dansk epilepsiforenings rådgiverrapport 2014

Rådgiverrapport 2014

R å d g i v n i n g i D a n s k E p i l e p s i f o r e n i n g 2 0 1 4 - s i d e 2

Kære læser

Her præsenterer vi Dansk Epilepsiforenings 14. årsrapport fra foreningens rådgiv-ningsfunktion.

Rapporten har fået en ny facade og et andet design end vanligt. Til gengæld er der ikke så meget nyt i indholdet; desværre…! Der er nemlig igen i 2014 doku-menteret et stigende antal henvendelser til begge rådgivere, ligesom mange af problemstillingerne er de samme som vanligt. Så rapporten er på samme tid både opmuntrende og deprimerende læsning….

Det er opmuntrende, at så mange får konkret og solid støtte fra foreningens sygeplejerske og socialrådgiver. Begge rådgivere ved noget om, hvordan man kan blive ramt, når man kommer ud i et epilepsimæssigt stormvejr. Heldigvis ved vores rådgivere også, hvordan man med den rigtige viden og de rigtige redska-ber kan finde ly i rolige omgivelser og lære at mestre sin dagligdag med sygdom-men og konsekvenserne af samme.

Den konkrete hjælp til medlemmerne er en af årsagerne til, at rådgivningsfunk-tionen udgør en vital del af Dansk Epilepsiforenings ryggrad. Vi skal og vil hjælpe der, hvor medlemmerne har et behov. Og behovet er der.

Det er deprimerende, at mange af de problemer, som medlemmerne ringer om, er ”gamle travere”, som vi ser år efter år. Det handler om manglende rådgivning og støtte til at mestre sin epilepsi i dagligdagen og problemer med at navigere rundt i de offentlige systemer, som mange er helt afhængige af.

Vi ved godt, at henvendelserne til Dansk Epilepsiforenings rådgivere ofte har afsæt i netop problemer – og ikke løsninger. Og vi ved også godt at der arbej-der masser af dygtige og engagerede mennesker rundt i landet i de forskellige systemer med at finde løsninger. Men det er bare ikke det, som kendetegner de henvendelser, vi får. Vi må nøgternt konstatere, at der fortsat i udpræget grad ses en åbenlys mangel på relevant støtte samt en tværgående sammenhæng og systematik i de forskellige indsatser, som leveres til mennesker med epilepsi og deres pårørende i eksempelvis sundhedsvæsenet, jobcentret, socialforvaltnin-gen, skolerne/uddannelsesinstitutionerne osv. osv.

Vi blev klogere, da vi læste opgørelsen, det håber vi også, at andre bliver.

God læsning!

Lone Nørager Kristensen Per Olesen Landsformand Direktør

Forord

R å d g i v n i n g i D a n s k E p i l e p s i f o r e n i n g 2 0 1 4


1. IndledningDansk Epilepsiforenings rådgivning - sammenfatning 4

2. Generel statistikHvor ringer medlemmerne fra? 5Hvor mange år har man haft epilepsi, når rådgiverne kontaktes? 5Hvilket behandlingssted er medlemmerne tilknyttet? 6

3. Statistik for sygeplejersken Hvor mange henvender sig? 8Hvem henvender sig? 8Hvilken aldersgruppe drejer henvendelsen sig om? 9Emner i rådgivningen 9Er der efterarbejde? 14Viderehenvisning 15Hvor mange er medlem eller ønsker at blive det? 15

4. Statistik for socialrådgiverenHvor mange henvender sig? 16Hvem henvender sig? 17Hvilken aldersgruppe drejer henvendelsen sig om? 17Emner i rådgivningen 18Er der efterarbejde? 22Viderehenvisning 22Hvor mange er medlem eller ønsker at blive det? 22

5. Opsummering og overvejelser 23

6. Rådgivernes arbejdsopgaver 24

Indhold


Dansk Epilepsiforenings rådgivning – sammenfatning

Dansk Epilepsiforenings rådgivning er et tilbud til foreningens medlemmer om gratis personlig rådgivning.

Rådgivningen leveres af sygeplejerske og faglig konsulent Lotte Hillebrandt og socialrådgiver Helle Obel. Rådgivningen er anonym, og rådgiverne har naturligvis tavshedspligt.

Medlemmerne har mulighed for kontakt med rådgiverne:• Via telefon: 66 11 90 91• Via mail på hjemmesiden: [email protected] • Pr. brev• Ved personligt fremmøde på landskontoret

Den telefoniske medlemsrådgivning er for øjeblikket åben tirsdag kl. 9-14 og torsdag kl.9-12 og 14-18. Af ressourcemæssige årsager kan rådgiverne ikke påtage sig bisidderopgaver.

Der har i 2014 i alt været 1120 henvendelser til rådgivningen, hvilket er en stigning på 104 i forhold til 2013.

Stigningen i antal henvendelser til sygeplejersken er 13% i forhold til 2013.

For socialrådgiverens vedkommende er det en stigning på 7%.

1. Indledning



0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland

Region

Socialrådgiver Sygeplejerske Befolkningstal

Den grå graf viser befolkningstallet i regionen set i forhold til det samlede antal indbyggere i Danmark.

Enkelte regioner har fortsat et større forbrug af rådgivningshenvendelser end deres indbyggertal ”berettiger” dem til.

Vi må dog tage det forbehold, at ovenstående opgørelse alene bygger på tilbagemeldinger fra 83% af alle, som rådgiverne havde kontakt med – ikke alle opgiver, hvor de kommer fra.

Antal år med epilepsi, når rådgiverne kontaktes? Igen i år er mønsteret, at sygeplejersken kommer tidligere på banen end so-cialrådgiveren.

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

Under 1 år 1-5 år 6-10 år Over 11 år

Antal år med epilepsi

Sygeplejerske Socialrådgiver

Herunder ses en figur over fordelingen af henvendelser til Dansk Epilepsifor-eningen fordelt på regioner.

Region

2. Generel statistik

Socialrådgiver Sygeplejerske Befolkningstal

35 %

30 %

25 %

20 %

15 %

10 %

5 %

0 %


Behandllingssted Sygeplejeske Socialrådgiver

Region HovedstadenRigshospitalet 60 53Hillerød 13 2Hvidovre 4 2Glostrup 13 11Herlev 6 4Bispebjerg 1 0Bornholm 1 0

Region SjællandEpilepsihospitalet Filadelfia 69 220Næstved 9 2Roskilde 6 3Holbæk 2 2Slagelse 3 1Køge 2 0Nykøbing F 1 1

Region SyddanmarkOUH 18 43Esbjerg 6 6Sønderborg 8 3Vejle 24 7

Kolding 6 14

Region Midtjylland

Randers 2 2

Århus 27 32

Viborg 4 6

Holstebro 5 5

Herning 0 0

Skejby 3 1

Region Nordjylland

Aalborg 15 19Hjørring 0 0

AndrePrivatpraktiserende neurolog 14 16Andre (egen læge, udland mm) 16 20

En forklaring kan være, at det er de behandlingsmæssige aspekter af epilep-sien, som fylder i starten af et epilepsiforløb, mens eventuelle medfølgende psykosociale problemer viser sig på et senere tidspunkt.

Men igen må vi tage det forbehold at ovenstående er lavet på baggrund af besvarelser fra 68 % af alle henvendelser – en del opgiver ikke antal år med epilepsi ved mail henvendelser.

Hvilket behandlingssted er medlemmerne tilknyttet?



Statistikken på forgående side dækker 73% af dem, der har henvendt sig.

Der er en markant stigning i antal af henvendelser til socialrådgiveren fra medlemmer, som er tilknyttet Epilepsihospitalet. I 2014 er 40% af det samlede antal henvendelser fra personer tilknyttet Epilepsihospitalet mod 22% i 2013.


Der har i 2014 været registeret 572 henvendelser til sygeplejersken, heraf 314 telefoniske, 255 på mails og nogle få henvendelser, hvor mennesker er mødt personligt op på landskontoret. Antallet af henvendelser er fortsat stigende, fra 2013 til 2014 med 13%.

Hvem henvender sig? 40% af henvendelserne kommer fra personer med epilepsi og 38% fra pårø-rende. Kvinder står for 69% af henvendelserne og mænd for 31%.

Hos de pårørende er det oftest mor, der ringer, i resten af tilfældene far, søskende, ægtefælle, datter, kæreste, veninde, værge, bedsteforældre, svigerforældre og svigerbørn.

3. Statistik - sygeplejerske

0

100

200

300

400

500

600

700

2009 2010 2011 2012 2013 2014

Udvikling i henvendelser

Telefon Mails Samlet antal

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

2010 2011 2012 2013 2014

Henvendelsestyper

Person med epilepsi Fagpersoner Pårørende

De resterende 22% af henvendelserne er fra fagpersoner såsom: Læger, sygeplejersker, psykologer, fysio- og ergoterapeuter, sundhedsplejersker, pæ-



dagoger, lærere, socialrådgivere, arbejdsgivere, faglige konsulenter, jobkon-sulenter, journalister, bibliotekarer, ingeniører, arkitekter, førstehjælpsinstruktø-rer, tandlæger, studerende på forskellige niveauer og andre.

I forhold til tidligere er andelen af personer, der selv har epilepsi, let stigende.

Hvilken aldersgruppe drejer henvendelsen sig om?I 2014 drejede 73% af henvendelserne sig om voksne med epilepsi, og de resterende 27% om børn og unge under 18 år.

Henvendelserne drejede sig i 53% af tilfældene om drenge/mænd og i 47% af tilfældene om kvinder.

Emner i rådgivningen

7%

19%

10%12%

6% 7,0%

22%

7%

3%1,0% 1%

3,0% 4%

0%

5%

10%

15%

20%

25%

Emner i rådgivning - sygeplejerske

Samtalerne/korrespondancerne kan være komplekse, da de typisk berører flere emner og spørgsmål.

En del har viden om epilepsi i forvejen. Viden om epilepsi er indhentet på epilepsiforeningen.dk eller på andre hjemmesider på nettet. Mange har des-uden læst det materiale, de har modtaget fra behandlere.

Med hensyn til udlevering/henvisning til materiale fra behandlerne er praksis dog meget forskellig på behandlingsstederne. Det opleves meget ofte i råd-givningen, at man som patient/pårørende ikke er bekendt med den eksakte epilepsidiagnose, hvilket gør det svært for den enkelte at navigere rundt i de oplysninger, der generelt findes om epilepsi.

Rigtigt mange søger selv rundt efter oplysninger, men det kan ofte medføre mere forvirring, da det uden en klassifikation af diagnosen er vanskeligt at finde den information, der er relevant i det enkelte tilfælde.

Den individualiserede viden og tilgang er et af grundfundamenterne til at kunne komme i gang med at mestre livet med epilepsi, både som patient

http://www.epilepsiforeningen.dk/

R å d g i v n i n g i D a n s k E p i l e p s i f o r e n i n g 2 0 1 4 - s i d e 1 0

og pårørende. Derfor oplever sygeplejersken det som et generelt problem, at behandlingsstederne går til emnet omkring målrettet information til den enkelte patient/familie meget forskelligt.

Anfaldsfænomener (7%)Disse henvendelser kan komme fra fagpersoner, der ikke har nogen basisvi-den om epilepsi, men som på forskellige vis er i kontakt med mennesker med epilepsi. Det kan f.eks. være lærere, pædagoger, sundhedsplejersker osv.

En del af henvendelserne kommer med baggrund i, at man ønsker at spørge ind til observerede eller selvoplevede symptomer, der måske kan skyldes epilepsi (hos personer uden kendt epilepsi) ligesom forvirring eller tvivl om en stillet diagnose ofte kan ses.

Henvendelserne kan også komme fra pårørende, eller fra personer med epi-lepsi, som oplever deres anfald anderledes eller hvor anfald er vendt tilbage efter flere år uden anfald. Henvendelserne handler oftest om:

Hvordan ser anfald ud?• Hvordan oplever den enkelte og omgivelserne anfaldet?• Førstehjælp ved anfald.• Om symptomerne overhovedet er epilepsi.• PNES.• (Psykogene non-epileptiske anfald).

Medicinsk behandling (19%)En del spørgsmål går på substituering af epilepsimedicin; hvad findes der af viden, hvad anbefales, hvorfor og hvilke muligheder giver lovgivningen? En del henvendelser drejer sig om aspekter vedrørende udtrapning af be-handling og overvejelser/bekymringer forbundet hermed, og hvornår er man egentlig ”rask”? Dette emne var afsæt for temanummeret af blad 3/2014.

Bivirkninger contra livskvalitet fylder meget i henvendelserne, ligesom obser-vationer og tolkninger af bivirkninger, fx ændring af adfærd.

I den forbindelse er det særligt vigtigt at henvise til muligheden for, at man både som patient og pårørende kan indberette bivirkninger hos Sundheds-styrelsen (SST) på www.meldenbivirkning.dk

SST har lagt vægt på, at man som patient/pårørende benytter sig af mulig-heden, da det har vist sig, at patienter og pårørende indberetter lidt andre bivirkninger end fagpersoner, hvilket kan være med til at forhøje den gene-relle medicinsikkerhed.

En del henvendelser er kommet fra forældre, som har været i tvivl om, hvorvidt de ønsker opstart af medicinsk behandling til deres barn. Dels er de kede af, at barnet skal have daglig medicin, og dels kan de være usikre på diagnosen. Det kan også handle om forældre til teenagere, som undlader at tage deres medicin, fordi anfaldene er væk, og som så desværre oplever, at anfaldene kommer igen efter selvseponering.

Brug af akut medicin fylder også en del, dette gælder også i forhold til fag-personer, som eksempelvis kan have behov for faglig sparring i forbindelse med oplevede anfaldssituationer.

http://www.meldenbivirkning.dk



Det opleves i øvrigt stadig, at der er behov for viden om, hvilke muligheder der er i forhold til medicin til akut brug, ligesom det langt fra er kendt viden, at eksempelvis akutmedicinen Buccolam også kan bruges til voksne.

Der er også henvendelser om risiko for osteoporose og tilskud af calcium og D-vitamin, efter at man har erfaret, at der kan være en sammenhæng i brug af epilepsimedicin, epilepsi og risiko for knoglebrud. Der er endnu ikke ret-ningslinjer på området.

Ved specifikke spørgsmål råder rådgiverne altid til at tage kontakt til behand-lingsstedet.

Generel information om epilepsi (10%) Henvendelserne drejer sig om, hvad epilepsi egentlig er. Hvorfor og hvordan opstår epilepsi. Kan der være forsvarsler, og er det normalt, at man kan være træt efter anfald. Mange har søgt viden på Epilepsiforeningens hjemmeside eller har læst foreningens materiale eller har søgt litteratur eller sider på inter-nettet. En del er dog stadig ikke bekendt med, at epilepsi er mange forskel-lige tilstande.

Nogle pårørende kan være i den situation, at de ikke har været med ved samtalen hos den behandlende læge, og derfor kan være meget usikre på om deres pårørende, som har epilepsi, har oplyst, hvor mange anfald der forekommer, og om de har kognitive eller andre følger af epilepsien. Det er de pårørendes indtryk, at samtalerne ofte er ganske korte, og at tiden er for knap til at kunne komme rundt om alle aspekterne af epilepsien. Andre har brug for at få informationen om epilepsi gentaget, fordi de på tids-punktet, hvor informationen er givet, ikke har været parate til at modtage ny viden - eller de har oplevet, at informationen har været mangelfuld. Mange har i løbet af året givet udtryk for, at den afsatte tid ved lægen er meget presset og at det kan være et problem efterfølgende at få kontakt til behandleren, når man er kommet hjem og spørgsmål er begyndt at melde sig efter konsultationen.

At leve med epilepsi (12%)Mange lever med en usikkerhed og angst, fordi de aldrig ved, hvornår næste anfald kommer. Mange føler en stor afmagt over at miste kontrollen over de-res liv og over de begrænsninger, mange oplever som følge af epilepsien.

Også pårørende oplever angst og føler, at de skal våge over og have kontrol med, hvor deres familiemedlem, som har epilepsi, er. Det kan ses hos både voksne, unge og børn som pårørende til både børn, unge og voksne med epilepsi. I den forbindelse drøftes muligheder for information, ligesom der også henvises til at gøre brug af eventuelle tilknyttede epilepsisygeplejersker på behandlingsstederne og naturligvis behandlende læge. Også her er en individualiseret tilgang til problemstillingerne nødvendig, herunder informatio-ner i forhold til individuel epilepsi og anfaldstype.

Nogle af henvendelserne kommer fra forældre, som har epilepsi, hvor børne-ne er involveret rent praktisk i akutte anfald og skal forholde sig til en sådan situation.


En del, især pårørende, spørger til risikoen ved at have epilepsi, herunder SUDEP (Sudden Unexpected Death in Epilepsy).

Mange vil gerne have råd om mestring af dagligdagen med epilepsi, det kan f.eks. være forældre til nydiagnosticerede børn, som er i tvivl om, hvilke forholdsregler der skal tages.

Anfaldsprovokerende faktorer, som fx stress, afbrudt søvn samt andre leve-vilkårsfaktorer og tackling af disse i dagligdagen, er også hyppigt forekom-mende emner, ligesom anfaldsreducerende faktorer drøftes.

Manglende søvn kan i høj grad også være et problem for pårørende til per-soner med epilepsi, samt andre symptomer på posttraumatisk belastningsre-aktion (PTSD).

Epilepsien giver anledning til mange følelsesmæssige og praktiske problemer for den enkelte og for hele familien. Desværre opleves det ofte, at pårøren-de ikke automatisk inddrages og dermed får den information og rådgivning, der ville være en hjælp til at forstå og mestre mange dagligdags problemstil-linger.

Der har også været efterspurgt viden om seksualitet i forhold til epilepsi; her-under eksempelvis hvordan seksualiteten kan påvirkes af epilepsien og /eller medicineringen.

Henvendelser kan også omhandle de frustrationer og bekymringer der op-står, når en hidtil kendt epilepsidiagnose viser sig at være en anden form for epilepsi, med helt andre perspektiver til følge.

Henvendelser kan også dreje sig om, at man er ”kørt fast” i sin situation og har brug for hjælp til at se andre veje/muligheder, og frustrationer på bag-grund af lange ventetider på kontakt til behandlerne og manglende tid i konsultationerne. Endelig omhandler en del henvendelser en efterlysning af andre i samme situation.

Generelt er det indtrykket i rådgivningen, at en højere prioritering på be-handlingsstederne af den individuelle informationsindsats til den enkelte patient med inddragelse af aktuelle pårørende ville være en stor hjælp for både patienter og pårørende. Som vores norske søsterorganisation Norsk Epilepsiforbund udtrykker det: ”Kunnskab - mestring - livskvalitet”

Kognitive problemer (6%)Henvendelserne har især omhandlet:

Hukommelsesproblemer. • Udtrætning.• Nedsat arbejdstempo. • Manglende overblik i forskellige situationer. • Nedsat evne til at organisere.• Nedsat genkendelse af fx personer.• Behov for psykolog – både personen med epilepsi og pårørende.• Og ikke mindst, hvor finder man en psykolog med viden om epilepsi?•

En del, som henvender sig, er ikke klar over, at kognitive problemer kan være en del af at have epilepsi, og at det subjektivt set er et vanskeligt emne at sætte ord på, da det er ganske emotionelt.



Forældre til børn har henvendt sig i forhold til PPR-udredning, kognitive pro-blemer og epilepsi. Forældre søger ofte viden om, hvad der er årsagen til de kognitive problemer; kan det skyldes epilepsien, kan det skyldes, at barnet er født præmaturt, kan ADHD betyde noget? Andre er klar over deres kognitive påvirkninger og efterlyser konkrete redska-ber til, hvordan de kan få afklaret deres situation.

Pårørende kan have et ønske om psykologbehandling for at få hjælp til, hvor-dan de kan tackle hverdagen, når eksempelvis manden har epilepsi, samt hvordan de skal takle den angst, der er forbundet med at se sin nærmeste få anfald.

Efterlysning af psykologer med særlig viden om epilepsi fylder en del i forhold til henvendelserne, og det opleves ofte at landets behandlingssteder henviser til mere viden om dette emne hos Dansk Epilepsiforening. Det er dog vanske-ligt for os at få et reelt dækkende overblik over antallet af psykologer med særlig viden om epilepsi landet rundt.

Frit sygehusvalg (7%)Der er fortsat et markant behov for at formidle basal viden om frit sygehus-valg.

Når beslutningen om at skifte behandler er taget, og personen henvender sig i rådgivningen, er det ofte for at få råd om, hvordan skiftet foregår rent praktisk.

Det er sygeplejerskens vurdering, at der desværre fortsat er mange patienter, som ikke automatisk henvises videre til højere specialeniveau, selvom epilep-sien ikke er tilfredsstillende kontrolleret.

Andet (22%)I 2014 er ”andet” noget større end tidligere. Det har baggrund i, at blandt andet medicintilskuds-området har affødt en hel del henvendelser til rådgiv-ningen. Det skyldes dels, at Lamotrigin- området har fyldt en del, da Actavis trak sig ud fra det danske marked, hvilket skabte en del usikkerhed, ligesom de nye tilskudsregler, der kom efter Sundhedsstyrelsens revurdering af læge-middeltilskud på hele gruppen af epilepsimedicin.

Rejsesygesikring har også fyldt en del, blandt andet i forbindelse med, at det gule sundhedskort blev afløst af det nye blå sundhedskort, som i højere grad fordrer, at man som person/pårørende med epilepsi, sætter sig ind i de indivi-duelle regler, der findes i de respektive rejselande.

Andre diagnoser sammen med epilepsi fylder også en del i forhold til henven-delser og der opleves ofte en manglende sammenhæng mellem specialer, når man har flere sygdomme.

Hjælpemidler (7%)Henvendelserne drejer sig primært om epilepsi-alarmer, epilepsihovedpuder, hjelme, epilepsimasken, kugle- og kædedyner samt brug af servicehunde i forbindelse med epilepsi.Antallet af henvendelser om hjælpemidler er stigende.


Skole/daginstitution/SFO (3%)Henvendelserne centrerer sig oftest om de sociale og indlæringsmæssige problemer, børn og unge med epilepsi kan have i skolen, fordi mange af dem samtidig har kognitive problemer i større eller mindre grad. Henvendel-serne drejer sig om behov for afklaring af støtteforanstaltninger samt hvilken information, omgivelserne har brug for om epilepsiens konsekvenser. En del af henvendelserne omhandler retningslinjer i forbindelse med svømning og epilepsi. Det er både forældre og fagpersoner, der henvender sig.

Graviditet (1%)Her drejer spørgsmålene sig typisk om medicinsk behandling under gravidi-teten. Kontroller på sygehuset, arvelighed og påvirkning af fostret i forhold til epilepsimedicin.

Diæt og kost (1%)Henvendelserne drejer sig primært om kost i dagligdagen. Øvrige henvendelser har drejet sig om de ketogene diæter.

Kirurgi – inkl. VNS (3%)Henvendelserne vedrørende kirurgi og VNS (nervus vagus stimulation) går på efterlysning af mere viden om, hvordan behandling foregår, hvor kan man henvises til, hvor kan man få mere vide og ikke mindst, hvordan man får kon-takt til andre pårørende eller epilepsiopererede.

Alternativ behandling (4%)Der er fortsat nogle henvendelser om alternativ behandling af epilepsi. En del af henvendelserne har i 2014 omhandlet medicinsk cannabis, men også om meditation, mindfulness, akupunktur, brug af naturmedicin, hypnose og andet. Antal af henvendelser er let stigende.

Her savnes at kunne henvise til rådgivning i Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling (VIFAB). VIFAB er - desværre - nedlagt og området henlagt til en kommission under Sundhedsstyrelsen.

EfterbearbejdningI over halvdelen af henvendelserne er der behov for en eller anden form for efterbearbejdning.

Det drejer sig ofte om at søge og videreformidle informationsmateriale, såvel til fagpersoner som til medlemmer samt indhentning af viden hos andre fag-personer.

Området bærer stadig præg af, at der ikke længere er adgang til den konti-nuerlige nyhedsformidling fra www.epilepsi.dk (det tidligere Videnscenter om epilepsi, der nu er en del af Socialstyrelsen)

Det betyder at Dansk Epilepsiforenings rådgivere generelt får en større ar-bejdsopgave end tidligere, da vi nu selv skal indhente, bearbejde og formid-le viden på et meget bredt og forgrenet område, som dækker alle aldre.



ViderehenvisningViderehenvisning er typisk til: Neurolog/børnelæge, epilepsisygeplejersker på sygehusene, praktiserende læge, foreningens hjemmeside, informatørbesøg, DEF-kurser, informationsmøder, lokalkredsene, Epilepsihospitalet, Rigshospita-let, Samtaleforum, foreningens facebookside, Dansk Epilepsiforenings unge-koordinator, patientvejlederne i regionerne, Specialrådgivning om Epilepsi, Børneskolen Filadelfia, alarmfirmaer, Socialstyrelsen/Viso – herunder Hjæl-pemiddelbasen, Sundhedsstyrelsen, udenlandske epilepsiforeninger samt foreningens socialrådgiver og ikke mindst offentlige hjemmesider i forhold til artikler, litteratur mv. og andre fagpersoner på området.

Hvor mange er medlem eller ønsker at blive det? 63% af henvendelserne er registreret; heraf er 89% medlem af Dansk Epilepsi-forening, 8% er ikke medlem, men vil gerne meldes ind. 3% ønsker ikke med-lemskab. Der er flest fagpersoner, som ikke er medlemmer.


I perioden har der i alt været 548 henvendelser. Antallet af henvendelser er således stigende i forhold til sidste år.

Henvendelser til socialrådgiver

4. Statistik - socialrådgiveren

0

100

200

300

400

500

600

2009 2010 2011 2012 2013 2014

Telefon Mails Samlet antal

Ikke alle henvendelser i en sag registreres ved hver kontakt. Det gælder, hvis der er tale om et sagsforløb. Er der mange henvendelser i samme sag, som drejer sig om noget forskelligt, og hvor der for eksempel ydes hjælp til an-søgninger/klager over flere forskellige ting, kan sagen være registreret flere gange. Samme person kan også være registreret flere gange, hvis der er tale om ”gengangere”, altså henvendelse fra samme person, men hvor der ikke er tale om et egentligt sagsforløb, men forskellige spørgsmål/indsatser.

Tallet er derfor reelt lidt misvisende, idet der ofte er langt flere henvendelser og indsatser i samme sag, end der er registreret.Der er en stigning i antallet af henvendelser pr. mail i forhold til 2013.

Når henvendelse sker pr. mail, betyder det ofte flere skriverier frem og tilba-ge eller opringninger for at få tilstrækkeligt med oplysninger til at behandle sagen.

Det er sjældent, at det kan lade sig gøre at behandle sagen fyldestgørende pr. mail ud fra de oplysninger, medlemmerne kommer med. Opgaven kan være at give et svar på et konkret spørgsmål, men ofte også orientering om lovens muligheder, forberedelse til møder med kommunen, hjælp til - eller udfærdigelse af - ansøgninger og klager.

Rådgivning pr. mail giver nogle håndfaste muligheder i forhold til medlems-rådgivningen. Man kan eksempelvis hurtigt sende medlemmerne relevante uddrag af love, vejledninger, afgørelser, forslag til ansøgninger, ankeskrivel-ser med videre. Tidsfaktoren er ofte i spil, når medlemmerne ringer til social-rådgiveren (ankefrister, der skal overholdes, møder, der skal afholdes etc.).

Kommunikation via mail kan endvidere være til fordel for de medlemmer, der har forskelligartede kognitive problemer; herunder især dem med hu-kommelsesvanskeligheder, samt dem, der kan have brug for at medbringe noget skriftligt til deres sagsbehandlere/jobkonsulenter som eksempelvis ud-drag af lovgivningen.



Hvem henvender sig Herunder ses en figur af de forskellige grupper, som søger rådgivning hos socialrådgiveren i Dansk Epilepsiforening. 38% af de der henvender sig, har

selv epilepsi. Det er et fald i forhold til 2013, hvor tallet var 49%. Der er deri-mod en markant stigning i antallet af henvendelser fra pårørende, nemlig fra 41% i 2013 til 52% i 2014. Heraf er langt de fleste henvendelser fortsat fra mor, nemlig i 72% af tilfældene.

De resterende 10% er fagpersoner som eksempelvis: Socialrådgivere, skole-lærere, pædagoger, folk fra fagforeninger, læger, jobkonsulenter, sundheds-plejersker, tandlæger, hjælpemiddelleverandører, andre patientforeninger, Specialrådgivning om Epilepsi, journalister samt støtte-/kontaktpersoner.

Hvilken aldersgruppe drejer henvendelsen sig om?Henvendelserne drejer sig i 63% af tilfældene sig om voksne med epilepsi (>18 år). Og 37% om børn og unge (<18 år). I 2014 er der således en stigning i antallet af henvendelser, der drejer sig om børn, nemlig fra 23% i 2013 til 37% i 2014, mens der er et fald i henvendelser om voksne fra 77% i 2013 til 63% i 2014.

Henvendelserne fordeler sig med 45% om drenge/mænd og 55% om piger/kvinder. Det er lige omvendt af fordelingen i 2013.

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

2010 2011 2012 2013 2014

Henvendelsestyper - socialrådgiver

Person med epilepsi Fagpersoner Pårørende


Emner i rådgivningen Sammenlignet med sidste år kan man få det indtryk, at der generelt er et fald i henvendelserne i de enkelte kategorier. Det skal imidlertid ses i sam-menhæng med, at der er en markant stigning i antallet af ”andet”, der rummer hele 51% af henvendelserne. ”Andet” dækker over de henvendelser, der ikke umiddelbart passer ind i ovenstående kategorisering.

15%

51%

6% 9%2% 2%

9%2% 2% 2%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

Emner i rådgivningen - socialrådgiver

Erhverv, uddannelse, revalidering, fleksjob (15%)Henvendelser inden for dette område fylder traditionelt mest hos socialråd-giveren; i 2014 ser det umiddelbart ud til at det fylder mindre, men det må tages i betragtning, at en del sager, der er registreret under kørekort, som konsekvens heraf har indvirkning på erhverv. Derfor er der reelt flere, som har rettet henvendelse på grund af problemer i erhverv/uddannelse, end de 15%, der er registreret herunder.

De senere års massive fokus på ”det rummelige arbejdsmarked” og de mange tilhørende reformer forventes også at præge dagligdagen for man-ge af foreningens unge og voksne medlemmer de kommende år. Der er fra politisk hold fokus på, at alle skal ud på arbejdsmarkedet. Det gælder også mennesker, som tidligere kunne modtage førtidspension, men som nu skal ud på arbejdsmarkedet. Ikke fordi de er blevet raske, men fordi det er den vej, de politiske strømme går. Det kan give særlige udfordringer og kræve, at der sættes ind med den rette kompensation.

Henvendelserne kan typisk dreje sig om medlemmer, der på grund af ned-satte ressourcer ikke længere kan passe ordinært arbejde på samme antal timer som hidtil. Det kan også være medlemmer, for hvem det er vanskeligt at komme ind på arbejdsmarkedet og få fodfæste; herunder henvendelser fra medlemmer, der er frustrerede over, at der ”ikke sker noget” i deres sag.

I forhold til uddannelse drejer det sig typisk om mulighederne for at opnå handicaptillæg til SU, eller vanskeligheder med at færdiggøre uddannelsen på normeret tid. Det kan også dreje sig om begrænsninger i forhold til ud-dannelse på grund af epilepsien – eksempelvis om man kan uddanne sig til politibetjent, hvis man har epilepsi, eller om det er hensigtsmæssigt at blive tømrer.



Det er fortsat socialrådgiverens indtryk, at mange medlemmer har brug for vejledning i, hvordan de bedst kan agere og finde rundt i de mange forskel-lige involverede instanser; eksempelvis sygehuset, jobcentret, uddannelsesin-stitutionen, fagforeningen, A-kassen, sygedagpengekontor etc., etc.

Andet (51%)Tallet ”andet” er steget markant. Dette begreb dækker fortsat over et bredt udsnit af henvendelser om eksempelvis: Frit sygehusvalg, forvaltningsregler, diverse klagemuligheder, støttende samtaler med medlemmer/pårørende, der har det svært i dagligdagen, problemer eller behov omkring børn, der ikke lige drejer sig om skole. Det kan være foranstaltninger eksempelvis i form af aflastning, hjælp til forberedelse af møder med kommunen og generel orientering om lovens støttemuligheder.

For voksne er det eksempelvis forsørgelse, BPA-ordning og spørgsmål vedrø-rende botilbud. Som eksempel kan det være et utilstrækkeligt botilbud, der ikke tilgodeser borgerens behov for sikkerhed i forhold til epilepsien. På bag-grund af flere sager er det oplevelsen, at man i kommunalt regi måske enten mangler viden om mulige konsekvenser af et utilstrækkeligt opsyn eller, at de lægelige beskrivelser ikke umiddelbart forstås af modtageren.

Der er fortsat mange i gruppen ”andet”, der har rettet henvendelse ved-rørende tandbehandling. Februar 2013 trådte nye regler i kraft, således at patienter med epilepsi nu også er omfattet af Sundhedslovens §135 og kan få dækket udgifter til skader på tænder, mund og kæbe opstået i forbindelse med anfald. Mange har hørt om det, men er alligevel ikke helt klar over, hvad reglerne indebærer. Det gælder også for praktiserende tandlæger og fortsat også for kommuner, som administrerer ordningen.

En del henvendelser drejer sig om retssikkerhed. Det kan være langvarig sags-behandling, undladelse af partshøring eller at kommunen har undladt at un-dersøge om en mulig bevilling efter alle lovgivningens bestemmelser. Det kan også være, at ikke alle oplysninger er inddraget, inden der træffes afgørelse eller at kun dele af loven er anvendt, eksempelvis ved at undtagelsesbestem-melser ikke er taget i betragtning.

Tallet dækker også over samtaler på grund af ensomhed, efterlysning af net-værk, anmodning om bisidder m.v.

Servicelovens §42 (6%)Dette drejer sig om spørgsmål vedrørende muligheder for kompensation for tabt arbejdsfortjeneste til forældre, der har børn med epilepsi, og som på grund af pasning af barnet i hjemmet må opgive at passe et arbejde helt eller delvist i en periode. Det kan eksempelvis være i forbindelse med, at barnet ikke kan klare en lang dag i dagtilbud. Det dækker også over spørgs-mål og sagsbehandling vedrørende kompensation for tabt arbejdsfortjeneste på enkelte dage, for eksempel i forbindelse med undersøgelser, kontroller og indlæggelser.

Antallet af henvendelser ligger ret stabilt. Det er indtrykket, at der i stigende grad er ydet konkret, specifik hjælp til både ansøgninger og klager.


Kørekort (9%)Antallet af henvendelser om kørekort er faldet. Som en konsekvens af et nyt EU-direktiv, som Danmark har udmøntet fra 2012, er reglerne for såvel gruppe 1, men især gruppe 2-kørekort skærpet.

De ændrede regler i 2012 har især givet vanskeligheder for de medlem-mer, der har gruppe 2- kørekort, idet de som udgangspunkt skal være både medicin- og anfaldsfri i 10 år for at erhverve eller få fornyet deres gruppe 2-kørekort.

Reglerne har både medført økonomiske, sociale og beskæftigelsesmæssige konsekvenser for dem, der ikke længere har førerret til gruppe 2- køretøjer. Nogle har mistet deres mangeårige job og aner ikke, hvad de skal stille op, eller hvor de skal henvende sig; nogle er gået fra hus og hjem og for flere gælder, at de har mistet indtægt. Andre har oplevet, at det har påvirket helbredet og tillige den familiære situation.

En detaljeret gennemgang af emnet og konsekvenserne for de berørte kan man læse i en rapport foreningen fik udarbejdet i 2014. Rapporten kan findes på foreningens hjemmeside. De nye skrappere regler, og deres konsekvenser for den enkelte chauffør, medførte en voldsom stigning i antallet af henvendelser i 2013. I 2014 er tallet faldet igen. Det skyldes formentlig, at mange afventer, at politiet, som konse-kvens af en retssag vedrørende gruppe 2-kørekort i sommeren 2014, forven-tes at genoptage et antal sager, der er relevante på grundlag af den på-gældende retssag. Faldet i antallet kan også være et udtryk for en opgivelse over for ændringer i situationen, hvis ikke sommerens retssag har betydning for deres sag.

Sommerens retssag drejede sig om en borger, der faldt uden for bekendtgø-relsens definition af epilepsi. Der er således ikke taget stilling til den proble-matik, som langt de fleste chauffører står i, nemlig: Kan det passe, at man ikke kan få fornyet sit kørekort til gruppe 2 på grund af epilepsi, når man passer sin behandling og har været anfaldsfri i eksempelvis mere end 10, 20, 30 eller 40 år! En mindre del af henvendelserne vedrørende kørekort, drejer sig også om de medlemmer, som mister førerretten til gruppe 1-køretøjer.

Henvendelserne drejer sig primært om de vanskeligheder, der opstår i forbin-delse med ”kørselsforbud” i tilknytning til epilepsidiagnosen; primært med at komme frem og tilbage mellem hjemmet og arbejdet, men også med at få privatlivet til at hænge sammen – især i de egne af landet, der er ”tynde” på offentlige transportmidler.

En særlig gruppe er dem, der mister førerretten til gruppe 1-kørekort og er af-hængige af deres kørekort i deres erhverv, eksempelvis som kørende sælger. For dem er der en særlig udfordring, idet Ankestyrelsen har afgjort, at man ikke er berettiget til assistance i erhverv til kørsel, når det drejer sig om en gi-ven afgrænset periode, man ikke er i stand til at køre. Her er der set kreative løsninger, hvor borgerne eksempelvis må have pårørende til at køre for sig. Perioden med førerforbud bliver derved en prøvelse for hele familien.



Der kommer også en del henvendelser fra unge og forældre om, hvordan reglerne er for at få lov til at tage et førerbevis.

Forsikring/rejsesygesikring (2%)Forsikringsspørgsmål henvises fortsat til HGF, hvor medlemmer har mulighed for at få decideret forsikringsrådgivning. Medlemmerne opfordres ligeledes til at kontakte HANDI Forsikringsservice. Men herudover drejer disse henvendelser sig primært om spørgsmål i relation til rejsesygesikring som supplement til det blå sundhedskort eller hvor det blå sundhedskort ikke dækker.

Servicelovens §100 (2%) Dette vedrører spørgsmål om servicelovens muligheder for at dække ekstra-udgifter som følge af epilepsi til voksne.

Det vil typisk være: Udgifter til medicin, ødelagt tøj, ødelagte ting i hjemmet samt transportudgifter.

Servicelovens §41 (9%)Henvendelserne omhandler dækning af merudgifter til børn med epilepsi. Henvendelserne er stigende, hvilket kan være et udtryk for, at det er blevet vanskeligere for forældrene at komme igennem med ansøgninger om dæk-ning af nødvendige merudgifter.

Medicintilskud (2%) Disse henvendelser drejer sig typisk om, hvordan medicintilskudssystemet er opbygget, samt om de vanskeligheder og overvejelser vores medlemmer står i vedrørende brugen af generika/original præparater. Det drejer sig også om henvendelser vedrørende tilskud til et specifikt præparat, eksempelvis når der sker ændringer i tilskud til de specifikke præparater.

Hjælpemidler (2%)Spørgsmålene drejer sig fortsat i langt overvejende grad om, hvilke mulig-heder der findes for bevilling af epilepsialarmer. Endvidere om spørgsmål vedrørende institutioners basisinventar. Det er indtrykket, at en del forældre har vanskeligt ved at få bevilget en epilepsialarm, både i henhold til service-lovens §41 samt §112. Det er erfaringen, at kommunerne vurderer nødven-digheden af alarmer meget forskelligt. Konsekvensen af manglende epilep-sialarm kan blandt andet være, at børn langt op i teenagealderen sover sammen med forældrene, for på den måde at sikre, at et anfald opdages.

En del oplever derudover, at en alarm også i betydeligt omfang kan medvir-ke til at afhjælpe angst og stress i dagligdagen; noget som fylder meget i en del familier som kontakter rådgivningen.

Skole/daginstitution/SFO (2%)Henvendelserne har primært drejet sig om børn, der har det svært i skole eller dagtilbud. Det drejer sig også om børn, der er i risiko for eksklusion dels fra undervisning, dels fra det sociale liv; det er i forbindelse med eksempel-vis lejrture, hvor skolerne ikke umiddelbart er trygge ved barnets deltagelse uden at forældrene også deltager, eller det kan være problemer med opsyn i forbindelse med svømmeundervisning. Med andre ord problemer, der opstår i forbindelse med nødvendigheden af ekstra ressourcer, og hvor der indimel-lem, stik mod reglerne på området, appelleres til forældre om deltagelse.


Efterbearbejdning: 54% af henvendelserne var forbundet med efterbearbejdning. Det er en markant stigning i forhold til de 29% i 2013.

Efterbearbejdningen kan bestå i at sende relevant lovmateriale, skrive til kommunen på vegne af medlemmet for at være behjælpelig med for eksempel at frembringe en forståelse for en anbringelse af et barn, input til partshøringer ved påtænkte afgørelser m.v.

Ofte består det i, at socialrådgiveren læser sagsakter, hjælper med at ud-færdige ansøgninger/ankeskrivelser på vegne af et medlem og/eller yder sparring til medlemmer, som laver ansøgninger eller ankeskrivelser selv.

Der er udfærdiget en del klager på medlemmernes vegne eller givet input til klageskrivelser. I nogle tilfælde har kommunen ændret afgørelsen uden, at den er videresendt til Ankestyrelsen. Det har for eksempel været tilfældet, hvor en kommune fra den ene dag til den anden og med meget kort varsel fratog et voksent medlem hjælpere døgnet rundt på et bosted og hensigten var, at borgeren skulle være uden opsyn. Indtil sagen er endeligt belyst, har kommunen nu fundet en midlertidig løsning, der skal sikre, at medlemmets sikkerhed ikke er sat over styr.

I andre tilfælde har Ankestyrelsen givet medlemmet medhold i klagen. Det har eksempelvis været vedrørende merudgifter til bleer, hvor en kommune argumenterede for, at det er almindeligt, at børn er urenlige indtil skolealde-ren. Det har også været tilfældet i en sag vedrørende BPA-ordning, hvor en kommune foretog drastiske nedskæringer i timeantallet til en hjem-meboende voksen, der har behov for hjælp døgnet rundt.

For at være behjælpelig med at skrive ansøgninger eller klager, er det ofte nødvendigt med mere indgående kendskab til sagen. Det medfører derfor ofte behov for gennemgang af sagsakter samt indsigt i borgerens/familiens behov og livsvilkår. Viderehenvisning:Socialrådgiveren har i 2014 viderehenvist medlemmer og professionelle til rådgivning hos: Specialrådgivning om Epilepsi, Børneskolen, HGF, Han-diforsikring, DUKH, kurser i Dansk Epilepsiforening, Patientombuddet, epi-lepsisygeplejersker på diverse ambulatorier, behandlende læger, Dansk Epilepsiforenings kredse (typisk formændene), Samtaleforum, Facebook, Hjælpemiddelbasen, kommuner, fagforeninger, a-kasser, jobcentre, borger.dk samt foreningens sygeplejerske.

Hvor mange er medlem - eller ønsker at blive det?83% af sagerne er registreret, ud af dem er 86% af henvendelserne fra med-lemmer.

De, der ikke er medlem, er typisk pårørende til medlemmer og kan også være fagfolk. Det drejer sig om 9%, som ikke er medlem, men oplyser, at de vil melde sig ind.

5% ønsker ikke medlemsskab. Det er typisk fagfolk, pårørende til medlemmer, eller folk som ikke mener, at de fremadrettet vil have behov for rådgivning.



Den 14. årsrapport fra rådgivningen viser at Dansk Epilepsiforening nu har haft over 13.000 dokumenterede rådgivningsforløb, siden vi begyndte at registrere henvendelserne til foreningens faglige rådgivere. Det samlede antal henvendelser til rådgiverne er fortsat stigende.

Det betyder, at der generelt skal anvendes mere tid på rådgivningen og enkeltsager, og at der bruges mindre tid til de øvrige mere almene opgaver, rådgiverne også har.

På grund af de mange henvendelser, kan rådgivningsarbejdet ikke alene af-grænses til at foregå på de to dage, der er åbent for telefonrådgivning. Det strækker sig i betydeligt omfang også ud over de øvrige ugedage.

De problematikker, vi bliver bekendt med via rådgivningen, omsætter vi eksempelvis til artikler i medlemsbladet, nyhedsfokus i forhold til hjemmesiden, politisk arbejde samt i planlægningsarbejdet med foreningens øvrige med-lemsstøtte i al almindelighed.

Mange af de henvendelser, rådgiverne modtager, drejer sig naturligt nok om problemer med epilepsien, behandlingen, mødet med ”systemet” eller livet med sygdommen i dagligdagen.

Vi har derfor en tilbagevendende og generel udfordring med at oparbejde og finde viden om, hvad der virker i en given situation? Og hvor tingene fin-der en løsning, uden at der opstår problemer? Vi er også konstant på jagt ef-ter viden om, hvordan andre håndterer en given problemstilling, eller mestrer en dagligdag med epilepsi – og hvordan får vi bragt den viden i spil, så den erfaring kommer andre til gavn.

Her betyder et godt og tæt samarbejde med netværket og samarbejdspart-nere samt foreningens frivillige og medlemmer meget. For der er brug for at få balanceret fokus mellem både problemer og løsninger.

Det er rådgivernes fornemmelse, at medlemmer og offentlige instanser i sta-digt større omfang gør brug af frivillige tilbud. Bl.a. på baggrund af ”effektivi-sering i den offentlige sektor”. Det vil naturligt give et pres på efterspørgslen efter Dansk Epilepsiforenings rådgivningstilbud.

Men det er vigtigt at understrege, at foreningens rådgivning ikke kan erstatte det offentliges forpligtigelser, da vi hverken har myndigheds- eller behand-lingsansvar. Vi er således alene et supplement til det offentlige, og støtter derfor vores medlemmer, hvor det overhovedet er muligt.

Vi kan ikke alt, og der skal ofte ske en forventningsafstemning i sammenhæng med rådgivningen af såvel medlemmer som samarbejdspartnere. Men vi gør det bedste, vi kan, og kan se, at det både virker og er tvingende nødvendigt.

Af Lotte Hillebrandt og Helle Obel

5. Opsummering og overvejelser


Socialrådgiver Helle ObelArbejdsopgaver i 2014:

Rådgivning.• Politisk arbejde. • Webredaktion.• Artikler til bladet/hjemmeside/oplysningsmaterialer/ • BloggenOplægsholder på diverse kurser/møder etc.• Vedligeholde netværk med rådgiverne i Specialrådgivning om Epilepsi/• socialrådgivere fra andre patientforeninger og handicaporganisationer i Odense/medarbejdere i DH. Kursusplanlægning.• Sygehusbesøg.• Samarbejde og yde faglig sparring i forbindelse med relevante samar-• bejdspartnere, f.eks.: Socialstyrelsen, Hjælpemiddelfirmaer.Medlem af Socialstyrelsens faglige råd på epilepsiområdet.• Projektdeltager i ” Kronikerindsats for børn og unge i Svendborg Kom-• mune”, samt Danske Handicaporganisationers beskæftigelsesprojekt ”Mening og Mestring”.

Sygeplejerske og faglig konsulent Lotte HillebrandtArbejdsopgaver i 2014:

Rådgivning. • Politisk arbejde.• Kurser, planlægning og undervisning, internt som eksternt. • Webredaktion, artikler og notitser til bladet/ • hjemmesiden/informationsmaterialer. Opbygge og vedligeholde netværk, herunder bl.a. fokusgruppen for • epilepsisygeplejersker.Kontaktperson til behandlere, herunder besøg på sygehusafdelinger. • Samarbejde og yde faglig sparring i forbindelse med relevante samar-• bejdspartnere, f.eks.: Socialstyrelsen, hjælpemiddelfirmaer, Fokusgrup-pen af sygeplejersker med interesse for epilepsi, Fokusgruppen af syge-plejersker, der arbejder med senhjerneskade og udviklingshæmning, medicinalfirmaer, etc.Oplægsholder på diverse kurser/møder etc.• Deltage i møder med Dansk Epilepsiselskab, Danske Patienter, Sundheds-• styrelsen.Informatører – supervision og rekruttering af nye. • Koordinator for foreningens trykte informationsmaterialer.• Projektdeltager i ”Kronikerindsats for børn og unge i Svendborg Kom-• mune”Medlem af Socialstyrelsens faglige råd på området for udviklingshæm-• ning.

6. Rådgivernes arbejdsopgaver

dansk epilepsiforenings rådgiverrapport 2014

Documents