dansk pelsdyravl - april 2014

MedleMsblad for dansk pelsdyravlerforening

#4 april 2014

reportage fra polen, litauen og grkenland / generalforsaMling: et eventyrligt r /

direktren analyserer Markedet / avler skifter bestning hvert r

DanskpelsDyravl

europiske avlere har uDviDet i opgangstiDen hvaD s nu?

Leverandr af fremtidslsninger til pelsdyravlere

PAMU CLEANERDriftsikkert udmugningssystem

med propfunktion.

Enkelt at montere og kan styresfra smartphone.

Effektivt dobbelt-kantskrab.

Fleksibel skrabeplade.

RING OG HR MERE: tlf. 9613 3030

Book tid til service inden1. juni og f

50% p krsel og1. montrtime gratis

Ring 9613 3030 eller skriv [email protected]

Tilbuddet er gldende i Jyllandog p brofaste er i Danmark

PAMUSKRABEMASKINE

Ny skindholder

Tidlig opstart af ruller

Bedre skrab ved hovedet gerstrklngden

Grnlandsvej 5, 7480 Vildbjerg Tel: +45 9613 3030www.pamutec.com [email protected]

2 tidsskrift for dansk pelsdyravl

inDholD april 2014

z leDer: uDskillelseslbet er i gang 5

z fokus: pelsDyravl i europa 6

z kvalitet er vejen frem ogs i polen 7

z litauen trkker hnDbremsen 12

z grske avlere kmper meD kvalitet og falDenDe priser 16

z pelsDirektr: kvalitet er staDig sikker havn 20

z generalforsamling 23

z enDnu en velbesgt skinDuDstilling 39

z konkurrerer meD manDen 40

z sanereDe sig til beDre kvalitet 42

z en forsikring moD plasmacytose 44

z nu skal fluerne bekmpes inDen De bliver et problem for vores naboer og os selv 46

z moD et hjt avlsresultat i 2015 50

z foDring og pasning unDer fDslerne og i DiegivningstiDen 54

z foDerklatten er vores sunDheDsovervgning 58

z meDlemsturen 2014 gr til norges fantastiske vestkyst 60

z pelsDyr ungDom ny forening for unge meD interesse i pelsDyravl 64

z p grinDsteD lanDbrugsskole er Der mink p skemaet 65

z aktuelt 66

forsiDefotoPolske pelsdyravler Maciej Figura har siden 2005 udvidet familiefarmen fra 200 tver til 20.000 i dag. Derfor mtte han ikke bare udvide farmen, men bygge en farm mere. Foto: Cecilie H. Nhr

3nr. 4. april 2014

4 tidsskrift for dansk pelsdyravl

Vi har kunnet se efter februar-auktionen

i Glostrup, hvordan skindpriserne p

auktionerne i Toronto og i Helsinki hop-

pede yderligere et lille trin nedad. Derfor

havde jeg hbet p, at vi ogs kunne n-

jes med et lille fald p Kopenhagen Furs

april-auktion. Desvrre mtte vi konsta-

tere, at prisfaldet var strre end lille med

et total fald p 15 procent i forhold til

sidste auktion.

Den skindpris, som vi opnede under

denne auktion, er s lille, at den ikke er

omkostningsdkkende for alle. Heller

ikke alle i dansk pelsdyravl. Vi skulle me-

get gerne snart have ramt bundprisen,

for ellers kan det blive farligt for alle. Vi

har hele tiden hvdet, at vi danske avlere

er dem, der kommer til at klare os bedst

igennem tider med lave priser, hvis vi

sammenligner os med vores udenlandske

kollegaer. Derfor er det ogs vigtigt, at vi

alle strammer op og fr tilpasset vores

omkostninger, s vi kan vre med.

Det er en usikker situation for os, men

ogs for de nste led i branchen. I den

forbindelse er det vigtigt at pointere, at

den lavere pris ikke er et udtryk for, at

der ikke er eftersprgsel p skindene.

For det er der. Alt blev solgt i auktions-

salen. Forbruget af pels er ikke get ned.

Tvrtimod er pels meget populrt, og

vi har sjldent set s meget af det i mo-

debilledet som nu.

Vi har ogs sjldent, faktisk aldrig, solgt

s mange skind, som udbuddet har lydt

p under de seneste to auktioner. Knap

15 millioner skind har skiftet hnder

under disse to auktioners i alt 13 dage.

Det har vret en del af salgsstrategien at

mde markedet og udbyde alle skind og

til den pris, som kunderne ville give.

S nr priserne er faldet skyldes det

blandt andet, at produktionen er steget

mere end forbruget. Det skyldes ogs, at

opkberne stadig ligger inde med skind

fra sidste r p deres lagre. De er des-

uden i en situation, hvor de har penge-

mangel og har svrt ved at finansiere et

kb. Usikkerheden bliver kun strre af, at

de ikke kan forudse, hvordan vejret bli-

ver til vinter og dermed vide p forhnd,

om de kan f afsat deres varer set i lyset

af sidste rs milde vejr. Puklen er for stor

lige nu til, at de tr give en hjere pris,

og vi kan ikke forvente, at puklen bliver

mindre lige forelbig.

I klvandet p de skuffende skindpriser

fra april-auktionen vil jeg gentage mit

budskab fra efter februar-auktionen,

fordi det er mere relevant end nogen-

sinde: Vi skal vre knivskarpe. Udskil-

lelseslbet er skudt i gang. Det er nu, vi

skal vise, at det er os, der klarer os bedst

igennem krisen.

uDskillelseslbet er i gangleDer

af tage pedersen, [email protected]

5nr. 4. april 2014

Dansk Pelsdyravl har vret i Polen, Gr-

kenland og Litauen for at f et billede

af, hvordan situationen for branchen i

landene ser ud set i lyset af den nye mar-

kedssituation.

Siden 2010 er priserne p minkskind

steget og steget og nede det hjeste

niveau nogensinde sidste r. Mange ville

gerne vre en del af pelsdyreventy-

ret, og som konsekvens er massevis af

farme skudt op verden over, og eksiste-

rende farme har udvidet. Polen, Grken-

land og Litauen er ingen undtagelse.

Men da priserne faldt under december-

auktionen, stod det klart, at markedet

havde ndret sig, og ikke alle kommer til

at overleve. Flles for situationen i Po-

len, Grkenland og Litauen er, at mange

af avlerne har investeret hrdt, udvidet

massivt og har lavere kvalitet end p

danske farme. De er dog blevet mere be-

vidste om vigtigheden af hj kvalitet.

Men hvad s nu? Hvordan ser avlerne i

udlandet p deres fremtid?

fokus: pelsDyravl i europa

0

100

200

300

400

500

600

700

Grkenland

Polen

Litauen

Danmark

2013201220112010

KRONER

LANDENES GENNEMSNITSPRIS PR. MINKSKIND

0

100

200

300

400

500

600

700

Grkenland

Polen

Litauen

Danmark

2013201220112010

KRONER

LANDENES GENNEMSNITSPRIS PR. MINKSKIND

gennemsnitspris pr. minkskinD veD april-auktionen 2014

Danmark 316 kr

litauen 244 kr

polen 214 kr

grkenlanD 167 kr

6 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

Nr. 4. april 2014 7

kvalitet er vejen frem ogs i polenPolen har de seneste r stormet frem p skindmarkedet i takt med, at priserne har vret svimlende hje. Det har givet en produktion fra landet af meget varieret kvalitet. Avlerne Andrzej Jaworek og Maciej Figura er ikke i tvivl om, at der stadigvk er penge at hente for dem p trods af et prisfald. De investerer nemlig i kvalitet i stedet for at pelse ned, og det kan vre en fordel for det danske marked ogs, mener Kopenhagen Furs omrdeleder i Polen Olger Scheepens.

Der knokles for at passe familien Figuras i alt 20.000 mink, som er fordelt p to farme. De har til dagligt 25 ansatte og yderligere 25 i hjssonen.


I et lille kkken uden for den polske by

Stawno har minkavleren Andrzej Jaworek

dkket op med plsebord og polsk flde-

kage p fint, blomstret porceln. Han bor

i huset alene, p trods af at han er gift og

har to brn.

- Jeg er uddannet dyrlge og har bde

haft min egen klinik og arbejdet ti r med

management af globale kliniske studier

ved et stort firma. Der var jeg blot en del

af en stor maskine. S da min far gav mig

muligheden for at arbejde med ham p

sin farm, slog jeg til, p trods af at den

l langt vk, og jeg mtte flytte fra min

familie. Selv om det er smertefuldt at

undvre dem, er det en mde for mig at

f en balance mellem arbejde og fritid. Og

de flytter herhen, s snart det nye skoler

begynder, fortller han.

Andrzej Jaworek arbejdede for sin far i

et rs tid og har fornylig selv overtaget

farmen. Han indrmmer, at selv om ar-

bejdet i sig selv tiltrak ham, var det ogs

pengene. Derfor skrmte prisfaldet

ogs den polske avler en smule.

- De hje priser lokkede, for det gjorde

det nemmere at leve. Og selvflgelig vil

man gerne have mange penge for sine

skind. Men priserne var ikke realistiske.

Jeg ser det som en god situation at

investere i dyrene i, for nu bliver mar-

kedet rengjort for alle de drlige skind.

Priserne er kun et reelt problem for dem,

som laver drlig kvalitet, siger han.

I stedet for at stramme livremmen ind og

spare har Andrzej Jaworek investeret i at

forbedre hele farmen, s den kan leve op

til det, han kalder de nye standarder. Det

indebrer blandt andet en ny fryser og

jordvarme.

forDel for Danmark

Kvalitet er et ord, som gentagne gange

ryger over Andrzej Jaworeks lber. Han

har 850 minktver p sin farm og vil

maksimalt udvide til 1.600. Det er nemlig

det antal tver, han vurderer, at han kan

have fokus p, s han sikrer, at de fr

gode skind. Det opnr han blandt andet

ved at have kbt en base af gode danske

mink og give sig tid til hver enkelt mink.

- Jeg tror, at den fejl, nogle gr specielt

p de store farme, er, at de mister fokus

og kontrol med dyrene, siger han.

Kopenhagen Furs omrdeleder i Polen

Olger Scheepens mener, at den polske

bevidsthed om kvalitet kan vre en

fordel for de danske avlere i forhold til

auktionerne i Glostrup.

- Jo flere gode skind, som er samlet til

auktionen, jo strre lots kan man lave,

og det tiltrkker kunderne. Derfor skal

de danske avlere ikke se det som en

ulempe, nr nogle af de polske skind

kommer op i samme kategori, forklarer

Olger Scheepens.

af cecilie h. nhr,[email protected]

europisk pelsDyravl

S lidt teknik som muligt det kendetegner HG Feeder M-serien.

Maskinerne er med mixer og fs i fire modeller med en fodertank p hhv. 650, 1.000, 1.250 og 1.600 liter. De har alle det gode hydraliksystem til fremdrift med 2/3 pedalvandring til foderhastighed og en max. hastighed p 18 km i timen.

Besg vores hjemmeside for yderligere information eller ring og f et godt tilbud p netop den maskine, du har i tankerne.

HG Feeder 65/100/125/160 M

Fodermaskiner til ethvert behov

Dgnservice: 20 21 30 44

Vejlevej 15, DK-8722 Hedensted

Telefon (+45) 75 89 12 44

Telefax (+45) 75 89 11 80

www.hedensted-gruppen.dk

Mixer med to hastigheder

hj til blandinglav til fodring

Erik Bach 20 12 32 12

Ole Andersen 20 12 32 13

Jens Villadsen 22 69 58 10

Tonny B. Rasmussen 30 88 13 31

Heiko Andresen 20 29 32 44

Johannes Nielsen 30 80 12 00

Henrik Mortensen 20 20 56 11

Jesper rskov Pedersen 30 80 08 68

Nr. 4. april 2014 9

Der er byggerod p farmen, selvom

minkrkkerne str frdige. Maciej

Figura forklarer, at de har planer om at s

grsarealer for at forsknne udseendet.


svrere p store farme

Blot f kilometer vk fra Andrzej Jawo-

reks hyggelige kkken sidder avleren

Maciej Figura i sit smarte, nye mdelo-

kale. Sammen med sin bror og far har

han to farme med i alt 20.000 minktver.

Strrelsesmssigt er det langt fra Andr-

zej Jaworeks, men det er deres tilgang

til prisfaldet ikke. Der er de helt enige i,

hvad der skal prioriteres.

- Vi beholder samme antal tver, men

hver kvaliteten. Vi har de seneste fem

r kbt dyr fra Danmark, og vi kan se, at

kvaliteten i pelsen stiger, siger Maciej

Figura og uddyber, at det er de avlere,

som ikke har prioriteret kvaliteten hjere

fr, som nu str med problemerne.

- En god kvalitet vil srge for, at vi altid

som minimum vil tjene lidt p skindene,

siger han.

Siden 2005 har Figura-familien kun haft

mink, og derfra har de get produktio-

nen fra 200 tver til de tidligere nvnte

20.000. De har alts udvidet meget kraf-

tigt, hvilket man har set en tendens til

mange steder i Polen.

- Vi har oplevet, at nr man udvider hur-

tigt, gr det ud over kvaliteten, og det

har vi fokus p nu. Det kan vre svrt

at lave liges gode skind som de danske,

fordi de har mindre produktioner. Alt ef-

ter hvordan markedet udvikler sig, kunne

vi mske finde p at pelse lidt ned for at

hve kvaliteten, forklarer Maciej Figura.

Set med danske briller kan produktionen

med 20.000 tver virke overvldende

og mske undvendig stor.

- Man skal huske p, at der er flere ge-

nerationer p mange af farmene i Polen.

Ved Figura skal produktionen brdfde

tre familier, forklarer Olger Scheepens.

"baD guys" gr bankerot

Omrdeleder Olger Scheepens mener,

at der generelt er god kvalitet at hente

i Polen og forklarer, at der blandt andet

var polske kandidater til Top Lots ved

Februar-auktionen.

- Der er selvflgelig ogs "bad guys", men

det drejer sig om nogle sm produktio-

ner, hvor man kun tnker p penge. De

polen

Polen er en af verdens strste eksportrer af pels. Der findes cirka 1.000 pelsdyrfarme i landet, hvoraf langt strstedelen er minkfarme. Der er stor forskel p kvaliteten af de polske minkskind, men et godt skind koster i gen-nemsnit mellem 190 og 215 kroner for de polske avlere at lave. Ved seneste auktion fik de i gennemsnit 214 kroner stykket.

Nr. 4. april 2014 11

bruger ofte andre auktionshuse, hvor de

sger finansiering. Det er dem, der vil g

bankerot med de nye priser.

Han forklarer, at noget af det som isr

giver dem drligere produktioner er dr-

ligere foder og for mange mink i burene.

Det er vedtaget ved lov, at man i Polen

maksimalt m have tre mink per bur,

men mange lykkeriddere stter fire eller

flere dyr i samme bur.

inspiration i herning

Minkavler Maciej Figura, broderen og

faderen har taget forskellige tiltag, som

holder produktionsprisen nede og kva-

liteten oppe. De laver blandt andet selv

foder og pelser deres egne mink. Det

giver dem en produktionspris p 5-10

procent mindre end gennemsnittet.

- Det er den mde, vi fr kontrol over

hele processen p. Vi har kbt de bed-

ste maskiner og tager for eksempel til

messen i Herning for at tale med andre

avlere om gode rd og for at kigge ma-

skiner. Vi bliver bedre r for r, siger han.

frygter forbuD mere enD prisfalD

Bde minkavler Andrzej Jaworek og

Maciej Figura tror alts p, at kvalitets-

bevidsthed er vejen frem, nr markeds-

priserne skal stabiliseres. S selv om

priserne er blevet lavere, er det ikke der,

deres primre bekymring ligger.

- Jeg frygter mere for, at der vil trde et

EU-forbud mod minkavl i kraft. S er vi

mange, der mister vores job, siger An-

drzej Jaworek, som bliver gentaget i den

anden ende af byen af Maciej Figura:

- Vi har investeret mange penge, s selv-

flgelig skrmmer markedet os, men

den politiske situation er mindst lige s

skrmmende.

Den oprindelige del af Gintaras Muraskas farm

blev taget ud af brug sidste r, og selv om

den trnger til en krlig hnd, bliver det ikke

forelbig med de lavere skindpriser.

pluDselig ville alle i Dette lille omrDe,

taxichauffrer som forretningsmnD, have

en minkfarm. jeg blev jvnligt ringet op af

lykkejgere, som alDrig havDe beskftiget

sig meD mink, men som havDe hrt, at Det var

en goD forretning.

gintaras Muraska, pelsdyravler

af heidi cecilie [email protected]

europisk pelsDyravl


litauen trkker hnDbremsenI lbet af de seneste fire r er skindproduktionen i Litauen firdoblet. Det er en blanding af erfarne avlere, der har jnet en mulighed for at udvide, og taxichauffrer og forretningsmnd, der har lugtet penge, fortller formanden for Litauens pelsdyravlerforening, Ceslovas Tallat-Kelpsa. Men med faldende priser er planer om udvidelser sat i bero, og Ceslovas mener, at mange investeringslystne avlere har gjort sig konomisk srbare i forhold til at kunne overleve nogle magre r.

Gintaras Muraska kbte sin farm syd

for Litauens nststrste by, Kaunas, i

2001 efter at have arbejdet i perioder p

danske farme. Til daglig var han opkber

af skind til russere, men tiden p de dan-

ske minkfarme gav ham lyst til at prve

krfter som fuldtidspelsdyravler.

Dengang talte hans farm 800 tver. Siden

er den vokset stt. Isr sidste r, hvor

han byggede helt nye rkker og udvidede

med 2.000 tver til 7.000 i alt. Planen var

i r at renovere de gamle rkker, s han

kunne udvide med yderligere 3.000 tver.

Men da priserne faldt i december, blev

dn plan lagt p is, og den gamle farm

str nu ubrugt hen og udgr en stor kon-

trast til de nye, skinnende blikrkker, som

er fyldt med danske mink.

- Vi ved ikke, hvordan fremtiden ser ud,

s vi har sat bremsen i. Jeg tror godt, vi

kan klare os, hvis februar-priserne stter

det nye niveau, men det er ikke srlig

optimalt. Hvis priserne falder mere,

kan vi mske klare os et r eller to i mi-

nus, fr vi m pelse ned, siger Gintaras

Muraska og tager et stykke chokolade

med vodkafyld.

en by for sig selv

Han er en af de mere erfarne i branchen,

og han har da ogs klaret sig igennem et

svrt marked fr. Men sidste r investe-

rede han ikke bare i nye rkker til sine

mink; han kbte en ny fodermaskine og

pelsningsmaskine. Derudover investe-

rede han i danske kvalitetstver, efter

han mtte pelse helt ned og sanere, fordi

farmen blev ramt af plasmacytose. Han er

dog overbevist om, at mange andre avlere

i Litauen er langt mere udsatte end ham.

- Jeg tror, rigtig mange farme vil f pro-

blemer. For der er mange, som har pro-

blemer med kvalitet og likviditet. Isr

mange af de nye farme, som er skudt op

i Siauliai i perioden med stigende priser.

Det er et omrde for sig, konkluderer

Gintaras Muraska, mens han ryster lidt

p hovedet.

Nr. 4. april 2014 13

Siauliai er en by i det nordlige Litauen,

hvor der efterhnden er omkring 40

farme, alts knap halvdelen af det sam-

lede antal pelsdyrfarme i landet. Heraf

er det kun to avlere, som er medlem af

Litauens pelsdyravlerforening. Ligesom

Gintaras Muraska tror Litauens pels-

dyravlerforenings formand Ceslovas

Tallat-Kelpsa ogs, at mange af de isr

nystartede farme i Siauliai fr svrt ved

at klare sig.

- Pludselig ville alle i dette lille omrde,

taxichauffrer som forretningsmnd,

have en minkfarm. Jeg blev jvnligt rin-

get op af lykkejgere, som aldrig havde

beskftiget sig med mink, men som

havde hrt, at det var en god forretning.

Jeg tror helt sikkert, de vil f svrere

ved at klare sig end erfarne minkavlere,

der har vret i faget i revis. Teoretisk

set vil de ogs have mere udestende

med alle de udgifter, der er i forbindelse

med at starte en helt ny farm op. De har

heller ikke ligesom de danske avlere en

fllesskabsflelse. Man arbejder ikke

sammen og vidensdeler eller lner hin-

andens maskiner.

forDele og ulemper veD

kmpefarme

Selv har Ceslovas Tallat-Kelpsa 60.000

avlstver fordelt p tre farme, som

tilsammen udgr Litauens strste pro-

duktion. Han har en fodercentral, et

pelsningshus, som stod for 400.000 skind

sidste r, og i alt 130 ansatte. Han mener,

at 60.000 er et passende tal i forhold

til konomien i at have fodercentral og

pelsningshus selv. Derfor har han ingen

planer om at udvide, som han ellers har

gjort op til i dag.

- Og hvis det skulle blive ndvendigt,

vil jeg g ned p 50.000 tver og s ar-

bejde med kvaliteten i stedet, siger han.

Han har to farm managers ansat til den

daglige drift, som begge har univer-

sitetsuddannelser. Den ene inden for

husdyrvidenskab. Kompetent ledelse

er vigtig for ham. Han har nemlig ikke

selv tid til at vre s meget p farmene

p grund af det store administrative

arbejde, der flger med, nr man har s

stor en produktion.

minkavl i litauen Antal minkfarme: ca. 110 Medlemmer af Litauens pelsdyravlerforening: 21 avlere

Skindproduktion 2013: ca. 2 mio. stk.

Gennemsnitspris pr. skind 2013: 498 kr.

Gennemsnitsproduktionspris pr. kvalitetsskind 2013: ca. 255 kr.

Litauen begyndte som pelsproduce-

rende land i 1950 med slvrve. Det

var russerne, som indfrte og sty-

rede pelsdyravlen under Sovjetunio-

nen. Senere kom ogs minkavl til. I

begyndelsen af 1990'erne var Litauen

det frste land blandt de tidligere

Sovjet-lande, der fik private farme. I

1992 var stort set alle pelsdyrfarme

private, og i 1997 begyndte de at

skifte dyr fra den russiske minktype

til den danske. I dag er rveprodukti-

onen stort set forsvundet, og nsten

alle minkene p de Litauiske pelsdyr-

farme stammer fra dansk avl.

Kilde: Litauens pelsdyravlerforening.

Gintaras Muraska udvidede sin farm sidste r, s

halvdelen af farmen str spritny.


Men han indrmmer ogs, at det nr-

mest er umuligt at n op p dansk kvali-

tet, nr man har s mange dyr. Ogs selv

om han har gode folk til at tage sig af

den daglige drift. En anden faktor, som

er en sten i skoen p topkvalitet, er de

hrde vintre. De betyder, at minkene fr

lidt lngere dkhr. Og selv om kvali-

teten er steget de seneste r, kmper

mange af avlerne med, at deres kvali-

tetsmink taber strrelse.

kvalitet er intet uDen konomi

Ceslovas Tallat-Kelpsa mener dog, at ko-

nomien p farmen er lige s vigtig som

kvalitet. Det er iflge ham nrmere av-

lerens nuvrende konomiske situation,

som er en reel trussel for mange af de

litauiske kolleger de nste par r.

- Vi har generelt en pn gennemsnits-

kvalitet. Men det er ikke sikkert, at kvalitet

kan redde dig, hvis du ikke har sparet op i

gode tider og i stedet har ln. Det gr dig

i hvert fald langt mere srbar over for de

faldende priser. Desuden vil priserne p

selv de bedste skind komme til at ligge

meget tt p produktionsprisen. Jeg kan

godt frygte for flere avlere i Litauen, for

blandt andet har 90 procent valgt at f

hvalpeforskud selv i den bedste tid. Det

er tegn p, at de har investeret hrdt, og

jeg ved, at danske producenter af diverse

maskiner har solgt godt til Litauiske av-

lere de seneste par r, siger han.

priserne skal lngere neD

Ceslovas Tallat-Kelpsa mener dog, at pri-

serne skal endnu lngere ned for at f et

sundt marked; for lige nu virker branchen

i Litauen afventende. De har trukket hnd-

bremsen, men produktionen skal ned.

- Det bedste, vi kan hbe p, er, at pro-

duktionen falder de nste par r. Jeg har

hrt, at det allerede sker i Kina, men ogs i

Europa skal der ske fald. Jo dybere vi kom-

mer ned, jo bedre bliver det bagefter. Jeg

vil selv gre alt for at overleve, uanset hvor

dyb krisen mtte blive. Men frst fra n-

ste r kan vi rigtigt se, hvem der overlever,

for lige nu holder alle her fast og hber.

Det gr Gintaras Muraska ogs. Han er

hrdnakket optimist og kan se flere gode

ting ved faldende priser.

- Da priserne faldt i december, kom det

ikke bag p os. Det gode ved det er, at der

ikke er mange forbrugere, som har rd til

at kbe en pels nu, og slet ikke i Litauen,

hvor vi endda har vintre med 20 minus-

grader. Det kan de mske fremover. Jeg

tror ogs, at det lavere prisleje vil f flere

russiske opkbere tilbage p auktionerne.

For hans eget vedkommende hber

han, at han kan klare sig igennem ved

at have oprustet p kvaliteten sidste r

og ved forelbig at holde hndbremsen

trukket.

En af Ceslovas Tallat-Kelpsas tre farme. De ligger i en trekant med ca. 80 kilometers afstand for at undg smittespredning.

Rkkerne er hver lidt over 100 meter lange.

Nr. 4. april 2014 15

ceslovas tallat-kelpsa, formanD for litauens pelsDyravlerforening

Ceslovas kom ind i branchen ved en

tilfldighed i 1993, fordi russerne un-

der Sovjetunionen havde bygget mink-

farme p hans fars jord. Efter Sovjet-

unionens oplsning i 1991 fik familien

jorden tilbage, og Ceslovas besluttede

sig for at forlade tilvrelsen som inge-

nir og professor til fordel for en mere

selvstndig hverdag som pelsdyravler.

Han begyndte med russiske mink, men

er sidenhen skiftet til danske mink p

grund af kvaliteten. Han har primrt

Brown, fordi de er mere modstands-

dygtige over for plasmacytose, som

han har vret fri for siden 2008. I dag

bruger han ikke de gamle rkker fra

Sovjet-tiden, men har som de fleste an-

dre pelsdyravlere i Litauen bygget nyt.

Hans i alt tre farme tller tilsammen

60.000 avlstver.


grske avlere kmper meD kvalitet og falDenDe priserEfter det dramatiske fald i skindpriserne er kvaliteten for alvor kommet i hjsde hos de grske avlere. Mange avlere er godt med, men liges mange mangler viden og vilje til at rette op p kvaliteten. Det kan koste grske avlere livet.

Vassilios Dimzals nye minkrkker p farmen Safari Mink Farm.

Der er et stort potentiale for De grske av-

lere i viDensDeling. mange af Dem har vret

p kursus i Danmark, og De vil kunne Drage

stor nytte af at Dele Deres viDen og erfa-

ringer meD hinanDen.

pashalis ikonoMidis, Managing director for the

developMent prograMMing, environMent and in-

frastructure of kastoria prefectur

af sren [email protected]

europisk pelsDyravl

Nr. 4. april 2014 17

Nr man nrmer sig Kastoria, er det

tydeligt, at pels har en helt speciel be-

tydning for byen. I udkanten af byen

ligger det ene store showroom efter

det andet, hvor isr russiske storkun-

der i stor stil kber pelse af de mange

lokale buntmagere. Nr man nrmer

sig centrum, begynder pelsbutikkerne,

der isr om sommeren lokker mange

turister til byen for at kbe pels, mens de

nyder de smukke omgivelser i Kastoria.

Ogs uden for byen fylder pelsbranchen

meget, hvor cirka 90 minkfarme ligger i

omrdet rundt om byen. Mange af dem

er kommet til i de seneste r p grund af

de hje skindpriser.

Kastoria er alts en rigtig pelsby. Den

grske by er mere afhngig af den in-

ternationale pelsbranche end landets ge-

nerelle konomi og har i en ellers svr

tid for Grkenland formet at holde

gang i omrdet omkring byen. Det se-

neste halve rs fald i skindpriser stter

dog nu sit prg p byen, og det ellers

s livlige cafliv er nu kraftigt reduceret.

Den faldende omstning i byen skyldes

i hj grad de faldende skindpriser. P t

r er priserne for grske skind faldet fra

en gennemsnitspris p 400 kroner til 241

ved seneste auktion i februar. Det er et

fald p hele 40 procent.

kvalitet neDprioriteret i

opgangstiDer

De mange r med stigende priser i pels-

branchen gjorde, at mange grske av-

lere prioriterede kvantitet over kvalitet.

En stor andel af de grske avlere valgte

at satse p en kraftig gning i produktio-

nen, men de forsmte at sikre, at kvalite-

ten p skindene fulgte med.

- Taktikken virker i opgangstiderne,

men nr konjunkturerne vender, ram-


mer det isr hrdt for de avlere, der

ikke har prioriteret en ordentlig kvalitet

af deres skind. Det fortller Leonidas

Boutis, Kopenhagen Furs reprsentant

i Grkenland.

- Rigtig mange avlere har lbet en stor

risiko ved kun at satse p at ge antal-

let af tver. Nr der er nedgangstider i

pelsbranchen, s opstr der en strre

prisforskel mellem hjkvalitetsskind og

skind af mindre hj kvalitet. Mange af

avlerne str derfor i en meget srbar si-

tuation, hvis de ikke formr at rette op p

den manglende kvalitet, fortller han.

ingen Deling af viDen

Mange grske avlere er selvlrte, hvil-

ket betyder, at viden om avl og hvordan

man arbejder med kvalitet er meget

sparsom. Vidensdeling kan derfor vre

afgrende, men selv om behovet er der,

er vidensdeling stort set ikke eksiste-

rende hos de grske avlere. Myndig-

hederne i Kastoria har lnge forsgt at

rde de grske avlere til at dele deres

viden med hinanden.

- Der er et stort potentiale for de grske

avlere i vidensdeling. Mange af dem har

vret p kursus i Danmark, og de vil

kunne drage stor nytte af at dele deres

viden og erfaringer med hinanden. Men

mange af de grske avlere tror des-

vrre, at de ved bedst selv, og de mener

derfor ikke, at de har behov for ekstra

input. De snakker altid om, at de arbejder

hrdt med kvaliteten, men nr det kom-

mer til stykket, er de meget lidt villige

til at tage imod rd om, hvordan de kan

forbedre deres avl, fortller Pashalis

Ikonomidis, hvis titel lyder ikke mindre

end Managing Director for the Develop-

ment Programming, Environment and

Infrastructure of Kastoria Prefecture.

Leonidas Boutis mener, at den store

mangel p viden ogs til dels skyldes, at

de grske avlere ofte tnker meget kort-

sigtet. De giver p den ene side udtryk

for, at kvalitet betyder rigtig meget for

dem, men de investerer ikke langsigtet.

- Jeg har mange gange rdet dem til, hvor-

dan de kan forbedre kvaliteten, men min

oplevelse er ofte, at de ikke er villige til at

tage en udgift p kort sigt for at opn en

gevinst p lang sigt, fortller han.

stor risikovilligheD hos grske

avlere

Leonidas Boutis fortller, at en del af de

grske avlere har lnt mange penge til

at finansiere deres produktionsudvidel-

ser. Lnebetingelserne var baseret p de

strre indtjeninger, som tidligere pr-

gede markedet. Den samme indtjening

har avlerne ikke p nuvrende tidspunkt

p grund af de lavere gennemsnitspriser.

Leonidas Boutis mener derfor, at det er

uundgeligt, at en del af de grske av-

lere m lukke i de kommende r.

- Jeg vil ikke sige, at de blev grdige, men

jeg har mange gange hrt historien om, at

de grske avlere mente, at de ville blive

mangemillionrer, hvis de bare blev ved

med at udvide deres produktion. Derfor

lnte de til op over skorstenen og base-

rede deres indtjening p hjere priser, end

hvad der er realistisk. Den antagelse vil

koste en del avlere livet. Hvor mange det

bliver, er der ingen der ved, fortller han.

prisfalD ikke foruDset

Der er hos de grske pelsdyravlere en

bekymring over de faldende priser. De

forstod, at de skyhje priser, vi oplevede

i 2013, ikke kunne forstte, men de

forventede ikke, at priserne skulle falde

med mere end 25 procent.

Omrdet rundt om Kastoria har i lbet af

de seneste r oplevet en stigning i pro-

duktionen af minkskind. Sledes er der i

omrdet kommet omtrent 30 nye farme til

- fra 60 til cirka 90 minkfarme, og mange

af de gamle minkfarme har udvidet deres

produktion. Tendensen vidner iflge Leo-

nidas Boutis om, at de grske avlere ikke

kunne se en ende p den positive udvik-

ling i priserne p skindmarkedet.

- Jeg har talt med mange avlere, der for-

tller, at de bliver ndt til at pelse ned,

hvis priserne fortstter med at falde.

Mange af dem har en tendens til at se p

jebliksbilledet, og de tnker ikke over,

at der er op- og nedgangstider i enhver

branche, siger han.

grsk storavler pelser neD

Vassilios Dimzas startede for 10 r siden

farmen Safari Mink Farm lidt uden for

Kastoria. Han startede som mange andre

avlere i Grkenland som buntmager,

men han valgte senere ogs at trde

ind i avlerbranchen. Han har de seneste

r udvidet sin farm kraftigt og har i dag

en maksimumkapacitet p 19.000 tver.

Men p grund af de faldende priser har

han flt sig ndsaget til at pelse ned fra

15.000 til 10.000 tver. Det har ogs

haft den konsekvens, at Vassilios Dim-

zas har vret ndsaget til at afskedige

medarbejdere. Han er get fra 18 til 11

arbejdere.

Hos Vassilios Dimzas har kvaliteten lnge

vret i hjsdet. Han fr derfor en v-

sentligt hjere gennemsnitpris sammen-

lignet med sine grske kollegaer.

- Vi har virkelig arbejdet med kvaliteten

og prioriteret den meget hjt. Vi har kbt

Vassilios Dimzas er ligesom omkring halvdelen af de grske avlere ogs buntmager. Han fortller, at avlerne som regel bruger de drligste skind til deres egen

produktion af pelse og sender de bedste skind af sted til auktionerne hos Kopenhagen Fur.

Nr. 4. april 2014 19

bure, maskiner og avlsdyr i Danmark for

at sikre kvaliteten af vores skind. P fe-

bruar-auktionen endte vi p en gennem-

snitspris p 240 kroner, hvilket er cirka 50

% lavere end sidste r. Vores avance er

meget lille nu, og vi har set os ndsaget

til at pelse ned for at kunne overleve et

yderligere prisfald, hvis sdan et skulle

komme. Jeg lavede en aprilsnar over for

mine ansatte om, at jeg var ndsaget til

at lukke min farm. Det syntes de ikke var

sjovt. Helt s galt str det dog ikke til, for-

tller han med et smil.

Vassilios Dimzas leverede cirka 25.000

minkskind til Kopenhagen Fur i 2013, og

afhngig af priserne regner han med, at

tallet stiger til cirka 30.000 i 2014. Han har

produktionsomkostninger p cirka 200

kroner pr. skind. Grundet store ln til ma-

skiner, bure og avlsdyr, vil et yderligere

prisfald resultere i en mangel p likviditet.

- Vi har brug for penge til driften af far-

men, s et yderligere prisfald vil vre

kritisk for os, fortller han.

taknemmelig for hjlp

En lille halv times krsel uden for Ka-

storia ligger en lille minkfarm drevet af

brdreparret Nikolaos og Konstantinos

Mousios. De bnede farmen for ni r

siden, og siden har de udvidet den stille

og roligt til 2.500 tver. Ved siden af

farmen driver de desuden en buntma-

gervirksomhed. De har benyttet sig af

sparring med Kopenhagen Fur, hvilket

har hjulpet dem til at overleve, mener de

selv. De var for cirka fem r siden tt p

at mtte lukke deres farm p grund af

drlig kvalitet p deres skind.

- Da vi var tt p at lukke for nogle r si-

den, kom de med nogle meget konkrete

og brugbare rd, som hjalp os med at

komme p ret kl igen. Da priserne plud-

selig steg kraftigt, rdede de os til at for-

stte med at have fokus p kvaliteten.

Det rd har vret meget vigtigt for os,

efter at priserne er faldet igen, fortller

Konstantinos Mousios.

Selv om kvaliteten er blevet vsentligt

forbedret, lgger de ikke skjul p, at det

stadig er den, der volder de strste ud-

fordringer.

- Nr man bliver prsenteret for et

dansk skind og ser, hvor dygtigt det kan

gres, bliver man motiveret til at gre

det endnu bedre. Vi har haft en del dan-

ske avlere p besg, hvilket har resulte-

ret i et lille vddeml med en dansk av-

ler om, at vi skal n den danske standard

for kvalitet. Jeg tror p, at vi p sigt kan

vinde det vddeml, fortller Nikolaos

Mousios.

pelsDirektr: kvalitet er staDig sikker havnKopenhagen Furs april-auktion efterlod det internationale pelsmarked med store prisfald, og pelsdyravlere rundt i verden har i indevrende sson set salgsprisen nrme sig produktionsprisen med hastige skridt. I klvandet rejser mange sprgsml sig. Administrerende direktr i Kopenhagen Fur Torben Nielsen kommenterer her p markedssituationen.

- Vi gr en temmelig vanskelig tid i

mde, siger Torben Nielsen, og s er

tonen ligesom lagt, inde direktren for

verdens strste pelsauktionshus udreder

tilstanden i verdensmarkedet.

- Vi har lnge set, at pelsbranchen

var inde i en boble med ekstrem stor

eftersprgsel frst og fremmest, fordi

den kinesiske kapacitet blev udvidet s

voldsomt. Nye shoppingcentre er skudt

op alle vegne, og det samme glder

fabrikker. Det giver en enorm stor efter-

sprgsel, nr bde centre og fabrikker

skal fyldes op. Det gldelige er, at den

underliggende eftersprgsel generelt er

sund, men udvidelsen af kapaciteten har

skabt en unaturlig hj pris.

Den hje pris har iflge Torben Nielsen

skabt en boble, som gennem en tid har

vret klar til at sprnge.

- Man kan ikke lukke luften stille ud af en

sbeboble. Enten vokser den eller ogs

eksploderer den. Og nu er den s eks-

ploderet, og priserne falder.

hvorfor nu?

Der har i alle led af pelsbranchen, fra

minkavler til pelsgrossist, vret ventet

et prisfald i minksalget, men hvorfor

kommer prisfaldet netop nu? Torben

Nielsen mener, at der er tale om et sam-

menfald af flere faktorer.

- For det frste har vi globalt set haft en

meget mild vinter, og for det andet har vi

set en kursndring i den kinesiske ko-

nomi. For det tredje krer de kinesiske

myndigheder en tilmed meget omfat-

tende kampagne mod korruption. De tre

ting giver usikkerhed i Kina, og de pvir-

ker alle sammen vores marked negativt.

Vi vil nu se en periode, hvor markedet

skal finde et nyt naturligt leje. Det kan

tage et r. Det kan tage to r. Det kan

tage tre r, siger Torben, som ppeger,

at lngden af det kommende prisdyk af-

hnger af det konomiske klima i Kina og

resten af verden, ligesom den kommende

vinter og mngden af avlere, som har

pelset ned, ogs pvirker prisen.

omfattenDe neDpelsning

Netop omfanget af den internationale

nedpelsning har vret p alles lber op

til april-auktionen, og sprgsmlet er nu,

om produktionen kan n at tilpasse sig til

den kommende sson.

- Konsekvensen af den hje eftersprg-

sel er, at pelsdyrproduktionen er eks-

ploderet p globalt plan. Prisfaldet p

februar-auktionen var tilstrkkeligt stort

signal til, at der har vret en stor ned-

pelsning i Kina, hvor vi forventer, at cirka

en fjerdedel af den 40 mio. store produk-

tion er blevet skret fra. Det skal ogs

ses i lyset af, at kvaliteten af de kinesiske

mink er s ringe, at prisen p dem er

langt under produktionsomkostningerne.

Vi har gennem ssonen set, at de gode

kvalitetsskind klarer sig markant bedre

end de lidt svagere kvaliteter. Det bety-

der igen, at de danske minkavlere str i

en bedre situation end deres udenland-

ske kollegaer. Og jeg er slet ikke i tvivl

om, at april-auktionens prisniveau er for

lavt til, at der er konomi i at producere

mink i en lang rkke lande. Store dele

af den polske produktion, Grkenland,

Litauen, Rusland, Ukraine og ikke mindst

Kina fr det svrt. De steder, hvor man

ikke kan levere en kvalitet i nrheden af

den danske, ser det alts sort ud, forkla-

rer Torben Nielsen.

ingen vil lne Dig en paraply, nr

Det regner

Torben Nielsen forklarer, at mange af de

europiske avlere, som har ekspanderet

over de senere r, formentlig har brugt

hver en krone til finansiering. Samtidig

har Kopenhagen Furs konkurrenter for-

sgt at tiltrkke nye leverandrer gen-

nem hje hvalpeforskud, som i sidste

ende finansierede de mange udvidelser.

Og det bringer mange udenlandske av-

lere i en noget klemt situation.

- Sandsynligvis vil salget af deres skind

knap dkke hvalpeforskuddet, hvilket

stiller pelsdyravlerne i en situation, hvor

de ikke selv kan finansiere en fortst-


af tobias stergaard brandt [email protected]

markeD

telse af produktionen. Samtidig m vi

jo nok antage, at de tidligere s finan-

seringsivrige auktionsselskaber ikke er

s ivrige i dag. Der er alts en del inter-

nationale avlere, som skal ud og finde

sig en bankkredit. Og det er sdan med

banker, at det er vanskeligt at lne en

paraply, nr det regner, og lige nu styrter

det alts ned, konstaterer Torben Niel-

sen, og vender samtidig blikket indad for

at konstatere, at der i Danmark ikke vil

opst samme problem.

- Nr man har med knap 1.500 men-

nesker at gre, vil der altid vre nogen

som har opfrt sig uhensigsmssigt,

men sdan vil det altid vre. Generelt vil

de danske avlere ikke komme i store pro-

blemer. Vores teori har hele tiden vret,

at hvis vi investerer i kvalitet og effektivi-

tet, vil vi i denne type situationer, kunne

bringe de fleste danske avlere frelst

igennem krisen, sledes at nr tgen let-

ter om et r eller to, vil de danske avlere

st strkere end nogensinde fr, siger

Torben Nielsen mlrettet.

Iflge Torben Nielsen lider alle, nr der

er krise. Men han ppeger, at der altid

er nogen, som lider mere end andre. Og

nr produktionstilpasning kommer til at

gre rigtig ondt, bliver det frst og frem-

mest i udlandet, at man vil bukke under.

De danske avlere skal blot ranke ryggen

og kmpe sig gennem, men hvad fr

pelsdirektren til at sige det?

- Jamen, den grundlggende efter-

sprgsel p kvalitetsskind er jo intakt.

Nr vi ser de voldsomme udsving, som

vi oplever nu, s sker der primrt p

grund af kapacitet- og produktionstilpas-

ninger i Kina. Kvalitet er fortsat en sikker

havn. Vi ser en betydelig prisforskel

mellem de drligere kvaliteter og s de

bedste kvaliteter. Det der driver marke-

det nu, er i hj grad en gennemgende

mangel p likviditet, og det bliver en

hrd sson, men jeg er sikker p, at vi

kommer styrkede ud p den anden side,

siger Torben.

Under Kopenhagen Furs april-auktion annoncerede American Legend Cooperative og SAGA Furs, at deres samarbejde om flles salg vil fortstte med minimum tre r. Torben Nielsen kalder det "resultatet af en irreversibel proces".

"Resten af ssonen bliver svr for

alle. Der er mange skind, som skal

under hammeren. Vi mangler at slge

cirka 10 mio. skind for ssonen. 5,9

mio. til juni, og 4,6 mio. til september,

og vi kan ikke sp om fremtiden. Men

inden vores juni-auktion kommer

NAFA med en auktion p fem til seks

millioner mink, og bde SAGA og Ko-

penhagen Fur skal slge omkring 5

mio. til juni. Man m sige, at NAFA er

kommet i en noget vanskelig situation,

og det er ikke til at sige, hvordan mar-

kedet reagerer p det, ligesom jeg ikke

tr sp om, hvilken afsmittende effekt

det s vil have p vores juni-auktion.

Men allerede nu er der god interesse

for vores juni-auktion."

men kommer samarbejDet som en

overraskelse?

Samarbejdet mellem SAGA og ALC var

forventet. Det er en irreversibel proces,

hvor de hver isr ligesom har erkendt,

at de har for f skind til at tiltrkke kun-

der fra den anden side af kloden. De

havde simpelthen ikke volumen til at

f en skarp pris, og ved at slge under

samme tag, kommer de op p en kvan-

titet, som ser fornuftig ud.

auktionsmarkeDet er ogs presset

Nr. 4. april 2014 21

Gdningsspade:Til udmugning i buretRustfri stl

Silo skraber:Lngde: 220 cm.eller 320 cm.

GasUnit:Nem og enkel mde at,aflive syge og skadededyr p farmen.Kapacitet ca. 125aflivninger pr. flaske.Flaske: Returflaske,kan genfyldes.

STRK kvalitet medunikt lukkesystem.

Foderhndtag:Ergonomisk foderhndtag,der minimerer belastning iarm og skulder ved fodring

Fodernb:38, 43

Multipumpen:Pumpen har langlevetid p.g.a.unik opbygning.Passer i nstenalle maskinerp markedet

ElMover:Elektrisk medvariabel hastighedfrem og tilbage.Kan kres frabegge ender

Excl. hylde

Foderskrabere:Til fordeling. 2 modeller(Smal / Bred) Rustfri udfrsel

Foderspartel:Til nedtryk af foder.Foderet trykkesikke helt igennem

KombiVogn:Til flytning afdyr og hvalpeved brug afrr / flyttefldereller hvalpekasser

Hvalpekasser:fs til bdeElMoverenog KombiVognen

Balje / Spandvogn:Til fordeling af foder

Halmbnd:Fs i 12, 14 og 16 cm.Ruller af 50 eller 125 meter

Flytteflde:

Jordflde:

Siloer:Fodersiloer fra2500 Liter til 2x5000 Liter.

Ekstraudstyr:SprinkleranlgVarme i bundlgeAutomatik i bundlge

Fdeindsats / Vinterly:Mange strrelser: Uplader,Plader med hjrnehak. m.v.

SPECIALP

RIS INCL

MONTAG

E OGBESL

AG

HELE 201

4 RING O

G HR

NRMER

E

NYHEDE

R

2014

Besg os p Landsskindog se produktnyheder som:Opruller til Halmbnd Fangarme LynskodBlser til kroppe


Det beDste r nogensinDe for Danske minkavlereTiderne er mske ikke helt, som de har vret, men p en generalforsamling kigger man tilbage, og det var derfor en srdeles tilfreds formand, der kunne aflgge beretning p Dansk Pelsdyravlerforenings generalsamling i MCH Messecenter, Herning, den 28. marts.

- Det har i dn grad vret rekordernes

r: Strste antal skind solgt i n sson

p Kopenhagen Fur, strste antal kunder

p n auktion, strste antal skind produ-

ceret af danske minkavlere, omstnings-

rekord p en auktion med mere end

3 mia. kr. p februar-auktionen i 2013,

omstningsrekord for hele ret p mere

end 13 mia. kr., og samtidig opnede Ko-

penhagen Fur det strste overskud no-

gensinde - og s til den sidste og absolut

mest vigtige rekord, nemlig den hjeste

gennemsnitspris for danske mink for

hele ret p 612 kr. Derudover har vi i er-

hvervet fet tildelt to store hderspriser,

nemlig Frederik den 9. hderspris for

virksomheder, som har gjort noget sr-

ligt for dansk eksport, og Landbrug og

Fdevarers vkstpris. Kan man nske

sig mere, spurgte Tage Pedersen.

Han kaldte den forgangne tid "eventyrlig"

og konstaterede i samme ombring, at

erhvervet nu er "back to normal" med

minkpriser, som har normaliseret sig.

- Vi kan konstatere, at priserne p mink-

skind bliver meget lavere end det, vi har

vret vant til i de seneste r. S store

prisfald, som vi i jeblikket er vidner til,

krver, at alle led i branchen er toptunet,

tema generalforsaMling

Nr. 4. april 2014 23

og at vi alle er knivskarpe. Jeg er overbe-

vist om, at dansk pelsdyravl gr nogle r

i mde, som bliver vanskelige, men jeg er

ogs overbevist om, at vi vil klare os igen-

nem den nuvrende krise langt bedre

end vore konkurrenter i resten af verden.

Det vil vi, fordi vi i erhvervet har vret

forberedt p, at prisfaldet ville komme - vi

vidste bare ikke hvornr. Samtidig er vi

mere konkurrencedygtige end de fleste af

vore konkurrenter, sagde Tage Pedersen.

Han opfordrede alle til at trkke p

samme hammel og gennem fllesskabet

fastholde dansk pelsdyravls frerposition.

- Vores kollegaer vil gre alt, hvad der

str i deres magt for at indhente vores

forspring. I den svre periode, vi har

foran os med overproduktion af mink-

skind, er det derfor vigtigt, at alle led i

den danske minkbranche str sammen

om at producere store skind med en

rigtig god skindkvalitet og fremavle dyr

med et hjt hvalperesultat. Samtidig skal

vi ogs vre utrolig omkostningsbevid-

ste i alle led af branchen. Jeg vil gerne

give et eksempel. Vi ved alle, at hvis man

skal lave gode store mink krver det,

at minkene fodres med det allerbedste

foder, vi kan fremstille, men det er tos-

set, hvis vi alle i vores iver efter at vre

bedst overeftersprger de bedste r-

varer - der bliver nemlig ikke flere gode

rvarer til minkfoderproduktion, fordi

vi overbyder hinanden; det eneste, der

sker, er, at vi alle sammen bliver fatti-

gere bortset fra dem, vi kber varerne

af. M dette vre et eksempel p, at det

er endnu mere vigtigt at st sammen i

krisetider. Jeg synes desvrre, at der i

den sidste tid har vret nogle sprkker

i sammenholdet i vores erhverv, og det

m ikke ske, for s mister vi lynhurtigt

vores forspring, sagde Tage Pedersen.

rr, hylDer og politik

Inden 30. juni skal der vre bde hylder

og rr i samtlige minkbure som en flge

af veterinrforliget. Dansk Pelsdyravler-

forening har kmpet imod, fordi kravet

ikke giver bedre minkvelfrd, men til

gengld koster en del penge.

- Mette Gjerskov var som fdevaremi-

nister stlsat i sit politiske projekt om at

gennemtvinge krav om bde hylder og

rr i minkbure. Der er ikke noget fagligt

belg for kravet, men det stoppede ikke

ministeren, som bankede ls p kredsen

bag veterinrforliget, Landbrug & F-

devarer og Dansk Pelsdyravlerforening

for at f kravet gennemfrt med en helt

urimelig kort tidsfrist. P et tidspunkt var

den politiske situation mellem ministe-

ren og ordfrerne s anspndt, at der

ikke var nogen vej udenom. Undervejs

foreslog vi en lngere overgangsord-

ning, blandt andet med henvisning til

den overordnede konomiske ramme,

der klart siger, at omkostningen for er-

hvervet hjst m vre 12 mio. kr. rligt,

men det blev blankt afvist. Vi mtte

erkende, at det var umuligt at kmpe

imod en undig stdig minister med 90

mandater i ryggen. P mange mder gik

sagen i hrdknude. Der var mange akt-

rer, som flte trang til at blande sig med

meget forskellige dagsordener. Efter om-

stndighederne fik vi det bedst opn-

elige resultat med en overgangsordning

p et r mod ministerens oprindelige

plan om et halvt r, konstaterede Tage

Pedersen.

Kort tid efter blev Mette Gjerskov fjernet

fra posten som fdevareminister og efter

et kort mellemspil med Karen Hkkerup,

blev den centrale ministerpost besat af

Dan Jrgensen, som blev hentet hjem

fra Europaparlamentet.

Som med alle andre fdevareministre

har vi inviteret Dan Jrgensen p mink-

farm og p auktionsbesg. Jeg glder

mig til at byde ham velkommen, sagde

Tage Pedersen.

strukturel uDvikling

Den strukturelle udvikling i pelsbranchen

gr mod strre enheder, og det stiller krav.

- Det har man tydeligt kunnet se p

minkfarmenes strrelse i Danmark, men

endnu mere i vores konkurrentlande. Jeg

nvner det ikke for at diskutere, om det

er godt eller skidt, men blot for at kon-

statere, at sdan er det, og det vil utvivl-

somt fortstte i rene fremover. Det

samme gr sig gldende hos vores kun-

der i auktionshuset, pelsfabrikanter, gar-

verier og skinddealere. Nr vores kunder

vokser sig store, er det utroligt vigtigt,

at vi i auktionshuset vokser med. Et lille

auktionshus med nogle f, meget store

kunder har ingen fremtid. Et godt eksem-

pel har vi set i indevrende sson, hvor

Seattle Fur Exchange har set skriften p

vggen og har afholdt auktion sammen

med Saga Furs i Helsinki. Et klogt, men

ogs ndvendigt trk. Det er bydende

ndvendigt, at vi i Kopenhagen Fur posi-

tionerer os strkt p skindindsamlings-

siden overalt i verden, sledes at vi kan

f s stort og bredt et udbud af pelsskind

som overhovedet muligt. Det er vigtigt,

fordi vi skal gre alt, hvad vi kan, for at

tiltrkke s mange kunder som muligt.

Vi skal helst vre i en situation, hvor

ingen kunder i verden overvejer at blive

vk fra en auktion i Glostrup. Vi skal

ogs vre klar til at nytnke, hvordan

vi opsorterer skindene og udbyder dem.

Meget af den mde, vi i dag opsorterer

og udbyder skind p, er baseret p,

hvordan og hvornr vi som avlere nsker

skindene udbudt; i fremtiden tror jeg, at

vi skal se noget mere p, hvordan kun-

derne nsker skindene udbudt og opsor-

teret, sagde Tage Pedersen.

Netop den situation, branchen str i nu,

med meget stor usikkerhed om pris-

niveauet, produktionens strrelse og

opbrud i auktionshusenes indbyrdes

konkurrencesituation, stiller krav til fl-

lesskabets styrke.

- Det er utroligt vigtigt, at vi str sam-

men i branchen og lser problemerne i

fllesskab. Vi skal samtidig huske p, at

vi har haft mange rigtig gode r kono-

misk, s den danske pelsbranche er godt

rustet, og vi skal glde os over, at mink

er utroligt godt efterspurgt over hele

verden, og det store prisfald vil betyde,

at de gamle markeder i USA og Europa

genopstr som gode afstningsmulig-

heder for os. Jeg vil slutte med at sige

tak for et eventyrligt r i en fantastisk

branche, sagde Tage Pedersen.



P generalforsamlingen i Dansk

Pelsdyravlerforening/Kopenhagen

Fur var Tage Pedersen p valg til

bestyrelsen. Han modtog genvalg,

og det samme gjorde Jens Arne

Kristiansen som suppleant til be-

styrelsen. Som kritiske revisorer

genvalgtes John Paps og Karsten

Beltoft Jrgensen.

Umiddelbart efter generalforsamlin-

gen konstituerede bestyrelsen sig

undret med Tage Pedersen som

formand og John Paps som nst-

formand.

genvalg over hele linjen

usikre tiDer i pelsbranchenAdm. direktr Torben Nielsen lagde ikke

skjul p, at det er vanskelige tider for

pelsbranchen, da han aflagde beretning

p rets generalforsamling.

- Vi befinder os i den vanskeligste og

mest usikre situation i den globale pels-

branche i de seneste 25 r. Jeg er des-

vrre ndt til at sige, at de strukturelle

problemer, isr i Kina, er s betydelige,

at det er vanskeligt at vurdere effekten

p kort og mellemlangt sigt, sagde han.

Torben Nielsen var netop kommet hjem

fra en rundrejse i Kina, s der var helt

friske efterretninger.

- Kina er relativt ny bde som seris

producent og forbruger af pels. Og hele

perioden har vret en lang optur. Derfor

tror jeg ikke, at risiko for tilbagegang ind-

gr i kinesernes forestilling og dermed i

deres forretningsmssige overvejelser.

De senere rs meget store eftersprg-

sel og deraf meget hje priser p skind

skyldes bl.a., at kapaciteten er blevet

udbygget med imponerende hast i Kina,

og med betydeligt mere end den reelle

forbrugerrelaterede eftersprgsel kan

retfrdiggre. Der er i dag 380 mindre

og strre pelscentre i Kina, og inden for

de seneste fire r er der etableret 5.000

flere pelsfabrikker. Fabrikkerne og butik-

ker skal fyldes op, det ger eftersprgs-

len yderligere, hvilket igen stimulerer

prisdannelsen i opadgende retning. De

hje skindpriser er naturligvis et vigtigt

signal til avlerne om at ge produktio-

nen. De eksisterende avlere udvider

produktionen og nye kommer ind i

branchen. Men produktionen vil i sagens

natur halte efter eftersprgslen, sagde

Torben Nielsen og uddybede:

- P et tidspunkt er kapaciteten s stor

og priserne s hje, at den reelle efter-

sprgsel fra forbrugerne ikke er tilstrk-

kelig til at holde hjulene i gang. Man kan

bl.a. se det ved, at fortjenstmarginerne

i fabrikationsleddet og detailhandelen

falder og falder. Konkurrencen efter kun-

derne intensiveres. Men det gr ikke det

store, fordi de stt og konstant stigende

priser ger vrdien af varelagrene og

den store eftersprgsel efter butiks-

arealer i de store centre. Det, der tabes

p den lbende drift, vindes mere eller

mindre ind p stigende priser p ejen-

domme og lagre. Der er skabt en boble.

rDe tal i kina

I det nordlige Kina er omstningen fal-

det med ca. 30 pct. I Haining og Yuyao

er omstningen faldet med hele 50 pct.

Der er ingen, der tjener penge, mange

krer med rde tal.

- Det gode i situationen er, at pels er i

mode som aldrig fr. Forbrugerne vil

gerne have vort produkt, og det lavere

prisniveau vil utvivlsomt ge salget bde

i Kina og p de oprindelige markeder. Det,

man kan frygte, er et egentligt kollaps af

den kinesiske pelsbranche, simpelthen

fordi den ndvendige kapacitetstilpas-

ning vil koste betydelige tab og dermed

underminere branchens kapitalgrundlag.

De gode tider, vi har oplevet de seneste

r, skyldes alts for en stor dels vedkom-

mende den voldsomme udbygning af

kapaciteten i Kina. De gode tider kommer

desvrre drligt tilbage, nu hvor kapaci-

teten skal tilpasses den reelle forbruger-

eftersprgsel, sagde Torben Nielsen.

fornuftige avlere i opgangstiD

Han understregede, at den danske del af

pelsbranchen har brugt de gode tider til

noget fornuftigt; nemlig investeringer i

fremtiden.

Nr. 4. april 2014 25

- Den gode indtjening er bl.a. get til at

bringe farmene up to date og til konsoli-

dering. Og nok s vigtigt har vi erkendt,

at vi som erhverv er tvunget til at pro-

ducere skind af den bedste kvalitet for

at klare os i den internationale konkur-

rence. I dag fr vi vsentligt mere for et

minkskind end vore europiske kolleger.

Det svarer til, at vi som erhverv tjener

godt 1,5 mia. kr. mere, end hvis pro-

duktionen rent kvalitetsmssigt havde

ligget p det jvne. Der er ingen tvivl

om, at netop dette forhold vil sikre, at de

danske pelsdyravlere kommer knapt s

ramponeret igennem krisen som vore

udenlandske kolleger, sagde Torben

Nielsen.

arbejDsproDuktiviteten skal op

Ogs auktionshuset er blevet tunet i de

gode tider for at sikre effektivitet og der-

med lave omkostninger.

- Vi har s absolut de hjeste lnomkost-

ninger ikke kun i branchen, men ogs

her i landet. Konsekvensen er, at vi skal

sikre, at de hje lnomkostninger mod-

svares af en hj arbejdsproduktivitet,

og at vi fortfarende forsger at udvikle

og implementere ny teknologi til erstat-

ning af de mest arbejdstunge processer,

sagde Torben Nielsen.

Som eksempler nvnte han ny teknologi

til enkeltudskilning af skind, en ny pak-

kemetode der reducerer volumen af de

nedpakkede skind for at spare plads og

fragtomkostninger, samt en mere sikker

og effektiv mde at tage og analysere

blodprver.

I det senere r har der ogs vret fokus

p produktiviteten blandt medarbejder,

og det har givet nogle skvulp.

- Vi har igennem de seneste tre til fire r

konstateret, at arbejdsproduktiviteten

ikke er steget s meget, som den burde.

Vore analyser viser, at der fortsat er et

godt potentiale, men vi magtede ikke at

udnytte dette potentiale. Vi valgte der-

for at gennemfre en strre ndring i

produktionsledelsen samtidigt med, at

vi fik tilfrt nye kompetencer udefra. Det

er vor grundlggende opfattelse, at alle

skal yde deres bedste, samt at man skal

arbejde, nr man er p arbejde og fr ln

for det, sagde Torben Nielsen.

leDelsen bestemmer

ndringerne betd blandt andet, at

nogle avlere ikke fik den sdvanlige liv-

dyrsorterer til nogles store utilfredshed.

- Ordningen indebrer ikke, at man s at

sige har ret til at f samme livdyrsorterer

r efter r. Ordningen er ikke en vikar-



Nr. 4. april 2014 27

ordning eller en jobbrs for specialister.

Ordningen er en hjlp, som Kopen-

hagen Fur yder til de avlere, der mtte

nske at f assistance til livdyrsortering.

Man kber en ydelse, man kber ikke

en medarbejder, og Kopenhagen Fur

bestemmer naturligvis, hvem der skal

levere ydelsen. Det var der nogle avlere,

der var uenig i og tilsyneladende flte

en uovervindelig trang til at tage ledelse.

Det burde ikke vre ndvendigt at sige

det, men jeg har det endelige ledelses-

ansvar og ingen andre. Ledelse er ikke

en demokratisk proces, som man kan

stemme om eller p anden mde over-

lade til alle dem, der mtte have ambitio-

ner om at deltage i processen. Hvis man

er utilfreds med den mde, virksomhe-

den ledes, s udskifter man ledelsen.

Man spnder ikke ben for ledelsen. S

enkelt er det. Men en rkke avlere havde

imidlertid en anden opfattelse, sagde

Torben Nielsen.

Indblandingen i den daglige ledelse af

auktionshuset gjorde processen langt

vanskeligere, ppegede han.

- Nogle medarbejdere fik naturligvis det

indtryk, at opstramningen af organisa-

tionen var imod avlernes nske. Presset

mod produktionsledelsen var derfor

urimeligt stort og desvrre s stort, at

sammenholdet i produktionsledelsen

ogs af andre grunde begyndte at knirke.

Derfor var vi desvrre tvunget til at sige

farvel til vor produktionsdirektr. Foran-

dringsprocessen fortstter naturligvis,

fordi den er rigtig og ndvendig. Bjarne

Rasmussen indvilgede loyalt i at lade sig

konstituere som produktionsdirektr.

Til trods for at den store tilgang og den

langsommere hjemtagelse af skind har

en negativ effekt p arbejdsproduktivite-

ten, tyder tallene p, at produktiviteten

stiger med ca. 10 procent i r, uden at

det gr ud over kvaliteten i arbejdet.

Det er ligeledes mit helt klare indtryk, at

medarbejderne i dag yder en stor og flot

arbejdsindsats. Alt i alt en undig be-

svrlig, men ndvendig proces, som har

styrket vor virksomhed, sagde Torben

Nielsen.

en milepl meD kick

En rkke mileple blev sat i lbet af

ret. En af dem var bningen af KiCK,

som styrker bde det erhvervspolitiske

og det kommercielle arbejde.

- KiCK indeholder tre funktioner, nemlig

Studio, Nexus og FurFab. Dansk mode

og tekstil er flyttet ind i stueetagen. Stu-

dio har to hovedfunktioner, dels at vre

kompetencecenter for en rkke inter-

nationale universiteter og designskoler,

dels at hjlpe modevirksomheder, der

nsker at integrere pels i deres alminde-

lige modekollektioner, eller pelsvirksom-

heder, som trnger til inspiration eller

efteruddannelse. Nexus er grsk og be-

tyder mdested. Der har vret en herlig

stor interesse for projektet. Vi arbejder

med en rkke danske modevirksomhe-

der, og de frste gteskaber er klar til

at blive fuldbyrdet. Vi tager os betalt for

formidlingsrollen enten i form af royalty,

ejerandele af aktiviteter eller i form af

egentlig konsulentaflnning, sagde Tor-

ben Nielsen.

liDt beDre til Det hele

I Kina er der etableret et tr samarbejde

med den kinesiske pelsforening, der er

en underafdeling af China Chamber of

Commerce, der igen er en underafdeling

af den statslige handelsorganisation

Mofcom.

- Det ttte samarbejde blev understre-

get i november, da Kenneth Loberg blev

nstformand i arbejdsgruppen under

bestyrelsen, og jeg blev udnvnt til

resformand af foreningen. Vi er alts

kommet ned i maskinrummet af den ki-

nesiske pelsbranche og har derfor nu en

indflydelse p en rkke politikker som

aldrig fr til gavn for vores interesser i

Kina, sagde Torben Nielsen.

- Som erhverv tilstrber vi at blive lidt

bedre hvert eneste r; lidt mere produk-

tive, lidt bedre kvalitet, i det hele taget

lidt bedre til det hele. Og netop fordi

vores ambition er at vre de bedste, og

fordi vi ved, det krver hrdt og ml-

rettet arbejde hver eneste dag, s er vi

naturligvis ogs dem, der p den lange

bane klarer os bedst. Det giver en masse

frihedsgrader til at tnke nyt, til at inve-

stere i nye tiltag og initiativer, og det gr,

at vi af alle er de bedste til at klare situa-

tioner, som den vi befinder os i nu. Vi har

som erhverv en stor styrke, fordi vi har

forberedt os grundigt p denne situa-

tion, fordi vi har brugt tiden godt under

de gode tider. Det har vi glde af nu, og

derfor skal vi benytte den nuvrende si-

tuation, hvor vore kolleger har travlt med

at f tingene til at hnge sammen, til

at foretage de strategiske tiltag, som vil

styrke vor markedsstyrke yderligere til

gavn for dansk pelsdyravls langsigtede

udvikling, sluttede Torben Nielsen.



breD politisk opbakning til pelsDyrerhvervetFormand for Folketingets Erhvervs-

udvalg, Karin Gaardsted (S), havde en

hilsen fra Borgen med til generalforsam-

lingen. Forinden havde formand Tage

Pedersen nvnt den brede politiske op-

bakning, som erhvervet nyder.

- Politisk er opbakningen til os strre end

nogensinde. Da vi bnede modeugen

i slutningen af januar p Kbenhavns

Rdhus, skrev aviserne, at Christians-

borg nrmest var affolket, fordi de alle

sammen var til pelsshow. Overdrivelse

fremmer som bekendt forstelsen, men

det er i hvert fald sandt, at showet trak

mere i medlemmerne af de Konserva-

tive og Venstre end deres gruppemder

hjemme p Borgen. Det giver mske sig

selv, at de bl regnes til vores venner,

men selv er vi farveblinde, og I skal vre

klar over, at vi har mindst lige s god og

vedholdende sttte blandt de rde og

dem p midten, konstaterede Tage Pe-

dersen i sin beretning.

populre p christiansborg

Det sidste blev til fulde demonstreret, da

Karin Gaardsted gik p talerstolen med

en hilsen fra Christiansborg.

- Jeg har ikke talt med alle mine kolle-

gaer, men I er, som det er blevet nvnt,

meget populre p Christiansborg. I har

stor opbakning, og det har I p tvrs

af partierne. Det s man sidst ved den

store modeuge, hvor der stort set ikke

var folk p Christiansborg. De var til

modeshow. Her viste I de muskler, I har,

med ikke bare n catwalk, men hele fire!

Det var storslet, og det var rigtig flot,

at der var tre kinesiske designere med,

sagde Karin Gaardsted.

Hun nskede til lykke med det flotte

regnskabsresultat og udtrykte en klar

forventning om, at branchen vil komme

flot af det nuvrende blsevejr.

- I har den mest professionelle organisa-

tion, jeg har mdt i mit arbejde som fol-

ketingspolitiker. I kan st op imod stor-

men, for I stter sejl, nr det stormer.

Lyt godt til opfordringerne om at holde

sammen og behold jeres strke flles-

skab, sagde Karin Gaardsted.

Hun sluttede talen med at afslre, at

dronning Margrethe skal p statsbesg

i Kina, og at Kopenhagen Fur kommer til

at spille en markant rolle i den anledning.

- Det er godt get, sluttede Karin Ga-

ardsted.

en ny erkenDelse

I sin beretning nvnte Tage Pedersen en

stribe eksempler p politisk opbakning:

- Finansminister Bjarne (S) besgte os

p september-auktionen, hvor han var

fuld af lovord over vores bidrag til sam-

fundet og vores mde at organisere os

og drive virksomhed. For nylig besgte

folketingsmedlem Liv Holm Andersen

(R) Lars Eilertsens minkfarm. Hun gik fra

en forestilling om sm bure og urolige

dyr til at opleve virkeligheden og en ny

erkendelse om gode forhold for mink.

Det fortalte hun om i lokalpressen. Mar-

grethe Vestager havde ved bningen af

modeuge kun roser til overs for os, og

handelsminister, Mogens Jensen (S), har

lige stet i spidsen for et handelsfrem-

std i Sydkorea, som vi deltog i. Mogens

Jensen udtrykte ogs stor respekt for de

resultater, vi har opnet. Listen kunne

gres meget lngere. Det er en kmpe

glde for os, at det er lykkedes at gre

minkavl til en flles, dansk sag uden

blokpolitiske undertoner, sagde Tage

Pedersen.

Nr. 4. april 2014 29

Bestyrelsen havde fremsat forslag til

ndringer af katastrofehjlpsordnin-

gen. ndringerne betyder, at opg-

relsen af tab justeres og selvrisikoen

ges, hvis man ikke flger DP's henstil-

linger om forebyggelse, for eksempel

i form af vaccination. ndringer blev

vedtaget og trder i kraft 1. november

2014.

De vigtigste nDringer er:

1: Hidtil har vrdien af skind vret

fastsat p baggrund af historiske

salgstal fra 3 foregende salgssso-

ner. Fremadrettet opgres tabet det

efterflgende salgssr. Dermed vil

sagerne blive vrdiansat ved brug af

de gennemsnitslige salgspriser, som de

skadesramte dyr i den normale cyklus i

branchen ville blive solgt til i stedet for

historiske priser.

2: Det har vret et forretningsms-

sigt valg for den enkelte avler, om han

nsker at vaccinere sin bestning el-

ler ej. Avlere, der vlger at vaccinere

forebyggende mod hvalpesyge, be-

grnser risikoen for et sygdomsudbrud

p farmene og dermed ogs antallet af

katastrofehjlpssager. For at tilskynde

til vaccination mod hvalpesyge indfres

en differentieret selvrisiko i tilflde af

hvalpesyge. Selvrisikoen kan blive 100

procent, hvis der imod en henstilling

fra DP ikke vaccineres i srligt udsatte

omrder.

3: For at minimere risikoen for sager

med overdkning i tilflde af smitsom

lungebetndelse udvides perioden

omkring pelstid med ingen konomisk

hjlp fra 10/11 5/12 til 26/10 5/12.

Black er dog undtaget.

4: Den skadesramte avler skal efter

krav fra DP pelse de selvdde dyr og

indlevere disse til salg.

5: Retten til katastrofehjlp bortfalder

uanset sygdomstype, hvis avleren ikke

flger bekmpelsesprogrammet for

plasmacytose. Det skyldes, at mink

med plasmacytose generelt har et ned-

sat immunforsvar.

Kjeld Larsen, NP, spurgte hvorfor Ma-

hogany i lighed med Black ikke var

undtaget fra pelsningsperioden uden

erstatning smitsom lungebetndelse,

og om man i det hele taget ikke kunne

droppe undtagelsesdatoer og i stedet

lade skindene vurdere? Tage Pedersen

svarede, at man fra bestyrelsens side

synes, at Black skiller sig mest ud, og at

det er baggrunden for bestemmelsen.

Brge Molbo Olsen, MP, roste ndrin-

gerne, fordi forebyggelse sttes i hj-

sdet, og fordi kravet om indsendelse

af skind fra selvdde dyr mindsker

presset p den flles kasse.

Hele regelsttet for katastrofehjlp er

tilgngeligt i FarmCockpittet.

katastrofehjlps-orDningen reviDeret p generalforsam-lingen

Nr. 4. april 2014 31


store ressourcer brugt p plasma-cytose skal give resultaterIngen generalforsamling i Dansk Pelsdyravlerforening uden at plasmacytose er p dagsordenen. Det var ogs tilfldet i r, hvor der dog synes at vre bred opbakning til strategien. Dog vlger enkelte avlere fortsat at melde sig ud af den flles bekmpelsesstrategi, og det er et problem, understregede formanden.

- Plasmacytose er desvrre stadig et

stort problem i det nordjyske omrde.

Det er dybt frustrerende for de berrte

avlere og alle de personer, som er in-

volveret i bekmpelsen, at det ikke for

alvor lykkes os at f knkket koden og

f den fremgang, som vi alle s gerne vil

have. Der bliver gjort et kmpe arbejde

med Lars Eilertsen og Karsten Beltoft

som politiske spydspidser i samarbejde

med vores eget personale samt praktise-

rende dyrlger.

40 millioner p bekmpelse

- Vi forsger hele tiden at give den en

ekstra skalle, og der bliver brugt mak-

simalt med ressourcer for at lse pro-

blemerne. Vi bruger i erhvervet ca. 40

millioner kr. om ret til bekmpelse af

plasmacytose plus det belb, som vi bru-

ger p farmene, s alt i alt er det meget

store ressourcer, der bliver brugt. Vi skal

hele tiden gre op, om det kan retfrdig-

gres, at vi bruger s mange penge p

denne bekmpelse, men vi m ikke give

op - det skal lykkes. Vi er kommet rigtig

langt, og alle andre minkproducerende

lande i verden er misundelige p vores

plasmacytosestrategi og status. Vi m

ikke glemme, at en af de vigtigste rsager

til, at mink i Danmark producerer flere

hvalpe og bedre skind skyldes, at de er fri

for plasmacytose, sagde Tage Pedersen.

nr plasmacytose rammer er vi

alle norDjyDer

Han gav udtryk for, at det kan retfrdig-

gres, at der bruges s store ressourcer

p plasmacytose, men pengene skal bru-

ges rigtigt. Og det kan der skabes tvivl

om nr ikke alle ramte sanerer og nr

kolonier af farme ikke sanerer p samme

tidspunkt.

- For at komme helt i ml mangler vi

noget mere fodslag mellem de ting, vi

vedtager i bestyrelsen og avlerne i de

berrte omrder. Det er meget vigtigt at

pointere, at jeg ikke skyder efter nordjy-

derne, for det er nemt at konstatere, at

nr plasmacytose rammer lngere mod

syd i Jylland, s bliver vi alle nordjyder.

Det er vigtigt, at avlerne i bekmpelses-

omrdet arbejder positivt med de forslag

og ideer, som kommer fra organisatio-

nen og som Lars Eilertsen som formand

for plasmacytoseudvalget skal forsge

at fre ud i livet. Det er ndvendigt, at vi

arbejder 100 % sammen og forstr hin-

anden, i stedet for at pege fingre af hin-

anden. Vi skal finde nogle metoder til at

f saneret de sidste positive farme, som

f.eks. foderstoppet, som blev prvet sid-

ste r, men som desvrre blev nedstemt

af de nordjyske fodercentraler.

en siDste skalle

Kan et foderstop ikke lykkes, m vi

forsge at finde nye ideer. Lad os give

hndslag p, at vi fra DP og alle berrte

avlere giver den en sidste skalle for at f

plasmacytosen skubbet ud over kanten.

Ellers kan det blive svrt at retfrdig-

gre, at vi skal fortstte med at bruge s

stort et millionbelb pr. r, sagde Tage

Pedersen.

Karsten Beltoft Jrgensen, formand for

NP og medlem af DP's bestyrelse tog

trden op under debatten.

- Det er en torn i jet p os andre, at en

hndfuld ikke vil vre med. Vi har den

holdning, at de sidste skal med, sagde

Karsten Beltoft Jrgensen.

Nordjyderne har arbejdet mlrettet p

at f etableret et foderstop, men det er

blevet stemt ned to gange p ekstraordi-

nre generalforsamlinger i de nordjyske

fodercentraler.

- Vi tager det op igen p de ordinre

generalforsamlinger i 2015. Jeg hber, at

3. gang er lykkens gang, sagde Karsten

Beltoft Jrgensen.


Frisk tempereret drikkevand til alle husdyr ret rundt - Salg og service af komplette drikkevands- og udmugningssystemer - medbyg eller selvbyg..!

Drikkeventil Indbygget hvalpeskl. Minimal vandspild. Rustfri stlstift.

Vi kan NU levere termoslange i ruller a 100 m og 200 m samt tilhrende drikkeventiler.

Med automatisk udskrab i gyllerenderne fr du mange fordele og lettere arbejdsgang..

Mindre ammoniak fordampning.

Bedre klima i minkhallerne.

Mindre og lettere arbejde ved renderne.

Automatisk udskrabning

Termoslange uden samlinger.

Service 24-timer

+45 97448555

TwincaStep er det individuelle fodringssystem

Med TwincaStep kan du flge dine dyrs trivsel og velfrd.

Bedre trivsel og velfrd = bedre konomi TwincaStep er udviklet i samarbejde med

dyrlger og minkavlere.

8 Samsung Tablet 8 Rugged Tablet Effektiv fodermaskine med mixer

Twinca Royal er fodermaskinen til den effektive og fremtidsorienterede minkfarm. Vi har udviklet fodermaskinen til

stordrift, og den er konstrueret i et kraftigt og nutidigt design. Den patenterede foderpumpe sikrer en prcis fodermngde.

I kombination med TwincaStep giver Twinca Royal et helt unikt fodringskoncept.

Nr. 4. april 2014 33

forfrDelig mange millionerDet internationale samarbejde i pelsbranchen, og i srdeleshed finansieringen af samarbejdet, var genstand for et sprgsml stillet af Per Srensen p rets generalforsamling.

- Vi bruger forfrdelig mange millioner

p IFTF, hvor mange kan jeg ikke se. Jeg

har ogs ledt efter IFTFs regnskab, men

det kan man ikke finde nogen steder.

Sprgsmlet er, om der er get GGGI i

den, og skal vi bruge s mange penge p

det, spurgte Per Srensen.

Tage Pedersen kunne oplyse, at der i

seneste regnskabsr er brugt 60,9 millio-

ner kr. p IFTF, svarende til 0,5 procent

af omstningen. Pengene anvendes til

PR og politisk arbejde.

ikke gggi

- Jeg kan garantere, at der ikke er get

GGGI i den. Bde Torben Nielsen og jeg

sidder i bestyrelsen og holder je med,

at pengene ikke misbruges, forsikrede

Tage Pedersen.

Han kunne ogs fortlle, at fra april 2014

ndres pengestrmmen til det interna-

tionale samarbejde, s IFTF fremadret-

tet fr 0,25 procent af omstningen og

den nye europiske organisation, som

samler alle pelsbranchens interesser i

Europa, fr ligeledes 0,25 procent af om-

stningen. Det vil sige, at halvdelen af

pengene til internationalt politisk arbejde

bruges mlrettet i Europa.

- Det er en stor styrke, at vi nu taler med

n stemme i EU, sagde Tage Pedersen.

krfterne er forenet

Han berrte ogs emnet i beretningen:

- Efter flere rs tovtrkkeri mellem

trade-interesser og avler-interesser, er

det nu lykkedes os at samle den overna-

tionale interessevaretagelse p t sted,

og det er i Bruxelles. Vi har tidligere

haft den europiske avlerorganisation,

EFBA, og brancheorganisationen for

handel med pelsvarer, IFTF, til at arbejde

sidelbende. Det gav ikke altid et opti-

malt udbytte. Nu er krfterne forenet i

European Fur Information Center, hvor-

fra hele branchens interesser varetages,

sagde Tage Pedersen.

Et eksempel p betydningen af en strk

organisering er reguleringen af invasive

arter, som p et tidspunkt udgjorde en

trussel mod minkavl.

tilsteDevrelse skal vre strk

og synlig

- Den amerikanske mink var ved at

komme p listen over dyrearter, der

ikke bare skal bekmpes i naturen,

men ligefrem skulle forbydes at have i

fangenskab. Konsekvenserne for os og

for dansk konomi var massive med

et EU-forbud mod mink. I Danmark har

sagen vret topprioriteret i regeringens

indercirkel, og vores kontor i Bruxelles

har arbejdet intenst med sagen. Det er

nu lykkedes at f minken ud af farezonen

i frste omgang, men der vil helt sikkert

vre strke krfter, som arbejder p at

f minken tilbage p listen. Derfor skal

vores tilstedevrelse i Bruxelles vre

strk og synlig, sagde han.

Nr. 4. april 2014 35

nske om flere sorterer-timer til Danske avlereDanske minkavleres forspring p kvalitet

og pris i forhold til udenlandske avlere

var genstand for omtale i bde forman-

dens og direktrens beretninger. Og

isr det faktum, at udenlandske avlere

arbejder mlrettet p at hve sig til et

dansk niveau.

Den trd blev taget op af Kjeld V. Larsen,

NP, som undrede sig over, at der sendes

livdyrsorterere til udlandet, mens efter-

sprgslen fra danske avlere ikke bliver

fuldt ud mdt.

- Kopenhagen Fur br frst og fremmest

servicere de danske avlere, sagde han,

og efterspurgte samtidig oplysninger

om hvor stor rdgivningens indtgt fra

udenlandske avlere er.

Tage Pedersen gav Kjeld V. Larsen ret i,

at der skal vre sorterere nok til danske

avlere, men understregede, at ordningen

med livdyrsorterere ikke er tnkt som et

vikarbureau, og at det ikke er meningen,

at samtlige mink i Danmark skal sorteres

af livdyrsortere.

Med hensyn til salg af ydelser til uden-

landske avlere er det et vigtigt led i for-

hold til skindindsamling og auktionshu-

sets konkurrenceevne.

- Et stort udbud af skind hos Kopenha-

gen Fur er til fordel for danske avlere.

Flere skind tiltrkker flere kunder, og

det giver en hjere pris. Og ja, vi tjener

penge p rdgivningen, men det er ikke

derfor vi gr det, sagde Tage Pedersen.

Han forsikrede, at opgaven med at stille

ekspertise fra livdyrsorterer til rdighed

for danske avlere vil blive lst.



z Carsten Rahbek, nyetableret avler,

flte sig en smule overladt til sig selv

fra foreningens side. Han efterlyste

mere hjlp efter etablering. Han

havde oplevet masser af interesse og

velvilje fr etableringen, mens han

flte sig noget overladt til sig selv

efterflgende. Tage Pedersen takkede

for kritikken, og han lovede, at det vil

der blive taget hnd om.

z Per Srensen efterlyste mulighed

for at tilbagekbe skind indsendt til

auktion i et faldende marked. Vr-

dien kan blive s lav, at der er id i, at

man som avler kan kbe egne skind i

auktionssalen under favorable vilkr

med henblik p at slge skindene, nr

markedet igen er p vej op. Handlen

foreslog Per Srensen skulle foreg

helt bent med en mand i salen, der

skal forest opkbene. Tage Pedersen

fortalte, at der er kigget p forskellige

modeller for at imdeg den usik-

kerhed, der ligger i at indlevere skind i

december, som frst slges i septem-

ber. Det er dog en udfordring at finde

en model, hvor opkberne ikke fr den

opfattelse, at der er tale om manipu-

lation af markedet. Som et eksempel

nvnte han, at NAFA p deres sene-

ste auktion trak 1,5 mio. minkskind ud

lige fr salget og startede med skuf-

fede og vrede kunder til flge.

z Hans Andersen gik p talerstolen

for at fortlle om sin plasmacytose-

resistente minkstamme, som han

har dyrket siden 70erne. Det er ikke

frste gang, at han har vret p ta-

lerstolen i den anledning, og Hans

Andersen efterlyste strre lydhrhed

fra foreningens side. Tage Pedersen

takkede for det gode rd, som er et af

rigtig mange, der er kommet i tidens

lb. De bedste rd bliver taget op, og

det er blandt andet baggrunden for,

at bekmpelsen af plasmacytose er

kommet s langt, konstaterede Tage

Pedersen.

pluk fra Debatten

Nr. 4. april 2014 37

TERMISK VIDEOSIKRINGMED OVERFRSEL TIL GODKENDT DANSK KONTROLCENTRAL

MONO TERMISK KaMERa 2-5 SEK pER KIG TERMISK KAMERA OVERfRSEl TIl GODKENDT DaNSK KONTROlcENTRal RKKEVIDDE Op TIL 2000 METER

DUal TERMISK KaMERa 45-60 SEK pER KIG TERMISK + NORMALT KAMERA overvger mere end 300 minkfarme OVERFRSEL TIL GODKENDT DANSK KONTROLCENTRAL RKKEVIDDE Op TIl 2000 METER

Se mere om Termisk Videosikring p WWW.SIKRINGSYD.DK

lYNHURTIG DETEKTERING MaSSER af MUlIGHEDER

Vi har set mange videosystemer igen-nem tiden og kan konst

atere, at den nye

termiske video alarm fra Sikring Syd

virkelig giver nogle gode billeder, selv

under ekstremt vanskelige forhold. Vores

rolle som kontrolcentral bliver mere aktiv

i forhold til at verificere alarmen, og v

i er

dermed afhngige af gode billeder og

i den forbindelse m vi sige, at det ter-

miske kamera virkelig gr en forskel.

Kontrolcentralen Rednings-Ringen,

Lemvig A/S

enDnu en velbesgt skinDuDstillingSkindudstillingen i Herning blev igen i r tre festlige dage fyldt med faglighed og kollegialt samvr. Knap 6.000 gster besgte messen, som sdvanen tro summede af liv og godt humr.

Opskriften p en succesfuld skindudstil-

ling er tilsyneladende ganske simpel:

Man tager en jvnt stor hal i midten af

Jylland. Herefter tilfrer man 80 udstil-

lere og deres nyeste maskiner, 6.000 be-

sgende, og til sidst overstrer man det

hele med verdens absolut bedste mink-

skind. Tilbage str man med verdens

strste skindustilling, som serveres med

gode kollegaer og godt humr.

Sdan ld menuen i hvert fald i slutnin-

gen af marts, hvor dansk pelsdyravl og

tusindevise af interesserede var samlet

i Herning. Og det lod til at vre en ret,

som de besgende godt kunne lide. For-

manden for Dansk Pelsdyravlerforening,

Tage Pedersen, var i hvert fald godt til-

freds med dette rs skindudstilling.

- Det har vret nogle gode dage, h

dansk pelsdyravl - april 2014

Documents