del1 - jankrogh.com

2000

Den norske og den finske grensekommisjonSuomen ja Norjan rajankäyntivaltuuskunnat

GRENSEOPPGANGEN NORGE - FINLANDSUOMEN JA NORJAN RAJANKÄYNTI

GRENSEOPPGANGENS DOKUMENTASJON

GRENSEPROTOKOLL INNHOLDSFORTEGNELSE

PROTOKOLL FOR AVSLUTNINGSMØTE, OSLO 18.12.2001

GRENSETRAKTATER OG AVTALER

TIDLIGERE GRENSEOPPGANGER

GRENSEOPPGANGEN 2000

GRENSEMERKEPROTOKOLL FORORD

VESTRE AVSNITTTreriksrøysa Golddajávri – riksrøys 342A

ØSTRE AVSNITTRiksrøys 343 - Treriksrøysa Muotkevárri

RIKSGRENSEKARTENE INDEKSKART

BLAD 1 – 2 – 3 – 4 – 5 – 6 – 7 – 8 – 9Vestre avsnitt, Treriksrøysa Golddajávri – tanavassdraget/riksrøys 342A

BLAD 10 – 11 – 12 – 13 – 14 – 15 – 16 – 17 – 18 – 19Tanavassdraget, riksrøys 342A - Karigasniemi

BLAD 20 – 21 – 22 – 23 – 24 – 25 – 26 – 27 – 28 – 29– 30 – 31 – 32Tanavassdraget, Karigasniemi - Buolbmát

BLAD 33 – 34– 35 – 36 – 37Østre avsnitt, Buolbmát - Treriksrøysa Moutkevárri

RAJANKÄYNNIN ASIAKIRJAT

RAJAPÖYTÄKIRJA SISÄLLYSLUETTELO

PÖYTÄKIRJA PÄÄTÖSKOKOUKSESTA, OSLO 18.12.2001

RAJASOPIMUKSET

AIKAISEMMAT RAJANKÄYNNIT

RAJANKÄYNTI 2000

RAJAMERKKIPÖYTÄKIRJAT JOHDANTO

LÄNTINEN OSUUSKolmen valtakunnan pyykki Golddajávri – rajamerkki 342A

ITÄINEN OSUUSRajamerkki 343 – Kolmen valtakunnan pyykki Muotkavaara

RAJAKARTAT INDEKSIKARTTA

LEHDET 1 – 2 – 3 – 4 – 5 – 6 – 7 – 8 – 9Läntinen osuus, Kolmen valtakunnan pyykki Golddajávri – Tenonvesistö/rajamerkki 342A

LEHDET 10 – 11 – 12 – 13 – 14 – 15 – 16 – 17 – 18 – 19Tenon vesistö, rajamerkki 342A - Karigasniemi

LEHDET 20 – 21 – 22 – 23 – 24 – 25 – 26 – 27 – 28 – 29– 30 – 31 – 32Tenon vesistö, Karigasniemi - Nuorgam

LEHDET 33 – 34– 35 – 36 – 37Itäinen osuus, Nuorgam – Kolmen valtakunnan pyykki Muotkavaara

RAJAMERKKIPÖYTÄKIRJAT

GRENSEMERKEPROTOKOLLENE

Forord / Johdanto

Läntinen osuus / Vestre avsnitt* 297 305 309B 318 322B 329A 337

294 297A 305A 309C 318A 322C 330 337A294A 298 305B 310 319 322D 331 337B294B 299 305C 310A 319A 322E 332 338294C 300 306 311 319B 323 332A 339294D 300A 306a 311A 319C 323A 332B 339A294E 300B 306A 312 319D 324 333 339B294F 301 306B 313 319E 324A 333A 339C294G 301A 307 313A 320 324B 334 339D294H 301B 307a 314 320A 325 334A 340295 302 307A 314A 320B 326 335 341295A 302A 307B 315 320C 326A 335A 341A295B 302B 308 315A 321 326B 335B 341B295C 303 308A 316 321A 327 335C 342295D 303A 308B 316A 321B 327A 336 342A296 303B 308C 316B 321C 328 336A296A 304 309 317 322 328A 336B296B 304A 309A 317A 322A 329 336C* Treriksrøys/ Kolmen valtakunnan pyykki

Østre avsnitt / Itäinen osuus:343 346 349A 350G 352 352I 353F 353L343A 346A 350 350Ga 352A 352J 353G 353La343B 346B 350A 350H 352B 353 353H 353M343C 347 350B 350I 352C 353A 353Ha 353Ma344 347a 350C 350J 352D 353B 353I **344A 347A 350D 350K 352E 353C 353Ia345 348 350E 351 352F 353D 353J345A 348A 350F 351A 352G 353E 353Ja345B 349 350Fa 351B 352H 353Ea 353K** Treriksrøys/ Kolmen valtakunnan pyykki

RIKSGRENSEKARTENE

VALTAKUNNANRAJAN KARTAT

JOHDANTO

Suomen ja Norjan vuoden 2000 rajankäynnin yhteydessä päätettiin kaikkien pulttien jarajamerkkien viralliset koordinaatit esittää uudessa geodeettisessa EUREF89-datumissa.Rajankäynnissä 1975-76 oli kaikki rajamerkit määritetty geodeettisesti. Näidenmittausten ja laskentojen tarkastelu kuitenkin osoitti, että uuteen järjestelmään ei voidasiirtyä muunnoksia käyttämällä. Siksi tässä rajankäynnissä päätettiin tehdälisähavaintoja GPS-satelliittimittauksella.

Koordinaattien määritykset ja laskennat tehtiin siten kahdessa vaiheessa. Ensimmäisessävaiheessa käsiteltiin uudet GPS-havainnot ja toisessa vaiheessa käytettiin hyväksirajankäynnin 1975-76 tarkastettuja havaintoja.

Mittaustöissä käytettiin kuljetuksiin helikopteria. Mittaukset ja niiden laskentasuoritettiin käyttäen niitä periaatteita ja menetelmiä, joita käytetäänMaanmittauslaitoksessa ja Statens Kartverk´issä geodeettisissa kiintopistemittauksissa.

Osuus Kolmen valtakunnan pyykki Golddajávri - Rajamerkki 342A

Kesällä 1999 mitattiin 19 rajamerkkiä GPS-menetelmällä. Uudet pisteet sidottiinsuoraan Suomen EUREF89-pisteverkkoon.

Toisessa vaiheessa laskettiin kaikkien muiden rajamerkkien koordinaatit pitäen edellämainittuja ja muita tunnettuja EUREF89-pisteitä kiinteinä. Havaintoina käytettiinrajankäynnissä 1975-76 tehtyjä havaintoja.

Edellä mainittujen mittausten laskentojen yhteydessä pisteille määritettiin myöskorkeudet. Suomen osuudella on käytetty Suomen korkeusjärjestelmää N60, ja nämäkorkeudet on sitten muunnettu Norjan korkeusjärjestelmään NN1954 yhteisten(aikaisempi korkeusjärjestelmä NNN korvattiin 1996 NN1954-järjestelmällä),molemmissa järjestelmissä tunnettujen pisteiden korkeuksien avulla.

Mittausten ja laskentojen arkistointi on tehty Maanmittauslaitoksessa käytössä olevankäytännön mukaisesti. Asiakirjat on arkistoitu Maanmittauslaitoksen arkistoon.

Osuus Rajamerkki 343 - Kolmen valtakunnan pyykki Muotkavaara

Kesän 1999 aikana mitattiin GPS-menetelmää käyttäen 23 rajamerkkiä. Rajamerkeilläkäytettiin Norjan puoleista varmistuspulttia mittauspisteenä mikäli se oli mahdollista.Uudet pisteet sidottiin suoraan Norjan EUREF89-verkkoon.

Uusi rajamerkki 351 B määritettiin perinteisiä mittausmenetelmiä käyttäen. Mittauksensuoritti Finnmarkin Fylkeskartkontoret´in henkilöstö.

Laskennat tehtiin kahdessa vaiheessa. Ensiksi käsiteltiin GPS-havainnot ja laskettiinmitatut 23 rajamerkkiä uusina pisteinä. Sitten näitä pisteitä käytettiin tunnettuinamuiden rajamerkkien määrityksessä. Havaintoina käytettiin rajankäynnin 1975-76havaintoja. Tulosten mukaan uusien pisteiden keskivirhe on alle 1 cm.

Korkeuksien määritykseen käytettiin samaa perusaineistoa kuin rajankäynnissä 1975-76. Tulosten mukaan rajamerkkien korkeuksien keskivirhe on alle 10 cm.

Koordinaattien ja korkeuksien laskenta-aineisto on arkistoitu tiedostoina”grense_out.gps”, ”grense_out.p1” og ”grense_out.zp1” Geodesidivisjonen´in arkistoon.Geodesidivisjonen´in mittausselostuksessa on tarkempi selvitys määrityksistä jalaskennasta.

Korkeudet

Rajamerkkipöytäkirjoissa on esitetty sekä suomalaiset että norjalaiset korkeudet.Suomessa ja Norjassa on eri korkeusjärjestelmä. Suomessa on käytössä N60-järjestelämä kun taas Norja käyttää NN1954-järjestelmää. Valtakunnan rajallavaaitusverkot on kytketty toisiinsa seitsemällä paikkakunnalla, ja korkeuksien erotnäissä on esitetty alla olevassa taulukossa. Laskennan yhteydessä korkeusjärjestelmienerot on otettu huomioon lineaarisina pitkin valtakunnan rajaa.

PAIKKAKUNTA Norjalainen piste Suomal.piste Norjal. H Suomal. H Ero.Helligskogen/Kilpisjärvi R07N0054 56201 527,546 527,323 +0,223Helligskogen/Kilpisjärvi R07N0053 56202 527,289 527,066 +0,223Helligskogen/Kilpisjärvi R07N0017 523,292 523,068 +0,224Kivilompolo U08N0015 393,945 393,628 +0,317Kivilompolo U08N0016 392,252 391,935 +0,317Karigasniemi W06N0054 56205 163,622 163,445 +0,177Karigasniemi W06N0053 56204 134,898 134,714 +0,184Karigasniemi W06N0015 126,707 126,523 +0,184Karigasniemi W06N0016 144,567 144,382 +0,185Roavvegieddi/Utsjoki X05N0038 61237 67,674 67,505 +0,169Buolbmát/Nuorgam Rm343 N-pultti 76M343 27,062 26,927 +0,135Neiden/Näätämö Rm351A S-pultti 752606 83,896 83,710 +0,186Moutkevárri/Muotkavaara Kolm.valt.p. S-p. 752352 145,171 145,036 +0,135

FORORD

I forbindelse med grenseoppgangen Norge – Finland 2000, ble det bestemt at alleoffisielle koordinater på bolter og røyser skulle bringes over til nytt geodetisk datumEUREF89. Ved grenseoppgang 1975-76 ble alle røysene geodetisk bestemt, men enanalyse av disse målingene og beregningene gav som resultat at en overgang til det nyesystemet ved bare bruk av transformasjon ikke kunne anbefales. Det ble derfor besluttetå supplere med GPS-målinger ved denne grenseoppgangen.

Innmålingen og beregningen av koordinatene ble utført i to faser ved å kombinere denye GPS-målingene og dels bruke et utvalg av målingene fra grenseoppgangen 1975-76.

Ved målingene ble det i stor grad brukt helikopter. Målingene og etterfølgendeberegninger ble utført i henhold til de prinsipp og metoder som blir brukt vedLantmäteriverket og Statens kartverk sine geodetiske stamnettpunktmålinger.

Avsnittet Treriksrøys Golddajávri - Rr342A

I løpet av sommeren 1999 ble 19 riksrøyser målt med GPS. Nye punkt ble knyttetdirekte til det finske EUREF89 nettet.

I fase to ble koordinatene for alle de andre riksrøysene omregnet på grunnlag av deovenfornevnte punktene og andre kjente EUREF89-punkter. Observasjonene fragrenseoppgangen 1975-76 ble nå benyttet.

Under ovenfornevnte målinger og beregninger utjevnet en også høydene for punktene.På det finske avsnittet har en brukt det finske høydegrunnlaget N60, og disse høydene erså transformert til det norske høydesystemet NN1954 (tidligere høydesystem NNN blefra 1996 erstattet med NN1954) fikk ved hjelp av felles punkt med høyder i beggesystemene.

Dokumentasjonen av målingene og beregningene er gjort i henhold til den praksisensom brukes innenfor det finske Lantmäteriverket. Materiellet er arkivert iLantmäteriverket.

Avsnittet Rr343 – Treriksrøys Muotkevárri

I løpet av sommeren 1999 ble 23 riksrøyser målt med GPS. I riksrøysene ble den norskesikringsbolten valgt som målepunkt hvis det var mulig. Nye punkt ble knyttet direkte tildet norske EUREF89 nettet.

Den nybygde riksrøys 351 B ble innmålt med klassiske metoder av mannskap fraFylkeskartkontoret i Finnmark.

Beregningene ble delt opp i to. Først ble en beregning med bare GPS-målinger og de 23målte riksrøysene som nypunkt beregnet. Alle punktene fra første beregning ble så bruktsom grunnlag for bestemmelse av de resterende riksrøysene. Observasjonene fra

grenseoppgangen 1975-76 ble nå benyttet. Sluttresultatet gav et standardavvik pånypunktene bedre enn 1 cm.

Høydene ble bestemt med samme grunnlag som i beregningen fra 1975 - 76. Resultatetgav et standardavvik bedre enn 10 cm for riksrøysene.

Beregningene av koordinatene og høydene finnes lagret i Geodesidivisjonens arkivunder filnavnene ”grense_out.gps”, ”grense_out.p1” og ”grense_out.zp1”.Geodesidivisjonens rapport fra målingene gir en grundigere gjennomgang av målingeneog beregningene.

Høyder

I Grensemerkeprotokollen oppgis både finsk og norsk høyde. Finland og Norge harulike høydedatum. Finland benytter datum N60, mens Norge opererer med NN1954. Påsju steder langs den felles riksgrensen er nivellementsnettene knyttet sammen, ognivåforskjellene kommer da til syne som vist i tabellform nedenfor. Ved omregningmellom høydedatumene er differansene fordelt lineært langsetter riksgrensa.

STED Norsk pkt. Finsk pkt. Norsk H Finsk H Diff.Helligskogen/Kilpisjärvi R07N0054 56201 527,546 527,323 +0,223Helligskogen/Kilpisjärvi R07N0053 56202 527,289 527,066 +0,223Helligskogen/Kilpisjärvi R07N0017 523,292 523,068 +0,224Kivilompolo U08N0015 393,945 393,628 +0,317Kivilompolo U08N0016 392,252 391,935 +0,317Karigasniemi W06N0054 56205 163,622 163,445 +0,177Karigasniemi W06N0053 56204 134,898 134,714 +0,184Karigasniemi W06N0015 126,707 126,523 +0,184Karigasniemi W06N0016 144,567 144,382 +0,185Roavvegieddi X05N0038 61237 67,674 67,505 +0,169Buolbmát/Nuorgam Rr343 N-bolt 76M343 27,062 26,927 +0,135Neiden/Näätämö Rr351A S-bolt 752606 83,896 83,710 +0,186Moutkevárri/Muotkavaara Treriksr. S-bolt 752352 145,171 145,036 +0,135

RIKSGRENSEN MELLOM NORGE OG FINLAND

GRENSEPROTOKOLL

2000

Den norske og den finske grensekommisjon

Innholdsfortegnelse

SidePROTOKOLL FOR AVSLUTNINGSMØTE, OSLO 18. 12.2001 0

1. GRENSETRAKTATER OG – AVTALER 1

1.1 Tractat angaaende Grændserne imellem Konge-Rigerne Norge og Sverrig,Strömstad den 21. sept./2. okt. 1751 (Strömstadtraktaten) 1

1.2 Konvention av 14/2 mai 1826 angaaende fastsættelse av grænsen mellemNorge og Russland. 23

1.3 Deklarasjon av 1.juni/20.mai 1847 om periodisk revisjon av grensenemellem Norge og Russland 27

1.4 Beskrivelsesprotokoll av 3. desember 1947 over det område hvorriksgrensene mellom Norge, USSR og Finland møtes, med protokoll forgrensemerket "Krokfjellet" (Muotkavaara) 28

1.5 Protokoll av 7. februar 1953 om vedlikehold av grensemerket påKrokfjellet (Muotkavaara), hvor riksgrensene mellom Norge, Finland ogSovjetunionen møtes. 32

2. TIDLIGERE GRENSEOPPGANGER - OVERSIKT OGSAMMENDRAG 35

2.1 Innledning 35

2.2 Grenseoppgangen 1764-66 35

2.3 Grenseoppganger 1786, 1794-95 og 1805-06 35


2.5 Grenseoppgangen 1846 36






Side

3. GRENSEOPPGANGEN 2000 40

3.1 Innledning 40

3.2 Møtereferater 40

Helsinki 18. desember 1997 (2 vedlegg)Kilpisjärvi 21. august 1998 (2 vedlegg)Hønefoss 3. februar 1999 (4 vedlegg inkludert instruksene)Helsinki 11. mai 1999 (2 vedlegg)Gardermoen 10. mars 2000 (6 vedlegg)Helsinki 20. mars 2001 (3 vedlegg)Kilpisjärvi/Ivalo 30. juli 2001/2. august 2001 (2 vedlegg)

Protokoll for inspeksjon av Treriksrøysa Norge – Finland – Sverige, 30.juli2001 (norskspråklig og svenskspråklig utgave)

41465166718288

94/95

3.3 Feltarbeid og dokumentasjon - Grenseoppgangen 2000 96

3.3.1 Målsetting og grunnlagsmateriell 96

3.3.2 Kartlegging 96

3.3.3 Feltarbeid 96

Oversikt over riksrøyser på grensa Norge – Finland 97

Riksgrensas definisjon 97

3.3.4 Riksgrensen i Tanavassdraget 107

3.3.5 Treriksrøysene 110

3.3.6 Historiske grensemerker 110

3.3.7 Skjøtselsavtalen 111

- 1 -

1. GRENSETRAKTATER OG -AVTALER

1.1 Tractat angaaende Grændserne imellem Konge-Rigerne Norge og Sverrig, Strömstadden 21. sept./2. okt. 1751 (Strömstadtraktaten)

Ratifié tant pour la Norvège que pour la Suède le 7/18 octobre 1751.

Le traité est conclu en norvegien et suédois. Le texte suédois n'est pas inséré.

Voir délimitation des frontières du 26 octobre 1661 et (sous "Russie") convention du14/2 mai 1826.

---- ---- ---- ---- ---- ---- ---- ---- ------- ---- ---- ---- ---- ---- ---- ---- ------- ---- ---- ---- ---- ----

Art. 1. Da den i 1661. Aars Grendse-Reglerings Tractat udsatte Grendse Linie for en Deelaf Aggershus Stift i Norge og Bahuus Lehn i Sverrig, endes paa Hisøe eller Hengsøe iKorn Siøen, hvor Dals Land begynder, saa bliver samme Punct paa Hisøe den BegyndelsesPunct, hvorfra Rigs Linien nu kommer til at udsettes, hvilken ogsaa bliver saaledes, somherefter følger:

Fra dette nu værende eenige Rigs Mærke paa Hisøe eller Hengsøe, skal Linien gaa Vestenom Rompøe, midt igjennem Hisøe Sund indtil den norske Prætensions Linie, hvilken sidenfølges indtil den eenige Punct Norden for Hisøe i Kern Siøen, saa at saaledes Granøen ogRompøen samt en tvistig Klippe uden Navn paa den svenske Side forblive; og den Deel afHisøen, som har været tvistig, paa den norske Side.

Fra forbenævnte Punct i Siøen Norden for Hisøe skal Linien gaae igjen nem Lyks Vigeneller Lykswands-Wigen, Sundsbroesund, Kiærringesund, Biørnesund, Abborsund ogKraakesund; Saa igjennem Nordre Siøen til Hallerød eller Bog-Elvens Indløb; siden midtigjennem bemeldte Elv, og den derved liggende Hold Dam eller Hallerød Dammen tilBogsiøn; Derfra over Bogsiøen til Kull eller Kaal Holmen, Graaemæren eller HviteStenen, Taagholmen, hvor Grændsen vender sig til og efter Bodals Vigen til Siøens Ende;Siden derfra efter en Bek og en Dahl kaldet Bue Dahlen, til Lyse Vandets Søndre Ende.Derfra gaar Linien igjennem bemeldte Siø til Grøtesboe-Bekkens Udløb; Siden efterVasdraget og Grøtesboe-Bekken til Grøte-Kiernet, samt igjennem samme Kiern og Grøtes-Bekken, som gaar deraf til Ulve-Vandet og det Norske Ulve-Vands Oos, derfra igjennemUlve-Vandet til det Svenske Ulve-Vands Oos og Norske Ulve-Vands Dam ved Røeholen;af hvilken Dam de Svenske Torseruds Opsiddere skulle for den halve Deel blive Eiere,imod at betale den halve Deel af Dammens Bygning efter dens værende Beskaffenhed vedTiltrædelsen, samt siden til lige Deel at vedligeholde.

Fra bemeldte Ulve-Vands Dam gaar Linien til Skille-Funen samt Klovstens Aasen, saa tilRaa-Steenen og over Lang-Aas-Axelen til Allingsmur, derfra til Raa-Stenen paa denSvenske Prætensions Linie, siden til Moestenen og til Krogs Kiernsholmen.

Derfra over en Myr og Fager til Kiernet til Hede-Stenen, saa over en lang Myr til Siuls Boeeller Bokkehytte Dahl, siden til Giøpebergs eller Biekule Røss, derfra igjennem en Dal til

- 2 -

Vestre-Dyvelen, saa til Østre- Dyvelen igjennem Sydre Biurvand, siden igjennem NordreBiurvandet samt efter en Bek til og igjennem Rødvandet; Derfra efter en Bek igjennem enDal kaldet Sloerne paa Norsk, siden over Bierget til Røskierns Røss. Derfra overRøskiernet til en Punct, som maa tages midt imellem de prætenderende Linier, ved denØstre Side af Røskiernet, derfra til Røsset paa Salholmen, saa igjennem Store Lee Vand tilden Yderligste Østerligste Odde Paa Biskopsholmen eller Mosvigs-Øen, videre efterbemeldte Siø til den Svenske antagne Punct paa Troldøen; Saa over Troldøen til denforhen eenige Punct Røsset paa Kønanebbe, samt derfra L i n e a r e c t a til detSvenske Skiær i Lysekiernet; Siden midt imellem det Norske og Svenske Skiær i Bre-Mose, L i n e a r e c t a imellem den Norske Slahelle-Moe og Svenske Tverhelle-Moe,saaledes at dette Grændse-Merke passes paa det nærmeste midt imellem begge Moe-Torpers Eiendeele, som der ere beliggende, saa at hver beholder sine. Derfra til et Merkeimellem den Norske Moe-Fors og den Svenske Moe-Kiern, siden midt imellem de Norskeog Svenske Merker i Berge Kierns-Sund, saa midt imellem Hulbekke Broerne i Sommer-og Vinter Veyene til et Merke midt imellem Slakleven paa den Norske og Høgsædet paaden Svenske Prætensions Linie i bemeldte Klev. Saa midt imellem begge Skiær i Mose;derfra i det Norske Roune-Kierns Punct; Saa i den Østre Svenske Klofsten og derfra til enPunct imellem den Svenske Joare Knatte og den Norske Joare Knatte-Steen, saa i denforhen eenige Punct paa Galtedalshøiden.

Derfra L i n e a r e c t a til den eenige Punct i Mørkersund; Saa til Raamerket paa deneenige Linie imellem Mørkersund og Grindefors, siden til Grindefors og den Ao. 1739 deropsatte Viser-Steen. Derfra til Sydre Langevads Bond, saa igjennem samme til og i denNorske Dæmning i Langevads Bekken, derfra til det forhen eenige Merke Oxen iOxkiernet, samt til Dyvlingsholm eller den Norske Gaaseholm og derfra til en Punct midtimellem bemeldte Holm og den Svenske Gaaseholm, da Røset kommer til at settes ved denØstre Side af Siøen Romungen, derfra directe til Holmen Grindefors, saa til den Sten iMosehalsen, derfra drages en Linie L i n e a r e c t a til en Punct midt imellem denNorske og Svenske Furumoe, hvoraf den Norske kaldes Faremoe og den Svenske Gravenpaa Furumoen; derfra gaar Linien udi og over det mellemste Poskiern til det Svenske Røssved Tverbekken, saa til den Svenske Punct i Bleker Kiernet, hvorfra Linien drages Direktetil Tuven i Siøen Taaken, som paa Norsk kaldes Hiertet i Holm eller Taak-Siøen. Derfrafølges Longebekken, som paa Norsk kaldes Lange-Gobben, til det Svenske Fierbeks Kiern,saa efter bemeldte Bek til Rødvandet, og igjennem samme Siø til Strøe Kiernet:Hornsiøen, Krogvandet eller Lange Gropen, Groen-Siøen, Fieldboe-Siøen, FieldboeDølperne, Holmsiøen, Begge Lindbroe Vandene, en liden Siø paa Svensk Taaken paaNorsk Hyne Kiernet kaldet, eftersamme Bek til Fiskwandet, hvorudi er en Holm kaldetGrener Holm, saa igjennem Grener Fors til Krokfors og saa til Holmen i store Tan-Siøenkaldet paa Norsk Røseholmen, saa igjennem samme Siøe til Ruds eller Leer-Vigen, derfraL i n e a r e c t a til det Svenske Merke Rødehald, siden efter den gamle SkiegaardsTomt til Buvands eller Høisetters Elv, og videre igjennem samme Elv i Syder til den Sted,hvor Gaarden Hougens optagne Ager og Egn i saadan Strekning endres. Derfra gaarLinien direkte til den Norske Punct imellem begge Kneggebergs Holmene i Helge Siøen,saa til den Syder Ende af det Svenske Bleker-Kiern; Derfra til en Punct ved SydreKiørpungs Kiernet saaledes, at de 2de Nordre Kiørpungs Kierns Sættre, som nu af deNorske possideres, med deres Huusbygninger, saint Ager og Eng, paa den Norske Sideforblive, og den ødelagte Sæter Tomt, som den Norske Gaard Østbøl med SvenskeTilladelse, forhen haver brugt, paa den Svenske Side forbliver. Der fra skal Linien gaa tilden Nordre Side af Aare Kiernet, som den nær mest ret linig passer sig med de 2de

- 3 -

foregaaende Puncter. Saa til Skaargaards Røset, derfra over Nordre Leer-Siøen til Orreeller Øre bakken, saa til Abbor Kierns Røset; Derfra L i n e a r e c t a til en Punct midtimellem den Norske Lange Gropens Ende i Wrangs Elven, og det Sted, hvor den SvenskePrætensions Linie gaaer over samme Elv imellem Quist paa Magnor-Kast og den SvenskeLinne eller Longegrop, samt fra denne Punct L i n e a r e c t a til den Svenske Kloften iBil-Elven.

Da de Svenske Bønder paa Morast formedelst denne Linie fra Aare-Kiernet til VrangsElven kommer til at miste en omtvistet Skoug Kiøbe- eller Leersiø Skougen kaldet,hvilken de af Norske Folk, for lang Tiid siden have tilhandlet sig, saa er herved betinget ogfor Ret befundet, at bemeldte Bønder af vedkommende Norske skal godtgjøres og tilbageleveres Kiøbe-Summen som er Otte og Tresindstyve Rigsdaler dansk Courant, efter denVærdi, som Skoven var i 1664, da Svenske Bønder tilkiøbte sig denne Skov, hvilke Pengeskal betales, naar Linien sammesteds bliver redressert.

Fra den svenske Klovsten i Bil-Elven skal Linien gaae directe til den Svenske Merke Stor-øen i Udgerds Sjøen, derfra til en Punct midt imellem det Norske Merke Rødmyrens SydreEnde og den Svenske Stenholm i samme Rødemyr; Saa til en Punct midt imellem denNorske Murteleken i Hiolm Siøen og Sæter Kiernet paa den Svenske Linie; derfra til detSvenske Skaalsiø Oos, saa til Staken i Siøen Værelen eller Varald Siøen, som er en høySteen i Vandet ved den Nordre Side af bemeldte Siø nær ved Landet. Siden gaar Liniendirecte til det Cronhald eller Ronhald ved Dus eller Tys-Kiernet. Derfra til en Punctimellem det Norske Merke Maase-Klutte, og det Svenske Maase-Klette, saaledes at denSvenske Gaards Langsiøhøjdens Qvern kommer til at ligge paa den Svenske Side; SaaL i n e a r e c t a til denforhen eenige Punct Stenene paa Rotnesmoe.

Herfra gaar Linien til det Svenske eller Nordre Askogs Bierg, saa til en Punct i Nykle ellerMykle Vandet midt imellem det Svenske Merke i Holmen i Kongs-Vigen og det NorskeMerke Bod-Holmen i same Siø, da Røsset settes paa Landet i den Linie, som gaar derfraL i n e a r e c t a til den Norske Moldhoug Klindt eller Store Mold Dusen, i den Punct,hvor det 5 Stene Røss forhen har staaet. Derfra L i n e a r e c t a til det Norske MerkeNordre Bag Siøeberget og følges den norske Prætensions Linie derfra til Røjdeholmen iSiøen Nordre Røiden saa lige til det Svenske Raaberg, hvorved Fald-Torpet bliver paa denSvenske Side beliggende; Fra Raaberget gaar Linien til den Norske eller Østre Punct paaElge- eller Adler-Klintene, siden til en Punct midt imellem den Norske og SvenskeMidskougs Kilde, derfra til en Punct midt imellem den Østre og Vestre Høkling, siden tilden forhen eenige Punct Holmen i Krog-siøen, saa til Østre Djupbergshette, derfra tilRøset paa Skarp Kiupberg, saa til det Norske Gaasekierns Sund, siden efter den NorskeLinie til den Norske Muldhougen, saa p e r r e c t a m til den Svenske eller VestreBagge eller Bak-Klindt og dernæst til den forhen eenige Punct i Bag-Oset. Herfra dragesRigs Linien over det Svenske Hølgefald til en Punct midt imellem Gryte og Strupe Forsenesamt derfra til Storberget, hvorpaa Puncten saaledes tages, at det til Aspe-bergethenhørende gamle Sæter-Stæd med sine Enge-Slætter paa den Svenske Side bliverbeliggende. Fra en saadan Punct paa Storberget drages Linien til Sandkilde Forsen, hvorPuncten tages i den Nordre Ende af den Holme, som derudi er beliggende, saa overLaxebygningen i den Østre Gren til den Norske Sandkilde.

Herved er betinget, for at forekomme uenighet imellem begge Rigers Undersaatter om det iSandkilde-Forsen værende Laxe Fiskerie, som nu bliver felles for begge Sider, at den eene

- 4 -

Laxe Skinning det eene Aar skal bruges af de Norske, og det andet Aar af de Svenske ogsaa v i c e v e r sa til Aare-Skifte, saasom her skal være 2 Laxe Skinninger een i hverElve Green paa begge Sider af Holmen.

Fra benævnte Punct i den norske Sand-Kilde drages Linien igjennem heele Kilde Graventil den forhen eenige Punct paa den Nordre Side deraf. Siden gaar Linien til en Punct midtimellem Windkilden paa den Norske og Tandaaenees Puncten paa den Svenske Linie;Derfra til en Punct midt imellem Iille Moebergs Røset paa den Norske og saadan en Punctudi den Svenske Prætensions Linie paa Næsvald-Field, som bliver liggende retlinigimellem Tandaaenæs Puncten og Flævaldstøds Puncten paa samme Svenske Linie. Derfrai Waatudalsynn og til en Punct midt imellem det Østre og Vestre Faxe-Field. Fra detmellemste Faxe-Field drages Grendse Linien til Bart-Field, derfra følges den SvenskePrætensions Linie, som indeholder følgende merker, nemlig Qvarn Kielde, Mørte Ruvapaa Driv-Fieldet, Midskougs Knallen, Lislefield og Hvidhaagnerne til det Svenske MerkeHerjehaagna derfra L i n e a r e c t a til Wonsiøe Gusten, saa til Muren paa Ruten,norske Haftorstøten, Skarvdøren, Stor-Sola, Store-Gluggen, Skiør eller Skurdals Porten ogHalsiøe Ruven; Siden følges den Norske Linie over Storsiøe Sundet til Findwollen ogNordre Skiærvands Ende til Straadals Forsen; Derfra til Straadals Klumpens Viser, tilSkiekken Elvs Viser, Bjørke-Vattns Fields Viser og Nyamojoks Viser samt Høgsædet;Derfra L i n e a r e c t a til det forhen eenige Røss paa Holdershatten; Siden følges denNorske Prætensions Linie til Jævsiøehatten og Jutahatten, samt der forbi og til den VestreSide af Nordre Kingsiøen, derfra til Penning-Keisene, saa L i n e a r e c t a til Elven,som kommer af Mursiøen neden for Qvædlie-Siøen og derfra saaledes til en Punct Nordenfor Mursiøen, at samme Mursiøe paa den Norske Side forbliver.

Fra denne Punct lidt Norden om Mursiøen drages Linien directe til en Punct ved Qvædlie-Siøens Nordre Siøbred, saa at Qvædlie-Siøen iligemaade paa den Norske Side forbliver ogdet faste Land paa den Svenske Side, og derfra direkte til Port-Fieldet; saa til en Punct iden øverste Linnebotns Ende, saaledes at Linnebotn forbliver paa den svenske Side, samtderfra til Nordsvelds Klumpen og Jadnems Klumpen paa Børgefield. Fra dette Merke gaarLinien over falgende Puncter, nemlig: Først til en Punct imellem Fremsjock paa denSvenske og Gaudejok paa den Norske Side af Linien; saa til en Punct paa det slette LandMoritz Skytsky imellem Woimo-Elven, som rinder til Sverrig og Sosendals Elven, somrinder til Norge, siden mellem Are-Træsk paa den Svenske og Vorko-Træsk paa denNorske Side, af hvilke ethvert rinder til den Side, hvor det ligger; Saa til en Punct paaBruxt-Træsk, som falder til Sverrig. Derfra til en Punct imellem Raudejaure, som rinder tilNorge og Raukanjaure som falder til Sverige. Saa til en Punct paa Skautkievari, oven fordet Vestre Ende af det store Uma-Vand, som rinder til Sverrig, og Græsvandet samt AkelsJauri paa den Nord- Nord-Vestre Side ved Skaurkievari, som løber til Norge. Siden til enPunct ved Jaus Jaures Udløb til Norge, videre til en Punct imellem Kierkejaure som farerVandet til Altes Træsk og Sverrig samt Børichs Træsk og Rikasjaure som rinder til Norge,og sluttelig i Baanesfield, imellem begge Baanæsjaure, hvoraf det eene falder til VindelElven og Sverrig, og det andet til Vire Træsk og Ranfierdings Elven i Norge. Videre gaarLinien til den Svenske Punct i Vestre Nassafield, saa imellem begge Svangeskiern ogderfra directe til det i Aaret 1745 opsatte Grændse Røsse paa Streitiskiak. Siden L i n e ar e c t a til Joxetiok og derfra til Skarjahegorri i Dorriswag, hvorfra følges den NorskeLinie til Saulotiok paa Berget Nord Saulo og saa til den Norske Punct i Stendalen ved denØstre Ende af Østre Lomi Vand, som er beliggende derimellem og Pieska eller Pithajauri,Siden til Nordre Suljetielma, derfra til Olmajallogeikna, Tulpageikna, Geutilis, Hurri,

- 5 -

Sautas eller Tiokolis, Tiorro, Letnawardo, Pernitjok, Pauda, Stor-Rida Tioki, Mærfas,Vestre Jova Tiorra, og Ivarsten; Saa L i n e a R e c t a til Kalamjok imellem KamasVara og Suggi Field; Fra Kalamjok direkte til en Bek, som kommer fra Allagals Fieldunder Suggi Field og giver Vand til begge rigerne; Fra denne Bek og det Stæd, hvorVandet deeles, drages Linien til en Punct midt imellem begge linierne paa Kadderoifvi ogderfra til den forhen eenige Punct6 paa Store Reuri Field. Siden følges den heele SvenskePrætensions Linie som gaar efter Field Ryggen fra Reuri Field over Vuotiatza ogKeudnojaure til en Punct midt imellem Polno Træskene. Derfra L i n e a R e c t a tilHiertet paa Duoderichs Field eller Børderichs Field, som iligemaade til et bestandigtGrændse Skiel skal antages, derfra følges den norske linie til Koitevara eller Koivarakderfra til den Svenske Punct i Vouskonmodka og saa efter samme nysgivne linie paa tilden norske linie paa Kiepanvara, da denne L i n e a R e c t a styrer midt imellem detSvenske Merke lille Kamasvara og den Norske Linie til Kiepanvara, saa følges sammeNorske Linie til Tarfelvara, derfra til Kaagke eller Tiaudevara, Haukawuosma ellerHaukejeaure Modka, og saa til Raudekiolma, Rostosund og Moskonmodka, saa tvers overtil Moskonwara paa den Svenske Linie som siden følges til Tiørrokaitza og over Japajauretil denne forhen eenige Punct i Koskimmodka. Fra bemeldte Koskimmodka gaaer FieldRyggen og Rigs Linien over følgende Merker nemlig: til Kalkogaab, Marselkwara,Tollihupuk, 2de Fieldberg efter hverandre Goeting kaldede; ligesaa en Punct i Field-Ryggen, betegnet paa Cartet med de Ord Field-Ryg, hvor Vandet skiller sig til Norge ogSverrig; Derfra til Ortismørkisoifvi eller Ortisoifve, Kaudaskais, Halde eller Haltianilto,Somasoifve, Wardoifve, Birte eller Skierte-Vara, Tennismodkis, Korsevara, Akisvara,Nerrevara, Possesvara, Urevara, Marselkorre Pitsiskiolme, Kieldevado, Salvaslopel,Salvasvado, Soiversvare, Termensvardo eller Tirmesvare, Beversmodka, Raidoifve,Maderoifve, Saktoifve, Aletvara, Motasoifve, og Kalkowado; Videre imellem Kalkolobeleller Raidaautzi, hvor Vandet deeler sig til begge Riger; Saa imellem begge RaudeJaurene til Ausvupudakjaure og imellem det Svenske Soikisautzi, midt imellem beggeKeitemjaure til Raudoifve, samt et Grændse Merke i Anledning af Vasdraget uden Navn,derfra til Maselautzi og et andet Grændse Merke uden Navn imellem Kaldjaure som rindertil Sverrig og et andet Vand uden Navn, som rinder til Norge og saa til Ladegeiuoife ellerBeldovadda, hvor Field Ryggen endes.

Derfra skal Rigs Skjellet gaae i Nord til Skjekkemjok, samt efter samme Jok eller Bek,indtil at den falder udi Enara-Elv, som ogsaa kaldes Øfre Tana-Elv. Samme Elv forbliveren Rigs Grændse, indtil at den sammenstøder med Karasjocki Elv, hvor den store ellerrette Tana- eller Teno-Elv begynder, som iligemaade forblider en Rigs Grændse, alt til detSted, hvor Skolajocki Bek falder ind til bemeldte Tana-Elv. Derfra drages Grændse Linieni Øster til Fieldet Harrimatskaidi, saa over et Land imellem 2de Bekker til TræsketPllmatjaure; siden til Vuomovarast, Pitsusmarast, og endelig til Fieldet KolmisoifviMadakietza.

Art.2. Da nu saaledes Rigs-Grendsen mellom Kongerigerne Norge og Sverrig paa denmaade, som forestaaende 1ste Articul udviser, er bleven foreenet og fastsat, saa bliverherved alle prætensioner, af hvad Navn de være maa, som moget at Figerne eller DeresUndersaatter, har formeent sig at have ind over denne Grendse, aldeles ophævede ogdødede. I følge heraf, tilkommer Kongeriget Norge allene, at tage, og nyde Skat, samt atexercere Aandelig og Verdslig Jurisdiction over Kautokeino og Afjovara, som detsEenskylte Land, og dets Eenraadige Herre-Vælde undergivet. Og Kongeriget Sverrig

- 6 -

tilkommer Eensidig og alleene at opbære Skat af Utziocki og Teno Lapper, saavel somNorges tilforn havde Opbørsel af Enara-Lapper.

Art.3. Ingen af Cronerne skal nu eller fremdeles tilegne sign nogen Skat, Opbørsel elelranden Rettighed, af hvad Egenskab den og maa være ind over Grændsen, det være sig, ifølge af det Stettinske Fordrag eller andre forhen gjorte Overeenskommelser.

Men som begge siders Lapper behøver begge Rigers Land til deres Rehns-Dyrs Ophold;saa har man i Henseende til dennem kommet overens om saadanne Indretninger, som udidenne Grendse-Tractats første Codicill eller Tillæg indeholdes.

Art.4. Paa det, at Rigs-Grendsen maa blive saa meget sikkrere, og de angrendsende paabegge Sider derom saa meget nøjere underrettede, saa skal den samme af visse dertilCommitterede fra begge Sider paa nye oppgaaes og med Grendse Røsser besettes paasaadan Maade, som man derom i denne Tractats 2det Codicil eller Tillæg er kommetovereens.

Art.5. Da Redresseringen og Rigs-Liniens Røszettelse vil medtage nogle Aar og beggehøje Sider dog alligevel ere berettigede strax at komme i Possession af hvad demtilkommer paa de Stæder, hvor det beqvemmelig kand lade sig giøre, saa er man derforkommet overeens, at efterfølgende til Opbørsel for næstkommende Aar skal tages iPossession; nemlig: Kongeriget Sverrig opbær foruden dets egen gamle Skat af Enara ogUtziocki ogsaa den Skat, som Kongeriget Norrige forhen haver nydt; Ligesaa bekommerSverrig baade Sin og den Norske Skat af Uma, Wapst, Ran og Granbyens Lapper, somhave Skatte-Land paa den Svenske Side av Rigs-Linjen og Field-Ryggen. Illigemaadetager Sverrig Possession og Skat af Fald-Torpet fra 1752 Aars Begyndelse, som Norgeforhen haver haft.Herimot tilkommer Kongeriget Norge, for nestkommende Aar og stedse siden at oppebæreald Skat af Koutekeino og Afjovara Districter som ogsaa at Besørge Præstens Løn iKoutokeino, ligeledes at tage ald Skatten paa den Norske Side af den nu fastsatte Grendse-Linje, endskiønt Sverrig tillige forhen har raget Skat af dennem. Og Skulle følgeligvedkommende Øvrigheds Betientere paa begge sider strax after Ratificationen Udvexling,saa snart de derom kunde blive beordrede, komme overeens om en vis Tiid, da enhver Sideskal tages i Possession, det som i denne Articul er anført, og til den anden Side overleverede dertil henhørende Skatte-Mand-Taller og øvrige publicve Documenter.

Art.6. For videre at forekomme saadan Skade, Ulømpe og Volds-Verk, som hidtil erblevet begge Rigers Grendse Undersaatter tilføyet, ved det at de ind over Grendsen harhugget Skoug og giort hverandre adskillig anden Forfang; saa er mann kommen overeens,at hvilken af begge Rigers Undersaatter, som herefter fordrister sig paa nogen Maade atforfordeele og forurolige den anden Side, ind over denne nufastsatte Rigs Grændse, skalerstatte Skaden og arbeyde en vis Tiid paa nærmeste Festning, alt efter SagensOmstændighed.

Art.7. Da man ved Grendsens Opmaaling har erfaret, at de forrige Tiders GrændseRøszers, paa adskillige Steder, til deels have været med deres Visere og Ledere forandrede,til deels reent udkastede og adspredde, hvorved meget Ont og Uleylighed for Grendse-Bønderne er foraarsaget, som og den ønskelige Rolighed, og naboelige Venskab imellembegge riger og Undersaatter sammesteds forstyrret; Saa er kommet overeens, at den, der

- 7 -

herefter understaaer sig, ved saadan Haandgierning at bryde denne til Begge Rigers Besteog Sikkerhed Fastsatte Grændse-Linie, med at forandre eller reent udkaste noget GrendseRøsz, skal til Skrek og Afskye for andre saa ildesindede, paa Giernings-Stedet ophænges.

Art.8. Denne Grendse-Traktat, med dens tilhørende 2de Codiciller eller Tilleg, hvilke ereaf samme Gyldighed, som de her udi Tractaten, Ord for Ord, vare indførte, skulle af DeresKongelige Majestet, Kongelig Majestet ratificeres, og Ratificationen her i Strømstadvedbørlig udvexles 4re Uger at regne, fra denne Dato eller før, om gjørligt er.

Til ydermeere Vished er dette in Duplo udfærdigede Instrument, at Hans KongeligeMajestet til Dannemark og Norge, og Hans Kongelige Majestet til SverrigeBefuldmægtigede Commissarier undertegnet og forseglet; som skeede i Strømstad Aarefter Christi Fødsel et Tusinde, Syv Hundrede Halvtredsindstyve og Et, den 21September/2 October.

J. Mangelsen J. Mauritz Klinckowström

- 8 -

Første Codicill og TillægTil Grendse-Tractaten imellem Kongerigerne Norge og Sverrig

Lapperne betreffende

Paa det Lappernes sædvanlige Over-Flytninger, samt den derfor betalende Leye ogJurisdictionen over de fremmede Lapper under bemeldte Overflytnings Tid, herefter ikkeskal give nogen Anledning til Trette og Misforstaaelse, og man klarlig kand vide, hvilkeherefter som Norske eller Svenske Lapper blive at ansee, samt hvorledes man dennem udialle Tilfælde reciproce skal omgaaes, ere de udi forestaaende Grendse-Tractat benevnte ogher undertegnede Commissarier om visse hertil henhørende Puncter komne overeens, somfølger:

§ 1. Den siden Aar 1942 og under denne Grendse-Commissions Tiid, de privative SvenskeLapper paa visse Stæder udi Nordlands Amt paalagde nye Norske Lappe-Skat, og dederved indførte Sommer-Lands Stedseler, og Overdragelser til bemeldte Svenske Lapperfor aarlig Skat, bør, saasom stridige med endeel af de nedenstaaende betingede Articler ogtil nye U-rigtigheder i Lappe-Væsenet contribuerende, afskaffes og ophøre, hvor imodsaadan Indretning, som her neden for paa sine Steder anføres, skal settes i Verk.

§ 2. Ingen Lap maa herefter eye Skatte- eller Bøxel-Land udi meere end eet Rige, paa detal Anledning til Fellesskab udi Undersaatter og Land herefter kan undflyes.

§ 3. Til Underretning for nærværende Tiid betinges, at efterdi fra Børge-Field til Bonnæs-Field, der er udi Begyndelsen af Nordlands Amt, og for Helgelands Fogderie paa denNorske Side, men for Angermanlands og Uma Lap-Marker paa den Svenske Side, Fjeld-Ryggen til Grendse er fastsat, og man saaledes paa begge Sider derved Mister de gamleSkatte-Land og Undersaatter, som man hidtil ind over Fjeld-Ryggen har haft, skal deLapper med deres Familier, som skatte-Land sammesteds for ny værende Tiid, paa denSvenske Side af Grendsen have, eragtes for Svenske Undersaattere og være samme Sidefølgeagtige, u-anseet af hvilken Side de samme Skatte-Land forhen have bøxlet og tilhvilken Side de deraf have betalt Skat; ligesom og de Lapper med deres Familier, som fornuværende Tiid have gammelt Bøxel-Land paa den Norske Side af Grensen sammesteds,skal tilhøre Norge.

§ 4. Dersom nogen Lap, for ny værende Tiid befindes, at have et paa begge Sider afGrendsen beliggende gammelt Norsk eller Svensk Sommer-Skatte-Land, det er saadant etLand, hvoraf før 1742 til Norge eller Sverrig Skat haver været betalt, da haver han Frihedat velge, hvilken Sides Undersaat han herefter vil være, alt saa fremt han intet Vinter-Skatte-Land paa nogen af Siderne haver.

Haver han Vinter-Skatte-Land paa nogen af Siderne, Norsk eller Svensk, da tilhøre handen Side, paa hvis T e r r i t o r i o han saadant Vinter-Skatte-Land haver.

§ 5. Dersom nogen Lap paa den Strekning imellem Bonnæs-Field og Halde, hvorKoutokeino Grendser begynder, det er paa den norske Side for hele Saltens, Senjens ogendeel af Tromsens Fogderier udi Nordlands Amt; Men paa den Svenske Side, for helePita og Lulla, samt endeel af Torne Lapmarker, befines at have saadant Sommer Skatte-

- 9 -

Land paa den Norske Side af Grendsen, hvoraf før 1742 Skat til Norge har været betalt,men derimod at eye Vinter-Skatte-Land paa den Svenske Side av Grendsen, da have hanFrihed at Vælge, enten han vil være herefter Norsk eller Svensk Undersaat, da hanfremdeles bestandig beholder det Skatte-Land han haver paa samme Side af Grendsen;men mister det Skatte-Land han haver haft paa den anden Side af Grendsen.

§ 6. Paa det man kand vide, hvilke ere Norske eller Svenske Undersaatter, skal de underforestaaende 4de og 5te §§ omrørte Lappers Frie-Vall skee i de CommitterendesNærværelse ved Røsz-Setningen, saa snart mueligt, uden nogen Hindring, Tillokkelse,eller Tilskyndelse, Skienk og Gavers Givelse, ey heller ved Løfte af en taalelige Skat, ellerpaa hvad Maade det ellers være maa, og af privative Jord-Eyere eller andre paa nogen afsiderne forsøges kunde; men de maa have et aldeles frit og utvunget Vall.

§ 7. De Lapper, som herefter saaledes, efter at denne convention er sat i Verk, befindes athave baade Sommer- og Vinter-Skatte-Land, eller ikkuns ett af Delene, nemlig: entenSommer eller Vinter-Skatte-Land paa den Svenske Side af Grendsen, skal med deresFamilig, det er Børn eller de, som ere i Børns Sted, saasom Foster-Børn og Slegtninge udiett og det samme Mad-Laug, item Tienere og Huusmænd, eragtes for SvenskeUndersaatter. Det samme er og at forstaae om de Lapper med deres Familier, som havegammelt Bøxel-Land paa den Norske Side af Grendsen. Hvorved man herefter kandadskille, hvis Sides Undersaat han er, saasom ingen Lap faaer have Skatt- eller Bøxel-Landpaa begge Sider, ey heller annerledes kan faae det, end som det i denne Convention findesforeskrevet.

§ 8. Dersom nogen Svensk Lap gifter sig med en Norsk Lappe-Hustru, som udi Norge harsit eget Skatte-Land eller flere Rehner, end han, have den frihed, uden nogen Hindringeller Afgift af hans Formue, at blive en norsk Lap; Da han sig derom hos den SvenskeFoged anmelder og gjør en saadan Beskqaffenhed beviislig, hvorpaa Fogden skal meddeleham en skriftlig Tilladelse til Overflytning og samme i Opbørsels Bogen antegne, samthannem fra den Svenske Skat udslette; saaledes forholdes vice versa med en Norsk Lapudi lige Tilfælde; Udi andre Omstændigheder følge Hustruen Manden.

§ 9. Dersom en Lap vil forlade sit Land og blive et andet Riges Undersaat, forholdes medhannem, som med andre Norske og Svenske Undersaatter i lige Tilfælde, nemlig at betale6te og 10de Penge af ald sin Formue til den Side, hvorfra han vil flytte, og bringe Beviismed sig til den Side, hvor hen han flytter, at han har betalt hans Afgift og erholdetTilladelse at flytte over.

§ 10. Saasom Lapperne behøve begge Rigers Land, skal det efter gammel Sædvane væredennem tilladt, Høst og Vaar, at flytte med deres Rehn-Hiorder over Grendsen ind i detandet Rige. Og herefter som tilforn, lige med Landets Undersaatter, undtagen paasaadanne Steder, som her neden meldes, at betiene sig af Land og Strand til Underholdningfor deres Dyr og sig selv, da de venligen skal imodtages, beskyttes og hielpes til Rette;Endogsaa udi Krigs-Tider, hvilke udi Lappe-Væsenet aldeles ingen Forandring skal giøre;Og allermindst skule de fremmede Lapper blive exponerede for Plyndring eller nogenSlags Tvang og Overvold, som Krigs-Tider medbringe, men alltid blive som egneUndersaatter anseede og haandt-hævede paa hvilken Side de sig da som fremmedeopholde.

- 10 -

§ 11. Ingen Lap, som behøver at flytte med sine Dyr over Grendsen, maa udi Krigs Tiderbegaae nogen fiendtlig Gierning, betreffes han dermed, forholdes ikke med ham efterKrigs Brug, men han straffes saaledes, som om hans Misgierning i fredelig Tiid varbegaaet.

§ 12. Hvor Fred-Lyste Kobbe-Veider og Fugle-Vær findes paa den Norske Side, for hvilkevisse Undersaatter aarlig Skat betale, skal det under saadan Straf, som den Norske Lov forNorske Undersaatter tilholder, være de Svenske Lapper forbuden, noget Skiøtteriesammesteds at bruge eller paa anden Maade Skade at giøre; Paa alle andre Steder bliverdennem saadant, og alt andet Skiøtterie og Fiskerie, lige med Norgske Undersaatter tilladt;Ligesom de Norske Lapper ogsaa have samme Frihed i Lapmarken paa den Svenske Side.

§ 13. De Svenske Lapper, som vel flytte med deres Dyr over Grendsen ind paa NorskGrund, men dog ikke komme til Havet eller Fiordene, og sammesteds noget Fiskerie ellerKobbe-Skytterie bruge, betale udi Leye for hvert 20de Dyr, som i deres Følge er, stort ogsmaat af begge Kiøn, undtagen de Kalve, som udi samme Vaar ere fødde, hvilke ikke reg-nes; Een Skilling Danske eller en Styver Svensk, i Kobber-Mynt, mere ikke. Bruge deFiskerie eller Kobbe-Skytterie i Havet eller Fiordene paa den Norske Side, betale de forhvert 20de Dyr, dobbelt saa meget, som oven er meldt, det er 2 Skilling Danske, eller 2Styver Svensk i Kobber-Mynt. Alt saaledes at samme Aars Vaar-Kalve ikke regnes; meeremaa af de Svenske Lapper ikke tages, under hvad Navn eller Skin det være vil, ey hellermaa de med noget personligt Arbeide eller Tieneste belegges.

§ 14. De Norske Lapper, som om Høsten flytte med deres Dyr over Grendsen ind paa denSvenske Side, betale for hvert 20de Dyr, som i deres Følge er, stort og smaat, af beggeKiøn, samme Aars Vaar-Kalve med indberegnede, Toe Skilling Danske eller Toe StyverSvensk i Kobber-Mynt, efterdi bemeldte Lapper sammesteds den længste Tid af Aaretforblive, og Vaar-Kalvene paa den Tiid, samme Underholdning, som de øvrige Dyrbehøve; Ville de tillige bruge Fiskerie og Skytterie i Lapmarken, betale de dobbelt saameget, det er 4 Skilling Danske eller 4 Styver i Kobber-mynt; Mere maa af de NorskeLapper ikke tages, under hvad Navn eller Skin det kaldes kand, ey heller maa de mednogen personlig Tieneste eller Arbeyde belegges.

§ 15. Udi ethvert District, hvor overflyttede Lapper ere, skal beskikkes en Lappe-Lænsmand og 2 Laug Rettes Mænd, som for deres Overflytninger intet skal betale.

§ 16. Lappe-Lehnsmændene og Laug-Rettes Mændene skulle reciproce besørge, at deoverflyttende Lapper for deres Dyr nyde tilstrekkelig Underholdning, dog saaledes, atLappen selv, som for Landet skatter, ikke af de fremmede Lapper fortrænges og liderMangel, til saadan Ende skulle Lappe-Lænsmændene og Laug Rettes Mændene vel kiendebeskaffenheden af Skatte-Landene paa deres Side, saa og vide de Dyrs Antal, som Lappeneyer, der for Landet skatter, paa det de fremmede Lapper, om fornødiges og forlanges, paabeqvemme Steder kunde anvises. Og skulde paa begge Sider de fremmede Lapper nøyetage sig i agt, at de ikke ved deres Flytnings Færd giøre Landets egne Indbyggere nogenSkade, enten Vinter eller Sommer, paa Skoug, Ager eller Eng, Multebær eller Hiort Ron-Myrer eller noget andet, under Straf efter Loven; og bør Skaden strax erstattes efteruvillige Mænds Kiendelse.

- 11 -

§ 17. Førend nogen Lap, Norsk eller Svensk, med sine Dyr flytter over Grendsen, skal hanfor sin egen Lappe-Læns-mand og Laug-Rettes Mænd angive Tallet paa de Dyr, som ihans Følge ere, det er saavel paa hans egne som paa hans Børns, Tieneres og Huusmænds,og Leyen til bemeldte Lænsmand levere imot Beviis, saavel for Angivelsen som for Leyen;Iligemaade skal han da ogsaa angive, om han vil bruge Fiskerie og Skiøtterie, hvorefterLeyen bliver proportioneret og betalt, samt paa Angivelsen og Beviset antegnet. Med detteovenmeldte Beviis passerer han siden uden Hindring og videre Tiltale frem og tilbage.

§ 18. Førend Lappe-Læns-Mændene med deres Lapper flytter over Grendsen, skal detilstille den anden Sides Lapp-Lænsmand en af dem og Laug-Rettes Mændeneunderskreven specificeret Fortegnelse paa de Skatte-Lapper og Dyr af deres District, somsamme Aar vil flytte over Grendsen, da de tillige Leyen til bemeldte fremmede Lappe-Lænsmænd levere, imod Beviis for berørte Fortegnelse og Betaling. I Mangel af Lappe-Læns-mand, som berørte Fortegnelse og Betaling af den fremmede Side kan imodtage,beskikker den eller de, som Leyen tilkommer, en Fuldmægtig, som paa saa beqvemt etSted, som mueligt er, skal opholde sig, nemlig udi nærmeste indtil Grendsen beliggendeLappe-Sogn, paa den Svenske Side, og paa den Norske Side, udi en af de nærmesteIndfiorder og paa det faste Land.

§ 19. Lapperne skal, om det forlanges, hvert Aar engang for alle, og ikke oftere, paa denSidesT e r r i t o r i o, som Leyen tilhører for bemeldte Sides Lappe-Lænsmand, eller hvemEyeren af Leyen dertil skriftlig committerer, være forpligtede, at forevise alle de Dyr, somudi deres Følge ere, og samme at lade opptelle til Beviis paa Rigtigheden af deresAngivelse; Negte de saadant, eller bemeldte Personer med Ord eller Gierning ildebehandle, da bøde en Svensk Lap allene for sin Opsetsighet, første Gang 12 DalerSilvermynt, og en norsk Lap 4 Rigsdaler Dansk, halve Delen til bemeldte forurettedePersoner, og den anden halve Deel til Kongen. For hver Gang saadan Forseelse skeer,fordobles Straffen; forgriber Lappen sig paa bemeldte Personer videre, end det til simpelOpsetsighed kand regnes, straffes han desuden derfor efter Loven.

§ 20. Dersom nogen Lap, Norsk eller Svensk, befindes falskeligen at have angivet Talletpaa sine Dyr, saaledes, at han haver 20 Dyr fleere og derover, end anmeldt er, betale hanfor hvert 20de Dyr udi den hele Flok 2 Gange saa meget, som oven er meldt, betreffes hananden Gang med saadan U-riktighed, betale han dobbelt saa meget, som første Gang, ogsaaledes fremdeeles, saa at Straffen hver Gang fordobles, altsammen udi lige Deele tilAngiveren og den, som Leyen tilhører. I Mangel af anden Angiver beholder Eyeren afLeyen alt.

§ 21. Dersom Lappe-Lænsmændene eller Laugs Rettes Mændene befindes at havecolluderet med Lapperne udi deres urigtige Angivelse, eller deres egen Fortegnelse at haveforfalsket, og noget at have indeholdt af den Leye, som de have indcasseret; betale deførste Gang 3 Gange saa meget, som Vedkommende derved ere eller kunde have blevetbesvegne, halvdeelen til Angiveren og den anden halve Deel til den eller de, som Leyentilhører. Anden Gang settes de fra deres Embede og straffes som Tyve.

§ 22. Når nogen Trette indfalder imellem Lapper fra en og den samme Side, angaaendeenten deres Overflytninger og Stedet, hvor de under deres Overflytnings Tiid prætendererat opholde sig, eller og om bortkomne Rehner, Slagsmaal, smaa Gields Sager, som ikke

- 12 -

stiger over 12 Daler Silvermynt eller 4 Rigsdaler Danske, alle Skrifter efter de Afdødeeller andre smaa Sager, Lappe-Væsenet i n s p e c i e og Lappernes Sædvanerbetræffende, kan saadanne Sager, naar de ikke kan forliges, af samme Sides Lappe-Lænsmand og hans 2de Laug-Rettes Mænd, strax afgiøres; og, saafremt Vedkommende tilBøjde-Retten ikke vil appellere, sammesteds exeqveres, u-anseet, paa hvad T e r r i t o r io F a c t u m er skeet eller Sagen paatales. Men ere saadanne Sager imellem Parter afadskilte Nationer eller en Norsk og en Svensk Lap, da tilkommer, uden Hensigt paa J u sT e r r i t o r i i, Klagerens Lænsmand og Laug-Rettes Mænd strax deri at dømme, ogDommen, naar ikke appelleres, at exeqvere, dog saaledes, at Retten tillige besettes med2de Laug-Rettes Mænd fra den anklagedes Side, og at den anklagedes Lappe Lænsmand,som hans Forsvar, skal være berettiget, derved at være tilstæde, om forlanges, altsammenuden Betaling for bemeldte Betiendte udi begge Tilfælde. Naar en af Parterne med denneLappe Rets Forretning er midnøyet, og med Sagen vil gaae videre, skal Appellationen skeetil den Bøjde- eller Herreds-Ret, paa hvis T e r r i t o r i oF a c t u m er begaaet, eller, om det er Arve-Skifter betreffende, da hvor den Afdøde i sinLeve-Tiid har henhørt.

§ 23. Alle andre Sager imellem Lapper, enten af en og den samme Nation eller af adskildteNationer, henhøre til de sædvanlige Bøjde og Herreds Retter, samt paatales, dømmes, ogdersom de ikke til høyere Ret indstevnes, sammesteds exeqveres, alt paa det T e r r i t o r io, hvor Gierningen er skeet, allene med den Forskiel, som i næstforegaaende § er anført,nemlig, at naar en af Parterne er en fremmed Undersaat, eller F a c t u m paa fremmedUndersaat eller Gods er begaaet, skal udi Laugs Retten tiltages 2 Laug-Rettes Mænd fraden fremmede Side, hvilke udi alle Maade skal have samme Anseelse, Ret og Myndighed,som de andre Laug-Rettes Mænd; Og skal den fremmede Lappe Lænsmand væreberettiget, derved at være tilstæde, som Forsvar og Fuldmægtig for Vedkommende frasamme Side; naar beviisligt er, at berørte 2de fremmede Laug-Rettes Mænd til saadan Retat besidde loviigen ere varslede, og dog ikke indfinde sig, kand i deres Sted 2 andrefornuftige og ærlige Lapper fra samme Side antages; kand saadanne ikke erholdes,forbliver det ved den sædvanlige Laug-Ret; Og skal da Dommen paa Stedet forkyndes, ogActen gives Vedkommende tilstædeværende fra den fremmede Side, enten Lappe-Lænsmanden eller Laug-Rettes Mændene udi Vidners Paasyn, eller imod deres Beviis,uden Betaling beskreven; Paa det man paa samme Side kand vide, hvorledes Justicenbehandles. Forseer sig nogen Dommer imod nogen af de i denne Convention foreskrevneOmstændigheder; have han forbrudt sit Embede.

§ 24. Vedkommende fra den fremmede Side, saavel Parter som Vidner, skulle, naar delovligen ere stevnte, være forpligtede, for denne combinerte Ret at møde, og til Sagen atsvare, eller deres Vidnesbyrd at aflegge. Møder den svarende ikke, eller hansu-omgiængelige Forfald og Hindring til samme Tiid, som han er indstevnt, for Retten ladeanmelde og bevise; Og det dog beviislig findes, at han lovligen er stevnt, fortfares ligefuldtmed Sagen, som om han virkelig var tilstæde; Da efter Klagemaalet eller Stevningen og detilstædeværende Beviser dømmes og exeqveres. Kand den Svarende ved neste Ting giøresit Forfald beviisligt, baade at han selv ikke har kundet komme, ey heller kundet ladesamme for Retten bekiendtgiøre paa den Dag, han burde for Retten have compareret, saamaa Sagen igjen optages og afdømmes. Men, udeblive Vidnerne fra det første Ting, daskal den opsettes til næste Ting, om Sagen uden dennem ey kand oplyses, og bøde Vidneten Rigsdaler Danske eller 3 Daler Silvermynt for Udeblivelsen til den Crone, hvisUndersaat det er.

- 13 -

§ 25. Ingen Execution eller Udpantning, undtagen efter den udi den § 22 omrørteLappe-Rets Kiendelse, maa udi nogen fremmed Lappes Boe foretages, uden efter skriftligDom, og imod Beviis for Betalingen, som til Lappen, udi hvis Boe Executionen ellerUdpantningen foretages, strax paa Stedet leveres, forseer sig nogen herimod, straffes somfor Volds Verk.

§ 26. Rømmer nogen Lap for Halsløs Gierning over det Riges Grendse, hvor Gierningen erbegaaet, forholdes med hannem, som med andre Norske eller Svenske Undersaattere i ligeTilfaelde.

§ 27. Alle Lappe-Sager skulle paa slet og ustemplet Papiir afhandles og beskrives, naar enfremmed Lap udi Sagen er interesseret.

§ 28. Indbyggerne udi Utziocki, som nu ved Grendsens Forening ere blevne privativeSvenske Undersaatter, skulle i alle Maader, Handelen betreffende, saavel med LandetsProducter, som med de Vahre, der bringes til Landet, blive behandlede lige med deKongelige Norske Undersaatter der i landet; og lige med dem nyde, saavel dennærværende, Som den herefter udgivende Octroy og anden Handelens Indretning got ad;saa at, hvad de til de Norske Kjøbmænd overbringe, skal dennem efter Octroyens Priisoverlades, hvad de sig ville tilhandle, dog skal Compagniet ey være forbunden til, at givedisse Svenske Undersaatter den Credit, som det i visse Tilfælde i følge Octroyen, maa givede Norske.

§ 29. Alle vedkommende Kongelige Betientere paa begge Sider, i Særdeleshed Lands-Høfdingerne og Amtmændene, skulle flitteligen efterforske, hvorledes de fremmedeLapper blive behandlede, og troligen besørge, at dennem vederfares hvad Ret er, og deefter denne Convention bør nyde; Iligemaade skulle de, naar de Landet igjennem reyse ogpaa Embedets Vegne besøge, betimelig lade same fremmede Lapper advare, paa hvilkenTiid og Sted, de udi Nærheden ere at finde, paa det Lapperne, i Fald de have noget atklage, kunde personlig sig hos dennem indfinde og deres Tarv andrage.

§ 30. Endelig finder man fornøden herved at declarere, at disse forhen stipulerede Over-Flytninger, med videre deraf dependerende Indretninger ingenlunde saaledes ere atforstaae, som: at Konge-Rigerne, Norge eller Sverrig, derved nogen Jurisdiction elleranden Rettighed, af hvad Navn det være kand, ind over Grendsen i det andet Rige tilstaaes,men alleneste, saasom en Tolerantz og reciproqve Føyelighed, der ikke vel kand undgaaes,saafremt ellers Lapperne paa begge Sider skal staa ved Magt og in p o 1 i t i c i s holdes itilbørlig Skik og Orden. Altsaa bliver den udi Grendse-Tractaten udnevnte og fastsatteGrendse Linie, saavel i Henseende til Lapperne og deres Districter, som ellers betreffendede øvrige Norske og Svenske Undersaatter og deres Districter, aldeles ved sin fulde Kraft,saa at hverken Tidens Ude, vedkommende Betienteres og Undersaatters Forsømmelser,Collusioner og Indgreb, eller noen Hævd og Brug ind over samme Grendse (blive den saagammel samt of hvad Art og Beskaffenhed den vil) herudi nogen Forandring kand ellerskal giøre; Men hvert Rige skal herefter paa sin Side of benevnte Grendse alleene ogubeskaaret være berettiget, allR e g a 1 i a og J u r a M a j e s t a t i s, saavel som Verdslige Sager, at øve og bruge.

- 14 -

Dette Codicill eller Tilleg til Grendse-Tractaten skal udi alle sine Puncter være af sammeKraft, som ovenberørte Grendse-Tractat i sig selv, aldeles saaledes, som det Ord for Ordderudi var indført. Til ydermere Vished ere heraf 2de Exemplaria forfattede, som of DeresKongelige Majestets, Kongelige Majestets befuldmægtigede Commissarier ereunderskrevne og med deres sædvanlige Signeter bekræftede; som skeede i Strømstad Aarefter Christi Fødsel, Et Tusinde, Syv Hundrede, Halvtredsindstyve og Et, den 21september/2 October.


- 15 -

Andet Codicill eller TillegTil Grendse-Tractaten, angaaende Grendse-Liniens Redressering, Udhugning, ogRøsleggelse ved Grendse Røsers Opsettelse samt hvad videre derved bliver at i Agt tage.

Siden alle Grendse Tvisterne, saavel som hvad Lapperne betreffer, saaledes, somforestaaende Grendse-Tractat og dens lste Codicill forklarer, ere ved Guds Bistand,venligen blevne afgiorte og forliigte, ere de udi bemeldte Tractat benevnte og herundertegnede Commissarier, angaaende Tractatens videre Execution og Iverksettelse,saaledes komne overens: At, paa det ikke ovenmeldte Grendse Tvisters lykkelige Foreningog de paa denne Grendse-Commission anvendte merkelige Omkostninger til Deels skalvaere uden Virkning og nytte, vil det blive fornøden, at Grendse-Linien ved virkeligUdhugning og Grendse Røsers Opreisning for vedkommende Grendse Undersaatter gjøressynbar og bekiendt, og at dessuden derved saadan Forsynlighed bliver at iakttage, at manom dette Verkes Varagtighed og Bestandighed fuldkommeligen kand vaere forsikkret. Tilsaadan Ende, ere følgende Puncter betingede.

§ 1. Til Grendsens Røszettelse skal herefter, lige saa vel som det hidindtil til GrendsensOpmaaling har været brugelig, fra hvert Riges Side en Secretaire og 2de Ingenieurer ellerLandmaalere beskikkes.

§ 2. Næstkommende Aar 1752 den lste Junii S t. N o v i skulle begge Siders ovenmeldteCommitterede mødes paa den Sted, hvor Grendse-Linien, efter Grendse-Tractaten forBaahuus Lehn, dateret den 26de October 1661, endes, nemlig paa Hisøe, som ogsaa kaldesHemmings eller Hengsøe i Nordre Kornsiøen, hvor Skiellet mellem Aggershuus Stift iNorge og Baahuus Lehn samt Dals Land i Sverrig støder sammen, og der begynde medGrendse Merkernes og Røssernes Opsettelse, saa og continuere dermed, saa langt ind paaHøsten, som mueligt kand være og i det mindste til den 16de September S t. N o v i.

§ 3. Aar 1753 og 1754 skal Begyndelses Terminen for Røssetningens ForretningensContinuation ogsaa være den 1 ste Junii S t. N o v i. Men de følgende Aar den 27de JuniiS t. N o v i.

§ 4. Denne røszettelse skal uden Ophold eller Afbrydelse, aarlig continuere paa den heleGrendse, i det allermindste, indtil det her udnevnte sidste Røsz paa KolmisoifviMadakietza er opsat.

§ 5. Røszetningen maa aarligen saa længe ud paa Høsten fortsettes, at den hele Grendseindtil Kolmisoifvi Madakietza kan blive udi 7 Aar fuldkommelig med Røszer udmerket,efter den her neden for beskrevne Methode, om det er mueligt, u-agtet den foreenedeGrendse er henimod 200 Mile lang og saaledes udfordrer noksom baade Tiid, Fliid ogArbeidsomhed, om den 1758 skal kunde blive til Ende bragt.

§ 6. Saasom alt Arbeide c o n j u n c t i m of begge Rigers Secreterere og Ingenieurer børforrettes, saa maa de og dagligen være tilsammen, hvorfor det og bliver nødvendigt ogderes indbyrdes skyldige Pligt, med Høflighed at begegne hinanden og forholde sigsaaledes, at de kunde leve udi Venskab og Fortroelighed. Og at en saadan Omgang tilForretningens Befordring maa kunde erholdes, saa skal man paa begge Sider udvelgesaadanne Personer, som ere skikkelige og dertil beqvemme. End ydermere til at befordreen behagelig og venlig Omgjengelse imellem begge Siders Secreterere og Ingenieurer,

- 16 -

hvilket ved et saa angelegen Verk er høyt nødvendigt; Saa har man saaledes foreenet sig, atom alle 3de Committerede paa den eene Side finde sig misnøide med nogens Opførsel paaden anden Side, og det bliver Commissarien paa samme Side fra den anden Sidetilkiendegivet, saa skal en anden Person, Secretair eller Ingenieur, i det seenestenæstfølgende Aar udi den Anklagedes Sted blive beskikket.

§ 7. Eftersom ved Grendsen er tungt at faae hvad som behøves, fra den eene Side allene,saa er man kommen overeens, at de ved denne Forretning conjungerede Secreterere ogIngenieurer indbyrdes skulle tiene hverandre, med hvad der kan fornødiges, og fra den eneSide bedre, end fra den anden erholdes.

§ 8. Saasom udi nogle Tvister Puncterne til Rigsmerkerne paa Grendsen ere midt imellembegge Prætensions Linierne udsatte; saa maa der, for rigtig at udfinde samme, drages Tver-Linier imellem samme Prætensions Linier, og de derpaa udsatte Prætensions Merker,hvilket en af hver Sides Ingenieurer maa giøre, da de andre 2de Ingenieurer redressererRigs Linien i sig selv imellem de saaledes udtagne og paa Marken udmerkede Puncter.

§ 9. Ved Rigs Liniens Redressering i Skougen er at i Agt tage, at Linien udhugges til 16Alners Bredde, 8 Alen paa hver Side of Linien, hvorved Grendsen bliver saa megetsikkrere og Røszerne saa meget synligere; Den Skoug, som saaledes nedfældes, kand deangrendsende Eyere paa begge Sider disponere over og til deres Nytte anvende, samt straxat borttage, saa at Linien bliver reen for de nedfældede Træer, samt deres Topper ogQvister.

§ 10. Førend Rigs-Linien redresseres og udhugges, maa begge Siders Secreterere ogIngenieurer være eenige om, at den paa Marken ved Tver-Linien udfundne og sidenudmerkede Punct er den rette og samme, som Commissarierne have foreenet sig om, ogDeres Kongelige Majestet, Kongelige Majestet have approberet.

§ 11. Skulle imod Formodning nogen Dispute derved existere, saa kommer den til atbilegges, efter de flestes Meening, da der er lige mange Personer tilstæde paa begge RigersSide; Hænder det sig, at alle 3 Committerede blive stridige imod samtlige paa den andenSide, om en saadan Puncts rette Sted, da som en saadan Dispute er af ringe Conseqvence,efterdi alle Ting forhen paa det nøieste er determineret, saa kommer den ved Lod-trekningat decideres, og Puncten derefter strax at udsettes, samt siden at indberettes til deKongelige Grendse Commissarier.

§ 12. Om paa nogen of Siderne en Person blev syg, eller ved anden Leylighed varfraværende ved en saadan existerende Dispute, da skulle de nærværende 2de PersonersStemmer gielde lige saa meget, som de 3de paa den anden Side; efterdi den ene SidesSecretaire og Ingenieurer, naar de ere eenige imellem sig, ey kunde vaere den anden Side iStemmer Overlegen, men der maa altid en fra den anden Side bifalde den Meening, somskal blived e c i s u m.

§ 13. Hender det sig igjen, at begge Siders Committerede bliver u-eens imellem sig selvsaaledes, at en Norsk er af lige Mening med 2de Svenske, og en Svensk med de øvrige 2deNorske, saa gjelder den Mening af hvilken 3de Ingenieurer forklarer sig at være.

- 17 -

§ 14. Røszerne kommer til at opsettes ikke alleene udi de Puncter, som nu ofCommissarierne ere udnevnte; Men og der imellem, hvor Distancen er Lang, og Puncterneikke saaledes situerede, at man kand see fra den eene til den anden, som herefterudtrykkelig formeldes.

§ 15. Rigsmerkerne eller Røsserne bør settes paa Høyder, hvor de findes udi Linien, fordes bedre at kunde sees; Og hvor Commissarierne ikke har udnevnt Puncten i sig selv, maaved Røsz-settelsen udvelges baade Punct og Sted, hvilke Røszer maa kaldes Mellem-Røszer; saasom de settes imellem de Puncter, som Commissarierne til Rigs-merker og RigsRøszer have udnevnt og paa Carterne udmerket.

§ 16. Dals og Wermelands Grendser, som paa begge Sider meest er beboet, og om hvilkepaa begge Sider den største Stridighed imellem Undersaatterne har været, bør paa hverfierdedels Miil med et Røsze udmerkes, saafremt Distancen imellem de udnevnte Puncterstrekke sig til en halv Mil; Men fra Killegraven og siden op efter kand de adskilles paa 1/23/4 og en heel Mil, dog ikke længere, endskiønt de og længere vare synlige.

§ 17. Om nogen af de nu af Commissarierne udnevnte Rigs Puncter, naar de paa Markenudtages, treffede i et Vand, eller saa blød Myr, at intet Røsze der kunde opsettes, hvilketlettelig kand hende; efterdi Tviste Pladsernes Indhold ikke paa Carterne, ved den forrigeOpmaaling, saa nøie kunde anlegges, og saaledes blive ubekiendt, saa skal alligevelRedreserings-Linien drages dit til, saa nær som skee kand, og Røszer opsettes paa beggeSider of Vandet, hvor Linien gaaer til og fra en saadan Punct, som paa Marken og i Vandetikke kand udmerkes.

§ 18. Mellem-Røszerne bør helst passes saaledes, at de settes paa Berg eller Steen-Heller,saa at Liniens Strekning efter Compas-Streget baade til og fra Røszet til et evigvarendeKiendetegn derpaa kan udhugges; Findes ingen Leylighed til en fast Steen-Helle udiLinien, saa tages en flad Steen, og legges ind i Jorden, hvorover Røszet settes, og i hvilkenSteen Compas-Stræget udhugges tillige med et Par Bogstaver, som betegner sammesNavn; Har man og ikke en saadan flad og bred Steen, saa legges i Jorden en Rad of smaaSteener udi en saadan Linie, som Compas-Stræget ellers skulde udhugges, og der underlegges Kull og Kride; Skal Røszet nødvendig settes udi et Myragtigt Land, da legges førstKull og Kridt paa Stedet og der ovenpaa et Lav med Stokker helst of Fyrre, hvorudiCompas-Straeget ogsaa udhugges eller udskiæres med Linier og Bogstaver hos; Paa disseStokker settes siden Steen Røszet i sin behørige Ordning, som nedtrykker Stokkene iMyren til Røszets bestandige Conservation for Efter Verden.

§ 19. Paa hver Miil fra Hisøen eller Hengsøen at regne, bør, saa fremt det kan lade siggiøre, et stort Fem-Stenig Røsz opsettes, enten det da er et Mellem-Røsze eller et saadantRigs-Røsze, som Commissarierne have udnevnt. Paa Hierte-Steenen udi dette FemstenigeRøss, skal udhugges paa den Side, som vender til Norge, Hans Kongelige Majestets AfDannemark og Norge Navn, og paa den anden Side Hans Kongelige Majestets af SverrigNavn, og over begge Navne en Kongelig Krone; samt paa enhver saadan Steen settes Aars-Tallet, da Røszet er opsat under de Kongelige Navne paa begge Sider, saavel som RøszetsNummer fra Hengsiø Røsset at regne.

§ 20. Alle disse Femstenige Røszer bør opmures runde, 3 Alen høye og 9 Alen iCircumference. Enten Linien brydes eller ikke i dette Røsz, saa forsees det dog omkring

- 18 -

Hierte-Steenen med tvende Vidner og tvende Udliggere, som med deres hvasse Kant, enpaa hver Side af Hierte-Stenen, viser Linien ind og ud fra Hierte Stenen, desuden settes, 30Alner derfra en Steen i Jorden, paa hver Side av Røszet, hvilke tydelig udmerke Linien tilog fra Røsset.

§ 21. Om der paa noget Sted ey skulle være saa mange Steen at faae, at Røszet til ensaadan nysbeskreven Høyde og Vide kunde opmuures, nedsettes i det Sted et sædvanligFemstenig Røsz saaledes: Hierte-Stenen settes midt udi 1½ Alen i Jorden, som bør væremed Kongernes Navne udhuggen i Følge den 19 § og i det mindste 1 Alen over Jorden;Der hvor Linien gaaer ind og ud, til og fra denne Hierte-Steen settes i 4 Kanter en storSteen 3 Qverteer i Jorden, som haver en hvas Kant paa sig; De andre 2de Steener, somudgjør de andre 2de Hiørner of 4 Kanten, skulle ogsaa være saa dybt nedsatte i Jorden,som de med de hvasse Kanter, men ovenpaa skulle disse Steene være gandske runde, tilForskiel paa dem, som vise Linien, saasom disse runde Stener ere allene Vidner til dehvasse Steners rigtige Viisning. Disse 2de Visere med deres runde Vidner bør være 3/4Alen i det mindste over Jorden og enhver af dem saa tung, at en Mand ikke kan bortbæredem. Under alle 5 Stener bør Steen-Heller legges; Men Compas-Streget for Linien til ogfra Hierte-Stenen udhugges og udmerkes allene under Hierte-Stenen.

§ 22. Midt imellem ovenmeldte Femstenige Røszer, naar det med Puncterne indtreffer,eller og som det i det nærmeste passer sig, opsettes Røszer til 9 a 10 Qvarters Høyde og 9Alners Circumference med Hierte-Steen og 2de Visere, da paa Hierte-Stenen tilligeudhugges Aars-Tallet, naar det er opsat saavel som dets Nummer.

§ 23. De Røszer, som for Dals og Wermelands Grendser, i Følge den 16de §, kommerungefær paa hver 1/4 Deels Miil at opsettes, saa vidt Distancen vil passe sig med de afCommissarierne udnevnte Puncter og andre Omstendigheder, skulle giøres, ligesom deøvrige, 9 Alen i Circumference, men ikkun 6 Qvarteer høye, med en eeneste Steen udi.

§ 24. Foruden de i 19 § ommeldte Femstenige Røszer med Kongelig Navn paa, skal altiidFemstenige Røszer opsettes, hvor Linien bøyer sig, enten der ellers for Længdens Skyldburde være 1/2 eller 3/4 Deel Mils Røsze, paa det at Rigs Grendsens Krogning sammestedssaa meget lettere maa kunde vises; Saa skal de ogsaa forsees med Ledere 30 Alen fraRøszet paa begge Sider.

§ 25. Til at opmure Røszerne skal 2de vel øvede og beqvemme Karle tages, hvilke skuldenyde daglig En Daler og 16 Styver Silver Mynt, eller 48 Skilling Danske i Forflegning ogSkyds-Penger, saa længe de til dette Arbeyde bruges, som og paa Reysen til og fraGrendsen.

Iligemaade skulle 2de Steenhuggere følge med for at udhugge de Kongelige Navne paaHierte-Stenerne, samt Compas-Streger under Røszerne, hvilke skulde have Toe Daler og16 Styver Silvermynt eller Firesindstyve Skilling Danske hver om Dagen, samt en friSkyds Hest hver til Grendsen; Hvilken ovenmeldte Bekostning paa disse 4 Personer, beggeCroner komme til at betale udi lige Andeel, som og at til lige Deel at bekoste de StenersAnskaffelse og Opsøgning, som kan være tienlige til de Hierte-Stener som skulleudhugges, saasom det undertiden torde hende sig, at de ey vare at finde udi Nærheden afde Stæder, hvor Røszerne skulle opsettes.

- 19 -

§ 26. Til at samle Steen og at udhugge Grendse Linien, saavelsom og at gaaeIngenieurerne tilhaande ved Tver-Liniernes Optagelse, skal, hvor Skougen er Tyk, TolvMand fra hver Side daglig være tilstæde, men ellers alleneste 8 Mand og, saa snartBørgefield opnaaes, kand 6 Mand paa hver Side være tilrekkelige.

§ 27. Hvert 10 Aar skal Grendse Linien, hvor Skoug findes, af begge Siders Almueoprenskes, og alle nye voxne unge Træer afhugges; da bør og tillige eftersees, om RigsRøszerne ere i behørig Stand og u-skade; Findes nogen Feil, da giver hver Side saadant sinFoged eller Herreds-Høvding tilkiende, hvilke c o n j u n c t i m have at besørge deresrigtige og tilbørlige Forbedring, ved Hielp av Nærværelse af de angrendsende Bønder paabegge Sider; da det siden gives paa høyere Steder tilkiende.

§ 28. De under Grendse-Maalingen opsatte Interims Røszer optages og ændres ved dennealminnelige Rigs Grendsens Røszettelse samt indrettes ligesom de øvrige, i Følge hvad derforan om Grendse Røszerne er foranstaltet.

§ 29. Foruden det at Ingenieurerne udfinde de af Commissarierne udnevnte Puncter, vedhielp af Tver-Linierne, og redressere Grendse-Linien, samt indrette Grendse Røszerne; Saabør de og tillige formere et accurat Carta med en kort Beskrivelse, for hvert Aar over denRøszsatte Grendse og det in Duplo, hvilket af dem samtlig tillige med Secretererneunderskrives, til en bestandig og sikker Underretning paa begge Sider, saasom hver Sidebeholder deraf et Exemplar.

§30. Secreterernes Pligt bliver derimod besynderlig, at hver paa sin Side, holder en rigtigProtocol, og derudi antegner alle Røszer under deres Nummer og dem omstændeligbeskriver, samt dennem under visse Navn betegner, og Distancen imellem Røszerne tilligemed Compas-Stregen anføre, som af Cartet og Land-Maalernes D i a r i o udtages,hvorved nøye maa blive iagttaget, det Grendse-Puncternes og Røszernes Navne baade paaCarterne og i Beskrivelserne over Linien, blive egal anførte og skrevne. Ved hvert AarsSkilsmisse skal en saadan Røsze-Beskrivelse af samtlige paa begge Sider forordnedeSecreterer og Ingenieurer undertegnes. Desforuden skulle begge Secretererne, tilVedkommendes desto sikkrere Underretning under deres Hænder og Signeter meddeleenhver Sogne-Kirke, som støder til Grendsen, et Extract af denne RøszsetningsBeskrivelse, for saa lang Strekning af Grendsen, som samme Sogn tilkommer. Og for hvertFogderies- eller Herreds-Grendse bør Secretererne afgive et lige saadant Extract til Fogdenpaa den Norske og Herreds-Høfdingen paa den Svenske Side, som forvares udi HerredetsKiste eller Archiv, paa det at man ved Bøyde-Tingene kand have sikker Underretning omGrendsen for fremtiden, om noget Røsze skulde blive beskadiget, eller nogen anden U-læmpe paakomme. Ydermere paa det, om ogsaa, saadanne Extracter, baade i HerredsKisterne og Grendse Kirkerne skulle forkomme, man dog kunde faae sikker Underretningom Grendsen, saa skal, naar Dahl og Wermeland er afgiort, et Exemplar af den heleGrendses Røszsetning Beskrivelse afskrives, og af samtlige Secreterere og Ingenieurer paabegge Sider underskrives, og til Kongelig Majestets samt Rigets Giøtha Hof-Ret afsendesog der forvares. Den øvrige Grendse Streknings Beskrivelse meddeles paa samme Maade,til den Kongelige Svea Hof-Ret, saasom alle Grendse-Provincerne fra Killegraven sortereunder bemeldte Kongelig Svea Hof-Ret.

- 20 -

Iligemaade afgives saadanne Exemplaria of begge Siders Secreterere og Landmaalereunderskrevne, efter de Norske Stifters Inddeling, til vedkommende Kongelige NorskeStift-Amtmænd eller Amtmænd.

§ 31. Da Norges Eenraadige Land sluttelig bliver i Kolmisoifvi Madakierza ved RigsMerker og Røszsetning fra Sverrig adskilt, paa hvilket Sted det Norske med Rusland felleshavende Land Neiden eller Neugdama begynder, som imod Sverrigs nu blevne ensidigeLand Utziocki og det til Sverrig cederede Enara Land er angrendsende; Saa var det got, atsamme Norske Land fra Sverrig ved Rigs-Merker og Grendse-Røszer blev adskilt, hvorvedheele Grendsen imellem Norge og Sverrig kunde blive eenig og derved forekommes aldden U-leylighed, som en u-afgiort Grendse kand medbringe; Derfor er man kommetsaaledes overeens, at forinden man nærmer sig de ovenmeldte Steder med Røszsetningen,da skal herom videre være corresponderet og Ordre fra begge Høye Hoffer indhentet.

§ 32. Skulde det ved Rigs-Liniens Opgaaelse, og Røszsettelse imellem begge Riger findesnødigt, at giøre nogen Ændring og Forbedring udi det, som nu her ovenfor er anordnet ogfastsat; Saa have begge Siders Commissarier derom at correspondere og komme overeens,hvilket siden bliver de paa Grendserne committerede Secreterere og Landmaalere tilsamme Efterretning, som denne Afhandling i sig selv. At saaledes er aftalt,overeenskommet og besluttet, bliver ved Navns og Signeters Underrettelse bekræftet, somskede i Strömstad,Aar efter Christi Fødsel Et Tusinde, Syv Hundrede, Halvtredsindstyve og Et,21 September/2 October.

J. Mangelsen J. Mauritz Klinchowström

- 21 -

Første separate Articul.

Da Hans Kongelige Majestæts af Danmark og Norge saavel som Hans KongeligeMajestæts af Sverrig, befuldmægtigede Commissarier til begge Siders Ratification, haverunder denne Dags Dato oprettet en Grendse-Tractat tillige med dens 2de Codiciller ellerTillæg; Og Hans Kongelige Majestæt af Sverrig, til ydermere Beviis paa Hans venligeTilbøyelse og Attraae, til at bidrage paa ald gjørlig Maade, at formeere indbyrdes NaboeligFortroelighed, og at befordre Undersaatternes fælles Beste, vil have tilladt Indbyggerne udiSerne, Hede og Idre Bøyder, af de derunder henhørende Skouge, som til Svendske VerkersUnderstøttelse ikke behøves, at sælge Kull, Vedd og Tømmer til Røraas Kobber-VerkesFornødenhed; Altsaa forklares herved, at denne separate Articul skal have samme Kraft,som forberørte Tractat, og til den Ende af Høystbemeldte Deres Kongelige Majestæter,Majestæter ratificeres; Til ydermere Vished, have begge Deres Kongelige Majestæters,Majestæters befuldmægtigede Commissarier denne separate Articul underskrevet og medderes Signeter bekræftet; Som skeede i Strömstad Aar efter Christi Fødsel, Et Tusinde, SyvHundrede, Halvtredsindstyve og Et, den 21. September/2. Octobris.


- 22 -

Anden separate Articul.

Illigemaade har og Begge Deres Majestæter, Majestæter funden for got, at declarere, at,som ved Grendse-Forretningen imellem Norge og Sverrig udi de derover oprettedeInstrumenter paa et eller andet Sted de Norske og Svendske Steders, Provinciers, Skiells,Grendse-Merkers, Betienteres og Personers Navne, uden nogen vis Orden, alt som deforefaldende Omstændigheder har givet Anledning til, findes anførte; Altsaa forklareshermed, at saadant aldrig i nogen Maade skal kunne tiene til Exempel eller Beviis paahogen Slags Fortrin, eller Precedence, eller deraf trækkes nogen Consequence, til Prejudiceenten paa den eene eller anden Side. Til ydermere Vished have begge Deres KongeligeMajestæters Majestæters befuldmægtigede Commissarier denne separate Articulunderskrevet og med deres Signeter bekræftet; Som skede i Strömstad Aar efter ChristiFødsel Et Tusinde, Syv Hundrede, Halvtredsindstyve og Eet den 21 September/2 Octobris.


- 23 -

1.2 Konvention av 14/2 mai 1826 angaaende fastsættelse av grænsen mellem Norge ogRussland.

Ratificeret i Stockholm den 27de mai og i St. Petersburgden 1. juli/19. juni 1826

I den hellige og udelelige Treenighets navn.

Idet Hans Majestæt Kongen av Sverige og Norge og Hans Majestæt Keiseren av Rusland ilike grad er besjælet av ønsket om at fremme i alle forbindelser mellem sine undersaatterden gode forstaaelse, som er saa overensstemmende med det venskaps- og godenaboforhold, som forener deres høie hoffer; og idet de av den grund vil forebygge destridigheter, derhittil har kunnet opstaa som følge av, at der savnes en nøiagtigbestemmelse av grænsen mellem Norge og Rusland i de under navn av Fællesdistrikterkjendte lappiske distrikter, - - har de besluttet at fastsætte ved en dele-forretning, bygget påhensynet til begge parters tarv, de grænser, som for fremtiden skal adskille deresrespektive besiddelser i de ovennævnte distrikter, likesom ogsaa grænseforholdene mellemde lappiske stammer, som bor i distrikterne. I den hensigt har Deres Majestæter, efter at hautsendt kommissærer til stedet, som har gjort sig bekjendt med den nuværende tingenestilstand og har optat et topografisk kart over de saakaldte Fællesdistrikter, opnævnt til sinebefuldmægtigede: - - - - - - - - - - - - - - - - - - -hvilke, efter at ha utvekslet sine fulgmagter, som befandtes i god og behørig form, erkommet overens om følgende artikler:

Art.l. Idet den mellem Sverige og Danmark i 1751 sluttede traktet har fastsat dengrænselinje, som skulde adskille Sverige og Norge, blir denne linje uttrykkelig opretholdt,forsaavidt som den nu tjener som grænse mellem kongeriket Norge og storhertugdømmetFinland, d.v.s. fra det sted, hvor den nye ved grænsetraktaten av 20/8 november 1810optrukne grænse begynder, indtil det punkt, som kaldes Kolmisoive-Madakjetsa.

Art.2. Fra dette punkt indtil Pasvik (eller Pasrek) elven skal den grænse, som adskillerNorge fra russisk omraade, være den samme, som hittil har bestaat mellem de saakaldteFællesdistrikter og Rusland, saaledes at den fra Kolmisoive-Madakjetsa skal gaa overfjeldene Reisa-Gora og Reisa-0-ive til Gelsomio.

Derfra skal den følge Pasviks( eller Pasreks) løp og de indsjøer, som denne danner, indtilden på venstre elvebred byggede kirke, indviet til helgenerne Boris og Gleb, hvilken kirkeskal tilhøre Rusland tillikemed det tilstøtende omraade av en verst i omkreds.

I en avstand av en verst nordenfor denne kirke skal grænsen gaa over Pasvik, derefter isydøstlig retning hen til den lille indsjø, hvorfra Lakselven har sit utspring, og derfra til detpunkt, hvor Jakobselven (Woriema) dannes ved sammenløp av tre smaa bække.Grænselinjen skal derefter følge Jakobselven indtil dens utløp i Ishavet i nærheten avJakobsvik.

- 24 -

Overalt, hvor Pasvikelven og Jakobselven skal danne grænsen mellem Norge og Rusland,er det disse vasdrags dyprende der skal tjene som grænselinje.

I de av Pasvikelven dannede indsjøer skal linjen gaa efter midten, idet den følgerdypvandslinjen.

Alle de holmer, som ligger østenfor denne linje, i ovennævnte elve saavelsom i deindsjøer, som Pasvik danner, skal tilhøre Rusland, og de, som ligger vestenfor samme linje,skal tilhøre Norge.

Art.3. Hans Majestæt Kongen av Sverige og Norge gir for bestandig, for sig og sineetterfølgere, avkald paa enhver fordring, som tidligere maatte være fremsat av den norskekrone paa hvilkesomhelst omraader, liggende paa den russiske side av den vednærværende akt fastsatte grænselinje.

Hans Majestæt gir likeledes avkald paa den av Norge tidligere utøvede ret til at indkræveskat av de russiske lapper, som er bosat i den del av Fællesdistrikterne, som vednærværende deling endelig indlemmes i det russiske keiserrike.

Art.4. Umiddelbart efterat nærværende konvention er ratificeret, skal kommissærer,opnævnt fra begge sider og ledsaget av et tilstrækkelig antal arbeidere, begi sig til stedetfor at optrække grænselinjen, saaledes som den er fastsat i art.2, og for at la opsætte destøtter, som skal angi denne linje.

Disse kommissærers arbeide bør være fuldført i løpet av sommeren 1826. De stedligemyndigheter i Vadsø og Kola skal i det øiemed yde dem al hjælp og bistand.

Art.5. For de norske familier, som bor paa det omraade, der efter denne grænseforretningendelig skal tildeles Rusland, likesom ogsaa for de russiske familier, der kommer ind undernorsk herredømme, skal der være forbeholdt adgang til at forbli paa sine nuværendebosteder eller til at bosætte sig paa den anden magts omraade. Idet øiemed tilstaaes derdem en frist paa tre aar, at regne fra dagen for ratifikationernes utveksling til at sælge sineeiendele eller flytte andensteds hen, uten at disse familier i den anledning skal væreunderkastet nogen avdragsskat eller nogensomhelst anden avgift.

Art.6. De russiske lapper, som ved denne grænseforretning vil være undergit den norskestatshøihet, og de nordmænd eller norske lapper, som vil være undergit den russiskestatshøihet, skal i alle tilfælde beholde fri religionsøvelse.

Det skal være de paa norsk omraade bosatte russiske familier tilladt som tidligere at besøkehelgenerne Boris og Glebs kirke, med forpligtelse til at bidra, forsaavidt som de hittilmaatte ha gjort det, til underholdning av kirkens betjening.

Likeledes skal de norske familier, som maatte forbli boende paa russisk omraade, hatilladelse til at besøke de norske kirker, mot at bidra til geistlighetens underhold, forsaavidtsom de hittil maatte ha gjort det, og saalænge som der ikke i nærheten av deres boliger paarussisk omraade er nogen kirke eller noget kapel, hvor de kan øve gudsdyrkelsen efter sinbekjendelses ritus.

- 25 -

Art.7. De norske og russiske familier, som ved denne grænseforretning vil være undergitdet ene eller det andet rikes statshøihet, skal for et tidsrum av seks aar beholde adgang tilat begi sig ind paa det andet rikes omraade for der at drive fiske og jagt som tidligere, dogmot at rette sig efter politi- og toldforskrifterne.

Denne bestemmelse skal ikke være til hinder for, at nye norske eller russiske indbyggere,som maatte nedsætte sig i disse distrikter, likeledes skal kunne utnytte dem efter sinebehov, og saaledes som de finder hensigtsmæssig. Men disse nye indbyggere vil ha atholde sig inden grænserne for det omraade, som for fremtiden skal tilhøre den magt, hvisundersaatter de maatte være, og de skal ikke i noget tilfælde ha del i den adgang, som ertilstaat de indfødte i disse distrikter, til at drive fiske og jagt paa den anden magts omraade.

For at forebygge ethvert misbruk skal de stedlige myndigheter sørge for at tilstille depersoner, som hører under deres myndighet, og hvem denne adgang vil tilkomme, enskriftlig tilladelse, som de i fornødent fald skal forevise for at beskyttes i utøvelsen av denret, som tilstaaes dem ved nærværende artikel.

De nævnte myndigheter skal gjensidig meddele hverandre en fortegnelse over de familier,og en fortegnelse over de dertil hørende personer, som maatte ha erholdt saadannetilladelsesbeviser.

Da bestemmelserne i nærværende artikel alene er begrundet i de høie kontraherendemagters omsorg for de av sine respektive undersaatters vel, der er indfødte beboere av depaagjældende distrikter, forbeholder de sig, før utløpet av de seks aar at ta underoverveielse, om og i hvilken utstrækning disse bestemmelser har svaret til deres velvilligehensigter, og da at komme overens enten om yderligere bibehold av den tidsbegrænsederet, som er tilstaat ovennævnte beboere, eller om dens fuldstændige ophævelse. Hvis derefter seksaarsperiodens utløp ikke maatte være fattet nogen bestemmelse i dennehenseende, skal de indfødte i de paagjældende distrikter ikke længer ha ret til at drive fiskeog jagt paa fremmed omraade.

Art.8. For at forebygge i fremtiden de tvistigheter, som har været foranlediget ved detfællesskap i beitesmarker, der har bestaat mellem grænsedistrikternes beboere, skal detvære de norske og de russiske lapper, som ved denne deling vil være undergit den ene ellerden anden av de høie kontraherende magter, uttrykkelig forbudt at fortsætte med at la sinerenhjorder og andre hjorder beite paa det omraade, som skal ophøre at tilhøre dem ifællesskap.

Enhver overtrædelse av dette forbud skal anmeldes for den øvrighetsperson, under hvilkenden skyldige hører. Denne skal, efterat forholdet er bragt paa det rene, dømmes til en bot,som avpasses efter forseelsens størrelse og erlægges til fordel for den kommune, hvisomraade er blit krænket.

Det er imidlertid forutsætningen, at de ren og andre husdyr, som hendelsesvis maatte haforvildet sig ind paa fremmed omraade, uten nogen vanskelighet skal tilbakeleveres sineeiere.

Art.9. Seilasen, fløtningen og fisket i Jakobselven og i hele den del av Pasvik, som dannergrænsen mellem de to stater, er i like grad fri for begge staters undersaatter. Det skal være

- 26 -

enhver baat tilladt at lægge iland ved hvilkensomhelst av bredderne saa ofte som det ernødvendig av hensyn til seilasens sikkerhet, baatenes trækning eller fløtningen av dettrævirke, som gaar ned elven, uten at der ved disse anledninger skal opkræves nogen avgifteller tilføies eierne nogensomhelst overlast.

Seilasen på Pasvik (eller Pasrek), der hvor denne elv flyter forbi helgenerne Boris og Glebskirke, og hvor begge bredder paa en strækning av to verst skal tilhøre Rusland, skal ikkedesto mindre være fri for norske undersaatter, som likeledes skal kunne fløte ned ad dennedel av elver det trævirke, som er hugget i det indre av deres distrikter, uten at der skallægges nogen hindring i veien for dem.

Likeledes skal seilasen paa denne elv fra det punkt, hvor den løper ind paa norsk omraade,indtil dens utløp i Ishavet, være fri for russiske undersaatter.

Art.10. Saa snart nærværende konvention er ratificeret, skal den av de stedligemyndigheter bekjendtgjøres for de norske og russiske lapper, som bor i de distrikter, hvisdeling nu er ordnet, og det skal uttrykkelig paalægges dem at rette sig efter konventionen,forsaavidt som den angaar dem.

I alle tilfælder, hvor der maatte opstaa tvistigheter mellem grænsedistrikternesbeboere,enten paa grund av overtrædelse av forbudet i art.8 eller av andre aarsaker,forpligter de høie kontraherende magter sig til at la den krænkede part uten ophold erholdefuld retfærdighet.

Art.ll. Da det topografiske kart, som er optat av de i 1825 fra begge sider utsendtekommissærer, og hvor den i art.2 fastsatte grænse er nøiagtig optrukket, har tjent somgrundlag for de nuværende underhandlinger, vedføies det denne konvention for derav atutgjøre en del, saaledes som det er blit undertegnet av de nævnte kommissærer.

Art.12. Nærværende konvention skal ratificeres og ratifikationerne utveksles i St.Petersburg eller Moskva inden seks uker eller før, om ske kan.

Til bekræftelse herav har de befuldmægtigede undertegnet konventionen og forsynet denmed sine vaabensegl.

Utfærdiget i St. Petersburg den fjortende/anden mai i aar attenhundrede seks og tyve.

Baron N.F. Palmstjerna Nesselrode

- 27 -

1.3 Deklarasjon av 1.juni/20.mai 1847 om periodisk revisjon av grensene mellem Norgeog Russland

Efterat Hans Majestæt Kongen af Sverige og Norge og Hans Majestæt Keiseren over alleRusser, efter gjensidig Overeenskomst, ved de fra begge Sider udnævnte Befuldmægtigedehave ladet undersøge den Grændse, som Conventionen af 14/2 Mai 1826 har bestemtmellem Kongeriget Norge og Keiserdømmet Russland, ladet istandsætte de Røser, som vedTidens Ødelæggelser eller andre Omstændigheder ere blevne beskadigede ellertilintetgjorte, og ladet oprydde Skovene overalt, hvor Trævæxten havde bevirket, atbemeldte Grændses Linie var bleven ukiendelig, have de respective Commissarier, efteratde i tvende Forretninger, der ere underskrevne, den ene i Neiden i Østfinmarken den 17/5August 1846, den anden i Torneå den 13de October samme Aar, have givet en udførligBeretning om deres Arbeider, overeensstemmende med de i saa Henseende modtagneOrdre, fremsat deres Formening angaaende de Tidspunkter, paa hvilke det maatte værerettest at fornye denne Undersøgelse, og da de nævnte Commissarier eenstemmig haveværet af den Formening, at det vilde være tilstrækkeligt at bestemme et Tidsrum af 25 Aarfor det periodiske Eftersyn af Grændsen og for Udførelsen af de da paa Grændseliniennødvendige Arbeider: saa have Hans Majestæt Kongen af Sverige og Norge og HansMajestæt Keiseren over alle Russer, ved at antage dette deres Commissariers Forslag, efterfælleds Overlæg vedtaget, for dem Selv og for deres respective Efterfølgere og Arvinger,at Grændsen mellem Kongeriget Norge og Keiserdømmet Russland, saaledes som den erbleven bestemt ved Conventionen af 14/2 Mai 1826 og igjen opryddet i Aaret 1846,periodisk skal eftersees med Mellemrum af 25 Aar, og at Røserne og andre Mærker, derbetegne bemeldte Grændse, paa samme Tid skulle istandsættes overalt, hvor saadantmaatte fornødiges, og at som Følge heraf det første Eftersyn skal finde Sted i Aaret EtTusinde otte Hundrede en og sytti.

Til Bekræftelse herpaa have vi Undertegnede, Gustaf af Nordin, Hans Majestæt Kongen avSveriges og Norges overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister og Greve avNesselrode, det Russiske Riges Kantsler, som til den Ende behørigen ere befuldmægtigedeaf vore ophøiede Herskere, underskrevet nærværende Declaration i tvende ligelydendeAfskrifter, og have derunder sat vore Vaabens Segl.

Givet i St. Petersburg den 1 Juni/20 Mai efter Vor Herres og Frelsers Jesu Christi Byrd detEt Tusinde otte Hundrede og paa det syv og firtiende.

- 28 -

1.4 Beskrivelsesprotokoll av 3. desember 1947 over det område hvor riksgrensene mellomNorge, USSR og Finland møtes, med protokoll for grensemerket "Krokfjellet"(Muotkavaara)

På grunnlag av data for merkingen av riksgrensen mellom Sovjet-Samveldet og Finland i1947 bekrefter representanten for den Norske Regjering og representantene for denBlandete Sovjetisk-Finske Kommisjon for merking av riksgrensen mellom Sovjet-Samveldet og Finland i området Jäniskoski-kraftstasjonen og Niskakoski-dammen hervedat det på Krokfjellet (Muotkavaara) er fastsatt det sted hvor riksgrensene mellom Norge,Sovjet-Samveldet og Finland møtes.

Stedet hvor riksgrensen møtes er i terrenget merket med en konisk steinrøys av høyde 2,0m, diameter i bunnen 2,5 m og diameter i toppen 2,0 m med en trekantet betongpyramidepå toppen.

På de av denne pyramides sider som vender mot de respektive land er det på norsk, russiskog finsk trykt påskrifter med landenes navn og de betegnelser som dette grensemerke har,dvs. "Norge, Krokfjellet", "S.S.S.R., Muotkavaara", "Suomi, Muotkavaara".

Den nøyaktige beliggenhet av grensemerket "Krokfjellet" (Muotkavaara) er bestemt veddokumenter som er vedlagt denne beskrivelsesprotokoll.

Det oppsatte grensemerke "Krokfjellet" (Muotkavaara) er påført det vedliggendetopografiske kart i målestokk 1:25 000 over det området hvor riksgrensene mellom Norge,Sovjet-Samveldet og Finland møtes.

Som geodetisk grunnlag for beregning av rettvinklete koordinater for grensemerket, og forden topografiske måling har tjent punktene i den finske rikstriangulering omregnet tilBessels ellipsoide i den Gauss-Krügerske projeksjon med 6-graders sone med akse langsmeridianen 27° øst for Greenwich.

Høyden av dette grensemerke er bestemt ved trigonometrisk høydemåling ut fra den finsketriangulerings høyder med grunnlag i middelvannstanden i Nordishavet, med ennøyaktighet av ±1 meter.

Fra grensemerket "Krokfjellet" (Muotkavaara) går riksgrensene mellom Norge og Finland,Norge og Sovjet-Samveldet og mellom Finland og Sovjet-Samveldet på følgende måte:

Riksgrensen mellom Norge og Finland går i rett grensegate i nord-vestlig retning tilgrensemerket "Kranglefjellet" (Porttivaara) som står ca. 4225 meter fra grensemerket"Krokfjellet" (Muotkavaara).

Riksgrensen mellom Norge og Sovjet-Samveldet, merket i 1947, går i rett grensegate i sør-østlig retning over steinet terreng over den sør-østlige skråning av "Krokfjellet"(Muotkavaara), idet den krysser myr og et tjern, til grensemerke nr. 1 som står igrensegaten og som har følgende rettvinklete koordinater:

- 29 -

x = 7 663 249,4 y = 5 577 676,5

Avstanden fra grensemerket "Krokfjellet" (Muotkavaara) til grensemerke nr. 1 er 805,3meter.

Riksgrensen mellom Sovjet-Samveldet og Finland, merket i 1947, går i rett grensegate isør-vestlig retning over bratte skrenter av "Krokfjellet" (Muotkavaara), steinete kløfter ogen bekk uten navn, til grensemerker nr. A/177 som står i grensegaten på en haug utennavn, 210 m sør-vest for den førnevnte bekk, og som har følgende rettvinklete koordinater:

x = 7 663 211,9 y = 5 576 400,8Avstanden fra grensemerket "Krokfjellet" (Muotkavaara) til grensemerket nr. A/117 er829,0 meter.

- 30 -

B i 1 a g:1. Kart over det område hvor riksgrensene mellom Norge, Sovjet-Samveldet

og Finland møtes i målestokk 1:25 000 - på ett blad 1).2. Protokoll for grensemerket "Krokfjellet (Muotkavaara) - på ett blad.

Denne beskrivelsesprotokoll trer i kraft straks den er undertegnet. Oppsatt i 9 eksemplarer,hvorav 3 på norsk, 3 på russisk og 3 på finsk. Alle tekster har samme gyldighet.

Protokoll for grensemerket "Krokfjellet" (Muotkavaara)Representanten for den Norske Regjering og representantene for den Blandete Sovjetisk-Finske Kommisjon for merking av riksgrensen mellom Sovjet-Samveldet og Finland iområdet Jäniskoski-kraftstasjonen og Niskakoski-damnen bekrefter herved at de den 5.september 1947 har satt opp denne protokoll for grensemerket "Krokfjellet"(Muotkavaara).

Dette grensemerke står på "Krokfjellet" (Muotkavaara) - i det punkt hvor riksgrensenemellom Norge, Sovjet-Samveldet og Finland møtes og består av en konisk riksrøys på hvistopp den 15. august 1945 ble oppsatt en trekantet betongpyramide.

Geografiske og rettvinklete koordinater for sentrum av grensemerket "Krokfjellet"(Muotkavaara) er:

69°03'11",12 nordlig bredde og25°55'50",32 lengde øst for Greenwichx = 7 663 741,2 y = 5 577 038,8

Retningsvinkelen fra grensemerket "Krokfjellet" (Muotkavaara) til grensemerke nr. A/117er 230°19',2.

Avstanden mellom merkene "Krokfjellet" (Muotkavaara) og nr. A/117 er 829,0 meter.

1) Utelatt her.

- 31 -

Fra grensemerket "Krokfjellet" (Muotkavaara) går riksgrensene på følgende måte:

Grensen mellom Norge og Finland går i rett grensegate i nord-vestlig retning tilgrensemerket "Kranglefjellet" (Porttivaara) som står ca. 4225 m fra grensemerket"Krokfjellet" (Muotkavaara).

Grensen mellom Norge og Sovjet-Samveldet går i rett grensegate i sør-østlig retning oversteinet terreng over den sør-østlige skråning av "Krokfjellet" (Muotkavaara), idet denkrysser myr og et tjern til grensemerke nr. 1.

Grensen mellom Sovjet-Samveldet og Finland går i rett grensegate i sør-vestlig retningover bratte skrenter av "Krokfjellet" (Muotkavaara), steinete kløfter og en bekk uten navntil grensemerket nr. A/117.

Dette grensemerkes plassering i terrenget er vist på krokiet og fotografiet på baksiden avdenne protokoll. 1)

1) Utelatt her.

- 32 -

1.5 Protokoll av 7. februar 1953 om vedlikehold av grensemerket på Krokfjellet(Muotkavaara), hvor riksgrensene mellom Norge, Finland og Sovjetunionen møtes.

Kongeriket Norges Regjering, Republikken Finlands Regjering og Regjeringen forSamveldet av Sovjetiske Sosialistiske Republikker, som ønsker å fastsette nødvendigetiltak for å holde i god orden det grensemerke som er reist der hvor Norges, Finlands ogSovjet-Samveldets riksgrenser møtes på Krokfjellet (Muotkavaara), har besluttet i detteøyemed å inngå denne protokoll, og har derfor oppnevnt undertegnede som sinebefullmektigede, som, etter å ha forevist sine fullmakter som er funnet i god og riktig form,er blitt enig om følgende:

Art.l. De kontraherende Parter forplikter seg til å holde det grensemerke som er satt opp påKrokfjellet (Muotkavaara) for å vise det punkt hvor Norges, Finlands og Sovjet-Samveldets riksgrenser møtes, i slik stand at stedet for, typen og formen, målene ogmalingen på grensemerket fyller alle de krav som følger av dokumentene om grensemerketpå Krokfjellet (Muotkavaara) som ble underskrevet i Helsingfors 3. desember 1947 avrepresentanten for den norske regjering og av representantene for den blandede finsk-sovjetiske kommisjon for merking av riksgrensen mellom Finland og Sovjet-Samveldet iområdet ved kraftverket Jäniskoski og reguleringsdammen Niskakoski.

Art.2. Tilsynet med grensemerket besørges av hver av de kontraherende Parter etter tur ifem år av gangen i rekkefølgen Finland, Sovjet-Samveldet og Norge. Den førstefemårsperiode begynner 1. august 1953.

Art.3, 1. Besiktigelsen av grensemerkets tilstand og plass foretas etter eget skjønn av derette myndigheter fra den kontraherende Part som besørger tilsynet med grensemerket.Dessuten skal representanter for alle de kontraherende Parters rette myndigheter hvert år ifellesskap foreta kontrollbesiktigelse av grensemerket.

2. Den felles kontrollbesiktigelse av grensemerket foretas i juli måned. Det nærmeretidspunkt for besiktigelsen avtales særskilt mellom de kontraherende Parters rettemyndigheter etter at de rette myndigheter fra den Part som besørger tilsynet medgrensemerket har fremsatt skriftlig forslag derom til de andre kontraherende Parters rettemyndigheter.

3. Hvis det blir nødvendig å foreta en felles tilleggsbesiktigelse av grensemerket i løpet avsamme år, skal de rette myndigheter fra den kontraherende Part som foreslår at det foretasen besiktigelse, skriftlig underrette de andre kontraherende Parters rette myndigheter omdette. Den felles tilleggsbesiktigelse av grensemerket foretas ikke senere enn tyve dageretter at den kontraherende Parts rette myndigheter som har tatt initiativet til slikbesiktigelse, har sendt underretning herom.

4. Om resultatet av kontrollbesiktigelsen skal representantene for de kontraherende Partersrette myndigheter sette opp et dokument i ni eksemplarer, hvorav tre eksemplarer på norsk,tre på finsk og tre på russisk.

- 33 -

Art.4. Er grensemerket blitt skadd, ødelagt eller borte, skal de rette myndigheter fra denkontraherende Part som besørger tilsynet med grensemerket, straks treffe tiltak til å settedet opp igjen eller utbedre det, og senest ti dager før arbeidet på begynnes sende skriftligunderretning herom til de andre kontraherende Parters rette myndigheter. Arbeidene medutbedring eller gjenreisning av grensemerket utføres på følgende måte:

a) Den kontraherende Part som besørger tilsynet med grensemerket, skal selvstendig foretautbedringsarbeidene. Representanter for de rette myndigheter fra de andre kontraherendeParter har rett til å være til stede ved disse arbeider.

b) Gjenreisning av grensemerket som likeledes utføres av den kontraherende Part sombesørger tilsynet med grensemerket, foretas i nærvær av de andre kontraherende Partersrette myndigheter.Det grensemerke som settes opp på ny, skal være i samsvar med de bestemmelser som erfastsatt i de i artikkel 1 nevnte grensemerkingsdokumenter. Når grensemerket er satt oppigjen, skal de kontraherende Parters rette myndigheter sette opp et dokument i nieksemplarer, hvorav tre eksemplarer på norsk, tre på finsk og tre på russisk.

c) Hvis det ikke finnes klare spor som viser stedet for grensemerket som er blitt borte, plikterde kontraherende Parters rette myndigheter å følge grensemerkingsdokumentene.

Art.5. Hvis noen av de kontraherende Parters rette myndigheter oppdager at grensemerketer blitt skadd, ødelagt eller borte, kan de overfor de rette myndigheter fra denkontraherende Part som besørger tilsyn med grensemerket, fremsette krav om utbedringeller gjenreisning av dette. Sistnevnte Parts rette myndigheter plikter ikke senere enn tyvedager etter mottatt skriftlig meddelelse herom å begynne arbeidet med utbedring ellergjenreisning av grensemerket.

Art.6. De kontraherende Parter vil treffe alle nødvendige tiltak for å verne omgrensemerket og vil trekke til ansvar personer som er funnet skyldig i flytting,beskadigelse eller ødeleggelse av grensemerket. I disse tilfelle skal utgiftene vedgrensemerkets utbedring eller gjenreisning bæres av den kontraherende Part hvis borgereer funnet skyldig i den nevnte gjerning.

Art.7. Med rette myndigheter i denne protokoll forstås: Kongeriket Norges, RepublikkenFinlands og Samveldet av Sovjetiske Sosialistiske Republikkers grensekommissærer, deresstedfortredere og assistenter. De vil stå i direkte forbindelse med hverandre i spørsmål somangår gjennomføringen av bestemmelsene i denne protokoll.

Art.8. Denne protokoll trer i kraft 1. juli 1953 og skal gjelde i femten år. Hvis ingen av dekontraherende Parter sier opp protokollen seks måneder før gyldighetstiden av denneprotokoll utløper eller erklærer at de ønsker å foreta endringer i den, forlenges protokollensgyldighet automatisk for de følgende femten år, og videre på samme måte så lenge ingenav de kontraherende Parter innen seks måneder før utløpet av den løpendefemtenårsperiode sier opp protokollen.

Art.9. Denne protokoll er satt opp i tre eksemplarer, hvert på norsk, finsk og russisk, ogalle tre tekster har samme gyldighet.

- 34 -

Til bekreftelse av det ovenanførte har de kontraherende Parters befullmektigedeundertegnet denne protokoll og forsynt den med sine segl.

Undertegnet i Helsingfors den 7. februar 1953.

- 35 -

2 TIDLIGERE GRENSEOPPGANGER - OVERSIKT OG SAMMENDRAG

2.1 InnledningBåde Strømstadtraktaten av 1751 og Grensekonvensjonen av 1826 inneholderbestemmelser om oppgang og merking av grensa, og de grenseverk som ble instituert vedde to traktater ble ikke avsluttet før de grunnleggende grenseoppganger med bygging avgrenserøyser, rydding av grensegater, utarbeidelse av grensekarter og øvrigegrenseforretninger var utført og var blitt approbert, henholdsvis i 1767 og i 1826.

Strømstadtraktaten inneholder videre bestemmelse om at grensa skal gås opp hvert 10. år.Selv om dette av praktiske grunner ikke ble gjennomført - den første grenseoppgang toksåledes 15 år - var dog bestemmelsen gyldig helt til 1847, da det ble undertegnet endeklarasjon av 1. juni/20. mai 1847 mellom Norge og Russland (som den gang omfattetstorfyrstedømmet Finland) om regelmessige grenseoppganger hvert 25. år for hele dennåværende grense mellom Norge og Finland.

2.2 Grenseoppgangen 1764-66Som ovenfor nevnt forutsatte Strømstadtraktaten av 1751 at grensa skulle gås opp ogmerkes i samsvar med gitte bestemmelser. Oppgangen begynte ved Hisøya i 1752, og iårene 1752-66 ble grensa ryddet, røys-satt og kartlagt. For Finnmarks vedkommende fantgrenseoppgangen sted i 1764-66, og det ble på strekningen fra Golddajávri tilGolmesoaivve bygget i alt 55 røyser. Den siste som ble bygget var "Pitsusmarast"-røysa,Rr. 348. Strømstadtraktatens endepunkt Golmmešoaivi, hvor det norsk-russiskefellesdistrikt Neiden (Näätämö) begynte, ble bare merket med en liten foreløpig røys.

Grensetraktaten inneholder ingen bestemmelser om grenselinjens nøyaktige forløp iTanavassdraget (Tenon vesistö), men det fremgår av protokollen og kartene fragrenseoppgangen at djupålsprinsippet er lagt til grunn for fastsettelsen av riksgrensa ivassdraget. Dette prinsipp er senere fulgt ved alle grenseoppganger.

2.3 Grenseoppganger 1786, 1794-95 og 1805-06Med bakgrunn i Strømstadtraktaten ble foretatt grenseoppganger innenfor den nåværendenorsk-finske grense i 1786, 1794-95 og i 1805-06. Bare om den siste av disse has nærmereopplysninger, som går ut på at strekningen mellom Rr. 309 og Rr. 342, dvs. grensa mellomKautokeino og Enontekiö, ble gått opp og ryddet i 1805. Da båter ikke innfant seg forferden nedover Tanavassdraget, lyktes det først i 1806 å få gått opp og ryddet grensa fraTana til Golmesoaivve, og fra Rr. 309 til Golddajávri. Nye røyser ble ikke bygget veddenne grenseoppgang.

2.4 Grenseoppgangen 1826-27Grenseoppgangen i 1805-06 var den siste norsk-svenske oppgang på grensa mellom Norgeog Finland i henhold til Strømstadtraktaten, idet storfyrstedømmet Finland ble avstått tilRussland ved Fredrikshamnfreden i 1809. Mens en norsk-svensk grenseoppgang ble utførti årene 1817-19 (sør for Goldajavvre) ble imidlertid ingen grenseoppgang mellom Norge

- 36 -

og Finland igangsatt. Dette har sammenheng med undersøkelser, forberedelser ogforhandlinger som foregikk mellom Norge og Russland, og som ledet til konvensjonen av1826. Konvensjonen fastslår uttrykkelig at Strømstadtraktatens grenselinje fra Golddajávritil Golmmešoaivi anerkjennes som grense mellom Norge og storfyrstedømmet Finland.Den tilhørende grunnleggende grenseoppgang fra Golmmešoaivi til Ishavet (Jäämeri) medrydding av grensegate, bygging av grenserøyser og opptak av grensekart ble utført i 1826. Ialt ble bygget 5 røyser på den nåværende norsk-finske grense fra Golmesoaivve tilKrokfjellet (Muotkevárri). Ved en særlig overenskomst ble det bestemt at også grensavestover fra Golmesoaivve til Golddajávri skulle gås opp. Dette ble gjort i 1827. Ingen nyerøyser ble bygget på denne strekningen.

2.5 Grenseoppgangen 1846I 1846 ble hele riksgrensa gått opp og ryddet (fra øst mot vest). På strekningen mellomKrokfjellet (Muotkevárri) og Golmmešoaivi ble bygget 6 nye røyser, deriblant røysa påKrokfjellet (Muotkevárri). Dette sted var i 1833 blitt fastsatt som endepunktet for grensamellom Russland og storfyrstedømmet Finland.

I forbindelse med grenseoppgangen i 1846 ble det som tidligere nevnt undertegnet endeklarasjon mellom Norge og Russland om regelmessig grenseoppgang hvert 25. år.Denne tidsperiode ble for øvrig stadfestet i den avtale av 28. april 1924 som ble inngåttmellom Norge og Finland vedrørende grensa mellom Finnmark og Petsamo.

2.6 Grenseoppgangen 1871Ved grenseoppgangen i 1871 ble utført vanlige reparasjoner (30 røyser ble bygget om og12 hjertesteiner ble erstattet med nye) og skogsrydding, men ingen nye røyser ble bygget.

2.7 Grenseoppgangen 1896-97Ved de forannevnte grenseoppganger var det aldri blitt undersøkt om djupålens og dermedgrenselinjens forløp i Tanavassdraget på noe punkt var endret siden 1764-66. Med denvoksende bosetting langs vassdraget økte imidlertid også behovet for kontroll meddjupålens løp. Ved grenseoppgangen i 1896-97 ble derfor bl.a. av denne grunn bestemt athele riksgrensa skulle kartlegges. Dette ble gjort, og for Tanavassdraget ble djupålens løpavlagt, dog uten at det hverken på kartene eller i protokollene ble uttalt noe om eventuelleendringer i forhold til grensekartene fra 1764-66.

Under grenseoppgangen, som gikk fra øst mot vest, ble det ellers bygget 36 nye røysermellom Krokfjellet (Muotkevárri) og Golddajávri, grensegaten ble ryddet i 8 m's bredde(mot tidligere 4 m), og i Golddajávri ble det nøyaktige møtepunkt mellom Norges,Finlands og Sveriges grenser fastlagt og merket med en treriksrøys.

2.8 Grenseoppgangen 1925Grenseoppgangen skulle egentlig ha funnet sted allerede i 1921, men på grunn av degrenseforhandlinger som ble opptatt mellom Norge og Finland etter at Finland var blitt

- 37 -

selvstendig og Petsamo innlemmet i Finland, ble grenseoppgangen utsatt og ble utført i1925.

Ved denne grenseoppgangen, som ble gjennomført i løpet av en sommer, ble bygget i alt36 nye røyser mellom Golddajávri og Krokfjellet (Muotkevárri) (grenseoppgangenomfattet som i 1826-27, 1846, 1871 og 1896-97 også strekningen fra Krokfjellet tilIshavet). Det samlede antall riksrøyser på den nåværende norsk-finske grense var dermedkommet opp i 138.

Mange av de gamle røysene ble bygget om og til dels forsynt med nye hjertesteinerhvorved alle røyser fikk et mer ensartet utseende enn tidligere. Der hvor hjertesteinen påfinsk side hadde russisk inskripsjon, ble denne fjernet og erstattet med navnet SUOMI, ogpå norsk side fikk de regjerende konges monogram med krone. På begge sider ble sattårstallet 1925 og røysens nummer. Hjertesteinene i nye røyser fikk på begge sider anførtlandets navn og årstallet 1925.

Nye kart over grensa ble ikke tatt opp, men grensekartene fra 1896-97 ble korrigert på enrekke punkter. Særlig gjaldt dette Tanavassdraget, hvor bl.a. en del holmer og sandbankersom ikke var å finne på kartene fra 1897 ble inntegnet, samtidig som djupålens forløp bleavmerket.

For øvrig var det en viss uoverensstemmelse mellom den norske og den finske 1stekommissær når det gjaldt anvendelsen og konsekvensene av djupålsprinsippet.Uoverensstemmelsen fikk dog ingen følger for godkjenningen av grenseoppgangen.

2.9 Grenseoppgangen 1950Grenseoppgangen begynte 19. juni og ble avsluttet 2. september s.å. med en inspeksjon avden norsk-finsk-svenske treriksrøys i Golddajávri hvor foruten de norske og de finskegrensekommissærer også en representant for den svenske regjering deltok. Treriksrøysa påKrokfjellet var inspisert og godkjent av representanter for Norge, Finland ogSovjetunionen i 1945 og 1947. De tekniske arbeider (stikning, rydding av grensegaten,bygging og restaurering av riksrøyser m.v.) under grenseoppgangen i 1950, ble for den delav grensa som går over land utført av to tekniske komitéer med hvert sitt arbeidsområde ogetterpå inspisert av grensekommissærene. De hovedmål som var oppstilt forgrenseoppgangen, nemlig å merke og rydde grensa over land, slik at det overalt kan seesfra en riksrøys til den neste riksrøys eller til en stor utligger, og å klargjøre grensas gangved alle holmer og sandbanker i elvene, ble søkt realisert. Dessuten ble nye grensekarterutarbeidet. For landstrekningenes vedkommende ble grensekartene fra 1896-97 imålestokken 1:42 000 med de rettelser som var påført i 1925, lagt til grunn. Disse blerevidert og omtegnet i målestokken 1:40 000 og trykt i et begrenset opplag til offentligbruk.

For Tanavassdragets vedkommende ble helt nye kartriss utarbeidet i målestokken 1:20 000på grunnlag av flyfotografier. For selve Tanas vedkommende fantes slike fotografier somvar tatt av tyskerne under krigen 1940-45, og for Skiehččanjohka (Kietsimájoki) ogAnárjohka (Inarijoki) vedkommende ble fotografier tatt av Finland under grenseoppgangenbrukt.

- 38 -

Det ble bygd 54 nye riksrøyser, foruten at 95 gamle røyser ble restaurert og over 100 nyeutliggere ble bygget, slik at grensa var merket med i alt 192 riksrøyser med engjennomsnittlig avstand på 2,3 km.

I grenseelvene ble det registrert i alt 181 holmer. Et liknende antall er avmerket pågrensekartet fra 1925. Av disse tilhørte 96 Norge, 83 Finland mens 2 er delt mellom de toland.

For øvrig ble det ikke foretatt noen endringer av betydning i grensas gang iTanavassdraget. Djupålens løp hadde nemlig ikke endret seg nevneverdig sidengrenseoppgangen i 1925.

2.10 Grenseoppgangen 1975-76Grenseoppgangen ble stort sett gjennomført i løpet av 1975 og 1976. Mindre kompletterendearbeid ble av praktiske grunner også utført i 1977. Markarbeidet ble delt mellom de to land, idet

- Norge organiserte og utførte arbeidet på strekningen fra Tanaelven (Rr.343) til TreriksrøysaMuotkavaara, hvor Norges, Finlands og daværende Sovjetunionens grenser støtte sammen.Arbeidet ble kontrollert i marka av Finland. - Finland organiserte og utførte arbeidet på strekningen fra Treriksrøysa Golddajávri, hvorNorges, Finlands og Sveriges grenser støtte sammen, til Tanavassdraget (Rr.342A). Arbeidet blekontrollert i marka av Norge. - Norge og Finland organiserte og utførte i fellesskap arbeidet i Tanavassdraget.

Arbeidet på det norske avsnittet ble utført av personell fra Norges geografiske oppmåling (fra01.01.86 Statens kartverk). På den finske strekningen ble grensemerkebygging, - reparasjoner ogrydding av grensegate utført av personell fra Gränsbevakningen, mens oppmålingsarbeidene bleutført av personell fra Lantmäteristyrelsen. Elvegrensa i Tanavassdraget ble befart i fellesskap avNorge og Finland. Befaringen dannet grunnlag for grensekommisjonenes felles forslag tilelvegrensas forløp.

Som bakgrunnsmateriale under forberedelsene til grenseoppgangen forelå i første rekke engrundig utfyllende dokumentasjon fra grenseoppgangen i 1950. I tillegg forelå ettergrenseoppgangen i 1950 en kartserie i målestokk 1:40 000 over landområdene og 1:20 000 overTanavassdraget. Kartene dekket en smal stripe land på begge sidene av grensa, bortsett fra langsTanavassdraget hvor kartet bare omfattet elvebreddene.

Helt nytt kartriss i målestokk 1:20 000 ble utarbeidet for hele grensa. Kartene ble konstruert pågrunnlag av topografiske kart fra begge land, i målestokk 1:20 000 på finsk side og 1:50 000 pånorsk side. I tillegg ble en såkalt flyfotomontasje for Tanavassdraget utarbeidet i målestokk 1:15000/1:20 000. Riksgrensa i Tanavassdraget ble inntegnet både på flyfotomontasjen oggrensekartene. Det ble tatt en del nye flyfoto under grenseoppgangen, og disse ble supplert medfoto fra før grenseoppgangen.

Ved Rádjajohka ble grensa forlenget med ca 2.6 km, fordi tidligere grensebekk i dette områdetgikk i myr og sumpaktig terreng og ikke gav tilstrekkelig grunnlag for en nøyaktig definisjon av

- 39 -

grensas forløp. Det ble bygget i alt 16 nye riksrøyser og alle gamle ble restaurert. Etteroppgangen var grensa nå merket med i alt 208 riksrøyser med gjennomsnittlig avstand på2,1 km.

- 40 -

3 GRENSEOPPGANGEN 2000

3.1 Innledning

I samsvar med deklarasjon av 1. juni/20. mai 1847 om grenseoppganger mellom Norge ogFinland hvert 25. år fant grenseoppganger sted i 1871, 1896- 97, 1925, 1950 og 1975-76.Den neste grenseoppgangen skulle således finne sted i år 2000.

I henhold til overenskomsten om skjøtselen av riksgrensa ble forberedelsene tilgrenseoppgangen iverksatt ved et fellesmøte i Helsinki i desember 1997. Den finskegrensekommisjonen ble utnevnt av Finlands President 22. april 1999. GeneraldirektørJarmo Ratia ble utnevnt som kommisjonens leder, og som medlemmer ble utnevntlantmäteriråd Risto Nuuros, overingeniør Pekka Tätilä og generalmajor Matti Sandqvist.Den norske kommisjonen ble utnevnt i brev fra Utenriksdepartementet datert 26. mai 1999.Kartverksjef Knut Ole Flåthen ble utnevnt som grenseoverkommissær, direktør forLanddivisjonen Anders Evanger som grensekommissær og overingeniør Trond OlavVassdal som sekretær. Grunnet overgang til annen stilling i Kartverket gikk AndersEvanger ut av den norske kommisjonen med virkning fra 14. januar 2000, og fra sammedato overtok direktør for Landdivisjonen John H. Naustdal hans plass somgrensekommissær. Utkast til fellesinstruks for kommisjonene og det tekniske arbeidet bleutarbeidet i møte 3. februar 1999 i Hønefoss. Disse ble godkjent av det finskeutenriksdepartementet i april 1999 og av det norske utenriksdepartement i mars 2000.

Den norske og finske grensekommisjonen har hatt 7 fellesmøter med drøftinger ogbeslutninger beskrevet i etterfølgende referater med vedlegg.

3.2 Møtereferater

Helsinki 18. desember 1997 (2 vedlegg)

Kilpisjärvi 21. august 1998 (2 vedlegg)

Hønefoss 3. februar 1999 (4 vedlegg inkludert instruksene)

Helsinki 11. mai 1999 (2 vedlegg)

Gardermoen 10. mars 2000 (6 vedlegg)

Helsinki 20. mars 2001 (3 vedlegg)

Kilpisjärvi/Ivalo 30. juli 2001/2. august 2001 (2 vedlegg)

Protokoll for inspeksjon av Treriksrøysa Norge – Finland – Sverige, 30.juli 2001(norskspråklig og svenskspråklig utgave)

- 41 -

REFERAT

Møte for å forberede den alminnelige grenseoppgangen mellomNorge og Finland i år 2000

Sted: Lantmäteriverket, HelsingforsTidspunkt: 08.12.1997

Til stede

Fra Norge Kartverksjef Knut Ole FlåthenLanddirektør Anders EvangerForvaltningsansvarlig Trond Olav Vassdal

Fra Finland Generaldirektør Jarmo RatiaOberst Matti SandqvistLantmäteriråd Risto NuurosOveringeniør Pekka Tätilä

1 Åpning

Generaldirektør Ratia ønsket den norske delegasjonen velkommen og åpnet møtet.

Det var enighet om å følge agendaen som var utarbeidet i forkant av møtet, vedlegg 1.

2 Presentasjon av myndigheter

Det ble konstatert at i henhold til artikkel 7 i “Overenskomst mellom kongeriket Norge ogrepublikken Finland om skjøtselen av riksgrensa mellom de to land” er myndigheter

“...i Norge den utnevnte norske grenseoverkommissær og i Finland den utnevnte finskegrensekommisjon.”

Det finske utenriksministeriet har bestemt at Lantmäteriverket og Gränsbevakningen skaloppnevne sine representanter til den finske grensekommisjonen. Lantmäteriverket harutnevnt Jarmo Ratia som leder, Risto Nuuros som hans stedfortreder og Pekka Tätilä sommedlem, og Gränsbevakningen har utnevnt Matti Sandqvist som medlem.

Knut Ole Flåthen er grenseoverkommisær og har utnevnt Anders Evanger somstedfortreder og Trond Olav Vassdal som sekretær i den norske arbeidsgruppen som skalforberede arbeidet.

- 42 -

3 Myndighet for forberedelsesarbeidet

Myndigheten for igangsetting av arbeidet er forankret i artikkel 10,2 i overenskomsten omskjøtselen av riksgrensa, hvor det sies at

“De kontraherende parters rette myndigheter skal i god tid gjøre forberedelser til ogfremme forslag for denne alminnelige grenseoppgang.”

Det ble fastslått at dette møtet var starten på de felles forberedelsene til grenseoppgangenmellom Norge og Finland i år 2000.

4 Det offisielle grunnlagsmateriellet

Det ble fastslått at det offisielle materiellet for forberedelsene og selve grenseoppgangenbestår av:

1) Overenskomst mellom kongeriket Norge og republikken Finland om skjøtselen avriksgrensa mellom de to land, undertegnet 8. januar 1981.

2) Dokumentene for den alminnelige grenseoppgangen mellom Norge og Finland 1975 -76, bestående av

I) Hoveddokument, både norsk- og finskspråkligII) GrensemerkebeskrivelseneIII) GrensekarteneIV) Flymontasje for Tanavassdraget

5 Tidstabellen for forberedelsene

Vassdal redegjorde nærmere for den utarbeidede tidstabellen for forberedelsesarbeidet,vedlegg 2. Det ble konkludert med at arbeidene skulle gjøres i henhold til tidstabellen slikat et felles forslag til grenseoppgang er ferdig i begynnelsen av 1999.

6 Målsettingen for grenseoppgangen

Det var enighet om at målsettingen for grenseoppgangen år 2000 skal være å forbedregrensas fysiske markeringer til samme stand som etter forrige grenseoppgang, og fornyegrensedokumentasjonen slik at den er i henhold til dagens situasjon på grensa.

I forbindelse med diskusjonen om tydeliggjøring av grensa ble det fra norsk side stiltspørsmål om økt bruk av skilt som informativ markering var ønskelig. Man ble enig om atdette skulle vurderes sammen med grensas betydning for allmennheten oggrensemarkeringene generelt under inspeksjonen av grensa sommeren 1998. I tillegg vardet enighet om at helt nye riksrøyser ikke skulle bygges.

- 43 -

7 Prinsipielle tekniske spørsmål

Det var enighet om at hvert lands arbeid på landgrensa skal utføres innenfor de sammeavsnitt som gjelder for nåværende skjøtselsarbeid, og at et eventuelt bytte av avsnitt kangjøres etter at grenseoppgangen år 2000 er ferdig. Arbeidene i Tanavassdraget skal utføresi fellesskap.

Det ble fastslått at begge landene skal ha ansvaret for sine egne kostnader vedgrenseoppgangen. Kostnadene skal søkes likt fordelt gjennom en lik fordeling avarbeidene. Om dette ikke er mulig, eksempelvis i forbindelse med tekniske arbeider somflyfotografering og kartproduksjon, kan kostnadene også deles gjennom direkte betalingmellom landene.

Det var enighet om at hele grensa skal flyfotograferes i målestokk ca. 1:30 000.Grensekartene og riksrøysene skal måles inn i et felles koordinatsystem - EUREF89, ogdersom det er nødvendig, kan det enkelte land transformere til eget nasjonalt system.

Man foreslår at grensegatas bredde reduseres fra 8 meter til 5 meter, det vil si 2,5 meter påbegge sider av grensa.

En felles inspeksjon av grensa vil bli utført i august 1998 (uke 34). Transporten vil skjemed ett av Gränsbevakningens helikoptre. Tre personer fra hvert land skal delta.

Tätilä og Vassdal skal bearbeide og legge fram ett finsk og ett norsk budsjettforslag forgrenseoppgangen innen januar 1998.

Arbeidene som skal utføres i forbindelse med grenseoppgangen, ble foreløpig diskutert.Endelige beslutninger kan tas i forbindelse med feltinspeksjonen.

Tätilä og Vassdal skal bearbeide et utkast til instruks for grensekommisjonene og et utkasttil den tekniske instruksen.

8 Neste møte

Neste møte skal holdes i forbindelse med feltinspeksjonen i august 1998.

9 Avslutning av møtet

Kartverksjef Knut Ole Flåthen takket på vegne av den norske delegasjonen, og fremhevetden gode atmosfæren som hadde kjennetegnet møtet.

Jarmo Ratia Knut Ole FlåthenLeder for den finske grensekommisjon Den norske grenseoverkommissær

- 44 -

Vedlegg 1AGENDA

Møte for å forberede den alminnelige grenseoppgangen mellom Norge og Finland i år2000

Sted Lantmäteriverket, HelsingforsDato 08.12.1997

1 Åpning av møtet

2 Presentasjonen av myndigheter nevnt i “Overenskomst mellomkongeriket Norge og republikken Finland om skjøtselen av riksgrensamellom de to land”, artikkel 7“...i Norge den utnevnte norske grenseoverkommissær og i Finland denutnevnte finske grensekommisjon.”

3 Myndighet for forberedelsesarbeidet, artikkel 10,2:“De kontraherende parters rette myndigheter skal i god tid gjøreforberedelser til og fremme forslag for denne alminnelige grenseoppgang.”

4 Det offisielle grunnlagsmaterielletDokumentene for den alminnelige grenseoppgangen 1975 - 76.Overenskomst om skjøtselen, undertegnet 8. januar 1981.

5 Tidstabellen for forberedelsene«Notat» utarbeidet i september 1997, Vassdal/Tätilä

6 Målsettingen for grenseoppgangenOppgaver som skal vektlegges, se notat

7 Prinsipielle tekniske spørsmålDiskusjon og konklusjon, se notat

8 Neste møte og agendaen for møtet


- 45 -

Arbeidsoppgave Konklusj./Tiltak/Orientering(K/T/O)

Ansvar Tid foravklaring

Målsettingen for grenseoppgangen; hvilke oppgaver skal vektlegges

med hensyn til: - offisiell dokumentasjon - den fysiske grensa og merking - grensa for allmenheten

KKK

SK/LMVSK/LMVSK/LMV

Desember 1997Desember 1997Desember 1997

Ta standpunkt til prinsipielletekniske spørsmål som: - fordeling av avsnitt - grensegatas bredde - nye målinger og kartlegginger

KKK

SK/LMVSK/LMVSK/LMV


Oversikt over eksisterendemateriale (fremleggelse) -grensedokumentasjon -kartmateriale -historisk materiale

OOO

SK/LMVSK/LMVSK/LMV


Synfaring av hele grensen pr.helikopter

T SK/LMV August 1998

Avklare hvilket arbeid som skalgjøres på grensa

over land:-skal det bygges nye røyser-reparasjoner-rydding av grensegate-utstikking av grensegate-kartlegging, og i hvilketomfang-koordinatbestemming

KKKKK

K

SK/LMV August 1998

i Tana vassdraget:- fordeling og organisering avarbeidet- flyfotografering- metoder- kartlegging, koordinatbest.

K

KKK

Når skal de respektive landsfeltarbeid utføres(må knyttes til budsjett-/bevilgnings-rutinene i de respektive lands UD)

K SK/LMV August 1998

Utarbeide instruks forgrensekommisjonene

K SK/LMV Desember 1998

Utarbeidelse av teknisk instruks forarbeidet


Oppnevning av grensekommisjoner K UDN/UDF April 1999

- 46 -

REFERAT


Sted: KilpisjärviTidspunkt: 21.08.1998

Til stede

Fra Norge Kartverksjef Knut Ole FlåthenDirektør Landdivisjonen Anders EvangerForvaltningsansvarlig Trond Olav Vassdal

Fra Finland Generaldirektør Jarmo RatiaGeneralmajor Matti SandqvistLantmäteriråd Risto NuurosOveringeniør Pekka Tätilä

1 Åpning


Det var enighet om å følge agendaen for møtet, vedlegg 1.

2 Referat fra møtet 08.12.97

Referatet ble gjennomgått og godkjent. Grenseoverkommissær Knut O. Flåthen og lederfor den finske kommisjonen, Generaldirektør Jarmo Ratia, underskrev hver sine tooriginaleksemplarer for videresending til de respektive utenriksdepartement.

3 Oppsummering - erfaring fra inspeksjonen

Knut O. Flåthen takket på vegne av den norske delegasjonen for en godt planlagt oggjennomført inspeksjon.

Vassdal redegjorde deretter for observasjoner gjort på det norske avsnittet:• Det bør bygges en ny riksrøys NNV for Rádjejávri mellom Rr. 351A og Rr. 352.• Rr. 350Fa, som var sammenrast, bør flyttes i NNV retning til et sted mindre utsatt for

isgang.• En del røyser trenger mindre reparasjoner på grunn av utrasing.• Vegetasjon må særlig fjernes i området nord og sørøst for Polmakvatnet, området

Geadgesuolojávri - Neidenelva, ved treriksrøysa mot Russland og for øvrig på kortereregistrerte strekninger.

- 47 -

• De «historiske grensemerkene» langs Tanavassdraget, og som viser påflybildemontasjen fra grenseoppgangen 1975 - 76 bør males i forbindelse meddypålsmålingene i Tanavassdraget.

• Vegetasjonen langs bredden på Rádjejohka NØ for Rr 342A markerer grensen godt.

Tätilä redegjorde for observasjonene gjort på det finske avsnittet:• Tilstanden på grensemerkene var stort sett god, men også her trengs det en del mindre

reparasjoner av enkelte røyser.• Generelt lite vegetasjon i grensegata. Må ryddes ved grenseovergangene på veiene

Kautokeino - Enontekiö og Skibotn - Kilpisjärvi.• Det er nødvendig med en gjennomgang av status/klassifisering for de enkelte

grensemerkene.

Det ble ellers registrert at reingjerder står delvis i og utenfor grensegaten. Bygging avreingjerder og vedlikehold av disse er regulert i egen avtale mellom landene.

Det var enighet om at sprøytemiddel ikke skulle brukes i forbindelse med fjerning avvegetasjon i grensegaten.

4 Revidering av tidtabell/konklusjon for forberedelsene til grenseoppgangen

Det vises til tidstabellen presentert som vedlegg 2 til møtereferat 08.12.97, også hervedlagt som vedlegg 2.Det ble konkludert med at:• Ny røys bygges mellom Rr 351A og Rr 352.• Rr 350Fa flyttes.• Røyser/utliggere som er skadet repareres.• Røyser/utliggere som er malingsslitt males.• Det foreslås ikke oppsetting av nye skilt.• Grensegaten stikkes der røys skal bygges og flyttes, samt i område der det er tvil om

grensegatens rettlinje. Reduksjon av grensegatens bredde fra 8m til 5m vil reduserebehovet for å stikke ut rettlinje mellom riksrøysene.

• Det lages ortofotokart i målestokk 1:50 000 over hele grensen (papirkart). Samtidigproduseres det en CD-rom over hele grensen.

• Det utarbeides en spesifikasjon for kartleggingsarbeidet og en produktspesifikasjon.• Koordinatsystemet EUREF89 skal brukes ved innmålig av riksrøysene og ved

utarbeiding av grensekartene (papirkart og CD-rom).• Dypålen i Tanavassdraget søkes primært bestemt ved hjelp av tolking av

flybilder/ortofotokart. Der dypålen er vanskelig å bestemme må lodding av elven ogeventuelle andre metoder vurderes for å få bestemt denne.

• På grunn av usikkerhet med hensyn til bevilgninger til grenseoppgangen må en ventetil neste møte med å bestemme tidspunkt for de respektive lands feltarbeid og omfang.

5 Instruks

Vassdal og Tätilä viste til utarbeidet forslag til instruks. Et endelig forslag til instruks hvorerfaringer fra inspeksjonen innarbeides, skal presenteres på neste møte.

- 48 -

6 Budsjett

De respektive lands utenriksdepartement har fått tilsendt forslag til budsjett for helegrenseoppgangen. Inspeksjonen bekreftet realismen i budsjettene. Bevilgningene tilarbeidet vil først være klar ved godkjenning av de respektive lands statsbudsjetter.

7 Neste møte

Neste møte skal holdes hos Statens kartverk på Hønefoss, onsdag 27.01.99.


Kartverksjef Knut Ole Flåthen takket på vegne av den norske delegasjonen for en godtgjennomført inspeksjon med etterfølgende møte. Han uttrykte sin tilfredsstillelse medplanleggingen og gjennomføringen av inspeksjonen. Og da en særlig takk tilGränsbevakningen for at de stillte helikopter til disposisjon med et profesjonelt oglokalkjent mannskap som gjorde inspeksjonen utbytterik, og for den imøtekommenhet somble vist på de besøkte grensestasjonene. Til slutt overbragte han en spesiell takk tilGeneralmajor Matti Sandqvist.


- 49 -

Vedlegg 1AGENDA


Sted KilpisjärviDato 21.08.1998

1 Åpning


3 Oppsummering - erfaring fra inspeksjonen

4 Revidering av tidtabell/konklusjon for forberedelsene tilgrenseoppgangen

5 Instruks

6 Budsjett

7 Neste møte


- 50 -





KKK

SK/LMVSK/LMVSK/LMV



KKK

SK/LMVSK/LMVSK/LMV



OOO

SK/LMVSK/LMVSK/LMV


Synfaring av hele grensen pr.helikopter




KKKKK

K

SK/LMV August 1998


K

KKK








- 51 -

REFERAT


Sted: HønefossTidspunkt: 03.02.1999

Til stede



1 Åpning

Kartverksjef Knut O. Flåthen ønsket den finske grensekommisjonen velkommen og åpnetmøtet.



Det ble bemerket at det i referatet står at neste møte skulle holdes i Hønefoss 27.01.99. Pågrunn av møtekollisjon måtte møtet utsettes til i dag 03.02.99. Referatet ble gjennomgåttog godkjent. Grenseoverkommissær Knut O. Flåthen og leder for den finske kommisjonen,Generaldirektør Jarmo Ratia, underskrev hver sine to orignaleksemplarer for videresendingtil de respektive utenriksdepartement.

3 Orientering om budsjettsituasjonen

Knut O. Flåthen orienterte om møte i Det kongelige norske Utenriksdepartement hvor detble gitt et muntlig tilsagn for 1999 budsjettet på tilsammen 2,073 millioner kroner tilarbeidet med grenseoppgangen. På grunnlag av dette tilsagnet hadde en i desember sendt etrevidert budsjett- og tiltaksforslag til Departementet.

Jarmo Ratia orienterte om den finske budsjettsituasjonen. Fra det finske utenriks-departement har en fått muntlig tilsagn om at budsjettet presentert i brev datert mars 1998vil bli innvilget.

- 52 -

4 Instruks for grensekommisjonen

Forslag til instruks ble gjennomgått punkt for punkt. Følgende merknader skal innarbeides:• Vedrørende kartleggingsspørsmålet ble det besluttet å flyfotografere og kartlegge både

landegrensen og Tanavassdraget.• Navn som brukes i grensedokumentene skal hentes fra de respektive landenes

navnedatabaser.

Omarbeidet forslag til instruks for grensekommisjonen, vedlegg 2.

5 Instruks for teknisk arbeid

Forslag til instruks ble gjennomgått punkt for punkt. Det ble gjort noen småendringer.

Omarbeidet forslag til instruks for teknisk arbeid, vedlegg 3.

6 Gjennomgang av tidstabellen for forberedelsene til grenseoppgangen

Tidstabellen (vedlegg 4) ble gjennomgått. Det ble konkludert med at alle arbeids-oppgavene knyttet til forberedelsene var gjennomført.

7 Konklusjon

Den finske grensekommisjonen og den norske arbeidsgruppen konkluderte med at en veddette møtet gjorde seg ferdig med det forberedende arbeidet til grenseoppgangen Norge -Finland år 2000 i henhold til artikkel 10,2 i overenskomsten om skjøtselen av riksgrensa,hvor det sies at

“De kontraherende parters rette myndigheter skal i god tid gjøre forberedelser til ogfremme forslag for denne alminnelige grenseoppgang.”

Den finske grensekommisjonen og den norske arbeidsgruppen vil etter møtet sende forslagtil instrukser for grenseoppgangen, og en anbefalt oppnevning av grensekommisjoner til derespektive lands utenriksdepartement.


Kartverksjef Knut Ole Flåthen takket for det gode samarbeidet i forbindelse medforberedelsene til grenseoppgangen.

Generaldirektør Jarmo Ratia takket på vegne av den finske grensekommisjonen.


- 53 -

Vedlegg 1AGENDA


Sted HønefossDato 03.02.1999

1 Åpning


3 Orientering om budsjettsituasjonen

4 Instruks for grensekommisjonen

5 Instruks for teknisk arbeid

6 Gjennomgang av tidtabellen for forberedelsene tilgrenseoppgangen

7 Konklusjon


Lunsj

Presentasjon/omvisning/demonstrasjon

- 54 -

I N S T R U K Sfor den norske grensekommisjon ved oppgangen av riksgrensen Norge - Finland

2000

1. Grenseoppgangens grunnlag

Grensen fra treriksrøysa i Golddajávri/Koltajärvi, hvor Norges, Finlands og Sveriges

grenser støter sammen, til treriksrøysa på Krokfjellet/Muotkevárri, hvor Norges, Finlands

og Russlands grenser støter sammen, skal fortsatt være som bestemt i grensetraktaten av

21. sept./2. okt. 1751 og konvensjonen av 14./2. mai 1826. Dessuten skal legges til grunn

overenskomsten som gjelder treriksrøysa på Krokfjellet/Muotkevárri (7. febr. 1953) og

konvensjonen av 28. april 1924, artikkel VII, som omhandler grenseoppgangens 25-årige

periode.

Til grunn for dagens status for grensen og utgangspunkt for denne grenseoppgangen

gjelder overenskomsten, underskrevet 1981.01.08, mellom kongeriket Norge og

republikken Finland om skjøtselen av riksgrensa mellom de to land, og dokumentene for

den alminnelige grenseoppgangen mellom Norge og Finland 1975 - 76.

2. Grensens forløp og merking

Grenseoppgangen skal fastslå grensens forløp i marka, og sørge for at grensen over alt er

merket og definert på en tidsmessig og entydig måte.

Eksisterende riksrøyser skal fortrinnsvis beholde sin plass, og eventuelt restaureres.

Eksisterende merking suppleres om nødvendig med nye riksrøyser, utliggere eller skilt.

Riksrøyser og utliggere skal bestemmes geodetisk i system UTM Euref 89. Grensegate

ryddes i skog.

I Tanaelven og dens bielver (Tanavassdraget) skal grensen følge djupålen i strømmende

elv og midtlinjen i de sjøer elven danner, unntatt i de tilfelle hvor annen avtale under

grenseoppgangen treffes av den norske og finske grensekommisjon. Hvor det kan være

tvil om djupålens forløp, og hvor tvilen antas å ha betydning, bør djupålen søkes fastlagt

ved lodding.

- 55 -

Selv om djupålsprinsippet generelt skal legges til grunn for grensens forløp i

Tanavassdraget, bør prinsippet ikke strengt følges i tilfeller hvor ubetydelige endringer i

djupålens leie vil få uforholdsmessig store økonomiske og praktiske konsekvenser.

Det geodetiske feltarbeidet skal utføres i 1999. Arbeidet med grenserøysene og rydding av

grensegaten skal være ferdig i løpet av år 2000.

3. Grensedokumenter

a Hoveddokument inneholdende grenseoppgangens grunnlag, møtereferat fra felles

drøftelser i forkant og under grenseoppgangen og spesielle spørsmål og beslutninger om

grensens bestemmelse, merking og dokumentering.

b Grensemerkebeskrivelse for eldre og nye riksrøyser og andre grensemerker.

I beskrivelsen noteres de spesielle tiltak som er gjort ved hvert grensemerke ved

grenseoppgangen. Innbyrdes beliggenhet av sentrumsbolt/sentrum av røys og

sikringsbolter angis med skisse. Koordinater og høyder (med geodetisk referanse) samt

avstander og retninger til naborøyser noteres.

c Ortofotokart over landegrensen og grensen i Tanavassdraget. Det skal utarbeides

papirkart og digitale kart presentert på CD-rom.

Grensedokumentene settes opp i 2 eksemplarer på norsk og 2 eksemplarer på finsk. Ett

eksemplar på hvert språk tildeles Norge, og ett eksemplar på hvert språk tildeles Finland.

Ortofotokartene, som papirkart og i CD versjon, hoveddokument og grensemerke-

beskrivelser skal være ferdig til desember 2000.

4. Grenseoppgangens organisasjon

a Grensekommisjonen er ansvarlig for ledelsen av de praktiske arbeid som skal

organiseres og utføres av Norge, samt kontrollen av det praktiske arbeidet som skal

organiseres og utføres av Finland.

- 56 -

b Grenseoppgangens markarbeid utføres i 1999 og 2000. Hvis en forlengelse av denne tid

skulle være nødvendig, skal grenseoverkommissæren etter samråd med den finske

grensekommisjon foreslå dette for Utenriksdepartementet.

c Arbeidene i marka fordeles slik mellom de to land:

Norge organiserer og utfører arbeidene på strekningen fra Tanaelven (Rr. 343) til

treriksrøysa på Krokfjellet/Muotkevárri hvor Norges, Finlands og Russlands grenser

støter sammen. Arbeidene kontrolleres av Finland.

Finland organiserer og utfører arbeidene på strekningen fra treriksrøysa i

Golddajávri/Koltajärvi, hvor Norges, Finlands og Sveriges grenser støter sammen, til

Tanavassdraget (Rr. 342A). Arbeidene kontrolleres av Norge.

Norge og Finland organiserer og utfører i fellesskap arbeidene langs Tanavassdraget

fra Rr. 342A til Rr. 343.

d I prinsippet bør kostnader som grenseoppgangen medfører fordeles likt på hvert land

gjennom en lik fordeling av arbeidene. Refusjoner mellom landene bør en så langt

mulig unngå. Den fordeling av arbeidene som er skissert ovenfor tilfredsstiller til en

viss grad dette prinsipp. Unntak fra dette prinsipp skal skje etter overenskomst mellom

den norske grenseoverkommissæren og den finske grensekommisjon.

5. Grensekommisjonens myndighet

a Grensekommisjonen utferdiger i samråd med den finske grensekommisjon forskrifter og

anvisninger for grenseoppgangens praktiske arbeid (røysbygging, skilting, rydding av

grensegate, geodetiske arbeid, kartleggingsarbeid m.m.).

b Grensekommisjonen stiller til rådighet nødvendig teknisk personell og arbeidshjelp.

c Grensekommisjonen inspiserer og godkjenner det utførte arbeidet.

- 57 -

d Hvis tidligere grensedokumenter og merking gir grunn til tvil om grensen i marka, eller

hvis det under grenseoppgangen fremkommer viktige grunner som tilsier en endring av

grensen i et bestemt område, skal grenseoverkommissæren, etter at saken er drøftet med

den finske grensekommisjon, forelegge saken med forslag til løsning for

Utenriksdepartementet. Grenseoppgangen for øvrig bør ikke oppholdes av slike saker.

e Grensekommisjonen godkjenner og underskriver grenseoppgangens dokumenter.

Underskriving skal senest skje innen første halvår av år 2001.

6. Avslutning av grenseoppgangen

Grenseoppgangen anses for å være avsluttet når dokumenter vedrørende grenseoppgangen

er levert til Det kongelige norske Utenriksdepartement.

- 58 -

T E K N I S K I N S T R U K Sfor den norske grensekommisjon ved oppgangen av riksgrensen Norge - Finland

2000

1. MERKING AV GRENSEN

Grensen skal i marka være merket på en entydig måte. I alminnelighet vil merkingen bestå

av riksrøyser, utliggere, skilt og uthugget grensegate i skog.

1.1 Begreper

Riksrøys: Røys som ved tidligere og denne grenseoppgangen gis betegnelsen riksrøys i

grensemerkeprotokollen. Riksrøysene definerer grensen på land. Grensen går i rett linje

mellom to etterfølgende riksrøyser. Ny riksrøys skal stå på rettlinjen mellom de nærmeste

eksisterende riksrøysene, dog anses ny riksrøys for å stå på rettlinjen hvis avviket er

mindre enn 1 m fra rettlinjen. Størrelsene på riksrøysene varierer, men nye riksrøyser skal

bygges i svak konisk form med bunndiameter 2 m og middelhøyde 1,40 m og forsynes

med hjertestein med nummer, byggeår og kongemonogram på norsk side og nummer,

byggeår og tekst ”Suomi” på finsk side. I nærheten av riksrøysene kan det ligge

retningsvisere.

Utligger: Røys med hjertesten, men ikke definert som et brekkpunkt. Utliggeren er et

hjelpepunkt som står på rettlinjen mellom eksisterende riksrøyser for å klargjøre

grenselinjen. En utligger defineres å stå på grenselinjen hvis den avviker mindre enn 1 m

fra rettlinjen. Avstanden til nærmeste riksrøys skal fortrinnsvis ikke overstige 500 m. Nye

utliggere bygges i svak konisk form med bunndiameter 1 m og middelhøyde 0,75 m.

Grenselinje: Rettlinjen mellom to etterfølgende riksrøyser.

1.2 Restaurering av eksisterende riksrøyser utliggere

Eksisterende riksrøyser skal restaureres ved behov. Hvis ny hjertestein må settes opp,

graveres på norsk side inn Kongens monogram og årstallet ”2000”, på finsk side ”Suomi”

og årstallet ”2000”, samt riksrøysas nummer på begge sidene.

- 59 -

Riksrøyser oppført og beskrevet under tidligere grenseoppganger, skal fortrinnsvis beholde

sin plass. Skulle en røys være helt forsvunnet, skal den gjenoppbygges på den gamle plass

så nøyaktig som dette lar seg gjøre etter tidligere grensedokumenter. Er en riksrøys utsatt

for belastende naturforhold kan den flyttes. Riksrøys som ombygges skal fortrinnsvis gis

samme størrelse og form som den gamle riksrøys.

Ved alle riksrøyser skal det være to sikringsbolter (messingbolter) i fjell eller jordfast stein

utenfor røysa. Avstand og retning fra røysas sentrum til sikringsboltene måles og angis i

grensemerkebeskrivelsen. Målingene orienteres.

Utliggere som ikke ligger i rettlinjen mellom de nærmeste røysene, skal flyttes til rettlinjen

eller fjernes.

Utliggere som ligger mer enn 500 m fra nærmeste riksrøys bør eventuelt søkes erstattet

med en ny riksrøys.

Graveringene på alle eksisterende hjertesteiner skal være tydelige, og renses og svartmales

deretter. Den øvre halvdel og toppflaten av riksrøyser og utliggere skal være renset og

gulmalt.

Finner grensekommisjonene under grenseoppgangen røyser eller liknende merker i

grensens nærhet som ikke er omtalt som gyldige grensemerker i dokumentene fra de

tidligere grenseoppgangene, og som avviker fra grenselinjen, bør disse røysene fjernes,

hvis de ikke er oppført for å dekke et annet legitimt behov.

1.3 Nye riksrøyser og utliggere

Nye riksrøyser kan settes opp mellom eksisterende riksrøyser for å tilstrebe at det i klarvær

overalt sees fra en riksrøys/utligger til den neste, eller hvor det av andre grunner finnes

påkrevd. Slike grunner kan være at større ferdselsveier krysser grensen, at det er særlig

stor avstand mellom eksisterende grensemerker o.l. Unntaksvis kan brukes utliggere, hvis

avstanden til nærmeste riksrøys ikke overstiger 500 m.

- 60 -

Om nye riksrøysers beskaffenhet gjelder følgende:

a) Det skal påses at røysa er oppført, eventuelt forsterket med betong eller jernbinding, slik

at den kan motstå særlige påkjenninger (issprenging o.l.).

b) Stedet for ny riksrøys merkes ved å sette inn en messingbolt sentrisk under røysa og

dessuten to sikringsbolter (messing) i nærheten av røysa.

Nye riksrøyser og utliggere forsynes med hjertestein. På nye riksrøysers hjertestein

graveres på norsk side Kongens monogram, årstallet ”2000” og røysas nummer, på finsk

side ”Suomi”, årstallet ”2000” og røysas nummer. Graveringene svartmales.

Nummereringen skal skje etter samme prinsipp som ved grenseoppgangen i 1950,

eventuelt med tilføyelse av liten bokstav etter nr. og stor bokstav (f.eks. 316, 316a, 316b,

316A, 316Aa, 316Ab, 316B, 316Ba osv.). Ny riksrøys får følgelig nummer i forhold til

nummer for nærmest foregående eksisterende riksrøys regnet i retning fra treriksrøysa i

Golddajávri/Koltajärvi mot treriksrøysa på Krokfjellet/Muotkevárri.

Utliggers hjertestein skal på norsk side ha inngraveringen ”N” og årstallet ”2000” og på

finsk side ”S” og årstallet ”2000”. Inngraveringene svartmales. Ny utligger får nummer i

forhold til nummer for nærmest foregående eksisterende riksrøys eller utligger regnet i

retning fra treriksrøysa i Golddajávri/Koltajärvi mot treriksrøysa på

Krokfjellet/Muotkevárri.

Den øvre halvdel og toppflaten av riksrøysene og utliggere skal gulmales.

1.4 Rydding av grensegaten

Det skal være fri sikt i grensegaten.

Grensegaten skal ryddes i 5 m’s bredde overalt hvor det er skog, slik at det ryddes et belte

på 2,5 m på begge sidene av grenselinjen.

Hvor grensen går over land, skal ryddingen skje ut fra den utstikkede rettlinjen mellom to

på hverandre følgende riksrøyser, dog slik at den ryddede grensegate anses for å gå

- 61 -

rettlinjet mellom røysene hvis dens midtlinje avviker mindre enn en meter fra rettlinjen

mellom riksrøysene.

Hvor grenselinjen følger vassdrag hvis middelbredde er mindre enn 5 m skal det i

utgangspunktet ikke hogges grensegate. Dersom grensekommisjonen likevel finner det

formålstjenlig hugges grensegate til omtrent 5 m’s bredde likt fordelt på begge sider av

vassdragets djupål eller dets midtlinje hvis det ikke finnes noen utpreget djupål. En

utjevning må kunne finne sted hvis vassdraget går i små svinger. I slike tilfelle skal kanten

av grensegaten ikke være nærmere vassdragets djupål (eventuelt midtlinje) enn 1 m.

Vegetasjon som overstiger 0,5 meters høyde skal fjernes. Lyng og små busker som ikke

kan vokse vesentlig over 0,75 meters høyde kan spares.

Alle felte trær og eventuelt nedfall bør fjernes fra grensegaten.

1.5 Andre former for grensemerking

Ved mindre veier og større stier som krysser riksgrensen, samt langs Tanavassdraget, kan

det settes opp skilt for tydeliggjøring av grensen.

1.6 Rettlinjen mellom grensens brekkpunkter

Alle eksisterende riksrøyser betraktes som brekkpunkter. Eventuell stikning av rettlinjen

skal skje med teodolitt eller annen teknologi som gir samme nøyaktighet.

2. OPPMÅLING AV GRENSEN

Ved bygging av nye riksrøyser og utliggere skal koordinater og høyder for disse

bestemmes. Ved grenseoppgangen i 1975-76 ble riksrøyser og utliggere geodetisk bestemt.

Målingene gjort ved 1975-76 grenseoppgangen skal brukes som utgangspunkt ved

overgang til et nytt koordinatsystem. Riksrøysenes og utliggernes koordinater skal

bestemmes i UTM Euref89.

- 62 -

De to land skal iaktta følgende instrukser på sitt avsnitt for oppmålingsarbeidet og for

behandlingen av oppmålingsmaterialet:

2.1 Koordinat- og høydesystem

Koordinater skal angis i dokumentene som plankoordinater i system UTM Euref89. I

tillegg skal koordinatene oppgis i det finske nasjonale koordinatsystem for bruk i finsk

kartleggingsarbeid.

Høyder skal angis i dokumentene både i forhold til det norske NN54-systemet og til det

finske N60-systemet.

2.2 Målinger

En tar utgangspunkt i eksisterende observasjoner fra grenseoppgangen 1975 - 76 når de

geodetiske posisjonene for grensemerkene skal bestemmes. Disse observasjonene

suppleres med GPS bestemming av sentrale brekkpunkt i grenselinjen.

Observasjonene skal fortrinnsvis utføres i best egnet sikringsbolt for GPS måling

(vurdering av stabilitet og horisont). Instrumentets høyde over bolt skal bestemmes med

en nøyaktighet på 1 mm.

Utfyllende GPS måling skal tilstrebes utført i samsvar med de målemetoder og de

nøyaktighetskrav som for øvrig brukes for tilsvarende landsomfattende målinger i hvert

land.

2.3 Innmåling av nye sikringsbolter

I den trekant som dannes av sikringsboltene og riksrøys/utliggers sentrum skal alle sider

måles med målebånd (avlesning i mm). Dessuten skal to av trekantens vinkler måles i to

helsatser med tisekundsteodolitt med sirkelforskyvning mellom satsene. Sikringsboltene

skal orienteres i forhold til en nærliggende riksrøys i to helsatser med teodolitt. Forskjellen

mellom helsatsenes middeltall bør i alminnelighet ikke overstige 0,05g.

- 63 -

2.4 Beregning av koordinater og høyder

Først beregnes koordinater og høyder for den sikringsbolt som er brukt som stasjonspunkt.

Ut fra dette punkt beregnes koordinater og høyder til andre sikringsbolter og til røysas

sentrum ved hjelp av innmålingsdata for sikringsbolter.

Sentreringskorreksjoner, atmosfæriske korreksjoner og reduksjonskorreksjoner bør

beregnes ved å anvende internasjonalt gjeldende beregningsformler.

Koordinatene skal bestemmes ved utjevning etter minste kvadraters metode sammen med

en pålitelighetsanalyse med utgangsverdier for eksisterende GPS målte stamnettpunkt og

nymålte GPS punkt.

2.5 Dokumenter

Koordinater og høyder for riksrøysene skal angis i grensemerkebeskrivelsen slik det er

bestemt i pkt. 2.1.

Observasjonsprotokoll og utjevningsdata skal oppbevares ved Statens kartverk og ved det

finske Lantmäteriverket.

2.6 Generelt

Måling, beregning og arkivering skal tilstrebes utført i samsvar med gjeldende praksis i de

respektive land.

3. KARTLEGGING AV GRENSEN

Hele riksgrensen skal kartlegges og presenteres på ortofotokart (papirkart) og på CD-rom.Målestokken på kartene som dekker landegrensen skal være 1:50 000 og overTanavassdraget 1:20 000.

3.1 FlyfotograferingGrensen skal flyfotograferes i billedmålestokk 1:30 000.

- 64 -

3.2 Produksjon av ortofotokart og CD-romKartene skal produseres i system UTM Euref89 (naturlig sone). Grensen skal presentereskartbladvis på CD-rom. Sammen med kartene over Tanavassdraget skal det også lages enholmliste som skal vise hvilket land holmen tilhører og andre vesentlige opplysninger.

3.3 Innholdet av kartGrenselinje, riksrøys, utliggere, røysnummer, utvalgte navn, rutenett og andre temaer somer nødvendige for presentasjon av grensen.

3.4 GenereltArkivering av kartmateriale utføres i samsvar med gjeldende praksis i de respektive land.

Hvert lands regelverk for opphavsrett til kartdata gjelder.

- 65 -





KKK

SK/LMVSK/LMVSK/LMV



KKK

SK/LMVSK/LMVSK/LMV



OOO

SK/LMVSK/LMVSK/LMV


Synfaring av hele grensen ved brukav helikopter




KKKKK

K

SK/LMV August 1998


K

KKK




K SK/LMV Januar 1999


K SK/LMV Januar 1999


- 66 -

REFERAT

Møte for den alminnelige grenseoppgangen mellomNorge og Finland i år 2000

Sted: Lantmäteriverket, HelsingforsTidspunkt: 11.05.1999

Til stede



1 Åpning



2 Orientering om kommisjonenes utnevning

Finlands President hadde 22. april 1999 utnevnt en kommisjon for grenseoppgangenmellom Norge og Finland i år 2000. Kommisjonens leder er generaldirektör Jarmo Ratia,og som medlemmer ble utnevnt lantmäteriråd Risto Nuuros, overingeniør Pekka Tätilä oggeneralmajor Matti Sandqvist.

Den norske kommisjonen er ikke utnevnt. Dette vil skje i statsråd den nærmeste fremtid.Det ble derfor poengtert fra Knut O. Flåthen at den norske delegasjonen ikke haddemyndighet til å ta beslutninger på vegne av en fremtidig utnevnt norsk kommisjon.

3 Fremleggelse av godkjente instrukser for kommisjonene

Finlands utenriksminister har godkjent instruksene for grenseoppgangen av riksgrensamellom Finland og Norge i år 2000. Instruksene ble godkjent i henhold til forslaget fra denfinske kommisjonen og den norske arbeidsgruppa.

Det norske Utenriksdepartement har ikke godkjent instruksene foreløpig. Det vil først skjeetter at Utenriksdepartementet ved kongelig resolusjon får formalisert sine fullmakter forgrenseoppgangen.

- 67 -

4 Arbeidsoppgaver for grenseoppgangen Norge - Finland år 2000

Tätilä la frem en oversikt over arbeidsoppgavene ved grenseoppgangen. Den inneholdtogså et forslag til fordeling av arbeidene, vedlegg 2.

5 Feltarbeid sommeren 1999- planlagt finsk arbeid- planlagt norsk arbeid

Etter en diskusjonsrunde ble møtedeltagerne enig om en fordeling av arbeidsoppgavene ogen foreløpig tidstabell for disse.

5.1 Skjøtselsarbeid på grensa

- Finland utfører arbeidet på avsnittet fra treriksrøysa ved Golddajávri til riksrøys342A (vestre avsnitt). Arbeidet vil bli utført av Gränsbevakningen i løpet avsommeren 1999. Avhengig av værforhold og arbeidskraft vil eventueltgjenstående arbeid bli sluttført sommeren 2000.

- Det norske arbeidet vil foregå på avsnittet fra riksrøys 343 til treriksrøysa vedMuotkevárri (østre avsnitt). Arbeidet utføres i løpet av sommeren 1999 i ukene25-29. Eventuelt gjenstående arbeid vil bli utført sommeren 2000.

5.2. Geodetiske målinger av utvalgte riksrøyser

- Skal utføres i løpet av sommeren 1999 på de samme avsnittene som skjøtsels-arbeidet vil foregå. Arbeidet på finsk avsnitt vil bli utført i løpet av ukene 33-34, og på norsk avsnitt i ukene 26-27.

5.3. Signalering og passpunktmålinger for flyfotograferingen

- Hvert land skal i løpet av sommeren 1999 signalere og passpunktmåle detenkelte lands landområder langs hele grensa. Finland utfører arbeidet i løpet avukene 27-28, og Norge i løpet av ukene 24-25 (Tana) og 26-27 (arbeidet langslandegrensa vil bli utført i forbindelse med de geodetiske målingene).

5.4. Flyfotograferingen av grensa

- Vil bli utført av et norsk firma for hele grensa i løpet av sommeren 1999 iperioden uke 30 - 34 avhengig av været.

5.5. Produksjon av ortofotobilder

- Skal utføres i Finland for hele grensa i løpet av vinteren 1999-2000. Dias fraNorge leveres til Lantmäteriverket i Finland for ortofotoproduksjon der.

- 68 -

Det ble besluttet at arbeidsoppgavene 6 - 10 i vedlegg 2 skal fordeles og utføres ifellesskap av begge kommisjonene i henhold til den foreløpige tidstabellen i vedlegg 2.Utfyllende planer og tidstabeller for disse arbeidsoppgavene skal utarbeides ettersommerens feltarbeid.

Det ble poengtert at de respektive kommisjonene skal overvåke arbeidet som utføres avden andre part, og at en kan besøke hverandres arbeidsområder når som helst.

6 Diverse

Det var enighet om at en pressmelding skal utarbeides og sendes ut etter at den norskekommisjonen er offisielt utnevnt. Tätilä og Vassdal skal utarbeide forslag tilpressemelding.

7 Neste møte.

Neste møte skal holdes 01. mars 2000 i Norge, Oslo.


Generaldirektør Jarmo Ratia takket på vegne av den finske kommisjonen, og fremhevetden vennlige atmosfæren som hadde kjennetegnet møtet.

Kartverksjef Knut Ole Flåthen takket på vegne av den norske delegasjon.

Jarmo Ratia Knut Ole FlåthenLeder for den finske grensekommisjon Kartverksjef

Vedlegg 1AGENDA

Møte for den alminnelige grenseoppgangen mellom Norge og Finland i år 2000

- 69 -

Sted Lantmäteriverket, HelsinkiDato 11.05.1999

1 Åpning

2 Orientering om kommisjonenes utnevning

3 Fremleggelse av godkjente instrukser for kommisjonene

4 Arbeidsoppgaver for grenseoppgangen Norge - Finland år 2000

5 Feltarbeid sommeren 1999- planlagt finsk arbeid- planlagt norsk arbeid

6 Diverse

7 Neste møte


- 70 -

Vedlegg 2

Grenseoppgangen mellom Norge og Finland i år 2000

ARBEIDSOPPGAVER / FORSLAG TIL FORDELING AVOPPGAVENE

1. Skjøtselsarbeid, sommeren 1999, sommeren 2000- Finland på avsnittet fra treriksrøysa ved Golddajávri til riksrøys 342A (vestre avsnitt).- Norge på avsnittet fra riksrøys 343 til treriksrøysa ved Muotkevárri (østre avsnitt).

2. Geodetiske målinger av utvalgte riksrøyser, sommeren 1999- Skal utføres på de samme avsnittene som skjøtselsarbeidet vil foregå.

3. Signalering og passpunktmåling for flyfotograferingen, sommeren 1999- Hvert land skal signalere og passpunktmåle det enkelte lands landområder langs hele grensa.

4. Flyfotograferingen av grensa, sommeren 1999- Et norsk flyfotofirma, Fjellanger Widerøe, skal stå for fotograferingen av hele grensa.

5. Produksjon av ortofotobilder , vinteren 1999-2000- Hele produksjonen skal utføres av det finske Lantmäteriverket.

6. Utarbeide forslag til grenselinje i Tanavassdraget, vinteren 1999-2000

7. Feltarbeid i forbindelse med utarbeiding av forslag til grenselinje i Tanavasdraget,sommeren 2000

8. Sluttinspeksjon av riksgrensa, høsten 2000

9. Utarbeiding av grensedokumentene for grenseoppgangen, høsten 2000, vinteren 2001

10. Avslutning av grenseoppgangen, senest 30. juni 2001

Det ble besluttet at arbeidsoppgavene 6-10 skal utføres i fellesskap. Enkeltoppgaver innenfor dissearbeidsoppgavene skal fordeles slik at det gir en så lik kostnadsfordeling som praktisk mulig.Utfyllende planer og tidstabeller for disse arbeidsoppgavene skal utarbeides etter sommerensfeltarbeid.

- 71 -

REFERAT

Møte for den alminnelige grenseoppgangen mellomNorge og Finland i år 2000

Sted: GardermoenTidspunkt: 10.03.2000

Til stede

Fra Norge Grenseoverkommissær Knut Ole FlåthenGrensekommissær John Hugh NaustdalSekretær i Norsk grensekommisjon Trond Olav Vassdal


1 Åpning

Grenseoverkommissær Knut O. Flåthen ønsket den finske grensekommisjonen velkommenog åpnet møtet.



Det ble bemerket at det i referatet står at neste møte skulle holdes i Hønefoss 01.03.99. Pågrunn av møtekollisjon måtte møtet utsettes til i dag 10.03.2000. Referatet ble gjennomgåttog godkjent. Grenseoverkommissær Knut O. Flåthen og leder for den finske kommisjonen,Generaldirektør Jarmo Ratia, underskrev hver sine to originaleksemplarer forvideresending til de respektive utenriksdepartement.

3 Endring av sammensettingen av den norske kommisjonen

Den norske grensekommisjonen ble utnevnt i brev fra Utenriksdepartementet datert26.05.99. Grunnet Anders Evangers overgang til annen stilling i Kartverket gikk han ut avgrensekommisjonen med virkning fra 14. januar 2000, og fra samme dato overtok den nyedirektøren for Landdivisjonen, John Hugh Naustdal, plassen som grensekommissær.

4 Statusoversikt

Vedlegg 2 ble gjennomgått punkt for punkt.

- 72 -

Skjøtselsarbeidet: På finsk avsnitt fra treriksrøysa ved Golddajávri til riksrøys 342A er altskjøtselsarbeidet ferdig bortsett fra 14 riksrøyser i Kilpisjärvi området som ikke blemalt på grunn av dårlig vær. Den finske gränsbevakningen vil utføre arbeidetsommeren 2000. På norsk avsnitt fra riksrøys 343 til treriksrøysa ved Muotkevárrible skjøtselsarbeidet ferdig i 1999.

Geodetiske målinger: Både på norsk og finsk side av grensen ble de geodetiske målingeneferdig. Beregningsarbeidet er påbegynt og skal på norsk side være ferdig til mai 2000og på finsk side til september 2000.

Signalering og passpunktmåling: Alt arbeidet ble gjennomført i henhold til planen. Men pågrunn av dårlig vær ble grensen ikke flyfotografert. Det betyr at passpunktene måkontrolleres før fotografering i år 2000. Rapport skal leveres kommisjoneneumiddelbart etter at kontroll er gjennomført.

Flyfotografering av grensa: Kunne ikke gjennomføres på grunn av dårlig vær, og er utsatttil sommeren år 2000.

Produksjon av ortofotobilder: På grunn av at det ikke ble noe av flyfotograferingen mådette arbeidet utsettes til senhøsten 2000.

Utarbeide forslag til grenselinje i Tanavassdraget: Kan ikke gjøres før flyfotograferingener gjennomført og ortofotoene er produsert. Arbeidet er derfor utsatt til vinteren2000/2001. Utføres av hvert land for seg før representanter for grensekommisjonenemøtes og diskuterer seg frem til en anbefaling.

Feltarbeid i forbindelse med utarbeiding av forslag til grenselinje i Tanavassdraget:Arbeidet utsettes til sommeren 2001. Områder der grensen er usikker oppsøkes, oggrenseforløpet søkes avklart

5 Arbeidsoppgaver for grenseoppgangen Norge – Finland år 2000

Med utgangspunkt i vedlegg 2 ble det gitt en orientering om hvilke arbeidsoppgaver somstår igjen. En plan for videre arbeid ble vedtatt, vedlegg 3.

6 Feltarbeid sommeren 2000

• Ved Kilpisjärvi/Ráisduottarháldi området skal den finske gränsbevakningenkontrollere og male 14 riksrøyser.

• Historiske grensemerker langs Tanavassdraget på norsk og finsk side vil bli innmåltmed GPS og markert med gulmaling rundt merkene. Utføres av Pekka Tätilä.

• Før flyfotograferingen skal passpunktene kontrolleres. Utføres med helikopter så snartsnøen er smeltet (juni/juli).

• Flyfotografering av hele grensen.

7 Spesifikasjon for grensekart, protokoll og grensemerkebeskrivelse

• Pekka Tätilä la frem et eksempelkart i målestokk 1:20 000. Forslag til spesifikasjonfor riksgrensekartet ble gjennomgått og godkjent. Omarbeidet forslag til spesifikasjonfor riksgrensekartet, vedlegg 4.

• Spesifikasjon for protokollen ble gjennomgått, og ansvarsfordeling og tidspunkt forferdiggjøring ble klarlagt. Omarbeidet forslag til spesifikasjon, vedlegg 5.

• Grensemerkebeskrivelsesprotokollens innhold ble gjennomgått og godkjent. Det blebesluttet at det skulle lages en grensemerkebeskrivelse hvor originaldata skal

- 73 -

importeres direkte inn i de aktuelle cellene. Omarbeidet forslag til spesifikasjon,vedlegg 6.

8 Neste møteNeste møte skal holdes tirsdag 20. mars 2001 i Helsinki.


Grenseoverkommissær Knut Ole Flåthen takket for et hyggelig møte, og uttryktetilfredshet over det gode samarbeidet som preger grenseoppgangsarbeidet.

Generaldirektør Jarmo Ratia takket på vegne av den finske grensekommisjonen.


- 74 -

Vedlegg 1AGENDA

Møte for den alminnelige grenseoppgangen mellom Norge og Finland i år2000

Sted Gardermoen, NorgeDato 10.03.2000

1 Åpning


3 Endring av sammensettingen av den norskekommisjonen

4 Statusoversikt

5 Arbeidsoppgaver for grenseoppgangen Norge –

Finland år 2000

6 Feltarbeid sommeren 2000

7 Spesifikasjon for grensekart, protokoll oggrensemerkebeskrivelse

8 Neste møte


- 75 -

Vedlegg 2

Grenseoppgangen mellom Norge og Finland år 2000

ARBEIDSOPPGAVER - STATUS

Arbeidsoppgave Status1 Skjøtselsarbeid, sommeren 1999, sommeren 2000

- Finland på avsnittet fra treriksrøysa vedGolddajávri til riksrøys 342A (vestre avsnitt).- Norge på avsnittet fra riksrøys 343 til treriksrøysaved Muotkevárri (østre avsnitt).

- Står igjen feltarbeid ved 14 riksrøyser iKilpisjärvi området sommeren 2000.

- Ble ferdig sommeren 1999.

2 Geodetiske målinger av utvalgte riksrøyser,sommeren 1999- Skal utføres på de samme avsnittene somskjøtselsarbeidet vil foregå.

- Ble ferdig sommeren 1999. Utjevnings-beregning ferdig sommeren 2000.

3 Signalering og passpunktmåling forflyfotograferingen, sommeren 1999- Hvert land skal signalere og passpunktmåle detenkelte lands landområder langs hele grensa.

- Ble ferdig sommeren 1999.Passpunktene må kontrolleres prhelikopter juni/juli 2000.

4 Flyfotograferingen av grensa, sommeren 1999- Et norsk flyfotofirma, Fjellanger Widerøe (FW),skal stå for fotograferingen av hele grensa.

- På grunn av dårlig vær ble det ikkefotografert i 1999. FW har bekreftet at devil utføre fotograferingen i 2000 ihenhold til opprinnelig avtale. Ønskeligefotograferingstidspkt.:Tana – juni/juliØstre avsnitt – juni/juli eventuelt juliVestre avsnitt – juli/august

5 Produksjon av ortofotobilder , vinteren 1999-2000- Hele produksjonen skal utføres av det finskeLantmäteriverket.

- Arbeidet utsatt til vinteren 2000/2001med Lantmäteriverket som produsent.

6 Utarbeide forslag til grenselinje iTanavassdraget, vinteren 1999-2000- Uføres i hvert land ved hjelp av ortofotobildene.Representant fra hvert land møtes og blir enige omet felles forslag.

- Utsatt til vinteren 2000/2001.

7 Feltarbeid i forbindelse med utarbeiding avforslag til grenselinje i Tanavasdraget, sommeren2000- Vanskelige tilfeller klarlegges ved feltarbeid, oglegges frem for kommisjonene.

- Utsettes til sommeren 2001. Bruk avhelikopter vil bli prøvd.

- 76 -

8 Sluttinspeksjon av riksgrensa, høsten 2000- utføres med helikopter, oppsøker bestemte stederlangs grensa. Eventuelle vanskelige tilfeller i Tanaoppsøkes, treriksrøysa mot Sverige inspiseressammen med svenske myndighetspersoner.

- Utsettes til tidlig høst 2001, utføres itråd med opprinnelig plan.

9 Utarbeiding av grensedokumentene forgrenseoppgangen, høsten 2000, vinteren 2001- Et kontinuerlig arbeid. Kart og CD-rom produseresferdig etter at feltarbeidet er avsluttet.

- Utarbeides fortløpende i henhold tilvedtatte spesifikasjoner. Kart og CD-romproduseres ferdig høsten 2001 etter atfeltarbeidet er avsluttet.

10 Avslutning av grenseoppgangen, senest 30. juni2001

- Utsettes til desember 2001

Det ble besluttet at arbeidsoppgavene 6-10 skal utføres i fellesskap. Enkeltoppgaver innenfordisse arbeidsoppgavene skal fordeles slik at det gir en så lik kostnadsfordeling som praktiskmulig.

Vedlegg 3Grenseoppgangen mellom Norge og Finland år 2000

PLANLAGTE ARBEIDSOPPGAVER

Arbeidsoppgave1 Skjøtselsarbeid, sommeren 2000

- På finsk avsnittet fra treriksrøysa ved Golddajávri til riksrøys 342A (vestre avsnitt) stårdet igjen 14 riksrøyser i Kilpisjärvi området sommeren 2000.

2 Beregning av geodetiske målinger av utvalgte riksrøyser og passpunkter, vår/sommer2000- Beregningsarbeidet på norsk side skal være ferdig i mai 2000. Fra finsk side vil arbeidetvære ferdig i september 2000.

3 Kontroll av signalerte passpunkt, juni/juli 2000- Passpunktene ble signalert i 1999, men flyfotograferingen ble ikke gjennomført på grunnav dårlig vær. Passpunktene må derfor kontrolleres pr helikopter juni/juli 2000. Hvert landkontrollerer passpunkt på sine landområder.

4 Flyfotograferingen av grensa, sommeren 2000Det norske flyfotofirmaet, Fjellanger Widerøe har bekreftet at de vil utføre fotograferingeni 2000 i henhold til opprinnelig avtale inngått for fotograferingen i 1999.Ønskelige fotograferingstidspkt.:Tanavassdraget – juni/juliØstre avsnitt – juni/juli eventuelt juliVestre avsnitt – juli/august

5 Produksjon av ortofotobilder , senhøsten-2000

- 77 -

- Hele produksjonen skal utføres av det finske Lantmäteriverket innen desember 2000.

6 Utarbeide forslag til grenselinje i Tanavassdraget, februar 2001- Forslag utarbeides i hvert land på grunnlag av ortofotobildene. Representant fra hvertland møtes og blir enige om et felles forslag. Skal presenteres på neste møte 20. mars 2001.

7 Feltarbeid i forbindelse med utarbeiding av forslag til grenselinje i Tanavasdraget,sommeren 2001- Vanskelige tilfeller som ikke kan avklares ved hjelp av tolking av ortofotobildeneklarlegges ved feltarbeid, og legges frem for kommisjonene. Bruk av helikopter vil blivurdert.

8 Sluttinspeksjon av riksgrensa, uke 32 2001- Utføres med helikopter, oppsøker bestemte steder langs grensa. Eventuelle vanskeligetilfeller i Tanavassdraget oppsøkes. Treriksrøysa mot Sverige inspiseres sammen medsvenske myndighetspersoner og protokoll settes opp.

9 Utarbeiding av grensedokumentene for grenseoppgangen, november 2001- Utarbeides fortløpende i henhold til vedtatte spesifikasjoner. Kart og CD-rom produseresferdig høsten 2001 etter at feltarbeidet er avsluttet.

10 Avslutning av grenseoppgangen, senest desember 2001


Vedlegg 4

Grenseoppgangen mellom Norge og Finland år 2000

SPESIFIKASJON FOR RIKSGRENSEKARTET

Målestokk Land 1 : 50 000, Tanavassdraget 1 : 20 000

Stripebredde 1,5 km x 2- Vil variere etter den informasjonen som en vil ha med, og i forhold tilpasspunktenes plassering slik at målestokk og høyde er OK.- Kan bruke flystripene som utgangspunkt og ta med det arealet som har rettmålestokk og høyde.

Datum UTM Euref89, utvidet sone 35.

Antallkartblad

Med hensyn til overlapping får det finske Lantmäteriverket, som skal produserekartene, fullmakt til å avgjøre dette utfra praktiske betraktninger.

- 78 -

Kartbladstørrelse

Ramme 50x50 cm + 3 cm i tillegg, som ved forrige grenseoppgang.

Kartblad-innhold

– overskrift (norsk- og finskspråklig)"Kart over riksgrensen mellom Kartta NORGE OG FINLAND SUOMEN JA NORJAN Målestokk 1 : ?0 000 välisestä valtakunnanrajasta Blad ?." Mittakaava 1 : ?0 000 Karttalehti ?."- bladnummer oppe og nede til høyre- tegnforklaring (riksrøys, utligger, reingjerde m.m.)- målestokk med grafisk linjal- kartbladoversikt

Rutenett 1: 50 000 - 2 km1: 20 000 - 1 km Koordinater ved rutenettkryss, venstre og øvre ramme

Navn Bruke av de navnene som allerede ligger på norsk kartverk (1 : 50 000 ) og finskkartverk (1 : 20 000) og supplere ved behov. Reglene i Lov om stadnamn leggestil grunn med hensyn til rettskrivingen på norsk side. Alle samiske navn sombrukes skal sendes Statens navnekonsulenter for samiske og finske navn v/KaisaRautio Helander for gjennomgang. Motsvarende skal samiske navn på finsk sidegjennomgås av rette finske myndigheter.

Reingjerder Bruker kun de dataene som vi får fra finsk og norsk reindriftsadministrasjon.

Høydekurver Bruker automatisk genererte høydekurver. Ekvidistanse 30 meter, menLantmäteriverket tester ut om det også er hensiktsmessig på de flate områdene avvidda.

Grense - Grenserøys med nummer, utligger og grenselinje skal markeres på kartet.


PROTOKOLL:

Beskrivelse/innhold Ansvar Ferdig1 Framside med kart

- satelittbildekart over nordkalotten der grensa Norge – Finland ermarkert. Det vurderes om det norske og finske flagget skal markerenasjonene- Overskrift "Riksgrensen mellom Norge og Finland""Suomen ja Norjan välinen valtakunnanraja"

Norge Høst 2000

- 79 -

2 Tittelside"Grenseoppgangen Norge – Finland 2000. Hoveddokument.- Navn på deltagerne i den norske og finske grensekommisjonen- Bruke riksvåpnene.

Norge Høst 2000

3 Innholdsliste Norge/Finland

November2001

4 Grensetraktater og avtaler (bruker det som er brukt ved forrigeoppgang, avskrift av protokoll)– Strømstadtraktaten- Konvensjon 14/2 mai 1826, grensa Norge –Russland- Deklarasjon av 1. juni/20. mai 1847, periodisk revisjon av grensaNorge-Russland- Protokoll for grensemerket ”Krokfjellet” 3. desember 1947(Norge, Russland og Finland)- Protokoll for vedlikehald grensemerket på ”Krokfjellet” 7. februar1953- Overenskomst mellom kongeriket Norge og republikken Finlandom skjøtselen av riksgrensa mellom de to land.

NorgeNorgeNorge

Norge/FinlandNorge/Finland

Norge/Finland

Juni 2000Juni 2000Juni 2000

Juni 2000

Juni 2000

Juni 2000

5 Tidligere grenseoppganger – oversikt og sammendrag (bruker detsom er brukt ved forrige oppgang, avskrift av protokoll).– oppgangen 75-76 Finland September

2000

6 Grenseoppgangen 2000- Innledning :deklarasjon og avtale, oppnevning, godkjenning av instruks, måletmed oppgangen, hva hadde en av bakgrunnsmateriale, feltarbeidet(når og hvor, rekognosering, ryddearbeid, passpunktmålinger,geodetiske målinger, transportmidler, utrustning, materiell,deltagere), grensa i Tanavassdraget, skjematisk oversikt som viserhvor mange riksrøyser som er bygd ved de ulike grenseoppgangeneog kartskisse over grensa.– Møteprotokollene m/vedlegg

Norge/Finland

Norge/Finland

November2000bortsett fraTanavass-draget

November2001

7 Spesielle spørsmål

- Nye riksrøyser, flytting av røyser, grensa i Tanavassdraget,historiske inskripsjoner langs Tanavassdraget, skilt,informasjonstiltak, grensa si framtidige skjøtsel

Finland/Norge

Sept. 2001

- 80 -


GRENSEMERKEBESKRIVELSE(Den er tospråklig)

1. Framside med kart

- Satelittbildekart over nordkalotten der grensa Norge – Finland er markert. Det vurderes omdet norske og finske flagget skal markere nasjonene.

- Overskrift "Riksgrensen mellom Norge og Finland""Suomen – Norjan valtakunnanraja

2. Tospråklig tittelside"Grenseoppgangen Norge – Finland 2000/ Suomen-Norjan rajankäynti 2000Grensemerkebeskrivelser / Rajamerkkipöytäkirjat.- Navn på deltagerne i Norges og Finlands grensekommisjon

3. Forord (finsk og norsk)- Arbeidet med den geodetiske bestemmelsen av røysene sett i forhold til målsettingen(overgangen til Euref89)..- hvorledes beregningen er gjort- hva refererer koordinatene seg til (midt røys, fot røys, datum)- hvor målingene og beregningene er arkivert

4. Beskrivelse av grensa (riksgrensens definisjon)Eks.:Treriksrøysa

Rett linje treriksrøysa – Rr 294Rr 294

Rett linje Rr 294 – 294ARr 294A

Rr 294BUtl 294 Bu

Rett linje Rr 294B – 294CRr 294C

5. Grensemerkebebeskrivelse (egen "spesifikasjon" neste side)Data fra originalbasene skal importeres direkte inn i det enkelte grensemerkebeskrivelsesarket.

- 81 -

Grenseoppgangen Norge – Finland 2000Suomen-Norjan valtakunnanrajankäynti 2000

Grensemerkebeskrivelse

RajamerkkipöytäkirjaRiksrøys/utligger/skiltRajapyykki/rajaviitta/ kyltti

305 OppførtRakennusvuosi

1764 NavnNimi

Norsk kartblad 1:50 000Norjal. kartalehti/

1733 IV Finsk kartblad 1:20 000Suomal. karttalehti

1842 06 HaltiKoordinater/Koordinaatit Høyde/Korkeus

MarkeringKohde

X Y SystemJärjestelmä

sone H syst./järj. ref. h.

RøysPyykki

Euref89 35 833,9 NN54 fot røysBolt SVarmistusp. SBolt NVarmistusp. N

RøysPyykki

Kkj N60 fot røysBolt SVarmistusp. SBolt NVarmistusp. N

Nærmeste grensemerkeViereisiin rajamerkkeihin

Hjertesteinens inskripsjonMerkinnät sydänkivessä

Nr./N:o Retning/Suunta (g) Avstand/Etäisyys (m) Finsk/Suomi Norsk/Norja

304 128,32 3131,6306 328,32 2828,9

Arbeid utført ved denne oppgangenTässä rajankäynnissä suoritetut työt:

Grensemerkets høydeRajamerkin korkeus

1,3 Omkrets ved fotenPohjan ympärys

6,1Andre markeringerMuita merkkejä lähellä

Utligger 108 m i retning riksrøys 306Rajaviitta 108 m pyykin 306 suuntaan

MerknaderHuomautuksia

Røysa er støypt i betongPykki on valettu betonista

Skisse/ varamerkkipiiros

- 82 -

REFERAT

Møte for den alminnelige grenseoppgangenNorge - Finland år 2000

Sted: Lantmäteriverket, HelsinkiTidspunkt: 20.03.2001

Til stede

Fra Finland Generaldirektør Jarmo RatiaGeneralmajor Matti SandqvistOveringeniør Pekka Tätilä


1 Åpning

Generaldirektør Jarmo Ratia ønsket den norske grensekommisjonen velkommen og åpnetmøtet.



Referatet ble gjennomgått og godkjent. Leder for den finske kommisjonen, GeneraldirektørJarmo Ratia og grenseoverkommissær Knut O. Flåthen underskrev hver sine to original-eksemplarer for videresending til de respektive utenriksdepartement.

3 Statusoversikt

Statusoversikt ble gjennomgått (vedlegg 2).

4 Resterende arbeidsoppgaver for grenseoppgangen Norge – Finland 2000

De resterende planlagte arbeidsoppgavene ble gjennomgått (vedlegg 3). Det ble besluttet åholde avslutningsmøtet for grenseoppgangen i Norge 18. desember 2001.

- 83 -

5 Gjennomgang av forslag til grense i Tanavassdraget

I forkant av møtet var det utarbeidet et forslag til grense i Tanavassdraget for 19 av de 23ortofotokartbladene over Tanavassdraget. Et utvalg av disse ortofotoene ble studert. Det blegjennomgått eksempler på områder der en hadde kommet frem til flere tolkingsalternativKommisjonene studerte også eksempler på hvorledes tolking av dypålen er gjort der elven ersmal og der elven danner små sjøer, og i tillegg områder der elven transporterer mye sand.Det ble konkludert med at det var behov for å se nærmere på noen av disse stedene vedfeltarbeidet til sommeren.

6 Sluttinspeksjon av riksgrensa

Det ble besluttet at sluttinspeksjonen skal starte opp mandag 30. juli 2001 ved Kilpisjärvi vedfelles inspeksjon av treriksrøysa Norge – Finland – Sverige. Selve riksgrensen Norge -Finland vil bli inspisert i løpet av de to følgende dagene og planlegges avsluttet i Ivalotorsdag 2. august. Ved inspeksjonen vil det bli benyttet helikopter.

7 Skjøtselsavtale

Grenseprotokollen vil inneholde et forslag til ny skjøtselsavtale. Avtalen skal bygge på deprinsippene som er lagt til grunn for tidligere avtale, og som har vist seg formålstjenlig for åivareta grensens skjøtsel og opprettholde grensemerkingen mellom de ordinæregrenseoppgangene.

8 Neste møteNeste møte skal holdes i forbindelse med sluttinspeksjonen i uke 31. Det skal settes opp enprotokoll for felles inspeksjonen av treriksrøysa mellom Norge, Finland og Sverige.


Generaldirektør Jarmo Ratia takket for et konstruktivt møte, og uttrykte tilfredshet over detgode samarbeidet som preger grenseoppgangsarbeidet.

Grenseoverkommissær Knut Ole Flåthen takket på vegne av den norske grensekommisjonenfor god møteledelse og konstruktive bidrag fra de to kommisjonenes medlemmer.


- 84 -

Vedlegg 1AGENDA

Møte for den alminnelige grenseoppgangen Norge - Finland år 2000

Sted Lantmäteriverket, HelsinkiDato 20.03.2001

1 Åpning


3 Statusoversikt

4 Resterende arbeidsoppgaver for grenseoppgangenNorge – Finland år 2000

5 Gjennomgang av forslag til grense i Tanavassdraget

6 Sluttinspeksjon av riksgrensa

7 Skjøtselsavtale

8 Neste møte


- 85 -

Vedlegg 2Grenseoppgangen Norge - Finland år 2000

ARBEIDSOPPGAVER - STATUS

Arbeidsoppgave Status1 Skjøtselsarbeid, sommeren 1999, sommeren 2000

- Finland på avsnittet fra treriksrøysa vedGolddajávri til riksrøys 342A (vestre avsnitt).- Norge på avsnittet fra riksrøys 343 til treriksrøysaved Muotkevárri (østre avsnitt).



2 Geodetiske målinger av utvalgte riksrøyser,sommeren 1999- Skal utføres på de samme avsnittene somskjøtselsarbeidet vil foregå.

- Ble ferdig sommeren 1999.Utjevningsberegning ferdig sommeren2000 på norsk side, og årsskiftet 2000 –2001 på finsk side.

3 Signalering og passpunktmåling forflyfotograferingen, sommeren 1999- Hvert land skal signalere og passpunktmåle detenkelte lands landområder langs hele grensa.

- Ble ferdig sommeren 1999.Passpunktene ble kontrollert sommeren2000 før flyfotograferingen.

4 Flyfotograferingen av grensa, sommeren 1999- Et norsk flyfotofirma, Fjellanger Widerøe (FW),skal stå for fotograferingen av hele grensa.

- På grunn av dårlig vær ble det ikkefotografert i 1999. I en periode med godtflyfotograferingsvær sommeren 2000hadde ikke FW disponibelt flytilgjengelig. Derfor ble fotograferingenlagt til Flygfoto-centralen/FinskeLantmäteriverket. Den ble gjennomført28–29/7 - 00.

5 Produksjon av ortofotobilder , vinteren 1999-2000- Hele produksjonen skal utføres av det finskeLantmäteriverket.

- Utsatt til høsten 2000 – vinteren 2001.- Tanavassdraget planlagt ferdig i løpetav mars og landegrensa i løpet av april.Navn, rutenett, ramme, tekst m.m. leggesinn samtidig.

6 Utarbeide forslag til grenselinje iTanavassdraget, vinteren 1999-2000- Uføres i hvert land ved hjelp av ortofotobildene.Representant fra hvert land møtes og blir enige omet felles forslag.

- Utføres vinteren 2000/2001 ved at enrepresentant fra hvert land i fellesskaputarbeider et forslag til grense. Forslag tilgrense i Tanavassdraget basert på tolkingav tilgjengelige otofoto ble presentert påmøtet.

7 Feltarbeid i forbindelse med utarbeiding avforslag til grenselinje i Tanavasdraget, sommeren2000- Vanskelige tilfeller klarlegges ved feltarbeid, oglegges frem for kommisjonene.

- Utføres sommeren 2001. Bruk avhelikopter vil bli vurdert.

- 86 -

8 Sluttinspeksjon av riksgrensa, høsten 2000- utføres med helikopter, oppsøker bestemte stederlangs grensa. Eventuelle vanskelige tilfeller i Tanaoppsøkes. Treriksrøysa mot Sverige inspiseressammen med svenske myndighetspersoner.

- Utsettes til uke 31 2001, utføres i trådmed opprinnelig plan.

9 Utarbeiding av grensedokumentene forgrenseoppgangen, høsten 2000, vinteren 2001- Et kontinuerlig arbeid. Kart og CD-rom produseresferdig etter at feltarbeidet er avsluttet.

- Utarbeides fortløpende i henhold tilvedtatte spesifikasjoner. Dokumentasjoni digital form (CD-rom) produsereshøsten 2001 etter at feltarbeidet eravsluttet.

10 Avslutning av grenseoppgangen, senest 30. juni2001

- Utsettes til desember 2001


- 87 -


RESTERENDE PLANLAGTE ARBEIDSOPPGAVER

Arbeidsoppgaver1 Produksjon av ortofotobilder, vinteren 2000/2001

- Tanavassdraget blir ferdig i løpet av mars. Landegrensen skal være ferdig i løpet av april2001.

2 Utarbeide forslag til grenselinje i Tanavassdraget, februar 2001- Forslag utarbeidet i fellesskap og presentert på møte 20. mars 2001(4 kartblad gjenstår).

3 Feltarbeid i forbindelse med utarbeiding av forslag til grenselinje i Tanavasdraget,sommeren 2001- Vanskelige tilfeller som ikke kan avklares ved hjelp av tolking av ortofotobildeneklarlegges ved feltarbeid. Bruk av helikopter vil bli vurdert.

4 Sluttinspeksjon av riksgrensa, uke 31 2001- Utføres med helikopter, oppsøker bestemte steder langs grensa. Eventuelle vanskeligetilfeller i Tanavassdraget oppsøkes. Treriksrøysa mot Sverige inspiseres sammen medsvenske myndighetspersoner og protokoll settes opp. Sluttinspeksjonen avsluttes med etomforenet forslag til grense for hele riksgrensen Norge – Finland. Forslaget legges frem forde respektive utenriksdepartement.

5 Utarbeiding av grensedokumentene for grenseoppgangen, november 2001- Utarbeides fortløpende i henhold til vedtatte spesifikasjoner. Dokumentasjon i digitalform produseres ferdig høsten 2001 etter at feltarbeidet er avsluttet.

6 Avslutning av grenseoppgangen, senest desember 2001

Arbeidsoppgavene 2-6 skal utføres i fellesskap. Enkeltoppgaver innenfor dissearbeidsoppgavene skal fordeles slik at det gir en så lik kostnadsfordeling som praktisk mulig.

- 88 -

REFERAT

Møte for den alminnelige grenseoppgangenNorge - Finland år 2000

Sted: Kilpisjärvi/ IvaloTidspunkt: 30.07.01/ 02.08.01

Til stede:



1 Åpning

Generaldirektør Jarmo Ratia ønsket medlemmene av begge kommisjonene velkommen.

Det var enighet om å følge agendaen for møtet, vedlegg 1. Møtet i Kilpisjärvi ble holdt iforkant av sluttinspeksjonen, og møtet i Ivalo i etterkant. I tillegg ble det etter hver dagsinspeksjon holdt et oppsummeringsmøte.

Treriksrøysa mellom Norge – Finland og Sverige ble inspisert 30.07.01 sammen med svenskemyndigheter representert v/Stefan Gustafsson. Egen protokoll ble satt opp for denneinspeksjonen.


Referatet ble gjennomgått og godkjent. Leder for den finske kommisjonen, GeneraldirektørJarmo Ratia og grenseoverkommissær Knut O. Flåthen underskrev hver sine to original-eksemplarer for videresending til de respektive utenriksdepartement.

- 89 -

3 Oppsummering - fra sluttinspeksjonen

Følgende program for inspeksjonen ble fastsatt:

Dato Oppgaver Transport30.07.01 Formiddag:

Forberedende møtesluttinspeksjonen grensenNorge – Finland

Ettermiddag - kveld:Inspeksjon av TreriksrøysaNorge – Finland – Sverigemed protokollering ogunderskriving

Båttransport over Kilpisjärvi

31.07.01 Inspeksjon av landegrensensvestre avsnitt (TreriksrøysaGolddajávri – Rr 342A), ogelvegrensen til Karigasniemi.Oppsummering

Helikoptertransport fra denfinske Gränsbevakningen

01.08.01 Inspeksjon av elvegrensen fraKarigasniemi til Njuorggán/Buolbmát og grensens østreavsnitt (Rr 343 – TreriksrøysaMuotkevárri).Oppsummering

Helikoptertransport fra denfinske Gränsbevakningen

02.08.01 Sluttmøte

Sluttinspeksjonen tok sitt utgangspunkt i Instruks for grensekommisjonen og Teknisk instruksfor grenseoppgangen. De oppgavene som var nevnt i oppsummeringen etter inspeksjonenaugust 1998 ble spesielt kontrollert. Kontrollen ble gjennomført som en generell kontroll frahelikopter, og som stikkprøver gjennom landing ved utvalgte steder og direkte inspeksjon veddisse.

Ved inspeksjonen tirsdag 31.07.01 ble det konstatert at alle røysene og grensegaten var ihenhold til instruks på strekningen Treriksrøysa Golddajávri – Rr 342A. Onsdag 01.08.01 bledet samme konstatert på strekningen Rr 343 – Treriksrøysa Muotkevárri. Riksrøys 350Fa,som er flyttet, og 351B, som er nybygget, samt området ved Treriksröysa Muotkevárri blekontrollert særskilt. Skilt ved riksrøys 343 som forteller at grensen derfra følger elven varfjernet, og det ble besluttet at det skulle settes opp ett nytt skilt identisk med det fjernede.

Kommisjonenes representanter Pekka Tätilä og Trond Olav Vassdal hadde gjennom vinterenog sommeren i fellesskap utarbeidet et forslag til riksgrense i Tanavassdraget.

Under inspeksjonen ble det nå særlig lagt vekt på stedene hvor en hadde konstatert at det varsmå forskjeller på dybdeforholdene i etterkant av tolking både fra ortofotobilder, helikopterog dybdemålinger. Kommisjonene kom til enighet om en felles beslutning (vedlegg 2 viser

- 90 -

beslutning og drøftelser). Utenom disse punktene ble forslaget til arbeidsgruppen tatt til følge.

Kommisjonene var enige om at alt feltarbeidet var gjennomført i henhold til instruksene, oganbefalte forslaget til riksgrense i Tanavassdraget.

Grenseoverkommissær Knut O. Flåthen kunne ikke delta på inspeksjonen 1. august ogsluttmøtet 2. august. I hans sted fikk grensekommissær John Naustdal alle hans fullmakter.

4 Gjennomgang av oppgaver for sluttføringen av grenseoppgangen

De resterende planlagte arbeidsoppgavene ble gjennomgått (vedlegg 3).

5 SkjøtselsavtaleForslag til avtale ble diskutert, og forslaget med foreslåtte endringer tas inn i sluttprotokollen.

6 Neste møte

Neste møte skal holdes i Oslo 18.12.2001 for avslutning av grenseoppgangen.


Grensekommissær John H. Naustdal takket medlemmene av begge kommisjonene for en godtplanlagt sluttinspeksjon med møte, og utrykket glede over det gode samarbeidet. På vegne avbegge kommisjonene uttrykte han en takk til Gränsbevakningen sitt personell som haddebidratt under sluttinspeksjonen.

Generaldirektør Jarmo Ratia takket begge kommisjonenes medlemmer, og uttrykte glede overdet gode samarbeidet som hadde preget sluttinspeksjonen.

Jarmo Ratia John H. R. NaustdalLeder for den finske grensekommisjon Den norske grensekommissær

- 91 -

Vedlegg 1AGENDA

Møte for Grenseoppgangen Norge - Finland år 2000

Sted: Kilpisjärvi IvaloDato: 30.07.01 02.08.01

1 Åpning

2 Referat fra møtet 20. mars 2001

3 Oppsummering fra sluttinspeksjonen

4 Gjennomgang av oppgaver for sluttföringen av grenseoppgangen

5 Skjötselsavtale

6 Neste møte


- 92 -


TANAVASSDRAGET – VURDERINGER OG BESLUTNINGER

Område Vurderinger og beslutninger

Kartblad 15 vedVuolit Gálgojávri

Området består av to holmer hvor grensen fra 1975-76 går mellomholmene. Tolkingen av ortofotobildene gav en indikasjon på atdypålen nå går på vestsiden av vestre holme. Gjennomdybdemålinger ble dette bekreftet.Grensekommisjonene besluttet å anbefale at grensen skal følgevestre løp. Det betyr at vestre holme skal ligge i Finland.

Kartblad 21v/Boazonjárga

I dette området har sandbanksystemet endret form siden forrigegrenseoppgang. En renne langs østre bredd ble vurdert opp mot envestre renne. Gjennom tolking av ortofotobildene og vedhelikoptertolking greidde en ikke å definere en tydelig dypål.Dybdemålingene gav som resultat at begge rennene hadde tersklersom var omtrent like dype, men den vestre var gjennomgåendedypest.Kommisjonene la til grunn at den vestre rennen var gjennomgåendedypest, og harmonerer mest med eksisterende grense.Kommisjonene besluttet å anbefale vestre løp som grense.

Kartblad 23,ved Aitesavu ogÁlegieddi

Stor sandbanke hvor elven har gravd ut en renne både på østre ogvestre side. Dybdemålingene viste to like dype terskler sørøst forsandbanken.Kommisjonene konstaterte at det ikke var oppstått vesentligeendringer i elveløpet siden forrige grenseoppgang, og besluttetderfor å anbefale et grenseforløp på sørvestsiden av sandbankentilnærmet i samsvar med eksisterende grenseforløp.

Kartblad 25,mellomLuossagoatneljávri ogHánnojohka

Her ble et midtre elveforløp undersøkt i tillegg til et sørlig langsfinsk elvebredd. Dybdemålingene viste at det sørlige forløpetrepresenterte den dypeste rennen i elven.Kommisjonene besluttet derfor å anbefale dette grenseforløpet.

Kartblad 27, sørvest forGuošnjárga

Elveløpet på nord og sørsiden av liten sandbanke ble undersøkt vedhjelp av dybdemålinger. Målingene viste at begge løpene varomtrent like dype, og kommisjonene konstaterte ikke endringersom tilsa et annet grenseforløp enn det eksisterende.Kommisjonene besluttet å anbefale et grenseforløp på nordsiden avden lille sandbanken, det vil si i samsvar med

- 93 -

Kartblad 27,ved Osma

Rennene på sør- og nordsiden av sandbanken ble undersøkt veddybdemåling, og det ble ikke funnet noen forskjell i dybde mellomde to rennene.Kommisjonene besluttet derfor å anbefale at grensen trekkes midtover sandbanken i samsvar med eksisterende grense.

Kartblad 27,rett nord for Junttijoki

Både eksisterende grenseforløp på nordøstsiden av sandbanken ogrennen på sørvestsiden ble undersøkt med dybdemålinger.Målingene viste at rennene er omtrent like dype.Kommisjonene besluttet derfor å anbefale en grense som følgerdagens grenseforløp på nordøstsiden av sandbanken.

Kartblad 31,vedGoavddesgurnjárga

Elven sørøst for campingplassen på norsk side ved en litensandbanke ble grundig undersøkt ved hjelp av dybdemålinger.Målingene viste en renne på begge sider av sandbanken, uten å gistore forskjeller i dybde.Kommisjonene besluttet derfor å anbefale et grenseforløp påsørøstsiden av sandbanken i tråd med dagens grenseforløp.

Vedlegg 3

Grenseoppgangen Norge - Finland år 2000

RESTERENDE PLANLAGTE ARBEIDSOPPGAVER

Arbeidsoppgaver

1 Utarbeiding av grensedokumentene for grenseoppgangen, november 2001- Utarbeides fortløpende i henhold til vedtatte spesifikasjoner. Dokumentasjon i digitalform produseres ferdig høsten 2001 etter at feltarbeidet er avsluttet.

2 Avslutning av grenseoppgangen, avslutningsmøte i Oslo 18. desember 2001

Arbeidsoppgavene skal utføres i fellesskap. Enkeltoppgaver skal fordeles slik at det gir en sålik kostnadsfordeling som praktisk mulig.

- 94 -

PROTOKOLL

Inspeksjon av Treriksrøysa i Golddajávri 30.07.2001

1.I forbindelse med den alminnelige Grenseoppgangen Norge – Finland 2000 er Treriksrøysa iGolddajávri der riksgrensene mellom Norge, Finland og Sverige støter sammen restaurert.Arbeidet er utført av Gränsbevakningen på oppdrag fra den finske grensekommisjonen.

2.Ved inspeksjonen deltok:Den finske grensekommisjonen:Generaldirektør Jarmo RatiaGeneralmajor Matti SandqvistLantmäteriråd Risto NuurosOveringeniør Pekka Tätilä

Den norske grensekommisjonen:Grenseoverkommissær Knut Ole FlåthenGrensekommissær John Hugh R. NaustdalSekretær i Norsk grensekommisjon Trond Olav Vassdal

Fra svenske myndigheter:Landmåler Stefan Gustafsson

3.Under inspeksjonen ble det konstatert:• Treriksrøysa ligger på sin opprinnelige plass og har sin tidligere konstruksjon.• Overflaten på røysa som er i betong er reparert.• Røysas gulmaling er fornyet, og statsemblemenes inngravering på hjertesteinen er som før

og nymalt.

De utførte arbeidene ble ansett for å være formålstjenelige og riksrøysa er satt i god stand.

4.Denne protokollen er opprettet på norsk, finsk og svensk, og landenes berørte myndigheterhar fått ett originaleksemplar på hvert språk.

Kilpisjärvi 30.07.2001

Jarmo Ratia Knut Ole Flåthen Stefan Gustafsson

Matti Sandqvist John H. R. Naustdal

Risto Nuuros Trond Olav Vassdal

Pekka Tätilä

- 95 -

PROTOKOLL

Inspektion av Treriksröset i Golddajávri 30.07.20011.I samband med den allmänna gränsöversynen Norge – Finland 2000 har Treriksröset iGolddajávri (Koltajärvi) där riksgränserna mellan Norge, Finland och Sverige stöter sammanrestaurerats. Arbetets har utförts av Gränsbevakningen på uppdrag av den finskagränskommissionen.

2.Vid inspektionen deltog:Den finska gränskommissionen:Generaldirektör Jarmo RatiaGeneralmajor Matti SandqvistLantmäteriråd Risto NuurosÖveringenjör Pekka Tätilä

Den norska gränskommissionen:Gränsöverkommissarie Knut Ole FlåthenGränskommissarie John Hugh R. NaustdalSekreterare i den norskagränskommissionen

Trond Olav Vassdal

Från svenska myndigheter:Lantmätare Stefan Gustafsson

3.Under inspektionen konstaterades:• Treriksröset ligger på sin ursprungliga plats och har sitt tidigare utförande.• Överdelen på röset som är i betong har reparerats.• Rösets gulmålning har förnyats, och gravyren av staternas emblem på hjärtstenen har som

tidigare också målats.

De utförda arbetena ansågs vara ändamålsenliga och riksröset har satts i gott skick.

4.Detta protokoll har upprättats på norska, finska och svenska, och ländernas berördamyndigheter har fått ett originalexemplar på vart språk.

Kilpisjärvi 30.07.2001

Jarmo Ratia Knut Ole Flåthen Stefan Gustafsson

Matti Sandqvist John Hugh R. Naustdal

Risto Nuuros Trond Olav Vassdal

Pekka Tätilä3.3 Feltarbeid og dokumentasjon - Grenseoppgangen 2000

- 96 -

3.3.1 Målsetting og grunnlagsmateriell

Målsettingen for grenseoppgangen ble formulert i instruksen for grensekommisjonene. Dersies det blant annet at grensas forløp i marka skal fastslås, og den skal være merket ogdefinert på en entydig måte. Med bakgrunn i målsettingen ble kommisjonene enige om athovedmålene for grenseoppgangen 2000 var tydeliggjøring av grensas forløp i terrenget, fåkoordinatbestemt grensa i et felles koordinatsystem (UTM Euref89) og få dokumentert helegrensa ved nyfotografering og produksjon av gode digitale ortofotokart.

Som bakgrunnsmateriale for oppgangen hadde en dokumentasjonen fra forrige oppgang i1975-76 bestående av grenseprotokoll, grensemerkeprotokoll, stripekart langs hele grensaog en egen flyfotomontasje for grensa i Tanavassdraget.

I instruksen for oppgangen ble det bestemt at grensegatens bredde skulle reduseres fra 8 til 5meter, det vil si 2,5 m på begge sidene av grenselinjen.

3.3.2 Kartlegging

Det ble tidelig bestemt at hele grensa skulle flyfotograferes i målestokk 1:30 000. Pågrunnlag av flyfotoene skulle det lages ortofotokart i målestokk 1:50 000 (landegrensa) og1:20 000 (Tanavassdraget). Det ble i fellesskap utarbeidet en flyfotograferingsplan, hvorogså antall passpunkter og plassering ble bestemt. Utplassering og koordinatbestemming avpasspunktene ble utført av personell fra Statens kartverk på norsk side og Lantmäteriverketpå finsk. Fotograferingen skulle utføres av et norsk firma. På grunn av dårligflyfotograferingsvær sommeren 1999 måtte fotograferingen utsettes til sommeren 2000. Dafikk en til gjengjeld gjennomført hele fotograferingen dagene 28–29 juli 2000 av et fly ogpersonell fra Lantmäteriverket som var i området i godværsperioden.

Produksjonen av ortofotokartene ble utført i Finland. Vinteren 2000 – 2001 ble de digitaleortofotokartene produsert, og grensekartene ble ferdiggjort i etterkant av sluttinspeksjonen.Kartene viser i tillegg til ortofotobildene riksgrensa, grensemerker (grensa på land), navn,høydekurver og reingjerde (landegrensa og mellom riksrøys 342A og Angeli). I tillegg erkoordinatverdier for rutenettet angitt og indekskart som viser inndelingen avriksgrensekarbladene. Riksgrensekartserien består av 14 kartblad som dekker landegrensaog 23 kartblad som dekker Tanavassdraget. Kartene er utgitt både som digitale og somvanlige papirkart.

3.3.3 Feltarbeid

Feltarbeidet ble delt mellom landene slik at;Norge organiserte og utførte arbeidene fra Rr 343 til Treriksrøysa Muotkevárri hvor Norges,Finlands og Russlands grenser støter sammen.Finland organiserte og utførte arbeidene fra Treriksrøysa Golddajávri hvor Norges,Finlands og Sveriges grenser støter sammen, og til Rr 342A ved Tanavassdragets sørligedel.Arbeidet i Tanavassdraget ble organisert og gjennomført i fellesskap.

- 97 -

I august 1998 ble det gjennomført en felles inspeksjon av hele riksgrensa ved bruk avhelikopter fra den finske Gränsbevakningen. På grunnlag av observasjonene gjort underinspeksjonen ble det utarbeidet en plan for det videre arbeidet.

Det norske arbeidet på landegrensa ble utført av personell fra Statens kartverk. Personell fraStatskog kjørte ut maling med snøscooter til røyser mellom Polmak og Neiden, for øvrig blehelikopter i stor grad brukt til transport av personell og utstyr. Den delen av det finskearbeidet som bestod av grensegaterydding, reparasjon og maling av røyser ble utført avpersonell fra Gränsbevakningen, mens landmålingsarbeidet ble utført av personell fraLantmäteriet. Helikopter ble også i stor grad brukt på finsk side. I Tanavassdraget blehelikopter benyttet i tolkningsarbeidet, samt båt der det ble foretatt dybdemålinger.

Det ble bygget en ny riksrøys 351B, og i tillegg ble rr 350Fa flyttet (beholdt sittopprinnelige nummer) og rr 303B bygd opp på nytt og forsterket med betong. I 1982 bleriksrøys 345A ved Polmakvatnet flyttet og den nye røysa fikk nummer 345Aa.Kommisjonene besluttet å gjøre om på dette, slik at røysa heretter blir betegnet med detopprinnelige nummeret 345A.

Etter grenseoppgangen 2000 er gjennomsnittlig avstand mellom riksrøysene 2,1 km.

Oversikt over riksrøyser på grensa Norge – Finland:

Bygd årAvsnitt 1764/66 1826/27 1846 1871 1896/97 1925 1950 1975/76 2000 Tilsammen

TreriksrøysaGolddajávri til342A

49 - - - 14 28 45 5 0 141

Rr 343 tilTreriksrøysaMuotkevárri

6 5 6 - 22 8 9 11 1 68

Tilsammen55 5 6 - 36 36 54 16 1 209

Riksgrensas definisjon:

Riksrøys Utligger BeskrivelseTreriksrøys Treriksrøysa Norge – Finland - Sverige

Rett linje Treriksrøysa – Rr 294294

294u Rett linje Rr 294 – Rr 294A294A

294Au Rett linje Rr 294A – Rr 294B294B

294Bu Rett linje Rr 294B – Rr 294C294C

- 98 -

Rett linje Rr 294C – Rr 294D294D

Rett linje Rr 294D – Rr 294E294E

Rett linje Rr 294E – Rr 294F

294F294Fu1294Fu2

Rett linje Rr 294F – Rr 294G

294GRett linje Rr 294G – Rr 294H

294HRett linje Rr 294H – Rr 295. Rr 295 ligger på toppen avBossovárri.

295Rett linje Rr 295 – Rr 295A

295ARett linje Rr 295A – Rr 295B. Rr 295B ligger vedmellomriksveien Skibotn - Kilpisjärvi

295B295Bu Rett linje Rr 295B – Rr 295C

295CRett linje Rr 295C – Rr 295D. Rr 295D er bygd på en storstein

295DRett linje Rr 295D – Rr 296


296ARett linje Rr 296A – Rr 296B

296BRett linje Rr 296B – Rr 297. Riksrøys 297 ligger på toppenav Muurivárri


297ARett linje Rr 297A - Rr 298

298Rett linje Rr 298 - Rr 299




300BRett linje Rr 300B - Rr 301

301

- 99 -

Rett linje Rr 301 – Rr 301A301A

Rett linje Rr 301A – Rr 301B301B

Rett linje Rr 301B - Rr 302302








Rett linje Rr 304A - Rr 305305



305Bu Rett linje Rr 305B – Rr 305C305C

Rett linje Rr 305C - Rr 306306

Rett linje Rr 306 – Rr 306a306a

Rett linje Rr 306a – Rr 306A306A



Rett linje Rr 307 – Rr 307a307a

Rett linje Rr 307a – Rr 307A307A



308u Rett linje Rr 308 – Rr 308A

- 100 -

308A308Au Rett linje Rr 308A – Rr 308B

308BRett linje Rr 308B – Rr 308C

308CRett linje Rr 308C - Rr 309




309C309Cu Rett linje Rr 309C - Rr 310


310ARett linje Rr 310A – Rr 311. Rr 311 er en stor 4m langstein med inskripsjoner på begge sidene



312Rett linje Rr 312 – Rr 313. Rr 313 er en stor jordfast stenmed inskripsjon øverst på hver side av innhugd midtlinje.

313Rett linje Rr 313 – Rr 313A. Rr 313A står 10m sør forkjerrevegen Hirvasvuopio – Goatteluoppal.

313A313Au Rett linje Rr 313A - Rr 314









- 101 -







319CRett linje Rr 319C – Rr 319D

319D319Du Rett linje Rr 319D – Rr 319E

319ERett linje Rr 319E - Rr 320








321C321Cu Rett linje Rr 321C - Rr 322




322CRett linje Rr 322C – Rr 322D. Rr 322D ligg ved veienmellom Guovdageaidnu og Enontekiö.

322DRett linje Rr 322D – Rr 322E

322ERett linje Rr 322E - Rr 323

- 102 -









326BRett linje Rr 326B – Rr 327














334334u1334u2

Rett linje Rr 334 – Rr 334A

- 103 -

334A334Au1334Au2










337337u1337u2

Rett linje Rr 337 – Rr 337A


337B337Bu1337Bu2







339DRett linje Rr 339D - Rr 340





- 104 -


342AI forlengelsen av rettlinjen 342 – 342A går grensa til bekkenRádjajohka og følger djupålen etter denne bekken ogfølgende vassdrag Skiehččanjohka, Anárjohka og Deatnu tilskjæring mellom djupålen og forlengelsen av rettlinjenRr343 – Rr343A, og deretter langs denne til Rr 343.






344A344Au1344Au2



345AaRett linje Rr 345Aa – Rr 345B





347Rett linje Rr 347 – Rr 347a

347aRett linje Rr 347a – Rr 347A






- 105 -




350C350Cu Rett linje Rr 350C – Rr 350D


350E350Eu Rett linje Rr 350E – Rr 350F

350FRett linje Rr 350F – Rr 350Fa

350FaRett linje Rr 350Fa – Rr 350G

350GRett linje Rr 350G – Rr 350Ga

350GaRett linje Rr 350Ga – Rr 350H

350HRett linje Rr 350H – Rr 350I

350IRett linje Rr 350I – Rr 350J

350J350Ju Rett linje Rr 350J – Rr 350K

350KRett linje Rr 350K - Rr 351

351Rett linje Rr 351 – Rr 351A. Rr 351A står ved veienmellom Neiden og Näätämö

351ARett linje Rr 351A – Rr 351Aa

351BRett linje Rr 351Aa - Rr 352






352E

- 106 -

352Eu Rett linje Rr 352E – Rr 352F

352FRett linje Rr 352F – 3 Rr 52G


352HRett linje Rr 352H – Rr 352I

352IRett linje Rr 352I – Rr 352J

352JRett linje Rr 352J - Rr 353

353Rett linje Rr 353 – Rr 353A. Rr 353A er en stor steinblokk.Grensebolt sett ned i steinblokken.





353E353Eu Rett linje Rr 353E – Rr 353Ea

353EaRett linje Rr 353Ea – Rr 353F

353FRett linje Rr 353F – Rr 353G


353HRett linje Rr 353H – Rr 353Ha

353HaRett linje Rr 353Ha – Rr 353I

353IRett linje Rr 353I – Rr 353Ia

353IaRett linje Rr 353Ia – Rr 353J

353JRett linje Rr 353J – Rr 353Ja

353JaRett linje Rr 353Ja – Rr 353K

353KRett linje Rr 353K – Rr 353L

353LRett linje Rr 353L – Rr 353La

- 107 -

353LaRett linje Rr 353La – Rr 353M

353MRett linje Rr 353M – Rr 353Ma

353Ma353Mau Rett linje Rr 353Ma - Treriksrøysa

Treriksrøys Treriksrøysa Norge - Finland - Russland

3.3.4 Riksgrensa i Tanavassdraget

I felles instruks for Grenseoppgangen Norge – Finland 2000, utarbeidet i møte 03.02.1999og senere godkjent av de respektive lands Utenriksdepartement heter det i punkt 2 - Grensasforløp og merking blant annet:

”I Tanaelven og dens bielver (Tanavassdraget) skal grensa følge djupålen i strømmende elvog midtlinjen i de sjøer elven danner, unntatt i de tilfelle hvor annen avtale undergrenseoppgangen treffes av den norske og finske grensekommisjon. Hvor det kan være tvilom djupålens forløp, og hvor tvilen antas å ha betydning, bør djupålen søkes fastlagt vedlodding.

Selv om djupålsprinsippet generelt skal legges til grunn for grensas forløp i Tanavassdraget,bør prinsippet ikke strengt følges i tilfeller hvor ubetydelige endringer i djupålens leie vil fåuforholdsmessig store økonomiske og praktiske konsekvenser.”

Videre heter det blant annet i pkt 3c at det skal utarbeides:”Ortofotokart over landegrensa og grensa i Tanavassdraget.”

Vinteren 2000/2001 ble det utarbeidet digitale ortofotobilder. Disse ble tolket i fellesskap aven representant fra hver av kommisjonene. Prinsippene for tolkingen ble lagt frem på møte iHelsinki 20.03.2001. I fremkant av sluttinspeksjonen ble det gjennomført en kontroll avdybdetolkingen for hele vassdraget med helikopter, og i tillegg ble det ved 9 utvalgte stederforetatt lodding av elven fra båt. Loddepunktene ble koordinatbestemt med hjelp av GPSinstrument og lagt inn på ortofotokartene. Helikopterinspeksjonen og dybdemålingen varmed på å verifisere djupålstolkingen og tolkingsnøklene som ble brukt.

I øvre del av vassdraget, fra riksrøys 342A følger grensa en bekk som meandrerer sterkt, oghvor det også vokser trær på elvebredden. Det ble besluttet av kommisjonene atvegetasjonen langs bekken ikke skulle fjernes. Samme beslutning ble tatt ved forrigeoppgang. Særlig om vinteren er denne vegetasjonen med på å tydeliggjøre grensas forløp. Itolkingen av ortofotoene har vegetasjonen i enkelte tilfeller derimot vanskeliggjort det ådefinere bekken. Kommisjonene vil derfor påpeke at det er bekkens djupål som definerergrensa dersom den tolkede grenselinjen på ortofotokartene mot formodning enkelte stederikke eksakt faller sammen med bekken. Ortofotokartenes målestokk gjør det ikke mulig åvise grensa med større detaljeringsgrad. Kommisjonene anser at den tolkingen som nå ergjort dokumenterer grensas forløp godt.

- 108 -

Ved sluttinspeksjonen ble 8 steder viet spesiell oppmerksomhet. Vurderingene ogbeslutningene som ble gjort er beskrevet i vedlegg 2 til referat fra møte 30.07.01/02.08.01 iKilpisjärvi/Ivalo.

Ved riksrøys 342A og rr 343 er det satt opp skilt som viser at grensa går fra land til elvbegge disse stedene. Skiltene er utformet som vist nedenfor og er gule med svart tekst.

Det er ikke utarbeidet noen liste over holmer og sandbanker i vassdraget. Kommisjonene erav den oppfatning at grensas forløp er entydig bestemt gjennom koordinatbestemte punkt ogortofotobilder i et felles koordinatsystem.

Grensekommisjonene konstaterer at djupålen i deler av Tanavassdraget fortsatt er iforandring. Når forslag til grense nå legges frem er det på grunnlag av slik djupålen kantolkes på ortofotobildene fra sent juli 2000, og etterfølgende helikoptertolking ogdybdemålinger.

Grensekommisjonene foreslår at riksgrensa slik den er lagt av på ortofotobildene blirgjeldende til neste alminnelige grenseoppgang år 2025.

- 109 -

- 110 -

3.3.5 Treriksrøysene

Treriksrøysene mot Sverige og Russland

• Treriksrøysa mot Sverige ( Treriksrøysa Golddajávri)

Ved grensearbeidene i 1999 ble i finsk regi følgende reparasjons- og vedlikeholdsarbeidutført:- Betongoverflaten ble rappet- Gulmalingen ble fornyet.- Hjertesteinens inskripsjoner ble nymalt.

Arbeidene ble inspisert og Treriksrøysa ble funnet å være i god stand ved fellesinspeksjon av norske, finske og svenske representanter. Det vises for øvrig tilprotokollen av 30.07.2001 for inspeksjonen av Treriksrøysa.

• Treriksrøysa mot Russland (Treriksrøysa Muotkevárri)

Vedlikeholdet av Treriksrøysa mot Russland er underlagt en spesiell avtale mellom detre land, Protokoll av 7. februar 1953 om vedlikehold av grensemerket på Krokfjellet(Muotkavaara), hvor riksgrensen mellom Norge, Finland og Sovjetunionen møtes.

Røysa inspiseres årlig og blir om nødvendig reparert. Under grenseoppgangen Norge -Finland 2000 er således intet gjort med denne treriksrøysa.

3.3.6 Historiske grensemerker

Av riksgrensebeskrivelsen fra den første grenseoppgangen i Tanavassdraget (1766) fremgårdet at det under grenseoppgangen i Tanavassdraget på visse steder langs elven ble huggetinn de respektive kongelige navne-monogrammer på norsk og svensk (nå finsk) side, C7 pånorsk og AF på finsk side. Inskripsjonene har årstallet 1766, dvs. årstallet forgrenseoppgangen.

Tilsammen 8 inskripsjoner, 4 på norsk og 4 på finsk side, ble gransket undergrenseoppgangen 2000. Inskripsjonene ble renset og malt sorte med gul bakgrunn. I tilleggble merkene koordinatbestemt i UTM Euref89, sone 35:

Monogram Nord Øst Kartblad LandAF 1766 7 760 809 511 494 29 FinlandC7 1766 7 761 809 511 315 29 NorgeAF 1766 7 759 839 494 350 28, 27 FinlandC7 1766 7 760 400 494 613 28, 27 NorgeAF 1766 7 761 405 493 780 28, 27 FinlandC7 1766 7 761 296 491 491 27 NorgeAF 1766 7 706 040 454 292 20 FinlandC7 1766 7 707 473 454 954 20 Norge

- 111 -

Om formålet med disse inskripsjonenes heter det i grensebeskrivelsen fra 1766 bl.a.:

"Hvad de før ommeldte uthugninger ved Elven angaar, da kunde der hænde at Almuen paabegge Sider om den kunde fatte samme begreb som om Røserne, hvorpaa de Kongl: Navnligledes findes uthugne, neml: at imellem dem maatte forstaaes at være Linier, somdeterminerer Grændsen, ligesom imellem Røserne, hvilket uriktige begreb kunde i fremtidenforaarsage Trætte om deres laxefiskerie og brug i Elven, saa skulde det ikke synesufornøden her i beskrivelsen at betyde og tilkiendegive det imellem disse udhugninger ikkebør forstaaes nogen Grændse Linie at være dragen, hverken skraads over Elven saaledes, aten Linie fra et Kongl: Navn paa den Svenske Side skulde give skraads ned igjennem Elven,til et saadant Kongl: Navn paa den norske Side, og saa videre. Ikke heller bør det forstaaesat imellem disse udhugninger Middelpuncter skulde være tagne i Elven, og imellem 2deeller flere deslige Middelpuncter Linier dragne, som skulde udgjøre Grændsens gang, omend og disse puncter og Linier forblive allene i Elven og ikke rørte Landet. - Men at disseudhugninger ere allene gjordte til Zirat og anseelse ved Elven og paa ingen Maadedeterminerer Grændsens gang, som allene forbliver ved det dybeste eller Hoved-Renden iElven, hvorfor de ikke heller hverken blandt Rigs Røserne eller Rigsmærkernes Numereoptages, ikke heller for nogen af delene ansees.''

Grensekommisjonene understreker at betydningen av disse merkene ikke er endret, og at deved grenseoppgangen 2000 er pusset opp på grunn av den historiske verdi de representerer.Inskripsjonene er avmerket på grensekart.

3.3.7 Skjøtselsavtalen

I følge bestemmelsen i deklarasjonen av 1.juni/20.mai 1847 om periodisk revisjon av grensaskal en grenseoppgang utføres hvert 25. år. Etter denne bestemmelsen vil følgeligkommende alminnelige grenseoppgang finne sted i år 2025.

Det er imidlertid sannsynlig at det innen den tid vil oppstå visse praktiske spørsmål som gjørdet nødvendig å iverksette snarlige tiltak for å sikre grensas markering og definisjon. Ensikter her bl.a. til eventuelle nye ferdselsårer over grensa. Det er ellers klart at grensegatenog grensemerkene vil komme til å forfalle i løpet av et tidsrom på 25 år.

Grensa i Tanavassdraget følger djupålen slik denne er fastlagt ved grenseoppgangen 2000.Det kan imidlertid oppstå endringer i djupålens leie som følge av tekniske inngrep eller avstore naturgitte forandringer, og som vil medføre at nødvendige tiltak blir iverksatt.

Grensekommisjonene er enig om, at det er behov for en spesiell avtale mellom landene omgrensas skjøtsel. Mellom grenseoppgangen 1975-76 og grenseoppgangen 2000 harOverenskomst om skjøtselen av den norsk – finske grense vært den fungerende avtalen.Overenskomsten har fungert godt, og sikret at riksgrensa fortsatt er i bra tilstand.Grensekommisjonene foreslår derfor at en lignende overenskomst bør vedtas.Overenskomstens formål er å sikre tilstrekkelig beredskap for rask gjennomføring avnødvendig arbeid, påse at grensearbeid om mulig kan bli koordinert med annet arbeid, ogsørge for enklere ajourhold og arkivering av grensedokumentene.

- 112 -

Grensekommisjonene har bearbeidet ett felles forslag for en ny overenskomst. Prinsippenesom ligger til grunn og den praktiske vinklingen er i overensstemmelse med den tidligereoverenskomsten, men grensekommisjonene vil foreslå en større forandring som innebærer atoverenskomsten gjelder fortløpende, og ikke bare til neste alminnelige grenseoppgang.

Nedenfor følger forslag til avtaletekst:

- 113 -

SKJØTSELSAVTALE

mellom

KONGERIKET NORGE

og

REPUBLIKKEN FINLAND

om

skjøtselen av riksgrensa mellom de to land

Artikkel 1

Riksgrensa mellom Kongeriket Norge og Republikken Finland forløper i terrenget slik somfastsatt i de grenseoppgangsdokumenter som ved siste alminnelige grenseoppgang bleundertegnet av Norges og Finlands grensekommisjoner, og godkjent av de respektiveregjeringer.

Artikkel 2

De kontraherende parter forplikter seg i tiden mellom de alminnelige grenseoppganger åivareta grensas skjøtsel og iverksette nødvendige tiltak for å opprettholde en grensemerkingsom gjennomført ved den siste alminnelige grenseoppgang.

Slike tiltak kan være:

- 114 -

• Rydding av grensegaten i visse partier med sterk gjenvekst.• Reparasjon av skader på grensemerkene.• Vedlikehold av grensemerkenes gulmaling og hjertestenenes inskripsjon.• Tiltak for definisjon av riksgrensa i slike tilfeller hvor tekniske arbeid nødvendiggjør en

endret eller forbedret markering innen visse begrensede område av riksgrensa.• Nødvendige tiltak i forbindelse med eventuelle endringer av djupålens løp i

Tanavassdraget som følge av tekniske inngrep eller store naturgitte forandringer.

Arbeidet skal utføres i samsvar med gjeldende instruks for den norske, respektive finskegrensekommisjonen , samt ”Teknisk instruks” fastsatt ved den siste alminneligegrenseoppgangen.

Artikkel 3

Grensas skjøtsel fordeles mellom de kontraherende parter på følgende måte:

1. Norge tar ansvaret for det avsnittet som Finland har hatt skjøtselsansvaret for ved sistealminnelige grenseoppgang.

2. Finland tar ansvaret for det avsnittet som Norge har hatt skjøtselsansvaret for ved sistealminnelige grenseoppgang.

3. Norge og Finland har i fellesskap ansvaret for arbeidene langs Tanavassdraget fra riksrøys342A til riksrøys 343.

Artikkel 4

Den ene kontraherende parts rette myndigheter skal før skjøtselsarbeider igangsettes skriftligunderrette den andre kontraherende parts rette myndigheter om dette. Representanter for denandre kontraherende parts myndigheter har rett til å være til stede ved arbeidenes utførelse.

Artikkel 5

Konstaterer den ene av de kontraherende parters rette myndigheter at skjøtselsarbeidet ernødvendig innenfor den grensestrekning hvor den andre kontraherende part har ansvaret forslike arbeid, skal denne parts rette myndigheter underrettes.

Artikkel 6

For skjøtselsarbeidene skrives rapport. Kopi av rapporten tilstiles den andre kontraherendeparts rette myndigheter. For skjøtselsarbeid ved Tanavassdraget skrives rapport av dekontraherende parters rette myndigheter i fellesskap. Rapportene skal tas inn igrensedokumentene for den neste alminnelige grenseoppgang.

- 115 -

Artikkel 7

De i denne overenskomst rette myndigheter er i Norge den utnevnte norske grense-overkommissær og i Finland den utnevnte finske grensekommisjon.

Artikkel 8

Utgifter som påløper i forbindelse med vedlikehold av grensemerker og grensegate, bekostesav de kontraherende parter for sine respektive ansvarsstrekninger.

Utgifter som påløper ved forbedret grensemerking som følge av tekniske arbeid eller storenaturgitte forandringer fordeles etter nærmere avtale.

Artikkel 9

Denne overenskomst trer i kraft – 30 – tretti dager etter den dag de kontraherende parter addiplomatisk vei har meddelt hverandre at deres respektive konstitusjonelle betingelser foroverenskomstens ikrafttredelse er oppfylt.

Artikkel 10

De kontraherende parters rette myndigheter skal i god tid gjøre forberedelser til og fremmeforslag for neste alminnelige grenseoppgang.

Artikkel 11

Overenskomsten er utferdiget den …………….200.. i 2 -to- eksemplarer på henholdsvisnorsk og finsk, slik at alle tekster har samme gyldighet.

Til bekreftelse herav har de respektive befullmektigede undertegnet denne overenskomst.

For den norske Regjering For den finske Regjering

SUOMEN-NORJAN VALTAKUNNANRAJA

RAJAPÖYTÄKIRJA

2000

Suomen ja Norjan rajankäyntivaltuuskunnat

Sisällysluettelo

PÖYTÄKIRJA PÄÄTÖSKOKOUKSESTA, OSLO 18.12.2001 0

1. RAJASOPIMUKSET 1

1.1 Ruotsin ja Tanskan välinen sopimus koskien Ruotsin – Norjan rajaa,Strömstad 21. syysk./2. lokak. 1751 (Strömstadin sopimus) 1

1.2 Venäjän ja Norjan välinen rajasopimus, 2./14. toukokuuta 1826 23

1.3 Julistus Venäjän ja Norjan välisen rajan säännöllisestä tarkastuksesta,20. toukokuuta / 1. kesäkuuta 1847 27

1.4 Kuvauspöytäkirja Suomen, Sosialististen Neuvostotasavaltain Liiton jaNorjan valtakunnanrajojen yhtymäkohdasta, 3. joulukuuta, sekä siihenliittyvä Pöytäkirja rajamerkistä "Muotkavaara" (Krokfjellet) 28

1.5 Pöytäkirja Suomen, Norjan ja Neuvostoliiton valtakunnanrajojenyhtymäkohtaan asetetun Muotkavaaran (Krokfjellet) rajamerkinhoitamisesta, 7. helmikuuta 1953 31

2. AIKAISEMMAT RAJANKÄYNNIT - YLEISKATSAUS JAYHTEENVETO

34

2.1 Johdanto 34

2.2 Rajankäynti 1764-66 34

2.3 Rajankäynnit 1786, 1794-95 ja 1805-06 34


2.5 Rajankäynti 1846 35






3. RAJANKÄYNTI 2000 39

3.1 Johdanto 39

3.2 Kokouspöytäkirjat 39

Helsinki 18. joulukuuta 1997, (2 liitettä)

Kilpisjärvi 21. elokuuta 1998, (2 liitettä)

Hønefoss 3. helmikuuta 1999, (4 liitettä mukaan lukien ohjeet)

Helsinki 11. toukokuuta 1999, (2 liitettä)

Gardermoen 10. maaliskuuta 2000, (6 liitettä)

Helsinki 20. maaliskuuta 2001, (3 liitettä)

Kilpisjärvi/Ivalo 30. heinäkuuta / 2. elokuuta 2001, (2 liitettä)

Pöytäkirja Kolmen valtakunnan pyykin Suomi – Norja – Ruotsitarkastuksesta, 30. Heinäkuuta. 2001, suomen- ja ruotsinkielisetpöytäkirjat

40

45

50

64

69

80

86

93/94

3.3 Rajankäynnin 2000 maastotyöt ja tulokset 95

3.3.1 Tavoite ja perusaineistot 95

3.3.2 Kartoitus 95

3.3.3 Maastotyöt 96

Yhteenveto rajamerkeistä Suomen – Norjan rajalla 96

Valtakunnanrajan kuvaus 97

3.3.4 Tenon vesistön valtakunnanraja 107

3.3.5 Kolmen valtakunnan pyykit 109

3.3.6 Historialliset rajamerkit 109

3.3.7 Rajan hoitosopimus 110

- 1 -

1. RAJASOPIMUKSET

1.1 Ruotsin ja Tanskan välinen sopimus koskien Ruotsin – Norjan rajaa,Strömstad 21. syysk./2. lokak. 1751 (Strömstadin sopimus)

Traktat mellan Sverige och Danmark angående gränsen mellan Sverige och Norge.Strömstad, 1751, september 21./oktober 2.

Den Helige Trefaldighets Namn.Göres härmed witterligit huru som Den Stormägtigste Förste och Herre,

Herr Adolph Friedrich, Sweriges, Götes och Wendes Konung etc: etc: etc: Arfwinge tillNorrige, Hertig uti Schlesswig, Hollstein, Stormarn och Dittmarsen, Grefwe tillOldenburg och Delmenhorst etc. etc. och den Stormägtigste Förste och Herre HerrFriedrich Femte, Dannemarcks, Norriges, Wendes och Gottis Konung, Hertig utiSchlesswig, Hollstein, Stormarn och Dittmarsen, Grefwe till Oldenburg ochDelmenhorst etc. etc. för nödigt funnit, att Gränsen emellan Swerige och Norrige i stödaf förre öfwerenskommelser och afhandlingar utstakad warder. Utom den anledningsom uti 1734. års Defensive förbund dertill gifwes, finna Bägge Höga Delar en ickemindre kraftig förbindelse uti den upriktige sorgfällighet de hysa att förekomma oredaoch twistigheter ömse sidors undersåtare emellan, uti hwilke Öfwerhet och Rikenlätteligen kunna inweklade blifwa. Deras Kongl. Maij:tt, Kongl. Maij:tt hafwafördenskuld till en Gränse Tractats uprättande förordnat Deras FullmägtigeCommissarier, nemligen Hans Kongl. Maj:t af Swerige, Öfwersten och Riddaren afDess Swärdsorden Herr Johan Mauritz Klinkovström, och Hans Kongl. Maij:tt afDannemark och Norrige Dess General Major af Infanteriet och Öfwerste af det andreTrondhiemske National Infanterie Regimente, Herr Johan Mangelsen, hwilka i följe afde wid slutet af denne Tractat bifogade Fullmagter hafwa den tredie Aprill är 1749:sammankommit och efter bemälte Fullmagters upwisande och utväxling, samt åtskilligehåldne conferencer om följande Articlar förenat sig:

Artic: 1:Aldenstund den uti 1661 års Gränse-Reglerings Tractat utsatte Gränse

Linien för BohusLän i Swerige och en del af Aggerhus stifft i Norrige slutar sig uppåHisö eller Hängsö uti Kornsjön, hwarest DahlsLand begynnes; fördenskuld blifwersamma punct å Hisön, begynnelsepuncten hwarifrån RiksLinien nu kommer attutsättjas, hwilken ock blifwer sådan som härefter följer:

Ifrån detta nuwarande enige Riksmärke på Hisö eller Hangsö skall Linien gåwäster om Rumpö mitt igenom Husösund intill den Norrske pretentionsLinien, hwilkensedan följes intill den enige puncten Norr för Husö i Kornsjön, så att således Granönoch Rumpön, samt en twistig klippa utan namn uppå den Swenske sidan förblifwa, ochden del af Husön som twistig warit, på Norrske sidan.

Jfrån förenämde punct i sjön norr för Husön skall Linien gå igenomLycksviken eller Lycksvandsvigen, Sundsbrosund, Käringesund, Björnesund,Abborsund och Kråkesund, så igenom Norre Kornsjön till Halleröd- eller Bogälfwensinlopp, sedan mitt igenom bemälte älf och den derwid liggande Hålldammen ellerHalleröddammen till Bogsjön, derifrån öfwer Bogsjön till Kuleller Kålholmen,Gråmärren eller Hvitesten, Tågholmen, hwarest Gränsen wänder sig åt och efterBodalsviken till sjöns ända, sedan derifrån efter en bäck och en dal kallad Budalen intillLiusvattnets södra ända. Derifrän går Linien igenom bemälte sjö till Grötesbo-bäckens

- 2 -

utlopp, sedan efter wattudraget och Grötesbo bäcken till Grötekjärnet, samt genomsamma kärn och Grötesbäcken som går deruti, till Ulfvevattnet och det NorrskeUlfvevandoos, derifrån Ulfvewattnet igenom, till Swenske Ulfvevattnsoset och NorrskeUlfvevandsdammen wid Rödholen, utaf hwilken dam de Swenske Torseruds åboerskola till hälften blifwa ägare emot halfwa dambygnadens betalande efter dess warandebeskaffenhet wid tillträdet, samt sedermera till lika del få underhålla. Jfrån bemälteUlfvadsdam går Linien till Skilnadsfurun samt Klåfstensåsen, så till Råsten och öfwerLångåsaxeln till Alingsmur, derifrån till Råsten i Swenske pretentions Linien, sedan tillMosten och Krokkjärnsholmen, derifrån öfwer en myr och Fagerlie-Kjärnet tillHedestenen, så öfwer en lång myr till Sjulsboa- eller Bockehyttedal, sedan tillGöpebergs eller Biekulle-rös, derifrån genom en dal till wästre Dyfvelen, så till östreDyfvelen, igenom Södre Bjurvattnet,sedan igenom Norre Bjurvattnet, samt efter enbäck till och igenom Rödvattnet, derifrän efter en bäck, igenom en dal på NorrskaSloerne kallad, sedan öfwer berget till Röskjärns-rös, derifrån öfwer Röskjärnet till enpunct, som kommer till att utsättjas mitt emellan bägge praetentions Linierne wid denöstre sidan af Röskjärnet, derifrån till röset på Salholmen, så igenom stora Levattnet, tillden ytterste östligaste udde på Biskopsholmen eller Mosvigsön, widare efter bemälte sjötill den Swenske uptagne puncten på Trollön, så öfwer Trollön till den förut enigepuncten Röset på Könenebbe, samt derifrån Linea recta till det Swenska Skäret iLysekärnet, sedan mitt emellan de Swenske och Norrske skären i Bremåse, Linea rectaemellan den Swenske Tvärhellemon och den Norrske Slahellemon, således att dettaRåmärke passas på det närmaste mitt emellan bägge Motorpens ägor, som der ärobelägne, så att hwar behåller sine. Derifrån till ett märke emellan den Norrske Moeforsoch det Swenska Moekjärn, sedan mitt emellan de Swenske och Norrske märken iBergekjärnssund, så mitt emellan Hullbeckebroarne i sommar- och winterwägarne tillett märke mitt emellan Slaklefven på den Norrske och Högsätet på den Swenskepretentions Linien i bemälte klef; så mitt emellan Bägge skären i Måse: Derifrån i denNorrske Ronnekärnspunct, så i den östre Swenske Klåfsten, och dädan till en punct mittemellan den Swenske Joareknatte och den Norrske Joareknatte-Sten, så i den förutenige puncten på Galtedalshögden, derifrån Linea recta till den enige puncten iMörkesund, så till Råmärket på den enige Linien emellan Mörkesund och Grindefors,sedan till Grindefors, samt den år 1739 upsatte wisestenen, derifrån till södreLangevadsbottn, så igenom densamma till och i den Norrske dämningen iLängevadsbäcken och dädan till det förut enige märket Oxen i Oxekärnet, samt tillDyflingeholmen eller Norrske Gåseholmen och derifrån till en punct mitt emellanbemälte Gåseholme och den Swenske Gåseholmen, derest röset kommer att sättjas widden östre sidan af sjön Romungen, derifrån directe till Holmen i Grindefors, så till Steni Måsehalsen, derifrån drages en Linea recta till en punct mitt emellan Norrske ochSwenske Furumoerne, hwaraf den Swenske kallas Grafven på Furumoen, och denNorrske Faremon; derifrån går Linien uti och öfwer Mellan-Pårskärnet till det SwenskaRöset wid Tvärbecken, så till Swenska puncten i Bleckerkärnet, hwarifrän Liniendirecte drages till Tufvan i sjön Tåken, som på Norrska kallas Hjertat i Holme- ellerTåkesjön, derifrån följes Långebecken, som på Norrska kallas Langegobben tillSwenske Fjärebäckskjärn, så efter bemälte bäck till Rödvattnet och igenom samma sjötill Strökjärnet Hornsjön, Krokvattnet eller Långegropen, Gränsjön, Fjällbosjön,Fjällbodölperne, Holmsjön, bägge Lindbrovattnen, en liten sjö på Swenska kalladTåken och på Norrska Hynekärnet, efter samma bäck till Fiskvattnet, hwaruti är enHolme Grenerholmen kallad, så igenom Grenerfors till Krokfors och Holmen i storaTansjön på Norrska kallad Röseholmen, så igenom bemälte sjö till Ruds- eller Lerviken,derifrån Linea recta till det Swenske märket Rödehall, sedan efter gamleGjärdesgårdsstoden till Buvand eller Högsäters älfwen och widare igenom samma älf i

- 3 -

söder till den ort, hwarest gården Hougens uptagne åker och äng i sådan sträckningändas: derifrån går Linien directe till Norrske puncten emellan bäggeKnäggebergsholmarne i Häljesjön, så till södre ändan af det Swenske Bleckerkjärn,derifrån till en punct wid södre Körpungskärnet, således att de twänne NorreKörpungskärns sätrar som nu af de Norrske possideras med deras husbyggningar samtåker och äng på den Norrske och den ödelagde säter-tomt som den Norrske gård Östbolförut med Swensk tillåtelse hafwer brukat, på den Swenske sidan förblifwer: Derifränskall Linien gå till den Norre sidan af Årekärnet, som den närmast i rätt Linea passar sigmed de twänne förutgående puncter, så till Skårgårdsröset, derifrån öfwer NorreLeersjön till Orre- eller Örebacken, så till Abborkärnsröset, derifrån Linea recta till enpunct mitt emellan den Norrske Långegropens ända i Vrangselfwen och det ställehwarest den Swenske praetentions Linien går öfwer samma älf emellan Ovist påMagnorrast och den Swenske Linne- eller Långegropen, samt ifrån denna punct Linearecta till den Swenske Klåfsten i Bil-älfwen.

Som de Swenske bönder på Morast igenom denna Linea ifrån Årekärnet tillVrangsälfwen förlora on omtwistad skog kallad Köpe- eller Leersjöskogen, hwilken deaf Norrskt folk för lång tid sedan hafwa tillhandlat sig, så är härmed betingat ochrättwist befunnit, att bemälte bönder af wederbörande å Norrske sidan skall godtgörasoch tillbaka lefwereras köpesumman som är Sextioåtta Riksdl. Dansk courant, efter detwärde hwaruti skogen war år 1664. då de Swenske bönderne tillköpt sig denne skog,hwilka penningar komma att betalas så snart Linien derstädes warder redresserad.

Jfrån den Swenske Klåfsten i Billaälf skall Linien gå directe till detSwenske märket Storön i Utgårdssjön, derifrån till en punct mitt emellan det Norrskemärket Rödmyrans södre ände och den Swenske Stenholmen i samma Rödemyr, så tillen punct mitt emellan den Norrske Mörteleken i Holmsjön och Säterkjärnet på denSwenske Linien, derifrån till det Swenske Skålsjö-os, så till Staken l sjön Verelen ellerWaraldsiön, som är en hög sten i wattnet wid den Norre sidan af bemälte sjö, nära intilllandet.

Sedan går Linien directe till Cronhald eller Ronhald wid DusellerTys-kjärnet, derifrån till en punct mitt emellan det Norrske märket Måsekluten och detSwenska Måseklätten, således att den Swenske gårds Långsjöhögdens qwarn kommeratt ligga på Swenske sidan; så Linea recta till den förut enige puncten Stenarne påRotnesmo. Härifrån går Linien till det Swenske eller Norre Askogsberget, så till enpunct i Nyckeleller Myckelvattnet mitt emellan det Swenske märket Holmen iKungsviken och det Norrske märket Bodholmen i samma sjö, då röset sättes på landet iden Linea som går derifrån Linea recta till den Norrske Mullhögaklint eller storeMulldusen i den punct hwarest femstena röset förut har stådt: derifrån Linea recta tilldet Norrske märket norre Bagsjoberget, och följes den Norrske pretentions-Linienderifrån till Röydeholmen i norde Röyden, så Linea recta till Swenska Råberget,hwarmedelst Falltorpet blifwer på den Swenske sidan liggande.

Jfrån Råberget går RiksLinien till den Norrske eller östre puncten på Elge-eller Adlerklintarne, sedan till en punct mitt emellan de Swenske och NorrskeMidskogskällorne, derifrån till en punct mitt emellan den östre och wästre Höcklingen,sedan till den förut enige puncten Holmen i Kroksjön: Derifrän till ÖstreDjupebergshättan och till röset på Skarpdjupeberg, så till Norrske Gåsekärnssund, sedanefter den Norrske Linien till den Norrske Mullhougen, så per Lineam rectam till denSwenske eller Westre Bagge- eller Backeklint och dernäst till den förut enige puncten iBåoset. Härifrån drages RiksLinien öfwer det Swenske Höljefallet till en punct mittemellan Gryte- och Strupeforssarne, samt dädan till Storberget, hwaruppå punctensåledes tages att det till Aspeberget hörande gamle säterstället med sine Ängeslogar påden Swenske sidan blifwer liggande. Frän en sådan punct på Storberget drages Linien

- 4 -

till Sandkjälleforsen hwarest punkten tages i den norre ändan af den Holmen, som derutiär belägen, så öfwer Laxpatan idenöstre Älwegrenen till den Norrske Sandkiälan.

Härwid är betingat till oenighets förekommande Bägge Rikens undersåtareemellan, om det uti Sandkjälleforsen warande Laxfisket, som blifwer samfält för bäggesidor, att den ena Laxpatan det ena året skall brukas af de Swenske och det andra året afde Norrske, och så vice versa till äreskifte, emedan här skola wara twänne Laxpator, eni hwarden älfwegrenen på hwar sin sida om holmen.

Jfrån bemälte punct i den Norrske Sandkällan går Linien igenom helaKällegrafven till den förut enige puncten ä norre sidan deraf.

Sedan skall Linien gå till en punct mitt emellan Vinkilden på den Norrskeoch Tandånäspuncten på den Swenske Linien; Derifrån till en punct mitt emellan LillaMobergsröset på den Norrske och en sådan punct på Näsvaldsfjäll uti den SwenskepraetentionsLinien som blifwer liggande rätt-Linigt emellan Tandånäspuncten ochFlärvaldsstöts puncten i samma Swenska Linea: Derifrån i Wåtudalsijun och till enpunct mitt emellan det östra och wästra Faxefjäll, som förmodeligen träffar in på detmedlersta Faxefjäll.

Jfrån det medlersta Faxefjäll drages Linien till Brattefjäll: Därifrån följesden Swenska praetentions Linien genom följande märken, nemligen Qvarnkälla,Mörtetufva på Dreffjället, Miskogsknall, Lislefjäll och Hvitehågnarne till det Swenskamärket Herjehågna: derifrån Linea recta till Vonsjögusten, så till Muren på Ruten,Norrske Haftorstöten, Skarfdörren, Storsola, Stora Gluken, Skör- eller Skurdalsportenoch Hallsjöruen: sedan följes den Norrske Linien öfwer Storsjösundet till Finvåla ochNorra Skärvandsända, samt till röset wid Strådahlsforsen: Derifrån till StrådelsKlumpsvise, Skeckenelfsvise, Biörkevattns fjällsvise och Nyamojocksvise, samtHögsätet: Derifrän till det förut eniga röse på Holdershatten, sedan följes den Norrskepraetentions Linien till Jäfsjöhatten och Jutehatten samt derförbi och till den wästresidan af Norra Kingsjön: derifrån till Penningekeisarne, så Linea recta älfwen somkommer af Mursjön nedanför Quedliesjön, och derifrån således till en punct norr förMursjön, att samma Mursjö på den Norrske sidan förblifwer. Jfrån denne punct litetnorr om Mursjön drages Linien directe till en punct wid Qvedliesjöns norre sjöbrädd, såatt Quedliesjön likaledes på Norrske sidan förblifwer och fasta landet på den Swenske,samt derifrån directe till Portfjället; så till en punct i Öfwerste Linnebottns ända.,derifrån till Nordsvellsklumpen och Jadnemsklumpen på Börjefäll. Jfrån detta märkegår Linien igenom följande puncter, nämligen först till en punct mitt emellan Fremsjockpå den Swenske och Gaudejock på den Norrske sidan af Linien, så till en punct på detsläta Landet Murrits Skijtski emellan Voimo älfwen som rinner till Swerige ochSosendals älfwen som rinner till Norrige, sedan emellan Areträsk på den Swenske ochVorckoträsk på den Norrske sidan, hwilka hwardera rinna till den sidan hwaruppå deligga, så till en punct på Bruxtfjället emellen Gryteträsk som rinner till Norrige ochBruxt Träsk som faller till Swerige: Derifrän till en punct emellan Raudejaure somrinner till Norrige och Raukanjaure som faller till Swerige, så till en punct påSkautkjevari ofwanföre den wästra ändan af det stora Uhmeå wattnet som rinner tillSwerige och Gräsvattnet samt Akeljauri, på den nord-nordwästre sidan widSkautkjevari, som löper till Norrige, sed an till en punct wid Jausjaures utlopp tillNorrige, widare till en punct emellan Kirkejauri som leder wattnet till Altesträsk ochSwerige samt Börriksträsk och Rikasjaure som rinner till Norrige, och änteligen iBonnäsfjäll emellan bägge Bonnesjaure, hwaraf det ena faller till Swerige ochWindelsälfwen och det andra till Vireträsk och Ranfärings älfwen i Norrige.

Widare går Linien till den Swenske puncten i wästre Nasafjäll, så emellanbägge Svangskärnen och derifrån directe till det år 1745 upsatte Gränseröset påStreiteskiack, sedan Linea recta till Joxetjock och derifrån till Skarjahaggori i

- 5 -

Dorisvagg, hwarifrån den Norrske Linien följes till Saulotjock på berget Norrsaulo ochså till den Norrske puncten i Stendalen wid den östre ändan af östra Lamiwattnet, somär beläget deremellan och Pieska- eller Pitajaure, sedan till nordre Sulitielma, derifråntill Olmaijallogiäkna, Tulpagiäkna, Gautilis, Hurri, Sautas eller Tiockolis, Tiorro,Lätnavardo, Pertnitiock, Paudas, Stora Ridatjock, Märfas, wästra Jofvatiorro ochJfvarsten:, så Linea recta till Kalamjock emellan Kamasvara och Suggifjäll: ifrånKalamjock directe till en bäck som kommer ifrån Allagaisfjäll under Suggifjäll ochgifwer wattn till Bägge Riken. Jfrån denna bäck och det stället hwarest wattnet delas,drages Linien till en punct mitt emellan bägge Linierne på Kadderoifvi och derifrån tillden förut enige puncten på stora Reurifjäll. Sedan följes hela Swenske praetentionsLinien som går efter fjällryggen ifrån Reurifjäll öfwer Vuotiatza Keudnojaure, till punctmitt emellan Polno träsken,derifrån Linea recta till Hjerta på Duoderichs- ellerDördicksfjäll, som likaledes till en beständig Gränseskilnad skall antagas, derifrån följesden Norrske Linien till Koitevara eller Koivarack, derifrån till den Swenske puncten iVuoskonmodka och så efter samma nyss gifne Linea till den Norrska Linien påKiepanvara, då denna Linea recta stryker mitt emellan det Swenska märket LillaKamasvara och den Norrska Linien till Kiepanvara, sedan föjes samma Norrske Lineatill Terfelvara, Kåge- eller Tiäudavara, Haukavuosma eller Haukejauremodka och så tillRaudekjolma, Rostosund och Maskonmodka, så twärtöfwer till Moskonvara på denSwenska Linien, som sedan följes till Tiorrokaitza och öfwer Japajaure till den förutenige puncten i Koskinmodka. Jfrån bemälte Koskinmodka går fjällryggen och RiksLinien öfwer följande märken nemligen till Kalkogobb, Marselkvara, Tollihuppuk,twänne fjällbärg efter hwarandra kallade Poating, äfwen en punct i fjällryggen påchartan beteknad med det ordet Fjällrygg, hwarest wattnen skilja sig till Sverige ochNorrige, derifrån till Ortesmorckesoifve eller Ortesoifve, Kaudaskais, Halde ellerHaltianilto, Somasoifve, Vardoifve, Birte- eller Skiertevare, Tennismodkis, Korsevare,Akisvare, Nerrevare, Possesvare, Urevare, Marselkorre, Pitsiskjolme, Kieldevado,Salvaslopel, Salvasvado, Soijversvare, Termensvardo eller Tirmesvara, Beversmodka,Raudoyfve, Maderoifve, Saltoifve, Aletvare, Motasoifve och Kalkovado, widareemellan Kalkolobel och Raudaautzi, hwarest wattnet delar sig till bägge Riken, såemellan bägge Raudejauerne till Ausvupudakjaure och emellan Swenska Soikisautzimitt emellan bägge Keitemjaure till Raudoifve, samt ett Gränsemärke i anledning afWattendragen utan namn. Derifrän till Maselautzi och ett annat Gränsemärke utomnamn emellan Kaldjaure som rinner till Swerige och ett annat wattn utan namn, somrinner till Norrige, och så till Laddegeinoifve eller Beldovadda, hwarest fjällryggenslutar sig, ferifrän skall Riksskilnaden gå i norr till Skeckemjock, samt efter sammeJock eller bäck till dess den faller uti Enara älf, som äfwen kallas Öfre Tana älf. Sammaälf förblifwer Riksgränts till dess att den sammanstöter med Karasjocki älf, hwarest denstore och rätte Tana eller Teno älf begynnes, som likaledes förblifwer Riksgränts ändatill det ställe hwarest Skolajocki bäck faller in i Teno älf. Derifrån drages GränseLinieni öster till fjället Harrimatskaidi, så öfwer ett Land emellan twänne bäckar till träsketPolmatjauri, sedan till Voumovaratz, Pitsusmarast och ändteligen till fjället KolmisoifviMadda Kjetza.

Artic: 2:Som nu Riksgränsen emellan KonungaRikerne Swerige och Norrige på sätt

som föregående articul utwisar, blifwit förenad och faststäld, så warda härmed allepraetentioner af hwad namn de wara må som någondera Riket eller dess undersåtareförment sig äga in öfwer denne gränts, aldeles uphäfne och dödade. Och kommer äfwentill följe härutaf Swerige att enskijlt och allena upbära skatten utaf Teno och UtzjockiLappar, så wäl som Norriges tillförene hafde upbörd af Enara Lappar, samt

- 6 -

KonungaRiket Norrige att allena taga och njuta skatten samt utöfwa andelig ochwerldslig jurisdiction öfwer Koutokeino och Afjovara, såsom dess enskijlte Land ochenskijlte Herrewälde undergifwit.

Artic: 3:Jngendera Cronorne skall nu eller framdeles tillägna Sig någon skatt och

upbörd eller annan rättighet af hwad egenskap den ock wara må, inöfwer Gränsen,hwarken i följe af Stettinske fördraget, eller någre andre för detta gjordeöfwerenskommelser; men som ömse sidors Lappar behöfwa bägge Rikens Land tillderas Rendjurs uppehälle; så har man i anseende till dem öfwerenskommit om sådaneinrättningar, som uti denne Gränsse Tractats Förste Bihang eller Codecill innehållas.

Artic: 4:På det att Riksgränsen må blifwa så mycket säkrare, och de angränsande

undersåtare ä båda sidor derom så mycket nogare underrättade, skall densamma genomwisse Committerade dertill å både sidor å nyo upgås och med Gränserösen besttjas påsätt som men härom uti denne Tractats andra bihang öfwerenskommit.

Artic: 5:Aldenstund redresseringen och Riks Liniens rörläggande på någre år utgår

och Bägge Höga Delar likwäl äro berättigade att genast komma i possession af hwaddem tillkommer, på de ställen hwarest det beqwämligen kan låta sig göra; så har manderföre öfwerenskommit, att efterföljande skall till nästkommande års upbörd ipossession tagas, nämligen KonungaRiket Swerige upbär, jemte sin egen gamla skatt afEnara och Utzjocki, äfwen den skatt som KonungaRiket Norrige deraf för detta njutit.Äfwenwäl undfår Swerige både Sin och den Norrske skatten af Uhmeå, Vapst, Ran ochGranbyns Lappar som äga skatteland på Swenske sidan om fjällrygg och Riks Linien.

Likaledes tager Swerige possession och skatten af FallTorpet ifrån 1752. årsbörjan, som Norrige för detta har haft.

Häremot tillkommer KonungaRiket Norrige för nästkommande är ochframdeles sedan att upbära all skatten af Kautokeino och Afjovara, samt att besörja omKyrkoHerdens lön i Kautokeino, likaledes att enskijlt uptaga skatten af sådane Lappar iNordlanden som hafwa skatteland på Norrske sidan om den nu faststälte Linien, fast änSwerige förut tillika tagit af dem skatt.

Och skola följakteligen wederbörande Befälshafwande å Omse Sidor, straxtefter Ratificationernes utwäxling, så snart de derom kunna blifwa beordrade,öfwerenskomma om en wiss tid, då hwardera delen skall taga i besittning hwad i denneArtigul är anfördt, och till den andre sidan öfwerlefwerera de dertill hörandeskattemantals och öfrige publique documenter.

Art: 6:Till förekommande af sådan skada, olägenhet och wåldswärkan som hitintils

har blifwit bägge sidors Gränsse undersåtare tillfogad, igenom det att de inöfwerGränsen huggit skog och gjordt hwarannan åtskillige andre förfång; så är manöfwerenskommen, att hwilken af Bägge Rikens undersåtare, som hädanefter fördristarsig på något sätt att förfördela och förolämpa den andra sidan in öfwer denne nufaststälte Riks Gränsen skall ersättja skadan och arbeta en viss tid på närmaste fästningalt efter sakens omständigheter.

Artic: 7:

- 7 -

Som man wid Gränsens upmätande har erfarit, att de förrige tidersGränsemärken på åtskillige ställen antingen hafwa warit med deras wisare och ledareförändrade eller ock aldeles utkastade och förskingrade, hwarigenom mycken skada ocholägenhet Gränssebönderne blifwit förorsakad, som ock den önskelige roligheten ochnaboliga wänskapen emellan Bägge Rikens undersåtare derstädes förstörd; så är äfwenöfwerenskommit, att den som hädanefter understår sig, att genom en sådan åtgärd brytadenne till Bägge Rikens bästa och säkerhet faststälte Gränsselinea, med att förändraeller aldeles utkasta något GränseRöse, skall till skräck och sky för andre illa sinnade,på det stället hwarest gerningen är gjord, uphängas.

Artic: 8:Föregående GränsseTractat, tillika med dess tillhörande bihang eller

Codeciller, hwilka äro af lika kraft, som de uti denne Tractat ord ifrån ord woro införde,skall af Deras Kongl. Majj:tts Kongl. Maij:tt ratificeras, och ratificationernewederbörligen här i Strömstad utwäxlas innom fyra weekor, räknade ifrånundertekningens dato, eller förr om möijeligt är.

Till yttermera wisso är detta in duplo utfärdade instrument af Hans Kongl.Maij:tts af Swerige och Hans K. Maij:tts af Dannemark och Norge befullmägtigadeCommissarier underteknat och beseglat, som skedde i Strömstad är efter Christi börddet Ett Tusend Sjuhundrafemtionde första den 21 September/2 October:

J Mauritz Klinekovström. J. Mangelsen. (Sigill.) (Sigill.)

- 8 -

Första Bihang

eller Codecill till Gränsse Tractaten emellan Konunga Rikerne Swerige ochNorge, Lappmännerne beträffande.

På det att Lapparnes wanlige öfwerflyttningar, samt den derföre betalandeleija och jurisdictionen öfwer de främmande Lappar under bemälte öfwerflyttnings tid,hädanefter icke må gifwa någon anledning till oenighet och missförstånd, och manderjämte klarligen må kunna weta hwilka hädanefter såsom Swenske eller NorrskeLappar blifwa att anse, samt huruledes med dem uti alle tillfällen reciprocé skall omgås,hafwe de uti förestående Gränssetractat nämde och här under teknade Commissarier omwisse härtill hörande puneter förenadt Sig således, som följer:

§: 1.Den sedan år 1742. och under denne GränsseCommissions tid de privative

Swenske Lappar, på wisse ställen uti Norrlands Amt, pålagde nye Norrske Lappeskatt,och det derigenom införde städjandet af sommarland, samt dess öfwerlemmande tillbemälte Swenske Lappar emot årlig skatts erläggande, skall afskaffas och uphöra,såsom stridande mot en del af de nedanstående betingade Artielar, och bidragande tillnye oriktigheter uti Lappwäsendet, hwaremot sådan inrättning som här nedanföre påsine ställen anföres skall sättjas i wärket.

§:2.Jngen Lapp må hädanefter äga Skatte- eller Städjeland uti mera än ett Rike,

på det all anledning till gemensamhet af undersåtare och Land hädanefter må kunnaundwikas.

§: 3.Till underrättelse för närwarande tid betingas, att aldenstund från Börjefjäll

till Bonnäsfjäll, det är, uti begynnelsen af Norlands Amt och för Helge-Lands fögderi påden Norrske sidan, men för Ångermanlands och Uhmeå Lappmarker på Swenska sidan,fjällryggen till Gräns är faststäld, och man således på bägge sidor derigenom mister degamle skatteland och undersåtare, som non hitintils dersammastädes inöfwer fjällryggenhar hafft; så skola de Lappar med deras familler, som nu för tiden hafwa skattelandderstädes på den Swenska sidan af Gränssen, anses för Swenske undersåtare och hörasamma sida till, oaktadt af hwilkendera sidan de förut hafwa byxlat Landet och tillhwilken sida de deraf betalt skatt, lika som äfwen de Lappar med deras familler, som nuwarande tid hafwa gammalt byxel-Land på Norrske sidan af Gränssen dersammastädes,skola tillhöra Norrige.

§:4.J fall någon Lapp för nuwarande tid befinnes hafwa ett på båda sidor af

Gränsen liggande gammalt Swenskt eller Norrskt sommarskatte-Land, det är ett sådantLand, hwaraf för är 1742 till Swerige eller Norrige skatt hafwer blifwit betald, då hafwehan frihet att wälja hwilken sidas undersåtare han hädanefter will wara, så framt hanintet winterskatte-Land på någondera sidan äger. Hafwer han winterskatteland pånågondera sidan, den Swenska eller Norrska, tillhöra då den sidan på hwilkens territoriohan sådant winterskatteland äger.

§: 5.

- 9 -

J fall någon Lapp på den sträckningen emellan Bonnäsfjäll och Halde,hwarest Koutokeino gräns begynnes, det är på den Norrske sidan för hela Saltens,Senjens och en del af Tromsöns ögderier uti Norlands Amt, men på den Swenske sidanför hela Piteå och Luleå samt en del af Torneå Lappmarker, befinnes hafwa ett sådantsommarskatteland på Norrska sidan af Gränssen, hwaraf för år 1742 skatt till Norrigehafwer warit betald, men deremot att äga winterskatteland på Swenska sidan afGränsen, då hafwe han frihet att wälja antingen han hädaneffter will wara Swensk ellerNorrsk undersåte, då han sedermera behåller det skatteland han hafwer på samma sidaom gränsen, men mister det skatteland han hafwer haft på den andra sidan om Gränsen.

§: 6.På det man må kunna weta hwilke äro Swenske eller Norrske undersåtare,

skall det uti förestående 4:de och 5:te §§: omrörde Lapparnes frie wal ske uti decommitterades närwaro wid Rörläggningen, så snart som möijeligt är, utan hinder,läckande eller tubbande, mutors och skänkers gifwande, eij heller medelst löfte af enlindrigare skatt, eller eljest på hwad sätt det wara må och af private jordägare eller andrepå någondera sidan försökas kunde, utan komma de att äga ett aldeles fritt och otwungetwal.

§: 7.De lappar som således hädanefter sedan denna convention är i wärket stäld,

befinnas hafwa både sommar- och winterskatteland, eller allenast endera delen,nemligen, antingen sommareller winterskatteland på den Swenska sidan af Gränsenskola med deras famille, det är barn eller de som äro i barns ställe, såsom fosterbarn ochslägtingar uti ett och samma matlag, likaledes tjenare och husmän, anses för Swenskeundersåtare. Det samma är ock att förstå om de Lappar med deras famille, som hafwaett gammalt byxel Land på Norrske sidan af Gränssen, hwarmedelst man hädaneffterkan åtskilja hwilken Sidas undersåte han är, sedan ingen Lapp får äga skatte eller byxelLand på bägge sidor, eij heller annorlunda kunna komma dertill än som i dennaConvention föreskrifwit står.

§: 8.J fall någon Swensk Lapp giffter sig med en Norrsk Lappehustru, som uti

Norrige har sitt eget skatteland eller flere Renar än han, hafwe han frihet, utan någothinder eller afgifft af dess egendom, att blifwa en Norrsk Lapp, då han sig derom hosSwenske fogden anmäler och bewislig giör en sådan dess beskaffenhet, hwaruppåFogden sedermera har att lemna honom dess skriffteliga tillstånd till öfwerflyttningen,och detsamma uti upbördsboken att anteckna, samt honom ifrån Swenske skatten attutesluta.

Således förhålles viceversa med en Norrsk Lapp uti lika tillfälle. Uti andreomständigheter följe hustrun mannen.

- 10 -

§: 9.J fall en Lapp will öfwergifwa sitt Land och blifwa ett annat Rikes

undersåte, förhålles med honom som med andre Swenske och Norrske undersåtare utilika tillfällen, neml:n han betale tjonde och sjette penningen af hwad han äger, till densidan, hwarifrån han will flytta, samt hafwe bewis med sig till den sidan dit han flyttawill, att afgiften riktigt är erlagd, och undfådt tillstånd till afflyttningen.

§: 10.Aldesntund Lapparne behöfwa Bägge Rikens Land, skall det dem efter

gammal sedwane wara tillåtit höst och wår att flytta med deras Rhenhjordar öfwerGränssen in uti ett annat Rike, och hädaneffter såsom tillförene lika med Landetsundersåtare, undantagande på sådane ställen, som här nedanföre anföres, få betjena sigaf Land och strand till underhåld för deras djur och sig sjelfwa, då de wänligen skolaemottagas, beskyddas och hjelpas till rätta, äfwen uti Krigstider, hwilka utiLappwäsendet aldeles ingen förändring skola göra, och aldraminst skola de främmandeLappar warda exponerade för plundring eller något slags Mång eller öfwerwåld somKrigstiderne medbringa, utan altid blifwa såsom egne undersåtare ansedde ochhandterade på hwilken sida de då sig såsom främmande uppehålla.

§: 11.Jngen Lopp som behöfwer att flytta med sine djur öfwer gränsen, må uti

Krigstider begå någon fiendtelig gjerning. Beträdes han dermed, förhålles icke medhonom effter Krigsbruk, utan han straffes på lika sätt, som om hans missgerning woreuti fredelig tid begången.

§: 12.Hwarest på Norrska sidan äro fredlyste skälfång och fogelduns samlande,

som på Norrska kallas Kobbeweide, Fugle- och Dun Waer för hwilka wisse undersåtareårlig skatt betala, skall det under sådant straff, som Norrske Lagen för Norrskeundersåtare stadgar, wara de Swenske Lapparne förbudit, att der bruka något skytteri,eller att på annat sätt skada göra. På alle andre ställen blifwer dem sådant och alt annatskytteri och fiskeri lika med Norrske undersåtare tillåtit. Äfwen njuta de NorrskeLappar en sådan frihet uti Lappmarken på den Swenska sidan.

§: 13.De Swenske Lappar som wäl flytta öfwer Gränsen med deras djur in på

Norrsk grund, men dock icke komma till hafwet eller fjordarne och derstädes någotfiskeri eller skälskytteri bruka, betala uti Leija för hwart tjugonde djur som i deras följeär, stort eller litet, af bägge kjön, undantagandes de kalfwar som samma wår äro födde,hwilka icke räknas, en skilling Dansk eller en Swensk styfwer i kopparmynt, mera icke.Men bruka de fiskeri eller skälskytteri uti hafwet eller fjordarne på Norrske sidan,betale då för hwart tjugonde djur dubbelt så mycket som ofwan är förmält, nemligentwå skilling Dansk eller twå Swenske styfwer i Kopparmynt, samma års wår-kalfwaroberäknade. Mera må af de Swenske Lappar icke tagas under hwad namn eller skjen detwara will, eij heller må de med något personligit arbete eller tjenstgörande beläggas.

- 11 -

§: 14.De Norrske Lappar, som om hösten flytta med deras djur öfwer gränsen in

på Swenska sidan betale för hwart tjugonde djur som de med sig hafwa, stort eller litet,af bägge könen, samme års wårkalfwar med inberäknade twå skilling Dansk, eller Wstyfwer Swenske i kopparmynt, aldenstund bemälte lappar derstädes den längsta tidenaf året förblifwa och wårkalfwarne på den tiden samma underhåld som de andre djurenbehöfwa. Wilja de tillika idka fiske och skytteri i Lappmarken, betale då dubbelt såmycket, nemligen fyra styfwer i kopparmynt eller fyra skilling Danske. Mera må af deNorrske Lappar icke tagas, eij heller må de med något personligit arbete ellertjenstgörande beläggas, under hwad namn eller skjen det nämnas kan.

§: 15.Uti hwart district, hwarest öfwerflyttande Lappar äro, skall förordnas en

Lappelänsman och twänne Nämdemän, som för deras öfwerflyttningar intet skolabetala.

§: 16.Lappelänsmannen och Nämdemännerne skola reciproce besörja, att de

öfwerflyttande Lappar för deras djur njuta tillräckeligit underhåld, dock så att Lappensjelf som för Landet skattar icke af främmande Lappar uttränges och lider brist. För denordsaken skuld skola Lapparnes Länsman och nämdemän wäl känna beskaffenheten afskattelanden på deras sida, samt weta antal på de djur som den Lappen äger, hwilkenskattar för Landet, på det främmande Lappar, om så behöfwes och begäres, tillbeqwämlige ställen må kunna anwisas. A ömse sidor skola de främmande Lappar nogaakta sig att de icke under deras flyttningar göra Landets egne inwånare någon skada,hwarken winter eller sommar, på skog, åker och äng, Multebärs eller hjortronmyror,eller något annat, wid laga plikt, och bör skadan ersättjas effter mätismanna ordom.

§: 17.Förr än någon Lapp, Swensk eller Norrsk, med sine djur flyttar öfwer

Gränssen, skall han för sin egen Lappe-Länsman och Nämdemän angifwa antalet på dedjur som i hans följe äro, det är så wäl på hans egne, som på hans barns, tjenares ochhusmäns, samt Leijan till bemälte Länsman lefwerera emot bewis så wäl påangifwandet, som för leijan. Äfwen skall han då straxt angifwa sig om han will idkafiske och skytteri, hwareffter leijan kommer att proportioneras och betalas, samt påangifwelsen och bewiset att anteknas. Med detta ofwannämde bewis passerar han sedanutan hinder och widare tilltal fram och tillbaka.

§: 18:Förr än LappeLänsmännerne med deras Lappar flytta öfwer gränssen, skola

de tillställa den andra sidans Lappe-Länsman en af dem och nämdemännerneunderskrefwen Specificerad förtekning på de skatteLappar och djur af deras district somsamma år wilja flytta öfwer gränsen, då de tillika leijan till bemälte Lappelänsmanlefwerera emot bewis på förbemälte förtekning och betalning. i brist af Lappelänsman,som bemälte förtekning och betalning af den främmande sidan kan emottaga, skall deneller de som leijan tillkommer, afsända en fullmägtig, som på ett så beqwämligit ställesom möijeligit är, skall uppehålla sig, nemligen uti närmast intill gränsen liggandeLappesockn på Swenske sidan, och på den Norrske sidan uti en af de närmasteinnanfjordrar och på fasta landet.

- 12 -

§: 19.Lapparne skola, om det åstundas, hwart år en gång för alla och icke offtare

på den sidans territorio som leijan tillhörer, för bemälte sidas Lappelänsman, ellerhwem ägaren af Leijan dertill skriffteligen committerar, wara förpliktade att framwisaalla de djur, som uti deras följe äro, och att-låta räkna desamme till bewis på riktighetenaf deras angifwande. Neka de sådant, eller bemälte personer med ord eller gerning illabemöta, böte en Swensk, allenast för sin motsträfwighet, Tålf daler silfwermynt, och enNorrsk Lapp Fyra Riksdaler Danske, hälfften till bemälte oförrättade personer och denandre hälfften till Konungen. För hwar gång sådan förseelse sker, fördubblas straffet.Förgriper Lappen sig på bemelte personer widare, än att det till Simpel upstudsighet kanräknas, straffes han dessutom derföre efter lagen.

§: 20.J fall någon Lapp, Swensk eller Norrsk, befinnes hafwa falskeligen angifwit

antalet på sine djur, så att han hafwer tjugu djur flere eller deröfwer, än han anmält,betale han för hwart tjugonde djur uti hela flocken, twänne gånger så mycket som ofwanförmält är. Beträdes han andre gången med sådan oriktighet, betale dubbelt så mycketsom förste gången. Tredje gången dubbelt så mycket som andre gången och så widare,så att straffet för hwar gäng fördubblas, hwaraf angifwaren tager hälften och andrehälften tillfaller den som Leijan tillhörer. Då ingen annan angifware är, behåller ägarenaf Leijan altsammans.

§: 21:J fall Lappelänsmännerne eller nämdemännen befinnas hafwa colluderat

med Lapparne uti deras oriktiga angifwande eller deras egen förtekning förfalskat ochnågot innehållit af den leija som de upburit plikte förste gången tre gånger så mycketsom wederbörande derigenom blifwit eller kunnat blifwa beswekne, hälfften tillangifwaren och andre hälften till den eller dem som Leijan tillhörer.

Andre gången sättes de ifrån deras Ämbete och straffes såsom tjufwar.

§: 22.Då någon twistighet yppas emellan Lappar frän en och samma sida,

antingen angående deras öfwerflyttningar och stället hwarest de under derasöfwerflyttningstid praetendera att uppehålla sig, eller om bortkomne Renar, slagsmål,små skuldfordringar, som icke stiga öfwer tålf daler Silfwermynt eller fyra RiksdalerDanske, alle arfskifften effter de afdöde, eller andre små saker, Lappewäsendet inSpecie och Lapparnes sedwanor beträffande, skola sådane saker, då de icke kannaförlikas, af summa sidas Lappelänsman och hans twänne Nämdemän straxt afgöras, ochså framt wederbörande till Häradsrätten icke wilja wädja dersammastädes exequeras,utan afseende på hwilken territorio factum är passerat eller saken påtald. Men ärosådane saker emellan parter af åtskild nation, eller emellan en Swensk och Norrsk Lapp,då tillkommer, utan hänseende till jus territorii, kärandens Länsman och nämdemän atttraxt deruti döma, och domen, då deremot eij appelleras, att exequera; dock således atträtten tillika med twänne Nämndemän ifrån Swarandens sida besättes, och attLänsmannen ä samma sida, såsom dess förswar och ombud skall wara berättigad attwara tillstädes, om så åstundas, altsammans utan betalning för bemälte betjente utibägge fallen. När en af parterne med denne Lapperätts förrättning är missnögd och medsaken will gå widare, skall appellationen ske till den Häradsrätt eller Bögderätt hwarestfactum är begångit, eller i fall af arfskiften, der den döde i Lifstiden hänhördt.

§: 23.

- 13 -

Alle andre saker emellan Lappar antingen af en och samma nation eller afolika nation höra till de wanlige Böigde eller Häradsrätter samt angifwas, dömas och, ifall de icke till högre rätt Instämmas, dersammastädes exequeras, alt på det territoriohwarest gerningen är skedd, allenast med den ätskilnad, som i näst föregående §: äranfördt, nemligen att då en af parterne är en främmande undersåte eller factum på enfrämmande undersåte eller dess egendom begångit, skall uti Rätten tagas twänneNämdemän ifrån den främmande sidan, hwilka på alt sätt skola hafwa samma anseende,rätt och myndighet, som de öfrige nämde- Iv männen, och skall den främmandeLappeLänsmannen wara berättigad att derwid wara tillstädes såsom förswar ochfullmägtig för den parten som är af samma sida. När bewisligit är att berörde twännefrämmande nämdemän äro lagligen tillsagde till bisittjare uti en sådan Rätt, och de dockicke infinna sig, kan i deras ställe twänne andre förnuftige och ärlige lappar ifrånsamma sida antagas. Kunna sådane icke erhållas, förblifwer det wid den wanligeNämden, och skall då dommen på stället afkunnas, och acten deröfwer gifwaswederbörande som äro tillstädes ifrån den främmande sidan, antingenLappelänsmannen. eller nämdemännerne, uti wittnens närwaro eller emot deras bewis,utan betalning; på det man på samma sida kan weta huru Rätten handhafwes.

Förser sig någon domare emot någon af de uti dennaconvention föreskrefnestadgar, hafwe han förbrutit sitt Ämbete.

§: 24.Wederbörande ifrån den främmande sidan, så wäl parter som wittnen, skola

när de lagligen äro kallade och stämde wara pliktige att möta för denne combineradeRätt och swara till saken eller att aflägga deras wittnesmäl. Comparerar den Swarandeicke, eij låter dess oumgängeliga förfall och hinder wid rätten, till samma tid haninstämd är, anmäla och bewisa, och dock bewisligit finnes att han lagligen är stämd,förfares likafult med saken, som om han wärkeligen wore tillstädes, då efter kalgemåleteller stämningen och de förewarande bewis domen afsäges och exequeras. KanSwaranden wid nästföljande ting bewisligit göra dess förfall både att icke sjelf hafwakunnat infinna sig, eij heller kunnat detsamma Rätten kundgöra å den dag han sjelf widrätten comparera bordt; så får saken åter uptagas och afdömas. Men uteblifwa wittnenifrån fösta tinget, och saken utom dem eij kan uplysas; då får saken upskjutas till nästating, och plikte wittne som förfallelöst uteblifwit tre daler Silfwermynt eller enRiksdaler Dansk för uteblifwandet, till den Crona hwilkens undersåte det är.

§: 25.Jngen execution eller utpantning, undantagandes efter de domar som

Lapperätten enligit 22: §: äger att afsäga och exequera, må uti någon främmande Lappsbo företagas, så framt icke skriftelig dom upwises och bewis för den utmättebetalningen till den Lappen uti hwilkens bo executionen eller utpantningen företages,genast på stället aflefwereras. Förser sig någon häremot, straffes som, för wåldswärkan.

§: 26.Rymmer någon Lapp för begången Lifssak Mer det Rikets Gränsor hwarest

gerningen år begången, förhålles med honom som med andre Swenske eller Norrskeundersåtare uti like fall.

§: 27.Alle Lappesaker skola på slått och ostämplat papper afhandlas och

beskrifwas, då en främmande Lapp i saken år interesserad.

- 14 -

§: 28.Jnbyggarne uti Utzjocki, som nu genom Gränssens förening äro blefne

privative Swenske undersåtare, skola på alt sitt handeln beträffande, så wäl med landetsproducter, som med de waror som bringas till landet, blifwa behandlade lika med deKongl. Norrske undersåtarena der i landet, och lika med dem tillgodo njuta så M dennuwarande, som den hädanefter till utgifwande octroy och annan handels inrättning, såatt hwad de till Norrske Köpmännen öfwerbringa skall dem efter octroyen blifwa betalt,och likaledes efter octroys priset uplåtit hwad de sig tillhandla wilja; men dock skallCompagniet ej wara fförbundet att gifwa desse Swenske undersåtare den credit, som deti wisse tillfällen, i följe af Octroyen böra gifwa de Norrske.

§: 29.Alle wederbörande Kongl. Betjente å både sidor, sårdeles LandsHöfdingar

och Amtmännerne, skola fliteligen efterforska huruledes de främmande Lappar blifwamedhandlade och troligen besörja att dem wederfares hwad rått dr och de efter denneConvention böra njuta. J lika måtto skola de, når de Landet igenomresa och på Ämbeteswägnar besöka, tidigt låta samme Lappar weta på hwilken tid och stille de komma utideras granskap, på det de, ifall de hafwa något att klaga, personligen hos dem mågekunna infinna sig och deras åliggande andraga.

§: 30.Ändteligen finner man nödigt att härwid förklara, det desse hår ofwanföre

stipulerade öfwerflyttningar med de deraf dependerande inrättningar, ingalunda såledesäro att förstå, som skulle KonungaRikerne Swerige eller Norrige derigenom någonjurisdiction eller annan rättighet, af hwad namn den wara mål in Mer gränssen i detandra Riket tillerkännas men allenast såsom en tolerance och reciproque fogelighet,hwilken icke wäl kan umbäras så framt annars lapparne på båda sidor skola blifwa widmagt, och in politics hållas uti til1börlig skick och ordning. Altså blifwer den uti denuprättade Gränsetractaten öfwerenskomne GränsseLinea, så wäl i anseende tillLapparne och deras Districter, som i öfrigit beträffande de andre Swenske och Norrskeundersåtare och deras Districter aldeles wid sin fulla kraft, så att hwarken tidsens ålder,wederbörande betjenters och undersåtares försummelse, collusioner och ingrep ellernågon häfd och bruk inöfwer samma gränts, den blifwe så gammal, samt af hwad artoch beskaffenhet den wara må, häruti någon forändring skall eller kan göra, men hwartRike skall hädanefter på sin sida om ofwannämde gränsor allena och utan intrång waraberättigat att utföra och behålla alla regalia och jura Majestatis så wäl uti andelige somwerldslige saker.

Detta bihang till Gränsetraetaten skall uti alle sine puneter wara af sammakraft, som ofwanberörde Gränsetractat sjelf, aldeles såsom den ord ifrån ord deruti woreinförd.

Till yttermera wisso äro häraf twänne exemplar författade, som af BäggeDeras Kongl. Maij:tts Kongl. Maij:tts befullmägtigade GränseCommissarier ärounderteknade och med deras wanlige Signeten bekräftade, som skedde i Strömstad åreffter Christi födelse det Ett Tusende Sjuhundrade Femtionde Första den 21September./2 Octobet

J. Mauritz (Kline)kovström. J. Mangelsen. (Sigill.) (Sigill.)

- 15 -

Gränsse Tractatens Andra Bihang och Codecill angående. GränseLiniensredresserande, uthuggande och rörläggande, medelst gränserösens upsätjande, samthwad widare härwid blifwer at i akt taga.

Sedan alle Gränsetwisterne så wäl som hwad Lapparne beträffar såledessom förestående Gränsetractat och dess första bihang förklarar, medelst Guds biståndwänligen blifwit afgjorde och förlikte, äro de uti bemälte Tractat nämde och här underteknade Commissarier angående Tractatens widare execution och wärkställande såledesöfwerenskomne at, på det icke ofwannämde Gränsetwisters lyckelige förening, och depå denna GränseCommission anwände märkelige omkostningar till någon del skullewara utan wärkan och nytta, blifwer det nödwändigt att GränseLinien genom wärkeliguthuggning och GränseRösens upsättjande för wederbörande Gränse undersåtare göressynbar och bekant, samt att dessutan derwid sådan försigtighet blifwer brukad, att manom detta wärkets waraktighet och bestånd fullkommeligen kan wara försäkrad. Tillsådan ända äro följande puncter betingade:

§: 1.Till Gränsens Rörläggande skall hädanefter, äfwen så wäl som hitintils till

Gränsens upmätande brukeligit warit, ä hwardera Rikets sida en Secreterare och twänneIngenieurer eller Landtmätare förordnade warda.

§: 2.Nästkommande är 1752: den 1. Junii stili novi, skola Bägge Sidors

ofwannämde Committerade mötas uppå den ort, hwarest GränseLinien efterGränsetractaten för BohusLän, daterad den 26. October: 1661: ändas, nemligen uppåHisö som ock Hemmingseller Hängsö kallas i Norra Kornsjön, hwarest skilnadensammanstöter emellan BohusLän och DalsLond i Swerige samt AggerhusLän i Norrige,och derstädes begynna med Riksmärkens och Rösens upsättjande, samt widare framåtmed Rörläggningen så långt in på hösten continuera som möijeligit wara kan och i detminsta till d: 16/27 September.

Åren 1753 och 1754: skall begynnelse Terminen till Rörläggningsförrättningens continuation äfwen wara d: 1. Junii st: novi, men de följande åren d: 27.Junii st: novi.

§: 4.Utom uppehåld eller afbrott skall denne Rörläggning ärligen continuera hela

gränsen igenom och i det aldra minsta till dess det här We sidsta Röset uppåKolmisoifvi Maddakjetza är upsatt.

§: 5.Rörläggningen måste årligen så länge fortsättjas in på hösten att hela

Gränsen intill Kolmisoifvimaddakjetza på sju är kan warda fullkommeligen rörlagdefter den här nedanföre utsatte methode, om nöijeligit är, oaktadt den förenade Gränsenär inemot 200. mil lång och således nog fordrar både tid, flit och arbetsamhet, om den är1758 skall kunna warda till ända bragt.

§: 6.Såsom alt arbete conjunctim af Bägge Rikens Secreterare och Ingenieurer

bör rättas så måste de ock dageligen wara tillsammans, hwarföre det blifwer nödwändigtoch deras inbördes skyldiga åliggande, att med höflighet hwarannan bemöta, och

- 16 -

således sig förhålla att de kunna lefwa uti wänskap och förtrolighet. Att ock en sådansammanlefnad må kunna ernås till förrättningens befordran, skall man ä ömse sidorMälja sådane personer som äro detill skickelige och beqwäme. Och till än yttermerabefordran af ett behageligit och wänligit omgänge emellan Bägge sidors Secreterare ochIngenieurer, hwilket wid ett så angeläget wärk är mycket nödigt, så är öfwerenskommitatt om alla trenne Committerade å endera sidan finna sig missnögde med någonsupförande å den andre sidan, och det warder Commissarien ä samma sida ifrån denandre sidan förständigat, så skall i det senaste nästföljande året en annan Person,Secreterare eller Ingenieur i den öfwerklagades ställe förordnad warda.

§: 7.Aldenstund wid Gränsen är swårt att fä hwad som tarfwas å en sida allena,

så har man öfwerenskommit att de wid denne förrättning conjungerade Secreterare ochIngenieurer skola tjena hwarandra med hwad som kan betarfwas och ifrån den ena sidanframför den andra bättre erhållas.

§: 8.Såsom uti en del twister, puncterne till Riksmärken på Gränsen äro utsatte

mitt emellan Bägge praetensions Linierne; altså kommer till deras behöriga uttagande,twärlinier att dragas emellan samma pretentions Linier och deruppå utnämdepretentions märken, hwilket en af hwardera sidans Ingenieurer åligger att göra, och deandre twänne Ingenieurerne att redressere sjelfwa RiksLinien emellan de såledesuttagne och på marken utmärkte puneter.

§: 9.Wid RiksLiniens redresserande uti skogen i akt tages det, att Rikslinien

uthugges till sexton alnars bredd, åtta alnar på hwardera sidan om Linien, hwarigenomGränsen blir desto säkrare och Röserne så mycket synbarare. Den skogen som såledesnedfälles, hafwa de angränsande ägare å hwardera sidan att disponera och till sin nyttaanwända, samt genast att borttaga, så att Linien blifwer ren för de nedfälde träden samtderas toppar och qwistar.

§: 10.Jnnan RiksLinien redresseras och uthugges måste bägge sidors Secreterare

och Ingenieurer wara ense derom att den på marken igenom twärLinien utfundne ochsedan utmärkte Rikspuncten är den rätta och samme som Commissarierne förenat sigom och deras Kongl. Maij:tt Kongl. Maij:tt approberat.

§: 11.Skulle emot förmodan någon dispute derwid existera, så kommer den att

biläggas efter de flestes mening, då lika många personer ä hwardera Rikets sida ärotillstädes.

Händer det sig att alle trenne Committerade ä den ena sidan blifwa stridigeemot samtelige å den andre sidan om en sådan punets räta ställe, så kommer den,aldenstund en sådan dispute är af ringa consequence, efter som allting förut på detnogaste är determinerat, att afgöras igenom Lottdragande, och punckten genast derefteratt utsättjas, samt sedan att berättas till Kongl Gränts-Commissarierne.

§: 12.Om å någondera sidan en person sjuknade eller af annan händelse wore

frånwarande wid en dylik existerande dispute, då komma de närwarande twänne

- 17 -

personers röster lika mycket att gälla, som de trenne ä den andra emedan den ena sidansSeckreterare och Ingenieurer, då de sins emellan äro enige icke äga att öfwerrösta denandra sidan, utan måste alltid en ifrån andra sidan bifalla den mening, som skall blifwadecisum.

§: 13.Händer det åter sig att bägge sidors förordnade äro oense sins emallan, så att

en Norrsk är af lika mening med twänne Swenske och en Swensk med de öfrige twänneNorrske, så blifwer den meningen gällande, utaf hwilken trenne Ingenieurer förklara sigatt wara.

§: 14.Rösen komma att uppsättjas intet allenast uti de puncter, som nu äro af

Commissarierne utnämde, utan ock deremellan, då distancen är lång och puncternesåledes Situerade, att man intet kan se ifrån den ena till den andra, såsom härefteruttryckeligare warder förmält.

§: 15.Uppå högder böra Riksmärken eller Rösen upsättjas för desto bättre

synbarhet skuld, så wida de finnas i Linien, och hwarest Commissarierne intet utnämtsjelfwa puncten, må wid Rörläggningen utwäljas både punct och ställe, hwilka rösen fäkallas MellanRösen, efter de sättjas emellan de puncter, som Commissarierne tillRiksmärken och Riksrösen utnämt och på chartorne utmärkt.

§: 16.På Dahl och Wermelandsgränsen, hwilken ä ömse sidor måst är bebodd, och

om hwilken måsta stridigheten warit bägge Rikens undersåtare emellan, bör på hwarjefjerdedels mil ett röse upsättas, så wida distancen sträcker sig till en half mil emellan deutnämde puncter; men ifrån Källegrafven och alt upföre kunna de åtskiljas på en half,trefjededels och en mil; dock icke längre, änskönt de ock längre woro synbare.

§: 17.Infräffade någon af de nu af Commissarierne utnämde Rikspuncterne, efter

deras uttagande på marken, uti ett wattn, eller så sank myr, att intet Röse kunde derupsatt warda, hwilket lätteligen kan hända, efter som twisteplatsernes innehåld intetkunnat uppå chartorne wid förra mätningen så noga anläggas, och derföre är nuobekant; så skall likwäl redresseringsLinien dragas dit åt så nära som ske kan, och röseupsättjas ä hwardera sidan om wattnet, hwarest Linien går till och ifrån en sådan punct,som på marken och i wattnet intet kan utmärkas.

§: 18.Hälst böra Mellan Rösen så passas att de komma uppå berg eller stenhällar,

så att wäderstreket både in och ut, eller till och ifrån röset, deruppå till ett ewigtwarandekännetekn kan uthuggas. Finnes ingen tillgång till fast stenhälla uti sjelfwa Linien, såtages en flat sten och lägges neder i jorden, hwaröfwer röset sättes, och uti hwilken stenwäderstreket tillika uthugges med ett par bokstäfwer, som betekna wäderstrekets namn.Är eij heller tillgång till en sådan flat och bred sten, så lägges i jorden en rad af småstenar uti en dylik Linea, som wäderstreket eljest skulle uthuggas, och derunder kol ochkrita. Skall röset nödwändigt sättas uti ett myraktigt land, lägges först kol och krita påstället, och derofwanuppå ett hwarf med stockar hälst af furu, hwaruti wäderstreketäfwen uthugges eller utskäres med Linier och bokstäfwer: Uppå hwilka stockar

- 18 -

stenröset sedan sättes uti sin behöriga ordning, som nedtrycker stockarne uti myran tillRösets beständiga conservation för efterwerlden.

§: 19.På hwarje mil ifrån Hisön eller Hängsön att räkna, bör, så framt det låter sig

göra, ett stort femstena röse uprättas, antingen det då är ett Mellanröse, eller ett sådantRiksröse som Commissarierne utnämt. A hjertestenen uti detta femstena röset skalluthuggas på den sidan som wänder åt Swerige, Hans Kongl. Maij:tts namn i Swerige,och å den andra sidan. Hans Kongl. Maij:tts af Danmark och Norrige namn, och öfwerBägge namnen en Kongl. Crona, samt på hwar och en sådan sten sättes åretalet då rösetär upsatt under de Kongl. namnen på bägge sidor, så wäl som rösets nummer ifrånHängsöröset att räkna.

§: 20.Alla desse femstena rösen böra upmuras runda, tre alnar höga och nio alnar

uti circumference. Antingen Linien blifwer bruten eller intet uti detta röse, så förses detändock omkring hjertestenen med twänne wittnen och twänne utliggare, som med sinwassa kant en på hwardera sidan om hjertestenen wisa Linien in och ut ifrånhjertestenen, samt dessutom sättes i jorden trettio alnar derifrån en sten på hwarderasidan om röset, hwilka tydeligen utmärka Linien till och ifrån Röset.

§: 21.Derest ä nogot ställe eij så mycken sten stode att fä deromkring, att Röset

till en sådan nyss beskrefwen högd och widd kunde uprättas, nedsättes i det stället ettwanligit Femstenarör således: Hjertestenen sättes mitt uti en och en half aln i jorden,hwilken bör wara med Konungarnes namn uthuggen enligt 19. §: och en aln i det minstaöfwer jorden. Der Linien går in och ut, till och ifrån denne hjertestenen, sättes ifyrkanten en stor sten tre quarter i jorden, som hafwer en wass kant uppå sig, de andretwänne stenarne, som böra göra de andre twänne börnorne af fyrkanten, skola äfwenwara så djupt nedsatte i jorden, som de med hwassa kanterne, men ofwanuppå skoladesse stenar wara helt runde, till åtskilnad ifrån dem, som wisa Linien, emedan desserunde stenar allenast äro wittnen till de wasse stenarnes riktiga wisning. Dessa twännewisare med deras runda wittnen böra wara öfwer jorden trefjededels aln i det minsta ochaf den tyngd hwardera, att en man dem intet bortbära kan. Under alla fem stenarne börastenhällar läggas, men wäderstreket för Stafleden eller Linien till och ifrån Hjertestenenuthugges och utmärkes allenast under hjertestenen.

§: 22.Mitt emellan ofwannämde femstena rösen då det med puncterne inträffar,

eller ock som det i det närmaste passar sig, upsättes röset till 9. å 10. quarters högd och9. alnars circumference med hjertestenen och twänne wisare, och på hjertestenenuthugges tillika åretalet då det upsättes, så wäl som dess nummer.

§: 23.De rösen som för Dahls och Wermelands Gränsen, enligit 16. §: på hwar

fjededels mil ungefärligen komma att göras, så wida distancen will passa sig med de afCommissarierne utnämde puncter och andre omständigheter, skola göras såsom deöfrige nio alnar uti omkretsen, men allenast Sex quarter höga med en enda sten mitt uti.

§: 24.

- 19 -

Utom de uti 19. §: nämde femstena rösen med Kongl. namnen uppå, skallaltid femstena röse upsättas hwarest Linien böijer sig, fast än der eljest för längdensskuld borde wara en half eller fjerdedels mils röse, på det att Riksgräntsens krökningdestädes så mycket lättare må kunna synas, äfwen ock förses med ledare 30. alnar ifrånröset, på bägge sidor.

§: 25.Till rösens fasta upmurande skola twänne wäl öfwade karlar brukas, hwilka

skola njuta en daler sexton öre Silfwermynt eller fyratioåtta ss: Dansk i förplägning ochskjuts om dagen, så länge de till detta arbete brukas, så wäl som under resan till ochifrån gränsen.

Äfwenwäl skola twänne stenhuggare wara med till att uthugga de Kongl.namnen på Hjertestenarne samt wäderstreken under röserne, hwilka skall bestås twådaler sexton öre silfwermynt eller tre ort och åtta skilling Danske hwardere om dagenunder resan till och ifrån gränsen, så wäl som under den tiden de äro på gränsen, samtdessutan hwardera skjuts på en häst till Gränsen, hwilken ofwannämde kostnad uppådesse fyra personer, bägge Cronorne till hälften kommer att betala, så ock att till lika delbestå den kostnad som förorsakas att göras med skickelige stenars utsökande ochframskaffande till sådane hjertestenar, som skola uthuggas, emedan det under tidentorde hända att de ej äro att finna wid det stället hwarest röset skall upsättjas.

- 20 -

§: 26.Till stens samlande och RiksLiniens uthuggande, så wäl som ock att gå

Ingenieurerne tillhanda wid twär-Linierne skall, då skogen är tjock, tålf man ifrånhwardera sidan wara att tillgå dageligen, men annars allenast åtta män, och så snartBorjefjäll upnås kunna Sex man å hwardera sidan wara tillräckelige.

§: 27.Hwart tjonde är skall GränseLinien hwarest skog finnes lik af ömse sidors

Allmoge upränsas och alle unge träd som upwuxitafhuggas: Då bör ock tillika eftersesom Riksrösen äro uti sitt behörige och oskadde tillstånd. Finnes någon brist, så gifwerhwardera sidan det sin Häradshöfdinge samt fogden tillkänna, hwilka conjunctim hafwaatt besörja om deras riktige och tillbörlige förbättrande i närwaro och med tillhjelp af deangränsande bönder å ömse sidor, då det sedan gifwes å högre ort tillkänna.

§: 28.De under Gränsemätningen upsatte interimsrösen uptagas och ändras wid

denne Allmänne Riksgränsens rörläggande, samt inrättas lika som de öfrige, enligithwad om Riksrösen här frammanföre är förordnat.

§:29.Jemte det att Ingenieurerne uttaga de af Commissarierne utnämde puneter

medelst twärLinier och redressera gränselinien samt tillse och inrätta Riksröserne, såböra de ock tillika formera en accurat charta med en kort beskrifning för hwart år öfwerden rörlagde Gränsen och det in duplo, hwilka af dem samtelige tillika medSecreterarne underskrifwes till en ständig warande säker underrättelse å ömse sidor,emedan hwardera sidan behåller deraf ett exemplar.

§: 30.Secreterarnes åliggande blifwer deremot besynnerligen, att hwar ä sin sida

hålla ett riktigt protocoll och deruti antekna alla rösen under deras nummer och demomständeligen beskrifwa, samt med wisse namn betekna och anföra distancerne dememellan, tillika med wäderstreket, som utaf chartan och Landtmätarens diario uttages,hwarwid noga i akt tages (”hwarwid noga i akt tages”är i traktaten dubbelskrifvet) detGränsepuncternes och Rösernes namn på chartorne och i Rösebeskrifningen blifwa likaskrefne. Wid hwarje års skilsmässo skall en sådan rösebeskrifning af samtelige ä bådesidor förordnade Secreterare och Ingenieurer underteknas. Dessutom skola bäggeSecreterarne till wederbörandes desto säkrare efterrättelse under sina händer ochSigneten utaf denne Gränserörläggnings beskrifning meddela hwarje SockneKyrka somstöter till Gränsen ett extract för den längd samma sockn af Gränssen tillkommer; Ochför hwarje fögderi eller Härads Gränssesträckning åligger det Secreterarne attöfwersända ett dylikt extract till Häradshöfdingen å den Swenska och fogden å denNorrske sidan till förwarande uti Häradets Kista eller archive, på det att Tingsrätten kanhafwa säker kundskap om Gränsen för framtiden om något röse skulle blifwa skadateller annan oreda upkomma. Hwarförutan på det att om också sådane extracter både iGränse Kyrkorne och Härads Kistorne skulle förkomma, man dock må få säkerunderrättelse om Gränsen, så skall när Dahl och Wermeland är rörlagdt ett exemplar afhela den Gränsens beskrifning om Rörläggningen afskrifwas och af samteligeSecreterarne och Ingenieurerne ä Bägge sidor underskrifwas och till Hans Kongl.Swenske Maij:tts och Des Rikes Götha Hofrätt afsändas, att der förwaras. Den öfrigeGränsesträckningens beskrifning meddelas på samma sätt till den Kongl. Swea

- 21 -

Hofrätten, emedan alle Gränsseprovincerne ifrån Källegrafwen Sortera under bem:teKongl. Swea Hofrätt.

Likaledes utgifwas sådane af Bägge sidors Secreterare och Landmätareunderteknade exemplar efter de Norrske Stifters indelning till wederbörande Kongl.Norrske StifftAmtmän eller Amtmän.

§: 31.Sedan som Norriges enskijlte Land sluteligen uti Kolmisoifvi-Madda Kietza

nu blifwer med Riksmärken och Rörläggning åtskild ifrån Swerige, på hwilket ställe detNorrske gemensame Land med Ryssland, Neiden eller Neudama kallat, börjas, somemot Sweriges nu blefne enskijlte Land Utzjocki och det nu till Swerige cederade Enaraland är angränsande, så wore wäl om samme Norrske med Ryssland ägande samfälteLand, lika så wäl som det enskijlte Norrske Landet, från Swerige förmedelstRiksmärken ochGränserösor blefwe afskildt, hwarigenom hela Gränsen emellanSwerige och Norrige kunde komma till enighet, och dymedelst förekommas all denolägenhet, som en oafgjord gräns kan medbringa; Fördenskuld har man såledesöfwerenskommit, att innan Lob man med Rössättningen kommer upp intill besagdeställen, skall om denne sak widare wara corresponderat, och Bägge Hofwens befallningderom inhämtad.

§: 32.Skulle wid sjelfwa RiksLiniens gående och Rörläggande Bägge Riken

emellan befinnas nödigt, att göra någon ändring och förbättring af hwad som nu härofwanföre är förordnat och faststält; så äga Bägge sidors Commissarier derom attcorrespondera och öfwerenskomma, som sedan länder de på gränsorneCommitteradeSecreterare och Ingenieurer till lika efterrättelse, som sjelfwe denne afhandling. Såledeswara aftalt, öfwerenskommit och beslutat, warder med namns och Signetensundersättjande bekräftadt, Som skedde i strömstad år efter Christi börd det Ett TusendeSjuhundrade och femtionde första den 21. September.2. October.

J. Mauritz Klinckovström. J. Mangelsen. (Sigill.) (Sigill.)

- 22 -

Förste Separat Articul.

Såsom Hans Kongl. Maij:tts af Swerige, så wäl som Hans Kongl. Maij:tts afDanmark och Norge underteknade befullmägtigade Commissarier till Bägge HögeDelars ratificerande en GränseTractat med dess twänne Codeciller eller Bihang underdetta dato afhandlat, och Hans Kongl. Maij:tt till Swerige till ytterligare wedermäle afFess wänlige böijelse och åstundan att på alt gjörligit sätt bidraga till förmerande afinbördes naboligit förtroende och undersåtarenas gemensame bästas befordran, willhafwa tillåtit inwånarena uti Serna, Hede och Idre byar, att af de derunder lydandeskogar, som till Swenske wärks understöd icke behöfwas, försälja kol, wed och timmertill Rörås kopparwärks förnödenhet; alltså förklaras härmed att denne Separat articulskall äga samma kraft, som förberörde Tractat, och till den ändan af HögstbemälteDeras Kongl. Maij:tt Maij:tt ratificeras.

Till yttermera wisso hafwa Bägge Deras Kongl. Maij:tts Maij:ttsbefullmägtigade Commissarier denne Separate articul underteknat och med DerasSigneten bekräftat, som skedde iStrömstad den 21. Sept:/2.Octob: år efter Christi börddet Ett Tusende sjuhundrade femtionde första.


Andre Separat Articul.

J lika måtto hafwa ock Bägge Deras Kongl. Maij:tt Maij:tt funnit för godtatt declarera, att som wid Gränseförrättningen imellan Swerige och Norrige, uti dederöfwer upprättade Instrumenter på ett eller annat ställe de Swenske och Norrskeorters, Provinciers, Skilnaders och Gränsemärkens, Betjenters och Personers namn, utannågon wiss ordning, alt som de förefallande omständigheterne hafwa gifwit anledningtill, finnas anförde; Altså förklaras härmed, att sådant aldrig i någor måtto skall kunnatjena till exempel eller bewis till något slags företräde eller precedence, eller deraffragas må någon consequence till prejudice antingen på den ena eller andra sidan. Tillyttermera wisso hafwa Bägge Deras Kongl. Maij:tts Maij:tts befullmägtigadeComnissarier denne Separat Articul underskrifwit och med Deras Signeten bekräftat,som skedde i Strömstad d: 21. Sept:/2. Octob: År efter Christi börd det Ett TusendeSjuhundrade Femtionde Första.


- 23 -

1.2 Venäjän ja Norjan välinen rajasopimus, 2./14. toukokuuta 1826

I den Heliga och Odelbara Treenighetens namn.

Hans Majestät Kejsaren af Ryssland och Hans Majestät Konungen afSverige och Norrige, lifvade af enahanda önskan, att uti alla förhållanden Derasrespective undersåtare emellan införa det goda förstånd, som är öfverensstämmandemed de vänskaps förbindelser och den grannsämja, hvilka förena de Höga Makterna,samt i öfrigt alt förekomma de stridighetre, hvilka härintill kunnat föranledas af brist påen bestämd gränsereglering emellan Ryssland och Norrige, uti de Lappiska districter,som äro kände under namn af Faelleds districter, samfäldta districter, hafva i följe derafbeslutat, att genom att stadgande grundadt å ömsesidiga fördelar, bestämma ickeallenast gränsorne för Deras respektive besittningar uti nyssnämnde districter, utan ocköfrige förhållanden de Lappska invånare emellan, hvilka äro bosatte i dessa districter.Uti detta ändamål, och sedan till ort och ställe afsände Commissarier inhämtatkännedom om sakernas närvarande beskaffenhet, samt öfver Faelleds districter upprättaten Thopographisk Charta, hafva Deras Majestäter till Deras Fullmyndige Ombudutnämnt:

hvilka ha efter utvexling af deras i god och behörig form befunnefullmakter, hafva öfverenskommit om följande Artiklar.

1:sta Art:Den gränslinje, som i Tractaten emellan Sverige och Dannmark af år 1751.

blifvit bestämd, skall bibehållas oförändrad, såvidt den för närvarande utgör gränsmellan Storfurstendoömet Finland och Konunga Riket Norrige, d: d: ifrån det ställe deenligt Gränse reglerings Acten den 8/20 November 1810, den nya gränsen börjar, ändatill den punct, som benämnes Kolmisoive-Madakjetsa.

2:dra Art:Ifrån sistnämde punkt till Pasvigs eller Pasreks elf, skall gränsen som skiljer

Norrige från Ryska området, förblifva densamma, hvilken hittills utgjort gräns emellanFaelleds districter och Ryssland, så att den ifrån Kolmisoive-Madakjetsa kommer attframgå öfver Reisa-Gora och Reisaoive berg till Gelsomio.

Derifrån skall den följa loppet af Pasvigs eller Pasreks elf och de sjöar, somaf densamma bildas, till den Heliga Boris och Glebs kyrka, på vänstra stranden afberörde ström, hvilken kyrka, jemten omkrets, med en versts radie åt alla sider ifrånKyrkan, kommer att tillhöra Ryssland.

På en versts afstånd i Norr ifrån nämnde Kyrka skall gränsen gå tvärtöfverPasvigs elf, i riktning mot Sydost öfver den lilla sjö, hvarifrån Lax-elfven har sinupprinnelfe, samt derifrån till det ställe der Jacobs elfven, Woriema, bildas af trennemindre åars sammanlopp. Derefter kommer gränslinjen att följa Jacobs elfven ända tilldess utlopp i Ishafvet vid Jacobsvig.

Öfverallt der Pasvigs- och Jacobs-elfvarne utgöra gränsen emellan Rysslandoch Norrige, är det farleden i dessa vatten, som bör tjena till gränslinien.

Uti de af Pasvigs-elfven bildade sjöar skall gränslinjen framgå utmedmidten af dem, följande det djupaste vattnet.

Alla de holmar, hvilka såväl i hvardera af nämnde alfvar som i de af Pasvigselfven bildade sjöar, ligga öster om berörde linje, skola tillhöra Ryssland, och de ägas afNorrige, hvilka ligga vester om samma linje.

- 24 -

3:dje Art:Hans Majestät Konungen af Sverige och Norrige afslår för all tid, så för Sig

som Sine Efterträdare, frän alla anspråk, som före detta af Norrska Kronan kunna hafvablifvit gjorde på någre besittningar, hvilka de än må vara, belägna på Ryska sidan af dengenom närvarande Act stadgade gränslinje.

Hans Majestät afsäger sig likaledes den af Norrige tillfärene utöfvanderättighet, att uppbära skatt af de Ryska Lappar, som äro bosatte inom den del af Faelledsdistricter, hvilken, efter den nu skedda fördelningen, blifvit slutligen införlifvad medRyska Kejsaredömet.

4:de Art:Omedelbarligen efter skedd ratification af denna Convention skola

ömsesides Commissarier till förordnas för att åtföljes, af ett tillräckeligt antalhandtlangare, å stället uppgå gränslinjen, sådan den uti Andra Artikeln blifvit utstakad,samt låta uppföra de pelare, hvilka komma att utvisa sträckningen af denna linje.

Detta arbete skall af Commissarierne fulländas under loppet af sommareninnevarande år 1826. Locale Auctoriteterne i Wadsoj och Kola böra lemna dem allnödig handräkning och biträde.

5:te ArtSåväl de Nörrska hushåll, hvilka äro bosatte å något ställe, som i följd af

denna gränsereglering bör sluteligen tillfalla Ryssland, som de Ryska hushåll, hvilkakomma under Norriges öfverherrskap, skola hafva frihet att antingen qvarblifva å sinenärvarande vistelseorter, elle ock afflytta till den andra Maktens område. Dem beviljas idetta afseende en tid af tre år, räknadt ifrån den dag Ratificationerne blifvit utvexlade,för att sälja eller å annat sätt öfverlåta sine egendomar, utan att härvid varaunderkastade någon utförsels afgift, eller hvad annan på aga som helst.

6:te Art:De Ryska lappar hvilka genom denna gränsereglering komma att underlyda

Norrska Styrelsen, äfvensom de Norrmän eller Norrska Lappar, hvilka falla under Rysktofverherrskap, skola i hvarje händelse bibehålla en fri utöfning af deras religion.

Det skall vara tillåtit för de Ryska hushåll, hvilka äro bosatte å Norrskaområdet, att såsom tillförene, besöka den Heliga Boris och Glebs Kyrka, med skyldighetatt till samma belopp som härintills, bidraga till Prästmännens underhåll vid dennaKyrka.

Likaledes skola ock de Norrska hushåll, hvilka komma att blifva boende åRyska området, kunna besöka de Norrska Kyrkorne, då de till Prästerskapets underhållerlägga lika mycket som de härintills utgjort, hvilken rättighet skall fortfara så länge detå Ryska sidan i närheten af deras boningställen, icke finnes någon Kyrka eller Kapell,der de efter sin trosbekännelse kunna sin Gudstjenst utöfvar.

- 25 -

7:de Art:De Ryska och Norrska hushåll, hvilka genom denna gränsereglering komma

att underlyda endera af dessa tvenne Styrelser, skola under en tid af sex år, bibehållarättigheten att å den andras område idka jagt och fiske, såsom tillförene, rättande siglikväl efter författningarne angående den inre policen, samt efter Tullstadgarne.

Detta forordnande skall icke hindra de Ryssar eller Norrmän, hvilkahädanefter nedsätta sig uti ifrågavarande districter, att begagna desamma efter sinebehof och såsom de lempligast för sig finna. Men dessa nya invånare äro förbundne atthälla sig inom gränsorne af det område, som framgent kommer att underlyda den makt,hvars undersåtare de blifva, och de skola i intet fall kunna deltaga i utöfningen af denrättighet, som blifvit infördingarne i berörde districter förunnad, att å den andraMaktens område idka jagt och fiske.

Till förekommande af allt missbruk, skall det åligga Locale Auctoriteterne,en hvar inom sitt district, att tillställa de invånare, hvilka äga att ifråga varande förmonbegagna, en skriftelig tillstånds billet, som vid förefallande tillfällen af dem bör företes,på det de må kunna åtnjuta behörigt skydd vid utöfningen af den dem genom dennaArtikel tillkända rättighet.

Å hvardera sidan skola bemälte Auctoriteter meddela hvarandra enförteckning såväl öfver de hushåll, hvilka för närvarande äro bosatte inom ifrågavarande districter, som öfver de till dessa hushåll hörande enskildte personer,hvilka hafva erhållit dyliga tillstånds-billetter. Då de betinganden, som i denna Artickelblifvit gjorda endast och allenast varit förestafvade af den omsorg de HögaContraherande Makterna hafva, att ömsesides se till godo deras respective undersåtare,hvilka äro infödingar uti de i fråga komne districterne, förbehålla de HögaContrahenterne sig, att inom förloppet af de bestämda sex åren, taga i närmarebetraktande om och huruvida dessa betinganden motsvarat Deras välvilliga afsigter,samt då ytterligare öfverenskomma, huruvida den bemälte undersåtare endast för en tidtillagde rättighet må vidare fortfara eller alldeles upphöra. Men om inom utgången afbesörde sex år, något i detta hänseende icke blifver förordnat, skola infödingarne uti deifråga varande distrieterna icke vidare kunna till godo njuta rättigheten att idka jagt ochfiske på främmande botten.

8:de Art:Till förekommande framdeles af de deraf föranledda tvistigheter, att

innvånarene på ömsesidor om gränsen begagnat samfäldta betesmarker, skall det varauttryckeligen förbjudet för de Ryska och Norrska Lappar, hvilka genom denna regleringkommit att underlyda den ena eller andra af de Höga Contraherande Makterna, attvidare låta deras ren-hjordar, eller annan boskap, beta å den mark, som upphört att varadem samfäldt tillhörig.

Hvarje öfverträdelse af detta förbud bör anmälas hos den locale Styrelseunder hvilken den bröttslige lyder, hvarefter den sistnämnde i fall angifvelsen utredesoch styrkes, skall dömmas till en efter förseelsens beskaffenhet lämpad penninge plikt,hvilken kom-mer att tillfalla den samfällighets invånare, hvilkas område sålunda blifvitofredadt.

Detta är likväl sålunda att förstås, att de renar och andra husdjur, hvilkatillfälligtvis kunna förvillas och sålunda inkomma å främmande område, utan någonsvårighet skola till sina ägare återställas.

- 26 -

9:de Art:Sjöfarten, flötning af stock, samt fisket såväl i Jacobs elfven, som i den del

af Pasvigs elfven hvilken utgör gränseskillnad de begge Staterna emellan, skall vara likafritt för undersåtarene å ömse sidor. Det skall vara tillåtet för hvarje båt att sätta i landpå hvardera stranden, så ofta sådant finnes nödigt antigen för fartens säkerhet, båtenshalning, eller flötning af stock utföre strömmen, utan att vid sådane tillfällen någonafgift må erläggas, eller hvilken olägenhet som hälft ägarene tillfogas.

Ehuru begge stränderne af Pasvigs eller Pasreks elfven vid den Heliga Borisoch Glebs Kyrka, på en sträcka af tvenne verst tillhöra Ryssland, skall sjöfarten i dennadet af strömmen derföre icke vara mindre fri för Norrska undersåtare, hvilka jemvälutföre densamma kunna flöta den stock de fällt längre in i deras districter, utan attdervid något hinder må dem i vägen läggas.

Likaledes skall ock sjöfarten å samma elf, sedan den ingått ä Norrskaområdet och ända till dess utlopp i Ishafvet, vara fri för Ryska undersåtare.

10:de Art:Straxt efter skedd ratification af närvarande Convention, skall genom

Lokale Auctoriteterna, dess innehåll kungöras de Ryska och Norrska Lappar, som bebode districter, hvilkas fördelning nu blifvit reglerad, Och skola dessa Lapparuttryckeligen förständigas, att de äga att ställa sig samma Convention till efterrättelseuti allt hvad den dem rörer.

I alla de händelser då tvistigheter yppas emellan invånarene på ömse sidorom gränsen, antigen för öfverträdelse af det i åttonde Artikeln omförmälte förbud, ellerför någon annan orsak, utlofva de Höga Contraherande Makterna, att låta denförsrättade parten en fullkomlig och skyndsam rättvisa vederfaras.

11:te Art:Den Topographiska Charta, som af de år 1825 å stället vordne

Commissarier blifvit upprättad, och hvilken Charta, derå gränselinjen, efterbestämningarne i Andra Artikeln rinnes med noggranhet utmärkt, tjenat till grund förnärvarande underhandlingar, skall fogas till denna Convention, för att deraf utgöra endel, sådan den af bemälde Commissarier blifvit tecknad.

12:te Art:Närvarande Convention skall ratificeras och ratificationerne utvexlas i St.

Petersburg eller Moscwa, inom sex veckor, eller förr, om sig göra låter.Till yttermera visso hafva de respective Fullmäktige densamma

undertecknat, samt derå låtit trycka deras sköldemärken; som skedde i St. Petersburgden andra/fjortonde Maj: år efter Christi börd Eet Tusende Åttahundrade och Tjugusex.

Nesselrode Baron N.F. Palmstjerna (L.S.) L.S.)

- 27 -

1.3 Julistus Venäjän ja Norjan välisen rajan säännöllisestä tarkastuksesta,20. toukokuuta/1. kesäkuuta 1847

Declaration

Sedan H M:t Kejsaren öfver hela Ryssland och H M:t Konungen af Sverigeoch Norrige, till följe af ömsesidig öfverenskommelse, låtit, genom ömsesidigt utseddeCommissarier, ånys uppgå den medelst Conventionen af d. 2/14 Maj 1826. bestämdegränselinien emellan Kejsaredömet Ryssland och Konungariket Norrige, återställa degenom tidens åverkan eller andra tillfälligheter skadade eller förstörde råmärken samtupphugga rågatan öfverallt, hvarest berörde gränssträckning blifvit utplånad genomuppvuxen skog, hafva de respective Commissarierne, efter att i tvenne protokoller,undertecknade, det ena i Neiden i Östra Finmarken, den 5/17 Augusti 1846., och detandra i Torneå den 13. Oktober samma är, hafva afgifvit detaillerad redogörelse för sineoperationer tillika, i öfverensstämmelse med derom erhållen föreskrift, afgifvit yttrandebeträffande den lämpligaste tiden för förnyandet af samma gränserevision, och sombemälde Commissarier enhälligt öfverenskommit, att en tidrymd af 25. år voretillfyllestgörande för gränsliniens periodiska undersökningen och för utförandet af derågångs arbeten, som då kunde befinnas vara af behofvet påkallade, hafva H M:tKejsaren öfver hela Ryssland och H M:t Konungen af Sverige och Norrige, med nådigtbifall till detta, af Deras Commissarier gjorde förslag, i följd af gemensamöfverenskommelse, för Deras Majestäter sjelfve samt för Deras Arfvingar och resp.Efterkommande, beslutit, att gränsen emellan Kejsaredömet Ryssland och KonungariketNorrige, sådan densamma varit bestämd genom Conventionen af d. 2/14 Maj 1826 ochår 1846. blifvit återställd, skall periodiskt uppgås och undersökas efter hvarje 25:te är,samt att på samma tid gränsetecken och märken för utvisande af sagde gränslinie skolaåterställas öfverallt, der sådant erfordras; i följd hvaraf den första undersökningen skalläga rum år ettusen åttahundra sjuttio ett.

Till bestyrkande hvaraf vi undertecknade, Grefve Nesselrode,Riks-Canceller för Kejsared:t Ryssland och Gustaf af Nordin, Utomordentligt Sändebudoch Plenipotentiare Minister från H M:t Konungen af Sverige och Norrige, härtillbehörigen befullmäktigade af Våre Höga Monarker, hafva undertecknat närvarandeDecklaration, uti tvenne likalydande exemplar,med vidtryckande af våra anbornasköldemärken.

Gifven i S:t Petersburg den 20. maj/1. juni år efter Christi börd Ettusen Munoch på det fyrationde sjunde.

Nesselrode Baron N.F. Palmstjerna (L.S.) L.S.)

- 28 -

1.4 KUVAUSPÖYTÄKIRJASUOMEN, SOSIALISTISTEN NEUVOSTOTASAVALTAIN LIITON JA NORJAN

VALTAKUNNANRAJOJEN YHTYMÄKOHDASTA.

Nojautuen niihin tuloksiin, jotka on saatu Suomen ja SNT-Liiton välistävaltakunnanrajaa v. 1947 maastoon merkittäessä, Suomen ja SNT-Liiton välisen,Jäniskosken vesivoimalaitoksen ja Niskakosken säännöstelypadon alueen kohdallakulkevan valtakunnanrajan maastoon merkitsemistä varten asetetun Suomen jaSNT-Liiton sekakomitean edustajat sekä Norjan Hallituksen edustaja todistavat täten,että Muotkavaaralla (Krokfjellet) on määrätty Suomen, SNT-Liiton ja Norjanvaltakuntien rajan yhtymäkohta.

Tämä valtakuntien rajan yhtymäkohta on merkitty maastoon kartiomaisellakivipyykillä (pohjan halkaisija 2.5 m, korkeus 2.0 m ja yläosan halkaisija 2.0 m), jonkapäälle on asetettu kolmisärmäinen betonipyramidi.

Tämän pyramidin sivuihin on uurrettu suomen, venäjän ja norjan kielelläasianomaisia, toisiinsa rajoittuvia valtakuntia ja tämän rajamerkin nimeä vastaavatmerkinnät: Suomi Muotkavaara" "SSSR, Muotkavaara", Norja, Krokfjellet".

Rajamerkin "Muotkavaara" (Krokfjellet) tarkka sijainti on määritelty tähänkuvauspöytäkirjaan liitetyissä asiakirjoissa.

Asetettu rajamerkki "Muotkavaara" (Krokfjellet) on merkitty oheistettuunSuomen, SNT-Liiton ja Norjan valtakunnanrajan yhtymäkohdasta mittakaavaan 1:25000 laadittuun topografikarttaan.

Rajamerkin suorakulmaisten koordinaattien laskemisen ja kartoitustyöngeodeettisena perustana on käytetty Suomen valtion kolmiomittauksen pisteitä,muunnettuina Besselin ellipsoidille, GaussKrügerin projektioon, siinä kuusiasteisessakaistassa, jonka keskimeridiaani on 27° itäistä pituutta Greenwichistä.

Tämän rajamerkin korkeus on määrätty trigonometrisilläkorkeusmittauksilla Suomen kolmiopisteiden korkeuksien perusteella, jotka on määrättyPohjoisen Jäämeren pinnan keskikorkeuden mukaan + 1 metrin tarkkuudella.

Suomen ja SNT-Liiton, SNT-Liiton ja Norjan sekä Suomen ja Norjanväliset valtakunnanrajat kulkevat rajamerkistä "Muotkavaara" (Krokfjellet) seuraavasti:

Suomen ja SNT-Liiton välinen, v. 1947 maastoon merkitty valtakunnanrajakulkee suoraa raja-aukkoa myöten lounaisessasuunnassa, ylittäen useita Muotkavaaran(Krokfjellet) kivikkoisia jyrkänteitä ja notkoja sekä nimettömän puron, rajamerkkiin n:oA/117, joka on asetettu raja-aukkoon nimettömälle kukkulalle, 210 m lounaaseen edellämainitusta purosta ja jonka suorakulmaiset koordinaatit ovat:

x = 7 663 211.9 y = 5 576 400.8Rajamerkkien "Muotkavaara" (Krokfjellet) ja n:o A/117 välimatka on 829.0

metriä.SNT-Liiton ja Norjan välinen, v. 1947 maastoon merkittyvaltakunnanraja kulkee suoraa raja-aukkoa myöten kaakkoisessa suunnassa

kivikkomaastoa Muotkavaaran (Krokfjellet) kaakkoisrinnettä, ylittäen suon ja lammen,rajamerkkiin n:o 1, joka on asetettu raja-aukkoon ja jonka suorakulmaiset koordinaatitovat:

x = 7 663 249.4 y = 5 577 676.5Rajamerkkien "Muotkavaara" (Krokfjellet) ja n:o 1 välimatka on 805.3

metriä.Suomen ja Norjan välinen valtakunnanraja kulkee suoraa raja-aukkoa

myöten luoteisessa suunnassa rajamerkkiin "Porttivaara" (Kranglefjellet), joka onasetettu noin 4225 metrin päähän rajamerkistä "Muotkavaara" (Krokfjellet).

- 29 -

LIITTEET:1. Suomen, SNT-Liiton ja Norjan valtakuntien rajan yhtymäkohdan kartta

mittakaavassa 1:25 000, yksi lehti.2. Pöytäkirja rajamerkistä "Muotkavaara" (Krokfjellet), yksi lehti.Tämä kuvauspöytäkirja astuu voimaan välittömästi sen jälkeen kun se on

allekirjoitettu.Laadittu yhdeksänä kappaleena, joista kolme suomen, kolme venäjän ja

kolme norjan kielellä.Kaikilla kolmella tekstillä on samanlainen todistusvoima.

Allekirjoitettu Helsingissä 3 päivänä joulukuuta 1947.

Suomen Neuvostoliiton Norjanvaltuuskunnan valtuuskunnan edustajaedustaja edustaja

K. Somerto Korionov Kr. GleditschEversti K. Somerto Majuri I.M. Korionov Johtaja Kr. Gleditsch(Leima) (Leima) (Leima)

- 30 -

P Ö Y T Ä K I R J Arajamerkistä "Muotkavaara" (Krokfjellet), joka on

asetettu Suomen, SNT-Liiton ja Norjanvaltakunnanrajojen yhtymäkohtaan.

Suomen ja SNT-Liiton välisen, Jäniskosken vesivoimalaitoksen jaNiskakosken säännöstelypadon alueen kohdalla kulkevan valtakunnanrajan maastoonmerkitsemistä varten asetetun Suomen ja SNT-Liiton sekakomitean edustajat sekäNorjan Hallituksen edustaja todistavat täten laatineensa 5 p:nä syyskuuta 1947 tämänpöytäkirjan rajamerkistä "Muotkavaara" (Krokfjellet).

Tämä rajamerkki on asetettu Muotkavaaralle (Krokfjellet) Suomen,SNT-Liiton ja Norjan valtakuntien rajojen yhtymäkohtaan. Sen muodostaa kartiomainenkivipyykki, jonka päälle 15 p:nä elokuuta 1945 on asetettu kolmisärmäinenbetonipyramidi.

Rajamerkin "Muotkavaara" (Krokfjellet) keskipisteen maantieteelliset jasuorakulmaiset koordinaatit ovat: 69°03'11.˝12 pohjoista leveyttä ja 28°55'50.˝32 itäistäpituutta Greenwichistä ja x = 7 663 741.2, y = 5 577 038.8.

Suuntakulma merkistä "Muotkavaara" (Krokfjellet) merkkiin n:o A/117 on230°19'.2.

Välimatka merkistä "Muotkavaara" (Krokfjellet) merkkiin n:o A/117 on829.0 metriä.

Rajamerkistä "Muotkavaara" (Krokfjellet) valtakuntien rajat kulkevatseuraavasti:

Suomen ja SNT-Liiton välinen raja kulkee rajamerkistä "Muotkavaara"(Krokfjellet) suoraa raja-aukkoa myöten lounaisessa suunnassa, ylittäen useitaMuotkavaaran (Krokfjellet) kivikkoisia jyrkänteitä ja notkoja sekä nimettömän puron,rajamerkkiin n:o A/117.

SNT-Liiton ja Norjan välinen raja kulkee suoraa raja-aukkoa myötenkaakkoisessa suunnassa kivikkomaastossa Muotkavaaran (Krokfjellet) kaakkoisrinnettä,ylittäen suon ja lammen, rajamerkkiin n:o 1.

Suomen ja Norjan välinen raja kulkee suoraa raja-aukkoa myötenluoteisessa suunnassa rajamerkkiin "Porttivaara" (Kranglefjellet), joka on asetettu noin4 225 metrin päähän rajamerkistä "Muotkavaara" (Krokfjellet).

Tämän rajamerkin sijainti maastossa käy selville maasto piirroksesta javalokuvasta, jotka ovat tämän pöytäkirjan kääntöpuolella.

Allekirjoitettu Helsingissä 3 päivänä joulukuuta 1947.

Suomen Neuvostoliiton Norjanvaltuuskunnan valtuuskunnan edustajaedustaja edustaja

K. Somerto Korionov Kr. GleditschEversti K. Somerto Majuri I.M. Korionov Johtaja Kr. Gleditsch(Leima) (Leima) (Leima)

- 31 -

1.5 PÖYTÄKIRJA

Suomen Tasavallan Hallituksen, Norjan KuningaskunnanHallituksen ja Sosialististen Neuvostotasavaltain Liiton Hallituksen keskenSuomen, Norjan ja Neuvostoliiton valtakunnanrajojen yhtymäkohtaanasetetun Muotkavaaran (Krokfjellet) rajamerkin hoitamisesta.

Suomen Tasavallan Hallitus, Norjan Kuningaskunnan Hallitus jaSosialististen Neuvostotasavaltain Liiton Hallitus, haluten määritellä netoimenpiteet, jotka ovat tarpeelliset Suomen, Norjan ja Neuvostoliitonvaltakunnanrajojen yhtymäkohtaan asetetun Muotkavaaran (Krokfjellet)rajamerkin pitämiseksi asianmukaisessa kunnossa, ovat päättäneet tässätarkoituksessa tehdä tämän pöytäkirjan ja ovat tätä varten nimittäneetvaltuutetuikseen allekirjoittaneet, jotka, esitettyään oikeiksi jaasianmukaisiksi havaitut valtakirjansa, ovat sopineet seuraavistamääräyksistä:

1 artikla.Sopimuspuolet sitoutuvat pitämään Muotkavaaran (Krokfjellet)

rajamerkin, joka on asetettu osoittamaan Suomen, Norjan ja Neuvostoliitonvaltakunnanrajojen yhtymäkohtaa, sellaisessa kunnossa, että rajamerkinsijainti, ulkonäkö, muoto, mitat ja maalaus vastaavat kaikkia niitämääräyksiä, jotka on vahvistettu Helsingissä joulukuun 3 päivänä 1947Suomen ja SNT-Liiton välisen, Jäniskosken vesivoimalaitoksen jaNiskakosken säännöstelypadon alueen kohdalla kulkevan valtakunnanrajanmaastoon merkitsemistä varten asetetun Suomen ja SNT-Liiton sekakomiteanedustajien sekä Norjan Hallituksen edustajan allekirjoittamissa Muotkavaaran(Krokfjellet) rajamerkkiä koskevissa asiakirjoissa.

2 artikla.Rajamerkin hoidosta huolehtivat sopimuspuolet

viisivuotiskausittain vuorotellen, järjestyksessä Suomi, Neuvostoliitto jaNorja. Ensimmäinen viisivuotiskausi alkaa elokuun 1 päivänä 1953.

3 artikla.1. Rajamerkin kunnon ja sijainnin tarkastuksen suorittavat

rajamerkin hoidosta huolehtivan sopimuspuolen asianomaiset viranomaisetoman harkintansa mukaisesti. Sen lisäksi kaikkien sopimuspuoltenasianomaisten viranomaisten edustajien on joka vuosi suoritettava yhteinenrajamerkin valvontatarkastus.

2. Yhteinen rajamerkin valvontatarkastus suoritetaanheinäkuussa. Tarkastuksen tarkemmasta ajasta sopimuspuolten asianomaisetviranomaiset sopivat erikseen rajamerkin hoidosta huolehtivansopimuspuolen asianomaisten viranomaisten tehtyä siitä kirjallisenehdotuksen toisten sopimuspuolten asianomaisille viranomaisille.

3. Mikäli on tarpeen samana vuonna suorittaa ylimääräinenrajamerkin yhteinen tarkastus, tarkastusta ehdottavan sopimuspuolenasianomaisten viranomaisten on siitä kirjallisesti ilmoitettava toistensopimuspuolten asianomaisille viranomaisille. Rajamerkin ylimääräinenyhteinen tarkastus on suoritettava viimeistään 20 päivän kuluessa sen jälkeen,

- 32 -

kun tarkastuksesta aloitteen tehneen sopimuspuolen asianomaisetviranomaiset ovat siitä ilmoittaneet.

4. Valvontatarkastuksesta sopimuspuolten asianomaistenviranomaisten edustajat laativat toimituspöytäkirjan yhdeksänä kappaleena,joista kolme kappaletta suomen-, kolme norjanja kolme venäjänkielellä.

4 artikla.Rajamerkin vioituttua, rikkouduttua tai tuhouduttua sen

sopimuspuolen asianomaiset viranomaiset, jonka hoidettavana rajamerkki on,ryhtyvät viipymättä toimenpiteisiin sen korjaamiseksi tai uusimiseksi sekäilmoittavat kirjallisesti toisten sopimuspuolten asianomaisille viranomaisilletöihin ryhtymisestään viimeistään 10 päivää ennen niiden aloittamista.Rajamerkin korjaamis- ja uusimistyöt suoritetaan seuraavasti:

a) Se sopimuspuoli, joka huolehtii rajamerkin hoidosta, suorittaarajamerkin korjaustyöt itsenäisesti. Toisten sopimuspuolten asianomaistenviranomaisten edustajilla on oikeus olla näissä töissä läsnä.

b) Rajamerkin uusiminen, jonka niinikään suorittaa rajamerkistähuolehtiva sopimuspuoli, tapahtuu toisten sopimuspuolten asianomaistenviranomaisten läsnäollessa. Uudelleen valmistettavan rajamerkin on oltava 1artiklassa mainituissa rajanmerkitsemisasiakirjoissa vahvistettujenmääräysten mukainen. Rajamerkin uusimisesta sopimuspuolten asianomaisetviranomaiset laativat toimituspöytäkirjan yhdeksänä kappaleena, joista kolmesuomen-, kolme norjanja kolme venäjänkielellä.

c) Mikäli tuhoutunutta rajamerkkiä uusittaessa ei ole selviä jälkiäsen sijainnista, on sopimuspuolten asianomaisten viranomaistenturvauduttava rajankäyntiasiakirjoihin.

5 artikla.Jos jonkun sopimuspuolen asianomaiset viranomaiset huomaavat

rajamerkin vioittuneen, rikkoutuneen tai tuhoutuneen, he voivat vaatia sensopimuspuolen asianomaisilta viranomaisilta, jonka hoidettavana rajamerkkion, rajamerkin korjaamista tai uusimista. Viimeksimainitun sopimuspuolenasianomaisten viranomaisten on ryhdyttävä rajamerkin korjaamis- taiuusimistöihin viimeistään 20 päivän kuluessa sen jälkeen, kun he ovat saaneettästä kirjallisen ilmoituksen.

6 artikla.Sopimuspuolet ryhtyvät toimenpiteisiin rajamerkin

asianmukaiseksi suojaamiseksi ja saattavat vastuuseen henkilöt, jotkatodetaan syyllisiksi rajamerkin siirtämiseen, vioittamiseen tai hävittämiseen.Näissä tapauksissa rajamerkki korjataan tai uusitaan sen sopimuspuolenkustannuksella, jonka kansalaiset on katsottu tekoon syyllistyneiksi.

7 artikla.Tässä pöytäkirjassa mainittuja asianomaisia viranomaisia ovat

Suomen Tasavallan, Norjan Kuningaskunnan ja SosialististenNeuvostotasavaltain Liiton rajavaltuutetut, heidän sijaisensa ja apulaisensa.Tämän pöytäkirjan määräysten täytäntöönpanoa koskevissa asioissa he ovatvälittömässä yhteydessä toisiinsa.

8 artikla.

- 33 -

Tämä pöytäkirja tulee voimaan heinäkuun 1 päivänä 1953 ja onvoimassa 15 vuotta. Mikäli jokin sopimuspuoli ei 6 kuukautta ennen tämänpöytäkirjan voimassaoloajan päättymistä ilmoita irtisanovansa pöytäkirjaa taihaluavansa tehdä siihen muutoksia, jatkuu pöytäkirjan voimassaolo itsestäänseuraavat 15 vuotta ja niin edelleen siihen saakka, kun jokin sopimuspuolista6 kuukautta ennen silloin voimassaolevan viisitoistavuotiskauden päättymistäilmoittaa irtisanovansa pöytäkirjan.

9 artikla.Tämä pöytäkirja on tehty kolmena suomen-, norjanja

venäjänkielisenä kappaleena ja kaikki tekstit ovat yhtä todistusvoimaiset.Kaiken ylläesitetyn vakuudeksi sopimuspuolten valtuutetut ovat

tämän pöytäkirjan allekirjoittaneet ja sineteillään vahvistaneet.Helsingissä 7 päivänä helmikuuta 1953.

- 34 -

2. AIKAISEMMAT RAJANKÄYNNIT - YLEISKATSAUS JA YHTEENVETO

2.1. Johdanto

Sekä Strömstadin sopimuksessa vuodelta 1751 että vuoden 1826rajasopimuksessa oli määräyksiä rajankäynnistä ja rajan merkitsemisestä, ja näidensopimusten perusteella suoritetuissa rajankäynneissä luotiin perusta rajan kulullerakentamalla rajapyykkejä, raivaamalla raja-aukko, laatimalla rajakarttoja ja tekemällämuita vastaavia töitä. Nämä rajankäynnit lopetettiin ja hyväksyttiin 1767 ja vastaavasti1826.

Strömstadin sopimuksessa oli myös määräys rajan käynnistä joka 10. vuosi.Vaikka tätä ei käytännön syistä noudatettukaan - ensimmäinenkin rajankäynti kesti 15vuotta - oli määräys voimassa aina vuoteen 1847. Silloin allekirjoitettiin 20. toukok./l.kesäk. Venäjän, johon Suomen suuriruhtinaskunta silloin kuului, ja Norjan välilläjulistus 25 vuoden välein tapahtuvista säännöllisistä rajankäynneistä. Tämä julistuskoskee koko nykyistä Suomen ja Norjan välistä rajaa.

2.2. Rajankäynti 1764-66

Kuten edellä on todettu, edellytti Strömstadin sopimus vuodelta 1751, ettäraja on käytävä ja merkittävä annettujen määräysten mukaisesti. Rajankäynti aloitettiinHisoyalta vuonna 1752, ja vuosina 1752-66 raja raivattiin, pyykitettiin ja kartoitettiin.Lappia koskeva osa rajankäynnistä suoritettiin vuosina 1764-66 ja välille KolddajavriKolmmesoaivi rakennettiin kaikkiaan 55 pyykkiä. Viimeinen rakennettu rajapyykki oli"Pitsusmarast", n:o 348. Strömstadin sopimuksen päätepiste Kolmmesoaivi, joltavenäläis-norjalainen Näätämön (Neiden) tunturialue alkoi, merkittiin vain pienellätilapäisellä pyykillä. Rajasopimus ei sisällä määräyksiä rajalinjan tarkasta kulusta

Tenon vesistössä (Tanavassdraget), mutta rajankäynnin pöytäkirjoista jakartoista ilmenee, että syväväyläperiaate on asetettu vesistössä valtakunnanrajanmäärityksen perustaksi. Tätä periaatetta on sittemmin seurattu kaikissa rajankäynneissä.

2.3. Rajankäynnit 1786, 1794-95 ja 1805-06

Strömstadin sopimuksen perusteella suoritettiin rajankäynnit nykyiselläSuomen ja Norjan välisellä rajalla vuosina 1786, 1794-95 ja 1805-06. Ainoastaanviimeisestä on säilynyt tarkempia tietoja: 1805 käytiin ja raivattiin osuus rajapyykiltä309 pyykille 342, eli Enontekiön ja Kautokeinon välinen raja. Koska veneet eivätselviytyneet matkasta alas Tenon vesistöä, onnistuttiin raja Tenolta Kolmmesoaivillekäymään ja raivaamaan vasta vuonna 1806 kuten myös osuus rajapyykiltä 309Kolddajavrille. Tässä rajankäynnissä ei rakennettu uusia pyykkejä.

- 35 -

2.4 Rajankäynti 1826-27

Vuosien 1805-06 rajankäynti oli viimeinen Ruotsin ja Norjan välilläStrömstadin sopimuksen perusteella suoritettu rajankäynti, joka koski myös Suomen jaNorjan välistä rajaa, sillä Suomi liitettiin suuriruhtinaskuntana Venäjään Haminanrauhassa vuonna 1809. Vaikka vuosina 1817-19 suoritettiin Norjan ja Ruotsin välillärajankäynti (etelään Kolddajavrilta), Suomen ja Norjan välistä rajaa ei käyty. Tämäaiheutui Venäjän ja Norjan välisistä tutkimuksista, selvityksistä ja neuvotteluista, jotkajohtivat vuoden 1826 rajasopimukseen. Tämän sopimuksen mukaan Strömstadinsopimuksen rajalinja Kolddajavrilta Kolmmesoaiville tunnustetaan Suomensuuriruhtinaskunnan ja Norjan väliseksi rajaksi. Sopimukseen liittyvänä suoritettiinvuonna 1826 perustavaa laatua oleva rajankäynti Kolmmesoaivilta Jäämerelle (Ishavet)raivaamalla raja-aukko, rakentamalla rajapyykkejä ja laatimalla rajakartta. Kaikkiaanrakennettiin 5 pyykkiä nykyiselle Suomen ja Norjan väliselle rajalle KolmmesoaiviltaMuotkavaaralle (Krokfjellet). Eri sopimuksella määrättiin, että myös rajan läntinenosuus Kolmmesoaivilta Kolddajavrille käydään. Näin tapahtuikin vuonna 1827, eikätälle osuudelle rakennettu uusia pyykkejä.

2.5. Rajankäynti 1846

Vuonna 1846 käytiin koko valtakunnanraja (idästä länteen). VälilleMuotkavaara Kolmmesoaivi rakennettiin 6 uutta pyykkiä, niiden joukossaMuotkavaaran pyykki. Muotkavaara oli 1833 määrätty Suomen suuriruhtinaskunnan jaVenäjän välisen rajan päätepisteeksi.

Vuoden 1846 rajankäynnin yhteydessä allekirjoitettiin, kuten aiemmin onmainittu, Venäjän ja Norjan välillä julistus säännöllisistä 25 vuoden välein tapahtuvistarajankäynneistä. Tämä jaksollisuus vahvistettiin myös 28. huhtikuuta 1924sopimuksessa, joka tehtiin Suomen ja Norjan välillä koskien Petsamon ja Finnmarkinrajaa.


Vuoden 1871 rajankäynnissä suoritettiin tavanomaisia korjauksia, muunmuassa uusia rajamerkkejä rakennettiin 30 ja 12 sydänkiveä korvattiin uusilla. Lisäksitehtiin metsänraivauksia, mutta uusia pyykkejä ei rakennettu.


Edellä mainituissa rajankäynneissä ei tutkittu Tenon vesistön syväväylässäja siten rajalinjassa tapahtuneita muutoksia sitten vuosien 1764-66 rajankäynnin.Vesistön varren kasvavan asutuksen myötä lisääntyi kuitenkin tarve syväväyläntarkastamiseen. Rajankäynnissä 1896-97 päätettiin muun muassa tästä johtuen, ettäkoko raja kartoitettaisiin. Näin tehtiinkin ja Tenon vesistössä määritettiin syväväylänkulku, kuitenkin ilman, että kartoissa tai pöytäkirjoissa on mitään mainintojamahdollisista muutoksista verrattuna rajakarttoihin vuosilta 1764-66.

- 36 -

Rajankäynnissä, joka tapahtui idästä länteen, rakennettiin lisäksi 36 uuttapyykkiä Muotkavaaran ja Golddajávrin välille. Raja-aukko raivattiin 8 m leveäksi(aikaisemmin 4 m), ja Kolddajavrissa määritettiin Suomen, Norjan ja Ruotsin rajojentarkka leikkauspiste, joka merkittiin kolmen valtakunnan pyykillä.


Raja olisi pitänyt käydä jo vuonna 1921, mutta Suomen ja Norjan välisten,Suomen itsenäistymisestä ja Petsamon Suomeen liittämisestä johtuvien neuvottelujentakia rajankäyntiä siirrettiin, ja se suoritettiin vuonna 1925.

Tässä rajankäynnissä, joka suoritettiin yhden kesän kuluessa, rakennettiinkaikkiaan 36 uutta pyykkiä Golddajávrin ja Muotkavaaran välille (rajankäynti koski,kuten myös vuosina 182627, 1846, 1871 ja 1896-97, lisäksi osuutta MuotkavaaraltaJäämerelle). Siten rajapyykkien määrä nousi nykyisellä Suomen ja Norjan välisellärajalla 138:aan. Suuri osa vanhoista pyykeistä kunnostettiin ja osalle asetettiin uudetsydänkivet, jolloin kaikki pyykit tulivat muodoltaan saman kaltaisiksi.

Monia rajamerkkejä kunnostettiin ja osaan asetettiin uusi sydänkivi., Tällöinrajamerkkit tulivat ulkomuodoltaan melko yhtenäisiksi. Niiden rajamerkkiensydänkivet, joissa oli ollut Suomen puolella venäläiset kaiverrukset, poistettiin ja tilalleasetettiin tekstillä “SUOMI” varustetut sydänkivet. Tällöin Norjan puolelle hakatiinsilloisen kuninkaan monogrammi ja kruunu. Molemmin puolin hakattiin vuosiluku 1925ja rajamerkin numero. Uusien rajamerkkien rajamerkkien sydänkiviin hakattiin maidennimet ja vuosiluku 1925.

Uutta rajakarttaa ei laadittu, mutta vuosien 1896-97 karttaa korjattiin useiltakohdin. Näin erityisesti Tenon vesistön osalla, jolloin muun muassa joukko saaria jahiekkasärkkiä, Joita 1897 kartalla ei ollut, kartoitettiin samalla kun syväväylän kulkumerkittiin karttoihin.

Suomen ja Norjan rajavaltuuskuntien puheenjohtajien välillä oli tiettyjämielipide-eroja syväväyläperiaatteen käytöstä ja soveltamisesta. Nämä eivät kuitenkaanaiheuttaneet mitään seuraamuksia rajankäynnin hyväksymisessä.


Rajankäynti aloitettiin kesäkuun 19. päivänä ja päätettiin 2. syyskuutaGolddajavrilla Suomen, Norjan ja Ruotsin kolmen valtakunnan pyykin tarkastukseen.Tähän tarkastukseen osallistui Suomen ja Norjan rajavaltuutettujen lisäksi Ruotsinhallituksen edustaja. Muotkavaaran kolmen valtakunnan pyykin olivat Suomen, Norjanja Neuvostoliiton edustajat tarkastaneet ja hyväksyneet vuosina 1945 Ja 1947. Teknisettyöt (linjaus, raja-aukon raivaus, rajapyykkien rakentaminen ja kunnostus ym.)suoritettiin vuoden 1950 rajankäynnissä maarajoilla kahden, omilla lohkoillaantyöskennelleen teknisen komitean toimesta. Myöhemmin rajavaltuutetut tarkastivattehdyt työt. Rajankäynnille asetetut tavoitteet - merkitä ja raivata maaraja siten, ettäkaikkialla voidaan nähdä rajapyykiltä viereiselle pyykille tai suurelle rajaviitalle jaselvittää rajan kulku jokiosuudella kaikkien saarien ja hiekkasärkkien kohdalla -saavutettiin. Lisäksi laadittiin uudet rajakartat. Maarajan osalta otettiin perustaksi

- 37 -

vuoden 1896-97 rajakartat mittakaavassa 1 : 42 000 niine korjauksineen, jotka niihin olitehty 1925. Kartat laadittiin ja piirrettiin uudelleen mittakaavassa 1 : 40 000 ja painettiinrajoitettuna painoksena virkakäyttöä varten.

Tenon vesistön osalta laadittiin kokonaan uudet kartat mittakaavassa 1 : 20000 ilmakuviin perustuen. Tenolta oli olemassa saksalaisten sodan aikana 1940-45ottamia ilmakuvia, Kietsimäjoen ja Inarijoen osalla suomalaiset suorittivatilmakuvaukset rajankäynnin yhteydessä.

Uusia rajapyykkejä rakennettiin 54 kappaletta ja lisäksi 95 vanhaa pyykkiäkunnostettiin. Siten raja oli merkitty kaikkiaan 192:lla rajapyykillä ja niidenkeskimääräinen välimatka oli 2,3 km.

Rajajoissa kirjattiin olevan kaikkiaan 181 saarta. Sama määrä oli merkittyvuoden 1925 rajakartalle. Saarista 83 kuului Suomelle ja 96 Norjalle kahden ollessajaettuna maiden kesken.Rajan kulussa ei muutenkaan Tenon vesistön osalla todettuhuomattavia muutoksia. Syväväylä ei ollut muuttunut merkittävästi sitten rajankäynnin1925.


Rajankäynti suoritettiin pääosin vuosien 1975-76 kuluessa. Eräitätäydentäviä tehtäviä suoritettiin vuonna 1977. Maastotyöt jaettiin maiden kesken siten,että

Suomi järjesti ja suoritti työt kolmen valtakunnan pyykiltä Golddajávrilta,missä Suomen, Norjan ja Ruotsin rajat yhtyivät, Tenon vesistön alkuun rajapyykille342A. Norjalaiset valvoivat näitä maastotöitä.

Norja järjesti ja suoritti työt osuudella Tenolta rajapyykiltä 343 kolmenvaltakunnan pyykille Muotkavaaralle, missä Suomen, Norjan ja silloisen Neuvostoliitonrajat yhtyivät. Suomalaiset valvoivat näitä maastotöitä.

Suomi ja Norja järjestivät ja suorittivat yhdessä työt Tenon vesistön osalta.

Suomen osuudella rajamerkkien rakentamisen ja kunnostuksen sekä raja-aukon raivauksen suoritti rajavartiolaitoksen henkilöstö, kun taas mittaustyöt suorittimaanmittaushallituksen henkilöstö. Norjan osuuden maastotyöt suoritettiin Norgesgeografiske oppmålingin (1.1.1986 alkaen Statens kartverk) henkilöstön toimesta.Suomalaiset ja norjalaiset tarkastivat Tenon vesistön jokirajan yhteistoimin. Tarkastusmuodosti perustan rajankäyntivaltuuskuntien yhteiselle ehdotukselle jokirajan kulusta.

Perusaineistona rajankäynnin suorituksessa oli ensisijassa vuoden 1950rajankäynnin täydellinen aineisto. Edelleen vuoden 1950 rajankäynnin tuloksena oliolemassa karttasarja, mittakaavassa 1 :40000 maarajalta ja 1:20000 Tenon vesistöstä.Kartat esittivät maarajalla kapean kaistan molemmin puolin rajaa ja Tenon vesistölläjokirantojen välisen alueen.

Koko rajan pituudelta laadittiin uudet rajakartat mittakaavassa 1:50000.Kartat perustuivat maastotietojen osalta kummankin maan topografiseen kartastoon,

- 38 -

joka oli laadittu Suomen puolelta 1:20000- ja norjanpuolelta 1:50000-mittakaavaisena.Lisäksi laadittiin Tenon vesistön osalta niin sanotut ilmakuvayhdistelmät mittakaavassa1:20000/1:15000. Valtakunnanraja Tenon vesistössä esitettiin sekä varsinaisillarajakartoilla että näillä yhdistelmillä. Ilmakuvaukset olivat osin aikaisemmin tehtyjä jaosin Norjan tätä rajakäyntiä varten tekemiä.

Rádjajohkan latvoilla maarajaa jatkettiin noin 2,6 km pitkällä pyykkivälillä,koska aikaisempi rajapuro kulki suoperäisessä maastossa. Se ei siten soveltunut rajankulun tarkkaan osoittamiseen. Uusia rajapyykkejä rakennettiin yhteensä 16 kappaletta jalisäksi kaikki vanhat pyykit kunnostettiin. Siten raja oli merkitty kaikkiaan 208:llarajapyykillä ja niiden keskimääräinen välimatka oli 2,1 km.

- 39 -

3. Rajankäynti 2000

3.1 Johdanto

Julistuksen 20. toukok./1. kesäk. 1847, joka koskee 25 vuoden välein tapahtuvaaSuomen ja Norjan välistä rajankäyntiä, mukaisesti rajankäynnit on suoritettu vuosina1871, 1896-97, 1925, 1950 ja 1975-76. Seuraava rajankäynti tuli siten suoritettavaksivuonna 2000.

Valtakunnan rajan hoidosta tehdyn sopimuksen mukaisesti rajankäynnin valmistelutaloitettiin yhteisessä kokouksessa Helsingissä joulukuussa 1997. Tasavallan presidenttinimitti Suomen rajankäyntivaltuuskunnan 22. huhtikuuta 1999. Valtuuskunnanpuheenjohtajaksi nimitettiin pääjohtaja Jarmo Ratia ja jäseniksi maanmittausneuvosRisto Nuuros, yli-insinööri Pekka Tätilä ja kenraalimajuri Matti Sandqvist.Ulkoasiainministeriö nimitti Norjan rajankäyntivaltuuskunnan 26. toukokuuta 1999päivätyllä kirjeellä. Karttalaitoksen pääjohtaja Knut Ole Flåten nimitettiinvaltuuskunnan puheenjohtajaksi, johtaja Anders Evanger varapuheenjohtajaksi ja yli-insinööri Trond Olav Vassdal sihteeriksi. Siirtyessään karttalaitoksessa muihin tehtäviinjätti Anders Evanger Norjan valtuuskunnan 14. tammikuuta 2000 ja samasta päivästälukien johtaja John H. Naustdal tuli hänen tilalleen varapuheenjohtajaksi.Valtuuskunnille laadittiin yhteinen ehdotus ohjeiksi ja teknisiksi ohjeiksi 3. helmikuuta1999 Hønefossissa pidetyssä kokouksessa. Suomen ulkoasianministeriö hyväksyi ohjeethuhtikuussa 1999 ja Norjan ulkoasianministeriö maaliskuussa 2000.

Kaikkiaan Suomen ja Norjan valtuuskunnat pitivät seitsemän yhteistä kokousta. Näissätehdyt valmistelut ja päätökset käyvät ilmi oheisista pöytäkirjoista ja niiden liitteistä.

3.2 Kokouspöytäkirjat

Helsinki 18. joulukuuta 1997, (2 liitettä)

Kilpisjärvi 21. elokuuta 1998, (2 liitettä)

Hønefoss 3. helmikuuta 1999, (4 liitettä mukaan lukien ohjeet)

Helsinki 11. toukokuuta 1999, (2 liitettä)

Gardermoen 10. maaliskuuta 2000, (6 liitettä)

Helsinki 20. maaliskuuta 2001, (3 liitettä)

Kilpisjärvi/Ivalo 30. heinäkuuta / 2. elokuuta 2001, (2 liitettä)

Pöytäkirja Kolmen valtakunnan pyykin Suomi – Norja – Ruotsi tarkastuksesta, 30.heinäkuuta. 2001, suomen- ja ruotsinkieliset pöytäkirjat

- 40 -

PÖYTÄKIRJA

Kokous Suomen ja Norjan välisen, vuoden 2000yleisen valtakunnanrajankäynnin valmistelemiseksi

Paikka: Maanmittauslaitos, HelsinkiAika: 08.12.1997

Paikalla

Suomesta Pääjohtaja Jarmo RatiaEversti Matti SandqvistMaanmittausneuvos Risto NuurosYli-insinööri Pekka Tätilä

Norjasta Kartverksjef Knut Ole FlåthenLanddirektør Anders EvangerForvaltningsansvarlig Trond Olav Vassdal

1 Avaus

Pääjohtaja Ratia toivotti Norjan valtuuskunnan tervetulleeksi ja avasi kokouksen.

Päätettiin seurata kokousta varten ennalta laadittua asialistaa, liite 1.

2 Valtuuskuntien toteaminen

Todettiin, että sopimuksen ” Suomen Tasavallan ja Norjan Kuningaskunnan välinenSopimus näiden maiden välisen valtakunnanrajan hoidosta” 7 artiklan mukaanasianomaisia viranomaisia ovat

“...Suomessa nimetty Suomen rajankäyntivaltuuskunta ja Norjassa nimetty Norjanrajaylivaltuutettu.”

Suomen ulkoasiainministeriö on oikeuttanut Maanmittauslaitoksen jaRajavartiolaitoksen määräämään edustajansa Suomen rajankäyntivaltuuskuntaan.Maanmittauslaitos on nimennyt Jarmo Ratian, joka toimii puheenjohtajana, hänenvaramiehekseen Risto Nuuroksen ja jäseneksi Pekka Tätilän. Rajavartiolaitos onnimennyt jäseneksi Matti Sandqvistin.

Norjan rajaylivaltuutettu on Knut Ole Flåthen ja hän on nimennyt Anders Evangerinvaramiehekseen ja Trond Olav Vassdalin sihteeriksi norjalaiseen työryhmään, jokavalmistelee rajankäyntiä.

- 41 -

3 Valmistelua tekevät viranomaiset

Viranomaiset, jotka valmistelevat rajankäyntiä, on todettu rajan hoidosta tehdynsopimuksen 10.2 artiklassa. Sen mukaan

”Sopimuspuolten asianomaisten viranomaisten pitää hyvissä ajoin tehdä valmistelut jaesitykset mainittua yleistä vuoden 2000 rajankäyntiä varten .”

Todettiin, että tällä kokouksella aloitetaan Suomen ja Norjan välisen, vuoden 2000rajankäynnin yhteiset valmistelut.

4 Viralliset perusaineistot

Todettiin, että valmistelun ja itse rajankäynnin virallisena aineistona on:

1) Suomen Tasavallan ja Norjan Kuningaskunnan välinen sopimus näiden maidenvälisen valtakunnanrajan hoidosta, allekirjoitettu 8 päivänä tammikuuta 1981.

2) Suomen ja Norjan välisen yleisen rajankäynnin 1975-76 asiakirjat, jotka ovatI) Perusasiakirja, sekä suomen- että norjankielelläII) RajamerkkipöytäkirjatIII) RajakartatIV) Ilmakuvayhdistelmä Tenon vesistöstä

5 Valmistelujen aikataulu

Vassdal selosti lähemmin laadittua valmistelutöiden aikataulua, liite 2. Sovittiin, ettätyöt tehdään aikataulun mukaisesti siten, että yhteinen ehdotus rajankäynninsuorittamiseksi on valmis vuoden 1999 alussa.

6 Rajankäynnin päämäärät

Sovittiin, että vuoden 2000 rajankäynnin päämääränä on saattaa rajan fyysinen merkintäsamalle tasolle kuin se oli viime rajankäynnin jälkeen ja uudistaa rajan dokumentointivastaamaan nykyistä tilannetta rajalla.

Rajan merkinnän selventämisestä käydyn keskustelun yhteydessä norjalaisten taholtaesitettiin, että kylttien runsaampi käyttö opastavina merkkeinä olisi toivottavaa. Oltiinyksimielisiä siitä, että kylttien käyttöä, rajan merkitystä yleisölle sekä rajan merkintääyleensä tarkasteltaisiin lähemmin rajan tarkastuksen yhteydessä kesällä 1998. Edelleenoltiin yksimielisiä siitä, että uusia rajapyykkejä ei tultaisi rakentamaan.

- 42 -

7 Periaatteellisia teknisiä kysymyksiä

Oltiin yksimielisiä siitä, että kumpikin maa tekee työt maarajoilla niillä osuuksilla,joista ne ovat vastanneet nyt voimassaolevan hoitosopimuksen mukaisesti, ja ettämahdollinen osuuksien vaihto tapahtuu vuoden 2000 rajankäynnin valmistuttua. TyötTenon vesistöllä suoritetaan yhdessä.

Sovittiin, että kumpikin maa vastaa omista rajankäynnin kustannuksistaan.Kustannukset pyritään jakamaan tasan jakamalla työt. Jos se ei ole mahdollista,esimerkiksi eräiden teknisten tehtävien kuten ilmakuvauksen ja karttojen valmistuksenosalta, voidaan kustannuksia jakaa myös maiden välisellä rahasuorituksella.

Oltiin yksimielisiä siitä, että koko rajasta otetaan uudet ilmakuvat mittakaavassa n. 1:30000. Rajakartat ja rajapyykit määritetään yhtenäiseen koordinaattijärjestelmään -EUREF89, ja jos on tarpeen kumpikin maa voi muuntaa koordinaatit omaankansalliseen järjestelmäänsä.

Ehdotettiin, että raja-aukon leveys muutetaan 8 metristä 5 metriin, eli 2,5 metriin rajanmolemmin puolin.

Suoritetaan yhteinen rajan tarkastus elokuussa 1998 (viikolla 34). Kuljetukset rajallasuoritetaan Rajavartiolaitoksen helikopterilla. Kummastakin maasta osallistuu kolmehenkilöä.

Tätilä ja Vassdal valmistelevat Suomen ja Norjan esityksen rajankäynninkustannusarvioksi tammikuun 1998 aikana.

Käytiin valmistelevia keskusteluja töistä, jotka tullaan suorittamaan rajankäynninyhteydessä. Lopulliset päätökset tehdään maastotarkastuksen yhteydessä.

Tätilä ja Vassdal valmistelevat esityksen rajankäynnin ohjeiksi ja esityksen teknisiksiohjeiksi.

8 Seuraava kokous

Seuraava kokous pidetään maastotarkastuksen yhteydessä elokuussa 1998.

9 Kokouksen päätös

Kartverksjef Knut Ole Flåthen esitti kiitokset Norjan valtuuskunnan puolesta, ja korostikokouksessa vallinnutta hyvää ilmapiiriä.

Jarmo Ratia Knut Ole FlåthenSuomen rajankäyntivaltuus- Norjan rajaylivaltuutettukunnan puheenjohtaja

- 43 -

Liite 1

ESITYSLISTA


Paikka Maanmittauslaitos, HelsinkiAika 08.12.1997

1 Kokouksen avaus

2 Asianomaisten viranomaisten esittely sopimuksen ”Suomen Tasavallan ja NorjanKuningaskunnan välinen Sopimus näiden maiden välisen valta-kunnanrajanhoidosta” 7 artiklan mukaisesti“...Suomessa nimetty Suomen rajankäyntivaltuuskunta ja Norjassa nimetty Norjanrajaylivaltuutettu.”

3 Valmistelua tekevät viranomaiset, artikla 10,2:“Sopimuspuolten asianomaisten viranomaisten pitää hyvissä ajoin tehdä valmistelut jaesitykset mainittua yleistä vuoden 2000 rajankäyntiä varten.”

4 Viralliset perusaineistotYleisen rajankäynnin 1975-76 asiakirjat. Sopimus hoidosta, allekirjoitettu 8. päivänätammikuuta 1981.

5 Valmistelujen aikataulu«Notat (muistio)» laadittu syyskuussa 1997, Vassdal/Tätilä

6 Rajankäynnin päämäärätSuoritettavat tehtävät, kts. muistio

7 Periaatteellisia kysymyksiäKeskustelu ja päätökset, kts. muistio

8 Seuraava kokous ja kokouksen asialista


- 44 -

Liite 2

Muistio:Tehtävä Päätös/Toimenp.

/Valmistelu(P/T/V)

Tekijä Vamistumis-aika

Rajankäynnin päämäärät; mitä tehtäviä sisällytetään ottaen

huomioon: - virallinen dokumentointi - fyysinen raja ja sen merkintä - raja väestön kannalta

PPP

SVk/NVkSVk/NVkSVk/NVk

Joulukuu 1997Joulukuu 1997Joulukuu 1997

Ottaa kantaa periaatteellisiin teknisiinkysymyksiin, kuten: - työalueiden jako - raja-aukon leveys - uudet mittaukset ja kartoitukset

PPP



Perehtyminen olemassa olevaan ai-neistoon (esittely) -rajadokumentit -kartta-aineisto -historiallinen aineisto

VVV



Valtakunnanrajan tarkastus helikopte-ria käyttäen

T SVk/NVk Elokuu 1998

Selvitetään mitä töitä rajalla tehdään maaraja:

-tehdäänkö uusia rajapyykkejä-pyykkien korjaukset-raja-aukon raivaus-raja-aukon linjaaminen-kartoitus ja sen laajuus-koordinaattimääritykset

PPPPPP

SVk/NVk Syyskuu 1998

Tenon vesistössä:- töiden jako ja järjestely- ilmakuvaukset- menetelmät- kartoitus, koordin.määritykset

PPPP

Koska kumpikin maa suorittaa maas-totyönsä(on sidoksissa kummankin maan budjetti- jamäärärahakäytäntäntöön)

P SVk/NVk Syyskuu 1998

Valmiit ohjeet kummankin maan ra-jankäyntivaltuuskunnille

P SVk/NVk Joulukuu 1998

Valmiit tekniset ohjeet töille P SVk/NVk Joulukuu 1998Valtuuskuntien nimittäminen P DnUD/UM Huhtikuu 1999

NVk= Norjan Valtuuskunta SVk= Suomen Valtuuskunta

- 45 -

PÖYTÄKIRJA


Paikka: KilpisjärviAika: 21.08.1998

Osallistujat

Suomesta Pääjohtaja Jarmo RatiaKenraalimajuri Matti SandqvistMaanmittausneuvos Risto NuurosYli-insinööri Pekka Tätilä

Norjasta Kartverksjef Knut Ole FlåthenDirektør Landdivisjonen Anders EvangerForvaltningsansvarlig Trond Olav Vassdal

1 Avaus

Pääjohtaja Ratia toivotti Norjan valtuuskunnan tervetulleeksi ja avasi kokouksen.

Sovittiin, että noudatetaan kokoukselle laadittua asialistaa, liite 1.

2 Pöytäkirja kokouksesta 08.12.97

Pöytäkirja tarkastettiin ja hyväksyttiin. Suomen valtuuskunnan puheenjohtaja,pääjohtaja Jarmo Ratia ja Norjan rajaylivaltuutettu Knut O. Flåthen allekirjoittivatmolemmilla kielillä kahtena kappaleena laaditut pöytäkirjat. Ne lähetetään tiedoksimolempien maiden ulkoministeriöille.

3 Yhteenveto - tarkastuksen tulokset

Knut O. Flåthen kiitti Norjan valtuuskunnan puolesta hyvin suunnitellusta jatoteutetusta tarkastuksesta.

Vassdal selosti Norjan työosuudella tehtyjä havaintoja: Rp. 351A ja Rp. 352 välille, pohjoisluoteeseen Rádjejávrista pitäisi rakentaa uusi

valtakunnanrajapyykki. Rp. 350Fa, joka on sortunut, pitää siirtää pohjoisluoteeseen sellaiseen paikkaan,

jossa se on paremmin suojassa jäiden vaikutukselta. Muutamat sortuneet valtakunnanrajapyykit vaativat kunnostusta Kasvillisuuden raivaus on tarpeen erityisesti alueella pohjoiseen ja koilliseen

- 46 -

Pulmankijärvestä, välillä Geadgesuolojávri - Näätämönjoki, Venäjän vastaisenkolmen- valtakunnan pyykin lähistöllä ja muilla erikseen todetuilla lyhyilläosuuksilla.

Tenon varrella olevat «historialliset rajamerkit», jotka on esitetty rajankäynnin1975-76 kuvayhdistelmällä, maalataan Teno-vesistön syväväylän määrityksenyhteydessä.

Rajajoen varrella kasvillisuus selventää hyvin rajan kulkua Rp 342A:sta koilliseen. Tätilä selosti Suomen työosuudella tehtyjä havaintoja: Useimpien rajamerkkien kunto on hyvä, mutta myös tällä osuudella tarvitaan

yksittäisten pyykkien kunnostusta. Raja-aukolla on melko vähän kasvillisuutta. Raivausta tarvitaan erityisesti

rajanylityspaikkojen läheisyydessä molemmin puolin maanteitä Kautokeino -Enontekiö ja Skibotn - Kilpisjärvi.

Yksittäisten rajamerkkien laatu/luokittelu on tarkennettava. Todettiin, että poroaita on paikoin raja-aukolla ja paikoin sen ulkopuolella. Poroaidanrakentamista ja kunnossapitoa säätelee maiden välillä tehty erillinen sopimus. Oltiin yksimielisiä siitä, että raja-aukon raivaamisen ei käytetä torjunta-aineita.

4 Rajankäynnin valmistelujen aikataulun / toimenpiteiden tarkastelu Tarkastelun pohjana on aikataulu, joka on kokouksen 8.12.97 pöytäkirjan liitteenä 2,myös ohessa liitteenä 2. Todettiin: Rakennetaan uusi valtakunnanrajapyykki Rp 351A ja Rp 352 välille. Rp 350Fa siirretään. Rikkoutuneet rajapyykit ja rajaviitat kunnostetaan. Huonossa maalissa olevat rajapyykit ja rajaviitat maalataan. Uusia kylttejä ei ehdoteta asetettavaksi. Raja linjataan niillä alueilla, joilla rakennetaan tai siirretään pyykki, sekä niillä

alueilla, joilla on epäilys, että raja-aukko ei ole suora. Raja-aukon leveydenpienentäminen 8 metristä 5 metriin vähentää tarvetta pyykkien välisen suoran linjanpaaluttamiseen.

Koko rajasta laaditaan ortokuvakartta (paperikartta) mittakaavaan 1:50 000. Samallatuotetaan koko rajasta kartta CD-levyllä.

Kartoitustyölle laaditaan spesifikaatiot ja tuotanto-ohjeet. Koordinaattijärjestelmää EUREF89 käytetään pyykkien mittauksessa ja

rajakarttojen laadinnassa (paperikartat ja CD-levy). Teno-vesistön syväväylä pyritään määrittämään ensisijaisesti ilmakuva- ja

ortokarttatulkintaa käyttäen. Niissä paikoin, missä syväväylän määritystä näin eisaada tehdyksi, käytetään luotauksia ja muita soveltuvia menetelmiä.

Koska rajankäyntiin osoitettavista määrärahoista ei ole vielä lopullisia päätöksiä,päätetään kummankin maan maastotöiden ajankohdasta ja töiden laadustaseuraavassa kokouksessa.

- 47 -

5 Ohjeet Vassdal ja Tätilä selvittivät ohje-ehdotusten laadinnan tilannetta. Lopulliset ehdotuksetohjeiksi, ottaen huomioon suoritetun tarkastuksen havainnot, esitetään seuraavassakokouksessa.

6 Kustannusarviot Molemmissa maissa ulkoasiainministeriöille on toimitettu kustannusarviot kokorajankäynnin suorittamiseksi. Nyt suoritettu tarkastus vahvisti kustannusarvioidenoikeellisuuden. Määrärahat vahvistuvat vasta kun molempien valtioiden talousarviot onhyväksytty.

7 Seuraava kokous Seuraava kokous pidetään Statens Kartverkissä, Hønefossissa keskiviikkona27.01.1999.

8 Kokouksen päätös Kartverksjef Knut Ole Flåthen esitti Norjan valtuuskunnan puolesta kiitokset hyvintoteutetusta tarkastuksesta ja sitä seuranneesta kokouksesta. Hän totesi olevansatyytyväinen tarkastuksen suunnitteluun ja toteutukseen. Erityisen kiitoksen hän kohdistiRajavartiolaitokselle, joka oli asettanut valtuuskuntien käyttöön helikopterinammattitaitoisine ja paikallistuntemuksen omaavine miehistöineen. Tämä takasitarkastuksen onnistumisen. Siihen vaikutti myös vieraanvaraisuus, jota osoitettiinrajavartioasemilla. Lopuksi hän esitti erityiset kiitokset kenraalimajuri MattiSandqvistille.

Jarmo Ratia Knut Ole Flåthen Suomen valtuuskunnan puheenjohtaja Norjan rajaylivaltuutettu

- 48 -

Liite 1

ESITYSLISTA Kokous Suomen ja Norjan välisen, vuoden 2000 yleisen valtakunnanrajankäynnin valmistelemiseksi Paikka Kilpisjärvi Aika 21.08.1998 1 Avaus 2 Pöytäkirja kokouksesta 08.12.1997 3 Yhteenveto - tarkastuksen tulokset 4 Rajankäynnin valmistelujen aikataulu /

toimenpiteiden tarkastelu 5 Ohjeet 6 Kustannusarviot 7 Seuraava kokous 8 Kokouksen päätös

- 49 -

Liite 2 Muistio:

Tehtävä Päätös/Toimenp./Valmistelu(P/T/V)

Tekijä Vamistumis- aika

Rajankäynnin päämäärät; mitä tehtäviä sisällytetään otta-

en huomioon: - virallinen dokumentointi - fyysinen raja ja sen merkintä - raja väestön kannalta

P P P

SVk/NVk SVk/NVk SVk/NVk

Joulukuu 1997 Joulukuu 1997 Joulukuu 1997

Ottaa kantaa periaatteellisiin tekni-siin kysymyksiin, kuten: - työalueiden jako - raja-aukon leveys - uudet mittaukset ja kartoitukset

P P P

SVk/NVkSVk/NVk SVk/NVk


Perehtyminen olemassa olevaanaineistoon (esittely) -rajadokumentit -kartta-aineisto -historiallinen aineisto

VV V



Valtakunnanrajan tarkastus heli-kopteria käyttäen


Selvitetään mitä töitä rajalla tehdään maaraja: -tehdäänkö uusia rajapyykkejä -pyykkien korjaukset -raja-aukon raivaus -raja-aukon linjaaminen -kartoitus ja sen laajuus -koordinaattimääritykset

P P P P P P


Tenon vesistössä: - töiden jako ja järjestely - ilmakuvaukset - menetelmät - kartoitus, koordin.määritykset

P P P P

Koska kumpikin maa suorittaa ma-astotyönsä (on sidoksissa kummankin maan budjetti-ja määrärahakäytäntäntöön)


Valmiit ohjeet kummankin maanrajankäyntivaltuuskunnille

P SVk/NVk

Joulukuu 1998

Valmiit tekniset ohjeet töille P SVk/NVk Joulukuu 1998 Valtuuskuntien nimittäminen P DnUD/UM Huhtikuu 1999 NVk= Norjan Valtuuskunta

SVk= Suomen Valtuuskunta

- 50 -

PÖYTÄKIRJA Kokous Suomen ja Norjan välisen, vuoden 2000 yleisen valtakunnanrajankäynnin valmistelemiseksi Paikka Hønefoss Aika: 03.02.1999 Osallistujat Suomesta Pääjohtaja Jarmo Ratia Kenraalimajuri Matti Sandqvist Maanmittausneuvos Risto Nuuros Yli-nsinööri Pekka Tätilä Norjasta Kartverksjef Knut Ole Flåthen Direktør Landdivisjonen Anders Evanger Förvaltningsansvarlig Trond Olav Vassdal

1 Avaus Kartverksjef Knut O. Flåthen toivotti Suomen valtuuskunnan tervetulleeksi kokoukseen. Sovittiin, että noudatetaaan kokoukselle laadittua asialistaa, liite 1

2 Pöytäkirja kokouksesta 21-8-1998 Todettiin, ettäpöytäkirjan mukaan seuraava kokous piti olla Honefossissa 27.1.1999.Yhteensattumien vuoksi kokous on siirretty pidettäväksi 3.2.1999. Pöytäkirja tarkastet-tiin ja hyväksyttiin.Suomen valtuuskunnan puheenjohtaja, pääjohtaja Jarmo Ratia jaNorjan rajaylivaltuutettu Knut O. Flåthen allekirjoittivat molemmilla kielillä kahtenakappaleena laaditut pöytäkirjat. Ne lähetetään tiedoksi molempien maiden ulkoasiain-ministeriölle.

- 51 -

3 Kustannusarvioiden tilanne Knut O. Flåthen kertoi, että Norjan Utriketsdepartmentin kanssa 18.12.1998 pidetyssäkokouksessa oli saatu suullisesti tieto, että vuoden 1999 budjetissa on käytettävissäyhteensä 2,073 miljoonaa kruunua rajankäynnin töihin. Tämän mukaisesti Utrikesde-partmentille on lähettetty joulukuussa tarkistettu kustannusarvio ja työsuunnitelma. Jarmo Ratia selvitti Suomen budjetti tilannetta. Saadun suullisen tiedon mukaan ulko-asiainministeriö maksaa rajankäynnin kustannukset sille maaliskuussa1998 toimitetunkustannusarvion mukaisesti.

4 Rajankäyntivaltuuskuntien ohjeet Ehdotus ohjeiksi käytiin läpi kohta kohdalta. Seuraavat huomautukset lisätään niihin:• Kartoituksen osalta päätettiin, että suoritetaan ilmakuvaus ja kartoitus sekä maarajan

että Tenovesistön osalta.• Raja-asiakirjoissa esitettävien nimien osalta päätettiin, että käytetään kummankin

maan nimiarkistoissa elevia muotoja. Ohjeet lopullisessa muodossaan ovat pöytäkirjan liitteenä 2.

5 Teknisten töiden ohjeet Ehdotus ohjeiksi käytiin läpi kohta kohdalta. Siihen tehtiin eräitä pienehköjä kielellisiäja sisällöllisiä muotoiluja. Ohjeet lopullisessa muodossaan ovat pöytäkirjan liitteenä 3.

6 Rajankäynnin valmistelun aikataulun tarkastelu Käytiin läpi aikataulu (Liite 4). Todettiin, että kaikki valmistelutyöhön sisältyneettyövaiheet on saatettu päätökseen.

7 Yhteenveto Suomen valtuuskunta ja Norjan työryhmä totesivat, että tämän kokouksen lopputulok-sena on rajankäynnin valmistelu saatu päätökseen sen mukaisesti mitä on edellytettysopimuksessa valtakunnanrajan hoidosta; sopimuksen artiklassa 10.2 todetaan, että ”Sopimuspuolten asianomaisten viranomaisten pitää hyvissä ajoin tehdä valmistelut jaesitykset mainittua yleistä vuoden 2000 rajankäyntiä varten:”

- 52 -

Todettiin, että Suomen valtuuskunta ja Norjan työryhmä lähettää kokouksen jälkeenulkoasiainministeriölle ehdotuksen rajankäynnin ohjeiksi ja esityksen valtuuskuntiennimittämiseksi.

8 Kokouksen päättäminen Kartverksjef Knut O. Flåten kiitti rajankäynnin valmistelun aikaisesta hyvästä yhtei-styöstä. Pääjohtaja Jarmo Ratia kiitti Suomen valtuuskunnan puolesta.

Jarmo Ratia Knut Ole Flåthen Suomen valtuuskunnan puheenjohtaja Norjan rajaylivaltuutettu

- 53 -

Liite 1

ESITYSLISTA

Kokous Suomen ja Norjan välisen, vuoden 2000 yleisen valtakunnanrajankäynnin valmistelemiseksi Paikka Honefoss Aika 03.02.1999 1 Avaus 2 Pöytäkirja kokouksesta 21.8.1998 3 Kustannusarvioiden tilanne 4 Rajankäynnin ohjeet 5 Tekniset ohjeet 6 Rajankäynnin valmistelun taulu, toimenpiteiden tarkastelu 7 Kirjelmä ulkoasiainministeriölle 8 Kokouksen päätös

- 54 -

Liite 2

0 H J E E T Suomen rajankäyntivaltuuskunnalle Suomen ja Norjan välisenvaltakunnanrajan vuoden 2000 rajankäyntiä varten 1. Rajankäynnin perusteet Raja kolmenvaltakunnanpyykistä Koltajärvessä (Goldajávri), missäSuomen, Norjan ja Ruotsin rajat kohtaavat, kolmenvaltakunnanpyykkiin Muotkavaaralla (Krokfjellet), missä Suomen, Norjan jaVenäjän rajat kohtaavat, on edelleen määriteltävä 21. syyskuuta/2.lokakuuta 1751 ja 2./14. toukokuuta 1826 rajasopimusten mukaisesti.Lisäksi perusteisiin kuuluvat sopimukset kolmenvaltakunnanpyykistäMuotkavaaralla (Krokfjellet) 7. helmikuuta 1953, SopS 10/1953 jasopimus 28. huhtikuuta 1924, VII artikla koskien rajankäyntien 25-vuotisjaksoa. Nykyisen rajanmäärityksen perustana ja rajankäynnin lähtökohtana onSuomen Tasavallan ja Norjan Kuningaskunnan välinen sopimusmaiden välisen valtakunnanrajan hoidosta, SopS 16/1981, ja yleisenSuomen ja Norjan välisen valtakunnanrajan rajankäynnin 1975-76asiakirjat. 2. Rajan kulku ja merkitseminen Rajankäynnissä tulee vahvistaa rajan kulku maastossa ja huolehtiaerityisesti rajan merkitsemisestä ja määrityksestä asianmukaisella jayksiselitteisellä tavalla. Olemassa olevat rajapyykit on edelleen pysytettävä entisilläpaikoillaan ja tarvittaessa kunnostettava. Rajan entistä merkintäätäydennetään tarvittaessa uusilla rajapyykeillä, rajaviitoilla tairajakilvillä. Rajapyykit ja rajaviitat määritettään geodeettisesti UTMEuref89-järjestelmässä. Raja-aukko raivataan metsässä. Tenossa ja sen sivujoissa (Tenovesistö) tulee rajan seurata virtaavanjoen syväväylää ja joen muodostamien järvien keskiviivaalukuunottamatta niitä kohtia, joista toisin sovitaan Suomen ja Norjanrajankäyntivaltuuskunnan kesken. Jos syväväylän paikka ei muutoinole ilmeinen sellaisissa kohdissa, joissa sillä katsotaan olevanmerkitystä, tulee syväväylä määrittää luotaamalla. Vaikka rajan kulku Tenovesistössä yleensä perustetaan syvä-väyläperiaatteeseen, ei tätä tule soveltaa joustamattomasti niissätapauksissa, joissa vähäiset syväväylän muutokset johtaisivatsuhteettoman suuriin taloudellisiin ja käytännöllisiin seuraamuksiin.

- 55 -

Geodeettiset mittaukset suoritetaan vuonna 1999. Rajapyykkienkunnostuksen ja raja-aukon raivauksen pitää valmistua vuoden 2000kuluessa. 3. Rajankäynnin asiakirjat a) Perusasiakirjat käsittävät rajankäynnin perusteet, kokous-pöytäkirjat, joissa on yhteiset päätökset valmistelun ja itserajankäynnin ajalta, sekä erityiskysymykset ja päätökset rajanmäärityksestä, merkinnästä ja dokumentoinnista. b) Vanhoja ja uusia rajapyykkejä sekä muita rajamerkkejäkoskevat rajamerkkipöytäkirjat. Pöytäkirjaan merkitään kuhunkinrajamerkkiin rajankäynnin yhteydessä kohdistetut toimenpiteet.Keskuspultin (pyykin keskustan) ja varamerkkien keskinäinen sijaintiosoitetaan piirroksella. Niihin merkitään koordinaatit ja korkeudetjärjestelmätietoineen sekä etäisyydet ja suunta viereisiin pyykkeihin. c) Ortokuvakartta maarajasta ja Tenovesistön rajasta. Kartattulostetaan sekä paperikarttoina että tallennetaan CD-levyille. Raja-asiakirjat laaditaan kahtena suomen- ja kahtena norjankielisenäkappaleena. Asiakirjoista jää Suomelle yksi suomen- ja yksinorjankielinen kappale ja toiset kappaleet jäävät Norjalle. Ortokuvakarttojen sekä paperi- että CD-versioina, perusasiakirjojen jarajamerkkipöytäkirjojen pitää olla valmiina joulukuussa vuonna 2000. 4. Rajankäynnin järjestely a) Rajankäyntivaltuuskunta vastaa niiden käytännön töidenjohtamisesta, jotka Suomen puolesta valmistellaan ja suoritetaan, sekävalvoo niitä käytännön töitä, jotka valmistellaan ja suoritetaan Norjanpuolesta. b) Rajankäynnin kenttätyöt suoritetaan vuosina 1999 ja 2000.Mikäli tämän ajan pidennys olisi tarpeen, on Suomenrajankäyntivaltuuskunnan Norjan rajaylivaltuutettua kuultuaan tehtävätätä koskeva ehdotus ulkoasiainministeriölle. c) Maiden välinen kenttätöiden jako on seuraava: Suomi valmistelee ja suorittaa työt osuudella kolmenvaltakunnanpyykistä Koltajärvessä (Goldajávri), missä Suomen, Norjan ja Ruotsinrajat kohtaavat, Tenovesistölle rajapyykkiin 342A. Norja valvoonäiden töiden suorituksen. Norja valmistelee ja suorittaa työt osuudella Tenojoelta rajapyykiltä343 kolmenvaltakunnanpyykkiin Muotkavaaralla (Krokfjellet), missäSuomen, Norjan ja Venäjän rajat kohtaavat. Suomi valvoo näidentöiden suorituksen.

- 56 -

Suomi ja Norja valmistelevat ja suorittavat yhteisesti työtTenovesistössä rajapyykiltä 342A rajapyykkiin 343. d) Periaatteessa rajankäynnin kustannukset jaetaan tasan maidenkesken jakamalla työt. Maiden välisiä tasoitusmaksuja vältetäänmahdollisuuksien mukaan. Edellä selostetun työnjaon oletetaanvastaavan tätä periaatetta. Poikkeukset tästä periaatteesta sovitaanSuomen rajankäyntivaltuuskunnan ja Norjan rajaylivaltuutetunkesken. 5. Rajankäyntivaltuuskunnan valtuudet a) Rajankäyntivaltuuskunta voi yhteistoiminnassa Norjanrajankäynti-valtuuskunnan kanssa antaa rajankäynnin käytännöllisiätöitä, kuten rajamerkkien asettamista, rajakilpiä, raja-aukon raivausta,geodeettisia töitä ja kartoitusta koskevia määräyksiä ja ohjeita. b) Rajankäyntivaltuuskunta voi ottaa tarvittavaa teknistä henkilöstöäja muuta aputyövoimaa. c) Rajankäyntivaltuuskunta tarkastaa ja hyväksyy tehdyt työt. d) Milloin rajan kulku maastossa ei ole riidaton aikaisempiinasiakirjoihin ja merkintöihin verrattuna, tai milloin rajankäynninaikana ilmenee tärkeitä syitä rajan kulun muuttamiseksi tietylläalueella, tulee Suomen rajankäynti-valtuuskunnan neuvoteltuaanNorjan rajaylivaltuutetun kanssa esittää asia ratkaisuehdotuksineenulkoasiainministeriölle. Rajankäyntiä ei muuten saa viivyttää näidenasioiden johdosta. e) Rajankäyntivaltuuskunta hyväksyy ja allekirjoittaa rajankäynninasiakirjat. Allekirjoituksen tulee tapahtua vuoden 2001 ensimmäisenvuosipuoliskon aikana. 6. Rajankäynnin päättäminen Valtakunnanrajankäynti katsotaan päättyneeksi, kun rajankäynti-asiakirjat on luovutettu ulkoasiainministeriölle.

- 57 -

Liite 3

T E K N I S E T 0 H J E E T Suomen ja Norjan välisen valtakunnanrajan vuoden 2000 rajankäynti 1. RAJAN MERKITSEMINEN Raja on merkittävä maastoon yksiselitteisellä tavalla. Merkintäkäsittää yleensä rajapyykkejä, rajaviittoja, rajakilpiä sekä metsäänhakatun raja-aukon. 1.1. Käsitteitä Rajapyykki: Pyykki, joka aikaisemmassa tai tässä rajankäynnissä onmerkitty rajapyykkinä rajamerkkipöytäkirjaan. Rajapyykit määrittävätrajan maalla. Raja kulkee suorina linjoina rajapyykistä seuraavaan.Uuden rajapyykin pitää sijaita kahden lähimmän rajapyykin väliselläsuoralla linjalla. Sen katsotaan kuitenkin sijaitsevan suoralla, jos sepoikkeaa siitä korkeintaan yhden metrin. Rajapyykkien kokovaihtelee, mutta uudet rajapyykit rakennetaan katkaistun kartionmuotoon, pohjaläpimitaltaan kaksi metrisiksi ja niiden keskikorkeuson 1,4 metriä. Ne varustetaan sydänkivellä, jossa on Suomen puolellanumero, rakennusvuosi ja teksti ”Suomi” ja Norjan puolella numero,rakennusvuosi ja kuninkaan nimitunnus. Rajapyykin lähistöllä voi ollasuuntaviittoja. Rajaviitta: Sydänkivellä varustettu pyykki, joka ei kuitenkaanmääritä rajan taitepistettä. Rajaviitta sijaitsee apupisteessä suorallalinjalla olemassa olevien rajapyykkien välillä selventäen rajalinjankulkua. Rajaviitan katsotaan olevan linjalla kun sen sijainti poikkeaarajalinjasta vähemmän kuin yhden metrin. Etäisyys lähimpiinrajamerkkeihin ei saa yleensä olla pidempi kuin 500 metriä. Uusirajaviitta rakennetaan katkaistun kartion muotoon pohjaläpimitaltaanyksi metriseksi ja keskikorkeudeltaan 0,75 metriseksi. Rajalinja: Suora linja kahden toisiaan seuraavan rajapyykin välillä

1.2. Entisten rajapyykkien ja rajaviittojen kunnostaminen Tarvittaessa entiset rajapyykit kunnostetaan. Mikäli joudutaanasettamaan uusi sydänkivi, kaiverretaan Suomen puolelle ”Suomi” javuosiluku ”2000”, Norjan puolelle kuninkaan nimitunnus ja vuosiluku”2000”, sekä pyykin numero molemmin puolin. Aikaisemmissa rajankäynneissä pystytetyt ja määritetyt rajapyykitpysytetään pääsääntöisesti entisillä paikoillaan. Mikäli rajapyykki on

- 58 -

kokonaan hävinnyt, se rakennetaan uudelleen entiselle paikalleenmahdollisimman tarkoin aikaisempia rajankuvausasiakirjojanoudattaen. Jos rajapyykki on hävinnyt ankarien luonnonolosuhteidentakia, sen paikkaa voidaan siirtää. Uudelleen rakennettava rajapyykkitehdään kooltaan ja muodoltaan mahdollisimman tarkoin entisenkaltaiseksi. Kaikki rajapyykit varmennetaan kahdella, kallioon tai maakiveenrajapyykin ulkopuolelle kiinnitetyllä (messinki)pultilla.Varmistuspulttien etäisyys ja suunta rajapyykin keskustaan nähdenmitataan ja merkitään rajamerkkipöytäkirjaan. Mittauksetorientoidaan. Rajaviitta, joka ei sijoitu viereisten rajapyykkien väliselle suoralle,siirretään tälle suoralle tai poistetaan. Rajaviitta, joka sijaitsee yli 500 metrin päässä lähimmästärajapyykistä, korvataan tarvittaessa uudella rajapyykillä. Kaikkien entisten sydänkivien merkintöjen pitää olla selviä jamustiksi maalattuja, tarvittaessa ne puhdistetaan ja maalataan.Rajapyykkien ja rajaviittojen ulkopinnan yläpuoliskon pitää ollapuhdistettu ja maalattu keltaiseksi. Mikäli rajankäynnin aikana todetaan rajan läheisyydessä pyykkejä tainiiden kaltaisia merkkejä, joita ei ole mainittu aikaisempienrajankäyntien asiakirjoissa vahvistettuina rajamerkkeinä, ja jotkapoikkeavat rajalinjasta, nämä poistetaan, jos niitä ei ole pystytettyjotakin muuta laillista tarkoitusta varten. 1.3. Uudet rajapyykit ja rajaviitat Jos kirkkaalla ilmalla ei voida nähdä rajapyykiltä tai rajaviitaltaseuraavalle tai muusta syystä katsotaan tarpeelliseksi, voidaan uusirajapyykki rakentaa entisten väliin. Uuden rajapyykin rakentamiseenvoi olla syynä myös rajaa risteävät suurehkot kulkuväylät, entistenrajamerkkien erityisen pitkä välimatka tai muu vastaava syy.Poikkeuksellisesti voidaan käyttää rajaviittaa, mikäli etäisyyslähimpään rajapyykkiin ei ole yli 500 metriä. Uusi rajapyykki ja rajaviitta asetetaan entisten rajapyykkien välisellesuoralle, kuitenkin katsotaan uuden rajapyykin tai rajaviitansijaitsevan suoralla, mikäli poikkeama siitä on pienempi kuin yksimetri. Uusien rajapyykkien rakentamisessa on otettava huomioon seuraavatseikat:

- 59 -

Olosuhteissa, joissa pyykin katsotaan joutuvan alttiiksi erityisillerasituksille, kuten esimerkiksi jäiden paineelle, voidaan sitä vahvistaabetonilla ja raudoituksella. Uuden pyykin keskikohta merkitään kivilatomuksen perustaankiinnitetyllä messinkipultilla ja varmennetaan kahdella pyykinläheisyyteen kiinnitetyllä messinkipultilla. Uudet rajapyykit ja rajaviitat varustetaan sydänkivellä. Uudenrajapyykin sydänkiven Suomen puoleiselle sivulle hakataan ”Suomi”,vuosiluku ”2000” ja pyykin numero, Norjan puoleiselle sivullehakataan Norjan kuninkaan nimitunnus, vuosiluku ”2000” ja pyykinnumero. Merkinnät maalataan mustiksi. Numeroinnissa noudatetaanvuoden 1950 rajankäynnin yhteydessä sovellettua periaatetta,tarvittaessa lisätään pieni kirjain numeron tai ison kirjaimen jälkeen(esim. 316, 316a, 316b, 316A, 316Aa, 316Ab, 316B, 316Ba jne.).Uusien rajapyykkien numeroinnin järjestys etenee lähinnä edellisestärajapyykistä laskien suuntaan kolmenvalta-kunnanpyykistäKoltajärvessä (Goldajávri) kolmenvaltakunnanpyykkiinMuotkavaaralle (Krokfjellet). Rajaviitan sydänkiveen hakataan Suomen puolelle merkintä ”S” javuosiluku ”2000” sekä Norjan puolelle merkintä ”N” ja vuosiluku”2000”. Merkinnät maalataan mustiksi. Uudelle rajaviitalle annetaannumero edellisen rajapyykin tai rajaviitan perusteella laskien suuntaankolmenvaltakunnan- pyykistä Koltajärvessä (Goldajávri)kolmenvaltakunnanpyykkiin Muotka-vaaralle (Krokfjellet). Rajapyykkien ja rajaviittojen ulkopinta maalataan yläpuoliskoltaankeltaiseksi. 1.4. Raja-aukon raivaus Raja-aukolla tulee olla esteetön näkyvyys. Metsässä raja-aukko avataan 5 metrin levyiseksi ja siten, ettärajalinjan molemmilta puolilta hakataan 2,5 metrin kaista. Maarajaosuudella raivaus suoritetaan kahden peräkkäisen rajapyykinvälistä suoraa linjaa noudattaen, kuitenkin raivatun raja-aukonkatsotaan kulkevan suoraviivaisesti, mikäli sen keskiviiva ei poikkeayhtä metriä enempää rajapyykkien välisestä suorasta linjasta. Missä rajalinja seuraa 5 metriä kapeampaa vesistöä, jätetään raja-aukko yleensä raivaamatta. Jos rajankäyntivaltuuskunnat kuitenkinkatsovat tarpeelliseksi, niin hakataan noin 5 metriä leveä raja-aukkojakautuen tasan kummallekin puolelle uoman syväväylää tai senkeskiviivaa, milloin selvää syväväylää ei ole erotettavissa. Raja-aukkoa hakattaessa voidaan uoman vähäiset mutkat oikoa, kuitenkinsiten, että raja-aukon ulkoreuna ei missään kohdin ole yhtä metriälähempänä syväväylää tai sen korvaavaa uoman keskiviivaa.

- 60 -

Kasvusto, jonka korkeus ylittää 0,5 metriä, poistetaan. Pensaat, jotkaeivät kasva oleellisesti korkeammaksi kuin 0,75 metriä, voidaansäästää. Raja-aukko puhdistetaan kaatuneista puista ja pudonneista oksista. 1.5. Muita rajan merkitsemismuotoja Rajan selventämiseksi voidaan asettaa kilpiä esimerkiksi rajaaristeävien pienehköjen teiden ja huomattavien polkujen kohdalla sekäpitkin Teno-vesistöä. 1.6. Rajalinja taitepisteiden välillä Kaikki olemassaolevat rajapyykit katsotaan taitepisteiksi. Tarvittaessanäiden taitepisteiden välinen linjaus tehdään teodoliitilla tai muullatarkkuudeltaan vastaavalla menetelmällä. 2. RAJAN MITTAUS Uusien rajapyykkien ja rajaviittojen rakentamisen yhteydessä niillemääritetään koordinaatit ja korkeus. Rajankäynnin 1975-76yhteydessä rajapyykit ja rajaviitat määritettiin geodeettisesti. Näitärajankäynnissä 1975-76 tehtyjä mittauksia käytetään hyväksisiirryttäessä uuteen koordinaatti-järjestelmään. Rajapyykkien jarajaviittojen koordinaatit määritetään UTM Euref89-järjestelmässä. Kumpikin maa noudattaa työosuudellaan seuraavia ohjeitamittaustöissä ja mittausaineiston käsittelyssä. 2.1. Koordinaatti- ja korkeusjärjestelmä Koordinaatit esitetään asiakirjoissa tasokoordinaatteina UTMEuref89-järjestelmässä. Lisäksi koordinaatit lasketaan Suomenkansalliseen järjestelmään käytettäväksi Suomen kartastotöissä. Korkeudet esitetään asiakirjoissa sekä Suomen N60-korkeusjärjestelmän että Norjan NN54-korkeusjärjestelmänmukaisina. 2.2. Mittaukset Rajamerkkien geodeettisen paikanmäärityksen perustana ovat vuoden1975-76 rajankäynnin yhteydessä tehdyt havainnot. Näitä havaintojatäydennetään GPS-mittauksilla, joita tehdään rajalinjanhuomattavimmissa taitepisteissä.

- 61 -

Havainnot tehdään yleensä parhaiten GPS-mittaukseen soveltuvaltavarmistuspultilta ottaen huomioon sen pysyvyys ja sijainti. Kojeenkorkeus pultista mitataan yhden millimetrin tarkkuudella. Täydentävät GPS-mitaukset suoritetaan muutoin käyttäen niitämittaus-menettelyjä ja tarkkuusvaatimuksia, jotka ovat yleisestikäytössä vastaavissa valtakunnallisissa mittauksissa kummassakinmaassa. 2.3. Uusien varamerkkien mittaukset Varamerkkien ja rajapyykin/rajaviitan keskuksen muodostamanvaramerkkikolmion kaikki sivut mitataan mittanauhalla millimetrinlukematarkkuudella. Lisäksi mitataan sekuntiteodoliitilla kolmionkaksi kulmaa vähintään kahtena sarjana kehää välillä kääntäen.Varamerkit orientoidaan teodoliitilla viereiseen rajamerkkiinvähintään kahtena sarjana havaitun liitossuunnan avulla. Sarjojenvälinen ero ei saa ylittää 0,05 goonia. 2.4. Koordinaattien ja korkeuksien laskenta Koordinaatit ja korkeudet lasketaan ensiksi asemapisteenä käytetyllevaramerkille, josta lähtien lasketaan varamerkkimittauksia käyttäentoisen varamerkin ja rajapyykin keskuksen koordinaatit ja korkeudet. Keskistyskorjaukset, ilmakehän aiheuttamat korjaukset jareduktiokorjaukset on laskettava käyttäen kansainvälisestihyväksyttyjä laskentakaavoja. Koordinaatit tasoitetaan pienimmän neliösumman periaatteenmukaisesti käyttäen lähtöpisteinä aikaisemmin mitattuja GPS-runkopisteitä ja uusia GPS-pisteitä. Tasoituksen yhteydessäsuoritetaan tulosten luotettavuuden analysointi. 2.5. Asiakirjat Rajapyykkien koordinaatit ja korkeudet merkitäänrajamerkkipöytäkirjoihin ohjetta 2.1 noudattaen. Havaintokirjat ja tasoituslaskut säilytetään Suomessa Maanmittaus-laitoksessa ja Norjassa Statens Kartverketissä. 2.6. Yleistä Mittauksissa, laskennassa ja arkistoinnissa noudatetaan muilta osinkummassakin maassa käytössä olevaa menettelyä.

- 62 -

3. RAJAN KARTOITUS Koko valtakunnanraja kartoitetaan ja esitetään ortokuvakartoilla jaCD-levyillä. Maarajojen rajakarttojen mittakaava on 1:50 000 jaTenovesistön rajakarttojen 1:20 000. 3.1. Ilmakuvaus Raja-alue ilmakuvataan mittakaavassa 1:30 000. 3.2. Ortokarttojen ja CD-levykkeiden laatiminen Kartat laaditaan UTM Euref89-järjestelmässä niiden asianomaisissakaistoissa. Raja esitetään CD-levyillä karttalehdittäin. Tenovesistönkarttojen yhteydessä laaditaan myös saariluettelo, josta selviääkummalle maalle saari kuuluu ja lisäksi muut oleelliset saariakoskevat tiedot. 3.3. Karttojen sisältö Kartoilla esitetään rajalinja, rajapyykit, rajaviitat, rajamerkkiennumerot, nimistö, koordinaattiruudusto ja muut tiedot, jotka ovattarpeen rajan kulun esittämiselle. 3.4. Yleistä Kartoituksessa syntyvän aineiston arkistoinnissa noudatetaankummassakin maassa siellä käytössä olevaa menettelyä. Kartta-aineiston tekijänoikeuksissa sovelletaan kummassakin maassa siellävoimassa olevia säännöksiä.

- 63 -

Liite 4 Muistio:

Tehtävä Päätös/Toimenp/Valmistelu(P/T/V)

Tekijä Vamistumis- aika

Rajankäynnin päämäärät; mitä tehtäviä sisällytetään otta-

en huomioon: - virallinen dokumentointi - fyysinen raja ja sen merkintä - raja väestön kannalta

P P P



Ottaa kantaa periaatteellisiin tekni-siin kysymyksiin, kuten: - työalueiden jako - raja-aukon leveys - uudet mittaukset ja kartoitukset

P P P

SVk/NVkSVk/NVk SVk/NVk


Perehtyminen olemassa olevaanaineistoon (esittely) -rajadokumentit -kartta-aineisto -historiallinen aineisto

VV V



Valtakunnanrajan tarkastus heli-kopteria käyttäen


Selvitetään mitä töitä rajalla tehdään maaraja: -tehdäänkö uusia rajapyykkejä -pyykkien korjaukset -raja-aukon raivaus -raja-aukon linjaaminen -kartoitus ja sen laajuus -koordinaattimääritykset

P P P P P P


Tenon vesistössä: - töiden jako ja järjestely - ilmakuvaukset - menetelmät - kartoitus, koordin.määritykset

P P P P

Koska kumpikin maa suorittaa ma-astotyönsä (on sidoksissa kummankin maanbudjetti- ja määrärahakäytäntän-töön)


Valmiit ohjeet kummankin maanrajankäyntivaltuuskunnille

P SVk/NVk

Joulukuu 1998

Valmiit tekniset ohjeet töille P SVk/NVk Joulukuu 1998 Valtuuskuntien nimittäminen P DnUD/UM Huhtikuu 1999 NVk= Norjan Valtuuskunta

SVk= Suomen Valtuuskunta

- 64 -

PÖYTÄKIRJA vuoden 2000 Suomen ja Norjan välisen yleisen rajankäynninkokouksesta Paikka: Maanmittauslaitos, Helsinki Aika: 11.05.1999 Läsnä: Suomesta Pääjohtaja Jarmo Ratia Kenraalimajuri Matti Sandqvist Maanmittausneuvos Risto Nuuros Yli-insinööri Pekka Tätilä Norjasta Kartverksjef Knut Ole Flåthen Direktør Landdivisjonen Anders Evanger Forvaltningsansvarlig Trond Olav Vassdal

1 Avaus Pääjohtaja Ratia toivotti Norjan valtuuskunnan tervetulleeksi ja avasi kokouksen. Päätettiin noudattaa liitteenä olevaa asialistaa, liite 1.

2 Valtuuskuntien asettaminen Suomen Tasavallan Presidentti on nimittänyt 22. päivänä huhtikuuta 1999valtuuskunnan vuoden 2000 Suomen ja Norjan välistä valtakunnanrajankäyntiä varten.Valtuuskunnan puheenjohtajana on pääjohtaja Jarmo Ratia ja jäseninämaanmittausneuvos Risto Nuuros, yli-insinööri Pekka Tätilä ja kenraalimajuri MattiSandqvist. Norjan valtuuskuntaa ei ole vielä nimitetty. Valtioneuvosto tulee asettamaanvaltuuskunnan lähiaikoina. Knut O. Flåten totesi, että Norjan edustajilla ei siten oleoikeutta tehdä päätöksiä myöhemmin nimitettävän Norjan valtuuskunnan nimissä.

3 Valtuuskunnille hyväksytyt ohjeet Suomen ulkoasiainministeri on hyväksynyt ohjeet Suomen ja Norjan välisen vuoden2000 rajankäynnin suorittamiseksi. Ohjeet on vahvistettu siinä muodossa, jossa Suomenvaltuuskunta ja Norjan työryhmä ovat niitä yhteisesti ehdottaneet.

- 65 -

Norjan ulkoasiainministeriö ei ole vielä vahvistanut ohjeita. Se tehdään sen jälkeen, kunNorjan rajavaltuuskunta on nimitetty.

4 Suomen ja Norjan välisen, vuoden 2000 rajankäynnin tehtävät Tätilä esitti yleiskatsauksen rajankäynnissä suoritettavista tehtävistä. Se sisälsi myösehdotuksen töiden jakamisesta maiden kesken, liite 2. 5 Maastotyöt kesällä 1999

- suunnitellut Suomen tehtävät- suunnitellut Norjan tehtävät

Keskustelun jälkeen kokouksen osanottajat olivat yksimielisiä tehtävien jaosta ja niidenalustavasta aikataulusta.

5.1 Rajan kunnostustyöt - Suomi suorittaa työt osuudella kolmenvaltakunnanpyykistä Koltajärveltä

rajapyykkiin 342A (läntinen osuus). Rajavartiosto tekee nämä työt kesän 1999aikana. Sääoloista ja työvoiman määrästä riippuen työt saatetaan tarvittaessapäätökseen kesällä 2000.

- Norja suorittaa työt osuudella rajapyykistä 343 kolmenvaltakunnanpyykkiinMuotkavaaralla (itäinen osuus). Työt tehdään kesällä 1999 viikoilla 25-29.Mahdollisesti tällöin valmistumatta jäävä osa töistä tehdään kesällä 2000.

5.2. Geodeettiset mittaukset valituilla pyykeillä - Suoritetaan kesän 1999 aikana samoilla osuuksilla kuin edellä kuvatut

kunnostustyöt. Suomen osuudella mittaukset tehdään viikoilla 33-34, ja Norjanosuudella viikoilla 26-27.

5.3. Signalointi ja tukipistemittaus ilmakuvausta varten - Kumpikin maa suorittaa signaloinnin ja tukipistemittauksen oman maansa

alueella koko rajan pituudelta kesällä 1999. Suomi suorittaa työt viikoilla 27-28 ja Norja viikoilla 24-25 (Teno) ja 26-27 (työt maarajalla suoritetaangeodeettisten mittausten yhteydessä).

5.4. Rajan ilmakuvaus - Norjalainen yhtiö suorittaa koko rajan ilmakuvauksen kesällä 1999 sääoloista

riippuen viikoilla 30-34.

5.5. Ortokuvien valmistaminen - Tehdään Suomessa koko rajan pituudelta talven 1999-2000 kuluessa. Norja

toimittaa diat Suomen Maanmittauslaitokselle ortokuvatuotantoa varten. Päätettiin, että liitteessä 2 mainitut tehtävät 6 - 10 jaetaan ja suoritetaan yhdessämolempien valtuuskuntien toimesta liitteessä 2 olevan alustavan aikataulun mukaan.

- 66 -

Yksityiskohtaiset suunnitelmat ja aikataulut näille töille laaditaan kesän maastotöidenjälkeen. Todettiin, että kumpikin valtuuskunta valvoo toisen suorittamia töitä, ja että ne voivatvierailla toisensa työalueilla milloin tahansa.

6 Muut asiat Päätettiin, että laaditaan ja julkaistaan lehdistötiedote sen jälkeen kun Norjanvaltuuskunta on virallisesti nimetty. Tätilä ja Vassdal laativat esityksen tiedotteeksi.

7 Seuraava kokous Seuraava kokous pidetään 1. päivänä maaliskuuta vuonna 2000 Norjassa, Oslossa.

8 Kokouksen päätös Pääjohtaja Jarmo Ratia kiitti Suomen valtuuskunnan puolesta, ja totesi, ettäkokouksessa oli vallinnut ystävällinen ilmapiiri. Kartverksjef Knut Ole Flåthen kiitti Norjan valtuuskunnan puolesta.

Jarmo Ratia Knut Ole Flåthen Suomen valtuuskunnan puheenjohtaja Kartverksjef

- 67 -

Liite 1

ESITYSLISTA Kokous Suomen ja Norjan välinen, vuoden 2000 yleinen valtakunnanrajankäynti Paikka Helsinki Aika 11.05.1999 1 Avaus 2 Valtuuskuntien asettamisen tilanne 3 Valtuuskunnille vahvistetut ohjeet 4 Suomen-Norjan v. 2000 rajankäynnin tehtävät 5 Maastotyöt kesällä 1999

- Suunnitellut tehtävät, Suomi - Suunnitellut tehtävät, Norja

6 Muut asiat 7 Seuraava kokous 8 Kokouksen päätös

- 68 -

Liite 2 Suomen ja Norjan välinen vuoden 2000 valtakunnanrajankäynti RAJANKÄYNNIN TEHTÄVÄT / EHDOTUS TYÖNJAOKSI 1. Kunnostustyöt, kesä 1999, kesä 2000 - Suomi osuudella kolmenvaltakunnanpyykistä Koltajärvellä rajapyykkiin 342A (läntinen osuus) - Norja osuudella rajapyykistä 343 kolmenvaltakunnanpyykkiin Muotkavaaralla (itäinen osuus) 2. Geodeettisen mittaukset valituilla rajapyykeillä, kesä 1999 - Suoritetaan saman aluejaon mukaisesti kuin kunnostustyöt edellä 3. Signalointi ja tukipistemittaus ilmakuvausta varten, kesä 1999 - Kumpikin maa signaloi ja suorittaa mittaukset omalla puolellaan koko rajan mitalla 4. Raja-alueen ilmakuvaus, kesä 1999 - Norjalainen ilmakuvausyhtiö suorittaa koko kuvauksen 5. Ortoilmakuvien tuotanto, talvikausi 1999-2000 - Koko tuotanto tapahtuu Suomen Maanmittauslaitoksessa. 6. Ehdotuksen laatiminen Tenovesistön valtakunnanrajasta, talvikausi 1999- 2000 7. Maastotyöt Tenovesistön valtakunnanrajasta laaditun ehdotuksen tarkastamiseksi, kesä 2000 8. Rajankäynnin lopputarkastus, syksy 2000 9. Rajankäynnin asiakirjojen valmistaminen, syksy 2000 - talvi 2001 10. Rajankäynnin päättäminen, viimeistään 30. kesäkuuta 2001. Päätettiin, että työt 6-10 suoritetaan yhteisesti. Yksittäiset työt näiden tehtävienpuitteissa jaetaan siten, että kokonaiskustannukset jakautuvat mahdollisimman tasanmolemmille. Tarkemmat suunnitelmat ja aikataulut näille töille laaditaan kesän 1999maastotöiden jälkeen.

- 69 -

PÖYTÄKIRJA vuoden 2000 Suomen ja Norjan välisen yleisen rajankäynnin kokouksesta Paikka: Gardermoen Aika: 10.03.2000 Läsnä: Suomesta Pääjohtaja Jarmo Ratia Kenraalimajuri Matti Sandqvist Maanmittausneuvos Risto Nuuros Yli-insinööri Pekka Tätilä Norjasta Grenseoverkommissær Knut Ole Flåthen Grensekommissær John Hugh Naustdal Sekretær Trond Olav Vassdal

1 Avaus

Grenseoverkommissær Knut O. Flåthen toivotti Suomen valtuuskunnan tervetulleeksi jaavasi kokouksen. Päätettiin noudattaa liitteenä olevaa asialistaa, liite 1.

2 Kokouksen 11.05.99 pöytäkirja Todettiin, että pöytäkirjan mukaan tämä kokous olisi pitänyt pitää Hønefossissa01.03.00. Yhteensattuminen vuoksi kokous oli siirretty pidettäväksi tänään 10.3.2000.Pöytäkirja käytiin läpi ja hyväksyttiin. Grenseoverkommissær Knut O. Flåthen jaSuomen valtuuskunnan puheenjohtaja, pääjohtaja Jarmo Ratia allekirjoittivat kahtenakappaleena suomeksi ja norjaksi laaditut pöytäkirjat, jotka toimitetaan tiedoksikummankin maan ulkoasiainministeriölle.

3 Norjan rajankäyntivaltuuskunnan kokoonpanon muutos Norjan rajankäyntivaltuuskunta on nimitetty Utenriksdepartementetin 26.05.99päivätyllä kirjeellä. Koska Anders Evangers on siirtynyt karttalaitoksessa toisiintehtäviin, hän on eronnut rajankäyntivaltuuskunnasta 14. tammikuuta 2000 alkaen, jasamasta päivästä lukien uusi Landdivisjonen johtaja John Hugh Naustdal on ottanutvastaan rajakomissaarin tehtävät.

- 70 -

4 Tilannekatsaus Käytiin kohta kohdalta läpi liitteen asiat. Kunnostustyöt: Suomen osuudella kolmenvaltakunnanpyykistä Koltajärvellä

rajapyykkiin 342A on kunnostustyöt suoritettu lukuunottamatta 14rajapyykkiä, joiden maalausta ei tehty huonojen sääolojen takia. Rajavartiostotekee nämä työt kesällä 2000. Norjan osuudella rajapyykistä 343kolmenvaltakunnan-pyykkiin Muotkavaaralla saatiin kaikki kunnostustyötvalmiiksi kesällä 1999.

Geodeettiset mittaukset: Geodeettiset mittaukset saatiin valmiiksi sekä Suomen ettäNorjan puolella rajaa. Laskennat ovat käynnissä ja valmistuvat Norjan osaltatoukokuussa 2000 ja Suomen osalta syyskuussa 2000.

Signalointi ja tukipistemittaus: Työt saatiin valmiiksi suunnitelmien mukaisesti.Huonojen ilmojen takia ilmakuvausta ei kuitenkaan saatu tehtyä. Tämän vuoksitukipisteet on tarkastettava ennen vuoden 2000 kuvausta. Valtuuskunnilletoimitetaan raportti heti tarkastuksen jälkeen.

Rajan ilmakuvaus: Ei voitu suorittaa huonojen ilmojen takia, ja on siirretty tehtäväksikesällä 2000.

Ortokuvien valmistus: Koska ei ole ollut käytettävissä ilmakuvia on valmistus siirrettyloppusyksyyn 2000.

Teno-vesistön rajalinjan ehdotuksen valmistelu: Voidaan tehdä vasta sitten, kunilmakuvaus on tehty ja ortokuvat laadittu. Työ on siten siirretty talveen2000/2001. Kummankin valtuuskunnan edustajat valmistelevat erikseen jalaativat sitten yhteisen ehdotuksen.

Maastotyöt Teno-vesistön rajalinjan ehdotuksen laatimiseksi: Työ siirtyy kesään 2001.Kohteet, joissa rajan kulku on jäänyt valmistelussa epäselväksi, tarkastetaan.

5 Suomen – Norjan rajankäynnin tehtävät vuonna 2000 Liitteen 2 mukaisesi käytiin läpi jäljellä olevat tehtävät. Suunnitelma tehtävistä onliitteenä, liite 3.

6 Kesän 2000 maastotyöt • Kilpisjärven/Haltin alueella rajavartiolaitos kunnostaa ja maalaa 14 rajapyykkiä• Historialliset rajamerkit Teno-vesistön varrella sekä Suomen että Norjan puolella

mitataan GPS:llä ja maalataan. Tehtävästä vastaa Pekka Tätilä.• Tukipisteet tarkastetaan ilmakuvausta varten. Työt suoritetaan heti lumien sulettua

(kesäkuu/heinäkuu) helikopteria apuna käyttäen.• Koko rajan ilmakuvaus.

7 Rajakarttojen, asiakirjojen ja rajankuvauspöytäkirjojen spesifikaatiot • Pekka Tätilä esitteli mallikartan 1:20 000. Ehdotus valtakunnanrajakartan

spesifikaatioksi käytiin läpi ja hyväksyttiin. Tarkennettu ehdotus spesifikaatioiksi onliitteenä., liite 4.

- 71 -

• Asiakirjojen spesifikaatiot käytiin läpi, ja sovittiin tehtävien jakamisesta sekäaikataulusta. Tarkennettu ehdotus spesifikaatioiksi on liitteenä, liite 5.

• Rajankuvausasiakirjojen sisältö käytiin läpi ja hyväksyttiin. Päätettiin, että laaditaanrajamerkkipöytäkirjat, joihin tiedot kerätään automaattisesti asianomaisistatiedostoista. Tarkennettu ehdotus spesifikaatioista on liitteenä, liite 6.

8 Seuraava kokous Seuraava kokous pidetään tiistaina 20. maaliskuuta 2001 Helsingissä.

9 Kokouksen päätös Grenseoverkommissær Knut Ole Flåthen kiitti hyvin sujuneesta kokouksesta, ja totesityytyväisyydellä, että rajankäynnissä vallitsee hyvä yhteistyö. Pääjohtaja Jarmo Ratia kiitti Suomen valtuuskunnan puolesta.

Jarmo Ratia Knut Ole Flåthen Suomen valtuuskunnan puheenjohtaja Den norske grenseoverkommissær

- 72 -

Liite 1

ESITYSLISTA Kokous, Suomen ja Norjan välinen vuoden 2000 yleinen valtakunnanrajankäynti Paikka Gardermoen, Norja Aika 10.03.2000

1 Avaus


3 Norjan valtuuskunnan kokoonpanon muutos

4 Tilannekatsaus

5 Suomen-Norjan valtakunnanrajankäynnin tehtävätvuonna 2000

6 Maastotyöt kesällä 2000

7 Tekniset ohjeet rajakartoille, asiakirjoille ja

rajamerkkipöytäkirjoille

8 Muut asiat

9 Seuraava kokous


- 73 -

Liite 2 Suomen ja Norjan välinen, vuoden 2000 valtakunnanrajankäynti TEHTÄVÄT - TILANNE Tehtävä, suunniteltu ajankohta Tilanne 1 Kunnostustyöt, kesä 1999, kesä 2000

- Suomi osuudella kolmenvaltakunnanpyykki, Koltajärvi - rajapyykki 342A (läntinen osuus). - Norja osuudella rajapyykki 343 - kolmenvaltak.- pyykki Muotkavaaralla (itäinen osuus).

- Jäljellä 14 rajapyykin kunnostus Haltin alueella kesällä 2000. - Valmistuivat kesällä 1999.

2 Rajapyykkien (osa) geodeettiset mittaukset, kesä

1999 - Tehdään saman aluejaon mukaan kuin kunnostus- työtkin

- Mittaukset suoritettiin 1999. Laskenta valmistuu kesällä 2000.

3 Signalointi ja tukipistemittaus ilmakuvausta

varten, kesä 1999 - Kumpikin maa suorittaa omalla alueellaan koko rajan pituudelta

- Suoritettu kesällä 1999. Tarkistetaan helikopteria apuna käyttäen kesällä 2000

4 Rajan ilmakuvaus, kesä 1999

- Norjalainen ilmakuvauksia tekevä yritys, Fjellanger Widerøe (FW) suorittaa koko raja- alueen ilmakuvauksen.

- Huonoista sääoloista johtuen ei saatukuvattua v.1999. FW on sitoutunutsuorittamaan kuvauksen vuonna 2000alkuperäisen sopimuksen mukaisesti. Suunniteltu kuvausaika Tenon alue - kesä-/heinäkuu Itäinen osuus - kesä-/heinäkuu Läntinen osuus -heinä-/elokuu

5 Ortokuvien valmistus , talvi 1999-2000

- Koko tuotanto Suomen Maanmittauslaitoksessa - Siirtyy tehtäväksi talvella 2000-2001 Maanmittauslaitoksessa

6 Teno-vesistön rajalinjan ehdotuksen valmistelu,

talvi 1999-2000 - Kumpikin maa suorittaa ortokuvia hyväksikäyttäen. Sen jälkeen kummankin maan edustajattapaavat ja valmistelevat yhteisen ehdotuksen.

- Siirtyy talveen 2000-2001.

7 Teno-vesistön rajalinjan määrityksen vaatimat

maastotyöt, kesä 2000 - Tulkinnassa epävarmoiksi jäävät kohdattarkistetaan maastossa ja päätetään yhteisestivaltuuskuntien kesken.

- Siirretään kesään 2001. Helikopterin käytön mahdollisuudet selvitetään.

- 74 -

8 Rajan lopputarkastus, syksy 2000 - Liikkuminen helikopterilla, tarkistetaan tietyterikoiskohteet koko rajalla sekä mahdollisettulkinnanvaraiset kohteet Teno-vesistössä. Ruotsinvastaisen kolmenvaltakunnanpyykin tarkastusyhdessä Ruotsin valtuutetun kanssa.

- Siirtyy alkusyksyyn 2001, suoritetaanmuuten aikaisempien suunnitelmienmukaan.

9 Rajankäynnin loppuasiakirjojen valmistaminen,

syksy 2000, talvi 2001 - Koko ajan käynnissä oleva tehtävä. Kartat ja CD:tvoidaan viimeistellä maastotöiden päätyttyä.

- Laaditaan koko ajan ohjeidenmukaisesti. Kartat ja CD:t viimeistelläänsyksyllä 2001 maasto-töiden päätyttyä.

10 Rajankäynnin päättäminen, viimeistään 30.

kesäkuuta 2001 - Siirtyy joulukuulle 2001

Tehtävät 6 - 10 on suovittu suoritettavaksi yhdessä. Näiden osalta yksittäiset työvaiheet jaetaansiten että kummallekin osapuolelle aiheutuu mahdollisimmat saman suuruiset kustannukset.

- 75 -

Liite 3

Suomen ja Norjan välinen, vuoden 2000 valtakunnanrajankäynti TYÖSUUNNITELMA Tehtävä, suunniteltu ajankohta 1 Kunnostustyöt, kesä 2000

- Suomi osuudella kolmenvaltakunnanpyykki, Koltajärvi - rajapyykki 342A (läntinen osuus) kunnostettavana vielä 14 rajapyykkiä Haltin alueella.

2 Rajapyykkien geodeettisten mittausten laskenta, kevät/kesä 2000

- Norjan osuuden laskennat valmistuvat toukokuussa 2000. Suomen osuuden työt saadaan valmiiksi syyskuussa 2000.

3 Tukipisteiden signaloinnin tarkastus, kesäkuu/heinäkuu 2000

- Tukipisteet signaloitiin kesällä 1999, mutta ilmakuvausta ei saatu tehdyksi huonoista sääoloista johtuen. Tukipisteet pitää siten tarkastaa helikopteria apuna käyttäen kesä-heinäkuussa 2000. Kumpikin maa suorittaa työn omalla puolella rajaa..


- Norjalainen ilmakuvausyritys, Fjellanger Widerøe on sitoutunut suorittamaan kuvauksen vuonna 2000 alkuperäisen v. 1999 ilmakuvausta varten laaditun sopimuksen mukaisesti. - Suunniteltu ilmakuvausaika Tenon alue - kesäkuun/heinäkuun vaihde Itäinen osuus - kesäkuun/heinäkuun vaihde, mahdollisesti heinäkuu Läntinen osuus -heinäkuu/elokuun vaihde

5 Ortokuvien valmistus, loppusyksy 2000

- Koko tuotanto tehdään Suomen Maanmittauslaitoksessa ennen joulukuuta 2000.

6 Teno-vesistön rajalinjan ehdotuksen laatiminen, helmikuu 2001

- Kummassakin maassa laaditaan ehdotus ortokuvien tulkintaan perustuen. Sen jälkeen maiden edustajat tekevät näiden ehdotusten perusteella yhteisen ehdotuksen. Ehdotus esitetään seuraavassa kokouksessa 20. maaliskuuta 2001.

7 Maastotyöt Teno-vesistön rajalinjan ehdotuksen täydentämiseksi, kesä 2001

- Epävarmat kohteet, joita ei voida ratkaista ortokuvien tulkinnalla, selvitetään maastossa ja vahvistetaan valtuuskuntien kesken. Helikopterin käyttömahdollisuudet selvitetään.

8 Valtakunnanrajan lopputarkastus, viikolla 32, 2001

- Liikkuminen helikopterilla, tarkistetaan tietyt erikoiskohteet koko rajalla sekä mahdolliset tulkinnanvaraiset kohteet Teno-vesistössä. Suoritetaan Ruotsin vastaisen kolmenvaltakunnanpyykin tarkastus yhdessä Ruotsin valtuutetun kanssa ja laaditaan pöytäkirjat.

9 Rajankäynnin loppuasiakirjojen valmistaminen, marraskuu 2001

- Koko ajan ohjeiden mukaisena käynnissä oleva tehtävä. Kartat ja CD:t saadaan valmiiksi syksyllä 2001 maastotöiden päätyttyä.

10 Rajankäynnin päättäminen, viimeistään joulukuussa 2001

Tehtävät 6 - 10 on suovittu suoritettavaksi yhdessä. Näiden osalta yksittäiset työvaiheet jaetaan sitenettä kummallekin osapuolelle aiheutuu mahdollisimmat saman suuruiset kustannukset.

- 76 -

Liite 4 Suomen ja Norjan välinen, vuoden 2000 valtakunnanrajankäynti RAJAKARTAN TEKNISET OHJEET

Mittakaava Maarajat 1 : 50 000 Teno-vesistö 1 : 20 000

Kartoitettava alue

- 1,5 km molemmin puolin rajaa- Vaihtelee sen aineistosisällön mukaan, joka halutaan kuvata sekä on riippuvainentukipisteiden sijainnista siten, että mittakaava ja korkeudet oikein. - Voidaan käyttää lentojonoja sellaisinaan tai niiltä osin, missä mittakaava jakorkeustieto on oikein.

Datum UTM Euref89, kokonaan kaistassa 35 Karttalehtienmäärä

- Riippuvainen käytännön tilanteista, mm. päällekkäisyydestä, jotka ratkaistaanSuomen Maanmittauslaitoksessa karttojen laatimisen yhteydessä.

Karttalehtienkoko

kartta-ala 50x50 cm + 3 cm reunukset, kuten edellisessä rajankäynnissä

Lehden sisältö - otsikkotekstit (suomeksi ja norjaksi)

Kart Kartta over riksgrensen mellom SUOMEN ja NORJAN

NORGE og FINLAND välisestä valtakunnanrajasta Målestokk 1 : ?0 000 Mittakaava 1 : ?0 000 Blad ? Karttalehti ?

- lehtinumero vasempaan ala- ja oikeaan yläkulmaan- merkkienselitys (rajapyykki, viisarit, poroaita, jne)- mittakaavaluku ja -jana alareunaan- karttalehti-indeksi

Koordinaatti-ruudusto

1: 50 000 - 2 km1: 20 000 - 1 km, koordinaattiluvut, vasen ja yläreuna.

Nimet Käytetään sitä nimistöä, joka on Suomen (1:20000) kartoilla ja Norjan (1:50000)

kartoilla ja täydennetään tarpeen mukaan. Oikeinkirjoituksessa noudatetaannorjanpuolisten nimien osalta ao. lakia. Kaikki saamenkieliset nimet lähetetäänNorjassa tarkastettavaksi: Statens navnekonsulenter for samiske och finske navnv/Kaisa Rautio Helander. Vastaavasti Suomen puolella nimet tarkistutetaan ao.viranomaisilla.

Poroaidat Käytetään vain Suomen ja Norjan poronhoitoviranomaisilta saatavaa aineistoa. Korkeus-käyrät Käytetään automaattisesti luotavia korkeuskäyriä. Käyräväli 30 m, mutta

Maanmittauslaitos selvittää onko tarpeen tihentää tasaisilla alueilla. Raja - Rajapyykit numeroineen, viisarit ja rajalinja merkitään.

- 77 -

Liite 5 Suomen ja Norjan välinen, vuoden 2000 valtakunnanrajankäynti RAJANKÄYNNIN PERUSASIAKIRJAT:

Kuvaus/sisältö Hoitaa Valmis 1

Etusivu, jossa kartake - Satelliittikuvakartta pohjoiskalotista, jossa Suomen-Norjan raja onmerkitty. Mahdollisesti Suomen ja Norjan liput osoittavat maita.- otsikkoteksti "Suomen ja Norjan välinen valtakunnanraja Riksgrensen mellom Norge og Finland"

Norja

Syksy 2000

2 Nimiösivu

- ”Suomen ja Norjan välinen, vuoden 2000 valtakunnanrajankäynti Perusasiakirjat”- Suomen ja Norjan valtuuskuntien jäsenten nimet.

Norja

Syksy 2000

3

Sisällysluettelo S/N Marr. 2000

4 Rajasopimukset (viime rajankäynnin asiakirjoissa olevat

pöytäkirjojen otteet)- Strømstadin sopimus- Sopimus 14/2 toukok 1826, Ruotsi/Norja - Venäjä- Julistus 1. kesäk./20. toukok. 1847 säännöllisistä rajan tarkastuksista, Ruotsi/Norja - Venäjä- Pöytäkirja rajamerkistä ”Muotkavaara” 3. jouluk. 1947, Suomi, SNT-Liitto ja Norja.- Pöytäkirja ”Muotkavaaran” rajamerkin hoitamisesta, 7 helmik . 1953 - Suomen ja Norjan välinen sopimus rajan hoidosta (-81)

Norja Norja Norja S/N S/N S/N

Kesäk 2000 Kesäk 2000 Kesäk 2000 Kesäk 2000 Kesäk 2000 Kesäk 2000

5 Aikaisemmat rajankäynnit – yleiskatsaus ja yhteenveto,

(perustana edellisen rajankäynnin asiakirjat)– valtakunnanrajankäynti 75-76

Suomi

Syysk 2000

6 Vuoden 2000 valtakunnanrajankäynti

- Johdanto; julistukset ja sopimukset, nimitykset, ohjeiden hyväksyminen,rajankäynnin tavoitteet, käytetty taustamateriaali, maastotyöt (milloin jamissä, suunnittelu, raivaustyöt, tukipistemittaukset, geodeettiset mittaukset,kuljetusjärjestelyt, kalusto, materiaalit, osallistujat), Tenovesistön raja,esitys rajamerkkien rakennusajankohdasta ja kartake rajasta– Kokouspöytäkirjat liitteineen

Suomi/ Norja S/N

Marr. 2000(ei Teno-vesistö) Marr. 2001

7

Erityskysymykset -Uudet rajamerkit, rajamerkkien siirrot, Tenovesistön raja, histo-riallisetmerkit Tenon varrella, kyltit, tiedotus, rajan tuleva hoito, ...

Suomi/ Norja

Syysk. 2001

- 78 -

Liite 6

Suomen ja Norjan välinen, vuoden 2000 valtakunnanrajankäynti RAJAMERKKIPÖYTÄKIRJAT (Kaksikielinen)

1. Etusivu, jossa kartake - Satelliittikuvakartta pohjoiskalotista, jossa Suomen-Norjan raja on merkitty. MahdollisestiSuomen ja Norjan liput osoittavat maita.- otsikkoteksti "Suomen ja Norjan välinen valtakunnanraja Riksgrensen mellom Norge og Finland" 2. Kaksikielinen nimiösivu" Grenseoppgangen Norge – Finland 2000 / Suomen ja Norjan rajankäynti 2000 Grensemerkebeskrivelse / Rajamerkkipöytäkirjat” Suomen ja Norjan valtuuskuntien jäsenten nimet. 3. Johdanto (suomen- ja norjankielellä)– pyykkien geodeettisten mittausten suoritus / liittäminen EUREF89:ään– laskennan suoritus – koordinaattien määritys ja kohteet (pyykin keskus, alusta, datum jne.)– mittausten ja laskenta-aineiston arkistointi 4. Rajankuvaus Kolmenvalta-kunnanpyykki

Suora linja Kolmenvaltakunnanpyykki – Rp 294 Rp 294 Suora linja Rp 294 – Rp 294A Rp 294A Rp 294B

Rv 294 Bu

Suora linja Rp 294B – Rp 294C Rp 294C ......... 5. Rajamerkkipöytäkirjat (erillinen malli seuraavalla sivulla) Tiedot lomakkeille tuodaan suoraan asianomaisista tiedostoista.

- 79 -

Suomen – Norjan valtakunnanrajankäynti 2000 Grenseoppgangen Norge – Finland 2000

Rajamerkkipöytäkirja

Grensemerkebeskrivelse Riksrøys/utligger/skilt Rajapyykki/rajaviitta/ kyltti

305 OppførtRakennusvuosi

1764 Navn Nimi

Norsk kartblad 1:50 000 Norjal. kartalehti/

1733 IV Finsk kartblad 1:20 000 Suomal. karttalehti

1842 06 Halti Koordinater/Koordinaatit

Høyde/Korkeus

Markering Kohde

X

Y System Järjestelmä

sone H syst./järj. ref. h.

RøysPyykki

Euref89 35 833,9 NN54 fot røys, pohja

Bolt S Varmistusp. S

Bolt N Varmistusp. N

RøysPyykki

Kkj N60 fot røys, pohja

Bolt S Varmistusp. S

Bolt N Varmistusp. N

Nærmeste grensemerke

Viereisiin rajamerkkeihin Hjertesteinens inskripsjon Merkinnät sydänkivessä

Nr./N:o Retning/Suunta (g) Avstand/Etäisyys (m) Finsk/Suomi Norsk/Norja 304 128,32 3131,6 306 328,32 2828,9

Arbeid utført ved denne oppgangen Tässä rajankäynnissä suoritetut työt:

Grensemerkets høyde Rajamerkin korkeus

1,3 Omkrets ved foten Pohjan ympärys

6,1 Andre markeringer Muita merkkejä lähellä Utligger 108 m i retning riksrøys 306 Rajaviitta 108 m pyykin 306 suuntaan

Skisse/ varamerkkipiiros

Merknader Huomautuksia Røysa er støypt i betong Pykki on valettu betonista

- 80 -

PÖYTÄKIRJA vuoden 2000 Suomen ja Norjan välisen yleisen rajankäynnin kokouksesta Paikka: Maanmittauslaitos, Helsinki Aika: 20.03.2001 Läsnä: Suomesta Pääjohtaja Jarmo Ratia Kenraalimajuri Matti Sandqvist Yli-insinööri Pekka Tätilä Norjasta Grenseoverkommissær Knut Ole Flåthen Grensekommissær John Hugh Naustdal Sekretær Trond Olav Vassdal

1 Avaus Pääjohtaja Jarmo Ratia toivotti valtuuskunnat tervetulleiksi ja avasi kokouksen. Päätettiin noudattaa liitteenä olevaa asialistaa, liite 1.

2 Kokouksen 10.03.2000 pöytäkirja Pöytäkirja käytiin läpi ja hyväksyttiin. Suomen valtuuskunnan puheenjohtaja pääjohtajaJarmo Ratia ja grenseoverkommissær Knut O. Flåthen allekirjoittivat kahtenakappaleena suomeksi ja norjaksi laaditut pöytäkirjat, jotka toimitetaan tiedoksikummankin maan ulkoasiainministeriölle.

3 Tilannekatsaus Käytiin läpi valtakunnanrajankäynnin tilanne (liite 2).

4 Suomen ja Norjan valtakunnanrajankäynnin 2000 jäljellä olevattehtävät

Käytiin kohta kohdalta läpi jäljellä olevien tehtävien suunnitelma (liite 3). Päätettiinpitää rajankäynnin päätöskokous joulukuun 18. päivänä 2001 Norjassa.

- 81 -

5 Teno-vesistön rajaehdotuksen tarkastelu Ennen kokousta oli laadittu ehdotus Teno-vesistön rajasta 19 ortokuvalehden alueella.Nämä lehdet olivat silloin valmiina kaikkiaan 23 karttalehdestä. Osa ortokuvistatutkittiin lähemmin. Käytiin läpi sellaisia esimerkkialueita, joilla oli todettu moniatulkintamahdollisuuksia. Valtuuskunnat tutkivat myös esimerkkejä tulkinnastasellaisilla alueilla, missä joki on kapea tai joki kulkee pienien järvien kautta. Lisäksitutkittiin alueita, missä joki kuljettaa runsaasti hiekkaa. Todettiin, että eräillä paikointarvitaan lisäselvityksiä kesän maastotöiden yhteydessä.

6 Rajankäynnin lopputarkastus Päätettiin, että lopputarkastus alkaa maanantaina 30. heinäkuuta 2001 Kilpisjärvelläyhteisellä Suomen, Norjan ja Ruotsin kolmenvaltakunnanpyykin tarkastuksella.Varsinainen Suomen ja Norjan välisen valtakunnanrajan tarkastus suoritetaanseuraavina päivinä siten, että se päätyisi Ivalossa torstaina 2. elokuuta 2001.Tarkastuksessa käytetään helikopteria.

7 Hoitosopimus Rajankäynnin päätösasiakirjoihin liitetään ehdotus uudeksi hoitosopimukseksi.Sopimusehdotus rakentuu samoille periaatteille, jotka olivat perustana aikaisemmassasopimuksessa ja jotka on todettu tarkoituksenmukaisiksi huolehdittaessa rajan hoidostaja pidettäessä rajan merkintä kunnossa säännönmukaisten rajankäyntien välillä.

8 Seuraava kokous Seuraava kokous pidetään lopputarkastuksen yhteydessä viikolla 31. YhteisestäSuomen, Norjan ja Ruotsin kolmenvaltakunnanpyykin tarkastuksesta laaditaanpöytäkirja.

9 Kokouksen päätös Pääjohtaja Jarmo Ratia kiitti rakentavasta kokouksesta ja totesi, että rajankäynnissävallitsee hyvä yhteistyö. Grenseoverkommissær Knut Ole Flåthen kiitti Norjan valtuuskunnan puolestapuheenjohtajaa hyvin sujuneesta kokouksesta ja molempien maiden valtuuskuntienjäseniä rakentavasta työskentelystä.

Jarmo Ratia Knut Ole Flåthen Suomen valtuuskunnan puheenjohtaja Den norske grenseoverkommissær

- 82 -

Liite 1

ESITYSLISTA Kokous, Suomen ja Norjan välinen vuoden 2000 yleinen valtakunnanrajankäynti Paikka Maanmittauslaitos, Helsinki Aika 20.03.2001

1 Avaus


3 Tilannekatsaus

4 Suomen-Norjan valtakunnanrajankäynnin 2000 jäljellä olevat tehtävät

5 Tenovesistön rajaehdotuksen tarkastelu

6 Lopputarkastus valtakunnanrajalla

7 Hoitosopimus

8 Seuraava kokous


- 83 -

Liite 2

Suomen ja Norjan välinen, vuoden 2000 valtakunnanrajankäynti TEHTÄVÄT - TILANNE, 3/2001 Tehtävä, suunniteltu ajankohta Tilanne 1 Kunnostustyöt, kesä 1999, kesä 2000

- Suomi osuudella kolmenvaltakunnanpyykki, Koltajärvi - rajapyykki 342A (läntinen osuus). - Norja osuudella rajapyykki 343 - kolmenvaltak.- pyykki Muotkavaaralla (itäinen osuus).

- Valmistuivat kesällä 2000 - Valmistuivat kesällä 1999.

2 Rajapyykkien (osa) geodeettiset mittaukset, kesä

1999 - Tehdään saman aluejaon mukaan kuin kunnostus- työtkin

- Mittaukset suoritettiin 1999. Laskenta valmistui: kesällä 2000 / Norjan osuus, talvella 2000/2001 / Suomen osuus

3 Signalointi ja tukipistemittaus ilmakuvausta

varten, kesä 1999 - Kumpikin maa suorittaa omalla alueellaan koko rajan pituudelta

- Suoritettu kesällä 1999. Tukipisteet tarkistettu kesällä 2000 ennen ilmakuvausta.


- Norjalainen ilmakuvauksia tekevä yritys, Fjellanger Widerøe (FW) suorittaa koko raja- alueen ilmakuvauksen.

- Huonoista sääoloista johtuen ei saatu kuvattua v.1999. Sään puolesta otollisen kuvausjakson aikana kesällä 2000 FW:n lentokone ei ollut käytettävissä. Siksi kuvaus annettiin tehtäväksi Ilmakuva- keskukselle/Suomen Maanmittauslaitos. - Kuvaus suoritettiin 28-29.7.2000.

5 Ortokuvien valmistus , talvi 1999-2000

- Koko tuotanto Suomen Maanmittauslaitoksessa - Siirtyy tehtäväksi talvella 2000-2001 Teno-vesistön suunniteltu valmistuvan maaliskuun aikana ja maarajojen huhtikuussa. Nimet, koordinaatisto, kehykset yms viedään kartoille samalla.

6 Teno-vesistön rajalinjan ehdotuksen valmistelu,

talvi 1999-2000 - Kumpikin maa suorittaa ortokuvia hyväksikäyttäen. Sen jälkeen kummankin maan edustajattapaavat ja valmistelevat yhteisen ehdotuksen.

- Tehdään talvella 2000-2001 molempien valtuuskuntien edustajien yhteistyönä. Teno-vesistön rajaehdotus perustuu kokouksessa esitettyjen ortokarttojen tulkintaan.

7 Teno-vesistön rajalinjan määrityksen vaatimat

maastotyöt, kesä 2000 - Tulkinnassa epävarmoiksi jäävät kohdattarkistetaan maastossa ja päätetään yhteisestivaltuuskuntien kesken.

- Tehdään kesällä 2001. Helikopterin käytön mahdollisuudet selvitetään.

- 84 -

8 Rajan lopputarkastus, syksy 2000 - Liikkuminen helikopterilla, tarkistetaan tietyterikoiskohteet koko rajalla sekä mahdollisettulkinnanvaraiset kohteet Teno-vesistössä. Ruotsinvastaisen kolmenvaltakunnanpyykin tarkastusyhdessä Ruotsin valtuutetun kanssa.

- Siirretään viikolle 31, 2001. Suoritetaan muuten aikaisempien suunnitelmien mukaan.

9 Rajankäynnin loppuasiakirjojen valmistaminen,

syksy 2000, talvi 2001 - Koko ajan käynnissä oleva tehtävä. Kartat ja CD:tvoidaan viimeistellä maastotöiden päätyttyä.

- Laaditaan koko ajan ohjeiden mukaisesti. Digitaalinen aineisto, CD, viimeis- tellään syksyllä 2001 maastotöiden päätyttyä.

10 Rajankäynnin päättäminen, viimeistään 30.

kesäkuuta 2001 - Siirtyy joulukuulle 2001

Tehtävät 6 - 10 on suovittu suoritettavaksi yhdessä. Näiden osalta yksittäisettyövaiheet jaetaan siten että kummallekin osapuolelle aiheutuu mahdollisimmat samansuuruiset kustannukset.

- 85 -

Liite 3

Suomen ja Norjan välinen, vuoden 2000 valtakunnanrajankäynti TYÖSUUNNITELMA – Jäljellä olevat työt, 3/2001 Tehtävä, suunniteltu ajankohta 1

Ortokuvien valmistus, talvi 2000/2001 - Teno-vesistön alue valmistuu maaliskuun aikana. Maarajat valmistuvat huhtikuun 2001 aikana.

2 Teno-vesistön rajalinjan ehdotuksen laatiminen, helmikuu 2001

- Ehdotus on laadittu yhteistyönä ja esitetty kokouksessa 20.3.2001 (silloin puuttui 4 karttalehteä)

3 Maastotyöt Teno-vesistön rajalinjan ehdotuksen täydentämiseksi, kesä 2001

- Epävarmat kohteet, joita ei voida ratkaista ortokuvien tulkinnalla, selvitetään maastossa valtuuskuntien kesken. Helikopterin käyttömahdollisuudet selvitetään.

4 Valtakunnanrajan lopputarkastus, viikolla 31, 2001

- Liikkuminen helikopterilla, tarkistetaan tietyt erikoiskohteet koko rajalla sekä mahdolliset tulkinnanvaraiset kohteet Teno-vesistössä. Suoritetaan Ruotsin vastaisen kolmen valtakunnan pyykin tarkastus yhdessä Ruotsin valtuutetun kanssa ja laaditaan pöytäkirjat. Lopputarkastuksen jälkeen koko Suomen ja Norjan välisestä rajasta on olemassa yhteisesti sovittu ehdotus. Ehdotus toimitetaan kummankin maan ulkoasianministeriöille rajankäynnin päätyttessä.

5 Rajankäynnin loppuasiakirjojen valmistaminen, marraskuu 2001

- Koko ajan ohjeiden mukaisena käynnissä oleva tehtävä. Digitaalinen aineisto saadaan valmiiksi syksyllä 2001 maastotöiden päätyttyä.

6 Rajankäynnin päättäminen, viimeistään joulukuussa 2001 Tehtävät 6 - 10 on suovittu suoritettavaksi yhdessä. Näiden osalta yksittäisettyövaiheet jaetaan siten että kummallekin osapuolelle aiheutuu mahdollisimmat samansuuruiset kustannukset.

- 86 -

PÖYTÄKIRJA

vuoden 2000 Suomen ja Norjan välisen yleisen rajankäynnin kokouksesta

Paikka: Kilpisjärvi / Ivalo Aika: 30.07.2001 / 02.08.2001 Osallistujat: Suomesta Pääjohtaja Jarmo Ratia Kenraalimajuri Matti Sandqvist Maanmittausneuvos Risto Nuuros Yli-insinööri Pekka Tätilä Norjasta Grenseoverkommissær Knut Ole Flåthen Grensekommissær John Hugh Naustdal Sekretær i Norsk grensekommisjon Trond Olav Vassdal

1 Avaus Pääjohtaja Jarmo Ratia toivotti molempien maiden valtuuskunnat tervetulleiksi. Hyväksyttiin kokouksen työjärjestys liiteen 1 mukaisena. Todettiin, että ennen lopputar-kastuta pidetään kokous Kilpisjärvellä ja tarkastuksen jälkeen Ivalossa. Lisäksi pidetäänmaastotarkastuksen yhteydessä päivittäin yhteenvetokokous. Todettiin, että Suomen, Norjan ja Ruotsin Kolmen valtakunnan pyykki oli tarkastettu30.07.2001 yhdessä Ruotsin viranomaisia edustaneen Stefan Gustafsonin kanssa. Tästätarkastuksesta on laadittu erillinen pöytäkirja.

2 Kokouksen 20.3.2001 pöytäkirja Edellisen kokouksen pöytäkirja tarkastettiin ja hyväksyttiin. Suomen valtuuskunnanpuheenjohtaja Jarmo Ratia ja Norjan grenseoverkommissær Knut O. Flåthen allekirjoit-tivat kahtena kappaleena suomeksi ja norjaksi laaditut pöytäkirjat, jotka toimitetaantiedoksi kummankin maan ulkoasiainministeriölle.

- 87 -

3 Yhteenveto lopputarkastuksesta Lopputarkastusta varten hyväksyttiin seuraava suunnitelma:

Päivä Tehtävä Kuljetus 30.07.01 Aamupäivä:

Suomen - Norjan rajanlopputarkastuksen aloitus-kokous

Iltapäivä - ilta: Suomen – Norjan - RuotsinKolmen valtakunnan pyykintarkastus sekä pöytäkirjanlaadinta ja allekirjoitus

Venekuljetus Kilpisjär-veltä

31.07.01 Maarajan läntisen osuuden (Kol-men valtak. pyykki - rm 342A) jajokirajan tarkastus Karigas-niementasalle asti. Yhteenveto

Helikopterikuljetus, Suo-men Rajavartiolaitos

01.08.01 Jokirajan tarkastus Karigas-niemeltä Nuorgamiin/Buolbmátiinsekä maarajan itäinen osuus (rm 343 - Muotkavaaran Kolmenvaltak. pyykki). Yhteenveto

Helikopterikuljetus, Suo-men Rajavartiolaitos

02.08.01 Loppukokous Lopputarkastuksen perustana olivat valtuuskunnille annetut Rajankäynnin ohjeet jaTekniset ohjeet. Erityisesti kiinnitetiin huomiota elokuussa 1998 suoritun tarkastuksenjälkeen kirjattuihin asioihin. Tarkastus suoritettiin yhtenäisenä koko valtakunnanrajanpituudelta helikopterilla lentäen, ja lisäksi pysähdytiin tekemään tarkastuksia eräissävalituissa kohteissa. Tarkastuksessa tiistaina 31.7.01 todettiin, että raja-aukko ja kaikki rajamerkit olivatohjeiden mukaisessa kunnossa Koltajärven Kolmen valtakunnan pyykin ja rajamerkin342A välisellä osuudella. Keskiviikkona 01.08.01 todettiin sama osuudella rajamerkistä343 Muotkavaaran Kolmen valtakunnan pyykkiin. Erikseen tarkastettiin rajamerkki350Fa, joka on siirretty, ja rajamerkki 351B sekä Muotkavaaran Kolmen valtakunnanpyykin seutu. Rajamerkillä 343 ollut kyltti, joka osoittaa, että raja siitä lähtien seuraasyväväylää, oli poissa. Päätettiin, että paikalle asetetaan uusi alkuperäisen mukainenkyltti. Valtuuskuntien edustajat Pekka Tätilä ja Trond Olav Vassdal olivat yhteistyössä talvenja kesän 2001 aikana laatineet esityksen valtakunnanrajan kulusta Teno-vesistössä. Lopputarkastuksessa kiinnitettiin erityisesti huomiota niihin kohteisiin, joissa suoritetunortokuvatulkinnan, helikopterista tehdyn tarkastuksen ja syvyysmittausten perusteellaoli todettu vain pienehköja eroja syvyyssuhteissa. Valtuuskunnat tekivät yksimielisetpäätökset; liitteessä 2 on esitetty nämä päätökset ja niiden perustelut. Muilta osin Teno-

- 88 -

vesistön rajaehdotus on työryhmän esityksen mukainen. Valtuuskunnat totesivat yksimielisesti, että maastotyöt on suoritettu ohjeiden mukaisestija vahvistivat ehdotuksen valtakunnanrajaksi Teno-vesistössä Grenseoverkommissær Knut Ole Flåthen oli estynyt osallistumasta lopputarkastukseen1. päivänä elokuuta ja loppukokoukseen 2. päivänä elokuuta. Hänen sijaisenaan JohnNaustdalilla oli kaikki hänen valtuutensa.

4 Jäljellä olevat rajankäynnin tehtävät Suunnitellut, jäljellä olevat tehtävät käytiin läpi, liite 3.

5 Hoitosopimus Keskusteltiin ehdotuksesta hoitosopimukseksi, ja ehdotus esitettyine muutoksineen lii-tetään päätösasiakirjoihin.

6 Seuraava kokous Seurava kokous pidetään Oslossa 18.12.2001, jolloin rajankäynti saadaan päätökseen.

7 Kokouksen päätös Grensekommissær John Hugh Naustdal esitti kiitokset molempien maiden valtuuskunti-en jäsenille hyvin suunnitellusta lopputarkastuksesta ja kokouksista sekä oli tyytyväinenvallinneesta hyvästä yhteistyöstä. Hän pyysi myös välittämään valtuuskuntien yhteisetkiitokset Rajavartiolaitoksen henkilöstölle, joka oli avustanut lopputarkastuksessa. Pääjohtaja Jarmo Ratia kiitti molempien maiden valtuuskuntien jäseniä ja oli tyytyväi-nen hyvin sujuneesta yhteistyöstä lopputarkastuksessa.

Jarmo Ratia John Hugh Naustdal Suomen valtuuskunnan puheenjohtaja Den norske grensekommissær

- 89 -

Liite 1

ESITYSLISTA Suomen ja Norjan välinen vuoden 2000 yleinen valtakunnanrajankäynti Lopputarkastuksen kokoukset Paikka: Kilpisjärvi Ivalo Aika: 30.7.2000 2.08.2001 1 Avaus 2 Kokouksen 20.3.2001 pöytäkirja 3 Yhteenveto lopputarkastuksesta 4 Jäljellä olevat rajankäynnin tehtävät 5 Hoitosopimus 6 Seuraava kokous 7 Kokouksen päätös

- 90 -

Liite 2

Suomen – Norjan valtakunnanrajankäynti v 2000 TENON VESISTÖ - ARVIOINNIT JA PÄÄTÖKSET

Alue Arvioinnit ja päätökset

Karttalehti 15, VuolitGálgojávrin seutu

Aluella on kaksi saarta, joiden välissä vuoden 1975-76 raja kulkee.Ortokuvien tulkinnan tulosten mukaan syväväylä kulkisi nyt läntisensaaren länsipuolitse. Syvyysmittaukset vahvistivat tämän havainnon. Valtuuskunnat päättivät siten esittää, että raja kulkee läntisessäuomassa. Tämän seurauksena läntinen saari tulee kuulumaan Suomeen.

Karttalehti 21Boazonjárgassa

Tällä alueella ovat hiekkasärkkien sijainnit ja muodot muuttuneet viimerajankäynnin jälkeen. Joen itäistä reunaa seuraavaa uomaa verrattiinläntiseen uomaan. Ortokuvatulkinnalla ja helikopterista suoritetullatulkinnalla ei voitu varmuudella selvittää syväväylän sijaintia.Syvyysmittausten tulokset osoittivat, että molemmissa uomissa olisuunnilleen yhtä syvällä kynnykset, mutta läntinen uoma oli muutenkokonaisuudessaan syvempi.Valtuuskunnat totesivat, että läntinen väylä oli kokonaisuutenaarvioiden syvempi ja seuraa pitkälti voimassa olevaa rajaa.Valtuuskunnat päättivät siten esittää, että raja kulkee läntisessäuomassa.

Karttalehti 23, Áitesavun jaÁlegieddin kohdalla

Suuren hiekkasärkän kohdalla joki on kaivanut uoman sekä sen itä- ettälänsipuolelle. Syvyysmittauksissa todettiin yhtä syvät kynnyksetkaakkoon hiekkasärkästä.Valtuuskunnat totesivat, että joen kulussa ei ole tapahtunut oleellisiamuutoksia viime rajankäynnin jälkeen, ja päättivät siten esittää, että rajakulkee hiekkasärkän lounaispuolella vastaten suunnilleen aikaisempaarajan kulkua.

Karttalehti 25,Luossagoatneljávrin jaHánnojohka välillä

Tällä alueella tehtiin selvityksiä sekä keskisellä uomalla että eteläisessäuomasssa Suomen rantaviivan tuntumassa. Syväväylämittauksetosoittivat, että syväväylä on joen eteläisessä uomassa.Valtuuskunnat päättivät siten esittää rajan kulkua sen mukaisena.

Karttalehti 27,Guošnjárgastalounaaseen

Joen kulkua selvitettiin syvyysmittauksilla pienen hiekkasärkänpohjois- ja eteläpuolella. Mittaukset osoittivat, että molemmat uomatovat suunnilleen yhtä syviä, ja valtuuskunnat eivät todenneet sellaisiamuutoksia, mikä edellyttäisi nykyisen rajankulun muuttamista.Valtuuskunnat päättivät siten esittää, että raja kulkee pienenhiekkasärkän pohjoispuolella, samoin kuin olemassa oleva raja.

Karttalehti 27, Hiekkasärkän etelä- ja pohjoispuoliset väylät tutkittiin luotaamalla,

- 91 -

Osman kohdalla jolloin ei todettu eroavuuksia näiden kahden väylän syvyyksissä.Valtuuskunnat päättivät siten esittää, että raja vedetään keskeltähiekkasärkän yli. Tämä vastaa olemassa olevaa rajan kulkua.

Karttatlehti 27,Junttijoesta pohjoiseen

Hiekkasärkän koillispuolella olevan nykyisen rajan uoman jalounaispuolella olevan uoman syvyydet luodattiin. Mittaukset osoittivatettä uomat olivat suunnilleen yhtä syvät.Valtuuskunnat päättivät siten esittää, että raja seuraa nykyistä rajankulkua hiekkasärkän koillispuolisessa uomassa.

Karttalehti 31,Goavddesgurnjárgankohdalla

Norjan puolella sijaitsevan leirintäalueen kaakkoispuolella pienehkönhiekkasärkän ympärillä oleva vesialue tutkittiin perusteellisestiluotaamalla. Mittaukset osoittivat, että hiekkasärkän molemmin puolinon uomat, jotka eivät merkittävästi poikkea syvyyksiltään toisistaan.Valtuuskunnat päättivät siten esittää, rajan kulkee hiekkasärkänkaakkoispuolella samoin kuin nykyinen raja.

- 92 -

Liite 3

Suomen – Norjan valtakunnanrajankäynti v 2000 JÄLJELLÄ OLEVAT RAJANKÄYNNIN TEHTÄVÄT

Tehtävä 1 Rajankäynnin lopullisten asiakirjojen laatiminen, marraskuu 2001

- Jatkuvana työnä sovittujen ohjeiden mukaisesti. Digitaalisessa muodossa olevatasiakirjat valmistuvat syksyn 2001 aikana maastotöiden päätyttyä.

2 Rajankäynnin päättäminen, päätöskokous Oslossa 18. päivänä joulukuuta

2001 Tehtävät suoritetaan yhteistyössä. Osavaiheet jaetaan siten, että kustannukset jakautuvatmahdollisimman tasan puoliksi kummallekin osapuolelle.

- 93 -

PÖYTÄKIRJA

Koltajärvessä sijaitsevan Kolmen valtakunnan pyykin tarkastuksesta 30.7.2001 1 Suomen ja Norjan vuoden 2000 säännönmukaisen rajankäynnin yhteydessä on Rajavar-tiolaitos Suomen rajankäyntivaltuuskunnan toimeksiannosta suorittanut Suomen, Nor-jan ja Ruotsin valtakuntien rajan yhtymäkohdassa Koltajärvessä (Golddajávri) sijaitse-van Kolmen valtakunnan pyykin kunnostustyöt.

2. Tarkastukseen osallistui: Suomen rajankäyntivaltuuskunta: Pääjohtaja Jarmo Ratia Kenraalimajuri Matti Sandqvist Maanmittausneuvos Risto Nuuros Yli-insinööri Pekka Tätilä Norjan rajankäyntivaltuuskunta: Grenseoverkommissær Knut Ole Flåthen Grensekommissær John Hugh R. Naustdal Sekretær i Norsk grensekommisjon Trond Olav Vassdal Ruotsin edustajana: Lantmätare Stefan Gustafsson 3. Tarkastuksessa todettiin:• Kolmen valtakunnan pyykki sijaitsee alkuperäisessä paikassa ja sen rakenne on enti-

sellään• Pyykin betoninen pintakerros on kunnostettu• Pyykin keltamaalus on uusittu ja valtioiden tunnusten kaiverrukset sydänkivessä

ovat entisellään ja niiden maalaukset on uusittu. Suoritetut työt todettiin tarkoituksenmukaisiksi ja pyykin kunto hyväksi. 4. Tämä pöytäkirja on laadittu suomen-, norjanja ruotsinkielellä, ja osapuolille onannettu yksi kullakin kielellä laadittu kappale. Kilpisjärvi 30.07.2001 Jarmo Ratia Knut Ole Flåthen Stefan Gustafsson Matti Sandqvist John H. R. Naustdal Risto Nuuros Trond Olav Vassdal Pekka Tätilä

- 94 -

PROTOKOLL

Inspektion av Treriksröset i Golddajávri 30.07.2001 1.I samband med den allmänna gränsöversynen Norge – Finland 2000 har Treriksröset iGolddajávri (Koltajärvi) där riksgränserna mellan Norge, Finland och Sverige stötersamman restaurerats. Arbetets har utförts av Gränsbevakningen på uppdrag av den fin-ska gränskommissionen.

2. Vid inspektionen deltog: Den finska gränskommissionen: Generaldirektör Jarmo Ratia Generalmajor Matti Sandqvist Lantmäteriråd Risto Nuuros Överingenjör Pekka Tätilä Den norska gränskommissionen: Gränsöverkommissarie Knut Ole Flåthen Gränskommissarie John Hugh R. Naustdal Sekreterare i den norska gränskom-missionen

Trond Olav Vassdal

Från svenska myndigheter: Lantmätare Stefan Gustafsson 3. Under inspektionen konstaterades:• Treriksröset ligger på sin ursprungliga plats och har sitt tidigare utförande.• Överdelen på röset som är i betong har reparerats.• Rösets gulmålning har förnyats, och gravyren av staternas emblem på hjärtstenen

har som tidigare också målats. De utförda arbetena ansågs vara ändamålsenliga och riksröset har satts i gott skick. 4. Detta protokoll har upprättats på norska, finska och svenska, och ländernas berördamyndigheter har fått ett originalexemplar på vart språk. Kilpisjärvi 30.07.2001 Jarmo Ratia Knut Ole Flåthen Stefan Gustafsson Matti Sandqvist John Hugh R. Naustdal Risto Nuuros Trond Olav Vassdal Pekka Tätilä

- 95 -

3.3 Rajankäynnin 2000 maastotyöt ja tulokset 3.3.1 Tavoite ja perusaineistot Rajankäynnin tavoitteet on määritelty rajankäyntivaltuuskuntien ohjeissa. Niissätodetaan muun muassa, että rajan sijainti maastossa on määritettävä ja se on merkittäväja esitettävä yksiselitteisesti. Näiden tavoitteiden mukaisesti rajankäyntivaltuuskunnatovat olleet yksimielisiä, että rajankäynnin 2000 päätavoitteita ovat rajan kulunselventäminen maastossa, rajan määrittäminen yhtenäisessä koordinaattijärjestelmässä -UTM Euref89 - ja koko rajan dokumentointi uudella ilmakuvauksella ja koko rajankäsittävän tarkan digitaalisen ortokartan laatiminen. Rajankäynnin perusaineistona olivat edellisen rajankäynnin 1975-76 asiakirjat. Nekäsittivät perusasiakirjat, rajakartat koko rajan alueelta sekä ilmakuvayhdistelmänTenon vesistön rajasta. Rajankäynnin ohjeissa oli todettu, että raja-aukon leveydeksi tulee viisi metriäaikaisemman kahdeksan metrin sijaan, eli 2,5 m rajalinjan kummallekin puolelle. 3.3.2 Kartoitus Koko raja-alue päätettiin kuvata mittakaavassa 1:30 000, ja tämän kuvauksenaineistosta päätettiin laatia ortoilmakuvakartat mittakaavassa 1:50 000 maarajojenosalta ja 1:20 000 Tenon vesistön osalta. Ilmakuvasuunnitelma laadittiin yhteistyönä jalisäksi määritettiin uusia kiinto- ja tukipisteitä. Tukipisteiden määrityksen ja merkinnänsuoritti Suomen puolella Maanmittauslaitoksen ja Norjan puolella Norjankarttalaitoksen henkilöstö. Erään norjalaisen yrityksen piti tehdä ilmakuvaus. Huonojenilmakuvaussäiden takia kesälle 1999 suunniteltu kuvaus siirrettiin kesällä 2000suoritettavaksi. Kuvaus suoritettiinkin onnistuneesti heinäkuun 28 ja 29 päivinä 2000.Se tehtiin hyvän kuvaussään vallitessa paikalla ollutta Maanmittauslaitoksenlentokonetta ja kuvauskalustoa käyttäen. Suunnitelman mukaisesti ortokarttojen tuotanto tapahtui Suomessa. Ilmakuvista tehtiintalvikauden 2000-2001 aikana digitaaliset ortokartat ja lopulliset rajakartat valmistuivatkesällä 2001 suoritettujen maastotarkastusten jälkeen. Kartoilla esitetään ortoilmakuvanlisäksi nimistö, korkeuskäyrät, valtakunnanraja, rajamerkit, sekä poroaita maarajoilla javälillä rajamerkki 342A – Angeli. Edelleen kartoilla on koordinaattitiedot,indeksikartake ja otsikkotiedot. Kaikkiaan karttoja on 14 lehteä maarajoilta ja 23 lehteäTenon vesistöltä. Rajakartat on tulostettu sekä digitaalisina että normaaleinapaperitulosteina.

- 96 -

3.3.3 Maastotyöt Maastotyöt jaettiin maiden kesken seuraavasti: Suomi järjesti ja suoritti työt Kolmen valtakunnan pyykiltä Golddaávrilta, missäSuomen, Norjan ja Ruotsin rajat kohtaavat, rajamerkille 342A Tenon vesistöneteläosalle. Norja järjesti ja suoritti työt rajamerkiltä 343 Muotkavaaran Kolmen valtakunnanrajamerkille, missä Suomen, Norjan ja Venäjän rajat kohtaavat. Työt Tenon vesistöllä järjestettiin ja suoritettiin yhdessä. Elokuussa 1998 valtuuskunnat suorittivat yhdessä maastotarkastuksen kokovaltakunnanrajan pituudelta. Kulkemiseen käytettiin Suomen Rajavartiolaitoksenhelikopteria. Tarkastuksessa tehtyjen havaintojen perusteella laadittiin suunnitelma rajankäynninsuorittamiseksi. Norjan työosuudella maastotyöt teki Statens kartverkin henkilöstö. Statskoginhenkilöstö kuljetti maalit välin Pulmanki –Näätämö rajamerkeille lumikelkalla. Muutenkäytettiin pääasiassa helikopteria henkilö- ja tavarakuljetuksiin. Suomen työosuudellaraja-aukon raivauksen sekä rajamerkkien kunnostuksen ja maalauksen tekiRajavartiolaitoksen henkilöstö. Mittaustyöt teki Maanmittauslaitoksen henkilöstö. MyösSuomen osuudella kuljetuksiin käytettiin helikopteria. Tenon vesistöllä käytettiinhelikopteria tulkintatehtävissä sekä venettä syväväylän luotauksissa. Rajankäynnissä 2000 rakennettiin uusi rajamerkki 351B. Lisäksi rajamerkki 350Fasiirrettiin (numero pidettiin entisellään) sekä rajamerkki 303B rakennettiin uudelleen javahvistettiin betonilla muuraten. Vuonna 1982 oli rajamerkki 345A, Polmakvatnet,siirretty ja sille oli annettu numero 345Aa. Valtuuskunnat päättivät nyt, että rajamerkillekäytetään tästä lähtien alkuperäistä numeroa 345A. Vuoden 2000 rajankäynnin jälkeen rajamerkkien välinen keskimääräinen etäisyys on2,1 kilometriä. Yhteenveto rajamerkeistä Suomen – Norjan rajalla

Osuus

Rakennettu 1764/66

1826/27

1846 1871 1896/97

1925 1950 1975/76

2000 Yhteensä

Kolmen valtakunnanpyykki Golddajávri–342A

49

-

-

-

14

28

45

5

0

141

343 - Kolmenvaltakunnan pyykkiMuotkavaaralla

6

5

6

-

22

8

9

11

1

68

Yhteensä 55 5 6 - 36 36 54 16 1 209

- 97 -

Valtakunnanrajan kuvaus

Rajamerkki Rajaviitta Kuvaus Kolmen valtak.pyykki

Kolmen valtakunnan pyykki Suomi - Norja - Ruotsi

Suora linja Kolmen valtakunnan pyykki – Rm 294 294 294u Suora linja Rm 294 – Rm 294A 294A 294Au Suora linja Rm 294A – Rm 294B 294B 294Bu Suora linja Rm 294B – Rm 294C 294C Suora linja Rm 294C – Rm 294D 294D Suora linja Rm 294D – Rm 294E 294E Suora linja Rm 294E – Rm 294F 294F 294Fu1

294Fu2 Suora linja Rm 294F – Rm 294G

294G Suora linja Rm 294G – Rm 294H 294H Suora linja Rm 294H – Rm 295. Rm 295 sijaitsee Bossovárrilla 295 Suora linja Rm 295 – Rm 295A 295A Suora linja Rm 295A – Rm 295B. Rm 295B sijaitsee

Kilpisjärvi - Skibotn tien varressa 295B 295Bu Suora linja Rm 295B – Rm 295C 295C Suora linja Rm 295C – Rm 295D. Rm 295D on suurella kivellä 295D Suora linja Rm 295D – Rm 296 296 Suora linja Rm 296 – Rm 296A 296A Suora linja Rm 296A – Rm 296B 296B Suora linja Rm 296B – Rm 297. Rm 297 sijaitsee Muurivaaralla. 297 Suora linja Rm 297 – Rm 297A 297A Suora linja Rm 297A - Rm 298 298 Suora linja Rm 298 - Rm 299

- 98 -

299 Suora linja Rm 299 - Rm 300 300 Suora linja Rm 300 – Rm 300A 300A Suora linja Rm 300A – Rm 300B 300B Suora linja Rm 300B - Rm 301 301 Suora linja Rm 301 – Rm 301A 301A Suora linja Rm 301A – Rm 301B 301B Suora linja Rm 301B - Rm 302 302 Suora linja Rm 302 – Rm 302A 302A Suora linja Rm 302A – Rm 302B 302B Suora linja Rm 302B - Rm 303 303 Suora linja Rm 303 – Rm 303A 303A Suora linja Rm 303A – Rm 303B 303B Suora linja Rm 303B - Rm 304 304 Suora linja Rm 304 – Rm 304A 304A Suora linja Rm 304A - Rm 305 305 Suora linja Rm 305 – Rm 305A 305A Suora linja Rm 305A – Rm 305B 305B 305Bu Suora linja Rm 305B – Rm 305C 305C Suora linja Rm 305C - Rm 306 306 Suora linja Rm 306 – Rm 306a 306a Suora linja Rm 306a – Rm 306A 306A Suora linja Rm 306A – Rm 306B 306B Suora linja Rm 306B - Rm 307 307 Suora linja Rm 307 – Rm 307a

- 99 -

307a Suora linja Rm 307a – Rm 307A 307A Suora linja Rm 307A – Rm 307B 307B Suora linja Rm 307B - Rm 308 308 308u Suora linja Rm 308 – Rm 308A 308A 308Au Suora linja Rm 308A – Rm 308B 308B Suora linja Rm 308B – Rm 308C 308C Suora linja Rm 308C - Rm 309 309 Suora linja Rm 309 – Rm 309A 309A 309Au Suora linja Rm 309A – Rm 309B 309B 309Bu Suora linja Rm 309B – Rm 309C 309C 309Cu Suora linja Rm 309C - Rm 310 310 Suora linja Rm 310 – Rm 310A 310A Rett linje Rm 310A – Rm 311. Rm 311 on suuri 4m pitkä kivi,

jonka molemmilla puolin merkinnät ovat. 311 Suora linja Rm 311 – Rm 311A 311A Suora linja Rm 311A - Rm 312 312 Suora linja Rm 312 – Rm 313. Rm 313 on suuri maakivi, jonka

yläpinnalla merkinnät keskilinjan molemmin puolin. 313 Suora linja Rm 313 – Rm 313A. Rm 313A on 10 m etelään

kärrytiestä Hirvasvuopio – Goatteluoppal. 313A 313Au Suora linja Rm 313A - Rm 314 314 Suora linja Rm 314 – Rm 314A 314A Suora linja Rm 314A - Rm 315 315 315u Suora linja Rm 315 – Rm 315A 315A Suora linja Rm 315A - Rm 316 316 Suora linja Rm 316 – Rm 316A

- 100 -

316A Suora linja Rm 316A – Rm 316B 316B Suora linja Rm 316B - Rm 317 317 Suora linja Rm 317 – Rm 317A 317A Suora linja Rm 317A - Rm 318 318 Suora linja Rm 318 – Rm 318A 318A Suora linja Rm 318A - Rm 319 319 Suora linja Rm 319 – Rm 319A 319A Suora linja Rm 319A – Rm 319B 319B Suora linja Rm 319B – Rm 319C 319C Suora linja Rm 319C – Rm 319D 319D 319Du Suora linja Rm 319D – Rm 319E 319E Suora linja Rm 319E - Rm 320 320 320u Suora linja Rm 320 – Rm 320A 320A Suora linja Rm 320A – Rm 320B 320B Suora linja Rm 320B – Rm 320C 320C Suora linja Rm 320C - Rm 321 321 Suora linja Rm 321 – Rm 321A 321A 321Au Suora linja Rm 321A – Rm 321B 321B Suora linja Rm 321B – Rm 321C 321C 321Cu Suora linja Rm 321C - Rm 322 322 Suora linja Rm 322 – Rm 322A 322A 322Au Suora linja Rm 322A – Rm 322B 322B Suora linja Rm 322B – Rm 322C 322C Suora linja Rm 322C – Rm 322D. Rm 322D on maantien

- 101 -

Enontekiö - Guovdageaidnu varrella. 322D Suora linja Rm 322D – Rm 322E 322E Suora linja Rm 322E - Rm 323 323 Suora linja Rm 323 – Rm 323A 323A 323Au Suora linja Rm 323A - Rm 324 324 Suora linja Rm 324 – Rm 324A 324A Suora linja Rm 324A – Rm 324B 324B Suora linja Rm 324B - Rm 325 325 Suora linja Rm 325 - Rm 326 326 Suora linja Rm 326 – Rm 326A 326A Suora linja Rm 326A – Rm 326B 326B Suora linja Rm 326B – Rm 327 327 Suora linja Rm 327 – Rm 327A 327A Suora linja Rm 327A - Rm 328 328 328u Suora linja Rm 328 – Rm 328A 328A Suora linja Rm 328A - Rm 329 329 329u Suora linja Rm 329 – Rm 329A 329A 329Au Suora linja Rm 329A - Rm 330 330 Suora linja Rm 330 - Rm 331 331 Suora linja Rm 331 - Rm 332 332 Suora linja Rm 332 – Rm 332A 332A Suora linja Rm 332A – Rm 332B 332B Suora linja Rm 332B - Rm 333 333 Suora linja Rm 333 – Rm 333A 333A

- 102 -

Suora linja Rm 333A - Rm 334 334 334u1

334u2 Suora linja Rm 334 – Rm 334A

334A 334Au1

334Au2 Suora linja Rm 334A - Rm 335

335 335u Suora linja Rm 335 – Rm 335A 335A Suora linja Rm 335A – Rm 335B 335B Suora linja Rm 335B – Rm 335C 335C Suora linja Rm 335C - Rm 336 336 336u Suora linja Rm 336 – Rm 336A 336A Suora linja Rm 336A – Rm 336B 336B Suora linja Rm 336B – Rm 336C 336C Suora linja Rm 336C - Rm 337 337 337u1

337u2 Suora linja Rm 337 – Rm 337A

337A Suora linja Rm 337A – Rm 337B 337B 337Bu1

337Bu2 Suora linja Rm 337B - Rm 338

338 Suora linja Rm 338 - Rm 339 339 Suora linja Rm 339 – Rm 339A 339A Suora linja Rm 339A – Rm 339B 339B 339Bu Suora linja Rm 339B – Rm 339C 339C Suora linja Rm 339C – Rm 339D 339D Suora linja Rm 339D - Rm 340 340 Suora linja Rm 340 - Rm 341 341 Suora linja Rm 341 – Rm 341A 341A Suora linja Rm 341A – Rm 341B

- 103 -

341B Suora linja Rm 341B - Rm 342 342 342u Suora linja Rm 342 – Rm 342A 342A Rajamerkistä 342A raja seuraa edelleen suoran linjan 342 - 342A

jatketta Rádjajohkan puroon sekä seuraa syväväylää tässä purossa,Skietsamjoessa, Inarinjoessa ja Tenossa siihen pisteeseen missäsyväväylä ja suoran linjan Rm343 – Rm343A jatke leikkaavat, jasiitä edelleen suoraa linjaa rajamerkkiin 343.

343 Suora linja Rm 343 – Rm 343A 343A Suora linja Rm 343A – Rm 343B 343B Suora linja Rm 343B – Rm 343C 343C Suora linja Rm 343C - Rm 344 344 Suora linja Rm 344 – Rm 344A 344A 344Au1

344Au2 Suora linja Rm 344A - Rm 345

345 Suora linja Rm 345 – Rm 345A 345Aa Suora linja Rm 345Aa – Rm 345B 345B Suora linja Rm 345B - Rm 346 346 Suora linja Rm 346 – Rm 346A 346A Suora linja Rm 346A – Rm 346B 346B Suora linja Rm 346B - Rm 347 347 Suora linja Rm 347 – Rm 347a 347a Suora linja Rm 347a – Rm 347A 347A Suora linja Rm 347A - Rm 348 348 Suora linja Rm 348 – Rm 348A 348A 348Au Suora linja Rm 348A - Rm 349 349 Suora linja Rm 349 – Rm 349A 349A Suora linja Rm 349A - Rm 350

- 104 -

350 Suora linja Rm 350 – Rm 350A 350A Suora linja Rm 350A – Rm 350B 350B Suora linja Rm 350B – Rm 350C 350C 350Cu Suora linja Rm 350C – Rm 350D 350D Suora linja Rm 350D – Rm 350E 350E 350Eu Suora linja Rm 350E – Rm 350F 350F Suora linja Rm 350F – Rm 350Fa 350Fa Suora linja Rm 350Fa – Rm 350G 350G Suora linja Rm 350G – Rm 350Ga 350Ga Suora linja Rm 350Ga – Rm 350H 350H Suora linja Rm 350H – Rm 350I 350I Suora linja Rm 350I – Rm 350J 350J 350Ju Suora linja Rm 350J – Rm 350K 350K Suora linja Rm 350K - Rm 351 351 Suora linja Rm 351 – Rm 351A. Rm 351A on maantien

Näätämö - Neiden varressa. 351A Suora linja Rm 351A – Rm 351Aa 351B Suora linja Rm 351Aa - Rm 352 352 Suora linja Rm 352 – Rm 352A 352A Suora linja Rm 352A – Rm 352B 352B Suora linja Rm 352B – Rm 352C 352C Suora linja Rm 352C – Rm 352D 352D Suora linja Rm 352D – Rm 352E 352E 352Eu Suora linja Rm 352E – Rm 352F 352F

- 105 -

Suora linja Rm 352F – 3 Rm 52G 352G Suora linja Rm 352G – Rm 352H 352H Suora linja Rm 352H – Rm 352I 352I Suora linja Rm 352I – Rm 352J 352J Suora linja Rm 352J - Rm 353 353 Suora linja Rm 353 – Rm 353A. Rm 353A on suuressa kivessä.

Rajapultti kiinnitetty kiveen.. 353A Suora linja Rm 353A – Rm 353B 353B Suora linja Rm 353B – Rm 353C 353C Suora linja Rm 353C – Rm 353D 353D Suora linja Rm 353D – Rm 353E 353E 353Eu Suora linja Rm 353E – Rm 353Ea 353Ea Suora linja Rm 353Ea – Rm 353F 353F Suora linja Rm 353F – Rm 353G 353G Suora linja Rm 353G – Rm 353H 353H Suora linja Rm 353H – Rm 353Ha 353Ha Suora linja Rm 353Ha – Rm 353I 353I Suora linja Rm 353I – Rm 353Ia 353Ia Suora linja Rm 353Ia – Rm 353J 353J Suora linja Rm 353J – Rm 353Ja 353Ja Suora linja Rm 353Ja – Rm 353K 353K Suora linja Rm 353K – Rm 353L 353L Suora linja Rm 353L – Rm 353La 353La Suora linja Rm 353La – Rm 353M 353M Suora linja Rm 353M – Rm 353Ma

- 106 -

353Ma 353Mau Suora linja Rm 353Ma – Kolmen valtakunnan pyykki Kolmen valtak.pyykki

Kolmen valtakunnan pyykki Suomi - Norja - Venäjä

- 107 -

3.3.4. Tenon vesistön valtakunnanraja Suomen ja Norjan vuoden 2000 rajankäynnin yhteisissä ohjeissa, jotka laadittiinkokouksessa 3.2.1999 ja myöhemmin hyväksyttiin molempien maidenulkoasianministeriössä, todetaan kohdassa 2 – Rajan kulku, muun muassa: ”Tenossa ja sen sivujoissa (Tenon vesistö) tulee rajan seurata virtaavan joen syväväylääja joen muodostamien järvien keskiviivaa lukuun ottamatta niitä kohtia, joista toisinsovitaan Suomen ja Norjan rajankäyntivaltuuskunnan kesken. Jos syväväylän paikka eimuutoin ole ilmeinen sellaisissa kohdissa, joissa sillä katsotaan olevan merkitystä, tuleesyväväylä määrittää luotaamalla. Vaikka rajan kulku Tenon vesistössä yleensä perustetaan syvä-väyläperiaatteeseen, eitätä tule soveltaa joustamattomasti niissä tapauksissa, joissa vähäiset syväväylänmuutokset johtaisivat suhteettoman suuriin taloudellisiin ja käytännöllisiinseuraamuksiin.” Edelleen todetaan muun muassa kohdassa 3c, että laaditaan ”ortokartat maarajasta jarajasta Tenon vesistössä.” Talven 2000/2001 aikana valmistettiin digitaaliset ortokuvat. Molempien maidenvaltuuskuntien edustajat suorittivat yhdessä kuvien tulkinnan. Tulkinnan periaatteetsovittiin kokouksessa 20.3.2001 Helsingissä. Lisäksi ennen lopputarkastusta suoritettiinsyvyystulkinnan tarkastus koko jokiosuudella helikopterilla kulkien, ja edelleenyhdeksässä valitussa kohteessa suoritettiin joella veneestä luotaus. Luotauskohteillemääritettiin koordinaatit GPS-laitteella ja tulokset vietiin ortokartoille. Helikopteristasuoritetulla tarkastuksella ja syvyysmittauksilla varmistettiin käytettyjensyvyystulkintojen ja tulkinta-avainten oikeellisuus. Vesistön yläjuoksulla rajamerkistä 343A alkaen raja seuraa puroa, joka mutkitteleevoimakkaasti, ja jonka reunoilla kasvaa myös puita. Valtuuskunnat päättivät, että puronvarren kasvillisuutta ei raivata. Samansisältöinen päätös oli tehty viime rajankäynnissä.Erityisesti talvella tämä kasvillisuus selventää rajan kulkua. Ortokuvien tulkinnassakasvillisuus sitä vastoin on eräin kohdin vaikeuttanut puron havaitsemista.Valtuuskunnat korostavat siten, että raja seuraa maastossa puron syväväylää, vaikkatulkittu linja ei ortokartalla joissakin harvoissa paikoin kohdistuisikaan tarkasti puroon.Yksityiskohtaisempaan esittämiseen kartan mittakaava on liian pieni. Valtuuskunnattoteavat, että ortokuvilla esitetty tulkinta on hyvä rajan kulun dokumentoimiseksi. Lopputarkastuksessa tutkittiin erikseen kahdeksan kohdetta. Näiden kohteiden osaltaperustelut ja päätökset on kirjattu liitteessä 2, pöytäkirja 30.7.2001/2.8.2001, Kilpisjärvija Ivalo. Rajamerkkien 342A ja 343 luokse maarajalle on asetettu kilvet, joissa todetaan, ettävaltakunnanraja seuraa siitä eteenpäin jokea. Kilpien koko ja muoto on esitetty oheisillakuvilla ja ne ovat taustaltaan keltaisia ja teksti on mustalla.

- 108 -

- 109 -

Vesistön saarista ja hiekkasärkistä ei laadittu erillistä saariluetteloa. Valtuuskunnattoteavat, että rajan kulku on yksikäsitteisesti määritetty koordinaattipistein jayhtenäiseen koordinaatistoon sidottujen ortokuvien avulla. Valtuuskunnat toteavat, että syväväylän sijainti Tenon vesistössä on eräillä alueillajatkuvasti pienessä muutoksessa. Esitetty ehdotus rajaksi perustuu siten syväväylänkulkuun sellaisena, miksi se on tulkittu heinäkuun lopulla 2000 otetuille ortokuville, jatämän tulkinnan pohjalta tehtyyn helikopteritulkintaan ja syvyysmittauksiin. Rajankäyntivaltuuskunnat esittävät, että raja on voimassa ortokartoilla esitetyssämuodossaan seuraavaan, vuoden 2025 rajankäyntiin asti. 3.3.5. Kolmen valtakunnan pyykit Ruotsin sekä Venäjän rajoilla Ruotsin vastainen Kolmen valtakunnan pyykki Golddajávrissa

Rajan kunnostustöiden yhteydessä suoritettiin Suomen toimesta 1999 seuraavatkorjaus- ja kunnossapitotyöt: - betonipäällys rapattiin, - keltamaalaus uusittiin - sydänkiven merkinnät maalattiin uudelleen. Työt tarkastettiin ja Kolmenvaltakunnan pyykin todettiin olevan hyväkuntoisenSuomen, Norjan ja Ruotsin edustajien yhteisessä tarkastuksessa. Lähemminviitataan tämän Kolmen valtakunnan kokouksen pöytäkirjaan 30. päivältäheinäkuuta 2001.

Venäjän vastainen kolmen valtakunnan pyykki Muotkavaaralla

Venäjän vastaisen kolmen valtakunnan pyykin kunnossapidosta on laadittu erillinensopimus kolmen asianomaisen maan kesken, Pöytäkirja Suomen, Norjan jaNeuvostoliiton valtakunnanrajojen yhtymäkohtaan asetetun Muotkavaaran(Krokfjellet) rajamerkin hoitamisesta, 7. helmikuuta 1953.

Pyykki tarkastetaan vuosittain ja kunnostetaan tarpeen mukaan. Suomen-Norjanrajankäynnissä 2000 tämän kolmen valtakunnan pyykin osalta ei siten ole suoritettutoimenpiteitä.

3.3.6. Historialliset merkinnät Tenon varrella

Ensimmäisen rajankäynnin (1766) valtakunnanrajan kuvauksessa Tenon vesistön osaltamainitaan, että rajankäynnissä tiettyihin paikkoihin Tenon vesistön varrella hakattiinRuotsin (nykyään Suomea) ja Norjan puolelle kuninkaalliset monogrammit, AFSuomen ja C7 Norjan puolelle. Merkinnöissä on myös vuosiluku 1766, joka osoittaasiten rajankäynnin suoritusvuotta.

Vuoden 2000 rajankäynnin yhteydessä tarkastettiin kaikkiaan kahdeksan merkkiä, neljäSuomen ja neljä Norjan puolella. Merkinnät puhdistettiin ja maalattiin mustiksi ja

- 110 -

taustaltaan keltaisiksi. Lisäksi merkeille määritettiin koordinaatit UTM/Euref89-järjestelmässä, kaistassa 35:

Monogrammi P I Karttalehti MaaAF 1766 7 760 809 511 494 29 FinlandC7 1766 7 761 809 511 315 29 NorgeAF 1766 7 759 839 494 350 28, 27 FinlandC7 1766 7 760 400 494 613 28, 27 NorgeAF 1766 7 761 405 493 780 28, 27 FinlandC7 1766 7 761 296 491 491 27 NorgeAF 1766 7 706 040 454 292 20 FinlandC7 1766 7 707 473 454 954 20 Norge

Näistä merkinnöistä sanotaan rajankuvauksessa vuodelta 1766 muun muassa:

"Hvad de før ommeldte uthugninger ved Elven angaar, da kunde der hænde at Almuenpaa begge Sider om den kunde fatte samme begreb som om Røserne, hvorpaa de Kongl:Navn ligledes findes uthugne, neml: at imellem dem maatte forstaaes at være Linier,som determinerer Grændsen, ligesom imellem Røserne, hvilket uriktige begreb kunde ifremtiden foraarsage Trætte om deres laxefiskerie og brug i Elven, saa skulde det ikkesynes ufornøden her i beskrivelsen at betyde og tilkiendegive det imellem disseudhugninger ikke bør forstaaes nogen Grændse Linie at være dragen, hverken skraadsover Elven saaledes, at en Linie fra et Kongl: Navn paa den Svenske Side skulde giveskraads ned igjennem Elven, til et saadant Kongl: Navn paa den norske Side, og saavidere. Ikke heller bør det forstaaes at imellem disse udhugninger Middelpuncter skuldevære tagne i Elven, og imellem 2de eller flere deslige Middelpuncter Linier dragne, somskulde udgjøre Grændsens gang, om end og disse puncter og Linier forblive allene iElven og ikke rørte Landet. - Men at disse udhugninger ere allene gjordte til Zirat oganseelse ved Elven og paa ingen Maade determinerer Grændsens gang, som alleneforbliver ved det dybeste eller Hoved-Renden i Elven, hvorfor de ikke heller hverkenblandt Rigs Røserne eller Rigsmærkernes Numere optages, ikke heller for nogen afdelene ansees.''

Rajankäyntivaltuuskunnat tähdentävät, että näiden merkkien tarkoitus ei ole muuttunut,ja että ne on rajankäynnissä 2000 kunnostettu ja puhdistettu historiallisen arvonsavuoksi. Merkintöjen sijainti on merkitty myös rajakartoille.

3.3.7. Rajan hoitosopimus

Julistuksen rajan säännöllisestä tarkastuksesta 20. toukok./l. kesäk. 1847 mukaanrajankäynti on suoritettava joka 25. vuosi. Tämän mukaisesti tapahtuu seuraavarajankäynti vuonna 2025.

On kuitenkin todennäköistä, että ennen tätä tulee esiin monia käytännön kysymyksiä,joiden takia on tarpeen suorittaa tiettyjä tehtäviä rajan merkinnän ja paikallistamisenselventämiseksi. Näin esimerkiksi uuden kulkuväylän ylittäessä rajan. Samoin onselvää, että raja-aukon ja rajamerkkien kunto rappeutuvat 25 vuoden kuluessa.

- 111 -

Raja seuraa Tenon vesistössä syväväylää siten kuin se on rajankäynnissä 2000 todettu.Syväväylän kulussa saattaa kuitenkin tapahtua muutoksia, jotka johtuvat teknisistähankkeista tai suurista luonnon muutoksista, ja jotka saattavat aiheuttaa tarvetta rajankulun selventämiseen.

Rajankäyntivaltuuskunnat ovat yksimielisiä siitä, että rajan jatkuvaa hoitoa vartentarvitaan erillinen maiden välinen sopimus. Rajankäynnin 1975-76 ja vuoden 2000rajankäynnin välisenä aikana oli voimassa Sopimus näiden maiden välisenvaltakunnanrajan hoidosta. Tämä sopimus on täyttänyt tehtävänsä hyvin ja taannutvaltakunnanrajan kunnossa pysymisen. Valtuuskunnat pitävät siten tarpeellisena uuden,vastaavan sopimuksen solmimista. Tällä sopimuksella taataan valmius tarpeellistentöiden nopeaan suorittamiseen ja se mahdollistaa rajatöiden koordinoinnin muihintöihin sekä se takaa rajadokumenttien ajan tasalla pidon ja arkistoinnin.

Rajankäyntivaltuuskunnat ovat laatineet yhteisen ehdotuksensa uudeksi sopimukseksi.Periaatteiltaan ja käytännön menettelytavoiltaan se vastaa aikaisemmin voimassaollutta sopimusta. Ainoa suurempi muutos koskee sopimuksen voimassaoloaikaa.Valtuuskunnat ehdottavat, että sopimus olisi voimassa jatkuvana, eikä vain seuraavaanyleiseen rajankäyntiin asti.

Ehdotus sopimuksen tekstiksi:

- 112 -

Suomen Tasavallan ja Norjan Kuningaskunnan

välinen

SOPIMUS

näiden maiden välisen

valtakunnanrajan hoidosta

1 artikla

Suomen Tasavallan ja Norjan Kuningaskunnan välinen valtakunnanraja kulkeemaastossa siten kuin se on määritelty viimeisimmän yleisen rajankäynninrajankäyntiasiakirjoissa, jotka Suomen ja Norjan rajankäyntivaltuuskunnat ovatallekirjoittaneet, ja jotka sopimuspuolten hallitukset ovat hyväksyneet.

2 artikla

Sopimuspuolet sitoutuvat yleisten rajankäyntien välillä huolehtimaan rajan hoidosta jasuorittamaan tarpeelliset tehtävät pitääkseen rajan merkinnän sellaisena kuin se onviimeisimmän rajankäynnin tuloksena.

Tässä tarkoitettuja tehtäviä voivat olla:- raja-aukon raivaus osuuksilla, missä kasvuston uusiutuminen on voimakasta,- vahingoittuneiden rajamerkkien korjaus,- rajamerkkien keltamaalauksen ja sydänkivien kaiverrusten kunnossapito,- tehtävät valtakunnanrajan määrittelemiseksi tapauksissa, joissa tekniset työt vaativatmuutosta tai parannusta rajan merkintään tietyllä rajoitetulla valtakunnanrajanosuudella,- tarpeelliset tehtävät Tenon vesistön syväväylän kulun mahdollisten muutostenyhteydessä, kun muutokset johtuvat teknisistä hankkeista tai suuristaluonnonmuutoksista.

Työt suoritetaan Suomen ja Norjan rajankäyntivaltuuskunnille viimeisintä yleistärajankäyntiä varten annettujen ohjeiden sekä vastaavien teknisten ohjeiden mukaisesti.

- 113 -

3 artikla

Rajan hoito jaetaan sopimuspuolten kesken seuraavasti:1. Suomi vastaa töistä sillä osuudella, jonka kunnostus on ollut Norjan vastuulla

viimeisimmässä yleisessä rajankäynnissä.2. Norja vastaa töistä sillä osuudella, jonka kunnostus on ollut Suomen vastuulla

viimeisimmässä yleisessä rajankäynnissä.3. Suomi ja Norja vastaavat yhteisesti töistä Tenon vesistöllä rajapyykiltä 342 A

rajapyykille 343.

4 artikla

Ennen töiden aloittamista on toisen sopimuspuolen asianomaisten viranomaistenkirjallisesti ilmoitettava töistä toisen sopimuspuolen asianomaisille viranomaisille.Toisen sopimuspuolen viranomaisten edustajilla on oikeus olla töiden suorituksessaläsnä.

5 artikla

Jos toisen sopimuspuolen asianomaiset viranomaiset huomaavat, että hoitotehtävät ovattarpeen toisen sopimuspuolen vastuulla olevalla rajaosuudella, tulee siitä ilmoittaatämän sopimuspuolen asianomaisille viranomaisille.

6 artikla

Suoritetuista hoitotöistä on laadittava muistio. Muistiosta toimitetaan kaksoiskappaletoisen sopimuspuolen asianomaisille viranomaisille. Tenon vesistöllä suoritettavistahoitotöistä laativat sopimuspuolten asianomaiset viranomaiset muistion yhteistoimin.Muistiot liitetään seuraavan yleisen rajankäynnin asiakirjoihin.

7 artikla

Tässä sopimuksessa mainittuja asianomaisia viranomaisia ovat Suomessa nimitettySuomen rajankäyntivaltuuskunta ja Norjassa nimitetty Norjan rajaylivaltuutettu.

8 artikla

Kustannukset, jotka aiheutuvat rajamerkkien ja raja-aukon kunnossapidosta, suorittaakumpikin sopimuspuoli oman vastuualueensa osalta.

Kustannukset, jotka aiheutuvat rajan merkinnän parantamisesta teknisten töiden taisuurten luonnonmuutosten takia, jaetaan lähemmin sovittavalla tavalla.

- 114 -

9 artikla

Tämä sopimus tulee voimaan kolmantenakymmenentenä päivänä sen jälkeen, kunsopimuspuolet ovat ilmoittaneet toisilleen diplomaattiteitse, että sopimuksenvoimaantulon edellyttämät valtionsisäiset toimenpiteet on suoritettu.

10 artikla

Sopimuspuolten asianomaisten viranomaisten pitää hyvissä ajoin tehdä valmistelut jaesitykset seuraavaa yleistä rajankäyntiä varten.

11 artikla

Sopimus on tehty … päivänä ……kuuta 200... kahtena suomen- ja norjankielisenäkappaleena, joiden molempien tekstit ovat yhtä todistusvoimaisia.

Tämän vakuudeksi ovat asianomaisten valtioiden valtuutetut allekirjoittaneet tämänsopimuksen.

Suomen hallituksen puolesta Norjan hallituksen puolesta

del1 - jankrogh.com

Documents