teknik & miljø november 2009

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE

TEKNIK & MILJØS TA D S O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

NOVEMBER 2009 • NR.11

Leder:Nedtælling tilCOP 15

Vejforum 2009 – tema om veje og trafik

Sjællandsprojek-tet om byvækstog transport

FRI:

Det offentlige skal gåforan i klimaindsatsen

Vejstøj koster penge oglivskvalitet

Cyklisme skal fremmes – det gavner klima og trafiksikkerhed

Undersøgelse fra KTC og Elsparefonden:

Danmarks kommuner vender strømmen

Vi lægger komplekse idéer på skinner

For os handler fagligt overskud om at realisere kundernes store idéer.

Når vi samler kompetencerne, er vejen banet for langtidsholdbare

infrastrukturelle visioner, som på sigt giver os alle mere livskvalitet.

Arbejdet med de danske jernbanelandanlæg til den faste Femern Bælt-

forbindelse er et eksempel på kompetenceniveauet hos Grontmij |

Carl Bro. Vi er Trafi kstyrelsens bygherrerådgiver på projektet, der skal

udmønte sig i dobbeltspor og elektrifi cering af den eksisterende jern-

bane. Det vil give fl ere mennesker mulighed for at rejse hurtigere og

mere smidigt mellem Danmark og Tyskland – og resten af Europa.

Besøg grontmij-carlbro.dk og se, hvordan vi baner vejen for

øget mobilitet.Opgradering af jernbanelandanlæg til Femern Bælt-forbindelsen.

Bygherrerådgivning.

7441 GCB Teknik og Miljø_Jernbane_ann.indd 1 05/11/09 10.23

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 3

Overblikket...

Kommuner vender strømmen

Veje og trafikI anledning af det forestående Vejforum 2009 sætter Teknik & Miljø fokus på

veje og trafik. Blandt andet kan man læse om det største vejprojekt i Køben-

havn i nyere tid, Nordhavnsvej, der er første skridt i realiseringen af en bedre

infrastruktur i hovedstaden - først skal der dog vælges mellem to vidt forskel-

lige løsninger. Læs også om Gribskov Kommunes arbejde for at blive landets

mest trafiksikre ved at fokusere på trafikkultur frem for fysiske installationer.

LLææss ffrraa ss.. 2222

Det offentlige som drivkraftRådgiverbranchen oplever fremgang på et tidspunkt, hvor alle taler

om krise. Det er særligt flere opgaver inden for infrastruktur, energi

og eksport af rådgiverydelser, der bærer fremgangen. Men det kan

blive endnu bedre, især på klimaområdet, hvis det offentlige var

mere fokuserede og ambitiøse i klimaarbejdet, fastslår FRIs direktør

Henrik Garver i et interview med Teknik & Miljø.

LLææss ss.. 4422

Engelsk inspirationMange danske parkforvaltninger er begyndt at arbejde med grøn politik og strategi, men der

er mange åbne spørgsmål og udfordringer i dette arbejde. I England har man i mange år

arbejdet systematisk med disse spørgsmål og fundet en række svar, der kan inspirere og kva-

lificere arbejdet i de danske parkforvaltninger. Læs et uddrag af artiklen her i bladet og dyk i

ned den inspirerende uddybning af de engelske tiltag på www.teknikogmiljo.dk. SSee ss.. 5533

Danske kommuner skærer ned på elforbruget som aldrig før, og ambitio-

nerne holder mange år ud i fremtiden. Det viser en undersøgelse fra El-

sparefonden og KTC. Siden 2008 har næsten 99 % af landets kommu-

ner gennemført energi- og elreducerende tiltag. Samtidig har over 90 %

lagt planer for, hvordan der kan spares endnu mere på energien, når sko-

ler, institutioner og andre offentlige ejendomme renoveres. Mere end 80

% har udarbejdet en samlet målsætning for, hvor mange tons og tusinde

kroner, der skal skæres af energibrug eller CO2-udslip i årene, der kom-

mer. Læs desuden om ledelsens rolle i kommunernes arbejde med at

reducere energiforbruget. I næsten 75 procent af kommunerne er energi-

reduktion et indsatsområde på direktionsniveau, og projekter kommer for-

rest i køen og bliver koordineret bedre, når direktionen hiver i trådene.

LLææss ffrraa ss.. 1166

4 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

/ Af teknisk direktør Christian Bjerg, Aalborg kommune

medlem af KTCs bestyrelse

Fokus i klimadebatten har nu i meget lang tid været

rettet mod København, december 2009 – COP15, og

vi er nu på vej ind i de sidste intense uger, hvor der

dagligt kommer meldinger om sandsynligheden for, at

der opnås en aftale i København. I skrivende stund

har EU meldt sig klar til en aftale om økonomisk

bistand til udviklingslandene, men usikkerheden knyt-

ter sig fortsat til, om der kan opnås en juridisk binden-

de aftale om konkrete globale mål, eller om vi ”må

nøjes med” en politisk aftale om rammerne for de

videre forhandlinger.

En global klimaaftale i FN´s regi må naturligvis handle

om nationernes mål og indsatser og det primære

fokus på topmødet vil selvfølgelig være på alle de van-

skeligheder, der knytter sig til at fastlægge mål og ind-

satser i en afbalancering mellem de mange landes

forskellige muligheder og udgangspunkter.

Det bør stå meget klart, at også ud fra en kommunal-

teknisk synsvinkel vil en juridisk bindende aftale være

et vigtigt og afgørende skridt for, at der for alvor kan

komme gang i en håndtering af klimaudfordringerne.

Det er således en vigtig pointe, at en stor del af den

indsats, der skal til for at imødegå klimaudfordringen,

ligger på lokalt niveau – i kommunerne og byerne. De

tiltag som skal iværksættes er tiltag, som gennemføres

i dialog mellem lokale myndigheder og virksomheder

og organisationer, og her vil bindende globale aftaler

have betydning for, hvordan rammerne for denne ind-

sats formuleres.

Derfor er det også vigtig at gøre opmærksom på og

fremhæve ”Local Government-arrangementerne” ved

Klimatopmødet. Her fremlægger og drøfter kommu-

nerne konkrete indsatser for imødegåelse af klimafor-

andringerne og klimatilpasning. Der har igennem

mange år været arbejdet på lokalt niveau – kommu-

ner og regioner i Europa – for at fremme en bæredyg-

tig udvikling, og med afsæt i klimatopmødet, er der

mulighed for at sætte yderligere fokus på dette felt.

Dermed kan kommunerne også medvirke til at frem-

me fokus på, at den konkrete indsats i at forebygge

klimaforandringer i meget stor udstrækning knytter sig

til aktiviteter på det lokale niveau.

Der er grund til at repetere den berømte anbefaling:

”Think global - act local”!!

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE

TEKNIK & MILJØS TA D S O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

NOVEMBER 2009 • NR.11

Leder:Nedtælling tilCOP 15

Vejforum 2009 – tema om veje og trafik

Sjællandsprojek-tet om byvækstog transport

FRI:

Det offentlige skal gåforan i klimaindsatsen

Vejstøj koster penge oglivskvalitet

Cyklisme skal fremmes – det gavner klima og trafiksikkerhed

Undersøgelse fra KTC og Elsparefonden:

Danmarks kommuner vender strømmen

Fagbladet Teknik & MiljøHersegade 20, 4000 RoskildeFax 46 33 53 63

Redaktion:Chefredaktør, cand. techn. soc.Michael Nørgaard Andersen (ansv.)Tlf. 46 33 53 60E-mail: [email protected]

Journalist Kristian JørgensenTlf. 46 33 53 62

Annoncer:Henning NørsgaardTlf. 46 33 53 61E-mail: [email protected]

Abonnement:Kommunalteknisk ChefforeningPapirfabrikken 24, 8600 SilkeborgTlf. 72 28 28 04.Telefax 72 28 28 07.E-mail: [email protected]

Hjemmeside:http://www.teknikogmiljo.dk

UDGIVER:

KOMMUNALTEKNISK CHEFFORENINGPapirfabrikken 24,8600 Silkeborg.Tlf. 72 28 28 04.Også medlemsblad for Kommunalepark- og naturforvaltere samtKommunal Vejteknisk Forening.

Sats:Grafikom A/S.

Tryk:KLS Grafisk Hus A/S.

Abonnementspris:Kr. 605,00 + moms om åretfor 11 numre.

Løssalg:Kr. 90,00 + moms inklusive forsendelse.

Oplag:Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 2.977 ekspl.I perioden 1. juli 2008 - 30. juni 2009.

Synspunkter, der fremføres i bladet,kan ikke generelt tages som udtrykfor foreningens stilling.

ISSN 1902-2654 77-5-286

Leder

Nedtælling til COP15

Foto: Istock.

Driftsrådgivning der holder

www.cowi.dk

Hvis du vil vide mere:Kontakt Connie Graul, tlf. 4597 2286 eller e-mail [email protected]

COWI rådgiver både offentlige og private kunder om drift og vedligehold af bl.a. bygninger, broer, veje og genbrugspladser

Nærvær – Vi løser altid opgaver i tæt dialog og samarbejde med vores kunder med udgangspunkt i den enkeltes behov

Hurtig udrykning – Vi står klar til at rykke hurtigt ud og tilbyde vores kunder sparring og rådgivning baseret på den nyeste viden om drift og vedligehold

Tværfaglighed – Med flere hundrede driftseksperter fordelt over hele landet har vi det perfekte grundlag for at levere multidisciplinære og bæredygtige løsninger af høj faglig kvalitet

Foto

: Stig

Sta

gis


Indhold

Kommunerne og klimaet

16 I Kommuner vender strømmenDanske kommuner skærer ned på elforbruget som aldrig før, viser en undersøgelse fra Elsparefonden og KTC.

18 I Energibesparelser på direktørgangenEnergibesparende projekter kommer forrest i køen og bli-ver koordineret bedre, når direktionen hiver i trådene.

21 I Kommuner sætter præg på klimatopmødetKommuner fra hele verden er repræsenteret på FN’s kli-matopmøde i København for at fremme lokale løsninger.

Veje og trafik

22 I Transport i klimaplanenTransport udgør typisk omkring 1/4 af det samlede CO2-udslip med vejtransporten som den store synder.

24 I Første skridt til bedre infrastruktur i KøbenhavnVejprojektet Nordhavnsvej har store perspektiver for Københavns trafikafvikling, men først skal der vælges mel-lem to vidt forskellige forslag.

28 I Trafikkultur skal gøre Gribskov Kommune sikkerTrafiksikkerhedspolitik og en trafikportal er begyndelsen på at gøre Gribskov til Danmarks mest trafiksikre kommune.

30 I Vejstøj koster penge og livskvalitetDet koster samfundet milliarder, at vejstøj har helbreds-mæssige konsekvenser, og støjplagede boliger taber værdi.

32 I Sammentænkning af byvækst og transportSjællandsprojektet skal danne en ny struktur på Sjælland i 2030 ved at udvikle og forbinde stationsbyerne bedre.

34 I Cyklisme er et nøgleområde for veje og trafikCyklisme kan gavne klima, kollektiv trafik og trafiksikkerhed, som er de centrale udfordringer for kommunernes vejområde.

36 I Fremtidens cyklisterCykeltrafik bidrager til bymiljø, sundhed og klimaproblema-tikken, men mange andre faktorer trækker i modsat retning.

38 I Affaldsplanlægning fra en trafikal synsvinkelAffald skaber trafik på vejnettet, og derfor kan en ellers godaffaldsløsning skabe trafikale problemer.

40 I Muligheder i havneTransportforliget indebar en satsning på infrastruktur til hav-ne. Det giver kommunerne mulighed for medfinansiering til anlægsprojekter.

Ledelse og organisation

42 I Det offentlige skal gå foranRådgiverbranchen oplever fremgang. Men det kan blive endnu bedre, især på klimaområdet. Interview med FRIs direktør Henrik Garver.

44 I Lederens fem energikilderResultater og handling kan forstås med hjernen, men anvendelsen af denne indsigt afhænger af ledelseskraft.

47 I Ny lederuddannelse for kommuneentreprenørerKommunalt Entreprenørforum og COK har udviklet en lederuddannelse rettet mod de kommunale entreprenører.

Diverse

52 I Store energibesparelser på HvidovreskolePå Risbjergskolen i Hvidovre arbejder elever, medarbejdereog kommune sammen om energibesparelser.

53 I Engelsk inspiration til grøn politik ogstrategiI England har man i mange år arbejdet med grøn strategi. Det kan inspirere arbejdet i de danske parkforvaltninger.

54 I Ny teknologi sikrer bæredygtighedBIM-teknologi gør det lettere at kvalitetssikre projekter og ervejen til økonomisk og miljømæssigt bæredygtige projekter.

56 I Havneaktieselskaber og indskudskapitalBliv klogere på mulighederne for tilbagebetaling af indskudskapital i havneaktieselskaber.

Kort nyt 58 I Nyt om jura

60 I Erhvervsnyt

62 I KTC-nyt

2434

40

BEDRE VEJEBEDRE KLIMA

Vejen frem...

• Større budgetter til bedre vejvedligeholdelseøger fremkommeligheden med mindre CO2-udledning og bedre klima til følge.

• Colas Danmark A/S er en af landets førendeasfaltvirksomheder og udfører anlægs- ogvedligeholdelsesarbejder indenfor vejbyggeriog infrastruktur.

• Vi lever af at udlægge asfalt, og vi er bevidsteom at passe på klimaet.

• Vi fremstiller miljøvenlige bindemidler, støj-reducerende asfaltbelægninger, CO2-venligasfalt og genanvender i videst mulig omfangopbrudt asfalt.

Colas Danmark A/SFabriksparken 402600 GlostrupT: 4598 9898 F: 4583 0612

[email protected]

Colas Danmark A/S blev stiftet i 1930 og harsom mål at bygge og forbedre infrastruktur. Vi indgår i Colas Gruppen, som beskæftiger75.000 medarbejdere i 40 lande verden over.


Deadline

Skibsfarten forurener mindreEn lavere udledning af svovl, kvælstofoxider (NOx) og partikler fra ski-

bsfarten end hidtil antaget. Det er et af hovedresultaterne i en ny

omfattende undersøgelse af skibsfartens bidrag til luftforureningen i

Danmark, som miljøminister Troels Lund Poulsen (V) har offentlig-

gjort. Undersøgelsen er et resultat af Partnerskabet for Renere Skibs-

fart mellem Miljøstyrelsen og Danmarks Rederiforening.

Rapporten viser desuden, at skibenes luftforurening med svovl vil

falde markant over de kommende år, og at NOx-udledningen ligele-

des forventes at falde på langt sigt. Dermed får Danmark dokumenta-

tion for effekten af de nye skrappe krav på svovl og kvælstofområdet,

som FN’s internationale søfartsorganisation, IMO, har vedtaget med

bred støtte fra rederierhvervet.

Undersøgelsen er gennemført af Danmarks Miljøundersøgelser

ved Aarhus Universitet og baserer sig på nye præcise oplysninger om

skibstrafikken i danske farvande, de enkelte skibes sejlruter, motorbe-

lastning og udledninger, kombineret med avancerede modeller for

spredning af luftforurening.

Kilde: Miljøministeriet

I dette nummer kan du finde annoncer fra følgende firmaer:Firma side

Grontmij I Carl Bro 2

COWI 5

Colas 7

Orbicon 9

Pankas 11

RGS 90 13

Skov & Landskab 14

K&S Tree Care 14

LMK VEJ 15

Dakofa 17

CG Rieber Salt 19

RenoSam 20

Københavns Universitet 27

Tankegang 29

Geograf 33

Skov & Landskab 35

Niras 41

Vejdirektoratet 43

Skov & Landskab 45

Lauridsen Handel 46

COK 49

Rambøll 51

COK 62

Fersksvandscentret 62

OK Grøn anlæg 68

Kommunalvalg uden klimaNormalt hører klimaet til de hedeste emner i den offentlige debat,

men under den kommunale valgkamp er den globale opvarmning

kørt ud på et sidespor. Capacent-undersøgelsen af vælgernes prio-

riteringer viser, at kun fire procent mener, at miljøet burde toppe

lokalpolitikernes agenda.

Det vækker ærgrelse i Danmarks Naturfredningsforening. Ifølge

præsident Ella Maria Bischop-Larsen er kommunerne selv skyld i,

at vælgerne ikke sætter lighedstegn mellem kommuner og klima.

Foreningen vil skrive til lokalpolitikerne og bede dem om at sætte

mere fokus på miljøpolitik.

Kommunalforsker Ulrik Kjær fra SDU vurderer også, at vælgerne

ikke kender til kommunernes store ansvar på miljøområdet.

”Mange vælgere anser miljøpolitik for at være noget, der foregår

på det nationale niveau. Og mange nationale politikere har jo spil-

let bolden endnu videre til det internationale niveau - ikke mindst i

forbindelse med klimatopmødet,” siger han.

Kilde: Danske Kommuner

København udvider miljøzoneI dag skal lastbiler og busser været udstyret med partikelfiltre, hvis de

vil ind i det centrale København. Men fra 1. november udvides

zonen, så grænsen fremover er identisk med kommunegrænsen.

Det vil sige, at hovedstadskom-

munen er én stor miljøzone.

Trods udvidelsen er teknik- og

miljøborgmester Klaus Bondam

(R) ikke tilfreds. Han mener, at

kravene til miljøzoner burde gæl-

de for hele landet, og at trafikalt

belastede områder som Køben-

havn burde have lov til at stille

endnu skrappere krav.

”Jeg så helst, at alle danskere

kunne få lov til at bo i en miljøzo-

ne, og at vi fik lov til at stille langt

mere ambitiøse krav, så miljøzo-

nen også kommer til at omfatte

alle varebiler og personbiler. Og

så skal lastbiler og busser køre

med endnu bedre filtre. Først når

vi er der, får vi virkelig gjort noget ved partikelforureningen i byen,”

siger borgmesteren.

”Faktum er, at grænseværdierne for luftforurening i omkring 80

trafikerede gader i København ikke kan overholdes. Vi bliver nødt til

at sætte ambitionerne højere, hvis vi vil sikre borgernes sundhed.”

Kilde: Danske Kommuner

Klaus Bondam


Landets vandforsyninger skal fremover indføre sikkerhedssystemer, der

gør det muligt hurtigere at kunne opdage forureninger af det danske

drikkevand. Det er indholdet i en af tre lovændringer på vandområdet,

som miljøminister Troels Lund Poulsen har fremsat i Folketinget.

Den ene lovændring vil betyde, at ministeren får bemyndigelse til at

indføre ledelsessystemer på landets vandforsyninger, og han kan fast-

sætte regler for driften af vandforsyningsanlæg. Formålet er at få en

hjemmel til at indføre kvalitets- og sikkerhedssystemer i form af ledel-

sessystemer på vandforsyninger med det sigte at reducere forekom-

sten og længden af mikrobiologiske forureninger.

Den anden ændring vil give ministeren hjemmel til at forlænge

vandindvindingsrettigheder og vandindvindingstilladelser. Efter den

eksisterende lovgivning udløber en række tilladelser 1. april 2010. Med

forslaget vil tilladelserne blive forlænget, så de udløber senest et år

efter vedtagelsen af de kommunale handleplaner, der skal udarbejdes

på baggrund af de såkaldte vandplaner efter miljømålsloven. Det skal

sikre bedre sammenhæng mellem de mål og initiativer, der følger af

vandplanerne og den fremtidige udnyttelse af grundvandsressourcerne.

Endelig vil ministeren have ændret loven, så der bliver mulighed for

at forenkle sagsbehandlingen af ferskvandsdambrugssager. Det sker

ved at indføre regler om samtidig sagsbehandling af dambrugssager.

Samtidighed i sagsbehandlingen vil medføre en bedre helhedsvurde-

ring af dambrugets miljøpåvirkning og dermed give bedre forudsætnin-

ger for kvalitet i sagsbehandlingen.

Kilde: Miljøministeriet

Forurenet vand skal opdages hurtigere

Vi bygger en grøn fremtid - sammen

Klimaforandringer, oversvømmelser, krav til vandmiljø, energioptimeringer, organisationsændringer og

øget borgerservice. Orbicon er fusioneret med Leif Hansen Engineering og har samlet kompetencer,

der giver bæredygtighedsbegrebet indhold.

Tal med en rådgiver, der ser sammenhænge og bidrager til at gøre visioner til virkelighed.

Sammen kan vi mere. www.orbicon.dk | www.leifhansen.dk


Deadline

Paragrafrytteri hindrer giftforbudRådmanden for Teknik- og Miljø i Århus, Peter Thyssen, er utilfreds

med, at By- og Landskabsstyrelsen fremover vil bremse forslag til

lokalplaner, der indeholder forbud mod anvendelse af pesticider. Det

skriver Kommunenyt.dk.

By- og Landskabsstyrelsen argu-

menterer med, at der ifølge lovgivnin-

gen ikke kan lokalplanlægges for

beskyttelse af grundvand. Desuden

henviser styrelsen til, at kommunerne

ikke kan pålægge restriktioner, som

ikke har hjemmel i vandforsynings-

eller miljølovgivningen.

Peter Thyssen mener, at det er for

dårligt, at kommunerne dermed

mister muligheden for at sikre borgerne

rent drikkevand i fremtiden.

”Det er muligt, at styrelsens jurister kan pege på paragraffer i lov-

givningen, som gør det umuligt for os. Men det er bare ikke godt

nok. Det kan ikke være rimeligt, at en dårlig lovgivning skal betyde, at

vi får dårligt drikkevand i fremtiden. Loven må laves om, så vi kan

være sikre på ikke at forurene vandet for de fremtidige generationer,”

siger rådmanden.

Han vil derfor henvende sig til Miljøministeren og bede om, at der

hurtigst muligt bliver taget initiativ til at få lavet om på lovgivningen.

Minivindmøller dur ikke i byenSkive har testet den første typegodkendte danske minivindmølle på

toppen af byens rådhus. Resultatet var ikke godt.

På grund af bebyggelse er luften alt for turbulent for den lille 1-

kW-vindmølle fra firmaet Vindby, så møllen har stået og flakket fra

side til side. Det har betydet, at produktionen har været ujævn, da

den lille mølle er hoppet ind og ud af elnettet.

”Lige meget om man er tilhænger af minivindmøller eller ej, så

fungerer de ikke i byen. Man skal ikke opgejle og forherlige noget,

hvis det ikke duer. Møllerne skal stå frit, ud til vandet eller på landet.

Vores har været på en af de højeste bygninger i Skive, og alligevel er

det alt for turbulent,” siger Michael Petersen, der er ansvarlig for

energitiltagene i Skive Kommune, til Ingeniørens hjemmeside.

Tidligere testede Skive en endnu mindre 400-W-mølle, men beg-

ge møller af den klassiske type, der roterer om den horisontale akse,

er uegnede i byen. I stedet for at lade sig slå ud er Skive i gang med

at kigge efter en ny vindmølletype, som roterer rundt om sin vertikale

akse. Ifølge den danske producent Vindby er det mere velegnet i

byer, men indtil videre findes der ingen typegodkendt vertikal vind-

mølle.

Skibsfarten kan spare brændstof for 180 mia.Den europæiske skibsfart kan hente omkring 180 milliarder kroner ved

energibesparende tiltag. Det vurderer Danfoss Solutions, der peger på,

at skibsfart ikke har været gennem samme miljømæssige overhaling

som eksempelvis industrivirksomheder.

”Regnestykket er baseret på, at vi overfører de erfaringer, vi har fra

industrien, til skibsfarten. Da tallet er baseret på en 10 procents bespa-

relse, og vi i virkeligheden ofte opnå besparelser i omegnen af 20 pro-

cent, kan det sagtens blive meget højere,” siger vicedirektør i Danfoss

Solutions Johnnie Rask Jensen til Børsen.

Bare de danske besparelser kan løbe op i mellem 5 og 10 milliar-

der kroner, vurderer Danmarks Rederiforening. Klimaministrene i EU

har netop besluttet, at en kommende klimaaftale også skal omfatte ski-

bsfarten, der skal skære 20 procent i CO2-udledningen i forhold til

2005 inden 2020.

Thisted som Europasklimakommune nr.1

Thisted Kommune er Danmarks førende klimakommune. Men med

vedtagelse af en handlingsorienteret energiplan sætter kommunen end-

nu mere fokus på miljø- og energibesparelser og satser på at blive Euro-

pas førende klimakommune.

Planens projektkatalog rummer blandt andet et forslag om, at alt

kommunalt nybyggeri fra 2010 som minimum skal overholde lavenergi

klasse 1 (bruger halvt så meget energi som et almindeligt enfamiliehus)

for bygninger i fjernvarmeområder. Nyopførte offentlige bygninger i

andre områder må ikke bruge mere energi end passivhuse, hvilket i

princippet betyder intet forbrug.

I alle eksisterende kommunale bygninger skal energiforbruget som

minimum halveres i forhold til forbru-

get i 2006. På længere sigt skal priva-

te husholdninger som minimum

reducere deres CO2-belastning med

50 procent.

”Fremtidens bygninger og boliger

kan - hvis man vil - bygges uden et

nettoforbrug af energi, og det er

blandt andet den udfordring, vi tager

op i Thisted Kommune", siger Torben

Juul-Olsen, teknisk direktør.

”Overskudsvarme fra institutioner

og erhverv skal også udnyttes, ligesom landbruget, der jo står for cirka

40 procent af drivhusgasudledningen, skal inddrages mere systematisk

som energileverandør primært via energipil og biogas. Og så skal den

kollektive transport i Thy i videst muligt omfang i løbet af fem år køre på

vedvarende energiformer,” siger han.

Torben Juul-Olsen

Peter Thyssen


Hovedkontor tel. 4565 0300Sjælland tel. 7023 6400

Jylland tel. 8685 1322

Alt skal vedligeholdes - også asfalt. Hvis der er revner i belægningen, bli-ver det hurtigt til et stort hul. Alle for-mer for asfaltarbejde udføres. Fra et hul til en hel vej - vi klarer det hele.Tag os gerne med på råd.

Miljøvenlig asfaltteknologi

Pankas Warm-Mix-AsphaltReduceret energiforbrug ved pro-duktion. Reduceret emission af CO²,NOx og støv på asfaltværket. Bedre arbejdsmiljø i form af meget mindre bitumenrøg ved udlægning.

man

iell.

com

Vi har også udviklet en række støjre-ducerende slidlag, som alle er blevet testet og klassificeret i henhold til vej-reglerne. Vi tilbyder en bred vifte af for-skellige asfalttyper, som passer til alle trafikmængder og trafiktyper.

Odense underskriver fodgængertraktat

3. november mødtes by- og kulturrådmand i

Odense Anker Boye med Dansk Fodgængerfor-

bund for at underskrive den internationale fod-

gængertraktat Walk 21.

Traktaten omhandler borgernes rettigheder

som fodgængere.

Ifølge traktaten skal det bl.a. være trygt og

sikkert at færdes som fodgænger, byens borge-

re skal tilbydes et attraktivt net af fodgængerfor-

bindelser, og de offentlige arealer skal anlægges

med menneskets behov i fokus.

Odense Kommune arbejder allerede i over-

ensstemmelse med traktatens principper, og

med tilslutningen til traktaten tilkendegiver kom-

munen, at den også fremover vil have fodgæn-

gerne i fokus. F.eks. ved at udarbejde en fod-

gængerstrategi og ved at sikre gode forhold for

fodgængerne i nye anlægsprojekter.

”Min vision for Odenses bymidte er en sam-

menhængende, fodgængervenlig bymidte med

et aktivt byliv.

En bymidte, hvor der er plads til alle fodgæn-

gere, også dem med særlige behov. Jeg har

f.eks. et stort ønske om at få omlagt Vestergade

Vest fra busgade til fodgængervenligt handels-

strøg.

Og jeg arbejder fortsat for, at vi får en eldre-

vet citybus, der kan bringe fodgængerne helt

tæt på deres mål i centrum,” siger Anker Boye i

en pressemeddelelse.

■

Konflikter hos private leverandører skal ikke

længere føre til fyldte skraldespande i Hvidov-

re Kommune. Det mener et flertal i byrådet,

hvor man har vedtaget en beslutning om at

stifte sit eget renovationsselskab, gerne i sam-

arbejde med nabokommunerne.

Hvidovre er en af dem, der er ramt af strej-

ken i HCS. Sådanne situationer vil kommunen

undgå i fremtiden, siger borgmester Milton

Graff Pedersen (S) til Newspaq:

”Vi skal have stabiliseret skraldedriften, og

ved at skabe et kommunalt selskab kan vi selv

styre arbejdsvilkår og undgå strejker.”

Det nye selskab kan først blive stablet på

benene næste år, når den suspenderede afta-

le med HCS er opsagt. I en anden strejkeramt

kommune, Glostrup, ser borgmester Søren

Enemark (S) imidlertid ikke de store perspek-

tiver i at gøre skraldeindsamlingen kommunal.

”Jeg har svært ved at se, hvorfor vi skal

gøre det. Vi har i 20 år haft skraldedrift på pri-

vate hænder og været tilfredse med det,”

siger borgmesteren, der påpeger, at driften

skal sendes i EU-udbud.

”Og jeg er ikke sikker på, at et kommunalt

firma vil vinde den licitation,” lyder det fra

Søren Enemark.

Hvidovre vil have egen renovation


Deadline

Danmark stævnet for miljøgodkendelses-smølDen 29. oktober besluttede EU-kommissionen at indlevere en stæv-

ning mod Danmark for overtrædelse af EU’s IPPC-direktiv, som

pålægger medlemslandene at miljøgodkende, herunder revurdere,

større virksomheder og landbrug.

Miljøminister Troels Lund Poulsen (V) har iværksat en række initia-

tiver for at sikre, at virksomheder og landbrug miljøgodkendes og

revurderes hurtigst muligt. Landets kommuner har oplyst, at de har

stort set alle godkendelserne på plads omkring årsskiftet.

”Vi har været i løbende dialog med Kommissionen, så stævningen

kommer ikke som en overraskelse. Men det er alligevel stærkt util-

fredsstillende, at vi ikke kan leve op til EU-reglerne. Derfor bad jeg

først på året de statslige miljøcentre opprioritere deres del af arbej-

det, ligesom jeg har talt med de borgmestre, som har udestående

godkendelser, for at sikre, at deres manglende afgørelser er i hus

inden årets udgang,” siger miljøminister Troels Lund Poulsen ifølge

Kommunenyt.dk.

En status fra miljøcentre og kommuner pr. 31. august 2009 viser,

at 12 IPPC-virksomheder manglede en miljøgodkendelse og 202 en

revurdering af en eksisterende godkendelse. Siden IPPC-direktivets

ikrafttræden i 1999 har de danske myndigheder revurderet mere

end 1000 eksisterende IPPC-virksomheders miljøgodkendelser.

10 mio. til trafiksikkerhedskampagnerArbejdet med at skabe større trafiksikkerhed gennem kampagner får

et løft med en ny pulje på 10 millioner kroner til trafiksikkerhedskam-

pagner, som er en del af udmøntningen af trafikforliget.

Pengene skal gå til kampagner henvendt til motorcyklister og mod

uopmærksomhed i trafikken. Det bliver de seks regionale færdsels-

sikkerhedsudvalg, der kan søge om midlerne hos Vejdirektoratet og

derefter forvandle kroner til kampagner. Udvalgsmedlemmerne er

Vejdirektoratet, politiet, kommunerne, Rådet for Sikker Trafik samt for-

skellige organisationer. Kilde: Transportministeriet

Kommuner som legeplads for grøn teknologiDanske cleantech-virksomheder er nogle af verdens bedste, men de

har i krisen svært ved at finde markeder og dermed få midler til inno-

vation. Sæt dem sammen i partnerskaber og tilføj forskning, så slår vi

to fluer med et smæk i form af et bæredygtigt samfund og grøn

vækst.

Sådan lød oplægget til Gate 21 og Plan C's konference mandag d.

19. oktober i Musikteatret i Albertslund. Over 200 tilmeldte fra kom-

muner, virksomheder og videninstitutioner hørte en række bud på,

hvordan velfungerende strategiske partnerskaber skrues sammen,

hvordan de etableres i praksis og eksempler på konkrete projekter.

Centerchef Jacob Lundgaard fra Gate 21 fremhæver, at kommu-

nerne har en grøn nøglerolle i trekanten mellem virksomheder og

forskningsinstitutioner.

”Vi skal konvertere det tocifrede milliardbeløb, som kommunerne

skal investere i cleantech i det kommende år til en legeplads, hvor

kommunerne kan lege med de private virksomheder om at udvikle

fremtidens løsninger. Det kan virksomhederne så bruge som et

springbræt til at blive bedre og få nogle produkter, som de kan sælge

i første omgang til alle danske kommuner og i næste omgang på

internationalt marked,” siger han.

Blandt eksemplerne som blev omtalt, var DONG Energys erfarin-

ger med et partnerskab med Kalundborg Kommune om udvikling af

varmeplan, biomasse, energibesparelser og elbiler.

Flemming Jørgensen, natur- og miljøchef i Roskilde Kommune,

mener at konferencen kan give inspiration.

”Den kan være med til, at flere kommuner prøver at indgå part-

nerskaber om at udvikle ting, i stedet for altid bare at tage hyldevaren

- det der er på markedet. Ved at Gate21 formidler succeshistorier,

medvirker det til, at andre siger: 'Det kunne vi måske også prøve,”

siger han.

Kilde: dknyt

Kritik af mangel på smarte elmålere Det er skandaløst, at klimaminister Connie Hedegaard ikke vil tvinge

intelligente elmålere ud i de danske hjem. Kun med smartere elmålere

kan vi anspores til at bruge mere strøm, når den er billig, fordi vindmøller-

ne producerer på livet løs, og spare på den, når den er dyr.

Det mener energieksperten Mikael Togeby, partner i Ea Energianalyse.

Hans melding kommer, efter Danmark igen har måttet stoppe vindmølle-

vinger i kraftigt blæsevejr for at forhindre elnettet i bryde sammen. En

situation, som de smarte målere kan være med til at forhindre.

”Den største skandale er, at der ikke er en plan for, hvornår alle skal

have smarte elmålere. Igen og igen er man kommet frem til, at det ikke

kan betale sig at stille som krav. Men den konklusion er man jo nået frem

til, fordi man har set bort fra nogle mere bløde fordele ved smarte måle-

re. Man kan altid ødelægge en cost benefit-analyse ved at gøre den for

konservativ,” siger han til Ing.dk.

Forligspartierne bag den grønne transportpolitik fra januar 2009 indgik den 22. okto-

ber en ny aftale om massive investeringer i den danske jernbane.

Aftalen betyder, at der anlægges en helt ny jernbane mellem København og Ring-

sted via Køge, som skal danne fundament for en mere konkurrencedygtig togdrift

med færre forsinkelser. Jernbanen finansieres af de ca. 10 milliarder kroner, der blev

afsat til projektet i transportaftalen fra januar 2009

Parterne er også blevet enige om at anlægge dobbeltspor på Nordvestbanen mel-

lem Lejre og Vipperød og i Sønderjylland mellem Vamdrup og Vojens samt en omfat-

tende renovering af Nørreport Stations fjerntogsperron.

Samtidig fremmes godstransporten med kapacitetsudvidelser på kombiterminaler-

ne i Høje Taastrup og Taulov, og der reserveres penge til en ny sporforbindelse ved

Esbjerg havn og Nyborg. Endelig er det aftalt at afsætte yderligere 350 millioner kro-

ner til en overdækning af banen gennem det grønne område langs Kulbanevej i Val-

by.

Desuden indgik parterne aftale om udmøntning af penge fra de mange transport-

puljer, som blev afsat i transportaftalen. Aftalen gælder blandt andet fremme af cyk-

lisme, trafiksikkerhed, støjbekæmpelse, parkér og rejs-anlæg, stationsmoderniserin-

ger, intelligente trafikstyringssystemer, flere rastepladser samt bedre adgang til kollek-

tiv transport.

Kilde: Transportministeriet


Jernbanemodernisering på plads


Deadline

Ændret miljøbeskyttelseslov i høringIfølge Miljstyrelsen vil et lovforslag om revision af reglerne om mil-

jøzoner m.v. blive fremsat i februar 2010. Forslaget indebærer bl.a.,

at flere byer kan indføre miljøzoner, at der kan etableres miljøzoner

for varebiler, og at det bliver muligt at regulere anden forurening end

partikler.

Regeringen lancerede i juni 2008 en strategi for at sænke luftforu-

reningen, der lige nu overskrider EU's grænseværdier. De eksisteren-

de miljøzoner har reduceret partikeludslippet fra lastbiler og busser,

og effekten vokser, når kravene til de tunge køretøjer d. 1. juli 2010

skærpes. Desuden udvides miljøzonen i Københavns Kommune 1.

november i år til stort set at følge kommunegrænsen, og Odense og

Århus kommune indfører miljøzoner i sommeren 2010. Dieselper-

son- og dieselvarebiler vil derfor være de dominerende kilder til luft-

forurening i gaderne i de kommende år.

Miljøstyrelsens beregninger viser, at grænseværdierne for PM10

sandsynligvis vil kunne overholdes ved at skærpe de nuværende mil-

jøzoner, så de også omfatter de ældre varebiler. I første omgang for-

ventes forslaget udnyttet af Københavns og Frederiksberg kommu-

ner, da der her er overskridelser af grænseværdien for partikler.

For miljøzonen i København og Frederiksberg forventes, at ca.

14.000 køretøjer skal have eftermonteret partikelfilter/katalysator

eller skiftes ud med et nyere køretøj.

Ingegårdsvej 11 · 4340 TølløseFax: 59 18 69 77www.ks-treecare.dkE-mail: [email protected]

Steen Kristensen Tlf.: 59 18 50 77Kim Poulsen Tlf.: 43 45 11 90

BADEVAND OG REGNBEDE

Program og tilmelding på www.sl.life.ku.dk/kurser

Tilpasning til mere regnNational temadag i København, 3. december 2009Kan massive afkoblinger i Brønshøj, Vanløse, Husum og Valby skabe badevand i Kalveboderne? Ja, hvis 60 % af tagene og vejene afkobles, for så kommer kloakoverløbene til Harre-strup Å under kontrol, og Valbyparken kan blive til Valby Strandpark. 2BG præsenterer muligheder og konsekvenser.

Tingbjergs lys får international prisBydelen Tingbjerg i København har de

seneste 2-3 år gennemgået et stort

områdeløft. Da arbejdet startede, var

der et stærkt ønske fra beboerne om at

gøre belysningen i Tingbjerg til noget

særligt.

Et væsentligt element i den samlede

byfornyelse blev derfor en totalrenovering og udskiftning af det

udendørs lys.

Det blev bemærket af Philips og den internationale belysningsorga-

nisation LUCI, som står bag prisuddelingen under navnet city.people.lig-

ht award.

Ved en netop overstået prisuddeling fik København en "Special

Mentioning Award”, blandt andet fordi det nye lys spiller godt sammen

med resten af områdefornyelsen.

”Vi ved fra udenlandske undersøgelser, at mere og bedre lys skaber

tryghed, fordi vi kan se hinanden i øjnene på gaden. Det kan forebygge

kriminalitet, og sammen med andre fysiske og boligsociale tiltag i Ting-

bjerg har det helt sikkert været med til at løfte området,” siger teknik-

og miljøborgmester Klaus Bondam (R).

Hovedkontor: LMK VEJ A/S • Nørreskov Bakke 1• 8600 SilkeborgTelefon 87 22 15 00 • Fax 87 22 15 01

www.lmkvej.dk • [email protected]

Vejservice: Vardevej 268 • Knabberup • 7100 VejleTelefon 76 40 12 20 • Fax 76 40 12 [email protected]

- veje for fremtiden

De nye belægningstyper er ble-

vet støjmålt efter CPX metoden

og giver støjreduktioner i størrel-

sesordenen fra 3 til næsten 7 dB !

Se de tilhørende SRS støjdekla-

rationer på vores hjemmeside

www.lmkvej.dk.

LMK VEJ har udviklet en række

støjreducerende slidlag, som dækker

anvendelse fra let trafikerede villaveje

til tungt trafikerede motorveje.

Shhh! Skru ned for vejstøjen...

Fakta om LMK VEJLMK VEJ A/S varetager alle op-

gaver inden for produktion og

udlægning af asfalt samt special-

opgaver med bla. broer og industrigulve.

Vejservice tilbyder fleksible og rentable løsnin-

ger inden for vedligehold af veje. Med 7

asfaltfabrikker og 6 afdelingskontorer fordelt

over hele Danmark, beskæftiger vi ca.

320 medarbejdere. LMK VEJ A/S er en

del af Lemminkäinen Group, Helsinki, der

siden 1910 har drevet entrprenørvirksomhed i

Norden og har ca. 8.500 ansatte.

...med LMK Whisper

Danske kommuner skærerned på elforbruget somaldrig før, og ambitionerneholder mange år ud i frem-tiden. Det viser en under-søgelse fra Elsparefondenog KTC. Begge opfordrertil, at kommunernefortsætter indsatsen.

/ Af Sanne Maja Funch, GeelmuydenKiese

Der findes stort set ikke den kom-

mune på Danmarks i alt 43.000 km2

landfaste areal, der ikke sparer på

strømmen – og skruen strammes

om besparelserne for hvert år, der

går. Siden 2008 har næsten 99 % af

landets kommuner gennemført

energi- og elreducerende tiltag. Sam-

tidig har over 90 % lagt planer for,

hvordan der kan spares endnu mere

på energien, når skoler, institutioner

og andre offentlige ejendomme

renoveres. Mere end 80 % har udar-

bejdet en samlet målsætning for,

hvor mange tons og tusinde kroner,

der skal skæres af energibrug eller

CO2-udslip i årene, der kommer.

Det viser en undersøgelse, som

KTC har lavet i samarbejde med

Elsparefonden, og indsatsen er alle-

rede synlig i statistikkerne. For

første gang i 10 år er det lykkedes

at knække kurven i mange kommu-

ners elforbrug.

»Hvert år har vi set, at forbruget

bare er steget og steget med 1-2

procent, men nu falder det, og det

er endda med helt op til 3 procent

i indeværende år. Det er en mile-

pæl for indsatsen i den offentlige

sektor«, siger projektleder i Elspare-

fonden, Poul Erik Pedersen.

Klimafokus og kontanter Projektlederen glæder sig samtidig

over, at 52 af landets i alt 98 kom-

muner har en aftale med Elspare-

fonden om at knække kurven for

elforbruget ved at forpligte sig til

årlige nedskæringer på minimum

1-2 procent.

Det er fristende at tro, at klima-

topmødet i december er skyld i

indsatsen ved at sætte markant

men kortvarigt spot på klima og

energiforbrug. Men initiativer som

kurveknækkeraftalerne viser, at

kommunernes besparelser har en

solid og levedygtig natur, der sætter

aftryk lang tid efter, politikere og

miljøforkæmpere har forladt

København.

På samme måde har knap 60

procent af kommunerne en kli-

maplan. Endnu flere lader energi-

besparelser indgå i kommunepla-

nen og giver altså liv og rum til

besparelser mange år fremover.


Danmarks kommunervender strømmen

Kommuner barberer forbruget Elsparefonden og KTC’s undersøgelse blev sendt ud til landets 98

kommuner. Heraf har 71 svaret. Procenttallene bygger på de 71 svar.

98,6 % har gennemført el- eller energireducerende tiltag inden

for det sidste år

91,4 % svarer, at energibesparelser indgår i kommunens renove-

ringsplaner

88,6 % har afsat penge til energieffektiviserende tiltag

80,3 % har udarbejdet en samlet målsætning for reduktion af

energi og/eller CO2

74,3 % har energireduktion som tema på direktionsniveau

60,6 % svarer, at energibesparelser indgår i kommuneplanen

59,2 % har en klimaplan

57,1 % har specifik målsætning for reduktion af elforbrug

52 kommuner har en kurveknækkeraftale med Elsparefonden

KTC-formand Torben Nøhr: Positivt at

der er bevågenhed om energibesparel-

serne fra politikerne.


Topmødet vil komme og gå.

Men selv om det samme ikke kan

siges om kommunernes ambitio-

ner, hænger årsagerne til den hår-

de prioritering alligevel sammen

med den politiske dagsorden,

mener Torben Nøhr, formand i KTC.

“Vi ser i undersøgelsen, at de fle-

ste kommuner føler, at der er

bevågenhed omkring energibespa-

relser fra politikerne. Jeg tror, at en

del af grunden til kvantespringet lig-

ger dér. En anden del har at gøre

bage til skoler og institutioner, når

de har succes med at spare på

strømmen. Incitamentsordningerne

har gennemslagskraft, fordi de giver

både den enkelte institution, tek-

nisk forvaltning og politikerne en

grund til at tage ejerskab over

besparelser.

“Vi håber, at også den sidste del

af kommunerne vil skabe en incita-

mentsstruktur, der gør det attraktivt

for institutioner og skoler at spare”,

slutter Poul Erik Pedersen af.

Miljørapportering, ledelse og kvalitetsstyring – i affaldssektoren Onsdag den 11. november 2009, 09.00-16.00 i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31,København

Miljøbeskyttelseslovens afsnit om grønne regnskaber er revideret og en ny bekendtgørelse heromforventes i høring i efteråret. Bekendtgørelsen fremlægges, og de væsentligste konsekvenser foraffaldssektoren beskrives. Mange affaldsbehandlingsanlæg vil ikke længere skulle aflægge grøntregnskab, hvilket øger behovet for andre miljørapporteringsformer og ledelsessystemer.Eksempelvis integreret miljø- og arbejdsmiljøledelse eller egentlig livscyklusbaseret miljøledelse.

Samtidig presser kvalitetsstyring i kommunerne sig på, og ideelt løst vil den obligatoriske kvalitets-styring kunne kombineres med miljøledelse og miljørapportering.

UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22– eller på www.dakofa.dk, hvor tilmelding også er muligko

nfer

ence

Deltagerpriser (excl. moms):

DAKOFA-medlemmer 2.350,-Ikke-medlemmer 3.850,-

Til/frameldingsfrist4. november 2009

Elforbruget i kommunerne falder og 52 kommuner har en kurveknækkeraftale med Elsparefonden.

med, at der er mange penge at hen-

te i at sætte spare-projekter i gang,

fordi prisen på el og varme er steget,

og det giver korte tilbagebetalingspe-

rioder på grønne investeringer”.

Potentiale for besparelser ifremtidenDer er altså ikke noget galt i Dan-

mark. Alligevel peger både Poul Erik

Pedersen og Torben Nøhr på, at

kommunerne kan hente endnu fle-

re penge og mere klimaprestige på

besparelser – og at tiltagene ikke

behøver at være hverken dyre eller

besværlige.

“Simple ting ligger lige for, som at

skoler og institutioner sørger for, at

lys og elektronik er slukket, når nøg-

len drejes om. Derudover skal kom-

munerne investere systematisk i

moderne behovsstyret ventilation og

belysning”, siger Poul Erik Pedersen.

Elsparefondens undersøgelse

viste, at to tredjedele af kommu-

nerne fører en del af pengene til-


Ledelsen har en finger med i spilleti kommunernes stadig meremålrettede arbejde med at reduce-re energiforbruget. Projekter kom-mer forrest i køen og bliver koordi-neret bedre, når direktionen hiver itrådene.

/ Af Sanne Maja Funch, Geelmuyden.Kiese

Energi og klima er ikke længere kun en opga-

ve for den tekniske ildsjæl i en krog af rådhu-

set.

De faglige medarbejderes ideer og ambiti-

oner har på det seneste fået et vigtigt skub i

ryggen fra selve hjørnekontoret. Direktørernes

interesse rummer en del af forklaringen på,

hvorfor Danmarks kommuner for alvor er på

vej ud over stepperne i deres bestræbelser

for at spare på energien.

I næsten 75 procent af kommunerne er

energireduktion et indsatsområde på direkti-

onsniveau og i knap halvdelen af tilfældene

tager de tekniske direktører og chefer selv

ansvaret for, at målsætningerne bliver nået.

Det viser undersøgelsen, som Elsparefonden

har lavet i samarbejde med KTC.

»Der kommer pres på de energirigtige initia-

tiver, når direktionen tager teten og viser inter-

esse. Klima og energi er kommet højt op på

dagsordenen, det har vendt udviklingen, og

det er meget glædeligt«, siger Poul Erik Peder-

sen, som er projektleder i Elsparefonden.

Tværfaglighed giver resultaterI Kommunalteknisk Chefforening, KTC, har for-

mand, teknik- og miljødirektør Torben Nøhr

også lagt mærke til de nye vinde. Kommuner-

ne gennemfører nu projekter, som engang

kom længere bag i køen. Landet over arbejder

skoler for eksempel med at skifte energislu-

gende lys ud med højeffektive armaturer, og

de grønne investeringer suppleres med infor-

mation til brugerne om at huske at slukke for

lyset og PC’en, fremhæver Torben Nøhr.

Netop den brede indsats er en anden

ingrediens i det skred, som topledelsens

interesse har bragt med sig. Knap 60 % af

kommunerne har samlet indsatsen i tværfag-

lige arbejdsgrupper, der arbejder specifikt

med at nedsætte el- og energiforbruget, viser

Elsparefonden og KTC’s undersøgelse. Den

form for sammenhængende koordinering er

vejen til at kappe flere meter af elforbruget

og regningen.

»I stedet for, at teknisk forvaltning synes, at

det er skoleområdets job at styre skolernes

elforbrug og omvendt, arbejder parterne

mere og mere sammen.

På den måde bliver der taget fælles

ansvar for indsatsen, og investeringer og mål-

sætninger går hånd i hånd med kampagner

om adfærd«, siger Elsparefondens Poul Erik

Pedersen og runder af med en opfordring:

»Elsparefondens skolekampagne, som i øje-

blikket er på vej ud i kommunerne, er et godt

eksempel og en oplagt mulighed for at høste

fordelene ved at arbejde integreret og på

tværs af forvaltningerne«.

Energibesparelser på direktørgangen

Energiforbrug er på dagsordnen hos direktionen i 75 % af landets kommuner.

GC RIEBER SALT

BRYD ISEN MED GC RIEBER SALT

Med GC Rieber Salt er du sikret: • Landsdækkende leveringssikkerhed

• Komplet sortiment af saltprodukter

• Rådgivning omkring valg af produkter

• Beredskab når behovet opstår

Tlf. 70 108 208 [email protected]

GC Rieber Salt A/S er ejet 100 % af norske GC Rieber Salt AS, som er en del af den norske industrikoncern GC Rieber AS med hoved sæde i Bergen. GC Rieber Salt er en af de førende distributører af salt i Norden. I Danmark har GC Rieber Salt A/S hovedkontor og lager i Fredericia, samt lagre i København og Århus. Læs mere på www.gcrieber-salt.dk.

HVAD ER OP OG NED I DEN NYE AFFALDSBEKENDTGØRELSE?

For at klæde kommuner og affaldsselskaber på til opgaven, holder

RenoSam tre konferencer rundt om i landet, hvor vi sætter fokus

på affaldsbekendtgørelsens juridiske rammer og indhold.

- Hvad må kommuner og affaldsselskaber og hvad må de ikke?

Oplæg ved Jacob Brandt fra Bech-Bruun Advokatfirma og Jacob H. Simonsen fra RenoSam:

Den 28. januar 2010:Comwell Kolding, Skovbrynet 1, Kolding Fra kl. 9.30 til 16.00

Den 8. februar 2010:Best Western Golf Hotel Viborg, Randersvej 2, Viborg Fra kl. 9.30 til 16.00

Den 12. februar 2010:Scandic Ringsted, Nørretorv 57, RingstedFra kl. 9.30 til 16.00

Tilmelding kan ske på RenoSams hjemmeside under kurser og konferencer.

ved tilmelding vælges hvilket møde, man ønsker at deltage i.

Tilmeldingsfrist er den 17. december 2009.

efter tilmeldingsfristen er tilmeldingen bindende.

WWW.RENOSAM.DK

Pris for medlemmer af RenoSam: 1.600 kr.

Pris for andre: 2.200 kr.

Alle priser er ekskl. moms.

Kommuner fra hele verdener repræsenteret på FN’sklimatopmøde COP 15 iKøbenhavn den 7. – 18.december. Uden for COP 15mødes borgmestre fra heleverden for at drøfte lokaleklimaløsninger.

Kommuner fra hele verden vil være

repræsenteret på det længe vente-

de klimatopmøde i København, hvor

verdens ledere skal nå frem til en

klimaaftale. Kommunerne vil være

samlet i The Local Government Cli-

mate Lounge, som skal være et

mødested, hvor kommuner får

mulighed for at møde og gå i dialog

med nationale regeringer, andre

kommuner, NGO’er og pressen.

Kommunerne har haft mulighed

for at få en stand hos ICLEI, den

internationale organisation af kom-

muner for bæredygtighed. Kommu-

nerne kan også vælge bare at til-

melde sig som deltager i COP 15,

også gennem ICLEI.

Kommunernes Landsforening

(KL) præsenterer på ICLEIs stand

tiltaget ”Climate Action Map”, som

er et er et digitalt kort, hvor kom-

muner og byer verden over kan

præsentere deres klimaløsninger.

På verdenskortet kan man zoome

ind på byer for at se nærmere på

deres klimaprojekter, og formålet er

at gøre det nemmere for lokale

myndigheder at udveksle ”best pra-

ctice” på klimaområdet.

Kortet er stadig i en udviklingsfa-

se, men hensigten er at udbrede det

til hele verden – for eksempel har

20 nepalesiske kommuner tilmeldt

sig for nyligt. Man kan se den fore-

på offentlig transport. Derudover

kan der komme anbefalinger om

fjernvarme og fjernkøling samt

mere banale løsninger, f.eks. hvilke

temperaturer man skal vaske tøj

på,” siger Ritt Bjerregaard.

Deltagerne skal ikke kun sidde

foran mødeborde med stakkevis af

dokumenter. Der bliver også arran-

geret studieture, hvor borgmestre-

ne bl.a. skal se på fjernvarmeforsy-

ning og miljøvenligt brændstof.

Folkelig klimamesseI ugen op til klimatopmødet, den

3.-6. december, inviterer Danmarks

Naturfredningsforening til den fol-

kelige klimamesse The Copenha-

gen Climate Exchange i Øksnehal-

len i København.

The Copenhagen Climate

Exchange bliver mødestedet for

byer, kommuner, folkelige organisa-

tioner og innovative virksomheder

fra hele verden. I centrum af mes-

sen bliver alle de ideer og tiltag,

som bliver udviklet og iværksat

lokalt af kommuner, foreninger og

fremsynede virksomheder. Temaer-

ne er: Energisparetiltag, vedvarende

energiforsyning, nye (energi-) tek-

nologier, bæredygtig bebyggelse,

transport, klimatilpasning, grønne

indkøb, osv. Alle er velkomne på

messen.

Endelig afholder DI udstillingen

Bright Green i dagene 12.-13.

december, altså parallelt med COP

15. Udstillingen skal synliggøre de

mange klimavenlige teknologiske

løsninger fra virksomheder i hele

verden, men flere danske kommu-

ner deltager også med deres klima-

løsninger.

ktj

løbige udgave af kortet på www.cli-

mateactionmap.org .

Topmøde for borgmestreUden for det officielle FN-topmøde

afholder Københavns Kommune et

topmøde for borgmestre fra op

mod 100 af verdens største byer.

Det sker 14.-17. december på

Københavns Rådhus. Blandt delta-

gerne er borgmestrene fra New

York, Paris, Tokyo, Seoul, Melbour-

ne og Mumbai.

”Det er mit indtryk, at borgme-

strene ofte er mere ambitiøse på

klimaområdet end regeringerne,

fordi storbyerne står for over 80

pct. af verdens CO2-udledning, og

derfor leder man også efter løsnin-

gerne. Dermed kan byerne være

med til at hjælpe Connie Hede-

gaard med et godt resultat,” siger

Københavns overborgmester Ritt

Bjerregaard til Berlingske Tidende.

”Vi arbejder på embedsmands-

plan på at udarbejde en form for

erklæring, som kan indeholde for-

pligtelser for en reduktion af CO2-

udslippet. Og så vil jeg tro, at det

også er muligt at pege på nogle af

de midler, som kan være med til at

reducere udslippet fra trafikken,

f.eks. trængselsafgifter, CO2-neutra-

le brændstoffer, cykler og satsning


Kommuner sætter præg på klimatopmødet

Kommunerne også på banen i EUEU’s regionsudvalg, der repræsenterer kommuner og regioner i EU,

har også ambitioner om at præge resultatet på klimatopmødet i

København. Budskabet herfra er, at fordi de lokale myndigheder skal

bygge kloakkerne, renovere vejene og sikre digerne, er det nødven-

digt med øremærkede midler og medbestemmelse i EU-koordinerin-

gen af klimatilpasningen. Men EU er ikke det eneste sted, hvor

decentrale myndigheder skal høres, pointerer Henning Jensen (S),

der er regionsudvalgets ordfører på området og borgmester i Næst-

ved Kommune.

"Det er vigtigt, at regioner og kommuner bliver nævnt i den ved-

tagne tekst fra klimatopmødet i København. Dels fordi det er dem,

der sidder med de konkrete problemer, som klimaforandringer fører

med, og dels fordi det sikrer, at det er nemmere for decentrale myn-

digheder at få nationalstaternes opmærksomhed og den nødvendige

økonomiske støtte fra dem," siger Henning Jensen til Altinget.dk.

Regionsudvalgets 344 politikere enedes 13. oktober om en udta-

lelse til EU-Kommissionens forslag til en hvidbog om klimatilpasnin-

ger. Forskellige tiltag til klimatilpasning er i gang mange steder i Euro-

pa, men der er ifølge Henning Jensen behov for en koordineret regi-

onal indsats, så alle arbejder i den samme retning. For klimaforan-

dringernes konsekvenser stopper ikke ved nationale eller administra-

tive grænser.

Flere og flere kommuner eri gang med at kortlæggeCO2-udslip og udarbejdeklimaplaner. El, varme ogtransport er tilsammenskyld i det største CO2-udslip i Danmark, og trans-porten udgør typiskomkring 1/4 af det samledeCO2-udslip med vejtrans-porten som den store syn-der.

/ Af Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Danmark A/S

Der sker i øjeblikket en markant

udvikling af mere miljøvenlige køre-

tøjer til både person- og godstrans-

port, og salget af små og energiven-

lige biler er steget støt de senere år.

Effekten af mindre og mere benzi-

nøkonomiske biler samt stigende

brændstofpriser og øgede krav fra

EU vil formentlig medvirke til at

reducere væksten i CO2-udslippet fra

transport de kommende år.

Hvis vi skal reducere CO2-udslip-

pet fra transport, må der imidlertid

arbejdes mere målrettet med initia-

tiver inden for byudvikling og infra-

struktur, der sigter efter at reducere

Transport i klimaplanen

transportbehovet, flytte transport til

mere miljøvenlige transportformer

og effektivisere transporten. Som

"bieffekt" kan der samtidig ske en

reduktion af nogle af de øvrige mil-

jøproblemer i trafikken som f.eks.

trængsel, støj, uheld og utryghed.

De tre "håndtag"Overordnet set er der tre store

"håndtag" til at regulere CO2-udslip

fra transport:

UUnnddggåå:: Grundlaget for at redu-

cere CO2-udslip fra transport i frem-

tiden er at tænke i forbedret til-

gængelighed frem for forbedret

mobilitet. Eksempelvis ved at frem-

me nærheden mellem de daglige

trafikale mål som boliger, service,

arbejdspladser og fritidstilbud.

Med øget nærhed og bedre til-

gængelighed bliver behovet for

transport mindre. Når f.eks. nye

bolig- og erhvervsområder integre-

res og anlægges tæt på kollektive

knudepunkter, bliver det muligt for

borgerne at bo og arbejde i samme

område og dermed muligt for kom-

munen at opbygge en mere effek-

tiv infrastruktur.

OOmmllææggggee:: Persontransporten

bør så vidt muligt omlægges til

mere miljø- og energivenlige trans-


portformer. Det kræver en markant

satsning på såvel kollektiv trafik

som cykeltrafik og en opprioritering

af disse transportformer frem for

biltrafikken. Forbedringer af den

kollektive trafik og cykeltrafikken

alene vil erfaringsmæssigt ikke

være tilstrækkeligt til at flytte bilister

fra vejene.

I byerne tegner pendlertrafikken

sig typisk for 30-40 % af trafikarbej-

det og er dimensionerende for infra-

strukturen. En stor del af denne trafik

kan og bør overflyttes til fodgænger-

trafik på de korte afstande, cykeltrafik

på afstande op til 5-6 km og kollektiv

trafik over længere afstande.

En byplan og infrastruktur, der

prioriterer cykeltrafik og kollektiv tra-

fik, vil også komme transport i friti-

den til gode. Og lykkes det at flytte

bilister fra vejene til kollektiv trafik

og cykeltrafik, vil det formentlig

også have en gavnlig virkning på

trængsel på vejnettet og dermed

udskyde eller fjerne behovet for

vejudvidelser.

Godstransport er et kapitel for

sig, men også her er der mulighed

for at omlægge transporten til

mere miljøvenlige transportformer

både i byerne og på de længere

strækninger uden for byerne.

EEffffeekkttiivviisseerree:: Endelig kan trans-

Nærhed til fx skoler kan reducere CO2-udslippet

VirkemiddelkatalogKataloget over virkemidler til at reducere CO2-udslip fra transport er

samlet i følgende overskrifter:• Kommunen selv• Mindske behov for transport• Cykle/Gå/Køre kollektivt• Begrænse adgang for biler• Bedre udnyttelse af biler• Brændstoffer• ITS• Logistik / godstransport optimeres• Afgifter• Adfærdspåvirkning / mobility management.

Hver virkemiddelpakke er herefter beskrevet ved:• Detailvirkemidler og erfaringer hermed• Potentiale i København• Potentiale for CO2-reduktion• Økonomiske konsekvenser • Tidshorisont for gennemførelse• Implementerbarhed• Afledte effekter• Sammenhæng med andre virkemidler• Analyse og usikkerhed• Fordelingskonsekvenser.

port udføres mere effektivt og der-

med mere energivenligt. For

eksempel ved bedre udnyttelse af

køretøjer, ved at udnytte alternative

drivmidler og udvikle en infrastruk-

tur, der understøtter disse, samt

ved at sikre fremkommelighed for

alle trafikanttyper bl.a. ved hjælp af

Intelligente Transport Systemer.

De tre "Håndtag" dækker hver

især over mange forskellige virke-

midler til at reducere miljøpåvirk-

ninger og CO2-udslip fra transport,

hvoraf nogle har været kendt og

anvendt i mange år, mens nogle er

opstået og udviklet de seneste år.

Virkemiddelkatalog fortransportI forbindelse med København Kom-

munes Klimaplan 2009 blev Ram-

bøll bedt om at udarbejde et virke-

middelkatalog for transport, som

byggede på nye dokumenterede

nationale og internationale erfaringer

med forskellige virkemidlers effekt

på trafikarbejdet og CO2-udslip.

Selvom der har været arbejdet

med forskellige virkemidler til at

reducere miljøproblemer og CO2-

udslip fra transporten i mange år,

var selve CO2-effekten hidtil kun i

meget lille omfang dokumenteret

minimeres mest muligt. Herefter

bør de klimavenlige transportmidler

opprioriteres som grundlag for at

kunne reducere biltrafikken. Endelig

kan man se på mulighederne for at

”forbedre” den biltrafik, der er tilba-

ge, så den bliver mere effektiv.

og samlet. Som baggrund for virke-

middelkataloget gennemførte Ram-

bøll derfor et litteraturstudie, hvis

resultat er dokumenteret i en data-

base, der p.t. rummer erfaringer fra

omkring 150 initiativer til at reduce-

re CO2-udslip fra transport.

For at kunne overskue de man-

ge forskellige virkemidler og pege

på mere konkrete tiltag blev virke-

midlerne samlet i en række virke-

middelpakker med forskellige over-

skrifter (se faktaboks).

En stor del af virkemidlerne har

fokus på transport i byer, men de

indhentede erfaringer i databasen

kan også anvendes i andre sam-

menhænge. Indtil videre er de f.eks.

anvendt i forbindelse med virkemid-

delkataloger for transport i Kolding,

Odense og Sønderborg kommuner

samt i Øresundsregionen.

Et virkemiddelkatalog for CO2-

reducerende initiativer på transport-

området kan både danne grundlag

for klimaplanens transportafsnit og

for mere bæredygtige transportpla-

ner i kommunerne.

De generelle erfaringer er, at

CO2-indsatsen først for alvor begyn-

der at batte noget, når man kombi-

nerer mange forskellige tiltag – og

både bruger gulerod og pisk. Med

biltrafikken som den store synder i

forhold til CO2-udslip kan kommu-

nerne stadig med fordel sætte

fokus på dette område.

Klimaspørgsmålet bør ideelt set

indtænkes allerede i arealplanlæg-

ningen, så behovet for transport


Der er mange fordele ved at få flere over på cyklerne, og en større del af pendlerne med op til 6 kilometer på arbejde bør kunne flyttes herover.

Det største vejprojekt iKøbenhavn i nyere tid er istøbeskeen. Nordhavnsvejhar store perspektiver fortrafikafviklingen i hoved-staden, men først skal dervælges mellem to vidt for-skellige forslag til at reali-sere vejen.

/ Af Didde Elmegård, Teknik- og Miljøforvaltningen,

Københavns Kommune

Forestil dig, at det er mandag mor-

gen, og viseren på uret peger på

7.30. Du står ved din cykel og er

klar til at spænde cykelhjelmen.

Efterårssolen skinner, og nu skal du

træde i pedalerne for at komme på

arbejde. Her i det indre København

drøner lastbilerne forbi, tæt fulgt af

biler og busser. Støjen er øredøven-

de, og du føler dig heller ikke helt

tryg, når du skal lige over i et af de

kryds, hvor en af de store lastbiler

ofte svinger til højre.

Det scenarium er velkendt for

mange københavnere. I myldretiden

er der trængsel på vejene, og meget

gennemkørende trafik kører ind gen-

nem byen i stedet for udenom.

Undersøgelser viser, at trafikken i

København vil stige i fremtiden.

Ny vej til ny bydel Det skyldes, at flere københavnere

får bil, og at flere i fremtiden flytter

til København. De nye tilflyttere kan

fx bo i havneområdet Nordhavn, der

skal udbygges til at være en ny

bæredygtig bydel i København. Pla-

nen er, at indbyggere og medarbej-

dere i Nordhavn skal vælge metro

og cykel som de mest oplagte trans-

portmidler. Men en helt ny bydel vil

også medføre ekstra biltrafik.

Der er med andre ord brug for

at gøre noget, så trafikken ikke san-

der til. Derfor skal Københavns

Kommune anlægge den firsporede

Nordhavnsvej. Vejen er nødvendig

infrastruktur mellem Nordhavn i øst

og motorvejsnettet i vest. Den vil

føre trafikken direkte til motorvejs-

nettet, så pendlertrafikken og lastbi-

lerne ikke som i dag skal benytte

de lokale, tætbeboede gader.

På længere sigt rummer vejen

store perspektiver for trafikafviklin-

gen i København. Nordhavnsvej er

nemlig første skridt til en østlig

omfartsvej – også kaldet en hav-

netunnel – der kan føre trafikken

uden om bykernen.

Lokal bekymringSet i en større helhed har Nord-

havnsvej mange fordele. Men det

er en kendt problemstilling, at dem

der bor i det område, hvor vejen

skal bygges, ikke altid er lige så gla-

de for vejen som dem, der skal

køre på den. Og det er da heller

ikke alle beboere i området, som er

begejstrede for udsigten til Nord-

havnsvej.

Mange er bekymrede for, hvad

vejen vil betyde for deres livskvali-

tet. De frygter, at de får mere støj

og luftforurening og er utilfredse

med, at nogle af områdets fodbold-

baner bliver nedlagt. Vejen vil

måske medføre ekspropriationer af

huse, og det vækker forståelig

bekymring. Det er da også en gan-

ske særlig udfordring at lægge en

vej i et område, hvor kolonihaver

og boliger ligger tæt på.

”Det er rigtigt, at vejen kan give

ulemper for nogle, men den vil

også gavne mange beboere i

området. Vejen flytter trafik fra

tætbeboede gader til et område,

hvor der ikke bor ret mange, og

hvor boligerne ligger længere væk


Første skridt til bedreinfrastruktur i København

Visualisering af tunnelportalen.

Foto: Rambøll A/S og Schønherr Landskab.

fra vejen,” siger Anne Kongsfelt, der

er projektchef for Nordhavnsvej i

Københavns Kommune.

To vejforslagEn anden problemstilling er, at der

er to vidt forskellige forslag til, hvor-

dan man kan realisere vejen. Der-

for skal politikerne i København i

begyndelsen af 2010 tage stilling

til, hvilken vej der skal bygges.

”Det er to meget forskellige for-

slag. De koster noget forskelligt, de

har forskellige trafikale konsekven-

ser, og der er tale om to forskellige

anlægsmetoder, som påvirker lokal-

området i forskellig grad”, siger

Anne Kongsfelt.

Det ene forslag skal anlægges

som en vej med en ”cut & cover”-

tunnel (dvs. en gravet tunnel), hvor

man fjerner alt på overfladen,

anlægger tunnelen og derpå dæk-

ker overfladen til igen.

Det betyder, at der skal fjernes

huse, at man skal omlægge lednin-

ger, at man skal krydse under jern-

banespor, og at der skal køres tem-

melig meget jord væk. Den løsning

er delt i to etaper, som kan udføres

med års mellemrum. Vejen stopper

derfor i første omgang ved kysten

og kobler sig på den eksisterende

forskellige steder. Det betyder, at

forslagene også adskiller sig væs-

entligt i forhold til, hvilken trafikaf-

vikling man opnår.

Det første forslag vil ifølge trafik-

undersøgelser tiltrække mere lokal

trafik og derved aflaste andre veje

mere.

Det andet forslag bliver en mere

direkte forbindelse. Især hvis man

ring 2, der har afkørsel til Nordhavn.

Etape 1 anslås at koste 2, 3 mia.

kr. Prisen på etape 2 i en sænke-

tunnel fra kysten til Nordhavn ans-

lås til 2,5 mia. kr. Høringerne om

vejen har vist, at der blandt borger-

ne er flertal for det ene af forslage-

ne, en boret tunnel, fordi den giver

færrest gener. Med den løsning

borer man tunnelen dybt nede

under jordoverfladen. På den måde

undgår man at berøre huse, lednin-

ger og jernbane. Den løsning når til

forskel fra ”cut & cover”-forslaget

helt ud til Nordhavn med det sam-

me og anslås at koste 4, 9 mia. kr.

Trafikale forskelleDe to forslag kobler sig altså i første

omgang på vejnettet til Nordhavn


Der er to forslag til, hvordan Nordhavnsvej kan realiseres. Vejforslag A1 er en vej i ”cut & cover”-tunnel. Vejforslag B er en vej i boret tunnel. Tunnelstrækningerne er

stiplede. Foto: Rambøll A/S og Schønherr Landskab.

Vejens forløb fra Helsingørmotorvejen mod Nordhavn. Visualisering af et af fem forslag til tilslutningsanlæg til Helsingør-

motorvejen. Foto: Rambøll A/S og Schønherr Landskab.

inden for nogle år tager fat på at

anlægge en østlig omfartsvej.

En østlig omfartsvej vil have

afgørende indflydelse på trafikken i

de centrale dele af København. I

dag kører mange lastbiler fra hav-

neområdet ind gennem byen. Hvis

der bliver bygget en østlig omfarts-

vej, kan lastbilerne køre direkte fra

containerhavnen ned i en tunnel

og køre på motorvejsnettet ved

Amagermotorvejen i syd eller Hel-

singørmotorvejen i nord.

Vigtige beslutninger forudeDer venter altså nogle afgørende

beslutninger om infrastrukturen i

København forude. Det ligger fast,

at Nordhavnsvej skal anlægges,

men endnu ved vi ikke hvordan.

Begge de to forslag løser behovet

for infrastruktur, men har forskellige

konsekvenser prismæssigt, trafikalt

og i anlægsfasen.

En østlig omfartsvej er foreløbig

kun på forstadiet og bliver vurderet

i en arbejdsgruppe, hvor bl.a. sta-

ten og Københavns Kommune del-

tager. Men det store spørgsmål om

finansieringen af det gigantiske pro-

jekt, som vurderes at koste over 20

mia. kr., er der ikke fundet en

løsning på endnu.

Perspektiverne er imidlertid sto-

re - ikke bare for bilisterne. Gode

løsninger for bilerne kan forhåbent-

lig også gavne cyklisterne, som kan

få en tryggere, sundere og mindre

støjende tur, når de skal på arbejde

om morgenen.


Der er pres på trafikken i København. Kommunens målsætning er, at 50 % skal cykle til arbejde eller studie i 2015, så flere lader bilen stå. I dag er tallet 37 %.

Foto: Troels Heien/Københavns Kommune

Nordhavnsvej er nødvendig infrastruktur til den nye bæredygtige bydel i Nord-

havn. Vejen skal anlægges i det markerede område, mellem Helsingørmotorve-

jen og Nordhavn. Foto: Københavns Kommune.

Nordhavnsvej er første etape på en eventuel østlig omfartsvej. En østlig

omfartsvej kan mindske især den gennemkørende lastbiltrafik i København.

Foto: Københavns Kommune

BOLIGENS OG SOMMERHUSETS BETYDNING FOR VELFÆRDENFORSKNINGSRESULTATER TIL INSPIRATION I

KOMMUNERNE

ARRANGØRCENTER FOR BOLIG OG VELFÆRD – REALDANIA FORSKNINGWWW.BOVEL.DK Kunstakademiets ArkitektskoleSyddansk UniversitetStatens ByggeforskningsinstitutKøbenhavns Universitet

TILMELDING OG PRISWWW.COK.DK Konferencer og eventsSENEST 12. januar 2010PRIS 950 kroner

LIVSFORLØB OG BOLIGKARRIEREHANS KRISTENSEN Livsforløb, boligpræferencer og boligkarriereKIRSTEN GRAM-HANSSEN Singlernes præferencer og boligvalg GEORG GOTTSCHALK Ældres boliger og flytninger

BOLIGMARKED OG BOLIGTYPERMORTEN SKAK Den fremtidige boligefterspørgsel HANS SKIFTER ANDERSEN Udlejningsboligerne på boligmarkedet

BOLIGENS OG SOMMERHUSETS BETYDNINGMETTE MECHLENBORG Parcelhus-forstaden er verdens midteMARK VACHER Hjemmet og den anden bolig i sommerhusetANNE-METTE HJALAGER Sommerhuse i den kommunale planlægning

BOLIGENS ARKITEKTURPEDER DUELUND MORTENSEN Den moderne byboligCLAUS BECH-DANIELSEN Bæredygtighed og ny arkitektur

ROADSHOWFORÅRET2010

TIRSDAG D. 9. FEBRUAR 2010 ARKITEKTSKOLEN I AARHUS

ONSDAG D. 10. MARTS 2010 SYDDANSK UNIVERSITET ODENSE

ONSDAG D. 14. APRIL 2010 SBI HØRSHOLM

ET KOMMUNALT

Trafiksikkerhedspolitik ogen trafikportal er begyndel-sen på at gøre Gribskov tilDanmarks mest trafiksikrekommune. Det gælder ikkekun, hvad man kan aflæse istatistikker og forebyggemed fysiske ændringer.Fokus er i stedet på atpræge kulturen og skabehensynsfulde trafikanter,der tager ansvar for egensikkerhed.

/ Af Lovisa Glerfoss, Gribskov Kommune

”I Gribskov Kommune er trafiksik-

kerhed en mærkesag. Vi ønsker at

gøre en aktiv indsats for at mindske

antallet af tilskadekomne i trafikken,

og for at trafikanter skal være trygge

på kommunens vejnet. Vi kan ikke

løse opgaven alene, fordi trafiksik-

kerhed starter hos den enkelte trafi-

kant.”

Dette er de indledende ord i

Gribskov Kommunes Trafiksikker-

hedspolitik, der forventes endeligt

godkendt i Gribskov Byråd i

november 2009.

Trafiksikkerhedspolitikken er led i

kommunens trafiksikkerhedsarbej-

de, der på den ene side omhandler

den mere traditionelle systematiske

ulykkesbekæmpelse med trafiksik-

kerhedsplan m.v. På den anden

side arbejdes der ambitiøst og

nyskabende med forebyggende tra-

fiksikkerhedsarbejde på en måde,

som ingen andre kommuner hidtil

har forsøgt sig med.

Gribskov FærdselspræventiveMiljøplanMed baggrund i det faktum, at

menneskelige fejl er helt eller del-

vis årsag til over 90 % af samtlige

trafikulykker, arbejder Gribskov

Kommune med et projekt, der sæt-

ter fokus på trafikantadfærd.

På den måde vil vi flytte fokus

fra, at trafiksikkerhed handler om

fysiske/tekniske foranstaltninger

alene til at handle om at tage

ansvar for egen trafiksikkerhed og

dermed skabe sikrere og mere

hensynsfulde trafikanter.

Rammen er, at uanset hvor man

bevæger sig i Gribskov Kommune,

vil man blive mødt af forventninger

og krav til, hvordan man agerer

som trafikant. Via flere delplaner

sætter vi derfor ind over for forskel-

lige målgrupper: Børnehaver, skoler,

fritidsorganisationer, ældre, som-

merhusejere, erhvervsdrivende....

Kort sagt: Hvad enten du bor,

arbejder i eller besøger kommu-

nen, bliver du konfronteret med

budskabet om trafiksikker adfærd.

Processen med Gribskovs Færd-

selspræventive Miljøplan (GFM) er

et udviklingsprojekt, hvor der løben-

de bliver koblet aktiviteter på. I

løbet af små to år er der således

udarbejdet planer for skoleområdet

og børnehaveområdet, der er taget

hul på dialogen omkring fritidsom-

råde og ældreområde. Endelig er

der lagt arbejde i opstart af en

kommunal trafikportal, der samler

resultatet af alt arbejdet.

Delplan SkoleområdetFormålet med Delplan Skoleområ-

det har været at sætte trafiksikker-


Trafikkultur skal gøre Gribskov Kommune sikker

Gribskov Kommune satser på at blive Danmarks mest trafiksikre kommune.

hed på dagsorden på skolerne i

kommunen og skabe et netværk

mellem færdselskontaktlærere

(FKL), hvor videndeling, dialog og

samarbejde bliver sat i fokus. Og i

sidste ende at gøre det let at arbej-

de med og undervise i trafiksikker-

hed!

Projektet har været godt modta-

get. Vores indtryk er, at skolerne pri-

oriterer trafiksikkerhed, og forældre-

ne er interesseret i, at der bliver

tænkt trafiksikkert. I opstarten af

forløbet var vi i dialog med ledere

på skolerne om projektet. Vi orien-

terede om formålet med at enga-

gere FKL'erne og om vigtigheden

af, at man på den enkelte skole for-

mulerer egen trafiksikkerhedspolitik.

I samråd med FKL'ere tilbyder vi at

drøfte trafikpolitik i skolebestyrelser-

ne. Vi har også afholdt temadage

og workshops med FKL'erne i kom-

munen, hvor vi i fællesskab skabte

udkastet til det idékatalog, som kan

blive standarden for færdselsunder-

visningen i Gribskov Kommune.

Baggrunden for at vi begyndte

arbejdet i skoleregi er, at færd-

selsundervisning er et obligatorisk

emne ifølge Folkeskoleloven. Det

er et af de såkaldt timeløse fag, og

det er meget forskelligt fra skole til

skole, hvor meget tid og ressourcer,

der bliver brugt på arbejdet.

I vores drøftelser med skole-

lærerne blev det hurtigt tydeligt, at

der var stor forskel på, hvor mange

timer den enkelte skole på et år

prioriterer færdselsundervisningen.

Det kan svinge fra 20 timer årligt til

5 timer om ugen. Nogle steder

underviser FKL'eren selv eleverne,

mens der andre steder kun er res-

sourcer til at vejlede klasselæreren i

undervisningsmateriale. Vi opleve-

de endvidere at FKL'erne kunne

være frustrerede over mangel på

anerkendelse fra skolens ledelse og

kollegaer til arbejdet. De efterlyste

et forum, hvor de kunne drøfte

deres arbejde med andre færdsels-

kontaktlærere i kommunen.

Arbejdet med 'GFM' faldt på et

tørt sted, og vi modtog meget posi-

tive reaktioner, da FKL'erne følte, at

de dermed kunne være en del af

noget større, og at deres arbejde

blev påskønnet. Samtidig fik de et

forum, hvor de kunne blive inspire-

ret, og en let adgang til undervis-

ningsmaterialer. Uanset om tiden

er til 5 timer om ugen eller 20

timer i løbet af et skoleår.

Delplan BørnehaveModsat skolesystemet, er der ikke

noget krav til, at daginstitutionerne

skal lære børnene om trafik. Det er

dog vores oplevelse, at der på rigtig

mange institutioner er en udpræget

kultur for netop dette.

I samråd med Rådet for Større

Færdselssikkerhed har vi derfor til-

budt alle daginstitutioner i kommu-

nen at uddanne medarbejdere til

trafikpædagoger. Kurset i trafik-

pædagogik har Rådet for Større

Færdselssikkerhed udbudt ca. 2

gange om året i de sidste 4-5 år.

Med midler fra kommunens trafik-

udvalg kunne vi således invitere

kursusundervisere til Helsinge, hvor

kurset blev afholdt.

Den 20. oktober 2009 mødte

14 pædagoger op og fik en fanta-

stisk inspirerende dag i trafikkens

tegn, hvor der blev givet vigtige

værktøjer og sparring med ligesin-

dede. De tidlige tilbagemeldinger

har været meget positive, og der

var et klart ønske om et forum,

hvor trafikpædagoger kan mødes

og drøfte erfaringer og udfordringer.

Der var flere, der allerede halvvejs

gennem kursusdagen blev inspire-

ret til at udarbejde en trafikpolitik

for deres egen institution.

Gribskov TrafikportalSideløbende med GFM arbejdes

der med at udvikle en trafikportal,

der skal være platformen for for-

midling af vores trafiksikkerhedsar-

bejde. Her formidler vi erfaringerne

med bl.a. GFM. Borgere i kommu-

nen og andre interesserede vil her

kunne søge information og inspira-

tion til videre holdningsbearbejden-

de færdselspræventivt arbejde. Vi

håber at kunne skabe et samlet

sted for inspiration og erfaringsde-

ling, hvor også andre kommuner

kan hente input.

Vi har valgt at portalen skal hed-

de Trafikkultur, og vi har i den for-

bindelse fået kommunens egne

kreative kræfter til at designe et

enkelt og målrettet symbol for Grib-

skov Trafikkultur.

Valget faldt på Gribskov Trafikkul-

tur, da det er et ord, der er ved at

vinde indpas i det danske sprog, og

som er synonymt med bl.a. hen-

syn, ansvarlighed og gode rollemo-

deller. Netop de ting, vi gerne vil

formidle med den positive tilgangs-

vinkel til trafiksikker adfærd; nemlig

et budskab om at tage vare på sig

selv og andre i trafikken og at tage

ansvar for egne handlinger.

Trafiksikkerhedsarbejde iGribskov Kommune i øvrigtTil at hjælpe og inspirere os med at

udarbejde GFM, samarbejder vi

med politiet, Vejdirektoratet og

Rådet for Større Færdselssikkerhed.

Derudover samarbejder vi med

lokale interessenter og faggrupper.

Ud over de nævnte projekter er

der lavet en ny trafiksikkerhedplan,

som er hjørnestenen for GFM. Vi

har lavet et program til bedømmel-

se af skoleveje, vi laver trafiktællin-

ger på vores veje og bruger hastig-

hedsmålere ved skolerne. Vi delta-

ger i de landsdækkende trafiksik-

kerhedskampagner og afvikler loka-

le kampagner.

For tredje gang gennemfører vi, i

samarbejde med Skov- og

Naturstyrelsen, en hjortevildt-kam-

pagne, der sætter fokus på påkør-

sler af dyr i skovområder. Denne

gang som en forsøgsordning med

sensorstyrede advarselstavler, der

blinker, når der er et dyr i nærhe-

den af vejen.

Alt i alt bliver der arbejdet på

mange fronter med ulykkesbe-

kæmpelse. GFM og Gribskov Trafik-

kultur er nogle af de tiltag, som er

den spæde start til en spændende

udvikling, hvor vi tænker de forskel-

lige tiltag i en større enhed.

Målet er ambitiøst: Gribskov

Kommune vil være Danmarks mest

trafiksikre kommune, og det skal

ikke kun måles med tal i en stati-

stik. Vi vil gøre det på holdninger!

vanebrydende visuel kommunikation

Frederikshavn

København

T: 70 12 44 12

www.tankegang.dk

KAMPAGNE

ER DUEN TABER?En tv-reklame, en applikation på

Facebook, to informationskort,

en konkurrence og grundig

information på nettet. Det er

ingredienserne i en kampag-

ne om tabt affald, som Tanke-

gang har tilrettelagt sammen

med affaldsselskaberne FASAN

og KAVO.

Vejstøj har helbredsmæssi-ge konsekvenser og kanforårsage sygdom, ogstøjplagede boliger taberværdi. Det koster det dan-ske samfund milliarder afkroner om året, og derforer det en samfundsøkono-misk gevinst at bekæmpevejstøj. Det handler ogsåom at skabe attraktive byertil gavn for livskvalitet ogvelfærd.

/ Af cand.techn.soc. Brian Kristensen,

Miljøstyrelsen, og

afdelingsleder Allan Jensen, Rambøll.

En række undersøgelser har påvist,

at udsættelse for vejstøj medfører

øget risiko for hjertekarsygdomme

og forhøjet blodtryk. Det kan bety-

de ekstra hospitalsindlæggelser og

flere tilfælde af for tidlig død. Sam-

tidig har Miljøstyrelsen i en ny

opgørelse konstateret, at mellem

hver tredje og fjerde bolig i Dan-

mark er støjbelastet med støj over

grænseværdien for vejstøj, et tal

der desværre ikke viser faldende

tendens.

Regeringens Vejstøjstrategi satte

i 2003 fokus på vejstøjens hel-

bredseffekter, og for første gang

blev der sat tal og økonomi på

effekternes omfang. Støjgenerne

blev prissat gennem en ny under-

søgelse af sammenhængen mel-

lem vejstøj og huspriser. Det blev

derfor muligt at beregne vejstøjens

konsekvenser for samfundet:

• 800 – 2.200 hospitalsindlæggel-

ser og 200 – 500 tilfælde af for

tidlig død hvert år.

• Mere end hver fjerde bolig i

Danmark er belastet med støj

over den vejledende grænse-

værdi.

• 6,1 % af befolkningen er jævn-

ligt generet af vejstøj i deres

bolig.

• En samlet omkostning for sam-

fundet på 8,7 mia. kr. hvert år.

I dag, 6 år senere, kan det konstate-

res, at problemet ikke er blevet min-

dre:

• Op mod hver tredje bolig er

belastet med støj over den vejle-

dende grænseværdi.

• 7,8 % af befolkningen er jævnligt

generet af vejstøj i deres bolig.

• De samfundsmæssige omkost-

ninger er ikke reduceret.

Vejstøjstrategiens analyser af virke-

midler til at reducere støj viste, at

det i de fleste tilfælde kan betale

sig at reducere støj ud fra en sam-

fundsøkonomisk helhedsbetragt-

ning. Omkostningerne til at reduce-

re støj er i nogle tilfælde høje, f.eks.

støjskærme, men de sparede gener

og helbredseffekter mere end

opvejer dette.

Indsats mod vejstøjSiden 2003 er statens og kommu-

nernes indsats mod vejstøj sket

med udgangspunkt i regeringens

vejstøjstrategi. Miljøstyrelsen er net-

op ved at afslutte en evaluering af

strategien. Evalueringen gør status

for statens indsats, og gennem

interviews med medarbejdere i 35

kommuner søger den at gøre sta-

tus for indsatsen i kommunerne.

Vejdirektoratet har siden 1992

anvendt i gennemsnit ca. 20 mio.

kr. om året til bekæmpelse af støj

fra statens eksisterende veje. En

række nye statslige vejprojekter har

desuden medført en reduktion i

det samlede antal støjbelastede

boliger langs statens veje. Regerin-

gens grønne transportudspil ”Bære-

dygtig transport – bedre infrastruk-

tur” fra december 2008 afsætter

400 mio. kr. til en indsats mod støj

fra statens veje og jernbaner de

næste 5 år. Dermed åbnes mulig-

hed for en fortsættelse og styrkelse

af statens indsats.

Kommuner er bagudCa. 90 % af de støjbelastede boli-

ger i Danmark ligger ved kommu-


Vejstøj koster penge og livskvalitet

Grænseværdier for vejstøjDe vejledende grænseværdier

for vejstøj anvendes ved plan-

lægning af nyt byggeri. For boli-

ger er grænseværdien 58 dB.

En bolig, der udsættes for vej-

støj over 58 dB anses for at

være støjbelastet.

En bolig, der udsættes for

mere end 68 dB anses for at

være stærkt støjbelastet.

Hvis boligen har en stille side,

kan det betyde, at beboerne er

mindre generet af vejstøj. Men

det forudsætter, at vejstøjen på

den stille side er væsentligt

under den vejledende grænse-

værdi, det vil sige under 48 dB.

neveje. Det skønnes i evalueringen,

at kommunernes samlede investe-

ringer til bekæmpelse af vejstøj fra

eksisterende veje i perioden 2003

– 2008 er lavere end statens sam-

lede investering på ca. 100 mio. kr.

Det er ikke altid dyrt at reducere

støjen. Mange kommuner anven-

der i dag rutinemæssigt støjdæm-

pende asfalt, til en beskeden mer-

pris, når vejene skal vedligeholdes.

Hastigheden er sat ned på en del

bygader, ikke altid begrundet i

støjhensyn, men nedsat hastighed

reducerer støjen.

Værd at nævne er også, at flere

og flere kommuner har kortlagt

støjen og udarbejder lokale

støjhandlingsplaner, som følge af et

EU-støjdirektiv. De kommuner, der

har erfaringer med disse planer, er

positive og anser dem som det

redskab, der kan sætte gang i en

indsats på vejstøjområdet.

Støjhandlingsplanen samler

kommunens viden og skaber et

tværfagligt samarbejde til gavn for

indsatsen. Det er en gennemgåen-

de holdning hos de interviewede

medarbejdere i kommunernes for-

valtninger, at ønsker staten en

større indsats for bekæmpelse af

vejstøj i kommunerne, så skal den

understøtte det med puljeordnin-

ger. Statslig medfinansiering kan

være den katalysator, der får kom-

munerne til at afsætte flere midler

og gå i gang med en øget indsats.

Gode byerBekæmpelse af vejstøj er ikke kun

et spørgsmål om statistiske analy-

ser og samfundsøkonomiske

beregninger. Miljøstyrelsens status

hvis antallet af støjbelastede boliger

skal reduceres. Men viden om,

hvordan bymiljøet og boligmiljøet

påvirker de oplevede gener fra

vejstøj, inspirerer også til at indar-

bejde støjhensyn og byens lydmiljø

på nye måder i byplanlægningen.

At bekæmpe vejstøj gennem aktive

foranstaltninger er en del af løsnin-

gen, et godt lydmiljø med kvalitet

er en del af målsætningen.

Artiklen er baseret på Miljøstyrel-

sens evaluering af regeringens vej-

støjstrategi. Evalueringen gennem-

føres med bistand fra Rambøll og

forventes offentliggjort i slutningen

af 2009.

Kilder:Forslag til strategi for begrænsning afvejtrafikstøj, Vejstøjgruppen, 2003

Klæboe, R., Engelien, E. and Stein-nes, M., Mapping neighbourhoodsoundscape quality, Internoise 2004

Sundhed og sygelighed i Danmark& udviklingen siden 1987, 2005. Sta-tens Institut for Folkesundhed,december 2006

Ljudlandskab för bättre hälsa,Resultat och slutsatser från et multidi-sciplinärt forskningsprogram, Göte-borgs Universitet, Chalmers,Stockholms Universitet, 2008

Støj fra veje, Miljøstyrelsens vejled-ning 4/2007, Miljøstyrelsen 2007

for indsatsen hos kommunerne

viser, at den stærkeste drivkraft ofte

er ønsket om at skabe byer og

boligmiljøer, der er gode og sunde

at leve i. Det afspejles bl.a. ved

planlægningen af ny boligbebyggel-

se, som kommunerne beskytter

mod støj.

Når man vurderer, om en bolig

er støjbelastet, vil det normalt være

støjniveauet på vejsiden, der er

afgørende. Nyere forskningsresulta-

ter peger imidlertid på, at beboer-

nes oplevelse af støjen og boligens

kvalitet er påvirket af flere faktorer

end blot støjniveauet ved den mest

støjbelastede facade. Disse faktorer

er bl.a.:

• En stille side ved boligen kan

have stor positiv indflydelse på

beboernes oplevelse af boli-

gens kvalitet. Under de rette

omstændigheder kan en stille

side i nogen grad kompensere

for et højt støjniveau på boli-

gens vejside.

• Mange oplever det som en stor

ulempe, hvis vejstøjen forhin-

drer, at man kan sove for åbne

vinduer. Det er derfor vigtigt for

boligens kvalitet, at soveværel-

ser er placeret mod en stille

side.

• Højt vejstøjniveau i boligens

nabolag, hvor beboerne færdes,

kan øge de oplevede støjgener.

• Let adgang til parker og grønne

områder med lavt støjniveau

kan reducere gener fra vejstøj

ved boligen.

Betydningen af adgang til en stille

side ved boligen giver inspiration til

nytænkning ved boligbyggeri og

ved vitalisering af ældre byområder.

I tætte bykerner kan det f.eks.

bidrage til et forbedret boligmiljø,

hvis gårdrum afskærmes fra støj

gennem huludfyldning eller tilsva-

rende. Ved boligbyggeri kan det

tilføre ekstra kvalitet, at boligens

opholdsrum og soverum vender

mod en stille side.

Den nye viden kan også bidrage

til skabelse af bedre bymiljøer.

Mulighed for at færdes til fods og

på cykel uden at blive udsat for

kraftig vejstøj bidrager positivt til

beboernes oplevelse af byrummets

kvalitet. Let adgang til grønne områ-

der med lavt støjniveau har en til-

svarende positiv betydning.

Trafikstøj fremhæves ofte, og

med rette, som en del af byens

problemer, og der er brug for en

indsats med effektive virkemidler,


Fremtidens byer kræver en effektiv

indsats mod vejstøj, men det

handler også om at skabe byer

med gode lydmiljøer til gavn for

borgernes livskvalitet og velfærd.

/ Af Kristian Jørgensen

Fremtidsbilledet af Sjællands by- og

transportstruktur i år 2030 er ved at

være klar i form af strukturbilledet

fra det såkaldte Sjællandsprojekt,

som er inde i sin afsluttende fase.

Herefter bliver det op til kommu-

ner, region og stat at efterleve

udspillet i deres kommende udvik-

lingsinitiativer og skabe en bære-

dygtig, levende og tilgængelig regi-

on.

Sjællandsprojektets hovedidé er

at tænke byudvikling og udvikling af

transportløsninger sammen.

Byvækst skal i højere grad ske i de

større stationsbyer knyttet til de tre

hovedtransportakser på Sjælland,

og byudviklingen skal fremme bru-

gen af kollektiv transport, cykling og

gang. F.eks. ved at placere arbejds-

pladser tæt på stationer og busknu-

depunkter og derved gøre det

nemt for pendlere at bruge den

kollektive transport.

Sjællandsprojektet lægger op til,

at boligbyggeriet frem over skal

koncentreres i de større byer og

stationsbyer med mere end 2.000

indbyggere. Det har en række for-

dele. Først og fremmest er der en

markant sammenhæng mellem

byernes størrelse og transport. I de

større byer er antallet af kørte kilo-

meter og brugen af bil væsentligt

mindre end i mindre byer. De

større byer rummer flere af de

mange funktioner, som kræver

transport, der er en større basis for

at opbygge kollektive løsninger, og

der kan arbejdes med større tæthe-

der end i de mindre byer.

Fælles platformPå et møde i november færdig-

gøres det endelige billede for

udviklingen af Sjælland frem til

2030, som politikere og planlægge-

re skal arbejde videre med. Den

22. januar mødes de sjællandske

borgmestre med miljøministeren

og transportministeren til den


Tæthed er afgørendePå baggrund af de nationale transportvaneundersøgelser 1995-2007

kan transportvaner opdeles i forhold til bystørrelse og nærhed til stati-

oner. Resultaterne viser en klar sammenhæng mellem bykategori og

valg af transportmidler.

Kort afstand til nærmeste station medfører en større brug af tog i

stedet for bil: I de større byområder med station anvendes cyklen og

toget på en langt større andel af turene, mens bilen anvendes mere

uden for stationsbyerne.

Den generelle erfaring er, at langt de fleste togpassagerer, som

enten går eller cykler til toget, holder sig inden for 10 minutters gang-

eller cykelafstand. Det betyder, at togets vigtigste opland er i op til 1

km afstand for gående og knap 2,5 km afstand for cyklende.

Det storstilede Sjællandsprojekt skal danne et nyt billedeaf Sjælland ved at udvikle og forbinde stationsbyerneefter en ny struktur. Nu er håbet, at der vil blive tagethøjde for udspillet, når kommuner, region og stat træfferbeslutninger om infrastruktur og bydannelse.

Sjællandsprojektet:

Sammentænkning afbyvækst og transport

endelige politiske behandling, hvor-

efter det færdige grundlag for det

videre arbejde sendes i høring.

”Det skal danne grundlag i for-

bindelse med de forskellige parters

egne initiativer i ministerier, regio-

ner og kommuner. Jeg håber, de vil

skele til denne her fælles platform,

når de skal tage beslutningerne,”

siger KTC-formand Torben Nøhr.

Han er som teknisk direktør i

Vordingborg med i Sjællandsprojek-

tets styregruppe og er en af hoved-

kræfterne i projektet. Han ser en

udfordring i at forpligte staten på

udviklingsplanerne for Sjælland, for

strukturbilledet er ikke forpligtende

for nogen parter, som de lokale

politikere ellers gerne havde set.

”Det står jo ingen steder, at det

er noget, vi skal lave. Men fordi det

har karakter af strategisk planlæg-

ning, skal det i offentlig høring. Og

det er sådan set meget godt, for

det gør det mere forpligtende,”

siger Torben Nøhr.

Langsigtet procesSpørgsmålet er så, hvad der kon-

kret kommer ud af det. Tager kom-

munerne højde for planen i de

kommende kommuneplaner for

den stationsnære bebyggelse, og

vil regionerne lægge busplaner i

overensstemmelse med grundla-

get?

Torben Nøhr understreger, at

strukturgrundlaget er en langsigtet

udvikling, som han ser to nøgleele-

menter i:

”Det første er at skabe et nyt bil-

lede af, hvordan Sjælland skal se

ud. Det gamle billede er, at man er

afhængig af hovedstaden og

motorvejene. Det nye er baseret på

stationsbyerne, som er koblet op

på et jernbanenet bestående af tre

kæder. Det andet er proces. Mange

er involveret på embedsmandsni-

veau, men vi skal have inddraget

offentligheden. Det handler om at

få en ny identitet – det er der mere

ved end at lave en forkromet plan.”

Projektets parterSjællandsprojektet blev introduce-

ret i Landsplanredegørelse 2006

og er gennemført i samarbejde

mellem Miljøministeriet, Transport-

ministeriet, Region Sjælland og de

sjællandske kommuner.

Projektet er blevet styret af en

koordinationsgruppe med deltagel-

se af de to ministerier, regionen og

kommunerne Roskilde, Vording-

borg, Næstved og Slagelse.

Se mere på www.blst.dk/Lands-

plan/Sjaellandsprojektet.htm

Det foreløbige forslag til vækstbyer på Sjælland, hvoraf de største ligger på de

tre hovedtransportakser.

GIS i centrum– vi kommer hele vejen rundt

Hejrevang 8 · 3450 Allerød · Telefon 4816 6700 · Fax 4816 6701 · [email protected] · www.geograf.dk

Klima, kollektiv trafik ogtrafiksikkerhed er de cen-trale udfordringer for vej-og trafiksektoren, menerKTC’s faggruppeformandpå området. En indsats forcyklisme kan give en effektpå alle tre områder.

/ Af Kristian Jørgensen

Der er tre centrale udfordringer,

som kommunerne skal tage hånd

om på vej- og trafikområdet: Klima-

forandringer, kollektiv trafik og tra-

fiksikkerhed. Det mener Ib Doktor,

formand for KTC’s faggruppe Veje,

Trafik og Trafiksikkerhed og vej- og

parkchef i Fredericia Kommune.

Han ser i den forbindelse ét områ-

de, kommunerne kan sætte ind på

for at gøre en indsats på alle tre

områder.

”De hænger godt sammen i for-

hold til fremme af cyklisme. Det

reducerer drivhusgasserne, man

opnår en større grad af trafiksikker-

hed og trafiktryghed ved at rykke

flere fra bilerne og over i den roli-

gere transport, og den kollektive

trafik kommer også i spil i kombina-

tion med cyklismen, når folk skal

skifte til bus eller tog,” siger Ib Dok-

tor.

Han mener, at kommunerne

kan sætte ind med en bred palet af

tiltag for at få folk til at cykle i høje-

re grad. For det første skal der være

tilstrækkelig cykelsti og cykelstifor-

bindelser, så det bliver nemmere at

komme frem på cykel, mens det

gerne må være lidt mere besvær-

ligt at tage bilen.

Derudover skal der være kam-

pagner, og der skal arbejdes med

børn og unge på et tidligt tidspunkt

i børnehave og de små klasser for

at opnå en adfærds- og holdning-

sændring. Cyklismen gavner desu-

den ikke kun trafiksikkerhed og kli-

ma, men har også en sundhedsef-

fekt, påpeger Ib Doktor.

Mangler løsningerCyklismen løser det dog ikke alene,

for der er udfordringer nok at tage

fat på. For eksempel er der ikke

fundet en effektiv løsning for den

kollektive trafik, som er alvorligt

trængt på grund af for få passage-

rer og alt for høje priser.

”Der ligger en stor udfordring for

kommuner og regioner i at finde

en model for kollektiv trafik, så det

bliver oplevet som en reel mulig-

hed at fravælge bilismen,” siger Ib

Doktor.

Klimadiskussionen er efterhånd-

en allestedsnærværende og spiller

naturligvis også en rolle på vejom-

rådet. Her er udfordringen tvedelt,

da det både handler om at reduce-

re CO2-udledning og tilpasse sig kli-

maændringerne. Det gælder blandt

andet monsterregn, man skal finde

afløb for, vandstandsstigninger der

bløder vejkasserne under asfalten

op, storme, øget plantevækst m.m.


Ib Doktor, formand for KTC-faggrup-

pen Veje, Trafik og Trafiksikkerhed, ser

klima, kollektiv trafik og færre tra-

fikdræbte som de mest centrale udfor-

dringer.

Det kommunale vejområde har meget at vinde ved at få flere cykler i gaderne som her i Københavns indre by.

Cyklisme er et nøgleområde for veje og trafik

Globaliseringen – hvordan påvirker den os nu og i fremtiden?

Det er temaet, når Skov & Landskabskonferencen åbner dørene i 2010. På konferencen kan du bl.a. høre om hvordan naturen, vores skove og det åbne landskab bliver påvirket af globaliseringen, og om hvilke udfordringer internationale miljø- og naturaftaler, klimaforandringer og globalisering medfører.

Få også svar på:

trakter om miljøgoder

globaliseret verden

i forhold til globaliseringen

Skov & Landskabskonferencen 2010 er stedet, hvor Skov & Landskab stiller med landets førende eksperter inden for planlægning og forvaltning af landskab, skov og natur. Få indblik i den nyeste viden og hør, hvordan politikere, topembedsfolk, interesseorganisationer, kom-muner og primære aktører i erhvervslivet omsætter viden til handling – strategisk såvel som praktisk.

Skov & Landskabskonferencen 2010 er planlagt i sam-råd med Skov & Landskabs Rådgivende Udvalg, EnviNa (Foreningen af Miljø-, plan-, og naturmedarbejdere i det offentlige), Skov- og Naturstyrelsen samt By- og Land-skabsstyrelsen.

Se hele programmet på www.sl.life.ku.dk/Kurser– og husk at tilmelde dig online inden den 22. januar samme sted

Skov & Landskabskonferencen 2010Den 27. januar 2010, kl. 10.00 - 16.30, Odense Congress Center

Både staten og de størredanske kommuner satsermassivt på at fremmecykeltrafikken i de kom-mende år. Det skyldes, atcykeltrafik bidrager positivttil bymiljøet, sundheden ogklimaproblematikken. Menmange andre faktorer træk-ker i den modsatte retning.Derfor er det relevant atspørge om, hvem der bliverfremtidens cyklister?

/ Af Troels Andersen, civilingeniør,

COWI A/S, [email protected]

Der findes ikke et tilstrækkeligt

datagrundlag til at beskrive cykeltra-

fikkens udvikling i Danmark tilstræk-

keligt godt. Det er ikke tilfredsstil-

lende, da en korrekt benchmarking

er nødvendig for at kunne beskrive

status og resultatet af de kommen-

de års cykelprojekter. Man kunne få

den tanke, at fordi cyklisterne ikke

er forbundet med særlige proble-

mer, har der heller ikke været inve-

steret i tilstrækkeligt datagrundlag.

Transportvane Undersøgelserne

(TU) baseret på et stort antal inter-

views (f.eks. 767 interviews i Her-

ning), gør det muligt at belyse

udviklingen fra år til år på kommu-

neniveau. Mindre områder giver

typisk for små stikprøver. Data fin-

des på www.vejsektoren.dk, men

de er desværre 8 år gamle. Nyere

udtræk skal købes ved Danmarks

Statistik, hvilket kun meget få kom-

muner gør.

Ifølge Vejdirektoratets trafikin-

deks for cykeltrafik faldt den med

15 % fra 1990 til 2000 og yderli-

gere med godt 2 % frem til 2008.

Tilsvarende tal findes ikke altid på

kommuneniveau, og generelt er de

fleste tællestationer for cykeltrafik

placeret på de meget store veje.

Undtagelsen er f.eks. Odense, hvor

26 tællestationer er fordelt jævnt

på kommunens vejnet.

Fra 1990 til 2008 er biltrafikken

steget med 46 %. Dette afspejler

stigende pendlingsafstande, som

udgør en væsentlig trussel for

cykeltrafikken.

Derfor må fremtidig vækst i

cykeltrafikken i højere grad komme

fra kombinationsrejser. På bag-

grund af disse tal kan man med

rette spørge om, hvad skal der til?

Den kompakte byDet er meget afgørende, at byom-

råderne udbygges indenfor cykelaf-

stand. Hvor den ideelle by til kollek-

tiv trafik er baseret på lange radia-

ler, er en god cykelby rund og kom-

pakt. Helst skal der ikke være

afstande over 7 - 8 kilometer, da

det er mange menneskers maxi-

male afstand for en cykeltur.

Nye boligområder og industrik-

varterer langt fra byernes midte er

et skridt i den forkerte retning. Og

storcentre er ikke stimulerende for

en lokal vækst i cykeltrafikken.

Hvor vigtig er cykelparkering?Når man laver en sammenligning

af Holland og Danmark på cykel-

området, kan man forsimplet sige,

at vi i Danmark er gode til infra-

struktur og trafiksikkerhed, mens

hollænderne klart slår os på cykel-

parkering.

Der er naturligvis en del udmær-

ket cykelparkering rundt i landet,

men større cykelcentre findes der

kun få af. Kvaliteten af cykelstativer-

ne er mange steder så dårlig, at

cyklisterne vælger ikke at bruge

dem. Og sjældent er der plads til

en vækst i cykeltrafikken. Det er

vigtigt, at kunne tilbyde en reserve-

kapacitet, hvis nye cyklister skal

kunne tiltrækkes.

I den hollandske by Groningen

er der etableret et cykelcenter med


Fremtidens cyklister

Sociale medier som Facebook kan være med til at fremme cyklismen.

4500 pladser ved stationen. Byen

er på størrelse med Odense, der

har 2 cykelcentre ved stationen.

Alligevel har Groningen dobbelt så

mange cykelparkeringspladser. Des-

uden har de 5 bemandede cykel-

centre rundt i bymidten.

Der er massive uløste proble-

mer med cykelparkeringen i de

større danske byer, og det udgør en

barriere for væksten i cykeltrafikken.

Danskerne må vænne sig til at tage

problemet alvorligt og sætte massi-

ve investeringer af til formålet. Med

DSB's stationspulje er der åbnet op

for en medfinansiering.

Park & Bike og Bike & Ride bliver

nye måder at indtænke cyklen som

del af transportkæderne i samar-

bejde med biler og kollektiv trafik.

Hvordan skabes en lokalcykelkultur?Den danske cykelkultur er over 100

år gammel og er godt forankret i

samfundet. Det er en klar fordel,

men da den har været så naturligt

forekommende, tager man den for

givet.

For omkring 10 år siden startede

Dansk Cyklistforbund og nogle få

kommuner med at lave kampagner

til fremme af cykeltrafik. Kampag-

nerne skal ses i sammenhæng

med samtidige forbedringer af

cykelinfrastrukturen.

I Danmark er det sjældent pro-

blemet, at folk ikke har cykler, eller

at de ikke kan cykle.

Problemet er koncentreret om,

at de ikke bruger den ofte nok.

Cyklen er for mange på vej til at bli-

ve et fritidsredskab, der ikke bruges

i den daglige trafik.

Typisk vil opgaven være foran-

kret i kommunernes vejafdelinger,

med støtte fra den lokale sund-

hedsplan. Løsningen ligger i de ini-

tiativer, der ses i bl.a. København,

Århus, Odense og Helsingør, hvor

der satses massivt og langvarigt på

at få cykeltrafikken til at vokse.

Der skal være et klart omdrej-

ningspunkt i form af en hjemmesi-

de og et lille men stærkt sekretariat.

Kampagneaktiviteterne skal komme

løbende og mod en meget bred

målgruppe - faktisk det meste af

befolkningen.

Der bør både arbejdes med de

imageforbedrende kampagner og

med de meget aktionsrettede akti-

viteter. Først når du cykler, er du

cyklist. Derfor skal kampagnerne

direkte motivere og belønne den

konkrete adfærd.

Odense startede med at etable-

re en række fysiske installationer,

der samtidig tjener som varige

kampagneelementer for cykeltrafik-

ken:

• Cykelbarometre

• Cykelpumper

• Grønne bølger for cyklister

• Fartvisere for cyklister

• Infostandere for cyklister

• Elektronisk cykellotteri

Flere andre kommuner følger nu

trop, og løfter standarden for, hvad

cyklistservice bør være.

En ny vinkel på kampagnerne

bliver at benytte de nye sociale

medier. Således benytter Århus

Cykelby 6 sociale medier til at for-

ankre og sprede budskaberne:

• You Tube

• Facebook

• Twitter

• Flickr

• RSS Feeds

• Blogs

Kan vi vende udviklingen?Vi får den cykeltrafik, som vi gør os

fortjent til. TU tal viser, at nogle

danske kommuner kan have 2 - 3

gange så meget cykeltrafik som

andre sammenlignelige kommuner.

Og det skyldes ikke kun lokale for-

skelle i befolkningen, topografien

mv.

Det skyldes i høj grad den lokale

planlægning, infrastruktur og kam-

pagneindsats. Derfor er den natio-

nale cykelpulje et vigtigt skridt i den

rigtige retning.

En anden vigtig faktor er at få

fastlagt værdien af cykeltrafikken.

Det er vigtigt, når cykelprojekter

skal sammenlignes med andre

offentlige investeringer.

En samfundsøkonomisk analyse

af etableringen af stibroen Brygge-

broen i København viste betydelige

gevinster for cyklisterne, primært i

form af tidsgevinster. Broen har

givet et samfundsøkonomisk over-

skud på 33 millioner kroner og en

forrentning på 7,6 % - mere end

den danske forrentning af Femern

Bælt broen og opgraderingen af

jernbanen mellem København og

Ringsted.

Etableringen af en ny cykelsti i

byområder medfører typisk 20 %

ekstra cykeltrafik. Hertil kan man

lægge en afsmittende effekt på det

øvrige stinet, der er beregnet til at

give samfundsøkonomiske gevin-

ster på kr. 423.000,- for 1 km

cykelsti.

Endelig er det vigtigt, at man

fastsætter konkrete mål og en ved-

varende opfølgning. Det bør foregå

i fuld offentlighed, så politikere,

presse og borgerne vil fastholde de

høje ambitioner.

Fysiske installationer kan fungere som varige kampagneelementer for cykeltrafik.


Affald skaber trafik på vej-nettet. Derfor kan en ellersgod affaldsløsning skabetrafikale problemer. Denneartikel fokuserer på, hvor-dan trafikale kortlægnings-metoder kan sikre en godtrafikløsning og samtidigkvalificere affaldsplanlæg-ningen.

/ Af Jesper Nordskilde og Simon Graasbøll,

COWI A/S

Et affaldsanlæg kan i sig selv være

kilde til gener fra både støj, lugt og

støv m.v. Dertil kommer gener fra

den trafik, som er nødvendig for at

bringe affaldet til og fra anlægget.

En betragtelig mængde tunge og

lette køretøjer kører hver eneste

dag rundt med affald i forbindelse

med indsamling på vej til eller fra

affaldsanlæg.

Trafikkens volumen er naturligvis

mest koncentreret i anlæggenes

umiddelbare nærhed. Det er derfor

også her, der er størst risiko for

gener for beboerne langs de veje,

der fører til og fra anlægget. Som

led i trafikplanlægningen gælder

det om at minimere disse lokale

gener mest muligt.

I planlægningen kan der

anlægges en mere overordnet

betragtning af vejnettet i affaldsan-

læggenes oplande. I dette tilfælde

gælder det om at minimere det

samlede kørselsomfang for alle

køretøjer mest muligt. Det gælder

både borgerne, som kører i bil til

genbrugsstationen/kuberne, og

lastbilchaufførerne som typisk kører

helt ud af oplandet. Ved at optime-

re kørselsomfanget på systemni-

veau kan der samlet set opnås

gevinster på miljø-, tids- og kør-

selsomkostninger.

Ved den helt overordnede plan-

lægning fastsættes frekvens/service

for afhentning. Det vurderes samti-

dig, om det bedst kan betale sig

med kommunal indsamling eller

privat kørsel. Det samfundsøkono-

miske resultat og den samlede mil-

jøbelastning fra transport kan dog

risikere at komme i modstrid med

kommunens mere snævre økono-

miske interesser i forhold til driften

af anlægget.

Lokale trafikgener omkring etanlægDet første trin er altid at få et over-

blik over trafikbilledet, specielt i

nærområdet. Det kan f.eks. ske ved

dataindsamlinger i form af trafiktæl-

linger i et givet område eller ved

brug af data fra en vejebod, hvor

der er behov for analyse af trafiksi-

tuationen. Trafiktællingerne kan evt.

suppleres med interviews af borge-

re eller lastbilchauffører for at skabe

et billede af deres oplevelse af de

trafikale forhold.

Resultatet er en kortlægning,

som viser trafikstrømmene til og fra

et anlæg. På den baggrund er det

muligt at vurdere trafikale konse-

kvenser på vejnettet, hvis anlægget

f.eks. skal udvides.

Trafikken skal fordeles mest hen-

sigtsmæssigt på vejene omkring

anlægget. I den forbindelse bør der

tages hensyn til trængselsproble-

mer, trafiksikkerhedsmæssige

aspekter og lokale miljøgener (på

villaveje og fordelingsveje).

Lokalisering af affaldsanlægVed kommunalreformen opstod

der et behov for at revurdere struk-

Affaldsplanlægning fraen trafikal synsvinkel

Fig1: Eksempel på resultatet af en trafikanalyse ved et affaldsanlæg. Kortet viser,

hvorledes den tunge trafik bruger vejnettet til/fra et større anlæg (som antal

køretøjer pr. år og som procentandel). Grundmateriale © copyright Kort &

Matrikelstyrelsen. Reproduceret i henhold til tilladelse G11-98.


turen for affaldsanlæg rundt om i

Danmark. I nogle sammenlagte

kommuner var løsningerne oplagte

- i andre var det sværere at gen-

nemskue konsekvenserne.

I forbindelse med opførelse, flyt-

ning eller nedlæggelse af anlæg

kan en vigtig målestok være at

sammenligne den trafikale tilgæn-

gelighed til anlæggene. F.eks. hvor

mange borgere som kan nå et

givent anlæg inden for et givent

tidsrum på 5 min, 10 min, 15 min

etc. En nyttig viden når en ny gen-

brugsstation skal placeres. Sådanne

betragtninger kræver omfattende

oplysninger om vejnettets udform-

ning og om, hvor borgerne bor.

Disse oplysninger er tilgængeli-

ge via de landsdækkende vej-,

adresse- og statistikdatabaser, som

en del kommuner har adgang til.

Ved brug af computerberegninger,

hvor de enkelte chauffører søger at

minimere deres tids- og kørselsom-

kostninger, kan der skabes illustrati-

oner og resultattabeller, som viser,

hvor hensigtsmæssigt et anlæg er

lokaliseret.

I beregningsmodellen kan også

indlæses veje, som ikke eksisterer i

dag. Ligesom man kan indlæse

fremtidige befolkningsprognoser

eller nye erhvervsområder.

KonsekvensvurderingerBeregningsresultaterne for flere

alternative placeringer af anlæg

beregnes og summeres på tabel-

form, hvorved der kan laves en

benchmarking af anlæggenes muli-

ge placering.

Det betyder, at en del af plan-

lægningsgrundlaget for affaldsplan-

læggerne kan være forskellige køre-

tidsprofiler, f.eks. i forbindelse med

lokalisering af en ny genbrugsstati-

on. Køretidsprofilerne kan vise, hvor

mange borgere der inden for et

givent tidsinterval kan nå genbrugs-

stationen ved de mulige fremtidige

lokaliteter i bil. Herefter kan de for-

skellige profiler indgå som led i

planlægningsgrundlaget for statio-

nens fremtidige placering.

På basis af de optegnede kort er

det desuden muligt at foretage en

og containerterminal samt til place-

ring af kuber i byerne.

PerspektiverFordelen ved kortlægningsmetoder-

ne er primært, at det er muligt at

afprøve en lang række alternativer

"på computeren" og ikke i marken.

Det er desuden muligt at foretage

"hvad nu hvis-scenarier" med for-

ventninger til fremtidig udvikling af

vejanlæg og prognoser for befolk-

ning og byudvikling.

vægtning efter befolkningstal i de

enkelte områder. Det vil sige, man

kan lave en direkte tabelmæssig

sammenligning af, hvor mange

mennesker der kan nås inden for

de forskellige tidsintervaller.

Når trafikken fordeles på det

bagvedliggende beregningsvejnet,

forsøger den enkelte chauffør at

minimere sine tids- og kørselsom-

kostninger. I forbindelse med

affaldsbehandling kan der dog

være omkostninger, som varierer

mellem forskellige alternative

anlæg. Ved enhver ændring i disse

omkostninger - på det ene eller det

andet anlæg - vil det måske kunne

betale sig for nogle chauffører at

køre til et andet anlæg, idet "vand-

skellene" for de samlede transport-

og behandlingsomkostninger flytter

sig. Disse vandskel kan ligeledes

illustreres på kort, hvis de samlede

omkostninger kendes.

Metoden kan ydermere anven-

des til placering af sorteringsanlæg

Fig 2. Beregnede køretider fra et anlæg ("Plads 1") og adresser på borgerne.

Fig 3. Beregnede

køretider på 10 min

fra alle anlæg i en

kommune sammen-

lignet med et scena-

rie, hvor der lukkes

to anlæg (de åbne

anlæg er markeret

med gule cirkler).


Transportforliget fra januar 2009indeholdt en markant satsning påinfrastruktur til de danske havne.Det giver kommunerne en mulighedfor at opnå statslig medfinansieringtil en række anlægsprojekter, somogså er relevante i en havnesam-menhæng. Samtidig understøttesen klimavenlig godstransport.

/ Af Torben Kjærgaard, direktør i Danske Havne og

i KLs afdeling for Velfærd og Service.

Vores økonomi, levestandard og dagligdag er

betinget af, at gods flyttes rundt – såvel over

som inden for Danmarks grænser. Gods-

transportkæderne bliver længere og mere kom-

plekse, og havne bliver en stadigt vigtigere brik.

75 procent af den godstransport, der passerer

Danmarks grænser, går ad søvejen via de dan-

ske havne.

Danmark er efterhånden ved at få massive

problemer med kødannelser på vejene. For at

løse problemet må man bruge forskellige virke-

midler. Der skal naturligvis investeres i kollektiv

trafik, men det bidrager kun til at løse proble-

merne for persontransporten. Inden for god-

stransport er havne og søfart en oplagt mulig-

hed. Danmark er omgivet af hav. Der er masser

af kapacitet på vandet - i modsætning til på

land.

Søfart er den transportform, der udleder

mindst CO2 pr tonkilometer. Transport ad søve-

jen giver også mindre støj, færre uheld og min-

dre trængsel på vejene. Søfart er billig for sam-

fundet, for sektoren betaler selv den søbasere-

de infrastruktur – dvs. havne, sejlløb og isbryd-

ning.

Søfart løfter allerede en stigende del af god-

stransporten. Det dokumenteres bl.a. af tal fra

Danmarks Statistik, der viser, at søfartens andel

af det nationale godstransportarbejde steg fra

13 til 19 procent fra år 2000 til 2008.

Hvis søfarten blot havde holdt sin andel på

13 procent i 2008, ville ca. 900 mio. tonkm.

være gået ad vejene i stedet, eftersom godset

jo skal frem uanset. Det ville have betydet

mere kødannelse, flere uheld og en væsentligt

større CO2-udledning. For nærsøtransport an-

slås CO2-besparelsen at ligge på mellem 50 og

75 procent.

For at søfarten kan løfte en større del af god-

stransporten, kræves det først og fremmest, at

godset kan komme til og fra havnene på landsi-

den. Det er desværre et problem mange steder

i dag.

I takt med udbygningen af den nationale

infrastruktur, har man desværre forsømt at koble

statsvejnettet med den internationale godstrafik,

som primært foregår til søs. Det skyldes især, at

opgraderinger af infrastrukturen i havnenes bag-

land er faldet mellem de forskellige ”ejere” af

vejnettet, hhv. staten og kommunerne.

De fleste havne lider derfor af dårlig bag-

landsinfrastruktur – og deres byer lider med

dem. For den tunge godstrafik går ofte gennem

bymidten til og fra havnen. Men problemerne

kan løses ved at skabe bedre veje og jernbaner

til og fra havnene. Et eksempel er Marselis-tun-

nelen i Århus, som ventes at flytte tusindvis af

lastbiler i døgnet væk fra bymidten.

Alt dette har landspolitikerne nu erkendt, og

derfor fik havne også en markant plads i det

transportforlig, som blev indgået i januar 2009.

Forliget afsætter hen ved 1,6 milliarder kr. til at

forbedre infrastrukturen i en række havnes bag-

land.

Hovedparten af disse penge går til finansie-

ring af projekter på statsvejnettet og på jernba-

nerne. Men en mindre del er givet som medfi-

nansiering til kommunale anlægsprojekter. Det

gælder fx Marselis-tunnelen i Århus, kanalfor-

bindelsen i Odense, en omfartsvej i Rønne,

samt en opdatering af VVM for en nordlig

omfartsvej i Næstved.

Endvidere etablerer trafikforliget også en

række puljer, som kan være af interesse for

havne og deres kommuner. Der er fx en pulje

til forbedring af forhold for cyklister (1 mia. kr.),

en pulje til støtte af ø-færger (200 mio. kr.),

samt en pulje til bedre kapacitet og bekæmpel-

se af flaskehalse (800 mio. kr.). Flere havne-

projekter finansieres allerede af den sidstnævn-

te pulje. Det vil fremover være en oplagt mulig-

hed at søge puljemidler til kommunale anlæg-

sprojekter, som er relateret - eller kan blive det -

til en havn.

Eksempelvis kunne der tænkes en kommu-

nal adgangsvej til en havn, hvor der ikke er

etableret cykelsti. Her er det oplagt for kommu-

nen at forbedre både trafiksikkerheden for cykli-

ster og havnens baglandsinfrastruktur ved at

søge midler i den statslige pulje til cyklister.

Staten har meldt klart ud: ”Bedre adgang til

havnene er et indsatsområde i forhold til den

rullende planlægning i de kommende år.”

Søtransport er ”et vigtigt alternativ til vejtrans-

port i forhold til begrænsning af trængslen på

vejene og miljøudfordringen.” Staten satser på

havne og søfart, som en del af en mere grøn

og effektiv transport.

Kommunerne bør følge denne bold op og

udnytte de muligheder, der har budt sig. Sats-

ningen på havne giver ikke bare muligheder for

statslig medfinansiering af nødvendige kommu-

nale projekter. Ved at løfte i samlet flok kan vi

skabe en optimeret infrastruktur for havnene,

bedre konkurrencevilkår for søtransporten, min-

dre CO2-udslip, bedre trafiksikkerhed, mindre

støj, og mindre trængsel på vejene.

Havnene udgør et netværk af transportcen-

tre langs havets blå motorvej. De er nøglen til

at løse en del af den trafikale udfordring inden

for godstransporten. Også for kommunerne.

Muligheder i havne

Nye digitale powertools - også til det rene vand!

NIRAS introducerer...

www.dasfamily.dk

Modtag nyhedsbrevetTilmeld dig DAS Family® nyhedsbreve på [email protected] og modtag det enten digitalt eller trykt.

RES

PON

S.C

OM

NIRAS har udvidet DAS Family® med to nye programmer. Og ikke nok med det. Begge programmer er nemlig tænkt ud af boksen. DAS VALUE og DAS FLOW kan således an-vendes i både vand- og kloakforsyningen.

DAS VALUE- er et nyt digitalt modelværktøj, der værdisætter og løbende holder styr på vandselskabets aktivmasse. DAS VALUE kan integreres med det kommunale økonomi-system og eksisterende ledningsregistrering.

DAS FLOW- er markedets bedste og mest brugervenlige, webbaserede værktøj til både vand- og spildevandsplanlægning. Altid up-to-date med de sidste nye GIS-teknologier og håndtering af online data. DAS FLOW har på afløbssiden indbygget en hydraulisk model til beregning af de umiddelbare konsekven-ser ved f.eks. en ny tilslutning til eksisterende anlæg.

Få mere at vide på www.dasfamily.dk - og kom på forkant med vand og spildevand for fremtiden.

Rådgiverbranchen harnoget til fælles med fiske-handlere og cykelhandlere:De oplever fremgang på ettidspunkt, hvor alle talerom krise og mange er hårdtramt. Det er særligt flereopgaver inden for infra-struktur, energi og eksportaf rådgiverydelser, derbærer fremgangen. Mendet kan blive endnu bedre,især på klimaområdet. Læsinterview med FRIs direk-tør Henrik Garver.

/ Af chefredaktør Michael Nørgaard

Vi møder FRIs direktør Henrik Gar-

ver på den første arbejdsdag efter,

at han har holdt en kort barselsor-

lov, til en snak om rådgiverbran-

chen og fokuspunkter set fra direk-

tørstolen i FRI.

Henrik Garver, der har været

FRI-direktør siden midten af 2008,

repræsenterer en branche, der

oplever fremgang i disse år.

”Vi kan se, at branchen – de

virksomheder som vi repræsenterer

– har øget aktiviteten og medarbej-

derstaben med 10 % om året i de

foregående 3 år. I 2010 forventer

en del af vores virksomheder at

ekspandere, mens andre er ramt af

krisen. Samlet set forventer vi stag-

nation, forstået som, at vi holder

aktivitetsniveauet,” fortæller Henrik

Garver. ”Det er klart, at de virksom-

heder i branchen som har været

stærkt involveret i byggesektoren,

særligt bolig- og erhvervsbyggeri, er

hårdt ramt. Men den samlede

branche er over de sidste år gået

fra 9.000 ansatte til 12.000 ansat-

te. Vi kan også se, at flere af vores

medlemsvirksomheder ekspande-

rer uden for Danmark. Branchen

oplever især vækst inden for infra-

strukturområdet, energisektoren og

eksportområdet”

Der er også en bevægelse fra

udlandet til Danmark, hvor en ræk-

ke udenlandske rådgivere etablerer

sig enten fra bar bund eller ved at

opkøbe danske rådgivere. Det bety-

der ifølge FRIs direktør øget konkur-

rence, men samtidige også, at dan-

ske projekter kan trække på en

enorm kompetence-bank, der for-

mentligt omfatter omkring 60.000

medarbejdere.

Vigtig rolle for det offentlige”Der er brug for, at kommunerne

og det offentlige har en aktiv

erhvervspolitik.; fx så clean-tech-

virksomheder fremmes. Frederiks-

havn er et godt eksempel på en

kommune med en erhvervspolitik,

der er med til at skabe udvikling

gennem en satsning på klimadags-

ordenen. Det offentlige skal spille

en meget vigtig rolle som igang-

sætter; dels understøtter det selv-

følgelig velfærd, velstand og

beskæftigelse, men det er også

med til skabe gode referencepro-

jekter på vores eksportmarkeder;

og det er guld værd for vores virk-

somheder,” siger Henrik Garver.

Uambitiøse sygehusprojekterMed dette udgangspunkt, finder

Henrik Garver det særligt ærgerligt,


Det offentlige skal gå foran!

I 2008 blev Henrik Garver i en

alder af 34 år ny direktør i FRI –

Foreningen af Rådgivende

Ingeniører. Han kom fra en stil-

ling som markedschef i forenin-

gen. Han er uddannet cand.sci-

ent.pol og MBA og har i tillæg

en Master i Afrika-områdestudi-

er. En af de første udfordringer

var fusionen mellem Forenin-

gen af Rådgivende Ingeniører

og Dansk Industri den 1. Juli

2008.

FRI’s medlemsvirksomheder

beskæftiger 20.000 med?arbej-

dere i Danmark og udlandet.

Branchens danske omsætning

er på 10,7 mia. kr., med en eks-

portandel på 20%. FRI’s store

medlemmer er blandt de

største virksomheder i Europa

inden for rådgivende ingeniør-

virksomhed.

Direktør Henrik Garver, FRI; det offent-

lige skal gå foran i klimaarbejdet.

at energiforbruget på de nye store

offentlige sygehusbyggerier ikke pri-

oriteres højt nok. ”Det er en god

satsning at bygge de nye sygehuse,

men budgetterne er for skrabede og

det betyder desværre, at man må

fravælge en lang række energieffek-

tive tiltag i byggeriet, som er eller

kan identificeres af de involverede

rådgivere. Det er uheldigt og uambi-

tiøst i en situation, hvor vi skal bygge

fremtidssikkert og har muligheden

for at skabe nogle flotte model-byg-

gerier, med lav klimabelastning. Der

bliver kigget for meget på anlægs-

budgettet og for lidt på den efterføl-

gende drift. Det offentlige skal i

højere grad gå foran i forhold til tota-

løkonomi i de enkelte projekter”,

siger Henrik Garver.

”Faktisk er der brug for endnu

mere fokus på klimaarbejdet; der

findes i dag et koordinationsudvalg,

hvor stat og kommuner koordinerer

indsatsen. Men det bør være end-

nu mere vidtgående; der kunne

med fordel nedsættes en klimatil-

pasningskommission. Der skal kig-

ges på de sammenhængende kon-

Og så er der er brug at rådgivere

og kommuner udveksler kompe-

tencer og generelt får en bedre for-

ståelse for den virkelighed der

præger den anden part; jobswop

for medarbejdere mellem private

og offentlige virksomheder kan

være et redskab i denne sammen-

hæng.”

”Men tag ikke fejl; vi har som

rådgivere ingen interesse i at over-

tage alle opgaver i det offentlige.

Det er utroligt vigtigt, at det offentli-

ge er en kvalificeret kunde og

bestiller, der kan håndtere de politi-

ske ønsker og prioriteringer, og fak-

tisk kan forklare hvad det er for en

udfordring en given kommune skal

have håndteret, når den skal bruge

en rådgiver. Vi ser, at de vigtigste

opgaver for kommunernes brug af

rådgivere ligger inden for felterne

planlægning, herunder input til

region og kommuneplaner, vand

og nedbør, varme og energiforbrug,

fjernvarme og lavenergibyggeri

samt generel renovering af den

offentlige bygningsmasse, ” siger

Henrik Garver.

sekvenser for Danmark i forhold til

klimaforandringer og i forhold til

den enkelte kommune, både i for-

hold til overordnede dagsordner og

ned til konkrete niveauer som

håndtering af ekstremregn. Og så

skal der måske tages utraditionelle

metoder i brug,” siger Henrik Gar-

ver.

Kompetencer og rekrutteringDen tidligere højkonjunktur, med

tocifrede vækstrater, resulterede i

en mangel på nye kvalificerede tek-

nikere på alle uddannelsesniveauer

hos rådgiverne. En del af efters-

pørgslen er blevet dækket af ikke-

teknikere, fx jurister og økonomer,

der til en vis grænse kan erstatte

teknikerne gennem specialisering

og fokusering af opgaverne i den

enkelte virksomhed; specialisering

er ifølge Henrik Garver en nødven-

dig, også i fremtiden.

Også i forhold til uddannelse og

efteruddannelse er det vigtigt med

en stor indsats. ”Der skal fokus på

rekruttering til de videregående

uddannelser. Der skal en helt vifte

af aktiviteter i gang, fx isbryderord-

ninger, post-kandidatforløb og som-

merskoler. Infrastruktur-området er

også en stor udfordring; her skal

omskoling og opkvalificering til for

at virksomhederne kan løfte udfor-

dringen og rekruttere de nødvendi-

ge medarbejdere med de rigtige

kompetencer,” siger FRI-direktør

Henrik Garver.

”Tidligere rapporter om arbejds-

kraftmobilitet indenfor det tek-

nisk/naturvidenskabelige område

viser, at mens hovedparten af

arbejdskraften bliver indenfor sam-

me sektor, så er der dog en hvis

vandring af medarbejdere fra kom-

munerne til rådgivere og fra rådgi-

vere til industrien. På sigt bliver det

efter vores vurdering derfor kom-

munerne, der først vil få udfordrin-

ger med rekruttering” siger Henrik

Garver. ”Vi tror, at der er brug for

kompetenceprojekter og en

tværgående indsats, hvor fx klima-

arbejdet løftes og der fokuseres på

planlægning, infrastruktur og natur.

Projekterne skal gennemføres i et

tættere offentligt-privat samarbejde.

SAMARBEJDE GIVER BEDRE OG BILLIGERE DIGITAL VEJFORVALTNING

Alle kommuner har samme udfordring: At servicere borgere og virksomheder bedstmuligt og at effektivisere den digitale forvaltning. Vejportalen er et samarbejde mellem kommuner, KL, KTC, Sund & Bælt og Vejdirektoratet om fælles udvikling af digitale ansøgninger, guides, vejledninger og søgemaskine, der kan integreres direkte på kommunens hjemmeside. Gennem et medlemskab af samarbejdet kan medlemskom-munerne yde en bedre service til en lavere pris pr. kommune.

Kontakt afdelingsleder Hans Jørgen Larsen, Vejdirektoratet, tlf. 7244 3336, hvis du vil høre mere om, hvordan din kommune kan få gavn af samarbejdet. Se også vejportalens digitale tjene-ster på www.vejportal.dk

Hvorfor opfinde den dybe tallerken 98 gange?

Vejportal.dkBedre og billigere digital forvaltning

Public.dk

I artikelserien om offentligledelse er vi nået til artikel5 om lederens ledelses-kraft. Resultater, organise-ring og handling, som eromtalt i foregående artik-ler, kan forstås og læresmed hjernen, men anven-delsen af denne indsigtafhænger af, hvilken kildelederen henter sin ledelses-kraft fra.

/ Af Ole Bach, direktør for firmaet Ledelsesforståelse

Mange har sikkert oplevet, at lederes

evne til at udøve effektiv ledelse ikke

blot afhænger af deres viden om

ledelsesfaget. Ledere, der har både

diplomlederuddannelser, MPA-

uddannelser eller universitetsuddan-

nelser er ikke nødvendigvis gode

ledere.

Indsigten i en selv som menneske

og forståelse af sine egne motiver

for at være leder er afgørende for

lederens ledelseskvalitet.

I det store værk af C. Otto

Scharmer, Theory U, som af mange

anses for en af tidens mest betyd-

ningsfulde ledelsesbøger siger for-

fatteren: ”Den (bemærkning) hjalp

mig til at forstå, at det, der betyder

noget, ikke er hvad ledere gør eller

hvordan de gør det. Det er den

”indre tilstand”, den indre kilde,

hvorudfra de opererer, hvorfra alle

deres handlinger udgår, der gør for-

skellen.”

Dette er nok tæt på at være det

centrale omkring ledelse. Det der

gør, at nogen ledere agerer med

stor succes og andre med mindre

succes.

Denne ”indre tilstand” kan i min

erfaringsverden deles i fem energi-

tilstande eller fem energikilder. Kil-

der, som hver især bidrager til at

gøre ledelsen kraftfuld. Der er altså

ikke tale om alternativer, men sup-

plementer hvor hver ny kilde giver

ekstra kraft. De fem kilder, som jeg

ser nærmere på i resten af artiklen,

kalder jeg:

1. Det ubevidste jeg

2. Det bevidste jeg

3. Det relationelle fællesskab

4. Det samfundsmæssige fælles-

skab

5. Det universelle fællesskab

Det ubevidste jegDenne energi hentes fra viljen til at

klare sig godt materielt og socialt i

samfundet. Viljen til at tjene penge,

til at opnå den sociale status, der

ligger i at have en høj ledelsespost,

viljen til at have magt og indflydel-

se. Det er altså personlige ambitio-

ner, der er energikilden, men ydre

personlige ambitioner.

Denne energikilde er ikke uvæs-

entlig. Det er ikke usundt at have

personlige ambitioner. Problemet

er, at rene ydre personlige ambitio-

ner ofte er drevet af angst for ikke

at slå til, af uerkendte mindre-

værdskomplekser, af behovet for at

bevise over for sig selv og omver-

den, at man er god nok. Dette

afspejler normalt en person, der

ikke har tænkt dybere over sit liv og

livet i al almindelighed. Substansen

i det, man arbejder med, er

næsten lige meget, fordi det alene

handler om en selv.

Mange ledere henter deres driv-

kraft fra denne kilde. Det er ikke

unaturligt, når man formes i et

samfund, hvor der lægges vægt på

den enkeltes frihed til at leve sit

eget liv, og hvor menneskers værdi

hos mange måles i, hvad de laver

– bevidst eller ubevidst. Alle kender

dette. En af de første replikker ved

selskabsbordet, hvor mennesker

møder nye mennesker, er: ”Hvad

beskæftiger du dig med”. Samfun-

dets grundlæggende normer

udtrykkes på denne måde.

Det bevidste jegPå et tidspunkt af ledergerningen

konfronteres de fleste ledere med

den disciplin, der hedder det person-

lige lederskab. Igennem de velkend-

te personlighedstest og lederevalue-

ringer begynder lederen at opdage,

at god ledelse også er forbundet

med indsigt i egen personlighed og

karakter. Begrebet som moral og etik

sættes på dagsordenen.

Lederen begynder at fokusere

på sine egne menneskelige egen-


Lederens fem energikilder

Fællesskab.

skaber. Han begynder at forstå, at

det ikke er uden betydning for

lederskabet, at lederen er et godt

forbillede som menneske for med-

arbejderne. Ord som integritet, lige-

værd, nærvær, anerkendelse osv.

bliver nye begreber, som lederen

forholder sig til.

Denne energikilde er vigtig for,

at lederen kan få adgang til de

næste energikilder. Den omfatter

en indre reorganisering af livets

væsentlige elementer, men den er

fortsat meget personfikseret. Når

man begynder at forstå og erkende

menneskelige svagheder hos en

selv, er man meget egofikseret. Det

handler om en selv, men i mod-

sætning til ens ydre levevilkår,

handler det nu om ens indre livs-

kvaliteter.

I denne fase henter lederen

energi ved at finde sin egen livsan-

skuelse. Selvom fasen er meget

indadvendt og selvfokuseret, er det

en meget vigtig fase af ens udvik-

ling som leder. Evner man at bruge

forståelse af ens egen karakter til at

i en selv i fasen ”det bevidste jeg”

omsættes til konkrete handlinger, til

ændring af vaner.

Meget kort kan det formuleres

på den måde, at i fasen ”det ube-

vidste jeg” forstår man at føle

kærlighed. I ”det relationelle fælles-

skab” forstår man at vise kærlighed.

Det samfundsmæssigefællesskabMens relationsfællesskabet handler

om at lære at finde energi i sam-

været med mennesker – ikke kun

ens nærmeste, men mennesker

man møder i alle sammenhænge -

handler samfundsfællesskabet om

at finde energien i at gøre noget for

det store fællesskab; for samfundet

og altså også for mennesker, som

man ikke kender. Denne drivkraft

burde ligge offentlige ledere nært,

fordi de alene er ansat for at gøre

noget for fællesskabet.

Mange offentlige ledere har en

mental forståelse af, at de skal

varetage samfundets interesser,

men det er ikke det samme som,

skabe personlig udvikling, har man

åbnet døren til tre andre energikil-

der, som er langt mere kraftfulde

end de to første.

Det relationelle fællesskabHar vi ikke alle været udsat for

mennesker, herunder ledere, der er

meget optaget af at udvikle den

rette livsanskuelse og lære sig selv

at kende, men som ikke omsætter

sin indsigt til konkrete handlinger.

Han er bevidst om, hvilken levemå-

de der er den rette, men han evner

ikke at ændre sine egne vaner.

På den måde bliver alle de fine

ord akademiske øvelser, der i reali-

teten har mere til formål at afstive

egoet – det ubevidste jeg – end at

udvikle sig som person. Personen

vil fremstå som værende uden

integritet. Han siger et og gør noget

andet.

Først når lederen forstår, at hans

erkendelse skal omsættes til ænd-

ret adfærd i forhold til andre men-

nesker, får han adgang til den ener-

gi, der ligger i at udvikle relationer,

hvad enten det er til medarbejdere,

kollegaer, samarbejdspartnere eller

venner.

Nogen kalder det relationsledel-

se, og der er mange kurser på mar-

kedet i dette område. Kurser, som

kan give stor indsigt i, hvordan man

agerer over for andre mennesker,

så man understøtter og udvikler

deres og ens egen energi.

Denne indsigt er vigtig, men

kraften nyttiggøres først, når driv-

kraften bygger videre på ”det bevid-

ste jeg”. Altså, hvor man udvikler

sine relationer, fordi man inderst

inde finder det anstændigt at

opføre sig på den pågældende

måde og ikke bare, fordi det er en

teknik, der anvendes til at få med-

arbejdere til at arbejde.

Det er en stærk drivkraft, når

lederen drives af interesse for

andre mennesker – både medar-

bejdere og de mennesker, som

organisationen betjener. Organisati-

onens faglighed menneskeliggøres

i konkrete resultater i forhold til

konkrete mennesker. Investeringen

d e t b i ov i d e n s k a b e l i g e fa k u lt e t f o r f ø de va r e r , v e t e r i n æ r m e dic i n o g n a t u r r e s s ou r c e rkø b e n h av n s u n i ve r s i t e t

Diplomuddannelse i parkvirksomhedEfteruddannelsen handler om ledelse og rådgivning i den grønne sektor og giver kompetence til styring af anlæg og drift af grønne områder.

Hele forløbet er fordelt på 5 moduler og svarer til 1 års fuldtidsstudium. Du kan tage enkelte moduler eller hele uddannelsen.

Uddannelsen foregår på Skov & Landskab ved Det Biovidenskabelige Fakultet.

Forår 2010Modul 4a: AnlægsstyringModulet starter d. 28. januar 2010 og har fokus på faglig ledelse af nyanlæg og renoveringsop-gaver. Modulet er et samarbejdsprojekt mellem Danske Anlægsgartnere og Skov & Landskab på Det Biovidenskabelige Fakultet.

Få mere information hos studieleder Studieleder Karsten Kring – E-mail: [email protected] tlf: 35331778 / 23456718

Læs mere og få tilmeldingsskema og prisoversigt på www.life.ku.dk/parkdiplom

at forbedring af samfundet er en

indre drivende kraft. Den er nemlig

først til stede, når lederen bygger

videre på energien fra ”det bevid-

ste jeg” og fra ”det relationelle fæl-

lesskab”.

Det er ikke ualmindeligt at

møde mennesker, som brænder

for at gøre noget godt for samfun-

det, hvad enten det handler om

miljø, klima, integration etc., men

som mangler den grundlæggende

respekt for enkeltindividet, som

typisk udvikles med ”det bevidste

jeg” og ”det relationelle fællesskab”.

Det fører ofte til vedvarende kon-

flikter mellem den pågældende

organisation og enkeltindivider,

som føler sig overset eller urimeligt

behandlet af den offentlige myn-

dighed, som legitimerer sine

beslutninger med ”fællesskabets

interesse” uden at forklare, hvad

det betyder i den konkrete sam-

menhæng.

Det betyder ikke, at den ansvar-

lige leder ikke skal træffe beslutnin-

ger, som går ud over enkeltindivi-

der. Det er konsekvensen af at

varetage fællesskabets interesser,

men det må ske med den indsigt i

sig selv, som kommer fra erkendel-

sen af ”det bevidste jeg” og ”det

relationelle fællesskab”.

Kun på denne måde kan balan-

cen mellem respekten for fælles-

skabet og for enkeltindividet udle-

ves.

Det universelle fællesskabNår man læser de store ledelses-

tænkere som Steven Covey og C.

Otto Scharmer, taler de om ener-

gikilder eller kræfter, som ligger på

et niveau, som jeg kalder det uni-

verselle fællesskab. Det har karak-

ter af et metafysisk eller åndeligt

fællesskab, hvor indsigten i og kon-

trollen af de fire omtalte energikil-

der har nået et niveau, hvor lede-

ren evner at udløse en energi hos

sine omgivelser, som får dem til at

fornemme eller føle, hvad der er

de rigtige løsninger på de fremtidi-

ge problemer, som dårlig nok er

kendt.

Otto Scharmer taler om kollektiv

energi. Den energi, der opstår, når

en kreds af mennesker er så enga-

gerede og dedikerede til at skabe

resultater for fællesskabet, at de

glemmer alle personlige reservatio-

ner og strategier og går ind i pro-

blemløsninger med et åbent sind,

et åbent hjerte og en åben vilje.

Når sagen er god, og det per-

sonlige motiv og engagement er

solidt fæstet i de fire omtalte ener-

gikilder, kan man opleve, at tingene

bare sker, når der er brug for det.

Som om stærkere kræfter bereder

vejen for en.

På dette område begynder

ledelseslitteraturen at overlappe

den spirituelle litteratur, som i

udbredte værker som f.eks. ”The

Secret” fortæller om det, de kalder

”loven om tiltrækning”. Hermed

mener de, at der eksisterer en uni-

versel kraft, der bereder vejen for

mennesker, der arbejder ud fra de

rette motiver og med klart formule-

rede ønsker til fremtiden. Mange

står af her, men mange stod også

af, dengang nogen påstod, at jor-

den var rund.

FællesskabsfølelsenDet korte budskab er, at ledelses-

kraften er størst, når kilden er en

ægte følelse for fællesskabets bed-

ste, udviklet gennem forståelse af

en selv – af ”det ubevidste jeg”.

Men at flytte fællesskabsforståelse

med hjernen til fællesskabsfølelse

fra hjertet er ikke en intellektuel

proces. Det er en menneskelig pro-

ces, hvis igangsættelse er det sprin-

gende punkt i et menneskes og en

leders udvikling. Det vender jeg til-

bage til i den sidste artikel om

offentlig ledelse: ”Vejen til den

gode leder”.

Ovenstående er uddybet og

begrundet nærmere i Ole Bachs

bog ”Når ledere skaber resultater”.

Bogen er nu udkommet på forla-

get Birmar.

[email protected]

tlf. 30264268

Ambolten 1 DK-6800 Varde Telefon: +45 7516 9029 Fax: +45 7516 9405 [email protected]

www.lauridsen-hi.dk

TECHNODRAIN Afløbsrender-af plast KL. A, B, C, D, E og F.

QWIK Drain Afløbsrender-af genbrugsplast KL. A.

Er velegnet til arealer med let trafik.

Fordele:Nem at installere.Let og stærk design.Simpel og effektiv at samle.Selvrensende.Lav vægt, nem at håndtere.Skridsikker overflade.Belastning op til 5 ton.

•••••••

Er velegnet til arealer med let og tung trafik.

Fordele:Hurtig og nem at installere.Let, stærk og hårdfør design.Simpel og effektiv at samle.Selvrensende.Skridsikker glat overflade.Store dimensioner.Låsbare riste.

•••••••

Fer og not samling. Fer og not samling.

Linieafvanding- Stor styrke, lav vægt med plast render...!til belastningsklasse A, B, C, D, E og F

Det rigtigevalg...!

Kold reparations asfalt!

Topringe af genbrugsplast!

-Pas på ryggen og miljøet..!

-Tænk på miljøet og spar arbejdstid..!

Ingen opløsningsmidler.Ingen tilsætning.Enkel forberedelse.Anvendes i alt slags vejr.Kørefast umidelbart efter.Langvarig holdbarhed.

••••••

Stor styrke.Gennemtestet.Ingen forskydninger.Lang levetid.Lav vægt.Stort sortiment.

••••••

Kommunalt Entreprenørfo-rum (KEF) og COK harudviklet en lederuddannel-se, der er rettet mod ledel-se hos de kommunaleentreprenører.

/ Af driftschef Carsten Leth, Park og Vej,

Roskilde Kommune

Fokus har i snart nogle år været ret-

tet ind på de kommunale lederes

uddannelse. I det hele taget har

det været rigtigt positivt som kom-

munal leder at opleve den generel-

le fokus som der er kommet på

ledelse. Der kan nævnes en række

eksempler på dette fokus – et kan

være den offentlige leders ret til en

diplomlederuddannelse, et andet

”Kodeks for god ledelse”. En udvik-

ling som vidner om at vi i den

offentlige sektor ønsker at arbejde

seriøst med selve ledelsesbegrebet

– og i øvrigt med vore ledere.

Når der tales om værdibaseret

ledelse, strategiske ledelsesmål,

lederevaluering og en lang række

andre ledelsesmæssige værktøjer

og begreber, så er det væsentligt,

at det ”når helt ud” i organisationer-

ne – helt ud til den enkelte medar-

bejder. Det kræver at alle ledere

trækker samme vej – og ikke

mindst at alle ledere forstår de

værktøjer som man strategisk

beslutter sig for at anvende.

Praktisk orienteret ledelseI 2008 måtte vi i KEF konstatere, at

det haltede lidt med udbuddet af

praktisk orienterede lederuddannel-

ser til ledere på laveste niveau –

altså ledere som til dagligt leder 5-

10 medarbejdere. Det er som

nævnt rigtigt positivt at der fokuse-

res på ledelse, men hvis vi glem-

mer det niveau som til dagligt

udøver den direkte ledelse i forhold

til vore medarbejdere, så kan det

være vanskeligt at nå de overord-

nede mål i organisationen.

KEF kunne ikke selv løfte opga-

ven – hvorfor vi kontaktede COK.

Gennem KEF´s associerede med-

lemskab til KTC og vores sæde i

bl.a. faggruppe Ledelse, kompeten-

ce og organisation var relationen til

COK på plads. COK var meget

interesseret i et samarbejde, og en

hurtigt arbejdende arbejdsgruppe

blev nedsat med deltagere fra COK

og KEF. Målet var at sikre en

uddannelse som frem for alt skulle:

- Være praksisnær – for lederen i

første række

- Ikke for teoretisk funderet –

men bygge på praktiske eksem-

pler

- Gennemføres ”lokalt” – uden

behov for den store rejseaktivi-

tet

- Klar til at blive gennemført i 2.

halvdel af 2009

Indholdsmæssigt er uddannel-

sen bygget op omkring følgende 4

hovedemner:

- Det personlige lederskab

- Ressourceoptimering i teams

- Kommunikation og formidling

- Viden – læring og forandring

Det forventes at holdene sam-

mensættes af kursister med meget

forskellig erfaringsmæssig bag-

grund. Dette ønskes udnyttet ved

at uddannelsen i høj grad baserer

sig på brug af egne erfaringer fra

ledelseshverdagen – hvor erfarin-

gerne kan bruges aktivt i undervis-

ningen. Det forventes endvidere at

der er en væsentlig synergieffekt i

at sammensætte holdene af ledere

fra forskellige kommuner – og heri-

gennem drage nytte af erfaringsud-

vekslingen på tværs.

Dette er Kommunalt Entrepre-

nørForums første forsøg på at

arbejde med uddannelse. Forenin-

gen forventer sig meget af kurset –

da vi opfatter lige netop dette

ledelsesniveau som særdeles vig-

tigt i forhold til at kunne sikre kom-

munernes konkurrencedygtighed.

På de første kurser er det et miks

af undervisere fra Selandia og COK.

Der har været et rigtigt godt samar-

bejde med COK – som har optrådt

særdeles professionelt som samar-

bejdspartner. Foreningen kan ikke

løfte sådanne opgaver alene – og

har med fordel kunnet udnytte

COK’s mangeårige erfaring på

uddannelsesområdet.

Ny lederuddannelse forkommuneentreprenører

KEF og COK har i et samarbejde

udviklet en ny lederuddannelse.

Uddannelsen fokuserer på prak-

sisnær ledelse og tilbydes i

første omgang holdledere inden

for rækkerne af kommunale

entreprenører. Uddannelsen

løber første gang af stabelen i

perioden NOV 2009 – FEB

2010, er på fire 2-dagesmodu-

ler og gennemføres i Jylland og

på Sjælland.



Del dine gode erfaringer fra for-valtningen med kollegaerne i dentekniske sektor– og vind god vin.

Af Ole Møller, Formand for Faggruppen for Kompetence,

Ledelse og Organisation

Den tekniske sektor i kommunerne er

under pres. Kravene fra borgere og rege-

ring er stigende, og budgetterne er vigen-

de. Faggruppen for Kompetence, Ledelse

og Organisation under KTC arbejder for, at

den tekniske sektor selv tager styringen på

den tilpasning, vi forventer i de kommende

år. Sektoren skal mere aktivt på banen, og i

højere grad være med til at definere, hvad

der er de kommunaltekniske kerneopgaver,

og på hvilket niveau de skal løses. Og vi

skal selv være drivende i at finde smartere

måder at løse opgaverne på. Gør vi det

ikke selv, kommer der andre og gør det for

os!

Faggruppen stiller 5 x 5 flasker god rødvin

på højkant. De 5 bedste eksempler på

skarpere tilskæring af opgaverne og smar-

tere måder at løse dem på får hver 5 fla-

sker vin. Et udvalg af eksemplerne vil blive

beskrevet i artikler i Teknik & Miljø. Enten

ved at I selv skriver, eller hvis I foretrækker

det, ved at I stiller op til et interview og fag-

gruppen sørger for at artiklen bliver skrevet.

Vi er interesseret i er store og små eksem-

pler på:

• SSkkaarrppeerree ttiillsskkæærriinngg aaff ooppggaavveerr.. Opgaver

I er holdt op med at lave, fordi de ikke

var kerneopgaver. Det kan der være

mange grunde til, f.eks. at borgerne kla-

rer sig (næsten) lige så godt uden, at

opgaven bliver løst, opgaverne er under

bagatelgrænsen, eller opgaven er ikke

nødvendigvis en offentlig forpligtigelse.

• SSmmaarrtteerree lløøssnniinngg aaff ooppggaavveerr. F.eks. ved

at få borgerne til at løse en del af opga-

ven selv, ved at omorganisere eller for-

simple arbejdsgangen.

Send jeres gode eksempler til OleMo@ros-

kilde.dk senest d. 4. december 2009. For-

slaget skal indeholde en overskrift, 5-10

linjers beskrivelse af hvad I gør anderledes,

hvilke konsekvenser det har for serviceni-

veauet, og hvor mange ressourcer I har

sparet.

Vinderne offentliggøres i Teknik & Miljøs

januarnummer, og artiklerne bliver bragt i

bladet i den første del af 2010.

Konkurrence:

De bedste eksempler på fokusering og effektivisering iden tekniske sektor


Chef i Teknik og Miljø Torsdag d. 25. – fredag d. 26. marts 2010

Ledelse af kreativitet

Teknik og miljø bryder med vanetænkning - Visioner,mål og resultatskabelse under snævre rammer.

D. 25. – 26. marts 2010

Konferencen sætter fokus på hvordan den tekniske sek-tor kan tænke ud af boksen og blive en central aktør iprioriteringsdebatten omkring udvikling af kommunalvelfærd. Snævre økonomiske rammer er måske lige net-op den gødning vi har brug for at blive kreative og syn-lige!

Den tekniske sektor skal spille sammen med de øvrigesektorer om at forme fremtidens samfund og være encentral aktør der ikke er til at komme udenom. Trivsel,levevilkår og rammen om det gode liv handler også omrent drikkevand, trafiksikkerhed, rekreative områder,sunde boliger, indkøbsmuligheder, transportmuligheder,bymønster, infrastruktur, byrum, arkitektur m.v

Prioriteringsdebatten kræver helhedstænkning og utra-ditionelle løsninger – mere for færre penge.

Snævre rammer kalder på kreativitet – og dermed ogsåpå lederskab af kreativitet.

Konferencen henvender sig til alle chefer og ledere ikommunernes teknik og miljøforvaltninger og selskaber.Igen i år en stor opfordring til at man som samlet chef-gruppe tilmelder sig årets arrangement.

Selve konferencen løber over 2 dage, men vi givermulighed for at konferencedeltagerne kan møde opaftenen før til uformel networkning og socialt samvær

På konferencen møder du

• Fremtidens udfordringer i den tekniske sektor• Personlige udfordringer i forhold til at skabe resulta-

ter gennem nytænkning• En ny dagsorden for den tekniske sektor • Utraditionelle løsninger skabt af kollegaer • Indblik i konformitet i gruppeprocesser – hvad har vi

lært af Challenger katastrofen

På konferencen får du

• Ledetråde til at sætte teknik og miljø ind i tværsekto-riel sammenhæng

• Nye øjne på den tekniske sektors ydelser internt iorganisationen og hos slutbrugere

• Inspiration og tilpasse forstyrrelser af egen tankevirk-somhed

• Udvidet dit netværk

Er du i målgruppen?

Konferencen henvender sig til alle chefer og ledere ikommunernes Teknik- og Miljøforvaltninger og selska-ber. Igen i år en stor opfordring til, at man som samletchefgruppe tilmelder sig årets arrangement.

Tilmelding sker på www.cok.dk eller ved henvendelse til COK – Den Kommunale Højskole på T: 8959 5959


Det internationale samar-bejde viste sig fra sin bed-ste side, lyder bulletinernefra Australien, hvor fore-ningen IFMEs verdenskon-gres fandt sted. Næstemøde er til foråret i Dan-mark.

Der var et stort fremmøde og fag-

ligt udbytte, da den internationale

forening af kommuneteknikere,

IFME, i september afholdte den 16.

“World Congress on Municipal

Engineering” i Melbourne, Australi-

en.

800 deltagere fra 13 lande del-

tog i kongressen, hvor der blev

udvekslet ideer, erfaringer og eks-

pertise. Desværre blev det ikke til

repræsentation fra Danmark og

KTC, men Finland, Sverige og Nor-

ge havde en stærk repræsentation.

Danmark er dog vært ved det

næste møde i foreningen, som fin-

der sted i maj 2010.

Programmet spændte over

mere end 130 papers fordelt på

seks parallelle spor.

De dækkede emner som infra-

struktur, klimaændringer, sikre veje

og mangel på kvalificeret arbejds-

kraft.

IFME, eller International Federa-

tion of Municipal Engineering, blev

dannet i 1960. Foreningens mål er

at forbinde kommuneteknikere

med institutioner, virksomheder og

andre professionelle verden over

for at dele viden og forbedre den

offentlige service på teknikområdet.

Vellykket IFME-konferenceinden møde i Danmark

KTC ny formand for nordisk sam-arbejde mellem chefforeningerne.

KTC var repræsenteret, da foreningens sven-

ske sidestykke, Svenska Kommunal-Tekniska

Föreningen, afholdte årsmøde i Gävle den

30. september og 1. oktober 2009. Den

svenske forening har over 1700 medlem-

mer, men kun ca. 175 havde valgt at deltage

i årsmødet, der havde det overordnede tema

”Hållbar stadsutveckling och livsmiljö”.

Alle nordiske lande var repræsenteret, idet

der efterfølgende var møde i NKS, Nordisk

Kommunalteknisk Samarbejdskomite. Her

skal Danmark være formand de næste to år,

og derfor deltog sekretariatsleder Ane Marie

Clausen og bestyrelsesmedlem Søren Peter

Sørensen for KTC i det svenske årsmøde.

NKS besluttede på mødet at igangsætte

et pilotprojekt om udveksling af medarbejde-

re mellem tekniske forvaltninger. Viser erfa-

ringerne sig positive, er det tanken at udbre-

de denne idé.

Nordisk forening vil udveksle

Deltagerne fra IFMEs bestyrelse på konferencen i Australien.

POWER TIL PEDALERNECykler er vejen frem, hvis vi skal sikre bæredygtig transport for fremtiden. Derfor skal det være hurtigt, sikkert og sjovt at færdes på cykel i trafikken. Vi bruger ITS til at udvikle nye løsninger - bl.a. supercykelstier. Besøg vores stand på Vejforum d. 2. og 3. december og hør om vores idéer.

WWW.RAMBOLL.DK

vis er meget lydhøre og gerne vil

investere i besparelser. Og Teknisk

Forvaltning har jo også brug for, at

vi som lokale brugere har øje for

mulige besparelser i de bygninger,

vi færdes i til hverdag,” siger Søren

Tarp.

Hvidovre Kommune har indgået

en Kurveknækkeraftale med Elspa-

refonden. Den betyder, at Elspare-

fonden med coaching og rådgiv-

ning hjælper Hvidovre Kommune

med til at nå sit mål om at reduce-

re elforbruget med to procent om

året. Samtidig er Hvidovre ved at

indgå en Skolekampagne-aftale

med Elsparefonden, for at sikre

fokus på elbesparelser på alle 11

folkeskoler i kommunen.

Kæmpe gevinst efter kun treårEn af de største energislugere på

Risbjergskolen var varme- og venti-

lationsanlægget. Derfor var det

også en af de første ting, som sko-

len fik hjælp til at forbedre. Teknisk

Forvaltning installerede termostater

i alle klasseværelser, så der nu kon-

stant er 21 grader i alle lokaler.

Samtidig blev cirkulationspumperne

udskiftet, og i skoleåret 2008-9

etablerede Teknisk Forvaltning en


På Risbjergskolen i Hvidov-re arbejder elever, medar-bejdere og kommune sam-men om energibesparelser.Det stærke engagementhar resulteret i besparelserfor 10.000 kroner ommåneden – alene på elreg-ningen. Samtidig er indsat-sen med til at engagerebåde elever og medarbejde-re i klimaspørgsmål ogenergieffektivitet.

/ Af Ulrik Jørstad Gade

Hvorfor er varmen tændt i juleferi-

en? spurgte skoleleder Søren Tarp

og teknisk serviceleder Lena Dras-

beck på Risbjergskolen hinanden.

Og hvorfor bliver der så varmt i

nogle lokaler, at eleverne åbner vin-

duerne og fyrer for fuglene?

Spørgsmålene blev startskuddet

til en lang række energieffektivise-

ringer, og på tre år har Risbjergsko-

len reduceret sit elforbrug med

hele 30 procent – på trods af, at

skolen i samme periode har fået

flere elektriske apparater. Den sam-

lede elbesparelse på 80.000 kWh

reducerer elregningen med

112.000 kroner og sparer atmos-

færen for 40 tons CO2 hvert år. Og

flere af investeringerne giver store

fortjenester efter få år.

Stærkt samarbejde medTeknisk Forvaltning ogElsparefondenInitiativerne til energibesparelser er

kommet fra skolen, men Hvidovre

Kommunes tekniske forvaltning har

været meget lydhøre og hurtige til

at sætte undersøgelser og investe-

ringer i gang, fortæller Søren Tarp

og skolens tekniske serviceleder,

Lena Drasbeck. Midlerne kommer

fra en særlig Miljø- og Energipulje

på 10 mio. kr. om året, som kom-

munen har afsat til energieffektivi-

seringer.

”Vi har ikke selv midler til de

større forbedringer som for eksem-

pel bevægelsesfølere eller CTS-sty-

ring af ventilations- og varmean-

lægget. Der har vi været afhængige

af Teknisk Forvaltning, som heldig-

Store energibesparelserpå Hvidovreskole

Ventilation spiller en stor rolle i Risbjergskolens energispareindsats.


CTS-styring af varme- og ventilati-

onsanlægget.

Alene det nye CTS-anlæg med

webadgang sparer 50.000 kWh el

og 150.000 kWh fjernvarme om

året, ifølge de foreløbige beregnin-

ger. Med en elpris på 1,40 kroner

og fjernvarmepris på 0,60 kroner

pr. kWh, giver det en årlig besparel-

se på i alt 160.000 kroner. Holder

de foreløbige tal, vil investeringen

på 450.000 kroner altså have tjent

sig selv ind på mindre end tre år.

Ventilationsanlægget har desu-

den fået bevægelsesfølere, så ven-

tilationen kun arbejder i de områ-

der af skolen og på de tidspunkter,

hvor der er mennesker. Uden for

skoletid og i weekender og ferier

sørger en tidsindstilling for at slå

Som teknisk serviceleder driver

Lena Drasbeck de nye anlæg til dag-

lig, og hun står for den løbende ener-

gistyring og måling. Men hun samar-

bejder også med elevrådet om at

gøre hele skolen mere miljøbevidst.

”Elevrødderne laver en kampag-

ne her i efteråret, hvor vi gerne vi

have gjort alle mere opmærksom-

me på at slukke for ting, når man

er færdig med at bruge dem. Det

er meget bedre, at de unge men-

nesker henvender sig til hinanden i

børnehøjde, end at jeg kommer og

prædiker. Derfor hjælper jeg faktisk

bare med det tekniske. De har fået

måleudstyr, så de kan måle elfor-

brug på forskellige instrumenter og

beregne, hvad de koster i strøm,”

fortæller Lena Drasbeck.

anlægget helt fra, så det ikke star-

ter, blot fordi en rengøringsmedar-

bejder eller håndværker går gen-

nem bygningen. Den intelligente

styring har reduceret det månedlige

elforbrug med næsten 30 procent

– blandt andet fordi natforbruget er

mere end halveret.

Inden Risbjergskolen fik effektivi-

seret varme- og ventilationsan-

lægget, fik skolens daværende tek-

niske serviceleder et andet spare-

projekt sat i værk. Det drejede sig

om bevægelsesfølere til belysnin-

gen i et par klasseværelser, i første

omgang som et forsøg. Men for-

søget var en succes, så nu har Tek-

nisk Forvaltning sørget for bevægel-

sesfølere i alle klasseværelser, gym-

nastiksale og på gangene.

Bidt af energibesparelserRisbjergskolen arbejder med ener-

gieffektiviseringer på alle niveauer

– fra elevrådet og den tekniske ser-

viceleder over skolens ledelse til

Teknisk Forvaltning i Hvidovre Kom-

mune. Indsatsen for elbesparelser

handler nemlig ikke kun om tekni-

ske løsninger, fortæller skoleleder

Søren Tarp.

”Vi er blevet bidt af det nu. Der

er mange steder i en stor organisa-

tion, hvor man kan finde små

besparelser, og vi støvsuger vores

dagligdag for, hvor kan vi gøre

noget godt for miljøet. Det er vig-

tigt, at vi som skole er en god rolle-

model. Vi har en forpligtelse til at

gøre børnene miljøbevidste,” siger

Søren Tarp.

En del danske parkforvaltninger erbegyndt at arbejde med grøn poli-tik og strategi. Der er mange åbnespørgsmål og udfordringer i dettearbejde. I England har man i mangeår arbejdet systematisk med dissespørgsmål og fundet en rækkesvar, der kan inspirere og kvalifice-re arbejdet i de danske parkforvalt-ninger.

/ Af Andrej Christian Lindholst, forsker ved Skov & Landskab, og

Cecil C. Konijnendijk, professor Skov & Landskab.

Dette er kun et uddrag. Se hele artiklen på

www.teknikogmiljo.dk

Selvom selvstændige grønne politikker ikke er

et lovkrav, har en del danske kommuner

udviklet sådanne politikker i de seneste år.

Københavns parkpolitik fra 2003 er et vel-

kendt eksempel. Parkpolitikkens sigte er at

udvikle København til en ’grøn metropolis’

med multifunktionelle grønne områder, der

er tilgængelige for alle borgere.

Andre kommuner har også sat fokus på

grønne politikker som en vigtig del af kom-

munens virke. Herning Kommune arbejder

eksempelvis med at udvikle en grøn politik,

der skaber sammenhæng mellem forvaltnin-

gen af de grønne områder og øvrige politik-

områder såsom klimatilpasning, transportveje

samt et mål om at skabe et attraktivt og inte-

greret bymiljø, der forbinder Herning centrum

med omkringliggende landsbyer. Det er dog

mere undtagelsen end reglen, at der findes

gennemarbejdede politikker og strategier på

det grønne område.

Modsat situationen i Danmark er der i

England udgivet en række sektorspecifikke

rapporter, der rummer ’trin-for-trin’-vejledning

til udarbejdning og implementering af grøn

politik og strategi inden for rammen af den

nationale lovgivning. Rapporterne er udarbej-

det i forhold til den lovgivningsmæssige sam-

menhæng og forvaltningsmæssige tradition i

England, men alligevel kan meget anvendes

til inspiration og strukturering af de danske

parkforvaltningers arbejde. Eksempelvis har

England i vid udstrækning anvendt ’grønne

bælter’ og ideen om ’the garden city’ som

principper i deres planlægningstradition.

I dag er der krav om involvering af

lokalsamfund, frivillige organisationer og ska-

belsen af brede tværgående netværk og sam-

arbejder i forvaltningen af den grønne infra-

struktur. I artiklen på Teknik & Miljøs hjemme-

side gennemgår vi de vigtigste politikker og

rapporter, som samtidig kan være til inspirati-

on i de danske natur- og parkforvaltninger.

Se artiklen i sin fulde længde

på www.teknikogmiljo.dk

Engelsk inspiration til grøn politik og strategi


I en økonomisk turbulenttid bliver fordelene vedBIM-teknologien blot mereåbenbare. Ikke blot gør BIMdet lettere at kvalitetssikreprojekterne, det er ogsåvejen til mere økonomiskog miljømæssigt bæredyg-tige projekter.

/ Af Thomas Graabæk og Pawel Antoni Lange,

JUUL | FROST Arkitekter.

For tre år siden begyndte Juul | Fro-

st Arkitekter overgangen fra traditio-

nelle 2D-tegninger til intelligente

Bygnings Informations Modeller

(BIM). Baggrunden for tegnestuens

beslutning om at integrere BIM-tek-

nologien i alle udviklingsprojekter

var først og fremmest at sikre pro-

jekterne den højeste arkitektoniske

kvalitet.

I dag er BIM mere aktuelt end

nogensinde før. Det økonomiske

klima får bygherrer og udviklere til

at skifte fokus fra de hurtige økono-

miske gevinster til fordel for økono-

misk mere langsigtede og bære-

dygtige projekter.

Det er ikke blot udviklingsom-

kostningerne, der granskes nøje.

Fokus på drifts- og vedligeholdel-

sesøkonomien oplever i dag en

sand renæssance. Netop Bygnings

Informations Modeller (BIM) er et

redskab, der bidrager til at skabe

økonomisk og miljømæssigt bære-

dygtige projekter.

Teknologien gør det muligt at

effektivisere samtlige arbejdsgange

i forbindelse med udarbejdelsen af

tegningsmaterialet. BIM er desuden

med til at sikre en konsistent kvali-

tet under selve projekteringsfasen.

Med BIM er det muligt at følge

designforslagenes indflydelse på en

lang række parametre, hvilket inde-

bærer åbenlyse fordele hele pro-

cessen igennem.

Når de respektive digitale byg-

ningsdele derudover får tilført for-

skellige data, opstår ressourcebe-

sparende automatiseringer. Softwa-

ren tegner selv snit og facader, den

kan automatisk liste mængden af

beton, arealet af trægulve, løbende

meter gulvlister, antal ens døre og

lave en komplet liste med alle vin-

due-mål. Retter man et mål i listen,

retter man selve 3D-modellen.

Dermed tilpasses alle relevante

tegninger automatisk, da de er del

af den samme store database, som

alle medarbejdere simultant arbej-

der i.

Økonomisk og miljømæssigtbæredygtige projekter Det digitale byggeri sikrer flydende

udviklingsprocesser, der frigiver res-

sourcer til at afprøve forskellige

designmuligheder og teste dem i

3D. De miljømæssige - og dermed

driftsøkonomiske - konsekvenser af

de enkelte designløsninger bliver

understøttet af nye typer software

som ECOdesigner, der hjælper arki-

tekterne med at leve op til dagens

høje bæredygtighedskrav.

Med ECOdesigner er det muligt

at anslå et årligt CO2-regnskab for

en specifik bygning i en given

udformning. Hver gang man ænd-

rer bygningens design, kan man

trække et nyt overslag over bygnin-

gens energiforbrug og dermed vur-

dere de miljømæssige konsekven-

ser af et givent valg.

Det giver nye muligheder for at

skabe bæredygtig arkitektur. Ikke

blot til gavn for projektets langsigte-

de økonomi, men ligeledes til gavn

for miljøet; to bæredygtighedspara-

metre, der i dette tilfælde hænger

nøje sammen. Hvor udviklerne før i

tiden var relativt langt henne i

designprocessen, inden ingeniører-

ne kunne levere et kvalificeret bud

på energiforbruget, kan arkitekterne

nu selv optimere bygningens form,

placering, tagudhæng, vinduespla-

cering med mere, inden de lægger

sig fast på et overordnet koncept.

3D modeller som etdemokratisk ogfremtidssikret værktøjArkitekternes nye roller bevæger sig

mod procesfacilitering, hvor arkitek-

terne i højere grad koordinerer for-

skellige faggruppers arbejde og sik-

rer, at borgere og kommende bru-

gere tager ejerskab over projektet

via borgerinddragelse, borgerhørin-

ger og andre dialogbaserede aktivi-

teter.

I disse situationer er det

afgørende, at udviklingsprocessen

ikke bremses af beslutninger, der er

færdige og fastlåste i deres udform-

ning. Med de nye digitale værktøjer

kan en given model over et nyt

campusområde eller havnefront

hurtigt ændres, så nye muligheder

afprøves, og beslutninger bliver

truffet på et mere kvalificeret

grundlag end tidligere.

Det er ikke blot lægmænd, der

Ny teknologi sikrerbæredygtighed


bedre forstår en 3D-model end

abstrakte planer og snit. Selv garve-

de rådgivere kan bedre forholde sig

til et forslag i en 3D-model.

Samarbejdet er – stadigvæk -en udfordring Da Juul | Frost Arkitekter besluttede

sig for at bruge Archicad som BIM-

program, var et udfaldsgivende

argument mulighederne for at dele

3D-modeller med ingeniører, land-

målere og andre rådgivere. Men

der er endnu ikke helt overens-

stemmelse mellem ambitionerne

og virkeligheden.

På nuværende tidspunkt har få

rådgivere set forretningsværdien i

de nye værktøjer. Al erfaring viser,

at udviklingen ikke for alvor slår

igennem, før opdragsgiverne

kræver, at alle projekter udføres

inden for rammerne af det Det

Digitale Byggeri.

De offentlige bygherrer stiller i

dag krav om digitale projekter teg-

net med specifikke værktøjer og

metoder. Da mange rådgivere

kommer til at hente en broderpart

af deres omsætning via offentlige

opgaver, kan det offentlige kick-star-

te udviklingen ved at stille endnu

større krav til deres rådgivere.

skab i den tidlige udviklings- og

afprøvningsfase.

MMC er et kompliceret projekt,

hvor nybyggeri forenes med eksi-

sterende byggeri. MMC-bygningen

har skrå facader både inde og ude,

gangbroer mellem forskudte kon-

torplatforme og indeholder forskel-

lige, avancerede funktioner, der alle

skal tilgodeses i et samlet greb.

Her viser BIM sig også at være

et effektivt redskab, idet eksempel-

vis skrå facader automatisk vises på

planen, og alle højder automatisk

opdateres, når ét givent parameter

ændres. Det medfører, at modellen

er korrekt gengivet, når man

bevæger sig rundt i bygningen på

skærmen, og eventuelle problema-

tiske løsninger i bygningens design

fremstår klart.

BIM er ikke et vidundermiddel,

der i sig selv skaber inkluderende

byer, gode boliger eller innovations-

fremmende arbejdspladser. Arkitek-

ter og andre involverede parter skal

stadigvæk være forandringsparate,

tilpasningsdygtige og kreative i

deres arbejde. BIM er derimod et

godt redskab, der letter udviklings-

processen, når der skal udvikles

attraktive, fremtidssikrede og bære-

dygtige projekter.

Eksempelvis står de offentlige

bygherrer for drift og vedligehold af

en stor del af bygningsmassen i

Danmark. Dette arbejde kan effekti-

viseres ved at bruge FM-systemer

(Facility Management-systemer),

der har flere fordele: De bygger på

en 3D-model, er struktureret efter

ens standarder samt identificerer

indholdet efter samme klassifikati-

ons-system (DBK) og mærker byg-

ningsdelene derefter.

Der ligger ligeledes en udfor-

dring i samarbejdet inden for rådgi-

verteamet. Når samarbejdspartner-

ne er på forskellige faser af den

digitale udvikling og bruger forskelli-

ge programmer, der ikke altid er

kompatible, sætter det en be-

grænsning på fordelene. Igen vil

større krav fra opdragsgivernes side

fremskynde udviklingen.

Verden bliver mere kompleksVerden bliver mere og mere kom-

pleks. Store planlægnings- og byg-

geopgaver kræver øget overblik

over, hvordan et ændret parameter

influerer helheden. Det kan være

meget vanskeligt at overskue, hvis

projektet kun eksisterer i et 2D-teg-

ningsudsnit.

Det gælder eksempelvis Moving

Media City (MMC), Malmøs nye

centrum for kreativitet, viden og

virksomheder inden for mediebran-

chen. Bygningen skal huse firmaer,

der arbejder med indhold til samtli-

ge digitale platforme, dvs. både tv,

mobil, web, film og computerspil.

MMC bygges delvis ind i en af de

store, eksisterende industribygninger

og opføres delvis som en ny byg-

ning, der rækker ud i det intime hav-

nepladsrum, hvor tørdokken danner

centrum. MMC er fleksibelt indrettet,

så de kommende lejere med enkle

midler kan tilpasse de fysiske omgi-

velser til deres aktuelle behov. Sveri-

ges Television bliver nabo til MMC

og vil benytte MMCs fællesaktiviteter

såsom café og restaurant, mens en

række medievirksomheder lejer sig

ind i selve bygningen.

Målet med MMC er at udvikle

fysiske rammer, så kreative menne-

sker trives og yder deres bedste.

Udgangspunktet har været en

omfattende dialogproces med de

kommende brugere og PEAB, der

er udviklere på projektet. Resultatet

er, at tegnestuen har udarbejdet

planløsninger, der sikrer, at der op-

står synergieffekter mellem de

enkelte virksomheder. BIM har vist

sig at være et yderst effektivt red-

BIM har vist sig som et effektivt redskab i den tidlige udviklings- og afprøvningsfase for Moving Media City, Malmøs nye centrum for kreativitet, viden og virksom-

heder inden for mediebranchen.


I denne artikel belysesmulighederne for tilbage-betaling af indskudskapitali havneaktieselskaber. Dettilrådes at få et bindendesvar fra SKAT i de enkeltesager.

/ Af partner Jacob Christiansen og

advokatfuldmægtig Helle Vestergaard Rasmussen,

Lett Advokatfirma

Med virkning fra 1. januar 2000 fik

kommunerne mulighed for at

udskille deres havne til aktieselska-

ber, enten ejet fuldt ud af kommu-

nen eller ejet i fællesskab med pri-

vate virksomheder. Derudover fik

kommunerne mulighed for at orga-

nisere deres havne som kommu-

nale selvstyrehavne.

En række udskillelser til aktiesel-

skaber er gennemført derved, at de

pågældende kommuner har stiftet

havneaktieselskabet ved apportind-

skud af de aktiver og passiver, der

kunne henføres til den pågælden-

de havn, mod at blive vederlagt

med aktier i havneaktieselskabet.

Organiseringen af kommunale

selvstyrehavne er sket derved, at

havnens indtægter er blevet regn-

skabsmæssigt adskilt fra kommu-

nens midler.

En kommunal selvstyrehavn kan

omdannes til et havneaktieselskab

ved apportindskud af havnens samt-

lige aktiver og passiver efter at en

nærmere vurdering af den forvente-

de markedsværdi er foretaget, og

når nærmere betingelser er opfyldt.

SkattefritagelsenUdskilles en kommunal havn eller

en kommunal selvstyrehavn til et

aktieselskab vil havnen ikke længere

være omfattet af den generelle

kommunefritagelse. I stedet bliver

havneaktieselskabet omfattet af den

særlige skattefritagelse for havne,

hvis nærmere betingelser er opfyldt.

Efter skattefritagelsen er havne,

der er åbne for offentlig trafik, skat-

tefrie, hvis havnens indtægter, bort-

set fra normal forrentning af en

eventuel indskudskapital, ifølge

vedtægtsmæssig bestemmelse

udelukkende kan anvendes til hav-

nens formål.

SKAT har i et konkret bindende

svar udtalt, at det alene er havnens

indtægter, der skal anvendes til

havnens formål, og at det dermed

er muligt at udlodde en del af ind-

skudskapitalen, uden at dette med-

fører, at havneaktieselskabet ikke

længere er omfattet af skattefrita-

gelsen.

Indskudskapitalen er det beløb,

som aktieselskabet modtog som

vederlag ved kommunens aktieteg-

ning ud over aktiernes pålydende

ved selskabets stiftelse, dvs. den

nominelle aktiekapital og en even-

tuel overkurs, samt beløb, der efter-

følgende måtte være blevet ind-

skudt i selskabet ved en kapitalfor-

højelse.

Havneaktieselskabet vil herefter i

henhold til SKATs bindende svar

kunne udlodde en del af indskuds-

kapitalen, hvis aktieselskabslovens

regler om udbetaling af udbytte i

øvrigt iagttages.

Selskabsretlige krav tiludbetaling af indskudskapitalI henhold til aktieselskabslovens

regler kan havneaktieselskabet

anvende beløb, som i selskabets

seneste godkendte årsrapport er

opført som overført overskud og

reserver, med fradrag af overført

underskud, til udbytte.

Under iagttagelse af betingelser-

ne i skattefritagelsen kan havneakti-

eselskabet udlodde en eventuel

overkurs, som opstod i forbindel-

sen med stiftelsen af aktieselskabet

eller ved en eventuel efterfølgende

kapitalforhøjelse.

I den forbindelse skal det

bemærkes, at overkurs, der blev

henlagt til en særlig overskudsfond

ved apportindskud foretaget før 1.

juli 2004, ikke længere er bundne

reserver, hvorfor disse reserver tilli-

ge kan anvendes til udbetaling af

udbytte.

Udbyttet må dog ikke overstige,

hvad der er forsvarligt under hensyn

til selskabets økonomiske stilling.

Derudover må der først udbeta-

les udbytte, når der er foretaget

hensættelser til vedligeholdelse af

og nyanlæg i havnen, hvis der for-

inden er sket omdannelse af en

kommunal selvstyrehavn til et hav-

neaktieselskab.

ProcedureEt bindende svar er kun bindende

for SKAT i forhold til den, som det

Havneaktieselskaber ogindskudskapital


bindende svar er rettet til. Derfor

anbefales det, at SKAT anmodes

om et bindende svar, hvis det over-

vejes at udbetale en del af den

forbindelse med en sådan udbeta-

ling for fortsat at opfylde betingel-

serne for skattefritagelsen.

oprindelige indskudskapital til ejer-

ne af et havneaktieselskab, så der

dermed opnås fuldstændig sikker-

hed for den skattemæssige

behandling af en sådan udbetaling.

Derudover skal det bemærkes,

at det kan blive nødvendigt at ænd-

re havneaktieselskabets vedtægter i

Århus Havn drives af Århus Kommune, men det er på tale at omdanne den til aktieselskab.

Forslag til en markant oprustning af bustrafikken fraDanske Regioner, som også sætter øget fokus på regi-onernes egen klima- og energiindsats.

Danske Regioner er kommet med forslag til, hvordan man øger antallet

af buspassagerer med 50 procent i løbet af 10 år. Flere busafgange,

mere direkte busser, bedre ruter og lavere billetpriser er eksempler på

konkrete forslag i et notat fra regionerne.

Parterne i trafikforliget er enige om, at den kollektive trafik skal løfte

den fremtidige trafikvækst. Men kapacitetsudvidelser for jernbanerne vil

først få effekt om 10 år, og derfor peger flaskehalsen i den mellemlig-

gende periode på busserne.

”Nu har vi på få år set 100.000 familier investere i bil nummer to

eller tre, og hvis ikke vi satser mere på pendlerne, bliver den kollektive

trafik ikke et alternativ til privatbilen,” siger Carl Holst (V), formand for

Danske Regioners Udvalg for Regional Udvikling, i en pressemeddelelse.

Også med på klimavognenDesuden sætter Danske Regioner fokus på regionernes arbejde på kli-

ma- og energiområdet op til FN's klimakonference (COP15) i decem-

ber. Det sker med magasinerne ”Grøn vækst i regionerne” samt ”Energi

og klima på sygehusene”.

Regionerne lægger stor vægt på at bidrage til at udnytte energien

mere effektivt, øge anvendelsen af vedvarende energi samt udvikle nye

klimavenlige teknologier. Centralt i dette arbejde står blandt andet de

regionale vækstfora, der i dag står bag en lang række satsninger på kli-

ma- og energiområdet. Satsningerne dækker områder som vedvarende

fjernvarme, lagring af solenergi, dyrkning af energiafgrøder, bio-diesel,

energirenovering mv.

Også sygehusene har sat gang i grønne initiativer, der skal bidrage til

at bremse CO2-forbruget. Det gælder blandt andet de planer, der skal

sikre, at nyt sygehusbyggeri bliver energirigtigt. Dertil kommer anvendel-

sen af ny teknologi inden for f.eks. vedvarende energi og initiativer, der

skal fremme energieffektiv adfærd i dagligdagen.

Kilde: Danske Regioner

Regioner vil øge bustrafikken med 50 procent

Nyt om Jura

Ny vejledende liste til selvklas-sificering af farlige stofferMiljøstyrelsen har udgivet en ny version af den vejledende liste til selv-

klassificering af farlige stoffer, som virksomheder kan bruge som en ufor-

pligtende hjælp.

I samarbejde med afdelingen for Toksikologi og Risikovurdering fra

DTU Fødevareinstituttet har Miljøstyrelsen udarbejdet en liste over nye

klassificeringer for bl.a. skader på arveanlæggene, kræftfremkaldende

effekt og farlighed for vandmiljøet.

Listen er udarbejdet via QSAR-computermodeller (Quantitative Structu-

re Activity Relationship). Modellerne er nye og forbedrede i forhold til

dem, der blev anvendt ved udarbejdelsen af den hidtidige liste fra 2001.

Der blev undersøgt næsten 50.000 stoffer, og listen indeholder klassi-

ficeringsforslag for i alt 30.179 af disse.

Ens samlegebyr for sommerhuseog helårsboligerStatsforvaltningen har udtalt, at der ikke er noget i vejen for, at gebyret for

en række affaldsordninger er det samme for sommerhuse som for helårs-

boliger, da sommerhusejerne har adgang til de samme faciliteter som

helårsboligejerne.

I forbindelse med kommunalreformen blev Gl. Thyholm Kommune og

Gl. Struer Kommune lagt sammen til Struer Kommune. Før sammenlægnin-

gen havde de to kommuner

forskellige principper for

opkrævning af samlegebyr, der

dækker over bl.a. bortskaffelse

af affald. Ved sammenlægnin-

gen blev de to hidtidige ord-

ninger harmoniseret, så der

fremover skal betales det sam-

me samlegebyr for sommer-

huse som for helårshuse.

Efter miljøbeskyttelseslo-

vens § 48, stk. 2, skal samle-

gebyret fastsættes til, hvad der

inden for rimelige grænser

svarer til, hvad der stilles til

rådighed for den enkelte bru-

ger, som har gavn af ordnin-

gen. Eftersom sommerhuse bliver anvendt en større del af året, og der er

sket en serviceforbedring af affaldsordningen, som både er til rådighed for

sommerhuse og helårsboliger, mener Statsforvaltningen godt, at samlegeby-

ret kan være ens for de to boligtyper.

Fastsættelsen af gebyret er ifølge Struer Kommune sket i overensstem-

melse med det såkaldte hvile-i-sig-selv-princip. Statsforvaltningen har anmo-

det Struer Byråd om at oplyse, på hvilket grundlag princippet anses for

opfyldt.

Statsforvaltningen Midtjyllands udtalelse af 12. oktober 2009,

http://www.statsforvaltning.dk/Tilsynsafgørelser/Files/VedhaeftetFil/640.pdf

Udkast til standardregulativer i høringMiljøstyrelsen har den 2. november sendt udkast til standardregulativer i

høring. Behovet for standardregulativer er konstateret i forbindelse med

arbejdet med ny organisering af affaldssektoren.

De mange forskellige regulativer fra landets kommuner betød, at Mil-

jøstyrelsen skulle lave en ramme, som alle kommuner skulle benytte for

at sikre en mere ensartet regulering på tværs af kommunegrænserne.

Udkastene til standardregulativer er ledsaget af en læsevejledning, som

bl.a. tager stilling til udformningen af regulativerne i forhold til adgangsve-

je, som har været et problem for kommunerne. Det fremgår, at der kan

stilles krav til adgangsveje i regulativerne, og at kravene kan tage sigte på

arbejdsmiljø. Det er imidlertid en betingelse, at grundejeren har mulighed

for at få hentet affald uden at opfylde kravene om adgangsveje, f.eks. ved

betaling af særgebyr eller anbringelse af beholderen ved skel.

Materialet kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside og høringsportalen,

https://www.borger.dk/Lovgivning/Hoeringsportalen/Sider/Fakta.aspx?hpi

d=2146000934 )

Nye hjælpemidler til lokalplanlægningBy- og Landskabsstyrelsen har offentliggjort to publikationer, som skal

hjælpe til brugervenlige og juridisk holdbare lokalplaner: "Vejledning om

Lokalplanlægning" og eksempelsamlingen "Lokalplanlægning for boligom-

råder".

De to nye publikationer opdaterer en tidligere vejledning med de

seneste ændringer af planloven i 2007 og 2009. Det er primært kommu-

nernes planmedarbejdere, der får glæde af publikationerne, men borger-

ne skal også kunne anvende dem som tjekliste i forbindelse med lokal-

planlægning i deres nærområde.

En række nye begreber, som nogle kommuner er begyndt at anvende

i forbindelse med lokalplanlægning er klimatilpasning, havstigninger og

biodiversitet. I eksempelsamlingen er der et kapitel om, hvordan man

fremmer bæredygtig udvikling gennem lokalplaner.

Flere jordvarmeanlæg i DanmarkNy jordvarmebekendtgørelse sikrer hurtigere sagsbehandling for kommu-

nerne og indeholder kortere afstandskrav til vandforsyninger, så der kan

etableres flere jordvarmeanlæg i Danmark.

Jordvarmeanlæg består typisk af et varmeoptagersystem med en

væske og en varmepumpe. Varmepumpen omsætter den varme, der

hentes i jorden, så den kan anvendes til opvarmning af bolig og brugs-

vand.

For hvert kilo watt brugt til drift af varmepumpen producerer jordvar-

meanlægget tre til fire gange så meget varme. Anlægget er derfor et godt

alternativ til opvarmning ved hjælp af olie, gas eller el. Det vurderes, at

atmosfæren spares for ca. 1 ton CO2 for hver 1.000 liter olie sparet i et

oliefyr.

Som noget nyt er der i bekendtgørelsen kortere afstandskrav til vand-

forsyningsanlæg end hidtil. Såfremt jordvarmeanlæggene overholder

bekendtgørelsens tekniske krav, er der dog ingen risiko for jord- eller

grundvandsforurening.

Myndighedskrav om grundvands-forurening var forældetDenne sag handlede om, hvorvidt en vaskeri- og renserivirksomhed

(Alba) skulle friholde Region Hovedstaden (tidligere Københavns Amt) for

nødvendige omkostninger i forbindelse med undersøgelser og afværge-

foranstaltninger af grundvandsforurening.

Grundlaget for sagen var, at et ingeniørfirma på amtets anmodning

havde ladet en rapport udfærdige. Det fremgik af rapporten, der blev

offentliggjort den. 3. august 1999, at der var forurening på Albas grund,

og at denne forurening sandsynligvis kunne påvirke grundvandet. Dette

fremgik også af en supplerende rapport af 2. november 1999.

Parterne drøftede resultaterne i rapporten og spørgsmålet om yderlige-

re undersøgelser og afværgetiltag, men der kunne ikke opnås enighed.

Amtet gav derfor, i foråret 2003, påbud om etablering af boringer og

undersøgelse af mulighederne for at fjerne forureningen.

I juni 2004 foreslog amtet, at parterne indgik aftale om suspension af

forældelse af amtets eventuelle erstatningskrav mod Alba. Denne aftale

blev imidlertid ikke indgået. Den 29. oktober 2004 udtog amtet stævning

mod Alba. Alba gjorde for Højesteret gældende, at erstatningskravet var

forældet, og at betingelserne for erstatning i øvrigt ikke var opfyldt.

Højesteret frifandt Alba. Højesteret udtalte bl.a., at amtet på baggrund

af indholdet af rapporten fra 3. august 1999 fik kendskab til forureningen

og behovet for yderligere undersøgelser, herunder afgrænsning af forure-

ningen ved afværgeforanstaltninger.

Amtet befandt sig derfor ikke i utilregnelig uvidenhed om sit krav mod

Alba efter de almindelige erstatningsregler. Forældelseslovens 5-årsregel

fandt derfor anvendelse fra tidspunktet for modtagelse af rapporten den

5. august 1999. Der forelå ikke yderligere forhold, der begrundede udsky-

delse af forældelsesfristen. Østre Landsret var nået til et andet resultat.

Højesterets dom af 28. oktober 2009, http://www.domstol.dk/hojeste-

ret/nyheder/Afgorelser/Pages/Myndighedskravianledningafenmuliggrund-

vandsforureningvarforldet.aspx

I samarbejde med Anne Sophie K. Vilsbøll og Jacob Brandt

Miljøminister Troels Lund Poulsen (V) har ind-

gået to politiske aftaler, som henholdsvis skal

styrke kemikalieindsatsen og fremme miljøtek-

nologi.

Den 30. oktober indgik Troels Lund Poulsen

en aftale om styrkelse af kemikalieindsatsen.

Aftalen er indgået med alle politiske partier og

sætter 173 mio. kr. af til styrkelse af kemikalie-

indsatsen. Forbrugerne kan se frem til mere

kontrol med kemikalier, og der vil blive sat

fokus på hormonforstyrrende stoffer og cock-

taileffekter.

Aftalen løber fra 2010 til 2012 og forøger de

økonomiske rammer markant. Der sættes i

aftalen penge af til bl.a. videncentre, aktiv inter-

national indsats og en styrket indsats på nano-

området. Kemikalieinspektioner og oplysnings-

kampagne er andre punkter, hvor indsatsen

styrkes.

Den 30. oktober indgik Troels Lund Poulsen

endvidere en aftale, som afsætter 90 mio. kr. til

fremme af miljøteknologi. Med aftalen får dan-

ske virksomheder, der arbejder med miljøtek-

nologi og eksporterer dansk miljøteknologi, fle-

re penge til udvikling.

Der lægges op til en skarp prioritering, så

pengene bliver brugt, hvor potentialet er størst.

Der er i aftalen fokus på vand, affald og luftfor-

urening. På disse områder er udfordringerne

store, og danske virksomheder har mulighed

for at skabe eksport og vækst.

"Danmark er i forvejen i front på de mil-

jøteknologiske område, og her gælder mottoet,

at den, der har evnerne, også har forpligtelsen.

Vi skal bruge vores know-how til at hjælpe til at

løse klodens fælles miljøproblemer. Eksempel-

vis har vi et voksende behov for bedre miljøtek-

nologi til at genanvende ressourcerne i affal-

det", siger Troels Lund Poulsen i en presse-

meddelelse.

Travlhed i Miljøministeriet

Vestas på vej med kæmpe-havmølle Vestas er i gang med at

udvikle en ny havmølle på

seks megawatt, dobbelt så

stor som firmaets nuværende

topmodel til opstilling på

havet. Det fremgår ifølge

Ing.dk af et kvartalsregnskab,

som verdens største vindmøl-

leproducent udsendte i okto-

ber.

Vestas fortæller ikke, hvor-

når den nye mølle bliver mar-

kedsført, eller hvad den skal

koste. Men det fremgår af

regnskabet, at møllen skal

presse prisen per produceret

watt nedad.

Firmaets off-shore-direktør,

Anders Søe-Jensen, oplyser til

nyhedsbureauet RB-Børsen,

at udviklingen af møllen kun

offentliggøres nu, fordi den er

så stor, at det er svært at holde informationen inde i huset.

Det danske analysefirma BTM Consult ser intet underligt i, at

Vestas arbejder med langt større havmøller. Havmøllemarkedet er

dog stadig beskedent, cirka otte procent af markedet for møller på

land.

Dong lukker to store kulkraftværkerDong Energy lukker to af Danmarks største kulkraftværksblokke på

henholdsvis Asnæsværket og Studstrupværket på grund af faldende

elforbrug.

”De to blokke er valgt ud fra overordnede vurderinger af vores

kraftværksportefølje, herunder muligheden for at reducere vores

omkostninger mest muligt,” siger koncerndirektør Niels Bergh-Han-

sen i en pressemeddelelse.

Asnæsværkets blok 5 på 640 MW el blev idriftsat i 1981 og gen-

nemgik så sent som i 2003-2004 en levetidsforlængelse, så den

kunne holde 15 år til. Der blev blandt andet installeret et anlæg til at

fjerne kvælstofoxider (denox) for at gøre det mere miljøvenligt.

Studstrupværkets blok 4 er på 350 MW el og blev idriftsat i 1984.

Foruden kul indgår også halm som brændsel. Det halm, som blok 4

ikke længere skal afbrænde, vil overgå til den tilbageværende blok 3.

Erhvervsnyt

Elbek & Vejrup får to nye afdelingerEfter stor kundetilgang fordelt både på Sjælland og i trekantsområdet

har Elbek & Vejrup valgt at opgradere lokationen på Sjælland og flytte

til større og logistisk (set) bedre lokationer i Glostrup. Den ekstra plads

er også tiltrængt, da medarbejderstaben i Glostrup forventes at vokse

til 25 i løbet af 2 år.

Samtidig er lejekontrakten på kontorfaciliteter faldet på plads i

Vejen nær Kolding, og de første medarbejdere står klar til at indtage

deres nye arbejdspladser. Med de to nye lokationer tager Elbek & Vej-

rup endnu et stort skridt mod den forventede vækst på 20 % i med-

arbejderstaben næste regnskabsårr.

Totaløkonomi giver bedreog billigere byggeri

Offentlige bygherrer skal indtænke omkostninger til både anlæg, drift

og vedligeholdelse af et byggeri allerede i planlægningsfasen. Total-

økonomi har givet gode erfaringer, og metoden skal nu udbredes til

andre offentlige og private bygherrer.

Erhvervs- og Byggestyrelsen offentliggør derfor en Bedste Praksis-

manual om totaløkonomi. Manualen viser, hvad succesfulde front-

løbere i det offentlige har gjort for at implementere totaløkonomi i

deres organisationer.

”Formålet med manualen er at inspirere offentlige og private byg-

herrer til at tænke totaløkonomisk. Vi kan nu med manualen vise

vejen frem ved at fortælle, hvem der gør det bedst, og hvad de gør.

Totaløkonomisk tankegang er med til at sikre, at de offentlige investe-

ringer er så effektive som muligt. Gevinsten ved totaløkonomi er

altså, at vi får bedre og mere byggeri for pengene,” siger Finn Lauri-

tzen, direktør i Erhvervs- og Byggestyrelsen.

Grundprincippet i totaløkonomi er, at bygherren skal tænke anlæg

og drift sammen allerede i de indledende faser. Ethvert valg i bygge-

fasen skal vurderes i lyset af den efterfølgende udgift i driftsfasen.

Bedste Praksis-manualen er udarbejdet af Rambøll Management

Consulting for Erhvervs- og Byggestyrelsen og Rådet for Offentlige

Bygherrer. Manualen offentliggøres på hjemmesiden

www.bedstepraksisibyggeriet.dk.

Erhvervsnyt

Nyt vandplan-værktøj til kommunerneMed Rambøll og LE34's nye web-gisbaserede beslutningsstøtteværk-

tøj, Triton, får kommunerne et redskab til at administrere, skabe over-

blik over og træffe beslutninger i forhold til de nye vandplaner og

naturplaner.

I forbindelse med de nye vand- og naturplaner pålægges kommu-

nerne en væsentlig opgave med store vand- og naturmæssige konse-

kvenser til følge. Dertil kommer de økonomiske konsekvenser af ind-

satserne, som skal indpasses i kommunernes budgetter.

For at prioritere indsatsen for at nå miljømålene er det vigtigt at

komme godt fra start. Og her kan det nye værktøj gøre forskellen. Pro-

grammet kan bl.a. klare administration af oplysninger om punktkil-

der/diffuse kilder eller beregne sammenhæng mellem indsats og

målopfyldelse for til sidst at give samlede oversigter over miljømål,

miljøtilstand og problemårsager for vandområder.

Man kan hente en demo-version af programmet ved at skrive til tri-

[email protected] Kilde: Rambøll

Dansk asfalt på tyske vejeAsfalt fremstillet med gummipulver fra brugte dæk. Sådan lyder

opskriften på en dansk asfaltsucces i Tyskland. Det er den danske

genbrugsvirksomhed Genan, som har udviklet produktet ROAD+, der

i stigende grad bliver benyttet i polymermodificeret asfalt.

I dag bliver den nye type asfalt ikke brugt i Danmark, men stadig

flere vejstrækninger i Tyskland får glæde af de brugte dæk. ROAD+

bliver bl.a. fremstillet af gummigranulat fra brugte bildæk, og Genans

fabrik i Viborg genbruger lige nu 85 % af alle brugte dæk i Danmark.

Kilde: Genan

Blåstempling af Byggeriets Kvalitetskontrol Fremover kan Byggeriets Kvalitetskontrol A/S godkende kvalitetsstyrings-

systemer i de firmaer, som laver energimærkninger. Byggeriets Kvalitets-

kontrol har nemlig opnået akkreditering af DANAK til at certificere.

I dag er der krav om certificeret kvalitetsstyring af energimærkning,

og alle energimærkningsfirmaer skal være certificeret senest 1. maj

2011. Byggeriets Kvalitetskontrol A/S har indgået en aftale med Bran-

cheforeningen for Byggesagkyndige og Energikonsulenter samt Fore-

ningen af Rådgivende Ingeniører om at certificere kvalitetsstyringssy-

stemerne for de to foreningers medlemmer.

Kilde: Dansk Byggeri

Hurtig reparation af huller i vejenInstamak reparationsasfalt (kold asfalt) fra Lauridsen Handel og

Import (LHI) kan anvendes til vedvarende reparationer i alt slags

vejr fra -40°C til +60°C og er velegnet til reparationer af huller i

asfalt- og betonbelægninger med en reparationstykkelse fra 10 til

80 mm.

I hærdet tilstand er

reparationsasfalten sam-

menlignelig med tromlet

asfalt og har samme

holdbarhed. Reparations-

asfalten kan trafikbelastes

umiddelbart efter

udførelsen. Instamak er

desuden miljøvenlig, da

den ikke indeholder

nogen opløsningsmidler.

Den enkle forberedelse

og anvendelse muliggør

en hurtig og effektiv

reparation af huller i

vejen med store tidsbe-

sparelser til følge.

Vurdering af kommuneplanerArbejdet med Kommuneplan 2009 har været en stor planopgave for de

98 danske kommuner. I overgangen til en ny, kommunal valgperiode

afrunder Plan09 arbejdet med en faglig vurdering af kommuneplanerne i

2009. Vurderingen koncentrerer sig først og fremmest om processen

med at skabe kommuneplanen og gennemføres af medarbejdere fra

Operate A/S, Niras Konsulenterne og Aalborg Universitet.

Vurderingens resultater følges op med en række værktøjer til det frem-

tidige arbejde med Kommuneplan 2013. Værktøjerne vil blive offentlig-

gjort elektronisk i foråret 2010. Tanken er, at de herefter skal kunne juste-

res og videreudvikles af de planlæggere og politikere, der anvender dem i

praksis. Kilde: Plan09

62 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE62 TEKNIK & MILJØ I KTC-NYT

Ekspropriation i praksis............................................................................................24. nov.Service og kommunikation overfor borgeren ..........................................25.-26. nov.Administration af kloak...................................................................................25.-26. nov.Optimering af processer .................................................................................26.-27. nov.Miljøgodkendelse af husdyrbrug for viderekomne ..........................30. nov.-1. dec.Temadag om arbejdsmiljø på renseanlæg............................................................1. dec.Landzoneadministration ............................................................................................2. dec.Drift af pumpestationer 2....................................................................................2.-3. dec.Tilladelser til udledninger med miljøfarlige stoffer ..........................................3. dec.Nyt på jordforureningsområdet ..............................................................................3. dec.Procesteknik 2 .........................................................................................................7.-9. dec.Polymeroptimering på renseanlæg ........................................................................8. dec.Rådnetanke ............................................................................................................9.-10. dec.Lederskab på renseanlæg 1: Dig selv som leder ......................................20.-21. jan.Grundkursus i spildevandsrensning (intro. 18.-19. jan.) ........................20.-22. jan.Befolkningsprognoser ...............................................................................................21. jan.Grundkursus i afløbssystemer ........................................................................27.-28. jan.Udbud af kloakopgaven........................................................................................1.-2. feb.Landbrugstilsyn fra A til Z....................................................................................2.-3. feb.Drift af pumpestationer 1..................................................................................8.-10. feb.Godkendelser og tilladelser på dambrug.......................................................9.-10. feb.Vand i byen .............................................................................................................9.-10. feb.

Mil jøkurserFølg med på vores hjemmeside - klik ind og læs mere

om kurserne på www.ferskvandscentret.dk/kursus

- kilden til et bedre miljø

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • [email protected]

Nyt fra COKDen kommunale landbrugsuddannelse: Husdyr-godkendelser på naturlig-vis (modul 3)Den Kommunale Højskole 01.-03.12.2009

Støttet byggeri – grundlæggendePå kurset får du introduktion til det støttede byggeri,praktiske rutiner i form af oplæg til sagsforløb som kanbruges i det daglige arbejde, og du får også mulighedfor at etablere netværk på tværs af kommunerne ogblandt andre deltagere. Temaerne er bl.a. Sagsbehand-ling af regnskaber, godkendelser i driften af det støtte-de byggeri og behandling af støttesager og de nye reg-ler om entreprenør- og rådgivernøgletalDen Kommunale Højskole den 23.-24.11.2009

Jura og forvaltningskursus for chefer og ledendemedarbejdere på beredskabsområdetFormålet med kurset er at kvalificere ledende medar-bejdere til at få en større forståelse af de kommunaleprocesser, samarbejdet med andre afdelinger i kommu-nen, det relevante juridiske grundlag m.v. Emnerne ernogle der i dag ikke indgår i Beredskabsstyrelsensuddannelsesportefølje, som har hovedfokus på debrandtekniske kompetencerDen Kommunale Højskole 16.-19.11.2009

Chef i Teknik og Miljø - Ledelse af kreativitetTeknik og miljø bryder med vanetænkning - Visioner,mål og resultatskabelse under snævre rammer.Konferencen sætter fokus på hvordan den tekniskesektor kan tænke ud af boksen og blive en centralaktør i prioriteringsdebatten omkring udvikling af kom-munal velfærd. Snævre økonomiske rammer er måskelige netop den gødning vi har brug for at blive kreativeog synlige!Den tekniske sektor skal spille sammen med de øvrigesektorer om at forme fremtidens samfund og være encentral aktør der ikke er til at komme udenom. Trivsel,levevilkår og rammen om det gode liv handler også omrent drikkevand, trafiksikkerhed, rekreative områder,sunde boliger, indkøbsmuligheder, transportmuligheder,bymønster, infrastruktur, byrum, arkitektur m.vPrioriteringsdebatten kræver helhedstænkning og utra-ditionelle løsninger – mere for færre penge.Snævre rammer kalder på kreativitet – og dermedogså på lederskab af kreativitet.Konferencen henvender sig til alle chefer og ledere ikommunernes teknik og miljøforvaltninger og selska-ber.Igen i år en stor opfordring til at man som samlet chef-gruppe tilmelder sig årets arrangement.Selve konferencen løber over 2 dage, men vi givermulighed for at konferencedeltagerne kan møde opaftenen før til uformel networkning og socialt samværDen Kommunale Højskole d. 25. – 26. marts 2010

Læs mere på www.cok.dk, hvor du også kan tilmelde digEller kontakt COK, Center for Offentlig Kompetenceud-vikling, Kystvej, 8500 GrenaaT: 8959 5364. E-mail: [email protected]

KTC byder velkommen til følgende nye medlemmer:

Afdelingschef Jesper Horn Larsen, Dragør KommuneNatur & Miljøchef Flemming Jørgensen, Roskilde kommuneNatur & Miljøchef Marianne Spang Bech, Lejre KommuneSektionsleder for Plan & Byg Svend Jakobsen, Silkeborg KommuneVej & Trafikchef Synnøve Klitgård, Vordingborg KommuneSektionsleder Flemming Frøsig Christensen, Silkeborg KommuneAfdelingschef Peter Andreas Norn, Furesø KommuneSektionsleder Morten Horsfeldt Jespersen, Silkeborg KommuneAfdelingschef Plan & Byg Hans Jørgen Tougaard, Randers KommuneBygningschef Lauge Brandt, Roskilde KommuneNatur & Miljøchef Claus Borg, Lemvig KommuneForsyningschef Flemming Bach, Guldborgsund Kommune

Fra nytår Guldborgsund forsyningTrafik & miljøchef Lotta Sandsgaard, Norddjurs KommunePlanchef Jan Jørgensen, Vordingborg KommuneTeknisk driftschef Birgit Gerd Knudsholt, Rødovre KommuneSektionsleder Gunvor Birgitte Winther, Silkeborg KommuneMiljøchef Johanne Bruun, Rødovre KommuneAfdelingschef Annette Vognbjerg, Holstebro KommuneStadsarkitekt Bjarne Rieckmann, Rødovre kommuneAfdelingschef Poul Munk-Poulsen, Holstebro Kommune

Leverandør til teknisk forvaltning


Leverandør til teknisk forvaltningLeverandør til teknisk forvaltningADMINISTRATIVDATABEHANDLING

Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Elbek & Vejrup A/S,Olof Palmes Allé 25, 8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax. 70 20 20 87E-mail: www.elbek-vejup.dkHos Elbek & Vejrup A/S udvikler vi fagspeci-fikke it-forretningsløsninger baseret påMicrosoft Dynamics NAV og Microsoft.NET.Vores løsninger er målrettet især ressource-,sags-, kontrakt- og økonomistyring samtledelsesinformation til et bredt udvalg afbrancher og offentlige forvaltninger medsærligt fokus på tekniske forvaltninger samtentreprenør- og forsyningsvirksomhed.

Geokon A/S, Rødovrevej 11, 2610 Rødovre.Tlf. 36 72 30 11. E-mail: [email protected]øsninger til miljø, vand, affald, natur, byg-gesager, administration og kvalitetsstyring. Find oplysninger om hele programmet påwww.geokon.dk

Orbicon A/SFind os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk

ADVOKATBISTAND

Advokataktieselskabet Horten, Philip Heymans Allé 7, Box 191, 2900 Hellerup.Tlf. 33 34 40 00. Fax 33 34 40 01. E-mail: [email protected] • www.horten.dkVi har i de senere år bistået mere end 70kommuner.

Advokatfirmaet Bech-BruunTlf.: 72 27 00 00www.bechbruun.comVores mange specialister har stor erfaringog kompetence inden for alle områder, dervedrører kommuner og deres virksomhe-der. Vores spidskompetencer omfatter bl.a.teknik og miljø, energi og forsyning, byud-vikling og ekspropriation, udbud samtoffentlig-private samarbejder og partnerska-ber. Vi samarbejder med mange kommu-ner og offentlige virksomheder. Vi har kon-torer i København og Århus.

AFFALDSINDSAMLINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

joca a/s, Industrivej 6, 7830 Vinderup. Tlf. 97 44 36 66. Fax 97 44 36 68.E-mail: [email protected] • www.joca.dkBatteri/kemikaliebokse, plastcontainere, bio-affaldsbeholdere, glasfibercontainere, iglo tilglas/papir. Kompostbeholdere, undergro-und-containere.Norba A/S, Silovej 40, 2690 Karlslunde. Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63www.geesinknorbagroup.com e-mail: [email protected] renovationsaggregater - affaldskom-primatorer. Sulo minicontainere og under-ground systemer.

PWS Danmark A/SPostboks 68, 8410 Rønde.Tlf. 70 70 11 73, Fax 86 32 34 45E-mail: [email protected] – www.pwsas.dkPlastcontainere, bioaffaldsbeholdere, batte-ri- og kemikaliebokse, IBC-containere, flerfraktionsbeholdere, sorteringsmøbler,kompostbeholdere, emballage til farligtaffald, helt og delvist nedgravede affalds-containere, papir- og affaldskurve.

AFFALDSBEHANDLINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

ARBEJDSMILJØGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon Arbejdsmiljø VestLeverandør af rådgivning inden for såvel detfysiskesom det psykiske arbejdsmiljø. Her-ning tlf. 97 22 44 22. • www.orbicon.dk

Orbicon Arbejdsmiljø ØstLeverandør af rådgivning inden for såvel detfysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Roskil-de tlf. 46 30 03 10. • www.orbicon.dk

BROER OG TUNNELLERBroconsultwww.broconsult.dk


COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: [email protected] - www.cowi.dk

FORCE TechnologyTlf. 43 26 70 00, www.force.dk, e-mail: [email protected] overvågning med sen-sorer til registrering af armeringskorrosion ogandre skadesmekanismer samt effekt afkatodisk beskyttelse.

GG Construction ApS,Sofiendalsvej 92,9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.E-mail: [email protected]åltunnelrør - Plastrør - AutoværnGeotekstiler - Geonet - Membraner mv.

BYGNINGS-VEDLIGEHOLDELSE

FORCE TechnologyTlf. 43 26 70 00, www.force.dk, e-mail:[email protected] af bygningsdele. Vurde-ring af skader og reparationer. Planlægningaf forebyggende tiltag ved hjælp af ikkedestruktive metoder.


BYPLANLÆGNINGOG FORNYELSE

Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

LIFA PLAN·AGRAFFind os på www.lifa.dkunder LIFA PLAN·AGRAF

DIGITALE ARKIVERJO Informatik ApSTlf. 49 20 20 67.FilArkiv til scannede bygge- og miljøsager.FlyfotoArkivet til historiske luftfotos.Læs mere: www.jo-informatik.dk

ENERGIBESPARELSERGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51,8600 Silke-borg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98.E-mail: [email protected] • www.keepfocus.dkLeverandør af systemer til fjernovervågningaf el, vand og varme. Energibesparende ogadfærdsregulerende patenterede løsninger.Erfaring med opsamling af data til »Grønneregnskaber«.

FORSYNINGSTEKNIKOrbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk


FORURENET JORDOrbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FORURENINGS-UNDERSØGELSER


COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Odensevej 95, 5260 OdenseTlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01E-mail: [email protected] • www.cowi.dk

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40Besøg os på www.geo.dk

Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Rådgivende ingeniører og planlæggereEngageret rådgivning om byggeri, energi,infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød tlf. 48 10 42 00NIRAS Århus tlf. 87 32 32 32NIRAS Aalborg tlf. 96 30 64 00NIRAS Odense tlf. 63 12 15 81Se mere på www.niras.dk

GADE- OG PARKINVENTAR

Falco A/SÅdalen 7C, 6600 Vejen T: 7536 8100 E: [email protected] I: www.falcoas.dkStort sortiment inden for kvalitets-inventar tildet udvendige rum. Alt til fremme af cyklis-me: cykeltæller, luftpumpe, fontæne m.m.

Inventarrum A/SHåndværkervej 14, 7000 FredericiaTlf. 75 56 47 00 • Fax 75 56 43 31.Mail: [email protected]: www.inventarrum.dkInventar til det offentlige rum udendørs ogindendørs.

Veksø A/S,Nordensvej 2, 7000 Fredericia,Tlf. 79 21 22 00 . Fax 79 21 22 [email protected] • www.veksoe.comBænke og borde, affaldskurve, cykelstativer,pullerter, slyngplantestativer, træbeskyttere,træhulsriste, overdækninger, rygeoverdæknin-ger, busstop, miljøstationer, saltskærme, post-kasser, belysning.

PWS Danmark A/SPostboks 68, 8410 Rønde.Tlf. 70 70 11 73, Fax 86 32 34 45E-mail: [email protected] – www.pwsas.dkPapir- og affaldskurve, møbler/inventar tildet offentlige rum.

GENBRUGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

GEOTEKNISKEUNDERSØGELSER

Andreasen & Hvidberg K/S,Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø. Tlf. 98 14 32 00. Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk




COWI A/SJens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60.Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

Franck Geoteknik A/S,Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88.www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruktionerherunder havnebyggeri, udførelse af allegeotekniske rutineforsøg i egne laboratorier,udførelse af alle typer borearbejder, flåde afborerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk

GEODAN A/SThulebakken 34, 9000 Aalborg.Tlf. 98 18 35 00. Fax 98 18 38 39.Novem Park 51, 7500 Holstebro.Tlf. 96 12 72 40. Fax 97 41 13 99.Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49.

GLASFIBERPRODUKTERFiberline Composites A/S,Barmstedt Allé 5, 5500 Middelfart. Tlf. 70 13 77 13. Fax 70 13 77 14.E-mail: [email protected] www.fiberline.comProfiler, bjælker, riste, planker, gelændersy-stemer, gangbroer og konstruktioner i fiber-armeret plast.

GRAFISK DATABEHAND-LING - IT-GIS

BlomInfo A/S,Masnedøgade 20, 2100 København Ø.Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.E-mail: [email protected] www.blominfo.dkTrue Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 04 26.Fax 70 22 04 27. E-mail: [email protected] på intranet og Internet. Fremstilling afdigitale kort og ortofotos, konvertering, geo-grafisk databehandling, rådgivning og konsu-lentbistand inden for GIS.


COWI A/SThulebakken 34, 9000 Aalborg.Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Papirfabrikken 28, 8600 SilkeborgTlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12Homepages: www. cowi.dkRådgivning, løsninger og support inden forGIS, WEB, ledningsregistrering, drift-og vedli-gehold, håndtering af kort og geografiskedata samt integration mellem forskelligeregistre og systemer.MapInfo Premium Partner og Bentley for-handler.

GEOGRAF A/S,Hejrevang 8, 3450 Allerød. Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01.E-mail: [email protected] • www.geograf.dkGIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-basere-de systemer til digital kort- og ledningsregi-strering.Rådgivning, konsulentydelser, konvertering afdata, digitalisering og kurser.

Intergraph Danmark A/S,GIS & Ledningsregistrering+45 36 19 20 00 • www.intergraph.dk

JO Informatik ApS, tlf. 49202067Udvikling af software til digital forvaltningVi er specialister indenfor weebløsninger -GIS og geodata.Læs mere:www.jo-informatik.dk

Orbicon A/S,Leverandør af almene og fagspecifikke GISog Web-løsninger.Århus tlf. 87 38 61 66.Roskilde tlf. 46 30 03 10.

LandCAD® til Windows.Dansk Geografisk Informationssystem tillandmåling, GPS, ledningsregistrering, kort-håndtering og professionelle oversættelserimellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstati-on, DanDAS, Dan-VAND og ESRI. E-mail: [email protected] • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacob-sensvej 29, 9400 Nr. Sundby. Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12.

LIFA GIS·ITFind os på www.lifa.dkunder LIFA GIS·IT.

NIRAS InformatikSortemosevej 2, 3450 Allerød.Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00.Vestre Havnepromenade 9, 9100 AalborgTlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04.E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.niras.dkNIRAS Informatik er leverandør af IT-løsnin-ger, konsulentbistand og rådgivning omkringGIS, SRO, SCADA, web- og databaseteknolo-gi til forsynings- og afløbsområderne samt tildigital forvaltning og borgerservice.

GRUNDVANDSSÆNKNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk..

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52,8270 Højbjerg.Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg.Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40. Besøg os på www.geo.dk

GRØNNE OMRÅDER,- VEDLIGEHOLDELSER

C-muld/Lynge Naturgødning ApS,Slangerupvej 16,3540 Lynge. Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77.www.lyngenaturgoedning.dkNaturgødningskompost til jordforbedring -Barkflis - Rhododendronspagnum -Spagnum - Specialblandinger efter ønske -Jord til ethvert formål.


Dækbark fra Kold, Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde.Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99.E-mail: [email protected] www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vogn-mand Kold I/S.Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40.


HAVNEBYGNING OG - VEDLIGEHOLDELSE

BAC Corrosion Control A/S,Færøvej 7-9, 4681 Herfølge. Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00.E-mail: [email protected] • www.bacbera.dkKatodisk beskyttelse.


COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60. E-mail: [email protected] - www.cowi.dk

Havnecon Consulting ApS,Vestergade 153, 7620 Lemvig.Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33.E-mail: [email protected]ådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning ogkystsikring samt offshore konstruktioner.

Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand. Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87.E-mail: [email protected] www.hoffmann.dkDanmarks ældste entreprenørfirma. Udførel-se af alle former for havne- og vandbyg-ningsarbejder. Nyanlæg såvel som renove-ring og vedligeholdelse.

Nellemann & Bjørnkjær,Strandvejen 18, 9000 Aalborg.Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26.E-mail: [email protected] • www.nb.dkOpmåling og kortlægning af havnebassiner,sejlløb og klappladser. Volumenberegningerm.v.

NIRAS rådgivende ingeniører og planlæggere A/S, Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00.Åboulevarden 80, 8100 Århus C. Tlf. 87 32 32 32. • www.niras.dk

RAMBØLL, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N.Tlf. 89 44 76 73. Fax 89 44 76 25.E-mail: [email protected]/transport/dk/havne/Professionel og uafhængig rådgivning ved-rørende alle aspekter af havneplanlægning,marine anlæg og vandbygning i øvrigt. For-undersøgelser, VVM redegørelser, matema-tisk modellering, projektering, udbud, pro-jektstyring og tilsyn. Salg af InternetbaseretIT-system til havnevedligehold.

CG Jensen A/S, Fabriksparken 37, 2600 GlostrupTlf. 43 44 68 00 Fax 43 44 68 01Rokhøj 8, 8520 LystrupTlf. 43 44 68 00 • Fax 43 44 68 02Udfører alle former for havne- og vandbyg-ningsarbejder.Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg,uddybningsarbejder.Spunsarbejder og kystsikring, samt alleandre former for anlægsarbejder.Besøg os på: www.cgjensen.dk

IDRÆTSANLÆGFORCE TechnologyTlf. 43 26 70 00, www.force.dk, e-mail:[email protected]ådgivning om energioptimering og projek-tering af vandbehandling og ventilation isvømmehaller. Tilstandsvurdering af betonog armering, katodisk beskyttelse og rustfritstål.


Orbicon A/SAnlæg af stadions og boldbaner – incl.kunstgræs.Find os under "Rådgivning" ellerwww.orbicon.dk

KLOAKERING, TRYKSAT

Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget 4, 5260 Odense S.Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35.E-mail: [email protected] og pumpeleverance medLPS 2000 tryk-afløbssystemet.

KOMMUNIKATION OG DESIGN


LIFAFind os på www.lifa.dk under LIFA PLAN·AGRAF og LIFA GIS·IT.

Sylvester Hvid & Co.Offentlig kommunikationTlf. 38 32 22 22. E-mail: [email protected] •www.shc.dkSamarbejdspartner med det offentligeDanmark siden 1899.

Tankegang a/sTlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13.E-mail: [email protected] • www.tankegang.dkDialog og design om teknik & miljø.

KOMPOSTERINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.



KORTFREMSTILLINGBlomInfo A/S,Masnedøgade 20, 2100 København Ø.Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.E-mail: [email protected] www.blominfo.dkTrue Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26.Fax 70 22 04 27. E-mail: [email protected], digitale kort og ortofotos, kon-vertering, ajourføring og opgradering af kort-databaser. COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.Homepages:www.cowi.dkCOWI producerer datasamlinger, som orto-fotos, højdemodeller, 3D bymodeller ogskråfoto for udvalgte områder.

Kort & Matrikelstyrelsen,Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51.Officielle e-postkasse: [email protected] adresse: http://www.kms.dk

LIFA GIS·ITFind os på www.lifa.dkunder LIFA GIS·IT.

LEDNINGSRENOVERINGNCC Construction A/S,Miljø, Tuborghavnevej 15, 2900 Hellerup.Tlf. 39 10 39 10. E-mail: [email protected] af vand ved bursting og kloak-ledninger ved strømpeforing, rørsprængning.Omegalinier og udførelse af styreunderbo-ring.

LUFTFOTOJW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20.E-mail: [email protected] • www.jwluftfoto.dkSkråfoto til visualisering og præsentation.

COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Papirfabrikken 28, 8600 Silkeborg.Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Homepages: www.cowi.dk

LUGTMÅLINGERGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 BrøndbyTlf. 43 26 70 00 – www.force.dkLugtmålinger, modelbregninger og rådgivningom lugtreducerring. Akrediteret Af DANAK.Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg,renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm.

Rambøll Danmark, Englandsgade 25, 5100 Odense CTlf. 65 42 59 69.Lugtmålinger, spredningsberegning, onlinevisning af lugtspredning og rådgivning omreduktion af lugtgener. www.ramboll.dk

MILJØMÅLING UDFØRELSE AF


FORCE Technology,Park Allé 345, 2605 BrøndbyTlf.: 4326 70 00 – www.force.dkMålinger og beregninger udføres indenfor emissioner, udeluft og arbejdsmiljø. QAL-rådgivningAkkrediteret af DANAKProjektering og design af reduktionsanlæg.Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S,Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01.e-mail: [email protected] Web adr.: www.lr-ods.comAkustik, støj og vibrationer.Måling, beregning, problemløsning & rådgiv-ning.

NATUR- OG MILJØ

FMT A/SHammersholt Erhvervspark 323400 Hillerød • www.fmtas.dkTlf. 48 17 17 75 Oprensning og etablering af søer, moser,bassiner, voldgrave, havne, kanaler m.v.

NATUR- OG VANDMILJØGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.


NEDSIVNING

Uponor A/S,Uponor InfrastrukturFabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected]

WavinWavinvej 1, 8450 HammelTlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61www.wavin.dk • [email protected] produktprogram af nedsivningsan-læg.

PAVILLONER OG MANDSKABSFACILITETER

Scandi Byg as,Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33.E-mail: [email protected] www.scandibyg.dkKontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mand-skabsvogne.

PUMPERHIDROSTAL Pumper Skandinavien,Østerbro 4, 5690 Tommerup. Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28.E-mail: [email protected] www.hidrostal.dk

LYKKEGAARD A/S.Tlf. 65 98 13 16.E-mail: [email protected] www.lykkegaard-as.dk

Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget 4, 5260 Odense S.Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35.E-mail: [email protected] for tryksat kloakering.

RYDNING AF BEVOKSNING

FMT A/SHammersholt Erhvervspark 323400 Hillerød • www.fmtas.dk Tlf. 48 17 17 75I søer, tørvemoser, mergelgrave, regn-vandsbassiner m.vI kuperet terræn og på stejle skråninger.

RØR OG LEDNINGER,KONTROLOG RENSNING AF

Leif M. Jensen A/S, Sydvestvej 70, 2600 Glostup.Tlf. 43 96 15 66. Fax 43 43 17 66. e-mail: [email protected], højtryks- og industrispuling,tørstofsugning, kloakrensning.

Vandmand A/S,Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.E-mail: [email protected] www.vandmand.dk

RØR- OGBRØNDRENOVERING

Uponor A/S,Uponor InfrastrukturFabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected] løsninger i plast: Flexorenog Omega-Liner.

PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget 4, 5260 Odense S.Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35.E-mail: [email protected]ørsprængning, bursting med MaxiPipe,brøndrenovering og styret underboring. Tilslut-tet ”Kontrolordning for ledningsrenovering”.

RÅDGIVNING

ALECTIA er med 850 ansatte en af landetsførende rådgivningsvirksomheder. ALECTIAhar kunder i hele landet og på alle konti-nenter og løser opgaver inden for byggeriog anlæg, farmaceutisk industri, bryggeri,mejerier, hospitaler, arbejdsmiljø, fødevarersamt vand og miljø. Læs mere påwww.alectia.com


COWI A/S,Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.E-mail: [email protected] • www.cowi.dk

DISUD - Vand og Miljøv/ Karsten Krogh AndersenTlf: 45 85 95 22, E-mail: [email protected]

Dynatest Denmark A/S,Naverland 32, 2600 Glostrup.Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56.E-mail: [email protected]åling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring,lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgiv-ning om vejvedligehold samt implemente-ring af pavement management systemer.

Franck Geoteknik A/S,Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88.www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruktionerherunder havnebyggeri, udførelse af allegeotekniske rutineforsøg i egne laboratorier,udførelse af alle typer borearbejder, flåde afborerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52,8270 Højbjerg.Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg.Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40. Besøg os på www.geo.dk

Orbicon A/SMiljørådgivning og planlægning.Aalborg tlf. 99 30 12 00Viborg tlf. 87 28 11 00Århus tlf. 87 38 61 66Esbjerg tlf. 36 97 36 36Odense tlf. 66 15 46 40Roskilde tlf. 46 30 03 10www.orbicon.dk

LIFA A/SFind din samarbejdspartner påwww.lifa.dk.



Rådgivende ingeniører og planlæggereEngageret rådgivning om byggeri, energi,infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød tlf. 48 10 42 00NIRAS Århus tlf. 87 32 32 32NIRAS Aalborg tlf. 96 30 64 00NIRAS Odense tlf. 63 12 15 81Se mere på www.niras.dk

Norconsult Danmark A/SÅrhus tlf. 86 99 37 99Ballerup tlf. 44 20 98 34www.norconsult.dk

Rambøll Danmark A/SViden der bringer mennesker videre.Se www.ramboll.dk

sbs rådgivning København, Ny Kongensgade 15, 1472 København K.Tlf. 8232 2500, Fax. 8232 2501E-mail: [email protected] • www.sbsby.dksbs rådgivning Århus, Fredensgade 36,8000 Århus C.Tlf. 8232 2650, Fax. 8232 2651E-mail: [email protected] • www.sbsby.dkOmdannelse af erhvervs-og havneområder,lokal- og kommuneplaner, Trafik- og by-rumsplaner, konceptudvikling, udviklings-scenarier. Bygherrerådgivning til private og offentligebygherrer, både nybyggeri og renovering, boli-ger og erhverv. Projektering, teknisk byggesty-ring, tagboliger, køb og salg af ejendomme.

Vianova System Denmark AS,Dusager 10 1. sal, 8200 Århus N.Tlf. 89 30 47 50. Fax 89 30 47 51.E-mail: [email protected] • www.vianova.dkTekniske IT-løsninger (AutoCad/NovaPOINT,vej/anlæg), behovsanalyse, kravspecifikation,installation, konfiguration, projektstøtte, pro-jektpræsentationer, visualisering og kurser.

SCANNING

Dansk Scanning A/SScanning af byggesagsarkiver.danskscanning.dk • [email protected]

Mikro-Tegn A/S,Industriparken 4, 2750 Ballerup.Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dkKvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scan-nes også mikrofilm. Præcisionsvektorisering.Få tilbud.

SLAMBEHANDLING

FMT A/SHammersholt Erhvervspark 323400 Hillerød • www.fmtas.dk Tlf. 48 17 17 75Oprensning af slambassiner, udskiftning afvækstlag, afsætning af spildevandsslam,myndighedsbehandling.


HedeDanmark a/s,Jens Juuls Vej 16, 8260 Viby J. Ringstedvej 20, 4000 Roskilde.Tlf. 46 30 01 80 • Fax 46 30 01 90 e-mail: [email protected]: www.hededanmark.dkKomplet afsætning, håndtering og nyttig-gørelse af spildevandsslam.Tømning afslammineraliseringsanlæg. Landsdækkende.

Miljøservice A/S,Ådalen 13A, 6600 Vejen. Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10.E-mail: [email protected] www.miljoeservice.dkAfsætning af slam. Rådgivning og entreprise.Tømning af slamminiraliseringsanlæg.

SPILDEVANDSAFLEDNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

MOSBAEK A/S,Værkstedsvej 20, 4600 Køge. Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80. E-mail: [email protected] www.mosbaek.dkVandbremser, afløbsregulatorer.


PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15, 8230 Åbyhøj.Tlf. 87 44 22 22. Fax. 87 44 24 49.Industriholmen 2, 2650 HvidovreTlf. 36 79 33 33. Fax. 36 79 34 49.

Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup.Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23.E-mail: [email protected] www.proagria.dkAfspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper -overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler.

Uponor A/S,Uponor InfrastrukturFabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: [email protected]

WavinWavinvej 1, 8450 HammelTlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61www.wavin.dk • [email protected] plastrørsystemer til regn- og spil-devand.

SPILDEVANDSRENSNING

EnviDan A/SSilkeborg: 86 80 63 44Kastrup: 32 50 79 44Aalborg: 98 11 63 44Århus: 86 80 63 44www.envidan.dk


B.V. Electronic A/S,Østerbro 5, 7800 Skive.Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af SRO-anlæg til kommunalerenseanlæg inkl. kommunikation til pumpes-tationer, levering af radioanlæg samt totaleprojekter.

Dankalk KS, Aggersundvej 50, 9670 Løgstør.Tlf. 33 68 74 00. Fax 33 68 89 90.www.dankalk.dkFældningskemikalier, silo, blandeanlæg ogdoseringsudstyr. pH-regulering, slamhygiejni-sering og røgrensning. Kridt til røgrensning.


Inja Miljøteknik A/S,Assensvej 226, 5642 Millinge. Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72.E-mail: [email protected] • www.inja.dkNeutra olie- og fedtudskillere - Renseanlægfor særlig forurenet spildevand - Præfabrike-rede regnvandsbassiner. R

New Line Miljøteknik,Faaborg Værft A/S, Havnen, 5600 Faaborg.Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30.E-mail: [email protected] • www.new-line.dkMinirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt ialle renseklasser Biologiske renseanlæg optil 2000PE..

Norconsult Danmark A/SFind os under "rådgivning" eller www.norconsult.dk

PURUS as,Rørgangen 10, 2690 Karlslunde. Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10.E-mail: [email protected] · www.purus.dkNB/SD separationsteknik. Olie- og fedtud-skillere.

PURAC/NCC,Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup.Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20.E-mail: [email protected] • www. ncc.dkRenseanlæg og vandværker i totalentreprise.

Uponor A/S,Uponor InfrastrukturFabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected]

Benzin-,olie-og fedt udskillere.

WavinWavinvej 1, 8450 HammelTlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61www.wavin.dk • [email protected] sortiment af benzin-, olie- og fedtudskillere.

SPRINGVAND OG BASSINER

AQUA NAUTICA, Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19.www.aquadk.comMobil/fax 40 56 99 09/29. E-mail: [email protected] How, Foliemembraner (ISO14001),Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandlingog Vandplanter.

Fokdal Springvand A/S,Tlf. 59 44 05 65Østerled 28, 4300 Holbæk.www. fokdalspringvand.dkDesign, bygning af, renovering af springvandtil det offentlige rum. Vandbehandling, dyser,pumper m.v. Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

STØJBEKÆMPELSEGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Dansk Auto Værn A/S,Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj.Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.E-mail: [email protected] www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme.


PileByg ApS,Villerupvej 78, 9000 Hjørring.Tlf. 98 96 20 71. Fax 98 96 23 73.www.pilebyg.dkStøjdæmpning og hegn i levende og flette-de pilehegn.

Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Akustik, støj og vibrationer - læs mere påwww.lr-ods.com

TRAFIKTÆLLINGER- OGANALYSER

Efterbehandling i Mastrasystemet.Vejdirektoratet, Trafikafdelingen.Kundekonsulent Niels Moltved.Tlf. 33 41 31 82. Mail: [email protected]

TOILETBYGNINGER

DANFO DANMARK A/STlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37.www.danfo.dkGadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toiletkabiner



TÆTHEDSPRØVNINGAF TANKE

TANK•TEST A/S,Eremitageparken 341, 2800 Lyngby.Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77.www.tanktest.dkVakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brænd-stofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser.Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr.DS 455.

VANDFORSYNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

B.V. Electronic A/S,Østerbro 5, 7800 Skive.Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af SRO-anlæg samt sektionsmålin-ger for vandforsyninger.

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk



Uponor A/S,Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: [email protected]


WavinWavinvej 1, 8450 HammelTlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61www.wavin.dkSikre rørsystemer til transport af drikkevand.

VANDLØBS-VEDLIGEHOLDELSE

VARMEBEHANDLET TRÆ &BESKYTTELSE

Fromsseier Plantage A/S,Nørrebyvej 20, 6623 Vorbasse. Tlf. 75 3330 64. Fax 75 33 36 64.www.celloc.dkCelloc-varmebehandlet træ.

VARMEFORSYNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEDVARENDE ENERGIGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEJARBEJDE, MATERIALER FOR

Byggros A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S.Tlf. 59 48 90 00. Fax 54 48 90 [email protected] • www.byggros.comTYPAR-geotekstiler og TeleGrid-geonet.

GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 9818 95 00. Fax 98 18 90 96.E-mail: [email protected]åltunnelrør - Plastrør - AutoværnGeotekstiler - Geonet - Membraner mv.

VEJARBEJDE,UDFØRELSE AF

COLAS DANMARK A/S, Fabriksparken 40, 2600 Glostrup.Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12.E-mail: [email protected] • www.colas.dkAsfaltbelægning, bitumenemulsioner, over-fladebehandling.

Munck Asfalt a/sSlipshavnsvej 12, 5800 NyborgTlf. 63 31 35 35 • Fax 63 31 35 [email protected] former for asfaltarbejde, fræsning ogoverfladebehandling.

Pankas A/S,Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk.Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30.E-mail: [email protected] • www.pankas.dkAlle typer asfaltbelægninger, emulsioner ogmodificerede bindemidler.

VEJE- OG MÅLEUDSTYRDanvægt A/S,Fanøvej 3, 8382 Hinnerup. Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37. E-mail: [email protected] www.danvaegt.dkSpecialudviklede vejesystemer til affaldsregi-strering.

VEJUDSTYRGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Dansk Auto Værn A/S,Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj.Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.E-mail: [email protected]ærn, Brorækværker, Ståltunnelrør.

ViaTec A/S,Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV..Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88.E-mail: [email protected]ærn, rækværker, skilteportaler.

VEJSALTAkzo Nobel Salt A/S,Hadsundvej 17, 9550 Mariager.Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90.E-mail: [email protected].

Brøste A/S,Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34.E-mail: [email protected] • www.broste.comBrøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia. Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56.Vejsalt.

VINTERVEDLIGEHOLDELSEVEJE


Magasinpost UMMld-nr.: 42393

Adresseændring og lignende tlf. 72 28 28 04

Udgiver: Kommunalteknisk Chefforening, Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg · Tlf. 72 28 28 04 · Telefax 72 28 28 07 · E-mail: [email protected]

Med base på Midtsjælland er vores 150 engagerede medarbejdere klar til at rykke ud til hele Sjælland, Lolland og Falster for at gøre omgivelserne grønnere.

Anlæg af udemiljøer i hovedentreprise

Pleje og vedligeholdaf udemiljøer

Vi anlægger og vedligeholder inspirerende udemiljøer

OK grøn anlæg as

www.ok-as.dk

Bryghuset, Tuborg Plads i Hellerup

Bernstorff Slotspark, Gentofte

Vejrenovering, Øresundsvej, Amager

Kirkepladsen, Sct. Nicolai Kirke, Nakskov

Kloakering, Skottegården, Kastrup

Vejtræer, Motorringvej 3, København

drøm

mef

abrik

ken.

dk

teknik & miljø november 2009

Documents