Bag om Tankegangen: Hånd i hånd Formål Hånd i hånd er et tema om familie og fællesskaber. Det handler om, hvordan vi knytter os til andre mennesker, og hvad vi bygger vores tilhørsforhold på. Formålet er at se på forskellige måder at høre sammen på fx i en familie, i venskaber eller gennem fælles interesser. Det giver mulighed for at tale om, hvilke fællesskaber eleverne indgår i, og hvad der skaber et godt fællesskab. Vi har alle brug for at knytte bånd, men hvad skal der til for at skabe sammenhold, når vi alle er forskellige? 

 

Christoffer Wilhelm Eckersberg, dansk, (1783 – 1853): Familien Nathanson, 1818, Olie på lærred. 126x172,5 cm, Statens Museum for Kunst.  

 

Værkbeskrivelse 

Maleriet er et familieportræt af den rige borgerskabsfamilie Nathanson. Det gengiver en situation, hvor forældrene lige er trådt ind af døren. De er i stiveste puds, og familien, der har ejet billedet, fortæller, at det forestiller, at de lige har været i audiens hos kongen. Faderen var kongens økonomiske rådgiver, så familien havde forbindelserne i orden. 

Grossereren er i sort festdragt med høj hat under armen. Fruen er iført fløjlskjole med pufærmer, kashmirsjal, hat med strudsefjer og lange handsker. Det farverige tøj og hendes monumentale holdning gør hende til billedets centrum. Men hendes fraværende udtryk fjerner opmærksomheden fra hende igen. Hun 

ænser åbenbart hverken beskueren, børnene eller manden. Børnene er iklædt tøj, der er karakteristisk for perioden. Empirekjoler (empire = af fransk, kejserdømme. Stilen inspireret af Napoleon) med taljen lige under brystet og med en dyb halsudskæring. Kjolen, som er syet af tyndt stof, kommer med sine fine folder til at ligne en søjle. Pigernes frisurer er ligeledes karakteristiske for tiden og der er således tale om en modebevidst familie.  

Børnene har været i gang med at danse rundt til søsterens klaverakkompagnement og er standset, da forældrene trådte ind. Scenen skildrer således en overgang. For børnene overgangen mellem vild leg og velopdragent modtagelsesritual. For forældrene en overgang fra den offentlige sfære til den intime ‐ denne styrkes af, at faderen rent fysisk befinder sig i dem begge med benet endnu udenfor døren. Familiens eneste kontakt til livet udenfor. Han ser på beskueren og ikke på børnene, som om han føler sig mere tilpas "udenfor" end i hjemmet.  

Vi ser kun lidt af interiøret. Detaljer og småting er udeladt til fordel for en koncentration om det egentlige motiv, familien. Man kan dog ane, at hjemmet er nyklassicistisk i sin indretning. Det er præget af orden, overskuelighed og præcision. 

Der findes en skitse til maleriet, hvor Eckersberg viser, at han på et tidligere stadium af arbejdet havde forestillet sig et portræt af familien under mere afslappede former, hvor forældrene deltager i børnenes dans. Men motivet blev ændret til det endelige og mere repræsentative format (sandsynligvis efter ønske fra bestilleren), hvor både børn og voksne nærmest poserer for maleren. Også maleriets pompøse størrelse (126 x 172,5 cm) er usædvanligt, og peger på, at maleriet, udover at være til familiens interne brug og selvforståelse, også skulle tjene repræsentative formål. Det er en overgangsscene i dobbelt forstand, hvor forældrene bevæger sig fra det offentlige rum til det private, og hvor børnene forestiller at afbryde deres leg, idet forældrene træder ind ad døren, hvorved forholdet mellem indre og ydre, ude og hjemme, offentligt og intimt, accentueres. 

Det var karakteristisk for borgerskabet i 1800‐tallet, at familie og arbejdsliv blev holdt adskilt. Det stod i modsætning til bondebefolkningens levevis, hvor familieliv og arbejdsliv var integreret i hinanden. Den borgerlige kvinde arbejdede ikke, for husførelsen blev klaret af tjenestefolk. Det var både praktisk og nødvendigt at have tjenestefolk, men det gav også status blandt borgerskabet.  

Inden for borgerskabets kreds var der faster rammer for, hvordan man skulle optræde. For at blive betragtet som dannet, skulle man dels optræde kultiveret og velopdragent, men også have kendskab til forskellige kulturområder som fx musik, litteratur og historie. Borgerskabet havde derfor et socialt liv med teater, koncerter, udstillinger og litteratur. Ved selskaber var det ikke ualmindeligt, at huset unge eller bekendte spillede lidt musik eller opførte en komedie. Maleriet af familien Nathanson er i øvrigt et af de første billeder, hvor vi ser børn med legetøj. 

Referenceværkerne giver mulighed for at se på forskellige familieformer før og nu samt diskutere forholdet mellem børn og forældre.  

Diskutér: Er det en rig familie? (hvordan kan man se det?) Diskutér: Hvilket legetøj havde man i gamle dage?  Diskutér: Hvilke familieformer er typiske i dagens Danmark?  Prøv selv: Lav et familiebillede af din egen familie. Hvad laver I på billedet? Hvor er I? 

Lilibeth Cuenca Rasmussen, dansk (1970 ­ ), Family Sha­la­la, 1998, Video m. lyd, 4.20 min., Statens Museum for Kunst.  

 

Værkbeskrivelse: 

Med videoværket Family Sha La La fra 1998 manifesterer Lilibeth Cuenca en interesse for sin personlige familiehistorie og sin hybride etniske baggrund som datter af et dansk‐filippinsk ægtepar. I videoen ser vi hende og hendes familie performe en koreografi til sangen Sha‐la‐la, alle klædt i ens sort tøj. Netop denne sang er en meget udbredt popsang på Filippinerne, som alle unge kan synge med på og danse trinene til. Men Lilibeth og hendes familie kan ikke rigtig finde takten og de synkrone bevægelser. Resultatet er noget ujævnt og kikset.  

Værket er et moderne familieportræt, der viser den dobbelthed, der ligger i både at være en enhed og samtidige være seks individer med hver sin selvforståelse. Selvom de har ens tøj på og danser til den samme sang, danser de ikke i takt. Værket giver mulighed for at diskutere hvordan et moderne familiefællesskab fungerer, hvor alle er forskellige og har forskellige interesser? Hvad binder mennesker sammen i dag, og hvordan opstår sammenhold og sammenhørighed? 

Referenceværkerne giver mulighed for at se på forskellige fællesskaber, man kan indgå i. Det kan fx være i klassen, i en fritidsklub, iblandt fremmede i det offentlige rum el. lign.  

Diskutér: Hvad er et godt familiesammenhold?  Diskutér: Kan din familie danse i takt?  Prøv selv: Lav et billede af en situation, hvor du føler fællesskab med andre. 

Søren Jensen, dansk (1957 ­ ), Uden titel, 1985, gips beklædt med glasfiber, beton, mosaikstifter, jernkæde,  117x71x71 cm, Statens Museum for Kunst.  

 

Værkbeskrivelse 

Skulpturen har to meget forskellige dele, der er bundet sammen af en kæde. Den ene del er en høj hvid gipsklods med nogle utydelige markeringer af noget, der kunne være en menneskekrop. Figuren leder tankerne hen mod starten på en klassisk udhugget marmorskulptur eller gipsafstøbning. Den anden del er en buttet, lav, klokkeformet figur beklædt med mosaiksten i et spraglet farveudtryk. Sammenkædningen af skulpturens to meget forskellige dele skaber et modsætningsfyldt par, der både virker komisk og mystisk, men samtidig ganske velafbalanceret. Er dette en abstraktion over et parforhold? Eller er der tale om et tvangsægteskab mellem to forskellige parter? 

Værket giver mulighed for at diskutere det at være bundet sammen med et andet menneske, synligt eller usynligt. Værket kan forestille et umage par, der er meget forskellige, men som på en eller anden måde skaber balance. Skulpturen er formmæssigt velafbalanceret, hver del har samme visuelle tyngde. Samtidig kan man også spørge: Skal man ligne hinanden for at høre sammen? Eller er det modsætninger der mødes og tiltrækkes? 

Beskriv: Hvilke ord kommer du til at tænke på, når du ser skulpturen?   Diskutér: Hvilke måder kan man være bundet sammen på? (familiebånd, venskabsbånd, ægteskab, arbejdsfællesskab, cellekammerater osv.) 

Hvorfor vil man gerne høre sammen med nogen?  

Peter Hansen, dansk, (1868 – 1928), På isen bag byen. Fåborg, 1901, Olie på lærred. 102x164 cm, Statens Museum for Kunst.  

 

Værkbeskrivelse: 

Det overordnede indtryk af billedet er et idyllisk vinterlandskab, hvor en masse børn løber rundt og leger på isen. I baggrunden ses byen Fåborg. Børnene indgår som en naturlig del af landskabet, og farverne er holdt i kølige blå og brune nuancer. Hvis vi dykker ned i billedet og kigger nærmere på, hvad børnene laver, finder vi ud af, at der udspiller sig forskellige handlinger i sceneriet. I forgrunden ses fem store drenge og en ganske lille pige på en kælk. De har gang i en leg. Lige bag dem står en ensom pige og iagttager drengene. Hun har hverken skøjter eller kælk. Til højre for hende og lidt længere bagud står to piger og hvisker. Til venstre er en gruppe børn i gang med kongens efterfølger på kælk.  

Børnenes leg er en fortælling om fællesskaber, hvor man kan være inde og ude. Billedet er fra en anden tid, men tematiserer det at være en del af et kammeratfællesskab og det at være udenfor, hvilket også er relevant i dag. Vi er i forskellige fællesskaber hele livet, men der er også mulighed for at ryge ud af fællesskabet. Man kan blive mobbet ud, hvor grunden til mobning ikke altid er til at forstå.  

Peter Hansen og hans barndomshjem i Fåborg blev et samlingspunkt for kunstnergruppen Fynboerne, som omkring århundredskiftet blev opfattet som kontroversielle på grund af deres farver, teknik og motiver, der af nogle kritikere ansås for landlige og pågående. Billederne beskriver den virkelighed, Hansen var omgivet af. Han malede, hvad han så omkring sig: landskabet og menneskene, på Fyn, i Italien og i København.  

Hans billeder er kendetegnet af et nærværende og umiddelbart natursyn og en sikker fornemmelse for farve, lys og bevægelse i motivet. Mennesker indgår i de fleste landskabsbilleder, der ofte er i slægt med 

naturalismens genrebilleder, mens andre er præget af den franske impressionisme, som Hansen havde kunnet se på udstillinger i København sidst i 1880erne.  

Diskutér: Du er også med i forskellige fællesskaber. Fortæl om dem.  Diskutér: Hvad med mobning? Hvad kender du til det?  Diskutér: Hvad kan grunden være til, at man bliver holdt uden for en leg eller et fællesskab? Og omvendt: Hvilke egenskaber gør, at man altid er inde i fællesskaber? 

Prøv selv: Mal eller fotografér en person, der leger. Hvordan ser en person ud i bevægelse?