Marts 2011

Jeg skriver om virkeligheden, for den overgår fantasienIntervIew med bestsellerforfatter Jane aamund

dit hJem fortæller, hvem du erBoligtendenser anno 2011

gør alvor af din boligdrøm – trin for trin

nye bryster, friske øJne eller mindre mave?På grymer PrivathosPital skejBy kan du få det, som du vil

endelig kommer det!Så er foråret på vej, og det gælder også for økonomien. Optimismen er for første gang i tre år til at få øje på i dansk økonomi. Flere førende økonomer er enige om, at vi nu stille og roligt er på vej ud af krisen. Der er ikke tale om et bul-drende opsving, men om en gradvis forbedring af den danske økonomi. Med andre ord, ser det ud til, at den negative spiral er brudt.

Med tanke på, at vi går den lyse tid i møde, er der også tradition for et stigende antal bolig-handler. Derfor er temaet i dette nummer af Rådeum bolig. Fremtidsforsker Birte Linddal Jeppesen beretter om boligens betydning for os danskere. Hvorfor betyder boligen så meget for os? Vi har også samlet nogle histo-rier, hvor vores kunder fortæller, hvad du kan forvente dig, når du som kunde i SPARBANK skal handle bolig. Derudover beretter et par af vores erhvervskunder om deres oplevelser

med SPARBANK. Sidst men ikke mindst har vi også et spændende interview med Jane Aamund, som ærligt fortæller om sit forfatter- skab, kontrasten mellem land og by og det at leve livet på godt og ondt.

Vi ser også lyst på fremtiden i SPARBANK. Med en stor likviditetsoverdækning, en høj solvens samt 350 motiverede og kompetente medarbejdere, er vi godt polstret til frem-tiden. Det giver tryghed i hverdagen, både for kunder og medarbejdere.

I den seneste tid har mange nye kunder valgt SPARBANK som deres bankforbindelse. Men vi har plads til endnu flere. Som kunde i SPARBANK får du ikke bare en stor banks fordele. Du får også en overskuelig bank, der forstår dine behov. Og som gør sig mere end almindeligt umage med personlig kontakt og

individuel rådgivning. Det ligger os meget på sinde at lære dig godt at kende. For en gensidig tillid mellem dig og os er efter vores opfattelse den vigtigste forudsætning for at give dig en kompetent og engageret rådgivning.

Vi lever af tilfredse kunder, så hvis du ikke allerede er kunde i SPARBANK er du velkom-men til at prøve os af. Vi er ret sikre på, at vi kan gøre det både bedre og billigere for dig som helkunde end din nuværende bank. Ta’r vi fejl, kan du i stedet tage en god flaske vin med hjem fra det første møde.

God læselyst og på gensyn i SPARBANK.

Med venlig hilsen

Direktionen i SPARBANK

Karl TholstrupAdm. Direktør Bent Jensen

Bankdirektør Martin Kudsk RasmussenBankdirektør

Råderum udgives af: SPARBANK A/S, Marketing, Adelgade 8, 7800 Skive | Ansvarshavende Redaktør: Bjørn Fuglsang | bfu@sparbank.dk | Fotograf: Flemming Worm | Design og DTP: Recommended A/S | Tekst: Joan Jasper og SPARBANK | Tryk: Arco Grafisk A/S | Oplag 99.500 stk.

SPARBANK modtager provision fra Totalkredit og Privatsikring.

SPARBANK er et moderne og solidt pengeinstitut, der gennem mere end 150 år er vokset støt og nu er repræsenteret med 22 filialer i Danmark og ca. 350 medarbejdere.

indhold

1732

26

4 JeG SKRIVeR OM VIRKeLIGHeDeN, FOR DeN OVeRGåR FANTASIeN

8 MIT HJeM, MIT JeGBirthe Linddal Jeppesen fortæller om boligtendenserne anno 2011.

10 DeT eR eN DRøM AT Få SIN eGeN VIRKSOMHeD

12 LæS HeR, INDeN Du KøBeR VIRKSOMHeD

14 FLyTTeDe OG KOM TæTTeRe På DeT, DeR VIRKeLIG TæLLeR

Da Lena Fabrin Damm flyttede ind i sit nye hjem, blev det startskuddet til et helt nyt liv.

16 Få STyR På BOLIG- øKONOMIeN, INDeN Du KøBeR HuS

17 Nye BRySTeR, FRISKe øJNe eLLeR MINDRe MAVe?

På Grymer Privathospital Skejby kan du få det hele – og mere til ...

22 INTeRNATIONAL PROJeKTLeDeR MeD STyR På FINANSeRNe

24 TeAM På 3 FåR DIN FORMue TIL AT VOKSe

21 STæRKe VIRKSOMHeDeR AFSPeJLeR TIDSåNDeN

26 STOLTe HåNDVæRKS-TRADITIONeR

29 MAReRIDT BLeV TIL BOLIGDRøM

Med hjælp fra SPARBANK fik Patric og Anne-Sophie deres drømmebolig. 28 LANGVARIGe

ReLATIONeR GAVNeR BeGGe PARTeR

31 10 TRIN FRA BOLIGDRøM TIL VIRKeLIGHeD

32 FuNKISHuS MeD åRLIGT eNeRGIFORBRuG På 6.000 KR.

34 KAN GRøNNe TANKeR BLIVe TIL GOD FORReTNING?

40 HeR FINDeR Du DIN LOKALe FILIAL

37 HVILKeT ReAL- KReDITLåN SKAL JeG VæLGe?

39 NyHeDeR I DIT NæROMRåDe

35 DeRFOR VALGTe VI 1-åRIGT BOLIGxLåN

Kom bag om økonomparrets beslutning.

35

4

14

29

22

3

Først og fremmest elsker jeg at fortælle hi-storier. Jeg har altid, lige siden jeg var lille, haft lyst til at fortælle historier.

Jane Aamund

4

Kort tid efter jeg er ankommet til Jane Aamunds hus, der ligger på en bakketop med den mest fabelagtige udsigt over hele Lemvig havn, bliver mine bange anelser manet til jorden. For da jeg får præsenteret mig og fortalt min heltinde om min nervø-sitet, kigger hun på mig med sine store brune øjne, smiler og siger: “Jamen søde da, vi er jo kolleger. Jeg har også arbejdet som journalist i mange år.”

Den omsorg, der ligger i disse ord, varmer og beroliger mig, og herfra går det som en leg, jeg ønsker aldrig vil stoppe. I de næste to timer giver Jane Aamund stof til masser af efter-tanke – bl.a. ved at vise sit smukke hjem frem, spille vidunderligt på klaver og varte op med frisk kaffe og hjemmebagt franskbrød. Men frem for alt ved at fortælle, kun afbrudt af en klukkende latter og et smittende fnis.

Du er meget populær hos den danske befolk-ning, er bl.a. kåret til danskernes yndlings-forfatter fire gange, og dine sidste ni bøger har ligget på bestsellerlisten. Hvad, tror du, det er, der gør, at vi danskere er så vilde med at læse dine bøger?

– Først og fremmest elsker jeg at fortælle historier. Jeg har altid, lige siden jeg var lille, haft lyst til at fortælle historier. Ved at kom-

binere min nysgerrighed og iagttagelsesevne med de talegaver, som jeg fik foræret af min far samt det skrivehåndværk, som jeg har tillært mig igennem mange års virke som journalist, er jeg i stand til at skrive bøger, som mange mennesker kan lide.

– Det skyldes sikkert også, at jeg skriver i et letforståeligt sprog, og at jeg skriver om virkeligheden. For virkelighedens verden overgår fantasiens. Mine historier handler om skikkelser med stærke karakteregenskaber og om store følelser. Det er karakteregenskaber og følelser, som læserne genkender fra deres eget liv. Der må være noget universelt over mine bøger, for jeg har læsere fra mange forskellige lande, som hver især fortæller, at de kan relatere til både de indre og ydre forhold, jeg beskriver.

– Jeg har modtaget flere priser for mine bøger. Bl.a. fik jeg i 1997 Boghandlernes Gyldne Laurbær for ‘Colorado Drømme’, men aller- gladest bliver jeg, når ganske almindelige mennesker fortæller mig, at de har læst mine bøger med glæde. F.eks. var jeg for nylig på besøg på et plejehjem, hvor en gammel mand, der sad i kørestol, sagde til mig, at han var utrolig glad for at læse mine bøger. Da jeg spurgte ham, hvordan mine bøger gjorde ham glad, svarede han: “A blywer så warm i mi underliw”. Det var den største anerkendelse. For det betyder, at jeg har vakt livsglæde og

Jeg skriver om virkeligheden, for den overgår fantasienFrosten bider, som havde den tænder, men frem for alt skinner solen fra en isblå og skyfri himmel denne vidunderlige formiddag, hvor jeg i rollen som journalist skal møde den litterære heltinde fra mit liv som læsehest: Jane Aamund. I bilen på vej til hendes lemvigske hjem er jeg spændt. For gad vide, om min heltinde fra bøgerne nu også er en heltinde i det virkelige liv? Og tænk nu, hvis der ikke er kemi.

5

erotiske minder hos en gammel mand, der sad i kørestol – måske glemt af alle – på et plejehjem.

Hvordan har du det med dårlige anmeldelser?

– Jeg kender alle anmelderne, eftersom jeg jo har været en del af den journalistiske verden i så mange år. Jeg er derfor også bekendt med skribenternes stærke og svage sider. F.eks. kan jeg med det samme gennemskue, om en dårlig anmeldelse i virkeligheden handler om mis- undelse f.eks. i forhold til mine oplagstal og bibliotekspenge. Når folk synes, at jeg er for meget, handler det ofte om, at de selv er for lidt.

– Nogle anmeldere har en stor litterær viden og en tung journalistisk faglighed. Dem har jeg stor respekt for, og hvis de har nogle kritiske kommentarer, som, jeg kan mærke, rammer noget rigtigt, bruger jeg kommentarerne konstruktivt og fremadrettet. Men grund- læggende skriver jeg, fordi jeg ikke kan lade være – ikke for at tilfredsstille anmelderne. Og indtil videre er det da gået meget godt.

– Indeni ved jeg, hvad jeg kan, og hvad jeg ikke kan. Jeg ved, at jeg laver god og spændende underholdningslitteratur, som griber mennesker om hjertet. Desuden er tiden med mig. Da jeg begyndte som forfatter i 1970’erne var under-holdningslitteratur ikke god tone på bjerget. Forlystelse, fornøjelse og underholdning var ikke fint. Dengang skulle litteratur være poli-tisk, socialrealistisk og feministisk. Selvom jeg har skrevet mange bøger om stærke kvinde-skikkelser, synes jeg ikke selv, at der er så meget kvindesag i mine bøger – mere menneskesag.

Du er født i 1936 og udgav din første bog som 41-årig i 1977. Havde du inden da gået rundt og drømt om, at du skulle blive forfatter og oven i købet bestsellerforfatter?

– Nej, jeg anede det ikke, men jeg kunne mærke, at historierne begyndte at komme

til mig. Min første bog var ‘Bag damen stod en Christian’, og den udsprang af min store interesse for historie. Jeg kan huske, at jeg en dag sad inde på universitetsbiblioteket i København og læste nogle af kongehusets gamle breve. Da blev det helt åbenlyst for mig, at her var en bog, som bare lå og ventede på at blive skrevet. For pludselig var jeg inde i alle dronningerne og elskerinderne og kunne se tingene fra deres perspektiv. Bogen, som jeg brugte lang tid på at researche til, inde-holder en række portrætter af kongerækkens Christian’er og de kvinder, de levede med. Forlaget så den bog som et bidrag til kvinde-sagen. Jeg så den som en underholdningsbog og et vidnesbyrd om, at vi mennesker altid er de samme og altid lever med de samme temaer, motiver og problemstillinger, uanset hvilken tid vi lever i.

Hvad betyder det for dig at skrive?

– Det betyder uendelig meget for mig. Når jeg skriver, sidder jeg som regel rent fysisk i mit skriverum her i mit hus i Lemvig. Men samtidig går jeg mentalt ind i mit eget indre rum. Når jeg opholder mig der, forsvinder smerten, som jeg lever med hver dag på grund af min kræft, og ordene kommer til mig.

Hvem, synes du, er den bedste danske forfatter?

– Det må ubetinget være Steen Steensen Blicher, der er den bedste forfatter, vi har her-hjemme. Jeg er betaget af ham. ‘en landsby-degns dagbog’ er fremragende.

Skriver du på en ny bog?

– Ja, det gør jeg, og meningen er, at den skal udkomme her i 2011. Den kommer til at hedde ‘Herskab og tjenestefolk på nye måder’. Bogen handler om, hvordan nutidens nord-sjællandske karrierefamilier ikke kan klare sig

Det vigtigste her i livet er kærligheden og nærheden med andre mennesker.

Jane Aamund

>>

6

København, hvor jeg har hele min familie og rigtig mange af mine venner. Jeg skifter bolig hver måned. Når jeg er i København går jeg til møder, holder foredrag, tager til fester og familiekomsammener. Så er der liv og glade dage. Når jeg så tager tilbage til Lemvig, ind-finder roen og det stille liv sig. Jeg nyder at have begge dele.

Når man læser dine bøger, får man indtryk af, at du er en kvinde med utroligt mange facetter. Flot og respektabel, men også fandenivoldsk og passioneret. Det virker, som om du har kastet dig frygtløst ud i livet og alle dets op- og nedture. Er det rigtigt?

– Ja, og jeg har gjort ting, som ikke var rig-tige eller hensigtsmæssige. Jeg er faldet for fristelser og har sagt ja til forbudte ting. Men jeg ville ikke gøre det om. For så havde jeg ikke begået alle fejlene og taget alle omvejene. Så havde jeg ikke lært mig selv eller andre mennesker at kende. Det var prisen for at kunne forstå verden og men-neskene og beskrive det hele. Havde mit liv været lige ud af landevejen, havde jeg ikke haft den samme forståelse. Man bliver et klogere menneske af at have været ude i alle hjørnerne.

Er der en ny kærlighed i dit liv?

– Nej, der er ikke nogen lige nu. Men jeg har det ligesom Misse Møghe. Jeg drager.

uden filippinske au pair-piger. Far og mor har begge krævende karrierestillinger med stor rejseaktivitet, og ingen af dem har tid til at holde hus og passe børn. Det har bedsteforæl-drene i øvrigt heller ikke. Nu er der i princippet ikke noget galt i at ansætte tjenestefolk. Men efter min mening er det problematisk, at de filippinske piger lever under kummerlige vilkår. De bor i tristekælderværelser, arbejder ufatteligt mange timer, og så bliver der talt meget grimt til dem. I min barndom og ungdom var der ansat mange tjenestefolk rundt omkring i hus-holdningerne. Men dengang stod der respekt om tjenestefolk, og man skulle behandle dem ordentligt. I dag er stilen gået hen og blevet helt victoriansk. Der er social status i at have farvede tjenestefolk og i at behandle dem dårligt.

Hvad er det vigtigste her i livet, synes du?

– Det vigtigste her i livet er kærligheden og nærheden med andre mennesker. Noget, som også er vigtigt for mig at se, er vores pligt til at forvalte de gaver, vi har fået. Hvis vi har fået en gave, må vi pakke den ud, nyde den, bruge den, udvikle den og dele den med andre. Jeg er f.eks. sprogligt og musikalsk begavet. Derfor har jeg også en pligt til at bruge sproget og bruge musikken. Og det gør jeg – bl.a. ved at tale engelsk, tysk, fransk og spansk, spille klaver og fortælle historier.

Du har to boliger – en her i Lemvig og en i Ordrup nord for København. Er det ikke svært at forene land og by, Vestjylland og Østsjælland?

– Nej, det er bare min måde at leve og ind-rette mig på. Det er sådan, at jeg er meget knyttet til menneskene og naturen heroppe i Lemvig. Jeg kan ikke undvære de vestjyske strande og den store åbne vestjyske himmel. Min slægt har været her siden 1633, og jeg har den samme kærlighed til stedet her som mine forfædre. Men jeg kan heller ikke undvære

2010: øjebliksbilleder

2010: Dengang det var sjovt

2009: Smeltedigelen

2008: De grønne skove

2006: Janes Køkken

2005: Lys i Livet – i samtale med Cecilie Frøkjær

2005: Dyrenes Mennesker

2004: udlængsel

2003: Den irske stemme

2002: Vesten for måne

2002: Søndags Smil

2000: Den Hvide Verden

1999: Kamæleonen

1998: Den Grønne Port – fra Tremmeseng til Brudeskammel

1997: Danskernes lille verden

1997: Colorado Drømme

1992: Oven Vande

1990: Juliane Jensen (filmatiseret i 2000)

1989: Klinkevals (filmatiseret i 1999)

1987: Klatrekampen

1983: Hund i Byen

1980: Hvor Man Spiser og Morer Sig

1979: Det Danske Kastesystem

1977: Bag Damen stod en Christian

Jane aamunds bøger

7

Hjemmet er familiens skød. Kan man over-hovedet have en familie, hvis man ikke har et hjem? I hvert fald skabes og opretholdes familien i høj grad i hjemmet. Det er i hjemmet, nærmere bestemt i køkkenet, at familielivet koordineres og administreres. Er huset under ombygning, strejker fyret, regerer rotterne, eller er der andre problemer i hjemmet, har de fleste svært ved at fungere. Hjemmebasen skal være i orden.

Nye tider, nye skikke

At familierne er blevet færre og de enlige flere er der ganske gode grunde til. Først og fremmest hører nogle af de ældre årgange til befolkningens største årgange. I 1947 blev der fx født 91.000, mens der i 1971 blev født 75.000 og i 2005 kun 65.000. De ældre lever tilmed betydeligt længere i dag end for 30 år siden, og flere når derfor at bo alene den sid-ste del af livet. Derfor fylder de enlige mere og børnefamilierne mindre i det samlede billede.

Demografien rummer således en del af svare-ne, men den rummer ikke dem alle. ændrede livsformer, nye værdier og idealer spiller også en rolle, når vi vil forstå, hvorfor vi bor, som vi bor. Moderne mennesker lever ganske enkelt et andet liv med andre prioriteringer end deres forfædre, og deraf følger også andre livsformer og måder at indrette hjemmet på.

Individualitet, selvstændighed og selvrealise-ring er nogle af de primære overskrifter, når vi skal forstå de ændrede boformer. Det moder-ne menneske forventer og behøver langt mere personlig frihed end tidligere tiders gene-rationer, og netop derfor er ungdommens “frie år” forlænget. Men det giver også andre udfordringer at forlænge ungdomsårene. For at udskyde familiedannelsen og bo længere tid alene kan medføre, at det bliver sværere, når man så endelig skal finde sin plads i familielivet med de fælles forpligtigelser og den uendelige række af kompromisser, som følger med. Måske er det derfor, stadig flere ender med at opgive projektet undervejs eller ligefrem lever hele livet alene.

Boligens betydning

uanset hvordan vi bor, er det meget vigtigt for os at have et hjem, og det til trods for, at alle – på nær småbørnsfamilier – bruger mindre tid i hjemmet i dag end for bare 10 år siden. Det ser faktisk ud som om, at hjemmet får en stigende betydning, jo mindre tid vi er der. Danskerne bruger en stor andel af deres disponible indkomst på dét at have et hjem. Den primære udgift til boligen æder i dag godt og vel 1/3 af en gennemsnitlig husstands disponible indkomst. Det tal varierer dog væsentligt, alt efter om man bor alene, eller om man er ung eller gammel. Foruden udgif-ten til boligen bruger danskerne også stadig større summer på boligens indretning.

Vi vil have nye køkkener, lækre badeværelser, designermøbler, lysestager og andet isenkram, der kan fortælle historien om, hvem vi er og skabe de perfekte hjem. Vi er nemlig vores hjem, og vores hjem er os. et “rigtigt” moder-ne hjem skal helst understrege identiteten hos dem, der bor der. Derfor skifter de fleste unge køkkenet ud, når de køber et nyt hus. Det duer ikke at have et “Helle og Peter-køkken”, hvis man selv er ulrik og Louise. Køkkenet, såvel som huset, sofaen, bilen og lamperne skal sende de rigtige signaler. Signaler om, hvem vi er, og hvem vi ikke er, hvilken “stamme” vi tilhører, og hvilke holdninger og værdier, der fylder i vores liv. Nogle er til BIVA og “fem for en hund”, mens andre går i IKeA og vil bo moderne og farverigt. Andre igen vil kun have dyrt design for slet ikke at tale om den gruppe, der mest er til afsyret genbrug og låner møbler af farfar for at bo cool på den studentikose facon. Moderne forbrugere, og specielt de yngste og mest ressourcestærke, fylder deres hjem med koder og symboler. Hjemmet er en del af den store fortælling om jeg’et og familien. Mit hjem bliver mit jeg.

mit hJem, mit Jegude godt, men hjemme bedst. I Danmark er vi glade for vores boliger. Vores bolig er vores helle, for her kan vi selv bestemme. Det er her, vores børn vokser op. Her, vi holder fester og inviterer gæster. Det er her, vi diskuterer og skændes. Det er her, vi elsker, lever og her, vi foretrækker at dø. Det er her, vores drømme tager form. Også drømmen om det perfekte hjem…

Af sociolog og fremtidsforsker Birthe Linddal Jeppesen

I Danmark findes der i dag 2,8 millioner husstande. De ca. 66% er villaer eller huse, 24% er lejligheder, 8% er række-huse og 2% gårde. I 40% af samtlige husstande bor der kun én person. I 23% bor der kernefamilier med far, mor og børn. I 27% bor der par uden børn, og i resten bor der enlige forældre.

Ser vi disse tal i et historisk lys, er det ganske nyt, at så mange mennesker lever alene. Det er også nyt, at andelen af husstande med børn er så lav, som den er. I 1980 var det kun i knapt hver tredje husstand, at der sad en enlig sjæl, mens der til gengæld var børne-familier i 35% af alle husstande. Men i dag er husstande med kun 1 person den mest almindelige husstandstype efterfulgt af par uden børn. Så selv om den klassiske børnefamilie stadig er idealet for mange og en attraktiv mål-gruppe økonomisk, er der i dag hele 12% færre børnefamilier end i 1980.

Danmarks Statistik

Tallene afslører Tendenserne

8

Hjemmet vil næppe miste betydning fremover. Tværtimod vidner meget om, at hjem-met bliver stadig vigtigere for den enkelte. I en verden fuld af forandringer er det godt at have noget konstant og trygt at vende tilbage til. Men når frem-tidens hjem også skal under-strege hvem vi er – eller ikke er – stiller det utvivlsomt flere krav til måden, hjemmet er indrettet på og de ting og sager, begiven-heder og traditioner, holdninger og værdier, som vi fylder i dem. Svaret er dog langt fra givet. Definitionen af et hjem og det der gør et hjem til et hjem varierer i høj grad fra person til person, fra familie til familie og fra en tid til en anden.

fremTidens bolig

9

Allerede i 2007 begyndte vi at undersøge mulighederne for at købe en virksomhed. Men i vores daværende bank reagerede de meget passivt og afventende. efter vi havde præsenteret dem for vores idé, hørte vi ikke fra dem i ugevis, og da vi så endelig hørte fra dem kaldte de mig overkvalificeret, hvilket formentlig bare var en dårlig undskyldning for ikke at ville indgå et samarbejde. I 2008 lagde vi selv idéen på hylden på grund af finanskrisen, men da vi så i 2010 var klar igen, foreslog vores revisor os at tale med SPARBANK i Herning. Og det har vi ikke fortrudt et øjeblik. I SPARBANK var der en helt anden positiv og imødekom-mende tilgang og en super hurtig reaktionstid. Vi gav råd-giveren et budgetoplæg og en investeringsplan, og efter kort tid blev hele engagementet godkendt, og der kom skred i købsprocessen.

Steen Jørgensen Dam

Hvorfor valgTe i sParbanK?

10

ægteparret, som begge er 46 år gamle, er forældre til tre store sønner og har været sammen i over 30 år, har taget det helt store spring ud i en ny og ukendt tilværelse som iværksættere, idet de i juni måned 2010 købte virksomheden HS Plasticemballage. Med fulgte to engagerede medarbejdere, som er specialiserede i produktionsprocessen.

Her kan du få i pose og sæk

Hos HS Plasticemballage, som er et 64 år gammelt foretagende beliggende i et industri-kvarter i Herning, forarbejdes store ruller af plast, så materialet ender med at blive til små fikse plastposer til brug i dagligvarehandlen. Ofte er der tale om emballage til de kartofler, gulerødder og anden frugt og grønt, som for-brugerne kender fra hylderne i supermarkedet eller hos gårdbutikker. Men der produceres også indpakninger til t-shirts, fleecetrøjer, jeans eller andre tekstiler.

“uanset hvilket indhold der efterfølgende skal fyldes i poserne, gennemgår plast- materialet en større forarbejdningsproces med f.eks. tilskæring, påtrykning, perforering og svejsning, inden det er klart til afhent-ning,” fortæller Steen, og Connie fortsætter: “Hver opgave er unik og udføres på bestilling for vores kunder – og der er mange, både store og små – stiller alle deres egne krav og har hver især deres foretrukne emballerings-form samt ønsker til det visuelle design.”

udover kerneproduktet har HS Plastic-emballage også et nichesalg af sække i for-skellige materialer, papirsposer, strækfilm og tape til brug i forbindelse med emballering.

Værktøjsmageren og kontorassistenten

Steen Jørgensen Dam er uddannet værktøjs-mager og inden købet af HS Plasticemballage sad han 17 år i en afdelingslederstilling hos virksomheden unimerco, der producerer og distribuerer værktøjsløsninger. Her var han beskæftiget med skærende værktøjer og slib-ning af værktøjer til mange brancher, og han havde personaleansvaret for 22 medarbejdere.

“I forbindelse med vores køb af HS Plasticemballage ser jeg det som en kæmpe fordel, at jeg har så stor erfaring fra metal-branchen,” fortæller Steen. “Ganske vist har jeg ikke som sådan noget kendskab til hverken plastic eller papir, men til gengæld kan jeg selv servicere, reparere og optimere alle de forskellige maskiner, vi bruger i forar-bejdningsprocessen. Heldigvis fulgte vores to dygtige medarbejdere – Carl Lohdahl og Tom Knudsen – med, da vi overtog virksomheden, og de er rigtig gode til at dele deres produkt-viden.”

Hvor Steen har ansvaret for produktionen og en stor del af personaleledelsen, har Connie ansvaret for det administrative og en stor del af kundekontakten. Hun er uddannet kontorassistent og har bl.a. arbejdet i Beredskabsstyrelsen i 13 år og i Statsforvaltningen i tre år. Hos sidstnævnte besad hun en stilling som sekretær for en gruppe jurister. “Min styrke er, at jeg har en bred allround baggrund inden for admini-stration. Det betyder f.eks., at jeg trives lige fint med at passe de ca. 40 daglige telefon-opringninger og ordreindgangen som med at fakturere og styre bogholderiet.”

Fordele og ulemper ved at være selvstændig

“Fordelen ved at være selvstændig er helt klart, at man kan føre sine idéer ud i livet uden at skulle konsultere en hel masse andre mennesker først. Jeg får mange kreative idéer – både kvalitetsforbedrende og omkostnings-besparende idéer. Det er befriende, at jeg kan give den fuld bundgas, og at der ikke står en eller anden showstopper ved siden af, som konstant hakker bremsen i,” griner Steen.

Hustruen supplerer: “Ja, og det er også en fordel, at det er os selv, der træffer beslut-ningerne og holder styr på tingene. Og så er det også spændende at løse eventuelle problemer, hvis eksempelvis en kunde ikke betaler en regning. Hvis det sker, er vi meget tilhængere af at opretholde dialogen og finde en løsning i mindelighed. Vi kan godt lide at være dem, der får tingene til at glide og finder en farbar vej igennem alle udfordringerne.”

Connie fortsætter: “ulempen er nok, at vi har en arbejdsuge med mange timer, og at vi kun har haft to weekender fri siden den 1. juni 2010. Men det skyldes jo nok også, at vi er nye som selvstændige og grønne i denne her branche, og at vi derfor skal bruge ekstra tid på at sætte os ind i tingene,” uddyber Steen.

Både Steen og Connie opfatter hinanden som sparringspartnere og ser det som en kæmpe fordel, at de kender hinanden så godt, som de gør. “Og så er det heldigt, at vi er i stand til at adskille vores arbejdsliv fra vores privatliv, afslutter Steen med et kærligt glimt i øjet.

det er en drøm at få sin egen virksomhedSådan siger Connie og Steen Jørgensen Dam nærmest i kor, når man spørger dem, hvorfor de valgte at kvitte deres trygge og velbetalte lønmodtagerjobs til fordel for livet som selvstændige erhvervsdrivende.

Hvad er en god bank?

En god bank er fyldt med gode bankrådgivere, og en god bankråd-giver er en, der lytter til de idéer, planer og forslag, vi kommer med.

Connie Dam

11

Uanset baggrunden for et køb er det alt- afgørende, at køber får den rette faglige sparring, herunder finansielle rådgivning, for at kunne afdække alle muligheder og risici i forbindelse med købet.

Det mener John Bech, som er erhvervskunde-chef i SPARBANK i Herning og til dagligt arbej-der med små, mellemstore og store erhvervs-virksomheder, heriblandt også iværksættere, som enten ønsker at starte en virksomhed op fra bunden eller at købe en allerede eksiste-rende virksomhed.

“I SPARBANK tilbyder vi faglig sparring og råd-givning igennem hele processen ved køb af virksomhed”, fortæller John Bech. “Vores mangeårige opsparede erfaring i forbindelse

med virksomhedsopkøb kan gavne enhver nuværende eller kommende virksomhedsejer. Selvom vores kernekompetencer ligger inden for det økonomiske område med værdiansæt-telse, finansieringsmodeller og omkostnings-strukturer, har vi – i kraft af vores specialviden og branchekendskab – indsigt i mange andre aspekter af virksomhedsopkøb også. Det gælder f.eks. analyse af forretningspotentiale, fastlæggelse af succeskriterier samt struk-turering og koordinering af de afgørende forhandlinger. Vi arbejder naturligvis altid tæt sammen med køber samt hans/hendes revisor og advokat,” afslutter John Bech.

ønsker du at vide mere om, hvordan John Bech og hans kolleger assisterer i forbindelse med køb af virksomhed, så kontakt SPARBANK på telefon 9616 1616.

læs her, inden du køber virksomhedethvert køb af en virksomhed er en kompleks opgave, der kræver grundig forberedelse, perfekt timing og – ikke mindst – fokuseret energi. Det gælder både før, under og efter købet. Og det gælder, hvad enten køber er en lønmodtager, der ønsker at blive selvstændig for første gang, eller måske en erfaren virksomhedsejer, der ønsker at udvide.

– hvis du er lønmodtager og ønsker at købe en eksisterende virksomhed.

• Du har relevant uddannelse, erhvervserfaring og/eller branchekendskab.

• Du er stærk inden for selv-ledelse og/eller personale-ledelse.

• Din privatøkonomi er sund, og du er solvent.

• Du har økonomisk forståelse og/eller er en god købmand.

• Du har masser af energi, initiativ og entusiasme.

• Du ser muligheder og udfordringer – frem for begrænsninger og forbehold.

gode forudsæTninger

12

Sådan kan den se ud i grove træk ifølge John Bech.

fase 1: overvejelser før køb• Personlige overvejelser

(familie, hverdag)

• Professionelle overvejelser (kompetencer, netværk)

• økonomiske overvejelser (finansiering, selskabs-struktur)

• Handlingsplan (proces- og tidsplan, rådgivningsbehov)

fase 2: forberedelse af køb• Muligheder for virksomheder

(markedsanalyse, købskriterier)

• Vurderinger af virksomheder (styrker, svagheder, mulig-heder, trusler)

• Valg af virksomhed (virksom-hedsbeskrivelse, forretnings-plan, regnskaber, budgetter)

fase 3: gennemførelse af køb• Forhandlingsmøder (fortrolig-

hedsaftale, hensigtserklæring)

• Aftaleindgåelse (due dili-gence, herunder bl.a. juridiske, finansielle, tekniske, kom-mercielle, strategiske og regn-skabsmæssige forhold)

• Aftalelukning (overdragelses-aftale, herunder bl.a. selskabs-struktur, konkurrenceklausul)

fase 4: overvejelser efter køb• Offentliggørelse (over for

medarbejdere, kunder, leve-randører, netværk, pressen)

• Overdragelse af ledelse (forretningsstrategi handlingsplan, bestyrelse)

Processen ved Køb af virKsomHed

13

Hos Anders er jeg ikke bare et kon-tonummer i rækken. Han ser mig som det hele menneske, jeg er.

Lena Fabrin Damm

14

Da Lena Fabrin Damm i foråret 2010 flyttede ind i sit nye midtjyske hjem sammen med døtrene Hannah og emma, blev det samtidig startskuddet til et helt nyt liv for dem alle tre.

flyttede og kom tættere på det, der virkelig tæller

Den lille familie havde indtil da boet i Svendborg på Fyn, men da muligheden opstod for at komme tættere på broderen, som længe har haft bopæl i nærheden af Viborg, greb Lena Fabrin Damm chancen og besluttede sig for at flytte. Med i over-vejelserne var også en stærk trang til luft-forandring.

efter flytningen, som bl.a. også indebar et skoleskift for 10-årige Hannah og 15-årige emma, fulgte nogle krævende måneder. I denne periode pendlede Lena Fabrin Damm nemlig frem og tilbage imellem Midtjylland og Fyn på grund af sit job som VuC-underviser i Svendborg. Samtidig søgte den gæve fynbo, som er uddannet sygeplejerske samt cand.mag. i litteraturvidenskab og historie, job i Region Midtjylland. For hun var godt klar over, at det i længden ikke var holdbart med den lange afstand imellem bopæl og arbejdsplads.

Stor var glæden hos Lena Fabrin Damm der-for, da det i maj måned lykkedes hende at få et nyt og spændende fuldtidsjob som dansk- og historieunderviser samt studievejleder på VuC i Viborg.

Hvordan fandt du jeres nye hjem?

– Faktisk var det min bror, som fandt vores nye hjem til os. I første omgang var jeg ret skeptisk, fordi huset er et parcelhus fra 1970’erne. Det harmonerer ikke umiddelbart så godt med, at jeg har en forkærlighed for gamle ting. Jeg havde jo nok forestillet mig, at vi skulle flytte ind i et rigtig gammelt hus med masser af sjæl og charme. Men efter moden overvejelse bestemte jeg mig alligevel for parcelhuset her. Det skyldes, at huset er sundt og solidt, og at det er rummeligt med sine 135 kvadratmeter. Man sætter jo egentlig selv grænsen for, hvor meget sjæl og charme,

der skal være i éns hus. For os handlede det om at komme af med 70’er-stilen, og vi har nået rigtig meget bl.a. med nye gulve, spande-vis af maling og alle vores gamle restaurerede møbler.

Hvordan foregik købsprocessen?

– Jamen, der skete ret mange ting ret hurtigt efter hinanden. Til at begynde med oplevede jeg, at min gamle bank i Svendborg, som jeg ellers var ’født ind i’, ikke bakkede mig op i mit ønske om at blive boligejer. Det havde jeg svært ved at forstå, eftersom jeg altid har været god til at holde hus med mine penge og sætte tæring efter næring. Jeg blev simpelthen skuffet over, at min bank efter 35 års sam-arbejde ikke troede på mig. Derfor besluttede jeg mig for at skifte bank, og da min bror anbefalede mig SPARBANK, hvor han selv er kunde, gik der ikke lang tid, før jeg sad til mit første møde med min nye rådgiver, Anders Bitsch. Derfra kom der virkelig skred i tingene, og jeg er egentlig forbløffet over, hvor meget hjælp jeg fik til selve handelen. Det lykkedes bl.a. at handle huset 100.000 kr. ned. Anders kastede sig ind i kampen, handlede ekstremt hurtigt og fik tingene til at glide. Han var – og er – enormt engageret.

Hvordan gik det med finansieringen?

Anders regnede baglæns og fandt ud af, hvor meget jeg maksimum kunne købe hus for, så der har været helt styr på de økonomiske rammer lige fra begyndelsen. Det endte med en løsning, hvor jeg dels lånte penge hos SPARBANK, dels fik et Boligxlån med renteloft på 5% hos Totalkredit.

Hvad er en god bankrådgiver for dig?

– en god bankrådgiver er sådan en som Anders. Anders er ikke kun en talmand.

Han er også et menneske, der vil mig det bedste. Min relation til Anders bygger på tillid. Jeg har tillid til ham, og han har tillid til mig. Jeg vil ikke svigte den tillid, han har vist og viser mig. Han troede på mig, da min gamle bank igennem 35 år ikke gjorde det. Jeg sætter stor pris på Anders’ faglige dygtig-hed og forudseenhed kombineret med hans menneskelige forståelse. Hos Anders er jeg ikke bare et kontonummer i rækken. Han ser mig som det hele menneske, jeg er.

Hvordan prioriterer du dine penge?

– I øjeblikket prioriterer jeg vores bolig meget højt. Lige nu er det allervigtigste for os at bo trygt og hyggeligt og have styr på penge-sagerne. Det seneste år har vi været igennem mange store forandringer: nyt job til mig, ny skole til pigerne, nyt lokalsamfund og nyt socialt liv til os alle. Når alt er nyt, er det vig-tigt at have en tryg base, hvorfra éns verden går. Så det er godt, at vi har fået så dejligt et hjem, som vi har.

15

Det tilråder Anders Bitsch, 45 år og privat-kundechef i SPARBANKs filial i Viborg. Udover sin bankuddannelse og 25 års erfaring fra bankverdenen, har han også siddet i en specialiststilling som boligkonsulent samt undervist finansassistent-studerende i boligrådgivning. Anders Bitsch kan med andre ord sit kram – ikke mindst, når det drejer sig om bolighandler.

“For rigtig mange mennesker er boligkøbet deres største personlige investering nogen-sinde her i livet, og derfor betaler det sig at være velforberedt,” lyder det fra den vibor-gensiske privatkundechef. “Og velforberedt er ikke ensbetydende med at sætte sig ind i det lokale boligmarked, som mange måske ville tro. Det kan og vil man naturligvis også gøre, jo, men at være velforberedt, når det handler om boligkøb, vil sige, at man som køber sætter sin økonomi under lup og nærstuderer tallene, så man kan finde ud af, hvad man reelt har råd til at sidde for hver måned,” fortæller Anders Bitsch. “Dertil kommer, at man også skal have styr på, hvor mange penge henholdsvis banken og kreditforeningen er villige til at låne ud til én,” pointerer privatkundechefen.

I SPARBANK kan alle, som overvejer at købe en bolig eller bygge nyt, komme ind og få lavet et Boligkøberbevis. Boligkøberbeviset, som i øvrigt gælder i seks måneder, gør netop det, som Anders Bitsch anbefaler: Det fortæller køber, hvad prisen på den nye bolig maksimalt må være, og samtidig er det købers sikker-hed for, at SPARBANK – i samarbejde med Totalkredit – hjælper med finansieringen.

“Det gælder egentlig alle købere, men især yngre førstegangskøbere bør være ekstra påpasselige med at få styr på boligøkonomien, inden de køber hus,” mener Anders Bitsch. “Det er brandærgerligt for unge mennesker, hvis de kommer til at sætte sig for hårdt i det allerede, når de lige har påbegyndt deres voksentilværelse. Der skal gerne være luft i økonomien, så der er plads til at nyde livet lidt – også når man er boligejer.”

uanset, om du er førstegangskøber eller ej, er du meget velkommen til at kontakte SPARBANK for et gratis og uforpligtende boligrådgivningsmøde. I forbindelse med dette møde udarbejdes desuden et Boligkøberbevis, så du kan få helt styr på din boligøkonomi, inden du køber hus eller lejlighed.

Med Boligkøberbeviset i hånden har du handlefrihed til at gå på jagt efter drømmeboligen.

• Du har overblikket og ved, hvor meget du maksimalt kan købe bolig for.

• Du kender konsekvenserne af et boligkøb for din privat-økonomi.

• Du ved, hvilken boligpris-klasse du skal lede efter.

• Du kan slå til her og nu, hvis din drømmebolig bliver sat til salg.

• Du står stærkere i handels-situationen, hvis I er flere om buddet.

• Du kan handle uden at spørge bank og kreditforening først.

• Du signalerer over for sælger og ejendomsmægler, at du er en seriøs og solid køber.

• Du ved, at du har SPARBANK i ryggen, når det gælder bolig-finansieringen.

dine fordele med eT boligKøberbevis

sådan udregnes den maKsimale boligPris

få styr på bolig- økonomien, inden du køber hus

Her er udgangspunktet for at beregne den maksimale pris, som du kan købe bolig for:

+ dine indtægter efter skat

÷ dine faste udgifter (forsikrin-ger, bil, telefon etc., men ikke dine nuværende boligudgifter)

÷ dine leveomkostninger (tøj, mad, underholdning etc.)

= dine udgifter til bolig

Dine udgifter til bolig er det beløb, som du reelt har råd til at bo for. Dette beløb skal både dække ydelser på kreditfor-eningslån og boliglån i banken, men også husforsikring, ejen-domsskatter, el, vand, varme m.m. vedrørende din nye bolig.

Beløbet omregnes til en maksi-mal boligpris, som fremgår sort på hvidt af Boligkøberbeviset.

16

nye bryster, friske øJne eller mindre mave?

17

“I dag er det ikke længere tabu at få ordnet sine bryster eller blive strammet lidt op, hvis man ikke er tilfreds med det, man ser i spejlet,” fortæller Frants Grymer, som er den ene af hospitalets to indehavere. “Og godt det samme efter min mening. For det er helt utroligt, hvordan kosmetisk kirurgi kan øge livskvaliteten hos den opererede. Faktisk er det lige netop det aspekt, der gør alt det her værd at arbejde med for mig. At se glæden i folks ansigter bagefter og høre dem fortælle om, hvor henrykte de er. Det er fantastisk,” siger den 61-årige speciallæge i kirurgi.

Det snart 20 år gamle privathospital, der star-tede som en lille klinik inde i Ringgade i århus, har siden 2004 haft hjemme på Tueager 5 i Skejby. Her sætter moderne, rummelige og indbydende lokaler rammen for indledende samtaler, undersøgelser, operationer, behand-linger, opvågninger, overnatninger og meget mere. Dertil kommer alle faciliteterne til lager, rengøring, administration og til de pårørende, som ofte er med for at støtte patienten.

“Her er vi alle drevet af en passion for plastik-kirurgi,” beretter Christian Bang, den anden af hospitalets ejere, mens begejstringen stråler ud af ham, “og en ustoppelig trang til konstant at videreudvikle og -uddanne os, så vi altid er på forkant med de nyeste og mest skånsomme teknikker. Vi stiller høje krav til os selv og hinanden, og det skyldes, at det aller-vigtigste for os er tilfredse patienter. Ofte har vores patienter – som i dag repræsenterer et bredt udsnit af befolkningen – nemlig over-vejet og sparet op til kosmetisk kirurgi igen-nem meget lang tid. Det her er med andre ord

noget, der virkelig har betydning for dem og gør en forskel i deres liv. Derfor er det vigtigt for os at give dem en kvalitetsoplevelse – hele vejen igennem. Vi er ydmyge over for den opgave, det er at opfylde folks drømme.”

“Ja,” tilføjer hans partner, “det er også af den grund, at vi lægger så stor vægt på dialog her på stedet. For os er det altafgørende, at vi kommunikerer rigtig godt med vores patienter, og det gælder både før, under og efter behandlingen. Dialogen er et værdifuldt redskab bl.a. til at afklare og afstemme for-ventninger med, og den dimension må jo ikke undervurderes i et arbejde som vores,” afslut-ter Frants Grymer.

Her står speciallæger, sygeplejersker og serviceassistenter klar til at give kvinder og mænd plastik-kirurgiske behandlinger. Det gælder, hvad enten behovet er at genskabe kroppen, fordi den er blevet skadet f.eks. i forbindelse med canceroperation, brand eller anden ulykke – eller at forskønne kroppen, måske fordi den har forandret sig på grund af alder eller vægt.

Hvordan fungerer samarbejdet?– Det fungerer rigtig godt. Ret gnidningsløst så at sige, og det kan vi godt lide.

Hvor tit holder i møder?– Vi mødes en gang om året, hvor vi bl.a. gennemgår drift og resultater. Det er vi glade for. Vi har ikke brug for at holde møder konstant.

Hvad er en god bank?– en god bank er en, der altid er der – i medgang og modgang. Man skal have tillid til sin bank. Det er jo éns finansielle partner.

Hvad er en god bankrådgiver?– en positiv, imødekommende og kompetent person, man har kendt i lang tid, som kender butikken ud og ind, og som man kan have en god og konstruktiv dialog med.

Frants Grymer og Christian Bang

om samarbeJdeT med sParbanK

på grymer privathospital skeJby kan du få det hele – og mere til

18

Vi er ydmyge over for den opgave, det er at opfylde folks drømme.

Christian Bang

PlastikkirurgiReKONSTRuKTIONSKIRuRGI KOSMeTISK KIRuRGI

Skader pådraget ved brand Forandringer ved alder

Skader pådraget ved cancer Forandringer ved vægt

Skader pådraget ved ulykker Forandringer ved fødsel

Misdannelser Forandringer ved rygning

Ar Forandringer ved solbadning

19

Christian BangChristian Bang (født 1960) er speciallæge i plastikkirurgi. Han er uddannet på århus Kommunehospital, Odense Sygehus og Toronto General Hospital i Canada. Fra 2002-2005 var han over-læge ved plastiskkirurgisk afdeling på århus Kommunehospital samt beskæftiget med kosmetisk kirurgi i privat regi. Christian er specielt interesseret i mikrokirurgisk rekonstruktiv kirurgi, hvor der foretages rekonstruktioner som et led i cancerbehandling, efter trauma eller som følge af medfødte misdannelser. Han deltager hvert år i flere nationale og internationale kurser og kongresser.

Frants GrymerFrants Grymer (født 1949) er speciallæge i plastikkirurgi. Han bestod den lægevidenskabelige embedseksamen fra århus universitet i 1977, den amerikanske lægeeksamen eCFMG i 1976 og den amerikanske lægeeksamen VQe i 1978. Hans kliniske uddannelse foregik især på århus Kommunehospital og Gentofte Amtssygehus. Han blev speciallæge i plastikkirurgi i 1991. Siden 1992 har Frants arbejdet med kosmetisk kirurgi på fuld tid i egen privatpraksis. Han har i mere end 20 år deltaget i 3-4 årlige internationale kurser i kosmetisk kirurgi, hovedsageligt i uSA.

20

Hvad, synes du, kendetegner stærke virksomheder?

– Stærke virksomheder genererer overskud igen og igen og igen. Men når det er sagt, findes der ikke noget enkelt svar på, hvad der kendetegner en stærk virksomhed. For der er rigtigt mange interne og eksterne fakto-rer, herunder også x-faktorer, der afgør, om det går godt eller skidt. Noget, som måske kan lyde banalt, men ikke desto mindre er sandt, er, om der ligger markedsøkonomisk tankegang bag forretningsstrategien. For ét er at have, hvad man selv synes, er en god forretningsidé. Noget andet er, om idéen er økonomisk holdbar. er der overhovedet behov for produktet, og adskiller det sig fra lignende produkter på markedet? Helt banalt handler det om udbud og efterspørgsel. Det handler om at være i stand til at tænke kommercielt og fremtidssikre sin virksomhed ved at være på forkant med udviklingen og tendenserne i det samfund, som virksomheden er en del af. Stærke virksomheder afspejler tidsånden.

Kan du give et eksempel på en virksomhed, der afspejler tidsånden?

– Ja, det gør Grymer Privathospital Skejby f.eks. Her er der tale om en virksomhed, der i 90’erne startede som en lille klinik, hvor man primært udførte rekonstruktionskirurgi. Det vil sige kirurgi, hvor man rekonstruerer

Sådan lyder det fra Poul Erik Nielsen, som er storkundechef i SPARBANKs erhvervsafdeling i Århus. Her får du et indblik i hans tanker om erhvervsvirksomheder og tilpasningsevne.

Hvad ser du på, når du overvejer en relation med en ny erhvervskunde?

– I første omgang ser jeg på, hvilken virksom-hedstype og selskabskonstruktion der er tale om. er det f.eks. en nystartet iværksætter-virksomhed? er det en velfungerende produk-tionsvirksomhed med flere år på bagen? eller er det måske en virksomhed i vækst? Dernæst overvejer jeg rigtigt mange dimensioner. For at kunne danne mig et fuldstændigt billede af virksomheden, må jeg nemlig hele vejen rundt om forretningen. Det betyder bl.a., at jeg skal vide så meget som muligt om virksomhedens organisation og ledelse – herunder en even-tuel bestyrelse – administration, produktion, salg og markedsføring. Jeg må også vide noget om import, eksport, innovation og internationalisering, hvis det er relevant. Som finansmand er jeg naturligvis interesseret i hurtigst muligt at få indblik i regnskaber og budgetter, men helt grundlæggende må jeg tale med ejeren eller lederen, se virksomheden og høre om dens forretningsstrategi og ikke mindst de tanker, idéer og overvejelser, der ligger bag.

kroppen, hvis den er blevet skadet f.eks. som følge af kræftoperationer, brandsår eller trafikulykker. Indehaveren af virksomheden, Frants Grymer, havde fulgt udviklingen i uSA nøje og der oplevet, hvordan kosmetisk kirurgi vandt mere og mere indpas – bl.a. fordi han jævnligt var på efteruddannel-seskurser derovre. Det er jo ofte sådan, at trends og tendenser på det amerikanske marked afspejles på det danske – dog med en tidsforsinkelse på 10-20 år. Det vidste Grymer, og han forudså derfor, at behovet for skønhedsoperationer ville stige på det danske marked i 1990’erne og 0’erne. Han efteruddannede sig i den retning, og han fik ret. For da VK-regeringen i 2002 udvidede det frie sygehusvalg fra 1992, så alle patienter fik ret til at blive behandlet på privatsygehus, hvis ventetiden i det offentlige var over to måneder, lå det i tidsånden, at der var plads til privatisering. Fra 2007 har vi haft behand-lingsgarantien, som indebærer, at man som patient kan vælge behandling på et privat-hospital, hvis ikke regionerne kan garantere behandling inden en måned. Særligt inden for kosmetiske operationer, som Grymer Privathospital Skejby udfører rigtig mange af, er der sket en opblomstring. I dag er det, sam-menlignet med for 20 år siden, blevet meget mere almindeligt og accepteret at få foreta-get en skønhedsoperation. Finanskrisen har ikke haft nævneværdig indflydelse. Vil folk opereres, bliver de det, finanskrise eller ej.

stærke virksomheder afspeJler tidsånden

21

Hans Kurt Rasmussen er en moden mand, som er gift på snart 50. år og har to voksne sønner. I de senere år har han af egen fri vilje droslet ned på mængden af arbejde, således han i dag arbejder på deltid i sin egen kon-sulentvirksomhed, hvorfra han leverer orga-nisations- og ledelsesrådgivning. Derudover er han beskæftiget med formandskabet i tre aktieselskabsbestyrelser og fungerer som mentor for ejeren af et byggeselskab.

Hvad vil det sige at være virksomhedsudvikler?

– Kort og præcist betyder det, at jeg er med til at udvikle virksomheder. Måden, jeg gør det på, er ved at bruge al den viden og erfaring, jeg har opbygget igennem årene fra mit arbejde med mennesker og organisationer på tværs af regioner, landegrænser, kulturer og sprog. Min referenceramme er bl.a. kendetegnet ved forretningsudvikling, projektudvikling, projekt-ledelse, undervisnings- og bestyrelsesarbejde kombineret med et særligt branchekendskab til energi- og miljøsektoren.

Hvad har du f.eks. beskæftiget dig med i forbindelse med forretningsudvikling?

– Jeg har samlet set analyseret omkring 300 virksomheders organisation og økonomi. Så har jeg været leder af omkring 30 strategi-seminarer for enkeltvirksomheder og grupper af virksomheder samt udarbejdet forretnings-planer for omkring 150 virksomheder. Desuden har jeg fungeret som sparringspartner for virksomhedsledere og beskæftiget mig med regional, national og international fundraising i forbindelse med organisationsudvikling.

Hvad har du f.eks. beskæftiget dig med i forbindelse med projektudvikling og -ledelse?

– Jeg har analyseret, beskrevet og evalueret masser af både små og store projekter for både private og offentlige organisationer. Som proceskonsulent og projektleder har jeg udviklet metoder til og styret både små, mellemstore og store udviklingsprojekter lokalt, regionalt, nationalt og internationalt – ofte i eu-sammenhæng.

Hvad har du f.eks. beskæftiget dig med i forbindelse med undervisning?

– Jeg har 10 års forelæsnings- og under-visningserfaring på BA- og MA-niveau fra Handelshøjskolen i Aarhus samt Aalborg universitet. Derudover har jeg f.eks. trænet ledere og medarbejdere i flere forskellige lande i projektledelse og projektudvikling. Jeg har også undervist danske højtuddannede ledige i teambuilding og teamwork og lavet voksenundervisning i virksomhedsledelse.

Hvad beskæftiger du dig f.eks. med i forbindelse med bestyrelsesarbejde?

– Lige nu har jeg bestyrelsesformandsposter i virksomheder, der producerer henholdsvis ventilationsanlæg, informationsteknologi og kameraovervågningssystemer. Jeg holder af videndeling og af at kunne bruge hele min erhvervs- og livserfaring i bestyrelsesarbejdet. Jeg gør det udelukkende, fordi jeg synes, det er sjovt, og fordi jeg nyder at være med til at udvikle ejeren. Jeg kan godt lide at være inspirator og katalysator, når det drejer sig om at udvikle mennesker og organisationer.

Hvordan er det at være Private Banking-kunde i SPARBANK?

– Jeg er rigtig tilpas med at være Private Banking-kunde i SPARBANK. Ja, i grunden er jeg imponeret over, hvor god en behandling og rådgivning jeg får. Det gælder både, når jeg mødes med min faste rådgiver, min Private Banking-rådgiver og min investeringsrådgiver. Faktisk synes jeg, det er fornemt, at jeg har et helt team omkring mig, som alle har fokus på min økonomi. Jeg kan godt lide dét, at banken kommer hele vejen rundt om mine finanser.

I min gamle bank fik jeg ingen som helst rådgivning. Der havde jeg f.eks. en del penge stående til en lav rente. Penge, som jeg i stedet kunne have investeret og derved opnået et større afkast. Jeg må sige, at de tog mig for givet i den gamle bank. Der var jeg bare et nummer i rækken. Der var aldrig nogen, som tog nogle initiativer over for mig.

I SPARBANK, derimod, giver medarbejderne sig tid til at holde rådgivningsmøder med mig, og så inviterer de mig med til spændende arrangementer og giver mig interessante tilbud. SPARBANK er en spændende og char-merende bank. Sådan en bank må gerne lege med en vis del af mine penge. Og så trækker det heller ikke fra, at SPARBANK er billig med sine gebyrer i forhold til, hvad jeg er vant til fra min gamle bank.

international proJektleder med styr på finanserneNok har han fast bopæl i Midtjylland, men i sin karriere har cand. merc. Hans Kurt Rasmussen haft mange forskellige lande i europa som sin arbejdsplads – eller legeplads, om man vil. For det er helt tydeligt, at det er lysten til at arbejde, der driver og altid har drevet værket hos denne internationale projektleder – eller virksomhedsudvikler, som Hans Kurt Rasmussen selv fore- trækker at kalde sig. Han mener nemlig, det er en mere præcis stillingsbetegnelse.

22

Jeg kan godt lide dét, at banken kommer hele vejen rundt om mine finanser.

Hans Kurt Rasmussen

om PrivaTe banKing-TeameT

“Min bankrådgiver, min Private Banking-rådgiver og min investeringsrådgiver er sådan nogle friske mennesker. De er utroligt vidende, og så kan jeg godt lide, at de tør sige ting til mig. De går i mig og til mig på sådan en dejligt uformel og personlig facon. Det er da klart, at de tjener penge på mig, men det må de også gerne med alt det, de giver igen. Jeg føler mig godt tilpas sammen med de her mennesker.”

Hans Kurt Rasmussen

23

De tre erfarne SPARBANK-medarbejdere, hvoraf de to førstnævnte hører hjemme i hovedsædet i Skive og sidstnævnte i Viborg-filialen, udgør blot ét af mange teams, som arbejder sammen om bankens Private Banking-kunder.

Hvad er Private Banking?

Bodil Laumark: “Private Banking er for de kunder, som har en økonomi af en vis størrelse og kompleksitet, og derfor også har et sær-ligt behov for rådgivning. Private Banking i SPARBANK omfatter typisk mange områder – f.eks. bolig, investering, arv, skat, pension og finansiering – og en række finansielle services, som alle har formuerådgivning, økonomisk overblik og finansiel langtids- planlægning som omdrejningspunkt.”

Hvad vil det sige at være Private Banking-kunde?

Jette Bastrup eriksen: “Som Private Banking-kunde i SPARBANK får du bl.a. dit eget Private Banking-team bestående af tre nøgle-personer, der arbejder sammen om at pleje

og passe din formue, så den vokser og gror. Teamet består typisk af en privatkunde- rådgiver, en Private Banking-rådgiver og en investeringsrådgiver. F.eks. udgør vi tre et team for en konkret Private Banking-kunde.”

Hvad er fordelen ved at være Private Banking-kunde?

Steffen Stausgaard-Petersen: “Fordelen ved at være Private Banking-kunde i SPARBANK er, at vi yder rådgivning, som giver kunden det totale overblik over sin økonomi: Hvordan den er sat sammen, hvilke skatteforhold, der gør sig gældende. Og – ikke mindst – hvilke investeringsmuligheder, økonomien rummer. Den opgave, vi løser, er at hjælpe kunden med at forvalte og optimere sin formue.”

Hvad er idéen bag Private Banking-teamet?

Bodil Laumark: “Kompleks økonomi kræver specialiseret og nuanceret viden. Netop der-for er Private Banking-teamet en rigtig god idé, for hver især bidrager vi jo med vores særlige ekspertise og kompetencer. Vi har hver sin rolle og hvert sit ansvar, og på den

måde sikrer vi os, at vi kommer hele vejen rundt om alle de detaljer og faktorer, der spiller ind på kundens økonomi. Derudover har vi jo også altid muligheden for at trække på andre specialister i SPARBANK-koncernen, således kunden altid får den mest optimale rådgivning.”

Hvad er det for roller og ansvar, I hver især har i Private Banking-teamet?

Jette Bastrup eriksen: “Som privatkunde-rådgiver er jeg den, der har den daglige kontakt til kunden og den, der har overblik-ket over kundens almene bankforretninger. Jeg er specielt opmærksom på, at vores formuende kunder får tilbud om Private Banking-rådgivning, og jeg er den, der koordinerer disse tiltag. Private Banking-rådgiveren er den, der skaber overblikket over formuen og dens sammensætning samt gennemskuer, hvordan værdierne spiller sammen – ikke mindst i forhold til beskatning. Investeringsrådgiveren er den, der – med udgangspunkt i en risikoprofil – styrer forrentningen af kundens penge. Det varierer, hvor meget kunden selv er involve-

team på 3 får din formue til at vokseDet er det konkrete resultat af samarbejdet mellem Private Banking-rådgiver Bodil Laumark, senior investeringsrådgiver Steffen Stausgaard-Petersen og privatkunderådgiver Jette Bastrup eriksen.

Fordelen ved at være Private Banking-kunde i SPARBANK er, at vi yder rådgiv-ning, som giver kunden det totale overblik over sin økonomi.

Steffen Stausgaard-Petersen

24

PrivaTe banKing

daglig øKonomi

forsiKringarv og TesTamenTe

boliglån og KrediT

invesTeringformue- Planlægning

PensionnedsParing

fremTids- PlanersKaT

ret i investeringsdelen, og hvor meget ved-kommende selv har kendskab til og ønsker aktivt at indgå i f.eks. værdipapirhandel og markedsovervågning. Sammen tegner vi tre rådgivere et nuanceret billede af kundens økonomi, som bl.a. også viser, hvordan økonomien kan udvikle sig under forskellige forudsætninger. Dette overblik giver kunden et solidt beslutningsgrundlag, som han kan prioritere ud fra.”

Hvad er Private Banking-teamets udgangspunkt?

Bodil Laumark: “Vi tager som det første altid udgangspunkt i hver enkelt kundes særlige familie- og livssituation, ønsker og behov. I den sammenhæng kan der f.eks. indgå over-vejelser, der udspringer fra begivenheder som f.eks. pensionering, opkøb eller afhændelse af virksomhed, arv eller sågar lottogevinst.”

Steffen Stausgaard-Petersen: “Når formue-sammensætningen så er afstemt med kundens ønsker og planer, tager vi fat på placeringsmulighederne. Her indgår de overvejelser, som kunden har gjort sig – den

risiko, han er villig til at løbe i forbindelse med eventuelle investeringer – det afkast, han forventer – og det tidspunkt, han vil begynde at bruge af formuen. På baggrund af denne analyse lægger vi sammen en langsigtet stra-

tegi for, hvordan kundens investeringer skal sammensættes, så de bedst muligt tilgodeser hans behov, ønsker og drømme.”

25

Finn Jensen har valgt at arbejde sammen med SPARBANK Leasing, når det gælder firmaets køretøjer. I øjeblikket omfatter leasingaftalen ca. halvdelen af vognparken.

SPARBANK Leasing er en afdeling i SPARBANK bestående af fokuserede medarbejdere med indgående kendskab til bl.a. person- og varebilmarkedet. Hos SPARBANK Leasing får du mærke-uafhængig rådgivning, som giver dig overblikket over de muligheder, der er mest fordelagtige for dig og din virk-somhed. Kontakt SPARBANK Leasing på telefon 9616 1999, hvis du vil vide mere om Leasing-potentialet for din virksomhed.

Se mere på www.sparbank.dk/erhverv

KliTTe og Jensen a/s + sParbanK leasing

Vi laver godt og solidt håndværksarbejde og giver 5 års garanti på alt.

Finn Jensen

26

Efter fire år i udlandet vendte den unge tømrersvend dog næsen hjemad til Hinnerup ved Århus og sin gamle arbejdsplads. Her blev Finn ret hurtigt enig med sin gamle mester, Johannes Klitte, om at købe sig ind i virksomheden. Siden er det gået slag i slag, og i dag er Klitte og Jensen A/S en af Århus-områdets mest velrenommerede og velkonsoliderede tømrer- og snedker-virksomheder.

Hvad er Klitte og Jensen for en virksomhed?

– Klitte og Jensen er en tømrervirksomhed, som henvender sig til ganske almindelige mennesker, der skal have lavet et ordentligt stykke tømrer- og snedkerarbejde – lille som stort. Det, der kendetegner os, er, at vores arbejde hviler på stolte håndværkstraditioner, som man havde dem i gamle dage. Vores målsætning er altid at udføre et ordentligt og solidt stykke arbejde. For vores kunder skal have så god en oplevelse, at de vælger at kontakte os igen, hvis de en anden gang skulle få brug for håndværkshjælp. Der er brodne kar i alle brancher, og i håndværkerbranchen foregår der også en hel del klamphuggeri, må vi jo desværre erkende. Men den slags har vi fra starten vidst, at vi under ingen omstæn-digheder vil være en del af. Vi vil til hver en tid kunne se os selv og vores kunder dybt i øjnene, og vi har en faglig stolthed, der gør, at vi altid stræber efter at give kunderne den bedst mulige kvalitet.

Hvad er det for produkter og ydelser, I leverer hos Klitte og Jensen?

– Vi beskæftiger os med alle former for tømrer- og snedkerarbejde – lige fra de allermindste småopgaver og reparationer i hjemmet til totalentrepriser i forbindelse med nybyggeri. Desuden leverer vi f.eks. også

specialtilpassede vinduer og døre og alle typer af trægulve i alle mulige sorter. Vi laver også ejendomsrenoveringer, herunder tagrenove-ringer. Men kort sagt leverer vi alle former for produkter og ydelser, der kræver en tømrer eller en snedker. Vi bygger om og bygger til og kommer hele vejen rundt om det, en ganske almindelig boligejer har brug for, når det gæl-der træhåndværk.

Hvad er det for nogle medarbejdere, der er ansat hos Klitte og Jensen?

– Det er bundsolide og bomstærke folk, der – som jeg selv – går op i at udføre et ordentligt stykke arbejde. Vi har faglærte tømrere, sned-kere og lærlinge, og så er vi så heldige at have en række eksterne samarbejdspartnere, som også sætter kvaliteten i højsædet. Det gælder bl.a. en murermester, en VVS-installatør, en elektriker og en arkitekt.

Hvordan kan forbrugeren føle sig sikker på, at I virkelig leverer kvalitetsarbejde?

– For det første har vi et omfattende internt kvalitetssikringssystem med grundige kon-troller af både materialer og selve arbejds-processen. For det andet er vi medlem af Byggeriets Arbejdsgivere og omfattet af Dansk Byggeris garantiordning. For det tredje er vi certificerede Velfac-vinduesmestre samt Decra-tageksperter. Sidst, men ikke mindst giver vi fem års garanti på alt arbejde. Det, synes vi, er den bedste sikkerhed, vi over-hovedet kan give vores kunder.

Hvorfor er SPARBANK din virksomheds bankforbindelse?

– I SPARBANK har de altid lyttet til mig, når jeg har haft nogle idéer. De har altid set positivt på idéerne – også når der skulle investeres. Jeg tror godt, at folkene i SPARBANK kan lide

den måde, jeg styrer min virksomhed på. Det gør jeg bl.a. med et skarpt fokus på orden og systematik. Så meget som muligt her er timet og tilrettelagt, som de sagde i Olsen Banden, kombineret med, at vi også har det sjovt og hyggeligt. Jeg driver min virksomhed med sund fornuft og hårdt arbejde, og så arbejder jeg ud fra en kontrolleret vækststrategi. Dertil kommer, at jeg er så heldig at have nogle usandsynligt dygtige medarbejdere. Sammen gør vi det, som er virksomhedens virkelige styrke: Vi er tro over for det oprindelige værdi- grundlag udformet af min gamle mester – nemlig at udføre tømrer- og snedkerarbejde på grundlag af gammeldags stolte håndværks-traditioner.

Hvad betyder det, at din virksomhed har haft SPARBANK som bankforbindelse i mere end 20 år?

– Det betyder ufattelig meget for en relation at have så lange og dybe rødder tilbage i tiden. Vi har et fælles afsæt og en fælles forståel-sesramme. Poul erik Nielsen fra SPARBANK i århus har været med lige fra begyndelsen. Han har fulgt med i, hvordan virksomheden har udviklet sig fra 5 medarbejdere og en omsætning på 3 millioner til nu, hvor vi er over 50 og arbejder frem mod de 50 millioner. Jeg stoler fuldt og fast på Poul erik og går ud fra, at tilliden er gensidig. Vi ved præcis, hvor vi har hinanden. Og det gælder også Vibeke Westhoff, som er vores daglige kontakt i SPARBANK. Hun har benene solidt plantet i den jyske muld samtidig med, at hun hand-ler hurtigt som et lyn. Og så har hun styr på sagerne – noget jeg jo godt kan lide!

stolte håndværkstraditionerFinn Jensen var kun 17 år gammel, da han gik i lære som tømrer i den virksomhed, som senere skulle blive hans egen. Dengang var Finn en ung og vild knægt, som efter endt læretid fik udlængsel og rejste til både Norge og Tyskland for at arbejde med træhåndværket.

27

“Der er ingen tvivl om, at det fokus, vi har her i SPARBANK på at opdyrke og kultivere lang-varige relationer med vores kunder, bærer frugt – ikke bare for os selv, men i lige så høj grad for vores kunder. Sammen skaber vi simpelthen målbare resultater,” lyder det fra Poul erik Nielsen.

Og storkundechefen fortsætter: “De mange langvarige relationer til vores erhvervskunder udspringer af, at vi tager udgangspunkt i kundens situation og behov. Vi vælger bevidst og fra begyndelsen at sætte kunden – og ikke os selv – i centrum. Det er trods alt kundens forretning og virksomhed, det hele drejer sig om.”

“Men når det er sagt, kan vi da godt lide at udfordre vores erhvervskunder,” fortsætter Poul erik Nielsen med et glimt i øjet, “hvis de da ellers kan lide at spille pingpong. For vores solide referenceramme og finansielle fokus på erhvervslivet gør, at vi kan byde ind med nogle – for kunden – anderledes og uventede forretningsstrategiske spørgsmål og input. Vores styrke er, at vi ser nuance-ret på virksomheder på tværs af brancher, målgrupper og medarbejdere, og vi oplever derfor, at vi med vores feedback og sparring sommetider kan være det friske pust udefra, som en virksomhedsejer har gået rundt og trængt til,” fortæller Poul erik Nielsen.

Når det drejer sig om erhvervsvirksomheder, forener man i SPARBANK flere forskellige kompetencer i et ressourcestærkt team omkring kunden. Teamet består af flere rådgivere med ekspertise inden for erhvervs-kundeområdet samt rådgivere med spids-kompetence inden for privatkundeområdet samt Private Banking, som bl.a. indbefatter investering, pension og forsikring.

Hvad er en ægte relation?– en ægte relation er baseret på gensidighed. Det vil sige, at begge parter føler, at de får noget værdifuldt ud af sam-arbejdet. Begge parter oplever, at deres indsats står mål med udbyttet.

er en ægte relation forpligtende?– Ja. en relation er først ægte, når begge parter oplever, at den er gensidigt forpligtende.

Hvad skaber en ægte relation?– efter min mening er det sociale og finansielle bånd, der knytter to parter sammen og skaber en relation. Man skal simpelthen kunne lide hinanden. Og der-næst skal man berige hinanden i mere end én forstand!

om relaTioner mellem Kunder og PengeinsTiTuT

langvarige relationer gavner begge parterDet mener Poul erik Nielsen, storkundechef i SPARBANK i århus, når talen falder på de mangeårige forhold imellem banken og et stort antal af dens erhvervskunder. Med mere end 20 års erfaring med både små og store erhvervsvirksomheder i bagagen tyder noget på, at manden ved, hvad han taler om.

28

Da svenske Patric pakkede rygsækken og rejste til Roskilde Festival i sommeren 2003, glædede han sig til at være sammen med gutterne, drikke nogle øl og nyde den gode stemning til tonerne fra bl.a. The Cardigans, Iron Maiden og Massive Attack. Af gode grunde kunne Patric ikke have den fjerneste idé om, at han samme sted også ville møde en sød dansk pige ved navn Anne-Sophie, og at de to senere ville blive kærester, ægtefolk, forældre og boligejere sammen i Danmark.

Så romantisk begyndte det, og i dag er 29-årige Patric Thysell gift med 31-årige Anne-Sophie Tinning Thysell. Sammen har de 3-årige Carla Matilda samt Wilbert på 8 måneder, og alle fire har de nu i knapt et års tid boet i deres eget hus i Lyngby.

Imidlertid var vejen hen imod ejerboligen bro-lagt med flere forhindringer – ifølge Patric, der i øvrigt arbejder i Sverige som afdelingsleder i B&R Industriautomatisering, og Anne-Sophie, som er sygeplejerske på Rigshospitalets neo-

natalklinik. Her kommer historien om, hvordan ægteparrets store drøm om eget hus begyndte som et mareridt, men endte som en drøm.

Hvorfor ville I købe et hus?

Anne-Sophie Tinning Thysell: “I sommeren 2009 kunne vi mærke, at tiden nu virkelig var inde til at gøre noget seriøst ved vores bolig- situation. Da boede vi i en lille 2-værelses ejerlejlighed i en villa i Valby. Men med familieforøgelsen var det langt fra ideelt at bo i den villalejlighed. Den var alt for lille og upraktisk i en hverdag med småbørn. Vi havde længe drømt om eget hus og var nået frem til, at det måtte være løsningen for os.”

Hvordan begyndte købsprocessen?

Patric Thysell: “I efteråret 2009 gik vi til vores daværende bank, fortalte vores rådgiver, at vi gerne ville være husejere og spurgte hende, om det kunne lade sig gøre rent økonomisk. Svaret fra vores rådgiver var, at vi gerne måtte

låne helt op til 3 millioner kr. i det realkredit-institut, som banken arbejdede sammen med. Vi blev meget glade, for pludselig blev tingene konkrete, og lånetilsagnet åbnede op for en masse muligheder.”

Hvad skete der derefter?

Anne-Sophie Tinning Thysell: “Derefter satte vi vores lejlighed til salg og begyndte at kigge på boligannoncer og tage til åbent Hus arran-gementer – glade og fulde af forventning. Der gik ikke lang tid, før lejligheden blev solgt. Men så løb vi ind i problemer. For med ét ville vores bank, som jeg ellers havde været kunde i hele mit liv, alligevel ikke låne os pengene. Fra at have sagt ja til at ville låne os 3 millioner kr. ville banken nu ikke låne os en rød reje. Det var mærkeligt, syntes vi, eftersom vi jo har to udmærkede karrierestillinger. Nu var gode råd dyre, for jeg var højgravid, og der var kun to måneder, til vi skulle rømme lejligheden. Samtidig havde vi fundet det her dejlige hus og spurgt ind til, om det virkelig kunne passe,

mareridt blev til drømmebolig

29

at banken og realkreditinstituttet ikke var med os. De lod os vente på svaret i over en måned, og da de endelig vendte tilbage, var det med besked om, at vi selv skulle skaffe 300.000 kr. for at kunne få det lån, som vores rådgiver oprindeligt havde tilbudt os. På grund af den lange ventetid endte det faktisk med, at vi var hjemløse i 1 måned, hvor vi måtte bo hos vores hjælpsomme familier.”

Hvorfor ville den gamle bank ikke give jer det lovede lån?

Patric Thysell: “Det er jeg den dag i dag fak-tisk ikke fuldstændig klar over. Men jeg tror, det skyldtes, at rådgiveren ikke havde sat sig godt nok ind i vores samlede økonomiske situation. Jeg arbejder jo i Sverige, hvor løn-niveauet generelt er lavere end i Danmark. Så min bruttoløn, som jo bl.a. skal bruges til at beregne gældsfaktoren med, var lavere, end den ville have været i et tilsvarende job i Danmark. Til gengæld er skatteniveauet også lavere i Sverige. Men uanset årsagen blev vi meget skuffede over, at banken ikke holdt, hvad den havde lovet os – at det tog så lang tid, før de vendte tilbage til os – og at de generelt og igennem hele processen var utroligt svære at få kontakt med.”

Hvad gjorde I så?

Anne-Sophie Tinning Thysell: “Jamen, så blev vi enige om, at det nok var bedst at prøve at finde en anden og bedre bank. Da en ejendoms-mægler havde anbefalet os SPARBANK, kontak-tede vi afdelingen i Lyngby med henblik på at høre, om de kunne være interesserede i at få os som kunder og låne os penge til vores drømme-hus. Her fik vi lynhurtigt et møde med Gert Rasmussen. Gert var meget dygtig, effektiv og rask i vendingen, og i vores situation havde vi jo brug for hurtig afklaring, da vi jo allerede stod med huset på hånden.”

Hvad sagde SPARBANK til jeres økonomi?

Patric Thysell: “Gert var meget grundig. Naturligvis skulle vi kreditvurderes. Sådan er det jo, hvis man vil låne penge. Men i mod-sætning til, hvad vi havde oplevet i vores

gamle bank, gjorde Gert en stor indsats for at komme hele vejen rundt om vores økonomi – bl.a. så vi fik fuldstændig styr på de svenske beskatningsregler i forhold til min løn. Vi holdt nogle møder, udvekslede dokumenter og kommunikerede via telefon og e-mail, og resultatet blev, at SPARBANK i samarbejde med Totalkredit gerne ville låne os pengene til vores nye hus. Det var en glad dag, da Martin Lange, som skulle være vores rådgiver, ringede til os med de gode nyheder.”

Hvad gjorde I med hensyn til finansiering?

Anne-Sophie Tinning Thysell: “Som de fleste valgte vi at låne 20% hos SPARBANK og 80% hos Totalkredit. Men før vi overhovedet talte konkrete lån, gjorde Martin rigtig meget ud af at spørge ind til vores behov som familie. Han stillede spørgsmål a la: Havde vi planer om familieforøgelse? Rejste vi meget? Havde vi et stort forbrug i hverdagen? Havde vi brug for en eller to biler? Vi fik en klar fornem-melse af, at Martin tænkte ‘ud i hjørnerne’ i forhold til os som familie. Og det skyldes jo nok, at éns livsstil og fremtidsplaner afspejler sig i éns økonomi. Vi kunne godt lide, at han tænkte seriøst og langsigtet og fik os til at gøre det samme. Bagefter fortalte han os, hvad der karakteriserer de forskellige typer af lån. Han forklarede os tingene, så vi forstod, hvorfor de koster dét, de koster. Og i den forbindelse viste han os en række forskellige eksempler på lånemuligheder, og vi talte om fordele og ulemper ved de respektive lån. Men Martin lagde vægt på, at vi selv skulle træffe den endelige beslutning, da det jo også afhænger af éns temperament og villig-hed til at løbe en risiko.”

Hvilket lån valgte I?

Anne-Sophie Tinning Thysell: “efter grundige overvejelser valgte vi et 5-årigt Boligxlån. Som boligejere vil vi gerne tjene de penge, der kan spares her og nu, hvor renten er lav. Og alt andet lige afdrages et lån med variabel rente hurtigere end et fastforrentet lån. Det kan vi godt lide. Selvfølgelig er der en usikkerhed forbundet med vores fremtidige husleje, for vi kan jo ikke vide, hvordan renten udvikler

sig i fremtiden. Vi har desuden valgt 10 års afdragsfrihed. De penge, vi sparer der, bruger vi i stedet på at betale ned på vores boliglån, således at det er væk om 10 år. Desuden sæt-ter vi også nogle penge fra til løbende vedlige-holdelse af dette dejlige gamle hus.

Havde I kurssikret jeres gamle lån?

Patric Thysell: “Det er vores ømme punkt. I vores gamle bank var der nemlig ingen, der havde informeret os om, at det var en god idé at kurssikre vores gamle lån. Vores råd-giver havde ikke sagt til os, at det faktisk er kutyme at kurssikre. Kendsgerningen er, at vi i forbindelse med salget af vores ejerlejlighed mistede 60.000 kr. på grund af manglende kurssikring. Det var nogle ærgerlige penge.

Hvordan oplever I generelt samarbejdet med SPARBANK?

Anne-Sophie Tinning Thysell: ”Det er vores oplevelse, at medarbejderne i SPARBANK er opsat på at levere god kundeservice. I den gamle bank var det, som om de sagde: I skal være glade for, at vi hjælper jer. I SPARBANK siger de det diametralt modsatte: Vi er glade for, at vi kan hjælpe jer. Det er helt utroligt, som den holdning påvirker os positivt. Det giver os sådan en god følelse at arbejde sammen med en bank, som vil os det bedste.”

Patric Thysell: ”I den gamle bank fik vi slet ikke den samme dybdegående rådgivning, som vi får i SPARBANK. Det virkede, som om det egentlig var en belastning for dem at have os som kunder. Særligt, når vi stillede spørgsmål til ting, vi ikke forstod. Det var, som om vi burde være flove, hvis der var noget, vi ikke forstod. I SPARBANK er det tilladt at spørge om alt, og Martin er super pædagogisk. Når han forklarer tingene, bruger han ord, som er til at forstå.”

>>

30

I SPARBANK vil vi gerne hjælpe dig, så du er bedst muligt klædt på til dit boligkøb. Derfor har Martin Lange, som er privatkundechef i SPARBANK i Lyngby udarbejdet købsproces-sens 10 trin, som forhåbentlig kan hjælpe og inspirere dig i jagten på drømmeboligen.

1. Afklar dine boligbehov

Lav en prioriteringsliste med ønsker og krav til din kommende bolig. Her kan du f.eks. forholde dig til spørgsmål om drømme- boligens beliggenhed, alder, stand, energi-forbrug, størrelse, udenomsareal, indretning, antal af værelser. Gem listen, så du kan ændre den efter behov, og giv den evt. til ejendoms-mæglerne i det område, hvor du ønsker at bo.

2. Afdæk dine økonomiske muligheder

Book et gratis og uforpligtende møde i SPARBANK om dine økonomiske muligheder. For at kunne give dig et overblik, har vi brug for at få indsigt i din økonomi. Medbring derfor dokumentation for din månedlige indtægt før skat, dine faste månedlige udgifter minus dine nuværende boligudgifter. Du bør også forholde dig til, hvor stort et månedligt rådighedsbeløb, du ønsker. Har du ikke i forvejen et budget over dine faste månedlige udgifter, kan vi lave det i fællesskab.

3. Få et Boligkøberbevis

På baggrund af dine økonomiske muligheder kan vi udstede et Boligkøberbevis til dig. Med det i hånden ved du på forhånd, hvor mange penge du kan låne igennem os til din nye bolig, og at du har SPARBANK i samarbejde med Totalkredit i ryggen, når det gælder finansieringen.

4. Undersøg boligmarkedet

Med Boligkøberbeviset i hånden kan du indlede boligjagten. Start f.eks. med at tjekke boligannoncerne i lokalaviserne i det område, du gerne vil bo i. Søg dernæst på ejendoms-mæglernes hjemmesider, og dan dig et indtryk af prisniveauet. På boligportalen www.boliga.dk, kan du bl.a. finde informa-

tion om alle boligers geografiske beliggen-hed, kvadratmeterpris, liggetid og tidligere salgspriser.

5. Se på boliger

Når du har fået et overblik over boligmarkedet i dit søgeområde, er det en god idé at gå til åbent Hus arrangementer. Har du først prøvet det nogle gange, bliver du hurtigt klar over, hvilke boliger du kan lide, og hvilke du ikke kan lide. Derfor gælder det om at få aftalt fremvisninger med ejendomsmæglerne, så snart interessante emner udbydes til salg.

6. Få rådgivning

Når du har fundet din drømmebolig eller en, der kommer tæt på, er det vores anbefaling, at du betaler en uvildig byggerådgiver for at besigtige ejendommen og vurdere dens tilstand. Det er i den forbindelse vigtigt, at byggerådgiveren ser tilstandsrapporten, som sælger har fået udarbejdet. Det kan nemlig være, at byggerådgiveren kan gøre opmærk-som på forhold i denne rapport eller forhold, der slet ikke står anført, som gør, at du kan kræve nedslag i prisen eller reparationer betalt af sælger.

7. Giv et bud

Når du har fundet din drømmebolig og sat dig grundigt ind i alle forhold og vilkår omkring denne bolig, er det tid til, at du afgiver et bud til sælger. Brug de input, som du har fået af byggerådgiveren til at argumentere for din pris. Sæt en kort frist, så du kan få et hurtigt svar fra sælger.

8. Få overblik over dokumenterne

Der findes et hav af dokumenter i forbindelse med bolighandel. Det gælder f.eks. salgs-opstilling, tilstandsrapport, energimærke- rapport, købsaftale, refusionsopgørelse og skøde. På www.boligejer.dk kan du få et samlet overblik over alle bolighandlens dokumenter samt en forklaring af hvert enkelt dokument og dets funktion.

9. Få styr på forsikringerne

Book et gratis og uforpligtende møde i SPARBANK, og hør om de forsikringer, du kan tegne for at sikre dig selv bedst muligt som kommende boligejer. Vi vil anbefale dig at tegne en ejerskifteforsikring, der dækker de eventuelle skjulte skader i boligen, som ikke står anført i tilstandsrapporten – en brand- og husforsikring, der dækker alt det i boligen, som ikke er løsøre – og så selvfølgelig en indboforsikring. Sammen med Privatsikring, som er vores samarbejdspartner på forsikrings-området, kan vi lave en forsikringsløsning, som passer nøjagtigt til dine ønsker og dine behov.

10. Køb din drømmebolig

Når du og sælger er blevet enige om en pris, skal du skrive under på købsaftalen. Derudover skal der laves en masse andet papirarbejde, før du kan kalde drømmeboligen din. På overtagelsesdagen mødes du med sælger, som officielt overdrager boligen til dig ved at give dig nøglerne til dit nye hjem.

10 trin fra boligdrøm til virkelighedHar du bestemt dig for at gøre din boligdrøm til virkelighed, står du over for en proces, der som regel varer nogle måneder, og i alle tilfælde kræver mange overvejelser, forberedelser og beslutninger.

31

“I dag tilhører de mennesker, der bygger miljørigtige huse, et bredt udsnit af befolkningen,” fortæller Kim Schandorff, som står i spidsen for byggefirmaet HOuSe PROJeCT A/S. “Den grønne tankegang er udbredt til os alle – og heldigvis for det,” mener den administrerende direktør, som også er uddannet statsautoriseret ejendoms- mægler. “Det starter jo med os selv, og ikke alene er der masser af sund samfunds-fornuft i at bygge et lavenergihus. Der følger også en række sidegevinster med i form af et sundere indeklima, en bedre akustik og – ikke mindst – betydeligt lavere regninger på energiforbruget.”

“Og når det er sagt,” lyder det fra Kim Schandorff, “skal det også tilføjes, at lavenergi- byggeri i disse år er utroligt spændende rent arkitektonisk. Det er i hvert fald vores erfaring i HOuSe PROJeCT, hvor vi jo har specialiseret os i at udvikle og opføre energirigtige huse, som samtidig er individuelt tilpasset ejerens krav til såvel funktion som æstetik.”

et eksempel på en sådan totalentreprise fra HOuSe PROJeCT, som forener funktion og æstetik med lavenergi, er funkishuset i Malling. Dette hus har et årligt elforbrug, som er helt nede på 3.040 kWh svarende til 6.080 kr. inkl. moms og afgifter.

funkishus med årligt energiforbrug på 6.000 kr.Hvis du er en af dem, der går rundt og tror, at miljørigtige huse ligner dødtrist 70’er-byggeri, og at beboerne er økoflippere iført bredriflede fløjlsbukser, hjemmestrikket sweater og hud- farvede mokkasiner, kan du godt tro om.

Privat er Kim Schandorff naturmenneske og sportsdykker. Han dykker i både danske og tropiske farvande, og i den forbindelse har han igennem de sidste 10 år kunnet iagttage udviklingen i vandmiljøet. I en blå lagune, som før var fyldt med koraller og fisk i alle regnbuens farver, har han f.eks. oplevet, at koralrevet var blevet blegt og hvidt, hvilket er et tydeligt tegn på, at korallerne er døde eller døende.

“Det var skræmmende at se, at alle de farvestrålende fisk var væk. Der var stort set intet liv bortset fra nogle få sejlivede krabber. Det fik mig til at tænke på, at nok kan vi ikke hver især og alene redde verden. Men sammen kan vi da prøve at gøre en forskel. Allermest oplagt er det jo at gøre det i hverdagen og i vores egen lille baghave. Lige præcis her vil vi fra HOUSE PROJECT gerne vise en vej ved at hjælpe med at bygge huse, som både er smukke og – frem for alt – skåner miljøet.”

www.houseproject.dk

Grøn, men ikke fanatisk

• Pris i alt pr. kvadratmeter inkl. moms: 14.000 kr.

• Dertil kommer køb af grund.

Prismæssig Profil

32

Lige præcis her vil vi fra HOUSE PROJECT gerne vise en vej ved at hjælpe med at bygge huse, som både er smukke og – frem for alt – skåner miljøet.

Kim Schandorff

• Lavenergihus: lavenergiklasse 2 og energimærke A 2

• energiforbrug pr. år i kWh inkl. moms og afgifter: 3.040 = 6.080 kr.

• Jordvarme til brug for gulv-varme og varmt brugsvand

• Ventilation med varme- genvinding

• Vinduer af træ og aluminium med trelags kryptonglas

• Højisolerede vægge med 250 millimeter isoleringsmateriale

• Højisolerede lofter med 400 millimeter isoleringsmateriale

energimæssig Profil

• Husets navn: HOuSe 192 ARCHI FuNKISHuS

• Beliggenhed: Malling

• Opførelsestidspunkt: 2009/2010

• Tag: ensidig taghældning

• Lofter: Gipslofter, som følger taghældningen

• Mursten: “Black Beauty”

• Køkken, bad og garderobe: HTH

• Gulve: klinker og asketræs-planker

• Areal for bolig: 192,25 m2

• Areal for teknikrum, værksted, carport og redskabsrum: 75,25 m2

overordneT Profil

33

energi. Faktisk kan det i langt de fleste tilfælde svare sig at lave energiforbedringer. Typisk sparer man mere på varmeregningen end det koster at låne til forbedringerne.”

“Hvis man f.eks. sidder i et meget gammelt hus i en meget dårlig stand, er der jo også den mulighed, at man simpelthen river huset ned og bygger et nyt tiptop energirigtigt og energi-billigt hus. Nogle gange er det den løsning, der betaler sig bedst i det lange løb,” afslutter Vibeke Juhl Sørensen.

Overvejer du at gøre dine grønne tanker til en god forretning, så kom ind i din nærmeste SPARBANK og drøft mulighederne. Rådgiverne står klar til at lytte til dine idéer og vejlede dig om finansieringsmulighederne.

“Vi har jo alle hørt om den globale opvarm-ning, forureningen og den enorme mængde af energi, som Jordens 7,5 milliarder store befolkning forbruger,” fortæller Flemming Kristensen. “I de senere år er der kommet stigende fokus på de miljø- og klimamæssige problemer, vi står overfor. efterhånden er det også blevet sådan, at det ikke kun er nogle meget idealistiske organisationer, der arbej-der for et mere bæredygtigt miljø. Det gør politikerne og erhvervslivet også.”

“Ja,” supplerer Vibeke Juhl Sørensen, “men ansvaret for miljøet starter jo nedefra med privatforbrugeren. Det handler om det enkelte individs holdning til at ville bidrage aktivt og positivt til udviklingen.”

“Ét af de mest oplagte steder at begynde er i ejerboligen,” lyder det fra Jesper esdahl. “F.eks. giver et gammelt oliefyr, dårlig isolering og utætte vinduer et unødvendigt højt forbrug af

kan grønne tanker blive til god forretning?Svaret er ja. I hvert fald hvis man spørger privatkundechef Flemming Kristensen, boligansvarlig Vibeke Juhl Sørensen og vurderingskonsulent Jesper esdahl – alle fra SPARBANK i Ryesgade i Aarhus.

1. efterisolér på loftet.

2. efterisolér ydervæggene.

3. efterisolér gulvene.

4. efterisolér kælderen.

5. efterisolér varmerørene.

6. udskift eller renovér vinduerne.

7. Gør huset tæt.

8. udluft uden at spilde varme.

9. udskift det gamle varmeanlæg.

10. Styr temperaturen efter behov.

www.totalkredit.dk

10 råd Til energi- forbedringer i diT Hus

Fra den 1. marts 2010 har det været muligt at søge om tilskud til at skrotte det gamle oliefyr til fordel for de mere energieffektive varmekilder: fjernvarme, jord-varme, luftvarme og solvarme.

Til etablering af nye installationer i enfamiliesboliger ydes følgende tilskud:

• Jordvarme (væske-vand varme-pumpe) = tilskud på 20.000 kr.

• Luftvarme (luft-vand varme-pumpe) = tilskud på 15.000 kr.

• Fjernvarme = tilskud på 10.000 kr.

• Solvarme = 25% af investeringsomkostningerne

www.skrotditoliefyr.dk

vidsTe du, aT du Kan få TilsKud Til aT sKroTTe diT gamle oliefyr?

34

derfor valgte vi 1-årigt boligXlånKom bag om øKonomparrets beslutnIng >>

35

I et hyggeligt og børnevenligt parcelhuskvarter i udkanten af Silkeborg bor ægteparret Rikke Kaastrup Kjær på 38 og Bo Kaastrup på 39 sammen med datteren Sara på 4 og sønnen Laust på 6.

Huset, som familien bor i, er et 145 kvadrat-meter stort, lyst og moderne parcelhus bygget i 2006 af en murermester, som selv boede i det indtil 2009.

Rikke og Bo, der begge er økonomer med cand.merc.-baggrund og arbejder hos hen-holdsvis Grundfos og LeGO, købte huset den 22. december 2009 og flyttede ind i februar 2010. Indtil da havde de i syv år ejet et andet hus i Silkeborg-området.

Hvorfor købte I huset her?

Rikke Kaastrup Kjær: “Pladsen i vores gamle hus, som vi ellers var rigtig glade for, var blevet for trang til os fire. Det var på 123 kvadrat-meter. Huset her er ganske vist kun 22 kvadrat-meter større, som det ser ud lige i øjeblikket. Men planen er og har fra begyndelsen været, at vi vil inddrage de store garager i boligarealet. Det drejer sig om 75 kvadratmeter, som vi gerne vil udnytte til to værelser, et aktivitets-rum og et værksted. Samlet set ender vi med et hus på 220 kvadratmeter, og det har vi brug for. Her er vi jo to aktive børn, der skal have plads til at lege, to aktive voksne, der skal have plads til at arbejde hjemmefra, og en familie, der som helhed skal have plads til at hygge sig og udfolde sig på mange forskellige måder.”

Hvordan startede købsforløbet?

Bo Kaastrup: “Vi kontaktede vores rådgiver i SPARBANK i Skive, Poul Larsen, og sendte ham

vores budget. På baggrund af budgettet, som indeholdt oplysninger om vores indtægter, udgifter og leveomkostninger, lavede Poul Larsen et Boligkøberbevis til os. Han regnede med andre ord ud, hvor mange penge vi reelt havde at bo for og fandt også frem til, hvor mange penge vi maksimalt kunne købe nyt hus for med SPARBANK og Totalkredit i ryggen.”

Hvordan gik det med salget af jeres gamle hus?

Rikke Kaastrup Kjær: “Faktisk gik det for- bløffende nemt. Da vi havde sat det gamle hus til salg, gik der kun to dage, før det var solgt. Vi fik også det beløb, vi havde forlangt for huset. Heldigvis havde vi stillet krav om at kunne blive boende i det gamle hus i et halvt år, så vi havde tid til at finde vores nye bolig. Det lykkedes os heldigvis inden for den tidsramme.”

Hvordan fandt I det nye hus?

Bo Kaastrup: “Rikke har en kollega, som også bor her på vejen, og hun mente, at huset ville blive sat til salg på grund af et dødsfald. Det gjorde det ganske rigtigt kort tid efter, og i den forbindelse ringede vi til ejendoms-mægleren for at få en fremvisning. Vi fik faktisk to fremvisninger, og efter at have overvejet situationen – og bl.a. afskrevet et andet hus fra 1968, som vi også havde kig på – gav vi et bud på nogle hundredetusinde kroner under salgsprisen. Argumentet var, at huset, som det stod, var for lille for os. Vi havde brug for de ekstra kvadratmeter i

garagebygningen, og det ville jo kræve en bekostelig ombygning. Diskussionen om prisen flaskede sig, og vi fik forhandlet os frem til en rimelig pris.”

Hvad gjorde I med hensyn til finansieringen?

Rikke Kaastrup Kjær: “Vi var jo førstegangs-købere for otte år siden, og dengang valgte vi et 30-årigt fastforrentet realkreditlån ud fra et ønske om forudsigelighed og vished for den månedlige ydelse. Denne gang har vi som andengangskøbere valgt et 1-årigt variabelt forrentet realkreditlån med en løbetid på 20 år. Det skyldes dels, at vi også vil have vores bid af den lave rentes kage, dels at vi gerne vil afdrage meget og hurtigt på gælden. Normalt er det sådan, at jo lavere en rente, desto større et afdrag på gælden.”

Bo Kaastrup: “Det skal så også siges, at vi selv holder øje med renteniveauet. Vi ville derfor f.eks. være hurtige på aftrækkeren i forbindelse med en konvertering. Dertil kommer, at vi også er i den situation, at vi har luft i økonomien, og at vi ikke er så økonomisk ængstelige som for 10 år siden. Vi er parate til at løbe en risiko. Men den er kalkuleret, for vi har taget bestik af situationen, og vi ved, hvad vi gør. Vi er parate til og har økonomi til at sadle om til et fastforrentet realkreditlån, hvis udviklingen i renteniveauet går den vej.”

36

KeNDeTeGN VeD ReALKReDITLåN

FASTFORReNTeT LåN VARIABeLT FORReNTeT LåN uDeN ReNTeLOFT

VARIABeLT FORReNTeT LåN MeD ReNTeLOFT

ydelsen er den samme i hele lånets løbetid. Det skyldes, at renten ligger fast – uanset hvad der ellers sker med renteniveauet.

ydelsen kan variere igennem hele lånets løbetid. Det skyldes, at renten justeres op eller ned med kortere eller længere mellemrum i takt med renteniveauet.

ydelsen kan variere hvert halve år igennem hele lånets løbetid i takt med renteniveauet. Dog kun til en øvre fastlagt grænse.

Dette lån er normalt det dyreste. Dette lån er normalt det billigste. Dette låns pris ligger normalt i mellemklassen.

Renten er normalt højest. Renten er normalt lavest. Renten ligger normalt i mellemk-lassen.

Der kan vælges op til 10 års afdragsfrihed.

Der kan vælges op til 10 års afdragsfrihed.

Der kan vælges op til 10 års afdragsfrihed.

eKSeMPeL På FASTFORReNTeT TOTALKReDITLåNPr. 07.02.2011

FASTFORReNTeT LåN På 1.000.000 KR. MeD LøBeTID På 30 åR

MåNeDLIG yDeLSe FøR SKAT

MåNeDLIG yDeLSe eFTeR SKAT

ReNTeSATS

Obligationslån 5.945 kr. 4.336 kr. 5%

eKSeMPeL På VARIABeLT FORReNTeT TOTALKReDITLåNPr. 07.02.2011

VARIABeLT FORReNTeT LåN På 1.000.000 KR.

MåNeDLIG yDeLSe FøR SKAT

MåNeDLIG yDeLSe eFTeR SKAT

ReNTeSATS

årlig rentetilpasning 4.042 kr. 3.433 kr. 1,65%

Renteloft på 4,5% til 2016 4.225 kr. 3.488 kr. 2,01%

Renteloft på 5% til 2021 4.305 kr. 3.610 kr. 1,75%

Poul Larsen, alias Mr. SPARBANK, har i alle årene nægtet at besvare dette spørgsmål. Han er ellers et høfligt og imødekommende men-neske. Men frem for alt mener og tror han på, at en bankrådgivers opgave ikke er at træffe kundens beslutninger, men at give kunden et godt og solidt grundlag at beslutte sig på.

“Grundlæggende kan man jo vælge mellem fastforrentede realkreditlån og variabelt for-rentede realkreditlån med løbetider fra 10 til 30 år,” fortæller den drevne rådgiver, som ligner en, der altid har solskin i sine øjne. “Sådan er det også hos Totalkredit, som vi i SPARBANK har arbejdet sammen med om realkredit siden 1990, og som i dag er danskernes foretrukne realkreditinstitut.”

Poul Larsen fortsætter: “Inden for de to hoved-kategorier af realkreditlån findes der så en række særlige muligheder. F.eks. kan man i begge hovedkategorier vælge afdragsfrihed i op til 10 år, og inden for de variabelt forrentede realkre-ditlån – kaldet Boligxlån – kan man vælge med eller uden renteloft. Man kan også kombinere forskellige låntyper eller vælge at omlægge eksi-sterende lån. Der er plusser og minusser ved de forskellige muligheder, og disse afhænger bl.a. af kundens ønsker, økonomi og markedssituatio-nen. For der er jo ingen af os, som kender udvik-lingen af renten i lånets løbetid. Så det er ikke sådan, at man med sikkerhed kan sige, hvilket lån der er bedst her og nu. Valget er faktisk i høj grad et spørgsmål om kundens temperament og om, hvor stort ønsket til tryghed og stabilitet i økonomien er,” lyder det fra Poul Larsen.

hvilket realkreditlån skal Jeg vælge?Det er et af de spørgsmål, som privatkunderådgiver Poul Larsen fra hovedsædet i Adelgade i Skive har fået stillet rigtig mange gange i løbet af sin snart 50-årige karriere i banken.

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har svært ved at vælge realkreditlån?

Det bedste, du kan gøre, er at sætte dig grundigt ind i de forskellige lånemuligheder og eventuelt regne på forskellene. Bed din lokale SPARBANK-rådgiver om at hjælpe dig. Det er jo det, vi er her for! Poul Larsen

37

i sparbank gør vi noget for foreningslivetHver måned udlodder vi 10.000 kr.Klik ind på www.sparbank.dk/10tilforskel og læs mere...

38

sparbank i viborg har vokseværkMed adresse på Sct. Mathias Gade 7 ligger SPARBANK på et af de mest centrale og charmerende steder i Viborgs midtby – lige imellem Palads Hotel og caféen For Enden Af Gaden. Lokalerne er lyse og indbydende og bærer præg dels af husets gamle historie, dels af den gennemgribende renovering, som fandt sted forud for filialens åbning i 2006.

Det er Arne ernø Kjølhede, 47, som står i spid-sen for SPARBANK i Viborg. Inden han blev filialdirektør i den gamle købstad, arbejdede han igennem mange år som leder i forskellige andre sammenhænge i SPARBANK. I Viborg har han været med før og under filialens fødsel, og her fem år efter er afdelingen vokset til ni fuldtidsmedarbejdere.

“Det har været helt forrygende at starte bank op i Viborg,” fortæller Arne ernø Kjølhede entusiastisk. “Vi har efterhånden fået vist rigtig mange viborgensere, at vi er den seriøse finansielle samarbejdspartner, som vi er. Det

gælder på privatområdet og – i særdeleshed – på erhvervsområdet.” Med sig til at løfte opgaverne har filial-direktøren otte kompetente medarbejdere, der alle er fleksible og engagerede ud over det forventelige. “Det er noget ganske særligt at være med til at bygge en helt ny bankfilial op fra bunden,” beretter Arne ernø Kjølhede. “Det kræver nogle helt specielle mennesker med masser af drive og energi, flid og frem-drift, og det er sådan nogle spillere, der er med på holdet her.”

Apropos hold, så er SPARBANK i Viborg hovedsponsor for herreholdet i Viborg Håndboldklub, ligesom banken også har sponsorater hos VFF og Team Viborg. I det hele taget er bankens medarbejdere særdeles engagerede i det viborgensiske kultur-, idræts- og erhvervsliv, hvilket bl.a. er ensbetydende med aktiv deltagelse i erhvervsrådet og Innovationsfonden samt støtte til Skovgaard Museet.

Hvad enten du er privat- eller erhvervskunde, er du vel-kommen hos os i SPARBANK i Viborg. Vores veluddannede og erfarne medarbejdere står klar til at hjælpe dig med et fuldt sortiment af bankprodukter, -ydelser og -rådgivning inden for f.eks. bolig, forsikring, pension, erhvervsfinansiering og leasing. Dertil kommer, at vi altid kan inddrage vores fast tilknyttede investerings- og private banking-specialister.

Vores styrke er det viborgen-siske lokalkendskab kombineret med vores rådgivningsmæssige tyngde i form af knowhow og specialviden. Vi har samlet alle kompetencer under ét tag, og så har vi en moderne, flad organisation, som er kende- tegnet ved hurtig ekspeditions-tid og korte beslutningsveje.

Arne ernø Kjølhede

HurTig eKsPediTionsTid og KorTe besluTningsveJe

Trænger du til, at der bliver set med friske øjne på din økonomi? Oplever du manglende nærvær og opmærksomhed på dine finansielle muligheder? Føler du ikke, at prisen på dine bank-forretninger er den rigtige?

Så kontakt SPARBANK i Viborg på telefon 9616 1130, og kom ind og hør, hvad vi kan tilbyde dig, hvad enten du er privatperson eller virksomhedsejer.

PleJer du dine Penge bedsT muligT?

Arne Ernø Kjølhede Filialdirektør

Mette Hellegaard Iversen Privatkunderådgiver

Marianne Bryde Laursen Finansrådgiver

Vita Vrou Andersen Privatkunderådgiver

Anders Bitsch Privatkundechef

Marianne Vestergaard Finansmedarbejder

Aase Helleberg Privatkunderådgiver

Jette Bastrup Eriksen Privatkunderådgiver

Carsten Holt Christensen Erhvervskundechef

39