”spiselig rørhat”, som kendes på, at hatten ligner en overskåret krydderbolle og på den tykke, massive stok med fint, lyst netmønster øverst på stokken. Svampen kaldes også Karl Johan og er opkaldt efter den svenske konge Karl 14. Johan (1763-1844), der blev født i Frankrig med det borgerlige navn Jean-Baptiste Bernadotte, men blev kronet til svensk konge i 1818. Som mange andre franskmænd var han ivrig svampesamler og indførte kongelige hofsvampeture. Han holdt især af arten spiselig rørhat, og han beordrede derfor sine gartnere til at så svampens sporer ud i forskellig slags jord. Dette mislykkedes imidlertid, fordi rørhatte altid må danne svamperod med levende træer for at kunne leve, vokse og danne underjordiske mycelier og overjordiske frugtlegemer, som er de svampe, vi plukker. I oktober begynder svampen at vise sig under nåletræer som ædelgran og rødgran, men den er ofte angrebet af svampemyg, hvilket ses som små larver, der gennemhuller kødet. Til spisebrug skal du derfor kun hjemtage unge faste eksemplarer uden gnav af myggelarver. Vær også opmærksom på forveksling med den bitre og derfor uspiselige art ”galde rørhat”, der kendes på et mørkt groft net på stokken og på sine laksefarvede rørmundinger under hatten.Rigtig god svampejagt derude!

Svampesuppe2 personerIngredienser:200 g blandede skovsvampe1 skalotteløg1 fed hvidløg1 tomat2. spsk. olivenolie1 tsk. mild paprikaSaft af en 1/2 citron (kan erstattes med hvidvin)3 dl. lys hønse- eller kalvebouillon1dl. piskefløde Salt og kværnet peber1 lille kvist basilikum2-3 spsk. hakket persille

Tilbehør:Flutes.

Sådan gør du:Rens svampene (kantareller skal helst bare børstes). Skær dem i mindre stykker. Hak løg og hvidløg. Halvér tomaterne, og tag kernerne ud. Skær resten i små terninger. Svits først løg og hvidløg i olie i gryden, og kom så svampe i. Steg dem, til de begynder at væske. Kom tomater og paprika i, og lad det simre i et par minutter. Hæld citron over, og kog det lidt ind. Tilsæt bouillon og piskefløde, og lad suppen simre for svagere varme ca. ½ time. Smag til med salt, peber, basilikum og drys hakket persille i.

6

Servér suppen i små opvarmede skåle eller små dybe tallerkener.Annonce

7

Annoncer

8

Tema: Aalborg kåret til Europas lykkeligste by

Hvorfor er Aalborg Europas lykkeligste by?

Aalborgenserne topper listen over de europæere, der er mest tilfredse medderes liv. Det er der ifølge en lykkeforsker flere grunde til.

Tekst: Susanne H. Knudsen Foto: Colourbox

Tidligere på året udråbte det britiske nyhedssite ”Business Insider” Aalborg til at være Europas lykkeligste by. Det skete på baggrund af en undersøgelse, som Europa Kommissionen har gennemført blandt 40.000 personer i mere end hundrede europæiske byer. Kommissionen har i den forbindelse set nærmere på, hvor tilfredse europæerne er med deres by, deres jobmuligheder, boliger, tryghed, den aktuelle service fra kommunen og deres generelle tilfredshed med livet. Her svarer 96 pct. af aalborgenserne, at de er tilfredse med deres liv, og det sender Aalborg helt til tops på lykkebarometeret foran København, Reykjavik og Zürich.- Folk uden for de store hovedbyer rapporterer generelt højere i målinger som denne; det viser undersøgelser fra England og Canada. Det handler om, at fællesskabet har højere værdi i mindre byer, og netop fællesskab og sociale relationer er meget vigtige for vores lykkefølelse. Samtidig er det et generelt træk, at folk, der har adgang til naturen, rapporterer højere i forhold til lykke. Derudover hænger det ogsåsammen med, at vi sammenligner os med andre. Hvis vi føler, at det går bedre for os, end det gør for andre, påvirker det også vores humør positivt. Måske oplever I i Aalborg, at det sammenlignet med andre byer faktisk går godt med kulturlivet, byudviklingen, uddannelsesmulighederne osv., forklarer Meik Wiking, der er direktør for den uafhængige tænketank Institut for Lykkeforskning.

Ældre kvinder er de lykkeligsteMen det er selvfølgelig ikke alle aalborgensere, der kan genkende sig selv i en lykkemåling som denne. Dethar lykkeforskeren dog også en forklaring på. Han peger på, at lykkefølelse er en v-kurve gennem livet, hvor vi er lykkeligst som unge og som ældre. Lavpunktet rammer vi omkring 44 år.- Danske ældre kvinder er faktisk de lykkeligste mennesker i Europa. Men det er der en god forklaring på. Ligesom med sundheden spiller generne en rolle her; et lykkeligt og positivt sind er medvirkende til, at vi lever længere. Du kan således sige, at de ulykkelige mennesker er døde, inden de bliver rigtigt gamle, og at det er de lykkelige, ældre kvinder, der er tilbage, smiler Meik Wiking.

Sociale relationer giver livstilfredshedDen seneste undersøgelse er altså ikke overraskende. Generelt scorer danskerne som befolkning højt i denene lykkemåling efter den anden. Virkeligheden kan imidlertid se meget anderledes ud for den enkelte. Herspiller særligt helbredet en afgørende rolle. Er det dårligt, påvirker det humøret negativt, ligesom det også påvirker vores nærmeste negativt.- Derudover er arbejdsløshed en af de væsentligste faktorer, der giver negativ livstilfredshed. Hvis man bliver skilt, rammer det selvfølgelig livstilfredsheden her og nu, men over tid kommer vi på samme niveau igen. Arbejdsløshed giver derimod en permanent negativ indflydelse, forklarer Meik Wiking.I det hele taget har det stor betydning for os at stå uden for fællesskabet. Ikke bare i forhold til arbejdsmarkedet.- Skal vi skrue på én knap for at øge danskernes livstilfredshed, skal det primært være i forhold til de sociale relationer. De har den største betydning for vores livstilfredshed. Jeg er derfor glad for at se, at fokus på ensomhed i øjeblikket kommer op på et højere niveau, understreger lykkeforskeren.

9

Fakta: - Europa Kommissionen måler hvert år europæernes livstilfredshed- Den aktuelle måling “Quality of life in european cities 2015” kan ses på http://ec.europa.eu/regional_policy/sources/docgener/studies/pdf/urban/survey2015_en.pdf

10

Tema: Aalborg Kåret til Europas lykkeligste by

Billede af en kvinde – Karen-Marie Lillelund – som sidder på et tæppe i en skov med et krus i hånden.

Aalborg har bevaret den gode provinsstemning

Eksilaalborgenser, foredragsholder og tidligere bakkesangerinde Karen-Marie Lillelund er ikke i tvivl om, hvorfor aalborgenserne er Europas lykkeligste. Hun giver her sine bud på, hvorfor livglæden trives samt gode råd til at få endnu mere livsglæde ind i hverdagen.

Tekst: Susanne H. KnudsenFoto: Christian Mailand

At det netop er aalborgenserne, som overhaler indbyggerne i en række europæiske storbyer og løber med titlen som de mennesker, der er mest tilfredse med deres liv og deres by, overrasker ikke foredragsholder,forfatter og tidligere bakkesangerinde Karen-Marie Lillelund. Hun er selv født i byen og boede de første 18 år af sit liv i Grønlandskvarteret. Siden har hun været eksil-aalborgenser og bor i dag delvist på Frederiksberg og delvist i New York, men hun besøger stadig Aalborg med sine populære foredrag om livsglæde og humor.- Nu kan det godt være, at aalborgenserne bliver sure. Men Aalborg har bevaret den gode provinsstemning. Der er sådan en ”goddaw-stemning”, når man kommer ind i butikkerne. Det er der ikke i København, som er en storby med megen smartness. Nordjyder kan også nemt få en pingpong i gang. Når jeg kommer til byen og slår over i aalborgensisk i en taxa, spørger chaufføren straks: ”Hvordan går det?”, og så er vi nærmest i familie. Det er det, jeg kalder provinsstemning. Det sjove er, at jeg oplever det samme i mit lokale kvarter i New York. Når jeg går ind i kiosken, siger kioskejeren: ”Hej Karen”. Jeg tror, at det er vigtigt, at man altid kan slå en snak af med fremmeske – særligt hvis man bor alene. Så bliver man ikke så ensom. På den måde er det dejligt at bo i en by, hvor man kan sætte sig på en bænk i Østre Anlæg og snakke med andre, understreger Karen-Marie Lillelund stadig med en snert af jysk dialekt i stemmen.

Lykken ligger i de små tingMen det er ikke kun stemningen i Aalborg, som besøgende udefra lægger mærke til. Ifølge Karen-Marie Lillelund deler vi aalborgensere særligt ét træk, som har betydning for, at vi scorer højt på lykkebarometret.- I Aalborg kan man altid grine af en vittighed, og hvis du har et lattermildt miljø, bliver du gladere. Det betaler for vores velvære i hverdagen. Livsglæde ligger ikke i, hvor stor en bil du har, eller hvor stort et hus du bor i, men i de små ting. Det er dem, der tæller. Og Aalborg er faktisk ikke det eneste sted i Danmark, hvor vi er glade for tilværelsen. I Business Insider’s liste over Europas lykkeligste byer kommer København ind på en andenplads, og gang på gang kåres Danmark som verdens lykkeligste land, så der må være noget, vi er fælles om. Her peger lykkeforskere ofte på, at vores trygge velfærdssamfund og en høj grad af lighed betyder, at vi i det store og hele er tilfredse. Alligevel kan der i det daglige godt være små ting, som påvirker livsglæden.- Når jeg læser avis, tænker jeg tit, hvordan skal det dog gå. Men det skal heldigvis nok gå, for jeg oplever,at der er masser af mennesker, som lever helt almindelige gode, sunde liv. De passer børn og smører madpakker. Jeg synes, at det er så livgivende. Men jeg tror, at der er et problem i, at vi i min og yngre generationer er trænet til at være ofre. Vi tænker hele tiden: ”Det er så hårdt, og det er synd for mig”,men heldigvis er det min opfattelse, at vi er ved at være mætte af den tankegang og er ved at nå bunden. Med de store flygtningestrømme og de forfærdelige ting, der sker omkring os, har vi fået et wakeup-call. Vi har fået nok af mennesker, der kræver ind hele tiden og opfører sig som idioter fx i forhold til ansatte i det offentlige.

11

Humor er livgivendeMen det er desværre ikke alle, der kan genkende sig selv i billedet af den lykkelige aalborgenser – eller dansker for den sags skyld. En undersøgelse fra Mary Fonden viste i 2015, at 210.000 danskere over 16 år føler sig ensomme. Og særligt i alderdommen er der forhold, som kan føre til ensomhed som fx tab af en ægtefælle, afsked med arbejdslivet eller sygdom.- Som tidligere bakkesangerinde møder jeg tit ældre damer med lys i øjnene, der stadig har overskud til at hente kaffe til dem, der ikke selv kan. Det er fantastisk. Og det er karakteristisk for de damer, der kommer til mine foredrag, at de holder sig i gang og kommer ud. Det er mændene ikke så gode til, men indimellem tager damerne dem med til mine foredrag. Her kan jeg se, hvordan de gamle mænd, som måske er blevet lidt halvgnavne i det, tør op efter halvanden time og griner igennem. Det er simpelthen det bedste, når folktør op og griner igennem. Humor er livgivende, smiler Karen-Marie Lillelund og udstråler selv masser af livsglæde.Ikke mindst fordi humor spiller en væsentlig rolle i hendes liv. I hendes familie er der uden tvivl altid blevet grinet igennem, og hun fremhæver både sin mor og onkel for deres særlige humor.- Min onkel sang alle sine sætninger. Det var virkelig specielt, men sjovt, og man må godt være mærkelig, når man bliver ældre, griner hun.

Karen-Maries råd til mere livsglæde i hverdagen:1. Lav taknemmelighedslisterVi har en tendens til at fokusere på det svære i livet, men jeg vil i stedet råde til, at vi holder fokus på det, der er godt. Måske er det bare, at du kan lugte kaffen, eller kan se, at det er lyst og dejligt udenfor i dag. Jeg skriver selv tre ting ned hver dag, når jeg står op, men du behøver ikke skrive det ned. Du kan også bare tænke på tre ting, du er taknemmelig for. Det ændrer virkelig ens humør.

2. Gør noget f or andreDet, der gør en allermest lykkelig, er at gøre noget for andre; det er videnskabeligt bevist. Selvom du har et handicap og ikke kan komme ud, kan du sagtens gøre noget for andre. Du kan ringe til nogen eller sende et postkort.

3. Hold fast i de gode historierPrøv at pakke hverdagshistorier ind og lav fortællinger ud af dem, men husk, at de fleste gode historier er korte historier. Det var noget, min mor, som blev 80, kunne lige til, hun døde. Og jeg mener, at det var noget af det, der holdt hende ung i sjælen lige til det sidste.

4. Luk legen ind i livetJo mere, du kan lukke noget legende ind i dit liv, desto gladere bliver du. Hvis du har en hund, gør du det sikkert allerede, leger, at den siger noget. Jeg taler selv hele tiden med min gravhund. Lyder det mærkeligt? Det kan godt være, men så længe både hunden og jeg morer os, gør det vel ikke så meget.

5. Vær lattermildNår du bliver trist, ligger latteren nede i fødderne, og den skal længere op i kroppen. Men hvis du bruger de fire råd ovenfor, bliver du automatisk lidt mere lattermild, og lattermildhed er også en del af at være lykkelig.

Om Karen-Marie:- Født i 1968 i Aalborg- Bor i dag dels på Frederiksberg dels i New York- Uddannet i dramaturgi og musik fra Aarhus Universitet og siden som musicalsanger i New York og London

12

- Var bakkesangerinde fra 1999-2012- Forfatter til fire bøger om humor og livsglæde- Er to gange blevet kåret til Danmarks bedste foredragsholder

Billede af Karen-Marie Lillelund.

13

Annoncer

14

Annoncer

15

Annoncer

16

Tema: Aalborg kåret til Europas lykkeligste by

Når musikken spiller

Linda Nygaard Jensen er sangerinde i bandet Falsk Alarm, og hun elsker at stå i rampelysets skær. Men musikken har ikke kun givet hende glæde og indhold i livet, den har også banet vejen for nye venskaber.

Tekst: Susanne H. KnudsenFoto: Karin Gjørtz og Vinni Sørensen

- Jeg elsker at være på og optræde og gøre folk glade. Folk er vilde, når vi er ude og spille. Og så kan jeg godt lide, at herrerne lægger mærke til mig, blinker 46-årige Linda Nygaard Jensen grinende. Hun er nemlig lykkelig gift med Peter, som hun mødte for 16 år siden. Han er også grunden til, at hun flyttede fra København til Aalborg. Og det har hun ikke ét sekund fortrudt.- Adressen er måske nok København, men hjertet er AaB, smiler Linda Nygaard Jensen, der er en af superligaholdets mest loyale fans. Men derudover er det musikken, der fylder hendes liv. Linda Nygaard Jensen er nemlig sangerinde i det lokale band Falsk Alarm, og hver mandag mødes hun med de øvrige ni bandmedlemmer i øvelokalet på værestedet Perlen på Kastetvej i Aalborg.- Før sang jeg kun derhjemme, men da jeg begyndte at komme på Perlen, fik jeg lyst til at komme med i et band, og Falsk Alarm var det, der passede bedst til mig. Det er fantastisk at være med i bandet. Vi har det så godt sammen socialt.

Sommerfugle i mavenDet kommer også til udtryk på scenen. Det er nemlig ren livsglæde, der strømmer ud af højttalerne, når Falsk Alarm spiler covernumre af bl.a. Gasolin, Hanne Boel og Shu-bi-dua. Og Linda Nygaard Jensen er som en af tre sangerinder ikke bange for at give sig 100 pct., når hun står foran et publikum.- Det er så fedt at stå på en scene. Første gang havde jeg sommerfugle i maven, men det skal man have. Sceneskræk er ikke mig. Og det er musiker og underviser på værestedet Perlen Poul Ankjær enig i. Sammen med Jonas Froberg leder han de fire bands, der i øjeblikket er tilknyttet værestedet.- Linda og de andre piger er umulige at styre på en scene, smiler han.

Musikken giver glædeMen pigerne er ikke de eneste, der bruger deres fritid på musikken. Det er så populært at spille i et band, at der i øjeblikket er venteliste. Derfor holder værestedet nu også åbent musikværksted hver onsdag.- Musikken giver folk en glæde og et indhold. Vores musikere er vant til at blive råbt efter i bussen, og så er det fedt at stå på scenen og være dem, man ser op til. For nogen kan det også være svært at snakke og udtrykke sig, og her er musikken en fantastisk måde at kommunikere på. Jan, der er sanger i Falsk Alarm, har fx intet sprog og kan kun sige lyde, men det, han kommer med, er helt specielt. Og Christian er spastiker og kan ikke bruge sin ene hånd, men han spiller trommer som en drøm, understreger Poul Ankjær.

Der er plads til alleDet eneste, det kræver at spille med i Falsk Alarm, er nemlig en vis musikalitet og en lyst til at tage musikken seriøst. Poul Ankjær og Jonas Froberg lægger derfor også vægt på, at bandmedlemmerne møder op til tiden og ikke melder afbud til koncerterne.- Og så er det vores opgave at udvikle samspillet i bandet. Der er så mange forskellige typer med mange forskellige udfordringer, og det arbejder vi på at få til at gå op i en enhed, forklarer Jonas Froberg.Men uanset udfordringer er alle ligeværdige i bandet. Og at alle toner måske ikke rammer rent hver gang, eller at en sanger bliver for ivrig og starter inden de andre, koster ikke ballade.

17

- Det er skide fedt at se den udvikling, der sker med musikerne. Når vi spiller live, kan vi ikke bare starte forfra; man må acceptere, at man laver fejl. Det er her, den største læring ligger. Det udvikler selvstændighed, forklarer Poul Ankjær.Linda Nygaard Jensen er da heller ikke i tvivl om, at hun er kommet langt, siden hun startede i Falsk Alarm for 2 ½ år siden. Ud over glæden ved musikken har hun også knyttet nye venskaber på Perlen, og det er mindst lige så vigtigt som at stråle på scenen.- Har man en dårlig dag, får man trøst og opbakning herude. Du kan både græde, og du kan grine her. Vi gør meget ud af, at vi har en ordentlig tone, og at man ikke taler dårligt til hinanden.

FAKTA:- Værestedet Perlen er et uvisiteret tilbud til mennesker med lettere udviklingshæmning- Det ligger på Kastetvej 26 B i Aalborg- Poul Ankjær dannede Falsk Alarm for 22 år siden, og det har altid holdt til på Perlen- Bandet er snart på vej med en cd- Derudover øver bandene ”Kajakkerne”, ”De gyldne sild” og ”Hul i hatten” også på Perlen- Bandene udbydes som AOF-hold.

Billede af Falsk Alarm på scenen. Billedtekst: Falsk Alarm gav koncert til både Aalborg Regatta i juni og Aalborg Festival i august.

Billeder af Linda Jensen.

18

Annoncer

19

Annoncer

20

Annoncer

21

Værdighedsmidler til ældreplejen

Ældre- og Handicapudvalget har netop fordelt de 34 mio. kr. af værdighedsmidlerne, Aalborg har modtaget. Det betyder bl.a. et løft til plejehjemsområdet.

Tekst: Susanne H. Knudsen

På sidste års finanslov afsatte regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance en milliard kroner til at øge værdigheden i ældreplejen. Heraf har Aalborg Kommune modtaget 34,212 mio. kr. De ekstra midler har Ældre- og Handicapudvalget besluttet, skal udmøntes i initiativer til at øge livskvaliteten, skabe sammenhæng i plejen, få fokus på mad og ernæring samt i to konkrete tiltag: et ambulant behandlingstilbud på Rehabiliteringscenter Aalborg og et forskningsprojektom demenssikring i samarbejde med Aalborg Universitet.- Vores udgangspunkt har været at skabe en stabil drift fremad. Det betyder, at pengene er brugt, så vi ved, at de initiativer, vi har sat i gang, kan fortsætte og ikke bare bliver skåret væk igen. Vi har samtidig besluttet at fordele midlerne i store klumper, så det kan mærkes i ældreplejen, forklarer Mette Ekstrøm, der er næstformand i Ældre- og Handicapudvalget.

Hygge ved måltidetDet betyder, at plejehjemsområdet i 2017 får tilført mere end 20 mio. kr. De penge bruges bl.a. på at øge normeringen af aftenvagter og på at ansætte/udnævne måltidsmentorer og måltidsværter på kommunens plejehjem.- Vi har lavet en mad- og måltidspolitik, hvor vi sætter fokus på det gode måltid. Vi har nemlig et fantastisk godt køkken, men mad er først næring, når det ligger i maven. Så derfor skal vi se mere på hele måltidets andre ingredienser: Nemlig rammerne om et måltid – eksempelvis bordækning mv. – og så skal der mere fokus på det sociale fællesskab om et måltid, siger formand for Ældre- og Handicapudvalget rådmandThomas Krarup.De nye måltidsmentorer skal derfor vejlede i måltidets betydning og fungere som bindeled mellem bl.a. diætister og Madservice Aalborg, mens måltidsværterne får til opgave at skabe en hyggelig og hjemlig stemning omkring måltidet på det enkelte plejehjem.- Personalet er uddannet til pleje og kender ikke nødvendigvis så meget til mad. Jeg kendte fx ikke selv kærnemælkssuppe og anede ikke, at rosiner gør den ekstra lækker. Der er derfor brug for en på plejehjemmene, der har det overblik. Samtidig skal der fokus på at skabe hygge, som vi gør derhjemme,ved at dække op og tænde et lys, lyder det fra Mette Ekstrøm.

Tidlig opsporingDerudover bruges der i 2017 7,3 mio. kr. på at uddanne medarbejdere i hjemmeplejen i et nyt værktøj, triagering. Det er en metode til at skabe bedre arbejdsgange ved at inddele mennesker i tre grupper med henblik på hurtigere at opspore tegn på sygdom, så man kan forebygge sværere sygdomsforløb. Det anvendes allerede med succes på sygehuse og på plejehjemmene i Aalborg Kommune.- Triagering giver fantastisk god mening, fordi det ved hjælp af en tavle anskueliggør, hvor borgeren er henne, om borgeren er i sin ”normale” tilstand, eller om der er sket en ændring i adfærden siden sidst. En aftenvagt kan på den måde møde ind på arbejde og lynhurtigt danne sig et overblik: Hvad er der sket med Jensen i dag, og hvad skal jeg være ekstra opmærksom på,fortæller Thomas Krarup.

Uenighed om kompetenceudviklingMen hvordan ser målgruppen på udmøntningen af værdighedsmidlerne? Det har Dit Blad spurgt Ældrerådet om.

22

- Vi havde ønsket, at en del af pengene var gået til en indsats for at bekæmpe ensomhed. I den forbindelse forslog vi, at en opsøgende medarbejder eller hjemmesygeplejerske kunne lave opsøgende besøg, fra en borger fylder 65 år. Mange forlader arbejdsmarkedet på det tidspunkt, og nogle bliver også alene, så der er mange skift, siger Ellen Jensen, der er formand for Ældrerådet, mens næsteformand Jørgen Linnemann supplerer:- Særligt mænd trækker sig i de situationer ind i sig selv. Hvis ikke der sker noget for dem, bliver de hurtigt gamle og får brug for hjælp og ender til sidst på plejehjem. Vi mener derfor også, at opsøgende medarbejdere skal besøge de svageste og indadvendte flere gange og sørge for at tage dem med på et aktivitetscenter. Det synes vi, at man skulle have brugt penge på og i stedet have fundet midlerne til triagerings-projektet på budgettet.Her melder rådmanden dog hus forbi.- Vi mener, at det er en ansvarlig handling at udvikle medarbejderne, når det kan hjælpe borgerne. Og vi bruger i forvejen mange penge på kompetenceudvikling. Alene i år har vi brugt 14 mio. kr. på kompetenceudvikling af de 4.000 medarbejdere, der er ansat i Ældre- og Handicapforvaltningen, påpegerhan.

Et liv efter kl. 15Til gengæld får indsatsten på plejehjemsområdet overordnet set rosende ord med på vejen.- Det er godt, at personalet skal skabe bedre rammer omkring måltidet. Vi er overbeviste om, at måltidsværterne kan hjælpe til, at plejehjemsbeboerne får en bedre ernæringstilstand og dermed et bedre liv. Men vi er bange for, at man centrerer for meget om dagen. Folk skal også have et liv efter kl. 15. Der er ikke mange på arbejde, og der er ingen tid til adspredelse og hygge. Vi synes, at det ville være mere på sinplads med et varmt måltid med et glas vin om aftenen, og så kan folk sidde og hygge. Det vil også gøre aftenen kortere, understreger Jørgen Linnemann.

Læs mere:- Det har også været et krav, at kommunen skal udforme en værdighedspolitik. Den kan du læse på:http://www.e-pages.dk/aalborgkommune/1417/- Du finder en oversigt over, hvordan værdighedsmidlerne bruges på: http://www.aalborg.dk/media/4885468/redegoerelsefor-anvendelsen-af-midlernetil-en-mere-vaerdig-aeldrepol.pdf

Ambulant behandling på Rehabiliteringscenter Aalborg

To mio. kr. af værdighedsmidlerne går til at sikre et ambulant behandlingstilbud på Rehabiliteringscenter Aalborg. For 70-årige Norma L.S. Pedersen betyder det, at hun kan genvinde sine kræfter, samtidig med hun kan fastholde sin vante hverdag.

Tekst: Susanne H. KnudsenFoto: Hanne Hostrup

Et af de steder, der har modtaget en bevilling fra værdighedsmidlerne, er Rehabiliteringscenter Aalborg i Mou. De seneste tre år har centret taget imod kursister på rehabiliteringsophold, som både har trænet dagligdags gøremål og øvelser efter en fysioterapeuts anvisninger. Formålet har været at gøre kursisterne i stand til at klare flere ting i hverdagen selv og dermed blive mindre afhængige af kommunal hjælp. Og det er blevet en stor succes.- Folk er glade, når de kommer herud. De ved godt, at der sker noget, og at de kommer til at flytte sig fysisk. Men derudover er vi også gode til at skabe sociale relationer. Vi kan derfor hjælpe med at ændre den negative spiral, hvis man er begyndt at isolere sig, og medvirke til, at man igen kan komme ud i livet, fortæller centerleder Hanne Hostrup.

23

Det har derfor ærgret hende og det øvrige personale, at de har måttet afvise folk, der ikke har kunnet eller villet flytte ind i en af de 14 lejligheder på centret, som et rehabiliteringsophold kræver. Det ændrede sig imidlertid den 1. august, da Rehabiliteringscenter Aalborg modtog to mio. kr. fra værdighedsmidlerne til ambulant behandling.- Vi er lykkelige for bevillingen, for det betyder, at vi nu kan tage 20 borgere i ambulant behandling. Fremover kan nogle af vores døgnkursister måske også bo her i kortere tid, fordi de kan overgå til ambulant behandling. På den måde kan vi generelt tage flere kursister ind, siger Hanne Hostrup.

Fællesskabet er i centrumMen uanset om man som kursist deltager i dagsbehandling eller bor på centret i længere tid, er man en del af det samme fællesskab. Rehabiliteringscenter Aalborg er nemlig lykkedes i at skabe en næsten højskoleagtig stemning, der får alle til at føle sig velkomne fra det sekund, de træder over dørtrinet.Det har personalet også ønsket at overføre til den ambulante behandling, så alle dagskursister hentes på deres hjemmeadresse i centrets bus, og på turen til Mou serveres kaffe, mens en pædagog leder an i fællessang. På centret styrkes de sociale relationer både i træningslokalet og over den fælles frokost. En af dem, der sætter pris på det, er 70-årige Norma L.S. Pedersen. Tre eftermiddage om ugen træner hun på at genvinde sine kræfter, efter en operation og mange års medicinforbrug i forbindelse med en kronisk sygdom afkræftede hende og ødelagde hendes muskler. Hun bad derfor selv en visitator om at bliveindstillet til et ophold på Rehabiliteringscenter Aalborg, og efter 14 dages rehabilitering er hun nu overgået til ambulant behandling.- Det har virkelig været positivt at være på centret, for det er et skønt sted med en masse hyggeligt samvær. Men der er også træning, fra man slår øjnene op, til man lukker dem igen. Personalet betragter nemlig alt som træning lige fra at børste tænder til at tage en kop ud af skabet og til at sætte opvasken i maskinen. Man tror jo ikke, at det er træning, men det er det. Derfor skal man også have viljen for at væreher; det er ikke et hvilehjem. Men jeg har knyttet næverne og spyttet i hænderne, og selvom jeg i dag ikke er mindre træt end tidligere, er jeg meget mere energisk, understreger hun.

Træning er nu en del af livetDen intensive træning betyder, at Norma L.S. Pedersen i dag går bedre, og at hun igen er begyndt at tage til vandgymnastik sammen med sin mand.- De har virkelig fat i noget her. Jeg har altid fået at vide, at det eneste, der kan hjælpe mig, er træning, men hvordan skal man træne? Ved at jeg har brugt redskaber efter anvisning fra en fysioterapeut, har jeg flyttet mig meget. De har formået at begynde med den rigtige muskulatur og i det rigtige tempo, forklarer Norma L.S. Pedersen.Endnu er det uvist, hvor længe hun skal fortsætte i ambulant behandling, men træningen slipper hun ikke igen.- Mit mål er at kunne cykle til vandgymnastik, griner hun.- Jeg har altid villet rykke mig, og her jeg kan træne sammen med andre tidligere kursister. Vi er nærmest at betragte som én stor familie. Jeg glæder mig derfor også allerede til næste gang, jeg skal af sted.

Fakta:- Rehabiliteringscenter Aalborg, som ligger i Mou, blev oprettet i 2013- Centret tilbyder rehabiliteringsophold af 2 til 12 ugers varighed- Centret modtog den 1. august en bevilling fra værdighedsmidlerne på to mio. kr.- Pengene er gået til at tilbyde ambulant behandling på centret- Kursisterne i ambulant behandling er fordelt på et formiddags- og et eftermiddagshold- De træner tre timer ad gangen tre gange om ugen- Ønsker du et rehabiliteringsophold eller at komme i ambulant behandling på Rehabiliteringscenter Aalborg, skal du kontakte centret på tlf.: 99 82 54 00 eller en visitator på tlf.: 99 82 50 00.

24

Billede: En kvinde sidder i en træningsmaskine. Billedtekst: Mandag, tirsdag og fredag kl. 11 bliver Norma L.S. Pedersen hentet på sin bopæl i Vadum, og så venter først en frokost med de andre dagskursister, inden træningen begynder.

25

Annoncer

26

Annoncer

27

Influenzavaccination 2016

Nedenfor kan du se, hvor du kan du få foretaget din influenzavaccination:

Gandrup. Fredag den 7. oktober 13:00 14:00: Aktivitetscenter Værestedet, Bredgade 4 9362 GandrupGistrup: Onsdag den 5. oktober 13:30 15:00 Aktivitetscentret Beltoften, Beltoften 61 9260 GistrupHals: Fredag den 7. oktober 11:00 12:00 Ulstedparken, Ulstedparken 13, Ulsted 9370 HalsHals: Fredag den 7. oktober 15:00 16:30 Fjordparken, Fjordparken 2 9370 HalsKlarup: Tirsdag den 11. oktober 10:00 12:00 Aktivitetscentret Hellasvej 100, 9270 KlarupKongerslev: Torsdag den 13. oktober 12:00 13:30 Aktivitetscenter Lykkeshøj, Kongensgade 16 9293 KongerslevNibe: Mandag den 10. oktober 13:00 15:00 Solsidecentret, Sygehusvej 5, 9240 Nibe (Hovedindgangen)Nibe: Mandag den 10. oktober 16:00 17:00 Farstrup Forsamlingshus, Nymøllevej 115, 9240 NibeNørresundby: Mandag den 3. oktober 09:00 12:00 Fremtidens Plejehjem, Carl Klitgaards Vej 5, 9400 NørresundbyNørresundby: Mandag den 10. oktober 09:30 11:30 Lions Park, Lions Parken 6, 9400 NørresundbyStorvorde: Torsdag den 13. oktober 09:00 10:30 Mou Plejecenter, Dokkedalvej 20, 9280 StorvordeStorvorde: Torsdag den 13. oktober 15:00 16:30 Storvorde Plejecenter, Tofthøjvej 28 A, 9280 StorvordeSulsted: Mandag den 3. oktober 13:30 15:00 Toftegårdscentret, Toftegårdsvej 2, 9381 SulstedSvenstrup J: Torsdag den 6. oktober 10:00 12:00 Aktivitetscentret Skipper Klement, Runddyssen 289 A, 9230 Svenstrup JTylstrup: Torsdag den 6. oktober 12:30 14:00 Solgården, Gavlen, Luneborgvej 16 9382 TylstrupVadum: Tirsdag den 4. oktober 14:30 15:30 Nørhalne sognegård, Bygaden 10, Nørhalne, 9430 VadumVadum: Mandag den 10. oktober 13:00 14:30 Aktivitetscentret Solvang, Ellehammersvej 39 9430 VadumVestbjerg: Torsdag den 6. oktober 14:00 15:30 VAC Vestbjerg Aktivitetscenter, Jørgen Steins Vej 7, 9380 VestbjergVodskov: Tirsdag den 4. oktober 10:00 11:00 Plejehjemmet Liselund, Hüttel Sørensensvej 61, 9310 VodskovVodskov: Torsdag den 6. oktober 11:30 13:00 Aktivhuset Vodskovvej 23, 9310 VodskovVodskov: Fredag den 7. oktober 09:00 10:00 Hassinghave, Kirkevej 50, Vester Hassing, 9310 VodskovAalborg: Mandag den 3. oktober 09:30 12:00 Thulebakken, Thulebakken 6, 9000 AalborgAalborg: Mandag den 3. oktober 13:30 16:00 Fyensgade-Centret, Fyensgade 25 9000 AalborgAalborg: Tirsdag den 4. oktober 10:00 11:30 Lejbjergcentret, Sonjavej 2, 9000 AalborgAalborg: Torsdag den 6. oktober 09:00 10:30 Fredericiagade Centret, Fredericiagade 3A, 9000 AalborgAalborg Torsdag 6. oktober 09:30 13:00 Aktivitetscentret Gundorfslund Gundorfslund 32 9000 AalborgAalborg: Mandag den 10. oktober 09:30 12:00 Sofiegården, Sælsager 84, 9000 AalborgAalborg: Onsdag den 12. oktober 10:00 12:00 Plejehjemmet Vestergården, Annebergvej 73, 9000 AalborgAalborg: Onsdag den 12. oktober 13:30 14:30 Aktivtetshuset Sjællandsgade, Sjællandsgade 26-28, 9000 AalborgAalborg: Fredag den 14. oktober 14:00 16:00 Fyensgade-Centret, Fyensgade 25, 9000 AalborgAalborg SV: Torsdag den 6. oktober 13:00 15:00 Aktivitetscentret Kastanjegaarden, Svinget 7, Frejlev, 9200 Aalborg SVAalborg SV: Tirsdag den 11. oktober 13:30 16:00 Aktivitetscentret Gølsminde, Stationsmestervej 3, 9200 Aalborg SVAalborg SØ: Onsdag den 5. oktober 09:00 12:00 Aktivitetscentret Grønlands Torv, Grønlands Torv 1b, st.th 9210 Aalborg SØAalborg SØ: Tirsdag den 11. oktober 15:00 17:00 Aktivitetscentret Grønlands Torv Grønlands Torv 1b, st.th 9210 Aalborg SØAalborg Øst: Torsdag den 6. oktober 09:30 12:00 Aktivitetscentret Smedegården, Smedegårdsvej 58, 9220 Aalborg Øst

28

Influenzavaccination i eget hjemHvis du er immobil eller gangbesværet, kan du bestille en hjemmevaccination på telefon 77 99 77 88 eller på hjemmesiden www.stopinfluenza.dkTelefonerne åbner mandag den 19. september 2016 kl. 8.30 og er åbne fra kl. 8.30-15.00 på alle hverdage frem til fredag den 30. oktober 2016.

Find vej til sociale ydelser

Her kan du se, hvor og hvordan du skal henvende dig afhængig af, hvilke sociale ydelser du søger.

Udbetaling Danmark løserfølgende opgaver:• Beregning og udbetaling af folkepension, varmetillæg, supplerende pensionsydelse (ældrecheck) og tillæg efter en række overgangsbestemmelser• Opsat pension• Beregning af den personlige tillægsprocent og opgørelse af formue• Beregning og udbetaling af førtidspension • Fleksydelse• Delpension• Begravelseshjælp• Efterlevelseshjælp• International sygesikring• Boligstøtte

Udbetaling Danmark kan kun træffes pr. telefon eller via digital post på www.borger.dk. Vedr. pension mv. ring på 70 12 80 61, vedr. flexydelse og delpension ring på 70 12 80 82, vedr. begravelseshjælp og efterlevelseshjælp ring på 70 12 80 83, vedr. international sygesikring ring på 70 12 80 81 og vedr. boligstøtte ring på 70 12 80 63.

Pensionsteamet i Ydelses- og Socialcentret løser bl.a. følgende opgaver:• Ansøgning/udbetaling af personlige tillæg• Ansøgning/udbetaling af almindeligt og udvidet helbredstillæg• Borgere, der får administreret pension• Offentlige begravelser (ikke begravelseshjælp)• Rådgivning og vejledning• Nedsat licens

Du kan rette henvendelse til Pensionsteamet i Ydelses- og Socialcentret, John F. Kennedys Plads 1 B,5. sal, 9000 Aalborg eller ringe på tlf. 99 31 37 44.Telefontræffetiden er mandag-fredag kl. 9.00-14.00 samt torsdag kl. 9.00-17.00. Åbningstid for personlig betjening er mandag til fredag kl. 9.00-13.00 samt torsdag kl. 15.00-17.00.

Serviceteamet i Ydelses- og Socialcentret løser bl.a. følgende opgaver:• Tilkendelse af førtidspension• Boligindskudslån• Indefrysning af ejendomsskatter• Rådgivning og vejledning

29

Du kan rette henvendelse til Serviceteamet på John F. Kennedys Plads 1B, 3. sal, 9000 Aalborg eller ringe på tlf. 99 31 37 44.Telefontræffetiden er mandag-fredag kl. 9.00-14.00 samt torsdag kl. 9.00-17.00. Åbningstid for personlig betjening er mandag til fredag kl. 9.00-13.00 samt torsdag kl. 15.00-17.00.

KontaktcentretHar du for første gang brug for hjælp fra Ældre- og Handicapforvaltningen, så er det nu blevet megetlettere. Du skal kun ringe til ét nummer:9982 5000

Eller send en mail på: kontaktcentret@aalborg.dkPå Kontaktcentret er der sundhedsfagligt personale klar til at modtage og behandle alle nye henvendelser,give råd og vejledning og/eller eventuelt hjælpe dig videre til rette afdeling, team og medarbejder.Kontaktcentret har telefontræffetid på hverdage fra kl. 8.00-15.00, torsdage dog kl. 8.00-17.00.

Senior DigitalTelefon: 9931 1426Mail: seniordigital@aalborg.dkwww: www.aalborgkommune.dk/seniordigital

Hvem skal modtage årets Handicappris?Hvem har fortjent et ekstra skulderklap som tak for en særlig indsats på handicapområdet i 2016?Handicapprisen hjælper med at rette opmærksomheden på Aalborg Kommunes handicappolitik og forholdene for mennesker med handicap. Kandidater til prisen er enkeltpersoner, grupper eller virksomheder, som yder en særlig indsats for borgere med handicap i Aalborg Kommune.Det kan fx være i forhold til uddannelse, beskæftigelse, tilgængelighed, kommunikation, inklusion eller offentlig og privat service.IndstillingVi skal have modtaget din indstilling med forslag til kandidater senest torsdag 10. november 2016.Prisuddeling Rådmand Mads Duedahl uddeler prisen onsdag 7. december 2016 i Kulturhuset i Vodskov.Med prisen følger en check på 5.000 kr.Tidligere modtagere af Aalborg Kommunes handicappris:• 2015: De frivillige seksualvejledere/fester i JAG• 2014: Judith Kok, Arbejdsmarkedsafdelingenfor Skånejobs• 2013: Mette Bluhme, lærer i specialklassernepå Svenstrup Skole• 2012: Tina Sloth Fritidscentret Huset, Gl. Kongevej• 2011: Økonoma Birgit Boe Jørgensen,Center for Døvblindhed og Høretab (CDH)• 2010: Kørestolsfirmaet WolturnusLæs mere om handicapprisen og hent indstillingsblanket

Nye containere til affaldssorteringI løbet af oktober og november får både borgere og institutioner i Aalborg Kommune nye containere til sortering af affald, da plast, metal og minielektronik skal frasorteres dagrenovationen. Det drejer sig altså om affald som sodavandsdåser, konserves, plastdunke, plastposer, plastemballage, elpærer, batterier med

30

mere. Ved parcelhuse betyder det, at der fremover bliver to eller tre containere: 1 container/sæk til dagsrenovation, 1 container til plast/metal og papir/pap samt 1 container til haveaffald, hvis du ønsker det. Den ene container bliver opdelt i to rum, så plast og metal fyldes i det ene rum, og papir og pap i det andet.Minielektronik, elpærer og batterier kan afleveres i klare poser på containeren. Den nye container med torum stilles gratis til rådighed af Aalborg Kommune, og ordningen finansieres via dit sædvanlige boligabonnement. Den nye container bliver tømt med samme interval som den nuværende container til pap og papir. På tømningsdagen skal containeren placeres ved skel inden kl. 6.00. Du kan tilmelde dig en sms-service på www.skidt.dk og få besked om, hvornår containeren tømmes næste gang. Den nye container kommer samtidig med, at den nuværende papircontainer tømmes for sidste gang. Ved etageejendomme bliver der opstillet containere til både dagrenovation, papir/pap samt plast/metal.

Den Åbne Linie 9982 5000Den Åbne Linie er Ældre- og Handicapforvaltningens servicetelefon og er en integreret del af kontaktcentret.Ring 9982 5000 - Den Åbne Linie● hvis du ønsker oplysninger om dine rettigheder● hvis du vil vide noget om vores serviceniveau● hvis du vil have ”vejvisning i systemet”● hvis du vil klage over noget● hvis du har idéer, som kan forbedre vores service● hvis du vil rose os.Den Åbne Linie kan være med til at fjerne eventuelle misforståelser og være en mulighed for at samle erfaringer med tilfredshed eller utilfredshed omkring vores tilbud på ældre- og handicapområdet. Den kan derudover også give et indblik i, om der er forhold, som trænger til ændringer eller kvalitetsforbedringer.Din ventilDen Åbne Linie er også den ventil, hvor du kan få luft for eventuel utilfredshed med vores ydelser. Vibetragter nemlig ikke klager som noget negativt. De kan være udtryk for problemer, som vi ikke har været opmærksomme på, og som vi selvfølgelig gerne vil løse.Vi håber, at Den Åbne Linie kan være med til at sikre dig bedre mulighed for information og sikre kvaliteten af vores ydelser.Integreret i KontaktcentretDen Åbne Linie er en integreret del af Kontaktcentret.Du kan kontakte Den Åbne Linie på telefon: 9982 5000 på hverdage fra kl. 8.00-15.00, torsdage fra kl. 8.00-17.00. Du kan også sende en e-mail til kontaktcentret@aalborg.dk.

Godkendte leverandører af hjælp og pleje, praktisk hjælp og madservice

Personlig pleje og praktisk hjælp:Hjemmepleje Aalborg Hele kommunen – Dag/aften/natTlf.: 99 82 48 00.AttendoHele kommunen - Dag/aften/natTlf.: 98 17 47 98Aalborg Pleje og RengøringHele kommunen - Dag/aften/nat (på nær 9200 og 9230)Tlf.: 98 28 61 31Din Hjemmepleje AalborgHele kommunen - Dag/aften/nat (på nær 9200 og 9230)

31

Tlf.: 98 28 68 64PrivatplejenHele kommunen - Dag/aften/nat (på nær 9200 og 9230)Tlf.: 98 18 01 99Plejekompagniet.dkHele kommunen - Dag/aften/nat (på nær 9200 og 9230)Tlf.: 98 10 11 13FlexteamHele kommunen - Dag/aften/nat (på nær 9200 og 9230)Tlf.: 98 18 01 80O.P. ServiceVest - Dag/aften/nat (på nær 9200 og 9230)Tlf.: 98 35 15 47Intensiv PlejeHele kommunen - Dag/aften/nat (på nær 9200 og 9230)Tlf.: 25 72 27 21Frit Valg – Pleje og RengøringHele kommunen - Dag/aften/nat (på nær 9200 og 9230)Tlf.: 41 40 20 10BlækspruttenHele kommunen - Dag/aften/nat (på nær 9200 og 9230)Tlf.: 70 26 72 72

Madservice:Madservice AalborgHele kommunen (Varm udbragt mad, frosne færdigretter og mad uden udbringning)Tlf.: 99 31 55 00Cafeerne, ÆldreafdelingenHele kommunen (Mad uden udbringning)Tlf.: 99 31 31 31Vester Hjermitslev KroHele kommunen (Varm udbragt mad)Tlf.: 98 88 78 00Dronninglund HotelNord (Varm udbragt mad og kølemad, udbragt)Tlf.: 98 84 15 33Det Danske MadhusHele kommunen (Kølemad, udbragt)Tlf.: 70 70 26 46Syvsten KroHele kommunen (Varm udbragt mad)Tlf.: 98 46 80 44Sønderup LandkøkkenØst og Vest (Varm udbragt mad)Tlf.: 98 65 32 94Caféen Liselund FriplejeboligerNord (Mad uden udbringning)Tlf.: 98 29 34 00

32

Praktisk hjælpRengøringsenhedenHele kommunenTlf.: 99 31 50 43Molbjerg ServiceHele kommunen (på nær 9200 og 9230)Tlf.: 98 78 02 77Delta RengøringHele kommunen(på nær 9200 og 9230)Tlf.: 4691 4020Bruhn NørgaardHele kommunen(på nær 9200 og 9230)Tlf.: 7217 0141JK PlejeserviceHele kommunen(på nær 9200 og 9230)Tlf.: 9817 1177City RentVest (på nær 9200 og 9230)Tlf.: 9835 2104Nordic CleaningHele kommunen(på nær 9200 og 9230)Tlf.: 2113 1721

Henvendelser:Aalborg Kommunes forskellige afdelinger tlf.: 99 31 31 31

Dit Blad tlf.: 99 82 92 92Onsdag kl. 10.00-13.00.

Udebliver Dit Blad, så kontaktNordjyske Medier på 99 35 34 34

Frit leverandørvalg inden for det ortopædkirurgiske område

Genoptræning efter sundhedslovens § 140 på det ortopædkirurgiske område er omfattet af frit valg i Aalborg Kommune. Du kan frit vælge, om du vil have genoptræning hos Træningsenheden Aalborg Kommune eller en godkendt privat leverandør. Det frie leverandørvalg er undtaget for beboere på plejehjem, botilbud og dagtilbud og ved udskrivning efter amputation af ben.

Træningsenheden Aalborg KommuneStoremosevej 17-21, 9310 VodskovTlf. 9931 4985E-mail: traeningsenheden@aalborg.dkwww.traeningsenheden.dkTræningsenhed Øst

33

Tlf.: 9931 5510Vesterbro 14, 9000 AalborgSjællandsgade 26, 9000 AalborgFyensgade 25, 9000 AalborgGrønlands Torv 1B, 9210 Aalborg SØTofthøjvej 28, 9280 StorvordeTræningsenhed VestTlf.: 9931 3489Sofiendalsvej 97, 9200 Aalborg SVGrønnegade 29, 9240 NibeRunddyssen 289 A, 9230 Svenstrup JTræningsenhed NordTlf.: 9931 2890Lerumbakken 11 A, 9400 NørresundbyLions Parken 6, 9400 NørresundbyKirkevej 50, Vester Hassing, 9310 VodskovBodil Hjorths Vej 16a, 9310 VodskovKlinik For FysioterapiHolbergsgade 139000 AalborgTlf.: 9813 2688E-mail:info@fysioklinikken.dkAalborg FysioterapiGrønlands Torv 249210 Aalborg SØTlf.: 9814 3333E-mail: kontakt@aalborgfysioterapi.dkFysioterapien Aalborg ØstFyrkildevej 7, st, lejlighed 29220 Aalborg ØstTlf.: 3070 0333E-mail:birthe@fysioterapien-aalborgoest.dkNørresundby Torv FysioterapiBrotorvet 59400 NørresundbyTlf.: 9817 1209E-mail: info@ntfys.dkVejgaard FysioterapiHeimdalsgade 119000 AalborgTlf.: 9816 1942E-mail: jessfys@hotmail.comSofiendal Fysioterapi og KiropraktikSofiendalsvej 92A, stuen9200 Aalborg SVTlf.: 2060 2400E-mail: info@sofiendal-fysogkiro.dkArkadens Fysioterapi &

34

SundhedscenterTlf.:9920 4060E-mail: gop@arkadensfysioterapi.dkArkadens FysioterapiLokalafdelinger:Aalborg Centrum:John F. Kennedys Plads 1R, 9000 AalborgAalborg Syd:Skelagervej 375B, 9000 AalborgNørresundby FysioterapiLille Borgergade 259400 NørresundbyTlf.: 9814 6080E-mail: fysogaku@gmail.comHasseris Fysioterapiog MotionscenterThulebakken 229000 AalborgTlf.: 9812 9044E-mail: ch@hasserisfys.dkSkalborg FysioterapiJohan Skjoldborgs Vej 39200 Aalborg SVTlf.: 7020 7787E-mail: info@skalborgfys.dkNibe FysioterapiHobrovej 36B9240 NibeTlf.: 9835 3680E-mail: mail@nibefysioterapi.dkStorvorde FysioterapiRødhøjvej 149280 StorvordeTlf.: 9832 6262E-mail: storvordefysioterapi@mail.dkSundhedens Hus FysioterapiDag Hammarskjølds Gade 49000 AalborgTlf.: 9813 3280E-mail: fysio@sundhedenshus.dkSvenstrup FysioterapiGodthåbsvej 14C9830 SvenstrupTlf.: 9810 2500E-mail: info@svenstrupfysioterapi.dkCenter for Sundhed og LivsstilSundhedscenter FRYD FysioterapiMylius Erichsensvej 19210 Aalborg SØ

35

Tlf.: 3043 9917E-mail: kh@aof-danmark.dkFysioformHalsvej 2209310 VodskovTlf.: 9825 6884E-mail: info@fysioform.dkRecoverfit - Funktionel FysioterapiMarathonvej 19230 SvenstrupTlf.: 2170 8895E-mail: claus@recoverfit.dk

Kør billigere med NT’s Flextur

Som et forsøg frem til årsskiftet har Aalborg Kommune besluttet at sætte prisen ned på NT’s Flextur for borgere over 65 år og førtidspensionister. Prisen bliver 5 kr. pr. km og en minimumstakst på 30 kr. Det kræver dog, at du starter din tur inden for tidsrummet kl. 9.00-16.00. Uden for dette tidsrum gælder den almindelige takst for Flextur i Aalborg Kommune, som er 12 kr. pr. km og en minimumstakst på 60 kr. Medrejsende koster 1,75 kr. pr. km. Vær opmærksom på, at der er begrænsninger i forhold til kørsel i julen og nytårsaften. Du betaler altid for den korteste afstand, så du kommer ikke til at betale ekstra, hvis bilen kører en omvej for at hente andre passagerer. Husk at oplyse, om du skal have en kørestol, bagage eller førerhund med. Og vær opmærksom på, at Flexturen kun går fra kantsten til kantsten. Det betyder,at chaufføren ikke kan følge dig ind i dit hjem. Hvis du har behov for dette, skal du visteres til NT’s Flexhandicap-kørsel. Det kan du få yderligere information om hos Kontaktcentret på telefon: 99 82 50 00.BestillingDu skal bestille din Flextur senest to timer før og tidligst 14 dage, inden du skal af sted. Oplys desuden,hvis der er et tidspunkt, hvor du skal være fremme fx til en aftale eller en togafgang, så sørger NT for, at du ikke kommer for sent. Du kan også meddele, hvis du ikke vil hentes før et givent tidspunkt. Husk at oplyse, at du er pensionist, hvis du telefonisk bestiller en Flextur, ellers får du ikke rabat.Du kan bestille din Flextur på:• Telefon: 99 34 11 34• nt.flextrafik.dk• I app’en ”Flextrafik”Oprettelse som bruger:Før du kan bestille ture på hjemmesiden eller i app’en, skal du oprette dig som bruger på nt.flextrafik.dk og derefter på aalborgkoersel.dk/flexsenior. Baggrunden for, at du skal tilmelde dig to steder, er, at der foreløbig kun er tale om et forsøg i Aalborg Kommune, og NT’s hjemmeside henvender sig også til borgere i de øvrige nordjyske kommuner.Du sparer yderligere 20 pct., når du bestiller din Flex-tur på hjemmesiden eller i app’en.

Projekt Kræseposen – det vigtige mellemmåltidMadservice Aalborg har i en periode kørt ”Projekt Kræsepose” for at finde ud af, hvor vigtig en del af døgnets måltider, mellemmåltidet er. Det er især vigtigt for ældre, som er småt spisende, og hvor appetitten er mindre, end den plejer at være. Madservice Aalborg har i den forbindelse udviklet”Kræseposen” til de borgere, der er visiteret til madservice, og den dækker behovet for ekstra energi og proteiner. Kræseposen indeholder nemlig fire små ”lækkerier” i form af hjemmelavede kager og desserter.- Vi har lavet næringsberegninger på indholdet i Kræseposen, så vi sikrer os, at der er den rigtige mængde energi i mellemmåltidet, siger projektleder Mariann Kjær Jensen fra Madservice Aalborg om projektet.

36

Annoncer

37

Annoncer

38

Annoncer

39

Ældrerådets Hjørne

Hvad bringer fremtiden til verdens lykkeligste folk?

I Ældre-og Handicapudvalgets budgetforslag til budget 2017 er der fremsat forslag om tre nye, store plejehjem. Vi bliver flere og flere ældre borgere i Aalborg Kommune, så jeg synes, det er positivt, at kommunen prøver at fremtidssikre behovet for plejehjemspladser. En anden positiv ting er, at Aalborg Kommune har søgt og fået tilsagn om støtte på 600.000 kr. fra Sundhedsstyrelsen til at forbedremuligheden for afløsning i hjemmet til pårørende til demente og mulighed for ledsagelse af demente borgere til aktiviteter. Men ikke alt er positivt. Man ønsker at nedlægge et lille plejehjem i en landsby,så man ikke kan blive i sit nærområde, når man bliver gammel. Det betyder, at man kan blive meget ensom, fordi det pludselig bliver svært at få besøg af ægtefælle og gamle venner. For de mennesker, som bor på et af de plejehjem, der skal lukkes, er verden forandret. Trygheden er pludselig forsvundet, og fremtiden er usikker. Jeg er ikke i tvivl om, at man fra kommunens side vil gøre rigtigt meget for, at overgangen til et andet hjem skal blive så lempelig som muligt, men for den enkelte beboer vil det føles som en voldsom oplevelse og et indgreb i den personlige frihed.Det er også særdeles uheldigt, at man vil spare 5 mio. kr. på aktivitetscentrene. I Aalborg Kommune er der mange velfungerende aktivitetscentre, som er med til at modvirke ensomhed. Brugerne af centrene kan udvikle og styrke netværk, hvilket giver en bedre livskvalitet og derfor modvirker en for tidlig aldring. Der er, så vidt jeg ved, ikke planer om at nedlægge nogle af centrene, men et ønske om at gøre flere af centrene brugerstyrede. Der er rigtigt mange frivillige, som gør et stort arbejde på centrene, men jeger bange for, at nogle af centrene ikke kan overleve uden en fast aktivitetsmedarbejder. Man kan jo godt blive forbavset over, at man kan bruge 3,5 mio. kr. på en skøjtebane, men er nødt til at spare 5 mio. kr. på aktivitetscentre. Jeg ved godt, det er forskellige kasser, men alligevel. I skrivende stund er budgettet ikke endelig færdigt. Jeg håber derfor, politikerne tænker sig om en ekstra gang.

Ellen Jensen,formand for Ældrerådet

Billede af Ellen Jensen

Annoncer

40

Opslagstavle

Syng med Aalborg MandskorHar du lyst til at synge i kor, er Aalborg Mandskor måske stedet for dig. Koret giver hvert år flere koncerter i og omkring Aalborg, vi besøger bl.a. flere plejehjem ved juletid, hvor vi er med til at sprede glæde med vores sang. Har du fået lyst til at høre mere om Aalborg Mandskor, så kig op til os i byrådssalen på det gamle rådhus på Torvet i Nørresundby den førstkommende torsdag eller ring til formand Verner Lindblad på tlf.: 98 12 68 55. OBS! Det kræver ikke kendskab til noder for at deltage i koret.

En søndag med sangSøndag den 6. november kl. 14.00-16.00 inviterer Aalborg Seniorsport til syng medeftermiddag med ”Rørsangerne”. Koret dirigeres af Jens Eric Strudsholm, og tidligere leder af Klarup Pigekor Jan Ole Mortensen fører publikum gennem eftermiddagens program. Entré inklusiv kaffebord koster 40 kr., som betales ved indgangen.

Efteråret hos Vestbyens ErindringsværkstedVestbyens Erindringsværksted, der har til huse på Kastetvej 49, har taget hul på efterårsprogrammet, der består af klubmøder hver mandag kl. 10.00, hvor medlemmerne bl.a. deltager i registrering af arkivalier ombydelen. Senest har foreningen også udgivet en bog om Spritfabrikken. Derudover arrangeres ture ud af huset, og i efteråret går turen bl.a. til Aalborg Forsvars- og Garnisonsmuseum og Øland. For yderligere information kontakt foreningens formand Knud Johansen på telefon: 61 30 56 95.

Spil krolf gratis i oktober og novemberTrænger du til motion, socialt samvær og frisk luft, så prøv krolf. Det er en blanding af kroket og golf og er Danmarks hurtigst voksende senioridræt. Og nu tilbyder Nørresundby Krolfklub de 10 første, som tilmelder sig krolf, et gratis og uforpligtende medlemskab i oktober og november. Nørresundby Krolfklub mødes hver fredag kl. 10.00-12.00 på Åvej 25 i Nørresundby. For yderligere information kontakt Jørgen Søndergaardpå telefon: 25 33 78 44.

Billard i Ældre SagenKunne du tænke dig at spille pool eller keglebillard? Så er der ledige pladser i Ældre Sagens Billardklub.Vi spiller billard alle ugens hverdage både formiddag og eftermiddag i Aalborg Billard Center Vesterbro125 (ved højhuset). Kom og vær med, vi er en flok glade pensionister og friske efterlønnere. Et årskontingent koster 225 kr. samt medlemsskab af Ældre Sagen. For yderligere information kontakt: Jørgen Larsen på telefon 22 90 70 81.

Fødselsdag på Aktivitetscentret Grønlands TorvDen 29. august var det 30 år siden, at Aktivitetscentret Grønlands Torv første gang slog dørene op. Og det blev fejret med manér i tre dage. Den første dag var der stor fælles reception for nuværende og tidligere medarbejdere og chefer samt samarbejdspartnere og de mange brugere. To dage senere var brugerne inviteret til frokost med lækker mad og festligt indslag med en af ”røverne fra Rold”. Ugen blev afsluttetmed et brag af en gallafest, hvor 85 brugere mødte op til en festlig aften med en 3-retters menu, dans og musik med bandet ”Mig og Charlie” og underholdning med en bakkesangerinde. Talentfulde Kunstnere udstiller i Kunsthal NordOtte yngre, talentfulde billedkunstnere – halvdelen med en nær relation til Nordjylland – har skabt nye værker, som kan opleves på udstillingen ”Uden titel 16” i Kunsthal NORD i Nordkraft frem til den 23. oktober. Alle kunstnerne er uddannet fra et anerkendt kunstakademi, og deres nye værker er enten skabt til eller tænkt ind i Kunsthal NORDs rå rammer.

41

Handicaprådets Hjørne

Tillidskrise

Det er ikke mere end fire måneder siden, at jeg ved årsmødet i Danske Handicaporganisationer fortalte vores social- og indenrigsminister, at jeg ikke havde tillid til hende. Årsagen var det igangværende arbejde med forenklingen af servicelovens voksenbestemmelser. Jeg troede ikke på, at hun og regeringen ville handicappedes bedste med forenklingen. For nogle dage siden præsenterede social- og indenrigsministerens så sit udspil til en ny servicelov. Hun sagde i den forbindelse, at hun vil luge ud i bureaukratiet og lette kommunernes administration i de enkle sager og frigive ressourcer til de mere komplicerede sager, så langt flere får korrekte og forståelige afgørelser i første omgang. Hun mener,at det vil styrke borgernes retssikkerhed, spare tid i kommunerne og medvirke til, at tilliden mellem borger og kommune genoprettes.I Danske Handicaporganisationer advarer vi imidlertid om, at mennesker med handicap tværtimod mister en række rettigheder i forbindelse med regeringens udspil. Det sker gennem det såkaldte indsatskatalog. Det går ud på, at en række rettigheder bliver en del af et indsatskatalog, hvorfra kommunerne kan skønne, hvilke ydelser borgerne får. Tidligere har borgerne haft ret til ydelserne, hvis de var i målgruppen for ydelsen.En professor i socialret kalder oplægget en rettighedsmassakre, for i dag har mennesker med handicap nogle klart definerede rettigheder. Fremover er der lagt op til, at kommunerne må indlægge et skøn. På den måde er der mulighed for, at kommunerne kan give borgere med handicap dårligere ydelser, og ydelserne kan gives afhængig af et lokalt fastsat serviceniveau.Forhandlingerne på Christiansborg om ministerens oplæg er gået i gang. Min tillid til ministeren er ikke blevet genoprettet. Nu gælder det min tillid til de andre folkevalgte. Vil de kæmpe for, at mennesker med handicap fortsat kan leve et trygt liv med rettigheder i stedet for et liv udsat for tilfældige kommunale skøn med afsæt i økonomiske hensyn?

Vi får se …

Ulla RinggrenNielsen, formand forHandicaprådet

Billede af Ulla Ringgren Nielsen

Annoncer

42

Opslagstavle

Oplev ”Et dukkehjem” i nye omgivelserDen 9. og 10. november inviterer Teater Nordkraft til en ny og anderledes version af Henrik Ibsens klassiske teaterstykke ”Et dukkehjem”. Forestillingen foregår nemlig ikke på teatret, men i et privat hjem med tre skuespillere, en iPod og plads til 30 publikummer. Læs mere på www.teaternordkraft.dk

Koncert med Aalborg PensionistorkesterAalborg Pensionistorkester med solist og Restaurant Kilden på Hotel Hvide Hus inviterer søndag den 30. oktober kl. 14.00 til koncert og dans. Prisen er 125 kr. og inkluderer også kaffebord. Billetter skal bestilles hos Visit Aalborg på tlf. 99 31 75 00 senest den 21. oktober og betales ved indgangen.

Har du lyst til at spille underholdningsmusik?I Aalborg Pensionistorkester mødes medlemmerne for at dyrke deres fælles interesse for underholdningsmusik. Deler du den interesse, og spiller du violin, fløjte, trompet, cello eller et andetinstrument, der passer i den sammenhæng, så kig forbi, når orkestret øver i salen på Huset i Hasserisgade 10 hver onsdag kl. 10.00-12.30. Du kan læse mere om Aalborg Pensionistorkester på www.aalborg-pensionistorkester.dk

Julegudstjeneste i Budolfi KirkeTraditionen tro inviterer Aalborg Seniorsport til julegudstjeneste med sognepræst Jens Kristian Kristiansen i Budolfi Kirke. Det sker den 12. december kl. 10.00, hvor ”Rørsangerne” også går Lucia-optog og synger julesalmer.

Mit liv som ordblindMandag den 3. oktober kl. 19.00-21.30 inviterer Hovedbiblioteket til en aften med fokus på ordblindhed.Her kan du møde tv-vært Bubber og it-konsulent Christian Bock, som fortæller om deres liv som ordblinde.Derudover giver Christian Bock også en masse eksempler på it-hjælpemidler, som hjælper ham til at læse og skrive. Der er også mulighed for at møde andre ordblinde samt undervisere, Ordblindeforeningen i Nordjylland, virksomheder og faglige organisationer. Der er gratis adgang til arrangementet, men det er nødvendigt, at du på forhånd tilmelder dig hos Vita Andersen på telefon: 99 31 43 63.

Naturen i oktoberSøndag den 2. oktober kl. 13.00-16.00 afholder naturvejleder Esben Buch og Henning Christensen fra Foreningen til Svampekundskabens Fremme” offentlig svampekontrol ved Koldkærhytten i Koldkær Skov mellem Hals og Hou. Denne dag kan du komme forbi og få dine svampe artsbestemt og få eventulle giftige og uspiselige svampe kasseret. Derudover kan du se svampegrej, høre om opbevaring og tilberedning af vilde svampe, få en opdateret folder med inspiration til dine svampeture samt opleve en mindre udstilling med aktuelle spisesvampe fra Trekantskoven og Koldkær Skov, hvor der netop nu er gode chancer for at finde både sunde og velsmagende spisesvampe.

Kom i gang med slægtsforskningHele efteråret har du mulighed for at komme i gang med slægtsforskning, for HistorieAalborg arrangerer flere gange workshops for begyndere. Her står medarbejdere fra HistorieAalborg samt erfarne slægtsforskere fra Slægtshistorisk Forening for Aalborgegnen klar til at hjælpe. For at deltage er det en forudsætning, at du er fortrolig med at bruge en computer og internettet, og du må meget gerne medbringe din egen computer. Der er fri adgang til arrangementerne, som afholdes på Aalborg Stadsarkiv iArkivstræde 1, og du behøver ikke tilmelde dig på forhånd. Se mere på www.aalborgbibliotekerne.dk

43

44

Annoncer

45

Krydsord

Vindere af krydsord juli 2016

Albert SchützeWesselsvej 8, 9220 Aalborg Ø

Kirsten BødkerAnders Nielsens Vej 23, 9400 Nørresundby

Lotte HøeghBjørnøgade 9, 9000 Aalborg

Anker JohansenKongerslevvej 10, 9293 Kongerslev

Nøgleordet indsendes senest den 23. november 2016 til:Dit Blad, Storemosevej 17-21, 9310 Vodskov eller på e-mail til: ditblad@aalborg.dkBlandt de rigtige løsninger trækkes der lod om: 4 x gavekort til Salling på 100 kr.

46

Spritfabrikken forvandles til kulturmekka

Selvom det er slut med snapseproduktion på Spritfabrikken, står de gamle bygninger stadig som et minde om Aalborgs fortid. Og snart kommer de til at spille en ny rolle, for planen er bl.a. at omdanne den gamle fabriksgrund til et kultur- og fødevaremekka og skabe et gigantisk kunstværk, der kan trække et internationalt publikum til Aalborg.

Tekst: Susanne H. KnudsenFoto: Aalborg Stadsarkiv og Martin Nielsen Holding ApS

I april 2015 sluttede en epoke, da den sidste kasse brændevin blev kørt væk fra De Danske Spritfabrikker - eller kort og godt Spritten – som virksomheden kaldes blandt mange lokale. I 169 år var brændevin ellers uløseligt forbundet med Aalborg, men i dag står de karakteristiske, røde fabriksbygninger i vestbyen tomme. Det ændrer sig dog i løbet af de kommende år, hvor den gamle fabriksgrund efter planen igen skal summe af liv. Men denne gang er det ikke duften af alkohol, der skal fylde bygningerne, men derimod kunst og kultur. Det havde den polskfødte brænder Isidor Henius næppe forestillet sig, da han sammen medto partnere grundlagde Aalborg Privilegerede Sirup- og Spritfabrik i 1846, og samme år sendte Aalborg Taffel Akvavit i handlen. Over de kommende år voksede Henius’ brænderi, som han i mellemtiden var blevet eneejer af, til landets største, og i 1881 samlede han sammen med brænder C.A. Olesen ogindustrimanden C.F. Tietgen hundreder af landets øvrige brænderier under navnet De Danske Spritfabrikker.

En vigtig arbejdspladsDe første år med De Danske Spritfabrikker var en driftig tid, fordi Isidor Henius formåede at forbedre produktionen og højne kvaliteten af brændevinen. De Danske Spritfabrikker voksede derfor, og i 1931 indviede statsminister Thorvald Stauning en ny fabrik lige ved Limfjorden og med et jernbanespor ind gennem fabrikkens indgangsportal. Det betød nem transportadgang, og samtidig kunne man fra kajpladsen ved fjorden losse kul til kedelhuset bagerst på fabriksområdet. På dette tidspunkt tog Spritfabrikkenogså helt nye produktionsmetoder i brug, som blev et symbol på Danmarks industrielle fremgang. De Danske Spritfabrikker blev derfor også en vigtig arbejdsplads for byens arbejdere, ligesom områdets bønderbrugte affaldsstofferne fra produktionen, bærmen, som foder til deres køer. Men 1980’erne og de efterfølgende årtier bliver mere turbulente. De Danske Spritfabrikker var gennem en fusion og blev siden opkøbt flere gange, inden virksomheden endte på norske Arcus Gruppens hænder. Her besluttede ledelseni 2014 at samle de danske aktiviteter på en fabrik uden for Oslo.

Afslutningen på midtbyenAlligevel har Spritfabrikken for altid sat sit præg på Aalborg. De oprindelige fabriksbygninger er nemlig fredede og vil fremover stå som et minde om Aalborgs industrielle fortid. Men samtidig vil de snart få en helt ny betydning. Fabriksgrunden er blevet solgt, og hvis lokalplanen for området vedtages, vil et helt nyt kvarter skyde op.- Spritfabrikken er en del af vores industriidentitet og et spændende sted, der markerer afslutningen på midtbyen. Samtidig er hele området et trafikalt knudepunkt med gode forbindelser ud i byen gennem den kommende +Bus og resten af landet gennem toget og Kulturbroen, der dumper ned lige ud for Spritfabrikken, fortæller arkitekt Thomas Birket-Smith fra By- og Landskabsforvaltningen i Aalborg Kommune.Ejeren af fabriksgrunden er i dag entreprenørfirmaet A. Enggaard A/S, derudover har developer Martin Nielsen Holding ApS en option på halvdelen af arealet mod øst. Enggaard udvikler i den forbindelse sin del af grunden, og Martin Nielsen Holding den anden. Samtidig ejer kommunen havnefronten uden for fabriksgrunden og kommer derfor også til at spille en rolle i de forandringer, der sker.

47

- Det er den sidste del af havnefronten, vi nu går i gang med at renovere. Planen er at skabe et attraktivt, grønt område,der kobler sig på Fjordmarksområdet, og som giver direkte adgang til vandet, forklarer Thomas Birket-Smith, der også er klar over, at den plan ikke er uden udfordringer.- Der er klart et behov for bedre parkeringsforhold med de eksisterende udfordringer i vestbyen. Vi vil derfor sælge grunden, og der vil blive bygget et p-hus med faciliteter ovenpå, der giver mulighed for at dyrke sport. Vi æder på den måde noget af parken, men til gengæld bliver parkeringspladsen på Strandvejen inddraget i parkarealet, understreger han.

Aalborg i toptiMen også på selve grunden sker der store forandringer. A. Enggaard A/S ønsker at vælte de nuværende betonbygninger og opføre et 20-etagers, et 16-etagers og et 11-etagers højhus samt en række andre etageejendomme.- Målet er, at Aalborg ikke skal vokse i størrelse, men i tæthed. Vi kan ikke blive ved med at æde af oplandet. I stedet bygger vi boliger på de tidligere industrigrunde, for de ligger netop i de områder, hvor folk vil bo. Det ser vi fx med havnefronten. Der er det meget eftertragtet at bo, og vi kan ikke bygge nok boliger, siger Thomas Birket-Smith.Derudover kommer der en række aktiviteter på den østlige del af fabriksgrunden. Og det er her, kunst og kultur kommer til at spille en rolle.- Jeg har kigget på megatrends for fremtiden, og det er klart for mig, at kunst og kultur vil være med til at tiltrække turister i fremtiden. Aalborg har allerede gjort det godt på kulturfronten med bl.a. Musikkens Hus, Nordkraft og revitaliseringen af Kunsten, understreger Martin Ole Nielsen, der er tidligere tømrer og den ene part i Cloud City Aalborg, som er det selskab under Martin Nielsen Holdning ApS, der skal udvikle Spritfabrikken, og fortsætter:- Men vi mangler et internationalt greb, der kan få os op på et højere niveau, så jeg har set på, hvad der vil være et ultimativt funktionsprogram for de gamle bygninger, hvad er megatrenden i fremtiden, og hvad Aalborg mangler i dag og i fremtiden. Simpelthen for at skabe et internationalt greb, så vi kan trække et internationalt publikum til Aalborg, samtidig med at det vil skabe livskvalitet for regionens borgere. Mit ønske er, at vi kommer i topti over kulturseværdigheder i Europa. Vi kommer til at skabe noget unikt lokalt,regionalt, nationalt og internationalt.

Kunstværk bliver det nye vartegnOmdrejningspunktet i den plan er et gigantværk, Cloud City, af den argentinske samtidskunstner Tomás Saraceno. I forbindelse med det planlægger Martin Ole Nielsen også at indrette et kunstcenter i de fredede bygninger, hvor der desuden skal være mikrodestilleri og oplevelsescenter med fokus på brændevin. Samtidig er det planen, at Aalborg Teater skal flytte til området. Men derudover kommer fødevarer også til at få betydning for det nye projekt. Ideen er nemlig at skabe et unikt visitorcenter for chokolade, 4-5restauranter, grøntmarked og torvehal med taghave. Og ellers skal et møbel- og interiørhus, specialbutikker og luksuslejligheder tegnet af den danske arkitekt Bjarke Ingels også trække besøgende til.- Alt er lige nu et work in progress. Først skal vi have finansieringen på plads og ansøger derfor fonde omstøtte. Det kræver 100 mio. kr. til værket, 45 mio. kr. til et Art Center og 120 mio. kr. til at skabe forbindelse mellem gammelt og nyt, og da tingene bygger ovenpå hinanden, starter vi med at få finansieringen til værket på plads og derefter til art centeret osv., forklarer Martin Ole Nielsen, som tydeligvis ikke lader sig slå ud af, at alle brikker endnu ikke er på plads, og at der venter en kæmpe opgave forude, før forvandlingen af Spritfabrikken er på plads.- Jeg er skør, siger han med et skævt smil.- Men for mig handler projektet om at skabe livskvalitet og stolthed hos alle danskere. Jeg kender selv til det at stå i Your Rainbow Panorama i Aarhus eller Louisiana i Humblebæk og være stolt af noget som dansker. Sådan vil jeg gerne have, at alle danskere føler for det her.

48

Billede af De Danske Spritfabrikkers bygninger i Aalborg.Billede af et kunstværk. Billedtekst: Kunstværket Cloud City består af 68 gennemsigtige kuber, der er bygget op af farvet glas i en stålramme. Når det er rejst, vil det måle 44 meter i længden og 30 meter i højden.

Tidslinje:1846:Isidor Henius grundlægger Aalborg Privilegerede Sirup- og Spritfabrik i det daværende Urbansgade (i dag det sted på Vesterbro, hvor Cimbertyren står).

1881:Flere hundrede små, lokale brænderier fra hele Danmark bliver samlet under navnet De Danske Spritfabrikker, og Isidor Henius bliver direktør. Medstifterne af virksomheden er C.A. Olesen og C.F. Tietgen.

1883:Den aalborgensiske brænder Harald Jensen sælger sit brænderi til De Danske Spritfabrikker, men Harald Jensen Akvavit bliver bevaret som et lokalt mærke.

1885:Isidor Henius trækker sig som direktør og erstattes af C.A. Olesen. I 1891 trækker Henius sig helt fra ledelsen af De Danske Spritfabrikker. Han er siden med til at starte andre industrivirksomheder i Aalborg.

1923:De Danske Spritfabrikker ejer nu samtlige brænderier i Danmark og får eneret på fremstilling af gær og sprit – et monopol, som varer frem til den 1. januar 1973, da Danmark træder ind i EF.

1931:Statsminister Stauning indvier De Danske Spritfabrikkers nye fabrik i Aalborg.

1937:Cimbertyren bliver rejst på det sted, hvor Isidor Henius’ oprindelige fabrik lå.

1989:De Danske Spritfabrikker fusionerer med De Danske Sukkerfabrikker og Danisco.

1999:Svenske V&S Vin & Sprit AB køber De Danske Spritfabrikker.

2007:Kulturministeriet udnævner fabrikken i Aalborg til Nationalt Industriminde. 2008:De Danske Spritfabrikker bliver solgt til franske Pernod Ricard. De danske aktiviteter bliver samlet i selskabet Pernod Ricard Denmark A/S, som siden fusionerer med norske Arcus Gruppen.

49

Foråret 2014:Fabriksgrunden overtages af A. Enggaard A/S, mens Martin Ole Nielsen og partneren Jan Ghisalberti i Cloud City Aalborg får option på halvdelen af grunden.

December 2016:Lokalplanen for det tidligere fabriksområde kommer i offentlig høring.

Foråret 2017:Lokalplanen vedtages, og byggeriet går i gang.

Aalborg som industribyI mange år var Aalborg kendt som ”Byen med de rygende skorstene” – en blomstrende industriby, hvor over halvdelen af arbejdsskaren hver morgen fulgte fabriksfløjterne og myldrede indtil samlebånd og maskiner. Spritten, Eternitten og C.W. Obels Tobaksfabrik var nogle af de mest kendte, men der var hundredevis af store og små industrivirksomheder i Aalborg. Historien om dem, deres ansatte og den epoke i Aalborgs – og Danmarks – historie, kan opleves på Aalborg Historiske Museum. ”Folk og fabrikker” hedder udstillingen, der tegner et portræt af industribyen Aalborg, industriens udvikling og af livet på fabriksgulvet. De mange fabrikker og det store udvalg af varer ”Made in Aalborg” er den ene side af historien. Den anden del fortæller historien om dagligdagen på arbejdspladsen – om pausekultur, øgenavne og lange arbejdsdage, om forskelle i vilkårene for mænd og kvinder, faglærte og ufaglærte, om at arve et job og om at sælge øl fra toiletterne og drikke i arbejdstiden. Udstillingen kan ses på Aalborg Historiske Museum i Algade 48 tirsdag-søndag kl. 10.00-17.00.

50

Aktivitetscentre

Aktivitetscenter Grønlands TorvGrønlands Torv 1, 9210 Aalborg SØTlf.: 9931 5050Åbningstider: Mandag-torsdag 9.00-16-00. Fredag 9.00-16.00

Aktivitetshuset SjællandsgadeSjællandsgade 26, 9000 AalborgTlf.: 9931 6577Åbningstider: Mandag-fredag kl. 8.30-16.00

Fyensgade-CentretFyensgade 25, 9000 AalborgTlf.: 9931 6500Åbningstider: Hverdage kl. 9.00-16.00. Åbent til kl. 23.00 med adgangskort

VestergårdenAnnebergvej 73, 9000 AalborgTlf.: 9931 6900Åbningstider: Hverdage kl. 9.00-16.00

FredericiagadeFredericiagade 3A, 9000 AalborgTlf.: 9931 6940Åbningstider: Hverdage kl. 8.30-16.00

AnnebergcentretAnnebergvej 6, 9000 AalborgTlf.: 9931 6850Åbningstider: Hverdage kl. 9.00-16.00

SolsidecentretSygehusvej 5, 9240 NibeTlf.: 9671 1529Åbningstider: Hverdage kl. 9.00-16.00

SofiendalcentretSofiendalsvej 80, 9200 Aalborg SVTlf.: 9818 6966Åbningstider: Ring og hør nærmere

Skipper KlementRunddyssen 289 A, 9230 SvenstrupTlf.: 9931 3222Åbningstider: Hverdage kl. 9.00-16.00. Åbent fra kl. 8.00-21.00 med adgangskort

VejrmøllenVejrmøllen 2, 9230 Svenstrup

51

Tlf.: 9838 9992Åbningstider: Onsdage kl. 9.30-13.30

Dall MinicenterKlokkevej 49, 9230 SvenstrupÅbningstider: Onsdage 13.30-16.30.

KastaniegårdenSvinget 7, Frejlev, 9200 Aalborg SVTlf.: 9834 3295Åbningstider: Hverdage kl. 9.00-16.00, fredage dog kl. 9.00-12.00

GundorfslundGundorfslund 32, 9000 AalborgTlf.: 9812 7600Åbningstider: Mandag-torsdag kl. 9.00-16.00. Fredag kl. 9.00-13.00

Gøls MindeStationsmestervej 3, 9200 Aalborg SVTlf.: 9818 8950Åbningstider: Hverdage kl. 9.00-16.00, fredage dog kl. 9.00-15.00

Omegavej/Hasseris SeniorhusOmegavej 64, 9000 AalborgTlf.: 9810 9311Åbningstider: Ring og hør nærmere

Storvorde AktivitetscenterTofthøjvej 28, 9280 StorvordeTlf.: 9931 6087Åbningstider: Ring og hør nærmere

Romdrup/Klarup AktivitetscenterHellasvej 100, 9270 KlarupTlf.: 9982 3571Åbningstider: Hverdage kl. 8.30-16.00

VisseladegaardVissevej 116, 9210 Aalborg SØÅbningstider: Kontakt formanden for bestyrelsen på telefon: 40 85 48 75

Lykkeshøj AktivitetscenterKongensgade 16, 9293 KongerslevTlf.: 9833 1824Åbningstider: Hverdage kl. 8.00-16.00, fredage dog kl. 8.00-12.00

Aktivitetscentret SmedegårdenSmedegårdsvej 58, 9220 Aalborg ØstTlf.: 9931 3672

52

Åbningstider: Hverdage kl. 8.00-16.00

Mou AktivitetscenterDokkedalvej 18, 9280 StorvordeTlf.: 9982 3895Åbningstider: Ring og hør nærmere

BeltoftenBeltoften 61, 9260 GistrupTlf.: 9982 3877Åbningstider: Hverdage kl. 8.30-16.30. For åbningstider om aftenen ring og hør nærmere

Solvang AktivitetscenterEllehammersvej 39, 9430 VadumTlf.: 9982 3743Åbningstider: Mandag-torsdag kl. 9.00-16.00

Lions ParkLions Parken 6, 9400 NørresundbyTlf.: 9931 5916Åbningstider: Hverdage kl. 9.00-16.00

Hou BorgerhusSkippervej 40, Hou, 9370 HalsTlf.: 9875 3010Åbningstider: Ring og hør nærmere

Aktivhuset VodskovVodskovvej 23, 9310 VodskovTlf.: 9931 3194Åbningstider: Mandag-torsdag kl. 10.00-16.00

ToftegårdscentretToftegårdsvej 2, 9381 SulstedTlf.: 9931 5141Åbningstider: Hverdage kl. 9.00-16.00, mandage dog kl. 9.00-13.00

Thulebakken AktivitetscenterThulebakken 6, 9000 AalborgTlf.: 9931 5339Åbningstider: Mandag-torsdag kl. 9.00-15.45. Fredag lukket

Værestedet GandrupBredgade 4, 9362 GandrupTlf.: 9825 9855Åbningstider: Ring og hør nærmere

Aktivitetscenter Tylstrup, SolgårdenLuneborgvej 16 G, 9382 Tylstrup

53

Tlf.: 9982 7065Åbningstider: Hverdage kl. 10.00-16.00, mandage dog kl. 10.00-13.00

Aktivitetscenter UlstedparkenUlstedparken 13, Ulsted, 9370 HalsTlf.: 9982 3920Åbningstider: Ring og hør nærmere

Aktivitetscenter HassinghaveKirkevej 50, Vester Hassing, 9310 VodskovTlf.: 9982 3904 eller tlf.: 4116 1585Åbningstider: Ring og hør nærmere

Aktivitetscenter FjordparkenFjordparken 2, 9370 HalsTlf.: 5096 4553Åbningstider: Ring og hør nærmere

LiselundHüttel Sørensens Vej 61, 9310 VodskovTlf.: 9931 3298Åbningstider: Hverdage kl. 8.00-16.00, fredage dog kl. 8.00-13.00

Vestbjerg AktivitetscenterJørgen Steins Vej 7, 9380 VestbjergTlf.: 9931 3274Åbningstider: Mandag-torsdag kl. 10.00-15.00

Fremtidens PlejehjemCarl Klitgaards Vej 5, 9400 NørresundbyTlf.: 99 82 53 53Åbningstider: Hverdage kl. 8.00-16.00

54

Annonce

55