teknik & miljø november 2014

KTC, Vejdirektoratet og asfaltindustrien:

Akut behov for samarbejde om rekrutteringhAVmiljø:

Olieforurening – en trussel mod kystkommuner

TEKNIK & MILJØS TA D S - O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

#11 november 2014

VejOmrådeT: Behov for investeringer

Byg & BOlig:

duksen er død – længe leve miljøteams

TemA: TrAfiK & Veje

Følg med. Følg os. Grontmij A/S - Danmark

Mens vi venter på Ditte … Det er snart et år siden, at stormene Allan, Bodil og Carl rasede og ødelagde for millioner af kroner. Er Danmark klar til næste storm? Vi kan forvente flere voldsomme storme i fremtiden, og derfor er klimasikring et samfundsanliggende. Som rådgivende ingeniører ved vi, hvordan de danske kyster, veje og huse skal klimasikres. I Polen sikrer vi lige nu 15.000 km flodstrækninger mod oversvømmelser. Det er en erfaring, vi gerne deler ud af. Lappeløsninger holder nemlig ikke vand.

Bliv klimaklar til fremtiden. Se mere på grontmij.dk

42598_anledningskampagne_T&M_210x282+5.indd 1 04/11/14 11.43

3

Fremtidens skolevej

12 droner og goPro-kamera skaber overblik i trafikken

Aalborg Kommune er den første i Danmark til at bruge optagelser fra droner og GoPro-kameraer i trafiksikkerhedsarbejdet.

vej- og traFiksektoren

22 Støvet skal pustes væk

Vej- og trafiksektorens store årlige konfe-rence, Vejforum, sætter i år særligt fokus på rekruttering med udgangspunkt i bran-chefælleskabet Viadania. Én af de store ledelsesopgaver i vej- og trafiksektoren er at få støvet sektorens image af. Vi bringer her tre bud på, hvad der skal til.

ktC og kl stort set tilFredse med den nye vejlov

8 Ny vejlov skal sikre koordinering af gravearbejder

Fra politisk side fremhæves organisering af gravearbejder som et vigtigt udgangspunkt for den nye vejlov.

ktC, vejdirektoratet og asFaltindustrien:

10 Akut behov for offentligt-privat samarbejde om rekruttering

Veje, jernbaner og broer er en grundforudsætning for velfærdssamfundet. Derfor har offentlige og private aktører en fælles interesse i, at flere unge orienterer sig mod jobs i vejsektoren.

vedligehold aF kommunale veje

14 investeringsbehov synliggøresKøbenhavns Kommunes projekt ”Et løft til vejene” formidler i et kortfattet, tydeligt og ikke-teknisk sprog investeringsbehovet på vejområdet til de politiske beslutningstagere.

Følg med. Følg os. Grontmij A/S - Danmark

Mens vi venter på Ditte … Det er snart et år siden, at stormene Allan, Bodil og Carl rasede og ødelagde for millioner af kroner. Er Danmark klar til næste storm? Vi kan forvente flere voldsomme storme i fremtiden, og derfor er klimasikring et samfundsanliggende. Som rådgivende ingeniører ved vi, hvordan de danske kyster, veje og huse skal klimasikres. I Polen sikrer vi lige nu 15.000 km flodstrækninger mod oversvømmelser. Det er en erfaring, vi gerne deler ud af. Lappeløsninger holder nemlig ikke vand.

Bliv klimaklar til fremtiden. Se mere på grontmij.dk

42598_anledningskampagne_T&M_210x282+5.indd 1 04/11/14 11.43

10 akut behov for samarbejde

26 nem adgang til vejdata

leder

6 Fremtidens medarbejdere på vej- og trafikområdet. Af Jørgen Jensen.

traFik og veje

8 Gravearbejde skal koordineres bedre 10 Akut behov for offentligt-privat samarbejde 12 Droner og GoPro-kamera skaber overblik i trafikken 14 Behov for investeringer på vejområdet 16 Kort nyt 20 Trafiksikker byplanlægning 22 Støvet skal pustens væk: Rekruttering er en vigtig ledelsesopgave. Naturfag skaber interesse for vejområdet. Målrettet redskab til branding 26 Nem adgang til vejdata 28 Bølge 3 rammer vejsektoren 30 Digital infrastruktur i gadelamper

ledelse

32 Boganmeldelse energi og Forsyning

34 Fra Albertslund til hele verden

PlanlÆgning

37 Veje kan bruges til mere end vi aner 38 Sæt konkurrencer på slankekur 40 Nu kan kommuner tøjle vinden 44 Duksen er død – længe leve miljøteams

natur og miljØ

46 Kommuner rydder op i vandløbsregler 48 Jagten på skiffergas i Nordjylland

digitalisering

52 Svendborg tæller skilte og striber

klima

54 Strategisk energiplanlægning i kommuner 56 Fælles indsats skaber bedre byliv

aFFald og ressourCer

58 Olieforurening er en trussel mod kystkommuner 60 Fremtidens genbrugsplads er et omvendt supermarked navne

62 Navnenyt

38 sæt konkurrencer på slankekur

indhold november 2014

vej- og trafikområdet i kommunernes tekniske forvaltninger har en udfordring med at sikre sig medarbejdere med de rigtige kompetencer til at løse opgaverne. Det grundlæggende problem er, at for få orienterer sig mod vej- og trafikspecialerne på ingeniørstudierne og at mange forsøger at tiltrække de unge kandidater med ingeniøruddannelse.

vi oplever nok problemet med rekruttering forstærket i de kommuner som ligger længst væk fra København, odense og Aalborg. Her er det ikke usædvanligt, at vi får under 10 ansøgere til stillinger som burde være attraktive. Geografien er en del af forklaringen, men spørgsmålet er om vi er gode nok til at brande og markedsføre de tekniske forvaltninger og vej- og trafikområ-det med de spændende opgaver og karrieremuligheder, som vi kan byde på.

Spørgsmålet er retorisk. vi er i direkte kamp med højprofilerede private rådgivere og entreprenører - og andre kommuner - som rettidigt har skruet op for markeds-føringen over for de unge. Det er en udfordring som vi skal tage alvorligt og løfte i fællesskab, og jeg ser nogle helt oplagte ting som vi kan gøre.

vi kan i større udstrækning åbne dørene for de unge studerende, fx i form af praktikpladser, trainee-forløb og samarbejde om eksamensprojekter. Dermed får vi vist, at arbejdet i teknisk forvaltning er langt fra de myter der trives, om at arbejde i en kommune, og vi får unge ambassadører, der bidrager til vores fortæl-ling. Andre tiltag kan rettes mod gymnasier og folkeskoler. måske kan vi også i større udstrækning efterspørge medarbejdere med anden baggrund end den ingeniørmæssige.

KTC er med i det fælles brancheinitiativ viadania, som er skabt for at sikre, at medarbejdere med de rette kompetencer tiltrækkes til sektoren. viadania er for-ankret i veJ-eU og arbejder med aktiviteter rettet mod de unge, både i forhold til studievalg og i form af formidling af praktikpladser og trainee-forløb. viadania viser også brancheflaget på uddannelsesmesserne og bidrager til debat om, hvordan vi rekrutterer fremtidens medarbejdere til vej- og trafikområdet.

Jeg vil her opfordre kommunerne til at støtte brancheinitiativet viadania.

fremtidens medarbejdere på vej- og trafikområdet

ISSn 1902-2654

www.teknikogmiljo.dk

Fagbladet teknik & miljØPapirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg

redaktionredaktørLine bak UnoldT. 2555 [email protected]

Ansvarshavende redaktør Ane marie Clausen [email protected]

ForsideillustrationØivind Hovland

layoutFiona e. bruce / fabrik8.dk

trykKLS Grafisk Hus A/S

annonCer

Lars madsenT. 2555 [email protected]

udgiverkommunalteknisk Chefforening, ktCPapirfabrikken 36A,8600 SilkeborgT. 7228 2804

også medlemsblad for Kommunale Park- og naturforvaltere samt Kommunal vejteknisk Forening

abonnementKommunalteknisk ChefforeningPapirfabrikken 36A, 8600 SilkeborgT. 7228 2804 / [email protected]

AbonnementsprisKr. 740,- + moms om året for 11 numre LøssalgKr. 105,- + momsinklusive forsendelse

oPlagKontrolleret af

Gennemsnitligt kontrolleret oplag per udgivelse: 2.479. I perioden 1. juli 2913 - 30. juni 2014

Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning.

Jørgen JensenDirektør, Struer Kommune, medlem af KTCs bestyrelse og VEJ EU’s bestyrelse

fremtidens medarbejdere på vej- og trafikområdet

Ny Vejle Fjord Bro på skiNNer(oG rådGiVNiNG i Tråd Med TideN) www.ramboll.dk

Vi er 10.000 ingeniører, designere og rådgiVere og skaber bæredygtige helhedsløsningerinden for byggeri, transport, miljø, energi, olie & gas og management consulting.

Den nye bro over Vejle Fjord er et strategisk vigtigt projekt i Togfonden og i realiseringen af Timemodellen. Rejsetiden reduceres betydeligt og skaberstærke bånd mellem hovedstaden og byer vest for Storebælt.

Vis

ualis

erin

g: t

rafik

styr

else

n, b

aned

anm

ark

og

go

ttlie

b p

alud

an a

rchi

tect

s

Ny Vejle Fjord Bro_210x282mm_2014.indd 1 04-11-2014 13:19:10

8

Tema: Trafik & veje

Teknik & Miljø / November 2014

Ukoordinerede offentlige gravearbejder er vel om noget en stående vittighed; den ene offentlige instans har netop lukket hullet i vejen og så bryder en anden asfalten for at gå i gang igen. og gravearbejderne tager selvfølgelig altid uforklarligt længe og forringer frem-kommeligheden. måske ikke et helt retvisende billede, det har både KTC og KL tidligere understreget, men per-spektivet fremhæves i trafikaftalen som et bredt flertal i folketinget står bag.

- Parterne har noteret sig, at trængslen på vejene er stigende. Frem-kommeligheden er bl.a. udfordret af mange gravearbejder på vejene, samt at en vejstrækning i visse tilfælde skal administreres af flere forskellige vej-myndigheder, lyder det i den politiske aftale. Afsættet for lovforslaget er bl.a. et ønske om bedre styring og koordine-ring af vej- og gravearbejder, samgrav-ning og styring af ledningsarbejder.

bl.a. får vejmyndigheden også mu-lighed for at opkræve en bod ved forsin-kelser. Ligeledes kan vejmyndigheden lade arbejdet udføre for ledningsejers regning, hvis frister overskrides. Andre målsætninger med loven er en smidigere trafikafvikling på tværs af vejmyndigheder, herunder bestem-melser om fælles trafikstyringscentral, fremkommelighedsudvalg og mulighed

for statslig intervention ved uenighed mellem vejmyndigheder.

muligheder for differentieret parkeringsafgiftKommunerne får med den nye vejlov mulighed for at differentiere betaling for parkering. Det betyder, at parkering for elbiler eller andre miljøvenlige biler kan gøres billigere eller helt gratis, hvis man ønsker det. en mulighed, inspire-ret af norge, som flere har efterlyst.

tilfredshed med samarbejdetHvis vi ser på det lovforberedende ar-bejde, så ligner arbejdet med den nye vejlov det nærmeste man kommer på et ideelt forløb; et forældet og unødigt lovkompleks ændres, så fire love bliver til to love og modernisering og forenk-ling er i det hele taget omdrejnings-punktet. Processen med den nye vejlov har været i gang i et par år og har også undervejs været spået ”at være lige på trapperne”. men nu er det det sikkert og vist og trafikaftalen fra juni har lagt sporene og indeholder også en bred stemmeaftale i folketinget.

Formanden for KTCs faggruppe for veje, Trafik og Trafiksikkerhed, stads-ingeniør michael Kirkfeldt, er også meget tilfreds.

- Lovkomplekset på vejområdet har

virkeligt trængt til en renovering; der har selvfølgelig været hurdler i processen, men grundlæggende må vi sige, at vi har haft en god dialog med vejdirektoratet, så det nye regelsæt tager et godt afsæt i praksis i den kommunale hverdag. vi har kun ros til overs for det forløb, der har været, vurderer michael Kirkfeldt.

også chefkonsulent i KL, nikolaj Sveistrup, er tilfreds med den nye lov, der ser ud til at blive vedtaget.

- Den er en meget tiltrængt regel-forenkling, hvor de fire gamle love fra starten af 70’erne bliver til to nye love. vi har haft et rigtigt positivt forløb. vi har haft et længere forløb om de økono-miske konsekvenser af den nye lovgiv-ning, men vi er fulde af tiltro til, at de sidste udeståender vil falde på plads – i forlængelse af den gode og kon-struktive samarbejdsånd, der har været kendetegnet for lovarbejdet, vurderer nikolaj Sveistrup.

Lovforslaget giver bl.a. kommuner-ne mulighed for at pålægge vejentre-prenører en bod. boden var til diskus-sion på 1. behandlingen i Folketinget, men holdningen i de økonomiske forhandlinger har fra KL været, at det er et godt redskab, men at det forhåbent-ligt ikke skal anvendes meget i praksis i de fleste kommuner, hvor dialogen er udgangspunktet.

gravearbejde skal koordineres bedreet par års arbejde med vejloven er blevet til et lovforslag, der i disse uger er på vej igennem Folketinget med bred opbakning. Fra politisk side fremhæves koordinering af gravearbejder som ét vigtigt udgangspunkt for den nye lov. KL og KTC er stort set tilfredse med den nye lov.

Af | Michael Nørgaard, fagskribent, cand.techn.soc

Ny vejlov

LIGE NU BEKÆMPERVI REGN MED VAND

I 2012 blev Lystrup ved Aarhus ramt af massive oversvømmelser på grund af 70-80 mm regn, og vi blev bedt om at sikre, at det ikke sker igen. Vores tilgang er, at det er bedre at have vand på bl.a. grønne arealer, end i kælderen. Så nu er vi i gang med at lave ny natur med små søer, lavninger, grøfter og bassiner, der leder regnvandet væk fra huse og veje.

Udover at bekæmpe regn med vand, har vi lige nu travlt med bl.a. at gøre Amager Landevej grøn, hjælpe en 7. klasse med at klimatilpasse deres egen skolegård og planlægge fremtidens forstad ved Hedehusene. Se mere på orbicon.dk

10

Tema: Trafik & veje


Debatten om de videregående uddan-nelser dukker løbende op. Det disku-teres, om man kan forudse behovet for forskellige typer af kandidater, og om prognoser kan være grundlag for at dimensionere optaget på de enkelte uddannelser. Det er et fremtrædende synspunkt, at dimensioneringen skal afhænge af, om uddannelserne matcher de behov, som offentlige og private virksomheder har.

Det er allerede nu et faktum, at der vil være mangel på tekniske og natur-videnskabelige kompetencer inden for få år. Ikke mindst kompetencer, der kan udvikle fremtidens infrastruktur i form af veje, broer, jernbaner, er en mangelvare. Udbuddet af kandidater matcher ikke efterspørgslen. Det er en samfundsmæssig udfordring, fordi infrastrukturen skaber mobilitet og er grundlag for vores velfærdssamfund. Det er afgørende for vores velstand både lokalt og nationalt. Derfor skal matchet mellem uddannelse og behov selvfølgelig optimeres.

motivation til studievalgregulering af adgang gør det ikke ale-ne. enhver branche har selv et ansvar for at markedsføre sine spændende jobs

og karriereforløb. vi, i vejsektoren, må erkende, at imaget som vejingeniør nok ikke er det bedste udgangspunkt for en længere samtale med borddamen. vi ser heller ikke de unge lave stormløb mod de jobs, som vi tilbyder i vejsek-toren, selvom der er gode karriere- og indtjeningsmuligheder.

Derfor har vejsektoren en fælles interesse i at skabe et bedre og mere nuanceret billede af arbejdet med infra-struktur. vejsektoren rummer spæn-dende opgaver, der kræver alle typer af kompetencer fra IT over projektering til viden om arkitektur og landskab. Karriereforløb med tidligt lederansvar, økonomiansvar og projekter i udlandet er andre muligheder branchen tilbyder.

Det er et langt sejt træk, der skal til for at ændre de unges motivation.

en samlet sektor må løse opgavenInfrastruktur tilvejebringes af mange forskellige aktører; fra de mindste kommuner til de største konsortier. De store nationale vej- og broprojekter vil formentligt ikke få problemer med at rekruttere de nødvendige kandidater. men små og mellemstore rådgivere, entreprenører og ikke mindst kommu-nerne kan i de kommende år for alvor

blive taberne i spillet om de naturvi-denskabelige kandidater, hvis branchen ikke formår at tiltrække flere unge. Problemet løses ikke ved at de store konsortier tager over. For kvalificerede medarbejdere i kommuner og mindre rådgivervirksomheder medvirker til at udbyde opgaver professionelt og sikre, at opgaverne bliver løst i et kvalificeret samspil.

en kompetent vejsektor er også ens-betydende med et stærkt hjemmemar-ked, der kan danne afsæt for eksport af infrastruktur, som Danmark har været kendt for ude i verden.

Kan vi blive enige om, at dette er det fælles udgangspunkt, så er vejen banet for at staten, kommunerne og private virksomheder i fællesskab kan markedsføre de mange spændende op-gaver, som kan gøre vejsektoren synlig for flere unge.

Forfatterne er medlemmer af viadania, et fælles brancheinitiativ, der har til formål at understøtte rekruttering af medarbejdere til infrastrukturopgaver.

Akut behov for offentlig-privat samarbejde om rekrutteringDer er et stort behov for at styrke rekrutteringen af naturvidenskabelige kandidater til infrastruktur-opgaver. veje, jernbaner og broer er en grundforudsætning for velfærds-samfundet. Derfor har offentlige og private aktører en fælles interesse i, at flere unge orienterer sig mod jobs i vejsektoren.

Af | Per Jacobsen, vejdirektør, Vejdirektoratet, Søren Gais Kjeldsen, formand for KTC, direktør, Aalborg Kommune og Jette Madsen, HR-chef, Munck Gruppenog asfaltindustriens repræsentant i Viadania

KTC, Vejdirektoratet og asfaltindustrien:

INGENOPGRAVNING

www.aarsleffpipe.dk

FORNY VEJAFVANDINGEN UDEN PROBLEMER. PATENTERET LED-TEKNOLOGI OG MARKEDETS MEST MILJØVENLIGE METODE.

12 Teknik & Miljø / November 2014

Tema: Trafik & veje

Aalborg Kommune blev i november 2013 udpeget som en af vejdirektora-tets to ”Trafiksikkerhedsbyer 2014”.Projektets overordnede vision er at gøre Aalborg til Danmarks mest trafiksikre skoleby. målsætningen er ved tre ud-valgte skoler at nedsætte antallet af til-skadekomne børn og unge til nul, samt at få flere børn til at være selvtrans-porterende, så de allerede fra en tidlig alder lærer at gebærde sig i trafikken, som forhåbentligt skal smitte af på en bedre trafikantadfærd engang i fremti-den. I processen, frem mod realiserin-gen af denne vision, har projektet en række delmålsætninger, herunder:•Atnedbringeantalletafuheldmedbørn og unge•Atforskydetransportadfærdeniret-ning mod mere brug af gang og cykel til og fra skole•Atafprøvenyeoginnovativetiltagogopbygge et nyt koncept for udformning af skoleveje

strategisk indsatsI forbindelse med Aalborg Trafiksik-kerhedsby har Aalborg Kommune i samarbejde med CoWI valgt at angribe analysen fra to vinkler. Den ene som en

”top-down”-analyse med kortlægning af ruter, de fysiske forhold i skolens nærområde, trafikantadfærd i nærhed af skolen mv. Den anden som en ”bottom-up”-analyse, hvor de trafiksikkerheds-mæssige udfordringer afdækkes fra brugernes perspektiv. Denne tilgang giver mulighed for at validere de anta-gelser, der ligger bag den strategiske indsats for at øge trafiksikkerheden.

Forud for analysen er der afholdt en indledende workshop med deltagelse af skoleledere, skolebestyrelser, elevråd, lærere, politiet, Aalborg Kommune og trafiksikkerhedseksperter. Workshop-pen gav de relevante aktører mulighed for at komme med input tidligt i pro-jektet, bl.a. med henblik på at sikre et medejerskab blandt aktørerne.

På baggrund af de indledende drøftelser er der gennemført en række analyser, for at afdække de trafiksikker-hedsmæssige udfordringer, som ople-ves af elever, forældre og skoleledelse. Disse analyser indebærer bl.a.:•GIS-kortlægningafelevernesruter til skole.•Videooptagelserafudvalgteeleversvej til skole ved hjælp af et GoPro ka-mera på deres cykelhjelm.

•Droneoptagelseraftrafikafviklingeniskolernes nærområde.•Fokusgruppeinterviewmedeleverfraskolerne med henblik på afdækning af elevernes synspunkter på en række op-stillede hypoteser i forhold til rute- og transportmiddelvalg.•Spørgeskemaanalyseblandtforæl-drene på skolerne med henblik på afdækning af forældrenes indflydelse på deres børns rute- og transportmid-delvalg, samt forældrenes oplevelse af trafikafviklingen ved skolen og langs deres børns skolevej.

goPro-kamera som redskaboptagelserne med GoPro-kamera fra cyklister har givet eksempler på flere situationer, hvor cyklister enten selv agerer uhensigtsmæssigt eller må tilpasse sig som konsekvens af med-trafikanters adfærd. optagelserne med GoPro-kamera kan med fordel anvendes, hvor der ønskes et indblik i elevernes oplevelse af trafikken – og ikke mindst, hvordan eleverne håndte-rer de konflikter, de uundgåeligt havner i på vej til skole. Indblikket i elevernes adfærd i forbindelse med cykelturen til skolen giver endvidere mulighed for

droner og goPro-kamera skaber overblik i trafikkenAalborg Kommune er den første i Danmark til at bruge optagelser fra droner og GoPro-kameraer i trafiksikkerhedsarbejdet. For at få et grundigt overblik over trafikafviklingen i nærområdet omkring skolerne, har Aalborg Kommune taget helt nye og innovative analy-seredskaber til sig, som gør det muligt, at observere mange trafikanter på samme tid.

Af | Carsten Krogh, civilingeniør, Aalborg Kommune og René Lund Hansen, civilingeniør, COWI

fremtidens skolevej

Tema: Trafik & veje

input til, hvad færdselsundervisningen på skolerne kan fokusere på.

Fokusgruppeinterviewene gav et interessant indblik i, hvordan elever be-tragter trafiksituationer, og ikke mindst, hvordan de på et ofte lavpraktisk niveau tænker løsninger, som kan vise sig oplagte at implementere. Desuden viste interviewene, at eleverne sidder inde med vigtig information om deres skoleveje, som vil være tæt på umulig at påpege gennem de øvrige gennem-førte analyser.

Spørgeskemaundersøgelsen har givet nogle ganske præcise indikationer af omfanget af forældrenes indflydelse på deres børns valg af transportmiddel og rute, herunder ikke mindst, hvornår denne indflydelse aftager. Undersøgel-sen har desuden givet et godt indblik i elevernes transportmiddelvalg fordelt på klassetrin, hvor der ses en tydelig ændring fra 4. til 5. klassetrin, hvor an-delen, der cykler, stiger markant.

brugen af droner til at give et grun-digt overblik over trafikafviklingen i nærområdet omkring skolerne er ikke før set i Danmark, og optagelserne gav i høj grad det forventede overblik. De åbenlyse fordele ved dette redskab i forhold til eksempelvis besigtigelser er, at alle situationer bliver dokumenteret, og det er muligt at observere mange trafikanter på samme tid, ligesom der let kan analyseres på nær-ved-uheld.

innovative analyseredskaberAnvendelsen af nye, uprøvede analy-seredskaber har overordnet set været et spændende og et givtigt element til analysen. Flere af redskaberne kan bruges i fremtidige skolevejsanalyser, herunder GoPro-optagelser, droneopta-gelser og fokusgruppeinterview.

Analysen har leveret de ønskede in-put til det videre arbejde med Aalborg Trafiksikkerhedsby. Der ligger således en omfattende mængde udpegninger af

konkrete lokaliteter, men samtidig lig-ger der tilsvarende viden om, hvilke ge-nerelle udfordringer, der er afgørende for hhv. elevers og forældres oplevelse af en sikker skolevej.

Der er således et grundigt bear-bejdet materiale til den videre udpeg-ning af indsatser for projektet, ligesom analysen har givet brugbare input til, hvordan fremtidens skolevejsanalyser kan gennemføres ved brug af nye, inno-vative analyseredskaber, som distance-rer sig fra den klassiske tankegang om besigtigelse suppleret med elevernes udpegede utrygge lokaliteter. med den-ne skitserede tilgang er der mulighed for både at høre og inddrage de parter, som vil blive omfattet af ændringerne samtidig med, at Aalborg Kommune kan arbejde med en strategisk tilgang til trafiksikkerhedsarbejdet og udpege de kriterier, som de fremtidige indsat-ser skal udpeges på baggrund af.

Vejen fremcolas.dk | Tlf. 45 98 98 98

Du kan ramme plet i mere end én forstand med vedligeholdelsesprodukter til vejene fra Colas. Kom og mød Colas på stand 3 på Vejforum i Nyborg den 3. og 4. december og hør mere om alle vores forskellige produkter til dine veje. Vi ser frem til at møde dig.

• PenTack• Vegecol

• Rabatvedligehold• Revneforsegling

• Fræsning• Højmodul Asfalt

Colas fylder hullerne– det giver sund økonomi!Colas fylder hullerne– det giver sund økonomi!

Fyld hullerne i vores konkurrence og vind flotte præmier!


tema: traFik & veje

manglende vedligeholdelse af de kommunale veje har længe været et omtalt problem. nu tages der initiativ til en landsdækkende analyse, hvor alle landets kommuner inviteres til at deltage med data om kommuneveje-nes tilstand. Formålet, med projektet ’Synliggørelse af kommunal vejvedlige-holdelsestilstand’, er at sætte fokus på kommunevejenes tilstand og at synlig-gøre investeringsbehovet i de enkelte kommuner. Projektet er sat i gang af det ’Strategiske Direktørforum’, hvor repræsentanter fra KTC, KL og vejdi-rektoratet på direktørniveau mødes og drøfter den strategiske udvikling af vejsektoren. Projektet udføres i regi af SAmKom – kommunernes og vejdirek-toratets samarbejde om det kommunale vejnet.

synliggørelse der virkerProjektet er inspireret af Københavns Kommune, der med ’et løft til vejene’ har synliggjort potentialet for ved-ligeholdelse af kommunens veje for kommunalbestyrelsen. I modsætning til kommunens tidligere genoprettelses-planer, der primært bestod af inge-niørtunge rapporter, er det lykkedes

Københavns Kommune at formidle budskaberne om investeringsbehovet til beslutningstagerne i et kortfattet, ty-deligt og ikke-teknisk sprog. Det er sket ved at opstille alternative scenarier for vedligeholdelsen og genopretningen af efterslæbet/investeringsbehovet og ved at tydeliggøre den økonomiske, trafi-kale og bylivsmæssige nødvendighed af et ordentligt vedligeholdelsesniveau.

Analysen fokuserer på tilstanden og investeringsbehovet i forbindelse med den kapitalbevarende drift af 7 elemen-ter. vedligeholdelse, der kan karakte-riseres som løbende drift, indgår ikke i analysen.

Fastlæggelse af investeringsbehovHvis der i en årrække er blevet anvendt for få midler til vedligeholdelse, vil der gradvist oparbejdes et investeringsbe-hov, der kan udtrykkes som forskellen mellem den aktuelle og den optimale tilstand. Den optimale tilstand kan være fastlagt som den vedligeholdelsesprak-sis, der giver den laveste levetidsom-kostning, eller ud fra et politisk bestemt æstetisk eller funktionelt niveau.

I forbindelse med en landsdæk-kende analyse, kan det være svært at

fastlægge en fælles optimal tilstand for alle landets kommuner. Dels kan der fra kommune til kommune være forskellig holdning til, hvordan denne optimale tilstand skal fastlægges og dels er me-toden ikke velegnet til benchmarking, da opgørelsen kun viser akut investe-ringsbehov og ikke noget om evt. kom-mende udfordringer og behov.

I projektet har man derfor valgt at arbejde med en definition af inve-steringsbehov, der – for hvert af de 7

Behov for investeringer på vejområdetKøbenhavns Kommunes projekt ”et løft til vejene” formidler i et kortfattet, tydeligt og ikke-teknisk sprog investeringsbehovet på vejområdet til de poli-tiske beslutningstagere. erfaringerne har nu inspireret til et landsdækkende projekt i regi af SAmKom; projektet skal sætte fokus på kommunevejenes tilstand og synliggøre investeringsbehovet i de enkelte kommuner.

Af | Anette Jensen, civilingeniør, SAMKOM-sekretariatet, Vejdirektoratet og civilingeniør Susanne Baltzer, Vejdirektoratet

landsdækkende analyse

indsamling af kommunernes data

I marts måned 2015 vil alle landets kommuner blive inviteret til at deltage i den landsdækkende analyse. Indsam-lingen af data vil ske indtil septem-ber måned 2015 med henblik på en offentliggørelse af resultatet i forbin-delse med vejforum 2015. Det endelige produkt forventes at blive en samlet rapport med oplysninger om investe-ringsbehovet i de deltagende kom-muner samt en vejledning til, hvordan de enkelte kommuner selv kan opstille simple investeringsscenarier.

15Teknik & Miljø / November 2014

tema: traFik & veje

Behov for investeringer på vejområdet

elementer - baserer sig på en vurde-ring af den gennemsnitlige tilstand af elementerne. Denne gennemsnitlige til-stand sammenholdes med den tilstand gennemsnittet burde ligge på, hvis der foregik en løbende renovering svarende til nedslidningstakten. Tilstanden op-gøres således i forhold til elementets typiske levetid, som en procentuel rest-levetid. en gennemsnitlig restlevetid på 50 procent vurderes som det optimale niveau, der sikrer en løbende udskift-ning af elementerne.

udgangspunkt i eksisterende dataFor at kunne fastlægge investeringsbe-hovet er det nødvendigt at kortlægge elementernes faktiske tilstand. Det kan ske ved at benytte allerede eksisteren-de data eller ved at foretage eftersyn af hele eller dele af kommunens vejnet suppleret med skøn og antagelser. nog-le kommuner vil måske i første omgang nøjes med at deltage i analysen med oplysninger om de elementer, som kom-munen har et rimeligt overblik over. An-dre vil vælge at deltage med oplysnin-ger om alle 7 elementer. I starten havde Københavns Kommune ikke overblik over alle kommunens elementer, men

efter at have arbejdet med datagrundla-get i flere år, er der efterhånden behov for færre skøn og antagelser.

eftersynet af elementerne skal gø-res så enkelt som muligt, så evt. mang-lende eftersyn kan foretages hurtigt og effektivt. I projektet er det forsøgt at fastlægge en metode, der dels gør da-tagrundlaget sammenligneligt, og dels anvender eksisterende metoder, så al-lerede indsamlede data kan anvendes. Hvor der ikke findes gængse metoder foreslås en simpel fremgangsmåde, hvor elementets tilstand vurderes efter en 5-trins-skala.

Tilsvarende metode anvendes ved fastlæggelse af oplysninger om priser og levetider for de enkelte elementer. Her er der givet mulighed for, at kom-muner med detaljerede oplysninger om priser og levetider, anvender egne oplysninger, mens kommuner, der ikke har egne oplysninger kan anvende for-valgsværdier for forskellige kategorier af elementer.

Fokus på 7 elementer

SAmKoms analyse skal fokusere på tilstanden og investeringsbehovet i for-bindelse med den kapitalbevarende drift af følgende 7 elementer:

1. Kørebaner - på de offentlige veje.

2. Afvanding - brønde, ledninger og pumper, som afvander hele vejanlægget.

3. Cykelstier - med kantsten mod køre-banen, samt cykelstier i eget tracé.

4. Fortove - langs offentlige veje.

5. broer/bygværker - med spændvidde på minimum 2 m.

6. Gadebelysning - på både offentlige veje og private fællesveje.

7. Signalanlæg - alle byens lyssignaler med tilhørende styringscentral.

Udstillingen beskæftiger sig med fire overordnede temaer, med det at bo og bebo som omdrej-ningspunkt: fødevarer, energi, transport og vand. Derigennem undersøges det, hvordan fremti-den for mennesker, byer og land-skab ser ud; hvad skal vi leve af? Hvordan skal vi transportere os? Udstillingen er udviklet i tæt samarbejde med byplanlægger Kasper brejnholt bak fra rambøll

og forfatter morten Sønderga-ard, der har hver deres tilgang til fotografierne – arkitektens faktuelle over for forfatterens filosofiske tilgang.

Udstillingen kan ses i Dansk Arkitektur Center indtil den 11. januar 2015, i Strandgade 27b, København K

Kan skovhugst være smukt? Set fra oven dannes de fineste mønstre, men historien bag er skræm-mende – store dele af regnskoven forsvinder hver dag. Udstillingen ’mind the earth’ på Dansk Arkitektur Center viser klodens forandring gen-nem udvalgte fotos fra Google earth, der bringer erkendelser af, hvor mangfoldig, modstandsdyg-tig, men også sårbar vores klode er.

Krav om effektiviseringer i vandsektoren

Forsyningssekretariatet stiller krav om, at landets 331 største vandselska-ber effektiviserer deres drift med i alt 199 millioner kroner i 2015. Chef for Forsyningssekretariatet, Filip Sundram, siger:

-vores krav tvinger vandselska-berne til at have en effektiv drift. Det betyder i sidste ende, at kunderne får en lavere vandregning, end de ellers ville have fået. mange vandselskaber formår at sænke udgifterne til driften mere, end vi kræver. Det kommer kunderne til gode, fordi lavere udgifter giver selskaberne mulighed for enten at investere mere i for eksempel miljø- eller klimaløsninger eller at give kunderne lavere priser.

www.kfst.dk

Kort nytnyheder fra teknik- og miljøområdet - fra hele Danmark

jorden set fra ovenTransport, energi, vand og fødevarer i meta-perspektiv


76 nyplantede træer langs Thisted Landevej ved vadum skal give trafikan-terne en bedre fornemmelse af fart. Det er et af flere tiltag fra vejdirektoratet for at nedbringe antallet af uheld på strækningen. Uheld på et godt 2,1 kilo-meter langt stykke af Thisted Landevej har fået vejdirektoratet til at stemple en del af strækningen som en sort plet. Tre konkrete tiltag skal nu være med til at gøre vejen mere sikker.

vejdirektoratet planter 76 træer i grupper langs vejkanten på en 1 kilo-meter lang strækning vest for vadum. mellem grupperne bliver der cirka 40 meter. når trafikanterne kører på vejen, vil afstanden mellem træerne give dem et indtryk af deres egen fart.

www.vd.dk

Vil forbyde sprøjtegift i sårbar natur

miljøminister Kirsten brosbøl vil gøre det forbudt at sprøjte og gøde Danmarks mest sårbare naturområder. Det skal give bedre vilkår for en del af landets mest værdifulde natur og sjældne dyr og planter. or-kideer, sommerfugle, padder og vadefugle er bare nogle af de sjæld-ne, truede arter, der lever i naturområder som ferske enge og stran-denge. Den slags natur er bl.a. den særligt beskyttede § 3-natur.

I dag er det tilladt at sprede gylle og gift på en del af §3-arealerne, selvom de er udpeget som beskyttet natur. og derfor vil miljøminister Kirsten brosbøl nu, som en del af den kommende naturplan Dan-mark, have indført et forbud mod at gøde og sprøjte de dele af vores mest sårbare natur, hvor det indtil videre har været lovligt.

www.mim.dk

hvidovre klar med mobilePay

Som de første i landet kan Hvidovres borgere nu betale med mobilen, når de køber billetter i svømmehallen og skøj-tehallen, eller når de skal betale for pas eller kørekort i borgerservice. Senere vil løsningen blive bredt ud til fx bib-lioteker og andre relevante områder. efter nytår er KmD klar med en over-sigt- og betalingsapp, som vil kunne anvendes i enhver dansk kommune. Her vil borgeren via app´en få overblik over samtlige økonomiske udeståen-der med kommunen. Samtidig kan den bruges til nem og hurtig betaling via mobilePay.

Kilde: www.hvidovre.dk

Ny formand for gate 21

Albertslunds borgmester, Steen Christi-ansen (S), er valgt som ny formand for den grønne partnerorganisation Gate 21. Han afløser Anne Grete Holms-gaard, tidligere folketingsmedlem og nuværende direktør i interesseorgani-sationen biorefining Alliance.

Gate 21 er en non-profit partneror-ganisation, der samler danske kommu-ner, regioner, virksomheder og forsk-ningsinstitutioner i arbejdet med at teste idéer og finde løsninger, der både skal sikre en bæredygtig fremtid og grøn vækst.

jorden set fra ovenTransport, energi, vand og fødevarer i meta-perspektiv

www.ktc.dk

Temaplan for udgivelserne af Teknik & Miljø 2015 Januar Byggeri & Ejendomsdrift Februar Ledelse & Kompetence + Belysning Marts Digitalisering & Havne April Klima Maj Natur & Miljø + Natur & Miljø-konferencetillæg Juni/juli Energi & ressourcer

August Park & Landskab September Forsyning Oktober KTCs Årsmøde + Årsmødetillæg + Årsberetning November Trafik & Veje December Planlægning

Træer skal gøre Thisted landevej mere sikker


kort nyt

Via Trafik er et rådgiverfirma, som udfører trafik- og landskabsplanlægning for kommuner, Vejdirektoratet, trafikselskaber, ejendomsudviklere, arkitekter m.m. Vi er 45 ansatte.

I 2014 kom vi tættere på alle vores kunder med vores nye lokalkontor i Aarhus. Her arbejder vi bl.a. med:

Via Trafik udvider i Jylland

- mere end trafikrådgivning

Kontakt os her: Aarhus. Telefon: 8626 6070Birkerød. Telefon: 4820 9000www.viatrafik.dk [email protected] - har åbnet lokalkontor i Aarhus

• Ny banegårdsplads i Esbjerg• Omlægning af bymidte i Hobro• Infrastruktur til Aalborg Universitetshospital• Ny trafikterminal i Sønderborg• Ny stiplan i Middelfart• Infrastruktur til Odense Universitetshospital• Trafikundersøgelser af Thomas B. Thriges Gade i Odense• Trafikmodel og Parkeringsanalyse i Nyborg• Cykelstiplan i Haderslev• Prækvalifikationer & Tilbud• Og det vi kan gøre for jer?


Ny lov om forsøgsordning og turisme på vej

Ny lov om dansk turisme og ny forsøgsordning om udvikling af kyst- og naturturisme

www.rl.dk

Advokat Vibeke Westergaard fra Rønne & Lundgren afholder i samar-bejde med direktør Lars H. Olsen fra Videncenter for Kystturisme kur-sus om udmøntningen af regeringens vækstplan for dansk turisme den 4. marts 2015 hos JUC.

Vibeke Westergaard er specialiseret i kommunernes retsforhold, her-under plan- og miljøret, ekspropriation, kommunalfuldmagt og for-valtningsret.

Se mere om Vibeke Westergaard samt Rønne & Lundgrens miljø- og forvaltningsretsenhed på www.rl.dk

Tilmelding til kurset: Kan ske ved henvendelse til JUC på www.juc.dk/turisme.

/

regeringen vedtog i juni en vækstplan for dansk turisme, og den udmøntes i dels en ny lov om dansk turisme, dels en forsøgsordning, hvorved kommu-nerne kan indsende 10 projekter med mulighed for at opnå dispensation fra planlovens regler om kystnærhedszone, og fra naturbeskyttelseslovens regler om strandbeskyttelse og klitfredning. Kommunerne kan allerede nu indsende de første 5 projekter med en deadline den 15. januar 2015. Deadline for de sidste 5 er den 1. maj 2015. Projekterne

skal have et potentiale for udvikling af kyst- og naturturismen og for øget til-trækning af udenlandske turister. end-videre skal etablering af de konkrete projekter ske i tilknytning til de øvrige turismemæssige aktiviteter for at sikre overensstemmelse med de sammen-hængende turistpolitiske overvejelser i kommunens planlægning for turisme og for at understøtte en samlet udvikling i området. endelig skal projekterne ind-passes arkitektonisk og opføres under særlig hensyntagen til den omkring-

liggende natur og landskabet. Der er tale om et vist ambitionsniveau – dette ligger implicit i de grundlæggende kri-terier, som projekterne skal opfylde for at komme i betragtning. Derfor er der også tale om projekter, som vil kræve et vist benarbejde af kommunerne. Advokatfirmaet rønne & Lundgren afvikler sammen med JUC et kursus om turismeudvikling med afsæt i de nye regler.

ANNONCE


Tema: Trafik & veje

I Danmark er vi gode til at nedbringe antallet af trafikulykker ved målrettet at udforme vores vej- og stinet så trafik-sikre som muligt. For at fastholde den gode udvikling, er det imidlertid vigtigt at indarbejde trafiksikkerheden tidligt i planlægningen.

Derfor har vejdirektoratet fået udarbejdet en vejledning om de mest gængse og aktuelle trafiksikkerheds-spørgsmål, i forbindelse med byplan-lægning og byomdannelse.

vejledningen henvender sig især til byplanlæggere, men også til trafikplan-læggere, som ikke i forvejen har indgå-ende kendskab til trafiksikkerhed.

emnerne i vejledningen er valgt i dialog med by- og trafikplanlæggere i fem kommuner af forskellig størrelse, fordelt over hele landet.

dialog gennem hele processen fremmer sikkerhedenet fremtrædende budskab fra både by- og trafikplanlæggere i de fem kommu-ner var, at vellykkede planer og gode løsninger bedst opstår, når trafikplan-læggere og byplanlæggere husker at bruge hinanden og løbende taler sam-men undervejs, fra ide til færdig plan.

en succesfuld planlægning kræver også en klar ansvars- og arbejdsforde-ling samt respekt for faglige ekspertiser og input, som kommer fra andre myn-digheder fx politi og beredskab. Den

største effekt opnås, når trafiksikkerhed tænkes ind allerede i den indledende planlægning af kommune- og lokalpla-ner. Det betyder, at byplanlæggere har en central rolle i trafiksikkerhedsarbej-det og et ansvar for at føre de første trafiksikkerhedsmæssige overvejelser med ind i planlægningen.

indholdvejledningen, der i høj grad er base-ret på vejreglerne, er tænkt som et opslagsværk, der hurtigt giver svar på de mest almindelige trafiksikkerheds-spørgsmål. Samtidig gives der henvis-ninger til, hvor det er muligt at søge mere detaljeret viden om de enkelte emner.

Indledningsvist er der en generel introduktion til trafiksikkerhed, den bagvedliggende lovgivning og planlæg-ningsprocessen. Derudover beskrives en række emner, der er udvalgt som typiske problemstillinger i forbindelse med byplanlægningen. Under hvert emne gives en række råd og vejlednin-ger til, hvad planlæggeren bør overveje allerede i den tidlige planlægningsfase.

Trafiksikker byplanlægning

Trafiksikkerhed skal indar-bejdes tidligt i planlægnin-gen af veje og stier såvel i by som på land. Det redu-cerer antallet af ulykker. vejdirektoratet har i dialog med by- og trafikplanlæg-gere fået udarbejdet en vej-ledning om trafiksikkerhed i byplanlægningen.

Af | Winnie Hansen, Vejdirektoratet og Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll

Vejledning fra Vejdirektoratet:

Sammenhæng til den øvrige byHverken ved udvikling af et nyt byområde eller omdannelse af et eksisterende område må trafikken til og fra området skabe problemer andre steder. Der skal derfor allerede tid-ligt i planlægningen foretages vurderinger af de trafikale konsekvenser.

Trafikken i områdetmere trafik medfører ofte flere trafikulykker, og det er derfor vigtigt allerede i planlægningsfasen at have en fornemmelse af de fremtidige trafikmængder og størrelsen af de køretøjer, der skal betjene området. Det giver mulighed for at fastlæg-ge vejenes funktioner og udformning så trafiksikkert som muligt.

Sikre veje og stierSammenhængen mellem veje og stier skal tænkes igennem allerede fra starten, da de grundlæggende principper ikke efterfølgende kan ændres. Hvorvidt de trafikale funktioner separeres eller integreres i fælles vejanlæg har stor betyd-ning for et områdes udformning og funktionalitet.

detailhandelnye butikker eller centre kan medføre sikkerhedsmæssige problemer, hvis ikke de trafikale forhold tænkes ind i plan-lægningen. Det er især vigtigt at acceptere, at varelevering ofte foregår med store lastbiler, og at dette skal indarbejdes fra starten, så køretøjerne ikke pludseligt er tvunget til at bakke ud over et fortov eller en cykelsti.

Parkering Fremtidige parkeringsbehov bør altid vurderes i forbindelse med nye eller ændrede byområder. Her er det vigtigt, at an-tallet og placeringen af parkeringspladser stemmer overens med det faktiske behov for at undgå problemer med frem-kommelighed og sikkerhed.

Shared spaceShared space kan gøre det mere attraktivt at færdes og op-holde sig i et område for trafikanterne, og det giver mulighed for en mere fleksibel udnyttelse af byens rum. Der er imidler-tid en række forhold omkring hastighed, trafikmængder, ba-lance mellem trafikarter og vejens bredde, der er afgørende for, om det fungerer efter hensigten.

inventar og materialer beplantning, belysning, belægninger mv. kan bl.a. bruges til at dæmpe hastigheden og påvirke trafikanternes adfærd. Det er dog vigtigt, at man ved placering af beplantning og belysning sikrer tilstrækkelig afstand til den kørende trafik, og at valget af belægning tydeligt signalerer, hvem der skal færdes hvor.

TrafiksikkerhedsrevisionTrafiksikkerhedsrevisioner er et godt forebyggende værktøj - også i planfasen. Det anbefales at bruge trafiksikkerhedsre-vision og at overveje de forhold, som vil indgå i en trafiksik-kerhedsrevision allerede undervejs i planprocessen.

vejledningen findes på www.vejregler.lovportaler.dk


tema: traFik & veje

Trafiksikker byplanlægning

de enkelte emner er:

”det betyder, at byplanlæg-gere har en central rolle i trafiksikkerhedsarbejdet og et ansvar for at føre de første trafiksikkerhedsmæs-sige overvejelser med ind i planlægningen”


Tema: Trafik & veje

Støvet skal pustes væk Vej- og trafiksektoren:

vej- og trafiksektorens store årlige konference, vejforum, sætter i år særlig fokus på rekruttering med udgangspunkt i branchefælleskabet viadania. Én af de store ledelses-opgaver i vej- og trafiksektoren er at få støvet sektorens image af. På disse sider bringer vi tre artikler, der på forskellig vis giver eksempler og synspunkter på, hvad der skal til for at understøtte rekruttering af fremtidens medarbejdere.

når man ser et stillingsopslag for et job i den kommunale del af vej- og trafik-området, så er der meget ofte nogle ting, der falder i øjnene: vi er gode til at efterspørge unge medarbejdere med lang og omfattende erfaring fra

arbejde i sektoren. Det er jo selvfølgelig selvmodsigende og i en udstrækning et udtryk for, at vi skriver til hinanden i den lukkede klub som vej- og trafikom-rådet også kan være. en anden ting er, at det ofte – formentligt utilsigtet - lyk-

kes at fremstille jobbene som objektivt kedelige.

Alt i alt ikke umiddelbart en optimal markedsføringsstrategi for en sek-tor, der har brug for at vende sig mod verden, opruste og gribe de dagsord-

rekruttering er en vigtig ledelsesopgavevej- og trafikområdet har brug for at lade sig udfordre på selvforståelsen, hvis vi skal tiltrække fremtiden medarbejdere. Det er en ledelsesopgave, der bl.a. handler om markedsføring og samarbejde.

Af | Marianne Spang Bech, centerchef, Faxe Kommune, formand for KTCs faggruppe for Ledelse


Tema: Trafik & veje

ner, der krydser asfaltsporet; og helt grundlæggende sikre, at vi har de medarbejdere og kompetencer, der er nødvendige.

Det er selvfølgelig en karikatur, men jeg mener, at vi har brug for at sætte ledelse på vej- og trafikområdet på dagsordnen. For det er en ledelsesop-gave at sikre, at vi i sektoren udfordrer os selv og arbejder med den selvforstå-else, der bl.a. spejles i stillingsopslag.

Åbne for de ungeDet er selvfølgelig afgørende, at vi markedsfører vores sektor retvisende; vi har spændende opgaver, der rummer alle de udfordringer en ung kandidat kan drømme om. vi kan også markeds-føre os ved at invitere de unge inden for – som praktikanter, som trainees eller når de skal skrive en opgave.

Det kræver lidt tid og ressourcer. Det har mange formentligt ikke tid til at prioritere…. lyder svaret. men det er en nødvendig investering i fremtiden, hvis vi skal have de unge til at se de perspektiver, der er ved at arbejde i de kommunale vej- og trafikafdelinger.

De unge har som hovedregel ikke mange ideer om, hvad det betyder at arbejde i det offentlige, men til gen-gæld oplever vi, at mange får sig en positiv hovsa-oplevelse, når de har prøvet. Dermed får vi både en potentiel fremtid medarbejder med en god forstå-else for arbejdet i en kommunal vej- og trafikafdeling og en ambassadør for de muligheder vi har at byde på.

offentligt-privat samarbejdeen anden prioritering, som vi også er nødt til at gøre, er at udbygge det

offentligt-private samarbejde som sik-rer, at vi har dialog og blander viden og kompetencer på tværs. Det er en nødvendig forudsætning for udvikling og faglighed.

Støvet skal pustes væk

læs mere på de næste sider


Tema: Trafik & veje

Skolereform og helhedsorientering i den kommunale forvaltning er i Tønder Kommune understøttet og konkreti-seret igennem et samarbejde mellem skoleforvaltning og teknisk forvaltning. Samarbejdet tager afsæt i kommunens naturfagsstrategi. målene for strategien er bl.a. at alle børn får indsigt i natur og teknik gennem skole, uformelle læ-ringsmiljøer og kontakt til erhvervslivet. Strategien er også et naturligt afsæt for at Tønder Kommune samarbejder med en række eksterne samarbejdsparter om at skabe interesse for vej- og trafik-området. Indsatsen matcher også vores trafikpolitik og i et lidt bredere perspek-tiv regionens sciencestrategi.

nyt samarbejdemålene i Tønder Kommunes naturfags-strategi passer fint sammen med det formål som branchefællesskabet via-dania har, nemlig at skabe synlighed og interesse for vej- og trafikområdet og dermed understøtte rekrutteringen af kandidater, der kan blive fremtidens medarbejdere på området. Derfor har Tønder Kommune, viadania og ”nTS -nationalt center for undervisning i natur, teknik og sundhed” indledt et samarbejde om et udviklingsprojekt.

nTS Centeret står som en naturlig samarbejdspartner mht. det pædago-giske og faglige og er en god med-spiller i forhold til at matche den nye folkeskolereform.

rammen om projektet er at udvikle undervisningsforløb med deltagelse af private virksomheder og den kommu-nale tekniske forvaltning. og udgangs-punktet er bl.a.:- At der er fokus på ungdomsuddannelser- At tiltrække flere unge til relevante videregående uddannelser

- At skaffe flere praktikpladser til unge på videregående uddannelser

Projektet er i opstarten, hvor vi ar-bejder med at konkretisere og tilveje-bringe finansiering.

skab interesse for vej- og trafikområdetI Tønder Kommune mærker vi, hvor vanskeligt det kan være at tiltrække nye medarbejdere til vej- og trafikopga-verne og vi forudser at det kan blive en endnu større udfordring i de kommende år. Derfor er det naturligt og nødven-digt, at vi arbejder med mange aktivi-teter, der kan vende trenden og skabe interesse for fagområdet. også derfor er vi bl.a. aktive i Kommunalteknisk vejforening og har også tilsluttet os branchefællesskabet viadania. Derfor er det også naturligt, at vi som beskre-vet med afsæt i naturfagsstrategien laver et samarbejde om vej- og trafik-området.

Naturfag skaber interesse for vejområdetTønder kommune har som én af blot 15 kommuner implementeret en naturfagsstrategi. visionen er, at børn og unge fra kommunen skal møde verden med en forståelse af, at natur-fagene er en del af dagligdagen. Strategien er afsæt for et nyt samarbejde mellem kommu-nen, viadania og nTS Centret om at skabe interesse for vej- og trafikområdet.

Af | Lars Erik Skydsbjerg, fagchef,Tønder Kommune

Tønder Kommune

25

Tema: Trafik & veje

På under et år oplevede niras en stig-ning på 200 procent i antallet af ’fol-lowers’ på deres virksomhedsprofil på LinkedIn. I november 2012 fulgte cirka 2.000 personer firmaet på det sociale medie. I oktober i 2013 var tallet steget til knap 6.000, og i dag er tallet rundet 9000.

Satsningen på LinkedIn skyldes ikke mindst, at niras, som alle andre på vej- og trafikområdet, skal brande sig blandt nye medarbejdere. - vi har brug for dygtige nyuddannede ingeniører såvel som erfarne speciali-ster inden for fagområdet og vi har de faglige og professionelle rammer, men vi oplever ikke altid ”value for money” ved traditionel annoncering. Da 81 procent af alle ingeniører i Danmark har en LinkedIn-profil, var det derfor et oplagt medie, siger forretningschef for veje & trafik i niras, Torben Henneberg Sørensen

niras’ succes på LinkedIn beror på tre ting:1.et interessant, varieret og jævnligt opdateret indhold på virksomhedsprofilen.2.en lettilgængelig introduktion til alle medarbejdere om, hvordan de ’brander’ sig selv og niras på LinkedIn.3.Udnævnelse af 20 frivillige LinkedIn-ambassadører, der i forvejen havde gode LinkedIn-profiler, og som kolleger-ne kunne spørge til råd.

et intelligent miks af artiklerIfølge Dea buus marcussen, digitalspe-cialist i niras, abonnerer man kun på en virksomhedsprofil, hvis den er værd at bruge tid på. Det er årsagen til, at niras opdaterer profilen to til tre gange om ugen og bringer et miks af faglige artikler, medarbejdercases, spændende jobopslag og artikler fra andre medier:

- Det er vigtigt, at folk føler, at de får noget interessant og med fagligt indhold, når de følger virksomheden på LinkedIn.

stort potentiale i ”viral markedsføring” når niras valgte at hjælpe medarbej-derne i gang på LinkedIn, er det netop for at få dem til at dele nyheder, med-arbejdercases, jobopslag og de faglige artikler med deres netværk, fortæller Susanne Junge:

- Kan man få sine medarbejdere til at blive bare en lille smule bedre til at sprede indholdet fra LinkedIn, er poten-tialet i ”viral markedsføring” enormt, siger hun.

Derfor har niras udformet det, de selv kalder ’Fem Fede Fif’ til at brande sig selv på LinkedIn, som alle medar-bejderne har fået udleveret.

målrettet redskab til brandingDet rådgivende ingeniørfirma niras fik på under et år antallet af followers på LinkedIn til at stige med 200 procent. Formålet med øget fokus på LinkedIn er bl.a. at brande virksomheden over for ingeniørerne på vej- og trafikområdet.

Af | Michael Nørgaard, fagskribent, cand.techn.soc

linkedin

”vi har brug for dygtige nyuddannede ingeniører såvel som erfarne specialister inden for fagområdet, og vi har de faglige og professionelle rammer, men vi oplever ikke altid ”value for money” ved traditionel annoncering.”


Tema: Trafik & veje

Fakta

vejreferencesystemet er den måde hvorpå man refererer til steder på vej-nettet. Det gør man ved hjælp af et vejID (vejnummer og forgreningsnummer) og kilometrering/stationering.

Den fællesoffentlige digitaliseringsstra-tegi 2011 – 2015 har et særligt fokus på grunddata. Indtil videre er data om veje og trafik ikke udpeget som grunddata, men det forhindrer ikke, at vejmyndig-hederne allerede nu forbereder sig med de nødvendige standardiseringer og til-pasning af systemer. vejsektoren vil stå langt stærkere, når vi ad frivillighedens vej får klargjort data og de grundlæg-gende systemer.

vejdirektoratet satte i 2012 et stan-dardiseringsprojekt i gang i et samar-bejde med KL, KTC, FoTdanmark, Geo-datastyrelsen og Grontmij. Formålet

med projektet er at skabe rammer-ne for, hvordan vejsektorens data kan følge intentionerne i den fællesoffentlige di-gitaliseringsstrategi og det europæiske rammeprogram for geografiske data - InSPIre. Det sker konkret ved at udfor-me standardarder for vej- og trafikdata samt for udveksling af data. Standarder vil give mulighed for en sammenhæn-gende digital infrastruktur i vejsektoren med øgede anvendelsesmuligheder af vej- og trafikdata hos både offentlige og private aktører. Standardiserede data vil på sigt kunne bruges og blive gen-brugt i mange flere sammenhænge end i dag til stor fordel for alle i samfundet.

For vej- og trafikdata er det særligt vigtigt med fastlagte og kommunike-rede standarder for vejreferencesyste-met, der er det grundlæggende element for al registrering af egenskaber om vejene, og den trafik der kører på ve-jene. nem adgang og bedre deling og distribution af data mellem offentlige myndigheder og mellem myndigheder

og den private sektor medvirker til at effektivisere offentlige processer og planlægningsopgaver.

mange kommuner har i dag data om egne veje og trafik i flere syste-mer, fx i et vejforvaltningssystem og i GIS-systemer. Andre data om veje og adresser findes i adresseregistre. når data bliver standardiserede og refe-rerer til det samme referencesystem, vil data fra forskellige systemer meget lettere kunne udveksles og bruges på tværs af systemerne. Hertil kommer, at data kun skal vedligeholdes ét sted, og data kan derfor bo, hvor det er mest hensigtsmæssigt.

Standardiseringsprojektet har indtil nu udarbejdet standarder for nogle af de grundlæggen-de data for udveks-ling af vej- og trafikdata. Systemfolk fra vejman.dk og roSy har vurderet de tekniske, praktiske og økonomiske omkostninger, der er forbundet med at etablere faciliteter til at udtrække udvalgte data fra de to systemer i et

Nem adgang til vejdatavejdirektoratet har igangsat et projekt om standardisering, så data om veje, trafik og adresser frit kan udveksles på tværs af systemer og myndigheder. Indsatsen skal ruste vejsektoren til fremtidige udfordringer.

Af | Hans Jørgen Larsen, projektleder, Marie Lanng Pallisgaard, projektsekretær, og Nils Holm, projektkonsulent, Vejdirektoratet.

fremtidens vej- og trafikdata


Danmarks bebyggede areal vokser og vores by-områder bliver mere og mere befæstede. Det skyldes dels konkrete behov for mere befæstet areal, dels andre beslutninger i samfundet – og gamle vaner.

På konferencen BYENS GULV, vil 14 foredragsholdere fra ind- og udland, konkretisere tendenser, give indsigt og lægge op til at nytænke byens gulv som en central del af fremtidens by.

Branchens leverandører vil desuden udstille og rådgive om produkter og løsninger til byens gulv.

Keynote Speakers: Benedetta Tagliabue, EMBT Torben Schønherr, Schønherr Landskab

www.byensgulv.dk

BYENS GULV

28 01 2015ARKITEKTUR TEKNIK PLANLÆGNING

K ON F E R E N C E

Belægningsgruppen

standardiseret XmL-format. erfarin-gerne herfra skal bruges til at vurdere omkostninger og konsekvenser ved at etablere en grænseflade for standardi-seret udveksling af vej- og trafikdata.

ny model for vejreferenceI dag anvender forskellige myndigheder og organisationer forskellige metoder til stedfæstelse af vejdata, fx kilome-trering, stationering, FoT-vejmidter og CPr vejnavne. også internt hos myn-digheder og organisationer ser man forskellige metoder anvendt i forskelli-ge afdelinger og områder. Det gør det svært at udveksle data. en udløber af standardiseringsarbejdet har derfor været en drøftelse af, hvordan man fx mellem myndigheder nemt kan komme til at anvende hinandens data på tværs af forskellige registre. Dvs. hvordan man, uanset om man hos forskellige myndigheder, fx kommuner, har sted-fæstet de samme typer af data med en adresse, en koordinat, en kilometrering eller en stationering, nemt kan få fat i de samme data på tværs af myndighe-derne. Det kan også være en udfordring inden for samme myndighed at sam-menstille flere forskellige typer af data om samme sted, når disse data ligger stedfæstet efter forskellige principper i forskellige registre.

I et udredningsarbejde ved siden af standardiseringsprojektet er det lykkedes at finde frem til en metode for, hvordan man i fremtiden kan ud-veksle stedfæstede data. Indsatsen er et væsentligt skridt hen imod forenk-ling af arbejdet med ajourføring, hvor målet er, at data kun skal ajourføres ét sted af én myndighed. Det er vigtigt at bemærke, at alle parter er enige om modellen.

modellen, som kaldes vejreference-modellen, bliver implementeret på FoT geometrien i løbet af 2015. Geodata-styrelsen er ansvarlig for udførelse af den praktiske implementering. ved at alle relevante myndigheder i fremtiden anvender vejreferencemodellen, vil det på sigt blive muligt at trække vej- og trafikdata ud af vejforvaltningssyste-merne og sammensætte dem med helt andre typer data. og det er en god ting.

Før dette scenarie kan blive til virkelig-hed udestår en vigtig opgave med at implementere vejreferencemodellen i roSy hhv. vejman.dk. når opgaven på et tidspunkt bliver besluttet sat i gang, så må de dataansvarlige hos kommuner og i staten forventes at skulle bidrage hertil. vi antager, at en meget stor del af dette arbejde klares af systemerne via map matching til FoT geometriens segmenter. Standardiseringsprojektet tager ud-gangspunkt i, at denne vejreference-model på sigt bliver implementeret. når det sker, vil standardiserede data om veje, trafik og adresser frit kunne udveksles på tværs af systemer.

brugeren kan da nemt hente vejdata, der er registreret på tværs af såvel adresser, koordinater, stationering og kilometrering.

Fakta

en standard er en teknisk beskrivel-se, hvorom der er enighed inden for sektoren. Standarden kan bl.a. omhandle:•Deelementersomreference-systemeter bygget op af•Grænsefladerforudveksling af data•Egenskabsdata(fxtrafikart eller vejtype)

tema: traFik & veje


Tema: Trafik & veje

Den 1. december 2014 træder nye regler for at ansøge om at grave i og råde over et areal på de danske veje i kraft. Det giver en del ændringer for ansøgerne af de ca. 100.000 tilladelser, der årligt be-handles af de danske vejmyndigheder og havne. De fleste vejmyndigheder har i årevis brugt en eller anden form for di-gital ansøgning, men nu er der kommet en række nye krav til udformning og gennemførelse af ansøgningerne.

Fordelene ved de nye ændringer er at:•Ansøgernevilopleveenmerebru-gervenlig og logisk grænseflade, som også ligner andre af de offentlige selvbetjeningsløsninger.•BrugenafNemLog-ingørdetnemme-re at identificere ansøger, og leveran-døren skal bruge mindre tid på bruger-oprettelse og support.•Dervilværefærrefejliansøgninger,hvilket sparer tid for ansøgeren og gi-ver hurtigere sagsbehandling.•Forvaltningenfårbedreoverblikoverkørende sager og er dermed bedre i stand til at planlægge.

•Ansøgerensmulighedforbrugafudpegning på kort er en facilitet, der giver bedre stedfæstelse og dermed gør ansøgningsstedet mere præcist. Det let-ter arbejdet for sagsbehandleren.•Degrundlæggendedatablivergene-relt bedre jo mere de bruges, fordi evt. fejl bliver tydelige.•Ansøgerenvilalleredeunderan-søgning have mulighed for at opdage, om ansøgningen konflikter med andre rådigheds- eller gravetilladelser, og det sparer tid for såvel ansøger som sagsbehandler.

vejsektoren er godt forberedt baggrunden er regeringens seneste di-gitaliseringsstrategi, som blev udformet af Finansministeriets Digitaliserings-styrelse i 2011. Strategien er udmøntet i fire bølger i årene 2012-2015. bølge 1 og 2 i 2012/13 handlede om elementer i den grundlæggende infrastruktur. Det drejede sig primært om borgerrettede ansøgninger til kommunerne, som skul-le være digitale, f. eks. sundhedskort, lægevalg og pas, alt i alt et meget stort

antal ansøgninger. I bølge 3, der afslut-tes 1. december 2014, er også vejsekto-ren inddraget, idet fx ansøgninger om råden over vejareal og gravetilladelser er omfattet. Indholdet i den sidste bølge 4, der er planlagt til gennemførelse i 2015, omfatter ikke det tekniske område.

vejsektoren har siden 1972 haft tradition for at være på forkant med it-udviklingen og digital forvaltning, idet vejdatabanken blev udviklet som et it-samarbejde mellem stat og am-ter. Systemet fik senere en pendant beregnet til kommunal administration. Digitale ansøgninger har været anvendt i sektoren i mange år i forbindelse med tilladelser, lang tid før de første digi-taliseringsstrategier. I dag anvendes vejforvaltningssystemet vejman.dk af vejdirektoratet og ca. 60 kommuner. De øvrige kommuner anvender overvejen-de roSy Web fra Grontmij til håndtering af gravetilladelser.

indholdet fastlagt i samlelovgivningIndholdet i bølge 3 forpligter kom-munerne via økonomiaftalen mellem

’Bølge 3’ rammer vejsektorennu ændres vejsektorens digitale ansøgninger som et direkte resultat af tredje bølge i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Proceduren bliver fremover mere brugervenlig, og forvaltningerne vil opleve færre fejl og ansøgninger, der skal afvises.

Af | Flemming Pedersen, projektleder og Hans Jørgen Larsen, chefkonsulent, Vejdirektoratet

Nye regler fra 1. december

Tema: Trafik & veje

fakta om begreber:

Brugervenlighedskrav. Digitaliseringsstyrelsen står bag vejledningen, der indeholder 24 fællesoffentlige krav, som skal sikre gode brugergrænseflader i digitale selvbetjeningsløsninger.

Bølge 3. Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015 indeholder en såkaldt bølgeplan. Den har 4 bølger for overgang til obligatorisk digital selvbetjening for ansøgninger og anmeldel-ser til den offentlige sektor. bølge 3 indeholder opgaver for vej- og trafikområdet rettet mod både virksomheder og borgere.

KOmBiT ejes af KL og er kommunernes IT-fællesskab. KombIT vejleder kommunerne, bl.a. med hensyn til indkøb og udbredelse af IT-løsninger.

Nemlog-in er etableret i et samarbejde mellem kommuner, regioner og stat og udgør en fælles indgang til selvbetjening hos offentlige myndigheder. Login sker ved brug af nemID eller Digital Signatur. Digitaliseringsstyrelsen er ansvarlig myndighed

Tilgængelighedskrav. Krav til at offentlige selvbetjeningsløsninger skal overholde bestemte standarder for tilgængelighed, så også fysisk handicappede kan benytte løsningen. Standarden hedder på fagsprog WCAG 2.0.

Virk.dk og borger.dk er de portaler, hvor alle offentlige selvbetjeningsløsninger skal bo.

regeringen og KL. Indholdet er lov-givningsmæssigt fastlagt i en såkaldt samlelov, som blev vedtaget i Folketin-get i maj 2014. Samleloven indeholder tilføjelser til eksisterende lovgivning om krav til brug af digitale ansøgninger til både vejloven og Privatvejsloven, bl.a. omkring råden over vejareal og gravetilladelser. I det seneste forslag til den ny vejlov, som har været i høring medio 2014, men endnu ikke er fremsat i Folketinget, er tilføjelserne med digi-tale krav skrevet direkte ind i forslaget til lovteksten.

I kommentarerne til den vedtagne samlelov fremgår det, at der fx stilles krav om, at Digitaliseringsstyrelsens 24 brugervenlighedskrav og de såkaldte

tilgængelighedskrav opfyldes. Ansøge-ren skal identificere sig ved nemLog-in, hvis der kræves log-in, og virksomheder skal tilgå ansøgningsmodulet via porta-len virk.dk, mens borgerne skal ansøge via borger.dk. endelig skal ansøgeren helst kunne lave sin ansøgning på en bærbar enhed. Dette er væsentlige ud-fordringer, som stiller krav til leveran-dørerne af vejforvaltningssystemerne.

Ønsker fra kommunerneKombIT har i vinteren 2013/2014 af-holdt workshops om graveansøgninger og råden over vejareal med en række kommuner. I den forbindelse har man formuleret en række fremtidige ønsker til den samlede løsning. Der er fx ønske

om udvidet brug af GIS med kortudpeg-ning ved ansøgningen, samt at ansøge-ren skal være i stand til tidligt i forløbet at kunne identificere eventuelle konflik-ter. Det betyder, at ansøgeren, allerede mens ansøgningen udfyldes, kan få oplysning om, at der er andre aktiviteter på det sted, hvor der søges om tilladelse til at operere på vejarealet.

”street Wi-Fi vil også kunne benyttes som et trækplaster for unge mennesker, der ofte stiller høje krav til både hurtig og stabil adgang til internettet. derved vil street Wi-Fi kunne hjælpe med at tiltrække befolkningen til både nye og gamle fællesområder i byens rum”


Tema: Trafik & veje

digital infrastruktur i gadelamperSom konsekvens af eU-lovgivning, skal der udskiftes op imod 300.000 gadelamper alene i Danmark. Sammen med LeD-teknologien skaber denne udskiftning potentiale for både energibesparelser og begrebet smart city. To danske firmaer har i samarbejde udviklet Street Wi-Fi, som er kombinationen af en meget energieffektiv gadelampe og et Wi-Fi hotspot. På denne vis vil kommunerne kunne skabe store energibesparelser og samtidig sikre byens digitale infrastruktur.

Af | Lars Meyer og Charlotte Sigen, S-Light A/S

Street Wi-fi


Tema: Trafik & veje

om en konsekvens af eU forordning (eF) nr. 245/2009, skal alle kviksølvar-maturer enten udskiftes eller ombygges til en erstatningslyskilde. For eksiste-rende armaturer gælder det, at de fort-sat kan anvendes, med kviksølvspærer som er leveret på eUs indre marked inden d. 13. april 2015. Som følgevirk-ning af dette, er der et stort antal gade-lamper i Danmark, som enten skal være udskiftet eller ombygget ultimo 2015. I 2010 blev antallet estimeret til at ligge i omegnen 200.000-300.000 lamper.

Set isoleret, vil en så stor udskift-ning give en meget stor omkostning, men hvis der træffes de rigtige valg, vil det også skabe potentiale for en stor besparelse på længere sigt. Det er nem-lig oplagt, at benytte en ny og væsent-ligt mere energieffektiv teknologi, som over tid kan betale udskiftningsomkost-ningerne og endda forrente investe-ringen. Fx kan energiforbruget, ved anvendelsen af et LeD-armatur, ofte reduceres op imod 75 procent, sammen-lignet med et kviksølvsarmatur. med et LeD-armatur vil der oven i købet være mulighed for, fx at dæmpe lyset i de sene nattetimer, eller når der ikke er aktivitet i området. Dette vil medføre en yderligere energibesparelse, som kan reducere tilbagebetalingstiden væsentligt.

street Wi-Fi en del af smart cityen udskiftning til nye LeD-baserede ga-delamper vil ikke kun give en energibe-sparelse, men også åbne op for en helt ny verden af muligheder. Det er oplagt, at lade de nye armaturer indgå i smart city konceptet. Kort fortalt går smart city ud på, at involverer og digitalisere byer, så byen optimeres ved at kombi-nerer det fysiske og det sociale med det digitale rum.

I denne sammenhæng vil gadebe-lysningen kunne spille en meget vigtig rolle. Først og fremmest er gadelam-pen en ideel placering af udstyr, der indsamler og tilgængeliggøre informa-tioner om og til byen. Placeringen er ideel bl.a. fordi, der i forvejen er trukket strøm til gadelampen, at gadelampen danner et vejrbeskyttet rum for ud-styret, at gadelampen er placeret højt

og med ”udsyn” til bymiljøet og ikke mindst fordi at gadelamperne er place-ret i hele byen.

et højaktuelt spørgsmål er nu, hvad kan alt dette så bruges til? et eksempel kan være, at gadelampen observerer området og registrerer antallet af ledige parkeringspladser og gør informatio-nerne tilgængelige for bilisterne via internettet eller GPS-systemet. I denne sammenhæng kan trafikken også over-våges og hvis der er kødannelser, kan trafikken ledes en anden vej. et andet eksempel kan være at kombinere en gadelampe med et Wi-Fi hotspot, som kan være til glæde for byens borgere og samtidigt opsamle informationer fra sensorer i bymiljøet og gøre dem tilgængelige over internettet. Sidst-nævnte er allerede udviklet og lance-ret af firmaet S-Light i Aalborg, som i samarbejde med bredbånd nord har udviklet Street Wi-Fi.

street Wi-Fi som infrastruktur Street Wi-Fi i gadelamperne åbner for en bred vifte af muligheder, der til sam-men skaber en ny digital infrastruktur i kommunerne. Udbredelsen af bedre dækning skaber bedre mulighed for brug af internet i bymæssig bebyg-gelse eller på arealer, hvor der med mellemrum færdes mange mennesker. Det kunne være på banegårdspladser, rutebilstationer eller ved andre trafikale knudepunkter. I forbindelse med en lufthavn ville det være muligt for pend-lere, allerede når de parkerer bilen, at tjekke ind, så de lange køer kunne und-gås. Det samme scenarie ville kunne gentages ved forlystelsesparker, teatre, koncerter og andre arrangementer. et universitet ville kunne tilbyde unge fra hele verden et lukket Street Wi-Fi, som en del af infrastrukturen på campus. På den måde vil der være let adgang til materiale, vidensdeling og ikke mindst samarbejde.

Store dele af genkendeligheden vi oplever på internettet skyldes cookies og andre digitale fodspor der lagrer vores adfærd og brugsvaner. ved at opsætte Street Wi-Fi i byens rum, vil en kommune kunne indsamle data om borgerens færden og gøremål, for

på den måde at optimerer byen for borgeren. endvidere vil Street Wi-Fi kunne benyttes til at tilgængeliggøre byens services over alt i byrummet. Det kunne være simple ting, som fx at købe parkeringsbillet eller se en kalender over arrangementer i byen, men også mere krævende ting, som fx at benytte borgerservice.

Street Wi-Fi vil også kunne benyttes som et trækplaster for unge menne-sker, der ofte stiller høje krav til både hurtig og stabil adgang til internettet. Derved vil Street Wi-Fi kunne hjælpe med at tiltrække befolkningen til både nye og gamle fællesområder i byens rum. eksempler kunne være en park eller i et gågademiljø, hvor sidste kunne kombineres med reklamer fra butikkerne samt muligheden for online betalingsmidler.

mulighederne er utallige og viborg og brønderslev kommune er allerede i gang med at planlægge brugen af Steet Wi-Fi. Ligeledes vil der i løbet af vinte-ren og foråret komme flere store anlæg med Steet Wi-Fi til både på Sjælland og i Jylland.

fakta om S-light Street Wi-fi:Hastighed op til 300 mbitrækkevidde op til 100mSamtidige brugere op til 512rADIUS 802.1X sikkerhed (256 samtidige brugere)

S


ledelse

Karl Weick er oppe i tiden, og barrett nævner Weick som noget af det første, når han sammenligner jazzbandet og organisationer i al almindelighed. og jeg holder meget af Karl Weick, så jeg glæder mig til at læse bogen.

når jeg læser forordet af Jakob nør-lem oplever jeg, at både barrett og nør-lem har en baggrund med jazz, og en dyb kærlighed til jazz. men hvad med mig? opvokset med min enlige mor, hvor musikken mere var i retning af rødstrømperock og Trilles viser - hvad mon jeg kan lære af jazzen?

bogen handler om ”den leder-mentalitet og de forskellige aktivite-ter og færdigheder, der gør det nem-mere for ledere at forstå og fremme innovationsprocessen”.

Frank J. barrett gennemgår i bogen syv principper, der giver indsigt i hvor-dan jazzmusikeren i sin improvisation arbejder med at opøve spontanitet og balance mellem de faste rammer og eksperimentet. meget relevant når vi alle skal være innovative, kunne sikre forandringer i vores organisationer og være gearet til fremtiden, inden den overhaler os.

Gennem læsning af bogen forstyr-res jeg gang på gang af de tanker, at nogen inspireres af jazzen, mens jeg

selv nok ville blive mere inspireret af den ledelsesbog, der kunne skrives med udgangspunkt i håndboldspilleres træning og kampe med gode anekdoter om oL-guldkampe og andre dramaer. og alle mine kollegaer, der sidder i mange timer på en racercykel på lande-vejen, kan sikkert bruge disse timer på at reflektere over alt det gode, denne cykeltur kan bidrage til for at gøre de-res lederskab endnu bedre.

Så for at få noget ud af denne bog - hvor Weick desværre forsvinder i jazzens improvisationer - skal man nok kende mere til jazz end jeg gør. og eksemplerne fra organisationerne giver ikke meget værdi for mig, da de for det meste er meget langt fra den danske kontekst for ledelse, som jeg bevæger mig i.

På min reol står en bog, der hedder ”rock ’n’ roll ledelse”. Her kan man læse: ”rocken rummer en overflod af spontanitet, oprørskhed, vildhed og kreativitet. Den er et oplagt studie for en ny model for arbejds- og ledelsesli-vet”. Så vi skal nok bare læse den bog, hvor billedsproget tiltaler os mest. og så springe dem over, hvor metaforerne er for langt fra ens egen virkelighed.

mest for jazz-elskereFor at få noget ud af denne bog, skal man nok kende en hel del til jazz. Desuden er det en bog med eksempler, der ligger langt fra den danske, offentlige kontekst, ifølge anmelderen, mette Christensen.

Af | Mette Christensen, Teknik- og Miljøchef, Varde Kommune. Medlem af KTC faggruppe om ledelse

Boganmeldelse

Fakta om bogen

Titel: Yes to the mess. Hvad ledere overraskende nok kan lære af jazz.

Forfatter: Frank J. barrett

Forlag: Dansk Psykologisk forlag

Comwell Kolding 19.-20. maj 2015

Konferencen arrangeres af:I samarbejde med: Faglige samarbejdspartnere:

Mødestedet for den danske

natur- og miljøsektor

Velkommen til medarbejdere fra kommuner, regioner, stat,

interesseorganisationer og private virksomheder.

19.-20. maj 2015Sæt kryds i kalenderen

Fakta om bogen


energi & Forsyning

med sin taske over skulderen og solbril-lerne i panden går Heidi Jeuken fra Hol-land, salgschef for Tvilight b.v. målret-tet fra sin taxi til indregistreringsbordet for den internationale åbning af DoLL. Sammen med næsten 100 andre profes-sionelle fra hele verden har hun valgt at bruge et par dage med at udveksle se-neste viden og erfaringer om lys i LUCI netværket. Torsdag 18. september er

helliget Hersted Industriparks nyanlag-te testområde for udendørs belysning.

- Det giver rigtig gode muligheder for at se, hvad der rører sig. også for at kigge den nærmeste konkurrent i lyssensorer og kontrolsystemer, Philips, over skuldrene…, driller hun med et smil, og mens sensommersolen favner Hersted Industripark, går hun sam-men med de andre gæster ind i den

store, nedlagte tappehal. Her er mørkt. De næste mange timer er det her den nyeste viden og de nyeste tanker om lys, skal udveksles - mellem produ-center, som Heidi Jeuken, forskere og byplanlæggere.

Først ridser professor Paul michael Petersen, DTU fotonik nogle af de over-ordnede bevæggrunde op for at ændre brugen af lys: Ønsket om at reducere

Fra: Albertslund

Til: hele verden

byplanlæggere fra hele verden kom til Albertslund i september for at se åbningen af DoLLs Living Lab for belysning og mødes med producenter og forskere. Åbningen af det nationale green lab for fotonik var lagt samtidig med konferencen City Under microscope, som to gange om året afholdes af LUCI, det internationale lysnetværk for byer.

Af | Lone Nyhuus, journalist

lys-laboratorium slår dørene op

energi & Forsyning

Fra: Albertslund

Til: hele verden

210x139_ctm2015.indd 1 03/11/14 13.59

Co2-udledningen og mindske ener-giudgifterne. Derefter fortæller niels Carsten bluhme, direktør for by, miljø & beskæftigelse i Albertslund Kommune og nyvalgt præsident for eLCA, euro-pean Lighting Cluster Alliance, hvordan kommunerne i endnu større grad kan sætte rammerne for forandringer:

- Sammen med markedet skal kom-munerne styre udviklingen imod en mere intelligent brug af lys. men for at det kan ske, har vi brug for flere kompetencer, mere forståelse og flere kvalificerede personer i kommunerne. Kløften mellem ønsket om forandring og manglende kompetencer ønsker Al-bertslund at være med til at bygge bro over. DoLL skaber faciliteter for den nødvendige opsamling og udveksling af viden, erfaring og praksis.

I den efterfølgende paneldiskussion bliver det endnu engang gjort klart, at det er en meget åben og bevægelig branche, vi står over for. en branche, der både indeholder teknologi, materia-le og media. med teknologichef i DoLL, Kim brostrøms ord:

- Det er svært at træffe en beslut-ning om at købe ny belysning, når verden hele tiden forandrer sig. Ingen her i rummet ved, hvor det ender. Det eneste, vi ved, er, at lys er en oplagt businesscase.

På natlige vejeefter en middag, hvor det nye nordi-ske, rustikke køkken fusionerede med molekylær gastronomi, er sensom-meraftenen så langt fremskreden, at de forsamlede kan kaste sig ud i det

og bese living lab’et med egne øjne: 9,2 kilometer vejstrækning oplyst af 50 forskellige lysprodukter fra 18 danske producenter. via egen IP-adresse er lamper og armaturer forbundet med DoLL visitor Centers centrale kontrol-rum, hvor data fra lamperne opsamles. Herfra kan man på samme tid styre produkterne og måle deres energifor-brug og Co2-udledning.

I mindre grupper og ved hjælp af busser og cykeltaxier sendes gæsterne ud i Hersted Industripark. I aftenmør-ket, kan man se kvaliteten i den enkel-te lampe, og i mødet mellem de mange ekspertiser udveksles viden. om hvor mange lux og hvor stort energiforbrug den enkelte lampe har, og hvordan den styres. og waaauw, det er virkelig sådan, at når man som cyklist nærmer

36

energi & Forsyning


sig, så blændes lyset op. når cyklisten kører videre, dæmpes lyset.

Der bliver også stillet spørgsmål. massevis. både de helt konkrete. om styring, vedligehold og udskiftelige dele i det enkelte armatur. men også de mere overordnede: Skal der overho-vedet være intelligent lys? og hvornår kan det betale sig? Hvad er sammen-hængen mellem byens rum og lyset? Hvor meget vil man få ud af implemen-teringen af ’smart-cities’? Giver det blot mere besvær end hjælp med al denne overvågning?

De mange muligheder, som lyset giver, stiller os således overfor mange spørgsmål. Fakta eller fremtidsdrøm? Det vil DoLL være med til at afklare.

fakta om dOll

DoLLs fokusområde er udendørsbelysning.

DoLL yder bistand til beslutningstagere og planlæggere inden for lysområdet i landets kommuner og hjælper lysproducenter og virksomheder med at udvikle, teste og præsentere belysningsprodukter. DoLL er et nationalt Green Lab organiseret i et kon-sortium bestående af DTU fotonik, Alberts-lund Kommune og Gate 21 med støtte fra energistyrelsen, vækstforum Hovedstaden og region Sjælland.

Aktuelt står dansk gadebelysning for et energiforbrug på omkring 350 GWh om året. De kommende år skal danske regioner og kommuner skifte udendørsbelysning for op til tre milliarder kroner, og ved udskift-ning af lyskilder ligger store muligheder for besparelser.

Se mere på lightinglab.dk.

Foto: Gate 21

Sagt om dOll

FInLAnD Annukka Larsen, lysansvarlig i Jyväskylä, en by nord for Helsingfors med 135.000 indbyggere. - Som by er Jyväskylä meget bevidst om brugen af lys og lysdesign. I løbet af fem år har vi reduceret vores omkostninger til lys med 40 procent. Det svarer til 800.000 euro om året, og det på trods af, at vi har 80 oplyste stier, bygninger og udendørs skulpturer. Jeg er kommet her til Albertslund for at lære og for at dele informationer med mine kolleger fra hele verden. og for at se DoLL. Faktisk har jeg en eU ansøgning liggende om at lave et lignende projekt. men helt ærligt: DoLL gør det bare så godt, at jeg tror, vi skal trække os tilbage og bruge DoLL som testlab. Den eneste udfordring er, at der ikke er så meget dagslys i Finland. Så alle de solcellepaneler, som vi ser her i DoLL, kan vi ikke bruge til noget i vores by. I Finland har vi stadig brug for energi via kabler.

SverIGe Johan moritz – lysdesigner, malmø Stad- Gennem 30 år har malmø arbejdet bevidst med lys. Den proces har jeg stået i spidsen for de sidste 12 år. Selvom DoLL først lige er begyndt, kan jeg se, at det allerede er godt kendt i hele regionen. Fremtiden vil vise, om det bliver stedet, hvor man udvikler fremtidens tekniske lysløsninger. Som det er nu, vil jeg helt sikkert bruge faciliteterne til at få testet forskellige produkter og på den baggrund udvælge fremtidens lysløsninger i malmø. Helt essentielt er det dog, at produkterne og styresystemer i DoLL hele tiden opjusteres og op-dateres. ellers kan man ikke bruge det til noget.

UnGArn Zoltan Pap, direktør for lysafdelingen, budapest. - Det har været en meget fin oplevelse, og det er altid godt at være en hel branche samlet. Det har også været rigtigt godt, at være ude om aftenen og helt konkret opleve forskel-len på de forskellige armaturer. Jeg kommer gerne tilbage og tager gerne vores og andre samarbejdspartnere med. vi bliver nødt til at forberede os på fremtiden. Det kan vi bruge DoLL til.

mAroKKo Jebbari el Houssain, politiker valgt af højre-partiet i rabat. - når det gælder energieffektivitet, miljøbevidsthed og kommunikation har rabat store udfordringer. I DoLL har jeg set nogle løsninger på de udfordringer. originaliteten forun-drer og imponerer; måden, det bliver gjort på. For eksempel cyklisten, der nærmede sig, og lyset der automatisk øgedes. Selvom vi ikke har cykler i rabat, kan vi bruge den måde at tænke på. Jeg vil forsøge at bringe andre af byens politikere hertil Albertslund. På bag-grund af øget viden kan vi træffe mere kvalificerede beslutninger.


PlanlÆgning

vores byer er storforbrugere af energi – men kan de også selv generere energi? Det var udgangspunktet for det britiske projekt ’Pavegen’, som er et af de man-ge internationale og danske projekter præsenteret i udstillingen ’reprogram-ming the City’. Pavegen er en flise, der skaber energi fra de mennesker, der hver dag går igennem byen. når en fodgænger bevæger sig gennem byen, vil trykket fra hans eller hendes fødder blive omdannet til elektricitet, som kan gemmes og bruges til fx gadebelysning eller infotavler. Fliserne er allerede taget i brug flere steder i Storbritan-nien og i resten af europa, og en større samling af fliserne kan typisk produ-cere nok energi til at lyse et område op i 12 timer.

smart highway kan redde livet andet projekt, man kan studere på udstillingen, er Smart Highway. et projekt, der i sidste ende kan redde

liv på vejene ved at øge sikkerheden. Det handler nemlig om, at gøre vejene mere interaktive. Som Studio roosega-ard, virksomheden bag Smart Highway, påpeger så ’bruger vi masser af penge, tid og energi på bilerne, mens vejene stadig sidder fast et sted i middelalde-ren’. Det vil de med enkle principper gøre noget ved – fx ved selvlysende maling, der oplades af solen i løbet af dagen, varmefølsom maling der gør opmærksom på tilisede veje og vindge-neratorer langs vejen, som får kraft af de forbipasserende biler. På den måde kan man udvikle nye typer af veje ved at tilføje nye lag til dem, der allerede findes. og det er netop pointen ved alle projekterne – man tager noget eksiste-rende, og giver det nyt liv ved at tilføje eller ændre noget ved det.

Foruden infrastruktur og energi-løsninger er der også eksempler på, hvordan man kan producere mad i byen – som det danske projekt Østergro

med bier, høns og haver på taget – eller eksempler på hvordan byggepladser kan gøres til attraktive byrum; f.eks. byens Hegn – metrohegnene i Køben-havn der fungerer som kunstværk og installationer, eller ’Softwalks’ i new York hvor stilladser får påhægtet stole, diske, bænke og urtepotter. en række af de nævnte projekter er i udstillingen bygget op i 1:1, så man kan opleve dem fysisk, mens andre er præsenterede med fotos og tekstmateriale.

Udstillingen er oplagt at bruge som inspiration til at kaste et nyt, innovativt blik på sin by og se nye muligheder i byens rum.

Veje kan bruges til mere end vi aneren flise der genererer energi fra fodgængerne? eller varmefølsom maling der gør opmærk-som på tilisede veje? Det er nogle af de kreative projekter, der kan opleves på udstillingen ’reprogramming the City – nye muligheder for byens rum’ på Dansk Arkitektur Center.

Af | Kristina Neel Jakobsen, Dansk Arkitektur Center (DAC)

Aktuel udstilling på dAC

Udstillingen ”reprogramming the City – nye muligheder for byens rum” vises indtil 4. januar 2015.Sted: Dansk Arkitektur Center, Strandgade 27b, 1401 København K.www.dac.dk

Foto: Gate 21

38

PlanlÆgning


I Arkitektforeningen tror vi på, at ar-kitektkonkurrencer er et af de bed-ste midler til at give bygherrer gode, bæredygtige og innovative projekter. Det er i konkurrencerne, at man ude på tegnestuerne rykker ved de gængse rammer for arkitektoniske løsninger. men udviklingspotentialet indfries kun 100 procent, hvis konkurrenceprogram-merne giver plads til, at de konkurre-rende teams lader fantasien blomstre og kreativiteten udfolde sig.

afleveringskrav hæmmer kreativitetenI dag hæmmer det typiske konkurren-ceforløb deltagernes muligheder for at arbejde målrettet på at udvikle kreative løsninger. Den helt centrale udfordring er, at man allerede i konkurrencefasen fra bygherrernes side stiller så mange fastlåste og specifikke krav til afleverin-ger, at det nærmer sig et omfang, som svarer til tidligere tiders afleveringer i langt mere fremskredne projektfaser.

Det kunne muligvis forsvares, hvis de detaljerede afleveringer havde indflydelse på udvælgelsen af vinder-projektet. men det lader ikke til at være tilfældet, og vores mangeårige erfaring som konkurrencerådgivere bekræfter os gang på gang i, at det er den skarpe, kreative og arkitektonisk gennemtænk-te ide, der karakteriserer et vinderpro-jekt. Samtidig er det vores opfattelse, at arkitekt- og ingeniørvirksomhederne under udarbejdelsen af deres konkur-renceforslag bruger cirka 30 procent af deres tid og ressourcer på at producere overflødig dokumentation – et kæmpe-spild for alle parter.

vi mener, at der er behov for at tænke nyt i forhold til konkurrencer, og den måde de er organiserede på. Da konkurrenceprogrammerne sætter ram-merne for konkurrencernes gennemfø-relse og stadfæster afleveringskravene, er det et oplagt sted at sætte ind for at stoppe ressourcespildet. med veltilret-telagte processer og gennemtænkte

konkurrencegrundlag er det muligt at sikre en bedre udnyttelse af ressour-cerne i konkurrencefasen – uden at det går ud over projektets kvalitet.

udbredt konservatismeI Arkitektforeningens Konkurrenceaf-deling oplever vi en udbredt konser-vatisme, når det kommer til måden, man udskriver arkitektkonkurrencer og formulerer konkurrenceprogrammer på. De snævre og overdetaljerede program-bestemmelser medfører, at bygher-rerne låser sig fast i programmerne. De teams, som bygherrerne indbyder, er valgt ud fra en forventning om, at de kan levere et ekstraordinært projekt, som bygherrerne ikke selv havde forud-set komme. men der er ganske enkelt ikke plads til, at arkitekterne for alvor kan udfolde sig kreativt og give bygher-ren nytænkende arkitektur, da delta-gerne er nødt til at forholde sig ganske bogstaveligt til programmets detaljere-de kravspecifikationer for ikke risikere

Sæt konkurrencer på slankekurArkitektkonkurrencer er et effektivt redskab, når offentlige bygherrer ønsker kvalificerede arkitektoniske løsninger. men desværre bugner konkurrencer i dag med detaljerede og fastlåste krav, som koster mængder af ressourcer at opfylde. Keep it simple og fokuser i stedet på at skabe merværdi for alle parter, lyder opråbet fra Arkitektforeningen.

Af | Jesper Kock, arkitekt MAA, leder af Arkitektforeningens Konkurrenceafdeling Foto | Adam Mørk

Arkitektur

39

PlanlÆgning


Sæt konkurrencer på slankekur

at blive dømt ude. Det bremser innova-tionen, idet man ofte blot får løsninger på allerede kendte behov frem for nye løsninger på nye behov. Den veltilrette-lagte konkurrence bør først og frem-mest sikre, at arkitekterne får mulighed for at skabe nye former og funktioner i en kreativ proces. Der skal naturlig-vis være et konkurrenceprogram, der sætter rammerne for konkurrencen og opgaven, men det er afgørende, at løs-ningen ikke er fastlagt og fuldstændig defineret, inden de kreative udviklings-processer er sat i gang.

med de mange krav om detaljerede besvarelser bruger det offentlige millio-ner af kroner i honorarer på bygherre-rådgivere og arkitekter. Det er uhen-sigtsmæssigt, at konkurrenceteams sidder og udarbejder forslag på et alt for detaljeret niveau, når vi ved, at de detaljerede forslag fra de ikke-vindende arkitekter ikke bruges til noget, og tegningerne fra det vindende arkitekt-team alligevel skal omarbejdes i det

videre forløb. man skulle hellere bruge pengene på innovation end på overflø-dige detaljer.

det slanke program - et kreativt resultat For at optimere ressourceanvendelsen og få endnu bedre løsninger anbefa-ler vi, at man bestræber sig på at lave mere åbne konkurrenceprogrammer, der hverken fylder for meget, eller stiller for omfattende og detaljerede afleveringskrav. vi mener, at det er afgørende, at konkurrenceudskriveren gør sig klart, hvad der er vigtigt at få besvaret som en del af konkurrencen, og hvad der kan løses i viderebearbejd-ningen af vinderforslaget.

når vi i Konkurrenceafdelingen skri-ver konkurrenceprogrammer, arbejder vi ud fra tesen om ’Det slanke program’.man skruer ned for kravspecifikatio-nerne, samtidig med at man skruer op for beskrivelsen af de konkrete udfor-dringer i opgaven. et program skal på

en inspirerende måde formulere og præcist tydeliggøre, hvad konkurrence-udskriveren ønsker arkitekternes bud på. Samtidig skal både bygherreren og vinderteamet efterfølgende være indstillede på at videreudvikle program såvel som projekt. ved at arbejde med slanke og åbne programmer giver man de deltagende arkitekter mulighed for at tilføre problemformuleringen nye dimensioner og ikke blot forudsigelige svar på opgaven.

vi mener, at konkurrenceprogram-mer må på slankekur, både med hensyn til omfang, detaljering og sprog, og vi håber, at de offentlige bygherrer er med på ideen. Sammen kan vi udvikle konkurrencer, der ved hjælp af bedre processer og bedre ressourceudnyttelse resulterer i bedre projekter.

kort og godt

I dag fylder de fleste konkurrencepro-grammer et meget stort antal sider, når det gælder projektkonkurrencer om byggeopgaver. Det anses for at være normalt. I konkurrencen om Det Konge-lige Teaters skuespilhus på Kvæsthus-broen var programmet kun på 24 sider. blev resultatet af denne konkurrence så et ringere projekt? og blev det til et dårligt hus? nej, tværtimod. Der lader til at være enighed om, at Lundgaard & Tranbergs skuespilhus på Kvæsthusbro-en er noget af det bedste i nyere dansk arkitektur. Det var selvfølgelig ikke på grund af det korte program, at resultatet blev så godt, men pointen er, at et læn-gere program ikke ville have gjort nogen som helst forskel, ud over at levere en masse overflødig information.


PlanlÆgning

Nu kan kommuner tøjle vinden

Byplanlægning

Udvalgte projekter med Cfd-analyser af vindkomfort

borgmestervangen, nørrebro Højhus med studieboliger (2014)

Irmabyen, rødovre nyt boligkvarter ved Irmakaffetårnet (2014)

Dr-byen, Ørestad nord vindforhold på ny plads (2014)

enghave brygge, Sydhavnen i København boliger/erhverv (2012-13)

nordhavn, København Flere byggeprojekter og kvarterer (siden 2012)

Kilde: vind-vind.dk


PlanlÆgning

-vindkomfortanalyser er kommet for at blive i moderne byplanlægning, lige-som vi har analyser af lys og skygge. Før kunne man bruge vindtunnelforsøg med modeller af bygningerne, men i dag giver computersimuleringer bidrag tidligere i processen, og med module-ringer er det blevet lettere tilgænge-ligt at se, hvad ændringer i byggeriet betyder for vindforholdene, siger Claus Gröning, grundlægger af Gröning Arkitekter.

Tegnestuen står bag en række byg-gerier i hovedstadens nyere – og nogle gange vindudsatte – bydele, deriblandt enghave brygge-kvarteret i Sydhavnen og et kommende boligområde ved Irma-tårnet i rødovre.

netop den omfattende byudvikling i hovedstaden, ofte ved åbent vand og land, har skabt øget interesse for vind, mener rita Justesen, chef for planlæg-ning og arkitektur i udviklingsselskabet by & Havn.

-Der er bestemt kommet mere fokus på vindforhold, det fik man nok øje for i midten af 1990’erne, da udviklingen af de mange nye områder i København blev sat i gang. De arkitekter, vi samar-bejder med, tænker fra starten vind-komfort ind i deres forslag til byudvik-ling. og i by & Havn sørger vi for at få masterplanerne for nye kvarterer kvali-tetstjekket eller suppleret med vindana-lyser, for eksempel som det er gjort i nordhavn, siger rita Justesen, der også

Nu kan kommuner tøjle vindenomfattende byggeri på vindudsatte arealer har øget interessen for bedre vindkomfort. Computermodellering har gjort det muligt at tage højde for vind allerede tidligt i kommunernes planlægning af nye kvarterer og bygge-rier, så de kommende indbyggere og virksomheder får bedre vindforhold.

Af | Nils-Ole Heggland, journalist Illustration | ELF/Gröning Arkitekter


PlanlÆgning

har arbejdet en årrække i Københavns Kommune med planlægning og udvik-ling af nye bolig- og erhvervsområder.

smidig procesDe klassiske vindtunnelforsøg med fysi-ske modeller sent i processen suppleres eller erstattes ved udsatte kvarterer eller byggerier ofte af såkaldte CFD-modeller – Computational Fluid Dyna-mics eller computerbaserede analyser af strømnings-/vindforhold i virtuelle 3D-modeller.

-vindtunneler bliver normalt brugt ved det færdige projekt, som bliver te-stet for vindforholdene. med 3D-model-ler kan man ”låne” eller importere data fra arkitekternes systemer og allerede tidligt i udviklingen teste en grovere disponering og ikke kun det færdige projekt. Det giver en meget mere smi-dig proces, og det er ressourcebespa-rende med dialog og sparring tidligt i forløbet. I designprocessen kan vi som

arkitekter lynhurtigt se konsekven-serne af ændringer i bygningerne, siger Dorthe Keis, partner i Arkitema, der blandt andet har tegnet det kommende 29 etager høje tårn med ungdomsboli-ger på borgmestervangen på nørrebro.

Dorthe Keis understreger, at vind-analyser langt fra er nødvendige ved alle typer byggeri eller byplanlægning.

-Som arkitekter har vi godt styr på vind og lokalmiljøet, når vi bygger i fire-fem etager. men kommer vi op i otte-ni etager, bør vi bruge vindanaly-ser, og der er en tendens til, at vi får flere og flere højhusbyggerier, hvor det blandt andet er vigtigt at sikre gode opholdsarealer.

vind ved vandetDe tre byplanlæggere peger på, at inte-ressen for vindanalyser er steget, dels fordi moduleringer er blevet teknisk mere tilgængelige, dels fordi der bliver bygget på livet løs på vindudsatte om-

råder som Ørestad og alskens havne-arealer over det ganske land.

endelig spiller det ind, at danskerne ganske enkelt har fået mere lyst til at være udenfor: mens udendørs serve-ring dårligt eksisterede herhjemme i 1980’erne, bugner byerne i dag af ca-feer og restauranter, der serverer ude. og mange kommuner forsøger at skabe pladser og byrum med liv og leben, om sommeren nærmest i sydeuropæisk omfang.

-men folk bruger jo ikke pladser og gårdrum, hvis de bliver blæst væk, som Claus Gröning udtrykker det.

tårne bedst i midtenblandt de firmaer, der udfører CFD-mo-dellering, er vind-vind, som fysikeren og it-rådgiveren Per Jørgen Jørgen-sen oprettede i 2012 sammen med sin søster, Leika Diana Jørgensen, civilin-geniør med mange års erfaring inden for byggeri og anlæg fra blandt andre

her er Cfd-analyser oplagte

•Højepunkthuseogtårne

•Byggerivedkysterogihøjtbelig-gende områder

•Planlægningafnyekvarterer/bydele

•Størreåbnepladser,isærvedhøjebygninger

•Opholdsarealervedstørrebyggerier/bygninger

•Langeligestrækningermed(højt)byggeri på begge sider (”street canyons”)

•Områdefornyelse/kvarterløftafarealer med vindproblemer


PlanlÆgning

rambøll, Grontmij og moe.-med CFD og vindanalyser er det

muligt at kvalificere og vurdere design af bygninger: er placeringen ok, eller skal der iværksættes tiltag for at af-hjælpe eller fjerne gener fra vind? med modellerne kan bygherre og rådgivere få forslag til at forbedre og udbedre. Det kan handle om at udforme facader anderledes, om at afskærme med be-plantning eller om at flytte, dreje eller på anden vis ændre bygningsvolumen. eksempelvis bliver tårne ofte placeret yderligt, men det giver næsten altid vindgener, så generelt er det bedre at placere et tårn midt i bygningskroppen, siger Per Jørgensen.

storm på legepladsenvind-vind mener ligesom Dorthe Keis fra Arkitema, at vindkomfortanaly-ser næppe er nødvendige ved masser af byggerier, typisk i lav eller normal højde. Samtidig kan analyser dog give

god mening ved store, åbne arealer, for eksempel når Folketinget og de lokale rådhuse afsætter millionbeløb til at re-novere og ”løfte” almene boligområder, der ofte har højt byggeri.

-For nylig skulle jeg hente min søn hos en legekammerat, der bor i en be-byggelse med blokke på 16 etager. Så højt byggeri giver vindudfordringer, og jeg lagde mærke til, at mens der nær-mest var vindstille på parkeringsplad-sen, så stormede det på legepladsen. På den måde kommer beboerne nær-mest aldrig til at bruge udearealerne, og boligområderne risikerer aldrig at få den tryghed og kvalitet, politikerne vil skabe. Her kan vindanalyser udpege, hvor de optimale opholdsarealer er, og samtidig vise, hvor generne kan mindskes eller fjernes, så eksisterende udearealer rent faktisk bliver benyttet, siger Leika Diana Jørgensen.

det kan Cfd-vindanalyser•Beregneogvisefremtidigevindforhold

ved projekter•Vise,hvordeterhensigtsmæssigt

at placere opholdsarealer•Påvise,hvorkvarterer/bygningerfår

dårlig vindkomfort•Anvise,hvordangenerkan

undgås/mindskes - ved at dreje bygninger - ved at justere bygningsvolumen - ved at forskyde facader - ved at justere overflader

(fx altaner/indgangspartier) - ved at plante fx træer•Bedstatbrugetidligtiplanforløb,så

projekter kan justeres før endeligt design

Kilde: vind-vind.dk


byg & bolig

duksen er død – længe leve miljøteams

Fælles ansvar og respekt for rengøring er nøgleord i Sorø Kommune, hvor rengørings-assistenter og skoleelever går sammen om at skabe et bedre arbejdsmiljø.

Slut med uhumske toiletter

•SorøKommuneharnetopetableret miljøteams i samtlige 173 skoleklasser i kommunens seks folkeskoler.

•Prisensvarertilenrengøringsassistentsløn i et år.

•ProjekteterdrevetafTeknik,Miljø og Drift i samarbejde med de enkelte skoler.

•Forældreogborgereerorienteretom projektet via forældreintra, pressen og gen-nem en række små film som kan ses på: http://soroe.miljøteam.dk/om-projektet/


byg & bolig

Uhumske skoletoiletter er et velkendt problem i alle landets kommuner. en af årsagerne er, at ansvaret for toiletterne ofte fortaber sig i gråzonernes tåger. For hvis ansvar er det egentlig, når det flyder med tis og papir allerede halvvejs gennem skoledagen? er det de byg-ningsansvarlige, som står for inventa-ret – toiletkummer, skraldespande osv.? er det de rengøringsansvarlige, hvad enten rengøringsopgaven er udliciteret eller løses af kommunen? eller er det skolen – lærerne og eleverne, der selv må stramme op om adfærden på det lille hus? og som det så ofte sker, når an-svarsplaceringen er uklar, ligger proble-met urørt tilbage, fordi alle involverede har hænderne fulde af deres respektive kerneopgaver.

Skruer vi tiden et par år tilbage, var det også sådan i Sorø Kommune.

behov for nytænkningmen så tog pokker ved Giulia Lorenzen og niels borre, som begge er ledere i kommunens Center for Teknik, miljø og Drift, der også omfatter rengøring og teknisk service.

Giulia Lorenzen fortæller: – vi kunne jo se, at der var et

problem. År efter år dukkede det op i APv’en og gik ud over trivslen både hos lærerne og hos vores egne rengørings-folk. Så vi satte os for, at det problem ville vi løse – også selvom det betød, at vi undervejs ville blive nødt til at bevæge os uden for vores eget snævre fagområde og tage utraditionelle meto-der i brug.

Det var i 2012, at Giulia Lorenzen og niels borre satte sig for at løse den gor-diske knude med arbejdsmiljøet i skolen og de uhumske toiletter.

Udgangspunktet var enkelt: et fæl-les problem kræver en fælles løsning. Skulle bøtten vendes, var det noget, både rengøringspersonale, lærere og elever skulle involveres i.

To år og en række indsatser senere mener Giulia Lorenzen og niels borre at have fundet løsningen, og fra starten af dette skoleår er den nye ordning blevet implementeret på samtlige folkeskoler i kommunen.

miljøteams med fem elevermetoden er enkel: Den gamle duk-seordning er afskaffet og erstattet af et miljøteam på fem elever, der i en måned ad gangen har ansvaret for den daglige grovsoignering af klasselokalet. Til rådighed får eleverne topmoderne, professionelle rengøringsredskaber – swiffere og fiberklude – som erstatning for nedslidte koste og klamme karklude. Tidsmålinger under de forudgående pi-lotprojekter viser, at det tager eleverne ca. tre minutter – eller den tid, det tager at høre en almindelig popsang på iPad’en – at gøre lokalet klar, så det er ”rengøringsparat”, når rengøringsassi-stenten kommer.

mere tid til toiletterneFor rengøringsassistenten betyder, det at hun kan bruge tiden på det, der egentlig er hendes opgave, nemlig at gøre rent. når hun ikke skal bruge tid på at sætte stole op, samle skrald op fra gulvet osv., frigiver det så meget tid – og her kommer den helt store ge-vinst – at rengøringsassistenten kan nå at give toiletterne en ekstra omgang i løbet af dagen. Derfor møder eleverne også sidst på dagen skoletoiletter, som er rene og pæne. Ikke mindst med skolereformens længere skoledage er det et væsentligt bidrag til et bedre arbejdsmiljø.

samfundsproblem– man ved, at ca. 50.000 skoleelever i Danmark har fysiske, psykiske eller sociale eller adfærdsmæssige proble-mer, som direkte skyldes, at de ikke kan komme på toilettet i løbet af dagen, fordi toiletterne på deres skole er for ulækre. en del af disse børn udvikler med tiden alvorlige fysiske eller ad-færdsmæssige problemer. Hvis vi kan finde en løsning på det problem, har vi gjort noget vigtigt – ikke bare for vores egne medarbejdere og elever, men for samfundet. Det er for mig en stor moti-vation, siger niels borre.

ansvar begejstrererfaringerne med den nye ordning er gode. eleverne tager imod de nye op-

gaver i miljøteamet med begejstring og stor ansvarlighed.

- vi oplever, at når vi skaber en øget respekt og bevidsthed omkring det at holde vores nære omgivelser rene og pæne, så smitter det af på elevernes adfærd i øvrigt. og vi hører fra flere læ-rere, at teamsamarbejdet i miljøteamet gavner det sociale sammenhold i klas-serne. Så der er mange positive sidege-vinster, fortæller Giulia Lorenzen.

dialogmed til det fælles ansvar hører også

en tættere dialog mellem rengørings-assistenten og den enkelte klasse. miljøteamet og rengøringsassistenten kan komme i kontakt med hinanden og skrive små beskeder frem og tilbage, hvis noget skal justeres, eller hvis mil-jøteamets daglige tørn fortjener et par rosende ord.

– rengøringsassistenten et gået fra at være en anonym skyggeperson til at være et menneske at kød og blod, som man kalder ved navn og har en fælles opgave sammen med. når eleverne for eksempel møder Inge, som er oppe i årene og har problemer med ryggen, så får de en helt anden forståelse for, hvorfor det er vigtigt, at affaldet havner i skraldespanden og ikke ligger og fly-der på gulvet. For hvis Inge skal samle madpapir op fra gulvet, så kan hun ikke nå at give toiletterne den ekstra tur. Så sammenhængene bliver meget tydelige for eleverne, siger niels borre.

det bedste sted for børnGert Jørgensen er nyvalgt borgmester i Sorø Kommune. Han har en ambition om, at kommunen skal blive det bedste sted at bo for børn og familier. Han siger:

– Det er jo min og byrådets ambition, at Sorø Kommune skal være det bedste sted i Danmark at være barn. og med til en god barndom og skolegang hører altså et godt arbejdsmiljø i skolen. med de nye miljøteams giver vi eleverne en mulighed for at tage et aktivt medansvar i forhold til deres helt nære omgivelser – og vi oplever, at eleverne tager ansvaret på sig og kaster sig ud i deres nye op-gave med stor entusiasme.

Af | Signe Foersom, kommunikationskonsulent, Sorø Kommune


natur & miljØ

efter årtiers pause er en bølge af revi-sioner af kommunernes talrige regu-lativer, dvs. kontrakter, med private grundejere om de offentlige vandløb sat i gang. Der er over 10.000 km offentlige vandløb i Danmark på privat grund, og de seneste års ekstremregn har skabt et fornyet fokus på vandløbene og de-res evne til at afvande. mange private grundejere har indledt klagesager mod kommunerne, fordi de ikke mener, at kommunerne har opfyldt deres forplig-telser til at oprense deres vandløb og sikre vandgennemstrømningen.

Samtidig stiger presset på kom-munernes tekniske forvaltninger også, fordi et eU-direktiv om vandmiljøet skal være implementeret til næste år, selv om det allerede nu ligger fast, at Danmark ikke vil kunne overholde den frist. Implementeringen sker i statens vandplaner, som påvirker kommuner-nes regulering af de offentlige vandløb, og som først nu er ved at være færdige. regulering herfra skal også implemen-teres i kommunernes regulativer.

Folketinget vil snart agere- Det er bare et spørgsmål om tid,

før Folketinget vil lægge pres på kom-munerne for at få nogle tidssvarende

vandløbsregulativer, forudser biolog Liane nynne Lohse fra det rådgivende ingeniørfirma niras.

Det er kommunerne, der har ansva-ret for vedligeholdelsen af Danmarks mange offentlige vandløb på privat jord. Kommunernes drift fastsættes i de såkaldte vandløbsregulativer, som der er mange af i hver enkelt kom-mune. eksempelvis har Guldborgsund over 290. regulativerne er en kontrakt mellem de private ejere af vandløbene og kommunerne om vedligeholdelsen og administrationen af de offentlige vandløb på deres jord. og selvom regu-lativerne som udgangspunkt skal fast-holde vandløbenes afvanding og sikre deres miljøkvalitet, giver forarbejdet til regulativrevisionen også mulighed for at ændre vandløbene – eksempelvis sådan at deres evne til at afvande efter ekstremregn øges.

- vi har haft en rodebutik uden lige, siger miljøtekniker Åge ebbesen fra Silkeborg Kommune, som er gået i gang med at revidere vandløbsregulativerne. rodebutikken skyldes bl.a., at Silkeborg skal harmonisere praksis fra tiden før kommunalreformen fra fire kommuner og to amter.

et stigende antal klager- mange af vores regulativer stammer typisk tilbage fra 80’erne og 90’erne. De er gamle og umoderne, uensartede og svære at forstå. Så der er stor usik-kerhed om, hvad der egentlig gælder, siger Åge ebbesen. Han forklarer, at de seneste års gentagne erfaringer med ekstremregn, på linje med mange af landets øvrige kommuner, også har givet Silkeborg et stigende antal sager, hvor de private lodsejere klager over kommunens vedligehold af deres vandløb.

men selv om regulativerne åbner for, at kommunerne i en proces, der bl.a. indebærer en offentlig hørings-fase, kan ændre på de enkelte vand-løb og skabe bedre afvanding, vil Åge ebbesen ikke på forhånd love noget til de private grundejere, som primært er landmænd.

- vi vil få færre klagesager, når vi reviderer og harmoniserer vores regu-lativer. Det bliver meget mere klart, hvad der gælder. og der bliver ikke en diskussion om det på samme måde som nu. Det er også borgerservice. men vores opgave som myndighed er at afbalancere miljøhensyn mod private afvandingsinteresser, pointerer han.

Kommuner rydder op i vandløbsreglerekstremregn, pres fra eU og en byge af klagesager får nu flere og flere kommuner til at revidere deres talrige kontrakter om vedligehold af vandløb. målet er harmonisering og klarhed.

Af | Kim Ulrik Schaumann, journalist.

Administrativ lettelse

den nye struktur i regulativerne

et fællesregulativ dækker alle gene-relle bestemmelser i lovgivningen og gælder for alle offentlige vandløb i en kommune. I fællesregulativet fastlægger kommunen alle de valg, som kommunen tager i sin specifikke regulering af offentlige vandløb på private jorder. når fællesregulativet er udarbejdet, udarbejder kommunen specifikke regulativer for alle vandløb. De specifikke regulativer omhandler alle de forhold, som er særlige for de enkelte vandløb. Så fællesregulativet skaber overordnede kommunale ram-mer, mens de specifikke regulativer varetager de enkelte vandløb.

I Silkeborg Kommune er eksempelvis det mindste vandløb, der er omfat-tet af reguleringen 20 cm bredt, 2 cm dybt og 500 m langt. Det største er Gudenåen, der sine steder er 40 m bred og 3 m dyb.

regulativerne bør ifølge lovgivningen fornys hvert tiende år, så de følger med tiden.


natur & miljØ

Kommuner rydder op i vandløbsregler

klarhed med fællesregulativFor at skabe størst mulig klarhed og enkelthed har kommuner som Silke-borg og Guldborgsund ved hjælp af et koncept fra nIrAS valgt at skabe en ny struktur i deres vandløbsregulativer og lave et fællesregulativ, som i et do-kument samler alt det, der er fælles for alle kommunens vandløb. omkring 80 procent af driften i vandløbet er nemlig fælles for alle vandløb i en kommune.

De sidste 20 procent omhandler det enkelte vandløbs skikkelse og vand-føringsevne og antal oprensninger og grødeskæringer, som findes i det speci-fikke vandløbsregulativ. nogle af disse specifikke regulativer kan dog også samle flere vandløb i et dokument.

- Forud for udarbejdelsen af det specifikke regulativ bør man lave en helhedsplan for vandløbet, som vi ken-der det fra Karlstup mose og Usserød Å, hvor man har en dialog med interes-senterne og lægger en strategi for at løse vandløbets nuværende behov. På den måde fremtidssikrer man, at driften af vandløbet tager mest mulig højde for landbrugsinteresser, miljø og klimasik-ring, anbefaler Liane nynne Lohse.

Den nye struktur skaber en meget stor administrativ lettelse for kommu-nerne, som fremover i de fleste tilfælde kan nøjes med at revidere fællesregu-lativet og alligevel sikre en ensartet og tidssvarende drift af alle vandløb.

- Det er en meget hensigtsmæssig måde at gøre det på; nemlig at samle alt det overordnede og fælles i et doku-ment, siger Åge ebbesen.

biolog Christina Løjtnant fra Guld-borgsund Kommune er enig.

- vi vil med fællesregulativet få et overblik, som vi aldrig har haft før, og vi har fået stillet skarpt på alle de spids-findigheder, der er i lovgivningen, siger Christina Løjtnant.


natur & miljØ

jagten på skifergas i Nordjylland

Proces med modstand

Skifergas-projektets faser:Fase 1: efterforskning efter skifergas – det vil sige boring af et dybt hul på ca. 4.000 m og udtagning af en kerneprøve. Der indgår ikke hydraulisk frakture-ring i fase 1.Fase 2: Test af undergrundens indhold af skifergas ved hydrau-lisk frakturering. Testboringen forudsætter ny vvm.Fase 3: Kommerciel indvinding af skifergas ved hydraulisk frakturering. Forudsætter nyt plangrundlag og vvm.


natur & miljØ

Frederikshavn Kommune modtog i oktober 2012 en ansøgning fra energi-selskabet Total og nordsøfonden om at etablere en efterforskningsboring efter skifergas på ejendommen ovnstrupvej 4 i Dybvad. Allerede på det tidspunkt var der stor modstand mod indvin-ding af skifergas i Danmark. Kommu-nen modtog mange henvendelser og spørgsmål omkring sagen, som kulmi-nerede med en større underskriftsind-samling til kommunen og en beslutning i februar 2013 i Frederikshavn byråd om, at der skulle udarbejdes vvm for efterforskningsboringen (se artikel bragt i ”Teknik & miljø” i august 2013).

Formidling og involveringFrederikshavn Kommune erkendte på et tidligt tidspunkt, at det store fokus på sagen fra borgere, interesseorga-nisationer, foreninger og andre myn-digheder appellerede til involvering af interessenter og løbende information om projektet. Udfordringen bestod i at

formidle og sagsbehandle fase 1 af et faseopdelt projekt, hvor bekymringen for de natur- og miljømæssige konse-kvenser knytter sig til fase 2 og 3.

med udgangspunkt i den megen in-teresse for projektet sammensatte Fre-derikshavn Kommune en proces med forventet vedtagelse af plangrundlaget og vvm i juni 2014. Processen omhand-lede afholdelse af foroffentlighedsfase og offentlighedsfase med borgermøde og behandling af indsigelser samt in-formation om projektet via kommunens hjemmeside og den lokale presse.

Plangrundlag og vvmFor at muliggøre efterforskningsborin-gen efter skifergas har Frederikshavn Kommune udarbejdet et kommuneplan-tillæg og lokalplan for projektområdet. Lokalplanen er udarbejdet, så fase 1 af projektet kan gennemføres med etab-lering af en boreplads med tilhørende nødvendige anlæg samt reetablering af pladsen efter endt aktivitet i området.

jagten på skifergas i Nordjylland

Frederikshavn byråd har vedtaget plangrundlag og vvm, som muliggør efterforskning efter skifergas ved Dybvad. Der er blandt borgere og interesseorganisationer mod-stand mod projektet, men Total er i gang med at etablere boreplads og forventer at starte efterforskning efter skifer-gas i februar 2015.

Af | Søren Steenbock Vestergaard, centerchef for Teknik & Miljø, Frederikshavn Kommune


natur & miljØ

billedet t.h.:borepladsen med forstadie til borehullet, som Total har etableret.

billedet herunder: modstandere af projektet har etableret en camp som nabo til Totals boreplads.

I vvm’en er en række natur- og miljømæssige forhold beskrevet og vurderet, og der er indarbejdet flere af-værgeforanstaltninger i projektet for at begrænse miljøpåvirkningerne. Derud over er der beskrevet yderligere afvær-geforanstaltninger i forbindelse med efterforskningsboringen, hvis overvåg-ningen eller driften viser, at der sker uventede påvirkninger af miljøet.

Frederikshavn Kommune miljøvur-derer i vvm’en, at ingen af de under-søgte miljøfaktorer vil blive væsentlig påvirket. Langt de fleste miljøfaktorer har ingen eller en mindre påvirkning. med det som udgangspunkt besluttede Frederikshavn byråd den 25. juni 2014 at vedtage plan og vvm for efterforsk-ning efter skifergas.

tilladelser til fase 1Som opfølgning på vedtagelsen har Frederikshavn Kommune samt øv-rige myndigheder en opgave med at myndighedsbehandle og udarbejde

en række tilladelser, så efterforsk-ningsboringen kan etableres. Indtil videre har Frederikshavn Kommune meddelt vvm-tilladelse og tilladelse til opstilling af overjordisk samletank samt etablering og indvinding fra to vandindvindingsboringer.

Derudover skal der udarbejdes:•Godkendelseafboreprogramogudstyr•Godkendelseafberedskabsplan•Tilladelsetilmidlertidigophævelseaflandbrugspligten•Udledningstilladelseforoverflade-vand til ovnstrup bæk•Tilladelsetilafledningafvandfrain-dre boreområde til kommunal rensning•Tilladelsetilændringafvejforløb•SamtykkefraPolitiettilhastighedsbe-grænsning på ovnstrupvej

modstand og klagerFrederikshavn Kommunes arbejde med sagen vedrørende efterforskning efter skifergas har givet meget omtale i pres-sen og mange henvendelser til kom-munen. modstanderne følger projektet nøje og har fx etableret en camp som nabo til borepladsen.

modstanden mod projektet har desuden vist sig i de to klagesager, som kører i øjeblikket i forhold til plangrund-laget og vvm-tilladelsen. Frederiks-havn Kommune har modtaget otte klager over plangrundlaget og en klage over vvm-tilladelsen. Klagerne ønsker overordnet, at natur- og miljøklage-nævnet giver klagerne opsættende virk-ning, så projektet stoppes. natur- og miljøklagenævnet har dog ikke færdig-behandlet klagerne, så Total arbejder fortsat på etablering af borepladsen.

nyeste udvikling i sagenDen 29. september 2014 sendte natur-styrelsen en ændring af vvm-bekendt-

VEJE I LOKALPLANER

TAKSATION

PRIVATE FÆLLESVEJEVEJSYN

EKSPROPRIATIONOFFENTLIGE VEJE

VEJKURSER

VEJRÅDGIVNINGLE34

LE34 er den stærkeste partner du kan ønske dig til rådgivning om vejlovgivning.LE34 råder over Danmarks førende specialister inden for rådgivning af kommuner om forståelsen og anvendelsen af vejloven og privat-vejsloven.

Vi giver præcis og saglig rådgiv-ning, der bidrager til en sikker sagsbehandling.

Kontakt for mere information:

Thomas AsmussenLandinspektørPartner+45 7733 2106 [email protected]

René AggersbjergCand. jur. Konsulent+45 7733 [email protected] DIN UDFORDRING?

www.le34.dk

Fokus på vejjura

natur & miljØ

Status på plan- og VVm-sag i frederikshavn Kommune

27. februar 2013 Frederikshavn byråd beslutter, at der skal udarbejdes en vvm-redegørelse for efterforskningsboringen

2. april 2013 Frederikshavn Kommune træffer afgørelse om vvm-pligt for efterforskningsboringen og meddeler afgørelse til ToTAL. vvm- og planprocessen opstartes

12. juni til 10. juli 2013 Foroffentlighedsfase og scoping. Kommunen modtager 31 indsigelser

December 2013 Frederikshavn byråd behandler indsigelser fra foroffentlighedsfasen og beslutter at fort-sætte planprocessen.

August 2013 til februar 2014 Frederikshavn Kommune og ToTAL og arbejder på forslag til vvm og miljørapport samt lokalplan og kommuneplantillæg

Februar 2014 Frederikshavn byråd vedtager forslag til plangrundlag og vvm til udsendelse i offentlighedsfase

5. marts til 5. maj 2014 offentlighedsfase med borgermøde. Kommunen modtager 63 indsigelser.

Juni 2014 endelig politisk vedtagelse af plangrundlag og vvm

2. juli 2014 offentliggørelse af plangrundlag og vvm med klagefrist indtil den 30. juli 2014.Der er modtaget otte klager, som stadig er til behandling i natur- og miljøklagenævnet

gørelsen, i forhold til myndighedskom-petencen, i høring. med ændringen indføjes i bekendtgørelsen, at ”natur-styrelsen varetager kommunalbestyrel-sens opgaver og beføjelser for anlæg med direkte henblik på frakturering udelukkende i forbindelse med efter-forskning eller udvinding”(ny §11, stk. 1, pkt. 6).

Formand for Frederikshavn Kom-munes Plan- og miljøudvalg, Anders brandt Sørensen udtaler:

- Denne sag har indtil nu været håndteret professionelt af kompetente medarbejdere, og vi har lært meget undervejs. men sagen handler om en principiel holdning til dansk energipo-litik nu og i fremtiden. Derfor ville det ikke være rimeligt, hvis sagen skulle afgøres af 31 lokalpolitikere i Frederiks-havn Kommune.


digitalisering

Svendborg Kommune har siden 2009 haft stort fokus på digital registrering af vejsystemets elementer og allerede konstateret, at der er store effektivise-ringsgevinster at hente. På baggrund af de positive erfaringer har Svendborg Kommune besluttet at fortsætte med dataregistreringen. nu handler det om registrering af vejmarkering.

- Hvis man er ude og køre og prøver at tælle, hvor mange vejskilte der fin-des over en given strækning, så bliver man overrasket, udtaler Klaus Weite-meyer, landinspektør ved Geopartner Landinspektører A/S, der fungerer som sagsansvarlig på den aktuelle opgave vedrørende registrering af skilte og vejstriber.

Svendborg har i dag ikke et præcist overblik over disse vejelementer, og man ønsker at:•Kunnedokumentereantalogmængder•Sikreenmerepræcisbudgetlægningud fra de aktuelle mængder•Leverepålideligeprognoserpå,hvadændrede politiske ønsker kan betyde for udførelsen af opgaver

overblik sparer tid og pengeen komplet dataregistrering udgør grundlaget for eventuelt senere at kun-ne udbyde driftsopgaven omkring disse elementer. Desuden viser alle erfarin-

ger, at et pålideligt datagrundlag også sparer tid og penge i daglig udførsel af opgaver.

- I stedet for at bruge tid på at køre ud og konstatere de faktiske forhold, så kan man i nogle situationer sidde på kontoret og eksempelvis vurdere det aktuelle behov for afstribning på en given strækning, udtaler ingeniør Kim Jensen, Svendborg Kommune.

- men også i forbindelse med tra-

fiksikkerhedsprojekter vil vi fremover have et komplet overblik over vejmar-keringen for de strækninger, som græn-ser op til projektet, og det vil samlet set give bedre løsninger, fortsætter han.

Ud fra kendskabet til eksempelvis antallet af skilte og en forventet levetid for disse, har man grundlaget for at opstille et driftsbudget ud fra faktiske forhold og samtidig lave en prognose for fremtidig udskiftning af skiltene.

Svendborg tæller skilte og striberSvendborg Kommune tager endnu en tørn med dataregistrering og kobler sig på Det Digitale Anlæg. med en komplet registrering kan kommunen spare tid og penge.

Af | Søren Holst, projektchef, Geopartner Landinspektører A/S

digital registrering


digitalisering

- netop muligheden for at kunne svare hurtigt og præcist på, hvad en ændret vedligeholdelsestilstand vil be-tyde i forhold til økonomi, er den store fordel ved at have et godt registrerings-grundlag, siger Kim Jensen.

men også en stor træfsikkerhed i budgetlægning er et forhold, som vejer tungt i afdelingen for vej og Infrastruktur.

- Det giver troværdighed og sikker-hed over for det politiske system, at vi har styr på opgaver og økonomi, fortæl-ler Kim Jensen.

samarbejde med geopartnerSvendborg Kommune har indgået rammeaftaler på de enkelte projek-ter med Geopartner fremfor at udføre opgaven selv.

- Geopartner har et setup og en ka-pacitet, som gør, at selv store registre-ringsopgaver kan udføres indenfor en ret kort tidshorisont. Skulle Svendborg Kommune selv løse opgaven, kunne vi måske finde en enkelt medarbejder til at løse opgaven, men vi lægger ikke altid selv tidsplanerne. et politisk ønske om udbud kan ret pludseligt sætte en stram deadline for registreringsarbej-det, udtaler Kim Jensen.

Gennem projektet er der løbende dialog med månedlige opfølgningsmø-

der, som sikrer en god styring. For som Klaus Weitemeyer udtrykker det:

- ved denne type opgaver har vi jo ikke det komplette overblik over antal og mængder, inden vi går i gang, og derfor har vi via en god og løbende dialog mulighed for at drøfte opgavens økonomi og tidsplan.

Kontinuiteten i samarbejdet giver også mulighed for udvikling.

- Den gensidige tillid som opbygges i sådan et partnerskab, gør det muligt at være mere åbne omkring udfordrin-ger og forbedringsmuligheder, og dét skaber bedre løsninger, tilføjer Klaus Weitemeyer.

Frem mod det digitale anlægKim Jensen fortæller, at kommunen i starten registrerede data i CAD syste-met microStation.

- efterhånden som mængden af registreringer voksede, oplevede vi problemer med at finde den gældende version af de enkelte tegninger – og det var vi nødt til at gøre noget ved, siger han.

Derfor har Svendborg Kommune placeret alle data i en Spatial database, som sikrer, at alle data er gemt samme sted, og ingen er i tvivl om, hvilken version er gældende. At en database er Spatial indebærer, at alle gængse CAD

og GIS programmer umiddelbart kan tilgå data, og man derved har lettere ved at distribuere data til alle brugere og samarbejdspartnere - noget som også betyder meget i en travl hverdag.

men der er også andre udfordringer, som man nu forsøger at tackle.

- I samarbejdet med rådgivere og entreprenører bruger vi lang tid på at udveksle og konvertere data. ofte er vi nødt til at efterbearbejde tegninger, når vi modtager dem, for at gøre dem tilgængelige i vort system, og det er et område vi har fokus på, konstaterer Kim Jensen.

Derfor har Geopartner implemente-ret en datamodel, som kendes fra Det Digitale Anlæg. I kommende udbud vil Svendborg Kommune derfor kræve, at data leveres efter denne model. Kim Jensen uddyber:

- vi er nødt til at effektivisere arbejdsgangene mellem bygherre, en-treprenører og rådgivere. Ikke blot er der tid at spare, men vi forventer også, at det vil medføre færre fejl. Så bedre kvalitet og økonomi er målet.

omkring modellen for Det Digitale Anlæg har erfaringerne ifølge Kim Jen-sen været overvejende positive.

- vi følger standarden i modellen 100 procent, men den er bygget til at håndtere anlæg, og vi skal også tage hensyn til driften. eksempelvis har kommunen forpligtigelse til at feje for-tovet foran et busstoppested, men ikke nødvendigvis på resten af fortovet, og det forhold skal vi kunne registrere.

nu kunne man håbe, at med denne komplette registrering af skilte og vej-striber, så er Svendborg Kommune nået helt i mål med dataregistrering. men som Kim Jensen udtrykker det:

- vi er nået meget langt i Svendborg Kommune, og vi har set, at investerin-gen i valide data betaler sig, men der er endnu områder, som ikke er fuldstæn-dig kortlagt. For eksempel området om-kring vejafvanding. Her registrerer vi i dag alt det, vi kommer i berøring med i forbindelse med projekter, men det vil jo tage mange år, før vi er kommet hele vejen rundt. men det gælder om at tage et skridt ad gangen og nøje overveje det næste, afslutter Kim Jensen.


klima

De danske kommuner er med i den store klima- og energiomstilling. Frem-tidens energisystem skal baseres på vedvarende energikilder og der skal findes energibesparelser i både energi-system og slutforbrug. omstillingen er i høj grad styret af de rammebetingelser som folketinget vedtager. men skal de nationale energipolitiske målsætninger nås kræver det, at de lokale beslutnin-ger og investeringer, der foretages i disse år, har et strategisk sigte der pe-ger frem mod mere vedvarende energi og øgede energibesparelser. Kommunerne kan præge udviklingen så der lokalt skabes funktionelle, energi- og omkostningseffektive energisyste-mer. ved udnyttelsen af lokale energi-ressourcer kan kommunerne bidrage til at skabe lokale arbejdspladser og vækst. Dette kræver dog en strategisk tilgang til energiomstillingen og en vil-lighed fra kommunerne til at afsætte ressourcer til at arbejde med projekter og interessenter på tværs af sagsom-råder i kommunerne – og på tværs af kommunegrænserne.

Det er i disse år at fremtidens ener-gisystem designes, når kommunerne eksempelvis planlægger udbygning af fjernvarmesystemer, gennemfører ener-gibesparelsesprojekter, foretager vind-mølleplanlægning etc. Tænkes omstil-lingen strategisk kan den bidrage til:•Enreduktionafdrivhusgasserne•Skabelokalearbejdspladservedatudnytte lokale biomasse ressourcer i energiproduktionen

•Øgeforsyningssikkerheden•Skabeenøkonomiskfordelagtigenergiforsyning

de kommunale rollerKommunernes strategiske energiplaner er i dag et frivilligt planredskab. Det kræver indsatser på flere fronter, hvis kommunen vil sikre, at planerne bliver til handlinger og investeringer. Kom-munen har flere roller. For det første har kommunen en rolle i forhold til egne aktiviteter. mange kommuner har selv-stændige målsætninger for kommunens egen drivhusgasudledning. Selvom dette er et vigtigt felt er det dog langt fra tilstrækkeligt, da udledningerne fra kommunen kun udgør en mindre andel af de samlede udledninger fra kommu-nen som geografisk område. Det er der-for vigtigt, at kommunerne er beviste om deres andre roller.

Kommunens anden rolle har den i kraft af myndighedsfunktionen over for borgere og virksomheder. Kommunerne kan hjælpe borgere og virksomheder til at gennemføre energibesparelser eller til at omlægge varmeforsyningen. Her har den strategiske energiplan en vigtig rolle, idet sagsområder bindes sammen og aktiviteter og planer koordineres på tværs af kommunens forvaltninger.

Kommunerne har en tredje rolle som medejere af forsyningsselska-ber, affaldsselskaber mv., hvorigen-nem de kan påvirke beslutninger og investeringer.

endelig har kommunerne en vigtig rolle som igangsætter og facilitator. Solrød Kommune har eksempelvis været tovholder på et projekt med et biogasanlæg. Projektet er et eksempel på, hvordan der kan etableres flersidige fordele for virksomheder, landmænd og

Strategisk energiplanlægning i kommunerLokale energiressourcer kan bidrage til at skabe lokale arbejdspladser og vækst, men hvis kommunerne vil sikre at de strategiske energiplaner skal blive til handlinger og investeringer, kræver det at man er aktive på flere fronter samtidig.

Af | Thomas Budde Christensen og Tyge Kjær, Roskilde Universitet

energistafetten

Strategisk energiplanlægning i kommunerborgere når et projekt designes ud fra en filosofi om at løse flere problemer med en integreret løsning.

samarbejder på tværs om strategisk energiplanlægningI region Sjælland samarbejder kom-munerne i STePS projektet om at gribe udfordringen med de forskellige roller. I samarbejde med energiselskaber og vi-densinstitutioner arbejder kommunerne på at udvikle strategiske energiplaner, der bidrager til at indfri energipolitiske målsætninger samtidigt med, at de ska-ber udvikling og arbejdspladser til gavn for borger og virksomheder i kommu-nerne. Der er tre hovedfelter, hvor der skal udvikles løsninger:For det første skal der foretages en omstilling af varmeforsyningen. mange kommuner oplever fælles problemstil-linger, der knytter sig til at udvikle løsninger inden for: 1. omstilling af byområder der har energiforsyning baseret på naturgas 2. Udvikling af løsninger for mindre by-samfund, der primært er opvarmet med individuelle oliefyr3. Udvikling af løsninger for individuelle husstande i spredt bebyggelse

For det andet skal der foretages en omstilling af el-produktionen. Der skal etableres mere el-produktion baseret på vindkraft, biomasse og biogas. For mange kommuner er det en udfordring at få etableret planlægningsforløb, hvor naboer og interessenter føler sig hørt og inddraget i beslutningsprocesserne.

For det tredje skal der gennemføres energibesparelser. Skal de overordnede energipolitiske målsætninger nås er energibesparelser nødvendige, da det ikke er realistisk, at det nuværende energiforbrug kan dækkes med ved-varende energiressourcer, uden store omkostninger for samfundet.

1. d

ecem

ber

sige

r C

aspe

r fa

rvel

ti

l Tan

kega

ng. E

fter

28

år

som

dr

ivkr

aft o

g in

spir

ator

for v

ane-

bryd

ende

vis

uel k

omm

unik

atio

n ti

l tek

nik

og m

iljø.

Vi s

iger

tak

for

firm

aet.

Tak

for

en

gag

emen

tet

og

tak

for

de

man

ge g

ode

idée

r, de

r er s

prun

-ge

t ud

af

Cas

pers

kno

ld.

CA

SP

ERS

TA

PA

SM

anda

g de

n 1.

dec

embe

r fr

a kl

. 13

.00

Tank

egan

g, M

idtp

unkt

40

Fred

erik

shav

n

afV

i sig

er ta

k til

alle

, der

vil

hjæ

lpe

med

at s

ende

Cas

per

herf

ra p

å en

sjo

v, tr

yg o

g ud

vikl

ende

måd

e. D

et k

an

I gør

e ve

d at

mød

e fr

em t

il

energistafetten

Lige nu arbejder partnerskaber mel-lem kommuner, regioner, universi-teter, forsyningsselskaber og lokale virksomheder for at omstille energien i kommunerne. De er finansieret af midler fra energiforliget og den grønne superpulje.

KL og Danske regioner har taget initiativ til denne energistafet om fremtidens energiplanlægning. med udgangspunkt i de støttede projekter vil forskellige klummeskrivere komme med deres input til debatten. Fjerde indlæg kommer fra Thomas budde Christensen og Tyge Kjær, fra Institut for miljø, Samfund og rummelig-forandring (enSPAC) ved roskilde Universitet.

energistafetten er et led i indsatsen fra energipartnerskabet. Læs mere om energipartnerskabet her: www.kl.dk/partnerskab og følg energipartnerskabets gruppe på dialogportalen her: http://dialog.kl.dk/, hvor du også kan deltage i de månedlige debatter, som klummeskriverne lægger op til.


klima

fælles indsats skaber bedre bylivKlimatilpasning kan være en væsentlig drivkraft og finansieringskilde til at skabe merværdi i fremtidens byudvikling. men kun hvis kommune, forsyningsselskab og borgere trækker på samme hammel. en helheds-orienteret indsats er derfor målet i Klimabyen i middelfart.

Af | Allan Bruus, direktør i Middelfart Spildevand, Thorbjørn Sørensen, teknik- og miljødirektør i Middelfart Kommune, Anne-Mette Gjeraa, projektchef i Realdania og Helle Baker Norden, projektleder for KlimaByen.

Byudvikling gennem klimatilpasning

Klimatilpasning er en af de komplekse samfundsmæssige udfordringer, byerne står over for. Den fordrer, at vi formår at flytte fokus fra en fragmenteret, siloopdelt forvaltningspraksis til en hel-hedsorienteret og samskabelsesdrevet opgaveløsning med fokus på tæt dialog med borgerne.

med et mere helhedsorienteret fo-kus bliver det muligt at skabe merværdi udover de tekniske løsninger i form af mere rekreative byrum, mere byliv og generelt øget livskvalitet.

Klimatilpasningsindsatsen bør ikke udelukkende være et mål i sig selv – men tillige en anledning til at forbedre byrummet, så borgerne oplever, de får en grønnere, sjovere og smukkere by gennem klimatilpasning.

At vi skal rykke sammen og løfte på tværs og i flok, når vi arbejder med grænseoverskridende udfordringer som klimatilpasning i byerne, er ikke en ny

tanke. men hvordan får vi samskabel-sen til at fungere i praksis?

Svaret er ikke enkelt, men der er gode erfaringer at hente i demonstra-tionsprojektet Klimabyen i middelfart, som gennemføres af middelfart Kommu-ne og middelfart Spildevand i partner-skab med realdania og i tæt dialog med borgere og erhvervsliv i middelfart.

organiser indsatsen på tværsen grundlæggende forudsætning for, at samskabelsen mellem kommune og forsyningsselskab kan finde sted, er, at begge parter ser sig selv som aktive medspillere i opgaven med at realisere en klart formuleret vision og en fælles strategi om at udvikle byen gennem klimatilpasning.

I projekt Klimabyen er der derfor fra start etableret en robust tværgå-ende projektorganisation. Styregruppen består af repræsentanter fra partner-

skabet med beslutningskompetence, bistået af projektlederen for Klimabyen. Den fagligt og organisatorisk tværgå-ende projektgruppe er frontløber for projektet i kommunen og forsyningssel-skabet. Derudover er der fra start knyt-tet en gennemgående teknisk rådgiver, en bygherrerådgiver og en borgerdia-loggruppe til organisationen.

I praksis fremmer det samskabelsen på tværs, at alle parter har en pragma-tisk og fleksibel tilgang til projektudvik-lingen. Det handler om at smidiggøre behandlingsgange og om at være parat til at fremrykke investeringer, så det er muligt at investere samtidigt. og for alle parter handler det om at have en åben og konstruktiv tilgang til dialogen med andre fagområder.

synliggør den økonomiske gevinst I en tid med stramme budgetter er klarhed om økonomien og tydelighed


klima

fælles indsats skaber bedre bylivi forhold til meningen med og nødven-digheden af investeringen tungtvejen-de parametre for alle parter.

Det gælder for forsyningsselskaber-ne, som i henhold til lovgivningen kun må investere i klimatilpasningsløsnin-ger, som er mere eller lige så omkost-ningseffektive som en traditionel op-dimensionering af kloaksystemet. Det gælder for kommunen, som skal spare på blandt andet driftsomkostninger og udgifter til vedligehold af veje og offentlige arealer og anlæg. og det gæl-der ikke mindst de grundejere, der skal kunne se en mening med at investere de ca. 24.000 kr. i tilslutningsbidrag, som de kan få tilbage, hvis de afkobler og selv håndterer det regnvand, der falder på deres grund.

I projekt Klimabyen er der derfor lagt vægt på at kommunikere direkte om de økonomiske gevinster og mer-værdien af investeringen i klimatil-pasning. Dette indgår som et centralt element i programmet for Klimabyens arkitektkonkurrence, hvor merværdi er et krav til de løsninger, landskabsarki-tekterne skal udvikle.

arkitektkonkurrence som ramme en anden og meget vigtig nøgle til succes med at udvikle byen gennem klimatilpasning ligger i samskabelsen med borgerne.

Projekt Klimabyen udvikles med afsæt i en tofaset arkitektkonkurrence,

hvor der føres en tæt dialog med bor-gerne undervejs – bl.a. på dialogmøder, workshops og møder med borgerne i projektområdet. borgerne har leveret viden om lokale forhold og områdets identitet flere gange i processen, og de får tillige mulighed for at kommentere på de projektforslag, der skal videre-udvikles i konkurrencens anden fase i efteråret.

Arkitektkonkurrencen bruges altså som en ramme om den dialogbaserede innovationsproces, hvor samskabelsen mellem borgerne, de konkurrerende landskabsarkitekter og projektets gen-nemgående tekniske rådgiver er den platform, der skal sikre, at de løsninger, der udvikles, både har et højt innova-tionsniveau og en stærk forankring i hverdagslivet i projektområdet.

involver lokale eksperteren god tommelfingerregel for sam-skabelsen med borgerne er, at de skal kunne kan se, at de konkrete løsninger er tænkt sammen med de behov og øn-sker, de i øvrigt har for det sted, de bor. For nogle borgere er det vand i kælde-ren, der er det største problem, mens det for andre kan være hurtigkørende trafik gennem området. Sidstnævnte kan for eksempel give anledning til, at klimatilpasningsløsningen i vejanlæg-get tænkes sammen med fartdæmpen-de foranstaltninger.

Det er afgørende at tage borger-nes bekymringer alvorligt og tidligt og kontinuerligt at gå i dialog med dem for at skabe tryghed om, at de vil få den nødvendige hjælp, når de vælger at håndtere regnvandet på egen grund.

gør det enkeltSelvom klimatilpasningsudfordrin-gen er kompleks, behøver de tekniske løsninger ikke at være det. og lægger man op til, at indsatsen kan gennemfø-res med enkle midler, virker det mere overskueligt for grundejerne at støtte op om indsatsen med LAr-løsninger på egen grund.

når Klimabyen står færdig i 2017, vil den være det synlige resultat af den samskabelsesproces, som har banet vejen for løsning af det enorme poten-tiale, der ligger i at bruge investeringen i klimatilpasning som løftestang for byudvikling.

Artiklen er udarbejdet med bidrag fra projekt Klimabyens bygherrerådgiver bascon og tekniske rådgiver orbicon.


aFFald - havmiljØ

Kommunenes Internationale miljøor-ganisation (KImo), satte forurening fra mikroplast og olie på agendaen på konference i Holstebro i oktober.

Konferencen fokuserede på, hvor-dan forureningen virker på økosystemet og truer landene omkring havet, og ud-fordringene blev belyst af flere forskere og maritime eksperter fra Sverige og Danmark. I sidste nummer af Teknik & miljø beskrev en artikel konsekvenser-ne af plastaffald, men olieudslip er, med den stigende udnyttelse af havet til transport og til store vindmølleparker, en stadig stigende trussel.

større fare for olieudslipDen øgede trafik og større skibe rum-mer risiko for flere olieudslip, først og fremmest fordi den stigende trafik giver risiko for flere ulykker. For eksempel passerer der omkring 12.000 tankskibe og i underkanten af 29.000 fragtfartøjer forbi Skagen hvert år; historien fortæl-ler os at et scenarium, hvor en olietan-ker kolliderer med et andet skib, sejler ind i en olieinstallation eller en vind-møllepark, er absolut realistisk. Lignen-de ulykker er sket før – fx da den 250 meter lange «Fu Chan Hai» kolliderede med et andet stort skib ved bornholm i 2003. Det er bare et spørsmål om tid.

Der er udviklet avancerede model-ler for at identificere, hvor der er størst risiko og der foreslås nye ruter og bedre beredskab, så vidensgrundlaget styrkes og effekterne af mulige ulykker kan forudses.

den fælles marine indsats er vigtigKImo stiller fælles krav om udvikling af nye sikkerhedssystemer for at redu-cere risikoen, og for at have et effektivt beredskab i samarbejde mellem lande langs havene.

- modellerne over fremtidens trusler er vigtige for at stille fælles krav til den internationale transportregulering,

Olieforurening er en trussel mod kystkommuner

Plastartikler, olie og anden forurening i havet er en trussel mod et sårbart dyreliv, og dermed også indirekte en trussel mod kystsamfundene.

Af | Torbjørn Vinje, direktør, Norsk Kommunalteknisk Forening og Ane Marie Clausen, sekretariatsleder, KTC Foto | Marius Gronenberg

KimO: Behov for fælles indsats


aFFald - havmiljØ

Olieforurening er en trussel mod kystkommuner

siger Junior vice President for KImo Karsten Filsø, som også er formand for den danske afdeling af KImo.

- Kommunerne spiller en stor rolle i denne sag, for vi står med smerten, når forurening af kysterne skal ryddes op. Det alvorlige er natuligvis indvirk-ningen på dyreliv og natur, men kom-munernes økonomi og vore indtægter fra turisme lider også stor skade ved forurening. Derfor står kommuner med kystlinjer i hele det nordeuropæiske område sammen om at påpege mulig-hederne for en bedre beskyttelsesind-sats, slutter Karsten Filsø

norge uden medlemmerIdeen til KImo kom oprindeligt fra våg-søy kommune i vestnorge. men i øje-blikket er ingen norske kommuner med-lem af KImo. Til sammenligning er 14 i Danmark, 9 i Sverige og 10 kommuner i de baltiske lande medlemmer. Det var derfor med stor glæde, KImo-konferen-cen bød velkommmen til repræsentan-ter fra KTCs nordiske søsterorganisatio-ner i norge, Sverige, Finland, Island og estland, som deltog i konferencen for at suge viden til sig og markedsføre KImo i deres organisationer.

Fakta om kimo

• Uafhængigmiljøorganisationgrund-lagt af kommunene omkring nordsøen, Østersøen og Skagerrak

• Grundlæggernedelerenfællesbekym-ring for miljøtilstanden i nord-europas havområder

• Gennemorganisationenharkommu-nerne en politisk stemme på interna-tionalt niveau

• Medlemmernedelerbedsteprak-sis, og finder løsninger på maritime udfordringer

• Organisationenerenvigtigmiljøkraftsom bidrager til at reducere den mari-time forurening

• Mereinformation: www.kimointernational.org

Død sule fundet ved vestkysten i 2013. Fuglen er formodentlig død, fordi plasticnettet i næbet har forhindret den i at optage føde.

60



I Skanderborg ligger Danmarks første omvendte supermarked. Da renosyd for et par år siden begyndte planlæg-ningen af en ny, stor genbrugsplads, var missionen klar: Kunden og ressour-cerne skulle i centrum. resultatet blev en værdipark indrettet med inspiration fra supermarkedet og med en klar linje til de miljøgevinster, vi opnår ved at håndtere vores affald korrekt.

området for haveaffaldet er om-kranset af beplantning for at minde os om, at det organiske haveaffald kan blive til nye træer. ved siden af området for farligt affald er en lille sø for at minde os om, at vi skåner naturen, når vi afleverer batterier, ke-mikalier og malingrester her frem for at efterlade affaldet i naturen.

-I værdiparken giver kunden værdierne videre til os til gavn for miljøet, og dermed sætter vi kunden i centrum, fordi de er med til at gøre forskellen, fortæller Annemette Fugl-sang, direktør i renosyd.

mål og forventninger udviklerværdiparken i Skanderborg er blot et af eksemplerne på, at landets mere end 300 kommunale genbrugsplad-ser går de nye udfordringer i møde. Landet rundt udvikler man i dag gen-brugspladsen mod styrket service, en samlet oplevelse med det samlede mål at lave den bedste affaldshånd-tering til gavn for miljø og økonomi. Samtidig er de besøgende i dag ble-vet til gæster, hvormed man sætter kunden og den gode service i fokus.

ressourcestrategiens mål for 50 pro-cent genanvendelse i 2022, et stadig større fokus på at affald er værdi-fulde ressourcer, kombineret med de generelle forventninger til en høj offentlige service, er med til at drive udviklingen frem.

Proaktiv kundeserviceInspirationen fra supermarkedet finder man også i hovedstaden i samarbejde mellem ArC – Amager ressourcecenter og Københavns Kommune, som planlægger en ny genbrugsplads i Københavns Syd-havn. Her vil man skabe såkaldte affaldssluser ved indgangen til plad-sen, hvor genbrugsvejledere spotter affald, der kan gå til direkte genbrug frem for at blive genanvendt. Det giver ekstra miljøgevinst, og det skaber en mulighed for dialog, fordi medarbejderen møder gæsten med en positiv dagsorden og ikke en løftet pegefinger. Igen i tråd med butikken og supermarkedet, hvor den venlige ekspedient stiller sig til rådighed for kunden.

vestforbrænding viser vejI supermarkedet er de forskellige va-regrupper i kendte områder. et listigt trick er at placere en varegruppe, fx mejeriprodukter, i den modsatte ende af butikken, så man er sikker på, at kunden kommer forbi så mange bug-nende hylder som muligt. Igen kan man med modsat fortegn indrette genbrugspladsen sådan, at man øger

sandsynligheden for, at kunderne afleverer det rigtige affald i rette container. På vestforbrænding har man udviklet et skiltekoncept, der både guider og informerer. målet er at få mere genanvendeligt affald ind i systemet i kraft af bedre sortering, samtidig med at kunderne oplever en endnu bedre service. Skiltekonceptet på vestforbrænding er kendetegnet ved at opdele genbrugspladsen i zo-ner markeret med farver og special-designede piktogrammer til hver en-kelt fraktion. Piktogrammerne bruges i al kommunikation til borgerne om affald og genbrug. Skiltekonceptet bruges i dag på genbrugsstationerne i to af vestforbrændings ejerkom-muner, og forventningen er, at flere kommer til.

medarbejderne i fokusLandet rundt uddanner og efterud-danner kommuner og affaldsselska-ber personalet, så de kan imødekom-me morgendagens forventninger hos kunderne, bl.a. har Dansk Affaldsfor-ening for nylig sat fokus på service og kundeinddragelse gennem en række temadage, herunder den årlige medlemskonference ”Affaldsdage”, hvor fremtidens genbrugsplads var gennemgående tema.

Det stigende fokus på kunde-service smitter også positivt af på medarbejderne på pladserne, fordi deres faglighed udvides. I dag møder kunderne i varde ikke pladsmedar-bejdere men servicemedarbejdere på

Af | Niels Remtoft, specialkonsulent i Dansk Affaldsforening

omven

dt su

perm

arked

fremtidens genbrugsplads er et I detailbranchen har man i årtier arbejdet intensivt med at få kunderne til at lægge flere varer ned i kurven. nu tænker de kommunale genbrugspladser i samme retning. Dog med modsat fortegn. For målet er her, at kunderne skal lægge ressourcerne tilbage på hylderne.



genbrugspladsen. Det kan virke som simpel ordleg, men med ord formes også identiteten hos pladsmedarbej-deren, er erfaringen fra varde.

I varde er medarbejdernes mantra i dag, at en god kundeoplevelse giver god sortering. et mantra medarbej-derne selv har udviklet, ikke et dekret fra oven.

-vores medarbejdere har taget den nye servicerolle til sig. Der sker noget i os, når vi sætter kunden i centrum. Styrken er samtidig, at forandringerne i høj grad er drevet af medarbejderne selv, fortæller Svend Clausen, affaldsvarmechef i varde Forsyning.

Ønsker faglært uddannelseogså i varde har man skelet til supermarkederne for at styrke

kundeoplevelsen. Kundetilfreds-hedsundersøgelser er integrerede udviklingsværktøjer, og såkaldte mystery shoppers besøger med mel-lemrum genbrugspladserne. Svend Clausen fremhæver, at der ikke er tale om et ledelsesværktøj til at kontrol-lere medarbejderne, men et fagligt medarbejderværktøj til at styrke drif-ten af pladsen.

I varde ønsker man at udvikle området yderligere. visionen i varde er få en landsdækkende faglært ud-dannelse som servicemedarbejder på genbrugspladsen, både fordi kra-vene til kundeservice vokser, og fordi kompleksiteten i forhold til teknik og sorteringsløsninger samt mere viden om miljøgevinster ved bedre sorte-ring stiller nye krav.

...DET BEDSTE FRA ASFALT OG BETONDensiphalt® er det rigtige valg, når du vil have asfaltens fleksibilitet og beton ens bæreevne og slidstyrke.

• Minimal vedligeholdelse • Lang levetid• Mange farvemuligheder • Ideel til tungt trafikerede arealer

Kontakt Arkil A/S – Asfalt for flere informationer på 86 28 30 55 eller [email protected].

®

fremtidens genbrugsplads er et

62 Teknik & Miljø / November 2014 2015Plantekongres

- produktion, natur og miljø

MØD DINE KOLLEGERHerning Kongrescenter den 14. - 15. januar 2015www.plantekongres.dkHør blandt andet om: • Natura 2000

• Miljøregulering

• Nye retentionskort

• Vanding i fremtiden

• Naturplan Danmark

• Fremtidens målrettede regulering

• Emissionsbaseret regulering

• Drænvandsundersøgelserne

• Virkemidler i de kommende vandplaner

• Drikkevandsbeskyttelse

Bemærk: Kongressen er rykket en ugedag, så den holdes onsdag og torsdag.

Nyt omnavne

Topledelsen i mariagerfjord rokerer

Direktør Jørgen basballe frigøres fra Teknik- og miljøområdet og servicedirektør, Jens nør-gaard, overtager hans opgaver pr 1. januar 2015

Jørgen basballe fortsætter indtil medio 2016 arbejdet med at afslutte store byudvik-lingsprojekter i de fire hovedbyer i mariagerfjord kommune. Jørgen basballe fortsætter desuden som direktør for Arbejdsmarked frem til den 30. juni 2015 og for Kultur & Fritid frem til han fratræder sin stilling den 30. juni 2016.

nuværende direktør for Kommunal service, Jens nørgaard overtager den 1. januar 2015 Teknik- og miljøområdet og har det som sit ansvarsområde, indtil han fratræder den 31. december 2016. Jens nørgaard fortsætter også som direktør for Sundhed og omsorg frem til den 30. juni 2015, hvor en ny direktør for Sundhed og omsorg forventes på plads. Stefan Birkebjerg Andersen

- ny stadsdirektør i Odense

byrådet har besluttet at ansætte Stefan birkebjerg Andersen som stadsdirektør efter Jørgen Clausen, der fratræder ved udgangen af 2014.

Stefan birkebjerg Andersen har været administrerende direktør i by- og Kultur-forvaltningen siden april 2012, og har tidli-gere været udviklingsdirektør i odense.

Han har også erfaring som vicekom-munaldirektør og by- og udviklingsdirek-tør i Kolding frem til april 2012.

Christian Peter ibsen - ny direktør i CONCiTO

Christian kommer fra stillingen som plan- og klimachef i Fredensborg Kommune.

Christian Peter Ibsen, der er 43 år og uddannet cand.polit. med fokus på miljø-økonomi, har stor erfaring med klima- og energiområdet.

Han kommer fra en stilling som Plan- og Klimachef i Fredensborg Kommune, og har tidligere arbejdet med national og international klima- og energipoli-tik både i miljøministeriet og Klima- og energiministeriet.

eske groes bliver chefkonsulent og Kls teknik- og miljøkontor skal nu have ny kontorchef.

KL har opslået stillingen som kontorchef på teknik og miljøområdet efter at der er indgået aftale med kontorchef eske Groes om, at han overgår til en chefkonsulentstilling i kontoret med udgangen af 2014.

efter 40 års ansættelse i KL træder eske Groes et skridt tilbage med udgangen af 2015. eske Groes har haft ansvaret som kontorchef på flere forskellige fagområder, og han har de sidste mange år været kontorchef på teknik- og miljøområdet.

63

Leverandør til teknisk forvaltning


LEVERANDØRER

ADMINISTRATIVDATABEHANDLING

Elbek & Vejrup A/SEffektive og gennemtænkte forretningsløs-ninger til styring af økonomi-, sags- og ressourcestyring samt forbrugsafregning. Målrettet offentlige organisationer og pri-vate virksomheder. Løsningerne er baseret på Microsoft Dynamics NAV, SharePoint og CRM.Læs mere på elbek-vejrup.dk/teknisk forvaltning.

Geokon A/S T. 3672 3011 • E-mail: [email protected] Udvikling og implementering af GeoEnviron – effektivt og tidsbesparende system til sagsbehandling. Fagmoduler, webmoduler, integration med Miljøpor-talen, ESDH, GIS, økonomisystemer mm. www.geokon.dk

Orbicon A/S Find os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk

ADVOKATBISTAND

Advokatfirmaet Bech-BruunT. 7227 0000W. www.bechbruun.com/offentligvirksomhedJuridisk rådgivning til kommuner og offentlige virksomheder om miljø, plan, ekspropriation, forsyning, udbud og offentlig-private samarbejder.Kontakt: advokat Anne Sophie K. Vilsbøll, [email protected]

Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & PartnereAmaliegade 10 • 1256 København KT. 3314 3536www.mazanti.dkKontakt: Advokat Birgitte Refn [email protected] Direkte t. 3319 3755

Horten AdvokatpartnerselskabPhilip Heymans Allé 7 • Box 1912900 HellerupT. 3334 4000 • F. 3334 4001E-mail: [email protected] • www.horten.dkKontakt: Advokat Klavs V. [email protected] • T. 3334 4239.

Grontmij A/S Rådgivende ingeniørerT. 4348 6060 • grontmij.dk

Teknologisk InstitutKontakt en af vores specialister i Byggeri Dorthe Mathiesen T. 7220 2205 • [email protected] .dk

BYGGEMATERIALER

Teknologisk InstitutKontakt en af vores specialister i Byggeri Abelone Køster T. 7220 3816 [email protected] .dk

BYGNINGS-VEDLIGEHOLDELSE


Teknologisk InstitutKontakt en af vores specialister i Byggeri Kathrine Birkemark Olesen T. 7220 2216 [email protected] .dk

BYPLANLÆGNINGOG FORNYELSE


Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

LIFA A/S LandinspektørerFind os på www.lifa.dk

AFFALDSBEHANDLING

SWS - Special Waste System A/SHerthadalvej 4A • DK 4840 Nørre AlslevT. 5440 0212 • [email protected] • www.sws.dkBehandling og forbrænding af farligt affaldMiljørigtig og ansvarlig affaldshåndteringEmballage, rådgivning, totalløsning

Nordgroup a/sNORD (tidligere Kommunekemi) er specialister i at håndtere og afgifte farligt affald med respekt for miljø og sikkerhed.Lindholmvej 3. DK-5800 NyborgT. 63 31 71 [email protected]

AFLØBSREGULERING

MOSBAEK A/SVærkstedsvej 20 • 4600 Køge. T. 5663 8580 • F. 5663 8680. E-mail: [email protected] www.mosbaek.dkVandbremser, afløbsregulatorer.

ARBEJDSMILJØ

Orbicon A/SRådgivning indenfor fysisk- og psykisk arbejdsmiljø.

Teknologisk InstitutKontakt en af vores specialister i Byggeri Bent Kofoed T. 7220 2239 • [email protected] .dk

BETONVARER

Midtgaard A/S Permeable og konventionelle produkter i høj kvalitet.Lundemarken 33, 4000 RoskildeTlf.: +45 40 40 15 44Mail: [email protected]

BROER OG TUNNELLER

Broconsultwww.broconsult.dk

EFTERUDDANNELSE

Byggecentrum Efteruddannelse hos Byggecentrum er på et højt, fagligt niveau og kendetegnet ved ak-tualitet, tværfaglighed og optimal fordeling mellem teori og praktik. Studer Byggecen-trums brede udbud af efteruddannelsesak-tiviteter for dig og dine medarbejdere og tilmeld jer direkte på byggecentrum.dk.Lyskær 1 - 2730 Herlev - T. 70120600 E-mail: [email protected]

ENERGIBESPARELSER


FACILITY MANAGEMENT

MainManager En flot softwareløsning til ledelse inden for facility management ikommuner og regioner. Kontakt: [email protected]

FORSYNINGSTEKNIK

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk


FORURENET JORD


64



LEVERANDØRER

FORURENINGS-UNDERSØGELSER

GeoKøbenhavn +45 4588 4444Aarhus +45 8627 3111geo.dk • [email protected]


NIRASRådgivende ingeniører og planlæggereEngageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200NIRAS Århus T. 8732 3232NIRAS Aalborg T. 9630 6400NIRAS Odense T. 6312 1581Se mere på www.niras.dk


FUGTSKADER

Teknologisk InstitutKontakt en af vores specialister i Byggeri Kathrine Birkemark Olesen T. 7220 2216 • [email protected] .dk

GEOTEKNISKEUNDERSØGELSER

Andreasen & Hvidberg K/SKaolinvej 3 • 9220 Aalborg Ø. T. 9814 3200 • F. 9814 2241. www.aogh.dk

GRØNNE OMRÅDER– VEDLIGEHOLDELSER

Dækbark fra KoldStærkindevej 37, Vindinge • 4000 Roskilde. T. 4635 0531 • F. 4635 2199.E-mail: [email protected] • www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold A/S.Konsulent Jens Olesen. T. 4014 9840.


HAVNEBYGNING OG– VEDLIGEHOLDELSE


Hoffmann A/SEdwin Rahrs Vej 88 • 8220 Brabrand. T. 4329 9000E-mail: [email protected] www.hoffmann.dkDanmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

Nellemann Survey A/SStrandvejen 18 • 9000 Aalborg.T. 9813 4655 • F. 9811 5626.E-mail: [email protected] www.nellemannsurvey.comOpmåling og kortlægning af havne-bassiner, sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v.

Rohde Nielsen A/SNyhavn 20 •1051 København KT. 3391 2507 • F. 3391 2514E-mail: [email protected] største specialist indenfor oprensnings- og uddybningsarbejder.

IDRÆTSANLÆG

Orbicon A/S Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs.Find os under ”Rådgivning” ellerwww.orbicon.dk



Jylland, kontakt: [email protected]

jens johan andersen a/sStrevelinsvej 6 • 7000 FredericiaT. 76 20 70 30 • F. 75 94 44 05E-mail: [email protected]

GRAFISK DATA-BEHANDLING - IT-GIS


Intergraph Danmark A/SGIS & Ledningsregistrering Milepælen 34 • 2730 Herlev+45 3619 2000 • www.intergraph.dk

Landinspektørfirmaet LE34 A/S Førende indenfor GIS til offentlige institutioner. Værktøjer til digitalisering af opgaver med mobile løsninger til borgere og medarbejdere. Drift og vedligeholdelse klares nemt og effektivt. www.le34.dk T: 7733 2222 M: [email protected]

Orbicon A/SLeverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger.Århus T. 8738 6166.Roskilde T. 4630 0310.


®

INDEKLIMA-UNDERSØGELSER

Teknologisk InstitutKontakt en af vores specialister i Byggeri Thomas Witterseh T. 72 20 23 11 [email protected] .dk

KLOAKERING, TRYKSAT

Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget 4 • 5260 Odense S.T. 7013 2020 • F. 6312 8735.E-mail: [email protected] og pumpeleverance medLPS 2000 tryk-afløbssystemet.

KOMMUNIKATIONOG DESIGN

Sylvester Hvid & Co. Offentlig kommunikationT. 3832 2222.E-mail: [email protected] • www.shc.dkSamarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899.

Tankegang asHos os kan du købeVanebrydende visuel kommunikationom teknik og forsyning.Se: www.tankegang.dk

KORTFREMSTILLING

LIFA A/SFind os på www.lifa.dk

65



LEVERANDØRER

KURSUS- OG MØDECENTRE

Byggecentrum Byggecentrum Kursuscenter – byggeriets mødested midt i landet. Dit kursuscenter i Trekantsområdet, som tænker inspiration og læring hver eneste dag. 20 mødelokaler med moderne udstyr og 70 værelser står til din rådighed. Kontakt os og hør nærmere om hvad vi kan tilbyde dig. Se også byggecentrum.dk/kursuscenter Hindsgavl Allé 2 - 5500 Middelfart - T. 70123900 E-mail: [email protected]

KYSTBESKYTTELSE OGOVERSVØMMELSESSIKRING

Havnecon Consulting ApSVestergade 153 • 7620 Lemvig.T. 9782 0633 • F. 9781 0633.E-mail: [email protected]ådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

LUGTMÅLINGER

FORCE TechnologyPark Allé 345 • 2605 BrøndbyT. 4326 7000 • www.force.dkLugtmålinger og -vurderinger til private og offentlige samt int. standardisering s-arbejde. Rådgivning om anvendelse afrensningsteknologier til lugtreduktion.

MILJØMÅLING



FORCE TechnologyPark Allé 345 • 2605 BrøndbyT. 4326 7000 • www.force.dkMålinger og beregninger udføres inden foremissioner, udeluft og arbejdsmiljø.QAL-rådgivning. Akkrediteret af DANAK.Projektering og design af reduktionsanlæg.

REVISION

BDOrevision, regnskab og økonomisk rådgivningPapirfabrikken 34 • 8600 SilkeborgT. +45 8922 3000E-mail: [email protected]

RØR OG LEDNINGER, KONTROL OG RENSNING AF

Leif M. Jensen A/SSydvestvej 70 • 2600 Glostr up.T. 4396 1566 • F. 4343 1766. E-mail: [email protected], højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning, strømpeforing.

RØR- OG BRØNDRENOVERING

Leif M. Jensen A/SSydvestvej 70 • 2600 Glostrup.T. 4396 1566 • F. 4343 1766. E-mail: [email protected] opgravningsfri løsninger med filt, glasfiber og polyethylen i den velkendte Insituform-kvalitet

Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget 4 • 5260 Odense S.T. 7013 2020 • F. 6312 8735.E-mail: [email protected]ørsprængning, bursting med MaxiPipe, brøndrenovering og styret underboring. Tilsluttet ”Kontrolordning for lednings-renovering”.

Lloyd’s Register ODSTitangade 15 • 2200 København N. T. 3531 1000 • F. 3531 1001.E-mail: [email protected] • www.lr-ods.comAkustik, støj og vibrationer.Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

NATUR- OG VANDMILJØ



PLANLÆGNING

Landinspektørfirmaet LE34 A/SLandsdækkende rådgivning om opmåling, ekspropriation rettighedsforvaltning, udstykning vejforvaltning og planlæg- ning. Stor erfaring med lokalplaner.www.le34.dk T: 7733 2222 M: [email protected]


PUMPER

Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget 4 • 5260 Odense S.T. 7013 2020 • F. 6312 8735.E-mail: [email protected] for tryksat kloakering.

RÅDGIVNING

ALECTIAALECTIA er rådgivende ingeniører og konsulenter. Vi rådgiver om bygninger, processer og produktivitet. Om at få mennesker til at trives indenfor og natur til at trives udenfor. Samspillet mellem vores eksperter har gjort os til en førende international rådgiver.Mød os på alectia.com T. +45 8819 1000

Dynatest Denmark A/SNaverland 32 • 2600 GlostrupT. 7025 3355 • F. 7025 3356E-mail: [email protected] www.dynatest.dkMåling af. Bæreevne, jævnhed, spor køring, lagtykkelser samt skadesregistre ring. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement manage-ment systemer.

EnviDan Water A/SRådgivende ingeniørerT: 86 80 63 44 www.envidanwater.dk



LIFA A/SFind os på www.lifa.dk

NIRASRådgivende ingeniører og planlæggereEngageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200NIRAS Århus T. 8732 3232NIRAS Aalborg T. 9630 6400NIRAS Odense T. 6312 1581Se mere på www.niras.dk

66



LEVERANDØRER

Norconsult Danmark A/SAarhus T.4488 2000Herlev T.4488 2000Kalundborg T.4488 2000 www.norconsult.dk

Orbicon A/S Leverer integrerede og bæredygtige løsninger indenfor miljø, forsyning og byggeri.Ballerup T. 4485 8687 Esbjerg T. 3697 3636Odense T. 6615 4640Roskilde T. 4630 0310Viborg T. 8728 1100Aalborg T. 9930 1200Aarhus T. 8738 6166www.orbicon.dk

Rambøll A/SRambøll er en førende international ingeniør- og rådgivervirksomhed indenfor: byggeri, design, trafik , infrastruktur, miljø, vand, energi, klima og industri. Læs mere på www.ramboll.dk

SLAMBEHANDLING

HedeDanmark a/sJens Juuls Vej 16 • 8260 Viby J. Ringstedvej 20 • 4000 Roskilde.T. 8728 1000 • F. 8738 6169 E-mail: [email protected] afsætning, håndtering og nyttiggørelse af spildevandsslam. Tømning af slambede og geotubes. Afsætning af sediment fra regnvandsbassiner. Landsdækkende med mere end 15 års erfaring. Certificeret.

Miljøservice A/SÅdalen 13A • 6600 Vejen. T. 7538 3999 • F. 7538 4010.E-mail: [email protected] og slutdisponering af slam og organiske affaldsprodukter.Rådgivning og entreprise.Tømning af slammineraliseringsanlæg og geotuber.

SPRINGVAND OGBASSINER

Fokdal Springvand A/ST. 5944 0565Østerled 28 • 4300 Holbæk.www. fokdalspringvand.dkDesign, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum. Vandbehandling, dyser, pumper m.v. Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

STØJBEKÆMPELSE

Grontmij A/S Rådgivende ingeniørerT. 4348 6060 • grontmij.dkPileByg a/sStøjskærme og hegn. CE-mærket og designpræmieret.Læs mere på www.pilebyg.dk eller ring 9896 2071.

Lloyd’s Register ODSAkustik, støj og vibrationer - læs mere påwww.lr-ods.com

SVØMMEBADE

Teknologisk InstitutKontakt en af vores specialister i Byggeri Ole Bisted T. 72 20 33 51 • [email protected] .dk

TÆTHEDSPRØVNINGAF TANKE

TANK•TEST A/SEremitageparken 341 • 2800 Lyngby.T. 3582 1919 • F. 3582 1977. www.tanktest.dkVakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

FokdalSpringvand

®

SPILDEVANDS-AFLEDNING


RIA WATECH ASProagria Group • Aggershusvej 75450 Otterup • Tel. 64 82 40 [email protected]@proagria.dkwww.ria-watech.dk • www.proagria.dkAfspærringsspjæld og ventiler, kontraklapper/kontraventiler,overfaldspjæld, spuleklapper.

SPILDEVANDSRENSNING

EnviDan A/SSilkeborg: T. 8680 6344Kastrup: T. 3250 7944Aalborg: T. 9811 6344Århus: T. 8680 6344www.envidan.dk


Norconsult Danmark A/SFind os under ”rådgivning” eller www.norconsult.dk


PURUS asFarumgydevej 71 • 3520 FarumT. 4616 1919 • F. 4616 1910E-mail: [email protected] • www.purus.dkNB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere.

VANDFORSYNING



VEJARBEJDE,UDFØRELSE AF

Colas Danmark A/SFabriksparken 40 • 2600 GlostrupT. +45 4598 9898 • F. +45 4583 0612 [email protected] • ww.colas.dkAsfaltbelægning, bitumenemulsioner, modificeret bitumen, produkter til vejved-ligeholdelse, fræsning, vedligeholdelse af rabatter og overfladebehandling.

Lemminkäinen A/S Nørreskov Bakke 1 • 8600 Silkeborg T: 87221500 • F: 87221501 [email protected] • www.lemminkainen.dk Produktion og udlægning af alle former for asfaltbelægninger, Belægninger til bro og p-dæk, industrigulve, vejmarkering, fræs-ning af asfalt og beton.

Pankas A/SRundforbivej 34 • 2950 Vedbæ[email protected] • www.pankas.dkT. 4565 0300 • F. 4565 0330Alle typer asfaltbelægninger, emulisioner og modificerede bindemidler.

VEJUDSTYR


Kontakt salgsleder Lars Madsen på telefon 25 55 28 26 eller mail [email protected] og hør meget mere om dine muligheder.

www.ktc.dk

Kan du undvære synlighed?Få din annonce med i Teknik & Miljø – og få adgang til hele den tekniske sektor

Fagbladet Teknik & Miljø udkommer 11 gange om året. Bladet har en bred målgruppe, der dækker de vigtigste interessenter inden for sektoren: KTC-medlemmer, politikere i teknik - og miljøudvalg, medarbejdere i tekniske forvaltninger, associerede foreninger og rådgivende ingeniører.

sorteret magasinpost smP id: 42393

NIRAS er en international rådgivnings virksomhed med aktiviteter inden for blandt andet byggeri og infrastruktur, forsyning, miljø og natur, klima og energi samt planlægning og udviklingsbistand.

NIRAS A/S www.niras.dk

HELE VANDET RUNDTI NIRAS rådgiver vi på tværs

210x240_Teknik_Miljø_VAFO_Vandkredsløb_HELE_VANDET_RUNDT_06_2014_JENS_GSN_VIG_JFI_4.indd 1 02-06-2014 14:51:00

teknik & miljø november 2014

Documents