donor nyt 104

nr. 104 • september 2012

Fire hjertestop og 200 portioner blod side 6-7

Ekstra jern side 8-9

Skyd en donorbagsiden

Kronprins møder superdonorside 12

2

Donorklummen

Donorklummen skildrer blod donorernes dagligdag, sjove episoder i blodbanken, særlige begivenheder og meget andet, som donorerne oplever.

Har du en god historie til ”Donorklummen”, så send den til [email protected]

Donor nyt • september 2012

Børn til tapning Jeg er en gammel pige, der er beriget med nogle dejlige børnebørn. Jeg skulle til tapning i Grenaa, mens tvillingerne emilie og mathias på 4½ år var på “ferie” hos morfar og mormor i ebeltoft. Vi besluttede at tage af sted alle fire, så kunne de jo være i venteværelset sammen med morfar, mens jeg blev tappet. men de søde “piger” i “tapningen” mente nu, at børnene skulle med ind og se, hvordan sådan noget foregår. lidt forskræmte kom de ind og så, jeg lå der på briksen. De tøede hurtigt op, og det blev

en meget positiv oplevelse, og jeg er sikker på, at der er nogle kommende donorer. Der var et par småting i skabet, de kunne få, og de fik fortalt, at deres mormor er en helt, fordi hun er med til at gøre syge mennesker raske!

Dejligt at der er plads til børnene, og det bliver måske lettere næste gang, de skal vaccineres, når de har set folk ligge på rad og række og frivilligt blive stukket uden at fortrække en mine.

For øvrigt en stor ros til “pigerne” i Grenaa, der altid er stor

smilende og i et fantastisk godt humør.

Venlig hilsenGitte nørskov, ebeltoft

Jeg har, siden jeg fyldte 18 år, været bloddonor med allerstørste fornøjelse. Årligt bliver jeg tappet totre gange, og hver gang glæder jeg mig lige meget. Årsagerne hertil er flere.

For det første finder jeg personalet i Grenaa Blodbank uimodståeligt charmerende, og jeg elsker deres fælles jargon og

humoristiske omgang med såvel hinanden som bloddonorerne. At de har et godt arbejdsmiljø smitter af og giver mig lyst til at komme igen. min far og jeg følges desuden altid i blodbanken, og jeg nyder kvalitetstiden, vi tilbringer sammen både på turen frem og tilbage og i selve blodbanken. Ydermere tiltaler tanken om, at jeg hjælper andre mennesker, mig meget, og jeg sætter stor pris på det meningsfyldte i min gerning.

uden nu at blive for materia

listisk kan jeg dog heller ikke komme uden om, at Cociokakaomælken og marcipanbrødet, som jeg med stort velbehag nyder efter hver tapning, er væsentlige årsager til min forkærlighed for blodets bank.

At være bloddonor er noget, jeg betragter som værende helt igennem godt, og jeg er ikke sen til at sprede budskabet. Jeg ser frem til næste tapning!

med venlig hilsen Signe Schøler Frederiksen, Aarhus

Jeg elsker at være bloddonor!

3Donor Nyt • september 2012

leDer

mænd er nogle kyllinger. Det ved I kvinder jo godt. Derfor håber jeg, at I vil hjælpe os. Sagen er den, at

vi i Danmark har brug for cirka 25.000 nye donorer om året, og desværre har det vist sig, at kun en tredjedel af dem, der tilmelder sig, er mænd. Det er bare ikke godt nok.

Tidligere var over halvdelen af donorerne mænd, men efterhånden som de ældre donorer stopper, ændrer kønsfordelingen sig, fordi de unge mænd ikke får

meldt sig til i lige så høj grad som de unge kvinder.

Særligt de unge mænd har brug for lidt påvirkning, før de melder sig, og vi har på fornemmelsen, at kvinderne er de eneste, som disse mænd vil lytte til.

Jeg håber, at I vil være med til at fortælle følgende to ting til jeres sønner, brødre, kærester og venner: • Der er tapninger overalt i

Danmark, og det tager kun 30 minutter at give blod.

• Hver gang man møder op i blodbanken, hjælper man tre mennesker. Så man er med til at redde liv hver eneste gang.

Vores undersøgelser viser nemlig, at mænd rigtig gerne vil være donorer, hvis bare de får en god grund til at melde sig.

ud over den lidt muntre vinkel – altså, at drengene er nogle bangebukse – så er der også fordele ved at have flere mænd i donorkorpset. mænd kan ofte tappes flere gange om året end kvinder. De bliver heller ikke gravide og undgår dermed lange karantæner.

Så kære kvinder, kærester og mød re – hjælp os og fortæl de unge mænd, at de på bare 30 minutter kan være med til at redde tre liv. Der er en tilmeldingskupon bag på bladet, og det er også muligt at melde sig på bloddonor.dk.

med venlig hilsen

Jesper VillumsenGeneralsekretær

P.S. Til de mandlige bloddonorer: I må også gerne opfordre jeres sønner, brødre, kammerater og kolleger til at blive bloddonorer!

Mødre, kærester, veninder og seje kvinder – hjælp os

4 Donor Nyt • september 2012

Tekst: Stine Mandrup LundFoto: All Over Press og privat

Den 8. juni 2011 er Jack rasmussen fra Vejen på vej ud til nogle kammerater, men han når aldrig frem. ligesom Jack har talt i telefon med vennerne, om at han er fremme om fem minutter, mister en taxachauffør herredømmet over bilen og rammer Jacks bil frontalt. motor og gearkasse er røget ind på forsædet, hvor Jack sidder, og de mennesker, der er først fremme ved bilen, får et chok på grund af det voldsomme syn af Jack bag rattet. Han har lukkede øjne, men er ved bevidsthed. men begge hans ben sidder fast i bilen, og det tager en time, før han er ude af den sammenkrøllede bil.

Fire hjertestop senerelige inden Jack kommer ud af bilen, mister han bevidstheden, og det er nu en kamp om at få ham ud hurtigst muligt, så han kan overleve. I ambulancen får Jack hjertestop, og han genoplives. Derefter går turen for fuld udrykning til kolding Sygehus, hvor Jack får hjertestop et par gange på den 20 minutter lange

tur. Jack mister enorme mængder blod, men der er desværre ikke noget med i ambulancen, og de er nødt til at give ham et blodfortyndende middel, indtil de ankommer til sygehuset. På kolding Sygehus bliver Jack for fjerde gang genoplivet på grund af et hjertestop, og han ryger direkte ind på operationsbordet, hvor han er i sekssyv timer. For at stoppe de massive blødninger, der kommer fra begge ben, som stort set er revet helt af, modtager Jack en utrolig stor

mængde blod. Dette skyldes, at lige så hurtigt Jack får blod, lige så hurtigt ryger det ud igen, og han når at modtage 60 enheder blod i løbet af operationen, hvilket svarer til cirka 30 liter blod.

En kritisk ugeJack overflyttes herefter til odense universitetshospital, og hans nære får at vide, at de skal tage afsked, da chancen for at overleve er minimal. Her opererer lægerne igen i sekssyv timer, og han modtager

Jack er storforbruger af blod

Læs Jacks historie om, hvordan et færdselsuheld ændrede hele hans liv, og hvordan han med fire hjertestop, 11 operationer og 200 enheder blod er kommet ud på den anden side og kæmper en kamp for at komme videre i livet.

Med ratstammen trykket helt op i sædet, var der ikke plads til Jacks ben.

endnu flere enheder af blod. over de næste syv dage bliver Jack opereret hele elleve gange. Jack er på dette tidspunkt gået i koma, og på hospitalet koncentrerer man sig kun om at få ham til at overleve på trods af, at begge ben er blevet knust under ulykken. Som lægen på odense universitetshospital sagde:

– kan motoren ikke køre, hvorfor så reparere benene.

KomaJack er derefter i koma i to en halv måned, før han vågner og næsten ingenting kan på egen hånd. ud over at begge ben er ødelagte, og det venstre er amputeret over knæet, kan Jack hverken spise eller tale selv. Bækkenet er knust, han har fået en mindre hjerneskade, og synet er forsvundet.

Jack har dog bevaret sin humor selv efter den lange tid i koma. Da søsteren stiller det samme spørgsmål to gange, overrasket over at hendes bror er vågnet, svarer Jack:

– Tror du, at jeg er dum? Det har du lige spurgt om.

Den dag i dag går Jack stadig til talepædagog for at forbedre sproget, og hjerneskaden har medført, at korttidshukommelsen ikke er, hvad den har været.

Genoptræningefter en ny benprotese på det venstre ben, går Jack nu i gang med den hårde kamp på Hammel Genoptræningscenter, hvor han stadig går to gange om ugen. Selv om man kunne tro, at det at miste benet var det værste, der kunne ske, udtrykker Jack, at det manglende syn i starten var det værste.

– Det værste var frygten for aldrig at kunne se mine to børn igen, så jeg var fuldstændig ligeglad med benene. Heldigvis kom synet tilbage få dage efter, at han vågnede fra koma, selv

om det ikke er, som det plejede at være. Jack ser da også det positive ved ulykken og udtrykker:

– Som eksportchauffør havde jeg jo ikke så meget tid til mine to børn, men dem ser jeg meget mere nu.

Hverdag igenJack blev udskrevet den 20. april 2012, hvor han sammenlagt havde været indlagt i 10½ måned.

– Så er man træt af sygehuse, siger Jack med et glimt i øjet. Han ved nemlig godt, hvilken forskel hospitalspersonalet har gjort i hans liv, og er dybt taknemmelig. Han har derfor planlagt at rejse rundt til samtlige hospitaler for at sige tak for hjælpen.

Jeg ville give mig selv væk, hvis jeg kunneIgennem hele forløbet har Jack modtaget over 200 enheder blod, og taknemmeligheden er stor.

Jack var ikke selv bloddonor før ulykken, men ville gerne være både blod og organdonor i dag, men det er der ikke stor mulighed for, idet Jack selv har brug for blo det. At Jack ikke var donor før skyldes, at han var eksportchauf før og boede meget i udlandet, hvilket gjorde det svært at få donorgerningen passet ind i hverdagen. Jack er meget taknemmelig for de mange donorer, der har været med til at give blod undervejs i hans lange forløb med operationer:

– når man har oplevet sådan en ulykke, hvor der er så mange, der har hjulpet, så vil man bare gerne give tilbage igen, siger Jack, der nu har meldt sig som organdonor.

Ud på den anden sideJack bor nu i et handicapvenligt rækkehus tæt ved Slagelse, hvor hans gode kammerat, som er brolægger, har sørget for at lave haven om til terrasse, så Jack kan komme udenfor. med mere tid til

sine to børn og omringet af gode venner og familie ser Jack lyst på fremtiden:

– nu, når man kommer ud på den anden side, kan det kun gå fremad, og det kan være svært at finde sig i, hvad man kunne før ulykken, og hvad man kan nu, men jeg tror på at tage kampen op og komme videre.

Til sidst vil Jack gerne takke alle dem, der giver blod:

– man bliver klar over, hvor vigtigt det er, når man selv har brug for det – det er jeg taknemmelig for.

• Jack er 35 år og har to børn på tre og syv år.

• 1 enhed blod er i alt 450500 ml.

• Når man modtager så meget blod, som Jack har, skal man i dialyse, for at kroppen kan optage blodet.

Jack med protesen, der nu er en del af hans liv.


Blod kan også være gult

Tekst: Sarah Seberg Diemar, stud.med. og Mikkel Dybtved-Ntarampa Andersen

– en patient ligger på sygehuset og modtager en klar gullig væske i et drop. De pårørende spørger personalet, hvilken medicin patienten får, hvorefter svaret lyder: “Blod.”

Sådan kan hverdagen sagtens se ud, for langt de fleste mennesker i Danmark betragter blod som en

rød væske. men spørger man i blodbanken, er der ingen tvivl om, at plasma er uhyre vigtigt – ikke kun til patienter, men også til helt raske mennesker.

Fire vigtige plasmafunktionerI blodbanken i Hillerød har donorerne mulighed for at være plasmadonorer, hvor der ikke tages røde blodlegemer og blodplader med ved en tapning. Her er der ingen tvivl om, at plasma kan mere, end de fleste ved:

Selv om plasma udgør størstedelen af blodet, er betydningen og funktionen ikke kendt af alle.


– Plasma er essentielt for krop pens væskebalance og transport af diverse stoffer. Det kan ikke undværes i blodets størkningsprocesser og udgør en vigtig del af immunforsvaret, opsummerer overlæge rune larsen, der er chef for blodbankerne i region H’s planområde nord.

Tykkere end vandVed en helt normal blodtapning er blodet rødt. men i blodbankens laboratorium bliver den røde væske centrifugeret og deler sig efterfølgende i tre lag: røde blodlegemer, blodplader og plasma.

Plasmaet er den klare, tynde, gule væske, der lægger sig i toppen af den centrifugerede blodpose. Det udgør over halvdelen af blodets volumen, svarende til over to en halv liter hos en gennemsnitlig voksen, og består af hele 92 procent vand. Det indeholder ikke celler, men alligevel er plasma langt mere end blot en væske. Det har vigtige funktioner og indeholder vigtige elementer, der sikrer kroppens daglige funktion.

Kontrol af væskebalancenI plasmaet findes mange plasma proteiner, der er med til at opretholde væsketrykket, som sørger for at holde væsken inde i blodkarrene. Det vigtigste stof er i denne sammenhæng albumin, som udgør hele 60 procent af proteinerne og dannes i leveren. Ved alvorlig leversygdom kan leverens produktion af albumin være nedsat, så der ikke længere er tilstrækkeligt tryk til at forhindre vandet i at trække ud fra karrene. Der dannes derfor ødemer, det vil

sige væskeansamlinger i vævet.Albumin fungerer også som

transportmolekyler, så næringsstoffer og affaldsstoffer kommer til de rigtige områder i kroppen.

Plasma som transportsystemPlasma udgør et vigtigt transportsystem i kroppen, dels for den interne transport af for eksempel hormoner og dels for transporten af andre stoffer ind og ud af kroppen. Transporten kan enten finde sted opløst i plasma eller bundet til albumin eller andre plasmaproteiner.

Vigtige vitaminer og nærings stoffer optaget fra mavetarmsystemet transporteres i plasma. kulhydrater transporteres til leveren eller vævene, hvor de lagres eller udnyttes som energikilde. kroppens byggesten, amino syrerne, transporteres også rundt – specielt til leveren, hvor de bruges til opbygningen af proteiner eller udnyttes som energikilde. en lille del af ilt og kuldioxidtransporten (henholdsvis en til to procent og syv procent) foregår opløst i plasma.

endelig står plasma for at transportere affaldsprodukter fra kroppens stofskifteprocesser til leveren, hvor nogle af dem omdannes, mens andre går til nyrerne, hvor de udskilles med urinen.

Nødvendig for blodets størkningDe såkaldte koagulationsfaktorer er plasmaproteiner, som er nød vendige for blodets størkning. en af faktorerne hedder fibrinogen. Det omdannes til fibrin, når der er gået hul på et blodkar, og det er

begyndt at bløde. Fibrinet arrangerer sig som et net af tråde, der sammen med blodpladerne danner en fast og stabil prop i hullet, så blødningen stopper. Hvis en patient bløder meget, for eksempel under en operation, skyldes det ikke altid kun, at der er hul på et blodkar. Det kan også skyldes, at patienten mangler plasma og blodplader, hvilket lægerne i dag kan afgøre med en relativ simpel test af patientens blod. nogle gange kan det i stedet for plasma være nødvendigt at give patienten en koagulationsfaktor, som for eksempel fibrinogen i koncentreret form.

En vigtig del af immunforsvaretBlandt plasmaproteinerne findes også de såkaldte antistoffer, som er en vigtig del af kroppens immunforsvar. Antistofferne hjælper med at bekæmpe virus, bakterier og andre mikroorganismer, der er trængt ind i kroppen. man kan oprense antistofferne fra donorplasma og bruge dem til behandling af patienter, der selv mangler dem. For eksempel kan man give antistoffer til de børn, der på grund af medfødte immundefekter ikke selv kan danne antistoffer, eller til patienter med et svækket immunsystem – blandt andet visse kræftpatienter. For raske mennesker har tapningen af plas ma også betydning. Antistofferne fra plasmaet kan nemlig også bruges til at give beskyttelse mod hepatitis A (smitsom leverbetændelse), der er udbredt i mange lande. Så faktisk har mange rejse lystne danskere modtaget en meget lille mængde blod fra det danske bloddonorkorps.

Plasma i tal

Plasma udgør af blodet 55 %

Vand udgør af plasma 92 %

Plasmaproteinerne udgør af plasma 7 %


Tekst: Mikkel Dybtved-Ntarampa Andersen

Det er ikke så tit, det sker, men nogle gange opstår der en uventet skade under eller efter en tapning i blodbanken. Sommetider gør det ondt lige med det samme, i andre tilfælde kommer smerten snigende efter et par dage, mens en besvimelse kan ske lige efter en tapning eller inden for det første døgn efter tapningen.

Det er ikke så behageligt, når uheldet er ude, men med den rette hjælp går det alligevel godt i langt de fleste tilfælde.

Under en promilleenhver besvimelse som følge af en tapning skal meldes til Bloddonorernes Sikringsfond, mens tappeskader, hvor nålen har gjort skade, kun skal anmeldes, hvis genen ikke er forsvundet i løbet af syv dage. en gene, der ikke

går væk i løbet af en uge efter tapningen, kaldes en tappeskade.

I 2011 var der 106 skader, hvilket skal holdes op mod de 313.620 tapninger. Det svarer til, at der sker en skade for hver 2.959 tapninger.

– ud af disse tilskadekomne donorer er der godt 10 procent, der får varige mén, forklarer elsebeth kragJensen fra Bloddonorernes Sikringsfond, som taler med alle de donorer, der kommer til skade.

Heling med eller uden behandlingI mange tilfælde går skaderne væk af sig selv. Det sker som regel, hvis der er tale om en lille blodansamling eller en lille nervegene. Større blodansamlinger kan dog kræve kortere eller længerevarende behandling.

De mere alvorlige skader kommer, hvis der bliver stukket direkte igennem en arterie, hvis en nerve bliver alvorligt ramt,

Der er altid en risiko, når sundhedsvæsnet laver indgreb, men heldigvis sker det meget sjældent, at en donor kommer hjem fra blodbanken med en skade.

Illustr

ation

: Ann

ette C

arlse

n


eller hvis donor i forbindelse med en besvimelse falder og kommer alvorligt til skade:

– Alvorlige nerveskader kan ikke behandles væk, men heler i de fleste tilfælde op af sig selv. en mindre gruppe bliver dog til varige skader, forklarer elsebeth kragJensen og fortsætter:

– Ved faldskader har vi desværre set både brækkede skuldre, knuste tænder, piskesmæld og hjernerystelser, men det er heldigvis meget sjældent.

netop på grund af risikoen for at besvime efter en tapning skal donorer blive i blodbanken i mindst ti minutter efter en tapning, samtidig med at de får noget at drikke.

Tal med blodbankenHvis en donor oplever, at en gene ikke er gået væk efter en uge, skal vedkommende henvende sig i blodbanken, hvor han eller hun er blevet tappet. Herefter udfyldes et skadeanmeldelsesskema i samarbejde med en sygeplejerske eller en læge i blodbanken. Skemaet sendes til Bloddonorernes Sikringsfond, der sørger for straks at kontakte donor for at tilrettelægge den videre sagsbehandling.

Blodbanken sørger for, at donor får den rette behandling. I de fleste tilfælde vil donor blive bedt om at lægge ud for disse behandlinger, men hvis der er tale om en sag, der tager meget lang tid, kan Bloddonorernes Sikringsfond refundere udgifterne løbende. Det er dog et krav for at få refusion, at al behandling sker efter henvisning fra egen læge. Hvis donor på eget initiativ starter en behandling uden autoriseret henvisning til eksempelvis en fysioterapeut, kan Bloddonorernes Sikringsfond ikke refundere hele udgiften.

Den endelige sagsbehandling sker i Patientforsikringen, der, når sagen er vurderet, træffer beslutning om en eventuel godtgørelse.

5 GoDe rÅD

• Allerede inden en donor møder op i blodbanken, kan vedkommende selv forhindre en potentiel skade. Det gøres ved at have drukket og spist inden tapningen samt blive i blodbanken i ti minutter efter tapningen. Derved mindskes risikoen for besvimelser.

• Rygere bør undlade at tænde en cigaret i en halv times tid op til en tapning. Ved rygning trækker blodkarrene sig sammen, hvilket gør det sværere for tappepersonalet at stikke nålen i åren.

• Det kan være en rigtig god idé at blive tappet skiftevis i højre og venstre arm, da der efter hver tapning dannes lidt arvæv. Hvis der er meget arvæv efter tapninger, er åren sværere at ramme, og dermed øges risikoen for skader.

• Personalet i blodbankerne er instrueret i kun at stikke én gang i hver arm, og stikket skal foregå i en glidende bevægelse, hvor det ikke er tilladt at skifte nålens position efter indstikket. Der er nemlig større risiko for skader, hvis der rettes på nålen.

• Det er en god idé straks at sige til tappepersonalet, hvis man får smerter eller føler sig utilpas under eller efter en tapning. Så kan de afhjælpe et tidligt symptom ved at tilbyde pressionsbehandling, ispose eller andre behandlinger.

FAkTA

Får en donor en skade i forbindelse med en tapning, kan vedkommende få erstattet:• Helbredelsesudgifter til for eksempel medicin og fysioterapi-

behandling, der kan dog maksimalt dækkes udgifter i op til et år. Det forudsætter, at behandlingen sker efter autoriseret henvisning til en klinik, som har overenskomst med sygesikringen.

• Kørsel til og fra undersøgelse og behandling dækkes med et mindre tilskud.

• Svie og smerte, hvis donor har været sygemeldt.• Varige mén på fem procent eller derover.• Tabt arbejdsfortjeneste, hvis donor kan dokumentere et reelt

tab (husk at donor eller donors arbejdsgiver selv rettidigt skal anmelde krav om sygedagpenge).

• Erhvervsevnetab på 15 procent eller derover, såfremt donor kan dokumentere et fremtidigt indkomsttab.

• Mindre tingskade, for eksempel rensning af tøj eller knuste briller, dækkes af tappestedet.

• Betydelig tingskade dækkes kun i ganske særlige tilfælde af Bloddonorernes Sikringsfond.

• Der er en forældelsesfrist på tre år, fra skaden indtræffer/opdages, til den skal være anmeldt.

Alle blodbanker har pjecen ”Hvis der sker en skade” liggende, og den kan tillige findes på bloddonor.dk


&

10

Tekst: Karin Magnussen, overlæge og Mikkel Dybtved-Ntarampa Andersen

region Hovedstadens blodbank har siden årsskiftet samlet målingen af hæmoglobin og ferritin i en specialuddannet enhed på Hvidovre Hospital, som vurderer, om donorerne har behov for at få tilsendt jerntabletter efter tapningerne.

I begyndelsen er behovet for jerntabletter meget stort, og blod banken sender jerntabletter til cirka ti procent af alle donorerne.

efterhånden som donorerne får et lager af jern, kan nogle klare sig helt uden jerntabletter, men de fleste har behov for at supplere en sund og varieret kost med en daglig jerntablet i 20 dage efter tapningen – ellers tømmes jerndepotet igen.

Blod og musklerJern er en vigtig del af de ilt bærende proteiner hæmoglobin

og myoglobin. Hæmoglobin findes i de røde blodlegemer, og myoglobin findes i musklerne. Disse to proteiner står for den største del af kroppens forbrug af jern. Jern bruges også andre steder i kroppen til fremstilling af livsvigtige proteiner.

Jern er så vigtigt, at kroppen kan opbygge et ekstra lager af jern. Jernet lagres i ferritinproteiner, der har form som bolde. Ferritin kan optage jern, når kroppen har for meget, og afgive det, når kroppen skal bruge jern. Ferritin frigiver for eksempel jern, når kroppen danner nye røde blodlegemer – blandt andet efter aflevering af en portion blod i blodbanken.

Ferritin findes alle stederFerritin findes i alle kroppens celler, men det er især i leveren, at kroppens jerndepot findes. kroppen danner ferritin efter behov, og når der er overskud af jern, dannes nyt ferritin hurtigt.

nogle sygdomme gør, at der dannes ferritin, selv om patienten har jernmangel. Dermed er det muligt at have en høj ferritinværdi og samtidig have jernmangel.

Hos bloddonorer er dette dog sjældent, og en måling af ferritinniveauet giver en god baggrund for at vurdere, om der er behov for at supplere en sund og varieret kost med jerntabletter. når blodbanken er i tvivl om, hvorvidt en hæmoglobin eller ferritinværdi ligger inden for den enkelte donors normalniveau, eller om værdien er for høj eller for lav på grund af en eventuel sygdom, anbefaler blodbanken donor at gå til kontrol hos egen læge.

Lagerets to funktionerFerritin har to funktioner. Den ene er, at jern ”gemmes” i en inaktiv form, så kroppen undgår de skader, der kan opstå, hvis jern cirkulerer frit rundt i kroppen i aktiv form. For meget frit cirkulerende

Ferritin bloddonorerRigtig mange mennesker mangler jern, og bloddonorer skal bruge ekstra jern som erstatning for det, de mister ved en tapning. Derfor er der stor risiko for jernmangel hos bloddonorer.

11

jern er nemlig giftigt for kroppen. Den anden funktion er at sikre, at der er jern til rådighed, når kroppen har brug for det.

Hvert ferritinprotein kan indeholde op til 4.500 jernatomer. Dette skal dog sammenholdes med, at kroppen hver dag skal bruge cirka en milliard jernatomer alene for at danne nye røde blodlegemer. en del af det jern, kroppen skal bruge, optages fra kosten, men heldigvis kan meget jern genbruges fra de røde blodlegemer, som kroppen nedbryder, når cellerne bliver for gamle.

Unaturligt meget jernFerritinværdien kan blive meget høj, hvis man har en arvelig egenskab, der gør, at man optager alt for meget jern. Så kan kroppens lagerkapacitet ikke følge med, og leveren kan tage skade, hvis tilstanden ikke bliver behandlet. I disse tilfælde skal donor gå til egen læge for at blive undersøgt og behandlet, hvis det er nødvendigt.

Det ferritin, som blodbankerne måler hos donorer, er det, som findes i blodet. Der findes forholdsvis lidt i forhold til resten af kroppen, men det giver alligevel et godt indblik i jerndepotets samlede størrelse.

For bloddonorer er det godt at have en ferritinværdi på mellem 60 og 300 mikrogram per liter.

GoDe JernrÅD

kød, fisk og skaldyr indeholder jern, som er let at optage. Desuden indeholder både kød, fisk og skaldyr en “kødfaktor”, som gør, at jern fra andre fødevarer optages lettere.

Brød og andre kornprodukter indeholder fytin, som hæmmer optagelsen af jern. Fuldkorn indeholder dog jern og andre mineraler samt et enzym (fytase), der langsomt nedbryder fytin. når kerner står i blød i lunkent vand, og når fuldkornsbrød langtidshæver, får fytasen tid til at nedbryde fytin, så du kan

få gavn af det jern, der er i måltidet.

rosiner, svesker, dadler, figner samt mandler og nødder er jernholdige. en nem måde at få lidt mere jern på er at blande for eksempel mandler og rosiner som en lille snack.

Bønner og linser er godt supplement til kosten. De er blandt andet gode at blande i salat, og de er både jern og proteinholdige.

Cvitamin hjælper kroppen med at optage jern og findes i grøntsager og frugt. Dog kan frugt og grønt også indeholde stoffer, der hæmmer optagelsen af jern i større eller mindre grad.

kaffe, te og kakao bør man ikke drikke cirka en time før og efter måltiderne, da dette har negativ indflydelse på jernoptagelsen. Det skyldes, at te, kaffe og kakao indeholder polyfenoler, som hindrer kroppen i at optage jern. urtete (for eksempel kamille eller hyben – uden indhold af te fra tebusken) påvirker ikke jernoptagelsen.

rødvin indeholder både jern og polyfenoler. Drikker man rødvin til sin mad, optager man mindre jern, end hvis man ikke havde drukket rødvin.

læs flere gode råd om jern på bloddonor.dk

Donor nyt • september 2012


For første gang nogen sinde i Danmark har en donor rundet blodtapning nummer 200. Det blev fejret i Rigshospitalets Blod-bank, hvor blandt andre Bloddonorernes pro-tektor, HKH Kronprins Frederik, var til stede.

Tekst: Mikkel Dybtved-Ntarampa AndersenFoto: Leif Tuxen

Systemet med et frivilligt donorkorps blev grundlagt af spejderne tilbage i 1932, og således kan Bloddonorerne i Danmark fejre 80 års jubilæum i år. Det markerede Hans kongelige Højhed kronprins Frederik den 23. maj i rigshospitalets Blodbank.

Systemet med frivillige og ubetalte donorer har været gældende i alle årene, og det er derfor, Dan mark har en blodforsyning i verdensklasse.

Det kræver rigtig mange donorer at sikre en god og stabil blodforsyning. Her til lands er der 230.000 styk, og de møder trofast op i blodbanken over 300.000 gange om året:

– At være bloddonor har høj prestige, og ubetalte donorer begrænser smitterisikoen væsentligt i blodbankerne, forklarer generalsekretær Jesper Villumsen.

Danmarksrekord i blodgivningI Danmark får man ikke en rød reje for at give sit blod til blodbankerne. Til gengæld kan man gå hjem med god samvittighed med bevidstheden om, at man ved den enkelte donation har været med til at hjælpe tre mennesker i nød.

Peter rye eiersted, 64, fra Taastrup har allerede sat megen god samvittighed ind på kontoen i blodbanken. I maj måned rundede han tapning nummer 200:

– Jeg anser jubilæumstapningen som en helt normal tapning, siger Peter rye eiersted og underspiller sin rolle som en af hverdagens helte:

– nok har jeg givet blod mange gange, men selv om man kun giver blod 25 gange, er man også

en vigtig person for blodbanken, forklarer jubilæumsdonoren. Det hænger sammen med, at der årligt kun er omkring 400 mennesker, der runder 100 tapninger, mens antallet, der runder 150 tapninger, er omkring 10. Størstedelen af blodet kommer fra donorer, der ikke kommer i nærheden af 100 tapninger.

Behov for nye donorerSelv om Danmark har en af verdens bedste og mest stabile blodforsyninger, hvor ingen patienter kommer til at lide af blodmangel, er der altid brug for nye ansigter i banken:

– Donorer bliver også ældre, og mange falder årligt for aldersgrænsen på 67 år, siger Jesper Villumsen, som vurderer, at der er brug for godt 25.000 nye donorer om året.

Heldigvis går det meget godt med at hverve nye, og de nyeste tal viser, at over halvdelen af dem, der melder sig, er under 25 år:

– Det er storartet, for så kan de give blod i mange år og måske lige så mange gange som Peter rye eiersted, forklarer generalsekretæren.

Kronprins i blodbanken

Sygeplejerske Pia Ander- sen har netop sat nålen i Peter Rye Eiersteds arm.

Det er gang nummer 200 i blodbanken for Peter,

hvilket er danmarksrekord.

200


Vil det være muligt at blive stukket i hånden i stedet for i armen? Jeg bliver tit meget dårligt tilpas, når jeg bliver stukket i armen, men ikke når jeg bliver stukket i hånden.

Hilsen Sasja

kære Sasjaen portion blod skal kunne tappes på maksimalt 12 minutter. Derfor er det vigtigt, at blodet løber relativt hurtigt. Det gør også, at du desværre ikke kan blive tappet fra hånden, da blodårerne her ikke

er store nok til at levere blodportionen hurtigt nok.

med venlig hilsenmikkel Dybtvedntarampa AndersenPresse og kommunikationsansvarlig

SPørGSmÅl oG SVAr

Hvor kan jeg blive stukket?

200 gange blodJeg har hørt om en donor, der for nylig gav blod gang nummer 200. Det er flot og utrolig vedholdende af manden.

men jeg kan ikke regne ud, hvordan det kan lade sig gøre? man kan begynde som 18årig, og man kan tappes, til dagen før man fylder 67 år. Det vil sige 49 år. med 4 gange om året som maksimum kræver 200 tapninger 50 år som donor.

Selv nåede jeg “kun” 158 tapninger.

Venlig hilsen Tage

kære TageVi er helt enige om, at 200 tapninger er rigtig mange, og vi har også en artikel om det her i bladet.

Peter begyndte som donor, da han var 18 år gammel, og han er i dag 64 år gammel. Derfor er det meget imponerende, at han ”allerede” har nået 200 tapninger.

under normale omstændigheder ville han ikke kunne nå 200 tapninger, da han skal stoppe dagen før, han fylder 67 år.

Donorer med debut som 18årige kan opnå i alt 196 tapninger af fuldblod, mens donorer, der begynder som 17årige (hvilket er muligt i dag), kan opnå 200 tapninger.

lidt kuriøst kan jeg dog fortælle, at nogle af de itsystemer, blodbankerne bruger, regner tre måneder for 90 dage. Dermed kan donorer, der begynder på deres 17årsfødselsdag, faktisk nå hele 202 tapninger af fuldblod.

Det besvarer dog ikke dit spørgsmål om Peter. Hemmeligheden er, at han i en periode op

gennem 1980’erne fungerede som aferesedonor, hvor blodbanken kun tager den blodkomponent, der helt specifikt efterspørges, hvad enten det er blodplader, plasma eller røde blodlegemer. Som aferesedonor kan man tappes meget oftere end ved normale fuldblodstapninger, og det er grunden til, at Peter i maj kunne give sin portion blod nummer 200.

med venlig hilsenmikkel Dybtvedntarampa AndersenPresse og kommunikationsansvarlig

Foto

: Kris

tian

Bras

en


lAnDeT runDT

Tekst og foto: Tine Voight

I anledning af 80årsjubilæet for den første spejdertapning i Danmark udloddede Bloddonorerne i odense 777 cirkusbilletter blandt deres godt 16.000 donorer.

Familien Trøjgaard vandt tre af de eftertragtede billetter, og det var en gøende vagthund, Far Finn og datteren Ida, der tog imod, da billetterne skulle overrækkes.

Sikre vindereDen lille familie var ganske overbevist om, at de nok skulle vinde billetterne, så de havde allerede skrevet begivenheden i kalenderen. På det tidspunkt vidste de ikke, at mere end 2.250 odenseanske donorer deltog i selvsamme lodtrækning, så det var med en stor portion held, at Finn Trøjgaards navn fandt vej til tre cirkusbilletter.

men nu er billetterne i hus, hvilket er stort for syvårige Ida, der glæder sig rigtig meget til at se linedanserne. Hun er dog kommet i et slemt dilemma, om det skal være mor og far eller bedsteforældre, der skal have lov at følges med hende på den store aften.

Konen lokkedenår Finn Trøjgaard kommer i blodbanken næsten gang, runder han de 40 tapninger, og han husker tydeligt sin reak tion, da konen tilbage i 1995 spurgte ham, hvorfor han dog ikke var bloddonor. For hende var det en selvfølge, og Finn havde ikke andre muligheder end at melde sig under fanerne.

De sidste 17 års tapninger har bidraget til den gode samvittighed om at støtte en god sag, og som Finn selv siger:

– man kan godt pudse glorien lidt.

Det har dog ikke altid været lutter lagkage at blive tappet. kort efter den første tapning, tilbage i juli 1995, kunne den hærdede sportsmand mærke, at kroppen ikke egner sig til at løbe mange

kilometer i højt tempo, når den mangler en halv liter blod. et lidt lavere tempo er dog helt normalt efter en tapning, og den fulde styrke er oftest tilbage efter et par uger, hvilket Finn indtil videre har kunnet mærke på egen krop 39 gange.

Finn og Ida i cirkus

Bloddonorerne i Odense udloddede cirkusbilletter, og nu skal Ida og Finn Trøjgaard en tur i cirkus.

Cirkus var fyldt med artister, klovne og glade bloddonorer.

Billedtekst aælskdjfæla skjdflajsdflkjasdfljasæl kaælskdjflakjsdf asdfl jasldkjalsdkjlafsdj


Donor Nyt nr. 10443. årgang · september 2012

Udgivet af: Bloddonorerne i DanmarkVesterbrogade 191 1800 Frederiksberg CTlf. 7013 7014Fax 7013 7010donor[email protected]

Ansvarshavende redaktør: Jesper Villumsen

Redaktion: mikkel Dybtvedntarampa Andersenmichael Bach IpsenStine mandrup lundkaren leidesdorff madsenkarin magnussenmalou rode

Lægefaglige konsulenter: karin magnussen og ellen Taaning

Forside: leif Tuxen

Gengivelse af Donor nyt er velkomment med kildeangivelse.oplag: 220.000ISSn nr: 09022643

næste udgivelse: December 2012

Design, grafisk produktion og tryk: Datagraf

Trykt på svanemærket papir

Dette er spørgsmålet Bloddonorerne i Danmark stiller de danske kvinder. Det gør organisationen som led i en ny kampagne, der skal få flere unge mænd til at melde sig som bloddonor.

Hvert år er der brug for 25.000 nye bloddonorer, og ved hver tapning hjælper en donor med at redde op til tre liv.

Blandt de nye bloddonorer er næsten 2/3 kvinder. Så selv om mandens overarm er fyldt med tatoveringer, kan han godt være en kylling.

kampagnens bannerreklamer

henvender sig til kvinderne for at få dem til at engagere mændene til at komme af sted til blodbanken. Bannerreklamerne viser en stærk mande overarm, hvor bicepsen har en specialdesignet tatovering med en bloddråbe efterfulgt af budskabet ”rigtige mænd gi’r blod – er din mand en rigtig mand?” Desuden er bannerreklamen et direkte link til bloddonor.dk, hvor man let kan tilmelde sig.

Fra september vises bannerne på både trendsales.dk og bloggersdelight.dk, der er

Dan marks største blognetværk med 120 bloggere, der skriver om alt fra mode og underholdning til mad og boligindretning.

Budskabet er kort og godt ”rigtige mænd gi’r blod – er din mand en rigtig mand?”, og så kan han endda få budskabet placeret midt på overarmen.

Tekst: margrethe Wandall

Er din mand en rigtig mand?

Den specialdesignede ”fake tattoo” er designet af Le Fix Tattoo. Tatove-ringen er i bedste sømandsstil og kan sættes på armen, ballen eller et helt tredje sted og dermed vise støtte til bloddonorsagen.

✂

Bloddonorerne i Danmark+ + + 11387 + + +0893 Sjælland uSF B

DN

104

/201

2

VEST

ERBR

og

AD

E 19

1 •

1800

FRE

DER

iKSB

ERg

C

Tilmelding med krypteret CPR-nr. kan ske via bloddonor.dkSom bloddonor indgår du i det lokale donorkorps, og du vil derfor modtage informationer fra Bloddonorerne på din hjemmeadresse.

Bliv bloddonor!er Du SUND oG RASK, 17 InDTIl 60 År GAmmel oG VeJer mInDST 50 KG, kAn Du BlIVe BloDDonor. BruG Denne kuPon, SenD en SmS meD TekSTen BLOD TIl 1299*, eller melD DIG PÅ BLODDONOR.DK

Navn

Gade

Postnr. By

E-mail

CPR-nr. Telefonnr.

Ønsker at blive bloddonor/tappet i (Stednavn)

DonorEr

skyDEr løs

Det vælter ind med interessante billeder i Bloddonorerne i Danmarks fotokonkurrence, der ligger på skydblod.dk.

Ved redaktionens afslutning var der 48 billeder. Indsenderen af det billede med flest likes på facebook har netop modtaget sin præmie i den første delkonkurrence.

Delvinderen er Erling Agergaard fra Taastrup, som har vundet oplevelse fra Bellevue.

konkurrencen er ikke slut endnu, og der kan stadig uploades nye billeder. Så der er stadig mulighed for at vinde både hovedpræmien og endnu en af delkonkurrencerne. næste delkonkurrence slutter den 16. september, så alle læsere af Donor nyt opfordres til at gå ind på skydblod.dk for at stemme på den næste vinder.

* Normal SMS-takst

Erling Agergaards billede, som fik flest likes i første delkonkurrence.

donor nyt 104

Documents