POLITIK OG LEDELSE P DET KOMMUNALTEKNISKE OMRDE

TEKNIK & MILJS TA D S O G H AV N E I N G E N I R E N

MAJ 2009 NR.5

Junk de Luxe vi smidermad ud

Sknmaleri klder ikkeaffaldsreformen

Varmeplan Danmark

Messerschmidt:

Slut med affalds-transporter i Europa

Dan Jrgensen:

Danmark skal ge affaldsambitionerne7 EU-kandidater om affaldets fremtidP kanten af smt brndbart:

Genbrugspladser en succeshistorie

For os handler energimrkning ikke kun om at opfylde lovens krav, men om at kunden fr mest muligt ud af energimrket. Det gr vi ved sammen med kunden at stille krav til, hvad energimrket skal inde-holde. F.eks. prsenteres energibesparelserne p en let overskuelig mde og ikke mindst prioriteret de aktiviteter, der giver strst mulige energi- og CO2 besparelser. Et eksempel p vores udarbejdelse af energimrker og bygningsgen-nemgange er Brndby Kommune. Ud fra en vurdering af energibespa-relser i forhold til investering foretager vi en prioritering af aktiviteter, der skal sttes i vrk frst, og udarbejder desuden en oversigt over besparelsesmulighederne.

Har du mod p at stille krav til dine energimrker, s ls mere p www.grontmij-carlbro.dk/emo

Grontmij | Carl Bro energimrker ca. 100 ejendomme for Brndby Kommune. Herunder kommunens ejendomme

ved Brndby Stadion.

Giv dine energimrker en vitaminindsprjtning

6647 GCB Teknik_milj_Energimrkning.indd 1 01/05/09 14.26

TEKNIK & MILJ I POLITIK OG LEDELSE 3

Overblikket...

Valgmde om affaldet

Klimaet og affaldetDilemmaet mellem vkst og affaldsproduktion str klart affaldsanlggene melder om vsentligt fal-

dende affaldsmngder p grund af finaskrisen. Det ndrer ikke ved, at affaldssektoren kan spille en

vigtig rolle i at n klimamlene og at dannelsen af affald skal forebygges. Et eksempel er madrester

tallene viser, at vi formentligt kasserer 20-30 % af det mad vi kber. Det kan komposteres, genanven-

des m.m., men den rigtige lsning er, at ndrer madkulturen grundlggendels den tankevkken-

de leder i bladet og et par spndende og uddybende artikler om klimaet og affaldet Ls fra side 30

P kanten af smt brndbartGenbrugspladser, genbrugsstationer, containerpladser, miljstationer Krt barn har

mange navne, men n ting er sikkert det er en succes. Borgere og virksomheder er

glade for at komme p pladserne for at aflevere og sortere deres affald. Nste r bliver

virksomhedernes adgang til pladserne landsdkkende. Det har de lnge haft p

Skovs Genbrugsstation i Slagelse. Teknik & Milj har besgt pladsen for at vejre til-

fredsheden hos virksomheder og borgere. Ls artiklen En dag p genbrugspladsen og

om de nye regler for genbrugspladser.

Ls fra side 84

Strukturudvikling i affaldssektorenRammevilkrene for forsyningernes selskabsformer er under forandring, ikke

mindst i affaldssektoren. Alt tyder p, at privatisering og fusioner kommer til

at spille en stor rolle i de kommende r. Det vil vre en fordel for kommu-

nerne at lgge en struktureret strategi for valget af selskabsform, hvis man

vil sikre et godt resultat.

Ls artikel side 44

Affald er et omrde med potentiale for politiske stridigheder. Politikere i

svel Folketinget som Europaparlamentet str p flere punkter med vidt

forskellige holdninger til, hvilken vej man skal g.

Er affald for eksempel et miljproblem, eller er det en ressource og er

handel med det p tvrs af grnserne en effektiviseringsgevinst?

Syv af kandidaterne til det forestende valg til Europaparlamentet giver

deres bud p, hvilke udfordringer EU str overfor p milj- og affaldsomr-

det, og hvordan affaldssektoren i Europa og Danmark skal udvikle sig.

De 7 kandidater kan du ogs mde i en paneldebat p RenoSams rsmde

i Herning. Fra Folketinget giver fem miljordfrere deres svar p aktuelle

sprgsml om affaldsomrdet i Danmark. Blandt andet om virksomheders

adgang til genbrugspladser, afgift p varmeproduktion fra affald og marke-

dets evne til at sikre genanvendelse af erhvervsaffald.

Og s er bladet netop vores store rlige temanummer om affald - i anled-

ning af sektorens store udfordringer og RenoSams rsmde. God lselyst

Ls fra side 18

4 TEKNIK & MILJ I POLITIK OG LEDELSE

/ Af teknik- og miljchef Sren Peter Srensen, Silkeborg,

medlem af KTCs bestyrelse

Dette nummer af Teknik og Milj str i affaldets tegn.

Grundlggende er der meget, som lykkes rigtig godt

for affaldssektoren i Danmark. Lossepladserne er

under kontrol, og kun 6 % af affaldet deponeres. For-

brndingen er ogs under omhyggelig kontrol, teknik-

ken udvikles fortsat, og forbrnding af affald med pro-

duktion af bde el og varme er en fin mde at reduce-

re vores CO2-udledning, hvis man erstatter fossile

brndsler.

Aktuelle tal fra genbrugsstationerne under Vestfor-

brnding og Amagerforbrnding viser, at affalds-

mngderne er faldet med 18% det sidste halve r.

Ingen er vel i tvivl om, at det skyldes finanskrisen.

Affaldsmngden forekommer direkte afhngig af den

konomiske vkst. ges den konomisk vkst ges

affaldsmngderne. Falder vksten, falder affalds-

mngden.

I Regeringens nye affaldsstrategi fra marts 2009 str

der allerverst: Vi skal forebygge affaldsdannelsen,

bde mngden og farligheden.

Men bortset fra forskellige justeringer af afgifterne p

forskellige former for affald, s sker der nrmest ikke

noget p dette felt ud over, at Regeringen nsten p

alle tnkelige mder forsger at f den konomiske

vkst tilbage p sporet med stigende affaldsmng-

der til flge.

Nye engelske undersgelser peger p, at en stadig

strre andel af husholdningsaffaldet bestr af madre-

ster. Meget tyder p, at forholdene er prcis de sam-

me i Danmark. Typisk smides der 25-30% ud igen.

Sprgsmlet er ikke, om dette affald skal komposte-

res, bioforgasses, eller brndes. Alle metoder har

vret anvendt og er fuldt forsvarlige. Det rigtige

sprgsml er i stedet, hvordan vi kan f mngden af

madaffald (og alt andet affald) bragt ned, meget ned!

Grundlggende er der mangel p fdevarer, det er

spild af ressourcer at producere, transportere, smide

vk, transportere og forbrnde fdevarer. En stor del

af de indkbte fdevarer er valgt p grund af deres

lave pris. Prisen betyder rigtig meget iflge tilbudsavi-

serne. Og som oftest svarer lav pris til lav kvalitet. S

mange fdevarer er af en drlig kvalitet inden de er

hjembragt. S er det vel ikke s srt, at mange bered-

villigt smider 30 % ud igen. God mad af god kvalitet

smider man ikke ud, den nyder man. Resterne gem-

mes og nydes mske p en anden mde dagen efter.

Det er nppe affaldssektorens opgave at fremme en

bedre madkultur, hvor man ikke smider 30 % af

maden ud igen. Det m vre en opgave for Regering

og os alle som borgere i dette land at f genskabt en

anstndig madkultur baseret p ordentlige og naturli-

ge fdevarer, mindre indpakning, frre tilstningsstof-

fer, frre frdigretter, jamen inderst inde vd de fle-

ste jo godt, hvordan tingene hnger sammen. God

mad br ikke vre overladt til udvalgte restauranter,

det br som i dele af Italien vre en folkelig sag.

Eksemplet illustrerer formentlig et mere generelt pro-

blem for den tekniske sektor i dag. Teknisk og organi-

satorisk lses opgaverne opgaven bedst muligt inden

for de kendte og afstukne rammer, men de rigtige

lsninger ligger uden for disse rammer. Hvordan bliver

vi en del af lsningen uden for vores egen sektor og

vores egen forstelse?

POLITIK OG LEDELSE P DET KOMMUNALTEKNISKE OMRDE

TEKNIK & MILJS TA D S O G H AV N E I N G E N I R E N

MAJ 2009 NR.5

Junk de Luxe vi smidermad ud

Sknmaleri klder ikkeaffaldsreformen

Varmeplan Danmark

Messerschmidt:

Slut med affalds-transporter i Europa

Dan Jrgensen:

Danmark skal ge affaldsambitionerne7 EU-kandidater om affaldets fremtidP kanten af smt brndbart:

Genbrugspladser en succeshistorie

Fagbladet Teknik & MiljHersegade 20, 4000 RoskildeFax 46 33 53 63

Redaktion:Chefredaktr, cand. techn. soc.Michael Nrgaard Andersen (ansv.)Tlf. 46 33 53 60E-mail: redaktion@teknikogmiljo.dk

Journalist Kristian JrgensenTlf. 46 33 53 62

Annoncer:Henning NrsgaardTlf. 46 33 53 61E-mail: hn@teknikogmiljo.dk

Abonnement:Kommunalteknisk ChefforeningPapirfabrikken 24, 8600 SilkeborgTlf. 72 28 28 04.Telefax 72 28 28 07.E-mail: ktc@ktc.dk

Hjemmeside:http://www.teknikogmiljo.dk

UDGIVER:KOMUNALTEKNISK CHEFFORENINGPapirfabrikken 24,8600 Silkeborg.Tlf. 72 28 28 04.Ogs medlemsblad for Kommunalepark- og naturforvaltere samtKommunal Vejteknisk Forening.

Sats:Grafikom A/S.

Tryk:KLS Grafisk Hus A/S.

Abonnementspris:Kr. 605,00 + moms om retfor 11 numre.

Lssalg:Kr. 90,00 + moms inklusive forsendelse.

Oplag:Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 3.135 ekspl.I perioden 1. juli 2006 - 30. juni 2007.

Synspunkter, der fremfres i bladet,kan ikke generelt tages som udtrykfor foreningens stilling.

ISSN 1902-2654

Leder

Junk de Luxe

Foto: Steen Brogaard.

Ik til spilde!

R R C E N T E R D A G E N E

Lad regnen sive - ned i grundvandet

Regnvandskassetter anvendes til hndtering af regnvand, men vi tilbyder ogs en ny pladsbesparende og konomisk lsning. Denne giver store besparelser ved transport og lagring samt en effektiv opsamlings-volumen p 300 l. Md os p Rrcenterdagene, hvor tppet gr for en helt ny faskinelsning p det danske marked!

Ls mere p www.uponor.dk

Overraskelse! Tppet gr for endnu en ny regnvandslsning - en pendant til kassetten!

6 TEKNIK & MILJ I POLITIK OG LEDELSE

Indhold

Politik18 I Affald en ressource frem for et

miljproblemRenoSam-formand Vagn Larsen rgrer sig over de mang-lende miljmssige gevinster ved affaldsreformen.

20 I Den politiske kamp om affaldetSpidskandidater til EU-parlamentet og Folketingets mil-jordfrere giver bud p affaldsomrdets problem-stillinger.

Klimaet og affaldet28 I Klimaet er en vindersag ogs for

affaldssektorenAffaldssektoren kan gre det bedre for klimaet, mener Con-cito-formand Martin Lidegaard. Men der skal handles nu.

31 I Affaldets rolle i klima- og energipolitikkenAffaldet spiller en vigtig rolle i energi- og klimapolitikken,som leverandr af CO2-reduktion.

34 I Varmeplan Danmark en hndsrkningtil kommunerne

Varmeplan Danmarks viser, at vi kan halvere CO2-udslippet inden r 2020. Kommunerne spiller her en central rolle.

Selskaber, planlgning og affaldsreform38 I Ider til affaldsplaner og

affaldsplanlgningIder til affaldsplaner er samlet i et katalog, der kan anven-des til planproces og konkrete initiativer.

40 I Renosyd godt fra start med nyskabendeservicepartnerskabEffektivitet og kvalitet var ngleordene, da Renosyd og Marius Pedersen A/S indgik et servicepartnerskab.

42 I Effektiv og fremtidssikret deponering iSydvestdanmarkTrekantomrdets Affaldsselskab barsler med et flleskommunalt selskab 11 kommuner.

46 I Milliardanlg skal lfte midtjysk affaldsforbrndingL90 opfrer nyt anlg for at sikre kapacitet. Det resulterer ilavere affalds- og fjernvarmepris.

48 I Selskabsformer i affaldssektorenRammevilkrene for forsyningernes selskabsformer er under forandring, ikke mindst i affaldssektoren.

50 I Selskabsgrelse p affaldsomrdetTo direktrer networker og emailer om sel skabsdannelse.

52 I Klinisk risikoaffald til eftersynForslag til en ny mde at organisere bestemmelserne om klinisk risikoaffald.

54 I The fight for the municipal interests onEuropean levelMunicipal Waste Europe er blevet omdrejningspunktet for kommunal affaldshndtering p europisk plan.

56 I Affaldstilsyn og dialog med virksomheder skal udviklesSom grundlag for en klar ansvarsfordeling nsker KL en samlet strategi for dialog og tilsyn for affaldsomrdet.

59 I Farligt affald efter reformens Virksomhedernes adgang til genbrugspladser betyder ogs, at de m aflevere farligt affald. Hvad er konsekvenserne?

63 I konomisk sknmaleri klder ikkeaffaldsreformen!

Er det manipulation eller manglende realitetssans, at embedsmnd pstr, at kommunerne sparer penge ved en affaldsreform?

66 I Det frie valg har praktiske konsekvenserVirksomheder kan vlge, hvem der skal behandleDeres genanvendelige affald. Men der er en bagside.

70 I Affaldskanon 2008For tredje r i trk uddeler RenoSam vandrepokalen for et godt initiativ inden for affaldsomrdet. Se kandidaterne her.

75 I Ny bekendtgrelse om deponeringsanlg1. april trdte den ny bekendtgrelse om deponeringsan-lg i kraft. Den indeholder helt nye principper for, hvornr affald kan deponeres.

81 I Nej, du m ikke kbe mit affald!Er vi sikre p, at behandlingen sker som aftalt, nr vi slgeraffald, eller ender det p unskede steder?

84 I Genbrugspladser en succeshistorieBorgere og virksomheder er glade for at komme p genbrugspladserne for at aflevere og sortere deres affald.

Nyt 88 I Nyt om jura

90 I Erhvervsnyt

92 I KTC-studietur til Schweiz

94 I KTC-nyt34 56

www.cowi.dk

COWI er en frende nordeuropisk rdgivningsvirksomhed. Vi arbejder med ingenirteknik, milj og sam-fundskonomi over hele verden under hensyn til milj og samfund. COWI er frende p sit felt, fordi vores 5.000 medarbejdere hver isr er det p deres.

Fra affald til ressource

COWI srger for helhedsorienterede

lsninger, der sikrer kvalitet og bre-

dygtighed i hndteringen og behand-

lingen af bde almindeligt og farligt af-

fald. Vi trkker p en relang erfaring

fra vor alsidige medarbejderstab inden

for affaldsomrdet. Vores rdgivning

dkker hele spektret fra planlgning

og analyser over projektering, udbud

og tilsyn til driftsoptimering. Tvrfag-

lige projekter lses med specialistinput

fra COWIs egne udbuds- og miljjuri-

ster, konomer, hydrogeologer m.v.

Affaldsplaner og -regulativer

Milj- og klimavurderinger

Indsamling og genanvendelse

Behandlings- og deponeringsanlg

Organisering af affaldshndtering

COWI Svendborg62 21 43 11

COWI Odense63 11 49 00

COWI Aalborg99 36 77 00

COWI Viborg86 61 40 44

COWI rhus87 39 66 00

COWI Holstebro97 40 42 33

COWI Vejle76 42 64 00

COWI Kolding76 33 86 00

COWI Esbjerg79 18 17 77

COWI Ringsted45 97 19 10

COWI Lyngby45 97 22 11

8 TEKNIK & MILJ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Vandstanden falderi Tndermarsken Vandstanden i store dele af den unikke Tndermarsk er blevet sn-

ket i dette forr, fordi landmndene har uddybet de render, der kan

lede vandet vk fra omrdet. Det er sket, selvom en hj vandstand

gavner det vigtige fugleliv i omrdet, som er omfattet af bde en

dansk fredning og flere EU-direktiver.

Dansk Ornitologisk Forening (DOF) kalder det en skandale. De har

tidligere klaget til EU over Danmarks administration af Tndermar-

sken, og i 2003 tog EU-kommissionen det frste skridt til at rejse sag

mod Danmark ved EF-domstolen.

Det er Tnder Kommunes ansvar, at omrdets tilstand ikke forrin-

ges. Samtidig ejer eller administrerer kommunen selv 300 hektar i

den centrale del af omrdet. De forpagtes ud til landmnd. Forman-

den for kommunens landlejeudvalg, Preben Linnet (V), der str for

udlejningen, bekrfter, at vandstanden er blevet snket. Han vil ikke

gribe ind.

Sdan har man jo altid drevet omrdet. Det var s anderledes i

en femrig forsgsperiode, men den udlb. Det er bondefangeri, hvis

man pludselig mener, at det skal vre permanent, siger Linnet til

Politiken.

Kilde: Politiken

I dette nummer kan du finde annoncer fra flgende firmaer:Firma side

Grontmij I Carl Bro A/S 2Uponor A/S 5COWI A/S 7Orbicon A/S 9K&S Tree Care ApS 10Falco 11Teknologisk Institut 13Skov & Landskab 14AL Control 15Niras A/S 19PROCESSOR 23Advokatfirmaet Bech-Bruun 27Dakofa 29Doppstadtadt Danmark A/S 30RenoSam 33Babcock & Wilcox Vlund A/S 37Kommune Kemi A/S 41Bay Christensen A/S 43Danfiber/Danbrs 44Tankegang A/S 45RGS 90 A/S 47

BDO Scanrevision 53TRACER 57Joca A/S 58ABB DENMARK 61Danvgt A/S 62KPMG 65Advokatfirmaet Energi og milj 69Stena Averhoff 71STRUKTURforsyningen 74Danske Anlgsgartnere 77ZENZO GROUP ApS 79Batteri Cube 80Logimatic Software 83WAMATECH A/S 87KonfAir A/S 91Rambll A/S 93Ferskvandscentret 94COK 94Phoenix Danmark 100

Ny teknisk direktr i SnderborgSnderborg Kommune har nu fet sin nye direktion p plads, efter

den er blevet opgraderet fra fire til otte inklusiv kommunaldirektr

Alfred Holm-Petersen. Ny direktr for Teknik & Milj bliver 46-rige

Inge Olsen, der kommer fra en stilling som chef for miljafdelingen i

Niras i Odense.

Her har hun har vret ansat fem r, og fr det var hun 14 r i mil-

jafdelingen i det nu nedlagte Fyns Amt. Inge Olsen er uddannet

cand.techn.soc fra Institut for milj, teknologi og samfund fra Roskilde

Universitetscenter.

DN genvlger prsidentElla Maria Bisschop-Larsen er blevet genvalgt som prsident for

Danmarks Naturfredningsforening. Det skete p foreningens

reprsentantskabsmde i april, hvor den

siddende formand blev udfordret ved et

kampvalg af Michael Stoltze, der sidder i

foreningens forretningsudvalg.

Jeg kan love for, at jeg er glad for at

blive genvalgt. Det er et stort privilegium

at st i spidsen for Danmarks strste

grnne organisation. Kampvalget har fet

renset luften, og vejen frem er klar. Den

kurs str vi nu igen samlet om, siger Ella

Maria Bisschop-Larsen.

Ella Maria Bisschop-Larsen, der blev

valgt som prsident i 2006, vandt valget

med 138 stemmer mod 66. Hun er 58 r,

uddannet biolog og driver et kologisk landbrug p Fyn.

Michael Stoltze stillede op mod Ella Maria Bisschop-Larsen, for-

di han mener, hun ikke er tilstrkkelig markant i medierne. Han

nskede dog tillykke med valget:

Jeg vil sige, at det var en klar tilkendegivelse. Det er godt. Og

det er godt, at der var et kampvalg, hvor vi fik diskuteret, hvad vi vil

med Danmarks Naturfredningsforening, siger Michael Stoltze, der

fortstter i foreningens forretningsudvalg.

Ella Maria Bisschop-Lar-sen, genvalgt prsidentfor DN.

Foto: Vadehav.dk

TEKNIK & MILJ I POLITIK OG LEDELSE 9

I fllesskab kan vi skabe rammerne for et inspirerende bymilj, der er gearet til fremtidens klima. Det handler om at inkludere borgere, forskellige forvaltninger og virksomheder i dia-logen om, hvordan vores byer skal se ud i fremtiden og, hvordan vi sikrer os selv og miljet. Hndtering af vand kan f.eks. med fordel ses i lyset af bde klimaforandringer og vandrammedirektiv.

Tingene er tt forbundet, og vi kan hjlpe med at komme hele vejen rundt om klimaproblematikken.

www.orbicon.dk

Lsninger med et menneskeligt ansigt- klimaudfordringen krver samarbejde

Vandvrker pumper arsenforurenet drikkevand ud50-100 danske vandvrker har de seneste fem r set stort p, at de

leverer drikkevand til forbrugerne med for stort indhold af det giftige og

krftfremkaldende grundstof arsen. Det fremgr iflge Ingeniren af

en endnu ikke offentliggjort rapport, som to arsen-eksperter fra hen-

holdsvis Geus og rdgivervirksomheden Alectia er ved at lgge sidste

hnd p for By- og Landskabstyrelsen. Rapporten indeholder den frste

landsdkkende opgrelse af arsenindholdet i frdigbehandlet drikke-

vand, sammenholdt med det berrte antal forbrugere.

Vores opgrelse viser, at der stadig er vandvrker i Danmark, som

efter fem r ikke har lst problemet med arsen i drikkevandet, siger

civilingenir Loren Ramsay fra Alectia til Ingeniren.

Loren Ramsay understreger, at man endnu ikke har opgjort, hvor

mange forbrugere, der drikker det arsenforurenede vand, men at der pri-

mrt er tale om mindre vandvrker. Rapporten vil indeholde et estimat,

nr den er frdig om et par mneder, ligesom den vil indeholde anvis-

ninger p, hvad vrkerne kan gre, nr de finder arsen i vandet.

Mange sm vrker str famlende over for, hvad de skal gre. Men

metoderne til at rense vandet for arsen har vret kendt i flere r, siger

Loren Ramsay.

Miljminister Troels

Lund Poulsen vil hurtigst

muligt have styr p, hvil-

ke vandvrker, der leve-

rer det forurenede drik-

kevand.

Jeg vil vide prcis,

hvilke kommuner og

vandvrker, der ikke

leverer ordentligt drikke-

vand, s de kan stilles til

ansvar. Jeg vil tage kon-

takt til de relevante

kommuner og deres

organisation, KL, nr jeg

har rapporten, siger

han til Berlingske Tiden-

de.

Det er kommunerne,

der frer tilsyn med vandvrkerne og derfor skal gribe ind, hvis grns-

evrdierne overskrides. Hos KL vil miljudvalgsformand Jens Stenbk

imidlertid ikke tage stilling til de dystre tal, fr hele rapporten kommer

p bordet.

Miljminister Troels Lund Poulsen.

10 TEKNIK & MILJ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Ny hndbog om byplanlgningHvad betyder ekstraheringskrav og plankrav om arkitektonisk kvalitet?

Og hvornr og til hvad kan der dispenseres? Det er noget af det, man

kan finde svar p i Byplanhndbogen af Arne Post, som netop er ble-

vet udgivet af Dansk Byplanlaboratorium.

Formlet med Byplanhndbogen er at gre det lettere at forst de

ord og begreber, der anvendes i byplanlgning. Samtidig gr den

det lettere at finde frem til de relevante lovbestemmelser. Hndbo-

gen henvender sig primrt til planlggere, men vil ogs kunne bru-

ges af en bredere skare. Bde af hensyn til inddragelse af borgere og

de politiske beslutninger er det vigtigt, at de forslag, der udarbejdes

som led i byplanlgningen, er forstelige. Og det kan definitioner og

forklaringer i Byplanhndbogen bidrage til.

Bogen kan bestilles i Dansk Byplanlaboratorium (tlf. 33 13 72 81)

og koster 250 kroner. Den kan ogs downloades gratis p

www.byplanlab.dk

Ekspropriation: KL advarer mod lovsjuskKL advarer miljminister Troels Lund Poulsen mod at fastholde sit for-

slag om at afskaffe kommunernes adgang til at ekspropriere p bag-

grund af en kommuneplan. Forslaget vil medfre mindre frivillighed,

strre ulighed i kompensationernes strrelse og risiko for uforsvarlig

byplanlgning, mener KL.

Det vil vre forhastet og p grnsen til lovsjusk, hvis Folketingets

flertal holder fast i at gennemfre det lovforslag, ministeren har frem-

sat, siger formanden for KLs Teknik- og Miljudvalg, Jens Stenbk.

En del medlemmer af Folketingets Milj- og Planlgningsudvalg

mener, man br nedstte et srligt udvalg, der skal kigge nrmere

p mulige alternativer til ministerens lovforslag frem for at haste en

vedtagelse igennem. KL bakker op om dette synspunkt.

Kilde: KL

Ingegrdsvej 11 4340 TllseFax: 59 18 69 77www.ks-treecare.dkE-mail: ks@ks-treecare.dk

Steen Kristensen Tlf.: 59 18 50 77Kim Poulsen Tlf.: 43 45 11 90

Klima og kloak:

Rrcenterdage 2009Hvad gr vi, nr kloakkerne ikke er store nok vedkraftig regn? Det og mange andre sprgsml stterRrcenterdagene fokus p, nr de afholdes nstegang p Teknologisk Institut i Taastrup den 17. og 18.juni 2009.

P nuvrende tidspunkt er der allerede mere end 70 udstillere, der

har tegnet kontrakt til udstillingen, s det forventes, at rekordret

2007 bliver slet.

Rrcenterdagene bestr af en gratis udstilling, hvor en rkke fir-

maer med tilknytning til vand- og aflbsfaget viser de nyeste lsnin-

ger og teknologier. Desuden afholdes 8 konferencer af 2-3 timers

varighed, som er inddelt i forskellige hovedtemaer omkring aflbssy-

stemer. Rrcenterdagene henvender sig til alle med interesse for

vand- og aflbsteknik og opgravningsfrie renoveringsmetoder til

vand- og aflbsanlg.

Hovedtemaet for Rrcenterdagene 2009 bliver klima og kloak. De

senere rs mange oversvmmelser gr emnet meget aktuelt, og det

er noget som alle i vand- og aflbsbranchen arbejder meget med i

disse r. Emnet bliver endnu mere aktuelt set i lyset af, at Kbenhavn

skal vre vrt for det nste klimatopmde kun f mneder efter

Rrcenterdagene.

Et af de store projekter som bliver prsenteret p Rrcenterdage-

ne er 19K-projektet. Projektets navn udspringer af, at der deltager 19

kommuner sammen med en rkke rdgivere, videncentre og leve-

randrer. Mlet er at opbygge et id-katalog med kendte lsninger p

de forskellige problemtyper, som forvaltninger og forsyningsselskaber

str over for. Her er en af de vigtigste opgaver at beskrive nye mder

til at hndtere regnvandet p i fremtiden. Desuden er mlet med

19K-projektet at skabe innovation, som frer til nye lsninger, og de

nyeste resultater prsenteres p Rrcenterdagene.

Mlstningen for Rrcenterdagene 2009 er, at hele aflbsbran-

chen fra forskere til kloakmestre mdes, for at vise vejen med fremti-

dige lsninger p de massive udfordringer Danmarks samlede

aflbssystemer str over for. Hvis forudsigelserne om ca. 20-40 %

mere og kraftigere regn holder stik! Ls mere om Rrcenterdage

2009 p www.teknologisk.dk/rcdage

Iflge en endnu ikke offentliggjort kloak-rapport bliver det dyrt for de

almene boligselskaber, nr kommunerne ikke lngere vil st alene

med udgifterne til nye kloakker, fordi kloakkerne ikke kan klare de hef-

tige regnskyl, skriver magasinet Boligen.

For fremtiden skal man forberede sig p 30 pct. mere regn. Det

store sprgsml er, hvem skal betale for det? Det bliver efter alt dm-

me boligselskaber og husejere, der skal dele regningen med kommu-

nerne.

Boligselskaberne og husejerne m vnne sig til, at de kommer til

at betale for det vand, der falder p deres grund, siger Bo Laden, der

er afdelingsingenir i kloaksystemer i Aalborg Kommune og medfor-

fatter af rapporten om klimaforandringernes betydning for kloakforsy-

ningerne.

Rapporten er frdig til efterret og skal munde ud i klare retnings-

linjer og gerne en ny lovgivning om fremtidens hndtering af regnvan-

det. Det er ikke kun bortskaffelse af regnvandet, der vil pfre boligor-

ganisationer og andre husejere store ekstraudgifter. Iflge Bo Laden vil

rapporten ogs indeholde anbefalinger om at plgge grundejerne at

sikre, at vandet er rent, nr det sendes ud i det offentlige net.

Kommunerne vil ikke st med kloakregningen alene

TEKNIK & MILJ I POLITIK OG LEDELSE 11

Kvalitet og design i offentlige rum

Kvalitets inventarmed stil til det udvendige rum.

Falco A/S dalen 7C 6600 Vejen Tel.: 7536 8100 Fax: 7536 8900 www.falcoas.dk info@falcoas.dk

Flow

FalcoLinea

Triangle

12 TEKNIK & MILJ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Kommunale chefjob:

Hvor er kvinderne og de unge?Iflge en ny analyse, bestilt af de fire kommunalechefforeninger, har kommunalreformen ikke ndretved, at mnd er overreprsenteret blandt de kom-munale topchefer.

Det skal vi klart agere p. Vi synes, det lover godt, men der er et

stykke vej endnu, fr ubalancen er jvnet ud. Det er ikke fordi, vi

rekrutterer snvert eller ud fra mandekriterier. Vi gr benhrdt efter

kvalifikationer. Men indtil videre har det kvindelige rekrutteringsgrund-

lag vret for lille, siger Jens Chr. Birch, formand for Kommunaldirek-

trforeningen i Danmark.

Blandt socialdirektrerne og andre ledere nrmer man sig en

knsmssig ligelig fordeling. Her er henholdsvis 40 og 39 procent

kvinder. Men blandt kommunaldirektrerne er der langt endnu, kun

9 procent er kvinder.

Vi bliver ndt til at se p topchefernes arbejdsvilkr. Det kommu-

nale topjob er meget tidsrvende, hvilket gr det svrt at forene

med familie og brn. Som det er nu, arbejder den kommunale

topchef stort set hele tiden. Kan vi ndre de vilkr, s det ikke er en

forudstning, at man er i 50erne og barnls kvinde, s vil det tiltrk-

ke flere kvinder til posterne, siger Jens Chr. Birch.

Hver femte p vej p pensionDet er de fire chefforeninger, Kommunaldirektrforeningen, Brne-

og kulturchefforeningen, Socialchefforeningen og Kommunalteknisk

Chefforening, der har nsket en analyse af deres medlemmer efter

kommunalreformen.

Antallet af kommunale topchefer faldt fra omkring 1300 til 500 i

de 98 nye kommuner, og samtlige kommunale ledere stod p trsk-

len til en ny epoke. Nu har vi vret igennem de enorme ndringer,

og nu vil vi gerne have et billede af vores kollektive profil. Et overblik

over, hvilke udfordringer vi har, nr vi fremover rekrutterer topchefer,

siger Per B. Christensen, formand for Brne- og kulturchefforeningen.

Op p terne som attraktiv arbejdspladsDen samlede anciennitet i kommuner og amtskommuner er i gen-

nemsnit godt 22 r. Langt de fleste chefer har bevget sig op ad kar-

rierestigen inden for den kommunale sektor. Kun ganske f har erfa-

ring fra det private erhvervsliv, viser rapporten.

- Det er klart en af vores andre udfordringer. Det er en svaghed, at

der er s lidt udveksling mellem det offentlige og det private. Det bli-

ver lidt en lukket verden, vi bevger os rundt i. Her skal vi mere op

p terne og holde os attraktive som arbejdsplads, s vi tiltrkker

yngre ledelsestalenter og gerne talenter udefra, siger Mikael Jentsch,

formand for Kommunalteknisk Chefforening.

Ls mere om rapporten, Kommunernes administrative lederskab

efter kommunalreformen, p www.ktc.dk

Om ni r skal alle nybyggede huse vre i stand til at producere lige

s meget energi, som huset selv bruger. For eksempel ved hjlp af

solvarme. Det blev vedtaget ved en frstebehandling i EU-parlamen-

tet 23. april.

Vores bygninger er den helt store klima- og energisynder, s det

er det helt rigtige sted at gribe ind, hvis energiforbruget skal ned.

Udbredelsen af nul-energihuse i nybyggeriet er et stort skridt i den

rigtige retning, siger Britta Thomsen (S), der er det eneste danske

medlem af Europaparlamentets energiudvalg, til Ingeniren.

Cirka 40 procent af Danmarks energiforbrug bruges p opvarm-

ning af boliger, men det tal kan nedbringes drastisk, nu hvor man kan

bygge nul-energihuse eller plus-energihuse. Foruden kravet om, at

alle nye byggerier skal vre energineutrale, lyder den nye ndring i

EU's bygningsdirektiv p, at alle EU-lande skal stte ml for, hvor

meget af den ldre boligmasse, der kan forbedres til samme stan-

dard.

Efter parlamentet vedtog udkastet ved frstebehandling bliver

nste skridt nu, at ministerrdet skal tage stilling til udkastet og for-

handle det igennem med energiudvalget. Slutpapiret fra den for-

handling kommer til 2. behandling i parlamentet til efterret, og hvis

der ved den lejlighed opns enighed, bliver resultatet et direktiv, som

fr lovvirkning for hele unionen.

De strammede energikrav til nye bygninger ventes at skabe 280.000

nye job i EU.

EU: Forbudt at bruge energi inye huse om ni r

Konferencemoduler onsdag den 17. juni

LAR Lokal afledning af regnvandOverordnet introduktion omkring LAR med konkrete oplg om metoder og muligheder LAR projekt p Bornholm, planlgning og teknisk gennemfrelseHvordan vil det se ud, hvis vi i hjere grad nedsiver?LAR projekt i Kbenhavn, herunder permeable belgninger mv.

Renovering af aflbssystemerKontrolordningen for Ledningsrenovering Kloakrenovering i Indien Sammenhnge mellem klimaforandring og anvendelse af LAR og af no-dig metoderKloakrenovering i Helsingr Kommune Hvor langt er kommunerne net med kloakrenovering?

Planer for regulering og rensning af regnvand Sandfang og olieudskillere LAR-katalog og renselsninger i Kbenhavns Kommune Dobbelt pors filtrering i restad Regulering af regnvand i Strandomrdet Ishj

Klimatilpasning af aflbsomrdetBeslutningssttte til intelligent klimatilpasning Har vi brug for et aflbssystem under monsterregn? Case metro City-ringenOptimering og samstyring af renseanlg og aflbssystem samt anvendelse af radar til regnforudsigelseOdense Vandselskabs kb af huse p Ejersmindevej for at imdeg fremtidens regnhndelser

Konferencemoduler torsdag den 18. juni

Bassiner, rotter og graveskaderErfaringer fra projekt om rotters frden i kloaksystemetKbenhavn Energis rotteprojekt Graveskader Udfordringer ved bassinbyggeri set fra en entreprenrs side

Spildevandsafledning i det bne landHvor langt er vi med vandplanerne? Innovation under jordoverfladen, Erfaringer med septiktanke GIS/GPS-baseret lsning til registrering af septiktanke samt GIS muligheder i aflbsbranchen Erfaringer med bundfldningstanke og renselsninger i det bne land

Innovation i aflbssektoren - Prsentation af projekt 19KProjekt 19K. Hvordan lftes innovationshjden i en sektor? Eksempler p og resultater af afprvede netvrks- ogbrainstorm-velser Rre i Rrmosen, Allerd om lsningsforslag for at sikre mod fremtidige oversvmmelsesproblemer i oplandet til Rrmosen Afkoblinger i Hedevnget, Gladsaxe Prsentation af webbaseret id-katalog

Prsentation af Projekt 19K fortsat 18 nye projektiderPrsentation af projekt 19K, inkl. oversigt over de i alt 18 udarbejdede projektider Prsentation af projektider, der primrt omhandler nye mder at kommunikere, informere og trffe beslutninger p Udnyttelse Prsentation af projektider, der primrt omhandler regnvandets kvalitet Prsentation af projektider, der primrt omhandler regnvandets kvantitet

Der er gratis adgang p udstillingen. Program kan rekvireres p Rrcentret, Teknologisk Institut, telefon 7220 2290 eller p e-mail roercenter@teknologisk.dk, eller kig p vores hjemmeside www.teknologisk.dk/13368.

Udstillere p Rrcenterdagene 2009

A. & O. Johansen A/S ACO Nordic A/SAL-Laser A/S Alnino Connect ApS Anton ChristensenBerotech Biokube BlcherBrdrene Dahl A/SCady Aqua ControlCobalch ApSC-TV, Tekniske artikler Dannozzle Danpipe A/SDanske Kloakmestre Drger Safety Danmark A/S DUCO ApSELTEL Networks A/SEXPO-NET DANMARK A/S

Gavatec I/SGerhardt Christensen A/SGlynwed A/SGrundfos DK A/SI.S.T. Skandinavia ApSIndustri textil Job A/S Inpipe Danmark A/S ISS Kloak- og IndustriserviceJ. Hvidtved Larsen A/SJ. Sprang JKL TeknikKrger A/SKWH PIPE (DANMARK) ASLauridsen Handel-Import A/SLauridsen Rrteknik A/SLD Handel & Milj A/SLeif M. Jensen A-S Max Sibbern A/SMosbaek A/S

Munck Forsyningsledninger a-s New-line Fborg A/SNordisk Hjtryk A/Snyrup plast a/sOrbiconPer Aarsleff A/SPlast-Line A/SPN StbegodsProagria Milj A/SProjektgruppen 19K co/ KU Skov & LandskabPURUS asRambllRanders Jernstberi A/SRICOS TV-inspektionRidgid Scandinavia A/SRoco A/SSanistlScanCover

Scanpipe A/SScan-Plast A/S SFL International A/SSmedemester Ernst KraghStennevad A/SSvatek asSven Pitzner, IngenirfirmaTrelleborg Forsheda, Building AB, Pipe SealsUhrig Kanaltechnik GmbH Ulefos NVUponor A/SV. Brndum A/SWatercare ApSWatersystems ApS Wavin A/SWiseCon A/SZacho-Lind A/S

Kom til Rrcenterdage17. og 18. juni 2009 p

Teknologisk Institut, Taastrup

14 TEKNIK & MILJ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

KTC om Grn vkst: Redskaberne manglerRegeringens udspil til Grn Vkst har fet hrde ord med p vejen. For uambitist og ufinansieret lyder noget afkritikken. KTC hilser Grn Vkst velkommen, men efterlyser ogs redskaber til at lse opgaven.

Regeringens helhedsplan for natur,

milj og landbrug, Grn Vkst, er

udkommet. Med Grn Vkst er det

regeringens ml at skabe op til

75.000 hektar ny natur frem til 2015.

De mest vrdifulde naturomrder

skal sikres og hvert af de 246 Natura

2000-omrder fr sin egen beskyttel-

sesplan. Grn Vkst betyder iflge

regeringens prsentation, at Dan-

mark lever op til forpligtelserne i EUs

Nitrat- og Vandrammedirektiv i 2015.

Det er godt, at udspillet om Grn

Vkst nu foreligger, s vi kan komme

i gang. Vi har ventet lnge, og det

har vanskeliggjort kommunernes

almindelige planlgnings- og forvalt-

ningsindsats, at vi har mttet leve i

uvished, siger KTC-formand Mikael

Jentsch.

Vi er dog optaget af, at vi som

kommuner er forpligtet af EU-direkti-

vets fokus p 2015. Her er vi p for-

hnd bagefter, og skal denne forsin-

kelse imdegs krver det et tt

samarbejde mellem kommunerne

og de statslige myndigheder. Vi vil

ikke igen fanges i en procedurekrig

som vi har oplevet i landsbrugssager-

ne. Ml og indsatser skal passe sam-

men. Og hvis mlene skal ns, skal

de ndvendige redskaber vre til

stede. Det vil vi som kommuner nu

sikre os, at vi har og i givet fald fr,

siger KTC-formanden.

Grn Vkst lgger op til et

meget komplekst samspil mellem

mange aktrer p et felt, der rummer

mange faglige udfordringer. Ogs der-

for er det vigtigt, at kommuner og stat

arbejder sammen for dels at koordi-

nere forventningsniveauer og for

lbende at sikre den dynamiske til-

pasning af omrdet til virkelighedens

krav. Derfor m der vre en parat-

hed til at forholde sig til virkeligheden

hos alle parter. Ogs selvom den kan

rumme ubehagelige overraskelser.

Formanden for KTCs faggruppe

Natur og overfladevand, Natur og

miljchef Flemming Lehbert Sren-

sen efterlyser konkrete redskaber:

"Grn Vkst strategien skitserer,

ikke overraskende, kun de helt over-

ordnende rammer for vand- og

naturindsatsen. Vi forventer at skulle

n nogle ret ambitise ml inden

2015, men Grn Vkst lfter ikke ret

meget af slret for hvad og hvordan

det skal ske.

Vi har forstelse for, at regeringen

har haft behov for at koordinere stra-

tegien med de vand- og naturml-

stninger som kommunerne skal

arbejde for at n inden 2015. Vi kan

dog konstatere at vi ikke bliver meget

klogere af at lse Grn Vkst strate-

gien, siger Flemming Lehbert Sren-

sen. Vi kan se, at der bl.a. peges p

flere dyrkningsfrie brmmer og mere

sknsom vandlbsvedligeholdelse.

Det er tiltag som helt oplagt bringer

os i den rigtige retning, men vi ved

alts fortsat ikke mere prcist hvad vi

skal og hvordan det skal udfres. Vi

afventer derfor et mere konkret

udspil fra staten, fr vi kan g ind i en

konstruktiv dialog og proces om den

danske udmntning af bde vand-

ramme og habitatdirektivet."

d e t b i ov i d e n s k a b e l i g e fa k u lt e tf o r f de va r e r , v e t e r i n r m e dic i n o g n a t u r r e s s ou r c e rk b e n h av n s u n i ve r s i t e t

Diplomuddannelse i parkvirksomhedEfteruddannelsen handler om ledelse og rdgivning i den grnne sektor og giver kompetence til styring af anlg og drift af grnne omrder. Opgavestyring og opgavedeling samt faglig ledelse er blandt uddannelsens centrale emner.

Hele forlbet er fordelt p 5 moduler og svarer til 1 rs fuldtidsstudium. Du kan tage enkelte moduler eller hele uddannelsen.

Uddannelsen foregr p Skov & Landskab ved Det Biovidenskabelige Fakultet.

Efterr 2009:Modul 3a: DriftsstyringModulet handler om styring af pleje og vedligehold af grnne omrder set i en organisatorisk, ko-nomisk og parkteknisk sammenhng. I modulet indgr projektarbejde med vejledning og afsluttende projekteksamen.

F mere information hos studielederStudieleder Karsten Kring E-mail: kk@life.ku.dk tlf: 35331778 / 23456718

Ls mere og f tilmeldingsskema og prisoversigt p www.life.ku.dk/parkdiplom

UdvaskningstestsPrvetagning og analyse af affald til deponering i henhold til bekendtgrelse nr. 252 om deponeringsanlg.

Grundlggende karakterisering

Overensstemmelsestestning

www.alcontrol.dk

For mere information kontakt:

ALcontrol AB

Bent Mikkelsen

Tlf: 40 40 55 04

e-mail: bent.mikkelsen@alcontrol.dk

KTC rsmde 2009 stter fokus p den sammenhng som teknik- og miljomrdet indgr i i kommunerne. Hvordan prioriteres ressourcer til tekniske anlg, infrastruktur og klimaindsats m.m. i forhold til de andre kommunale sektorer? Hvordan synliggres og styrkes sammenhngen med levevilkr, erhvervsudvikling og velfrd ?

KTC rsmde 2009 stter fokus p konkurrencen mellem det tekniske omrde og de traditionelle velfrdsomrder. Hvordan skabes forstelse for, at energirenovering af en folkeskole giver nye lringsmuligheder, glade brn og lrere? Hvordan skabes forstelse for, at kommunal in-frastruktur giver bedre milj i byerne og tilfredse pendlere? Hvordan giver grn byudvikling bedre milj i byerne og sunde borgere? Debatten vil koncentrere sig om teknik og milj i krydsfeltet mellem helhedslsninger og varme hnder. Det handler om bde politisk prioritering og styrket oentlig-privat samarbejde.

KTC rsmde 2009 er en konference, hvor ledere, mellemledere og ansatte i kommunernes tekniske forvaltninger gr i dialog med forskere, andre forvaltningsgrene og private samarbejdspartnere. Mlet er at ud-veksle viden, udvikle strategier og skabe grundlag for ny handling samt for udvikling af den tekniske leders strategiske handleberedskab.

rsmdets anden dag, den 23. september, er forbeholdt KTC- medlem-mer, medlemmer af KTCs faggrupper og andre involverede i foreningens arbejde.

Vel mdt i Vejle d. 22. og 23. september 2009

DAG 1 - BEN KONFERENCE:

t5FLOJLTLBCFSWFMGSE

Fokus p helhedslsninger og synliggrelse

af teknik- og miljopgaverne i forhold til vrige

velfrdsomrder, -vrdier og prioriteringer

t.JEEBHFWFOUTPHOFUXPSLJOH

DAG 2 - KTC MEDLEMSDAG:

t,5$THFOFSBMGPSTBNMJOH

t5FNBNEFPHXPSLTIPQ

Ledelse i en forandringstid

KTC KONFERENCE OG RSMDE 09 / 22. 23. SEPTEMBER

TEKNIK SKABER VELFRD!

Ls mere om arrangementet p www.ktc.dk

PROGRAMHIGHLIGHTS

VIRKSOMHEDERDer er srlige betingelser for deltagere fra virksomheder som nsker at deltage i KTC rsmde 2009, som muliggr deltagelse af maksimalt 2 personer fra hver virksomhed. Virksomheder kan allerede nu melde sig til p www.ktc.dk

TILMELDINGTilmelding for KTC Medlemmer, KTC Faggruppemedlemmer, samt ansatte i kommunen p www.ktc.dk.

Velfrdsparadigmer

-prioriteringer

og helhedsstrategier

De miljmssige gevinsterved affaldsreformen ersvre at f je p. Og deter for slapt og rgerligt,lyder det fra RenoSams for-mand i dette indlg.

/ Af formand for RenoSam, Vagn Larsen

Affaldssektoren str midt i fire store

reformer, som vil medfre store

omvltninger for os alle.

Store reformer og omvltninger

skaber naturligvis dynamik. Det kan

vi alle have brug for. Det kan vre

sundt at se p vores sektor med fri-

ske jne for at vurdere, om vi kan

gre det endnu bedre. Men hvilke

miljforbedringer medfrer de

mange reformer? Den store reform

om affaldssektorens organisering,

som vi har drftet siden 2002, for-

ventes ikke at medfre miljmssi-

ge gevinster. Ingen. Det er slapt og

rgerligt. Hvornr fr private og

offentlige aktrer samt staten

nste gang mulighed for at bruge

s mange ressourcer til at se over-

ordnet p vores sektor? RenoSam

mener, der br bruges mere tanke-

kraft og energi p at knkke nd-

den, om hvordan vi nedbringer den

miljmssige belastning af affald.

De store og centrale sprgsml

er, hvordan vi kan pvirke indholdet

i produkterne, for i sidste ende bli-

ver alle produkter til affald.

Nr vi str med affaldet, hvordan

vender vi s udviklingen, fra at affal-

det er et miljproblem, til det kan

blive en ressource? Her bliver tek-

nologisk udvikling og innovation

afgrende, og hvordan fremmer vi

den, s vi ogs kan f et vindmlle-

eventyr p affaldsomrdet?

Affaldssektoren kan f afgrende

rolle i fremtidens klimavenlige

energiforsyning, hvis vi tr. Fjernvar-

menettene skal udvides. Forbrnd-

ingsanlggenes energieffektivitet

skal yderligere op. Affald skal bl.a.

nyttiggres til energifremstilling og

her tnker jeg bde p varme, el

og kling.

Vi br tnke mere vidtgende.

Hvorfor importerer vi ikke affald til

forbrnding, og s samtidig udfa-

ser nogle af de kulfyrede kraftvr-

ker. Det er i Nordeuropa vi har

kraftvarmeanlg og hj energiud-

nyttelse. Det er her hos os, at affald

kan nyttiggres. Sydeuropa har ikke

p samme mde brug for varme.

Hvorfor hjlper vi fx ikke Sydeuro-

pa, englnderne og irerne med at

brnde det affald de endnu ikke

har kapacitet til. P EU plan vil det

sikre en langt bedre miljmssig

lsning. Det er langt bedre at

brnde affald hos os med hj

energiudnyttelse end at deponere

det hos dem. Det er nye tider vi

m tnke i nye lsninger.

De fire store reformer jeg tnker

p er:

FFoorr ddeett ffrrssttee er reformen om

affaldssektorens organisering over

os. Det betyder, at vi alle skal i

arbejdstjet for at omstte refor-

men til virkelighed ude i kommu-

ner og affaldsselskaber. Vi venter

stadig p en rkke bekendtgrel-

ser, men de overordnede linjer er

lagt frem. Vsentlige ndringer er

p vej.

FFoorr ddeett aannddeett nsker staten, at

mere affald skal brndes p de

centrale kulfyrede kraftvrker. Det

er baggrunden for, at afgiften p

forbrnding af affald nu bliver

ndret. Vsentlige affaldsstrmme

kan ndres.

FFoorr ddeett ttrreeddjjee taler alle om klimaet.

Hvis det ikke kun skal blive ved

snakken om varm luft, skal affalds-

sektoren finde sin fremadrettede

rolle.

FFoorr ddeett ffjjeerrddee vil den nye depone-

ringsbekendtgrelse betyde omfat-

tende ndringer for affaldsprodu-

centerne og en lang rkke deponi-

er m givetvis lukke inden for en

rrkke.

18 TEKNIK & MILJ I POLITIK

Affald - en ressourcefrem for et miljproblem

Vagn Larsen, formand for RenoSam.

Mange steder i verden arbejder vi med affaldsplanlgning og at nyttiggre affald. Vi behandler fx farligt affald ved at udnytte energien i affaldet til at uskadeliggre det efter Kommunekemi-modellen. Andre anlg forvandler af-fald til biogas, som erstatter fossile brndstoffer. Vil du hre, hvordan vi kan realisere dine visioner, er du velkom-men til at kontakte os.

Vi er klar til at tage udfordringen.

www.niras.dk

Din kilde til videnOgs om affald som resurse

210x282_05_2009_Affald.indd 1 28-04-2009 13:59:45

Dan Jrgensen, Socialde-mokraternes spidskandidatved EU-valget, mener, atDanmark br g forrestmed en vision om, at altaffald bliver genbrugt ogdermed bliver en ressource.

EU er p vej i den rigtige retning p

affaldsomrdet, mener Dan Jr-

gensen, der er socialdemokratisk

spidskandidat til Europaparlamen-

tet. Han henviser til, at der er ved-

taget mlstninger for genanven-

delsen p 50 procent for hushold-

ningsaffald og 70 procent for byg-

geaffald.

Det er jo ret ambitist, fordi der

i nogle lande stort set ikke genan-

vendes. Der er nogle lande, hvor

90 procent bare bliver deponeret.

Derfor kan man sige, det er en sejr,

og det er meget sjldent, man

tager s store skridt fremad p

enkeltomrder, siger Dan Jr-

gensen.

Han tilfjer i samme ndedrag,

at vi ikke kan stille os tilfredse med

det i Danmark. For vi er i forvejen

s langt fremme, at vi br kunne

tage skridtet videre:

I forhold til Danmark er det jo

ikke srlig ambitist, for vi kan

nsten allerede i dag leve op til de

krav. S vi burde helt klart have

skrappere krav i 2020, og vi br

have en ambition om at vre

frende p det her. Dels fordi det

giver os nogle incitamenter til at

udvikle nye teknologier og proces-

ser, men ogs fordi vi lever i et

land, som bruger ekstremt mange

ressourcer. Og nr man bruger

mange ressourcer, s har man ogs

en forpligtelse til at gre det p en

bredygtig mde.

Nr snakken falder p, hvorvidt

EU br opstille visioner om et

affaldslst samfund, kommer Dan

Jrgensen igen ind p Danmarks

forpligtelse til at stille sig i fortrop-

pen og vise vejen.

Jeg godt li ideen om det

affaldslse samfund. Det betyder

ikke, at der ikke er affald, men at

affald er en ressource - alts at

man genanvender og udnytter. Det

er en god vision at have, og jeg

synes, vi skal arbejde hen imod

det. Men hvis vi skal have et

affaldslst samfund, kan det ikke

nytte noget, hvis der er lande som

Danmark, der klynker, fordi vi i

2020 skal vre marginalt bedre,

end vi er i dag. Hvis vi virkelig

nsker det, og hvis de brancher og

offentlige myndigheder, der

beskftiger sig med det her,

nsker det, s skal de vre villige

til at g forrest. Danmark har mulig-

heden for at blive dem, der virkelig

stter en dagsorden i Europa p

det omrde. Jeg mener ikke, det er

en urealistisk vision, at vi om 50 r

har et affaldslst samfund, forstet

p den mde at alt affald bliver

genbrugt og derfor bliver en res-

source.

Styr p markedetDan Jrgensen ser, som man kan

lse af ovenstende, affald som

en potentiel ressource frem for en

belastning. Det er en synsvinkel,

der stttes af EUs nye affaldsdirek-

tiv, der indeholder bestemmelser

for, hvornr affald bliver betragtet

som en vare, der kan handles. Dan

Jrgensen mener dog, at man er

ndt til at lgge bnd p markedet

for at undg negative konsekvenser

for miljet.

Det negative kan vre, at i og

med affald bliver betragtet som en

vare, er det ogs dkket af EUs

lovgivning om det indre marked.

Og i det indre marked tager man

frst og fremmest hensyn til fri

bevgelighed, og det kan nogle

gange vre p bekostning af mil-

jet. S vi skal vre opmrksom-

me p, at affald ikke bare bliver

handlet, fordi nogle virksomheder

skal tjene penge p det; det skal

vre af hensyn til miljet. Vi skal

vre opmrksomme p, at man

udnytter markedskrfterne til at

opn miljeffekter og effektivitets-

effekter, men det er ikke godt, hvis

markedskrfterne lber lbsk,

siger Dan Jrgensen.

Han mener i forlngelse heraf

heller ikke, at EU skal regulere,

hvorvidt affaldssektoren skal libera-

liseres, eller hvordan den i vrigt

organiseres.

Det er vigtigt, at vi opretholder

noget autonomi, for der er meget

stor forskel p, hvordan man orga-

niserer sig i de forskellige lande.

Det har noget at gre med, hvor-

dan man har indrettet den offentli-

ge sektor, men ogs at der simpelt-

hen er forskellige affaldsmngder

og geografiske forhold, der gr, at

der er god grund til, at man organi-

serer sig forskelligt. Jeg mener EU

skal g forrest med at stte nogle

mlstninger og krav, men hvor-

dan man opfylder dem og her-

med ogs hvordan man organise-

rer sig det m vre op til de

enkelte lande.

20 TEKNIK & MILJ I POLITIK

Den politiske kamp om affaldet/ Af Kristian Jrgensen

Politikere i svel Folketinget som Europaparlamentet str p flere punkter med vidt forskellige holdninger til, hvilken vej

man skal g. Er affald for eksempel et miljproblem, eller er det en ressource og handel med det p tvrs af grnserne

en effektiveringsgevinst? Syv af kandidaterne til det forestende valg til Europaparlamentet giver her deres bud p, hvilke

udfordringer EU str overfor p milj-og affaldsomrdet, og hvordan affaldssektoren i Europa og Danmark skal udvikle sig.

Fra Folketinget giver fem miljordfrere deres svar p aktuelle sprgsml om affaldsomrdet i Danmark. Blandt andet

om virksomheders adgang til genbrugspladser, afgift p varmeproduktion fra affald og markedets evne til at sikre genan-

vendelse af erhvervsaffald.

Det nytter ikke noget at klynke

Dan Jrgensen

Hanne Dahl fra Junibe-vgelsen mener, at EU-lan-dene skal have mulighedfor selv at udforme affalds-hndteringen, s lnge EUstter nogle rammer ogminimumskrav.

EU har frt en fejlslagen politik p

miljomrdet. Hanne Dahl, med-

lem af Europaparlamentet for Juni-

bevgelsen og partiets spidskandi-

dat ved det forestende valg, ser

derfor den strste udfordring p

miljomrdet i at f konverteret

energisektoren, s den krer fuld-

stndigt p vedvarende energi.

Men den klimapakke, EU vedtog

fr jul, indeholder massive investe-

ringer i lagring af CO2 i jorden, og

det er den forkerte vej at g, mener

Hanne Dahl.

Problemet er, at nr et sam-

fund har lavet investeringer, der er

meget voldsomme, er det svrt at

skal have hndteret vores affald s

billigt og effektivt som muligt, uden

det bliver en vare, og s lnge vi

har det i offentligt regi, bliver det

baseret p hvile-i-sig-selv-princip-

pet. S jeg er klart imod en liberali-

sering inden for det omrde.

Affaldsdirektivet indfrer nye

bestemmelser for, hvornr affald

ikke lngere er affald, men i ste-

det bliver et produkt. Hvilke styrker

og svagheder ser du i, at affald

fremover skal underlgges varer-

nes fri bevgelighed?

Det er selvflgelig godt, hvis

man kan anvende ting igen, men

det er en stor ulempe, at vi kan flyt-

te rundt med vores affald, for hvor

er det s, det ender henne? Mil-

jmssigt er det ikke hensigts-

mssigt, hvis vi flytter rundt p

affald fra land til land, fordi det bli-

ver en rvare. Der laver vi en yderli-

gere belastning. S der er en poin-

te i, at vi hndterer og sorterer

affald s tt p kilden som muligt.

Vi kan ikke basere vores fremtidige

affaldshndtering p, at vi produce-

rer affald i Danmark, og de s skal

aftage det i Spanien. Vi er ndt til at

have et makroperspektiv p vores

egen affaldshndtering.

skifte kurs. S den strste udfor-

dring er helt klart at f skiftet kurs

og f gjort op med fejlinvesteringer.

For mig at se er det en fejlinveste-

ring, at vi skal have mere a-kraft, at

vi skal have lagring af CO2 i jorden,

og at vi baserer energisektoren p

fossile brndstoffer, siger hun.

Plads til skrappere reglerP affaldsomrdet mener Hanne

Dahl, at der er brug for at stille

meget strenge krav i forhold til,

hvor meget affald der kan genan-

vendes, og hvor meget der skal

sorteres. Hun mener derfor, at

Danmark br kunne stte nogle

skrappere mlstninger end dem,

der er blevet indfrt med EUs

affaldsrammedirektiv.

Vi er i Junibevgelsen tilhn-

gere af, at man skal have et natio-

nalt rderum, s man har mulighed

for at vre foregangsland. Vi

mener, at man som land skal have

lov til at stille skrappere miljregler i

hb om, at man s kan vise de

andre lande, at det kan lade sig

gre, siger Hanne Dahl, der ogs

mener, at landene selv bre

bestemme, hvordan affaldssekto-

ren organiseres:

EU skal stte nogle mini-

mumsrammer, men hvordan vi

konkret udformer hndteringen, det

skal vi have lov at bestemme selv.

For mig at se er affaldshndtering

en kerneydelse, der hrer samfun-

det til, og det er der ikke nogen,

der skal kunne tjene penge p. Vi

Der skal gres op med fejlinvesteringer

Mlstningerne skal skrpes

Hanne Dahl

Margrete Auken

Margrete Auken, Europa-parlamentsmedlem for SF,vil ge mlstningerne forgenanvendelse og sikremere bredygtige produk-ter, som skaber mindre far-ligt affald.

Margrete Auken er ikke tilfreds med

EUs affaldsrammedirektiv. SF gik

ind for skrpede mlstninger for

genanvendelse i direktivet, og

mlene skulle vre mere binden-

de. Desuden skulle de handle om

mere end bare affaldsstrmme og

ne at pynte en anelse p den.

Nu holder vi s nje je med

omrdet i den kommende tid for at

sikre, at den nye bestemmelse ikke

bliver misbrugt, siger Margrete

Auken.

have klare formuleringer frem for at

"sigte mod at opn".

I direktivet er der dog srget for,

at medlemslandene selv kan fast-

stte mere ambitise ml, og det

hber jeg, at mange vil gre, siger

Margrete Auken.

Hun s ogs gerne, at EU satte

sig et ml om et affaldslst sam-

fund, hvilket i dag ikke er tilfldet.

Fr det affaldslse samfund kom-

mer p tale, vil Margrete Auken ge

andelen af "grn kemi" i vores pro-

dukter.

Farlige kemikalier og stoffer

giver ikke alene problemer i affalds-

behandlingen, men gr ofte ogs

genanvendelse og genbrug umu-

ligt. Desuden er det vigtigt, at

omkostningerne for miljet og

samfundet ved enhver form for

ressourceforbrug er afspejlet i pri-

sen, s det kan skabe de rigtige

incitamenter for forbrugeren i for-

hold til at nedbringe sit ressource-

forbrug. Endelig skal produkter

fremstilles, s de kan holde, opgra-

deres og repareres, s vi kan kom-

me vk fra brug-og-smid-vk-kul-

turen, siger Margrete Auken.

Hun kmpede desuden mod

direktivets bestemmelse om, hvornr

affald ophrer med at vre affald,

men det lykkedes kun modstander-

Sofie Carsten Nielsen,Radikale Venstres EU-spidskandidat, er optagetaf at f gennemfrt tiltagp affaldsomrdet, dereffektivt gavner miljetfrem for at opfylde ml omreducerede affaldsmng-der og CO2-kvoter.

Dogmer og aftaler p glittet papir

gavner ikke miljet. Det gr derimod

genanvendelse af farligt affald og

reelle reduceringer af CO2-udslippet.

Derfor ser den radikale spidskandi-

dat til Europaparlamentsvalget, Sofie

Carsten Nielsen, EUs vigtigste udfor-

dring p miljomrdet i at blive eni-

ge om nogle effektive tiltag mod kli-

matruslen.

Tiltag som ikke bare flytter mil-

jproblemerne ved salg af kvoter og

kassetnkning. Som nr man flytter

afbrnding af affald fra det ikke kvo-

tebelagte affaldsforbrndingsanlg

til et kvotebelagt kraftvrk. Det er

noget af det, jeg er mest bekymret

for: At miljproblemerne bliver

vrre, fordi udslippet tller i et nati-

onalt CO2-regnskab, i stedet for at

det tller i forhold til klimatruslen,

siger Sofie Carsten Nielsen.

Hun gr derfor ikke s meget op

i, hvilke visioner EU opstiller for

eksempelvis et affaldslst samfund.

For det er ikke mngden af affald,

der i frste omgang er det vigtigste.

Jeg synes, EU skal starte med at

sige, at affald som pvirker miljet

negativt, nr det skal skaffes af vejen

tungmetaller, kemikalier, elektronik

skal genbruges eller laves til pro-

dukter. Mlet m vre, at vi produ-

cerer mindre og mindre affald, men

det vigtigste er, at vi fr regler for, at

vi kan genbruge det farlige affald.

Jeg er mindre bekymret for mng-

den af affald end arten af det, siger

Sofie Carsten Nielsen.

Dilemma om affaldshandelNr det handler om effektiv genan-

vendelse, kan Sofie Carsten Nielsen

godt se visse fordele i, at affald kan

opfattes som et produkt iflge det

nye affaldsdirektiv. Men det har ogs

bagsider.

Det er en styrke, nr noget bliver

et produkt, at der s er nogen, der

vil betale for at modtage det. S

kan det vre, der er flere affaldspro-

ducenter, der vil lave affaldet om til

produkter. S kan det vre, vi kan f

genbrugt mere affald, som ellers vil-

le vre meget miljbelastende.

Svagheden er selvflgelig, at nr

noget er et produkt, kan vi ikke bru-

ge miljlovgivningen til at styre, hvor

det skal hen, og hvordan det skal

behandles. Det er noget, vi er ret

bekymrede for.

Mener du, der er behov for at

skrpe EUs mlstninger for gen-

anvendelsen, eller at vi i Danmark

selv skrper mlstningerne?

Jeg synes, det er nogle gode

mlstninger. Problemet er, at det

varer mange r, fr de er opfyldt.

Derfor mener jeg, at vi i Danmark

br skrpe vores egne mlstnin-

ger p den mde, at vi for eksempel

kunne indfre kortere tidsfrister.

Affaldsrammedirektivet skal tage

hensyn til niveauerne i hele EU,

men vi br gre det hurtigere. Det

br i det mindste vre en ambiti-

on.

I forlngelse af argumentet om,

at det handler om, hvad der virker,

mener Sofie Carsten Nielsen ikke, at

EU br regulere affaldssektorens

organisering. EU skal njes med at

stille krav til, hvad sektoren skal

prstere: Krav til genbrugsprocen-

terne, til hvordan man behandler

affaldet og til anvendelsen af tekno-

logi.

Det er der, EU skal stte ind,

men hvordan vi organiserer sekto-

ren, m vi kunne klare nationalt. Der

har vi netop et godt system, og det

er anderledes i andre lande. Der er

ingen grund til at harmonisere det,

for det kan gres p mange forskelli-

ge mder, siger hun.

22 TEKNIK & MILJ I POLITIK

Miljtiltag skal ikke bare flytte problemerne

Sofie Carsten Nielsen

Danmark skal ikke have srregler

Christian Wedell-Neergaard

Danmarks skal ikke ikkehave skrappere milj-reglerend de andre EU-lande,mener Christian Wedell-Neergaard.

Christian Wedell-Neergaard, konser-

vativ kandidat til Europaparlamentet,

er positiv over for at ge genanven-

delsen. Han mener dog ikke, at

Danmark selv skal skrpe mlst-

ningerne.

reducerer affaldsmngderne i for-

hold til det forbrug, vi har. Jeg gr

ogs meget ind for, at man skaber

noget affald, som har den strst

mulige anvendelsesgrad, siger han.

Christian Wedell-Neergaard

mener desuden, at EUs vigtigste

udfordring p miljomrdet det

kommende r er f en international

aftale ved klimatopmdet i Kben-

havn.

Det er der ganske god mulighed

for. EU har jo vedtaget en 20 pro-

cents reduktion af CO2, 20 procent

bedre energieffektivitet og 20 pro-

cent mere vedvarende energi i

2020. EU er dermed et foregangs-

omrde og har vist vejen for, hvad

der skal til for at f en aftale.

Det er positivt at ge andelen af

genanvendelse, og derfor ser jeg

gerne, at det bliver fulgt op. Om det

skal skrpes eller ej, det vil jeg se

p. Jeg mener dog ikke, der er

behov for, at vi i Danmark selv kan

skrpe mlstningerne. Jeg er

imod, at Danmark har srregler,

siger Christian Wedell-Neergaard,

som dog gr ind for, at affald gres

s anvendeligt som overhovedet

muligt.

Jeg gr meget ind for kildesorte-

ring og livscyklusanalyser, hvor man

Morten Messerschmidt, derer Dansk Folkepartis spids-kandidat til Europaparla-mentet, vil have afskaffettransporten af affald rundti Europa. Desuden vil hangre op med totalharmoni-seringen, fordi det er imedlemslandene, at mle-ne skal ns.

At affald er blevet en vare, som

handles p tvrs af grnserne for

at blive brndt af, hvor det kono-

miske incitament er strst, er en

uholdbar situation, mener Dansk

Folkepartis Morten Messerschmidt.

Det transportcirkus, man har

oprettet i EU, hvor affald fragtes

rundt mellem landene for at blive

brndt af, hvor de konomiske for-

dele er strst, udgr for mig at se

et miljmssigt og konomisk pro-

blem, siger Messerschmidt, der

mener, at man i hjere grad br

incitere til, at affald bortskaffes p

det nrmeste sted.

Affaldsdirektivet, der ligger til

grund for den nuvrende situation,

udspringer iflge Messerschmidt af

den skaldt vallonske affaldssag.

Her kom man frem til, at affald i

udgangspunktet er en vare, og det

derfor er en teknisk handelshin-

dring at krve det bortskaffet p

bestemte steder.

Der har man s valgt at lave et

direktiv, som for mig at se ikke har

lst det grundlggende problem:

Nemlig at varernes fri bevgelig-

hed gr, at affald bliver transporte-

ret over meget store afstande for at

blive bortskaffet, hvor det er kono-

misk mest lukrativt. Det er simpelt-

hen uholdbart, at det bliver trans-

porteret s langt, som tilfldet er i

dag. Jeg kan da godt se, at der er

et konkurrenceaspekt i det: At hvis

man siger, det skal bortskaffes det

nrmeste sted, fr man noget, der

minder om et monopol. Men det

er nogle udfordringer, som man

ogs m hndtere. Man har jo mar-

kedskontrol i EU generelt, hvor

man sikrer, at enerettigheder ikke

bliver misbrugt, siger Morten Mes-

serschmidt.

Opgr med harmoniseringenMorten Messerschmidt mener i det

hele taget, at affaldshndteringen

bedst hndteres i de enkelte lande.

Derfor vil man ogs f den bedste

samlede effekt ved at harmonisere

sektoren i mindre grad.

Problemet hver gang EU opstil-

ler en eller anden mlstning er, at

alt det man kan kalde det eksigible

det, der skal gre, at man kom-

mer i ml ligger i medlemsstater-

ne. Derfor kan EU for s vidt godt

vedtage en mlstning for, at vi

ikke skal have noget affald, og at vi

skal have 100 procent vedvarende

energi. Det er stadig ude i med-

lemslandene, at mlene skal ns,

og derfor synes jeg, man skal foku-

sere p at skabe nogle ordentlige

rammevilkr. S kan medlemslan-

dene g i den retning, man gerne

vil have, i stedet for at lave nogle

mlstninger og tro, at den hellige

gral er vel forvaret derefter, siger

Morten Messerschmidt, som derfor

ogs er imod, at EU skal regulere

affaldssektorens organisering:

Hele den der anmassende libe-

ralisering, som EU str for, er jeg

ikke tilhnger af. P de omrder,

man i visse lande har brugt regulr

protektionisme, kan jeg sagtens se

et forml med at liberalisere. Men

man m ogs sige, at p de omr-

der, hvor det handler om nogle

samfundsmssigt ndvendige

institutioner som affaldsbortskaffel-

se eller energiforsyning, m der

vre en tilladt grad af egenkontrol

for nationalstaterne.

En anden rsag til at gre op

med totalharmoniseringstanken er

iflge Messerschmidt, at man regu-

lerer alting centralt i stedet for at til-

lade, at nogle lande p en rkke

omrder kan gre det bedre. For

eksempel s der er stoffer, Dan-

mark tidligere har haft forbudt, men

som vi er ndt til at acceptere. Mor-

ten Messerschmidt mener p den

anden side, det er vigtigt at f

implementeret de regler, der nu er

vedtaget, s alle lande kommer til

at leve op til dem.

Det er ganske vsentligt, hvis

man vil have udbytte af at fre en

flles miljpolitik, at alle lande

implementerer fuldt ud, og der er

rigtig mange lande, der halter bag-

efter. Det er bde til skade for mil-

jet, men det er i srdeleshed til

skade for konkurrenceevnen. For

det gr, at vi i Danmark fr en get

konkurrencebyrde, fordi vi er hurti-

ge til at implementere.

TEKNIK & MILJ I POLITIK 23

Ulogisk transportcirkus er ikke holdbart

Morten Messerschmidt

24 TEKNIK & MILJ I POLITIK

Svrt at skaffe opbakning til forbrnding

Anne E. Jensen

EU-parlamentsmedlemAnne E. Jensen (V) grmeget op i at etablere pro-jekter og netvrk omkringaffald, som der stadig ermeget stor forskel p hnd-teringen af fra land til land.For eksempel er det svrtat vinde gehr for det posi-tive i forbrnding.

Der er meget store forskelle p,

hvordan man organiserer affalds-

hndtering rundt om i Europa. Det

oplever Venstres Anne E. Jensen

som medlem af Europaparlamen-

tet, nr hun diskuterer emnet med

politikere fra andre lande. Derfor

br samarbejdet ges, mener hun.

Virkeligheden er, at affaldshnd-

tering stadig opfattes som noget

meget nationalt. Hvis vi virkelig skal

stte skub i forstelsen af, at affald

er noget, man br tackle i samar-

bejde, s skal man gre det gen-

nem projekter og netvrk.

For eksempel i forbindelse med

genanvendelse over for bortskaffel-

se af affald. Mens vi i Danmark

brnder affald for at f varmeener-

gi, er den tanke helt fremmed i

mange andre lande

Det kan tit vre svrt at skaffe

opbakning fra de, der ikke kender

til den gode mde at lse det p i

Danmark. Det er vigtigt, at vi har en

regulering, der indebrer, at vi

ogs kan se affald som en ressour-

ce, selv nr man bortskaffer det

ved at brnde det, s man kan

skaffe kraftvarme og f en effektiv

udnyttelse. Der er en nrmest reli-

gis modstand mod den mde, vi

lser en del af affaldsproblemet

ved at foretage afbrnding i kraft-

varmevrker og udnytte varmen.

Derfor mener jeg, det er vigtigt, at

vi har begge aspekter med: At

affald bde er noget, der skal bort-

skaffes, men at man ogs kan se

affald som en ressource, siger

Anne E. Jensen.

Skal EU efter din mening regu-

lere, hvordan affaldssektoren orga-

niseres i medlemsstaterne?

Det er en mere mtlelig ting,

for affaldshndtering rummer to

ting: Dels kan man sige, at affalds-

hndtering er et gte offentligt

gode, for det er vigtigt for os alle

sammen, at affaldet bliver fjernet.

Det er vigtigt, der er et system, der

bortskaffer affaldet, og det bliver

derfor en offentlig opgave at sikre,

at der er en ordentlig affaldshnd-

tering. Men der er ingen, der siger,

at det ikke i udfrelsen ogs kan

gres af private selskaber for at

gre det effektivt. Jeg er meget

ben over for, at man ser p, i hvil-

ket omfang det kan vre et omr-

de, man konkurrenceudstter -

netop for at det skal vre s effek-

tivt som muligt.

Anne E. Jensen synes dog i

frste omgang, at EU skal regulere,

hvordan affaldshndtering gres,

fordi der er meget forskellige traditi-

oner fra land til land. Det, der kan

vre fordelen ved at se p organi-

sering, er, at man kan bruge det til

at f en mere effektiv hndtering

ved at lre fra andre lande og fra

store selskaber, som opererer p

tvrs af grnser.

Men arbejdet med sdan nogle

ting kan man lige s godt gre med

frit valg af model. Der sker under

de gldende rammer meget gensi-

dig inspiration og udveksling af

erfaringer. Det er vrd at se p i

forbindelse med gennemfrelsen

af affaldsdirektivet, om der er

behov for en strre indsats fra EUs

side for at skabe flles projekter og

netvrk, der fremmer innovation

inden for omrdet, siger Anne E.

Jensen.

Mener du, der er behov for at

skrpe mlstningerne for gen-

anvendelsen, eller at vi i Danmark

selv skrper mlstningerne?

Det var ikke nemt at n frem til

de bindende mlstninger. Derfor

vil jeg sige, at p EU-plan skal man

satse p, at det her ikke bliver et

slag i luften, men faktisk kommer til

at holde. S gr det jo ikke noget,

at vi i Danmark stter ambitioner-

ne hjere, hvis det kan lade sig

gre.

Men p EU-plan er det vigtigt at

sikre, at det vi har besluttet ogs

bliver virkelighed. Fr vi begynder

at tale om at skrpe mlstninger-

ne, s lad os dog komme i nrhe-

den af at opfylde dem.

Vigtigt at holde affaldsmngden nedeMette Gjerskov, ny miljord-frer for Socialdemokraternevil belnne de effektive vr-ker.

Markedet skal sikre behandlingska-

pacitet for genanvendeligt erhvervs-

affald. Hvad stiller man op, hvis der

viser sig ikke at vre tilstrkkelig

kapacitet?

Under de politiske forhandlinger

fik man opnet, at kommunerne i en

lige konkurrence kan stille utilsigtet

overkapacitet til rdighed for marke-

det. Det giver virksomhederne mere

at vlge imellem, og det vil for-

hbentlig kunne udnytte en kommu-

nal kapacitet mere optimalt.

Hvordan kan affaldssektoren bidrage

til at indfri Danmarks klimamlst-

ninger?

Affaldssektoren kan hjlpe klima-

sagen ved at bidrage med energi fra

affaldet. Men et vigtigt ml er naturlig-

vis at holde mngderne af affald

nede. Der sker jo en belastning af kli-

maet, nr varer produceres og trans-

porteres, inden det bliver til affald.

Skatteministeren har fremsat lovfor-

slag om afgift p den varme, der

produceres af affaldet. Hvad er din

holdning til det?

Vi nsker, at de mest effektive

vrker belnnes. Det sker ikke, nr

der lgges afgift p varmen, output-

tet, i stedet for p affaldet, dvs. input.

Lovforslaget lgger op til en rabat for

rggaskondensering, hvilket er posi-

tivt. Men der er ikke taget hjde for

andre mder at effektivisere, og det

bremser en udvikling imod bedre

udnyttelse af affaldet.Mette Gjerskov

TEKNIK & MILJ I POLITIK 25

Radikale Venstres miljordfrer,Johs. Poulsen, ser aftalen om virk-somheders adgang til genbrugs-pladser som en forfejlet model..

Det vigtigste er, at vi nu fr fremtidssikret

affaldssystemet, s det ogs tager hjde for

en mere fri konkurrence p omrdet. Det er

ikke et ml i sig selv, men vil formodentlig

vre med til at give en prisdannelse til fordel

for affaldsproducenterne. S i tankegangen

skulle det blive s rationelt som muligt, samti-

dig med at man sikrer de vrdier, der allerede

er investeret p omrdet.

Hvordan kan affaldssektoren bidrage til at

indfri Danmarks klimamlstninger, og er

affald i den forbindelse en ressource eller et

miljproblem?

For at svare p det sidste, mener jeg ikke,

man kan stille det op som enten eller. Der er

en rkke sammenhnge, hvor affald er pro-

blematisk i forhold til miljet, uanset hvordan

man betragter det. Og der er en rkke sam-

menhnge, hvor affald er en ressource, som

har en vrdi for samfundet; ikke mindst nr

det indgr i en energiproduktion. Dermed kan

det ogs bidrage til at erstatte fossile brnd-

stoffer og medvirke til at opfylde klimamlst-

ninger.

Omkring genbrugspladser siger Johannes

Poulsen:

Jeg synes, det er meget underligt, at rege-

ringen nrmest af ideologiske grunde har lagt

op til, at virksomhederne ikke har kunnet f

adgang til de kommunale genbrugspladser,

der hvor de arbejder, men at man skal have

affaldet med hjem til sin egen kommune. S

jeg forudser en del vanskeligheder med at

hndtere det her. Det undrer mig, at regerin-

gen har haft sdan en ideologisk tilgang om,

at de kommunale pladser stort set ikke m

noget som helst.

Utilfredsstillende model for genbrugspladser

Johs. Poulsen

Per Clausen, miljordfrerfor Enhedslisten, er bekym-ret for, at liberaliseringenaf affaldssektoren tilside-stter miljhensyn.

Hvilke elementer i lovforslaget om

affaldssektorens organisering er de

vigtigste efter din mening?

Det er meget problematisk, at

man i forhold til det genanvendeli-

ge erhvervsaffald fjerner kommu-

nernes pligt til at aftage det og virk-

somhedernes pligt til at aflevere

det. S vil man f affaldet fjernet

ved hjlp af et markedsbaseret

system. Det er en konsekvens af

den liberalisering af affaldsomrdet,

som gennemsyrer lovforslaget. Hvis

der er flest penge i at transportere

affald rundt i Europa, s gr vi det,

uanset de miljmssige konse-

kvenser.

Efter reformen af affaldssektoren

skal markedet sikre behandlingska-

paciteten for genanvendeligt

erhvervsaffald. Hvad stiller man

op, hvis der viser sig ikke at vre

tilstrkkelig kapacitet?

Det er fuldstndig uklart. I

ministerens hringssvar til KLs ind-

sigelser skriver man, at det ikke vil

ske, for der vil altid vre nogen et

sted i EU, der vil aftage det affald.

S kunne jeg godt blive betnkelig

ved, om der er lande i EU, hvor

miljkontrollen ikke er s effektiv,

og vi derfor kan f nogle grimme

miljsager.

Hvordan kan affaldssektoren bidra-

ge til at indfri Danmarks klimaml-

stninger, og er affald i den for-

bindelse en ressource eller et mil-

jproblem?

Jeg tror, man skal have det

udgangspunkt, at affald er et mil-

jproblem, fordi der er get energi

til at producere produkterne. Nr

der er affald alligevel, synes jeg,

man skal opretholde affaldshieraki-

et. Det er vigtigt at fastholde, at

politiske mlstninger skal styre

affaldssektoren, og at man ikke kan

overlade det til en markedsoriente-

ret styring. Det er bekymrende, nr

nogen fremstiller det som, at hvis vi

bare kan nyttiggre affald, s er

affald i sig selv en god ting. S ser

man vk fra, at affald er en konse-

kvens af en tidligere produktion,

som man kunne omlgge til pro-

dukter, der kan repareres og genan-

vendes.

Genbrugspladser har vret debat-

teret, fordi man skulle blive enige

om en model for virksomhedernes

adgang. Er det vigtigt, at virksom-

heder har adgang til pladserne?

Det vigtige er, at genbrugsplad-

serne fungerer i forhold til borger-

ne, og at de har den kapacitet, der

skal til. Ved siden af det skal man

lse nogle problemer for virksom-

hederne, men hvis man ikke srger

for, at pladserne kan leve op til den

gede brug, s er det jo et pro-

blem.

Fasthold politisk regulering af affaldssektoren

Per Clausen

26 TEKNIK & MILJ I POLITIK

Jrgen Dohrmann, Dansk Folkepar-tis miljordfrer, hilser en afgift pvarme produceret af affald velkom-men. Det er adfrdsregulerende ogsikrer effektivitet, mener han.

Det er vigtigt, at vi fr en liberalisering af

affaldssektoren, s vi kan f genanvendt s

meget som muligt af vores affald. Det er nd-

vendigt for, at man fr noget konkurrence p

omrdet, s vi fr de billigste priser og den

bedste service til borgerne.

Efter reformen af affaldssektoren skal marke-

det sikre behandlingskapaciteten for genan-

vendeligt erhvervsaffald. Hvad stiller man op,

hvis der viser sig ikke at vre tilstrkkelig

kapacitet?

Lige nu har vi en overkapacitet p de vr-

ker. Jeg tror p, at vi bliver ved at have en

ordentlig kapacitet, men hvis man ikke har

kapacitet nok, s er jeg sikker p, at branchen

selv vil lgge op til, at man skal have nye

vrker. Men vi er ndt til at flge ret tt, hvad

der skal ske p omrdet.

Hvordan kan affaldssektoren bidrage til at

indfri Danmarks klimamlstninger, og er

affald i den forbindelse en ressource eller et

miljproblem?

Affald er altid en ressource, nr man

udnytter det p den bedst mulige mde.

Affaldssektoren kan bidrage til at lse vores

klimaopgave ved, at man bruger affaldet som

brndstof, nr det er en ressource. Det skal

udnyttes p den bedst mulige mde i stedet

for at bruge kul og andre fossile brndstoffer

for at f varme og energi.

Skatteministeren har fremsat lovforslag om

ndring af affaldsafgiften, s der lgges

afgift p den varme, der produceres af affal-

det. Hvad er din holdning til det?

Jeg ser det som et konkurrenceparameter.

Der er ndt til at vre afgift p, s folk ogs

forstr, at man ikke bare sviner med energien.

Det vil sige, at hvis alle fr en afgift, s er det

et sprgsml om ogs at vre energieffektiv,

s man ikke bruger mere energi end hjst

ndvendigt. S jeg mener, at afgiften kan

vre med til at vre adfrdsregulerende.

Afgift p varme fra affald sikrer effektivitet

Jrgen Dohrmann

Affald er ikke lngere noget grimtEjvind Vesselbo, miljord-frer for Venstre, har nd-ret sin opfattelse af affald.Han ser det nu som en res-source og mener, at manbr tage hjde for det iaffaldsplanerne.

Hvilke elementer i lovforslaget om

affaldssektorens organisering er de

vigtigste efter din mening?

Gebyrproblematikken omkring

genbrugspladserne, s vi nu har

fet fastlagt gebyrniveauet for, at

hndvrkere og smerhverv kan

komme ind p genbrugsstationer-

ne. Med den mde det var fr, kun-

ne kommunerne tage meget store

belb for mennesker, som egentlig

ikke bruge genbrugspladserne, og

nu har vi fet blokeret den mulig-

hed, s man ikke kan lgge en

ekstra skat p erhvervslivet. Hvis

man skal lgge afgifter, skal de

vre rimelige, og det bliver de

med det her.

Efter reformen af affaldssektoren

skal markedet sikre behandlingska-

paciteten for genanvendeligt

erhvervsaffald. Hvad stiller man

op, hvis der viser sig ikke at vre

tilstrkkelig kapacitet?

Det er der ogs. Der er ingen

plan b her. Vi gr ud fra, at de pri-

vate affaldsbehandlere kan sikre

kapaciteten.

Hvordan kan affaldssektoren bidra-

ge til at indfri Danmarks klimaml-

stninger, og er affald i den for-

bindelse en ressource eller et mil-

jproblem?

Jeg har prvet at argumentere

for meget lnge, at strstedelen af

affaldet er en ressource. Det er

ogs derfor, man i EU taler om at

nyttiggre det ikke bare genbru-

ge. Det kan man gre p mange

mder, blandt andet ved at brnde

affald og lave energi af det. Der en

lille del, som kan vre farligt affald,

men helt generelt har jeg ndret

opfattelse fra, at affald er noget

grimt noget, til at alt affald er meget

vrdifulde ressourcer. Det tror jeg,

man skal have ind i de kommende

affaldsplaner. Man har nogle ml-

stninger om at begrnse affal-

det, men det har vret ud fra en

gammel tese om, at affald var et

problem.

Genbrugspladser har vret debat-

teret, fordi man skulle blive enige

om en model for virksomhedernes

adgang. Er det vigtigt, at virksom-

heder har adgang til pladserne?

Det er dem, der er med til at

skabe dynamikken i det danske

samfund. Derfor er det vigtigt, at de

kan komme af med de produkter,

de har arbejdet med. Jeg har svrt

ved at se, hvorfor de ikke skulle.

Ejvind Vesselbo

Specialiseret juridisk rdgivningDe langvarige drftelser om en fremtidig organisering af affaldssektoren nrmer sig en konkretisering.

Mens de juridiske afdelinger i kommunerne bliver fagligt strke, og behovet for generel forvaltningsretlig rd-givning mindskes, giver de nye opgaver et strre behov for specialiseret juridisk rdgivning.

Bech-Bruuns afdeling for offentlig virksomhed har fokus p affaldsselskabers og offentlige myndigheders retsforhold. Vores specialister rdgiver inden for alle teknik- og miljforvaltningens opgaveomrder.

FOKUS PAFFALDSSEKTOREN

Skrddersyede lsningerVi rdgiver dagligt kommuner, affaldsselskaber ogoffentlige virksomheder over hele landet.

Gennem den ttte kontakt har vi indsigt i de srlige politiske forhold, som offentlige myndigheder arbejder under, og vi har stor forstelse for klienternes hverdag.

Derfor tilpasser vi vores rdgivning til den enkelte kli-ents behov og kan tilbyde alt fra et godt rd til konkret sagsbehandling og afgivelse af juridiske responsa.

Ls mere om os p www.bechbruun.com

Den danske affaldssektorkan gre det endnu bedrefor klimaet og vinde p det men der skal rykkes nu.

/ Af Martin Lidegaard,

formand for den grnne tnketank CONCITO

Umiddelbart ser det godt ud. I

affaldsstatistikken for 2006 kan vi

lse, at Danmark genanvender

hele 70 % af sit affald, 23 % for-

brndes p forsvarlig vis som en af

Danmarks vedvarende energikilder,

og kun 6 % deponeres. I vores

egen selvopfattelse er det en sol-

strlehistorie uden sidestykke, og vi

rejser gerne verden rundt og rekla-

merer for den danske model.

Men holder vores affaldssektor

for et nrmere eftersyn, nr vi kig-

ger p de serise udfordringer, vi

str over for med klimaet? Her bli-

ver billedet mere tvetydigt, og isr

tre store problemer presser sig p.

Skab mindre affaldDet frste problem er, at affalds-

mngden stiger. Som det fremgr

af figuren, er der tale om en gan-

ske markant stigning, isr inden for

byggeri og anlg, husholdningsaf-

fald og servicesektoren. Det er

drligt for klimaet, ogs selv om vi

er gode til at genanvende og for-

brnde vores affald. Alt affald har

oprindeligt kostet energi og penge

at producere og alt affald koster

energi og penge at forarbejde.

Set fra klimaets synspunkt er det

bedste affald det affald, der slet

ikke eksisterer. Den konklusion er

EU ogs net til, og derfor bliver

forebyggelse af affald et afgrende

element i EUs nye affaldsdirektiv.

Ikke desto mindre er forebyggelse

pfaldende fravrende i bde

regeringens affaldsstrategi og

affaldssektorens egen prioritering.

Det er rgerligt, for der er man-

ge lavthngende frugter. En stor

del af emballagen er helt overfldig

og er kun med til at fordyre pro-

dukterne.

Men liges slemt er det, at en

ny undersgelse fra England viser,

at vi hver dag smider 20-30 % af

vores mad i skraldespanden. Mad,

som det har kostet dyrt at produce-

re, bde i kroner og i CO2.

Mske er det en af forklaringer-

ne p, at danskerne iflge World

Research Institute er det folkefrd i

verden, der spiser mest kd hele

400 gram om dagen. Det kommer

nok bag p de fleste, men hvis en

fjerdedel havner som affald, er det

til at forst. Hvis danskerne droppe-

de at smide mad ud, og det teore-

tisk set betd et fald i den danske

landbrugsproduktion p 25 %, ville

det give 5 % reduktion af Dan-

marks samlede udledning af driv-

husgasser bare for at give et per-

spektiv.

Selvflgelig gr en stor del af

landbrugsproduktionen i Danmark

til udlandet, og selvflgelig importe-

rer vi ogs selv en del, s regne-

stykket kan ikke sttes s enkelt

op.

Men at mindre udsmid ville

betyde en markant reduktion af

CO2-udslippet i Danmark og/eller

andre steder i verden er evident.

28 TEKNIK & MILJ I KLIMAET OG AFFALDET

Klimaet er en vindersag ogs for affaldssektoren

Martin Lidegaard, formand for den grnne tnketank Concito.

Mere effektiv forbrndingDet andet problem i den danske

affaldssektor er effektiviteten i for-

brndingen af affald. I dag bliver

84 % af affaldet forbrndt til kraft-

varme, der giver den absolut