Projekt

Competence to GoAfsluttende evaluering

December 2014

Gerd Battrup

Institut for Grænseregionsforskning,

Syddansk Universitet

Alsion 2, 6400 Sønderborg

Indholdsfortegnelse1. Om projekt Competence to Go................................................................................................3

1. 1 Baggrund og formål...........................................................................................................3

1.2 Organisering af projektet...................................................................................................4

1.3 Mål, milepæle og operationalisering..................................................................................5

1.4 Tilpasninger af projektet....................................................................................................8

2. Grundlag og rammer for evalueringen...................................................................................10

3. Opsummering af projektets resultater...................................................................................11

4. Nærmere om ekspertgruppens samarbejde og udarbejdelse af manualen...........................14

5. Kommentarer til gennemførelsen af modelprojektet............................................................16

6. Anbefalinger i forhold til opfølgende projekt/projekter.........................................................18

2

1. Om projekt Competence to Go

1. 1 Baggrund og formålBaggrunden for projekt Competence to Go blev lagt i 2008, hvor der i mange danske kommuner var en betydelig mangel på arbejdskraft i ældreplejen, herunder i Fredericia kommune. Fredericia kommune indgik derfor et samarbejde med Kreis Schleswig-Flensburg med det formål var at uddanne ledige tyskere eller personer bosat i Tyskland til jobs i ældreplejen i kommunen. I takt med at de nye medarbejdere fra Tyskland færdiggjorde deres uddannelser, opstod der spørgsmål om de danske uddannelser som social- og sundhedshjælper henholdsvis social- og sundhedsassistent ville kunne anerkendes i Tyskland på linje med uddannelserne som Altenpflegehelfer(in) henholdsvis Altenpfleger(in). Kommunen kontaktede derfor det slesvig-holstenske Amt für Sozialdienste, der afviste fuldstændig gensidig anerkendelse. Som udgangspunkt ville man kun give merit for et 1 år af den danske uddannelse til social- og sundhedsassistent, der er normeret til en varighed af 2 år og 10 måneder. Den tyske uddannelse som Altenpfleger(in) er normeret til 3 år. En problemstilling, der ikke umiddelbart ville kunne løses indenfor rammerne af Bologna processen vedrørende gensidig anerkendelse af uddannelser indenfor rammerne af EU/EØS.

Den økonomiske krise siden 2008, der har været ledsaget af nedskæringer og omlægninger i ældreplejen i de danske kommuner, har medført, at Danmark i disse år oplever arbejdsløshed inden for ældreområdet. På den anden side forventes op til 30.000 medarbejdere i den kommunale ældrepleje at fratræde inden for de næste 10 år som følge af overgang til efterløn eller pension1 , samtidig med at der i Tyskland er en stigende efterspørgsel efter uddannet personale i ældreplejen, hvilket også har givet sig udslag i, at der hen over grænsen er sket en betydelig udjævning af lønniveauerne (beregnet som udbetalt løn) i ældreplejen. Det vil derfor både være ønskeligt på såvel kort som længere sigt at skabe muligheder for en større mobilitet inden for ældreplejen henover den dansk-tyske landegrænse.

Projektet valgte at fokusere på social- og sundhedshjælper uddannelsen. Beskæftigelsen som social-og sundhedshjælper er i Danmark ikke noget lovreguleret erhverv, men uddannelsen til social- og sundhedshjælper er første del af uddannelsen til social- og sundhedsassistent, der på linje med erhvervet som Altenpfleger i Tyskland er et lovreguleret erhverv. Et centralt formål med projektet var derfor at understøtte mulighederne for at opnå tysk eller rettere slesvig-holstensk anerkendelse af uddannelsen som social- og sundhedshjælper som et trin på vejen til uddannelsen som Altenpfleger. Et andet centralt formål var, i et bredere perspektiv, at udvikle en model eller manual for tilrettelæggelse af analyse- og beslutningsprocesser omkring gensidig anerkendelse af uddannelser indenfor lovregulerede erhverv, dvs. erhverv der kræver, at udøverne skal have en særlig autorisation eller lignende offentlig godkendelse.

1 Mette Lauth: ”Hvem skal hjælpe hjemmehjælperen, når hjemmehjælperen går på pension?”, Ugebrevet A4 den 5. december 2014

3

1.2 Organisering af projektetProjektet, der støttes af Interreg 4A Syddanmark-Schleswig-K.E.R.N, er gennemført i perioden 1. februar 2012 til udgangen af december 2014 af Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens ved afdelingsleder Pia Ranck som leadpartner i samarbejde med Wirtschaftsakademie Schleswig-Holstein ved afdelingsleder Detlef G. Hansen og Akademie für Gesundheits- und Sozialberufe, Flensborg afdeling ved Geschäftsführer Martin Eck.

Den overordnede ledelse af projektet er blevet varetaget af en styregruppe, hvis formand er uddannelseschef Pia Ranck (Social- og Sundhedsskolen Fredericia Vejle Horsens), mens de øvrige medlemmer er afdelingsleder Detlef G. Hansen, Wirtschaftsakademie Schleswig-Holstein, Geschäftsführer Martin Eck, Akademie für Gesundheits- und Sozialberufe, Flensborg afdeling samt chefkoordinator Vibeke Bang, (SOSU-Skolen Fredericia Horsens)

Den daglige ledelse og gennemførelse af projektet er sket ved et projektteam bestående af chefkoordinator Vibeke Bang, der er uddannet erhvervsøkonom, og projektleder Tanja Holm, der er uddannet sygeplejerske og har en diplomuddannelse i voksenpædagogik (Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens) samt projektleder Svea Wanger, der har en kandidateksamen i (voksen)pædagogik (Wirtschaftsakademie Schleswig-Holstein). Skoleleder Erika Nielsen, Akademie für Gesundheits- und Sozialberufe, har løbende deltaget i projektteamets møder samt modtaget kopi af alle referater af møder i projektteamet.

Projektet har inddraget en lang netværkspartnere, eksperter og andre samarbejdspartnere:

Eksperterne, der har deltaget i en arbejdsgruppe til sammenligning af uddannelserne, omfatter først og fremmest Erika Nielsen, skoleleder på Akademie für Gesundheits- und Sozialberufe og herudover Lisbeth Bagunck, hjemmesygeplejerske, Ældreområdet, Fredericia kommune, Catharina Tander, personalecoach, Ældreområdet, Billund kommune, Danuta Kitowski, Plegedienstleitung, Stiftung Uhlebüll Friesischer Wohnpark, Kathrin Schneider, Praxisanleitung, Stiftung Uhlebüll Friesischer Wohnpark og Ulla Reimer, uddannelsesleder, Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens. Ekspertgruppen blev senere i projektforløbet udvidet med yderligere deltagere fra social- og sundhedsskolerne i Aabenraa og Nykøbing Falster, Grone Schule für Gesundheitsberufe Lübeck, Fachbereich Altenpflege og AMEOS Einrichtungen Neustadt, der begge udbyder uddannelser som Altenpfleger og Altenpflegehilfer(in) samt Helios-Kliniken, der bl.a. driver plejecentre for ældre, herunder i Schleswig-Holstein.

En arbejdsgruppe, der har planlagt og gennemført det indledende pilotprojekt i Tyskland (arbejdspakke 3), der udover medlemmerne af projektteamet bestod af Alexander Brenk, Karin Böstel- Wulke og Heike Zervas

Netværkspartnerne består af Kreis Schleswig-Flensburg, Kreis Nordfriesland, Jobcenter Flensburg, Billund Kommune, Fredericia Kommune, Social- og Sundhedsskolen Esbjerg, Social- og Sundhedsskolen Åbenrå, Regionskontor og Infocenter, Projekt Pontifex,

4

CELF, Center for erhvervsrettede uddannelser Lolland Falster, og Social- og Sundhedsskolen i Nykøbing Falster. Netværkspartnerne har blandt andet været involveret i udvælgelse af deltagere i pilotprojektet, kommentering og tilpasning af ekspertgruppens analyse af ligheder og forskelle i den danske uddannelse som social- og sundhedshjælper og den tyske uddannelse som Altenpflegehelfer(in), drøftelse af problemer omkring gensidig anerkendelse af lovregulerede uddannelser samt konferencer og møder om projektet, herunder halvårlige møder for projektets følgegrupper.

Projektet har været initiativtager til at samle en strategigruppe med repræsentanter for jobcentre i den dansk-tyske grænseregion med henblik på at finde fagområder, hvor grænseoverskridende samarbejde giver særlige muligheder for win-win situationer. Strategigruppen udviklede sig i 2013 til et selvstændigt cross-border projekt med indgåelse af samarbejdsaftale mellem jobcentrene i grænseregionen og udarbejdede i foråret 2014 en første fælles rapport om arbejdsmarkedet i grænseregionen.

Projektet har endelig samarbejdet med Professor Dr. A. Willi Pedersen, BIAT, Flensborg Universitet, der bl.a. forsker i problemer omkring grænseoverskridende mobilitet og problemer med hensyn til gensidig uddannelser af lovregulerede erhverv samt deltaget i møde med Dansk-Tysk Arbejdsmarkedsforum, der er en møderække for arbejdsmarkedsaktører i grænseregionen, herunder jobcentre, forvaltninger, beskæftigelsesregioner, arbejdsmarkedsorganisationer samt politikere, som arrangeres af Region Sønderjylland-Schleswig og IHK Flensborg.

1.3 Mål, milepæle og operationaliseringProjektets centrale målsætninger - at understøtte tysk (eller rettere slesvig-holstensk) anerkendelse af uddannelsen som social- og sundhedshjælper som et trin på vejen til uddannelsen som Altenpfleger henholdsvis at udvikle en model eller manual for tilrettelæggelse af analyse- og beslutningsprocesser omkring gensidig anerkendelse af uddannelser indenfor lovregulerede erhverv - blev uddybet gennem formulering af en række milepæle og gennem opstilling af en række arbejdspakker.

Arbejdspakke 1: Analyse og sammenligning af uddannelserneArbejdsgruppen (projektteamet) analyserer og komparerer det juridiske grundlag, gældende lokale uddannelsesbeskrivelser, uddannelsesplaner og skemaer som beskriver social- og sundhedshjælperuddannelserne på begge sider af grænsen.Uddannelsesbeskrivelserne opstilles synoptisk således at elementer i uddannelsesbeskrivelserne bliver sammenstillet ud fra det faglige indhold, frem for den formelle interne struktur i beskrivelserne. Regelgrundlaget belyses ved hjælp af tilgængelige forskningsbaserede undersøgelser af uddannelserne på begge sider af grænsen og perspektiveres i forhold til tilgængelige kvantitative data.(Desktop research).

5

Arbejdsgruppen foretager kvalitative undersøgelser af uddannelsespraksis og komparerer virkeliggørelsen af det formelle grundlag på begge sider af grænsen. I denne proces identificeres og beskrives den teoretiske del og praktik delen. Undersøgelsesmetoderne er interviews af deltagere og centrale aktører i uddannelsernes teori og praksisdel henholdsvis observation i teori, praktik og evaluering/ eksamen.Arbejdspakken gennemføres i perioden 1. februar 2012 – 31. oktober 2012.

Arbejdspakke 2: Udvikling af en fælles udviklingsplanPå baggrund af analysen af de bestående social- og sundhedsuddannelser på begge sider af grænsen udarbejdet arbejdsgruppen (projektteamet) en oversigt over hvilke uddannelseselementer, der kan ses som overlappende og dermed potentielt direkte meritgivende på tværs af landegrænsen. Ligeledes udarbejdes en oversigt over eventuelle obligatoriske unikke elementer i uddannelserne, som der ikke kan gives merit for og en oversigt over og beskrivelse af uddannelseselementer, som kan tolkes eller vægtes forskelligt.På baggrund af analysearbejdet gennemføres et modelprojekt (arbejdspakke 3 og 4). Modelprojektet udvikles som en pædagogisk helhed af projektlederne fra Tyskland og Danmark.På baggrund af ovennævnte oversigt udarbejdes et forslag til evt. suppleringsmoduler (teori/ praktik/prøve), som henholdsvis syd og nord for landegrænsen kan sikre uddannelserne et niveau og give anerkendelse og jobmuligheder på lige fod med de tilsvarende uddannelser på den anden side (…)Arbejdspakken gennemføres i perioden 1. juni 2012 – 31. december 2012

Arbejdspakke 3: Kompetenceafklaring, førfagligt sprog og kulturudviklingArbejdspakke 3 handler om at starte afprøvning af en model med udgangspunkt i den fælles uddannelsesplan, der tager udgangspunkt i erkendelse af, at sprogkundskaber og viden om kulturelle forskelle er en forudsætning for at kunne arbejde inden for ældresektoren. Opstarten af modelprojektet er lokaliseret i Flensburg og har ca. 30 deltagere. Deltagerne rekrutteres i samarbejde mellem de tyske jobcentre og socialcentre, projektet og de danske ansættelsesmyndigheder i kommunerne. Kriterierne for optagelse er en samlet vurdering af deltagernes mulighed for at gennemføre projektet. Der lægges vægt på personlige kompetencer, sociale kompetencer og almenfaglige kompetencer især i sprogtilegnelse og naturfag. Arbejdspakke 3 er første del af modelprojektet. WAK/ AGS stiller de primære undervisere til rådighed, disse suppleres med undervisere fra SOSUFH. Fokus for deltagerne er tilegnelse af almensproglige, førfaglige sprogkompetencer og elementer i den tyske Altenpflegehelferuddannelsen, som ikke svarer til elementer i den danske social- og sundhedshjælperuddannelsen. Varigheden er 20 uger.På grund af forskelle i uddannelsesfinansiering i Danmark og Tyskland formodes det at modelprojektets uddannelsestilbud især vil være tiltrækkende for unge fra det nordlige Tyskland, og disses kompetencer vil derfor være udgangspunkt for tilrettelæggelsen (…) Et fokus i sprogundervisningen lægges på det talte ord, som det forekommer i kontakt med borgerne og kolleger, da det er afgørende at den mundtlige kommunikation fungerer. Det andet fokus i sprogundervisningen er det skriftlige/ læsning som det kommer til udtryk i forbindelse med gennemførelse af uddannelserne og dokumentationen af plejeydelsen (…) Undervisningen varetages af uddannede tyske og danske faglærere, der har erfaringer fra social- og sundhedsområdet. Ud over sprog- og kulturundervisningen som forberedelse til uddannelsen i Danmark formidles det første faglige indhold i uddannelsen (…). Arbejdspakken gennemføres i perioden 15. oktober 2012 – 10. februar 2013

Arbejdspakke 4: Modelprojekt (Fachpraktischer Unterricht)Fortsættelsen af modelprojektet, der blev påbegyndt i forbindelse med gennemførelse af arbejdspakke 3, er et forløb inden den endelige start på den danske social- og sundhedsuddannelse og hovedsageligt lokaliseret i Fredericia/Billund - har ca. 20 deltagere. (20 af de 30 fra arbejdspakke 3) Reduktionen forventes på baggrund af skift i livssituation og motivation fra deltagerne og en selektion på baggrund af tilegnelse sproglige og sociale færdigheder fra projektets side. Ved modelprojektets anden del er deltagerne allerede i gang med den tyske Altenpflegehelferuddannelsen. I Fredericia og Billund kommuner og på Social- og Sundhedsskolen i Fredericia gennemfører deltagerne et kombineret undervisnings- og traineeforløb. Lærere fra social- og sundhedsskolen er hovedkræfter i

6

forløbet, og suppleres af undervisere fra AGS og WAK som sikrer læringsmålene i forhold til Altenpflegehelferuddannelsen. Varigheden af dette forløb kan variere mellem 10 og 26 uger. Varigheden for den enkelte fastlægges i forbindelse med løbende realkompetencevurderinger i forhold til sprog, naturfag, socialfag og kulturforståelse.Modelprojektets tredje del er den danske social- og sundhedshjælperuddannelsen suppleret med coaching og eksamination i forhold til retningslinjerne og målene i Altenpflegehelferuddannelsen. Uddannelsen foregår i en vekselvirkning mellem skole og praktik. Eksamensforberedelse og eksamen i Altenpflegehelferuddannelsen varetages af AGS. Deltagerne i modelprojektet får således modelprojektet får både en dansk og en tysk eksamen og opnår dermed mobilitet henover grænsenArbejdspakken gennemføres i perioden 20.februar 2013 – 31. oktober 2014

Arbejdspakke 5: Udvikling af et koncept for interregional uddannelsesudviklingProjektet udvikler en meritmodel for allerede uddannede tyske Altenpflegerhelfere og danske social- og sundhedshjælpere. Herunder en beskrivelse af uddannelseselementer mellem uddannelserne, som kan godkendes i såvel Tyskland som Danmark.Projektet udvikler desuden, gennem generalisering fra erfaringerne med den dobbelteksaminerede social- og sundhedshjælperuddannelse / Altenpflegehelferuddannelse i forbindelse med arbejdspakkerne 3 og 4, en manual som kan anvendes ved udviklingen af tilsvarende dobbelteksaminerede uddannelser i andre regulerede fag eller andre grænseregioner.Der vil desuden blive lagt spor ud til kommende projekter i øvrige danske og tyske grænseregioner, som sigter mod trin 2 i den danske social- og sundhedsuddannelsen – nemlig social- og sundhedsassistentuddannelsen og den tyske exam. Altenpflegeruddannelse, hvor der vil være overførbarhed til stede.Arbejdspakken gennemføres i perioden 1. januar 2014-31.oktober 2014

 Arbejdspakke 6: Projektstyring og formidling(…)Projektets kommunikationsstrategi indeholder 3 elementer.- Et element knytter sig til det tyske beskæftigelses- og uddannelsesperspektiv, hvor unge ledige uddannes og finder beskæftigelse i udlandet. Kommunikationen i forhold til dette varetages af det tyske styregruppemedlem, den tyske projektleder og projektkoordinator i samarbejde med de tyske jobcentre. Gruppen arrangerer et indledende infomøde og et afsluttende erfa-møde på tysk side og deltager ad hoc i formidlingsaktiviteter i eksisterende netværk herunder samarbejdet mellem jobcentrene i den tyske del af grænseregionen.- Et andet element i kommunikationsstrategien knytter sig til det danske og tyske rekrutterings- og internationaliseringsperspektiv. Dvs. kommende elever og medarbejdere kan i fremtiden findes henover grænsen. Kommunikationen i forhold til dette varetages af styregruppen, den danske projektleder, tyske projektleder og projektkoordinator i samarbejde med de danske kommuner. Gruppen arrangerer et info og et erfa-møder på tysk og dansk side og deltager ad hoc i formidlingsaktiviteter i eksisterende netværk. - Et tredje element i kommunikationsstrategien knytter an til den grænseoverskridende merværdi, arbejdskraftens frie bevægelighed, herunder potentialet i begge retninger, og overførbarheden til andre uddannelsesområder. Kommunikationen i forhold til dette varetages af styregruppen som også fastlægger de overordnede linjer for brugen af projektets website COMPETENCETOGO.EU (…) og arrangerer en afsluttende konference for interessenterne på begge sider af grænsen og nøglepersoner fra andre grænseregioner. Omdrejningspunktet i kommunikationsstrategien tager sigte på at give informationer og udbredelse af muligheden for at tage en tysk-dansk eksamen som social- og sundhedshjælper / Altenpflegehelfer, hvilket giver enestående muligheder for mobilitet over grænsen.Arbejdspakken gennemføres i perioden 1.februar 2012 – 31. oktober 2014

Der blev endvidere opstillet en række milepæle for projektet:

7

Der udvikles og afprøves en tysk/dansk uddannelse i forhold til Altenpflegehelferuddannelsen og social- og sundhedshjælperuddannelsen. Uddannelsen afsluttes med eksamen i både Tyskland og Danmark. Deltagerne har derfor beskæftigelsesmuligheder i hele Tyskland og hele Danmark og videreuddannelsesmuligheder begge steder uden yderligere godkendelsesprocedure.

Ved projektafslutningens afslutning, hvor udgifter til beskrivelse, udvikling, netværksdannelse og markedsføring er betalt, kan dobbeltuddannelsen sættes i drift med den eksisterende gængse tyske og danske uddannelses/arbejdsmarkedsfinansiering.

Der etableres et netværk mellem uddannelsesinstitutioner som tilsammen har kompetencen til at gennemføre dobbeltuddannelsen og eksamination.

Der udarbejdes en synoptisk opstillet systematisk gennemgang af uddannelserne i den teoretiske og i den praktiske del (arbejde, sprog, kultur, etc.).

Der udvikles en enkelt meritmodel, der kan bruges i forbindelse med erhvervelse af dansk og tysk eksamen.

Der udveksles elever mellem landene

Foruden milepælene blev opstillet en række yderligere målsætninger for projektet, herunder

At projektet skulle understøtte mobilitet i den tysk-danske grænseregion inden for social- og sundhedsområdet

At projektet skulle forsøge at inddrage et nogenlunde lige antal kvinder og mænd, og At projektet skulle inddrage personer med ikke-vesteuropæisk baggrund i projektet

1.4 Tilpasninger af projektetMens det lykkedes projektet at skabe glimrende kontakt til Amt für Soziale Dienste, der træffer afgørelse om anerkendelse i Schleswig-Holstein af udenlandske social- og sundhedsuddannelser i forhold til lovregulerede erhverv indenfor social- og sundhedsområdet, lykkedes det ikke at formå den danske sundhedsstyrelse at forholde sig til projektet og spørgsmålet om anerkendelse af den tyske uddannelse som Altenpflegehelfer(in) på linje med social- og sundhedshjælperuddannelsen. Sundhedsstyrelsens forklaring var og er, at social- og sundhedshjælperuddannelsen i Danmark, i modsætning til i Tyskland, ikke er noget lovreguleret erhverv og at ansættelse som social- og sundhedshjælper derfor ikke kræver godkendelse af styrelsen. Herudover kan det bemærkes, at uddannelsen som Altenpflegehelfer(in) umiddelbart synes af danske myndigheder at blive anerkendt som svarende til uddannelsen som social- og sundhedshjælper. En søgning i den vurderingsdatabase over afgørelser truffet siden 2005 af Styrelsen for Videregående Uddannelser og tidligere Styrelsen for Universiteter og Internationalisering og Styrelsen for International Uddannelse/CIRIUS viser således, at der indtil december 2014 er indgivet 7 ansøgninger om anerkendelse af uddannelsen som Altenpflegehelfer(in), og at de i alle tilfælde er blevet vurderet som svarende til uddannelsen som social- og sundhedshjælper (se bilag 1).

8

Sundhedsstyrelsens afvisning af at deltage i projektet eller på anden måde at støtte projektet har derfor ikke haft betydning for gennemførelsen af projektet på anden måde end at det har krævet en del tid og kræfter for projektteamet at komme i kontakt med Sundhedsstyrelsen.

I forbindelse med gennemførelsen af den del af pilotprojektet, der blev gennemført i Tyskland (arbejdspakke 3) blev det besluttet at fokusere på at give deltagerne kendskab til arbejdet og uddannelsen som social- og sundhedshjælper henholdsvis Altenpflegehelfer(in) gennem praktik og besøg på social- og sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens samt Billund og Fredericia kommuner samt – og især – på udvikling af deltagernes dansksproglige og kulturelle kompetencer. Den planlagte teoretiske undervisning i emner af ældreplejefaglig relevans til kompensation for det lidt højere timetal på uddannelsen som Altenpflegehelfer(in) blev derimod først udskudt og endeligt ikke aktualiseret.

Amt für Soziale Dienste anerkendte på baggrund af den systematiske analyse af uddannelsen som social- og sundhedshjælper i forhold til uddannelsen som Altenpflegehelfer(in) i 2 halvår af 2014, at uddannelsen er på niveau med uddannelsen som Altenpflegehelfer(in). Uddannede social- og sundhedshjælpere vil derfor for fremtiden kunne blive beskæftiget som Altenpflegehelfer(innen) uden i Schleswig-Holstein uden at skulle gennemgå supplerende uddannelse. Det har derfor ikke været nødvendigt at udvikle og gennemføre supplerende uddannelsesaktiviteter i forbindelse med gennemførelse af uddannelsen som Altenpflegehelfer(in) (arbejdspakkerne 4 og 5) ligesom pilotprojektets deltagere alene er blevet eksamineret i forhold til uddannelsen som social- og sundhedshjælper (arbejdspakke 4).

Projektet har endelig været præget af et vist fravær i projektteamet. Lockouten af medlemmer af Lærernes Centralorganisation i foråret 2013 betød, at projektleder Tanja Holm blev lockoutet fra Social-og Sundhedsskolen i Fredericia-Vejle-Horsens i hele april måned. Det betød, at chefkoordinator Vibeke Bang måtte overtage Tanja Holms opgaver, men indebar også at indkaldelsen til møder i ekspertgruppen til opfølgning og uddybning af den analyse, der var udarbejdet af projektteamet i forbindelse med arbejdspakke 1 måtte udskydes. Lockouten havde også konsekvenser for opstarten af uddannelsesforløbet i Danmark (arbejdspakke 4), der bestod i et sprogligt og fagpraktisk undervisningsforløb i Danmark. Forløbet, der var organiseret som en række AMU kurser og blandt andet indebar, at deltagerne boede på hotel fra begyndelsen af april til slutningen af august, krævede en meget stor indsats af projektteamet i form af personlige samtaler, coaching af deltagerne, rådgivning om danske forhold som social sikring, oprettelse af nem-konto, kørselsregnskab, skat m.v. Projektteamet fik i den forbindelse støtte af Info-centret under regionskontoret i Region Sønderjylland-Schleswig, der besøgte projektet flere gange for at orientere deltagerne om det danske lønsystem, banker, licens, kørselsbemyndigelse, SKAT og sundhedssystem m.v. og i øvrigt også tilbød dem individuel vejledning. Projektet fik også støtte af Fredericia og Billund kommuner, blandt andet gennemgik ældrechef Lisbeth Schmidt fra Billund kommune regler for sygefravær, for såvel Billund som Fredericia kommune.

Herudover har projektet været berørt af projektleder Svea Wangers fravær i forbindelse med barselsorlov i 2013-14. Svea Wangers opgaver som projektleder blev overtaget af konstitueret projektleder Michael Pedersen, herunder i forbindelse med arbejdspakke 5, hvis hovedindhold

9

var udarbejdelse af en manual for gensidig anerkendelse og merit i forhold til uddannelser inden for lovregulerede erhverv. Svea Wanger har afkortet sin barselsorlov og under sin orlov deltaget i projektteamets arbejde i det omfang, som hendes muligheder tillod. Men hendes fravær synes at have betydet, at projektet ikke fik hendes særlige kvalifikationer inden for voksenpædagogik og læringsteori i spil i forbindelse med udarbejdelsen af en manual for gensidig vurdering og merit af lovregulerede uddannelser (arbejdspakke 5).

2. Grundlag og rammer for evalueringenProjektets styregruppe vedtog møde den 27. november 2012 at gennemføre en midtvejsevaluering i foråret 2014 og en afsluttende evaluering i efteråret 2014. Mens midtvejsevalueringen særligt fokuserede på spørgsmål om hvilke fremmende og hæmmende faktorer i forbindelse med det socialpædagogiske arbejde og tilrettelæggelsen af projektet Competence to Go har haft indflydelse på projektdeltagernes gennemførelse af i projektet og i den forbindelse gav anbefalinger til hvilke aspekter projekt- og arbejdsgruppen skal være opmærksomme på i forbindelse med tilrettelæggelsen og gennemførelsen af lignende projekter, besluttede styregruppen, at formålet med den afsluttende evaluering er

at samle op på hele projektet i forhold til [1] projektets enkelte arbejdspakker og [2] projektet som helhed med henblik på dels [3] at undersøge [om og i] hvilket omfang de opstillede mål er nået og [4] om de forventede aktiviteter er gennemført og dels [5] at bidrage til det fremtidige grænseoverskridende samarbejde mellem social- og sundhedsinstitutioner i Danmark og Tyskland og [6] til fremtidigt samarbejde omkring håndtering af problemer vedr. autorisationer m.v.

Med de modifikationer, der følger af, at det ikke blev nødvendigt at gennemføre et dualt uddannelsesforløb, er projektet gennemført som planlagt og de ”leveringer”, der er angivet i forbindelse med de enkelte arbejdspakker og i forbindelse med milepælene for projektet er leveret og indfriet. Evalueringen vil derfor først og fremmest fokusere på problemstillinger, der er særlig betydning for planlægningen af det allerede i projektansøgningen skitserede fortsættelsesprojekt i relation til gensidig dansk-tysk (slesvig-holstensk) anerkendelse af uddannelserne som social- og sundhedshjælperassistent henholdsvis Altenpfleger (in). Herudover vil evalueringen kommentere på målsætningen om at understøtte mobilitet i den tysk-danske grænseregion inden for social- og sundhedsområdet samt stille spørgsmål til målsætningen om at øge ligestillingen mellem mænd og kvinder, der af Interreg 4a komiteen synes at være udlagt som et ønske om at der i pilotprojektet burde tilstræbes et nogenlunde lige antal kvinder og mænd.

Den tidsmæssige ramme for evalueringen er aftalt til et forbrug på i alt 30 timer.

Evalueringen er baseret gennemlæsning af dokumenter fra projektet, herunder projektbeskrivelse af 3. november 2011, præciseringer og tilføjelser til projektbeskrivelse af 27. november 2012 samt tilføjelser til mål og milepæle, som besluttet af styregruppen den 13. marts 2013, årsberetninger og halvårsberetninger, referater af møder i ekspertgruppen

10

nyhedsbreve, manual samt midtvejsevaluering af det socialpædagogiske arbejde i forbindelse med pilotprojektet fra sommeren 2014. Projekttemaet og jeg har igennem projektforløbet holdet fire møder om evaluering af projektet, herunder om tilrettelæggelse af evalueringsprocesser (den 26. juni 2012), om tilpasning af evalueringskonceptet (bl.a. gennemførelse af en socialpædagogisk midtvejsevaluering) den 9. oktober 2013, om resultaterne af midtvejsevalueringen den 27. august 2014 og endelig om justering af målsætningerne for slutevalueringen den 26. november 2014. Jeg har endvidere deltaget i

møde vedrørende planlægning af midtvejsevalueringen den 27. marts 2014, i gennemførelsen af fokusgruppeinterview den 10. april 2014 med deltagere i den

arbejdsgruppe, der havde planlagt det indledende pilotprojekt i Tyskland, Alexander Brenk, Karin Böstel- Wulke og Heike Zervas, samt ældrechef Lisbeth Schmidt, Billund kommune, uddannelsesleder Erika Nielsen samt projektteamet samt den gruppe, der forestod midtvejsevalueringen (Tove Heidemann, Elisa Sievers og Camilla Hansen, UC Syddanmark),

overværet/deltaget i nogle af de interviews af deltagerne i pilotprojektet, der den 15. maj 2014 blev forestået af den gruppe, der forestod midtvejsevalueringen,

deltaget i et udvidet ekspertgruppemøde den 22. september 2014, hvor den afsluttende analyse af uddannelserne som social- og sundhedshjælper henholdsvis Altenpflegehelfer(in) blev præsenteret, diskuteret og kommenteret, samt

deltaget i projektets afslutningskonference den 20. november 2014

I forbindelse med evalueringen af projektet har jeg endvidere foretaget en anonym spørgeskemaundersøgelse udsendt til deltagere i den første del af pilotprojektet, der blev afviklet i Danmark (arbejdspakke 4). Spørgeskemaet blev udsendt helt anonymt til 16 ud af 20 deltagere, der havde e-mailadresser, som projektteamet kendte. Seks afsendte e-mail kom retur, mens fem af de øvrige deltagere har besvaret spørgeskemaet helt eller delvist

3. Opsummering af projektets resultaterKortfattet summeret op har projekt Competence to Go:

Kortlagt, analyseret og sammenlignet uddannelserne som social- og sundhedshjælper henholdsvis Altenpflegehelfer(in) og opstillet resultaterne i en overskuelig – med projektbeskrivelsens ordlyd, synoptisk – form (arbejdspakke 1 og 2)

Projektet og særligt den sammenlignende analyse af uddannelserne som social- og sundhedshjælper henholdsvis Altenpflegehelfer(in) været afgørende for, at Amt für Soziale Dienste, Kiel i efteråret 2014 anerkendte uddannelsen som social- og sundhedshjælper som ligeværdig med uddannelsen som Altenpflegehelfer(in), der i Tyskland er et lovreguleret erhverv, dvs. at uddannede social- og sundhedshjælpere uden yderligere uddannelseskrav vil blive autoriseret og kunne ansættes i stillinger som Altenpflegehelfer(in) i Schleswig-Holstein.

Projektets tyske netværkspartnere (jobcentre) udvalgte i 2012 i alt 30 ansøgere, herunder 18 kvinder og 12 mænd, der alle var arbejdsløse og modtog AG II, til at deltage i den første del af modelprojektet, der strakte sig fra oktober 2012 til marts 2013. Modelprojektets første del

11

fokuserede først og fremmest på indlæring af dansk og kulturforståelse, men omfattede også en række faglige elementer som mulighed for praktik, besøg på Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle og Horsens mv. Wirtschaftsakademie Schleswig-Holstein og Akademie für Gesundheits- und Sozialberufe, Flensborg afdeling forestod hovedparten af planlægningen og gennemførelsen af dette forløb (arbejdspakke 3)

Af de 30 deltagere, der deltog i første del af modelprojektet, valgte 20 deltagere – 10 kvinder og 10 mænd - at fortsætte på modelprojektets anden del, der foregik i Danmark og som var baseret på en række AMU kurser, herunder ældreplejefaglige kurser samt fortsat sprogtræning og kulturformidling. Deltagerne opnåede herved en viden og kompetencer svarende til grundforløbet i den danske social- og sundhedsuddannelse. 18 deltagere fuldførte forløbet, der strakte sig fra april 2013 til august 2013. Efter afslutningen af forløbet indgik 12 deltagere uddannelseskontrakt med Billund henholdsvis Fredericia kommuner og påbegyndte hovedforløbet på social- og sundhedshjælperuddannelsen den 1. september 2014 (arbejdspakke 4).

9 deltagere gennemførte hovedforløbet på social- og sundhedshjælperuddannelsen, herunder praktikforløbene og bestod med udgangen af oktober 2014 – for enkelte november 2014 – eksamen som social- og sundhedshjælper (arbejdspakke 4). Flere af de deltagere, der faldt fra undervejs i projektet, har på anden måde gennemført en uddannelse som social- og sundhedshjælper eller Altenpflegehelfer(in). Projektteamet har således kendskab til 1-2 tidligere deltagere, der blev optaget på Social- og Sundhedsskolen i Aabenraa ligesom 1-3 tidligere deltagere har påbegyndt uddannelsen som Altenpflegehelfer(in) på Akademie für Gesundheits- und Sozialberufe, Flensborg afdeling.

Projektteamet har udarbejdet en oversigt, der i skematisk form opsamler erfaringerne fra processen omkring kortlægning, analyse og sammenligning af uddannelserne, herunder ikke mindst de positive erfaringer med at inddrage en stadig større kreds af professionelle praktikere inden for felterne uddannelse af personale til beskæftigelse i ældrepleje samt ledelse af ældrepleje i praksis og ledelse af praktikforløb for elever, der uddanner sig til social- og sundhedshjælper henholdsvis Altenpflegehelfer(in) (arbejdspakke 5)

Erfaringerne fra projektet vil blive søgt fastholdt og udbygget gennem etablering af et Interreg V projekt i relation til kortlægning, merit og gensidig anerkendelse af uddannelserne som social- og sundhedsassistent henholdsvis Altenpfleger(in). På projektets afslutningskonference den 20. november i Kolding meldte social- og sundhedsskolerne i Fredericia-Vejle-Horsens (leadpartner i projekt Competence to Go), Aabenraa og Nykøbing Falster/CELF (netværkspartnere i projekt Competence to Go) samt IHK Flensburg sig som villige til i fællesskab at føre projektet videre. Akademie für Gesundheits- und Sozialberufe og Wirtschaftsakademie Schleswig-Holstein, der er partnere i projekt Competence to Go, er begge underorganisationer i IHK Schleswig-Holstein. Der er således både lagt spor ud til kommende projekter i øvrige danske og tyske grænseregioner, som sigter mod trin 2 i den danske social- og sundhedsuddannelsen – nemlig social- og sundhedsassistentuddannelsen og den tyske Altenpflegeruddannelse (arbejdspakke 5) ligesom der er skabt grundlag for en fastholdelse og udbygning af de etablerede netværk mellem uddannelsesinstitutioner, der udbyder

12

uddannelser i ældrepleje, institutioner for ældre, jobcentre m.fl. i såvel Syd- og Sønderjylland og Schleswig som i Femernbælt regionen (anført som milepæl for projektet)

Social- og Sundhedsskolen Fredericia Vejle Horsens og Akademie für Gesundheits- und Sozialberufe, Flensborg afdeling indgik i 2013 en aftale om udveksling af elever efter Leonardoaftalen. Skolernes ansøgning om midler blev imidlertid ikke imødekommet, og skolerne har derfor indgået en Erasmus aftale. De første udvekslingsforløb blev gennemført i november 2014 (anført som milepæl for projektet)

Projektet har brugt mange kræfter på kommunikation. Det gjaldt i forhold til rekrutteringen af deltagere i modelprojektet, hvor der afholdt informationsmøde, lavet flyers og produceret en mindre film. Projektet oprettede tidligt en hjemmeside med informationer om projektet samt fra slutningen af 2013 en intranetside, hvor projekt- og netværkspartnere kunne finde dokumenter fra projektet. Der er udsendt tre nyhedsbreve, og projektet er blevet omtalt en del gange i medier nord- og syd for den danske grænse og især chefkoordinator Vibeke Bang har været særdeles aktiv i formidling om projektet i mange forskellige sammenhænge – fra folkemødet på Bornholm i 2012 til regionale konferencer, herunder faglige konferencer som Frau und Beruf – Zukunft der Pflegearbeit in Schleswig-Holstein. Endelig har projektet afholdt en afsluttende konference den 20. november 2014 i Kolding, der var åben for alle interesserede. (arbejdspakke 6)

I forbindelse med udvælgelsen af deltagere til den første del af modelprojektet (arbejdspakke 3) viste det sig, at flere af ansøgerne beherskede dansk på et så højt niveau, at de faldt udenfor projektets målgruppe. Da flere af dem brændte for at starte på social- og sundhedshjælperuddannelsen, blev der aftalt et møde med Social- og sundhedsskolen i Aabenraa om uddannelsesvejledning med henblik på at starte uddannelsen, og efterfølge blev fem af ansøgerne optaget på uddannelsen i Aabenraa. Det har bidraget til, at sydslesvigske jobcentre er blevet mere opmærksomme på mulighederne for uddannelser i Danmark og øgede motiveringen for et grænseoverskridende samarbejde mellem jobcentrene. Projektet har således været medinitiativtager til etablering af netværk blandt jobcentre i den dansk-tyske grænseregion, der i 2013 udviklede sig til et selvstændigt cross-border projekt med indgåelse af samarbejdsaftale mellem jobcentrene i grænseregionen og udarbejdede i foråret 2014 en første fælles rapport om arbejdsmarkedet i grænseregionen (arbejdspakke 6)

Afdelingsleder Nikolaj Stage, Aabenraa Jobcenter, fortalte på projektets afsluttende konference den 20. november 2014, at jobcentret i samarbejde med jobcentre på den anden side af grænsen havde forsøgt at rekruttere op til 30-40 arbejdsløse danskere, herunder social- og sundhedshjælpere til job i ældreplejen syd for grænsen. Lønniveauet for de pågældende stillinger var, når der henses til den udbetalte løn, nogenlunde svarende til lønniveauet på det danske arbejdsmarked. Selvom der i grænseregionen er flere arbejdsløse social- og sundhedshjælpere, der snart risikerer at miste deres understøttelse, viste det sig ikke muligt at rekruttere medarbejdere. Forklaringen var ikke kun sprogproblemer, men først og fremmest manglende eller direkte negative forestillinger om mulighederne for at arbejde syd for grænsen.

13

4. Nærmere om ekspertgruppens samarbejde og udarbejdelse af manualenSom det også fremgår af midtvejsevalueringen har gennemførelsen af projektet været præget af entusiasme fra partnere og netværkspartnere i projektet. Det gælder i forhold til styregruppen, det gælder i forhold til den arbejdsgruppe, der forestod udvælgelsen af deltagere til pilotprojektet og det gælder ikke mindst i forhold til samarbejdet i den ekspertgruppe, der gennemførte kortlægningen, analyserne og sammenligningen af uddannelserne som social- og sundhedshjælper og Altenpflegehelfer(in) på baggrund af projektteamets foreløbige udkast.

Det er kendetegnende for alle deltagerne i såvel den oprindelige ekspertgruppe som den udvidede ekspertgruppe, at deri høj grad var tale om ”hverdagseksperter” eller professionelle praktikere, der med en professionel baggrund i forhold til såvel ældrepleje som undervisning og/eller ledelse og en praksis som undervisere eller uddannelsesledere henholdsvis ledere af institutioner for pleje- eller rehabiliteringskrævende ældre.

Den danske uddannelsesordning for social- og sundhedshjælperuddannelsen er baseret på beskrivelser af mere generelle læremål, og nogle af disse beskrivelser kan for en udenforstående fremstå som temmelig abstrakte. Den tyske uddannelsesordning for Altenpflegehelfer(in) uddannelsen er baseret på en beskrivelse af relativt detaljerede fagbeskrivelser med angivelse af emner og timeantal. Da spørgsmålet om gensidig anerkendelse og tildeling af merit i praksis var et spørgsmål om og i hvilket omfang, der kunne gives merit for deltagelse i den danske uddannelse i forhold til den tyske uddannelse. Udgangspunktet for sammenligningen blev derfor taget i den tyske uddannelsesordning.

Det er mit indtryk, at arbejdet især i den mindre ekspertgruppe har været omfattende, krævende og intenst. Konklusionen på analyserne og sammenligningerne har været, at det går ikke an at sammenligne uddannelser på grundlag af undervisningen i enkelte temaer time-for-time. En erkendelse, der også ligger bag det ETCS system, der anvendes i forhold til videregående uddannelser. Men inden da havde gruppen indhentet uddannelsesplaner fra forskellige Social- og Sundhedsskoler for at gennemgå det konkrete indhold i undervisningen og tilrettelæggelse af undervisningen. Med andre ord, synes medlemmerne af den mindre ekspertgruppe at have sat deres professionalitet i spil og må i mødet med en anden praksis have været nødt til at reflektere også over egen praksis. Der er mange ligheder, men også forskelle mellem de forståelser og værdier, der præger de ældrefaglige professioner i Danmark og Schleswig-Holstein. Ifølge projekttemaet er den vigtigste nok, at tysk ældrepleje i højere grad end dansk ældrepleje vægter den individuelle pleje og omsorg, mens dansk ældrepleje i højere grad end tysk ældrepleje vægter mulighederne for rehabilitering og personlig mægtiggørelse (empowerment). Men det betyder langt fra, at uddannelserne ikke i vidt omfang er kompatible. I denne sammenhæng antager jeg – uden at have direkte belæg for min antagelse – at gennemførelsen af modelprojektet fra det første introducerende forløb i Schleswig-Holstein over det lidt besværlige første forløb i Danmark, hvor deltagerne deltog i ældreplejefaglige kurser og fik uddybet deres sproglige og kulturelle kompetencer til

14

deltagernes undervisning og praktik i forbindelse med gennemførelse i hovedforløbet på social- og sundhedshjælperuddannelsen på Social- og Sundhedsskolen i Vejle har haft en væsentlig betydning. Såvel den snævre som den bredere ekspertgruppe må herigennem have fået et løbende indblik i den konkrete uddannelsespraksis på en dansk social- og sundhedshjælperuddannelse. Det har måske været væsentligt for at skabe den gensidige tillid til at fagligheden er i orden, og at det derfor er relevant at anerkende hinandens uddannelser, selvom de ikke er identiske.

Projektteamet og ekspertgruppen har ikke haft det nødvendige tidsmæssige overskud til løbende at notere og reflektere over ekspertgruppens observationer, diskussioner og beslutninger, der rækker videre end beslutningsreferater. Der kan måske også være tale om en vis blufærdighed. Der er jo tale om processer, der kan opleves som fagligt og personligt meget intime. Problemet er imidlertid, at den kortfattede opsummering af de enkelte processer omkring kortlægning, analyse og sammenligning af uddannelserne, der er angivet i den model for merit for uddannelser, der retter sig mod lovregulerede erhverv, kan fremstå som ”sorte bokse” for udenforstående. Skal modellen anvendes i en anden sammenhæng vil det formentlig kræve en indgående supplerende forklaring af forløbet.

Det anbefales derfor, at et eventuelt fortsættelsesprojekt uddyber modellen for merit, herunder ved at sikre at der løbende foretages en mere ”tyk beskrivelse” af processerne omkring kortlægning, beskrivelse, analyse og sammenligning af uddannelserne som social- og sundhedsassistent henholdsvis Altenpfleger(in).

15

5. Kommentarer til gennemførelsen af modelprojektetDet er indlysende, at det som udgangspunkt kræve betydelig kulturel og social kapital at pendle over sproglige, kulturelle, politiske og institutionelle grænser. Forskning i mobilitet henover indre europæiske grænser viser, at det ikke kun er økonomiske incitamenter, der spiller en rolle i forbindelse med valg af at bevæge sig over grænsen. Det er indlysende at faktorer som arbejdsløshed kan spille en rolle som ”push” faktor, men også lysten til at ”prøve noget nyt”, ”starte på en frisk” eller bare det at få mulighed for at opleve en vis grad af ”unfamiliarity” kan være tiltrækkende2. På den anden side viser forskning i mobilitet i den dansk-tyske grænseregion også, at flertallet af grænsependlere typisk ophører med at pendle over grænsen inden for en periode på 18 måneder. Det gælder især grænsependlere med kort eller ingen formel uddannelse og i situationer, hvor der på arbejdspladsen ikke er netværk af grænsependlere eller andre ansatte med sammen sproglige og kulturelle baggrund3. Deltagelse i projektet var forbundet med en betydelig ”pull” faktor, idet alle potentielle deltagere var arbejdsløse på AGII, og at deltagelsen i undervisningsaktiviteterne i Danmark ikke alene var 2 Se f.eks. Spierings, B. & van der Velde, M. (2008) ”Shopping, borders and unfamiliarity: Consumer mobility in Europe”, Tijdschrift voor Economische en Sociale Geografie, 99(4), pp. 497–505, der introducerer begreber om (ønsket) ”unfamiliarity”3 Torben Dahl Schmidt (2008): Analyse af udenlandsk rekruttering i Syddanmark: Baggrund, motivation, barriere, fordele og forbedringspotentialer for virksomhederne i Syddanmark. Hovedrapport, Institut for Grænseregionsforskning, Syddansk Universitet, Sønderborg

16

gratis, men også forbundet med modtagelse af VEU godtgørelse i forbindelse med deltagelse i den første del af modelprojektet henholdsvis lønnet ansættelse i Billund eller Fredericia kommune i forbindelse med deltagelse i uddannelsen som social- og sundhedshjælper. Men samtidig var der tale om en ganske betydelig geografisk afstand. Hvis man ikke har en bil til rådighed, er det tidskrævende at pendle dagligt mellem Sydslesvig og Billund eller Fredericia, og i praksis var alle deltagerne nødt til at blive i Sydjylland, mens de deltog i undervisnings- eller praktikforløb i Danmark. Set i samlet perspektiv var det derfor overraskende, at der var så stor interesse for projektet, og at der var så mange deltagere, der ikke alene gennemførte det første introducerende modul i Sydslesvig, men også i det efterfølgende første forløb i Danmark.

Udvælgelsen af deltagere blev foretaget af jobcentre i de tre deltagende slesvig-holstenske kredse på baggrund af en liste over centrale kriterier, herunder at deltagerne ikke skulle have familiemæssige forpligtelser, der forhindrede deltagelse og at de selvfølgelig skulle være motiverede og fysisk, psykisk og emotionelt egnede til at modtage uddannelse og til at arbejde med plejekrævende ældre. Som det fremgår af midtvejsevalueringen gav flere af de 9 deltagere, der afsluttede modelprojektet med at bestå uddannelsen som social- og sundhedshjælper, udtryk for, at særligt den første del af modelprojektet i Danmark havde været besværligt. Det tilskrev de dels, at de havde opholdt sig på hotel, hvilket i længden blev meget trættende, selvom der også havde været fordele ved at bo sammen, og dels at der blandt deltagerne havde været en del, der hele tiden ”brokkede sig” og kun deltog i projektet på grund af VEU godtgørelsen. I en opfølgende samtale om midtvejsprojektet afviste projektteamet langt hen denne opfattelse. De, der var faldet fra under den første del og mellem den første og anden del af modelprojektet i Danmark havde ikke givet anledning til problemer end mange været mere besværlige end mange af de, der blev i projektet. På den anden side er det klart, at den første del af projektet havde været problemfyldt for såvel deltagere som projektteamet og særligt for chefkoordinator Vibeke Bang, der i april 2013 var alene om at lede modelprojektet som følge af lockouten af medlemmer af Lærernes Centralorganisation, herunder projektleder Tanja Holm.

Deltagerne fortalte også om forskellige misforståelser, f.eks. om sygemelding og betingelserne for at modtage sygedagpenge. Misforståelser opstod formentlig netop fordi deltagerne boede på hotel, og at omkostningerne til hotelopholdet blev dækket af VEU midler. Dækning af opholdsudgifter i forbindelse med deltagelse i AMU kurser er imidlertid forudsat af fremmøde, hvilket af nogle af deltagerne blev opfattet som, at det ved sygemelding i Danmark kræves at den syge medarbejder møder på arbejdspladsen og melder sig syg. Selvom projektteamet på forskellig måde forsøgte at imødegå misforståelserne, bl.a. ved inddragelse af medarbejdere fra Info-centret under Regionskontoret i Region Sønderjylland-Schleswig, ved oplæg om de danske regler om sygedagpenge og om sygemelding ved ældrechef Lisbeth Schmidt, Billund kommune m.v., blev misforståelserne gentaget mere end et år senere i forbindelse med de interviews, der blev foretaget af den gruppe fra UC Syddanmark, der forestod midtvejsevalueringen.

17

Samlet betød Tanja Holms fravær som følge af lockouten og de mange problemer, der opstod i forbindelse med flytningen til Danmark, at de øvrige medlemmer af projektteamet både måtte udskyde iværksættelsen af dele af projektet og at de, og herunder særligt Vibeke Bang, blev udsat for en meget stærk arbejdsbelastning under den første del af modelprojektforløbet i Danmark.

I forhold til fremtidige projekter, der indebærer at projektdeltagere med begrænsede uddannelsesmæssige forudsætninger og begrænset forhåndskendskab til forhold på ”den anden side af grænsen”, skal deltage i længerevarende undervisnings- og praksisforløb i nabolandet, bør det overvejes om det ikke vil være hensigtsmæssigt på forhånd at sørge både for tilgængelig og enkel skriftlig information, f.eks. links til relevante informationer på en fælles intranetside og/eller tidlig og medansvarlig inddragelse af faglige forbund, mentorer m.fl.

Frafaldet på social- og sundhedshjælperuddannelsen er generelt stort og – efter Undervisningsministeriets og social- og sundhedsskolernes opfattelse – for stort. På de fleste eller mange skoler omkring 50 %. Frafaldet blandt de i alt 12 deltagere, der nåede frem til at påbegynde hovedforløbet på social- og sundhedsuddannelsen var i dette perspektiv begrænset. Der var 3 deltagere, der faldt fra og 9 deltagere, der gennemførte uddannelsen, dvs. at frafaldet begrænsede sig til 25 %. På den anden side faldt 10 deltagere fra mellem introduktionsforløbet i Schleswig-Holstein og første del af modelprojektforløbet i Danmark, 2 deltagere faldt fra under første del af modelprojektforløbet i Danmark, 6 deltagere faldt fra i forbindelse med overgangen fra første til anden del af modelprojektforløbet i Danmark, mens 3 deltagere som nævnt ovenfor faldt fra under gennemførelse af andel del af modelprojektforløbet i Danmark, hovedforløbet på social- og sundhedsuddannelsen. På den anden side er der flere af de, der faldt fra i forløbet, der har valgt at forsætte deres uddannelse til social- og sundhedshjælper henholdsvis Altenpflegehelfer(in) på andre skoler i Danmark eller i Schleswig-Holstein ligesom der er flere af, der faldt fra, der umiddelbart efter kom i arbejde. Hertil kommer de fem dansktalende sydslesvigere, der kun deltog i de allerførste dele af projektet for i stedet at påbegynde uddannelsen til social- og sundhedshjælper på Social- og Sundhedsskolen i Aabenraa. Samlet har omkring 35-40 personer deltaget i dele af eller hele modelprojektforløbet og af dem er omkring 15-20 personer blevet uddannet som social- og sundhedshjælpere eller Altenpflegehelfer(innen).

Den samlede gennemførelsesprocent svarer derfor nogenlunde til eller er kun lidt lavere end gennemførelsesprocenten på social- og sundhedshjælperuddannelsen generelt. I betragtning af deltagernes generelle sproglige og sociale forudsætninger og de mange barrierer, som de har overkommet i forbindelse med uddannelsen i Danmark, forekommer en gennemførelsesprocent mellem 40-50 et særdeles positivt resultat, og det kunne pege på at mulighederne for grænseoverskridende uddannelse og praktik også for personer med relativt svag uddannelsesbaggrund kan være en vej til uddannelse og arbejde.

Afsluttende skal det bemærkes, at andelen af kvindelige deltagere i dele eller hele modelprojektforløbet, der i forbindelse med forløbet eller på anden måde har gennemført uddannelsen som social- og sundhedshjælper eller Altenpflegehelferin synes markant højere end andelen af mandlige deltagere, der har gennemført en uddannelse som social- og

18

sundhedshjælper eller Altenpflegehelfer. Andelen af kvindelige deltagere, der faldt fra under den første, introducerende del af modelprojektforløbet, der fandt sted i Schleswig-Holstein var ganske vist noget større end andelen af mandlige deltager. Af de 18 kvinder, der deltog i det introducerende forløb faldt hele 8 deltagere fra, mens det kun var 2 af de i alt 12 mandlige deltagere, der faldt fra. Flere af de kvinder, der faldt fra efter det introducerende forløb synes dog på anden måde at påbegyndt uddannelsen som social- og sundhedshjælper eller Altenpflegehelferin. Blandt de 10 mænd og de 10 kvinder, der påbegyndte den første del af modelprojektforløbet i Danmark var der kun 3 mænd, der fuldførte uddannelsen som social- og sundhedshjælpere, mens der var 6 kvinder, der fuldførte uddannelsen, hvortil kommer at der var 1-2 kvinder, der på anden måde har gennemført uddannelsen som social- og sundhedshjælper eller Altenpflegehelferin. Disse tal - der selvfølgelig skal tages med en megen forsigtighed på grund af det begrænsede antal deltagere og usikker viden om hvad, der er sket for de deltagere, der faldt fra undervejs - kunne pege på, at det vil være hensigtsmæssigt at gennemdrøfte om og i hvilket omfang det er hensigtsmæssigt at fortolke kravet til kønsligestilling i forbindelse med Interreg projekter som et krav til omtrentlig numerisk lighed fremfor lige muligheder i forhold til kvalifikationer, motivation m.v.

6. Anbefalinger i forhold til opfølgende projekt/projekterUddannelsen som social- og sundhedshjælper og dermed uddannelsen som social- og sundhedsassistent vil fra sommeren 2015 på linje med andre EUD uddannelser blive omfattet af skærpede krav til optagelse og i øvrigt blive lidt mere omfattende, idet alle elever som udgangspunkt vil skulle deltage i et grundforløb på mindst 20 uger. Disse ændringer vil imidlertid næppe føre til ændring af uddannelses- og forskningsministeriet og sundhedsstyrelsens praksis for så vidt angår anerkendelse af uddannelsen som Altenpfleger(in) som på linje med uddannelsen som social- og sundhedsassistent.

En søgning i den vurderingsdatabase over afgørelser truffet siden 2005 af Styrelsen for Videregående Uddannelser mv. viser således, at der indtil december 2014 er indsendt 62 ansøgninger om vurdering af uddannelsen som Altenpfleger(in) og at vurderingerne i 61 af ansøgningerne er faldet ud til, at uddannelsen er vurderet som svarende til social-og sundhedsassistent, hvilket giver retligt krav på at Sundhedsstyrelsen udsteder autorisation (se bilag 2). I det sidste tilfælde, en ansøgning fra 2008, blev uddannelsen som Altenpflegerin ikke vurderet som svarende til uddannelsen som social- og sundhedsassistent, men alene som uddannelsen til social- og sundhedshjælper og dermed ikke krav på udstedelse af autorisation som social- og sundhedsassistent. Det fremgår ikke, hvorfor vurderingen faldt anderledes ud end de 61 andre vurderinger. Der er derfor formentlig tale om en fejl, der ikke blev påklaget.

Der har igennem det sidste års tid været en del diskussion i Tyskland om der som foreslået af forbundsregeringen bør etableres en enhedsuddannelse indenfor pleje og omsorg til afløsning af uddannelserne inden for ældrepleje, pleje af syge voksne og pleje af syge børn bør slås sammen til en enhedsuddannelse. En sådan reform vil muligvis kunne føre til en ændring af anerkendelsespraksis. Det fremgår således af vurderingsdatabasen, at uddannelser som

19

Familienpflegerin og Staatlich geprüfte Fachkraft für Pflegeassistenz, der begge varer 3 år, alene anerkendes som svarende til uddannelsen som social- og sundhedshjælper.

Indtil videre vil en fortsættelse af projektet imidlertid have næsten samme udgangspunkt som projekt Competence to Go: da uddannelsen som Altenpfleger(in) næsten automatisk anerkendes som svarende til uddannelsen som social- og sundhedsassistent og dermed giver retskrav på udstedelse af autorisation til beskæftigelse i det lovregulerede erhverv som social- og sundhedsassistent, knytter problemerne i forhold til gensidig anerkendelse af uddannelserne som social- og sundhedsassistent og Altenpfleger(in) sig i praksis til den tyske eller rettere slesvig-holstenske anerkendelse af uddannelsen som social- og sundhedsassistent eller anerkendelse af flere dele af uddannelsen som meritgivende i forhold til uddannelsen som Altenpfleger(in.)

Det betyder, at et fortsættelsesprojekt i vidt omfang vil kunne organiseres i sporet af projekt Competence to Go og i denne forbindelse lære af projektets styrker og rette op på nogle af dets mere problematiske sider:

Etablering af mindre, tæt samarbejdende arbejdsgruppe, der sammensættes af professionelle praktikere, der med en professionel baggrund i forhold til såvel ældrepleje som undervisning og/eller ledelse og en praksis som undervisere eller uddannelsesledere henholdsvis ledere af institutioner for pleje- eller rehabiliteringskrævende ældre vil kunne kortlægge, beskrive, analysere og sammenligne uddannelserne som social- og sundhedsassistent og Altenpfleger(in) for senere at drøfte og revidere resultaterne i samarbejde med en udvidet arbejdsgruppe, hvis medlemmer har tilsvarende baggrund og til sidst fremlægge og drøfte resultaterne med repræsentanter for relevante myndigheder.

Gennemførelsen af et modelprojektforløb, der baseret på den danske uddannelse som social- og sundhedsassistent løbende giver input til analysen og sammenligning af uddannelserne - og om nødvendigt - grundlag for beslutning om krav til deltagelse i eventuelle suppleringsmoduler for opnåelse af merit i forhold til uddannelsen som Altenpfleger(in). Det eventuelle fortsættelsesprojekt opfordres til i denne forbindelse at overveje om indfrielsen af det generelle krav til kønsligestilling nødvendigvis forudsætter omtrent numerisk lighed mellem antallet af deltagende kvinder og mænd, hvilket – i betragtning af den massive kvindedominans indenfor erhvervene som social- og sundhedshjælper/Altenpflegehelfer(in) henholdsvis social- og sundhedsassistent/Altenpfleger(in) – i realiteten let kommer til at indebære en markant positiv særbehandling af mandlige ansøgere.

En gennemførelse af et eventuelt fortsættelsesprojekt vil give mulighed for at uddybe projektet med en ekspert- eller forskningsdimension, der kan sikre at der foretages en ”tyk” beskrivelse af projektforløbet som helhed og især arbejdsprocesserne i den arbejdsgruppe, der kortlægger, beskriver, analyser og sammenligner uddannelserne. Det vil give mulighed for en væsentlig uddybning og gennemarbejdning af projekt Competence to Go’s kortfattede opsummering af de enkelte processer omkring

20

kortlægningen, analyserne og sammenligningen af uddannelserne til en egentlig manual for merit for uddannelser, der retter sig mod lovregulerede erhverv

Tilbage står en central dimension, der også bør behandles i forbindelse med et eventuelt fortsættelsesprojekt eller give anledning til overvejelse om etablering af et supplerende grænseoverskridende projekt:

Mens barrierne mellem det danske og det slesvig-holstenske arbejdsmarked synes under en vis nedbrydning for så vidt angår beskæftigelse indenfor ældreplejen i Danmark, fremstår barrierne i forhold til beskæftigelse indenfor ældreplejen i Schleswig-Holstein som meget massive. Som anført af afdelingsleder Nikolaj Stage på projektets afslutningskonference den 20.november 2014 skyldes det uden tvivl blandt andet udbredte negative forestillinger om det tyske arbejdsmarked´, men det vil være urimeligt ikke også at tage betragtning, at der på den danske side af grænsen – når der ses bort fra aftenskolekurser og tilbuddene på Østersøhøjskolen i Aabenraa – siden ”åbningen” af den indre grænse i 2001 stort set ikke er udviklet tilbud, der kan understøtte den enkelte i at søge uddannelse og beskæftigelse i Tyskland. En fortsættelse af projektet, der sigter mod at understøtte mobiliteten i den dansk-tyske grænseregion og muligvis også i Femernbælt regionen uden at forholde sig til det næsten fuldstændige fravær af en infrastruktur, der på den danske side understøtter mobilitet, vil i den nuværende beskæftigelsessituation vanskeligt kunne siges at forsøge at indfri sin målsætning.

21