roskilde kommune · e) autocad kortgrundlag f) kortbilag 1 med byggefelt, områdeafgrænsning og...

Roskilde Kommune Byggeprogram Side 2 af 56 Nybygning af Roskilde Idræts- og Bevægelsescenter Version Udbud i totalentreprise D. 19-04-2016

Indholdsfortegnelse Side:

3 Funktionelle krav 5 3.1 Disponering af bygningen 5

3.1.1 Rumoversigt 5 3.1.2 Stortrampolinhal 6 3.1.3 Springgymnastikhal 7 3.1.4 Bordtennishal 8 3.1.5 Rytmehaller 9 3.1.6 Bevægelsessale 10 3.1.7 Kontor 11 3.1.8 Mødelokale 11

3.1.9 Omklædning- og bruserum 11 3.1.10 Foyer og opholdsområde -rum der disponeres af arkitekt/totalentreprenør 12 3.1.11 Depoter 12 3.1.12 Toiletter 13 3.1.13 Adgang til installationer 14 3.1.14 Teknikrum 14 3.1.15 Rengøringsrum 15 3.1.16 Vindfang 15 3.1.17 Gange 16

3.1.18 Fremtidig udvidelse 16 3.1.19 Tilgængelighed for handicappede og elevator 16 3.1.20 Garderobeområde 16

4 Energi, arbejdsmiljø, indeklima og brand 17

4.1 Energi 17 4.1.1 Energiramme 17 4.1.2 Energitiltag 17 4.1.3 Forbrugsmålere 17

4.2 Rengøring 18

4.2.1 Generelt 18 4.2.2 Gulvbelægninger 18

4.2.3 Smudsopsamlingszoner 19 4.2.4 Glasarealers tilgængelighed 19 4.3 Indeklima 19

4.3.1 Generelt 19 4.3.2 Henvisninger 20 4.3.3 Termisk indeklima 21

4.3.4 Indendørs luftkvalitet 24 4.3.5 Akustisk komfort 27 4.3.6 Visuel komfort 28


5 Tekniske krav 30 5.1 (0) Generelt 30

5.1.1 (01) Generelt 30 5.1.2 (02) Kvalitet 30 5.1.3 (04) Fugtisolering 30 5.1.4 (05) Udtørring 30

5.2 (1) Bygningsbasis 31 5.2.1 (10) Jordbundsforhold 31 5.2.2 (12) Fundamenter 31 5.2.3 (13) Terrændæk 32 5.2.4 (14) Dræn 32 5.2.5 (15) Kloak og regnvand 32

5.3 (2) Primære bygningsdele 32 5.3.1 (21) Ydervægge 32 5.3.2 (22) Indervægge 33 5.3.3 (23) Dæk 34 5.3.4 (24) Trapper og ramper 34 5.3.6 (27) Tage 35 5.3.7 (28) Øvrige primære bygningsdele 35

5.4 (3) Kompletterende bygningsdele 35 5.4.1 (31) Ydervægge, komplettering 35 5.4.2 (32) Indervægge, komplettering 36 5.4.3 (33) Dæk, komplettering 37

5.4.4 (34) Trapper, komplettering 37 5.4.5 (35) Lofter, komplettering 37 5.4.6 (36) Tage, komplettering 37

5.5 (4) Overflader 38 5.5.1 (41) Udvendige vægoverflader 38 5.5.2 (42) Indvendige vægoverflader 38 5.5.3 (43) Gulve, overflader 38 5.5.4 (44) Trapper og ramper, overflader 40 5.5.5 (45) Lofter, overflader 40 5.5.6 (47) Tage, overflader 40

5.6 (5) Ventilation og VVS 40 5.6.1 Generelt 41

5.6.2 (50) VVS-anlæg, terræn 42 5.6.3 (52) Afløb og sanitet 42 5.6.4 (53) Vandinstallation i bygning 43 5.6.5 (56) Varmeinstallation i bygning 44 5.6.6 (57) Ventilationsanlæg 46 5.6.7 (58) Brandsikring 48 5.6.8 (59) Automatik 50


5.7 (6) El og mekaniske anlæg 51 5.7.1 (60) Generelt 51 5.7.2 (61) Elforsyning 52 5.7.3 (62) Udvidelsesmuligheder 52 5.7.4 (63) Føringsveje 52 5.7.5 (64) Beskyttelse 52 5.7.6 (65) Installationsområder 53 5.7.7 (66) Hovedledninger 53 5.7.8 (67) Gruppeledninger 53 5.7.9 (68) Belysningsanlæg 53 5.7.10 (69) Styring af lys 54 5.7.11 () Udendørs belysning 54 5.7.12 () Sikkerhedsbelysning 54 5.7.13 () Kraftinstallationer 55 5.7.14 () Særinstallationer 55 5.7.15 () Potentialudligning 55 5.7.16 () IT-systemer 55 5.7.17 () Forbrugsmålere 55 5.7.18 () Generelt for sikringsanlæg 55 5.7.19 () ADK-/AIA-anlæg 55 5.7.20 () ABA-/varslingsanlæg 56 5.7.21 () ITV-system 56

5.8 (7) Inventar 56 5.8.1 (70) Inventar i terræn 56 5.8.2 (71) Teknisk inventar (bl.a. edb-udstyr) 56 5.8.3 (72) Tavler og skilte 56 5.8.4 (73) Opbevaringsmøbler 56

6 Bilag a) Helhedsplan for Kildegården udarbejdet af Svendborg Architects og

BOGL landskab b) Geoteknisk rapport c) Miljøteknisk rapport d) Gennemgang af servitutter e) AutoCAD kortgrundlag f) Kortbilag 1 med byggefelt, områdeafgrænsning og byggeplads g) § 25 udtalelse fra Roskilde Museum h) Kortbilag med placering af eksisterende forsyningsledninger I) Indretning Springsal J) Hulmål og dybde udsparringer i springhal


3. Funktionelle krav

3.1 Disponering af bygningen

3.1.1 Rumoversigt Antal Rumbetegnelse Specielle krav Nettoareal 1 Hal til stortrampolin Plads til 5 stk. trampoliner Ca 336 m²

1 Hal til springgymnastik Ca. 1.140 m²

1 Bordtennishal Plads til ca. 16 stk. borde Ca. 693 m²

1 Rytmehal 1 Ca. 285 m²

1 Rytmehal 2 Ca. 285 m²

1 Bevægelsessal 1 Ca. 100 m²

1 Bevægelsessal 2 Ca. 100 m²

1 Kontor 3 arbejdspladser Ca. 15 m²

1 Møderum Inkl. tekøkken. Størrelse er afhængig af design

~

2 Omklædning – og baderum

Størrelse er afhængig af design

~

Foyer og forældreområde

Størrelse er afhængig af design

~

1 Teknikrum Størrelse er afhængig af design

~

1 Rengøringsrum Størrelse er afhængig af design.

~

2-3 Depoter Størrelse er afhængig af design

~

1 Vindfang Størrelse er afhængig af design

~

De bydende skal i deres tilbud udarbejde et arealskema svarende til ovenstående skema med angivelse af netto og bruttoarealer.


3.1.2 Stortrampolinhal Hallen skal bruges som træningssted for springindlæring og spring på stortrampolin på forenings- såvel som på eliteplan. De internationale konkurrencer bliver afholdt i Roskilde Kongrescenter på den anden side af vejen. Hallen må gerne placeres, så der er indkig fra fællesrum, gange/foyer. Der kan evt. være indkig i forbindelse med ankomsten, så man kan se aktivitet fra ankomstarealerne.

Hallen skal kunne rumme 4 stk. stortrampoliner samt 1 stk. supertrampolin. Hver stortrampolin måler 305 x 520 cm. Der skal regnes med 2 m bred måtte hele vejen uden om placeret på gulvet. Supertrampolinen måler 400 x 710 cm. Hertil lægges igen 2 m bred måtte hele vejen uden om placeret på gulvet. (Trampoliner er bygherreleverance) Der er derfor et ønske om en hal med et gulvareal på min. 14-15 meter x 24 meter. Frihøjden, målt fra overkant færdigt gulv til underkant loft samt alle installationer på loft, skal overalt i hallen være minimum 11 meter. Der skal over trampoliner være mulighed for etablering af taljer og / eller 4 punkts bungy-rigs. Se i øvrigt under punkt 5.3.5 tage. Der skal udefra etableres direkte og niveaufri adgang til stortrampolinhal, således at transport af udstyr, redskaber og andet tungt materiel kan foregå let og uhindret. Port skal minimum være 3 m i bredden og 3 m i højden.

Af flugtvejshensyn skal der etableres flugtveje direkte til det fri.

Stortrampolinhallen skal have dagslys, men af hensyn til, at de aktivt udøvende ikke bliver blændet eller på anden måde generes af sollys, skal alle vinduer samt ovenlys kunne afskærmes for sollys.

Der skal etableres behørigt antal eludtag til opladning af mobiltelefoner, storskærme, kameraudstyr og lydudstyr. Endelig placering af disse aftales nærmere med bygherre i nøje samråd med brugere. Se rumskema. Der er et ønske om siddebænke/plint mellem evt. søjler eller udvidelse af gangarealet.

Bygherren vil på sigt overveje mulighed for at benytte én af væggene som en klatrevæg. Primær dør til hal skal være dobbeltdør, med en bredde på 20M og højde på 24M.


3.1.3 Springgymnastikhal Hallen skal bruges som træningssted for springindlæring og spring på gulv, bane, trampet, dobbelt-mini og tilhørende redskaber i forbindelse med idrætsundervisning, for bredde- og elitegymnastikhold, springhold og udtaget springhold i foreningsregi samt for TeamGym, Powertumbling og dobbelt-mini på eliteplan. Hallen samt installationer skal opfylde internationale krav til de enkelte dicipliner. Hallen må gerne placeres, så der er indkig fra fællesrum, gange/foyer. Der kan evt. være indkig i forbindelse med ankomsten, så man kan se aktivitet fra ankomstarealerne. Hallen skal rumme 6 stk. springgrave - 1 stk. fastgrav, 1 stk. løsskumsgrav og 4 stk. hæve- / sænke grave heraf 1 stk. med gulvlem, 3 stk. stortrampoliner nedfældet i gulv, 1 stk. fast-track nedfældet i gulv, 2 stk. 4-punkts bungy-rigs over stortrampoliner, tove + ringe + eventuelt bomme ophængt i loft, bomme + svingbare ribber på flytbare søjler, rekvisitter til styrketræning/funktionel træning samt ribber fast monteret på vægge. Herudover skal der være plads til løse redskaber, springbaner, trampetter, plinte, skumblokke, flik-flaktrænere, landingsmåtter m.m. Der er derfor et ønske om en hal med et gulvareal på min. 24,5 meter x 46,5 meter. Frihøjden, målt fra overkant færdigt gulv til underkant loft samt alle installationer på loft, skal være minimum 9 meter. Dog ikke hvor der kan indskydes et dæk, her ønskes en frihøjde på minimum 4 meter. Det indskudte dæk kan monteres i den modsatte ende af hallen i forhold til det store springgravs område. Dækket kan gå maksimalt 10 meter ind i hallen, dog ikke ind over springgraven med gulvlemmen. Her skal dækket slutte minimum 2 meter udenfor springgravens geometri.

Indretningsplan springhal


Indretningsplanen er vist på bilag k. Placering af springgrave, stortrampoliner med 4-punkts bungy-rigs og fast-track er fastlagt. Placering af tove, ringe og bomme i loft, bomme og svingbare ribber er flytbare, styrketræningsrekvisitter samt ribber aftales endeligt med bygherre og brugere inden endelig placering og efterfølgende montering finder sted. Det store springgravsområde etableres som ét stort hul med betonbund og betonvægge, dels som fundamentsvægge for selve hallen, dels som vægge mod hallen. Huldybden måles fra overkant betonbund til overkant færdigt gulv. Se bilag l for hulmål og dybde. Til bomme og svingbare ribber skal etableres 6 – 9 stk. bøsninger i gulv. Endeligt valg og løsning aftales nærmere med bygherre og brugere inden endelig placering og montering. Primær dør til hal skal være dobbeltdør, med en bredde på 20M og højde på 24M. Der skal udefra etableres direkte og niveaufri adgang til springhal, således at transport af udstyr, redskaber og andet tungt materiel kan foregå let og uhindret. Port skal minimum være 3 m i bredden og 3 m i højden.

Af flugtvejshensyn skal der etableres flugtveje direkte til det fri.

Springhallen skal have dagslys, men af hensyn til, de aktivt udøvende ikke bliver blændet eller på anden måde generes af sollys, skal alle vinduer samt ovenlys kunne afskærmes for sollys.

Gulvbelægning skal være kombinationselastisk sportsgulv. Der skal etableres behørigt antal eludtag til opladning af mobiltelefoner, storskærme og lydudstyr. Endelig placering af disse aftales nærmere med bygherre i nøje samråd med brugere. Se rumskemaer.

3.1.4 Bordtennishal

Hallen skal være ét rum med mulighed for at opstille ca. 16 stk. bordtennisborde. Der vil til divisionskampe være opstillet færre borde. Der er forskellige krav til plads omkring bordene. Til daglig træning skal der være; henholdsvis 4 meter x 8 meter eller 5 meter x 10 meter per. bord. Til divisionskampe er målene 6 meter x 12 meter og til Champions League 7 meter x 14 meter. Derfor er de optimale minimumsmål på hallen 33 meter x 21 meter.


Det skal overvejes, hvor indgangsdøre til hallen er placeret. Hvis døre er med adgang direkte fra indgange kan det give trækgener i hallen. Der skal derfor etableres ”sluse” i form af gangareal eller lign. Loft skal være akustikregulerende og gulvbelægning skal være rødt godkendt til bordtennis. Vægfarven skal være mørk de nederste 2,5 -3 meter og lidt lysere i nuancen højere oppe mod loftet. RAL farve aftales med bygherre. Der skal være en fri loftshøjde på 5 meter. Hallen kan placeres på 1.sal. Primær dør til hal skal være dobbeltdør, med en bredde på 20M og højde på 24M. Dagslys og kunstigt lys må ikke kombineres, når der spilles. Synlige lyskilder må ikke forekomme over eller bag ved området, der afgrænses af en vinkel på 15 grader i forhold til bordets langsider. Hallen skal have dagslys, men alle vinduer samt ovenlys skal kunne mørklægges jf. punkt 5.4.2.

Der skal leveres en elektronisk scoretavle med ur, der opsættes centralt. Der er et ønske om opbevaringshylder og bænke mellem evt. søjler.

3.1.5 Rytmehaller

Der skal til rytmisk gymnastik etableres 2 stk. separate halområder, hver med et frit gulvareal på 15 meter x 19 meter. Halområderne skal hænge sammen som én hal kun opdelt af en foldedør, foldevæg eller tilsvarende flytbar løsning (i alt 30 meter x 19 meter når hallerne er slået sammen). Der skal kunne spilles musik i begge halområder samtidig, uden at det kan høres eller genere aktiviteten/gymnasterne ved siden af. Foldevæg skal være godkendt til 48 dB luftlydsisolation. Når opdelingen er fjernet, så hallen er én stor hal, skal opdeling være væk fra gulvarealet. Enten integreret i væggene eller i loftet. Der skal være en fri loftshøjde på min. 6 meter. Hallerne kan placeres på 1.sal. Der må gerne være ”kig” ind fra gangarealer/foyer, så man kan se aktivitet i begge haller. I begge haller skal der kunne placeres et rytmegulv med målene 14 meter x 18 meter. Rytmegulvet kan fjernes og stilles langs væggen. Gulvet leveres af bygherre. Der skal disponeres med ca. 1 meter fri plads rundt om rytmegulv i hallen.


I Hal 1 skal have en langside med spejle. Hal 2 skal have en langside med spejle (samme langside som hal 1 så hallerne fungerer optimalt, når de er slået sammen), ribber (25-30 stk.) Rummet skal dog periodisk kunne lukke af for indbliksgener med et gardin eller lign. da det bruges af aftenskoler i dagtimerne.

Rytmehallen skal have dagslys, men af hensyn til, de aktivt udøvende ikke bliver blændet eller på anden måde generes af sollys, skal alle vinduer samt ovenlys kunne afskærmes for sollys.

Det må forventes, at der spilles høj musik i rummet. For musikanlæg se i øvrigt punkt 5.6.7 Brandsikring. Loft skal være akustikregulerende og gulvbelægning skal være kombinationselastisk sportsgulv. Vægge skal være malet i en lys farve. RAL farve aftales med bygherre. Primær dør til hal skal være dobbeltdør, med en bredde på 20M og højde på 24M. Der er et ønske om siddebænke f.eks. mellem søjler. På listen over prioriterede ønsker er nævnt en yderligere foldevæg, så én af rytmehallerne kan deles i to sale.

3.1.6 Bevægelsessale

Der skal etableres 2 stk. sale til primært brug af oplysningsforbundene. Begge sale skal kunne deles op i to rum af en foldevæg. Foldevæg skal kunne placeres inde i væggen, så rummet kan udnyttes fuldt. Ved brug af foldevægge skal der tages hensyn til akustik mellem rummene og det må forventes, at der spilles høj musik i begge rum. Foldevæg skal være godkendt til 48 dB luftlydsisolation. Det er et ønske, at de to sale kan slås sammen til ét stort rum og derfor er der et ønske om, at rummene er mere kvadratiske end rektangulære. Der skal være en fri loftshøjde på min. 3,5 meter. Rummene kan placeres på 1.sal. Der placeres en 5 meter bred zone med spejle på langsiden af hver sal. Spejle skal være 2 meter i højden. Der ønskes ikke indblik fra gangareal/ophold/andre haller etc. dette kan være med et gardin eller lign.


Primær dør til hal skal være dobbeltdør, med en bredde på 20M og højde på 24M.

Loft skal være akustikregulerende og gulvbelægning skal være kombinationselastisk sportsgulv. Vægge skal være malet i en lys farve. RAL farve aftales med bygherre.

3.1.7 Kontor Der skal etableres et kontor med 3 faste arbejdspladser. Kontoret må gerne placeres centralt og evt. i forbindelse med ankomst, så det kan bruges som en ”værtsfunktion”. Rummet skal indrettes, så det overholder bygningsreglementets krav til faste arbejdspladser. Der skal være IT forbindelse og eludtag til mindre printer samt plads til skabe til opbevaring af kontorartikler etc.

3.1.8 Mødelokale Møderum for op til 15 personer med lille mødebord og plads til hjørne med bløde møbler. I rummet skal der være et tekøkken med 4 stk. 60 cm moduler samt overskabe. Tekøkken skal indeholde vask, opvaskemaskine, mindre køleskab i underskab samt skuffeelement. Overskabe skal indeholde hylder til service. Bordpladen skal være stål, og der skal være eludtag med jord til elkoger og kaffemaskine. Der skal være mulighed for at opsætte en storskærm og rummet skal kunne mørklægges. Storskærm leveres af brugerne. Der er et ønske om, at tekøkken er i ét særskilt rum med adgang både fra møderum og evt. gang. Alternativt kan tekøkken placeres skærmet i en niche på gangen. Der er et ønske om at rummet kan åbnes op til et opholdsareal og at rummet er min. 40 m2. Der er et ønske om en udvidelse af rummet samt etablering af en foldevæg eller skydedør, så der kan være to selvstændige rum (se listen over prioriterede ønsker).

3.1.9 Omklædnings- og bruserum

Omklædningsrummene skal have en kapacitet på ca. 60 personer fordelt på to rum; ét til herrer og ét til damer. Adgangen til omklædningsrummene skal udføres således, at de omklædende ikke kan iagttages, når døren til omklædningen åbnes. I forbindelse med omklædningsrummet skal der forefindes toilet med håndvask. Håndvask skal være så dyb, at man kan fylde en drikkedunk. Dør til toilet skal være med adgang fra omklædningsrummet og ikke fra bruserum.


Gulvet i omklædningsrum belægges med klinker og der skal være fald mod baderummet. Vægge er klinker i fuld højde. Der skal indrettes en pusleplads i hvert rum. Rummet indeholder udelukkende faciliteter til omklædning, dvs. bænke og knager og et mindre antal aflåselige skabe (ca. 20 stk.) i 2 etager med elektronisk låsesystem. Hovedparten af de ønskede aflåselige skabe etableres i forbindelse med ”garderobeområde” på gang etc. se afsnit 3.1.20.

Bruserummet opdeles i bruseområde og aftørringsområde. Vægge beklædes med fliser i fuld højde og gulvniveauet skal ligge et par cm under gulvniveau i omklædningsrummet. Belægningen på gulvet skal bestå af skridsikre fliser, overalt med et jævnt fald mod afløbene. I aftørringsområdet opsættes rigeligt med knager til håndklæder. Området placeres, så passage over våde fliser minimeres. Der skal være ca. 7 stk. brusere i hvert bruserum. Der skal være mulighed for at afskærme 1-2 brusere med skærm eller forhæng.

3.1.10 Foyer og opholdsområde – rum der disponeres af

arkitekt/totalentreprenør Foyer/ankomst udformes som et åbent og indbydende rum. Rummet kan fungere som husets centrale nerve, hvorfra al aktivitet udgår eller reduceres til et minimum og placeres et andet sted i huset alt efter husets design og disponering. Rummet skal kunne fungere uden fast bemanding. Loftshøjden skal tilpasses byggeriets arkitektur og disponering. Foyer/ankomst ønskes udformet med størst mulig dagslysadgang og meget gerne med transparens (mulighed for indkig). I opholdsområdet skal der være indkig til så mange haller som muligt. Centralt placeret skal der etableres en vandpost med gulvafløb. Det skal sikres, at vandpost er skærmes af, og at overflader ved vandpost er hensigtsmæssige, så der ikke opstår råd og fugtskjolder på gulve, vægge og lofter. Der skal regnes med, at der bliver plasket med vand i en omkreds af 2-3 meter fra vandpost. Der skal etableres eludtag til opsætning af maskiner, hvor man kan købe kaffe etc.

3.1.11 Depoter Der skal etableres niveaufri adgang til alle depoter.


Depoter skal kunne tilgås fra de enkelte sale, men i de tilfælde hvor ét depot benyttes af flere sale, skal der også være adgang fra et gangareal/fællesområde. Frihøjde i depoter skal være min. 2,7 meter. Døre skal være dobbeltdøre, med en bredde på 20M og højde på 24M. Depot til bordtennishal Rummet skal indeholde ekstra borde, bat og net. Der skal være direkte adgang fra bordtennishal. Der er et ønske om min. 12 m2 Depot til rytmesale Rummet skal indeholde div. redskaber til brug i salene. Der er et ønske om min. 18 m2

Depot til aftenskolesale Rummet skal indeholde div. redskaber til brug i salene. Der er et ønske om min. 30 m2 Derudover er der et stor ønske om indbyggede depotskabe, hvor husets design tillader det. I stortrampolin, springhal og rytmesale samt bordtennis er der derudover et ønske om hylder inde i hallerne mellem evt. søljer til tasker og jakker.

3.1.12 Toiletter Toiletterne placeres hensigtsmæssigt i forhold til de forskellige aktiviteter i bygningen.

For indretning og sanitet se punkt 5.6.3

Der skal indrettes handicaptoiletter på alle etager. 1 stk. handicaptoilet skal udvides med bruser, brusesæde og opklappeligt bruseleje til handicapomklædning. Der skal være mulighed for løftekran i loft. Begge handicaptoiletter skal indrettes med opklappelig pusleplads.

Toiletterne indrettes iht. myndighedernes krav. Der skal etableres, hvad der svarer til 1stk. per. 20-25 personer. Dvs. 8-11 stk. udover toiletter til omklædning og HC toiletter. På herretoiletter kan der suppleres med vandfrie urinaler og derved nedsættes antal af toiletter til 8 stk. i stedet for 11 stk.

Gulv – og vægoverflader på toiletter skal være klinker i minimum højde af 1,70 meter og der skal være gulvafløb i alle rum. Hvis flere toiletter placeres samlet skal der være gulvafløb i forrum og der etableres fald til dette.


Håndvaske skal være så dybe, at man kan fylde en drikkedunk. Der skal være 1 stk. håndvask per toilet og 1 stk. per. 5 stk. urinaler.

3.1.13 Adgang til installationer Lodrette installationsskakte skal udføres med inspektionslemme. Vandrette installationskanaler skal så vidt muligt være tilgængelige for inspektion i hele deres udstrækning. Såfremt vandrette vandbærende installationer ikke er tilgængelige, skal installationerne føres i foringsrør, således at eventuelle utætheder kan opdages og udskiftning af installationen kan foretages uden nedbrydning af bygningsdele. Alle rørinstallationer, der føres ind i bygningen, skal kunne afspærres umiddelbart, hvor forsyningen føres ind eller i skakte og ved afgreninger fra hovedrør og foran alle armaturer, radiatorer, udstyr etc. Alle rørstrækninger skal kunne aftappes og udluftes. Der ønskes let tilgængelighed for vedligeholdelse, reparationer og udskiftninger af alle installationer, derfor bør skjulte installationer undgås og i stedet placeres i tilgængelige installationsskakte / kanaler eller over demonterbare nedhængte lofter. Der skal især tages hensyn til placering af afspærrings- og strengreguleringsventiler. Det skal ved projekteringen sikres, at der etableres acceptable plads og højder over nedhængte lofter og i skakte for servicering og evt. senere udvidelser.

3.1.14 Teknikrum Teknikrum skal disponeres således, at installationerne sikres god tilgængelighed. Teknikrum skal brandsektioneres i henhold til gældende lovgivning. Teknikrum skal have indvendig adgang, og direkte adgang fra det fri af hensyn til udskiftning af store komponenter. Rumtemperaturen i teknikrum skal holdes mellem 15 og 30 ºC. Dette skal opnås primært ved isolering af varmegivende komponenter, og sekundært ved mekanisk ventilation. Teknikrum skal være vel disponeret, således at de enkelte komponenter kan serviceres uden pladsen er for trang. Der skal ved projekteringen disponeres for etablering af varmtvandsbeholder til forsyning af bygningen.


Endvidere skal der etableres ny/nye veksler med pumper til forsyning af bygningen med varme til nyt radiatoranlæg, strålevarmepaneler og gulvvarmeanlæg, samt til varmeflader i ventilationsanlæg. I teknikrummet skal der være plads til styrertavler for evt. pumpebrønde og undertavler for tilslutning af CTS-anlægget. Der etableres spulehaner over gulv samt rengøringsvask. Der skal etableres gulvafløb til udslamning af varmtvandsbeholder. Gulvafløbet skal udføres med P-vandlås og havde en størrelse på min 300 x 300 mm med en dybde på 200 mm. Der skal være gulvafløb i teknikrum for VVS samt ventilation. Der må ikke være synlige afløbsrør på gulv. Ventilationsrum skal udføres som selvstændige teknikrum i henhold til gældende normer.

3.1.15 Rengøringsrum Der skal etableres ét rengøringsrum til at betjene alle etager. Rummet skal indrettes med plads til 2 stk. rengøringsvogne (ca. 65 cm x 100 cm), en gulvvaskemaskine man betjener gående (ca. 125 cm x 75 cm) samt 1 stk. vaskemaskine og 1 stk. tørretumbler. Der skal i midten af rummet være et gulvafløb, der skal udføres med vandlås sandfang så afløb ikke stopper til og have en størrelse på min 500 x 500 mm med en dybde på 200 mm. På gulv skal der være skridsikre klinker og vægge skal være beklædt med klinker i en højde af 1,70 meter. Der skal etableres en udslagsvask samt taphaner ved siden af.

Der skal etableres eludtag 3 x 16 amp. til opladning af gulvmaskine samt 2 stk.16 amp. eludtag til vaskemaskine og tørretumblere Rummet skal have tilstrækkelig udsugning da opladning af maskine samt tørretumbler kan belaste luften i rummet.

3.1.16 Vindfang Der skal etableres min. to hovedindgange, der synliggøres af skilte og belysning. Den ene indgang skal vende mod syd. I forbindelse med hovedindgange skal der etableres vindfang, så der undgås trækgener i ankomstområder. Vindfang skal udstyres med udendørsrist og indbyggede gulvmåtter jf. punkt 4.2.3. Der kan arbejdes med overdækninger eller andre virkemidler, så området ved hovedindgange ikke bliver belastet af sne, sjap og regn, der trækkes med ind i bygningen.


Hovedindgange skal udformes, så kørestolsbrugere kan komme direkte ind i bygningen, ligeværdigt med andre brugere.

3.1.17 Gange

Alle primære adgangsveje (her defineret som gange der fører fra ankomst frem til sportshaller) skal være min 2,5 meter fribredde. Dvs. faste installationer samt skabe skal lægges til. Højde i de primære adgangsveje skal være min. 2,7 meter af hensyn til transport af redskaber mellem haller. Alle resterende gange skal have en minimums fribredde på 1,8 meter og en minimums højde på 2,5 meter.

3.1.18 Fremtidig udvidelse Hvis der ikke er mulighed for at få den ekstra ønskede sal på 150 m2 (se prioriteret liste over ønsker) indenfor den økonomiske ramme, skal der i disponeringen af funktioner samt placering af bygningen på grunden indtænkes mulighed for en fremtidig udbygning af centeret. Den fremtidige udbygning skal stiples ind på en situationsplan.

3.1.19 Tilgængelighed for handicappede og elevator

Bygningen skal indrettes, så der tages bedst mulig hensyn til, at borgere med forskellige handicap skal kunne benytte og færdes i bygningen uden hjælpere. Der skal indregnes en handicapvenlig elevator i tilbuddet. Elevatoren skal have kapacitet til at fungere som vareelevator og samtidig med, at den fungerer som handicapelevator. Elevatoren skal betjene samtlige etager. Størrelse på elevator skal være min. 170 cm x 110 cm i indvendige mål. Hvis bordtennishallen placeres på 1. sal, skal elevator være 190 x 120 cm indvendigt. Alle døre i primære adgangsveje (her defineret som gange der fører fra ankomst frem til sportshaller) skal svare til kvalitetsniveau A i SBI-anvisning 230, svarende til 12M. Resterende døre i bygningen, på nær døre til almindelige toiletter, udføres som 10M.

3.1.20 Garderobeområde

Garderobeskabe der skal anvendes af brugerne af bygningen til opbevaring af tøj, sko, og værdigenstande. Der skal indrettes 40 stk. opbevaringsskabe med elektronisk adgang. Placering af skabene skal være ved ankomst/foyer/gangarealer og det er et ønske at de er bygget ind i væggen. Skabene kan placeres oven på hinanden. Placering, låsesystem og design skal godkendes af bygherre. Mål på skab: ca. 30x60 cm.


4 Energi, arbejdsmiljø, indeklima og brand 4.1.1 Energiramme

Bygningen skal overholde energiramme i henhold til BR15.

4.1.2 Energitiltag For at kunne overholde energirammen kan der installeres solceller på tag i henhold til gældende lovgivning. Solceller skal som minimum overholde følgende: Beregning af solcelleanlæggets ydelse. Materialeliste. Plantegning med anlæggenes endelige placering på tag inkl.

placering af føringsveje. Plantegning af konstruktioner for solcelleanlæg og føringsveje. Statiske beregninger for konstruktioner på hhv. tag og

stålkonstruktion. Detalje for montering af montagesystem på tagkonstruktion. Der

skal her tages højde for minimering af kuldebroer og inddækninger sammen med tagmembran.

Plantegning for faldsikringsplacering og statisk beregning for anlægget.

Plan med fastgørelsespunkter for montagesystemer. Detalje for placering af føringsveje. Der udarbejdes tegninger med placering af alle samlinger. Der skal udarbejdes komplet el dokumentation herunder

udarbejdelse af tegninger med alle kabler/forbindelser/inddeling af komponenter anført/inddeling af strømkredse.

4.1.3 Forbrugsmålere

Der skal etableres fjernaflæsningsudstyr således at værdierne overføres til energiledelsesprogrammet ”Min Energi”. Der skal som minimum leveres: Kontrolbokse Etablering af 230V forsyning til kontrolboksene Klargøring af målere Kommunikationsforbindelse mellem målere og kontrolbokse Tilretning af brugerflade i min energi

Ventilation: Der skal etableres energimåler og elmåler i forbindelse med ventilationsanlæg. Værdierne skal overføres til energiledelsesprogrammet ”Min Energi”. Centralvarme: Energiforbruget (varme afregningsmåler) skal overføres til energiledelsesprogrammet ”Min Energi”.


Brugsvand: Afregningmålere og diverse bimålere på vandforbruget skal overføres til energiledelsesprogrammet ”Min Energi”. El: Afregningmålere og diverse bimålere på elforbruget skal overføres til energiledelsesprogrammet ”Min Energi”.

4.2 Rengøring 4.2.1 Generelt

Bebyggelsen skal udformes således, at det er muligt at bibeholde en høj hygiejnisk standard. Desuden er rengøring og vedligehold af bygningsdele vigtigt for at bevare en lang levetid af de anvendte byggematerialer. Dermed bliver det en værdisikring af bygningen. Overflader der er lette at rengøre, kræver færre rengøringsmidler, der bruges mindre tid til opgaven og udgifterne til rengøring minimeres. Desuden mindskes miljøpåvirkningen, når der bruges færre rengøringsmidler. Der skal så vidt muligt undgås vandrette overflader over højden 1,80 m, hvor der er begrænset adgang. Udvendige anlæg skal planlægges, så renholdelse og snerydning kan foretages maskinelt.

4.2.2 Gulvbelægninger Gulvbelægninger skal være tolerante overfor tilsmudsning. Dette opnås gennem hensigtsmæssigt valg af farve og type. Den samlede tilsmudsning må ikke være højere end 35 for farve og 85 for mønster.

* lyshed eller værdi jf. CIELAB-enhed for beskrivelse af farver.

Farve Lyshed* Tilsmudsning Kommentar

Meget mørk 20 - 30 10 Lille farveændring

Mørk 30 - 40 > 5

Mellem mørk 40 - 50 15

Tæppet bliver mørkere ved tilsmudsning Medium 50 - 60 35

Lys 60 - 70 65

Meget lys/hvid 70 - 80 100


4.2.3 Smudsopsamlingszoner Smuds skal hindres i at komme ind i bygningen. Det sker ved, at der etableres en smudsopsamlingszone på min. 4 meter foran og/eller bagved hovedindgangen. Smudsopsamlingszonen skal bestå af aftørings- og afskrabningssystemer. Gitterriste eller egnede måtter af kunststof eller naturfibre (skal være vandsugende) hører med til aftørings- og afskrabningszonen foran hovedindgangen. Egnede måtter af kunststof eller naturfibre placeres umiddelbart bag indgangen. Måtter skal være nedfældet i gulvbelægning.

4.2.4 Glasarealers tilgængelighed Mindst 80% af glasarealerne i bygningen skal være frit tilgængelige for rengøring, både indefra og udefra. Glasarealer betragtes som frit tilgængelige hvis de kan nås fra terræn eller gulvoverflade.

4.3 Indeklima 4.3.1 Generelt

Efterfølgende er en gennemgang af de programkrav der stilles til indeklimaet i Idræts- og Bevægelsescenter. De specifikke indeklimakrav for de enkelte rum er angivet i rumskemaerne. Det generelle indeklima ombefatter termisk komfort, indendørs luftkvalitet, akustisk komfort og visuel komfort. Desuden stilles der krav til brugernes mulighed for styring af indeklimaet og bygningens vedligehold og rengøringsvenlighed.

Som udgangspunkt vægtes et godt indeklima højt, da indeklimaet har en direkte påvirkning på den enkelte brugers oplevelse af kvalitet i Idræts- og Bevægelsescenter. Specielt er der fokus lys, lyd og luft. Lys skal behandles omhyggeligt, eftersom der er et ønske om så meget naturligt lys i Idræts- og Bevægelsescenter som muligt, uden det går på kompromis med de primære funktioner. Brugertilfredsheden er tæt forbundet med følelsen af komfort og i denne forbindelse spiller dagslyset inde i rummene en særlig vigtig rolle. Naturligt lys har en positiv indvirkning på menneskers psyke og fysiske sundhed. Derfor skal der være godt lys i de rum, der bruges permanent. På den anden side vil et for højt niveau af dagslys i selve

Mønster/design Opfattelse af tilsmudsning

Intet mønster Ensfarvet

100

Prikker, melering 85

Lille, geometrisk mønster 70

Stort, vilkårligt, dominerende mønster 50


springhallen, bordtennishallen, samt stortrampolinhallen medføre en markant øget risiko for blænding. Dette modsætningsforhold ønskes indarbejdet i projektet og der er krav til opfyldelse af en del skærpede krav i forhold til standarden. Ligeledes spiller lydforholdene en markant rolle for den oplevede kvalitet af Idræts- og Bevægelsescenter. At sikre en akustisk mindstekvalitet er en ufravigelig forudsætning for, at en bygning kan bruges efter hensigten. Kvaliteten af rummenes lydforhold er medbestemmende for brugernes opfattelse af komfort og velvære. I Idræts- og Bevægelsescenter kompliceres lydforholdene af en høj samtidighedsfaktor for aktiviteter i de enkelte haller. Det vil være optimalt for pladsudnyttelse og ventilering af centret at flest mulige aktiviteter kan foregå samtidig, uden der er behov for adskillende vægge mellem aktiviteter. Modsat er det en kvalitet for brugerne, at de ikke generes af lyden fra andre aktiviteter. Luftforholdene i Idræts- og Bevægelsescenter ønskes behandlet ud fra, at luften i centret til stadighed skal have en kvalitet der ikke medfører gener for brugerne. Luftens kvalitet skal opfylde specifikke krav, der nævnes under de enkelte rum. Som udgangspunkt ønskes der bud på et optimeret forhold mellem passive og aktive tiltag der sikrer et tilstrækkeligt højt kvalitetsniveau for luften i Idræts- og Bevægelsescenter. Der skal som udgangspunkt indgå overvejelser for energiforbrug, partikelforurening, VOC`er og CO² indhold i luften.

4.3.2 Henvisninger Der henvises til følgende publikationer over emnet:

· Bygningsreglement. · Dansk Standard DS/CEN/CR 1752 Ventilation i bygninger – Projekteringskriterier for indeklimaet. · Dansk Standard DS 474, Norm for specifikation over termisk indeklima. · Dansk Standard DS/ISO 7730, Termisk miljø. · Dansk Standard DS 469 Norm for varmeanlæg med vand som varmebærende middel. · BSim 2002. PC-program med vejledning udgivet af SBI. · SBI-anvisning 130, Måling af termisk indeklima. · SBI-anvisning 196, Indeklimahåndbogen. · SBI-rapport 200, Kontormiljø og skærmarbejde. · SBI-rapport 230, Indeklimaets påvirkninger. · BUR Rapport, Kvalitetsstyring i byggeriet, granskning af indeklima. · DGNB kriteriesamling for skolebyggeri · Dansk standard DS/EN 15251, Hvis ikke andet er anført, er seneste udgave gældende. Myndighedskrav, herunder krav fra Arbejdsministeriet og Arbejdstilsynet, skal naturligvis overholdes.


Mangler forårsaget af, at kendt viden ikke er udnyttet, accepteres ikke. Det skal sikres, at bidrag til indeklimaet fra eventuel ekstern forurening i jord og grundvand ikke overstiger de gældende grænseværdier, der er angivet i luftvejledningen, samt de retningslinier der er fastsat i Miljøstyrelsens projekt nr. 12 1995 om jord og grundvand, ”Toksikologiske kvalitetskriterier for jord og drikkevand”. Kravspecifikationerne indgår som en væsentlig del af grundlaget for byggeriets projektering og udførelse. Ved byggeriets aflevering udgør de en del af grundlaget for kontrol af det færdige byggeri. Det forudsættes, at rådgiverne og totalentreprenøren løbende under projektforløbet vurderer de anførte krav og forudsætninger efter krav og forudsætninger i nærværende afsnit. Generelle noter: Specielt i forhold til ventilation gælder det, at det påhviler totalentreprenøren at påvise om de anførte krav til indeklima kan opfyldes gennem beregninger og kontrolmålinger foretaget på stedet. I tilbuddet skal det beskrives, hvilke luftmængder der er regnet med i de enkelte lokaler.

4.3.3 Termisk indeklima 4.3.3.1 Generelt

Vurderingen af det termiske indeklima afhænger af rumluftens temperatur, både når det er koldt og varmt, af temperaturen på de indvendige overflader, der omgiver personerne, af relative lufthastigheder i rummet og af den relative luftfugtighed. Der må ikke anvendes køling i Idræts- og Bevægelsescenter. Gældende er DS 474, DS/EN 7730, DS 3033, DS/EN 15251 og DS 1752 med de præciseringer og tilføjelser som dette afsnit indeholder. Gældende er tillige de til standarderne knyttede normer og standarder mv. Desuden henvises til DGNB kriteriesamling for skolebyggeri under Green Building Council. Vinterperioden løber fra 1. november - 30 april, mens sommerperioden løber fra 1. maj - 31. oktober.

4.3.3.2 Definitioner Der evalueres følgende indikatorer:

- Operativ temperatur/ vinterperiode. Temperatur angives som

spænd mellem to temperaturer iht. DS/EN 15251. Det forudsættes en aktivitetsgrad på 1,9 met og en isoleringsværdi af beklædning på 0,5


clo. Overholdelse af de rumspecifikke krav til temperatur dokumenteres gennem termisk bygningssimulering, samt varmelastberegning iht. DS/EN 12831.

- Træk/ vinterperiode. Træk angives som hastighed i m/s jf. DS/EN

ISO 7730. Kravet gælder både for rum med mekanisk ventilation og for rum med naturlig ventilation. Som dokumentation for overholdelse af de rumspecifikke krav til træk anvendes oplysninger om indblæsnings- og udsugningsanamostater, samt argumentation jf. DS 474 for at der ikke vil optræde træk i forbindelse med den forventede luftmængde der indblæses, målt centralt i ludfstrålen.

- Asymmetrisk strålingstemperatur/ vinterperiode. Temperatur

angives som et spænd mellem to temperaturer målt på de lodrette overflader. Som dokumentation accepteres todimentionel U-værdiberegning for vinduer og andre transparente bygningsdele, beregning skal angive overfladetemperatur, som f.eks. Heat2.

- Relativ luftfugtighed/ vinterperiode. Iht. EN 15251 bilag B3 angives

der grænseværdier for relativ og absolut luftfugtighed, den relative anvendes i vinterperioden. Det valgte ventilationsanlægs dimensionering danner grundlag for dokumentationen.

- Operativ temperatur/ sommerperiode. Temperatur angives som

spænd mellem to temperaturer iht. DS/EN 15251. Det forudsættes en aktivitetsgrad på 1,2 met og en isoleringsværdi af beklædning på 0,5 clo. Overholdelse af de rumspecifikke krav til temperatur dokumenteres gennem termisk bygningssimulering, samt varmelastberegning iht. DS/EN 12831.

- Træk/ sommerperiode. Angives som en maksimalt

turbulensintensitet i % jf. DS/EN ISO 7730 i forbindelse med mekanisk ventilation. Ved naturlig ventilation accepteres højere turbulensintensitet. Som dokumentation for overholdelse af de rumspecifikke krav til træk anvendes oplysninger om indblæsnings- og udsugningsanamostater, samt argumentation jf. DS 474 for at der ikke vil optræde træk i forbindelse med den forventede luftmængde der indblæses, målt centralt i luftstrålen.

Absolut luftfugtighed/ sommerperiode. Iht. EN 15251 bilag B3 angives der grænseværdier for relativ og absolut luftfugtighed, den absolutte anvendes i sommerperioden. Det valgte ventilationsanlægs dimensionering danner grundlag for dokumentationen.

4.3.3.3 Projekteringsforudsætninger

Kravene til termisk indeklima under vinterforhold skal kunne opfyldes ved udetemperatur ned til -12 °C.


Det skal tilstræbes, at der i dagtimerne kan opretholdes en så ensartet temperatur som muligt. Kuldenedslag fra vinduespartier og trækgener fra evt. udeluftventiler/indtag skal undgås ved hensigtsmæssig placering af ventilerne/indtagene, således at luftstrømmen afbøjes mod loft eller væg. Udformning og placering af ventiler skal sikre, at udeluften føres længst muligt ind i rummene for at sikre god effektivitet ved alle arbejdspladser. Samtlige vinduer, hvor der er placeret faste arbejds- eller opholdspladser, skal opfylde krav for U-værdi på 0,85 W/m²K inst. for at sikre god termisk komfort på disse pladser. Det samme gælder ovenlysvinduer, da den lave U-værdi sikrer mod træk fra kuldenedfald. U-værdier for ovenlys udregnes med fradrag for horisontalitet. Der henvises i øvrigt til afsnit om ventilation.

4.3.3.4 Projektering og dokumentation af termisk indeklima

Der skal udarbejdes indeklimaredegørelse, der dokumenterer, at indeklimaet opfylder kravene i hele byggeriet. Dokumentationen skal udarbejdes i forbindelse med projektforslaget og revideres i takt med projektets udvikling, såfremt forudsætningerne ændres. Der skal udføres beregninger af forventet luftkvalitet samt termiske forhold. Der udføres dynamiske temperaturberegninger ved hjælp af Edb-programmet BSim2002 eller tilsvarende program. Der udføres beregninger i nødvendigt omfang for fastlæggelse af ventilationsbehov. Beregninger udføres for udvalgte rum, f.eks. springhal, fælles opholdsrum, kontorer m.v. Rummene vælges under hensyntagen til intern og ekstern belastning. Der skal udføres simuleringer af minimum 4 forskellige rumforhold.

4.3.3.5 Driftsforhold

Det skal forudsættes, at der kan forekomme aktivitet i hele eller dele af bygningen mellem kl. 07.00 og 22.00 mandag til søndag.

4.3.3.6 Kontrol af termisk indeklima

I forbindelse med aflevering udføres kontrol- og målerapport, som dokumentation for overholdelse af kravene til tekniske installationer samt termisk og akustisk indeklima. Efter ibrugtagning måles i en sommer og vintersituation, hvor udeforholdene så vidt muligt ligger inden for DRY. Målingerne udføres over 14 sammenhængende dage i hhv. januar og august.


Der foretages målinger af rumtemperatur i to punkter i to repræsentative rum udvalgt i samarbejde med bygherren for verificering af nedenstående værdier.

4.3.4 Indendørs luftkvalitet 4.3.4.1 Generelt

Som udgangspunkt sikres et tilstrækkeligt godt indendørs luftmiljø ved at den samlede mængde af flygtige organiske forbindelsesmidler (TVOC) i luften ikke overstiger 500 µg/m³, at mængden af formaldehyd i luften ikke overstiger 50 µg/m³ og at indholdet af co² i luften ikke overstiger 800 ppm, desuden skal der sikres et lavt indhold af skadelig partikler, herunder svampesporer i luften. Jo færre flygtige organiske og lugtaktive forbindelser, der afgives fra byggematerialer, desto mere sandsynligt er det, at: a) Der er en lav koncentration af flygtige organiske forbindelser i indeluften b) Der ikke er en påfaldende lugtgener I designprocessen kan luftkvaliteten sikres ved tilstrækkelig ventilation og ved at vælge lavemitterende byggematerialer. Det bør minimere afgasning af flygtige og lugtende stoffer og sikre, at forureningerne bortventileres. Den ønskede indendørs luftkvalitet opnås ved en passende dimensionering af den mekaniske ventilation og af oplukkelige vinduer. Hvis der benyttes oplukkelige vinduer skal brugerhåndbogen vise muligheden for at lufte ud gennem vinduerne og indeholde informationer om de nødvendige udluftningscykler. Ved at vælge lugtsvage lavemissions byggematerialer reduceres afgasninger til indeklimaet og i kombination med ventilationen kan indholdet af flygtige og lugtaktive substanser holdes lavt i indeluften (lave immissionskoncentrationer). Målet er en god luftkvalitet, som vurderes ved at måle flygtige organiske forbindelser (TVOC samt formaldehyd) i rumluften. Målingerne udføres som stikprøver i udvalgte rum senest 28 dage efter aflevering. Luftmålinger foretages før møblering.

4.3.4.2 Flygtige organiske forbindelser (VOC)

Byggematerialer kan i høj grad belaste den indendørs luftkvalitet i kraft af flygtige organiske forbindelser (VOC). Valget af godkendte lavt emitterende byggeprodukter kan danne grundlag for rum med lav forureningsbelastning. Disse produkter kan kendes på deres indeklimamærker (f.eks. Dansk Indeklima Mærkning) ved produktmærkning (f.eks. EmiCode for materialer til gulvopbygning). I


forbindelse med de rumspecifikke krav angives der hvor stor en procentdel af de anvendte overfladematerialer, der skal være indeklimamærkede. Procent udregnes som gennemsnit for det samlede overfladeareal. Dette kan dokumenteres gennem produktblade for godkendte og mærkede produkter.

4.3.4.3 Ventilationsrater Iht. DS/EN 15251 afhænger procentsatsen for det forventede antal utilfredse brugere af, hvordan ventilationen er dimensioneret. Med henblik på dimensionering skal der på den ene side tages hensyn til de biologiske forureninger, som brugerne selv afgiver, og på den anden side til forureninger, der opstår som følge af emissioner fra bygningen og dens installationer. Bygningen ventileres af et passende dimensioneret teknisk anlæg eller/og af friskluftventiler og vinduer. I bygninger, der planlægges eller udføres med lave eller meget lave koncentrationer af skadelige stoffer, idet der anvendes emissionssvage materialer, kan den planlagte ventilationsrate iht. DS/EN 15251 reduceres. På denne måde kan energiforbruget i forbindelse med ventilation nedsættes.

4.3.4.4 Mikrobiologisk situation

Bygninger skal planlægges og udføres på en sådan måde, at der ikke forekommer fugtige bygningsdele. Ved tilfælde af skader på grund af høj fugt i bygningen skal rummene kontrolleres med henblik på mikrobiologisk tilstand. Statisk elektricitet: Statisk elektricitet skal i videst muligt omfang undgås, bl.a. ved anvendelse af antistatiske belægninger og beklædninger. Der anvendes materialer i normal handelskvalitet.

4.3.4.5 Projektering og dokumentation af indendørs luftkvalitet

Flygtige organiske opløsningsmidler (VOC) I designfasen dokumenteres de anvendte byggematerialers afgasningsniveau ved at anvende indeklimamærkede byggematerialer. Følgende indeklimamærker accepteres:

Emicode 1 plus eller Emicode 1 testet på ISO 17025 godkendt laboratorium jf. ISO 16000-3,6,11 og EN 717-1. Emicode dækker primært gulvbelægninger.


A+ eller A jf. den franske VOC mærkning ” Émissions dans l'air intérieur” et supplement til CE mærkningen, der omfatter produktkategorierne gulvbelægninger, malinger, lakker, vinduer, døre, væg- og loftspaneler.

Dansk indeklima mærkning, testet jf. kriterier angivet af Teknologisk Institut.

Det finske MI mærke

AgBB, den tyske VOC indeklimamærkning.

4.3.4.6 Ventilationsrater Ventilationsrater for ikke-beboelsesejendomme dimensioneres iht. DS/EN 15251 under hensyntagen til bygnings- og personbidrag. Bygningsbidraget tager højde for VOC-emissioner fra materialer og anlæg efter den evaluering, de får i indikator 1 Luftkvalitet – flygtige organiske forbindelser (VOC). Personkomponenterne tager højde for brugerens naturlige uddunstninger samt for CO2-udledningen fra vejrtrækningen. Den samlede ventilationskvotient qtot (= luftstrøm pr. person + luftstrøm af hensyn til bygningskomponenter) definer brugernes tilfredshedsniveau iht. DS/EN 15251. qtot = n * qP + A * qB (n: Antal personer, A: grundareal) Evaluering af den personrelaterede ventilationskvotient for sportshaller skal udføres inden for kategorierne II til IV iht. tabellen "Evaluering af den personrelaterede ventilationskvotient" (EN 15251:2007 bilag B, tabel B1 eller B2). Standardangivelserne for de anbefalede mekaniske ventilationskvotienter for forskellige rumtyper i ikke-beboelsesbygninger - afhængigt af standardbelægning af og forurening fra selve bygningen (= bygningskomponenter) - ses af DS/EN 15251: 2007 tabel B. 2. Ventilationsraten kan dokumenteres efter følgende metoder:


- Evaluering af et repræsentativt udsnit af zoner i bygningen ved hjælp af et dynamisk simuleringsværktøj, se også DS/EN 15251

- I overensstemmelse med ISO 12569 Termisk ydeevne for bygninger - Bestemmelse af luftskifte i bygninger - Sporgas fortynding metode - I overensstemmelse med DS/EN 15242. Ventilation i bygninger -

Beregningsmetoder til bestemmelse af luftvolumenstrømme i bygninger, inklusive infiltration.

- Ved at måle volumenmetrisk luftstrømme i henhold til DS/EN 12599. Ventilation i bygninger - Prøvningsprocedurer og målemetoder ved aflevering af installerede aircondition- og ventilationssystemer Ved evalueringen af hybrid ventilation skal følgende mindst dokumenteres:

- Systemet for den naturlige ventilation - Beskrivelse af det repræsentative rum og påvisning af, at resultaterne

også kan overføres til andre rum. - Overholdelse af den maks. tilladte rumdybde i forhold til rumhøjdens - lysning. - Matematisk beregnet dokumentation af frie åbningsarealer efter By

og Byg Anvisning 202, Naturlig ventilation i erhvervsbygninger 4.3.5 Akustisk komfort

Da idrætshaller akustisk er svære at beskrive, er det et krav at totalentreprenørens arkitektrådgiver benytter sig af en akustiker under udarbejdelsen af hele projektet. Faciliteterne skal kunne benyttes til meget forskelligartede aktiviteter f.eks. traditionel sport, konferencer, teater, koncerter, udstillinger etc. Man skal være opmærksom på, at en hal der er akustisk velegnet til Kulturelle/musiske arrangementer, også vil være glimrende til enhver sportsbegivenhed. Da der kan opstå et meget højt lydniveau omkring enkelte funktioner, og der samtidig kan forekomme funktioner som er lydfølsomme i hallen, stilles der ekstra store krav til lyddæmpende foranstaltninger. Gode akustiske betingelser er en vigtig forudsætning for, at brugeren kan fungere og føle sig godt tilpas. Målet er derfor at opnå rumakustiske forhold, der svarer til den planlagte anvendelse og sikrer en passende komfort for brugeren. I vejledning om lydbestemmelser i Bygningsreglement 2010 (akustisk indeklima), SBi anvisning 218 og SBi anvisning 230, gives der forslag til projekteringsværdier for lydforhold. Desuden følges SBi anvisning 196 “Indeklimahåndbogen”´s anvisninger mht. luftlydsisolation og generelt DIN 4109 blad 2. I rumskemaer stilles der som udgangspunkt krav til følgende parametre i forbindelse med akustisk komfort:

1) Luftlydisolering lodret og vandret R´w


Vurderingsværdi for luftlydsisolation. Vægtet reduktionstal målt mellem to rum med lydtransmission dels direkte gennem adskillende bygningsdele, dels gennem flankerende bygningsdele.

2) Dørklasse efter DS 1082 R`w

3) Trinlydsniveau L´n,w Vurderingsværdi for trinlydsniveau. Vægtet, normaliseret trinlydsniveau fra gulve mv. i omgivende rum, når gulvet påvirkes af en standardiseret bankemaskine.

4) Støjniveau internt L aeq A-vægtet, ækvivalent lydtryksniveau fra de af bygningens faste installationer, der ikke kan kontrolleres af det aktuelle rums brugere.

5) Efterklangstid målt i sekunder. For megen efterklang i sportshaller afstedkommer øget støjudvikling og gør det vanskeligere at forstå tale. Der skal rumdæmpende tiltag til at opnå en passende efterklang. Der dokumenteres ved at beregne efterklangstiden i den tomme hal. Beregningen skal udføres i oktavbåndene fra 125 Hz til 4000 Hz. Den aritmetiske middelværdi i de fire oktavbånd f=250 Hz - 2000 Hz vurderes. Dokumentation for ovenstående foretages gennem akustiske beregninger der følger anvisningerne i DS/EN 12354, 1-6 “Bygningsakustik, beregning af bygningers akustiske egenskaber ud fra bygningselementernes egenskaber”.

4.3.6 Visuel komfort

Den visuelle komfort vurderes ud fra følgende indikatorer: (1) Dagslys i rummene: Alle rum som skal sikres godt dagslys. En måde at opfylde dette, kan være at sikre åbninger i flere flader i rummet (væg eller loft). Fordelen ved åbninger i flere orienteringer vil også være at give mulighed for at opretholde et dagslysniveau i rummet selvom solafskærmning anvendes. Dagslys i rum vurderes på basis af dagslysfaktorberegninger i de repræsentative rum i bygningen. Som dokumentation for DF benyttes dagslysberegninger fra programmer som f.eks Dayligtht visualizer. (2) Udsyn Udsyn vurderes ud fra hvorvidt solafskærmningen tillader udsyn til de ydre omgivelser, både hvis der er tale om dynamisk og fastmonteret solafskærmning. Ligeledes skal solafskærmningen ikke hindre udsyn, når den ikke er i brug. Som udgangspunkt skal der være udsyn fra alle primære funktionsrum.


Som dokumentation for udsyn bruges datablade af den indbyggede afskærmning mod sollys/blænding samt enten sigtelinjer fra arbejds- og opholdsrum eller ved 3D visualiseringer i simuleringsprogrammer. (3) Ingen blænding fra dagslys Blænding fra dagslys skal kunne undgås i alle primære funktionsrum og vurderes i henhold til om solafskærmningssystem tillader dagslys i rummet og udsyn til det fri samtidigt med, at det afskærmer for blænding ved at reducere det direkte sollys. Som dokumentation bruges datablade eller billedmateriale for den indbyggede afskærmning mod sollys/blænding samt mørklægning. (4) Ingen blænding fra elektrisk belysning Der må ikke forekomme blænding rummene ved elektrisk belysning iht. den gældende standard for elektrisk belysning i Danmark. (DS/EN 12464) Dokumentation for blænding fra elektrisk belysning er resultater af de udførte beregninger for elektrisk belysning. (5) Lysfordeling fra elektrisk belysning Den gældende standard for elektrisk belysning i Danmark indeholder bl.a. specifikationer for belysningsstyrken og regelmæssighed for elektrisk belysning, der skal overholdes. Desuden skal der udføres kvalitative evalueringer for at sikre optimale lysforhold for de forskellige aktiviteter, trampolinspring, bordtennis og springgymnastik. Dokumentation for lysfordeling er i form af datablade for armaturer og lysstyring samt en liste over hver rumtypes funktioner og en forklaring på hvordan lyset understøtter rummenes funktioner. Hvert lokale kan defineres som flere rumtyper. (6) Farvegengivelse Farvegengivelsen for den elektriske belysning evalueres i forhold til den gældende standard for elektrisk belysning i Danmark som et absolut minimum krav. Farvegengivelsen for kombinationen af ruderne og evt. solfilm til afskærmning mod blænding skal vurderes iht. de enkelte rumkrav. Farvegengivelse for dagslys dokumenteres ved brug af datablade fra glas og evt. filmproducenter. Farvegengivelsen for elektrisk belysning dokumenteres ved brug af datablade for lyskilder/armaturer.


5.0 Tekniske krav 5.1.1 Generelt

5.1.2 (02) Kvalitet

Kvalitetssikringen skal som anført i udbudsbetingelserne udføres iht. Erhvervs- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 169 af 15. marts 2004 samt Eurocode 0-7, samt i ”Ydelsebeskrivelser, Byggeri og planlægning 2012” punkt 3.4.6. I tilbuddet skal være indregnet alle ydelser til gennemførelse af den i udbuddet beskrevne kvalitetsstyring for såvel de udførende entreprenører som de projekterende rådgivere, herunder kvalificeret personel i fornødent omfang til registrering, kontrol og dokumentation. KS-personel må ikke have deltaget i udførelsen af det arbejde, der kontrolleres. Totalentreprenøren fremsender firmaets samt de projekterende rådgiveres kvalitetssikringshåndbøger til bygherrens orientering. Kvalitetssikringssystemet skal være baseret på fortrykte skemaer til registrering af arbejdets omfang og den udførte kvalitetskontrol. Entreprenørenes samt de projekterendes kvalitetskontrol dokumenteres ved de af KS-personalet udfyldte og underskrevne skemaer, som afleveres til bygherren, før delarbejder færdigmeldes. Alle dokumenter skal opbevares på byggepladsen og være tilgængelige for tilsynet. Kvalitetssikringsdokumentationen kan evt. baseres på BPS’s kvalitetssikringsblanketter BPS-publikation nr. 106, august 1992. Vejrligsfølsomme arbejder skal så vidt muligt udføres uden for vinterperioden. I tilfælde af, at det er nødvendigt, at udføre betonarbejder i vinterperioden skal retningslinierne i SBI-anvisning nr. 125 ”Vinterstøbning af beton” følges. Byggeriet skal i øvrigt overholde kravene til udførelse og tolerancer angivet i Dansk Byggeris håndbøger ”Hvor går grænsen?”. Alle hovedafsætninger skal udføres af en landinspektør, og skal dokumenteres i kvalitetssikringen. Afsætningsplaner etc. skal fremsendes til bygherren inden arbejdet igangsættes.

5.1.3 (04) Fugtisolering Det skal overalt sikres, at der ikke kan opstå fugt i konstruktionerne.

I øvrigt henvises til SBI-anvisning 224 ”Fugt i bygninger”.

5.1.4 (05) Udtørring


Der skal afsættes tilstrækkelig tid og evt. udgifter til korrekt udtørring af råhuset, inden overfladebehandlinger eller belægninger påbegyndes. Det skal ligeledes sikres, at betongulve har en passende fugtighedsprocent, inden gulvbelægning påbegyndes. Det skal indarbejdes i kvalitetssikringsmaterialet, at der skal udtages fugtprøver inden overfladebehandling/belægning påbegyndes. Fugtprøver skal fremsendes og godkendes af bygherre. Kontrol udføres desuden ved at gennemgå rummene visuelt og ved at måle indholdet af sporer og kim. Lugten af råd, misfarvninger på byggeelementer eller svampevækst er typiske tegn på angreb. Koncentrationen af kim og sporer i rumluften (iht. DS/EN ISO 16000 del 16-18) sammenlignet med koncentrationen i udeluften lægges til grund for en hygiejnisk evaluering. Ovenstående prøver skal forestås og leveres som en del af totalentreprisen.

5.2 (1) (1) Bygningsbasis

Der henvises i øvrigt til punkt 2.6.2 5.2.1 (10) Jordbundsforhold

Der henvises til den geotekniske rapport udarbejdet af Jord og Teknik A/S.

Jordarbejdet omfatter alle nødvendige leverancer, arbejdsydelser, afdækninger, afspærringer, afstivninger, sikkerheds-foranstaltninger, bortkørsel af jord inkl. deponeringsafgifter til fuld færdiggørelse. I henhold til EC7 (DS/EN 1997-1:2007) skal der udarbejdes en geoteknisk projekteringsrapport. Rapporten fremsendes til bygherretilsynet i god tid inden gravearbejdet startes op.

5.2.2 (12) Fundamenter

Der udføres fundamenter / fundamentsbjælker under alle bærende vægge, herunder bærende søjler, tunge vægge samt under facader og gavle, trapper mv. Tilbuddet skal indeholde løsninger, der minimerer kuldebroer ved overgang fundament / terrændæk / facader ved brug af termoblokke i henhold til principperne angivet i "Mur og Tegl". Sokler, hvor terrænet ligger højere end 100 mm under overside terrændæk, skal fugtisoleres. Totalentreprisetilbuddet skal omfatte fundering til funderingsniveauer som anført i geoteknisk rapport.


Der ydes ikke ekstrabetaling for ydelser i forbindelse med fundering, der burde være medregnet på baggrund af oplysningerne i den geotekniske rapport eller nærværende beskrivelse.

Alle fundamentsudgravninger skal besigtiges og dokumenteres af en geotekniker. Geotekniske rapporter fra besigtigelserne skal alle fremsendes til bygherretilsynet i god tid inden støbearbejdet udføres. Alle fundamenter skal som min. armeres for optagelse af differenssætninger. Såfremt fundamenter armeres og udstøbes straks efter eller kontinuerligt med gravearbejdet skal funderingsforholdene kontrolleres og dokumenteres af en uvildig geotekniker.

5.2.3 (13) Terrændæk

Terrændæk skal iht. Eurocode 1 beregnes for en nyttelast i kategori C4. Terrændæk skal udover den normmæsige fastsatte belastning være dimensioneret for følgende karakteristiske belastninger: Terrændæk skal kunne optage belastningen fra trækvogne og

palleløftere med en samlet last på 10 kN. I forbindelse med springhal skal der etableres springsgravsområder med sænket bund. Vægge og bunde i springgravsområder udføres i beton. Mellem de to områder etableres en sænket fast-track. Placering og størrelse for grave og fast-track fremgår af bilag l.

5.2.4 (14) Dræn Der skal udføres omfangsdræn omkring alle foreslåede bygninger. Totalentreprenøren skal indhente de relevante tilladelser i forbindelse med etablering af omfangsdræn. Det skal undersøges, om der er behov for netdræn under bygning ifm. udførsel. Netdræn er skal ikke være indeholdt i tilbuddet. Alle dræn skal ledes til pumpebrønd.

5.2.5 (15) Kloak og regnvand Afledning af spilde- og regnvand skal føres til offentlig ledning i gade.

Se punkt 2.5.4.

5.3 (2) Primære bygningsdele 5.3.1 (21) Ydervægge

Der er principielt frihed til valg af facadetype/ydervægge, disses konstruktion, sammensætning og udformning, dog i overensstemmelse med gældende lokalplans bestemmelser.


Bygherren ønsker dog en robust og vedligeholdelsesvenlig konstruktion, der tilgodeser de gældende krav til lyd, brand, varmeisolering og statiske funktion. Desuden skal der ved anvendelse af reflekterende materialer sikres at genskin fra disse ikke er til gene for områdets trafik eller beboere. Hvor de arkitektoniske forhold taler for det, kan lette facader accepteres. Lette facader ønskes dog udført med beklædning af materialer, der kræver et minimum af vedligehold. Sandwichpaneler må ikke stå med plastisoloverflade, som afsluttende overfladebehandling. Let beklædning kan bestå af træ, cementbunden plade, tyndplade profiler, perforeret stålplade, zinkbeklædning, kobberbeklædning, aluminiumsbeklædning, skifer, facadetegl, pudset cementspånplade, glas eller travertin. Tunge facader kan udføres med synlige overflader af beton, sandsten, marmor, granit, travertin, skifer, fiberbeton, teglsten, kalksandsten, eternit, skifer, murværk, puds, kalkede og vandskurede overflader og andre silikatholdige overflader forsegles med smuds og snavsafvisende forsegling. Der accepteres ikke maskinstrøgne teglsten. Facaders bæredygtighed er et fokuspunkt, der vil blive bedømt. Der kan arbejdes med facadernes rengøringsvenlighed, totaløkonomi, livscyklusbalance, pris og robusthed.

5.3.2 (22) Indervægge

Generelt skal indervægge udføres med særlig henblik på slidstærke materialer og med et kvalitativt arkitektonisk niveau. Valg af vægbeklædninger skal følge en rød tråd gennem hele huset og respektere husets forskellige grader af offentlige og private funktioner samt sportslige og rekreative aktiviteter. Vægge i sportshaller, omklædning, gangzoner og andre zoner med høj slitage skal udføres i slidstærkt materiale så som beton, murværk, letbeton eller fibergips på egnet underlag. Ikke stabiliserende skillevægge i zoner til kontorformål, udføres af fibergipsplader på stålskelet, og skal besidde en sådan styrke, at sædvanligt kontorinventar frit kan ophænges uden deformation af væggene og uden ekstra foranstaltninger og således, at kravene til lydisolering og brandforhold kan overholdes. Endvidere skal væggene kunne bære inventar og andet.

Omkring tekøkken, toilet- og baderum samt VVS-teknikrum skal skillevægge udføres af beton, murværk eller letbeton. Andre rum hvor der er partiel vandbelastning såsom rengøringsrum og andre steder hvor der opsættes vaske, kan væggene udføres med vådrumsgips.


I lokaler hvor krav om efterklangstid eventuelt ikke kan reguleres i loftet, skal der på vægge indbygges akustikregulerende paneler eller andet i nødvendigt omfang, således at kravene opfyldes. Løsningen skal være robust og tilpasses lokalernes funktion og arkitektur.

Omkring toilet og vådrum skal der anvendes vægopbygninger og overflader jf. Sbi anvisning 252 vådrum. I foyer og opholdsområde skal der indtænkes glasvægge i indretningen i forbindelse med vindfang.

5.3.3 (23) Dæk

Etageadskillelser udføres af betonelementer eller insitu-støbt beton. Tolerancer for dækelementer skal følge Dansk Betonforening og Betonelement- Foreningens rapport "Tolerancer for betonelementers hovedmål", 1997. Elementer, hvis mål falder uden for det beskrevne toleranceområde, vil ikke blive godkendt. Etagedæk skal iht. Eurocode 1 beregnes for en nyttelast i kategori C3.

5.3.4 (24) Trapper og ramper

Trapper og ramper skal udføres, således disse er lette at gå på og sikre at benytte.

Udvendige trapper og ramper, skal udføres i galvaniseret stål eller beton. Udvendige trapper skal udføres med på max. 10 trin for hvert løb. Ved trappeløb på mere end 10 trin, udføres reposer. Udvendige og indvendige ramper skal kunne bruges af alle, og være bekvemme og sikre at færdes på. Ramper skal udføres med min. bredde på 1,5 m og udføres med vandret repos på 1,5x1,5 m ved start og slut af rampe. Indvendige trapper udføres i malet stål eller beton med vaskbare belægninger og forsynes med vaskekant. Det yderste af trinfladen og trinfladen skal markeres. Indvendige ramper skal have en passende bredde, min. 1,5 m. og udføres med vandret repos på 1,5x1,5 m ved start og slut af rampe.


5.3.5 (27) Tage Der er principielt frihed til valg af taghældning, udhæng og stern, disses konstruktion, sammensætning og udformning, dog i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser. Der må ikke anvendes blanke eller reflekterende materialer til tagdækning, bortset fra anlæg til solvarme / solceller. Tage kan beklædes med tegl, zink, tagpap eller tagfolie med listedækning og i øvrigt i henhold til lokalplanen, samt hensynet til evt. opsamling af regnvand. Såfremt der anvendes tagsten, skal disse leveres fra anerkendt værk, der er tilsluttet kontrolordning. Der skal ligeledes sikres, at der på stenene kan gives garanti for frostfasthed mv. Minimum 15 års fuld garanti for skader og mangler på både materialer og udførelse samtidig med, at også følgeskader er dækket. Garantien skal omfatter hele tagdæknings-entreprisen fra det bærende underlag, inkl. eventuel isolering, til den færdige tagdækning. Tage og ovenlys i tage skal udføres, så der opnås tilfredsstillende sikkerhed mod gennemtrædning. Der skal desuden udføres faldsikring på hele tagfladen. Tagkonstruktionen skal udover de iht. Eurocode 1 krævede belastninger være dimensioneret for følgende karakteristiske laster. Over trampolinsal, springhal, rytmehaller, bevægelsessale og

bordtennishal, skal tagkonstruktionen være dimensioneret for en punktlast på 5 kN pr. 5 m.

Lasterne skal regnes at kunne virke samtidig med de normmæssige belastninger.

Permanente lamper etc. i tagkonstruktionen skal være placeret så der opnås en respektafstand til de midlertidige lamper og øvrige ophæng i tagkostruktionen på 300-500 mm.

5.3.6 (28) Øvrige primære bygningsdele Ingen bemærkninger. 5.3 (3) Kompletterende bygningsdele 5.4.1 (31) Ydervægge, komplettering

Som udgangspunkt skal vinduer og andre transparente bygningsdele placeres lavt i facaden. Dette skal dels sikre bedre beskyttelse mod blænding dybt i rummene og dels sikre at bygningen opleves transparent af både brugere inde i bygningen og forbipasserende


udenfor bygningen. Vinduer og døre placeres desuden hensigtsmæssigt iht. den enkelte funktion, således at kunstlys begrænses mest muligt, og der i videst muligt omfang kan tilføres rette mængde naturligt dagslys til bygningen. Der skal etableres solafskærmning i forbindelse med alle glasarealer der er placeret i stortrampolinhal, springhal, bordtennishal, rytmehaller og bevægelsessale. Der etableres desuden solafskærmning ved alle øvrige glasarealer mod syd øst og vest. Solafskærmningen skal være styret fra en vejrstation med vind og vejrvagt, og der skal være mulighed for manuel overstyring. Styringer skal kunne kommunikere med bygningens CTS-anlæg. Installationen til solafskærmningen skal udføres som skjult installation. Ved alle udvendige døre monteres udvendig løs skraberist med ramme i rustfri stål. Indvendigt monteres nedfældet måtteramme med kokosmåtte eller tilsvarende. Skraberiste og måtter udføres niveaufrit med omkringliggende belægninger og gulve. Udvendige døre leveres med dørpumper. Hovedadgangsdøre skal udføres som manuelt betjente 18M dobbeltdøre i forbindelse med vindfang, suppleret med automatisk 10M adgangsdør placeret umiddelbart ved siden af vindfang. Automatiske adgangsdøre betjenes ved tryk placeret på stander 2m foran dør på udvendig side og ved tryk placeret på indvendig væg.

5.4.2 (32) Indervægge, komplettering

Der skal etableres mulighed for mørklægning i møderum og bordtennishal. Mørklægning skal fungere uafhængigt af udvendig solafskærmning og kan udføres uden sluser, men med mørklægningsdug. I forbindelse med de resterende sports- og gymnastikhaller skal der være mulighed for delvis mørklægning, denne mørklægning kan varetages af det udvendige solafskærmningssystem, hvis lystransmittansen er under 3%. Rengøring af gulve sker overvejende ved brug af gulvmaskine. Fodlister udføres robuste, som træfodpaneler, rustfri stålskinne eller sokkelklinke. Alle udadgående hjørner skal sikres med rustfri stålvinkler, med en højde på min. 120 cm. Dørkarme udføres af stål og uden bundstykker og dørgerichter. Karm pulverlakeres i farver der afstemmes i forhold til farveplan.


Dørplader skal være massive og udføres med malet overflade og/eller glasrammedøre med sikkerhedsglas. Døre til baderum skal være vandtæt forseglede i bunden og i toppen. Der skal opsættes dørstoppere ved alle gående døre. Alle indvendige døre til toiletter (ekskl. handicap toiletter) skal være 8M.

Der skal anvendes ensartede, betjeningsvenlige greb udført i rustfrit stål eller aluminium i døre og vinduer. Dørleverandøren skal være tilsluttet DVC. Såvel overflader som dørbeslag ønskes vedligeholdelsesfri i mindst 5 år. Bygherren skal gives mulighed for at vælge mellem flere forskellige farver på døre. I forbindelse med projekteringen skal totalentreprenøren udarbejde en farveplan, som skal godkendes af bygherren (RAL-skalaen).

5.4.3 (33) Dæk, komplettering

Under udførelsen skal der tages foto af installationer i strøgulve inden gulve lukkes. Disse fotos vedlægges KS materiale. Der udføres betongulve ved gulvbelægninger udført i klinker eller anden hård belægning. Pilhøjder mv. skal overalt udlignes ved etablering af slidlag, således at der opnås et plant vandret underlag for efterfølgende gulvbelægning.

5.4.4 (34) Trapper, komplettering

Trinfladers begrænsning skal markeres for svagtseende via belysning, kontrastfarve eller ophøjede / udfræsede markeringer eller indlægninger.

5.4.5 (35) Lofter, komplettering I hallerne/sale skal der integreres strålevarme elementer.

5.4.6 (36) Tage, komplettering

Der kan med fordel placeres naturlig ventilation/røgventilation på tag i form af opluk i haller. Der skal sikres, at der ikke kan ske blænding fra opluk. Der udføres faldsikring på tag.


5.5 (4) Overflader Se rumskemaer 5.5.1 (41) Udvendige vægoverflader

Udvendige vægoverflader skal beskyttes mod graffiti, enten ved valg af rengøringsvenlig overflader eller efterbehandling af overfladerne.

5.5.2 (42) Indvendige vægoverflader Malerbehandling består som minimum af grunding, mellem- og færdigbehandling. Alle vægge skal være med filt, hvor andet ikke er nævnt.

I toiletrum og bruseafdelinger opsættes fliser, helt til loft

Anvendt maling skal være mærket A eller A+ jf. Émissions dans l'air intérieur eller tilsvarende. Jf. punkt 4.6.4.5.

5.5.3 (43) Gulve, overflader NB. Se rumskemaer for type af gulv. Eksempel på overflader:

Sportsgulve Udlæggelse af kombinations-elastisk sportsgulv med præfabrikeret sportsvinyl-belægning i banevare med svejsede samlinger, der er godkendt i henhold til EN 14 904, kategori C4. Entreprenøren skal dokumentere at de tilbudte leverancer kan leve op til følgende krav i henhold til EN 14 904, kategori C4: Belægning Stødabsorbering ≥ 32 % P1 Undergulv + belægning: Stødabsorbering > 55-75 Boldopspring Min 90 % Modstand mod rullende last Min 1500 Nm Deformation ≤ 5 mm Belægning: Boldopspring 90-98 % Stødabsorbering ≥ 32 % P1 Friktion 80-110 iht. EN 14 904 Slidstyrke max 350 mg ifølge EN ISO 5470-1 Matrialer og produkter: Undergulv: 0,2 mm polyethylenfoile mod betondæk Stødabsorberende element af gummiklodser Underreglar 17,5 x 95 mm c/c 500 mm Overreglar 17,5 x 95 mm c/c 145 mm Diffusionsåben ”knirkefolie” 16 mm gulvspånplade


Belægning: 7 mm præfrabriceret sportsvinyl i banevare med glasfiberforstærket skumbagside Belægningen kal have bakteriostatisk og fungiostatisk behandlet overflade. Vægt: 4,6 kg/m2.: Belægning Stødabsorbering ≥ 32 % P1 Der skal påregnes nedlægning af 3 forskellige farver. Udførelse Generelt: Arbejdet udføres i henhold til Gulvbranchens Samarbejds- og Oplysningsråd (GSO) Gulvfakta. Gældende anvisninger og vejledninger fra leverandører i øvrigt skal overholdes. Overfladebehandling: Ingen overfladebehandling. Fodlister: Ventilations fodliste. Leveres lakeret. Overgangsskinner/rampeskinne, kantskinne: Rustfri stål.

Skridsikker vinyl Halvledende (dissipativ) homogent, tykkelse 2,0 mm, slidlag 2.0 mm, GVK-godkendt , samt efter DIN 51953 med en ledeevne på 10 7 ohm, samt hårdpartikler i totaltykkelsen, klasse R10 ifølge DIN 51130, samt være testet som Sikkerhedsgulv efter EN Norm EN13845. Indeholder Biometriske blødgører. Vinyl skal være lavemission godkendt jf. Emicode eller Agbb Klinkegulve Gulvbelægninger etableres således, at de optræder antistatisk, rengøringsvenlige og tager hensyn til støv- og allergiforhold.

Arbejdet skal udføres i henhold til GSO gulvfakta samt leverandørens læggeanvisning.

Gulvbelægningen skal kunne tåle en belastning som anført under afsnit 4.2.3 Terrændæk, det understreges, at kravene til både fladelast og punktlast skal kunne opfyldes. De korrekte temperaturer og fugtforhold i rum og betondækket iht. leverandørens anvisning skal kunne dokumenteres i en periode på min. 1 uge inden udlægningen af gulvopbygningen.


Fugtindholdet i betondækket inden lægningen af færdigt gulv skal dokumenteres af et akkrediteret og uvildigt firma, godkendt af bygherren, med speciale i fugtmåling. Under og efter udlægningen af gulvbelægningen skal temperaturen og den relative fugtighed i rummet løbende registres ved data-logning, og det skal kunne dokumenteres, at kravene iht. leverandørens anvisning er overholdt i hele perioden frem til afleveringsforretningen. Dokumentationen for at kravene til temperaturer og relativ fugtighed er overholdt skal udleveres til bygherren i forbindelse med afleveringsforretningen. Linoleumsgulve Linoleum skal være 2,5mm tyk med korkment, der anvendes en egnet vandbaseret linoleumsklæber. Linoleum skal være GSO-klassificeret og med 5 års slidgaranti for den aktuelle anvendelse. Kvalitet og type samt leverandør af gulvbelægningen skal oplyses i tilbudet.

5.5.4 (44) Trapper og ramper, overflader Udvendige trapper og ramper skal udføres med skridsikre overflader.

5.5.5 (45) Lofter, overflader Nedhængt akustik loft Nedhængte lofter etableres med plads til føring af installationer. Lofterne opsættes i system, så fleksibiliteten øges. Lofter skal have perforering eller anden form for akustisk overflade. I alle lokaler og gangarealer monteres nedhængte, demonterbare lofter i synligt skinnesystem i modul 600x600mm. Totalentreprenøren skal til bygherren ved afleveringen levere loftplader til brug for senere udskiftninger. Antallet skal være 1 ‰ (dog min. 5 stk.) af det antal loftplader af hver lofttype, der er opsat i bygningerne. Nedforskallet akustik loft 2000x600mm træbetonlofter monteret på træforskalling.

Betonlofter

Der foretages overfladebehandling med maling på synlige lofter af beton.

5.5.6 (47) Tage, overflader

Ingen kommentarer. 5.6 (5) Ventilation og VVS


5.6.1 Generelt

Projektet skal udføres iht. gældende love, normer og beskrivelser og samtidigt være i overensstemmelse med seneste opdaterede viden indenfor fagområdet. Der skal vælges gennemprøvede principper og systemløsninger, hvor man har de nødvendige driftserfaringer og referencer, som beslutningsgrundlag. Dette gælder ligeledes materiale- og komponentvalg, som skal efterleve et kvalitetsniveau, der svarer til god dansk byggeskik og tradition. Alle nødvendige beregninger vedr. energirammer og redegørelser, der eksakt beskriver og dokumenterer de projekterede anlæg, skal fremlægges for bygherrerådgiveren. Anlæggene skal kontrolmåles og om nødvendigt indreguleres, i en periode over min. 1 år, eller indtil ydelser er dokumenteret. Vejledninger i normer skal betragtes som krav og må kun fraviges efter aftale med bygherren. Der skal ydes min. 5 års garanti på leverede anlæg, og 1 års service, indbefattet udskiftning af filtre, rensning af snavssamlere og gennemskylning af rør for snavs, urenheder o.l. at regne fra den endelige aflevering. Alle komponenter, hvortil der stilles krav om godkendelse, skal være CE- og/eller VA-godkendte. Alle rør skal isoleres iht. forskrifterne i DS 452 og BR15, mod energitab, frysning, teknisk beskyttelse og brand. Der udføres stigrør og øvrige installationer iht. evt. brandstrategirapport og/eller efter aftale med brandvæsnet. Alle rør (herunder afløbsrør) og komponenter skal mærkes pr.10 m og ved alle murgennemføringer iht. forskrifter i DS 134. Installation for varme og vand skal trykprøves. Installationer for varmeanlæg trykprøves til 2 gange højeste tilladte arbejdstryk, dog mindst 4 bar. Installationer for brugsvand, trykprøves med et vandtryk på 1,5 gange det højste statiske tryk, som den lavest beliggende ledning kan blive udsat for, dog mindst 6 bar. Prøvetrykket holdes i mindst 2 timer og trykprøvningen skal godkendes af byggeledelsen og indsættes i KS-mappen,


5.6.2 (50) VVS-anlæg, terræn Spilde- og regnvandsinstallationerne udføres af plastrør og skal være VA-godkendte/ CE-mærket i klasse SN4. Formstykker skal være som angivet i normerne og være af samme fabrikat som det tilhørende ledningssystem. Under bygningen udføres installationen i SN8. Ved tilslutning til ledninger af andet materiale benyttes VA-godkendte/ CE-mærket overgangsstykker

Der etableres nedgangsbrønde i nødvendigt omfang. Rense-, nedløbs- og vejbrønde skal placeres, sådan at rensning af alle ledninger er muligt. Pumpebrønde etableres i nødvendigt omfang. Pumpeanlæg for dræn og spildevand skal placeres i terræn og skal udføres med dobbelte pumper med alternerende drift. Nødvendige el-installation og styretavle for pumperbrønde skal placeres i nyt teknikrum. Pumpebrønde skal tilsluttes nyt CTS-anlæg med afgivelse af alarm for højvandstand samt pumpefejl. Riste og dæksler på brønde skal være af støbejern. Riste på nedløbsbrønde skal vendes på tværs af køreretningen og være aflåsbar.

Til afleveringsforretningen, skal der afleveres Tv-inspektion af alle nye kloakledninger i digitalt form. Tv-inspektionen skal foretages af et firma, der er medlem af Danske tv-inspektionsfirmaers Kontrolordning, og har et gyldigt DTVK-certifikat.

5.6.3 (52) Afløb og sanitet Gulvafløb i terræn samt i etagedæk udføres i rustfrit stål med P-vandlås eller indbygningsvandlås, dog udføres gulvafløb i rengøringsrum med vandlås og sandfang 500x500x200mm, egnet til tømning af gulvvaskemaskine. Riste og rammer skal til alle gulvafløb være af rustfrit stål og skal passe til den aktuelle gulvbelægning. Afløbsledninger i bygningen skal udføres af støbejern (som MA- eller SML-system). Udluftning skal føres over tag. Vakuumventiler må ikke anvendes.

Afløbssystemet skal sikres mod rotter ved anvendelse af rottestop. Afløb fra håndvaske o.lign. udføres som skjult installation. De synlige dele af afløbsinstallationen skal udføres af forkromet vandlås og afløbsrør.


Sanitetsporcelæn skal være som almindelig handelsvare i anerkendt fabrikat med reservedelsgaranti. Glasur og emalje skal være behandlet med smudsafvisende behandling som wondergliss, KeraTect eller CeramicPlus. Farven skal være hvid, klar og ren. Toiletter skal være væghængte med vandbesparende dobbeltskyllende funktion med 3-6 liter. Toiletsæder og låg skal være i god kvalitet. Afløbsledningerne skal være dimensioneret for lavt skyl. Armaturer til håndvaske skal være i god og anerkendt kvalitet med reservedelsgaranti. Armaturer skal være berøringsfri med 230V forsyning. Alle blandingsbatterier og haner skal være med keramiske åbne-/lukkemekanisme og skal være vandbesparende. Blandingsbatterier i handicap baderum med en enkelt bruser skal være forsynet med termostatblandingsbatterier, håndbruser, armeret slange og sparehoved. I baderum med flere brusere skal der leveres forblandet vand (38°), automatisk tidsstyret trykafbryder samt fast bruserstang og sparehoved. Derudover placeres ét stk. håndbruser med armeret slange til vask af babyer etc. I hvert baderum.

Der leveres og monteres, spejle, toiletpapirholdere, papirholdere, affaldsstativer, madameposestativer, berøringsfri skumdispenser mv., der normalt hører til udstyr i toiletter. Udstyret skal være i rustfrit stål i god og anerkendt kvalitet. Afløbssystemet for bortledning af tagvand skal udformes, således at el-tracing ikke er nødvendig. Tagnedløb skal, hvis de føres indvendigt i bygningen, være kondensisoleret og skal være udført med rensemuligheder.

5.6.4 (53) Vandinstallation i bygning Der udføres komplet koldt - og varmtvandsanlæg med cirkulation, samt anlæg for blandet vand til bruserområder. Anlægget skal opbygges, således at bakterievækst undgås. Vandinstallationerne skal udføres i rustfri stålrør AISI 316 samt PEX-rør i rør til skjulte installationer. Der må i vandinstallationen ikke være komponenter af kobber. Der må ingen steder i brugsvandsinstallationerne udføres skjulte rørsamlinger. Alle installationer i toiletter, omklædning og baderum udføres som skjult installation. Der udføres kun synlige installationer i depot-, rengørings-, og servicerum samt i varmecentral.


Varmtvandsproduktion skal foretages ved hjælp af varmtvandsbeholdere (VVB) placeret i varmecentral. Beholder skal beskyttes at katolyse eller anden korrosion beskyttelse. Varmtvandsbeholderen skal styres, således at tilkalkning undgås. Brugsvandstemperatur skal regnes at være 55°C med mulighed for opvarmning til 65°C via CTS-anlægget, som skal kunne programmeres alle ugens dage. I varmtvandsinstallationen skal der indbygges mulighed for regulering af temperaturen for det varme brugsvand med dynamiske strengreguleringsventiler. Ventilerne placeres og mærkes, således at indregulering og evt. efterregulering umiddelbart kan foretages. Installationer til brandslukning (slangevinder) udføres iht. myndighedskrav. Slangevinderskabe skal være planforsænkede. I teknikrum, rengøringsrum o.lign. etableres spulehane for koldt og varmt vand over gulvafløb. Der opsættes udslagsvask med koldt og varmt vand i disse rum: Varmtvandssystemet gennemskylles grundigt, indreguleres og kontrolmåles. Indregulerings- og målerapport skal foreligge ved afleveringen sammen med dokumentation for vandkvaliteten. Der skal etableres måling af forbrug for koldt og varmt brugsvand, som kan fjernaflæses via ”Min Energi”. Trykforøgeranlæg må ikke anvendes.

5.6.5 (56) Varmeinstallation i bygning

Bygningen forsynes fra nyt fjernvarmestik der føres ind til varmecentral og afsluttes ved afspærringsventiler. I teknikrummet placeres veksler, varmtvandsbeholder, blandesløjfer m.m. Varmeinstallationen skal udføres med loddet varmevekslere. Der skal i varmeinstallationen sikres en god afkøling ved såvel udformning, dimensionering og automatikopbygning iht. FORS A/S betingelser. I varmeinstallationen skal det sikres, at der kan opnås en afkøling på mindst 30°C ved en fremløbstemperatur på 65°C, ved en udendørstemperatur på -12°C.


Pumper skal være trykstyret, og regulerbare og være energimærket i klasse A. Pumper skal tilsluttes CTS-anlægget. Ventilationsvarmeflader forsynes med separate blandesløjfer, monteret tæt på varmefladen og skal være forsynet med 2-vejs motorventil. Samtlige blandesløjfer skal forsynes med snavssamler foran ventiler, pumper mv. og der skal være mulighed for udluftning og aftapning. Endvidere skal der være termometer på frem og retur både før og efter blandesløjfen, samt trykudtag via en strengreguleringsventil. Varmeinstallationen for radiatorer og konvektor, skal opbygges som et 2-strenget radiatoranlæg med vandret eller lodret fordeling alt efter bygningernes udformning. Gulvvarme udføres med pumpeshunt i de enkelte områder og skal være tilsluttet CTS-anlægget. Der etableres gulvvarme i omklædnings- og bruserum. Der etableres strålevarmelofter i de enkelte halafsnit. Lofterne skal udføres og skal være egnet til montering i sportshal. Strålevarmepladerne skal være boldsikret med lukket sideafslutninger, monteret i mellem sektionerne. Pladerne skal leveres med plan underside i standard farven RAL 9010. Varmeledninger udføres sorte stålrør. Alle dele af varmeinstallationerne skal være "synlige" og tilgængelige for servicering, vedligeholdelse og reparationer. Der må ikke forekomme skjulte samlinger, og tomrør skal føres helt igennem og/eller over gulvniveau og skal være fastholdt, således at eventuelle utætheder kan iagttages. Ved afgreninger fra hovedledninger skal der på fordelingsledningerne monteres strengreguleringsventiler til indregulering af anlægget. Strengreguleringsventilerne skal være med måleudtag, således at den korrekte varmefordeling kan måles og dokumenteres Der skal være mulighed for at lukke for de enkelte afsnit, så alle områder ikke berøres af eventuelle service. Radiatorer og konvektorer skal fortrinsvis placeres i vinduesbrystninger for at hindre kuldenedfald.

Ved vinduespartier højere end tre meter, men mindre end seks meter, skal der være varmegivere dimensionerede efter at modvirke kuldenedfaldet både under vinduerne og også et sted ca. midt på vinduet.


Ved vinduespartier højere end seks meter skal der som minimum være varmegivere dimensionerede efter at modvirke kuldenedfaldet både under vinduerne og også for hver tre meter i højden.

Fra alle tagvinduer skal kuldenedfald modvirkes med enten varmegivere til vandbåren varme eller med dedikerede ventilationssystemer til indblæsning af opvarmet luft – sådanne anlæg skal være separate fra bygningens øvrige komfortventilationsanlæg.

Samtlige radiatorer skal monteres med termostater og ventiler med forindstilling samt evt. returkobling med forindstilling. Anvendelse af fjernfølere skal i videst muligt omfang undgås. Termostatventiler skal monteres således, at de ikke springer frem i forhold til radiatoren. Der må ikke anvendes konvektorer med konvektorribber i fronten af hensyn til risikoen for personskade og rengøringen. Radiatorer og konvektorer skal generelt placeres med underkant min 100 mm over gulv. Overkanten af radiatorer og konvektor skal være min 50 mm under vinduesplader, hvis vinduespladerne går indover radiatorer og konvektorer skal der dog være min 100 mm. Ved afleveringsforretningen skal samtlige snavssamler være renset og rengjort. Endvidere skal der foreligge indregulerings- og målerapport. Samtlige strengreguleringsventil skal være nummereret iht. indreguleringsrapporten og skal være noteret på tegningerne i rapporten.

5.6.6 (57) Ventilationsanlæg

Generelt Ventilationsanlæggene dimensioneres i henhold til de rumtemperaturer og udeluftstrømme, som er angivet under punkter ”Termisk indeklima” 4.6.3, samt ”Indendørs luftkvalitet” 4.6.4.

Krav til ventilationsaggregaterne er at de skal være Eurovent-certificeret.

Ventilationsanlæggene skal disponeres/opdeles således, at driften af anlæggene kan tilpasses behovet i de respektive dækningsområder. Ventilationsanlæg for halområder skal være adskilt fra ventilationsanlæg for fællesområder.

Lufthastigheden på tværs af spring- og rytmehallerne må ikke overstige 0,15 m/s.

Lufthastigheden på tværs af bordtennishallen må ikke overstige 0,1 m/s. Grundet gener i forbindelse med lette boldspil.


Ventilationsanlæggene skal opbygges og dimensioneres således, at interne luftbevægelser sker fra ikke-forurenede zoner til forurenede zoner.

Ventilationsaggregaterne skal være til indendørsmontage uden automatik og med 24V AC komponenter. CTS leverandøren skal leverer den nødvendig automatik. Ventilationsaggregaterne skal dimensioneres ud fra personbelastning anført i rumskemaer, med en samtidighedsfaktor på 0,8. Overophedning klares via naturlig ventilation således, at køling undgås. Den mekaniske ventilation i hallerne kombineres med manuel/elektrisk opluk af lemme i tag samt vinduer til det fri. Lemme skal fordeles jævnt i hallerne. Opluk i tag og vinduer skal kunne styres elektrisk fra centralt sted, styringspanel skal være placeret i aflåst rum/skab. Alle opluk skal være forsynet med kontakt til styring iht. vejrforhold, tyveri og automatisk lukning af varmeforsyningen. Totalentreprenøren skal forestå koordineringen mellem ventilationsleverandøren og CTS leverandøren, og skal leverer komplette ventilationsanlæg med CTS iht. til Roskilde Kommunes CTS-manual. Anlæggene, hvor der ikke er lugtgener, skal være med roterende veksler, varmeflade, by-passspjæld, tætsluttende spjæld 24 V med spring-return på afkast og udeluftindtag. Anlæggene, hvor der kan være risiko for lugtgener, skal være med modstrømsveksler, varmeflade, by-passspjæld, tætsluttende spjæld 24 V med spring-return på afkast og udeluftindtag.

Ventilatorerne skal være kammerventilatorer med EC-motor.

Alle indblæsningsanlæg udføres som minimum med finfiltre F5.

Luftindtag skal udføres, så der undgås kortslutning med afkastluft.

Ventilationsanlæggene skal dokumenteres til at overholde følgende års-midlede SEL værdier:

CAV: 1.800 J/m3 udeluft

VAV: 2.100 J/m3 udeluft

Udsugning: 800 J/m3 udeluft

Ventilationsanlægget skal udføres med varmegenvinding med en tør temperaturvirkningsgrad på mindst 0,8.


Kanalsystemet skal sikres mod røgspredning med røgventileret kanalsystem iht. DS 428 og skal projekteres i henhold til BR15. Hvor funktionsdele kræver regelmæssigt eftersyn, skal kanaler/komponenter være forsynet med tilgængelige inspektionslemme, og der skal være lemme, der muliggør effektiv rensning af kanalsystemet. Ved afleveringsforretningen skal der foreligge indregulerings- og målerapport. Samtlige luftmængder, målepunkter skal fremgå af indreguleringsrapporten. Der skal herudover afleveres tegninger (som udført) med angivelse af samtlige komponenter og målepunkter mv. med nr. svarende til indreguleringsrapport.

5.6.7 Brandsikring

Byggeriet skal opføres iht. DS 428. Byggeriet udføres som funktionsbaseret brandkrav i henhold til BR15, udstyret med automatisk brandventilation og fuld ABA tilsluttet CTS-anlægget. Der skal til afleveringsforretningen leveres drift -, kontrol- og vedligeholdelsesplan for hele komplekset, som en samlet enhed. Der skal regnes med en maksimal personbelastning for den samlede bygning på 300 personer.

Højttaleranlæg med kombineret kald- og tale varslingsanlæg Der udføres komplet fulddækkende Public Address & talevarslingsanlæg (Voice Alarm - PA/AVA) Arbejdet skal udføres i overensstemmelse med: DBI Retningslinje 024 ”Varslingsanlæg, Projektering, installation

og vedligeholdelse”. DBI Retningslinje 006 ”Sammenkoblede brandsikringsanlæg. Brandstrategirapport

Totalentreprenør skal detailprojektere, levere, installere, konfigurere, idriftsætte samt dokumentere PA/AVA-anlægget. Varslingsanlægget skal fungere både som et fuldt kompatibelt talevarslingsanlæg og som et generelt public address-anlæg af høj kvalitet (højttaleranlæg til talte beskeder og musik). Der skal kunne varsles/annonceres eller afspilles musik eller kombination i hele bygningen/alle zoner på en gang eller individuelt i de enkelte zoner. Det skal være valgfrit, hvordan anlægget programmeres. En eventuel ændring af varslingszonerne som følge af ændrede funktionskrav skal ske rent programmæssigt. PA/AVA-anlægget udføres som kombineret anlæg Entreprenøren skal sikre, at varslingsanlæggets præstationskriterier i enhver henseende opfylder minimumspræstationskravene i


gældende retningslinjer og forskrifterne. Minimumsforståelighedskravet på 0,5 STI skal overholdes i alle områder. Dette skal dokumenteres forud for udførelse af entreprisen. Dokumentationen skal forelægges bygherre eller dennes repræsentant for kommentering inden arbejdet igangsættes af entreprenøren.

Krav til lydanlæg: I haller og sale >93 dBA Max variation 4dBA 100Hz-8Khz.

Øvrige områder jfr. DBI Retningslinie 024

Varslingsanlægget skal designeres og konfigureres således, at det kan fungerer både manuelt (ved en event) og automatisk (uden event) aktiveret af ABA-anlægget. Varslingsanlæggene skal opbygges struktureret og fleksibelt, så eventuelle fremtidige ændringer og udvidelser imødeses i størst muligt omfang. Der opsættes nøgleafbryder, således at det er muligt for beredskabets indsatsleder at standse varslingen i bygningen. Afbryder placeres ved ABA- og varslingscentralen. AVA-anlægget skal kunne håndtere signaludveksling med ABA-anlægget.

En fejl i en forstærker eller signalvejen til den enkelte forstærker, skal indikeres på kontroludstyret og overføres til ABA-anlægget. Anlæggets centraludstyr og strømforsyning skal være forberedt til en udvidelse med minimum 20 % ekstra varslingsenheder.

ABA-anlæg ABA-anlægget skal udføres i overensstemmelse med myndighedernes krav. Såfremt byggesagen fordrer ABA-anlæg, skal der udføres et komplet automatisk virkende brandmeldeanlæg og varslingsanlæg. Den endelige udformning af alarmsignalgivning til brandvæsen, opbygning af brandmeldeanlægget og varsling til personale m.v. skal fastlægges i samarbejde med det lokale brandvæsen. Anlægget skal endvidere tilsluttes en godkendt brandcentral efter aftale med brandmyndighederne. Anlægget skal overholde DBI´s regler for automatisk brandmeldeanlæg i de overvågede områder, og i øvrigt vil omfang blive fastlagt i brandteknisk byggesagsbehandling. Brandsikringsanlægget skal installeres og vedligeholdes i henhold til DBI forskrifter.


Brug og placering af varsling -/ brandtryk efter gældende regler, aftales med brandmyndighederne.

5.6.8 Automatik

CTS-anlægget skal overholde de krav der er anført i Roskilde kommunes krav til CTS-anlæg, se Roskilde kommunes CTS manual. Roskilde Kommune. Tekniskforvaltning - bygningsdrift CTS- Designmanual Maj 2005 Rev. 1 – okt 2006 Rev. 2 – nov 2013

CTS-anlægget skal udføres med åbne protokoller og med mulighed for senere udvidelse svarende til 10% CTS-anlægget skal foretage den overordnede styring af alle anlæg med understationer, adresse- struktur, brugerflade, energistyreprogrammer, årsurfunktion, alarmfunktioner. Varmeanlæggene skal være afsnitsopdelte blandesløjfeanlæg. Automatikken til hvert anlæg skal kunne regulere en individuel fremløbstemperatur og automatisk styre individuelle forudbestemte start- og stoptidspunkter. Rumtemperaturen skal kunne styres i hvert rum ud fra et givet setpunkt. Ventilationsanlæggene er med individuel regulering af indblæsningstemperaturen. Alle fællesrum, spring- og rytmehaller skal behovsstyres ved PIR og CO2 via VAV spjæld. Anlæggene skal automatisk kunne startes og stoppes individuelt efter forudbestemte tidspunkter, og der skal være mulighed for at kunne overstyre ventilationen til forlænget drift via panel med timer, og der skal være mulighed for tvangsudluftning via tidsprogram. Kapaciteten på indblæsnings- og udsugningsanlæg i hallerne skal kunne reguleres via CTS-anlægget via frekvensomformer for decentral styring. Udover normale komponenter for automatisk drift af anlæggene skal tavlerne indeholde følgende:

Indikering for frostdrift/frosttilstand Indikering for driftstilstand Indikering for snavset filter Indikering for brandtermostat/spjæld


Potentiometer for temperaturindstilling Lampetest.

De enkelte varmeanlæg forsynes med CTS for styring og overvågning af udetemperaturer, frem - og returtemperaturer, motorventiler, pumper samt vejerkompenseret fremløbstemperaturen. Ventilationsanlæg forsynes med styring og overvågning af indblæsningstemperatur med minimumtemperaturbegrænsning, flowkontroller, temperaturer, brandtermostater, drifttider, returvandstemperatur, frostsikring, genvinding, hastighedsregulering styret efter behov. Varmtvandsforsyningen forsynes med styring og overvågning af brugsvandstemperatur, i VVB skal temperaturen overvåges i bund, midt og i toppen, samt temperaturen for varmtvandscirkulation, pumpedrift og temperatur for fjernvarme frem og retur. Endvidere monteres der vandmåler på koldtvandstilslutningen tilsluttet ”Min Energi” for overvågning af varmtvandsforbruget Der installeres skærmbilleder for alle anlæg med visning og styring af ovennævnte punkter.

5.7 (6) El og mekaniske anlæg 5.7.1 (60) Generelt

Projektet skal udføres iht. gældende love, normer og beskrivelser og samtidigt være i overensstemmelse med seneste opdaterede viden indenfor fagområdet. Der skal vælges gennemprøvede principper og systemløsninger, hvor man har de nødvendige driftserfaringer og referencer, som beslutningsgrundlag. Dette gælder ligeledes materiale- og komponentvalg, som skal efterleve et kvalitetsniveau, der svarer til god dansk byggeskik og tradition. Alle nødvendige beregninger vedr. energirammer og redegørelser, der eksakt beskriver og dokumenterer de projekterede anlæg, skal fremlægges for bygherrerådgiveren. Anlæggene skal kontrolmåles og om nødvendigt indreguleres, i en periode over min. 1 år, eller indtil ydelser er dokumenteret. Vejledninger i normer skal betragtes som krav og må kun fraviges efter aftale med bygherren. Der skal i forbindelse med udførelse af totalentreprisen udarbejdes et komplet detailprojekt for elinstallationer med planer og kredsskemaer. På planer og kredsskemaer skal komponenter skal være anført med entydige betegnelser for gruppe nr. tændinger ect..


5.7.2 (61) Elforsyning El-anlægget omfatter alle nødvendige delelementer for at tilgodese arbejdsfunktioner og bygningslogistik i en moderne sportshal.

Elinstallationerne skal tilpasses husets funktion og skal have en rimelig indbygget fleksibilitet, der tilgodeser fremtidige ombygninger. Installationer udføres skjult.

Dagslyset skal i størst muligt omfang udnyttes, og der skal arbejdes med forholdet mellem dagslys og det elektriske lys.

Anvendelsen af mørke og spejlende/blanke materialer og overflader på rumflader og møbler skal planlægges med omtanke, idet det har afgørende betydning for lysudnyttelsen samt oplevelsen af det visuelle miljø.

Installationer skal udføres bly - , halogen- og PVC-frit.

Der må ikke anvendes kabler med reduceret nulleder. 5.7.3 Udvidelses mulighed

Der skal være mulighed for 25 % udvidelse i stikleding og hovedledninger. Føringsveje for stærkstrøm skal have tilstrækkelig kapacitet til senere 25% udvidelse, hvor føringsveje for svagstrømsinstallationer skal have tilstrækkelig kapacitet til senere 50% udvidelse.

5.7.4 Føringsveje

Føringsveje udføres med 4 adskilte spor (stærkstrøm, CTS/maskininst., IT og svagstrømsinstallationer). Hvis der anvendes gitterbakker til IT-installation(PDS- og fiberkabler) skal der udføres telerende i gitterbakke for IT-kabling.

Alle føringsveje skal planlægges, så installationerne fremtræder velordnet og med gode muligheder for service og ændringer/udvidelser.

Hvor ventilation, VVS og el fremføres samlet, skal prioriteringen for adgangsforhold være bedst for el, herefter VVS og ventilation.

Brandtætning skal udføres af autoriseret brandlukningsfirma. Der ønskes let tilgængelighed for vedligeholdelse, reparation og udskiftning af alle installationer, hvorfor skjulte installationer skal placeres i tilgængelige installationsskakte eller over demonterbare nedhængte lofter. Der skal ved projekteringen sikres acceptable adgangsforhold i skakte, over lofter mv. for at kunne servicere og evt. udvide installationen.

5.7.5 Beskyttelse

Beskyttelse mod indirekte berøring udføres med HPFI-relæer foran alle installationer, med undtagelse af edb-installationer der udføres det med PFI-relæer.


Transientbeskyttelse af elinstallationer foretages med mellembeskyttelse kombineret med finbeskyttelse foran edb-grupper med rest-spænding mindre end 800 V.

5.7.6 Installationsmåder

Der foretages en hensigtsmæssig etablering af tavler for henholdsvis bygningsinstallationer, varmecentral, ventilationsanlæg mv.

Tavler og andre større elektriske komponenter placeres tilgængeligt, så arbejdsforhold tilgodeses.

Alle tavler udføres som pladekapslet. Alle tavler skal udføres som TN-S system (5-leder). Alle tavler skal være forsynet med indgangsafbryder. Indgangsafbryder skal placeres i form 4A felt.

Tavler skal være sektionsopdelt, således de kan udlægges for Lægmand.

Alle tavler skal have minimum have 30 % udvidelsesmulighed inkl. Din-skinne for M-36 materiel. Hovedtavle skal derudover have 25 % udvidelse.

5.7.7 Hovedledninger

Der etableres selvstændige hovedledninger til hver enkelt tavle fra hovedtavlen. Alle hovedledninger skal udføres som TN-S system.

5.7.8 Gruppeledninger Det samlede spændingsfald fra forsyningspunkt må maksimalt være 4 %.

Gruppeledninger, inklusive 25% tillæg for fremtidig effektforøgelse, belastes maksimalt med 75% af den tilladelige strømværdi under hensyntagen til varmeafledningsforhold med videre.

Der anvendes TN-S system.

Alle gruppeledning skal opmærkers efter følgende principper som et minimum:

Ved hver afgrening eller dåse. 5.7.9 Belysningsanlæg

Der skal være fokus på, at grundbelysningen udføres som energirigtig belysning med et lavt elforbrug pr. m2. Belysningsanlæg udlægges for max. 12W/m2. Belysning være dæmpbar LED belysning. LED-armaturer skal være testet iht. IEC 62717 og skal min. være kvalitet L80/B10=50.000h.

Belysningen skal generelt overholde kravene i DS/EN 12464-1 mht. blænding, farvegengivelse, regelmæssighed og belysningsstyrke. Belysningsanlæg skal dimensioneres efter tabelkravene samt rumskemaer, og der skal i projekteringen medregnes


vedligeholdelsesfaktorer og møbleringer. Der må i projekteringen ikke medregnes – 25 % afvigelse fra tabelværdi i DS/EN 12464-1.

Der henvises specielt til retningslinier i CIE 123 samt DS/EN 12464-1, afsnit 3.7 vedr. regelmæssighed.

DS/EN 12464-1, afsnit 3.7 redegør for forskelle i belysningsstyrker, de her angivne relationer mellem nære og fjerne omgivelser bør tages som udgangspunkt for en fordeling af luminanserne.

Placeringen og valget af armaturer skal tage hensyn til, aktiviteterne i det enkelte rum.

Generelt skal armaturerne være af høj kvalitet i hele bygningen.

5.7.10 Styring af lys I rum med lysindfald skal der etableres dagslysstyring som dæmper armaturerne i rummet lineært proportionelt med dagslysindfaldet, så der opnås en optimal driftsøkonomi i forhold til dagslysindfaldet fra vinduesarealerne. I sportshaller skal lyset kunne overstyres (tvangstændes) og dæmpes manuelt.

Belysningsanlægget skal kunne tændes/slukkes via afbrydere og PIR, og altid slukke via PIR ved forladt område.

Udvendigt lys styres via ur og luxføler.

Alle birum (toiletter, depoter, gange osv.) regnes ikke styret af ovennævnte belysningsstyringssystem, men kun af PIR-detektorer.

Alle PIR-meldere skal vælges og placeres så disse detektere i hele rummets udstrækning og helt ned til gulvniveau. I dimensioneringen skal der tages højde for den forventede møblering.

Lystryk for overstyring af belysningen skal placeres logisk og tilgængeligt ved døre og skal være i stor størrelse og i en farve, der står i en god kontrast til væggen. Tryk kan endvidere være med indbygget LED.

5.7.11 Udendørs belysning

Belysningsanlæg ved hovedindgange skal udføres således, at adgangsforholdene er godt oplyste.

Udendørs belysning skal planlægges så der ikke opstår blænding. Ved overgangen mellem ude og inde, skal indgangspartiet oplyses således at en glidende luminans-overgang opnås.

5.7.12 Sikkerhedsbelysning

Sikkerhedsbelysning skal udføres som en centralforsyningsløsning med overvågning.

Armaturer til sikkerhedsbelysning skal være med LED og lyskilder er inkluderet i nærværende arbejde.

EN1838 skal følges.


5.7.13 Kraftinstallationer

I forbindelse med lysinstallationer må der gerne anvendes stikforbindelser, hvis dette udføres som fast installation iht. El-rådsmeddelelser.

Der placeres 230V rengøringsstikkontakter uden afbryder i alle lokaler ved døre. I gangarealer samt i sportshaller langs facade placeres rengøringsstikkontakter med max.10 meters mellemrum. Rengøringsstikkontakter skal forsynes fra egne grupper fra tavlerne.

Som supplement til rengøringsstikkontakter etableres der 230V stikkontakter uden afbryder i alle lokaler for div. brugsgenstande i forhold til lokalets størrelse, således at rummet er jævnt dækket. Stikkontakter generelt skal fordeles jævnt på grupperne. Se rumskemaer for antal.

Der skal udføres forsyning til alle anlæg som nævnt i udbuddet, såsom ventilation, pumper, gardiner, vinduer, sikringstekniske anlæg mv.

5.7.14 Særinstallationer

Der skal leveres og monteres elektronisk info og måltavle samt ur i bordtennishal.

5.7.15 Potentialudligning Der skal etableres potentialudligning, herunder hoved- og supplerende udligningsforbindelser, jf. SBEi afs. 6 på alle anlæg.

5.7.16 IT-systemer Installationen udføres I henhold til Roskilde kommunes anvisninger. Se punkt 2.5.5

5.7.17 Forbrugsmålere Der installeres hovedmåler i hovedtavlen. Der skal etableres separate forbrugsmålere i forbindelse med ventilationsanlæg. Alle målere fjernaflæses og skal kobles op til ”Min energi”.

5.7.18 Generelt for sikringsanlæg

Alle anlæg leveres komplette og funktionsdygtige og der skal sørges for 230V strømforsyning, telefonforbindelser og alle føringsveje til anlæggene. Placering af centraler, betjeningsenheder mv. placeres efter aftale med myndigheder.

5.7.19 ADK- / AIA-anlæg

Der etableres et ydre adganskontrolsystem som sikringsniveat 20-S inklusiv føringsveje, webopkobling, central og 230V. Systemet skal være webbaseret med låsebrikker, der kan kodes frit. Adgangskontrolsystem skal kunne udelukke/oprette brugere via


webportal og hele bygningen skal kunne aflåses centralt, både brugerstyret og tidsstyret. Der etableres motorlåse på hovedadgangsdøre svarende til sikringsniveauet. Alle låsearbejder, herunder motorlåse skal være indeholdt i entreprisen. Se i øvrigt rumskeamer.

5.7.20 ABA- / varslingsanlæg

Se punkt 5.6.7 Der etableres desuden ABDL-anlæg på alle myndighedskrævede døre.

5.7.21 ITV-system

Der etableres føringsveje til et komplet ITV-system. Hele bygningsfacaden skal dækkes af kameraer, der kan tage billeder i V1 niveau iht. Sikkerhedsbranchens sikringsniveauer. Ved alle indgange skal der tages billeder i I2 iht. Sikkerhedsbranchens sikringsniveauer.

5.8 (7) Inventar Alt fast inventar der er nævnt som ”medtages i totalentreprisen”i de øvrige punkter skal med i totalentreprisen. Hvis der i teksten står; ”forberedt til” leveres det specifikke inventar af bygherre, totalentreprenøren skal sørge for nødvendige forberedelser. Se i øvrigt grænsefladeskema bilag m.

5.8.1 (70) Inventar i terræn Ingen kommentarer. 5.8.2 (71) Teknisk inventar (bl.a. edb-udstyr)

Brugerne leverer selv det relevante webcam og optageudstyr til hallerne.

Til samtlige haller og opholdsrum skal der være mulighed for at afspille musik. Anlæg leveres af totalentreprenør. Se i øvrigt punkt 5.6.7.

5.8.3 (72) Tavler og skilte Der skal laves en identitet og genkendelighed i skiltningen så indtrykket bliver en grafisk helhed. Identiteten starter fra indkørsel på Møllehusvej til skilte ved toiletterne. Skilte skal være omfattet af totalentreprisen. Trafikskilte opsættes af bygherren.

5.8.4 (73) Opbevaringsmøbler

Afhængigt af design og disponering af rummene kan der etableres indbyggede skabe, bænke og andre mindre opbevaringsmuligheder. Disse skal være omfattet af totalentreprisen.

roskilde kommune · e) autocad kortgrundlag f) kortbilag 1 med byggefelt, områdeafgrænsning og...

Documents