SLA - Sammenslutningen af Lokalarkiver

OmSLAget

Årgang 2012 nr. 3

Lokalopgør på Odense Stadion i 1957. Den senere landstræner Richard Møller Nielsen forsvarer så intenst, at han er ved at støde sammen med sin egen målmand, Finn Sterobo. Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Odense Stadsarkiv

2

Indhold

Side 3 Formanden har ordet Af Jørgen Thomsen

Side 5 Billede nr. 1.000.000 i Arkibas Af Morten Nielsen

Side 6 ”Her i Odense” Samarbejde, synlighed og nye kunder i butikken Af Johnny Wøllekær

Side 8 Så rundede vi Arkibas arkiv nr. 500 Af Svend-Erik Christiansen og Niels Løgager Nielsen

Side 10 SLA årsmøde og generalfor-samling den 6. oktober 2012 Af Hanne Hauge

Side 12 Beretning fra Vind Lokalhistori-ske Arkiv om bl.a. LAG midler Af Jens Gammelvind

Side 14 Signalement af en arkivudvik- ling Af Einar Storm

Side 18 Gammelt arkiv i nye lokaler Af Rasmus Willaing Lock

Side 21 Arkivernes Dag 2012 Af Niels Løgager Nielsen

Side 22 Indtryk fra FALK’s arkivkonfe-rence i Eskilstuna 8. – 10. maj 2012 Af Niels Løgager Nielsen

Side 24 Mindeord for Hans Kruse Af Aase Thiel

Side 24 Statens Arkiver – forkortede pressemeddelelser

Side 27 Modulkurser Kredse, samvirker og kommuner

Side 28 SLA kursusaktivitet SLA

SLA mødekalender 2012

6. og 7. oktober Årsmøde og generalforsamling, Middelfart

Uddannelseskalender, 2. halvår 2012 og januar 2013Nærmere orientering om kurser

- se side 27 og 28

Indsamlingsseminar

17. sept. Indsamling, digitalisering og formidling af film, lyd og billeder på lokalarkiverne

SLA modulkurser SLA billedscanningskurser

17. og 24. sept. Modul 2, Kibæk 28. august Billedscanningskursus, Vejle

1. og 8. november Modul 5, Odense 29. august Billedscanningskursus, Vejle

25. september Billedscanningskursus, Vejle

26. september Billedscanningskursus, Vejle

Planlagte Arkibas kurser

30. august Grundkursus 12. september Udvidet 2

10. september Grundkursus 13. september Administrator

11. september Udvidet 1

Modulkurser - kredse, samvirker og kommuner

19. og 26. sept. Modul 4 - Lemvig 26. okt. og 2. nov. Modul 3 - Åbyhøj

3. og 10 oktober Modul 3 - Skørping 3. november Modul 4, dag 1 - Nr. Broby

3. og 10. oktober Modul -, Aabenraa 3. november Modul 2, dag 2 - Nr. Broby

6. oktober Modul 3, dag 2 - Rask Mølle 15. og 29. jan. 2013 Modul 3 - Årre

OmSLAgetISSN nr. 1903-0541

Medlemsblad for SLA Sammenslutningen af LokalarkiverOmSLAget udkommer fire gange årligt.

Sammenslutningen af Lokalarkiver organiserer og servicerer 535 arkiver i Danmark: 490 ordinære og 45 ekstraordinære medlemmer

SLA Sekretariatet Andkærvej 19d7100 VejleTlf.: 75 84 08 98 e-mail: sla@lokalarkiver.dkwww.danskearkiver.dk og www. lokalarkiver.dk

Sekretariatsfuldmægtig:Hanne Hauge

Bogholder:Margit Nielsen

Kontorassistent:Kirsten Dalsgaard

Direktør i Arkibas ApS:Morten Nielsen

Redaktion:Jørgen Thomsen (ansv.)Bent Vedsted RønneSvend-Erik ChristiansenHanne Hauge

SLA´s styrelse:Formand:Jørgen Thomsen, Odense Stadsarkiv, tlf. 65 51 10 31 e-mail: jth@odense.dk

Næstformand:Bent Vedsted RønneHaderslev, tlf. 74 34 78 01e-mail: bevr@haderslev.dk

Kasserer:Jytte RaunDalum-Hjallese, tlf. 66 17 63 09 e-mail: palleraun@mail.dk

Styrelsesmedlemmer:Svend-Erik Christiansen, Brabrand-Årslev, tlf. 86 25 22 52 e-mail: sec@ofir.dk

Else Gade GyldenkærneVordingborg, tlf. 55 37 25 54e-mail: eg@museerne.dk

Niels Løgager Nielsen Åby-Åbyhøj, tlf. 86 15 36 88 e-mail: nielslog@yahoo.dk

Lis VestergaardNøvling, tlf. 98 31 45 73e-mail: christen@vestergaard.mail.dk

3

Velkommen tilbage fra en forhåbentlig veloverstået ferie. Det ønsker vi fra styrelsens side alle medarbejderne på SLA-arkiverne, selv om vi faktisk har vidnesbyrd om, at det langtfra er alle arkiverne, der ligger stille i sommerperioden. Det kan man danne sig et klart indtryk af ved at gå ind på Arkibas, for her ses det nu tydeligt, hvor mange billeder arkiverne tilsammen har scannet og lagt på den fælles server i Kol-ding. Og fra begyndelsen af maj til nu er antallet steget fra omkring 963.000 til 1.042.000 eller med ca. 79.000 billeder. Hvis aktiviteterne i disse måneder tages som udtryk for den gennemsnitlige aktivitet på årsbasis, vil antallet af billeder på serveren vokse med omkring 300.000 på årsbasis, men noget tyder på, at tallene endda bliver endnu større.

Det er meget glædeligt, og det sætter fokus på vigtigheden af vi-dereudviklingen af Arkibas. An-søgningen til Kulturministeriet er nu indsendt, og samtidig har vi inviteret kulturministeren til at se nærmere på vort arbejde på et af vore medlemsarkiver, inden der

tages stilling til ansøgningen. Vi har også skrevet til partiernes kul-turordførere for at få dem fortalt om vigtigheden af, at der kommer penge til udviklingsarbejdet, og vi har fuld forståelse for, at mange ude omkring i arkiverne er utålmodige. I nogle tilfælde vil møderne med kul-turordførerne givetvis komme til at finde sted på nogle af arkiverne, og vi håber, I vil åbne dørene for besøg af denne type. Det er jo vigtigt at vise udadtil, hvad vi har, og hvad vi kan, og hvordan udviklingen bør fremmes!

Udviklingen i billedmængden sæt-ter også fokus på noget andet af det, SLA for tiden arbejder med – i samarbejde med andre kulturarvs-sammenslutninger og –institutioner, nemlig spørgsmålet om etablering af en slags ”forsikringsordning” i forbindelse med publicering af fo-tografiske billeder på internettet. Forhandlingerne om dette emne med Copy-Dan som repræsentant for ret-tighedshaverne, altså fotograferne, har stået på siden sidste efterår, og der er næppe tvivl om, at vi i det kommende efterår får en afklaring af, om der også økonomisk kan findes en løsning, som tilfredsstil-

ler begge forhandlingsparter. For Arkibas-arkiverne vil det overord-net set være en god ting med en af-tale, sådan som vi har redegjort for det på de regionale møder i foråret, for uden en aftale vil mange arkiver være på herrens mark, når de frem-over skal afgøre, om billeder kan publiceres eller ikke i Arkibas. Skal man være 100% sikker på ikke at få problemer med publicering af billeder, taget af professionelle fo-tografer, skal ophavsmændene jo være afgået ved døden for mere end 70 år siden – reelt vil det altså – uden en aftale – betyde, at der er mange billeder fra f.eks. mel-lemkrigstiden, som endnu ikke vil kunne gøres offentligt tilgænge-lige. Der er ingen tvivl om, at det er uhensigtsmæssigt, både for den store entusiasme blandt arkivernes scanningsmedarbejdere, for vores indsamlingsarbejde i det hele taget (for hvorfor tage imod noget og registrere det, hvis vi ikke kan vise det frem på en tidssvarende måde?) og også for fotograferne selv (for hvor skal de dog blive husket, hvis deres billeder ikke kan overleve i offentlige samlinger?) – der er jo ikke mulighed for at drive egentlig forretning på feltet.

Formanden har ordetAf Jørgen Thomsen, Odense Stadsarkiv

I marts 1965 gav Rolling Stones med Mick Jagger i spidsen to koncerter i Fyens Forum i Odense. Billedet er taget af en professionel fotograf, og selv om det er taget før 1970, gør arkiverne klogt i at have styr på aftalerne om, hvad man må bruge billeder af denne

type til - og om man f.eks. må publicere dem på internettet (Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Odense Stadsarkiv).

Den sidste ting, som jeg vil nævne i denne klumme, er den samarbejdsaf-tale, der nu er ved at blive indgået mellem ODA (Organisationen Dan-ske Arkiver) og SLA. Begge orga-nisationers ledelse har i princippet godkendt en aftale, og der mangler nu kun kosmetiske tilpasninger og en underskrift, før vi forhåbentlig bevæger os ind i en ny fase i samar-bejdet mellem ODA og SLA.

Aftalen betyder først og fremmest, at de to organisationer vil koordi-nere arbejde omkring fremtidige lovrevisioner på vort område – uan-set om der bliver tale om ændringer af arkivloven eller f.eks. stillingta-gen til en eventuelt ny kulturbe-varingslov. Den betyder samtidig, at organisationerne via en fælles styregruppe vil koordinere samar-bejdet rent konkret og optræde i fællesskab i mange sammenhænge over for f.eks. Statens Arkiver og Kommunernes Landsforening. Men herudover rummer det nu-værende aftaleudkast også andre

gode tiltag. Først og fremmest vil der nu blive gjort noget for at sikre, at ODA- og SLA-arkiverne kan komme til at optræde i en fælles arkivvejviser på nettet – ingen bru-gere er jo primært interesserede i, om arkiverne tilhører den ene eller den anden organisation, men snare-re i, hvor de kan finde eller aflevere lokalhistorisk materiale.

OmSLAget vil i de næste kvarta-ler også blive sendt til ODA-arkiverne (og vi byder dem hermed velkommen som læsere og mulige bidragydere!), og senere vil der blive taget stilling til, om ODA øn-sker at indgå i en eventuel fællesud-givelse og redaktion af bladet. På samme måde med Journalen, som SLA for tiden udgiver sammen med Dansk Lokalhistorisk Forening. Her vil det også blive overvejet i ODA og SLA’s samarbejdsforum, om ODA ønsker at indgå som medud-giver – og i givet fald selvfølgelig med DLF.

Endelig med hensyn til uddannel-sesaktiviteter: Den triste splittelse mellem de to organisationer har heldigvis ikke forhindret, at der har været deltagere fra ODA-arkiver på SLA’s kurser – og i nogle tilfælde også lærere fra ODA-arkiverne. Nu bliver det hele reguleret sådan, at alle ODA’s uddannelsesaktiviteter, seminarer osv. bliver tilgængelige for SLA’s medlemmer til den pris, ODA-medlemmerne selv skal be-tale – og lige sådan for SLA’s ud-dannelsesaktiviteter – hvad man kan forvisse sig om på de sidste sider i dette blad.

Fra SLA’s styrelse glæder vi os over dette fremskridt i forholdet mellem de to organisationer.

Til sidst blot dette: Vi håber at se så mange af jer som muligt til SLA’s årsmøde i Middelfart i begyndelsen af oktober, hvor vi forhåbentlig alle sammen kan blive klogere og få gensidig inspiration.

4

Fotografi af botanikundervisning i en kommuneskole i Odense omkring 1. verdenskrig. Fotografen, Julius Folkmann, døde i 1948, så hvis fotografiet betragtes som et fotografisk værk, må det først offentliggøres på nettet efter 2018 - hvis der ikke kommer en aftale med CopyDan omkring publicering af billeder på nettet! (Odense Stadsarkiv).

5

Med det stigende antal arkiver, som er begyndt at bruge Arkibas gen-nem de seneste år, er antal af up-loadede billeder til Arkibas vokset med nærmest raketfart. I de første uger af maj 2012 stod det klart, at vi ved at have rundet de 900.000 billeder var godt på vej til at nå den første million. Det var derfor planen at indsætte en tæller på forsiden af Arkibas, så man dagligt kunne følge med i antallet af billeder. En beregning foretaget på baggrund af upload i de første måneder af 2012 viste, at billede nr. 1.000.000

sandsynligvis ville blive lagt op på serveren i starten af efteråret.

Men så gik det lige pludselig stærkt. Ja, faktisk så stærkt, at vi ikke nåede at få lagt tælleren på! For den 30. maj 2012 kl. 12:09 uploadede Maribo Lokalhistoriske Arkiv sit billede med reg.nr. B 5723, der så viste sig at være nr. 1.000.000.

Tillykke til Maribo Lokalhistoriske Arkiv med denne ”præstation”, som selvfølgelig vil blive markeret på behøring vis.

I juli måned blev der uploaded ca. 16.000 billeder, så jagten på at blive dét arkiv, der uploader billede nr. 2.000.000 er således godt i gang. Hvem bliver det heldige arkiv?

Billede nr. 1.000.000 i ArkibasAf Morten Nielsen, Arkibas ApS

Billede nr. B5723 hos Maribo Lokalhistoriske Arkiv: Direktør Preben Bang Petersen har ikke ønsket at forlænge sin forpagt-ningskontrakt fra 1983, og han for-lader Hotel Hvide Hus 1. april 1990. Hans afløser bliver Nigel Bruni, som kommer fra Palace Hotel i København. Nigel Bruni er født i England, men gift med en pige fra Fejø. De to direktører fotograferet foran hotellet ved afløs-ningen - Nigel Bruni til venstre.

Fotograf: Anders Knudsen, Folketidende

Odense Boldklub (OB) er en af de ældste boldklubber i Danmark. Klubben blev stiftet i 1887 og fej-rer netop i år sin 125 års fødsels-dag. Og klubben har besluttet at slå et ordentligt slag med den stribede hale for at markere jubilæet.

Udstilling i Historiens HusOdense Stadsarkiv blev for godt et år siden kontaktet af Odense Bold-klub, der ville høre, om vi var in-teresserede i at indgå et samarbejde omkring en jubilæumsudstilling. En idé, vi nogenlunde uden videre var med på, da Odense har en meget spændende fodboldhistorie. Klubben har desværre ikke selv været god til at passe på sine ting, men heldigvis havde en nu afdød OB-fan skænket sit omfattende arkiv til klubben. Det - kombineret

med arkivets billedsamling - gjorde, at vi nogenlunde var dækket ind på billedsiden. Men det kneb geval-digt med genstande og lignende. Første skridt på vej mod udstillin-gen blev derfor en indsamling. Vi fik trykt efterlysninger i pressen, i vort nyhedsbrev fra Historiens Hus i Odense og på vor hjemmeside. Al-ligevel var det begrænset, hvad der kom ind. Med hjælp fra studerende fra Syddansk Universitet fik vi der-for taget kontakt til en række nøg-lepersoner og gamle spillere. Og det hjalp.

Nye kunder i ”butikken”Når vi ikke tøvede med at gå ind i samarbejdet, var en grund også den, at vi så en oplagt mulighed for at åbne Historiens Hus op mod nye målgrupper og øge kendskabet til huset. Det lå klart, at en ”tradi-

tionel” plancheudstilling krydret med forskellige genstande skulle være basis for udstillingen, men der skulle være andet og mere.

Der blev fundet film frem, og på ud-stillingen kan publikum frit vælge mellem 14 forskellige filmklip. Der bliver – efter tilladelse fra DR - også vist en DR-udsendelse fra 1977, hvor OB første gang hjem-førte det danske mesterskab. Men der skulle også være noget, der kunne involvere folk. Derfor blev der taget kontakt til Erhvervsaka-demiet Lillebælt, der har en linje for E-konceptudvikling.

De studerende fra Erhvervsaka-demiet fik skabt tre spændende og nyskabende projekter, nemlig et virtuelt klædeskab, hvor den besø-gende kan ”prøve” 12 forskellige

Af Johnny Wøllekær, arkivar på Odense StadsarkivFotos: Johnny Wøllekær, Odense Stadsarkiv og Claus Thøgersen, Odense Stadsarkiv

”Her i Odense”Samarbejde, synlighed og nye kunder i butikken

6

For at holde gryden i kog blev der i samarbejde med OB arrangeret en begivenhed. Kan du score på OB’s

målmand?, og der kom tæt ved 400 besøgende på arkivet den dag - i flere aldersklasser, som det ses.

Mange af deltagerne i score-arrangementet skulle selvfølgelig også have autografer på udstillingen. Her er det OB’erne Bash-kim Kadrii og Christian Sørensen, der har gang i kuglepennene.

Et af OB’s unge håb, Daniel Høegh, var på besøg på udstillingen, da vi skulle have igangsat en læserkonkurrence i samarbejde med den lokale ugeavis - og OB brugte i øvrigt også udstillingen som kulisse, da man præsenterede nyindkøbet af den unge Emil Larsen fra Lyngby i sommerens løb.

digitale OB-trøjer fra 1902 og frem til i dag. Computeren tager et foto, som man kan få sendt til sin mail-boks eller få lagt ud på Facebook/Twitter. I kommentarboksen kan man afprøve sine evner som TV-speaker. På skærmen kører en lille sekvens med en OB-scoring, og i høretelefonerne får man den rette stadionatmosfære. Speaken bliver optaget, og bagefter kan også den lægges ud på Facebook. Ende-lig kan man fortælle sig egen helt personlige OB-historie, som bliver optaget og gemt. Til inspiration kører der en skærm, hvor andre fortæller om deres OB-oplevelser.

Gryden holdes i kog Arbejdet med udstillingen foregår på mange platforme, da vi gerne vil holde gryden i kog og ramme bredt - gerne flere aldersgrupper.

OB har lavet en omfattende ju-bilæumshjemmeside, www.ob125.dk, der grundigt beskriver OB’s historie. Historiens Hus fortæller på sin hjemmeside om udstillingen, og der bliver også løbende fortalt små historier fra udstillingen på Fa-cebook, som egner sig formidabelt til den slags og giver mulighed for at skabe diskussioner og deling af minder fra gammel tid. Det sker i parløb med OB’s Facebook-sider, der er Fyns største med over 27.000 medlemmer.

Der laves også arrangementer, hvor man kan møde både nuværende og tidligere OB-spillere. Konkurren-cer er altid en sikker vinder, når der skal skabes opmærksomhed, og sammen med den lokale ugeavis blev der lavet en tipskupon med spørgsmål, der tog afsæt i udstil-

lingen. Gevinsten var fribilletter til superligakampe og signerede ju-bilæumstrøjer. Det var lige før, vi følte os hensat til Barcelona.

Mange besøgendeUdstillingen, der har fået navnet ”Her i Odense”, er den hidtil bedst besøgte, som Historiens Hus har lavet, og det er i høj grad lykkedes at få et nyt publikum i tale. Aldrig før har så mange yngre mænd lagt vejen forbi Historiens Hus. Og selvfølgelig var pressens bevågen-hed stor, da udstillingen åbnede den 15. juni. To tidligere professionelle OB’ere – Thomas Helweg og Allan Hansen – afsatte deres fodaftryk i trylledej, og de (altså fodaftryk-kene) blev efterfølgende støbt i gips, som selvfølgelig også er på udstillingen!

7

Fra en havregrynspakke ca. 1962. “Fodboldprofessoren” Knud Lundberg skrev om spillere fra 1. division, her om OB’eren Richard Møller Nielsen, der måtte indstille karrieren som spiller i en meget ung alder, men som senere tog revanche som træner. Original i privateje, foto på Odense Stadsarkiv.

Antallet af brugere af vores regi-streringsprogram Arkibas har stille og roligt rundet et skarpt hjørne. Det skete i september 2011, da Skød-strup Sogns Egnsarkiv tilmeldte sig som bruger nummer 500.

I forbindelse med forårets regionale møder - og meget naturligt på mødet afholdt i Aarhus den 14. maj 2012 - blev dette afsløret. Repræsentanter for arkivet i Skødstrup var til stede og fik ved denne lejlighed overrakt en indrammet erindring om, at de netop var blevet bruger nummer 500. Sammen med dette fik arkivet også et lille tilskud til at sende en medarbejder på Arkibas-kursus eller måske til at etablere Miniarkibas på arkivets hjemmeside.

På Arkibas-hjemmesiden www.arkibas.dk har vi kunnet følge ud-viklingen i antallet af brugere af programmet, og i skrivende stund er vi oppe på 538 tilkoblede bru-gere af Arkibas. I betragtning af at der vist er i omegnen af 600 arkiver i Danmark, så skal vi nok ikke for-vente, at vi runder f.eks. 1000 bru-gere af programmet, selv om der faktisk også er kommet brugere til, som ikke er almindelige arkiver. Om Skødstrup Sogns Egnsarkiv Skødstrup Sogns Egnsarkiv, der ligger i det nordligste af Aarhus Kommune, sprang direkte fra de gamle papirbaserede indkomsts- og registreringsjournaler og til den nu-værende netbaserede Arkibas4; de skulle ikke først igennem en konver-tering af indtastede data i Arkibas3.

Til gengæld skulle arkivet starte helt fra grunden med at få de gamle papirregistreringer tastet ind. Efter et halvt års arbejde er der nu lagt knap 700 billeder ind, og hvad der svarer til ca. 600 arkivfonds. Siden 2008 har arkiverne i Aarhus Kommune kunnet drage nytte af, at der er tegnet en kommunelicens på Arkibas. Det gælder således også arkivet i Skødstrup, som har taget fat på arbejdet med at computerre-gistrere arkivets indhold. Arkivet i Skødstrup blev oprettet i 1976 og er et af de mindre arkiver, som bruger Arkibas. Det drives i det daglige af en ulønnet arbejds-gruppe på fem personer, der også er knyttede til arkivets støtteforening. Kontaktpersonen er dog biblioteka

Så rundede vi Arkibasarkiv nr. 500

8

Ved det regionale møde den 14. maj 2012 i Aarhus fik arkivet i Skødstrup overrakt det officielle bevis på, at de var arkiv nr. 500, der havde taget Arkibas 4 i brug. Fra venstre er det Morten Nielsen, Arkibas Aps, Jørgen Lai Sørensen, Asger Jensen og SLA’s formand, Jørgen Thomsen. Med beviset fulgte en gavecheck på 1000 kr. til Arkibas kurser.

Tekst og foto, Svend-Erik Christiansen; Brabrund-Årslev Lokalhistoriske Arkiv ogNiels Løgager Nielsen, Åby-Åbyhøj Lokalhistoriske Arkiv

ren ved Skødstrup Bibliotek, der som et hjørne af sin ansættelse på biblioteket også har arkivopgaven.Arkivet dækker Skødstrup Sogn (7.994 indbyggere pr. 1. april 2012). Indtil for fire år siden havde arki-vet blot til huse i et hjørne af det lokale bibliotek, men i forbindelse med oprettelsen af et kombi-bib-liotek (sammenlægning af stedets folkebibliotek og skolebibliotek), fik arkivet tildelt et lokale på 21 m2. Egentlig skulle arkivet ved ombygningen have haft et større lokale, men de ansvarlige “glemte” simpelt hen arkivet, da det nye bib-liotek skulle tegnes.

De 21 m2 er ikke ret meget, når der i et og samme lokale bl.a. skal være plads til at opbevare alle arkivalier, arkivskabe og kortskab, computer-

arbejdsplads med printer og scan-ner, rumme magasin, opbevare ud-stillingsinventar og ikke mindst skal der være plads til et almindeligt ar-bejdsbord. Arkivets besøgende må som regel henvises til siddeplad-serne inde i biblioteket, hvor de så under behørig hjælp og opsyn kan studere det arkivmateriale, som de er interesserede i. Kommunale besparelser har redu-ceret Skødstrup Bibliotekets åb-ningstid betydeligt, og for et par år siden blev biblioteket omdannet til et såkaldt ubemandet bibliotek, dvs. at der de fleste af ugens dage inget personale er på biblioteket, men lå-nere kan med koden fra deres låner-kort lukke sige ind. Det betyder naturligvis også, at der ikke kan stå arkivalier på biblioteket, og at det

har været nødvendigt at placere arkivets åbningstid, så det også er på et tidspunkt, hvor der er perso-nale på biblioteket.

Disse trange arkivforhold i Skød-strup er desværre ikke noget særsyn, og noget tilsvarende kan mange arkiver sikkert nikke gen-kendende til.

Hermed skal lyde et til lykke til Arkibas og Skødstrup Sogns Egns-arkiv.

9

Asger Jensen og Jørgen Lai Sørensen fra lokalarkivet i Skødstrup med det officielle bevis på, at de er

Arkibasarkiv nr. 500.

Det officielle bevis på, at arkivet i Skødstrup er arkiv nr. 500 med Arkibas 4, har endnu ikke fundet plads på væggen.

Arkivfaglig problemer blev drøftet med Svend-Erik Christiansen fra SLA.

Som de seneste år afholdes årsmø-det i år weekenden inden skolernes efterårsferie, nemlig den 6. og 7. ok-tober og som sidste år – det samme sted, nemlig Quality Hotel Park Middelfart. Evalueringerne sidste år gav udtryk for stor tilfredshed såvel med sted, ophold, nærhed til jernbane og motorvej som med en softicemaskine, der er opstillet lige uden for mødelokalerne, og hvor softice – endda fedtfattigt – kan tappes gratis døgnet rundt og pyntes med drys i forskellige farver.

Programskabelonen følger sid-ste års forsøg med blot tre faglige lektioner på hver kursusrække og ”kort og godt” efter frokost lørdag, hvor arkiverne kraftigt opfordres til at tage ordet i 5-10 minutter og dele oplevelser og erfaringer med deltagerne. ”Kort og godt” skal planlægges, og vi beder derfor de deltagere, der ønsker ordet, om at sende sekretariatet en mail: sla@lokalarkiver.dk med et par linjer om indholdet og en overskrift.

SLA generalforsamlingen løber af stablen lørdag eftermiddag kl. 15:30 efter registrering og efter-middagskaffe/te.

Generalforsamlingen afsluttes med et indlæg af Peter Korsgaard, Kort- og Matrikelstyrelsen, der vil præ-sentere et digitalt projekt ved navn: DigDag, der er en forkortelse for Digitalt atlas over Danmarks histo-risk-administrative geografi – se: www.digdag.dk.

DigDag-projektet er planlagt til at gå i luften her i august, men ryk-ker planen, har Henrik Dupont, Kort- og Billedafdelingen ved Det Kongelige Bibliotek lovet at kryd-re generalforsamlingen med en præsentation af et andet stort digi-talt projekt om flyfotos på Fyn.

Søndag formiddag fortsætter de arkivfaglige og historiskfaglige kursusrækker med to lektioner på hver linje.

Den arkivfaglige kursusrække omhandler elementer af arkivud-dannelsens modul 5 og henvender sig til alle, som har lyst til at vide mere og være med til at drøfte arkiv-arbejdet. Arbejdet på et arkiv er en alsidig beskæftigelse, som til tider kan stille store udfordringer til arkivlederen og arkivets øvrige medarbejdere. Hvordan rekrutterer man og fastholder nye frivillige, og hvordan motiverer man dem? Hvilke arbejdsopgaver ligger der i arkivet, og hvordan fordeles de bedst muligt blandt arkivets med-arbejdere? Hvordan undgår man konflikter, og hvad gør man, når de alligevel opstår?

Spørgsmålene er mange og svarene sikkert endnu flere. Hør oplæg om disse problemstillinger og deltag i diskussionen. Fortæl om dine egne erfaringer og/eller lad dig inspirere af andres!

Den historiskfaglige kursusrække vil behandle forskellige sider af emnet turisme. Der vil blive for

Af Hanne Hauge, uddannelsesudvalg og SLA sekretariat

SLA årsmøde oggeneralforsamling den 6. oktober 2012

10

Søndagsudflugt: Guidet rundtur i Fredericia og soldatermåltid i den Gamle Hovedvagt ved Prinsens Port og statuen Landsoldaten.Billede, Fredericia Lokalhistoriske Arkiv

Hulvej ved Kong Knaps Dige på Grathe hede. Kong Knaps Dige ligger på Hærvejen, som

skærer gennem Grathe Hede syd for Viborg i tidligere Kjellerup Kommune.

Billedet er fra 1994 og udlånt af Blicheregnens Lokalhistoriske Arkiv.

talt om den historiske udvikling af turismen, tendenser inden for turis-men i dag, erfaringer med at bruge vores historie og kulturarv til for-skellige slags (turist)formidling, og eksempler på, hvordan man lokalt har brugt historien i konkrete pro-jekter. De enkelte lektioner udbydes en-keltvis, således at der er mulighed for at deltage på tværs af emnerne.

Søndag eftermiddag tilbydes to programmer. Det ene består af:

• Arkibas statusrapport, • QR-digitaliseringssystem, Quick Research ved hjælp af mobiltele- fonen og spørgsmålet, om QR- koder også skal ind på arkivet!• Præsentation af nyt CMS-system, som er et lille simpelt hjemme- sidesystem, som tilbydes medlem- merne til efteråret.

Det andet program er en guidet rundtur i Fredericia. Første stop bliver ved Den Mosaiske Grav-plads, der blev anlagt i slutningen

af 1600-tallet. Herefter går turen ad voldkronen til kanonerne på Prinsessens Bastion og videre over Danmarks Porten til Det Hvide Vandtårn. Rundturen afsluttes ved Landsoldaten, hvor guiden vil fortælle om udfaldet den 6. juli 1849 samt om huguenotterne og deres aftryk på byens historie.

For deltagerne i søndagsudflugten vil frokosten være et 1848 solda-termåltid i den Gamle Hovedvagt ved Landsoldaten, hvor også kaffen og en 6. juli kage vil blive serveret som afslutning. Transport til og fra Fredericia foregår med bus, og det maksimale deltagerantal på ud-flugten er 38, tilmeldt efter først-til-mølle princippet.

Pris for deltagelse i årsmødet eller dele heraf fastholdes fra tidligere år:

Fuld deltagelse i enkeltvær. 995 kr.Fuld deltagelse i dobbeltvær. 695 kr.Deltagelse uden overnatning 595 kr.Deltagelse lørdag incl. middag 425 kr.

Delt. kun i middag lørdag aften 225 kr. Deltagelse søndag 195 kr.

Deltagelse i generalforsamling lørdag er gratis, ligesom de to pro-grammer søndag eftermiddag er for SLA’s regning.

Afregning skal ske enten direkte til hotellet inden afrejse, kontant/brug af kreditkort, eller via fakture-ring. Afregningsmetode oplyses på tilmeldingen.

Tilmelding – en deltager pr. blan-ket – skal ske til SLA sekretariatet senest den 6. september ved ud-fyldelse og fremsendelse af tilmel-dingsblanketten, som er vedlagt dette medlemsblad, og som kan hentes på SLA’s hjemmeside: www.danskearkiver.dk

På gensyn i Middelfart!

11

Vind Lokalhistoriske Arkiv dækker Vind sogn. Vind sogn er beliggende 12 – 15 km syd for Holstebro og dækker et ret stort område, ca. 6.300 ha. Sognet har ca. 550 indbyggere. Sognet var oprindelig et hedesogn. Hede er der jo ikke meget af læn-gere, men i hver sit hjørne af sognet er der skovområder, nemlig Stråsø Skov, Præstbjerg Skovpart og ende-lig Ølgryde Plantage.

Arkivet blev oprettet i 1979 som et udvalg under Vind Sogns Bor-gerforening. Det er vi stadigvæk, men med en udpræget grad af selvbestemmelse. Juridisk er vi un-derlagt borgerforeningen og aflæg-ger således hvert år rapport på deres generalforsamling. Der har hele

tiden været tre personer i udvalget. Da det som regel er folk i den modne alder, der interesserer sig for lokal-historie, er der selvfølgelig sket en del udskiftninger i årenes løb.

I 1979 blev arkivet tildelt et lokale på den daværende Vind Skole. Det var egentlig et udmærket lokale rent størrelsesmæssigt, men det havde lidt dårlige adgangsforhold. Det var placeret på 1. sal med en meget stejl trappe. Endvidere kunne det ikke bruges i skoletiden og kunne ikke låses. At der ikke var telefon og in-ternetadgang var ikke et problem i starten, men behovet blev jo større senere.

I 2002 kom jeg med i udvalget

som arkivleder. De første år gik det nogenlunde, men aktiviteterne døde ud efterhånden. Det største problem var nok, at der aldrig kom besøgende, og der var ikke nogen, der ville være med i udvalget. Jeg overvejede selv at stoppe i 2007. Der skete jo aldrig noget!

Men det gjorde der så alligevel. I 2005 havde Vind indviet et nyt for-samlingshus, bygget sammen med et klubhus fra 1979, der fik navnet LandsbyCenterVind. Der kom et forslag om, at man kunne indrette et hjørne af det tidlige klubhus til loka-larkiv og borgerinformationsbutik. Set i bakspejlet var behovet for det sidste måske ikke så stort, så i dag er det stort set udelukkende lokalarkiv.

Af Jens Gammelvind, arkivleder Vind Lokalhistoriske Arkiv

Beretning fra Vind Lokalhistoriske Arkiv om bl.a. tildeling af LAG midler

12

Lokalhistorikeren Esbern Jespersen samler materialer til sin bog om Vind Sogn. Det er Petrine Damgård og hendes

mor Stine Winge, der bliver spurgt. Billedet taget i 1938

Fra gården Troldtoft - billeder er taget i 1926. Det er Anders Jensen på selvbinderen.

Men som sagt så gjort. Bestyrelsen i LandsbyCenterVind var med på ideen, og Borgerforeningen gik straks i gang med at skaffe økono-misk dækning for projektet.

Man udarbejdede en projektbeskri-velse og udfyldte diverse skemaer, hvor man søgte LAG Herning om 51.512 kr., halvdelen af udgiften til omforandringen på i alt 103.000 kr. Dette beløb fik man tilsagn om. Den anden halvdel skulle være dels frivillig arbejdskraft dels finan-sieret af LandsbyCenterVind.

Den 16. januar 2009 blev lokalet indviet med 50 besøgende fra sognet og fra naboarkiverne. Der var champagne og kransekage til

alle, og festtalen blev holdt af bib-liotekschefen i Herning Kommune, Morten Fogh.

I dag har vi et lyst og venligt lokale med store vinduer og en dejlig ud-sigt over sportspladsen. I arkivet er der telefon og internet, hvor vi bl.a. er koblet på Herning Biblioteks in-terne netværk. Vi har tre pc-arbejds-pladser, og jeg har to engagerede kollegaer til at hjælpe mig. Vi har fast åbningstid to timer hver ons-dag eftermiddag, men ud over det kan man altid aftale tid til et besøg. Når der sker noget lokalt i Vind, f.eks. landsbyfest, fællesspisning eller noget andet lokalt, så holder vi åbent. Jeg har en tro på, og jeg synes også, at jeg kan mærke det, at

jo mere vi er synlige i dagliglivet, jo mere interesse er der for arkivet og lokalhistorien.

Jeg ville så gerne have, at arkiv-et skulle være sognets hukom-melse, så hvis man vil vide noget om fortiden, det kunne være om personer, gårde eller huse eller foreninger, så kom og spørg. Måske ved vi det, eller måske ved vi, hvor man skal spørge!

13

Landsbycentret, som er bygget i 2005. Arkivet har et dejligt lokale i den del af bygnin-gen, som ligger bagerst i billedet.

LAG Herning 15. juli 2008

Iværksætterhuset

Industrivej 18

7490 Aulum

Vedr. tilskud bevilliget til at lave ”Borgerinformationsbutik forenet med

lokalhistorisk arkiv” i Vind.

Udlejer af lokalet på Holstebrovej 7, hvortil tilskuddet er søgt, har trukket tilbuddet tilbage om at vi

kan langtidsleje dette lokale (jf. reglen omkring minimum 5 års opretholdelse af projektet). Derfor

står vi med et projekt vi har fået bevilliget penge til og en deadline d. 01-08-2008, men ingen

lokale.

Vi har fået tilbudt at langtidsleje et lokale i Vind klubhus, som ligger i forbindelse med

Landsbycenter Vind. Det kræver dog også en del istandsættelse, men økonomisk ligner det

projektet på Holstebrovej 7.

Fordelen ved det nye lokale er, at vi i modsætning til lejeaftalen om lokalet på Holstebrovej 7, kan

få tilsagn om at leje lokalet i minimum 10 år og at vi samler endnu en aktivitet i vort landsbycenter.

Vi valgte at afvente igangsætningen af projektet indtil modtagelsen af det endelige tilsagn fra

Direktoratet for FødevareErhverv, hvilket tog lidt længere tid end forventet. Vi har derfor brug for

en forlængelse af deadline for afslutningen af projektet, bla. fordi vi ikke kan få håndværkere til

projektet før efter sommerferie perioden. Vi anmoder derfor om en forlængelse på 4 måneder,

således at vi kan starte brugen af lokalerne senest d. 1. december 2008.

Vi beder om en hurtig tilbagemelding, således at vi kan indgå lejemål og booke håndværkerne.

Med venlig Hilsen

Vind Sogns Borgerforening.

Anne Ovesen.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Direktoratet for FødevareErhverv

The Directorate for Food, Nyropsgade 30 Tel: +45 33 95 80 00 E-mail: dffe@dffe.dk

Fisheries and Agri Business DK-1780 Kbh. V Fax:+45 33 95 80 80 www.dffe.dk

Ansøgningsskema om tilskud til projekter vedrørende etablering af nye arbejdsplader og attraktive levevilkår i landdistrikterne

I henhold til bekendtgørelserne nr. 77 af 13. februar 2008 og tilskud til projekter vedrørende etable-ring af attraktive levevilkår i landdistrikterne og bekendtgørelse nr. 76 af 13. februar 2008 om tilskud til projekter vedrørende etablering af nye arbejdspladser i landdistrikterne.

Se bilag 1 i vejledningen for hvordan skemaet skal udfyldes. Ansøgningsskema version 2

A Ansøgerens navn og adresse m.v.

CVR-nr. Ingen lige p.t. men der ansøges om at få et som vil

blive eftersendt     

P-nr. Ingen     

CPR-nr. Konto nr. 7670 1289292

CPR nr. til vores kasser: 050359-1626     

Navn: Vind Sogns Borgerforening v/ Anne Ovesen     

Gade/vej og nr.: Toftvej 10, Vind

Postnr.: 7500      By: Holstebro     

Telefon: 97430512      Mobil: 21930666     

Fax: Ingen      E-mail: ovesen@nypost.dk     

Tilskud udbetales til din NemKonto. Læs mere om NemKonto, herunder P-nr., CVR-nr m.v., på www.dffe.dk/NemKonto.Vær opmærksom på, at nogle af de afgivne oplysninger vil blive offentliggjort på internettet, jævnfør vejledningen kapitel 11.

B Kontakt person

Navn: Anne Ovesen     

Gade/vej og nr.: Toftvej 10, Vind     

Postnr.: 7500       By: Holstebro     

Telefon: 9743 0512      Mobil: 2193 0666     

Fax:       E-mail: ovesen@nypost.dk     

C Projekttitel

Punkt R.

Projektbeskrivelse.Projekttitel: Borgerinformationsbutik forenet med Lokalhistorisk Arkiv.

Oplysning om ansøger: Vind Sogns Borgerforening er ansøgeren i dette projekt. Vind er en mindre by 11 km syd for

Holstebro men vi er et geografisk stort sogn. I hele sognet er vi ca. 550 beboere.

Formål med projektet: Vores formål med projektet er at give byen mere liv. Vi vil gerne at Vind kommer til at

fremstå som en levende by i et levende landdistrikt for både beboerne i byen men også for

potentielle tilflyttere. Den kommer til at involvere et bredt udsnit af lokalbefolkningen og vil

være med til at gøre det mere attraktivt at leve og bo i landdistriktet.

Baggrunden for projektet, projektets relevans og målgruppe:

Vi har manglet et dagligt samlingspunkt i byen siden vores købmand lukkede. Vi mangler

stedet hvor det er naturligt at henvende sig, hvis der skal laves en indsamling. Det kan både

være til runde fødselsdage, begravelse eller andre ting. Vi mangler også et sted hvor nye

tilflyttere kan henvende sig hvis de ønsker oplysninger om byen. I sommerperioden vil en

butik som vores også henvende sig til turister hvor vi har i tankerne at have foldere om ture i

området liggende og hvor det er muligt at vise vej til seværdighederne i området.

Detaljeret beskrivelse af projektets aktiviteter:

Borgerforeningens bestyrelse ønsker, at der udover lokalhistorisk arkiv skal etableres et

Lokalt Informations Center i lokalet på Holstebrovej 7. Vi forestiller os mange forskellige

aktiviteter inden for Turistinformation (oplysning om f.eks krondyrture, besøg på heden,

bær- og svampeture, oversigt over lokale seværdigheder, cykelturistruter og overnatnings-

steder). Informationsmateriale om tilbud i kommune og region, information og hjælp til

potentielle tilflyttere (oversigt over ledige byggegrunde, huse til salg, vejledning i sagsgang

ved byggeri mv.), hjælp til nytilflyttede og andre (aktiviteter i lokale foreninger ,

arrangementer), samt almindelig Borgerservice, herunder mulighed for at afhente

biblioteksbøger og lokalaviser samt oplysende pjecer og foldere.

Vi har desuden drøftet muligheden for, at lokalerne kan danne ramme om skiftende

udstillinger af husflid og håndværk. Alt i alt vil dette blive et sted hvor borgerne i Vind,

tilflyttere til Vind, turister osv. kan søge informationer og hvor foreninger og privat personer

kan kommunikere med hinanden og omverdenen.

• Forventet effekt af projektet : Med dette projekt tilsikrer vi os at skabe nye rammer, der vil

hjælpe med en fastholdelse af eksisterende borgere i Vind, samt tiltrække potentielle nye

tilflyttere. Vi har sat os som mål som minimum at fastholde det nuværende antal beboere og

vil tilstræbe mindst tilflytning af to nye familier til Vind to år efter implementeringen af

projektet. Med turistinformation omkring lokale seværdigheder og naturoplevelser forventer

vi mere ”gang i fritiden” for de lokale borgere og besøgende. Vi føler ikke at vi er i stand til

at sætte målbare mål op for dette område, men er sikker på en positiv effekt. Projektet vil

Udpluk af LAG dokumentation

Af Einar Storm, arkivleder Ø-arkivet Omø

Signalement af en arkivudvikling

14

Fra studiekredsarbejde via et bredt arkivarbejde til en kombineret arkiv- & museumsvirksomhed til slutmålet: HISTORIENS HUS på Omø er historien om et arkiveventyr, når alt flasker sig til det bedste.

Indgangen til det hele:Min hustru er fra Omø, en småø, der ligger ude i Storebælt. Vi var i slutningen af 1980´erne på vej til at blive pensio-nister og skulle belave os på at få noget nyt at rive i, mens tid var – noget som kunne fylde vor hverdag på en ny måde end et egentligt fortsat lønarbejde.

Derfor sagde vi ja til daværende leder af aftenskolen på Omø om at oprette en studiekreds på øen – bare en sæson. Det skulle blive til fem sæsoner.

Vi rejste til øen med en båndopta-ger og begyndte sammen med i alt 20 ældre indfødte omøboere at gennemgå spørgeskemaerne, der i sin tid blev udgivet som National-museets etnografiske undersøgelser (NEU) omkring livets gang fra fødsel til begravelse på de mange gårde på øen. Stoffet kom også til at omfatte gårdenes udvikling, deres redskaber, deres driftsmeto-der - men frem for alt blev det en gennemgang af de mange familier, der gennem årene havde boet på hver enkelt gård – vi arbejdede ud fra de gældende folketællingslister fra 1787 og brugte NEU-skemaerne som oplæg.

Herefter gennemgik vi øens øvrige familier og slægter, hvor vi hurtigt kom frem til, at der fandtes nogle brede slægter, der dominerede bille-det, så vi valgte et par af dem til et nærmere eftersyn.

Nu var vejen ikke lang fra dette arbejde til at gennemgå de skikke, man havde på øen, og de skikke, man ikke længere benyttede sig af og havde forladt.

Gennemgangen med de ældre del-tagere omfattede også nogle histo-riske episoder og dagliglivet, der fandt sted på Omø under første og anden verdenskrig - foruden alt det løse. Da alle udsagn fra mødedel-tagerne var i hus, var vi nået frem til først i 1990´erne. Og alt, hvad mødedeltagerne havde sagt, lå på omkring et par hundrede kassette-båndsider til nærmere stu-die se-nere.

Vi havde sammen med de 20 for-skellige mødedeltagere vakt en interesse på øen for dens nyere hi-storie.

Fra en beskeden indsamling af bille-der, fotoalbum, gamle skolebøger, protokoller og alt det, som normalt vil være det første, som enkeltper-soner afleverer til et arkiv – svulmede samlingen snart op fra at fylde det enlige stålskab, der havde fået logi i skolestuen, til at fylde rigtig meget. Rammerne var blevet sprængt.

Men det problem skulle der komme en løsning på. For blandt deltagerne befandt der sig en gårdejerske, or-ganist og enke, Edith Nielsen. Hun havde ingen efterslægt og ønskede nu, at hendes gård blev omdannet til et museum.

Vi frarådede det på det bestemteste, for vi havde en klar fornemmelse af, at det økonomiske grundlag ikke var til en fortsat drift af et gårdmu-seum alt taget i betragtning. Der er trods alt langt fra alfarvej til øen herude i Storebælt, så vi skønnede, at gæstelisten ville blive kort. Der var sådan set også blå kaffekander nok på danske lokalhistoriske mu-seer, så vi ønskede ikke at bruge kræfter på et endnu et eksemplar af slagsen.

Nej, men med det husmandshus, Edith Nielsen også var i besiddelse af inde midt i landsbyen, var det noget helt andet, for i størrelse og beliggenhed ville det lige være sa-gen til at rumme arkivalierne, og så kunne man samtidig tapetsere og bruge væggene i de fire stuer med billeder fra den omfangsrige sam-ling af fotografier, vi havde mod-taget fra øen. Billederne skulle blot

15

Omø landsby ca. 1962

kopieres op i stor størrelse, lami-neres og dække omkring 10 - 15 forskellige emner.

I 1995 døde Edith Nielsen. Forin-den havde hun nået at testamentere husmandshuset og en efter datiden ganske pæn pengesum til Ø-arkivet Omø, som vor forening efter sine vedtægter kom til at hedde. Huset blev indviet den 13. september 1997 og havde fået et medlemstal på om-kring de 200, og hvor alle familier på øen var blevet repræsenteret ved et medlemskab. Man må sige, at der var lokal opbakning. Arkivet blev samtidig meldt ind i SLA, og arki-vet er stort set siden blevet drevet ud fra regler herfra.

Se, det var starten på Danmarks vel nok allermindste lokalhis-toriske arkiv - målt ud fra, hvor mange mennesker der kunne hentes oplysninger fra – for der bor på Omø kun omkring 170 mennesker – et gennem tiderne ret så stabilt tal. Det største antal, der har boet samti-digt på Omø, er knap 400 personer, da tallet var på sit højeste under den 1. verdenskrig, hvor øen husede et rent bonde- og fiskersamfund kryd-ret med de tre familier ved fyret.

Til at styre arkivet med hus og have var der en bestyrelse på fem medlemmer. Denne kreds blev suppleret i de første år af de ældre på øen, der virkede som arkivets venner. Dens vigtigste opgave lå i at bestemme og identificere de mange billeder og checke de mange historier om øens slægter. Som tak for arven gjorde vi straks den ene af de fire stuer til en min-destue for organist Edith Nielsen, der virkede i Omø Kirke i 68 år. Ud fra hendes fine stue var der rigeligt at fortælle de mange gæster, der kom i huset. Det første åbningsår havde vi 700 gæster.

Naturligvis kunne vi være lidt misundelige, når vi besøgte andre lokalhistoriske arkiver med deres mange frivillige medarbejdere. Men vi opdagede, at vi havde andre værdier i vort arbejde. Vort materi-ale var så begrænset og snævert, at vi følte os tvunget til at gå i dyb-den med alt vort arbejde. Vi kom langt tilbage med gårdenes historie, vi kom også langt tilbage med de enkelte slægter, men frem for alt fandt vi en sammenhæng mellem slægterne, hvor øens 20 gårde plus

næsten lige så mange udflyttergårde lagde rammerne til nye dannelser af nye slægter. I sig selv spændende iagttagelser. Indavl har således gennem århun-dreder ikke kunne undgås. Men den største opdagelse, vi gjorde, skulle vise sig at blive en gratis tillægs-gevinst, som vi fik ved et tilfælde.

Vi fik bevaret øens særlige dialekt og den syngende sprogtone, der var en blanding mellem langelandsk og lollandsk, mens tid var. Vi var ikke gået efter det, men de ældre 20 medarbejdere havde efterladt deres lokale dialekt via båndoptagelserne på vore kassetter, som nu kan bru-ges af nye sprogforskningsfolk, idet vi ikke selv har uddannelse og vi-den til at dyrke denne specialitet.

For rigtig at forstå denne udvikling skal man vide, at der på Omø samti-dig med, at vi stoppede studiekreds-arbejdet først i 1990´erne, skete en meget kraftig udskiftning af øens befolkning. Det, der skete, var, at de ældre gik bort eller flyttede over på et plejehjem på fastlandet inden for en ganske kort årrække.

De havde repræsenteret det gamle bonde- og fiskersamfund og havde levet i en tid, hvor en skoleuddan-nelse kun var på syv skoleår med hver anden dags skolegang som nor-men. Det var grundlaget for deres boglige viden. Ingen på Omø havde - med undtagelse af præsten, som i en lang årrække også var skolelærer - en videregående uddannelse.

Lærdommen var og bestod af det, barnet lærte af sine forældre, hvor-dan tingene skulle foregå, så udtryk-ket: - det er vi ikke van – herskede. Konservatismen var udbredt. Her bare en snes år senere kan det lyde forunderligt, men sagen var, at vi oplevede i vore drøftelser om hver-dagslivet og samtaler om overtro og lignede emner, at der stadig var spor af overtro på Omø i slutningen af 1980´erne og ind i 1990´erne hos enkelte af de ældre. Det gav os igen anledning til at gå til Dansk Folke-mindesamling og finde, hvad der fandtes her af stof fra Omø. I dag er der ikke én eneste bosid-dende på Omø, der kan tale det gamle ø-mål. Den tid er helt forbi – men vi nåede at få fat i tonen og få den lagt på de elektroniske medier. Samtidig reddede vi to af de i alt 12 lakplader, DR havde skåret på Omø i 1945/46, da øen var radioø for piger og drenge. Her finder vi en vigtig dokumen-

tation for melodien og dialekten.

Tilbage på øen bor der i dag om-kring en halv snes familier med rødder tilbage til det gamle bonde- & fiskersamfund. Tilflytterfami-lierne er helt dominerende og er i stort overtal med deres medbragte vaner og skikke på godt og ondt.

Alt i alt har vi i huset fået en rimelig stor samling af billeder og familie-fotoalbums – samt arkivalier, der er fordelt efter emner i omkring 100 syrefri kasser. I hver kasse ligger kassens indholdsfortegnelse over dens indhold, og denne er igen sat ind på arkivets computer og kan om føje tid læses på nettet. Samtidig er der indlagt en fortegnelse over de omkring 100 foreningsprotokoller, der har cirkuleret rundt på øen i-gennem årene. Alt placeret i sit eget magasin, hvor publikum meget sjældent kommer.

Formidlingen af stoffet sker på to måder. Dels ved guidede ture i stuerne og rundt i landsbyen, hvor besøgstallet på en sommer og ef-terår ligger på de omkring 300 besøgende samt ved et udsendt kvartals-NYHEDSBREV, der nu er udsendt næsten 60 gange. Hvert blad er på 16 A4 sider, et sidetal, som er bestemt af det kongelige postvæsens portopolitik. Der er gra-tis adgang til huset, men vi har dog

skrevet i vor folder, der ligger på færgen, at vi ikke er så overlegne, at vi siger nej tak til et helt frivil-ligt bidrag stort eller lille til delvis dækning af vor elregning.

Regnskabstallene på vort årlige regnskab viser, at vi har en omsæt-ning på omkring de 40–50.000 kr. De væsentligste indtægter stammer fra medlemmernes kontingenter på 150 kr. om året. Vi har siden starten modtaget et årligt tilskud fra kom-munen på 10–12.000 kr. mod, at denne til gengæld har modtaget omkring halvdelen tilbage i ejen-domsskatter. Bureaukratiet skal jo også have sit. Men vi føler, at vi gennem tilskuddet har fået et skul-derklap af det offentlige.

Husets udvikling er gået fra et ar-bejde med rent arkivarbejde, som vi kender det fra andre medlemmer af SLA til at blive en slags besøgs-center for de mange bådfolk, der årligt besøger Omø. Sammen med sommerhusfolket repræsenterer de i dag de fleste af gæsterne. Der-for er vore åbningstider baseret på ferier, således at vi har åbent i fire timer hver dag, når børnene har skoleferier. Det bliver desværre færre og færre, der sætter sig ned og forsker i deres aner fra Omø. Klart nok – for den omøske lokalitet er jo meget begrænset. Til gengæld er vi i stand til at besvare et spørgsmål

Omø Havn 1962 “Omøsund” bliver lastet.

Slutningen af 50’erne

16

fra en mand fra Esbjerg, der sendte os en mail: ”Min oldefar, ved navn det og det, var minelods på Omø under 1. verdenskrig i forbindelse med mineudlæggelsen mellem Omø og Langeland. I hvilket hus boede han, da han var på øen? ”

Med vort solide lokalkendskab kunne vi svare tilbage, at det var på denne gård, og den lokale familie har endnu minder fra den tid om personen.

Der er skabt en kontakt, som sten-sikkert munder ud i, at spørgeren fra Esbjerg en dag i en ferie falder forbi, og øen har fået endnu en in-teresseret besøgende.

De lokale beboere benytter i dag huset til at tage trykket fra uven-tede sommergæster, der lige dukker op og skal ”underholdes” inden den næste færgeafgang. Man er glad for at kunne vise tingene frem. Man er måske selv med på nogle af bille-derne. Og flere kan nu selv fortælle de mange historier om gamle dage, som man kan udenad. Med de få

museale genstande sammenholdt med de mange hverdagsbilleder i store formater på væggene, er der nok at vise frem – så det er med rette, at vi i dag kalder huset for HISTORIENS HUS på Omø med sin skønne blanding af arkivalier og museale genstande, der er unikke for Omø.

17

Sluttelig kan det berettes, at en spritny bestyrelse med Carsten M. Lar-sen som formand har taget seriøst over for at sikre, at huset fortsat arbejder ud fra devisen:

- at indsamle - at registrere og bevare og - at formidle er hovedopgaven for driften i

Et af landets ældste lokalhisto-riske arkiver

Med sin beliggenhed i Sønderjyl-land og i det dansk-tyske grænse-land har folk i og omkring Had-erslev altid haft en stor historisk bevidsthed, og historien har altid spillet en stor rolle i Haderslev. Derudover har studiemiljøet om-kring Haderslev Seminarium og Katedralskolen skabt en interesse omkring historie og i særdeleshed landsdelens historie. At historien betød noget i Haderslev, sås f.eks., da Haderslev Købstad i årene

1922-1924 ansatte dr. Thomas Otto Achelis til at ordne byens gamle rådstuearkiv, der dækker et tidsrum fra 1629 og frem til genforenin-gen i 1920. Achelis var uddannet i filologi, historie og arkæologi og var tysk, men arbejdede i sine år i Haderslev for at bygge bro mellem de dansksindede og de tysksindede i grænselandet, hvilket han gjorde via en lang række artikler, bøger m.m. Blandt andet skrev han Ha-derslev i gamle Dage, der er skre-vet på dansk, og som i sin samtid fik fine anmeldelser.

Det gamle rådstuearkiv kom se-nere til at danne grundstammen i Haderslev Byhistoriske Arkiv, som Olav Christensen stiftede tilbage i 1946. Olav Christensen var in-spireret af Faaborg Byhistoriske Arkiv, der blev oprettet i juni 1937

og var Danmarks første byhisto-riske arkiv. Han besøgte, i forbin-delse med oprettelsen af arkivet i Haderslev, Faaborg for at se, hvor-dan dets leder, Hans Brandt, havde opbygget arkivet og blev meget in-spireret. Olav Christensen tog hjem fra Faaborg og påbegyndte arbejdet med et arkiv i Haderslev. Til opret-telsen fik han af Haderslev Kom-mune den svimlende sum af 100 kr. til indkøb og lignende. Arkivet var i starten under Olav Christensen meget dansksindet og havde hoved-sagelig sit fokus rettet mod det bed-re borgerskab i Haderslev.

I 1949 var Olav Christensen og Haderslev Byhistoriske Arkiv et af de fem arkiver, der var med til at oprette Sammenslutningen af Lokal-historiske Arkiver (SLA), hvor Olav Christensen fungerede som kasserer til engang i 1970’erne. I 1975 flyt-tede Haderslev Bibliotek til Bispe-gade, og ved den lejlighed flyttede arkivet med. Året forinden var H.P. Drescher blevet ansat som arkiv-leder i en halvtidsstilling. Drescher var tidligere militærmand og havde en stor forkærlighed for militærhisto-rie, hvilket har resulteret i, at arkivet fra Dreschers tid har mange billeder og meget materiale omhandlende 1.

Af Rasmus Willaing Lock, Odense Stadsarkiv

Arkivportræt nr. 12

Gammelt arkiv i nye lokaler

18

Besøg hos Historisk Arkiv for Haderslev Kommune i deres nye lokaler på Kløvervej 87B i Haderslev, en adresse, der tidligere husede REVA’s værksteder. På den nye adresse får arkivet væsentlig mere plads samt muligheden for senere hen at udvide med yderligere magasiner og/eller kontorlokaler.

Historisk Arkiv for Haderslev Kommunes nye bygning på Kløvervej 87B, hvor det tidligere REVA Haderslev havde til huse.

Dr. Thomas Otto Achelis, der med sin ordning af det gamle rådstuearkiv i Haderslev dannede fundamentet for den senere oprettelse af Hader-slev Byhistoriske Arkiv. For at ære hans indsats for arkivet har arkivets læsesal i dag navnet Achelis-salen.

og 2. verdenskrig m.m. Med ansættelsen af Jacob Røjskær i 1984 fik arkivet sin første histo-rieuddannede arkivleder. Røjskær var leder frem til 1995, hvor arki-vets nuværende leder, Bent Ved-sted Rønne, blev ansat. Efter Bent Vedsted Rønnes ansættelse blev det i 1996 et såkaldt §7-arkiv for Ha-derslev Kommune, og i forbindelse med kommunesammenlægningen i 2007, hvor Gram, Vojens og en række sogne fra den tidligere Chri-stiansfeld Kommune blev en del af Haderslev Kommune, ændrede arkivet navn til Historisk Arkiv for Haderslev Kommune for at il-lustrere, at man ikke kun dækkede Haderslev by, men hele den nye storkommune.

Flytterod og mange nye kvadrat-meter

Midt i juni måned i år flyttede Hi-storisk Arkiv for Haderslev Kom-mune fra sine lokaler gennem de sidste 11 år i aktivitetshuset Bispen i centrum af Haderslev til Kløvervej i udkanten af Haderslev. Arkivet fortsætter med at have sin læsesal, Achelissalen, i Bispen, men al ad-ministration, magasiner og perso-nale er flyttet ud på Kløvervej 87

B, hvor REVA Haderslev tidligere holdt til. På Kløvervej har arkivet fået markant mere plads i form af et stort magasin, hvor man har fået helt nye kompaktreoler i to plan med 3.300 hyldemeter. Ud over det store magasin har man også fået tre mindre magasiner samt et stort ompakningsrum, hvor man kan ompakke det nyligt indkomne materiale. Et andet vigtigt element ved arkivets nye adresse er, at man her har rig mulighed for at udvide med flere magasiner, når behovet engang skulle dukke op, hvilket det højst sandsynligt gør en dag. Histo-risk Arkiv for Haderslev Kommune var ellers ganske godt tilfredse med beliggenheden på den tidligere adresse på Bispebroen i Haderslev, men der var ikke rigtigt mulighed for at udvide arkivet. Det er jo de færreste arkiver, hvor samlingerne bliver mindre, hvilket heller ikke er tilfældet i Haderslev, hvor kom-munesammenlægningen med kom-munerne Vojens og Gram m.v. har gjort, at man på arkivet i Haderslev har stået med et akut pladsproblem i forhold til at modtage de to tidli-gere kommuners arkiver.

Det er selvfølgelig en stor opgave at pakke et helt arkiv ned og flytte

det for derefter at pakke det hele ud igen og sætte det på hylder. Det har krævet og kræver fortsat en stor arbejdsindsats af både ansatte og frivillige at få alt arkivets materi-ale på plads i de nye magasiner og lokaler.

Arkivets opgaver delt ud på teams

Som mange andre arkiver rundt om i Danmark er man også i Haderslev så privilegeret, at man ud over de ansatte kan trække på frivillig ar-bejdskraft til at hjælpe med at løse arkivets arbejdsopgaver. I løbet af en arbejdsuge kommer der 11 fri-villige og yder en indsats for arkivet sammen med arkivets ansatte med-arbejdere, der tæller 13 medarbej-dere plus tre studentermedhjælpere. Hvis man ser på Historisk Arkiv for Haderslev Kommune, så er arkivets ansatte og frivillige organisatorisk set inddelt i fire teams, som hver har forskellige arbejdsopgaver. Der er et team, der tager sig af det lokal-historiske aspekt i arkivet, det er at svare på forespørgsler og lignende samt at bemande læsesalen, hvor der er mulighed for at søge i arki-vets samlinger. Derudover bruges læsesalen som et formidlingsrum

19

Arkivets nye store magasin med kompaktreoler, hvor der er en kapacitet på 3.300 hyldemeter.

Mange frivillige hjalp politiet ved brand-ulykken på dambåden Turisten den 8. juli

1959. Katastrofen på Haderslev Dam kostede 57 passagerere livet.

med blandt andet udstillinger og foredrag. Læsesalen fik for nyligt navnet Achelissalen for at mindes den historiker, der i årene 1922-1924 ordnede det gamle rådstuear-kiv, dr. Thomas Otto Achelis.

Arkivets dokumentationsafdeling tager sig af formidling i form af udstillinger i blandt andet Achelis-salen, men også i form af publi-ceringer og billedscanning af arkivets billedsamling, der tæller over 1.000.000 billeder.

Derudover har arkivet et team, der tager sig af myndighedsopgaver, det er f.eks. alle de opgaver, der har med kommunalt papirarbejde at gøre eller sagt på en anden måde, de opgaver, der hører med til at være et §7-arkiv. Historisk Arkiv for Haderslev Kommune tager sig ikke kun af det kommunale mate-riale fra sin egen kommune, men hjælper blandt andre også kom-munerne Sønderborg, Tønder og Aabenraa med deres kommunear-kiver. Dette foregår på den måde, at man i Haderslev tager sig af at opbevare og ordne kommunernes arkiver, mens der er ansat en per-son i hver af kommunerne til at betjene borgere i de sager, der ved-rører kommunearkiverne. Denne opgave deler teamet dog med det sidste af de fire teams, nemlig det team, der har med IT og digita-

lisering at gøre. Her skal man tage sig af kommunernes IT-arkivering og sikre, at det bliver gemt og be-varet på den korrekte måde. Teamet står ud over IT-arkivering også for arkivets AV-værksted, hvor der arbejdes med digitaliseringen af arkivets samlinger af film og lyd.

DigitaliseringEt af tidens store spørgsmål i arkiv-verdenen omhandler digitalise-ringsspørgsmålet angående de store mængder film og lyd, som arkiverne ligger inde med i deres samlinger. I Haderslev har man fået stablet et AV-værksted på benene, hvor man har udstyr til at digitalisere en ræk-ke af de videobåndtyper, der volder problemer hos så mange af landets arkiver. Det er blandt andet U-matic-bånd og forskellige typer af VHS-bånd, man kan overspille, og der arbejdes på, at man på sigt kan overspille smalfilm på værkstedet. Til at stå for dette værksted er man i Haderslev så privilegeret at have en ansat, som er uddannet inden for filmverdenen og kender alt til de forskellige filmtyper og til arbejdet med og håndteringen af disse.

De film- og lydfiler, der kommer ud af arbejdet i AV-værkstedet, bliver så lagt ud på den nyligt åbnede og endnu ikke helt færdigbearbejdede hjemmeside, www.haderslevfilm.dk, hvor kommunens borgere har mu-

Arkivets stifter, Olav Christensen, fotograferet i færd med at se på noget af arkivets materiale. Olav Christensen var også med til at stifte Sam-menslutningen af Lokalarkiver (SLA) og sad som SLA’s kasserer fra starten i 1949 og til engang i 1970’erne. Årøsundvej 6 og Ryes Møllevej 2 blev bom-

beskadet, da en engelske bombemaskine den 11. oktober 1942 kastede sin last over Hader-

slev.

Fakta om arkivetHistorisk Arkiv for Haderslev KommuneKløvervej 87B, 6100 HaderslevArkivets læsesal – Achelissalen har dog adresse på Bispen, Bispebroen 3, 6100 Haderslev.

Åbningstider på læsesalen: Mandag 13-17 ogtirsdag-torsdag 10-16.Kontortid: Mandag–torsdag 9-16 og fredag 9-14.

Arkivchef: Bent Vedsted RønneTlf. 74 34 78 00Email: arkiv@haderslev.dk Hjemmeside: www.historiskarkiv.dk og www.haderslevfilm.dk

20

lighed for at se og høre de gamle film- og lydklip. Hjemmesiden er en del af samarbejdet mellem de 19 arkiver og kulturinstitutioner samt Historisk Arkiv for Hader-slev Kommune, der er en del af Lokalhistorisk Samvirke inden for Haderslev Kommune. Til en del af finansieringen af den nye hjem-meside har arkiverne i Haderslev Kommune søgt og fået penge fra Tuborgfondet.

21

Traditionen tro afholdes Arkivernes Dag den anden lørdag i november. I år lørdag den 10. november.

Der er ikke noget emne i år, så der er frit slag til at lave det, man har lyst og materiale til. Samtidig må vi ikke glemme, at det er et nordisk arrangement, selv om begrebet er lidt i opløsning med Norges ud-melding om at brede Arkivernes Dag ud over hele måneden. Det er jo en skam, fordi det jo netop skulle være en internordisk dag, men som bekendt kan det være svært at sam-le tropperne. Men husk også på, at et arrangement gerne må brede sig over flere dage og uger, hvis det er muligt.

Årets plakat kan rekvireres fra SLA’s sekretariat. Den er lavet med ægte svenskrødt træværk i bag-grunden netop for at understrege det skandinaviske islæt. Foroven er der to billeder, der signalerer det,

vi samler ind i millionvis af, og forneden foto af et dokument for at fortælle, at dette også er inden for vores indsamlingsområde.

Som tidligere opfordres de arkiver, der deltager i Arkivernes Dag, til at sende et par ord om deres ar-rangement til SLA’s sekretariat gerne i forbindelse med, at årets plakat rekvireres. Sekretariatet vil så sørge for, at omtale af arkivernes aktiviteter og udstillinger vil være tilgængelig i en pdf-fil på SLA’s hjemmeside: www.danskearkiver.dk.

Det er meget vigtigt for os at kende omfanget af arrangementer. Hvis ingen eller kun meget få ønsker at deltage, vil vi naturligvis ikke bru-ge tid og kræfter på at promovere dagen.

Genoptryk af vejledningen i pressekontakter samt forslag til in-vitationer er vedlagt dette medlems-blad, idet vi håber, at materialet kan være til nytte og gavn for de arkiv-er, der står lidt usikre over for deres markedsføring.

Arkivernes Dag 2012

ARKIVERNES DAG10. NOVEMBER 2012

Kolonihaven “bien” Skolebørn på udfl ugt til København

Af Niels Løgager Nielsen, Åby-Åbyhøj Lokalhistoriske Arkiv

Rekvirer venligst årets plakat og orienter om arkivets aktivitet på: kd@lokalarkiver.dk.

SLA modtog i slutningen af marts en indbydelse til at deltage i vores svenske søsterorganisation FALK’s arkivkonference i Eskilstuna. Det blev mig, der fik lov til at tage turen til Eskilstuna for at repræsen-tere SLA, og jeg skal her prøve at beskrive mine indtryk fra turen.

Først lidt om byen Eskilstuna. Byen har siden 1600-tallet været et cen-trum for jernproduktion. Byen er anlagt ved en kanal mellem søerne Hjälmaren og Mälaren. Den kalder sig stadig en fristad, fordi den mod-tog forskellige privilegier af kon-gen, der således tilskyndede smede og andre jernarbejdere til slå sig ned i byen. Gennem tiden har byens jernværksvirksomheder fremstillet alt fra knive til traktorer, men i dag er de gamle fabrikker omdannet til kunst-, kultur- og museumsinstitu-tioner.

Den 8. maj om eftermiddagen star-tede konferencen med en rundvis-ning i et lille frilandsmuseum med huse tilbage fra 1600-tallet. Museet hedder Rademachersmedjorne og har navnlig fokus på smedehånd-værket i forskellige brancher. Se-nere var der spisning og besøg på

byens mikrobryggeri, der efter svenske regler drives som en fore-ning med 2.400 medlemmer.

FALK er forkortelsen for ”Förenin-gen Arkivverksamma i landsting och kommun” og er en åben fore-ning for de, som arbejder med doku-menthåndtering og arkivspørgsmål i landsting og kommuner. Forenin-gens formål er at skabe kontakt mellem medlemmerne og informere dem om nyheder inden for doku-menthåndtering og arkiver. FALK er således en kollegial organisation bestående af ansatte ved forholds-vis store arkiver. Den tjener som samlingspunkt for de ansatte ved arkiverne, der ofte, men ikke altid sidder alene på deres arkiv.

Sverige har endnu ikke oplevet så store kommunesammenlægninger som i Danmark, og på min køre-tur mellem Bromma og Eskils-tuna krydsede jeg talrige kom-munegrænser på den relativt korte køretur. Da jeg spurgte ind til dette indtryk, fik jeg bekræftet, at der i Sverige findes mange små kom-muner på helt ned til 6 – 7.000 ind-byggere. Så vidt jeg forstod, har de fleste af disse kommuner ansat en

eller flere arkivarer, der tager sig af indsamling, registrering, bevaring og formidling af både private og kommunale arkivalier.

Den 9. maj begyndte den egentlige konference, der var spækket med foredrag. Jeg skal ikke her komme ind på de enkelte indlæg, dels fordi mit svenske ikke er alt for godt, dels fordi ikke alle indlæg var lige relevante for OmSLAgets læsere.

Efter velkomsten fra Mona Ka-naan, formand for kultur og fritid i Eskils-tuna kommune, og Eva Karlsson, formanden for FALK, kom det første indlæg, som var in-formationer fra ”Samrådsgruppen för kommunala arkivfrågor”. Det var mest en intern orientering, idet Samrådsgruppen er dannet som et samarbejdsorgan mellem kommu-nerne, landstingene og Riksarkivet.

Efter en pause gjaldt næste indlæg indkøbsordninger, og hvordan man skulle forholde sig til sådanne. Ind-lægget blev holdt af en jurist.

Efter frokosten stillede journalisten og forfatteren John Chrispinsson spørgsmålet og causerede over

Af Niels Løgager Nielsen, arkivleder Åby-Åbyhøj Lokalhistoriske Arkiv og medlem af SLAs styrelse

Indtryk fra FALK’s arkivkonference i Eskilstuna 8. – 10. maj 2012

22

Frilandsmuseet, Rademachersmedjorne er et hyggeligt lille museum, der viser forskellige smedehånd-værk

emnet: Dannelse af arkiver - er arkiverne sandhedens tempel eller terapi for arbejdsløse? Det var et foredrag, som jeg havde set frem til at høre, fordi jeg gerne ville vide lidt om hans mening med de arbejdsløse. Foredraget skuffede dog disse forventninger, idet det i hovedtræk handlede om hans egen brug af arkiverne i forbindelse med hans forfatterskab.

E-arkivalier er naturligvis oppe i tiden, og der skulle heller ikke mangle en oplægsholder om dette emne. Caspar Almalander med titlen: ”E-arkiv, e-förvaltningens grundpelare/to e or not to e”. Næste indlæg var af Gertrud Åström, der mest beskæftigede sig med kvin-ders manglende tilstedeværelse i historieskrivningen. Hun remsede en lang række kvinder op, som havde gjort sig bemærket på den ene eller anden måde, og i mit stille sind kunne jeg ikke lade være med at tænke, at de må vel optræde et eller andet sted i hi-storieskrivnin-gen, siden hun havde så megen viden om dem.

Herefter var der årsmøde, som jeg ikke deltog i. Derimod tog jeg mig

god tid til at besøge de tre udstillere, der alle kæmpede om arkivarernes gunst. Alle tre solgte registrerings-løsninger, og de brave sælgere stod der begge dage fra morgen til aften, skønt deres budskab formentlig var kommet ud allerede ved den første kaffepause. Fimaerne hed Axiell CALM ltd., der oplyste, at de også har en dansk afdeling, FormPipe Software AB og Knowit Karlstad AB. Alle havde de rigeligt med kug-lepenne, bolsjer og brochurer.

Om aftenen var der indbudt til en hyggelig festmiddag på Munktell-museet, hvor vi spiste midt i udstil-lingen af traktorer og andre maski-ner, der var fremstillet i Eskilstuna.

Næste formiddag og en del af ef-termiddagen fortsatte med foredrag og indlæg, hvoraf jeg især lagde mærke til et foredrag af et par damer fra Örebro Stadsarkiv, der fremviste deres eget hjemmestrikkede regis-treringssystem, baseret på et stan-dard databaseprogram, så vidt jeg forstod WordPro. Et officeprogram, der var en del fremme for nogle år siden, og som vist stadig eksisterer, men ikke er blevet videreudviklet siden 2007 ifølge Wikipedia. Dette

og den massive tilstedeværelse af softwarefirmaer peger på manglen på et samlet registreringsprogram i de svenske arkiver.

Fire ansatte ved kulturinstitutioner i Eskilstuna Kommune fortalte om opbygningen af hjemmesiden Es-kilskällan, et lokalt baseret ABM samarbejde, der ser ud til at fungere godt. Hjemmesiden har adresse på www.eskilstuna.se/eskilskallen. Det kan anbefales at besøge siden.

Personligt var det et belærende og spændende ophold, og jeg siger tak til FALK for et par gode dage med svenske kolleger, som jeg ellers ikke ville have haft mulighed for at træffe. Specielt tak til formanden, Eva Karlsson, for den hjertelige modtagelse og omsorg under hele mødet.

Til slut et par internetadresser for dem, der kunne være interesseret i at vide mere om svensk arkivarbejde.

www.falkarkiv.se hvor der også er forskelligt materiale fra konferen-cen, samt præsentation af organisa-tionen og førnævnte www.samradsgruppen.se.

23

Eskilstuna som jernværksindustriby fornægter sig ikke. De gamle fabriksbyg-

ninger er smukt restaureret og danner i dag ramme om en mængde kulturelle

institutioner og begivenheder.

Modtagelsen ved hovedbygningen, hvor der blev ind-taget en let forfriskning

24

10. juli 2012 Nyt om overvågning af politiske grupper i Danmark

I årene efter Første Verdenskrig og Den Russiske Revolution over-vågede politiet det venstreradikale miljø - de såkaldte syndikalister - i højere grad end hidtil kendt. Gamle dokumenter fra PET kaster nyt lys over sagen.

På Rigsarkivet findes intet mindre end en skattekiste af danmarkshi-storier. Her er dokumenter af en-hver slags - dokumenter der vidner om vores fælles historie. Og der kan stadigvæk tilføjes nyt til historien. Rigsarkivet har efter 90 år modtaget rapporter fra overvågningen af det

venstreradikale miljø. Scenen er sat i årene efter Første Verdenskrig og Den Russiske Revolution og giver et unikt indblik i en urolig bryd-ningstid i Danmark.

Den røde garde under overvågningDen Russiske Revolution i 1917 gav dønninger rundt i store dele af Europa. Her frygtede myndighe-derne, at revolutionen skulle brede sig til deres land, og dette førte til en nøje overvågning af de venstre-revolutionære grupper. I Tyskland fik den revolutionære bølge i no-vember 1918 så megen kraft, at kejseren måtte flygte, og landet blev republik. Og i Danmark stod verden heller ikke stille. Danske venstreradikale proklamerede gene-

ralstrejke og afholdt store demon-strationer på Grønttorvet i Køben-havn - selvsamme sted som de nye Torvehaller står i dag.

Et nyt indblik i historien“Det er spændende læsning”, fortæller rigsarkivar Asbjørn Hel-lum fra Statens Arkiver. “Dokumen-terne giver et nyt indblik i historien - både de revolutionæres færden og i omfanget af politiets overvågning af dem”. Dokumenterne er afle-veret fra PET, og med modtagelsen bliver der åbnet op for muligheden for at læse et helt unikt materiale, der strækker sig frem til slutningen af 1940’erne. Indtil dokumenterne er 80 år gamle, skal man dog have særlig tilladelse til at læse dem.

Statens Arkiver – forkortede pressemeddelelser

Det var med stor sorg, vi på Blicher-egnens lokalhistoriske Arkiv i Thorning modtog meddelelsen om forhenværende museumsleder, mag. art. Hans Kruses alt for tidlige død.

Hans Kruse blev den 1. novem-ber 1986 leder af Blicheregnens Museum. Arkivet var en afdeling af museet. Den 1. januar 2009 ind-trådte Blicheregnens Museum og hermed også arkivet i en fusion og blev dermed en afdeling af Silke-borg Kulturhistoriske Museum. Hans Kruse fortsatte derefter som afdelingsleder i Thorning, indtil

han valgte at gå på efterløn den 1. marts 2010.

Selv om det daglige arbejde på arkivet foretages af frivillige, lig-ger ansvaret hos museets leder. Det var Hans Kruses ønske, at arbejdet på arkivet skulle udføres fagligt korrekt, og som frivillige vidste vi, at vi altid kunne få råd og vejled-ning til arbejdet hos ham. For at give de frivillige gode redskaber til arbejdet med sortering og regi-strering sørgede Hans Kruse derfor for, at arkivet blev medlem af SLA, Sammenslutningen af Lokalhisto-riske Arkiver, der havde udviklet fælles standarder for registrering i 1980’erne og 1990’erne.

For Hans Kruse var det meget vigtigt, at arkivet havde et godt håndbibliotek, og han sørgede for, at der gennem årene oparbejdedes en særdeles fin håndbogssamling med såvel faglige som lokalhisto-riske emner til brug for museets og arkivets medarbejdere. Biblioteket

er også tilgængeligt for brugerne i arkivets åbningstid.

Også på anden vis arbejdede Hans Kruse for arkivet, idet han i to valg-perioder sad i SLA’s styrelse og var, indtil han blev syg, medlem af SLA’s uddannelsudvalg som vejle-der og rådgiver for organisationens styrelse i alle spørgsmål af betyd-ning i forbindelse med foreningens uddannelsesvirksomhed.

På Blicheregnens Museum og lokal-historiske Arkiv, Silkeborg Kul-turhistoriske Museums afdeling i Thorning, vil vi savne en god og højt respekteret og afholdt forhen-værende leder og mentor. Der var så meget mere, vi gerne ville have delt med og lært af Hans Kruse.

Vore tanker går til Hans Kruses hustru Dorthe og døtrene Laura, Malene og Cecilie.

Æret være Hans Kruses minde.

Af Aase Thiel, arkivleder Blicheregnens lokalhistoriske Arkiv

Mindeord for Hans Kruse tidl. museums- og arkivleder for Blicher-egnens Museum og lokalhistoriske Arkiv samt medlem af SLA’s styrelse

3. juli 2012 Kulturarv klædes på til dansk sommervejr

Kraftige regnskyl er efterhånden blevet en fast del af den danske sommer. De store mængder regn kan nemlig true vores fælles kultur-arv, og sidste år blev det en beko-stelig affære. Hurtig indgriben begrænsede tabet af den arkivalske kulturarv sidste år, men klimaforandringer på ver-densplan har medført, at vi har flere voldsomme regnskyl i vente. Sådan undgår du vandskader:

• Placer aldrig det materiale, som skal bevares, direkte på gulvet,

• Hav mindst 15 cm mellem den nederste reolhylde og gulvet,

• I kælderlokaler skal der laves afløb med tilbageløbsstop,

• Sørg for, at taget på lokalet, hvor du opbevarer materialet, er tæt og sikret mod regn og sne,

• Vandrør og dampførende rør-gennemføringer bør ikke være i lokalet.

Hvis skaden alligevel sker. Hvis uheldet er ude, og en af de insti-tutioner, der leverer arkivalier til Statens Arkiver, rammes af vand-skade, skal stedet med det samme anmelde det og straks i gang med at redde arkivalierne.

Læs Statens Arkivers anvisninger for behandling af vandskadede arkivalierog få flere gode råd om opbevaring af arkivalier og læs Statens Arki-vers retningslinjer på www.sa.dk.

29. juli 2012 Kampen mod fagforeningstvang bevares

De “gule fagforeninger” har vind i sejlene i dag, men sådan har det ikke altid været. Nyt arkiv på Erhvervsarkivet kaster lys over

kampen for retten til foreningsfri-hed - en kamp der har været med til at forme udviklingen for nutidens fagforeninger. Det historiske ma-teriale fra Folkebevægelsen For Frie Fagforeninger er endt på Er-hvervsarkivet.

Her kan man læse om dramatiske kampe mod fagforeningstvang og om en lang række af personsager. Nogle af kampene huskes endnu af mange, og med den nye plads på arkivet er historierne nu sikret, så også eftertiden kan få adgang til dem.

En urolig tidEn af de store arbejdsretlige kampe, som er gået over i historien, er La Cabana-konflikten. Den startede i august 1983 med en blokade mod natrestauranten La Cabana i Her-ning. Målet var at få en overens-komst i hus, og der blev arbejdet hårdt på sagen.

Fagbevægelsens blokadevagter stod aften efter aften uden for La Cabana restauranten, og konflikten fortsatte i årevis. Den eskalerede med voldsomme sammenstød mel-lem demonstranter og moddemon-stranter, bombetrusler og massear-restationer.

“Det er et stykke danmarkshistorie, som forskere og andre interesserede nu endelig kan få adgang til, og som sætter fokus på et interessant emne. Kampen for selv at kunne vælge fagforening har jo været medvir-kende til oprettelsen af de såkaldte gule fagforeninger, som i dag har så meget medvind,” siger Lone Hede-gaard Liljegren, Erhvervsarkivet.

26. juli 2012 Protestbevægelser er en del af kulturarven

Protestbevægelser har sat mar-kante aftryk på udviklingen i Dan-mark - atommarcher i 1960’erne og 1970’erne samt BZ-bevægelsen i 1980’erne. Arkivet fra Nørrebros Be-boeraktion er også sikret en plads i historien. Det er endt på Rigsarkivet.

Vejen til RigsarkivetNørrebros Beboeraktion blev dan-net i 1973 - primært af personer fra fagbevægelsen og den politiske venstrefløj. Det var en udløber af ungdomsoprøret og slumstormer-bevægelsen i 1960’erne og begyn-delsen af 1970’erne. Formålet var at bekæmpe totalsaneringer og oprettelsen af ejerlejligheder på Nørrebro.

Danmarks ældste besætter får en plads i historienDa Statens Arkiver fik en henven-delse fra to af aktivisterne fra grup-pen, Otto Carlsen og Bent Jensen, stod det klart, at dette specielle arkiv måtte bevares. Arkivet vid-ner om en særlig tid i Danmarks historie og er en del af vores fælles kulturarv. Blandt andet historien om den 72-årige Laurine Nielsen, som i 1976 blev Danmarks ældste BZ’er, da hun flyttede ind i en ny-bygget, men tom lejlighed i Murer-gade i København. Under mottoet: For en bolig vi kan betale - gør so-ciale boliger sociale, besatte hun lejligheden uden at betale indskud og uden at kunne betale huslejen. Laurine Nielsen blev boende, ind-til hun skulle på plejehjem. “Med sin nye plads på Rigsarkivet er hun dog sikret en plads i historien, så også kommende generationer ved, hvor de kan finde hende”, fortæller arkivchef Steen Ousager fra Sta-tens Arkiver.

Et godt samarbejdeNørrebros Beboeraktions arkiv byder på mange andre historier, og her kan man blive klogere på bevæ-gelsens arbejde. Det kommer blandt andet forskerne til gode, mener rigs-arkivar Asbjørn Hellum:

“Gennem et godt samarbejde med de tidligere beboeraktivister har vi reddet et arkiv, der kan dokumentere nogle af de politiske aktionsformer, der var så typiske for 1970’erne og frem.”

Læs mere om Laurine Nielsen og Nørrebros Beboeraktion på Statens Arkivers hjemmeside.

25

Statens Arkiver – forkortede pressemeddelelser

25. juni 2012 Kendt dansk politiker brændte alligevel ikke alle sine breve

Den forhenværende statsminister, J.C. Christensen, benyttede efter eget udsagn kakkelovnen som sit arkiv. Derfor vækker det stor glæde, at familien til den afdøde politiker har leveret både hans breve og poli-tiske dagbøger til Statens Arkiver.

Fandt breve fra kongehusetBlandt indholdet kan nævnes ni breve fra Bjørnstjerne Bjørnson til J.C. Christensen fra perioden 1905-09 og J.C. Christensens udklipsbog vedr. dansk folkestyre 1905-06.

Sidstnævnte indeholdt hans per-sonlige notater om blandt andet oprettelsen af Det Radikale Ven-stre. En række breve fra forskellige medlemmer af kongehuset er også dukket op - blandt andet fra kong Frederik den 8., som besøgte J.C. Christensen i Hee i 1908. Derud-over er der materiale vedrørende Grønlandssagen i 1920’erne, som J.C. Christensen var dybt invol-veret i, breve fra grønlandsfareren Mylius Erichsen og flere andre. Med privatarkivet følger en hel del fotos.

Statens Arkiver bevarer ikke alene arkivalier fra myndighederne. De bevarer også privatarkiver fra blandt andet folketingspolitikere og ledende embedsmænd. Materialet skaber glæde blandt historikere, der nu får mulighed for at skabe et mere nuanceret billede af en af de mest betydningsfulde politikere i nyere dansk politisk historie.

14. juni 2012 Folketællingerne bliver nemme-re at læse på Arkivalieronline

Folketællingslisterne kommer nu i en forbedret kvalitet, som giver bedre og mere detaljerede billeder.

Alle folketællinger på Arkivalier-online er blevet scannet ind igen i en forbedret kvalitet og vil blive publiceret løbende, efterhånden

som de bliver klargjort til net-tet. Folketællingerne fra 1834 og 1840 er som de første publiceret på Arkivalieronline i en ny og forbed-ret udgave.

Den nye version af folketællingerne har desuden følgende ændringer:

Filerne vises i jpeg-format i • stedet for tiff, Opslagsnumrene ændres, • Fejllisten, der er knyttet til • folketællingen, nulstilles.

Mens udlægningsprocessen er i gang, kan folketællingerne ikke be-nyttes.

12. juni 2012 Styr på fortiden

Aarhus bys historiske arkiv er pak-ket og ordnet. Dermed ligger fire kilometer kommunale dokumenter klar til at fortælle historien om Aar-hus. Det kommer brugerne til gode og kan danne grundlag for nye fortæl-linger om Aarhus. Materialet omfatter omegns- og forstadskom-munerne tilbage til 1842, Aarhus købstad siden 1868 samt Storårhus kommune fra 1970. Dokumenta-tion af byens ældste historie kan in-teresserede finde i Aarhus rådstue, hvis arkiv går tilbage til 1400-tal-let.

Det er en samarbejdsaftale mel-lem Aarhus Kommune og Statens Arkiver, Erhvervsarkivet, der siden 1962 har sikret bevaringen af den kommunale historiske dokumenta-tion. Og det har haft betydning for forskningen. Mange bøger og ar-tikler om begivenheder, personer og temaer i den århusianske histo-rie er udarbejdet helt eller delvist på grundlag af det omfattende, bredt dækkende kommunale arkiv.

Oplysninger om arkiverne fra Aarhus Kommune samt de mange tidligere omegns- og forstadskom-muner og Aarhus rådstue findes i Statens Arkivers database Daisy på www.daisy.sa.dk. Arkiverne er store

og komplicerede at finde rundt i, så alle er velkomne på Statens Arkiver, Erhvervsarkivets og Aar-hus Stadsarkivs fælles læsesal med spørgsmål.

24. april 2012 Sognenøgle til skifteprotokoller øst for Storebælt

Næst efter kirkebøger og folke-tællinger hører skifteprotokoller til slægtsforskernes mest benyttede kilder. Det er der god grund til, for i en persons skifte kan man få op-lyst vedkommendes arveforhold og ejendele.

Historiker Michael Dupont, der arbejder i Rigsarkivet, har udgivet Sognenøgle til skifteprotokoller, der lister alle sogne øst for Store-bælt med angivelse af de skifte-myndigheder, der foretog skifte i sognene.

Før 1850 fungerede de private gods-ejere som skifteforvaltere, når en af deres fæstere døde. Det er der-for meget vigtigt at vide, hvem der ejede jorden, hvis man vil finde et skifte fra en tid, hvor 90 % af be-folkningen boede på landet, og hvor langt de fleste var fæstere.

Skifterne blev noteret i skiftepro-tokoller, der oplyser om arvefor-hold og ejendele, og som derfor er en af hovedkilderne til slægtsforsk-ningen. I dag findes mange skifter digitalt på Arkivalieronline.dk.

Sognenøgle til skifteprotokoller fra private godser, institutioner, præstekald m.m. øst for Storebælt er på 84 sider og udgivet med støtte fra Statens Arkiver.

Læs også pressemeddelelserne fra Statens Arkiver på www.sa.dk/presse

Statens Arkiver – forkortede pressemeddelelser

26

27

Arkivuddannelsen består af fem moduler og udbydes af:

• Sammenslutningen af Lokalarkiver, Vejle, tlf.: 7584 0898 og e-mail: sla@lokalarkiver.dk samt • de enkelte kredse, samvirker og kommuner. Kontakt, tilmelding og pris: se ovenfor.

Lemvig Arkivsamvirke Modul 4: Synliggørelse og formidling

Tid: 19. og 26. september kl. 10:00 – 16:00 (2 onsdage) Sted: Lomborg Gymnastik- og Idrætsefterskole Lars Eriksensvej 15, Lemvig Pris: 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: Ib Brændgaard Jensen Mægbækvej 11, Vandborg, Lemvig Tlf.: 9783 6309 e-mail: ibpostboks@gmail.com Seneste tilmelding: 11. september 2012

LANA, Nordjylland

Modulkursus 3: Modtagelse, håndtering og regi-

strering af billeder

Tid: 3. og 10. oktober kl. 10:00 – 16:00 (2 onsdage) Sted: Kulturstationen i Skørping Sverriggårdsvej 4, Skørping Frokost: medbring selv. Pris: 200 kr. for medlemmer af LANA, 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: Johan Rafaelsen, Skørping e-mail: rafaelsen@mail.dk tlf.: 9839 1671 Seneste tilmelding: 25. september

LASS, Sønderjylland

Modul 5: Arkivledelse Tid: 3. og 10. oktober (2 onsdage) Sted: Landsarkivet for Sønderjylland Haderslevvej 45, Aabenraa Frokost: medbring selv. Øl og vand kan købes. Pris: 300 kr. for medlemmer af LASS 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Afregning: kontant ved kursusstart Tilmelding: Jørgen Cleemann, LASS e-mail: jrcl@museum-sonderjylland.dk

Seneste tilmelding: 18. september

Hedensted Kommunes Lokalhistoriske Samvirke

Modulkursus 3, dag 2: Billedtyper og ophavsret

Tid: 6. oktober kl. 09:30 – 16:00 (lørdag) Sted: Rask Mølle Skole Skolebakken 3, Rask Mølle Pris: Gratis for medlemmer af Hedensted Kommu- nes Lokalhistoriske Samvirke 300 kr. for SLA og ODA medlemmer 500 kr. for andre Frokost: medbragt madpakke og drikkevarer Tilmelding: Karsten Bjerreskov e-mail: karsten@bjerreskov.com

Seneste tilmelding: 29. september

Lokalarkiver i Østjylland

Modulkursus 3: Modtagelse, håndtering og registre-

ring af billeder

Tid: 26. oktober og 2. november kl. 10:00 – 16:00 (2 fredage) Sted: Salen, Åby Bibliotek Ludvig Feilbergs Vej 7, Åbyhøj Frokost: medbring selv. Pris: 500 kr. for medl. af Lokalarkiver i Østjylland 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: Niels Løgager Nielsen e-mail: nielslog@yahoo.dk tlf.: 2024 5180 Seneste tilmelding: 19. oktober SLA Fyn

Modulkursus 4, dag 1: Arkivet og omverdenen

Tid: 3. november kl. 09:00 – 15:30 (lørdag) Sted: Nr. Broby Fri- og Efterskole Vesteråvej 60, Nr. Broby Pris: 200 kr. for medlemmer af SLA Fyn 300 kr. for SLA og ODA medlemmer 500 kr. for andre Tilmelding: Hans Odde Poulsen e-mail: hansodde@gmail.com tlf.: 6261 1866 Seneste tilmelding: 25. oktober 2012 SLA Fyn

Modulkursus 2, dag 2: Særsamlinger og indsam-

lingsprojekter

Tid: 3. november kl. 09:00 – 15:30 (lørdag) Øvrig information – se SLA Fyn overfor.

RAL, Ribe Amts Lokalarkiver

Modulkursus 3: Modtagelse, håndtering og registre-

ring af billeder

Tid: 15. og 29. januar 2013 kl. 10:00 – 16:00 (2 tirsdage) Sted: Helle-hallen, Vrenderupvej 40. 6818 Årre Pris: 400 kr. for medlemmer af RAL 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: Richard Bøllund, RAL e-mail: rib@esbjergkommune.dk eller via www.ral.lokalarkiver.dk/kurser Seneste tilmelding: 1. januar 2013

.

Ret til ændringer forbeholdes

28

Arkivuddannelsen udbydes af:

• Sammenslutningen af Lokalarkiver, Vejle, tlf.: 7584 0898 og e-mail: sla@lokalarkiver.dk samt

• de enkelte kredse, samvirker, kommuner og områder. Kontakt og pris: se side 27.

Kursusorientering

Indsamling, digitalisering og formidling af film, lyd og billeder Seminaret, der i foråret samlede omkring 80 deltagere i Vejle af to omgange, udbydes til september i Ringsted – se nedenfor.

Scanning Nyindkøbt og nyinstalleret værktøj til scanningskurser har vist sig som en succes. Planlagte billed-scanningskurser og tilmelding – se nedenfor.

Arkibas kurser Centrale Arkibas kurser i SLA Sekretariatet, Andkærhus, Vejle:

• hold øje med www.arkibaskurser.dk og se planlagte kurser nedenfor. Decentrale Arkibas kurser:

• kontakt Morten Nielsen, tlf.: 7640 1380, e-mail: mn@arkibas.dk.

Se kursusprogrammer, udsendt sammen med dette medlemsblad.

Modulkursus 2: Modtagelse og registrering med

de skrevne arkivalier

Tid: 17. og 24. september kl. 10:00 – 16:00

(2 mandage)

Sted: Alhuset Kibæk

Kastanie Allé 27, Kibæk

Pris: 600 kr. for SLA og ODA medlemmer

1.000 kr. for andre

Tilmelding: SLA sekretariatet

e-mail: kd@lokalarkiver.dk

Seneste tilmelding: 6. september

Modulkursus 5: Arkivledelse:

Tid 1. og 8. november 10:00 – 16:00

(2 torsdage)

Sted: Odense Stadsarkiv

Klosterbakken 2, Odense

Pris: 600 kr. for SLA og ODA medlemmer

1.000 kr. for andre

Tilmelding: SLA sekretariatet

kd@lokalarkiver.dk

Seneste tilmelding: 24. oktober

Seminar: Indsamling, digitalisering og formidling

af film, lyd og billeder på lokalarkiverne

Tid: 17. september kl. 10:00 – 15:00

(mandag)

Sted: Sognegården v/Sct. Bendts Kirke

Klostervænget 2A, Ringsted

Pris: 200 kr. for SLA og ODA medlemmer

250 kr. for andre

Tilmelding: SLA sekretariatet

e-mail: kd@lokalarkiver.dk

tlf.: 7584 0898

Seneste tilmelding: 6. september

Max. 40 deltagere

Billedscanningskurser à en dag Tider: 28. august kl. 10:00 – 16:00 (tirsdag)

29. august kl. 10:00 – 16:00 (onsdag)

25. september kl. 10:00 – 16:00 (tirsdag)

26. september kl. 10:00 – 16:00 (onsdag)

Sted: SLA sekretariatet, Andkærvej 19, Vejle

Pris: 300 kr. for SLA og ODA medlemmer

500 kr. for andre

Tilmelding som Arkibas kurser på www.arkibaskurser.dk

Max. 10 deltagere pr. kursus

Planlagte Arkibas kurser:

Grundkursus: 30. august (torsdag)

Grundkursus: 10. september (mandag)

Udvidet 1: 11. september (tirsdag)

Udvidet 2: 12. september (onsdag)

Administrator: 13. september (torsdag)

Kurser resten af året:

hold øje med www.arkibaskurser.dk.

Sted: SLA sekretariatet, Andkærvej 19, Vejle

Pris: 600 kr. for SLA og ODA medlemmer

700 kr. for andre

Tilmelding – se www.arkibaskurser.dk

Ret til ændringer forbeholdes