det gode livoverordnet politisk vision og strategi for udviklingen i syddanmark

Regional UdviklingsPlan

Det gode livOverordnet politisk vision og strategi for udviklingen i Syddanmark

regionsyddanmark.dk

Indhold

Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 3

Udfordringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 4

Det gode liv – visionen for Syddanmark . . . . . . side 6

Tre værdier, som gennemsyrer alt . . . . . . . . . . . . . side 8

Fem strategier, som giver retning . . . . . . . . . . . . . side 1 1

01 Bo og leve . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 12

02 Læring og viden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 16

03 Vækst og velstand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 20

04 Oplevelse og fritid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 24

05 Sammenhæng og tilgængelighed . . . . . . . . . side 28

Gennemførelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 32

22

3

Forord

Regionsrådet har den 29. september 2008 vedtaget den

første regionale udviklingsplan for Syddanmark.

Centralt i planen står den overordnede, politiske vision for

den ønskelige udvikling i Syddanmark. Visionen er: ”Det

gode liv” – som vi synes, det skal være i Syddanmark.

Grundlaget for den politiske vision har været en bred

dialog mellem Region Syddanmark og kommunerne, og

med borgere, foreninger, interesseorganisationer, uddan

nelsesinstitutioner og øvrige interesserede, eksempelvis

afholdte vi i 2007 en række dialoggrupper rundt om på

regionens højskoler samt arrangementet Ruparena for

de unge i Syddanmark. Det har været en givende debat,

som har peget på, hvor og hvordan der er behov for at

påvirke udviklingen, Debatten er nu blevet omsat til tre

værdier og fem strategier, som er selve kernen i visionens

udmøntning.

Regional UdviklingsPlan ledsages af en redegørelse for de

initiativer, som regionsrådet på sin side vil tage til at følge

op på Regional UdviklingsPlan, en redegørelse om infra

struktur, en redegørelse om grænseregionalt samarbejde

og en miljøredegørelse.

I Region Syddanmark lægger vi stor vægt på et godt og

tæt samarbejde med de kræfter i regionen, der driver

udviklingen fremad. Regionsrådet vil påtage sig det nød

vendige regionale lederskab til at sikre, at Syddanmark

udvikler sig i den retning, vi i fællesskab ønsker, den skal.

Vi er i den sammenhæng fuldt og helt afhængige af et

positivt og dynamisk samspil med de parter, der sidder

med hver sin nøgle til udmøntningen af visionen.

Carl Holst

Regionsrådsformand

3

Syddanske udfordringer og syddanske løsningerMed afsæt i en fælles vision og på grundlag af en helheds

vurdering skal Regional UdviklingsPlan tegne et billede af

en ønskelig, fremtidig udvikling for regionen. Et billede,

som sikrer os de bedste udviklingsbetingelser og ruster os

til nye og vigtige regionale udfordringer:

• Vi skal give vores borgere – nye som gamle – endnu mere

attraktive og forskelligartede steder at bo og forskellige

boformer at vælge imellem i respekt for offentlighedens

oplevelsesmuligheder og tilgang til landskabet.

• Vi skal sikre en dynamisk byudvikling, hvor de enkelte

byers potentialer udnyttes, og hvor det østjyske bybånd

giver en særlig udfordring.

• Vi skal styrke udbuddet af oplevelser, friluftslivet og

naturkvaliteterne.

• Vi skal løfte uddannelsesniveauet og sikre, at uddannel

serne kan bruges til noget overalt, og at de kan tages så

decentralt, som det er forsvarligt.

• Vi skal styrke det grænseregionale samarbejde, og i det

hele taget udnytte mulighederne for at styrke vores kon

kurrenceevne gennem et øget, internationalt samarbejde

og engagement.

• Vi skal styrke regionens udviklingsområder.

• Vi skal løse de allerede store trængselsproblemer, vi

har i dag, og give vores svar på transportløsningerne

i fremtiden.

• Vi skal mobilisere og koordinere regionens resurser

for at stå bedst rustet i den globale konkurrence med

andre regioner.

Alle disse udfordringer kalder på utraditionelle løsninger,

og indgangen skal være Syddanmarks særlige styrkeposi

4

tioner og muligheder. Vi skal udnytte vores unikke position

som den eneste landfaste, danske grænseregion, vi skal

drage fordel af vores beliggenhed i forhold til omverdenen

– både infrastrukturelt og gennem de mange samarbejder

og partnerskaber, vi deltager i – og vi skal udnytte, at vi er

en mangfoldig region med mere end ét vækstcenter.

Også vores kulturmiljøer og naturmæssige styrkeposi

tioner adskiller os fra de øvrige regioner. Vadehavet,

Vesterhavet, Lillebælt og Det Sydfynske Øhavs kvaliteter

er attraktive rammer for både turismeerhvervet, bosæt

ningen og friluftslivet.

Samlet skal Regional UdviklingsPlan sikre regionens ak

tører råderum til at udvikle løsninger på tværs af sektor

områder og geografi – både lokalt, regionalt, nationalt og

internationalt. Løsninger, som tilsammen styrker Syddan

marks særkender og kvaliteter og sikrer os vækst

og velstand, nu og i fremtiden.

5

Visionen for Syddanmark er det gode livGennem Regional UdviklingsPlan tager regionsrådet et

ansvar for at samle alle relevante parter i fælles bestræ

belser på at sikre, at alle regionens borgere får rum til

det gode liv. Rum, ikke bare forstået som geografiske

rammer, men som sfærer for udfoldelse, kreativitet og

eftertanke. Der skal kort sagt gives rum til en tilværelse,

der er meningsfuld for det enkelte menneske.

Visionen om det gode liv afspejler de mål og perspek

tiver for fremtidens Syddanmark, som regionsrådet og

kommunerne i samarbejde med interesseorganisationer,

uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv og andre aktører vil

stræbe efter at realisere. Det er en helhedsvurdering, der

nyder bred opbakning i hele regionens område, og som

skal ses som et samlet svar på de største udfordringer,

Syddanmark står overfor.

Visionen udmøntes gennem:Tre værdier, som gennemsyrer alt:

• Udsyn

• Frisind

• Bæredygtighed

Fem strategier, som giver retning:• Bo og leve

• Viden og læring

• Vækst og velstand

• Oplevelser og fritid

• Sammenhæng og tilgængelighed

Tilsammen tegner værdier og strategier et fokuseret

billede af regionen, som peger på, at der kan skabes rum

til det gode liv, hvis udviklingen inden for de fem strate

gier bliver styrket – og hvis styrkelsen sker på en måde,

der har udsyn, frisind og bæredygtighed som de bæ

rende hensyn.

Det er vigtigt hele tiden at have blik for helheden.

Ganske som det enkelte menneske er spundet ind i en

mangfoldighed af forskellige relationer, er også værdier

og strategier præget af gensidig afhængighed. Nogle af

disse afhængigheder er velkendte, mens andre først bli

ver synlige, når gamle sammenhænge opløses, og delene

kobles sammen på nye måder.

Det gode liv – visionen for Syddanmark

6

Kommuner

Øvrige aktører

NU ViSiON

VærDier

Udsyn

Frisind

Bæredygtighed

STraTeGier

Bo og leve

Viden og læring

Vækst og velstand

Oplevelser og fritid

Sammenhæng og tilgængelighed

initiative

r

regionen

7

Tre værdier, som gennemsyrer alt

Udsyn, frisind og bæredygtighed er tre rendyrkede værdier, som

tilsammen skal gennemsyre udviklingsarbejdet i Syddanmark.

Hvad enten det handler om bosætning eller erhvervsfremme,

skal værdierne afspejles i den måde, politikken i hele regionen bliver

til og udfolder sig på.

0 1 Udsyn

02 Frisind

03 Bæredygtighed

8

01 Udsyn

Samspillet med omgivelserne – ikke bare til naboregio

nerne, men også til resten af verden – har i mange år

været en væsentlig forudsætning for udviklingen og vel

standen i Syddanmark. Det er derfor helt afgørende, at

vi styrker vores internationale og grænseoverskridende

engagement i en tid, hvor globaliseringen bliver mere

og mere omfattende.

Men udsyn til omverdenen kræver selvindsigt, og udsyn

er derfor også et spørgsmål om at se indad – om at finde

sig selv i en tid, hvor gamle værdier, vaner og livsmønstre

er i opbrud. Det handler ikke om at falde tilbage til forti

den eller om at fremdyrke en ny, regional identitet, men

derimod om at tage afsæt i regionens mangfoldighed på

en intelligent og udadvendt måde, der giver karakter og

fællesskab i mødet med omverdenen.

Kendetegn:

• Det enkelte menneske er en del af en

international verden.

• Regionens internationale position, samarbejdsevne

og konkurrencekraft er styrket.

• Stærke partnerskaber i det grænseoverskridende sam

arbejde og nye alliancer på den globale arena.

• Åbenhed og tiltrækning af virksomheder, kapital, kom

petent arbejdskraft, forskere, studenter og besøgende.

• Stærk lokalidentitet og særpræg i lokalsamfund, byer

og kommunale samarbejder – vores regionale identitet

bygger på mangfoldighed.

02 Frisind

Syddanmark vil være en toneangivende aktør i ople

velses og videnøkonomien. Vi vil fremme en åben og

fordomsfri dialog på tværs af traditionelle grænser og

samarbejdsrelationer og give plads til forskellighed og

nye tanker i hele regionen. Vi tror kort sagt på, at frisind

er nøglen til at virkeliggøre ambitionerne om en innova

tiv og kreativ udvikling.

Men frisind handler også om at give mennesker de sam

me muligheder. Tolerance og ligestilling på tværs af køn,

seksualitet, alder, kultur og religion er derfor vigtigt hvis

det skal sikres, at fordomsfriheden er ægte hele vejen

rundt. Og det er vigtigt, for i Syddanmark skal tingene

hænge ordentligt sammen.

Kendetegn:

• Det enkelte menneske har plads til udfoldelse.

• Kreativitet er en styrkeposition i Syddanmark,

og der investeres i udvikling og udveksling af

kreative mennesker.

• Ligestilling på tværs af køn, alder, kultur,

seksualitet og religion.

• Forskelligheden dyrkes bevidst gennem en aktiv inte

grationsindsats, som baseres på tolerance på tværs af

grænser og kulturer.

• Nye fællesskaber mellem erhvervsliv, offentlige institu

tioner og uddannelsesverdenen sikrer videndeling og

frigør kreative potentialer.

9

03 Bæredygtighed

Naturens resurser vil altid være første led på vejen til

vækst og velstand – hvad enten det er naturens råstoffer

forarbejdet til energi, drikkevand eller boliger; dyrkning

af jorden til fødevarer og andre produkter; eller blot

vores rekreative anvendelse af naturen. Syddanmark vil

tage ansvar for at sikre, at disse goder og resurser brin

ges i anvendelse på en hensigtsmæssig og holdbar måde.

Men også det enkelte menneske skal ses som en re

surse – en resurse, der skal trives og værnes om gennem

styrket sundhed, læring og gode, sociale rammer. I det

hele taget skal regionens udvikling bygge på erkendelsen

af, at økonomiske resurser udspringer af en kombination

mellem menneskets og naturens resurser. Regionens

fremtid skal kort sagt baseres på en bæredygtig udvik

ling i miljømæssig, social og økonomisk forstand, så også

kommende generationer kan tage del i det gode liv.

Kendetegn:

• Det enkelte menneske føler ansvar for en

bæredygtig udvikling.

• Styrket folkesundhed, mere tryghed og

større social lighed.

• Vækst baseres på et sundt arbejdsmiljø

og livslang læring.

• Naturresurserne udnyttes, forarbejdes og genbruges

bæredygtigt i alle værdikædens led.

• Alle regionens aktører tager et socialt, miljømæssigt

og økonomisk samfundsansvar.

• Ansvar for regionale og globale udfordringer

– forurening, klimapåvirkninger og tab af

biologisk mangfoldighed.

10

Fem strategier, som giver retning

Visionen om det gode liv indebærer, at Syddanmark fokuserer

på fem centrale områder, som tilsammen skal styrke udviklingen

i Syddanmark.

01 Bo og leve

02 Viden og læring

03 Vækst og velstand

04 Oplevelse og fritid

05 Sammenhæng og tilgængelighed

Alle fem strategier er gennemsyret af visionens tre værdier.

11

01 Bo og leve

en region i vækst er hjemsted for kvalificeret arbejds-

kraft. arbejdskraft, som trækker vækstvirksomheder

og investeringer til. Men en region i vækst er også en

kompetent region, hvor den enkelte borger deltager i og

skaber et aktivt fritids-, samfunds- og kulturliv. i Syd-

danmark skal vi blive bedre til at udvikle, tiltrække og

fastholde de veluddannede og kreative kræfter, der er

væsentlige drivkræfter i oplevelses- og vidensøkonomien,

og vi skal sikre gode rammer og servicetilbud for især

børnefamilier og folk med fleksible arbejdstider. en tydelig

natur- og kulturprofil skal styrke livskvalitet og trivsel,

og et varieret udbud af gode boliger og servicetilbud skal

være tilgængeligt for alle.

i Syddanmark vil vi realisere en vision om gode steder

at bo for regionens borgere. Steder, der bygger på de sær-

kender og realistiske muligheder, som findes i de forskel-

lige byer og egne – en vision, der respekterer landskabet

og kulturmiljøet, og som reflekterer mangfoldigheden af

forskelligartede livsstile.

13

regionens borgere – nuværende som kommende – har

endnu mere attraktive og forskelligartede steder at bo

og boformer at vælge imellem. Bl.a. fremmes bosætnin-

gen i de tyndt befolkede områder gennem en styrkelse

af bosætningskvaliteter, oplevelsestilbud, service og

tilgængelighed.

Nye rekreative naturområder er en del af byudviklingen og under

støtter bostedets friluftsliv og herlighedsværdi.

Gode bosætningsvaliteter sikrer god arbejdskraft. Vi investerer i

attraktive bosteder, ikke mindst for de veluddannede og kreative

kræfter, samt i fleksibilitet for børnefamilier.

Bosætningsområdernes rammer og muligheder for uddannelse,

beskæftigelse, service og oplevelser fremmer sund, social udvik

ling – og sikrer, at eksempelvis tomme boliger i yderområderne og

sociale boligområder i byerne ikke understøtter social ulighed.

Landdistrikterne tilgodeser forskelligartede landsbyer, et mang

foldigt erhvervsliv, ønsket om bosætning og bevarelsen af de

små samfund gennem hensynet til en balanceret udvikling med

respekt for landskab og kulturmiljø. Landdistrikter og byer sup

plerer hinanden som bosteder med hver sin form for attraktivitet.

Vi bor på et bæredygtigt grundlag, hvor målet er at øge kvalite

ten, begrænse arealforbruget og mindske miljøbelastningen –

også fra transporten fra og til hjemmet.

Odense, bykoncentrationen i Trekantområdet, esbjerg,

aabenraa-Sønderborg og Svendborg udnyttes som

særlige drivkræfter i et konstruktivt samspil med

regionens øvrige byer og landdistrikter.

De syddanske byer er parter i opbygning og styrkelse

af synlige udviklingsbånd nord-syd og øst-vest, som

strækker sig ud over regionens grænser. Byerne indgår

i samarbejdende bynetværk både internt i regionen og

på tværs af regionsgrænser.

Byudviklingen i det østjyske bybånd sker med særlig

opmærksomhed på transport og trafik, funktionelle

sammenhænge samt adskillelsen mellem land og by.

Udviklingen i det østjyske bybånd fremmer en integre-

ret udvikling i Østjylland på tværs af regionsgrænser.

De større byer spiller i kraft af deres befolkningsvægt, koncen

tration af arbejdspladser, alsidige uddannelsestilbud og vækst

potentialer en vigtig rolle i den regionale udvikling.

De mellemstore byer – Haderslev, Aabenraa, Varde, Middelfart

og Nyborg, – fungerer som centre for service, arbejdspladser og

uddannelse i et større geografisk område og udnytter hver for

sig deres særlige potentialer til at skabe udvikling heri.

De mindre byer fungerer som centre for service og arbejdsplad

ser i et mindre opland.

Alle regionens byer udnytter og udvikler deres forskellige roller

og udviklingspotentialer på en måde, som skaber synergi og

dynamik i regionen. De samarbejder om de store træk, men kon

kurrerer samtidig på deres særlige identitetsskabende styrker

og potentialer.

Pejlemærker

14

Syddanske kommuner i det østjyske bybånd

Udviklingsbånd

Særlige drivkræfter

ØSTjySKe ByBåND

Bo og leve

Større byer (100.000 til 159.000 indb.)

Større byer (70.000 til 99.999 indb)



Mellemstore byer (10.000 til 24.999 indb.)

Mindre byer (5.000 til 9.999 indb.)

reGiONaLT ByMØNSTer

Syddanmark skal være en kompetent region i verden. Vi

vil være en region, der er kendetegnet ved arbejdskraf-

tens høje uddannelsesniveau og evne til at anvende det

lærte i nye situationer. Det skal sikres, at vi har veluddan-

nede mennesker, der tiltrækker investeringer og opdyrker

potentialer inden for bl.a. sundhed, kreative erhverv, turis-

me og oplevelser samt teknologi og energi – alle sammen

videntunge erhverv, som er styrkepositioner i regionen.

Borgerne skal være omstillingsparate og livslangt læren-

de. Det kræver, at regionens samlede uddannelsesniveau

bliver løftet, f.eks. gennem styrket folkesundhed og bedre

sociale rammer. De unge skal i højere grad gennemføre en

ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse – og

den enkelte skal i løbet af sit arbejdsliv have mulighed for

at skifte spor og udvikle sine faglige og personlige kompe-

tencer. Det skal på én gang være sjovt og udfordrende at

være ansat i virksomheder i Syddanmark.

02 Læring og viden

17

Udbudet af uddannelser og kompetencer matcher

efterspørgslen, og der gøres en indsats for at skabe

gode læringsmiljøer og kompetenceudvikling på alle

niveauer.

Flere tager en videregående uddannelse i kraft af kvalificeret

brobygning og vejledning mellem ungdomsuddannelserne og de

videregående uddannelser.

Livslang læring er både en del af arbejdslivet og fritiden og om

fatter såvel det enkelte individ som virksomheder og institutio

ner. Det, vi har lært, opdateres, udbygges og omdannes

til brug i nye situationer til gavn for virksomheder og det

enkelte menneske.

Forbedret folkesundhed og gode, sociale rammer gavner vilkå

rene for, at uddannelsesniveauet kan løftes – tværgående og

utraditionelle samarbejder sikrer gensidig styrkelse.

Kompetenceklynger, forskning og udvikling af uddannelser er

styrket gennem videndeling og brobygning mellem forsknings

og uddannelsesinstitutioner, erhvervslivet og andre regionale

aktører – både på regionalt, nationalt og internationalt niveau.

Flere gennemfører en uddannelse efter grundsko-

len, hvad enten der er tale om faglige eller videre-

gående uddannelser.

Det ”rigtige” valg træffes ved kvalificeret vejledning og

brobygning mellem grundskolen og den videre uddannelse.

Mange og varierede uddannelsestilbud med geografisk

nærhed for alle, styrker valgmulighederne og former at

traktive læringsmiljøer.

De unge på erhvervsuddannelserne kombinerer teori,

praksis og jobmuligheder, og erhvervslivet bidrager hertil i

overensstemmelse med egne kompetencebehov.

Læringsmiljøet styrker kreativiteten i uddannelserne og

udfordrer de dygtigste samtidig med, at der tages hånd

om de svageste.

Den internationale dimension inden for uddannelse

og forskning er styrket.

Studerende – også fra andre regioner – tiltrækkes af fleksi

ble studierammer med elæring, kreative studiemiljøer og

gode udvekslings og praktikmuligheder.

Placeringen af lange videregående uddannelser er baseret

på kvalitet – frem for geografi – i form af internationale

forskningsmiljøer, rum for kreativ udfoldelse, kvalificerede

undervisere og forskere samt samspil med erhvervslivet.

En styrkelse af Syddansk Universitet og tiltrækning af

øvrige kompetencer på universitetsniveau er med til at gøre

de syddanske uddannelsesmuligheder attraktive og interna

tionalt anerkendte.

Pejlemærker

18

erhvervslandskabet i Syddanmark er præget af mange

små og mellemstore virksomheder, som beskæftigelses-

mæssigt samler sig omkring områderne byggeri, fødeva-

rer, sundhed og transport. Den stærkeste specialisering

finder vi inden for mekatronik, men også på fødevareom-

rådet og inden for turisme, energi og miljø er regionen

relativt stærkt specialiseret. Det giver os nogle særlige

muligheder og nogle særlige udfordringer.

For at styrke vilkårene for regionens udvikling er vi i Syd-

danmark afhængige af et sundt erhvervsliv, der er rustet

til at gribe globaliseringens muligheder og omsætte dem

til konkurrencemæssige fordele. Det vil vi sikre ved at

fokusere indsatsen omkring særlige syddanske styrkepo-

sitioner og potentialer. Stærke netværk og partnerskaber

mellem virksomhederne, uddannelses- og forskningsin-

stitutionerne og den offentlige sektor skal bidrage til at

sprede viden, innovation, kapital og kompetencer fra

vores kerne af væksterhverv til udkanten af vores geo-

grafi og arbejdsmarked. Det er vigtigt, at den regionale

vækst kommer hele regionen til gode, herunder ikke

mindst udviklingsområderne i det sydfynske og det

sydvestjyske område.


21

Vækst i Syddanmark bygger på kompetencer. Både

erhvervslivets og det enkelte individs behov og

ønsker modsvares af et løftet uddannelsesniveau.

Flere uddanner sig mere, og der er adgang til et

varieret udbud af voksen- og efteruddannelsestil-

bud for både lavt- og højtuddannede.

Der gøres en aktiv indsats for at kvalificere og motivere bor

gere uden for arbejdsmarkedet til at træde ind i ledige jobs.

Erhvervslivet er rustet til fremtidens krav ved at arbejde

systematisk med kompetenceudvikling, anerkendelse af

realkompetencer og merit og ved at have rum for læring,

så både ledere og medarbejdere motiveres til efter

og videreuddannelse.

Syddanmark udnytter globaliseringens muligheder

og omsætter dem til konkurrencemæssige fordele, og

erhvervslivets internationale engagement er styrket.

regionen drager fordel af dens unikke position som

den eneste landfaste, danske grænseregion og belig-

genheden i forhold til omverdenen – både infrastruk-

turelt og gennem de mange, stærke internationale

samarbejder og netværk, som parter i regionen delta-

ger i. Den dansk-tyske grænseregion har i lighed med

Øresundsregionen udviklet sig til en vækstregion.

Et erhvervsliv, der har blik for globaliseringens muligheder

og er rustet til dens udfordringer.

Et åbent og grænseoverskridende arbejdsmarked, hvor

landegrænsens barrierer i bred forstand er under afvikling.

Et bredt samarbejde med de danske naboregioner om fæl

les problemstillinger.

Vækst og velstand kommer hele regionen til gode ved

at udnytte, at Syddanmark er en mangfoldig region

med mere end ét vækstcenter. Udviklingen sker gen-

nem en fokuseret, koordineret, nytænkende og bære-

dygtig indsats i et tæt privat-offentligt partnerskab

og stærke netværk. Udviklingen sker endvidere med

særlig opmærksomhed på at styrke regionens udvik-

lingsområder, så der opnås ”et Syddanmark i balance”.

Flere vækstiværksættere og nye vækstvirksomheder.

De etablerede erhvervsmæssige styrkepositioner er blevet

løftet effektivt ind i videnøkonomien, og nye styrkepositioner er

opstået på områderne for oplevelsesøkonomi og ”det sunde liv”.

Stærke netværk mellem virksomheder, forskningsverdenen og

den offentlige sektor styrker innovation og klyngedannelse.

Erhvervslivet tager et økonomisk, socialt og miljømæssigt

samfundsansvar.

Pejlemærker

22


Større byer (70.000 til 99.999 indb)



Mellemstore byer (10.000 til 24.999 indb.)

Mindre byer (5.000 til 9.999 indb.)

Særlige drivkræfter

Udviklingsområder

En styrket grænseregion

Samarbejde med naboregioner

reGiONaLT ByMØNSTer

2

2

1

2

1

Vækst og velstand

Det gode liv skal opleves. Kultur, natur, turistattraktioner

og sport er alle eksempler på tilbud, som sætter ople-

velse, drømme og fortællinger i centrum. i Syddanmark

tror vi på, at regionens udvikling er afhængig af vores

evne til at skabe gode oplevelser for andre og for os selv.

i en verden, hvor gamle vaner og livsmønstre er i opbrud,

vil oplevelse ganske enkelt være det, der i fremtiden skal

binde mennesket, og mennesker, sammen.

Heldigvis er Syddanmark rig på oplevelser. Vi har velud-

viklede turismedestinationer, en smuk natur med øer,

hav, hede og marsk samt en række kultur- og idrætstilbud,

der er stærkt forankret i lokalsamfundene. ambitionerne

rækker dog videre endnu: Vi vil styrke og udvikle vores

oplevelser og nedbryde grænserne mellem tilbudene, så

de løfter hinanden med det mål at gøre Syddanmark til en

oplevelsesregion af høj international standard.


25

Tilbudene inden for kultur- og fritidsområdet styr-

kes med stadig opmærksomhed på de behov, som

forskellige målgrupper har, og der er skabt bedre

rammer for et mangfoldigt friluftsliv.

Borgerne i Syddanmark har adgang til kulturoplevelser på

et højt niveau og bruger dem aktivt som kilde til identitet,

inspiration og ren fornøjelse.

Muséer, teatre, biblioteker, kunstuddannelser m.fl. samarbej

der og er naturlige centre for læring og nyskabelse.

Der er fokus på de kulturelle vækstlag, som er afgørende

for udvikling af talenter, nye kulturelle events og oplevelser

på tværs af konventionelle grænser.

Kultur binder fortiden sammen med fremtiden og er et

vindue til verden omkring os – både indadtil og udadtil.

Syddanmarks mange natur- og kulturmiljøer

– herunder Vadehavet, Vesterhavet, Lillebælt og

det Sydfynske Øhav – understøtter bosætning,

friluftsliv og turisme i regionen, men på en måde,

der samtidig beskytter landskabet og udbygger

Syddanmarks naturgrundlag.

Et netværk af kvalitetsnatur og særegne landskaber under

støtter den geografiske og biologiske mangfoldighed og

giver en god naturoplevelse.

Region Syddanmarks friluftsstrategi sikrer et tilgængeligt

og mangfoldigt friluftsliv i respekt for kvalitet, omgivelser

og oplevelsen. Havet, kysterne og fastlandet er rum for et

aktivt og rekreativt liv.

Turismen styrkes gennem udviklingen af nye og man-

geartede turismeprodukter. Oplevelsesmulighederne

præges af høj kvalitet og forskellighed og tilgodeser en

bred målgruppe af besøgende fra både ind- og udland.

Nationalpark Vadehavet og nye turismetiltag i tilknyt-

ning hertil skaber nye arbejdspladser i det sydvest-

jyske udviklingsområde og medvirker til at styrke

områdets naturværdier.

Produkt og kompetenceudvikling, koordinering og samarbejde

mellem myndigheder, attraktioner og operatører sikrer kvalitet

for den besøgende – og øger værditilvæksten til gavn for

hele regionen.

Turisme er en dynamo for beskæftigelse og bosætning især i

yderområderne, men aldrig på bekostning af hensynet til en

bæredygtig udvikling.

Pejlemærker

26

1 Nationalpark Vadehavet

2 Sydfynske Øhav

3 Fynske alper

4 Odense Ådal

5 Odense Fjord

6 Brende Ådal

7 Lillebæltsområdet

8 Vejle Ådal

9 Midtjyske heder

10 Varde Ådal

11 Vestkysten

12 Sneum Ådal

13 Kongeådal

14 Kolding Ådal

15 Ribe, Gels og Gram Ådale

16 Haderslev tunneldal

17 Hønning–Draved–Brede Ådal

18 Vidå systemet

19 Bjergskov

20 Fjordlandskaber Alssund

21 Fjordlandskaber

Flensborg Fjord

Syddanske naturstyrker

1

2

3

4

5

67

8

910

11

13

12 14

15

16

17

18

19

21

20

Udveksling af personer, gods, energi, service og viden

skal udvikles, så det sker effektivt og uden barrierer.

Samtidigt skal det sikres, at denne udvikling foregår på

et mere bæredygtigt grundlag, hvilket bl.a. indebærer en

mere effektiv energianvendelse, højere andel af forny-

bare resurser og reduceret udslip. Udfordringen er på én

og samme tid at imødekomme et voksende behov og at

sikre, at miljøbelastningen mindskes.

Bil, tog, skib, fly, rørledninger og bredbånd sikrer god

tilgængelighed i Syddanmark. Når dele af jernbane-og

motorvejsnettet er kapacitetsmæssigt presset kan f.eks.

øget søtransport eller øget anvendelse af elektronisk

infrastruktur yde et bidrag til en aflastning. Det er derfor

vigtigt, at alle dele af transportnettet kan tilbyde den

bedst tilgængelige løsning af ethvert transportbehov.

Derved har transportkøberen også en reel mulighed for

at vælge den mest bæredygtige løsning.


29

Trængselsproblemer på motorvej og bane afhjæl-

pes hurtigt gennem et udbygget og bæredygtigt

trafiknet for vej, bane og færger samt ved intelli-

gente Trafik Systemer (iTS).

Regionens porte til omverdenen: lufthavne, havne, fjern

trafikterminaler og internationale vej og baneforbindelser

fungerer godt og er knyttet tæt til det øvrige trafiknet.

Internationale forbindelser – især vej og baneadgang til

Centraleuropa, godstransport til søs samt direkte flyfor

bindelser til vigtige europæiske byer – sikrer forbedrede

forbindelser med faldende miljøpåvirkning.

Enkelte velbeliggende havne indgår i et net af skandinavi

ske og nordeuropæiske havne, der begunstiger transport af

gods til søs.

Den regionale struktur af veje, baner og færger

fungerer gnidningsfrit og binder områder i Syd-

danmark med stor afstand til den overordnede

struktur effektivt og energioptimalt sammen.

infrastrukturen i det østjyske bybånd er målrettet

mod konkurrencedygtig og bæredygtig kollektiv

trafik og sikrer en kapacitet, der understøtter po-

tentialet for en velfungerende storby.

Alle befolkningsgrupper har gode muligheder for transport

til og fra bopælen, og det er sikkert at færdes i trafikken

i Syddanmark.

Det kollektive trafiksystem er – bl.a. for pendlere og uddan

nelsessøgende – et reelt alternativ til bilen, både hvad angår

pris og adgang for den enkelte.

Det regionale kollektive trafiksystem prioriterer hurtige,

hyppige og præcise forbindelser mellem de overordnede,

regionale rejsemål.

CO2-belastningen afkobles fra trafikstigningen gen-

nem en mere effektiv kollektiv persontransport og

en øget anvendelse af alternative drivmidler.

et net af effektive og tilgængelige godsterminaler,

herunder havne, gør det muligt at vælge den mest

effektive og bæredygtige transport af gods.

Tekniske anlæg opføres med respekt for miljø og

naturpåvirkninger.

Pejlemærker

30

Billund lufthavn

Udvidelse af motorveje til 6 spor

Forbedret tilgængelighed til vigtigste havne

Regionale transport terminaler

1) 3. Lillebæltsforbindelse med videreførelse af trafikken syd om Kolding og over i en ny midtjysk højderygsmotorvej

2) Billund Lufthavn som Vestdanmarks internationale lufthavn

3) Elektrificering og dobbeltspor på hele jernbanestrækningen Lunderskov–Padborg

4) Elektrificering på jernbanestrækningen Lunderskov–Esbjerg

5) Færdiggørelse af motorvej VejleHerning

6) Etablering af Motorvej til Sønderborg7) Motortrafikvej BredstenVandel8) Motortrafikvej ØdstedA459) Forlængelse af motorvej frem til Esbjerg havn10) Forbedrede forhold på Rute 1111) Forbedrede forhold på Rute 812) Forbedrede forhold på Rute 9

(Svendborg–Spodsbjerg)13) En fremtidig færgerute mellem Ærø og Fyn.


Region SyddanmarkDamhaven 12 7100 Vejle

regionsyddanmark.dk

Gennemførelse

Regional UdviklingsPlan er en vision for fremtidens Syd

danmark, som har taget afsæt i en bred dialog med alle

interesserede parter i regionen – herunder bl.a. kommuner,

uddannelsesinstitutioner, interesseorganisationer og helt

almindelige medborgere. Nu følger så en gennemførelses

proces, hvor tankerne i visionen gradvist skal realiseres af

de mange forskellige aktører, der bærer et fælles ansvar for

udviklingen i Syddanmark.

ISBN: 9788792217004


InitiativerRegionsrådets opfølgning på ”Det gode liv”

regionsyddanmark.dk

Denne redegørelse beskriver de initiativer, som regionsrå-

det vil tage for at følge op på Regional UdviklingsPlan.

Den regionale udviklingsplan for region Syddanmark har

som overordnet vision ”Det gode liv” i Syddanmark. Vi-

sionen udtrykkes i de tre gennemsyrende værdier udsyn,

frisind og bæredygtighed og hviler på fem strategier

01 Bo og leve

02 Viden og læring




Opfølgningen handler altså om at fremme og udvikle ”Det

gode liv” i Syddanmark med udgangspunkt i disse værdier

og strategier.

Initiativerne er opdelt på hver af de fem strategier supple-

ret med et sjette indsatsområde: Vidensopbygning, videns-

deling og monitorering. Mange af initiativerne understøtter

to eller flere af strategierne, men er nævnt i forbindelse

med den strategi, som de særligt retter sig imod.

Initiativerne skal ses i lyset af, at der er mange forskellige

aktører på banen, når det gælder at udvikle ”Det gode liv”

i Syddanmark. Initiativerne tager således udgangspunkt

i, hvor netop Region Syddanmark særligt kan bidrage til

realiseringen af ”Det gode liv”. Region Syddanmark ønsker

i den løbende overvågning at inddrage de regionale aktører.

Initiativerne vil blive gennemført i samarbejde med de

kommuner og øvrige aktører, som ønsker at deltage i de

enkelte initiativer.

Det bemærkes, at nogle af initiativerne nedenfor enten

delvist indgår i eller supplerer de fire allerede besluttede

regionale strategier:

• Strategi for Bæredygtig Udvikling

• Uddannelses- og læringsstrategi

• Kulturstrategi

• International strategi

Hver for sig rummer de fire strategier en række mere de-

taljerede handlingsinitiativer, som sammen med de neden-

for nævnte støtter op om Regional UdviklingsPlan.

Regionsrådets opfølgende initiativer

3

01 Bo og leve

De forskellige præferencer og bevæggrunde, der ligger bag

Syddanskernes oplevelse af ”Det gode liv”, er væsentlige

rammebetingelser for at fastholde dem, der allerede bor i

regionen, og for at trække nye borgere til. Dette gælder ge-

nerelt, men har særlig betydning i de områder, der udfordres

af fraflytning og en demografisk udvikling i retning af en væ-

sentligt øget ældreandel. Viden om præferencer og bevæg-

grunde er repræsenteret i offentlige systemer, i organisati-

onslivet og hos særlige vidensinstitutioner og findes typisk

ikke på nogen fælles platform, hvor synergier kan skabes.

Region Syddanmark vil derfor iværksætte følgende initiativ:

Byerne er regionens rygrad. De er omdrejningspunkter for

udvikling af arbejdspladser, offentlig og privat service, ud-

dannelse, sundhedstilbud, bosætning og kultur- og fritids-

tilbud. Byerne har hver deres særpræg og puls og tilbyder

deres indbyggere og mulige tilflyttere et differentieret mix

af muligheder.

For at fremme bosætningskvaliteterne og identificere

byernes forskellige identiteter og bidrag til det regionale

bysystem vil Region Syddanmark gennemføre følgen de

initiativer:

Dialogforum for Bo og leveRegion Syddanmark vil følge udviklingen inden for

Bo og leve-temaet og ønsker at drøfte og dele sta-

tus, perspektiver og ideer med interesserede videns-

parter i et dialogforum for bosætning. Et dialogforum

skal stimulere en aktiv og blivende dialog om, hvad

der skal til for at fremme bosætningen i regionen og

sammentænkes med andre initiativer som de lokale

aktionsgrupper.

Interesserede deltagere i et sådant vidensdelings-

fællesskab kan for eksempel være fra offentlige sy-

stemer, Syddanmarks organisationsliv, private parter

og særlige vidensinstitutioner, således at dialogen

medvirker til at belyse ”Det gode liv” fra mange for-

skellige vinkler, og således at synspunkter, inspiratio-

ner og nytænkning kan mødes og skabe synergi.

Bestræbelsen er dermed til stadighed i et videns-

fællesskab at udvikle begrebet ”Det gode liv” med

henblik på at gøre Syddanmark til et endnu mere

attraktivt sted at bo og leve i.

Byanalyse Region Syddanmark vil forestå udarbejdelsen af en

regional byanalyse af de ca. 30 største byer i regio-

nen med henblik på at belyse byernes identitet og

deres særlige styrker, udfordringer og muligheder.

Analysen tilrettelægges i tæt dialog og samarbejde

mellem de syddanske kommuner og Region Syddan-

mark og gennemføres af konsulent.

Katalog over bynære rekreative naturområder Region Syddanmark vil forestå udarbejdelsen af et

katalog over mulighederne for etablering af bynære

rekreative naturområder i samarbejde med de syd-

danske kommuner.

Formålet er at beskrive mulige konkrete projekter for

etablering af bynære natur- og rekreative områder,

som kan være med til at øge attraktiviteten i forhold

til bosætning, og som samtidigt kan udbygge regio-

nens naturgrundlag.

5

02 Læring og viden

Viden og uddannelse er centrale forudsætninger for

vores velfærdssamfund. I Syddanmark er udfordringen at

opbygge, udveksle og tiltrække viden. Især manglen på højt

uddannet arbejdskraft og evnen til at anvende viden i nye

sammenhænge er afgørende for regionens vækstpoten-

tialer. Ligeledes falder for mange unge gennem uddannel-

sessystemet i Syddanmark. For den enkeltes trivsel og for

samfundet som helhed er det således altafgørende

at sikre Syddanmark uddannelse og vidensopbygning

på alle niveauer.

Region Syddanmark vil i denne sammenhæng iværksætte

følgende initiativ:


Det er helt afgørende, at vi styrker vores internationale og

grænseoverskridende engagement i en tid, hvor globali-

seringen bliver mere og mere omfattende og et generelt

vilkår for udvikling og velstand overalt. Regionens særlige

muligheder skal selvfølgelig udnyttes.

Den dansk-tyske grænseregion er grænseregion som Øre-

sundsregionen. Som porten til Europa og med nærheden

til Metropolregion Hamburg er der et betydeligt udviklings-

potentiale. Realiseringen af dette potentiale forudsætter et

aktivt samarbejde hen over grænsen på en række felter af

fælles interesse.

Region Syddanmark vil i forlængelse heraf iværksætte

følgende initiativer:

KompetenceløftRegion Syddanmark vil løfte kompetenceniveauet i

Syddanmark gennem målretning af Region Syddan-

marks uddannelsespulje på ungdomsuddannelser,

videregående uddannelser og livslang læring til alle.

Særligt skal løftet ske gennem styrkelse af områder-

ne kreativitet, innovation og internationalisering.

Fra grænseregion til vækstregionRegion Syddanmark vil iværksætte en markant sats-

ning på den dansk-tyske grænseregion: ”Fra grænse-

til vækstregion, et nordeuropæisk knudepunkt”.

Satsningen skal styrke det grænseregionale sam-

arbejde og understøtte udviklingsmulighederne i

grænseregionen, bl.a. gennem partnerskabsaftalen

mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-

Holstein, det umiddelbart grænsenære samarbejde

i Region Sønderjylland-Schleswig samt Interreg IVA

programmet.

Region Syddanmark vil i øvrigt styrke internatio-

naliseringen i Syddanmark gennem udnyttelse af

internationale samarbejdsflader og støttemulighe-

der. Region Syddanmark har i dag samarbejder med

regioner i Polen, Tjekkiet og Kina.

6

Vækst og velstand forudsætter et erhvervsliv, der trives.

Syddanmarks erhvervsudviklingsstrategi er derfor en vigtig

byggesten i Regional UdviklingsPlan.

Men det kan være svært for de små og mellemstore virk-

somheder, organisationer og institutioner at stå alene, når

det gælder udvikling af innovative og slagkraftige projekter.

Mange gode ideer og projekter kræver fødselshjælp i form

af økonomisk støtte til udviklingen. Der er ofte tale om

tunge procedurer, komplicerede regelsæt og en høj grad af

uoverskuelighed, når det gælder finansieringsmuligheder.

Tilsammen udgør disse forhold ofte en uoverstigelig barri-

ere. Dette er ikke mindst problematisk i udviklingsområder-

ne i det sydfynske og sydvestjyske område, hvor udgangs-

punktet i forvejen er vanskeligere end i vækstområderne.

Region Syddanmark vil medvirke til at styrke implemente-

ringen af den regionale erhvervsudviklingsstrategi gennem

følgende initiativer:

Bæredygtighed er en af de 3 tværgående værdier i

Regional UdviklingsPlan og er ligeledes et tværgående

kriterium i erhvervsudviklingsstrategien. Bæredygtighed

er en erhvervsmæssig konkurrenceparameter, og en bære-

dygtig erhvervsudvikling kan bidrage til at skabe flere og

nye arbejdspladser.

Region Syddanmark vil i forlængelse heraf iværksætte

følgende initiativ:

Indsatsgrupper for erhvervsudviklingRegion Syddanmark vil etablere indsatsgrupper for

hvert af erhvervsudviklingsstrategiens indsatsom-

råder med henblik på gennem en proaktiv indsats

at gøre det nemmere at udvikle gode projekter og

formulere ansøgninger, der kan opnå finansiering fra

regionale og nationale midler samt EU-fonde.

Bæredygtig erhvervsudviklingRegion Syddanmark vil fremme en bæredygtig regio-

nal erhvervsudvikling gennem fokus på blandt andet:

• Igangsættelse af innovative og eksportfremmende

projekter på energi- og miljøområdet.

• Energieffektiviseringer i regionens virksomheder.

Indsatsgruppe for udviklingsområderRegion Syddanmark vil etablere en særlig indsats-

gruppe med det særlige formål at fremme projektan-

søgninger i udviklingsområderne på Sydfyn og øerne

samt i Sydvestjylland.

7

04 Oplevelser og fritid

En region i vækst er en region rig på oplevelser og fritid.

Her er rum for personlig udvikling, og med oplevelser og

fritidsliv som bindemiddel styrkes relationer mellem men-

nesker. Syddanmark er rig på oplevelser i form at et godt

naturgrundlag, kultur og fritidsliv. Det har en stor værdi i sig

selv, men også for fremdriften i oplevelsesøkonomien, og

som rammebetingelse for bosætning, trivsel og sundhed.

Region Syddanmark vil i forlængelse heraf tage følgende

initiativer:

05 Sammenhæng og tilgængelighedRigtigt mange syddanskere oplever hver dag spildtid i

trafikken – for eksempel, når de skal til og fra arbejde.

Hvis de vælger at tage bilen, er der stor risiko for, at de

bliver fanget i en kø på motorvejen eller ved de store byers

indfaldsveje. Og hvis de vælger at tage bussen eller toget,

oplever de, at det tager urimelig lang tid at komme frem,

for eksempel fordi bussen tager en stor omvej, eller de skal

vente, når de skifter.

Mobilitet handler om, at gods og mennesker så smidigt

som muligt kan komme fra start til mål. Mobilitetsbeho-

vet er forskelligt fra land til by, derfor skal vi ikke have de

samme løsninger på problemer, der er forskellige. Vi skal

tilpasse indsatsen, så vi løser de rigtige problemer i Højer

og Odense.

Region Syddanmark vil i forlængelse heraf tage følgende

initiativ:

Countdown 2010Region Syddanmark vil medvirke til at løfte regio-

nens værdier og styrker på naturområdet gennem

engagement i den internationale naturbevaringsor-

ganisations (IUCN’s) Countdown 2010 netværk som

en af 5 europæiske modelregioner.

Countdown 2010 har til formål at standse tilbage-

gangen i biologisk mangfoldighed. Som modelregion

vil Region Syddanmark samarbejde om regionale og

internationale konferencer, uddannelsestilbud

og kompetenceudvikling, information og kommuni-

kation mv.

De syddanske kommuner vil være væsentlige samar-

bejdspartnere i initiativet.

KulturpuljenRegion Syddanmark vil synliggøre kulturen og

støtte nyskabende initiativer gennem fordeling af

kulturmidlerne, herunder også gennem projekt-

konkurrencer.

MobilitetsrådRegion Syddanmark vil fremme sammenhængende

svar på fremtidens mobilitetskrav gennem etablerin-

gen af et regionalt Mobilitetsråd.

Opgaven for rådet skal være at få tænkt infrastruk-

turen bedre sammen i regionen, at identificere

problemer og skitsere fælles løsninger.

Rådets første udfordringer vil være indspillet til

regeringens infrastrukturinvesteringsplan, samar-

bejdet med Schleswig-Holstein og udviklingen af den

kollektive trafik.

9

Vidensopbygning, videns-deling og monitoreringI Region Syddanmark skal vi kunne vores tal for at gøre os

gældende, når for eksempel staten skal prioritere i forbin-

delse med investeringer. At vide og kunne dokumentere,

hvor Syddanmark står, hvordan trenden i udviklingen er, og

hvordan tingene hænger sammen, er helt afgørende som

grundlag for beslutninger på både lokalt, regionalt og natio-

nalt niveau. Det kunne eksempelvis handle om analyser af,

hvad der driver udviklingen i udviklingsområderne.

Vi skal kunne se, om det, vi gør i Syddanmark, bevæger sig

i den rigtige retning, og vi skal hjælpe hinanden med at få

et højt fælles vidensniveau om, hvordan tingene står til, og

hvorhen vi bevæger os.

Vi skal endelig også sætte fokus på til stadighed at søge ny

viden, ideer og inspiration til de fælles syddanske bestræ-

belser på at fremme ”Det gode liv”.

Region Syddanmark vil derfor tage følgende initiativer:

Regionale analyserRegion Syddanmark vil gennemføre og formidle

regionale analysearbejder, der kan tjene som

beslutningsgrundlag for de forskellige aktører

i Syddanmark.

KONTUR SyddanmarkRegion Syddanmark vil udarbejde og formidle re-

gional- og kommunalstatistiske profiler, der belyser

kommunale nøgletal for udviklingen i regionen. Ud-

arbejdelsen af kommuneprofilerne sker i samarbejde

med de enkelte kommuner.

MonitoreringGennemføre en overvågning af regionens udvikling

belyst ved nøgletal.

IdeudviklingRegion Syddanmark vil medvirke til udviklingen og

formidlingen af nye ideer, koncepter og inspirationer

til brug i såvel regional som lokal udvikling.

10

15 Udviklingsinitiativer fra Region Syddanmark• Dialogforum for Bo og leve

• Byanalyse

• Katalog over bynære

rekreative naturområder

• Kompetenceløft

• Fra grænseregion til vækstregion

• Indsatsgrupper for erhvervsudvikling

• Indsatsgruppe for udviklingsområder

• Bæredygtig erhvervsudvikling

• Countdown 2010

• Kulturpuljen

• Mobilitetsråd

• Regionale analyser

• KONTUR Syddanmark

• Monitorering

• Ideudvikling

regionsyddanmark.dk

11


regionsyddanmark.dk

ISBN: 978-87-92217-02-8


RedegørelserBilag til ”Det gode liv”

regionsyddanmark.dk

Indhold

Infrastruktur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 4

Grænseregionalt samarbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 12

Miljøvurdering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 24

3

Infrastruktur

I Regional UdviklingsPlan er den ønskede fremtidige

udvikling i Region Syddanmark beskrevet.

De væsentligste ønsker med relevans for udviklingen af

infrastrukturen er:

• Trafikafviklingen i vækstakserne skal prioriteres

højt, herunder også sammenhængen ud over

regionens grænser.

• Den øvrige del af regionen skal have god adgang

til det overordnede trafiknet.

• Trafikområdet skal være mere bæredygtigt, især ved at

begunstige kollektiv trafik og godstransport til søs.

Skal disse ønsker indfries, er det i langt overvejende grad

de statslige investeringer, der skal sikre, at dette sker.

Vurderingen af, om der er tilstrækkelig sammenhæng,

kan ske enten 1. på grundlag af de foreløbige meldinger,

der er kommet fra Infrastrukturkommissionen, eller 2. på

grundlag af trafikaftalen og de relativt korte investerings-

horisonter, der findes heri.

1. Lægges Infrastrukturkommissionens foreløbige mel-

dinger til grund, vurderes der at være en særdeles god

sammenhæng til ønskerne til den fremtidige udvikling.

2. Lægges trafikaftalen til grund, må det vurderes, at

infrastrukturen vil virke hæmmende på den udvikling,

der ønskes. Tre væsentlige uopfyldte ønsker er:

• En velfungerende østjysk båndby vil kræve

udbygning af såvel vej- som banenettet.

• Vigtige veje ind til det overordnede vejnet skal

gøres mere fremkommelige.

• Billund Lufthavn som vestdansk lufthavn vil have behov

for højklasset offentlig transport til og fra lufthavnen.

Sammenhængen mellem regional udvikling og infrastruktur

5

Den fremtidige udvikling

I dette kapitel er mere detaljeret oplistet de forhold i den

Regionale UdviklingsPlan, der beskriver ønsker til den

infrastrukturelle udvikling.

Regionens beliggenhed • Regionen skal høste de infrastrukturelle fordele af sin be-

liggenhed i forhold til omverdenen samt sin position som

den eneste landfaste danske grænseregion.

• Regionens porte til omverdenen: lufthavne, havne,

fjerntrafikterminaler og internationale vej- og banefor-

bindelser, skal fungere og være tæt knyttet til det

øvrige trafiknet.

• Infrastrukturen i det østjyske bybånd skal være målrettet

mod konkurrencedygtig og bæredygtig kollektiv trafik, og

skal sikre en kapacitet, der understøtter potentialet for en

velfungerende storby.

• De nord-sydgående og øst-vestgående vækstakser

skal styrkes.

• Også arbejdskraftoplandene skal generelt styrkes via god

tilgængelighed, og specielt skal landegrænsen som barri-

ere for et grænseoverskridende arbejdsmarked mindskes.

Bæredygtig infrastruktur og bæredygtighed • Infrastrukturen skal give grundlag for, at transporten

kan ske bæredygtigt.

• Det betyder, at alle befolkningsgrupper i Syddanmark har

gode muligheder for transport til og fra bopælen, og at

det er sikkert at færdes i trafikken.

• Det betyder også, at kollektive trafiksystemer skal være et

reelt alternativ til bilen, både hvad angår pris og adgang

for den enkelte.

• Og sættes der særligt fokus på mindskelse af miljøbelast-

ningen, skal f.eks.

– CO2-belastningen afkobles fra trafikstigningen gennem

øget anvendelse af alternative drivmidler,

– den mest effektive og bæredygtige transport af gods

skal muliggøres gennem et net af effektive og tilgænge

lige godsterminaler, herunder havne, og

– tekniske anlæg skal opføres med respekt for miljø- og

naturpåvirkninger.

• Områder i Syddanmark med stor afstand til den overord

nede struktur skal bindes effektivt og energioptimalt op

på denne hovedstruktur.

Problemer i transporten, der skal løses • Den regionale struktur af veje, baner og færger skal

fungere gnidningsfrit.

• Internationale forbindelser – især vej- og baneadgang

til Centraleuropa, godstransport til søs samt direkte fly-

forbindelser til vigtige europæiske byer – skal udbygges

for at sikre forbedrede forbindelser og en samlet set

faldende miljøpåvirkning.

• Trængselsproblemer på motorvej og bane skal afhjælpes

hurtigt gennem et udbygget og bæredygtigt trafiknet for

vej og bane, samt ved Intelligente Trafik Systemer (ITS).

• Enkelte velbeliggende havne skal indgå i et net af skan-

dinaviske og nordeuropæiske havne, der begunstiger

transport af gods til søs.

6

Den statslige planlægning af infrastruktur

Statens investeringer i infrastruktur går næsten udeluk-

kende til veje og jernbaner. I forhold til lufthavne, havne

og terminaler ved vej og bane kan statens rolle være at

bidrage med forbindelser mellem disse trafikknudepunkter

og det eksisterende vej- og jernbanenet.

I oktober 2006 indgik regeringen en trafikaftale, der

indebærer beslutning om igangsættelse af nye trafikinve-

steringer for ca. 9 mia. kr., heraf 4.7 mia. kr. til baneområ-

det og 4.2 mia. kr. til vejområdet. For vejområdet går de

nuværende investeringsplaner frem til 2012, mens de for

baneområdet går yderligere to år til 2014.

Investeringsplaner længere frem i tiden afgøres ud fra In-

frastrukturkommissionens anbefalinger, som blev offentlig-

gjort i januar 2008. Der lægges af Infrastrukturkommissio-

nen op til seks hovedindsatser, hvoraf den ene omhandler

hovedstatsregionen. De øvrige fem er følgende:

En samlet plan for udviklingen af infrastruk-turen i byregion Østjylland • Der foreslås en langsigtet, strategisk planlægnings- og

investeringsindsats.

• Trængsel forekommer allerede nu og vil stige.

• Der er behov for en effektiv kollektiv trafik.

• Kapaciteten over Lillebælt skal øges. Løsningsmodellen vil

have stor betydning for perspektiverne for infrastruktur-

udviklingen i hele det østjyske bybånd.

En effektiv regional opkobling til den over-ordnede infrastruktur • Infrastruktur skal understøtte kompetenceklynger, også

uden for vækstakserne.

• Lokale kapacitetsproblemer og flaskehalse kan ofte løses

med relativt små investeringer.

• Adgangen til vigtige godstransportknudepunkter bør for-

bedres – bl.a. gennem anvendelse af modulvogntog.

Danmarks porte mod udlandet skal indgå som en del af et effektivt transportnetværk • Effektiv transport af varer skal fremmes ved god bag-

landsinfrastruktur.

• Den eksisterende internationale vej- og banestruktur skal

have god fremkommelighed og spille godt sammen med

den øvrige infrastruktur.

• Især på godsområdet er det vigtigt med et effektivt

samspil mellem transportformerne.

• En strategi for intermodale godsknudepunkter

kan overvejes.

Intelligente teknologiske løsninger skal sikre fuld udnyttelse af infrastrukturen • Det er muligt at øge kapaciteten på andre måder end

ved at udbygge infrastrukturen.

• Intelligent styring af trafikstrømme kan

optimere trafikafviklingen.

• Nye transportmidler: højhastighedstog,

letbaner, modulvogntog.

• Der bør opnås et bedre samspil mellem transportformer

gennem real-time information.

Danmarks infrastruktur og miljøet skal gå hånd i hånd • Der bør satses på alternative og mere

miljørigtige drivmidler.

• Bedre mulighed for godstransport på bane.

• Effektiv og smidig trafikafvikling bidrager også til

mindre belastning af miljøet

• Tryghed i trafikken er af stor betydning.

7

Statslige investeringer i vej- og banenettet

I det følgende gennemgås de statslige investeringer i vej-

og banenettet for perioden 2007 til hhv. 2012 og 2014.

Statsvejnettet Tre steder i Region Syddanmark er staten i gang med at

bygge ny motorvej:

• På rute 18 fra Vejle mod Herning er der vedtaget anlægs-

lov for motorvej på strækningen Vejle-Riis og Riis-Brande.

Fra Vejle til Ølholm anlægges ny motorvej, mens stræknin-

gen Ølholm-Riis opgraderes fra motortrafikvej til motor-

vej. Hele strækningen forventes indviet i 2012. 1. etape af

strækningen Riis-Brande indvies i 2007/2008, mens 2.

etape indvies i 2012.

• Motorvejen mellem Odense og Svendborg er delvist ibrug-

taget. Ved udgangen af 2007 indvies endnu 10 km. Den

sidste rest vil være klar i 2009.

• Ny motorvej fra Kliplev til Sønderborg skal gennemføres

som et OPP-projekt (Offentligt-Privat Partnerskab) og der

er endnu ikke indgået nogen partnerskabsaftale. Motorve-

jen forventes dog at kunne indvies i 2012.

Diagonalvejen (Århus-Esbjerg) forbedres med en mere

direkte tosporet motortrafikvej syd om Give, der åbner i

2007. Denne strækning vil forbedre forholdene for trafikken

mellem Århus/Horsens og det midtjyske område, herunder

Billund.

Der foretages ombygning af rampekryds ved henholdsvis

Vejle N og Vejle S. Ombygningen har til formål at øge

kapaciteten, som specielt i morgenmyldretrafikken

er utilstrækkelig.

Copyright: Kort- og Matrikelstyrelsen

Hanstholm

Holstebro

Herning

Esbjerg

Sønderborg

Odense

Vejle

Silkeborg Århus

Viborg

Aalborg

Hjørring

Svendborg

Nykøbing F

NæstvedKøge

Helsingør

København

Hillerød

Eksisterende vejnet

Her bygger vi

Her planlægger vi

8

På strækningen Bredsten-Vandel anlægges motortrafikvej.

Formålet er en forbedring af forholdene for trafikken mel-

lem Vejle og Billund. Igangsætningen var planlagt til 2008,

men er i finansloven udskudt mindst et år.

To motorvejsstrækninger, henholdsvis Skærup-Vejle Nord

og Odense Vest-Middelfart udarbejdes der i øjeblikket

VVM-redegørelser for. I begge tilfælde er der planer om

en udbygning fra fire til seks spor med henblik på at øge

kapaciteten på disse strækninger.

I trafikaftalen er afsat 100 mio. kr. årligt til mindre anlægs-

forbedringer på det vejnet, som staten den 1. januar 2007

overtog fra amterne. Det kan f.eks. være forbedring af

bygennemfarter, hvor kortet nedenfor viser, at især rute

11 syd for E20 (Tønder-Korskroen) samt rute 8 på Fyn-

siden (Fynshav-Nyborg) begge har et ganske stort

antal bygennemfarter.

København

Grundkort: Copyright Kort- og Matrikelstyrelsen. Øvrige data: Copyright Vejdirektoratet.

Bygennemfart uden væsentlig trafikbelastning

eller med gennemført trafiksanering

Trafikbelastet bygennemfart

Hirtshals

Hanstholm

Brønderslev

Fjerritslev

Aalborg

Thisted

Thyborøn

Års

StruerSkive

Holstebro Viborg

Hobro

Hadsund

RandersGrenå

EbeltoftÅrhusSilkeborgHerning

BrandeRingkøbing

Skjern

Tarm

Ølgod

Varde

EsbjergRibe

Tønder

Frøslev

Aabenraa

HaderslevAssens

Fåborg

OdenseNyborg

Svendborg

Spodsbjerg

TårsNakskov

Rødby

Maribo

Gedser

Nykøbing F

StegeVordingborg

Næstved

Korsør

Kalundborg

Sorø

Slagelse RingstedKøge

HolbækRoskilde København

Frederikssund

Sjællands Odde Hundested HillerødHelsingør

Kolding

VejenFredericia

Vejle

Horsens

Skanderborg

HjørringFrederikshavn

9

Banenettet Investeringerne i banenettet går udelukkende til genopret-

ning af et nedslidt banenet. Indsatsen for en øget regulari-

tet (færre forsinkede tog) bliver prioriteret efter passager-

antal samt banernes betydning. På det følgende kort er vist

den foretagne prioritering i tre niveauer.

Det betyder, at banestrækningerne fra Lunderskov til

henholdsvis Esbjerg og Padborg ikke er blandt de højst prio-

riterede. Begge disse strækninger indgår ellers i ”det store

H”, hvor motorvejs- og banetrafik prioriteres højest.

© Bane Danmark

Frederikshavn

Aalborg

Struer

Thisted

Skjern

Holstebro

Herning

Varde

EsbjergBramming

Ribe

Tønder Tinglev

Padborg

Sønderborg

Svendborg

Nyborg

Odense

Rødby Færge

Nykøbing F

KalundborgHolbæk

Gedser

Næstved

KorsørRingsted

Roskilde

Helsingør

HelgolandKøbenhavn H

Kastrup

Skanderborg

Århus H

GrenåLangå

Lunderskov

FredericiaTaulov

Vejle

1. prioritet

2. prioritet

3. prioritet

10

De væsentligste ønsker med relevans for udviklingen af infrastrukturen• Trafikafviklingen i vækstakserne

skal prioriteres højt, herunder

også sammenhængen ud over

regionens grænser.

• Den øvrige del af regionen skal

have god adgang til det over ordne -

de trafiknet.

• Trafikområdet skal være mere bære-

dygtigt, især ved at begunstige kollek-

tiv trafik og godstransport til søs.

regionsyddanmark.dk

11

Grænseregionalt samarbejde

Region Syddanmark indgår i en række grænseoverskri-

dende samarbejder om plan- og udviklingsmæssige

emner med tilgrænsende landes myndigheder.

Samarbejderne er en videreførelse af de tidligere am-

ters grænseoverskridende aktiviteter og er et led i den

generelle strategi for internationalisering, globalisering

og grænseoverskridende samarbejde med vort naboland

Tyskland. Det plan- og udviklingsmæssige samarbejde

vedrører især:

1. Partnerskabsaftalen mellem Region

Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein

2. Interreg IV A-programmet ”Syddanmark–

Schleswig–K.E.R.N.”

3. Region Sønderjylland–Schleswig

4. Interreg IV B og C

De tre første er baseret på en fælles dansk-tysk orga-

nisering, ligestilling mellem de to sider og langsigtede,

gensidigt forpligtende aftaler mellem danske og slesvig-

holstenske myndigheder. De er samtidig væsentlige

eksempler på den forankring af udviklingen af det dansk-

tyske samarbejde, som med strukturreformen er lagt hos

Region Syddanmark.

Grænseregionalt samarbejde

13

1. Partnerskabsaftalen mellem Region Syd-danmark og delstaten Schleswig-Holstein

Geografisk område for partnerskabsaftalen mellem

delstaten Schleswig-Holstein og Region Syddanmark.

Region Syddanmark og Schleswig-Holstein har fælles inte-

resser, som udspringer af det umiddelbare naboskab – især

på det politiske, kulturelle, videnskabelige og økonomiske

område. Aftalen skal bidrage til:

• at udvikle en fælles bevidsthed i hele denne dansk-tyske

region. Viden om hinanden og den gensidige kommuni-

kation skal derfor forbedres – en opgave, som medierne

søges engageret i. Aftalens parter vil søge efter nye veje

til at udbygge kontakterne mellem borgere, kulturelle

aktører, kommuner, skoler, universiteter, foreninger

og organisationer,

• at tilvejebringe et grænseoverskridende arbejdsmarked

og understøtte økonomisk vækst,

• at koncentrere indsatsen inden for en række prioriterede

områder som:

• Kultur

• Erhvervsudvikling, arbejdsmarked, uddannelse

• Infrastruktur, transport, logistik

• Universitetssamarbejde

• Miljø og vedvarende energi

• Ernæring og landbrug

• Turisme

• Sundhed og medicoteknik

• Udviklingsplanlægning

• Uddannelse

Der er ca. 1,2 mio. indbyggere i den danske og 2,8 mio. ind-

byggere i den tyske del af partnerskabsregionen.

Den nugældende partnerskabsaftale af 27. juni 2007 reali-

seres via en årlig arbejdsplan med dertil hørende aktiviteter.

Den dansk-tyske årsplan forberedes og besluttes af de to

myndigheders højeste politiske og administrative niveau.

I forberedelsen af årsplanen medvirker Region Sønderjyl-

land-Schleswig og på dansk side desuden ledere fra Syd-

dansk Universitet og Beskæftigelsesregion Syddanmark.

14

Der er ikke knyttet et særskilt budget til aftalen. Delstatsre-

geringen har på forhånd reserveret 125 mio. kroner til fem

fyrtårnsprojekter i den tyske del af den nære grænseregion.

Fire af disse projekter vil blive realiseret sammen med

danske projektparter. Partnerskabsaftalen kan ændres ved

enighed mellem parterne.

2. Interreg IV A-programmet ”Syddanmark-Schleswig-K.E.R.N.”

Interreg IV A-programmets geografiske område.

Interreg A er støttet af Den Europæiske Fond for Regio-

naludvikling og har til formål at understøtte den regionale

udvikling i grænseregionerne. Region Syddanmark er p.t.

involveret i tre dansk-tyske Interreg A-initiativer: Interreg III

A ”Fyn-K.E.R.N.”, Interreg III A ”Sønderjylland-Schleswig” og

Interreg IV A ”Syddanmark-Schleswig-K.E.R.N.”.

De to førstnævnte er under afvikling og afsluttes i 2009.

Sidstnævnte er sat i værk pr. 20. december 2007. I forhold

til den Regionale UdviklingsPlan spiller således primært

Interreg IV A en rolle.

Målet for Interreg IV A ”Syddanmark-Schleswig-K.E.R.N.”

er at:

• styrke og konsolidere den regionale

videnbaserede økonomi,

• udvikle områdets rammebetingelser,

• styrke samarbejdet i hverdagen og den funktionelle

integration i grænseregionen.

Dette skal ske igennem projekter inden for følgende

14 indsatsområder:

• Vækst igennem iværksætteri og erhvervssamarbejde.

• Anvendelse og udvikling af ny teknologi.

• Udvikling gennem forskning og uddannelse.

• Udvikling gennem turisme og oplevelsesbaseret økonomi.

• Sundhedsudvikling.

• Udvikling af menneskelige ressourcer.

• Bæredygtig natur- og miljøudvikling.

• Bæredygtig energiudvikling.

• Transport og logistik.

• Bæredygtig udvikling af bosætningen og styrkelse af den

lokale identitet.

• Kultur, sprog og gensidig forståelse.

• Arbejdsmarked, grænsependling og skolesamarbejde.

• Offentlig transport og mobilitet.

• Administrativt myndighedssamarbejde.

15

De programbærende parter for Interreg IV A-programmet

er på dansk side Region Syddanmark og på tysk side Kreis

Nordfriesland, Kreis Schleswig-Flensburg, Kreis Rendsburg-

Eckernförde, Landeshaupstadt Kiel, Stadt Flensburg og

Stadt Neumünster.

Der bor ca. 1,2 mio. indbyggere på den danske side og 1,1

mio. indbyggere i den tyske del af programområdet.

Programmet realiseres igennem tilskud til projekter, der

gennemføres i fællesskab af minimum en dansk og en tysk

partner. Projekterne godkendes af et særligt nedsat Inter-

reg-Udvalg bestående af 27 medlemmer, som repræsente-

rer de programbærende parter samt en række relevante

organisationer og myndigheder. Der er knyttet et budget på

ca. 500 mio. kr. til programsamarbejdet, hvoraf ca. 320 mio.

kr. kommer fra EU. Samarbejdet løber indtil 2015.

3. Region Sønderjylland–Schleswig

Region Sønderjylland-Schleswig er en dansk-tysk samar-

bejdsorganisation oprettet i 1997 med Sønderjyllands Amt

som dansk partner.

Den danske part i den nugældende aftale af 15. november

2006 er Region Syddanmark samt Aabenraa, Haderslev,

Sønderborg og Tønder kommuner. Den tyske part er Stadt

Flensburg, Kreis Nordfriesland og Kreis Schleswig-Flensburg.

16

Aftalens geografiske område afgrænses af de 4 danske

kommuners og de tre tyske myndigheders område – med

ca. 240.000 indbyggere på den danske side og ca. 450.000

indbyggere på den tyske side.

Den overordnede målsætning for samarbejdet er at

fremme udviklingen i den nære grænseregion. Desuden

skal samarbejdet intensiveres og skabe nærmere kontakt

mellem befolkning, erhvervsliv og organisationer på begge

sider af grænsen.

Den overordnede målsætning er udmøntet i følgende

delmål:

• At fremme befolkningens levevilkår. Ligestilling mellem

mænd og kvinder skal fremmes, og fælles foranstaltning er

skal sættes i værk til støtte for erhvervsudviklingen,

uddannelsesforholdene og bekæmpelse af ledighed

i regionen.

• At fremme det erhvervspolitiske og arbejdsmarkedspoli-

tiske samarbejde over grænsen. Udveksling af viden skal

fremmes, også på det teknologiske område. Etablering af

informationssystemer med oplysninger fra hele regionen

skal ligeledes fremmes.

• At fremme samarbejdet på det kulturelle område.

• At samarbejde om kontakt og udveksling mellem forskel-

lige befolkningsgrupper, f.eks. inden for erhverv, viden-

skab, kultur, idræt og ungdom. Samarbejdet skal ske på en

måde, der i særlig grad fremmer den gensidige forståelse

og kendskabet til hinanden.

• At fremme kendskabet til sproget på den anden side af

grænsen med det mål, at enhver kan anvende og blive

forstået på sit eget sprog.

• At fremme samarbejdet inden for sundheds- og

socialområdet.

• At bevare og forbedre miljøet.

• At fremme udviklingen i landdistrikter.

• At udbygge og tilpasse infrastrukturen til grænse- og

regionaltrafikkens særlige behov.

• At udvikle en koordineret grænseoverskridende

egnsplanlægning.

• At samarbejde om kystsikring og redningsvæsen

samt bekæmpelse af brand og følger af alvorlige

katastrofe situationer.

• At fjerne hindringer og barrierer i samarbejdet,

herunder at bidrage til løsning af grænsependleres

særlige problemer.

• At støtte ideen om europæisk samarbejde og

international forståelse.

Den konkrete indsats fastlægges i årlige handlingsplaner,

som i skiftende omfang kan prioritere mellem disse delmål.

Samarbejdet har et særligt fokus på udvikling af et sam-

menhængende arbejdsmarked og erhvervsudvikling, hvor

man driver InfoCenter Grænse. Der er endvidere fokus på

udvikling af sprogkompetencer og kulturelt og sportsligt

samarbejde. Hertil yder samarbejdet konkrete projekt-

tilskud via det såkaldte People To People-program med

EU-medfinansiering.

Beslutninger i organisationen træffes i principiel enighed.

Det Europæiske Charter for Grænseregioner og Grænse-

overskridende Regioner udgør idegrundlaget for samarbej-

det og udviklingen i regionen. Charteret blev vedtaget af De

Europæiske Grænseregioners Arbejdsfællesskab i 1995.

Region Sønderjylland-Schleswigs beslutninger og

arbejde sker i:

• Regionalforsamlingen med 11 dansk og 11 tysk

udpegede medlemmer.

• Bestyrelsen, som består af 4 medlemmer.

• 3 permanente udvalg bestående af politikere og fagfolk

samt i sekretariatet, der ligger på dansk side og p.t. har 2

fuldtids og 5 deltidsansatte medarbejdere.

Region Syddanmark betaler hele den danske del af grundfi-

nansieringen af Region Sønderjylland-Schleswig. Budgettet

17

inkl. projekter er på 4-5 mio. kr., men kan øges ved nye

konkrete projektbevillinger, hvor også kommunerne delta-

ger i finansieringen.

Aftalen om oprettelse af Region Sønderjylland-Schleswig er

indgået på ubestemt tid og ophæves, hvis den danske eller

den tyske part meddeler det.

4. Interreg IV BInterreg IV B’s geografiske område for Nordsøregionen.

Interreg IV B’s geografiske område for Østersøregionen.

Interreg IV B er støttet af Den Europæiske Fond for Regio-

naludvikling og har til formål at understøtte den regionale

udvikling via tværnationale programmer. De tværnationale

programmer fokuserer på fire hovedområder:

• Innovation,

• miljø,

• tilgængelighed og

• bæredygtig byudvikling.

Under de tværnationale programmer er hele Danmark støt-

teberettiget under både et program for landene omkring

Østersøen og et program for landene omkring Nordsøen.

Begge programmer har til formål at gøre områderne til at-

traktive områder at bo og arbejde i.

De tværnationale programmer giver mulighed for at

etablere projekter med et tværnationalt sigte med regioner

rundt omkring Østersøen og omkring Nordsøen. Program-

Norge

Danmark

TysklandPolen

Belarus

Lithauen

Letland

Estland

Finland

RuslandSverige

EU medlemmer Ikke EU medlemmerNorge

Danmark

TysklandHolland

Belgien

England

Sverige

18

merne er i sagens natur ikke forpligtende i samme omfang

som f.eks. partnerskabsaftalerne. De giver aktører i Region

Syddanmark mulighed for at deltage i udviklingsprojekter

med andre partnere i hhv. Nordsø- og Østersøområdet i

perioden 2007-2013.

5. Interreg IV C De interregionale programmer Interreg IV C har til formål

at forbedre effektiviteten i regionalpolitikken ved at fremme

samarbejde mellem regioner på tværs af hele det europæi-

ske fællesskab. Indholdsmæssigt skal programmerne foku-

sere på innovation, miljø og risikoforebyggelse. På samme

måde som Interreg IV B er programmet ikke forpligtende,

men giver mulighed for samarbejde om regionale udvik-

lingsprojekter med partnere fra hele EU og nabostaterne.

Sammenhæng med Regional UdviklingsPlan

Regional UdviklingsPlan slår fast, at samspillet med vores

internationale omgivelser udgør en væsentlig forudsætning

for udviklingen og velstanden i Syddanmark. Med Region

Syddanmarks placering er det relevant at fokusere særligt

på det grænseregionale samarbejde med vores naboland

Tyskland. Der er især mulighed for at samarbejde med

Nordtyskland inden for forskellige plan- og udviklings-

mæssige emner.

Regional UdviklingsPlan kan bidrage til at gennemføre

strategier og politiske beslutninger, der træffes i fællesskab

med tyske politikere og myndigheder. Ligeledes kan de

dansk-tyske samarbejder være med til at realisere den Re-

gionale UdviklingsPlan. Graden af succes vil derfor afhænge

af, at disse planer og aftaler bruges gensidigt forpligtende.

Der er imidlertid også emneområder og beslutningstyper,

som ikke er fælles for den Regionale UdviklingsPlan og de

dansk-tyske aftaler.

Region Syddanmark anser de dansk-tyske samarbejder

som egnede instrumenter til at realisere vigtige mål i den

Regionale UdviklingsPlan. Hvor disse aftalers ”kommissori-

um” ikke rækker eller dækker bredt nok, planlægger Region

Syddanmark at indgå i andre internationale samarbejdsre-

lationer, bl.a. i Interreg IV B og C.

Regional UdviklingsPlan skitserer fem strategier, der tilsam-

men skal sikre borgerne i Region Syddanmark ”et godt liv”.

Disse områder er ”bo og leve”, ”læring og viden”, ”vækst og

velstand”, ”oplevelse og fritid”, ”sammenhæng og tilgæn-

gelighed”. De dansk-tyske samarbejdsaftaler understøtter

strategierne på følgende vis:

Bo og levePartnerskabsaftalen: Gennem en afstemning af udviklings-

planlægningen og udviklingen i landdistrikter kan der gives

et bidrag til at få de bedst mulige bosætningsmuligheder på

begge sider af grænsen. Derved bliver borgernes valgmulig-

heder flere og bedre.

Interreg IV A: Programmet støtter indsatsen for en bære-

dygtig udvikling af bosætningen og styrkelse af den lokale

identitet. Hertil hører nye måder at udnytte boliger, anlæg

og bygninger på i udkantsområderne samt udbud af en

fleksibel infrastruktur og højere fleksibilitet på serviceområ-

det. Ligeledes sætter programmet fokus på den rolle, som

programregionens særlige byggekultur og øvrige kulturarv

spiller i udviklingen af et attraktivt sted for befolkningen at

bo og leve i. Også bedre offentlig transport og øget mobili-

tet er i fokus. Infrastrukturen og forbedring af tilgængelig-

heden anses for at være en af grundstenene i en længe-

revarende proces. Denne proces skal skabe en funktionel

integreret grænseoverskridende region.

19

Region Sønderjylland-Schleswig: Organisationen bidrager i

alle sine aktiviteter til at vise bredden og mulighederne i det

flerkulturelle liv, som kan leves i den nære grænseregion.

En markant medieprofil bidrager til denne synliggørelse.

De lokale beslutningstagere og fagfolk, som deltager i

Region Sønderjylland-Schleswigs organer, bliver omdrej-

ningspunkter for grænseoverskridende netværk. Gennem

rådgivningen i Infocenter Grænse medvirker organisationen

til, at mange kan finde en levevej i grænseområdet ved at

kunne udnytte bomuligheder på den ene side af grænsen

og arbejdsmuligheder på den anden side.

Interreg IV B giver mulighed for at deltage i tværnationale

projekter inden for miljø, hvilket omfatter forvaltning af

vandresurser, forøget energieffektivitet, miljøbeskyttelse og

risikoforebyggelse.

Læring og videnPartnerskabsaftalen: Der lægges op til et øget samarbejde

mellem Syddansk Universitet og de slesvig-holstenske uni-

versiteter. Universiteterne er tovholdere i udviklingen af en

”Videnbaseret Region”. Syddansk Universitet har indgået

en rammeaftale med Kiels Universitet, som skal udbygges

med aftaler om konkrete samarbejdsprojekter. De eksiste-

rende dansk-tyske universitetsuddannelser på Syddansk

Universitet Sønderborg og universiteterne i Flensburg er

ved at blive udbygget med fyrtårnsprojektet Collegium

Mare Balticum. Projektet skal bidrage til fælles forskerud-

dannelse på flere emneområder og til at etablere mere

attraktive forskermiljøer.

Interreg IV A: Programmet støtter regional udvikling

gennem forskning og uddannelse, f.eks. gennem sam-

arbejde mellem programområdets universiteter om

forskningsopgaver. Desuden samarbejdes om fælles

uddannelser, forskeruddannelser, sommeruniversitet,

konferencer m.v.

Endvidere gives der støtte til projekter til fremme af gode

rammer for offentlig og privat forskning samt spredning og

anvendelse af forskningen i bl.a. regionens virksomheder.

Programmet skal ligeledes understøtte udvikling af men-

neskelige ressourcer, hvortil hører bedre muligheder for

livslang læring.

Desuden sigter udviklingen imod højnelse af det generelle

uddannelsesniveau i programregionen, gensidig udnyttelse

af nabolandenes ressourcer på uddannelses- og arbejds-

markedsområdet samt større inddragelse af socialt svagt

stillede grupper på arbejdsmarkedet.

Programmet støtter aktiviteter, der sigter mod en øget

grænsependling og nedbrydning af lovmæssige og andre

barrierer for pendlingen. Endelig støttes øget samarbejde

mellem programregionens erhvervsskoler og faglige orga-

nisationer.

Region Sønderjylland-Schleswig: Organisationens sekre-

tariat i Padborg arbejder med f.eks. dansk-tysk sprogsti-

mulering i børnehaver; udveksling mellem skoleklasser,

undervisningsmaterialer og inspiration til undervisere

samt skolesamarbejder.


projekter, der omfatter udvikling og styrkelse af innovati-

ons- samt forsknings- og udviklingskapaciteten.

Vækst og velstandPartnerskabsaftalen: Udviklingen af et åbent grænseover-

skridende arbejdsmarked har høj prioritet. Kvalificering til

det grænseoverskridende arbejdsmarked er både en kort-

og en langsigtet opgave, som erhvervsskoler og tilsvarende

uddannelsessteder er tovholdere for.

20

Syddansk Universitet samarbejder med slesvig-holstenske

universiteter og ingeniørhøjskoler, bl.a. om at udbygge

erhvervsrelaterede og naturvidenskabelige områder.

Interreg IV A: En af programmets største satsninger er

sikring af vækst og velstand i programområdet. Dette

understøttes bl.a. af projekter om iværksætteri og erhvervs-

samarbejde samt anvendelse og udvikling af ny teknologi.

Endvidere vil der blive støttet projekter til fremme af fælles

iværksætterstrategier, herunder uddannelsestiltag.

Programmet støtter ligeledes etablering af netværk mellem

nye og eksisterende virksomheder, så erhvervslivets sam-

menhængskraft og erhvervsstruktur kan styrkes. Der er

fokus på at styrke programregionens internationale konkur-

renceevne igennem en øget anvendelse og deling af viden

og forskning samt udvikling af uddannelser.

Programmet skal bidrage til væksten i området gennem

en særlig indsats omkring turisme og oplevelsesbaseret

økonomi. Også sundhedsområdet forventes at bidrage til

væksten gennem udvikling af nye produkter inden for

sundhed, helse, velvære og livskvalitet. Denne udvikling

kan bl.a. ske i tæt sammenhæng med turisme og oplevel-

sesbaseret økonomi.

Sluttelig fokuserer programmet på en øget transport og

logistikudvikling. Dette indebærer bl.a. at gennemføre ana-

lyser, udvikle en model for et kompetencecenter for logistik

samt at udvikle uddannelsestiltag inden for denne sektor.

Region Sønderjylland-Schleswig: Organisationen har taget

initiativ til udarbejdelse af en dansk-tysk erhvervsudvik-

lingsstrategi, som med en udpræget forankring hos lokale

aktører fremsætter en række konkrete forslag til handling.

Rådgivningen gennem InfoCenter Grænse bidrager til, at

konjunktur- og strukturforskelle på hver side af grænsen

udnyttes bedst muligt til at sikre beskæftigelse og vækst.

Denne informationstjeneste står til rådighed for firmaer,

organisationer, myndigheder og ikke mindst enkeltpersoner

med information om skat, forsikring, sociale systemer, boli-

ger og andre emner af betydning, når man ønsker at flytte

og/eller arbejde på den anden side af grænsen. InfoCenter

Grænse indsamler også oplysninger om antallet af grænse-

pendlere og bidrager til at skærpe de nationale myndighe-

ders bevidsthed om behovet for forbedringer af forholdene

for grænsependlere.


projekter om innovation. Disse projekter kan omfatte udvik-

ling af videnskabelige og teknologiske netværk og styrkelse

af innovations- samt forsknings- og udviklingskapaciteten.

Oplevelse og fritidPartnerskabsaftalen: Danske og tyske turismefremmeak-

tører arbejder på kvalitetsudvikling for sejlads, cyklisme,

kultur(events) og natur.

Der stiles mod et mere fast organiseret grænseoverskri-

dende samarbejde på turismeområdet.

Syddanske og slesvig-holstenske miljøinstanser udveksler

erfaringer gennem to årlige møder og søger at fremme fæl-

les dansk-tyske miljøaktiviteter. Gruppen understøtter andre

aktørers grænseoverskridende samarbejde.

Interreg IV A: Programmet har som prioriteret indsats at

udvikle regionen gennem turisme og oplevelsesbaseret

økonomi. Denne udvikling forventes særligt at finde sted

inden for turisme, kunst, kultur, sport, design, arkitektur,

medier, film, musik, events og underholdning.

Programmet prioriterer også en attraktiv og bæredygtig

udvikling baseret på programregionens store naturmæs-

sige herlighedsværdier. Derfor støttes bevaringsværdige

21

dyre- og planteforekomster og initiativer til at sikre et rent

vandmiljø i have, søer og åer.

Endvidere støtter programmet udvikling af kultur, sprog

og gensidig forståelse i grænseregionen.

Region Sønderjylland-Schleswig: Organisationen admi-

nistrerer støtteordninger til kultur, sport og ungdoms-

aktiviteter til en lang række projekter, hvor foreninger,

skoler, kulturinstitutioner, grupper m.m. mødes om

fælles interesser, f.eks. idrætsdage, kunstudstillinger

og musikalsk samarbejde.

På natur- og miljøsiden tager organisationen initiativ til

naturprojekter, som dels giver naturen bedre forhold, dels

giver befolkningen bedre mulighed for at opleve naturen.

Sammenhæng og tilgængelighedPartnerskabsaftalen: Infrastruktur er et betydende interes-

seområde i det dansk-tyske samarbejde. Emnerne for de

kommende år kan være:

• Konsekvenserne af Fehmern broen.

• Bedre internationale jernbaneforbindelser.

• Adgang til og samarbejde mellem godsterminaler

og havne.

• Gode rammebetingelser for søværts transport fra

små til større havne.

Med fyrtårnsprojektet ”Grænseoverskridende Logistik”

opbygges et kompetencenetværk – på dansk side med

udgangspunkt i en klyngedannelse og en række supple-

rende aktiviteter.

Etablering af en international teknologiregion for vedva-

rende energi er igangsat på tysk side med reservation af

betydelige beløb til 10-15 projekter. Danske samarbejdspart-

nere er i de kommende år udfordret på at udvikle medvir-

kende strategier, aktiviteter og finansiering for at optimere

en samordnet dansk-tysk udvikling på området.

Interreg IV A: Programmet understøtter sammenhæng

og tilgængelighed i regionen via en satsning på transport

og logistik samt offentlig transport. For begge områders

vedkommende skal programregionens beliggenhed midt

imellem metropolerne København og Hamburg udnyttes

mere effektivt. Også tilgængeligheden imellem by og

land skal optimeres.

For at sikre en miljørigtig udvikling heraf, satser program-

met endvidere på en bæredygtig energiudvikling, så regio-

nen på den ene side får adgang til en effektiv energiforsy-

ning og på den anden side kan nedbringe energiforbruget

og udledningen af CO2.

Region Sønderjylland-Schleswig: Den nære grænsere-

gion er center for logistik- og godstransportfunktioner, og

organisationen tilskynder til udvikling af fælles grænse-

overskridende tiltag. Region Sønderjylland-Schleswig har

taget initiativ til forbedrede tog- og busforbindelser over

grænsen.


projekter inden for forbedrede transport- og teletjeneste-

ydelser. Desuden er der mulighed for at udvikle projekter

inden for bæredygtig byudvikling, hvilket omfatter en

styrkelse af en polycentrisk udvikling på tværnationalt,

nationalt og regionalt plan.

22

Grænseoverskridende samarbejderRegion Syddanmark indgår i en række

grænseoverskridende samarbejder om

plan- og udviklingsmæssige emner med

tilgrænsende landes myndigheder.

Samarbejderne er en videreførelse af de

tidligere amters grænseoverskridende

aktiviteter og er et led i den generelle

strategi for internationalisering, globali-

sering og grænseoverskridende samar-

bejde med vort naboland Tyskland.

regionsyddanmark.dk

23

Denne redegørelse er den strategiske miljøvurdering

af Region Syddanmarks Regional UdviklingsPlan ”Det

gode liv – visionen for Syddanmark”. Udviklingsplanen

er blevet miljøvurderet efter Lov om miljøvurdering af

planer og programmer (LOV nr. 316 af 05/05/2004

med senere ændringer).

Planens fem strategier med tilhørende pejlemærker

forventes overvejende at have positive eller neutrale

miljøeffekter. I miljøvurderingen er identificeret visse pej-

lemærker, der vurderes at kunne få en negativ indvirkning

på miljøet. Imidlertid vil den udvikling, disse pejlemærker

beskriver, også forventes at komme til at foregå, såfremt

Regional UdviklingsPlan ikke blev gennemført. Med Regi-

onal UdviklingsPlan er de negative miljøeffekter overvejet

og i de fleste tilfælde søgt mindsket eller kompenseret.

Ikke-teknisk resumé

Miljøvurdering

25

Planens overordnede målsætninger og prioriteterI forbindelse med kommunalreformen, der trådte i kraft 1.

januar 2007, udvikles der på regionalt niveau en ny plan-

type i form af den regionale udviklingsplan. Den regionale

udviklingsplan skal på grundlag af en helhedsvurdering

beskrive en ønskelig fremtidig udvikling for regionens byer,

landdistrikter og udviklingsområder samt for natur og miljø,

herunder rekreative forhold, erhverv (inklusiv turisme),

beskæftigelse, uddannelse og kultur.

Regional UdviklingsPlan har Region Syddanmarks overord-

nede politiske vision for den ønskelige udvikling i Region

Syddanmark – ”Det gode liv”. Det er hensigten, at visionen

skal være en fælles platform for både regionen og kom-

munerne i regionen. Planens tre værdier, Udsyn, Frisind og

Bæredygtighed, skal tilsammen gennemsyre udviklingsar-

bejdet i Syddanmark. Planen er opdelt i fem strategier, der

skal styrke udviklingen i Syddanmark: Bo og leve, Viden og

læring, Vækst og velstand, Oplevelse og fritid samt Sam-

menhæng og tilgængelighed. Tilsammen tegner værdier og

strategier et fokuseret billede af regionens rum, som peger

på, at der kan skabes rum til det gode liv, hvis udviklingen

inden for bosætning, uddannelse, erhverv, oplevelse og

infrastruktur bliver styrket – og hvis styrkelsen sker på en

måde, der har udsyn, frisind og bæredygtighed som de

bærende hensyn.

Planen i forhold til nationale og regionale politikker Nationale politikker – DanmarkRegeringen fremlagde i sommeren 2007 debatoplægget

”Grønt Ansvar”. I oplægget giver regeringen et bud på de

vigtigste politikker på miljøområdet.

I Grønt Ansvar angives de nye udfordringer at være:

• Klimaforandringerne

• Globaliseringen

• Behovet for at afkoble den økonomiske vækst fra en

parallelt stigende miljøbelastning

• Effektivisering af anvendelse af naturressourcer

• Global bæredygtig udvikling under hensyntagen til

den store vækst i f.eks. Kina, Indien og Brasilien

• Tab af naturens biologiske mangfoldighed

De nye udfordringer håndteres via indsatser på

følgende områder:

• Klimaforandringer

• Transport

• Bæredygtige byer

• Sundt og sikkert miljø – fokus på luft, kemikalier,

vand, støj og fødevarer

• Natur

• Affald

• Internationalt samarbejde

• Inddragelse af aktører

Region Syddanmarks bæredygtighedspolitik Bæredygtighedsstrategien for Region Syddanmark er

blevet udarbejdet sideløbende med Regional Udviklings-

Plan. ”Strategi for Bæredygtig Udvikling” blev vedtaget af

Regionsrådet den 21. april 2008:

I samarbejde med vores interessenter og aktører vil vi

støtte og arbejde for en bæredygtig udvikling i Region

Syddanmark, herunder:

• Bæredygtig planlægning med særlig fokus på byggeri

og person- og fragttransport

• Mindre miljøbelastning regionalt og globalt

• Geografisk og biologisk mangfoldighed

• Socialt ansvar og samfundsmæssigt engagement

26

Det vil vi gøre ved at støtte aktiviteter, der understøtter den

ønskede udvikling, herunder aktiviteter, der gør nuværende

og kommende generationer af borgere og erhvervsliv i

stand til selv at handle bæredygtigt. På egne institutioner, i

egen drift og i vores indkøb vil vi arbejde for at mindske mil-

jøbelastningen, bremse nedgangen i biodiversitet, fremme

social ansvarlighed og samfundsmæssigt engagement samt

fokusere på den forebyggende arbejdsmiljøindsats. Des-

uden vil vi lave bæredygtighedsvurderinger på relevante

regionsrådsbeslutningsforslag for at fremme samspillet

mellem beslutninger vedrørende naturmæssige, miljømæs-

sige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige,

uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold.

For perioden 2008-2011 fokuseres arbejdet på:

• Klima

• Biologisk mangfoldighed

• Virksomheden Region Syddanmarks eget

bæredygtighedsarbejde

• Inddragelse af borgere og erhvervsliv i

bæredygtighedsarbejdet

Regionens miljøstatus

I de følgende afsnit tilvejebringes en kort beskrivelse af mil-

jømæssige udfordringer og sårbarheder i Region Syddan-

mark. Analysen vil komme med oplysninger om kendetegn

og potentialer for miljømæssige forbedringer.

By og land Der bor knap 1,2 million mennesker i Region Syddanmark

svarende til ca. 22 % af Danmarks befolkning. Befolknings-

tallet er de senere år steget langsommere i Region Syd-

danmark end i Danmark som helhed, og i de kommende år

forventes det at falde i dele af regionen.

Geografisk omfatter Region Syddanmark de tidligere Fyns,

Ribe og Sønderjyllands Amter samt den sydlige del af det

gamle Vejle Amt. Regionen består af 22 kommuner, hvor

Fanø Kommune er den befolkningsmæssigt mindste med

ca. 3.000 indbyggere og Odense Kommune den største

med ca. 186.000 indbyggere.

Demografisk lokaliseres de tyndtbefolkede områder i Vest-

og Sønderjylland og dele af Sydfyn, mens regionens større

bysamfund, omkring Trekantområdet, Odense, Esbjerg,

Svendborg og Aabenraa-Sønderborg, huser de største

befolkningstætheder. Regionen er derfor kendetegnet ved

stor befolkningsmæssig diversitet, hvilket giver en række

udfordringer på bl.a. transportområdet, landskabs- og

naturbevarelse, kulturarv, landdistriktsudvikling, arealan-

vendelse m.m.

Den demografiske diversitet afspejler de forskellige

landskabers arealanvendelse. De større bysamfund ligger

langs motorvejsnettet og er som følge af infrastrukturen

kendetegnet ved større erhvervsområder. Generelt er der

for alle byer god adgang til fritidslandskaber og værdifulde

naturområder, som i sig selv rummer gode muligheder for

friluftsliv, livskvalitet og sundhed. By- og erhvervsudvikling

giver derfor en række udfordringer for opretholdelse af

landskabets særkende med klar adskillelse mellem by og

land, ligesom adgangen til fritidslandskabet og bynær natur

kan påvirkes i negativ retning. Særligt i Trekantområdet

ses tendenser til sammenvoksninger af byerne i et på sigt

geografisk sammenhængende østjysk bybånd fra Randers i

nord til Haderslev i syd.

Uden for de bymæssige områder er arealanvendelsen

domineret af landbrug. Overordnet set er landbruget i

regionen en stærk drivkraft for miljøpåvirkninger sam-

menlignet med resten af Danmark. Region Syddanmark har

med undtagelse af enkelte kommuner et større landbrugs-

areal og en højere husdyrtæthed end landsgennemsnittet.

Landbrugssektoren er karakteriseret ved, at antallet af

27

bedrifter falder i takt med landbrugets strukturudvikling,

mens antallet af husdyr primært i form af svin er stigende.

Landbrugserhvervet vil gå mod færre, større industribrug i

de eksisterende landbrugsområder af regionen.

Landbrugssektorens miljøeffekter giver, som følge af

erhvervets størrelse i regionen, en række udfordringer på

næringsstofudledning til overflade- og grundvand, pesticid-

anvendelse, vand- og energiforbrug samt landskabs- og

naturbevarelse. Eksempelvis er udledningen af ammoniak

til luften større i Region Syddanmark end i andre egne af

landet. Samtidigt er regionen kendetegnet ved at have

mange sjældne naturområder som lyngheder og højmoser,

der er sårbare for ammoniakpåvirkning, og hvis tålegrænse

allerede er overskredet ved de nuværende ammoniakud-

ledninger. En større fokusering på en miljøvenlig, tekno-

logisk landbrugsdrift, herunder økologi, vil udgøre et

fremtidigt potentiale.

Naturen og landskabet Region Syddanmark er kendetegnet ved en stor og varieret

forekomst af naturtyper med god sammenhæng og et

højt indhold af både flora og fauna. Også kulturarven og

landskaberne karakteriserer Region Syddanmark som unik,

hvor især Vadehavet, Lillebælt og Det Sydfynske Øhav er

i international klasse. Flere af regionens naturområder er

internationalt beskyttet, og der er i regionen stor erfaring

med genopretning af forskelligartede naturområder. Ande-

len af beskyttede naturområder efter naturbeskyttelseslo-

vens § 3 ligger med undtagelse af enkelte kommuner under

landsgennemsnittet i regionen. Det er derfor en regional

udfordring at arbejde for at forøge arealet af sammenhæn-

gende naturområder i regionen. Derved arbejdes der også

aktivt for, at den biologiske mangfoldighed ikke forringes

yderligere pga. menneskelige handlinger.

Regionens store landbrugssektor udleder store mængder

næringsstof, som via vandløbene giver negative effekter

på vandkvalitet og natur i regionens mange kystområder.

Vadehavet, Lillebælt, Øhavet, de østjyske fjorde og indre

farvande er vigtige habitatområder for fugle og andet

dyreliv. Mange af disse områder er udlagt til internationale

naturbeskyttelsesområder. Udover påvirkningen fra land-

bruget står regionens kystområder over for en risiko for

vandstandsstigninger i forbindelse med de menneskeskabte

klimaforandringer. Regionens lange kystlinje er ligeledes

sårbar overfor olieforurening fra tankskibe, ligesom turis-

meudviklingen og kystnær bebyggelse i visse områder ikke

kan karakteriseres som bæredygtig.

Omvendt udgør regionens lange kystlinje et stort potentiale

for fremme af bæredygtig oplevelsesturisme og friluftsliv,

som både kan skabe livskvalitet og ejerskab til naturen.

F.eks. vil en udpegning af Vadehavet eller Det Sydfynske

Øhav som nationalpark, udover de naturmæssige fordele,

kunne gavne områdets kultur- og friluftsliv og dermed

fremme udviklingen i de dele af regionen. Områderne vil

blive sat på verdenskortet og synliggøre, at man i Region

Syddanmark kan få spændende og unikke naturoplevelser,

hvilket vil kunne få stor betydning for turismen og bosæt-

ningen i de pågældende områder.

Bæredygtighed og miljø Region Syddanmark er kendetegnet ved en høj inddragelse

af lokalbefolkning og virksomheder i den politiske beslut-

ningsproces om miljøforbedring, bl.a. gennem de grønne

miljønetværk. Regionen har i mange år været på forkant

inden for dette område og har bidraget væsentligt til at

skabe potentialer, forbedringer og sammenhængskraft

bredt inden for bæredygtighed.

På klimaområdet er den primære bidragsyder i Region

Syddanmark brugen af fossile brændstoffer. Landbrugets

udledninger til luften er en yderligere væsentlig faktor for

klimaændringerne. Beregninger viser, at reduktioner i ud-

ledninger til atmosfæren fra Europa ikke er tilfredsstillende

28

og ikke fuldt ud følger de indgående forpligtelser ifølge

Kyoto Protokollen. Der er generelt opnået forbedringer i

klimapåvirkningen fra industrien gennem energibesparelser

m.v. Bedre affaldshåndtering bidrager også positivt, men

næppe tilstrækkeligt. I modsætning hertil står situationen

i transporterhvervet. Et øget transportarbejde både for

gods- og persontransport kompromitterer nogle af de resul-

tater, som er opnået i andre sektorer. Der er i Region Syd-

danmark kraftig vækst i transportsektoren, og effektiviteten

og kapacitetsudnyttelsen er for nedadgående, hvilket yderli-

gere lægger pres på miljøet. Andelen af den syddanske

befolkning, der anvender kollektiv transport, er lavere end

landsgennemsnittet. Bilen bliver i større grad foretrukket

som transportmiddel i regionen. Der ligger derfor et stort

potentiale i udviklingen af en mere bæredygtig transport i

form af bedre offentlige transportmuligheder, udvikling af

energieffektive trafikløsninger m.m.

På luftforureningsområdet nyder befolkningen i visse

områder af Region Syddanmark godt af en lav befolknings-

og industritæthed. Idet disse områder primært består af

landområder med mindre bykoncentrationer, er områderne

mindre udsat for forurenende stoffer. Det skal dog nævnes,

at udledninger fra landbruget også kan påvirke sundheden.

Region Syddanmark har en umiddelbar stor og tilgængelig

drikkevandsresurse. Områdets store nedbør vil i sam-

menhæng med afvikling af forurening udvikle og forbedre

denne resurse. Landbrugets produktionsmetoder påvirker

dog resursen ved markvanding og nedsivning af forurenen-

de stoffer til grundvandet. Der er derfor et stort potentiale

i at reducere nedsivningen af overskydende næringsstoffer

og pesticider i regionen.

Miljøvurdering af Regional UdviklingsPlans strategier Regional UdviklingsPlan består af 5 strategier: Bo og leve,

Læring og viden, Vækst og velstand, Oplevelse og fritid

samt Sammenhæng og tilgængelighed. Hver strategi er

opdelt i udfordringer og pejlemærker. Miljøvurderingen er

afgrænset til pejlemærkerne, som udgør de ønskede mål

for udvikling. Pejlemærkerne er blevet vurderet i forhold til

mulige miljøpåvirkninger inden for de miljøfaktorer, der nor-

malt anvendes til beskrivelse af den generelle miljøtilstand,

jf. Vejledning om miljøvurdering af planer og programmer:

• Biologisk mangfoldighed, herunder flora og fauna

• Befolkning

• Menneskers sundhed

• Jord

• Vand

• Luft

• Klimatiske faktorer

• Resurser og energi

• Materielle goder

• Landskab

• Kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser samt den

arkitektoniske og arkæologiske kulturarv

Bagest i redegørelsen vises de skematiske miljøvurderinger

af pejlemærkerne i de fem forskellige strategier.

Nedenstående afsnit i punktform er gengivelser af pejle-

mærkerne fra Regional UdviklingsPlan. Efter hvert afsnit

beskrives de relevante miljømæssige vurderinger.

29

Bo og levePejlemærker:

1. Odense, bykoncentrationen i Trekantområdet, Esbjerg,

Aabenraa-Sønderborg og Svendborg udnyttes som

særlige drivkræfter i et konstruktivt samspil med regio-

nens øvrige byer og landdistrikter.

2. De syddanske byer er parter i opbygning og styrkelse

af synlige udviklingsbånd nord-syd og øst-vest, som

strækker sig ud over regionens grænser. Byerne indgår

i samarbejdende bynetværk internt i regionen og på

tværs af regionsgrænser.

3. Byudviklingen i det østjyske bybånd sker med særlig

opmærksomhed på transport og trafik, funktionelle

sammenhænge samt adskillelsen mellem land og by.

Udviklingen i det østjyske bybånd fremmer en integre-

ret udvikling i Østjylland på tværs af regionsgrænser.

4. De større byer spiller i kraft af deres befolkningsvægt,

koncentration af arbejdspladser, alsidig uddannelses-

sektor samt vækstpotentialer en særlig rolle i den

regionale udvikling.

5. De mellemstore byer Haderslev, Aabenraa, Varde,

Middelfart og Nyborg fungerer som centre for service,

arbejdspladser og uddannelse for et større opland og

udnytter hver for sig deres særlige potentialer til at

skabe udvikling i et større opland.

6. De mindre byer fungerer som centre for service og

arbejdspladser i et mindre opland.

7. Alle regionens byer udnytter og udvikler deres forskel-

lige roller og udviklingspotentialer på en måde, som

skaber synergi og dynamik i regionen. De samarbejder

om de store træk, men konkurrerer samtidig på deres

særlige identitetsskabende styrker og potentialer.

8. Regionens borgere – nuværende som kommende – har

endnu mere attraktive, og forskelligartede, steder at bo

og boformer at vælge imellem. Bl.a. fremmes bosætnin-

gen i de tyndt befolkede områder gennem en styrkelse

30

af bosætningskvaliteter, oplevelsestilbud, service

og tilgængelighed.

9. Nye rekreative naturområder er en del af byudviklingen

og understøtter bostedets friluftsliv og herlighedsværdi.

10. Gode bosætningskvaliteter sikrer god arbejdskraft. Vi

investerer i attraktive bosteder for de veluddannede og

kreative kræfter samt fleksibilitet for børnefamilier og

folk med skæve arbejdstider.

11. Bosætningsområdernes rammer og muligheder for ud-

dannelse, beskæftigelse, service og oplevelser fremmer

sund social udvikling – og sikrer, at eksempelvis tomme

boliger i yderområderne og sociale boligområder i

byerne ikke understøtter social ulighed.

12. Landdistrikterne tilgodeser forskelligartede landsbyer,

et mangfoldigt erhvervsliv, ønsket om bosætning og

bevarelsen af de små samfund gennem hensynet til

en balanceret udvikling med respekt for landskab og

kulturmiljø. Landdistrikter og byer supplerer derfor hin-

anden som bosteder med hver sin form for attraktivitet.

13. Vi bor på et bæredygtigt grundlag, hvor målet er at

øge kvaliteten, begrænse arealforbruget og mindske

miljøbelastningen – også transporten fra og til hjemmet.

Pejlemærkerne i Bo og leve, der omhandler en vision om

gode steder at bo for regionens borgere, er overordnet

set gennemsyret af bæredygtighed. Der forventes posi-

tive eller neutrale miljøpåvirkninger af næsten samtlige

pejlemærker. Pejlemærke 13 omkring mindskelse af mil-

jøbelastning og begrænsning af arealforbrug er gennem-

syret af bæredygtighed med positive miljøeffekter inden

for alle miljøfaktorer. Pejlemærket omkring etablering

af rekreative fritidsområder vurderes at kunne påvirke

miljøet i både positiv og negativ retning. Nye naturom-

råder vurderes at påvirke landskabet i positiv retning,

hvorimod rekreative fritidsområder, såsom etablering af

en golfbane, vil kunne blive etableret uden respekt for

det eksisterende landskab og kulturarv. Det er ligeledes

vigtigt at have fokus på, at byudviklingen nord-syd og

øst-vest (pejlemærke 2) bliver planlagt med respekt

for både landskab og kulturarv.

Læring og videnPejlemærker:

1. Flere gennemfører en uddannelse efter grund skol en,

hvad enten der er tale om faglige eller videregå ende

uddannelser.

2. Det ”rigtige” valg træffes ved kvalificeret vejled -

ning og brobygning mellem grundskolen og den

videre uddannelse.

3. Mange og varierede uddannelsestilbud med geografisk

nærhed for alle styrker valgmulighederne og former

attraktive læringsmiljøer.

4. De unge på erhvervsuddannelserne kombinerer

teori, praksis og jobmuligheder, og erhvervslivet

bidrager hertil i overensstemmelse med egne

kompetencebehov.

5. Læringsmiljøet styrker kreativiteten i uddannelserne og

udfordrer de dygtigste, samtidig med at der tages hånd

om de svageste.

6. Den internationale dimension inden for uddannelse og

forskning er styrket.

7. Studerende – også fra andre regioner – tiltrækkes af

fleksible studierammer med e-læring, kreative studie-

miljøer og gode udvekslings- og praktikmuligheder.

8. Placeringen af lange videregående uddannelser er

baseret på kvalitet – frem for geografi – i form af

internationale forskningsmiljøer, rum for kreativ

udfoldelse, kvalificerede undervisere og forskere og

samspil med erhvervslivet.

9. En styrkelse af Syddansk Universitet, og tiltrækning af

øvrige kompetencer på universitetsniveau, er med til at

gøre de syddanske uddannelsesmuligheder attraktive

og internationalt anerkendte.

10. Udbuddet af uddannelser og kompetencer matcher ef-

terspørgslen, og der gøres en indsats for at skabe gode

læringsmiljøer og kompetenceudvikling på alle niveauer.

31

11. Flere tager en videregående uddannelse i kraft af kva-

lificeret brobygning og vejledning mellem ungdomsud-

dannelserne og de videregående uddannelser.

12. Livslang læring er både en del af arbejdslivet og fritiden

og omfatter såvel det enkelte individ som virksomheder

og institutioner. Det vi har lært, opdateres, udbygges og

omdannes til brug i nye situationer til gavn for virksom-

heder og det enkelte menneske.

13. Forbedret folkesundhed og gode sociale rammer

gavner vilkårene for, at uddannelsesniveauet kan løftes

– tværgående og utraditionelle samarbejder sikrer

gensidig styrkelse.

14. Kompetenceklynger, forskning og udvikling af uddan-

nelser er styrket gennem videndeling og brobygning

mellem forsknings- og uddannelsesinstitutioner,

erhvervslivet og andre regionale aktører – både på

regionalt, nationalt og internationalt niveau.

Pejlemærkerne i Læring og viden er ikke gennemsyret af

bæredygtighed. De øvrige strategier har, i modsætning

til Læring og viden, mindst ét pejlemærke, der indikerer

en bæredygtig udvikling. Det vurderes dog, at indsats-

områderne overordnet set ikke vil få en negativ effekt på

miljøet. Det anslås dog, at en lang geografisk afstand til de

videregående uddannelser kan medføre en øget trafik og

dermed øge forbruget af resurser, hvilket igen medfører

en øget klimabelastning i form af en øget CO2-udledning.

Miljøproblemet vurderes dog samlet set at være af minimal

betydning.

32

Vækst og velstandPejlemærker:

1. Vækst og velstand kommer hele regionen til gode ved

at udnytte, at Syddanmark er en mangfoldig region med

mere end ét vækstcenter. Udviklingen sker gennem

en fokuseret, koordineret, nytænkende og bæredygtig

indsats i et tæt privat-offentligt partnerskab og stærke

netværk. Udviklingen sker endvidere med særlig

opmærksomhed på at styrke regionens udviklingsom-

råder, så der opnås ”et Syddanmark i balance”.

2. Flere vækstiværksættere og nye vækstvirksomheder.

3. De etablerede erhvervsmæssige styrkepositioner er

blevet løftet effektivt ind i videnøkonomien, og nye

styrkepositioner er opstået på områderne for oplevelse-

søkonomi og ”det sunde liv”.

4. Stærke netværk mellem virksomheder, forsknings-

verdenen og den offentlige sektor, som styrker

innovation og klyngedannelse.

5. Erhvervslivet tager et økonomisk, socialt og miljø-

mæssigt samfundsansvar.

6. Vækst i Syddanmark bygger på kompetencer. Både

erhvervslivets og det enkelte individs behov og ønsker

modsvares af et løftet uddannelsesniveau. Flere

uddanner sig mere, og der er adgang til et varieret

udbud af voksen- og efteruddannelsestilbud for både

lavt- og højtuddannede.

7. Der gøres en aktiv indsats for at kvalificere og motivere

borgere uden for arbejdsmarkedet til at træde ind i

ledige job.

8. Erhvervslivet er rustet til fremtidens krav ved at arbejde

systematisk med kompetenceudvikling, anerkendelse

af realkompetencer og merit, og ved at have rum for

læring, så både ledere og medarbejdere motiveres til

efter- og videreuddannelse.

9. Syddanmark udnytter globaliseringens muligheder

og omsætter dem til konkurrencemæssige fordele, og

erhvervslivets internationale engagement er styrket.

10. Regionen drager fordel af dens unikke position som den

eneste landfaste danske grænseregion og beliggenhe-

den i forhold til omverdenen – både infrastrukturelt og

gennem de mange, stærke internationale samarbej-

der og netværk, som parter i regionen deltager i. Den

dansk-tyske grænseregion har i lighed med Øresunds-

regionen udviklet sig til en vækstregion.

11. Et erhvervsliv, der har blik for globaliseringens mulighe-

der og er rustet til dens udfordringer.

12. Et åbent og grænseoverskridende arbejdsmarked, hvor

landegrænsers barrierer i bred forstand er under afvikling.

13. Et bredt samarbejde med de danske naboregioner om

fælles problemstillinger.

Strategien Vækst og velstand vurderes at medføre både

negative og positive miljøpåvirkninger, alt efter hvilke pej-

lemærker der i udmøntningen af planen vil blive satset på.

Såfremt de enkelte pejlemærker vurderes enkeltvist, vur-

deres pejlemærke 2 og 10 at kunne påvirke miljøtilstanden

negativt inden for samtlige miljøfaktorer med undtagelse af

Befolkning og Materielle goder. Der er ikke i formuleringen

af pejlemærkerne taget højde for, at målet skal nås på en

bæredygtig måde. Etableringen af flere vækstvirksomheder

samt udvikling af en vækstregion vil alt andet lige have

potentiale for at indvirke negativt på landskab, kulturarv

og biologisk mangfoldighed i og med, at nye virksomhed er

vil lægge beslag på nyt areal. Vækstvirksomheder vil

også kunne forurene jord, vand og/eller luft og dermed få

en negativ indvirkning på menneskers sundhed og den

biologiske mangfoldighed. Et øget forbrug af resurser og

energi vil desuden kunne påvirke klimatiske faktorer i en

negativ retning.

Pejlemærke 5 omkring erhvervslivet tager et økonomisk,

socialt og miljømæssigt ansvar, hvilket vil sige et bære-

dygtigt ansvar, vurderes at være gennemsyret af bære-

dygtighed. Hvis vækstvirksomhederne etableres under

forudsætning af bæredygtighed, vil etablering af vækst-

virksomhederne kun blive miljøvurderet negativt mht.

landskab og kulturarv.

33

Oplevelse og fritidPejlemærker:

1. Tilbuddene inden for kultur- og fritidsområdet styrkes

med stadig opmærksomhed på de behov, som forskel-

lige målgrupper har, og der er skabt bedre rammer for

et mangfoldigt friluftsliv.

2. Borgerne i Region Syddanmark har adgang til kultur-

oplevelser på et højt niveau og bruger dem aktivt som

kilde til identitet, inspiration og ren fornøjelse.

3. Museer, teatre, biblioteker, kunstuddannelser m.fl.

samarbejder og er naturlige centre for læring

og nyskabelse.

4. Der er fokus på de kulturelle vækstlag, som er afgø-

rende for udvikling af talenter, nye kulturelle events og

oplevelser på tværs af konventionelle grænser.

5. Kultur binder fortiden sammen med fremtiden og er et

vindue til verden omkring os – både indadtil og udadtil.

6. Syddanmarks mange natur- og kulturmiljøer, herun-

der Vadehavet og det Sydfynske Øhav, understøtter

bosætning, friluftsliv og turisme i regionen, men på en

måde, der samtidig beskytter landskabet og udbygger

Syddanmarks naturgrundlag.

7. Et netværk af kvalitetsnatur og særegne landskaber un-

derstøtter den geografiske og biologiske mangfoldighed

og giver en god naturoplevelse.

8. Region Syddanmarks friluftsstrategi sikrer et tilgæn-

geligt og mangfoldigt friluftsliv i respekt for kvalitet,

omgivelser og oplevelsen. Havet, kysterne og fastlandet

er rum for et aktivt og rekreativt liv.

9. Turismen er styrket gennem udviklingen af nye og man-

geartede turismeprodukter. Oplevelsesmulighederne er

præget af høj kvalitet og forskellighed og tilgodeser en

bred målgruppe af besøgende fra både ind- og udland.

10. Nationalpark Vadehavet og nye turismetiltag i tilknyt-

ning hertil skaber nye arbejdspladser i det syd vest-

jys ke udviklingsområde og medvirker til at styrke

områdets naturværdier.

34

11. Produkt- og kompetenceudvikling, koordinering og

samarbejde mellem myndigheder, attraktioner og

operatører sikrer kvalitet for den besøgende – og øger

værditilvæksten til gavn for hele regionen.

12. Turisme er en dynamo for beskæftigelse og bosætning,

især i yderområderne, men aldrig på bekostning af

hensynet til en bæredygtig udvikling.

Strategien Oplevelse og fritid vurderes hovedsageligt at

medføre positive miljøeffekter inden for Befolkning og

Materielle goder. Særligt pejlemærket omkring udvikling

af et netværk af kvalitetsnatur og særegne landskaber

vurderes positivt og er gennemsyret af bæredygtighed.

Det vil kræve en positiv miljøindsats på klima- og resurse-

området for at få hele strategien til at være gennemsyret

af bæredygtighed.

Sammenhæng og tilgængelighedPejlemærker:

1. Trængselsproblemer på motorvej og bane afhjælpes

hurtigt gennem et udbygget og bæredygtigt trafik net

for vej, bane og færger samt ved Intelligente Trafik

Systemer (ITS).

2. Regionens porte til omverdenen: lufthavne, havne,

fjerntrafikterminaler og internationale vej- og bane-

forbindelser fungerer godt og er knyttet tæt til det

øvrige trafiknet.

3. Internationale forbindelser – især vej- og banead gang

til Centraleuropa, godstransport til søs samt direkte

flyforbindelser til vigtige europæiske byer – forbedres

med, som minimum, en uændret og helst en fald ende

miljøpåvirkning.

4. Enkelte, velbeliggende havne indgår i et net af skandi-

naviske og nordeuropæiske havne, der er specialiserede

i containertransport.

35

5. Den regionale struktur af veje, baner og færger funge-

rer gnidningsfrit og binder områder i Syddanmark med

stor afstand til den overordnede struktur effektivt og

energioptimalt sammen.

6. Infrastrukturen i det østjyske bybånd er målrettet mod

konkurrencedygtig og bæredygtig kollektiv trafik og

sikrer en kapacitet, der understøtter potentialet for en

velfungerende storby.

7. Alle befolkningsgrupper har gode muligheder for

transport til og fra bopælen, og det er sikkert at færdes

i trafikken i Syddanmark.

8. Det kollektive trafiksystem er – bl.a. for pendlere og

uddannelsessøgende – et reelt alternativ til bilen, både

hvad angår pris og tilgængelighed.

9. Det regionale kollektive trafiksystem prioriterer hurtige,

hyppige og præcise forbindelser mellem de overord-

nede regionale rejsemål.

10. CO2-belastningen afkobles fra trafikstigningen gen-

nem en mere effektiv kollektiv persontransport og øget

anvendelse af alternative drivmidler.

11. Et net af effektive og tilgængelige godsterminaler,

herunder havne, gør det muligt at vælge den mest ef-

fektive og bæredygtige transport af gods.

12. Tekniske anlæg opføres med respekt for miljø-

og naturpåvirkninger.

Strategien Sammenhæng og tilgængelig kan forventes at

medføre både negative og positive miljøpåvirkninger, alt

afhængig af hvilke pejlemærker der vil blive satset på. De

negative miljøpåvirkninger er placeret inden for miljøfak-

torerne Landskab, Klimatiske faktorer samt Ressourcer

og energi, og påvirkningerne vurderes primært at komme

fra en udvidelse af det eksisterende vejnet. Flere veje vil

medføre en yderligere fragmentering af de syddanske

naturområder, hvilket kan få en negativ indvirkning på den

biologiske mangfoldighed. Det på trods af, at pejlemærke 12

36

fremhæver, at tekniske anlæg skal opføres med respekt for

miljø- og naturpåvirkninger. Det kan endvidere forventes,

at en udbygning af vejnettet vil få flere syddanskere til at

pendle over større afstande, hvilket vil få en negativ klima-

effekt og øge forbruget af fossile brændsler.

Af positive miljøpåvirkninger kan fremhæves pejlemærke 10

omkring en afkobling mellem CO2-belastningen og trafik-

stigningen. Pejlemærke 8, 9 og 10 prioriterer en forbed-

ring af den kollektive trafik og anvendelse af alternative

drivmidler i transporten. Disse pejlemærker har potentiale

til at medføre positive påvirkninger inden for klimaområdet

pga. et formindsket ressourceforbrug af fossile brændsler.

De positive miljøeffekter vil primært forekomme inden for

Klimatiske faktorer og Ressourcer og energi.

Opsamling på planens betydning for regionens miljøstatus

Den Regionale UdviklingsPlan skal på grundlag af en hel-

hedsvurdering beskrive en ønskelig fremtidig udvikling for

regionens byer, landdistrikter og udkantsområder samt for

natur og miljø, herunder rekreative forhold, erhverv (inklu-

siv turisme), beskæftigelse, uddannelse og kultur.

Den Regionale UdviklingsPlan er Region Syddanmarks

overordnede politiske vision for den ønskelige udvikling i

Region Syddanmark. Det er hensigten, at visionsplanen skal

være en fælles platform for både regionen og kommunerne

i regionen. Der er i Region Syddanmark mange kræfter på

tværs af sektorområder, der yder hvert sit bidrag til udvik-

ling i regionen. Hensigten med udviklingsplanen er at få alle

disse kræfter til at arbejde sammen, således at der bliver

tænkt i helheder og lange tidshorisonter.

Den Regionale UdviklingsPlan tager stilling til en lang række

af de miljømæssige udfordringer og sårbarheder i Region

Syddanmark, der er kortlagt i afsnittet om miljøstatus. De mil-

jømæssige udfordringer er i hovedtræk udpeget som værende

byudvikling, adgang til natur, arealet af sammenhængende na-

turområder, biologisk mangfoldighed, transport og landbrug.

Den Regionale UdviklingsPlan indeholder pejlemærker,

som i stort omfang omfatter eller påvirker udviklingen for

disse udfordringer. I miljøvurderingen fremgår, hvorvidt

pejlemærkerne kan forventes at forbedre eller forværre

situationen. Undtaget herfra er landbrugets udfordringer,

som ikke er omfattet af konkrete pejlemærker i Den Regio-

nale UdviklingsPlan. Region Syddanmark vil i forbindelse

med overvågning af miljøeffekterne være opmærksomme

på at følge landbrugets udvikling og påvirkning af miljøfor-

holdene.

0-alternativ

0-alternativet beskriver den udvikling, som må forventes at

finde sted, hvis planen ikke gennemføres.

Gennemføres den Regionale UdviklingsPlan ikke, kan man

risikere en udvikling, hvor der sker en sub-optimering eller

endda, at der i forskellige sektorer, tidshorisonter eller geo-

grafiske områder arbejdes direkte i modstrid med hinanden.

I miljøvurderingen er identificeret visse pejlemærker, der

kan have en negativ indvirkning på miljøet. Imidlertid må

den udvikling, disse pejlemærker beskriver, forventes at

komme til at foregå også i 0-alternativet. Med den Regiona-

le UdviklingsPlan er de negative miljøeffekter overvejet og i

de fleste tilfælde søgt mindsket eller kompenseret. Det vur-

deres derfor, at den Regionale UdviklingsPlan overordnet

set vil have flere positive miljøeffekter end 0-alternativet.

Planlagte foranstaltninger

Planlagte foranstaltninger for at undgå, begrænse

eller opveje negativ indvirkning på miljøet pga.

plan ens gennemførelse:

Det er i Region Syddanmark blevet prioriteret højt at få

miljøvurderet Regional UdviklingsPlan. Udarbejdelsen af

37

miljøvurderingen har haft til formål at begrænse planens

eventuelle negative indvirkning på miljøet og derved skabe

en så bæredygtig udviklingsplan som muligt.

Processen i forbindelse med udarbejdelsen af miljøvurde-

ringen har været vigtig i forbindelse med slutproduktet

af den regionale udviklingsplan. Arbejdet med miljøvurde-

ringen er gennemført sideløbende med udarbejdelsen af

udviklingsplanen. De foreløbige udkast til planen er blev et

miljøvurderet løbende i form af skemaer (bilag 1), hvor

de forventede miljøvurderinger blev vægtet med + eller

÷ afhængigt af, om der forventes en positiv eller negativ

miljøeffekt. Miljøvurderingerne er blevet diskuteret og

indarbejdet i Regional UdviklingsPlan, således at den en-

delige udgave af udviklingsplanen er blevet så bæredyg tig

som mulig.

Overvågning af miljø effekterneRegion Syddanmark arbejder med udviklingen af en ef-

fektmodel, som gør det muligt at monitere udviklingen i re-

gionen og kommunerne i regionen i forhold til miljømæssig

bæredygtighed. En årlig opfølgning af relevante indikatorer

fra effektmodellen kan belyse, hvorvidt udviklingen i Region

Syddanmark går i en bæredygtig retning eller ej.

ReferencerMiljø og bæredygtighed i Region Syddanmark – en indika-

torbaseret analyse (Oxford Research, september 2007) Lov

om miljøvurdering af planer og programmer (LOV nr. 316

af 05/05/2004) Vejledning om miljøvurdering af planer og

programmer (VEJ nr. 9664 af 18/06/2006).

38

Miljøvurdering af pejle mærkerne i de fem forskellige strategierDe forventede miljøpåvirkninger vægtes med + og ÷ alt

efter, om der forventes en positiv eller negativ miljøeffekt.

De felter, der ikke er markerede, vurderes at være miljøneu-

trale eller uvæsentlige i denne sammenhæng.

Pejle-mærker

Biologisk mang-foldighed, flora og fauna

Befolk-ning

Menne-skers sundhed Jord Vand Luft

Klimatiske faktorer

Resurser og energi

Mate-rielle goder

Land-skab Kulturarv

1. +

2. (+) (+) + (÷) (÷)

3. (+) + (+)

4. + +

5. + +

6. +

7. + +

8. +

9. + + + +/÷ ÷10. + +

11. + + (+)

12. +

13. + + + (+) (+) + + + (+) + +

Bo og leve

Pejle-mærker


Befolk-ning


Klimatiske faktorer

Resurser og energi

Mate-rielle goder

Land-skab Kulturarv

1. +

2. +

3. + + + (÷)

4.

5. +

6. +

7. (+) (+)

8. (÷) (÷)

9. +

10. +

11. + +

12. +

13. +

14.

Læring og viden

Pejle-mærker


Befolk-ning


Klimatiske faktorer

Resurser og energi

Mate-rielle goder

Land-skab Kulturarv

1. + (+) (+) +

2. ÷ ÷ ÷ ÷ ÷ ÷ ÷ + ÷ ÷3. (÷) + + (÷) (÷) (÷) (÷)4. +

5. + + + + + + + +

6. +

7. + +

8. + +

9. +

10. ÷ ÷ ÷ ÷ ÷ ÷ ÷ + ÷ ÷11. (÷) +

12. (÷) +

13. + +

Vækst og velstand

Pejle-mærker


Befolk-ning


Klimatiske faktorer

Resurser og energi

Mate-rielle goder

Land-skab Kulturarv

1. +

2. (+) (+) + (÷) (÷)

3. (+) + (+)

4. + +

5. + +

6. +

7. + +

8. +

9. + + + +/÷ ÷10. + +

11. + + (+)

12. +

13. + + + (+) (+) + + + (+) + +

Pejle-mærker


Befolk-ning


Klimatiske faktorer

Resurser og energi

Mate-rielle goder

Land-skab Kulturarv

1. +

2. +

3. +

4. +

5. + +

6. + + +

7. + + + + +

8. +

9. + (÷)

10. + +

11. +

12. +

Oplevelse og fritid

Pejle-mærker


Befolk-ning


Klimatiske faktorer

Resurser og energi

Mate-rielle goder

Land-skab Kulturarv

1. + (+) (+) + (÷)2. ÷ ÷ +

3. (÷) + (+) (+) (+) (+) (+) (+) + (÷)4. (+) (÷)5. ÷ + + + + (÷) (÷)6. + + + + +

7. (+) + + (÷) (÷) +

8. + + + + +

9. + + + + +

10. + + + + +

11. (+) + + + + + (÷)12. (+) (+) (+) (+) (+) (+) (+) (÷)


42

Pejle-mærker


Befolk-ning


Klimatiske faktorer

Resurser og energi

Mate-rielle goder

Land-skab Kulturarv

1. +

2. +

3. +

4. +

5. + +

6. + + +

7. + + + + +

8. +

9. + (÷)

10. + +

11. +

12. +

Pejle-mærker


Befolk-ning


Klimatiske faktorer

Resurser og energi

Mate-rielle goder

Land-skab Kulturarv

1. + (+) (+) + (÷)2. ÷ ÷ +

3. (÷) + (+) (+) (+) (+) (+) (+) + (÷)4. (+) (÷)5. ÷ + + + + (÷) (÷)6. + + + + +

7. (+) + + (÷) (÷) +

8. + + + + +

9. + + + + +

10. + + + + +

11. (+) + + + + + (÷)12. (+) (+) (+) (+) (+) (+) (+) (÷)

MiljøvurderingDenne udgivelse er den strategiske

miljøvurdering af Region Syddanmarks

Regional UdviklingsPlan ”Det gode liv

– visionen for Syddanmark”. Udviklings-

planen er blevet miljøvurderet efter Lov

om miljøvurdering af planer og pro-

grammer (LOV nr. 316 af 05/05/2004

med senere ændringer).

Planens fem strategier med tilhørende

pejlemærker forventes overvejende at

have positive eller neutrale miljø effekter.

regionsyddanmark.dk

43


regionsyddanmark.dk

ISBN: 978-87-92217-01-1

det gode livoverordnet politisk vision og strategi for udviklingen i syddanmark

Documents