teknik & miljø juni 2008
Post on 26-Mar-2016
310 Views
Preview:
DESCRIPTION
TRANSCRIPT
POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE
KTCsårsmøde2008
Østjyder på The West Coast
Kommunersamarbejderom husdyrbrug
Praktikant itekniskforvaltning
TEKNIK & MILJØS TA D S O G H AV N E I N G E N I Ø R E N
JUNI 2008 • NR. 6-7
Den økologiske rygsæk!
Plankultur som konkurrenceparameter
Bæredygtighed er ikke kun det rene vand
Vores mål er at fremtidssikre livskvalitet. Det forpligter os til at tænke langt og løse opgaverne med ansvarlighed. Hvad enten det gælder vandforsyning, energi eller CO2 -kvoter, tænker vi derfor bæredygtighed ind i projekterne.
Det skaber et bedre klima – også for vores medarbejdere, der oplever, at deres faglighed gør en forskel. Læs meget mere på www.grontmij-carlbro.dk
TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 3
Overblikket...
KLIMA CAMP DK 08Borgerkort for C02 belastning, energioptimering i bygninger og forbedrede
forhold for cyklister er nogle af de forslag der kom ud af KLIMA CAMP DK
08. Læs mere om campen, hvor 70 mennesker med forskellig baggrund
arbejdede med klimaudfordringerne koncentreret i 2 dage.
KLIMA CAMP DK 08 er et samarbejde mellem KTC, FRI og Dansk Miljøtek-
nologi. Arbejde videreføres frem mod KTCs årsmøde i september i Odense.
Læs fra side 16 i bladet og besøg www.klimacamp.dk
Kommuner samarbejder om husdyrbrugRepræsentanter for otte vestjyske kommuner, Miljøcenter Ringkøbing, landbruget og
Kommunernes Landsorganisation mødtes fredag den 30. maj i Nupark ved Holstebro
for at drøfte administrationen af og erfaringerne med landbrugssager. De otte kom-
muner, der var repræsenteret med politikere og embedsmænd på mødet, var Ikast-
Brande, Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Skive, Struer og Viborg.
Læs side 72
Klima skaber nyt borgersamarbejde!Selvom der kan gøres meget mere ved klimarbejdet i kommunerne, så er der
heldigvis gang i rigtigt mange projekter. Ifølge en ny KL-undersøgelse er der pri-
mært fokus på projekter, der kan reducere Co2-udslippet. Når det handler om
klimatilpasning er der knap så mange projekter i gang. Et af de steder hvor de er
i gang er i Greve – her har Byrådet vedtaget en strategi for området og en ny
borgergruppe er en aktiv og konstruktiv dialogpartner i klimaarbejdet.
Læs fra side 26
Mere skraldDe organisatoriske udfordringer er store på affaldsområdet i disse år – og
det var centralt på RenoSams årsmøde som blev afholdt i Grenå d. 21. til
23. maj. Læs artikel fra årsmødet og læs også om, at de største affalds-
mængder bliver til ved frembringelse af produkterne og ikke ved bortskaf-
felsen.
Læs også om, at flere gratisaviser er på vej til genanvendelse og det er
der behov for, fordi en undersøgelse fra DSB viser at 80 % af affaldet i
skraldespandene er aviser.
Læs fra side 43
Studerende i praktik i teknisk forvaltningRekruttering af medarbejder til de tekniske forvaltninger står højt på dagsordnen . En
øjenåbner for de nye kandidater kan være et praktikophold i forbindelse med studiet.
Læs om hvordan et praktikophold har været med til at nedbryde de fordomme som
ofte er blandt de studerende om arbejdet i de kommunale organisationer. KTC iværk-
sætter en kampagne, der skal synliggøre de tekniske områder på uddannelsesinstituti-
onerne.
Læs side 70
4 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
/ Af teknik- og miljøchef Søren Peter Sørensen, Silkeborg kommune
Som det fremgår af dette blad har KTC netop været til
Klima Camp – og en kamp, det bliver det!
Sammen med Foreningen af Rådgivende Ingeniører
og gæve repræsentanter fra Dansk Miljøteknologi
stred vi bravt over et par dage. Procesledere, tekstfor-
fattere, tegnere og vidensmedarbejdere ruskede op i
tænkning og vaner.
Alle gjorde et flot og ihærdigt forsøg på at komme
videre, og vi var mange, der kom hjem med større
viden og gå-på-mod.
Men jeg kom også hjem med alvorlige bekymringer.
Aftenens testpanel skulle give konstruktiv kritik af
gruppernes mange mere eller mindre velovervejede
forslag:
• ”Det forslag har jeg da set før, det er der da ikke
noget nyt i”.
• ”Umiddelbart et indviklet forslag, men hvis I kan
vise, hvordan jeg som borger kan få nogle fordele,
så skal det nok gå”.
• ”Det virker formynderisk, jeg vil ikke kontrolleres
med et CO2-kort”.
• ”Forslaget virker bureaukratisk, mon ikke det kunne
gøres mere behageligt”?
Testpanelet sagde nok bare, hvad rigtig mange dan-
skere tænker. Klimaet bekymrer os da, men hvis vi
skal gøre noget ved det eller ændre adfærd, så kræver
det en gulerod i form af økonomisk gevinst eller andre
former for belønning. Det er tilsyneladende langt fra
nok at vide, at man er med til at afbøde de menne-
skeskabte klimaforandringer.
Selv om usikkerheden med hensyn til klimaet også
er et problem, så har mange vel forstået, at her i lan-
det bliver det mere varmt og mere tørt om somme-
ren, mens vintrene bliver mere varmere og mere
regnfulde. Samtidig vil vi få større regnskyl og flere
storme. Men er det så galt ?
Problemerne var langt fra påtrængende nok til, at
testpanelet og mange danskere med dem er klar til at
diskutere, om vi absolut skal have røde jordbær om
vinteren, om vi sidst i marts skal have nye kartofler fra
Ægypten for under 10 kr./kg. eller om vi fortsat skal
kunne flyve til Italien på en sviptur for 29 kr. Nævner
man den slags spørgsmål for venner, kollegaer eller
politikere, så bliver tonen straks hård og uforsonlig.
Mange kommer straks frem med det beklagelige fak-
tum, at der i Danmark kun bor omkring 5 mio. men-
nesker, mens verdens befolkning hvert år vokser med
50 – 100 mio. nye verdensborgere.
KTC er helt bevidste om, at kommunerne kan og
skal yde en betydelig og forhåbentlig eksemplarisk
indsats, når det gælder om at forebygge og afbøde de
klimatiske ændringer. Imidlertid opfatter danskerne til-
syneladende ikke klima-problemet som en brænden-
de platform. Det samme gælder en lang række andre
nationer. Det vil derfor få afgørende betydning for
kommunernes indsats, om staten lykkes med at være
lige så aktiv og eksemplarisk på egne vegne, som man
kræver af kommunerne. Og det vil også have stor
symbolværdi, hvis det lykkes at skabe medrivende
resultater på klimakonferencen i 2009.
POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE
KTCsårsmøde2008
Østjyder på The West Coast
Kommunersamarbejderom husdyrbrug
Praktikant iteknisk forvaltning
TEKNIK & MILJØS TA D S O G H AV N E I N G E N I Ø R E N
JUNI 2008 • NR. 6
Den økologiske rygsæk!
Plankultur som konkurrenceparameter
Fagbladet Teknik & MiljøHersegade 20, 1.th4000 RoskildeFax 46 33 53 63
Redaktion:Chefredaktør, cand. techn. soc.Michael Nørgaard Andersen (ansv.)Tlf. 46 33 53 60E-mail: redaktion@teknikogmiljo.dk
Journalist Kristian JørgensenTlf. 46 33 53 62
Annoncer:Henning NørsgaardTlf. 46 33 53 61E-mail: hn@teknikogmiljo.dk
Abonnement:Kommunalteknisk ChefforeningVejlsøvej 51, 8600 SilkeborgTlf. 89 21 21 13.Telefax 89 21 21 14.E-mail: ktc@ktc.dk
Hjemmeside:http://www.teknikogmiljo.dk
UDGIVER:KOMUNALTEKNISK CHEFFORENINGVejlsøvej 51,8600 SilkeborgTlf. 89 21 21 13Også medlemsblad for Kommunalepark- og naturforvaltere samtKommunal Vejteknisk Forening
Sats:Grafikom A/S
Tryk:KLS Grafisk Hus A/S
Abonnementspris:Kr. 590,00 + moms om åretfor 11 numre
Løssalg:Kr. 90,00 + moms inklusive forsendelse
Oplag:Kontrolleret af
Kontrolleret oplag: 3.135 ekspl.I perioden 1. juli 2006 - 30. juni 2007
Synspunkter, der fremføres i bladet,kan ikke generelt tages som udtrykfor foreningens stilling
ISSN 1902-2654
Leder
Alle taler om vejret, men…
Forsidefoto: Jørgen True.
Illus
trat
ion:
Jac
ob C
hris
tens
en
Det forpligter at være Danmarks største asfaltproducent. Vi har ikke bare et ansvar for at levere den bedste kvalitet hver gang - vi har også et ansvar overfor miljøet. Derfor lægger vi koldasfalt eller miljøasfalt, hvor det er det bedst egnede produkt. Koldasfalt er baseret på genanvendelse af brugt asfalt og fremstilles med et minimalt energiforbrug, hvilket skåner miljøet.
VI LÆGGER OGSÅ GRØN ASFALT
WWW.NCC.DK
6 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
Indhold
KLIMA CAMP DK 08 16 I Klimaet skal på budgettet!
En delegation fra KLIMA CAMP DK 08 har præsenteret campens ideer for klima- og energiminister Connie Hedegaard.
20 I Klimaideer!Læs hovedlinjerne i nogle af ideerne i fra Klima Camp DK 08 og husk at besøg www.klimacamp.dk
24 I Gør sorte bygninger grønne!Den eneste folkevalgte på KLIMA CAMP har noteret sig samspillet mellem det private og det offentlige.
Klima 26 I Kommuner tager klimaet seriøst
Den kommunale klimaindsats er kommet godt fra start. Nuskal staten bare på banen, så klimaindsatsen kan fremtids-sikres.
30 I Greves strategi mod oversvømmelserI Greve Kommune har byrådet besluttet, at hele byens regnvands- og vandløbssystem skal klimatilpasses.
33 I Klima skaber nyt borgersamarbejde!En borgergruppe i Greve har taget klimaudfordringen op ogstartet en dialog med kommunen.
34 I Østjyder på The West CoastVejle Kommunes udsendte i USA har fundet inspiration til at skabe iværksættermiljøer. Men miljøbeskyttelse kan de ikke lære os noget om.
Byggeri- og planlægning 36 I Plankultur som konkurrenceparameter
Plan09 og Byggesocietetet starter den svære dialog mel-lem kommuner og projektudviklere om at samarbejde om byudvikling.
40 I Byudvikling af tidligere industrikvartererIndustrier flytter ud af byen og efterlader centrale – men ofte forurenede – områder, der kan blive til attraktive bydele.
Affald 44 I Den økologiske rygsæk – alle tings
skjulte hemmelighedDet er ved frembringelsen af produkter, at de største affaldsmængder skabes.
48 I Flere gratisaviser på vej til genanvendelseGratisaviser hober sig op i skraldespandene, men efter års laden stå til bliver der nu sat ind for at få dem genanvendt.
50 I Bioethanol – og en ny definition af genanvendelse!På Bornholm er man ved at opføre verdens første anlæg,der producerer bioethanol af affald.
52 I Nye muligheder for biogasanlægI Holstebro vil de bygge verdens største biogasanlæg.
54 I Producentansvaret for elskrot kan forbedresErfaringerne med det nye producentansvar for elskrot viser,at der er sammenstød mellem producenter og kommunersinteresser.
58 I ERISDA – nu kan der leves op til deponeringsbekendtgørelsens kravWebprogrammet ERISDA kan nu sikre ensartet elektronisk rapportering til miljømyndighederne.
60 I Erfaringer fra selskabsgørelsen af AVØ A/SDa Frederikshavn Ny Kommune blev en realitet, dannede man et aktieselskab til at varetage affaldet adskilt fra andre forsyningsopgaver.
62 I Den politiske aftale og årsregnskabslovenForbrændings- og deponianlæg skal omfattes af årsregn-skabsloven for at sikre gennemsigtighed og konkurrence.
66 I Offentlige monopoler frem for private !Affaldssektoren var samlet til RenoSams årsmøde på COK iGrenå. De organisatoriske spørgsmål var i centrum.
Diverse 68 I Gensidig glæde af studiepraktik
At have en studerende i praktik kan styrke kontakten til
studiemiljøerne og rekrutteringen af unge medarbejdere.
71 I Karakterbog for den kommunale bygherreByggecentrets Evaluerings Center opfordrer til at forlange nøgletal og karakterbog af samarbejdspartnere.
72 I Kommuner samarbejder om husdyrbrugKommunerne under Miljøcenter Ringøbing har sat fælles fokus på miljøgodkendelser til landbruget.
74 I Intelligent bekæmpelse af rotter Ny intelligent rottefælde bekæmper uden brug af gift rot-
terne, der stortrives på grund af mildt vintervejr.
Nyt 76 I Erhvervsnyt
78 I KTC Nyt
16
Du kender markedets bedste trykforøgeranlæg, nu kommer de med motorer i energiklasse 1.
Flygt’s trykforøgeranlæg uden membranbeholder (TFA) er nu med motorer i energiklasse 1. Sammen med den nye microprocessorbaseret styring, Hydrovar, der er en integreret frekvensomformer med brugervenligt dis-play på hver pumpe, får du et trykforøgeranlæg der er endnu mere strømbesparende end tidligere.
Hydrovars nye software giver mange muligheder:Trinløs hastighedsreguleringStyreenhed indbygget fra 1-8 pumperAlternering imellem pumperne Ekstern start og stopEkstern ændring af set punktTørløbssikringModbus kommunikation indbyggetOp til 22 kWKobler fra ved lavt flow
www.flygt.dkFor yderlige information, ring til R. Khan: tlf. 43 200 960
8 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
Deadline
Det offentlige kan spare milliarderpå energiEn analyse fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) gennemført for
Rockwool A/S fastslår, at offentlige bygninger kunne bruge 74 pro-
cent mindre energi årligt gennem en målrettet indsats for energireno-
vering. Dermed kunne det danske samfund årligt spare hen ved 4
mia. kroner på energiregningen.
Danmark står også over for en stor opgave med at nedbringe
udledningen af CO2, og også her kunne energibesparelser i den
offentlige sektor yde et betydeligt bidrag. Energibesparelsen vil kunne
bidrage med knapt 1 million ton CO2 mindre om året.” Energioptime-
ring af de offentlige bygninger er en samfundsmæssig god investe-
ring på så mange måder, at det er uansvarligt ikke at gøre noget ved
det. Det vil kunne frigøre økonomiske midler til nyttige formål frem
for det energispild, vi ser år efter år,” siger adm. direktør Johan Prior
Knock fra Rockwool A/S.
Rapporten fra DTU viser, at investeringsbehovet for at gennemføre
energirenoveringer frem til 2020 er ca. 34 mia. kroner. Det vil give en
årlig udgift på 2,9 mia. kr. Tallet er baseret på, at energioptimeringen
sker i forbindelse med, at bygningerne alligevel skal renoveres.
75 procent af alle offentlige bygninger er opført før 1977. Derfor er
de dels opført i en tid hvor energistandarden var ringe, dels er de ved
at være renoveringsklare. Rapporten peger imidlertid på det problem,
at de nuværende krav om energirenovering i den offentlige sektor er
alt for lempelige til at kunne høste det store potentiale.
Kilde: RockwoolI dette nummer kan du finde annoncerfra følgende firmaer:Firma side
Grontmij I Carl Bro A/S 2NCC Roads A/S 5Flygt 7Orbicon A/S 9Skov og landskab 11Krüger A/S 13Guldager A/S 15Niras A/S 25DHL 27KWH Pipe A/S 31Tankegang 35Rambøll A/S 39SKI A/S 41Krüger A/S 43Skov og landskab 47Endvidan A/S 51RGS 90 A/S 53Elbek og Vejrup 57Dakofa 61OK Grøn Anlæg 63Ferskvandscentret 65Aalborg Trafikdage 67Rambøll A/S 73Miljølaboratoriet 75COK 78Scankort A/S 84
Blå Flag slår rekorden fra 2006Efter sidste års fald i antallet af Blå Flag stiger tallet igen i år. 216
strande og 75 lystbådehavne er blevet godkendt til Blå Flag i
2008, hvilket er 12 strande mere end sidste år, mens der er et
fald på en enkelt havn. Det er tre flag mere end rekordåret i 2006.
Sidste års våde sommer har haft konsekvenser for nogle strandes
badevand og dermed for tildelingen af Blå Flag. Det opvejes af, at
kommunerne prioriterer Blå Flag højt og dermed har ansøgt om
flere nye strande end tidligere.
”Resultatet af de større kommuner er for alvor ved at slå igennem.
De kommuner, der prioriterer miljøet ved kyststrækninger og søer
højt, har nu en større kyststrækning og dermed flere strande, som
kan opgarderes til Blå Flag,” siger Blå Flag koordinator i Friluftsrådet
Mikael Holt Jensen.
Det Blå Flag tildeles i Danmark af Friluftsrådet til strande og havne,
hvor der gøres en ekstra indsats for at beskytte miljøet og højne
standarden til fordel for brugerne. Det er brugernes garanti for, at
der holdes rent, og at der er gode toiletforhold og affaldsspande.
Ligeledes sikrer flaget funktionsdygtigt redningsudstyr, og at de
besøgende informeres om god adfærd ved kysten og til vands.
Kilde: Friluftsrådet
Copenhagen Consensus nedtonerklimaproblemerLøsningen af klimaforandringerne står langt nede på listen over de
udfordringer, der bør løses. Det mener økonomer fra Bjørn Lom-
borgs Copenhagen Consensus-møde, der blev afholdt den sidste
uge i maj. Økonomerne mener, at hvis man rangordner de udfor-
dringer, vi skal løse, så er klimaproblemerne lang fra det mest pres-
serende.
Økonomerne blev bedt om at prioritere de problemer, verden bør
satse på at løse, og de sætter kampen mod fejlernæring øverst.
Klimaforandringerne er reduceret til en plads som nummer 14 på
prioriteringslisten over de udfordringer, der skal løses, skriver Politi-
ken.
Mødedeltagerne fik stillet spørgsmålet: Hvad vil du gøre, hvis du
har 75 milliarder dollars (360 milliarder kroner) til et anerkendel-
sesværdigt formål? Og her har deltagerne altså fundet, at fejler-
næring er det problem, der bedst kan løses for det beløb.
TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 9
De fleste kommuner er i gang med at tilpasse sig det nye klima.
Tal med en samarbejdspartner der ser sammenhængen mellem forsyning, natur, vandressourcer og fysisk planlægning.
Derved kan I opnå:• Færre gener ved oversvømmelser• Bedre vandmiljø• Brug af regnvand som element i byen• Det bedste udbytte af investeringer
www.orbicon.dk
”Det bliver Nordens Venedig !”Den form for klimatilpasningsstrategi hopper borgerne nok ikke på
Anlægsloft standser klimakommunerneMed beslutningen om at lægge loft på kommunernes anlægsbudget-
ter i 2008 er regeringen på vej til at hive stikket ud af en række store,
ambitiøse, kommunale klimaprojekter. Flere kommuner er på vej til at
sætte deres projekter i stå for at undgå straffeaktioner fra regeringen.
Eksempelvis i Sønderborg, der gennem de seneste par år har arbejdet
med det såkaldte Project Zero for at blive et førende eksempel i ver-
den på, hvordan et område kan skabe bæredygtig vækst og innovati-
on. Borgmester Jan Prokopek Jensen (S) er oprørt og kalder situatio-
nen alvorlig.
”Det skyldes, at vi allerede nu har brugt vores anlægskroner for i år. Vi
havde et stort anlægsbudget sidste år, hvor 137 millioner kroner blev
overført til i år, og med de 60 millioner kroner, som vi har frigivet indtil
videre, er vores penge brugt op. Det betyder, at vi skal skubbe 50-60
millioner kroner af vores almindelige anlægsinvesteringer til næste år.
Derudover kommer så 86 millioner kroner, som vi ville lægge i inve-
steringer til energifremmende initiativer. Det projekt risikerer nu at bli-
ve bombet fuldstændigt tilbage,” siger Jan Prokopek Jensen til Danske
Kommuner.
”Jeg har svært ved at forstå, at klima- og energiministeren på den
ene side indgår en ambitiøs klimaaftale og anbefaler, at vi skal være
energibyer, og at vi på den anden side ikke må bruge en krone på
det. Situationen er den, at klimaministeren siger ét, mens finansmini-
steren gør noget andet og smækker døren i for os,” fortsætter Jan
Prokopek Jensen.
I Lolland Kommune funderer borgmester Stig Vestergaard (S) over,
om han lovede for meget, da han i fjor skrev under på en aftale med
Danmarks Naturfredningsforening om at reducere CO2-udslippet i
kommunen med tre procent om året frem til 2025. Lolland havde på
det tidspunkt sat sig et mål om, at 90 procent af private og offentlige
bygninger inden år 2015 skal opvarmes af vedvarende energikilder.
Desuden arbejder kommunen på at udvikle et brintsamfund og skabe
en række nye uddannelser inden for udvikling af energiteknologi.
”Det er naturligvis uheldigt, at vi pludselig får problemer med at
investere i klima- og miljøprojekterne. Regeringens politik duer ikke,
hvis man ønsker, at vi skal føre en aktiv klimapolitik,” siger Stig Vester-
gaard.
Kilde: Danske Kommuner
10 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
Deadline
Investeringer i kloakområdet somaldrig førTal fra Ingeniørforeningen i Danmark (IDA) viser, at kommunerne i
perioden 2002-2008 årligt har investeret 2,7 milliarder kroner i anlæg
af kloakker. Aldrig før er det blevet investeret så mange penge i kloak-
området, og DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening) aflyser
dommedags-profetierne for kloakkerne. IDAs seneste undersøgelse af
kloakinvesteringer viser, at forsyningerne fra 2002-2008 årligt har inve-
steret 1,4 milliarder i renovering af kloakker, hvilket svarer til 75 pro-
cent af det forventede, da regeringen og KL indgik en aftale om kloak-
renovering. I samme periode har kommunerne dog øget investeringer-
ne i nyanlæg til 1,3 milliarder kroner årligt – en forøgelse med hele
500 millioner kroner om året i forhold til 1997-2002. Dermed har
kommunerne sammenlagt investeret langt mere, end det er forventet i
aftalen mellem KL og regeringen. På grund af tallene fra IDA kan Dan-
va ikke genkende skræmmescenarier om kloakkollaps. Foreningen
påpeger, at kloakkernes tilstand ikke er så dårlig, at kommunerne akut
skal kaste sig ud i de store renoveringsprojekter til meget høje priser.
Men selvom kloakkerne altså ikke står over for kollaps, mener Danva
dog, at der fortsat bør være fokus på renovering af kloakkerne – ikke
mindst på grund af klimaændringerne.
”Men vi mener ikke, at klimatilpasningen kun skal være en opga-
ve for kloakforsyningerne. Vi tror på, at man ved at indføre en
særskilt betaling for afledning af regnvand kan skabe et incitament
hos forbrugerne til at nedsive regnvandet i haven i stedet for at sen-
de det ned i kloakken og til renseanlægget, hvor det belaster syste-
merne og bruger unødvendig energi,” siger Carl-Emil Larsen, direktør
i Danva.”
Kilde: Danva
International idekonkurrence omNordhavnenUdviklingsselskabet By & Havn I/S har udskrevet en åben international
idékonkurrence om Nordhavnen - et af de største og mest ambitiøse
metropol-udviklingsprojekter i Skandinavien i de kommende år.
Vinderen af konkurrencen får til opgave at kvalificere bebyggelses-
planen for Indre Nordhavn til et sådan niveau, at planen kan danne
grundlag for udarbejdelse af et plangrundlag. Derudover vil vinderen
kunne fungere som rådgiver for By & Havn i den efterfølgende planpro-
ces. Konkurrencen er tilrettelagt af Udviklingsselskabet By & Havn I/S i
samarbejde med Københavns Kommune og Akademisk Arkitektfore-
ning - med input fra de mange nuværende og fremtidige brugere af
Nordhavnen, som de sidste par måneder har deltaget i debatmøder og
workshops.
”Det er en meget spændende proces, vi står midt i. By & Havn vil
skabe levende bydele af international klasse, som er attraktive at bo og
arbejde i, og som også er spændende at besøge. Det gælder i aller-
højeste grad også i Nordhavnen,” siger Jens Kramer Mikkelsen, adm.
direktør i By & Havn.
Konkurrencen løber frem til den 26. september 2008. I tilfælde af,
at dommerkomiteen ikke finder en oplagt vinder, gennemføres en
yderligere kvalificeringsrunde med op til fem deltagere. Samtlige for-
slag, der optages til bedømmelse, udstilles før bedømmelsen.
Vi genanvender det meste affald
Vi bliver bedre og bedre til at smide til genbrug i stedet for at smide
væk. Det viser affalds- og emballagestatistikker for 2006, som netop
er offentliggjort. I 2006 blev 70 procent af den samlede affalds-
mængde genanvendt - en stigning på 14 procent fra året inden. Her-
med er regeringens mål for 65 procent genanvendelse i 2008
opfyldt, men det er ikke slut med det. "Selvom vi i Danmark er gode
til at genanvende affaldet, skal der fortsat arbejdes med at øge gen-
anvendelsen", siger miljøminister Troels Lund Poulsen (V).
På trods af at den samlede affaldsproduktion i Danmark er steget
med 6 procent fra 2005 til 2006 og nu er på 15.459.000 tons, er vi
over årene blevet meget bedre til at genanvende vores affald. I 2006
blev der produceret 849.000 tons mere affald end i 2005. En stor
del af denne stigning stammer fra en øget mængde byggeri- og
anlægsaffald på 443.000 tons, hvoraf 95 procent er blevet genan-
vendt.
Med hensyn til emballageforbruget, lå det i 2006 på 972.000 tons –
en mængde der har været nogenlunde konstant siden 1999. Hvis
man ser på forbruget af emballager i forhold til den økonomiske
udvikling, kan det konstateres, at emballageforbruget i Danmark gen-
nem de seneste 10 år er steget mindre end det skulle, hvis det skulle
følge den økonomiske vækst. Det indikerer, at der i dag bliver embal-
leret mere effektivt og i lettere materialer end tidligere.
Kilde: Miljøministeriet
Bytræseminar 2008Tema: Klimaforandringer og bytræer9. oktober på Frederiksberg
Den grønne tænketank6. november i Vejle
Monsterregn og hedebølgerTag klimaudfordringen op med byens grønne områder25. november i København
KURSER • TEMADAGE • KONFERENCER EFTERÅR 2008
Invasive arter og klimaændringer i Danmark26 - 27. august på Frederiksberg
Åben land konferencen 2008Nye samarbejder og værktøjer1. - 2. september i Gjern
Temadag i Bytræarboretet2. september i Hørsholm
Danske Parkdage 2008Natur og kultur – i Danmark og internationalt8. - 10. september i Helsingør
Læs mere på www.sl.life.dk > kurser
Miljøminister Troels Lund Poulsen (V) skrider
nu ind over for flaskehalse i Miljøklagenævnet,
efter formanden for Kommunalteknisk Cheffor-
ening, Mikael Jentsch, og Dansk Landbrug har
påpeget problemerne med ophobning af mil-
jøgodkendelser til landbruget.
”Der har på det seneste været en markant
udvikling i antallet af sager i Miljøklagenævnet.
Derfor har jeg bedt mit ministerium om sam-
men med Miljøklagenævnet at finde ud af,
hvordan de flaskehalsproblemer, som denne
ophobning af sager har skabt, kan blive løst",
siger Troels Lund Poulsen til Altinget.dk.
Ministerens reaktion kommer efter, at KTC
og Dansk Landbrug har påpeget, at Miljøklage-
nævnets kapacitet er en alvorlig klods i
bestræbelserne på at komme de lange sags-
behandlingstider for landbrugets miljøgodken-
delser til livs. Miljøklagenævnet har fire årsværk
til at behandle klager over kommunale mil-
jøgodkendelser til landmænd, og lige nu ligger
der 245 sager på klagenævnets bord.
”Lige nu oplever vi i kommunerne, at vi ikke
kan give landmanden det endelige svar, fordi
Miljøklagenævnet ikke har kapacitet til at klare
presset. Da vi var i den situation i kommuner-
ne, fik vi at vide, at vi bare kunne håndtere
vores interne arbejdsprocesser smidigt og i
givet fald tilføre de nødvendige ressourcer ved
intern omprioritering. Derfor sidder vi nu med
den klare forventning, at staten får løst sit pro-
blem smidigt og hurtigt," skrev Mikael Jentsch i
et indlæg på Altinget.dk den 26. Maj, dagen
inden miljøministeren gik ind i sagen.
Hos KTC er man desuden uforstående over
for, at man fra statens side bliver overrasket
over, at der er kommet en bølge af ankede
sager i Miljøklagenævnet.
"Det er vel set i lyset af den meget voldsom-
me retorik, som naturorganisationerne har
anvendt i perioden op imod kommunalrefor-
mens implementering, ikke uventet, at der ville
blive foretaget en massiv indankning af de
kommunale landbrugsafgørelser. Den forvent-
ning burde have betydet, at man fra rette sted
havde forberedt sit system på en sådan puk-
kel", skrev KTC-formanden i sit indlæg, som nu
har ført til ministerens indgriben.
KTC presser miljøministeren til handling
TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 11
12 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
Deadline
Jyske kommuner kræver trafikinvesteringerVil man have indflydelse på de kommende års store trafikinvesterin-
ger, så er det med at stå sammen. Det mener kommuner i Øst-,
Midt- og Nordjylland, der i samlet flok appellerer til trafikminister Cari-
na Christensen om at investere milliarder i det jyske trafikområde.
Det vil sikre en bedre ligevægt i landet, lyder det fra de jyske kom-
muner, der blandt andet ønsker at prioritere den østjyske jernbane,
så hurtigere jernbanetransport bliver mulig, og så man kommer en
lynforbindelse mellem København og Aalborg nærmere. En udvidel-
se af motorvej E45, en tredje Limfjordsforbindelse og en bro over
Kattegat står ligeledes på ønskesedlen.
Og det med at nå til enighed har ifølge borgmester i Favrskov og
formand for kommune-kontakt-udvalget i Midtjylland, Anders G. Chri-
stensen, ikke været det store problem.
”Det har været let nok, for man kan sige, at det er motorvej E45,
der er rygraden i udviklingen af infrastrukturen i Danmark. Tilsvarende
så er den østjyske jernbane rygraden, når vi taler skinnetransport, og
endelig er hovedvej A26 fra Århus til Hanstholm det, der skal binde
både den midt- og den nordjyske region sammen på tværs, siger
Anders G. Christensen til P4 Østjylland.
René la Cour Sell ny direktør i DNDanmarks største grønne organisation, Danmarks Naturfredningsfore-
ning, har ansat René la Cour Sell som ny direktør. Den tidligere folke-
tingskandidat for Ny Alliance og direktør for Rådet for Større Færdsels-
sikkerhed får til opgave at styrke DN’s gennemslagskraft over for
omverden og sammen med foreningens præsident sikre, at naturens
stemme bliver hørt i endnu flere sammenhænge.
”Med René la Cour Sell på direktørposten i DN, vil vi følge en
mere udadvendt og markant strategi i kampen for rent vand, bedre
og mere sammenhængende natur og mod ændringer af vores klima.
Vi glæder os meget til at drage fordel af René’s erfaringer med strate-
gisk udvikling, kommunikation og kampagner,” siger Ella Maria Bis-
schop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
René la Cour Sell har siden sin udtræden fra politik været direktør
for kommunikationsfirmaet Normativ, og som tidligere formand for
Dansk Kommunikationsforening er han et kendt og respekteret ansigt
i kommunikationsverdenen.
”DN skal fortsat være vagthund, men naturen og miljøet fortjener
lidt mere positiv opmærksomhed,” siger René la Cour Sell, der afløs-
er Gunver Bennekou som dirketør i DN.
Kilde: Danmarks Naturfredningsforening
Vejprisen 2008Det er blevet tid til Vejdirektoratets årlige uddeling af Vejprisen. Prisen
er et led i Vejdirektoratets Strategi for Smukke Veje og har til formål at
sætte fokus på den måde, vi i Danmark vælger at indrette vejen på.
Vejprisjuryen efterlyser i år gode eksempler på projekter, hvor infra-
strukturen er indarbejdet som en del af planlægningsstrategien i for
eksempel en bymidte, et særligt område eller i udviklingen af et hav-
neområde. Eksempler der har udmøntet sig i smukke, sikre og hels-
tøbte anlæg med vægt på helheder såvel som detaljer. I bedømmel-
sen lægger Vejprisjuryen særlig vægt på, at der er taget stilling til de
infrastrukturelle forhold, herunder vejanlæggets profil og belysning,
samordning af belægningerne, samt inventar og beplantning. Der
søges fortrinsvis projekter, der er gennemførte eller er under etable-
ring.
Forslag bilagt materiale og begrundelse sendes til:
Vejdirektoratet
Att: arkitekt m.a.a. Ulla Egebjerg
Niels Juels Gade 13
Postboks 9018, 1022 København K.
Spørgsmål kan rettes til 7244 3638 eller ue@vd.dk
Frist for indkomne forslag er mandag 30. juni 2008
Feriepenge kickstarter nationalparkArbejdsmarkedets Feriefond har bevilget 30 millioner kroner til den
kommende Nationalpark Thy. Pengene giver ifølge miljøminister Tro-
els Lund Poulsen Danmarks første nationalpark den bedst tænkelige
start.
"Arbejdsmarkedets Feriefond giver Nationalpark Thy mulighed for,
at der allerede i nationalparkens første år kan skabes forbedret
adgang til aktiviteter og ferieoplevelser inden for områderne natur, fri-
luftsliv og kulturhistorie," siger miljøminister Troels Lund Poulsen (V)
De 30 millioner kroner vil delvist dække en række projekter, som
vil koste 45 millioner at udføre. Planerne går blandt andet på at lave
44 km cykelstier, anlægge handicapsti, renovere parkerings- og raste-
pladser samt opføre fugletårne og skjul.
TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 13
”Ring til os på tlf. 3969 0222 eller
besøg vores website www.kruger.dk, hvis du har
spørgsmål eller gerne vil vide mere om vores løsninger og
teknologier.”
Leif Bentsen, direktør for
Krügers danske division
Vi har fået nyt logo
Krüger står for innovative løsninger og teknologier til
vand- og spildevandssektoren. Vores styrke er en omfattende
ekspertise og erfaring kombineret med lokal
tilstedeværelse og et effektivt globalt netværk.
Vi er en aktiv del af Veolia familien, verdens førende selskab
inden for vand- og spildevandsbehandling. Med den unikke kombination af dansk
erfaring og internationalt samarbejde sikrer vi vores kunder de bedst tænkelige løsninger.
fvd
f
d
Krüger A/Si Danmark og Norden
Over 600 engagerede medarbejdere ►
Helhedsorienteret samarbejdspartner►til kommuner og industrier
10 specialiserede datterselskaber, ►bl.a. Krüger Aquacare, Hydrotech, AnoxKaldnes og Rossmark
Innovativeløsninger og teknologier
Til drikkevand, procesvand, ►afløbssystemer, spildevandsanlæg, slambehandling, kontrolsystemer og jordrensning
Mere end 250 patenterede teknologier:►Coplator, Actiflo, Multiflo, BioDenitro, Biostyr, MBBR, MetClean, BioTherm, BioCon, Pyrofluid, Athos, STYR on-line, STAR2 osv.
Utallige referencerKøbenhavn, Randers, Draguignan, Odense, ►Varde, Borås, Søborg, Århus, Hedensted, NoviSad, Aalborg, Søllerød, Silesia, Aranda, Kolding, Xian, Vilnius, Slagelse, Helsinki, Helsingør, Budapest, Skt. Petersborg, Farum, Hobart, Kaliningrad, Oslo, Malmø, Lissabon, Lago Agrio, Klaipeda, Lodz, Kgs. Lyngby, Haderslev, Roskilde, Warszawa, Sandby, Mora, Hapaavesi, osv.
14 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
Deadline
One Small Step – nordisk bære-dygtighedskonference i OdenseDu kan være med til at give dine bud på et mere bæredygtigt Nor-
den og Verden og få konkrete handlinger med hjem, når nordiske
eksperter og andre, der arbejder med og interesserer sig for miljø,
mødes i Odense.
Den 15.-17. september er Odense vært for den 3. Nordiske
Bæredygtighedskonference. Eksperter fra hele Norden vil gæste
byen og komme med konkrete forslag til, hvordan man kan få
reduceret CO2-udslip så meget som muligt. Målet er at opnå en
bæredygtig balance med naturen, der gør, at senere generationer
kan blive ved med at nyde den i så rigt omfang, som vi kan.Det
store mål med konferencen er at udarbejde et ”Nordic Roadmap
to Sustainability”, som er et katalog over nordiske handlinger, der
kan udgøre Nordens bidrag til FN’s Klimatopmøde i København i
2009. En række oplægsholdere vil stille skarpt på problemstillinger
og løsningsforslag indenfor emnet bæredygtighed.Konferencen vil i
høj grad involvere deltagerne, og programmet veksler mellem
oplæg, best practice og vidensdeling. På denne måde håber arran-
gørerne at få så mange forskellige og brugbare input til ”Nordic
Roadmap to Sustainability”, så alle deltagere også kan få noget
”med hjem”. Indholdet er opdelt i fem spor: Transport, Byggeri, Bio-
diversitet, Energi og Forbrug. Det er emner der berører os alle, lige
fra den store industri til den almene forbruger. Målgruppen for kon-
ferencen er både beslutningstagere og praktikere på miljøområdet,
og det gælder både erhvervsliv, det offentlige, ngo’er og forskere i
hele Norden, så der er basis for mange gode diskussioner og for-
håbentlig også en række brugbare løsningsforslag. Under konferen-
cen kommer Odense til at summe af bæredygtige aktiviteter.
Odenses borgere og gæster vil på forskellig vis blive præsenteret
for en lang række
events, som udstiller de
fem spor på en anderle-
des og involverende
måde, så det bliver helt
konkret for alle borger-
ne, hvad konferencens
tema er.
One Small Step –
den 3. Nordiske Bæredytighedskonference
15.-17. september 2008 i Odense
Pris: 3495,-, der dækker konference, materialer og forplejning, men
ikke transport og overnatning.
Konferencesprog: De nordiske sprog. Der tilbydes simultantolkning
til engelsk ved plenumsceancer, og enkelte workshops er på
engelsk.
Læs mere om konferencen og tilmeld dig på:
www.odense.dk/onesmallstep
Børn plukker mælkebøtter tilgavn for grundvandetVandforsyningen i Hvidovre tager utraditionelle metoder i brug i
ukrudtsbekæmpelsen. 17. maj fik Hvidovres børn mulighed for at
tjene ekstra lommepenge, da Hvidovre Forsyning betalte 10 kroner
til hvert barn, der afleverede en skralde– eller bærepose fyldt med
mælkebøtter med rod. Mælkebøtterne kunne enten komme hjem-
me fra haven eller fra kommunale arealer. Den kommunale
ukrudtsbekæmpelse i Hvidovre er i de sidste mange år foregået
uden brug af sprøjtemidler, og nu er målet at få de sidste private
haveejere til også at droppe kemikalierne i haven.
”Plæne-rens og udkrudtsmidler kan selv i små mængder være
skadelige for grundvandet, som vi i Hvidovre og andre steder i
Hovedstadsområdet skal passe rigtig godt på. Vi håber meget, at
familierne lader sig inspirere til nye gode havevaner med vores
mælkebøttearrangement,” forklarer direktør for Hvidovre Forsyning
A/S Lars Thiesson.
Kilde: Hvidovre Kommune
Kommunernes rolle i trafiksikker-hedsarbejdet I Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan er der 100 forslag
til forbedring af trafiksikkerheden. En ny folder fremhæver 29 af de
100 forslag, hvor kommunerne enten har hele ansvaret eller deler
det med Vejdirektoratet og/eller andre aktører. 25 af de 29 forslag lig-
ger inden for indsatsområderne "Vejteknik og vejenes indretning"
samt "Kampagner og undervisning".
Af folderen – der kan findes på Vejsektoren.dk - fremgår det, at
trafiksikkerhedsarbejdet rækker ud over kommune- og vejbestyrelses-
grænser. Trafiksikkerheden for borgerne sikres bedst ved, at Vejdirek-
toratet og kommunerne arbejder sammen og på den måde hjælpes
ad med at reducere de kommunale udgifter til trafikulykker. Efter
kommunalreformen er kommunernes udgifter til behandling af trafik-
ofre steget med en faktor 2-3 i forhold til før reformen.
Kilde: Vejsektoren.dk
2.100 timers intensiv ind-sats fra de 70 deltagere påKLIMA CAMP DK 08 gaven række af nye ideer til kli-marbejdet. En delegationfra KLIMA CAMP DK 08har præsenteret ideerne forConnie Hedegaard.
/ Af KLIMA CAMPs pressegruppe - Lasse Bjerre
Sørensen, Mads Sønnegaard Poulsen og
Michael Nørgaard
30 timer efter at KLIMA CAMP DK
08 blev skudt i gang var resultater-
ne klar i form af et katalog fyldt
med mange gode projekter, der
næsten alle kan sættes i gang
umiddelbart, hvis aktørerne vil!
Et af de centrale budskaber fra
campen lyder, at nu skal danskerne
knække kurven over energiforbru-
get i den eksisterende bygnings-
masse. Vi har allerede teknologien,
vi har rammerne for nybyggeri – vi
skal bare gøre det bedre – og så
skal vi gennemføre det i den eksi-
sterende boligmasse og reducere
energiforbruget over de næste 12
år med 50 procent. Et godt sted at
starte er den kommunale bygnings-
masse. KLIMA CAMP DK 08 tog
under campen kontakt til Dansk
Energi, og der er nu aftalt dialog
om mulighederne.
”Ved at investere i energieffekti-
ve tiltag i de kommunale bygninger,
får vi samtidig gennemført de reno-
veringer, der er så stort behov for
og dermed skabt bedre forhold for
vores skolebørn, vores ældre, bibli-
oteksbrugere mv., altså simpelt hen
øget velfærd hele vejen rundt kom-
bineret med klimaforbedringer,”
siger KTC-formand, direktør Mikael
Jentsch efter KLIMA CAMP DK 08.
Delegation hos ministerenConnie Hedegaard var i sidste øje-
blik desværre blevet forhindret i at
komme på KLIMACAMP DK – 08
for at modtage resultatet. Derfor
måtte campen komme til hende og
ministeren modtog en større dele-
gation allerede 2 dage efter cam-
pens afslutning.
”Vi mødte en særdeles velforbe-
redt minister, som påpegede, at
mange af løsningerne måske var
hørt før, men, at det var utroligt
spændende, at kommunerne med
KLIMACAMP DK – 08 agerer proak-
tivt og virkelig vil det her”, fortæller
Jesper Nybo Andersen, formand for
Dansk Miljøteknologi og direktør i
Orbicon.
En repræsentant fra hver gruppe
fremlagde deres resultater, og Con-
nie Hedegaard kommenterede
aktivt under vejs.
”Det var et rigtigt godt besøg og
vi blev godt modtaget af en velin-
formeret og oplagt minister. Jeg
præsenterede min gruppes arbej-
de, der blandt andet gik ud på at
oprette en klimafond i kommuner-
ne. Idéen er, at private og offentlige
bygherrer betaler til fonden ved
nybyggeri eller tilbygninger.
Derudover slog vi på tromme
for, at kommunerne skal lave en kli-
mastrategi i forbindelse med, at de
f.eks. laver en kommuneplanstrate-
gi. Vi skal have klimaet lidt højere
KLIMA CAMP DK 08:
Klimaet skal på budgettet!
KTC-formand Mikael Jentsch: ”Energi-investeringer giver bedre velfærd!”
Formand for Dansk Miljøteknologi,Jesper Nybo Andersen:” Klimamini-steren kvitterede for, at kommunernemed KLIMA CAMP agererproaktivt.”
op på den kommunale dagsorden,”
fortæller Henrik Thomsen fra DAC.
Han er et af medlemmerne af den
taskforce, der skal arbejde videre
med resultaterne fra KLIMACAMP
DK- 08 frem til KTC’s årsmøde i
september
Klimaet skal på budgettetKommunernes tekniske forvaltnin-
ger, KL, finans- og indenrigsministe-
riet skal sørge for at klimaet kom-
mer på dagordenen, når der skal
forhandles budgetter, lød opfordrin-
gen fra klimaministeren.
Hvis der ikke er opbakning, når
det kommer til at sætte penge af til
de nødvendige investeringer, kan
ministeren heller ikke gøre så
meget. Klimaet skal hæves frem til
også at have en plads på budgettet
ved siden af skoler, børnehaver,
ældrepleje osv. Kan klimaet ikke
tåle at blive prioriteret over for dis-
se områder, som naturligvis ligger
tættere på borgeren, kommer det
alligevel til at gå ud over disse
områder på et senere tidspunkt.
For alle undersøgelser peger på, at
det er dyrt at vente i forhold til kli-
matiltag. At få klimaet på budgettet,
kan være med til at sikre nogle til-
tag, sagde ministeren.
CAMP DK 08. ”Vi har generelt ind-
draget virksomheder og andre
interessenter i arbejdet på campen
for at sikre, at forslagene kan blive
til virkelighed,”siger Hans-Martin
Friis Møller.
Også de store udfordringer for
klimaet som landbrugets aktiviteter
udgør, blev der arbejdet med at fin-
de løsninger på. Tankerne er blevet
fortættet i en projektidé, der foku-
serer på at skabe klima- og mil-
jøvenlig produktion af sunde føde-
varer og sikre en tæt dialog mellem
landbruget, staten og kommuner-
ne.
”Med campen som platform har
vi fået en række initiativer, der for
alvor peger frem mod morgenda-
gens bæredygtige Danmark. Vi står
med nogle meget konkrete udfor-
dringer, der kalder på handlinger –
nu! Og med udgangspunkt i ned-
brydning af vanetænkning og fokus
på nye samarbejdsformer mellem
kommunerne, forskningsverdenen
og rådgiverbranchen har vi nu fået
et katalog fyldt med ideer, der kan
sættes i gang øjeblikkeligt ” siger
KTC-formand Mikael Jentsch.
Læs mere om ideerne fra KLIMA
CAMP DK 08 på de følgende sider.
Samtidig var hun glad for, at
budskabet fra KLIMACAMP DK –
08 ikke er ”Send flere penge”. Der
er nogle barrierer, men dybest set
er det ifølge ministeren et spørgs-
mål om at prioritere.
Task Force arbejder”Hun sagde ikke, at hun ville tage
nogle helt konkrete ting op, men
det virkede som om, at der var
noget, hun kunne gå videre med.
Mange af de forslag der blev præs-
enteret kan kommunerne i virkelig-
heden også gå i gang med i dag.
Her er den eneste barrierer måske,
at det ikke bliver prioriteret nok i
den enkelte kommune. Men jeg
tror nu, at KLIMACAMP har givet os
alle noget med hjem og at de kom-
munefolk der deltog også vil gøre
hvad de kan for at få klimaet på
dagsordenen,” siger Henrik Thom-
sen fra DAC.
Der arbejdes nu videre i cam-
pens taskforce-gruppe, der kom-
mer frem med nogle mere færdige
forslag, som fremlægges på KTC’s
årsmøde til september.
ProjektideerEt af de mere spektakulære forslag
fra campen, er ideen om et CO2-
borgerkort, der skal få alle danskere
til at føle et større personligt ansvar
for at gøre noget ved udslippet af
klimagasser. ”Vi kontaktede ved
campen Bornholms borgmester
Kristiansen, der er interesseret i at
afprøve projektet på Bornholm”,
siger direktør Hans-Martin Friis Møl-
ler fra styregruppen for KLIMA
Repræsentant for FRI, direktør Hans-Martin Friis Møller: ”KLIMA CAMP-forslagene kan blive til virkelighed.”
TEKNIK & MILJØ I KLIMA CAMP DK 08 19
mennesker lod sig frivilligt spærre inde i totusindeethundrede timer til-sammen. De var koncentrerede, de debatterede og fokuserede og skrev.De bidrog hver med deres viden og kompetencer fra offentlige og privatevirksomheder, universiteter og organisationer og skabte ideer til konkreteklima-projekter, der er klar til at blive realiseret! Tak for indsatsen og værsgo til alle jer andre!
Fotos: Jørgen True
70
20 TEKNIK & MILJØ I KLIMA CAMP DK 08
Resultater fra KLIMACAMP DK – 08/ Af vidensformidlingskonsulent Jesper Hedegaard, KTC / Illustrationer: Jacob Christensen og Bo Benzon
Det er ikke til at tage fejl af – de ville gøre en forskel – de 70 deltagere på KLIMACAMP DK – 08 og engagementet oghumøret var højt, ligesom kvaliteten af det leverede arbejde. Vi har siden afslutningen på KLIMACAMP DK – 08 sam-menskrevet, præciseret og indrettet resultaterne i nogle mindre og mere mundrette bidder. Herunder bringes enhåndfuld af de gode ideer i sammenskrevet form, til inspiration og erindring. Der er nedsat en taskforce, som den 25.September på KTC Årsmødet vil uddybe og præsentere nogle af nedenstående ideer og koncepter.
Kan du ikke vente så længe, kan resultaterne findes i fuld udgave på www.klimacamp.dk <http://www.klimacamp.dk>, hvor man også kan finde seneste nyheder om KLIMACAMP DK – 08 og taskforcens arbejde.
IDE
Kommunale klimafondeDer etableres kommunale klimafonde som får sine midler fra offentli-
ge og private bygherrer (i lighed med nuværende P-fondsordning).
Klimafonden skal sikre gen-
nemførelse af priorite-
rede klimatilpasnings-
eller forebyggelses-
projekter. Fondens
midler stammer
fra kapitaliseringen
af en øget byggeret
hos både offentlige
og private bygherrer.
Bygherren får samtidig sikkerhed for gennemførelse af klimatiltag i
lokalområdet og glæde af den indhøstede klimagevinst. Ordningen er
sammenlignelig med den nuværende P-fond ordning.
Som basis for tildeling af midler fra den kommunale klimafond, er
kommunens klimastrategi som skal gøres lovpligtig. Kommunens Kli-
mastrategi skal indeholde såvel en kortlægning af de lokale klimaud-
fordringer, samt en strategi for klimaindsatsen på kort- og lang sigt.
Kommunen er øverste myndighed for både klimastrategi og Klima-
fond og en god dialog mellem kommune, borgere og bygherrer, sik-
rer at projekterne lever op til klimastrategien for området.
Hvad skal der til:Lovgrundlaget for klimafonde, samt de lovpligtige klimastrategier skal
sikres af regeringen.
Fordele for borgere, kommuner mm.Mulighed for (pligt til) planlægning af langsigtede klimastrategi i kom-
munerne, som tilmed er finansieret. Borgerinddragelse og offentligt
privat samarbejde er hjørnesten i løsningen.
IDE
Regnvandsløsninger i et varieretbymiljøRegnvand skal opsamles og forsinkes hos den enkelte ejendom i
form af f.eks. Grønne Tage og i baggårdenes haveanlæg, såvel som
på offentlige parkområder og under jorden. Regnvand skal anvendes
til rekreative formål og vanding af grønne områder, som vil bidrage til
køling af byerne i fremtidens varmere klima. Der er skal indføres en
afledningstakst på regnvand, som incitament til at lave gode løsnin-
ger.
Hvad skal der til?Folketinget skal gennemføre en ændring af lov om betalingsvedtægt,
så der kan indføres en afledningstakst på regnvand. Projekterne skal
styres af kloakforsyningerne og bygningsmyndigheden i fællesskab.
Fordele for borgere, kommuner mm.Den enkelte borger, boligforening og virksomhed skal forsinke og
udnytte regnvand i langt højere grad end i dag ved. Dette medfører
at borgeren på udviser hensigtsmæssig adfærd, i det ”forureneren
betaler”. Borgerne vil opleve øget livskvalitet og opleve at regnvand
udnyttes til glæde for dem selv og byen. Byen får multifunktionelle
pladser som bruges i til
rekreative formål i
tørre perioder og
som i sjældne
– f.eks. i tilfæl-
de af ekstrem-
regn, vil blive
oversvøm-
met.
TEKNIK & MILJØ I KLIMA CAMP DK 08 21
IDE
Kommunernes klimainveste-ringer undtages anlægsloftKommunernes investeringer i klima- og energitiltag undtages regerin-
gens anlægsloft. I øjeblikket falder kommunale klimaprojekter til jor-
den som f.eks. i Middel-
fart og Roskilde (hhv. 4
og 6 mio. i årlige bespa-
relser). Planlagte ener-
gispareindsatser i kom-
munale bygninger vil ikke
blive gennemført på
trods af, kort tilbagebeta-
lingstid, store energibe-
sparelser og en sikker
finansiering af projekter-
ne.
Hvad skal der til?Kommunernes investeringer i klima- og energibesparelser skal straks
undtages regeringens anlægsloft.
Fordele for borgere, kommuner mm.Besparelser i drift af den kommunale bygningsmasse, giver midler
der kan geninvesteres i klimaet. Kommunen bliver forbillede som
skaber øget awareness hos borgeren.
IDE
CO2 borgerkortEt obligatorisk borgerkort med CO2- kvoter giver mulighed for at den
enkelte borger, kommune eller virksomhed kan følge med i- og styre
sit CO2-forbrug. Borgere, kommuner og virksomheder tildeles CO2-
kvoter, og afregner kvoter når de f.eks. bruger varme, el og transport.
Systemet udbredes til flere varer efterhånden, herunder også konsu-
mvarer og varige forbrugsgoder. Systemet er en kontoordning, som
fungerer lige så enkelt som en bankkonto med hævekort. Der skabes
en udgiftsneutral optimering af CO2-reduktioner gennem brug af mar-
kedsmekanismer.
Hvad skal der til?Der er allerede aftalt et pilotprojekt på Bornholm. Kommuner, regio-
ner og stat skal herefter indgå i udviklingssamarbejde om ordningen.
Senere skal Folketinget inddrages for at gøre ordningen landsdæk-
kende og lovpligtig.
Fordele for borgere, kommuner mm.CO2 er abstrakt for mange. Gennem øget awareness, kan den enkel-
te borger tage direkte, målbart ansvar for klimaet og yde sit personli-
ge bidrag til klimaforbedringerne. Opsparede eller ubrugte kvoter skal
kunne indløses mod betaling. Ordningen er enkel og ubureaukratisk,
og bygger på kendte systemer og metoder såsom bankkonti og dan-
kort, momsafregning og – refusion, kvotehandel.
IDE
Positiv udnyttelse af opdæmningog vandenergiDer værnes mod ekstrem vandstand i havet ved etablering af kystsik-
ring, hvor der indbygges turbiner til produktion af CO2 neutral energi.
Alternativt - bølgebrydere
med indbyggede bølgee-
nergianlæg i havet foran
kysten så energi udnyttes
før det rammer kysten.
Energien anvendes bl.a.
til pumpning af den eks-
treme nedbør der falder i
byen, samt til pumpning
ved højvandstand. Ved
ekstremregn skal vejnettet kunne transportere de ekstra vandmæng-
der, ligesom der opsamles vand i nyanlagte vådområder og rekreati-
ve områder.
Hvad skal der til?Partnering mellem forsyningsselskabet/kommunen, eksperter, entre-
prenører. De mest hensigtsmæssige områder i oplandene lokaliseres
og indarbejdes i såvel byplanlægningen som naturplanlægningen.
Fordele for borgere, kommuner mm.Oversvømmelser af privatboliger undgås da vandet ledes bort eller
opsamles. Nye rekreative områder opstår i- og tæt på byerne, til glæ-
de for borgerens fysiske udfoldelse og livskvalitet.
IDE
Energibesparelser i industrienSamarbejde mellem kommune, forsy-
ningsselskab og industri skal sætte
fokus på endnu ikke realiserede energi-
besparelser som kan medføre reduktio-
ner i CO2 udledningen. Initiativer, hvor
kommunen viser det gode eksempel. Initiativet skal sikre, at ALLE virk-
somheder vil blive bekendt med mulighederne for at få analyseret
energiforbruget på virksomheden og man skal benytte den kommende
”CO2 beregner”. Der laves en værktøjskasse som kommunerne kan
benytte.
Hvad skal der til?Offentlig/privat samarbejde med ligeværdig indsats fra Lokale indu-
strier, kommunen og energiforsyningsselskabet. Ændring i den offent-
lige forvaltningsstruktur i forbindelse med samarbejdet med private
virksomheder er nødvendig.
Fordele for borgere, kommuner mm.Bedre image for virksomheden og lavere produktionsomkostninger.
Potentialet i energibesparelserne er 30% på lang sigt, med en nu og
her effekt på 5-10%, beregnet ud fra en oliepris på 40$/tønde (data
fra Dansk Energi). Med aktuelle oliepriser vil besparelserne være
større.
22 TEKNIK & MILJØ I KLIMA CAMP DK 08
IDE
Kommunernes KLIMAsharingDer oprettes et nyt forum for best practice, hvor (KLIMAby) kommu-
ner indgår i forpligtende klimakoordinering med forankring i universi-
teternes forskning. Der arbejdes målrettet med videnshåndtering og
–udbredelse, samt strategi, teknologi, planlægning og involvering af
policy og samfundsøkonomi. Rådgiverbranchen omsætter tilgængelig
viden til praksis i forummet.
Hvad skal der til?Der laves forpligtende aftaler mellem kommunerne om samarbejdet.
Kommunerne foregår med de gode eksempler, som danner præce-
dens lokalt, på landsplan og siden globalt.
Fordele for borgere, kommuner mm.Kommunerne får mulighed for at bruge andre kommuners ideer og
planer og kan drage fordel af andres erfaringer. Koblingen til uddan-
nelsesinstitutionerne kan sikre
faglighed, medvir-
ke til større sam-
menhængskraft
i sektoren og på
sigt løse kommu-
nernes image-
og rekrutte-
ringsproble-
mer.IDE
Cykling i begge enderAt skabe et sammenhængende system med kollektiv trafik og brug af
cykling i ”begge ender”af den kollektive trafik. Det handler om at til-
rettelægge en offentlig transport, så pendling fra bolig til arbejdssted,
i vid udstrækning kan foregå uden brug af personbil. Der skal skabes
et attraktivt transportsystem, baseret på kollektiv trafik og cykling, som
er både hurtigt, økonomisk overkommeligt og komfortabelt og samti-
dig fremmer folkesundheden. Arbejdspladser stiller cykler til rådighed
for medarbejdere til at køre til og fra station/bus. Hurtig offentlig trafik
i motorvejenes nødspor.
Hvad skal der til?Man kan følge eksemplet fra Odense Cykelby. Der kan laves andre
pilotprojekter i kommunerne, hvor det forankres i den kommunale
forvaltning i samspil med virksomhederne og det lokale cyklistfor-
bund.
Fordele for borgere, kommuner mm.Projektet giver forbedret sundhed gennem borgenes motionering,
reduceret CO2-udslip, støj, trængsel og andre gener koblet til den pri-
vate biltrafik. På lang sigt vil projektet spare omkostninger til udbyg-
ningen af vejnettet. De
ansattes bedre form
kan give højere pro-
duktivitet, lavere syge-
fravær og lavere
omkostninger i sund-
hedssystemet.
IDE
Kommunal fristad for virksomhederKommunerne skal have mulighed for at etablere særlige bæredygtige
og CO2 neutrale erhvervsområder gennem planlægningsredskaberne.
Bygningsdrift, produktion og transport (gods og persontransport) er
bæredygtig og CO2 neutral. Erhvervslivet skal være medansvarlig for
at kommunerne opnår sin overordnede klimamålsætning, mod at
virksomhederne får større frihed til at nå målene og får mere aktiv
hjælp fra kommunerne til at opfylde egne visioner.
Hvad skal der til?Der skal lovgives så kommunerne får lov til at stille krav til virksomhe-
ders klimaregnskab og bæredygtighedsmålsætninger. Virksomheder
skal gennem skatte- og afgiftsændringer gives incitament til at udnyt-
te deres industrielle restprodukter. Kommunalfuldmagten skal regule-
res, så Kommunerne får mulighed for at indgå i risikobetonet virk-
somhed, f.eks. som deltager i et udviklingsselskab.
Fordele for borgere, kommuner mm.Kommunerne får en stærk partner i bestræbelserne på at reducere
udledninger og fremme bæredygtige løsninger i kommunen.
Erhvervslivet får en grøn profil som kan bruges til markedsføring og
branding, samt til at tiltrække velkvalificeret arbejdskraft.
IDE
Indfør energiplaner i kommunerneDen gratis energi fra solen og jorden anvendes i et alt for begrænset
omfang. Der skal indføres en ny energiplan - den tidligere varme-
planlægning et godt udgangspunkt. Varmeplanen tager ikke højde for
klimaproblematikken. Derfor er det nødvendigt at gentænke den i et
klimaperspektiv og lade den erstatte af en kommunal energiplan.
Som varmeplanen skal energiplanen være et juridisk bindende doku-
ment. Energiplanen bruges til at skabe den optimale sammenhæng
mellem energibehovet og en vedvarende energiforsyning.
Hvad skal der til?Lovgivningsmæssig forankring af energiplanen, ændring af lokalpla-
nen, ændring af afgifter. Gennem udvidede muligheder i lokalplanen
og indførelse af en ny energiplan, kan kommunerne sikre reduktion i
energiforbruget i bygningsmassen og fremme brugen af vedvarende
energi.
Fordele for borgere, kommuner mm.Danmark vil spare 15 mia. kr. og 4 mio. tons CO2 om året pga. Der
vil ske massive CO2 reduktioner. Kommunerne kan levere billigere
energi, som er mindre følsom for udsving i olieprisen. I gennemsnit
vil borgerne kunne spare 50 % af deres samlede energiforbrug når
målene i energiplanen er nået. Der skal i forbindelse med dette laves
en række investeringer. Disse vil i gennemsnit være tilbagebetalt i
løbet af 5 år.
Formand for miljø- og Pla-nudvalget Steen Christian-sen, Albertslund Kommune,var eneste folkevalgte poli-tiker på KLIMA CAMP DK08. Udvalgsformanden harnoteret sig energien i dialo-gen mellem offentlige ogprivate aktører.
/ Af Mads Sønnegaard Poulsen og Michael Nørgaard
Også for en udvalgsformand fra én af
landets mest aktive miljø-kommuner
var der inspiration og nye erkendelser
at hente på KLIMA CAMP DK 08.
”Noget af det jeg har erfaret fra
campen er dialogen og samspillet
mellem det private og det offentlige.
Eksperter på tværs mødes og finder
nogle nye tiltag, der konkret kan
lade sig gøre og fagligheden er
meget høj. Samtidigt er aktørerne
meget vidende om, at resultaterne
skal kunne bringes videre til politi-
kerne og om den politiske dimensi-
on ,”fortæller udvalgsformand Steen
Christiansen. ”
”Jeg synes dog godt, at det politi-
ske niveau kunne være bedre
repræsenteret. Jeg tror det er vigtigt
at få politikerne inddraget og aktive-
ret. Politikerne skal udfordres og
arbejdsformen er god: den der
arbejder lærer.”
”Det gik i højere grad op for mig,
at klimadebatten er delt op i to dele.
Én omkring reduktion og én omkring
tilpasning. Det sidste omkring tilpas-
ning nyder ikke den samme
opmærksomhed, selvom det er her
vi ser problemerne i temmelig
håndfast form her i Danmark,” siger
Albertslunds udvalgsformand.
Fokus på bygningsmassenSteen Christiansens arbejdsgruppe
på KLIMA CAMP DK 08 fokuserede
bl.a. på, hvordan man kan reducere
CO2 fra sovebyer. ”En af de ting vi
har set på er, hvordan man kan gøre
”sorte” bygninger ”grønne” og få alt
det gamle byggeri til at opfylde det
man kalder passivhusstandarden,”
fortæller Steen Christiansen.
”En af tingene er naturligvis at
sætte konkrete krav som f.eks. kun-
ne finansieres ved grønne lån gen-
nem forsyningen. Men i sidste ende
er der ingen tvivl om, at der koster
kassen – statskassen. Og der er
ingen tvivl om, at ændringer fødes af
at sætte krav.”
”Fokuseringen på bygningsmas-
sen ligger utroligt godt i tråd med
hvad vi gør i Albertslund Kommune.
Vi er meget opmærksomme på
anlægsstoppet, men det har indtil
videre ikke begrænset os. Vi skal
bygge tre daginstitutioner i passiv-
husstandard til en pris af 75 mio., og
her kunne anlægsstoppet teoretisk
spænde ben for projektet, men det
tror jeg nu ikke,” siger Steen Christi-
ansen.
”Flere boligområde i Albertslund
er ved at blive moderniseret, og her
har vi en rigtig god dialog med bolig-
selskaberne om at få energirigtigt
byggeri. Det vigtige er at opfylde fle-
re formål samtidigt og vi går efter, at
borgerne får både nogle rekreative
områder, energirigtigt byggeri og
moderne boliger. Noget af det vi kan
gøre er at gå i dialog men også at
sætte krav til nyt byggeri. Der er ble-
vet investeret omkring 1,5 mia. Når
man investerer 1,3 mio. pr bolig så
er det næsten dumt ikke at tage det
sidste med og bringe dem i over-
ensstemmelse med fremtidens
energistandarder,” slutter Steen Chri-
stiansen.
24 TEKNIK & MILJØ I KLIMA CAMP DK 08
Gør sorte bygninger grønne!
www.niras.dk
En detaljeret grundvandsmodel er et uund-værligt værktøj i kommunens arbejde med indvindinger og grundvandsbeskyttelse. NIRAS dækker hele Danmark med grund-vandsmodeller. Det sikrer en effektiv ind-gang, når vi rådgiver danske kommuner og vandværker om arbejdet med indsats-planer, med miljømålslov og med vandram-medirektivet.
Din kilde til viden - også om grundvand
Den kommunale klimaind-sats er kommet rigtig godtfra start. Hele 63 kommu-ner har lagt sig i front medkonkrete klimatiltag ogyderligere 22 følger ligeefter med beslutninger omat sætte klima på den kom-munale dagsorden. Numangler vi bare at ogsåstaten kommer på banen,så de nødvendige rammerfor en fremtidssikret kom-munal klimaindsats kanetableres.
/ Af fuldmægtig Berit Mathiesen, KL -
Kontoret for Teknik og Miljø
Kommunerne tager klimaet seriøst.
Det viser en ny KL-undersøgelse
fremlagt på Politisk Forum i april
2008. Af de 93 adspurgte kommu-
ner er der kun 8 kommuner, der
endnu ikke arbejder med klima,
hvilket må siges at være et godt
resultat efter knap 11/2 år med
kommunal omstrukturering og
mange nye opgaver. Af de adspurg-
te er 63 kommuner allerede i fuld
gang med forskellige klimatiltag, og
22 kommuner har taget beslutning
om at arbejde med klima men
mangler dog fortsat at konkretiserer
indsatsen.
”Vi kan godt være stolte af resul-
tatet. Undersøgelsen viser, at kom-
munerne tager klimaudfordringen
alvorligt, og at rigtig mange kom-
muner allerede har sat handling
bag ordene gennem vedtagelse af
konkrete klimatiltag,” siger forman-
den for KL’s Teknik- og Miljøudvalg
Bjørn Dahl.
Det er særligt de CO2-reduce-
rende tiltag kommunerne har taget
fat på. Hele 72 kommuner har
fokus på C02-udslippet, og der er
indtil videre iværksat over 100 CO2-
besparende projekter. Til sammen-
ligning er der på klimatilpasnings-
området iværksat 30 projekter for-
delt på 23 kommuner. Det er inter-
essant, at kommunerne i over halv-
delen af CO2-projekterne - 53% -
har valgt at rette blikket mod sig
selv og har påbegyndt en reduktion
af kommunens eget CO2-udslip.
Undersøgelsen viser desuden, at
de resterende CO2-projekter forde-
ler sig med 30% rettet mod bor-
gerne, og 17% rettet mod virksom-
heder.
”Det er meget positivt, at kom-
munerne fejer for egen dør først,
når det gælder klimaforebyggelse.
Dermed viser kommunen vejen,
når man i fremtiden skal imple-
mentere yderligere klimatiltag over-
for lokale virksomheder og borgere.
Som opfølgning på det store fokus
på CO2, ser vi i KL også meget frem
til sammen med Klima- og Energi-
ministeriet at kunne give kommu-
nerne et godt redskab – den
såkaldte CO2-beregner – til at kort-
lægge og prioritere en effektiv lokal
CO2 indsats,” siger Bjørn Dahl.
Staten skal træde i karakterMen for at kommunerne på sigt
kan videreudvikle den lokale klima-
indsats, er det helt centralt, at
Regeringen og Folketinget træder
mere i karakter og skaber de nød-
vendige økonomiske og juridiske
rammer for kommunernes arbejde,
fortsætter Bjørn Dahl. Og her ræk-
ker den nuværende ad hoc strategi
ikke, hvor kommunerne og forsy-
ningsvirksomhederne skal foretage
en løbende tilpasning indenfor
lovens rammer.
”Dette er efter KL’s mening en
forsimplet tilgang til meget kom-
plekse problemstillinger. Der er tale
om store investeringer, og blandt
andet derfor er der behov for en
overordnet strategisk styring.
Vi skal gøre tingene i den rigtige
rækkefølge og få de nødvendige
redskaber udviklet først, så den
enkelte kommune ikke skal bruge
penge og ressourcer på at opfinde
den dybe tallerken,” mener Bjørn
Dahl.
Den mangelfulde klimastrategi
betyder bl.a., at kommunerne ikke
kan stille de rigtige energikrav til
nybyggeri eller krav til anlæg af
befæstede arealer. Det har konse-
kvenser på længere sigt og kom-
26 TEKNIK & MILJØ I KLIMA
Kommunerne tager klimaet seriøst
Vandstigninger er en af de udfordringer, kommunerne skal tage højde for. Men hvor meget stiger vandet, og hvilke værktøjer skal man bringe i spil?
mer til at koste mange penge, for-
udser Bjørn Dahl.
Et andet problem er den mang-
lende vedtagelse af, hvilke klima-
scenarier der skal planlægges efter
i Danmark. Skal der f.eks. plan-
lægges efter en vandstigning på
20, 30 eller 50 centimeter? Dette
gør det vanskeligt for kommunerne
at vurdere, hvilke værktøjer, der skal
bringes i spil, og hvor meget det
kommer til at koste.
”Et tredje problem er, at kom-
munerne mangler konkrete redska-
ber f.eks. til håndtering af udfordrin-
gen med de store regnmængder.
Det kunne enten være økonomiske
incitamenter til begrænsning af
regnvandsafstrømningen fra den
enkelte grundejer, eksempelvis i
form af en afgift eller et bidrag der
reguleres efter hvor meget regn-
vand man afleder til kloaksystemet.
Eller det kunne være instrumenter i
lovgivningen, der betyder, at kom-
munen kan pålægge grundejeren
at lave faskiner eller andre anlæg,
der sikrer lokal nedsivning.
CO2-reducerende projekter er 66%
rettet mod reduktion via energibe-
sparelser, og 22% er rettet mod
reduktion gennem øget brug af
vedvarende energi, og kun 10%
fokuserer på CO2-reduktion i trans-
portsektoren.
”Det er et vigtigt budskab til
kommunerne, at borgerne er
bekymrede over det CO2-udslip,
der knytter sig til transport. Men det
er KL’s opfattelse, at der også på
dette område bør udarbejdes en
national mobilitetsplan, der sam-
tænker kollektiv trafik, fysisk plan-
lægning, miljø og sundhed mv. KL
har tidligere dokumenteret, at bru-
gen af den kollektive trafik er faldet
med ca. 9% i perioden 2003-
2007. Den udvikling kan kommu-
nerne ikke vende alene. Der er i
høj grad nationale interesser på
spil, og derfor må staten også tage
et medansvar for at finde løsninger-
ne”, slutter Bjørn Dahl.
KL’s klima undersøgelse kan ses på
www.kl.dk/klimaundersoegelse
Endelig er det også vigtigt, at
lovgivningen ikke afskærer kommu-
nerne fra at finansiere de brede
løsninger, fordi systemerne arbej-
der meget adskilte.
”Man kan f.eks. være bange for,
at det kommende prisloft indenfor
vandtaksterne kan gøre, at vi ikke
kan finansiere de brede indsatser.
Det er vi fra KL’s side løbende i dia-
log med miljøministeren om,” siger
Bjørn Dahl.
De manglende pejlemærker på
klimaområdet afspejles muligvis i
undersøgelsens resultat vedrøren-
de de relativt få konkrete, kommu-
nale klimatilpasningsstrategier. Ud
af de 93 adspurgte kommuner har
31 sat fokus på, hvordan man
lokalt vil håndtere klimaforandrin-
gerne, og heraf har blot 8 kommu-
ner udformet en specifik klimastra-
tegi. Undersøgelsen viser, at der
samlet set er igangsat 30 klimatil-
pasningsprojekter, hvoraf 29%
tager afsæt i en klimastrategi, mens
73% gennemføres ad hoc og på
projektbasis.
”Det er klart, at kommunerne
har en stor opgave foran sig med
at skabe en sammenhængende kli-
maindsats, men det kan ikke
undre, hvis mange kommuner er
tilbageholdende, så længe man
ikke kender de nationale målsæt-
ninger”, fortsætter Bjørn Dahl.
Af undersøgelsen fremgår det des-
uden, at kommunernes tiltag på kli-
matilpasningsområdet fokuserer
bredt. Af de 30 klimatilpasningspro-
jekter er 52% rettet mod kloakker
og spildevand, 32% er rettet mod
natur og planlægning, mens 16%
er rettet mod kystsikring og havne.
CO2-reduktion itransportsektoren er enfremtidig udfordringHvis vi vender tilbage til CO2-reduk-
tionen er det interessant, at borger-
ne i en tidligere KL undersøgelse
fra februar 2008, markant udpeger
transportområdet som den største
trussel. Men i den kommunale for-
valtning er det de energibesparen-
de tiltag, der fylder mest. Af de 100
TEKNIK & MILJØ I KLIMA 27
Læs mere på www.dlh-denmark.com eller kontakt os på: 75 66 16 55
iDECK TERRASSEBRÆDDER FRA BÆREDYGTIG SKOVDRIFTDLH Nordisk tilbyder nu terrassebrædder i FSC certificeret træ af træsorten Bangkirai. FSC-mærket er kundens sikkerhed for, at træeter bæredygtigt produceret. FSC er den eneste globale mærknings-ordning, der har bred opbakning fra grønne organisationer somWWF og Greenpeace.
iDeck terrassebrædder i Bangkirai er ikke blot det miljørigtige valg, også kvaliteten er i højsæde. Bangkirai stammer fra Indonesien og changerer i mellembrunlige nuancer. Træsorten er meget modstands-dygtig overfor vind og vejr samt angreb af mikroorganismer, hvilket gør den perfekt til det danske klima.
Usynlig montering af iDeck med iClip systemetSammen med terrassebrædderne tilbydes et komplet udvalg af strøer i matchende træsorter, som giver underlagskonstruktionen samme farve og kvalitet som terrassebrædderne.
Terrassebrædderne kan nu monteres med vort unikke iClip monte-ringsbeslag. iClip fastgøres let og hurtigt til de underliggende strøer med en enkelt specialbehandlet skrue i rustfri stål, hvilket bevirker, at befæstelsen bliver helt usynlig oppefra, og at standen mellem brædderne bliver minimal.
Bæredygtig skovdriftSW-COC-1521©1996 FSC
ovdrift21C
Byrådet i Greve Kommunehar besluttet, at der skalarbejdes imod at klimatil-passe hele byens eksiste-rende regnvands- og vand-løbssystem. Arbejdetudføres efter en strategi-plan for indsatsen.
/ Af civilingeniør, Hydrauliker Birgit Krogh Paludan,
Greve Kommune og civilingeniør, Hydrauliker Lina
Nybo Jensen, PH-Consult
Greve Kommune har om noget sted
været udsat for ekstreme nedbørs -
mængder, som har givet skadesvol-
dende oversvømmelser i hele kom-
munen. Oversvømmelserne var en
naturlig følge af de ekstremt store
nedbørsmængder over kommunen
– såkaldt ”Monsterregn”.
I august 2002 faldt en nedbør
over Greve Midt på 100 mm på 3
timer, en såkaldt højintens regn.
Nedbøren gav voldsomme over-
svømmelser af blandt andet rådhu-
set, Gymnasiet, private boliger, flere
skoler og kælderoversvømmelser i
mange private bolig områder. Overs-
vømmelserne skyldtes at regnvands-
ledningerne ikke var store nok til at
føre de meget store vandmængder
væk. Regnvandet fandt også frem til
spildevandssystemet som heller ikke
kunne redde områderne fra over-
svømmelser.
Fra midten af juni til starten af juli
2007 faldt der 250 mm nedbør
jævnt fordelt over hele Greve Kom-
mune. De store vandmængder fyld-
te grundvandsmagasinerne og ved
den kraftige nedbør d. 5. juli 2007
var der ikke mere plads i jorden til at
optage regnvandet - ”svampen var
fuld”. Vandet løb derfor hen over
marker og gennem vandløb. Vand-
føringerne i vandløbene blev eks-
tremt store og udløbene til havet var
ikke store nok til at føre de store
vandmasser hurtigt nok væk. Da
vandet ikke kunne komme gennem
byen til havet stuvede det op og
flød over terræn. Dette gav over-
svømmelser i alle dele af kommu-
nen fra Lille Vejle Å i nord til Karl-
slundemøllebæk i syd med store
materielle skader til følge.
Indsatsen imodklimaændringernesoversvømmelsesrisiciEfter de store oversvømmelser fra
vandløbene i 2007 blev der opstillet
en række løsninger til hvordan de
værst oversvømmede områder hur-
tigt kunne sikres bedre, herunder
optimering af åbne bassiner, etable-
ring af dæmninger som afgrænsning
af byområder mod vandløb og
anlæg af kontraklapper, som sikrer,
at regnvand kan komme ud men
ikke ind i et byområde.
Prognoserne på effekten af kli-
maændringer lyder, at det må for-
ventes, at der i fremtiden kommer
meget tørrere somre dog afbrudt af
større ekstremnedbørs hændelser,
altså meget nedbør på meget kort
tid. Denne form for nedbør giver pri-
mært udfordringer i byernes kloaksy-
stemer, hvor ledningerne bliver en
flaskehals i regnvandets transport fra
by til recipient (hav, vandløb og
søer) som i Greve i 2002. Denne
effekt har betydet, at ”dansk praksis”
er lavet om, så der ved nyanlæg af
30 TEKNIK & MILJØ I KLIMA
Greves strategi imodoversvømmelser
Oversvømmet boligområde i forbindelse med langvarig kraftig nedbør.
kloaker skal tages hensyn til større
nedbørsmængder.
Men de mange oversvømmelser
fra vandløb, som hele Danmark
oplevede i 2007 og som skyldes
Greve Kommune har siden 2002
arbejdet med at sikre de værst over-
svømmede områder fra regnvands-
og spildevandssystemet. Men over-
svømmelsen i 2007 gjorde det klart,
meget langvarig kraftig nedbør, er
der, af gode grunde ikke taget højde
for i de Danske myndigheders arbej-
de med vandløbene.
Kloakerne afvander i høj grad til
vandløbene i Danmark og kloakerne
er derfor også meget sårbare for
denne form for langvarig nedbør,
som overbelaster vandløbene.
TEKNIK & MILJØ I KLIMA 31
Nyetablering af dæmning mellem et byområde og et vandløb i Greve Kommune, for at sikre imod oversvømmelser af byen ved langvarig kraftig nedbør.
De mange oversvømmede veje og kældre har med al tydelighed vist, at kloak- og
afløbssystemerne flere steder ikke er dimen-sionerede til de nærmest tropeagtige regnskyl, som vi åbenbart skal vende os til.
Som de eneste i landet kan KWH Pipe levere afløbsrør, brønde og tanke i op til ø3500 mm. Og vi kan samtidig hjælpe med tegninger, ud-formninger, tilpasninger og svejsninger m.v., hvis det er nødvendigt.
Stoppe regnen kan vi ikke - men vi kan hjælpe
til med at lede vandet hurtigt bort.
Nordgårde 1DK-4520 SvinningeTlf.: (+45) 46 40 53 11Fax: (+45) 46 40 53 51
at det var nødvendigt at etablere en
grov vand-model der kunne give et
overblik over i hvilke områder risiko-
en for oversvømmelser fra vand-
løbene er størst og indarbejde den-
ne effekt i det arbejde imod over-
svømmelser der blev igangsat efter
2002.
Greve Kommune er derfor igang
med at implementere en grov edb-
vandmodel der medtager såvel
vandløb som kloaker, den såkaldte
”Strategimodel”. Modellen simulerer
vandstande i vandløb og kloaker,
som følge af hhv. langvarig kraftig
nedbør og høj intens kortvarig ned-
bør. De hydrauliske forhold simule-
res med Mouse-modellen udviklet
på DHI vand, Miljø og sundhed,
som kombineres med terrænmo-
dellen (detaljeret kort der viser høj-
derne i kommunen) over Greve.
Ideen er 1) at skrue op for vand-
føringen i vandløbet (for at simulere
langvarig ekstrem regn) og 2) at
skrue op for nedbøren (for at simu-
lere højintens regn), således kan det
observeres hvad der sker i byen og
hvornår. Denne simple modelbe-
tragtning af hele det integrerede
system: regnvandsledninger, vand-
løb og terræn er et effektivt værktøj
til at lave en hensigtsmæssig priori-
tering af de områder som skal sikres
bedre mod oversvømmelser. Ligele-
des giver modellen et godt grundlag
for etablering af et målrettet bered-
skab imod oversvømmelser fra
vandløb, idet svagheder, årsag og
sammenhæng i systemet afdækkes.
Når områderne er prioriteret, detalje-
res modellen i det specifikke områ-
de og metoden som er beskrevet i
”Vejledning i håndtering af afløbssy-
stemer i forbindelse med klimaæn-
dringer” anvendes. ”Vejledning i
håndtering af afløbssystemer i for-
bindelse med klimaændringer” kal-
des i daglig tale ”Klimakogebogen”
og er en metodebeskrivelse, som er
udarbejdet af PH-Consult, DHI Vand,
Miljø, Sundhed i samarbejde med
Greve Kommune og Odense Vand-
selskab for Dansk Vand og Spilde-
vandsforening (DANVA).
Strategimodellen udbygges på
længere sigt med større dele af
vandbalancen udover vandløb og
regnvandssystem med de hydrologi-
ske forhold i grundvandszonen og
vandstandsforholdene i havet. F.eks.
kan der skrues op for vandstanden i
havet, så der kan gennemføres ana-
lyser af risikoen for oversvømmelser
af byen fra havet ved klimaændrin-
ger. Sidstnævnte analyse pålægges
alle danske kommuner at gennem-
føre ved implementeringen af over-
svømmelsesdirektivet.
Når en sådan model over hele
kommunen er opbygget vil det i
højere grad end nu være muligt at
varsle om oversvømmelser i forbin-
delse med regn. Greve Kommune
indleder i 2008/2009 arbejdet med
opbygningen af en grundvandsmo-
del i kombination med Strategimo-
dellen på vandløb og regnvandssy-
stem.
For at sikre en god kvalitet af
Strategimodellen, så den ligner vir-
keligheden mest mulig, suppleres
den med målinger i vandløb og
regnvandssystem. Der er p.t. ved at
blive etableret målere i det øvre
grundvandsmagasin (3-10m).
Målerne støtter kommunen i drifts-
og beredskabssituationer og vil i
nogen grad i fremtiden kunne være
med til at varsle oversvømmelsessi-
tuationer, så driftsberedskabet er
klar.
De politiske rammerByrådet i Greve Kommune har
besluttet, at der skal arbejdes mod
at klimatilpasse hele byens eksiste-
rende regnvands- og vandløbssy-
stem og skærpe kravene til dimensi-
oneringen. Sådan ligger der nu faste
rammer for teknikernes arbejde
imod oversvømmelser. Dimensione-
ringerne skal følge Spildevandskomi-
teens skrift 27s anbefalinger, ikke
alene for nye anlæg men også for
eksisterende anlæg, herunder skal
der udarbejdes beredskabsplaner
for alle byområder i kommunen i
takt med at der klimatilpasses. Det
er dog besluttet at anvende 30%
mere regn ved dimensioneringen i
stedet for de 20%, som er angivet i
spildevandskomiteens eksisterende
anbefaling, da det forventes at den
revideres snarligt.
Klimatilpasningen kan naturligvis
ikke gennemføres i hele kommunen
på én gang. Siden sommeren 2007
er vandmodellens anvendelse der-
for udviklet og kaldes nu ”Strategi-
modellen”, som beskrevet ovenfor.
Strategimodellens formål er at priori-
tere kommunens byområder når de
skal klimatilpasses (hvilke byområ-
der skal analyseres først, næst osv.),
således at der kan udarbejdes
løsninger til klimatilpasning og en
masterplan for klimatilpasningen
inklusive tidsplan og økonomi. Stra-
tegimodellen anvendes også til at
udarbejde GIS-temaer, så byplan-
læggere og byggesagsbehandlere
osv. får information om, hvilke områ-
der der ikke bør bebygges, bør
hæves osv. Det forventes at de
første GIS-temaer er færdige i som-
meren 2008 og den prioriterede
plan over byområderne i slutningen
af året. Masterplan med detaljeret
tidsplan og økonomi forventes fær-
dig i 2009/2010.
32 TEKNIK & MILJØ I KLIMA
Figur: Kritiske områder afdækkes ved brug af terrænmodel. Figuren viser lavninger i såvel by som på land.
TEKNIK & MILJØ I KLIMA 33
En uformel borgergruppe iGreve har taget klimaudfor-dringen op og startet enpositiv og konstruktiv dia-log med kommunen.
/ Af Michael Nørgaard
I Greve er klimaforandringerne ikke
kun teori, og siden kraftig regn
oversvømmede dele af kvarteret
Godsparken i juli 2007, har borgere
efterspurgt handling fra kommu-
nen. Det resulterede i borgerinitiati-
vet www.vandigreve.dk.
”Vi syntes, at Greve Kommune var
længe om at komme i gang med
foranstaltninger, der kan forebygge
nye oversvømmelser,” siger Micha-
el C. Svendsen, der selv bor i
Godsparken og var med til at starte
Vandigreve.dk.
”Udgangspunktet var kritisk, men
siden har kommunen sat en række
initiativer i gang, der trækker i den
rigtige retning. Vi har også mødt
stor samarbejdsvilje, og hvis Vand-
igreve.dk har været med til at sætte
skred i tingene, er det kun godt,”
siger Michael C. Svendsen. Han
kunne dog godt ønske mere lang-
sigtede handlingsplaner.
”Men det kommer forhåbentlig, og
vi fortsætter under alle omstændig-
heder initiativet. Ikke mindst for at
sikre, at indsatsen ikke bliver glemt
og nedprioriteret til fordel for andre
kommunale ansvarsområder. ”
Vandigreve.dk har tilslutning fra
mere end 50 små og store grund-
ejerforeninger eller ca. 1/3 af kom-
munens grundejere.
I Greve Kommune oplever man det
uformelle borgersamarbejde som
en god samarbejdspartner:” Vi har
en meget konstruktiv dialog med
”Vand I Greve”. Vi får afstemt for-
ventningerne indbyrdes og så får vi
gode informationer om de oplevel-
ser og registreringer som borgerne
har gjort,” siger civilingeniør Birgit
Paludan fra Greve Kommunes For-
syningsafdeling.
Kommunikation skalopprioriteresOversvømmelserne vakte opsigt i
de landsdækkende medier. Men
efterfølgende har medierne også
pustet til katastrofestemningen, og
så sent som i april 2008 afskrev
flere eksperter i Berlingske Tidende
de berørte ejendomme som usæl-
gelige og dømt til undergang.
”Det er ikke rimeligt. For efter kom-
munen har sikret Godsparken, føler
jeg mig mere tryg her, end jeg ville
gøre ved at bo i dele af eksempel-
vis Ishøj, Vallensbæk eller på Ama-
ger. Alle, der sætter sig ind i tinge-
ne, anerkender, at Greve Kommu-
ne handler på klimaudfordringen
og er foran de fleste andre kom-
muner ,” siger Michael C. Svend-
sen.
”Men den historie er ikke trængt
igennem i de nationale medier, og
derfor burde Greve Kommune
opprioritere kommunikationen, lige-
som som man har gjort det på tek-
nikersiden. Der skal skabes et mere
sandfærdigt billede, for ellers hæn-
ger dette katastrofe-image fast ved
Greve. Det kan hverken borgere
eller politikere være tjent med,”
siger han og vurderer, at andre
kommuner bør lære af sagen og
udarbejde en kommunikationsstra-
tegi.
Klima skaber nyt borgersamarbejde!
Hvis man vil skabe iværk-sættermiljøer, er der megetinspiration at hente i Cali-fornien, men når det gæl-der miljøbeskyttelse, erDanmark langt foran USA,lyder det fra Vejle Kommu-nes udsendte.
/ Af Joel Goodstein
Selv om man drager ud for at lære
nyt, kan facit godt være, at man
egentlig er dygtigere end dem,
man skulle lære af. Sådan kunne
den uofficielle konklusion lyde
efter, at en gruppe politikere og
embedsmænd fra Vejle Kommune
i slutningen af marts drog til Califor-
nien for at se, hvordan myndighe-
der, borgere og virksomheder på
den amerikanske vestkyst håndte-
rer miljø, bæredygtighed og natur-
bevarelse. To af Vejles udsendte til
Californien var formand Tom Skov-
gaard (S) og næstformand Peder
Hummelmose (V) fra kommunens
natur- og miljøudvalg.
”Bæredygtighed er en slags
overskrift på mange af de ting, vi
gør i Vejle, og der er også mange af
den slags initiativer i Californien, og
det var grunden til, at vi tog dero-
ver,” siger Tom Skovgaard.
På turen så udvalget eksempler
på bl.a. lavenergibyggeri, produkti-
on af bioethanol og økologisk land-
brug – alle rent private initiativer.
Det var noget sværere at få øje på
politikere og myndigheder i Califor-
nien, når det gælder indsatsen for
bæredygtighed i form af miljøbe-
skyttelse og omstilling til vedvaren-
de energikilder. Dog med én mar-
kant undtagelse:
”Mange steder i Californien er
der særlige vejbaner til bilister, hvor
der er mere end én passager i
bilen. Så man oplever, at mens
bilerne med én passager holder
stille i en kø, så suser bilerne med
flere passagerer af sted i deres
særlige vognbane. Det er en foran-
staltning, vi burde overveje i Dan-
mark alle de steder, hvor der er tre-
sporede veje,” siger Peder Hum-
melmose.
Besøg i NationalparkDet er bl.a. planerne om at få gjort
Vejle Ådal til en nationalpark, som
fik delegationen til at vælge Califor-
nien, hvor man finder Yosemite-
nationalparken. Vejledelegationen
ville gerne høre og se, hvordan
man skaber en naturattraktion, som
folk ønsker at besøge.
”I Yosemite har man undersøgt,
hvem det egentlig er, som besøger
nationalparken. Det viser sig, at det
er de højest uddannede grupper af
befolkningen, som bruger national-
parken, og det overrasker mig ikke.
Sådan er det også med naturbenyt-
telsen i Danmark. Vores udfordring
med Vejle Ådal bliver at lave nogle
tilbud, som tiltrækker så brede dele
af befolkningen som muligt, og
derfor skal vi udover naturen tilby-
de en række andre attraktioner og
aktiviteter.
Det var også interessant, at
man i de byer vi besøgte ikke
lægger så meget vægt på at have
grønne områder inde i byerne.
Deres tankegang er, at naturen er
noget, man kører ud til udenfor
byerne, hvilket har en energi- og
34 TEKNIK & MILJØ I KLIMA
Østjyder på The West Coast
miljøkonsekvens, fordi afstandene
er meget længere,” siger Peder
Hummelmose.
Den oplevelse, som måske gjor-
de størst indtryk – udover naturen i
Yosemite National Park – var Plug-
and-Play – igen et privat projekt
som samler og hjælper hundredvis
af unge iværksættere.
”Man har indrettet en gammel
fabrikshal kun med borde og inter-
netforbindelser. Her er plads til 800
iværksættere, som mødes for at
udvikle deres forretningsideer og
produkter. Der er en begejstring og
et engagement, som er meget
overvældende. Selv om nogle af
ideerne virker meget nørdede, bli-
ver mange af dem faktisk realiseret
og indbringer store summer til ide-
mændene,” fortæller Peder Hum-
melmose, der drager paralleller til
Clean Tech Valley og Netværks og
Videncenter [NVC] i Vejle, hvor man
forsøger at samle små virksomhe-
der, der specialiserer sig i bæredyg-
tig teknologi.
”Vi skal blive bedre til at skabe
den slags iværksættermiljøer i Dan-
mark. Amerikanerne kender ikke
Janteloven på samme måde som
os. De er nemme at begejstre og
vil gerne fortælle om deres projek-
ter og udveksle ideer og erfaringer,
hvilket er vigtigt i en virksomheds
startfase,” siger Tom Skovgaard.
Mangel på vandI USA er alt som bekendt større og
højere – også energiforbruget og
affaldsbunkerne.
”Med hensyn til affaldshåndte-
ring er vi langt foran amerikanerne.
De deponerer stadig omkring 20
pct. af deres affald på gammeldags
lossepladser. Vi deponerer 3-4 pct.
Deres genanvendelsesprocent er
omkring 60. Vores er 80,” siger
Tom Skovgaard.
Vejle Kommunes udsendte
mødtes bl.a. med National Resour-
ce Defense Council, som med sine
1,2 mio. medlemmer er en af
USA’s største miljøorganisationer.
Meget af organisationens arbejde
består i at føre retssager mod myn-
digheder og virksomheder, som
NRDC mener, ikke passer godt nok
på miljø og natur.
”Det virker dog lidt underligt at
tale med en amerikansk miljøorga-
nisation, som også er meget opta-
get af at belære kineserne om mil-
jø og energiforbrug, når amerika-
nerne selv er storforbrugere af
energi og kører rundt i kæmpe,
benzinslugende biler. Måske skulle
de feje for egen dør først,” siger
Peder Hummelmose.
En af de helt store udfordringer i
Californien er at skaffe tilstrækkeligt
med vand til både borgere, land-
brug og frugtavl. Der kører årelange
retssager om retten til vandforsy-
ninger, og set ud fra et dansk syns-
punkt virker det som en meget
fremmed problemstilling.
”Det var lidt chokerende at se,
hvor store problemer de har med
at skaffe tilstrækkeligt med vand. I
Danmark er vi begunstiget med
meget bedre vandressourcer, mens
man derovre må anlægge kæmpe
reservoirer og store kanalsystemer
for at fordele vandet, så alle kan få
adgang til de knappe ressourcer,”
siger Tom Skovgaard.
I Californien har man også været
i gang med produktion af bioet-
hanol fra afgrøder, men den strate-
gi ser ud til at være nået til vejs
ende.
”Fødevarepriserne er simpelthen
blevet så høje, at man ikke længere
kan forsvare at lave brændstof af
mad. Derfor lukker de nu ned for
produktion af brændstof fra afgrø-
der. For mig at se bekræfter det
den konklusion, vi også er nået til
herhjemme: At man skal holde sig
til 2. generationsteknologier, hvor
man kun anvender affaldsprodukter
til at lave bioethanol,” siger Peder
Hummelmose.
”Jeg troede, at de var længere
fremme med miljøbeskyttelsen i
USA, end de faktisk er. For mig var
turen en bekræftelse på, at vi gør
mange ting rigtigt i Danmark, når
det gælder miljøet. Indsatsen for et
bedre miljø i USA er oppe mod
meget store økonomiske interesser,
og det virker som om myndighe-
derne har meget begrænsede res-
sourcer til en aktiv miljøindsats.
Derfor er meget af den kamp over-
ladt til private initiativer. De borgere
og miljøorganisationer, vi talte med,
følte i hvert fald ikke, at der var
støtte nok at hente hos myndighe-
derne i miljøspørgsmål. Og måske
er det også årsagen til, at så mange
miljøsager ender som retssager.
Der er ikke samme vilje til en dia-
log om problemerne, som vi ken-
der i Danmark,” siger Tom Skov-
gaard.
LINKSFlere oplysninger om natur- og mil-jøudvalgets tur til Californien kan fin-des på Vejle kommunes hjemmeside:www.vejle.dk
National Resources Defense Council– miljøorganisation med 1,2 mio.medlemmer og over 300 medarbej-dere – www.nrdc.org
Plug and Play-projektet: www.plugandplaytechcenter.com
Yosemite National Park:www.nps.gov/yose
Affald går til filmenEt lille instruktivt videoklip til
hjemmesiden kan nemt forklare,
hvordan du sorterer fra til gen-
brug, putter affald i klare sæk-
ke eller sørger for, at skralde-
manden kan komme til.
Tankegang hjælper med at
fortælle historien – også på et
videoklip. Få tilsendt demo-cd
via www.tankegang.dk.
Vanebrydende visuel kommunikation
Frederikshavn
København
T: 70 12 44 12
www.tankegang.dk
HJEMMESIDER
Delegationen fra Vejle blev inspireret af amerikanernes ide med at reservere etmotorvejsspor for dem, der kører flere i bilen.
Plan09 og Byggesocietetethar sammen taget initiativtil at starte den svære dia-log mellem kommuner ogprojektudviklere om udvik-lingen af et bedre samar-bejde om de større byud-viklingsprojekter..
/ Af Mikkel Suell Henriques, planlægger i Plan09
Den 2. juni afholdt Plan09 og Byg-
gesocietetet debatkonferencen ”To
verdener mødes”. Med de private
investorer, developere og entrepre-
nører på den ene side og kommu-
nerne på den anden var der lagt op
til dialog om samarbejdet om de
store byudviklingsprojekter. Et sam-
arbejde som alle er enige om kan
blive bedre. Det vil spare både tid,
penge og frem for alt give bedre
byer.
Med fuldt hus på tilmeldinger og
markante oplægsholdere fra begge
verdener, blev de smukke lokaler i
Carlsberg Museum rammen om en
perspektivrig debat om lokalplaner,
udbygningsaftaler, gode råd til beg-
ge sider og flere kvalificerede ind-
blik i præferencerne i de to verde-
ner.
Budskabet til kommunerne var
entydigt: En god kommunal plan-
kultur giver flere investorer og
større kvalitet i byudviklingen. Plan-
kulturen er et konkurrenceparame-
ter.
Kommuner er forskellige, ikke
bare på deres vilkår, men også på
deres evne til at indgå i samarbejde
med de private parter.
Det gælder både på den politi-
ske og den administrative bane.
Peter Christophersen fra KPC-BYG
vurderer kommunerne ud fra en
række faktorer:
Hvordan fungerer den tekniske
forvaltning? Er der en god ledelse
eller ej? Er der politisk uenighed i
byrådet, som kan føre til lange
beslutningsprocesser? Er der gang
i væksten eller ej?
I sidste ende giver kommunernes
samarbejdsvilje sig udslag i kvalite-
ten af de byggerier der opføres.
Investorernes signal er klart: Dårligt
samarbejde koster penge, og der-
med er der færre penge til kvalitet.
”Den sorte bog” (listen over kom-
muner, der er for besværlige at sam-
arbejde med) blev ikke nævnt direk-
te, men at der sker et aktivt fravalg
af besværlige kommuner stod dog
klart i diskussionen.
Man kan således forundres over,
at deltagerne til konferencen fordel-
te sig forholdsvis skævt mellem
offentlige og private aktører. Kom-
munerne var markant underre-
præsenteret, mens de fremmødte
på den private side kunne beteg-
nes som nogle af ”de tunge dren-
ge”. Måske ser kommunerne ikke
samme nødvendighed for forbed-
ring af mødet mellem de to verde-
ner, som de private aktører gør.
Men med talrige eksempler på
spild af ressourcer og forspildte
muligheder, er der noget der tyder
på, at kommunerne endnu ikke har
erkendt behovet for tidlig dialog.
Tidlig dialog er vigtig, mensværDevelopere og investorer er inter-
esseret i at sikre sig et afkast af
deres aktiviteter. De seneste måne-
ders kreditkrise bringer en stor
sandsynlighed med sig for, at vil-
kårene for ejendomsinvesteringer
ændrer sig i de kommende år. Der-
for ønsker developere og investorer
en tidlig inddragelse i projektudvik-
lingen.
”Developerne vil få vanskeligere
vilkår, bl.a. fordi adgangen til billig
kredit bliver mindre. Kommunerne
36 TEKNIK & MILJØ I BYGGERI- OG PLANLÆGNING
Plankultur som konkurrenceparameter
Teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam: Tillid mellem parterne er ikke nok -der er brug for konkrete nedskrevne aftaler.
bør derfor overveje at inddrage
slutinvestorerne tidligere i planpro-
cesserne,” anbefalede Torben
Möger Pedersen, adm. direktør for
PensionDanmark A/S
Kommunen har ikke på samme
måde én klar overordnet interesse,
men repræsenterer en række ofte
modstridende, men legitime inter-
esser. En afklaringsfase i en kom-
mune kan således tage lang tid,
hvilket er en uomtvistelig konse-
kvens af de demokratiske proces-
ser. Hvor den tidlige start giver sto-
re fordele kan den imidlertid også
ende i alvorlige juridiske problemer:
”Den tidlige dialog er vigtig – ja.
Men pga. udbudsreglerne risikerer
en projektudvikler at blive dømt
inhabil i udbudsfasen, hvis man
har været i tidlig dialog med kom-
munen om området. Det er en
stor barriere for en tidlig dialog,
når kommunen er grundejer”, lød
det fra Bente Lykke Sørensen,
sekretariatschef i Århus Kommune.
Alle kunne således enes om, at
den tidlige dialog er vigtig. Lars Hol-
ten Petersen, direktør i Carlsberg
A/S Ejendomme tilføjede dog en
ekstra dimension til konklusionen
ved at indvie konferencens deltage-
re i erfaringerne fra byudviklings-
afgørende, så længe den giver
investoren investeringssikkerhed.
Kommunerne er komplekse
organisationer med mange legitime
interesser. Når politikerne ikke er
enige, er det ikke udtryk for dårlig
og uprofessionel ledelse, men et
udtryk for demokratiets spilleregler i
praksis. Denne situation bør de pri-
vate aktører anerkende på linie
med kommunernes anerkendelse
af markedets spilleregler. Tillid er
vigtigt, men altså ikke nok – hver-
ken for kommunen eller for de pri-
vate parter.
”Det er helt centralt, at der er
tillid mellem parterne. Men det er
ikke så nemt i forhold til byudvik-
ling, der sker over mange år. Selv-
om der er gode intentioner ænd-
res forholdene undervejs. Det er fx
meget svært for kommunen at sty-
re udviklingen, når arealer sælges
videre midt i processen. Tillid er
ikke nok. Der er brug for konkrete,
nedskrevne aftaler. Udbygningsaf-
taler kan være et udmærket værk-
tøj,” sagde teknik- og miljøborgme-
ster Klaus Bondam, Københavns
Kommune.
Netop udbygningsaftaler er et
nyt kapitel i den danske planlov.
Administrerende direktør Christian
projektet ”Vores by”. Det handler
også om at inddrage de rette par-
ter. Carlsberg Ejendomme har fra
begyndelsen inddraget offentlighe-
den i arbejdet som en tredje part.
De arbejder således med kommu-
nen, offentligheden og Carlsberg
Ejendomme selv som de tre parter
– hver med deres specifikke inter-
esser.
Klare aftaler er afgørende forinvesteringssikkerhedenIgennem hele debatten udtrykte
investorer og developere deres
interesse for faste aftaler med kom-
munerne – aftaler som man kan
stole på.
”For investorerne er det vigtigt
at reducere de politiske risici i store
byudviklingsprojekter. Kommunal-
politikerne skal vænne sig til at
give slip på nogle handlemulighe-
der og indgå langsigtede aftaler.
Byudviklingsprojekter, kan jo spæn-
de over fire til fem byrådsperioder.
Lød det fra Torben Möger Peder-
sen, adm. direktør for PensionDan-
mark A/S
Om aftalen har form af en lokal-
plan, udbygningsaftale eller et
offentligt-privat partnerskab, er ikke
TEKNIK & MILJØ I BYGGERI- OG PLANLÆGNING 37
Deltagerne var en blanding af investorer, developere, entreprenører og kommu-nale repræsentanter
Joys fra Avantor A/S i Oslo fortalte
at kommunerne i Norge i mange år
har arbejdet med udbygningsafta-
ler. Det giver mulighed for, at kom-
muner og private aktører kunne
indgå aftaler om privat medfinansi-
ering af udbygning af infrastruktur,
grønne arealer mm. Det har vist sig
at være en god måde at skabe syn-
lighed omkring de private parters
bidrag, men også et godt redskab
for kommunerne til at gennemføre
byudviklingsprojekter i et hurtigere
tempo eller/og i højere kvalitet end
de ellers ville have kunne.
Københavns Kommune og Car-
lsberg Ejendomme har som nogle
af de første indgået en udbygnings-
aftale i forbindelse med udviklingen
af ”Vores By”. Tiden vil vise hvordan
projektet forløber, men indtil videre
er begge parter overmåde tilfredse
og fremhæver projektet som et
foregangseksempel.
Direktøren for By- og Landskabs-
styrelsen Niels Christensen havde
også et budskab med fra Miljømini-
steren med en opfordring til kom-
munerne og de private aktører om
at bruge de nye muligheder for
udbygningsaftaler, særlige støjregler
og grundejerforeninger i byomdan-
nelsesområder. Men direktøren bad
også kommunerne om at melde til-
bage med erfaringer fra brugen af
disse.
Lokalplaner kan også betragtes
som et aftalepapir, hvor kommunen
definerer sine krav til de private par-
ter. Lokalplanerne er politikernes sid-
ste chance for at sikre deres indfly-
delse på et byudviklingsprojekt. Det
betyder, at politikerne ikke må blan-
de sig i byggesagsbehandlingen,
men det betyder også, at de private
parter bør betragte lokalplanen som
et udtryk for deres egen retssikker-
hed. Detaljeringsniveauet kan i sid-
ste ende blive en beskyttelse mod
utidig politisk indblanding.
Fleksibilitet fra kommunernes
side forstået som dispensationer og
hurtig ændring af plangrundlaget er
et ønske, som blev udtrykt på kon-
ferencen. Det er imidlertid væsent-
ligt for de private parter at forstå, at
plangrundlaget netop kan være
deres sikring af investeringen. Den-
ne forståelse var udbredt blandt de
fleste, men ikke alle.
Alle har noget at lære At sikre det gode samarbejde i
fremtiden afhænger af udviklingen
af plankulturen. Plankulturens
bærende kræfter er kommunale
planlæggere, men der skal to til
tango! Kultur ændrer sig ikke alene
ved opsamling af erfaringer. Der
skal forandringer til og vilje til hand-
ling. Det er derfor afgørende, at der
i de kommende år sikres en kon-
stant evaluering i fællesskab mel-
lem parterne. Både for at udvikle af
det enkelte samarbejde, men også
for at sikre øget gensidig forståelse
for de to verdeners forskellighed.
Det vil give bedre rammer for sam-
arbejdet fremover.
Der var stor interesse og opbak-
ning til konferencen fra alle delta-
gere. Emnet har vist sig at være et
vigtigt og relevant tema i håndterin-
gen af større byudviklingsprojekter.
Formanden fra Plan09, Niels
Østergård konkluderede, at Plan09
vil tage initiativ til at sende bolden
videre til spillerne på banen og
opfordre hermed kommunerne og
developere/investorer til at arbejde
mere systematisk videre med
mødet mellem de to verdener. Det
vil alle parter have glæde af – i sid-
ste ende også alle dem, der bor i
vores byer.
Læs mere om Plan09 og debat-
projektet ”To verdener mødes” på
www.plan09.dk/2verdener, hvor du
også kan se oplæg, taler og billeder
fra konferencen.
38 TEKNIK & MILJØ I BYGGERI- OG PLANLÆGNING
De smukke lokaler på Carlsberg Museum var rammen om konference ”To verdner mødes”.
TEKNIK & MILJØ I BYGGERI- OG PLANLÆGNING 39
Viden der bringer mennesker videre
Den globale opvarmning påvirker vores samfund og natur. Opvarmning og øgede regnmængder skaber behov for nytænkning indenfor planlægning og forvaltning. Der er behov for helhedsorienterede løsninger, som indtænker klimaforandringerne på både kort og langt sigt. Rambøll rådgiver om klima i et reduktions- som tilpasningsperspektiv. Vores ydelser omfatter klimagas reduktionsmuligheder samt påvirkning af natur- og vandressourcer, arealplanlægning og forvaltning. www.ramboll.dk
Klar til klimaudfordringerne---
Industrier flytter i stigendeomfang ud af byen ogefterlader tomme fabriks-bygninger på centralt belig-gende arealer i forhold tilbyens centrum og infra-struktur. Disse ofte forure-nede områder udgør etstort potentiale for udvik-lingen af attraktive bydele.
/ Af biolog Steffen Damgaard Nielsen,
Grontmij | Carl Bro A/S
Byen kan kun holde sig i form ved
at vedligeholde og forny de eksiste-
rende bydele. Byudvikling kan for-
andre et nedslidt og forurenet
fabriksområde til en nutidig bydel
med moderne boliger og institutio-
ner i skønsom blanding med kultu-
relle aktiviteter og erhvervsejen-
domme.
Vigtige parametre i enhver
byomdannelse er områdets størrel-
se, stedet, stedets historie, omgivel-
serne, fredningsinteresser, plan-
grundlaget og infrastrukturen samt
ikke mindst forureningen fra de tid-
ligere industriaktiviteter. Den gode
beliggenhed er vigtig, der skal være
miljø, grønne områder, meget ger-
ne vand, tæt på byen og der skal
være udsigt.
Helhed og planI kommunen indbefatter byudviklin-
gen udarbejdelse af nye kommu-
ne- og lokalplaner, som indeholder
principperne for omdannelsen af
det nedslidte industriområde. Der
skal udarbejdes retningslinier for
udviklingen af grønne områder
samt en arkitektonisk ide og vejled-
ning for byggeri i området. Det
bedste resultat kan underbygges
ved, at kommunen skaber åben-
hed i processen med inddragelse
af borgere, afholdelse af borgermø-
der m.m. Derved kan genereres
gode ideer og der opstår et ejer-
skab imellem byudviklingen og
byens borgere og erhvervsliv.
Områdets historie og identitet
bør ideelt påvirke den nye bydels
arkitektur og indretning. Bydelens
fortælling, om fortid og nutid, om
velkendt og nyt, bør indgå som vig-
tige dele af byudviklingen for at
skabe spændende og udfordrende
byrum. Bevaringsværdige fabriks-
bygninger imellem det nye skaber
kontraster og bekræfter byens
historie. Ved at fokusere på områ-
dets unikke egenart og karakter
skabes herlighedsværdier, hvor det
både er attraktivt at bo og arbejde.
Planlægningsfasen skal skabe
klarhed over mulighederne for
omdannelse og fornyelse, samt til-
vejebringe oplysninger om bl.a.
karakter og omfang af forurening
på de eksisterende industriejen-
domme. Forureningssituationen har
en væsentlig betydning for projek-
tets økonomi samt mulighederne
for at skabe en bydel med følsom
arealanvendelse til boliger og insti-
tutioner.
ForureningskortlægningErfaringen viser, at grunde i ældre
industriområder ofte er forurenede,
og at usikkerheden om forurenin-
gens omfang og betydning kan
være problematisk i forbindelse
med køb og salg af disse ejendom-
me, samt ved ændring af arealan-
vendelsen. Kendskabet til forure-
ningssituationen i et industriområ-
de er ofte minimal, fordi forure-
ningsundersøgelser kun vil være
udført i tilfælde af akutte miljø-
40 TEKNIK & MILJØ I BYGGERI- OG PLANLÆGNING
Byudvikling af tidligereindustrikvarterer
Oversigtskort med visualisering af forureningen er et godt værktøj for planlæg-ning af byudviklingen.
eller sundhedsmæssig risici, og ikke
for generelt at beskrive forurenin-
gen i området.
Forud for en planlagt byudvikling
bør forureningen være nøje belyst
Første og indledende fase i en
forureningsundersøgelse vil omfat-
te en overordnet screening af myn-
dighedernes elektroniske miljø- og
virksomhedsarkiver om bl.a. virk-
og beskrevet. Det er væsentligt, at
forureningen er kortlagt i jord,
poreluft og grundvand, så forure-
ningens miljømæssige og økono-
miske konsekvenser kan vurderes
for den kommende byudvikling.
Ligeledes er det væsentligt at klar-
lægge mulighederne for at gen-
nemføre en afværgeindsats overfor
forureningen.
TEKNIK & MILJØ I BYGGERI- OG PLANLÆGNING 41
Afgravning af forurenet jord udgør en betydelig omkostning ved byudvikling af tidligere industrikvarterer.
Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S Zeppelinerhallen Islands Brygge 55 DK-2300 København S
Tlf. +45 33 42 70 00 Fax +45 33 91 41 44 ski@ski.dk www.ski.dk
Skal I have energimærket jeres bygninger?
Læs mere på www.ski.dk/ingenioerydelser
Så er det muligt via SKI’s nye rammeaftale»Rådgivningsydelser i forbindelse med planlægning« – delaftale 1 »Drift- og vedligehold-elsesplaner«.
I behøver derfor ikke gå i udbud med en eventuel energimærkningsopgave, men kan i ste-det benytte rådgivere direkte på SKI’s rammeaftale.
Klik ind på www.ski.dk/ingenioerydelser eller ring på 33 42 70 00 for at høre mere.
Flere penge til dem, det egentlig handler omSKI er en indkøbscentral, der gennemfører EU-udbud på vegne af det offentlige. Det er en fordel at samle det offentliges udbudsfor-retninger, da det sparer tid, ressourcer og ofte giver bedre aftaler end den enkelte enhed selv kan opnå. Udbuddene udmønter sig i attraktive indkøbsaftaler, der fremmer og effektiviserer offentligt indkøb, og dermed er et bidrag til at sikre den danske velfærd.
somhedstyper samt kendte forure-
ninger i området. Formålet med
denne screening er at erhverve en
indledende viden om arealanven-
delse og forureninger.
Anden fase i en forureningsun-
dersøgelse vil omfatte en egentlig
historisk gennemgang af matrikler-
ne i diverse arkiver hos myndighe-
derne. Formålet med denne arkiv-
gennemgang er at erhverve en
mere grundlæggende viden om de
enkelte matrikler og deres forure-
ningstilstand. Afhængig af matrikler-
nes historik og arealanvendelse vil
der fremkomme et billede af
potentielle og kendte forurenings-
kilder og forureninger.
Visuelt overblikPå baggrund af den historiske rede-
gørelse kan virksomhederne indde-
les i kategorier som f.eks. a) kemisk
industri, b) autoværksteder, c)
metalforarbejdende virksomheder
eller d) plastforarbejdende virksom-
heder. Under de enkelte kategorier
kan ejendommene yderligere ind-
deles efter, hvorvidt der er kend-
skab til forurening, eller der ikke er
kendskab til forurening.
Udarbejdelse af et oversigtskort
vil skabe et visuelt overblik over for-
ureningssituationen på de enkelte
grunde såvel som i hele byudvik-
lingsområdet, og kan danne basis
for den videre debat og planlæg-
ning frem mod et endeligt byudvik-
lingsprojekt. På oversigtskortet over
forureningsrisikoen kan de enkelt
grunde kategoriseres efter, om der
vurderes at være en ”høj”, ”mel-
lem” eller ”lav” risiko for forurening.
Alternativt kan de enkelte grunde
kategoriseres i henhold til en vur-
deret forureningsgrad, f.eks. klasse
1, 2, 3 og 4, hvor klasse 1 jord er
ren og klasse 4 jord er kraftig foru-
renet. Vurdering og visualisering
kan udføres både for grunde uden
oplysninger om forurening såvel
som for grunde med oplysninger
om forurening.
Til trods for at der ikke foreligger
konkrete oplysninger om forure-
ning, kan kategorisering og visuali-
sering alligevel beskrive sandsynlig-
heden for forurening på baggrund
af matriklens arealanvendelse og
virksomhedstype. Visualiseringen er
et vigtigt værktøj til at vurdere mil-
jøomkostningerne til afgravning og
håndtering af forurenet jord ved
byudviklingen.
Oversigtskortet kan udarbejdes
efter den indledende første fase i
forureningsundersøgelsen, hvor
vidensgrundlaget måske er be-
grænset, såvel som efter den
anden fase, hvor det højere videns-
niveau kan skabe et større overblik.
Visualiseringen er et fleksibelt og
værdifuldt værktøj som løbende
kan udbygges og opdateres efter-
hånden som planlægning og pro-
jekt skrider frem. Visualiseringen
kan indgå i den overordnede plan-
lægning af byudviklingen og bl.a.
danne baggrund for supplerende
miljøundersøgelser, som vil medvir-
ke til at forbedre oversigtskortets
detaljeringsgrad.
ByggemodningByudviklingen bør planlægges efter
en overordnet plan og basere sig
på større potentielle områder frem
for at hoppe fra matrikel til matrikel.
Forureningsscreening og visualise-
ring kan hjælpe til med at placere
byggefelterne for de fremtidige
bygninger, p-kældre, kanaler m.m.
samt danne baggrund for placering
af forureningsfølsom og mindre for-
ureningsfølsom arealanvendelse.
Baseret på miljømæssige og øko-
nomiske betragtninger kan der ved
byggemodningen foretages en del-
vis eller fuldstændig oprensning. Det
kan være et mål, at oprense de for-
urenede grunde helt, således at
grundene kan afmeldes som forure-
nede og dermed indbringe en større
salgspris. Oprensning af forurening
og byggemodning kan i et vist
omfang finansieres af grundsalget
og dermed være selvfinansieret.
Udover omkostninger til afgrav-
ning og håndtering af jord herunder
forurenet jord omfatter byggemod-
ningen også omkostninger til etab-
lering af ledningsanlæg inklusiv til-
slutningsafgift samt etablering af
veje/pladser/byrum. I havneområ-
der vil der også være omkostninger
til kanaler, broer, spunsvægge,
pælefundering m.v. Muligvis omfat-
ter byggemodningen også nedriv-
ning af eksisterende bygninger og
installationer.
I Grontmij | Carlbro benyttes en
række IT-baserede modelværktøjer
til beregning af de samlede
omkostninger til byggemodning
under forskellige scenarier med
delvis eller fuldstændig afgravning
af forurenet jord, placering af byg-
gefelter, forskellige bebyggelsespro-
center, fordeling mellem beboelse
og erhverv m.m. Derved skabes et
overblik over de samlede omkost-
ninger til byggemodningen ved for-
skellige scenarier.
I de større byer er især havne-
områderne i de senere år kommet
i en voldsom investeringsmæssig
fokus, som har resulteret i omfat-
tende byudviklingsprojekter. Mindre
byer kan have problemer med at få
pris og kvalitet til at hænge sam-
men, fordi omkostningerne til
oprensning af forurening og bygge-
modning vejer relativt tungere, når
salgspriserne på byggemodnet jord
ligger lavere.
I mange tilfælde kan de finansi-
elle udfordringer løses ved at lade
offentlige og private investeringer
gå hånd i hånd, f.eks. gennem dan-
nelse af partnerskaber eller byud-
viklingsselskaber, med henblik på
oprensning af forurening og udbyg-
ning af infrastruktur. Partneringmo-
dellen kan være garant for gode
resultater, hvor investor, entrepre-
nør og arkitekt fra starten arbejder
sammen om et projekt med hen-
blik på at nå det økonomiske og
miljømæssige optimale resultat.
42 TEKNIK & MILJØ I BYGGERI- OG PLANLÆGNING
Attraktive bydele tæt ved by og vand kan udvikles i nedslidte og forladte industrikvarterer.
TEKNIK & MILJØ I BYGGERI- OG PLANLÆGNING 43
”Ring til os på tlf. 3969 0222 eller
besøg vores website www.kruger.dk, hvis du har
spørgsmål eller gerne vil vide mere om vores løsninger og
teknologier.”
Leif Bentsen, direktør for
Krügers danske division
Krüger står for innovative løsninger og teknologier til
vand- og spildevandssektoren. Vores styrke er en omfattende
ekspertise og erfaring kombineret med lokal
tilstedeværelse og et effektivt globalt netværk.
Vi er en aktiv del af Veolia familien, verdens førende selskab
inden for vand- og spildevandsbehandling. Med den unikke kombination af dansk
erfaring og internationalt samarbejde sikrer vi vores kunder de bedst tænkelige løsninger.
Vi har fået nyt logo
Veolia WaterSolutions & Technologies
Over 250 patenterede teknologier►
7 700 medarbejdere, ►heraf 60% forskere, ingeniører og projektledere
120 selskaber i 55 lande►
Krügers moderselskab og ►en division i Veolia Water
Veolia Water
Verdens førende inden for services til ►vand- og spildevandssektoren
83 000 medarbejdere►
Specialiseret i drift af vand- og spildevands-►anlæg med 5.000 driftskontrakter i 60 lande
En division i Veolia Environnement►
Veolia Environnement
Specialiseret i helhedsløsninger ►på miljøområdet
Består af fire divisioner: Veolia Water, ►Veolia Energi, Veolia Miljøservice og Veolia Transport
300 000 medarbejdere, heraf er 800 ►alene ansat til forskning og udvikling
r r
44 TEKNIK & MILJØ I AFFALD
De største affaldsmængderbliver til ved frembringel-sen af produkterne og ikkeved bortskaffelsen af dem,som der ellers oftest bliverfokuseret på. Derfor børaffaldsdannelsen angribesfra input-siden i stedet forpå output-siden.
/ Af Henrik Wejdling, DAKOFA, og
Henning Jørgensen, RenoSam
Ethvert produkt og enhver servicey-
delse bærer rundt på en velbevaret
hemmelighed – nemlig en ”økolo-
gisk rygsæk” eller ”skjult strøm” af
materialer, som er sat i drift i forbin-
delse med fremstillingen af produk-
tet eller serviceydelsen.
En guldring på bare fem gram
har for eksempel udløst en lavine
af materialestrømme på i alt 2,7
tons i form af mineaffald, kulaske
og CO2 på dens vej fra mine til
ringfinger. Hvis der tilmed sidder en
diamant i ringen, bliver den samle-
de rygsæk 8 tons!
Mens vi er ved at falde i svime
over, at hver dansker i gennemsnit
efterlader sig 2,5 tons affald om
året, så er den samlede mængde
materialer, vi bringer i omløb gen-
nem vores levevis, næsten 30 gan-
ge større – nemlig i størrelsesorde-
nen 70 tons pr. dansker pr. år.
Langt størstedelen af disse man-
ge tons bliver til affald, røggas eller
spildevand alle mulige andre steder
på kloden. Alt tyder på, at vi bliver
bedre og bedre til at få placeret
byrderne fra vores levevis langt fra
vores del af verden, og langt fra
vores egne affaldsstatistikker!
Da de største affaldsmængder i
virkeligheden fremkommer ved til-
vejebringelsen af produkterne og
ikke ved bortskaffelsen af dem, når
de er udtjent, er det indlysende, at
affaldsdannelsen bør angribes på
input-siden af samfundet. Og ikke
som i dag på output-siden, når res-
sourcerne først er blevet til affald.
Set fra MarsMiljø- og samfundsforskeren Lester
Brown beskriver malende i en af
sine bøger, hvordan vores klode
må se ud gennem en marsmands
briller. Han forstiller sig marsman-
den svæve rundt i sit rumskib i
behørig afstand fra vores klode,
mens han rapporterer tilbage til
hovedkvarteret om, hvad han ser.
Han beskriver de forskellige dyrear-
ter en efter en, hvordan de ser ud,
hvad de foretager sig, og hvad
deres plads er i de økologiske
systemer.
På et tidspunkt stopper mars-
manden ved et underligt, halvstort
dyr, som tilsyneladende er udbredt
over det meste af kloden, og som
alle vegne ser meget travlt og
entreprenant ud. Han indrømmer
blankt, at han ikke kan gennem-
skue, hvad dette dyrs mission er.
Dyret er selvfølgelig mennesket, og
der går faktisk nogle dage, før
marsmanden glædestrålende kan
rapportere tilbage, at han har
knækket gåden: Menneskets vigtig-
ste mission er tydeligvis at omska-
be naturgivne ressourcer til affald i
en rasende fart. Og det har bragen-
de succes, kan han berette!
Og Marsmanden – alias Lester
Brown – har jo så ganske ret. Hele
vores velfærd og økonomiske
system bygger på en stadig større
strøm af materialer, som pumpes
gennem det globale samfund –
sine steder (fx her til lands) i en
større og federe strøm end andre
steder.
Materialestrømmen kanmålesForskere med udgangspunkt i Wup-
pertal Instituttet i Tyskland, men
også forskningsinstitutioner i en
række andre lande, har formået at
vise disse strømme gennem et nu
internationalt anerkendt princip for
opstilling af materialestrøm-regn-
skaber for hele nationer.
Princippet tager afsæt i det fak-
tum, at der til hvert eneste produkt
eller tjenesteydelse i vores sam-
fund er knyttet en materialestrøm,
og at det så langt fra er hele denne
materialestrøm, der er samlet op i
selve produktet.
Broderparten, den økologiske
rygsæk, er for længst røget af i svin-
get fra produktets vej fra udvinding
af råstoffer over fremstilling af
basismaterialer og produktion af
selve produktet. Plus selvfølgelig
den transport, som har været nød-
vendig mellem alle enkeltproces-
ser.
For eksempel har råstoffer og
halvfabrikata i noget så simpelt
som et sølle youghurtbæger tilba-
gelagt en rejse på tilsammen
9.000 kilometer, inden det finder
vej over disken til forbrugeren. Og
sådan en rejse udløser meget
Den økologiske rygsæk– alle tings skjulte hemmelighed
affald i form af først og fremmest
CO2, men også nedslidte biler, fly
og skibe, vejbygningsaffald, kasse-
rede jernbanesveller og bagharp
osv. osv.
Hertil kommer affald fra plast-
fremstillingen og ikke mindst kraft-
værksaffald fra fremstillingen af den
energi, der har været en forudsæt-
ning for produktionen af youghurt-
bægeret. Eksempelvis forudsætter
det mobilisering og flytten rundt på
i alt 8,8 tons materialer, hver gang
man vil fremstille 1 tons PVC. Og
85,38 tons materialer for hvert ene
tons aluminium, der fremstilles til
for eksempel det sølvpapirslåg, der
sidder på youghurtbægeret.
Økologiske rygsække =”Skjulte strømme” – men kunfor økonomerne!Alle disse strømme af materialer
ser vi ikke som forbrugere. Og øko-
nomerne ser dem heller ikke i
deres national- eller andre regnska-
ber, da de aldrig når at blive til
varer med en værdi.
Derfor kalder økonomerne disse
strømme eller økologiske rygsække
for ”skjulte strømme”, selv om de
nok er knap så skjulte endda for de
mennesker eller andre levende
med forskellige dagligdagsproduk-
ter.
Viden om de økologiske rygsække,
der er forbundet med de enkelte
produkter, kan i en købssituation
bruges til at vælge de produkter,
som har den mindste rygsæk, og
som derfor giver mindst mulig
anledning til affaldsdannelse rundt
omkring på kloden.
Men hvad vigtigere er; kortlæg-
ningen af rygsække kan også bru-
ges af designere til at vælge materi-
alesammensætninger, som giver
mindst mulig affaldsdannelse.
Endelig kan erkendelsen af de
kolossale materialestrømme, et
givet produkt måtte udløse, måske
skabninger, der må leve, hvor disse
strømme hober sig op i form af
blandt andet slaggebjerge, røgskyer
eller spildevand.
I tabel 1 ses nogle eksempler på
størrelsen af økologiske rygsække
for forskellige råvarer. Bemærk
hvordan eksempelvis genanvendt
aluminium har en langt mindre
økologisk rygsæk end virgint
udvundet aluminium.
Økologiske rygsække forsammensatte produkter
Kender man først størrelsen på
de økologiske rygsække for de for-
skellige råvarer og basismaterialer,
kan man også beregne den økolo-
giske rygsæk for mere sammensat-
te produkter – simpelthen ved at
lægge rygsækkene for de enkelte
basismaterialer sammen. I tabel 2
vises nogle eksempler på den øko-
logiske rygsæk, der er forbundet
Basis- og råmaterialer Materialeinput, tons pr. tons færdig råvarer
Aluminium, primær 85
Aluminium, genanvendt 3
Guld 540.000
Kul 2
Brunkul 10
Portland-cement 3
Beton 1,3
Tabel 1: Økologiske rygsække forbundet med fremstilling af visse råvarer. Talleneangiver, hvor mange tons materialer, der skal flyttes rundt på, for at fremskaffeét tons råvare.
Produkt Materiale-Input t/t
Jeans 1206
Kaffemaskine, KRUPS 299
Papirsaks 12
Plastikskraldebøtte 27
NP G-7 Toner, Canon 20
Telefon (”mekanisk”) 76
Mobiltelefon 625
Tabel 2: Økologiske rygsække forbundet med fremstilling af visse dagligvarer. Tallene angiver, hvor mange tons materialer, herunder også vand, der skal flyt-tes rundt på for at producere ét ton af den pågældende vare. Man skal altsågange varens vægt med tallet for at finde det samlede materialeforbrug vedfremstilling af varen.
Cowboybukser har en tung økologisk rygsæk. For at fremstille ét ton bliver der brugt 1206 tons andre materialer.
TEKNIK & MILJØ I AFFALD 45
46 TEKNIK & MILJØ I AFFALD
få os til at tænke os om endnu
engang og overveje, om vi overho-
vedet har brug for dette produkt,
eller om vi på anden vis kan få
opfyldt de behov, som oprindeligt
udløste trangen til at få fingre i pro-
duktet.
Måske kan man i stedet købe
en serviceydelse, der ikke inde-
bærer nær det samme materiale-
forbrug? For eksempel behøver vi
jo ikke alle sammen en telefonsva-
rer med alt, hvad det indebærer af
kobber og dingenoter og sjældne
metaller med voluminøse økologi-
ske rygsække. Vi kan i stedet bruge
en fælles via telefonnettet.
Et helt lands økologiskerygsækKender man først størrelsen på de
økologiske rygsække for alle de
produkter, der indgår i et givet
lands økonomi, kan man lægge
dem sammen og på den måde få
et udtryk for nationens samlede
materialebehov.
Det er gjort for en række lande,
her i blandt Tyskland, Holland,
Japan, Østrig og USA. Ved at divide-
re antallet af indbyggere op i det
samlede materialebehov kan man
få et sammenligneligt udtryk for,
hvor meget det enkelte land er i
stand til at holde hus med ressour-
cerne.
Desto flere tons det enkelte
land bliver nødt til at pumpe igen-
nem sin økonomi pr. indbygger,
desto mere sløset må landet siges
at være. Det kan næppe undre, at
USA fører pænt med et årligt mate-
rialeforbrug pr. næse på 86 tons,
mens Japan ligger i bund med ca.
40 tons pr. indbygger. Foreløbige
beregninger af den gennemsnitlige
danskers træk på ressourcerne
viser, at vi ligger på et sted i omeg-
nen af 70 tons materialer pr. næse
pr. år – og her er vandet ikke talt
med!
Ved at beregne materialeforbru-
get pr. næse over en årrække, kan
man få en ganske simpel bæredyg-
tighedsindikator, som viser i hvilket
omfang, vi har været i stand til at
dematerialisere vores forbrug.
Et finsk studie, hvis hovedresul-
tater er opsamlet i figur 1, antyder,
at det for industrialiserede lande er
lykkedes at få flyttet en større og
større andel af det samlede materi-
aleforbrug - og dermed de samlede
miljøeffekter - til alle mulige andre
egne af kloden.
Gennem vores forbrug eksporte-
rer vi så at sige miljøproblemer til
andre lande. Figuren viser således
de forskellige delstrømme, som
Finlands materialeforbrug kan
opdeles i, og det ses, at de skjulte
strømme, der er forbundet med
indvinding af ressourcer i udlandet,
er firedoblet i løbet af perioden
1970 til 1996, hvor de udgør 1/3
af det samlede materialeforbrug,
mens de øvrige strømme kun har
udviklet sig lidt og i takt med kon-
junkturen.
Der hersker næppe nogen tvivl
om, at de øvrige industrialiserede
lande udviser samme mønster;
nemlig at vi bliver bedre og bedre
til at lægge det store materialefor-
brug – og dermed miljøeffekter -
ud i andre lande!
Konklusion: Man kan ikkenøjes med at se på ét land!Konklusionen er, at det ikke nytter
noget at se isoleret på det enkelte
lands affaldsproduktion inden for
landets grænser. Det underbygges
også af tre forskellige udsagn fra tre
uafhængige institutioner, som gen-
gives i faktarammen på bagsiden.
Bæredygtig udvikling indebærer, at
vi må tage det globale aspekt med
også. Og en væsentlig vej til mini-
mering af trækket på ressourcer i
andre lande er selvfølgelig at gen-
anvende de ressourcer, vi allerede
har udvundet og bragt i spil!
Hvor kan du læse mere?Miljøstyrelsen udgav i 2002 en
elektronisk publikation om økologi-
ske rygsække:
Christensen, T.E.; H. Jørgensen & H.
Wejdling (2002): Økologiske
rygsække – ressourceeffektivi-
tet, materialestrømme og globa-
lisering. Arbejdsrapport fra Mil-
jøstyrelsen Nr. 30, 2002.
Den findes på Miljøstyrelsens
hjemmeside på dette link:
http://www.mst.dk/udgiv/Publi-
kationer/2002/87-7972-272-
5/pdf/87-7972-273-3.PDF
Tre udsagn – samme budskab – om de skjulte
strømme i andre lande
”Således kan de transnationale materialestrømme, som belaster
det globale miljø, og som er forbundet med den tyske økonomi
ikke negligeres, når den globale effekt af den nationale økonomi
skal undersøges….”
Stefan Bringezu, Wuppertalinstituttet, 1998
”Hvis globaliseringen af økonomien indebærer, at miljøeffekterne i
høj grad slår igennem andre steder end der, hvor forbruget finder
sted, og hvis størrelsen af den nationalformue, danskerne kan give
videre til næste generation, afhænger af, hvor meget vi tilegner os
fra andre lande i dag, så bliver det meningsløst at tage et nationalt
udgangspunkt.”
Inge Røpke, Danmarks Tekniske Universitet, 2000
”Mens data om de skjulte strømme normalt vil lide under en vis
grad af manglende præcision, er beregningen af dem desuagtet
vigtig for at kaste lys over effekterne af handel og globalisering. Det
må formodes, at sådanne spørgsmål vil blive stadigt vigtigere i
fremtiden. Regnskaber vedrørende materialer brugt indenlandsk vil
blive mindre meningsfulde i en global (snarere end national) sam-
menhæng.”
Eurostat (Den europæiske Standardiseringsorganisation), 2000
Figur 1: Det totale materialebehov (TMR) for den finske økonomi i perioden1970-1996, opdelt i direkte input, indenlandske (de finske råstoffer, som havner iprodukter); direkte input, udenlandske (de råstoffer og produkter, som importe-res fra udlandet og som indgår i produkter); skjulte strømme, indenlandske (detaffald, som dannes ved indvinding af råstoffer i Finland) og skjulte strømme,udenlandske (de materialemængder, der bliver til affald i udlandet ved udvindingaf råstoffer og fremstilling af produkter til Finland). De skjulte strømme i udlan-det vokser støt mens de øvrige strømme blot svinger i takt med konjunkturerne.
A R R A N G Ø R E R
Skov & Landskab, Københavns Universitet
Kommunale Park- og Naturforvaltere
U D D R A G F R A P R O G R A M
D A N S K EP A R K D A G E
Danske Parkdage besøger i år Helsingør, en af landets smukkeste og mest attraktive kommuner med en historisk købstad og en levende natur. Skov & Landskab og Kommunale Park- og Naturforvaltere står bag det tradi tionsrige arrangement.
Med udgangspunkt i værtsbyen Helsingør behandler Danske Parkdage 2008 fi re aktuelle emner:
Projekt Kulturhavn Kronborg danner udgangspunkt for en diskussion om principper for bevaring og fornyelse af kulturværdier i byen.
Nationalpark Kongernes Nordsjælland, som er planlagt til efteråret 2009, er eksempel på det øgede samarbejde mellem Miljøministeriet og de kommunale park- og naturforvaltninger.
Borgerinddragelse med erfaringer fra amerikansk parkforvaltning.
Helsingør er porten til Sverige, og dermed et naturligt udgangspunkt for ekskursion til Skåne.
T I L M E L D I N G
Tilmelding online på www.sl.life.ku.dk > Kurser
Tilmeldingsfrist er d. 8. august 2008.
S E P R O G R A M M E T P Å W W W . S L . L I F E . K U . D K
Kulturhavn Kronborg – landskabsplanen der binder byen og borgen sammenTina Elkjær Christensen, projekt koordinator,
Kulturhavn Kronborg
Jeppe Aagaard Andersen, landskabsarkitekt
MDL
Historiske haver I: G.N. Brandt og den grønne revolutionLulu Salto Stephensen, kunsthistoriker
Historiske haver II: Principper for bevaring og omdannelse af det urbane landskabMalene Hauxner, professor, Skov & Landskab
Byen som mødestedLars Gemzøe, arkitekt MAA, Gehl Architects
Public participation and private involve-ment in park management in New York CityAdrian Benepé, Park Commis sioner, New York
City Department of Parks and Recreation
Planlægning og forvaltning af park og natur i byer og landskabNiels Christensen, direktør, By- og Landskabs-
styrelsen
Samarbejdsformer i forvaltningen – intern
drift, udlicitering og partnerskaber
Samlet park- og naturpolitik og hvordan om-
sætter man politikken til konkrete planer og
handlinger, fx perspektivplaner
Profi lering af den kommunale park- og natur-
forvaltning
Bæredygtig byudvikling – byvækst uden
byspredning i det åbne land eller i byens
grønne områder
Natur og kultur– i Danmark og internationalt8. - 10. september 2008 på Lo-skolen i Helsingør
P A R A L L E L L E S E S S I O N E R
48 TEKNIK & MILJØ I AFFALD
Hver dag skaber gratisavi-ser tonsvis af papiraffald,som der nu bliver gjort enøget indsats for at få gen-anvendt efter mange årsladen stå til. Det er dogstadig usikkert, hvor enstor del af aviserne ender.
/ Af journalist Kristian Jørgensen
Gratisaviser er blevet en del af
hverdagen for danskerne, der læser
de lette nyheder i milliontal hver
eneste dag. Det hele startede med
metroXpress og Urban i 2001, og
da 24 Timer, Dato og Nyhedsavi-
sen kom på gaden i 2006, nåede
gratisaviserne et samlet oplag på
1,8 millioner eksemplarer hver dag
– eller godt 450 millioner om året.
I dag er Dato forsvundet, og opla-
get ligger omkring 1,5 millioner om
dagen.
De mange aviser skaber tonsvis
af papiraffald hver eneste dag, men
ved lanceringen af de første gratisa-
viser i 2001 var der ikke blevet
tænkt i affaldssortering af de man-
ge aviser. Det har medført, at en
stor del af dem er endt i skralde-
spandene i stedet for at blive gen-
brugt - en undersøgelse foretaget
for DSB viser, at 80 procent af affal-
det i skraldespandene var gratisavi-
ser.
Men de enorme mængder
ekstra papiraffald, de nye aviser
skabte, blev anledningen til at gøre
en indsats for at få flere af aviserne
genbrugt. I februar 2007 lavede
DSB en forsøgsordning på otte
større s-togsstationer, hvor man
opstillede genbrugscontainere, som
passagererne kunne smide deres
brugte aviser i. En ordning, der blev
til i samarbejde med Københavns
Kommune.
- Der var så mange henvendel-
ser fra borgerne om gratisaviserne,
og vi så dem også selv ligge og fly-
de, siger Lene Kastrup, sagsbe-
handler i affaldsområdet i Køben-
havns Kommunes Center for Miljø.
Kommunen kontaktede derfor
DSB, der dog allerede var opmærk-
som på problemet. DSB er ansvar-
lig for at indsamle gratisaviserne på
deres områder, men gratisaviserne
bidrager også til finansieringen af
genbrugsordningen. Når det kom-
mer til de aviser, der bliver uddelt
ude i byen, har gratisaviserne fået
udstukket en række retningslinjer
for oprydning og genanvendelse af
Københavns Kommune.
Uventet succesI hele 2007 indsamlede DSB 145
ton gratisaviser via forsøget med
genbrugscontainere på otte s-togs-
stationer, mens der inklusiv opryd-
ningen i toge og på stationer blev
indsamlet 730 ton aviser. I år er
ordningen så blevet udvidet til at
Flere gratisaviser på vejtil genanvendelse
gælde alle stationer på s-togsnettet
med i alt 365 containere. Det
resulterede i januar i 42 ton ind-
samlede gratisaviser, mens
rengøringspersonalet stadig samle-
de 30 ton ind. Tidligere blev der
indsamlet i gennemsnit 50 ton om
måneden, så den samlede mæng-
de aviser steg altså med 22 ton,
eller 44 procent.
Ordningen er dermed en større
succes, end DSB havde turdet
håbe på, for man var ikke sikker på,
hvor villige danskerne ville være til
at sortere.
- Vi havde ikke forventet, at det
ville blive så stor en succes, for
danskerne er ikke så autoritetstro
som tyskerne og svenskerne. Men
jeg tror, det skyldes, at det er
meget nemt, og så taler det til den
grønne samvittighed, siger Jesper
Vind, afdelingschef for proces og
miljø i DSB S-tog.
Men de 730 tons om året er
stadig kun en mindre del af det
samlede antal aviser. Ifølge affalds-
tidsskriftet Ren Viden blev der i
2006 udleveret i alt 2.400 ton gra-
tisaviser alene i de københavnske
s-toge. Heraf blev omkring 800 ton
indsamlet ved rengøring eller endte
som affald på stationerne. Tilbage
var der godt 1.600 ton, som for-
svandt via skraldespande, ude i
gaderne eller hjemme i læsernes
hjem.
De tal er givetvis forbedret i dag,
men i grove træk er billedet det
samme. Mere end halvdelen af
gratisaviserne ender et ukendt sted.
Københavns Kommune tror på, at
de fleste ender i papircontainere på
arbejdspladser eller i folks hjem,
men hvor stor en del af disse ’for-
svundne’ aviser, der reelt bliver
genanvendt, kan man ikke vide
med sikkerhed.
Forbedringer på vejMen det er naturligvis kun muligt at
tage sig af de aviser, der er til at få
øje på, og indsatsen er ikke over-
stået med de grønne plasticcontai-
nere. De er kun en midlertidig
løsning, indtil DSB har fået etable-
ret en permanent løsning med
designede containere, der bliver
integreret på stationen i stedet for
de rullende containere, som står
løst på stationerne og ikke ligefrem
pynter i landskabet.
DSB har lavet et europæisk
udbud og forventer at have en pro-
totype klar til juni, mens alle contai-
nerne skulle være på plads inden
årets udgang. Til den tid bliver ord-
ningen udvidet til at gælde alle sta-
tioner i landet, hvor der er gratisavi-
ser, mens den nuværende ordning
kun omfatter s-togsnettet og
strækningen Vejle-Århus.
Derudover holder Københavns
Kommune jævnligt dialogmøder
med DSB, gratisaviserne og de sto-
re grundejere i byen om oprydnin-
gen af gratisaviserne. Fra kommu-
nens side er man godt tilfreds med
indsatsen og DSB’s nye ordning,
men der er stadig muligheder for at
optimere indsamlingen.
- Vi er ved at kigge på, om man
kan lave en stander, hvor man kun
kan tage én avis ud ad gangen, i
stedet for de åbne standere, hvor
aviserne falder ud. Vi håber også, at
vi kan få udvidet DSB’s ordning
med genbrugscontainere til også at
omfatte busterminalerne og metro-
en, siger Lene Kastrup.
Selvom indsamlingen til genanvendelse er optrappet, bugner skraldespandene på landets togstationer stadig af gratisaviser.
Faktaboks:Nuværende retningslinjer for
distributører af gratisaviser i
Københavns Kommune
(under revision)
1. Avislagre må aldrig stå
ubemandede på offentlige
arealer.
2. Avislagre må aldrig placeres
- hverken bemandede eller
ubemandede - på/i byud-
styr.
3. Oprydning/afhentning af
restlagre skal ske, inden
omdeler forlader stedet.
4. Ingen dumpning af restlagre
i offentlige affaldsspande.
5. Restlager og indsamlede
aviser skal sendes til genan-
vendelse.
6. Vej & Park giver ikke tillade-
se til avisstativer på offentli-
ge arealer.
7. Ved klager skal
avisbunker/stativer afhentes
inden en halv time.
8. Overholdes tidsfristen ikke,
fjerner Vej & Park aviserne
for gratisavisernes regning.
TEKNIK & MILJØ I AFFALD 49
1. generations bioethanol-anlæg er på vej ud, fordidet er moralsk forkasteligt,at fødevarer bruges sombrændstof, når millioner afmennesker sulter. Det hargivet plads til et af verdensførste anlæg, som basererproduktionen på blandtandet affald. Anlægget ernu under opførelse påBornholm!
/ Af direktør Ole Morten Petersen, Bofa, og
direktør Thor Gunnar Kofoed, BornBioFuel.
Vi er efterhånden blevet vant til, at
papir bliver til papir, haveaffald bli-
ver til kompost og at ”stort brænd-
bart” bliver forbrændt. Hvis Bio-
Gasols anlæg på Bornholm - Born-
BioFuel – bliver bare halvt så godt
som projektbeskrivelsen nedenfor,
skal vi nok til at ændre genanven-
delsesdefinitionen for blandt andet
disse fraktioner.
Det ligger i alt fald til højrebenet
at ile til undsætning for at reducere
CO2-udslippet fra transportsektoren
og derved medvirke til at minimere
drivhuseffekten. Ikke blot for at lig-
ge på maven for klima-topmødet i
2009, men også for at lade ekskre-
menterne af overflodssamfundet
gøre mest mulig gavn.
Hvorfor bioethanol?At fylde sprit (ethanol) på sin bil er
på ingen måde et nyt fænomen.
Tilbage i begyndelsen af det forrige
århundrede var ethanol det første
drivmiddel, som Henry Ford brugte
i sin Ford T. Men den billige udvin-
ding af fossile brændstoffer tog fart,
og benzin og diesel fortrængte hur-
tigt ethanol som drivmiddel.
I begyndelsen af dette årtusinde
er biobrændstoffer – og dermed
også bioethanol - igen kommet på
dagsordenen. Der produceres bio-
ethanol til biler overalt i verden, og
forskningen inden for nye og mere
effektive produktionsmetoder er i
fulde omdrejninger. Også EU-kom-
missionen har ambitiøse mål, og
med direktivet om biobrændstoffer
skal andelen af biobrændstoffer til
transportsektoren i medlemslande-
ne op på 5,75 procent i 2010. Til-
med er bilindustrien i fuld gang
med at udvikle og optimere bilmo-
torer til for eksempel bioethanol.
Hvordan bioethanol?Udgangspunktet for BioGasol er
optimal udnyttelse af restprodukter
fra eksempelvis landsbrugsproduk-
tionen, maksimering af energiud-
byttet og genbrug af procesvandet.
Derfor har BioGasol en teknologi,
der bruger stort set hele biomassen
og giver et højt energi-output,
blandt andet ved en væsentligt
øget mængde bioethanol.
Den samlede fremstillingsproces
kan kort beskrives som en forbe-
handling efterfulgt af to forskellige
typer forgæring og en biogaspro-
duktion, der gør det muligt at gen-
bruge procesvandet. Produkterne
er udover bioethanol også metan-
gas, hydrogen og et lignin-lignende
restprodukt – alle energiprodukter.
Som udgangspunkt skal demon-
strationsanlægget på Bornholm
producere bioethanol ud fra følgen-
de råmaterialer: Afpudset græs (fra
rekreative områder), frøhalm, papir-
affald, biofibre fra det nært liggen-
de biogasanlæg og haveaffald. Der-
udover vil der på sigt blive afprøvet
50 TEKNIK & MILJØ I AFFALD
Bioethanol – og en ny definition af genanvendelse!
Illustration af de fire overordnede procestrin i BioGasols teknologi. Det unikkeved teknologien er forbehandlingsprocessen, fermenteringensteknologien og til-koblingen af biogasproduktion.
andre typer biomasser i anlægget –
herunder forskellige nuværende
genanvendelige ”affaldstyper”.
Hvorfor Bornholm?Bornholm er som ø et afgrænset
område, der svarer til cirka 1 pro-
cent af Danmark. Resultaterne kan
dermed opskaleres. Det betyder, at
det er muligt at teste de positive
effekter af at omdanne affald og
restprodukter til vedvarende energi
til blandt andet transportsektoren.
Dette gælder såvel de miljømæssi-
ge som de socioøkonomiske effek-
ter.
I forlængelse heraf kan det næv-
nes, at en række forskningsinstitut-
ter og organisationer (f.eks. Center
for Regional og Turismeforskning
samt KU Life) har taget initiativ til at
undersøge de samlede miljøfordele
ved at placere et bioethanol
demonstrationsanlæg på Born-
holm, og at de relevante kommu-
nale myndigheder har kunnet se
behovet for ikke bare en grundig
læggets årlige energiforbrug forven-
tes at ligge på omkring 27 GWh.
Anlægget designes og opbygges
således, at det er selvforsynende
med energi – dvs. det selv produ-
cerer den energi, som skal bruges i
fremstillingen af bioethanol.
Hvornår bioethanol?Demonstrationsanlægget i Åkirkeby
på Bornholm er i fuld gang med at
blive opført. VVM, nabohøringer og
kapacitetsberegninger er for længst
overstået. Således er den tidligere
spånpladefabrik ved at blive bygget
fuldstændig om, så den kan rum-
me BornBioFuel’s aktiviteter.
Der forventes igangsætning af
selve produktionen inden somme-
ren 2009, således at de officielle
biler ved klima-topmødet vil køre
på bornholmsk bioethanol. De til-
hørende laboratorium- og informa-
tionsfaciliteter færdiggøres efterføl-
gende.
Se mere om processen på bio-
gasol.dk
men også en hurtig sagsbehand-
ling.
Hvor meget bioethanol?Samlet vil råmaterialerne til
anlægget udgøre 90.000 til
100.000 tons våd biomasse om
året. Det svarer til godt 40.000
tons tørstof og vil resultere i en pro-
duktion på godt 10 millioner liter
bioethanol hvert år. Fra demonstra-
tionsanlægget kommer der derudo-
ver godt 10.000 tons fast brændsel
(brændselspiller) samt el og varme.
Det betyder, at demonstrations-
anlægget stort set vil omdanne al
biomasse til brugbare energipro-
dukter samt sørge for at rense spil-
devandet og genbruge det i pro-
cessen. Anlæggets koncept og
design betyder, at det selv renser
sit spildevand. Demonstrationsan-
TEKNIK & MILJØ I AFFALD 51
en verden i bevægelse
Med EnviTrix får du:Online registrering af tømninger og oplysninger
SepticGIS i kørende enheder
Webbaseret
Mulighed for udtræk af historik, rapporter og statistik
Opkobling til betalingsdel
Automatisk opdatering af centrale data (adresse mm.)
Løsningen er udviklet i et samarbejde mellem EnviDan og Informi GIS.
www.envidan.dk
Vejlsøvej 23 8600 Silkeborg Tlf.: 86 80 63 44
J.F. Kennedy Plads 1K, 2. sal 9000 Aalborg Tlf.: 98 11 63 44
Fuglebækvej 1B 2770 KastrupTlf.: 32 50 79 44
EnviTrixTømningsordningEnviTrix er et spændende nyt digitalt system til håndtering af kommunernes administration af tømningsordningen for septiktanke.
Bioethanol fremstilles ved en forgæring – fermentering - af plantesukker i fiber-holdige restprodukter som f.eks. halm, hvor sukkeret udgør op til 70 procent afbiomassen.
Reduktion af lugtgener frahusdyrgødning og produk-tion af varme og el er nogleaf perspektiverne ved ver-dens største biogasanlæg -Maabjerg BioEnergy -som planlægges i Holste-bro.
/ Af Palle Meng, direktør i Nomi
Hvis verdens største biogasanlæg i
Maabjerg ved Holstebro efter pla-
nen en dag står klar til brug, så vil
det løse de stigende husdyrgød-
ningsproblemer for landmændene i
området. Samtidig giver det det
øvrige samfund en række fordele,
blandt andet mindre transport med
gyllevogne og færre lugtgener.
Endeligt vil projektet mindske mil-
jøbelastningen af naturen, produce-
rer vedvarende energi i form af var-
me og el samt sikrer landbrugspro-
duktionen og dermed arbejdsplad-
ser, ikke bare på landet men også i
de mange store og små virksomhe-
der der servicerer landbrugserhver-
vet.
I denne artikel beskriver vi for-
målet med anlægget:
• Hvad skal behandles
• Hvilke behandlingsanlæg
• Hvilket produkt komme der ud
af anlægget
• Hvor kan det anvendes
Nye mulighederUdfordringerne er fortsat store,
men med et nyt energiforlig er
endnu en forhindring ryddet af
vejen for Maabjerg BioEnergy.
Sammenholdes energiforliget
med FN´s, EU´s og regeringens visi-
oner for den fremtidige energi- og
klimapolitik ser fremtiden lys ud for
Maabjerg BioEnergy. Regeringens
”En visionær dansk energipolitik
2025” nævner, at der i 2025 skal
være 50 nye ”store” biogasanlæg i
Danmark. Hvorfor skulle Maabjerg
BioEnergy ikke være et af de 50
anlæg?
Planerne om at etablere et stort
biogasanlæg opstod i 2002 i et
fællesskab af interessenter fra Hol-
stebro-Struer Landboforening og
Holstebro Pelsdyravlerforening til
energi- og affaldsvirksomhederne
Vestforsyning, Elsam (i dag DONG),
nomi og Nupark.
Imidlertid var lovgivningen på
flere måder imod projektet. Folke-
tinget og regeringen har gennem
hele projektets levetid været meget
interesseret og engagerede i pro-
jektet og der er en stor politisk for-
ståelse for projektet både lokalt,
regionalt og nationalt.
De seneste politiske signaler er
nu så klare, at projektet er tæt på at
være økonomisk bæredygtigt. Det
sidste problem er, at fiberfraktioner-
ne efter separation af gyllen fritages
for at skulle afbrændes efter
affaldsforbrændingsdirektivet.
Kan sikre landbrugetLandbrugets produktions- og mil-
jøkrav skærpes til stadighed. Et
scenario der er lavet i relation til
Maabjerg BioEnergy viser, at skal
landbruget leve op til de krav, det
tidligere Ringkøbing amt stillede
med hensyn til fosfor og kvælstof,
så vil det på sigt kræve en redukti-
on af husdyrproduktionen med 40
pct. Siden er kravene yderligere
skærpet for at kunne opfylde frem-
tidens krav der er fastsat i Vand-
rammedirektivet. Men ved at etab-
lere og benytte Maabjerg Bio-
Energy, så vil landbruget kunne
fortsætte med et uændret antal
dyreenheder i forhold til i dag.
Maabjerg BioEnergy er ikke
tænkt som et traditionelt biogas-
anlæg, men som et renseanlæg,
hvor der i stedet for spildevand
tilføres gylle.
52 TEKNIK & MILJØ I AFFALD
Nye muligheder for biogasanlæg
Fakta om MaabjergBioenergyMaabjerg BioEnergy placeres i
udviklingsparken Nuparks 80
ha store erhvervsområde nord
for Holstebro.
Der planlægges tilført
450.000 ton i alt fra landbrug,
lokale fødevarevirksomheder
og renseanlæg, heraf 386.000
tons gylle fra ca. 200 landbrug.
Råvarerne indsamles i en
radius på ca. 30 km.
Maabjerg BioEnergy kan
fjerne ca. 500 tons organisk
kvælstof/år (25% af totalk-
vælstoffet) og ca. 500 tons
fosfor/år (75%).
Maabjerg BioEnergy kan
producerer ca. 110.000
MWh/år – heraf varme 70.000
MWh og el 40.000 MWh.
Investering ca. 400 mill. Kr.
Forventet idriftsætning
2010.
Gammelkendte principperImidlertid kommer ikke alle råvarer
fra det primære landbrug – altså
gyllen. Det gør dog 386.000 ton,
desuden tilføres organisk industriaf-
fald fra lokale mejerier og slagterier
og slam fra Holstebro Centralrense-
anlæg i alt ca. 450.000 tons/år.
Slam holdes dog fuldstændig
adskilt fra gyllen og behandles i en
særskilt linje og leveres ikke tilbage
til landbruget. Det sker for at efter-
leve de strenge krav, som mejeri-
turen gennem biogasanlægget bliver
alt vejet og målt. Derfor ved land-
manden præcis, hvor stor gødnings-
værdien er i det han får retur. Der-
med kan landmanden også gødske
helt optimalt. Og under alle om-
stændigheder er mængden af
kvælstof og fosfor minimeret så kraf-
tigt, at landbruget ikke behøver
reducere i antallet af dyreenheder
for at overholde miljøkravene. I
øvrigt fjernes stort set også al lugten
i forbindelse med biogasprocessen.
koncernen Arla stiller til den gød-
ning, landmændene benytter på
afgræsningsarealer.
Der tilføres ikke dagrenovation
til Maabjerg BioEnergy, men NVR
I/S overvejer at etablerer et Solum-
anlæg og sammen med Maabjerg
BioEnergy, omsætte eller afsætte
biogassen herfra.
Mange fordeleForklaringen på den reducerede fos-
for- og kvælstofmængde er, at de
op mod 450.000 ton biomasse pro-
ducerer energi (biogas, som samti-
dig reducerer CO2 i energiproduktio-
nen i lokalområdet), tørstof (fosfor
og organisk kvælstof) samt renset
gødning, som returneres til landbru-
get. Råvarerne indgår således i en
proces, hvor de organiske fraktioner
bliver brændt og via biogassen
udnyttes til varme og elproduktion.
Den uorganiske masse bliver, efter
at have været igennem processen,
sendt tilbage til landbruget. Efter
TEKNIK & MILJØ I AFFALD 53
Den 1. april 2006 trådteproducentansvaret for elek-tronikaffald i kraft. Samletset viser erfaringerne, atkommunernes udgangs-punkt, som er at servicereborgerne, på flere områderstøder sammen med pro-ducenternes ønske om opti-meret logistik med fokuspå behandlingsdelen. Derer således behov og rumfor forbedringer.
/ Af Anders Christiansen (KL) og Niels Remtoft
(RenoSam)
Indtil den 1. april 2006 var det
kommuner og affaldsselskaber, der
havde ansvaret for håndteringen af
alt affald af elektriske og elektroni-
ske produkter (elskrot) – Det
såkaldte WEEE, der står for ”Waste
Electrical and Electronic Equi-
pment”. Kommuner og affaldssel-
skaber stod for at indsamle elskrot
fra borgerne og vi sikrede, at det
blev ordentligt miljømæssig
behandlet.
Et EU-direktiv pålagde de enkel-
te medlemsstater at indføre produ-
centansvar for elektriske og elektro-
niske produkter. Producentansvaret
betyder, at producenterne er
ansvarlige for at indsamle og
behandle elskrot, hvor det før var
kommuner og selskaber. Et af for-
målene med producentansvaret er
at give producenterne et incitament
til at lave mere miljøvenlige pro-
dukter, så mængden af elskrot be-
grænses.
I Danmark har vi implementeret
reglerne således, at kommuner og
affaldsselskaber fortsat er ansvarlige
for at indsamle elskrot fra hushold-
ningerne til et såkaldt indsamlings-
sted. Et ”indsamlingssted”, kan fx
være en genbrugsstation eller
anden plads i en boligkarre eller lig-
nende, der er udpeget af kommu-
nen. Elskrottet skal sorteres i 5 frak-
tioner på indsamlingsstederne: Sto-
re husholdningsapparater som fx
hårde hvidevarer og kølemøbler,
små husholdningsapparater som
fx værktøj og køkkenmaskiner, IT og
teleudstyr, Belysningsudstyr som fx
lysstofrør og sparepærer samt TV
og computerskærme. Producenter-
ne har ansvaret for at hente de
udtjente produkter fra indsamlings-
stederne og sikre, at de behandles
efter gældende regler.
Kommunerne og affaldsselskaber
finansierer indsamlingen af elskrot
over de kommunale affaldsgebyrer,
mens producenterne finansierer den
videre håndtering og behandling. I
udgangspunktet er der således ingen
penge mellem kommuner/selskaber
og producenter.
WEEE-SystemWEEE-System er den organisation i
Danmark, som administrerer regler-
ne om producentansvar for elskrot.
Deres formål er at sikre, at produ-
center og importører af elektrisk og
elektronisk udstyr, der er omfattet
direktivet, for egen regning tilbage-
tager, genanvender og håndterer
elskrot, som producenten har mar-
kedsført. De har også til formål at
sikre, at producenter og importører
bidrager forholdsmæssigt til at
finansiere affaldshåndteringen af
de udtjente produkter.
WEEE-System har et producent-
register, der omfatter samtlige pro-
ducenter og importører i Danmark
af disse produkter. Det er endvide-
re WEEE-Systems opgave at ind-
hente oplysninger om, hvordan
producenternes varetager affalds-
ansvaret, samt at opkræve gebyrer,
der skal dække omkostningerne til
at administrere og kontrollere pro-
ducentregistret m.m.
Producenternes ansvarProducenternes ansvar afhænger af
deres markedsandele. Jo større
markedsandel, des flere fraktioner
og indsamlingssteder har de ansva-
ret for. Producenterne har typisk
organiseret sig i såkaldte kollektive
ordninger, der reelt tager sig af at
organisere det praktiske arbejde
med at sikre indsamlingen og
behandlingen af elskrot. Producen-
terne betaler således en tredje
mand i form af en transportør for at
løse opgaven for dem. I dag er der
4 kollektive ordninger og ca. 200-
250 individuelle ordninger. Heraf er
det kun Zietech, der samler ind fra
husholdninger.
En del af producenternes ansvar
består i, at elskrottet bliver afhentet
fra de kommunale indsamlingsste-
der. Producenterne skal også levere
indsamlingsmateriel til indsamlings-
stederne. Kommunerne udpeger
indsamlingsstederne, der bliver
registreret hos WEEE-system. I dag
er der ca. 400 indsamlingssteder i
hele landet.
54 TEKNIK & MILJØ I AFFALD
Producentansvaret forelskrot kan forbedres
Hvem der afhenter hvad fra de
enkelte indsamlingssteder bliver for-
delt en gang om året blandt produ-
centerne ud fra deres markedsande-
le. Efter der er sket en ny tildeling,
skifter producenterne deres opera-
tører og deres materiel ud efter den
nye fordeling. Denne dag er kendt
som ”skiftedagen” og er pt. den 1.
juni. Skiftedagen giver anledning til
meget bøvl, set fra kommunal side,
da indsamlingsmateriel skal flyttes
rundt efter den nye tildeling. Kom-
munerne har ingen garanti for, at de
nye operatører har det materiel, der
er behov for.
Producenter, kommuner og
affaldsselskaber har således en
række samarbejdsflader, når elskrot
fra indsamlingsstederne skal afhen-
tes. Og netop det samarbejde har
været i fokus siden 2006.
InteressekonflikterFor kommuner og affaldsselskaber
er elskrot en affaldsfraktion blandt
mange andre. Fokus ligger på at
gøre det enkelt og nemt for borger-
ne at komme af med deres affald,
herunder elskrot. Producenterne
har et andet fokus. De vil indsamle
så meget elskrot som muligt fra de
kommunale indsamlingssteder
kommer lige præcis, når containe-
ren er helt fyldt med eksempelvis
køleskabe. Indsamlingsstederne vil
logisk nok gerne have tomt ind-
samlingsmateriel op til weekenden,
hvor der typisk afleveres mest
affald. For producenterne kan det
betyde, at de skal ud inden week-
enden og hente containerne, som
ikke er særlig fyldte.
Kommuner og affaldsselskaber
har også en klar en interesse i, at
det fyldte materiel bliver hentet
uden for åbningstiden, så store last-
biler ikke blokerer eller er til gene
for brugerne af genbrugspladsen.
Omvendt har producenterne en
interesse i at hente materiellet på
tidspunkter, der optimerer deres
tranportlogistik.
Et tredje område, der er gen-
stand for diskussion, er antallet af
indsamlingssteder. Kommuner og
affaldsselskaber ønsker, at der er
det antal indsamlingssteder, der sik-
rer en ordentlig service af borgerne.
Det vil sige, at det skal være enkelt
og nemt at komme af med sit
elskrot. Producenterne ønsker at
begrænse antallet af indsamlings-
steder, blandt andet fordi de ikke
skal finansiere transporten til ind-
samlingsstederne – det gør kom-
med færrest mulige omkostninger.
Begge interesser er legitime, men
kan være svære at forene. Der er
behov for mere klare retningslinier
hvad angår arbejds- og ansvarsfor-
delingen om elskrot fra husholdnin-
ger mellem de involverde aktører:
WEEE-System, kommuner, produ-
centerne af de elektriske og elek-
troniske produkter, herunder de
kollektive ordninger og deres ope-
ratører.
Udgangspunktet er, at kommu-
nen stiller et areal til rådighed på
indsamlingspladsen for producen-
ternes indsamlingsudstyr for
elskrot. Ansvaret for service på de
enkelte indsamlingssteder er kom-
munens, mens producenterne som
nævnt har ansvaret for at transpor-
tere elskrot fra indsamlingsstedet til
virksomheder, der herefter behand-
ler affaldet miljømæssigt forsvarligt.
Et af de væsentlige forhold i
samspillet er indsamlingsmateriel-
let, herunder klare aftaler om frister
for afhentning. Her er det afgøren-
de at forstå, at indsamlingsstederne
er meget forskellige, hvad angår
størrelser og adgangsforhold, og
det derfor nødvendigt med klare
aftaler for de enkelte pladser. Erfa-
ringerne hidtil set fra kommuner-
nes stol fortæller for mange histori-
er om manglende eller ikke tilfreds-
stillende indsamlingsudstyr og
uklarhed om afhentning af indsam-
lingsudstyr. Indsamlingsstederne vil
gerne undgå at løbe tør for indsam-
lingsmateriel og ønsker derfor en
”buffer”. Det kan være i form af
ekstra indsamlingsmateriel eller sik-
kerhed for, at fyldt indsamlingsma-
teriel bliver hentet og erstattet med
meget kort frist. Begge dele bety-
der omkostninger for producenter-
ne, hvorfor det kan være svært at
finde en løsning, begge parter er til-
fredse med.
Et andet kardinalpunkt er fyld-
ningsgraden af indsamlingsmateri-
ellet. Producenterne vil gerne forla-
de indsamlingsstedet med en fyldt
lastbil. Containeren skal helst været
fyldt med køleskabe eller der skal
være 10 bure fyldt med IT-udstyr.
Dette er miljømæssigt set fornuf-
tigt, hvis man alene ser på elskrot-
ten, og det er med til at begrænse
transportomkostningerne. Men der
kan her opstå en konflikt i forhold
til, hvor meget indsamlingsmateriel
der er plads til på det enkelte ind-
samlingssted. Endvidere er det reelt
umuligt for indsamlingsstedet at
planlægge det således, at lastbilen
TEKNIK & MILJØ I AFFALD 55
Der er behov for forbedringer af behandlingen af elskrot som eksempelvis gamle fjernsyn.
munerne via affaldsgebyret. Jo
færre indsamlingssteder, des færre
udgifter vil der være for producen-
terne.
Som beskrevet er der siden pro-
ducentansvaret blev indført 1. april
2006 konstateret en række uhen-
sigtsmæssige forhold ved den
nuværende organisering. Mange
praktiske problemer bliver løst. Men
der er fortsat en række udfordrin-
ger, at tage fat på.
Nyt regelgrundlagSamtidig har Miljøstyrelsen i februar
2008 haft et forslag til revideret
bekendtgørelse om elskrot i høring.
Set ud fra et kommunalt synspunkt,
løser forslaget ikke de problemati-
ske forhold, der har været siden i
producentansvaret trådte i kraft.
Med de ændringer, der er lagt op
til, sker en unødig detailregulering
af genbrugsstationerne. Det er
uhensigtsmæssigt, at kommuner-
nes råderum på dette område
indskrænkes på baggrund af en
enkelt affaldsfraktion.
Hvad er centralt for defremtidige løsninger?Det er kommunerne og affaldssel-
skaberne, der står med de praktiske
problemer ude på indsamlingsste-
derne, når tingene ikke fungerer.
Det kan være overfyldt eller mang-
lende indsamlingsmateriel eller en
stor lastbil, der blokerer på gen-
brugspladsen. Der er derfor behov
for en bedre kommunikation og
information mellem aktørerne som
et af redskaberne til et bedre sam-
arbejde: Hvem har hvilke forpligti-
gelser til at give information – og
hvem skal have informationen? Her
er WEEE-system som administrator
af reglerne helt central.
Fra et kommunalt synspunkt
mangler der i det nuværende regel-
grundlag en incitamentsstruktur,
der gør, at producenterne føler
samme serviceforpligtigelse over
for indsamlingsstederne hos kom-
muner og affaldsselskaber, som de
føler over for andre kunder.
Reelt har det ingen konsekven-
ser for producenter, når aftaler ikke
holdes. Dette skyldes dels, at den
juridiske status er uklar. Kommuner
og selskaber har i dag ikke nogen
redskaber til rådighed, der skaber
incitamentet til, at aftaler overhol-
des. Typisk bliver kommuner og
selskaber, der oplever problemer,
kastet rundt mellem vognmanden
producenter har indgået aftale
med, producenterne selv og WEEE-
system. Tidsfaktoren er her central.
Problemer med fx et overfyldt
materiel, der ikke er afhentet,
kræver en praktisk løsning, så ind-
samlingsstedet kan fungere og bor-
gerne serviceres. Fra et kommunalt
synspunkt er det afgørende, at bor-
gerne ikke oplever besvær med at
komme af med affaldet, da det kan
få negative konsekvenser for deres
fremtidige ”affaldsadfærd”.
Vi efterlyser derfor nogle redska-
ber, der giver producenter og
WEEE-system et – eller flere –
incitamenter til at yde indsamlings-
stederne en god service. Dette
kunne være en form for bods-
system, såfremt aftaler om afhent-
ning og materiel ikke overholdes.
Dertil kommer problematikken
omkring skiftedagen, der reelt set
ikke involverer kommunerne øko-
nomisk, men praktisk giver en mas-
se logistiske problemer. Dette kun-
ne løses, såfremt materiellet var
fælles ejet af producenterne.
WEEE-arbejdsgruppeSiden starten af 2007 har der kørt
en arbejdsgruppe, der har til formål
at indsamle erfaringerne fra de
første år med det nye system. For-
målet har været at bruge erfaringer
til at styrke systemet og finde
løsninger på de praktiske proble-
mer. Arbejdsgruppen består af
repræsentanter fra Miljøstyrelsen,
WEEE-system, KOS (de kollektive
producentordninger), KL, affald
danmark og RenoSam.
Gruppen har holdt en række
møder. Desuden har vi holdt nogle
dialogfora, hvor en bred skare af
interessenter har drøftet udfordrin-
ger og mulige løsninger. Det har
vist sig vanskeligt at finde fælles
løsninger på en række centrale
områder.
Arbejdsgruppen har nu iværksat
en proces, hvor der er udarbejdet
et fælles kommissorium. Proble-
merne vil blive kortlagt og efterføl-
gende blive prioriteret. Der er fokus
på afhentningsvilkår, indsamlings-
steder, materiel og skiltning. Når
denne proces er færdiggjort, skal vi
finde ud af, hvordan vi så løser de
konkrete problemstillinger.
Vi håber naturligvis, at vi hen ad
vejen kan finde løsninger på pro-
blemerne, som alle parter kan leve
med. Det tager lidt tid. Men det er
nødvendigt for at sikre at de løsnin-
ger vi finder frem til, også kommer
til at fungere.
56 TEKNIK & MILJØ I AFFALD
Producenter har andre interesser end kommuner og affaldsselskaber, og det kan gøre indsamlingen af elskrot mindre effektiv.
TEKNIK & MILJØ I AFFALD 57
Kunne du tænke dig at bruge din store erfa-ring inden for økonomi- og ressourcestyring på en ny og anderledes måde? Kunne du tænke dig at rådgive kommuner, regioner og forsyningsvirksomheder om noget af det, du ved mest om, og har du lyst til nye udfordringer? Så har vi jobbet til dig.
Hos Elbek & Vejrup A/S søger vi lige nu nye medarbejdere til vores kontorer i Århus og København, som har lyst til at prøve kræfter med et job som konsulent.
Du vil komme til at opleve en spændende og afvekslende hverdag i en uformel organisation. Vores konsulenter arbejder med implemen-tering af løsninger til sags-, økonomi- og ressourcestyring samt rådgiver om bl.a. forret-ningsudvikling og optimering af arbejdsgange.
Et nøgleord i din hverdag vil derfor blive sparring og dialog med kunder og kolleger, og vi kan garantere dig, at du vil få en masse spændende udfordringer.
Vi ønsker at bygge videre på din nuværende erfaring, og vi lover dig, at alt det, du ikke kan i dag, skal vi nok lære dig hen ad vejen.
Elbek & Vejrup er den førende leverandør af it-fagsystemer til tekniske forvaltninger og forsyningsvirksomheder. Vores it-løsninger er baseret på Microsoft Dynamics NAV-teknologi (tidl. Navision), og du vil i tæt strategisk samar-bejde med vores kunder deltage i videreud-viklingen af vores fagsystemer.
Vi tilbyder dig et spændende og udfordrende job i en uformel virksomhed, hvor medar-bejdernes trivsel og konstante udvikling har den højeste prioritet. Vi arbejder i en flad organisation, hvor der er højt til loftet, og hvor initiativ og idérighed vægtes højt. Hos os er alle medarbejdere lige vigtige, og vejen fra idé til handling er sjælden lang.
Læs det fulde stillingsopslag og meget mere om, hvad vi tilbyder på www.elbek-vejrup.dk/
ledige_stillinger.
Har du lyst til at prøvenoget nyt?
Elbek & Vejrup søger nye medarbejdere i Århus og København
ÅRHUSESBJERGKØBENHAVNHERNING
Tlf. + 45 7020 2086 www.elbek-vejrup.dk ev@elbek-vejrup.dk
ERISDA-Brugerklubbenblev dannet i 2007 for atvidereudvikle webprogram-met ERISDA, som sikrerensartet elektronisk rap-portering til miljømyndig-hederne. Der kan nu leveresen fuld funktionsdygtigårsrapport, som lever op tilkravene i deponeringsbe-kendtgørelsen.
/ Af ERISDA-Styregruppen: John Graversgaard,
Tønder Kommunale Affaldsforsyning (Formand),
Ebbe Mondrup, KARA/NOVEREN (Næstfor-
mand), Jørgen G. Hansen, Miljøstyrelsen, Bjarne
Petersen, Kommunekemi, Jan Thrane, Odense
Renovationsselskab, René Møller Rosendal, Reno-
Sam (Sekretariatsfunktion), og Poul Juul Hansen,
Rambøll.
Miljøstyrelsen finansierede i 2005
et projekt om udvikling af et Elek-
tronisk Rapporterings- og Informati-
onsSystem for DeponeringsAnlæg
(ERISDA). Odense Renovationssy-
stem A/S var ansvarlige for projek-
ERISDA – nu kan derleves op til deponerings-bekendtgørelsens krav
ERISDA-Brugerklub-bens nuværende 12medlemmer:
• Helsingør Kommune,
Skibstrup Losseplads
• KARA/NOVEREN, Hedeland,
Køge og Audebo Deponi
• Odense Renovationsselskab
A/S, Odense Nord Mil-
jøcenter
• Klintholm I/S, Klintholm
Losseplads
• Kommunekemi I/S,
Deponi på Klintholm
• Tønder Kommunale Affalds-
forsyning, Vester Gammelby
Deponi
• Aabenraa Kommune,
Den Fælleskommunale
Losseplads
• ASA, Skodsbøl Deponi
• Fredericia Kommune,
Fredericia Losseplads
• Horsens Kommune,
Horsens Kommunes
Losseplads
• AVØ, Ravnshøj Losseplads
• Esbjerg Kommune,
Måde Deponi
tet, der blev gennemført i et tæt
samarbejde med Klintholm I/S,
Kommunekemi A/S, Middelfart
Kommune og Fyns Amt. Rambøll
Odense var konsulent på projektet.
Projektets resultat var et web-
baseret edb-system, der henvendte
sig til danske deponeringsanlæg til
brug ved opsamling, bearbejdning
og afrapportering af alle de data,
som blandt andet deponeringsbe-
kendtgørelsen stiller krav om.
ERISDA blev udviklet ud fra et
behov om at sikre en ensartet elek-
tronisk indsamling og udveksling af
data om affald og egenkontrol på
deponeringsanlæg, idet ERISDA til-
sigter at tilgodese databehovet hos
deponeringsanlæggene, godken-
delses- og tilsynsmyndighederne
samt Miljøstyrelsen. Den oprindeli-
ge version af ERISDA var driftsklar;
men på en række områder var der
alligevel behov for en yderligere
udvikling af ERISDA – og som følge
heraf en øget finansiering.
ERISDA-BrugerklubbenFor at sikre såvel implementeringen
af ERISDA på danske deponerings-
anlæg som videreudviklingen af
systemet blev der i februar 2007
oprettet en ERISDA-Brugerklub.
ERISDA-Brugerklubben udgøres af
en række ejere af deponeringsan-
læg, myndigheder med tilsynsfor-
pligtelse med deponeringsanlæg
samt Miljøstyrelsen.
Brugerklubben har til formål at
vedligeholde og videreudvikle ERIS-
DA til gavn for Brugerklubbens
medlemmer. Samtidig arbejdes der
på at udvikle et system, der gør
anlæggenes datahåndtering væs-
entlig lettere, og som sikrer en ens-
artet rapportering af relevante data
til miljømyndighederne. ERISDA-
Brugerklubben afholder årligt gene-
ralforsamling i februar måned, hvor
nye medlemmer tilbydes optagelse
i brugerklubben - for herigennem
at være med til at præge det videre
arbejde med udviklingen af ERIS-
DA.
Status for ERISDA-arbejdetArbejdet i det første år i ERISDA-
Brugerklubben har været præget af,
at udarbejdelsen af en årsrapport i
ERISDA har været den absolutte
topprioritet. Udgangspunktet for
årsrapporten er, at den – som mini-
mum - skal opbygges i overens-
stemmelse med kravene i depone-
ringsbekendtgørelsen. Resultater af
udvaskningsforsøg, meteorologiske
58 TEKNIK & MILJØ I AFFALD
data og kontrolberegning er ikke
implementeret, da vi p.t. ikke ken-
der de nøjagtige krav.
Udfordringen for ERISDA-Bruger-
klubben har blandt andet været at
finde ud af, hvordan data skal
præsenteres samt at prioritere
udviklingen af nye komponenter,
som ikke var en del af det oprinde-
lige ERISDA-system. Samtidigt er
det ERISDA-Brugerklubbens ansvar
at sikre, at det eksisterende ERIS-
DA-system (database og server)
vedligeholdes, ligesom der skal sik-
res relevant support af systemets
brugere. For tiden arbejdes der
med at få indarbejdet et GIS-
modul, så man på kortbilag kan se
deponeringsanlæggenes placering
og indretning, opfyldningsgrader
samt moniteringsboringernes belig-
genhed.
Det videre arbejdeDer er fortsat mange udfordringer
at arbejde videre med for ERISDA-
Brugerklubben. De statslige mil-
jøcentre ønsker at samle alle analy-
sedata i en offentlig database (Jupi-
ter) med henblik på at sikre adgang
til disse data.
En af fordelene ved at lagre data
i Jupiter er, at analyselaboratorierne
allerede i dag skal indlæse data
elektronisk i forbindelse med
prøvetagninger. Ved at lagre data i
Jupiter sikres det, at data automa-
tisk vil være til rådighed for ERISDA.
Dette arbejde afventer dog udvik-
lingen af Jupiter-databasen, som
forventes afsluttet i løbet af 2008.
Endvidere vil videreudvikling af
ERISDA være afhængig af de even-
tuelt nye krav, der vil være en kon-
sekvens af den igangværende revi-
sion af deponeringsbekendtgørel-
sen, som forventes afsluttet i for-
sommeren 2008.
Der er mulighed for at se en
demoversion af ERISDA på hjem-
mesiden: www.erisda.dk, hvor det
også er muligt at læse mere om
arbejdet i ERISDA-Brugerklubben.
TEKNIK & MILJØ I AFFALD 59
ERISDA indeholder følgende muligheder:
• Indvejede affaldsmængder fordelt på de enkelte kategorier af
deponeringsenheder, samt indvejede mængder i forhold til posi-
tivlisterne.
• Resultater af udvaskningsforsøg etc. i forhold til affaldstyper opta-
get på anlæggets positivliste.
• Oversigt over afviste affaldslæs, inkl. eventuel oplysning om
anvist alternativt behandlingsanlæg.
• Opfyldningstakt og forventet restvolumen.
• Perkolatkvalitet og -kvantitet for hver enkelt deponeringsenhed
samt samlet for hele deponeringsanlægget. Endvidere skal der
være en opgørelse over mængden af evt. recirkuleret perkolat,
samt hvortil perkolatet er endeligt bortskaffet.
• Meteorologiske data.
• Resultater af grundvandskontrolprogram.
• Evt. kontrol med overfladevand.
• Evt. resultater af udførte støjmålinger eller -beregninger.
• Resultater fra gasmonitering, el/varmeproduktion etc.
• Afhjælpning af gener i form af lugt, støv, skadedyr etc.
• Vurdering af deponeringsanlæggets topografi, herunder sætnin-
ger i affaldet.
• Tiltag i forhold til indkomne klager vedrørende anlæggets drift.
• Indtrufne nødsituationer, hvor nødprocedurer/beredskabsplan
har været bragt i anvendelse.
• Opgørelse over anlæggets samlede sikkerhedsstillelse fordelt på
affaldskategorier.
• Status for uddannelse af deponeringsanlæggets medarbejdere,
herunder en beskrivelse af planlagte uddannelsesaktiviteter i det
kommende kalenderår.
Kort fra ERISDA’s hjemmeside, der viseropfyldningsgraden på deponeringsanlæg.
60 TEKNIK & MILJØ I AFFALD
Da Frederikshavn Ny Kom-mune blev en realitet, varder en række forhold, somgjorde det hensigtsmæs-sigt at danne et selskab tilvaretagelse af affaldsområ-det adskilt fra andre forsy-ningsopgaver. I december2006 - lige før kommune-sammenlægningen - blevaktieselskabet formelt dan-net.
/ Af Tore Vedelsdal, direktør i AVØ
Selskabsgørelse af affaldsselskaber
og andre offentlige forsyningssel-
skaber bliver løbende diskuteret af
revisorer, jurister og interesseorga-
nisationer. Hvad er det rigtige i hvil-
ke situationer? Hvad må man, og
hvad skal man i henhold til loven?
Disse teoretiske problemstillin-
ger har vi ikke brugt så meget tid
på, men i stedet fokuseret på den
praktiske opstart og drift af et A/S.
Indtil videre har processen været
nyttig og lærerig.
Ved sammenlægningen af de
tre kommuner Skagen, Frederiks-
havn og Sæby var affaldshåndterin-
gen i Frederikshavn og Sæby kom-
muner samlet i AVØ I/S, mens Ska-
gen kommune håndterede affaldet
inden for den tekniske forvaltning i
kommunen.
Begge organisationer drev reno-
vationsindsamling, deponering og
genbrugspladser. I Skagen havde
man desuden eget forbrændings-
anlæg, som havde kørt i en del år. I
AVØ I/S blev selve forbrændingen
drevet på kontrakt af DONG A/S.
AVØ leverer alt affald til forbrændin-
gen og sørger for behandling af
restprodukterne.
Organisationerne blev drevet
relativt selvstændigt i forhold til de
øvrige tekniske områder, men i
Skagen var der dog en vis sam-
menhæng med spildevandsområ-
det, ligesom løn og økonomi blev
styret af kommunen.
Organisatoriske grundeI det gamle AVØ I/S havde man i
10 år varetaget stort set al admini-
stration og drift vedrørende affalds-
indsamling og behandling. Der var
opbygget en uafhængig administra-
tion, som lavede al økonomistyring,
løn m.v., og alle driftsopgaver og
udbud blev løst herfra. Desuden
var borgerne i selskabets område
vænnet til, at det var her, man hen-
vendte sig med spørgsmål.
I Skagen havde der været en
stabil organisation omkring affaldet
i mange år, men inden for det sid-
ste år inden kommunesammen-
lægningen var flere nøglepersoner
gået på pension eller havde fået
andet arbejde. Det var derfor natur-
ligt at lade AVØ I/S’s færdige orga-
nisation være den ”fortsættende”
ledelse og administration af affalds-
området. Det ville give en uproble-
matisk overgang til den nye kom-
mune.
Undervejs i processen var der
dog også andre idéer: De øvrige
forsyningsopgaver – el, vand, spil-
devand og varme – er blevet sam-
let i et holdingselskab med en ræk-
ke datterselskaber med hvert sit
område. På et tidspunkt var det
derfor også på tale, at affaldsområ-
det skulle ind i holdingselskabet.
De forhold, som gjorde udslaget,
var, at der er så stor forskel på lov-
grundlaget for de forskellige forsy-
ningsområder. Noget skal hvile i sig
selv, og noget er konkurrenceudsat
og må give overskud. Skatten kan
også give problemer, idet holdings-
elskabets skatteforhold kan påvirkes
af eventuelt overskud i et af datter-
selskaberne.
Som yderligere komplikation
besluttede kommunen at sætte for-
syningsselskaberne til salg. Da det
ikke var ikke aktuelt at sælge
affaldsselskabet, var det endnu en
grund til at holde affalds-A/S’et
uden for den øvrige konstruktion.
Politiske grundeFør kommunesammenlægningen
var posterne i AVØ’s Bestyrelse en
naturlig del af de poster, man for-
delte mellem byrådsmedlemmer
fra Frederikshavn og Sæby kommu-
ner. I det nye byråd efter kommu-
nesammenlægningen var der der-
for en forventning om fortsat at
arbejde med dette område. Det var
jo dels afgrænset i forhold til de
øvrige udvalg, og så er det et områ-
de, som er tæt på de fleste borgere
og virksomheder.
Derfor var der fra politisk hold et
ønske om at lave et selskab, der
kunne sikre en platform at arbejde
politisk fra.
Organisationens indholdOpgaverne for det nye A/S er kort
sagt at sørge for al drift og admini-
stration af affaldsområdet. Det man
ikke udfører med egne folk og
anlæg bliver udliciteret af selskabet.
Kommunen sørger dog fortsat for
opkrævning af renovationsafgifter
og varetager egentlige myndigheds-
opgaver. I praksis er myndigheds-
opgaver defineret som det at ved-
tage regler og afgøre klager og
anker. Derudover er de væsentlig-
ste takster godkendt i Kommunal-
bestyrelsen.
Administrationen af reglerne lig-
ger ved selskabet. Det er selskabet,
der fortæller borgeren, at han skal
være tilmeldt renovationsordningen
og sender en regning på forbrænd-
ing til virksomhederne. Først hvis
de bliver utilfredse, kommer kom-
munen ind i billedet.
Erfaringer fra selskabs-gørelsen af AVØ A/S
En række ting har ændret sig fra
det gamle I/S til det nye A/S;
blandt andet er økonomistyringen
og regnskabsaflæggelsen helt
anderledes. Nu er det slut med at
lave specificerede henlæggelser af
et enkelt års overskud. Skattevæs-
en og Aktieselskabsloven accepte-
rer ikke den slags, og dermed kom-
mer skattereglerne i spil. Der skal
tænkes helt anderledes ved bud-
getlægning og regnskabsaflæggelse
end normalt ved offentlig virksom-
hed. Aktieselskabsloven er jo i prin-
cippet beregnet på virksomheder,
ten i arbejdet. De første erfaringer
med økonomien er, at på trods af
omlægningerne og nye tiltag har
økonomien kunne holdes god i det
første driftsår.
For arbejdspladsen selv er det
en stor fordel, at organisation og
økonomi har kunnet fastholdes
med vandtætte skotter til andre
(skattefinansierede) dele af den
kommunale organisation. A/S-for-
men er dermed med til at holde
ressourceforbrug og service i orden.
der skal tjene så mange penge
som muligt, og derfor harmonerer
reglerne ikke altid med principper-
ne om at hvile i sig selv.
Det er også nyt, at personalet
har ret til fuldgyldige pladser i
bestyrelsen. Det er anderledes for
både politikerne, ledelsen og selv-
følgelig også for personalet, men
det giver gode muligheder for at
hæve informationsniveauet i hele
organisationen.
ErfaringerUmiddelbart har A/S-formen ikke
påvirket vores arbejde udadtil. Ydel-
serne leveres på samme måde, og
de ændringer, kommunalreformen
har medført med hensyn til harmo-
nisering og drift, kunne sikkert være
løst på samme måde i andre orga-
nisationsformer.
Forskellen er, at A/S-formen har
givet en mulighed for fortsat at
arbejde i en selvstændig organisati-
on, hvis formål er at levere service
og offentlige ydelser på affaldsom-
rådet. Personalet har kunnet bevare
en faglig identitet, som på sigt bør
kunne fastholde og udvikle kvalite-
Skagen Forbrænding er et af de anlæg, der kom ind under AVØ, da Skagen, Frederikshavn og Sæby Kommuner blev lagt sammen.
TEKNIK & MILJØ I AFFALD 61
Den nye europæiske affaldspolitik – det nye affaldsrammedirektiv
Tirsdag den 26. august 2008 kl. 09.00-16.00 i Ingeniørhuset,Kalvebod Brygge 31, København
Det nye affaldsrammedirektiv er lige på trapperne, da et politisk forlig mellem Rådet ogEuropa-Parlamentet forventes indgået lige inden sommerferien. På konferencen vil det nyeaffaldsrammedirektiv blive præsenteret og konsekvenser for både den danske og europæiskeaffaldssektor analyseres. Affaldsrammedirektivet vil bl.a. få direkte konsekvenser for organi-seringen af den danske forbrændingssektor, som pt. afventer forhandlingsresultatet.Konferencen vil derfor også belyse konsekvenserne for den nye danske affaldssektor og detkommende politiske forlig.
UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 – eller på www.dakofa.dk
Deltagerpriser (excl. moms):
DAKOFA-medlemmer 2.350,-Ikke-medlemmer 3.850,-
Til/frameldingsfrist19. august 2008 ko
nfer
ence
For at sikre gennemsigtig-hed og konkurrence skalforbrændings- og deponi-anlæg efter politisk aftaleomfattes af årsregn-skabsloven, have adskilteregnskaber og etablereåbningsbalance. Der bliver idenne artikel set nærmerepå principperne.
/ Af statsautoriseret revisor Henrik Holst,
PricewaterhouseCoopers
Langsomt men sikkert breder års-
regnskabsloven (ÅRL) sig over for-
syningsområdet - ingen kan føle sig
sikker. I år 2000 blev elforsyningen
ramt, og den ramte også de
affaldsselskaber, der producerede
strøm, for eksempel via et affalds-
forbrændingsanlæg eller en gasmo-
tor. Varmesektoren blev ramt i det
omfang, den producerede strøm,
og senest skal kommunale vand-
og spildevandsforsyninger udskilles
i selskaber og dermed omfattes af
ÅRL fra 1. januar 2010.
Det er vigtigt at sondre mellem,
om en forsyning lægges ind i et
selskab - et aktie- eller anpartssel-
skab - og dermed automatisk
omfattes af ÅRL, eller om der fra
Folketingets side kræves anvendel-
se af ÅRL via særskilt lovgivning.
Det er sidstnævnte version, der
skal tages i anvendelse ifølge den
politiske aftale af 21. juni 2007. Det
fremgår af aftalens punkt 2.4, at
der skal ske en regnskabsmæssig
udskillelse af forbrændings- og
deponianlæg, at ÅRL skal anven-
des, og at der skal etableres en
åbningsbalance. Angiveligt for at
sikre gennemsigtighed, fremme
konkurrence, forhindre konkurren-
ceforvridning og skabe et ensartet
grundlag for benchmarking.
I sidste øjeblik udgik kravet om
egentlig selskabsgørelse af deponi-
og forbrændingsanlæg, som det vil
ske for vand- og spildevandssekto-
ren, men det blev erstattet af et
krav om regnskabsmæssig adskillel-
se. Egentlig selskabsgørelse kan
selvfølgelig blive et krav på et sene-
re tidspunkt. Ministeren vil således
indkalde forligspartierne til fornyet
drøftelse af effektivisering af for-
brændings- og deponeringsområ-
det efter vedtagelsen af et nyt
affaldsdirektiv.
Der skal gælde ét sæt regnskabs-
regler, som gælder for alle anlæg.
Alle selskaber eller kommunale for-
valtninger, der råder over forbrænd-
ings- eller deponeringsanlæg, skal
aflægge regnskab efter ÅRL og skal
aflægge særskilte regnskaber. Der
skal ske en skarp regnskabsmæssig
adskillelse med de andre aktiviteter
som for eksempel genbrugspladser
eller sorteringsanlæg.
Det er vores erfaring, at langt de
fleste affaldsselskaber allerede i
dag har en sådan bogføring, hvor-
for dette krav i sig selv ikke skulle
blive et større problem. Det er
blandt andet en konsekvens af det
arbejde, RenoSam har gjort via
”Råd & Vink” samt benchmarkin-
gen, men også fordi det for det
enkelte affaldsselskab giver mulig-
hed for en bedre økonomistyring
og gebyr- og takstdokumentation.
Der skal etableres en særskilt
åbningsbalance for hver enkelt for-
brændings- eller deponeringsan-
læg. Har et affaldsselskab flere
anlæg, skal der etableres bogføring
og åbningsbalance for hvert enkelt
anlæg.
Der skal fastlægges retningslini-
er, der sikrer, at anlæggene anven-
der ens principper for opstilling af
åbningsbalancen samt henlæggel-
ser, afskrivningsperiode og afskriv-
ning.
I oversigtsform kan forligspartiernes
enighed på artiklens område vises
således:
• Forbrændings- og deponerings-
anlæg skal aflægge regnskab
efter ÅRL.
• ÅRL indføres fra regnskabsåret
2010.
• Der skal indføres særskilte regn-
skaber for forbrændings- og
deponeringsaktiviteterne.
• Der skal aflægges funktionsop-
delte regnskaber for eventuelle
øvrige affaldsaktiviteter.
• Ydelser mellem de regnskabs-
mæssigt adskilte enheder skal
ske på markedsøkonomiske vil-
kår, konteres særskilt, og der
skal afgives revisorattest om
overholdelse heraf.
• Der skal etableres særskilte
åbningsbalancer for alle depo-
nerings- og forbrændingsanlæg,
og der skal anvendes ens prin-
cipper for det.
Det kunne se ud som om, at der
bliver nok at gøre for regnskabsaf-
delingerne og revisorerne. Vi vil i
denne artikel kort komme ind på
principperne for åbningsbalance,
herunder det grundlag som den
kunne tænkes at blive udarbejdet
på. Vi vil endvidere omtale forhol-
det til de øvrige regnskaber, der
skal udarbejdes.
Da et af formålene er at etable-
re sammenlignelige regnskaber og
skabe et ensartet grundlag for ben-
chmarking, må det formodes, at
der fra ministeriets side vil blive
udarbejdet et sæt fælles regler for
opgørelsen af åbningsbalancen
samt for den løbende regnskabs-
føring.
Årsregnskabsloven ogåbningsbalancenÅRL er oprindeligt en lov, der regu-
lerer regnskabsaflæggelsen for
62 TEKNIK & MILJØ I AFFALD
Den politiske aftale ogårsregnskabsloven
erhvervsdrivende selskaber. Den
har bredt sig til andre kategorier,
blandt andet fordi den opstiller en
fast ramme for, hvordan et regn-
skab skal opbygges, og denne ram-
me er efterhånden velkendt - også
uden for erhvervskredse.
Efter årsregnskabsloven skal års-
rapporten give et retvisende billede
af virksomhedens aktiver og passi-
ver, finansielle stilling samt resultat.
Udarbejdelsen af åbningsbalan-
ce efter årsregnskabslovens princip-
per indebærer, at en række grund-
læggende forudsætninger og regn-
skabsprincipper skal iagttages. Dis-
se omfatter blandt andet følgende:
• Fortsat drift ("going concern")
• Periodisering af indtægter og
udgifter uanset betalingstids-
punkt
• Modregningsforbud
• Kontinuitet (ensartethed af
anvendte principper set over
tid)
• Anlægsaktiver skal aktiveres og
afskrives over forventede
driftsøkonomiske levetider, med
udgangspunkt i den historiske
anskaffelsespris.
Generelt set har en del affaldssel-
skaber anvendt ÅRL eller en tillem-
pet form. For kommunale forsy-
ningsvirksomheders vedkommende
er årsregnskabslovens principper
normalt ikke anvendt.
Det kommunale regnskabsvæs-
en, hvorunder en del af de
nuværende deponi- og forbrænd-
ingsanlæg agerer, anvender et kas-
seprincip. Dette er i strid med års-
regnskabslovens principper for peri-
odisering. Endvidere foretager en
række renovationsvirksomheder
efter de gældende regler hen-
læggelser til fremtidige investerin-
ger, ligesom de har anvendt straks-
afskrivning af anlægsinvesteringer,
hvilket ligeledes er i strid med års-
regnskabsloven.
Som følge af ovenstående vil
der skulle foretages en generel
"ombrydning" af renovationsvirk-
somhedernes hidtidige balancer for
at kunne opstille en åbningsbalan-
ce efter ÅRL.
som ressourcer, som er under virk-
somhedens kontrol som et resultat
af tidligere begivenheder, og hvor-
fra fremtidige økonomiske fordele
forventes at tilflyde virksomheden.
Anlægsaktiver defineres som
aktiver, der er bestemt til vedvaren-
de eje eller brug for virksomheden.
Af balance-skemaerne fremgår det,
at det omfatter grunde og bygnin-
ger, produktionsanlæg, maskiner og
andre anlæg, driftsmateriel, inven-
tar og lignende aktiver. Benævnelse
af de anførte poster skal tilpasses,
hvis virksomhedens særlige karak-
ter gør det påkrævet.
For at kunne opstille en åbningsba-
lance skal de aktiver og passiver,
der vedrører deponi og forbrænd-
ing, udskilles fra de øvrige områder.
Dette vil normalt ikke give anled-
ning til problemer, men der kan
være en række aktiver, der anven-
des sammen med andre aktiviteter,
hvor der skal tages stilling til place-
ringen. Det kan være garageanlæg,
gummiged m.v.
En balance efter ÅRL omfatter:
Aktiver bestående af:
• anlægsaktiver
• omsætningsaktiver (varebe-
holdninger, tilgodehavender,
værdipapirer og likvide behold-
ninger)
Passiver bestående af:
• egenkapital
• hensatte forpligtelser
• langfristede gældsforpligtelser
og
• kortfristede gældsforpligtelser
Vi vil i det efterfølgende se nærme-
re på udvalgte anlægsaktiver og
hensatte forpligtelser.
AnlægsaktiverÅrsregnskabsloven definerer aktiver
TEKNIK & MILJØ I AFFALD 63
Vores flere end100 medarbejdere er klar til at rykke ud på hele Sjælland, Lolland og Falster og løse enhver opgave inden for:
Engelsborgskolen, Kgs. Lyngby
Motalavej, Korsør
Bernstorff Slotshave, Gentofte
OK grøn anlæg as
Tlf.: 57 53 75 09
www.ok-as.dk
Torve & Veje
Skolegårde & Sportsanlæg
Boligområder
Firmadomiciler & Slotsparker
Anlæg af udemiljøer i totalentreprise
Pleje og vedlige-holdelse af udemiljøer
Søerne, København
Trekroner Fort, Københavns Havn
Nørrebroparken, København
drøm
mef
abrik
ken.
dk
Eksempler på andre kategorier
af materielle anlægsaktiver kunne
være deponianlæg og forbrænd-
ingsanlæg.
Materielle anlægsaktiver skal ved
første indregning måles til kostpris.
Kostprisen skal indeholde alle
omkostninger, der er foranlediget af
anskaffelsen, indtil det tidspunkt,
hvor aktivet kan tages i brug, og
som direkte kan henføres til det
fremstillede aktiv. Når man skal
opstille en åbningsbalance bestå-
ende af eksisterende aktiver, kan
man generelt tage udgangspunkt i
anskaffelsesprisen, fastlægge den
økonomiske levetid samt restleveti-
den. På den måde kan man bereg-
ne en værdi af aktivet.
Herudover kan man anvende et
udtryk for dagsværdier, når åbnings-
balancen skal opstilles. Vi har fra
blandt andet elsektoren og vand-
sektoren anvendt et værdifast-
læggelses-princip, hvor værdien
fastlægges på basis af nedskrevne
genanskaffelsesværdier. De er især
velegnede til ledningsnet med sto-
re standardiserede mængder som
for eksempel elledninger eller
vandrør. For individuelle, men
meget sammensatte aktiver som
forbrændingsanlæg kan metoden
også anvendes, idet der kan tages
udgangspunkt i prisen for et nyt til-
svarende anlæg og nedskrive dette
for slid og ælde. Herved får man et
udtryk for brugsværdien eller nytte-
værdien af anlægget.
På det formelle niveau skal der
føres et anlægskartotek for anlægs-
aktiverne, således at der er styr på
anskaffelsessummer og afskrivnin-
ger m.v. for hvert enkelt aktiv, og at
summen heraf stemmer med regn-
skabet efter ÅRL.
Praktisk fremgangsmådeOfte vil der kunne tages udgangs-
punkt i de registreringer, der allere-
de findes i renovationsvirksomhe-
den. Der skal under alle omstæn-
digheder ske følgende:
• Identifikation af alle aktiver og
forpligtelser, herunder eventual-
forpligtelser.
• For aktivers vedkommende skal
der ske en registrering/optæl-
ling.
• Fastlæggelse af
brugstider/afskrivningsperiode.
Mange affaldsselskaber har allerede
store dele af oplysningerne. I kom-
munerne har der også været arbejdet
med balancer, som vil kunne støtte,
men ikke erstatte arbejdet med
opgørelse af en åbningsbalance.
For bygninger og grundes ved-
kommende kan man anvende en
vurdering foretaget af en ejendoms-
mægler som alternativ til kostpris
fratrukket afskrivninger. Offentlig
ejendomsværdi vil ikke kunne an-
vendes, når det drejer sig om sel-
skabsdannelse, men det kan ikke
udelukkes, at det af nemhedsgrun-
de kan blive en løsning i en vejled-
ning.
Med hensyn til driftsmidler, rul-
lende materiel, inventar, it m.v. vil
en opgørelse over disse aktivers
anskaffelsespris reduceret med
afskrivninger oftest give et retvisen-
de billede af værdien.
ForbrændingsanlægEt affaldsforbrændingsanlæg er en
kompleks produktionsenhed med
typisk tre hovedforretningsområder:
Forbrænding af affald, produktion
af varme og produktion af el. Der
er også en række forskellige delak-
tiviteter; populært sagt startende
med vejning og sluttende med
skorstenen.
Skal man opgøre anlæggets
værdi, bør man ideelt set analysere
anlæggets enkeltaktiver og fastsæt-
te særskilte afskrivningsperioder,
idet ikke alle aktiviteter i anlægget
har samme levetid. På den anden
side skal vi også advare imod alt for
detaljerede opgørelser.
Vi skal dog ikke afvise, at en
samlet opgørelse af anskaffelses-
summer og en gennemsnitlig
afskrivningsperiode for enkelte
anlæg kan være en farbar måde at
foretage vurderingen på. Er det ikke
muligt at opgøre anskaffelsessum-
merne med rimelig pålidelighed,
kan en genanskaffelsesværdi med
efterfølgende nedskrivning være
aktuel.
Der kan være endog store van-
skeligheder med at fremskaffe
anskaffelsessummer for et anlæg,
hvorfor nævnte metode kan være
den eneste farbare vej. Den er
også set anvendt i praksis.
DeponiEt deponeringsanlæg består af en
række aktiver med forskellige karak-
teristika og afskrivningstider:
• Grund
• Deponeringsanlæggets etable-
ringsomkostninger som jordar-
bejde, volde, membran, perko-
latsystem, afgasningssystem
(eventuelt indvindingssystem)
• Indvejning (kan være fælles
med andre aktiviteter)
• Mandskabsbygninger (kan være
fælles med andre aktiviteter)
• Kontorer (kan være fælles med
andre aktiviteter)
• Garager (kan være fælles med
andre aktiviteter)
• Driftsmidler som kompaktor og
gummiged m.v.
Det er normalt ikke tilladt at afskri-
ve regnskabsmæssigt på grunde,
da der ikke sker værdiforringelse
eller ”forbrug” af en grund. Der kan
herimod argumenteres, at en
deponigrund skal afskrives, idet
den ”forbruges” ved benyttelse.
Det er herudover ikke sikkert, at
den har en reel værdi ved deponi-
ets ophør.
Vedrørende de almindelige
driftsmidler og bygninger skal disse
opgøres og værdiansættes på basis
af kostpris og afskrives og dermed
værdiansættes til nedskrevet værdi.
64 TEKNIK & MILJØ I AFFALD
Der bliver stillet nye krav til regnskaberne på forsyningsområdet, der gradvist bliver omfattet af årsregnskabsloven.
Selve deponeringsanlægget kan
som udgangspunkt også værdi-
ansættes til nedskrevet værdi. Sel-
ve afskrivningsmetoden bør efter
vores opfattelse tage hensyn til den
volumen, der er udnyttet, og den
der endnu ikke er udnyttet af plad-
sen. Et alternativ er at vurdere
deponiet til genanskaffelsesværdi
for den uudnyttede deponivolu-
men fratrukket en driftsomkostning
pr. tilført enhed.
Gæld/forpligtelserÅRL anvender begrebet hensatte
forpligtelser, og definerer det som
forpligtelser, der er uvisse med
hensyn til størrelse eller forfaldstid,
og som vedrører regnskabsåret
eller tidligere regnskabsår.
I relation til forbrænding og
deponi findes der to særlige forplig-
telser: Efterbehandling, herunder
perkolat-forpligtelse, og nedlukning,
herunder slutafdækning m.v.
Perkolat vil efter lukningen af
deponiet blive ved med at skulle
afledes og behandles på et rense-
anlæg. Dette vil medføre en løben-
de omkostning. Det er oplyst os, at
der kan gå op til 30 år, inden per-
kolatet er så rent, at det ikke skal til
et renseanlæg.
Målingen af denne forpligtelse
kan ske på basis af de forventede
mængder perkolat og den pris, det
afregnes med. Forpligtelsen kan
derefter tilbagediskonteres til
nutidsværdi og reducere deponiets
værdi. Dette gælder tillige de kon-
trol- og driftsopgaver, der hører
med til efterbehandlingen.
Ligeledes skal der ske slutaf-
dækning og udføres en række
nedrivnings- og oprydningsaktivite-
ter, og også denne omkostning kan
beregnes til nutidsværdi.
Der kan argumenteres for, at der
kan være en modpost under aktiver-
ne som udtryk for, at man faktisk har
en opkrævningsret, men forholdet
vil ikke blive nærmere belyst her.
Forholdet til hvile-i-sig-selvog andre regnskaberVi forudsætter, at hvile-i-sig-selv
princippet (HISS) fortsat skal
egentlig vejledning og eventuelt en
standardkontoplan, der fastlægger
de rammer, som en åbningsbalan-
ce og efterfølgende regnskaber skal
udarbejdes indenfor. Det må også
anbefales, at forholdet til HISS og
andre reguleringsregnskaber bliver
klarlagt.
Vedrørende funktionsopdelte
regnskaber og afregning af ydelser
mellem aktiviteterne på markeds-
mæssige vilkår må det også anbe-
fales, at dette bliver klarlagt. Især
begrebet markedsmæssige vilkår
kan give problemer, idet det ikke er
en størrelse, der kan slås op i
offentlig tilgængelig litteratur og af
natur er forbundet med stor usik-
kerhed.
Obligatorisk benchmarking og de
problemer, der er forbundet her-
med, er et helt særskilt problem-
område, som ligger uden for denne
artikel.
anvendes. Det indebærer, at det
omtalte regnskab efter ÅRL ikke
kan anvendes til dokumentation for
gebyr- og takstberegningen, idet
der deri vil indgå opskrevne værdi-
er for aktiver, som forbrugerne har
betalt én gang. Der skal derfor side-
løbende udarbejdes et hvile-i-sig-
selv regnskab, således at regnska-
bet over for affaldsforbrugerne føl-
ger gældende regler.
Det kan ikke udelukkes, at der
fremadrettet kan blive krav om, at
de fremtidige investeringer skal
afskrives efter ÅRL og derfor ikke
kan straksafskrives i gebyrberegnin-
gen. Dette kan stille krav om en
anden form for finansiering i selska-
berne, men det er en anden sag.
Hvis affaldsselskabet tillige produ-
cerer varme, kan der heller ikke over
for varmeforbrugerne indregnes
afskrivning på opskrevne værdier.
Der skal således stadig aflægges
særskilte regnskaber for HISS,
Varmeforsyningsloven og andre
særskilte regulerede områder. Det-
te kender vi også fra regnskaber for
aktie- eller anpartsselskaber, der
udover regnskaber efter ÅRL også
udarbejder en opgørelse til skatte-
væsenet. For et elforsyningsselskab
skal der tillige aflægges et regnskab
til Energitilsynet. Flere regnskaber
er altså ikke et særsyn, men ganske
normalt. Grønne regnskaber er
også et eksempel herpå.
Værdiansættelse ogkapitalværdiNår der etableres selskaber, skal
der udarbejdes en vurderingsberet-
ning og foreligge dokumentation
for alle aktivers værdiansættelse,
herunder også anlægsaktiverne.
Heri indgår en beregning af den
fremtidige økonomi baseret på
betalingsstrømmene - det vil sige
indtægter, udgifter og investeringer
- der tilbagediskonteres og sam-
menlægges til en nutidsværdi
(kapitalværdi). Denne værdi skal
mindst svare til den tidligere
opgjorte værdi, jf. ovenfor.
Dette kan give særlige proble-
mer i en HISS-økonomi, hvor der
ikke kan indregnes afskrivninger på
opskrevne aktiver i taksterne. Mod-
sætningsvis kan der opkræves til
investeringer m.v. For at kunne
opnå en positiv drift fremadrettet,
skal disse investeringer således
løbende mindst svare til afskrivnin-
gerne.
Da der ikke skal etableres sel-
skaber og dermed heller ikke en
særskilt økonomisk enhed, er det
ikke givet, at en sådan beregning
bliver et krav fra myndighedernes
side.
Hvis der ikke var tale om en
HISS-økonomi, men et delvist frit
marked (erhvervsaffald) eller helt
frit marked, ville beregningen skulle
tage udgangspunkt i disse forud-
sætninger, men igen ville det sand-
synligvis kun blive et krav, hvis der
var tale om en konkret selskabsstif-
telse.
Regnskabsvejledning/bekendtgørelseDet må forventes og også anbefa-
les, at der bliver udarbejdet en
TEKNIK & MILJØ I AFFALD 65
Grundkursus i spildevandsrensning (intro. 1.-2. sep.) ................................3.-5. sep.Husdyrgodkendelse for begyndere .........................................................................4. sep.Funktionspraksis for afløbssystemer under regn ..........................................8.-9. sep.Vandløbsplanter ......................................................................................................8.-9. sep.El på renseanlæg ..........................................................................................................9. sep.Områdeklassificering - ændringer ........................................................................10. sep.Grundkursus for åmænd..................................................................................10.-12. sep.Miljøgodkendelse af husdyrbrug - nye sagsbehandlere........................17.-18. sep.Genbrugsstationer - træf for pladspersonale...................................................18. sep.Selskabsdannelse - Vandsektorlov........................................................................22. sep.BAT i landbrugssagsbehandlingen................................................................22.-23. sep.Fredninger ............................................................................................................22.-23. sep.Grønne regnskaber ............................................................................................23.-24. sep.Akut beredskab på renseanlæg og ledningsnet .......................................25.-26. sep.Miljøgodkendelser - industri ..........................................................................25.-26. sep.Hedepleje......................................................................................................................27. sep.Vedligeholdelse af problemvandløb.............................................................29.-30. sep.Ansvarsforhold ved privat og offentlig kloak .............................................30.-1. okt.Praktisk el på renseanlæg ...................................................................................1.-2. okt.Procesteknik 1..........................................................................................................1.-3. okt.EU's udbudsregler ...................................................................................................2.-3. okt.Vandløbslovgivning og -administration - videregående............................6.-7. okt.
Mil jøkurserFølg med på vores hjemmeside - klik ind og læs mere
om kurserne på www.ferskvandscentret.dk/kursus
- kilden til et bedre miljø
Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • kursus@ferskvandscentret.dk
Affaldssektoren var samlettil RenoSams årsmøde påCOK i Grenå. De organisa-toriske spørgsmål var i cen-trum.
/ Af Michael Nørgaard
RenoSam havde budt hele affalds-
sektoren til konference om de
mest centrale spørgsmål og udfor-
dringer lige nu. Kommunalrefor-
men og den politiske aftale fra
2007 om organisering af affalds-
sektoren satte rammen for konfe-
rence og workshops.
Og RenoSam-formand Vagn Lar-
sen kridtede banen op med klare
meldinger om ejerskabet til affalds-
behandlingsanlæggene: ”Offentlige
monopoler er at foretrække frem
for private monopoler, for det er
vigtigt at borgerne ikke kommer til
at betale mere end det, det koster
at producere ydelsen.”
Og formanden fortsatte med
borgerne i centrum: ”Det skal være
nemt og billigt for borgerne og bor-
gerne skal have sikkerhed for at
basale opgaver løses i robuste sikre
systemer, hvor der er en høj grad
af forsyningssikkerhed. ”Affald bør
være et naturligt monopol og de
meget store investeringer i anlæg
umuliggør opbygningen af parallelle
systemer”.
Ønsker ikke stigende takster ”Politikerne ønsker naturligvis ikke
stigende takster på affaldsområdet
og vi, der repræsenterer de offent-
ligt ejede anlæg gør alt for, at
omkostningerne ikke stiger. Og vi
kan jo med vores benchmarking
dokumenterer, at nettoomkostnin-
gerne falder,” sagde Vagn Larsen.
”Vi lider ikke af markedsfor-
skrækkelse i affaldsselskaberne.
F.eks. er 85% af alle transportopga-
ver udliciteret til private, men vi
har ikke et princip om, at privat
opgaveløsning altid er bedre end
offentlig. Tværtimod skal opgaverne
ligge der, hvor de kan løses mest
hensigtsmæssigt. Mange faktorer
peger på kommunerne er dem der
bedst kan løse affaldsopgaverne,”
sagde RenoSam-formanden.
Bjarne Palstrøm fra DI var lige så
klar i mælet: ”DI er for liberalisering
og Danmark er tæt forbundet med
udlandet og det er den bedste
garanti for at markedet sørger for
den rigtige pris. Men når vi snakker
om vand og affald, så er vi ikke
kommet videre! Nu må vi ud af tor-
nerosesøvnen, for en effektivisering
opnås ikke med den nuværende
struktur,” sagde Palstrøm.
Konferencen havde en række
indlæg, der forholdt sig til de for-
skellige former for ejerskab. Nogle
kommuner har valgt at trække
affaldsopgaverne hjem fra de kom-
munale affaldsselskaber og kom-
munernes vurdering af fordele og
ulemper ved de forskellige sel-
skabsformer og organiseringer blev
eksemplificeret.
Tove Bakke Laursen fra DANVA,
sagde at man er imod selskabs-
gørelsen som blev vedtaget med
aftalen i 2007, multiforsyninger kan
blive for store og dominerede af
elforsyningerne. ”Vi mener, at ejer-
skabet skal fastholdes. Overskud
skal fastholdes i selskaberne og
miljøet skal prioriteres” sagde DAN-
VA-formanden.
Europæisk perspektivEt nyt EU-affaldsdirektiv er på vej
og forventes vedtaget i 2008. Det
vil formentligt betyde at der etable-
res et europæisk marked for visse
typer af forbrændingsegnet affald.
”Affald er ikke en varer, der er også
et miljøansvar og andre hensyn at
tage,” sagde MEP (S) Britta Thom-
sen. ”Vi kan måske tale om regio-
nale markeder, men miljøet er det
vigtigste og vi skal afkoble sam-
menhængen mellem forbrug og
affaldsproduktion.”
”Den sammenhæng vi har mel-
lem affaldsforbrænding og fjernvar-
me er helt unik i Europa. Folk i
66 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE
Offentlige monopolerfrem for private!
250 deltagere fra offentlige og private virksomheder deltog i konferencen.
Europa kender ikke fjernvarme.
Franskmændene satser på a-kraft,
polakkerne på kul og Danmark og
Spanien er nok de lande der priori-
terer vind højest. Det illustrerer vist,
at landene har vidt forskellige til-
gange til forhandlingerne,” sagde
Britta Thomsen.
Made in ChinaMen hvad batter det hele i forhold
til miljø og genbrug: Hvordan ser
fremtiden ud og hvilke rammer
sætter det for affaldsområdet. Det
forsøgte 2 forskere fra Århus Uni-
versitet at indkredse
”Det interessante ved fremtids-
billeder er, at vi kan forsøge at
påvirke for at ændre de ting der går
skævt,” sagde Lars Kjerulff Petersen
fra DMU. ”Affaldsdannelsen bliver i
fremtiden endnu mere delokalise-
ret – der kommer færre personer i
husstandene og flere får fritidshuse
og alle er indrettet med hver deres
komplette udstyr.”
”Klodens befolkning vokser glo-
balt med 50 pct. fra 6 til 9 mia.
mennesker i 2050 og det sætter
rammerne for udviklingen. I Asien
vil forbruget i 2020 være vokset
med en faktor 4 og det giver selv-
sagt en meget stor miljøpåvirkning,”
fortalte professor Mikael Skou
Andersen, DMU.
”Og der er klar trend til at vi eks-
portere vores affaldsproblemer.
Kina aftager mere og mere affald,
fx. 40% af udtjente TV-apparater,
aircondition og køleskabe. Der skal
tænkes nyt og måske kan vi lade
os inspirere af Japan, hvor 99,9%
af alle togbilletter indsamles og
genanvendes til visitkort m.v.. Også
Læs mere om affaldsområdet i
majnummeret af ”Teknik & Miljø”
og se materiale fra RenoSams års-
møde på www.renosam.dk
engangs-kameraet genanvendes”,
fortalte Mikael Skou Andersen.
”Olie-æraen slutter om få årtier
– der vurderer mange eksperter og
vi kan håbe på, at en global klima-
aftale med EU, USA og Kina i nøg-
lerolle indgås næste år i Køben-
havn. Om få år vil der ikke længere
være affald, men kun ressourcer,”
sagde Mikael Skou Andersen.
TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 67
Emner 2008:• Jernbaner• Kollektiv transport
miljøkonsekvenser• Mobilitet og adfærd
Special Sessions:
klima•• EU’s 7. rammeprogram for forskning og
TRAFIKDAGE PÅ AALBORG UNIVERSITET
26.-27. august 2008
Tilmeldingsfrist 25. juli 2008
Workshops:Handlingsplan for fremtidens godstransport
Det samarbejdende godstransportsystem
Den mobile by
Liberalisering – kan det kombineres med forsyningssikkerhed og miljø? Debat på konferencen på COK.
TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 69
Forlang nøgletal og karak-terbog af dine samarbejds-partnere, opfordrer Bygge-riets Evaluerings Center iny kampagne.
/ Af Per B. Jensen
Det kan være vanskeligt at være
bygherre i Danmark. Det ved alle,
der har prøvet det, hvad enten
man er bygherre i staten, i kommu-
nerne eller i den private sektor.
Og hvordan finder man i det
hele taget frem til, hvem der skal
bygge for en? Det har Byggeriets
Evaluerings Center et bud på. Cen-
tret, der evaluerer byggevirksomhe-
der og indsamler deres nøgletal,
foreslår simpelthen, at kommunen
stiller krav om at måtte se virksom-
hedernes karakterbog, hvis de vil
bygge for kommunen.
Opfordringen findes i folderen
”Stil skarpt på dine samarbejdspart-
nere, når du skal bygge”, som cen-
tret netop har udsendt til samtlige
kommuner og regioner i Danmark.
Her fortælles om, hvad nøgletalssy-
stemet er, og hvordan kommunen
langt hen ad vejen kan sikre sig, at
den samarbejdspartner, man væl-
ger, nu også er den mest kompe-
tente til at løse opgaven.
Ved at forlange nøgletal af byg-
gevirksomhederne kan bygherren
finde ud af, hvordan den enkelte
virksomhed klarer sig på forskellige
områder: Evne til at overholde tids-
frister, arbejdsmiljø, kundetilfreds-
hed og antallet af mangler ved afle-
veringen. Områder, som siger
noget om virksomhedens kompe-
tencer og performance.
Indtil videre har Byggeriets Eva-
luerings Center indgået evaluerings-
aftaler med ca. 500 virksomheder,
her i blandt de virksomheder, som
skal vise nøgletal, hvis de vil bygge
for staten eller for almene bygher-
re. Men langt hovedparten af de
aftaler, der indgås, sker på frivillig
basis, hvor virksomheden selv har
været interesseret i at anskaffe sig
nøgletal.
Gentoftes erfaringerKnapt en halv snes kommuner har
i dag nøgletal. En af dem er Gen-
tofte Kommune. Her begrunder
Steen Tougaard fra kommunens
Ejendomsafdeling, hvorfor den for-
langer nøgletal ved større byggesa-
ger:
”Vi ser helt klart nogle fordele
ved at anvende nøgletal. Entrepre-
nøren er mere opmærksom og gør
sig umage – han får jo karakterer
efter sin indsats. På den måde får
vi et bedre produkt og en bedre
proces.”
I Byggeriets Evaluerings Center
siger adm. direktør Ebbe Kristensen
i forbindelse med kampagnen:
”Alt for mange bygherrer forfal-
der til den nemme løsning. De væl-
ger den byggevirksomhed, de ken-
der og tidligere har brugt. Men det
er jo ikke givet, at det er den bed-
ste til at løse den konkrete opgave.
Så hvorfor ikke supplere med et
krav om at måtte se en Karakter-
bog, når nu værktøjet er der. Og så
er det oven i købet gratis at stille
kravet.”
Karakterbogen er etnyttigt værktøj – ogsåfor den kommunalebygherre
Hvorfor ikke supplere med et krav om at måtte se virksomhedens Karakterbog,foreslår Ebbe Kristensen, adm. direktør i Byggeriets Evaluerings Center. (Foto:Jørgen Witved)
Kontakten mellem de tekni-ske forvaltninger og studie-miljøerne kan dyrkes påmange måder til gavn forden kommende rekrutte-ring af unge medarbejdere.En af måderne er at havestuderende i praktik
/ Af teknisk direktør Ole Møller, Roskilde Kommune,
formand for KTCs faggruppe Ledelse, Kompetence
og Organisation (LKO)
At de tekniske forvaltninger er
attraktive arbejdspladser er indly-
sende for os, som arbejder der.
Men vi må erkende, at det ikke
altid er lige så indlysende for de
unge kandidater, som vi får brug for
at rekruttere de kommende år. Fag-
gruppen LKO har derfor taget
handsken op for at udvikle tiltag,
som kan tiltrække de yngre årgan-
ge.
Der er rift om de studerende på
landets videregående uddannelser,
og de private rådgivere og entre-
prenører har været på banen i flere
år med initiativer, som har kunnet
friste de unge mennesker. I kom-
munerne skal vi til at tænke på
samme måde, hvordan kan kom-
munernes tekniske forvaltninger og
de studerende få gensidig nytte af
hinanden? Her åbner mulighederne
sig for at indlede et bekendtskab
ved de praktikophold og projektfor-
løb, som flere af de relevante
uddannelser stiller krav om på kan-
didatstudierne.
Der er fordele for både den stu-
derende og forvaltningen ved at
indgå samarbejde i en eller anden
form, hvor den studerende får lej-
lighed til at afprøve de erhvervede
teorier i praksis, og arbejdspladsen
får inspiration ude fra i form af kva-
lificerede studerende med nye ide-
er. Som en sidegevinst bliver de
kommunale forvaltninger synlige
for uddannelsesinstitutionerne.
Roskilde Kommunes Planafsnit
har i et halvt år haft 26-årige Louise
Pedersen som specialestuderende.
Louise Pedersen er ved at afslutte
en uddannelse fra Aalborg Univer-
sitet som civilingeniør i arkitektur &
design med speciale i Urban
Design.
Det var et bevidst valg, da Loui-
se søgte til en kommune. Hun
ønskede at prøve sine fordomme
om langsommelige arbejdsproces-
ser i kommunerne af i praksis og
afprøve sine færdigheder og kom-
petencer i den virkelige verden.
”På studiet er der kort fra kreati-
ve tanker til færdigt resultat, og jeg
ville finde ud af, om der er plads til
kreativiteten i en kommune, som
er bundet af politiske processer og
lovgivning, og hvor der også kan
være lange kommandoveje,”
begrunder Louise Pedersen sit valg.
Louise fik bekræftet sine for-
domme, men opnåede samtidig
forståelse for, at der må påregnes
god tid fra idé til handling, netop på
grund af den politiske styreform og
70 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE
Gensidig glæde af studiepraktik i Teknisk Forvaltning
26-årige Louise Pedersen er specialestuderende på Aalborg Universitet og harværet i praktik i Roskilde Kommunes planafsnit.
de lovgivningsmæssige rammer,
som en kommune arbejder under.
– Jeg har oplevet at det er utrolig
spændende at følge hele proces-
sen fra planlægning til realisering i
marken. Og jeg har fået bekræftet,
at jeg kan bruge mine kompeten-
cer og færdigheder, og at de er
gode nok til at kunne indgå på lige
fod med de erfarne ansatte, slutter
Louise Pedersen, som nu er vendt
tilbage til studiemiljøet for at lægge
en sidste hånd på specialet om
Urban Design, hvor arbejdet i Ros-
kilde Kommune med planlægning
af den kreative bydel Musicon og
Danmarks Rockmuseum, samt et
Plan09 projekt om byfortætning i
Roskilde bymidte har kunnet inspi-
rere. Projekterne har vist at opga-
verne i en teknisk forvaltning langt
fra er kedelige og forudsigelige.
Faggruppen for Ledelse, Kompe-
tence og Organisation har udarbej-
det en oversigt over muligheder for
samarbejde omkring praktikpro-
grammer og projektopgaver på
udvalgte videregående uddannel-
ser. Oversigten findes på KTC-por-
talen, og i faktaboksen ved siden af
ses uddannelsesinstitutionerne og
deres kontaktoplysninger.
TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 71
Uddannelses-institution Kontaktoplysning
DTU Det fagligt relevante institut eller Karrierecenteret på DTU - karriere@dtu.dktlf. 45 25 11 39 eller tlf. 45 25 11 93
Aalborg Universitet Praktikantforløb:Karrierecentret Fibigerstræde 15, 1.sal9220 Aalborg ØTlf. 96 35 74 45 Eller 96 35 94 38
Projektsamarbejde:Videnskabsbutikken Niels Jernes Vej 10, rum C 1.04Tlf. 96 35 80 88E-mail: vb@adm.aau.dk
RUC RUC - Den Fælles PraktikOrdningTlf. 46 74 25 48praktikordningen@ruc.dk
LIFE StudenterserviceDet Biovidenskabe-lige Fakultet, Thorvaldsensvej 40 1871 Frederiksberg CFrederiksberg C Telefon 35 33 35 33
projektogpraktik@life.ku.dk
Arkitektskolen i København Opslag på skolens intranet via StudiekontoretTlf. 32 68 60 00
Arkitektskolen i Århus Praktikkoordinatoren på studiekontoret Nørreport 15 8000 Århus CTlf: 89 36 01 41http://aarch.dk/35/praktik/
Skov- og Skov & Landskablandskabsingeniøruddannelsen Københavns Universitet(SLing) Tlf. 35 33 15 00
sl@life.ku.dk www.sl.life.ku.dk
Kilder: De relevante uddannelsesinstitutiones hjemmeside
RUC er et af de universiteter, der levere praktikanter til de tekniske forvaltninger.
Kommunerne under Mil-jøcenter Ringkøbing harfælles fokus på landbrugs-sager og har afholdt etmøde om kommunernesarbejde med miljøgodken-delser på landbrugsområ-det.
/ Af formand for Natur- og Miljøudvalget,
Holstebro Kommune, Bodil Pedersen og
direktør Søren Gais Kjeldsen, Teknik og Miljø,
Holstebro Kommune
Godkendelse af udvidelser af hus-
dyrbrug var en af de store opgaver,
der overgik til kommunerne med
kommunalreformen. Det er en stor
udfordring for kommunerne - ikke
mindst, fordi en ny husdyrbrugslov
samtidig skal føres ud i livet.
Repræsentanter for otte
vestjyske kommuner, Miljøcenter
Ringkøbing, landbruget og Kommu-
nernes Landsorganisation mødtes
fredag den 30. maj i Nupark ved
Holstebro for at drøfte administrati-
onen af og erfaringerne med land-
brugssager. De otte kommuner, der
var repræsenteret med politikere
og embedsmænd på mødet, var
Ikast-Brande, Herning, Holstebro,
Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Skive,
Struer og Viborg.
Fælles for de otte kommuner er
for det første, at landbrugserhvervet
spiller en stor rolle i de enkelte
kommuner. For det andet, at de i
deres oplande har nogle af landets
største vandområder – Ringkøbing
Fjord, Nissum Fjord, Limfjorden,
Mariager Fjord og Randers Fjord.
Og for det tredje, at de otte kom-
muner tilsammen udgør det geo-
grafiske område, som det statslige
Miljøcenter Ringkøbing dækker. Det
betyder, at kommunerne har et
fælles ønske om at sikre et fornuf-
tig og ensartet administrations-
grundlag. Det er ligeledes et fælles
ønske at kunne udarbejde mil-
jøgodkendelserne på et tilstrække-
ligt højt niveau, der tilgodeser både
landbrugserhvervet, naturen og mil-
jøet.
Forventninger om smidighedKommunerne har et forskelligt
udgangspunkt mht. hvor langt de
er nået i sagsbehandlingen, men
fælles for dem er, at det er nødven-
digt med et godt og tæt samarbej-
de med landbrugets organisationer.
Landbruget har på baggrund af
de politiske udmeldinger, der har
været i forbindelse med den nye
lov klare forventninger om at kom-
munernes behandling af miljøgod-
kendelser for landbrug er enkel og
smidig. Mange landmænd har ven-
tet længe på en godkendelse, fordi
ansøgningssystemet i første halvår
af 2007 ikke virkede tilfredsstillen-
de og hertil kommer også den ven-
tetid der har været hos landbrugs-
konsulenterne. Kommunerne ople-
ver på den anden side, at de fortsat
sidder med en både vanskelig og
kompliceret opgave, hvor hele
tiden dukker nye problemstillinger
op, som det tager tid at få afklaret
ordentligt. Der er slet ingen tvivl
om at det har været en udfordring
for kommunerne, at der fra starten
ikke har været klare retningsliner
for, hvilke forhold kommunerne
skal bringe ind i den faglige vurde-
ring af om der kan meddeles en
miljøgodkendelse . Samtidig har IT-
systemet ikke været godt nok sam-
tidig med at vejledningen til hus-
dyrbrugs-loven er kommet lidt ad
gangen, efterhånden som sager er
nået igennem systemet.
Pukkel af godkendelsessagerSamtidig oplever kommunerne sto-
re variationer i kvaliteten af de
ansøgninger, som de modtager
samtidig med, at lovgivningen på
området ikke er let. Situationen er
nemlig den, at uanset, at der er
kommet en ny husdyrbrugslov, så
gælder de øvrige love på området
fortsat og den ny husdyrbrugslov er
uafklaret i forhold til de Vand- og
Natura 2000planer, der kommer i
2009-10. Dette betyder, at det ikke
er fuldstændigt klarlagt, hvordan
kommunerne skal agere i over-
gangsfasen.
Kommunerne og landbruget har
haft et fælles fokus på at få bugt
med puklen af godkendelsessager,
hvoraf nogle stammer tilbage fra
amternes tid. Det er et samarbejde,
der ikke har været formaliseret,
men baseret på den fælles interes-
se og vilje til at få nedbragt antallet
af sager under behandling. Mødet
gav et kendskab til kommunernes
indbyrdes håndtering af landbrugs-
sagerne og de forskellige politiske
retningslinier, som kommunerne
hver især har arbejdet med.
”I kommunerne foretager vi en
konkret og individuel vurdering i
hver enkelt sag om udvidelse af
72 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE
Kommuner samarbejderom husdyrbrug
husdyrbrug. Men da vilkårene i de
enkelte kommuner af naturgivne
årsager er forskellige, er der også
forskelle i den måde, vi behandler
ansøgningerne på. Af hensyn til det
enkelte landbrug, er det vigtigt, at
kommunerne ikke mindst i
oplandsgrænserne har et ensartet
administrationsgrundlag,” udtalte
formanden for teknik- og miljøud-
valget i Ringkøbing-Skjern Kommu-
ne, Iver Enevoldsen.
IT-programmer manglerkvalitetEfter et oplæg fra Miljøcenter Ring-
købing v/centerdirektør Mikael
Schultz på den tilsynsopgave, som
Miljøcentret fik ifht. kommunerne
ved Kommunalreformen og Mil-
jøcentrets forventninger ifbm. gen-
nemførelsen af Natur- og Vandmil-
jøplanerne og et indblik i status på
landbrugssagerne i de 8 kommuner
v/Holger Prahm, Natur- og Miljøchef
i Skive Kommune, var konklusionen,
at kommunerne finder, at såvel
datagrundlaget som de anvendte IT-
programmer ikke har den fornødne
en tilfredsstillende kvalitet og er
brugervenligt for såvel landbruget
som kommunerne.
Der er forståelse for at Miljøkla-
genævnet også skal have lejlighed
til at vurdere klagesagerne grundigt,
og at Miljøklagenævnet derfor har
245 sager liggende på klagenæv-
nets bord. Samtidig må kommuner-
ne og landbruget dog konstatere, at
før end der foreligger en større
udmeldt praksis fra Miljøklagenæv-
net for miljøgodkendelser på land-
brugsområdet, vil der ikke være et
ensartet administrationsgrundlag på
landsplan
Heri bakkes der op om omkring
en fortsat udvikling af det IT-
system, der anvendes ved land-
brugssager. Og kommunerne glæ-
der sig over ministerens udtalelser
om, at han vil sikre, at Miljøklage-
nævnet fremover ikke bliver en fla-
skehals for landbrugets miljøgod-
kendelser.
kvalitet og at systemerne skal for-
bedres for at opnå et tilfredsstillende
administrationsgrundlag.
Praksis på grundlag afklagesagerFlemming Lehbert Sørensen, afde-
lingschef i Natur og Miljø i Holste-
bro Kommune, gennemgik Holste-
bro Kommunes praksis på land-
brugssager og understregede, at
det er væsentligt at få de første
afgørelser af påklagede sager fra
miljøklagenævnet.
Først med en praksis fra klage-
nævnet har kommunerne en klar
rettesnor for at tilrettelægge et ens-
artet administrationsgrundlag. Hols-
tebro Kommune har ikke været i
tvivl om, at der er en generel
adgang til at foretage skærpelser,
hvis kommunen vurderer, at
afskæringskriterierne ikke giver en
tilstrækkelig beskyttelse af et natur-
område. De første afgørelser fra
Miljøklagenævnet tyder på, at de
hensyn, som Holstebro Kommune
har i dens praksis er velbegrunde-
de.
Kommunal bevågenhedMødet var med til at understrege
vigtigheden af et godt samarbejde
mellem de parter, der har med
husdyrbrugssager at gøre, og at sik-
re et ensartet administrationsgrund-
lag i kommunerne. Opgaven er at
sikre balancen mellem beskyttelse
og benyttelse – på den ene side
hensynet til natur og miljø og på
den anden side hensynet til land-
brugserhvervets interesser. Mødet i
dag var en god opfølgning på sam-
arbejdet på landbrugsområdet, og
vi vil fortsætte samarbejdet på alle
niveauer.
Der skal ikke være tvivl om, at
kommunernes udfordringer med at
håndtere miljøgodkendelsessager-
ne har kommunernes bevågenhed
– både på politisk og administrativt
niveau. Dette vil kredsen af de otte
kommuner give tilkende ved et
brev til miljøministeren, hvor der
også peges på nogle konkrete bar-
rierer. Det er afgørende for en smi-
dig og hensigtsmæssig sagsbe-
handling, at det IT-system, der
anvendes ved landbrugssager er af
TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 73
Planlægger til arealforvaltning og miljøvurdering i Århus---
Rambøll Danmark A/S indgår i Rambøll Gruppen, der er en førende nordeuropæisk videnvirksomhed med mere end 7.500 medarbejdere.
Rambølls miljøafdeling i Århus søger en ekstra planlægger til at løse et stigende antal opgaver med arealplanlæg-ning for nye anlægsprojekter. Vi løser mange lokalplanop-gaver, og deltager løbende i den tidlige projektudvikling af nye erhvervs- og boligbyggerier, som kræver udarbej-delse af planredegørelser og tilhørende miljøvurderinger til brug for den videre projektudvikling.
Du har en baggrund som arkitekt, ingeniør, landinspektør, geograf eller lignende. Det er en fordel, hvis du har nogen års erfaring med at arbejde i eller for politisk styrede organer og dermed kender beslutnings- og kommunikationsgange i det offentlige, men nyuddannede kan også komme i betragtning.
Læs mere om jobbet på www.ramboll.dk/jobs.
For yderligere information kontakt afdelingsleder Louise Åstrøm-Andersen på tlf. 89 44 76 58 loa@ramboll.dk.
www.ramboll.dk
74 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE
Rotterne stortrives i Dan-mark i det milde vintervejrog rotteanmeldelserne ersteget med mellem 30 og40 procent. Gribskov Kom-mune har testet en ny intel-ligent rottefælde i kloaksy-stemerne, der uden brug afmiljøskadelige stofferbekæmper og dræber rot-ter. En avanceret mekaniskrottefælde, der samtidigkan være med til at givekommunerne et samletoverblik over rotteproble-merne uden brug af gift.
/ Af journalist Henrik Steen Hansen
- Vores erfaringer bygger på en
seks måneders testperiode, og
resultatet er yderst positivt. En vig-
tig faktor i forhold til eksempelvis
en rottespærre er, at den intelligen-
te rottefælde dræber rotterne og
bekæmper dem aktivt, hvorimod
eksempelvis rottespærren blot
leder problemet videre til et andet
område.
Samtidig viser erfaringerne, at
den nye type fælde ikke påvirker
flowet i kloakkerne, og der er uhin-
dret gennemgang for kamerainspek-
tion og spuling af kloakken, forklarer
teknisk chef hos Gribskov Kommu-
ne, Mogens Norup Thomsen.
Nye mulighederI samarbejde med den danske Virk-
somhed, WiseCon ApS, der har
specialiseret sig i intelligent rottebe-
kæmpelse, er der efter anmeldel-
ser fra borgere og virksomheder i
Gribskov Kommune, indsat den
såkaldte WiseTrap, der placeres
direkte i kloakrøret. Når rottens
bevægelse og kropsvarme registre-
res, aktiveres et bundt spyd med
stor kraft, hvilket dræber rotten hur-
tigt, og den skylles derefter ud med
kloakvandet. Rottefælden kan mon-
teres samen med et kamera, hvil-
ket har været med til at give Gribs-
kov Kommune et overblik over rot-
teproblemerne i bestemte områ-
der.
- Med intelligent rottebekæm-
pelse er der mulighed for at mon-
Intelligent bekæmpelseaf rotter i Gribskov Kommune
tere et kamera sammen med fæl-
den strategiske steder, hvilket bety-
der, at skadedyrsbekæmpelses-virk-
somheder og kommunernes rotte-
bekæmpere nu har mulighed for at
få et overblik over problemet i
bestemte områder. Dette giver i
fremtiden kommuner og skade-
dyrsbekæmpelses-virksomheder
helt nye, positive dimensioner og
samarbejdsmuligheder, som er
værd at bygge videre på, siger
Mogens NorupThomsen.
Den intelligente rottefælde er
udstyret med en overflow alarm,
der varsler oversvømmelser i kloak-
kerne, og som i fremtiden kan ind-
gå som et delelement i kommuner-
nes overvågning.
Miljøbevaring/miljøhensynPå det miljømæssige plan er der
herved også kommet en ny dimen-
sion ind i rottebekæmpelsen. Hos
Skadedyrlaboratoriet ved Aarhus
Universitet er seniorrådgiver og bio-
log Jens Lodal opmærksom på, at
giftblokke ikke altid er effektive og
virker efter hensigten.
- Vi er af den opfattelse, at
mekanisk bekæmpelse selvfølgelig
skal bruges i de situationer, hvor
det er mest effektivt. Bevidstløs
bekæmpelse med giftblokke er
derimod ikke meget værd, fordi du
ikke får noget overblik over om det
virker. Samtidig er der en mil-
jømæssig konsekvens ved bekæm-
pelsesmidlerne, der skal vurderes,
siger Jens Lodal.
Jens Lodal ser den intelligente
rottefælde som en del af en samlet
palette af værktøjer – kemisk
bekæmpelse, klapfælder, mekani-
ske fælder, teknisk avancerede fæl-
der mm. Den nye type fælde
bekæmper rotter, og skal udnyttes i
forbindelse med det man i fagspro-
Wise Trap.
søgelser. I den forbindelse har Jens
Lodal konstateret, at de milde vin-
tre gør det muligt for rotterne at
forlænge ynglesæsonen, hvilket
betyder, at rotterne får flere kuld
end normalt. De milde vintre giver
samtidig bedre overlevelsesmulig-
heder for rotterne.
Teknisk chef Mogens Norup Thomsen og Jens Lodal fra Skadedyrslaboratoriet kigger på Wise Trap.
TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 75
get kalder integreret rottebekæm-
pelse – Dvs. forebyggende foran-
staltninger samt klare strategier, når
der opstår krisesituationer og med
brug af de bedst egnede metoder
til bekæmpelse i hvert enkelt tilfæl-
de. Skadedyrslaboratoriet får løben-
de rotter ind til resistensunder-
76 TEKNIK & MILJØ I NYT
Leverandør til teknisk forvaltningLeverandør til teknisk forvaltningErhvervsnyt
Havnene åbner sig forde ungeTrafikken på de danske havne stiger så voldsomt, at den danske hav-
nesektor vil få vanskeligheder med at skaffe arbejdskraft om få år, med
mindre branchen gør en aktiv indsats. Udfordringen forstærkes af, at
de ældre forlader arbejdsmarkedet i stort tal, og at de nye ungdomsår-
gange er små på et tidspunkt, hvor branchen er i kraftig vækst. Disse
perspektiver har fået Danske Havne, Danmarks Skibsmæglerforening
og Danske Havnevirksomheder til at gå sammen om en fælles kam-
pagne. Kampagnen skal sikre de unges kendskab og interesse for de
arbejdspladser, der findes i havnene.
”Havnene og deres virksomheder er nødt til i højere grad at komme
de unge i møde. Vi ved, at befolkningen og de unge har en positiv
holdning til de danske havnes betydning, men deres kendskab til, hvad
der foregår i havnene er meget beskedent. Vi må så at sige åbne hav-
nene, så flere unge bliver opmærksomme på de mange fortrinlige job,
der findes i danske havne,” siger formanden for Danske Havne, borg-
mester Uffe Steiner Jensen.
Kampagnen kommer til udtryk i en landsomfattende annoncekampag-
ne, en informationsindsats over for uddannelsesstederne, hjemmesi-
den www.minhavn.dk samt en række selvstændige initiativer fra de tre
organisationers medlemsvirksomheder.
Kilde: Danske Havne
Vækst tvinger Rambøll tilmidlertidig flytning Rambøll har sat sig som mål i 2012 at flytte ind i ny domicilejen-
dom, som skal være en del af Frank Gehrys nye havnefront i Søn-
derborg. Men antallet af opgaver er i hastig vækst, og det samme er
antallet af nye medarbejdere.
Derfor flytter firmaet den 15. august ind i en del af KontorCentrets
tidligere ejendom på hjørnet af Augustenborg Landevej og Agtoftsvej
i Sønderborg. På den nye adresse vil Rambøll råde over ca. 550 kva-
dratmeter kontor, hvilket er 200 kvadratmeter flere end i det
nuværende lejemål.
Baggrunden for væksten i antallet af medarbejdere er en kombi-
nation af flere opgaver i Sønderjylland og udstationering af medar-
bejdere til specialopgaver i blandt andet Norge. Rambøll er med fle-
re end 7.500 medarbejdere Nordens førende videnvirksomhed.
Kilde: Rambøll
Ung direktør i spidsen for FRIForeningen af Rådgivende Ingeniører,
FRI, har rekrutteret deres nye direktør i
egne rækker. Det er den 34-årige Hen-
rik Garver, der afløser Lars Gold-
schmidt, som 1. Maj tiltrådte som ny
direktør i Dansk Industri.
Henrik Garver kommer fra en stil-
ling som markedschef i foreningens
sekretariat, og han har i snart 10 år
arbejdet med rådgiverbranchens mar-
kedsforhold, økonomiske udvikling og
med politisk interessevaretagelse, særligt inden for områderne infrastruk-
tur, byggeri, energi, miljø og klima.
”Der er ikke det, han ikke ved om rådgiverbranchen. Vi er overbevist
om, at Henrik er den rette mand til at føre branchen videre i de nye ram-
mer, som medlemskabet af Dansk Industri har givet,” siger Søren Holm
Johansen, formand for FRI’s bestyrelse, til Ingeniøren.
En af de store udfordringer, der venter Henrik Garver, bliver fusionen
mellem Foreningen af Rådgivende Ingeniører og Dansk Industri den 1.
juli.
”De rådgivende ingeniørvirksomheder har en helt unik viden om infra-
struktur, miljø og klima og byggeri. Den viden skal vi jo sørge for kommer
kommunale, regionale og statslige beslutningstagere til gode,” siger Hen-
rik Garver.
Henrik Garver er uddannet cand.scient.pol og Master i Afrika-område-
studier. I efteråret 2008 forventer han at afslutte en Executive MBA ved
CBS.
Første spadestik til passivbyggeri i stor stilDen 5. maj tog Klima- og energiminister Connie Hedegaard det første
spadestik til byggeriet af Danmarks første større passivbyggeri: 66 ung-
domsboliger i Studenterbyen Birk i Herning - H2College.
Konceptet bag boligerne er, at der produceres brint om natten, når
der er overproduktion af vindenergi, og strømprisen er lav, og at der fra
brinten produceres strøm via brændselsceller om dagen, når strømpri-
sen er høj. Overskudsvarmen fra
brintproduktionen og brændselscel-
lerne anvendes til opvarmning af
brugsvand, mens elektriciteten
anvendes til rum-opvarmning og
almindeligt elforbrug. Herved opnås
bedst mulig driftsøkonomi - helt
uden CO2-belastning af miljøet.
H2College i Herning er færdigt i
november, så der vil være driftserfa-
ring fra Danmarks første større pas-
sivbyggeri, når verdens interesse ret-
tes mod Danmark i forbindelse
med FN's Klimakonference i Køben-
havn. Kilde: Niras
TEKNIK & MILJØ I NYT 77
Leverandør til teknisk forvaltningErhvervsnyt
Klimatilpasningkan styresKlimaskabte vandskader truer mange af landets kommuner, og
den samlede indsats mod stigende havvand, ekstrem nedbør og
stormfloder kan koste dyrt. Men en del af forebyggelsen behøver
stort set ikke koste noget. Det viser Hedensted Kommunes strategi
mod oversvømmelser udløst af klimaforandringer.
Hedensted er en af de første kommuner, der har lagt en strate-
gi af den art. Kommunen er særlig udsat på grund af sin lange
lavtliggende kyststrækning, men nye bydele og ny infrastruktur vil
kunne beskyttes uden særlige omkostninger. Det gælder for
eksempel om at bygge i sikre, højtliggende områder og at gøre
husene robuste over for vand.
”Vi vil fremtidssikre nye bydele allerede på planstadiet ved at
indbygge klimaforandringer i kommuneplanen og for eksempel
opgive at bygge mere langs kysterne, som kan blive oversvøm-
met,” siger planlægger Niels Rauff fra Hedensted Kommune.
Kilde: COWI
Direktøren for SBi gårtil RambøllEfter syv år på posten som direktør for Statens Byggeforskningsinstitut
(SBi) har civilingeniør, HD, ph.d. Lone Møller Sørensen valgt at skifte
job. Hun tiltræder 16. juni stillingen som direktør for Rambølls division
Region København, Byggeri. Lone Møller Sørensen er ikke uvant med
byggeerhvervet, som hun kender inde fra. Hun kom til SBi fra VELUX
A/S, hvor hun var teknisk chef,
og før da havde hun været i
Rockwool International A/S. Nu
vender hun så tilbage til bygge-
erhvervet, men denne gang
rådgiverbranchen."Det er vemo-
digt at sige farvel efter syv gode
år på SBi. Men Rambøll hen-
vendte sig med et meget
spændende tilbud, som jeg
altså ikke kunne sige nej til", for-
klarer Lone Møller Sørensen.
Samtidig synes hun det er et
godt tidspunkt at skifte på, idet SBi fusionerede med Aalborg Universi-
tet for halvandet år siden. Nu er de første vigtige dele af fusionen reali-
seret, og SBi er inde i en god udvikling.
Stillingen som direktør for SBi vil blive genbesat snarest muligt. Indtil
da bliver forskningschef, ph.d. Thorkild Ærø konstitueret som direktør.
Politisk videnshul stop-per bæredygtige byggeri-er i kommunerneDanske kommunalpolitikere ved alt for lidt om fordelene ved bære-
dygtige byggerier, tænker for traditionelt og kortsigtet og vælger der-
for de energibesparende byggerier fra i kommunerne, når der skal
bygges nyt. Det bliver dyrt i længden.
Det mener formand for folketingets planlægnings- og miljøudvalg,
Steen Gade (SF), der foreslår, at politikerne retter øjnene mod udlan-
det og erhvervslivet i Danmark for at hente inspiration til at forny byg-
gebranchens miljøgavnlige produkter.
”Politikerne og embedsmændene kan lære noget af erhvervslivet og
skal i højere grad suge til sig af viden ude fra, f.eks. ved at studere
udlandet. Vi tror, vi er bedst, og det lider klimaet og miljøet under. I
virkeligheden kunne vi lære rigtig meget af lande som Tyskland og
Schweiz, der er længere fremme på området for bæredygtigt bygge-
ri,” siger Steen Gade.
Ifølge Steen Gade betyder det ringe kendskab til bæredygtighed, at
kommunerne misser muligheden for at indkassere gevinster ved bl.a.
et lavere el- og varmeforbrug.
”Kommunerne tænker for kortsigtet og er for bange for at præsente-
re for dyre løsninger, selvom gevinsterne kommer på længere sigt.
Jeg foreslår en model, hvor kommunerne søger statslige midler til
bæredygtige projekter, som løses i kommunen. Samtidig skal kravene
til bæredygtighed indskrives i udbudsmaterialer,” mener Steen Gade.
Administrerende direktør Per Feldthaus fra arkitektvirksomheden Arki-
tema, der specialiserer sig i bæredygtig arkitektur, foreslår, at aktører
fra byggebranchen og kommunerne samarbejder om at blive bedre
informeret. Samtidig er der også et kolossalt potentiale i eksisterende
byggeri, som kommunerne også kan høste store fordele af. Men det
er kommunerne selv, der skal gå foran og vise viljen til udvikling.
”Det offentlige skal udvikle vores klassiske, eksisterende boliger hen
imod passive huse, så genindvinding bliver den eneste varmekilde.
Det handler om at reducere varmebehovet, hvilket vi kan gøre ved at
genanvende kropsvarme, smide radiatorer ud og isolere huse kraftigt.
Arkitekternes opgave er at
realisere disse mål, men
det er politikerne, der skal
gå foran og stille nye krav
til bæredygtigheden, så
byggebranchen har et væs-
entligt incitament til at
udvikle sine kompetencer
og forny sig,” siger Per
Feldthaus.
”Det er politikerne, der skal gå foran og stille nye krav til bæredygtigheden,så byggebranchen har et væsentligt incitament til at udvikle sine kompe-tencer og forny sig,” siger Per Feldthaus, administrerende direktør for Arki-tema.
78 TEKNIK & MILJØ I NYT
KTC-nyt
Nye medlemmerServicedirektør Lars Hansen Slagelse Kommune
Driftschef Carsten Leth Albertslund Kommune
MedlemsnytKTC Midtjylland har afholdt generalforsamling og har valgt Miljø- og
naturchef Jakob Bisgaard fra Ringkøbing-Skjern Kommune til ny for-
mand for kredsen. Direktør Hanne Ahrens fra Silkeborg Kommune
er valgt som næstformand og Teknisk direktør Ole Jørgen Jensen
fra Skive Kommune er valgt som sekretær.
Nyt fra de associerede foreningerBjarne Freund-Poulsen ønskede ikke at forsætte som formand for
Kommunalt Entreprenørforum og på foreningens for nyligt afholdte
generalforsamling blev driftschef Carsten Leth fra Albertslund Kom-
mune valgt til ny formand for Kommunalt Entreprenørforum.
Carsten Leth er desuden foreningens repræsentant i KTCs faggrup-
pe for Ledelse, Kompetence og Organisation.
Det var Bjarne Freund-Poulsen, der for nogle år tilbage tog initiativ
til oprettelsen af Kommunalt Entreprenørforum
HøringerFaggrupperne har i perioden 1. - 31.
maj 08 afgivet svar i følgende
høringssager:
• Ny bestyrelse til Danmarks Vej-
og Bromuseum
• DUT beregning af ændring af
byggelov
• Økonomisk/administrative kon-
sekvenser af bekendtgørelse om
ændring af bekendtgørelse om
affald og bekendtgørelse om
ændring af bekendtgørelse
• Høring af udkast til ændret
bekendtgørelse om pant på og
indsamling m.v. af emballager til
visse drikkevarer
• Høring af bekendtgørelse om
eftersyn af kedel- og varmeanlæg
• Direktiv om en trafiksikkerheds-
plan for den Europæiske vejinfra-
struktur
• Miljøskadelovens skadebegreb
• Ønsker til ændringer af planloven
Nyt fra COK Det resultatskabende lederskabMålgruppen er chefer og ledere, der ønsker at fortsætteegen ledelsesudvikling på oplevelse, udforskning, erfa-ringsdannelse og ansvar for egen læring - ledere derønsker at lykkes i sit lederskabKursusperioder:Modul 1: 26.-29.08.2008Modul 2: 23.-26.09.2008Modul 3: 28.-31.10.2008Modul 4: 02.-05.12.2008
Ledelse i praksis udgøres af 4 moduler og består af føl-gende moduler: Ledelse i praksis - lederen som rolle-model (modul 1). Ledelse i praksis – lederen som coa-ch (modul 2). Ledelse i praksis – Modstandens dyna-mik(modul 3) og Ledelse i praksis – kultur- og foran-dringsledelse (modul 4)Modulerne kan tages uafhængigt af hinanden
Ledelse i praksis – Modstandens dynamik(modul 3)Målgruppen er ledere under forvaltningschefniveausamt decentrale ledereKursusperiode: 27.08. – 29.08.2008
Ledelse i praksis – kultur- og forandringsledelse (modul 4)Målgruppen er afdelingsledere, mellemledere og decen-trale ledereKursusperiode: 19.11. – 21.11.2008
Juraen rundt om lokalplanenMålgruppen er ledere og medarbejdere i planafdelinger.Kursusperiode: 08.-10.09.2008
Funktionsbaserede brandkravMålgruppen er ledere og medarbejdere, der arbejdermed byggesagsbehandlingKursusperiode 22.09. – 24.09.2008
Fra sokkel til kipKurset er for ledere og medarbejdere der har væretbeskæftiget med byggesagsbehandling igennem mini-mum et par år, og/eller som har gennemført kursetByggesagsbehandling - grundlæggende på COK - DenKommunale Højskole eller et tilsvarende kursusKursusperiode: 29.09. – 01.10.2008
Program og tilmelding – www.cok.dkEller kontakt COK, Center for Offentlig Kompetenceud-vikling, Kystvej, 8500 GrenaaT: 8959 5959
Mogens Norup Thomsen, Teknisk chef i Gribskov Kommune, har efter
godt 10 års ansættelse sagt sin stilling op med virkning fra den
1.august 2008, idet han ønsker et job- og "gearskifte". Det betyder, at
han efter sommerferien vil arbejde på deltid og anvende sine kompe-
tencer som intern eller ekstern konsulent/projektleder eller lign.
Mogens har i en længere periode været faggruppeformand i KTC-regi
og medredaktør på nærværende publikation!
Leverandør til teknisk forvaltning
TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 79
ADMINISTRATIVDATABEHANDLING
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
Elbek & Vejrup A/S,Olof Palmes Allé 25, 8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax. 70 20 20 87E-mail: www.elbek-vejup.dkHos Elbek & Vejrup A/S udvikler vi fagspeci-fikke it-forretningsløsninger baseret påMicrosoft Dynamics NAV og Microsoft.NET.Vores løsninger er målrettet især ressource-,sags-, kontrakt- og økonomistyring samtledelsesinformation til et bredt udvalg afbrancher og offentlige forvaltninger medsærligt fokus på tekniske forvaltninger samtentreprenør-og forsyningsvirksomhed.
Geokon A/S,Rødovrevej 11, 2610 Rødovre.Tlf. 36 72 30 11. E-mail: info@geokon.dkIT-løsninger til miljø, vand, affald, natur, byg-gesager, administration og kvalitetsstyring. Find oplysninger om hele programmet påwww.geokon.dk
Orbicon A/SFind os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk
ADVOKATBISTAND
Advokataktieselskabet Horten,Ved Stranden18, Postbox 2034, 1012 København K. Tlf. 77 30 40 50. Fax 77 30 40 77. E-mail: info@horten.dk • www.horten.dkVi har i de senere år bistået mere end 70kommuner.
Advokatfirmaet Bech-BruunTlf.: 72 27 00 00www.bechbruun.comVores mange specialister har stor erfaringog kompetence inden for alle områder, dervedrører kommuner og deres virksomhe-der. Vores spidskompetencer omfatter bl.a.teknik og miljø, energi og forsyning, byud-vikling og ekspropriation, udbud samtoffentlig-private samarbejder og partnerska-ber. Vi samarbejder med mange kommu-ner og offentlige virksomheder. Vi har kon-torer i København og Århus.
AFFALDSBEHANDLINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
AFFALDSINDSAMLINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
Dansk Special Affald A/S,Kløvermarksvej 70, 2300København S. Tlf. 32 96 69 00. Fax 32 96 69 09.Afdeling vest. Tlf. 97 12 18 00.E-mail: affald@dsa-as.dk • www.dsa-as.dkSpecialister i håndtering af miljøfarligt affaldsamt landsdækkende indsamlingsordning.
joca a/s, Industrivej 6, 7830 Vinderup. Tlf. 97 44 36 66. Fax 97 44 36 68.E-mail: joca@joca.dk • www.joca.dkBatteri/kemikaliebokse, plastcontainere, bio-affaldsbeholdere, glasfibercontainere, iglo tilglas/papir. Kompostbeholdere, undergro-und-containere.
Norba A/S, Silovej 40, 2690 Karlslunde. Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63www.geesinknorbagroup.com e-mail: allan.sylvest@norba.comNorba renovationsaggregater - affaldskom-primatorer. Sulo minicontainere og under-ground systemer.
ARBEJDSMILJØOrbicon Arbejdsmiljø VestLeverandør af rådgivning inden for såvel detfysiskesom det psykiske arbejdsmiljø. Her-ning tlf. 97 22 44 22. • www.orbicon.dk
Orbicon Arbejdsmiljø ØstLeverandør af rådgivning inden for såvel detfysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Ros-kilde tlf. 46 30 03 10. • www.orbicon.dk
BETON OG STENVARERByggebjerg Beton A/S, Byggebjerg 10, 6534 Agerskov. Tlf. 74 83 34 20. Fax 74 83 31 93.www.byggebjerg.dkBetonelementer for opbevaring af: Salt, slam,affald samt til indretning af gren-, container- ogmateriale pladser. Vægge og sandwichfacader.
BROER OG TUNNELLERBroconsultwww.broconsult.dk
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk
GG Construction ApS,Sofiendalsvej 92,9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.E-mail: info@ggconstruction.dkwww.ggconstruction.dkStåltunnelrør - Plastrør - AutoværnGeotekstiler - Geonet - Membraner mv.
BYGNINGS-VEDLIGEHOLDELSE
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
BYPLANLÆGNINGOG FORNYELSE
AGRAF byplanlæggere. Tlf. 86 93 25 93. E-mail: agraf@agraf-byplan.dk www.agraf-byplan.dk
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
DIGITALE ARKIVERJO Informatik ApSTlf. 49 20 20 67.FilArkiv til scannede bygge- og miljøsager.FlyfotoArkivet til historiske luftfotos.Læs mere: www.jo-informatik.dk
EJENDOMSMÆGLEREKE Ejendomssalg,Web: www.ke-ejendom.dkTlf. 45 82 04 46E-mail: lpb@ke-ejendom.dk
ENERGIBESPARELSERGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51,8600 Silke-borg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98.E-mail: ch@keepfocus.dk • www.keepfocus.dkLeverandør af systemer til fjernovervågningaf el, vand og varme. Energibesparende ogadfærdsregulerende patenterede løsninger.Erfaring med opsamling af data til »Grønneregnskaber«.
FORSYNINGSTEKNIKOrbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
FORURENET JORDOrbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
FORURENINGS-UNDERSØGELSER
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Odensevej 95, 5260 OdenseTlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 Aal-borgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk
Dansk Miljørådgivning A/SFind den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55.
DGE - Dansk Geo-servEx a/sHovedkontor: Jelshøjvænget 11, 8270HøjbjergTlf. 70 10 34 00 - omstilling til alle afdelingerFax 87 36 22 23 - www.dge.dk
GEOMaglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40Besøg os på www.geo.dk
Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
NIRASRådgivende Ingeniører og Planlæggere A/SAllerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dkAalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dkÅrhus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dkEsbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk
GADE- OG PARKINVENTARInventarrum A/S),Håndværkervej 14, 7000 FredericiaTlf. 75 56 47 00 • Fax 75 56 43 31.Mail: info@inventarrum.dkWeb: www.inventarrum.dkInventar til det offentlige rum udendørs ogindendørs.
Technical Traffic Solution (TTS),Havnegade 23, 5000 Odense C.Tlf. 63 13 40 90. Fax 63 13 40 99.E-mail: ol@tts.dk • www.tts.dkKontaktperson: Salgschef Ole Lund.
Leverandør til teknisk forvaltning
80 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
Veksø A/S,Nordensvej 2, 7000 Fredericia,Tlf. 79 21 22 00 . Fax 79 21 22 01info@veksoe.com • www.veksoe.com<http://www.veksoe.com/>Bænke og borde, affaldskurve, cykelstativer,pullerter, slyngplantestativer, træbeskyttere,træhulsriste, overdækninger, rygeoverdæknin-ger, busstop, miljøstationer, saltskærme, post-kasser, belysning.
GENBRUGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
GEOTEKNISKEUNDERSØGELSER
Andreasen & Hvidberg K/S,Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø. Tlf. 98 14 32 00. Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
COWI ASJens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60.Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.
DMR Geoteknik (Dansk Miljørådgivning A/S). Find den lokale rådgiver på www.dmr.as ogwww.dmr-geo.dk eller 86 95 06 55.
Franck Geoteknik A/S,Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88.www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruktionerherunder havnebyggeri, udførelse af allegeotekniske rutineforsøg i egne laboratorier,udførelse af alle typer borearbejder, flåde afborerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.
GEOMaglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk
GEODAN A/SThulebakken 34, 9000 Aalborg.Tlf. 98 18 35 00. Fax 98 18 38 39.Novem Park 51, 7500 Holstebro.Tlf. 96 12 72 40. Fax 97 41 13 99.Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49.
GLASFIBERPRODUKTERFiberline Composites A/S,Barmstedt Allé 5, 5500 Middelfart. Tlf. 70 13 77 13. Fax 70 13 77 14.E-mail: fiberline@fiberline.com www.fiberline.comProfiler, bjælker, riste, planker, gelændersy-stemer, gangbroer og konstruktioner i fiber-armeret plast.
KWH PIPE (DANMARK) AS,Nordgårde 1, 4520 Svinnige. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk
GRAFISK DATABEHAND-LING - IT-GIS
BlomInfo A/S,Masnedøgade 20, 2100 København Ø.Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.E-mail: blominfo@blominfo.dk www.blominfo.dkTrue Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 0426.Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dkGIS på intranet og Internet. Fremstilling afdigitale kort og ortofotos, konvertering, geo-grafisk databehandling, rådgivning og konsu-lentbistand inden for GIS.
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
COWI A/SThulebakken 34, 9000 Aalborg.Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Nygade 25, 8600 SilkeborgTlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12Homepages: www. cowi.dkRådgivning, løsninger og support inden forGIS, WEB, ledningsregistrering, drift-og vedli-gehold, håndtering af kort og geografiskedata samt integration mellem forskelligeregistre og systemer.MapInfo distributør og Bentley forhandler.
GEOGRAF A/S,Hejrevang 8, 3450 Allerød. Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01.E-mail: geograf@geograf.dk • www.geograf.dkGIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-basere-de systemer til digital kort- og ledningsregi-strering.Rådgivning, konsulentydelser, konvertering afdata, digitalisering og kurser.
Orbicon A/S,Leverandør af almene og fagspecifikke GISog Web-løsninger.Århus tlf. 87 38 61 66.Roskilde tlf. 46 30 03 10.
Informi GIS AS,Jægersborg Allé 4, 2920 Charlottenlund.Tlf. 39 96 59 00. www.informi.dk • informi@informi.dkInformi GIS er officiel distributør for ESRI.Rådgivning, systemintegration og konsulenty-delser drift og vedligehold. GIS-løsninger tilDigital Forvaltning, DAN-DAS, ledningsregistre-ring telekommunikation og fiber.
LandCAD® til Windows.Dansk Geografisk Informationssystem tillandmåling, GPS, ledningsregistrering, kort-håndtering og professionelle oversættelserimellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstati-on, DanDAS, Dan-VAND og ESRI. E-mail: post@landcad.dk • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacob-sensvej 29, 9400 Nr. Sundby. Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12.
LIFA A/S,Landinspektører, Østergade 61, 5000 Odense. Tlf. 6313 68 00. Fax 6313 68 01.E-mail: land@lifa.dk • www.lifa.dkLIFA tilbyder løsninger udviklet til kommunal-teknisk anvendelse, herunder udarbejdelse afejendomsrelaterede temakort på baggrund afregisterinformationer og analyseresultater. LIFAløsninger er baseret på de på markedet mestudbredte CAD/GIS platforme.
NIRAS InformatikSortemosevej 2, 3450 Allerød.Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00.Vestre Havnepromenade 9, 9100 AalborgTlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04.E-mail: gis@niras.dk Hjemmeside: www.niras.dkNIRAS Informatik er leverandør af IT-løsnin-ger, konsulentbistand og rådgivning omkringGIS, SRO, SCADA, web- og databaseteknolo-gi til forsynings- og afløbsområderne samt tildigital forvaltning og borgerservice.
GRUNDVANDSSÆNKNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk..
GEOMaglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52,8270 Højbjerg.Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg.Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40. Besøg os på www.geo.dk
GRØNNE OMRÅDER,-VEDLIGEHOLDELSER
C-muld/Lynge Naturgødning ApS,Slangerupvej 16,3540 Lynge. Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77.www.lyngenaturgoedning.dkNaturgødningskompost til jordforbedring -Barkflis - Rhododendronspagnum -Spagnum - Specialblandinger efter ønske -Jord til ethvert formål.
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
Tage Kansager, Landskabsarkitektur& Driftsplanlægning,Kildebakken 20, 4100 Ringsted. Tlf. 57 61 89 81. Fax 57 61 89 84.E-mail: tage@kansager.dk •www.kansager.dkProjektering, pleje- og kvalitetsbeskrivelser,Arbejdspladsvurdering, Sikkerhedsinspk. aflegepladser.
Dækbark fra Kold,Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde.Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99.E-mail: salg@kold-bark.dk www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vogn-mand Kold I/S.Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40.
Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
HAVNEBYGNING OG - VEDLIGEHOLDELSE
BAC Corrosion Control A/S,Færøvej 7-9, 4681 Herfølge. Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00.E-mail: info@bacbera.dk • www.bacbera.dkKatodisk beskyttelse.
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk
Havnecon Consulting ApS,Vestergade 153, 7620 Lemvig.Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33.E-mail: hc@havnecon.dkRådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning ogkystsikring samt offshore konstruktioner.
Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand. Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87.E-mail: nord@hoffmann.dk www.hoffmann.dkDanmarks ældste entreprenørfirma. Udførel-se af alle former for havne- og vandbyg-ningsarbejder. Nyanlæg såvel som renove-ring og vedligeholdelse.
Nellemann & Bjørnkjær,Strandvejen 18, 9000 Aalborg.Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26.E-mail: nb@nb.dk • www.nb.dkOpmåling og kortlægning af havnebassiner,sejlløb og klappladser. Volumenberegningerm.v.
NIRAS rådgivende ingeniører og planlæggere A/S, Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00.Åboulevarden 80, 8100 Århus C. Tlf. 87 32 32 32. • www.niras.dk
RAMBØLL, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N.Tlf. 89 44 77 28. Fax 89 44 76 25.E-mail: ports@ramboll.dk Web:http://www.ramboll.dk/transport/dk/havne/Professionel og uafhængig rådgivning ved-rørende alle aspekter af havneplanlægning,marine anlæg og vandbygning i øvrigt. For-undersøgelser, VVM redegørelser, matema-tisk modellering, projektering, udbud, pro-jektstyring og tilsyn. Salg af InternetbaseretIT-system til havnevedligehold.
C. G. Jensen A/S,Baltorpvej 158, 2750 Ballerup. Tlf. 44 77 99 99 ogRokvej 8, 8520 Lystrup. Tlf. 87 43 17 08.Udførelse af alle former for havne- og vand-bygningsarbejder. Havneanlæg, stenarbejdertil moleanlæg, uddybningsarbejder, spunsar-bejder og kystsikring samt alle andre formerfor anlægsarbejder.Besøg os på www.cgjensen.dk
Leverandør til teknisk forvaltning
TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 81
IDRÆTSANLÆGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
Orbicon A/SAnlæg af stadions og boldbaner – incl.kunstgræs.Find os under "Rådgivning" ellerwww.orbicon.dk
KLOAKERING, TRYKSAT
Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget 4, 5260 Odense S.Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35.E-mail: pmx@munck-forsyning.dk.www.munck-forsyning.dkTotalentreprise og pumpeleverance medLPS 2000 tryk-afløbssystemet.
KOMMUNIKATION OGDESIGN
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
SHCOK - Sylvester Hvid & Co.Offentlig kommunikationTlf. 38 32 22 22. E-mail: jkp@shc.dk •www.shc.dkSamarbejdspartner med det offentligeDanmark siden 1899.
Tankegang a/sTlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13.E-mail: tankegang@tankegang.dk • www.tan-kegang.dk
Dialog og design om teknik & miljø.
KOMPOSTERINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
KORTFREMSTILLINGBlomInfo A/S,Masnedøgade 20, 2100 København Ø.Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.E-mail: blominfo@blominfo.dk www.blominfo.dkTrue Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26.Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dkFotoflyvning, digitale kort og ortofotos, kon-vertering, ajourføring og opgradering af kort-databaser.
COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.Homepages:www.cowi.dkCOWI producerer datasamlinger, som orto-fotos, højdemodeller, 3D bymodeller ogskråfoto for udvalgte områder.
Kort & Matrikelstyrelsen,Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51.Officielle e-postkasse: kms@kms.dkHomepage adresse: http://www.kms.dk
LEDNINGSRENOVERINGNCC Construction A/S,Miljø, Tuborghavnevej 15, 2900 Hellerup.Tlf. 39 10 39 10. E-mail: MIT@NCC.dkRenovering af vand ved bursting og kloak-ledninger ved strømpeforing, rørsprængning.Omegalinier og udførelse af styreunderbo-ring.
LUFTFOTOJW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20.E-mail: jw@jwluftfoto.dk • www.jwluftfoto.dkSkråfoto til visualisering og præsentation.
COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Nygade 25, 8600 Silkeborg.Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Homepages: www.cowi.dk
LUGTMÅLINGERGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 BrøndbyTlf. 43 26 70 00 – www.force.dkLugtmålinger, modelbregninger og rådgivningom lugtreducerring. Akrediteret Af DANAK.Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg,renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm.
Rambøll Danmark, Englandsgade 25, 5100 Odense CTlf. 65 42 59 69.Lugtmålinger, spredningsberegning, onlinevisning af lugtspredning og rådgivning omreduktion af lugtgener. www.ramboll.dk
MILJØMÅLING UDFØRELSE AF
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
FORCE Technology,Park Allé 345, 2605 BrøndbyTlf.: 4326 70 00 – www.force.dkMålinger og beregninger udføres indenfor emissioner, udeluft og arbejdsmiljø. QAL-rådgivningAkkrediteret af DANAKProjektering og design af reduktionsanlæg
Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S,Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01.e-mail: ods@lr-ods.com Web adr.: www.lr-ods.comAkustik, støj og vibrationer.Måling, beregning, problemløsning & rådgiv-ning.
NATUR- OG MILJØKim Neider Skov- og vandløbsserviceTlf. 64 75 22 80. Mobil 40 85 22 79Miljørigtig vandløbsvedligeholdelse.
NATUR- OG VANDMILJØGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
NEDSIVNINGIfö EcoTrap v/ Max sibbern A/S Marielundvej 18,2730 Herlev.Tlf. 44 50 04 44. Fax 44 50 04 05.post@maxsibbern.dk • www.maxsibbern.dk
Uponor A/S,Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: infrastruktur.dk@uponor.comwww.uponor.dk
WavinWavinvej 1, 8450 HammelTlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61www.wavin.dkTilpasset produktprogram af nedsivningsan-læg.
PAVILLONER OG MANDSKABSFACILITETER
Scandi Byg as,Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33.E-mail: info@scandibyg.dk www.scandibyg.dkKontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mand-skabsvogne.
PumperHIDROSTAL Pumper Skandinavien,Trævænget 1, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28.E-mail: pumper@hidrostal.dk www.hidrostal.dk
LYKKEGAARD A/S.Tlf. 65 98 13 16.E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk
Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget 4, 5260 Odense S.Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35.E-mail: pmx@munck-forsyning.dk.www.munck-forsyning.dkLPS-systemet for tryksat kloakering.
RØR OG LEDNINGER,KONTROLOG RENSNING AF
Leif M. Jensen A/S, Sydvestvej 70, 2600 Glostup.Tlf. 43 96 15 66. Fax 43 43 17 66. e-mail: post@aj-lmj.dkTV-inspektion, højtryks- og industrispuling,tørstofsugning, kloakrensning.
Vandmand A/S,Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.d
RØR- OGBRØNDRENOVERING
Uponor A/S,Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: infrastruktur.dk@uponor.comwww.uponor.dkOpgravningsfrie løsninger i plast: Flexorenog Omega-Liner.
Leverandør til teknisk forvaltning
82 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.
Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget 4, 5260 Odense S.Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35.E-mail: pmx@munck-forsyning.dk.www.munck-forsyning.dkRørsprængning, bursting med MaxiPipe,brøndrenovering og styret underboring. Tilslut-tet ”Kontrolordning for ledningsrenovering”.
RÅDGIVNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
COWI A/S,Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk
Dansk Miljørådgivning A/S/DMRGeoteknikFind den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55.
DISUD - Vand og Miljøv/ Karsten Krogh AndersenTlf: 45 85 95 22, E-mail: karsten@disud.dkwww.disud.dk
Dynatest Denmark A/S,Naverland 32, 2600 Glostrup.Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56.E-mail: Denmark@dynatest.dkwww.dynatest.dkMåling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring,lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgiv-ning om vejvedligehold samt implemente-ring af pavement management systemer.
Franck Geoteknik A/S,Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88.www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruktionerherunder havnebyggeri, udførelse af allegeotekniske rutineforsøg i egne laboratorier,udførelse af alle typer borearbejder, flåde afborerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.
GEOMaglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52,8270 Højbjerg.Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg.Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40. Besøg os på www.geo.dk
Orbicon A/SMiljørådgivning og planlægning.Aalborg tlf. 99 30 12 00Viborg tlf. 87 28 11 00Århus tlf. 87 38 61 66Esbjerg tlf. 36 97 36 36Odense tlf. 66 15 46 40Roskilde tlf. 46 30 03 10www.orbicon.dk
NmN Ledelsesrådgivning,Howitzvej 13, 2000 Frederiksberg,.Tlf. 32 57 73 20 Fax 32 57 74 20Rekruttering/Coaching/Kulturanalyse;www.nmn.dk
NIRASRådgivende Ingeniører og Planlæggere A/SAllerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dkAalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dkÅrhus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dkEsbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk
Rambøll Danmark A/SViden der bringer mennesker videre.Se www.ramboll.dk
sbs rådgivning København, Ny Kongensgade 15, 1472 København K.Tlf. 8232 2500, Fax. 8232 2501E-mail: sbsby@sbsby.dk • www.sbsby.dksbs rådgivning Århus, Fredensgade 36,8000 Århus C.Tlf. 8232 2650, Fax. 8232 2651E-mail: aarhus@sbsby.dk • www.sbsby.dkOmdannelse af erhvervs-og havneområder,lokal- og kommuneplaner, Trafik- og by-rumsplaner, konceptudvikling, udviklings-scenarier. Bygherrerådgivning til private og offentligebygherrer, både nybyggeri og renovering, boli-ger og erhverv. Projektering, teknisk byggesty-ring, tagboliger, køb og salg af ejendomme.
Vejteknisk Institut,Guldalderen 12, 2640 Hedehusene. Tlf. 46 30 70 00, Thomas Helstedsvej 11,8660 Skanderborg. Tlf. 89 93 22 00. E-mail: vd@vd.dk • www.vejdirektoratet.dkRådgivning om vejvedligeholdelse og nyan-læg.Komprimerings- og kvalitetskontrol. Målingaf bæreevne, friktion, jævnhed, overflade-temperatur,geometri samt videooptagelser.VEJMAN/VEJOPS.
Vianova System Denmark AS,Dusager 10 1. sal, 8200 Århus N.Tlf. 89 30 47 50. Fax 89 30 47 51.E-mail: taj@vianova.dk • www.vianova.dkTekniske IT-løsninger (AutoCad/NovaPOINT,vej/anlæg), behovsanalyse, kravspecifikation,installation, konfiguration, projektstøtte, pro-jektpræsentationer, visualisering og kurser.
SCANNING
Dansk Scanning A/SScanning af byggesagsarkiver.www.IT-knowhow.com
Mikro-Tegn A/S,Industriparken 4, 2750 Ballerup.Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dkKvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scan-nes også mikrofilm. Præcisionsvektorisering.Få tilbud.
SLAMBEHANDLINGOrbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
HedeDanmark A/S,Ringstedvej 20,4000 Roskilde.Tlf. 46 30 01 80 • Fax 46 30 01 90 e-mail: saa@hededanmark.dkWeb: www.hededanmark.dkAfsætning og nyttiggørelse af spildevands-slam i totalentreprise. Tømning af slammine-raliseringsanlæg.
Miljøservice A/S,Ådalen 13A, 6600 Vejen. Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10.E-mail: mail@miljoeservice.dkwww.miljoeservice.dkAfsætning af slam. Rådgivning og entreprise.Tømning af slamminiraliseringsanlæg.
SPILDEVANDSAFLEDNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
KWH PIPE (DANMARK) AS,Nordgårde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk
Mosbæk A/S,Værkstedsvej 20, 4600 Køge. Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80. E-mail: office@mosbaek.dk www.mosbaek.dkVandbremser, afløbsregulatorer.
Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15, 8230 Åbyhøj.Tlf. 87 44 22 22. Fax. 87 44 24 49.Industriholmen 2, 2650 HvidovreTlf. 36 79 33 33. Fax. 36 79 34 49.
Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup.Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23.E-mail: proagria@proagria.dk www.proagria.dkAfspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper -overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler.
Uponor A/S,Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com www.uponor.dk
WavinWavinvej 1, 8450 HammelTlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61www.wavin.dkKomplette plastrørsystemer til regn- og spil-devand.
Watertech a/s,Tlf. 87 32 20 20.Danmarks dygtigste vandrådgiver.Århus og Roskilde. www.watertech.dk
SPILDEVANDSRENSNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
B.V. Electronic A/S,Østerbro 5, 7800 Skive.Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dkLevering af SRO-anlæg til kommunalerenseanlæg inkl. kommunikation til pumpes-tationer, levering af radioanlæg samt totaleprojekter.
Dankalk,Aggersundvej 50, 9670 Løgstør.Tlf. 98 67 31 55. Fax 98 67 14 16.www.dankalk.dkFældningskemikalier, silo, blandeanlæg ogdoseringsudstyr. pH-regulering, slamhygiejni-sering og røgrensning. Kridt til røgrensning.
Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
Inja Miljøteknik,Assensvej 226, 5642 Millinge. Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72.E-mail: post@inja.dk • www.inja.dkNeutra olie- og fedtudskillere - Renseanlægfor særlig forurenet spildevand - Præfabrike-rede regnvandsbassi-ner. REKemira Miljø A/S,Måde Industrivej 19, 6705 Esbjerg Ø. Tlf. 75 45 25 55. Fax 75 45 25 75.E-mail: km@kemira-miljoe.dk www.kemira-miljoe.dkFældningsmidler.
KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk
New Line Miljøteknik,Faaborg Værft A/S, Havnen, 5600 Faaborg.Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30.E-mail: post@new-line.dk • www.new-line.dkMinirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt ialle renseklasser Biologiske renseanlæg optil 2000PE..
PURUS as,Rørgangen 10, 2690 Karlslunde. Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10.E-mail: info@purus.dk · www.purus.dkNB/SD separationsteknik. Olie- og fedtud-skillere.PURAC/NCC,Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup.Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20.E-mail: hlj@ncc.dk • www. ncc.dkRenseanlæg og vandværker i totalentreprise.
Uponor A/S,Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dkBenzin-, olie- og fedtudskillere
WavinWavinvej 1, 8450 HammelTlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61www.wavin.dkBredt sortiment af benzin-, olie- og fedtud-skillere.
Watertech a/s,Tlf. 87 32 20 20.Danmarks dygtigste vandrådgiver.Århus og Roskilde. www.
Leverandør til teknisk forvaltning
TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 83
SPRINGVAND OG BASSINER
AQUA NAUTICA, Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19.www.aquadk.comMobil/fax 40 56 99 09/29. E-mail: nf@aquadk.comKnow How, Foliemembraner (ISO14001),Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandlingog Vandplanter.
Fokdal Springvand A/S,Tlf. 59 44 05 65Østerled 28, 4300 Holbæk.www. fokdalspringvand.dkDesign, bygning af, renovering af springvandtil det offentlige rum. Vandbehandling, dyser,pumper m.v. Drift- og vedligeholdelsesaftaler.
STØJBEKÆMPELSEGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
Dansk Auto Værn A/S,Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj.Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme.
Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
PileByg ApS,Villerupvej 78, 9000 Hjørring.Tlf. 98 96 20 71. Fax 98 96 23 73.www.pilebyg.dkStøjdæmpning og hegn i levende og flette-de pilehegn.
Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Akustik, støj og vibrationer - læs mere påwww.lr-ods.com
TRAFIKTÆLLINGER- OGANALYSER
Efterbehandling i Mastrasystemet.Vejdirektoratet, Trafikafdelingen.Kundekonsulent Niels Moltved.Tlf. 33 41 31 82. Mail: nem@vd.dk
TOILETBYGNINGERDANFO DANMARK A/STlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37.www.danfo.dkGadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toiletkabiner.
TÆTHEDSPRØVNINGAF TANKE
TANK•TEST A/S,Eremitageparken 341, 2800 Lyngby.Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77.www.tanktest.dkVakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brænd-stofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser.Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr.DS 455.
UDSTYR TIL HAVE/PARKOG VEJANLÆG
VANDFORSYNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
B.V. Electronic A/S,Østerbro 5, 7800 Skive.Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dkLevering af SRO-anlæg samt sektionsmålin-ger for vandforsyninger.
GEOMaglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk
Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
KWH PIPE (DANMARK) AS,Nordgårde 1,4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk
Uponor A/S,Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.comwww.uponor.dk
Vandmand A/S,Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk
WavinWavinvej 1, 8450 HammelTlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61www.wavin.dkSikre rørsystemer til transport af drikkevand.
Watertech a/s,Tlf. 87 32 20 20.Danmarks dygtigste vandrådgiver.Århus og Roskilde. www.watertech.dk
VANDLØBS-VEDLIGEHOLDELSE
HedeDanmark A/SRingstedvej 20, 4000 Roskilde, Tlf. 46 30 03 71. email: fs@hedeselskabet.dk Jens Juuls Vej 18, 8260 Viby J., Tlf. 87 38 61 97 email: riz@hedeselskabet.dk Læs mere på www.hededanmark.dk
VARMEBEHANDLET TRÆ &BESKYTTELSE
Fromsseier Plantage A/S,Nørrebyvej 20, 6623 Vorbasse. Tlf. 75 3330 64. Fax 75 33 36 64.www.celloc.dkCelloc-varmebehandlet træ.
VARMEFORSYNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
VEDVARENDE ENERGIGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
VEJARBEJDE, MATERIALER FOR
Byggros A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S.Tlf. 59 48 90 00. Fax 54 48 90 05.info@byggros.com • www.byggros.comTYPAR-geotekstiler og TeleGrid-geonet.
GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 9818 95 00. Fax 98 18 90 96.E-mail: info@ggconstruction.dkwww.ggconstruction.dkStåltunnelrør - Plastrør - AutoværnGeotekstiler - Geonet - Membraner mv.
VEJARBEJDE,UDFØRELSE AF
COLAS DANMARK A/S, Fabriksparken 40, 2600 Glostrup.Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12.E-mail: colas@colas.dk • www.colas.dkAsfaltbelægning, bitumenemulsioner, over-fladebehandling.
Munck Asfalt a/sSlipshavnsvej 12, 5800 NyborgTlf. 63 31 35 35 • Fax 63 31 35 36mail@munck-asfalt.dkwww.munck-asfalt.dkAlle former for asfaltarbejde, fræsning ogoverfladebehandling.
Pankas A/S,Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk.Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30.E-mail: info@pankas.dk • www.pankas.dkAlle typer asfaltbelægninger, emulsioner ogmodificerede bindemidler.
VEJE- OG MÅLEUDSTYRDanvægt A/S,Fanøvej 3, 8382 Hinnerup. Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37. E-mail: danvaegt@danvaegt.dk www.danvaegt.dkSpecialudviklede vejesystemer til affaldsregi-strering.
VEJUDSTYRGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
Dansk Auto Værn A/S,Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj.Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dkwww.dansk-auto-vaern.dkAutoværn, Brorækværker, Ståltunnelrør.
ViaTec A/S,Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV..Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88.E-mail: ViaTec@mail.dkAutoværn, rækværker, skilteportaler.
VEJSALTAkzo Nobel Salt A/S,Hadsundvej 17, 9550 Mariager.Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90.E-mail: mariager@akzonobelsalt.dkwww.akzonobelsalt.comVejsalt.
Brøste A/S,Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34.E-mail: salt@broste.com • www.broste.comBrøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia. Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56.Vejsalt.
VINTERVEDLIGEHOLDELSEVEJE
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
Epoke A/S, Postbox 230, Vejenvej 50,Askov, 6600 Vejen. Tlf. 76 96 22 00. Fax 75 36 38 67.E-mail: epoke@epoke.dk • www.epoke.dkSand-, salt-, grus- og væskespredere. Sne-plove, fejemaskiner og professionelle græs-klippere.
KYNDESTOFT A/S. 7500 Holstebro. Tlf. 96 13 30 00.kyndestoft@vip.cybercity.dk www.kyndestoft.dkVæskespredere i størrelser fra 50 til 11.000.
UMMld-nr.: 42393
Adresseændring og lignende tlf. 8921 2113
Udgiver: Kommunalteknisk Chefforening, Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg · Tlf. 89 21 21 13 · Telefax 89 21 21 14 · E-mail: ktc@ktc.dk
Scankort a/s Selsmosevej 2 2630 Taastrup E-mail: info@scankort.dk www.scankort.dk
Orto-DK®
Et klarere syn på Danmark i 2008?
Orto-DK® fotograferes med digitale kameraer i maj/juni 2008 og baseres på Scankorts laserscannede højdemodel, som anvendes af statslige myndigheder og næsten alle kommuner. Du sikres dermed den bedst mulige sammenhæng i dine data
Orto-DK® dækker hele Danmark i en 20 cm opløsning og de større byer i en 10 cmopløsning. Du kan derfor få både det landsdækkende og det detaljerede by ortofoto i en sammenhængende 2008 udgave
Orto-DK® giver dig tilgang til det hidtil bedste ortofoto grundlag for hele Danmark med en unik god geometrisk nøjagtighed
Orto-DK® kan suppleres med Scankorts Orto-SE®, ligeledes i en 2008 udgave, som dækker Skåne, Øresundsregionen samt de større byer i Sverige
Hvis du vil vide mere eller få et godt tilbud på Orto-DK 2008, så kontakt Louise Halkjær eller Laurids Rolighed Larsen på tlf. 43 99 77 22
Orto-DK®
top related