bindesbølls rådhus i thisted · 2019-10-23 · realdania byg bindesbølls rådhus i thisted isbn:...

Realdania Byg

Bindesbølls Rådhus i Thisted

ISBN: 978-87-92230-23-2

9 788792 230232

Bygninger er en del af vores kulturarv.

Et håndgribeligt levn, som vores

forfædre har givet videre, og som vi

er forpligtet til at værne om.

Realdania Byg er et ejendomsselskab

for udvikling og bevaring.

Selskabets formål er at opbygge og

formidle en samling af gode eksempler

på byggestil og arkitektur fra forskellige

tidsperioder og egne i Danmark

samt at investere i udviklingen af

eksperimenterende nybyggeri.

Realdania Byg er et helejet Realdaniaselskab.

Læs mere på www.realdaniabyg.dk


Udgivet af Realdania Byg

Omslag Stift Thisted Rådhus 2140829.qxp_NØRRE VOSBORG OMSLAG 10/10/14 14.52 Side 1

Tietgens Ærgrelse

Realdania Byg


ISBN: 978-87-92230-28-7

9 788792 230287

Tietgens Ærgrelse

Omslag Tietgens Ærgrelse 2014 ny.qxp_OMSLAG STIFT 13/10/14 15.15 Side 1

TEC

HKO

N T

CS

digi

tal p

rint c

ontro

l stri

p 1

L

icen

ced

for

OAB

Try

k A/

S 01

EP

S fo

rmat

Cop

yrig

ht 1

996

C80

%40

%M

80%

40%

Y80

%40

%K

80%

40%

Bala

nce

SD

TEC

HKO

N T

CS

digi

tal p

rint c

ontro

l stri

p 1

L

icen

ced

for

OAB

Try

k A/

S 01

EP

S fo

rmat

Cop

yrig

ht 1

996

C80

%40

%M

80%

40%

Y80

%40

%K

80%

40%

Bala

nce

SD

TEC

HKO

N T

CS

digi

tal p

rint c

ontro

l stri

p 1

L

icen

ced

for

OAB

Try

k A/

S 01

EP

S fo

rmat

Cop

yrig

ht 1

996

C80

%40

%M

80%

40%

Y80

%40

%K

80%

40%

Bala

nce

SD

TEC

HKO

N T

CS

digi

tal p

rint c

ontro

l stri

p 1

L

icen

ced

for

OAB

Try

k A/

S 01

EP

S fo

rmat

Cop

yrig

ht 1

996

C80

%40

%M

80%

40%

Y80

%40

%K

80%

40%

Bala

nce

SD

TEC

HKO

N T

CS

digi

tal p

rint c

ontro

l stri

p 1

L

icen

ced

for

OAB

Try

k A/

S 01

EP

S fo

rmat

Cop

yrig

ht 1

996

C80

%40

%M

80%

40%

Y80

%40

%K

80%

40%

Bala

nce

SD

TEC

HKO

N T

CS

digi

tal p

rint c

ontro

l stri

p 1

L

icen

ced

for

OAB

Try

k A/

S 01

EP

S fo

rmat

Cop

yrig

ht 1

996

C80

%40

%M

80%

40%

Y80

%40

%K

80%

40%

Bala

nce

SD

TEC

HKO

N T

CS

digi

tal p

rint c

ontro

l stri

p 1

L

icen

ced

for

OAB

Try

k A/

S 01

EP

S fo

rmat

Cop

yrig

ht 1

996

C80

%40

%M

80%

40%

Y80

%40

%K

80%

40%

Bala

nce

SD

TEC

HKO

N T

CS

digi

tal p

rint c

ontro

l stri

p 1

L

icen

ced

for

OAB

Try

k A/

S 01

EP

S fo

rmat

Cop

yrig

ht 1

996

C80

%40

%M

80%

40%

Y80

%40

%K

80%

40%

Bala

nce

SD

TEC

HKO

N T

CS

digi

tal p

rint c

ontro

l stri

p 1

L

icen

ced

for

OAB

Try

k A/

S 01

EP

S fo

rmat

Cop

yrig

ht 1

996

C80

%40

%M

80%

40%

Y80

%40

%K

80%

40%

Bala

nce

SD

TEC

HKO

N T

CS

digi

tal p

rint c

ontro

l stri

p 1

L

icen

ced

for

OAB

Try

k A/

S 01

EP

S fo

rmat

Cop

yrig

ht 1

996

C80

%40

%M

80%

40%

Y80

%40

%K

80%

40%

Bala

nce

SD


Thisted Rådhus indhold 2140829.qxp_bog 08/10/14 07.41 Side 1


© Realdania Byg 20141. udgave, 2. oplag

Tekst og redaktion: Realdania Byg, Orla Poulsen, Peter Thule Kristensen og Søren Kibsgaard

Fotos og illustrationer: Helene Høyer Mikkelsen, 4, 14, 30, 32, 33, 34, 42, 44 th., 51, 56 tv., 57, 67 Søren Kibsgaard, 36, 37, 39, 41, 43, 44 tv., 46, 47,48, 49, 50, 52, 53, 54, 55, 56 th., 66Peter Thule Kristensen, 16Lokalhistorisk arkiv for Thisted Kommune, 7, 11, 26, 59, 61, 63, 64, 65 Danmarks Kunstbibliotek, Samlingen af Arkitekturtegninger, 19, 21, 22, 24, 25, 27, 28, 29

Omslagsfotos: Helene Høyer Mikkelsen

Layout: Realdania Byg og OAB-Tryk

ISBN 978-87-92230-23-2

Bogen er sat og trykt af OAB-Tryk, Odense

Realdania Byg er et helejet Realdaniaselskab


4


Thisteds gamle rådhus ligger centralt i Thisted påbyens største torv. Fra denne fornemme plads ibyen er der udsigt over den nedad skrånende tor-veplads og byens lave huse.

Det fredede rådhus er opført i 1853 efter teg-ning af arkitekten Michael Gottlieb Bindesbøll.Arkitekturen er historicistisk med en entydig in-spiration fra nederlandsk renæssance. Bygningener det fjerde i rækken af rådhuse opført på dettested. Det første allerede i 1546.

Råd-, ting- og arresthuset er opført som etkomplekst og multifunktionelt byggeri. Både råd-stue, arrest, arrestforvarerens bolig, sprøjtehus ogsparekasse fandt oprindeligt plads under sammetag. Det var ydermere sådan konstrueret, at ar-restdelen har kunnet fungere fuldstændig adskiltfra de øvrige funktioner.

I sin samtid indgår bygningen ligeværdigt meden række andre bygningsværker af Bindesbøll frasamme periode og stilart, og bygningen nævnesofte i sammenhæng med bl.a. apoteket i Næstvedopført samme år, det psykiatriske hospital i Aar-

hus 1850, de skånske herregårde Wrams-Gun-narstorp og Marsvinholm (1854-56), samt rådhu-set i Stege opført 1854.

Ejendomsselskabet Realdania Byg A/S købteThisteds gamle rådhus i 2007 med henblik på atsikre ejendommens umistelige arkitektoniske ogkulturhistoriske værdier for eftertiden. Der er idag gennemført en gennemgribende restaureringaf Thisteds imponerende rådhusbygning, derisær har koncentreret sig om at bringe ejendom-men tilbage til sit oprindelige udtryk i overens-stemmelse med Bindesbølls tanker.

Thisteds gamle rådhus er i dag udlejet til Thi-sted kommune, der anvender det til turistkontor,administration, udstillings- og mødefaciliteter.

Realdania Byg vil med denne publikation frem-vise et enestående bygningsværk, som med sitform sprog og sin konstruktion og farvesætning eret af Danmarks meget fine eksempler fra sin tidslevn af historicistiske rådhusbyggerier i provinsen.

Realdania Byg, april 2010

Forord

5

Fra østfacaden.


Af Orla PoulsenLokalhistorisk Arkiv for ThistedKommune

Engang hed det ting- og arresthus…

Da Thisted blev til en købstad i 1524, ville manselvfølgelig også gerne have et rådhus. Men så-dan et hus kommer ikke fra den ene dag til denanden. Der skulle gå 22 år, før Kristian 3. skrevtil byen og tilbød dets borgere et hus kvit ogfrit.

Det var ”et gildeshus liggende synden op tilsamme Tysteds kirkegaard, som sognepræstenHr. Thomas nu iboer, og samme Gildeshus medhusbygning og gårdsrum i længden, viden ogbredden, som det i begreb er, have, nyde, brugeog beholde til deres bys rådhus”, som det blevformuleret i brevet.

Noget kunne tyde på, at huset ikke var alt forgodt, for kongen gav sine ”undersåtter” lov til atnedrive et nyt kapel, der var blevet bygget udenfor byen, og bruge materialerne herfra til at for-bedre gaven med.

Ud fra beskrivelsen i det kongelige brev er detsvært at afgøre, hvor vi præcist skal finde Thi-steds første rådhus, men det må have ligget et el-ler andet sted på eller ved Store Torv – for vi ved,at bytinget blev afholdt dér i 1600-tallet.

I 1716 var det første rådhus ved at falde sam-men. Byens største skatteydere enedes derfor omhver at yde et ekstraordinært beløb til at erhverveet nyt rådhus. Amtsforvalter Claus Caspers gaardejede et hus i Østergade, som man godt kunnetænke sig. Til gengæld kunne amtsforvalteren

godt bruge grunden på Store Torv, hvorved detgamle, faldefærdige rådhus stod. Og med lidtpenge på bordet gik kabalen op.

Allerede i 1746 fik rådhuset igen adresse påStore Torv. Dette tredje rådhus har vi en beskri-velse af fra 1781, hvor det karakteriseres som et 1etages hus, på 7 fag, af mur- og bindingsværk, derer teglhængt! Huset var i brug frem til 1793, hvordet blev nedbrudt.

I stedet opførte man et nyt rådhus, der lå midtpå det nuværende Store Torv, og for første gangi historien dukker der et hus op, som vi ikke bareskal forestille os. Det er nemlig i 1835 gengivet pået maleri, der i dag hænger på Thisted Museum.Billedet viser blandt andet, at kørevejen til kirkengik igennem en gitterport vest for det lille gulkal-kede rådhus.

Den nøjagtige placering på torvet satte sagfø-rer Billeskov Jansen sig for at finde i 1936, hvorStore Torv blev totalt renoveret i forbindelsemed, at man fjernede manufakturhandler Brink-manns ejendom. Billeskov Jansen forsøgte somen anden arkæolog at finde spor efter fundamen-ter og mente at kunne konstatere, at huset havdeligget midt på det nuværende Store Torv med fa-cade i flugt med Rådhusstræde ”ca. 12 alen (7,5meter) neden for Chr. 9.’s statue”.

Så kom det hus på plads!

6


Det lokale selvstyreHvad skal sådan et rådhus egentlig bruges til? NårThisted Amtsråds Tidende, hvori referater afamtsrådets forhandlinger blev publiceret mellem1841 og 1970, har en fast rubrik, der hedder ”ting-

og arresthuse”, så er det betinget af, at rådhuset –historisk set – er en forlængelse af det gamle mid-delalderlige byting, der blev holdt under åbenhimmel. Hvad der foregår på rådhuset er knyttettil byens styrelse og til retsvæsenet. Rådhuset er

7

Dette rådhus – der lå midtpå Store Torv – blev nedre-vet for at give plads til Bin-desbølls pragtbygning.


således centrum for den virksomhed, som udøvesaf de lokale myndigheder – både den politiske ogden retslige.

Traditionelt var kongemagten – senere staten –den øverste ”herre” i forhold til købstæderne. By-fogeden – der senere bliver til borgmesteren – erhelt frem til 1917 en kongelig udnævnt embeds-mand. Først da bliver byens øverste politiske le-der folkevalgt.

Tilbage i tiden skal man forestille sig en megetbeskeden kommunal administration. De centrale”embedsmænd” kunne være byens kæmner, dertog sig af regnskaberne – og i ældre tid en stod-derfoged, der også kunne fungere som arrestfor-varer, som vi senere skal se. En stor del af de of-fentlige opgaver blev løst ved borgerligt ombud,der blev varetaget af byens egne borgere. Detkunne f.eks. være skatteligningen, der blev hånd-teret på denne måde.

Op gennem 1700 og 1800-tallet skærpedesstatsstyringen af købstæderne gennem detaljere-de forskrifter for forskellige sagsområder, der imodsætning til tidligere forlangtes overholdt.Der kom bestemmelser om brandvæsen (1761),vejvæsen (1793), borgervæbning (1801), fattigvæ-sen (1803).

1800-tallets helt centrale lokale embedsmænder byfogeden og amtmanden. I et led under byfo-geden møder vi de såkaldt eligerede borgere, der

havde indflydelse i sager om bl.a. byens indtæg-ter, udgifter og faste ejendomme. Eligerede varkun borgere, der havde valgret – men mange steder var det vanskeligt at få borgerne til at på-tage sig hvervet, og det gjaldt også i Thisted.

I 1837 indførtes borgerrepræsentantskaber –og byrådene dukkede op i 1868.

Rådhuset kan betragtes som et symbol på etlokalt selvstyre, der indføres på et meget tidligttidspunkt – set i sammenligning med andre euro-pæiske lande. Enevældens afskaffelse i 1849 kanogså ses som en naturlig konsekvens af, at detkommunale selvstyre – med demokratisk valgterepræsentanter – da havde fungeret i længere tid.Amtsrådenes historie går således tilbage til 1841– og rådhuset i Thisted bliver også hjemsted foramtsrådet.

I 1917 er det stadig småt med kommunalt an-satte embedsmænd. Thisteds første folkevalgteborgmester, redaktør A. M. Aaberg, kunne i for-bindelse med opførelsen af den nye administra-tionsbygning på Nytorv give følgende karakteri-stik af de arbejdsvilkår, en politiker havde:

”Vi har jo ikke her i byen en lønnet fattigfor-stander til at udføre arbejdet, og dette falder daudelukkende på udvalget, hvad det skriftlige ar-bejde angår, så godt som udelukkende på for-manden. Folk vil forbavses, hvis de hørte, hvormange ekspeditioner, der her daglig er at besør-

8


ge, og det er forbundet med ikke ringe besvær athave fattigkontor og redaktionskontor sammen.Heldigvis får vi jo nu en administrationsbygning(...) – hvor der til den tid vil være ansat en byråds-sekretær.”

Påholdende borgereTypisk er en væsentlig del af vores kildematerialetil rådhusets historie regnskaber. Pengene var fådengang – og man var nøjeregnende, som detogså vil fremgå af de følgende eksempler, derstammer fra de eligerede borgeres behandling afforretningerne. Det er Høyer, Griishauge, Ager-holm og Thonnisen, som sad med revisorbriller-ne på.

1830 indkom en regning fra Lars ChristianVeye, der gerne ville have 7 rdl. 1 mark og 7 skil-ling for at have hvidtet rådhuset over det hele. Deeligerede mænd gav regningen følgende påteg-ning:

”Når mesteren nedsætter sin arbejdsløn til 3mark for dagen og svendene 2 mark 12 skillingfor dagen, har vi ikke noget imod at denne reg-ning bliver udbetalt af kæmner, købmand J. Frost,imod at landsognet udreder sin bestemte andel”.

Også i 1830 henstillede de eligerede borgeretil byfoged Lutzhøft, at der ved offentlige auktio-ner og baller, som blev afholdt på rådhuset, burde

9

Det politiske klima

En lille konflikt i 1831 mellem de fire eligerede borgereThonnisen, Høyer, Griishauge og Agerholm giver et lille ind-blik i det politiske klima i den lille købstad.

Thonnisen passer tilsyneladende ikke sine pligter, kan vi læseud af en en række klagebreve, som Høyer sender til byfoge-den. Høyer vil have idømt Thonnisen en bøde, fordi han al-drig møder op til de indkaldte møder. Af korrespondancenfremgår, at Høyer er godt gal i skralden over, at hans kollega– selv når der er truffet aftaler – alligevel ikke møder op. Tilsyneladende er Thonnisen ikke meget for at holde møder-ne i de private hjem. Høyer skriver: ”Efter hans brev er hanenten af den urigtige mening, at alle samlinger imellem deeligerede mænd indbyrdes, bør afholdes på rådstuen, da dogvor instruks tredje post tilkendegiver, at sådanne samlingerhelst bør holdes hos en af de eligerede borgere, eller han må anse sig for stor til at komme i vort selskab, eller mit,Høyers hus, for ringe til der at indfinde sig”.

Høyer konkluderer, at ”Forhandlingerne forsinkes og måmangle den drøftelse, som fire bedre end tre kan udføre, for-medelst Thonnisens bestandige vægring og grundløse und-skyldninger”.


Store Torv i begyndelsen af 1930erne få år før

Brinkmanns ejendom, derligger på torvets sydside,

bliver nedrevet. I 1936 konstaterede sagførerBilleskov Jansen, at forgæn-geren for Bindesbølls rådhushavde været placeret 7,5

meter vest for kongestatuen,der står midt på torvet.

betales en afgift på 5 rdl. sølv – og så gør de eli-gerede borgere opmærksom på, at man ved disselejligheder ikke bør åbne og benytte armatur-kammeret, for ”at undgå at indtrængende os ogdunst kunne få indflydelse på geværernes renhol-delse”.

Høyer går ikke af vejen for at tage en konfliktmed en af byens store købmænd, nemlig Brink-mann – der var nabo til rådhuset – når det gælderom at passe på byens værdier. I et brev til byfo-geden fra 1833 giver Høyer denne herlige beret-ning:

”Den 20. januar kom jeg, Høyer, fra kirken omeftermiddagen over torvet, jeg blev var, at landetsog byens stole blev udbragt fra rådhuset. Jegspurgte en tjener, om det var de stole, som tilhør-te rådhuset, han besvarede med et ja! Men tilligeudlod han sig med, at de have tilladelse. Mednærmere samtale med hr. Heedegaard derom,gav han til svar, at det ikke var den første gang.Men da vi finder, at disse udlån ikke er passende,da vi skal påse byens og landets tarv, i den stillingvi er satte, til at påse rådhusets inventarium, somdertil henhøre, ligeledes om noget deraf bliverbrøstfældig, kan vi med grund påanke, at udlån ejbør finde sted. Lige så indlysende er det, at stole-ne ingen gavn har deraf, men kan blive brækkedeeller mindre beskadigede og i samme tilstand af-levere dem på rådstuen, men når da reparationer

på dem skal foretages, bliver det således, at ingenved, hvorledes de er blevne beskadigede. For detandet, hvad stolebetrækket angår, bliver det op-slidt. Landet og byen kommer derved desto sna-rere i bekost. Men hr. Brinkmann, som gør lånet,giver ingen erstatning, men skulle det efter vorformening være rådstuetjeneren (her menes sikkertarrestforvareren) der turde vove sligt, burde hannyde en irettesættelse for det første, og for efter-tiden at tage sig i agt for udlån af det, som rådhu-set vedkommer. For det øvrige beder vi DeresVelbårenhed, på byens og landets vegne, at hvadsom henhøre til inventarium, såsom borde, stole,lysekronen, m.m. forbliver på sit anbefalede sted.”

Nyt rådhus – den bedste løsningDet er ikke et helt tilfældigt tidspunkt, at man iThisted får ambitioner om et større rådhus. Byenvar i fremgang – omend fremgangen var beske-den.

Allerede i 1820erne og 1830erne var der enstigende udførsel af landbrugsvarer. Det var skip-pere fra Klitmøller, der begyndte at sejle til Alto-na ved Hamborg som et alternativ til Norgesfar-ten. Muligheden for at besejle Limfjorden via ka-nalen ved Agger betød fra midten af 1830erne enradikal omlægning af søfarten, der blev koncen-treret om Thisted.

10


11


Også købmændenes antal var i vækst. I 1801var der 16 købmænd – i 1840 var antallet stegettil 29.

En naturlig konsekvens af den øgede aktivi-tet var anlæggelsen af Thisted Havn i 1841. I1841 havde havnen 14 hjemmehørende skibe.Fem år senere var tallet 39, og i 1865 var der 54hjemmehørende skibe i Thisted Havn. Snartvar Thisted Jyllands fjerdestørste søfartsby.Indbyggertallet steg, og selvfølgelig skulle køb-staden, der nu var ved at sprænge de gamlemiddelalderlige rammer, også præsentere sig ikraft af et nyt og tidssvarende rådhus. Midt påStore Torv, naturligvis.

De første røster om at bygge et nyt rådhus tilafløsning for det gamle fra 1803 fremkom i1840erne. Det gamle rådhus var alt for lille ogalt for brøstfældigt. Både den såkaldte borgerli-ge arrest og det egentlige værelse, hvor rettenholdtes, var for lille. Det samme var tilfældetmed rådhussalen, der slet ikke slog til ved høj-tidelige lejligheder.

Det eneste værelse i huset, der blev anvendt tiltingstue, blev også benyttet som mødelokale afkommunalbestyrelsen, fattigkommissionen, for-ligelseskommissionen, amtsrådet og Sparekas-sen. Det blev tillige benyttet til auktioner og bal-ler i tiden mellem 1830 og 1850, hvor madamZangenberg sidste gang holdt afdansningsbal.

Man manglede også plads til et arkiv og en pas-sende gældsarrest.

Arrestlokalerne var for størstedelen mørke oguhyggelige. ”Vel”, hedder det, ”kan den fangne lovens overtræder ikke fortjene vor medlidenhed,fordi han selv har pådraget sig sin skæbne” – somman skrev i Thisted Amts Avis i begyndelsen af1840erne.

Men hovedargumentet for et nyt rådhus syn-tes at være de store omkostninger ved at repareredet gamle. Amtet var også positivt indstillet over-for at bygge nyt, ikke mindst på grund af kritik-ken af arrestforholdene. Men ”kunne man evt.flytte arresten over i sprøjtehuset, der lå ved sidenaf rådhuset?” Nej, det kunne man ikke! Der varbrug for en holdbar løsning.

Først var det tanken, at man kunne opføre etnyt rådhus på grunden, hvor det gamle lå, menkøbmændene Fjeldgaard og Werner, der udgjor-de en lille komité, som kommunalbestyrelsenhavde nedsat i anledning af det påtænkte nyerådhus, kunne ikke anbefale, at man byggede pådet gamle fundament, fordi en sådan placeringville placere bygningen for lavt i forhold til kirke-gården. De to herrer anbefalede en placeringlængere mod vest og nærmere kirken.

1851 fremsendte kommunalbestyrelsen et for-slag til amtet om et nyt rådhus med en bemærk-ning om, at der nu også var lejlighed til at give det

12


store torv den udvidelse, som man anså for megetnødvendig, ligesom det var meget ønskeligt at fåen gymnastikplads til at afløse den gamle vest forkirken.

To problemer skulle nu løses. Det ene var at fåStiftøvrigheden med til at benytte en del af kirke-gården, hvor der var grave, til byggeplads. Og detandet problem var finansieringen.

Som man kan se på billedet af det gamle råd-hus på side 7, ville den foreslåede placering af etnyt rådhus betyde, at man skulle nedlægge denhidtidige kørevej til kirken mellem det gamle råd-hus og Brinkmanns gård. Men det gik man medtil. Og mærkeligt nok gik Stiftøvrigheden ogsåmed til, at der blev udgravet et ret stort stykke afkirkegården, hvor der var grave.

Finansieringen skulle ske ved optagelse af lån.Kommunalbestyrelsen henvendte sig derfor tilamtmanden, baron Rosenkrantz, om han villegøre sin indflydelse gældende overfor een af ”dekongelige kasser”. Det lykkedes at få et lån til 4pct, som skulle afdrages over 16-20 år.

Og så gik man ellers i gang og valgte M. G.Bindesbøll som arkitekt.

13

Indretningen af det nye rådhusblev skitseret således:I kælderetagen:

3 anordningsmæssigt enkelte arrestlokaler,

3 do. fælles, hver til 3 personer;

1 sprøjtehus,

bolig for arrestforvareren, bestående af en dagligstue, et sovekammer, et pigekammer, køkken og spisekammersamt brændselsplads.

I stueetagen:

1 sal,

1 tingstue,

1 samlingsværelse foran tingstuen,

1 kommissionsværelse til afbenyttelse for kommunalbestyrelsen, amtsrådet og deslige,

1 arkiv,

1 værelse til sparekasseforhandlinger samt

1 værelse til munderingskammer for borgerbevæbningen.Sidstnævnte kunne ifølge forslaget evt. anbringes på loftet.


14


15

Fortællende bygningskunstOm arkitekturen i Thisted Råd-, Ting- og Arresthus

Af lektor, dr. phil. og ph.d. arkitekt maa Peter Thule Kristensen

Thisted Råd-, Ting- og Arresthus er på trods afsin forholdsvis beskedne størrelse et markantbygningsværk, der danner ramme om en rækkeepokegørende fortællinger. Det fortæller eksem-pelvis historien om, hvordan synet på afstraffelseændrede sig i løbet af det 19. århundrede, og omhvordan historiske stilarter i samme periodepludselig blev hevet frem fra glemslen og gen-brugt på en ny måde. I den forbindelse er detspændende at følge, hvordan arkitekten bag råd-huset, Michael Gottlieb Bindesbøll (1800-56),både bruger et historisk stof på en fabulerendemåde, der leder tankerne hen på romantikkensforestilling om arkitekturen som en organisk stør-relse, og samtidig arbejder yderst rationelt i for-hold til rådhusets arrestdel.

ArkitektenDa planlægningen af Thisted Råd-, Ting- og Ar-resthus gik i gang i 1851, var M. G. Bindesbøllisær kendt som arkitekten bag Thorvaldsens Mu-seum. Museet blev næsten symbolsk indviet i1848, året for enevældens fald, og det markerededa også med sine farverige facader et brud medden gråpudsede nyklassicisme, der havde kende-tegnet arkitekturen under den sene enevælde.Bindesbøll blev blandt andet derfor i den offent-

lige bevidsthed anset for at være den nye tidsmand, og han fik i løbet af 1850’erne mulighedfor at give form til en række moderne bygnings-typer og institutioner. For eksempel sindssyge-hospitalerne ved Oringe, Riis Skov og SanktHans, banegårdene på Den Sydslesvigske Jern-bane, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole ogde sunde arbejderboliger i Brumleby, som Bindes-bøll tegnede for den progressive lægeforening.

Bindesbøll havde imidlertid også tidligeregjort sig bemærket, da han som arkitektstuderen-de på Kunstakademiets Bygningsskole i Køben-havn i 1833 vandt guldmedaljeopgaven til en luthersk domkirke, som han ikke tegnede i denherskende klassicistiske stil, men i nygotik, hvil-ket vakte furore i samtiden. På denne måde varBindesbøll i en dansk sammenhæng med til at in-troducere historicismen, der brød klassicismensmonopolstatus ved også at tillade brugen af andre historiske stilarter. Stilarter, der som gotik-ken ellers traditionelt havde været uglesete, foreksempel hos den magtfulde overbygningsin-spektør, arkitekten C. F. Hansen (1756-1845).

Historicismen, der blev synlig i Europa om-kring 1830’erne og 40’erne, var på lidt paradoksalvis inspireret af både oplysningstidens rationelletænkemåde og af romantikkens mere følsommeog subjektive virkelighedsopfattelse. Som en Fra østfacaden.


konsekvens af oplysningstidens bestræbelse på atetablere en mere videnskabelig erkendelsesformhavde kunstnere og arkitekter i løbet af 1700-tal-let ved selvsyn nærstuderet de antikke forbillederog derigennem fundet ud af, at de hævdvundnedogmer om, hvordan klassicismen burde ud-formes, ikke passede med den historiske virkelig-hed. Antikkens arkitektur var eksempelvis, somudgravningerne i Pompeji viste, ikke kun hvid oggrå, men overraskende kulørt.

Lidt senere kom romantikken til som enmodreaktion på oplysningstidens fornuftsdyr-kelse. Arkitekturen og kunsten skulle i højeregrad appellere til betragterens fantasi og i bedstefald formidle den tabte sammenhæng, som iføl-ge romantikerne især lå skjult i naturen. Her varikke mindst den gotiske arkitektur med sine ”ve-getabilske” former, der kunne vække mindelserom formprincipper i naturen, et anskueligt for-billede. Samtidig opstod forestillingen om na-tionale folkekulturer, der var mere autentiske ogi pagt med folkesjælen end de mere interna-tionale stilarter.

Den efterhånden internationalt udbredte klas-sicisme, der oprindeligt havde rødder i den antik-ke middelhavskultur, fik på denne måde pludseligkonkurrence af andre historiske perioder og afandre regionale udtryk. Christian IV-stilen, sombl.a. Thisted Rådhus var inspireret af, er netop et

eksempel på tidens øgede interesse for nationalehistoriske stilarter.

Det var dog ikke i egenskab af nyskabende hi-storicist eller feteret museumsarkitekt, at Bindes-bøll fik opgaven med at tegne det nye Råd-, Ting-og Arresthus i Thisted, men gennem sit hvervsom bygningsinspektør for Jylland. Et embede,som Bindesbøll for at få smør på brødet bestred iperioden 1849-51, og som en kort overgang fikham til at bosætte sig i Århus. Hermed fik hanogså adgang til at tegne Hobro Kirke og færdig-gøre sindssygehospitalet i Riis Skov uden for År-hus. Bindesbøll var samtidig heller ikke nogetubeskrevet blad inden for rådhusbyggeriet. Hanhavde erfaring fra tidligere projekter, dels som as-sistent på arkitekten Jørgen Hansen Kochs tegne-stue, hvor han i 1832 tegnede på rådhuset i StoreHeddinge, dels som arkitektstuderende, hvor hanåret efter fik Kunstakademiets æresmedalje for etikke realiseret akademiprojekt til ”En Raadstuefor en Bye paa 40 à 50000 Indbyggere”. I begyn-delsen af 1850’erne fik Bindesbøll endelig mulig-hed for selv at tegne nye rådhuse til konkrete ste-der som Flensborg, Samsø, Thisted, Stege ogNæstved, hvoraf de tre sidste projekter blev op-ført og fortsat findes. Thisted var i den forbindel-se det første af disse nye rådhusprojekter, der –med undtagelse af projektet i Flensborg – ogsårummede tingstue og arrest.

16

I begyndelsen af 1850’ernefik Bindesbøll endelig

mulighed for selv at tegnenye rådhuse til konkrete steder som Flensborg, Samsø, Thisted, Stege (billedet herover) og

Næstved, hvoraf de tre sidste projekter blev opført

og fortsat findes.


Organismetanken: For den preussiske arkitektKarl Friedrich Schinkel, der var et af Bindesbølls forbilleder, var arkitekturenen slags fortsættelse af natu-rens egen byggeaktivitet.Schinkels litografi af en fiktiv gotisk kirke fra 1810viser, hvordan romantikkensarkitekter betragtede ikkemindst gotikkens arkitektursom noget, der rummede naturlignende vækstprin -cipper.

17


Rådhuset som typeEt rådhus var på Bindesbølls tid først og frem-mest et hus til øvrigheden, det vil sige de lokalemyndigheder, der af staten havde fået bemyndi-gelse til at træffe afgørelser med retsvirkning ogtil at udøve denne ret. Et typisk købstadsrådhusrummede derfor forskelligartede funktioner sombystyre, domstol, politimyndighed og arrest,hvorved den lokale lovgivende, dømmende ogudøvende magt som regel boede under sammetag. I de små købstæder skelnede man sjældentskarpt mellem de forskellige magtinstanser, menbetragtede i stedet rådhuset som et bredtfavnen-de symbol på den verdslige magt.

Tidens omfattende rådhusbyggeri udsprangikke mindst af en forordning om indretning aflandets arrester, som en statslig fængselskommis-sion i 1841 havde udstedt. Forordningen, derblandt andet påbød indførelsen af opvarmede ogoplyste enkeltmandsceller ved alle ny- og tilbyg-ninger til arresthuse, blev startskuddet til en ræk-ke nye projekter til fængsler samt til råd-, ting- ogarresthuse. Bindesbøll kom i den forbindelse isærtil at præge udviklingen i 1850’erne, men arbejde-de langt fra på bar bund. I begyndelsen af 1800-tallet udmøntede lignende reformbestræbelsersig eksempelvis i en række fængsels- og rådhus-projekter af især C. F. Hansen, Boye Magens ogJørgen Hansen Koch, hvorefter en ny generation,

der var anført af arkitekterne Frederik F. Friis,Jens P. Jacobsen og Peter Kornerup, tog over i1840’erne.

Bindesbølls rådhuse indskrev sig samtidig i enendnu ældre tradition for rådhusbyggeri, der i endansk sammenhæng har kendte eksempler tilba-ge fra 1400-tallet. Siden middelalderen havdelandets købstæder, der var privilegeret med ethandelsmonopol, nemlig haft rådhuse. Der vardog sjældent tale om anseelige bygninger, og selvhovedstadens gamle rådhus på Gammeltorv hav-de inden branden i 1795 været en forholdsvis be-skeden toetages bygning på syv fag, ikke størreend hovedbygningen til en gennemsnitlig herre-gård. Denne enkle typologi gik igen i købstads-rådhusene i det 18. århundrede, og den blev i sto-re træk opretholdt i det efterfølgende århundre-de, hvor det barokke stiludtryk blev afløst af enmere stram klassicisme. Ikke mindst C. F. Han-sen, der i egenskab af Overbygningsinspektørskulle godkende alt rådhusbyggeri i riget, spilledeher en central rolle. Hans klassicistiske regimentemåtte dog efterhånden vige til fordel for histori-cistiske indslag, for eksempel i Peter Kornerupsrådhus i Vordingborg fra 1844, hvor spidsbuedevinduer introducerede gotikken i dansk rådhus-byggeri.

Selve rådhustypen overlevede dog ændringer istiludtryk og bestod også på Bindesbølls tid som

18


hovedregel af en toetages, forholdsvis bred byg-ning, der havde en tingstue og en rådhussal påførste sal og en arrest i stueetagen. Rådhussalenfyldte ofte hele husets dybde og lå typisk ud tilden ene gavl, mens tingstuen, der husede dom-stolen, var lidt mindre og lå ud til den anden gavl.Arrestfunktionen, der også omfattede en bolig tilarrestforvareren, fungerede som regel uafhængigtaf resten af husets aktiviteter og vendte stort set

altid ud til husets bagfacade eller var placeret i enselvstændig fløj på bagsiden. I Thisted holdt Bin-desbøll sig nogenlunde inden for den velkendteskabelon med hensyn til rådhusets organisation,men viste til gengæld nye veje ved at udformerådhusfacaden i en slags Christian IV-stil. En stil,som vakte mindelser om Danmarks storhedstid,og som på dette tidspunkt blev taget op igen afBindesbøll som én af de første.

Peter Kornerups rådhus iVordingborg fra 1844 introducerer gotikken i dansk rådhusbyggeri.

19


Det første kendte udkast tilrådhuset i Thisted fra 1851.Der er tydeligvis lagt stor

energi i facadens udformningmed henblik på at skabe enmeningsfuld helhed ud af deforskellige facadeelementer.

ByggesagenThisted Råd-, Ting-, og Arresthus er et typisk ek-sempel på, hvordan et rådhusprojekt blev udvikletpå dette tidspunkt. En forhandlingsprotokol fraperioden 1851-57 og tegningsmateriale i Kunst-bibliotekets Tegningssamling og Rigsarkivet giveret fint indblik i selve byggesagen. Både forhand-lingsprotokollen og tegningerne i Rigsarkivet er i2008 kommet frem i forbindelse med ejendoms-selskabet Realdania Bygs bygningsarkæologiskeundersøgelse samt restaurering af rådhuset.

Det nye rådhus skulle erstatte en beskedenenetages rådhusbygning, der lå på Store Torv,hvor også Bindesbølls rådhus blev placeret. Dervar ganske enkelt brug for mere plads, herunderen mere moderne arrest, der kunne indfri tidensreformbestræbelser. For at kunne løse denne op-gave blev der i perioden 1851-57 oprettet en lokalbyggekomite, der bestod af nogle af byens hono-ratiores: Amtmanden, by- og herredsfogeden, tolokale købmænd fra henholdsvis kommunalbe-styrelsen og borgerrepræsentantskabet, samtprovsten, der også var i amtsrådet. Det var om-stændeligt at rejse på dette tidspunkt, så Bindes-bøll, der allerede i 1851 flyttede fra Århus til Kø-benhavn, var efter forhandlingsprotokollen atdømme kun to til tre gange i Thisted. Til gengældsendte han løbende tegninger og breve fra ho-vedstaden og var derudover repræsenteret lokalt

af en arkitekt Holm, der tog sig af selve bygge-sagen. De fleste af møderne handlede tilsynela-dende mest om konkrete og praktiske spørgsmålsom f.eks. størrelsen på rummet til brandsprøjter-ne eller murstenenes kvalitet. Hvis spørgsmålenevar af mere æstetisk art, spurgte man Bindesbøll,der typisk svarede igen pr. brev fra København.

Da byggesagen gik i gang, havde Bindesbøllallerede lavet et første udkast, der tilsyneladendehurtigt må være blevet erstattet af et mere realis-tisk forslag. Det er i den forbindelse interessant atsammenligne de to forslag, der viser, hvordanBindesbøll starter med et stedsløst idealprojektog ender med et mindre pompøst, men også ar-kitektonisk mere vellykket og stramt projekt, dertager bedre højde for de lokale forhold.

Det første udkastDet første kendte udkast til rådhuset er fra marts1851 og findes fortsat i bl.a. Danmarks Kunstbib-liotek som en kopi, tegnet af hans medarbejderVilhelm Klein. Planchen viser en treetages byg-ning i Christian IV-stil med svungne, såkaldte”vælske” gavle i enderne og på en gavlkvist påhver af langsiderne. Med sine tre etager er udka-stet for så vidt originalt i forhold til samtidensrådhusbyggeri, der typisk kun var i to etager, lige-som genbrugen af Christian IV-stilen på dette

20


21


tidspunkt var nyskabende og endnu ikke havdeværet afprøvet på rådhusbyggeri i flere hundredeår. En stil, der blandt andet var kendetegnet vedsvungne gavle og røde murstensfacader med lysesandstensdetaljer.

Bindesbøll genintroducerede hermed en stil,der både vakte associationer til Danmarks stor-hedstid i 1600-tallet og til den borgerlige holland-ske bygningskultur fra samme periode. En vis lig-hed til storkøbmanden Jens Bangs pompøse sten-hus i Ålborg fra 1624, som Bindesbøll havde be-søgt, fornægter sig heller ikke. I pagt med tidenssøgen efter en egen national kunstnerisk identitetog den deraf følgende fascination af Christian IV-tiden, der for eksempel udmøntede sig i synge-spillet Elverhøj fra 1828, har Bindesbøll sikkertledt efter et nationalt udtryk, der også passede tilrådhusets borgerlige sfære. Tilsvarende var Bin-desbølls rådhusprojekter til Samsø og Stege isamme stil, som han som én af de første danskearkitekter i det 19. århundrede tog i anvendelse –ikke kun i rådhusbyggeriet, men også til facader-ne på sindssygeanstalten Jydske Asyl og til nogleaf stationerne på Den Sydslesvigske Jernbane.

I det første udkast til Thisted Rådhus har Bin-desbøll tydeligvis lagt sin energi på facadens ud-formning med henblik på at skabe en menings-fuld helhed ud af de forskellige facadeelementer.På indgangsfacaden, der er holdt i røde mursten

Første udkast til planløsning.De forskellige funktioner

er skilt på hver sin etage i bygningen.

Rådhussalen er placeret påanden sal (øverst).

Domstuefunktion og tingstu-en på første sal (i midten).

Nederste etage: Arresten ogbolig til arrestforvareren.

22


med lyse vandrette bånd og dekorationer, tegnergavlkvisten eksempelvis sammen med to ind-gangspartier en trekantfigur, som tager sin be-gyndelse i husets nederste hjørner. På dennemåde bliver facadeelementerne spundet ind i engeometri, der også indskriver hovedfacaden i etkvadrat. En kende formalistisk, hvilket kan skyl-des, at projektet muligvis ikke er tegnet ud fra etkendskab til de lokale forhold, men snarere er etslags idealprojekt.

Betragter man indgangsfacadens dekorativeudstyr, falder den noget ekstravagante og tungeindramning omkring andensalens vinduer i øjne-ne. Herinde ligger rådhussalen, mens domstols-funktionen med blandt andet tingstuen indtagerførstesalen, og den nederste etage rummer boligtil arrestforvareren og arresten. Ved at fordelebygningens forskelligartede funktioner på hversin etage opnår Bindesbøll en vis logik i husetsorganisation, der samtidig kan indlæses i et størrehierarki: Øverst på gavlkvisten tilkendegiver Fre-derik VIIs monogram, at de lokale har deresmagtbeføjelser til låns fra staten, dernæst kom-mer bystyrets sal, der vidner om folkestyrets pri-vilegerede position, på etagen længere nede fin-des den dømmende magt og nederst arresten,hvor rettens beslutninger bliver udøvet i praksis.Bagsiden af medaljen er imidlertid, at rådhus-salen ligger i en ubekvem højde, hvilket nok så

meget dekorativt udstyr ikke kan råde bod på.Det senere projekt ender derfor ikke overrasken-de med at være på to etager, hvorved forskellenei de enkelte funktioners betydning til gengæld bliver mindre tydeligt.

Det endelige projekt: Eksteriør Det endelige projekt, hvortil tegningerne for ny-lig blev fremdraget i Rigsarkivet, var knap såstort, men rummer mange af de samme element-er som det foregående projekt. På trods af den reducerede størrelse og mere beskedne dekorati-ve udrustning formåede Bindesbøll alligevel medenkle midler at skabe en monumental bygning,der især tidligere trådte frem i forhold til byensmere anonyme huse.

Det nye rådhus afløste, som sagt, en beskedenenetages rådhusbygning fra 1804, der var blevetfor lille. Ligesom sin forgænger ligger det nyerådhus på vest-siden af Store Torv, dog trukketlængere tilbage på torvet, således at bygnings-kroppen får mere plads foran sig. En ændring,som Bindesbøll sikkert har fundet nødvendig, ef-tersom det nye rådhus har en større skala end for-gængeren og derfor kræver mere rum omkringsig. Selvom Bindesbølls rådhus ikke er stort, slogdet alligevel i kraft af sin store etagehøjde, stejletag og fritliggende placering fra sig i forhold til

23


torvets øvrige huse. Bindesbøll må ved det andetforslag have studeret den eksisterende kontekstgrundigt. Derudover synes han på samme mådesom i det første projekt at have lagt hovedvægtenpå rådhusets ydre fremtoning, herunder facaden,der skulle kommunikere husets enestående be-tydning i byen.

Set fra Store Torv er rådhuset en høj toetagesbygning med fem vinduesfag og en betoning afdet midterste fag ved hjælp af en svag risalit, derrummer en indgangsdør i stueetagen og en bal-kon på første sal. Facaden med de røde murstenog pudsede bånd i cement, der skal illudere sand-sten, gavlkvisten med kongens monogram og deto vælske gavle i enderne er i god tråd med faca-deudformningen i det første projekt. Også de un-derligt kantede pilastre, der snævrer ind forne-den, kan genfindes i det første projekt.

En tilsvarende type pilastre, der er en slags stilise-ret udgave af antikkens karyatidesøjler med kvin-defigurer, optræder på gårdfacaden på Kronborgsøstfløj. Et bygningsværk, som Bindesbøll harkendt indgående gennem sit arbejde med at laveopmålingstegninger i forbindelse med restaure-ringen af slotskirken i 1838-43. Bindesbølls inter-esse for og store kendskab til Christian IV-stilensynes i det hele taget at være grundlagt fra denneperiode. Lidt uortodokst placerede han de omtal-te pilastre, der på Kronborg hører hjemme i stuee-tagens kvadrede sokkelparti, på første sal omkringbalkonen, ligesom han satte en enkeltstående pi-laster, der ellers normalt ikke optræder alene, iden nordlige gavl mellem to tætsiddende vinduerpå første sal. Hermed træder pilasteren pludseligtfrem og gør sig bemærket på en særlig måde. Denbliver til et slags tegn, der i forhold til byen mar-

Det endelige projekt er knaptså stort som det første udkast,men rummer alligevel mangeaf de samme elementer. Enk-le midler skaber en monu-

mental bygning.

Tv. Nordgavl. Th. Østfacaden.

24


kerer, hvor husets væsentligste funktioner befin-der sig. To pilastre på forsiden, én på gavlen –mere skal der ikke til for at tilkendegive, at nogetenestående her er på færde.

Førstesalens betydning blev oprindeligt yder-ligere understreget af, at vinduerne her oprinde-ligt var bredere end i stueetagen. På denne mådeblev pilastrenes kontur, der er smallere forne-den, på en umærkelig måde gentaget i vindues-flugten etagerne imellem, og facaden fik samti-dig en interessant spændstighed og sammen-hæng. Den virkede næsten organisk ligesom pi-lastrene med deres kropslignende omrids. Ogsåde skråtstillede hvide slutsten over vinduerneunderbyggede indtrykket af en facadekomposi-tion, der ligesom en blomsterbuket foldede sigud. Der er i et bredere perspektiv ikke bare taleom en søvnig gentagelse af et historisk form -

sprog, men også om et typisk romantisk forsøgpå at illustrere, hvordan arkitekturen er en fort-sættelse af naturens byggeaktivitet og hængersammen som en organisme. De enkelte led teg-nede på trods af deres umiddelbare forskellig-hed den samme figur i forskellige skalaer på enmåde, der vækker mindelser om for eksempelHobro Kirke og Thorvaldsens Museum, hvormotiver som henholdsvis en trappegavl og enægyptisk port går igen som et tema med varia-tioner. En sådan ”det store i det små-tænkning”møder man ikke hos forbillederne fra renæssan-cen. Desværre har vinduerne i stueetagen sidenfået samme bredde som vinduerne på første sal,hvilket slører den omtalte sammenhæng.

To asymmetrisk placerede døråbninger i gavle-ne, hvoraf den ene fortsat er bevaret, gav disse fa-cader en spændstighed, mens bagfacaden, der til

Th. Sydgavlen. Tv. Vestfacaden. Husets bagfacade, der erskjult bag arrestens højemure, er tydeligvis ikke beregnet til at blive set af andre end arrestanterne. Her er der kun det absolutnødvendige og ingen udsmykning.

25


dels var skjult bag arrestens høje mur, med sinelængst forsvundne cellevinduer i stueetagen varmere prosaisk. Denne del af facaden var tydeligvisikke beregnet på at blive set af andre end arrestan-terne, der kun mødte arkitekturen i form af det ab-solut nødvendige: Højt placerede små cellevindu-er uden nogen form for udsmykning og et gård-rum med løbegårde til gårdturen. Arresten i Thi-sted blev dog siden ændret og udbygget med enekstra to etages sidefløj, der blev revet ned i 1986,hvorved bagfacaden blev forandret endnu engang.Skal man have et indtryk af Bindesbølls arrester,må man derfor tage til hans Råd-, Ting- og Arrest-huse i Stege og Næstved, hvor cellefløjene stadig-væk er nogenlunde intakte.

Husets taglandskab er et kapitel for sig. Typiskfor Bindesbøll er der gjort noget ud husets tag-

parti, der fremstår som en ekspressiv ”femte faca-de”. Tagets flader får således modspil fra svungnegavle og små kviste, hvis udformning dog ikkeadskiller sig væsentligt fra tilsvarende elementerinden for renæssancen. Pinaklerne med de småkugler, der kroner gavlene, er ligeledes et vel-kendt motiv i dansk renæssancearkitektur. Detoprindelige tag stod med teglsten, men blev sene-re afløst af et skifertag, der har tilført huset etmere tørt præg.

Grundplan og interiørI en arkitekturhistorisk sammenhæng var grund-planen og husets indvendige organisation mindrebemærkelsesværdig end facaden. Nederst inde-holdt huset i den halvdel, der vendte ud mod tor-

Billedet er fra 1874 og et af de ældste af byen.

Oprindeligt var vinduernesmallere i stuetagen end på

første sal. De bredere vinduer på første sal er medtil at understrege etagens betydning og tilkendegive,

at der her er noget enestående på færde.

26


vet, en kælder med sekundære rum, f.eks. arrest-forvarerens køkken, hvorfra arrestanterne fikmad. Derefter kom stueetagen, der i midten ud tiltorvet havde og stadigvæk har en vestibule, hvor-fra der længere inde er adgang til trappen op tilførste sal. Vestibulen blev oprindelig på hver sideflankeret af henholdsvis en bolig til arrestforvare-ren og lokaler til brandsprøjterne, der kom ind ogud gennem en port i den søndre gavl. Funktioner,som ikke var usædvanlige inden for rådhusarki-tekturen på dette tidspunkt. På bagsiden af husetløb en lang korridor med en taktfast række celler,der, som omtalt, havde små vinduer i bagfacaden.Fortsatte man op ad trappen, ankom man til hu-sets mere repræsentative lokaler i form af denstore rådhussal på den ene side og lokaler til by-retten, herunder en tingstue, på den anden side.

Tagetagen var ifølge tegningerne indrettet somlokaler til den lokale sparekasse, men blev senereudnyttet til et par pigeværelser.

Placeringen af arrestforvarerens bolig og fæng-selscellerne i stueetagen, rådhussal og tingstue medtilknyttede aktiviteter på første sal var ikke væsent-lig anderledes end for eksempel i det nærliggenderådhus i Nykøbing Mors af arkitekten N. S. Nebe-long fra 1847 eller i det omtalte rådhus i Store Hed-dinge af J. H. Koch fra 1838, som Bindesbøll havdeværet med til at tegne på. En moderne foreteelse,der udspringer af Fængselskommissionens forord-ning fra 1841, er det forholdsvis store antal enkelt-mandsceller og kakkelovnsindtagene på korrido-ren uden for cellerne, der kunne opvarmes. Ogsåmuligheden for, at fangerne kunne få en gårdtur, erudtryk for tidens reformbestræbelser.

Huset er organiseret med flere trappeforløb og indgange, der gør det muligtat komme ind i og rundt i husets forskellige rum uafhængigt af hinanden. Fra husets vestibule går entrappe til første sal. Herunder løber en gang, der gør det muligt at færdes iarrestdelen uden at forstyrremere prominente gæster tilførstesalen.

27


Øverst tagetagen. Her var lokaler til

sparekassen. Senere blev der opført pigeværelser.

Nederst førstesal. 1. salensoprindelige ruminddeling er i

dag i store træk uændret.Rådhussalen står intakt medde originale paneler, stukloftog plankegulv, ligesom ”Sam-lingsværelset”, ”Thingstue”,”Commissionsværelse” og”Arkiv” er uændrede.

I det nordvestlige hjørne,hvor der oprindeligt var

”Forstue” og ”Gjældsarrest”,er der formentlig en gang i1960-erne blevet indrettet et

badeværelse, der nu er fjernet for at give plads

til en elevator.

28


Stueetagen med Arrestgården og de taktfaste celler. Til venstresprøjtehuset og til højre arrestforvalterens bolig.

De forskellige trappeforløb er ikke tegnet på planen, men gangen fortsætter sænket under hovedtrappen i ”Vestibulen”.

29


Ved Realdania Bygs restaure-ring er den store sal ført tilba-ge til det oprindelige udtryk. Farvevalget blev lokalt valgtnoget mere afdæmpet end

Bindesbøll havde lagt op til ibeslutningsprotokollen.

30


Interiørerne på første sal, selv rådhussalen, varforholdsvis spartanske, kun udstyret med fodpa-neler og enkle, hvidtede stuklofter. Rummenevar ifølge beslutningsprotokollen oprindeligttænkt malet i forskellige farver, for eksempel rødi rådhussalen og olivengrøn i tingstuen. Men defarvearkæologiske undersøgelser, der er udført iforbindelse med Realdania Bygs restaurering,viser imidlertid, at de lokale folk valgte mere af-dæmpede farver. De malede vægge, terracotta-buster af Christian VIII og Frederik VII efterThorvaldsens model, saddelmager Rotholmsgardinkapper med gesimsborter og en stor lyse-krone, der blev indkøbt hos N. Christensen i Kø-benhavn, har sikkert i sidste ende givet rådhus-salen et højtideligt udtryk. Det er bemærkelses-værdigt, at husets ydre udtryk i Christian IV-stilikke manifesterer sig i interiøret, der med farve-holdningen i beslutningsprotokollen mere ledertankerne hen på den pompejanske interiørstil iThorvaldsens Museum.

Dette misforhold mellem eksteriør og inter-iør var dog på Bindesbølls tid mere reglen endundtagelsen, og mange af hans andre interiørerer da også udført i pompejansk stil, uafhængig affacadernes stil. F.eks. interiørerne i Bindesbøllsbispegård i Nykøbing Falster, der i det ydre er igotisk stil, eller interiørerne i hans hovedbyg-ning til Hother Hages gård, der udefra ligner en

kottage. Den historiske bygningskultur var tilsy-neladende et stort reservoir af udtryk og former,som Bindesbøll forholdsvis frit og uortodokstsatte sammen.

Mange af de omtalte rum har siden ændretudseende flere gange. Eksempelvis er arresten,sparekassen og rummene til brandsprøjterne heltforsvundne. Tilbage i nogenlunde oprindeligform står især vestibulen, trapperummet og devigtigste af salene på første sal. Ved RealdaniaBygs restaurering er ikke mindst salene på 1. salført tilbage til nogenlunde oprindeligt udtryk.Her er de oprindelige overflader, gulve og farvertrukket frem igen eller nogle steder genskabt.

Arkitekturens fortællingerBindesbølls rådhus i Thisted er ved første øje-kast beslægtet med tidligere tiders rådhuse, menindeholder ved nærmere betragtning også nogleelementer, der peger i en ny retning. Den form-mæssigt neutrale og rationelle udformning af ar-resten er eksempelvis ny, hvis man sammenlig-ner den med C. F. Hansens tidligere fængselsar-kitektur. Tilsvarende er brugen af Christian IV-stilen ny inden for rådhusarkitekturen på dettetidspunkt, men typisk for Bindesbøll bliver stilenikke brugt på ortodoks vis, snarere på en måde,der peger i retning af romantikkens forestilling

31


om arkitekturen som en organisme. Der er her-med en underlig kontrast mellem en rationel be-stræbelse i arrestfløjen og en romantisk tilgang iresten af byggeriet.

En sådan form for dobbelthed synes ofte atkendetegne historicismen, der står med det eneben i en moderne tidsalder, præget af industriali-sering og rationalitetstænkning, og det andet beni romantikken. Den norske arkitekturhistorikerMari Hvattum taler i den forbindelse om, at hi-storicismen er en slags fusion af romantik og po-sitivisme, det vil sige en videnskabsfilosofi, derhylder en erkendelse, som umiddelbart kan efter-vises. Det 19. århundredes mennesker var på énog samme tid sentimentalt forelskede i fortiden,fascineret af forestillingen om en besjælet naturog begejstrede for fremtiden, hvor den modernevidenskab gav et væld af nye muligheder. Mangeaf de paradokser, som også kom til at præge de

efterfølgende århundreder, blev således fore-grebet på Bindesbølls tid.

Betragter man arresten isoleret, møder manførst og fremmest et nyt syn på fængsling. Somden franske filosof Michel Foucault har gjort op-mærksom på i en berømt afhandling om fæng-selsvæsenet, sker der i begyndelsen af det 19. år-hundrede en ændring i synet på afstraffelse, dertidligere havde været spektakulær og ofte forbun-det med kropslig lidelse. Afstraffelsen bliver i ste-det mere skjult, hvilket kan aflæses i Bindesbøllsrådhusarrester – også i Thisted. Der er ikke læng-ere tale om en frygtindgydende ”architecture par-lante”, en ”talende” arkitektur, som man kanmøde det i C. F. Hansens fængsel i Slutterigade iKøbenhavn, men om en diskret arrest, hvis vindu-er er skjult for omverdenen i en bagvedliggendegård. Arrestanterne skulle ikke lide kropslig smer-te, men have opvarmede enkeltmandsceller og

Tv. Fra sydgavlen.

Th. Fra østfacaden.

32


mulighed for gårdtur. Retterstedet er forsvundettil fordel for et tankesæt, hvor selve det at væredømt til indespærring er straf i sig selv. Indespær-ringen er en administrativ følgevirkning af straf-fen, der dermed er blevet noget næsten abstrakt.Bindesbølls rådhusarrester er alle anonyme, ratio-nelt indrettede og fuldstændig rensede for fantasi-befordrende arkitektoniske fortællinger. Arre-stanten er sat på fysisk og mentalt vågeblus.

I kontrast til dette står resten af husets mere fa-bulerende facader, der med den valgte udform-ning i Christian IV-stil dels fortæller en historie omdet regionales nye betydning, dels bliver brugt påen måde, der leder tankerne hen på naturlignendevækstprincipper. Interessen for det regionaleaspekt havde eksisteret nogle årtier i Europa ogtog for alvor til i det danske kunstnermiljø i begyn-delsen af 1840’erne, hvor Bindesbølls gode ven ogteoretiske inspirator, kunsthistorikeren N. L. Høy-

en, begyndte at efterspørge en kunst, der kunneudtrykke mere nationale følelser og sammen-hænge. I 1844 holdt Høyen eksempelvis et fore-drag i Skandinavisk Selskab med titlen Om Betingel-serne for en skandinavisk Nationalkonsts Udvikling.Det nationale var dermed ikke nødvendigvis kunafgrænset til Danmark, men til et bredt geografiskområde med fælles kulturelle træk. Ansporet afbl.a. sådanne tanker forsøgte også danske arkitek-ter fra begyndelsen af 1850’erne at skabe mere re-gionale arkitektoniske udtryk, og Christian IV-stilblev i den forbindelse genopdaget som en særlignational dansk eller regional stil. Hermed afspejle-de arkitekturen den opvakte nationalitetsfølelse,som netop kendetegner det 19. århundrede, ogsom allerede i Bindesbølls samtid eksempelvis førte til den slesvigske krig i 1848.

Sammenligner man Thisted, Stege og Samsørådhuse med oprindelige værker i Christian IV-stil,

33

Tv. Østfacaden.

Th. Fra sydgavlen.


Fra gavlkvisten: Fredrik VII’s monogram.

34


bliver det imidlertid klart, at Bindesbøll ikke bru-ger alle de formelementer, som kendetegner stilen.I alle tre projekter har han eksempelvis udeladttrekantfrontoner eller frontispicer over vinduer-ne, således som man ellers typisk brugte det i finere byggerier på Christian IV’s tid, og kun ind-gangsporten i Samsø og Stege har en beskedentrekantfronton. Ydermere er projekterne rensetfor den traditionelle klassiske søjleorden, der blevflittigt brugt i dansk renæssancearkitektur. Detvirker som om, Bindesbøll har forsøgt at vrideformsproget væk fra en hævdvunden klassicistiskreferenceramme og især har udnyttet stilensmere regionale træk, for eksempel det dekorativtstribede murværk og de ekspressivt svungne gav-le. Med en sådan underbetoning af stilens klassi-cistiske rødder adskiller han sig fra mange af andre arkitekters lidt senere forsøg i samme stil,for eksempel H. C. Zeltners Horsens Rådhus og Ferdinand Meldahls Frijsenborg, der begge harkonventionelle trekantfrontoner over vinduerne.Bindesbølls øvelser inden for Christian IV-stil synes at afspejle et ønske om at finde en regionalstil, og det er, som om han bevidst har betonetden middelalderlige, ”gotiske” side af stilen. Indtilmidten af 1800-tallet blev Christian IV-stilen daogså betragtet som en regional afart af gotikken.

Samtidig formår Bindesbøll ikke mindst i Thi-sted at bruge stilens elementer i en facadekompo-

sition, hvor de enkelte delelementer synes at ud-springe af det samme vækstprincip. De skrå pila-stre, vinduerne, der vokser sig større på første sa-len, de små hvide slutsten over vinduesåbninger-ne og det ekspressive taglandskab med de svung-ne gavle giver alt sammen indtrykket af en orga-nisk bygning. Huset fremstår pludselig betyd-ningsladet på en måde, hvor gængse tegn somkongens monogram bliver suppleret med enmere kompleks fortælling om, at arkitekturen eren fortsættelse af naturens egen byggeaktivitet.En sådan fortælling har, som sagt, ikke rødder iselve Christian IV-stilen, men derimod i den ro-mantik, som Bindesbøll var barn af.

Bindesbøll har tilsyneladende været meget be-vidst om at flette forskellige historier ind i sinbygning. Huset afspejler for arrestens vedkom-mende en tør rationalitet, men vækker også på enmere fabulerende måde associationer, f.eks. vedat henvise til en regional bygningsarv med rødderi den middelalderkultur, hvorfra den tidligstkendte rådhusarkitektur stammer. Med en tegn-givning, der derudover formidler en forestillingom, at verden hænger organisk sammen, formårBindesbøll at skabe en bygning, der synes at grofrem af byens væv, uden at man dog bliver i tvivlom husets særstatus. For Bindesbøll hang verdeni sidste ende sammen: Natur og kultur, fortid ognutid – også i et beskedent rådhus i Thisted.

35


36


Mit første møde Generelt er den måde, man ankommer til en byg-ning på, en væsentlig del af selve oplevelsen afhuset, og ikke mindst afgørende for det første-håndsindtryk, man efterlades med.

I denne sammenhæng var mit første indtryk afdet gamle rådhus en noget blandet oplevelse.

Hvor det ville have været naturligt at ”angribe”bygningen midt på dets facade mod torvet og viaden udvendige trappe at gå ind ad hoveddøren tilhusets hovedtrappe, da blev man mødt af en af-låst hoveddør, hvorefter man nærmest måtte sni-ge sig ind i huset gennem et vindfang, der vargemt om hjørnet på bygningens sydgavl. Dettevar indgangen til turistkontoret og stueetagen.

Ankomsten var på alle måder en ret mistrøstigoplevelse, fordi huset virkede nedslidt og megetlidt indbydende. Det var ikke et hus, der på no-gen måde inviterede indenfor.

Når man først var indenfor, oplevedes særligtstueetagen som værende nærmest labyrintisk.Der var ikke direkte adgang fra hovedtrappen tilstueetagen, men kun til førstesalen og tagetagen.

Bygningsanlægget havde gennem årene gen-nemgået store forandringer i det indre, inden fred-ningen i 1978, men var i den ydre hovedstrukturrelativt velbevaret ved Realdania Bygs overtagelsei 2008, og de bærende fredningsværdier var intakte.

Ved gennemgangen af rådhuset i forbindelse medovertagelsen kunne det konstateres, at der gen-nem tiden er sket omfattende bygningsmæssigeændringer; mest indvendigt, og her særligt istueetagen, men også i nogen grad udvendigt.

Af ældre fotografier fremgår, at vinduerne istueetagen oprindeligt har været et fag smallereend de i dag eksisterende, samt at bunden af vin-duerne sad højere. Endvidere fremgår det, at byg-ningen oprindeligt havde tegltag. Ændringerne tildet udtryk, vi kender i dag, er sket i slutningen af1800-tallet og i begyndelsen af 1900-tallet.

De indvendige ændringer, der var foretaget,vedrørte først og fremmest den rumlige disposi-tion og i anden omgang den håndværksmæssigeudførelse samt den materialemæssige anvendel-se. Særligt stueetagen har gennem årene gen-

Stueetagen fremstod til en visgrad med en nærmest laby-rintisk struktur, med et vir-var af interne trapper ogsmalle passager. Trappen ibaggrunden af billedet førtetil den del af stueetagen ibygningens nordøstlige del,hvor gulvet var hævet femtrin over niveauet i den øvrige del af stueetagen.Trappen i forgrunden førtetil den del af kælderen, deroprindeligt udgjorde en delaf arrestforvarerens bolig.

Modsatte side: Plan overstueetagen før restaureringen.

Af arkitekt m.a.a.Søren Kibsgaard

37

Om restaureringen af Det gamle Rådhus i Thisted


nemgået store ombygninger og ændringer i denrumlige disposition. Sporene efter de oprindeligeceller i stueetagen var for længst forsvundet, menen del originale skillevægge var og er fortsat be-varede.

De oprindelige plankegulve var belagt medspartelmasse, masonitplader og tæpper, der varnedhængte lofter overalt, der var tilføjet nye skil-levægge, og der var en mængde skæmmende el-og vvs-installationer.

De udvendige ændringer drejede sig bl.a. omuheldige udskiftninger og reparationer af mur-værkets fuger samt opførelse af tilbygninger iform af et vindfang ved bygningens sydgavl samttoiletbygninger ved bygningens sydvestlige hjør-ne. En tredje tilbygning mod vest i form af en ud-videlse af arresten var blevet fjernet i 1986.

Samlet set var der således behov for et væsent-ligt restaureringsmæssigt løft i både interiører ogeksteriører.

Bygningens rumlige dispositionI 1906 blev vinduerne mod torvet i stueetagenændret fra nogle ret smalle og ikke så høje vindu-er til de vinduer, vi kender i dag.

38

Restaureringens overordnede målsætningI forbindelse med Thisted kommunes salg af ejendommenblev der som en del af salgsgrundlaget udarbejdet en genop-retningsplan, der efterfølgende har været styrende for restau-reringens overordnede målsætning.

Det har været intentionen at tilvejebringe en arkitektoniskhelhedsløsning for Det gamle Rådhus og således sikre, at byg-ningen med omgivelser efter endt restaurering markerer sigmed arkitektonisk værdighed i det omgivende bymiljø.

Endvidere har det været hensigten at tilbageføre bygnin-gens ydre og indre i en meningsfuld udstrækning med respektfor bygningens autenticitet og egenart med dens kulturhistor-iske og arkitektoniske værdier.

Samtidig har det været vigtigt at sikre, at bygningen efterendt restaurering opfylder nutidige krav til en funktionel an-vendelse, herunder gode adgangs- og arbejdsforhold.

Genopretningen af ejendommen er således i vidt omfangsket med respekt for de historiske rammer, og restaureringentager sit udgangspunkt i historisk byggeskik med anvendelse afhistorisk korrekte materialer samt ved korrekt håndværksmæs-sig udførelse.


Allerede på dette tidlige tidspunkt i bygningenshistorie skabtes der en konflikt mellem husetsydre og indre, idet det medførte en meget lavbrystningshøjde ved vinduerne mod torvet i dendel af bygningen, hvor gulvet i stueetagen var hæ-vet over gulvet i stueetagens øvrige del.

I mange år foregik adgangen til turistkontoreti stueetagen via det nu nedbrudte vindfang modsyd. Dette indebar, at hovedtrapperummet varnedprioriteret, og selve oplevelsen af ankomstenog adgangen til bygningen var sløret.

Da arresten blev nedlagt, ændrede bygningenfunktion, men der ændredes ikke på adgangsfor-holdene til stueetagen, hvilket medførte en ulo-gisk og usammenhængende struktur i bygningen.

Dette forhold har sit udspring helt tilbage frahusets opførelse, hvor der var arrestceller i dendel af stueetagen, der vender væk fra torvet, oghvor 1. salen var forbeholdt de mere offentlige ogudadvendte aktiviteter i form af byrådssal, ting-stue m.v. Faktisk gik der lang tid, før det gik op foros, hvordan husets oprindelige struktur havdeværet. Vi fandt forskellige bygningsarkæologiskespor, som tilsyneladende ikke havde nogen sam-menhæng. Vi var inde i overvejelser om, hvormange mellemstadier huset eventuelt havde gen-nemlevet.

Da det lykkedes at finde de oprindelige plan-tegninger, gav alle sporene pludselig mening. I

den oprindelige planløsning gik en gang på langsaf huset under hovedtrappen, således at det varmuligt at færdes i huset, uden at mere prominen-te gæster til førstesalen og bemanding til arrest-delen blev blandet sammen. Denne gang startedei terrænniveau ved Vestergade og bevægede sigop og ned igen til kælderniveau for at slutte i ter-rænhøjde ved sydgavlen. De fundne spor fra ind-byggede trappeløb og dørhuller i de forskelligeniveauer havde udløst forvirringen.

På de oprindelige plantegninger er trapperneikke indtegnede, men den opmærksomme læser vilpå tværsnittene kunne se de forskellige niveauer.

De oprindelige tegninger viste også, at derhavde været en trappeforbindelse fra hovedtrap-perummet til kælderen. Bagerst i et el-skab, dervar placeret i bunden af hovedtrapperummet,fandt vi et svagt spor i pudsen efter den oprinde-lige åbning. Da udmuringen i åbningen blev fjer-net, var det murede stik helt intakt, og der er nureetableret en trappeforbindelse til kælderen ogde nye toiletter og garderober.

Hovedgrebet i restaureringen har været at sik-re en mere tro og logisk rumlig disponering. I dagankommer man igen til rådhuset via hovedtrap-pen og hoveddøren og har fra hovedtrappen ad-gang til stueetagen.

Stueetagens oprindelige rumlige disponeringer dog kun i nogen udstrækning retableret, fordi

De oprindelige tegninger viste, at der havde været entrappeforbindelse fra hoved-trapperummet til kælderen. I bunden af et el-skab fandtes et svagt spor i pudsen efter den oprindeligeåbning. Da udmuringen iåbningen blev fjernet, vardet murede stik helt intakt,og der er nu etableret entrappeforbindelse til de nyetoiletter og garderober i kælderen.

39


det set i relation til bygningens fremtidige anven-delse ville være meningsløst at genetablere fæng-selscellerne i stueetagen.

På 1. sal står den oprindelige ruminddeling istore træk uændret. Rådhussalen står intakt medde originale paneler, stukloft og plankegulv, lige-som ”Samlingsværelset”, ”Thingstue”, ”Commis-sionsværelse” og ”Arkiv” er uændrede. I det nord-vestlige hjørne, hvor der oprindeligt var ”Forstue”og ”Gjældsarrest”, er der formentlig engang i1960-erne blevet indrettet et badeværelse, der nuer fjernet for at give plads til en elevator.

KælderenEtageadskillelsen i den nordøstlige del af stueeta-gen er blevet sænket til niveau med gulvet i denøvrige del af stueetagen. Deraf fulgte, at også kæl-dergulvet måtte sænkes til niveauet i resten afkælderen. Det er sket for at opnå tilstrækkeligrumhøjde i den del af kælderen, der skulle indret-tes til garderobe og toiletter.

I forbindelse med sænkning af gulvet skulleder foretages understøbning af ydervægge ogskillevægge. Inden udgravningen påbegyndtes,blev der udført geotekniske undersøgelser, der vi-ste, at huset står solidt på et mange meter tykt lagaf kridt og flint. Det er naturligvis godt at vide, athuset står solidt, men for mureren, der skulle fo-

retage udgravningen, var det nødvendigt nær-mest at hugge sig vej frem. Understøbningen blevudført i etaper, meter for meter, og uden at deropstod en eneste sætning i murværket.

De relativt omfattende ændringer, der er sket istueetagen i forbindelse med restaureringen, harmedført, at der nu faktisk er en struktur og et hie-rarki i det gamle rådhus, som er mere tro modbygningens oprindelige arkitektur end den, derfandtes i bygningen forud for restaureringen.

Det udvendige restaureringsarbejde

Tagværk og tagbelægningRådhuset havde oprindeligt tagbelægning af tegl-sten, der uvist af hvilken grund allerede mellem1883 og 1884 blev udskiftet til skifer. Tagværkethavde derfor to sæt af skalke, de oprindelige tiltegltaget, der havde et svaj forneden og en læng-ere skalk ovenpå denne, der blev tilføjet i forbin-delse med skifertaget.

Tagværket vurderedes i første omgang at værei relativ god stand, men da arbejdet med renove-ring af tagværket påbegyndtes, dukkede der om-fattende skjulte rådskader op.

40


De eksisterende skalke viste sig hurtigt at være altfor underdimensionerede til at kunne bære et nyttag med undertag af brædder og pap, og der blevderfor udført nye kraftigere skalke af 100x200mm tømmer, ligesom alle samlinger mellemspær og bjælkelag blev sikret mod udskridningermed nakkebånd af kraftigt fladjern.

Tagværket blev gennemgået for rådskader,specielt i indmurede spærender samt indmurede

bjælker. Defekt træværk udskiftedes med nyt træi dimension som det eksisterende og ved anven-delse af bladsamlinger med kraftige bolte.

Tagværket på hovedkvisten blev fornyet helt.Endvidere blev der udført nye forankringer afmurværket på kvisten, der viste sig at stå megetustabilt.

Da alt tømmer i tagkonstruktionen var istand-sat, blev der udført undertag af rupløjede brædder

Tv. Rådhuset havde oprindeligt tagbelægning afteglsten, der allerede i startenaf forrige århundrede blevudskiftet til skifer. Tagværkethavde derfor to sæt af skalke,den oprindelige til tegltaget,der havde et svej forneden ogen længere skalk, der blev tilføjet i forbindelse med skifertaget. De eksisterendeskalke viste sig hurtigt atvære alt for underdimensio-nerede til at kunne bære etnyt undertag af brædder ogpap, og der blev derfor udført nye kraftigere skalke,ligesom alle samlinger mellem spær og bjælkelagblev sikret med nakkebåndaf kraftigt fladjern.

Th. Der blev lavet nyt undertag af brædder og papog læget med nye, kraftigelægter, hvorefter der blevlagt ægte skifer.

41


42


og pap, og der blev oplagt ægte naturskifer fra Ga-licien i Spanien. På de tre kviste udførtes nye flun-ke, tage og inddækninger i kobber.

FacaderEfter nedbrydningen af tilbygningen på råd-husets vestside i 1986 blev der i stedet for deoprindelige cellevinduer isat vinduer, der lignervinduerne i stueetagen mod torvet. Desudenblev murværket i facaden fornyet. Endvidere erder gennem årene blevet lavet en del partielleudskiftninger af fuger ved anvendelse af mørtlermed en afvigende sammensætning, hvortil komat der særligt under vinduer og fremspringende

bånd og gesimser var en del ansamlinger afsnavs og forurening. Alt i alt gjorde dette, atmurværket og fugerne fremstod visuelt usam-menhængende.

Ved den nu gennemførte restaurering er detudvendige murværk blevet afrenset ved hjælp af såkaldt vandspray-teknik. Det er en teknik,hvor facaden så at sige sættes i blød, idet der påstilladset udlægges en række vandslanger meddysser, der over nogle timer afgiver en vandspray,der opløser snavset, som herefter kan børstes ogskylles af. En metode, der er helt uskadelig formurstenene, da den kun tilfører murværket moderate mængder vand i modsætning til meretraditionel udført spuling med vand.

Tv. August 2009. Facaderenovering og tagarbejdet skrider godtfremad.

Th. Skotrender og rygningerer udført i kobber, ligesomder er udført nye afdæknin-ger på de buede gavle. På billedet er der gjort klartil ny kobberbelægning pånyt træunderlag.

43


Tv. Da facadens puds -dekorationer var afrenset forflere lag maling, viste der sig

omfattende skader og enmængde gamle reparationer.

Th. Pudsdekorationerne erreparerede og filtsede, og malerarbejdet er i gang.

Endvidere blev samtlige fuger udskiftet meden hydraulisk kalkmørtel med et tilslag af gul-ligt bakkesand, hvilket har givet murværket ogdermed hele bygningen et mere homogent ud-tryk.

Murværket på den del af sydgavlen, hvor dettidligere vindfang havde stået, var efter nedbryd-ningen af vindfanget så medtaget, at det har væ-ret nødvendigt at udskifte hele murværket mel-lem de to vinduer i stueetagen med nye kul-brændte mursten. Endvidere blev mursten medfrostsprængte og forvitrede overflader udskiftetmed nye sten.

Ifølge den originale forhandlingsprotokol frarådhusets opførelse var det oprindeligt tanken,at facadernes vandrette bånd, vinduesindram-

ninger, gesimser m.v. skulle udføres i kridtstenfra Bulbjerg. Uvist af hvilken grund – måskemangel på penge – blev dette ikke bragt til ud-førelse, idet udsmykningerne i stedet blev udførti puds, der blev malet.

Ved restaureringens påbegyndelse var der endel synlige skader på pudsdekorationerne. Deblev renset helt i bund ved hjælp af en kemisk af-rensning, der opløste malingen, hvorefter dethele blev børstet og skyllet med rent vand. Dapudsdekorationerne var afrenset for flere lag ma-ling, viste der sig foruden de synlige skader påpudsen også en mængde gamle og ret interimis-tisk udførte reparationer.

De fremstår nu pudsrepareret, filtset og maletmed silikatmaling. Den farve, der er benyttet, ta-

44


ger sit udgangspunkt i Bindesbølls oprindeligetanker med anvendelse af kridtsten.

Vinduerne var, bortset fra kvistvinduerne, ble-vet udskiftet efter ombygningen i 1986, så egent-lige istandsættelsesarbejder var der ikke behovfor. De tre kvistvinduer blev istandsat snedker-mæssigt, og samtlige vinduer blev malet med lin-oliemaling i deres oprindelige brune farve.

Den originale hoveddør var relativt velbevaretog er blevet istandsat snedkermæssigt og maletmed linoliemaling.

Det indvendige restaureringsarbejde

Lofter og bjælkelagSamtlige rum i stueetagen havde nedhængte lof-ter af gipsplader, akustikplader med videre. Dadisse blev fjernet, viste det sig hurtigt, at de oprin-delige pudsede lofter var så medtagne, at de ikkekunne istandsættes.

Over et nedhængt loft i stueetagens sydvestli-ge rum dukkede et betonloft op. Udstøbt mellemjernprofiler lige under træbjælkelaget lå et fleretons tungt betondæk, der måske kan have tjentsom en form for brandsikring af rummet. Det vi-

ste sig efterfølgende, at bjælkelaget ovenover varkraftigt angrebet af råd, så alle bjælkeender måtteforstærkes.

I det hele taget viste omfanget af rådskader ibjælkelagene sig at være betydeligt større, enddet man med rette kunne forvente at finde i enbygning af denne alder og konstruktion. Demange rådskader har naturligvis medført bety-delige ekstraudgifter og forsinkelser i arbejdetundervejs.

Da istandsættelsen af bjælkelaget var udført,blev der i samtlige rum i stueetagen lavet nyepudsede lofter, udført traditionelt af kalkmørtelpå rørvæv opsat på forskalling.

I gamle dage var det et meget tungt arbejde atpudse lofter, idet mørtlen for at få god vedhæft-ning skulle kastes på. I dag findes der maskiner,der kan sprøjte pudsen på. Dette er blevet udførtaf to omgange, og til sidst er lofterne rettet af.

Lofterne på 1. sal var i væsentlig bedre stand,og her er kun udført nye pudsede lofter i et parmindre rum.

I de rum på 1. sal, hvor der fandtes stuk, erdenne blevet istandsat, og lofterne i hele huset erblevet malet med slemmet kridt i vand, for-stærket med kogt mos i overensstemmelse medoprindelig udførelse og traditionelt håndværk.

På bagsiden af skunkvæggene i den sydlige delaf tagetagen ligger nogle kraftige bjælker på tværs

45


Store dele af bjælkelaget vistesig at have så omfattende

rådskader i de dele, der varindmurede i ydervæggene, atder var tvivl om bæreevnen.Endvidere var de murrem-me, som bjælkerne hviler på,stort set rådnet væk, som detfremgår af billedet nederst,hvor resterne af murremmen

er udlagt på gulvet.

46


af bjælkelaget over byrådssalen. Formålet meddisse bjælker har været at bære bjælkelaget ogdermed loftet over byrådssalen, der ikke har no-gen understøttende midterskillevæg som i restenaf huset.

Med henblik på at fastholde loftet over by-rådssalen i sin nuværende position og undgåyderligere sætninger blev der fastgjort barduneraf rundjern fra bjælkelaget og op til hvert enkeltspærfag. Samtidig blev lerindskudet, der vurdere-des til at veje ca. 5000 kg, fjernet og erstattet medbrandbatts for at minimere belastningen på bjæl-kelaget.

VæggeVed restaureringsarbejdets start blev samtligevægge afrenset fuldstændig for mange lag af tapet, væv og lignende. Efter at der var udførtmurerarbejde på de indvendige vægge i form afbl.a. ændringer af dørhuller, blev væggene puds-ede og fuldspartlede, hvorefter de blev malede.

Skulle man have været helt tro mod de oprin-delige håndværkstraditioner, ville limfarve haveværet et mere historisk korrekt valg til maling afvægge, men rummenes fremtidige brug taget ibetragtning er væggene i stedet malet med sili-katmaling, der har mange af de samme æstetiskeegenskaber som limfarve, men er mere holdbar.

GulveDer var ikke originale trægulve i stueetagen, ogde ældre trægulve, der dukkede frem bag lag aftæpper, plader og spartelmasse, var alle så med-tagne, at de ikke kunne renoveres med et tilfreds-stillende resultat. Der er derfor i hele stueetagenlagt nye plankegulve af douglasgran, på nye strø-er samt på de gamle bjælker.

I tagetagen var gulvene på samme måde i så rin-ge stand, at det var nødvendigt at lægge nye gulve.

På 1. sal er det oprindelige plankegulv i råd-hussalen og i tre af de øvrige rum bevaret. Herer de nye gulve i de tilstødende rum udført ifyr, med respekt for det oprindelige materiale-valg på denne etage. Fra de rum, hvor gulvenesom helhed har været for dårlige til at kunnebevares, er de gedigne og reelle planker blevetanvendt til reparationer i de øvrige rum, og deresterende planker lagt på loftet til fremtidigereparationer.

I kælderen var der ingen originale gulve tilba-ge, men kun gulve støbt i beton. Der er nu lagtnye gulve af røde teglsten i de rum, som gæster ihuset har adgang til.

Døre, gerigter m.v.De originale døre, gerigter og indfatninger eristandsat snedkermæssigt og genanvendt i stort

47

Først et eller flere lag gulvtæpper, dernæst et lagspånplader, og så dukker etgammelt plankegulv op.


omfang. Hvor der er tilført nye snedkerarbejder,er disse udført som kopier af de dele, de indgår i.Alt gammelt som nyt snedkerarbejde er blevetmalet med linoliemaling.

Dørene omkring bagtrappen har for at op-fylde myndighedskrav måttet udskiftes medbranddøre, der er fremstillet som kopier af deoprindelige fyldningsdøre. For at undgå påsamme måde at udskifte de gamle fyldnings-

døre omkring hovedtrappen, er hovedtrappenblevet brandsikret ved etablering af et sprink-leranlæg, der er udført som et såkaldt vandtå-geanlæg. Vandtågeanlæg har desuden den for-del frem for traditionelle sprinkleranlæg, atdet i tilfælde af brand lukker mindre mængdervand ud. Så hvis skaden sker, vil slukningenske så skånsomt som muligt for at undgåyderligere følgeskader på de originale mate-rialer.

Hovedtrappen Efter at lag af nålefilt, pladebelægninger og spar-telmasse var fjernet, dukkede trappens oprindeli-ge mørke, ferniserede trin op.

Defekte trinforkanter og manglende dele erreetableret, og nye snedkerdele er indfarvet isamme mørke tone som de oprindelige dele,hvorefter trin, reposer og gulve er lakeret medTonkinlak, som er en klassisk linolie og tungolie-baseret lak, der er meget slidstærk og blank.

Træværket i trapperummet er malet med lin-oliemaling i en lys farve. Der har undervejs i re-staureringsarbejdets forløb været overvejelserom at udføre en egetræsådring af træværket ioverensstemmelse med de farvearkæologiskeundersøgelser, men dette er foreløbig ikke bragttil udførelse.

48

Skjult bag plader og mange lag tapet dukker en

gammel dør op.


Bjælkelaget i bunden af hovedtrapperummet viste sigat være så medtaget af råd,at det måtte udskiftes. Der er formentlig gennemårene trængt vand ind omkring hoveddøren og denudvendige trappe, der haropfugtet bjælkelaget.

49


Elevator I den arkitektoniske helhedsløsning for rådhusethar det været vigtigt at sikre, at bygningen så vidtmuligt lever op til nutidige krav for så vidt angåradgangs- og arbejdsforhold.

Via døren i nordgavlen er der derfor blevetetableret niveaufri adgang for blandt andrekørestolsbrugere. Den oprindelige dør i nord-gavlen var for en del år siden blevet fornyet

og er nu atter udskiftet. Det har været muligtat fremstille en bredere dør, uden at udvidedet originale murhul i gavlens murværk, sådet kan lade sig gøre at køre ind i bygningenmed en kørestol.

Fra bunden af bagtrapperummet er der ad-gang til elevator, der er etableret ved siden af bag-trappen. På den måde er der i dag skabt adgangtil hele huset.

50

Indbygning af elevator vil altid være et relativt om-fattende indgreb i et fredethus. For at undgå indgreb itagkonstruktionen er elevato-ren udført som en såkaldthydraulisk, maskinrumsløselevator, og der er samtidigopnået dispensation for høj-den på skakten i tagetagen.Denne skakt er i øvrigt ud-ført i stål og glas, som et ele-ment i et nutidigt design.

Th. Undermuring af vægge i bunden af den nye

elevatorskakt.

Tv. Så er der brudt hul ietageadskillelsen mellem 1. sal og tagetagen for atgive plads til elevator.


51


På sporet af de historiske farverBindesbøll er kendt for sin brug af stærke farver.Det kan først og fremmest iagttages på Bindes-bølls hovedværk, Thorvaldsens Museum, meneksempelvis også i salen på det psykiatriske hospital i Risskov.

Inden restaureringsarbejdet på det gamlerådhus blev påbegyndt, blev der udført foreløbi-ge farvearkæologiske undersøgelser af bemalettræværk og vægge. Denne undersøgelse blevsuppleret med nye undersøgelser, efter at lag aftapet, glasvæv med videre var blevet fjernet vedrestaureringsarbejdets start.

Undersøgelserne viste blandt andet, at denoprindelige farvesætning overvejende har væretpræget af varme gullige og rødlig-brunlige væg-farver med brunt egetræsådret træværk og hvid-tede lofter. Der er ikke blevet fundet spor efterdekorationer eller udsmykninger.

Det er ikke lykkedes at udrede det historiskeforløb i de mange ændringer af farvesætningen,der er foretaget gennem årene. Derfor er detikke muligt at sige noget om eventuelle sam-menhængende farvemæssige udtryk indenforbestemte afgrænsede tidsperioder. Rent teknisker de ældste farvelag sammensat af oliemalingbaseret på kogt linolie og pigmenter. På træværk

er der brugt olielakker bestående af kogt linolietilsat smeltede kopaler (fossile harpikser an-vendt som bindemiddel). Lakkerne er blandtandet anvendt som beskyttende slutbehandlingpå ådring, der illuderede egetræ. Loft- og væg-puds har oprindeligt været grundkalket og efter-følgende malerbehandlet med forstærket limfar-ve eller emulsionsfarve, sammensat af lim ogolie i udrørte pigmenter.

Udvendige anlægHuset har kun haft et relativt lille tilhørendegrundstykke på vestsiden op mod kirken. Bred-den og længden svarer præcist til målene på byg-

52

Man tænker ikke over farvernes arkæologi, men det

meste gamle træværk ertungt af tidens penselstrøg.

På samme måde som geofysiske undersøgelser afjordlagene kan give os oplysninger om jordens fortid, kan en forsigtig undersøgelse af gammelt træ vise os tidligere tiders

maleteknikker og farvevalg.

En farvearkæologisk under-søgelse er derfor et uundvær-ligt redskab, når man vilgenskabe det oprindelige

udtryk i en gammel bygning.

Undersøgelsen, der blev udført af konservator KurtNedergaard, var en rejse tilbage til 1853 og de

maleteknikker og farver, somdominerede på det tidspunkt.


ningens grundplan. Her var indrettet to arrestgårdesamt vaskehus og latriner. Gården var omkransetaf en ca. 4½ meter høj mur. Muren mod vest harsamtidig optaget niveauspringet mellem arrest-gården og den højere liggende kirkegård.

Siden blev der i en del af gården opført en til-bygning til arresten. Denne tilbygning blev nedre-vet i 1986. Ved Realdania Bygs overtagelse af råd-huset stod der endnu partielle rester tilbage efterdenne tilbygning, ligesom muren mod kirken stodnogenlunde intakt, om end i meget ringe stand.

I tilknytning til de øvrige restaureringsarbejderbliver muren mod kirken renoveret, således atdenne igen danner skel mellem rådhuset og kir-kegården. Murene mod henholdsvis nord og sydbliver kun reetableret delvist, således at der ermulighed for færdsel bag om det gamle rådhus.Samtidig bliver sporene efter den gamle arrest-gård synliggjorte, så denne ellers afsluttede del afbygningens historie alligevel kan hviske til dekommende generationers gæster i bygningen omen tid, der også er en del af husets fortælling.

53

Farvesætningen i stueetagener udført med afsæt i byg-ningens historiske farvepalet.


Farvesætning af rummenepå 1. sal, hvor de mest

originale rum findes, samt ihovedtrapperummet, er ud-ført med udgangspunkt i defarvearkæologiske undersø-gelser, mens farvesætningen istueetagen er friere udførtmed afsæt i bygningens historiske farvepalet.

Tv. Fra førstesalen, ”Bryllupsværelset”, med kig

til den store sal.

I midten: Fra trapperummet,mægler med original lampe.

Th. Den store sal på førstesalen.

54


55


56


Tv. og th. fra tagetagen.

I midten: Messingkronen, derpryder udstillingsrummet på1. sal, er tegnet af Thorvald Bindesbøll – søn af husets arkitekt M.G. Bindesbøll. Kronen er fra begyndelsen af 1900-tallet.

57


I dag er det 24 år siden, arrestbygningen ved råd-huset blev nedrevet og efterlod et hul mellem kir-kegården og rådhusbygningen. Den 70-årige ar-restforvarer Børge E. Høy kunne som sidste mandpå posten lukke og slukke i 1981, da arresten blevnedlagt, og funktionerne blev flyttet til arresten iNykøbing. Hermed er der kun enkelte rester til-bage af den del af husets funktion, der nok vargemt af vejen bag rådhuset, men som alligevel eren væsentlig del af bygningens historie.

Mestertyve og andre kriminelle er blevet gemtaf vejen i de små celler, og kun enkelte anekdoterer os efterladt om det liv, fanger på skift har levetbag arrestbygningernes vægge. Beretningernestarter i den usikre arrestbygning, som Bindes-bølls kommer til at erstatte.

Mestertyve og stodderkongerEn februardag i 1829 blev tyven Niels PedersenHager efter højesterets dom strøgen til kagen –eksekutionen fandt sted kl. 11 om formiddagen ”inærheden af byen”, som det blev udtrykt i den lo-kale avis – hvor øvrigheden annoncerede en ind-bydelse til ”alle og enhver her i amtet, som van-dre frem på samme vej som denne unge forbry-der, og engang vil standse ved den samme pæl, attage denne her på stedet, så sjælden frafalden høj-tidelighed i behagelig øjesyn”.

Se, det var den billige måde at straffe forbryderepå. Sådan havde man gjort i århundreder, og medden metode slap skatteyderne for at holde sam-fundets bærme med kost og logi. Men det varikke den eneste måde at straffe på. Arresten varknyttet meget tæt til den funktion, som rådhusethavde. Noget tyder på, at arresten i Thisted ikkehar været alt for sikker.

1826 brød ”mestertyven”, Anders Hansen, udaf arresten – ved at bryde op gennem loftet ogflygte gennem vinduet. Han flygtede fra en dompå kagpiskning og slaveri på livstid. Det var tre-die gang, manden var undveget. Han blev sene-re pågrebet i Ullerupgaards lade.

I 1829 har vi en beretning om, at en anden”mestertyv”, Søren Madsen Bjørndal, brød udaf arresten to gange. Den første gang ligeledesved at skære hul i loftet og befri sig for lænker-ne ved at slå dem itu. De sikkerhedsforanstalt-ninger, der efterfølgende blev sat i værk, hjalpikke meget. Nok blev mestertyven fanget igen,men det lykkedes ham alligevel atter at und-slippe.

Det var arrestforvarerens opgave at passe påfangerne. Og den første arrestforvarer, vi hørerom, er David Andersen Søeberg. Oplysningen erfra 1770 og stammer fra Thisted Købstads kæm-nerbog, hvor følgende er indført: ”... givet DavidAndersen Søeberg i festpeng en mark, som skete

Af Orla PoulsenLokalhistorisk

Arkiv for ThistedKommune

58

ArrestenBagsiden af Rådhusets historie


i Cancellirådens stue (sikkert på rådhuset) og bleffrie for at slutte, samt også frie for at være stoderKong”.

Stodderkongen gik omkring bevæbnet meden tyk stok for at indjage skræk i tiggerne og an-holde dem. Ofte var stodderkongen en af byensegne fattige, som på denne måde fik mulighed forat forsørge sig selv. Selv om man af ovenståendelæser, at Søeberg tilsyneladende holder op somarrestforvarer, så optræder han alligevel som så-dan igen i 1773, hvor han får tilkendt en sum pen-ge for at tage sig af ”... den i dårekisten indsatte ograsende Anne Schinkel”.

1801 hedder arrestforvareren Søren Sværter,og det er ham, der sørger for, at arresten får an-skaffet sig et ”hals-jern”. Søren Sværter finder visom fattiglem i 1812, hvor han får hjælp på betin-gelse af, at han afleverer ”en, som den sidste vel-gjort stråkiste til fattigvæsenets behov”. SørenSværter havde bundet flere strå-ligkister – ogbandt således også sin egen kiste. Han døde 1812– samme år som han er nævnt her.

1828 nævnes Niels Chr. Bang som arrestforva-rer. Vi kender lidt til ham fra et par konflikter mel-lem ham og de eligerede borgere, som vi tidligerehar mødt i forbindelse med forvaltningen af by-ens værdier. Der er slået nogle vinduer i stykker irådhuset, og de eligerede borgere bemærker, at”det kunne være meget godt at få at vide, hvem

der har slået disse ruder i itu, om arrestforvarerBang har gjort det, eller arrestanterne, eller nogenanden, dette være dog lige meget for hvem detsker formoder vi, at de var pligtig til at betale ska-den, som de selv gør”.

Arrestforvarer Bang har sikkert haft en lille bi-fortjeneste ved at luge torvene. I hvert fald senderhan i juli 1832 en regning for rengøring, samtsøm til gardinerne, og lugning af både Store Torvog Gryde Torv for græs.

Sommeren 1830 var der kongebesøg i Thi-sted. Maleren Martinus Rørbye, der var på besøg

Arrestbygningen i 1979.(Foto: Tage Jensen)

59


hos sin onkel, amtmand Gerhard Faye, var til stede i byen i disse dage, og Rørbye beskriver i sindagbog, hvorledes han morede sig kosteligt overalle forberedelserne – ikke mindst over borger-bevæbningen, de ridende korps og sprøjtefolke-ne, der eksercerede og musicerede i gaderne. Fintskulle det være, og arrestforvarer Bang fik også entjans med at rengøre rådhuset – herunder også”knappenåle og søm” i anledning af besøget. I1832 – altså et par år efter begivenheden – mod-tager de eligerede borgere en regning fra Bang fordet arbejde, han har udført. Men regningen falderikke i god jord: ”Vi kan ikke ”udgronde” hvorle-des rådstuetjeneren kan indgive regning, som måanses som ”ugrondet”, på rengørelse af rådstuen,da det byder som pligt for ham bestandig at hol-de reenlighed, langt mere når det høj kongeligebeærer os med sin nærværelse, altså anser vi detsom dobbelt pligt for ham, da enhver anden vel-tænkende borger beærer dem med højagtelse,som vi i enhver henseende er dem skyldig. Altsåkan vi ikke anbefale sådan regning til udbetalingpå rengørelse eller knappenåle eller små søm”.

Måske fik Niels Chr. Bang aldrig sine penge –for samme år – i 1832 – døde han.

Det kostede penge at have fanger, det frem-går tydeligt af regnskaberne, som dog også kanvære en god kilde til at kaste lys over tidens so-ciale forhold. I 1839 fik kommunen en regning

på 40 rdl, som ”er påført kommunen derved, atden til slaveriet idømte, og under 15. april af-sendte arrestant Jeremias Fleber, transporteresover land i stedet for, som foreskrevet i en kon-gelig resolution, over vand”. Og det var der fak-tisk mulighed for, hævder man i protesten modregningen. Klagen er stilet til amtmand Faye,som man håber vil undersøge, hvorfor forskrif-terne ikke er fulgt og evt. fritage kommunen forudgiften. Omkring omstændighederne anføres,at netop samme dag som Jeremias Fleber skulleafrejse fra Thisted, ankom hans søn, der var af-sendt fra herredsfogeden i Vestervig. Også søn-nen skulle transporteres til en straffeanstalt i Kø-benhavn – men det skete søværts med skipperFisker. Sønnens transport kostede 10 rdl, hvor-imod faderens transport kom til at koste kom-munen 54 rdl. Og da man alligevel var ved atskrive til amtmand Gerhard Faye, kunne man li-geså godt tage munden helt fuld: Repræsentant-skabet ville gerne have lejlighed til at gribe ind,når udgifterne til de arresterede blev for store. IJeremias Flebers tilfælde klagede man såledesover, at arrestforvareren – uden at man kunnegribe ind – havde været uøkonomisk. Konkretblev nævnt: ”Således finde vi ham, i neppe ethalvt år, at have forbrugt i det mindste 4 lispundhalm til sengen. I arresten at have slidt 2 par træ-sko, foruden den fodbeklædning han ved ind-

60


sættelsen i arresten må have haft – og endvidereat være anskaffet ham en vest. Om vi end ikkeantage at arrestforvareren gør sig nogen fordelved anskaffelsen af slige ting, så finde vi det dogurigtigt, at andre en borgerrepræsentantskabetunder byfogedens præsidium, skal kunne indvir-ke på byens økonomiske bestyrelse”.

Vi kender også en anden og tilsvarende hi-storie fra 1830: En fange skulle overføres fra arre-sten i Thisted til Københavns Tugt- og Rasphus.Det ville koste 13 rdl – men arrestanten ”fik endusør for at gøre turen til fods, og i forplejning 1rdl”. Manden, som skulle følge med på den langerejse, hed Mads Heilberg.

Fra 1832 er Chr. Simonsen arrestforvarer. I1845 tituleres han også som politibetjent. Simon-sens daglige arbejdsplads kender vi gennem enindberetning, der blev sendt til Danske Cancelli:

”Murene i arresterne nr. 1 og 2 beklædt medplanker; disse to arrester er hvælvede. I nr. 2 og 4er loft og gulv af egeplanker og forøvrigt tilstræk-keligt sikre. I hver af arresterne er der et lille hjør-neskab til ureenligheds afførelse – og disse renseshver dag af arrestforvareren. Der findes ikke no-gen arrestgård, hvor fangerne kan bevæge sig i.Der er heller ikke mulighed for at opvarme celler-ne – og deraf er ikke sporet nogen skadelig ind-flydelse på fangernes befindende. I tre af arrester-ne er en, og i nr. 4, sengesteder, forsynede med

madrasser, hovedpude og overdyne i ordentligstand”.

Fire fanger har i gennemsnit hensiddet i arrest-erne på een tid. Der har ikke været prøvet på no-gen måde til fangernes passende beskæftigelse,men det var ønskeligt at nogent sådant kunne ud-findes. Ressourcerne til arresthusets opførelse ersåvidt bekendt, tilvejebragt ved repartition påThisted Købstad og Hillerslev-Hundborg Herre-der, hvilke benytter arresterne under den betin-gelse, at Herrederne udreder de 3/4 og købsta-dens 1/4 af udgifterne.

Arresten under nedrivning i1986. (Foto: Tage Jensen)

61


I indberetningen bliver det bemærket, at dåreki-sten i den grad trænger til en omforandring, daden hverken har lys eller luft – kun et 12 kva-drattommer stort hul i døren, og ”det synes næ-sten utroligt, at et menneskeligt væsen kan fristelivet udi dette lukaf, når, som ofte skal være til-fældet, skaaden slås for hullet, for at afholde denulykkelige for at gøre alarm.” Men det er nokmere økonomiske end menneskelige hensyn,der førte til, at Thisted by henvendte sig til Thi-sted Amt for at klage over, at byen skulle betalefor en mand, der var indsat i dårekisten, fordihan ikke ”hørte hjemme” i Thisted. I klagebre-vet hed det: ”I en tid af næsten tre måneder haren afsindig, Peder Erichsen af Snedsted hensid-det i den i byens rådstue værende dårekiste, ogder, som aldeles ustyrlig ødelagt såvel de hamleverede sengeklæder, som også den ham pålag-te for et par år siden anskaffede tvangstrøje. Dapatienten er hjemmehørende i en fremmed ju-risdiktion (Vestervig), der ejer sit eget tinghus, ihvilket der upåtvivleligt på mindes lokale tilhans opbevaring (...)”.

Og det blev kongen i egen høje person, der ef-ter et besøg på Thisted Rådhus forlangte og fikindrettet et gårdrum til fangerne.

Efter at Chr. Simonsen fratrådte som arrestfor-varer i 1849, fulgte O. Petersen i en kort periode.Ligesom forgængeren og efterfølgeren blev han

ansat både som arrestforvarer og politibetjent, ogfor sit virke fik han fra februar til september i løn15 rdl og 24 skilling.

De næste mange år var stillingen besat af ar-restforvarer og politibetjent P. C. Andersen, derhavde det privilegium, at han måtte servere rom-puncher på sessionsdagene. Noget tyder på, atarrestforvareren også drev smugkro. I hvert faldfik han i 1862, da han søgte om fritagelse forbrændevinsafgift, besked på, at han skulle afholdesig fra at lave beværtning for andre end dem, derhavde forretninger på rådhuset. P. C. Andersen –der var tidligere sergent under tre-årskrigen1849-1851, måtte stoppe i 1875 efter et voldsomtoverfald – formentlig af en fange.

Fra 1876 hed arrestforvareren N. D. Engel -green. Hvornår han blev afløst af Jens ØstergaardPedersen vides ikke med sikkerhed. Men vi ved,at Østergaard Pedersen også blev overfaldet af enfange, ”men da han var kraftigt bygget, regnerman ikke med, at han har lidt nogen større over-last”, lød omtalen af begivenheden i den lokaleavis. Forfatteren Anker Fuglsang har i en senereerindring skildret arrestforvareren således: ”Dender har set Thisted Bys arrestforvarer i hine dagebevæge sig ned over torvet, vil have bevaret etindtryk af uhyre voluminøst omfang. Og den derhar set tjenestemanden i funktion overfor kålhøg-ne kæmper i et offentligt lokale, en markedsdag

62


eller ved en anden festlig lejlighed, og været vidnetil, hvorledes han med sin mave alene kunne få enbesærk til at tumle som for et vildene vejr, beva-rer mindet om en olympiade, hvori ro, vælde ogbesynderlige kræfter imponerende, inkarneret ien lyslokket, blåøjet, venligt udseende nordbosskikkelse”. Den store mand døde 1899, kun 48 årgammel.

Via den stillingsannonce, der blev bekendt-gjort i avisen i 1899, får man et lille indblik i, hvadjobbet som arrestforvarer indebar. Grundlønnenfor at være arrestforvarer var 500 kr. om året.Denne løn skulle dække funktionen som arrest-forvarer og rådhustjener. Der blev tilbudt fri boligog brændsel og yderligere 200 kr. om året for atgøre rent i arresten og på rådhuset. Varetægts-penge beløb sig til kr. 100, og der blev ydet engodtgørelse for at vaske arrestlinned. ”Endviderelønnes arrestforvareren med 200 kr. årlig for atudføre polititjeneste i byen, når sådant behøves.For god tjeneste kan forventes gratiale af politi-kassen”.

CelleforandringerAt sætte fanger i celler og isolere dem fra omver-denen, således som man fik rig mulighed for vedopførelsen af rådhuset i 1853, skal i bund oggrund opfattes som en progressiv foranstaltning.

Den bagved liggende tanke blev udtrykt i enkongelig resolution fra 1842, hvori det hed: ”DaVi ansee fangernes isolering som et væsentligtmiddel til deres forbedring, finde Vi det hensigts-mæssigt, at der for forbrydere, der idømmes påkortere tid, opføres forbedringshuse efter phila-delfiske eller fuldstændige isoleringsystem ...”Ønsket om at forbedre og ikke blot hævne sig påkriminelle var en reformtanke, der stammede fraerfaringer indhøstet i Amerika. I Pennsylvaniahavde den opfattelse sejret, at fuldstændig ude-lukkelse fra det menneskelige samfund ville fåforbryderne til at indse samfundets værdi og læreat respektere dets lov. Derfor havde man dér i1790 indrettet det første egentlige cellefængsel,der skulle tjene til selvransagelse og anger. BådeHorsens Tugthus og statsfængslet i Vridsløselille,der begge blev opført i 1850erne, var bygget efterprincippet om isolering i celler. Og med straffe-loven af 1866 blev lovene om straffuldbyrdelsebragt i overensstemmelse med denne praksis.Arkitekt M. G. Bindesbølls indretning af cellernei stueetagen på Rådhuset i Thisted var såledeshelt i tidens ånd.

Det var ikke utilfredshed med arresten, der varårsag til, at der blev opført et arresthus som til-bygning til rådhuset i 1903/04. Det kapitel afrådhusets historie begyndte med, at der ikke varplads til at sikre en forsvarlig opbevaring af

I 1979 så cellerne i Thistedsarrest således ud. (Foto: TageJensen)

63


skøde- og panteprotokollerne, som by- og her-redsfogeden havde ansvaret for. Derfor blev derformuleret et ønske om, at dette embede skullehave en tidssvarende embedsbolig med kontorerog arkiv i umiddelbar nærhed af rådhuset. Manvar så langt med disse planer, at der blev udarbej-det et forslag til en bygning, der kunne placeresved rådhusets sydgavl. Men i ministeriet var manikke begejstret for idéen. Gennem en del år havdeder siddet en kommission og arbejdet med for-slag til en ny retsreform, der også ville berøre by-og herredsfogedembedet. Og sålænge man ikkevidste, hvad herredsfogedens fremtidige funktionville blive, var man ikke meget for at give grøntlys for et byggeri ved rådhuset i Thisted. At rets-

reformen først blev vedtaget i 1916, kunne man joikke vide i 1903, da man syslede med de nævnteplaner. Herredsting blev ophævet ved Retspleje-lovens ikrafttræden i 1919, og tingene blev heref-ter benævnt by- og herredsretter eller underretter– og fra 1972 byretter.

Men tilbage til pantebøgerne! Amtsrådet kun-ne ikke acceptere den manglende brandsikring afdokumenter og foreslog en tilbygning til kontorog arkiv ved den nordre ende af rådhuset. Mendet ville betyde, at arrestgården og en fællesarrestville gå tabt. Det kunne overfængselsinspektørenikke acceptere – og han foreslog, at man i stedetskulle indrette den påtænkte tilbygning til arrestog omdanne cellerne i den sydlige del af rådhusets

Tv. På tegningen fra 1903med forslaget til nyindretnin-gen af rådhuset og den på-tænkte arrestbygning er der

ikke langt mellem borgmester-kontor og fængselsceller.

Th. Det var et behov for mereplads til arkiv og kontorer,

der satte gang i spekulationer-ne om en udvidelse af råd-huset i begyndelsen af 1900-tallet. Denne skitse viser,

hvorledes man forestillede sigen tilbygning ved sydsiden afrådhuset. Men idéen blevskudt i sænk af ministeriet.

64


stueetage til kontorlokaler. Rådhusets arrest -afdeling ville således blive mere eller mindre sam-let og afsondret fra rådhusets øvrige funktioner.Hvis man fulgte forslaget om en ny arrest, ville detdog betyde, at der kun ville være plads til 11 fan-ger – hvilket var tre mindre, end man kunne huseunder de gamle forhold. Men eftersom det høje-ste antal fanger her i begyndelsen af det nye år-hundede kun havde været otte, og den gennem-snitlige belægning var på tre til fire, ville en reduk-tion af kapaciteten ikke betyde noget i praksis.

Da alle berørte parter: fængselsvæsen, her-redskontor, byråd og amtsråd ville få gavn af om-forandringen, gik man igang med tilbygningen,der blev taget i brug i 1905.

J. P. Jensen blev den arrestforvarer, der kom til attage de nye faciliteter i brug. Han blev ansat i1899 og varetog jobbet frem til 1929, hvor Char-les Bagger tog over. Han havde tidligere væretkontorassistent – først ved Thisted Amt og sidenved Thisted Købstads politikontor.

Efter Baggers død i 1943 tiltrådte A. H. E.Magnusson, der kom fra en tilsvarende stilling ifængselsvæsenet, bl.a. i Nyborg Statsfængsel. ”Detvar dengang, man knap nok måtte tale med fan-gerne”, som Magnusson senere udtrykte det. Detændrede sig efterhånden. I et jubilæumsinter-view til Thisted Amts Avis i anledning af 25 årsjubilæet som arrestforvarer optræder Magnusson efter eget udsagn i rollen som praktisk vejleder,

Arrestforvarer Bagger sam-men med sin familie.

65


sjælesørger og arbejdsleder for de indsatte i Thi-sted Arrest, der nu består af otte enkeltmandscel-ler og een tre-mandscelle. Gennemsnitligt ophol-der der sig i begyndelsen af 1950erne 5-6 fangerad gangen. Altså nogenlunde det samme antalsom i begyndelsen af århundredet.

Tilbage blev et hul I 1966 forlod Børge E. Høy en stilling som vagt-mester ved statsfængslet i Renbæk for at blivearrestforvarer i Thisted. Men tiden, hvor fangerog borgmester kun var adskilt af en enkeltstens-mur, var ved at rinde ud. Det var borgmesteren,der fra 1970 begyndte at føle sig klemt på dentrange plads.

Efter gennemførelsen af kommunalreformen i1970, hvor Thisted Købstad blev lagt sammenmed 18 sognekommuner, gik det ikke længere.Den kommunale administration fik vokseværkop gennem 1970erne, og de fysiske forhold fordet stigende antal personer i de kommunale for-valtninger fulgte ikke med. Der blev administre-ret fra en lang række forskellige lokaliteter rundtomkring såvel i Thisted by som i Thingstrup ogTilsted. Det gamle rådhus på Store Torv og ad-ministrationsbygningen på Nytorv kunne ikkerumme en moderne kommunal administration. Idecember 1975 vedtog byrådet at igangsætteprojekteringen af det administrationskompleks,der vandt førstepræmien ved kommunens idé-konkurrence. I 1977 var der rejsegilde, og året ef-ter kunne Thisted Kommune samle administra-tion og personale under samme tag.

M. G. Bindesbølls flotte hus på Store Torv blevtil Det Gamle Rådhus og fik nye funktioner i de ef-terfølgende 30 år frem til Realdania Bygs overta-gelse. Først og fremmest blev Det Gamle Rådhushjemsted for turistkontorets aktiviteter. Og så læn-ge turist- og erhvervsrådet var en sammenhæn-gende organisation, var rådhuset også hjemstedfor erhvervsrådets virke. Fra 1998 har Det GamleRådhus også været rammen om de 5-8 udstillinger,som Kunstforeningen Det ny Kastet årligt har arrangeret. Disse funktioner vil fortsætte i huset.

Ved Realdania Bygs overtagelse af bygningen stod endnu resterne af

murene fra den oprindeligearrestgård samt rester fra ensenere tilbygning, der blev

nedrevet i 1986.

66


67

Muren mod kirken er i dagrenoveret, således at denneigen danner skel mellem rådhuset og kirkegården.


68

”Fortællende bygningskunst – om arkitek-turen i Thisted Råd-, Ting- og Arresthus”Mette Bligaard, Frederiksborgs genrejsning. Histori-cisme i teori og praksis, København 2008.

Henrik Bramsen, Gottlieb Bindesbøll. Liv og ar-bejder, København 1959.

Michel Foucault, Overvågning og straf: fængs-lets fødsel, Frederiksberg 2008 (opr. fransk udga-ve: Paris 1975).

Peter Garde (red.), m.fl., Danmarks Tinghuse,København 2006.

Mari Hvattum, Gottfried Semper and the Pro-blem of Historicism, Cambridge 2004.

N. L. Højen, ”Om Betingelserne for en skan-dinavisk Nationalkonsts Udvikling”, i: J. L. Us-sing (udg.), Niels Lauritz Høyens Skrifter, bd. 1,København: Gyldendal 1871.

Peter Thule Kristensen, Gotlieb Bindesbøll.Danmarks første moderne arkitekt, København2013.

Peter Thule Kristensen, “Gottlieb Bindesbølland Romantic Historicism”, i: Nordic Journal ofArchitecture, No. 3, winter 2012, s. 115-122.

Rosenkrants, Denne Protocol, der bestaar af 46,skriver Fyrretyve og Sex folierede gjennemdragne ogmed Amtets Segl forsynede Blade bliver herved aut-horiseret til Forhaldlingsprotocol i Anledning af Op-førelsen at et nyt Raad. Thing- og Arresthus i Thisted,Thisted 1851-1857.

Knud Voss, Bygningsadministration i Danmarkunder Enevælden, København 1966.

Vilhelm Wancher, Arkitekten G. Bindesbøll, Kø-benhavn 1903.

”Engang hed det ting- og arresthus...”og”Arresten - bagsiden af Rådhusets historie”Svend Sørensen, Thisted Købstads Historie, bd. 1,Forlaget Knakken 1996.

Knud Holch Andersen, Orla Poulsen og Flem-ming Skipper, Thisted Købstads Historie, bd. 2(1998) og bd. 3. (2002), Forlaget Knakken.

Axel Steensberg (red.): Dagligliv i Danmark,bd. 1-8, Gyldendal 1982.

Dansk Kulturhistorisk Opslagsværk. Bind 1-2,København 1991.

Thisted Amtsraads TidendeThisted RådstueprotokolThisted KæmnerprotokolA.C. Svalgaards arkivThisted borgmesterkontors arkivDen Nordcimbriske TilskuerThisted Amts AvisThisted Amts Tidende

Tak til Danmarks Kunstbibliotek, Samlingen af Arki-tekturtegninger for venlig bistand med kilde-materiale.

Litteratur og kilder


Realdania Byg


ISBN: 978-87-92230-23-2

9 788792 230232

Bygninger er en del af vores kulturarv.

Et håndgribeligt levn, som vores

forfædre har givet videre, og som vi

er forpligtet til at værne om.

Realdania Byg er et ejendomsselskab

for udvikling og bevaring.

Selskabets formål er at opbygge og

formidle en samling af gode eksempler

på byggestil og arkitektur fra forskellige

tidsperioder og egne i Danmark

samt at investere i udviklingen af

eksperimenterende nybyggeri.

Realdania Byg er et helejet Realdaniaselskab.

Læs mere på www.realdaniabyg.dk



Omslag Stift Thisted Rådhus 2140829.qxp_NØRRE VOSBORG OMSLAG 10/10/14 14.52 Side 1

Tietgens Ærgrelse

Realdania Byg


ISBN: 978-87-92230-28-7

9 788792 230287

Tietgens Ærgrelse

Omslag Tietgens Ærgrelse 2014 ny.qxp_OMSLAG STIFT 13/10/14 15.15 Side 1

TEC

HKO

N T

CS

digi

tal p

rint c

ontro

l stri

p 1

L

icen

ced

for

OAB

Try

k A/

S 01

EP

S fo

rmat

Cop

yrig

ht 1

996

C80

%40

%M

80%

40%

Y80

%40

%K

80%

40%

Bala

nce

SD

TEC

HKO

N T

CS

digi

tal p

rint c

ontro

l stri

p 1

L

icen

ced

for

OAB

Try

k A/

S 01

EP

S fo

rmat

Cop

yrig

ht 1

996

C80

%40

%M

80%

40%

Y80

%40

%K

80%

40%

Bala

nce

SD

TEC

HKO

N T

CS

digi

tal p

rint c

ontro

l stri

p 1

L

icen

ced

for

OAB

Try

k A/

S 01

EP

S fo

rmat

Cop

yrig

ht 1

996

C80

%40

%M

80%

40%

Y80

%40

%K

80%

40%

Bala

nce

SD

TEC

HKO

N T

CS

digi

tal p

rint c

ontro

l stri

p 1

L

icen

ced

for

OAB

Try

k A/

S 01

EP

S fo

rmat

Cop

yrig

ht 1

996

C80

%40

%M

80%

40%

Y80

%40

%K

80%

40%

Bala

nce

SD

TEC

HKO

N T

CS

digi

tal p

rint c

ontro

l stri

p 1

L

icen

ced

for

OAB

Try

k A/

S 01

EP

S fo

rmat

Cop

yrig

ht 1

996

C80

%40

%M

80%

40%

Y80

%40

%K

80%

40%

Bala

nce

SD

TEC

HKO

N T

CS

digi

tal p

rint c

ontro

l stri

p 1

L

icen

ced

for

OAB

Try

k A/

S 01

EP

S fo

rmat

Cop

yrig

ht 1

996

C80

%40

%M

80%

40%

Y80

%40

%K

80%

40%

Bala

nce

SD

TEC

HKO

N T

CS

digi

tal p

rint c

ontro

l stri

p 1

L

icen

ced

for

OAB

Try

k A/

S 01

EP

S fo

rmat

Cop

yrig

ht 1

996

C80

%40

%M

80%

40%

Y80

%40

%K

80%

40%

Bala

nce

SD

TEC

HKO

N T

CS

digi

tal p

rint c

ontro

l stri

p 1

L

icen

ced

for

OAB

Try

k A/

S 01

EP

S fo

rmat

Cop

yrig

ht 1

996

C80

%40

%M

80%

40%

Y80

%40

%K

80%

40%

Bala

nce

SD

TEC

HKO

N T

CS

digi

tal p

rint c

ontro

l stri

p 1

L

icen

ced

for

OAB

Try

k A/

S 01

EP

S fo

rmat

Cop

yrig

ht 1

996

C80

%40

%M

80%

40%

Y80

%40

%K

80%

40%

Bala

nce

SD

TEC

HKO

N T

CS

digi

tal p

rint c

ontro

l stri

p 1

L

icen

ced

for

OAB

Try

k A/

S 01

EP

S fo

rmat

Cop

yrig

ht 1

996

C80

%40

%M

80%

40%

Y80

%40

%K

80%

40%

Bala

nce

SD

bindesbølls rådhus i thisted · 2019-10-23 · realdania byg bindesbølls rådhus i thisted isbn:...

Documents