SLA - Sammenslutningen af Lokalarkiver

OmSLAget

Årgang 2011 nr. 2

Havetid! I begyndelsen af 1960’erne gjorde beboerne i Danmarks første kollektiv, Huset i Odense, grin med borgerskabet gennem en række happenings, der foregik på gader og stræder. På billedet bliver “plænen” foran banegården slået og borgerskabets havekunst udstillet. Flere af beboerne havde rod i det lokale kunstnermiljø og var med, da situationisterne huserede i byen i 1962 og 1963. Læs mere om det inde i bladet (Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Odense Stadsarkiv).

2

OmSLAgetISSN nr. 1903-0541

Medlemsblad for SLA Sammenslutningen af LokalarkiverOmSLAget udkommer fire-fem gange årligt.

Sammenslutningen af Lokalarkiver organiserer og servicerer 532 arkiver i Danmark: 487 ordinære og 45 ekstraordinære medlemmer.

SLA Sekretariatet Andkærvej 19d7100 VejleTlf.: 75 84 08 98 e-mail: sla@lokalarkiver.dkwww.danskearkiver.dk

Sekretariatsfuldmægtig:Hanne HaugeBogholder:Margit NielsenDirektør i Arkibas ApS:Morten Nielsen

Redaktion:Jørgen Thomsen (ansv.)Bent Vedsted RønneSvend-Erik ChristiansenHanne Hauge

SLA´s styrelse:Formand:Jørgen Thomsen, Odense Stadsarkiv, tlf. 65 51 10 31 e-mail: jth@odense.dk

Næstformand:Bent Vedsted RønneHaderslev, tlf. 74 34 78 01e-mail: bevr@haderslev.dk

Kasserer:Jytte RaunDalum-Hjallese, tlf. 66 17 63 09 e-mail: palleraun@mail.dk

Styrelsesmedlemmer:Svend-Erik Christiansen, Brabrand-Årslev, tlf. 86 25 22 52 e-mail: sec@ofir.dk

Else Gade GyldenkærneVordingborg, tlf. 55 37 25 54e-mail: eg@museerne.dk

Niels Løgager Nielsen Åby-Åbyhøj, tlf. 86 15 36 88 e-mail: nielslog@yahoo.dk

Lis VestergaardNøvling, tlf. 98 31 45 73e-mail: christen@vestergaard.mail.dk

Indhold Side 3 Formanden har ordet

Af Jørgen Thomsen

Side 4 Arkibas - nyt Af Morten Nielsen

Side 6 Arkivsamvirket i Lemvig Kom-mune Af Ib Brændgaard Jensen

Side 8 Situationister i Odense – et u-traditionelt indsamlingsarbejde Af Andreas Skov og Jens Åge S. Petersen

Side 10 Arkivernes Dag i Danmark Af Leon Jespersen

Side 11 Husk Arkivernes Dag

Af Niels Løgager Nielsen

Side 12 Lokalarkiverne og TV-mediet Af Dorthe Søborg Skriver

Side 14 I Nørre Djurs er arkivet ældre end medarbejderne, arkivportræt Af Kasper Hovgaard

Side 16 Billeder fra Aarhus Af Jørgen Thomsen

Side 18 Kredsmødet lørdag, den 9. april 2011 Af Hans Kruse

Side 20 2011 strategi- og arbejdsplan

Ved Jørgen Thomsen

Side 22 Forkortede pressemeddelelser

Side 23 SLA årsmøde 2011 - kort & godt, opfordring til arki-verne

Side 23 Stillingsannonce Axiell

Side 24 Modulkurser SLA, kredse, samvirker og kommuner

Kalender, 2. halvår 2011

Nærmere orientering om kurserne - se bagsiden og

OmSLAget, der udkommer i august.

SLA modulkurser Modulkurser - kredse, samvirker og områder

Tid Aktivitet Tid Aktivitet

Efterår Modul 2, Lemvig 13. september Modul 1 dag 1, Auning

Efterår Modul 5, Aarhus 24. sept. og 1. okt. Modul 2, Skørping

24. og 31. oktober Modul 4, Aabenraa

Efterår Modul 1 dag 2, Nr. Broby

Efterår Modul 3 dag 1, Nr. Broby

2011 årsmøde - se februar OmSLAget

8. og 9. oktober 2011 årsmøde og generalforsamling

Ferielukning

Juli måned Arkibas ApS og SLA

Nyt medlem i SLA siden sidst. Velkommen til:

101-05 Christiania Fristads Arkiv & Samlinger

3

Der går et spøgelse gennem arkiv-verdenen i disse måneder – og dets navn er ophavsret. Nærmere bestemt ophavsret til billeder. Et af landets største stadsarkiver har fået et sagsanlæg på halsen, og en af de store københavnske kulturarvsinsti-tutioner har haft et tilsvarende pro-blem – i begge tilfælde i forbindel-se med at institutionerne har (haft) offentliggjort pressefotografier på hjemmesider, i databaser eller på anden måde med adgang over inter-nettet.Der er al mulig grund til, at lokal-arkiverne interesserer sig for spø-gelset og emnet, for når de billeder, der p.t. er registreret i Arkibas4, om et års tid kan havne på nettet, risi-kerer uforsigtige arkiver at havne i samme suppedas, og for alle arkivers skyld er det vist noget, vi hurtigt kan blive enige om skal und-gås. I forbindelse med lanceringen af mini-arkibas, som der er skre-vet om både i tidligere numre af OmSLAget og andetsteds i dette nummer, har vi til alle Arkibas4-brugere publiceret et såkaldt klargøringsmateriale, som inde-holder nogle få, men gode råd til, hvordan man kan sikre sig imod de værste faldgruber, og i løbet af

det kommende år – hvor det større, samlede Arkibas.dk gerne skulle rykke væsentligt meget nærmere – forberedes der nu et mere udpenslet materiale om emnet. Landsforeningen til Bevaring af Fotografier og Film (LFF), Organi-sationen Danske Arkiver (ODA) og SLA er sammen i gang med arbej-det, og da SLA har langt det største antal medlemmer, der vil have brug for materialet, har vi fra SLA’s side også tilkendegivet, at vi er villige til at betale broderparten af arbejdet. Noget af det første, vi forhåbentlig vil kunne præsentere vore medlem-mer og Arkibas brugerne for, er nogle aftaleudkast, som arkiverne kan bruge, når de modtager mate-riale fra fotografer, og som gerne skulle kunne afklare alle vigtige ret-tighedsproblemstillinger. Med det i hænderne skulle arkiverne være bedre rustet til forhandlinger om overtagelse af fotosamlinger, og det er i hvert fald en af de allervigtigste ting at holde fast i, at vi for frem-tiden skal professionalisere vores indsats, når den slags kommer på tale. Som tidligere annonceret håber vi meget, at arbejdet med Arkibas5 og Arkibas.dk kan fremmes sådan, at Arkibas.dk en gang i 2012 vil blive

åbnet – og det vil selvfølgelig be-tyde, at arkiverne hver for sig får et stort ansvar for kun at publicere de billeder på nettet, som der enten ikke er ophavsret knyttet til (fordi den er udløbet), eller hvor man har indgået en aftale om, at det er tilladt uden vederlag. Fra SLA’s side er vi opmærksom på, at det vil give en lang række spørgsmål, og selv om vi forbere-der os nok så godt, vil der også ende med at være en vis gråzone, hvor vi typisk kan blive nødt til at følge det gamle motto – er du i tvivl, så stem nej – uanset om vi synes, at det kan være nok så ærgerligt. Vores modpart i denne sag vil først og fremmest blive Copy-Dan, der vil forsøge at skaffe betaling fra arkiverne for brug af ophavsretsbe-lagte billeder. Hvis vi skal undgå at betale en hel masse penge for den slags, skal vi have styr på ophavs-retten, og så må konsekvensen indtil videre nok ofte blive den, at vores registrerings- og tilgængeliggørelses-indsats først og fremmest må rettes mod de samlinger, som vi kan få på acceptable ophavsretsvilkår, for jeg tvivler på, at ret mange arkiver har ret mange penge til det formål, som Copy-Dan vil forfølge.

Formanden har ordetAf Jørgen Thomsen, formand

Da Fyens Stiftstidende i 1998 overdrog 900.000 billeder til Odense Stadsarkiv, fik arkivet samtidig retten til at bruge billederne til alle arkivets egne formidlingsformål, og billedet her kan derfor også findes i billeddatabasen fynskebilleder.dk - det viser i øvrigt stodderkongen Den Syngende Sadelmager, der nyder en forfriskning på et af værtshusene på Nørrebro i Odense i marts 1951. Han foregav at have været model til mange tegninger af Storm P., der også skal have givet ham den over-dimensionerede samfundshjælper (Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Odense Stadsarkiv).

mini-arkibasEfter lidt over et års forberedelse kunne vi den 6. april åbne for en-delig tilmelding til mini-arkibas og samtidig stille klargøringsmateriale til rådighed for de arkiver, der ønsker at præsentere sine data via mini-arkibas. Næsten 90 arkiver havde udvist interesse for mini-arkibas og forhåndstilmeldt sig, og allerede en uge efter den 6. april havde knap 20 af disse arkiver foretaget ende-lig tilmelding. De første arkiver har allerede indsat mini-arkibas på deres hjemmeside, f.eks. Frederikshavn (www.frederikshavnstadsarkiv.dk), Thyborøn-Harboøre (www.harboo-erelokalarkiv.dk) og Mårslet (www.maarsletegnsarkiv.dk).

KlargøringslisterInteressen for de klargøringslister, det er muligt at rekvirere, har været stor; således blev der i de første fjorten dage efter 6. april bestilt næsten 100 lister. Vi har bemærket, at f.eks. listerne med beskrivelse og bemærkninger indeholder mange blanke linier – ja, der er sågar felter,

20 arkiver, der bruger Arkibas 3, og som (endnu) ikke har vist interesse for at blive konverteret til Arkibas 4. Disse arkiver vil i løbet af kort tid modtage et brev fra Arkibas ApS, idet man har besluttet, at det ikke vil blive muligt at konvertere fra Arkibas 3 til Arkibas 5, som er den kommende nye version af Arkibas. Al konvertering skal således være sket, inden vi siger farvel til Arkibas 4 og goddag til Arkibas 5. Ellers er alternativet, at man bliver oprettet i Arkibas 5 som et tomt arkiv. Af-hængig af tidshorisonten for ud-viklingen og indførelsen af Arkibas 5 vil der blive fastsat en dato, hvor konverteringsprocessen fra Arkibas 3 til Arkibas 4 skal være påbegyndt inden. På nuværende tidspunkt må vi stærkt anbefale alle, der ønsker at få konverteret deres data fra Arkibas 3 til Arkibas 4 at regne med en dato, der hedder 1. juni 2012. Efter dette tidspunkt vil Arkibas ApS ikke kunne garantere for, at konverte-ringer vil kunne gennemføres - og da der til den tid vil have været mu-lighed for konvertering i syv-otte

der ikke indeholder noget tekst, men kun blanke linier. Indholdet af et felt udgøres af pladsen mellem to blå vandrette linier på en liste. Det er således ikke kun et spørgsmål om at vurdere det skrevne indhold, men også at sikre sig, at der ikke er for mange blanke linier, idet disse også vil blive vist i mini-arkibas.

SubdomænerVi har fået en lang række spørgsmål omkring subdomæner og domæner. I den forbindelse skal vi gøre op-mærksom på, at arkiver, som har deres hjemmeside placeret under domænet www.lokalarkiver.dk, f.eks. www.lokalarkiver.dk/bystrup, automatisk er oprettet med et sub-domæne, f.eks. www.bystrup.lokal-arkiver.dk. Arkiver, der har hjem-meside under www.lokalarkiver.dk og ønsker at tilmelde sig mini-arkibas.dk, skal således blot opgive deres subdomæne ved tilmeldin-gen og derudover ikke foretage sig yderligere. Man kan læse mere om domæner og subdomæner på www.arkibas.dk/mini-arkibas.

år, mener vi også at kunne forsvare denne udløbsfrist.

Lokale stedkodelisterArbejdet med udarbejdelse af lokale stedkodelister har været i gang siden efteråret 2008, men et kig på Danmarkskortet viser, at der hér 2½ år efter er mange grå pletter. Vi skal derfor opfordre kommuner/arkivsamvirker til hurtigst muligt at få udarbejdet lokale stedkodeli-ster. Materiale til brug for dette kan findes på http://www.arkibas.dk/stedkoder.

Hotline or NotlineNogle arkiver har undret sig over at skulle betale for opgaver, f.eks. genetablering af slettede ordnings-ord. Licensen for Arkibas omfatter Hotline, der således er gratis, og defineres som hjælp, råd og vejled-ning, der kan klares via telefon eller mail. Selvfølgelig omfatter den gra-tis Hotline også småopgaver, der involverer direkte arbejde i databa-sen, f.eks. sletning af låste registre-ringer. og genopretning af brugere/

www – både med og udenVi skal opfordre til, at arkivhjem-mesider oprettes både med og uden www; dette gøres i det såkaldte DNS ved at oprette en A-record for hver af de to adressemuligheder, der er (både med og uden www).

Konvertering fra Arkibas 3 til Arkibas 4Vi har desværre konstateret, at en række arkiver, som har ønsket at konvertere fra Arkibas 3 til Arkibas 4, har lånt (dele af) konverterings-materiale fra naboarkiver. Denne fremgangsmåde vil vi på det kraf-tigste fraråde og i stedet indskærpe, at arkiver, der ønsker at konvertere fra Arkbas 3 til Arkibas 4, bestiller konverteringsmateriale på www.arkibas.info, således at man sikrer sig, at man har det korrekte konver-teringsmateriale til rådighed.

Arkibas 3 og Arkibas 5Antallet af arkiver, der (stadig) bru-ger Arkibas 3 er nu under 50, hvoraf en stor del er omfattet af en kom-munelicens. Men der er stadig ca.

4 5

RKIBAS - nyt

roller m.m. Men større opgaver, som betyder analyse og design af f.eks. kørsler og er længerevarende, dvs. ikke kan ordnes, mens arkivet er i telefonen, vil blive faktureret med en timepris på 450 kr.

Ændring af institutionsnumreOmkring 120 arkiver logger sig på Arkibas 4 med et ”gammelt” insti-tutionsnummer, dvs. et nummer fra før kommunesammenlægningen i 2007. Alle arkiver har fået nyt in-stitutionsnummer i SLA-sammen-hæng og for at få overenstemmelse mellem Arkibas-nummer og SLA-nummer, vil Arkibas-nummeret for de berørte arkiver blive ændret i løbet af efteråret 2011. I Arkibas-sammenhæng benyttes institutions-nummeret kun ved indlogning i Arkibas, så ændringen er således rent kosmetisk.

Af Morten Nielsen, Arkibas ApS

Kommuner, hvor der er lavet lokale sted-kodelister, er markeret med blåt

Arkibas kommuner er med grøn farve

Arkibas 4; de sidste tre lokalarkiv-er kommer med på et tidspunkt. Det er en betingelse for at være med i Arkivsamvirket, at man reg-istrerer i Arkibas. De lokalarkiver, der er nået længst med registrerin-gen i Arkibas 4, er på nuværende tids-punkt oppe på godt 1.000 A-registreringer, 6.000–8.000 billed-registreringer samt en række andre registreringer.

Vi forsøger at gøre det så ens som muligt med registreringen ved følgende tiltag:

Vi afholder et par erfaringsudveks-lingsmøder om året på Lemvig Bibliotek, hvor vi gennemgår nogle ting fra de enkelte arkiver ved hjælp af projektor og storskærm.

Undertegnede tilbyder de lokal-arkiver, der ønsker det, at hjælpe i en periode på op til fire måneder, først og fremmest med registre-ringen, men også med arbejdstil-rettelæggelse, rådgivning omkring indkøb af pc’ere, printere og scan-nere m.m., billedbehandling og oprettelse af billeddatabaser i tiff og jpg, og selvfølgelig hvordan den fysiske arkivering bør udføres.

Som noget meget vigtigt forsøger vi hele tiden at skabe interesse omkring det enkelte lokalarkiv, så interesserede naturligt kommer på besøg i åbningstiden. Det er en god idé at tilbyde de besøgende kaffe og kage - ikke mindst vise imødekommenhed og interesse for de billeder og arkivalier, de kom-mer med, så de virkelig føler sig velkomne.

Desuden tager de mest aktive lokal-arkiver ud og besøger folk, fordi der ligger ofte meget mere i deres gemmer, end folk selv regner med. På den måde får vi samlet historien op i tide. På nogle af vore arkiver

6 7

Vi er i alt 14 lokalhistoriske arki-ver i den nuværende Lemvig Kom-mune, hvor der er et indbyggertal på godt 20.000. De 14 lokalhi-storiske arkiver er startet op i pe-rioden fra 1970 til 2004, de fleste i 1990’erne.

Arkivsamvirket: ”Lokalhistorisk Arkiv for Lemvig Kommune ” er en paraplyorganisation for de 14 arkiver. Lemvig Bibliotek har hele tiden været en naturlig ledelse og samarbejdspartner for vore lokal-arkiver.

Vi er i alt 76 frivillige (ulønnede) arkivmedarbejdere fordelt på de 14 arkiver. Her er de 75% over 60 år og 30% er kvinder.

I styrelsen for Arkivsamvirket er vi seks arkivmedarbejdere + en repræsentant fra kommunal-bestyrelsen. Den daglige leder af arkivsamvirket, som er lederen af Lemvig Bibliotek, deltager også i de to årlige styrelsesmøder, vi af-holder.

Optakten til arkivsamvirket var følgende:

3. september 2005 afholdt lokal-arkiverne i Ringkøbing Amt debat-møde om lokalarkivernes fremtid i den nye kommunale struktur. Her blev det besluttet at arbejde på at få lavet en fælles struktur/organi-sation i vore egne nye kommuner til gavn for det lokalhistoriske ar-bejde fremover.23. november 2005 var der fællesmøde for de 14 lokalarkiver i Lemvig ny Kommune. Resultatet

af mødet blev nedsættelse af et ud-valg på seks lokalarkivmedarbej-dere, som fik til opgave at kom-me med forslag til et fremtidigt arkivsamarbejde.27. februar 2006. Fremlæggelse af forslag til en paraplyorganisation for de 14 lokalarkivers bestyrelser/medarbejdere. I forslaget var der regnet med indkøb af det inter-netbaserede registreringsprogram Arkibas 4. Der var fuld opbakning til at arbejde videre med forslaget efter nogle få justeringer.6. april 2006. Ansøgning om god-kendelse af den kommunale insti-tution: Lokalhistorisk Arkiv for Lemvig Kommune samt finan-sieringen heraf blev sendt til Fa-milie- og Kulturudvalget i Lemvig Kommune. 27. april 2006. Vi havde en de-monstration af Arkibas 4 program-met.21. juni 2006. Vi fik afslag på vores ansøgning og fik samtidig oplyst, at hvis vores ansøgning skulle nyde fremme, måtte vi omarbejde den foreliggende ansøgning. I lø-bet af efteråret 2006 havde vi et par uformelle og positive møder med fagchefen for Familie- og Kulturudvalget.14. januar 2007 indsendte vi en ny ansøgning til Familie og Kulturud-valget.29. januar 2007 havde vi et posi-tivt møde med formanden samt fagchefen for Familie- og Kul-turudvalget.20. februar 2007. Godkendelse af ansøgningen og finansieringen af Arkibas4, den årlige serviceafgift samt årlig kontingent til SLA for de 14 arkiver. 27. februar 2007 samledes besty-relser og arkivmedarbejdere til et møde, hvor de 14 arkiver gav tilslutning til at være med i para-plyorganisationen. Vedtægterne blev efterfølgende underskrevet af formanden for Familie- og Kul-turudvalget, formanden for Lokal-arkiverne i Ringkøbing Amt samt af formanden for SLA. Så efter ca. 1½ år var rammerne

på plads for Arkivsamvirket samt finansieringen af Arkibas 4 pro-grammet, den årlige servicebeta-ling for Arkibas samt årlig kon-tingent til SLA. Og vi fik lavet en Arkibas Kommunelicens. Vi havde undervejs haft overvejelser, om nu Arkibas 4 programmet var det rigtige at investere i; vi besluttede, at det var det.

Det bør også nævnes, at der hele tiden har været et positivt samar-bejde med Familie- og Kulturud-valget i Lemvig Kommune samt Lemvig Bibliotek.

Arkibas- og Arkivuddannelses-kurser

Arkibas kurser: I begyndelsen kørte vi til Vejle, senere arrangerede vi selv Arkibas kurser på Lomborg Gymnastik- og Idrætsefterskole, der ligger i Lemvig Kommune.Grundkursus i Arkibas: Siden 7. december 2007 har 39 arkivmed-arbejdere gennemgået grundkursus i Arkibas, heraf har de 36 været arkivmedarbejdere fra Lemvig Kommune, de tre var fra Holstebro Kommune.Udvidet 1 kursus i Arkibas: 20 arkivmedarbejdere har været på udvidet 1 kursus siden den 9. sep-tember 2009, heraf har de 17 været fra Lemvig Kommune, og de tre har været fra Holstebro Kom-mune.Udvidet 2 kursus i Arkibas: 16 arkivmedarbejdere har været på udvidet 2 kursus i marts måned 2010, heraf var de 13 fra Lemvig Kommune, og de tre var fra Hol-stebro Kommune.Arkivuddannelse modul 1: Februar 2011 deltog 21 arkivmedarbejdere i Arkivuddannelse modul 1 på Lomborg Gymnastik- og Idrætsef-terskole, heraf var de 17 fra Lem-vig Kommune, og de fire var fra Struer og Holstebro Kommuner.

Registrering i Arkibas 4: I Lemvig Kommune er de 11 lokalarkiver ud af de i alt 14 lokal-arkiver i gang med at registrere i

Arkivsamvirket i Lemvig Kommune

Hvem er vi:

Af Ib Brændgaard Jensen, formand for Arkivsamvirket i Lemvig Kommune Tina KramerJørgen Thomsen

Billedfremvisning

arrangeres der også møder for in-teresserede med billedfremvisning på storskærm, hvor arkivmedar-bejdere fortæller om de enkelte billeder. Her i februar 2011 havde et lokalarkiv 90 deltagere til en så-dan mødeaften. Andre arkiver ar-rangerer også gårdbesøg, busture i området m.m..

Hver uge sætter lokalarkiverne på skift et billede med tekst i Lokal-avisen Lemvig samt et tilknyttet billede med tekst ind på www.dinby.dk/lemvig

I øvrigt har vi gjort følgende her i 2011:

Møde i januar med 25 arkivmed-arbejdere på vores hovedarkiv på Lemvig Bibliotek, hvor vi fik en orientering om, hvad vi her kan hente af oplysninger bl.a., hvordan vi finder frem til oplysninger om adkomsterne i realregistrene.I marts måned har vi lige haft et møde også med deltagelse af ca. 25 arkivmedarbejdere på Lemvig Kommunes Arkiv under Rådhuset med en orientering om kommun-ens arkivalier. Vi har lagt registra-turen herfra ind på vores hjemme-side: www.lemvighistorie.dk

Hjemmesiden www.lemvighistorie.dk har vi startet op her i slutningen af 2010. Den vil fremover være under stadig udvikling. Her vil vi fortælle historier og erindringer m.v. fra de lokalhistoriske arkiver. Man kan lave et link fra Arkibas til hjemmesiden fra den enkelte re-gistrering under relationer.

Vi forsøger også at tænke fremad:

For hvordan vil udviklingen være de næste fem-otte år for de lokal-historiske arkiver. Et er sikkert, der vil komme nye hjælpemidler til det lokalhistoriske arbejde, vi

udfører, som vi slet ikke kan fore-stille os i dag. Her i den skrivende stund glæder vi os til - på nogle af arkiverne - at komme i gang med at bruge Miniarkibas og ef-terfølgende Arkibas 5 og Arkibas.dk. Til efteråret vil vi forsøge med et modul mere i arkivuddannelse, og så mangler vi da også at gen-nemføre et administratorkursus i Arkibas.

Det vil være en kombination af Arkibas- og arkivuddannelseskur-ser samt vore egne erfaringsudveks-lingsmøder m.m., der kan vedlige-holde standarden og fagligheden i vores lokalhistoriske arbejde frem-over.

Vi har også planer om at få en lokal landinspektør til at fortælle om brugen af historiske kort m.m. som hjælp til at fortælle lokalhi-storien.

Jeg vil slutte af med nogle ord, som vores formand i SLA, Jørgen Thomsen, nævnte på vort arkivud-dannelseskursus i februar 2011. Det vil vi bestræbe os på også at gøre fremover.

Bruge frivillige; det er dem, 1. der kender de lokale forhold (det gør registreringerne bedre med mere informa-tion).Have lokal forankring.2. Arrangere aktiviteter enten 3. ude omkring - eller på arkiv-et. Have et godt forhold til 4. Kommunen.Afspejle mangfoldigheden i 5. samfundet.Videreføre gode arkiver til 6. vore efterkommere.

For nogle år siden havde vi på vores læsesal i Historiens Hus besøg af nogle kunststuderende fra det Fyn-ske Kunstakademi. De var blevet sendt på arkivet af deres underviser for at finde spor efter en avantgar-distisk kunstnerbevægelse – kaldet situationisterne - som huserede i Odense i begyndelsen af 1960’erne. I vores samlinger var der desværre ikke mange spor efter bevægelsen, men vi syntes, at besøget var rigtig spændende, og da spørgelysten og interessen hos de studerende var stor, blev vi ved med at have besøget i baghovedet. Håbet var, at vi på et eller andet tidspunkt fik tid og råd til at trænge længere ind i historien om den avantgardistiske bevægelse og meget gerne i samarbejde med kunstakademiet.

Chancen bød sig sidste år. Via ABM-samarbejdet Kulturarv Fyn blev det muligt at søge nogle penge til at lave et projekt med kunstaka-demiet. Sammen med kunsthisto-riker og underviser Jacob Jacobsen skruede vi herefter et projekt sam-men med titlen ”Historien i kun-sten – historikeren møder kunsten”. Med projektet ønskede vi dels at formidle kunsthistorie til byens borgere og dels at styrke samarbej-det med andre institutioner og ak-

skulle have rollen som konsulenter og rådgivere.

Det indebar også en grundig ind-føring i arkivkundskab, og der var mange kritiske spørgsmål fra de studerende om vores arbejds-metoder og formålet med arkiver i det hele taget. Især spørgsmålet om, hvad det er vi indsamler og gemmer, blev gang på gang vendt i vores indbyrdes diskussioner, når de studerende opdagede, at ”noget (som burde være her) manglede i arkivet!”.

Slutmålet var at afholde et offent-ligt seminar om den situationi-stiske bevægelse, og hvor ”levende kilder” til den avantgardistiske bevægelses historie i Odense skulle inviteres til at komme og give deres version af historien. På seminaret skulle de studerende – også som et led i projektet – desuden præsentere to udstillinger om den eksperimen-terende kunstscene i Odense først i 1960’erne og den situationistiske bevægelses to udstillinger i Filo-sofgangen og Galleri Exi i 1962 og 1963.

Det blev i realiteten en rekonstruk-tion – efter samtidige beskrivelser og kilder fra 1962 og 1963 - af de to gamle udstillinger. Den ene af rekonstruktionerne – et mere end

tører omkring formidling af historie og kunst. Projektet skulle munde ud i et åbent og gratis arrangement.

Emnet for samarbejdet blev naturligvis den føromtalte avant-gardebevægelse og dens aktiviteter i Odense i begyndelsen af 1960’erne. Den Situationistiske Internationale var blevet grundlagt af kunstnerne Asger Jorn og Guy Debord i Italien i 1957. Situationisterne ønskede at gøre op med den etablerede finkul-tur ved at skabe situationer - en form for happenings, som udfordrede den herskende smag og politik. I begyn-delsen af 1960’erne kom det til et internt opgør i bevægelsen, hvor en række kunstnere, heriblandt Jørgen Nash blev ekskluderet.

Efterfølgende satte Nash, sammen med Jens Jørgen Thorsen, Odense på verdenskortet som avantgarde-centrum, da de i 1962 viste ud-stillingen Seven Rebels i Kunst-bygningen Filosofgangen i Odense. Som modsvar til udbryderne viste en anden gruppe situationister, med maleren J.V. Martin i spidsen, ud-stillingen Destruktion af RSG-6 i Galleri Exi, der lå i kælderen på Danmarks første kollektiv, Huset, på Hunderupvej, ligeledes i Odense. En af de store gimmicks ved denne

to meter højt kors som Jens Jør-gen Thorsen var bagmand til – fik i de studerendes rekonstruktion stor medieomtale. Da der skulle gøres reklame for den forestående udstil-ling og det åbne seminar, valgte de studerende en vinkel, som faldt fortrinligt i tråd med det emne, de var i færd med at dissekere. Gan-ske enkelt blev der produceret en pressemeddelelse, hvori der stod, at de havde fået fingre i det originale kors via en person, som havde fun-det det i et gammel kolonihavehus. Og nu ville denne verdenssensa-tion blive præsenteret i Historiens Hus, så alle kunne få lejlighed til at se kunstværket. Og historien blev slugt råt af TV2-Fyn, der uden at blinke bragte historien om Jens Jør-gen Thorsens kors, der nu var blevet genfundet. At det var en happening, blev først afsløret på seminaret, der blev afholdt torsdag den 9. de-cember 2010 i Historiens Hus. Her deltog omkring 50 personer i ar-rangementet, og en række af aktør-erne fra dengang var blevet inviteret til at deltage, heriblandt digteren Peter Laugesen og billedkunst-neren Kirsten Justesen, som begge holdt oplæg om deres oplevelser af den avantgardistiske bevægelse omkring Huset på Hunderupvej i begyndelsen af 1960’erne.

udstilling var, at publikum kunne skyde til måls efter datidens le-dende politikere.

Det blev kun for en kort stund, at Odense kunne prale med at være avantgardens fortrop. Og bortset fra en lille håndfuld dedikerede gik historien efterhånden i glem-mebogen. For os i Historiens Hus var formålet med at deltage i pro-jektet derfor klart: at få indsamlet noget materiale og få dokumen-teret en historie, som manglede i vores samlinger. Derudover skulle projektet også være en prøvesten på, hvordan man kan indsamle dokumentation om subkulturer og bevægelser, hvor der ikke er efter-ladt arkivalier i samme omfang og typer, som hvis der havde været tale om ”almindelige” foreninger eller erhvervsvirksomheder. At projektet så oven i købet indbefattede et nært og utraditionelt samarbejde med en række kunststuderende var en stor sidegevinst.

Samarbejdet mellem de kunststu-derende og Historiens Hus bestod i, at det var de studerende selv, der skulle lede efter kilderne til histo-rien, sørge for pressemeddelelser og formidling, mens arkivarer og bibliotekarer i Historiens Hus

Hvad kom der ud af det?Ud af samarbejdet har Historiens Hus nu fået dokumenteret en hi-storie og indsamlet nogle kilder om en bevægelse, som vi ikke kendte meget til i forvejen. Som en udløber af seminariet vil der i Odensebogen 2012 være en artikel om den situ-ationistiske bevægelse i Odense, skrevet af kunsthistorikerne Jacob Jacobsen og Mikkel Bolt.

Men det vigtigste resultat af samar-bejdet er nok, at vi er blevet udfor-dret på vores faglighed, ikke mindst i forhold til indsamlingspolitikken af private arkivalier. Vi er i højere grad blevet bevidste om sider af byens historier – f.eks. i form af subkulturelle grupperinger – som er fraværende i arkivets samlinger. Ved at blive gjort opmærksom på et ”hul i samlingen” i forhold til ét område af byens historie kommer man naturligvis til at overveje, om der kan være ”huller” andre steder.

På den måde har det været uhyre frugtbart for os at indgå i samar-bejde med kunstmiljøet i Odense, som vi traditionelt ikke har haft meget at gøre med. Som arkiv kan det således være værd at indgå utra-ditionelle samarbejder og få rystet lidt op i de sædvanlige tankemøn-stre og rutiner.

Af arkivar Andreas Skov og arkivar Jens Åge S. Petersen, Historiens Hus, Odense Stadsarkiv.

Situationister i Odense – et utraditionelt indsamlingsarbejde

8 9

I udstillingen i kollektivet Huset i 1963 kunne besøgende skyde til måls efter datidens ledende politikere (Odense Stadsarkiv).

I baggrunden ses de studerendes rekonstruktion af situationisternes værker fra 1962 og 1963. I for-grunden ses billedkunstner Kirsten Justesen (med briller) og til hendes venstre side digteren Peter Laugesen, begge øjenvidner til situationisternes happenings i Odense i 1960’erne.

Fra seminaret i Historiens Hus december 2011.

(Fot.: Jens Åge S. Petersen,

Odense Stadsarkiv).

”Kan man ikke tale om andet, kan man altid tale om vejret”.

At der er meget at tale om, fremgik af lokalarkivernes mange arrangemen-ter landet over på Arkivernes Dag 2010, der havde ”Vejr og Klima” som tema.

Opfindsomheden var stor, og tematisk dækkede arrangementerne hele spek-tret. Fra smukke vejrfænomener med maleriske scenerier af solopgange og –nedgange, af skyformationer med mere til dramatiske situationer. Eks-empelvis formidlede flere arkiver, hvordan mennesker gennem tiden har ”tæmmet” og udnyttet vejret til vind- og vandkraft – et aspekt, der er dagsaktuelt. De besøgende kunne se konstruktionstegninger af mølletyper og principperne bag dem.

Gennem udstillingerne kunne man også få et godt indtryk af, hvordan vejret på mere dramatisk måde har

grebet ind i og påvirket folks dag-ligdag. Isvintre og isskruninger, der gjorde det besværligt og farligt at færdes til lands og til vands; storm-flodssituationer, hvor der især ved den jyske vestkyst – men også andre steder i landet – opstod dramatiske situationer. Stormflodssøjler med an-givelse af vandstandens højde vidner i dag om de ekstreme situationer.

Hvem husker ikke, hvor han eller hun befandt sig i 1999, da en orkan trak et spor af ødelæggelser hen over landet i form af afrevne hustage, nedfaldne tagsten, væltede træer, telefonmaster med mere. Flere lokalarkiver havde udstillinger og historier om det kraf-tige blæsevejr og dets følger i lokal-området. Men også andre stormvejr kunne lokalt have voldsomme følger. I Årre løb en vindmølle løbsk under en storm i 1928. Den kunne ikke bremses og brød i brand, og lokalbe-folkningen kunne se de brændende møllevinger blive ført rundt.

Nogle arkiver havde vejrvarsler eller badevejr som tema; flere havde ind-budt meteorologisk kyndige til at fortælle om vejrfænomener, og over-ordnet set fortalte Lokalarkiverne på Arkivernes dag mange spændende historier om det facetterede samspil mellem mennesker og vejr. Og der var interesse for arrangementerne.

Ca. 100 lokalarkiver landet over havde vejr og klima som tema, og ved de arkiver, der indberettede besøgstallet, blev der registreret o. 3.500 gæster.

Mere information om Arkivernes Dag i Danmark kan findes på: www.lokalarkiver.dk

Af Leon Jespersen, hovedredaktør

Under orkanen i 1999 væltede et træ ned over Kommandantboligen, hvor Lokalhistorisk Arkiv for Korsør og Omegn har til huse.Foto tilhører Lokalhistorisk Arkiv for Korsør og Omegn.

Arkivernes Dag i Danmark

10

Leon Jespersen, hovedredaktør for bladet Nordisk Arkivnyt, bragte en artikel om Arkivernes Dag 2010 i Danmark i årets første udgave. Den følger nedenfor.

Arkivernes Dag 2011 afholdes lørdag den 12. november. Emnet er i år frit, så alle kan boltre sig i det emne, man finder mest interessant eller har mest lyst til at fortælle om.

Der skal ikke fra SLA’s side gives no-gen anbefalinger af det ene eller det an-det emne, kun vil vi meget gerne have en tilbagemelding om, hvad arkivet har tænkt sig at arrangere, og også meget gerne et par ord om hvordan det så gik.

Vi ved fra tidligere år, at det er meget for-skelligt, hvad arkiverne byder ind med, men billeder og film er altid po-pulært. Dernæst plejer foredrag, byvandringer og udstillinger også at være velbesøgte. Mange arkiver holder åbent hus, hvor de holder ekstraordinært åbent.

Alle disse arrangementer bør omtales i den lokale presse i god tid. Vi har i flere år sendt råd og vejledning ud om håndtering af pressen. Vejledningerne er lavet af en tidligere medarbej-der, der var vant til at have med pressen at gøre, og vi er ikke i stand til at anvise bedre metoder. Der er derfor ingen grund til at lave om på den. Dog vil jeg gerne gøre opmærksom på, at lokalblade har en længere produktionstid end dagbladene. Man skal derfor sende sit stof til loka-lbladene i rigtig god tid, gerne mindst 14 dage før arrangementet. Også i år vil SLA producere en plakat til dagen, men den kommer senere, og vil blive annon-ceret på SLA’s hjemmeside.

Næste år er emnet også frit, men i 2013 skal vi igen til at tænke kreativt. Arkivernes Dag er jo en nordisk be-givenhed. Det var derfor meningen, at der skulle have været afholdt et fælles nordisk møde i Stockholm om dagen, men da den svenske tovholder, Chris-ter Bogefeldt døde i marts, er der lidt usikkerhed om, hvor og hvornår mødet bliver holdt.

Jeg vil imidlertid være taknemlig for eventuelle forslag til emne i 2013. På den måde kan alle måske få indflydelse på, hvad Arkivernes Dag i 2013 skal handle om. Jeg kan jo ikke love, at det bliver netop jeres forslag, der bliver val-gt, men jo flere jo bedre.

Af Niels Løgager Nielsen, Styrelsen

Husk Arkivernes Dag lørdag, den 12. november 2011

11

Åbyhøj Mølle ca. 1925. Møllen blev bygget i 1866 og nåede knap at blive 100 år.

Åbyhøj Mølle d. 22. april 2011. Det hele er jævnet med jorden, og et nyt Aldi vil blive bygget.

Åbyhøj Mølle okt. 1993. Møllen er væk. På stedet var der først Saab-værksted og butik for hårde hvidevarer. Saab værkstedet blev erstattet af Aldi. Køkken-forretningen lukkede, og loka-lerne stod tomme i årevis.

OptagedagenTirsdag, den 7. december 2010, skulle optagelserne finde sted. Journalisten og fotografen mødte op på arkivet fra morgenstunden. Mens fotografen stillede alt sit grej op, sørgede journalisten for, at de syv deltagere i programmet blev hentet – de var alle ældre herrer, så det kneb dem med selv at komme til arkivet. Vel ankommet til arki-vet blev de bænket foran fjernsynet og fik vist filmoptagelser fra be-givenheden i håb om, at det ville vække minder. Filmoptagelserne blev vist for dem tre-fire gange, mens fotografen filmede dem fra alle tænkelige vinkler, mens jour-nalisten spurgte nærmere ind til begivenheden. Til slut blev et par stykker interviewet, hvorefter alle blev fragtet hjem. Dagens opta-gelser blev rundet af med, at jeg blev interviewet om det helt kon-krete hændelsesforløb. Journali-sten og fotografen forlod arkivet sidst på eftermiddagen, og således gik en hel dag med optagelser til det, som endte med at blive et 20 minutters dokumentarprogram. I januar havde vi manuskriptet til gennemlæsning, og med udgangen af måneden var programmet fær-digproduceret.

Programmet var oprindeligt tiltænkt til TV/MIDT-VESTs nye digitale kanal, Mokka. Efter at programmet er blevet færdigproduceret, er det nu blevet besluttet at flytte udsen-delsen over på TV/MIDT-VEST – altså den regionale tv-station. Det er både journalisten og vi meget glade for, da der er væsentlige flere seere til denne kanal – potentielt 500.000. Helt så mange seere skal

12 13

Centralt i arkivernes aktiviteter står formidlingen. Formidling er arkivernes vindue til verden – det er her, vi har mulighed for at fortælle de gode historier, som vi ligger inde med, og gøre opmærk-som på os selv og vores formåen. I disse år har vi medvind i dette forehavende. Der er en enorm in-teresse for historie og for at finde sine rødder. For arkiverne handler det om at udnytte dette momentum og gribe de muligheder, som vi får tilbudt.

Tv-medietTv-mediet er nok det sted, hvor vi kan få det største publikum, men det er også det medium, som er langt det sværeste for os at få i tale. De landsdækkende tv-stationer, TV2 og DR, er så godt som umulige at nå. Her er man oppe imod krig, drab, tsunamier og mirakuløse overlevelseshis-torier – det er ganske vanskelige konkurrencevilkår. De regionale stationer på TV2 er derimod for-pligtet til at dække lokalstoffet, og her kan man være heldig at få nogle få minutters sendetid. Det er nok her, at vi skal sætte ind, hvis vi vil gøre os forhåbninger om at få historiske sendeminutter.

På arkivet i Thyborøn-Harboøre er det lykkes at få en god kontakt til vores regionale tv-station – TV/MIDT-VEST. Og i samarbejde med dem har vi produceret en 20 minutters historisk tv-dokumentar, som vises på stationen den 20. maj.

Hvordan kom dette samarbejde så i stand?

En tv-dokumentar bliver tilVi har været så heldige, at TV/MIDT-VEST i juli 2008 selv hen-vente sig til os og forespurgte, om vi mon lå inde med nogle gode historier, som kunne blive til en tv-dokumentar. Her skal det lige tilføjes, at det ikke kun var arkivet i Thyborøn-Harboøre, som blev spurgt, men samtlige arkiver i TV/MIDT-VESTs dækningsområde (de gamle Viborg og Ringkøbing Amter).

En sådan chance sidder man naturligvis ikke overhørig, og vi fik straks fundet en interessant histo-rie, som vi mente egnede sig til tv-mediet. Ikke ældre end der stadig levede personer, som var vidne til begivenheden og god dækning af af historien i form af fotos, lydklip og levende billeder – elementer som alle egner sig fortræffeligt til tv-mediet. TV/MIDT-VEST meldte i løbet af efteråret tilbage, at vores oplæg lød rigtigt interes-sant og bestemt ville komme i be-tragtning, når de begyndte at kigge nærmere på de indsendte historier. Vi væbnede os med tålmodighed, for vi regnede jo med, at journalisten var ved at drukne i gode forslag fra arkiverne, og at det ville tage tid inden, vi fik en tilbagemelding.

VentetidTiden gik uden svar, men i slutnin-gen af maj 2009 blev vi kontaktet af journalisten, som var i gang med at producere en programse-rie om bunkerne og besættelsen i Vestjylland. Han ville høre, om vi kunne hjælpe med fotos til pro-grammet. Det kunne vi naturligvis, og i samme forbindelse spurgte

jeg, hvordan tilbagemeldingen på hans forespørgsel til arkiverne havde været, og om han kunne bruge vores historie. Han svarede, at tilbagemeldingen ikke havde været alt for god, men han syntes, at vores historie lød spændende, og han ville gerne lave den senere. Glade var vi over udsigten til, at vores historie måske kunne blive til en tv-dokumentar, men vi un-drede os også meget over den ringe tilbagemelding. Hvordan kunne det være, at arkiverne ikke fandt deres gode historier frem, når nu de ligefrem fik tilbudt muligheden for sendeminutter? Kort tid efter gik jeg på barsel og havde derfor ikke mulighed for at forfølge sa-gen i en længere periode.

Midt i september 2010 blev arkivet kontaktet af journalisten fra TV/MIDT-VEST. Nu havde han tid og ville gerne lave en 30 minut-ters TV-dokumentar til TV/MIDT-VESTs nye digitale kanal, Mokka, på baggrund af vores forslag. Nu var journalisten klar, og så skulle tingene ellers gå hurtigt. Plan-lægningen gik i gang. En fotograf blev booket. Syv personer, som havde medvirket i begivenheden, som programmet skildrede, blev inviteret til at deltage, og fotos, levende billeder m.m. blev fundet frem fra arkivskufferne.

Lokalarkiverne og TV-medietAf Dorthe Søborg Skriver, arkivleder, Lokalarkivet for Thyborøn-Harboøre

Er det muligt for lokalarkiverne at formidle via TV-dokumentar? – et konkret eksempel fra Vestjylland

vi dog næppe forvente, selv om TV/MIDT-VEST er den regionale kanal i landet, som har det største seertal.

Processen med at producere en tv-dokumentar har været lang – tre år fra vi første gang havde kontakt til journalisten og frem til, program-met sendes her i maj. Og det er nok det scenarie, som vi skal indstille os på. Måske ikke ligefrem tre år, men dog noget der ligner.

Er det muligt for andre?Jeg kan desværre ikke give den endegyldige løsning på, hvordan man overbeviser sin regionale TV2 station om, at de skal stille op med et kamera. Vi var som sagt så heldige, at det var TV/MIDT-VEST selv, som kontaktede os. Vi har altså ikke selv været ude og lave benarbejdet med at opsøge journalister og overbevise dem om, at de skal lave en historisk tv-dokumentar. Jeg er dog sikker på, at det kan lade sig gøre. Alle de regionale tv-stationer har en eller

flere journalister, som beskæftiger sig med at lave dokumentarpro-grammer – og mon ikke også at der blandt disse journalister findes per-soner, som kan se perspektivet i en historisk tv-dokumentar, hvis det vel og mærke er en god historie. Men man skal nok være forberedt på at bruge tid på at få en aftale i stand. I Vestjylland har vi i hvert fald én journalist, som har en stor interesse for at lave historiske tv-dokumentarer, og som gerne mod-tager interessante og velovervejede historier fra lokalarkiverne – så skynd jer at finde de gode historier frem fra skufferne. Jeg tror i hvert fald ikke, at det var sidste gang, at vi i Thyborøn-Harboøre forsøger os med tv-mediet og dokumentar-genren.

Programmet kan ses på TV/MIDT-VEST fredag den 20. maj kl.19.30. For alle - også uden for regionen - kan den efterfølgende ses på TV/MIDT-VESTs hjemmside.

Syv aldrende fiskere fra Thyborøn og Harboøre er her samlet i Lokalarkivet for Thyborøn-Harboøre og bidrager til dokumentarprogrammet ”Thy-borøn Fri” med personlige beret-ninger. De deltog alle i protestsejlad-sen til København i 1946.

Omkring 170 kuttere ankom den 29. januar 1946 til lystbådehavnen ved Langelinie i København. De blev modtaget af 15-20.000 køben-havnere heriblandt Københavns overborgmester, Viggo Christensen og Dronning Alexandrine.

Thyborønflåden stævner ud fra Thyborøn Havn den 26. januar 1946. På yderpieren ses familie og venner, som tager afsked med flåden.

Thyborøn Fri – TV/MIDT-VESTs pressemeddelse:Efter 1946 kunne byen Thyborøn være blevet slettet af landkortet – hvis ikke en flåde af vrede fiskere var sejlet i samlet front til København for at protestere mod regeringen. Dengang sejlede op mod 200 fiskekuttere og deres mandskab i fælles-skab til København for at protestere mod, at regeringen havde besluttet at lukke indsejlingen ved Thyborøn: Den eneste direkte adgang mellem Vesterhavet og Limfjorden. Og det hul i Tangen, der gav den unge fisker-by Thyborøn dens eksistensberettigelse. Det er lykkedes for TV/MIDT-VEST at finde frem til syv af de fiskere, der dengang i 1946 var med på protestsejladsen til hovedstaden. TV/MIDT-VEST inviterede dem til lokalarkivet i Harboøre, hvor de genople-vede turen via filmoptagelser fra turen, og fiskerne er nu i dokumentar-programmet ”Thyborøn Fri” selv med til at berette om den store begiven-hed, der fik enorm mediedækning i hele landet. Og som fik stor betydning for de større byer i Limfjorden.

I det herrens år 1938 tog landpost-bud og hjemmeslagter Vilhelm Hansen (1875-1944) med hjælp fra den lokale borgerforening initiativ til at starte Gjerrild Sognearkiv. Da initiativet var så personligt, kan man kun gisne om den oprindelige begrundelse for at starte et lokal-arkiv på dette tidspunkt, men den modne Vilhelm Hansen var blevet enkemand og havde som landpost-bud formentlig haft god tid og mu-lighed for at få snakket med folk på egnen. I hvert fald nedskrev han en større række beretninger om steder og personer på egnen, som han især fik fra nogle af sognets ældste dale-vende personer. Disse beretninger er naturligvis stadig en del af arkivets omfattende samling af ringbind om egnens by- og gårdhistorie. Sammen med kopierne af kirkebøgerne og materialet fra de over 30 små skoler, som fandtes i Nørre Djurs for 50-60 år siden, er disse med til at gøre det lille arkiv ganske velbesøgt. I hvert fald har man registreret omkring 600 besøgende pr. år.

Vilhelm Hansen døde blot fem år efter arkivets indvielse, men måske takket være de mange skoler på egnen blev det netop en lærer, som videreførte sognearkivet, og min-

rengøringen i bygningen. Denne og andre mindre praktiske op-gaver kunne arkivet selv overtage – især fordi alternativet ville have været en lukning af bygningen, som stadig ejes af kommunen, der fortsat betaler for strøm og varme. Desuden modtager arkiverne i sam-virket hver 30.000 kr, og selv om udgifterne til udgivelsen af arkivets årbog æder det meste af tilskuddet, skulle man være et skarn, hvis man klagede over dét. Arkivet opbevarer til gengæld en del ældre arkivalier fra både lokale virksomheder - og kommunen.

Ingen lokalhistorisk forening – endnuMed kommunale sparekrav in mente er man dog nødt til at tage sine for-holdsregler. I Nørre Djurs er man derfor i færd med at konstituere en lokalhistorisk forening – noget der trods arkivets mangeårige historie aldrig tidligere har eksisteret. Formå-let er naturligvis at sikre arkivet et stabilt indtægtsgrundlag. Ydelsen beløber sig på 100 kroner pr. hus-stand – altså indtil Post Danmarks portostigninger tvinger arkivet til at hæve taksten. Men ellers er det mes-tendels arkivsamvirket på Norddjurs, som har stået for planlægning af ak-tiviteterne gennem årene. I samvirket deltager i øvrigt også det kommunale Grenå Egnsarkiv, som de nu atter foreningsdrevne arkiver stadig har et godt samarbejde med. Aktiviteterne omfatter byvandringer, studieture og udgivelsen af årbogen samt en-kelte andre bogudgivelser. Desuden viser arkivet flaget ved enkelte andre lokale arrangementer i løbet af året.

sandten om ikke en anden lærer derefter påtog sig opgaven. Ved indvielsen lå arkivet faktisk i præ-cis den samme bygning, som det i dag har til huse i, men det er blevet flyttet rundt flere gange i den mel-lemliggende periode. Efter kom-munalreformen i 1970 ændrede arkivet navn til Nørre Djurs Egns-arkiv, der, som navnet indikerer, dækkede et større område end det gamle Gjerrild Sognearkiv. Det var dog først i 1985, at arkivet ansøgte om at blive en kommunal institu-tion. Samtidig fik arkivet en kom-munal repræsentant (kulturkonsu-lent) med i bestyrelsen – noget som fortsat gør sig gældende i dag.

Nej til skolemuseumDen største udfordring for arkivet var dog at finde egnede lokaler til et arkiv, som allerede i 1970 var for stort til at blive presset sammen på under 20 kvadratmeter i et lille rum på en skole eller et bibliotek, som de fleste lokalhistoriske arkiver dengang blev. Men i 1985, da det gamle bibliotek i Gjerrild, hvor der tidligere også havde ligget en skole, blev lukket, fik arkivet atter adgang til bygningen, hvor det hele var startet næsten 50 år tidligere.

En god lang torsdagEn bemærkelsesværdig detalje ved Nørre Djurs Egnsarkiv er, at man kun har én ugentlig åbningsdag, som til gengæld varer helt fra klok-ken 13 til klokken 21 om aftenen. Fem medarbejdere deles om pub-likumsvagten på denne lange åb-ningsdag. Publikum har påskønnet ordningen, da folk dermed er fri for at huske åbningstiderne - om tors-dagen er der nemlig altid åbent! Besøgstallet har også ligget stabilt på omkring 600 besøgende pr. år i de senere år, heraf en del personer fra udlandet.

Læs Billed-Bladet på arkivetArkivets samlinger tæller ud over alt det sædvanlige også fæste- og skifteprotokoller fra de omkring-liggende godser, Meilgård, Skær-vad, Fjellerup Østergård samt non-neklostret Sostrup. Man har desuden mikrokort med kirkebøger fra hele Djursland, Århus, Randers og Ål-borg samt bøger fra tugthusene i Horsens og Viborg. Dertil kommer 25.000 billeder og en særdeles om-fattende udklipssamling, der måske ikke altid er helt lokalhistorisk re-levant for Nørre Djurs, men meget af det er doneret af entusiastiske arkivbrugere – og folk i publikums-salen elsker at bladre i samlingerne, fordi materialet er så let at gå til. På arkivet i Nørre Djurs kan brugerne sågar læse historiske udgaver af Billed-Bladet.

Kartotekskortene bruges stadig på arkivet i Nørre Djurs. To yngre arkivmedarbejdere har dog fået sat skub på arkivets registreringsarbej-de i Arkibas og især kastet deres kærlighed på scanning af billeder

Både dengang som nu bor man dør om dør med andre lokale foreninger. Men da dele af bygningen ligger ubenyttet hen, har arkivleder Else Lassen allerede kig på overetagen, som hun gerne ville indrette som et egnshistorisk skolemuseum. Arkivet ligger nemlig inde med store mængder af såvel arkivalier som genstande fra de mange gamle skoler i området, som snildt kunne blive et udflugtsmål for skoleklas-ser. Desværre er det indtil videre forblevet ved et nej fra kommunen, da en række regler og krav ikke er opfyldt.

En fredelig skilsmisseI slutningen af 2009 besluttede Nørre Djurs Egnsarkiv i lighed med naboarkiverne, Rougsø og Søn-derhald, at vende tilbage til fore-ningsdreven basis fra og med 2010. Skilsmissen fra kommunen skyldtes dog hverken lokale ildsjæles glø-dende temperamenter eller centra-listisk arrogance i Grenå. Årsagen til beslutningen var mestendels en praktisk økonomisk foranstaltning, som især havde til formål at slippe for en del af de stadigt strammere regler for kommunale institutioner, der bl.a. betød, at kommunen ikke længere havde råd til at stå for

og andre efterspurgte materialer. På sigt er planen også at få gjort noget ved de mange lydoptagelser med erindringsfortællinger fra egnens ældre beboere og gamle modstands-folk m.fl., som folk har indsamlet til arkivet i snart 50 år.

Udkantsdanmark?Djursland betragtes officielt ikke som et udkantsområde, selv om tilflyttere fra Århus måske oplever det sådan. Else Lassen ryster dog lidt på hovedet af den generelle debat om ”Udkantsdanmark”. Som livslang landboer har det altid været indlysende, at en tilværelse på lan-det indebar visse fravalg. Men hun ser dog et problem for arkivet såvel som forenings- og handelslivet i, at transportmulighederne i kom-munen er blevet markant forringet efter kommunalreformen. Arkiv-lederen er ikke i tvivl om, at andre nok skal videreføre arkivet, men det kan blive svært at opretholde det nuværende besøgstal. På den måde kan udkantsproblematikken alli-gevel få en alvorlig indflydelse på lokalarkivernes fremtid. Lokal til-stedeværelse er godt, men selvsagt kun hvis der er folk, som benytter sig af den.

Fakta om arkivetNørre Djurs Egnsarkiv (forenings-drevet)Stokkebro 83, Gjerrild, 8500 GrenaaÅbningstider: Torsdag kl. 13 - 21Arkivleder: Else Lassen, tlf. 86 38 41 52Egnsarkivets telefon: 86 38 44 01E-mail: nrdjursegnsarkiv@live.dk

Tekst og fotos: Kasper Hovgaard

Arkivportræt nr. 6

I Nørre Djurs er arkivet ældre end medarbejderne

14 15

Nørre Djurs Egnsarkiv residerer i Det Gamle Bibliotek, der tidligere også husede en skole. Faktisk var det også her, at det hele startede tilbage i 1938.

Publikumssalen på Nørre Djurs Egnsarkiv er nærmest tapetseret med egnshistoriske ringbind, der dækker hver en flække … såvel som de, der boede der.

De ikke-slægtshistorisk interesserede kan blandt andet vederkvæge sig med Billed-Bladet fra 1950erne. Der står ikke så meget om Nørre Djurs, men slitagen vidner om deres popularitet.

Arkivet har mange effekter fra ”den sorte skole”. Her ses ”klassens spare-gris”, som nok kunne give klassens fattige elever en urolig nattesøvn over aldrig at have mønter at fylde i deres sprække!Affotograferet portrætfoto af landpost,

hjemmeslagter og foregangsmand for lokalarkivvæsnet, Vilhelm Hansen (1875-1944) fra Gjerrild, fotograferet i sine lidt yngre dage

Glem alt om 25-års jubilæer. Et af landets ældste arkiver ligger på det nordligste Djursland i de sammenvoksede byer Gjerrild og Stokkebro, 12 kilometer uden for Grenå. Det startede i 1938.

benytte den. Tværtimod vil samlin-gen blive mindst lige så tilgængelig for den almindelige bruger i Den Gamle By, som den vil være i det kommende stadsarkiv. Den Gamle By er indstillet på at anvende store personaleressourcer på at passe og udbygge billedsamlingen. Den Gamle By vil via frivillige iværk-sætte en gennemgribende registre-ring af de dele af samlingen, der endnu ikke er registreret. Den Gamle By vil skaffe betyde-lige eksterne midler til digitalise-ring af samlingen. Når samlingen er digitaliseret, vil brugerne af så-vel stadsarkiv som Den Gamle By få lige adgang til materialet.

Spredt på flere samlinger Lige meget hvad der besluttes, så vil fotografier fra Aarhus være spredt ud på flere samlinger. Den del af samlingen, der nu er i spil, ligger på Hovedbiblioteket. Der-udover er der samlinger på By-museet, på de 22 sognearkiver, på Erhvervsarkivet, i Den Gamle By og snart måske også på det nye stadsarkiv.Der skal ikke herske tvivl om, at Den Gamle By under alle omstæn-digheder vil igangsætte en storstilet indsamling af private fotos og film fra de seneste 40-50 år. Hidtil har det været så som så med indsam-ling af materiale fra den periode. Men skal Den Gamle By i frem-tiden være et ordentligt lokalmu-seum for Aarhus, så skal der fokus på denne særdeles vigtige periode i byens historie. Og her spiller fotos og film en afgørende rolle.

Thomas Bloch Ravn, museumsdirektør, Den Gamle By

16 17

Siden jul har der i Jyllands-Postens Aarhustillæg udfoldet sig en debat om, hvor billederne fra Aarhus midtby skal placeres – om det skal være i Den Gamle By, som står til at overtage samlingerne fra det by-museum, Aarhus samtidig nedlæg-ger, eller om det skal være i det kommende stadsarkiv i byen, der efter alt at dømme får lokalefæl-lesskab med Erhvervsarkivet. Man kan selv finde indlæggene i den lange debat på jp.dk under Aarhus, og vi gengiver her de tre nyeste indlæg i debatten, hvor jeg som SLA-formand i begyndelsen af april på opfordring blandede mig i diskussionen. Direktøren for Den Gamle By, Thomas Bloch Ravn, har efterfølgende formuleret sin status i et læserbrev, og endelig har Leif Dehnits, der i mange år forestod Lokalhistorisk Samling på Hovedbiblioteket i Aarhus, sat et foreløbigt punktum for debatten med sit indlæg fra den 23. april. Stillingen som stadsarkivar i Aar-hus er i øvrigt i begyndelsen af maj blevet besat med en gammel kending, nemlig lederen af Dansk Center for Byhistorie, lektor Søren Bitsch Christensen. Vi byder fra SLA’s side Søren velkommen til lokalarkivarbejdet.

Jørgen Thomsen, formand

1. Gamle billeder hører til i Aar-hus’ nye stadsarkiv

Byrådet bør sikre, at Stadsarkivet kommer stærkt fra start.Der har i de seneste måneder ud-spillet sig en drabelig strid om den billedsamling, som gennem årtier er opbygget på den lokalhistoriske samling på hovedbiblioteket i Aar-hus, netop nu hvor Aarhus endelig har besluttet at lave et stadsarkiv. Skal den indgå i det nye arkiv, som skal vokse frem i et spændende samarbejde med Erhvervsarkivet (der i forvejen har en vigtig billed-samling), eller skal den i stedet overføres til Den Gamle By, som står til at overtage bymuseet? Stil-lingen som stadsarkivar er ved at blive besat, og i opslaget er der bl.a. tale om, at arkivet skal stå for en stærk digital formidling, og at

den nye leder skal have lyst til at inddrage og udvikle det folkelige engagement i arbejdet med Aar-hus’ historie.

En svær fødselDe gode ord skulle nødig gøres til skamme ved at placere byens største billedsamling et helt andet sted, for så vil det nye stadsarkiv få en overmåde svær fødsel. Men hvis man derimod - som på stort set alle andre danske lokalarkiver - får mu-lighed for at samle billeder samti-dig med de mange arkivalier, så vil det nye stadsarkiv komme stærkt fra start. Det vil med det samme kunne ses i de bøger, man vil lave, og i den digitale formidling, man også skal stå for - og billeder i stort tal vil i øvrigt også hurtigt være til rådighed for alle andre brugere via internettet. Mange gange er billeder og arkivalier knyttet tæt sammen i en aflevering, og det vil derfor være galimatias at skille materia-let ad. Ofte er oplysningerne om et bestemt emne kun at finde, hvis man både leder i bøger, arkivalier og billedmateriale.

Materiale skilles ad Og endelig vil det jo være ret svært at forklare fru Hansen, at hvis hun bor i en af de tidligere omegns-kommuner, skal hun aflevere sine billeder på lokalarkivet, men i den gamle købstads område må hun en-delig ikke gå på arkivet med dem. Tværtimod skal mandens soldater-bog så på Stadsarkivet, men bille-det af ham i Den Gamle By. Og for det kommunale materiale skulle man så skille de billeder ud, som er en del af sagsakterne. Det holder ikke. Der er mange andre grunde til, at byrødderne i Aarhus bør be-sinde sig. Men den allervigtigste er nok delvis af økonomisk natur og vedrører inddragelsen af frivillige medarbejdere.

Unikke kompetencer De har nemlig nogle helt unikke kompetencer, som man har lidt vanskeligt ved at læse sig til: De kender en masse af det, som er på de gamle billeder, fordi det var der endnu i deres barndom og ung-dom. De har tiden til rådighed til

scanning og identifikation, og da tid er penge, sætter det fokus på, at kulturinstitutionerne i disse år kun vanskeligt kan skaffe penge til den slags arbejde. På Odense Stads-arkiv kommer der mere end 20 frivillige hver uge og hjælper os, ikke mindst med billedregistrering og -scanning, og jeg er sikker på, at det ikke mindst er Stadsarkivets billedsamling på over syv mill. en-heder, der trækker. Det er svært at tro, at et lignende hold ikke skulle kunne stilles på benene i Aarhus, hvor man også har mange lokal-arkiver i de gamle omegnskom-muner. Ja, hvem ved, måske kan I endda gøre det endnu bedre?

Jørgen Thomsen, formand

2. Et ordentligt museum

Den Gamle By vil under alle omstændigheder igangsætte en storstilet indsamling af private fo-tos og film fra de seneste 40-50 år. Der har den senere tid verseret en debat om den fremtidige placering af Hovedbibliotekets lokalhisto-riske billedsamling. Debatten er foregået mellem repræsentanter for sognearkiverne i Aarhus og un-dertegnede. Den ene holdning si-ger, at fotografierne hører hjemme på det kommende stadsarkiv, den anden, at den placeres mest hen-sigtsmæssigt i Den Gamle By.

Ingen endelig løsningDer kan argumenteres seriøst for begge modeller, og der findes in-gen endelig og rigtig løsning. Det afgørende må være, hvor opgaven løses bedst og til glæde for flest mennesker. Lad mig på vegne af Den Gamle By slå følgende fast: I den kommunale udredning vedr. Bymuseets fremtidige rolle har vi fra Den Gamle By helt fra begyn-delsen ment, at hvis vi skal kunne løse denne opgave ordentligt, så forudsætter det, at den lokalhisto-riske billedsamling følger med til Den Gamle By. Den Gamle By vil ikke gå på strandhugst i sognear-kivernes samlinger. Den Gamle By ønsker ikke at ”sætte sig” på samlingen fra Hovedbiblioteket og heller ikke at udelukke nogen fra at

Billeder fra Aarhus

3. Byens lokalhistoriske billeder

Der er ingen grund for Den Gamle By til at gå på strandhugst.Der er ingen grund til strandhugst i andre institutioners billeder, når man tilsyneladende besidder ”flødeskummet” af lokalhistoriske billeder. Artiklen i JP Aarhus 10.4. viser med al tydelighed, at Den Gamle By har en attraktiv billed-samling med de pragtstykker, der blev gengivet i artiklen. Hvorfor ikke blot begynde i egne ræk-ker med at tilgængeliggøre denne enestående billedsamling af fo-tografier, akvareller og malerier på nettet til glæde for dem, der inter-esserer sig for byens historie?

Isoleret fra arkiverne? Avisens læsere blev dog snydt for flere historiske aspekter af de viste billeder, muligvis fordi billederne var blevet isoleret fra de arkival-ske oplysninger. Maleriet af Aar-hus Havn kan således dateres til foråret 1873. Fotografiet af ga-dehjørnet ved Store Torv og Sct. Clemens Torv viste en tydelig ”glaskvist”. Jeg vil hellere kalde bygningsdetaljen det synlige be-vis på, at fotografen Ludvig Kjær havde til huse i tagetagen med sit fotoatelier. Denne fotograf var manden bag flere af samtidens lokalhistoriske billeder. Fotografi-et er fra ca. 1888.Den Gamle By har gentagne gange proklameret, at en vigtig forud-sætning for at overtage Aarhus Bymuseum skulle være, at museet samtidig fik overdraget den store billedsamling i Lokalhistorisk Samling ved Hovedbiblioteket, hvoraf de 80.000 billeder er no-

genlunde veldokumenterede. Jeg vil skønne, at man højst vil gøre brug af et udvalg på ca. 5.000 billeder til at formidle museets version af byhistorien. Man kan derfor spørge, hvad så med de øv-rige ca. 75.000 billeder? Skal de blot gemmes i museet, bl.a. fordi de sidste 50 års optagelser jo ikke umiddelbart kan publiceres som følge af ophavsretten. Skal den kommunale billedsamling flyttes nogen steder hen, bør det være til det kommende stadsarkiv, så alle indsamlede lokalhistoriske bille-der kan blive tilgængelige for bru-gerne som hidtil og udnyttes op-timalt sammen med de tilhørende arkivalier.

Uden billeder fra Aarhus? Når lokalarkiver, byarkiver og stadsarkiver landet over til næste år gør det muligt at søge på nettet iblandt et hurtigt voksende antal billeder (p.t. flere end 700.000), kan det blive uden billeder fra købstaden Aarhus, hvis byrådet skulle beslutte at overføre billed-samlingen ved Hovedbiblioteket til Den Gamle By. Her agter man åbenbart at lave sin helt egen uafhængige billedbase. En sådan uhensigtsmæssig beslutning kunne således nemt blive endnu en Aar-hus-historie. Disse var populære i slutningen af 1970’erne, men vi behøver ikke selv at vedligeholde strømmen.

Leif Dehnits, fhv. afdelingsleder, Lokalhistorisk samling.

Billeder hentet på www.aarhusbyarkiv.dk

Dynkarken, ca. 1870 Ågade, ca. 1905

Traditionen tro var der i begyn-delsen af april møde for kredse, arkivsamvirker og lokalarkiver på Andkærhus i Vejle. 43 deltagere gav møde. Programmet var omfattende, interessen og spørgelysten stor.

Efter formiddagskaffen bød SLA’s formand Jørgen Thomsen velkom-men og gennemgik kort dagens pro-gram og SLA’s opgaver. Derudover fortalte Jørgen, at styrelsen arbej-der med en udredning, som vedrører alle arkiver: ophavsret til billeder. Helt konkret er der en retssag un-dervejs mod Ålborg Stadsarkiv, som vil kunne blive en bombe un-der arkivernes brug af billeder.

Eva Schmidt, formand for Uddan-nelsesudvalget, fortalte om udval-gets arbejde. Medlemmerne ud-peges af SLA’s styrelse for et år ad gangen, men udvalget hører gerne fra medlemmer, som kunne tænke sig at gå ind i arbejdet.

Udvalgets opgaver er at tilrettelæg-ge og udvikle arkivuddannelsen. Udvalget planlægger og gennem-fører egne kurser og yder rådgivning og hjælp til kurser i amtskredse, samvirker og kommuner. Årsmø-dets foredrag er også en del af ud-valgets opgaver. Andre kurser, som ikke decideret indgår i uddannel-sens fem moduler, arrangeres også. Også her er udvalget yderst mod-tagelig for forslag fra medlemmer. Senest har udvalget afholdt et semi-nar for underviserne på arkivud-dannelsen, hvor der blev udvekslet erfaringer. Udvalget vil nu søge at samle det materiale, de enkelte un-dervisere bruger i undervisningen. Med materialet i hånden kan det måske blive lettere at tiltrække nye undervisere, som så ikke skal begyn-de på bar bund. En vis ensartethed i undervisningen er målet. Et nyt seminar tænkes afholdt til næste vinter.

Arkivuddannelsen omfatter fem moduler á to dages varighed. Modu-lerne henvender sig til alle. Vi me-ner, uddannelsen gør det sjovere for medarbejderne, men også i høj grad bedre for arkivalierne. Modulerne kan tages i vilkårlig rækkefølge.

som er på kommunelicens. En sammentælling siger, at der nu er registreret 1.977.000 arkivalier og 670.000 billeder. Den næste udgave, Arkibas.dk, er stadig un-der forberedelse. Netop nu er kravspecifikationerne ved at være færdige, og så skal der indhentes tilbud på systemet. Når tilbuddene foreligger, er det tid for at søge tilskud – det er vores forventning, at Kulturministeriet er villig til at medvirke.

Der er endnu arkiver, som anvender Arkibas3. Vi opfordrer disse arkiver til snarest at blive konverteret til Arkibas4. Når Arkibas5 er i luften vil det på et tidspunkt ikke læn-gere være muligt at konvertere fra Arkibas3.

SLA-CMS. Det er et projekt, som vi gerne vil kende medlemmernes in-teresse for. Det drejer sig om et pro-gram til opbygning af en hjemme-side for arkivet. Det vil være nemt: man skal ikke bakse med koder, og det vil være billigt. Arkivet vil selv kunne vælge farver, skrift og lægge billeder ind. Man køber ikke sys-temet, men lejer sig ind. Arbejdet med denne form for hjemmeside kan med lidt god vilje sammen-lignes med at arbejde i Word. SLA-CMS skal ses som en overkom-melig mulighed for at skaffe sig en hjemmeside. Enkel, men alligevel med mange muligheder. Opsæt-ning af Mini-Arkibas kræver egen hjemmeside, hvorfor SLA-CMS er et godt tilbud. Tidshorisonten – ja, det vil i høj grad afhænge af, hvilken interesse arkiverne lægger for dagen.

Efter frokosten var der korte indlæg med nyt fra medlemmerne.

Fra Dianalund i Sorø Kommune - Jørgen Mogensen. Trods arki-vets adresse på et sted, hvor der ingen strøgkunder er, har man al-ligevel haft held til at skaffe sig et voksende antal besøgende ved særlige arrangementer: artikler i lokale aviser er altid godt, bedre er at lokke det lokale fjernsyn til. Andre tiltag har været: flagstænger udenfor som blikfang, lokale fore-dragsholdere (så kommer i det

Eva gennemgik indholdet af de enkelte moduler, og hvor der her henvises til den tidligere udsendte folder. Specielt blev der gjort op-mærksom på modul 5: om det an-svar og de opgaver, arkivlederen påtager sig for arkivaliernes be-varing, men også for arkivets drift, økonomi og medarbejdere. Og om samarbejde mellem de frivillige og med kommunen og med andre arkiver. Modulet henvender sig især til arkivlederne.

SLA’s sekretariat udsteder kursus-beviser efter gennemførelse af hvert modul, og efter alle fem mo-duler udstedes et diplom. Der har været en glædelig stigning i antal-let af ”uddannelsesdage” – de dage, arkivmedarbejdere årligt bruger på deltagelse i kurser (antal kursus-dage).

2008 2009 2010 2011 447 527 753 3452011 dækker årets første 3 ½ måned.

SLA’s generalforsamling i 2006 vedtog, at nye ledere skulle gen-nemføre uddannelsens fem mo-duler i løbet af en 4-årig periode, ikke for at genere dem, men for at højne kvaliteten af arkivernes ar-bejde. Lederens uddannelse bliver på denne måde et kvalitetsstempel for arkivet. Det er dejligt at kunne konstatere, at det store flertal af arkiverne lever op til denne regel. Kun få ledere, tiltrådt i løbet af 2007, har endnu ikke påbegyndt uddannelsen, og dem vil vi nu tage kontakt til. Det skal i den forbindel-se også anføres, at der er mulighed for at søge dispensation. Hvis du mener at opfylde nogle af uddan-nelseskravene på anden måde, så ring eller skriv til SLA!

En spørger ønskede flere SLA-kurs-er placeret øst for Storebælt. I over-ensstemmelse med SLA’s arbejds-plan skal modulkurser, planlagt af SLA, spredes geografisk, men SLA vender tilbage til Sjælland. Samti-dig opfordrer vi til selv at afholde modulkurser. SLA rådgiver gerne og giver tilskud!

Jytte Raun fra uddannelsesudval-

mindste deres venner og familie, som det ironisk blev tilføjet), lån af udstillingseffekter fra private og fra forretninger til belysning af det aktuelle emne. Og så blev det un-derstreget, at plancher med billeder i A3 – store og velskannede – har været med til at give et godt og in-spirerende billede af arkivet.

Jens Erik Starup og Linda Nielsen fra arkiverne i Grindsted og Grene fortalte om syv arkivers udstilling i Billund Centeret. Arkiverne gik sammen om udstillingen og lavede hver især egne plancher. Emnerne spændte fra fotografiske glasplader fra 1920’erne til lokale kirker og butikker i 1980’erne. På tre uger havde udstillingen omkring 600 gæster. Udstillingen var dermed et eksempel på at møde folk der, ”hvor de endnu ikke ved, de har be-hov for os”, som Jørgen Thomsen udtrykte det.

Fra Sønderjylland kom Kim Fur-dal, Museum Sønderjylland. Der er sket en tidsmæssig forskydning i erindringsstoffet. Nu er det ikke længere fortællinger om -20’erne og -30’erne, vi kan indsamle. På dette grundlag har arkiverne søsat en samlet indsamling af interviews med fokus på livet i 1950’erne – tiden mellem besættelsesårene og ”den store fest” i 1960’erne. Der er udarbejdet en folder: ”Arkiverne er løs!” med opfordring til at hen-vende sig for at blive interviewet. Til projektet er der udarbejdet et hæfte om interviewteknik, og der holdes kurser for arkivmedarbej-dere, som skal ud med optageud-styret. Det lyder som et stort og væsentligt projekt. Det skal blive spændende følge det!

Blandt kommentarerne til indsam-lingsprojektet var, at Nationalmu-seets afdeling NEU gennem årene har indsamlet et stort materiale på

get fortalte om organiseringen. Udvalget afholder årligt to kurser om foråret og to om efteråret. Et af efterårets kurser er altid modul 5, ”ledermodulet”. Som tidligere omtalt hjælper Uddannelsesudval-get gerne med planlægning af egne kurser ved at finde undervisere og med praktiske forhold. Ved gen-nemførelse af et modulkursus yder SLA et tilskud på 2.000 kr., når kursets indhold følger udvalgets retningslinier, og kurset annonceres i OmSLAget og er åbent for alle. Endvidere vil annonceringen ske på SLA’s nye hjemmeside, når den er klar.

Jytte gennemgik endvidere økono-mien bag kurserne såvel i SLA som i kredsene, arkivsamvirkerne og kommunerne. Deltagergebyrerne annonceres i OmSLAget, men den faste takst for SLA kurser er 600 kr. for et modulkursus på to dage.

Søren Skov fra Ejby Kommunes Lokalhistoriske Arkiv og medlem af Uddannelsesudvalget fortalte om, hvordan man mere konkret af-holder kurser på Fyn. Man har valgt af afholde hvert moduls to dage for sig.

Arkibas er næsten synonymt med Morten Nielsen. Morten fortalte deltagerne om tre ting: Miniarkibas, Arkibas4 og noget helt nyt: SLA-CMS.

Miniarkibas er en ”husmandsud-gave” af Arkibas.dk: Et arkiv kan her give sine brugere mulighed for på nettet at søge i arkivets registre-ringer. Der er åbnet for tilmelding, og flere er allerede med. Hvis dit arkiv kunne tænke sig at benytte denne mulighed, se Arkibas artiklen andetsteds i dette blad.

Arkibas4 har nu 488 arkiver som brugere. Der er 61 kommuner,

grundlag af trykte, såkaldte spørge-lister. Listerne blev sendt ud til meddelere over hele landet. NEU har besvarelser om en lang række emner lige fra forskellige former for hegn, lokale kirkegangsskikke og tørvegravning til livet i koloni-haver. Adgang til dette materiale, ja det må man spørge på Nationalmu-seet om.

Det sidste emne stod SLA’s for-mand Jørgen Thomsen for: SLA’s nye hjemmeside. Hjemmesiden skal tjene flere formål: orientere medlemmerne om SLA’s akti-viteter, herunder artikler, som har været i OmSLAget. Fungere som opslagsværk over SLA’s medlem-mer m.fl. Og så skal hjemmesiden afløse den gamle ”gule håndbog”; her skal samles artikler om emner, som har arkivbetydning. Forslag til vedtægter, sikkerhed, opbeva-ring af arkivalier – kort sagt råd og vejledning. Hjemmesiden forventes at være klar til årsmødet i oktober.

HundemordetOg så til dagens historiske og samti-dig underholdende indslag. For dét stod Ulrik Langen, lektor ved Syd-dansk Universitet i Odense. Sam-men med Peter Henningsen har han skrevet bogen ”Hundemordet i Vim-melskaftet og andre fortællinger fra 1700-tallets København”, som er blevet kåret til årets historiske bog 2010. Efter hans foredrag er man ikke forundret. Ulrik Langen for-talte medrivende om en konflikt i 1780’ernes København, hvor poli-timesteren og vægterne stod over for byens ”pøbel” – et meget bredt begreb – og livgarden. Historien om hundemordet blev vi tilhørere henvist til selv at læse. Det vil vi gøre!

Jørgen Thomsen takkede foredrags-holderen med en konstatering af sandheden i udtrykket, at ”vil du tænde, må du brænde”.

Af Hans Kruse, Uddannelsesudvalget

Kredsmødet lørdag, den 9. april 2011

18 19

SLA forestår, både inden for arkivuddannelsen og inden for Arkibasområdet, og som SLA yder tilskud til i kredse, arkivsamvirker, og kommuner,

udarbejdelse af årlig kulturstatistik,•

deltagelse i nordisk samarbejde om Arkivernes Dag •og udarbejdelse af materialer til brug for medlems-arkivernes deltagelse i markeringen af dagen samt koordination i samme forbindelse,

udvikling af sekretariatet som rådgivnings- og ser-•viceplatform for medlemsarkiverne bl.a. gennem vi-dereuddannelse af medarbejderne,

udbredelse af kendskabet til gode forsikringsforhold •for arkiverne og eventuelt også formidling af attrak-tive forsikringstilbud til interesserede lokalarkiver,

udvikling af SLA’s hjemmeside med håndbogsind-•hold, elektronisk arkivvejviser, tilmeldingsmodul til kurser og bestillingsmodul for varer fra SLA’s For-lag,

udarbejdelse af en let tilgængelig vejledning om op-•havsrettilbillederogfilm,ikkemindstiforbindelsemed tilgængeliggørelsen af disse materialetyper på internettet,

formidling af tilbud om konservatorbesøg i med-•lemsarkiverne,

udbredelse af kendskabet til kommunelicensordnin-•gen for Arkibas og dermed af mulighederne for at blive tilsluttet ordningen,

videreudvikling af Arkibas4 til Arkibas5 og Arki-•bas.dk,

sikring af finansiering af udviklingsarbejdet med•Arkibas5 og Arkibas.dk og efterfølgende igangsæt-telse af dette arbejde.

tilbud om mini-arkibas.dk •

tilbud om CMS-system specielt til medlemsarkiver •uden hjemmeside.

20 21

SLA skal arbejde for:

en lovgivning, der kan sikre, at arbejdet med den •lokale, arkivalske del af kulturarven får sin beret-tigede plads i det samlede nationale arkivlandskab og på længere sigt i en bred lov om kulturarven,

en økonomisk anerkendelse af lokal- og stads-•arkivernes arbejde i form af en permanent plads på finansloven,

oprettelse af et kommune- eller stadsarkiv inden for •hver af de nye kommuner,

at sikre det størst mulige samarbejde mellem •lokal- og stadsarkiver - blandt andet lokalt gennem arkivsamvirker og regionalt gennem kredse (til dels idegamleamtsområder,tildelsistørregeografiskeområder),

at styrke den brede rekruttering af både ansatte og •frivillige til arbejdet på lokal- og stadsarkiverne,

en struktureret indsamlingspolitik for alle typer af •materiale, herunder også IT-arkivalier,

bedst mulig sikring af det indsamlede materiale, •blandt andet gennem forbedrede lokale- og maga-sinforhold, bedre kendskab til konservering og øget digitalisering af samlinger,

en fortsat udbredelse og udvikling af registrerings-•systemet Arkibas, der er skræddersyet til lokal- og stadsarkivers behov, herunder en udvikling af den webbaserede adgang til lokal- og stadsarkivernes registreringer (Arkibas.dk),

en styrket indsats for tilgængeliggørelse, forskning •og formidling af materiale i lokal- og stadsarkivernes samlinger,

en fortsat indsats for at styrke arkivlederes og •arkivmedarbejderes uddannelse og derigennem af arkivernes faglige kompetence,

en fortsat kvalitetssikring af arkiverne, bl.a. gennem •fastsatte minimumskrav,

at der i størst muligt omfang hentes inspiration gen-•nem samarbejde med andre institutioner og organi-sationer inden for kulturarvsområdet, herunder også med Statens Arkiver og med andre af de kulturbe-varende institutioner i Privatarkivudvalget, gennem ABM-samarbejde generelt og gennem samarbejde på internationalt (nordisk) plan.

Endelig skal SLA som medlemsorganisation fremme disse mål gennem kurser, seminarer, medlemsinforma-tion, publikationer, fælles indkøbsordninger, (deltagelse i) fælleskampagner og projekter samt informationsvirk-somhed, rettet mod Kulturministeriet, de politiske par-tier, Kommunernes Landsforening, beslægtede organisa-tioner og over for offentligheden bredt.

SLA vil både på kortere og længere sigt arbejde for størst muligt samarbejde mellem de eksisterende danske arkivorganisationer for lokal- og stadsarkiver.

Arbejdsplan 2011

SLA skal i indeværende foreningsår inden for de fore-liggende økonomiske og arbejdsmæssige ressourcer ar-bejde for virkeliggørelsen af ovennævnte målsætninger, blandt andet ved:

synliggørelse af SLA som den brede arkivorganisa-•tion og af lokal- og stadsarkiverne generelt ved kon-takt til Folketingets kulturordførere, Kulturministeri-et og Kommunernes Landsforening,

mindst to besøg på medlemsarkiver af kulturordfø-•rere eller kulturminister pr. år,

særskilt arbejde for at øge det årlige tilskud til SLA’s •virksomhed i almindelighed og herunder også at søge en sikring af de midler til arkivformål, som tidligere har været afholdt af amterne (som tilskud til kredsenes og konsulenternes arbejde),

udsendelse af nyhedsbrev til medlemmerne pr. mail •efter behov (og pr. post til de arkiver, der ikke har en mailadresse),

udgivelseafOmSLAgetmedmindstfirenumrepr.•årgang,

udsendelse af ét nummer af OmSLAget hvert år til •medlemmerne af de kommunale kulturudvalg og til relevante personer i kommunernes kulturadministra-tion,

tilbud om abonnementsordning på OmSLAget til •ODA-arkiverne.

udgivelse af Journalen i samarbejde med Dansk •Lokalhistorisk Forening med mindst tre numre pr. årgang,

udsendelse af mindst fire pressemeddelelser pr. år•med relevante emner fra lokal- og stadsarkivernes verden (herunder nyt fra Arkibas og evt. eksempler på “den gode historie” fra enkelte arkiver – andre ek-sempler: Arkivernes Dag, kulturstatistik, årsmøde),

rådgivning til arkiver i kommuner, hvor der lokalt •ønskes oprettet arkivsamvirker,

deltagelse i relevante udvalg og arbejdsgrupper, f.eks. •omkring udnyttelse af lokalarkivernes samlinger af film og billeder og omkring samarbejdsprojektersom Arkivernes Dag,

afholdelse af et seminar om arkivudredningspolitik •(f.eks. om retningslinjer for, hvad der bør indsamles, fokus på aktiv indsamling og samlingernes repræsen-tativitet) i 2011 og senere opfølgende kursusvirk-somhed inden for indsamlingsområdet,

forberedelse og afholdelse af årsmøde,•

forberedelse og afholdelse af kredsmøde,•

forberedelse af en fællesnordisk konference om for-•midling af materiale fra arkivernes samlinger til af-holdelse i 2012,

udbud af arkivuddannelsen med mindst to modultil-•budpr.halvårogmedentilstræbtgeografiskspred-ning i udbuddet (i samarbejde med kredse, arkivsam-virker og kommuner, der ønsker noget sådant),

udbud af Arkibaskurser både centralt og decentralt,•

årlig opgørelse af det antal kursusdeltagerdage, som •

2011 strategi- & arbejdsplanSammenslutningen af Lokalarkiver og Arkibas ApSVed Jørgen Thomsen, formand

For et par år siden vedtog SLA’s styrelse en strategi- og arbejdsplan, som efterfølgende er blevet opdateret af styrelsen, så den for arbejdsplanens vedkommende først og fremmest vedrører, hvad vi arbejder med og for i 2011. Vi gengiver planen her, så medlemmerne kan se, hvad det er, vi lige nu lægger særlig vægt på – og sådan, at medlemmerne også får mulighed for at give deres besyv med om, hvad SLA som organisation skal arbejde med og for – både nu og i fremtiden. Det kan dels ske ved indlæg her i OmSLAget, ved hen-vendelse til sekretariatet eller til styrelsen samt endelig ved indlæg f.eks. på det forestående årsmøde.

Uddrag af SLA’s vedtægter

§ 2 Formål Stk. 1SLAs formål er at understøtte medlemmernes bestræbelser for at indsamle, bevare, forske i og formidle den arkivalske kulturarv, såvel af privat som of-fentlig oprindelse.

§ 4 Organisation og regnskabStk. 6SLA udarbejder årlige arbejdsplaner.

22

3. maj 2011Frederikshavn Stadsarkiv er test-arkiv! Som det første stadsarkiv i Danmark, giver arkivet nu borgerne mulighed for at søge i arkivets samlinger døgnet rundt!

Som det første arkiv i landet er det nu muligt via Frederikshavn Stads-arkivs hjemmesidewww.frederikshavnstadsarkiv.dk at søge i de dele af arkivets sam-linger, som er registreret i lokal-arkivernes edb-program Arkibas. Det er indtil videre kun en brøkdel af kommunens omfattende arkiv, men der bliver løbende registreret nyt materiale i Arkibas, så indhol-det vokser fra dag til dag, ligesom der også efterhånden vil ske forbed-ringer i visning af søgeresultater m.v. Prøv f.eks. at søge på Volstrup Skole og se de mange billeder og andet materiale, vi foreløbig har fået registreret.

På sin pc kan alle nu følge med i, hvad der ligger tilgængeligt i Stads-arkivet, når det passer ind tidsmæs-sigt, f.eks. når børnene er lagt i seng. Det giver alle en enestående mulighed for at forberede sig, in-den man besøger arkivets læsesal, og det betyder bl.a., at man via mail kan bestille de ønskede arkivalier frem, så de ligger klar, når man ankommer, uanset om materialet i dag ligger på rådhusene i Skagen, Frederikshavn eller Sæby. Man kan også ringe til arkivet og få yderli-gere oplysninger om materialet.

Stadsarkivet har forhandlet en kommunelicens til lokalarkivernes registreringssystem Arkibas, og det bliver således også muligt for de øvrige arkiver i kommunen at få Arkibas fra Stadsarkivet og dermed også muligheden for at give den samme service til deres brugere.

Arkivet står naturligvis altid til rådighed for forespørgsler fra in-teresserede borgere, der ønsker oplysninger om deres kommune.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til

Ruth Hedegaard, stadsarkivar9845 9141 Ruhe@frederikshavn.dk

11. april 2011Københavns Hovedbanegård fyl-der 100 år i 2011 Hovedbanegården blev tegnet af DSB’s overarkitekt Heinrich Wenck og indrettet med “det aller-moderneste til Publikums Bekvem-melighed.” Der var fx indrettet om-klædningsværelser for de rejsende, hvor man også kunne få sig et bad og gå til barber. Og så var der be-hagelige ventesale til passagererne på både 1. og 2. klasse. Den nuværende hovedbanegård er Københavns 3. banegård. Statens Arkiver har mere end 2 km med arkivalier fra DSB, heriblandt de originale tegninger fra alle tre bane-gårde. Læs mere om opførelsen af bane-gården og se de originale tegninger her: www.sa.dk/nytiarkivet

31. marts 2011Jesper Thomassen ny arkivleder ved Landsarkivet for Nørrejyl-land Udvikling, smartere anvendelse af de digitale muligheder, inddragelse af nye brugergrupper og positione-ring som regionalt kulturcenter er blandt de opgaver, den nye arkiv-leder skal løfte. Den 1. maj 2011 tiltræder ph.d. Jesper Thomassen stillingen som arkivleder ved Landsarkivet for Nørrejylland. Jesper Thomassen er 44 år og historiker. Han kom-mer fra en stilling som projektleder ved Projektafdelingen på Syddansk Universitet, hvor han har ledet og planlagt en række projekter med anskaffelse og udvikling af it-sy-stemer. Jesper Thomassen har bred erfaring med udvikling af organisationer og ledelse af forandringsprojekter og

har desuden et indgående kendskab til alle landsarkivets arbejdsom-råder. Han var fra 1997 til 2008 ansat som arkivar og seniorforsker ved landsarkiverne i Aabenraa og Odense. Som forsker har Jesper Thomas-sen en betydelig produktion bag sig. Hans ph.d.-afhandling hand-lede om præsten som statstjener i perioden 1536-1660. Han har i en længere periode været redaktør af Danmarks Adels Årbog, og han har leveret omkring 70 artikler til Den Store Danske Encyklopædi.

23. februar 2011Kampe mellem politi og presse er dokumenteret i arkiverne Det sku’ være så godt, da Montgo-mery besøgte København i 1951 som næstøverste chef for NATO. Myndighederne havde forberedt en modtagelse, der var en statsmand værdig. Alligevel endte det med kampe mellem politi og presse i lufthavnen. Hvorfor det skete, kan du læse i arkiverne fra Københavns Politi, som er afleveret til Statens Arkiver.

I Statens Arkiver modtager vi hele tiden nye arkivalier, der kan fortælle historien bag vigtige begivenheder og belyse danskernes liv gennem tiderne.

Vi lancerer nu Nyt i arkivet, en webud-stilling, hvor vi viser et udvalg af de mange historier, som vi finder i det materiale, vi løbende modtager.

Lige nu kan du læse historien om Montgomerys besøg i København og en helt anden historie om dan-skernes energiforbrug under oliekri-sen i Nyt i arkivet. Der kommer hele tiden flere historier til på www.sa.dk/nytiarkivet

Læs pressemeddelelserne i deres fulde ordlyd og se flere pressemed-delelser fra Statens Arkiver her: http://www.sa.dk/presse

Forkortede pressemeddelelser

23

SLA årsmøde 2011

Årsmøde 2011 afholdes i weekenden, den 8. og 9. oktober på Park Hotel i Middelfart. Program og invita-tion udsendes i midten af august. I programmet indlægges der en time lørdag efter fro-kost med ”kort & godt, historier fra arkiverne”, hvor arkiverne opfordres til at fortælle en historie fra det virkelige arkivliv – en historie, der fortjener at blive kendt af os andre.

Ønske om 5-10 minutters taletid bedes tilkendegi-vet over for SLA sekretariatet på: e-mail: sla@lokalarkiver.dk eller telefon: 7584 0898 og helst inden 1. juli. På forhånd tak.

Axiell er en virksomhed i vækst inden for arkiv, bibliotek og museer. Vor virksomhed findes i dag i fire lande – England, Dan-mark, Sverige og Finland – hvor over 1000 af biblioteker og 400 arkiver og museer anvender vore løsninger. Se nærmere www.axiell.com

Vi søger en ny medarbejder, der brænder for museums- og arkivarbejdet, og som har lyst til atvære med til at sælge vores system Axiell Calm til det danske marked.Axiell Calm er et grafisk registrerings- og formidlingssystemet, som anvendes af 400 museer ogarkiver i England. Det anvendes både til at håndtere de fysiske og digitale samlinger. For nylig er Axiell Calm introduceret til danske og svenske museer og arkiver, og med henblik på at fortsætte denne udvikling ønsker vi at udvide vort team med en ny medarbejder i Danmark.

Ansvar og arbejdsopgaver:Du bliver tilknyttet vort danske Axiell team, der har base i København. Arbejdsmæssigt ogsupportmæssigt vil du primært komme til at arbejde sammen med vort Calm team, der er baseret i Nottingham i England.

Dine primære arbejdsopgaver bliver at fortsætte introduktionen af Axiell Calm til danske museer og arkiver med fokus på salgs- og forretningsudvikling.

Vi forventer, at du:• har erfaring fra museum, arkiv eller record management• har kendskab til og erfaring med brug af registreringssystemer• er fleksibel, udadvendt og er god til at formidle• taler flydende engelskSalgserfaring er ingen forudsætning, men absolut heller ingen hindring.

Vi kan tilbyde:• en fuldtidsstilling med tiltrædelse snarest• gode muligheder for faglig og personlig udvikling• et job med stort og selvstændigt ansvar indenfor et område i vækst• en arbejdsplads på vores kontor i København.Der vil forekomme en del rejseaktivitet primært i Danmark – og af og til også til Sverige og Eng-land.

Nærmere information om stillingen kan fås ved henvendelse til Malcolm Howitt, Calm BusinessManager telefon +44 7976 270620 eller via mail malcolm.howitt@axiell.co.ukAnsøgning sendes til Axiell på følgende e-mail adresse axlg@axiell.com

Axiell

Stillingsannonce

24

Arkivuddannelsen består af fem moduler og udbydes af: Sammenslutningen af Lokalarkiver, Vejle, tlf.: 7584 0898 og e-mail: sla@lokalarkiver.dk samt de enkelte kredse, samvirker og kommuner. Kontakt, tilmelding og pris: se ovenfor.

Arkivuddannelsen – plankalender pr. d.d.

Modulkurser, som planlægges af kredse, samvirker og kommuner

SLA Fyn Kursussted: Nr. Broby Fri- og Efterskole

2011 efterår: Modul 1 dag 2: Materiel arkivpleje Modul 3 dag 1: Registrering af billeder 2012 forår: Modul 2 dag 1: Modtagelse og registrering af arkivalier Modul 3 dag 2: Billedtyper og ophavsret 2012 efterår: Modul 2 dag 2: Særsamlinger og indsamlingsprojekter Modul 3 dag 1: Registrering af billeder 2013 forår: Modul 4 dag 1: Arkivet og omverdenen Modul 2 dag 1: Modtagelse og registrering af arkivalier 2013 efterår: Modul 4 dag 2: Formidling af arkivets viden Modul 3 dag 1: Registrering af billeder LANA, Nordjylland Modulkursus 2: Modtagelse og registrering af arki-valier Tid: 24. sept. og 1. oktober kl. 10:00 – 16:00 (2 lørdage) Sted: Kulturstationen i Skørping Sverriggårdsvej 4, Skørping Frokost: medbring selv. Pris: 200 kr. for medlemmer af LANA, 600 kr. for SLA medlemmer og 1.000 kr. kr. for andre Tilmelding: Johan Rafaelsen, Skørping e-mail: rafaelsen@mail.dk tlf.: 9839 1671 Seneste tilmelding: 12. september 2011

LASS, Sønderjylland Modul 4: Synliggørelse og formidling Tid: 24. og 31. oktober kl. 09:00 (2 mandage) Sted: Landsarkivet for Sønderjylland Haderslevvej 45, Aabenraa Frokost: medbring selv. Øl og vand kan købes. Pris: 300 kr. for medlemmer af LASS 600 kr. for SLA medlemmer uden for LASS 1.000 kr. for andre Afregning: kontant ved kursusstart Tilmelding: Jørgen Cleemann, LASS jrcl@museum-sonderjylland.dk Seneste tilmelding: 10. oktober 2011 Lokalsamvirkerne i Norddjurs, Syddjurs og Randers kommuner Modul 1 dag 1: Arkivets ret og pligt Tid 13. september kl. 09:00 – 15:00 (tirsdag) Sted: Kulturperronen Torvegade 1A, Auning Pris: 100 kr. for medlemmer af lokalsamvirkerne i Norddjurs, Syddjurs og Randers kommuner 300 kr. for SLA medlemmer uden for de tre lokalsamvirker 500 kr. for andre Tilmelding: Trine Grejsen, Grenaa Egnsarkiv e-mail: arkivet@norddjurs.dk tlf.: 8959 2772 Seneste tilmelding: 5. september 2011

Ret til ændringer forbeholdes

Nærmere detaljer omkring de enkelte modulkurser – se august- henholdsvis de-cember udgaverne af OmSLAget forud for kurserne.

Modulkurser 2011-13, som planlægges af SLA 2011 efterår: Modul 2: Modtagelse og registreringsarbejde med de skrevne arkivalier Sted: Lemvig Modul 5: Arkivledelse Sted: Aarhus 2012 forår: Modul 3: Modtagelse, håndtering og registrering af billeder Modul 4: Synliggørelse og formidling

2012 efterår: Modul 1: Arkivadministration Modul 5 Arkivledelse 2013 forår: Modul 2: Modtagelse og registreringsarbejde med de skrevne arkivalier Modul 3: Modtagelse, håndtering og registrering af billeder 2013 efterår: Modul 4: Synliggørelse og formidling Modul 5: Arkivledelse