SLA - Sammenslutningen af Lokalarkiver

OmSLAget

Tegnet postkort fra tyskernes landgang på Als natten til den 29. juni 1864, da den prøjsisk-østrigske hær angreb og besejrede Als. Omkring 3.000 danskere mistede livet på dansk side. Inspiration: journalist og forfatter Tom Buk-Swienty’s nye bog ”Dom-medag Als”, der udkom sidst i august måned på Gyldendals Forlag. Postkortet er fra Lokalhistorisk Arkiv for Dybbøl-Ulkebøl-Sønderborg.

Årgang 2010 nr. 3

2

OmSLAgetISSN nr. 1903-0541

Medlemsblad for SLA Sammenslutningen af LokalarkiverOmSLAget udkommer fire-fem gange årligt.

Sammenslutningen af Lokalarkiver organiserer og servicerer 518 arkiver i Danmark: 475 ordinære og 47 ekstraordinære medlemmer.

SLA Sekretariatet Andkærvej 19d7100 VejleTlf.: 75 84 08 98 e-mail: sla@lokalarkiver.dkwww.danskearkiver.dk

Sekretariatsfuldmægtig:Hanne HaugeBogholder:Margit NielsenDirektør i Arkibas ApS:Morten Nielsen

Redaktion:Jørgen Thomsen (ansv.)Bent Vedsted RønneSvend-Erik Christiansen

SLA´s styrelse:Formand:Jørgen Thomsen, Odense Stadsarkiv, tlf. 65 51 10 31 e-mail: jth@odense.dk

Næstformand:Bent Vedsted RønneHaderslev, tlf. 74 34 78 01e-mail: bevr@haderslev.dk

Kasserer:Jytte RaunDalum-Hjallese, tlf. 66 17 63 09 e-mail: palleraun@mail.dk

Styrelsesmedlemmer:Svend-Erik Christiansen, Brabrand-Årslev, tlf. 86 25 22 52 e-mail: sec@ofir.dk

Else Gade GyldenkærneVordingborg, tlf. 55 37 25 54e-mail eg@museerne.dk

Niels Løgager Nielsen Åby-Åbyhøj, tlf. 86 15 36 88 e-mail: nielslog@yahoo.dk

Lis VestergaardNøvling, tlf. 98 31 45 73e-mail: christen@vestergaard.mail.dk

Nye medlemmer i SLA siden sidstVelkommen i SLA til:

Ordinære medlemmer: Ekstraordinære medlemmer:376-10 Falsters Egnshistoriske Arkiv 15-03 Sorø Akademis Bibliotek766-15 Tørring-Hammer Lokalarkiv766-16 Sindbjerg Sogns Lokalarkiv

Samtidigt beklager sekretariatet, at opgaven ”optagelse af nye medlemmer” har ligget stille her i 3. kvartal 2010.

Kalender 2. halvår 2010

SLA Kredsene2. november Billedscanning, Vejle 29. okt.+ 5. nov. Modulkursus 3, Åbyhøj17.+ 24. nov. Modulkursus 5, Ringsted 6. november Modul 3 dag 2, Skørping 6. november Modul 3 dag 2, Nr. Broby 6. november Modul 4 dag 2, Nr. Broby 16.+ 23. nov. Modulkursus 3, Årre

Side 10 SLA’s nye hjemmeside og Den Gule Håndbog Af Jens Åge S. Petersen

Side 11 Flytning, Arkibas og SLA Sekretariatet Af Hanne Hauge

Side 12 Arkivportræt, Sakskøbing Af Kasper Hovgaard

Side 15 Historie er for sygt! Odensequizzen Af Andreas Skov og Johnny Wøllekær

Side 17 Smid det ud! Af Jens Åge S. Petersen

IndholdSide 3 Formanden har ordet Af Jørgen Thomsen

Side 4 Arkivernes Dag Vejr og klima Af Niels Løgager Nielsen

Side 5 Tre gange så mange frivillige Kulturstatistik 2010 Af Jørgen Thomsen

Side 6 Årsmøde og generalforsamling 2010 Af Hanne Hauge

Side 8 SLA’s 61. generalforsamling, referat Af Kirsten Williams

Side 20 Historisk messe, Haderslev Af Bent Vedsted Rønne

Side 22 Arkibas og SLA fakturering m.m. Af Hanne Hauge

Side 23 Efterlysning Af Hanne Hauge

Side 23 Lokalarkiverne – hvem er vi? Annonce

Side 24 Uddannelse, 2. halvår 2010

SLA’s 61. årsmøde er nu overstået efter et par gode dage på Kryb-i-Ly Kro. Meget gik efter traditionelle mønstre, og interessen for kurserne var som vanligt stor. Talelysten på den egentlige generalforsamling var minimal – måske efter princip-pet om, at man skal sidde musestille for ikke at risikere at blive valgt.

Men mødeweekenden kunne i hvert fald i én sammenhæng byde på no-get helt nyt. Det var nemlig første gang, at mødet blev besøgt af en rigsarkivar, som har haft hele sin arkivfortid på et lokalarkiv. Den tidligere stadsarkivar i Vejle og nu-værende rigsarkivar Asbjørn Hel-lum benyttede sit indlæg til et par solide slag i bolledejen, og pro-vokationen lykkedes, så det til sidst blev nødvendigt at lukke talerlisten – selv om diskussionen utvivlsomt kunne have fortsat længe. Rigsarkivaren talte bl.a. ud fra nogle statistiske oplysninger, der viste, at lokal- og stadsarkiverne ikke bruges voldsomt meget, når man sammen-ligner med andre kulturtilbud som f.eks. bibliotekerne. Noget andet, der blev fremhævet, var, at vi har særligt få brugere under 50 år, og desuden blev der sat spørgsmåls-tegn ved, om vi fra lokal- og stads-arkivernes side formidler på en måde, som er tidssvarende.

Nogle af de tanker og synspunkter, Asbjørn Hellum gjorde sig til tals-mand for, vakte berettiget opsigt, men under alle omstændigheder kan det vist slås fast, at lokal- og stadsarkiver – ligesom Statens Arkiver – vil blive påvirket stærkt af de kommende års digitalise-ringsbølge. Hvad enten vi kan lide det eller ej, vil det være nødvendigt,

forhold til midten af 1990’erne. I sandhed tankevækkende.

Mange arkiver har givetvis fået flere frivillige, efter at den tidli-gere tilbagetrækning fra arbejds-markedet er slået igennem, men det er også mit indtryk, at der mange flere steder end tidligere opereres med grupper af medarbejdere, der arbejder på forskellige tidspunkter og med varierende arbejdsopgaver. I det hele taget spiller det sociale samvær omkring arbejdsopgaverne jo utvivlsomt en vigtig rolle for det frivillige arbejde her som an-dre steder i samfundet. Og endelig kan det også have hjulpet på lysten

at arkiverne gennemtænker deres formidlingsstrategier, når flere og flere vil søge på nettet, og vi derfor ikke nødvendigvis får en tidlig kon-takt med de brugergrupper, vi ellers kunne yde hjælp til fordybelse i vore samlinger.

Præcis hvad det vil føre til for det enkelte lokalarkiv, er svært at sige, men når rigsarkivaren samtidig be-tonede, at han i sin ledelse af Statens Arkiver vil lægge vægt på en folke-lig vision, er det i hvert fald ikke noget, der vil møde på modstand fra SLA’s side. Ja, det er nærmest som talt ud af vort hjerte, og det skal blive spændende at følge udfoldel-sen af denne del af Statens Arkivers arbejde i de kommende år.

Asbjørn Hellum lagde også op til samarbejde på arkivområdet, og det vil vi fra SLA’s side selvfølge-lig gerne deltage i. Nogle uger før årsmødet havde rigsarkivaren ind-budt lederne af de godt 30 såkaldte §7-arkiver (eller stadsarkiver) i Danmark til et møde, hvor der lød tilsvarende toner, og selv om den slags ikke materialiserer sig med det samme, er det både sikkert og vist, at det er den rette vej.

Alle lokal- og stadsarkiver bør have en interesse i, at samarbejdstanke-gangen følges op – ikke mindst fordi nogle af de udfordringer, som arkiverne står overfor i de kom-mende år, er fælles. Da nogle af samarbejdsområderne også har direkte relation til kommunerne, er det nødvendigt, at flanken over for Kommunernes Landsforening bliver behørigt passet. Det er noget, der både gælder arkiverne som kul-turinstitutioner og arkiverne som administrationens hukommelse.

til at arbejde i arkiverne, at vi med Arkibas4’s udbredelse kan tilbyde et registreringssystem, som rum-mer mange muligheder – og per-spektiver.

Uanset hvad årsagerne til fremgan-gen nu er, kan vi glæde os over den – og samtidig også notere os, at den kommunale budgetrunde nok har gjort ondt på nogle arkiver, men at det helt store seriemord dog synes undgået. Det betyder selvfølgelig ikke mindst noget der, hvor man også har lønnede medarbejdere, hvis man skæres voldsomt ned, men under alle omstændigheder er der noget, der tyder på, at der

Lad os derfor håbe, at der snart kommer bevægelse i arkivlandska-bet, så lokal- og stadsarkiverne igen alle kan være i stue sammen, uanset om de også indsamler kommunalt arkivmateriale. I den forbindelse vil det blive spændende at følge udviklingen inden for vor søster-organisation, ODA, der afholder ekstraordinær generalforsamling i november. Udnyttelsen af de tilbud om sam-arbejde, som Statens Arkiver er kommet med, vil i hvert fald kræve, at arkiverne gør deres yderste for at mobilisere alle tænkelige res-sourcer til samarbejdet. Derfor bør der bruges færrest mulige kræfter på fløjkrige og grøftegravning, og fra SLA’s side vil vi være åbne for drøftelser med mulige samarbejds-partnere uden forhåndsbetingelser.På et andet punkt rummer dette nummer af OmSLAget en virkelig nyhed. Den skjuler sig på side 5 i bladet og hænger sammen med det spørgeskema, som 87 % af SLA’s medlemsarkiver har udfyldt inden for de seneste måneder. Her tænker jeg selvfølgelig på de oplysninger om samlingernes omfang og brug, arkivernes arbejdskraft osv., som vi har indhentet hos medlemmerne, og hvor det mest opsigtsvækkende resultat nok er, at der siden midten af 1990’erne mindst er sket en tredobling af det antal ugentlige arbejdstimer, som frivillige lægger på arkiverne. Det er vel at mærke i absolutte tal og uden at regu-lere for, at en række større arkiver har valgt at melde sig ud af SLA i 2006. Nogle af disse har også frivillige medarbejdere, så måske er der mel-lem fire og fem gange så mange frivillige arbejdstimer i anvendelse på alle lokalarkiver i Danmark i

er en vis politisk forståelse i kom-munerne for, hvor vigtige lokal- og stadsarkiverne er for den lokale identitet. Det skal vi være glade for – og hele tiden vise berettigelsen af – og samtidig kan vi så nu orientere Kulturministeriet (der ønskede tal til sin kulturstatistik) om den ak-tuelle status på lokalarkivområdet. Lægger man tallene for SLA sam-men med tal for vor søsterorganisa-tion, vil man i øvrigt også opdage, at antallet af lønnede medarbejdere er steget samtidig med antallet af frivillige. Der er altså ikke tale om et enten-eller, men om et både-og!

3 4

Formanden har ordetAf Jørgen Thomsen

Skal vi i landsdækkende TV?

Så mange som mulig opfordres til at bruge emnet, da vi arbejder hårdt på at få dagen markeret i forbindelse med vejrmeldingen på landsdækkende TV dagen før. Derfor er det ekstra vigtigt, at så mange som muligt bidrager med temaet netop denne gang.

Tip om arrangementer vil være dejligt, og det kan ske ved at sende arkivets navn, kort beskrivelse af arrangementet med tid og sted til SLA’s mailadresse: sla@lokalarkiver.dk, men man er selvfølgelig også velkommen til at benytte adressen: SLA’ s Sekretariat, Andkærvej 19D, 7100 Vejle, tlf. 75 84 08 98. Arrangementerne vil derefter blive lagt ud på SLA’s hjemmeside, som der - i fald aftalen med DR og Jesper Theilgaard falder på plads - vil blive henvist til.

Arkivernes Dag 2010Vejr og klima

Plakat og Idékatalog m.m. kan rekvireres på SLA’s sekretariat.

Ark

iver

nes

Dag

13.

nov

embe

r 201

0

Vejr og klimaSammenslutningen af Lokalarkiver

Idékatalog

Husk Arkivernes Dag lørdag, den 13. november

Af Niels Løgager Nielsen, Åby-Åbyhøj Lokalhistoriske Arkiv

For nogle måneder siden blev vi i SLA kontaktet af Kulturministeriet, som gerne ville vide noget mere om, hvor store samlinger lokal-arkiverne har, og hvor mange der bruger dem. Da spørgsmålet kom fra et ministerium, der hvert år yder tilskud til sammenslutningen, gik vi selvfølgelig straks i gang med at indhente de fornødne oplysninger. Der har været udsendt skemaer, dels pr. mail og dels i papirform, og 411 af de 471 forespurgte arkiver har svaret, hvad der giver en besva-relsesprocent på godt 87.

Nu foreligger resultatet af under-søgelsen, og det er på flere måder overraskende. Ikke mindst hvis man sammenligner med resultatet af en tilsvarende undersøgelse fra midten af 1990’erne – hvor man på mange måder ville forvente at se en drastisk nedgang i tallene, da 40-50 fortrinsvis større arkiver jo meldte sig ud i 2006 i forbindelse med dan-nelsen af ODA. Resultaterne af den gamle undersøgelse kan ses i den af SLA udgivne arkivundersøgelse, som vist findes på de fleste arkiver (Poul Porskær Poulsen: Vi passer

på historien. 1997), men som ellers kan lånes på biblioteket.

Besvarelsesprocenten nu svarer stort set til besvarelsesprocenten i 1995, hvor den lå på 90, og SLA-arkiverne rummer nu tilsammen 53,9 hyldekilometer materiale (eller 69,7 % af de godt 77 hyldeki-lometer, der var på ODA- og SLA-arkiverne tilsammen i 1995). På billedsiden er der derimod tale om en vækst, således at SLA-arkiverne nu rummer 11,9 mill. fotografiske enheder (positiver og negativer) mod 11,1 mill. på alle arkiverne i 1995.

SLA-arkiverne besvarer for øje-blikket på årsbasis omkring 48.000 forespørgsler med følgende forde-ling på brev, telefon og mail: 4.887 – 17.835 – 24.943, mens der for 15-16 år siden på ét år blev besvaret godt 61.000 forespørgsler af SLA- og de nuværende ODA-arkiver tilsammen.

Da det fortrinsvis var store arki-ver, der forlod SLA i 2006, kan det nok ikke undre, at den samlede

aflønnede ugentlige arbejdstid på SLA’s medlemsarkiver nu kun om-fatter 4.500 timer pr. uge (eller om-regnet godt 120 heltidsstillinger) mod 9.894 timer i 1995 (begge tal inkluderer også ansatte i projekter og beskæftigelsesordninger).

Men det helt store – og i hvert fald for mig overraskende – er antal-let af ugentlige arbejdstimer, som frivillige lægger på arkiverne. Det var i 1994 på 5.456 på alle arkiver tilsammen, mens det i dag alene på SLA-arkiverne ligger så højt som 18.105 timer (eller omregnet godt 489 fuldtidsstillinger). Selv om en række arkiver er brudt ud af SLA, bruges der alene af frivillige med-arbejdere mere end tre gange så mange arbejdstimer pr. uge som dengang. Overraskende, ja, men også glædeligt. Og en vigtig pointe at fremføre for de lokale politikere – og for de politikere på landsplan, som skal være med til at sikre bevil-linger til det koordinerende arbejde, som SLA står for. Og potentialet er sikkert endnu større, hvad lokale ind-tastningsprojekter kan vidne om.

Af Jørgen Thomsen, formand, Odense Stadsarkiv

Tre gange så mange frivillige - Kulturstatistik 2010

5

Af figuren kan man se, at 52 % af de 411 arkiver, der har svaret, har under 50 hyldemeter arkivalier, mens 21 % af arkiverne har mellem 100 og 500 hyldemeter osv.

HYLDEMETER ANTAL BILLEDER

Af figuren kan man se, at 16 % af de 411 arkiver har mel-lem 5.000 og 10.000 billeder i deres samling, mens 14 % har mellem 10.000 og 100.000 billeder i deres samling. Det er klart, at afleveringen af store pressefoto- og free-lancefotoarkiver til enkelte arkiver påvirker det samlede tal voldsomt.

over for nogle fælles udfordringer: nødvendigheden af digitalisering, faldende offentlig støtte og (risi-koen for) faldende besøgstal. As-bjørn Hellum pointerede også, at vi har brug for hinanden, og at nye fokusområder skal findes, såfremt arkivernes eksistens skal sikres.

Efter rigsarkivarens indlæg var op-fordringen om at fortælle en god historie til deltagerne taget op af

• Inga Friis, Thorning, der fortalte om Ida på knap 90 år og slægts- gården Sdr. Kjærsholm,

• Kirsten Williams, Beder-Malling, der fortalte om genforenings- stenen i lystlunden Egelund,

• Inger Sørensen, Vamdrup, der fortalte om anvendelse af ARVE’s midler i forbindelse med nedlæggelsen af kredsen og

• Grethe Marcussen, Asperup-Ro- erslev, der berettede om en tidli- gere murermester og hans arbej- der på Fyn.

Kursusrække A, den arkivfaglige del, drejede sig i år om brug af kort. Arkivar Peter Korsgaard, Kort- og Matrikelstyrelsen gui-dede kursus-deltagerne igennem den digitale mangfoldighed af kort, samtidig med at kursusdel-tagerne fik deres viden testet i gruppearbejde.

Kursusrække B handlede om natu-rens kræfter og belyste forskellige sider af dette store emne. Hovedtan-ken bag var også ment som inspira-tion og optakt til Arkivernes Dag, hvis tema i år er ”vejr & klima”.Middagen lørdag aften bestod af en to retters menu, og som krydderi

Årsmøde 2010 afholdtes på Kryb-i-Ly Kro weekenden den 2. og 3. oktober og efter den traditionelle skabelon:

• velkomst,• to kursusrækker, et arkivfagligt og et historiskfagligt program med hver fire lektioner,• ordinær generalforsamling • middag og ikke mindst• socialt samvær og udveksling af erfaringer blandt medlemmerne.

Arkibas er noget af det, der for al-vor binder arkiverne sammen, og søndag eftermiddag blev derfor i år taget i brug til to tilbud: status på Arkibas og den genoplivede ud-flugt.

I årsmødet deltog 70 overnattende gæster incl. foredragsholdere. Syv deltog som dagskursister helt eller delvist, og fem medlemmer kom kun til generalforsamlingen. Delta-gelsen dækkede den største del af landet – fra Thyborøn-Harboøre i nord til Aabenraa og Sommer-sted i syd, fra Birkerød i øst, Stub-bekøbing og Femø i Sydøstdanmark til Esbjerg i vest.

Kryb-i-Ly Kro som årsmødested var valgt af flere forskellige årsager. Dels er Trekantområdet midtpunk-tet, dels har en gammel, stråtækt og kongelig priviligeret kro en historie og et miljø, der taler til os, og ikke mindst fik vi et godt tilbud (nok særligt relevant i sparetider!).

Årsmødets højdepunkt er og var SLA’s ordinære generalforsamling. Refera-tet herfra – se side 8 og 9. Vigtigt er det dog at få fastslået, at styrelsen fortsætter næsten uforandret. Hans Kruse, Kjellerup, ønskede som e-

til kaffen underholdt tidl. brygge-ridirektør Leif Typkær og Jørgen Thomsen om øllets historie og ud-bredelse. Aftenen sluttede af med produktsmagning og en ophøjet, festlig stemning.

To faste punkter på årsmøderne er SLA’s butik og bytning af arkiva-lier og billeder. Salg af butiksma-terialer er dog næsten overgået til arkivernes direkte bestilling ved leverandørerne for at undgå det naturligt fordyrende led, nemlig SLA Sekretariatet, med en ekstra postgang og viderefakturering til arkiverne. Det gjorde, at årsmø-dets butiksaktiviteter koncentrerede sig om salg af bøger, fremvisning af materialer og præsentation af be-sparende købemuligheder, herunder ved kontorvirksomheden Lyreco.

Imod alle forudsigelser er søndag eftermiddag blevet tidspunktet for ekstra tilbud til medlemmerne. I år deltog godt 80% af kursisterne, fordelt med 33 deltagere til status og drøftelser om Arkibas og præsenta-tion af ny SLA hjemmeside. 31 deltog i udflugten til Koldinghus, hvor museumsdirektør Poul Deden-roth-Schou viste rundt og fortalte Danmarkshistorie. Begge seancer sluttede af med kaffe og kage med flødeskum en masse.

I skrivende stund er evalueringerne ikke blevet drøftet, men et hastigt blik har dog afsløret, at deltagerne fandt årsmødet interessant og spæn-dende, så uddannelsesudvalget og sekretariatet har noget at leve op til, når de skal tilrettelægge det næste årsmøde.

neste styrelsesmedlem ikke gen-valg, men fortsætter dog gerne med udvalgsarbejde. Ind i styrelsen valgtes Else Gade Gyldenkærne, konsulent i Sydøstdanmark og leder af Vordingborg Lokalarkiv.

Efter generalforsamlingen kon-stituerede styrelsen sig med Jørgen Thomsen, stadsarkivar i Odense, som formand, Bent Vedsted Rønne, stadsarkivar i Haderslev, som næst-formand og Jytte Raun, arkivleder i Dalum-Hjallese som kasserer. Disse tre medlemmer udgør ligeledes for-retningsudvalget.

I fortsættelse af generalforsamlin-gen fortalte Søren Bitsch, formand for Dansk Historik Fællesråd, at foreningen planlægger at lægge Fortid & Nutid på nettet på grund af store distributionsomkostninger og udsigen til en kraftig forhøjelse af portoen fra 1. januar 2011. Søren Bitsch præsenterede oplægget og ønskede samtidigt, at der bliver lin-ket til det nye tidsskrift fra SLA’s hjemmeside.

Charlotte S.H. Jensen, webmaster på Nationalmuseet og på historie-online.dk, præsenterede ny hjemmeside:archiveondemand.com og slog et slag for de ultimative søgemuligheder, der ligger på net-tet – herunder via facebook.dk og twitter.com.

Rigsarkivar Asbjørn Hellum for-talte om arkivverdenen set fra Sta-tens Arkiver og pointerede, at det var hans hensigt at udvide Statens Arkivers vision til også at være folkelig, og han opfordrede i den forbindelse til samarbejde. Såvel statslige som lokale arkiver står

Af Hanne Hauge, Sekretariatet

Årsmøde og generalforsamling 2010

6 7

Reportage

Jesper Theilgaard, meteorolog,Vejrets kulturhistorie

Klassens time om ejendomsarkivalier

Leif Typkær, tid. Bryggeridirektør, Øllets historie og lokalhistorie

Poul Dedenroth-Schou, museums-direktør. Søndagsudflugt – Koldinghus

Lørdagsfrokost på Kryb-i-Ly Kro

Produktsmagning

Kryb-i-Ly Kro

Tak for deltagelsen i år og på gensyn.Katarina Thurell, FA Sverige

Asbjørn Hellum, RigsarkivarMiddag lørdag aften

Helle Serup, museumsinspektør, Skovens kulturhistorie

Koldinghus slotskirke

Niels Henrik Nielsen, Samsø, i ar-bejdstøjet ved lektionen ”brug af kort”

Kaffe & kage i slotscafén på Koldinghus

Formanden, Jørgen Thomsen, bød medlemmerne velkommen til den 61. generalforsamling og til de ind-budte gæster: Rigsarkivar Asbjørn Hellum, Statens Arkiver, Katarina Thurell, Folkrörelsernas Arkivför-bund (FA), Sverige, Søren Bitsch Christensen og Charlotte S.H. Jensen, begge fra Dansk Historisk Fællesråd, og Aase Windeballe, Dansk Lokalhistorisk Forening (DLF).

Dagsorden

1. Valg af dirigentKim Furdal blev valgt.

2. Godkendelse af forretnings-orden for generalforsamlingens afholdelseGodkendt. Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet.

Som protokolfører blev Kirsten Williams, Beder-Malling Egns-arkiv, udpeget.

Som stemmetællere blev Morten Nielsen og Kirsten Dalsgaard fra Sekretariatet udpeget.

3. Forelæggelse og godkendelse af beretningFormanden, Jørgen Thomsen, aflagde mundtlig beretning som supplement til den udsendte skrift-lige. Han henviste til, at der især var tre ting, som styrelsen havde lagt vægt på i løbet af året.

Det ene var økonomien, hvor SLA´s egenkapital igen er positiv, som det fremgår af regnskabet. Det er kun opnået ved besparelser på Sekretari-atet og ved at anvende tilkøb udefra til ad-hoc opgaver. Det er opfattel-sen, at det i øjeblikket giver en stor grad af fleksibilitet.

Besparelser rammer også de lokale arkiver.

5. Indkomne forslag, herunder vedtægtsændringerStyrelsen havde udsendt en indstil-ling om fire vedtægtsændringer.

Forslagene blev enstemmigt ved-taget uden bemærkninger.

6. Budget, herunder fastsættelse af kontingentDet uddelte budgetforslag blev fremlagt af Jytte Raun. I dette var indregnet en kontingentforhøjelse på 2%. Jytte Raun foreslog herefter på styrelsens vegne en kontingent-forhøjelse på 2%.

Forslaget blev enstemmigt vedtaget uden bemærkninger.

7. ValgTil styrelsen blev genvalgt Svend-Erik Christiansen, Brabrand-Årslev, Niels Løgager Nielsen, Åby-Åby-høj, og Jytte Raun, Dalum-Hjallese. Hans Kruse, Kjellerup, ønskede ikke genvalg. På styrelsens forslag blev Else Gade Gyldenkærne, Vordingborg, nyvalgt.

Formanden gav tilsagn om hjælp med argumentation, debatindlæg o.lign. fra SLA, hvis medlems-arkiver kommer i knibe.

Det andet er den fortsatte udvikling af Arkibas, som ligger i anpartssel-skabet Arkibas ApS. Det er besluttet ikke længere at fejlrette på Arkibas4, da forløbet omkring fejlretninger ikke har været optimalt – i stedet udvikles på et nyt Arkibas5 med flere nye funktionaliteter. Samarbej-det med de hidtidige udviklere er nu aftalt afbrudt. En række arbejds-grupper er i gang med forarbejdet til en kravspecifikation til Arkibas5 og Arkibas.dk, som skal i udbud hos professionelle firmaer. Efter-følgende ansøges Kulturministeri-et om penge. Det er et stort ønske at give alle adgang til arkivernes samlinger gennem Arkibas.dk, både hvad angår traditionelle arkivalier, billeder samt digitalt arkivmateri-ale og uanset, om det er af privat eller offentlig oprindelse. Det er en udfordring at løse de ophavsretlige problemer med at lægge billeder på nettet. Styrelsen vil udsende et orienterende materiale til medlem-merne.

Det tredje store fokusområde er kursusvirksomheden, som i nogen grad er afledt af, at alle nye arkiv-ledere, der er tiltrådt efter 1. januar 2007, skal have gennemgået alle fem moduler i arkivuddannelsen inden for en fireårig periode. Der er heldigvis god tilstrømning til kur-serne, som man også forsøger at af-vikle spredt rundt i landet. Kursus-virksomheden omfatter naturligvis også brugen af Arkibas.

Selv om økonomi, udvikling af Arkibas5/Arkibas.dk samt uddan-nelse fylder meget, er kommunika-tion med medlemmerne også et vigtigt fokusområde, dels gennem de to tidsskrifter OmSLAget og Journalen dels gennem nyheds-

Der var genvalg til suppleanterne Geert A. Nielsen, Langebæk, og Kurt Risskov Sørensen, Kerte-minde.

Der var nyvalg af registreret revisor Erik Krab Koed, Vejle.

Endelig var der genvalg af kritisk revisor Karin Suhr Rasmussen, Stubbekøbing, og af revisorsup-pleant Erik Korr Johansen, Galten.

8. EventueltSøren Bitsch Christensen, DHF, redegjorde for det aflyste repræsen-tantskabsmøde, som i stedet holdes i forbindelse med ODA´s ek-straordinære generalforsamling den 17. november 2010.

Der blev orienteret om, at tidsskrif-tet Fortid og Nutid nu udkommer for sidste gang. I stedet udkommer et nyt digitalt og gratis tidsskrift Kulturstudier.

Charlotte S.H. Jensen, DHF, opfor-drede arkiverne til at anvende

breve. Formanden opfordrede til at benytte medierne til debatindlæg og eksemplariske artikler til glæde for arkivkolleger. Hjemmesiden er ved at blive relanceret, hvilket på sigt vil betyde farvel til både den trykte arkivvejviser og den gule håndbog, men også give muligheder for hur-tige opdateringer af materialet.

Som det er anført i den skriftlige beretning har styrelsen rettet hen-vendelse til ODA om samarbejde fx omkring Journalen, fælles kurser, indsamlingspolitik m.m. SLA har endnu ikke modtaget svar på hen-vendelsen, men målet er i hvert fald for SLA det størst mulige samarbej-de mellem de eksisterende danske arkivorganisationer.

Rigsarkivaren har for nylig holdt et orienteringsmøde for lederne af de godt 30 §7-arkiver eller stadsarki-ver, hvor det var tydeligt, at den langsigtede løsning på lokal- og stadsarkivernes fælles problemer kun kan findes gennem et stærkt og koordineret samarbejde. Ellers er det vanskeligt at optræde udadtil med tilstrækkelig vægt.

Formanden sluttede med at takke sine kolleger i styrelsen og forret-ningsudvalget samt ansatte i sekre-tariatet for et godt samarbejde med fokus på resultatorientering.

Beretningen blev godkendt uden bemærkninger.

4. Forelæggelse og godkendelse af regnskabRegnskabet blev forelagt af Jytte Raun, der henviste til det udsendte regnskab. Der er nu atter en positiv egenkapital.

Regnskabet blev godkendt uden be-mærkninger.

http://twitter.com og især bloggen”followanarchive” den 12. novem-ber. Der kan skrives på dansk.

Peter Christensen fra arkivet i Brørup kom med en opfordring til SLA om at få Det Kongelige Bib-liotek til at lægge deres samling af luftfoto ud på nettet. I øjeblikket koster et foto 2.000 kr. Formanden lovede at rette henvendelse.

Katarina Thurell, der arbejder for Svenska Missionskyrkan og er i styrelsen for FA, fortalte kort om FA og om sit arbejde med arkiverne i Congo.

Aase Windeballe, DLF, takkede for godt samarbejde i forbindelse med udgivelsen af Journalen.

Som afslutning på generalfor-samlingen takkede dirigenten for god ro og orden, og formanden takkede Hans Kruse for hans arbej-de i styrelsen samt dirigenten for dennes udmærkede ledelse af gene-ralforsamlingen.

Referat fra SLA’s 61. ordinære generalforsamling, som også vil være at finde på SLA’s hjemmeside: www.danskearkiver.dk.Af referent Kirsten Williams, Beder-Malling

SLA’s 61. generalforsamling, referat

8 9

Lørdag, 2. oktober 2010 på Kryb-i-Ly Kro ved Taulov

Kim Furdal dirigenten har fået noget at tænke over!

Afstemning Afsked med styrelsesmedlem Hans Kruse

Jørgen Thomsen ”formanden har ordet”

Jytte Raun –”kassereren har ordet”

De, der på det netop overståede årsmøde valgte at blive på Kryb-i-Ly Kro søndag eftermiddag, i stedet for at tage med på udflugt til Koldinghus, havde lejlighed til at få et indtryk af, hvordan SLAs kommende hjemmeside og den opdaterede version af ”den gule håndbog” vil tage sig ud, når begge dele går i luften formentlig i begyn-delsen af 2011. Det var Bent Ved-sted Rønne fra Historisk Arkiv for Haderslev Kommune, der tog sig af præsentationen, og han har siden foråret været med i den gruppe, der har arbejdet med disse to opgaver. Arbejdsgruppens medlemmer har herudover været Hans Kruse, Kjel-lerup, Jens Willumsen, Nr. Lyn-delse Lokalhistoriske Arkiv, Tove Pettersen, Historisk Arkiv for Ha-derslev Kommune, og Jens Åge S. Petersen, Odense Stadsarkiv. Hanne Hauge og Morten Nielsen fra SLAs sekretariat har desuden været inde over gruppen, hvad angår den ar-bejdsopgave, der omfatter den nye hjemmeside.

Enhver, der enten jævnligt eller blot en gang imellem har brug for oplysninger på SLAs hjemmeside ved, at det kan være sin sag at finde rundt på siderne. I de senere år har hjemmesiden af flere grunde været nedprioriteret, eftersom der var an-dre, mere presserende opgaver, det var vigtigere at få løst. Det samme kan sådan set siges om SLAs ”gule håndbog”, hvor der ikke er sket opdateringer i de sidste mange år, selv om der i mellemtiden både er kommet ny arkivlovgivning og nye SLA-vejledninger. Men som med hjemmesiden har det altså været nødvendigt at lade den ligge til bedre tider, hvor der var tid og res-sourcer til at gøre noget ved det.

Det blev der i foråret, hvor den nævnte arbejdsgruppe blev nedsat. Den fik til opgave at lave en opda-teret version af den gule håndbog. Eftersom det ret hurtigt stod klart, at arbejdet med håndbogen på mange måder ville overlappe opgaven med at opbygge en ny hjemmeside, fik gruppen hen over sommeren også til opgave at komme med udspil til en ny hjemmeside.

Og hvor langt er vi så nået? Hvis vi tager arbejdet med den gule hånd-bog først, kan det fortælles, at den (som det sikkert allerede anes) skal være fuldt ud digital og være en inte-greret del af SLAs nye hjemmeside. Tiden er løbet fra papirhåndbøger, som opdateres ved at løsblade ud-sendes med post fra SLAs sekreta-riat, hvorefter bladene kan indsættes på rette plads i ringbindsmappen på arkivet. Det er både dyrt og uhen-sigtsmæssigt. Håndbogen vil også adskille sig fra den gamle udgave på andre måder. I den gamle ud-gave var der 10 hovedkapitler, men efter en forenkling og en samling af beslægtede emner, vil der i den nye kun være 5-6 kapitler. Vel at mærke uden at det samlede, faglige indhold er forsvundet. Der ligger to hovedprincipper bag den nye håndbogs opbygning og indhold. Vi tager hensyn til, at der er forskel på at læse noget på en skærm og på at læse (og bladre) i sider i en bog. Som udgangspunkt vil teksterne derfor foreligge i enkle og korte versioner, hvor kun det vigtigste er trukket frem. Derimod vil længere tekststykker (det kan være lovstof, vedtægter, lange vejledninger og retningslinjer) foreligge som PDF-filer, som man så kan åbne efter behov. Et andet hovedprincip er at have fokus på selve objektet. Når

brugeren klikker ind på undermenu-en ”billeder” i det ”kapitel”, der kommer til at hedde ”Samlinger”, vil han/hun med få og nemme klik kunne navigere rundt i alt, hvad der fagligt har relevans til billeder (ek-sempler: hvilke typer af fotografisk materiale findes der, hvordan opbe-vares positiver/negativer/digitale billeder, hvilke ophavsretsregler gælder for fotografisk materiale? osv.)

Den gule håndbog (som vil få et nyt navn, når hjemmesiden går i luften) vil som nævnt få sin egen plads på SLAs hjemmeside. Arbejdsgruppen har lavet et første udkast til, hvor-dan hjemmesiden skal se ud, og et af målene har (ikke overraskende) været, at den skal være overskue-lig og brugervenlig. På nuværende tidspunkt er det i grove træk blevet bestemt, hvilke hoved- og under-menuer, den skal indeholde. SLAs styrelse har godkendt de første ud-kast, og opgaven med at udvikle siden er blevet overdraget firmaet Athena IT-group. Hjemmesiden vil naturligvis komme til at inde-holde alt, hvad der er relevant i for-holdet mellem SLA og medlems-arkiverne (kurser, møder, artikler fra OmSLAget, håndbog, arkivbu-tik osv). Men som noget nyt vil det også være muligt for arkiverne at bruge hjemmesiden aktivt til egne formål, som f.eks. efterlysning af billeder, foredrag, gode råd og hvad man ellers kan tænke sig. Endvidere vil den nye hjemmeside rumme den nye arkivvejviser, hvor det i sidste ende bliver op til medlemsarkiverne selv at vedligeholde oplysningerne om deres eget arkiv. Men det vil alt sammen blive åbenbaret, når vi er kommet lidt længere hen i forløbet.

af Jens Åge S. Petersen, Odense Stadsarkiv

SLA får ny hjemmeside, og ”den gule håndbog” opdateresHjemmeside www.danskearkiver.athena-cms.dk

10

Tidl. Arkibas

Et længe og stort ønske er gået i opfyldelse. Arkibas ApS og SLA Sekretariatet flyttede pr. 15. august d.å. i nye, store og lyse lokaler med vinduer. Lokalerne ligger i den samme ejendom, hvor vi nu har boet i knap 4 år, og hvor vi har de gode vilkår for afholdelse af møder og kurser.

Da indflytning i Andkærhus fandt sted i 2006, var to små depotrum med ovenlys muligheden for husly, men samtidigt en forventet kortvarig nødløsning. Tiden trak i langdrag, og efter at have forbedret økono-mien blev ønsket om bedre lokaler realiseret her i sommer.

Samtidigt måtte vi erkende, at en flytning til dobbelt så meget plads krævede inventar, som vi ikke havde. Lidt lokal opmærksomhed resulterede i, at Vejle Lokalradio sponserede nogle brugte skrive-borde og reoler, som efter en gang vask og skrub blev fornyet og nu skinner i lokalerne på Andkærvej sammen med ledelsens indflytter-gave: nye kontorstole til os alle.

Tak til Vejle Lokalradio, SLA styrelsen og bestyrelsen i Arkibas ApS.

Med de nye lokaler og den megen plads har vi nu også fået mulighed for at byde medlemmerne en sidde-plads, når de er på besøg, og dermed udøve lidt gæstfrihed.

Vi glæder os til at vise frem....

Flytning, Arkibas og SLA Sekretariatet

11

- fra depotrum til store og lyse lokaler med vinduer dog i samme kontorhus.

Y:\OmSLAget\2010 OmSLAget\2010 okt. OmSLAget\kontorer Andkærhus, SLA+Arkibas2.xlsY:\OmSLAget\2010 OmSLAget\2010 okt. OmSLAget\kontorer Andkærhus, SLA+Arkibas2.xls

Arkibas

Hovedindgang

SLA Arkibas

Kantine

Møde- og kursuslok.

Tidl. SLA

SLA

Tidl.SLA

Tidl.Arkibas

Af Hanne Hauge, Sekretariatet

Læsesalen med skiltningen i vin-duerne ligger på hjørnet af to cen-trale gader, så i Sakskøbing har man aldrig haft klager fra folk, som ikke har kunnet finde arkivet, selv om indgangen er gårdvendt. Syge-husfunktionen forsvandt for mange år siden, men den anden ende af bygningen er stadig i brug som by-ens centrale lægehus, så med slet skjult galgenhumor har arkivleder Bo Christiansen som hjertepatient derfor ikke svært ved at øjne en ekstra fordel ved arkivets beliggen-hed!

Lidt for gråt guldMen selv om den pensionerede lærer og arkivleder heldigvis er den eneste med denne lidelse, er også den samlede aldersmæssige sam-mensætning blandt de frivillige i Sakskøbing noget, som man tager alvorligt. Således valgte Forsker-gruppen Støvmiderne, der er en del af arkivet, for nylig at afholde sit ”25 års jubilæum” efter blot 20 år for at sikre sig, at alle nuværende foreningsmedlemmer kunne nå at opleve et jubilæum.

sig op, måtte arkivet se sig om efter mere plads, og man var så heldig at få tildelt et lokale på det gamle rådhus. Midt i 1980’erne var plad-sen atter blevet for trang, men tak-ket være den samtidige lukning af Sakskøbing Sygehus, kunne man i 1986 flytte ind i den gamle hospi-talsbygning Saxenhus, som tilmed indeholdt et brandsikret rum egnet til opbevaring af de mest sarte og uerstattelige materialer.

Aktive StøvmiderHvad der savnes af muligheder for opgave- og arbejdsfordeling internt blandt arkivets ti frivillige medarbejdere, fungerer til gengæld fint i forhold til den lokalhisto-riske forening og forskergruppen Støvmiderne.

De laver adskillige arrangemen-ter i løbet af året, navnlig ”ud af huset”-arrangementer med by- og landskabsvandringer. Sakskøbing er en gammel kongeby, og områ-det er derfor meget attraktivt fra et arkæologisk perspektiv. Men sær-ligt har man på det seneste mærket en bred og voksende interesse for

Som bestyrelsesformand Lise Autzen blankt erkender, savner man faktisk i betydelig grad yngre medarbejdere – sagt lidt spøgefuldt: ”nogle unge efterlønnere i 60-65-års-alderen”, som kan styrke indsatsen – først og fremmest på digitaliseringsområ-det. For selv om medarbejderne har været på Arkibaskurser i Vording-borg, så resterer der en stor opgave med at intensivere både billed-scanningsarbejdet og måske især digitaliseringen af arkivets samling af gamle film og videobånd. For nærværende ser man således intet muligt alternativ til at lade et firma løse opgaven, såfremt det ellers bliver muligt at rejse de 10.000 kr. til opgavens udførelse.

Derfor kunne større arkivsamvirker tænkes at være en bedre løsning på længere sigt. Det ville formentlig styrke mulighederne for at formidle og dele ekspertise – eksempelvis folk med forstand på medieproduk-tion. Men ønsket om hjælp til digi-taliseringen er altså hermed videre-bragt til OmSLAgets læsere.

krigstidens historie, blandt andet fordi egnen lagde areal til en af de omdiskuterede interneringslejre for tyske flygtninge umiddelbart efter Anden Verdenskrigs afslutning.

En anden dramatisk – men set med nutidens øjne fascinerende – historie findes i den nu for længst nedlagte anstalt for psykiatriske patienter. Arkivet får mange forespørgsler fra folk, som har mistanke om, at deres gamle slægtninge har tilbragt nogle år af deres liv på anstalten. Men i sagens natur er det et stykke histo-rie, som er stærkt klausulbelagt, så folks nysgerrighed kan ikke altid stilles.

Siden stiftelsen i 1990 har forenin-gen fået udgivet en lang række lokalhistoriske bøger og tidsskrif-ter, og siden 2003 har Støvmiderne også haft opgaven med at udgive et lokalhistorisk årsskrift, der går som varmt brød i lokalområdet. Selve salget af lokalhistoriske skrifter sker via en lokal boghandler, og det har foreløbig været en god aftale for begge parter.

BegyndelsenI løbet af 50’erne, 60’erne og 70’erne havde Sakskøbing Bib-liotek modtaget gamle billeder og andet materiale om det gamle Sakskøbing. Sideløbende hermed havde kommunen ud over den al-mindelige aflevering af byrådets beslutninger heldigvis også taget vare på en række forskellige doku-menter fra forskellige institutioner og foreninger.

I Sakskøbing Kommune var der relativt tidligt en stor forståelse for vigtigheden af at bevare lokalhi-storisk materiale, og i 1978 tog man initiativet til i samarbejde med inter-esserede borgere at oprette et lokal-historisk arkiv som en selvejende institution. Den solide opbakning betød, at arkivet allerede fra star-ten fik status som oplandsarkiv for alle sognene i området. Oversigter over folketællinger (siden 1787), kirkebøger og gårdhistorie findes således i samlet form på arkivet. Arkivet havde til at begynde med til huse på biblioteket, men da materi-alerne i stort tal begyndte at hobe

Takket været en god kontakt til både lokalradioen og til dels også det re-gionale TV Øst, har foreningens aktiviteter jævnligt fået omtale, hvilket er af uvurderlig betydning for at skabe en bredere interesse for lokalhistorien.

Foreningens mange aktiviteter betyder, at arkivet – bortset fra Arkivernes Dag og enkelte an-dre arrangementer - i det store og hele koncentrerer sig om indsam-lings- og registreringsarbejdet, samt naturligvis servicering af de besøgende på læsesalen, som har adgang til Arkibas via en overvåget brugercomputer.

På arkivet findes desuden adskillige mikrofilmfremvisere, da interessen for at se, ”hvad der stod i avisen, den dag (far)far blev født”, fortsat er stor blandt den brede befolk-ning. I det hele taget er arkivet vel-udstyret med arbejdspladser til registreringsarbejdet i Arkibas, som man har benyttet siden sidste halvdel af 90’erne.

Arkivportræt

Tekst og fotos: Kasper Hovgaard

”Ung medhjælp på 65 søges”

12 13

Sakskøbing Lokalhistoriske Arkiv har siden 1986 haft til huse i det gamle Sakskøbing Sygehus, nu Saxenhus, et par hundrede meter fra rådhuset. Arkivets brugsret til den ene fløj af bygningen har i alle årene været sikret af kommunen, og det har haft stor betydning for lokalarkivets synlighed og besøgstal. Men medarbejdernes høje gennemsnitsalder betyder, at man ser på fremtiden med en vis bekymring.

Digitalisering af dias og videobånd kræver, ud over en diasscanner og en VHS-afspiller,

også en vis fortrolighed med software til videobehandling.

… Kan nogen mon hjælpe her?

Et vue over en del af læsesalen på Saxenhus, som ligger smukt ud til et gadehjørne tæt ved rådhuset. Både de målrettede og de mindre velorienterede besøgende kan føle sig velkomne her …

… I den anden ende af læsesalen ses en omfat-tende plancheudstilling af egnens historie fra

Torp til Kiøbstad, og der er historiske postkort til turisterne.

Behov for øget samarbejdeDet har været et savn for lokal-arkiverne i området, at arkivkonsu-lenten i det gamle Storstrøms Amt forsvandt i forbindelse med kom-munalreformen i 2007. Den værd-satte konsulent, Heidi Pfeffer, er i dag ansat som arkivleder ved Nak-skov Lokalhistoriske Arkiv. Men med nedlæggelsen af denne kon-sulentstilling mistede de frivilligt drevne lokalarkiver en nem adgang til langsigtet planlægning og faglig sparring.

Et andet usikkerhedsmoment er opstået efter kommunesammen-lægningen, hvor Sakskøbing nu indgår i Guldborgsund Kommune. Mens det lokale arkivsamvirke med andre lollandske lokalarkiver fortsat fungerer godt med hensyn til erfaringsudveksling, så er fremtids-perspektivet i forhold til politisk og folkelig synliggørelse præget af usikkerhed. Der eksisterer nemlig ingen stærk samarbejdspartner på arkivområdet i den nye kommune-hovedstad, Nykøbing. Derudover har der ikke været megen tradi-tion for institutionelle samarbejder med egnens museer og biblioteker, selv om arkivet som nævnt i sin tid

startede som en del af netop bib-lioteket.

Der er blevet sagt og skrevet mangt og meget om arkivernes kulturelle betydning og nødvendighed. Men på bundlinjen står Danmarks lokal-arkiver stadig med den tunge op-gave, der ligger i vedvarende at skulle begrunde deres eksistens-berettigelse for det store flertal, som knapt nok aner, hvad et arkiv overhovedet er for en størrelse. På arkivet i Sakskøbing mangler res-sourcerne for nærværende.

Men viljen er til stede.

FaktaSakskøbing Lokalhistoriske ArkivJuniorsgade 35, 4990 SakskøbingTlf: 54 70 56 04Email: post@saxarkiv.dkÅbningstider: Torsdage kl. 15-18 eller efter aftale

Formand: Lise AutzenArkivleder: Bo Christiansen

Saxarkiv.dk – Hjemmeside for Sakskøbing Lokalhistoriske Arkiv og Støvmiderne

Da et par arkivarer fra Odense Stadsarkiv for et års tid siden færdiggjorde en bog om Odense Marcipan, fik de fingre i dette flotte billede på fabrikken. Desværre vid-ste man på fabrikken ikke, hvor det var taget - kun at det stammede fra 1932. Men da Odense Stadsarkiv fik det offentliggjort på dagbladet Politikens bagside under overskriften “Tag den, Chris MacDonald!”, kom der masser af henvendelser. Roar Rasmussens bageri lå i Sakskøbing. Ingen af henvendelserne kunne dog afsløre, hvorfor den store kransekage var lavet - men det kunne til gengæld lokalarkivet i Sakskøbing, som nu har fået et eksemplar af billedet som tak for den gode hjælp.

Ét af klenodierne. Ved rydningen af det gamle posthus dukkede der pludselig protokoller fra begyndelsen af 1800-tallet op, her fra 1807. Tommelfingeren tilhører bestyrelsesformand Lise Autzen.

14

Der var nærmest landskampstem-ning, da vi fredag, den 8. november 2009, afholdt Odensequizzen i Hi-storiens Hus i Odense. Bygningens store foredragssal var proppet med ivrige 6. klasses elever, som dystede i lokalhistorisk paratviden. Spæn-dingsniveauet var helt oppe i det røde felt. Der blev nemlig kæm-pet om en samlet præmiesum på 10.000 kr., sponsoreret af byens virksomheder og banker.

Efter finalen udtalte en stolt og glad Frederik fra vinderholdet til Fyens Stiftstidende: ”Det har bare været vildt sjovt”. ”Vi ved i hvert fald en masse om Odense”, tilføjede klassekammeraten Benedikte. Andre kommentarer lød: ”En fed oplevelse!” - ”Lige siden vi fik at vide, at vi skulle deltage, har vi læst 20 sider hver dag!” - ”En sjov måde at blive interesseret i historie på”.

Odensequizzen blev afholdt i 2009 (og er netop blevet gentaget i okto-ber 2010). Fire klasser var kommet igennem nåleøjet til finalerunden. Finalisterne var fundet blandt ad-skillige klasser, der havde besvaret 20 spørgsmål om Odenses fortid og nutid. Og der var skrevet til sko-lerne om initiativet allerede inden sommerferien, så de kunne få det med i planlægningen.

Mange klasser tog imod udfordrin-gen, hvor eleverne skulle en tur rundt i Odenses gader for at besva-re nogle af spørgsmålene, mens an-dre kunne besvares ved at studere korte artikler på Historiens Hus’ hjemmeside.

Der var i alt 20 spørgsmål, og de vekslede mellem faktuelle og vur-derende spørgsmål, så det var mu-ligt at udvælge de bedste besva-relser.

FinalestævnetTil finalestævnet var et stort mul-timedieshow med lyd, billeder og videosekvenser linet op, så de mange facetter af Historiens Hus’ samlinger blev præsenteret.

Børn og arkiver er normalt ikke noget, vi forbinder med hinanden. Tværtimod. Den typiske besøgende på et lokalarkiv er over 50 år, og børn og unge kommer som regel kun på et arkiv, hvis de er gået for-kert eller er blevet slæbt med af deres bedsteforældre.

Så hvordan kommer lokalarkiverne i kontakt med den yngre befolk-ningsgruppe? Problemstillingen er ikke specielt ny. Interessen for historie har altid været proportional med folks alder. Jo længere vores egen, personlige historie bliver, desto mere interesserer vi os for alle de andre større og mindre historier, som kan bidrage til at skabe større forståelse af vores egen tilværelse. Det er i og for sig logisk nok.

Men det faktum, at den ældre ge-neration har et ”naturligt behov” for at beskæftige sig med historie, bør dog ikke afholde arkiverne fra at

Spørgsmålene var forskelligartede i deres udformning. Der var

multiple choice - er det svar A, 1. B eller C, der er det rigtige svar? genkend en bygning - man ser 2. først et lille hjørne af en byg-ning, dernæst lidt mere og så hele bygningen, fup eller fakta - quizmasteren 3. fortæller to historier, hvoraf den ene er rent fup, den røde tråd – f.eks. gæt, hvad 4. disse fire personer har til fælles og se, lyt og husk – der vises film-5. klip, lydklip eller potpourri af billeder fra billedsamlingen, og eleverne skal bagefter huske, hvad de så eller hørte. Det hele bindes sammen af quizma-steren, der i dagens anledning er iført festtøj og høj hat.

De fire klasser havde forberedt sig grundigt. Nu var spørgsmålet bare, om det var godt nok, om man var hurtig, fantasifuld og kunne huske? Hver spørgerunde varede i 20 minutter, og klasserne havde udvalgt tre kammerater, der skulle

forsøge at få den yngre generation i tale. De er fremtidens brugere. Det er nok bare vigtigt at holde sig for øje, at børn og unge ikke har samme ”naturlige behov” for at forstå deres tilværelse i en hi-storisk kontekst, netop fordi deres egen historie kun lige er begyndt. Derfor må man gå andre veje, hvis man vil have børn og unge til at bruge lokalarkiverne. Det skal ske på andre præmisser.

Odensequizzen bliver tilOdensequizzen skal ses som sådan et forsøg. Det er en konkurrence for alle 6. klasser i Odense, hvor der bliver dystet i paratviden om Odense og byens historie. Nøgleordene er konkurrence og leg. Det skal være sjovt at dykke ned i lokalhistorien, og her hjælper konkurrenceelemen-tet. Konceptet er i for sig enkelt og kan nemt overføres til andre byer og arkiver.

svare på spørgsmålene. Resten af klassen sørgede for at skabe den rette stemning med pift, råb og klapsalver, når et point blev vundet. Men første point skulle vindes ved hjælp af klassens kampråb. Det fik næsten taget til at lette, og så var stemningen slået an.

Først blev der afviklet to semifi-naler, og i pausen før bronzekam-pen og finalen blev elever og læ-rere forkælet med et æble og en sodavand. Efter pausen begyndte bronzekampen og selve finalen. En spændingsmættet affære, hvor vin-deren af hovedpræmien på 5.000 kr. først blev fundet til allersidst.

Den rette vej?Odensequizzen var på alle måder en stor succes. Og måske er en quiz som denne vejen frem, hvis man vil skabe interesse for lokalhistorie hos de 12-13-årige? I hvert fald har Historiens Hus valgt at gentage ar-rangementet i 2010. Så hvem ved, måske bliver Odensequizzen en år-lig begivenhed, som forekommer lige så naturlig som udgivelsen af den lokalhistoriske årbog, Odense-bogen.

Af Andreas Skov og Johnny Wøllekær, Odense Stadsarkiv

Billedintryk fra Odensequizzen 2009

Foto: Jørgen Hansen

Foto: Jørgen Hansen

Foto: Jørgen Hansen

Historie er for sygt!

15 16

Quiz for 6. klasserne i Odense om “kend din byhistorie”.

Se TV2-Fyns indslag om Odensequizzen her: www.odense.dk/web3/historienshus/topmenu/oplev%20historien/odensequizzen.aspx

OdensequizzenPræmierne:1. præmien er 5.000 kr.2. præmien er 3.000 kr.3. præmien er 1.500 kr.4. præmien er 500 kr.

ReglerHver klasse stiller med tre del-tagere (man må gerne skifte ud på holdet mellem semifinale og finale/bronzekamp).Quizzen kører på tid – ca. 20 min.Det hold, der har flest point, når tiden udløber, har vundet. Vin-deren går videre til finalen, mens taberen går videre til bronzekam-pen.Der er en kort pause mellem semi-finaler og finaler.Konkurrencen begynder med kampråb. Ellers ingen hjælp fra publikum – andet end social op-bakning med klap og lignende.Hvert hold får en tavle, hvorpå de skriver deres svar, som de så viser til dommeren.Hvem der møder hvem i semifina-lerne, findes ved lodtrækning.

Odensequizzen:Multiple choice: kun et hold sva-rer.Se, lyt og husk: begge hold svarer, vis bogstaver.Fup eller fakta: begge hold svarer, vis bogstaver.Den røde tråd: hvem svarer først (klokken).Genkend en bygning: hvem svarer først (klokken).

Hvis man selv har lyst til at se spørgsmål og rigtige svar, kan de ses på Historiens Hus’ hjemmeside: www.historienshus.dk/pressemeddelelser/odensequizzen.asp

Foto: Jørgen Hansen

Af Jens Åge S. Petersen Odense Stadsarkiv

17 18

Der var indbudt fire oplægsholdere, nemlig arkivar Flemming Nielsen fra Aalborg Stadsarkiv, fhv. arki-var på Erhvervsarkivet Erik Korr Johansen, museumsinspektør Kim Furdal fra Institut for Sønderjysk Lokalhistorie og konsulent i Kul-turarvsstyrelsen, Hans-Henrik Landert. Dagen var opdelt sådan, at Flemming Nielsen og Erik Korr Johansen om formiddagen fortalte om bevaring og kassation af pa-pirarkivalier. Om eftermiddagen

tog Kim Furdal over med et oplæg omkring kassation af billeder, hvorefter Hans-Henrik Landert af-sluttede dagen med at fortælle om praksis på de danske museer.

Flemming Nielsen indledte med at konstatere, at kassation hænger uløseligt sammen med indsamling og bevaring, og at man ikke skal lave kassation blot for kassatio-nens egen skyld! Men når man er klar over, hvad der skal bevares, er

kassation af ikke bevaringsværdigt materiale med til at skabe overskue-lighed, og for (især) store arkiver kan der være besparelser at hente i form af tomme reolhyldemeter. Men hvor meget bør der indsam-les på privatarkivområdet? Her drog Flemming Nielsen en parallel til Statens Arkiver, som i kraft af lovgivningen har fastsat kassation-sgraden af offentlige arkivalier til omkring 90%, således at det kun er

Smid det ud! Indsamlings- og kassationsseminaret på Andkærhus den 17. septemberNæsten 40 deltagere fra hele landet var mødt op for at høre på gode oplæg og diskutere en problemstilling, som dagligt er meget nærværende på de enkelte arkiver. For hvor arkiv-loven fastsætter rammerne for, hvad der skal bevares, og hvad der kan kasseres af offentlige (f.eks. kommunale) arkivalier, findes der for privatarkivområdet ingen lovgivning, og derfor kan praksis fra arkiv til arkiv variere meget.

ca. 10%, der bevares. Der kan være gode grunde til at være uenig i Sta-tens Arkivers kassationspolitik, og ganske mange kommune- og stads-arkiver fører en merbevaringspoli-tik. Men hvis man sammenligner med forholdene på privatarkivom-rådet, er det vel et spørgsmål, om samtlige danske arkiver (lokal-arkiver, stads- og kommunearkiver og Statens Arkiver) overhovedet når op på samme bevaringspro-cent?

Når arkiver indsamler arkivalier in-den for et område, hvor der findes meget ens materiale, vælger man ofte blot at indsamle et repræsenta-tivt udsnit. Sådan et princip er for-holdsvis nemt at anvende ved ind-samling af enstypesager inden for det offentlige (f.eks. personsager), men det kan også bruges på privat-arkivområdet. Som et illustrativt eksempel kan nævnes X-købing arkiv, som opbevarer to komplette købmandsarkiver. Er der så grund til at sige ja til at opbevare endnu et købmandsarkiv? Ikke nødvendigvis, hvis man forfølger et bevaringsprin-cip baseret på repræsentativitet.

Et centralt aspekt ved bevarings- og kassationsproblematikken er spørgsmålet, om materialet findes andre steder, hvor det skal opbe-vares i kraft af f.eks. arkivloven eller pligtafleveringsloven. Alt trykt materiale, lige fra det lokale

menighedsrådsblad til de daglige aviser fra det landsdækkende dag-blad, bliver pligtafleveret til Stats-biblioteket eller Det kongelige Bibliotek. Ud fra et almindeligt be-varingssynspunkt er der derfor in-gen grund til, at der ligger trykt ma-teriale på lokalarkivet. Og hvis man skal følge dette princip knivskarpt, er der mange andre typer af mate-riale i lokalarkiverne, der såmænd kan smides ud. Hvor mange person-arkiver på vores arkiver indeholder ikke dåbsattester, skøder, kørekort m.fl., der så at sige er udtræk af oplysninger, som i kraft af arkivlov-ens bestemmelser opbevares andre steder (typisk på Statens Arkiver)! Med sådanne eksempler drejede Flemming Nielsen diskussionen ind på det meget fundamentale spørgsmål, hvad der er et lokal-arkivs formål? De fleste arkiver op-fatter jo deres rolle som mere end blot at være arkiver i rent bogstave-lig forstand, men også som at være lokale dokumentationscentre. Og i det lys er der måske god grund til gemme på noget, som måske også findes andre steder. Erik Korr Johansen har åre-lang erfaring som arkivar på Er-hvervsarkivet i Århus, og for ham er udgangspunktet for enhver for-nuftig indsamlingspolitik, at man stiller spørgsmålet; hvor mangler vi noget, og hvad vil vi gerne vide no-

get om? Det vil i praksis indebære, at man som arkivar undersøger sit lokalområde og udpeger de interes-sante erhvervsvirksomheder, hvis arkiver bør bevares for eftertiden. Når materialet endelig er kommet i hus og skal ordnes og registreres, kan sidste del af spørgsmålet stilles på ny; hvad vil vi vide noget om? Her pegede Erik Korr på følgende forhold, som det ”perfekte” virk-somhedsarkiv gerne skulle belyse, nemlig oplysninger om

1) virksomhedens grundlæggelse, 2) virksomhedens udviklingsforløb og 3) virksomhedens organisationsfor- løb. I sit oplæg demonstrerede Erik Korr Johansen en modelregistra-tur for virksomhedsarkiver, som Erhvervsarkivets arkivarer bruger som arbejdsredskab i registrerings- og ordningsarbejdet, og gav til slut nogle meget konkrete anvisninger på brugen og udnyttelsen af en er-hvervsvirksomheds økonomi- og regnskabsarkivalier (modelregistra-tur m.m. kan ses i Erik Korr Johan-sens powerpoint-slides, som findes på SLAs hjemmeside). Efter frokosten tog Kim Furdal fra Institut for Sønderjysk Lokal-historie tråden op, men nu om billeder. Indledningsvis underholdt Kim Furdal om den næsten hellige

Kim Furdal, Museum Sønderjylland - ISL

- der noteres guldkorn

- der lyttes andægtigt

19

tilgang til billeder, arkivarer har haft, at billeder udgjorde den direkte og uforfalskede vej til fortiden, og at man derfor aldrig kunne drømme om at kassere billeder. Men på In-stitut for Sønderjysk Lokalhistorie har man nu i årevis fulgt en beva-ringsplan, som indeholder princip-per for, hvilke typer billeder der skal bevares og indsamles, og hvil-ke man med ro i sjælen kan sige nej til. Planen indeholder både faglige og tekniske kriterier for billedbe-varing og kan i sin helhed ses på Museum-Sønderjyllands hjemme-side eller i Kim Furdals slides fra seminaret (som kan ses på SLAs hjemmeside). Ressourcespørgsmå-let er et naturligt element i be-varingsplanen. Det er dyrt at købe syrefri kuverter og indlæg, hvis man insisterer på at bevare revl og krat. Så hellere bevare få gode frem for mange (måske dårlige), der be-vares skidt!

Hans-Henrik Landert fra Kultur-arvsstyrelsen sluttede dagen af med et oplæg om praksis på museums-området, hvor der i modsætning til arkivområdet er et langt mere udbygget (og bureaukratisk?) re-gelsæt. Også på museerne er man nødt til at prioritere bevaringsind-satsen af hensyn til de sparsomme ressourcer. Set med den nationale kulturarvs briller er det spild af penge, hvis både museum X, Y og Z bruger tid, penge og mandskab

på at bevare de samme genstande, og her har Kulturarvsstyrelsen en koordinerende rolle. Men der kan være langt mellem teori og praksis, hvilket Landert underholdt om med en historie om de enormt mange Singer-symaskiner, han havde set rundt om på museerne. Det sidste kvarter brugte Landert på en dis-kussion omkring det (desværre meget aktuelle) forhold, at arkiver af forskellige grunde bliver ”dum-pet” i statsanerkendte museer. Der-ved kommer man til at stå med det problem, at der måske ikke er ressourcer til at køre arkivet be-tryggende videre. Og hvilken status vil arkivalierne få i et statsaner-kendt museum, vil de på samme måde som museumsgenstandene være omfattede af museeumsloven? Det siger jurister nej til, men hvis nu museumsledelsen insisterer på, at arkivalierne er en del af museets samling? Det var et spørgsmål, som forsamlingen brugte en del tid på at diskutere!

Mange gode spørgsmålHele dagen igennem var spørge- og diskussionslysten meget stor. Der var mange konkrete og detaljerede spørgsmål og gode og fyldest-gørende svar. Et forhold, som også (mere eller mindre direkte) blev taget op i løbet af dagen, var forskel-lene mellem de store og små arki-vers indsamlings- og bevaringspoli-tik. Der er ingen tvivl om, at man på

større arkiver er langt mere bevid-ste om, hvad man skal og ikke skal bevare (og hermed underforstået, hvad andre har pligt til at bevare), end på små arkiver, hvor man ofte vælger at gemme langt mere. Fra deltagerne blev der også opfordret til, at der i højere grad bliver taget vare på at få samlet og udarbejdet modeller for bevaring og kassation, som arkiverne kan drage nytte af. Indsamlingsprojektgruppen (se medlemmerne nedenfor) fik under alle omstændigheder masser af in-puts og ideer til det videre arbejde. Og der er ingen tvivl om, at vi i lø-bet af det næste års tid vil planlæg-ge nye kurser og seminarer.

Slides fra seminaret kan ses på SLAs hjemmeside: www.lokalarkiver.dk

SLAs projektgruppe vedr. indsam-ling består af:Erik Korr Johansen, Galten Egns-arkiv (hellerik@os.dk)Jens Åge S. Petersen, Odense Stads-arkiv (jasp@odense.dk)Jytte Raun, Dalum-Hjallese Lokal-historiske Arkiv (palleraun@mail.dk)Eva Schmidt, Odder Lokalhisto-riske Arkiv (evaschmidt@sol.dk)

- uden mad og drikke....

Hans-Henrik Landert, Kulturarvsstyrelsen

ældres. Ronny Andersen blev i år 2005 udnævnt som Kgl. Våben-maler ved Ordenskapitlet, og har bl.a. tegnet bagsiden af Dronning Margrethes erindringsmønt, udgivet i forbindelse med Dronningens 70-års fødselsdag i april 2010.

Om søndag fik publikum mu-ligheden for at lære Gram, Vojens og Haderslev by at kende på 3x10 minutter, hvor en museumsformid-ler, en museumsleder og en lokal-historiker frit kunne vælge et emne fra deres egen by. Løbende blev der vist gamle film fra Haderslev og omegn.

20 21

I 1989 tog Haderslev Museum og Lokalhistorisk Samvirke for Haderslev Kommune initiativ til en Historisk Messe på museet. I weekenden den 8.-9. april 1989 benyttede mange sig af at kunne, se hvilke emner museet og lokal-arkiverne havde valgt at vise frem. Et nyt samarbejde mellem museet og de lokalhistoriske arkiver om for-midlingen af lokalhistorien havde vist sig frugtbart for alle partner, og man gav håndslag på at afholde Historisk Messe hvert 5. år.

I 1994 blev Historisk Messe også afholdt på Haderslev Museum; denne gang dog i forbindelse med skolernes efterårsferie, og som i 1989 valgte deltagerne selv, hvad de ønskede at vise for publikum. De lokalhistoriske arkiver i Vojens og Christiansfeld kommuner blev invi-teret med. Haderslev Museum stod for de praktiske opgaver ved de to første messer. I 1999 gik museet og Haderslev Byhistoriske Arkiv sam-men om at stå for det praktiske om-kring afholdelsen.

Historisk Messe 1999 blev afvik-let under temaet Håndværksfag gennem tiderne og blev den første messe, der blev afholdt uden for Haderslev by. Hoptrup Højskoles Gymnastikhal dannede rammerne for ikke færre end 14 lokalarkiver, amatørarkæologerne og museet. Med økonomisk støtte fra Hader-slev, Vojens og Christiansfeld kom-muner samt Haderslev Kalenderen blev det en stor succes med mere end 900 besøgende.

Pladsen på Hoptrup Højskole kunne i 1999 lige akkurat rumme de mange messedeltagere, derfor valgte man i 2004 at flytte Historisk Messe op i Haderslev Idrætscenters store træningshal. Nye aktører kom med - bl.a. slægteforskerne og det tyske mindretals historiske fore-ning.

Historisk Messe 2010Over 20 lokalhistoriske arkiver, to lokalmuseer, Historicum, vægter-lauget, amatørarkæologerne, en

boghandler og en privatsamler samt Historisk Arkiv for Haderslev Kommune og Museum Sønderjyl-lands fire afdelinger i kommunen præsenterede deres samlinger på Historisk Messe 2010 i weekenden den 9.-10. oktober. Det var endnu en gang Haderslev Idrætscenter, der dannede rammen for messen. Messen var åben lørdag og søndag fra kl. 10.00 – 17.00, og indgangs-billetten kostede 25 kr. pr. person, børn under 12 år kom gratis ind.

Temaet på Historisk Messe var valgfrit, så alle foreninger og in-stitutioner havde mulighed for at udvælge emner, hvor man har flere spændende ting at vise ved en ud-stilling. Standpladsen var gratis, men hver forening/institution af-holdt selv udgiften i forbindelse med selve udstillingen.

Begge dage rummede særlige ind-slag udover udstillingerne. Således fortalte bl.a. Ronny Andersen om to Haderslev våbener hhv. Hader-slev Byvåben og Hertug Hans den

Historisk Messe samler arkiver og museer i Haderslev KommuneAf Bent Vedsted Rønne, Historisk Arkiv for Haderslev Kommune

Tove Pettersen, Historisk Arkiv

Merete Essenbæk, Museum Sønderjylland, og gæst

Kim Quist

Vægternes stand

Ronny Andersen fortalte om byvåben

En besøgende

Begge dage var der aktiviteter ved Museum Sønderjyllands stande - f.eks. kunne børn lege arkæolog for en tid eller de voksne høre om museets store udgravning ved Bramdrup. Foruden indslagene og vægtergangene kunne de besøgende fordybe sig ved at besøge de histo-riske udstillinger i lokalarkivernes og foreningernes stande. På sko-lemuseets udstilling kunne alle gå i skole med Ole Bole eller hos Vonsbæk Lokalhistoriske Arkiv se arkivalier fra en enkelt familie. Historisk Arkiv havde valgt at vise fotografiets historie, og samtidig kunne man blive fotograferet som i gamle dage.

Omkring 800 besøgte messen. Det forventes, at der igen bliver afholdt Historisk Messe i 2015. Formålet med den historiske messe er fortsat, at de kulturbærende foreninger og institutioner sammen præsenterer spændende ting fra samlingerne, og messen plejer at trække rigtig mange interesserede til, og er med til at støtte op om profilering af arkiver og museers store engage-ment.

Sammenslutningen afLokalarkiver

En forudsætning for korrekt fak-turering er, at grundlaget er i or-den. SLA’s grundlag for fakturering af medlemskontingent er baseret på antal indbyggere i det enkelte arkivs indsamlingsområde, der er beskrevet i arkivets vedtægter.

Ved kommunesammenlægningen i 2007 fik enkelte arkivers navne og navne på indsamlingsområderne, som er beskrevet i vedtægterne, anden betydning. Arkivernes ved-tægter skal selvfølgelig være i over-ensstemmelse med virkeligheden, hvorfor arkiverne bedes sikre, at arkivnavn og navn(e) på indsam-lingsområdet stemmer overens med kommunens nye struktur. Eks-empel: Før 2007 hed lokalarkivet i Tønder: Lokalarkivet for Tønder Kommune. Indsamlingsområdet ændrede sig ikke efter kommune-sammenlægningen, hvorfor arkivet skiftede navn til Lokalarkivet for Gl. Tønder Kommune.

Vi er opmærksomme på pro-blematikken og har udarbejdet en større analyse, som vil afhjælpe komplekset og danne grundlag for kontingentfaktureringen i 2011. Arkivernes indberetning om navn og indsamlingsområde er det sikre grundlag for korrekt fakturering, hvorfor SLA Sekretariatet bedes underrettet INDEN 30. november d.å., hvis der er ændringer.

Har vi ikke hørt noget inden 30. no-vember d.å., vil 2011 faktureringen ske i henhold til de oplysninger, vi ligger inde med. Evt. tilpasninger/ændringer i ved-tægterne kan afvente arkivets kom-mende ordinære generalforsamling med efterfølgende fremsendelse af godkendte, nye vedtægter til SLA Sekretariatet. På SLA’s generalforsamling tidli-gere på måneden blev det besluttet at hæve 2011 kontingentet med 2%

Til brug ved udarbejdelse af ny Arkivvejviser og korrekte fakture-ringsadresser udsendte vi i det sene forår et spørgeskema. Endnu mang-ler vi 31%’s besvarelser. Besvar og returner venligst NU!

I forbindelse med sparerunderne har vi igangsat og vil igangsætte følgende tiltag:

Fakturabetaling til SLA foregår via et ”FIK-nr.” (financiel index kode), der gør, at filer fra netbanken direk-te kan overføres til bogholderisy-stemet, således at vi ikke skal dob-beltbogføre hver enkelt betaling. For medlemmerne er betaling via netbank gratis. Går man i banken for at betale til et FIK-nr., koster det ca. 20 kr. Til sammenligning koster det 25 kr. på posthuset at betale et giroindbetalingskort!

Alm. porto med den Kgl. Post sti-ger voldsomt fra årsskiftet. Por-toudgifter er store i SLA, hvorfor vi har besluttet at udsende fakturaer fra 1. januar 2011 pr. e-mail til de arkiver, som har underrettet os om en e-mailadresse. Hvis det enkelte arkiv fortsat ønsker at modtage fak-

tureringen med alm. Post DK, be-des dette meddelt Sekretariatet se-nest den 30. november d.å.

Fakturering til offentlig instans kø-rer elektronisk via et EAN-nr.

Fakturering af SLA og Arkibas kurser sker ved udlevering af faktu-raer på kurserne, når det er det en-kelte arkiv, som skal betale.

Fakturering af butiksprodukter ind-går i samme retningslinjer. Dog pålægger vi ud over forsendelses-omkostningerne et gebyr på 25 kr. for ekspedition af bøger og 100 kr. for arkivprodukter. Vi anbefaler der-for arkiverne at købe Museumstje-nestens produkter direkte, se: www.museumstjenesten.com og bestille kontormaskiner og kontorartikler ved firmaet Lyreco, der leverer va-rerne fra dag-til-dag, portofrit og til Statens priser, når kundenr. er oprettet via SLA. Se: www.lyreco.dk, og for oprettelse af et kundenr. send en mail til sla@lokalarkiver.dk.

Den ændrede afregningsmetode for deltagelse i årsmøder har vist sig at være en succes, hvorfor kontant betaling ved afrejse fra konference-centret eller ved fakturering direkte fra hotellet mod at betale et gebyr vil fortsætte.

Arkibas ApS

Køb af Arkibas licens faktureres køberen. Fakturering af konverte-ringer, af årligt driftsgebyr og evt. associeringsgebyr (brugergebyr) faktureres ligeledes licenskøber.

På baggrund af medlemsønske om direkte fakturering af arkivernes konverterings- og løbende Arkibas omkostninger er det besluttet at imødekomme ønsket, når Arkibas ApS er forhåndsunderrettet.

Arkibas priser:se www.arkibas.info eller ring til Morten Nielsen på tlf.: 7640 1380.

Af Hanne Hauge, SLA Sekretariatet

mod en 4%’s stigning de to fore-gående år. Prisen for 2011 medlems-kontingent ser herefter således ud:

FakturaerOBS – vigtigt!

22

Arkibas og SLA fakturering m.m.Indsendelse af svar:• af udsendt spørgeskema til ny Arkivvejviser: NU• af ændrede navn(e) på indsamlingsområde: 30. november d.å.

Antal indbyggere i

dækningsområdet

2011

kontingent

Op til 5.000 indbyggere 1.032 kr.

5.-10.000 indbyggere 1.689 kr.

10.-15.000 indbyggere 2.252 kr.

15.-20.000 indbyggere 2.815 kr.

20.-30.000 indbyggere 3.940 kr.

30.- 40.000 indbyggere 4.774 kr.

40.-50.000 indbyggere 6.090 kr.

50.-60.000 indbyggere 7.315 kr.

60.-70.000 indbyggere 8.441 kr.

70.-80.000 indbyggere 9.566 kr.

80.-90.000 indbyggere 10.692 kr.

Over 90.000 indbyggere 11.254 kr.

 

23

Efterlysning

Hvilken kirke er dette?Evt. oplysninger bedes sendt til SLA Sekretariatet tlf. 7584 0898e-mail: sla@lokalarkiver.dk

Hvem kender denne bygning?Billedet er fra omkring 1910 og formentlig fra Sjælland.Evt. oplysninger bedes sendt til SLA Sekretariatet tlf. 7584 0898e-mail: sla@lokalarkiver.dk

Vores arbejde i lokalarkiverne beskrives i folderen ”Lokalarkiverne – hvem er vi?

Rekvirer folderen til arbejdet i arkivet, politisk eller ikke politisk.

Ved bestilling af max. 50 stk. fremsendes den gratis. Ved bestilling af flere eksemplarer sender vi en regning på portoen.

Folderen udleveres så længe lager haves.

Bestilling på e-mail: sla@lokalarkiver.dk

Lokalarkiverne – hvem er vi?

L o k a L a r k i v e r n e- hvem er vi ?

24

Arkivuddannelsen udbydes af:

• Sammenslutningen af Lokalarkiver, Vejle, tlf.: 7584 0898 og e-mail: sla@lokalarkiver.dk samt • de enkelte kredse. Kontakt og pris: se ovenfor under modulkurser i kredsene.

Billedscanning, grundkursus:

Tid: 2. november 2010 kl. 10:00 – 16:00 Sted: SLA Sekretariatet, Andkærvej 19, Vejle Pris: 300 kr. for medlemmer og 500 kr. for andre Tilmelding: SLA Sekretariatet, sla@lokalarkiver.dk Seneste tilmelding: 19. oktober 2010

Modulkursus 5, arkivledelse:

Tid 17. og 24. november 10:00 – 16:00 (2 onsdage). Sted: Sognegården v/Sct. Bendts Kirke Klostervænget 2A, Ringsted Pris: 600 kr. for SLA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: SLA Sekretariatet sla@lokalarkiver.dk Seneste tilmelding: 29. oktober 2010

Modul 3, dag 2, modtagelse og registrering af

billeder:

Tid: 6. november 2010 kl. 10:00 – 16:00 Sted: Sognegården, Præstevænget 14, Skørping Frokost: medbring selv. Kaffe/te serveres. Pris: 100 kr. for medlemmer af LANA 300 kr. for SLA medlemmer uden for LANA 500 kr. for andre Tilmelding: Johan Rafaelsen, Skørping, tlf. 9839 1671 rafaelsen@mail.dk Seneste tilmelding: 21. oktober 2010 Modul 3, modtagelse og registrering af billeder:

Tid: 29. oktober og 5. november 2010 kl. 10:00 – 16:00 Sted: Åby Bibliotek Ludvig Feilbergsvej 7, Åbyhøj Frokost: medbring selv. Eftermiddagskaffe/te serveres. Pris: 250 kr. for medlemmer af Lokalarkiverne i Østjylland. 600 kr. for SLA medlemmer uden for lokalarki- verne i Østjylland 1.000 kr. for andre Tilmelding: Skanderborg Historiske Arkiv info@skanderborghistoriskearkiv.dk tlf.: 8652 4190 Seneste tilmelding: 21. oktober 2010 Modul 3: modtagelse og registrering af billeder:

Tid: 16. og 23. november 2010 kl. 10:00 – 16:00 Sted: Helle-hallen Vrenderupvej 40C, Vrenderup, Årre Pris: 400 kr. for medlemmer af RAL. 600 kr. for SLA medlemmer uden for RAL 1.000 kr. for andre Tilmelding: Richard Bøllund rib@esbjergkommune.dk Seneste tilmelding: 1. november 2010

Modul 3, dag 2, modtagelse og registrering af

billeder:

Tid: 6. november 2010 kl. 09:00 – 15:30 Sted: Nr. Broby Fri- og Efterskole Vesteråvej 60, Nr. Broby Pris: 200 kr. for medlemmer af SLA Fyn 300 kr. for SLA medlemmer uden for SLA Fyn 500 kr. for andre Tilmelding: Ruth Jensen, Faaborg Byhistoriske Arkiv rej@ohavsmuseet.dk Seneste tilmelding: 22. oktober 2010 Modul 4, dag 2, arkivet og omverdenen:

Tid: 6. november 2010 kl. 09:00 – 15:30 Sted: Nr. Broby Fri- og Efterskole Vesteråvej 60, Nr. Broby Pris: 200 kr. for medlemmer af SLA Fyn 300 kr. for SLA medlemmer uden for SLA Fyn 500 kr. for andre Tilmelding: Ruth Jensen, Faaborg Byhistoriske Arkiv rej@ohavsmuseet.dk Seneste tilmelding: 22. oktober 2010

NB: Ovenstående kurser er en gentagelse af annonceringen i OmSLAget nr. 2. Selv om tilmeldingsfristerne ved modtagelsen af dette medlemsblad er forpasset, slå på tråden til kon-taktperson(erne) og hør, om der evt. stadig er plads(er) ledige, hvis du/I ønsker at deltage og ikke allerede har tilmeldt dig/jer.