NYBYG – TILBYG – OMBYG – SELVBYG

Gode råd om energiforbrug, indeklima og miljø til dit hjem

Gode råd om energiforbrug, indeklima

og miljø til dit hjem, Nybyg – Tilbyg –

Ombyg – Selvbyg

Redaktion og produktion:

Det Grønne Hus

for Roskilde Kommune

Grafisk produktion:

Rachel Kollerup Fabricius, Køge

Fotografier:

Rachel Kollerup Fabricius,

Jens Bladt, Sia Boesen

og Roskilde Kommune

Tryk: Kailow

Svanemærket

Trykt på matbestrøget papir

Skrift: DIN

Oplag: 4000 eksemplarer

Udgivet marts 2009

2

4 Forord6 Sådan bruges læsevejledningen8 Økonomi10 Lavenergihuse12 Mærkningsordninger14 Indeklima16 Ventilation18 Tæthed20 Design22 Materialer24 - Maling, lim, fugemasse og PVC26 - Træ i byggeriet28 - Vægge og tag - hvilke materialer?30 Isolering32 Vinduer34 Varme36 - Varmepumpe 38 - CO2-neutral varme40 - Energi fra solen 42 El44 Vand46 Regler ved nybyggeri48 Regler ved om- og tilbygninger50 Haven

Indhold

3

Det giver god mening at bo med lavt energiforbrug og et godt indeklima. Særligt i en tid, hvor der er enighed om, at varme- og elpriser igen vil stige, og der er en voksende viden om sammenhænge mellem komfort, udluftning og ”sunde” byggematerialer.

Hertil kommer, at bæredygtigt byggeri gavner det globale og det nære miljø. Den globale drivhuseffekt nedbringes, når der bygges bæredygtigt. Samtidig nedbringes forbru-get af f.eks. vand, som mange steder er ved at være en knap ressource.

Er der da ingen ulemper ved bæredygtigt byggeri – pris eller udseende? Med et gennemtænkt valg af energirigtige løsninger kan der både blive råd til det lækre køkken og det bæredygtige hus. Det skyldes, at de ekstra byggeomkost-ninger hurtigt tjener sig ind, fordi regningerne på varme, el og vand er meget mindre end for almindelige huse.

God mening

4

Fremtidens byggeri”Roskilde Kommune vil være kendt for lavenergibyggeri og energirigtig opvarmning”. Sådan lyder Roskilde Byråds vision på energiområdet. Visionen er omsat til en række konkrete mål, hvoraf et af dem er, at nybyggeri i Roskilde Kommune er lavenergibyggeri. På den måde har vi banet vejen for bæredygtigt byggeri i Roskilde Kommune.

Og heldigvis er det at bygge bæredygtigt ikke længere noget, der hører fremtiden til. Vi har i dag både den teknik, de materialer og ikke mindst den viden, der skal til for at bygge bæredygtige boliger, der samtidigt lever op til vores krav om æstetik og komfort.

I denne vejledning finder du hjælp til dit byggeri lige fra råd om indeklima, design og til valg af varmekilder. Jeg håber derfor, at du med vejledningen i hånden føler dig bedre rustet til at vælge et energi- og miljørigtigt hjem med et sundt indeklima.

Held og lykke.

Torben Jørgensen, formand for Teknik- og Miljøudvalget

5

Skal du bygge nyt hus, eller har du en ældre bolig, der skal renoveres, har du gode muligheder for at vælge sunde, miljøvenlige og energirigtige løsninger. Endda ofte med en fornuftig økonomi, da et lavere forbrug ofte kan finansiere udgifterne til de forskellige løsninger.

Denne vejledning giver gode råd til, hvordan nybyggeri kan planlægges. Skal du renovere en ældre bolig, er der også masser af ideer at hente. De fleste løsningsforslag kan nemlig også gennemføres i eksisterende bygninger.

Vejledningen indeholder ikke alle de mange tekniske detal-jer, der er forbundet med et byggeprojekt, men den gør dig i stand til at spørge og stille krav til arkitekter, ingeniører og håndværkere. Målet er at give dig en god forståelse for de forskellige muligheder, du har, så det bliver lettere for dig at træffe de rigtige valg.

Hvis du synes, det er svært at uoverskue, hvad du skal vælge til dit byggeri, er der god hjælp i afsnittene omkring energibesparelser (side 8-9), omkring lavenergihuse (side 10-11) og mærkningsordninger, der kan lette dit valg af hus eller materialer (side 12-13).

Derefter kan du læse, hvordan du opnår et godt indeklima (side 14-15) med god ventilation (side 16-17), og om hvorfor huset skal være tæt (side 18-19).

Du kan også få hjælp til energirigtigt design af huset (side 20-21).

Sådan bruges vejledningen

Opdelingen

6

Man kan ikke bygge uden materialer, men hvilke materialer skal vælges? Vejledningen rådgiver dig mht. valg af maling (side 24-25), træ (side 26-27), materialer til vægge og tag (side 28-29), isolering (side 30-31) og vinduer (32-33).

Lige meget hvor godt huset er isoleret, vil der være brug for opvarmning – og der er flere forskellige muligheder, men hvilken er den bedste? (side 34-41).

El og vandforbruget bliver også gennemgået (side 42-45).

Der er mange regler, som byggeriet skal overholde, og vejledningen vil give et overblik over de gældende regler (side 46-49).

Til sidst gives der gode råd med hensyn til haven, hvordan den planlægges, så den nemt kan passes uden brug af sprøjtemidler o.lign. (side 50-51).

Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Roskilde Kommune, Natur og Miljø. Se mere på www.roskilde.dk eller ring på 46 31 30 00.

Du kan også kontakte Energitjenesten og få gratis vejled-ning. Se mere på www.energitjenesten.dk eller ring på 70 333 777.

7

-

Når man bygger et nyt hus, eller forbedrer det gamle, vil man gerne have det bedste af det bedste. Men på et tidspunkt er pengekassen tom, og man må gå på kompromis – skal det være det dyre køkken eller skal det være de gode vinduer?

Og ofte er det, desværre, det dyre køkken der vinder. Men det kan være dyrt at spare pengene på dårlige vinduer. Man sparer i indkøb, men betaler alligevel regningen ved højere varmeudgifter over de næste mange år.

Det er derfor vigtigt at se besparelserne i et totaløkonomisk perspektiv: Hvad koster det pr. måned at bo i huset? Her er det vigtigt både at se på afdrag af lån og udgifter til varme og el. Måske vil bedre vinduer kunne finansiere merudgiften – inklusiv det dyre køkken!

I eksisterende byggeri har man typisk et årligt energiforbrug svarende til 16 liter olie pr m2. Nye huse bygget efter de nye energibestemmelser, har et forbrug svarende til 7,5 liter. Lavenergihuse kan komme helt ned på 2-3 liter olie pr. m2 – nogle endda endnu lavere.

Eksempel: Besparelsen på varmen ved at bygge et lavenergi-hus i forhold til et hus, der lige netop lever op til energikrave-ne, er omkring 500 kroner pr. måned. Afhængig af lånetypen og renten, kan dette beløb finansiere et lån på 100-200.000 kroner – og jo højere prisen er på olien/varmen, jo større er besparelsen.

Totaløkonomi

Nyt hus

Energibesparelser kan betale dit nye køkken!

8

-

Gode råd

Ældre hus

hvor stor en besparelse du opnår.

Eksempel: Familien Hansens store bolig har et årligt olie-forbrug på omkring 3.000 liter og oliefyret står til udskift-ning. Men det gør køkkenet også, så hvad skal de vælge?

De er blevet tilbudt et jordvarmeanlæg til omkring 140.000 kr. og det vil give en besparelse på omkring 12.000 kr. om året. Det giver en tilbagebetalingstid på 12 år. Det synes Familien Hansen er lang tid, og det vil udskyde investerin-gen i et nyt køkken i mange år.

Men hvis lånet til varmepumpen tages i boligens friværdi, er den årlige besparelse større, end hvad der skal betales i afdrag. Et skift af opvarmningssystem kan derfor give god luft i økonomien til køb af nyt køkken!

9

De energibestemmelser, der trådte i kraft pr. 1. april 2006, betyder, at der ikke længere alene fokuseres på, hvor me-get energi huset taber, men også på, hvor meget og hvor-dan energien tilføres. Husets størrelse afgør, hvor meget energi huset må bruge. Dette kaldes en energiramme.

For at se om et nyt byggeri overholder energirammen, skal der laves en energibehovsberegning, ofte kaldet en Be06-beregning. I den beregning indgår mange ting, f.eks. husets størrelse, antal og orientering af vinduer, isoleringsgraden af vinduerne, tag og vægge, ventilationsanlæg og varmean-læg. Det anbefales, at få en ingeniør eller tilsvarende til at udføre beregningen, da den for det første er omfattende og samtidig ligger til grund for byggeansøgningen. Læs mere under Regler ved nybyggeri på side 46.

Hvornår er det et lavenergihus?

10

– få rådgivning så de opfyldes korrekt.

energirammen (læs mere under Varme side 34).

merudgiften.

erfaring med lavenergibyggeri.

Gode råd

Lavenergiklasse1 og 2 – hvad betyder det?

Hvis energibehovet er 25% mindre end energirammen, kan huset betegnes som lavenergibyggeri klasse 2. Hvis energi-behovet er 50% mindre end rammen, er det et lavenergibyg-geri klasse 1. Dermed er det blevet lettere at afgøre, hvor- når et byggeri kan betegnes som lavenergi.

Hvis huset har et behov svarende til klasse 2 eller mindre, er huset automatisk fritaget for kollektiv varmeforsyning, og du kan dermed ikke tvinges til f.eks. at tilslutte dig fjern-varme eller naturgas.

Klasse 2 bliver grundkravet i 2010 og klasse 1 i 2015.

11

Læs mere om mærkerne:

www.ecolabel.dkwww.teknologisk.dkwww.trae.dk

Der findes mærker, der letter arbejdet med at bygge og møblere sunde miljøvenlige huse.

Lavenergi klasse 1 og 2 bruger henholdsvis 50 og 25% min-dre energi til opvarmning end det nuværende bygningsreg-lement foreskriver.

Svanemærket er det fælles nordiske miljømærke. Det skal søges af firmaer og kan tildeles de produkter, der er mindst miljøbelastende i deres varekategori. Svanemærket anven-des bl.a. på:

Svanemærkede huse giver garanti for, at huset lever op til standardkrav for energi og miljø. Det vil sige, at der i højere grad tages hensyn til miljø og sundhed i produktion, brug og bortskaffelse af byggematerialer.

Mærkningsordninger

12

Dansk Indeklima Mærkning er en frivillig mærkningsord-ning for byggevarer og produkter. Mærket betyder, at byg-gevarerne eller produkterne er kontrolleret for afgasning og partikelafgivelse.

Indeklimamærket gives til:

og trægulve

Certificeret træ kommer fra plantager, hvor der plantes nye træer, når nogle fældes. Det betyder, at der i mindre grad drives rovdrift på oprindelig skov og urskovsområder rundt omkring i verden. Mest kendt er nok FSC certificeringen, fordi den når helt ud i detailledet med fysisk mærkning af de færdige pro-dukter. Der er dog meget få virksomheder registreret, der handler med FSC certificeret konstruktionstræ, mens der er flere, der handler med træ til havemøbler, legepladser mm. Ingen virksomheder er endnu registreret med FSC certificerede døre eller vinduer.

13

Indeklima

Et godt indeklima betyder, at det ikke medfører ubehag eller sundhedsrisiko at opholde sig i huset. Påvirkningerne kan både komme fra de materialer, huset er bygget af, fra de materialer du selv bringer med, fra luften udefra eller fra undergrunden i form af f.eks. radon.

Når vi laver mad, går i bad, vasker tøj – og trækker vejret – afgives der fugt til indeklimaet. En familie på fire personer afgiver omkring 10 liter vand hver dag. Hvis der ikke er en effektiv ventilation, bliver fugten til et af de store problemer i indeklimaet. Ventilationen kan ske ved hjælp af et ventila-tionsanlæg eller gennemtræk flere gange om dagen. Læs mere under ventilation side 16.

Hvis fugten bliver i huset, sætter den sig f.eks. i vægge og gulve, og der kan opstå problemer med svamp, som kan medføre allergiproblemer.

Hvis rumtemperaturen er for lav, skyldes det oftest kulde-nedfald fra store vinduesflader eller dårligt isolerede vægge. Med nye lavenergivinduer og ekstra isolering er problemet minimeret.

Fugt er et stort problem

14

Luft ud før brug Ved planlægningen af et byggeprojekt bør man afsætte tid til ventilering. Nymalede vægge, nye gulve, tæpper, møbler osv. har i starten en stor afgasning af kemiske stoffer og kan give anledning til luftvejsgener og hovedpine. Afgas-ningen kan som regel lugtes, og man bør derfor ikke bruge lokalerne, før lugten er aftaget til et acceptabelt niveau. Et af de kriterier, som indeklimamærkede produkter skal leve op til, er en kort afgasningstid.

Bemærk:

Indeklimaet kan også påvirkes af ”naturlige” produkter. Et godt eksempel er linoliemaling. Linolie er et godt produkt til vedligeholdelse af træ, men det er ikke godt for indekli-maet, da der er stor afgasning i en lang periode. Man skal derfor kun bruge linolie udenfor.

Anbefalinger

15

Det er vigtigt, at huset er godt ventileret. Aktiviteter som madlavning, tøjvask og bad og bare det at trække vejret producerer meget fugt, og både skimmelsvampe og hus-støvmider udvikler sig i høj luftfugtighed. Det kan resul-tere i luftvejsinfektioner, bronkitis og astma. Fugt er også skadeligt for byggematerialerne og er den primære årsag til råd.

Med mekanisk ventilation blæses den friske filtrerede luft ind i stuer og værelser, og den brugte luft suges ud fra køkken og bad. Ved hjælp af en varmeveksler overføres varmen fra den udsugede luft til den indblæste. Lugte, for-urenede dampe og fugt overføres ikke til den indkommende friske luft. Denne type anlæg kaldes ofte for et ”Genvex” anlæg. Der findes dog andre firmaer end Genvex, som kan levere denne type ventilationsanlæg.

Man kan også vælge at installere mekanisk udsugning fra køkken og bad (som ved mekanisk ventilation) og lade frisk luft komme ind i huset gennem ventilationsventiler i vinduer (som ved naturlig ventilation). Ved denne form for ventilation kan man installere varmegenvinding på udsug-ningsluften. Det gør man ved at etablere en varmepumpe, der tager varmen fra luften og bruger den til opvarmning af brugsvandet og en del af huset. Læs mere om varmepum-pen på side 36.

Ved naturlig ventilation siver kold, frisk luft ind og brugt luft ud gennem kanaler eller ventilationshuller, der typisk er placeret i vinduesrammen. Luften drives ind og ud af trykforskelle, der enten kommer af temperaturforskelle, fugtforskelle eller vind. Anlægs- og driftsomkostningerne er lave, idet aggregater og kanalsystem er unødvendigt. Ulemperne ved den naturlige ventilationsform er, at den ikke styres af behovet for ventilation og derfor aldrig fun-gerer effektivt, og at varmen forsvinder ud i den blå luft. Man skal samtidig huske at lufte grundigt ud ved hjælp af gennemtræk i huset.

Hvorfor ventilere? – krav til ventilation

Mekanisk ventilation

Mekanisk udsugning

Naturlig ventilation

16

Gode rådventilationstyper har forskellige krav.

bruger mindst energi og samtidig sikrer et godt indeklima. For at få mest ud af mekanisk ventilation kræver det dog, at planlægning, installation og vedligehold udføres omhyggeligt.

med en varmepumpe er let at installere og vedlige-holde, men er ikke helt så energieffektivt som et mekanisk ventilationsanlæg mht. varmegenvinding.

holdelsesfri løsning, men der tabes meget varme, da der ikke er genvinding. Man skal samtidig huske at lufte ud ved hjælp af gennemtræk flere gange om dagen.

17

Tætte huse sikrer minimalt varmespild og maksimal kon-trol af ventilationen. Der har altid været krav om, at huse skal være tætte, men nu kan kommunen stille krav om, at dette eftervises ved en måling. Målingen kaldes en Blower-Door test. Du kan ikke selv udføre testen, men der findes firmaer, der har specialiseret sig i den opgave.

Det er en myte, at nye huse er for tætte og dermed usunde! Huset kan ikke blive for tæt – men vi er ofte for dårlige til at lufte ud. Det er derfor vigtigt, at tænke på ventilationen allerede når projekteringen af huset påbegyndes.

Ved en BlowerDoor test indsættes en ventilator i døråbnin-gen og luften suges ud af huset. Ved hjælp af røg og luftha-stighedsmåler er det muligt at finde utæthederne i huset.

Ved nybyg bør testen foretages lige så snart huset er luk-ket, og gerne inden der lægges gulve eller lignende. Det gør det lettere at finde og ikke mindst udbedre eventuelle utætheder.

Tæthed

18

Her bliver huset utæt:

ofte – og huset bliver utæt.

svære at lave tætte!

Utæthederne opstår ofte omkring vinduerne, hvor der skæ-res et kryds i dampspærren (den blå plast på billedet til venstre), når vinduet skal indsættes. Som det ses, opstår der utætheder ved vinduets hjørner. Dette løses dog let ved at påklistre ekstra dampspærre i hjørnerne.

Det er ofte dampspærren, der benyttes til at gøre huset tæt, men der findes også andre løsninger. I byggeri, hvor der ikke ønskes en dampspærre og hvor det ikke er nødvendigt, kan tætheden opnås ved f.eks. to lag gips eller krydsfiner med forskudte samlinger.

19

Arealet af bygningens overflade er meget vigtigt for byg-ningens varmeforbrug. Jo flere vinkler og ”udspring” på husets overflade, desto større er overfladearealet, selvom boligarealet er det samme.

Varmetabet fra et hus i to plan er meget mindre end fra et almindeligt etplanshus med samme areal, da overfladen er mindre i forhold til boligarealet. Mange steder er det ifølge lokalplanen ikke tilladt at bygge i to fulde plan – men ofte må man bygge i halvanden plan, hvilket giver næsten de samme besparelser.

Placer huset i forhold til solen, så den gratis energi kan udnyttes bedst muligt. Hvis det er muligt, skal den længste side af huset placeres mod syd, og med en taghældning på 45-60 grader, så solenergien kan udnyttes bedst muligt. Selv hvis der ikke skal være solcelleanlæg på taget med det samme, vil huset være fremtidssikret med denne tag-hældning. Læs mere om solenergi side 40.

Godt design skaber store gevinster

Byg i to etager

Gode råd

Udnyt solen fra syd

20

Skærm for solen

Placer opholdsrum, dagligstue og køkken mod syd, så solens lys og varme udnyttes bedst muligt i disse rum. Soveværel-ser, bad og bryggers kan med fordel placeres mod nord. Placer bryggers/fyrrum centralt i huset (mod nord) og køk-ken og bad tæt ved, da det vil give den korteste tid for vandet at løbe til hanen.

Vinduerne giver dagslys, som både er en kvalitet i boligen og samtidig hjælper til at reducere elforbruget til belysning. Jo tættere overkanten af ruden kan komme på undersiden af loftet, desto længere ind i rummet kommer lyset. Højtsid-dende vinduer er derfor principielt vigtigere end vinduer, der når helt ned til gulvet.

I huse med tykke mure giver store vinduesmoduler et langt bedre resultat end mange mindre vinduer.

Den passive solvarme f.eks. fra store sydvendte glaspartier er gratis. Men vær opmærksom på, at store vinduer kan skabe en overophedning om sommeren. For at opnå en god balance mellem at få solvarme og lys ind i vinterhalvåret og skygge for den stærke sommersol, er solafskærmning en god løsning. Solafskærmning kan være et større tagudhæng, markise eller høj beplantning foran vinduerne. Det er vigtigt, at afskærmningen er en del af projekteringen ved nybyggeri, da overophedning bliver til en negativ faktor i energibereg-ningen.

Skab godt dagslys

21

Materialer dækker alt fra inderst til yderst i byggeriet, men i dette afsnit sættes der fokus på nogle af de særligt kritiske emner som lim, fugemasse og maling, fordi de er vigtige for din sundhed.

Allerede i planlægningen af nybyggeri og renovering er det vigtigt at vælge materialer, der ikke afgiver giftige dampe. Herved sikrer du et sundere og bedre indeklima, og der er mindre risiko for gener fra astma og allergi. Som hjælp kan du se efter Svanemærket eller Dansk Indeklima Mærke. Læs mere om mærkningsordninger på side 12.

Der findes en række videnscentre, der samler, bearbejder og formidler viden om holdbare og sunde materialer. Se for eksempel Center for Bygningsbevaring www.bygningsbevaring.dk eller Bygningskultur Danmark www.bygningskultur.dk.

Materialerne er vigtige for miljø og indeklima

Vælg materialer med omhu

22

Skjulte farlige stoffer

En lang række farlige stoffer lever skjult i produkter uden miljøvaredeklarationer. En del af disse har dog kvaliteter, som byggeindustrien efterspørger: hurtig hærdning, tæt-hed, slidstyrke og smidighed.

Der er også naturprodukter, der indeholder stoffer, man skal undgå i indeklimaet, blandt andet fordi de kan give allergi. Ved at gå efter Svanemærket og Dansk Indeklima Mærke, kan man undgå nogle af disse problemer. Spørg eventuelt forhandleren, om der er forskellige produkter at vælge imellem.

23

Maling, lim og fugemasse er nødvendige ved husbyggeri og istandsættelse. Det er vigtigt at tænke sig om, når man vælger produkterne – de kan nemlig både være astma- og allergifremkaldende, også hos dem der ikke normalt rea-gerer overfølsomt.

Male-, lim- og fugeprodukter skal have en MAL-kode (Måleteknisk Arbejdshygiejnisk Luftbehov). Koden indehol-der oplysninger om, hvilke risici der er forbundet med at anvende produktet.

MAL-koden består af to tal adskilt af en bindestreg, for eksempel 00-1. Tallet før bindestregen fortæller om pro-duktets indhold af sundhedsskadelige flygtige stoffer og skalaen går fra 00 til 5. Produkter med MAL-koderne 00-, 0-, 1- og 2- må bruges indendørs. Produkter med MAL-kode 3-, må kun bruges indendørs til gulve samt til vægge i badeværelser. Produkter med koderne 4- og 5- må kun bruges udendørs.

Tallet efter stregen viser malingens indhold af andre ”ar-bejdsmiljøbelastende” stoffer, for eksempel allergifrem-kaldende bestandele. Her går skalaen fra 1 til 6. Produkter mærket med -5 og -6 kan være allergi-fremkaldende og kræver særlig beskyttelse.

Kemien indendørs

Malingen er kodet

Maling, fugemasse, lim og PVC

24

Plastmaterialet PVC er et stort miljøproblem, fordi det ved forbrænding danner giftige dampe. Følgende produkter og bygningsdele bør være fri for PVC:

faste installationer

7-8% mere og har samme kvaliteter som dem, der inde-holder PVC.

Gode råd

PVC

Mærkerne betyder, at de er de mindst skadelige i kategorien.

produktet er tørt.

værst.

egnet til opgaven.

produkter med høj MAL-kode.

genbrugsstation.

25

Træ er et fornybart materiale, men skal alligevel anven-des med omtanke, både når det gælder valg af træsort og kvalitet.

Nogle træsorter har en naturlig imprægnering, som gør, at de holder bedre. Det drejer sig om tuja/ceder, lærk og douglasgran. Alle disse sorter dyrkes i Danmark og i vores nabolande, men især thuja importeres ofte fra Nordameri-ka og benævnes da cedertræ.

Men pas på, for f.eks. thuja må ikke bruges indendørs eller på steder, hvor det berøres meget af mennesker (sand-kassekanter, havemøbler m.m.), da det kan give eksem.

Hvis man anvender træ til udvendig vægbeklædning, skal man, uanset træsort og behandling, sørge for, at især en-derne er beskyttet mod regn, og at vandet altid kan løbe af. Retsiden (kernesiden) af brædder og planker vendes opad/udad. Et stort udhæng på taget giver en god beskyttelse mod slagregn og beskytter desuden mod sommersolen.

Til trykimprægnering af træ, anvendes normalt kobber og borsyre, som er meget giftigt og skader vandmiljø og plan-tevækster. Trykimprægneret træ udvikler også giftig røg, når det brændes og skal derfor afleveres som miljøfarligt affald. Hvis det, der bygges, ikke har jordkontakt, er der normalt ingen grund til at vælge trykimprægneret træ.

Undgå trykimprægneret træ

Træ i byggeriet

Vælg træ med naturlig imprægnering

26

Beskrivelse af konstruktionsdele

Holdbarhed og træart (kerneved)

DS/EN 335 < 5 år 5-10 år 10-15 år 15-20 år > 25 år

Stolper og skørtbrædder med jordkontakt og vedva-rende opfugtning. Stolper uden jordkontakt med risiko for hyppig opfugt-ning og langsom udtørring. Udvendig beklædning (max. tykkelse 25 mm) uden ven-tileret bagside

AskBøgElElmPoppel

Douglas RødgranSkovfyr

LærkThuja

WRCRedwood

Eur. eg

Løsholter med risiko for lejlighedsvis, begræn-set opfugtning og relativ hurtig udtørring. Udvendig beklædning (max. tykkelse 25 mm) med ventileret bagside.

AskBøgElElmPoppel

DouglasRødgranSkovfyr

Eg WRCRedwoodLærkThuja

Afdækket overligger med risiko for lejlighedsvis, begrænset opfugtning og relativ hurtig udtørring.

AskBøgElElmPoppel

EgWRCRedwoodDouglasLærkThujaRødgranSkovfyr

Kilde: Vestergaard 1997, Teknologisk Institut, www.teknologisk.dk

27

Vægge kan opbygges på mange måder. Ofte bruges en bæ-rende indermur, som kombineres med en hulmursisolering og en ydervæg.

Mursten koster forholdsvis meget energi at fremstille. Til gengæld holder murværk meget længe og har en god evne til at opsuge og afgive fugt og varme. Murværk kan med fordel benyttes som indervæg, hvor dets evne til at optage varme i løbet af dagen, og afgive det om aftenen, udnyttes.

Beton bruges i mange dele af byggeriet, og koster meget energi at fremstille, men holdbarheden er lang. Det er en myte, at beton giver dårligere indeklima eller afgasser farlige stoffer.

Træ som byggemateriale – se side 26.

Til tagbeklædning kan anvendes en række forskellige ma-terialer; tegl, zink, strå eller pap er nogle af mulighederne. Det anbefales at vurdere levetid, vedligehold, husets ud- tryk og økonomi.

Tegl er et klassisk tagmateriale med en lang levetid på ca. 75 år. Fremstilling af tegl kræver en del energi, men set i forhold til tegltagets levetid, er det et miljøvenligt valg. Tegl kan bortskaffes uden risiko og genanvendes. Dansk tegl er lavet af 100% ler og har naturlig skævhed og farve-variation, der giver et behageligt udseende.

Naturskifertag er fremstillet af skifersten. Holdbarhe-den på taget er en del over 100 år. Taget patinerer meget smukt, men er dyrt at lægge.

Vægge og tag - hvilke materialer?Ydervægge

Tag

28

Gode råd

Stråtag er en af de ældste tagtyper. Holdbarheden er mindst 20-30 år mod syd og 40-50 år mod nord. Tagma-terialerne er billige, så selvom arbejdskraften er dyr, er prisen samlet set ikke dyrere end andre tagtyper.

Tagplader er plader, der er præget som teglsten. Disse er billige og fås i eternit, plast, metal, pap eller beton. Miljøpåvirkningen afhænger af materialet. Som med andre materialer skal man undgå PVC plast. Tagpladerne har en meget kortere levetid end tegl og patinerer ikke så smukt.

Tagpap har en kort levetid og skal behandles med asfalt efter 10-15 år. Ved fornyelse kan tagpappen dækkes af et nyt lag pap. Vedligehold skal ske løbende, da lækager er meget problematiske for undertaget. Tagpap kræver ikke mange ressourcer at fremstille og er derfor miljømæssigt helt acceptabelt.

ligegyldigt, hvilken opbygning og hvilket isoleringsmateriale man vælger.

smukt og præcist.

29

Isolering af ydervægge, tag, gulv, vinduer og døre er afgø-rende for energiforbrug og komfort i boligen. Levetiden gør det endnu mere vigtigt at vælge gode og fremtidssikrede tykkelser og materialer til isoleringen.

Der kan ikke anvendes for meget isolering. Men de første 30-50 cm giver større besparelse end de næste mange meter! Anbefalingen er derfor simpel: Få så meget isolering under gulvet og på loftet som muligt. Især førstnævnte er meget besværlig at efterisolere, og ved nybyggeri er der minimal ekstraudgift til ekstra gravearbejde og isolerings-materiale.

I gulv og på loft: mindst 35 cm, men gerne 50 cm.

I ydervæggen: 50 cm isolering i væggen vil gøre dem meget tykke, så vi anbefaler kun 20-25 cm. I ydervægge uden vin-duer kan der dog med fordel bruges op til 50 cm.

Til næsten alle formål findes der også naturlige alternative isoleringsprodukter som hør, eps, perlite, papiruld m.m. Disse kan, hvad angår både varme-, brand-, og lydisolering, måle sig med de traditionelle produkter. Alternativerne kan sikre et sundt indeklima og arbejdsmiljø, når de opsættes eller nedrives. Fremstilling af alternative isoleringsmateria-ler kræver meget lidt energi.

For at finde det materiale der isolerer bedst, skal du se efter den såkaldte Lambda-værdi. Jo lavere værdi desto bedre isolering.

Isolering – tyk og varm er god fornuft

Den optimale tykkelse

Fornybar isolering

30

Gode råd

næsten ikke få for meget af det. Jo tættere huset bygges, og jo bedre det er isoleret, desto mere energiøkonomisk er det.

kan vandre ind i huset. Det er altså i overgangen mellem det ydre og det indre, f.eks. ved vinduer og i konstruktionerne, at der er risiko for, at varmen vandrer ud og kulden ind. For at udnytte energien bedst muligt og forhindre varmespild, skal kuldebroer undgås. Hvis du vil vide mere, så se i DS 418 fra Dansk Standard – den kan købes på www.ds.dk.

31

Valg af vinduer kan være afgørende ved energioptimering af huse. Selv hvis vinduesarealet kun udgør 10% af hele husets overfladeareal, kan de være årsag til over halvdelen af var-metabet. Men samtidig giver vinduerne anledning til varme, sol og lys i rummet. Kunsten er at finde løsninger, der giver den bedste balance mellem varmetab og tilførsel. I det følgende beskrives hvilke faktorer, der spiller ind i valget af det rigtige vindue. Læs mere om hvordan sollyset udnyttes bedst i afsnittet om design side 20.

Vinduets U-værdi (eller varmetabskoefficient) er et mål for varmetabet gennem vinduet. Vinduets samlede U-værdi er sammensat af rudens og rammens varmetabskoefficient. Jo lavere tal, desto mindre er varmetabet.

Oftest opgives U-værdien kun for selve ruden (glasset) – spørg efter værdien for hele vinduet – altså rude og ramme!

Rammen og kanten af ruderne kan synes som en detalje, men de typisk blanke afstandsprofiler mellem to ruder i et termovindue leder meget varme ud. Der findes afstandspro-filer, der isolerer bedre og giver ruderne en såkaldt ”varm kant”.

Vinduer

Vinduets U-værdi

32

Er vinduesrammen af træ, bør den laves af kernetræ fra træer fra det nordlige Skandinavien eller Sibirien. Så langt mod nord vokser træerne langsommere, hvilket giver det bedste kernetræ. Der er ofte tale om fyr eller gran, da disse trætyper har stor hårdhed og bestandighed mod angreb af råd.

Vinduets overfladebehandling er beskyttelsen mod klimaet. Gammeldags linoliemaling giver den bedste beskyttelse af vinduet. Det der gør linolien god, er at den tørrer meget langsomt. Den når derfor længere ind i træet – men er sam-tidig mere besværlig at benytte. Da linolie kan give pro-blemer for indeklimaet, anbefales det kun at male vinduet udvendigt med linolie.

Vinduesrammer af kernetræ, der bliver vedligeholdt, har en levetid på langt over 100 år. Der findes andre matierialer end træ, men det er endnu uvist om levetiden er lige så lang.

Kernetræ

Overflade- behandling

Gode råd

meget langsomt.

sig kun at skifte selve ruden ud med energiglas.

33

Fjernvarmenettet er vidt udbredt i Danmark, idet 50% af alle eksisterende husstande opvarmes med fjernvarme. Størstedelen af fjernvarmen er en miljøvenlig forsyning, der produceres af kraftværkernes overskudsvarme. Sam-tidig er biomasse eller affald en stor del af brændslet på kraftværkerne.

Traditionel fjernvarme er dog problematisk til lavenergi-byggeri, da varmetabet i distributionsnettet bliver ufor-holdsmæssigt stort i forhold til den varme, der faktisk bruges og afregnes til opvarmning. Prisen på fjernvarme varierer meget – både mht. hvad det koster pr. forbrugt varmemængde, og hvad det koster i tilslutningsafgift. Hvis man har et meget lavt forbrug, vil det derfor sjældent være økonomisk fordelagtigt at blive tilsluttet fjernvarmenettet, men til gengæld er det den mest miljørigtige løsning.

Fjernvarme

Varmekilde – et afgørende valg

34

Gode råd

Varmepumper er eldrevne, men meget effektive, hvilket kan gøre dem til et miljørigtigt valg. Varmepumper bør især overvejes udenfor fjernvarmens forsyningsområde. Læs mere i afsnittet om varmepumper side 36.

Naturgas er det ”reneste” fossile brændsel – bl.a. med den mindste udledning af CO2. Den danske naturgas kom-mer fra Nordsøen, hvor der er reserver, som rækker ca. 15-20 år frem i tiden med vores nuværende forbrug. Nye kondenserende kedler har en høj energieffektivitet på over 95%. Det vil sige, at stort set al energien i gassen bliver omsat til varme, og kun meget lidt forsvinder op gennem skorstenen

Oliefyr er en af de individuelle varmekilder, der belaster miljøet mest. Hvis der vælges oliefyr, fordi der ikke er noget alternativ, er det derfor vigtigt at vælge en konden-serende kedel, da det er den type, der trods alt er mest effektiv (90–100%).

Installation af elvarme er billigere end installation af andre varmekilder. Til gengæld er den meget dyr i drift, og den er meget lidt miljørigtigt, da produktion af el på nuvæ-rende tidspunkt hovedsageligt baseres på kul og forure-ner meget. Hvis el produceres ved hjælp af vedvarende og fornybare energikilder bliver forbrug af el et bæredygtigt valg. Biobrændsler gennemgås i afsnittet om CO2 neutral varme side 38.

Varmepumper

Naturgas

Olie

Elvarme

mærke for gasfyrede kedler til villaer. Kedler med det laveste energiforbrug har energimærke A, mens kedler med højeste energiforbrug har energimærke G. Se mere på www.dgc.dk.

opdelt i kategorier fra A til F, hvor A er den mest energieffektive kedel. Se mere på www.teknologisk.dk.

35

En varmepumpe er et system, der kan overføre energi fra omgivelserne i jorden eller luften til boligens varme vand og rumvarme. Selvom jorden eller udeluften ikke umid-delbart opfattes som varm, kan en varmepumpe alligevel udnytte energien hele året. Herunder kan du læse en kort beskrivelse af de forskellige typer varmepumper.

Ved jordvarme nedgraves plastslanger med væske i jorden i en dybde på 70–90 cm. Der skal bruges omkring 1–3 m slange pr. m2 opvarmet areal – velisolerede huse har det mindste behov. Varmepumpen overfører energien fra jorden til varmeanlægget. Hverken planter eller afgrøder påføres skader af, at der trækkes varme ud af jorden.

I lande som Danmark med moderate vintertemperaturer er en luft til vand varmepumpe ganske almindelig. Først når udelufttemperaturen bliver under -12 °C er virkningsgra-den så lav, at andre opvarmningsformer er mere rentable. Selve varmepumpen koster det samme som ved et jordvar-meanlæg, men man sparer nedgravningen af slangerne.

Varmepumpen er bygget sammen med ventilationsanlæg-get med en konstant udsugning fra køkken og bad. Luften herfra bruges til opvarmning af brugsvandet og som sup-plement til rumopvarmningen.

Varmen fra luft til luft varmepumpeanlægget afgives direkte til rumluften via en varmeflade, der placeres i det rum, der ønskes opvarmet. Denne type varmepumpe kan kun bruges som supplerende varmeforsyning, men er den mest effektive opvarmningsform i forårs- og efterårsmå-nederne.

Varmepumpe

Jordvarme

Luft til vand

Ventilations varmepumpe

Luft til luft

36

Denne forskel kaldes effektfaktoren (COP), og den varierer med udetemperaturen, da der er mere energi i varm jord/luft end i kold. Den gennemsnitlige COP i løbet af et år er afhængig af varmepumpetypen, og ligger typisk på 2,3–3,7.

det er muligt at sammenligne COP værdien for forskellige varmepumper. Se www.teknologisk.dk.

ved at opvarme et helt hus.

da ens varmesystem ikke nødvendigvis er dimensioneret til det. Man bør derfor lade en varmepumpeinstallatør gennemgå varmesystemet inden installation.

Se www.vp-ordning.dk.

Det er myndighedernes opgave bl.a. at sikre grundvandet og beskytte drikke-vandsboringer mod forurening.

Gode råd

37

-

Når et træ afbrændes, afgives der lige så meget CO2 som træet har optaget, mens det er vokset op. Og lige så me-get som hvis man lod træet blive i skoven og rådne væk. Opvarmning med kløvet træ, træpiller (sammenpresset savsmuld), korn, træflis eller flydende biobrændsler, såsom rapsolie, er derfor CO2-neutral og bidrager ikke til den globale opvarmning. Derudover er de fornybare og gendan-nes konstant.

Det helt store problem ved individuel afbrænding af træ er udsendelsen af røg og ultrafine partikler, som er under kraftig mistanke for at være medvirkende årsag til kræft-sygdomme samt astma- og allergitilfælde.

Biobrændsler er som regel også forbundet med ekstra arbejde i form af at hente brænde, fylde piller på, efterse brændere og lignende.

Stokerkedel er den mest udbredte teknologi for afbrænding af fast biobrændsel som f.eks. korn, træpiller eller træflis. I et stokerfyr er der en tilførselssnegl, der automatisk tilfører brændsel til kedlen. Stokerkedlen indeholder normalt et brændselsmagasin, som kan dække brændselsbehovet i ca. tre dage. En stokerkedel kræver, at man – udover at have plads til kedlen – skal have plads til større mængder brændsel.

CO2-neutral varme

Stokerkedel

38

-

De brændeovne, der produceres i dag, passer dårligt ind i velisolerede huse, og bør undgås. Det skyldes, at stort set alle ovnene afgiver for meget varme, hvis de skal benyttes mest effektivt. Hvis de ikke benyttes effektivt, afgiver de for mange partikler til omgivelserne med miljø- og sund-hedsproblemer til følge.

En masseovn har, til forskel fra andre brændeovns-typer, en stor masse (3-4 ton) og kan derfor lagre meget varme. Den er lang tid om at blive varm, men når den først er det, tager det flere dage før den er kold igen. I en masseovn er der kun behov for en til to forbrændinger af 7-10 kg træ pr. døgn. Afhængig af husets isoleringsgrad, kan man opvarme 100-200 m2. Masseovnen er meget ufleksibel, da der skal fyres i den hver dag i den kolde periode.

Med en egnet brænder i oliefyret, er det også muligt at bruge rapsolie til opvarmning. Rapsolie udvindes af rap-skerner og er et fornybart og CO2 neutralt produkt. Der er stor forskel i kvaliteten, selv fra samme producent, hvilket går ud over forbrændingen. Det kan derfor ikke anbefales at basere opvarmningen på rapsolie, endnu.

Gode råd

Rapsolie

Masseovn

Brændeovn

forbrændingen. Skru ikke ned før flammerne er gået ud. Bliver der for varmt, så åben et vindue.

kan findes på www.teknologisk.dk.

39

Solens stråler kan omsættes til energi, bl.a. til varme i en solfanger eller til strøm i en solcelle. Størstedelen af de anlæg, der er installeret i Danmark, er solfangere der anvendes til opvarmning af varmt brugsvand. Solfangere kan også supplere rumopvarmningen i forårs- og efterårs-sæsonen.

En solfanger kan dække omkring 2/3-del af energiforbru-get til opvarmning af det varme vand, og er ofte rentabel for en familie på fire. Uanset om man vælger at installere solfanger eller ej, bør nye varmtvandsbeholdere være forberedt på senere installation af solfanger. For et typisk anlæg til vandopvarmning er solfangerarealet mellem 2 og 6 m2, og varmtvandsbeholderen er typisk mellem 150 og 300 l.

Et solcelleanlæg producerer elektricitet med solen som energikilde. Den mest almindelige løsning for solcelle-anlæg i bygninger er at koble det til elektricitetsnettet. Afregningsforholdene for solcellestrøm er, at oversky- dende strøm kan sælges til samme pris, som den strøm, der købes hos elselskabet. I praksis løber elmåleren baglæns, når der produceres mere strøm end der er brug for. Denne ordning er blevet permanent. Solceller er i dag meget dyre, men det forventes, at de falder meget i pris i løbet af de næste 10 år.

Ofte placeres solfangeren eller solcellen på taget, hvor der som regel ikke er så meget skygge. Opsætning på carporte og udhuse kan også være gode arkitektoniske løsninger.

Energi fra solen

Solceller

Solfanger

Placering

40

Gode råd

Afstanden fra solfanger til beholder skal dog være så lille som muligt pga. varmetab i rørene.

I forbindelse med nybyggeri eller udskiftning af tag er det en fordel at integrere moduler til solenergi i bygningen. Det betyder, at modulerne nedsænkes i taget og erstatter de eksisterende tagmoduler. Denne løsning giver ofte et mere arkitektonisk harmonisk udtryk, og de traditionelle tagmaterialer kan spares. Det er selvfølgelig vigtigt at finde en løsning, der gør det muligt at udskifte modulerne før resten af tag- eller facadeelementerne, da levetiden for modulerne er kortere.

For at opnå den optimale ydelse af en solfanger eller solcelle skal den placeres efter følgende forhold:

nybyg. Så er der bedre mulighed for eventuelle fremtidige anlæg.

orientering og er ikke forbundet med væsentlige omkostninger.

41

Elforbruget i boliger stiger i takt med, at der kommer flere og flere elektriske apparater. TV, dvd-afspillere, musik-anlæg, computere, printer, modem m.m. bruger energi. En del af elforbruget afhænger dog af måden, vi bruger de forskellige apparater på og kan derfor reduceres ved ændring af adfærd.

Ved nyanskaffelser er det vigtigt at spørge til apparatets energiforbrug. Nogle apparater er energimærkede eller miljømærkede, men hvis der ikke er en energimærknings-ordning for produktet, kan man spørge til dets effektivitet eller energiforbrug i forhold til øvrige lignende produkter.

Belysning er uundværlig og skal tilpasses brugernes for-skellige aktiviteter. Man har f.eks. forskellige lysbehov i køkkenet, arbejdsværelset og i stuens hyggekrog. Tænk derfor over, hvilke typer fast installeret belysning du væl-ger i de enkelte rum.

Elforbruget til belysning kan reduceres meget ved at ud-nytte dagslyset, vælge de rigtige pærer og ved at placere lamper og armaturer med omtanke. Lyset skal naturlig-vis kun brænde, når der er behov for det. Derfor skal det slukkes manuelt eller ved hjælp af styringsenheder såsom dagslysmålere og bevægelsesmeldere.

Cirkulationspumpen cirkulerer det varme vand rundt til radiatorerne. Pumpen bruger 10-30% af et enfamilies-hus’ samlede elforbrug – og der er meget stor forskel på cirkulationspumper. Mange ældre modeller har f.eks. en væsentlig lavere effektivitet ved små behov. Der er dog kommet nye cirkulationspumper på markedet, såkaldte elsparepumper, som kan spare meget energi. Elspare-pumpen kan regulere sin drift automatisk efter, hvor stort varmebehovet er i bygningen. Det betyder, at pumpen kun arbejder på fuld last, når der er behov for det – skruer brugeren ned for varmen, skruer pumpen automatisk ned for sin effekt.

El

Belysning

Cirkulations- pumpe

42

Gode råd

læselampe) og brug lavenergi A-pærer ved gangarealer og udebelysning...

for det varme brugsvand, og du slipper derved for at sætte en cirkulationspumpe på.

43

Vandforbruget i de danske husholdninger er i gennemsnit 125 liter pr. person pr. dag. Dette skal sættes i forhold til, at kun 2 liter faktisk drikkes, den øvrige mængde bruges til personlig hygiejne (33%), toiletskyl (25%), tøjvask (13%), i husholdningen og til vask af biler eller havevanding. Vandforbruget kan derfor sænkes på en række mere eller mindre omfattende måder.

Hvor vandsparende toiletter er blevet standard ved nybyg-geri og renoveringer, er der mange nye trends, der går i den anden retning, som f.eks. spabad, dampkabiner eller brusepaneler med tre til seks eller flere dysser. Alene et spabad kan øge både vand- og ikke mindst elforbruget for et normalt hus.

Ved genanvendelse af regnvand slutter man en beholder til tagnedløbet, som herefter kan tappes direkte fra beholde-ren. Der er flere modeller på markedet. Et godt råd er at vælge så stor en beholder som muligt og vælge en model, der både sikrer kontinuerlig opfyldning og overløb. Under-lag og montering bør udformes, så beholderen ikke uden videre kan flyttes eller væltes. Regnvand må kun opsamles fra tagflader. Dog er tage med ny asfaltbelægning, græs, mos, strå og kobber samt asbestholdige tage uegnede til opsamling af regnvand. Regnvand må ikke drikkes.

Regler for udførelse af regnvandsanlæg findes i DS 439 og DS 432 (www.ds.dk) samt i Rørcenter-anvisning 003 (www.byggecentrum.dk). Alt arbejde med afløbsledninger og tanke i jord og under bygninger skal udføres af en auto-riseret kloakmester.

Drikkevand og regnvand

Genanvend regnvand

44

Gode råd:

Flere steder er det blevet forbudt at lede regnvandet til kloakken, og man kan derfor benytte et nedsivningsanlæg med faskine. En faskine er i princippet et hulrum i jorden, hvor vandet siver ud gennem bund og sider. Indtil videre har faskiner med sten været det mest almindelige, men der er dukket forskellige alternativer op i form af plastkasser. I etablerede haver er plastkassetter oftest billigst, fordi det giver mindre opgravning og jordhåndtering.

afløbet derefter!

Må også bruges til toiletskyl og tøjvask.

masse energi. Husk at du skal ansøge kommunen om tilladelse til etablering af faskine.

varmtvandsbeholder og vandhaner.

– dit elforbrug fordobles.

45

Alle nye bygninger skal overholde en energiramme. For at dokumentere dette, skal bygherre udarbejde en energi-behovsberegning af det fremtidige byggeri. Læs mere om energibehovsberegning side 10.

Som bygherre har man ansvaret for at energibehovet be-regnes. Det er op til kommunens byggesagsbehandlere at afgøre, hvor meget de ønsker at se af denne beregning.

Bemærk: Kommunen har ikke pligt til at checke, om ener-gibehovsberegningerne er korrekte. Derfor er det bygher-res ansvar at sikre, at beregningerne er korrekte og over-holder gældende krav i bygningsreglementet.

Når der er udstedt byggetilladelse kan byggeriet påbe-gyndes. Væsentlige ændringer undervejs i byggeriet skal indberettes til kommunen. Viser det sig, at energibehovs-beregningerne ikke længere passer eller er forkerte, skal de laves om. De ændrede beregninger indsendes igen til kommunen.

Undervejs i byggeriet kan det være en fordel, at konstrukti-oner som f.eks. isoleringstykkelse dokumenteres til hjælp for den efterfølgende energimærkning. Det kan f.eks. gø-res med fotos. Efter bygningens opførelse skal bygherren kontakte en uafhængig energikonsulent, der udarbejder en energimærkning. Energimærkningen skal stemme overens med energibehovsberegningen.

Energimærkningen foretages gennem en besigtigelse af byggeriet og en beregning af energibehovet.

Regler ved nybyggeri

Ansvaret ved nybyg

46

Gode råd

Færdigmeldingen af byggeriet og energimærkningen ind- sendes til kommunen. Hvis der ikke er anmærkninger til byggeriet, modtager bygherren en anmærkningsfri BBR-registrering. I tilfælde af anmærkninger, som f.eks. at bygningen ikke overholder energirammen, kan kommunen udstede påbud om at udbedre manglerne, inden byggesa-gen afsluttes.

Kommunen kan forlange bevis for, at huset er tæt. I de til- fælde skal der laves en tæthedstest, også kaldet en Blo-werDoor test. Læs mere under afsnittet om tæthed side 18.

En lokalplan for området kan betyde, at ikke alle de ting du kunne tænke dig, kan lade sig gøre. Husk derfor at under-søge lokalplanen før du går i gang.

I lokalplaner for nye boligområder i Roskilde Kommune kræves Lavenergiklasse 2 i nuværende og planlagte fjernvarmeområder, og Lavenergiklasse 1 i øvrige dele af kommunen

Færdigmelding

Lokalplan

Energipolitik

Der skal laves en energibehovsberegning, som skal sendes til kommunen.

Læs mere på Erhvervs- og byggestyrelsens hjemmeside www.ebst.dk.

Kommunen kan forlange en tæthedstest af huset.

En energikonsulent skal gennemgå huset, før det kan færdigmeldes.

47

Energikrav gælder for eksempel ved udskiftning af tag, vin- duer, ydervægge, gulv eller fyringsanlæg. Formålet er at nedsætte energiforbruget i alle eksisterende bygninger. Energikravene har ingen direkte indflydelse på ombygnin-ger, der kun omhandler f.eks. nyt køkken og bad.

Hvis du skal have skiftet taget, er der krav om, at tag og loft efterisoleres, hvis det er rentabelt. En udskiftning er renta-bel, hvis tilbagebetalingstiden er kortere end ! af levetiden.

Hvis du ønsker at udskifte dit oliefyr, gasfyr eller biobrænd-selsfyr, skal du også sikre dig, at det nye fyr lever op til kravene om, hvor godt anlægget udnytter brændslet. Det gør det næsten umuligt at købe og installere et brugt fyr.

Skal du have skiftet alle vinduer i samme facade, skal de nye vinduer leve op til energikravene. Kravene er forskel-lige afhængigt af, hvilken type vindue, der anvendes. Det er

for, at de nye vinduer lever op til kravene i bygningsregle-mentet. Dokumentationen bør kunne leveres af forhandler eller producent.

Regler ved om- og tilbygning

Regler vedombygning

Nyt tag

Ny opvarmning

Nye vinduer

48

Regler ved tilbygning

Undtagelser

Der er altid tale om en tilbygning, når det beboede areal bliver udvidet. Det kan være en udestue, en karnap, udnyt-telse af et uudnyttet loftsrum osv. En tilbygning kræver byggetilladelse.

Bygningsreglementet indeholder bestemte krav til isolerin-gen af de enkelte bygningsdele i en tilbygning. Ved overhol-delse af krav til U-værdier og vindues- og dørarealer for tilbygninger, er det ikke nødvendigt at foretage en bereg-ning.

Hvis det samlede vindues- og dørareal er mere end 22% af det opvarmede etageareal, skal der udføres en varmetabs-beregning. Det er lovligt at fratrække det varmetab, der har været i den bygningsdel, der bygges til. For eksempel må man fratrække varmetabet af den væg, der har været ud mod den nye udestue. Der er ingen krav om energiram-meberegning, men den må gerne benyttes.

Fredede og bevaringsværdige huse er undtaget fra regler-ne. Der kan også dispenseres fra energikravene, såfremt der er tale om:

1. Særlige arkitektoniske eller byggetekniske hensyn, der kan begrunde en dispensation.

2. Omfattende og urentable foranstaltninger (f.eks. udven-dig isolering af ydermur).

Gode råd

de regler og krav, der gælder ved om- og tilbygning.

49

HavenEn have med variation skaber gode betingelser for planter og dyr og ikke mindst havens brugere. Skadedyr kan ikke undgås. Men det er en fornuftig strategi, at skabe gode betingelser for de insekter, fugle og dyr, der lever af skade-dyrene. Det handler om at have blomstrende krydderurter, blomstrende løgplanter, blomstrende træer, frugttræer, fuglekasser, fuglebassin, grenbunker og stenbunker.

Når haven skal anlægges, så tænk på at gøre så meget som muligt af den spiselig. Så bliver den mere spændende og aktiv. Selv en lille have kan producere store mængder frugt, bær og grøntsager af høj kvalitet.

Regnvand er rigtig godt til vanding af have og potter og bør udnyttes bedst muligt. Tænk derfor regnvandsopsamling med ind i byggeri og haveanlæg. Læs mere om drikkevand og regnvand side 44.

Det er også en god ide at tage højde for kompostpladsens placering og størrelse, allerede når haven anlægges. Til en almindelig parcelhushave er det en god ide at afsætte ca. 10 m2.

Ukrudt i bedene kan for mange blive en særdeles tidskræv-ende opgave. Sørg derfor for et godt bunddække med skyg-getålende planter eller træflis, der kan hæmme ukrudtet ved at dække jorden i staudebede og under træer og buske.

Ukrudt i belægninger er et problem, som får mange have-ejere til at overveje at bruge sprøjtemidler. Men hvis f.eks.

Skadedyr

Regnvand

50

fugearealet reduceres vil det samtidig reducere problemet med ukrudt. F.eks. vil brugen af chaussesten øge fugeare-alet betydeligt, mens store fliser vil reducere det.

Samtidig skal der bruges rene materialer til fuger og underlag i belægninger. Sand fra en bunke bagest i haven vil være fyldt med ukrudtsfrø og virker som et regulært såbed.

Mos i græsplænen kan ligeledes få haveejeren til at bruge sprøjtemidler. Mos trives i skygge og undgås derfor lettest ved at anlægge plænen, så den får mest muligt sollys. Samtidig er det vigtigt at plænegræsset trives godt. Det gøres ved at holde klippehøjden på 4 cm. Lad græsafklip-pet blive i plænen – det gøder og reducerer behovet for ekstra næring. Mos kan også skyldes, at jorden er sur. Det forbedres ved at sprede havekalk på plænen.

Gode råd

51