hæver et lavt støjniveau. Når støjniveaueti omgivelserne er lavt, er det også lavtinde i bilen, vi får altså også selv glæde afat vælge mindre støjende dæk. Det krævertil gengæld, at der foreligger informationom støjniveauet. Motororganisationertester også støjen fra bildæk, et EU Direk-tiv [1] foreskriver dæk støjmærket, og iTyskland og i Norden findes der ordnin-ger for mærkning af miljøvenlige dæk.

Artiklen handler af pladshensyn aleneom dæk til personbiler, men lastbilernesdæk er bestemt også interessante.

Højere støjniveauer nu end tidligereFigur 1 viser, hvordan dæk udviklede sigi løbet af forrige århundrede. Dækkene påbillederne sidder på velholdte (vete-ran)biler, og bortset fra gummimaterialeter dækkene rimeligt ”originale”. Målinger

Bildæk støjer forskelligt,og der er mulighed for at lavemindre trafikstøj ved at vælgeandre dæk.Det nye EU Direktiv om dæk har sålempelige støjgrænser, at det ikkevil ændre trafikstøjen i Danmark.Der er behov for at få skærpetstøjgrænserne væsentligt.Forbrugerne har ikke store mulig-heder for bevidst at vælge demindst støjende dæk.Forhåbentlig vil overskueligstøjmærkning kunne ændre dette.

Valget af bildækhar betydningfor trafikstøjen

46 4 • 2003 DANSK VEJTIDSSKRIFT

Bilister vælger dæk til bilen ud fra for-skellige hensyn, hvor økonomien for defleste nok er dominerende. Det gælder ihvert fald for vognmænd. For andre vejerkøreegenskaberne under særlige forholdtungest. Sandsynligvis er det kun få, der,når de vælger dæk, tager hensyn til denstøj, dækkene afleverer til omgivelserne.Men det er blevet almindeligt, at produ-centerne i deres markedsføring frem-

■ Af projektchef Jørgen Kragh,DELTA Dansk Elektronik, Lys & Akustikjk@delta.dk

Figur 1. Bildæk som de udviklede sig i forrige århundrede, udenat dækstøjen ændrede sig mærkbart, [2].

Figur 2. Moderne dæk med asymmetrisk slidbanemønster. Des-værre er der tendens til mere dækstøj i de seneste 20 år.

regummierede dæk. De bruges ganskevist ikke meget på personbiler, menrepræsenterer for lastbiler en stor del af dekørte kilometer i Danmark.

StøjmærkningDæk skal ifølge Direktivet mærkes med etsymbol. Ikke med det faktisk målte støjni-veau, men med at det målte støjniveau erlavere end grænseværdien.

Det ville have været en fordel – ogenkelt at gennemføre med den rette viljetil stede – hvis mærkningen havde værettalværdien målt for den enkelte model afdæk. Så kunne forbrugerne vælge detdæk, der støjer mindst. Nu ved vi kun, atstøjen er under grænseværdien.

Færdselsstyrelsen udsendte i 2002 nyedetailforskrifter for køretøjer. Ændringer-ne handler om E- og e- mærkning (god-kendelse af dæks ”almindelige” egenska-ber) samt om e-s mærkning (støjgodken-delse).

• Dæk på nye biler skal efter 1. april2003 være E- eller e-mærket.

• Der skal være e-s mærkede dæk (derikke overskrider støjgrænserne i Direk-tivet) på biler, der typegodkendes efter3. februar 2004, eller som registreresførste gang efter 3. februar 2005.

• Fra mellem 2009 og 2011 skal der ved

udskiftning af dæk på nyere personbilerbruges støjgodkendte (e-s mærkede).

En proces er i gang. Virkningen er sværat forudse, den afhænger af, hvad forbru-gerne faktisk gør. Og det er for tiden ikkelet for forbrugeren at finde oplysningerom støjen fra bildæk.

Svanemærkets kriterier for støj er lidtskrappere end Direktivets, se figur 3.(Den nordiske Svane: www.ecolabel.dk,www.ecolabel.no, www.svanen.nu). Derfindes p.t. ingen svanemærkede bildæk påden danske adresse, 1 licens med 1 dæk-model på den norske og 6 licenser med ialt 50 dækmodeller på den svenske.

Den Blå Engel i Tyskland: www.blauer-engel.de. Støjgrænsen er 72 dB (afrundet),se figur 3. Der findes ingen mærkede bil-dæk på adressen. Derimod findes der påwww.umweltbundesamt.de/uba-info-daten-e/daten-e/reifen.htm en liste, hvor 9 ud af 48testede af dæk overholder de opstillede kravpå samtlige områder: rullemodstand, vægt,støj, akvaplaning og friktion.

På adressen www.adac.de/Tests/Reifen-tests/ findes resultater af test, hvor denudendørs støj er bedømt ved en talværdi,der indgår med 5% vægt i testens samle-de resultat.

Bilejerens valg og konsekvenserneTrafikstøjen afhænger af dækkene. Figur4 viser fordelingen af målte støjniveauer

i 1984 viste 10 – 15 dB mindre motorstøjend fra de 60 år ældre biler, men stort setingen ændring af dækstøjen i løbet af de60 år.

Figur 2 viser et dæk fra dette årtusinde.Det er bredere end de gamle dæk, ogblandt nyhederne er et meget asymme-trisk slidbanemønster. Dækproducentererklærer tit, at støjniveauerne fra deresdæk er blevet lavere i løbet af de seneste10 - 15 år, men mange forskere mener, attendensen er modsat: bredere dæk af hår-dere gummi dimensioneret til højere fartstøjer mere.

Støjen fra forskellige modellerFigur 3 viser støjniveauerne målt for 238forskellige modeller af dæk til personbileropdelt efter bredden af dækkene. Resulta-terne stammer mest fra forarbejdet til EUDirektivet om bildæk, herunder støj [1]. Defleste målinger er lavet for omkring 10 årsiden. Støjniveauet stiger med bredden afdækket, men der er stor forskel mellemstøjniveauerne fra dæk med samme bredde.

Direktiv 2001/43/EFDirektivet foreskriver, at dæk skal over-holde nogle grænser for støj, og at de skalmærkes med, at det er tilfældet. Figur 3viser Direktivets støjgrænser for dæk tilpersonbiler. Grænsen afhænger af bred-den af dækket.

Støjen skal måles ved forbikørsel i 7,5m afstand med konstant fart på en stan-dardiseret vejbelægning og med standar-diseret dæktryk, belastning mv. Støjni-veauet fastlægges ved 80 km/t.

For at tage højde for usikkerheden træk-kes der 1 dB fra måleresultatet. Derefterrundes der ned til nærmeste hele decibel-værdi. Det vil sige, at hvis man for eksem-pel måler 73,9 dB, overskrider dækket iføl-ge Direktivet ikke støjgrænsen på 72 dB.

Resultater over den viste trappelinie ifigur 3 overskrider Direktivets grænse-værdier. Kun omkring 10 af de 238 teste-de modeller ville ikke blive godkendtefter Direktivet, så Direktivet får så godtsom ingen betydning for dækstøjen.Støjgrænserne skal skærpes, før Direkti-vet får en virkning. Dets betydning bliverkun mindre af, at det ikke omfatter

4 • 2003 DANSK VEJTIDSSKRIFT 47

Figur 3. Støjniveauer fra 238 forskellige dæk til personbiler, opdelt efter dækkenesbredde samt støjgrænserne i Direktivet og de to mærkningsordninger.

Tabel 2. Beregnet reduktion af totalstøj fra trafikved forskellig fart på forskellige vejbelægningerved fuld udnyttelse af potentialet for at nedbrin-ge dækstøjen.

Tabel 1. Gennemsnit og spredning af støjniveau samt antallet n af testedemodeller for hver kategori af dæk.

fjerne alle andre end den mindst støjendemodel.

KonklusionerDet vil være muligt at nedbringe trafik-støjen ved at gå over til at bruge mindrestøjende dæk. Potentialet kan synes aflidt, mellem 1 dB og 1,5 dB på steder,hvor mange af de mest støjbelastede dan-skere bor. Og det er ikke enkelt at udnyttepotentialet. Men hvis vi skal have mindretrafikstøj, vil det være nødvendigt at tagealle midler i brug. Ét enkelt middel gørdet ikke. En bil med mindre støjende dækstøjer mindre overalt, hvor den færdes, ogvirkningen er der fra det øjeblik, dækkeneer monteret.

Støjgrænserne i Direktivet skal skærpesvæsentligt, før producenterne bliver pres-set til at lave mindre støjende dæk end denuværende.

Referencer[1] Direktiv 2001/43/EF, Juni 2001

[2] U. Sandberg, J. Ejsmont, Tyre/RoadNoise Reference Book, ISBN 91-631-2610-9, Harg 2002

[3] DELTA Rapport AV 1370/00, Kgs.Lyngby 2000

48 4 • 2003 DANSK VEJTIDSSKRIFT

fra dæk til personbiler, dæk der er over165 mm og højst 185 mm brede. Det er etudsnit af resultaterne fra figur 3, ”set påden anden led”. Hyppighedsfordelingenviser den procentdel af de testede dæk,hvis støjniveau er i et interval på ±0,5 dB.

Tabel 1 er et resumé af støjniveauernefor de testede dæk. For hver kategori ervist det gennemsnitlige støjniveau, spred-ningen og antallet af testede modeller. Jobredere dæk jo højere er støjniveauet igennemsnit. Variationen er størst, godt 8dB, og der er flest testede dæk i kategoriC1c og C1d.

DELTA har for Miljøstyrelsen gennem-ført simulationer for at fastlægge denændring i dækstøjen fra trafikken, manville opnå ved at fjerne de mest støjendemodeller af dæk [3]. Resultatet er illustre-ret i figur 5 for personbiler med dæk afkategori C1c. Kurven viser den reduktionaf dækstøjen, man ville opnå ved at fjernealle dæk med støjniveau højere endniveauet på X-aksen.

For eksempel er der 0,7 dB reduktion itrafikkens dækstøj efter, at alle dæk medet støjniveau på 75,5 dB og derover erfjernet. Det svarer til en fjerdedel afmodellerne. Ved at fjerne alle dæktyperbortset fra den mindst støjende modelopnår man en reduktion på 4,3 dB. Hvisman alene fjerner de dæk, der overskridergrænsen i Direktivet, dvs. med støjniveauover 75,9 dB, reduceres dækstøjen med0,4 dB.

Betydningen for trafikstøjenTrafikstøjen består ud over dækstøjen af”motorstøjen” fra bilernes fremdrivnings-system. Balancen mellem motorstøj ogdækstøj afhænger af farten og af forholdetmellem tunge og lette køretøjer. Vejbe-lægningen har også betydning for dæk-støjen og dermed totalstøjen. Alle dissesammenhænge indgår i simuleringerne i[3]. Resultatet ses i tabel 2. Dette denmaksimalt mulige virkning, opnået ved at

Figur 4. Støjniveauer fra 98 forskellige modeller af dæk, over165 mm og højst 185 mm brede. De fleste er omkring 74 dB, mender er over 8 dB mellem det mest og mindst støjende dæk.

Figur 5. Reduktion af dækstøj fra personbiler efter at modelleraf dæk med støjniveau over værdien på X-aksen er fjernet. Fjer-nes 25% af dækkene er der 0,7 dB reduktion. Alle andre end denmindst støjende model skal væk for at få 4,3 dB reduktion.