SLA - Sammenslutningen af Lokalarkiver

OmSLAget

Krengerup Gods - Frederikslund i perioden 1783-1917Billedet er fra omkring 1910 og udlnt af Glamsbjerg Lokalhistoriske Arkiv

rgang 2013 nr. 3

2Indhold

Side 3 Formanden har ordet Af Jrgen Thomsen

Side 4 SLA runder medlem nr. 500 Af Bent Vedsted Rnne

Side 5 Blue Shield Danmark Af Sren la Cour Jensen

Side 7 Lokalhistorie og Heimat-kunde Af Kim Furdal

Side 10 SLA rsmde og generalfor-samling den 5.-6. oktober 2013 Af Eva Schmidt og Hanne Hauge

Side 12 SLA-CMS

Af Dorthe Sborg Skriver Side 14 Da Fristaden flyttede

til Forstaden Af Ole Lykke Andersen

Side 16 Nyt arkiv med initiativrigt lokalsamfund i ryggen Af Rasmus Willaing Lock

Side 19 Da hyldemeter blev hot Af Else Gade Gyldenkrne

Side 20 Vores flles tidsmaskine Af Jakob Kramer Hero

Side 22 Besg p ArkivCentrum rebro ln Af Jrgen Thomsen

Side 24 Arkivernes Dag 2013

Af Hanne Hauge Side 25 Seneste nyt fra Arkibas

Af Dorthe Sborg Skriver Side 26 Statens Arkiver forkortede

pressemeddelelser Side 27 Modulkurser

Kredse, samvirker og kommuner Side 28 Modulkurser

Kredse, samvirker og kommuner, fortsat

Side 28 SLA kursusaktivitet SLA

SLA mdekalender 20135. og 6. oktober SLA rsmde og generalforsamling, Middelfart

Uddannelseskalender 2. halvr 2013 Kursusaktiviteter - se side 27 og 28 og www.danskearkiver.dk

16. og 23. sept. Modul 5, Ringsted 19. nov. og 3. dec. Modul 5, byhj22. og 29. oktober Modul 1, VejleModulkurser - kredse, samvirker og kommuner7. sept. Modul 4 dag 1, Rask Mlle 29. okt. og 5. nov. Modul 1, Skrping10. og 24. sept. Modul 2, byhj 2. november Modul 3 dag 2, Nr. Broby22. og 23. oktober Modul 1, Aabenraa 2. november Modul 1 dag 1, Nr. Broby23. og 30. oktober Modul 3, Kalundborg 20. nov. og 4. dec. Modul 5, Lemvig

Arkibas- og billedscanningskurser - se bagsiden og www.danskearkiver.dk.

Nye medlemmer siden sidst. Velkommen i SLA til:Ordinre medlemmer: Ekstraordinre medlemmer:

510-16 Lokalhistorisk Forening for Maugstrup, 13-33 Spejdermuseet rhus Kastvr, Simmersted og Hjerndrup510-18 Hjrup Sogns Lokalhistoriske Arkiv

OmSLAgetISSN nr. 1903-0541

Medlemsblad for SLA Sammenslutningen af LokalarkiverOmSLAget udkommer fire gange rligt.

Sammenslutningen af Lokalarkiver organiserer og servicerer 547 arkiver i Danmark: 500 ordinre og 47 ekstraordinre medlemmer

SLA Sekretariatet Andkrvej 19d7100 VejleTlf.: 75 84 08 98 e-mail: sla@lokalarkiver.dkwww.danskearkiver.dk og www.lokalarkiver.dk

Sekretariatsfuldmgtig:Hanne Hauge

Bogholder:Margit Nielsen

Kontorassistent:Kirsten Dalsgaard

Direktr i Arkibas ApS:Dorthe Sborg Skriver

Redaktion:Jrgen Thomsen (ansv.)Bent Vedsted RnneSvend-Erik ChristiansenHanne Hauge

SLAs styrelse:Formand:Jrgen ThomsenOdense Stadsarkiv, tlf. 65 51 10 31 e-mail: jth@odense.dk

Nstformand:Bent Vedsted RnneHaderslev, tlf. 74 34 78 01e-mail: bevr@haderslev.dk Kasserer:Jytte RaunDalum-Hjallese, tlf. 66 17 63 09 e-mail: palleraun@mail.dk

Styrelsesmedlemmer:Svend-Erik Christiansen, Brabrand-rslev, tlf. 86 25 22 52 e-mail: sec@ofir.dk

Else Gade GyldenkrneVordingborg, tlf. 55 37 25 54e-mail: eg@museerne.dk

Niels Lgager Nielsen by-byhj, tlf. 86 15 36 88 e-mail: nielslog@yahoo.dk

Lis VestergaardNvling, tlf. 98 31 45 73e-mail: christen@vestergaard.mail.dk

Sommerferien er forhbentlig godt overstet, og et nyt r med arkiv-arbejde str for dren. Og den nye sson rummer selvflgelig ogs masser af udfordringer for SLA.

Men allerfrst kan der vre grund til at glde sig over nogle af de positive takter i organisationens ar-bejde. Vi synes jo selv, det er stort, at vi nu for frste gang i SLAs hi-storie har rundet de 500 ordinre medlemmer. Det skete netop fr sommerferien, som I kan lse om inde i bladet, og samtidig har vi i det sidste halve r kunnet notere en tilgang til den modulopbyggede arkivuddannelse som aldrig fr.

Da vi i 2006 i vedtgterne indsatte krav om, at nye arkivledere inden for en firerig periode skulle tage de fem moduler af to dages varighed, som uddannelsen bestr af, var der vist en del, som frygtede, hvilke konsekvenser det ville f, nr nogle ikke levede op til dette krav. Men heldigvis har det vist sig, at stadigt flere er interesserede i at tage ud-dannelsen ogs ud over arkivle-derne, som er forpligtede til det og det er bestemt en vej, vi kan g vi-dere ud af. Kun t arkiv har valgt at forlade SLA, fordi man ikke mente at kunne leve op til kravet. Og vi vil selvflgelig fortsat forsge at optimere vore kursustilbud, bde geografisk og indholdsmssigt. I forlngelse af den linje yder SLA da ogs tilskud til lokalt og regio-nalt arrangerede kurser, s sagt p en anden mde: Der er ingen und-skyldning for ikke at nyde godt af de tilbud, vi kan f p benene, netop fordi vi er mange om arbejdet!

Et andet resultat af de forlbne rs arbejde er samarbejdsaftalen med Organisationen Danske Arkiver en aftale vi nu langsomt er i gang med at fylde med indhold. Der vil formentlig her til efterret komme et flles seminar, hvor vi sger at finde ud af, hvad organisationerne skal gre sig til talsmnd for p arkivlovsomrdet, og der er ogs ganske konkrete arbejdsopgaver som samarbejde om udgivelser, samarbejde om indhentning af kul-turstatistik m.m. P arkivlovsom-rdet er det for SLA ikke mindst samfundets forpligtelser p det private arkivomrde, der er i fokus, men vi skal selvflgelig ogs have formuleret en mere bredt dkkende arkivpolitisk vision, s der er in-gen tvivl om, at kombinationen af synspunkter fra en lang rkke stads-arkiver og fra de arkiver, der udgr grundstammen i SLAs medlems-kreds, vil vre til gavn for alle parter.

Men glden over fremgang p flere omrder skal ikke bruges til at skjule, at vi ogs str med store ud-fordringer. Her er det frst og strst videreudviklingen af Arkibas, der er utroligt vigtig. Efter sidste rs skuffende afslag fra Kulturmini-steriet har vi for tiden en ansg-ning til behandling hos n af de store private fonde og hber, det er muligt at skaffe medfinansie-ring ad denne vej. Uanset udfaldet er det ikke utnkeligt, at vi bliver ndt til at bede om et srligt bidrag fra arkiverne i en afgrnset periode for at kunne gennemfre projektet i det nskede omfang, og det glder bde kontingentet til SLA og li-censafgiften for at bruge Arkibas.

Vi er helt bevidste om, at der er meget snvre rammer for, hvad vi kan komme igennem med p dette omrde, for vi kender udmrket de vanskelige konomiske forhold i mange arkiver, men vi str ogs med ansvaret for, at udviklingen af programmet kan sttes i gang i hvert fald inden udgangen af dette r. rsmdet i Middelfart i oktober skulle gerne gre os alle sammen klogere p den ndvendige vgt-ning p dette omrde, men SLAs styrelse er i hvert fald enige om, at omprioriteringer inden for det nu-vrende budget ogs kan komme p tale for at sikre gennemfrelsen af Arkibas-projektet.

Endelig kunne jeg have lyst til at nvne sagen om fotoophavs-ret i forbindelse med publicering af billeder i databaser p nettet. Forhbentlig kommer der nu ef-ter snart to rs forhandlinger et gennembrud i denne sag, som vil tillade, at vi fr s mange af vore registrerede og scannede billeder p nettet som muligt. En sdan ordning skal selvflgelig vre konomisk overkommelig ellers bliver den jo ikke til noget og den skal vre ob-ligatorisk i forhold til Arkibas, s-dan at en licens til at bruge Arkibas ogs omfatter den forsikring mod ophavsretskrnkelser, der er tnkt at ligge i den nye ordning. Det vil alt andet lige ogs gre det hele let-tere at administrere, og i den sam-menhng kan vi vist trygt huske p, at det er de frreste, der er get ind i arkivarbejdet for at ende med at sidde med overfldigt administra-tivt arbejde.

Velkommen til en ny arkivsson!

3

Formanden har ordetAf Jrgen Thomsen, Odense Stadsarkiv

SLA kunne den 3. juli 2013 byde velkommen til medlem nr. 500. Aldrig fr har medlemstallet vret s hjt. Lokalhistorisk Forening for Maugstrup, Kastvr, Simmersted og Hjerndrup er med sine fem rs virke et af de yngste lokalhistoriske arkiver i Danmark. Det er stiftet efter den seneste kommunestruk-turreform, der blandt andet ogs har frt til dannelsen af en rkke stadsarkiver, s der nu er over 50 af de 98 kommuner, der har eget kom-munalt arkiv.

Lokalhistorisk Forening for Maug-strup, Kastvr, Simmersted og Hjerndrup er medlem af Lokalhisto-risk Samvirke for Haderslev Kom-mune. Dette arkivsamvirke tller i dag 17 lokalarkiver, to lokale fore-ningsdrevne museer med arkivsam-linger samt Historisk Arkiv for Ha-derslev Kommune.

Fem sogne omkring Haderslev fik i 2005 muligheden for at stemme om, hvilken kommune man nskede at indg i. Bevtoft Sogn valgte Hader-slev Kommune i stedet for Tnder Kommune, hvilket Bjerning, Fjel-strup og Hjerndrup sogne ogs valg-te i stedet for Kolding Kommune, mens Stepping Sogn valgte Kol-ding Kommune i stedet for Hader-slev Kommune.

Kommunereformen medfrte p det lokalhistoriske omrde, at Lokalhistorisk Forening for Bev-toft og Tirslunde sogne har sit virke i Tnder og Haderslev kommu-ner, mens Lokalhistorisk Forening i Fjelstrup fortsatte uforandret. Borgerne i Bjerning tilsluttede sig arkivet for Moltrup Sogn, mens Hjerndrup Sogn gik sammen med Maugstrup Sogn og dannede et nyt arkiv.

SLA har i 2013 optaget tre lokal-arkiver og Snderjysk Skolemuse-um (ekstraordinrt medlem) i Ha-derslev Kommune. Som medlem nr. 500 blev Lokalhistorisk Fore-ning for Maugstrup, Kastvr, Sim-mersted og Hjerndrup optaget.

Udvalget for medlemsoptagelse tog den 3. juli til Hjerndrup for at fejre begivenheden. Udvalgets medlemmer Bent Vedsted Rnne og Hanne Hauge overrakte ved en lille sammenkomst et diplom for optagelsen i SLA samt et gavekort til uddannelse inden for SLA eller kb i SLAs butik.

Vi nsker arkivet og arkivmedarbej-derne til lykke med optagelsen.

4

SLA runder medlem nr. 500Af Bent Vedsted Rnne, nstformand i SLA og arkivchef for Historisk Arkiv for Haderslev KommuneFoto: Rasmus Willaing Lock, Odense

Bent Vedsted Rnne overrkker et diplom p optagelse af SLA medlemsnummer 500 til Louise Toft Petersen, formand for Lokalhistorisk Forening for Maugstrup, Kastvr, Simmersted og Hjerndrup. De vrige, der ses p billedet, er bestyrelsesmedlemmer og lngst til hjre arkivleder Erik Grau.

5Branden p Frihedsmuseet er blot den sidste af en rkke begivenhe-der i den senere tid, hvor vores flles kulturarv har vret udsat for skader og delggelse.

I 2009 sank Stadsarkivet i Kln i grus, da et metrobyggeri forr-sagede, at fundamentet og hermed 6.000 arkivhyldemeter skred ned i et enormt hul. Dermed var Eu-ropas vsentligste arkiv nord for Alperne blevet ramt af en utnke-lig katastrofe, som der mtte sttes enorme ressourcer ind for at rette op p. ret efter blev flere museer og arkiver i Kbenhavn sat under vand efter massive skybrud, hvilket resulterede i, at et stort antal gen-stande og arkivalier gik til.

I hele verden truer jordsklv, bor-gerkrige, etniske stridigheder og voldsomme naturkatastrofer hver dag bde mennesker og kulturarv. Derudover kommer de utallige uheld og skader, der jvnligt rammer de kulturarvsbevarende institutioner i form af brande, vandskader, tyveri og hrvrk. Disse udfordringer krver en flles koordineret indsats, hvis det i hjere grad skal lykkes at sikre og redde vores flles historie.

Blue Shield er en verdensomspn-dende organisation, der er skabt til at arbejde for at beskytte kulturar-ven. Det er en form for kulturarvens Rde Kors. Organisationen arbejder for at koordinere den forebyggende indsats, reagere p trusler i akutte situationer og bidrage, nr der er behov for hjlp p alle niveauer. Danmark er nu en del af dette in-ternationale arbejde med en for nyligt godkendt dansk national komit. Som del af det internatio-nale netvrk arbejder Blue Shield Danmark generelt for at beskytte og redde kulturarven i tilflde af menneske- og naturskabte trusler og katastrofer.

Skybrud over Kbenhavn og brand p FrihedsmuseetHer i landet oplever vi desvrre med jvne mellemrum, at arkiver og museer bliver ramt af strre eller mindre ulykker. Sommeren 2010 bd p ekstreme vejrforhold. Sr-ligt blev hovedstaden ramt af sky-brud, der satte byen under vand. En rkke museer og arkivers kldre kom under vand, hvilket delagde og beskadigede store mngder uvurderlige museumsgenstande,

arkivalier og billeder. Kbenhavn lb hurtigt tr for kapacitet til at afhjlpe de massive skader fra oversvmmelserne. Det var ikke kun museer og arkiver, der havde brug for pumper, affugtere, flytte-folk, trreplads og frysekapacitet foruden alle de andre behov, der op-stod i klvandet p skybruddet. Det var hele byen. I dette tilflde havde det vret oplagt at trkke p res-sourcer fra andre dele af landet og fra bevaringscentre i omrder, der ikke var ramt af oversvmmelser. Dermed kunne der vre sikret en mere mlrettet indsats i forhold til at redde den ramte kulturarv uden at skulle konkurrere med private virksomheder, butikker og restau-ranter om de samme ressourcer.

En mere afgrnset hndelse var branden p Frihedsmuseet. Kben-havns Brandvsen kunne vre p stedet ganske f minutter efter alarmen gik, og en effektiv brand-bekmpelse blev jeblikkeligt ivrksat. Museet er en del af Na-tionalmuseet og har dermed en stor velorganiseret institution i ryggen til at hndtere skaderne. Det kan vre en betydelig og mske afgrende faktor i forhold til at redde

BLUE SHIELD DANMARKAf Sren la Cour Jensen, formand, Blue Shield Danmark

Uvurderlige arkivalier blev reddet ud af ruinerne af det sammenstyr-tede arkiv i Kln 2009.

Fra luften fik man det fulde indtryk af katastrofens omfang.

de udsatte genstande og arkivalier.Det gode eksempel fra branden p Frihedsmuseet er desvrre langt fra typisk, og for mindre institutioner kan en lignende hndelse ende i en ren katastrofe. De mange hundrede lokalarkiver over hele landet rder sjldent over indsats- og bered-skabsplaner. Desvrre opbevares de fleste samlinger under alt andet end optimale forhold, og derfor er det endnu mere vsentligt, at netop mindre arkiver og kulturbevarende institutioner er opmrksomme p de pludselige udfordringer, de kan komme til at str overfor.

Trusler mod samlingenFor mange lokalarkiver er det af vital betydning at have gjort sig grundige overvejelser i forhold til, hvilke risici der truer samlingen. Hvad man skal gre i tilflde af brand- eller vand-skade, tyveri eller hrvrk. Hvem kan og skal man ringe til, og hvem har det praktiske ansvar i tilflde af, at en ulykke eller katastrofe ram-mer samlingen. Denne opgave lig-ger mske fagligt set langt vk fra det daglige arkivarbejde, men den er alligevel vigtig i forhold til at sikre arkivalierne og dermed vores flles hukommelse for fremtiden.

6

En katastrofes omfang afhnger ofte af de ressourcer, der er til r-dighed til at hndtere situationen. Derfor kan et sprngt vandrr eller en mindre brand, forrsaget af en overophedet computer, vre en yderst alvorlig katastrofe for et lokalarkiv, der risikerer at miste hele eller store dele af samlingen.Det vigtigste er, at arkivet selv er opmrksom p udfordringerne, og har forberedt sig s vidt muligt. Har arkivet redskaber til bekmpelse af brand eller vandskader, er der teg-net forsikring, der dkker arkiva-lierne og de srlige forhold, der glder for arkivet? Dernst er den indsats, der ydes umiddelbart efter at skaden er sket, af vital betydning. Man br sikre sig, at det lokale net-vrk er i orden. Er Beredskabet orienteret om, hvor lokalarkivet er, og har man vret i dialog om, hvordan en eventuel hndelse kan og skal hndteres for at gre s lidt skade p samlingen som muligt? Er der etableret samarbejde med det lokale statsanerkendte museum eller bevaringscenter for at sikre bi-stand, hvis arkivalierne skulle blive udsat for skade?

Blue Shield DanmarkNr alle forberedelserne viser sig al-ligevel ikke at sl til, hvem kan man s henvende sig til? Blue Shield str til rdighed i de situationer, hvor der ikke er mandskab, kapacitet eller kompetencer til at hndtere en given udfordring lokalt. Blue Shield rder over et netvrk af professionelle folk, der hurtigt kan aktiveres for at samle de forndne hnder og eks-pertise til at hndtere en given situa-tion. Dette netvrk er under konstant udvikling. Det skal understreges, at der ikke ndvendigvis er tale om en frivillig indsats, men at det ogs kan vre ndvendigt at trkke p kom-petencer, der skal rekvireres udefra, hvis der er behov for det. Blue Shield arbejder for at skabe brugbare red-skaber for de enkelte kulturarvsbe-varende institutioner, der gr hnd-teringen af katastrofer som brand- og vandskader lettere og mere effektiv. Derfor er vi involveret i at udarbejde katastrofemanualer for institutioner, der varetager bevaringen og beskyt-telsen af kulturarven. Manualerne vil tilbyde retningslinjer, der skal sikre en hurtig indsats og hjlpe med til at redde langt mere ved brug af s f ressourcer som muligt.

Der er heldigvis langt mellem store katastrofer p danske arkiver. Odense Stadsarkiv opbevarer dog en arkivskat, som var meget tt p at blive reduceret til aske under en af besttelsestidens dramatiske begivenheder. 17. oktober 1944 brd mod-standsfolk ind p Odense Rdhus, hvor de, af frygt for at flsomme personoplysninger skulle falde i tyskernes hnder, an-tndte folkeregisterets hovedkort med benzin og petroleum. Selv om det ser voldsomt ud p billedet, blev skaderne begrnset. Registerkortene havde ligget s kompakt og sammenpresset, at hovedparten modstod ildens rasen. Men som det ses p det an-det billede, er der stadig spor efter den voldsomme begivenhed, og nogle kort m arkivets medarbejdere lede forgves efter. Fotos: Fyens Stiftstidendes pressefotosamling og Jens ge S. Petersen.

Udover at engagere sig i det fore-byggende arbejde vil Blue Shield Danmark fremover arrangere fore-drag og seminarer. Blue Shield vil st for netvrksdannelser og fun-gere som informations- og videns-bank i forhold til erfaringer og trus-ler mod kulturarven.

Som formand for Blue Shield Dan-mark glder jeg mig naturligvis over den brede forankring og op-bakning, som etableringen af Blue

Shield Danmark har fet. Det er en stor styrke, at Blue Shield reprsen-terer hele spektret af kulturarven. Blue Shield blev oprindeligt skabt af de internationale organisationer for arkiverne, bibliotekerne, mu-seerne og den arkitektoniske kultur-arv - hhv. ICA, IFLA, ICOM og ICOMOS. Den danske bestyrelse er netop blevet udvidet, s der nu ogs sidder en reprsentant fra Statens Arkiver. Dermed er bde kunstmuseerne, de kulturhisto-riske museer, bevaringscentrene

og arkiverne reprsenteret i Blue Shields bestyrelse.

Ls mere p Blue Shield Danmarks hjemmeside. Her findes ogs link videre til de internationale organi-sationer: www.blueshield.dk.Kontakt Blue Shield Danmark: info@blueshield.dk

at arbejde for tttere samarbejde og informationsdeling mellem professionelle og myndigheder i bestrbelsen p at sikre den bedst mulige indgriben ved trusler mod kulturarven.at bidrage til koordineringen af et nationalt netvrk af fagfolk og institutioner der arbejder med kulturarven.at sikre hurtig og faglig assistance ved strre trusler og ulykker, der involverer og skader den umistelige kultu-rarv nationalt som internationalt.at sttte og bidrage i tilflde af krige, menneske- og naturskabte trusler og katastrofer, der truer, skader eller har delagt den flles kulturarv.

Om Blue Shield

Blue Shield er funderet i et samarbejde mellem de interna-tionale kulturarvsorganisationer ICA, ICOM, IFLA, ICOMOS og CCAAA ogarbejder med udgangspunkt i Haag-konventionen fra 1954 om bevaring og beskyttelse af den nationale og internationale kulturarv.Blue Shields rolle er flerstrenget og sger bl.a.

7

Med fare for at lyde storskry-dende, s er den lokalhistoriske arbejdsmark i Snderjylland noget for sig selv. I modstning til an-dre lokalhistoriske arbejdsmarker i Danmark, s er den snderjyske et grnseomrde, hvor tre natio-nale projekter det danske, tyske og frisiske mdes. Det betyder bl.a., at den lokalhistorie, som i resten af landet opfattes som noget selvflgeligt og naturligt, bliver sat i perspektiv, relativeret og sat p spil. Det giver nogle helt unikke muligheder for at stte troldspejlet op for det daglige lokalhistoriske arbejde, som mange andre steder opfattes som en selvflge.

Tag nu blot lokalhistoriens forhold til nationalstaten. I Tyskland ken-der man stort set ikke til begrebet lokalhistorie. Faktisk er begrebet lokalhistorie frst inden for de se-neste r begyndt at vinde indpas i Tyskland og dkker primrt over den skaldte mikrohistorie, som den drives p universiteterne i bl.a.

Gttingen. Det betyder, at lokal-historie i Snderjylland ikke er en selvflgelig tilgang til vores inter-esse for lokalsamfundet.

I Tyskland fik man fra slutnin-gen af 1880erne en Heimatbev-gelse med oprettelsen af Heimat-foreninger rundt om i det tyske rige, der bredt beskftiger sig med lokal-samfundets geografi, flora, fauna, dyreliv, sprog, kultur og historie. Det var ogs tilfldet i Slesvig-Holsten, hvor man i 1890 oprettede Verein zur Pflege der Natur- und Landeskunde in Schleswig-Hol-stein, Hamburg, Lbeck und dem Frstentum Lbeck. ret efter startede foreningen tidsskriftet Die Heimat, som endnu lever i bedste velgende, nu under navnet Natur- und Landeskunde.

I 1891 startede hjskolelrer ved Askov Hjskole, Poul Bjerge, det danske tidsskrift Aarbog for Dansk Kulturhistorie, der satte gang i det folkelige lokalhistoriske

Forsiden til et nummer af Die Heimat 1921. For en dansker kan det forekom-me eksotisk, nr bladet beskftiger sig med alt fra stedets geografi og fulgeliv til dets historie, men det afspejler en grundlggende forskel i vores forhold til fdrelandet, folket og stedet. Det tyske hjemstavnstidsskrift var forbillede for det danske tidsskrift Snderjysk Mnedsskrift, der startede i 1924 som et hjemstavnstidsskrift.

Lokalhistorie og HeimatkundeAf Kim Furdal, museumsinspektr, ISL-Lokalhistorie

8arbejde i Danmark. Det skete efter opfordring fra geheimearkivar A.D. Jrgensen, som i 1883 opfordrede Bjerge til at stte et arbejde i gang for at skrive bondestandens historie med bl.a. ordene: Naar jeg gaar her inde, er det, som jeg hrer Raab om Retfrdighed fra alle de mange Slgter, der Aarhundred efter Aar-hundrede er gaaet til Hvile, og hvis Historie ligger her i de gamle st-vede Papirer: Giv os vor Ret, den Ret Samtid og Eftertid har ngtet os!. Poul Bjerge ville skrive folkets historie, omstde uretten og dermed bidrage til Grundtvigs projekt om at gre almuen til et folk. Og netop folkets historie har vret et centralt element i det danske lokalhistoriske arbejde op gennem det tyvende r-hundrede.

For at forst dette m man mere ge-nerelt forst forskellene i det danske og tyske nationalstatsprojekt. Dan-mark er en stat med en lang historisk baggrund, som har oplevet at blive skret ned fra en europisk stormagt

til en relativ homogen smstat, se-nest med nederlaget i 1864 og af-stelsen af hertugdmmerne. Dette gjorde det muligt for historikerne at skabe en samlet national historie med tab som et centralt element. Og nok s afgrende, s blev folket det konstituerende for den danske nationalstat fra midten af 1800-tal-let. Som dr.phil. Ove Korsgaard har pvist, s skiftede begrebet folk indhold fra at betegne medlemmerne af en husstand til at vre betegnel-sen for landets statsborgere med flles sprog og herkomst, der udgr massen og underklassen. Begrebet folk har i den grad opnet positiv ikonisk status, at det ikke blot indgr i mange begreber som f.eks. fol-kestyre, folkeafstemning, folkeviser, folkeminder. Vi har sgar et poli-tisk parti, Dansk Folkeparti, hvor begrebet folk indgr. I den forstand er det heller ikke underligt, at Sam-menslutningen af Lokalhistoriske Arkiver i 1989 udsendte et festskrift med titlen Folkets arkiver.

Helt anderledes forholder det sig med det tyske rige, som frst blev fdt af ild og stl i 1871 under Kon-geriget Preussens frerskab. Pro-blemet var, at det nye rige manglede en samlet historie, en oneness, der ikke blot kunne samle de vidt forskellige dele af den unge nation, men ogs koble nationen og dens geografi sammen med dens fortid. Som Goethe og Schiller udtrykte det i 1797: Deutschland? Aber wo liegt es?. Endnu i sidste halvdel af 1800-tallet var der ikke fuld enighed om, hvad Tyskland var for en geografisk strrelse. Samtidig var der strke partikularistiske krfter, som havde svrt ved at affinde sig med det preussiske lederskab. Det afspejler sig bl.a. i skolebgerne. Frst omkring 1900 begyndte de sydtyske skolebger at beskrive Preussens betydning for rigsdan-nelsen, s skoleeleverne kunne lse om den tyske borgerkrig i 1866 og centrale personer som Bismarck og Moltke. Situationen for den unge nation blev ikke bedre af, at

Den voksende hjemstavnsinteresse gav sig mange udslag fra omkring 1903/04 og rene frem til Frste Verdenskrig, ogs inden for arkitekturen med etableringen af Heimatschutz-bevgelsen i Tyskland og senere Bedre Byggeskik i Danmark. Et gennembrud i Slesvig-Holsten kom med indvielsen af Kredshuset i Tnder, opfrt 1907 efter tegninger af Berlin-arki-tekterne Paulus, Dinklage og Lilloe. Bygningen rummer mange henvisninger til den lokale vestslesvigske og hollandsk-frisiske arkitektur. Bygningen er i dag en milepl i svel Slesvig-Holstens som Snderjyllands arkitekturhistorie. Foto: Kim Furdal.

9Bismarck ngtede at etablere na-tionale symboler, da han frygtede, de ville flytte nationalstatens legi-timitet fra dynastiet til folket.

De manglende rigsinitiativer bne-de til gengld op for, at man lokalt kunne fylde tomrummet op med initiativer, som bandt det enkelte sted sammen med staten. Her blev Heimat begrebet, som bandt det enkelte menneske, familien, det lokale liv og dermed stedet sammen med det abstrakte forestillede fd-reland. Selve begrebet gr tilbage til middelalderen som et juridisk begreb, men i midten af 1800-tal-let skiftede begrebet Heimat betyd-ning til at blive en personlig positiv flelse over for et bestemt omrde. Man kunne nu tale om Heimatlie-be, Heimatbewutsein og Hei-mattreue. Og nok s afgrende blev begrebet Heimat koblet til fd-relandet, s der i det tyske udtryk Heimat ligger en krlighed til svel lokalsamfundet som fdrelandet. Hjemstavnsflelse og fdrelands-krlighed blev p en og samme tid get ind i krop og sjl, nr man frdedes i hjemstavnen, talte dens dialekt, nd dens egnsretter og sansede den lokale fauna. Heimat-ideologien var alts ikke alene et lokalhistorisk fnomen, men et na-tionalt fderalt ideologisk projekt,

som bandt det enkelte menneske, familien og lokalsamfundet tt sam-men med fdrelandet. Dermed blev den tyske hjemstavnsbevidsthed og fdrelandskrlighed komple-mentre strrelser. Som den ameri-kanske historiker Celia Applegate udtrykker det: En tysker var ikke en tysker uden at vre en pfalsin-ger, en bayer eller en slesier eller som det hedder i en bog fra 1900 om Oldenburg i det 19. rhundrede, Gut oldenburgisch sein, das heit gut deutsch sein. I den forstand var Heimatideologien en fderal ideologi, hvor Heimatbevgelsen fejrede Tysklands forskelligheder.

Det er i dette nationale, ideolo-giske og politiske rum, at Heimat-foreningerne fra slutningen af 1880erne begyndte at skyde op i Tyskland. I modstning til de dan-ske amtshistoriske samfund og se-nere de lokalhistoriske foreninger beskftigede Heimatforeningerne sig bredt med emner som geografi, flora, fauna, dyreliv, sprog, kultur og historie i deres lokalomrde. Disse foreninger talte for hjem-stavnens egenart som en ngle til lokal og national identitet. Og lagde ikke skjul p, at mlet var at skabe krlighed til hjemstavnen og fd-relandet.

Lokalhistorie er ikke mindst siden 1970erne blevet en s normal del af de lokale kulturtilbud, at vi glem-mer dets dybe rdder i det danske nationalstatsprojekt fra slutningen af 1800-tallet og frem. Der var gan-ske vist en hjemstavnsbevgelse i Danmark fra 1923 og frem til 1972, som havde en vis indflydelse i mellemkrigsrene, men den kom aldrig til at spille en afgrende rolle i Danmark og sygnede hen efter 2. verdenskrig. Det kan lyde som et paradoks, og det er da ogs frst, nr de to nationale projekter og tra-ditioner mdes, som det er tilfldet i Snderjylland, at intet er naturligt og givent.

Hjemstavnens betydning i Tyskland ses bl.a. p bryggeriomr-det. Mens man i Danmark har slet bryggerierne sammen eller de simpelt hen er forsvundet som flge af konkurrencen, s der i dag kun er f store aktrer tilbage p markedet, s har man i Tyskland holdt fast ved de sm lokale bryggerier. P trods af l-lets betydning i Tyskland, s er markedet overvejende prget af sm lokale bryggerier, s man i helt bogstaveligste forstand kan skylle krligheden til stedet (hjemstavnen) ned i kroppen.

Litteratur:Applegate, Celia: A Nation of Provencials. Berkeley, Los An-geles og Oxford 1990.Confino, Alon: The nation as a local metaphor. Wrttemberg, imperial Germany, and national memory 1871-1918. Chapel Hill and London 1997.Furdal, Kim: Et lokalhistorisk manifest Aarbog for dansk kulturhistorie 1891-1900. I. Historisk Samfund 1906-2006. rbog for kulturhistorien i Nordvestsjlland 2005-2006, s. 19-34.Furdal, Kim: Kampen om lokalhistorie. Upubliceret ph.d. afhandling. Institut for Grnseregionsforskning. Syd-dansk Universitet. Snderborg og Aabenraa 2012.Korsgaard, Ove: Kampen om folket. Et dannelsesperspektiv p dansk historie gennem 500 r. Kbenhavn 2004.Speitkamp, Winfried: Die Verwaltung der Geschichte. Denkmalpflege und Staat in Deutschland 1871-1933. Kritische Studien zur Geshichts-wissenschaft 114. Gttingen 1996.

10

SLAs rsmde og generalforsam-ling 2013 afholdes den 5. og 6. ok-tober og for tredje gang i trk p Hotel Park, Viaduktvej 28 i Middel-fart. Stedet ligger meget centralt nr motorvej og blot fem minutters gang fra jernbanen og er som op-holdssted faldet i deltagernes smag iflge evalueringerne.

Deltagelse i rsmdet og i ge-neralforsamlingen er ben for alle medlemmer. Deltagelse i general-forsamlingen er iflge sagens natur gratis og i princippet uden forhnds-tilmelding. Vi beder dog venligst om at orientere os p forhnd af hensyn til bestilling af kaffe m.m. Pris for deltagelse i rsmdets aktiviteter se nederst i denne artikel!

rsmdets hjdepunkt er SLAs generalforsamling, der holdes lr-dag eftermiddag den 5. oktober kl. 15:30 efter registrering og kaffe/te. Indkaldelse og dagsorden er ved-lagt udsendelsen af dette blad.

Generalforsamlingen afsluttes med en prsentation af SLAs nye til-bud, et nemt og lettilgngeligt CMS-hjemmesidesystem. Nrmere introduktion til og beskrivelse af systemet, se artiklen SLA-CMS andetsteds i bladet.

Det flles program starter op efter frokost lrdag med kort og godt, hvor arkiverne kraftigt opfordres til at tage ordet i fem til ti minutter og dele oplevelser og erfaringer med deltagerne. Kort og godt skal planlgges, og vi beder derfor de deltagere, der nsker ordet, om at sende sekretariatet en mail p sla@lokalarkiver.dk med et par linjer om indholdet og en overskrift.

Sndag eftermiddag tilbydes en flles udflugt i r til Krengerup Gods midt i de vestfynske skove mellem Glamsbjerg og rup. Fami-lien Rantzau vil her i et samarbejde med Glamsbjerg Lokalhistoriske Arkiv st for en rundvisning i hu-sets reprsentative rum, mens god-sets og familiens historie fortlles. Se nrmere p www.krengerup.dk.

Transporten til og fra Krengerup Gods vil foreg i bus.

For deltagerne i sndagsudflugten vil frokosten vre tre stk. hndmad-der og en kop kaffe i stedets caf, der er indrettet i avlsgrden sammen med et arbejdende Hrvvsmu-seum. Tiden tillader dog ikke besg hverken i Hrvvsmuseet eller i en udstilling med Skoda biler.

Det faglige program bestr som al-tid af to kursusrkker et arkivfag-ligt (A) og et historiskfagligt (B) program. Kurserne udbydes enkelt-vis, sledes at der er mulighed for at deltage efter nske og p tvrs af emnerne.

De to kursusrkker (A og B) fl-ger dog ikke hinanden tidsmssigt om sndagen, men vi bde hber og tror, at skift p tvrs af de to kursusrkker alligevel vil kunne ske let og uden store forstyrrelser.

Den arkivfaglige kursusrkke (A) behandler datering af billeder. Det kan vre meget svrt at tids-bestemme fotografier p vore lokal-arkiver, og det kan krve stor viden at gre dateringen njagtig. Denne kursusrkke spnder vidt fra fo-tografiske teknikker til kulturhi-storisk viden om stilarter, tjmode, biler osv. Begge dele kan bruges til en nrmere identifikation af bille-derne. Dette kan vre med til at gre vores registrering mere kvalificeret, og dermed kan vi bedre bruge fo-tografierne i arkivernes formidling.

Den historiskfaglige kursusrk-ke (B) omhandler krig og fred. Nste r er prget af store jubiler, der har temaet krig. Det er 150-ret

SLA rsmde og generalforsamlingden 5.-6. oktober 2013Af Eva Schmidt, uddannelsesudvalget, og Hanne Hauge, SLAs sekretariat

Billeder udlnt af Glambjerg Lokalhistoriske Arkiv oghentet p www.krengerup.dk

for 1864, og det er 100 r siden, 1. verdenskrig begyndte. Dette vil gi-vetvis afspejle sig i mange sammen-hnge og derfor denne kursusrk-ke. Kurserne vil give nogle bud p, dels hvad der skete i krigene, dels hvordan vi som lokalarkiver kan ar-bejde med disse emner. Hvordan af-spejlede krigene sig lokalt, hvordan var hverdagen, og hvilke kilder kan vi finde p vores lokalarkiver. For-uden de to krigsjubiler har vi ogs valgt at medtage 2. verdenskrig med et oplg om Frihedsmuseets mod-standsdatabase og behandlingen af flsomme oplysninger.

Program for rsmdet og beskri-velse af aktiviteterne er vedlagt denne udsendelse.

11

Pris for deltagelse i rsmdet eller dele heraf fastholdes fra tidligere r:

Fuld deltagelse i enkeltvrelse 995 kr.Fuld deltagelse i dobbeltvrelse 695 kr.Deltagelse uden overnatning 595 kr.Deltagelse lrdag incl. middag 425 kr.Deltagelse kun i frokosten lrdag 195 kr.Deltagelse kun i middagen lrdag aften 225 kr. Deltagelse sndag 195 kr.

Deltagelse i de to eftermiddagsprogrammer er for SLAs regning.

Afregning skal ske enten direkte til hotellet inden afrejse, kontant/brug af kreditkort, eller via fakturering. Afregningsmetode oplyses ved tilmeldingen. Tilmelding en deltager pr. blanket skal ske til SLAs sekretariat senest den 5. september ved udfyldelse og fremsendelse af tilmeldingsblanketten, som er vedlagt dette medlemsblad, og som kan hentes p SLAs hjemmeside: www.danskearkiver.dk.

Vel mdt i Middelfart!

Program Kursusrkke A datering af billeder (arkivfaglige kursusrkke) Kursusrkke B krig og fred (historiskfaglige kursusrkke) Lrdag den 5. oktober 2013

09:30 10:30 Ankomst, velkomst Kaffe/te og brd 10:30 12:00 Lektion A1 Identifikation af fotografiske teknikker 10:30 12:00 Lektion B1 Katastrofen 1864 og rsagerne til nederlaget 12:00 13:30 Frokost Ngleudlevering og check-in p vrelser

13:30 14:30 Kort og godt Historier, erfaringer og oplevelser, arkiverne 14:30 15:30 Kaffe/te og kage samt Registrering til SLAs generalforsamling 15:30 17:30 Ordinr generalforsamling, Sammenslutningen af Lokalarkiver Prsentation af CMS-hjemmesidesystemet

Sndag formiddag den 6. oktober 2013 07:30 09:00 Morgenmad Inden kl. 10:00 Check-out fra vrelser og evt. afregning 09:00 10:00 Lektion A2 Arkitektur, stilarter og datering af billeder 10:00 10:15 Kaffe/te 10:15 11:15 Lektion A3 Bekldning dragter 11:30 12:00 Lektion A4 Datering af billeder ved hjlp af biler 12:00 12:15 Afrunding og debat Datering af billeder

09:00 10:30 Lektion B2 1. verdenskrig 10:30 10:45 Kaffe/te 10:45 12:15 Lektion B3 2. verdenskrig Modstandsdatabasen

12:15 12:30 Afslutning p rsmde 2013 og frokost for de hjemrejsende deltagere Sndagstilvalg besg p Krengerup Gods 12:45 Busafgang til Krengerup Gods 13:30 Frokost i Cafen, Krengerup Gods

14:30 16:00 Rundvisning, Krengerup Gods Ca. 17:00 Hjemkomst, Park Hotel Middelfart

Ret til ndringer i programmet forbeholdes. Ret til ndringer i programmet forbeholdes.

12

SLA har nu endelig den store fornjelse at introducere det lnge ventede hjemmesidesystem SLA-CMS. Dette hjemmesidesystem er srdeles brugervenligt og kan uden vanskeligheder anvendes af ny-begyndere, som aldrig har arbejdet med hjemmesider fr, men kan ogs benyttes af garvede hjemmeside-byggere, som vil udfordres med at finde nye og smarte udvidelser til systemet.

WordPressVi har valgt at lave systemet i et velkendt, velafprvet og meget brugervenligt opensource system, nemlig WordPress. At systemet er open source, betyder, at softwa-ren er gratis, at kildekoden er frit tilgngeligt og at det er tilladt at ndre i softwaren efter behov. Der findes derfor mange frivillige pro-grammrer verden over, som hele tiden udvikler nye WordPress-ska-beloner og udvidelser til systemet. Systemet er da ogs et af verdens mest udbredte CMS-systemer.

WordPress er et skaldt CMS-sy-stem (Content Management System eller p dansk et indholdsstyrings-system). Et CMS-system er kende-tegnet ved at, nr det frst er instal-leret p domnet, s er det meget

let at g til. Og det krver derfor ikke strre teknisk viden om html-kodning at benytte systemet.

SLA-CMS skabelonenTil brug for SLA-CMS har vi lavet en skabelon med et antal faner, som vi har vurderet er typiske for et lokalarkiv (se og prv en demo-version p www.slacms.dk/demo). Navnene p disse faner kan naturligvis ndres efter det enkelte arkivs behov, og der kan laves eller fjernes underpunkter til de enkelte faner. Det er naturligvis ogs mu-ligt at oprette flere faner eller lave frre. P billedfrisen under fanerne bestemmer man selv motivet ved at uploade et billede og beskre det, s det passer til frisen.

Den valgte skabelon til systemet er lavet i responsivt design, dvs. at siden tilpasser sig til sidebredden og oplsningen p skrmen. Uan-set om man sidder og kigger p en 24 skrm eller en lille skrm p en smartphone, s bliver billedet automatisk skaleret til skrmens strrelse.

EditorenNr man skal tilfje tekst og bille-der, foregr det i editoren. I admi-nistrationsmodulet bner man den

side i redigeringstilstand, som man nsker at ndre. Editoren fungerer stort set p samme mde, som nr man skriver i et tekstdokument, dog med frre vrktjer til rdighed end, hvad man kender fra f.eks. Word. Her skriver man sin tekst og indstter evt. billeder. Det er ogs muligt at se og redigere siden i html-kodning, hvis man kan finde ud af det. Det gres simpelt ved at klikke p fanen tekst.

UdvidelserWordPress er open source og der-for er der gennem tiden blevet ud-viklet mange forskellige udvidelser eller skaldte plugins til program-met. Disse udvidelser kan generere mange forskellige funktioner p en WordPress-hjemmeside. P SLA-CMS har vi i frste omgang udvalgt fem udvidelser, som vi fandt inter-essante og nyttige.

TinyMCE Advanced giver mu-lighed for at sl ekstra funktioner til i den visuelle del af editoren. Vi har valgt at sl tabeller til, men der er mange flere funktioner, som kan sls til, hvis man nsker det.

EasyFancy Box bner billeder i et nyt vindue over hjemmesiden. Dvs. at man kan have et billede liggende nedskaleret p hjemmesiden, men bne det i et nyt vindue i oprinde-ligt stort format.

Email Encoder Bundle krypterer email-adresser, s robotter ikke kan hste dem fra sidens kildekode med henblik p at udsende spam.

SLA-CMSAf Dorthe Sborg Skriver, Arkibas

Her ses siden links fra demo-versionen bnet i editoren.

Fast Secure Contact Form genererer en kontaktformular p hjemmesi-den. Denne kontaktformular inde-holder en CAPTCHA-kode, dvs., at man skal indtaste en serie bogsta-ver, som ses i forvreden tekst. Dette skal forhindre robotter i at skrive i formularen. Kontaktformularen har vi opsat i et format, som vi mener, er dkkende for lokalarkivernes behov, men den kan naturligvis til-passes med nye felter til brug for det enkelte arkiv.

Duplicator giver mulighed for at lave back-up af hjemmesiden.

Individuel tilpasningVi har, som tidligere nvnt, lavet en skabelon, som vi mener mere eller mindre dkker arkivernes behov for en hjemmeside. For de arkiver, som ikke har prvet at arbejde med hjemmesider fr, vil vi naturligvis udarbejde vejledninger til, hvordan man ndrer navne p faner, hvor-dan man tilfjer eller sletter faner og underpunkter, samt hvordan man bruger editoren.

For de arkiver, som tidligere har arbejdet med hjemmesider, og som har mod p selv at kaste sig ud i indi-viduelle tilpasninger af skabelonen, s opfordrer vi til, at man kaster sig ud i det. Der er ingen krav fra vores side om, at skabelonen ikke m ndres eller tilpasses. Blot vil vi gre opmrksom p, at vi ikke yder support p nye udvidelser og anden tilretning. Husk ogs at opdatere de udvidelser, som I installerer, nr der kommer besked om opdateringer.

13

Her ses siden links fra demo-versionen bnet i editoren med kildekoden synlig.

Demo-versionen af SLA-CMS.

Nye udvidelser, andre temaer og forum kan findes p WordPress hjemmeside www.wordpress.org bemrk at siden er p engelsk. Der findes ogs mange danske sider, hvor man kan finde god og brugbar information om WordPress. Prv blot at google WordPress. Vi kan ogs anbefale det lille hfte Word-Press fra Libris til at blive klogere p WordPress.

Pris og bestillingPrisen for CMS-systemet bliver et engangsbelb p kr. 1.000. Med i denne pris er hosting af hjemmesi-den p vores server og fem rs re-gistrering af domnenavnet, hvis vi skal bestille domnet hos DK-hostmaster. Hvis I allerede har et domne, som I nsker at benytte, s srger vi blot for, at det bliver flyttet over p vores server. Efter bestilling og betaling af domne-navnet overdrager vi domnenav-net til det enkelte arkiv. Det betyder

i realiteten, at det er det enkelte arkiv, som ejer sit domnenavn, og som til enhver tid kan beslutte at flytte domnet et andet sted hen og lgge nyt indhold p.

Nr man bestiller SLA-CMS, s leverer vi et komplet system in-stalleret p hjemmesiden med de faner og udvidelser, som kan ses p demo-versionen. Lige klar til at begynde at fylde billeder og tekst p, samt opsat med en mail-adresse til arkivet. SLA vil som minimum drifte systemet og yde support frem til udgangen af 2017. Bestiller man samtidig Mini-arkibas, eller har man det allerede p sin nuvrende hjemmeside, s opstter vi ogs Mini-arkibas p siden.

Har I sprgsml til CMS-system-et, kan i maile p dss@arkibas.dk eller ringe p 76 40 13 80 (mandag 09:30-15:00). SLA-CMS kan be-stilles p www.slacms.dk.

14

Jeg er blevet opfordret til at fortlle om Christiania-arkivets ni uger lange udstillings-event i Farum Kulturhus. Jeg vil ikke gre mig klog p, hvad der evt. kan inspi-rere andre lokalarkiver. I udstil-lingssammenhng har Christiania jo helt unikke vilkr ved ikke kun at vre et lokalt fnomen. Vi skal ikke ud og skabe interessen og nys-gerrigheden. Alle danskere har hrt om Fristaden og dannet sig en me-ning om den, og selv om Christiania har afsluttet en lang og opslidende lovliggrelsesproces, er der stadig mange, der opfatter Fristaden som kontroversiel. En anden fordel, som er de frreste lokalarkiver beskret, er, at vi er omgivet af en overflod af aktive kunstnere og kunsthnd-vrkere, og at vi ikke har lagt os inden for de normale grnser for, hvad samlingerne omfatter. S lnge der er plads, tager vi mod alt, der rummer en historie.Mange har undret sig over, at det lige blev Kulturhuset i Farum, som blev scenen for den frste historiske og hidtil strste Christianiaudstil-ling. Den vigtigste grund er, at jeg kender ledelsen som meget dyna-misk og eksperimenterende, og at jeg har oplevet, hvad stedet kan som medarrangr af et par stort anlagte Grnlandsudstillinger i 90erne. Farum ligger midt i Nordsjl-land, 25 km fra Christiania og en halv time fra Nrreport med S-tog.

Kulturhuset er indrettet i en om-bygget skole mellem Rdhuset og Farum Bytorv, hvor der er masser af mennesker hver dag. I de tidligere klasselokaler er der indrettet kon-torer, mdelokaler, vrksteder til bl.a. smykker og keramik, musik-studier og maleratelier, lokalhi-storisk arkiv, Indvandrermuseum m.m. Gymnastiksalene er blevet til teatersal og biograf, og den over-dkkede og opvarmede tidligere skolegrd rummer nu Farum Bib-liotek, en kmpe hjloftet foyr, caf med scene til musik, lounge og grdhave samt et stort kunstgalleri, alt med masser af ovenlys. Gangene langs de tidligere klassevrelser er indrettet til udstillinger, s der ofte er tre forskellige kunstudstillinger p n gang. Den daglige gennem-strmning af mennesker med for-skellige greml er over 1.000. Der er med andre ord tale om et ret genialt genbrug af gamle bygninger, som tiltaler et Christianiahjerte, s da jeg havde nogenlunde overblik over arkivet i forret 2012, hen-vendte jeg mig til Kulturhusets le-der, Zanne Jahn, som straks var med p ideen om en udstilling, og det tog ikke mange mder, fr vi havde involveret hele huset i en Christia-nia-Kulturfestival, som ud over det historiske ogs skulle give et le-vende billede af Christianias nutid og nogle bud p de fremtidige ud-viklinger. Det samlede udstillings-

areal, vi fik til rdighed, var om-kring 700 m2 med en 4-500 meter vgplads. Problemet med at tage al pladsen i to mneder fra de lokale malere ordnede vi p bedste vis ved at lade Furesmalerne udstille i Christianias gallerier i samme pe-riode. Det blev et travlt halvr op til ud-stillingen, der kom hele tiden nye ideer til, og det var ikke mange, vi lod ligge. Da vi bnede udstil-ling og kulturfestival lrdag den 23. februar, kunne ingen i Farum og omegn vre i tvivl om, hvad der var gang i. Parkeringspladserne var dekoreret med Ca-flag og ban-nere, Kulturhusets to indgange var forsynet med Christiania-portaler og blkurve, som blev tndt p lr-dagene. Graffitimalere dekorerede en 13 meter lang nyopsat vg p en gavl ud mod vejen, og i passa-gen mellem Kulturhuset og Bytor-vet stod Christianias mest bermte skurvogn, Det rde Slot samt en Put & Take bod, som er et bent skur, hvor man kan lgge sit aflagte tj og tage det, andre lgger en slags ubemandet genbrugsbutik, som vi har stor glde af mellem ba-dehuset og Indkberen i Christia-nia. Det rde Slot, som blev lands-kendt via Gintbergs tv-serie om Udkantsdanmark og i den 6 afsnit lange tv-serie: Fristad i Frigear, var indtil en uge fr udstillingen bolig for et ungt par i fire r. Skuret

Da Fristaden flyttede til Forstaden!Ole Lykke Andersen, Fristadsarkivar, Christiania

Plakaterne

Storm-P agtig hjemmebygget lirekasse

A1 plakater fra arkivet, udvalgt primrt for den kuntneriske vrdi, og stole lavet af jernskrot.

skulle iflge den sidste aftale med staten rives ned. I stedet gjorde vi den syv m2 store bolig til udstillin-gens vartegn med omvisning ved de tidligere beboere om lrdagen. Den er nu ved at blive restaureret til brug p festivaler og lignende. (Bde Graffitivggen og Put & Take boden er blevet i Farum efter ud-stillingen som en slags Christiania kulturexport.). Inde i Kulturhuset delte vi udstil-lingen i flere dele. I ovenlysgalleriet udstillede 16 Christiania-kunstnere maleri, keramik og skulpturer. I biblioteket udstillede arkivet sin samling af Christianialitteratur fra 1972 til i dag, godt 60 bger i alt, samt en samling klassiske plakater fra 70erne og en helt utrolig Storm Pagtig hjemmebygget lirekasse, som blev taget i brug p lrdagene inde p bytorvet for at trkke publi-kum til vores lrdagsarrangementer. I foyeren udstillede vi en rkke store A1 plakater udvalgt primrt for den kunstneriske vrdi, skulp-turer fra Kvindesmedien, stole lavet af jernskrot, en fotoudstilling med portrtter af markante Christianit-ter i 2 x 1 meters forstrrelser, en Pedersen-Cykel samt ti mannequin-dukker med dragter fra Teatergrup-pen Solvognens forestillinger og fra Christianias Pigegarde.Cafeen blev forsynet med en to dia-meter rund motordrevet drejescene, som vi brugte som scene de ni

15

Ca. 100 af de vigtigste begiven-heder i Chri-stianias histore, malet af Laurie Grundt p et 12 meter langt lrred.

Det rde Slot.

lrdags eftermiddage, hvor vi havde velbesgte musik og gglerarrange-menter. Dkpladen var lavet om til en grammofonplade med rillet spartelmasse og sort lak, en kmpe hjtalertragt, og en hund fuldendte billedet af His Masters Voice lo-goet, og p det runde label i midten havde selskabet s fet navneforan-dring til det mere Ca-agtige: The Voice without Master. Fra denne lille perle af en scene holdt Farums borgmester, Ole Bondo Chris-tensen, kulturhusleder Zanne Jahn, skuespiller Anne Marie Helger og undertegnede velkomsttalerne p bningsdagen, hvor Kulturhuset satte publikumsrekord med godt 5.000 besgende i lbet af dagen.De to gallerier med mere end 200 meter vgplads, der er indrettet i de tidligere skolegange, blev brugt til den historiske del. Her kunne vi nyde godt af, at Christianias ld-ste maler Laurie Grundt p et 12 m langt lrred har malet de ca. 100 vigtigste begivenheder i Christia-nias historie fra 1971 til 2001 i stil med Bayeux-tapetet eller Bjrn Nrgrds gobeliner til kongehuset. En rkke fotos fra Frelserkirkens trn viser, hvordan det gr og triste kasserneomrde er blevet grnt gennem rene, og en fysisk model i forholdet 1 til 500 viser omfanget, husene og formen p det unikke voldomrde. Ellers bestod udstillingen i gang-gallerierne af en rkke temaer som Juleaften og Julemarkedet i Gr Hal, Ladcyklen, Solvognen, lokal-planer, Bssernes Befrielsesfront, Den grnne Genbrugshal, Chri-stianias frimrker og mnter, graf-fiti og vgmaleri, kommunalvalg og Ca-listen, hash, hrde stoffer og Pusher Street, Christianias Folkeak-tie osv. At hfte det hele sammen

i et kronologisk forlb viste sig at vre ret hblst.Den historiske dimension blev klaret med en snes omvisninger, hvor hele udstillingen blev gen-nemget samt film og foredrags-aftener i biblioteket, biografen og teatersalen med bl.a. forfatterne Peter vig Knudsen, Per Smidl og Sven Oman, og dokumentarfilm-instruktrerne Malene Ravn, Jrn Balder og Nils Vest, som alle har bidraget markant til Christianias historieskrivning. Selv holdt jeg to foredrag med billed- og musikled-sagelse, hvor jeg prvede at samle trdene og fremdrage de store linjer i Christianias udvikling.For lige at f det hele med, s ar-rangerede vi fodboldkamp mellem Christianias og Farums old boys p Danmarksmestrene, FC Nord-sjllands arena, Ca-Cabaret, Anne Marie Helger Show og Bssekoret Swanzen Snger Knaben i tea-tersalen og oprettede Christiania Tours, som i bus krte Farum- borgere til rundvisning og frokost i Christiania. Samlet set var arrangementet en succes. Der var rigtig mange bes-gende fra Farum og Nordsjlland, og mange kom flere gange for at f det hele med. Med 5.000 besgende p bningsdagen har vi i hvert fald haft mere end 10.000 gster i alt og har fet meget ros for det farverige og varierede program. Det eneste, vi rgrer os over, er, at vi ikke fik den dkning i pressen, som vi syntes, vi fortjente. De lokale avi-ser var rigtig flinke til at flge med i forlbet, mens TV-Lorry, som dkker Nordsjlland, Politiken og Information ikke syntes, de ville skrive om hverken udstilling eller arrangementerne. Vi var i morgen-TV2 og hele tre gange i svensk fjernsyn, men vores hb om, at en omtale i landsdkkende medier kunne lukke op for, at udstillingen kunne komme videre ud i Danmark, blev gjort til skamme. Nu da det hele er hjemme igen p rette plad-ser, m jeg dog indrmme, at jeg er glad for at vende tilbage til mere normalt arkivarbejde. Udstillingen har ogs haft den effekt, at der er blevet indleveret en del pakker og poser til arkivet, som nu skal gen-nemgs. Men hvis nogen, der lser det her, har en ide til, hvordan vi kan komme videre, s lad hre.

Arkivets historie og tilblivelseI 2008 blev der p opfordring af en gruppe initiativrige lokale ildsjle, der kmpede for en bevarelse af lokalsamfundet, afholdt et borger-mde for beboerne i de fire lands-byer Maugstrup, Kastvr, Sim-mersted og Hjerndrup samt deres lokalomrder. P borgermdet blev det debatteret, hvad omrdets be-boere ville med deres lokalomrde. Debatten resulterede blandt andet i, at der blev nedsat en rkke ar-bejds-grupper. n gruppe skulle f.eks. arbej-de for bevarelsen af den lokale skole, der stod foran en snarlig luk-ning, en anden gruppe skulle arbejde hen imod opfrelsen af et multihus med gymnastiksal og en fllesal med plads til 100 personer. De forskellige arbejdsgrupper, der blev nedsat p borgermdet, havde for hovedpartens vedkommende held med deres arbejde. Blandt de ting, der lykkedes, var etablerin-gen af en friskole, s de lokale brn kunne bibeholde deres skolegang i lokalomrdet. En anden succes var

opfrelsen af et multihus. Her blev der lagt et kmpe arbejde med at skaffe midler til opfrelsen. Pen-gene blev skaffet ved afholdelse af loppemarkeder, pskebasar, sgning af forskellige fonde samt sttte fra Haderslev Kommune. Der var dog ikke penge til, at multihusets 1. sal kunne blive frdiggjort, s her ven-ter man p, at der bliver skaffet den forndne finansiering til frdig-grelsen af hele huset. Borgermdet resulterede ligeledes i, at man blev enige om at oprette en lokalhistorisk forening med tilhrende arkiv. Foreningen og arkivet blev kort tid efter oprettet ved en stiftende generalforsamling. Det nye arkiv fik til huse i klderen p Hjerndrup Sognegrd, som byens borgere tilbage i 1970erne havde kbt af Christiansfeld Kommune og efterflgende selv fik moderniseret, s den kunne bruges til den lokale idrtsforenings aktiviteter samt udlejning til fester m.m. Arkivets omrde dkker sognene Maug-strup og Hjerndrup samt en bid af

Sommersted Sogn, som Kastvr er under. Dette betyder blandt andet, at har man arkivalier fra Kastvr, kan man aflevere dem enten hos Sommersted Sogns Lokalhistoriske Forening eller hos Lokalhistorisk Forening for Maugstrup, Kastvr, Simmersted og Hjerndrup. Hjern-drup fik ved kommunalreformen i 2007 mulighed for at stemme, om man ville hre til Kolding Kom-mune eller Haderslev Kommune, og her valgte Hjerndrup at vre en del af Haderslev.

Arkivet og dets arbejdeSiden oprettelsen i 2008 har Loka-lhistorisk Forening for Maugstrup, Kastvr, Simmersted og Hjerndrup tastet alle sine registreringer ind i Arkibas. Indtastningsarbejdet af arkivets arkivalier, der tilsammen fylder ca. fem hyldemeter, sid-der arkivleder Erik Grau og Tove Steensbeck med hver tirsdag i vinterhalvret. Ud over indtast-ningsarbejdet arbejder de to ogs med en fortegnelse med beskri-velser af alle ejendommene i arki-

Lokalhistorisk Forening for Maugstrup, Kastvr, Simmersted og Hjerndrup.

Arkivportrt nr. 16

Af Rasmus Willaing Lock, Odense Stadsarkiv

Lokalhistorisk Forening for Maugstrup, Kastvr, Simmersted og Hjerndrup s dagens lys som resultat af et borger-mde for de fire landsbyer, hvor man ogs vedtog opfrelsen af et multihus og etableringen af en friskole. Borgerm-dets forml var at sikre, at det fortsat var attraktivt at bo i lokalsamfundet.

Nyt arkiv med initiativrigt lokalsamfund i ryggen

16

Jes Mller, der var bosid-dende i Hjerndrup, blev efter genforeningen i 1920 udnvnt til danne-brogsmand for sin ind-sats i krigen i 1864. Her ses han, da han ved en militr ceremoni den 31. januar 1921 fik overrakt slvkorset. Jes Mllers levnedsberetning er bragt sammen med dette foto i Knud J.V. Jespersens bog Vejen hjem snderjyske skbner 1862-1920 fra 2012.

vets omrde. Det foregr ved, at de finder informationer om ejendom-menes historie og tidligere ejere samt gamle billeder af ejendom-mene. Disse oplysninger bliver i frste omgang tastet ind i en word-fil og tilfrt et nutidigt billede af ejendommen. Det var oprindeligt tanken, at fortegnelsen skulle tastes ind i Arkibas, men man er kommet frem til, at Arkibas ikke rigtig er egnet til en sdan fortegnelse. Det er planen, at ejendomsfortegnelsen p sigt skal vre tilgngelig for offentligheden p arkivets hjem-meside, s interesserede nemt kan sge i informationerne. nsket er en side lig den, som Jegerup Lokal-historiske Forening har om omr-dets huse og grde. Arkivet har gjort en aktiv indsats for at bevare nogle af omrdets ldre beboeres livsberetninger for eftertiden. Det har man gjort ved at lave en interviewgruppe, bestende af Christen Berg og Lis Kjr, der tager ud og interviewer folk, hvorefter beretningerne bliver en

del af arkivets samling og dermed tilgngelige for eftertiden.

Hvert r udgiver foreningen og arkivet et rsskrift p ca. 30 sider med beretninger fra omrdets be-boere og lokalhistoriske artikler, der for hovedpartens vedkommende skrives af arkivets folk. Der er dog ogs udefra kommende bidrag. rsskriftet udkommer i forbindelse med den rlige sommerfest i Sim-mersted, hvor rsskriftet slges for 25 kr. De dkker ud over bladet ogs et rs medlemskab af foreningen, og bladet fungerer som medlems-kort for de ca. 330 medlemmer. rsskriftet for 2014 er i anledning af 100-ret for udbruddet af 1. ver-denskrig planlagt til at omhandle kri-gens indvirkning p lokalomrdet, der var under tysk herredmme, hvilket blandt andet betd, at eg-nens unge mnd, uanset om de var tysksindede eller dansksindede, skulle deltage i krigen p tysk side. Arkivet holder hvert r ogs en lille udstilling, der ligeledes vises ved sommerfesten i Simmersted. Man

har dog et nske om at f mulighed for at udstille i multihuset, s ud-stillingen kan opleves mere end n dag om ret. Da der i det snderjyske omrde er mange foreninger, der arrange-rer foredrag, har Lokalhistorisk For-ening for Maugstrup, Kastvr, Sim-mersted og Hjerndrup valgt kun at afholde et om ret i forbindelse med generalforsamlingen.

Arkivet er en del af arkivsamvirket i Haderslev Kommune, der tller 19 arkiver og kulturinstitutioner. Medlemmerne af samvirket samar-bejder p flere omrder. Blandt an-det kan de benytte Historisk Arkiv for Haderslev Kommunes faci-liteter som f.eks. AV-vrkstedet. Som en del af det at vre med i arkivsamvirket i Haderslev Kom-mune skal arkivet vre medlem af SLA, hvilket arkivet blev somme-ren 2013. Man var endog s heldig at blive SLAs ordinre medlem nummer 500, hvilket blev fejret med en lille happening, hvor SLAs

17

Indvielse af sognegrden i Hjerndrup i 1943. Ved indvielsen havde man inviteret byens skole-brn, der skulle have gymnastik i sognegrden. Fra hjre ses degn Andreas Hansen og sogn-erdsmedlem Berthel Frederiksen, og som nr. tre ses sognerdsformand Peter Hansen.

Hjerndrup Kro og Kbmandsbutik fotograferet i tiden mellem 1910 og

1920. Til hjre for indgangen var kbmandsbutikken, og til venstre var

krostuen.

nstformand, arkivchef Bent Ved-sted Rnne fra Historisk Arkiv for Haderslev Kommune, overrakte arkivet et diplom og et gavekort til brug i SLAs butik eller til uddan-nelse inden for SLAs rammer (se andetsteds i dette blad).

En historie fra arkivetI 2012 udkom kgl. ordenshisto-riograf Knud J.V. Jespersens bog Vejen hjem snderjyske skb-ner 1864-1920. Heri skildres de danske snderjyders skbne i tiden under det tyske herredmme efter det skbnesvangre neder-lag ved Dybbl i 1864 og frem til genforeningen i 1920. Deres skbner er blandt andet skildret ved at bringe levnedsbeskrivelser af en rkke krigsveteraner fra 1864. Det var manuskripter, som de indleverede til Ordenskapitlet, i forbindelse med at de modtog or-dener eller medaljer af den danske konge efter genforeningen. Blandt disse snderjyders levnedsbeskri-

velser stder man p grdejer Jes Andersen Mllers fra Hjerndrup. Jes Andersen Mller var en aktiv mand i lokalsamfundet med poster som bde kommuneforstander, kirkeldste, medlem af menigheds-rdet og regnskabsfrer for kirke-forstanderskabet i Hjerndrup Sogn. I sin levnedsbeskrivelse beretter han blandt andet om sine oplevelser ved rmningen af Dannevirke, kampene ved Dybbl og p Als i 1864 og sin tid i tysk fangenskab. Da han ikke nskede at indtrde i den tyske hr i forbindelse med Tysklands krig mod Frankrig i 1870-1871, udvan-drede han for en kort bemrkning til Danmark, men vendte kort tid efter tilbage til sin hjemegn. Jes Ander-sen Mller tegner i sin beretning et billede af en hrd tid under det tyske herredmme for de dansksindede snderjyder, der mtte finde sig i meget fra tysk side. Jes Andersen Mller nede at opleve genforenin-gen, og hans gravsted kan endnu ses p kirkegrden i Hjerndrup.

Fakta om arkivetLokalhistorisk Forening for Maugstrup, Kastvr, Simmer-sted og HjerndrupHjerndrupvej 1146070 Christiansfeld

bningstider: 1. torsdag i mneden kl. 19.30-21, undtagen i juli, hvor arkivet er lukket.

Arkivleder: Erik GrauFormand: Louise Toft PetersenTlf. 24 93 10 69

Email: mail@staudemark.dkHjemmeside: www.hjerndruparkiv.dk

Maugstrup havde i 1920erne to kbmandsforretninger, en tysksindet og en dansksindet. Her ses den tysksindede kbmand, Th. Iversens forretning.

Russiske krigsfanger foran Lamhavegrd, hvor de var

indsat som arbejdskraft, da grdens ejer, Nis Hjort, var indkaldt til militrtjeneste i

den tyske hr under 1. verdenskrig. Siddende midt i billedet ses Nis Hjorts familie.

18

Seerne sagde :En arkivar, en tommestok, en mission! Sdan mler du hyldemeter.VIRKELIG vigtig video om opmling af hyldemeter.Wuhuuu - s er det tid til at mle hyldemeter! Tak, internet for at berige mig med den slags.Jeg er tryllebundet af denne instruktions video.Sjov! Lev strkt, d virkelig velarkiveret. Lrdagens hjdepunkt: Sdan mler du hyldemeter. Du ved ikke, hvordan man mler hyldemeter, vel? Nu kan du endelig finde ud af det. Vildt spndende.Hvordan mler man egentlig en rigtig hyldemeter? Statens Arkiver to the rescue!

Siden februar har en lille arkivvideo hittet p de sociale medier. I videoen viser en arkivar fra Statens Arkiver, hvordan man opmler en hyldemeter. Sagligt, grundigt mange ville endda sige trt. Videoen blev vist p TV2s Natholdet, programmet der bringer spjse klip, og seerne var begejstrede og flade af grin.

Af Else Gade Gyldenkrne, Vordingborg Lokalhistoriske Arkiv

Da hyldemeter blev hotNr arkiverne gr til filmen

19

Statens Arkivers tak: http://www.flickr.com/photos/statensarkiver/8497820276/ (kan downloades).

Tyverisikring p Rigsarkivet: http://youtu.be/jWVAxf8m4nUEn endnu nsten uopdaget video fra samme kant er rigsarkivar Asbjrn Hel-lums demonstration af, hvordan man ikke kan sikre sig mod tyveri. Udstyret med en arkivkasse fuld af arkivalier, viser han, hvor svrt det er at tlle alle papirerne. Denne video er endnu ikke get viral, kun godt 600 har set den, men det kan jo komme.

Tysk test af arkivsker: http://vimeo.com/20506398Det er ikke kun i Danmark, arkivfolk lgger videoer p nettet. Se for eksem-pel videoen fra en tysk uddannelsesinstitution for arkivassistenter. Det er ren action! De unge mennesker er blevet sat til at teste fem forskellige arkivkas-sers holdbarhed p et laboratorium. Kasserne bliver mast, tabt, druknet i vand og antndt med ild! Endda med arkivalier i.

Ingen af de omtalte videoer var produceret for at vre morsomme. Alligevel kommer de let til at virke sdan for udenforstende. Folk har fordomme om arkivarer: De er stvede, kedelige trvetrillere. Og en arkivar in action er nsten morsomt i sig selv, bare p grund af modstningen. S pas p, hvis dit arkiv planlgger at lgge en video p nettet. Og tag det med oprejst pande, hvis den pludselig bliver et ufrivilligt hit p Facebook. Det kan godt vre, at folk griner. Men i det mindste fr arkiverne opmrksomhed.

Opmling af hyldemeter: http://youtu.be/ukU3Jn5INUUNu var videoen ikke produceret for at lave sjov. Det er faktisk en meget seris anvisning, der gik hen og blev ufrivilligt morsom. Men Statens Arkiver tog det pnt, og bragte flgende tak p Facebook: Efter Natholdets (k)rlige behandling af videoen Sdan mler du hyldeme-ter, den 14. februar 2013, vil vi da gerne sige 10.000 tak for at udbrede kend-skabet til den ellers noget nicheprgede aktivitet at opmle hyldemeter.Vejledningsfilmen retter sig mod medarbejdere hos offentlige myndigheder, der har fet til opgave at st for aflevering af arkivalier til Statens Arkiver. Det er medarbejdere, der til daglig ikke har arkivkasketten p - og rigtig mange af dem har, efter sigende, fundet filmen ganske nyttig...Hyldemeter-videoen er forelbig set over 26.000 gange.

20

Far, hvorfor hedder det Mllebak-kens Brnehave?Det gr det, fordi der engang l en stor mlle tt p, hvor brnehaven ligger i dag.

Den information tyggede man som barn i 1970erne lidt p. Hvordan kunne en hel mlle og en stor en af slagsen ligge midt i byen, hvor der lige nu var butikker og villaer... og helt prcis, hvor var det, den havde ligget?

Vojens lignede ikke sig selv, efter at en omfattende vejomlgning i begyndelsen af 1960erne havde forvandlet midtbyen fuldstndigt. Den gamle jernbaneoverskring var blevet lukket, og hele hoved-gaden flyttet cirka 30 meter mod nord, s den nu lb ned i en enorm fordybning og gennem en ny-etableret viadukt under jernbanen. Det var s afgjort en effektivisering af trafikken, men den var dyrt kbt. En stor del af den historiske midtby var blevet jvnet med jorden. Borte var det gamle posthus, postmester-boligen, biografen, den gamle statsbanegrd, Vojens Mlle og en hndfuld af de ldste bygninger i

byen. Hele veje forsvandt, og nye blev bygget. Ja, Vojens lignede s sandelig ikke sig selv mere.

Til daglig kan det virke, som om byer er statiske og uforanderlige bortset fra sm ndringer i ny og n. I virkeligheden er byer dog fly-dende og i konstant forandring. Et-hvert sted i byen og enhver bygning er p et eller andet tidspunkt blevet bygget og vil lige s sikkert for-svinde igen i fremtiden. Hvis vi gr langt nok tilbage i tiden, vil vi miste alle referencer, s lokale historier og billeder ikke vil kunne indsttes i en kontekst, som giver dem me-ning, og som vi kan relatere til.

Vojens er ikke nogen gammel by. Den dukkede op omkring 1865, da jernbanen blev bygget, og har siden vokset sig strre, s der nu bor om-kring 7.700 mennesker i byen. Alli-gevel oplevede jeg ofte, at jeg ikke var i stand til at genkende steder og bygninger p gamle fotografier fra byen. Der kunne godt nok st, at motivet var fra Vestergade, men det lignede ikke den Vestergade, jeg kender, og ingen af husene havde eksisteret i den tid, jeg havde levet.

Billederne mistede deres foran-kring i det lokale, og blev som sdan meningslse. Hvis bare der var en form for guide, som kunne hjlpe mig og andre interesserede med at placere billederne, s de gav mening!

Det var rsagen til, at jeg i august 2012 satte mig ned og gav mig til at programmere det, der senere skulle blive til vojensbilleder.dk. Jeg ar-bejder som freelance-illustrator, og nr opgaver er sendt til vurdering, har jeg tit pauser, som kan bruges til forskellige andre projekter. Efter nogle uger havde jeg derfor fet lavet den frste primitive udgave af hjemmesiden. Den indeholdt hele fire billeder placeret p et enkelt kort, men den grundlggende funk-tionalitet var p plads. Det ville dog ikke betyde noget, hvis der ikke var billeder, som kunne fjes til siden. Jeg kontaktede derfor Lokalhisto-risk Forening for Vojens-omrdet, og de var straks med p iden. I samarbejde med Jes A. Ratzer fra foreningen, fik vi hurtigt forbedret sidens udseende og fjet en mngde fotografier fra hele byens historie til. Samarbejdet fungerede s godt,

Vores flles tidsmaskineHistorien om vojensbilleder.dkAf Jakob Kramer Hero, programmr af vojensbilleder.dk

Vojens Mlle 1918.Vojens Mlle set mod vest ad Mllevej. Yderst til hjre ses mllerhuset, som fortsat eksisterer, i dag p adressen Hjgade 2.

Vojens Mlle 1935.Vojens Mlle p Mllevej

(nu Hjgade) set mod vest. Det hvide hus for enden af vejen

er mejeriet, som l der, hvor frst plasmafabrikken og senere boligerne i

Margretheparken kom til at ligge.

at Jes og jeg nu begge er ansvarlige for siden, som vokser stort set hver dag og i skrivende stund indeholder omkring to et halvt tusind(!) bille-der og enkelte videoklip.

Det, der gr vojensbilleder.dk spn-dende, er, at man som besgende kan vlge et femrs-interval, man er interesseret i og s ellers g p opdagelse i byen, som den s ud i den valgte periode. Hvis du f.eks. er interesseret i byen i 1954, vlger du perioden 1951-1955 i menuen. Der dukker nu et bykort op over byen, som den s ud i den valgte periode, og rundt om p gaderne er de forskellige fotografier fra peri-oden markeret med farvede prikker, alt efter om der er tale om billeder fra luften, p gadeplan eller serier af billeder med samme motiv. Du kan frit trkke kortet rundt, og nr du klikker p prikkerne, dukker fo-tografierne op med forklarende tek-ster. Det kan vre en bde lrerig, nostalgisk og frem for alt tidsr-vende oplevelse.

Netop det lrerige har stor betyd-ning for mig. Et fotografi opnr en helt anden dybde, nr der kan knyttes nogle kommentarer og en historie til bygningerne eller men-neskene, man ser p billedet. Netop derfor var det ogs naturligt hurtigt at fje en sektion med uddybende materiale til siden. P den mde er det muligt at lse nrmere om em-

21

Viadukt bygges 1962En ny omlgning af Vestergade og stergade og den nye underfring under jernbanen. Der arbejdes her p plane-ring af vejbanen, fr der lgges asfalt. Til hjre ses den gamle banegrd, som fr den blev nedbrkket nede de 100 r. Der forsvandt 15 huse p nordsiden af Vestergade og stergade, heriblandt posthuset, urmager, kbmand, boghandel, tmrer & smreksportens kontorbygning, bomhuset, Hotel Vojens, Vojens Kino, skrdder og automobilforforhandler mm.

Vestergade 2 1960.Julius Nielsens karakteristiske kontorbygning for smreksport

& trlasthandel.

Vestergade 2 1961Vestergade 2 rives ned. Bygnin-gen l lige der, hvor vejunder-fringen skulle etableres.

ner, som mtte have ens interesse. Vi har kaldt sektionen for Lr mere, og her kan man lse om alt lige fra byens grundlggelse over biografens historie til oplevelser fra besttelsen. Der er noget for enhver smag, og ofte linkes der direkte til de uddybende artikler fra beskri-velserne til de forskellige billeder.

Endelig har vi senest fjet en sek-tion, som vi kalder Hverdagen, til siden. Det, der giver en peri-ode sin helt egen flelse, er jo ikke kun den mde, bygningerne s ud. Det er ogs alle de forskel-lige detaljer, som vi har glemt, men genkender straks, vi ser dem igen. Det er reklamerne, begiven-hederne, pengenes udseende og en mngde andre smting. Alle disse ting er samlet i Hverdagen, hvor man ligesom ved fotografierne kan vlge et femrs-interval og s ellers g p opdagelse.

P under et r har vores hjemme-side vokset sig fra fire billeder p et kort til to et halvt tusind fotografi-er fra byens gader, flere hundrede billeder fra byens liv og mere end halvtreds uddybende tekster, men det er ikke det mest spndende. Det projekt, som begyndte som en tjeneste fra Lokalhistorisk Forening for Vojens-omrdet til lokalsamfun-det, har nemlig fet sit eget liv. P internettet gr information sjldent kun i n retning, og efter kort tid

begyndte vi at modtage stadigt flere billeder og historier fra byen, som de besgende p siden delte med os. Helt fra Canada har vi modtaget materiale, og ligesom hjemmesiden selv spnder det indsendte mate-riale vidt. Der er familieportrt-ter fra omkring 1910, billeder fra besttelsen, barndomserindringer fra 1950erne og meget mere. Alt sammen ting, som har ligget der-hjemme i skufferne, men som nu dukker op og kommer til at indg i en stadigt voksende fortlling om livet i Vojens gennem tiden.

Ved personlige billeder, som er yng-re end 70 r, srger vi altid for at f personlig dokumentation med tilladelse fra indsender til at udlg-ge dem p vojensbilleder.dk. Sam-tidig sprger vi indsenderen om tilladelse til, at vi ogs m indlgge billederne i Arkibas hos Lokalhisto-risk Forening for Vojens-omrdet. Det sprgsml er der overvldende positive tilbagemeldinger p.

Ved at hjlpe lokalsamfundet har Lokalhistorisk Forening samtidig hjulpet sig selv. Tidligere og nu-vrende indbyggere i byen sttter op om projektet, og materiale, vi ellers aldrig ville have set, dukker op til gavn for bde hjemmesiden og Lokalhistorisk Forening. Sam-men med byen er vi godt i gang med at bygge vores allesammens flles tidsmaskine.

22

Da jeg i anden sammenhng var i Stockholm, benyttede jeg den 31. maj lejligheden til at kigge indenfor p et af vore svenske ssterarkiver, nemlig ArkivCentrum rebro ln, der ligger ca. 2 timers togrejse vest for Stockholm i rebro, en by med godt og vel 100.000 indbyggere.

Baggrunden for valget af arkiv var bde, at jeg fra danske kolleger havde hrt om arkivets virksom-hed, og at jeg der kunne trffe formanden for Folkrrelsernas Arkivfrbund (FA), Torgny Lars-son, som bor i nrheden, med hen-blik p at drfte mulighederne for styrket samarbejde mellem vore to organisationer. Det sidste kommer I forhbentlig til at hre mere om senere.

Chefen for ArkivCentrum, Yvonne Bergman, der samtidig er kasserer for FA, var bortrejst, men hendes kollega, Hkan Henriksson, tog imod p stationen i rebro og guidede mig p bedste vis gennem den indre by frem til arkivet. Og lad mig sige det som det er: Jeg har

bare en svaghed for mange sven-ske byer, hvor der ofte er en herlig blanding af monumentalt byggeri med ca. 100 r p bagen og velbe-varede ldre historiske bygninger, her f.eks. rebro Slot, der har rd-der tilbage i 1300-tallet, men som selvflgelig er ombygget mange gange siden og endnu er sde for den lokale landshvding.

P arkivet fik jeg en grundig rund-visning. Arkivet har til huse i en kontorbygning, og modsat hvad der er sdvane hertillands, har arkivet strstedelen af sine ma-gasinrum p samme etage som publikums- og kontorlokalerne i denne private bygning, nemlig p 4. etage. Noget andet var som ventet ogs anderledes end det, vi normalt kender fra Danmark. ArkivCentrum er en forening, der indsamler privat arkivmateriale fra hele lenet, dvs. materiale fra foreninger, virksomheder, grde og enkeltpersoner i en rkke kom-muner. Det kommunale materiale skal derimod typisk findes i stads-arkiver i de enkelte kommuner

og sdan et er der ogs i rebro. Og endelig springer det i jnene, at ArkivCentrum i et vsentligt om-fang bygger p privat finansiering: Ca. 25 % af virksomheden blev i 2012 finansieret af de medlems-organisationer og -virksomheder, som er medlemmer af foreningen ArkivCentrum, og som i et eller andet omfang betaler for at f deres arkivmateriale opbevaret. Derud-over kommer ca. halvdelen af midlerne fra lenet (svarende til et dansk amt eller en dansk region), mens staten bidrager med knap en fjerdedel, bl.a. i forbindelse med beskftigelsesprojekter.

Arkivet havde i 2012 knap 3.600 besgende - herunder ogs mange gruppebesg - og samlingerne om-fatter knap 6 hyldekilometer mate-riale. Det ldste dokument er fra slutningen af 1500-tallet, og pro-blemet med de snart helt fyldte magasiner kendes ogs her.

Arkivet driver mange former for udadrettet virksomhed. Der er egen foredragssal, hvor arkivets egne

Besg p ArkivCentrum rebro lnAf Jrgen Thomsen, Odense Stadsarkiv

rebro Slot, hvor vigtige arkivalier fra det svenske rigsarkiv blev opbevaret i en periode under den store nordiske krig.Foto: Jrgen Thomsen

ansatte og gster udefra skiftes til at optrde med emner med re-levans for den lokale historie, der er forskningscirkler (studiekredse), og der afholdes lbende lokalhisto-risk kursusvirksomhed. ArkivCen-trum har mange kontakter bde i og uden for Sverige, og i tilknytning til arkivet arbejdes der ogs med indsamling af digitalt materiale fra assyrernes historie - et arbejde, som er pbegyndt ikke mindst med baggrund i en talrig assyrisk ind-vandring til lokalomrdet. Den as-syriske folkegruppe er overvejende kristen og lever i dag spredt over mange lande, bl.a. Tyrkiet, Syrien og Libanon.

Der er omkring 650 medlemmer af ArkivCentrum, de frreste er dog enkeltpersoner, men man kan jo ogs godt bruge arkivet uden at vre medlem. Medlemmerne modtager blandt andet et tidsskrift, Aktstycket, fire gange om ret, Det indeholder ud over foreningsmed-delelser ogs en rkke artikler med emner fra den lokalhistoriske sfre.

23

Arkivar Hkan Henriksson fremviser arkivalier for en gruppe besgende p arkivet, juni 2013 - i det hvide omslag arkivets ldste dokument, fra 1587.Foto: Leif Broms

I denne kontorbygning i rebros centrum har

ArkivCentrum til huse p 4. etage.

Foto: Yvonne Bergmann

Det seneste nummer af tidsskriftet rummer f.eks. en drabelig histo-rie om dengang under den store nordiske krig, da det svenske rigsarkiv for en kort periode var flyttet til rebro Slot af frygt for et russisk stormlb p hovedstaden Stockholm. Hkan Henriksson har for at kunne skrive artiklen v-ret i nrkontakt med kilderne fra dengang, og det fremgr tydeligt, at flytningen til rebro ikke var noget let sag.

Arkivsekretr Elias Palmskild - datidens rigsarkivar - mtte den ene gang efter den anden bede om penge til flytningen; ingen havde jo lyst til at udlse en panikstem-ning i hovedstaden, og da man efter nogle r omsider var trtte af arkivsekretrens bnner og bevilgede pengene, blev selve ud-frelsen af flytteprojektet langtfra nogen succes.

83 forskellige nummererede ki-ster frtes ombord p et skib, som ad de indre svenske vandveje sej-lede mod rebro, hvor man havde

udset sig slottet som midlertidigt arkivdepot for rigets vigtigste arkivalier. Undervejs fik skibet imidlertid slet hul i bunden, s det tog vand ind, og flere af kisterne i lasten blev oversvmmet, fr man kunne udbedre skaden p skibet og afslutte rejsen i rebro. Her mtte der gang i et strre trrearbejde for de arkivalier, der havde suget vand. Trods vanskelige vilkr lykkedes det dog at redde det meste, og efter tre r p slottet frtes arkivalierne tilbage til Stockholm. En del af materialet brer stadig prg af den uheldsvangre flytning til re-bro i sommeren 1713!

Tak til Hkan Henriksson og hans kolleger for nogle gode timer i rebro. Det lnner sig at kigge in-denfor hos vore nordiske arkivkol-leger, nr man kommer med et bent sind ;-).

PS! Du kan selv lse mere om arkivet p www.arkivcentrum.se eller flge arkivet p Facebook.

Arkivernes Dag er i r lrdag den 9. november den anden lrdag i no-vember mned, hvor vi bde hber og forventer, at arkiverne gr en ekstra indsats for at synliggre sig i lokalsamfundet og invitere publi-kum indenfor til en ganske srlig dag!

Temaet for dagen er frit. Forslag til skriftligt materiale og assistance fra SLA samt indberetninger til SLA er en gentagelse af tidligere r. Dvs. at forslag til

Invitation til de lokale politi-kere og medborgere samtPressemeddelelse og tips

er vedlagt dette blad. Endvidere vil vi udsende materialet som vedhf-tedefilerpr.e-mailoglggedetpwww.danskearkiver.dk, sledes at den skrevne tekst kan genbruges i arkiverne. Vi hber, at materialet kan vre til nytte og gavn mske isr i de arkiver, der str en smule usikre over for deres markedsfring.

rets plakat er i A3 strrelse med plads nederst til at skrive enkelte detaljer om lokalarkivets arrange-ment. Plakaterne udsendes i et rr til medlemmerne efter ordre og n-ske om antal styk og kan rekvireres ved Kirsten Dalsgaard p e-mail: kd@lokalarkiver.dk.

Annoncering og omtale af Arki-vernes Dag er meget vigtig i den lokale presse, hvilket fordrer, at arkiverne er ude i god tid, inden ar-rangementet lber af stablen. Det glder isr uge- og tilbudsaviser, der kan have en produktionstid p 14 dage. Samtidig skal man ogs

have for je, at de gerne tager imod redaktionelt stof og billeder!

Oplysninger om arkivernes arrange-menter bedes ogs sendt til SLAs sekretariat til Kirsten p e-mail: kd@lokalarkiver.dk, da vi holder en samlet liste over arkivernes arrange-menter opdateret p vores hjemme-side: www.danskearkiver.dk. Endelig kan vi ogs kun opfordre arkiverne til at lgge oplysningerne ind p Kultunaut, Danmarks strste elektroniske kulturkalender www.kultunaut.dk.

Som rosinen i plseenden, nr Arkivernes Dag er vel overstet, beder vi arkiverne om igen at sende os en e-mail, denne gang med oplysning om antal fremmdte gster. I 2011 var der 2.955 gster ved 78 udstillinger, hvilket steg til 103 arrangementer med 3.742 gster i 2012!

God fornjelse med Arkivernes Dag 2013 OG med arbejdet inden.

Vi glder os til at hre fra jer!

24

Arkivernes Dag 2013Af Hanne Hauge, SLAs sekretariat

Plakater rekvireres pog oplysninger om Arkivernes Dag sendes til:

kd@lokalarkiver.dk

Arkivernes Dag 2013Lrdag 9. november 2013

Brnene i Skives ldste brnehave,apoteker Norgaards Brnehave i Asylgade, ca. 1905.

Indskannet glaspladenegativ. Foto: C. Hadrup, Skive. Foto venligst udlnt af Skive Byhistoriske Arkiv

ArkivvejviserenI lbet af forret og sommeren er arkivvejviseren blevet opdateret. I frste omgang blev vejviseren udvidet med alle ODA-arkiverne i forlngelse af samarbejdsaftalen mellem SLA og ODA. Henover sommeren er vejviseren s blevet opdateret med et lnge ventet klik-bart kort for Storkbenhavn. Det har dog hele tiden vret muligt at sl de storkbenhavnske arkiver op ved at sge p arkivet eller kommu-nen. Tak til Svend-Erik Christian-sen fra SLAs styrelse for god hjlp til dette projekt.

Vi vil gerne opfordre alle arkiver bde i SLA og ODA til at uploade et billede af arkivet til vejviseren. Billeder uploades via Arkibas for-side p det lille forstrrelsesglas-ikon ved siden af Arkivnr. verst til hjre. For de arkiver, som ikke er p Arkibas, men som gerne vil have et billede af arkivet p vejviseren, s mail blot et billede til dss@arkibas.dk, s srger vi ganske gratis for, at billedet bliver lagt p vejviseren. Vi gr opmrksom p, at det pt. kun er de arkiver, som krer under en kommunelicens eller en gam-mel enkeltlicens med en geografisk tilknytning til en kommune, som vises i vejviseren, hvilket dog er langt de fleste.

Vi hrer ogs gerne fra jer, hvis I har rettelser eller tilfjelser til oplysningerne i arkivvejviseren. Skriv til Kirsten Dalsgaard om dette p kd@lokalarkiver.dk.

der 47.000, hvor linket ikke kunne reetableres, sandsynligvis fordi de er oprettet helt uden decimalklasse i frste omgang. Vi har ikke lst problemet definitivt, s problemet vil fortsat forekomme, men den ret-telseskrsel, som vi udfrte i april, vil lbende blive gennemfrt for at rette op p nyopstede problemer.

Arkibas hjemmesideVi er pt. i gang med at lgge vores hjemmesider om, s al information om Arkibas kan findes p SLAs hjemmeside p www.danskear-kiver.dk. Indtil videre har vi flyttet kursushjemmesiden, som kan findes under fanen Kurser og mder, og i lbet af efterret regner vi med at f lagt Arkibas-information ud p sin egen fane p siden.

Nye arkiver p ArkibasHer efter sommerferien er seks nye arkiver blevet oprettet som Arkibas-brugere, s vi nu er oppe p 547 arkiver, som benytter programmet.

Vejledninger til ArkibasHusk at der p forsiden af Arkibas under menupunkterne vejledninger og kursusmateriale kan findes mange forskellige vejledninger til Arkibas. Her vil man ofte kunne finde svar p de sprgsml, som melder sig under arbejdet. Ls ogs info p forsiden af Arkibas. Her kommer der jvnligt informa-tioner om driftsstatus, nyheder og andre nyttige informationer.

Har I sprgsml eller kommentarer til Arkibas, s hrer vi gerne fra jer p dss@arkibas.dk eller p tele-fon 76 40 13 80. Pt. er telefontiden hos Arkibas mandag 09.30-15.00. Mailen besvares dagligt, og vi rin-ger gerne tilbage uden for bnings-tiden, hvis der er behov for det.

25

Seneste nyt fra ArkibasAf Dorthe Sborg Skriver, Arkibas

Ordningsord og sgning i ArkibasDet er sikkert ikke get mange Arkibas-brugeres opmrksomhed forbi, at der i det forgange r har vret en del problemer med genfin-ding af ordningsord, specielt i deci-malklasserne 46.4 og 99.4, hvor der ligger rigtig mange data. Tidligere har vi kunnet lse problemet ved at reindeksere tabellerne i Arkibas, men det viste sig desvrre ikke at virke denne gang. Til alt held har vi for nylig fet tilknyttet en srdeles dygtig database-specialist hos vores hostingfirma WWI, og han har bde optimeret sgningen efter ordnings-ord og fritekst sidst i juni. Dette har nedbragt de forgves sgeresultater bemrkelsesvrdigt.

I forbindelse med denne optimering har en del arkiver oplevet at f en XML-fejl ved sgning. Dette skyl-des, at der ikke er installeret Service Pack 1 til Microsoft.NET version 1.1. p den pgldende computer. Denne fil kan installeres direkte fra installationscden til Arkibas og hedder 2dotnetsp.exe. Har man ikke installationscden, s kan filen hentes direkte fra Microsofts hjem-meside, find linket p Arkibas forside. Vi sender naturligvis ogs gerne en ny installationscd. Den kan bestilles hos Kirsten p kd@lokalarkiver.dk. Den er ogs gratis.

I april fik vi rettet op p et andet problem med ordningsordene, nem-lig at ordningsord i visse tilflde bliver oprettet uden et link mellem ordningsordet og decimalklassen. Dette resulterer i, at det ikke er muligt at genfinde ordningsordet. Ud af de 2.209.454 ordningsord i systemet p davrende tidspunkt var der ikke mindre end 813.791, som manglede dette link. Heraf var

23. maj 2013 Begrnsninger i udln af arkiva-lier fra 28. maj 2013 Tirsdag den 28. maj pbegynder Erhvervsarkivet et lngerevarende forlb, som omfatter ompakning, etikettering samt flytning af cirka seks kilometer arkivalier, der lige nu er opstillet i flere magasiner ved hovedbygningen p Vester Alle. Vi forventer, at projektet vil st p hen over sommeren og efterret, og be-klager meget de gener, som dette vil medfre for brugerne af Er-hvervsarkivets arkivalier.

18. juni 2013 Nu kan du se udvalgte folke-tllinger p Arkivalieronline uden brug af Java Vi er klar med betaudgaven af en ny billedviser til Arkivalier-online. Prv den og se udvalgte folketllinger p computer eller tablet - uden brug af Java.

19. juni 2013 Prv at taste Ctrl + F5 hvis du har problemer med Arkivali-eronline Vi afprver et nyt billedvisnings-program til Arkivalieronline, og det betyder, at du kan have brug for at genindlse siderne, hvis du stder p problemer. Problemerne kan l-ses ved, at du genindlser Arkiva-lieronline. Det gr du ved at g ind p forsiden af Arkivalieronline og taste Ctrl og F5 p n gang. 24. juni 2013 Skrpelse af sikkerheden p l-sesalene i Statens Arkiver I perioden 2009-2012 blev der sy-stematisk stjlet dokumenter fra lsesalene i Statens Arkiver. I for-bindelse med en skrpelse af sik-kerheden udtaler rigsarkivar As-bjrn Hellum:

De sikringstiltag, som vi allerede har gennemfrt i klvandet p ty-verierne i Rigsarkivet og det nu nedlagte Landsarkivet for Sjlland, vil fremover blive permanente. Der-udover kommer der en rkke nye tiltag. Der indfres fx visitation af brugere ved etablering af sikrings-

sluser. Der skal foretages en opgra-dering af tv-overvgningen, og der udarbejdes en metode til sikker identifikation af lsesalsbrugerne. Reglen om fast tildeling af pladser og stop for udln af arkivalier til lsesale uden for Statens Arkiver gres desuden permanente. Som bruger vil man fremover fortsat have mulighed for udln mellem Statens Arkivers egne lsesale, der ligger placeret flere steder i Dan-mark: Tre arkiver i Jylland, t p Fyn og t p Sjlland. 26. juni 2013 Statens Arkiver og Det Kongelige Bibliotek stter pris p den digi-tale kulturarv Kulturarven er uvurderlig. Den kan ikke prissttes, men indsatsen, der ydes for at bevare kulturarven, kan derimod godt gres op i tal. Beva-ring af kulturarven er en investe-ring, men hvor meget koster det egentlig?

Statens Arkiver og Det Kongelige Bibliotek deltager over de nste to r i det flleseuropiske initiativ kaldet 4C (Collaborating to Clarify the Cost of Curation), der skal un-dersge omkostninger svel som gevinster ved bevaring af digitalt materiale. 4C er et samarbejde mel-lem 13 institutioner fra syv forskel-lige europiske lande.

27. juni 2013 Nye regler for anmeldelse af skanning og digitalisering i kom-muner og regioner Kommunale og regionale myn-digheder, som nsker at skanne bevaringsvrdige arkivalier, ek-sempelvis byggesagsarkiver, skal fremover anmelde indskanningen til Statens Arkiver, sfremt man efterflgende nsker at kassere de originale arkivalier. En tilladelse til at kassere originalerne forudstter, at indskanningen er tilfredsstillende afgrnset, at der tilfjes tilstrk-kelige metadata, samt at der kan produceres en arkiveringsversion af det digitaliserede materiale efter Statens Arkivers regler.

1. juli 2013 H.C. Andersen eventyr udstilles p Rigsarkivet Henover sommeren vil alle in-teresserede kunne se eventyret Tllelyset i Rigsarkivets gra-tis udstilling. I slutningen af 2012 fandt lokalhistoriker Esben Brage manuskriptet Tllelyset, mens han undersgte indholdet af en arkivkasse p Landsarkivet for Fyn.

Udstillingsperiode: 1. juli 30. september 2013, tirsdag-fredag 9-16. Gratis entr. Sted: Rigsarkivets udstillingssal

5. juli 2013 Mandagslukket p Rigsarkivets lsesale med virkning fra den 5. august Fra august 2013 vil der vre mandagslukket p Rigsarkivets lsesale. Vi vil desuden fremover holde lrdagsbent i perioden fra oktober til og med marts. 9. juli 2013 Studiecentrum bner i Aabenraa Forskning i Snderjyllands historie styrkes med bningen af det nye Studiecenter i