SLA - Sammenslutningen af Lokalarkiver

OmSLAget

Sonderburg. Vom Kriege 1864. Erstürmung des Brückenkopfes am 18. Aprildurch das 4 te Garde-Grenadier-Regiment zu Fuss.

Årgang 2011 nr. 1

Billede fra arkivet på Sønderborg Slot

2

OmSLAgetISSN nr. 1903-0541

Medlemsblad for SLA Sammenslutningen af LokalarkiverOmSLAget udkommer fire-fem gange årligt.

Sammenslutningen af Lokalarkiver organiserer og servicerer 533 arkiver i Danmark: 486 ordinære og 47 ekstraordinære medlemmer.

SLA Sekretariatet Andkærvej 19d7100 VejleTlf.: 75 84 08 98 e-mail: sla@lokalarkiver.dkwww.danskearkiver.dk

Sekretariatsfuldmægtig:Hanne HaugeBogholder:Margit NielsenDirektør i Arkibas ApS:Morten Nielsen

Redaktion:Jørgen Thomsen (ansv.)Bent Vedsted RønneSvend-Erik ChristiansenHanne Hauge

SLA´s styrelse:Formand:Jørgen Thomsen, Odense Stadsarkiv, tlf. 65 51 10 31 e-mail: jth@odense.dk

Næstformand:Bent Vedsted RønneHaderslev, tlf. 74 34 78 01e-mail: bevr@haderslev.dk

Kasserer:Jytte RaunDalum-Hjallese, tlf. 66 17 63 09 e-mail: palleraun@mail.dk

Styrelsesmedlemmer:Svend-Erik Christiansen, Brabrand-Årslev, tlf. 86 25 22 52 e-mail: sec@ofir.dk

Else Gade GyldenkærneVordingborg, tlf. 55 37 25 54e-mail: eg@museerne.dk

Niels Løgager Nielsen Åby-Åbyhøj, tlf. 86 15 36 88 e-mail: nielslog@yahoo.dk

Lis VestergaardNøvling, tlf. 98 31 45 73e-mail: christen@vestergaard.mail.dk

Indhold

Side 3 Formanden har ordet Af Jørgen Thomsen

Side 4 Berigtigelse – og eftertanke Af Jørgen Thomsen

Side 5 Arkivuddannelsen og 4-års reglen Af Hanne Hauge

Side 6 Hvad stiller man op med 70.000 anonyme fotografier? Af Jørgen Dieckmann Ras-mussen

Side 8 Bevarelse af den lokalhistori-ske kulturarv Af Jens Erik Starup

Side 10 Vejlby-Risskov, en succeshisto-rie om en model af en landsby Af Arne Christiansen

Side 12 Slaget ved Dybbøl genoplives i radioen Af Jan Laursen

Side 14 Luftfotografier – og adgangen til dem Af Jørgen Thomsen

Side 16 Ikke tomt i Tønder, arkivportræt Af Kasper Hovgaard

Side 18 Hvad bruger SLA sine penge til? Af Jytte Raun

Side 20 Statens Arkiver - pressemeddelelser

Side 21 Statens Arkiver - Erhvervsarki-vet - pressemeddelelse

Side 22 ARVE – Arkiver i Vejle Amt - pressemeddelelse

Side 23 Kredsmøde 2011 Årsmøde 2011

Side 24 Modulkurser 1. halvår 2011 SLA, kredse, samvirker og områder

Kalender Nærmere orientering om kurserne - se bagsiden.

SLA modulkurser Modulkurser - kredse, samvirker og områder

Tid Aktivitet Tid Aktivitet

15. og 22. marts Modul 4, Skørping 10. marts Modul 2 dag 2, Auning

4. og 11. april Modul 1, Ringsted 8. og 22. marts Modul 1, Årre

8. og 15. marts Modul 3, Aabenraa

5. marts Modul 1 dag 1, Nr. Broby

5. marts Modul 2 dag 1, Nr. Broby

2011 kredsmøde - se side 23 2011 årsmøde - se side 23

9. april Kredsmøde 8. og 9. oktober 2011 årsmøde og generalforsamling

Nye medlemmer i SLA siden sidst. Velkommen til:

219-04 Brødeskov Lokalhistoriske Forening, Hillerød Kommune

615-07 Sejet Lokalhistoriske Arkiv, Horsens Kommune

810-11 Egnsmindesamlingen for Jerslev og Omegn, Brønderslev Kommune

3

Læg vel mærke til de to billeder, som illustrerer denne artikel. De er udtryk for et bevidst valg, for de repræsenterer nogle af de absolutte guldklumper i de danske lokal-arkiver – nemlig de helt enorme billedskatte, som lokalarkiverne gennem de sidste årtier har været med til at redde, og som eftertiden vil kunne bruge igen og igen, når livet i de ikke altid så gode, gamle dage skal beskrives. Her opfylder lokalarkiverne på allerbedste vis rollen som lokalområdets hukom-melse – ikke mindst i en tid, hvor formidlingen i så høj grad er spækket med billeder. Og derfor vil vi da fra redaktionens side også bestræbe os på at præge de kommende numre af OmSLAget lidt mere med billeder af den type, så vi ikke kun bringer nutidens billeder af arkivfolk i ar-bejde. Det må ikke misforstås: Heri ligger absolut ingen nedvurdering af nutidens arkivarbejde, men vi synes, det er vigtigt, at OmSLAget også tydeligt adskiller sig fra andre foreningsblade. Og der må det jo siges, at netop fortiden gerne skulle være arkivbevægelsens stærke side!

Når billederne er taget med, er det også for at illustrere den ret selvfølgelige pointe, at vi snart

er i stand til at tilbyde adgang til den slags billeder på internettet, hvis de da ellers er registreret med en tilknyttet billedfil i Arkibas4. I første omgang vil det – som tidligere beskrevet her i OmSLAg-et – være i form af det såkaldte mini-arkibas.dk, hvor det enkelte arkiv kun kan stille egne data (og dermed egne billeder) til rådighed på en hjemmeside, primært arkivets egen. Det er allerede noget, men det er selvfølgelig kun et forvarsel om det meget større, som vi forbere-der i form af det fælles Arkibas.dk. Det arbejde, som i det sidste års tid har været i gang med at for-berede kravspecifikationer til både et Arkibas5 (med bl.a. levende billeder og lyd) og Arkibas.dk, er nu så langt fremme, at en række firmaer i løbet af foråret vil få mu-lighed for at afgive tilbud på opga-ven. Når ét firma så er udvalgt, er det tiden at ansøge Kulturministeri-et om penge til at få opgaven løst, og vi håber selvfølgelig, at denne proces går nogenlunde gnidnings-frit, idet det nu er ni år siden, min-isteriet sidst bidrog til udviklingen af Arkibas med pengene til at lave den windows-baserede Arkibas4. I mellemtiden har brugerne selv af-holdt de fornødne omkostninger til Arkibas-driften.

Der er ingen tvivl om, at lancerin-gen af mini-arkibas.dk mange ste-der vil vække berettiget opsigt. Men når først vi når til muligheden for at søge i alle Arkibas’erne på tværs af geografiske og foreningsmæssige skel, er vi fremme ved ”Danmarks-historiens største familiealbum”, og det er min klare opfattelse, at det vil komme til at svare til et gen-nembrud af lydmuren. Det er spæn-dende perspektiver, der tegner sig for arbejdet på arkiverne i de kom-mende år!

Til slut en vigtig korrektion til, hvad jeg skrev i OmSLAget 2010:3 om mængden af frivilligt arbejde i arkiverne: Vi fik – som de fleste sikkert husker – indberetninger fra langt hovedparten af arkiverne i form af et udfyldt elektronisk spørgeskema, og netop ved besva-relsen af spørgsmålet om antallet af ugentlige timer, som frivillige udfører på det enkelte arkiv, er det tilsyneladende gået galt for et par procent af arkiverne, idet de har ganget antallet af ugentlige timer med 52, så det må have været tal-let på årsbasis, de har indberettet. I hvert fald tvivler vi på, at et typisk arkiv i et mindre landsogn kan have 1.500 ugentlige ”frivillig-timer” – der passer det nok bedre med om-

Formanden har ordetAf Jørgen Thomsen

Maleren og fotografen Lars Rastrup med familie i Dræby ved Munkebo, fotograferet i 1904 - her lyser fattigdommen nærmest ud af billedet (Ker-teminde Egns- og Byhistoriske Arkiv).

4

kring 30, så seks medarbejdere hver lægger f.eks. fem timer i gennem-snit for arkivet. Heldigvis er pointen i indlægget stadig holdbar. Når vi korrigerer for de åbenbare misforståelser, kommer vi frem til, at antallet af ugentlige

timer, som frivillige yder på SLA’s medlemsarkiver, ligger på ca. 9.000 – imod 5.456 timer ved undersø-gelsen fra midten af 1990’erne, hvor mange af de senere udmeldte arkiver, som nu er samlet i ODA, endda var talt med. Så det frivil-lige arbejde har helt sikkert oplevet

en væsentlig fremgang siden da. Og der er bestemt ingen grund til at hænge med hovedet. Også i den digitale verden vil der være masser af opgaver for entusiastiske frivil-lige.

Seks cyklister iført tidens cykeltøj på Lumbyholmvej ved Nr. Lyndelse omkring 1900 - bare et af de hundredtusind-vis af billeder, som snart vil blive tilgængelige på nettet - først igennem mini-arkibas.dk, hvor man skal søge på ét arkivs samlinger ad gangen - og dernæst i det samlede Arkibas.dk (Nr. Lyndelse Lokalhistoriske Arkiv).

I OmSLAget 2010:3 bragte vi i se-rien af arkivportrætter en artikel om Sakskøbing Lokalhistoriske Arkiv.

Heri hed det ordret: ”Det har været et savn for lokal-arkiverne i området, at arkivkonsu-lenten i det gamle Storstrøms Amt forsvandt i forbindelse med kom-munalreformen i 2007. Den værd-satte konsulent, Heidi Pfeffer, er i dag ansat som arkivleder ved Nak-skov Lokalhistoriske Arkiv. Men med nedlæggelsen af denne kon-sulentstilling mistede de frivilligt drevne lokalarkiver en nem adgang til langsigtet planlægning og faglig sparring.”

Hele denne passus bygger på en misforståelse, hvad formanden for lokalarkiverne i det gamle Stor-

strøms Amt, Karin Suhr Rasmussen fra arkivet i Stubbekøbing, venligt har gjort os opmærksom på. Vi iler med at beklage, at vi ikke fangede fejlen, da vi fik artiklen (som også havde været en tur i Sakskøbing) leveret! Siden Heidi Pfeffer for nogle år siden fratrådte stillingen, har den først været besat med Mari-anne Rimmen Raasted, og nu er den besat med Else Gade Gylden-kærne, der følger i sine forgængeres fodspor og nu er medlem af SLA’s styrelse.

Før strukturreformen for nogle år siden havde arkiverne i nogle af SLA’s daværende kredse været så fremsynede, at de havde fået oprettet konsulentstillinger til råd-givning af arkiverne og til koordi-nering af fælles projekter. Det er

der gennem årene kommet rigtig meget godt arkivarbejde og megen god inspiration ud af. Flere af kon-sulentstillingerne er heldigvis ”red-det over” i den nye tid efter struk-turreformen, og SLA’s synspunkt er helt klart: jo flere, jo bedre.

Og for SLA er det en del af frem-tidens udfordring at sikre, at der kommer midler til tilsvarende op-gaver over hele landet, f.eks. ved en forøgelse af det årlige statslige tilskud til SLA med en speciel øremærkning til regionale konsu-lenter. Det vil selvfølgelig ikke blive let i den nuværende budgetsitu-ation for det offentlige Danmark, men det er vigtigt at holde sig målet for øje, så de positive effekter kan blive spredt ud over hele landet.

Berigtigelse – og eftertankeAf Jørgen Thomsen, formand

I 2011 begyndte de første arkivledere at falde for den såkaldte fireårsregel.

Som senest meddelt i april 2010 OmSLAget blev det ved efterårets generalforsamling i 2006 tilføjet i SLA’s vedtægter, at medlemmernes arkivledere, tiltrådt efter 1. januar 2007, skal gennemgå arkivuddan-nelsen i løbet af en fireårig periode.

Vi beder derfor 2007 udnævnte arkivledere, der endnu ikke har af-sluttet uddannelsen, fremsende egne planer og tanker med færdiggørelsen til SLA Sekretariatet inden 31. marts pr. e-mail: sla@lokalarkiver.dk eller med Den Kgl. Post.

Vi vil herefter i løbet af 2. kvartal d.å. følge op på den manglende deltagelse i modulkurserne og tage direkte kon-takt til de arkiver, vi ikke har hørt fra.

Samtidigt iler vi også med at fastslå, at Uddannelsesudvalget er tilfreds, når uddannelsesforløbet er inde i en god gænge, og/eller der foreligger en plan.

Endvidere vil vi også gerne opfor-dre arkivledere, der er tiltrådt senere end 2007, og som dermed skal have uddannelsen i hus inden for de nær-meste år, være bevidst om tidsfristen og lægge egne planer for uddannel-sen.

Nogle arkivledere har måske ind-hentet den ønskede kompetence via anden uddannelse og/eller gennem opnået erfaring på anden vis, og kan mene, at der ikke er behov for ud-dannelsen/dele heraf, hvorfor det er muligt at søge om dispensation hos Uddannelsesudvalget.

Dispensationer bedes sendt til SLA Sekretariatet med begrundet oplys-ning om, hvilken/hvilke lektioner der

søges dispensation for. Uddannelses-udvalget vil herefter se på sagen. For det særlige ledelsesmodul, modul 5, vil der dog kun undtagelsesvis blive dispenseret. Uddannelsesudvalgets holdning er nemlig, at alle – også garvede arkivfolk – vil have gavn af modulet.

Vi vil også gerne benytte lejligheden til at opfordre arkivmedarbejdere til at gennemgå arkivuddannelsen dels for at styrke egne og arkivets kom-petencer og dels for at gøre arkivet mindre sårbart.

SLA-samarbejdet med kredse, arkiv-samvirker og områder, hvor alle kursister er velkomne, har styrket arkivuddannelsen enormt, således at der er gode muligheder for delta-gelse.

Annoncering af modulkurser i det ganske land - se OmSLAget.

Af Hanne Hauge, SLA Sekretariatet

Billedet viser en håndgerningstime i Åby skole. Dateringen er usikker, men formentlig omkring 1940.

Nyt fra uddannelsesudvalget

Arkivuddannelsen og fireårsreglen

5

Disse anonyme fotografier kan være svære at registrere meningsfuldt, og kassation af fotografier er ikke så veludviklet en disciplin som f.eks. kassation af arkivalier. Og indrøm-met: Det kan være svært at smide et fotografi ud, for ofte fortæller det en historie, selv om man ikke kender personerne på det, baggrunden for optagelsen osv.

Esbjerg Byhistoriske Arkiv har altid haft enkeltfotografier uden oplysninger, men en ny udfordring opstod, da én af byens pressefo-tografer i midten af 1980rne af-leverede sit negativarkiv med ca. 50.000 fotografier til arkivet. Den eneste oplysning til de mange nega-tiver var, at de var anbragt i nogen-lunde kronologisk orden efter år. Desuden kunne fotografen bidrage med oplysninger til enkelte bille-der, men de fleste blev identificeret i forbindelse med et beskæftigel-sesprojekt, som blev etableret i slutningen af 1980rne, hvor fire unge arbejdsløse fandt fotografier i de gamle aviser.

En ny udfordringRygtet om projektet spredte sig i Esbjergs fotografmiljø, og en søn af én af byens andre fotografer øn-skede at aflevere negativer fra sin for længst afdøde fars arkiv. Paul Bølling, som faderen hed, havde

også været pressefotograf, men havde suppleret sin indkomst ved at fotografere for private fra 1942 til sin død i 1976. Det var desværre ikke pressebillederne, men de mange private bestillingsopgaver, der blev afleveret, og negativlom-mernes oplysninger var sparsomme: I bedste fald et løbenummer, som intet siger os i dag, navn - og måske adresse - på bestiller samt – måske - dato og år. En negativlomme in-deholder typisk fem-seks optagel-ser, men de ældste optagelser er fra Besættelsen, hvor det var svært at få fat i negativer. Derfor var sparsom-meligheden stor. En negativlomme kan godt være mærket ”Hansen, Nørregade 47” og så kun have en optagelse med personer på, mens de øvrige tre optagelser er fra en fodboldkamp, en butik, af en kak-kelovn, en cyklist og en plakat.

Ikke så lidt af en udfordring rent registreringsmæssigt, men kassa-tion af de mange negativer kunne ikke komme på tale, da de var ind-holdsmæssigt interessante. Pludse-lig stod vi f.eks. med billeder fra Besættelsen, som vi havde savnet længe og næppe troede eksisterede. Nu var de pludselig i hus, selv om vores viden om de enkelte optagel-ser var begrænsede. Yderligere et problem var, at de ældste negativer var af nitrat – et materiale, som på

grund af bl.a. faren for selvantæn-delse og udskillelse af eddikesyre ikke er særlig rart at have i et arkiv. Et velvilligt Kulturudvalg hjalp os heldigvis videre med at løse det problem, men oplysninger til brug for registrering savnede vi stadig.

BilledaftenerKolleger på Fiskeri- og Søfartsmu-seet fortalte, at de indbød frivillige til at komme med oplysninger til anonyme fotografier. Nogle aftener om vinteren samledes gamle fiskere og andre med kendskab til havnen for at se, hvad de kunne bidrage med af oplysninger til anonyme billeder – naturligvis ledsaget af kaffe og blødt brød.

Fremgangsmåden lød interessant, men ”vores billeder” var ikke så emnemæssigt koncentrerede. Snart var vi på en skole, snart på en virk-somhed, så kom der et billede af legende børn, optagelser fra en konfirmation, et guldbryllup, en nyåbnet forretning osv. Vi måtte ud til et andet og større publikum.

I efteråret 2003 gjorde vi derfor første forsøg. Vi indbød medlem-mer af arkivets støtteforening samt interesserede borgere til en såkaldt billedaften, hvor vi skulle prøve kræfter med 80 anonyme billeder, som var blevet skannet og efterføl-

Af arkivchef, cand.mag. Jørgen Dieckmann Rasmussen, Esbjerg Byhistoriske Arkiv

Hvad stiller man op med 70.000 anonyme fotografier?

6

Billedet fra dette vaskeri fra Besættelsen blev ikke opklaret på billedaftenen, men måtte en tur i avisen. Det viste sig at være fra et vaskeri, som vaskede for tyskerne – derfor de mange sokker. Efterfølgende viste det sig yderligere, at inde-haveren i 1952 ved Højesteret blev idømt 250.000 kr. i bøde for værnemageri. Foto: Paul Bølling (EBA 01605-008-011).

Arkiverne i Danmark har hver deres problemer at slås med, men én ting har de vist til fælles: Fotografier uden oplysninger.

gende skulle vises på storskærm i håbet om, nogle i salen kunne bidrage med oplysninger. Alt, vi kunne lokke med, var en forhåbent-lig sjov aften og så – naturligvis – kaffe/the og wienerbrød. Tilmeld-ing var der ikke noget med – vi var tilfredse, bare nogen kom.

På dette, egentlig ganske løse grundlag dukkede omkring 60 nys-gerrige op, og vi fik identificeret personer, bestemt forretninger, hørte historier om nu lukkede virksomheder m.m. Et utroligt ud-bytte for os og stor tilfredshed hos deltagerne, som allerede så frem til næste gang, der var annonceret til at finde sted halvanden måned senere. Til billedaften 2 kom der endnu flere personer, men wiener-brødet slog dog stadig til.

Snebold-effektSådan fortsatte det – snakken gik åbenbart i byen, at billedaftenerne i Esbjerg Byhistoriske Arkiv let kunne konkurrere med fjernsynets programflade. Positiv omtale er godt, men en udfordring blev det, da der en aften mødte over 130 interesserede op for at deltage i billedaftenen. Så mange mennesker kunne der slet ikke være i salen – det lykkedes at klemme omkring 100 personer ind, mens de mere end 30, som måtte gå hjem igen med en invitation til et senere ar-rangement, var rasende.

Oplevelsen betød, at adgangen til billedaftenerne måtte reguleres på

én eller anden måde. Løsningen blev at sælge billetter á 10 kr. pr. person – for den pris blev man sikret både en stol og kaffe/the med wie-nerbrød. Ordningen blev taget vel imod – vi afholder fire billedaftener om året, og de 70 billetter pr. gang er solgt på mindre end 20 minutter. Når billetsalget til billedaftenerne og andre af arkivets arrangementer begynder, er der kø som til et gam-meldags januarudsalg. Kødannel-sen begynder kl. 07.30, og som regel er antallet af personer i køen nået over 70 personer, når dørene åbnes kl. 10.

Interessen er usvækket, selv om vi står over for at skulle i gang med billedaften nr. 34. Desuden kan vi konstatere, at mange af deltagerne i billedaftenerne ikke bruger arkivet.

UdbyttetUd over den meget positive inter-esse for arkivet har vi også fået et fagligt nettoudbytte. Det er jo un-derligt at vise et billede af en børne-haveklasse i Esbjerg fra 1942 og så høre en deltager i salen sige: ”Jeg sidder nederst til højre i billedet” og så ellers remse alle børnenes navne op. Eller en anden deltager til et billede af kvindelige gymna-ster oplyse stedet, hvor billedet blev taget, og derpå nævne alle gymna-sters navne. Sådanne oplevelser er der næsten hver gang. Det foregår under en masse snakken og diskus-sion, så et helt uundværligt instru-ment for mig er en dirigentklokke, så der kan blive ro og samles op på

oplysninger – ofte ikke uden dis-kussion, for ikke altid er alle enige.

I det hele taget holder man sig ikke tilbage med kommentarer til an-dres oplysninger. En aften var der f.eks. et fotografi af et ægtepar med to piger og en hund, taget i en dag-ligstue. Længe var der fuldkom-men stilhed i salen, indtil en dame udbrød: ”Jamen, det er jo familien Frandsen med far Jens og mor Jo-hanne samt døtrene Else og Inge-lise”! Hvortil et vittigt hoved sagde: ”Og hvad hed hunden så?”, hvortil damen fortsatte: ”Goodman”. Mun-den var lukket på det vittige hoved – og alle oplysninger på plads, og vi kunne fortsætte med næste billede.

Efter 33 billedaftener med mini-mum 80 billeder pr. aften er vi ble-vet mange oplysninger og sjove oplevelser rigere, men ikke alle nødder knækkes. En række fo-tos har derfor efterfølgende været bragt i JydskeVestkysten i avisens agurketid omkring jul/nytår, påske eller i sommerferien, og det har fået yderligere fotografier identificeret.

Endelig publiceres billedafte-nerne på arkivets hjemmeside www.eba.esbjergkommune.dk, og herfra kommer der lejlighedsvis oplysninger til billeder fra fraflyt-tede esbjergensere. Internettet gør billedaftenerne globale, men den form for formidling er uden kaffe/the og wienerbrød og den helt spe-cielle stemning, der er ved sam-menkomsterne i arkivet.

7

Familien Frandsen med far Jens og mor Johanne samt døtrene Else, Ingelise og hunden Goodman. Foto: Paul Bølling (EBA 52037-008-522).

Til godbidderne hører også billeder fra mange af Esbjergs nye kvarte-rer i 1950rne – her nye rækkehuse, der blev opført i en tidligere frugt-plantage. Vejens navn blev derfor Æblevej. Foto: Paul Bølling (EBA 61278-008-596).

8

I Billund Kommune synes politi-kernes svar på spørgsmålet at være: Vilje og evne har vi ikke, hvis vi på nogen mulig måde kan snige os uden om.

Et bagholdsangrebBillund Kommunes Børne- og Kulturudvalg skulle holde møde tirsdag d. 11. januar 2011. På mø-det skulle man bl.a. drøfte en hen-vendelse fra arkiverne i Billund Kommune. Sagen drejede sig om Sønder Omme Egnsarkiv. Arkivet blev på initiativ af kommunen luk-ket i juli måned 2010, fordi det hus, som rummede arkivet, angiveligt skulle rives ned. Huset står dog endnu. Arkivalierne blev dengang pakket i flyttekasser og opmagasi-neret i den lokale idrætshal. Da arkivernes aftale med kommunen indebar, at kommunen skulle stille lokaler til rådighed for arkiverne, kunne vi naturligvis ikke være tilfredse med tilstanden i Sønder Omme. Vi havde derfor bedt kom-munen om at finde en løsning på problemet.

Jeg kiggede af og til på kommun-ens hjemmeside efter dagsordenen. Den blev offentliggjort fredag d. 7. januar. Under dagsordenens punkt fem fandt jeg arkivsagen og for-valtningens indstilling til politi-kerne. Børne- og Kulturdirektøren indstillede:

• at lokalarkiverne ligestilles med andre folkeoplysende foreninger vedrørende lokaletilskud, og der- med får ret til at modtage tilskud til lejede lokaler i det omfang, der ikke kan stilles kommunale lokaler til rådighed, • at retningslinjerne for lokalarki- verne tilrettes i overensstemmel- se hermed, og • at ændringen drøftes med arkiv- udvalget inden endelig beslut- ning.

Man må sige, at en vedtagelse af direktørens indstilling ville være en væsentlig forringelse af arkivernes vilkår. Vi ville fremover selv skulle stå for udgifterne til husleje, lys og varme og kunne så ansøge kom-munen om dækning af halvdelen af disse udgifter. Da politikerne i Bil-lund Kommune normalt nikker ja til en indstilling fra forvaltningen, ville arkivernes stilling fremover blive yderst betænkelig.

ModangrebetFem dage med en weekend in-klusive, gav ikke arkiverne megen tid til at organisere et modspil mod denne overraskelse. Jeg startede med at tage en kopi af dagsorde-nens punkt fem, knaldede den i en mail, og skrev følgende forord:

”Som det ses af dagsordenen, ind-stiller forvaltningen til politikerne, at arkiverne ikke fremover er sikret kommunale lokaler. Dette er jo en lidt mærkelig situation, da arkiva-lierne ifølge vores retningslinjer er kommunal ejendom, fordi SLA’s minimumsregler for arkivdrift in-debærer, at arkivalierne skal være offentlig ejendom. Som jeg læser indstillingen, forestiller forvalt-ningen sig således, at det fremover delvis bliver en privat opgave at huse kommunal ejendom! Jeg skal i øvrigt bemærke punktet under fordeling af kommunalt tilskud: Arkivsamvirket er ansvarlig for, at arkivalier m.v. sikres, hvis et af arkiverne ophører, må opfattes således, at arkivalierne overføres til et andet arkiv i Billund Kom-mune, hvis et arkiv skulle ophøre. Dette ansvar kan vi naturligvis ikke påtage os, hvis Billund Kommune, som denne indstilling lægger op til, giver forvaltningen mandat til ef-ter forgodtbefindende at fjerne det økonomiske grundlag for drift af lokalarkiverne her i kommunen.”

Dette underskrev jeg og sendte mailen til politikerne i Børne- og Kulturudvalget og mine kolleger i lokalarkiverne med kopi til RAL, SLA, forvaltningen og en af de lokale aviser.

HjælpekorpsetDet udsendte opråb gav respons på flere måder. En af mine kolleger i et andet af arkiverne i kommunen er tidligere politiker. Han lovede at bearbejde sine tidligere poli-tikerkolleger. Der var også respons fra en af de lokale aviser. Dette sidste har en lille forhistorie.

Jeg er leder af det største og ældste arkiv i Billund Kommune. Dette arkiv har til huse på Grindsted Bibliotek. Kommunen har i flere år arbejdet på et Idræts- og Kul-turcenter, hvori biblioteket skulle indgå. Da dette jo også kunne tænkes at berøre arkivet, har vi i godt et år bearbejdet forskellige instanser for at få indflydelse på arkivets fremtid. Da dette arbejde kort før jul endnu ikke havde båret frugt, skrev jeg den 22. dec. 2010 en julehilsen til de lokale aviser, Børne- og Kulturudvalget og de store lokale virksomheder, som var sponsorer på Idræts- og kulturhus projektet.

Indholdet i denne julehilsen var en opremsning af de initiativer, arkivet havde taget for at få ind-flydelse på egen situation og den manglende kommunale respons på vores henvendelser. Der var fem sider med kopier af mails og mø-dereferater. Mødereferaterne havde jeg selv skrevet. Det er åbenbart ikke kommunal mode at udfærdige sligt. Jeg stillede i mit julebrev det spørgsmål, om man var enige i, at den kommunale henholdenhed var en god måde at fremme det frivil-lige arbejde på. Jeg har endnu ikke modtaget en bekræftelse på, at no-

Bevarelse af den lokalhistoriske kulturarvAf Jens Erik Starup, leder af Grindsted Lokalhistoriske Arkiv og formand for Billund Kommunes arkivudvalg.

Har kommunerne i udkants Danmark evne og vilje til at være med til at løse opgaven?

gen skulle være enige med kom-munen på det punkt. Derimod blev jeg ringet op af en journalist. Hun lavede et interview med formanden for arkivet og undertegnede tors-dag den 6. januar.

Det nye våbenMandag d. 10. januar var jeg på Andkærhus i anden anledning. Hanne Hauge var så venlig at lytte til mine frustrationer. Resultatet af dette blev, at jeg tirsdag d. 11. havde en mail i postbakken fra Hanne. Hun skrev: ”Med folkeoplysnings-loven og godkendelse af arkivet som folkeoplysende forening i hån-den skal Billund Kommune anvise egnede, ledige offentlige lokaler for Grindsted Lokalhistoriske Arkiv og de øvrige foreningsdrevne arkiver i Billund Kommune.”

Drøftelser i sekretariatet gjorde dog, at sagen blev nærmere under-søgt ved Dansk Folkeoplysnings Samråd, og konklusionen er des-værre, at et enkelt punkt i loven – ud af mange – ikke umiddelbart opfyldes!

SlagetPå dagen for Børne- og Kulturud-valgets møde, tirsdag d. 11. januar, kunne politikerne slå op i Jyske Vestkysten og læse fire artikler om arkivet i Grindsted. Det fyldte halv-anden side. En af overskrifterne lød: Lokalarkiv føler sig holdt for nar. Dette havde vi nu ikke sagt til journalisten, men hun har ret. Det er det, vi føler. Samme dag fik Børne- og Kulturudvalget og forvaltningen Hannes mail, altså inden tilbagemeldingen fra Dansk Folkeoplysnings Samråd. Onsdag den 12. januar blev jeg igen ringet op af journalisten.

Hun fortalte, at Børne- og Kul-turudvalget havde rystet på ho-

9

vedet af forvaltningens indstil-ling. Derudover fortalte hun, at arkiverne ville blive indbudt til et møde med Børne- og Kulturudval-get, for at drøfte mulighederne for en placering af arkivet i Grindsted. Endelig var direktøren for Børne- og Kulturforvaltningen blevet pålagt at finde et lokale på skolen i Sønder Omme til Sønder Omme Egnsarkiv.

Journalisten spurgte mig om min holdning til møderesultatet. Jeg kunne kun svare: Ja, nu er der jo da lidt lys forude.

EfterkrigstidenMandag den 17. januar modtog jeg en mail fra Billund Kommune. Børne- og Kulturudvalget invi-terede arkiverne til et dialogmøde den 8. februar. Man har jo så lov til at håbe, at dialogen fremover bli-ver den foretrukne arbejdsform.

Min erfaring er, at krigsvæsenet koster alt for mange kræfter uden at føre noget fremskridt med sig.Foreløbig har jeg takket forvalt-ningen for meldingen og stillet forslag om, at vi i fællesskab udar-bejder en dagsorden for mødet, så alle får mulighed for at fremkom-me med deres synspunkter på en struktureret måde.

Lidt om arkiverneI forbindelse med den seneste kommunalreform dannede de syv arkiver i Billund Kommune et arkivsamvirke, som fik navnet: Billund Kommunes Arkivudvalg. Udvalget har syv medlemmer, nemlig en repræsentant fra hvert af de tilsluttede arkiver. Man kan vel have den opfattelse, at udval-get også burde have et par lokal-politikere som medlemmer. Poli-tikerne ønskede dog ikke at være med. Om det så skyldes mangel på interesse eller det faktum, at be-

stillingen som medlem af arkivud-valget er brødløs, kan enhver jo gøre sig sine egne tanker om.

Arkivudvalget var ikke det ene-ste forum, hvor politikerne øn-skede at glimre ved deres fravær. Man ønskede ej heller at lade sig repræsentere i bestyrelsen for det lokale statsanerkendte museum. I dette tilfælde slap man nu ikke fri. Hvor meget gavn museet så har af et par uinteresserede bestyrel-sesmedlemmer, kan vist beskrives meget kortfattet.

Aftalen med kommunenArkiverne fik en tålelig aftale med kommunen i forbindelse med kom-munalreformen. Arkiverne drives af frivillige og ulønnede. Kom-munen yder et årligt driftstilskud og stiller lokaler til rådighed. I af-talen står der ordret: Det tilstræbes at lokalerne opfylder gældende arbejdsmiljøkrav, er tilgængelige også for handicappede og er af en beskaffenhed, så arkivalier kan opbevares betryggende.

Man må vel ud fra ovenstående konkludere, at Billund Kommune sort på hvidt tillader sig at mene, at det ikke er en selvfølgelighed, at disse krav opfyldes for lokal-arkivernes vedkommende. Det kan også være vanskeligt at få øje på den kommunale stræbsomhed, hvad angår en hurtig og effektiv gennemførelse af det tilstræbte.

Aftalen har medført, at arkiverne i videst muligt omfang placeres i ek-sisterende kommunale bygninger.Hvor der nu tilfældigvis kan findes et ledigt lokale, vil et lokalarkiv godt kunne få lov til at flytte ind. Nogen hjælp til en ordentlig ind-retning skal man ikke forvente tilbudt fra kommunal side.

Det nedlagte Sdr. Omme Bibliotek og Sdr. Omme Egnsarkiv

Grindsted Bibliotek

Læsesal og arbejdspladser for arkivets medarbejdere

Således blev ”Arkivernes dag” foromtalt i år, idet vi her i Vejlby-Risskov har ændret vores arrange-ment til at hedde ”Vejlby-arkiv dag”. Vi har flere gange haft svært ved at fæstne os til det overordnede landsdækkende tema, som blev foreslået af SLA. Vi har til gengæld et lokalt tema, som vi meget hellere vil sætte fokus på, nemlig ”Vejlby-modellen”. En skalamodel, som il-lustrerer netop vores gamle landsby Vejlby, som den fremstod for o. 70 år siden. Denne model, der startede i det små, er vokset årligt, så den i dag strækker sig over det dobbelte.

Vi har i år via ovenstående foromtale i lokalaviserne tiltrukket en rekordstor skare af nysgerrige, interesserede – både lokalt tilknyt-tet publikum, men også flere der er flyttet længere væk. Vi har dertil suppleret med en årligt skiftende plancheudstilling, som arbejdsgrup-pens frivillige i årets løb har frem-stillet med arkivbilleder og tekst. I år var temaet ”Kommuneskolerne Risskov”. Vi er i arbejdsgruppen dog godt klar over, at Vejlbymo-dellen altid vil være det store træk-plaster. Landsbyen Vejlby var tidligere en hyggelig forholdsvis stor landsby.

Den var præget af en god intern so-cial atmosfære i lighed med andre gamle kirkelandsbyer med landbrug og grundholdninger, som beboerne gerne ville værne om. Imidlertid voksede nabobyen Århus voldsomt. Især efter krigen trængte storbyen sig på, og det gik ud over de nær-liggende byer. Det blev især meget brutalt ikke kun for Vejlbys syn-lighed, men også dens integritet der var herskende op til kommunesam-menlægningen i 1970. Bulldozerne gjorde arbejdet færdigt. Den lille hyggelige hvide landsbykirke over-levede dog, også enkelte andre huse og en enkelt gård ud af landsbyens oprindelige ca. 30 gårde. Man be-græd denne skånselsløse hændelse. Et kvart århundrede senere sam-ledes 6 af de beboere, som stadig havde erindringer om både landsby-ens velmagtsdage og om dens fatale endeligt. Denne sekstet besluttede sig for nu i deres fremskredne pen-sionisttilværelse at bygge en model af deres gamle Vejlby. De samledes i Vejlby Lokalcenter og brugte ste-dets værkstedsfaciliteter, hvor Vejl-bymodellen så blev realiseret. Den spæde start skete i 1991, hvor man opsøgte og indsamlede rele-vante oplysninger, lånte billeder

og kort, og man besøgte naturligvis også lokalarkivet. Der blev plan-lagt, tegnet og noteret, og man ind-ledte den lange byggefase med at opføre den gamle hvide landsby-kirke og kirkegårdsmuren. Efter-følgende blev hus efter hus mo-delleret og målt ind på bordplanen. Vinduer, døre, som man kunne se på fotos og på tegninger, blev sirligt malet på. Græsplæner? - et billard-bord måtte afgive sit klæde. Tiden gik, og langsomt voksede model-len. Alderen begyndte også at virke på modelbyggerne, og nu i 2010 er den sidste modelbygger gået bort.

Tilbage står så en flot landsbymod-el lavet i krydsfiner og træklodser – alt i størrelsesforholdet 1:100 af landsbyen Vejlby. Der er huse og gårde, kirke med kirkegårdsmur og det karakteristiske vandtårn. Et par farvede glasplader er damme, som fortæller, at man som enhver anden landsby måtte beskytte de sårbare stråtægte huse mod ildløs. Ja, der er også en såkaldt ”vandmølle” - en vindmølle, som kunne pumpe grundvand op til én af de mange stolte firlængede gårde. De mange udflyttede gårde kan derimod ikke vises på modellen, men de er der al-ligevel, for modellerne af disse er udført og opstillet på en hylde rundt

Af Arne Christiansen, Vejlby-Risskov Lokalhistoriske Arkiv

10

Vejlby-Risskov, en succeshistorie om en model af en landsby

langs naborummets vægge og med et uldgarn viser vej til bygningens placering på et kort på væggen.

Indrømmes skal det, at selv om mange af de forsvundne huse ikke var bevaringsværdige, så har savnet af den gamle landsbys atmosfære stadig påkaldt en vis sørgmodig stemning iblandet en forundring over projektet. Modellen har til huse i et ubenyttet beskyttelsesrum i kælderen under Vejlby Lokalcenter Skorphøjens beskyttede boliger; og her står den på den betingelse, at beskyttelses-rummets egentlige funktion ikke udfordrer tilstedeværelse af model-len.

I Vejlby-Risskov findes der en lokalhistorisk forening, som støt-ter en arbejdsgruppe af frivillige arkivarbejdere, som nu lader mo-dellen være en fast bestanddel for en årlig ”Vejlby-arkiv dag”. Med et skiftende lokalrelateret tema for en plancheudstilling, holdes åbent for besøgende en gang om året på ”Arkivernes dag” – den 2. lørdag i november i tidsrummet fra 10.00 til 16.00. Til daglig er der ikke adgang til modellen, men det er muligt at bese modellen efter aftale.

Arkivdagen i år blev lige fra åbnin-gen et tilløbsstykke. Det anslås, at mindst 100 besøgende lagde vejen forbi. Efter en succes som denne kan vi anbefale, at andre arkiver kunne påvirke en gruppe til model-byggeri.

At foranstalte områdets ældre • aktive til gruppering i et byg-geteam for: Med planlægning, indhentning • af oplysninger samt at finde sponsorer.Glem ikke at udtænke reali-• stiske begrænsninger under op-bygningsfasen, der også omfat-ter vedligeholdelseshåndteringer (rengøring og evt. udbedring). Vær fleksibel med hensyn til forventelige pladsforhold og ac-cepter en evt. bærende konstruk-tionsdel (søjle midt i rummet). Til de realistiske begræns-ninger hører også med under planlægningen, at modellen jo skal illustrere landsbyens karak-teristika, men undlad helst en-hver idé om at skabe hældende terræn, for hvad vil dette så ikke indebære af vanskelige sokkel-udformninger og vejkantsten. Derpå stille og roligt at fordele • arbejdet og bygge op i passende flytbare moduler, der især i starten skal kunne flyttes og op-bevares adskilt for så at samles i perioder. Start med evt. den genkendelige kirke og udvid da ud fra denne, således at ho-mogeniteten opretholdes, og at medbyggerbegejstringen opret-holdes i kraft af kollektivet. In-viter jævnligt lokalsamfundet til at følge udviklingen ved årlige åsteds-sammenkomster. Således både under byggefasen som sidenhen at forvalte og fastholde offentlighedens opmærksomhed eventuelt ved lokalhistoriske ar-rangementer. I vores område har vi valgt at hænge de topografiske malerier og fotostater samt kort og plancher op på de omgivende vægge. Rummet skal selvfølge-lig være generelt aflåst uden for benyttelsestidspunkterne.Det er derfor vigtigt, at det di-• sponible rum ikke bruges ube-mandet til formål, der vil provo-kere følgeskader på den relativt sarte model. Et sikringsrum er en god idé som udstillingsrum, men det skal lovmæssigt i givet fald - i løbet af få timer - kunne rømmes fuldstændigt.

11

Modelbyen

Der flages ved kirken

Modelbyggerne

Villy i værkstedet

Fra NV mod SØ

Vejlby kirke færdigopført

Efter en success som denne i 2010, vil vi kunne anbefale, at andre arkiver kunne påvirke en gruppe ældre til et tilsvarende modelbyggeri i andre lokal-områder ud fra følgende:

Som ærter på en tallerken”Det er et frygteligt syn, der møder forsvarerne her på skanse 5. Siden klokken 10 er det, der ligner en hvid masse på korte sorte ben, styrtet frem mod skanselinjen. Preussiske soldater styrter frem kun bevæbnet med hvide sække, som de smider over de danske forhindringer – har-ver med opvendte skarpe tænder, snubletråde, og voldgrave. På den måde baner de vej for kammerater-ne bagved.

Men det er en frygtelig pris, preusserne betaler. De danske geværskud falder som ærter på en tallerken – bakken foran skansen er overstrøet med lig. Det er unge preussere i deres blå uniformer

med hvide armbind på, der bliver mejet ned af ilden fra de danske forladegeværer. Men flodbølgen af ophidsede, skrigende og hujende preussere ser ud til ingen ende at have. De kommer nærmere og nærmere og nu – NU er de her – de sværmer over skansekanten – en enkelt preusser forsøger at plante sin sort-hvide fane på skråningen – men falder og trimler ned ad den stejle skråning.”

Sådan vil det uden tvivl lyde i Dan-marks største radiokanal P4 den 18. april 2011 klokken fem minut-ter over 10 om formiddagen. Dan-marks Radio vil nemlig genopføre slaget, der ændrede danskernes op-fattelse af sig selv.

12 radioreportere vil sende direkte reportager fra slagets brændpunkter: kampen på skanserne, 8. brigades heroiske og blodige modangreb og overgangen til Als. De vil fortælle om scenerne i de hestetrukne am-bulancer, om kirurgernes arbejde på feltlazarettet og berette om reak-tionerne på nyheden i København og i Berlin. Det vil alt sammen foregå direkte, næsten som om de forfærdelige scener udspillede sig i samme øjeblik.

Talerør for Jens og FritzBjørn Østergaard, der er leder af Historiecenter Dybbøl Banke, er begejstret over DR’s udsendelse:”Det er en enestående mulighed for at gøre historien levende og mere

Danmarks Radio vil genopføre slaget ved Dybbøl den 18. april 1864. Journalisterne bag udsendelsen satser på at få hjælp fra lokalarkiver, hvor der er beretninger om veteraner fra Danmarkshistoriens mest afgørende slag.

Slaget ved Dybbøl genoplives i radioen

12

Af Jan Laursen, journalist P4-Trekanten

De danske kanoner kæmpede bravt, men forgæves mod det overlegne preussiske artilleri på Dybbøl i 1864. (Foto: Historiecenter Dybbøl Banke)

nærværende for danskerne. Den type historieformidling ligger fint i tråd med vores måde at bearbejde historien. Jeg håber, at rigtig mange på lokalarkiverne vil bakke op om initiativet og bidrage med histo-rier om veteraner fra slaget”, siger Bjørn Østergaard.

Det er Danmarks Radios ambition at fungere som talerør for de danske og preussiske soldater, der deltog i slaget. Udgangspunktet for journa-listernes rapporter fra slagmarken er den jævne soldats oplevelser. Slaget ved Dybbøl i 1864 er nemlig blandt de begivenheder i Danmarkshistorien, der er bedst dokumenteret. Både den danske og den tyske general-stab har beskrevet slaget minutiøst, læger har beskrevet sår og læsioner minutiøst, og mange hundrede ve-teraner har beskrevet slaget i de-taljer i breve og i erindringer.

Det er især de sidste, som Dan-marks Radio tager udgangspunkt i, fortæller redaktionsleder Morten Teilmann-Jørgensen på P4-Trekan-ten, der er ansvarlig for radioudsen-delsen:

”Vi vil fortælle historien om slaget, som de danske soldater oplevede det. Soldaternes beskrivelser af deres oplevelser under slaget er nemlig ofte mere levende og detaljerede end de officielle dokumenter. Når vi f.eks. kan sige, at ”de danske geværskud falder som ærter på en tallerken”, så er det hentet direkte

fra en dansk korporals erindringer. Det er et stærkt sanset billede, som omfavner et sekund under slaget, siger han.

Hele Danmarks slagI eftertiden er slaget ved Dybbøl blevet opfattet som et slag om, for og med sønderjyderne. Men faktisk er det hele Danmarks slag. Blandt de faldne danskere ved slaget er der københavnere, randrusianere, lol-liker, vestjyder og endda slesvigere. Mange af soldaternes beretninger og breve er allerede kendt og ud-givet. Men der er også mange be-retninger, der ikke er kendt. Det er bl.a. de historier, som DR også vil fortælle. Det kan være erindringer fra veteraner eller breve fra kære-ster eller forældre, som måske har overlevet tidens tand:

”Vi forestiller os, at der må være mange ildsjæle på lokalarkiverne, der har kendskab til personer, som deltog i krigen i 1864, og som måske kan fortælle om soldaterne og deres liv. Dem vil vi meget gerne høre fra. Vi drømmer om at høre om en sol-dat fra Nakskov, Faaborg eller Nør-rebro i København, som kan være med til at give vores udsendelse det landsdækkende perspektiv, den fortjener”, siger Morten Teilmann Jørgensen.

Gode erfaringer Danmarks Radio har gode erfa-ringer med denne form for formid-ling af historien. Den 9. april 1940

markerede tre regionale stationer 70-året for den tyske besættelse af Danmark.

”Vi beskrev invasionen fuldstændig,som vi agter at gøre det med slaget på Dybbøl. Vi sendte direkte repor-tager fra Tønder, Esbjerg, Aabenraa, København og Aalborg, og tegnede på den måde et realistisk og levende billede af begivenheden. Det var en stor succes. Vi fik reaktioner på ud-sendelsen fra hele Danmark og fra udlandet, hvor lyttere fulgte med på netradio”, siger Morten Teilmann-Jørgensen. Danmarks Radio har oprettet en særlig e-mailadresse til projektet: dybbøl@dr.dk og åbner i løbet af februar også en hjemmeside om slaget ved Dybbøl, hvor frivillige og ansatte på lokalarkiverne kan skrive ind og fortælle om mennesker fra deres lokalområde.

DR’s dækning af 70-året for besæt-telsen kan findes og genhøres her: http://www.dr.dk/Regioner/Trekanten/Niende_April/20090825113552.htm

13

Også tyske soldater lod sig fotografere, in-den de gik i krig. Løjtnant von Brockhusen har taget opstilling iført fuld feltuniform. (Foto: Historiecenter Dybbøl Banke).

Mange danske soldater blev fotograferet, inden de drog i krig i 1864. Her er det C.A. Feilberg, der har været en tur ved fotografen. (Foto: Historiecenter Dybbøl Banke)

På SLA’s generalforsamling på Kryb-i-Ly Kro i efteråret 2010 ret-tede Peter Christensen fra arkivet i Brørup en opfordring til SLA om at hjælpe med til at sikre øget tilgæn-gelighed til nogle af de mange luft-fotografier fra de danske landsdele, som firmaet Sylvest Jensen i sin tid har optaget, og som nu er på Det kongelige Bibliotek. Baggrunden var ikke mindst prisen, som Peter Christensen fandt voldsom.Kort efter udsendelsen af OmSLA-get med referatet fra SLA’s ge-neralforsamling fik vi en direkte henvendelse fra Det kongelige Bibliotek, som dels opklarede visse misforståelser, og som dels gav os yderligere anledning til at orientere lidt om adgangen til luftfotografier.Det er jo almindelig kendt, at luft-fotografier tit virker ganske spæn-dende at udforske, og det gælder både de mest udbredte, såkaldte skråfotos, hvor man får mulighed for at se et større eller mindre om-råde i perspektiv, og de såkaldte lodfotos, hvor man ser tingene direkte ovenfra. Da jeg for mange år siden begyndte i arkivverdenen, var det da også ganske typisk, at et af de lokalarkiver, jeg havde tæt-test forbindelse med, havde været på besøg ved Sylvest Jensens firma i Hillerød og købt en lang række luftfotografier fra arkivets område – noget, man priste sig lykkelig for nogle år senere, da firmaet lukkede, og vilkårene blev andre. Men lad os se på, hvordan det hele begyndte …

Luftfoto i DanmarkVarmluftsballonen og fotografiet var de første forudsætninger for egentlig luftfotografering, og i Danmark begyndte de første spæde skridt inden for luftfotograferingen i 1890 – altså mange år før de første flyvemaskiner. Store systematiske fotograferinger blev det ikke til i begyndelsen, men luftfotografering fik i det hele taget et opsving i for-bindelse med 1. verdenskrig, hvor teknikken blev udviklet til militært brug. De første danske forsøg med kortlægning på baggrund af luftfo-tografier blev da også udført af mi-litæret, og man skal ikke langt hen

efter afslutningen af krigen, før de første private firmaer tog opgaven med luftfotografering op – og f.eks. tog et firma ved navn Nordisk Luft-foto 1931-32 en lang række billeder over hele landet til værket Dan-marks større Gårde. Men mange af de første firmaer måtte hurtigt lukke, og en af grundene var helt sikkert, at man endnu ikke havde styr på, hvordan man skulle varetage salget af de billeder, man kunne tage.

Sylvest JensenFra midten af 1930’erne kom mere sejlivede firmaer på banen, og fo-tograf Viggo Sylvest Jensen (1910-1959) var en af dem, der først fandt melodien. Han havde fået flyver-certifikat i 1935, og året efter begynd-te han gennem sit private firma at gennemfotografere landet. Afsæt-ningen skete primært til landets gårdejere gennem repræsentanter, der tog ud som kolportører, og selv om man i begyndelsen koncen-trerede virksomheden om de større gårdbrug, viste det sig snart, at også mange med mindre jordtilliggende var interesseret i at have et indram-met, ofte håndkoloreret billede af gården hængende på en prominent plads i hjemmet.Gårdfotograferingen blev i det hele taget grundlaget for firmaets succes – selv om firmaet fra tid til anden også beskæftigede sig med flyveopvisninger og passagerflyv-ning – og der kom af naturlige år-

sager snart konkurrence fra firmaer som Aalborg Luftfoto og Odense Luftfoto – to firmaer, der primært har fotograferet i det jysk-fynske område. Og ikke mindst Sylvest Jensens firma tog (når man var i områderne) billeder af andre be-byggelser end gårde – så man har i firmaets samling luftfotografier af masser af kirker, skoler, mejerier, smedjer og møller fra en tid, hvor landsbyerne havde en mere omfat-tende palet af den slags end i dag – ja, selv enkelthuse i landsbyerne viste der sig at være salg i.Parallelt med den nævnte type fir-maer eksisterede der andre, der primært tog billeder efter bestilling, men stigende tekniske krav og ned-gangen i antallet af landbrug ramte med tiden firmaer som Sylvest Jen-sens hårdt – det måtte som det sidste af de større, gamle luftfotofirmaer lukke i 1989. Luftfotografier på Det kongelige BibliotekDet kongelige Bibliotek erhvervede i 1989 samlingen af luftfoto fra Syl-vest Jensens firma, og det er med omkring tre millioner enheder langt den største af bibliotekets luftfo-tosamlinger. Man kan orientere sig om samlingerne på bibliotekets hjemmeside – www.kb.dk (gå ind under Materialer og derefter under Luftfoto).Det kongelige Bibliotek er blevet pålagt, at driften af luftfotosam-

Af Jørgen Thomsen

Et af Sylvest Jensens mange luftfotografier fra Fyn, gårdejer Knud Hansens ejendom, Maale Møllegaard, fotograferet i 1937 (Det kongelige Bibliotek).

Luftfotografier – og adgangen til dem

14

lingen som indtægtsdækket virk-somhed skal hvile i sig selv, og det er formentlig baggrunden for, at priserne for luftfotografierne begynder ved 400 kr. – der er på hjemmesiden en udførlig prisliste, som også inkluderer priser for un-dersøgelser i samlingerne. Og pris-fastsættelsen er i hvert fald faldet sådan ud, at det ikke længere er rea-listisk at få spredt materialet ud til lokalarkiver i form af kopier – til gengæld kan man så håbe på, at vi i fremtidens digitale verden vil få andre muligheder for at få adgang til de værdifulde billeder.

Tilgængeliggørelse af de fynske billederNetop på dette område er der gode

tegn. Det kongelige Bibliotek kunne i 2010 melde ud, at man nu – som et pilotprojekt - havde fået en bevil-ling på 4½ mill. kr. til over tre år at digitalisere en stor del af samlingen af luftfoto fra det fynske område. De luftfotografier, der skal digita-liseres, dækker en periode helt fra 1920’erne og frem, og det er tanken senere at udbrede projektet til hele landet, hvis det bliver en succes (og formentlig kun, hvis pengene kan skaffes, skulle man måske for-sigtigvis tilføje). Og pilotprojektet er i hvert fald tænkt sådan, at det skal være muligt for brugerne at tilføje oplysninger til de enkelte luftfotografier, så på den måde skulle der være rig mulighed for at komme i dialog med brugerne og

udnytte deres lokalkendskab. Der påtænkes også et samarbejde med Kulturarvsstyrelsen.På bibliotekets hjemmeside findes der en webudstilling med titlen Set fra luften - Fynske billeder fra Det kongelige Bibliotek – og her kan man få et indtryk af de store skatte i bibliotekets luftfotosamling, der tilsammen rummer mere end 5,2 millioner enheder.Priserne for kopier af enkeltopta-gelser fra luftfotosamlingen er det næppe realistisk for SLA at på-virke – men til gengæld kan vi fra sammenslutningens side ønske Det kongelige Bibliotek held og lykke med pilotprojektet – og god vind med at skaffe de fornødne midler til en digitalisering, der også dækker resten af Danmark.

15

SLA medlemskontingentet stiger 2 % i år, som det blev besluttet på ef-terårets generalforsamling. Kontingentet er (i henhold til SLA’s egne vedtægter, bilag 2) baseret på antallet af indbyggere i arkivets dækningsområde, som normalt er specificeret i det enkelte arkivs ved-tægter. Efter kommunesammen-lægningen i 2007, efter forskellige omstruktureringer i nogle enkelte områder og efter den store tilgang af nye medlemmer har SLA’s grundlag for fakturering ændret sig. Vi har derfor – som det er foreskre-vet i ovennævnte bilag til SLA’s vedtægter - ved Danmarks Statistik søgt oplysning om indbyggeran-tallene i de enkelte arkivers dæk-

ningsområder og på den baggrund beregnet kontingentet for 2011.

Dette har på landsplan givet en række ændringer i både op- og ned-adgående retning, og sekretariatet står selvfølgelig til rådighed med nøjere oplysninger, såfremt det en-kelte arkiv skulle være i tvivl, om opgørelsen er sket på et korrekt grundlag.

Den primære grund til, at nogle medlemmers kontingent er ændret med mere end 2%, er selvfølgelig, hvis indbyggertallet har ændret sig i dækningsområdet og dermed har passeret en af de ”magiske” græn-ser i kontingentklasseinddelingen. Men herudover kan der også fra

tidligere været arvet nogle mere eller mindre systematiske fejl, som vi skal være de første til at beklage, men som vi også har besluttet ikke at forsøge at rette med tilbagevir-kende kraft, og det gælder således, ligegyldigt om der tidligere er be-talt for lidt eller for meget. Denne beslutning er selvfølgelig truffet for at spare på ressourcerne i se-kretariatet, hvor det er en øvelse i sig selv at gennemgå dækningsom-råder og indbyggertal for mere end 475 arkiver. I stedet ser vi fremad. Og som det er beskrevet andetsteds i dette nummer af OmSLAget, vil vi søge at bruge flest mulige af vores kræfter og midler til ting og sager, der er i arkivernes umiddelbare in-teresse.

SLA kontingentfakturering 2011

Af Hanne Hauge, SLA Sekretariatet

16

Der er åbent det meste af eftermid-dagen både om tirsdagen, onsda-gen og torsdagen på første sal i den gamle tyske skolebygning i Richt-sensgade, hvor arkivet bor sam-men med Tønder Bibliotek. I alt 13 ugentlige åbningstimer bliver det til på Lokalhistorisk Arkiv for Gl. Tønder Kommune. Sådan har det været i mange år, i hvert fald siden arkivet fik sin første lønnede arki-var, Britta Bargfeldt, i begyndelsen af 1994. Stillingen har i alle årene været normeret til 20 timer. Det særlige forhold består i, at arkivet i Tønder ikke er en kommunal insti-tution, men et selvstændigt, privat drevet foreningsarkiv. Det er dog netop tilskuddet fra Tønder Kom-mune, som har muliggjort ansæt-telsen af en arkivar.Den lokalhistoriske forening, som arkivleder og tidligere arkivkonsu-lent i Ribe Amt, Birgitte Thomsen, dermed er ansat af, føler, at de får rigtig meget initiativ og ekstra ar-bejdsudbytte ud af denne investe-ring. Filosofien, som deles af både bestyrelsen og arkivlederen, er, at arkivet skal være så let tilgængeligt som muligt for at have en chance for at blive kendt i lokalmiljøet.En konsekvens af de mange åb-ningstimer er naturligvis, at regi-streringsarbejdet halter lidt bagud. Men med godt 800 besøg om året i åbningstiden er prioriteringen den rigtige, ifølge arkivmedarbej-derne. Synligheden og placeringen

i folks bevidsthed er vigtigere - ikke mindst hvis opbakningen på hele 520 husstande i den lokalhi-storiske forening skal bevares.

Formidling for folketDerfor er det ind imellem nødven-digt at sætte alle sejl til. Et foredrag med journalist og forfatter Tom Buk-Swienty, der i 2010 år udgav den meget omtalte bog Dommedag Als, har ikke været billigt at stable på benene. Til gengæld vil arrange-mentet også få de røde lamper til at lyse, så her har det været vigtigt at få tydeliggjort, at Lokalhistorisk Arkiv i Tønder er arrangøren.Men det er naturligvis ikke gjort med en lille håndfuld foredrag om året, hvis folk skal opleve, at de får noget for kontingentet. Det er faktisk noget, der skal arbejdes for nærmest dagligt. Birgitte Thomsen har derfor gjort en ihærdig indsats for at gøre arkivet synligt - ikke blot i den nærmeste omegn, men også i resten af Sønderjylland så-vel som syd for grænsen.Det relativt store tysktalende mindretal på Tønderegnen gør dette udvidede fokus endnu mere påkrævet. Ligesom i resten af grænselandet lyder det moderne valgsprog i Tønder da også “her ad-skiller grænsen ikke - den samler”. Og nok engang kan det bekræftes, at det ikke er nogen myte, at den historiske bevidsthed og interesse fortsat er ganske stærk her i om-

rådet - også blandt de lidt yngre generationer.

Arkivet som et levende leksikonNår nu både den lønnede arkivar og foreningsbestyrelsen synes, at formidlingsopgaven er meget sjovere end registreringsarbejdet, er det jo heldigt, at arkivet også disponerer over en lille håndfuld faste medarbejdere, som reelt er omvandrende lokalhistoriske op-slagsværker. Nogle af dem lægger en ganske anseelig mængde arbejds-timer i arkivet. Det gælder især Else Harck, der både er en dreven slægtsforsker og deltager i et større transskriberingsarbejde af Tønder bys akter fra 1243 til 1731, Acta Tunderensis, såvel som den pen-sionerede bibliotekar, Knud Mad-sen, der med sikkert overblik har tilgængeliggjort og DK5-sorteret arkivets store håndbogssamling. Et godt forhold til Landsarkivet for Sønderjylland har endvidere betydet, at lokalarkivet i Tønder kan stille kopier af andre ældre akter om Tønder til rådighed for publikum.De mange frivillige kompetencer i sving på samme tid i åbningstiden betyder, at borgerne ofte kan få et hurtigt svar, selv om de blot duk-ker tilfældigt op i forbindelse med et biblioteksbesøg. Det indebærer selvsagt en del personafhængighed, men det er søreme god service!

Ikke tomt i TønderBesøg på lokalhistorisk arkiv for Gl. Tønder Kommune, hvor de høje gamle træreoler bugner af sorterede og usorterede arkivalier og indpakkede lokalaviser i en grad, så også tårne af papir oven på kasser og borde er begyndt at knejse mod det høje loft. Her er det i sandhed til at se, at man befinder sig på et arkiv!Af Kasper Hovgaard

Arkivportræt nr. 5

Tønder Bibliotek, hvor arkivet bor på 1. sal. Bygningen blev opført i 1870-71 som skole, dvs. i den tyske tid i Sønderjylland. Efter 1920 var der tysk borgerskole - Deutsche Bür-gerschule - for både piger og drenge i bygningen. I 1945 blev skolen beslaglagt og lukket af de danske myndigheder. Skolen havde da allerede gennem nogen tid huset sårede tyske soldater, efterfulgt af tyske flygtninge. I december 1945 blev der indrettet husvildeboliger, og i 1948 begyndte ombygningen til biblioteket. I det lokale, hvor arkivet bor i dag, blev der indrettet tuberkulosestation, så arkivet summer af historie på flere måder!

Bibliotek og bold?Én ting er at fastholde opbakningen blandt de mange historisk inter-esserede i det sønderjyske og sles-vigske område, men noget helt an-det er at tale sin sag i forhold til de kommunale beslutningstagere, som reelt kan afgøre arkivets skæbne – privat frivilligt foreningsarkiv eller ej. Selv om mere end 500 fore-ningsmedlemmer kan synes som et imponerende antal, så er det altså ikke en større magtfaktor i kom-munal henseende i konkurrence med andre dagsordener.Aktuelt bides der lidt negle i for-hold til at bevare arkivets fremti-dige placering i centrum, da et nyt sportsarena-projekt til glæde for andre dele af kulturlivet i området er projekteret i vådområdet syd for byen. Lader kommunen biblioteket flytte derud, kan arkivet ende med at stå uden lokaler, hvis ikke man flytter med. Hvis problemerne med fugt i området rent faktisk lader sig løse, kunne det umiddelbart ligne en fin løsning på de aktuelle problemer med pladsmangel. Men prisen vil efter alt at dømme be-tyde et stærkt fald i besøgstallet, da en beliggenhed uden for centrum sjældent gavner hverken bibliote-ker eller arkiver. Men som Birgitte Thomsen fremfører, så er der lige nu ikke meget andet at gøre end at afvente situationen og i øvrigt lade beslutningstagerne vide mest muligt om, hvad et arkiv kan – og ikke kan.

Tønder-erindringerDet lokalhistoriske arkiv i Tønder så dagens lys i 1982 – i en kælder

17

De gamle lokalaviser, der daterer sig helt tilbage til 1813, tilhører egentlig Tønder Bibliotek, men begge parter vurderede, at aviserne nok ville gøre mere gavn på arkivet end ved siden af det seneste nummer af I Form og Vi Unge på biblioteket nedenunder. Op-bevaringen er ikke efter forskrifterne, men de bliver flittigt brugt!

Ved en festlig og velbesøgt indvielse af lokalarkivets nye fjernmagasin 17. sep-tember 2009 holdt borgmester Laurids Rudebeck en fin selvskreven (kælder)tale og klippede derefter snoren.

Tre ildsjæle diskuterer dagens dont. Fra venstre ses frivillig Else Harck, arkivleder Birgitte Thomsen samt forhenværende, nu frivillig, bibliotekar, Knud Madsen.

på Ribe Landevej. ”Lokalerne var ikke optimale, men dog anvende-lige til en start”, som det udtrykkes i jubilæumsskriftet fra 2007. Det var dog først med indflytningen på Tønder Bibliotek og den sam-tidige tildeling af seks ugentlige bibliotekartimer i 1989, at folk i almindelighed begyndte at finde vej til arkivet.Ansættelsen af en arkivar i 1994 satte både aktivitetsniveauet i vejret og mere i system. Masser af fodarbejde (bogstavelig talt, fordi frivillige selv omdeler medlems-bladet) og fondsbevillinger i for-bindelse med større samarbejds-projekter har positioneret arkivet ganske pænt i offentligheden, og foreningen modtog i 2002 ”Kvick-ly Prisen” netop som en aner-kendelse af de mange aktiviteter i foreningen.Ved årtusindskiftet gennemførtes Fotoprojekt 2000, hvortil samtlige ejendomme i Tønder Kommune blev fotograferet og registreret. Samme år udkom foreningens år-bogshæfte, Tønder-Erindringer, for første gang. Oplaget pr. årgang er i dag på hele 1.000 eksemplarer. Alligevel har det været nødven-digt at genoptrykke flere årgange, så redaktør Inger Lis Andresen har intet at beklage sig over.

Én gang Arkibas … Takket være velvillige fonde fik arkivet allerede på et tidligt tids-punkt adgang til at registrere på computere, som er blevet løbende opgraderet gennem årene. Tøn-derarkivet har siden starten i 1982 været medlem af SLA, og

Arkibas har været et arbejdsred-skab i Tønder siden 1994, så der er oparbejdet en solid erfaring med det gamle program ... faktisk anvender man her stadigvæk det gamle DOS-baserede Arkibas 3.Det er især frygten for at skulle til at lave en masse omindtastningsar-bejde, som har afholdt arkivet fra at konvertere til Arkibas 4. Man har rigtig mange registreringer i det gamle system, og lysten til at skulle bruge megen tid på at ef-terbearbejde eksisterende data kan nok ligge på et meget lille sted hos de fleste. (Undertegnede benyttede dog lejligheden til at gøre lidt re-klame for det kommende Arkibas 5, der vil blive langt lettere at arbejde med, men som lettest vil kunne importere data fra Arkibas 4 – og næppe fra Arkibas 3)

… Og så var der for en gangs skyld ingen klager eller krav med adresse til SLA denne gang.☺

Fakta om arkivetLokalhistorisk Arkiv for Gl. Tønder KommuneRichtsensgade 106270 TønderÅbningstider: Tirsdag 13-18, Onsdag 13-17, Torsdag 13-17Formand for lokalhistorisk forening: Kai Elkjær LarsenArkivleder: Birgitte ThomsenTelefon: 74 72 33 26E-mail: mail@lha-toender.dk

18

Overordnet er det styrelsens hen-sigt at bruge så stor en del af SLA´s penge som muligt på projekter, som direkte kommer medlemmerne til gode og at anvende mindst muligt på uproduktiv administration.

Løn til medarbejderne på sekre-tariatet er en stor, men nødvendig og væsentlig post for at få forenin-gen til at fungere. I 2010 har løn-ninger udgjort ca. 600.000 kr. – og heri er indbefattet 66.000 kr., som udbetales til det arkiv, der stiller den person til rådighed, som er formand for SLA. Formandspo-sten som sådan er altså ikke lønnet, men der er i realiteten tale om en frikøbsordning, så der på det rele-vante arkiv kan ansættes en vikar for det omtalte beløb.

OmSLAget er et af de synlige produkter, SLA fremstiller til medlemmerne. Det har i 2010 ko-stet små 100.000 kr. at fremstille og udsende fire numre af bladet. Det lokal- og kulturhistoriske tidsskrift Journalen, som vi udgiver i samar-bejde med Dansk Lokalhistorisk Forening (DLF), er udkommet tre gange i 2010 og forventes at koste SLA rundt regnet 35.000 kr.

Lysten blandt medlemmerne til at deltage i SLA´s kursusvirksomhed har igen i 2010 været stor. Både arkivuddannelsen og Arkibas kurserne lokalt og på landsplan har været velbesøgt, og der har desuden været afholdt et billed-scanningskursus i Vejle. Når vi medregner tilskuddet til de kredse og arkivsamvirker, der har udbudt moduler i arkivuddannelsen, har SLA brugt godt 100.000 kr. på kursusvirksomheden i 2010.

I forbindelse med arkivudrednings-projektet (som vi tidligere kaldte indsamlingsprojektet) er der i 2010 anvendt små 30.000 kr. Det er min-dre end forventet, men på grund af projektlederskift er nogle af de forventede aktiviteter udskudt til 2011.

Der har i det forløbne år været ar-bejdet ihærdigt på at præsentere en ny hjemmeside, som har inte-greret et ajourført indhold af Den Gule Håndbog, som fremover vil foreligge digitalt. Hjemmesiden forventes at kunne præsenteres om ganske kort tid. Etablering af hjem-mesiden og honorering af arbejdet med at ajourføre og udvide Den

Gule Håndbogs indhold har kostet ca. 100.000 kr. I den forbindelse kan det oplyses, at SLA for kon-kret arbejde honorerer arkiverne med 2.400 kr. pr. arbejdsdag à 8 timer – mens mødevirksomheden ikke udløser betaling. Pengene ud-betales også her til de arkiver, der stiller arbejdskraften til rådighed, og ikke til den enkelte arkivmedar-bejder, og det er vores forventning, at arkiverne også bruger disse penge til frikøbsordninger.

Et mere beskedent beløb er brugt på Arkivernes Dag i 2010, hvor ca. 17.000 kr. er anvendt til fremstil-ling af en plakat og et katalog med forslag til aktiviteter på Arkivernes Dag.

Årsmødet på Kryb-i-Ly Kro med kurser og generalforsamling ko-stede ca. 100.000 kr. og forårets kredsmøde ca. 12.000 kr. Man kan synes, at det er et stort beløb for et årsmøde, men hensigten med det store tilskud fra SLA og dermed til nedsættelse af deltagernes egen-betaling er klart den, at vi vil gøre det økonomisk muligt for så mange som muligt at deltage – ikke kun i SLA’s generalforsamling, men

Hvad bruger SLA sine penge til?Af Jytte Raun, kasserer og styrelsesmedlem

Inden længe skal alle SLA´s medlemmer betale den udsendte kontingentregning, og vi synes derfor, det vil være på sin plads at redegøre for, hvad SLA egentlig bruger de mange penge til.

Medlemskontingenterne udgør den største del af foreningens indtægter. I 2010 betalte medlemmerne godt 800.000 kr. i kontingenter, mens Kulturministeriet bidrog til indtægterne med et fast tilskud på 750.000 kr.

Og hvad blev de godt 1,55 mill. kr. så brugt til?

også i de faglige orienteringskur-ser, der hvert år afholdes i sam-menhæng med årsmødet.

Til de administrative omkostninger hører huslejen, som i 2010 beløb sig til ca. 80.000 kr. incl.istandsæt-telse af fraflyttede lokaler, idet se-kretariatet kort efter sommerferien flyttede til større og bedre lokaler i samme hus.

Udgifterne til revision af forenin-gens og forlagets regnskaber er i 2010 næsten halveret til ca. 25.000 kr., idet vi efter beslutning på årsmødet 2010 har valgt at skifte fra en statsautoriseret til en regi-streret revisor.

Mødevirksomheden er stor i en forening som SLA. Styrelsen og forretningsudvalget har incl. trans-port brugt ca. 30.000 kr. på møder i det forløbne år. Uddannelsesudval-get, materialeudvalget og udvalget vedr. medlemsoptagelse har incl. transport anvendt ca. 20.000 kr. til møder. Ekstern mødevirksomhed har kostet foreningen ca. 25.000 kr. i transport til SLA repræsentanter i diverse udvalg og møder.

19

Da Fyens Stifts Sparekasses direktion blev fotograferet i 1928, var gennemsnitsalderen omkring 72 år, og herrerne ser ud til at have passet godt på indskydernes penge. SLA kan for 2010 glæde sig over endnu et år med overskud i foreningens regnskab og skal nok være sparsommelig, men også anvende de midler, der er til rådighed, til medlemmernes gavn her og nu.(Odense Stadsarkiv).

Intern administration beløber sig til ca. 120.000 kr. og vedrører udgifter til telefon, EDB-udgifter, forsikringer, porto, kontorartikler, kontormøder og gaver. Posten er måske en anelse større end i andre år – bl.a. på grund af den flytning til større og mere velegnede loka-ler, som er omtalt ovenfor.

Driftsoverskuddet for 2010 beløber sig til ca. 160.000 kr., hvoraf ca. 100.000 kr. vil blive hensat til ak-tiviteter i 2011 og resten overført til forøgelse af egenkapitalen, som pr. 31.12.2009 beløb sig til kr. 103.141 kr. Styrelsen håber hermed at have givet medlemmerne et indblik i, hvilke holdninger der ligger til grund for forbruget af SLA´s ind-tægter, og hvilke konkrete akti-viteter og nødvendige omkost-ninger der er brugt penge på.

Hertil kommer selvfølgelig, at brugerne af Arkibas 4 – hvad enten de er medlemmer af SLA eller ej – betaler for deres brug af program-met. Regnskabet for anpartsselska-bet Arkibas, som SLA ejer 100%, er i 2010 stort set i balance med

en omsætning på ca. 1 mill. kr. De store udgifter er her lønninger og selve den tekniske drift af regi-streringssystemet – samt løbende afskrivninger på de udviklingsom-kostninger, selskabet selv har kun-net påtage sig. For Arkibas’ ved-kommende er det tydeligvis sådan, at vi med forarbejdet til Arkibas5 og til Arkibas.dk er nået til græns-en for selskabets egen ydeevne – den egentlige udvikling, som gerne skulle i gang her i 2011, og som skal varetages af et professionelt IT-firma, vil kun kunne finansieres ved et meget væsentligt tilskud udefra – ellers vil udviklingsarbej-det trække alt for længe ud.

2. februar 2011Nye arkivledere skal styrke Sta-tens Arkiver i Vestdanmark To nye arkivledere for henholdsvis Landsarkivet for Sønderjylland og Erhvervsarkivet i Århus skal være med til at synliggøre arkiverne som regionale kulturinstitutioner og lokale videncentre. Statens Arkiver har udnævnt to nye arkivledere, der skal bidrage til at synliggøre arkiverne og styrke det indbyrdes samarbejde. Ny arkivleder i SønderjyllandVed Landsarkivet for Sønderjyl-land er dr. phil. Hans Schultz Han-sen, udnævnt til ny arkivleder. Hans Schultz Hansen er 50 år og har en længere karriere i Statens Arkiver bag sig. Han tog de første skridt i arkivernes verden som studenter-medarbejder ved Landsarkivet for Sønderjylland, hvor han senere blev arkivar og i årene 1997-2002 også var landsarkivar. Ny leder på ErhvervsarkivetPå Erhvervsarkivet i Århus er cand.mag. i historie Lone Hedegaard Liljegren udnævnt som arkivleder. Hun er 39 år og har desuden en vi-dereuddannelse i erhvervshistorie og ledelse bag sig, ligesom hun har været medredaktør på et større grundlæggende værk om regnskabs-historie.

17. januar 2011 Når kulturarven ender i skralde-spanden

Statens Arkiver har gennem de se-neste år haft stadig flere sager, hvor bevaringsværdige arkivalier er endt i skraldespanden i stedet for på arkivernes hylder.

Offentlige myndigheder må kun kassere arkivalier, hvis Statens Arkiver har givet lov. Arkivalier, som skal bevares, skal afleveres til arkiverne. Det er disse regler, som i stigende omfang overtrædes, så bevaringsværdige arkivalier for-

svinder for eftertiden.

Statens Arkiver har derfor valgt at offentliggøre overtrædelser af arkivloven på sin hjemmeside. Det er ikke alene papirarkivalier, men også data i it-systemer, som er ble-vet kasseret.

Rigsarkivar Asbjørn Hellum ud-taler: “Når myndighederne kasserer be-varingsværdige arkivalier, går kil-derne til fremtidens Danmarkshi-storie tabt. Der er næppe tale om ond vilje fra myndighedernes sider, men at der er en tendens til, at de ældre papirarkiver efter myndighedernes overgang til digital forvaltning går i glemmebogen. Myndighederne kan dog altid hente hjælp til de fleste arkivspørgsmål hos Statens Arki-ver.”

På hjemmesiden bringes en liste over de myndigheder, som i det sid-ste år er blevet indberettet til deres overordnende myndighed på grund af uhjemlet kassation af arkivalier. Listen indeholder et kort sagsre-sumé samt en beskrivelse af, hvilke arkivalier der er gået tabt.

Se listen her: Overtrædelser af arkivloven www.sa.dk/content/dk/for_stats-lige_myndigheder/overtradelser_af_arkivloven

6. januar 2011Kirkebøger igen til rådighed on-line for alle interesserede

Takket være en stor indsats af fri-villige inden for slægtsforskning og en større investering fra Statens Arkiver er en af dansk kulturarvs store publikumssucceser - websitet Arkivalieronline - igen i fuld funk-tion.

I 2010 blev en række kirkebøger tilbage til 1925 midlertidig fjernet fra Arkivalieronline, fordi de inde-holdt senere tilførte personnumre, der ikke må offentliggøres. Alle kirkebøgerne er nu renset for per-

sonnumre og tilbage på websitet til glæde for de mange brugere.

Arkivalieronline er en service fra Statens Arkiver, der giver adgang til indscannede kirkebøger og folketællinger direkte på nettet. I 2010 havde Arkivalieronline i gen-nemsnit ca. 150.000 besøg hver måned og dermed mere end 1.5 mil. besøg om året.

Frivillige hjælpere Det er en række frivillige hjælpere fra foreningen DIS-Danmark og en resolut beslutning i Statens Arkiver om at investere ekstraordinært i op-gaven, der kan takkes for, at kirke-bøgerne igen i løbet af kort tid er til rådighed for alle de mange bru-gere. 150 frivillige har gennemgået kirkebøgerne efter særlig tilladelse og underkastet tavshedspligt. Hver enkelt side i kirkebøgerne er ble-vet gennemgået, det drejer sig om i alt ca. 800.000 sider i 3.235 kirke-bøger, og der er fundet personnum-re på 5.668 sider i 302 kirkebøger eller hver tiende.

Dette store arbejde har kun kunnet lade sig gøre takket være de frivil-lige hjælpere. Rigsarkivar Asbjørn Hellum udtaler: “Både Statens Arkiver og brugerne af Arkivali-eronline er yderst tilfredse med, at alle kirkebøgerne igen er til rå-dighed på nettet. Det er et meget omfattende stykke arbejde, der er blevet udført, og det har kun været muligt takket være de frivillige hjælpere fra DIS-Danmark, som vi skylder stor tak. Dette projekt har vist os, at der er store muligheder i at samarbejde med vores meget en-gagerede brugere til gavn for begge parter.

Muligheden for at etablere nye sam-arbejdsprojekter med inddragelse af de dygtige og engagerede brugere drøftes allerede, og der er ikke tvivl om, at Statens Arkiver i den kom-mende tid vil etablere og indgå i en række samarbejdsprojekter.

Statens Arkiver – forkortede pressemeddelelser

20

7. december 2010Post Danmark har flyttet Dan-markshistorien

Nu er flytningen af Danmarks histo-rie en realitet. I dag kører Post Dan-mark nemlig de sidste arkivalier med danmarkshistorie fra arkivet i Glostrup til det nye Rigsarkiv på Kalvebod Brygge.

Siden 1. oktober 2009 har gule postbiler kørt i pendulfart mellem Rigsarkivet i Glostrup og det nye Rigsarkiv på Kalvebod Brygge i København. I alt er der flyttet 2 mio. arkivkasser med 7.300 tons papir.

- Der er tale om den største danske flytning af papir nogensinde – og det er jo ikke hvilket som helst pa-pir, der er tale om – det er hele Dan-marks historie. Derfor er det også med glæde, at vi kan konstatere, at Post Danmark som forventet har fået alt sikkert og korrekt frem, si-ger arkivchef August Eriksen fra Statens Arkiver.

Arkivalierne blev flyttet med trucks i specialdesignede skuffer og vogne

8. december 2010

Første samlede fremstilling af regnskabshistorie på dansk. Erhvervsarkivet i Århus har netop udgivet en introduktion til de kilometervis af erhvervs-regnskaber, der findes i danske arkivinstitutioner.

konstrueret til opgaven, så de mange tons papir skulle løftes så lidt som muligt og på den mest hen-sigtsmæssige måde. Post Danmark stod ikke blot for flytningen af de mange arkivkasser, men også for opsætningen af de værdifulde hi-storiske dokumenter i de 12,5 meter høje reoler i det nye arkiv.

Post Danmarks har haft stort fokus på såvel håndteringen af de værdi-fulde historiske dokumenter som på sikkerheden. Samtlige 2 mio. arkivkasser blev scannet tre gange: Første gang ved nedpakningen i de gamle magasiner, anden gang ved modtagelsen i det nye arkiv og tred-je gang, når de var på plads det kor-rekte sted. De mange registreringer var for at sikre, at Rigsarkivet til en-hver tid i løbet af flytningen kunne finde frem til samtlige arkivalier. På den nye adresse bliver de hi-storiske dokumenter, der fylder 175 hyldekilometer, opbevaret i specielt indrettede rum med klimastyring, der sikrer kulturarven i mange år fremover. Rigsarkivets arkivalier går helt tilbage til 1100-tallet.

Den 8. december udgav Er-hvervsarkivet bogen Regnskabs-historie. Erhvervsregnskaber som kilder i historieforskningen. Der er tale om den første samlede fremstil-ling af regnskabshistorie på dansk, og i bogen beskrives bogføringens og regnskabsvæsenets historiske udvikling fra oldtid til nutid. Bogen henvender sig først og fremmest til historikere og historisk inter-esserede, herunder slægtsforskere, men også nutidens regnskabsfolk er velkomne læsere.

Bogen, der er på 464 sider, har fået god økonomisk støtte fra bl.a. fonde og kan derfor sælges for kun 200 kr. + porto.

1. december 2010Nyt værk om Ribe bys historie

Ribe by fejrede 1300 års jubilæum i 2010. I den forbindelse udsendtes et 3-binds værk om byens historie med masser af ny viden om landets ældste by, Ribe Bys Historie I-III.

Det er ikke første gang, at Ribes historie er blevet beskrevet, men alligevel indeholder værket masser af ny viden om landets ældste by. Det gælder ikke mindst tiden efter 1800, som ikke tidligere har inter-esseret historikerne ret meget.

Også for de ældre perioder er der meget nyt - bl.a. om byens rolle som et af landets vigtigste økonomiske og administrative centre i middel-alderen og renæssancen og om den særlige udvikling pga. beliggen-heden tæt ved grænsen. Værket om Ribes bys historie indeholder derfor vigtige brikker til forståelsen af de danske byers historie fra vikinge-tiden til i dag.

Værket kan købes hos Esbjerg Byhistoriske Arkiv.

Som undertitlen siger, er emnet primært danske erhvervshistoriske regnskaber og deres nytte som kilder i historieforskningen. Siden Erhvervsarkivet blev oprettet i 1948, er der indsamlet - og dermed beva-ret for eftertiden - mange hyldeki-lometer regnskabsbøger fra et væld af store og små virksomheder gen-nem tiderne. Bogen udspringer af et behov for dybere indsigt i dette omfattende historiske regnskabs-materiale.

Statens Arkiver - fortsat

21

Statens Arkiver – Erhvervsarkivet

RegnskabshistorieErhvervsregnskaber som kilder i historieforskningen

Erhvervsarkivet

Erhverv

sarkiv

et

Erhvervsarkivet

Regn

skabsh

istorie

9 788789 386065

22

På andre arkivinstitutioner findes ligeledes meget regnskabsmateri-ale, og intentionen med bogen er, at den både skal være en håndbog ved benyttelsen af de store samlinger og samtidig inspirere og tilskynde til at benytte og udforske fortidens regnskaber.

Slægtsforskere kan for eksempel med fordel inddrage de historiske regnskaber. I bank- og sparekas-searkiver, i industrivirksomhedernes

12. december 2010Arkivforeningen ”ARVE – Arki-ver i Vejle Amt” lukker og sluk-ker pr. 31. december 2010.

ARVE oprettedes i 1978 i køl-vandet på den ”billedstorm”, der gik over landet midt i 1970-erne. Det var samme billedstorm, der var startskuddet til oprettelse af en mængde lokalarkiver. ARVE’s opgave var at give større kvalitet i arkivarbejdet ved at fremme lokal-arkivernes samarbejde i amtet om bl.a. uddannelse af arkivmedarbej-dere, indsamling af arkivalier samt formidling af det indsamlede mate-riale. Det var også ARVE’s opgave at være et lokalt forbindelsesled til landsorganisationen SLA – Sam-menslutningen af Lokalarkiver. Efter strukturreformen i 2006/2007, med dannelsen af de nye store kom-muner og nedlæggelsen af amterne, er ARVE kommet frem til en skil-levej:

Økonomien har for en stor • dels vedkommende bestået af tilskud fra Vejle Amt. Den indtægtskilde er efter en 4-årig overgangsordning ved at udløbe. Hvis aktiviteten skulle fortsætte uændret, skulle medlemsarkiverne be-tale væsentligt mere i kontin-gent.Lokalarkiverne i de nye • store kommuner har dan-

lønningsbøger og i købmandsfor-retningers regnskabsbøger kan der udledes mange oplysninger om for-fædres økonomiske stilling, løn- og arbejdsforhold samt forbrug i dag-ligdagen og ved højtider.

Bogens redaktører, arkivarerne Lone Hedegaard Liljegren, Kristin Brøgger Jensen og Kenn Tarbensen, er glade for, at projektet nu er af-sluttet. “På læsesalen har vi oplevet en vis berøringsangst for det histo-

net arkivsamvirker, der på mange områder allerede er i gang med at overtage ARVE’s opgaver med at skabe samarbejde og bistå med kurser og arrangementer til uddannelse og udvikling af lokalarkiverne og deres med-arbejdere.Allerede før strukturrefor-• men meldte nogle stadsarki-ver og større byarkiver sig ud af ARVE og SLA – arkiver der var store nok til ikke at have behov for ARVE’s og SLA’s tilbud om samarbejde, uddannelse og udvikling. De var stærke nok til at klare det selv og har i øvrigt lavet deres egen samarbejdsorga-nisation, ODA - Organisa-tionen af Danske Arkiver.

Med disse forhold taget i betragt-ning var det ikke så svært at træffe beslutningen om at nedlægge ARVE. Foreningen har fungeret og tjent sit formål i en årrække; men nu har vilkårene ændret sig, og be-hovet for ARVE er ikke længere så stort. Det største ”hul” i lokal-arkivernes netværk efter ARVE’s nedlæggelse vil være, at der er forsvundet et mødested, hvor lokal-arkivernes aktive, i forbindelse med ARVE’s kurser og arrangementer, har mødtes og delt deres interesse og erfaringer med ligesindede. Men også på dette område har andre ak-

riske regnskabsmateriale, men bag de tørre tal gemmer der sig et væld af viden, der bør frem i lyset”, siger de samstemmende.

Link til yderligere omtale og bestil-ling: www.sa.dk/regnskabshistorie

Læs pressemeddelelserne i deres fulde ordlyd og se flere pressemed-delelser fra Statens Arkiver her:http://www-sa-dk/presse

tører vist sig og står parat til at være samlingssted for mennesker, der er interesserede i den lokale kultur-arv. Det er, som allerede nævnt, dels de nye kommunale arkivsam-virker og dels Historisk Samfund for Sydøstjylland – det gamle Vejle Amts Historiske Samfund. De har hele tiden været et mødested for historisk interesserede østjyder og vil nu i øget grad arbejde på også at lave kurser og arrangementer for de aktive i lokalarkiverne. Det er usædvanligt, at en forening nedlægger sig selv, mens alt kører godt. Men det er med fortrøstning, at bestyrelsen har anbefalet og medlemmerne vedtaget at stoppe foreningen. Gamle og nye aktører er parate til at overtage.

Fra bestyrelsens side vil vi takke for godt samarbejde med organi-sationer, institutioner og med-lemmer. Vi ses uden tvivl i nye sammenhænge – interessen for den lokale kulturarv forsvinder jo ikke med ARVE’s nedlæggelse. Medlemmer vil modtage et sidste eksemplar af ARVE-Nyt. Vi ønsker jer ”god vind” fremover i jeres ar-bejde med den lokale kulturarv – og god jul og godt nytår!

På bestyrelsens vegne

Karsten Bjerreskov Barrit-Vrigsted Lokalarkiv

Statens Arkiver - Erhvervsarkivet fortsat

ARVE - Arkiver i Vejle Amt - pressemeddelelse

10:00 Ankomst, velkomst, kaffe/te og brød 10:30 Uddannelse, præsentation ved uddannelsesudvalget 11:30 Nyt fra Arkibas 12:30 Frokost 13:30 Nyt fra arkiverne, hvor arkiverne opfordres til at tage ordet og dele oplevelser og initiativer med deltagerne. Ønske om indlæg bedes meddelt Sekretariatet sammenmedtilmeldingenogetkortnotatomindholdetafleveretvedkredsmødet til brug for den efterfølgende reportage i OmSLAget. 14:30 Kaffe/te og kage 15:00 Hundemordet i Vimmelskaftet og andre fortællinger fra 1700-tallets København, foredrag ved lektor Ulrik Langen, der er ansat ved Syddansk Universitet i Odense, og som sammen med museumsdirektør Peter Henningsen netop har vundet prisen for Årets historiske Bog. 16:00 Afslutning

09:30 Ankomst, kaffe/te10:00 Velkomst10:30 Kursuslektioner A og B12:00 Frokost13:30 Kort & godt, gode historier fra arkiverne14:30 Kaffe/te og kage samt Registrering til generalforsamling15:30 Ordinær generalforsamling19:00 Middag og hyggeligt samvær

09:00 Kursuslektioner A og B10:30 Kaffe/te10:45 Kursuslektioner A og B12:15 Afslutning af årsmøde 201112:30 Frokost

13:30 Nyt fra Arkibas Kaffe/te og kage

13:30 Søndagsudflugt Kaffe/te og kage

23

Kredsmøde 2011

Program:

Kredsmøde 2011 afholdes lørdag, den 9. april kl. 10:00 – 16:00, i SLA Sekretariatets lokaler, Andkærvej 19, Vejle.

Tilmelding bedes ske til Sekretariatet på sla@lokalarkiver.dk eller på tlf.: 7584 0898.

Tilmeldingsfrist: 30. marts 2011

Årsmøde 2011 afholdes weekenden, den 8. og 9. oktober på Park Hotel i Middelfart.

Indkaldelse til generalforsamling 2011 og indbydelse til årsmødet udsendes i midten af august.

Hold derfor øje med Den Kgl. Post ultimo uge 34.

Årsmøde 2011

Skabelon til program

8. oktober

Information om indhold af de to kursusrækker samt om søndagsudflugten meddeles til august.

9. oktober

24

Arkivuddannelsen består af fem moduler og udbydes af:

• Sammenslutningen af Lokalarkiver, Vejle, tlf.: 7584 0898 og e-mail: sla@lokalarkiver.dk samt • de enkelte kredse, samvirker, kommuner og områder. Kontakt, tilmelding og pris: se ovenfor.

Modul 2, dag 2: Særsamlinger og indsamlingspro-

jekter

Tid: 10. marts kl. 09:00 – 16:00 (torsdag) Sted: Kulturperronen Torvegade 1A, Auning Pris: 100 kr. for medlemmer af lokalsamvirkerne i Norddjurs, Syddjurs og Randers kommuner 300 kr. for SLA medlemmer uden for de tre lokalsamvirker 500 kr. for andre Tilmelding: Trine Grejsen, Grenaa Egnsarkiv e-mail: arkivet@norddjurs.dk tlf.: 8959 2772 Seneste tilmelding: 1. marts 2011 Modul 1: Arkivadministration

Tid: 8. og 22. marts kl. 10:00 – 16:00 (2 tirsdage) Sted: Helle-hallen Vrenderupvej 40C, Vrenderup, Årre Pris: 400 kr. for medlemmer af RAL 600 kr. for SLA medlemmer uden for RAL 1.000 kr. for andre Tilmelding: Richard Bøllund rib@esbjergkommune.dk Seneste tilmelding: 28. februar 2011 Modul 3: Modtagelse, håndtering og registrering af

billeder Tid: 8. og 15. marts kl. 09:00 – 15:00 (2 tirsdage) Sted: Landsarkivet for Sønderjylland Haderslevvej 45, Aabenraa Frokost: medbring selv. Øl og vand kan købes. Pris: 300 kr. for medlemmer af LASS 600 kr. for SLA medlemmer uden for LASS 1.000 kr. for andre Afregning: kontant ved kursusstart Tilmelding: Jørgen Cleemann, LASS jrcl@museum-sonderjylland.dk Seneste tilmelding: 22. februar 2011

Modul 1, dag 1: Arkivets ret og pligt

Tid: 5. marts kl. 09:00 – 15:30 (lørdag) Sted: Nr. Broby Fri- og Efterskole Vesteråvej 60, Nr. Broby, Broby Pris: 200 kr. for medlemmer af SLA Fyn 300 kr. for SLA medlemmer uden for SLA Fyn 500 kr. for andre Tilmelding: Søren Skov Brenderupvej 16, Brenderup Tlf.: 6444 1773 e-mail: brenderupvej16@mail.dk Seneste tilmelding: 22. februar 2011 Modul 2, dag 1: Modtagelse og registrering af arkiva-

lier

Tid: 5. marts kl. 09:00 – 15:30 (lørdag) Sted: Nr. Broby Fri- og Efterskole Vesteråvej 60, Nr. Broby, Broby Pris: 200 kr. for medlemmer af SLA Fyn 300 kr. for SLA medlemmer uden for SLA Fyn 500 kr. for andre Tilmelding: Søren Skov Brenderupvej 16, Brenderup Tlf.: 6444 1773 e-mail: brenderupvej16@mail.dk Seneste tilmelding: 22. februar 2011 Modul 2: Modtagelse og registreringsarbejde med de

skrevne arkivalier

Tid: 29. april og 6. maj kl. 10:00 – 16:00 (2 fredage) Sted: Åby Bibliotek, Ludvig Feilbergs Vej 7, Åbyhøj Frokost: medbring selv madpakke. Kurset giver eftermid- dagskaffe Pris: 500 kr. for medlemmer af Lokalarkiver Østjylland 600 kr. for SLA medlemmer uden for kredsen 1.000 kr. for andre Tilmelding: Skanderborg Historiske Arkiv e-mail: info@skanderborghistoriskearkiv.dk Seneste tilmelding: 8. april 2011

Modulkursus 4, synliggørelse og formidling

Tid: 15. og 22. marts kl. 10:00 – 16:00 (2 tirsdage) Sted: Kulturstationen i Skørping Sverriggårdsvej 4, Skørping Pris: 600 kr. for SLA medlemmer og 1.000 kr. kr. for andre Tilmelding: SLA Sekretariatet e-mail: sla@lokalarkiver.dk Seneste tilmelding: 2. marts 2011

Modulkursus 1, arkivadministration:

Tid 4. og 11. april kl. 10:00 – 16:00 (2 mandage) Sted: Sognegården v/Sct. Bendts Kirke Klostervænget 2A, Ringsted Pris: 600 kr. for SLA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: SLA Sekretariatet e-mail: sla@lokalarkiver.dk Seneste tilmelding: 22. marts 2011