112 0 1 0N O V E M B E R

www.blikroer.dk

Det er vildt motiverende

Lærlinge med i akkorden:

Se side 12 og 13

Se side 2 til 11

Læs om emnerne til Blik- og Rørarbejder forbundets 37. ordinære kongres

Bliv klædt på til vinterbyggeriet - side 16

Arbejdsmiljøet i fokus - side 17

Gennembrud for tagtrin - side 19

Solidaritet på skoleskemaet - side 23

Tag på aftenskole på mesters regning - side 24

2 Blik og Rør • 11 • 2010

Kreds Nordjylland Kjellerupsgade 22, 9000 Aalborg Tlf. 9816 0866

nordjylland@blikroer.dk

Kreds Vestjylland Lundborgvej 3, 8800 Viborg Tlf. 8661 2033

vestjylland@blikroer.dk

Kreds Østjylland Sonnesgade 9, Postboks 133, 8000 Århus C.Tlf. 8612 7210

oestjylland@blikroer.dk

Kreds Sydjylland Stigårdsvej 1, 6000 Kolding Tlf. 7454 3767

sydjylland@blikroer.dk

Kreds Fyn Cikorievej 3,

5220 Odense SØ Tlf. 6611 4263 fyn@blikroer.dk

Kreds Sjælland Syd Riddergade 16, 4700 Næstved Tlf. 5573 5160 sj.syd@blikroer.dk

Kreds Sjælland NordGrønnegade 14, 4000 Roskilde Tlf. 4634 0097

sj.nord@blikroer.dk

Kreds BornholmFabriksvej 1, 3700 Rønne Tlf. 5695 1417

bornholm@blikroer.dk

Kreds KøbenhavnByggefagenes Hus,

Lygten 10, 2400 København NV

Tlf. 3583 2422 kbh@blikroer.dk

Blik- og RørarbejderforbundetImmerkær 42

2650 HvidovreTelefon 3638 3638 Telefax 3638 3639

www.blikroer.dkA-kasse: Telefon 3638 3400

BLIK OG RØRRedaktion:

Max Meyer (ansv.), Jørgen Steen (DJ) og Allan Guldberg (DJ). Redaktionudvalg:

Max Meyer, Bjarne G. Petersen, Finn Guldbech og

Jørgen Steen (DJ).

Forsidefoto: Michael Bo Rasmussen.Layout: Susanne Hamilton.Tryk: KLS Grafisk Hus.ISSN 0907-7243.

L e d e r

● Når vi på den 37. ordinære kongres ar-bejder under dette slogan, er det også forat markere, at vi i Blik- og Rørarbejderfor-bundet i denne kongresperiode besluttedeat vende tilbage til og aktivt bruge et affagbevægelsens allerfineste værktøjer: Agi-tationen.

I moderne nutidig form hedder det ganskevist dialog, men det kommer ud på et, forhensigten med det uundværlige arbejdeude i marken er nemlig fortsat medlems-hvervning og medlemsfastholdelse.

Efter en årrække, hvor antallet af ordinæremedlemmer faldt lidt efter lidt, har vi nu ikke blot fået bremset medlemstilbagegan-gen, men fået den vendt til en medlems-fremgang. Det er noget, der får andre LO-forbund til at spærre øjnene op.

Den 24. august i år kunne forbundet fejresin 120 års fødselsdag, men både medlems-fremgangen på svendesiden og vores højeorganisationsprocent blandt lærlingene vi-ser, at forbundet fortsat har vitalitet oghandlekraft, og også modet og viljen til for-andringer.

Det vil denne kongres også i høj grad bærepræg af. Et af de store emner på kongres-sen er forslaget om ny intern struktur medfire storkredse. Da den nuværende strukturblev vedtaget for mere end 30 år siden, vardet en fremsynet og langtidsholdbar beslut-ning, der lagde fundamentet til vores højefaglige serviceniveau over for medlemmer-ne.

Men ikke alene på arbejdspladserne er tem-poet og kravene skruet i vejret. Det gælderogså fagforeningsarbejdet, hvor computere,internet og mobiltelefoner på en og samme

tid har gjort arbejdet lettere, men samtidighar skærpet medlemmernes forventningertil hurtige svar i den stærkt øgede ”elektro-niske” kontakt med medlemmerne.

En ny struktur i fire storkredse handler der-for ikke om geografi, men udelukkende omat sætte forbundets kredse endnu bedre istand til at kunne løse alle de mangearte-de faglige opgaver til medlemmernes fuldetilfredshed.

Men forbundet lever ikke alene på en ø.Uden om os sker der ting og sager organi-satorisk. Der snakkes og diskuteres omfusio ner både blandt LO-forbund og påarbejds giver side. Og for kort tid siden giktømrerne og snedkerne i 3F. Med forslagetom fire storkredse har vi skabt fundamentfor fortsat selvstædighed, men vi må påden anden side ikke vende det blinde øje tilden organisatoriske udvikling.

Men, som du også kan se inde i bladet, erder mange andre store emner, der skal be-handles på kongressen. Vi får i år den høje-ste ledighed i tyve år, men hvor blivervækst pakken med grønneVVS-job fra regeringen af?De gode muligheder for efteruddannelse, der er ioverenskomsterne, udnyt-tes af alt for få medlem-mer. Og hvad gør vi veddet stigende antal ar-bejdsulykker?

Spørgsmålene er mange.De 172 kongresdelegeredeskal finde svar og udstikkede store linjer for de næsteårs arbejde til gavn formedlemmerne.

Max MeyerForbundsformand

Blik- og Rørarbejderforbundets 37. ordinære kongres

Antallet af arbejdsulykkerstiger og stiger

VVS-branchen:

● Arbejdsmiljøet i VVS-firmaerne bliver værre ogværre. Det er mere farligt i dag at gå på arbejde iVVS-branchen, end det var for fire år siden, og deter meget farligere, end det var ved starten af detnye århundrede.

Antallet af arbejdsulykker i VVS-branchen erover de sidste 10 år nærmest steget år for år. Det fremgår tydeligt af grafikken med den opadgående pil. Og selv ikke det markante faldsidste år ændrer på dette, da faldet her alene svarer til nedgangen i beskæftigelsen.

Antallet af arbejdsulykker er baseret på Ar-bejdstilsynets (AT) tal for anmeldte arbejdsulykkerinden for VVS- og blikkenslagerforretninger plus enindregning af AT’s beregnede underrapportering ibranchen på minimum halvtreds procent. Ar-bejdsulykker der ikke har medført mindst én dagsfravær udover tilskadekomstdagen er ikke medta-get i statistikken

- Antallet af arbejdsulykker er fuldstændig uac-ceptabelt, og vi sætter ikke bare den enkeltes livog lemmer på spil, men faktisk også branchensfremtid, hvis vi ikke får bremset og nedbragt den-ne katastrofale udvikling, siger Søren Schytte, derer Blik- og Rørarbejderforbundets ansvarlige på ar-bejdsmiljøområdet.

- Det er svært at kæmpe mod noget, der kanminde om en naturlov, og stigningen viser da og-så, at vi i hvert fald ikke indtil videre har fundetden rigtige nøgle.

Overholdt- Vi vil selvfølgelig arbejde for, at den nye lovgiv-ning om organisering af arbejdsmiljøarbejdet i allevirksomheder bliver overholdt, ligesom vi forsøgerat sikre, at arbejdsmiljørepræsentanterne, som dejo hedder nu, gør brug af de nye supplerende ud-dannelser. Derover vil vi følge om alle virksomhe-der nu også lever op til de nye krav om, at de skallave en årlig plan for arbejdsmiljøet

- Men uanset hvilke nøgler vi finder frem for atfå løst op for problemet, så klarer vi det ikke udenen anden indstilling fra arbejdsgiverne i virksom-hederne. Ligesom det ville være en uvurderlighjælp med en anden politisk forståelse for og viljetil at få nedbragt antallet af arbejdsulykker på he-le arbejdsmarkedet, end vi har set fra VK-regerin-gens side, siger forbundssekretær Søren Schytte.

Unge i mest farezonenNår forbundet ud fra Arbejdstilsynets tal over an-meldte arbejdsulykker har analyseret den katastro-fale udvikling i branchen og ser den i forhold til al-dersgrupper, er der specielt to aldersgrupper, derhænger helt vildt i den røde farezone, og det er de18-29 årige. Altså lærlinge, de nyudlærte og deyngre svende.

Hvad angår faren for en arbejdsulykke (ulykkes-incidensen) har de 25-29 årige den højeste ulyk-kes-risiko i branchen overhovedet, mens lærlingeneog de nyudlærte har den næsthøjeste risiko for atkomme ud for en arbejdsulykke. Og ulykkerisikoenfor disse to grupper ligger ikke bare højest, menlangt over blik- og rørarbejderne i de øvrige alders-grupper.

For alle aldersgrupper i branchen har der værettale om en stigning på 22 procent på trods afstort set samme antal beskæftigede. Derimod erantallet af anmeldte arbejdsulykker for de 18-24årige steget med 41 procent Altså næsten dobbeltså meget. Så det er også et faresignal, som skal ta-ges med den allerstørste alvor. Dertil skal man sålægge, at underrapportering er højere for yngreend forældre personer.

Det er uden sammenligning de yngste blik- og rørarbejdere, der har denallerhøjeste ulykkesrisiko.

Blik og Rør • 11 • 2010 3

Blik- og Rørarbejderforbundets øverste myndighed på arbejde:

4 Blik og Rør • 11 • 2010

Kongres i arbejdstøjBlik- og Rørarbejderforbundet holder kongres midt i dennemåned. Delegerede fra hele landet samles fire dage i Aal-borg for at udstikke de store linjer til de næste fire års ar-bejde. Her kan du se, hvordan programmet er dag for dagpå forbundets 37. ordinære kongres.

● Kongressen er Blik- og Rørarbejder-forbundets højeste myndighed, og hvisalt ellers går efter bogen holder forbun-det kongres hvert fjerde år. Denne kon-gres er den 37. ordinære kongres, sidenforbundet blev stiftet i 1890. Forbundethar dermed eksisteret i 120 år.

Også denne gang holdes kongres-sen på Hotel Hvide Hus i Aalborg, hvor178 af forbundets medlemmer fra helelandet deltager som delegerede. De ervalgt på afdelingernes generalforsam-linger specielt til denne opgave. Så allemedlemmer har altså mulighed for atblive valgt som delegeret og dermeddeltage på kongressen.

Kongressen varer fra tirsdag den 16.november til og med fredag den 19. no-vember, og vi gennemgår her program-met i hovedtræk.

1. dagSom altid er der en højtidelig åbningfor kongressens delegerede og de in-den- og udenlandske gæster. Der er alt ialt et halvt hundrede gæster, og udover tidligere formænd og hovedbesty-relsesmedlemmer i forbundet tæller denindenlandske gæsteliste også en rækkeformænd og VIP’ere fra andre forbund.

Selve åbningen varer to timer og ef-ter en halv times pause, finder de dele-gerede ind på deres pladser i kongressa-len for at høre Blik- og Rørarbejderfor-bundets formand, Max Meyer aflæggesin mundtlige beretning. Inden kongres-sen har de delegerede fået tilsendt for-bundets skriftlige beretning på ikkemindre end 220 sider. Denne beretningkan ses på forbundets hjemmeside.

Efter formandens mundtlige beret-ning holdes en halv times pause, og såfremlægger næstformand Henrik W. Pe-tersen forbundets fire udtalelser (en po-litisk, en fagpolitisk, en om klima- ogenergipolitik og en international) samtforbundets udkast til handlings-pro-grammer på 13 forskellige områder. Bå-de udtalelser og handlingsprogrammerhar de delegerede også fået tilsendt igod tid før kongressen.

2. dagMed en mundtlig beretning, en skriftligberetning, 13 handlingsprogrammer ogfire udtalelser kan man roligt sige, atforbundet har lagt et særdeles solidtfundament til debat. Det meste af ons-dagen er således afsat til debat.

Debatten afbrydes for en kortstund, da Helle Thorning-Schmidt fraSocialdemokratiet og Villy Søvndal fraSF har sagt ja til at komme og tale tilde delegerede.

Sidst på eftermiddagen går der ud-valgsarbejde i den. Her skal ændrings-forslag til handlingsprogrammer og ud-talelser indarbejdes, som der så vidtmuligt bliver enighed om forbundetsholdninger og fremtidige arbejde.

3. dagHer får forbundets formand mulighedfor at svare de mange, der forhåbentlighar været på talerstolen og deltaget idebatten. Herefter tager man hul påbehandling og afstemning om de bear-bejdede handlingsprogrammer og udta-lelser. Dette arbejde afbrydes af en fro-kost, men fortsætter og en gang førstpå eftermiddagen kan man så afrundedet hele med en afstemning om for-mandens beretning.

Herefter forelægger hovedkassererBjørn Fridthjof forbundets regnskab. Ef-ter debat og afstemning om regnska-bet, går man i gang med de mange for-slag til ændringer af forbundslovene.

4. dagDe fleste forslag til lovændringer be-rører forslaget om den nye struktur i firestorkredse. Det er forbundets næstfor-mand, Henrik W. Petersen, der hele for-middagen skal sørge for at holde tun-gen lige i munden, så de mange forslagkommer til behandling i den rigtigerækkefølge.

Om eftermiddagen er der valg afforbundets ledelse. Alle de nuværendeseks valgte stiller op igen.

Blik og Rør • 11 • 2010 5

BeskæftigelseForbundets medlemmer sukker efter mere beskæftigelse. I begyndelsen af i århavde mere end hver femte VVS-beskæftigede mistet sit job i forhold til da detså bedst ud under højkonjunkturen. I øjeblikket har hver 10. blik- og rørarbejderikke noget arbejde, selv om der masser af opgaver, der skriger på at blive lavet.Tænk f.eks. bare på de nedslidte skoler og institutioner.

Mindre forureningDen globale opvarmning er menneskeskabt. Danmark skal omstilles til vedva-rende energi, så vi ikke mere er afhængig af fossile brændsler. Forbundets med-lemmer har allerede i mange år gennem deres daglige arbejde medvirket til atspare på energien og få bragt udslippet af kuldioxid (CO2) ned. Så for forbun-det handler det både om miljø og om arbejdspladser.

KvalifikationerBlik- og Rørarbejderforbundet har ikke mindst ved de sidste to overenskomsterudvidet medlemmernes mulighed for at efteruddanne sig på arbejdsgiverensregning. Flere og flere medlemmer har i de sidste par år været på efteruddan-nelse. Alligevel er der langt flere, der ikke bruger denne gyldne mulighed for atfå flere kvalifikationer, som alt andet lige ikke kun giver bedre jobmuligheder,men ofte også mere i lønningsposen. (Læs også side 8).

ArbejdsmiljøHvad sker der? Der sker hvert eneste år flere og flere arbejdsulykker. (Læs ogsåside 3). Er det svendenes egen skyld, fordi de springer over, hvor gærdet er la-vest og glemmer at stille krav til deres arbejdsgiver, eller peger pilen alene modarbejdsgiverne? Specielt lærlingene og de yngste svende er i fare for at kommeud for en arbejdsulykke. Det viser tal fra Arbejdstilsynet. Hvad skal vi gøre?

MedlemsfremgangBlik- og Rørarbejderforbundet har som ét af de eneste LO-forbund i de sidste toikke blot fået standset en tilbagegang i antallet af medlemmer, men har ogsåvendt det til en medlemsfremgang. Det er godt arbejde i en svær tid. ProjektFaglig Organisator holder efter planen her til nytår, og er kredsene helt parat tilat overtage dette store opsøgende arbejde? En samlet hovedbestyrelse menerja, men der er forslag fra en afdeling om at fortsætte projektet.

StorkredseHvis kongressen ellers giver grønt lys, så ændres forbundets interne struktur franytår. De nuværende 9 kredse bliver til 4 storkredse (læs også side 7). Det giverfire jævnbyrdige kredse, og det skulle gerne give flere kræfter til det faglige ar-bejde. Det er også derfor, at forbundets hovedbestyrelse mener, at de fire stor-kredse får kræfter nok til det opsøgende arbejde, og dermed fastholde den øge-de synlighed, som de fire faglige organisatorer har gjort i de sidste to år.

2

1

3

4

5

6

Der er mange spændende temaer til debat på kongres-sen. Fagbladet udpeger her seks af de temaer, som medgaranti vil fylde meget på kongressen, fordi de har såstor betydning for medlemmerne

Seks afde store

● Nemmere og bedre sagsbehand-ling vil lette det administrative arbej-de, og den frigjorte tid kunne så bru-ges til andre opgaver til glæde formedlemmerne. Men overgangen til etnyt it-system har ikke forløbet somplanlagt, og det har været en irrite-rende oplevelse for både medlemmerog ansatte.

Da Byggefagenes Arbejdsløsheds-kasse (BFA) i juni satte et nyt it-sy-stem i drift, fungerede systemet des-værre ikke helt efter hensigten. Detmedførte, at mange ledige medlem-mer ikke fik udbetalt deres dagpengeeller efterløn til tiden, eller også varder fejl i det udbetalte beløb.

- Vi beklager dybt de gener, somovergangen til et nyt it-system harmedført. Udbetaling af dagpengeskal bare være i orden, og derfor ærg-rer vi os rigtig meget over, at tingeneikke fungerede optimalt, siger Blik- ogRørarbejderforbundets hovedkassererBjørn Fridthjof, der samtidig er næst-formand i Byggefagenes Arbejdsløs-hedskasse.

Uforudsete overraskelserForud for implementeringen af et nytit-system i BFA var systemet blevet te-stet gennem en længere periode, såle-des at overgangen skulle blive såsmertefri som mulig. Alligevel medfør-te overgangen en række uheldigeoverraskelser, som har været umuligeat forudse.

- Selv om vi havde forberedt osgodt og testet systemet, så er virkelig-heden altså bare en anden, når det

virkelig gælder. Det gav osnogle overraskelser, som vigodt ville have været foru-den, siger Bjørn Fridthjof.

Overgangen til nyt it-sy-stem betød blandt andet,at efterlønsmodtagere fikderes ydelse tre dage forsent. Dagpengeudbetalin-gerne til hver tredje ledigemedlem var forsinket, ellerogså var der fejl i det udbe-talte beløb. Og endelig ske-te der en fejl i kontingent-opkrævningen, så noglemedlemmer modtog en rykker på no-get kontingent, de faktisk havde be-talt.

Ser fremadDe mange systemfejl er naturligvisindrapporteret til leverandøren, og defleste børnesygdomme var såledesryddet af vejen, da efterlønnere og le-dige medlemmer skulle have udbetaltydelser igen i juli måned.

Alle dele af det nye system er end-nu ikke indarbejdet 100 procent. Dekommende måneder bliver der satendnu mere på udbygningen af syste-mernes digitale muligheder, som skallette det administrative arbejde tilglæde for medlemmerne.

- Vi ser frem til den dag, hvor sy-stemet kører optimalt. Jo mere af detadministrative, som kan klares digi-talt, jo flere kræfter kan bruges på atstyrke serviceringen og kontakten tilmedlemmerne, lyder det fra Blik- ogRørarbejderforbundets hovedkasserer.

6 Blik og Rør • 11 • 2010

Nyt it-system gav problemer:

Problematisk overgangsperiode

Hovedkasserer BjørnFridthjof fra Blik- ogRørarbejderforbundetbeklager de gener,som overgangen til etnyt it-system i Bygge-fagenes Arbejdsløs-hedskasse har givet.

Arkivfoto: Søren Madsen

Indkøringen af et nyt it-system i a-kassen har givet pro-blemer. Blik- og Rør arbejderforbundet beklager de gener,det har medført, men ser frem til bedre medlemsservice.

● Det er i dagene fra den 16. til 19. november, at Blik- og Rørarbejderforbundet afholder kongres i Aalborg. Her samles knap 200 kolleger fra hele landet, for dels at behandle de seneste fire års arbejde, ligesom

de også skal fastlægge rammerne for de kommende fire års fagpolitiske arbejde.På forbundets hjemmeside kan du kigge nærmere på mange af de emner, som kollegerne på kongres-

sen skal behandle. Du kan allerede nu læse en elektronisk udgave af beretningen, ligesom du også har mulighed for at se programmet for kongressen og de mange forslag, som afdelinger og kredse fra hele landet, ønsker behandlet.

I løbet af kongressen vil du løbende kunne læse de seneste nyheder fra kongressen, og umiddelbart efter, vil det være muligt at se, hvad forsamlingen har besluttet.

Følg med i kongressen på www.blikroer.dk eller ved at bruge QR-koden.

Læs mere om kongressen

● Som et af de meget få forbund i LO-familienhar Blik- og Rørarbejderforbundet i de sidste toår øget sit medlemstal og fået flere ordinæremedlemmer. Så derfor kan man sagtens sige, atdet egentlig kører meget godt for forbundet.

Når de delegerede på forbundets 37. ordi-nære kongres midt i november i Aalborg allige-vel skal tage stilling til, om forbundet skal findeen ny form og gå fra de nuværende ni kredse tilfire storkredse, er det for at øge konditallet til detfagpolitiske arbejde.

Succesen med medlemsfremgang skal hovedsa-gelig findes i en af de største faglige indsatser iforbundets historie, da man ansatte fire faglige or-ganisatorer og sendte dem i marken på opsøgendearbejde. I tæt samarbejde med kredse og afdelingerhar man således øget medlemstallet med omkringtre procent. Og det endda midt i en krise, hvornæsten alle forbund forsat har mistet medlemmer.

Ifølge planen stopper Projekt Faglig Organisatorved årsskiftet, og herefter skal kredsene fuldt ud overtage detopsøgende arbejde og medlemsfastholdelse ved siden af demange fagpolitiske opgaver bag skrivebordene.

Jævnbyrdige kredse For at sikre at kredsene har kondi til det hele, foreslog forbun-dets strukturudvalg, at man samlede kredsene i fire storkredse.

Herefter skulle kredsene Nordjylland, Vestjylland og Østjyl-land samles i en storkreds. Kredsene Sydjylland og Fyn skullesamles i en anden storkreds, mens kreds Sjælland Syd, Sjæl-land Nord og Bornholm skulle samles i en tredje storkreds.Den store kreds København forbliver som den er, men med-lemsmæssigt bliver der – hvis forslaget vedtages – nu tale omfire jævn byrdige kredse.

Når der ved at slå flere kredse sammen skulle blive flerekræfter til det faglige arbejde er forklaringen, at man kanspare på kræfterne til de mere administrative opgaver. Hidtilhar der f.eks. været en kasserer i hver kreds, og her kan denopgave i storkredsen varetages af én person. Ved en sådansamling og fordeling af opgaverne opnår man formentlig og-så en større effektivitet og ensartethed i opgaveløsningen.

Allerede nu er en del af opgaverne i forbindelse med le-dighed lagt ind til den centrale a-kasse, men også visse deleaf den faglige sagsbehandling kan centraliseres. F.eks. kan be-handlingen af arbejdsskadesager løses i forbundet.

Kredse og afdelingerStrukturændringen sker mest på de indre linjer. For at få mereslagkraft skal der ske en omorganisering og ny fordeling afarbejdet blandt de valgte i kredsene. Derimod er der ikke lagtop til, at man nedlægger nogle af de hidtidige kontorer.

Heller ikke afdelingerne be-røres nævneværdigt. Arbejdsop-gaverne for de fritidsvalgte folk iafdelingerne bliver de samme ef-ter devisen: Først og fremmestlokal lyttepost, fagligt netværkog medlemskontakt ved socialearrangementer, men gerne me-re.

Nogle har endda set struk-turændringen som en mulig-hed for, at afdelingerne istørre udstrækning end i dagkan bruges af kredsene somudgangspunkt for faglige ak-tiviteter i lokalområderne.

De delegerede skal på den foreståendekongres beslutte, om man skal gå fra denuværende ni kredse til fire storkredse. Ændringerne sker mest på de indre linjer,da der ikke er lagt op til at lukke eteneste af de hidtidige kontorer.

Forbundet på vej mod ny form

Blik og Rørs kondital til det fagpolitiske arbejde sættes i vejret:

Blik og Rør • 11 • 2010 7

8 Blik og Rør • 11 • 2010

● Medlemmernes søgning på efter-uddannelse har været støt stigendei de sidste tre år. I 2007 var 998 afforbundets medlemmer på efterud-dannelse. I 2008 var 1.176 med-lemmer på efteruddannelse. I 2009

var 1.473 medlemmer på efterud-dannelse.

Når vi trækker gengangerne fra,betyder det, at 4 ud af 10 svendeinden for de sidste tre år har væretpå et eller flere kurser for at dygtig-

TOP 10-listen i 2008● 1.176 af Blik- og Rørarbejderforbundet medlemmer var påefteruddannelse i 2008, og de deltog i alt på 2.116 kurser.Det er et gennemsnit på knapt to kurser.

Af de 1.176 svende var de 1.058 blikkenslagere og VVS’ere, mens 118 var skorstensfejere. Målt i forhold til an-tallet af medlemmer i de to faggrupper, var det sådan, at 16 procent af blikkenslagerne og VVS’erne det år var på efter -uddannelse, mens 29 procent af skorstensfejersvendene varpå efteruddannelse.

Af top10-listen over de mest besøgte kurser i 2008 frem-går det, at disse kurser i alt havde 820 deltagere. Det er me-re end en tredjedel af de svende, der var på efterdannelse.Resten af svendene gik det år at finde på 270 forskelligekurser.

Hit-listen1. Brandforanstaltninger ved gnist 143 deltagere2. TIG-svejsning-stumpsømme 108 deltagere3. Individuel kompetencevurdering 105 deltagere4. Ajourføring for regler for brand 98 deltagere5. Eftersyn og service af fjernvarme 87 deltagere6. Gassvejsning af stumpsømme 76 deltagere7. Arbejdsmiljø og sikkerhed 69 deltagere8. TIG-svejs-stumps tynd rustfri 47 deltagere9. Lysbue svejs-stumps rør alle 45 deltagere10. Stuk-, muffe- og elektrosvejsning 42 deltagere

TOP 10-listen i 2009● I 2009 var 1.473 af Blik- og Rørarbejderforbundets med-lemmer på et eller flere efteruddannelseskurser. Det er re-kord. Det ekstraordinære høje antal svende på efteruddan-nelse skyldes formentlig krisen, da mange firmaer gik mereop i efteruddannelse end normalt for at holde på deres godemedarbejdere.

De 1.473 svendemedlemmer var i gennemsnit på godt 2kurser, da svendene sidste år i alt deltog på 3.108 kurser.

Af de 1.473 svende var de 1.378 blikkenslagere og VVS’ere, mens 95 var skorstensfejere. Det er her tydeligt atse, hvor krisen kradsede mest, fordi antallet af blikkenslagereog VVS’ere på kursus steg voldsomt i forhold til året før,mens antallet skorstensfejere faktisk faldt.

Målt i forhold til antallet af medlemmer i de to faggrup-per, betød det, at blikkenslagere og VVS-svende nu tog på ef-teruddannelse i lige så høj grad som skorstensfejerne. Nu vardet rundt regnet en femtedel af svendene i begge faggrup-per, der var på efteruddannelse.

Af top10-listen over de mest besøgte kurser i 2009 kanman se, at disse kurser i alt havde 965 deltagere. Det er entredjedel af det samlede deltagerantal. Den resterende to -tredjedel af svendene var spredt ud over de øvrige 317 andreforskellige kurser.

Hit-listen1. Brandforanstaltninger ved gnist 179 deltagere2. TIG-svejsning-stumpsømme 141 deltagere3. Eftersyn og service af fjernvarme 106 deltagere4. Gassvejsning af stumpsømme 103 deltagere5. Arbejdsmiljø inden for faglært arbejde 97 deltagere6. Individuel kompetencevurdering 84 deltagere7. Arbejdsmiljø og sikkerhed 78 deltagere8. Ajourføring for regler for brand 63 deltagere9. TIG-svejsning 58 deltagere10. Lysbue svejs-stumps rør alle 56 deltagere

VVS’erne og skorstensfejerne har i de sidste tre år gåetpå efteruddannelse som aldrig før. - Det kan man ikkeglæde sig nok over. Men der er stadig alt for mange,der ikke bruger deres ret til at efteruddanne sig, sigerforbundssekretær i Blik- og Rørarbejderforbundet.

4 ud af 1 på efteru

Foto: Michael Bo Rasm

ussen

Blik og Rør • 11 • 2010 9

gøre sig. Det er tæt på halvdelenaf alle blikkenslagere, VVS’ere ogskorstensfejere i forbundet, og såmange har aldrig før gjort brug afderes overenskomstmæssige ret tilefteruddannelse.

- Det er rigtig godt, at det gåetden vej, hvor flere og flere tager påefteruddannelse, siger Kim Fusager,der er forbundssekretær i Blik- ogRørarbejderforbundet. – Men det ernu alligevel ærgerligt, at godt halv-delen af medlemmerne i den perio-de ikke har benyttet sig af deres

overenskomstmæssige ret til at ta-ge på efteruddannelse. Der er ihvert fald nok at vælge imellem.

Udbuddet af kurser er ganskerigtigt meget stort og varieret. Ogmåske også noget større end de fle-ste regner med. For nok er de mesteftertragtede kurser fortsat de tek-nisk faglige, men medlemmernehar i langt højere grad end tidlige-re også fået øje på og meldt sig påden brede vifte af kurser, der harmere almen karakter. Det er en me-get positiv udvikling, som i øvrigtblev efterlyst i brancheanalysenVVS 2005.

Mens VVS’ere ifølge deres over-enskomster har ret til 74 timers ef-teruddannelse med løn hvert år, såer der ikke noget loft over skor-stensfejernes muligheder for efter-uddannelse.

Fagbladet har set nærmere påmedlemmernes brug af efteruddan-nelse i de sidste to år.

Meget at vælgeimellem● De mest eftertragtede kurser er fort-sat de teknisk faglige, men medlemmer-ne har i langt højere grad end tidligereogså fået øje på og meldt sig på denbrede vifte af kurser, der har mere al-men karakter.

Fagbladet har for de sidste to år setpå, hvilke af de mere almene kursermedlemmerne har været på. Og vi trorfaktisk, at der er mange medlemmer, dervil blive lidt overrasket over de mangespændende kurser, som der er mulighedfor at komme på.

Fagbladet har plukket i buketten, ogvi bringer her en række eksempler på demange spændende kurser af almenekurser, som medlemmer af Blik- ogRørarbejderforbundet har været på i desidste to år.• Samarbejde i grupper i virksomheden• Værdibaserede arbejdspladser• Personlig kommunikation og service• Kommunikation i teams• Sjakbajs, planlægning og koordinering

• Teambuilding for selvstyrende grupper• Medarbejderen som deltager i forandringsprocesser

• Kommunikation og konflikthåndtering• Kvalitetsstyring i virksomheden• Videndeling og lærling for medarbejdere

• Håndtering af data i virksomheden• Brug af PC på arbejdspladsen• Effektiv internetsøgning på jobbet• Etablering af selvstyrende grupper• Jobrelateret brug af styresystemer• Målrettet mundtlig kommunikation• Online kommunikation til jobbrug• E-teknologi og online opdatering• Personligt salg – kundens behov• Faglig læsning og skrivning• Faglig regning og matematik• Kundeservice

0 svende uddannelse

10 Blik og Rør • 11 • 2010

● Samlet set bliver der i år delt over 50mia. kr. ud i skattelettelser. Det sker somfølge af de skattelettelser VK-regeringenog Dansk Folkeparti har gennemført, si-den de kom til magten for 9 år siden.

Uden skattelettelser var danskerne ikke nødsaget til at skulle igennem denstore spareplan, som regeringen ogDansk Folkeparti har vedtaget.

Det viser beregninger fra Arbejder -bevægelsens Erhvervsråd, og de fremgåri den skriftlige beretning til Blik- og Rør -arbejderforbundets kongres midt i no-vember.

VK-regeringens og Dansk Folkepartisspareplan og nedskæringer medførernemlig en voldsom opbremsning af øko-nomien, der ikke er set større siden ”kar-toffelkuren” i midten af 1980’erne. Densker ydermere på et tidspunkt, hvor kon-junkturen fortsat er svag. Der er derforstor risiko for, at det spirende økonomi-ske opsving bremses, så der ikke kommeren holdbar vending på arbejdsmarkedet.

Uden skattestop og skattelettelser vil-

le Danmark formentlig have overholdtEU’s konvergenskrav i dag. Og selvomder havde været en overskridelse villeden have været så lille, at vi ikke var ble-vet pålagt et EU-krav om at spare. Det erpræcis situationen for Sverige, hvor detoffentlige underskud i år formentlig erlidt større end 3 procent, men hvor detikke har udløst noget sparekrav fra EU.

KæmpeforskelEn opdeling af befolkningen på indkom-ster afslører, at der er stor forskel på,hvor meget de enkelte indkomstgrupperfår ud af skattelettelserne. De ti procentaf befolkningen, som har de højeste ind-komster, får i gennemsnit en årlig skatte-lettelse på 46.000 kr. I den anden endeaf skalaen får de ti procent med de lave-ste indkomster en årlig skattelettelse pågodt 4.000 kr. Der er altså meget storforskel på, hvor meget toppen og bun-den i samfundet får ud af skattelettelser-ne.

Zoomer man ind på de allerrigeste isamfundet ses det, at de har fået enkæmpe gevinst fra skattelettelserne.Den procent af befolkningen medde højeste indkomster har såledesfået en gevinst på 86.000 kr. fra re-geringens skattelettelser.

Efterlyst vækstpakke- En ting er, at det er de rigeste, derfår langt mest ud af skattelettelserne.En anden er, at det er de ledige ogsvageste i samfundet, der rammes hår-dest og får lov at betale, når vi nu ef-ter regeringens plan skal spare os udaf den suppedas, som denselv har været med til at brin-ge os i, siger Blik- og Rørarbej-derforbundets formand, MaxMeyer.

– Vi har igen og igenefterlyst en vækstpakkemed grønne energirigtigejob, der kan være med tilat bringe os på ret køl, ogikke en spareplan og ned -skæringer, der foruden atgøre rigtig ondt på mangeydermere risikerer at bremse detlille opsving, der måske er på vej.

Skattelettelser● VK-regeringen har i samar-bejde med Dansk Folkeparti adflere omgange gennemførtskattelettelser. For det førstehar der gennem hele periodenværet skattestop, der fastlåserejendomsværdiskatten og styk -afgifter. Det betyder at skattenpå disse områder fastfryses ikroner og ører selvom økonomi-en vokser, lønninger, huspriserog forbrugerpriser stiger, sva-rende til at den effektive be-skatning falder. For det andethar regeringen ad tre omgangegennemført skattelettelser.Første gang med Forårspakkenfra 2004, anden gang medskattepakken fra 2007 og en-delig Forårspakke 2.0 i 2009.Sammenlagt er skatterne lettetfor over 50 mia. kr. i 2010 somfølge af skattelettelserne.

Næsten halvdelen af underskuddet på de offentlige finanseri 2010 kan tilskrives regeringens og Dansk Folkepartis skat-telettelser. Uden skattelettelser var vi sluppet for spareplanog nedskæringer

Skattelettelserne giver gigantisk offentligt underskud

Arkivfoto: Søren Madsen

Blik og Rør • 11 • 2010 11

De yngste svende sendes på bænken

Hver femte af de helt ungesvende i VVS-faget er uden arbejde. Ungdomsledighe-den er lavest i det vestjyskeog højest i København

● De yngste svende i VVS-faget fyldergodt op på arbejdsmarkedets reserve-bænk. Ledigheden blandt de 20-24 åri-ge svende på landsplan er over 20 pro-cent, og de unge er dermed den grup-pe i faget, der er uden sammenligninger hårdest ramt af arbejdsløshed.

Det viser en opgørelse fra Byggefa-genes A-kasse, som samtidig har bereg-net ledigheden blandt alle landets VVS’ere til lidt over 10 procent.

Ungdomsledigheden er med andreord dobbelt som høj, som ledighedenfor resten af blikkenslagerne og VVS’er-ne i Blik- og Rørarbejderforbundet.

Disse barske kendsgerninger smitterselvfølgelig af på stemningen op til for-bundets kongres midt i november, og idet udkast til politisk udtalelse fra kon-gressen, der er sendt ud til de delegere-de, begynder da også således:

Utilgiveligt”I år har hver 5. af de yngste svende iBlik- og Rørarbejderforbundet ikkeværet i arbejde. Det er helt utilgiveligtog uacceptabelt. Denne gigantiskeungdomsarbejdsløshed i VVS-faget eret økonomisk tab for samfundet, forVVS-branchen, og ikke mindst de unge,nyudlærte svende selv.

Men de nyudlærte svende taber ik-ke kun økonomisk. Ofte taber de ogsåtillærte kvalifikationer og troen på sigselv. Og dette tab af selvtillid er for enung og nyuddannet langt mere smerte-fuldt end det økonomiske.

I Blik- og Rørarbejderforbundet hol-der vi VK-regeringen og Dansk Folke-parti ansvarlig for, at de – trods utalli-ge opfordringer fra vores og de andrebyggefags side – ikke i tilnærmelsesvistomfang har reageret mod den dramati-ske udvikling af ledigheden, der har be-tydet, at et meget stort antal af voresmedlemmer er sendt ud i arbejdsløs-hed i år.”

Situationen for de yngste svende erdog forskellig alt efter, hvor i landet debefinder sig. Værst ser det ud for deunge i København, hvor ledigheden forde 20-24 svende er på omkring 30 pro-cent, mens de i det vestjyske ”kun” haren ledighed på omkring 14 procent.

Værst i 20 år● I år vil svendene i VVS-faget på landsplanhave en ledighed på omkring 12 procent. Detviser en beregning fra Blik- og Rørarbejderfor-bundet her to måneder før årsskiftet. Holderberegningen stik er det den højeste ledighedpå årsplan i Blik- og Rørarbejderforbundet si-den de sidste år i Schlüter-regeringens levetidfor tyve år siden.

Sort ledighed● Set i forhold VVS-faget ligger skorstens -fejernes ledighed for-holdsvis uændret detseneste år. I den sene-ste opgørelse er skor-stensfejernes ledighedher i efteråret 5 pro-cent på landsplan, hvil-ket kun er 0,2 procenthøjere end i oktober2009.

Arkivfoto: Søren Madsen

● Det er kun de færreste VVS-lærlin-ge, som prøver kræfter med akkord -arbejde i løbet af deres læretid. Mendet bør der måske laves om på, hvisman spørger lærlingene hos HjørringRørteknik.

For efter at de kom med i svende-nes akkord, er de blevet helt vildemed akkordarbejde.

- Det er det fedeste, jeg har prøveti hele min læretid. Jeg har lært at bli-ve mere effektiv og samtidig tjene fle-re penge, og det er hamrende motive-rende, siger Søren Nielsen, der netophar overstået sin læretid som blikken-slager hos Hjørring Rørteknik.

Sammen med to lærlinge er hanmed i det VVS-sjak, som er i gangmed at totalrenovere et boligkom-pleks på 30 lejligheder og 38 fritlig-gende huse i det østlige Aalborg.

- Det har været fedt for os at læreopmålersystemet at kende. Der erkontant afregning, for det arbejde vilaver, og jo hurtigere vi er færdige, joflere penge tjener vi, siger Søren Niel-sen, som tager sig af det udvendigeblikarbejde sammen med lærlingeneNiels Sterup og Rasmus Holm Niel-sen.

Kastet ud i detBebyggelsen på Charlottehøj i detøstlige Aalborg renoveres både ud-vendigt og indvendigt. Samtligevand, varme og elektriske installatio-ner er skiftet, og husene har ogsåfået nyt tag og facader. Og mens defire erfarne svende klarer rørarbejdetindenfor, er det lærlingene, som mon-terer nye tagrender og beklædersålbænke med zink.

For Rasmus Holm Nielsen har detendda været en ekstra udfordring at

være med i sjakket. Han startedeførst sin læretid i sommer, og han harikke engang gennemgået VVS-uddan-nelsens grundforløb. Men skulle hanvære med i akkorden, måtte han barei gang med loddekolben.

- Det har været spændende, selvom det var lidt svært i starten. Menefterhånden er det blevet lidt bedre,siger den 17-årige lærling.

- Du er sgu blevet bedre. Du harlavet tagrender til et helt hus, så duhar ingen problemer i at lodde tag-render. Afslutningerne skal vi lige ha-ve helt på plads, men det arbejder vistærkt på, forklarer Søren Nielsen.

Ingen badebilletLærlingene er dog ikke kommet medpå en badebillet. Svendene stillerkrav om, at tingene er i orden, mende er også klar til at støtte og hjælpelærlingene godt på vej.

- Vi gør meget ud at fortælle dem,at de hellere må bruge tiden på at fåtingene gjort ordentligt fra starten.På den måde undgår vi at spilde ti-den med at rette tingene op igen. De

”

At få lærlinge medpå akkorderne erden bedste måde atfå udbredt kendska-bet til systemet. Ogdet kan bane vejentil, at flere brugerprislisterne.

- Christian Mogensen, tillidsrepræsentant hos

Hjørring Rørteknik.

Det er v motivere

Lærlinge med i akkorden:

Svende og lærlinge er enige. Der er masser af fordeleved at have lærlinge med i akkorden.

Også beklædning af sålbænke er endel af lærlingenes akkord.

12 Blik og Rør • 11 • 2010

Nyudlærte Søren Nielsen (th.) viser Rasmus Holm Nielsen,

hvordan en tagrende skal loddes.

Blik og Rør • 11 • 2010 13

må hellere spørge en gang for meget,hvis de er i tvivl om noget, siger ak-kordholder Brian Rex Hansen.

- De er i lære for at lære, så viskal også støtte dem, når de har brugfor det, siger den 43-årige akkordhol-der.

Udover det faglige gør svendene

meget ud af at instruere lærlinge i,hvordan arbejdsgangene bliver mesteffektive.

- Det er alt fra, hvordan de harstyr på materialer og værktøj, og tilhvordan de konkret tilrettelægger ar-bejdet. Det gælder jo om at have sålidt spildtid som overhovedet muligt,forklarer Brian Rex Hansen.

De skal være med Også firmaets tillidsrepræsentant serfordele ved lærlingenes deltagelse iakkorden.

- Jeg kan se, at de tager mere an-svar og virkelig brænder for at gøredet så godt som muligt, siger Chri -stian Mogensen, der opfordrer andresvende til at bruge flere lærlinge i ak-korderne.

- At få lærlinge med på akkorder-ne er den bedste måde at få udbredtkendskabet til systemet. Og det kanbane vejen til, at flere bruger prisli-sterne, lyder opfordringen fra tillids -repræsentanten.

Smag på mere Renoveringen af boligerne forventesafsluttet til årsskiftet, og først når ak-korden er gjort op, ved lærlingene,hvor meget de har tjent. Men de haren god fornemmelse af, at det ergået godt.

- Vi kender endnu ikke den endeli-ge pris, men hvis vi holder tidsplanen,så ser det fornuftigt ud, lyder det be-roligende fra akkordholder Brian RexHansen.

Men uanset om lærlingene harfordoblet deres løn eller ej, har defået smag på akkordarbejdet.

- Det er utroligt fedt at arbejde påakkord. Og kunne jeg få lov til det, viljeg altid arbejde på akkord, lyder detfra nyudlærte Søren Nielsen.

Tag på prislistekursus og blivklogere på akkordsystemet. Læs mere på side 20.

Hvad skal lærlingene have?Reglerne for lærlingenes deltagelse i akkord erindskrevet i overenskomstens afsnit for lærlinge.● Når voksenlærlinge benyttes i svendens akkord skal der forud for ak -kordens begyndelse træffes aftale om svendens betaling for lærlingen.

Når øvrige lærlinge, (der aflønnes efter lærlingesatserne), deltager iakkordarbejde, ansættes deres timeløn for udbetaling og overskudsan-del efter den på akkordaftalesedlen aftalte udbetaling til svendene ef-ter følgende regler:1. læreår = 0,3 x svendenes udbetaling2. læreår = 0,4 x svendenes udbetaling3. læreår = 0,5 x svendenes udbetaling4. læreår = 0,7 x svendenes udbetaling

Lærlingen skal dog altid minimum have udbetalt timeløn iht. lærlinge-satsen.

Hvis en akkordaftale under arbejdets gang ændres til en time-lønsaftale, afregnes lærlingen for hele akkordperioden med ovennævn-te forholdstal x den aftalte timefaktor for arbejdet. Lærlingetimer om-regnes til svendetimer i henhold til ovennævnte faktorer. Se i øvrigtpris kuranterne.

”

Det er det fedestejeg har prøvet i hele min læretid.Jeg har lært at bli-ve mere effektiv ogsamtidig tjene flerepenge. Det er ham-rende motiverende.

- Søren Nielsen, nyudlært blikkenslager

vildt ende

Akkordholder Brian Rex Hansen og tillidsrepræsentant Christian Mogensenkan se flere fordele ved at lade lærlinge være med i akkorden.

Foto: Michael Bo Rasm

ussen

14 Blik og Rør • 11 • 2010

at deltage i lodtrækningen om et rej -se gavekort til en værdi af 2500 kro-ner, skal du enten skrive svaret i etopslag på forbundets side på Facebo-ok eller sende det på mail til adres-sen fagblad@blikroer.dk.

Husk at oplyse dit telefonnummersammen med svaret, som skal væreos i hænde senest fredag den 19. no-vember. Vinderen vil få direkte be-sked.

Blik og Rør • 11 • 2010 15

● Et medlemskab af Blik og Rør gi-ver masser af medlemsfordele somsupplement til dine overenskomstsik-rede rettigheder. Billige forsikringerog rabat med LO Plus suppleres nu afkonkurrencedygtige tilbud på kør-selv-rejser i hele Europa.

Hver måned vil fagbladet tilbydebillige kør-selv-rejser, som kan købespå DTF Travels hjemmeside. Det kræ -ver blot, at annoncekoden ”blikroer”indtastes, hvorefter medlemstilbude-ne toner frem på skærmen.

DTF Travel er Danmarks størsteudbyder af kør-selv-rejser til hele Euro-pa, og udover de specielle medlems -tilbud til Blik og Rørs medlemmer til-byder DTF Travel et utal af rejseople-velser som for eksempel storbyrejser ihele Europa, golfferier i Italien til fod-boldrejser i Tyskland og England.

Det nye tiltag skydes i gang meden konkurrence om et rejsegavekorthos DTF Travel til en værdi af 2500kroner. Du skal blot svare på spørgs-målet:

Hvad er annonce-koden, som giver adgang til billige rejser påwww.dtf-travel.dk?

Hvis du kender svaret og ønsker

Læs QR-koder med din mobilI det fagblad du sidder med ihånden, kan du flere steder senogle små sirligt mønstrede fir-kanter. Hvad er det, og hvadkan det bruges til?● QR-koder er den nye adgang til den digita-le verden. De sirligt mønstrede firkanter er ensmutvej fra trykte til de digitale medier, ogfagbladet Blik og Rør er med på den nye tek-nologi.

QR står for "Quick Response", hvilket pådansk betyder ”hurtigt svar”. De blev i 1994skabt som et hjælpemiddel i bilproduktionen,hvor de forskellige komponenter til bilerneblev udstyret med QR-koder, så robotterneautomatisk kunne genkende komponenterneog placere dem rigtigt.

Stregkoderne kan indeholde forskelligedata, såsom email adresser, telefonnumre,hjemmeside links og meget mere, hvilket gi-ver uendelige muligheder for at kunne kom-munikere på en smart og anderledes måde.

Her i fagbladet bruges QR-koderne somen genvej til yderligere information på for-bundets hjemmeside. Det kan for eksempel

være yderligere information om gratis a-kassetil lærlinge eller som genvej til den elektroni-ske udgave af opmålerprogrammet.

Adgang med mobilenEn moderne mobiltelefon med kamera ognetadgang kan læse stregkoderne. De flestehelt nye mobiltelefoner kan uden videre læsekoderne, mens andre først skal have installe-ret det rigtige program.

Du kan hente programmet til din mobil-telefon gratis på www.scanlife.com og påiPhone-apps. Herefter er det bare at fotogra-fere koden med din mobiltelefon, og så bli-ver du sendt direkte hen til det sted, som ko-den henviser til.

Ny fordel til medlemmerne i Blik og Rør:

Gæt og vind et rejsegavekort Deltag i konkurrencen om et rejsegavekort fra DTFTravel til en værdi af 2500 kroner.

Sådan gør du!● For at læse QR-koderne skal du have en mobiltelefon med kamera og netadgang.

Hvis din telefon ikke i forvejen har installeret et program, som kan læse QR-koderne, kan dethentes gratis hos f.eks. scanlife.com, quickmark.com.tw eller på iPhone-apps.

Når programmet er installeret, kan du læse QR-koden ved at holde kameraet over koden. Sørgfor at kameraet fokuserer skarpt.

Når kameraet læser QR-koden, sendes du direkte hen til det online-sted, som koden henviser til.

Arkivfoto: Søren Madsen

Arkivfoto: Blik og Rør

Kulde og træk er håndvær-kerens værste fjende i vin-termåneder. Brug branche-vejledningen og bliv klædtordentlig på til arbejdet iden kolde og mørke årstid.

● Så er det atter blevet vintertid i byg-geriet, og det er atter blevet tid til ek-stra tøj, hue og handsker i arbejdstiden.De lave temperaturer i vinterperiodenøger nemlig risikoen for arbejdsulykker,da kolde muskler og stive led påvirkerreaktionsevnen. Især træk forstærkerden afkølende effekt, og gode vinter -foranstaltninger er derfor lig med øgetsikkerhed på arbejdspladsen.

- Vinterperioden er kendt for at værefugtig og kold. Og når man fryser, kandet godt være svært at holde koncen-trationen på 100 procent, og det øgerrisikoen for arbejdsulykker, siger SørenSchytte, der er Blik- og Rørarbejderfor-bundets ansvarlige på arbejdsmiljø -området.

Brug branchevejledningenHan opfordrer derfor alle til at brugeden branchevejledning for vinterforan-staltninger, som Branchearbejdsmiljørå-det for Bygge og Anlæg har udgivet.Den angiver en række konkrete forslagtil afdækning ved vinterarbejde. Des -uden indeholder den også en gennem-gang af ansvar og pligter for bygherreog arbejdsgivere i forbindelse med delovpligtige vinterforanstaltninger.

- Vejledningen er et godt og brug-bart redskab, når man ude på arbejds-pladserne skal have et overblik overgældende regler. Den bør være fast in-ventar i skuret eller servicebilen her ivinterperioden, siger Søren Schytte.

Ofte problemerErfaringerne viser desværre, at forholde-ne på mange byggepladser ikke leverop til forskrifterne. Det er ofte de uden -dørs arealer på byggepladsen, som vol-der problemer ved nedbør i vinterperio-den.

Her giver branchevejledningen etgodt overblik over, hvordan reglerne erfor afledning af overfladevand, oriente-rings- og arbejdsbelysning, læskærm-ning og overdækning af arbejdsstedet,ligesom der naturligvis også er reglerfor snerydning, grusning m.m.

Samtidig giver vejledningen enrække forslag til, hvorledes arbejds-stedet både indendørs og på faca-derne kan overdækkes og indretteshensigtsmæssigt for at undgå kuldeog træk.

Reglerne for vinterbyggeri gæl-der hvert år fra 1. oktober.

16 Blik og Rør • 11 • 2010

Få udleveret en udgave afBranchevejledningen forvinterforanstaltninger i dinfagforening eller downloadden på www.bar-ba.dk

Vintertid i byggeriet:

Bliv klædt på til vinterbyggeriet

Arkivfoto: Søren Madsen

Kolde muskler og stive ledpåvirker reaktionsevnen, oggiver arbejdsulykker. Derforgælder det om at væreklædt ordentligt på ogundgå kulde og træk iden kolde årstid.

Blik og Rør • 11 • 2010 17

● Den 1. oktober var det farvel tilsikkerhedsrepræsentanten og goddagtil arbejdsmiljørepræsentanten. Etgodt arbejdsmiljø handler om mereend sikkerhed, og med navneskiftetudvides arbejdsmiljørepræsentantensrolle til at indeholde emner som triv-sel, omgangstone, jobindhold, sund-hed og velfærd.

For at klæde de medarbejdervalg-te arbejdsmiljørepræsentanter på tilde nye tider har der været afholdt in-formationsmøder om ændringerne i

Blik- og Rørarbejderforbundets kredseover hele landet. Og det øgede fokushilses velkommen af de 20 deltagere,som deltog på informationsmødet iAalborg.

- Det er godt, at der nu kommermere fokus på det psykiske arbejds-miljø. En god arbejdsplads giver gla-de medarbejdere og færre sygedage,siger Thomas Rubæk, der deltog påmødet i Aalborg.

Han er arbejdsmiljørepræsentantfor 10 kolleger på Schulstad Brød i

Pandrup. Og selv om han finder detpsykiske arbejdsmiljø interessant, såsynes han også, at det er noget, der-kan være svært at hjælpe kollegernemed.

- Det er jo ikke noget, man sådansnakker så meget om. Men jeg synes,at det er spændende, og det er ogsånoget, jeg gerne vil lære mere om, siger den nordjyske arbejdsmiljøre-præsentant.

Mere uddannelseMed lovændringen sikres de valgtearbejdsmiljørepræsentanter bedre ogmere uddannelse end tidligere. Forudover den nye lovpligtige grundud-dannelse af tre dages varighed skalvirksomheden tilbyde en to dagessupplerende uddannelse inden fordet første år. Og endelig skal alle virk-somhedens arbejdsmiljørepræsentan-ter i funktionsperioden tilbydes sup-plerende uddannelse af mindst halv-anden dags varighed årligt.

- Det er godt med de ekstra kur-ser. Det giver nogle gode mulighederfor at lære noget nyt eller få genopfri-sket noget af det, man har lært tidli-gere, siger Lars Skov, der er arbejds-miljørepræsentant hos L&H-Rørbyg iAalborg.

Fleksible løsningerÆndringerne i arbejdsmiljøloven bety-der også, at organiseringen af ar-bejdsmiljøet skal fastlægges i samar-bejde med de ansatte. For eksempelskal antallet af arbejdsmiljørepræsen-tanter aftales i fællesskab efter ennøje vurdering af virksomhedens art,

struktur, arbejdsmiljøforhold og geo-grafisk størrelse.

Fordelen ved ændringen er, at ar-bejdsmiljøet også skal på dagsorde-nen i de mange små virksomheder,hvor der er for få ansatte til at vælgeen arbejdsmiljørepræsentant. Om-vendt betyder den øgede fleksibilitetogså, at reglerne for antallet af obli-gatoriske sikkerhedsmøder lempes.

- Det kan godt være en ulempe,at de ikke længere er obligatoriske.Hos os har vi brugt mange ressourcerpå at få etableret et system med fast-lagte møder, og det har fungeret rig-tig godt. Det håber jeg ikke, at lov -ændringen ændrer på, forklarer LarsSkov fra L&H-Rørbyg.

Der er dog ikke noget til hindrerfor, at virksomhederne fastlægger an-tallet af møder efter de gamle regler.Det er den model, de har valgt hosSchulsted Brød i Pandrup.

- Hos os fungerer det rigtig godt.Det er der ingen grund til at lave ompå, og derfor har vi ikke planer om atændre det, fortæller Thomas Rubæk,der er arbejdsmiljørepræsentant forbrødfabrikkens ansatte håndværkere.

● De ændrede regler i lovgivningen er blevet godt modtaget i de fagli-ge organisationer. Og i Blik- og Rørarbejderforbundet hilses de nye reg-ler velkommen, da de er en fordel for de mange VVS- og skorstensfejer-virksomheder uden en valgt arbejdsmiljørepræsentant. De skal nu invol-veres aktivt i virksomhedens planlægning af arbejdsmiljøet.

- Umiddelbart kan det godt se ud som om, at organiseringen af ar-bejdsmiljøet nedprioriteres. Omvendt giver de nye krav til en årlig ar-bejdsmiljødrøftelse og ikke mindst adgangen til halvanden dags årligsupplerende uddannelse et godt og tiltrængt løft for den samlede ar-bejdsmiljøindsats, siger forbundssekretær Søren Schytte fra Blik- ogRørarbejderforbundet.

- Det kræver dog, at vi udnytter mulighederne optimalt. Det gøreskun ved at afholde de årlige drøftelser af arbejdsmiljøet og bruge mu-ligheden for supplerende uddannelse, siger forbundets arbejdsmiljøan-svarlige.

Brug kurserne

Arbejdsmiljøet i fokus

Arbejdsmiljørepræsentanter opdateret på ny lovgivning:

Nye regler for organisering af arbejdsmiljøet er trådt ikraft. Reglerne bliver mere fleksible, og medarbejder-valgte arbejdsmiljørepræsentanter sikres ret til supple-rende uddannelse.

Download pjecen Fra sikker-hedsrepræsentant til arbejds-miljørepræsentant påwww.blikroer.dk. Find den ved at klikke påmenupunktet Løn og arbejdeog derefter arbejdsmiljø.

De nye regler for arbejdsmiljøet er i fokus hos de arbejdsmiljørepræsentanter,som har deltaget i forbudets møderække over hele landet.

Foto: Michael Bo Rasm

ussen

18 Blik og Rør • 11 • 2010

Blik og Rør • 11 • 2010 19

Information og dialog er nøglen, som fårhusejerne overbevidst om, at faste tagtriner sagen.

● Lettere adgang til taget og øget sikkerhed for skorstens-fejeren er resultatet af, at flere og flere husejere får monte-ret tagtrin på taget. Det gælder også i Bjæverskov på Sjæl-land, hvor skorstensfejerne vejleder, sælger og monterer tag -trin som aldrig før.

- Vi kan godt mærke, at der virkelig er sket et gennem-brud for tagtrin. Folk tager godt imod dem, og de er merevillige til at få dem monteret af hensyn til sikkerheden, sigerskorstensfejer Christian Lassen.

Information og dialogHan er ansat hos skorstensfejermester Iver Haar i Bjæver-skov, hvor både mester og svende i fællesskab har arbejdetfor, at flere og flere husejere vælger de faste tagtrin på ta-get.

Den udarbejdede informationsfolder smides ikke bare ipostkassen. Den overdrages personligt til kunden, og der-med er dialogen om øget sikkerhed til skorstensfejeren alle-rede godt i gang.

- Det virker. Den personlige dialog gør virkelig en storforskel, og de fleste kan godt forstå, at sikkerheden for skor-stensfejeren skal være i orden, forklarer Christian Lassen.

Ingen fortjenestePrisen for montering af tagtrin betyder naturligvis også no-get for kunderne. Af hensyn til sikkerheden tilbydes kunder-ne derfor at købe tagtrinene til indkøbspris, og de betalerblot en fast timepris for selve monteringen.

- Mange bliver overrasket, når de hører, hvor lidt det ko-ster at få lavet. De er jo vant til at det hurtigt koster fleretusinde kroner, at få en håndværker ud til selv små opgaver,fortæller skorstensfejermester Iver Haar.

Han anslår, at han og firmaets to svende har monterettagtrin på knap 50 huse de seneste par måneder. Og det eret pænt tal i forhold til, at distriktet blot er på 3200 ejen-domme.

- Sikkerheden har første prioritet, og derfor skal det væreså billigt som muligt for kunderne. Derfor har vi valgt, at viikke skal tjene penge på montering af tagtrin, siger Iver Haar.

Fejes nedefraMens de fleste husejere vælger at få tagtrin, så er der altidnogle, som ikke ønsker at få monteret tagtrin på taget. IBjæverskov skal de til gengæld indstille sig på, at skorste-nen fremover bliver fejet nedefra.

- Det kan jo godt give lidt støv inde i huset, men hvis ad-gangsvejen til taget ikke er sikker nok, så er det den mulig-hed vi har, siger Christian Lassen, der også bruger historienom en tilskadekommen kollega som et argument i dialogenmed kunderne.

- Mange i området kan godt huske, at en ung skorstens-fejer i Ringsted kom galt af sted for et par år siden. Og deter sådanne historier, som ofte får de sidste tvivlere overbe-vidst, fortæller skorstensfejer Christian Lassen.

Gennembrud for tagtrin

Øget sikkerhed til skorstensfejeren:

God information og dialog ernøglen, når husejerne skaloverbevises om nødvendig -

heden af sikker adgangsvej tilskorstenen på taget.

Montering af tagtrin er blevet en fast del af jobbet for skorstens-fejer Christian Lassenog kollegerne hos IverHaar i Bjæverskov.

Foto: Blik og Rør

0

Nyhed for akkordholdere:

Fri adgang til elektronisk

opmålerprogramArkivfoto: Søren Madsen

Er du vant til at arbejde på akkordog selv ønsker at måle dit arbejdeop, kan du bruge opmålerprogram-met på forbundets hjemmeside.● Opmålerprogrammet er nu frit tilgængeligt foralle medlemmer på forbundets hjemmeside. Der-med kan akkordholdere og øvrige medlemmer, derselv ønsker at måle deres arbejde op, oprette deresegne regnskaber direkte i opmålerprogrammet.

Alle medlemmer kan i princippet bruge syste-met, som giver en unik adgang til Rørprislisten,Fjernvarmeprisliten og Landspriskuranten for blik-kenslagerarbejde. Men for at få det fulde udbytteaf opmålerprogrammets muligheder, kræves etgrundlæggende kendskab til opmåling og akkord-arbejde.

- På prislistekurserne vil brugen af opmåler -programmet blive gennemgået. Derfor vil jeg op-fordre både akkordholdere og andre, som vil læremere om akkordarbejde, at tilmelde sig forbundetsprislistekurser, siger forbundssekretær Stig Sølle-sted fra Blik- og Rørarbejderforbundet.

På forbundets hjemmeside er opmålerprogram-met placeret under menupunktet ”Blik og Rør por-tal”. Klik herefter på ”Akkordholder” og derefter”Opmålerprogram”.

For at få adgang til programmet, skal man ind-taste sit cpr-nummer, der fungerer som adgangsko-de til systemet.

20 Blik og Rør • 11 • 2010

Vil du vide, hvad du er værd?Kom på rørprislistekursus og lær mere om fordelene ved at arbejde på akkord. Ved at bruge rørprislisten kan du tjene flere penge. Men der er også andre fordele ved at arbejde på akkord. Du bliver bedre til at arbejde i team, og du lærer at kende dit eget værd.

Lær om fordele ved rørprislisten og meld dig til kurset, som foregår fra mandag den 24. januar til fredag den 28. januar på Metalskolen Jørlunde.

Du tilmelder dig kurset ved at henvende dig i din kreds. Blik-og Rørarbejderforbundet dækker alle omkostninger ved kurset.

Blik- og Rørarbejderforbundet

Har du en mobiltelefon,som kan læse QR-koder,kan du få adgang til op -målerprogrammet ved atscanne koden.

● Pensionsordningen er en vigtig delaf det faglige arbejde, og derfor harmedlemmerne indflydelse på, hvor-dan deres overenskomstbestemtepensionsordning er skruet sammen.Otte repræsentanter fra Blik- ogRørarbejderforbundet deltog på Pen-sionDanmarks årlige TR-forum, ogsammen med knap 200 tillidsrepræ -sentanter fra hele landet fik de disku-teret sammensætning og vilkår formedlemmernes pensionsordning.

I de kommende årtier hæves pen-sionsalderen, og da også efterløns-ordningen er under pres, skal pen -

sionsordningen løbende tilpassesmedlemmernes behov. Blandt defremmødte tillidsrepræsentanter erder et udbredt ønske om, at alders -grænsen for den supplerende førtids-pension hæves, så den passer bedretil medlemmernes behov.

- I øjeblikket gælder den kun tildet fyldte 62 år, og det kan haveuheldige konsekvenser for nogle. Der-for ønsker vi, at grænsen flyttes, såden svarer til den reelle pensionsal-der, forklarer rørlægger Henrik JuulRasmussen, som blev genvalgt tilpensionsselskabets branchebestyrelsefor byggeriet.

Nyttig videnPensionDanmark er medlemmerneseget pensionsselskab. Der er ingenaktionærer, der skal tjene penge påmedlemmernes pensioner, og derforlyttes der til medlemmernes ønsker.Tillidsrepræsentanterne spiller en vig-tig rolle i PensionDanmarks kontakttil medlemmerne, fordi de ved, hvadder rører sig ude omkring på landetsarbejdspladser.

Men kontakten gælder også denanden vej. På TR-forum bliver delta-gerne orienteret om udviklingen påpensionsområdet, og den viden kanbruges til at informere kollegerne udepå arbejdspladserne.

- Det er vigtigt, at vi hvert år fårdiskuteret og drøftet vilkårene formedlemmernes pensioner. Dels for

hele tiden at få udviklet tingene, såde passer til medlemmernes behov,men også for at diskussionen flyttesvidere ud på arbejdspladserne, forkla-rer Henrik Juul Rasmussen.

På dagen var der desuden arran-geret en række workshops, hvor delta-gerne kunne få flere informationerom alle dele af pensionsordningenfra sundhedsordning til fleksible må-der at sammensætte sin egen pen -sionsopsparing.

- Dagen var godt skruet sammen.Det gav os mulighed for at få mereviden om lige præcis de emner, manhavde behov, siger den københavnskerørlægger.

Blik og Rør • 11 • 2010 21

Tillidsrepræsentanter til møde i PensionDanmark:

Arbejder for medlemmernes pensionsordningBedre pensionssikring for førtidspensionister var blandtønskerne fra Blik og Rørs repræsentanter ved Pension-Danmarks årlige TR-forum.

PensionDanmarker medlemmerneseget pensionssel-skab, og derformødes forbunde-nes tillidsrepræ -sentanter hvert årfor at diskuterepensionsordnin-gens sammensæt-ning og vilkår.

På det årlige TR-forum blev Henrik Juul Rasmussen genvalgt tilpensionsselskabets branchebestyrel-se for byggeriet.

Foto: PensionDanmark

● I de nuværende forbundslove (§3 -Afdelingerne) står der bl.a., at afde-lingen skal samarbejde med andre organisationer inden for afdelingensområde.

Dette ønsker en enig hovedbesty-relse at lave om på. Derfor er defremkommet med et kongresforlag(nr. 5 stk. 1), hvor der står, at afdelin-gens formål er:

At skabe grundlaget for en soci-al/faglig kontakt mellem afdelingensmedlemmer samt at være forbundetsdemokratiske grundlag.

Går man så til § 4 Kredsene, erder et ændringsforslag fra hovedbe-styrelsen (forslag nr. 10). Her står, atkredsene sikrer kontakten til det en-kelte medlem. At kredsene skal sam-arbejde med andre organisationer in-de for kredsens område o.s.v.

Det vil sige, at alt det lokale sam-arbejde, som vi har med LO, AOF af-ten/daghøjskole, 3F, TIB, EL, Metal,Radio Randers og andre aktører, somvi lige har fået startet op, - alt detskal overtages af kredsene.

Her i Randers afdeling bruger jeg60-90 timer om året på dagmøder,

og dertil kommer 4 til 8 aftenmødermed andre organisationer.

I den fremtidige storkreds Nord/Midtjylland er der ca. 18 LO-sektioner,og dem skal storkredsen overtagekontakten til, samt den kontakt derer til andre faglige organisationer istorkredsens område.

Hvordan kan man forstille sig, atstorkredsen kan få tid til det, og hvor-dan kan et enigt HB anbefale, at af-delingerne ikke skal havde kontakt tilandre organisationer? Det samarbej-de med andre organisationer, som af-delingerne har varetaget hidtil, må joikke være gjort godt nok, når mankan anbefale, at det overdrages tilkredsen.

Det er et rigtig klap på skulderenfor det, vi indtil i dag har lavet i afde-lingen? Og disse kongresforslag gørafdelingens kompetence til rentblændværk!

Hilsen Erling PetersenFormand for Randers Afdelingafd31@blikroer.dk

22 Blik og Rør • 11 • 2010

Gratis a-kassetil lærlinge

Få mere at vide om gratis a-kasse i din kreds, hvor du også kan melde dig ind i a-kassen.

Er du lærling og medlem af Blik og Rør Ungdom kan du nu få et gratis medlemskab i a-kassen.

Dermed er din økonomi sikret, hvis du ikke har job, når læretiden er forbi.

Medlemskab af en a-kasse er den bedste måde at sikre din økono-mi i tilfælde af ledighed. Har du været medlem i a-kassen i mindst et år, kan du få dagpenge allerede fra den første dag som ledig, når læretiden er forbi.

Du kan gratis blive medlem af a-kassen, hvis:•Du er lærling i Blik og RørUngdom og mellem 18 og 30 år. •Du er i lære hos en arbejdsgiver, som betaler dig løn.

Skolepraktik betragtes ikke som uddannelse med løn. •Du ikke har bijob eller andre indtægter end din lærlingeløn.

sel

GNyt

medlemstilbud

til lærlingene

i Blik og

RørUngdom

Få mere at vide om gratis a-kasse i din kreds, hvor du også kan melde dig ind i a-kassen.

SvarKære Erling. Det er dejligt at se denentusiasme du lægger for dagen påafdelingens vegne. Du skal vide, at vii forbundets daglige ledelse i øjeblik-ket er i færd med at udarbejde et ændringsforslag, så afdelingerne fort-sat kan have kontakten til andre or-ganisationer i deres område.

Det har aldrig været meningen atfratage afdelingerne den opgave,men som du ved, er der mange afde-linger, der ikke har kræfter til at påta-ge sig sådanne krævende arbejdsop-gaver. Derfor har vi sænket overligge-ren for de opgaver, som afdelingerneskal varetage, så vi ikke skræmmermulige nye bestyrelsesmedlemmer tilafdelingerne væk.

Men afdelinger, der har kræfter tilmere, skal selvfølgelig ikke bremses ideres engagement. Derfor kommerdaglig ledelse med et ændringsfor-slag.

Med venlig hilsenMax MeyerForbundsformand

L æ s e r b r e v

På vej til topstyring i forbundet

Bliv en del af Blik- ogRørarbejderforbundets

netværk på Facebook, og få

informationer om møder, kurser og øvrigemedlemsaktiviteter via

din egen profil.

Klik ind på www.facebook.com/blikroer

Spred budskabet og anbefal Blik- og Rørs

side på Facebooktil dine arbejdskolleger.

Vi glæder os til at se dig!

Mød Blik og Rør på

Facebook

Blik og Rør • 11 • 2010 23

● Den 1. oktober 2010 var en nogetanderledes skoledag for samtlige ele-ver på Hansenberg i Kolding. Skole-skemaet var ryddet til solidaritetsar-bejde og indsamling til opbygningenaf en internetcafe til unge i byenQue zaltepeque i El Salvador.

I løbet af dagen, hvor de tilbødderes arbejdskraft til lokalområdets

virksomheder, blev der indsamlet hele155.000 kroner til etablering af eninternetcafe for unge i den sydameri-kanske by, som er plaget af fattigdomog bandekriminalitet.

- Dagen forløb bedre end vi havdeforventet. Det er jo første gang, at enteknisk skole samlede penge ind til etprojekt af den her slags, fortæller Mi-

chael Dahl, der er faglærer på sko-lens VVS-uddannelse.

Alle i svingHele skolen var involveret i indsamlin-gen, hvor de med en dags arbejdeskulle tjene mindst 300 kroner til pro-jektet.

Blandt de udførte opgaver tilbødskolens elever at tilbyde alt fra klip-ning til bilvask og havearbejde. Menfor de 14 elever på VVS-uddannelsensgrundforløb gjaldt det også om atskabe kontakter til nogle af de virk-somheder, hvor der er chancer for atkomme i lære.

- Det var en rigtig god dag. Jegfik både tjent penge til projektet ogskabt en kontakt til en virksomhed,fortæller 20-årige Michael Pedersen,der søger en læreplads som VVS- ogenergispecialist.

Den 1. oktober hjalp han med op-rydning og anden forefaldende arbej-de hos et VVS-firma i Taulov, som vari gang med at istandsætte firmaetsadministrationsbygning. Og kontak-ten har givet ham mulighed for enuges praktikophold i virksomheden.

- Det er jeg rigtig glad for. De vir-kede rigtig flinke, så jeg håber, at deskal bruge en lærling, siger han.

Klar til gentagelseOgså Jan Pedersen deltog i indsam-lingen til fordel for solidaritetsprojek-

tet i Quezaltepeque. I modsætning tilde øvrige elever fra VVS-uddannel-sens grundforløb har han allerede sik-ret sig en læreplads. Og det var her,han tjente en dagløn til etableringenaf en internetcafe.

- Det var helt naturligt, at jegspurgte min mester, om han ville væ -re med. Det ville han gerne, så det fikjeg faktisk en rigtig spændende dagud af, siger Jan Pedersen, der er lær -ling hos VVS-firmaet Regner & ClausSørensen i Vejen.

Og hvis skolen på et senere tids-punkt vil gentage succesen, stiller deto elever fra Hansenberg gerne opigen.

- Det har været et super godt ini -tiativ, og vi tror på, at vi har gjort detrigtige. Det har været spændende oglærerigt, så hvorfor ikke gøre detigen, siger de to kommende VVS’ere.

Unge hjælper unge

Solidaritet på skoleskemaet

● Hansenbergs indsamling harhentet inspiration hos gymnasi-ernes Operation Dagsværk, hvoreleverne hvert år afsætter enskoledag til fordel til uddannel-sen i andre lande.

Ideen med indsamlingen tilen internetcafe i El Salvador erat give de unge noget at foreta-ge sig i fritiden. Målet er uddan-nelse frem for kriminalitet.

Byen Quezaltepeque har ca.100.000 indbyggere, og er pla-get af fattigdom og bandekrimi-nalitet.

Hansensbergs indsamling tilen internetcafe i Quezaltepequei El Salvador har stærke bånd tilBlik- og Rørarbejderforbundetssolidaritetsprojekt i samme by.

Det skyldes at Leif Dahl, somtidlige var kredssekretær i KredsSydjylland og derigennem var in-volveret i Blik- og Rørarbejderfor-bundets projekt. Og da han sam-tidig sad i bestyrelsen på Hans-enberg i Kolding, var han op-havsmand til skolens involveringi solidaritetsarbejdet i Quezalte-peque.

Samlede 155.000 kroner ind til internetcafe for unge i El Salvador:

Eleverne på VVS-uddannelsens grundforløb skabte kon-takter til lokalområdets virksomheder, mens de indsam-lede penge til solidaritetsprojekt i El Salvador.

Jan Pedersen (tv) og Michael Peder-sen fik prøvet kræfter med VVS-fa-get, da de samlede ind til pengeind til skolens solidaritetsprojekt.

Lærlingesiden

Eleverne fra VVS-uddannelsensgrundforløb deltog aktivt i ind-samlingen til fordel for etable-ring af en internetcafe i byenQuezaltepeque i El Salvador.

Foto: Blik og Rør

24 Blik og Rør • 11 • 2010

Magasinpost - UMMId.nr. 42331

Ændringer vedr. abonnement - ring venligst 3638 3638Udsendt via Portoservice Aps Postboks 9490, 9490 Pandrup

Blik- og Rørarbejderforbundet • Immerkær 42 • 2650 Hvidovre Telefon 3638 3638 • Telefax 3638 3639 • forbundet@blikroer.dk • www.blikroer.dk

● Ved de to seneste overenskomstforhandlinger har Blik- og Rørarbej-derforbundet sprængt de traditionelle rammer for efteruddannelse.Først med almene kurser med løn i arbejdstiden og dernæst tilbud ombetalt aftenskole.

Hvis du her i den mørke årstid ønsker at tilegne dig ny viden på etaftenskolekursus, så kan du nu få din arbejdsgiver til at betale. Detgælder dog foreløbig kun for medlemmer, der er ansat i en virksomhed

under Tekniq. Og tilbuddet gælder ikke heledet mangfoldige udbud

af kurser på aftenskolerne.

Men der ernok at vælgemellem endda.Man kan for eksempel forbedresine kundskaber iengelsk, tysk,fransk, gå til mate-matik, kemi, fysik,tage på et IT-kursuseller vælge et kursus,hvor man bliver bed-re til at læse og sta-ve. Det er også muligtat tage på kurser i konflikthåndtering,kommunikation og personlig udvikling.

Hvis du har ancien-nitet nok, som i VVS-overenskomsten er ligmed 32 ugers beskæfti-gelse, kan du kommegratis på aftenskole. Aftalen med Tekniq er, atarbejdsgiverne årligt beta-ler op til 1.500 kroner tildokumenterede udgifter tildeltagergebyr og materia-ler.

Timer, som bruges pågratis aftenskole, trækkesfra de 74 timer arbejdsgiver-betalt efteruddannelse, somdu alt i alt hvert år har ret tilifølge overenskomsten.

Læs mere om efter -uddannelse side 8.

IT-kurseri top 10 ●I alt var over hundrede blik-kenslagere og VVS’ere på deskræddersyede IT-kurser, somforbundet sidste år arrangere-de i samarbejde med VUC-centre. Hvis kurserne havdeværet en del af arbejdsmar-kedsuddannelserne, var dekommet ind på en flot fjerde-plads for medlemmernesmest eftertragtede kurser i2009.

Kurserne blev gennemførtpå dispensation. Men det varforventet, at disse kurser blevendelig godkendt i år. Det erendnu ikke sket.

Tag på aftenskole på din arbejds giversregning

Hvis du vil vide mere, - så ring i din kreds.

Nummeret finder du på side 2.