Kommuner svigter kampen mod social dumping

Præsenteret for falsK aKKordaftale

Pension er blevet hottere

18 |

Masser af fejl i lærlingenes

lønsedler04 |

02 |

blik rørfagbladet blik og rør nr. 11 2013

14

22 Gule Giver op: Anker ikke

medlemmers skAdesAGen styrkelse Af

erhvervsuddAnnelserne14 17 forslAG til ny Auto-

risAtionslov er fremsAt

Skal du med til Blik og

RøRungdomS åRSmøde?

bagsiden

08 |

2 | Blik og rør 11-2013

den 19. november 2013 er der valg til kommunalbestyrelserne i

danmarks 98 kommuner.

her har du som borger mulighed for at påvirke mange af de ting,

som netop foregår i din kommune. og det er der god grund til.

kommunerne har fået tildelt flere kompetencer, og i takt med den

øgede selvbestemmelse har de ansvaret for en bred vifte af områder.

det er fx kommunerne, som har ansvaret for børnenes skolegang,

børnepasning, ældreservice, trafik, kultur, idræt samt hele den lokale

beskæftigelsesindsats og meget mere.

også i kampen mod social dumping har kommunerne et stort

ansvar. og det er noget, du som enten vvs’er eller skorstensfejer bør

tage højde for, når du står i stemmeboksen og overvejer, hvor krydset

skal sættes.

det er således kun hver tredje kommune på landsplan, som kræver

garanti for, at arbejde udføres efter danske overenskomster. i Blik- og

rørarbejderforbundet finder vi det meget beskæmmende, at tallet

ikke er højere.

mange kommuner vil gerne gøre noget, men når det så kommer

til stykket, er det især frygten for betydelige ekstraomkostninger til

kontrol og tilsyn, der får nogle kommuner til at dosere eller droppe

brugen af arbejdsklausuler.

men det kan faktisk godt lade sig gøre. for nylig deltog jeg i et

møde med odenses borgmester Anker Boye, som fortalte om, hvor-

dan de i odense har indført en politik, hvor

de forlanger arbejdsklausuler i forbindelse

med alle offentlige opgaver. samtidig har

de etableret en enhed, som skal kontrol-

lere at reglerne også overholdes.

i odense er de ikke alene. også

i københavn har de taget samme

skridt, og flere kommuner er på vej

i samme retning. selv den meget

konservativt dominerede Gentofte

kommune har meldt sig ind i

kampen mod social dumping.

i Blik- og rørarbejderforbundet

ønsker vi, at flere kommuner

følger de gode eksempler. og det

er her, du kan gøre en forskel,

som vil hjælpe dig og kolle-

gerne i kampen mod unfair

konkurrence fra underbetalte

arbejdskraft.

derfor. Brug din stemme

og støt de partier og perso-

ner, som gennem en aktiv

indsats viser handlekraft og

mod i kampen mod social

dumping.

Max Meyer

forbundsformand

LEDER:

Foto

: Tho

mas

will

ads.

brug dinstemme

KoMMUner svigter KaMPen Mod social dUMPing

kommunalvalg 2013:

kun hver tredje kommune kræver garanti for at arbejdet udføres efter danske reg-ler og overenskomster. det viser en ny undersøgelse forud for kommunalvalget den 19. november.

DanskE koMMunER bRugER milliarder af kroner på byggeri og

offentlig service. desværre løses opgaverne ofte af underbetalt

arbejdskraft, mens tusindvis af ledige danskere samtidig er ledige.

det er ikke kun på de danske villaveje, at personbiler og va-

revogne med polske, lettiske og litauiske nummerplader er det

synlige tegn på, at østeuropæiske firmaer og håndværkere udfø-

rer opgaver for købestærke borgere og boligejere. og det oftest

på vilkår, som ligger under niveauet for danske overenskomster.

også på mange offentlige anlægsopgaver bruges der under-

betalt østeuropæisk arbejdskraft, og det selv om kommunerne

ofte har indført en slags klausuler, hvor entreprenørerne forplig-

ter sig til at følge danske vilkår og overenskomster.

desværre er der store forskelle på, hvor meget klausulerne

bliver brugt. og det er samtidig kun få kommuner, som syste-

matisk kontrollerer, om arbejdsklausulerne bliver overholdt.

det fremgår af den hidtil mest omfattende undersøgelse af

arbejdsklausulernes udbredelse i kommuner og regioner, som

fagforbundet 3f står bag.

lemfældigt brug af klausuler i kommunernes økonomiaftale for 2014 med regeringen er

kommunerne forpligtet til at styrke indsatsen mod social dum-

ping. dette skulle blandt andet gøres ved at udbrede brugen af

arbejdsklausuler.

det er dog op til kommunerne selv at afgøre, om de vil

bruge arbejdsklausuler, når de udbyder kommunale bygge- og

anlægsopgaver. derfor er der langt mellem aftalen på papir og

til de faktiske forhold, da det i følge undersøgelsen kun er en

tredjedel af kommunerne, der bruger klausulerne konsekvent i

deres kontrakter med eksterne leverandører.

for den øvrige del af kommunerne er billedet noget mere

broget. Blandt andet viser undersøgelsen, at hver tiende kom-

mune aldrig bruger arbejdsklausuler. 26 procent af kommunerne

bruger kun klausulerne, når kontraktsummen er over en vis

størrelse, mens 30 procent af landets kommuner svarer, at de

bruger klausulerne en gang imellem uden at have nogen faste

retningslinjer på området.

den lemfældige brug af arbejdsklausuler, hvor nogle kommu-

Blik og rør 11-2013 | 3

KoMMUner svigter KaMPen Mod social dUMPing

kommunalvalg 2013:

ner altså helt vælger at droppe dem, kan skyldes

at mange kommuner frygter betydelige ekstraom-

kostninger til kontrol og tilsyn, hvis de også skal

kontrollere at klausulerne følges.

eksempel til efterfølgelsenogle kommuner tager dog kampen mod social

dumping seriøst.

siden 2009 har Gentofte i lighed med en række

andre kommuner brugt de såkaldte arbejdsklau-

suler i alle udbudskontrakter, hvor de forpligter

kommunens leverandører til at overholde danske

overenskomster.

i Gentofte har de erkendt, at arbejdsklausulerne

er kommet for at blive, og de er endda gået skridtet

videre og etableret en fast kontrolenhed på tre-fem

medarbejdere, der kan rykke ud og tjekke identite-

ten på de personer, der arbejder for de kommunale

leverandører.

en kontrolenhed efter samme principper blev etab-

leret i københavns kommune i foråret, og senest

har også odense kommune etableret en gruppe,

som skal kontrollere kommunens leverandører.

tema i valgkampenmen selv om nogle kommuner går forrest, så er

der stadig langt fra gode meninger og snak til kon-

kret handling i hovedparten af landets kommuner.

det kan det kommende kommunalvalg ændre

på. for rundt i landets 98 kommuner er det partier

og opstillede kandidater, som ønsker ordnede

forhold og dermed fair konkurrence ved opførelse

og renovering af offentlige bygninger samt hos de

leverandører til de offentlige.

Foto: Søren Madsen

Social DumpingEn række kommuner

anvender ikke arbejds-

klausuler eller fører

tilsyn med om aftaler

om løn- og arbejdsvilkår

overholdes, når of-

fentlige opgaver løses af

udenlandske virksom-

heder. Det presser de

danske virksomheder.

Beregninger fra ar-

bejderbevægelsens

Erhvervsråd, der er base-

ret på tal fra Danmarks

Statistik viser, at hver

gang en ledig dansker

erstatter en østarbejder

forbedres de offentlige

finanser med mellem

51.000 og 251.300

kroner.

kreds nord-midtjylland nord-midtjylland@blikroer.dk

AAlborg Hadsundsvej 184 b 9000 Aalborg Tlf. 3638 3510

Viborg lundborgvej 3 8800 Viborg Tlf. 3638 3510

AArHuS Sonnesgade 9 Postboks 133 8000 Århus C Tlf. 3638 3510

kreds sydjylland-fyn sydjylland-fyn@blikroer.dk

Kolding Stigårdsvej 1 6000 Kolding Tlf. 3638 3550

odenSe Cikorievej 3 5220 odense SØ Tlf. 3638 3550

kreds sjælland-Bornholm sjælland-bornholm@blikroer.dk

roSKilde grønnegade 14 4000 roskilde Tlf. 4634 0097

næSTVed Åderupvej 12 4700 næstved Tlf. 5573 5160

bornHolM Fabriksvej 1 3700 rønne Tlf. 5153 3181

kreds københavn kbh@blikroer.dkbyggefagenes Hus, lygten 10 2400 København nV Tlf. 3583 2422

Blik- og Rørarbejderforbundet

immerkær 42 2650 Hvidovre Telefon 3638 3638 Telefax 3638 3639 www.blikroer.dk

Byggefagenes Arbejdsløshedskasse immerkær 42 2650 Hvidovre Telefon 3638 3400 www.bf-a.dk

fagbladet bliK og rør

immerkær 42, 2650 Hvidovre Telefon: 36383638 e-mail: fagbladet@blikroer.dk Web: www.blikroer.dk

Ansvarshavende chefredaktør: Max Meyerredaktør: Allan guldberg (dJ) Annoncesalg: dansk Mediaforsyning ApS Tlf. 7022 4088, www.dmfnet.dkdesign og produktion: KlS grafisk Hus

oplag kontrolleret af Fagpressens Medie Kontrol til 10.985 i perioden 1. juli 2009 – 30. juni 2010. iSSn 0907-7243.

Fagbladet blik og rør udkommer 11 gange årligt, og næste gang er det den 4. december.forsidefoto: Martin dam Kristensen

4 | Blik og rør 11-2013

masser af fejl i lærlingenes lønsedler

Løntjek gav lærling

aLt foR MangE arbejdsgivere kan ikke finde ud af, at aflønne

lærlingene rigtigt. de glemmer ofte, at regulere lærlingenes løn,

hver gang de starter på et nyt læreår. pensionsindbetalingerne er

den også gal med, og den særlige opsparingskonto er nærmest et

ukendt begreb for mange arbejdsgivere.

i en aktuel sag fra sydjylland har en voksenlærling fået efterbe-

talt 112.000 kroner i manglende pension, overtidsbetaling m.m.

sagen startede i forbindelse med ophævelse af en uddannelses-

aftale, hvor virksomheden ville af med den pågældende lærling.

i forbindelse med en gennemgang af lærlingenes lønsedler

kunne de på Blik- og rørarbejderforbundets kredskontor i kolding

konstatere, at der var noget, som ikke stemte. Gennem hele

læretiden var der ikke indbetalt pension, ligesom der heller ikke

var indbetalt noget som helst til den voksenlærlingens særlige

opsparingskonto. og endelig skyldte virksomheden også en del

penge for manglende betaling for overarbejde.

- lærlingen havde fået hans lønsedler, og han havde da også

kigget på dem. han forstod dem bare ikke, og det var først, da vi

tjekkede dem efter, at vi kunne se, hvor grelt det egentlig stod

til, siger Jørgen Jakobsen, der er faglig medarbejder på kreds

sydjylland-fyns kontor i kolding.

da virksomheden blev forelagt beregningerne fra Blik- og

rørarbejderforbundet efterbetalte de det skyldige beløb. Alligevel

ærgrer han sig over, at det mere er reglen end undtagelsen, at

der er problemer med lærlingenes lønsedler.

- Alene her i sydjylland og på fyn finder vi fejl i mindst hver

fjerde lønseddel. hvert eneste år henter vi flere hundrede tusinde

kroner hjem til lærlingene, siger Jørgen Jakobsen.

landsdækkende tendensdet er dog ikke kun i sydjylland og på fyn, at arbejdsgiverne har

problemer med at aflønne lærlingene rigtigt. de mange fejl på

lærlingenes lønsedler ses over hele landet.

- det er oftest når lærlingene skal stige i løn, at problemerne

opstår. mestrene glemmer simpelthen, at lærlingene skal have

reguleret deres løn to gange om året. nemlig den 1. marts og

Alt for mange lærlinge får ikke den løn de har krav på. det viser de mange tjek af lærlingenes lønsedler, som Blik- og rørarbejderforbundets kredse foretager lokalt.

112.000 kroner

Blik og rør 11-2013 | 5 Blik og rør 11-2013 | 5

Løntjek gav lærling Er d

in lønsedde

l OK

? 112.000 kroner

igen, når de starter på et nyt læreår, forklarer thomas Christensen

fra kreds nord-midtjylland.

lærlingenes ret til pension volder også arbejdsgiverne proble-

mer. reglerne for pension gælder kun for de lærlinge, som ved

læretidens start er fyldt 20 år, og mange mestre er derfor af den

opfattelse, at lærlingene slet ikke er med i pensionsordningen.

- det er jo nærmest en klassiker, og det er et af de områder,

hvor vi finder mange fejl. det skyldes nødvendigvis ikke ond vilje

fra mestrene, men når reglerne ikke gælder for alle lærlinge, så

opstår fejlene også oftere, siger thomas Christensen.

ingen kompensation for feriefridageogså den særlige opsparingskonto og fritvalgskonto, som lærlinge

er sikret via overenskomsterne med tekniq og ds håndværk &

industri, er ukendt for mange arbejdsgivere. dermed snydes en

stor del af landets lærlinge reelt for flere tusinde kroner i løbet af

deres læretid.

- Af de lønsedler jeg har til gennemsyn i fagforeningen, mang-

ler opsparingskonto eller fritvalgskonto i mange af tilfældene. det

tal var langt højere, da ordningen blev indført, men vi har brugt

mange kræfter på at informere om det her ud til lærlingene, siger

rene larsen fra kreds sjælland-Bornholm.

i lighed med sine kolleger i Jylland og fyn, genkender han

tendensen med de mange fejl i lærlingenes lønsedler. og udover

fejlene med løn, pension og opsparingskontoen oplever han også

gentagne problemer med kompensation for lærlingenes egen

kørsel i forbindelse med skoleophold.

”- det har vi rigtig mange tilfælde af. men der er også proble-

mer med udbetaling af kompensation for overskydende feriefri-

dage, når lærlingene slutter deres læreforhold. det har jeg endnu

kun oplevet er sket i meget få tilfælde, fortæller rene larsen,

som også nævner de velkendte problemer med udbetaling af

smudstillæg, overarbejdsbetaling og godtgørelse for brug af egen

bil og mobiltelefon til lærlinge.

Arkivfoto: søren m

adsen

6 | Blik og rør 11-2013

Er

din

lønseddel OK

?

Lønmodtager:Jens JensenVandmester Allé 142500 Valby090334-4321

Lønspecifikation: 16. marts - 29. marts 2013

Normaltimer 62 175,00 10.850,00 Sygeløn 14 175,00 2,450,00 Overarbejdsbetaling 2 34,00 68,00 Smudstillæg 62 8,25 511,50 Skiftende arbejdssted (skurpenge) 8 49,70 397,60 Zonepenge 62 11,70 725,40 SH-opsparing 6,6% 990,17 Pension bidrag lønmodtager 4,0% -639,71 ATP bidrag lønmodtager 45,00 -45,00 Indbetalt fritvalgskonto AM-pligtig indkomst 15.307,96

AM-bidrag 8,0% -1.224,64 Anvendt skattefradrag 2.117,00 Indeholdt A-skat 39% -4.667,87

Beløb til disposition på konto 0047-1215677359 torsdag den 2. april 2013 9.416,46

Arbejdsmarkedspension arbejdsgiver 8,0% -1.279,41 Feriepengeopsparing 12,5% -1.999,08

Arbejdsgiver:VVS YES A/SRørsangervej 82720 VanløseCVR/SE-nummer: 17191418

År til dato saldi:

AM-pligtig A-indkomst 68.737,00A-skat 12.463,00Arbejdsmarkedspensionsbidrag 6.111,17ATP 270,00Arbejdstimer 473,00Feriepengeopsparing 5.115,25SH-saldo 2.537,35Pensiom eget bidrag 2.671,84Pension firma bidrag 5.343,69

LØNSEDDEL

EKSEM

PEL

gUide til den gode lønseddel

Løn:

det skal tydeligt fremgå på lønseddelen,

hvor mange timer du har arbejdet og til

hvilken sats pr. time. Arbejder du på ak-

kord skal timetallet også oplyses, ligesom

et evt. akkordoverskud også skal fremgå

af lønsedlen.

Løn under sygdom:

ved løn under sygdom, barns sygdom

m.m. skal du huske tjekke i overenskom-

sten, om du får den løn du skal have.

TiLLæg:

der skal stå, hvilke tillæg du har fået, og

hvad satsen er pr. enhed. det gælder alle

former for tillæg som f.eks. overarbejds-

timer, zonepenge, tillæg for smuds, skur,

skiftende arbejdssteder, service m.m.

se i overenskomsten, hvilke tillæg du er

berettiget til.

KørseL og zonepenge:

din arbejdsgiver skal betale for nogle

typer af kørselsudgifter.

der gælder særlige regler, når du arbejder

du langt fra firmaets hjemadresse, og hvis

hvis du bruger egen bil i arbejdstiden.

læs mere om reglerne i din overens-

komst, hvor du også kan læse de præcise

takster.

søgneheLLigdags beTaLing:

er en ekstra betaling for de helligdage,

der ikke falder på en søndag samt dine

feriefridage (til den sjette ferieuge).

Arbejdsgiver har pligt til at inkludere følgende elementer på lønsedlen:

• Arbejdsgivers navn, adresse, Cvr/se-nr.

• den ansattes navn, adresse, Cpr-nr./internt medarbejder-nr.

• 1., 2. og 3. G-dag

Herudover skal den gode lønseddel indeHolde:

tjEk Din ovEREnskoMstDEt ER aLtiD en god idé at under-søge, hvad din overenskomst indehol-der, og hvilke særlige lokalaftaler, der

er forhandlet hjem på din arbejdsplads.Hvis du er i tvivl, så spørg din til-lidsrepræsentant eller få lavet et løntjek i din fagforening

ER Din LønsEDDEL ok?

tjEk Din LønsEDDEL hver må-

ned, og gem den i fem år, før

du smider den ud. lønsedlen

er den eneste dokumenta-

tion, du har, hvis der skulle

opstå problemer med fx at få

udbetalt løn for overarbejde,

feriepenge eller du bliver op-

krævet ekstra i skat. Husk også

at gemme din lønseddel, hvis

du modtager den elektronisk.

Derfor skal du reagere, ligeså

snart du opdager fejl eller

mangler på din lønseddel. Kon-

takt den lønansvarlige på din

arbejdsplads, så din lønseddel

opfylder kravene. Du er selv

ansvarlig for at holde øje med

din egen lønseddel, men du

kan altid få hjælp eller vejled-

ning af din tillidsrepræsentant

eller i din fagforening.

acceptér aldrig en lønseddel

med fejl eller mangler.

Lønmodtager:Jens JensenVandmester Allé 142500 Valby090334-4321

Lønspecifikation: 16. marts - 29. marts 2013

Normaltimer 62 175,00 10.850,00 Sygeløn 14 175,00 2,450,00 Overarbejdsbetaling 2 34,00 68,00 Smudstillæg 62 8,25 511,50 Skiftende arbejdssted (skurpenge) 8 49,70 397,60 Zonepenge 62 11,70 725,40 SH-opsparing 6,6% 990,17 Pension bidrag lønmodtager 4,0% -639,71 ATP bidrag lønmodtager 45,00 -45,00 Indbetalt fritvalgskonto AM-pligtig indkomst 15.307,96

AM-bidrag 8,0% -1.224,64 Anvendt skattefradrag 2.117,00 Indeholdt A-skat 39% -4.667,87

Beløb til disposition på konto 0047-1215677359 torsdag den 2. april 2013 9.416,46

Arbejdsmarkedspension arbejdsgiver 8,0% -1.279,41 Feriepengeopsparing 12,5% -1.999,08

Arbejdsgiver:VVS YES A/SRørsangervej 82720 VanløseCVR/SE-nummer: 17191418

År til dato saldi:

AM-pligtig A-indkomst 68.737,00A-skat 12.463,00Arbejdsmarkedspensionsbidrag 6.111,17ATP 270,00Arbejdstimer 473,00Feriepengeopsparing 5.115,25SH-saldo 2.537,35Pensiom eget bidrag 2.671,84Pension firma bidrag 5.343,69

LØNSEDDEL

EKSEM

PEL

gUide til den gode lønseddel

arbejdsTimer:

det samlede antal timer du har haft i det indeværende år.

Feriepenge opsparing:

Beregning af din samlede opsparing af feriepenge skal

fremgå af din lønseddel. feriepengene beregnes med

12,5 procent af din brutto løn (din løn inden der er trukket

skat).

søgneheLLigdags beTaLing:

det skal også fremgå af lønsedlen, hvor meget du har

opsparet til ekstra betaling for de helligdage, der ikke

falder på en søndag samt dine feriefridage (til den sjette

ferieuge).

pension amp:

her kan du kontrollere om din arbejdsgiver løbende indbe-

taler til din arbejdsmarkedspension (Amp). du kan sikre dig

at Amp er korrekt beregnet på følgende måde:

ferieberettiget løn (A-indkomsten)

+ feriepenge

+ sh betaling

-------------------------

de tre beløb i alt

dernæst ganger du dette resultat med din pensionsprocent

(ofte står procenten på din lønseddel). til slut kan du se,

om tallet stemmer med det samlede pensionsbeløb, som

din arbejdsgiver har angivet på lønsedlen.

Ferie:

her skal stå, hvor mange feriepenge, du har opsparet i alt

og hvor mange feriepenge, der blev trukket denne måned.

pension:

pension er et af de goder, som Blik- og rørarbejderforbun-

det har forhandlet sig frem til gennem overenskomsterne.

indbetaling af pension afhænger af din overenskomst.

lønsedlen skal dokumentere, hvor meget arbejdsgiver og

du selv indbetaler til pension. hvis du indbetaler ekstra til

pension, skal det også fremgå.

hovedparten af Blik- og rørarbejderforbundets medlem-

mer har deres pensionsopsparing i pensiondanmark,

mens det for ansatte under ds-overenskomsten har deres

pensionsopsparing placeret i industriens pension.

FriTvaLgs LønKonTo:

for ansatte i virksomheder under ds-overenskomsten

skal arbejdsgiver, i følge overenskomsten, indbetale en

procentdel af den ferieberettigede løn på en fritvalgs

lønkonto. medarbejderen kan så selv vælge, om pengene

skal bruges på feriefridage, søgnehelligdagsbetaling eller

ekstra indbetaling til pension.

tjek din overenskomst for at se, hvor meget din arbejdsgi-

ver skal indbetale.

sKaT:

lønsedlen er eneste måde at bevise, at du har været i god

tro, hvis arbejdsgiver ikke har indbetalt til skat.

uden lønseddel kan du risikere at skulle betale skat igen.

Både A-indkomst, bruttoløn, Am-bidrag og trækprocenten

skal fremgå.

KonTo:

husk du selv skal sørge for, at din arbejdsgiver har det

kontonummer, som svarer til lønkontoen i din bank

Blik og rør 11-2013 | 7 Blik og rør 11-2013 | 7

tjEk Din ovEREnskoMstDEt ER aLtiD en god idé at under-søge, hvad din overenskomst indehol-der, og hvilke særlige lokalaftaler, der

er forhandlet hjem på din arbejdsplads.Hvis du er i tvivl, så spørg din til-lidsrepræsentant eller få lavet et løntjek i din fagforening

8 | Blik og rør 11-2013

mester ville snyde to vvs’ere for 145.000 kroner:

Præsenteret for falsk

det koster kjellerup vvs en bod på 10.000 kroner at

rette i en aftale om slump-akkord og præsentere den for svendene som en offi-

ciel standardaftale.

DEt kunnE havE kostet vvs’erne ulrik Jør-

gensen og lars klitgaard hansen kassen,

hvis de havde underskrevet den aftale om

en slumpakkord, som de var blevet præ-

senteret for af kjellerup vvs. udover en

lav pris på arbejdet, havde indehaveren

af virksomheden tilføjet nogle afvigelser

af overenskomsten i aftalen og efterføl-

gende præsenteret sedlen som en officiel

standardaftale.

dermed levede aftalen ikke op til

overenskomstens krav til en akkordaftale,

og beregninger fra Blik- og rørarbejder-

forbundet viser således, at såfremt de

to østjyske vvs’ere havde accepteret afta-

len, ville det have kostet dem 145.000

kroner for knap otte måneders arbejde.

- det er jo rigtig mange penge, når

opgaven ikke var større. men havde vi

underskrevet aftalen, havde vi hængt

på den, forklarer ulrik Jørgensen, der

som akkordholder blev præsenteret for

aftalen.

lav pris på arbejdethan og lars klitgaard hansen var sat til at

akkordaftaleFoto: M

artin dam

Kristensen

Blik og rør 11-2013 | 9

Hvis Ulrik Jørgensen og Lars Klitgaard Hansen havde underskrevet den falske

aftale om en slumpakkord, ville det have kostet dem 67 kroner i timen i

otte måneder.

eftersPil Med endnU en bodSagen om den overenskomststridige slumpakkordaftaleseddel sluttede ikke med

afgørelsen i arbejdsretten. Det viste sig efterfølgende, at VVS-arbejdsgivernes

organisation Tekniq, havde udfærdiget et dokumentet til brug ved aftaler om

slumpakkord, hvor de uden Blik- og Rørarbejderforbundets vidende havde påført

forbundets logo.

Derfor rejste Blik- og Rørarbejderforbundet en ny sag, hvor de anklagede Tek-

niq for brud mod prislistens bestemmelser. Tekniq har erkendt bruddet, og sagen

er endt med et forlig, hvor organisationen har betalt Blik- og Rørarbejderforbun-

det en større bod.

i sagens afgørelse er der enighed om, at en aftale om akkord altid skal indgås

på den akkordaftaleseddel, som er godkendt af overenskomstparterne.

i forliget mellem Tekniq og Blik- og Rørarbejderforbundet er parterne desuden

enige om:

”at en aftale om akkord – uanset om den opmåles eller ”slumpes” – indgås

direkte mellem akkordholder og virksomhed. Det betragtes derfor som overens-

komststridigt, hvis nogen af parterne udformer og/eller anvender lokalaftaler

og/eller paradigmer til aftalesedler, som fastlægger fravigelser til Rørprislisten,

f.eks. at den økonomiske risiko for uforudsete, udefrakommende hændelser

bæres af akkordholderen”.

stå for vvs-arbejdet på 50 nye ældreboliger

i randers. opstarten på arbejdet var præget

af en del kaos og forsinkelser, og derfor

var de to svende allerede godt i gang med

opgaven, da de omsider blev præsenteret

for en slumpakkordaftale.

- vi var ikke tilfredse med den sum,

som firmaet tilbød. den var for lav, og

derfor forhandlede vi lidt frem og tilbage.

dog uden at blive enige, forklarer ulrik

Jørgensen.

de to svende tog derfor kontakt til en

opmåler i fagforeningen. han kunne med

det samme se, at der var noget galt med

den fremsendte aftale til slumpakkord.

udover en alt for lav pris havde indeha-

veren af kjellerup vvs ændret i teksten

på sedlen for slumpakkorder, som er

udarbejdet af arbejdsgivernes egen orga-

nisation, tekniq. han havde blandt andet

indregnet zonepenge og andre tillæg med

i den samlede pris, og det er et brud på

overenskomsten.

afgjort i arbejdsrettensagen om den ændrede akkordaftalesed-

del måtte afgøres i det fagretlige system,

og i august blev virksomheden pålagt en

bod på 10.000 kroner for brud på overens-

komsten.

men inden sagen var nået så langt, hav-

de de to vvs’ere forsøgt at forhandle sig til

en bedre pris, end de 440.000 kroner inklu-

siv zonepenge, som de var blevet tilbudt

for arbejdet af kjellerup vvs. det lykkedes

ikke, og da Blik- og rørarbejderforbundets

opmåler efterfølgende beregnede en pris

uden zonepenge, der lå knap 100.000

kroner højere, valgte ulrik Jørgensen og

lars klitgaard hansen at benytte sig af

prislistens værnebestemmelse.

dermed kunne de forlange at arbejdet

blev opmålt og udført efter taksterne i den

fælles prisliste.

- vi kunne jo ikke blive enige om en

acceptabel pris. og da mester samtidig

truede os med, at han bare ville sætte an-

dre til at lave arbejdet, måtte vi trække en

streg i sandet. vi havde brugt alt for langt

tid på at diskutere frem og tilbage, siger

lars klitgaard hansen.

ekstra timeløn på 67 kroner og sådan blev det. trods virksomhedens

modvilje blev de 50 ældreboliger i randers

akkordaftale

udført efter bestemmelserne i rørprislisten.

og da opgaven var afsluttet viste det sam-

lede regnestykke, at de to svende dermed

kunne holde en timeløn, som indregnet

zonepenge var hele 67 kroner højere, end

hvis de havde accepteret firmaets oprinde-

lige tilbud om en slumpakkord.

- Gennem hele forløbet havde vi en god

dialog med opmåler og ansatte i fagfor-

eningen. vi har fået god hjælp, og særligt

da bølgerne gik lidt højt var de gode til,

at få tingene ind på rette spor, siger de to

østjyske vvs’ere.

haR Du uDfyLDt Dit opLysningskoRt?gør det nu og deltag i lodtrækningen om en ipad2 til en værdi af 4000 kroner.

Se bagsiden

skriv aldrig under på en

akkordaftale, før du har

været i kontakt med en

opmåler i fagforeningen.

Han kan hjælpe dig, hvis

prisen ikke er rigtig eller

aftalen skruet forkert

sammen.

HUsK!

10 | Blik og rør 11-2013

skorstensfejere med støvekosti Holstebro renser skorstensfejersvendene også ventilationsanlæg. Det giver masser af nye opgaver – og delte meninger om dem.

Jeg ser frem til de ture. Det

er god afveksling og hyggeligt, fordi vi er to mand på opgaven.

Skorstensfejersvendene Henrik Langvang (tv.) og Bruno Majlund Jensen har mange forskellige opgaver – bl.a. rensning af ventilationsanlæg.

Af Søren Frederiksen, Magasinværkstedet Fotos: Jens bach

Blik og rør 11-2013 | 11

DEn guLE DEWaLt-boREMaskinE kører

for fulde omdrejninger, mens det blå kabel

overfører kraften til den bløde, roterende

kost, som møjsommeligt bliver ført ind i

badeværelses ventilationskanal.

det her er ikke normalt værktøj for

en skorstensfejer, og det er heller ikke

normalt arbejde. men det er det blevet

for skorstensfejersvendene Bruno majlund

Jensen og henrik langvang. i hvert fald

ind i mellem. deres mester michael klein

rasmussen har nemlig set et marked i

rensning af ventilationsanlæg og varme-

genindvindingsanlæg hos både private

kunder, virksomheder, boligforeninger og

kommuner.

- det er ikke noget, som vi sælger

målrettet. men vi gør opmærksom på det,

når vi er ude hos en kunde for at rense

skorstene, forklarer skorstensfejermester

michael klein rasmussen.

- og det er ikke svært at overbevise folk.

det er bare at åbne til en af udsugningska-

nalerne og vise dem, hvor meget skidt der

sidder – eller at tage et foto med mobilte-

lefonen, tilføjer henrik langvang.

Hyggeligt arbejdedenne villa i holstebro er ingen undta-

gelse. der er et centimetertykt lag af støv,

som den roterende kost løsner på sin vej

gennem kanalerne. normalt er det bare at

sætte fuld drøn på anlægget og lade det

suge skidtet ud, efterhånden som kosten

bliver skubbet gennem røret. men kunden

troede, at det skulle slukkes, og nu kan

skorstensfejersvendene ikke få det i gang

igen, så de må være ekstra grundige med

industristøvsugeren, som larmer om kap

med boremaskinen.

- Ja, det støver noget mere, end når

man renser skorstene. sod er mere fast.

så det er vigtigt at huske masken, kon-

staterer Bruno majlund Jensen.

han kan godt lide arbejdet med at

rense ventilationsanlæg.

- Jeg ser frem til de ture. det er god

afveksling og hyggeligt, fordi vi er to

mand på opgaven. samtidig kan det godt

kræve, at man bruger hovedet lidt mere

end med skorstenene, når man kommer

ud til et stort ventilationssystem og skal

greje, hvordan det er skruet sammen, si-

ger Bruno majlund Jensen, der som regel

danner team med mester, når der skal

renses ventilationskanaler.

henrik langvang foretrækker skorste-

nene. selvom rensning af ventilations-

kanaler i dag indgår i skorstensfejerud-

dannelsen, synes han, at der er en større

faglighed i at feje skorstene.

- det er det, som jeg er udlært i. og

brandsikkerhed er vigtigere end rene

ventilationskanaler. desuden har jeg det

godt med at køre rundt og passe mig selv

Det er et teamwork at rense ventilationskanaler. Den ene mand håndterer boremaskine og støvsuger, mens den anden styrer den roterende kost

HVoRfoR ER DET VigTigT?

Hvis et ventilationsanlæg ikke bliver

renset, kan det gå ud over indeklimaet.

Dels kan støv og skidt blive suget med

rundt mellem lokalerne, dels nedsæt-

ter aflejringen af støv og skidt ventila-

tionsanlæggets kapacitet.

Statens Byggeforskningsinstitut har

undersøgt ventilationsanlæg i etage-

ejendomme, og her havde snavs en

stor del af skylden for, at de udsugede

luftstrømme blev reduceret med cirka

5 procent hvert år. Samtidig blev ener-

giforbruget øget med cirka 5 procent

om året – så der er også penge at spare

ved at få renset ventilationsanlægget.

Fotos: Jens bach

12 | Blik og rør 11-2013

og drikke en kop kaffe med fru Jensen, når

der er tid til det, siger henrik langvang.

tre måneder på hospitaletopgavernes længde er vidt forskellig. det

kan være en formiddag i en villa eller et

par uger i en boligforening. engang gik de

tre måneder på det lokale hospital. Alli-

gevel udgør rensning af ventilationsanlæg

kun en relativ lille del af den årlige om-

sætning. Cirka 5 procent anslår skorstens-

fejermester michael klein rasmussen.

- det kunne sagtens være mere. vi er

lidt forsigtige med at tage for mange

opgaver ind, for vi har godt med arbejde

med skorstenene. vi går gerne efter at

lave toårige serviceaftaler med kunderne,

f.eks. boligforeninger, så vi kommer fast

og renser deres ventilationsanlæg, siger

han og tilføjer, at de også har en aftale

med et lokalt blikkenslagerfirma. Blik-

kenslagerne ringer til skorstensfejerne,

hvis de opdager noget, som trænger til at

blive renset, og skorstensfejerne ringer til

blikkenslagerne, hvis de opdager noget

i ventilationsanlægget, som skal skiftes,

f.eks. en motor.

- omvendt må skorstensarbejdet

heller ikke blive en sovepude. f.eks. er

der mange i omegnen, som har skiftet

til fjernvarme. så det er godt at sprede

forretningen, konstaterer michael klein

rasmussen.

Bruno majlund Jensen har det fint

med at være i et firma, som både fejer

skorstene, bygger med isodor og isokern

og renser kedler og ventilationsanlæg – ja,

selv tagrender, når nu han alligevel er

oppe på taget hos fru Jensen for at feje

skorstenen.

- man må tage de opgaver, som man

kan få. det handler om at være fremsynet –

man kan ikke bare læne sig tilbage, under-

streger skorstensfejersvenden fra holstebro.

det er ikke svært at overbevise folk. det er bare at åbne til en af udsugningskanalerne og vise dem, hvor meget skidt der sidder”

Der anvendes bløde koste for ikke at skade ventilationskanalerne.

Hvis ikke et ventilationsanlæg bliver renset, sætter der sig et tykt lag støv og skidt. Her ses før og efter.

SpRuT, fuglEREDER og unDERHylERE

ligesom der kan være spændende

ting i skorstene – Henrik langvang har

engang fundet gemt sølvtøj – støder

skorstensfejersvendene også på over-

raskelser i ventilationsanlæggene.

- Vi var ude på en lokal efterskole, hvor

vi hittede både gin og øl gemt på loftet

ved siden af ventilationsrørene på

pigegangen. De vidste godt, at den var

gal, for stuen var blæst for elever, da vi

gik i gang. Det er jo bortvisningsgrund-

lag. men vi sladrede ikke, griner Henrik

langvang.

En anden gang fyldte de seks sorte

affaldssække med fuglereder, da de

rensede ventilationskanalerne på taget

af en virksomhed.

- og så støder vi som regel på sokker

og underhylere, når vi renser ventilati-

onsanlæg i boligforeninger. lyden kan

jo vandre mellem lejlighederne via

ventilationskanalerne, så folk stopper

de underligste ting i dem for at dæmpe

den, siger Bruno majlund Jensen.

Skorstensfejer-mester Michael Klein Rasmus-sen vurderer, at rensning af ven-tilationsanlæg udgør 5 procent af omsætnin-gen – men det kunne sagtens være mere.

Fotos: Jens bach

BESPARELSER OG TILBUDMED DIT LO PLUS KORT

SE FLERE TILBUD PÅ LOPLUS.DK

TAG PÅ SKI BESTIL FERIEN NU

Bestil din skiferie nu til én af Nortlanders 27 destinationer i Østrig, Frankrig og Italien. Igen i år får du 3 % i rabat med LO Plus.

3 %RABAT

skift tilvinterdæk

7 UD AF 10 STENSLAG KAN REPARERES!

SKIFT TIL VINTERDÆK NU!

Få 10 % i rabat på udskiftning af bilruder og reparation af stenslag.

På din adresse eller på et af vores 39 auto-glasværksteder.

Læs mere på loplus.dk/danskbilglas

Det er tid at skifte til vinterdæk, når termo-metret falder til 7° C og derunder. Besøg en af vores 59 afdelinger fordelt i hele landet.

Læs mere på loplus.dk/superdaekservice

Læs hvordan du booker på loplus.dk/nortlander

10 %RABAT

10 %RABAT

Bestil vinterferien nu og få tilmed rabat!

Hos Falk Lauritsen Rejser får du 4 % rabat på ALLE rejser som LO Plus medlem.

Læs hvordan du booker på loplus.dk/falklauritsen

4 %RABAT

REJS SYDPÅ – OG FÅ SMILET FREM

VIND GAVER I DECEMBER

Vær med i julekalenderen på loplus.dk, hvor du kan vinde fl otte præmier fra 1. december og frem til juleaften.Hovedpræmien er 25.000 kr. til Atlantis Rejser

Tilmeld dig på loplus.dk/julekalender Scan QR-koden med din smartphone

Vind gaver til en samlet

værdi af 90.000 kr.

Har du mistet dit medlemskort til Blik & Rør – og dermed også dit LO Plus rabatkort? Bestil et nyt kort på www.loplus.dk/genbestilkort eller kontakt LO Plus kundeservice på 70 10 20 60.

1594 LO Plus annonce Blik & Rør 210x297 11M.indd 1 03/10/13 10.54

14 | Blik og rør 8-9-2013

En styrkelse af rhvervsuddannelserne

regeringen har præsenteret sit længe ventede oplæg til reform af erhvervsuddannelser-ne, og Blik- og rørarbejderforbundet giver udspillet gode karakterer.

Udspillet ”Faglært til fremtiden – Bedre og mere at-traktive erhvervsuddannelser” er regeringens bud på en ambitiøs og tiltrængt reform af erhvervsuddannelserne.

regeringen har præsenteret sit længe ventede oplæg til reform af erhvervsud-dannelserne, og Blik- og rørarbejderforbundet giver udspillet gode karakterer.e

14 | Blik og rør 11-2013

Foto: rasmus baaner

Blik og rør 11-2013 | 15

En styrkelse af rhvervsuddannelserne

regeringen har præsenteret sit længe ventede oplæg til reform af erhvervsuddannelser-ne, og Blik- og rørarbejderforbundet giver udspillet gode karakterer.

MED uDspiLLEt ”faglært til fremtiden

– Bedre og mere attraktive erhvervsud-

dannelser” har regeringen fremsat deres

bud på en ambitiøs og tiltrængt reform af

erhvervsuddannelserne.

Både regeringen og arbejdsmarkedets

parter i lo og dA er enige om, at der er

behov for grundlæggende forbedringer af

erhvervsuddannelserne. målet er bedre og

stærkere erhvervsuddannelser, som væ-

sentligt flere unge end i dag vælger direkte

efter 9. eller 10. klasse, og at markant flere

fuldfører en påbegyndt erhvervsuddan-

nelse. samtidig er det målet generelt at

løfte det faglige niveau på erhvervsuddan-

nelserne, således at fremtidens faglærte får

de kompetencer, der er nødvendige på et

globalt arbejdsmarked.

- vi har imødeset udspillet med spæn-

ding, og vi er rigtig godt tilfredse med

mange af de tiltag, som regeringen lægger

op til. skal vi finde karakterbogen frem,

så ligger udspillet helt sikkert i den gode

ende af skalaen, siger forbundssekretær

kim fusager Balle fra Blik- og rørarbejder-

forbundet.

det er især regeringens fokus på kvalitet,

adgangskrav og bedre videreuddannel-

sesmuligheder, der i følge kim fusager

Balle, er blandt de toneangivende punkter

i udspillet.

- i alt for mange år har erhvervsuddannel-

serne været lavt prioriteret. det har medført

en række skævheder og mangler, som

regeringen nu viser vilje til at gøre noget

ved. det er tiltrængt, og derfor bakker vi op

om reformens målsætning om, at mindst

25 procent af en ungdomsårgang skal have

en erhvervsuddannelse, siger kim fusager

Balle, der også hilser forslaget om praktik-

pladsgaranti velkommen.

- hele debatten om manglende læreplad-

ser har også været en medvirkende årsag

til, at mange unge enten ikke søger en

uddannelse som vvs’er eller skorstensfejer,

eller falder fra efter grundforløbet. en lære-

plads i en virksomhed er naturligvis nummer

et, og derfor forventer vi naturligvis også, at

arbejdsgiverne viser format og tager ansvar

for en fremtidig sikring af kvaliteten i uddan-

nelserne, siger kim fusager Balle.

en væsentlig nyskabelse med reformen

bliver indførelsen af adgangskrav, hvor det

kræver en bestået eksamen i dansk og ma-

tematik, for at blive optaget på en erhvervs-

uddannelse.

- de manglende adgangskrav til er-

hvervsuddannelserne har fejlagtigt givet

det signal, at alle bare kan gennemføre en

erhvervsuddannelse. Alligevel tror vi, at ad-

gangskrav kan være med til at forbedre ud-

dannelsernes image og samtidig medvirke

til, at unge er bedre rustet til uddannelsen

inden de går i gang, siger Blik- og rørarbej-

derforbundets forbundssekretær.

I alt for mange år har erhvervsuddannelserne været lavt prioriteret.

uDSpillET om ERHVERVSuDDannElSERnEDet er regeringens mål, at flere tager

en erhvervsuddannelse. Således skal

mindst 25 procent af en ungdomsår-

gang vælge en erhvervsuddannelse

efter 9. eller 10. klasse i 2020.

også antallet af elever, som falder fra

i løbet af deres uddannelse skal redu-

ceres. i dag er det næsten halvdelen,

der falder fra undervejs, men i 2020 er

det målet, at 60 procent gennemfører

deres uddannelse.

Regeringens udspil til en reform af

erhvervsuddannelserne indeholder

blandt andet forslag til:

• adgangskrav til erhvervsuddannel-

ser. Eleverne skal have mindst 02 i

dansk og matematik ved afgangs-

prøven i 9. eller 10. klasse. Elever,

der har uddannelsesaftale med

en virksomhed, eller som via en

forudgående ungdomsuddannelse

opfylder kravet, kan også komme

direkte ind.

• mere og bedre undervisning gennem

blandt andet undervisning i mindst

25 timer om ugen og bedre kobling

mellem skoleforløb og virksomheds-

praktik.

• Bedre mulighed for videre uddan-

nelse via flere højniveaufag og eux.

• Vejledningen fokuseres, så indsatsen

målrettes dem, der har størst behov

for vejledning.

• fortsat indsats for flere praktik-

pladser.

i perioden 2014 til 2020 afsættes der

ca. 3 milliarder kroner til initiativerne i

reformen af erhvervsuddannelserne.

De politiske forhandlinger om en

reform af erhvervsuddannelserne er

i gang, og regeringen forventer at en

politisk aftale er på plads inden jul.

haR Du uDfyLDt Dit opLysningskoRt?gør det nu og deltag i lodtrækningen om en ipad2 til en værdi af 4000 kroner.

Se bagsiden

16 | Blik og rør 11-2013

forslag til ny autorisationslov er fremsat:

SikkerheDen udvandes

trods små indrømmelser i forhold til det op-rindelige lovforslag er Blik- og rørarbejder-

forbundet og den øvrige installationsbranche fortsat stærkt kritisk overfor de foreslåede

ændringer i autorisationsreglerne.

foRbRugERE og ansattE i installationsbranchen skal for-

berede sig på ringere sikkerhed, flere skader og stigende

utryghed, hvis lovforslaget om ændringer af autorisations-

reglerne bliver vedtaget.

for selv om erhvervs- og vækstminister henrik sass lar-

sen (s) har imødekommet branchens kritik på et par min-

dre områder, er den samlede installationsbranche fortsat

kritisk overfor lovforslaget.

- hvis lovforslaget vedtages vil det uden tvivl betyde,

at sikkerheden svækkes for både forbrugere og ansatte i

branchen. de par steder, hvor vi får indrømmelser ændrer

ikke på den samlede bedømmelse af lovforslaget. fra vo-

res synspunkt er det klart en pil nedad, siger forbundsfor-

mand max meyer fra Blik- og rørarbejderforbundet.

det er især forslaget om, at vvs-arbejde ikke længere

behøver at være udført af faglært uddannede medarbejde-

re, som max meyer er kritisk overfor.

- der spiller regeringen virkelig hassard med sikkerhe-

den. de tekniske installationer i byggeriet bliver mere og

mere komplicerede, så hvis en række vvs-opgaver ikke

længere skal udføres af medarbejdere med de rette kom-

”de tekniske installationer i byggeriet bliver mere og

mere komplicerede, så hvis en række vvs-opgaver ikke læn-

gere skal udføres af medarbej-dere med de rette kompetencer,

så stiger risikoen for ulykker markant.”

max meyer, forbundsformand i Bl ik- og rørarbejderforbundet .

Er dine børn forsikre hvis uheldet er ude?

Som medlemfår du 10% rabat på ulykkesforsikringen

Hvert år kommer mange børn ud for en ulykke, mens de er i institution, skole eller fritidsklub. Ofte er det tænderne det går ud over. Med en børneulykkesforsikring er dine børn dækket 24 timer i døgnet.

UDNYT DINE MEDLEMSFORDELE. SE MERE på aLka.Dk ELLER RINg 70 12 14 16

forslag til ny autorisationslov er fremsat:

petencer, så stiger risikoen for ulykker markant. det skriger

jo til himlen, siger forbundsformand max meyer.

børnebilletterogså på arbejdsgiversiden er man bekymret for konsekven-

serne, hvis lovforslaget vedtages. det er blandt andet ud-

sigten til såkaldte delautorisationer, hvor eksempelvis en

tømrervirksomhed kan få delautorisation til at udføre boligin-

stallationer.

– der er tale om ”mini-autorisationer”, hvor personer får

lov til at udføre farligt arbejde på en børnebillet. det er en

farlig og alvorlig misforståelse, at for eksempel en murer på

et halvt år kan lære så meget, at han kan tage ansvaret for

alle installationer i en bolig. det er ikke i tråd med markedet,

hvor de tekniske krav kun stiger, siger direktøren i arbejdsgi-

verorganisationen tekniq, niels Jørgen hansen i en presse-

meddelelse.

og hos arbejdsgiverne mener de heller ikke, at lovforsla-

get vil have en konkurrencemæssig effekt.

– lovforslaget lever ikke op til forudsætningen om at ska-

be mere konkurrence, for der er allerede konkurrence på

markedet. det ændrer forslaget ikke. desuden lever lovfor-

slaget ikke op til regeringens eget krav om en modernise-

ring uden at gå på kompromis med sikkerheden, siger niels

Jørgen hansen.

den samlede installationsbranche må nu sætte sin lid til,

at folketinget tager ansvar i behandlingen af lovforslaget af

hensyn til sikkerheden for forbrugere og ansatte i branchen.

- det er ikke slut endnu. vi har nu en opgave om at over-

bevise de forskellige partier om, at erhvervs- og vækstmi-

nisteren er på vej i den forkerte retning. og det gælder alle

partier i folketinget, lyder fra forbundsformand max meyer.

lovforlaget om ændringer i autorisationsloven får opbak-

ning fra en række andre organisationer uden for installati-

onsbranchen, som mener at ændringerne vil medføre øget

konkurrence. det gælder blandt andre dansk Byggeri, dansk

industri og dansk metal.

faktahvis DE foreslåede ændringer af

autorisationsloven gennemføres vil

det blandt andet betyde, at en tømrer-

mester fx kan opnå del-autorisation til

gasinstallationer.

MEn Da ændringerne i autorisationsloven samtidig

ændres således, at det ikke længere er en faglært

VVS’er, som skal udføre arbejdet, vil det fx være

muligt for en maler med blot seks ugers kursus at

udføre installationen.

ÆnDRingERnE af autorisations-loven er planlagt

til behandling på folketingets dagsorden den

5. november 2013.

18 | Blik og rør 11-2013

tr-forum 2013 i Pensiondanmark:

Pension er blevet

tillidsrepræsentanterne har en vigtig rolle, når pension skal på dagsordenen, mener tillidsrepræsentant hos

WiCoteC kirkeBJerG A/s i osted, lars vang Jensen. han deltog fornylig i pensiondanmarks årlige tr-forum.

- MinE koLLEgER vED goDt, at de har en

pensionsordning, og de fleste ved også,

at den både indeholder forsikringer og

en sundhedsordning, fortæller tillids-

repræsentant Wicotec-kirkebjerg A/s i

osted, lars vang Jensen, der også selv

har haft glæde af sundhedsordningen.

lars deltog for nylig i pensiondan-

marks årlige konference for tillidsrepræ-

sentanter, tr-forum, i middelfart. i den

forbindelse havde pensiondanmark lavet

en ny undersøgelse blandt tillidsrepræ-

Hottere

vinD En ipaDudfyld dit oplysningskort og deltag i lodtrækningen om en ipad værdi af 4000 kroner. Se bagsiden

fotos: pensiondanmark

”mine kolleger ved godt, at de har en pensionsordning, og de fleste ved også,

at den både indeholder forsikringer og en sundhedsordning.”

lars vang Jensen, t i l l idsrepræsentant hos

Wicotec-kirkebjerg A/s

faKTa om TR-foRumSom en del af medlemsdemokratiet i pensionDanmark

mødes tillids¬repræsentanter for at diskutere pensions-

ordningen – og hvordan den kan gøres bedre. De enkelte

fagforbund udpeger medlemmerne til TR-forum, som

pensionDanmark holder én gang om året.

TR-forum er også med til at give pensionDanmarks seks

branchebestyrelser inspiration til at videreudvikle pen-

sionsordningen. Ved TR-forum vælges lønmodtagernes

repræsentanter til branchebestyrelserne.

Hottere

Lars Vang Jensen og tillidsrepræsentanter fra hele landet var samlet til den årlige PensionDanmarks årlige TR-forum i Middelfart.

sentanterne, hvor 54 procent svarer, at

interessen for pension de senere år er

steget blandt kollegerne. kun fire procent

oplever faldende interesse.

Pension skal være nemt at gå tili sit indlæg på tr-forum forklarede adm.

direktør torben möger pedersen, pensi-

ondanmark, den øgede interesse med, at

selskabet forsøger at gøre pension nemt

at gå til. Bl.a. ved at give medlemmerne

gode muligheder for selvbetjening via

pc’en og app.

- Både app’en og de personlige sider

på din pension giver et godt overblik,

og det er nemt at skrue op eller ned for

forsikringsdækningerne. det kan jo være

relevant, hvis man fx har købt hus, og

forsikringsbehovet ændrer sig. derfor

opfordrer jeg også mine kolleger til, at de

selv skal tjekke deres pension – enten på

pensiondanmarks hjemmeside eller via

app’en, siger lars vang Jensen.

Håber på stigning i pensionsbidraget lars oplever også, at interessen for

pension er steget blandt kollegerne i takt

med, at pensionsbidraget er øget. og han

så gerne, at pensionsbidraget øges endnu

mere.

- Jeg håber, at parterne til de næste

overenskomstforhandlinger skruer pensi-

onsbidraget en tand i vejret. 12 procent

er lige i underkanten i forhold til min

økonomi, siger lars vang Jensen.

Minister og ”Hjerne-Madsen”på tr-forum var der desuden indlæg af

minister for sundhed og forebyggelse

Astrid krag, der fortalte om regeringens

planer på sundhedsområdet. deltagerne

fik en status på udviklingen inden for

deres eget brancheområde. og så rundede

hjerneforsker peter lund madsen tr-forum

af med at forklare, hvorfor pension tradi-

tionelt er et emne, som menneskehjerner

har svært ved at forholde sig til.

SåDan DownloaDER Du pEnSionDanmaRKS appDu aktiverer app’en via din personlige

side på pension.dk/dinegenpension,

hvor du logger på med nemiD. Her

klikker du på ”aktivér mobil” og følger

anvisningerne. på den måde hentes

app’en automatisk fra enten app Store

eller google play.

Blik og rør 11-2013 | 19

Teknisk Erhvervsskole CenterNordre Fasanvej 27 – 2000 Frederiksberg

Telefon 38 17 70 00 – Mail tec@tec.dk – www.tec.dk

Undervisere til vvs-uddannelsen

Vi har travlt i vvs-afdelingen på Teknisk Erhvervsskole Center og søger derfor fag-lærere. Vvs-uddannelsen har specialer inden for blikkenslager- og energiområdet.

Din profilDu er uddannet vvs’er, blikkenslager eller energispecialist og er stærk såvel teoretisk som praktisk.

Fagligheden er ganske enkelt i top, og det samme gælder lysten til at give den videre.

Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du kan tegne i AutoCAD, bruge MS Office og er god til matematik.

Vigtigst er det, at du brænder for at blive en god faglærer og har mindst 5 års relevant erhvervserfaring inden for dit område.

Vi tilbyderTEC er en arbejdsplads, hvor lærerne er tilgængelige for hinanden og for eleverne i hverdagen.

På TEC er du som lærer organiseret i team, der arbejder sammen om at levere en under-visning, der tiltrækker, motiverer og fast-holder elever og kursister. Der er derfor en stor grad af fælles forberedelse på skolen.

Som en del af din kompetenceudvikling betaler vi din pædagogiske uddannelse, der som hovedregel skal gennemføres på diplomniveau og inden for 4 år efter 1 års ansættelse.

I vvs-afdelingen er vores mål at:• stå for den ypperste faglighed i

uddannelsen• udvikle lærernes kompetencer• være foran med hensyn til nytænkning • bygge på anerkendende pædagogik

AnsættelsesvilkårLøn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende regler for erhvervsskolelærere på tjenestemandslignende vilkår med 2 års prøvetid.

Lønnen forhandles efter principperne i Ny løn.

Dit ansættelsessted bliver TEC’s skole i Gladsaxe.

Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes hos inspektør Michael Hviid, telefon 2545 3457.

Send din ansøgning mærket ”MH-vvs”, vedlæg et CV, kopi af uddannelsesbevis og dokumentation for relevant erhvervs-erfaring til tecjob@tec.dk.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

TEC opfordrer alle interesserede, uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn eller alder, til at søge stillingen.

ef.d

k

ind_Ud

feriegaranti oPtaget

følgende firmaer er

blevet optaget, enten i ds

Håndværk & industri, tekniq

eller dansk industri,og

er derfor omfattet af

feriekortordningen med

garanti for feriepenge.

kREDs syDjyLLanD-fyn

Jannik lynge VVs & Blik apS

industrivej 5

6840 oksbøl

Cvr.nr. 29170193

01. juli 2014 – tekniq

medlem af ds indtil da.

JK Vent Vest apS

vestermarksvej 5

6600 vejen

Cvr.nr. 35473920

01. oktober 2013 - tekniq

midt Ventilation apS

merkurvej 8

7430 ikast

Cvr.nr. 34484694

01. september 2013 - tekniq

kREDs sjÆLLanD-boRnhoLM

Højlands VVS

fulbyvej 4 n

4180 sorø

Cvr.nr. 32839932

01. september 2013 - tekniq

lm VVS apS

segenvej 34, vestermarie

3700 rønne

Cvr.nr. 27524141

1. oktober 2013 – tekniq

KRH-VVS, Kresten Henriksen

hovedgaden 119

4295 stenlille

Cvr.nr. 27711642

1. oktober 2013 – tekniq

cpH VVS & Kloak

vordingborgvej 364

4690 haslev

Cvr.nr. 317831419

6.s eptember 2013 – ds

Havnsø Blik

Bøgevej 10, havnsø

4591 føllenslev

Cvr.nr. 29032432

18. september 2013 - ds

kREDs købEnhavn

Sanigas VVS

tæbyvej 10

2610 rødovre

Cvr.nr. 25682475

1. oktober 2013 – tekniq

wolff & olsen Entreprise

Boserupvej 2 kld.

2700 Brønshøj

Cvr.nr. 35251030

1. oktober 2013 - tekniq

feriegaranti oPHørt

i følgende firmaer er

feriegarantien ophørt.

medlemmer der har arbejdet

i firmaerne skal have udstedt

feriekort.

kREDs sjÆLLanD – boRnhoLM

Brandstrup VVS a/S

Øremosevej 1

4293 dianalund

Cvr.nr. 31578698

30. juni 2013 – ds

Energi Teknik Sjælland apS

poppelvang 1

4180 sorø

Cvr.nr. 32290779

30. juni 2013 – ds

Sanitech VVS

Bournonvillesvej 2

3480 fredensborg

Cvr.nr. 31474434

30. september 2013 - ds

20 | Blik og rør 11-2013

DEn ovEREnskoMstsikREDE sunDhEDsoRDning i pensiondanmark bliver nu

endnu bedre. som noget nyt kan du også få behandlet skader, der er opstået i

fritiden, fx som følge af en sportsskade eller et tungt løft.

Behandlingerne foregår stadig hos enten fysioterapeut, kiropraktor, massør

eller zoneterapeut på et af mere end 120 sundhedscentre fordelt over hele

landet.

prisen er fortsat kun 30 kr. om måneden, selvom du nu også får dækket

skader opstået i fritiden. du betaler fremover dog skat af de 30 kr., men du

behøver ikke at gøre noget – pensiondanmark indberetter beløbet til skAt.

du booker tid til behandling, som du plejer på pension.dk/dinpension.

også adgang for pensionistersom noget nyt kan pensionister også få adgang til tværfaglige behandlinger

i sundhedsordningen. prisen er 30 kr. om måneden efter skat, og man skal

ikke have penge op af lommen, da beløbet trækkes fra pensionsopsparingen.

tilmelding sker på pension.dk/dinpension, eller du kan ringe på 7012 1330

alle hverdage kl. 8-21.

din sundhedsordning gælder også i fritiden

nyt om sundhedsordningen i pensiondanmark

Brug din sundhedsordning og bestil tid til behandling

på www. pension.dk/dinpension

Blik og rør 11-2013 | 21

annoncE

foto

: pen

sion

dan

mar

k

22 | Blik og rør 11-2013

DE såkaLDtE guLE fagfoREningER, som

krifa, det faglige hus og Business dan-

mark fører sjældent arbejdsskade-sager til

tops i retssystemet. taber 'de gule' en sag

om arbejdsgivernes eventuelle erstat-

ningsansvar i forbindelse med en arbejds-

skade ved byretten, er det sjældent, at

sagen ankes til landsretten.

de såkaldte gule fagforeninger er også

yderst tilbageholdende, når det gælder

om at anlægge sag ved domstolene mod

Ankestyrelsen i sager, hvor det handler om

at få fastlagt graden af tabt arbejdsevne og

erstatning i forbindelse med en arbejds-

skade.

Gule Giver op:

anker ikkemedlemmers skadesaG

er du så uheldig at få en ryg- eller knæskade på job-bet, er det ikke ligegyldigt hvilken fagforening, du er medlem af.

Blik og rør 11-2013 | 23

Gule Giver op:aRbEjDsskaDE-aDvokatER ER EnigE om hvorfor de gule ikke

følger arbejdsskadesagerne til dørs i retssystemet: for at spare

penge

flere advokater med speciale i arbejdsskader er enige om,

hvorfor de gule ikke fører arbejdsskade-sagerne til dørs i rets-

systemet: det handler om at spare penge.

-det må handle om økonomi, simpelthen. de gule vil ikke ofre

tid og penge på at lægge sag an mod staten. Jeg har svært ved at

se andre begrundelser. så kan man jo egentlig bare konstatere, at

det her er endnu et eksempel på, at der er sammenhæng mellem

det, man betaler for – og så det, man får, siger advokat søren kjær

Jensen fra advokatfirmaet elmer & partners.

Advokat martin haug fra advokatfirmaet rosberg & haug, der

fører denne type retssager for bl.a. 3f, fødevareforbundet nnf og

serviceforbundet, er enig:

- det er et faktum, at det at føre retssager ved domstolene er

dyrt. At føre sager ved landsretter og højesteret er endnu dyrere.

og ganske ressourcekrævende.

Bruger sager til "at flytte hegnspæle"

martin haug understreger, at der hos den traditionelle fagbevæ-

gelse har været en tradition for at forsøge ”at flytte hegnspæle”

via domstolsafgørelser:

- man fører sager, som måske ikke nødvendigvis er oplagte

vinder-sager, men sager hvor man forsøger at påvirke retspraksis

til fordel for lønmodtagerne. måske skal der føres seks-syv sager,

og så får man først hul på bylden i den 8. sag. så kan den afgø-

relse bruges som løftestang for fremtidige sager. den traditionel-

le fagbevægelse har gjort en del ud af at føre de her principielle

slag ved domstolene, siger han.

- det handler om på det overordnede plan at forbedre erstat-

nings-mulighederne for medlemmerne. og det handler om -

ved at føre de her sager - at påvirke arbejdsgiverne til at skabe

et bedre arbejdsmiljø. hvis man gennemgående næsten intet

anker til de højere retsinstanser, så er det jo nærmest umuligt

at flytte så meget som en eneste hegnspæl, siger martin haug.

Af Avisen.dk

Advokater: Derfor anker gule ikke tabte sager

”der er en klar overrepræsentation af de traditionelle fagforbund, der

fører de her arbejdsskadesager ved de højere retsinstanser. det er tydeligt, at det er dem, der bruger ressourcer på den her type sager.”

mart in haug , rosberg & haug Advokater.

Blik og rør 11-2013 | 23

- der er en klar overrepræsentation

af de traditionelle fagforbund, der fører

de her arbejdsskadesager ved de højere

retsinstanser. det er tydeligt, at det er

dem, der bruger ressourcer på den her

type sager. de gule fagforeninger ser

man ikke meget til, fortæller advokat

med speciale i arbejdsskadesager martin

haug fra firmaet rosberg & haug Advo-

kater.

erstatning på grund af dårligt arbejdsmiljøsammen med advokat finn schwartz har

han i forbindelse med bogen ’Ansvar for

arbejdsskader’ gennemgået alle sager

om arbejdsskader i perioden fra februar

2003 til september 2011.

desuden har martin haug for fagfor-

bundet 3f lavet en eksakt ankestatistik

for sager om arbejdsgivers erstatningsan-

svar for perioden maj 2011 til juni 2012.

i denne periode er der ved landsretter-

ne og højesteret ført 45 skadesager, hvor

en lønmodtager har krævet erstatning af

sin arbejdsgiver på grund af eksempelvis

dårligt arbejdsmiljø.

Anke-statistikken bekræfter tendensen

fra perioden 2003-2011:

Af de 45 sager er ni rejst uden medvir-

ken af fagforeningen. Af de resterende

sager tegner lo- og ftf-forbund sig for

de 35. fagforeningen danmark, der er en

del af det faglige

hus, har ført en

enkelt sag, mens

krifa ikke har ført

en eneste sag ved

de højere retsin-

stanser i perioden.

"Meget sjældne gæster"krifa og det

faglige hus er også sjældne gæster i

byretterne, når det gælder den type

sager, hvor man anlægger sag mod

Ankestyrelsen på medlemmernes vegne

i arbejdsskadesager. her handler det om

at få fastlagt graden af eventuel tabt

arbejdsevne og erstatning.

- det er meget sjældent, vi ser noget

til de gule på den her front. krifa og det

faglige hus er sjældne, meget sjældne

gæster i byretterne i den her slags sager,

siger advokat søren kjær Jensen fra

advokatfirmaet elmer & partners

han har gennem de seneste 25 år an-

lagt flere hundrede sager mod Ankesty-

relsen på vegne af medlemmer hos den

traditionelle fagbevægelse. Blandt andet

medlemmer af ftf-forbundene dansk

sygeplejeråd, danmarks lærerforening,

dansk politiforbund, socialpædagogernes

landsforbund, Bupl og lo-forbund som

hk og foA.

Af Avisen.dk

F...ING FEDT

Tilmeld dig i din kredsLæs mere om årsmødet på www.blikroer.dk

blik OG rørUNGDomÅrsmøde 2014

d. 31/1- 2/2

En hEl wEEkEnd mEd fokus på:• Workshops

• Dine faglige rettigheder

• Arbejdsmiljø

• Nye kammerater

• DM i indefodbold

• Fest, farver og for lidt søvn!

på svendborg Vandrehjem

FÆLLESSKABFAGLIGT

Afsender: blik- og rørarbejderforbundet • immerkær 42 • 2650 Hvidovre • 3638 3638 • www.blikroer.dk