SLA - Sammenslutningen af Lokalarkiver

OmSLAget

Årgang 2015 nr. 1

Danmarkshistoriens største fotoalbum åbner

Cyklister på tur på Lumbyholmvej ved Nr. Lyndelse ca. 1900Foto: Nr. Lyndelse Sogns Lokalhistoriske Arkiv

2

Indhold Side 3 Formanden har ordet

Af Jørgen Thomsen

Side 5 I dag får du adgang til Danmarks-historiens største fotoalbum Af Charlotte Flyvbjerg og Kristian Østerby Jepsen

Side 6 arkiv.dk – en milepæl Af Svend-Erik Christiansen

Side 8 Vejen til 1915 Af Anna Wowk Vestergaard

Side 11 Kampen for kvinders stemmeret Pressemeddelelse, Statsbiblioteket

Side 12 Langeland – færgernes ø Af Else Wolsgård

Side 14 Arkivernes Dag 2014 i Danmark

Af Leon Jespersen

Side 16 Arkivportræt nr. 24 Fra kostald til lokalhistorisk arkiv Af John Thrane

Side 20 50 års eksplosiv udvikling fortalt på film Af Brian Andersen

Side 21 Her får du nøglen til fortidens utallige landvindingsprojekter Af Kjeld Hansen

Side 22 Forkortede pressemeddelelser Statens Arkiver

Side 24 SLA udvalg pr. 1. januar 2015

Side 25 Online kilder

Historie-online.dk

Side 25 Nyt ansigt i sekretariatet Af Hanne Hauge

Side 26 Kredsmøde 2015 Dagsorden

Side 26 Arkivernes Dag 2014 - statistik Af Hanne Hauge

Side 27 Modulkurser, 1. halvår 2015 Kredse, samvirker og kommuner

Side 28 Modulkurser, Arkibas- og digitaliseringskurser, 1. halvår 2015 Sammenslutningen af Lokalarkiver

SLA mødekalender 201518. april 2015 Kredsmøde, Andkærhus i Vejle

3. og 4. oktober 2015 SLA årsmøde og generalforsamling, Hotel Park Middelfart

Uddannelseskalender 2015 Kursusaktiviteter - se side 27 og 28 og www.danskearkiver.dk

Modulkurser - SLA18. og 25. marts Modul 1, Herning 13. april Modul 0, Ringsted

Modulkurser - kredse, samvirker og kommuner18. og 25. marts Modul 5, Kalundborg 20. og 21. maj Modul 3, Aabenraa

20. og 27. marts Modul 3, Åbyhøj

Arkibas og digitaliseringskurser - Andkærhus i VejleArkibas5 opgraderingskurser: 17. marts CMS/Word Press hjemmesidekurser:

Arkibas5 grundkurser, billeder: 15. april, 5. og 20. maj 24. marts

Arkibas5 grundkurser, arkivalier: 14. april, 6. og 19. maj

Nye ordinære og ekstraordinære medlemmer siden sidst. Velkommen i SLA til:Ordinære medlemmer:

630-10 Randbøl Sogns Lokalarkiv 706-07 Mørke Sogn i Gl. Tid

706-05 Lime Egnsarkiv 706-08 Rønde Egnsarkiv

706-06 Mols Lokalhistoriske Arkiv

OmSLAgetISSN nr. 1903-0541

Medlemsblad for SLA Sammenslutningen af LokalarkiverOmSLAget udkommer fire gange årligt.

Sammenslutningen af Lokalarkiver organiserer og servicerer 546 arkiver i Danmark: 505 ordinære og 41 ekstraordinære medlemmer

SLA Sekretariatet Andkærvej 19d7100 VejleTlf.: 75 84 08 98 e-mail: sla@lokalarkiver.dkwww.danskearkiver.dk www.arkiv.dk

Sekretariatsfuldmægtig:Hanne Hauge

Sekretariatsassistent:Jytte Kanstrup

Direktør i Arkibas ApS:Dorthe Søborg Skriver

Redaktion:Jørgen Thomsen (ansv.)Bent Vedsted RønneSvend-Erik ChristiansenHanne Hauge

SLA´s styrelse:Formand:Jørgen ThomsenOdense Stadsarkiv, tlf. 65 51 10 31 e-mail: jth@odense.dk

Næstformand:Bent Vedsted RønneHaderslev, tlf. 74 34 78 01e-mail: bevr@haderslev.dk

Kasserer:Jytte RaunDalum-Hjallese, tlf. 66 17 63 09 e-mail: palleraun@mail.dk

Styrelsesmedlemmer:Svend-Erik Christiansen, Brabrand-Årslev, tlf. 86 25 22 52 e-mail: sec@ofir.dk

Else Gade GyldenkærneVordingborg, tlf. 55 37 25 54e-mail: eg@museerne.dk

Niels Løgager Nielsen Åby-Åbyhøj, tlf. 86 15 36 88 e-mail: nielslog@yahoo.dk

Lis VestergaardNøvling, tlf. 98 31 45 73e-mail: christen@vestergaard.mail.dk

Fredag den 20. februar 2015 vil gå over i lokalarkivhistorien som en af de vigtigste dage overhovedet. Den dag ankom de omkring 550 arkiver, som bruger registreringssystemet Arkibas, for alvor til den digitale verden.

Den længe ventede præsentations-platform på nettet, arkiv.dk, blev præsenteret ved en reception i Hi-storiens Hus i Odense, og rigsarki-var Asbjørn Hellum stod for den formelle indvielse af platformen præcis kl. 16, sådan som der var talt ned til i dagene forinden. Og det var sådan set med fuld ret, at den tidligere mangeårige leder af arki-vet i Vejle påtog sig rollen, for han var med i arbejdet på et elektronisk arkivregistreringssystem allerede fra begyndelsen af 1980’erne. I kan læse mere om selve arrangementet inde i bladet.

Præsentationen og åbningen af arkiv.dk blev dækket fint af medi-erne – vi havde haft god hjælp af en professionel pressekonsulent – og jeg er sikker på, at langt de fleste lokal- og stadsarkiver nu har mær-ket, at vi er kommet i kontakt med et langt større og langt bredere pub-likum end tidligere. Da vi kom på arbejde mandag morgen på Odense Stadsarkiv, lå der hele 53 mails med rettelser, bestillinger og spørgsmål med baggrund i arkiv.dk, og mon ikke mange andre arkiver har haft

samme oplevelse? Det skal vi som udgangspunkt helt klart være glade for, for vores materialer bliver jo indsamlet for at komme i spil, når folk arbejder med historieformid-ling på den ene eller den anden måde.

Pudsigt nok havde vi hverken i bestyrelsen for Arkibas ApS eller i SLA’s styrelse drøftet, hvor mange besøg vi håbede at få på den nye hjemmeside, men jeg tror godt, jeg tør sige, at selv de mest dristige for-ventninger er blevet overtruffet. I skrivende stund – efter at arkiv.dk har været i luften i 22 dage – har rundt regnet 470.000 unikke bru-gere været logget ind på arkiv.dk. Dette antal skal ses i forhold til, at de danske lokal- og stadsarkiver i SLA og ODA i 2013 indberettede til Kulturministeriet, at de tilsam-men havde 153.000 besøgende på deres læsesale – og det var vel at mærke det samlede antal, incl. dem, der kom flere gange og blev talt ved hvert besøg. Så vi kan roligt slå fast, at vi er kommet ud med vore mate-rialer på en måde, der er helt ny for os, og til et publikum, der er mange gange større end dem, der normalt besøger os.

Det er i sig selv stærkt tilfredsstil-lende – og har været stærkt savnet. Og det er ligeledes værd at notere, at de besøgende på nettet ikke bare er kortvarigt inde at kigge. De bliv-

er faktisk hængende i relativt lang tid – den gennemsnitlige tid for et besøg var de første dage på 11-12 minutter, men er senere faldet til 9-10 minutter – stadig et meget højt tal, hvis man sammenligner med anden adfærd på nettet. Og endnu bedre – over 40 % af brugerne kom-mer igen (og igen), så de 470.000 brugere har allerede været inde på siden over 800.000 gange. Ved det gennemsnitlige besøg har der været vist 17-18 sider, så i alt har der været vist 13,5 millioner sider. Derfor kan det jo heller ikke undre, at der er fundet fejl og kommet ret-telser til mange arkiver i kølvandet på åbningen.

Den store interesse og de mange korrektioner er selvfølgelig ikke det eneste, vi har bemærket i for-bindelse med præsentationen. Der er næppe nogen tvivl om, at op-mærksomheden omkring siden også vil betyde meget for lysten til at aflevere materiale til lokal- og stadsarkiverne i fremtiden – og mon ikke også, at lysten til at aflevere digitale billeder nu får et ekstra nøk opad. Vi får med andre ord også på det felt nok at gøre, men samlet set er arkiv.dk er fantastisk ting for lokal- og stadsarkiverne.

Én ting er, at vi både kan glæde os over, at det endelig lykkedes, og være kede af, at det har taget så urimeligt lang tid, før vi nåede

Formanden har ordetAf Jørgen Thomsen, Odense Stadsarkiv

hertil, men noget helt andet er, at succesen forpligter. Der skal følges op på forskellige løse ender fra ud-viklingsarbejdet, og der er kommet indspark og konkrete forslag også efter præsentationen den 20. febru-ar. Det fortsatte udviklingsarbejde vil blive sat i gang allerede her i marts måned, men det vil af mange grunde ikke blive så omfattende som det, vi lige har været igen-nem. Alle forslag til forbedringer er stadig velkomne og kan sendes til Dorthe Søborg Skriver på mail-adressen dss@arkibas.dk. Det er for bestyrelsen meget magtpåliggende, at de gode takter fra sidste års ud-viklingsarbejde fastholdes. Alle ønsker kan af økonomiske grunde ikke indfries med det samme, men der vil blive lavet en åben priorite-ring af de funktionaliteter, vi først vil få mulighed for at udvikle, og der vil hele tiden blive informeret om, hvad der er på vej.

Der er ingen tvivl om, at billedma-terialet på arkiv.dk er årsag til den enorme interesse, der har været for sitet, og at brugen af siden vil an-spore arkiverne til at registrere og scanne rigtig mange ekstra bille-der. I de seneste tre år har væksten

4

været på omkring 20.000 billeder pr. måned, og jeg tvivler ikke på, at lysten til at lægge flere billeder op vil stige betydeligt.

I den sammenhæng er det væsent-ligt, at vi i ugen inden præsenta-tionen af arkiv.dk efter næsten 3½ års forhandlinger blev enige med de danske fotografers rettighedsor-ganisation, CopyDan Billedkunst, om en aftale, som forventes un-derskrevet senere i marts måned. Den betyder, at arkiverne kan pub-licere også ophavsretligt beskyttet billedmateriale, at arkiverne ikke behøver at bruge lang tid på over-vejelser om ophavsret eller ej, og endelig betyder den, at arkiverne ikke behøver at frygte for retssager fra fotografer eller arvinger, der føler deres rettigheder gået for nær. De nærmere detaljer vil blive of-fentliggjort i forbindelse med un-derskrivelsen.

Der ligger for tiden rundt regnet 1 mill. billeder på arkiv.dk med en markering af, at de må publice-res. De kan med andre ord ses af brugerne. Dette tal vil nu kunne sættes væsentligt op, når arkiverne går ind og ændrer status for de

billeder, hvor de tidligere har været i tvivl om det ophavsretsmæssige. Der skal selvfølgelig stadig foregå nogle overvejelser, hver gang et nyt billede registreres, for billeder af folk i ydmygende situationer bør vi stadig ikke publicere. Men ser vi bort fra det, er jeg ikke i tvivl om, at lokal- og stadsarkiver har fået et fantastisk nyt sted at få brugere i tale – og at der snart vil ligge både 1½ og 2 mill. lokalhistorisk interes-sante billeder på arkiv.dk.

Til slut lige en opfordring til arkiverne: Husk i jeres materialer at gøre opmærksom på, at folk kan se jeres billeder og øvrige re-gistreringer på arkiv.dk – jo flere gange, det bliver fortalt, jo flere får lejlighed til at kigge ind på siden og nyde frugterne af generationer af arkivinteresseredes arbejde.

To verdener mødes. Tronfølgeren, prinsesse Margrethe på besøg på Albani Bryggerierne i Odense i april 1964. En kvindelig arbejder er travlt beskæftiget med at holde øje med flaskerne på transportbåndet (Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Odense Stadsarkiv).

Fra fredag eftermiddag klokken 16 får vi alle sammen adgang til Dan-markshistoriens største fotoalbum med én million billeder.

Det sker, når arkiv.dk går i luften, hvilket giver alle danskere adgang til databasen, hvor man ud over fo-tos også kan søge efter blandt andet dagbøger, kort og breve.

Siden slutningen af 1980’erne er materialer fra landets mere end 550 lokal- og stadsarkiver blevet registreret elektronisk. Derfor er fredag en stor dag for stadsarkivar i Odense, Jørgen Thomsen. “Det her er den største dag i mit profes-sionelle liv, og jeg har været arkivar siden 1980. Det her er en åbning af en vigtig del af Danmarks kultur-arv. Vi har manglet et redskab, så man kan søge på tværs af arkiver. Det får vi nu”, siger Jørgen Thom-sen til DR Fyn.

FAKTA om arkiv.dk Arkiverne har indtil nu registreret 2.948.052 originalpapirer og billed-materiale elektronisk. Af dem er 1.841.254 nu tilgængelige på net-tet. På •  arkiv.dk kan man blandt

andet  finde:  Fotografier,  dag-

bøger, stedbeskrivelser, notater, plakater, breve, regnskaber, dias,  lydbånd,  smalfilm  og  vi-deooptagelser.

Det ældste materiale i det digi-• tale arkiv daterer sig tilbage til 1600-tallet.

      Der  findes  ca.  600  lokal-  og • stadsarkiver i Danmark. 550 af dem bidrager med materiale til arkiv.dk.

Arkiverne tager med glæde imod • arkivmateriale af enhver art. Både  gammelt  og  nyt.  Kilde: Sammenslutningen af Lokal-arkiver

Gratis adgang til et skatkammerI alt vil der være omkring to mil-lioner dokumenter i form af origi-nalpapirer, lyd- og billedmateriale på hjemmesiden, som er gratis at be-nytte. Databasen formodes at vokse med 25.000 nye fotos hver måned. Sammenslutningen af Lokalarkiver vurderer, at de danske arkiver lig-ger inde med omkring 50 millioner billeder og mere end 100 hyldekilo-meter originalpapirer.

Slægtsforsker jublerMette Fløjborg fra Odense er en af dem, som sidder klar ved skær-men i eftermiddag klokken 16.

Hun bruger en stor del af sin fritid på slægtsforskning, og derfor er arkiv.dk et kærkomment værktøj. “Nu kan vi slægtsforskere smiske os i billeder og så videre og på den måde berige vores slægtsforsk-ning,  så  vi  kan  finde  endnu  bedre historier”, siger Mette Fløjborg til DR Fyn. Hun skal selv på jagt efter billeder af Bred Skole i Vissenbjerg på Fyn, hvor hendes tiptipoldemor gik i skole.

Materiale fra 1600-talletDet ældste materiale i det digitale arkiv daterer sig tilbage til 1600-tal-let. Materialerne på arkiv.dk er omfattet af almindelige regler for ophavsret. Materialet stammer primært fra lokalområdernes virk-somheder, foreninger og privatper-soner.

A.P. Møller og hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene formål donerede i 2013 1.8 mil-lio-ner kroner til udviklingen af Arkibas5 og arkiv.dk. Beløbet har dækket to tredjedele af udgifterne til udviklingen af hjemmesiden, som har gået under navnet Arkibas.

5

I dag får du adgang til Danmarkshisto-riens største fotoalbum

Nyt digitalt arkiv giver alle gratis adgang til næsten to millioner fotos og dokumenter.

Af Charlotte Flyvbjerg og Kristian Østerby Jepsen, journalister Dr.DK/Fyn - Foto: Ditmer A/S

6

Fredag den 20. februar 2015 kl. 16 kommer utvivlsomt til at stå som en milepæl for lokalarkiverne i Dan-mark. På dette tidspunkt blev nem-lig åbnet for den nye hjemmeside www.arkiv.dk, som for første gang giver en online-mulighed for at søge på tværs i alle ca. 550 Arkibas-arkivers registreringer.

På en let og ubesværet måde kan man nu sidde hjemme ved sin com-puter og få et overblik over, hvad der til dags dato er registreret af af-leveringer på arkiverne. Arkivernes billeder kan man endda se direkte på skærmen i det omfang, de er ble-vet scannet og “åbnet” for visning.

Her til at begynde med kan vi på skærmene se omkring 1.000.000 billeder, og et tilsvarende antal registrerede arkivalier kan der nu ses oplysninger om. Alt dette vil løbende blive udvidet, og bl.a. ligger der yderligere ca. 500.000 billeder, som for manges vedkom-mende har stået i venteposition for visning på grund af usikkerheden omkring ophavsretten.

Åbningsreceptionen 20. februarDen nye hjemmeside, arkiv.dk, blev

åbnet i forbindelse med en recep-tion i Historiens Hus i Odense den 20. februar 2015 kl. 15. Et sted mel-lem 80 og 90 arkivfolk m.m. havde taget imod invitationen og var mødt op. I timen op til åbningen blev der fortalt om den nye side.

Efter en kort velkomsttale af SLA’s formand, Jørgen Thomsen, kunne rigsarkivar Asbjørn Hellum berette om vores registreringsprograms trange vej lige fra en løs tanke og til der, hvor vi står i dag. Asbjørn Hel-lum har som tidligere leder af Vejle Stadsarkiv og aktiv i SLA gennem mange år været meget tæt på ud-viklingen af Arkibas.

De første ideer om et edb-program til arkivregistreringer dukkede op i februar 1984, og på dette tidspunkt var det lidt af en udfordring at over-bevise hærdede arkivfolk om, at edb og arkiver ikke var uforenelige størrelser. Efter 5 års tilløb kunne den første DOS-udgave af Arkibas tages i brug i 1989, og for ca. 10 år siden kom Windows-udgaven af Arkibas på banen.

Tanken om en fælles indgang til privatarkivmateriale i Danmark var

i 1999 resulteret i Danpa, hvor en række kulturinstitutioner indsendte et udtræk af deres registreringer, som så blev koblet sammen på siden www.danpa.dk. Dette blev dog ikke løbende opdateret. Igen i 2002 og 2010 blev foretaget sådanne udtræk, der i sagens natur meget hurtigt blev forældede, og antallet af deltagende arkiver/institutioner var heller ikke så stort - senest knap 100. Med arkiv.dk har vi nu adgang til data fra ca. 550 arkivers registre-ringer, og disse vil løbende blive udvidet og opdateret.

Med den nye hjemmeside gør vi et kæmpespring ind i synligheden af vore arkiver. Det vil utvivlsomt resultere i nye brugere, og i en tid, hvor lokalhistorien er populær som aldrig før, vil vore arkivers indhold blive tilgængeligt på en helt ny måde via nettet - man kan nu sidde centralt og se, hvad der findes de-centralt.

Efter Asbjørn Hellums indlæg be-rettede Dorthe Søborg Skriver, direktør i Arkibas ApS, om den nye hjemmeside. Den var et resul-tat af mange års registreringer på arkiverne - lige fra de papirbårne

arkiv.dk - en milepælAf Svend-Erik Christiansen, SLA’s styrelse

Hentet på portalen arkiv.dkunder Lokalhistorisk Arkiv for Graasten By og Egn

registreringer med gennemslag i 1980’erne og til nutidens ensartede netregistreringer. Dorthe Skriver kunne også fortælle, at en aftale med Copydan, der varetager fotografer-nes interesser i forhold til ophavsret, netop var kommet i stand. Fra Copy-dans side var der dog stillet krav om, at billederne skulle være forsynede med et “vandmærke”, så cirkule-rende billeders “hjemsted” ikke blev glemt. Uden større overvejelser kan vi nu synliggøre arkivernes nye og gamle billeder i en visningsudgave i arkiv.dk. Dorthe Skriver kunne yder-ligere oplyse, at det udviklede pro-gram også er forberedt for eventuelle fremtidige samsøgninger eller opta-gelse i større baser som f.eks. den fælleseuropæiske europeana.eu

Lidt om realiseringenSLA’s formand, Jørgen Thomsen, fortalte efterfølgende om, hvorledes den nye side havde været mere end tre år undervejs. En ansøgning til Kulturministeriet om økonomisk hjælp til at løfte en kulturopgave af denne størrelse havde fået afslag, men takket være en økonomisk do-nation fra A.P. Møller Fonden på 1,8 mio. kroner til dækning af 2/3 af ud-viklingsudgifterne var det alligevel

7

blevet muligt at få en mere tids-svarende udgave af vores registre-ringsprogram, Arkibas5, samt den nu åbnede hjemmeside med online visning af arkivernes registreringer. Den sidste tredjedel af udgifterne havde vi selv sparet sammen til.

Til at udvikle det nye Arkibas var firmaet Ditmer A/S i Åbyhøj ved Aarhus blev udvalgt, som bl.a. havde erfaringer med udviklinger af lignende systemer, men som også var meget fleksibel omkring ud-viklingsarbejdet. En projektgruppe og testgruppe bestående af erfarne arkivfolk har lige fra starten delta-get, og de har ydet et kæmpearbejde i hele forløbet og løbende sparret med udviklingsfirmaet, så alle pro-grammeringsvalg var arkivmæssigt grundigt vurderet.

Nedtælling og åbningEt nedtællingsur på siden arkiv.dk havde i flere dage markeret, hvor lang tid der var tilbage, inden den nye hjemmeside gik i luften, og 10 sekunder i klokken 16 begyndte vi nedtællingen, og kl. 16 trykkedes på “knappen”. Dermed var den nye søgemulighed en realitet.

På storskærm kunne det hele følges, og kort efter åbningen af siden blev sidens statistikmodul vist, så del-tagerne kunne følge udviklingen. I løbet af blot et par minutter var der allerede 2-300 samtidige besø-gende på siden. Dette tal voksede støt i løbet af den første halve time til omkring 1300. Statistikken viste også, hvorfra på nettet disse første brugere kom; størstedelen kom via Danmarks Radios hjemmeside. I dagene op til åbningen var budska-bet om den nye side blevet spredt, og bl.a. Danmarks Radio havde det med i en nyhed på deres hjemme-side.

Statistikken viste også, at 63% af de besøgende gik på siden via en PC, 25% via en tablet og de sid-ste 12% brugte diverse mobilmu-ligheder. Hjemmesiden er udviklet til at kunne køre fornuftigt på alle gængse skærme, og tallene siger også noget om, at det i dag ikke er nok at tænke alene på PC-brugere.

Vi kan med stolthed ønske os selv tillykke med arkiv.dk.

Hentet på portalen arkiv.dkunder Videbæk Lokalhistoriske Arkiv

8

Grundlovstoget5. juni 1915 var en stor dag for danske kvinder. Den nye Grundlov, der gav dem valg- og stemmeret til Rigsdagen var vedtaget, og de or-ganisationer1 og enkeltpersoner, som havde deltaget i kampen, fej-rede dagen med et Grundlovstog gennem København og til Amalien-borg. Kvindernes Grundlovstog omtales af og til som et takketog, men brugen af ordet tak er stik imod kvindernes intentioner. Det var dem nemlig stærkt magtpåliggende at undlade ordet tak i forbindelse med grundlovsfejringen og deres adresse til kongen. Bagrunden var, at de så politisk ligestilling som en indlysende og selvfølgelig ret-tighed, som kvinderne ikke skulle sige tak for. Med demonstrationen ønskede de i stedet at ”tilkendegive, at de påskønner og værdsætter den borgerret, som ved den nye Grund-lov tildeles dem” - som der stod i indkaldelsen til Grundlovstoget 2.

At valgretsforkæmperne ikke just var opfyldt af ydmyg taknemme-lighed, skyldes formentlig også, at

kvindelig valgret først var opnået efter en lang og sej kamp som resul-tatet af årtiers indsats fra både en-keltpersoner og foreninger. Grund-loven fra 1849 blev vedtaget uden politiske rettigheder til kvinderne, men sidste halvdel af 1800-tal-let blev en tid, hvor grænserne for, hvad man som kvinde kunne eller ikke kunne, rykkede sig.

Kvinders rettighederMed Næringsfrihedsloven i 1857 fik ugifte kvinder, fraskilte og enker for eksempel ret til at drive erhverv på lige fod med mænd, og samme år ændredes arvereglerne, så søskende fik samme arveret – tidligere havde mænd arvet mest, den såkaldte broderpart. Kvinder fik efterhånden også adgang til at uddanne sig for eksempel inden for sygepleje og skolevæsen, ligesom højskoler for piger dukkede op fra 1863.

I 1871 blev den første forening i det, der kaldes den tidlige kvinde-bevægelse, dannet, nemlig Dansk Kvindesamfund, der blev stiftet på initiativ af ægteparret Frederik

og Mathilde Bajer. Dansk Kvinde-samfund arbejdede i sine første år mest med at skaffe kvinderne bedre adgang til uddannelse. Foreningen oprettede skoler og støttede blandt andet dannelsen af Kvindelig Læse-forening i 1872. Her havde kvinder adgang til læsesal og bibliotek – på en tid, hvor de ikke kunne dele læ-sesal med mænd.

Synet på kvindekroppenOgså kvindekroppen kom mere på dagsordenen mod slutningen af 1800-tallet. Dels debatterede man de uhensigtsmæssige følger af den voldsomme korsettering, som moden dikterede. Dels blev det moderne at dyrke sport – og det blev efterhånden muligt for kvinder at deltage i for eksempel gymna-stik, roning og cykling. Gymnastik kom på skoleskemaet i progressive pigeskoler, og i 1890´erne skrev cykelrytteren Susanne Lindberg sig ind i idrætshistorien ved at konkurrere mod mænd og slå ver-densrekorden på 1000 km. Krops-lige udfoldelser blev påstået at være usunde for kvinder (lige som læs-ning) og en kilde til barnløshed. Efter Susanne Lindberg indstillede sin cykelkarriere fik hun syv børn. Hun var ”angiveligt meget stolt over at kunne påvise påstanden” 3.

Vejen til 1915Af Anna Wowk Vestergaard, museumsinspektør Den Gamle By i Aarhus

Forrest i kvindernes Grundlovstog gik 30 unge hvidklædte kvinder med røde skærf. Kvinderne bar Dannebrog og forenings-fanerne. Foto: Kvindehistorisk Samling, Statsbiblioteket.

Tegning af reformdragt fra 1887. Reform-dragterne krævede ikke korset men var designet så kvinderne kunne bevæge sig. Kjo-len skulle hænge på skuldrene, og der hørte undertøj til i form af en buksedragt med knælange underbukser, hvor strømperne kunne

I 2015 fejres 100-året for kvinders stemmeret til Folke- og Landsting. Her fortælles om forløbet frem til 1915-grundloven.

knappes på. Reformdragten slog aldrig bredt igennem, men blandt kvindelige kunstnere og moderne kvinder, der var tilknyttet kvindebevægelsen, fik den en vis succes. Tegning fra Kvindehistorisk Samling, Statsbiblioteket.

SædelighedsfejdenI 1879 udkom Henrik Ibsens skue-spil Et dukkehjem. Det kom til at indvarsle et årti, hvor de forskellige normer for førægteskabelig sex for mænd og kvinder kom på dagsor-denen i den såkaldte Sædeligheds-fejde. Diskussionen gik på, om man skulle kræve kyskhed af såvel ugifte mænd som kvinder og troskab af både mand og hustru i et ægteskab – eller om det snarere var mæn-denes praksis, der skulle udbredes til kvinderne. Debatten afslørede en sprække i den tidlige kvindebevæ-gelse, hvor en gruppe mere traditio-nelt indstillede medlemmer støttede op om Dansk Kvindesamfunds of-ficielle holdning med et ideal om troskab og kyskhed, mens mere progressive og måske også mere re-alistiske kvinder søgte over i andre foreninger.

Kvindebevægelsens foreningerEn af dem var Kvindelig Frem-skridtsforening, der var dannet i 1886 som en reaktion på, at Dansk Kvindesamfund havde svært ved at tage stilling, når det gjaldt mere politiske spørgsmål. Dansk Kvinde-samfund havde blandt andet store kvaler med at få sat kvindevalgret på foreningens program, hvilket havde rod i interne uenigheder mellem de mere konservativt indstillede og de mere moderne medlemmer. Ue-

9

nigheder, der dybest set bundede i, om man så foreningen som værende upolitisk eller ej. Kvindelig Frem-skridtsforening var klart for kvin-delig valgret, men da foreningen var knyttet til arbejderbevægelsen, oprettede en gruppe borgerlige kvinder i 1889 Kvindevalgrets-foreningen. Den blev den første enkeltsagsorganisation i kampen for kvindevalgretten. I 1890´erne stagnerede kvindebevægelsen og både Kvindelig Fremskridtsfore-ning og Kvindevalgretsforeningen blev opløst. Dansk Kvindesamfund gav i 1893 lokalkredsene mulighed for selv at tage den politiske valg-ret med i formålsparagrafferne. På den måde udskød man helt til 1906 at tage den politiske valgret med i foreningens officielle formålspara-graffer. Dansk Kvindesamfund var da presset af flere mere eller min-dre løse sammenslutninger, der fra 1898 havde arbejdet for kvindelig valgret. I 1907 samlede kvinde-valgretsforeninger over hele landet sig i Landsforbundet for Kvinders Valgret. Dansk Kvindesamfund og Landsforbundet for Kvinders Valgret stod dermed med hver sin landsdækkende organisation. Nogle steder var der overlap i medlems-kredsen, andre steder tiltrak de to foreninger hver deres målgruppe.

Kommunal valgretI Rigsdagen var kvindernes poli-tiske rettigheder første gang kommet på dagsordenen i 1886, da Frederik Bajer i Folketinget stillede forslag om kvindevalgret til Københavns Borgerrepræsenta-tion. Det første forslag blev stand-set af et folketingsvalg, men året efter vedtog Folketinget forslaget, og det gik videre til Landstinget. Her blev forslaget nedstemt. Denne skæbne kom til at overgå de næste mange forslag om kommunal valg-ret til kvinder. Trods det var der en udvikling i gang. 1888 fik kvinder mulighed for at deltage i tilsyn med plejebørn og kunne dermed vælges til et offentligt hverv. I 1903 fik kvinder valgret til menighedsråd, i 1905 til værgeråd og i 1907 til hjælpekasserne. I 1908 kom loven, der sikrede kvinderne kommunal valgret.

I marts 1909, hvor kvinder første gang deltog ved kommunalvalg, havde de en stemmeprocent på 50%. Kvindebevægelsen opfor-drede kvinderne til at stemme, og nogle lokalafdelinger arran-gerede barnepiger, så det var lettere for kvinderne at komme afsted. Foreningerne fulgte optællingerne tæt, men resultatet blev hverken udråbt som en sejr eller et nederlag. Det skyldes formentligt, at de 50%

Odder Sogneråd 1909. De to indvalgte kvinder er tv. socialdemokraten Kristine Knudsen og th. Mariane Pedersen, der blev valgt ind for en borgerliste. Som mange andre af de første kvindelige kommunalpolitikere var Kristine Knudsen og Mariane Pedersen aktive i kvindebevægelsen.

dækkede over meget store udsving lokalt. I stedet samledes interessen sig om de 127 kvinder, der var blevet valgt ind i kommunalbestyrelserne. Både Landsforbundet for Kvinders Valgret og Dansk Kvindesamfund havde deres eget blad, og de kvin-delige kommunalpolitikere blev op-fordret til at skrive heri. Samtidigt blev bladene brugt til at uddanne medlemmerne til politisk deltagelse, både hvordan krydset på stem-mesedlen helt konkret skulle sættes,

men også til at introducere til poli-tiske emner. Tanken var, at kvin-derne skulle bruge den kommunale valgret så godt, at det kunne blive et argument i kampen om valgret til Rigsdagen.

Rettigheder og pligterOmtrent samtidigt som kvinderne opnåede den kommunale valgret, kom de første forslag om valgret til Rigsdagen. Efter flere resultatløse forslag kom valgretten med i de samlede forhandlinger om revision af Grundloven i foråret 1915.

5. juni 1915 markerede mellem 10.000 og 12.000 kvinder opnåel-sen af valgretten ved at deltage i kvindebevægelsens Grundlovstog. Kvindernes adresse til kong Chris-tian d. 10. sluttede: Vi er os bevid-ste, at der følger Ansvar og Pligter med de nye Rettigheder, og vi ud-taler som vort Haab og vort alvor-lige Ønske, at Kvinders Deltagelse i det politiske Liv maa blive til Lykke for Land og Folk4. Kampen for val-gretten var slut. Kvindernes poli-tiske arbejde skulle til at begynde.

10

1 Socialdemokratiet og Højre havde dog deres egne arrangementer.2 Dansk Kvindesamfunds blad Kvinden og Samfundet, nr. 9, 30. maj, 1915, s. 133.3 Petersen, Ellen Strange, s. 55ff. Dansk Kvindebiografisk Leksikon opslag Susanne Lindberg.4 Petersen, Ellen Strange, s. 114.

Litteratur:Dansk Kvindebiografisk Leksikon via www.kvinfo.dk/side/170/ Hvenegård-Lassen, Helle, Et andet hjem – Kvindelig Læseforenings historie 1872-1962, Viborg 2008.Nielsen, Hanne Rimmen, Socialpolitiske karrierer, s. 93-107, i Arbejderhistorie, 1996.4.Petersen, Ellen Strange, red., Kvinderne og valgretten, København 1965.Tidsskrifterne Kvinden og Samfundet samt Kvindevalgret via www.kvinfo.dk/tidsskrifter/Vestergaard, Anna Wowk, Kvinde, svigt ej Stat, ej Hjem, gør din Pligt, gaa hen og Stem” – med Odders kvinder til valg 1909-1918, s. 29-45, i Aarhus Stifts Årbøger, 2014.

Mange steder blev Grundloven af 1915 markeret med en kvindeeg eller en mindesten. Omkring 200 Odder-borgere så til, da Dansk Kvindesamfunds for-mand Kristence Jensen og en af lokalkredsens stiftere Maren Jacobsen plan-tede Odders kvindeeg. Foto: Odder Lokalhistoriske Arkiv.

Forside fra Landsforbundet for Kvinders Valgrets blad, Kvindevalgret, i anledning af kommunal-valgene i marts 1909. Medlemmerne får her grundig anvisning på valghandlingens forløb, stem-mesedlens udformning, udregningen af mandater, de politiske partiers synspunkter mv.

I år fejrer vi 100-året for kvinders ret til at stemme ved folketings-valg. Forud lå et årelangt arbej-de for at påvirke den omfattende grundlovsændring i 1915. Nu er det muligt at følge dette arbejde i den digitaliserede udgave af Dansk Kvindesamfunds protokoller fra de skelsættende år. Kilderne giver et spændende indblik i datidens kamp for de rettigheder, som vi tager for givet i dag. Et udpluk af de histo-rier, som protokollerne fortæller:

At kvindesagen bestemt ikke •kun var et anliggende for kvin-der. Dansk Kvindesamfund blev drevet af både mandlige og kvindelige ildsjæle. De første mange år bestod ledelsen af lige mange mænd og kvinder.

At Dansk Kvindesamfund •allerede fra 1886 arbejdede ihærdigt for stemmeretten. Ar-bejdet bestod blandt andet i underskriftsindsamlinger, fore-dragsvirksomhed og omfat-tende lobbyvirksomhed blandt politikerne.

At Dansk Kvindesamfunds •hovedfokus i starten koncen-

trerede sig om kvinders mang-lende uddannelsesmuligheder. De første fem år oprettedes tre fagskoler: Handelsskolen for Kvinder, Tegneskolen for Kvinder og Søndagsskolen for Kvinder fra de arbejdende og tjenende klasser.

Det unikke kildemateriale, der kan søges online, dækker foreløbig årene 1871-1909. De resterende årgange offentliggøres løbende. Protokollerne findes på kvinfo.dk/tidsskrifter. Samtidig er det muligt at læse Dansk Kvindesamfunds tidsskrift Kvinden og Samfundet fra perioden 1885-1920 på kvinfo.dk/tidsskrifter og fra perioden 1921-1953 på statsbiblioteket.dk/kvin-den-ogsamfundet.

Inden 5. juni 2015 vil det digita-liserede kildemateriale vokse, så det også dækker perioden efter 1915, hvor Dansk Kvindesamfunds fokus blandt andet var at få kvinderne til ikke bare at stemme, men også til selv at kandidere til politiske tillids-poster.

De skannede protokolsider er be-riget med emneord og gjort søgbare

i sammenhæng med andre kvinde-historiske kilder. Digitaliseringen betyder, at langt flere brugere kanfå adgang til de ellers skrøbelige protokoller samtidig med, at ind-holdet af protokoller og tidsskrift er sikret digitalt.

ProjektetBag digitaliseringen står Statsbib-lioteket i samarbejde med KVIN-FO, Kvindemuseet og danmarks-historien.dk. Dansk Kvindesamfund støtter varmt op om projektet. Stats-biblioteket har modtaget 900.000 kr. fra Kulturministeriet i støtte til projektet. Protokollerne fylder i alt 10.000 sider, mens tidsskriftet udgør ca. 5.500 sider. Formidling af tidsskriftet Kvinden og Samfun-det er blevet muligt gennem en li-censaftale med Copydan Tekst og Node.

Læs mere om projektet på statsbib-lioteket.dk/kvindekilder.

Få baggrundsviden om protokoller, tidsskrift samt valgretshistorie- kvinfo.dk/2015 og danmarkshisto-rien.dk/1915.

11

KAMPEN FOR KVINDERS STEMMERET VAR EN FÆLLES SAG FOR KVINDER OG MÆNDUnikt kildemateriale fra Dansk Kvindesamfund dokumenterer den fælles indsats

12

Rudkøbing Byhistoriske Arkiv har en støtteforening, hvis bestyrelse i nogle år har sat sit præg på de events, der finder sted ved det ”åbne hus” på arkivet den anden lørdag i november.

I 2014 valgte vi emnet ”færgerne til og fra Langeland i tidens løb”. De syv bestyrelsesmedlemmer fordelte samtlige nedlagte og nuværende færgeruter mellem sig og arran-gerede – assisteret af arkivets med-arbejdere – en nuanceret udstilling om de færger, øen har været så af-hængig af, før broen kom i 1962.

Langeland er 52 km lang og ca. 7 km bred, og denne særlige geografi betød før anlæggelse af jernbanen i 1911 (kun tværs over øen og syd-på), at det var langt lettere og hur-tigere at fragte mennesker og gods til vands end til lands på den lange ø.

Der har været fem færgehavne på øens vestkyst og en på østkysten. I dag er der kun færger fra Spods-bjerg til Tårs på Lolland og i køb-staden Rudkøbing, hvorfra Strynø besejles.

Jeg rettede henvendelse til Øhavs-museets afdeling i Rudkøbing og spurgte, om de havde effek-ter fra nogle af de tidligere fær-geruter. Modeller af færger ville vi naturligvis også gerne låne. Museet var meget positivt indstillet, og vi lånte to flotte modeller samt en uni-formsjakke, en skibsklokke og en del ting fra den sidste Bagenkop-Kiel færge, bl.a. menukort. Denne rute ophørte i 1998.

Byarkivet har naturligvis en mængde fotos af de gamle færger og nu nedlagte færgesteder, ligesom vores samling af aviser fra 1850 til

i dag er guld værd, når man skal samle informationer om færgerne, deres fart og ophør. Øens tre andre lokalarkiver og flere enkeltperso-ner kom også med malerier, skilte og flag, der stammer fra de lokale færger.

Byarkivet har til huse i den tidligere stationsbygning i Rudkøbing, og da vi havde skannet de relevante fotos og avisartikler, kunne de præsen-teres i de store skifterammer, vi har anskaffet og ophængt i den tidligere ventesal – nu udstillingsrum. Også fem aflåselige montrer til udstilling af skibsmodellerne og andre gen-stande, der ikke tåler berøring, er praktiske og publikumsvenlige.

Det viste sig allerede før udstil-lingens åbning, at der blandt lan-gelænderne er stor interesse for em-net færgefart. Helt naturligt, for

LANGELAND – FÆRGERNES Ø, en udstilling på Arkivernes Dag 2014Af Else Wolsgård, arkivleder, Rudkøbing Byhistoriske Arkiv

Model af den sidste færge på Bagenkop–Kiel ruten, Langeland III (venligst udlånt af Øhavsmuseet). Den blev bygget i 1989 og nåede kun at besejle ruten i ti år, før den endte i Kroatien som følge af ophøret af det toldfri salg. Den toldfri rute var meget populær blandt langelænderne, der gerne tog en tur frem og tilbage under indtagelse af en god frokost med afgiftsfri øl og snaps.

alle har jo benyttet en eller flere fær-geruter gennem tiden. Og alle har beklaget det, hver gang en rute er blevet nedlagt, senest færgen Rud-købing - Marstal i januar 2013. Hel-digvis lader det til, at den planlagte Femern-tunnel vil sikre bevarelsen af Spodsbjerg–Tårs sejladsen.

For at optimere formidlingen af færgernes historie allierede vi os med fhv. museumsinspektør på Langelands Museum, Ole Morten-søn, Strynø, der holdt et illustreret foredrag om færgefart fra renæssan-cen til i dag. Han er ekspert på om-rådet og har skrevet bøger om søfart og færgefart. Det var medrivende og spændende at høre om, hvordan passagererne for et par hundrede år siden i åbne både måtte døje med både væde og kulde. Nogle steder var der ikke engang en bådebro, så de arme rejsende måtte vade i land!

13

Arkivets mødelokale var proppet med tilhørere, og der var langtfra plads til alle interesserede, så det var godt, vi på forhånd havde til-rettelagt eftermiddagen sådan, at foredraget blev holdt to gange. Der var også mulighed for supplerende spørgsmål fra det engagerede pub-likum.

Hele seancen, dvs. ”det åbne hus”, varede fra kl. 13 til 16, så der blev tid til at få en kop kaffe eller et glas vin i arkivets lokaler på første sal. Samtalen gik livligt om de tilste-deværendes oplevelser til søs eller som bilpassager ventende i lange køer på færgen til Svendborg.

Der var udbredt enighed om, at færger har en charme og langsom-melighed, man savner, når man i stedet kan køre over den ene bro efter den anden.

På selve Arkivernes Dag den 8. november kom der 124 besøgende til udstilling og foredrag. Udstil-lingen var derefter åben i arki-vets åbningstid mandag til torsdag kl. 10 til 15 indtil 1. december, hvor vores juleudstilling åbnede. I alt blev færgeudstillingen set af knapt 200 besøgende, hvoraf flere fotograferede både montrer og plancher.

Den gamle ventesal i stationsbygningen er et velegnet udstillingsrum, hvor der kan være mange mennesker. Be-mærk de originale lysekroner fra 1911, som vi fik fra Jernbanemuseet i Odense i forbindelse med arkivets 70 års jubilæum sidste år. På arkivets læsesal på første etage var der dækket op til hygge. Mange kander kaffe blev konsumeret, mens gæsterne udvekslede minder om færgeture i magsvejr, i storm eller overfarter med morsomme tildragelser – alle voksne langelændere husker nogle specielle overfarter, og de deler gerne deres erindringer med andre.

14

Arkivernes Dag 2014 var en succes. Over 7.300 besøgte de aktiviteter, arkiverne arrangerede landet over. I 2014 var temaet frit, så det er skæb-nens ironi, at mange arkiver havde det samme tema. Ikke overraskende drejede mange aktiviteter sig om 200 året for de danske skolelove fra 1814. Andre aktiviteter handlede om 100 året for udbruddet af 1.

Verdenskrig, mens atter andre holdt åbenthus.

De sidste reklamerede meget si-gende med, at folk kunne komme og lære deres lokalområdes historie, kende historien om deres hus eller historien om tidligere virksomhe-der og butikker. Lokalhistorisk Forening for Skævinge og Omegn

viste deres nye ejerlavshjemmeside, http://www.skaevingekommune-ejerlav.dk, et andet arkiv – Nakskov Lokalhistoriske Arkiv – fokuserede med en fotoudstilling om gade-hjørner, der ofte rummede butikker, købmænd, bagere osv.

Det er oplagt at fejre jubilæer, for-udsat de har aktualitet for nutidens mennesker. Og det har skolelovene. Skolelovene af 1814 indførte ikke skolepligt, men undervisningspligt. Imidlertid har stort set alle gået i skole, og resultaterne af skolelo-vene på rigsplan kan beskrives lo-kalt og ofte på individniveau. Stort set alle arkiver kan vise billeder af skolebygninger, lærere og elever. For publikum kan billederne enten vække genkendelsens glæde eller fungere som en opfordring til at få identificeret ukendte personer på billederne. Skoletemaet er imid-lertid også en oplagt mulighed for at få publikum til at aflevere sup-plerende skolebilleder og andet ma-teriale.

I sjælden grad griber ”den store historie”, rigshistorien, og ”den lille historie” (lokal- og perso-nalhistorien) ind i hinanden, som det er tilfældet med skolehistorie. Arkiver på forskellige niveauer dokumenterer forskellige aspek-ter af skolehistorien. Det tidligere Statens Arkiver med Rigsarkivet og landsarkiverne – nu Rigsarkivet – dokumenterer historien på stats-ligt og regionalt niveau, mens de lokalhistoriske arkiver har fokus på lokalsamfundets skoleforhold. Tilsammen en helhedsdokumenta-tion, der leder tankerne hen på det norske SAMDOK-program: http://samdok.com/about/. I dette pro-gram lægges vægten på en samlet samfundsdokumentation ud fra be-tragtningen, at arkiverne i den stats-lige, kommunale og private sektor supplerer hinanden og dokumente-rer samfundet fra forskellige vink-ler og udgangspunkter. Med dette program er målet at dokumentere samfundet og samfundsudviklingen på en god måde.

Skolelovene og 1. Verdenskrig er lige så interessante emner, som de

svendborg og mennesker på byens vej

Ejendomsmæglerne taler om det, fremtidsforskerne analyserer på det, og lokalpolitikerne ligger søvnløse over det: Befolkningstallet! I provinsen oplever mange byer en stigning i befolkningstallet, men ikke Svendborg. Siden 1989 er kun 600 nye indbyggere kommet til byen. Lørdag den 25. oktober 2014 udtalte fremtidsforsker Jesper Bo Jensen på TV2 Fyn: ”Man ligger som en mellemstor by på Fyn, hvor der generelt set, de sidste 25 år, er sket alt for lidt.”

Vi vil med denne udstilling gå bag om de dystre tal og spørge:

Hvem var og er Svendborgs til- og fraflyttere, og hvad har de betydet for Svendborg?

Igennem en række små miniportrætter har vi forsøgt at sætte kød og blod på statistikkens ofte tørre tal.

Muligheden for forretningseventyr har igennem tiden drevet mennesker til byen; Uddannelse, kærlighed, arbejde, eller behovet for sikkerhed drev andre. De kom til Svendborg fra nær og fjern, og andre rejste igen. I perioden 1850-1920 kom svenskerne i stort antal for at søge arbejde ved landbruget, på teglværkerne og i jernbanebyggeriet. Danskere flyttede fra Sydslesvig efter krigen i 1864. Polakker blev hyret til landbruget, gartnerierne og teglværkerne som erstatning for de mange danskere, der i perioden 1880-1914 udvandrede fra landet. I perioden 1910-1930 kom stålarbejdere til byen for at arbejde på værftet, og efter 1960 kom mange gæstearbejdere fra bl.a. Tyrkiet. Senere kom også flygtninge fra lande som Vietnam, Jugoslavien, Sri Lanka, Somalia og senest fra Syrien. Til trods for nye tilflyttere er konklusionen stadigvæk den samme. Flere flytter fra byen, og færre kommer til. Som en kommentar til perspektiverne for den nye motorvej, udtaler fremtidsforsker Jesper Bo Jensen: ”Det er nemt at komme til Svendborg, det er også nemt at komme derfra.”

Intro.indd 1 31-10-2014 12:11:15

Arkivernes Dag 2014 i DanmarkAf Leon Jespersen, arkivar og seniorforsker på Rigsarkivet og lokalredaktør af Nordisk Arkivnyt

er oplagte, men i det følgende skal der fokuseres på ét arkiv - Svend-borg Byhistoriske Arkiv - der skil-ler sig ud med et helt andet emne, ”befolkningstallet”. Baggrunden for temaet er byens stagnerende befolkningstal. Gennem flere årtier er byen ikke vokset i indbyggertal. Stagnationen dækker selvfølgelig over både en til- og en fraflytning, der eksemplificeres med berømte bysbørn. Blandt fraflytterne finder vi forfatteren og digteren Johannes Jørgensen (1866-1956), der konver-terede til katolicismen og bosatte sig i Assisi i Italien. Han er blandt andet kendt for sine helgenbiografier, men også for sommersangen ”Nu lyser løv i lunde” med en senere melodi af Carl Nielsen. Blandt fraflytterne finder vi også billedhuggeren Kai Nielsen (1882-1924), hvis smukke statuer pryder byen, og arkitekten Kristian Isager (f. 1946), der blandt andet er kendt for ombygningen af Brandts Klædefabrik samt Kvæg-torvet i Odense, men generelt er eksponent for bevaring og restau-rering af gamle bygninger. De tre personer flyttede alle fra Svendborg på grund af uddannelse, men fraflyt-ning kunne også have andre årsager, f.eks. arbejde. Til historien hører, at Johannes Jørgensen i 1950’erne – få år før sin død – flyttede tilbage til

15

Svendborg. Han opnåede at blive æresborger både i Assisi og Svend-borg.

Blandt tilflytterne optræder skibs-rederen Peter Mærsk Møller, A.P. Møllers far, der grundlagde A/S Dampskibsselskabet Svendborg 1904 og Dampskibsselskabet 1912, der blev grundlaget for det senere, verdensomspændende A/S A.P. Møller-Mærsk. Nye tilflyt-tere tæller blandt andet basketball-spilleren Ivan Höger (fra Tjekkiet) og flygtningen, nu købmand Edin Hasan Begovic (fra Bosnien).

Hvis vi hæver os op over indi-vidniveau, afdækkes nogle over-ordnede faktorer bag den de-mografiske udvikling: i nyere tid er det flygtningestrømme fra Vietnam, Jugoslavien, Sri Lanka, Somalia og Syrien, der også har sat deres præg på Svendborg. Det vil sige brænd-punkter rundt om i verden, der har sendt folk på flugt. I anden halvdel af 1800-tallet kom mange sven-skere til Danmark og fandt arbejde inden for landbrug, teglværker og jernbanebyggeri. Efter 1864 kom der sydslesvigere, og senere fandt polakker arbejde på teglværker og ved landbruget. Indvandringen har ikke overgået fraflytningen.

Arkivets plakater om til- og fraflyt-tere og om Svendborgs stagnation kalder en række minder frem. I be-gyndelsen af 1960’erne summede Svendborg af liv. Der gik færger til Rudkøbing, Ærøskøbing og til Vindeby på Tåsinge, ligesom coa-stere og fragtskibe anløb havnen. Kul og korn blev omlastet, og det var et tilløbsstykke, når et bjerg af ølkasser årligt skulle fragtes til Falklandsøerne. Om lørdagen kunne bilkøerne til Vindebyfær-gerne nå langt op i byen og lamme al trafik. Alt dette er ændret i dag.

I det sydfynske øhav fik man i 1960’erne forbundet Langeland, Siø og Tåsinge med Svendborg på Fyn. Så forsvandt færgekøerne i Svendborg, men det stoppede ikke afvandringen fra Langeland. På Fyn oplever flere kystbyer fort-sat tilbagegang eller stagnation, herunder Svendborg, mens Odense virker som en magnet. Svendborg kalder sig ”byen for enden af motorvejen”. Men, som der står på en af arkivets plakater, citeres fremtidsforskeren Jesper Bo Jensen for, at – ”Det er nemt at komme til Svendborg, det er også nemt at komme derfra”.

Med denne spændende udstilling har Svendborg Byhistoriske Arkiv vist, hvordan lokalarkiverne på en god måde kan benytte Arkivernes Dag til at indgå i dagsaktuelle em-ner og diskussioner.

Tilflyttere Svendborg

Peter Mærsk Møller, skibsreder (1836-1927) Født: RømøTilflyttet Svendborg i 1884Årsag: Erhverv

Peter Mærsk Møller var skibsfører og havde indset, at fremtiden lå i dampskibe af stål frem for sejlskibe af træ. To år efter sin ankomst til byen i 1886 købte han sit første stålskib. Sammen med sin søn Arnold Peter Mærsk og byens spidsborgere stiftede han A/S Dampskibsselskabet Svendborg i 1904. Senere grundlagdes A/S Dampskibsselskabet 1912. De to selskaber blev grundstammen i virksomheden A.P. Møller-Mærsk A/S, som i dag har aktiviteter over hele jordkloden.

Edin Hasan Begovic, købmand (f. 1980)

Født: BosnienTilflyttet Svendborg i 1995Årsag: Flygtning fra Bosnien

Edin Hasan Begovic flygtede med sin mor og lillebror til Danmark i forbindelse med borgerkrigen i Jugoslavien. De undslap, men hans far og bror blev myrdet af serberne. Familien endte på et asylcenter i Gudme.

I dag er han foruden at være selvstændig købmand i Rema 1000 i Ørkildsgade også formand for integrationsrådet i Svendborg.

Ivan Höger, basketballspiller (f. 1982)

Født: TjekkietTilflyttet Svendborg første gang i 2006Årsag: Arbejde

Kom fra en basketball-klub i Sofia i Bulgarien, men ønskede et sted, hvor der var trygge forhold for ham og hans familie. Ivan er en stor mand, der allerede som 14-årig målte to meter. Med sine 2,25 m. er han let at genkende i bybilledet. Han spillede for Svendborg Rabbits frem til 2010, hvor han var med til at vinde DM. Herefter var han bortrejst fra byen i nogle år for at spille i andre lande, sidst på Malta. I september 2014 vendte han tilbage til Svendborg, og har altid befundet sig godt her. Han er vellidt i klubben, hvor han også træner nogle af de unge spillere.

BannerTil1.indd 1 31-10-2014 12:12:08

FRAflyttere Svendborg

Knud Jølver, bankmand (1884 - 1983)

Født: SvendborgFraflyttet Svendborg i 1917Årsag: Uddannelse

Jølver boede kun 12 år i Svendborg, men han glemte aldrig sin fødeby. I 1917 rejste han til København for at studere. Jølver blev senere bankmand. Han fulgte livet igennem nøje med i den sydfynske dagspresse og gav sit besyv med, når det gjaldt store og små forandringer i bybilledet. Foruden at skænke gaver til bl.a. byens kirker og teater, oprettede han en fond til fordel for Svendborg Museum og Foreningen By og Land.

Johannes Jørgensen, forfatter (1866-1956)

Født: SvendborgFraflyttet Svendborg i 1882Årsag: Uddannelse

Jørgensen flyttede til København i 1882 for at blive student og studere på universitetet. Han afbrød sine studier for at skrive på fuld tid. En vigtig del af hans liv var tiltrækningen af katolicismen. Dette livssyn afspejlede sig i hans bøger, bl.a. hovedværket Frans af Assisi. I 1915 flyttede Jørgensen til Italien, hvor han boede indtil 1953, hvorefter han vendte hjem til Svendborg. På grund af hans forfatterskab blev han i 1936 udnævnt til æresborger i Svendborg.

Kristian Isager, arkitekt (f. 1946)

Født: VejleFraflyttet Svendborg i ca. 1970Årsag: Uddannelse

Kristian Isager er udlært murer og byggetekniker. Han flyttede i ca. 1970 til København for at studere på Kunstakademiets Arkitektskole. I 1975 etablerede han eget arkitektfirma i Odense. Firmaet hedder i dagIsager Arkitekter ApS. Kristian Isager har løst en lang række opgaver, bl.a. ombygningen af Kvægtorvet i Odense til TV2/Danmark. Han har været medlem af en række bestyrelser, bl.a. af Det særlige Bygningssyn, Statens Kunstfond for Arkitekter og Kulturarv Fyn.

BannerFra2.indd 1 31-10-2014 12:14:23

Tilflyttere Svendborg

Georg Christian August Wiggers, fabrikant (1828-1906)

Født: Rødby, LollandTilflyttet Svendborg i ca. 1841Årsag: Arbejde

Christian Wiggers kom til Svendborg i ca. 1841 for at komme i lære. Efter nogen tid kom han i lære hos farver Kisbye. Her arbejdede Wiggers frem til 1855, hvor han havde sparet penge sammen til at åbne sin egen farverforretning på Torvet. I 1872 byggede han en fabrik ved Torvet (Svendborg Klædefabrik). Hermed grundlagde han en af Svendborgs største og vigtigste industrivirksomheder. I 1887 overdrog han virksomheden til sine sønner.

P. E. Bremer, stadsingeniør (1921-1995)

Født: Frederiksborg SlotssognTilflyttet Svendborg i 1972Årsag: Ny stilling

P.E. Bremer var i 17 år en synlig stadsingeniør i Svendborg Kommune. Han huskes bl.a. for de mange gadegennembrud, som prægede byen i 1970’erne, bl.a. Bremer Passet i Skolegade, som blev mødt med store protester. Bremer var ekspert i kloaksystemer. I hans embedsperiode blev kloaksystemet fornyet, og han var med til at projektere byens nye rensningsanlæg i Egsmade. Det betød, at det igen blev muligt at tage en svømmetur i det før så forurenede Svendborgsund.

Ecevit Diken, grønthandler (f. 1975)

Født: TyrkietTilflyttet Svendborg i 1977Årsag: Forældres arbejde

Ecevit Diken var halvandet år gammel, da han kom til Danmark. Hans far og onkler tog til Danmark i 1967 for at tjene penge, som de sendte hjem til familien i Tyrkiet. 10 år senere, kom Ecevit med sin mor og bror til Danmark. Han lærte butiksfaget i sin onkels grønthandel.

Ecevit har haft sin egen grønthandlerbutik i Møllergade siden 1995.

BannerTil2.indd 1 31-10-2014 12:12:50

Lokalhistorisk Arkiv for den tidligere Skørping Kommune blev oprettet den 4. september 1985 med navnet Lokalhistorisk Arkiv for Skørping Kommune, og arkivet kan således fejre 30 års jubilæum i 2015. Arkivet er foreningsdrevet og dækker de 11 sogne i den tidli-gere Skørping Kommune, Skør-ping, Fræer, Gerding, Blenstrup, Skibsted, Lyngby med Terndrup, St. Brøndum, Siem, Thorup, Bælum og Solbjerg.

Ved kommunesammenlægningen i 2007 blev Skørping Kommune en del af den nye Rebild Kommune. Det betød, at det i forvejen gode sam-arbejde med de andre lokalarkiver i nabokommunerne, Støvring Kom-mune og Nørager Kommune, blev endnu tættere, og der blev indgået en samarbejdsaftale mellem arkiverne om en fordeling af det kommunale tilskud og et fælles registrerings-system. De seks arkiver fortsatte som selvstændige enheder inden for det område, som de dækkede før kommunalreformen, så bru-gerne af arkiverne ikke mærkede den store forskel ved at blive en

del af den nye storkommune. Arki-vet er naturligvis medlem af SLA (Sammenslutningen af Lokalarki-ver) og Lokalarkiver i Nordjylland (LANA).

De første 12 år frem til 1997 holdt Lokalhistorisk Arkiv for Skør-ping Kommune til i et lokale ved det gamle Skørping Bibliotek på Jyllandsgade 43 i Skørping, hvor biblioteket havde til huse i en tidli-gere brugsforening. Rammerne for arkivet blev dog hurtigt for trange, og allerede i 1993 kan man i lokal-arkivets medlemsblad Egnsminder fra Skørping Kommune læse om trængsel og pladsmangel både for de besøgende i læsesalen, for de frivillige arkivfolk i arkivrummet og i magasinet.

Pladsproblemerne blev løst, da arkivet i sommeren 1997 flyttede ind i nye lokaler i Kulturstationen på Sverriggårdsvej 4 i Skørping. Kul-turstationen blev opført på ruinerne af den gamle Skørping Kro, der ned-brændte i 1991 og danner i dag ram-men om bl.a. Skørping Bibliotek, en café og en teater- og festsal.

Man kan næppe forestille sig en bed-re placering af det lokalhistoriske arkiv. Læsesalen ligger præcis der, hvor krostald og rejsestald lå i den gamle Skørping Gæstgivergaard & Kro, så forbindelsen til historien er sikret. Der er adgang til arkivets lokaler direkte fra biblioteket, og arkivet rummer nu en læsesal med plads til flere arbejdspladser, læse-apparater for mikrofilm, et arkiv og et stort magasin med en reolgang med over 130 hyldemeter. Arkivet råder også over kortskabe, så sam-linger af kort og tegninger kan op-bevares forsvarligt. Stigende interesse for lokalhistorieBag Lokalhistorisk Arkiv for Skør-ping Kommune står en forening med lidt over 200 medlemmer, og arkivet har i alle 30 år været drevet på frivillig basis. Johan Rafaelsen har været formand for bestyrelsen og leder af arkivet siden starten, og på spørgsmålet om, hvad der driver værket, er svaret:

”Det er interessen for egnens hi-storie og arbejdet med at få samlet arkivalierne ind og få gjort det

Af John Thrane, cand. mag.

Arkivportræt nr. 24

Fra krostald til lokalhistorisk arkiv

16

Skørping Gæstgivergaard & Hotel blev bygget 1872 efter jernbanen i 1869 kom til Skørping. Kroen brændte ned i 1991, og på grunden blev Kultursta-tionen bygget og indviet i 1997.

Krostalden, hvor der nu er læsesal.

Lokalhistorisk Arkiv for den tidligere Skørping Kommune fejrer 30 års jubilæum i 2015. Arkivet har siden 1997 haft til huse i Kulturstationen i Skørping. Her lå den gamle Skør-ping Gæstgivergaard & Kro indtil 1991, og der, hvor rejsestalden lå, ligger i dag arkivets læsesal.

tilgængelige for det brede publi-kum, der holder os i gang”, fortæller Johan Rafaelsen, der sammen med sin bestyrelse og de frivillige hjæl-pere oplever en stigende interesse for lokalhistorien og arkivets arbe-jde.

Det viser sig ved et stigende antal besøgende på arkivet og henven-delser fra folk, der vil vide mere om f.eks. deres slægt eller om egnens historie. Dertil kommer, at arkivet til stadighed gennem årene har modtaget et stort antal afleveringer fra privatfolk, foreninger samt pri-vate og offentlige virksomheder fra lokalområdet. Arkivet kan notere en tilvækst på mellem 5 og 7 hyl-demeter om året.

”Besøgstallet er stigende, og der er mange, der bruger arkivet til at arbejde med slægtshistorie. Vi får også mange henvendelser på mail og telefon fra foreninger og virk-somheder, der har brug for vores hjælp til at genskabe foreningens eller virksomhedens historie i for-bindelse med jubilæer m.m. Her er vores store samling af avisudklip til

god hjælp”, siger Johan Rafaelsen.En stor del af de besøgende arbej-der som nævnt med slægtshistorie, hvor arkivet er leveringsdygtig i mange oplysninger fra kirkebøger, folketællinger, skifter og jorde-bøger m.v., og hvor der på arkivet er mikrofilm af materialet. De æld-ste kirkebøger er fra Siem, Thorup og Blendstrup sogne, som er ført fra 1646, St. Brøndum Sogn fra 1668, Skibsted og Lyngby Sogn fra 1673, Bælum og Solbjerg fra 1676 og Skørping, Fræer og Gerding sogne fra 1701. Arkivet har også mikrofilm af folketællinger fra 1787 til 1911 og af godsernes skifte- og fæstepro-tokoller, og hvor godset Linden-borgs protokoller begynder i slut-ningen af 1600-tallet. Samtidig er der gennem årene blevet købt mikrofilm bl.a. fra landsarkivet i Viborg med registrene til skøde- og pantprotokollerne, hvor handler med fast ejendom og andre ting-lysninger er angivet fra perioden 1770 til 1865.

Udklipssamling og billederArkivet er som nævnt i besiddelse af en stor samling med avisudklip fra gamle lokale aviser, der stam-mer fra private afleveringer. Sam-lingen blive også løbende sup-pleret med udklip om egnen fra nye lokale aviser, herunder den lokale ugeavis.

Lokalhistorisk Arkiv for den tidli-gere Skørping Kommune rummer også en ganske stor billedsamling på ca. 15.700 billeder. Det er Børge Johnsen, der ligesom formand Jo-han Rafaelsen har været med i bestyrelsen for arkivet i alle 30 år, der har ansvaret for billedsam-lingen. De fleste af billederne er allerede indscannet og digitaliseret, og den næste store opgave bliver at få lagt de mange udvalgte billeder ud på arkiv.dk

”Billederne tiltrækker altid en masse opmærksomhed, og møder og arrangementer, hvor der bliver kigget på billeder, er altid populære og tiltrækker et stort publikum”, fortæller Børge Johnsen.

17

I 1904 påbegyndte Nationalforeningen for tu-berkulosens bekæmpelse opførelsen af sanato-riet i Skørping. Bygningerne blev indviet i 1906 og fungerede som tuberkulosesanatorium frem til midten af 1950′eme.

Tuberkulosesanatoriet i Skørping var en stor arbejdsplads, hvor mange lokale folk fra

Skørping og omegn tjente en fast løn. Her holder de ansatte i vaskeriet en pause til

ære for fotografen.

Arkivet har bl.a. modtaget en stor billedsamling fra den lokale fo-tograf Poul Relster, der i mange år drev eget fotoatelier i Skørping. Fotosamlingen består af negativer med dertil hørende protokoller, og den indeholder en lang række fami-liefotos og portrætter samt billeder fra egnen. Senest har arkivet modtaget en stor samling film fra den tidligere maskinmester på Skørping Sana-torium, Emmanuel Rasmussen. Samlingen indeholder både film fra ferierejser og private film fra egnen samt film fra besættelsestiden, og en del af samlingen er allerede di-gitaliseret.

Formidling og bogudgivelserArkivet har gennem årene leveret arkivalier og kildemateriale til en lang række bogudgivelser og ar-tikler om lokalhistoriske emner. Og netop formidlingen af det indsam-lede materiale i arkivet har ligget arkivets ledelse meget på sinde. Arkivet medvirker således hvert år ved en række lokale arrange-menter og udstillinger, hvor der fremvises arkivalier og billeder, og bestyrelsen udsender hvert år

medlemsbladet Egnsminder fra Skørping Kommune, der byder læseren på personlige erindrin-ger og fortællinger fra beboere på egnen.

Et fast indslag i medlemsbladet er ”de ukendte billeder”, hvor der vises et lille udsnit af arkivets mod-tagne billeder, hvor steder og/eller personer ikke kendes. Det giver næsten altid gevinst, idet billederne og personerne derpå ofte bliver genkendt.

RebildfesterneDer er naturligvis også lokale be-givenheder og steder, hvis historie rækker længere ud over den lokal-historiske horisont. Her tænkes bl.a. på Rebildfesterne, som har sat sit præg på udviklingen i Skørping og omegn, og hvor det lokalhisto-riske arkiv har løftet en stor opgave med at bistå med kildemateriale og arkivalier i forbindelse med bogudgi-velser og artikler. I samme åndedrag kan også nævnes flygtningelejren i Fræer, der på et tidpunkt lige efter 2. verdenskrigs slutning rummede over 2.000 tyske kvinder, børn og ældre mænd, der var flygtet fra den røde hærs fremmarch i Tyskland.

18

Rebildfesterne, der i 2012 kunne fejre 100 års jubilæum, er nok den i offentligheden mest kendte lokale begivenhed i den nuværende Rebild Kommune. Den første Rebildfest blev afholdt den 5. august 1912, hvor bakkerne, der var blevet købt af den amerikanske Rebild-Komité, blev skænket til den danske stat, der modtog gaven med den forplig-telse at holde bakkerne i deres lyng-bevoksede tilstand. Inkluderet var også, at dansk-amerikanerne hvert år skulle have lov til at fejre Ameri-kas befrielsesdag den 4. juli med en fest i bakkerne.

Med til historien hører, at der året efter mødte mange folk op i Rebild Bakker den 4. juli, men der blev ikke afholdt en Rebildfest. Der var godt nok oprettet en amerikansk Rebild-Komité med dansk-ameri-kaneren Max Henius som formand, men den lokale forankring til at løfte det praktiske arbejde med en fest manglede. Det blev der rettet op på året efter med etableringen af den første Rebild-Komité, hvor driftige lokale erhvervsdrivende fra Rebild og Skørping var bærende kræfter. Dermed blev der skabt grundlag for en tradition, og Rebildfesterne har lige siden sat Rebild Bakker på Danmarkskortet. Den historie er udførligt beskrevet i bogen Rebild Bakker. Dansk-Amerikanske for-bindelser / Danish American Ties. (Se også listen med bogudgivelser).

Jernbanen kom til Skørping i 1869, og jernbanestationen, der i starten benævntes ”Sverriggård” efter den gamle firlængede gård på stedet, vendte op og ned på lokalsamfundet. Allerede i 1872 opførtes gæst-givergården, og i de efterfølgende år voksede stationsbyen Skørping hastigt frem.

Faktabox

Lokalarkivet råder over 134 hyldemeter arkivalier. Der er en tilvækst på mellem 5 og 7 meter hvert år.

Arkivet besøges af over 400 personer hvert år (2014-tal), og der er mere end 200 skriftlige og telefoniske henvendelser hvert år.

Arkivet har åbent for besøgende hver torsdag aften fra kl. 19 til 21, og fra den 1. oktober til den 31. marts er der tillige åbent hver tirsdag eftermiddag fra kl. 14 til 16. Ud over de faste åbningstider kan der åbnes efter aftale. På arkivet er der en stor billed-samling på 15.700 billeder, og dertil kommer arkivalier fra foreninger, virksomheder og personer, herunder udklipssam-ling med omtaler af mærke-dage, nekrologer m.m.

Ingen forening uden frivillige ildsjæle: Fv. Bodil Rafaelsen med arkivforeningens medlemsblad ”Egnsminder fra Skørping kommune”, Johan Rafaelsen med arkivets ældste dokument fra 1711, Børge Johnsen med billeder fra den store billedsamling og Thyge Jakobsen med en af de mange

bogudgivelser, som arkivet har bidraget til med research og materiale. Foto: John Thrane.

På trods af silende regnvejr blev den første Rebildfest den 5. august 1912 i Rebild Bakker en folkelig succes. Der var et stort lokalt engagement bag den spæde start på de dansk-amerikanske Rebildfester, der fra 1914 er blevet afholdt på Amerikas uafhængighedsdag den 4. juli.

19

Bogudgivelser og formidlingÅrsskriftet Egnsminder fra Skørping Kommune. Første årgang 1992.

Bogudgivelser:Lokalhistorisk Arkiv for den tidligere Skørping Kommune har bidraget med kildemateriale og bistået med research ved en række udgivelser:

Terndrup Sygehus – fra start til slut. Fortalt af Aage Astrup og Hans Bjørn. Lokalhistorisk arkiv for det tidligere Skørping Kommune 2014.

En historisk talerstol. Grundloven & Terndruplund. Af Helge V. Qvistorff. Jysk Lokalhistorisk Forlag 2013.

Rebild Bakker. Dansk-Amerikanske forbindelser / Danish American Ties. Af Henrik Bugge Mortensen. Research Marianne Adamsen. Forlaget Rebild 2012.

Børnecenter Himmerland. William S. Knudsens Børnehjem. 60 års jubilæum 2011. Af Inger Marie Christensen. Børnecenter Himmerland 2011.

Hellum ved Rold Skov. En himmerlandsk landsby i billeder 1870-1955. Af Mette Uhrenholt Moestrup og Hans Moestrup. Hellum Landsbyforening 2007.

Den himmerlandske skattekiste – historier om Skørping Kommune. Af Henrik Bugge Mortensen. Forlaget Rebild 2006.

”Fryseslottet” fra tuberkulosesanatorium til privathospital. Af Helge V. Qvis-torff. Skørping Hospital A/S og Privat Hospitalet Skørping A/S 2006.

For et halvt århundrede siden fil-mede den lokale Henry Schiby masser af begivenheder i den gamle Tilst-Kasted Kommune i det nord-vestlige Aarhus. Filmene hører til guldklumperne i arkivet hos Tilst-Kasted-Gedding Lokalhistoriske Forening. Godt og vel 50 år efter bestemte den lokalhistoriske fore-ning sig for at fortælle, hvad der er sket siden da – og det er ikke så lidt.

Kæmpemæssige boligforeninger, Danmarks største parcelhuskvarter, massevis af industri og et indkøbs-mekka er blomstret op siden da. Og så har vi slet ikke nævnt gymnasier, motorvej, skoler, børneinstitutioner og så videre.

Den lokalhistoriske forening skrev selv drejebøger med historierne til en halv times film. Med hjælp fra et filmselskab blev drejebøgerne spidset til, og derefter gik arbejdet i gang med at filme kommunen med drone fra luften i sommeren 2014. I løbet af et par måneder var filmen klar. Det blev en blanding af nye og gamle optagelser, hvor en god stemme fortalte de mange spæn-dende historier.

Premieren blev holdt i sognegården og blev lidt af et tilløbsstykke, hvor der måtte sættes ekstra stole ind for at give plads til 150 fremmødte. Og nu bliver filmen solgt på DVD til interesserede.

Formand Peter Grosen Andersen fra Tilst-Kasted-Geding Lokalhisto-riske Forening fik ideen til filmen.

Resultatet blev meget flot. Hvis an-dre lokalhistoriske foreninger har lige så meget at vise, som vi har, synes jeg bestemt ikke, at de skal holde sig tilbage. Der er selvfølge-lig en del arbejde med det, men vi var så heldige at have en lønnet med-arbejder i et halvt år, som skrev ud-kastet, fortæller han.

I Tilst blev filmen delvist finan-sieret af kommunen og et par lokale fonde.

Du kan se filmen på www.bluesbrother.dk/tilst.html.

20

50 års eksplosiv udvikling fortalt på film Af Brian Andersen, journalist og filmproducent

Siden 1960’erne har den gamle Tilst-Kasted Kommune udviklet sig fra hyggelige landsbyer til et indkøbsmekka for hele Østjylland og arbejdsplads for mange tusinde mennesker. Den spændende historie er blevet til en halv times film.

“Hemmeligheden” bag de enorme mængder af detaljer og “inside-oplysninger” i de to bind Folk & Fortællinger fra 2011-14 samt bo-gen Det tabte land fra Gads For-lag 2008 er i høj grad arkivalierne fra Statens Landvindingsudvalgs storhedsperiode 1940-1970. Dette forhold skyldes, at langt de fleste udtørrede søer, opdyrkede mo-ser, kanaliserede vandløb og ind-dæmninger fra søterritoriet modtog statsstøtte gennem Landbrugsmi-nisteriet.

I løbet af de 30 år, hvor Statens Land-vindingsudvalg i Landbrugsmini-steriet var i funktion, blev der jour-naliseret ca. 2.400 sager, afholdt flere tusinder af regionale udvalgsmøder og 69 plenummøder. Det er ind-holdet af de pertentligt førte sags-mapper og de mange udførlige mø-

dereferater, der har gjort det muligt at “sidde med ved bordet”, da man i Landbrugsministeriet vedtog at ka-nalisere Skjern Å, tørlægge Sliv Sø, dybdepløje Gyldensteens Enge og bortdræne den sidste stump af den store sø i Lammefjorden – projek-ter, der alle sammen blev finansieret af staten efter ansøgning.

Som led i projektet www.dettabte-land.dk har det hele tiden været hensigten at offentliggøre så store dele af det omfattende kildema-teriale som muligt. Derfor lægger jeg nu nøglen frem til de 2.336 sagsmapper, så enhver kan gå ind og undersøge, om der skulle ligge en sag på netop hans eller hendes yndlingslokalitet.

Her er linket: www.dettabteland.dk/journalen.

Derudover er der udarbejdet en nøgle til de mange tusinder af personnavne, der er nævnt i de to bind. Vil man f.eks. vide, hvor Karl Skytte i sin tid som landbrugsmini-ster havde det afgørende ord (f.eks. i reguleringen af Skjern Å), hvilke projekter Enrico Mylius Dalgas var impliceret i (overraskende få), eller hvilken rolle Hedeselskabets direktør Frederik Heick spillede, så rummer registret svarene. Nok så interessant vil det måske være, at alle de lokale aktører også er med, så skriver man lokalhistorie om de store forandringer af det yndige land, kan det kun anbefales med et rutinetjek i dette register.

Her er linket: www.dettabteland.dk/personregis-ter.pdf

Projektet ”Folk & Fortællinger fra Det Tabte Land” blev udført i årene 2008-2014 og har hele vejen igen-nem været støttet økonomisk fra Aage V. Jensens Naturfond.

God fornøjelse!

21

Her får du nøglen til fortidens utallige landvindingsprojekter Af Kjeld Hansen, journalist og forfatter

»Hjortekirkegården« i den udtørrede Bølling Sø vakte stor opmærksomhed, da man i slutningen af 1800-tallet oppløjede hele vognlæs af kron-hjortegevirer. Chr. Christiani fremviser et større eksemplar.Foto: Engesvang Lokalhistoriske Arkiv

22

4. december 2014 1864 udstilling forlænges Rigsarkivets udstilling 1864 - SKÆBNER / SLÆGT / SPOR forlænges, og kan opleves frem til udgangen af februar 2015. Det er nemlig ikke kun DR's store tv-satsning "1864", der trækker pub-likum. "Debatten om TV-seriens histori-ske nøjagtighed har sat fokus på de autentiske kilder til historien om 1864 - og dem har vi i Rigsarkivet. En stor del af dem har vi lagt på nettet, og mange har fået blod på tanden, og vil gerne finde deres egen slægts 1864-historie. Arkiverne er fulde af spor: person-sager, fotos, breve, dagbøger og erindringer, og de er åbne og til-gængelige for alle. Nogle kilder er allerede scannede og findes online via Rigsarkivets hjemmeside, www.sa.dk, andre skal bestilles frem til læsesalen. 10. december 2014 Folketællinger og kirkebøger in-dekseres Rigsarkivet har indgået en aftale med MyHeritage. Den sikrer, at folketællinger og kirkebøger bliver indekseret - og det er til gavn for brugerne. En samarbejdsaftale med MyHeri-tage sikrer, at alle digitaliserede folketællinger fra perioden 1787-1930 samt kirkebøger fra 1646-1915 bliver indekseret. Ifølge afta-len vil MyHeritage registrere ud-valgte centrale nøgledata i kilder-ne, fx navn, alder, bopæl og køn. De vil dog ikke transskribere fol-ketællinger og kirkebøger fuldt ud. Aftalen indebærer, at Rigsarkivet overfører kopier af billedfiler fra Arkivalieronline til brug for indek-seringen, og at MyHeritage efter-følgende overfører sine indeksdata til Rigsarkivet. Aftalen omfatter

ikke udlevering af data fra Dansk Demografisk Database. Rigsarkivet må publicere data fra indekseringen et år efter, at My-Heritage selv har publiceret dem på deres site. Derefter stilles det nye materiale til rådighed gratis på Rigsarkivets hjemmeside. Steen Ousager, der er vicedirektør og chef for Rigsarkivets afdeling for Brugerservice og Formidling, ser frem til resultatet: "Når vi overtager brugsretten til indekseringen, fletter vi MyHerita-ges nye indeksdata sammen med Rigsarkivets data, som der selvføl-gelig løbende vil være adgang til under hele processen. Transskrip-tionerne, der ligger i Dansk Demo-grafisk Database, vil være fuld-stændige afskrifter i modsætning til de begrænsede indeksdata, som My Heritage skaber. I sidste ende får vi et virkelig godt produkt, som vi kan stille gratis til rådighed for slægtsforskere og andre brugere, som fremover vil kunne lave mere præcise opslag i folketællinger og kirkebøger." 15. december 2014 Børn skriver breve fra fronten under Første Verdenskrig Omkring 200 skoleelever fra 6.-9. klasse har i anledningen af 100-året for Første Verdenskrig, delta-get i Rigsarkivets konkurrence: Kære Marie, kære Andres. Her skriver de om, hvad de ville fortæl-le, hvis de var 17 år og i krig. Eller hvad de ville fortælle til deres sol-daterkæreste om livet derhjemme. "Børnene har kastet sig over den fiktive brevveksling mellem en ung soldat, Andreas på 17 år, og hans kommende hustru, Marie, med masser af energi og omhu. Nogle har skrevet breve, andre har lavet film. Resultaterne er rigtig gode, og vi er meget imponerede",

fortæller leder for Skoletjenesten på Rigsarkivet, Mai-Britt Tollund. Konkurrence baseret på autenti-ske kilder Ud af de omkring 70 millioner soldater, der deltog i Første Ver-denskrig, var 35.000 fra det nuvæ-rende Sønderjylland, som dengang var en del af Tyskland. Størstede-len af dem talte dog dansk i hjem-met og følte sig som danskere. Så selv om Danmark ikke deltog i Første Verdenskrig, så er det en af de krige, hvor flest "danske" solda-ter er omkommet. Med over 6000 døde ved fronterne er det et langt højere tabstal end både krigen i 1864 og Anden Verdenskrig. På Rigsarkivet findes de originale kilder fra krigen, og brevene, som børnene har skrevet, bygger på det autentiske materiale. Det synes at have gjort indtryk på skoleelever-ne. Vinder af konkurrencen er Katja fra 8B på Broager Skole i Sønder-jylland. Hun har lavet en film, som dommerne mente var "en levende fortælling, der understøttes fint af Katjas arbejde med lyd, fotos og speak, i et billedskabende sprog." 16. december 2014 Besøg Rigsarkivets Brugerforum på Facebook Mangler du hjælp til at komme videre fra ét arkivalie til et andet? Eller har du svært ved at tyde en gotisk tekst? Find hjælp på Rigsar-kivets nye brugerforum på Face-book. Alle inviteres til at dele sine arkiv-faglige spørgsmål på forummet, og alle inviteres til at bidrage med sin viden og være med til at besvare spørgsmål - døgnet rundt. Uanset om du har spørgsmål eller ej, er du velkommen i vores nye brugerfo-rum. Måske er der nogen, der sø-ger svar på noget, der vedrører en arkivalietype, som netop du har be-

Statens Arkiver – forkortede pressemeddelelser

23

skæftiget dig med. Hjælp os med at hjælpe andre brugere ved at lade dem få del i din viden. Rigsarkivets Brugerforum på Fa-cebook er bemandet af en arkivar alle hverdage fra 10 til 15, så du kan stille spørgsmål "live" til en arkivar i det tidsrum. 22. december 2014 Yderligere dokumentation vedr. DAMD-databasen leveres til Rigsarkivet efter jul Region Syddanmark mødtes den 22. december med Rigsarkivet for at afklare det videre forløb om-kring DAMD-databasen. På mødet om DAMD-databasen blev det aftalt, at Region Syddan-mark skal sende yderligere doku-mentation af databasen til Rigsar-kivet med henblik på at få mere detaljerede oplysninger om databa-sen og dens data. DAMD indehol-der både kliniske kvalitetsdata, godkendt af Statens Serum Institut og ulovligt indsamlede data. Rigsarkivet har tidligere henvendt sig til Region Syddanmark for at sikre, at databasen ikke bliver slet-tet, før der foreligger en afgørelse omkring arkiveringsversionen. Baggrunden herfor er, at Rigsarki-vet forvalter arkivloven, som på-lægger Rigsarkivaren at sikre be-varing af historisk værdifuldt ma-teriale. Det er datas bevaringsvær-dighed, som er udslagsgivende for indsamlingen (jf. arkivlovens § 4). Region Syddanmark har i en pres-semeddelelse den 21. december sat spørgsmålstegn ved forholdet mel-lem persondatalov og arkivlov. Ifølge Datatilsynet gælder Person-dataloven, så længe data ligger i en driftsversion af systemet. Det be-tyder, at en borger kan bede om, at få slettet oplysninger om sig selv, hvis de f.eks. er behandlet i strid med lov eller bestemmelser udstedt

i medfør af lov. Når data bevares på Rigsarkivet, gælder arkivloven. 26. januar 2015 Se kirkebøger på nettet uden brug af Java Nu kan du finde kirkebøger for sognene på Sjælland, Bornholm, Lolland-Falster, Møn, Fyn og i Nørrejylland i arkivdatabasen Dai-sy og se dem uden brug af Java. Alle Rigsarkivets øvrige indscan-nede arkivalier, bortset fra Ting-bøger 1927-2000, kan også frem-findes i Daisy og ses i en java-uafhængig billedviser. Du kan stadig benytte scannede arkivalier via Arkivalieronline, men det er kun på pc og ved hjælp af Java-programmet. På Arkivali-eronline vil det også blive muligt at se kirkebøgerne i den Java-uafhængige billedviser i 2015. 25. februar 2015 Få overblik over de indscannede arkivalier du kan benytte online via Daisy Ny oversigt giver dig hjælp til at finde indscannede arkivalier i ar-kivdatabasen Daisy. Den hjælper dig med at få overblik over, hvilke arkivalier der er indscannet og kan benyttes online. Find også tips til hvilke søgeord du kan bruge for at søge de indscannede arkivalier frem. Se: https://www2.sa.dk/brug-arkivet/ao/indscannede-arkivalier-i-daisy 6. marts 2015 Aargang 0 - ny version af online underviningstilbud Syv børn alle født i år 1900 er omdrejningspunkt for Aar-gang0.dk. Websitet er nu lanceret i en ny version skræddersyet til de

nye forenklede fælles mål for hi-storieundervisningen. Aargang 0, der er et digitalt undervisningstil-bud fra Rigsarkivet, har siden au-gust 2012 haft mere end 64.000 besøg. Undervisningstilbuddet tager ud-gangspunkt i syv virkelige børn, der alle er født i år 1900, og det autentiske kildemateriale, der er bevaret om børnene. Aargang 0 er beregnet til grund-skolens mellemtrin og udskoling samt gymnasium og HF. Materia-let indeholder en udførlig lærervej-ledning, hvor læreren blandt andet kan læse, hvilke krav fra de nye forenklede fælles Mål og Gymna-sie- og HF-vejledningen Aargang 0 opfylder. 12. marts 2015 Historien om Holger Danske - fortalt af sabotørerne selv Ny bog af seniorforsker ved Rigs-arkivet, Peter Birkelund. Med af-sæt i sabotørernes egne beretninger fortæller han om gruppens illegale aktioner under besættelsen. Bogen er baseret på mere end 300 mundtlige og skriftlige udsagn fra tidligere Holger Danske-folk ud-formet under og efter besættelsen. Hertil kommer sabotørernes egne aktionsrapporter, dagbøger, dansk og tysk politis rapporter og afhø-ringer af mistænkte samt illegale blade og legale aviser. Tilsammen tegner det et detaljeret og drama-tisk billede af det illegale arbejde og de mænd, der udførte det. Sabotør i Holger Danske er på 592 rigt illustrerede sider. Bo-gen udkommer den 12. marts 2015 på forlaget Lindhardt og Ringhof. Læs pressemeddelelserne fra Sta-tens Arkiver i fuld længde på www.sa.dk.

SLA udvalg pr. 1. januar 2015 Ifølge SLA’s vedtægter, §7 stk. 1 om udvalg kan styrelsen nedsætte udvalg til behandling af særlige sagsområder. Udvalgene beskikkes normalt for et kalenderår ad gangen, og nedenfor følger oversigt over SLA’s udvalg pr. 1. janu-ar 2015. I udvalgsarbejdet er der altid brug for ekstra hænder, hvorfor medlemmerne opfordres til at melde sig til se-kretariatet, hvis man ønsker at deltage i arbejdet.

SLA udvalg SLA styrelse: understøtter medlemmernes bestræbelser for at indsamle,

bevare, forske i og formidle den arkivalske kulturarv såvel af privat som offentlig oprindelse.

arbejder for at styrke arkivernes kulturpolitiske placering samt fremme arkivernes fortsatte faglige udvikling og kom-petence.

arbejder for, at der i hver kommune findes et offentligt arkiv i arkivlovens forstand.

arbejder for, at der i hver kommune med mere end ét arkiv findes et arkivsamvirke.

Jørgen Thomsen, formand, Odense Stadsarkiv Bent Vedsted Rønne, næstformand, Historisk Arkiv for Hader-slev Kommune Jytte Raun, kasserer, Dalum-Hjallese Lokalarkiv Svend-Erik Christiansen, Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv Else Gade Gyldenkærne, Vordingborg Lokalhistoriske Arkiv samt inspektør ved Museum Sydøstdanmark Niels Løgager Nielsen, Åby-Åbyhøj Lokalhistoriske Arkiv Lis Vestergaard, LANA i Nordjylland Forretningsudvalg: Jørgen Thomsen, Odense Stadsarkiv Bent Vedsted Rønne, Historisk Arkiv for Haderslev Kommune Jytte Raun, Dalum-Hjallese Lokalarkiv Kritisk revision: Karin Suhr Rasmussen, Stubbekøbing Lokalhistoriske Arkiv Inger Sørensen, Lokalhistorisk Arkiv i Vamdrup Udvalg for medlemsoptagelser: rådgiver medlemmerne i vedtægtsspørgsmål behandler og godkender indsendte vedtægter eller andet

lokalt foreliggende arbejdsgrundlag forelægger principielle sager for styrelsen og øvrige til efter-

retning i styrelsen. Bent Vedsted Rønne, Historisk Arkiv for Haderslev Kommune Hanne Hauge, SLA’s sekretariat Redaktionsudvalg: Jørgen Thomsen, Odense Stadsarkiv Bent Vedsted Rønne, Historisk Arkiv for Haderslev Kommune Svend-Erik Christiansen, Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv Hanne Hauge, SLA’s sekretariat Uddannelses- & kursusudvalg: forestår SLA’s uddannelsesplanlægning og kursusafvikling,

dvs. Arkivuddannelsen, årsmødekurser samt evt. andre kur-ser dog undtagen Arkibas4 og billedscanningskurser

vejleder styrelsen i spørgsmål vedr. uddannelsesplanlæg-ning og kursusafvikling

vejleder samarbejdende kredse i spørgsmål vedr. uddannel-sesplanlægning og kursusafvikling i forbindelse med Arkiv-uddannelsen

leverer løbende aktuel uddannelses- og kursusinformation til medlemsorientering til OmSLAget og SLA’s hjemmeside

SLA udvalg

Uddannelses- & kursusudvalg fortsat: Doris Frederiksen, Det Lokalhistoriske Arkiv i Herning Else Gade Gyldenkærne, Vordingborg Lokalhistoriske Arkiv samt inspektør ved Museum Sydøstdanmark Niels Løgager Nielsen, Åby-Åbyhøj Lokalhistoriske Arkiv Eva Schmidt, Odder Lokalhistoriske Arkiv Henning Sørensen, Dragør Lokalarkiv Birgitte Thomsen, Lokalhistorisk Arkiv for Gl. Tønder Kommune Dorthe Søborg Skriver, Arkibas ApS Hanne Hauge, SLA’s sekretariat Materialeudvalg: følger udviklingen med hensyn til egnede materialer i arkivarbejdet og sørger for, at arkiverne til stadighed tilbydes de bedst egnede materialer varetager kontakten til Museumstjenesten. Niels Løgager Nielsen, Åby-Åbyhøj Lokalhistoriske Arkiv Hanne Hauge, SLA’s sekretariat Arkivernes Dag: at vække generel interesse for arkiver at øge kendskabet til samlingernes indhold at formidle viden om arkivernes virke og deres rolle som kulturinstitutioner at sætte fokus på arkiverne som kulturel og demokratisk ressource.

Et vigtigt aspekt er desuden, at den brede offentlighed ses som en væsentlig målgruppe for aktiviteterne, der således bør sigte på at række ud over arkivernes traditionelle mål- og bru-gergrupper. Niels Løgager Nielsen, Åby-Åbyhøj Lokalhistoriske Arkiv SLA hjemmeside: Jens Åge S. Petersen, formand, Odense Stadsarkiv Bent Vedsted Rønne, Historisk Arkiv for Haderslev Kommune Tove Pettersen, Historisk Arkiv for Haderslev Kommune Jens B. Willumsen, Nr. Lyndelse Sogns Lokalhistoriske Arkiv Skriftlige bidrag til råd og vejledning: Eva Schmidt, Odder Lokalhistoriske Arkiv Dorthe Søborg Skriver, Arkibas ApS Bisidder ved SLA’s hjemmeside: Hanne Hauge, SLA’s sekretariat Indsamlingsgruppe: kommissorium under udarbejdelse. Jens Åge S. Petersen, formand, Odense Stadsarkiv Eva Schmidt, Odder Lokalhistoriske Arkiv Ruth Jensen, Faaborg Byhistoriske Arkiv Erik Korr Johansen, Galten Lokalarkiv Lis Vestergaard, LANA i Nordjylland Kontakt: se www.danskearkiver.dk

24

1,3 mio. nye billedfiler med scan-ninger af historiske kilder. Så meget nyt materiale har Rigsarkivet allerede publiceret online i 2015 til gratis afbenyttelse for alle.

Det nye materiale rummer en bred vifte af arkivalier, som åbner for at arbejde med forskellige emner.

Flere lægdsruller til slægtsfor-skerne For slægtsforskere er kirkebøger, folketællinger, skifteprotokoller og lægdsruller nogen af de mest benyt-tede kilder. I januar 2015 publi-cerede vi omkring 27.000 filer med lægdsruller i tillæg til dem, der var i forvejen.

Ejendomshistorie Er du interesseret i ejendomshi-storie er det skøde- og pantepro-tokoller med ordlyden af tinglyste dokumenter og de tilhørende regi-stre, som du skal bruge. Herigen-nem kan du fx opstille en liste over de skiftende ejere, se købs- og

salgspris for ejendommen og se, hvilke lån der er blevet optaget. I januar kom der 900.000 billedfiler af skøde- og panteprotokoller fra de fynske retskredse ud på nettet.

Skibstegninger fra Orlogs-værftets arkiv I Orlogsværftets arkiv er der en samling af skibstegninger fra pe-rioden 1630-1890. Tegningerne er ved at blive digitaliseret, og den første smagsprøve på godt 2.700 af i alt 15.000 er nu publiceret online. Her får du et spændende indblik i den danske flådes skibe, skibsinventar og -ornamentering, teknisk materiel og bygninger gennem mere end 250 år.

Geheimekonseillet - kongens øver-ste rådgivende organ i 100 år Alle arkivalier fra Geheimekon-seillet kan nu ses online. Under Enevælden var Geheimekonseil-let i perioden 1670-1770 kongens øverste rådgivende organ, hvor de vigtigste statssager kunne refe-

reres og forhandles af 5-6 medlem-mer i kongens nærværelse. Det var især de udenlandske sager, der blev drøftet. Alle Geheimekon-seillets protokoller og dokumenter er scannet - i alt 25.000 billedfiler - så der er rig lejlighed til at se, hvad der blev drøftet i de 100 år, hvor kongerne Christian V, Frede-rik IV, Christian VI, Frederik V og Christian VII regerede.

Hjælp til at finde materiale i arkiverne - Arkivskabte hjælpe-midler En lang række såkaldt “arkivskabte hjælpemidler” er publiceret online. Arkivskabte hjælpemidler er re-gistraturer, registre, vejledninger, brevskriverlister og kartoteker, som især i 1900-tallet er udarbejdet af arkivmedarbejdere og af brugere. Hjælpemidlerne, som vi har scannet, fungerer som indgange til mange af de arkivalier, der i indscannet form findes på Arkivalieronline og via arkivdatabasen Daisy.

25

Online kilderMasser af nyt materiale på nettet til historisk interesserede

Nyt ansigt i sekretariatetAf Hanne Hauge, SLA’s sekretariat

Jytte Kanstrup er ansat i SLA’s og Arkibas’ sekretariatet til at varetage Kirsten Dalsgaards og Margit Nielsens arbejdsopgaver. Kirsten og Margit forlod os beg-ge efter flere års trofast og ihærdigt arbejde – Kirsten til fordel for et fuldtidsjob og Margit, fordi hun i en alder af 68 mente at have aftjent sin værnepligt som bogholder. Stor tak til Kirsten og Margit for deres indsats i vores organisation.

Samtidig byder vi Jytte velkommen til SLA og Arkibas, hvor vi ved sammen-lægningen af opgaverne nu kan besvare bogholderispørgsmål alle ugens dage.

Jytte Kanstrup nås på SLA’s telefon: 7584 0898. Bogholderispørgsmål besvares fortsat på bogholderi@lokalarkiver.dk. Kursustilmelding, ændring af databaseoplysninger, køb af Microsoftprodukter og materialer fra Museumstjenesten og meget mere: jk@lokalarkiver.dk.

26

Kredsmøde 2015

Dagsorden:

10:00 Ankomst, velkomst, kaffe/te og brød

10:30 Status for SLA og Arkibas og arkiv.dk Jørgen Thomsen, formand for SLA og Dorthe Søborg Skriver, direktør i Arkibas ApS

11:15 Strække ben pause

11:30 Aftale med CopyDan Billedkunst Jørgen Thomsen

12:00 Sogneprotokoller og hartkornsekstrakter, digitalt materiale på hkpn.gst.dk Peter Korsgaard, arkivar, Geodatastyrelsen

12:30 Frokost

13:30 Nyt fra arkiverne, hvor arkiverne opfordres til at tage ordet og dele oplevelser og initiativer med deltagerne. Anmeldelse af indlæg bedes sendt til sekretariatet sammen med tilmeldingen og et kort notat om indholdet afleveret ved kredsmødet til brug for den efterfølgende reportage i OmSLAget.

Svend-Erik Christiansen, SLA’s styrelse

14:15 Kaffe/te og kage

14:30 Forsamlingshusenes historie og situation Johnny Wøllekær, arkivar og ph.d., Odense Stadsarkiv

Danmark er et foreningsland og et forsamlingshusland! Sådan har det i hvert fald været. De fleste danskere har været til familiefest med suppe, steg og is i et af landets forsamlingshuse. Siden de første blev opført på lokalt initiativ sidst i 1800-tallet, har husene været livsnerven i mange lokalsamfund. Det var her, det spirende folkestyre fik livskraft, for forsamlingshusene var et naturligt omdrejningspunkt for landsbyernes politiske, sociale og kulturelle liv – de skabte sammenhængskraft i det lokale liv.

I foredraget vil arkivar Johnny Wøllekær fra Odense Stadsarkiv fortælle forsamlingshusenes kulturhistorie. Han ud-gav sammen med professor Johs. Nørregaard Frandsen i november 2014 bogen, Forsamlingshusene er dansk kultur-arv.

16:00 Afslutning Ret til ændringer i programmet forbeholdes.

Kredsmøde 2015 afholdes lørdag, den 18. april kl. 10 – 16 i SLA’s lokaler, Andkærvej 19, Vejle.

Tilmelding bedes foretaget elektronisk på www.danskearkiver.dk, e-mail sla@lokalarkiver.dk eller på sekretariatets telefon 7584 0898.

Deltagelse er gratis for SLA’s medlemmer. Tilmeldingsfrist: 14. april 2015.

Arkivernes Dag 2014 – statistik Af Hanne Hauge, SLA’s sekretariat

Tak til de mange arkiver, der lokalt har lagt et stort engagement i forbindelse med Arkivernes Dag!

Midt i januar 2015 indløb den sidste rapport fra medlemmerne om Arkivernes Dag 2014. I alt havde 7.305 gæster besøgt 134 arrangementer og udstillinger, som 169 arkiver stod bag – en stigning i antal besøgende på 16% og et fald på 7% i deltagende arkiver. Se udviklingen og fordelingen på landsdelene nedenfor – inden er det vigtigt at sige, at statistikken alene dækker indberettede tal.

Arkivernes Dag Statistik

2012 antal

arkiver

2012 antal

gæster

2013 antal

arkiver

2012/13 stigning arkiver

2013 antal

gæster

2012/13 stigning gæster

2014 antal

arkiver

2013/14 stigning arkiver

2014 antal

gæster

2013/14 stigning gæster

Total 103 3.742 181 76% 6.304 68% 169 -7% 7.305 16%

Sjælland og Sydøstdanmark 25 562 37 48% 920 64% 40 8% 1.516 65%

Fyn og Det Sydfynske Øhav 19 695 38 100% 1390 100% 25 -34% 947 -32%

Syd- og Sønderjylland 18 438 32 78% 815 86% 28 -13% 1.374 69%

Midtjylland 26 1227 49 88% 2.440 99% 51 4% 2.683 10%

Nordjylland 15 820 25 67% 739 -10% 25 0% 785 6%

27

Modulkurser 1. halvår 2015

Modulkurser, der udbydes af kredse, samvirker og kommuner Paraplyen, Lokalhistoriske Foreninger og Arki-ver i Kalundborg Kommune Modul 5: Ledelse, samarbejde og arkivlederens opgaver Tid: 18. og 25. marts 2015 kl. 10:00 – 16:00 (2 onsdage) Sted: Raklev Sognegård Elledevej 59, Kalundborg Pris: Gratis for medlemmer af Paraplyen 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: Anne Christensen e-mail: anvil@mail.dk, tlf.: 5885 5173 Seneste tilmelding: 10. marts 2015 Lokalarkiver i Østjylland Modul 3: Billeder I og II Tid: 20. og 27. marts kl. 09:30 – 15:30 (2 fredage) Sted: Salen, Åby Bibliotek Ludvig Feilbergs Vej 7, Åbyhøj Pris: 400 kr. for medl. af Lokalarkiver i Østjyll. 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: Hanne Skriver e-mail: hanne.m.skriver@gmail.com Seneste tilmelding: 12. marts 2015

Ret til ændringer forbeholdes.

LASS, Sønderjylland Modul 3: Billeder I og II, modtagelse, håndtering og registrering Tid: 20. og 21. maj 2015 kl. 09:00 – 15:00 (Onsdag/torsdag) Sted: Landsarkivet for Sønderjylland Haderslevvej 45, Aabenraa Frokost: Medbring selv. Øl og vand kan købes. købes. Pris: 300 kr. for medlemmer af LASS 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Delt.antal: Max. 40 Afregning: Kontant ved kursusstart Tilmelding: Jørgen Cleemann, LASS e-mail: jrcl@museum-sonderjylland.dk Seneste tilmelding: 6. maj 2015 LASS, Sønderjylland Modul 0: Introduktion til arbejdet på et lokalhisto-risk arkiv Tid: 9. september 2015 kl. 09:00 – 15:00 (Onsdag) Sted: Landsarkivet for Sønderjylland Haderslevvej 45, Aabenraa Frokost: Medbring selv. Øl og vand kan købes. købes. Pris: Gratis Delt.antal: Max. 40 Afregning: Kontant ved kursusstart Tilmelding: Jørgen Cleemann, LASS e-mail: jrcl@museum-sonderjylland.dk Seneste tilmelding: 26. august 2015 LASS, Sønderjylland Modul 5: Ledelse, samarbejde og arkivlederens opgaver Tid: 6. og 8. oktober 2015 kl. 10:00 – 16:00 (Tirsdag/torsdag) Sted: Landsarkivet for Sønderjylland Haderslevvej 45, Aabenraa Frokost: Medbring selv. Øl og vand kan købes. købes. Pris: 300 kr. for medlemmer af LASS 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Delt.antal: Max. 40 Afregning: Kontant ved kursusstart Tilmelding: Jørgen Cleemann, LASS e-mail: jrLcl@museum-sonderjylland.dk Seneste tilmelding: 22. september 2015

Arkivuddannelsen udbydes af: Sammenslutningen af Lokalarkiver, Vejle, tlf.: 7584 0898 og e-mail: sla@lokalarkiver.dk samt de enkelte kredse, samvirker og kommuner.

28

Uddannelse 2014

Arkivuddannelsen I 2014 talte deltagelse i arkivuddannelsen i alt 842 kursusdage på landsplan, en tilbagegang i forhold til 2013 på 25%, men en fremgang på 24% i forhold til 2012. I alt har 126 kursister gennemført arkivuddan-nelsen gennem årene – hvoraf 31 fuldførte og modtog diplom i 2014.

Centrale Arkibas- og digitaliseringskurser Planlagt og udbudt af SLA deltog i alt 121 kur-sister i centrale IT kurser i 2014, bestående af fem Arkibas4 kurser, tre opgraderingskurser, tre CMS-hjemmesidekurser og to billedscannings-kurser og med en belægning på 95%.

Arkivernes uddannelsesaktiviteter i 2014 koncentrerede sig i høj grad om klargøring af Arkibas4 materiale og deltagelse i klargøringsmøder! Denne aktivitet er ikke medregnet i ovenstående. Uddannelse – se: www.danskearkiver.dk eller kontakt SLA’s sekretariat på telefon 7584 0898 alt. Arkibas på telefon 7640 1380.

Modulkurser, der udbydes af SLA

Modul 1: Arkivadministration og lokalarkivets samlinger og deres bevaring Tid: 18. og 25. marts 2015 kl. 10:00 – 16:00 (2 onsdage) Sted: Lokalhistorisk Arkiv i Herning Museumsgade 32, Herning Pris: 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: SLA’s sekretariat elektronisk på www.danskearkiver.dk

Seneste tilmelding: 10. marts 2015

Modul 0: Introduktion til arbejdet på et lokalhi-storisk arkiv Tid: 13. april 2015 kl. 10:00 – 16:00 (mandag) Sted: Sognegården v/Sct. Bendts Kirke Klostervænget 2A, Ringsted Pris: Gratis Tilmelding: SLA’s sekretariat, elektronisk på www.danskearkiver.dk Seneste tilmelding: 7. april 2015

I efteråret 2015 planlægger SLA at køre

modul 4, lokalarkivets forhold til omverdenen og formidling af lokalhistorien, i Svendborg og modul 5, ledelse, samarbejde og arkivlederens opgaver, i Vejle.

Nærmere oplysninger – hold øje med www.danskearkiver.dk og se OmSLAget nr. 2, 2015.

Arkibas5 kurser, billedscanning og CMS-hjemmesidekurser

Hold øje med og yderligere oplysninger på: www.danskearkiver.dk

Fælles for kurserne: Tid: Kl. 10:00 – 16:00 og kaffe fra kl. 09:45 Sted: Sekretariatets lokaler, Andkærhus 19, Vejle Tilmelding: Elektronisk på www.danskearkiver.dk Opgraderingskurser, Arkibas5: 17. marts

Arkibas5 grundkurser, billeder: 15. april, 5. og 20. maj

Arkibas5 grundkurser, arkivalier: 14. april, 6. og 19. maj

CMS/Word Press hjemmesidekursus: 24. marts

Ret til ændringer forbeholdes.

Kursusaktivitet 1. halvår 2015

Arkivuddannelsen udbydes af: Sammenslutningen af Lokalarkiver, Vejle, tlf.: 7584 0898 og e-mail: sla@lokalarkiver.dk samt de enkelte kredse, samvirker og kommuner.