vsN e vssfk c>0wnIoac>st 8 I s s g l 8 f 0 f 8 > ( 6 f n s 8 ö i b l i o t s k

3l36gtsfor's><6M68 Zldliotsk Sl' SU clsl As foi'sningsii VI3- vLUMAs'k, 3>S6gt Li V3t3. Vst Sl' st spscisl-dldliotsk mscl vssr'ksl', cls s^ 63 clsl 3t vsi'ss tssllss kultu^i'v, dl33cit 33clst 0Mf3ll6Hc>6 slssgts-, I0K3 I- og PSZ'S033l>1>St0l'>6.

31ssgtsfoz'sk6M6S vlbllotsk:1ittg://b>t)1>ot6k.c1>s-cl33M3l'k.cIK

I^oi's^i^gs^ VI3-V33M3I'K, 31ssgt Li V3t3:WWW.3l36gtagcl3t3.cIK

Ssmss^/t, st d/Dt/otsttst //?cts/7L)/cts 1/ss tcs bscts msct 09 uctsn o/otrsi<swt. tVs/' c/st c/w/s/ §/A om ss/ctw i/ss^/ts^, o / r t r s x s - w t t s n s/^ u c t/ sd st, t t s n ctu t » t

ctov/n/osc/s 09 s/iKSncts pv/^-tz/sn.

tVs/ c/st c/w/s/ s /9 om ss /cs , som sz omtsttst st o/otisvsz st, ctst i//9 l/9 l st ^ssw o/omLs^som ps, st pv^-tz/sz? ttu/? s/ t/t wnt /os/ sont/s, p/'/Vst dmgf.

om

nogle forandrede Bestemmelser for Borger- og Almueflolevoesenet

i Kjobstcederne og paa Landet.

C h r i s t i a n s b o r g S l o t , den 8»- M a r t s 1856.

Kjobenhavn.

Trykt hos I . H. Schultz.

i / r e d e n d den Syvende,af Guds Naade Konge til Danmark, de Benders og

Gothers, Hertug til Slesvig, Holsteen, Stormarn, Ditnmrflen, Lanenvorg og Oldendorg,

G j o r e v i t t e r l i g t r R igsdagen har vedtaget og V i ved V o r t Samtykke

stadfcestet folgende Lov :

Forste Capitel.

§ 1.

H a r Gjennemsnitsantallet af Bornene i en Sko le med een Leerer i et

Aar, regnet fra Iste Janua r, vceret storrc end 100, fkal enten en ny Sko le -

stue indrettes og en Andenlcerer anscrttes, eller en heel ny Skole oprettes.

M ed Samtykke af M inisteriet for K irke- og Underviisningsvsesenet kunne

dog Skolecommissionerne eller Sogneforstanderskaberne lade UnderviiSningen

af de B o rn , der ere under 9 Aar, besorge ved hvem de dertil maatte finde

stikkede, eller paa anden M aade drage O m sorg for, at Underviisningen ei

lider ved et for stört Borneantal.

§ 2.

N a a r en ny Skole opsores, stal der drages O m sorg for, at der i Sko le -

stuen i det M indste blivrr 9 0 Cubiksod R u m for hvert af Bornen^, som

antageS samtidigt at ville blive givne U ndrrviisn ing i samme. I Skolestuen

stal vsre Broedegulv og en V en til, og ved samme bor indrettes en Forstue,

4

der i det M indste har */i<> Deel af Skolestuens Storrelse og er forsynet mcd

Knager og Hylder. Vinduerne bor anbringes ,saa Hort, at deres overste

R an d ikke er over eet Qvarteer under Bjcrlkerne, og de skulle vcere deelte

i en overste og en nedcrste Deel, der scrrstilt kunne oplukkes; i hvert overste

V indue anbringes en Trcekrude. O m kring Skolcbtzgningen stal vcrre et bro-

lagt Fortoug af mindst en A lens Brede, og Gaarden bor ligeledes altid vcere

brolagt,, forsaavidt Borgerreprcesentanterne ellcr Sogneforstanderstabet anseer

det for gavnligt. Gymnastikpladsen henlceggeS saavidt muligt saa ncer ved

Sko len, at den tillige kan benyttes som Legeplads. Ved Skolen bor vcere

en B ro nd og tre Latriner.

F o r Lcererne paa Landet bor der i det M indste indrettes 3 Bcerelser

med Brcedegulv og Kakkelovne, Kjokken, P ige - og Spisekammer. LcerernrS

tre Vcrrclser bor i det M indste vcere 4 Alen hoie fra Gulvet til Bjcrlkerne

og tilsammen vcere 1 2 0 Q vad ra t Alen störe.

Anden-Lcerer paa Landet bor i det M indste have eet Vcrrelse, 4 Alen

hoit og 4 0 Q vad ra t Alen stört med Brcedegulv og Kogc-Kakkelovn samt den

fornodne Leilighed til at opbevare det Ham tillagte Brcendsel.

Dersom den nye Skole, der opforeS paa Landet, paa G rund af S o g -

nets Form uesforfatning kun beregnes paa eu ugift Lcerrr og ikke er tillagt

uogen Jordlod, stal der for Ham indrettes to Vcrrelser af samme Bestaffenhed

som for Anden-Lcrrere.

I Regele« bor Kakkelovnene vcrre V indovne; Bilcrggerovne kunne kun

anstaffes, naar Brcendselets sceregne Bestaffenhed gjor det nodvendigt.

§ 3.

Ere de alt opforte Skolebygninger, med hvad dermed staacr i Forbin-

delse, af ringere Bestaffenhed end ovenfor er besternt, stal der i det Hele

arbeides Herr paa, at de fornodne Forandringer blive gjorte. Forsaavidt ved-

kommende Borgerreprcesentatation cller Sogneforstanderstab ikke indvilliger i

saadanne Forandringer, kunne disse kun finde S ted med Samtykke af Sko le -

raadet (jsr. § 6 ). Skolestuen bliver dog i alle Tilfcelde at udvide, naar den

L

ikke i det M indste har 5 0 Cubikfod R u m for hvert af Bornene, der samti-

digt undervises i dm.

Andet Capitel.

§ 4.

F o r enhver Amtsraadskreds med de i samme beliggende Kjobstcrder

oprettes en Skolefond.

§ 5.

Skolefondm udrcderr

« ) Alderstillcrg for Skolelcerrre.

d ) D m hele Pension saavel til Skolelcrrerne som til Skolelcerer-Enkerne,

saaledes at fremtidig saavel Skolelcerer-Embederne som Communerne

sritageS for at ydc noget B id ra g i saa Henseende.

e ) B id ra g til Lonning as Medhjcrlpere ved de Sko le r, som maattc be-

hove samme.

6 ) Understottelse til vcerdige Skolelcerrre, som formedelst S ygd om eller

andet saadant tiistodt Uhcld »den egen S k y ld erc geraadede i m

oieblikkelig T rang.

Skolefondcn overtager endvidere den Amtet efter Anordnungen for

Landet af 29de Z u l i 1 8 1 4 § 5 9 paahvilende Forpligtelse at komme sättige

So gn e til Hjcelp ved Udredelsen af Udgifterne til Skolevoesmet. Ved B e -

dommelsen heraf stak ikke alme tages Hensyn til det Forhold, hvori de kom­

munale Byrde r i et saadant S o g n staae til, hvad der er det Almindelige i

Amtet, men ogsaa til Beboernes Evne til at bcrre saadanne Byrder. Under-

stottelserne kunne deelö tilstaaeS for et vist Aaremaal , dog ikke over 1 0 A a r

ad G angen, deels eengang for alle til storre Bygningsforetagender og A n ­

staffelse eller Forstorrelse as Skolelodden. P a a samme M aade og under

samme Betingelser kan Skolefondm ogsaa komme en trcengende Kjobstad til

Hjcelp.

6

A f Skolefonden kan ydes B id ra g til Haandgjerningöstoler for ucon-

firmerede P ige r og til Asten- eller So^dagsstoler, samt i Kjobstcederne til

Tegneskoler for den confirmerede Ungdom af Mandkjonnet, ligesom ogsaa til

Anfiaffelse af Landkort, Afbildninger saavel af historiste som naturvidenskabelige

Gjenstande, samt andre Apparater, som maatte ansees stemmende for Undrr-

viisningen.

H v is der paa Landet ere flere Forcrldre, der baade have Evne og Löst

til at gjore Opoffrelser fo r, at deres B o r n kunne faae en hoiere Under­

v iisn ing end den, der kan blive dem til Deel i Almuestolen, kan der af

Skolefonden ydes B id ra g til Oprettelsen af en Skole, hvori en saadan

Underviisning meddeles. D en kan soges saavel af den confirmerede som

«confirmerede Ungdom ; forsaavidt den alene er bestemt for forstncrvnte, kan

den indrettes paa kun at meddele Underviisning om Vinteren. Befindes det

hensigtsmcrssigt, kan en saadan hoiere Underviisning knyttes til en af A l-

mneskolcrne paa Landet eller en Kjobstadskole, men da kun under Forudscetning

af vedkommende Sogneforstanderskabs eller Skolecom m issions og Borgerrc-

prcesentations Samtykke.

Endelig kan der af Skolefonden ydes Understottelse til begavede, sättige,

unge Mennester, der ikke kunne forstaffe fig en saadan Underviisning, og til

dem, der maatte vife Lyst til Skolevcesenet, medens de forberedes hos dygtige

Skolelcerere.

M ed Samtykke af M inifteriet for Kirke- og Underviisningsvcesenet kan

Skolefonden ydc B id ra g til andre Foranstaltninger end dem, der ere udtrykke-

lig ncevnte, naar de maar antages at have Betydning. for Kredscns

Skolevcesen.

E n aarlig Bcretning om Fondens Virksomhed indsendes af sammes

Bestyrelse til M inifteriet for Kirke- og Underviisningsvcesenet og offentliggjores

i Stifstibenden.S 6.

Skolefonden bestyrcs med Hensyn til Anvendelseu af dens M id ie r af en

Amtsstoledirectivn, der bestaaer af samtlige Skoledirectioner i Amtsraadökredsen.

7

Ved Sidett af Amtsstoledirectionen skal der oprettes et Skoleraad,

»den hvis Samtykke ingen Udgist as Skolefondcn kan finde S ie d , og som

bestyrer sammes Capital«-.

Skoleraadene stulle bestaae af Amtsraads-Medlemmerne og nogle, af

Borgerreprcesentanterne for 6 A a r valgte, Mcend, der skulle have de samme

Qvalificationer, som. udfordres for at vcere Borgerreprcescntant, og hvis A n ­

tal skal staae i det samme Forhold til Amtsraadsmedlemmernes, som Kjobstads-

befolkningen staaer i til Befolkningen i Amtsraadökredsen, dog saaledes at

Antallet ei bliver mindre end 2, dersom der i Amtsraadet er 7 valgte M ed -

lemmer, og ikke mindre end 3 , hvor de valgte Amtsraadsmedlcmmers Antal

er 9 eller derover. Findes der flere Kjobstcrder i en Am tsraadskreds, be-

stemmeS Antallet as de Skoleraader, der skal vcelges af hver Kjobstads Bor>

gerreprcesentanter, efter Forholdct mrllem Kjobstcrdernes Befolkning. N a a r

paa G rund af det ringe Folkeantal flere Kjobsteeders Borgerrepreestntanter

deeltage i Valget af een Skoleraad, samles de i et A n ta l, der svarer til

Ajobstcedernes Befolkn ing, for at foretage Valget paa et beqvemt beliggende

Sted, der bestemmes af Amtmanden. P a a Bornho lm er Amtsraadet tillige

Skoleraad, Skoledirectionen tillige Amtsskoledirection.

Amtsskoledireetionen trceder sammen i det M indste eengang aarlig, for

at udarbeide en P la n for Skolefondens Virksomhed for hvert Aar, der regnes

fra Iste J u l i til 30te J u n i, og skal denne P la n indeholde et Overslag over

Fondens Jndtcegter og Udgifter i det kommende Aar. Denne P la n med-

deleS derpaa enten trykt eller i Asskrift ethvert af Skoleraadets Medlemmer,

og i et Mode, der afholdcs mindst 4 Uger, efterat dette er skeet, forhandler

Amtsskoledirectionen med Skoleraadet om P lancn s Vedtagelse. Skoleraadet

er berettiget til at foreslaae Forandringer i P lanen , men i samme kunne

alene de Poster bibeholdes eller optages, hvortil Samtykke gives saavel af

Skoleraadet som Amtsskoledireetionen, dog saaledes, at hvis sidstncevnte M y n -

dighed ncegter sit Sam tykke til en Post, kan denne optages i P lanen, naar

M inisteriet for K irke- og Underviisningsvcesenet indvilliger deri efter J n d -

stilling til samme fra Skoleraadet. Dette kan dog ikke ncegte at bevilge

8

de Sum m er, som udfordres til Alderstillseg for Loererne, og til de lovbestemte

Pensioner for Leerere og Leereres Efterladte. D e M o d e r, hvori FondenS

Virksomhedsplan forhandles, saavel af Amtsskoledirectionen ene, som af denne

i Forbindelse med Skoleraadet, afholdes i de forste tre Maaneder efter

Paaste. Dagen for disse M oder bestemmes af M inisteriet for Kirke- og

Underviisningsvoescnet.

Overstoledirecteuren, eller hvem samme M in isterium dertil maatte be-

myndige, er berettiget til at vcere tilstede ved disse M oder og decltage i

Forhandlingernc, ligesom Han og, forsaavidt en Skolefond nydcr Understottelse

af S ta te n , er sorpligtet til at gjore Jndsigelse mod en Foranstaltn ing, der

maatte sorekomme Ham Hensigtsm eessig, og som vilde medfore Udgifter for

Staten. Btfalder M inisteriet for K irke- og Underviisningsveesenet saadan

Jndsigelse, kan Foranstaltningen ikke trcede i K raft, med mindre Skoleraadet

gjor Askald paa Statskassenö B id ra g til de Udgifter, Foranstaltningen vilde

medfore.

Skoleraadet bestcmmer selv sin Forretningsorden og voelger en F o r -

mand for 3 Aar. N a a r Skoleraadet maatte onfle det, skal der indtrcede i

enhver af Am tets Skoledirectioner et af Skoleraadet i eller udenfor dets

egen M idte valgt Medlem. Sa a v e l Amtsfloledirectionen som Skoleraadet

bestcmmer selv, hvorlrdes de lobende Forretninger blive at besorge.

F o r Skolefonden udvoelges en Regnstabssorer af Skoleraadet, og kan

Han, om fornodent gjores, tilstaaes et Vederlag af Fonden. Regnstabet be­

sorge- revideret af Skoleraadet, der deciderer i Udsoettelserne og meddeler

RegnstabSforeren Qvittancc.

§ 7.

D e ncervcerende Skolelcerer-Hjcelpekasser ophceves, og deres Capitaler

og Jndtcrgter tilfalde Skolefonden. D o g fiulle de B id ra g , som tidligere

ydedes af Skolelcererne til Hjcrlpekasserne, ophore, saaledes som i § 21

narmere er bestemt, ligesom og den Degnejord, der ikke er bortsolgt, frem-

stidigt ei kan soelges, men skal anvendrs til efter Omsteendighederne at for-

bedre m enkelt eller alle Skolelarernes K a a r i Skolecommunen.

Endvidere oppebcerer Skolesonden folgende Jndtcrgterr

а ) E t fast Tilstud fra -Statskassen af 5 0 ,0 0 0 R d ., der af Ministeriet for

Kirke- og Underviisningsvcrsrnct fordelcS mellcm Skolefondcne efter den

PensionSbprde, der den Iste A p ril hvert A a r findes at paahvile dem.

d) D e n Understottelse, der ved de aarlige Bndgettcr maatte bcvilges af S o r o

Akademics Overstud til Oorcttelse og Vedligeholdelse af hoicre Folke-

rller Bondeskoler, fordelcs mellem Skolrfondene efter ncermere Bestem­

melser af M inisteriet for Kirke- og Underviisningsvcescnet.

o) D e t B id ra g , der af Skoleraadet paalignes Amtet og Kjobstcrdcrne, og

som fordelcs saavel mellcm Amtet paa den cne og Kjobsterderne paa den

anden S id e som mellem disse indbyrdes efter Folkrtallet.

Skoleraadet kan dog ikke uden speciel Lov paaligne noget B id ra g , der

er saa stört, at den paa Amtet salbende Deel kommer til at udgjsre mcre

end 2 4 ß. for hver Tonde Hartkorn, og det B e lo b , som svarer hertil for

Kjobsteevernes Bekommende.

Hvad den enkelte Kjobstad har at udrede, paalignes sammes Bebocre

efter de for B id ra g til Kjobstadens Skolcvcesen fastsatte Regler, og udbetalcS

til Skolefonden gjennem Kcemncrkasscn, ligcsom Am ttts B id ra g til sammr

Fond udredcs gjennrn; Amtsrepartionsfonden.

б) E t pderligrre B id ra g fra Statskasscn, forsaavidt der af Skoleraadet paa­

lignes mcre end 12 ß. paa Tonde Hartkorn og det hertil svarende Belob

for Kjobstcrderne. I bette Tilsoelde tilskydes nrm lig as Statskasscn et

ligesaa stört Be lob som det, der as Skolcraadskredsen udrcdes udover den

ncrvnte Storrelse.

Skolcfondenö Capitalrr kunne ei angribrS «den dertil givct Samtykke

af Ministeriet for Kirke- og Underviisningsvcrsenet.r

10

s 8.D e n Prcesterne ifolge kgl. Resol. as 17de J u l i 1 8 2 2 (bekjendtgjort

3die August 1 8 2 2 ) tilkommende Fritagclse sor Andeel i Skolebyrder er hcevet.

Tredie Capitel.§ 9.

N a a r et Skolelcrrerembede paa Landet eller i Kjobstcederne bliver

ledigt, stal Skoledirectionen eller Bistoppen, ifald Kaldsretten tilkommer denne,

uopholdelig offentliggjore Beretning om Vacancen og de Embedet tillagte

Jndtcegter i den Berlingste Tidende og vedkommende Stiftstidende, hvorimod

Forpligtelsen til at anmelde Vacancen sor de i Stifte t vcrrende as Köngen

antoriserede Skolelcerer-Sem inariers Forstandere bortfalder.

D e inden 6 llgers,U d lob indkomne Ansogninger tilstiller Skoledirec­

tionen eller Bistoppen vedkommende Borgerreprcrsentantstab eller Sognesor-

standerstab, som derpaa har i et Mode, hvori sor Kjobstcederne Skolekom m is-

sionen deeltager, at gjore Forflag til Embedets Bescettelse ved at indstille tre

af Ansogerne til bette. Finder Skoledirectionen eller Bistoppen ingen af de

Foreflaaede stikket eller vcrrdig til Embedet, saa tilbagesendes Forstaget til

Borgerreprcesentationen eller Sogneforstanderstabet, med Angivelse af de

G runde, hvorfor det er forkastet. Finder Sa m m e , efter at have gjort sig

brkjendt med bisse, ikke Anledning til at opscette et nyt Forflag, saa tilkom­

mer Afgjorelsen M inisteriet, til hvilket samtlige Ansogninger og Acter da

indsendes.

D e n Lodscierne paa 32 Tdr. Hartkorn efter Anordningen sor Landet

af 29de J u l i 1 8 1 4 § 4 9 e. og ä. tilkommende Ret til at kalbe Skolelcrrer

og Kirkesanger tilfalder frcmtidig Skoledirectionen, der ogsaa altid kalder

Andenlcereren, selv om Bistoppen kalder Forstelcereren.

D e n Kaldsret, der omhandles i samme Anordn ings Z 4 9 b., kan kun

udoves af selve de Mcend, der som Eiere eller Bestyrere af offentlige S t i f ­

telser bygge eller have bpgget anordningsmcrssige Sko le r, men ikke af deres

Estcrsolgere i Besiddelsen eller Bestyrelsen.

Fjerde Capitel.§ 10.

D e r flal i enhver Skolcraadskrcds oprettes visse Portioner A lders-

tillceg for Skolelcrrerne. D e n S u m , som Skolefondenc ere pligtige til at

anvende hertil, bestemmes for Amtets Verkommende til 1 Rd . (paa B o rn -

Holm 4 M k . 8 ß.) for hver 12 Tdr. Hartkorn, hvortil Am tets Jorder ere

ansatte ved den nye M atricu l, og for Kjobstcederne til et Be lob , der staaer

i samme Forhold til Amtets B id ra g , som det, der er mellem Ksobstcrdcrnes

og Landets Besolkning. D e n samlede S u m dcles derncrst i Portioner, paa

50 og 2 5 R d ., saaledes at der as de laverc Portioner bor vcrre et storrc

Antal end as de hoiere; de ncermere Bestemmelser trcesfes af M inistcriet ved

et Regu lativ, som udarbeidcs af Skoleraadet. T i l disse A lde rstillsg ere

Lcrrerne i Skoleraadskredsen bercttigcde i Forhold til Lcengden af deres

Embedstid i det offcntlige Skolcvcesens Tjeneste, dog saaledes, at de, der kun

om Vinteren meddele Underviisning i en Sko le , ved i to V in trc at under-

vise, kun faae et A a r s Anciennetet, hvorhos de knn skulle have Abgang til

A ldrrstillccg, sorsaavidt dev ei har vceret nogen Asbrydelse i denne deres

Virksomhed.

§ 11.

Skolelcererne tilstaaes derhos et Tillceg til deres Lon, der c n t e n , be­

regnet til 3 .M a rk for hvert B a rn , som ved Aarets Begyndelse soger Skolen,

paalignes Bcbocrne efter de samme Regler som de vorige Communalafgifter

og under Ect med disse, e l l e r tilveiebringes ved Skolepenge, der af Sko le ­

raadet fastscrttes, paa Forstag af Borgerreprcesentationen eller Sognesorstan-

derstabet, til fra 1 til 2 Rd. om Aarct for hvert B a r n ; dog at den, der

har to stolesogende B o r n , betaler halvt for det ene, den, der har tre eller

12

siere, bctaler kun for to. Borgerreprcrsentationen ellcr Sogneforstanderflabet

kan vcdtage Nedscettclse af ellcr Fritagelse for Skolepengene for saadanne

Bcboere, som brhove Lcttrlse. Forsaavidt den saalcdes tilveiebragtc samlede

S u m as Skolrpcnge til Lcrreren maatte vcrre mindre knd 4 8 S k illin g R . M .

for hvert B a r n , der ved Aarets Begyndclse sogcr Sko lcn , paaligneö det

Manglende Brboerne efter samme Regler som de ovrige Communalasgifter

og undrr Ect mcd bisse.

P a a hvilke af de anforte M aader bette T illcrg til Skolelcrrernes Lon

skal tilveiebringrs i de enkelte Communcr, afgjor enhvcr Com m unrS Borge r-

reprcesentation ellcr Sogncforstanderskab for sin Com m uncs Vedkommende, hver

G a n g for et T id srnm af fem Aar.

Ere siere Leerere ansatte ved samme Sko le , da fordeles bette Tillcrg

mellrm dem i Forhold til det Antal Timer, i hvilke de meddrle Underviisning

i Skolen. Timelecrere faae deximod ikke nogen Deel i bette Tillcrg.

§ 12.

Skoleraadet har at undersoge de til Skolevcrsenet henlagte Legaler samt

andre lignende G avcr og afgive Jndberetning til M inisteriet inden Udgangen

af Aaret 1856 . Legatcrnc og dcslige skulle kun da komme Communernes

Skatteydcre tilgode, naar det klarligen fees, at det har vceret Fundators

V iü ie at lrtte Communen den B y rd e , som Udgifterne til Skolevcescnct ellers

vilde paafore samme. H vo r bette ikke er Tilfcrldet, bliver deres Belob enten

at anvende til at forbedre Commnnens Skolevcrsen udover det lovbestrmte

M in im u m , ellcr til at foroge Lcererens Lon , alt efter hvad der skjonnes at

have vceret Fundators V illie . M inisteriet for Kirke- og Underviisningsvcescnct

stal dog efter Andragende fra Borgerreprcrscntanterne cller Sogneforstander-

skabrt vcrre bemyndiget til at udscette denne Beftemmelsrs Gjennemforelse eller

bevirke den gsennemfort efterhaanden, hvor det maatte findes, at billigt Hen-

syn til stedfindende sceregne Forhold tilraader bette.

13

Halvdelen af de ved en Kjobstads Sko le r ansatte Leerere, der ikke ere

Timrlcerere, skulle for indtil 3 6 T im ers ugentlig Underviisning have i Lon

idetmindste 3 0 0 R d . og 5 0 Tdr. B v g at bctale efter Capitrlstarten, soruden

fri B o l ig for m gist Leerer og Brcendsel; hvorimod Lonncn for den anden

Halvderl bcstcmmes til 1 5 0 R d . og 5 0 Tdr. B y g efter Capitelstart soruden

fri B o l ig for en ugist Leerer og Breendscl.

E r Antallrt af Lerrerne ulige, da er Tonnen for Fleertallet at bestemmc

til det hoirrc Belob.

E r der flcre end to Leerere i en Kjobstad fornden Catecheten, da kan

den samlede S u m , som efter ovenstaaende Brstemmrlser er at ndrede til det

ovrrstydcnde A n ta l, fordelrs paa anden M aade mellcm disse mrd B o rgc r-

reprcrsrntanternes Samtpkkc, eller, hvis det ncrgtrs, med Skoleraadcts.

M in istrrict for K irke- og Underviisningsvcescnct kan saavel, hvor Com -

munens oekonomiske Forfatn ing maatte gjore det fornodent, nedsertte de oven-

for fastsatte Lonningrr, som ogsaa forhoie samme mrd Borgerreprersentanternes

Samtykke, eller, hvis det neegtes, med Skoleraadets.

Z 14.

N a a r en Kjobstads Borgerreprcrsentation ved Vacance i det ordinercde

Catcchctembedc maatte onske dettcs Afstaffrlse, kan M in istrrict for Kirke- og

Undrrviisningsvcesenet med Köngens Approbation bcvilge det, dog saalrdeS,

at det O ster, de tidligerc Catrchcter have oppebaaret, astoscs med et tilsva-

rende Belob, der af Commnnen rrlcegges til den Leerer, der anscrttcs i Cate-

chetcns Sted, og at denne tillige «den Afkortning opprbcrrer alle Catrchet-

embedct tidligcre tillagte Jndtcegtcr. N a a r der paahvilcr Catechctembcdet Ud-

forelsen af besternte kirkclige Forretn inger, som ikke kunne ovcrgaae til andre

Geistlige, og dctte Embede som Folge deraf ikke kan afskaffcs, skal Kjobstaden

rog ikke vcere forpligtet til at brholde Ham som Bestyrrr af dcns Borge r- og

Almueskole, men har i saa Tilfcelde at udrede til Hans Lonning et ligesaa

§ 13.

14

stört Belob, som forhcn tillagdes Catechetm i den ncrvnte Egenflab, samt en

passende Godtgjorelse for Bopcel.

D e Bestemmelser i Loven af 29de J u l i 1 8 1 4 , hvorved visse Loerer-

poster rre sorbeholdte theologiste Candidater, ere heevede.

§ 15.

D e t Vederlag, som de Skolelcerere i Kjobstad som paa Land, der be­

sorge kirkelige Forretninger, hersor oppebcere, kommer fra Udgangcn af 1 8 5 6

ikke til A fdrag i deres Lon. Overalt, hvor Omstcendighedernc tale derfor,

kan M inisteriet for K irke- og Underviisningsvcesenct, efter Andragende fra

vedkommende Borgerreprcrsentation ellcr Sognesorstanderstab, bevilge en Ud-

soettelse af denne Bestemmelses Udforelse. F o r at komme i Bctragtn ing maae

Andragender herom indgives inden Iste Octbr. 1856.

§ 16.

F o r de i Anordningen om Sko len paa Landet af 29de J u l i 1 814 ,

B i la g ^ § 34, Kirkebyens Skolelcerer paalagte Forretninger tilstaaes Ham en

aarlig Godtgjorelse af i det Biindste 1 0 Rd. E r Godtgjorelsen i Sko le -

planen sastsat hoiere, da steer heri ingen Nedscettelse. Finder Skoledirectionen)

at 1 0 R d . , ellcr hvilkct storre Be lob der planmoessig maatte vcere bestemt,

ei afgi^e» tilstrcekkeligt Vederlag for de Lcererne ved dissc Forretningers B e -

^ssrgelse paaforte Udgiftcr, da er M inisteriet for Kirke- og Underviisn ings-

voesenet berettiget til at forhoie denne Godtgjorelse med Sogneforstanderstabets

Samtykke, ellcr, hvis dette ncrgtes, Skoleraadets.

§ 17.

Ester Overeenskomst med Sogneforstanderskabet, Skolelcrreren og

Fleertallet af de W ende kan Skoledirectionen samtykke i, at Qvcegtiende,

iä

Rannest og andre lignende gamle Degneindtcrgter, der under forfljcllige Navne

ydes Skolelcereren, forandres for samtlige Id e re af disse Prcestationer til en

Afg ift i B y g , der svares ester Capitelstaxt.

D e n Pengevoerdi, hvortil disse Prcestationer ere ansatte i Planerne,

stal fremtidig askortes i den S u m , hvortil den planmcessig bestemte B y g in d -

tcegt, der betales ester Capitelstaxt, belober fig, og paa samme M aade stal

fremtidigt forholdes med Afkortningen sor Jndtcegter af Legatcr samt Offer

og Accidentser, forsaavidt samme vedbliver.

S 18.

Ere Skoleloererne i et S o g n derom enige, besorget Sogneforstander-

stabet de Naturalydelser, der tilkomme Skolelcererne, opkrcrvede og afleverede

til Skolelcererne. Skolelcerernes Ret til selv at oppebcere Naturalydelsernc af

Ide rne bortfalder ved Vacance. N a a r Sognesorstanderskabet og Skolelcereren

derom ere enige, bortsalde Naturalydelser af Ko rn , og Erstattung ydes i

Penge ester den for D i strittet gjceldende Capitelstaxt. Ved Vacance bortfal­

der Naturalydelser af K o rn imod soranncevnte Vederlag.

§ 19.

F o r hvert Skolelcrrerembede stal af M inisteriet for K irke- og Under-

viisningsvcesenet bestemmes en Reguleringssum. Ved, sammes Fastscrttelse

beregnes O ffer og Accidentser ester hvad de have ndgjort i de fidste ti Aar.

Kornetö P r i i s anscettes ester de sor hvert S ted gjceldende CapitelStarter i

samme Aa rem aal; andre Naturalprcestationer, B rugen af Fribo lig og Embeds-

jord anstaacs til Penge, ester hvad der stjonnes i samme T id srum at Have

vcrret de goengse P rise r paa Egnen. Hvert tiende A a r foretages en O m regu-

lering, og viüe da Skolepengene eller det i sammes S ted trcrdende Tillceg

ligelrdes vcere at beregne ester, hvad det har ndgjort i de sidste ti Aar.

§ 20.

Fast ansatte Skolelcerere paa Landet og i Kjobstoederne, som have

l6

vcrret i det offentlige Skolevcrsens Tseneste i 1 0 A a r , cre berettigede til

Pension, naar de faae Afsted paa G rund af en dem ntilrcgnelig Aarsag.

Pensionen bestemmeS endelig af M inisteriet for K irke- og Underviisn ings-

vcesenct, overeenSstrmmende med Pcnsionsloven af 5te J a n u a r 1851 , dog

saaledes, at de Tjencfteaar, der gaae forud for vedkommende Lcerers fyldte

30te Aar, ei komme i Betragtning, og at Pensionen beregnes estcr Regule­

ringssummen for de Embedcr, hvori Skolclcereren i de sidste 5 A a r har tjent.

Sam m e Rettighed skulle de Kjobstadlcrrere have, der, inden denne Lov udkom,

ere antagne paa Opsigelse, naar de uafbrudt og i det Mindste i 1 0 A a r

have vceret i det offentlige Skolcvcesens Tjrncste.

M ed Samtykke af M inisteriet for Kirke- og Underviisningsvcesenet kan

Skoleraadet ogsaa bevilge passende Nnderstottelser til entlcdigrde Leerere, der

ikke cre pensionsberettigede; dog beholde de allcrede n» ansatte, forsaavidt de

have Adkomst til Pension efter de tidligcre Regler, R e t til en Understottelse

af Skolefonden, hvormed deres K ra v fyldestgjorcs.

§ 21.

D e Skolelcerere, der hidtil have svaret B id ra g til Skolelcererhjoelpe-

kassen, fritagcs herfor, hvorimod de i Livrente- og Forsorgclsesanstaltcn stulle

sikkre deres Hustruer en Overlevelscsrente, der, afpassrt efter de for Anstalten

gjceldende planmcessige Bestemmelscr, belober sig til Vg af deres EmbedcrS

RrgnlrringSsum , og, ved Forflyttelse til bcdre Embeder, cre de forpligtede til

at forhoie Overlevrlscsrenten. Hvad Skolelcrrerne have at udrede til L iv ­

rente- og Forsorgelses-Anstalten, indsendes til samme gjennem Skoledirec-

tionrrne, der ssre T ilsyn med, at det efterkommes, som Loven foreskriver.

Forsommer en Lcrrer at opfylde den Ham paahvilende Forpligtelse, udredes

Hans B id ra g forskudsviis af Skolekassen, og skal da fremtidigt Skolrcöm m is- '

sionen i Kjobstcrdrrne og Sogneforstanderstabet paa Landet indrhvlde S a a -

meget af Hans Lon , at Hans Forpligtelse til Livrente- og Forsorgelses-

Anstalten dermed kan syldestgjores. D e n Porto, som Skolcdirrctionerne komme

til at erlcegge sor Forsendelser til titncrvnte Anstalt, godtgjores dem af

Skolefonden.

Dersom en Lcerer paa G rund af sin Helbredstilstand ei kan erhvrrve

sin Hustru nogen Overlevelsesrente sra Livrente- og Forsorgelses-Anstalten,

da indtrcrder Skolefonden ganske i Livrente- og ForsorgelseS-Anstaltens Sted .

Onster en alt nu ansat Skolelcerer sig fritagen sor at sikkre sin Hustru en

Overlevelsesrente, skal denne Fritagelse sorundes Ham, naar Han aarligen ud-

reder til Skolefonden */«> af fit Embedes N e g u k r in g ssu m , og stal Hans

Enke i saa Tilfcelde vcere berettiget til at oppcbcere af Skolefonden soruden

den i den folgende Paragraph sastsatte Pension en Understottelse, hvis S t o r -

relse bestemmes overeensstemmende mrd de paa hvert S ted gjceldende Regler

for Understottelse til Skolclcererenker af Skolelcererhjcelpekassen og med en

M ssende Forhoielse paa G rund af det sorogede B id ra g fra Leereren. H v is

M id le rtid en Lcerer indgaaer Wgteskab, efterat denne Lov er udkommen,

stal Han altid sikkre sin Hustru den ovenfor sastsatte Overlevelsesrente, selv

om Han alt nu er ausat. H a r en Lcerer foretrukket at yde B id ra g til Sko le ­

fonden, stal Han vcdblive at yde det, selv om Hans Hustru afgaaer ved Doden,

og dctte B id ra g ophorer kun, naar Han ved Zndgaaelse af nyt Mgtestab

sorpligtes til at sikkre sin Hustru en Overlevelsesrente.

H a r Skolelcereren gjort Zndstud i den almindelige, eller i nogen anden,

med kongelig confirmeret Fundats forsynet Enkekasse, bor den Pension, som i

saadan Kasse er tilsagt Hans eventuelle Enke, trade i Stedet sor eller kom­

me til Asdrag i den Pension, Han efter ncervcerende Paragraph er forpligtet

at forsikkre.

§ 22.Sa a ve l Skolelcerer-Embedet som Communen sritages for at svare

Pension til Skvlelcercrenker; denne Pension overtages af Skolefonden, der

desuden vedbliver at yde Enkerne den Understottelse, der var dem bcvilget af

Skolelcererhjcelpekassen, inden denne Lov udkom. Fremtidige Pensioner til

Skolelcererenker anscettes til */« af Embedets Reguleringssum. D o g kan der

18

af Skolefonden, naar Omstcrndighederne maatte gjore det fornodent, tilstaaes

Enken en noget hoiere Pension, ligesom der ogsaa af samme kan bevilges

Understottelse til Lcerernes efterladte uconfirmerede B o rn . H v is der ikke

efter § 2 0 tilkommer en Leerer Re t til Pension, da er Hans Enke ikke Heller

pensionsberettiget, med mindre hun var det efter de tidligere Bestemmelser,

og hendes M a n d var ansat som Skolelcerer, inden denne Lov »dkom.

D e ved denne Lov foranlcdigede Udgister for Kongerigets Finantse»

bevilges for F inäntsaaret 1 8 5 6 — 57.

Hvorester alle Vedkommende sig have at rette.

Givet paa Bort Slo t Chr is t iansborg , den öde Marts 1856.

§ 23.

Denne Lov troeder i K ra ft den Iste A p r il 1856 .

§ 24.

Under V o r Kongelige Haand og Segl.

6. «»II.