dansk friskoleforenings årsberetning 2014

Dansk Friskoleforenings

årsberetning 2014

Landsmøde 2015Beretning

Interview: Anders Morgenthaler

»Nogle dage ved jeg…«

Friskoler på kanten

»Det er en helt overvældende verden…«

»Der er flere spørgsmål…«Interview: Nørderne

»Begejstring og begreber…«Sydkorea er inspireret…

Årsberetning 2014 – 128. år

Marts 2015ISSN: 0903-3181

Dansk FriskoleforeningFriskolernes HusMiddelfartvej 77, Båring5466 AsperupTlf. 6261 [email protected]

Udgivet afDansk Friskoleforenings styrelse

Redaktion og tilrettelæggelseFriskolernes HusKommunikationsforum

LayoutLee Storm design

TrykMV-Tryk a/s

FotoCharlotte DahlBilleder fra Kolding Friskole

Oplag12.800 stk.

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2014 1

IndholdÅrsberetning 2014 – 128. år

24Friskole i Nuuk

22 Politikerne

28Sydkorea inspireret

af Danmark

12 Nørderne

10 Anders

Morgenthaler

6Skriftlig

beretning

Velkommen til en broget verden

Indkaldelse til landsmøde 2015

Foreningens skriftlige beretning

»Nogle dage ved jeg, at hvis jeg nogensindehar gjort noget, jeg er stolt af, så er det dette her«Interview med Anders Morgenthaler

»Begejstring og begreber er lige vigtige«Interview med Storenørderne fra DR, Kåre og Emil Nielsen

Friskolernes vilkår og rammerTal og fakta

Nytårsønsker fra ChristiansborgFem uddannelsesordførere toner rent flag

»Det her er en helt ny og overvældende verdenat komme ind i«Interview med Helle Stenbakken,skoleleder på Nuuk Internationale Friskole

Hvor kommer pengene fra?Om tilskuddet til de frie grundskoler

Friskoler på kantenKommentar af Finn Slumstrup

Sydkorea er inspireret af det danske skolesystem

»Der er flere spørgsmål, end der er svar. Derfor er det sjovt«Kommentarer fra Kommunikationsforum og Pædagogisk Forum

Åben skole

Årsregnskaber 2014

Præsentation af styrelse, udvalg og Friskolernes Hus

Friskolernes Danmarkskort

3

5

6

10

12

14

22

24

26

27

28

30

33

34

38

41

Dansk Friskoleforenings årsberetning 20142

Skolen er ikke til for skolen, men for livet.Grundtvig var jo også læringsteoretiker påsin egen måde. Det poetisk-skabende, manskal skabe noget, man skal kunne noget.Der har mest været fokus på, at man skullevide noget, men det er bare ikke nok, hvisman ikke kan bruge det til noget. Jacob Noer, lærer ved Gudenådalens Friskole.Friskolebladet nr. 1, 2014.

Vi ønsker at være en skole for alle dem, der har lyst til at vælge et alternativt skoletilbud. Også for familier med en beskeden indkomst.Knud Nørregaard, skoleleder ved Kolding Friskole, Friskolebladet nr. 3, 2014.

I bund og grund er jeg faktisk imod friskoler på den måde, at jeg mener, at folkeskolen bør kunne rumme det hele. Men jeg oplever, at der var alt for lang vej til tingene i folke-skolen. Hvis man fik en idé, så var ideen død, inden man fik at vide, at det var der ikke råd til, eller det dør i regler og planer, der skal skrives på bestemte tidspunkter.Lone Kjærullf Andersen, lærer på Hellested Friskole, Friskolebladet nr. 9, 2014

Al Salahiyah har en vigtig rolle i at udbrededen moderate islam og modvirke enhverform for ekstremisme.Vi skal have børnene til at være en del afdet danske samfund. Vi vil holde børnenevæk fra kriminalitet og væk fra grupper med ekstreme holdninger, som vi ved udgør en fare.Ayoub Chahine, skoleleder ved Al Salahiyah Skolen, Friskolebladet nr. 3, 2014.


Velkommen tilen broget verdenDen danske grundskole er en broget verdenbestående af godt 1.300 folkeskoler og 550 friskoler og private grundskoler. Mangfoldig-heden er iøjnefaldende og skyldes ikke mindst den grundlovssikrede undervisningspligt – ikke skolepligt.

I denne årsberetning kan du få et indtryk af nuancerne i friskoleverdenen og de mange historier, der er at fortælle. Den Grønne Friskole tør gå andre veje, end de kendte, og på side 10 kan du læse om, hvorfor Anders Morgenthaler og hans kone Phie Ambo var medinitiativtagere til netop den skole. På side 24 kan du også få et indtryk af, hvordan det er at være ansat på en friskole i Grønland. Her fortæller skoleleder Helle Stenbakken om livet på den ene af Grøn-lands kun to friskoler.Mangfoldigheden og fællesskabet er også udtalt, når vi hol-der landsmøde i april. Se programmet og den officielle ind-kaldelse til mødet på side 5. Her mødes vi til årets største friskoletræf til diskussion, foredrag, musik og inspiration.

Du kan få et indtryk af, hvad der er sket på friskoleområdet i det forløbne år, når du læser styrelsens beretning på side 6 om de opgaver, initiativer og udfordringer, foreningen har været optaget af. På side 30 kan du desuden læse om, hvad der optager arbejdet i de to store udvalg i foreningen: Kommunikationsforum og Pædagogisk Forum.

De fleste mener noget om grundskolen. Ikke mindst efter folkeskolereformen, som er kommet på manges læber. Det smitter også af på friskolerne. Politikere, medier og debat-tører er interesserede i, om reformen medfører en flugt fra folkeskolerne til friskolerne, hvorvidt friskolerne har taget reformens elementer til sig osv. På side 14 kan du få svaret, og du kan også blive klogere på, hvordan friskoler-ne har indrettet sig med de nye arbejdstidsregler, hvordan økonomien har det og meget andet. Hvis du trænger til at få et overblik over de store linjer i friskolernes økonomi – fra statskassen til den enkelte friskole – kan du slå op på side 26 og nærstudere modellen. På side 22 får du fem uddannelsespolitikeres bud på, hvor skoen trykker for den frie skoleverden, og du kan også læse om deres nytårsønsker for sektoren. Flere peger på, at vi skal turde råbe højere sammen. Derfor er det vigtigt, at du også får læst opslaget på side 33 om Åben Skole, der netop handler om at synliggøre den danske grundskole.

Det frihedssyn, vi har dyrket gennem mere end 150 års tradition for frie skoler, forekommer næsten eksotisk i en international kontekst. Og vores måde at drive skole på kan forekomme vildfremmed – i hvert fald når man ser gennem sydkoreanske briller. Læs artiklen på side 28 og

få et indblik i det markante fokus, sydkoreanske skolefolk aktuelt har på de danske friskoler. De er især optagede af vores måde at sikre motiverede elever og engagerede for-ældre.

Motivation, engagement og begejstring var også drivkraf-ten, da brødrene Kåre og Emil Nielsen – kendt som »Store- nørderne« på DR – gik på Udby Friskole. Dét, de lærte på friskolen, er også råstoffet i den formidling, de bruger, når der på tv skal laves vilde naturvidenskabelige forsøg for børn. Læs om smittende begejstring på side 12.

På side 27 kan du læse en kommentar af Finn Slumstrup, som har været med til at tage initiativ til »Oprør fra udkan-ten«. Et usentimentalt indspark til debatten om Udkants-danmark. Han peger på friskolernes rolle som arbejdsplad-ser, mødesteder og kulturcentre. Ved landsmødet i april kan du i øvrigt opleve Finn Slumstrup og regionsrådsfor-mand Carl Holst diskutere, om der overhovedet skal bo mennesker i hele landet. Med mere end halvdelen af for-eningens medlemsskoler placeret udenfor byerne, er det et emne, der naturligt optager Dansk Friskoleforening.

Vi håber, du finder årsberetningen læseværdig, og at vi ses til landsmøde den 18.-19. april.

God læselyst

Kommunikationsforum

5Dansk Friskoleforenings årsberetning 2014

Program for landsmøde 2015Lørdag den 18. april

9.30 Ankomst og kaffe 10.00 Velkomst ved Peter Bendix Pedersen 10.15 »Sing off« ved Per Krøis Kjærsgaard og Claus Lorentzen 10.45 Samtale mellem Finn Slumstrup og Carl Holst »Skal der bo mennesker i hele landet?« 12.00 1. del af generalforsamlingen 13.00 Frokost 14.30 2. del af generalforsamlingen 19.00 Festmiddag 21.00 Koncert med Outlandish 22.30 Dans ved Soulbandet

Søndag den 19. april

7.00 Morgenbuffet 9.00 Fortælling ved Bent Hansen 9.30 Foredrag med Svend Brinkmann »Stå fast. Et opgør med tidens udviklingstvang« 10.30 Sandwich og afrejse

Stemmeberettigede på generalforsamlingen er ethvert medlem af de skolekredse, der er optaget i foreningen, samt foreningens enkelt- medlemmer. På given foranledning har styrel-sen afgjort, at enhver ansat på medlems-skolerne i denne sammenhæng anses som tilhørende skolekredsen, hvorfor samtlige an-satte, forældre og andre skolekredsmedlem-mer har stemmeret.

Dagsorden1. Valg af dirigent, stemmetællere og protokolfører.2. Formanden forelægger foreningens skriftlige beretning til godkendelse.3. Foreningens regnskab forelægges til godkendelse.4. Behandling af indkomne forslag. 5. Valg af styrelsesmedlemmer. På dette års generalforsamling skal der ske valg af 3 medlemmer for en 3-årig periode. Styrelsen består af i alt 11 medlemmer. Ifølge vedtægten skal kandidater anmelde deres kandidatur til Friskolenes Hus på en nærmere angivet dato. I år er den fastlagt til den 10. marts 2015. I marts måned vil der på foreningens hjemmeside www.friskoler.dk være en samlet præsen- tation af alle kandidater.6. Valg af mindst 2 suppleanter. Suppleanter opstilles direkte på generalforsamlingen.7. Eventuelt.

Indkaldelse til landsmødeDansk Friskoleforenings generalforsamling 2015

Foreningens skelet er rammen for demokrati og inddragel-se, og foreningens sjæl sidder i fællesskabet. Forenings-demokratiet er ikke en selvfølge, men noget vi skal holde i form, ligesom vi skal trimme fællesskabet. Demokratiet er den styreform, vi har. Det udmønter sig i struktur og organisation, valghandling og repræsentation, samtale og samarbejde, generøsitet og vilje. Vi har brug for alle dele, for selv den bedste struktur virker ikke, hvis der ikke er en samtale på tværs af foreningen.Vi må ikke blive magelige i Dansk Friskoleforening – det kræver hårdt arbejde at få ting til at lykkes. Foreningen lever kun længe, hvis den ændres og udvikles i tide.

Foreningens nye organiseringAmbitionen er at være forudseende og proaktiv, så foreningen til alle tider kan tale med klar stemme i såvel det politisk-kommunikative felt som det pædagogisk-dannelsesmæssige felt. Begge områder kræver vores aktive stillingtagen, og begge områder kan vi med for-del sætte aftryk på. Det er af stor betydning for friskolernes politiske begrundelse, at friskolerne kan give svar på, hvorfor vi laver skole, og hvordan vi laver skole. Det er derfor vigtigt, at vi formår at skabe dialog på tværs af foreningen, så de politiske udmeldinger og tiltag har baggrund i den praktiske skolehverdag på friskolerne.

Foreningens styrelse og Friskolernes Hus er de to centrale institu-tioner i Dansk Friskoleforening. Styrelsen er foreningens politiske ledelse, mens Friskolernes Hus både varetager foreningens rådgiv-ningsmæssige funktioner, men også mange andre driftsmæssige op-gaver for foreningen. Det tætte samspil mellem foreningens politiske led og sekretariatet er væsentligt og betydningsfuldt for foreningens virke. Vi deler faglighed og viden, som styrker foreningens kapacitet, ressourcer og indsigter i de mange forskellige områder af såvel råd-givningsmæssig og politisk karakter, som vi arbejder med.Vi er samtidigt meget bevidste om at bevare balancen mellem, hvad der angår det politiske niveau, og hvad der angår opgaverne i sekre-tariatet.

Med etableringen af Pædagogisk Forum og Kommunikationsforum har vi lavet en solid ramme for foreningens arbejde med kommuni-kation samt pædagogisk- og politisk udvikling. I årets løb har vi arbejdet med at fundere arbejdet, beskrive indhol-det, sammensætte udvalg, definere nye mål og sætte retning for nye aktiviteter. I styrelsen har vi valgt en pragmatisk tilgang til dettearbejde, fordi vi forudså, at det ikke var muligt i allerførste forsøg at gennemskue alle dele af en sådan omlægning. Det har været en pro-ces, der har givet anledning til både frustrationer og usikkerhed, men også ny energi og kraft, og som nu falder på plads og finder sin form.

Netværk og dialog er indgangen til foreningenDansk Friskoleforening er ikke stærkere end det svageste led, og de skrøbelige dele i en organisation er ofte dialogen mellem den øverste ledelse og medlemmerne. Det er vigtigt, at foreningen både kan hånd-

tere det tiltagende krav om professionalisering, men samtidigt opleves som en åben forening, hvor det er gennemskueligt, hvordan man kan deltage og bidrage til opgaverne.

Vi har indbudt til dialogmøder i løbet af vin-teren, som desværre måtte aflyses – måske fordi indholdet ikke var aktuelt og attraktivt? – måske fordi det faktisk går godt, og vi ikke har behov for at mødes? Derfor glæder det os, at både ansatte og styrelsesmedlemmer bliver inviteret ud til forskellige møder, net-værk, kurser m.v. for at komme med oplæg eller indgå i samtalen om det, der nu er på pro-grammet. Her møder vi hinanden i foreningen, og her får vi betydningsfulde gensidige input til arbejdet i foreningen og på skolerne. Grund-tanken er at skabe et helt enkelt og ligefremt rum for alle, der ønsker at skabe dialog. Der er afsat midler til arrangementer og aktiviteter i netværkene, og i 2014 blev der afviklet en del arrangementer, ligesom der allerede i 2015 er flere arrangementer på vej.

Både styrelsen og Friskolernes Hus vil derfor fortsat optimere arbejdet med at etablere net-værk og skabe dialog på tværs af foreningen. Det vil ske med indbydelser, på hjemmesiden og i an-dre fora. Vi er ikke i mål med opgaven, men hvis vi sammen hjælper hinanden, vil det lykkes at skabe en demokratisk kraft i foreningens dialog.

De strategiske indsatserI styrelsen har vi opstillet en række strategier, der fokuserer helt skarpt på håndteringen af foreningens udfordringer. Det er blandt andet foreningens positionering i skoledebatten, hvor vi ønsker aktivt at bidrage til den løbende debat, deltagelse i Folkemødet, sætte fokus gennem temaer i Friskolebladet og få udarbejdet relevante analyser og statistikker, der viser friskolernes rolle i og bidrag til sam-fundet. Derfor arbejder vi også på at opbygge re-levante partnerskaber med andre skoleforenin-ger, tænketanke, medier, organisationer m.v., så vi sammen med disse kan påvirke og dermed sikre vores position i den offentlige debat.Vi må se i øjnene, at der ikke i den brede offent-lighed skelnes mellem friskoler, privatskoler, lilleskoler osv. Derfor har vi en fælles opgave i at vise, at ikke to skoler er ens og dyrke mang-foldigheden. Det er vigtigt, at vi selv er åbne om forskellene og er gode til at fortælle de historier,

Skriftlig beretning 2015Af Dansk Friskoleforenings styrelse Formand

Peter Bendix Pedersen

der skal tegne billedet af den frie skoleform. Det seneste år har vi atter set mange mediehistori-er, som retter et skarpt kritisk fokus på en me-get lille gruppe privatskoler i storbyerne. Det er afgørende, at disse historier ikke farver hele bil-ledet. Vi har i de kommende år et særligt fokus på den lokale skole og skolens sociale ansvar.

Ikke to skoler er ens, hvilket kommer til udtryk ved Åben Skole, hvor friskolerne massivt delta-ger, fordi vi gerne vil være med til i fællesskab at fortælle, hvor betydningsfuldt det er, at alle kender til, hvad der sker inde på skolen – uanset om det er en folkeskole, friskole, privatskole, lil-leskole eller en anden type af skole. I 2014 del-tog 228 skoler i Åben Skole, heraf 138 af Dansk Friskoleforenings medlemsskoler. Traditionen fortsætter, og vi arbejder på, at endnu flere fol-keskoler og frie skoler også ser ideen i at holde Åben Skole.

Med den markante udvikling af skolen i Dan-mark, der pågår for tiden, er det nødvendigt, at friskolerne også arbejder med at udvikle sko-leformen og sætter nye spor for undervisning, pædagogik, frihed og folkestyre. Både i styrel-sen, fora og Friskolernes Hus har vi fokus på, hvordan vi kan være med til at styrke skoleud-viklingen. Det sker gennem udvikling af værk-tøjer til ledelse og administration, pædagogisk og faglig udvikling, ledelseskompetencer, kom-munikation og markedsføring. Medlemsskoler-ne vil derfor møde en række genkendelige ak-tiviteter og tilbud, men også nye kurser, møder og aktiviteter, der har til formål at styrke skole-udviklingen.

Sammen kan vi mereI det sidste års tid har vi haft et fremragende samarbejde med Lilleskolerne omkring Frisko-lernes Hus og rådgivningsopgaverne. Vi hører fra begge foreningernes baglande, at det fun-gerer rigtig fint. Lilleskolernes bestyrelse hen-vendte sig i sensommeren til styrelsen, med en invitation til at indlede en samtale om et endnu tættere samarbejde omkring det politiske ele-ment af foreningsarbejdet. Vi har derfor hen over efteråret drøftet et ud-videt partnerskab med et samarbejde, der også inkluderer det politiske niveau. Intentionen om et tættere samarbejde næres af såvel rationelle overvejelser, men også af rigtig mange fælles interesser for at drive frie grundskoler, ligesom

der er en tro på, at vi sammen kan mere, end vi kan hver for sig. Det skulle gerne betyde, at vi i endnu højere grad kan varetage skolernes politiske interesser og dermed styrke vores samlede indflydelse og politiske legitimitet.Det er en spændende og vedkommende samtale, som vi glæder os til at udfolde yderligere ved landsmødet.

En ny verden med skoledebatMed en politisk ambitiøs folkeskolereform har vi fået en vigtig diskus-sion om såvel indhold og struktur i folkeskolen. Desværre ikke kun på et fagligt og sagligt niveau, men i høj grad også på et følelsesmæs-sigt niveau, som ikke mindst skyldes, at der samtidig med implemen-teringen af reformen også er implementeret nye rammer for læreres arbejdstid.

Dansk Friskoleforening hilser folkeskolereformen velkommen. Man-ge friskoler havde allerede indarbejdet flere af reformens elementer i sin praksis, og andre har med tydelig inspiration fra reformen ta-get nogle af elementerne til sig: tidlig sprogstart, bevægelse og idræt, understøttende undervisning, længere skoledage, it i undervisningen m.v. Se side 17. Reformen giver også næring til friskolernes arbejde med fag og fag-lighed, kvalitet og udvikling samt struktur for børns daglige skoleliv.

Vi skal fortsat »stå mål med undervisningen i folkeskolen«, men er dog underlagt de samme arbejdstidsregler. Det er bemærkelsesvær-digt, at 44 procent af Dansk Friskoleforenings medlemsskoler har oplevet øget interesse fra familier, der orienterer sig om de forskel-lige skoletilbud og næsten en tredjedel af skolerne har også oplevet øget søgning fra lærere, pædagoger m.v., som ønsker job på en fri-skole (se side 16). Den virkelighed er medierne meget optaget af. Må-ske er friskolerne godt gearet til at håndtere nye arbejdstidsregler og forandringer i det hele taget. Og måske er mediernes håndtering af folkeskolereformen en del af selve forklaringen på den ængstelse og frustration, der viser sig at præge nogle folkeskoler.

Folkeskolereformen rører ikke ved friskolernes afgørende frihed til at lave den skole, enhver skole finder bedst. Det kommer blandt an-det til udtryk ved, at friskolerne har et dobbelt sigte, hvor uddannel-se og dannelse, oplysning og livsoplysning, identitet og demokrati er omdrejningspunkterne for det, vi skal med vore elever. Mens folkeskolens formål ”forbereder til videre uddannelse”, ”giver lyst til at lære mere”, ”giver oplevelser til virkelyst og forbereder til deltagelse og medansvar”. Der er altså forskel på formålet. Hvilket blot under-streger det faktum, at vi i Danmark har en unik tradition for flere forskellige typer af skoler. Det er samtidig begrundelsen for, at vi bør tale om en fælles dansk grundskole, der, uanset om det er en folke-skole eller en friskole, tilhører os alle, og bliver et omdrejningspunkt for børn og unge, forældre og andre voksne i lokalområdet.

Er vi mere truet, end vi tror?Debatten om skolen sætter friskolerne og de private grundskoler under pres. Er vi mere truet, end vi tror? Er forældrenes grundlovs-

sikrede frie ret til at vælge et undervisningstil-bud til deres børn under pres?

Genopretningspakken kostede friskolerne og de private grundskoler fire procent af statstilskud-det, idet den såkaldte »koblingsprocent« nu er landet på 71 procent af udgifterne i folkeskolen mod 75 procent i 2010. Eftervirkningerne er der stadigt, og rigtig mange friskoler har større eller mindre udfordringer på den baggrund. For nog-le skoler er det lykkedes at optage flere elever, mens de fleste har måtte skrue op for forældre-betalingen for at kompensere for de manglende indtægter. Nogle skoler har endda måttet opgive at drive skole og er derfor lukkede. Genopretningspakkens konsekvenser svarer til godt 2.000 kr. pr. elev. Oven i dette kommer, at friskolerne i samme periode er ramt af de samme nedskæringer, som folkeskolerne har oplevet. Det er rigtigt mange penge i en lille økonomi, der i forvejen ikke nyder anseelse i banker og kreditinstitutioner. Det er samtidigt nødvendigt, at en skoles drift kan generere et overskud, så der kan investeres i pædagogisk udvikling, vedligeholdelse af faciliteter og med-arbejderes arbejdsforhold. Regnskabstallene viser, at det er en meget vanskelig udfordring for mange skoler.

I forbindelse med folkeskolereformen blev deri 2014 tilført ekstra 23 mio. kr. i det samledetilskud til friskoler og private grundskoler. I fremskrivningerne for 2015 og 2016 tildeles ekstra 46 mio. kr. Disse midler fremgår ikke af tilskudsbrevene, og der er ikke opstillet særlige krav til pengene. Ministerens begrundelse var, at folkeskolereformen forventes at øge det faglige niveau, hvorfor kravet om ”at stå mål med” øges tilsvarende. De ekstra midler forstås altså som et bidrag til, at friskoler og private grundskoler kan modstå virkningerne af folkeskolereformen, og efter 2016 vil implementeringen af folkesko-lereformen vise sig i udgiften pr. elev, og dermed blive synlig i tilskudsberegningen.

Inklusion, specialundervisningog socialt ansvarBegrebet om inklusion blev fastlagt med en æn-dring af loven i 2012. Det gav samtidig en tydelig definition på forskellen mellem specialunder-visning (mere end 9 timer om ugen) og inklusion (mindre end 9 timer om ugen). Sammen med de øvrige skoleforeninger har vi i det forløbne år

arbejdet på et nyt lovforslag, der fremlægges til behandling i Folke-tinget medio mart 2015. Hvis denne lov gennemføres, åbner det for nye muligheder for en langsigtet indsats på specialundervisnings-området, ligesom det bliver muligt at oprette en særlig specialun-dervisningsprofil, som en del af skolens samlede undervisningsvirk-somhed.

Dansk Friskoleforening bifalder forslaget, som det ligger til behand-ling, men forslaget giver ikke svar på den allerstørste udfordring: hvordan skal arbejdet med specialundervisning finansieres? Dette afgøres i arbejdet med indstillingen til finanslovsforhandlingerne. Indtil nu har vi finansieret specialundervisningen ved at afsnøre midler fra den almindelige undervisning, men det er nødvendigt at finde nye løsninger, hvis friskolerne og de private grundskoler skal kunne løfte opgaven med specialundervisning. Friskolerne vil gerne og kan løfte opgaven, men må i dag indimellem sige »nej tak« af øko-nomiske grunde. Det samme gør sig gældende omkring inklusions-opgaven, hvor det kan give store udfordringer på skolerne at få res-sourcerne til at slå til. I samarbejde med skoleforeningerne påbegyndes arbejdet med ind-stilling til finansloven for 2016 i det tidlige forår. Målet er at identi-ficere de økonomiske udfordringer og finde frem til argumenter, der understøtter disse. Skoleforeningerne er enige om at sigte efter en fælles indstilling, men vi kan også forvente, at det i lighed med sidste år, kan gå sådan, at foreningerne indsender flere indstillinger, som derefter overlades til ministeriets videre arbejde.Når en friskole – af økonomiske årsager – ikke er i stand til at optage en elev med særlige behov, så lyder kritikken straks, at vi ikke løfter et tilstrækkeligt socialt ansvar. Og forældre kan endog med rette an-fægte, at de ikke har et reelt frit skolevalg. Begge problemstillinger er alvorlige.Der er ingen tvivl om, at opgaverne er meget forskelligt fordelt på friskolerne og de private grundskoler. Det kan delvist begrundes i en by-land problematik, idet vi ved, at rigtig mange friskoler er belig-gende i områder, hvor de børn, der er i den skolepligtige alder, går på friskolen – uanset ressourcer, vanskeligheder og udfordringer. Større friskoler og private grundskoler i byerne vægter opgaven med at løfte det sociale ansvar anderledes. Men det frigør os ikke for forpligtelsen til at løfte opgaven. Vi er nødt til at finde en økonomisk løsning, der kan kanalisere økonomiske ressourcer ud til de skoler, der kan identificere børns vanskeligheder, og som kan opstille en dokumenteret og valid handlingsplan for, hvordan disse børn kan styrkes i deres undervisning, læring og personlige udvikling. I Dansk Friskoleforening er vi i princippet ikke optaget af, om pengene skal komme fra kommunerne eller staten – begge modeller har nemlig politisk interesse blandt partierne. Vi er interesserede i, at vi finder en fair og holdbar løsning til gavn for eleverne.

Kvalitet i og tilsyn med undervisningenFolkeskolereformen har samtidig medført nye forenklede mål for læ-ring og undervisning, som skal sikre kvalitet og udvikling af børns læring. Der er god grund til at sikre dette, uanset om det er i folke-skolen eller i friskolen. For friskolerne betyder det, at friheden til at

tage ansvar for undervisningen og selv definere undervisningsmålene bliver udfordret, idet le-delser og lærere på friskolerne skal være helt tydelige og klare på, hvordan disse mål både be-skrives og udfoldes i den daglige undervisning. Vi har friheden til at vælge retningen, og den forpligter os til at give fyldestgørende svar på, hvordan vores praksis er. Derfor er det også et godt tegn, at der stadigt er friskoler, der vælger en anden evalueringspraksis end den gængse. De karakter- og prøvefri skoler er et sundt tegn på den frihed, vi nyder i sektoren. Og det er godt, at vi får mangfoldige bud på, hvordan man kan tilrettelægge og evaluere undervisningen.

Siden august 2012 har friskolerne enten kunnet vælge certificerede tilsynsførende eller en selv-evalueringsmodel. Med dette eksterne (eller in-terne) tilsyn har vi placeret en væsentlig aktie af vores frihed, og som værner os mod en stats-lige central styring af undervisningens indhold og form på friskoler og private grundskoler. Undervisningsministeriet har i februar 2015 taget initiativ til at evaluere denne model, og vi afventer evalueringens konklusioner. Vi ønsker at fastholde princippet om, at det er forældre-ne, der vælger tilsynsførende på deres friskole. Derved påtager de sig ansvaret for deres pligt til at sikre, at deres børn får undervisning. Det er i lige forlængelse af det frie skolevalg, og traditio-nen for, at staten tør overlade ansvar og økono-mi til forældrene. Det er en stærkt engagerende tradition, vi gerne vil bevare.

Nye og lukkede skolerI 2014 blev 13 nye friskoler eller private grund-skoler etableret. Fem af disse er optaget i Dansk Friskoleforening. Velkommen til Præstø Privat-skole, Fur Friskole, Stadil-Vedersø Friskole, ParkAllé Privatskole og Den Grønne Friskole.Ved anmeldelsesfristen i august 2014 var der 46 nye skoleinitiativer, der arbejder på at etab-lere skoler til august 2015. Der kan være vidt forskellige bevæggrunde til at løbe en friskole i gang: en særlig ide, et ønske om at skabe en skole med en særlig profil eller et fagligt om-drejningspunkt. Eller bare helt simpelt en pro-test mod lukning af en lokal folkeskole eller protest mod en reform, der ikke implementeres helt som lovet. Alle bevæggrunde er legitime og understreger blot, at en kreds af mennesker ta-ger ansvaret på sig og skaber netop den skole, der lever op til deres drømme for undervisning

og dannelse. Med et utal af lukkede folkeskoler gennem de senere år, har vi set, at lokalområder selv tager vare på at sikre deres lokalmiljø ved at oprette friskoler, børnehaver, holde liv i forsamlingshuse, be-vare små butikker, sikre adgang til velfærdsydelser som læge og ho-spital, holde kirken åben og deltage i nærdemokratiet. Det sker især i landdistrikter, og det sker i storbyerne – det sker, fordi vi kan, og fordi vi har tradition for at tage det ansvar på os.

Friheden til at oprette en friskole indebærer også risikoen for at skulle lukke. En virkelighed som folkeskolen ikke befinder sig i – og ikke skal være i, fordi staten og det danske velfærdssamfund tilby-der grundydelser til alle dets borgere: skole og uddannelse, sund-hedsvæsen, justitsvæsen, økonomisk understøttelse, folkeoplysning m.v. En basal forudsætning for et samfund, der med sine alternativer og supplementer bliver til det samfund, der løfter i flok.

I Dansk Friskoleforening er der også medlemsskoler, som i det for-løbne år er lukkede. Det gælder således for Egebjerg Friskole, Vaarst Friskole, Svendborg Friskole, Sønder Nissum Friskole, Sønderup Fri-skole og Nr. Kongerslev-Komdrup Friskole. Årsagerne er forskellige, men der er blevet kæmpet en brav kamp for at få ting til at lykkes. I landdistrikterne kan vi forudse fortsatte udfordringer, fordi bevægelsen går mod de større byer, ligesom de økonomiske betingelser og muligheder ofte ikke er de samme som i de større byer. I styrelsen har vi fokus på disse udfordringer, og sæt-ter temaet på dagsordenen ved Folkemødet på Bornholm. Vi får brug for at indlede en samtale med hinanden om, hvordan vi kan imødegå disse udfordringer – blandt andet ved at drøfte muligheder for sam-arbejde, sammenlægning og partnerskaber. Skallerup Friskole og Øster Jølby Friskole fusionerede i august 2014 og blev således til én friskole, og har dermed vist en af vejene til, at små skoler kan modstå presset.

De frie skoler skal være med til at sætte kursenVerden er kompleks, og når uddannelsesdebatten reduceres til en snak om skolen som marionet for konkurrencestaten, er der ingen tvivl om, at vi provokeres.

Dansk Friskoleforening skal – som aktør i civilsamfundet – give bud på, hvordan forholdet mellem den enkelte, samfundet og staten kan være. Ligesom vi skal give bud på og diskutere, hvordan samfundet skal organiseres, hvordan vi håndterer udfordringerne, hvordan vi indretter os med hinanden – eller mere visionært: hvilke drømme vi har for vores samfund?Styrelsen og Friskolernes Hus drøfter disse forhold i tæt samarbejde med blandt andre Efterskolerne og Højskolerne, men vi skal også finde svarene i den daglige praksis på friskolerne. Vi insisterer på, at skolen skal andet og mere end forberede til erhvervslivet og den natio- nale konkurrenceevne, og de frie skoler bør være en aktiv stemme i den offentlige debat om kursen for vores samfund. Det er der brug for, og det er vi forpligtet til i vores fælles bestræbelse på at bygge videre på et værdibaseret, demokratisk samfund.

Sådan siger tegner og filminstruktør Anders Morgenthalerom Den Grønne Friskole på Amager, som han og hans kone Phie Ambo har stiftet sammen med parret Karen MacLean og Peter Nyegaard. Her fortæller han og skole-leder Nadia Raphael Rathje, hvad det kræver at lave skole på en helt ny måde.

Af Ulla Hinge Thomsen

Det er onsdag morgen, og 45 børn er i gang med morgensamling. Der tales, synges og danses i rundkreds, før gruppen opløses og myld-rer videre til dagens næste aktivitet. Temperaturen udenfor står på hundekoldt, så de børn, der skal i udeskole, tager godt med varmt tøj på. Andre skal arbejde indenfor i grupper med emnet ”Vand og frø, der spirer”. Det er nemlig temaet i tre uger. Børnene er mellem seks og 12 år og elever i Den Grønne Friskole på Amager, som har været i gang med undervisning siden august 2014, men undervejs meget længere.– Det startede med, at min kone Phie og Karen MacLean sad i bestyrelse sammen på en anden friskole og var frustrerede over, hvordan man til-gik undervisningen. De var optaget af bæredygtighed og andre lærings-former end de boglige. Sammen fandt de ud af, at det ville blive meget sporadisk at foretage de ændringer, de gerne ville, i den eksisterende skole. De måtte lave en ny, fortæller Anders Morgenthaler, der i første omgang sagde blankt nej til sin hustrus ide.– Jeg var lige blevet smidt ud af et firma og var økonomisk nede, så jeg kunne ikke overskue tanken. Men de gik i gang, og ret hurtigt koblede jeg mig alligevel på for meget af det, de lavede, var noget, jeg interes-serer mig for, nemlig læring gennem leg, handling og projekter.Anders Morgenthaler har selv både gået i folkeskole og friskole som dreng, men han fandt aldrig den læring, som passede ham.– Det var godt for et legebarn som mig at gå i friskole, men jeg kunne hverken læse, regne eller stave, og da jeg kom i folkeskolen i femte klasse, var jeg specialbarn, problembarn og så videre – alle de der at-tributter, som kan give et barn fornemmelsen af at være en fejl. Det er det, jeg gerne vil give børnene her: følelsen af, at ingen er en fejl, man har bare forskellige kompetencer.

På jagt efter lokalerPhie Ambo og Karen MacLean startede med at stifte en forening til støtte af opstarten. Øko-nomien blev koblet på i form af Karens mand, Peter, som er tidligere bankdirektør, og en re-visor med erfaring fra friskoler, mens Mogens Krabek fra den veletablerede Bordings Friskole bidrog med ledelsesråd. Fra den stiftende fase med det, Anders Morgenthaler kalder ‘højpan-det snak’, til den praktiske fase, var der kort. Til gengæld blev denne lang og krævende. – At finde lokaler var den største udfordring;totalt kaos. Jeg brugte et år på blot at gennem-skue udlejningsstrukturen i København og lære samtlige byggematadorer at kende. Vi nåede også at have en bygning i et halvt år, for så at miste den igen, siger Anders Morgenthaler.Da det lykkedes at finde nye lokaler, som skul-le renoveres, stod bæredygtighedstanken sinprøve. – Vi kunne godt have smækket nogle gipsvægge op, smidt rockwool ind og sat et stort ventilations-anlæg op for at komme i gang. Men det er jo ikke Den Grønne Friskole. Det er tværtimod at skabe nogle læringsrum, som andre kan se på og sige ”der er rart at være”. Så vi sagde: Der skal ikke være maling og gips, der kan dunste, så lærerne får ondt i hovedet og børnene bliver forkrampede. Vi vil renovere bæredygtigt. At holde fast i det, selv om det forsinkede os, var virkelig en hård proces, siger Anders Morgenthaler.

Smag på saltvandetFor leder Nadia Raphael Rathje har processen også både været hård og lærerig. Efter otte år som lektor på Zahles Seminarium blev hun ”headhuntet” af Karen MacLean gennem en

“ Nogle dage ved jeg, at hvis jeg nogensinde har gjort noget, jeg er stolt af, så er det dette her”

fælles veninde til en skolevirkelighed, der er langt mere praktisk, end hun har været vant til. Det er hun glad for.– Jeg har undervist kommende folkeskolelærere og lavet supervision i ti år, og jeg har ofte tænkt ”vi snakker og snakker, men hvad gør vi ved det?”. Så jeg kommer med en stor lyst til at omsætte teori til praksis, siger Nadia Raphael Rathje.Sammen med teamet på tre lærere og en pædagog underviser hun de 45 børn efter en mere eller mindre fast skabelon, hvor der først skal sanses og erfares, dernæst kobles fagligt input på, og til sidst skal børnene selv producere og evaluere.– Meget firkantet sagt, så slår vi ikke op på bogen på side 8 for at lære om saltvand. Vi starter med at gå ned på stranden og smage på van-det, siger Nadia Raphael Rathje.

Benhårdt – og det hele værdDet ville nu slet ikke være muligt at slå op i ”bogen”, for Den Grønne Friskole kører med et minimum af færdigproducerede materialer. Børnene laver for eksempel selv deres egne bøger, efter at en grafiker havde lært dem hvordan. Uden beregning. I det hele taget har skolen fået hjælp af mange: fra en ekspert i ikke-voldelig kommunikation, der kom og underviste lærerne, til de danske spejdere, der har lånt udstyr ud. Også Dansk Friskoleforening har været enressource.– Det har været rigtig godt at kunne ringe ind og spørge om reglerne, understreger Nadja Rathje.– Alle vil gerne hjælpe, hvis man forstår at dosere sit brug af netværk. Det er en illusion, at man behøver at købe alt, siger Anders Morgen-thaler.Han og de tre andre stiftere har dog lagt en god bid af deres privat- økonomi ind i skolen, der forventes at give underskud de første tre år.– At starte en skole koster både tid og penge. Der er ingen grund til at sige andet, end at det er benhårdt. Men der er også dage, hvor jeg ved, at hvis jeg er stolt af noget, jeg har gjort, så er det dette her, siger Anders Morgenthaler.

Den Grønne Friskole

• Stifteti2013afPhieAmbo,AndersMorgenthaler, Karen MacLean og Peter Nyegaard med bæredygtighed, nysger-righed og fællesskab som de bærende værdier. Startede undervisning i august 2014 på Amager i København.

• Haridageleverfradet,dersvarertil0.-5. klasse, og skal vokse med en børnehaveklasse om året op til og med 9. klasse. Der er dog ingen klasseind-deling på skolen, eleverne arbejder sammen i forskellige grupper, både aldersopdelt og –integreret. Skolen har tanker om at skille udskolingen ud og lave separat værkstedsundervis-ning for dem, når de ældste elever når dertil.

• Harpt.42eleverog600børnpåventeliste (du læste rigtigt!).Optager børn efter en optagelses-samtale, som regel året før skolestart.

Se mere på:www.dengrønnefriskole.dk

11Dansk Friskoleforenings årsberetning 2014

DR’s storenørder:

“ Begejstring og begreber er lige vigtige”

– Mor, vidste du, at væsker udvider sig, når de bliver varme?– Nej – har du lært det i skolen?– Ej, i Store Nørd!

Sådan udspiller mange samtaler sig hjemme hos os. Min søn på syv år ser DR’s Store Nørd fra morgen til aften med et voldsomt engage-ment for alle de nye begreber: trykluft, varmepåvirkning, CO2 …For værterne Kåre og Emil Nielsen er det også begejstringen, der driver formidlingen af naturvidenskab gennem vilde forsøg som hjemme-byggede vandrutsjebaner, vulkaner og kraner. – Vi lærer ikke børnene naturvidenskab eller teknik, vi prøver at give dem den fascination, vi selv har. Har de først den, bliver det meget fed-ere for dem i klasselokalet bagefter, siger Kåre.

Begejstringen er dog ikke nok. – Vi har to overordnede kriterier: Hvis ikke vi kan få fysikken til at lykkes uden at snyde, og hvis vi ikke kan gøre det underholdende, laver vi det ikke. Det er ikke godt nok, hvis det kun underholder. Sådan er det jo, man har brug for begreberne, ikke kun begejstringen, siger Emil.– Ja, hvis man kun tosser rundt, mister eksperimenterne deres men-ing, tilføjer Kåre.

Og dog: Måske er begejstringen lidt vigtigere, når børn skal lære. I hvert fald er det især den, Kåre og Emil Nielsen formidler i deres Nørd-programmer. Vejen til at blive tv-nørder gikgennem Ubby Fri- og efterskole, hvor der var plads til begge dele. Og hvor de havde deres egen far til fysik!

Af Ulla Hinge Thomsen

Praktisk og kreativtDe to brødres far og mor er lærere og har ennaturvidenskabelig og praktisk tilgang til livet.– Det har altid været en del af livet og er senere blevet fremelsket i fysik- og sløjdtimerne i skolen. Jeg har altid bedst kunnet lide de fag, hvor man selv kunne fremstille noget, siger Kåre. Den mulighed fik brødrene på Ubby fri- og efter-skole, hvor de begge gik. En Grundtvig-Koldsk friskole i Jerslev på Sjæland, der levede op til for-ældrenes værdier. – Det handlede ikke så meget om det kristne, men mere om den fortællende tradition og det hele menneske, fortæller Emil.Hvert år havde skolen for eksempel en musical, hvor alle elever fra 0. klasse og op var på scenen lavede rekvisitter, lys eller lignende.– Der var et stort sammenhold, også på tværs af årgangene, fordi vi var så få – i min klasse var vi kun 17, og der var kun et spor. Det gav en stor nær-hed, siger Kåre. Kreativitet og sammenhold gjorde det dog ikke alene. Den boglige faglighed var også med.


– Man forventede, at alle deltog i undervisningen og lavede deres lekti-er. Umiddelbart virkede det også, som om der var et større engagement end på den kommuneskole, der lå ved siden af, måske fordi det var et aktivt tilvalg fra forældrenes side, siger Emil.

En god lærer er guld værdNørderne er enige om, at engagerede og underholdende lærere er af-gørende for børns læring.– Jeg havde et halvt år, hvor jeg kedede mig bravt i fysiktimerne, fordi vi snakkede om magnetisme hver gang. Den lærer var desværre lige ved at slukke min interesse, fortæller Emil.– Jeg havde vores far til fysik, og det var godt – ha ha! Men jeg havde også en historielærer, som formåede at gøre det spændende for mig, selv om det ikke interesserede mig mest, siger Kåre. På samme måde forsøger brødrene i dag at formidle det, de selv brænder for, til deres små ‘elever’ på den anden side af skærmen– Hvis jeg skal lære, skal jeg kunne relatere det til min hverdag. Det er bare sjovere at sætte sig ind i, hvordan en gearkasse fungerer, hvis det er for at geare noget til at køre hurtigt, siger Emil.

Først nørder, så tv-nørderDet lå langtfra i kortene, at Nielsen-brødrene skulle lave tv. Faktisk blev der grinet lidt, da Emil i 2008 kom hjem og fortalte, at han havde fået et job som tv-vært.–Det var en overraskelse for alle, ikke mindst mig selv! griner Emil.Året efter ville Emils medvært læse videre, og der skulle bruges en ny. Lillebror Kåre var netop blevet færdig med gymnasiet, han blev invite-ret til lukket casting og fik jobbet. – Det gør meget for programmet, at vi kender hinanden så godt. Den gode stemning er vigtig, og det er nemt med en, man kender godt. Vi skal ikke opfinde et venskab, siger Emil.– Ja, vi er jo kommet ind som specialister, der har lært at agere foran et kamera, ikke som værter, der har lært lidt naturvidenskab. Derfor tænker vi ikke, at vi skal lave tv for evigt, supplerer Kåre. Mens Emil drømmer om at formidle for eksempel historie, overvejer Kåre at blive lærer. Blandt andet på grund af den gamle skole.– Hvis jeg havde hadet det, ville jeg nok ikke have haft den lyst, siger han.

Nørd-forsøg i skolenDa jeg kommer hjem efter interviewet med storenørderne og viser min søn billeder fra Nørd-togvognen, der fungerer som både tv-stu-die og værksted, er det tydeligt, at jeg har været inde i det allerhel-ligste, en lille nørd kan tænke sig (“Jamen, sagde du til dem, at jeg er deres allerstørste fan?”). Heldigvis har jeg en autograf i hans eksem-plar af bogen Store Nørd – Eksperimenter og tricks, du selv kan lave, som Kåre og Emil har skrevet, og bogen ryger straks i skoletasken til fremvisning til kammeraterne og natur- og tekniklærer Tanya næste dag.

– Mor, mor, ved du hvad Tanya gjorde i dag?– Nej, hvad?– Hun kopierede et af forsøgene fra Nørd-bogen, vi skal lave det i næste uge i klassen!

Jeg smiler. Ringen er sluttet. Begejstringen er intakt.

Blå bog: Storenørderne

Emil Nielsen, 30 årGik på Ubby fri- og efterskole i0.-8. klasse, i 9. klasse på Hårsløv efterskole og 10. klasse på Brejning efterskole. Tog HTX på Selandia i Slagelse og BA i kemi fra Syddansk Universitet. Har været vært på DR’s Nørd siden 2008.

Kåre Nielsen, 25 årGik på Ubby fri- og efterskole i 0.-9. klasse, på Brejning efterskole i 10. klasse og HTX på Selandia i Slagelse. Vært på DR’s Nørd siden 2009.

Store Nørd startede i 2005 og har haft skiftende værter. Foruden de almindelige sæsoner har der været kørt en række »specials« under Nørdbrandet, for eksempel Nørd på eventyr om andre lande. Kåre og Emil Nielsen har også været værter på Ultranas om kroppen. Se mere på:

www.dr.dk/ultra/noerd

Finanslovstakster og nettoprisindeks i 2010-priser

90

92

94

96

98

100

102

104

106

108

2010 2011

100,0 100,2 98,5 96,1100,0 104,8 106,1 107,199,7 102,4

2012 2013 2014

Finanslovstakst

Nettoprisindeks


I den praktiske skolehverdag spiller økonomi, arbejdstidsregler, folkesko-lereform, pædagogik, undervisning, morgensamling og mange andre helt konkrete forhold en stor rolle for den enkelte friskole. I det følgende stiller vi skarpt på nogle af friskolernes udfordringer og prioriteringer.1

Det er blevet dyrere at benytte det frie skolevalgStatstilskuddet til de frie grundskoler faldt med fire procentpoint fra 2010 til 2014 grun-det den såkaldte »genopretningspakke«, som Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti vedtog, og som Radikale, SF og Socialdemokratiet senere førte ud i livet i forbindelse med regeringsskiftet i 2011.Denne nedskæringsøvelse har ramt friskolerne hårdt og er blevet forstærket af, at frisko-lernes statstilskud i samme periode var påvirket af de nedskæringer, som skete i folke-skolen i perioden 2009-2011. Friskolernes statstilskud beregnes nemlig på baggrund af udgiften i folkeskolen tre år tidligere. Det vil sige, at statstilskuddet i 2014 er koblet op på folkeskoleudgiften i 2011.

Det fremgår med al tydelighed af nedenstående figur 1, at finanslovstaksten og netto-prisindexet ikke følger den samme kurve. Nettoprisindexet er steget med 7,1% i perioden 2010-2014, mens finanslovstaksten er faldet med 3,9% i samme periode.

Mere end halvdelen af friskolerne har derfor måtte øge indtægterne ved at skrue på for-ældrebetalingen og øge klassekvotienterne og desuden foretage besparelser, som eksem-pelvis nedskæring i antallet af ansatte og udskydelse af renoveringsopgaver.

I perioden 2010-2013 er skolepengene på Dansk Friskoleforenings medlemsskoler steget markant med 23 procent.2 Kun et mindretal – 9% – af skolerne modtager kommu-nale bidrag til reducering af enkelte elevers skolepengebetaling. Næsten samtlige skoler, nemlig 97%, yder på forskellig vis søskendemoderation.

1220 medlemsskoler (ud af 271)

har deltaget i dette års statistik.

2Data for »skolepenge« for 2014

er endnu ikke tilgængelige.

Se i øvrigt figur 3.

Friskolernes vilkår og rammerTal og fakta

figur 1

Hvordan har skolen imødegået det reduceredestatstilskud de senere år?

Øget

forældrebetaling

Færre

ansatteHøjere

klassekvotie

nter

Udskydelse af

renoveringer Flere

forældreopgaver

Flere indtægtsg

ivende

arrangementer

Det har ik

ke haft

indflydelse på sk

olen

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

53,9% 42,5% 40,2% 37,9% 22,4% 10,5% 13,2%


13,2% af Dansk Friskoleforenings medlemsskoler svarer, at de ikke har skullet iværksætte særlige indsatser for at imødegå det reducerede statstilskud. Dette dækker også over skoler, som har brugt af opsparede midler samt skoler, der i samme periode har oplevet øget elevtilgang. Næsten halvdelen af skolerne – 46% – budgetterer med et elevtal svarende til skoleåret 2014/15, og 38% af skolerne budgetterer med elevtilgang.

Som det fremgår af ovenstående figur 2 har næsten en fjerdedel af friskolerne iværksat flere forældreopgaver på skolen. Derfor er det ikke overraskende, at hele 76% af skolerne har obligatoriske forældrearbejdsdage, og derudover har en del skoler også forældrearbejdsdage, der ikke er obligatoriske. Denne tradi-tion er gammelkendt på friskolerne og har naturligvis et dobbelt sigte. Dels er det med til at reducere skolens vedligeholdelsesudgifter, dels skaber forældre-arbejdsdagene et stærkt sammenhold om skolen og en følelse af, at skolen er et fælles anliggende. I disse år er der nok ingen tvivl om, at forældrearbejdsdage på mange skoler er en vigtig håndsrækning til at holde udgifterne nede.På 10,5% af skolerne er der desuden iværksat flere, nye indtægtsgivende arrangementer for at få økonomien til at hænge sammen. Mange friskoler har i forvejen årlige events i form af cykelsponsorløb, loppemarkeder m.v., der bidrager til skolens økonomi. På næste side – i figur 3 – ses tendenserne i de vigtigste nøgletal målt pr. elev i både absolutte og relative tal. Indextallene tager udgangspunkt i 2009, der er sat lig med 100, og fortæller dermed den relative udvikling frem mod 2013, som er de seneste regnskabstal. Indextallene indikerer, hvor der har været særlige udsving. Især »øvrige ind-tægter« har en markant stigning, hvilket bl.a. skyldes kommunale tilskud til skoler med børnehaver. Der er nemlig redigeret i regnskabsoptillingen fra 2013, idet det ikke længere har været muligt at udskille børnehavetallene. An-tallet af skoler med børnehaver har været støt stigende siden 2004 (se figur 9).

Det fremgår også, at skolepengene er steget markant i løbet af de seneste fem år. Dette hænger givetvis, som nævnt, sammen med, at statstilskuddet fra 2010 -2014 er reduceret. Dog skal man være opmærksom på, at skolepengene også indeholder sfo- samt børnehavebetaling.

figur 2

Kontobetegnelse: 2009 Index 2010 Index 2011 Index 2012 Index 2013 Index

Finanslovstakst 43.260 100 43.384 100 43.238 100 43.483 101 42.722 99

Samlet statstilskud 50.242 100 49.826 99 49.924 99 50.256 100 49.679 99

...heraf driftstilskud 41.809 100 41.896 100 41.640 100 41.813 100 41.146 98

Skolepenge 11.675 100 12.229 105 13.002 111 13.384 115 15.087 129 inkl. BH fra 2013

Øvrige indtægter 1.590 100 1.930 121 2.009 126 2.037 128 5.655 356 inkl. BH fra 2013

Samlede indtægter 63.507 100 63.985 101 64.936 102 65.677 103 70.421 111 inkl. renter

Undervisningsudgifter 48.323 100 48.976 101 48.479 100 49.273 102 52.162 108 inkl.sfo

…heraf lærerløn 38.332 100 38.849 101 38.432 100 38.585 101 37.377 98

Bygningsudgifter 9.747 100 9.922 102 10.142 104 10.083 103 8.260 85 inkl. prioritetsrenter

Administrationsudgifter 5.377 100 5.396 100 5.329 99 5.397 100 5.167 96 adm+rente

Udgifter i alt 63.447 100 64.294 101 63.950 101 64.753 102 65.589 103

Skolens likvidtietetsgrad 0,68 100 0,58 84 0,62 90 0,65 94 0,68 100

Antal skoler 222 100 226 102 222 100 233 105 248 112

Antal årselever 27.524 100 27.949 102 28.181 102 29.492 107 31.101 113

Elever pr. skole 124,0 100 123,7 100 126,9 102 126,6 102 125,4 101

m2 pr. elev 14,5 100 14,6 101 15,0 104 15,3 106 15,0 103

nettoprisindeks 122,2 100 122,3 100 125,2 102 128,2 105 129,7 106

5-års økonomioversigt for skoler under Dansk Friskoleforening – Kr. pr. elev – Indextal

Antal skoler og antal eleveri Dansk Friskoleforening2010-2014 Årstal 2010 2011 2012 2013 2014

Elever 31.438 32.489 33.898 34.674 35.026

Skoler 254 261 273 275 270


Reformen har medført øget interesse for friskolerneNæsten halvdelen af Dansk Friskoleforenings medlemsskoler har ventelister. Dette dækker også over skoler, der kun har ventelister på enkelte klassetrin, mens der måske mangler elever på andre klassetrin.

Ikke mindst medierne er meget optagede af, hvorvidt folkeskolereformen har medført en trafik fra folkeskolen mod de frie grundskoler. Det viser sig, at 30% af friskolerne har op-levet ekstra stor søgning af lærere, pædagoger m.v. efter, fol-keskolereformen er trådt i kraft. Og endnu flere – nemlig 44% af friskolerne – har oplevet øget søgning fra familier/elever, efter reformen er trådt i kraft. Dette billede bør dog betragtes nuanceret, idet der må forventes at være store forskelle på by og land. Udenfor de større byer kan der helt konkret være langt imellem grundskolerne – uanset skoleform – og derfor er skolevalg typisk et tema, som fylder mest i byerne. Som det fremgår af figur 4, er der ikke tale om en dramatisk trafik, men en støt stigning gennem årene.

Reformen smitter af på friskolerneFriskolerne skal ikke følge folkeskolereformen, men skal som bekendt »stå mål med« undervisningen i folkeskolen. Derfor er det også ganske naturligt, at der sker en løbende »afsmit-ning« af de tiltag, som sker i begge sektorer.

figur 3

Oversigten medtager ikke kombinerede skoler,

skoler med kostafdeling samt ikke-tilskudsberet-

tigede skoler.

Kilde: Dansk Friskoleforenings regnskabsanalyse

2009-2012 samt Regnskabsportalen 2013 (2014-

tal er endnu ikke tilgængelige).

figur 4

Ja, men lærerne kan gå hjem efter endt undervisning

Der er indgået lokalaftale omkring arbejdstiden for lærerne

Nej

Ja, lærerne har fuld tilstedeværelse

Ved ikke

Har skolen fulgt Dansk Friskoleforenings anbefaling om,at lærernes arbejdstid er defineret med start- og sluttidi skoleåret 2014/15

35,9%

29,6%

22,3%

8,7%

3,4%

Hvilken indvirkning har skolereformenhaft på skolens undervisning?

0%10%20%30%40%50%60%70%

Længere

skoledage Nye fa

g

Fremrykket

sprogundervisning

Øget timetal til

bevægelse

Øget timetal til

faglig fordybelse

Øgede resso

urcer ti

l

kompetenceudvikling af

lærere, ledere, pædagoger

Nye samarbejder m

ed

de lokale forenings-o

g

kulturtil

bud

65,3% 31,7% 61,3% 40,7% 35,2% 13,6% 9,0%


Som det fremgår af figur 5 herover, har 65,3% af friskolerne taget de længere skoledage til sig, 61,3% har fremrykket sprogundervisningen, og mange sko-ler har også øget timetallet til bevægelse samt faglig fordybelse. En tredjedel af skolerne har desuden indført helt nye fag.

Nye arbejdstidsregler håndteres på mangfoldig visPå 66% af Dansk Friskoleforenings medlemsskoler læser underviserne flere lektioner i skoleåret 2014/15, end de gjorde i skoleåret 2013/14.

Årets statistik viser, at skolerne har indrettet sig på mangfoldig vis, når det gælder aftaler om lærernes arbejdstid. På figur 6 herunder ses det, at næsten halvdelen af skolerne har fulgt Dansk Friskoleforenings anbefaling om at de-finere lærernes arbejdstid med start- og sluttid. De fleste skoler dog med den aftale, at lærerne kan gå hjem efter endt undervisning.

figur 5

figur 6

På 29,6% af skolerne er der indgået lokalaftaler omkring arbejdstiden for lærer-ne. Forberedelsestid, lejrskoler og skole/hjem-samarbejde er nogle af de områ-der, hvor flest skoler har indgået lokalaftaler. Se figur 7.

Hvor stor en procentandel af lønsummen udgørNy Løn-puljen?

0 - 2%

2,1 - 4%

4,1 - 6%

6,1 - 8%

over 8%

14,7 % af skolerne

42,0 % af skolerne

28,7 % af skolerne

12,6 % af skolerne

2,1 % af skolerne

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

På hvilke områder er der indgået lokalaftale?

Forberedelsestid

Tilsyn med sa

mlinger

Lejrskole

Frikvarter

Undervisning

Morgensamling

Skole/hjem-sa

marbejde

Kurser/e

fteruddannelse

27,3% 26,0% 11,3%22,0% 24,7% 20,7% 21,3% 18,0%

figur 7


Morgensamling er populært på friskolerneMorgensamling er en fasttømret tradition på rigtigt mange friskoler. Hele 83% af Dansk Friskoleforenings medlemsskoler holder morgensamling hver dag. Derudover holder nogle skoler morgensamling på visse ugedage. Kun 5% af skolerne holder slet ikke morgensamling. På omtrent en tredjedel af skolerne beder man desuden fadervor – oftest i forbindelse med morgensamlingen.

Friskolerne er optaget af at skabe en rød tråd i børnelivetEn tredjedel af Dansk Friskoleforenings medlemsskoler har i dag en børnehave i tilknytning til friskolen. Dette antal har været støt stigende siden 2004, hvor lovgivningen igen gjorde det muligt for friskoler at drive børnehaver. Traditio-nen for at lade børnehave og skole samarbejde har dog endnu længere rødder, fordi det giver god mening at sikre denne røde tråd i børnelivet.

Puljer til »ny løn«65% af Dansk Friskoleforenings medlemsskoler har en pulje til ny løn. På næsten halvdelen af disse skoler udgør ny-løn-puljen mellem 2,1-4% af lønsum-men. Og på cirka en tredjedel af skolerne udgør ny-løn-pulje 4,1-6% af lønsum-men.

figur 8

Angivet i procent af de 150 skoler,

som har taget stilling til spørgsmålet.

Modtager skolen et kommunalt tilskud til før-sfo’en?

Ja, mellem 200 og 500 kr. pr. elev om månedenJa, mellem 501 og 1.000 kr. pr. elev om måneden

Ja, mellem 1.001 og 1.500 kr. pr. elev om måneden

Ja, mellem 1.501 og 2.000 kr. pr. elev om måneden

Mere end 2.000 kr. pr. elev om måneden

Nej, vi modtager ikke kommunalt tilskud til ordningen

Ved ikke

10,4%

58,4%

2,6%

3,9%

6,5%

7,8%

10,4%

2010 40 48

2011 60 88

2012 67 74

2013 88 85

2014 86 80 15

Årstal Antalbørnehaver

Antalvuggestuer(lovhjemmel fra august 2014)

Antal»før-sfo«


Friskolerne har desuden siden august 2014 haft lovhjemmel til at oprette og drive vuggestuer. Derfor er der nu 15 vuggestuer i tilknytning til friskolerne, og flere synes at være på vej.

Knapt en tredjedel af friskolerne har desuden etableret en såkaldt »før-sfo« – altså en pasningsordning for børn i foråret inden egentlig skolestart. Det er valgfrit for kommunerne, hvorvidt disse ordninger modtager kommunale til-skud eller ej. Mere end halvdelen af skolerne modtager ikke kommunale tilskud – se figur 10. Dette er et problem, Dansk Friskoleforening vedvarende arbejder på at opnå politisk interesse for. Skoler, der ikke modtager kommunale tilskud, skal have før-sfo´en til at løbe rundt alene på forældrebetalingen. Det siger sig selv, at dette er ganske vanskeligt. Dette forklarer sandsynligvis også det sving- ende antal før-sfo´er gennem årene.

Skoleledere på skolebænkenSkoleledelse – samt kvaliteten og kompetencerne – er kommet på tapetet med folkeskolereformen. Skolelederens rolle er blevet understreget, og skolelede-ren skal gå forrest i den forandringsproces, grundskolen – med reformen – står midt i. Det smitter også af på friskolerne. Her viser det sig, at godt halvdelen af skolelederne på Dansk Friskoleforenings medlemsskoler har taget efter- og videreuddannelse indenfor de seneste ti år. Af disse har 82% af skolelederne taget en diplomuddannelse, mens 18% har taget en masteruddannelse. En del skoleledere henviser også til efteruddannelsesforløb i regi af Dansk Friskole-forening og andre efteruddannelsesudbydere.

figur 9

figur 10

Indtægter for friskoler i 2013

Statstilskud

Skolepenge

Øvrige statstilskud

Andre indtægter

58%

22%

12%

8%

Udgifter for friskoler i 2013

Undervisning

Ejendomsudgifter

Administration

Renter

14%

76%

8%

2%

Skoler Elever Lærere Øvrige

Bykommuner 72 13.027 1.175 537

Mellemkommuner 40 5.454 490 266

Landkommuner 105 12.482 1.185 773

Yderkommuner 53 4.063 376 330


Netværk i stor stilDansk Friskoleforening har fokus på netværksdannelse, fordi det er en god måde at få relevant sparring på og åbne sig om egen praksis, erfaringer og ud-fordringer. Netværk er drevet af motivation og kan gå på tværs af interessefel-ter og geografi. Derfor er der afsat midler i foreningen, som kan understøtte aktiviteter i net-værkene (temadage, foredrag m.v.). Se mere på www.friskoler.dk Årets friskolestatistik viser, at rigtigt mange skoleledere – hele 91% – delta-ger i netværksmøder med andre skoleledere. Der findes også netværksgrupper mellem lærere, pædagoger, pedeller m.v., som foreningen ligeledes ønsker at støtte og bakke op om.

Flest friskoler udenfor bykommunerneDet fremgår med tydelighed af nedenstående figur 11, at friskolerne bidrager til livet på landet. 66% af alle ansatte på Dansk Friskoleforenings medlemssko-ler er ansat på skoler udenfor bykommunerne – i alt 3.420 ud af 5.132 ansatte. Dette faktum er et politisk signal om, at friskolerne er stærkt medvirkende til, at der er liv på landet og i de mindre byer.

figur 11

Kilde: Medlemsskolernes indberetninger pr. 5. september 2014.


Hjemmebesøgene øger samarbejdet, tillidenog forståelsen for, hvor barnet kommer fra.Man ved, hvad barnet snakker om, når det siger, at deres hamster lige er død. Den hamster har man faktisk set.Heino Salling, lærer på Kertemindeegnens Friskole,Friskolebladet nr. 8, 2014.

Der er en enorm positiv energi, hjælp ogopmærksomhed fra lokalsamfundet.I forhold til vedligeholdelse af bygningerneer det både forældre, bedsteforældre og folkfra lokalsamfundet, der ikke har børn påskolen, der hjælper til.Keld Andreasen, skoleleder ved Hellested Friskole,Friskolebladet nr. 9, 2014.


Alex Ahrendtsen (DF), Annette Vilhelmsen (SF), Anni Matthiesen (V), Annette Lind (S) og Lotte Rod (R) – giver deres bud på, hvor skoen tryk-ker for den frie grundskoleverden, hvad der kan gøres, og hvad de ønsker sig for hele sektoren.

1. Vil du arbejde på, at de frie grundskolers tilskud forbedres?

Alex Ahrendtsen: Friskolernes tilskud, den såkaldte koblingsprocent, er på grund af finanskrisen og den efter-følgende genopretningspakke faldet, så den i dag er på 71 %. Den skal ikke længere ned, men den skal heller ikke sættes op.

Annette Vilhelmsen: Der vil ikke være flertalt for at til-bagerulle de frie grundskolers tilskud, derfor vil jeg ar-bejde for at udligne de værste uligheder. For eksempel med hensyn til specialundervisning, fripladstilskud mm.

Anni Matthiesen: Ja, det vil jeg gerne. Jeg har udarbej-det et beslutningsforslag, som jeg har fået opbakning til blandt de øvrige blå partier – hvor der sættes fokus på, hvordan man kan sikre, at det ikke er det frie skolevalg, der sættes over styr for elever med særlige behov, fordi der ikke følger penge nok med til, at alle frie skoler har råd til at optage disse elever.

Annette Lind: Vi har i den seneste tid brugt rigtig meget tid på at diskutere samfundets fælles skole – hvordan vi får en endnu stærkere folkeskole. Fordi målet må være, at der alle steder skal være en god lokal folkeskole, som kan være førstevalg for forældrene. Men for os socialde-mokrater er de frie grundskoler et alternativ til folkesko-len for de forældre, der af pædagogiske, idépolitiske el-ler religiøse årsager ønsker en særlig skolegang for deres

børn. Og de giver på den måde en større mangfoldighed på skoleområdet. Det er rigtigt, at den generelle tilskuds-procent er faldet, hvilket blev gennemført under den tidli-gere VK-regering sammen med DF. Men i forbindelse med de nye rammer for folkeskolen har vi tilført midler til de frie grundskoler – 23 millioner kroner sidste år og 46 mil-lioner kroner fra i år, så man på de frie grundskoler får samme muligheder for at udvikle det faglige indhold som i folkeskolen. Samtidig hører det med, at de frie grund-skoler samlet set har en fornuftig økonomi og et pænt og stigende overskud.

Lotte Rod: Ja, det vil vi radikale fortsætte med at arbejde for.

2. Hvad er – efter din mening – de frie grundskolers største udfordring?

Alex Ahrendtsen: Det er helt klart, at venstreorienterede meningsmagere og politikere fælder domme over frisko-lerne, hvori de fejlagtigt anklager dem for at være for de rige og for ikke at løfte socialt, når det modsatte ofte gør sig gældende. På trods af friskole- og privatskoleforenin-gernes forsøg på at udrydde misforståelserne, så bliver de gentaget igen og igen, hvilket nok skyldes de særlige pro-blemer, der gør sig gældende i København, men som ikke kan overføres på hele landet.

Annette Vilhemsen: Det er de frie skolers succes. Det er vigtigt, at der fortsat er en sund balance mellem folkesko-len og fri- og privatskolerne. Den frihed, de frie skoler har, må ikke sættes over styr ved at flere og flere søger denne skoleform, og forældre over tid, vil efterspørge mere af det, der findes i folkeskolen. For eksempel læringsmål, karakterer mm. For mig er den frie grundskole ikke en liberal skole, men en skoleform der baserer sig på et fælles værdisæt for den enkelte skolekreds.

Nytårsønskerfra Christiansborg

Alex Ahrendtsen (DF) Annette Vilhelmsen (SF) Anni Matthiesen (V)


Anni Matthiesen: At folkeskolens udfordringer smitter negativt af på de frie skoler – samt hvis der indføres for megen kontrol og begrænsninger, som vil ødelægge fri-heden for de frie skoler.

Annette Lind: Der er meget stor forskel på de frie grund-skoler, og mange gør det godt, men jeg synes, det er helt afgørende, at de frie grundskoler som alternativ til folke-skolen også tager et socialt ansvar i deres elevoptag. Jeg er selv tidligere lærer og leder i folkeskolen, og vi skal passe på med at få et A og et B-hold i vores uddannelsessystem. Her kan flere af de frie grundskoler godt spille mere aktivt med.

Lotte Rod: Den største udfordring er, at der er store for-domme om, at skolerne ikke tager et socialt ansvar. Nogle privatskoler har skabt dét image for alle frie skoler – og derfor skal skolerne blive bedre til at vise, hvordan de løf-ter deres del af udfordringen. De har brede skuldre!

3. Er det fair, at frie grundskoler ofte tillægges et asocialt image af mange medier og politikere?

Annette Vilhelmsen: Nej, det bunder i fordomme og my-ter. Men er der bare én privat- eller friskole, der afviser en elev alene på grund af for eksempel faglige eller sociale ud-fordringer hos en elev, så rammer det hele skoleformen.

Anni Matthiesen: Nej, det mener jeg ikke. Men der er et fast job i at fortælle de gode historier – både over for be-folkningen – men især over for politikere, både på lokal- og landsplan.

Annette Lind: Når man ser på tallene, så er der flere børn med meget ressourcestærke forældre, som går i de frie grundskoler. Derfor synes jeg også, det er en god og rele-vant debat, at vi diskuterer, om de frie grundskoler også

i tilstrækkelig grad løfter deres sociale ansvar. For mig handler det om, at vi samlet set sikrer, at alle børn bliver både glade og dygtige af at gå i skole. Ligesom skolen spil-ler en vigtig rolle for sammenhængskraften i vores sam-fund.

4. Har du et nytårsønske for de frie grundskoler?

Alex Ahrendtsen: At vi får løst udfordringerne med finansieringen af specialundervisningen.

Annette Vilhelmsen: At friskolerne ikke kvæles i egen succes, og at de fortsat vil være tro mod at være et værdi-orienteret fællesskab i en sund balance til folkeskolen.

Anni Matthiesen: At der lovgivningsmæssigt åbnes mere op og gives øget frihed – blandt andet omkring muligheden for at kunne etablere sattelitskoler uden for egen matrikel.

Annette Lind: Som politiker, så sætter jeg meget pris på, at vi kan have en god dialog om, hvordan vi sikrer den bedste skolegang for børn i Danmark. Det er derfor mit nytårsøn-ske til alle jer, der læser med her, at vi kan forsætte med netop det. Og I er selvfølgelig altid velkomne til at tage fat i mig direkte.

Lotte Rod: Jeg ønsker, at den enkelte skole tænker på, hvordan man kan hive fat i lokale folketingsmedlemmer og vise den fantastiske skoleform frem. Hvis skolerne vil ændre tilskuddet og det samlede image, må man tage sagen i egen hånd!

Annette Lind (S) Lotte Rod (R)


Helle Stenbakken har revet en uge ud af kalenderen og er rejst til Danmark for at komme på kursus, og for at få tid til at besøge nogle friskoler. Det er tid til at suge inspiration til sig og til at blive klogere på den friskoleverden, som hun er blevet en del af. Godt nok 3.500 kilometer mod nordvest – i Nuuk på Grønland. Helle Stenbakken har været lærer i den grønlandske folkeskole i 16 år og har også arbejdet med turisme og haft egen butik. Men da hendes mand i 2010 blev ansat som direktør i Visit Greenland, flyttede familien til Nuuk. – Vi skrev vores datter op til Nuuk Internationale Friskole, og jeg blev ret hurtigt knyttet til skolen som supervisor, fordi jeg foruden min danske læreruddannelse har erfaring fra en coachinguddannelse i rygsækken. De første år var turbulente – med mange lederskift og til sidst en leder, der aldrig dukkede op på trods af underskrevet kontrakt, fortæller Helle Stenbakken, som på det tidspunkt var blevet konsti-tueret skoleleder.– Da jeg så blev spurgt, om jeg ville være skolens faste leder, var det lidt en lettelse, at vi ikke skulle starte forfra med en helt ny leder ved roret. Og overgangen til skolelederjobbet blev egentlig ret let, blandt andet fordi jeg havde en god opbakning fra de ansatte på skolen.

Ikke en skole for alleNu er der faldet ro over skolen, og den er i god gænge med en meget lang venteliste. I dag er det primært lokale børn, der bruger skolen, men med en brugerbetaling på 3.100 kr. om måneden, er det ikke en skole for alle. – Vi har lokale børn, men det er børn af veluddannede og forholdsvist højtlønnede forældre. Selvfølgelig har vi også enlige mødre med en lav indkomst, eller elever som har en problematisk fortid i folkeskolen, men de præger ikke billedet. Vi vil meget gerne styrke vores sociale profil, og det har også givet anledning til kritik, at vi ikke er så bredt favnende, som vi gerne vil være. Derfor arbejder vi – sammen med erhvervslivet i Nuuk – lige nu på at skaffe nogle fripladser.

Nuuk Internationale Friskole har eksisteret siden 2006 og blev op-rettet for at tiltrække udenlandsk arbejdskraft. Sådan er det ikke længere. Den internationale og globale dimension er i dag nedtonet, og de fleste familier er skandinaviske. Skolens 33 medarbejdere repræsenterer forskellige kulturer og sprog, og der bliver undervist i

dansk, grønlandsk og engelsk fra 1. klasse. – Vi har ingen elever, der kun taler grønlandsk. Vores familier er oftest en blanding af dansk og grønlandsk etnicitet, og alle vores lærere er minimum tosprogede. Undervisningssproget er dog dansk, men jeg ville rigtig gerne have, at vores skole var mere præget af det grønlandske sprog og kultur, siger Helle Stenbakken, som selv er pæredansk og oprindeligt uddannet i Ålborg.

– Vi har en rigtigt velfungerende skole i dag. Med tydelige værdier og høj faglighed, der går hånd i hånd med en vægtning af det kreative område. Og så har jeg stort fokus på respekt og menneskelig udvikling af såvel ansatte som elever. Vores skole skal være udviklende for alle, der tager del i den, og vi er beriget af, at forældrene – og de ansatte - er meget engagerede i skolen.

Grobund for flere friskolerSkolen modtager tilskud fra selvstyret og fra kommunen, og Helle stenbakken fortæller, at der er grobund for flere friskoler på Grønland. Siden 2012 har der været elever på alle klasse-trin fra børnehaveklasse til 10. klasse. De 200 elever fordeler sig på ét spor og der er en politik om maksimalt 20 elever pr. klasse. Efter endt skolegang tager de fleste af eleverne på efter-skole eller på gymnasiet i Danmark eller Nuuk. Kun få elever vælger at gå mod erhvervslivet lige efter endt skolegang.

– Nuuk Internationale Friskole er et stort fælles-skab, der lever og lærer af familiernes og de an-sattes forskellige kulturer og sprog. Vi vil gerne opdrage de unge mennesker til at være selvstæn-dige, og vi har kolossalt fokus på trivsel. Derfor

“ Det her er en helt ny og overvældende verden at komme ind i”

For Helle Stenbakken er friskoleverdenen en helt ny verden fyldt med muligheder – blandt andet for at danne netværk. Og det er godt, når man i det daglige er leder af den ene af kun to friskoler på Grønland og derfor er langt væk fra sparringspartnere i friskoleregi.

Af Maren Skotte


har vi også formaliserede trivselspolitikker, så forventningerne til alle er tydelige. Vi har somme tider nogle forældre, der siger til os, at vi minder om en sekt, griner Helle Stenbakken. – Men det er jo bare fordi, vi har en stærk skole-kultur og nogle stærke traditioner. Og det er i og for sig også det, jeg oplever på mit besøg på de danske friskoler og her på friskoleforeningens kursus. Jeg føler, at jeg er kommet ind i en helt ny verden, og det er meget givende for mig at være en del af. Og så oplever jeg en stor nysgerrighed for, hvad det er for en skole, jeg repræsenterer. Det er dejligt. Jeg tror, vi har noget at bidrage med, og det vil jeg rigtigt gerne, siger Helle Stenbakken og iler videre til undervisningen på Brandbjerg Højskole, hvor hun drøfter ledelsesudvikling sammen med en masse andre friskoleledere.

Nuuk Internationale Friskole

•Stifteti2006iNuuk.Startedemed fire klassetrin fra 1. til 4. klasse.

•Harsiden2012kunnettilbyde undervisning fra 1. til 10. klassetrin med et maksimalt elevtal på 20 pr. klasse.

•Skolenbyggerpåelevernes,forældre nes og personalets engagement i skolens drift og udvikling. Høj faglighed og fokus på kreativitet vægtes ligeligt.

•Har200eleverogenlangventeliste samt 33 ansatte.

Se mere på www.nif.gl

Jeg skælder aldrig ud. Det gør jeg faktisk ikke. Jeg tror på den positive dialog. Så man kan ikke kalde mig op i klassen til en skideballe. Men jeg kommer gerne til en snak.Helle StenbakkenSkoleleder ved Nuuk Internationale Friskole,Friskolebladet nr. 4, 2014.


Hvor kommerpengene fra?Det overordnede princip: Frie grundskoler modtageret gennemsnit af udgiften til folkeskolerne – kaldet»koblingsprocenten«. I 2015 er koblingsprocenten på 71.

KommuneKommunerne modtager et blok-tilskud pr. skolesøgende barn af staten.Når barnet går på en fri grund-skole, skal kommunen tilbage-betale et beløb til statskassen.I 2015 udgør dette 91% af bloktilskuddet pr. skolesøgende barn.

Kommunen skal fortsatdække udgifter til eleverstandpleje, PPR, sundhedspleje, vejledning mv.

StatVia den årlige finanslov betaler staten en »koblingsprocent« til de frie grundskoler.Svarende til tilbagebetaltkommunalt bloktilskud + statsligt bidrag.

I 2015 er koblingen på 71% af gennemsnitsudgiften i folkeskolen i 2012 (p/l-reguleret).

Særtilskud, der afsnøres før tilskud til skolerne (mio. kr.)

• Specialundervisning 138,4• Inklusion 107,0• Kursus, vikar, efter- og videreuddannelse 62,5• Certificeringsuddannelse 0,5• Tyske mindretalsskoler 2,8

Kommune34.017 kr.

pr. elev årligt(+11.132 kr. pr. barn i SFO)

Stat8.540 kr.

pr. elev årligt

2015

Tilskud tilundervisning

42.557 kr.pr. elev årligt

Ekstra puljer (mio. kr.)

Befordring• Befordring 12,1*• Sygetransport 1,1• Befordring i forbindelse med brobygning 0,5

Friplads• Friplads - skole 28,9• Friplads- SFO 5,9 *Af de 12,1 mio. kr. er 2,7 mio. kr.øremærket det tyske mindretal. Friskole

Driftstilskud

1 Grundtilskud (max) 400.000 kr

2 Bygningstilskud: 2.046 kr. pr. elev

3 Variabelt tilskud pr. elev 39.775 kr. i gennemsnit (Afhænger af skolens størrelse, geografi, elevens alder).

Skolepenge

15.087 kr.* pr. åri gennemsnit

*Tal fra 2013.Kun gældende for DanskFriskoleforenings medlemmer.


Men det er en falsk varebetegnelse. Den offentlige skole lukkede kommunalbestyrelsen nemlig for nogle år siden. Men der er alligevel et herligt liv i gården og i den gamle røde bygning. Nu rummer den nemlig Ærø Friskole, som åbnede den 14. august 2007 med 45 elever. I dag er elevtallet tæt ved at være dobbelt så stort.

Ærø Friskole er med andre ord et af de mange eksempler rundt i Danmark på, at forældrene tager sagen i egen hånd, når politikerne lukker den lokale skole. Man skal nemlig ikke søge ret længe, før det står klart, at Udkantsdanmark og friskoler har meget med hinanden at gøre.

58 procent af Dansk Friskoleforenings medlemsskoler ligger i ud-kanten, altså enten i såkaldte yderkommuner eller landkommuner. På disse skoler arbejder mere end halvdelen af friskolernes ansatte. Eller med rene tal 2.664 ud af 5.132 medarbejdere.

Det er derfor ikke bare et problem for friskolerne, at det bliver sta-dig vanskeligere at få økonomien til at hænge sammen og at det bli-ver stadig mere krævende at oprette en skole. Det er også et stort problem for Udkantsdanmark. De strammere tilskudsforhold har bevirket, at friskolerne først og fremmest har øget forældrebeta-lingen, udskudt nødvendige renoveringsopgaver og skåret ned på antallet af medarbejdere. Desuden har skolerne i vid udstrækning måtte gribe til at øge deres egenfinansierede fripladstilskud, for at forældrene kan få de økonomiske ender til at mødes. Hvilket også er et faresignal, al den stund der bor mange familier med relativt lave indkomster i yderområderne. På de få år Ærø Friskole har eksisteret, er skolepengene på landets friskoler steget med gennemsnitligt 20%, mens statstilskuddet kun er steget med 4%. Ja, siden 2010 falder dette tilskud med ét procent-point årligt.

De triste tendenser fører frem til den klare konklusion, at kampen for friskolerne er en integreret del af kampen for at sikre anstændige vilkår i yderområderne.

Traditionelt set er en friskole ikke blot en skole. Den er også et møde-sted, et kulturcenter, hvor der med udgangspunkt i en kreds af aktive forældre også er liv uden for skoletiden. Dertil kommer, at der, hvor der i dag ligger en friskole, er det i mange tilfælde sådan, at den kom-munale folkeskole allerede er nedlagt. Det vil sige, at hvis ikke frisko-len var der, så var lokalområdet for alvor på vej ind i dødsspiralen.

Derfor er friskolens liv også i mange tilfælde en afgørende del af spørgsmålet om landsbyens eller lokalområdets liv.

Friskolerpå kantenAf Finn Slumstrup, forfatter og foredragsholder

Finn Slumstrup er medinitiativtager til »Oprør fra udkanten«. Et initiativ, der beskriver Udkantsdanmark som mulig-hedernes land.

Oplev Finn Slumstrup i samtale med regionsrådformand Carl Holst ved Dansk Friskoleforenings landsmødeden 18.–19. april.

Se mere på side 5

Når jeg går op ad Vestergade i Ærøskøbing, hvor jeg bor, kommer jeg forbi en klassisk skolegård. Bagerst i gården rejser sig en statelig rød bygning, og man kan læse på muren, at det er Ærøskøbing Borger- og Realskole.

Sydkoreanske skoleelever går i skole 12 timer om dagen og ligger i toppen af PISA´s liste over bedst præsterende lande. Til gengæld har landet bundrekord i elevtrivsel, og selvmord er den mest almindelige dødsårsag blandt teenagere. Nu vender Sydkorea blikket mod Danmark for at få inspiration til en forbedring af skolesystemet.

I efteråret 2014 tog det sydkoreanske undervisningsministerium initiativ til konferencen »International Forum for Alternative Education«. Konferencen var et vigtigt signal for nytænkning af skolesystemet i et land, hvor frie, alternative skoler blot har 20 år på bagen og ikke anerkendes på linje med statslige skoler. Vi var inviteret til at give oplæg om den danske frie skoletradition, og des-uden var der inviteret oplægsholdere fra USA, Australien, Scotland, England og Tyskland.

En gryende protestbevægelse i SydkoreaDet sydkoreanske skolesystem har et stift fokus på kundskaber, hvor test er en fast del af hverdagen. Skolen anses primært for at være forberedelsen til universitetet, og det efterlader Sydkorea med et sti-gende problem. Skolesystemet er tilrettelagt for en elite, mens fler-tallet er i fare for at miste motivationen, og et stigende antal unge dropper derfor ud af skolesystemet.Derfor er sydkoreanske skolefolk interesseret i at vide mere om, hvordan vi strikker uddannelsessystemet sammen i Danmark. Her kan vi nemlig noget, som koreanerne efterlyser. Vi er gode til at motivere eleverne, og derfor kan danske elever – generelt set – rent

Sydkoreaer inspireretaf det danskeskolesystemAf Maren Skotte, kommunikationsansvarlig, og Vibeke Helms, skoleleder ved Den fri Hestehaveskole samt styrelsesmedlem i Dansk Friskoleforening.

faktisk lide at gå i skole. Og staten tillader, at der kan være flere veje mod målet. Vores mere end 150 år gamle tradition for en fri – statslig støt-tet – skole, parallelt med den statslige skole, gør Danmark til et næsten eksotisk land set med koreanske briller.

Emnet er hot i Sydkorea, og konferencen i Seoul trak mere end 400 lærere og skoleledere til. De sydkoreanske frie skoler modtager ingen stats-lig støtte, afgangseksamen anerkendes ikke, og eleverne skal til ekstraordinært mange test for at komme videre i uddannelsessystemet. For-uden de frie skoler og de statslige skoler, findes også anerkendte frie (statslige) skoler i Sydko-rea. Men disse skoler skal leve op til meget re-striktive statslige regler og et stramt curricu-lum, hvilket gør friheden forholdsvis moderat i en dansk kontekst.

Jeres elever virker så glade!For at forstå det danske skolesystem, må man møde lærerne, eleverne og forældrene. Derfor tog vi i januar imod en sydkoreansk delegation på 20 lærere, skoleledere og re-præsentanter fra det sydkoreanske under-visningsministerium. Delegationen besøgte


en friskole, en folkeskole, en ungdomsskole og en efterskole, og mødtes desuden med embedsmænd fra det danske Undervis-ningsministerium for at høre nærmere om, hvordan vi udøver til-syn på de frie grundskolers område. På Den fri Hestehaveskole var det 9. klasse, der havde fået til opgave at stå for værtsskabet. De præsenterede deres skole på engelsk, viste rundt, fremviste en film om skolen og besvarede spørgsmål. For både eleverne og delegationen var der noget at lære. Flere fra delegationen lagde mærke til elever-nes engagement og selvstændighed. »Eleverne virker utroligt glade!« udbrød en skoleleder fra delegationen. Dansk Friskoleforening og de øvrige frie skoleforeninger tager i øjeblikket imod 5-10 årlige syd-koreanske delegationer, hvilket taler sit eget tydelige sprog.

Pas på arvesølvetIndtrykkene fra Sydkorea efterlader os med et vigtigt budskab: Vi skal værne om den enestående danske frie skoletradition, der går hånd i hånd med den statslige skole. Intet sted står den demokra-tiske tankegang mejslet klarere end i vor skolelovgivning. Det er arvesølvet. Det danske frisind er beskrevet ved retten til at have skoler med vidt forskellige livssyn og kulturer – endda markant fi-nansieret af staten. Lad os tage imod roserne fra udlandet og lad os være varsomme med at reducere skoledebatten til et spørgsmål om PISA-placeringer. I Danmark kan vi noget, som de stærke økonomier efterlyser. Vi er dygtige til at skabe stærke relationer mellem skole og hjem og mellem lærere og elever. Vi har elever, som er fagligt ak-tive, selvstændige og fungerer godt socialt. Vi har elever, der trives. Måske fordi vi i Danmark tør en mangfoldig grundskole, og fordi vi anerkender, at der kan være flere veje mod målet.


Vibeke HelmsMedlem af Kommunikationsforum

1. Hvad har optaget arbejdet i Kommunikationsforum i det forgangne år?I kommunikationsforum har vi været optaget af to spor: Det ene er simpelthen at få den nye struktur på skinner, at blive arbejdsdygtige. Samtidig har vi væ-ret optaget af mange spændende og meget konkrete opgaver. Vi har arbejdet med foreningens kommunikationsstrategi, der i hverdagen skal konkretiseres af formand og medarbejdere. Desuden har vi arbejdet med at få planlagt helt håndgribelige opgaver som Folkemøde på Bornholm, Åben Skole, foreningens årsberetning, landsmøde, dialogmøder (som desværre ikke fik vind i sejlene), og så har vi naturligvis lagt os i selen for at skue ind i fremtiden, for at være på forkant med udfordringerne.

2. Hvad er Kommunikationsforum optaget af lige nu? Også her er der to spor: Vi er optagede af at kommunikere indad i foreningen – at kommunikere så direkte som muligt til foreningens medlemmer. Og vi er optagede af at etablere fora, der giver mening for medlemmerne, hvor man op-lever behov for at deltage.Det andet spor er foreningens kommunikation ud i verden – ud i uddannelses-landskabet og i den folkelige debat. Der er mere end nogensinde brug for, at vi spiller en rolle, og at denne rolle er anerkendt af vores omverden. Udvalget har også brug for at sikre, at vores formand er godt klædt på, når han skal stå på mål for vores skoleform. Der er bl.a. løbende brug for strategiske analyser, der kan underbygge og nuancere skoledebatten.

3. Hvordan får medlemmerne gavn af det arbejde, der foregår i Kommunikationsforum?Snart sagt alle mener noget om vores skoleform, og rammerne omkring det at drive fri skole. I Kommunikationsforum skal vi være med til at præge denne dagsorden, og fortælle hvad det er vi kan, vil, og hvad vi gør på de frie skoler. Alle friskoler har brug for en forening, der samler, og som taler med en klar stemme i den offentlige debat og på Christiansborgs gange.På trods af vores mangfoldighed har vi brug for en samlende stemme i debatten i det store fællesskab, som de frie skoler er.

4. Hvorfor har du valgt at engagere dig i dette forum?Jeg oplever, at arbejdet i kommunikationsforum er både vigtigt og inspirerende at være en del af. Der er flere spørgsmål, end der er svar, og det kan jeg rigtigt gode lide!

”Der er flere spørgsmål, end der er svar. Derfor er det sjovt”

Om arbejdet i Kommunikationsforum og Pædagogisk Forum.


Frank SørensenFormand for Pædagogisk Forum

1. Hvad har optaget arbejdet i Pædagogisk Forum i det forgangne år?De strukturelle forandringer i foreningen har præget arbejdet i Pædagogisk Forum i foreningsåret. Arbejdet med at få organiseret opgaver og fora har såle-des optaget en stor del af indsatsen. Vi fik i år etableret en lederuddannelse i foreningen. Den er blevet taget godt imod, og udfordringen er nu at udbrede den til alle ledelsesgrupper i frisko-lerne. Ledertræffet var et nyt tiltag sidste år. Formålet er stadigt, at skolerne knyttes tættere til foreningens virke. Derfor er det dejligt at se, at træffet ser ud til at ”bide sig fast”. Vi har også forsøgt at adressere dét ”at stå mål med” folkeskolen i lyset af folkeskolereformen. Det vil være et område, der fortsat vil være fokus på.

2. Hvad er Pædagogisk Forum optaget af lige nu?Pædagogisk Forum har to ben. Det ene ben skal understøtte faglig udvikling og tilrettelægge kurser og andre aktiviteter, der understøtter kompetencerne - bredt set. Det andet ben skal understøtte foreningens ønske om at være med til at præge den pædagogiske debat. Det kræver en anderledes struktureret tilgang, hvis vi skal kunne løfte dette på kvalificeret vis. Aflysningen af konfe-rencen på Christiansborg i februar understreger behovet for en mere målrettet inddragelse af skolerne i foreningens virke. Jeg synes, at vi nu har organiseret arbejdet i Pædagogisk Forum, så opgaverne kan løses, både indad- og udadtil.

3. Hvordan får medlemmerne gavn af det arbejde, der foregår i Pædagogisk Forum?I regi af Pædagogisk Forum arbejder en række ad-hoc-udvalg med at løse de mangeartede opgaver. Der er mere end 40 aktive deltagere i udvalgene. Det er en enestående styrke, at så mange yder en aktiv indsats, og det skal vi være taknemmelige for som forening. Vi vil have endnu mere fokus på samarbejdsmuligheder med andre forenin-ger/partnere, som kan være med til at skabe de bedst mulige betingelser for at drive friskole. Det er således et skærpet Pædagogisk Forum vi står med, som kan forene og koordinere alle kræfterne bedst muligt - til fælles gavn og glæde for foreningens medlemmer.

4. Hvorfor har du valgt at engagere dig i dette forum?Jeg »arvede« i første omgang pladsen i det tidligere »kursusudvalg«, da jeg som suppleant kom i styrelsen, fordi en anden trådte ud. Jeg blev dog hurtigt opta-get af det arbejde, der varetages i netop dette forum, fordi det er spændende at være med til at identificere de behov for efteruddannelse, medlemsskolerne har og dermed være med til at give praktiske værktøjer til skolehverdagen. Jeg har haft glæden af at være formand for Pædagogisk Forum i de syv år, jeg har været medlem af styrelsen, og min valgperiode udløber i år. Da jeg ikke genop-stiller, vil jeg derfor gerne takke alle for samarbejdet og indsatsen.


Når man fortæller, sætter man ting sammen, der er gået i stykker.Karen Blixen citeret efter Erik Lindsø, forfatter og foredragsholder,Friskolebladet nr. 3, 2014.

Der opstår let mistillid, når man ikke forstår hinanden. Forældrene vil det bedste for deres børn; det vil børnehaver og skoler også. Det handler om at respektere og forstå de bekym-ringer, som forældrene gør sig og få skabt en åben dialog om det.Ayoub Chahine, skoleleder ved Al Salahiyah Skolen,Friskolebladet nr. 3, 2014.

I hvilket omfang inviterer skolenindefor til arrangementer?

Vi inviterede tilÅben Skole 2014

Vi har åbent hus-arrangement (på andretidspunkter end Åben Skole)

Vi inviterer tilskolens

årlige musical

Vi inviterer løbende tilforedragsaftener m.v.

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

56,8% 51,8% 58,8% 48,2%


Ikke to skoler er ens. Heller ikke to elever, toforældre, lærere eller klasser er ens.Derfor er det af stor værdi at kende områdets skoler, hvis man gerne vil blive klogere på mangfoldigheden i den danske grundskole.Åben Skole er den dag på året, hvor landets grundskoler – folkeskoler, friskoler, lilleskoler, privatskoler osv. - holder åbent hus for alle, der har lyst til at lære dem at kende. Det foregår – for 3. år i træk – den første torsdag i november, nemlig den 5. november 2015.

Åbne døre vil styrke skolen Åben Skole-dagen skal være med til at klæde flere på til at vide mere om den danske grundskole. Åben Skole handler også om at sætte fokus på forældres skolevalg og kvalifi-cere det. De 1.300 folkeskoler og 550 friskoler og private grundskoler i Danmark har brug for opmærksomhed og for at styrke familiernes bevidste skolevalg. Vi tror på, at det vil gavne den enkelte skole og grundskolen samlet set.

Da skolen jo også ofte spiller en lokalkulturel rolle, hen-vender Åben Skole sig ikke blot til familier med skolesøg-ende børn. Alle omkring skolen: naboer, lokalbefolkning, bedsteforældre, tidligere elever og almindeligt nysgerrige bør bydes indenfor på skolen, så også de får et tydeligere billede af, hvad skolen står for.

Åben Skole 2015Hele grundskolens årlige åbent-hus-dag.

Åben Skole planlægges lokaltDet er helt og holdent op til den enkelte skole, hvad der skal foregå på Åben Skole-dagen. Nogle skoler forskyder undervisningen til eftermiddagen, inviterer »gamle« ele-ver til at fortælle, hvad de fik ud af at gå på skolen, får nu-værende elever/lærere/forældre til at vise rundt på sko-len, byder på forfriskninger, elevarbejder eller laver en fest for hele skolen.Se video fra Åben Skole 2014 på www.aabenskole.dk.

Dansk Friskoleforening sørger for, at skolerne i god tid får kampagnemateriale til fri afbenyttelse. Husk at få Åben Skole med i skolens planlægning NU og tilmeld din skole på [email protected] med oplysninger om skolens navn og adresse, så vi får din skole med på online-kortet. Følg også med på facebook.com/aabenskole

Stærk tradition for åbenhed på friskolerne

Det er – for de fleste friskoler – en natur-lig del af friskolelivet, at dørene åbnes på vid gab, når der er højtidsarrange-menter, cirkusforestillinger, skolekome-die, loppemarkeder, musical, foredrags-aftener osv. For mange friskoler hænger det bl.a. sammen med friskolernes rolle som byens forsamlingshus.

I 2014 blev der holdt Åben Skole for anden gang, og her deltog mere end halvdelen af Dansk Friskoleforenings medlemsskoler. Traditionen er således godt på vej og har god opbakning på friskolerne.


Sammendrag Regnskab Budget Regnskab Budget 2013 2014 2014 2015

Indtægter Kontingent skoler 6.894.996 7.038.000 7.064.895 7.546.000 Kontingent børnehaver 54.540 57.000 61.890 63.000 Kontingent enkeltmedl./serviceabn. 41.110 36.300 29.130 36.600 Renteindtægter mv. 134.173 108.000 86.656 72.100 Tilskud fra Understøttelsesfonden 164.000 260.000 109.463 260.000 Diverse indtægter 24.382 50.000 49.156 40.000 Resultat Forlagsvirksomheden 241.790 212.700 536.397 304.850 Resultat Friskolebladet 36.462 -14.800 225.962 99.000 Resultat DF’s kursusvirksomhed 0 0 0 0 Indtægter i alt 7.591.453 7.747.200 8.163.549 8.421.550

Udgifter Styrelsen 160.405 177.100 136.456 165.700 Forretningsudvalget 23.665 15.300 11.035 15.300 Internationalt udvalg 5.458 7.100 4.183 5.000 Øvrige udvalg under hovedstyrelsen 96.298 73.700 7.792 88.500 Netværkspuljen 0 0 6.950 200.000 Region Nordjylland 1.421 26.700 0 0 Region Midtjylland 724 39.400 0 0 Region Sydjylland 10.859 23.200 10.324 0 Region Fyn 770 25.500 0 0 Region Sjælland 6.731 24.900 224 0 Region Hovedstaden 13.465 20.300 0 0 Landsmøde 176.584 226.200 234.758 228.500 Diverse møder 244.839 228.000 245.942 228.000 Årsberetning 148.025 160.700 133.060 140.500 Medlemskab af DLO 12.607 11.400 14.490 12.600 Tilskud til fonde mv. 60.000 60.000 75.000 75.000 Tilskud til kurser 164.000 260.000 109.463 260.000 Vikar og frikøb 837.212 1.080.500 1.023.498 908.980 Gaver 12.908 13.500 22.453 14.000 Friskolernes Hus 5.466.588 6.179.600 6.495.806 6.043.000Udgifter i alt 7.442.559 8.653.100 8.531.434 8.385.080Resultat før skat 148.894 -905.900 -367.885 36.470 Årets skat 0 0 0 0Årets resultat 148.894 -905.900 -367.885 36.470

Dansk Friskoleforenings årsrapport 2014


Balance pr. 31. december

AKTIVER

OmsætningsaktiverKassebeholdning 1.706Girobeholdning Giro Foreningen 310.730 Giro Sangbogen 21.033 Giro Friskolebladet 21.707 Giro Gavefonden 9.021 362.491BankbeholdningDanske Bank 376.674Netopsparing 1.011.297 1.387.971Forudbetalt løn 179.977Debitor 424.146Indskudt EDB-Brugsen 5.000Mellemregninger 194.805Beholdning sangbøger 487.380Omsætningsaktiver i alt 3.043.476

AnlægsaktiverEjendommen 800.000Depositum Kalundgaard 124.920Udlån Friskolefonden 500.000Beholdning obligationer/aktier 2.110.741Kontormaskiner og inventar 254.267Camp medlemssystem 83.984Anlægsaktiver i alt 3.873.912

Aktiver i alt 6.917.388

PASSIVER

Egenkapital 5.221.251

GældsforpligtelserKortfristede gældsforpligtelserSkyldig A-skat mv. 180.538Mellemregning FerieKonto 6.092Feriepengeforpligtelse 641.486Kreditorer 497.959Skyldig lønsumsafgift 112.152Hensat til Gavefonden 36.272Hensat til Vikarportionsmidler 98.181Kortfristede gældsforpl. i alt 1.572.680

Langfristede gældsforpligtelserNykredit 423.000 123.457

Gældsforpligtelser i alt 1.696.137Passiver i alt 6.917.388

Formueforklaring pr. 31. december

Opsamlet overskud mv.: Saldo f.f. år 5.128.048 Overført fra henlæggelse 200.749 Årets resultat -367.885 Kursregulering værdipapirer 36.444 4.997.356Dispositionsfonden: Saldo f.f. år 23.540 Annoncekampagne Frie Grundskoler -142.857 Årets tilskud fra skoler 343.210 223.893

Egenkapital pr. 31. dec. 2014 5.221.251

Peter Bendix Pedersen, Formand Henriette Haar Mønsted, kassererSøren Brinck, sekretariatsleder Anne Simonsen, bogholder

RevisionspåtegningVi har revideret årsregnskabet for Dansk Friskoleforening forregnskabsåret 1. januar - 31. december 2014.Ledelsens ansvar for årsregnskabetLedelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med god regnskabsskik.Revisors ansvarVores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført vores revision i overens-stemmelse med internationale standarder og dansk revisorlovgiv-ning. Dette kræver, at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregn-skabet er uden væsentlig fejlinformation.En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnårevisionsbevis for beløb og oplysninger i årsregnskabet. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.KonklusionDet er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af Dansk Friskoleforenings ak ti ver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2014 samt af resultatet af forenin gens ak ti viteter for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2014.Asperup, den 26. februar 2015

ERNST & YOUNGGodkendt RevisionspartnerselskabJohn Nielsenstatsaut. revisor


Sammendrag af årsregnskab 2014

IndtægterRenter af bank, giro mv. 4.033Renter og udbytte af værdipapirer 47.050Renter af pantebreve 121.532Renter af udlån 3.050 175.665UdgifterRevision 34.750Styrelse og administration 111.771 146.521Resultat før ekstraordinære poster 29.144Tilskud fra medlemsskoler 7.850Konst. tab Vaarst skole -128.792Generel hensættelse til tab -2.371Resultat før skat -94.169Årets resultat -94.169

OverskudsfordelingTilskud til skoler 60.000Gaver overført til bunden kapital 7.850Konstateret og hensat tab -131.163Overført til disponibel kapital -30.856Overskudsfordeling i alt -94.169

Balance pr. 31. decemberAKTIVER

KapitalaktiverDepotkapitalkonto 258.657Andel af uddelingsaktiver 29.330Beholdning af værdipapirer 3.014.516Beholdning af pantebreve 1.710.000Generel hensættelse tab pantebreve -220.000Debitorer 140.000Kapitalaktiver i alt 4.932.503

UddelingsaktiverBG Bank 18.393Depotrentekonto 672.080Heraf vedr. kapitalaktiver -29.330Girokonto 174.554Debitorer vedr. uddelingsaktiver 45.650Udlån til skoler 150.000Uddelingsaktiver i alt 1.031.347AKTIVER I ALT 5.963.850

PASSIVER

Egenkapital 5.369.751Kortfristede gældsforpligtelserKreditorer 34.750Mellemregning Friskoleforeningen 12.981Hensat til tilskud til skoler 40.000Skyldig skat 6.368Kortfristede gældsforpl. i alt 94.099 Langfristede gældsforpligtelser Lån i Dansk Friskoleforening 500.000Langfristede gældsforpl. i alt 500.000PASSIVER I ALT 5.963.850 Formueforklaring pr. 31. decemberBunden kapitalSaldo f.f. år 5.027.621Tilskud fra skoler 7.850Kursregulering værdipapirer 28.195Konstateret og hensat tab på udlån af bunden kapital -131.163Bunden kapital i alt 4.932.503

Disponibel kapitalSaldo f.f. år 468.104Overført fra overskudsfordeling -30.856Disponibel kapital i alt 437.248

EgenkapitalKapitalaktiver 4.932.503Uddelingsaktiver 437.248Egenkapital pr. 31. dec. 2014 5.369.751

Revisionspåtegning: Se næste side.

Friskolefonden under Dansk Friskoleforening


Sammendrag af årsregnskab 2014

IndtægterRente depot 1.770Rente mv. værdipapirer 273.103 274.873Udgifter Revision 14.900Styrelse og administration 42.374 57.274Resultat før skat 217.599Skat 0Årets resultat 217.599

OverskudsfordelingKonsolidering af bunden kapital 46.267Årets uddelinger 80.300Bevilget til fremtidig efteruddannelse 104.769Overført til disponibel kapital -13.737 217.599

Balance pr. 31. december

AKTIVERIndestående i Danske ForvaltningKapitalaktiver Kapital 546.541 Bundne midler (andel) 45.450Værdipapirbeholdning 8.831.309 Kapitalaktiver i alt 9.423.300

UddelingsaktiverFrie midler (andel) 462.263Tilgodehavende skat 4.877Uddelingsaktiver i alt 467.140AKTIVER I ALT 9.890.440

PASSIVER:Egenkapital 9.538.518

Kortfristede gældsforpligtelserKreditorer 22.900Mellemregning DF 112.834Hensat t/DF’s fremtidige kursusv. 216.188Kortfristede gældsforpligtelser ialt 351.922

PASSIVER I ALT 9.890.440

Formueforklaring pr. 31. december

Saldo f.f. år 9.221.538Årets konsolidering 46.267Kursregulering værdipapirer 155.495Disponibel kapital 115.218Egenkapital i alt pr. 31. dec. 14 9.538.518

Søren Brinck, forretningsfører

I bestyrelsen:Ernst Kr. Larsen, formandJens Chr. Møller, næstformandArne Skovmand Christensen

REVISIONSPÅTEGNINGVi har revideret årsregnskabet for Friskolefonden under DanskFriskoleforening og Dansk Fri sko le for enings Understøttelsesfond for regn skabs året 1. januar - 31. december 2014.

Ledelsens ansvar for årsregnskabetLedelsen har ansvaret for at udarbejdelsen af årsregnskabet,der giver et retvisende billede.

Revisors ansvar og den udførte revisionVores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabetpå grundlag af vores revision. Vi har udført vores revision i overens-stemmelse med internationale standarder og dansk revisorlovgiv-ning. Dette kræver, at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstræk-keligt og egnet som grundlag for vores konklusion.Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

KonklusionDet er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af fondenes ak ti ver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2014 samt af resultatet af fondenes ak ti viteter for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2014.

Asperup, den 27. februar 2015

ERNST & YOUNGGodkendt Revisionspartnerselskab

John Nielsenstatsaut. revisor

Dansk Friskoleforenings Understøttelsesfond


Søren Stein BrinckSekretariatsleder

Ole MikkelsenKonsulent

Mette Marie MøllerKursuskoordinator

Tove DohnJensen Konsulent

Birgitte Bahlke GramSekretær

Ole CarlPetersenKonsulent

Maren SkotteKommunikations-ansvarlig

TroelsMidtgaardKonsulent

Anne SimonsenBogholder

Peter MondrupKonsulent

Dansk Friskoleforeningsudvalg 2014-2015

ForretningsudvalgPeter Bendix Pedersen, formandHenrik Christensen, næstformandHenriette Haar Mønsted, kassererSøren Stein Brinck, Friskolernes Hus

Pædagogisk ForumFrank Sørensen, formandMatilde LissauAnnette JellesenHenrik ChristensenSvend ArupPeter Bendix PedersenMette Marie Møller, Friskolernes HusPeter Mondrup, Friskolerne Hus

FondsbestyrelsenErnst Kristian Larsen, formandJens Chr. MøllerArne Skovmand ChristensenSøren Stein Brinck, forretningsfører

ForligsnævnetVibeke HelmsHenriette Haar MønstedSvend Arup

KommunikationsforumPeter Bendix Pedersen, formandVibeke HelmsHenriette Haar MønstedLise MoestrupJane PorsClaudi Clausen, FriskolebladetMaren Skotte, Friskolernes HusSøren Stein Brinck, Friskolernes Hus

Friskolernes Hus


Svend ArupHestehavevej 1, 8500 Grenå21 45 57 38, [email protected] af Pædagogisk ForumMedlem af Forligsnævnet

Frank SørensenSensommervej 187960 Karby, 97 76 10 [email protected] vedLødderup FriskoleMedlem af Pædagogisk Forum

Vibeke HelmsSolbakken 568450 Hammel87 52 21 [email protected] ved Den fri HestehaveskoleMedlem af KommunikationsforumMedlem af Forligsnævnet

Lise Rostgaard MoestrupAlexandragade 4, 3. Sal tv.5000 Odense C.29 41 82 03, [email protected]ærer ved Odense FriskoleMedlem af Kommunikationsforum

FormandPeter Bendix PedersenFåborgvej 365620 Glamsbjerg40422027, [email protected]ældre ved Køng IdrætsfriskoleMedlem af forretningsudvalgetMedlem af Pædagogisk ForumMedlem af Kommunikationsforum

KassererHenriette Haar MønstedSejersgade 11, Vium8620 Kjellerup35 10 96 56, [email protected] ved Haubro LandsbyskoleMedlem af KommunikationsforumMedlem af forretningsudvalgetMedlem af Forligsnævnet

Annette JellesenBækgårdsvej 3, 8920 Randers NV25646641, [email protected] vedFussingøegnens FriskoleMedlem af Pædagogisk Forum

NæstformandHenrik ChristensenOscar Pettifords Vej 11 4.th2450 København SV41274227, [email protected] ved Bordings FriskoleMedlem af Pædagogisk ForumMedlem af forretningsudvalget

Lis Eriksen ToelbergGlænøvej 359, Glænø4230 Skælskør58 19 56 [email protected] vedLille Egede Friskole

Dansk Friskoleforenings styrelse 2014-2015

Matilde LissauSkanørvej 13700 Rønne56 97 27 09, [email protected] ved SydbornholmsPrivatskoleMedlem af Pædagogisk Forum

Jane PorsØstre Skolevej 2A8464 Galten86 94 50 [email protected]ældre ved Den fri HestehaveskoleMedlem af Kommunikationsforum


Jeg oplever en stor næstekærlighed og menneskekærlighed — også selv omman er en professionel lærer.Berith Bonnesen, skoleleder ved Kertemindeegnens Friskole, Friskolebladet nr. 8, 2014.

Jeg har helt klart fået bevægelsen mere ind i undervisningen – både som brain brakes i form af små øvelser – men også i forhold til at give mere slip f.eks. i engelskundervisningen.Heino Salling, lærer på Kertemindeegnens Friskole, Friskolebladet nr. 8, 2014.

I den traditionelle undervisning skriver eleverne måske et digt. Det bliver der-efter bedømt, og det er så det. Når de så året efter skal lave det samme igen, er de ligevidt. I den produktorienterede undervisning er feedback nøgleordet.Jacob Noer, lærer ved Gudenådalens Friskole.Friskolebladet nr. 1, 2014.

Silkeborg Århus

ViborgHolstebro

Herning

Randers

Ålborg

Esbjerg

Vejle

Kolding

Sønderborg

Fredericia

Odense

HjørringFrederikshavn

Helsingør

Holbæk

Slagelse

Ringsted

København

Næstved

Køge

Roskilde

Svendborg

Nr. Asmindrup

Druestrup

Spjellerup

HellestedSkelbæk

Stevns

Helsingør Pr.

Kvistgård RSS

Al Irchad Sk.

Nærum Pr.

KonTiki

Busses Vidar RSSAthene

KværkebyRingsted Pr

Herfølge Pr.

Slotsparkens

Friskolen af 2008

LandsgravForlevTrelleborg

Kalundborg

TømmerupStarreklinte

Ubby

HøveFaarevejle

Vallekilde-Hørve

Vinde Helsinge

Sæby-Hallenslev

HelmsLille Egede

AllindelilleFreja Skolen

Roskilde Sudbury SkoleOsted

ROSFreds Sk. Roskilde Pr.

Sydkystens Pr.

Kristoffer Sk.

Michael RSSPark Alle

Viby

Bjerregrav

Langsø Fussingø-egnens

Midtdjurs

Gjerrild-Bønnerup

Feldballe

Den Moderne kulturelle Sk.

København og Frederiksberg

SelamNilen Pr.Lykke-skRSS Århus

RSS Skanderborg

FjelsøHvilsom

Haubro Landsbyskole

VendsysselAstrup-Sønderskov FriskoleSkallerup

MargrethelystOdder Lille Randlev

Samsø

Ingstrup

Aabybro

KlimVedsted

Sæby Pr

Hjørring Ny Steiner

Lørslev

Jerslev-Østervrå

Klitmøller

Thisted

Bjergby

Sundby

Skalllerup

Øster JølbyFur Friskole

LødderupØrding

Thise

Vilsted

Vokslev

Lyngbjergårdskolen

Skørbæk-EjdrupGuldbæk

Fjaltring

Bøvling

Ballet-sk.

Hover-Torsted

Holstebro

BonnetSkive

Hjelm HedeResen

UdefriskolenStruer

Margretehe Reedtz

Feldborg Frie Børneunivers

Rødding

Thorsted

Hundborg

Sønderhå

Sydthy

Thyholm

Boddum-Ydby

Hanstholm

Vejlernes

Ejsing

Romalt

Mellerup

VoldumegnensVellev

Hinnerup

Gudenådalens

SahlLemming

VestbirkTønning-Træden

Frijsendal

Regnbue-sk.

RSS Silkeborg

Fri Hestehave-sk.

Hald Ege

Vejrum-Viskum

Mammen

Parkskolen

Herning

Studsgård

Grønbjerg

Herborg

Ølstrup

Velling

Gludsted

HammerumStadil Vedersø

Børneskolen(Skærgården)

Hellum

Gregers Krabbe

Astrup

Egense

Østskolen RSS

Mentiqa

Hobro

Vindblæs

Hoven

Uhre

Filskov

Thorlund

Klovborg

Hedegård

Karlskov

Bakkelandet

Lyne

Kvong

Blåbjerg

Åbenrå

Branderup

Jejsing

Grænseegnens

Søgård Kværs

Eckersberg

OksbølØsterlund

Svenstrup

Midtals

TandsletGråsten

Sønder Vium

Stepping

Skovby

Møn

Øster Egesborg

SværdborgPræstø Privatskole

RSS Vordingborg

Bedsted

Løgumkloster

Skovlund

Mejls-Orten-TinghøjRSS i Vejle

Brøns-Rejsby

Gjendrup

Vejen

Rødding

Fole

Vejle P

Vejle F

GrejsAs

Jelling

Balle

Kolding

Aller

Den Nye

FænøsundMiddelfart

GlamsbjergKøng

BrobyJordløse

Haastrup

Vester Skerninge Ollerup

Kassebølle

Magleby

Øster Åby

Oure

RudmeKrarup

HjemlyRyslinge

Ringe

GislevTrunderup Friskole

RefsvindingeSdr. Nærå

Ferritslev

Svindinge

Nordskovens

Enghave-sk.

Frøbjerg-Orte

Nørre Lyndelse

Fredericia

Al-Salam LangtvedHøjby

MentiqaAl Salahiyah Sk.

Stige

RSS OdenseÅdal-sk.

Odense CityOdense

Kgl.Teat.Ballet-sk.

Roser Skolen

Kertemindeegnens

Sydbornholms Pr.

Vestermose RingstedNy

Ærø

Simmersted

Bornholm

FriskolernesDanmarkskort

Marts 2015

Du kan finde oplysninger på alle medlemsskoler samt en skoleliste lige til at printe.Se www.friskoler.dk eller scan:

Grafisk design: Lee Storm design

Dansk Friskoleforening

Middelfartvej 77, Båring5466Asperup

[email protected]

62613013

dansk friskoleforenings årsberetning 2014

Documents