beskatning afskrivninger kjeld tyllesen peØ, cbs

Kjeld Tyllesen, CBS, PEØ

BeskatningAfskrivninger

Kjeld Tyllesen

PEØ, CBS

Erhvervsøkonomi / Managerial Economics

1

Kjeld Tyllesen, CBS, PEØ 2

Det er formålet med denne gennemgang, at vi for ”Afskrivninger” vil se på

Grundlag for afskrivninger

Metoder

Den likviditetsmæssige påvirkning af kalkuler


Aktiver kan defineres som de fysiske aktiver og immaterielle rettigheder og værdier, hvis anvendelse også vil tjene som grundlag for at generere indtjening til ejeren i den næste kalkule-periode

Når vi fremstiller produkter og serviceydelser, benytter vi som input hertil en række materielle og immaterielle produktionsfaktorer rettigheder og værdier, som vi kalder aktiver

Så populært sagt kan vi altså anvende disse produktionsfaktorer i flere kalkuleperioder, så disse aktivers indtjeningsmæssige potentiale er altså ikke udtømt ved udløbet af den kalkule-periode, i hvilken de er anskaffet


Et sådant aktiv kan være

Fysisk, eks.Bygninger, biler, maskiner, kontorinventar, IT-udstyr, grunde

ImmaterieltPatenter, varemærker, transfersummen for en sportsstjerne, goodwill

Det er som grundlæggende antagelse accepteret, at når et aktiv anvendes, bliver det som en følge heraf også som oftest mindre værd

Vi fokuserer her på aktiver, der anvendes erhvervsmæssigt. Det vil altså betyde, at det økonomiske afkast, som kommer ud af at anvende aktivet, vil blive genstand for indkomstmæssig beskatning


F.eks. bliver fysiske aktiver slidt af brug, og de kan også blive teknisk og/eller økonomisk forældede

Mange immaterielle aktiver har således en begrænset levetidPatenters maksimale levetid er lovreguleret,Det samme kan gælde varemærker, som heller ikke i sig selv

er garanteret et evigt liv,Transfersummen for en sportsstjerne gælder kun en

begrænset periode, hvorefter han/hun er fri på markedet

Goodwill har også en begrænset levetid

Grundstykker udsættes derimod ikke for slid – med mindre det er en grusgrav!


Kun derved får man et fuldstændigt overblik og resultat af at gennemføre et givet handlingsalternativ

Så selve aktivet og dets værdiforringelse medtages i en kalkule ved beregning af K0 ved først at inkludere

- anskaffelsen af aktivet på tidspunkt(erne) for udbetaling

og dernæst

- indbetaling(erne) ved salg af det brugte aktiv (= scrapværdien)

i kalkulen

Så når anvendelsen af et aktiv resulterer i en indtægt, som indgår i en kalkule, skal den af anvendelsen følgende værdiforringelse også indgå i den samme kalkule


Denne værdiforringelse kaldes afskrivninger

Forskellen mellem anskaffelsespris og netto scrapværdi ved udløbet af kalkulen udtrykker den stedfundne værdiforringelse

Så ∑ Afskrivningert = Anskaffelsessum0 – Netto-scrapværdiNt = 0

t = N

Hvor t = 0 = kalkulens start

Hvor t = N = kalkulens slut


Hvis den periodevise værdiforringelse – udtrykt i form af afskrivninger – vedrører dit private aktiv (hus, bil, støvsuger etc.), er det kun dit eget problem

Tid1 2 3 4 5 60

Det kan illustreres såledesNetto scrapværdi

Anskaffelsespris

∑ Afskrivningert = netto værditabt = 0

t = N

Det skal understreges, at Afskrivningerne ikke er udtryk for likvide udbetalinger, men et i praksis skønnet omkostningsforløb


Men her fokuserer vi på erhvervsmæssige aktiver

Så for hver indkomstperiode trækkes de beregnede afskrivninger derfor fra det skattemæssige resultat af den erhvervsmæssige aktivitet

Og afskrivninger er udtryk for omkostninger, der er medgået til at frembringe den erhvervsmæssige indtægt,

og afskrivningerne kan derfor i den enkelte periode fratrækkes i den erhvervsmæssige indtægt, på linje med de øvrige omkostninger, hvis afholdelse har til formål at indbringe en erhvervsmæssig indtægt

Da skattevæsenet, for at sikre skatteprovenuet, ønsker at have tæt kontrol med beregning af afskrivninger – og dermed med fradraget i den skattepligtige indkomst – har de fastsat stramme regler for beregning heraf


Og det betyder således, at det er ikke afskrivningerne i sig selv, men kun den likvide påvirkning af skattebetalingen, der skal indgå i kalkulen – og som gør det relevant overhovedet at inddrage de skattemæssige afskrivninger i kalkulen

Og fordi de skattemæssige afskrivninger således nedsætter skattebetalingen, påvirkes hermed det likviditetsmæssige resultat af den kalkule, hvori indbetalingen fra det pågældende afskrivningsberettigede aktiv indgår

I vores kalkuler medtager vi jo kun likvide betalingsstrømme, og her har regnskabsmæssige afskrivninger i sig selv derfor intet at gøre, da de ikke udtrykker eller påvirker en likviditetsstrøm!


De er derimod udtryk for et forsøg på at fordele værdiforringelsen af aktivet i overensstemmelse med den korrekte regnskabsmæssige periodisering

Derimod er de eneste likvide bevægelser, der har sit udgangspunkt i afskrivninger, dem der kommer fra de skattemæssige afskrivninger

Når man foretager skattemæssige afskrivninger, påvirker dette altså organisationens betaling af skat – og det er denne ”∆Skattebetaling”, som skal medtages i kalkulen, altså ”Skattebetaling = f(Afskrivninger)”

Dermed er

∆ Skattebetalingt = - s * Afskrivningsbeløbt

hvor s = skatte%


Fremstillingen er her ud over baseret på følgende grundlæggende forudsætninger:

Alle skattemæssige gevinster eller tab ved salg af egne aktiver skal beskattes (+/-)

Aktiver som benyttes erhvervsmæssigt, kan afskrives og dermed nedbringe skattebetalingen

I skattelovgivningen – og dermed i selvangivelsen - er der flere forskellige typer af aktiver, for hvilke der gælder forskelle i afskrivningsmetoder, procenter m.v.

Man kan som anført foran ikke selv frit fordele den totale værdiforringelse af de erhvervsmæssige aktiver på de enkelte skatteår. Derimod fastsætter Skattelovgivningen meget præcise regler med relativt få frihedsgrader for beregninger heraf


For nemheds skyld anvender vi overalt en beskatningsprocent på 25, så s = skattesats = 0,25

Der er kun 1 indkomstgruppe, så alle indtægter og omkostninger beskattes med den samme skatteprocent

Hvis der er et skattemæssigt underskud, får vi straks udbetalt den skattemæssige værdi heraf fra skattevæsenet

Ovenstående forudsætninger er ikke nødvendigvis helt realistiske og kan selvfølgelig justeres til de faktiske forhold

Den likviditetsmæssige effekt af de skattemæssige afskrivninger – altså ”∆Skattebetaling” eller ”Skat = f(Afskrivninger)” - indtræder på det samme tidspunkt, som de skattemæssige afskrivninger bliver indført i kalkulen


Der er i Skattelovgivningen 2 primære fremgangsmåder for beregning af afskrivninger, nemlig

1. lineære metode2. saldometoden

Begge metoder tager sit udgangspunkt i aktivets anskaffelsessum, incl. omkostninger til transport, montering m.v.

Ad 1: Lineære metode

Der afskrives hvert år en fast afskrivnings% af aktivets skattemæssige anskaffelsesværdi, som består af Købspris + Montering m.v.

Vi ser på et aktiv med en Anskaffelsesværdi på kr. 1.000, på grundlag af hvilket et givet projekt er etableret

Vi vælger først en lineær afskrivningsperiode på f.eks. 5 år, og hermed bliver den årlige lineære afskrivningsprocent på 100% / 5 år = 20% pr. år


År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 År 6

Ved en skatte% på 25 bliver den skattemæssige, likvide værdi af afskrivningerne hvert år = 200 * 0,25 = 50:

Likviditets-effekt +50 +50 +50 +50 +50 0

Bemærk, at der for alle perioder tilsammen ikke kan afskrives et større beløb end den skattemæssige anskaffelsesværdi

400 -200 200

1.000 -200 800

800 -200 600

0 0

0

200 -200

0

600 -200 400

Bogført værdi primoAfskrivningerBogført værdi ult.

16Kjeld Tyllesen, CBS, PEØ

Men afskrivninger kan også omkostningsføres i hver periode efter

2. SaldometodenHer er idéen, at der i hver periode omkostningsføres en fast % af den bogføringsmæssige værdi (= saldo) ved periodens begyndelse

Typisk anvendes en afskrivningsprocent, ”a”, på 30, men det kan selvfølgelig variere efter typen af afskrivningsberettiget aktiv m.v.

Her anvender vi 30%, og idet ”a” = 0,30 får vi således =>

År 1 År 2 År 3

Bogført værdi primo

Bogført værdi ult.

1.000

-300

700

700

Afskrivninger -210

490

490

* (1 – 0,3) =

* 0,3 = * 0,3 =

* (1 – 0,3) =

O.s.v.-

=



Afskrivninger -300 -210 -147 -102,9 -72,03 -50,42 Bogført værdi ult. 700 490 343 240,1 168,07 117,65

Bogført værdi primo 1.000 700 490 343 240,1 168,07

Ved en skatte% på 25 bliver den likvide værdi af de skattemæssige afskrivninger = Afskr. * s

Likviditet, saldoafskr. +75 +52,5 +36,75 +25,73 +18,01 +12,61Det bliver her:

= 300 * 0,25

= 210 * 0,25

= 147 * 0,25

= 102,9 * 0,25

= 72,03 * 0,25

= 50,42 * 0,25

*(1-0,3) *(1-0,3) *(1-0,3) *(1-0,3) *(1-0,3)


Når vi sammenligner udviklingen i årlige afskrivninger og i bogførte værdier, får vi


Lineære afskrivn. -200 -200 -200 -200 -200 0

Lineære afskrivn. 800 600 400 200 0 0

Lineære afskrivn. 1.000 800 600 400 200 0

Bogført værdi primo:

Bogført værdi ultimo:

Afskrivninger/periode:

Saldometoden 1.000 700 490 343 240,1 168,07

Saldometoden -300 -210 147 -102,9 -72,03 -50,42

Saldometoden 700 490 343 240,1 168,07 117,65

I alt: 1.000

I alt: 882,35

3. Sammenligning


Saldometoden: K0 = 176,59 kr. - og rEfter skat = 7,5%

Saldometoden +75 +52,5 +36,75 +25,73 +18,01 12,61

Lineært +50 +50 +50 +50 +50 0

Lineært: K0 = 202,29 kr. - og rEfter skat = 7,5%

Likviditet, Afskrivn.,

”K0 af afskriv.” År 1 - 5:


I alt: 250

I alt: 220,59

Diff.: 25,70

Saldometoden: K0 = 184,76 kr. - og rEfter skat = 7,5%

Lineært: K0 = 202,29 kr. - og rEfter skat = 7,5%

”K0 af afskriv.” År 1 - 6:

Diff.: 17,53

3. Sammenligning

20Kjeld Tyllesen, CBS, PEØ

4. Hvad nu, hvis aktivet sælges?

For eksemplets skyld forudsættes det, at maskinens netto-scrapværdi ult. år 6 er 180 kr.


Den bogførte værdi ultimo udviklede sig således, jf. foran:A. Lineære metode

Rent kalkule-teknisk indregnes ovennævnte netto-scrapværdi i kalkulens likviditet ult. år 6

Ja, skattemæssigt skal gevinst/tab så underkastes beskatning

Bogført værdi ultimo: 800 600 400 200 0 0

uanset om den rent faktisk sælges eller ej


Men når aktivet kan sælges for 180 kr. ult. år 6, har vi afskrevet for meget, for vi kan jo ikke afskrive og fratrække et større beløb i selvangivelsen, end aktivet reelt har tabt i værdi

I de forløbne 6 år har vi i alt afskrevet kr. 1.000, som vi over årene har fratrukket vores skattepligtige resultat og dermed nedsat skattebetalingen


Men når aktivet kan sælges for 180 kr. ult. år har vi afskrevet for meget

I de forløbne 6 år har vi i alt afskrevet kr. 882,35, som vi over årene har fratrukket vores skattepligtige resultat og dermed nedsat skattebetalingen

Bogført værdi ultimo: År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 År 6

Saldometoden 700 490 343 240,1 168,07 117,65

Den bogførte værdi ultimo udviklede sig således, jf. foran:

B. Saldometoden


Så nu skal der i år 6 ske følgende regulering:

Lineært SaldoNetto salgspris 180,00 180,00Bogført værdi ult. år 6 0,00 117,65Skattepligtig gevinst 180,00 62,35

Skattebetaling = 180 * s = 62,35 * s = 180 * 0,25 = 45 62,35 * 0,25 = 15,59

Netto-likviditetseffekten heraf bliver Lineært Saldo

Netto salgspris 180,00 180,00Skat - 45,00 - 15,59Netto likviditet +135,00 +164,41

Og incl. scrapværdien vil likviditets-forløbet så se således ud:


Saldometoden +75 +52,5 +36,75 +25,73 +18,01 177,02

Lineært +50 +50 +50 +50 +50 + 135 Likviditet, Afskrivn.,


I alt: 385

I alt: 385,00

Og det gælder at rEfter skat = rFør skat * (1 + s) = 10% * (1 – 0,25) = 7,5%

Lad os opsummere:

K0, Efter skat, efter lineære afskrivninger 289,77

K0, Efter skat, efter saldo afskrivninger 291,29+1,52

(= 12,61 + 164,41)

Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS 25

Så derfor vil jeg blot sige

”tak for nu.”

beskatning afskrivninger kjeld tyllesen peØ, cbs

Documents