Download - Magasinet Finans nr. 4/2011
Finansforbundets magasin nr. 4, 2011
banker På fast grund igen
Efter et par år med bølgegang er de større banker ved at vinde stabilt
fodfæste igen, viser årsregnskaberne Læs side 12
Frihed til selv at vælge din pension
FSP Markedsrente giver dig frihed til mere. Det er en fleksibel ordning, som gennem hele livet kan tilpasses efter dine behov. FSP Markedsrente er for dig, som gerne vil have frihed til selv at bestemme, hvordan din pension bliver sammensat og investeret.
Det er din pension, dit valg og din fremtid.
Læs mere om dine fordele på www.fsp.dk
Med FSP Markedsrente bestemmer du selv
Finans april 2011
indhoLd
Finans, Finansforbundets Magasin • Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 • Nr. 4, april 2011. Næste nummer fredag 1. april 2011• Udgiver: Finans forbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk • Redaktion: Lotte Ustrup Christensen (ansv. red.), Carsten Jørgensen (redaktionsleder, DJ), cjo@finans forbundet.dk • Carsten Rasmussen (DJ), [email protected] • Elisabeth Teisen (DJ), [email protected] • Jens Sillesen (DJ), [email protected]•Sabina Furbo (DJ), [email protected] • Berit Villadsen (DJ), [email protected] •Mette Tolling [email protected]• Annoncer: DG Media, St. Kongensgade 72, 1264 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 • www.dgmedia.dk • Læserindlæg: Læserindlæg senest onsdag 13. april. Synspunkter i bladet af-spejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning • Kontrolleret oplag: 54.731 i perioden 1. januar-30. juni 2010 • Design og tryk: Datagraf • Forsidefoto: Territorium
det faste
4-11 nyheder7 leder38-39 globalt44 3 fede48 bankhistorie 49 finanskronik50-51 det juridiske hjørne52 ajour 54 ledige og seniorer56-58 finansjob – nyt om job og karriere
12 mod bedre tider Efter to meget turbulente år for pengeinstitutternes regnskaber ser det
endelig ud til, at der er opklaring på vej
16 bare det holder min tid ud Rita Kristensen har 38 år som vellidt kasserer i ryggen. Men funktionen
er under pres. De seneste syv år er antallet af kasserere næsten halveret
20 krakket gør os ikke søvnløse Fire medarbejdere i Amagerbanken fortæller om tiden før og efter krakket 22 sortseere har lyse tider Perma bears er et specielt folkefærd af økonomiske iagttagere,
der ser dommedag bag hvert gadehjørne
28 lugtesansen På arbejde Du omgiver dig med lugte på jobbet, og de er med til at styre, hvor produktiv du
30 tema: Psykisk nedslidning For store krav fra arbejdsgiverne og for høje forventninger til sig selv
sender en stor del af arbejdsstyrken til mental tælling 40 to generationer under samme tag Forskellene er iøjnefaldende mellem 58-årige Grethe Bang og 30-årige
Karina Holm Lindvig, men de har et fint samarbejde i hverdagen
42 mastodonter mangler hænder Mainframe-computerne er fortsat nærmest uundværlige, men det kniber med at skaffe folk til at betjene dem
46 chancen for at tage fejl er stor 150 akademikere mødte op i Finansforbundet for at høre
tre topchefers udlægning af finanskrisen
3
tema:Psykisk nedslidning
22sortseere har lyse tider
30-37
40 to generationer under samme tag
4 Finans april 2011
Nyhederde ansvarlige for de enkelte bankers kriser er bankernes bestyrelser og direktioner. Man skal ikke tro – og det kan ingen gøre seriøst – at et tilsyn, som sidder i København, skal have ansvaret for, hvordan de enkelte banker drives. De kan komme med nogle bemærkninger, påbud og henstillinger, og det har de gjort i rigt mål i en række banker HENNING KRUSE PETERSEN, FoRMAND FoR FINANSIEL STABILITET, TIL BERLINGSKE BUSINESS
48 procent af danskerne mener, at bankerne betaler for
lidt i skat, mens kun 17 procent mener, at de betaler til-
pas, viser en meningsmåling, som Greens Analyseinstitut
har foretaget for dagbladet Børsen på baggrund af 1.060
telefoniske svar. Finansrådets administrerende direktør,
Jørgen Horwitz, ærgrer sig over resultatet af målingen,
som han forklarer med, at finanskrisen har udløst et stort
tab af omdømme for bankerne.
”Lige siden Jesus smed pengelånerne ud af templet,
har bankfolk ikke været de mest populære. Jeg tror, at
folk glemmer, at der kun er én til at betale i sidste ende:
Kunden. Højere skatter giver højere renter, der igen ko-
ster vækst, velstand og arbejdspladser“, siger Jørgen
Horwitz til dagbladet Børsen.
Finansiel Stabilitet har officielt sat Amagerbanken til
salg, oplyser det statslige afviklingsselskab i en medde-
lelse. Finansiel Stabilitet oplyser, at der er flere interesse-
rede købere, der har henvendt sig, og selskabet regner
med at have salgsmaterialet klar i begyndelsen af april,
hvorefter det fremtidige ejerskab vil være afklaret senest
i midten af maj.
Eik Bank skifter navn
Eik Bank Danmark skal fremover hedde Finansbanken, oplyser Spar
Lolland, der i december købte banken. Bestyrelsen i Spar Lolland har
besluttet at arbejde med to forskellige brands. Spar Lolland skal være
som den klassiske rådgiverbank med filialer, personlig rådgivning, godt
kundekendskab og lokal ekspertise, mens Finansbanken fremover er en
ren internetbank uden filialer for de kunder, som selv ønsker at klare
deres bankforretninger over internettet.
Ros har den fordel, at hvis en medarbejder får ros for sit arbejde, kan
man regne med, at vedkommende gør sig endnu mere umage næste
gang.
Det siger lektor i moderne ledelsesformer og organisation Anita
Mac fra Roskilde Universitet til Søndagsavisen i forbindelse med en
undersøgelse fra Interresearch blandt 994 danskere i arbejde, som
viser, at knap halvdelen sjældent eller aldrig får ros af deres chef.
”I Danmark har vi en fejl- og kritikerkultur, hvor vi er vant til, at vi kun
forholder os til hinanden, når der er en fejl, eller når der er noget, der
kan forbedres“, siger Anita Mac til Søndagsavisen.
Mere end en tredjedel af de adspurgte i undersøgelsen mener, at
manglende ros fra chefen går ud over motivationen. Derfor kan det
være en god idé for chefer at skrue op for de rosende ord, og som Anita
Mac bemærker, kommer der aldrig noget dårligt ud af at give ros,
så længe det er ægte og ærligt.
Vælgere ønsker højere bankskat
For lidt ros på arbejdspladsen
Amagerbanken
sat til salg
5
nyheder
Finans april 2011
Forhandlingerne om en ny overenskomst for
Trygs 350 assurandører brød sammen fredag
11. marts – efter mere end fire måneders
forhandlinger - da Tryg stod ufravigeligt fast
på et krav om, at assurandørerne som den
eneste medarbejdergruppe i virksomheden
skulle gå massivt ned i løn.
Tre dage senere - mandag 14. marts –
sendte Tryg et lockout-varsel af selskabets
assurandører, hvorefter Finansforbundet sva-
rede igen med et konfliktvarsel onsdag den
16 marts. Siden har begge parter afleveret
endnu et lockout- og konflitkvarsel, og for-
bundet har varslet en partiel sympatikonflikt,
som betyder, at assurandørerne uden for Tryg
ikke vil påtager sig opgaver, der hidrører fra
eller er bestemt for Tryg. Ved redaktionens
deadline torsdag 24. marts var der udsigt til
en konflikt for Trygs 350 assurandører, som
kunne træde i kraft i løbet af april. Men inden
du læser disse linjer har parterne været til
møde i Forligsinstitutionen – her kan forligs-
manden enten have beordret parterne til at
forhandle eller have udskudt konflikten med
14 dage. Følg derfor med i udviklingen på fi-
nansforbundet.dk eller assurandorkredsen.dk
for at blive opdateret om sagen.
Hvis drøftelserne i Forligsinstitutionen ef-
ter bladets tryk endte uden resultat, og kon-
flikten dermed bryder ud, vil Finansforbundet
overveje at sende de øvrige cirka 1.350 as-
surandører i andre selskaber i sympaitkonflikt.
om sammenbruddet i forhandlingerne om
en ny overenskomst for Trygs assurandører
sagde Finansforbundets formand Kent Peter-
sen:
”Vi kan naturligvis ikke gå med til, at nogle
af vores medlemmer skal gå massivt ned i løn.
Det gør heller ikke sagen bedre, at arbejds-
giverne ikke har lagt skjul på, at de opfatter
det her som en fællesaktion, hvor resultatet
fra forhandlingerne i Tryg, skal bane vejen for
samme krav om lønnedgang for assurandø-
rerne i andre virksomheder“.
Carsten Nielsen, formand for Assurandør
Kredsen – en sammenslutning af 16 faglige
foreninger af assurandører og en kreds under
Finansforbundet – er skuffet over, at arbejds-
giverne har stået så stejlt på deres krav.
”Jeg stiller mig uforstående over de valg,
Tryg har taget. Nu er vi havnet i en situation,
som er ulykkelig for assurandørerne, for virk-
somheden og for kunderne. Selvom mine
medlemmer ligesom jeg helst havde set en
forhandlingsløsning, så står vi nu sammen om
at gennemføre den konflikt, vi har varslet”,
sagde Carsten Nielsen efter forhandlingssam-
menbruddet midt i marts.
På Assurandør Kredsens hjemmeside assu-
randorkredsen.dk har forbundet lagt konflikt-
vejledning, som kun medlemmer af Finansfor-
bundet har adgang til./CJO Læs også Lederen på side 7
Foto: Lisbet Holten
assurandører med kurs mod konflikt
17.154 – svarende til 39,4 procent af de ak-
tive medlemmer – har deltaget i den elektro-
niske medlemsundersøgelse, som Finansfor-
bundet har gennemført i februar og marts
forud for næste års overenskomstforhandlin-
ger med FA (Finanssektorens Arbejdsgiverfor-
ening).
”Det er en meget tilfredsstillende svarpro-
cent. Det giver os, der skal forhandle en ny
aftale på plads med arbejdsgiverne, en god
fornemmelse af, hvilke krav det er vigtigst for
medlemmerne, at vi får hentet resultater hjem
på“, siger Finansforbundets formand, Kent Pe-
tersen.
Ved bladets deadline havde forbundets for-
handlingskonsulenter endnu ikke overblik over
resultaterne fra medlemsundersøgelsen. Re-
sultaterne vil dog heller ikke blive offentlig-
gjort, da det forhandlingsmæssigt kan være
en fordel ikke at vise modparten alle sine krav
på forhånd.
I de kommende måneder samles der flere
krav til næste overenskomst sammen på ar-
bejdspladserne og i kredsene. Efter sommer-
ferien behandler hovedbestyrelsen de ind-
komne forslag, og på en aftalekonference til
efteråret prioriterer Finansforbundet de krav,
de skal tage med til forhandlingsbordet.
Den nuværende overenskomst udløber
træder i kraft 31. marts 2012, og inden da
skulle en ny overenskomst gerne være for-
handlet på plads./SF
39 procent deltog i OK-undersøgelse
”Vi kan naturLigVis ikke gå med tiL,
at nogLe af Vores medLemmer skaL gå
massiVt ned i Løn“, siger kent petersen.
6 Finans april 2011
kritik af roskilde bank-undersøgelse
nyheder
disse amerikanske banker modtog mest nødhjæLp under finanskrisen:
1. Citigroup: 2.548 milliarder kroner
2. Bank of America: 1.798 milliarder kroner
3. Morgan Stanley: 722 milliarder kroner
4. JPMorgan Chase: 693 milliarder kroner
5. Wells Fargo: 574 milliarder kroner
6. Goldman Sachs: 479 milliarder kroner
7. Ally Financial/GMAC: 201 milliarder kroner
8. State Street: 132 milliarder kroner
9. Regions Financial: 108,6 milliarder kroner
10. KeyCorp: 74 milliarder kroner Kilde: The Final Report of the Congressional Oversight Panel Note: De anførte beløb i tabellen er udtryk for den samlede finansielle støtte, som de pågældende banker under finanskrisen modtog i form af likviditetsinsprøjtninger og garantistillelser fra den amerikanske centralbank (Federal Reserve), den amerikanske indskydergarantifond FDIC og den føderale nødhjælpsfond TARP
Den længe ventede advokatundersøgel-
se af Finanstilsynets rolle i forbindelse
med Roskilde Banks krak i 2008 er nu
offentliggjort af Økonomi- og Erhvervs-
ministeriet. Undersøgelsen, der udeluk-
kende er baseret på skriftlige kilder –
cirka 45.900 sider – konkluderer, at Fi-
nanstilsynet overordnet har administreret
i overensstemmelser med reglerne, men
også, at tilsynet på visse punkter har be-
gået fejl eller forsømmelser. Nok så kon-
troversielt konkluderer undersøgelsen,
der helt frikender Økonomi- og Er-
hvervsministeriet, konkluderer, at der er
grundlag for at overveje et tjenstligt
ansvar over for tre embedsmænd i
Finans tilsynet.
”Jeg havde forventet en mere til-
bundsgående undersøgelse af Finanstil-
synets rolle, og det bekymrer mig, at rap-
porten udelukkende skyder på nogle få
medarbejdere i tilsynet. Det er ganske
usmageligt at ansvaret tørres af på med-
arbejderne, og sådan som jeg læser rap-
porten, så frifinder det på ingen måde le-
delsen i Finanstilsynet eller for så vidt den
politisk ansvarlige for området - økono-
mi- og erhvervsministeren. For vi har slet
ikke fået deres rolle og ansvar ordentligt
belyst“, siger Kent Petersen, formand i
Finansforbundet.
Han mener, at der bør gennemføres en
undersøgelse, der langt grundigere kort-
lægger forløbet med skarpt fokus på
Finanstilsynets ledelsesmæssige ansvar
og muligheder for at agere og på det
politiske ansvar.
“Det handler i høj grad om at lære af
forløbet, så Finanstilsynet bliver bedre til
at håndtere lignende situationer i frem-
tiden. og det er altså ikke gjort med at
halshugge nogle medarbejdere. Det er
simpelthen utroværdigt og minder om
ansvarsforflygtigelse“, siger Kent Peter-
sen.
nyheder
hvis du føler, at der bliver scoret for mange mål på dig, trækker du dig lidt mere tilbage, og så er det svært at score i den anden ende. Så kan du vælge at sætte dig hen i hjørnet og bede om en tudekiks, men du kan også bruge din sult og sige: Jeg vil tilbage, jeg il træne bedre og mere end de andre
ToNNy THIERRy ANDERSEN, DIREKTØR FoR DANSKE BANK DANMARK, TIL FINANSWATCH
fynsk fusion godt modtaget
Sparekassen Faaborg og Svendborg Sparekasses i alt 319 medarbejdere kan nu se frem til at arbejde sammen i Fyns største selvstændige pengeinstitut Bank Fyn. det sker efter de to sparekasser har valgt at slå sig sammen. Medarbejderne fik nyheden om fusionen onsdag 2. marts, og de modtog den med blandede følelser.
”Medarbejderne har taget nyheden positivt og nogen med lidt skepsis. det er kommet som en overraskelse, og folk skal lige have tid til at fordøje situationen. Men flere medarbejdere ser også flere udviklingsmuligheder i at være i et større pengeinstitut“, siger Gitte Madsen, tillidsmanden for Svendborg Sparekasse.
”Stemningen er god, ikke mindst fordi meldingen er, at vi ikke skal fyre folk. der vil ske nogle reduktioner over tid, men det kan vi forhåbentligt klare med naturlig afgang. Ambitionen på sigt er at få flere filialer og blive flere medarbejdere“, siger Niels Jørgen ellegaard, fællestillidsmand for Sparekassen Faaborg til Nyhedsbrevet Finans.
de to fusionerede sparekasser har ingen filialer, der lapper over hinanden. Sparekassen Faaborgs 22 filialer dækker det midt og vestlige Fyn, mens Svendborg Sparekasses 7 filialer primært dækker det østlige Fyn. Indtil et samlet administrationshovedkontor bliver etableret i Odense, skal de to sparekassers hovedsæder kører videre, som de plejer i henholdsvis Faaborg og Svendborg./ BV
så meget støtte fik bankerne i usa
Leder
Finans april 2011
Det er jo ikke nogen hemmeligheD, at de finansielle virksomheder har oplevet bedre tider. Flere er krakket,
og nogle døjer stadig med store nedskrivninger. Finansforbundet er villigt til at vise forståelse over for de virksomheder,
der kæmper med krisens efterdønninger. Efter nogle år med rigtig gode lønstigninger aftalte vi derfor med arbejds-
giverne i 2010 en 1-årig forlængelse af overenskomsten, hvor lønstigningerne var yderst beskedne. Så langt så godt.
En ting er, at medarbejderne er ansvarlige, men så forventer vi så sandelig også, at virksomhederne påtager sig et ansvar
over for deres medarbejdere. Det er der desværre adskillige eksempler på, at virksomhederne ikke gør.
Senest har vi her i marts måned oplevet, at Tryg har krævet af sine 350 assurandører, at de som eneste medarbejder-
gruppe skal gå voldsomt ned i løn for at bøde for virksomhedens faldende lønsomhed. Det er klart, at vi som fagforening
for assurandørerne ikke kan gå med til det, og derfor var der ved bladets deadline risiko for, at en konflikt ville bryde ud.
Begivenheder, mens dette blad er blevet trykt og distribueret, har afklaret, om en konflikt er brudt ud, eller om det i
sidste øjeblik trods alt lykkedes at lande en aftale. Det vil man kunne læse om på finansforbundet.dk.
Modsat traditionen i vores sektor viste Tryg i mange måneder slet ingen vilje til at forhandle. og da forhandlingerne
brød sammen, var man meget hurtig med at sende lockoutvarsel. Det ser ud til at være et signal på en kedelig udvikling
på arbejdsmarkedet. Senest har vi set, at it-virksomheden CSC har lockoutet medarbejdere, fordi de ikke uden videre
ville imødekomme virksomhedens krav om massiv lønnedgang.
Finansforbundet er helt uforstående over for denne nye og aggressive stil hos arbejdsgiverne. Vi tror på, at et resultat
ad forhandlingsvejen er bedst for begge parter, og vi mener, at det altid bør være muligt at finde en løsning. Det er jo
det fantastiske ved den danske aftalemodel. Men det er klart, at det kræver, at begge parter er indstillet på at rykke
sig undervejs.
Det er meget sørgeligt, hvis forhandlingerne med Tryg er et forvarsel om en bevidst og uforsonlig stil fra arbejds-
givernes side. Vi håber, de besinder sig – både for kundernes, medarbejdernes og deres egen skyld. n
Næstformand Solveig Ørteby, formand Kent Petersen og næstformand Michael Budolfsen
arbejdsgiverne må besinde sig
’Vi tror på, at et resultat ad forhandlingsvejen er bedst for begge parter
nyheder
finansfolk får erstatning for dePression15 personer med arbejdsbetinget depression har, siden Arbejdsskadestyrelsen ændrede procedure i 2009, fået anerkendt deres depression som en arbejdsskade. Tre af dem er medlem af Finansforbundet
Det er og har altid været meget svært at få
anerkendt en psykisk sygdom som en arbejds-
skade. Fra 2000 til 2010 har Arbejdsskade-
styrelsen modtaget 18.353 anmeldelser om
psykiske arbejdsskader, men kun 1.373 er
blevet anerkendt som sådanne. I de 1.373
sager har det fortrinsvis været mennesker
med posttraumatisk stresssyndrom – der
ofte forbindes med meget voldsomme ople-
velser i krig eller ved alvorlige trusler på livet
– der har fået anerkendt sagerne, og menne-
sker med uspecifik belastningsreaktion, hvor
kravet til belastningen er lidt mindre.
Nu er der imidlertid åbnet en lille dør på
klem for alle de danskere, der hvert år ram-
mes af depression på grund af psykisk belast-
ning på arbejdspladsen. Det er overlæge og
stressekspert på Arbejdsmedicinsk Klinik Bo
Netterstrøm, der har udformet en udredning
omkring sammenhængen mellem stort ar-
bejdspres og depression til Arbejdsskadesty-
relsen. Forskningen tyder nemlig på, at der i
særlige tilfælde kan være udvist så dårlig
støtte fra arbejdsgiverside i forbindelse med
alt for store krav til menneskelig formåen i
forhold til at kunne klare arbejdsopgaver, at
der er en risiko for depression.
Den udredning har nu åbnet op for, at
Arbejdsskadestyrelsen i tilfælde, hvor klage-
ren har været udsat for en særlig belastning,
kan klageren få sin sag vurderet af Erhvervs-
sygdomsudvalget.
Siden den procedure blev iværksat i 2009,
har Erhvervssygdomsudvalget vurderet 32
sager, hvoraf 15 er blevet anerkendt, mens
der er udbetalt erstatning for men eller tab af
erhvervsevne i seks sager.
”Der er ikke tale om, at der er blevet åbnet
op for, at alle kan få anerkendt deres depres-
sioner, for der er rigtig mange betingelser, der
skal være opfyldt, og der er store dokumen-
tationskrav i disse sager, men muligheden
foreligger”, lyder det fra chefkonsulent ved
Arbejdsskadestyrelsen Rikke Nissen.
Hos Finansforbundet ser man med glæde
på de nye muligheder, men mener, at der sta-
dig er lang vej igen.
”Det er jo en meget lille del af alle de
arbejdsbetingede psykiske lidelser, som hvert
år bliver indberettet til Arbejdsskadestyrelsen.
Det er vigtigt, at vi fra politisk side presser på,
så psykisk arbejdsbetinget sygdom som hel-
hed kan blive anerkendt i endnu større grad.
og så kræver det også, at vi får endnu mere
forskning på området“, siger næstformand i
Finansforbundet Solveig Ørteby.
Tre ud af de seks sager, hvor der er givet
erstatning, er personer fra den finansielle
sektor. Blandt andet 50-årige Berit Kjærulff
Rask, der har kæmpet for en anerkendelse af
sin depression som en arbejdsskade siden
2005. Hun fik i første omgang afvist sin sag
ved Arbejdsskadestyrelsen, men har netop
modtaget erstatning for tab af 75 procent
arbejdsevne efter en appel. /SF
8 Finans april 2011
En udenlandsk bankfilial i Danmark har fået en
bøde på 3,7 millioner kroner for en række
overtrædelser af hvidvaskloven. Bankfilialens
brud på hvidvaskloven omfattede blandt
andet flere organisatoriske brister, mangel-
fulde forretningsgange, en række tilfælde af
utilstrækkeligt kundekendskab og manglende
overvågning af faste kundeforhold. Derud-
over havde filialen undladt at indføre procedu-
rer til at kunne afgøre, om en kunde var en
politisk udsat person i et andet land. Ifølge
Finanstilsynet er det den første sag af sin art i
Danmark, og bankens identitet hemmelighol-
des kun, fordi sagen går tilbage til 2009. En ny
bestemmelse fra årsskiftet betyder, at Finan-
stilsynet fremover vil nævne pengeinstitutter,
der overtræder hvidvaskloven, ved navn, når
det har almen interesse.
Millionbøde for hvidvask
berit kjæruLf rask fik anerkendt
sin depression som en arbejdsskade.
Læs hendes historie på side 34-35.
Foto: Stig Stasig
Tør du arbejde sammen med it-folk, der dagligt gør visioner til løsninger?
Så tænk nytVi søger mange højt kvalificerede medarbejdere til en af Danmarks mest attraktive og udfordrende it-arbejdspladser. Læs mere, og send din ansøgning på nykredit.dk/it-job
skingert angreb På banker
nyheder
”Der bor et lille dyr i din bank. Det spiser dine
penge, uden du opdager det. Vi kalder det
pungdyret. Det lever af gebyrmisbruget,
skjulte priser, bankvildledning og elendig for-
brugerbeskyttelse. Hjælp Forbrugerrådet med
at fange pungdyret, så vi kan få anstændige
forretningsmetoder i bankerne“.
Sådan står der i indledningen til en kam-
pagne med ti ønsker til et nyt regeringspro-
gram, som Forbrugerrådet har skudt i gang.
”Vi har valgt at lade det lille pungdyr være et
billede på den behandling, alt for mange for-
brugere får i deres bank. Med kampagnen
beder vi forbrugerne om hjælp til at sætte
fokus på de mangler, der er i systemet, så vi
får et sæt effektive regler, der beskytter mod
uanstændig behandling“, siger Rasmus Kjeldahl,
direktør for Forbrugerrådet.
Han afviser, at pungdyret er et billede på
bankmedarbejderne, som kunderne møder.
”Tværtimod bakker Forbrugerrådet op om
de bankansatte og deres faglighed – og kam-
pagnen sigter også på at sikre de bankansatte
gode arbejdsforhold. Det, vi vil til livs, er struk-
turelle problemer i den måde, bankerne driver
deres forretning på, og metoder, hvor ansvaret
helt og aldeles er hos bankernes øverste
ledelse“, siger Rasmus Kjeldahl.
Finansforbundets næstformand, Michael
Budolfsen, finder det naturligt, at Forbruger-
rådet kigger på finanssektoren ud fra forbru-
gernes vinkel, men dele af indholdet i kampag-
nen undrer ham.
”Generelt er tonen for skinger, og når de i et
af de ti punkter kræver, at sammenblandingen
af rådgivning og provision skal afskaffes, kan
det opfattes direkte misvisende. Den enkelte
bankrådgiver modtager nemlig ikke provision
og har aldrig gjort det“, siger han.
over for Finanswatch afviser Forbruger-
rådets direktør, at kampagnen selv vildleder,
sådan som kampagnen hævder, at banker gør.
”Vi trækker selvfølgelig en problematik
skarpt op, og det her er ikke en gennemgang
af bankernes regnskaber. Den her kampagne
handler om at trække nogle skjulte problem-
stillinger frem i lyset. og det synes vi er lykke-
des godt“, siger Rasmus Kjeldahl.
Finansrådet kalder Forbrugerrådets kam-
pagne for et usagligt manifest.
”Det er en usaglig og stærkt fejlbehæftet
kampagne“, siger Finansrådets direktør, Jørgen
Horwitz, til Finanswatch og henviser til, at der
allerede er lovgivning på langt de fleste af de
punkter, som Forbrugerrådet tager op.
Finansforbundet mener heller ikke, at kam-
pagnen er anstændig.
”Jeg bryder mig ikke om, at man angriber
sektoren over en bred kam. Det er ikke
anstændigt af Forbrugerrådet, og det har sek-
toren ikke fortjent. Langt de fleste banker
opfører sig ordentligt og anstændigt. Lad os
fokusere dér, hvor udfordringen er, i stedet
for“, siger Michael Budolfsen.
Du kan læse mere om kampagnen ”Anstæn-
dige banker, tak” på forbrugerraadet.dk. /CJO
10 Finans april 2011
”det er ikke anstændigt af forbrugerrå-
det at angribe sektoren oVer en bred
kam”, mener michaeL budoLfsen, næst-
formand i finansforbundet
”Der bor et lille dyr i din bank. Det spiser dine penge, uden du opdager det”, hedder det i Forbrugerrådets kampagne ”Anstændige banker, tak“
Verdens indekset
SKAGEN Global800
400
200
100
1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010
Billeder siger mere end ord
Kunsten at anvende sund fornuft
Ved kåringen af Årets Investeringsforening blev vi nr. 1 i 2007 og 2009 samt nr. 2 i 2008 og 2010
Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast, som vil afhænge af bl.a. markedsudviklingen, forvalterens dygtighed og fondens risiko. Afkast kan blive negativt som følge af kurstab.
Dir
ecto
r.dk
Ved kåringen af Årets Investeringsforening blev vi
Fik du læst SKAGEN Fondenes brochure til professionelle rådgivere?Billeder siger mere end ord, og vores resultater taler for sig selv. Men for alle som godt kan lide fakta, har vi samlet et overblik over vores fonde og investerings-fi losofi i en enkel brochure. Ønsker du fl ere eksempla-rer af brochuren eller har du yderligere spørgsmål, så kan du ringe til os på telefon 70 10 40 01.
årsregnskaber
Efter to meget turbulente år for pengeinstitutternes regnskaber ser det endelig ud til, at der er opklaring på vej for sektoren. Syndfloden af tab og hensættelser svinder ind
Af Jens Sillesen [email protected]
12 Finans april 2011
rkanen er ved at lægge sig. De skyskraber-høje
bølger, der har knust den ene bank efter den anden
ikke bare i Danmark, men internationalt, bliver
færre, selvom der stadig kan lure farligt vand, der
kan trække et pengeinstitut mod havets bund.
Et blik ud over det finansielle ocean viser tegn på mere
roligt vand. Af de ti største pengeinstitutter havde kun Alm.
Brand Bank røde tal på bundlinjen i 2010, mens der var fire
i samme situation i 2009. Det samlede overskud for de ti
største pengeinstitutter var i 2010 på 12,8 milliarder kroner.
En stor stigning fra året før, hvor det kun var 1,6 milliarder
kroner.
Umiddelbart kunne de tolkes, som et fremragende resultat,
at overskuddet blev ottedoblet. Men set over et længere per-
spektiv er det mere udtryk for en langsom forbedring på vejen
tilbage efter en dyb krise. I jubelårene 2006 og 2007 var det
samlede overskud på 34,5 og 33,6 mia. kr. Sektoren synes
at være på vej i land, men der er stadig faretruende bølger,
lyder analysen fra ATP’s aktiechef, Claus Wiinblad.
“På rejsen hen mod at vi får en normaliseret indtjening, har
vi set forbedringer. Vi er et stykke af vejen, men der er noget
endnu“, siger Claus Wiinblad.
Han ser især ét område, der har stor betydning for sekto-
ren i de kommende år.
”Den faktor, der kan få det til at svinge, er, hvor hurtigt tab
og hensættelser kommer ned på et normalt niveau. De går
kvartal for kvartal i den rigtige retning, men de er stadig på et
højt leje“, siger Claus Wiinblad.
Et kig på tallene bekræfter aktiechefens ord. For de 10
største pengeinstitutter er nedskrivninger og hensættelser
gået fra 45,3 milliarder kroner i 2009 til 25,6 milliarder kroner
i 2010. Et fald på 44 procent. Set i forhold til udlånene ser det
også pænt ud. Faldet er fra 1,65 procent til 0,93 procent.
Claus Wiinblad forventer dog ikke hurtige mirakler.
34.4752006 33.623
2007
5.7822008
1.5752009
12.8082010
mod bedre tider
De ti største bankers overskuD i mio. kr.
13 Finans april 2011
”Når vi har en stor nedtur, som vi har haft nu, så tager det
noget tid, før tabene har arbejdet sig gennem systemet. Så
tabshalen bliver en langstrakt affære. Det tager tid, før vi
kommer på et normalt niveau i sektoren“, siger han.
funding er afgørendeSelvom det går den rigtige vej for sektoren, så kan mørke
skyer igen trække sammen over pengeinstitutterne.
”En af de bekymringer, der ligger i halen på Amagerbankens
krak, er, hvilken betydning det har for bankernes funding. At et
enkelt pengeinstitut går ned, er ikke det afgørende, men
➼
neDskrivninger PÅ uDlÅn
2009 2010 ÆnDring i %
uDlÅn i 2009
uDlÅn i 2010
i % af uDlÅn 2009
i % af uDlÅn 2010
Alm. Brand Bank 1.451 660 54,5 14.823 12.485 9,79 5,29
FIh erhvervsbank 1.177 1.923 63,3 64.134 57.994 1,84 3,32
Nykredit Bank 6.571 1.494 77,3 60.921 59.072 10,79 2,53
Sydbank 1.195 1.400 17,2 73.000 74.500 1,64 1,88
Vestjysk Bank 537 408 24,0 23.874 23.468 2,25 1,74
Jyske Bank 2.658 1.798 32,4 110.592 114.023 2,40 1,58
Arbejdernes Landsbank 309 221 28,5 16.943 16.933 1,82 1,31
Spar Nord bank 584 454 22,3 38.315 39.952 1,52 1,14
danske Bank 25.677 13.817 46,2 1.669.552 1.679.965 1,54 0,82
Nordea Bank danmark 5.113 3.399 33,5 669.735 679.315 0,76 0,50
I ALT 45.272 25.573 -43,5 2.741.889 2.757.707 1,65 0,93
Alle beløb i mio. kr.
neDskrivninger:Tabellen viser udviklingen fra 2009 til 2010. Tabene er sat i forhold til udlånene for at illustrere dem i forhold til bankens størrelse. det er dog ikke det samme som det regnskabsmæssige begreb ”nedskrivningsprocent”. der er tale om koncerntal på nær for Nordea Bank.
overskuD:Tabellen viser udviklingen i overskuddet fra 2009 til 2010. den samlede udvikling i en femårig periode kan du se på grafikken til venstre. der er tale om koncerntal på nær for Nordea Bank, hvor der er tale om tal for den danske del af koncernen.
resultat før skat
2009 2010 ÆnDring i %
FIh erhvervsbank 148 316 314,0
Vestjysk Bank 59 10 116,9
Nykredit Bank 5.202 517 109,9
Nordea Bank danmark 2.201 4.557 107,0
Jyske Bank 597 1.003 68,0
Alm. Brand Bank 1.830 865 52,7
danske Bank 4.755 6.450 35,6
Arbejdernes Landsbank 118 129 9,4
Spar Nord Bank 145 133 8,1
Sydbank 998 558 44,1
I ALT 1.575 12.808 713,2
Alle beløb i mio. kr.
årsregnskaber
➼
14 Finans april 2011
hvordan det påvirker den øvrige sektor. Udgifterne kan stige,
og det vil kunne blive svært for andre pengeinstitutter at få
den fornødne kapital“, siger Claus Wiinblad.
Han anser det som en af de betydeligste udfordringer i den
kommende tid.
”Det er vigtigt at man arbejder proaktiv på at få den nødven-
dige kapital. Det er på sin vis også, det man gør i Danske Bank
med en kapitaludvidelse i øjeblikket. Det er både udtryk for, at
man indfrier hybridlånene og i god tid sikrer sig et styrket
kapitalgrundlag“, siger aktiechefen fra ATP med henvisning til
den igangværende aktieemission, hvor Danske Bank forsøger
at rejse 20 milliarder kroner.
Claus Wiinblad har ikke et bud på, om andre vil følge i Dan-
ske Banks fodspor.
Netto-rente- og gebyrindtægterne for de 10 største er
svagt faldende. Disse indtægter viser indtjeningen på den
mere traditionelle bankforretning som for eksempel udlån. For
Danske Bank er der sket et fald på godt otte procent, mens
Arbejdernes Landsbank har en tilsvarende positiv udvikling.
For Alm. Brand Bank er det stedet, hvor deres regnskab klarer
sig bedst. En stigning på hele 16 procent fra 611 til 711 mil-
lioner kroner. Det er især netto-renteindtægterne, der er ste-
get fra 471 til 553 millioner kroner. For de øvrige pengeinsti-
tutter er der tale om små udsving. Samlet går indtægterne
tilbage med 2,66 procent fra 70,6 til 68,7 milliarder kroner.
Ser man bort fra Danske Bank, så er der faktisk tale om en
ganske svag stigning.
færre kollegerFor de ansatte i otte af de 10 pengeinstitutter betød 2010
færre kolleger. Samlet set gik medarbejderantallet tilbage
med 1.195 eller 2,9 procent fra 41.488 til 40.293. Men tal-
lene snyder lidt. De er for de 10 største pengeinstitutter, der
har overlevet krisen. Amagerbanken gik ned og har givet plads
til Alm. Brand Bank. Det er ikke første gang, at finanskrisen har
betydet udskiftning i top10. også Roskilde Bank og Forstæ-
dernes Bank var oppe i det ”fine selskab“. De er alle forsvundet
enten i fusioner eller på tabernes ø hos Finansiel Stabilitet.
Ifølge årsregnskabet er næsten hver tredje medarbejder
forsvundet i Nykredit Bank fra 2009 til 2010. Forklaringen er,
at en stor del af de medarbejdere som kom til fra Forstæder-
nes Bank i 2009, siden er blevet placeret andre steder i
Nykredit-koncernen. Nykredit har således ikke haft større
afskedigelsesrunder i 2010.
Claus Wiinblad har ikke noget bud på udviklingen af ansatte
i sektoren, men mener, at der vil være stor fokus på en lavere
omkostningsprocent fremover, fordi indtjeningen er under
pres.
Alm. Brand Bank har været pænt fremme med kniven mod
de ansatte. Godt hver tiende er forsvundet på et år. Kun Nor-
dea og Arbejdernes Landsbank har øget medarbejderskaren
og det kun med samlet ni. Så selv om pengeinstitutterne
generelt er ved at nå i land, så har en del af besætningen
ogsså måttet betale stort for det.n
meDarbejDere 2009 2010 ÆnDring i antal ÆnDring i %
Nykredit Bank 1.228 847 381 31,0
Alm. Brand Bank 366 327 39 10,7
FIh erhvervsbank 379 355 24 6,3
Spar Nord Bank 1.530 1.471 59 3,9
Sydbank 2.369 2.284 85 3,6
danske Bank 22.093 21.522 571 2,6
Vestjysk Bank 647 632 15 2,3
Jyske Bank 3.877 3.847 30 0,8
Nordea Bank danmark 7.964 7.968 4 0,1
Arbejdernes Landsbank 1.035 1.040 5 0,5
I ALT 41.488 40.293 -1.195 -2,9
Alle beløb i mio. kr.
ansatte:Tabellen viser udviklingen af ansatte fra 2009 til 2010. der er tale om koncerntal på nær for Nordea Bank, hvor der er tale om tal for den danske del af koncernen.
15 Finans april 2011
Lønfesten i direktionslokalerne i de største pengeinstitutter i
Danmark er stilnet af det seneste år i forhold til tidligere.
Samlet set gik chefernes lønninger op med 5,85 procent, hvis
man ser på gennemsnitslønnen.
Direktionerne i de 10 største banker blev honoreret med i
alt 166,9 millioner kroner i 2010 mod 155,7 millioner kroner
i 2009. Det er en stigning på 8,67 procent. Men renser man
renser tallene for fratrædelsesordninger og sætter dem i
forhold til udviklingen i direktionernes størrelse, så lander
lønstigningen altså på små seks procent.
”Når man sammenligner med direktioner i de internationale
finansvirksomheder, der trods krisen fortsætter med store
lønstigninger, så kan man konstatere, at de danske virksomhe-
der er mere beskedne med lønforhøjelser. Det er naturligvis
positivt“, siger Finansforbundets formand Kent Petersen.
De moderate lønstigninger ser professor Ken L. Bechmann fra
CBS i København som et udtryk for den situation branchen
står i efter finanskrisen.
”over en kam synes jeg, at lønstigningerne er overraskende
ens. Bankerne følger med de andre mindre hjemlige selskaber,
der hænger i krisen og holder lidt igen“, siger Ken L. Bechmann.
Lønstigningen synes ikke af meget i forhold til de stignin-
ger, der var i sektoren i de ”gyldne år“ før finanskrisen. Ifølge
professor Ken L. Bechmann steg direktionslønningerne i denne
periode med mere end 10 procent årligt.
Gennemsnitslønnen på tværs af de 10 banker var på 4,65
millioner kroner i 2009 og 4,92 millioner kroner i 2010. Alm.
Brand Bank ønskede ikke at oplyse, hvor stor en del af udbeta-
lingerne i 2009 der var fratrædelsesgodtgørelse. Derfor er
bankens oplysninger ikke indregnet i gennemsnittet for de ti
pengeinstitutter.
Danske Bank giver deres direktion den bedste gennem-
snitsløn blandt de 10 pengeinstitutter med 6,78 millioner
kroner.
En ændring i direktionens størrelse kan dog også have en
effekt på gennemsnittet. Nye direktører starter typisk på et
lavere løntrin end topdirektørerne. Et godt eksempel er netop
Danske Bank, hvor direktionen er blevet udvidet med en
enkelt plads fra fire til fem. De nye direktører Thomas F. Bor-
gen og Georg Schubiger fik i 2010 en løn, der svarede til 5,6
millioner kroner på årsbasis, mens Peter Straarup fik 9,2 milli-
oner koner. og Sven Lystbæk 8,4 millioner kroner. Så når
bankdirektionens lønstigning lander så lavt som 2,3 procent,
så er det på grund af udvidelsen med en ”lavtlønnet“ direktør.
De direktører, der sad i direktionen begge år, fik en lønstigning
på 6,32 procent. n
lønfesten stilner afDirektørerne i landets ti største penge-institutter fik i gennemsnit en lønstigning på 5,85 procent i 2010
Af Jens Sillesen [email protected] Foto: Scanpix
Direktionsløn gns løn 2009
gns løn 2010
ÆnDring i gns løn
samlet Direk-tionsløn 2009
samlet Direk-tionsløn 2010
ÆnDring i samlet løn %
Sydbank (1) 2,98 3,66 22,96 11,9 12,5 5,0
Nordea Bank danmark (2) 6,01 6,48 7,90 40,0 47,5 19,0
Spar Nord bank 2,23 2,33 4,48 6,7 7,0 4,5
Jyske Bank 4,69 4,90 4,40 19,9 19,6 1,7
danske Bank 6,63 6,78 2,30 28,7 35,6 24,0
Vestjysk Bank 4,47 4,57 2,26 8,9 9,1 2,3
Nykredit Bank 3,35 3,40 1,57 7,9 10,2 29,1
Arbejdernes Landsbank 2,53 2,53 0,00 5,1 5,1 0,0
FIh erhvervsbank 6,87 5,90 14,08 10,3 5,9 42,7
Alm Brand Bank (3) x 2,36 x 14,1 5,9 58,2
I ALT (4) 4,65 4,92 5,85 153,5 166,9 8,67
(1) derudover 8,4 mio. i aftrædelsesgodtgørelse i 2010(2) Ændringen i gennemsnitslønnen hos Nordea er tilpasset valutaudsving, da direktionen fik udbetalt løn i euro, svenske, danske og norske kroner(3) Incl. en ukendt fratrædelsesgodtgørelse i 2009(4) Alm Brand Bank er ikke med i gennemsnittet, da det ikke er muligt at udskille fratrædelses godtgørelsen. Alle lønninger er på koncernniveau. Størrelsen på den arbejdende kapital i 2010 er brugt til at bestemme, hvilke pengeinstitutter der er de 10 største.
16 Finans april 2011
Den er ti minutter i 10 i Spar Nord Banks afdeling i Skipperen
i Aalborg. 75-årige Anna står og tripper uden for døren. og
selvom klokken ikke har rundet de 10 endnu, bliver hun lukket
ind. Anna har det nemlig bedst med at være den eneste kunde
i banken. Hvis der er andre kunder, begynder hun gerne at
skælde dem ud. ”Du har grimme sko på“, ”Du skal være stille“.
”Anna føler sig presset af andre kunder“, fortæller 59-årige
Rita Kristensen.
og hvis der er nogen af afdelingens seks medarbejdere, der
ved det, må det være Rita. Hun er filialens eneste kasserer, og
den jobfunktion har hun haft de seneste 38 år – helt tilbage
fra da Spar Nord Bank hed Sparekassen Nordjylland. De sene-
ste ni år i bankens afdeling i Skipperen. og hun kender sine
kunder og elsker dem og jobbet. Det har hun gjort siden den
første dag bag kassen i 1973, hvor hun begyndte i Sparekas-
sen Nordjyllands hovedsæde i Frederikshavn. Nyuddannet
boghandler med en kontoruddannelse fra handelsskolen. Head-
huntet af en lærer, som samtidig også arbejdede i sparekassen.
Dengang eksisterede dankort, giro- eller netbank ikke, og
bankerne efterspurgte kasserere. I sparekassens hovedsæde
havde de seks kasser, der skulle bemandes, og en hovedkas-
serer, der havde ansvaret for at forsyne kassererne med penge
og valuta. Bankerne havde ingen dropskabe med tidslåse,
videoovervågning eller lukkede kassesystemer med automa-
tiserede ind- og udbetalinger. Pengene lå frit fremme hos kas-
sereren. Sedler på åbne hylder og mønterne i en bakke. Penge
var en kontant vare også i folks bevidsthed.
”Dengang sad vi med lister for at finde de forskellige ajour-
føringsposter frem på bankbøgerne. Vi skrev manuelt ind,
hvad kunderne fik indsat eller hævet af penge, i bankbogen.
og når der var rentetilskrivning en gang om året den 31.
marts, var folk helt vilde. De skulle have renten skrevet ind i
bogen, lige så snart den var kommet. Ellers troede de ikke, de
fik den“, griner Rita.
farvel til bankbogen I dag er bankbogen kun et levn fra fortiden i Spar Nord Bank.
For tre måneder siden blev den sløjfet meget imod særlig flere
ældre kunders vilje, som har det bedst med at få skrevet i
bogen. Rita er også ked af, at bankbogen er røget, men hun
forstår samtidig også godt, at det er der, hvor udviklingen er
på vej hen. Hun har selv været med til at hjælpe den på vej. Da
dankortet og netbanken blev indført i midten af 1980’erne og
1990’erne, var hun en af de første til at bestille det.
”Jeg skulle jo være foregangskvinde og sætte kunderne ind
i systemet“, forklarer hun.
I bankens ånd har hun igennem mange år forsøgt at få kun-
derne til at betjene sig selv via kortet, netbanken og filialens
pengeautomat udenfor. Alligevel kommer flere kunder, især
dem over 60 år, ofte ind i filialen og får brugt deres kort hos
Rita. Hende har de trods alt endnu. og det er de glade for.
Udvekslingen af bankbogen med dankortet glider lidt nem-
mere ned, når Rita kan svare ja til spørgsmålet om, hvorvidt de
stadigvæk må komme ind til Rita med deres nye kort.
For nogle kunder kan selvbetjeningen være en umulig
opgave. En af dem er Rune, som er både blind og stum. Rita
tipper ham til at være 40 år gammel, og hun hilser altid på
ham, når han kommer, så han kan høre, det er Rita. Rune er en
skæg fyr. Han kommer to gange om ugen for at hæve penge,
og hver gang giver han Rita 3 kroner. I dag ved hun godt, at
hun skal veksle kronerne til seks 50 ører, men det tog hende
et par forsøg at finde frem til det, første gang hun mødte ham.
Af Berit Villadsen [email protected] Foto: Martin Dam Kristensen
kasserere
bare det holder min tid udDankort, netbank og hæveautomater har på syv år medvirket til at halvere antallet af kasserere i pengeinstitutterne. ”Jeg håber bare, vi kan bevare kassen her og ikke gøre den pengeløs, i den tid jeg er her“, siger Rita Kristensen fra Spar Nord Bank i Aalborg, der har 38 år som vellidt kasserer i ryggen
17 Finans april 2011
Sådan er det med nye kunder. Man skal lige føle sig ind på
hinanden, fortæller Rita.
Hun ved dog ikke, hvorfor Rune altid vil have vekslet de tre
kroner hos hende. Måske er det bare et ritual, ligesom den
80-årige dame, der insisterende altid lægger en karamel hos
Rita som en symbolsk gave på, at hun har været der. og det
med at have været der betyder meget for nogle af Ritas kun-
der. Flere er ensomme, og den bette snak, de får med Rita, kan
måske være den snak, de har fået med et andet menneske
i løbet af en hel dag eller for nogle måske en uge. Så Rita for-
søger at tage sig tid til kunderne, hvis arbejdet tillader det.
røveren rendte med ritaTiden til kunderne er altafgørende og var også medvirkende
til, at Rita efter 22 år forlod bankens tidligere hovedsæde i
Frederikshavn. Hun havde i mellemtiden sagt ja til at være
hovedkasserer. Dengang et prestigefyldt job svarende til en
specialistfunktion i banken i dag. Men da Rita fik buddet i
1993, havde kassererjobbet toppet, for i modsætning til den
afgående hovedkasserer skulle Rita både bestyre hovedkas-
sererjobbet og køre sin egen kasse. Det blev for stressende.
Så efter knap et par år som hovedkasserer søgte væk Rita
væk og kom i 1995 til en lille afdeling med seks medarbejdere ➼
Når jeg siger til kunderne, ’I skal helst bruge kortet og bo-gen’, siger jeg også til mig selv, ’det er godt nok træls, at jeg sid-der her og gør mig selv arbejds-løs’. Jeg er jo bange for, at jeg pludselig skal blive overflødig
18 Finans april 2011
kasserere
i Bangsbo, også i Frederikshavn. Her var hun i seks år, men da
afdelingen skulle gå en mand ned, valgte hun at søge væk
igen. 1. januar 2002 blev hun ansat i Skipperen, og her har hun
været siden. Hun er glad for kassen og har aldrig haft ambitio-
ner om at blive bankrådgiver eller andet i banken. Hun elsker
jobbet, selvom det ikke altid er lige nemt.
Sidste år oplevede Rita to bankrøverier, og de har gjort
deres indtryk. Det er træls, som hun siger. Ikke mindst fordi
det stadig sidder i hende, at det kan ske igen, hvorfor hun har
det bedst med at køre kassebeholdningen helt i bund. For når
en røver smutter af sted med bankens penge, som Rita er
ansvarlig for, løber han samtidig også af sted med en del af
Rita. Selvom bankdirektør Kristian med den bedste intention
forsøger at forsikre hende om, at pengene er lavet af papir og
er ligegyldige i modsætning til Rita. Det ved hun også godt,
men alligevel nager det hende.
fra udvikling til afviklingØget selvbetjening har taget trykket fra kundebesøgene. I
Ritas nærområde har det betydet, at Spar Nord Bank for nylig
lukkede afdelinger og gjorde andre pengeløse. For Rita har det
umiddelbart betydet flere besøg fra ”nye“ kunder, som opvejer
de færre besøg fra Ritas ”gamle“ kunder, som inddragelsen af
bankbøgerne har betydet. Så kundemængden er den samme.
Indtil videre. Men tanken om fremtiden spøger.
”Når jeg siger til kunderne, ’I skal helst bruge kortet og
bogen’, siger jeg også til mig selv, ’det er godt nok træls, at jeg
sidder her og gør mig selv arbejdsløs’. Jeg er jo bange for, at
jeg pludselig skal blive overflødig. Så jeg håber bare, vi kan
bevare kassen her og ikke gøre den pengeløs, i den tid jeg er
her”.
Flere af hendes gamle kassererkolleger fra det gamle
hovedsæde i Frederikshavn er gået på efterløn eller har taget
imod en fratrædelsesordning. Men det kunne Rita ikke tænke
sig. Hun håber, at hun kan blive ved, i hvert fald indtil hun
fylder 62 år.
For kunderne i Skipperen gør Rita Kristensen en forskel.
Især for 75-årige Anna. Da hun kom til kassen for at få sin
månedlige pension udbetalt og fik at vide, at Rita var på ferie,
vendte hun resolut om og gik hjem igen. Så måtte penge og
pension vente. n
farvel til kassererenI løbet af de sidste syv år er antallet af kasserere og kundemedarbejdere faldet drastisk. I 2003 beskæftigede 10.709 ban-
kansatte sig med kundebetjening og kassererarbejde i pengeinstitutter. I 2010 var tallet 5.550, svarende til næsten en halve-
ring af kassererfunktionen. Det viser en opgørelse, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, FA, har foretaget for Magasinet
Finans. opgørelsen er baseret på de seneste lønindberetninger fra FA’s medlemsvirksomheder.
Kigger man på kasserernes andel af den samlede medarbejderstab i 2003 og 2010, viser FA’s opgørelse, at det står endnu
værre til. I 2003 var hver fjerde bankansat beskæftiget med kundebetjening og kassererarbejde. I dag er det kun omkring hver
ottende bankansat, som har den funktion. Ifølge Finansrådet skal reduktionen af kasserer forklares ud fra to udviklingstrends.
”Tidligere gik vi i et vist omfang til filialerne for at hæve penge, købe valuta og betale regninger. Det er alt sammen trans-
aktioner, vi på en nemmere måde i dag kan gøre selv via betalingskort, netbank og nu også mobiltelefonen. En anden forklaring
er, at der er kommet mere og mere regulering over for banksektoren. Det har betydet, at bankerne har behov for mere
backoffice-personale til at overvåge systemer og håndtere risici. De nye medarbejdere har ikke en umiddelbar kundekontakt“,
siger Birgitte Mikkelsen, kontorchef i Finansrådet, som tror, at nedgangen i antallet af kasserere i sektoren vil fortsætte.
”Jeg er ikke i tvivl om, at der sker en yderligere reduktion af antallet af kasserere. Jeg vil ikke spå om andelen, men vi ser
stadigvæk en øget anvendelse af betalingskort og netbank. Behovet for at have kontanter i pungen er mindre. Det i sig selv
taler for, at der bliver mindre behov for de klassiske kassererfunktioner. Men dermed ikke sagt, at kunderådgivningsdelen
forsvinder. Den vil stadig være de“.
➼
Få tilsendt vores medarbejder DVD, der beskriver hvordan det er atarbejde i GrønlandsBANKEN og ikke mindst, bo i Grønland med sin familie
– kontakt HR Chef Patricia Lund Olsen ([email protected])
At bo og arbejde i Grønland er en storslået oplevelse for livet.
Ikke bare for dig, men for hele din familie. Et samfund, en kultur og en natur, der går lige i sjælen og giver gode minder, der vil præge jer resten af livet.
En stilling i GrønlandsBANKEN er en faglig udfordring på højt niveau – med alle muligheder for personlig udvikling, både privat og arbejdsmæssigt. I en full-service bank af vores størrelse, er der desuden gode karrieremuligheder for den rette medarbejder.
I GrønlandsBANKEN arbejder vi ud fra vores 4 kerneværdier; kompetente, ordentlige, engagerede og rummelige og med visionen om at blive Grønlands bedste virksomhed.
GrønlandsBANKEN har hovedsæde i Nuuk og afdelinger i Qaqortoq, Maniitsoq, Sisimiut og Ilulissat, og vi er det førende grønlandske pengeinstitut. GrønlandsBANKEN er en full-service bank med mange og store erhvervs-engagementer og en betydelig privatkundekreds. GrønlandsBANKENs balance er på 4,5 mia kr. og vi er over 100 kompetente medarbejdere.
Det er en stor beslutning – og selvfølgelig har du og din familie mange spørgsmål og tanker om, hvad det betyder at bosætte sig i Grønland. Start med at få tilsendt vores medarbejder DVD, der beskriver hvordan det er at arbejde i GrønlandsBANKEN og ikke mindst, bo i Grønland med sin familie.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Med venlig hilsenGrønlandsBANKEN
www.banken.gl
Er du på udkig...
– efter nye oplevelser og udfordringer?
GrønlandsBANKEN hjælper dig med:
• Bolig til hele familien• Den praktiske del af flytningen• Transport af flyttegods• En årlig hjemrejse i forbindelse med ferie
20 Finans april 2011
amagerbanken
Af Elisabeth Teisen [email protected] Foto Alex Tran og Christoffer Regild
”For fanden. Vi har kæmpet til ingen verdens nytte. Nu sidder
vi på tømmerflåden igen efter at være blevet reddet to
gange“, siger Martin Didriksen, investeringsrådgiver i Ama-
gerbankens odense-afdeling.
Men det betyder ikke, at han har mistet modet.
”Stemningen er da lidt trykket, men der skal heller ikke så
meget til at løfte den. Først og fremmest har de seneste 2½
års kamp bundet os enormt stærkt sammen“.
”Vi har været helt nede, helt oppe og helt nede igen. Kon-
kursen har egentlig ikke rystet os særligt. Vi har været så
meget igennem, og nu er det i det mindste helt konkret“, siger
erhvervskundemedarbejder Bjørn Nielsen fra samme afdeling.
En af de begivenheder, der fik glæden tilbage blandt de 17
medarbejdere i odense-afdeling, var, da en kollega, der havde
sagt sin stilling op, trak opsigelsen tilbage. Hun havde ikke
hjertet med i det nye job.
”Det siger jo lidt om, at vi er et meget stærkt team, som
gerne vil blive sammen. Vi er ikke bare kolleger, vi er kommet
tættere på og kan tyde hinandens signaler. Det hjælper meget
i den ellers trælse situation“, siger Bjørn Nielsen.
Grundlæggende er de to da bekymrede for, hvordan det vil gå
afdelingen. Bliver køberen en af de danske regionalbanker,
Sydbank eller Spar Nord, er en filial i odense i fare, da de begge
er der i forvejen.
”Men vi er sådan set helt ligeglade med, hvilket skilt der
kommer til at stå på døren. Det vigtige er, at vi får lov til at
blive sammen“, siger Martin Didriksen.
På trods af sammenholdet er et af de afgørende spørgsmål
for langt de fleste af de 450 medarbejdere, om de skal hytte
deres eget skind og skynde sig ud at finde et nyt job, eller om
de skal vente og se tiden an.
14 dage efter konkursen havde allerede 22 sagt deres
stillinger op.
trist og tragisk, men lærerigtValutadealer Niels Pryts, investeringsafdelingen, er én af dem,
der er ret sikker på, at han ikke kommer med over i en ny bank,
men han tager alligevel situationen med ro.
”Jeg tror ikke, vi skal gøre os forhåbninger om, at en køber
også vil have investeringsafdelingen. Men det får mig ikke til
at ligge søvnløs. Efter granatchokket går livet videre. Det er da
fint med en uvildig undersøgelse, og selvfølgelig skal ansvaret
placeres. Men i bund og grund kan jeg ikke bruge det til noget
som helst. Sket er sket“.
Han satser på, at han får god tid til at søge nye græsgange
efter en opsigelse, der forhåbentligt indebærer en fritstilling.
22 havde sagt deres job op 14 dage efter konkursen, men de øvrige 450 medarbejdere i Amagerbanken har ikke mistet modet. ”De seneste 2½ års kamp har bundet os enormt stærkt sammen”, siger investeringsrådgiver Martin Didriksen
krakket gør os ikke søvnløse
det er også en arbejdsPlads”Jeg skal ikke gøre mig til dommer om, hvorvidt Amagerbanken kunne være reddet eller ej. Men det er utroligt bekymrende, hvis ikke alle muligheder er udnyttet. For kundernes skyld, for aktionærernes skyld og sidst men ikke mindst for medarbejdernes skyld”, siger Finansforbundets formand, Kent Petersen.
Kent Petersen påpeger, at der er en trist tendens til at glemme medarbejderne i alle de diskussioner, der har været i kølvandet på Amagerbankens kollaps.
”Nu er det vigtigt hurtigt at få afklaret situationen, for ventetiden er opslidende for medarbejderne. Men det skal ikke være med et hastværk, som hindrer det bedst mulige salg, der tilgodeser, at der bevares så mange arbejdspladser som muligt”.
21 Finans april 2011
”Jeg opfatter egentlig bare det, der sker nu, som en parentes i
min professionelle karriere. Det er trist og tragisk, at en gam-
mel hæderkronet bank går ned, og det er synd for amagerka-
nerne, at de mister den lokalbank, de har støttet så trofast,
men det har også været lærerigt. Vi har lært at agere i kritiske
og vanskelige situationer, og det kan man altid tage med sig“.
Niels Prytz har taget sine forholdsregler og har ud over
a-kasse-medlemskabet tegnet en lønforsikring.
”Det eneste, der kan forstyrre min nattesøvn, er min dat-
ters kolik. Herregud, verden bliver jo ikke ved med at være i
sort. Det går op og ned. Bare for fire år siden kunne man dår-
ligt gå forbi en bank uden at få tilbudt et job. og på trods af
krisen er arbejdsløshedsprocenten i vores sektor på kun 1,8.
Så ja, jeg er fortrøstningsfuld“.
bedre med tillid end panikFilialdirektør Lis Eilertsen har ansvaret for 20 medarbejdere i
bankafdelingen, personalebanken og fokusafdelingen på Ama-
gerbrogade. Ud over selv at skulle håndtere krisen skal hun
være opmærksom på trivslen i afdelingen.
”Det var da et kæmpechok for os. Vi havde troet på det. Vi
var forberedt på et rigtigt dårligt 2010, men at vi derefter
kunne begynde at tjene penge. Så ja, vi er frustrerede og kede
af det. For mig går det egentlig bedst, når jeg er på arbejde.
Det er, når jeg kommer hjem, tungsindigheden en gang imel-
lem får overtaget. og i afdelingen svinger det meget, ligesom
det svinger meget for hver enkelt. Nogle dage er præget af
handlekraft og gåpåmod, andre dage bliver man stille, indad-
vendt og bekymret. De dage får man ikke meget fra hånden“,
siger Lis Eilertsen.
Hun råder sine medarbejdere til at tage situationen i egen
hånd og hver især gøre sig sine overvejelser om, hvorvidt man
vil afvente situationen eller gøre noget aktivt her og nu.
”Det er meget individuelt, men jeg synes, det er vigtigt, at
man ikke gør noget i panik. Man skal have sig selv med i det.
og at finde et nyt job er en proces, der tager tid. Vi har valget.
Vi er attraktive. Vi er kompetente og har en solid baggrund, så
vi skal ikke bare tage det første det bedste“.
og hun bryder sig ikke meget om den mudderkastning, der
er i gang for øjeblikket.
”De beslutninger, der blev truffet, blev truffet, da man
mente, det var det rigtige i situationen. En samlet bestyrelse
og direktion har jo ikke haft til hensigt at køre Amagerbanken i
sænk. Vi bliver nødt til at kigge fremad. Det er fint med en
uvildig undersøgelse, men internt skal vi stoppe diskussionen,
så vi ikke mister tiltroen og loyaliteten til den nuværende
ledelse. Vi skal bruge tiden på det, vi kan påvirke, og det er at
sikre det bedste grundlag for salg. Resten må vi have tillid til at
andre klarer“. n
”det eneste, der kan
forstyrre min nattesøVn,
er min datters koLik“,
siger nieLs pryts
”konkursen har egentLig
ikke rystet os særLigt.
Vi har Været så meget
igennem, og nu er det i
det mindste heLt konkret“,
siger bjørn nieLsen
”for mig går det egentLig
bedst, når jeg er på arbejde.
det er, når jeg kommer
hjem, tungsindigheden
en gang imeLLem får oVer-
taget“, siger Lis eiLertsen
”stemningen er da
Lidt trykket, men der
skaL heLLer ikke så meget
tiL at Løfte den“, siger
martin didriksen
22 Finans april 2011
økonomi
23 Finans april 2011
En række økonomer ser kraftige tegn på, at krisen i banker og
finansielle institutioner helt sikkert vil føre til en lang og dyb
depression. Gruppen af økonomer kaldes perma bears, hvilket
dækker over en altoverskyggende karakteristik: Nemlig et
permanent sortsyn på tilstanden i verdensøkonomien.
Efter finanskrisen har det ikke skortet på bagkloge skepti-
kere i den finansielle verden. Men selv da ejendomsmarkedet
buldrede af sted, og Wall Street tjente formuer, prædikede
perma bears dommedag og enden på vestlig økonomis domi-
nans.
Det blev de ikke populære af. Flokken af perma bears
levede en ussel tilværelse. De blev latterliggjort og erklæret
ude af trit med virkeligheden og fremskridtet. Nogle i gruppen
af perma bears vænnede sig i den grad til deres isolation, at
de begyndte at tage på arbejde iført en mundering, der i
finansverdenen virkelig udstrålede anti-establishment: San-
daler med tennissokker og T-shirt. Der var jo alligevel ingen,
der tog dem alvorligt.
I dag er situationen en anden. Mange af dem er blevet
ophøjede til superstjerner.
Én, der har oplevet turen fra outsider til superstar, er briti-
ske Albert Edwards fra Societé Generale, der i dag kan trække
fulde huse til sine apokalyptiske foredrag om verdensøkono-
mien. Stadig iført sandaler prædiker han: “Den globale øko-
nomi er dødsens syg. Det faktum, at den har forsøgt at rejse
sig fra sygelejet for at udføre en hidsig irsk dødedans, er mere
et resultat af den finansielle morfin og steroider, som er blevet
pumpet ind i dens udsultede krop, end en egentlig mirakelkur“.
Sådan skrev Albert Edwards for nylig i en analyse. Han
forudser en lang, dyb recession, et fald på verdens børser i
størrelsesordenen 60 procent og ude af kontrol-inflation på
20-30 procent.
Det kan være svært at se, hvorfor mere end 600 menne-
sker vil stimle sammen til et foredrag med Albert Edwards for
at få serveret den form for depressiv retorik.
Men grunden til, at gruppen af perma bears begynder at få en
skare af tilhængere, skal måske ses i sammenhæng med, at
flere af de ting, der netop nu udspiller sig, faktisk er i direkte
forlængelse af nogle af de forhold, som perma bears har talt
om i årevis.
og det gælder ikke kun Wall Street og de store internatio-
nale banker, men også forholdene i Danmark, hvor Amager-
bankens nylige krak er en påmindelse om, at finanskrisen sta-
dig gemmer på overraskelser.
Internationalt er situationen, at både engelske og schwei-
ziske storbanker kæmper for at samle kapital ved obligations-
udstedelser, også hjemlige Danske Bank har varslet en kapi-
talforhøjelse. og med Amagerbankens krak og efterfølgende
nedgradering af flere danske bankers rating er det vist tyde-
ligt, at noget er på færde.
bankerne kan ikke låne penge udSteven Ricchiuto er en lille, trind mand med briller, der har det
med at glide ned ad næsen. Hans storsmilende væsen kan man
kun vanskeligt forbinde med sortsyn. Men ikke desto mindre
er analytikeren fra finanshuset Mizuho også en af de mest
inkarnerede perma bears.
Hans negative syn på bankernes sundhed baserer sig på
en analyse af kreditpolitik. Bankerne er dybt hæmmede af de
dårlige lån, som de stadig har på bøgerne. Det smitter af på
mindre virksomheder, der ikke kan låne, og i den omstillings-
fase er det forbrugeren, der i sidste ende kommer til at gå
gennem et årti med kartoffelkur. Tankesættet er ikke så
meget, at der kommer en ny krise, men mere, at krisen aldrig
rigtig forlod systemet, forklarer han til Magasinet Finans.
”Folk forstår ikke, at krisen ikke er overstået. Bankerne,
som styrer kredit til forbrugere og virksomheder, har slet ikke
muligheden for at låne ud“, siger Steven Ricchiuto, der påpe-
ger, at mainstream økonomer venter på, at forbrugernes
opsparingsrater daler.
Af Stephan Alsman, freelancejournalist Illustration Mikkel Henssel
Der findes et specielt folkefærd af økonomiske iagttagere, der ser dommedag bag hvert gadehjørne. Ifølge perma bears, som de kaldes, var finanskrisen kun en optakt til en langt større og mere omfattende depression, som den vestlige verden nu er på vej ind i de første stadier af
sortseere har lyse tider
➼
24 Finans april 2011
økonomi
No chance! Lyder det kategoriske svar fra ham.
”Forbrugerne har ingen anden mulighed end at opspare
langt mere, end de gør i dag. og pengene vil ikke blive brugt
på huse og lejligheder. De, der for få år siden var husejere, vil
nu skulle leje deres huse. Der er ingen, der kan låne dem
penge“, lyder det.
Under samtaler kan perma bears fremstå lidt som den stæ-
dige og genstridige debattør under et overrislet middags-
selskab: Stædigt hamrer de deres argumenter igennem uden
at ville lytte til de mere moderate gæster omkring middags-
bordet, der foretrækker fred, fordragelig og hyggelig
omgangstone. Mange af dem har stået på sidelinjen i så mange
år, at tanken om at søge mod midten i en form for konsensus-
søgning er dem totalt fremmed.
Selv om perma bears har fået en del respekt og tilhængere
på det sidste, så skaber det stadig ikke venner på Wall Street
at tale om nedgang og depression. De fleste perma bears og
alle deres mainstream kolleger arbejder nemlig ved banker og
finanshuse, der lever af at servicere økonomien.
“Jeg sad til en frokost forleden med en lang række af øko-
nomerne på Wall Street. og, altså, igen var jeg omtrent 300
procent mere negativ end alle andre“, lyder det fra Steven
Ricchiuto, der dog ikke ryster på hånden.
“Sandheden er jo, at verdensøkonomien ikke er i stand til at
dække de checks, som mainstream økonomer udskriver“,
siger han og trækker på skuldrene.
Lang nedtur forude i danmarkFor perma bears er situationen i Danmark en klar illustration af
de problemer, der udspiller sig i banksektoren. Siden Amager-
bankens krak den 6. februar har danske banker haft højere
omkostninger til funding på de internationale lånemarkeder
end andre banker i Norden. Det blev ikke bedre, at Moody’s
Investors Service 10 dage senere sænkede ratingen for fem
danske banker, herunder Danske Bank. Det får iagttagere til at
forudse et udskillelsesløb i den danske banksektor. og særligt
mindre banker er i en sårbar situation.
“Det ligger i kortene, at der vil være færre banker“, sagde
Ulrik Nødgaard, direktør for Finanstilsynet, i et interview med
nyhedstjenesten Bloomberg.
og når selv den hjemlige tilsynsmyndighed er skeptisk over
for situationen, så skulle man måske helt lade være med at
præsentere det danske scenario med en nylig bankerot og
nedgradering af flere bankers rating for pessimister som
perma bears. For svaret, ja, opmuntrende er det ikke.
For Steven Ricchiuto er det alt sammen noget, der vil gøre
nedturen og kartoffelkuren i Danmark længere. For når det
bliver dyrere og sværere at låne på de internationale lånemar-
keder på grund af den lavere rating, så rammer det hele øko-
nomien. “Bankerne kæmper for at få større kapitalreserver,
men samtidig kræver de flere ressourcer til at vedligeholde
deres dårlige lån. Kort sagt, så er vi i en periode, hvor ban-
kerne stadig er i gang med at løse deres problemer. og jeg er
sådan set ligeglad med de store banker. Det er de små banker,
der har understøttet mindre virksomheder, og som er hjertet
i ethvert forsøg på jobskabelse, og det er præcis de banker,
der virkelig lider for tiden“, lyder det.
Perma bears, der i årevis har været på tværs, har det i
nogle tilfælde svært med deres nyvundne popularitet. I nogle
tilfælde er det simpelthen i deres natur at gøre oprør mod
deres egen popularitet.
Den måske mest berømte perma bear er Nouriel Roubini,
der også kaldes Dr. Doom. Men professoren fra New york Uni-
versity, der ser en stor sandsynlighed for en fornyet recession
oven på stigende oliepriser, prøver stædigt at ændre sit image
fra dommedagsprofet til det lidt mere milde ”Dr. Realist“.n
➼
sort syn På verdensøkonomien Perma bears’ svar på tre spørgsmål om verdensøkonomien understreger, at de ikke hører til blandt branchens mest optimistiske økonomer.
1. Er Europa ved at løse sine problemer? Nej. Vil Europas problemer føre til endnu en krise? Ja. Er der flere statsbankerotter på vej? Svaret er selvsagt ja for skeptikere som Albert Edwards, der ser det som helt uundgåeligt. “Det er ikke nødvendigt at være Dr. Doom for at forvente, at patienten i Europa kollapser i en ny dyb koma, efter at hjælpepakkerne forsvinder“, skrev Albert Edwards i et notat, hvor han refererede til sin perma bearkollega Nouriel Roubini. 2. Er USA’s genopretning på rette vej? Nej. “Det er måske her, at der er mindst tvivl. Vi ser ingen tegn på bæredygtig vækst i USA. Snarere er der tale om en gentagelse af sidste års sløve stilstand“, siger den britiske perma bear Bob Janjuah. Essensen er, at det hele afhænger af job. Forbrugeren hænger stadig i skorpen, og eftersom bankerne ikke kan låne til vækst, må al jobskabelse komme fra opsparing, og det ser perma bears som tvivlsomt. 3. Vil Asien gå ned i gear? Hvordan og hvornår? Perma bears ser det som uundgåeligt, at Asien vil gå ned i tempo. “Alle emerging markets vil opleve depressioner. At vækste hurtigt og effektivt skaber bobler, og prisen kommer altid i form af en depression“, siger Steven Ricchiuto.
KONTAKTANNONCE
Bly viol søger kontant partnerEr der mon hjerterum til mig derude et sted?
Jeg fylder ikke så meget i landskabet, men du får virkelig noget for pengene, for jeg fremtræder altid elegant og stilfuldt. Altid med største diskretion og altid lydhør.
Mit klassiske look matcher alle slags indretninger og jeg har masser af kapacitet. Jeg elsker tal og tæller meget
hurtigt. Jeg går ind for organiseret opbevaring, høj sikkerhed og effektivt overblik.
Jeg kan både tage imod og give masser igen. Effektivitet og loyalitet er mit motto. Derfor svigter jeg aldrig under pres
og siger aldrig nej til en tømning. Tag godt imod mig. Jeg lover at passe rigtigt godt på pengene.
Ring til mig på 63127540 og hør mere om hvad jeg gør for penge...
Kompakt, praktisk og MEGET stille
CTcoin Danmark A/S er Danmarks førende udbyder af kontanthåndteringsløsninger samt teknisk service
til pengeinstitutter og detailhandlen.
CTCOIN_annonce_final.indd 1 24/01/11 14.32
Advokat Christa Westergaard blev valgt ind i Salling Banks
bestyrelse torsdag 17. marts. Dermed kom andelen af kvinder
i bankens bestyrelse op på 50 procent, da bestyrelsen nu
består af tre mænd og tre kvinder. Det er første gang i Dan-
markshistorien, at så høj en andel af kvinder sidder i bestyrel-
sen for en børsnoteret virksomhed. Den administrerende
direktør, Peter Vinther Christensen, forventer, at den høje
kønsfordeling vil have en positiv afsmitning på bankens for-
retning.
”På den længere bane vil det helt bestemt have en positiv
effekt, at vi har så høj en andel af kvinder i bestyrelsen. Det
skyldes, at mænd og kvinder har en forskellig tilgang til at løse
opgaver, og fordi bestyrelsen kommer til at afspejle det miks,
vi har i banken mellem mænd og kvinder. Det er utroligt posi-
tivt“, siger administrerende direktør for Salling Bank Peter
Vinther Christensen.
Han understreger, at valget af kvinderne i bestyrelsen skyl-
des, at de har en god forretningsmæssig sans og er funderet i
det lokale samfund i Skive, hvor banken har sit hovedsæde.
Salling Bank har seks bestyrelsesmedlemmer i alt. De to med-
arbejdervalgte er også fordelt mellem en kvinde og en mand.
nej til kvoterI Finansforbundet glæder man sig over, at Salling Bank har fået
en ligelig fordeling af mænd og kvinder i bestyrelsen på eget
initiativ.
”Jeg synes, det er positivt, at Salling Bank viser vejen mod
en mere ligelig kønsfordeling i bestyrelsen. Dermed beviser
Salling Bank også, at kønskvotering ikke behøver at være et
redskab for at få ligelig fordeling af mænd og kvinder i ledende
poster“, siger formand for Finansforbundet Kent Petersen.
Ligestillingsminister Lykke Friis (V) er også begejstret over
den høje andel af kvinder i bestyrelsen og roser Salling Bank
for at få flere kvinder i bestyrelsen ad frivillighedens vej.
”Salling Bank er et godt eksempel på, at det er muligt at
styrke mangfoldigheden uden kvoter. Målet er ikke, at virk-
somheder skal nå en bestemt procentsats af hvert køn, men
at de udpeger dem, der kan bidrage mest til bestyrelsen. Det
kræver, at de afsøger hele kandidatfeltet – både blandt mænd
og kvinder“, skriver Lykke Friis i en pressemeddelelse.
I de 10 største banker i Danmark indtager kvinderne 24 ud
af i alt 111 bestyrelsesposter ifølge en undersøgelse, som
Nyhedsbrevet Finans har foretaget. Det svarer til, at 22 pro-
cent af medlemmerne er kvinder. Det er dobbelt så mange
som landsgennemsnittet for kvinder i bestyrelser i store dan-
ske virksomheder – her er tallet 10 procent. n
Salling Bank er både det første pengeinstitut og den første børsnoterede virksomhed i Danmark, der har 50 procent kvinder i bestyrelsen. Til sammenligning er 21 procent af bestyrelsesmedlemmerne i de 10 største pengeinstitutter kvinder
Af Mette Tolling, [email protected]
50 Procent kvinderi bankbestyrelse
26 Finans april 2011
nyheder
Sydinvest BRIK har siden afdelingens start i 2004 præsteret et afkast på 261,5 %*). Det har kunnet lade sig gøre, fordi afdelingen investerer i aktier fra fire lande, Brasilien, Rusland, Indien og Kina, som samlet udgør et af verdens store vækstlokomotiver. Kina har overhalet Japan og er dermed verdens næststørste økonomi. Denne rolle bliver ikke mindre i fremtiden.
Kina og Indien fører an på grund af meget unge befolkninger og en voksende arbejdsstyrke. Brasilien og Rusland supplerer fint som storleverandører af energi samt råstoffer og bliver dermed en væsentlig del af væksthistorien, som tiltrækker udenlandsk kapital. Den kan investeres i ny teknologi, som fremmer produktiviteten, og ikke mindst i infrastruktur, der muliggør transport af råvarer og færdigvarer. Det understøtter væksthistorien og velstandsstigningen i BRIKlandene.
Grobunden er hermed lagt for en betydelig langsigtet vækst i virksomhedernes indtjening og dermed aktiekurserne. I det nære perspektiv kan det langsigtede potentiale blive over
skygget af mange økonomiske og politiske forhold, som kan påvirke risikoappetitten og dermed niveauerne for aktiekurserne. Det har vi bl.a. set eksempler på i starten af 2011. Derfor skal man påregne store kursudsving i afdelingen.
En investering i Sydinvest BRIK er samtidig en investering i de ca. 140 aktier, som afdelingen investerer i. Hermed opnår du en attraktiv risikospredning, således at du til fulde kan nyde godt af den forventede høje vækst i de fire lande og ikke er særlig følsom over for en eventuel negativ udvikling i enkeltaktier.
AFKAST OG RISIKOSydinvest BRIK er velegnet til langsigtet investering med en investeringshorisont på minimum 5 år. Med muligheden for et højt afkast følger også risikoen for negativt afkast. Du bør derfor læse vores brochure og prospekt og spørge din rådgiver til råds, inden du investerer. Det er vigtigt at tage stilling til risikovillighed, tidshorisont og investeringens størrelse i forhold til din samlede opsparing.
Spar op i Sydinvest BRIK– og tillad dig lidt mere ...
Mere informationBestil vores brochure og prospekt gratis på tlf. 74 37 33 00, på www.opsparing.nu eller sms BRIK til 1241 og få tilsendt vores brochure.
Smstjeneste: Pris 0 kr. + alm. smstakst.Udbydes af Sydinvest, Peberlyk 4, 6200 Aabenraa,tlf. 74 37 33 00.
Brancher vi investerer i pr. 1/3-2011
*) Pr. 1/32011. Der er tale om afkast siden april 2004 med geninvestering af udbytter i afdelingen. Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast.
ØvrigeSundhedspleje og personlig service
Forbrugsgoder
Konsumentvarer
Industri
Energi Materialer
Finans
15605 Sydinvest BRIK_aktiv_2011 230x297.indd 1 22/03/11 11.31
28 Finans april 2011
Duften af nybagt brød til morgenmødet. Kontorelevens nye parfume. Den syntetiske stank fra det nye mødebord. Du omgiver dig med lugte på jobbet, og de er med til at styre, hvor produktiv du er
indekLima
lugtesansen På arbejde
Træk vejret dybt gennem næsen.
Får du en ren, frisk fornemmelse i næseborene?
Eller er det den kemiske lugt af rengøringsmidler,
der fylder luften på kontoret?
”Vi omgiver os af lugte overalt. Det eneste, der
ikke udsender lugte, er glas og marmor. Magasinet,
du sidder med i hænderne, fugemassen omkring
vinduerne, kopimaskinen og selv den kontorstol, du
sidder i, lugter. Stolen lugter af tekstil, af det kun-
stige materiale, den er polstret med, og med tiden
kommer den også til at lugte af støv. Måske lægger
du ikke umiddelbart mærke til det, fordi du vænner
dig til lugtene. Men du registrerer alligevel lugten
og bliver påvirket af den, for lugtesansen er eks-
tremt følsom – ja faktisk skal der en million gange
færre molekyler til, hvis du sammenligner med
andre sanser”, forklarer Peder Wolkoff fra Det
Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Han er professor i indeklima og forsker i lugtens
betydning for vores velbefindende på jobbet.
Lugten påvirker vores følelser Lugtenerven sidder i næsen og har et kompliceret
samspil med hjernen. Den registrerer lugte igennem
tiden og kan på et nanosekund sende stærke min-
der fra barndommens gymnastiksal eller mormors
køkken.
”Vi forbinder lugte med positive og negative
følelser, også selvom vi kun er bevidste om lugte i
starten, når vi møder dem. Når vi har vænnet os til
en lugt, lægger vi ikke længere mærke til den. Men
undersøgelser viser, at det er muligt at påvirke
oplevelsen af lugten, og her spiller information en
stor rolle”, forklarer Peder Wolkoff og fortsætter:
”Det betyder, at det nye mødebord, du tror
kommer fra Bilka, sandsynligvis vil give dig mere
negative følelser, end hvis du tror, bordet er købt i
Illums Bolighus. I sidste ende har de følelser betyd-
ning for, hvordan du oplever indeklimaet og det
sundhedsmæssige på arbejdspladsen. Derfor er det
vigtigt at informere grundigt om for eksempel nye
møbler eller de nye kontorlokaler, I skal flytte ind i.
Forklar, hvilke materialer der er anvendt, hvorfor de
lugter, at det er uskadeligt, og at lugten forsvinder
hurtigt”.
når lugten gør dig utrygSelvom du til daglig næppe ofrer en tanke på, hvor-
dan der lugter på kontoret, så arbejder din lugte-
sans konstant for at fortælle dig, om du har grund
til at føle dig tryg.
”De lugte, som du er på kanten af at kunne regi-
strere, kan virke mere distraherende end lugte, som
du kender godt. Hvis der er en snært af en lugt,
som du ikke kan placere, bliver du utryg”, forklarer
Peder Wolkoff.
”Vi ved, at en negativ lugt, som du måske ikke
kan identificere, kan få dig til at opleve dit helbred
som dårligere end normalt. Skuespillerne og san-
gerne på Det Kongelige Teater oplevede for år til-
bage sådan en situation. Efter at de havde taget en
ny bygning i brug, begyndte de at få det dårligt.
Det viste sig, at man havde anvendt en fugemasse,
som afgav en meget ubehagelig hvidløgsagtig lugt.
Den var egentlig ikke farlig. Men lugten var ubeha-
gelig og gav en følelse af utilpashed”.
snavset tæppe gav flere fejlI sidste ende kan negative følelser omkring lugten
på jobbet få direkte indflydelse på bundlinjen. Det
viser forskning.
”Lugte har direkte indflydelse på effektiviteten.
Danmarks Tekniske Universitet, DTU, har lavet flere
interessante undersøgelser, som dokumenterer det”.
I et forsøg spillede et aflagt tæppe fra et dansk
rådhus en stor rolle.
En gruppe mennesker skulle læse korrektur, lave
matematiske beregninger og tekstbehandling i et
rum fem timer ad gangen. Personerne skulle vur-
dere, om luftkvaliteten var god, om de kunne kon-
centrere sig, om de fik hovedpine og måske følte
irritation i øjne, næse eller hals.
I én periode arbejdede forsøgspersonerne i et
rent rum. I en anden periode blev det 20 år gamle
rådhustæppe lagt på gulvet.
”Det viste sig, at når forsøgspersonerne kom ind
i rummet med tæppet, følte de i starten, at luften
var dårlig. Men de vænnede sig hurtigt til den. Til
gengæld faldt koncentrationen. De arbejdede lang-
sommere og lavede flere fejl”.
drop duftlysEn amerikansk undersøgelse fra det nationale insti-
tut for arbejdsmiljø og sikkerhed viser også, at det
betaler sig at forbedre luftkvaliteten på arbejds-
pladsen.
”Hvis vi groft omsætter den amerikanske under-
søgelse til danske forhold, kan erhvervslivet spare
rigtig mange penge om året på grund af færre
sygedage og tab af produktivitet, hvis de forbedrer
luftkvaliteten”, siger Peder Wolkoff og understre-
ger, at de syntetiske duftfriskere, der findes på
markedet, slet ikke er det, der skal til, for at skabe
en optimal luftkvalitet.
”God luftkvalitet er det samme som ren luft”,
siger Peder Wolkoff, der ikke ser grund til at parfu-
mere luften på kontoret med duftlys, der fås i de
fleste supermarkeder.
”De skaber en kemisk forurening. I værste fald
omdannes nogle af duftstofferne til formaldehyd,
der kan give slimhindeirritation, og meget små par-
tikler, der når ned i lungerne“. n
Af Hanne Hauerslev, freelancejournalist Foto Lisbeth Holten
29 Finans april 2011
kort om lugte og indeklima › Informer grundigt om materialer og lugte, når I køber nye kontormøbler eller andet til indretningen.
Det samme gælder, hvis I flytter lokaler.
› Stil krav til kontormøblerne – vælg dem med Dansk Indeklimamærkning.
› Luft ud efter behov – og respekter, at behovet er individuelt.
› Tjek luftfiltrene – de skal vedligeholdes, udskiftes og rengøres.
› Stil krav til grundig rengøring – og vælg materialer, der kan tåle det.
› Duftlys og duftfriskere bør anvendes med omtanke, da de kan påvirke indeklimaet.
30 Finans april 2011
temaPSyKISK
NEDSLIDNING
Finans april 2011 31
➼
Danskerne bliver psykisk nedslidte som aldrig før og i sådan en
grad, at mange ender uden for arbejdsmarkedet.
Tallene taler for sig selv. Fra 2007 til 2009 er antallet af
personer, der har fået tildelt en førtidspension på grund af psykiske
lidelser, steget med 55 procent – fra 5.602 i 2007 til 8.691 i 2009. En
nyligt offentliggjort rapport fra oECD viser, at hver anden dansker, der
får et fleksjob eller kommer på førtidspension, lider af psykiske lidelser
såsom angst eller depression.
Inden for den finansielle sektor er tendensen med flere mentalt syge
medarbejdere den samme. Således er antallet af førtidspensioner givet
på grund af psykiske lidelser steget fra 27 i 2007 til 42 i 2009. Finans-
forbundets egne trivselsmålinger viser, at stress, der ubehandlet kan
føre til depression og risiko for evig udstødelse af arbejdsmarkedet, er
et alvorligt problem i sektoren. Den seneste måling fra september 2010
Af Sabina Furbo [email protected] Foto: Territorium
Antallet af danskere, der får tildelt førtidspension på grund af psykiske lidelser, er steget med 55 procent fra 2007 til 2009. For store krav fra arbejdsgiverne og tårnhøje forventninger til sig selv om at være perfekt i alle livets dele sender en stor del af arbejdsstyrken til mental tælling, mener eksperter
ØDElagtinDEni
32 Finans april 2011
➼
blandt 670 medlemmer af forbundet viste, at mere end hver
ottende medarbejder havde helbredstruende symptomer på
stress.
for store forventningerEt voldsomt arbejdspres og større krav øger risikoen for stress
og depression, mener overlæge Bo Netterstrøm fra stress-
klinikken ved Arbejdsmedicinsk Klinik ved Hillerød Hospital:
”Vi ser mange patienter, der grundet arbejdsmæssig
belastning bukker under for presset. Men det handler også
om, at vi er blevet så forbandet effektive og stiller for store
krav til os selv“.
Den opfattelse deler direktør i Arbejdsmiljøforskningsinstitut-
tet Palle Ørbæk.
”De unge generationer er meget ambitiøse. De forventer
af sig selv, at de både skal være perfekte forældre, perfekte
partnere, perfekte på jobbet og de perfekte venner. Der er et
for højt spektrum af ambitioner, hvor man skal være vellykket.
Men det er et samspil mellem forventninger og krav til sig selv
og så krav og forventninger på arbejdspladsen“, siger Palle
Ørbæk.
Bo Netterstrøm får rigtig mange patienter ind fra den
finansielle sektor. Han oplever, at det ofte handler om, at de er
havnet på den forkerte hylde – eksempelvis i et projektleder-
job, som de ikke kan håndtere, eller at de har følelsesmæssige
konflikter med nærmeste leder.
”Vi hører ofte sætningen ’så fik jeg en ny leder’. Dårlig
ledelse er den hyppigste årsag til, at det går galt for mange.
Det er især et problem for dem, jeg kalder flinkeskolepigerne.
Hvis de ikke føler, at de kan indfri lederens forventninger, føler
de sig utilstrækkelige og prøver at arbejde endnu hårdere. Der
er desværre også en tendens til, at virksomhederne forventer
mere, og pligtopfyldende mennesker arbejder hårdere i stedet
for at sætte en grænse. Det er de ofte ikke i stand til, fordi de
mener, at det må være dem, der er noget i vejen med, når de
nu ikke kan indfri forventningerne. Den gode leder skal kunne
se det og regulere arbejdet derefter“, mener Bo Netterstrøm.
Næstformand i Finansforbundet Solveig Ørteby er alarme-
ret over tendenserne.
”Men de er desværre ikke overraskende. Virksomhederne
er nødt til at erkende, at nye arbejdsformer kræver nye ledel-
sesmetoder. ydermere er det vigtigt, at man ude i virksomhe-
derne taler om risikoen for den psykiske nedslidning, for når
temaPSyKISK
NEDSLIDNING
tegn På nedslidning De tidlige tegn på, at en person er psykisk nedslidt, er ifølge direktør ved Arbejdsmiljøforskningen Palle Ørbæk, at medarbejderen:
› har mindre energi
› ikke vover så meget som tidligere
› tager færre opgaver
› har mindre selvtillid
› virker nervøs og bange
33 Finans april 2011
tabuet ikke er til stede, så vil det også være nemmere tidligt at
opfange medarbejdernes signaler. om ikke andet er der jo et
stort incitament i, at man som virksomhed sparer mange
penge ved at passe på sine medarbejdere“, siger hun.
trivslen skal tilbage på arbejdspladsenEn ting er, at så mange medarbejdere har ondt i sjælen – en
anden ting er, at det, der starter som en stresstilstand, ofte
ende i dyb depression og i en sådan grad, at medarbejderne
aldrig vender tilbage til det normale arbejdsmarked. Det er en
falliterklæring, mener Bo Netterstrøm.
”En depressiv tilstand burde aldrig være varig. Hvis man er i
stand til at gribe ind hurtigere med den rette behandling, er
det i gåseøjne blot en tilstand“, siger Bo Netterstrøm.
Han bakkes op af Palle Ørbæk.
”Vi er simpelthen ikke gode nok til at tilbyde den rigtige
behandling i tide, og arbejdspladsen er ikke god nok til at
opdage i tide, at dens medarbejdere er på vej til at være men-
talt udslidte. Arbejdspladsen skal også i højere grad være villig
til at acceptere, at en medarbejder kommer tilbage til tilpas-
sede arbejdsopgaver, mens vedkommende stadig er i behand-
ling. For jo længere tid medarbejderen er væk, jo sværere er
det at vende tilbage til arbejdspladsen“, siger Palle Ørbæk og
fortsætter:
”Det handler i bund og grund om trivsel. Virksomhederne
skal arbejde meget aktivt med det psykiske velbefindende i
deres arbejdsmiljøindsats. Det handler ikke bare om, at vi skal
undgå at være super stressede. Der skal være fokus på med-
arbejdernes velbefindende, trivsel og flow i deres opgaveløs-
ning. n ➼
” Dårlig ledelse er den hyppig-ste årsag til, at det går galt for mange. Det er især et problem for dem, jeg kalder flinkeskole-pigerne“. Bo Netterstrøm, overlæge på Arbejdsmedicinsk Klinik ved Hillerød Hospital
vidste du, at De samlede offentlige sociale udgifter til helbredsbetingede ordninger udgør godt 70 milliarder kroner årligt. Lægger man virksomhedernes udgifter til sygeløn og sygedagpenge oveni, løber de samlede udgifter op i 110 milliarder kroner hvert år. Det svarer til sekssyv procent af BNP.
Kilde: Dansk Arbejdsgiverforenings Arbejdsmarkedsrapport fra 2010
gør arbejdsPladsen klar Arbejdsmarkedsstyrelsen har udarbejdet en række råd til, hvordan arbejdspladsen kan lave de nødvendige rammer for at gøre en tidlig, aktiv indsats over for de medarbejdere, der får stress eller depression:
› Det er en god idé at sætte emnet ”stress, depression og andre almindelige psykiske lidelser” på dagsordenen.
› Det kan ske både på ledermøder, i samarbejdsudvalg, på afdelingsmøder, gruppemøder og i mere uformelle rammer, hvor de forskellige erfaringer og eventuelle bekymringer kan komme frem.
› Som ved fysisk sygdom må der opbygges og aftales en klar ramme for ledere og medarbejdere, som man kan bruge, når sygemeldingen kommer. Rammen skal være kendt af alle.
› Alle erfaringer siger, at det er hensigtsmæssigt at inddrage medarbejderne og deres tillidsvalgte mest muligt i at opbygge disse rammer på arbejdspladsen.
Det er ledelsens opgave at sætte emnet på dagsordenen på en konstruktiv måde. Men skal det lykkes både at forebygge og gøre en tidlig, aktiv indsats, må det ske i et samarbejde mellem ledelse og medarbejdere.
Kilde: www.tidlig-aktiv-indsats.dk
34 Finans april 2011
➼
temaPSyKISK
NEDSLIDNING
Hun står nede i supermarkedet og kigger på den indkøbssed-
del, hun aftenen før har skrevet. Hylden med nødder er tom,
og nødder skal hun bruge til den kage, hun skal bage. Men hvis
hun ikke kan det, hvad skal hun så ikke have af de ting, der står
skrevet med blæk på papiret? Hun ved det ikke, kan ikke regne
det ud, har mistet overblikket.
Hun finder sig selv gå den samme runde igen og igen gen-
nem supermarkedets lange gange ude af stand til at færdig-
gøre den indkøbstur, hun før blot anså som værende endnu et
af hverdagens daglige gøremål.
Det var før. Lang tid før den dag i dag i 2011, hvor maga-
sinet Finans møder 50-årige Berit Kjærulff Rask. Tidligere
systemkonstruktør hos BEC, tidligere talnørd, tidligere
arbejdshest, tidligere omstillingsparat, tidligere ivrig bruger af
det moderne arbejdslivs fleksibilitet, tidligere filosofiinteres-
seret på hobbyplan.
Nu førtidspensionist og indehaver af en arbejdsskade, som
hun har Arbejdsskadestyrelsens ord på har efterladt hende
med et 75 procents tab af hendes arbejdsevne. På visitkortet
kan hun også tilføje depressiv forårsaget af arbejdsbetinget
stress og hjerneskadet – det sidste har hun kunnet tilføje efter
undersøgelser hos neurologer og psykiatere, der har kunnet
konstatere, at en del af hendes hjerne er udbrændt.
kollapsetDet var i årene 2003 til 2005 arbejdet i BEC, hvor Berit havde
arbejdet siden 1980, begyndte at blive en belastning. Skif-
tende afdelingsledere, en uheldig kombination af ledere, som
enten selv var for pressede eller manglede overblik – og svig-
tede både fagligt og menneskeligt ifølge Berit – et voldsomt
stigende arbejdspres og meget overarbejde blev hverdagen i
løbet af de år. Berit, der havde stor erfaring i at arbejde med
it-projekter, fik større og større ansvar i projekterne, og pres-
set ovenfra for at levere på stadig kortere tid eksploderede.
Hver gang Berit afleverede en opgave, kom en ny på banen, og
selvom hun flere gange sagde, at hun havde brug for et ånde-
hul, så var der lige én mere presserende opgave, der skulle
løses.
ofte sad hun og arbejdede hjemmefra, efter at sønnen var
gået i seng, og de huslige pligter overstået. Hun blev kontak-
tet døgnet rundt af kolleger, der havde brug for hendes hjælp.
Hun stod op klokken fem om morgenen – for ikke at komme
for sent på arbejde. Til sidst turde hun ikke løbe an på toget og
Af Sabina Furbo [email protected] Foto: Stig Stasig
50-årige berit kjærulff rasks dedikation til sit arbejde har efterladt hende med en hjerneskade. fra at være en ørn til at knække matematiske formler og navigere i et hektisk projektorienteret it-miljø kan hun nu knap ordne sine egne indkøb
Fra talnØrD til FØrtiDspEnsiOnist
vidste du, at Antallet af patienter i behandling ved det psykiatriske sygehusvæsen er steget fra 82.000 i 2000 til 121.000 i 2009 – en stigning på 48 procent. En stigning, der især skyldes såkaldte ”ikke psykotiske lidelse“, såsom stress, depression og angst.
Kilde: Kommunernes Landsforening (KL)
Finans april 2011 35
➼
begyndte at tage bilen, for hvad nu hvis toget var forsinket?
Frokosten bestod af et par æbler foran computeren – dels for
at kunne arbejde, dels fordi hun ikke kunne overskue at til-
bringe social tid med kollegerne. Det tog længere og længere
tid for hende at løse de beregningsformler, som hun havde
arbejdet med i så mange år. Hun tabte sig 15 kilo. Hun tænkte
ofte, at hun havde brug for ferie, men kunne ikke overskue
konsekvenserne af det.
I 2005 blev Berit sat på et stort, prestigefyldt projekt for
både hende og hendes arbejdsgiver, men selvom hun bad om
at blive fri for andre opgaver for at skabe tiden til det nye pro-
jekt, skete der intet. Deadline på projektet var 1. juli 2005,
men det var ikke tid nok, så Berit bad om at få skubbet dead-
line. Det blev den endelig, men kun en måned, og da Berit
netop havde fået bevilliget ferie i juli måned, var eneste alter-
nativ, at hun flyttede det meste af sin ferie. Efter den besked
kollapsede Berit i sit hjem og blev hastet på skadestuen med
mistanke om en blodprop. Lægen spottede hurtigt, at der var
tale om stress, og hun blev sygemeldt på ubestemt tid.
kvalmenDet blev hurtigt et problem for arbejdspladsen, at Berit ikke
var der. Dagligt blev hun per telefon bedt om hjælp i forbin-
delse med sine gamle opgaver. Selvom hun hver gang kastede
op, når telefonrøret var lagt på, så nænnede hun ikke at sige
fra, for hun vidste godt, at kollegerne var i problemer, når hun
ikke var der. Sådan gik der tre måneder, mens Berit bare fik det
værre og værre. Kontakten med arbejdspladsen stoppede
først, da psykologen mistænkte Berit for at være begyndt at
arbejde igen, og hun tvang Berit til at stoppe kontakten.
Et år efter kollapset var Berit stadig ikke i stand til at
arbejde, og det endte med en fyreseddel på grund af det lange
fravær. Sygedagpengene var i mellemtiden stoppet. yderli-
gere halvandet år gik, før kommunen accepterede at sende
hende i revalidering i en møbelforretning, men hun brugte to
timer på at lægge de samme to puder på plads. Hun magtede
det ikke og måtte melde fra. Forsørgelsen blev endnu en gang
stoppet, og der går i alt fire og et halvt år efter den første
sygemelding, til Berit får tilkendt førtidspension. Der går i alt
fem og et halvt år, før hun får anerkendt de psykiske mén som
en arbejdsskade efter en lang og hård kamp.
Nu prøver Berit at finde mening med livet ved at dedikere
sig til kreative projekter – som at lave kort til festlige lejlig-
heder, binde blomster eller andre kreative formål, hvor den
logiske del af hjernen ikke skal anvendes.
Hun har med egne ord selv en naiv tro på, at hun en dag
bliver i stand til at arbejde igen. Selvom håbet ikke er stort, når
man som Berit mister orienteringssansen, så snart hun er i nye
omgivelser. Når hun endnu en gang må lægge bogen om
mindfulness fra sig, i erkendelse af at hun på et helt år har læst
de samme 20 sider om og om igen og stadig kun kan huske
titlen. Når Berit på dårlige dage ikke kan være sammen med
mange mennesker på en gang – ikke på grund af angst, men
fordi hun mister overblikket.n
berit kjæruLf rask har iføLge
arbejdsskadestyreLsen mistet
75 procent af sin arbejdseVne
36 Finans april 2011
➼
Sammen får vi det til at ske, står der med skrå skrift under
Salling Banks logo. Hvad der menes med det, er der allerede et
praj om, når man træder ind i bankens hovedsæde i Skive. Ind-
retningen er ny. Planter er sat op i store krukker, grønne hæn-
geplanter snor sig ned langs bordskærme, mens lange snoede
lamper på bordene ligner slanger.
”Det var medarbejderne, der godt kunne tænke sig, at
lokalerne skulle se anderledes ud. Selve indretningen er derfor
lavet efter deres ønsker“, fortæller bankens trivselskonsulent,
Lotte Dietz, før hun henleder opmærksomheden på et opslag,
der minder om, at man i de åbne kontorlandskaber skal huske
at give kollegaerne arbejdsro.
Således er scenen sat for bankens medarbejderpolitik, der
overordnet går ud på, at man skal behandle sine medmenne-
sker ordentligt. Ikke mindst når sunde og glade medarbejdere
også skaber bedre resultater på bundlinjen. Her taler tallene
for sig selv. Bankens cirka 100 medarbejdere har et sygefra-
vær, der er helt nede på 1,57 procent (sektorniveauet er 3,10
procent), og medarbejderne bliver i gennemsnit 13 år i Salling
Bank.
de skaber rammerneLedelsen har netop taget det næste skridt i retning af at gøre
noget ekstraordinært for medarbejderne ved at fastansætte
Lotte Dietz som trivselskonsulent. Normalt anvender virk-
somheder konsulenter udefra, men i Salling Bank tror de, at
hvis konsulenten selv kommer fra banken, vil projektet få
meget større succes.
”Min tilgængelighed og synlighed er vigtig. Du kan komme
hjem fra et kursus, som du allerede har glemt ugen efter. Jeg
skal i stedet sikre, at den viden ikke går tabt, og minde medar-
bejderne om, hvorfor fysisk og psykisk sundhed er vigtig”,
uddyber Lotte Dietz.
Hun sørger for, at medarbejderne tilbydes en række sund-
hedsfremmende aktiviteter som for eksempel sundhedstjek,
diætistforedrag og rygestopkurser. Samtidig er hun i gang
med at sætte rammerne for at forbedre det psykiske arbejds-
miljø. Det vil blandt andet betyde, at der vil blive afholdt
workshopper og rådgivning om stress.
”Hvis der for eksempel er nogen, der føler sig overvældet
af deres arbejde, så taler jeg med dem om deres personlige
udfordringer i deres arbejde. Jeg giver dem råd om, hvordan
de kan sætte grænser for deres arbejde, og jeg skaber en kon-
takt mellem dem og chefen, så de kan afstemme begges for-
ventninger“, fortæller trivselskonsulenten.
Denne morgen, før Magasinet Finans besøger banken, har
Lotte Dietz netop afholdt morgengymnastik. Det gør hun
hver anden uge i hver af de fem afdelinger. Selv om det er
frivilligt, deltager stort set alle.
”Det handler om at sætte nogle rammer for medarbej-
derne, hvor de kan møde deres kollegaer på en anden måde,
og hvor de kan tilkendegive sig selv. Derfor foregår meget af
Af Mette Tolling [email protected] Foto: Martin Dam Kristensen
Morgengymnastik, gruppearbejde og psykisk velvære står højt på dagsordenen i Salling Bank, hvor ledelsen har valgt at fastansætte en trivselskonsulent. og det modvirker tilsyneladende stress og nedslidning
En OpsKriFt imOD nEDsliDning
temaPSyKISK
NEDSLIDNING
Finans april 2011 37
arbejdet med medarbejderne i grupper“, forklarer Lotte Dietz.
590.000 kroner har banken modtaget i støtte fra Forebyg-
gelsesfonden til et nyt trivselsprojekt.
god behandlingAt Lotte Dietz’ arbejdsindsats har en værdi, efterlader den til-
lidsvalgte Hanne Williams ikke nogen tvivl om.
”Jeg synes jo, det er fedt at blive opfordret til at have en
sund livsstil. Når du gør noget i fællesskab, så sker der en hel
masse. Du bliver inspireret. Jeg er for eksempel igen begyndt
at cykle til arbejde hver morgen. På den måde forbedrer triv-
selsprojektet min livskvalitet, og det giver mig stof til at tænke
over, hvordan jeg lever mit liv“, fortæller Hanne Williams, der
arbejder i Salg og Support henrykt.
Det lyder som et enkelt indgreb. Ansæt en trivselskonsu-
lent, som vil skabe et sundt arbejdsmiljø. Men for den admini-
strerende direktør, Peter Vinther Christensen, er det en del af
bankens fortælling. Han blev selv ansat i 1994 og nåede med
nød og næppe at redde banken fra at gå neden om og hjem.
Fra den dag besluttede han, at ledelsen fremover kun skulle
tage langsigtede beslutninger, så banken ikke var følsom over
for konjunkturer. Det var starten på den værdibaserede
ledelse, han har praktiseret siden.
”Det er en del af hjerteblodet i banken. Det handler om, at
vi driver banken ordentligt både i forhold til kunder og til med-
arbejdere. Jeg føler et stort ansvar for, at de folk, der er her, de
skal have det godt, og de skal have tillid til de beslutninger, jeg
træffer. De skal vide, jeg er klar til at gå igennem ild og vand,
for at de kan føle sig trygge på deres arbejdsplads. Det er min
grundlæggende ledelsesfilosofi”, siger den administrerende
direktør.
karriereskift for seniorernePeter Vinther Christensen har været blandt de aktive debat-
tører i efterlønsdebatten. Han forsøger at fastholde de ældre
medarbejdere i banken ved at ændre deres arbejdsopgaver og
tage arbejdspresset af dem.
”Det er vigtigt for os, at det arbejdsliv, man har, er spæn-
dende, og at det bliver tilpasset med de jobmuligheder, man
har. Jeg taler om fleksible arbejdstider, skift af jobfunktion
eller arbejdsopgaver. Det kræver et stykke planlægningsar-
bejde, men det har været en stor succes for os at lade medar-
bejderne specialisere sig i slutningen af deres karriere“, for-
tæller han.
Hanne Williams er en af de ansatte, der planlægger et kar-
riereskift. For tre år siden startede hun med at læse jura i en
alder af 43 år, og hun er nu klar til at tage et nyt ryk i karrieren.
Efterlønsordningen har hun sagt op.
”Jeg synes, det ville være spild af tid, hvis det så tidligt
skulle være ovre. Jeg vil have en masse ud af mit arbejde. Jeg
kunne godt tænke mig at gøre et eller andet genialt i min kar-
riere – ja, at gøre det godt“, siger Hanne Williams, inden hun
og kollegerne går til frokost. n
”det handLer om at sætte nogLe rammer for
medarbejderne, hVor de kan møde deres koL-
Legaer på en anden måde, og hVor de kan tiL-
kendegiVe sig seLV. derfor foregår meget af
arbejdet med medarbejderne i grupper”, siger
Lotte dietz, triVseLskonsuLent i saLLing bank.
GLOBALT
Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet Illustration: Mikkel Henssel
38 Finans april 2011
libyen giver overarbejde
Da USA en fredag i februar annoncerede finan-
sielle sanktioner mod Libyen, var der en del ban-
kansatte verden over, der kom på overarbejde.
Mange medarbejdere måtte bruge weekenden
og de efterfølgende dage på at granske lister
over konti ejet af kunder med mistænkelige
navne og matche dem med listerne over ”poli-
tisk eksponerede personer“, som de havde for-
beredt, så snart sanktionstruslerne begyndte
at rumle. New york var ifølge Financial Times
betydeligt bedre forberedt end London, og det
afspejler situationen efter mere end et årti,
hvor både regeringer og sektoren har arbejdet
med at forbedre regler mod hvidvask og ”kend
din kunde“-anvisninger.
USA har gentagne gange været efter banker,
der ikke var i stand til at efterkomme krav om
sanktioner mod regimer som Cuba og Iran.
Blandt andet har USA indgået forlig på trecifre-
de millionbeløb med banker, der ønskede at
slippe for yderligere undersøgelser og anklager
for at have brudt sanktioner (Barclays: 298 mil-
lioner dollar, Credit Suisse: 536 millioner dollar
og Lloyds: 350 millioner dollar). Sanktionerne
er siden fulgt op af EU og mange andre lande.
de skyldige sliPPer fri
Tre år efter finanskrisen er ikke en eneste an-
svarlig fra finanssektoren kommet i fængsel.
og det er en fejl, men ingen overraskelse, kon-
kluderer Time. Skal skyldige i fængsel, kræves
der politi og anklagere. Det finanspoliti, vi har,
skriver ugemagasinet, er institutioner som the
Securities and Exchange Commission (SEC)
og Commodity Futures Trading Commission
(CFTC), der er blevet fuldstændigt afmonte-
rede i den finansielle deregulerings æra. SEC
var ikke engang i stand til at opdage det røveri,
Madoff begik ved højlys dag.
For at råde bod på det fik obama-admini-
strationen møjsommeligt Dodd-Frank-refor-
men gennem kongressen. Den skulle indsætte
rigtige betjente med beføjelser til at regulere
sektoren. Det er en baggårdsmanøvre, siger
Barney Frank (en af bagmændene bag refor-
men).
”I modsætning til hvad der var tilfældet med
sundhedsreform og miljøreguleringer, går repu-
blikanerne ikke til frontalt angreb. De gemmer
sig bag budgettet, fordi de ikke vil stå ved
deres handlinger. De håber, vælgerne ikke op-
dager, at de er ved at slippe Wall Street af
krogen“.
sPektakulær insidersag
I New york varmer retssystemet op til det,
der vurderes at blive årtiets største insidersag.
Ifølge Securities and Exchange Commission
(SEC, USA’s børstilsyn) stod den hovedankla-
gede i sagen, Raj Rajaratnam, der er milliardær
og stifter af hedgefonden Galleon, i spidsen
for et netværk af informanter, som ulovligt
for synede ham med prisfølsomme oplysninger.
På et tip fra Rajat Gupta, tidligere Goldman-
direktør, skulle han have købt over 175.000
aktier i Goldman Sachs i de hede dage i sep-
tember 2008, da finanskrisen for alvor be-
gyndte at rulle. Dagen før købet havde Gold-
mans chef, Lloyd Blankfein, fortroligt informe-
ret sine direktører om, at Warren Buffet, ver-
dens rigeste og mest respekterede investor,
var på vej med en milliardinvestering i banken.
Da den nyhed blev offentliggjort, kunne Raj
Rajaratnam sælge sine aktier med en kurs-
gevinst på 900.000 dollar.
Hidtil har 19 personer tilstået i Galleon-
sagen, dog ikke Raj Rajaratnam, der står til 20
års fængsel, hvis han kendes skyldig.
”Hvorfor vil bankerne udbetale bonusser? Det er, fordi de lever i en ’vi er for store til at fejle’-verden, hvor staten vil redde dem, hvis de går ned“Mervyn King, direktør for Bank of England
39 Finans april 2011
Det er ikke den første, og det bliver ikke den sidste
fusion mellem store børser. Alligevel er det værd at
notere, at verdens største børs er skabt med fusio-
nen mellem Deutsche Börse og New york Stock
Exchange. Børsen, der endnu ikke har fået nyt navn,
får en markedsværdi på 25 milliarder dollar, og den
handler aktier for i alt 20 billioner dollar om året.
Det er en tredjedel af hele verdens aktiehandel. På
det nye blomstrende og eftertragtede derivatmar-
ked sidder den nye gigant på 90 procent af handlen
i Europa.
Først og fremmest er der mange følelser omkring
fusionen af store nationale børser. Amerikanske kom-
mentatorer luftede straks deres frygt for, at Wall
Street nu blev til Wall Strasse, mens de på den anden
side af Atlanten hæftede sig ved, at den New york-
baserede smarte eks-Goldman Sachs-bankmand
Duncan Niederauer skulle stå i spidsen for det nye
foretagende.
De i alt 6.470 medarbejdere interesserer sig nok
primært for, at et af de eksplicitte mål med fusionen
er besparelser. Nærmere bestemt 300 millioner euro.
og en nærliggende måde at skaffe hurtige besparel-
ser på er her som alle andre steder: fyringer.
Endelig er der alle analytikerne, der ikke er beno-
vede over nytænkningen, men på den anden side
spørger, om der er et alternativ.
De store handelsrum, hvor mæglerne fægter med
armene, råber og skriger, overlever efterhånden kun
som kulisse for fjernsynsreportager. Moderne børser
er først og fremmest gigantiske it-foretagender. For
eksempel er næsten en tredjedel af de ansatte i
Deutsche Börse – mere end 1.000 personer – ansat
til at vedligeholde og udvikle de kolossale datamo-
torveje. Der bliver investeret enorme summer i it,
og hvis de penge skal hjem, skal trafikken på vejene
være tæt, hurtig og voksende. Samtidig er børser fra
at være adstadige medlemsorganisationer, der først
og fremmest skulle sørge for, at medlemmerne kunne
hente kapital til deres virksomheder, selv blevet
aktieselskaber med den deraf følgende forpligtelse
til at gøre deres aktionærer glade.
Børsernes forretningsmodel er ændret radikalt.
Den traditionelle aktiehandel fylder mindre og min-
dre, til gengæld vokser handlen med derivater, og det
er her, der er pæne gebyrer at score, fordi konkur-
rencen er mindst. Således vurderer Morgan Stanley,
at den nyfusionerede gigant vil hente 37 procent af
sine indtægter fra derivater og clearing og kun 29
procent fra aktiehandel.
Konkurrencen bliver hårdere og hårdere, både fra
de nye udviklingsøkonomier og fra alternative elek-
troniske netværk. Handlen på børserne i byer som
São Paolo og Shenzen vokser voldsomt, og de
såkaldte Multilateral Trading Facilities, netværk skabt
af store internationale banker, som ikke har lyst til
at betale de høje gebyrer til de etablerede handels-
pladser, æder sig også ind på markedet. For eksempel
bliver mere end 20 procent af aktiehandlen i Europa
afviklet på de platforme.
Mange gætter, at den store fusion vil sætte en
fusionsbølge i gang. Så må man håbe, at de regule-
rende og tilsynsførende myndigheder kender deres
besøgelsestid i en verden med måske kun fire-fem
verdensomspændende børser./ET
en kæmPe er skabt
Fusionen mellem Deutsche Börse og New york Stock Exchange ventes at sidde på en tredjedel af hele verdens aktiehandel, svarende til 20 billioner dollar om året
40 Finans april 2011
58-årige Grethe Bang har fejret 40-års-jubilæum og har en traditionel bankuddannelse. Hendes 30-årige kollega, Karina Holm Lindvig, er oprindelig butiksuddannet og har kun fem bankår bag sig. Forskellene er iøjnefaldende, men de to har et fint samarbejde i hverdagen
Af Birgitte Aabo, freelancejournalist Foto: Martin Dam Kristensen
”Kunderne kan ligefrem høre Karina smile i telefonen. Hun er
en dejlig pige!“.
Varmen er ikke til at tage fejl af, når den erfarne bankrådgi-
ver Grethe Bang omtaler sin 30-årige nære kollega, kunde-
medarbejder Karina Holm Lindvig. Karina er på sin side heller
ikke bange for at give sin 58-årige kollega rosende ord med
på vejen:
”Grethe har opbygget utroligt loyale kunder, nogle af dem
har brugt hende i generationer. Ældre kunder kan finde på at
ringe til hende for at sikre sig, at det økonomiske råd, som
deres børn har fået af en anden bankrådgiver, nu også er det
helt rigtige. Først når Grethe har sagt god for det, føler de sig
trygge. og jeg får del i den tillid, de har til hende, når hun står
inde for mig over for kunderne“.
De to kvinder arbejder til daglig sammen i Nordeas Vild-
bjerg-filial, der tæller syv ansatte, alle kvinder. Ud over Karina
og en deltidsansat er resten af flokken alle 50+, to af dem er
på vej på efterløn.
børn eller børnebørn”Selvfølgelig viser det sig på forskellig måde, at der er mange
år imellem os – for eksempel går et af Grethes børnebørn i
børnehave med min ældste datter – men i det daglige tænker
jeg ikke meget over aldersforskellen. Grethe og de andre er
gode til at holde sig unge af sind, de går også ind og ser ’Klovn’
i biografen og den slags“, siger Karina Holm Lindvig, der på den
anden side også kan trække på kollegernes erfarne råd,
eksempelvis når der skal tilberedes traditionel mad til højtider.
Kundemedarbejderen har altid haft interesse for finansver-
to generationer under samme tag
denen, men lagde ud med at uddanne sig i butik og var deref-
ter fastansat i detailforretning i to år. Tanken om at blive elev
igen var ikke tillokkende, men da Nordea i 2006 søgte salgs-
assistenter til videreuddannelse i banken, slog hun til.
”Det gav mig mulighed for at bygge videre på den uddan-
nelse, jeg allerede havde, frem for at starte helt forfra som
elev“, konstaterer Karina Holm Lindvig, der gennem halvandet
år uddannede sig til sin nuværende position på Nordeas interne
kurser.
netsikker gevinstDet betyder blandt andet, at hun er på omgangshøjde med
nye tekniske tiltag, og det er en hjælp for Grethe Bang, der for
eksempel kan henvise til sin unge kollega, når en kunde hen-
vender sig om funktioner i netbank:
”De unge kan jo den slags med NemID og så videre. Jeg er
ikke for god til det tekniske, så det ryger videre til Karina“.
omvendt kan kundemedarbejderen trække på bankrådgi-
verens solide erfaring i mange andre situationer:
”Når man som Grethe har været en del af banken i 40 år, så
kender man det hele ud og ind. Jeg er aldrig bange for at
spørge om råd, og heldigvis forklarer både Grethe og de andre
gerne“, siger Karina Holm Lindvig.
Hendes ældre kollega siger overbærende, at det tager tid
at matche en viden, der er samlet op gennem årtier, men
erklærer, at Nordea har ”vundet i lotteriet“ med Karina:
”Min egen force har altid været min udadvendthed, og
Karina minder faktisk meget om mig. Hun er rigtig god til at
snakke med kunder”. n
kontrast
41 Finans april 2011
1969: Etårig handelsskoleeksamen.
1970: Elev i Hammerum Herreds Spare og Laanekasse, sparekasseskole om aftenen.
1979: Sparekassernes Videregående Korrespondancekursus, treårigt forløb.
1981: Souschef i Hammerum Herreds
Spare og Laanekasse, siden fusioneret med Sparekassen Midtjylland og dernæst SDS.
1987: Ansat som souschef i Vildbjerg, daværende SDS, siden fusioneret med Unibank og dernæst Nordea.
2010: 40årsjubilæum, har i dag titel af stedfortræder og bankrådgiver.
karina holm lindvig, 30 år:2001: Efter gymnasiet gennemføres etårig HH.
2003: Butiksuddannet og derefter fastansat.
2006: Salgsassistent i Nordea, Vildbjergfilialen.
2008: Uddannet kundemedarbejder.
grethe bang, 58 år:
42 Finans april 2011
it-udVikLing
mastodonter mangler hænder
Det er ikke kun i film som Matrix, at mainframe-computeren fungerer som en livsnerve for de indviede. I virkelighedens verden varetager den uundværlige mainframe størstedelen af bankernes vigtige it-systemer
Af Mette Tolling [email protected] Foto: Jasper Carlberg
det er sVært for it-centrene at finde
kVaLificeret arbejdskraft tiL mainframe-
computerne. her ses en af sLagsen hos bec Ved
siden af hr-direktør hans Laurits thaning..
43 Finans april 2011
Store som kummefrysere står mastodont-computere kaldet
mainframes under jorden. Det er disse computere, som pen-
geinstitutterne igennem årtier har bygget deres it-drift op
omkring. De behandler blandt andet de vigtige konti og kun-
dedata samt bankernes konto og handelssystemer.
Men mainframe-teknologien er truet. Skandinavisk Data
Center, SDC, som varetager it-driften for 63 danske banker,
frygter, at der ikke vil være nok hænder i fremtiden til at
håndtere det vanskelige sprog, de store computere kræver.
SDC’s omkring 230 operatører og udviklere inden for området
er langsomt ved at blive ældre, og det kan blive svært at finde
ny kvalificeret arbejdskraft til at overtage deres arbejde.
”Jeg synes, det er et generelt problem at få nyuddannede
folk til at arbejde med mainframes. Hvis de studerende har
gået igennem et uddannelsessystem, hvor de har lært at ope-
rere alle de gængse systemer, så har de distanceret sig fra de
sprog, som benyttes på mainframes“, forklarer Peter Rønlev,
der er udviklingsdirektør i SDC.
Hos Bankernes EDB Central, BEC, der er ejet af 53 penge-
institutter, genkender HR-direktør Hans Laurits Thaning pro-
blemet. Her sidder cirka 200 udviklere, som også er ved at
komme godt op i årene.
”Lige nu er vi dækket fint ind, men rejser de eller går af på
arbejdsmarkedet, så har vi et problem“, siger Hans Laurits
Thaning.
dalende interesseIBM, der blandt andet har Danske Bank som kunde, er også
bekymret for udsigterne. Ligesom SDC og BEC er gennem-
snitsalderen høj for de medarbejdere, der arbejder med main-
frames. Når de engang skal på pension, risikerer virksomhe-
derne at mangle erfaren arbejdskraft.
IBM har derfor i fem år været med til at afholde kurser på
DTU. Formålet er at introducere unge for mainframe-universet,
så de i fremtiden ikke bare afviser teknologien som forældet.
”Det kan være rigtig godt at komme ud med budskabet
om, at der egentlig ikke er den store forskel på programme-
ringssproget bag mainframes og de andre sprog, som man
lærer på uddannelserne. Det handler om at sætte tingene på
dagsordenen“, siger Kirsten Jakobsen, der arbejder som data-
base-administrator i IBM.
IBM’s initiativ bydes velkommen af Finansforbundet, som
også gerne vil være med til at støtte et initiativ, der skal styrke
uddannelse inden for mainframe-teknologien.
Men opbakningen til kurserne er dalende. Hvor der i star-
ten var 30 studerende tilmeldte, er der i dag kun 10 tilmeldte.
Det er en udvikling, der bekymre DTU, da minimumskriteri-
erne for tilmeldte er 20 studerende.
Ӂrsagen er, at der inden for branchen er en masse andre
kompetencer, der tiltrækker de unge. For eksempel er udvik-
lingen af applikationer til mobiltelefonen meget populært“,
siger lektor på DTU Informatik Mads Nyborg.
BEC ser derfor den interne træning i huset som problem-
knuseren, da de ikke tror, uddannelse inden for området vil
løse problemet.
”Vi havde for et par år tilbage succes med at tage trainees
ind, der kunne Java. Så vi ser, at vejen frem er at få flere trai-
nees ind i fremtiden. Cobolt (mainframe-sproget, red.) er jo
ikke så svært at lære, men når man så skal have mainframes til
at arbejde sammen med andre systemer, så bliver det hurtigt
kompliceret. Derfor er det også svært at lave ekstern uddan-
nelse i det“, mener Hans Laurits Thaning fra BEC.
I Finansforbundet mener næstformand Michael Budolfsen
ikke, at virksomhederne bør satse på intern oplæring.
”Vi ser nok ikke intern uddannelse som den langsigtede løs-
ning. Vi vil gerne arbejde for, at kompetencerne er bredt aner-
kendt, så medarbejderne bliver mobile og også kan anvende
deres uddannelse andre steder end i deres egen virksomhed“,
siger Michael Budolfsen, og opfordrer virksomhederne til
samarbejde om fælles uddannelse på området n
værd at vide om mainframes
› I 70’erne, blev processoren bygget inden for en metalkasse – en frame. Dengang fyldte selve computeren størrelsen af et hus.
› Er karakteriseret ved høj hastighed, pålidelighed og evne til at behandle mange data på en gang
› Behandler mange programmer på en gang til forskel fra supercomputere, der kun kan behandle et enkelt program – til gengæld rigtigt hurtigt
› Kan erstatte op til flere hundrede servere
› En mainframe koster omkring 100 millioner kroner om året at have kørende
44 Finans april 2011
farligere end aids
Skrumpelever, kræft i mund, bughule, spiserør, bryst og endetarm. Det er ikke for sjov, at Sundhedsstyrelsen anbefaler højst 14 genstande om ugen for kvinder og 21 for mænd. For hvis du drikker mere, øger du risikoen for at rage en af de nævnte ubehageligheder til dig. Det vurderes, at 860.000 danskere drikker mere end anbefalet, og at 140.000 er decideret afhængige. Det er man, hvis man inden for det seneste år har haft tre af følgende reaktioner: et tvangsmæssigt ønske om at drikke; at man ikke kan stoppe med at drikke, når man først er begyndt; fysiske abstinenser; behov for større mængde for samme effekt; mindsket interesse i andre aktiviteter; fortsat drikkeri på trods af kendska-bet til de skadelige følger. Alkohol var ifølge WHo skyld i omkring fire procent af alle dødsfald i verden i 2009. Det svarer til 2,5 mil-lioner mennesker – eller næsten en halv million flere, end aids slog ihjel i samme tidsrum. Fik vi sagt, det er
farligt?
(Kilde: alkohol.dk og Magasinet RUS)
i dine drifters vold
Ved det første glas bliver du fysisk og følelses-mæssigt afslappet, men hvis du drikker meget mere, end du er vant til, tager drifterne og de pri-mitive følelser over. Det skyldes, at de sidst udvik-lede centre i hjernen er dem, der sløves først. ”Det er for eksempel moral, fornuft og kontrol. Når de centre svækkes, føler du dig mere fri og kan danse nøgen på bordene. En af grundene til, at unge mennesker godt kan lide at drikke, er netop, at de slipper af med fornuft og kontrol”, forklarer Janne Tolstrup, som er seniorforsker i humanbio-logi på Statens Institut for Folkesundhed. Hun tilføjer, at alkohol tilsyneladende forstærker de følelser, vi har i forvejen. ”Det kan være dagsformen, der afgør det. Hvis du er glad, bliver du mere glad i låget. Hvis du er sur og aggressiv, holder du det måske tilbage, men hvis du drikker en masse, glemmer du kontrollen, og aggressionerne slippes løs“, siger Janne Tol-strup. Så pas på med alkohol i aften, hvis du har været indestængt rasende på jobbet i dag.
oM alKoHolfede
Promille og forbrænding
Verden er uretfærdig: Mænd kan drikke mere alko-hol end kvinder uden at blive lige så påvirket af det. Alkohol optages i de dele af kroppen, som indehol-der vand, og da mandekroppen indeholder mere vand end kvindens, ses en lavere alkoholpromille i blodet hos mænd end hos kvinder, selv om de ind-tager den samme mængde alkohol og vejer det samme. Kvinder forbrænder også alkohol dårligere, fordi deres kropsvægt og lever er mindre. Hvis en kvinde på 60 kilo og en mand på 100 kilo deler en flaske vodka ligeligt, vil kvinden få en promille, der er dob-belt så stor som mandens. I øvrigt har hun nok drukket så meget, at hun har bevæget sig fra beruselse til patologisk rus eller måske endda fået blackout. Alkoholforgiftning ind-deles i fire kategorier, hvor patologisk rus dækker over, at en person bringes i en psykoselignende til-stand. Blackout er hukommelsessvigt efter en svær beruselse. Sidste kategori er koma, som ifølge alkohol.dk er en livsfarlig tilstand. Så er du advaret.
Af Anders C. Østerby, freelancejournalist
Kom videre med din karriere eller jobmæssige udfordringer.Deltag i en involverende workshop, hvor du får et konkret udbytte med hjem i form af en personlig handlingsplan. Du lærer om god spørgeteknik og når frem til konkrete løs-ninger, som skal styrke din faglige og personlige udvikling.
TID OG STED:Tirsdag d. 3. maj, AarhusOnsdag d. 4. maj, VejleMandag d. 9. maj, KøbenhavnOnsdag d. 11. maj, Aalborg
Arrangementet er fra kl. 17.00 – 20.00. LæS mErE på www.fInanSfOrbunDET.DK/unG
fOr unge under 35 år
KarrIErE COaChInG- Gør TanKE TIL hanDLInG!
200 deltagere fra finansfagforeninger verden over,
som repræsenterer tilsammen tre millioner finan-
sansatte, deltog i UNI Finances verdenskonference i
Lissabon i dagene 15.-17. marts. Fra Finansforbun-
det deltog formand Kent Petersen og næstformand
Michael Bu-dolfsen, og allerede på konferencens
første dag markerede de sig, da Finansforbundets
handlingsplan for et eksternt whistleblowersystem
enstemmigt blev vedtaget.
”Det er et kæmpe skridt på vejen mod en fælles
europæisk whistleblowerordning. Det er et meget
stærkt mandat, de europæiske finansforbund nu
har givet, og det betyder stor gennemslagskraft i
EU-systemet. Nu kan vi målrettet arbejde på at få
en fornuftig whistleblowerordning vedtaget som
en del af EU-reguleringen af sektoren“, siger
Michael Budolfsen, som fremlagde handlingsplanen
på vegne af Finansforbundet og Nordic Financial
Unions (NFU), der er en sammenslutning af de
nordiske finansforbund.
Et andet vigtigt tema for konferencen var regu-
lering af den finansielle sektor. Forsamlingen skulle
blandt andet gøre status over de 11 krav til bedre
regulering, som UNI-Europa Finance har opstillet.
Michael Budolfsen sad med i et ekspertpanel på
konferencen, hvor han blandt andet plæderede for,
at der skal være skærpet fokus på og kontrol med
bankernes risikotagning.
”Produkterne og priserne skal være gennemsigtige,
og det er helt nødvendigt at være meget opmærk-
som på, at bestyrelserne i de finansielle virksom-
heder sidder inde med de rette kompetencer“, siger
næstformanden.
Samtidig maner han dog til eftertanke og opfor-
drer til, at man ikke overregulerer sektoren.
”Der er en hårfin balance mellem regulering og
vækst. Finanssektoren er fundamentet for, at et
samfund kan skabe vækst og jobmuligheder. Derfor
skal vi passe på ikke at stille unødigt skrappe krav til
bankerne, der kan spænde ben for den udvikling“,
siger Michael Budolfsen, der sidder i Steering Group
i UNI-Europa Finance. n
forbundet markerer sig internationalt
Verdenskongres
På UNI Finances verdenskongres i Lissabon blev Finansforbundets handlingsplan for et eksternt whistleblowersystem enstemmigt vedtaget. ”Det vil betyde stor gennemslagskraft i EU-systemet“, siger Michael Budolfsen, næstformand i Finansforbundet
46 Finans april 2011
Af journalist Carsten Rasmussen [email protected] Foto: Stig Stasig
Mere end to år efter at finanskrisen ramte den vestlige verden, og danskebankers nedtur begyndte, mødtes topchefer for tre pensionsgiganter for atfortælle 150 akademikere, hvad de har lært om de finansielle markeder
Helt uden at være repræsenteret i panelet var Finansrådet
alligevel til stede i lokalet på femte sal hos Finansforbundet
tirsdag 22. marts, hvor 150 akademikere sad klar til at høre
om de tre store pengetanke. Det skyldes, at Finansrådet er
gået i åben krig mod VK-regeringens lovforslag om at lade
den danske pensionsgigant ATP drive erhvervsbanken FIH,
som sidste år blev overtaget fra nødlidende islandske ejere.
Dette er det andet debatmøde i år om den finansielle sektor,
og gæsterne er tre topfolk fra ATP, PFA Pension og LD.
Velkommen til dette meget fine, pengestærke panel. Hvor-
dan gik finanskrisen for jer? Har I lært noget, spurgte den
ihærdige iscenesætter, ordstyrer ole Krohn fra TV 2.
I midten af panelet sad ATP’s nye fondsdirektør, Henrik
Gade Jepsen, og han lagde for med en erklæring om, at det nu
går fremad med verdensøkonomien. Den dybe krise har vi
brugt to år på at komme ud af, og et synligt resultat er, at Kina
nu har taget førertrøjen, og det vender op og ned på gamle
mønstre.
Ved udgangen af 2010 udgjorde ATP’s samlede aktiver
760 milliarder kroner, og formålet er at sikre danskerne så
stort et tillæg til folkepensionen som muligt.
”Derfor har ATP en forsigtig tilgang til investeringer, og ATP
har for eksempel kun danske og tyske statsobliga tioner“, for-
talte Henrik Gade Jepsen og tilføjede, at ATP investerer på en
anden måde end før krisen:
”Finanskrisen har lært os, at risikospredning virker, men
nogle gange er det ikke nok med spredning, og man får tab
alligevel“, sagde fondsdirektøren, der spreder sine investerin-
ger i en langt større palet end før 2008 for at gøre afkastet så
uafhængigt af konjunkturerne som muligt.
med kurs mod isbjerget”Man er nødt til at lave en vurdering af fremtiden, selv om der
er stor chance for at tage fejl”“, indledte PFA Pensions admini-
strerende direktør, Henrik Heideby, sit indlæg om, hvordan de
fik styret igennem krisen, ligesom han henviste til, at man kan
sammenligne den finansielle krise med en supertanker på vej
mod et isbjerg, men ingen ved, hvad der ligger under overfladen.
Læren af finanskrisen er, at boligkrisen varer længe og er
dyb, og der er behov for yderligere opsparing, og der skal bru-
ges likviditet.
”Vi frygter ikke et dobbelt dip. opsvinget er i gang, og nu
venter vi på, at renten stiger“, sagde Henrik Heideby. Men som
en stor investor må PFA Pension sprede sig, og lidt overraskende
tilføjede han, at PFA de næste seks måneder tror på Europa og
USA og forventer et comeback til det globale aktiemarked.
akademikermøde
chancen for at tage fejl er stor
47 Finans april 2011
Samtidig lurer risikoen, og det skyldes ikke mindst en situation
med høj privat gæld, stort offentligt forbrug samt alvorlige
gældsproblemer i europæiske lande som Portugal og ikke
mindst Grækenland, der står lige foran statsbankerot. Alligevel
smiler Henrik Heideby:
”Der er ubalancer, der kan bekymre, men vi skal ikke være
så pessimistiske.”
Tidligere skatteminister og nu administrerende direktør i
LD Carsten Koch er meget bevidst om, at LD’s særlige vilkår
giver stor offentlig bevågenhed, fordi LD bygger på tvangs-
inddragne midler fra 1980 med et indgangsindskud på 7,7
milliarder kroner. I dag er formuen på 54,6 milliarder kroner,
og LD har 860.000 medlemmer.
Eftersom det sidst ankomne medlem bliver 60 år i 2023,
så går det helt sikkert tilbage herfra. Den eneste måde at
undgå, at medlemmerne begynder at tage deres penge ud, er
ved at have høje afkast.
”Vi blev selvfølgelig ramt af krisen. Allerede i 2003
havde LD set de farlige signaler som følge af en ekspansiv
økonomisk politik fra ikke bare den danske regering og lagt sin
strategi. Under krisen holdt vi kursen og en stærk omkost-
ningsfokus“, sagde Carsten Koch og gentog sit mantra – asset
allocation:
”Det er fantastisk vigtigt hele tiden at placere sine midler
bredt og i mange forskellige virksomheder“.
redning af fih Carsten Koch var overrasket over, hvor pikeret Finansrådet er
over lovforslaget, som giver ATP lov til at drive bank.
”Men det er jo en redning af FIH. Hvorfor er man så prote-
storienteret, når det måske forhindrer endnu et bankkrak“,
reflekterede Carsten Koch. Som situationen er lige nu, er
fremtidsbilledet for den danske banksektor en konsolidering,
så vi kommer til at mangle flere af de banker, vi kender i dag,
sluttede Henrik Heideby:
”Det er klart, at efter 2013 kommer der fart i konsolide-
ringen og måske en ny bankpakke“.
Realitet eller ej, så var det et interessant debatmøde, sagde
Casper Davidsen, der er investeringsrådgiver i Danske Bank
og betaler sit kontingent til Finansforbundet og derfor er glad
for at få noget igen for pengene. De store pengetanke er vig-
tige aktører, og det er spændende at høre om deres investe-
ringsovervejelser:
”Jeg går hjem med en bekræftelse af, hvor vigtigt det er at
have øje for risikoen, når en finansiel virksomhed sammen-
sætter sin portefølje“, sagde Casper Davidsen.n
fra Venstre direktør i Ld carsten koch, fondsdirektør i atp henrik gade jepsen og direktør i pfa pension henrik heideby
bankhistorie
ArK
IVeT
Af Brian Wiborg, Dansk Pengemuseum Foto Scanpix
At sidde dagligt med mange penge mellem hænderne har til
tider været en for stor fristelse for nogle. Men det har altid
krævet lidt kreativitet at snyde penge i egen lomme, hvilket
følgende eksempler illustrerer.
En medarbejder svindlede sig til nogle småpenge ved at
dampe stempelmærker af lånedokumenter. Stempelmærket var
et klistermærke med et påtrykt beløb, en statsafgift. Medarbej-
deren dampede så klistermærket af et lånedokument og satte
det over på et andet lånedokument. Derved kunne svindleren
putte beløbet i lommen, for eksempel 100 kroner. Han blev
opdaget, da man undrede sig over, at der var så mange stem-
pelmærker, der var faldet af lånedokumenterne.
En anden medarbejder svindlede sig til et lille beløb ved at
klippe pengesedler i stykker og klistre dem sammen igen. Hvis
man har under halvdelen af en seddel, er den intet værd. Men
har man over halvdelen af en seddel, kan man få den byttet for
dens fulde værdi. Svindleren klippede otte strimler af en seddel
og klistrede så de syv sammen. Det gjorde han ved flere sedler,
og strimlerne, der så blev i overskud, kunne klistres sammen
til en næsten hel seddel. Den sendte han til Nationalbanken og
fik en tilsvarende seddel retur. Det gjorde medarbejderen hver
uge.
En dag ringede man fra Nationalbanken. De kunne ikke forstå,
at man så tit modtog defekte sedler, der var klippet i stykker,
fra det samme pengeinstitut. Svindleren blev afsløret. Han
havde fået 7-8.000 kroner ud af det.
En medarbejder oprettede falske veksler og diskonterede
dem selv. En måned efter vekslens oprettelse forfaldt den til
betaling, og en pige i banken sendte så en advis ud til accep-
tanten, som skulle betale vekslen. Men da han, acceptanten, var
opdigtet, skulle svindleren have fat i advisen, inden den blev
sendt ud. Den snuppede han i postafdelingen, smed den væk,
men betalte pengene til banken. Det vil sige, han lavede egentlig
bare et midlertidigt lån ved en falsk veksel. Men han forlængede
den igen og igen og forhøjede beløbet med nye veksler.
En sparekasse havde en bestyrer, som også var en meget
velrenommeret gårdejer i lokalområdet. Da han var så afholdt og
respekteret, gav folk ham gerne penge privat og bad ham sætte
dem ind i sparekassen for sig. Så var de fri for selv at tage turen.
Da bestyreren døde, skulle der være revision. Ved revisionen
blev der udsendt stikprøver af saldomeddelelser til kunder.
Mange af de kunder, som havde afleveret penge til den afdøde
bestyrer privat, fik sig en overraskelse. Det viste sig nemlig, at
pengene var gået i den afdødes egne lommer.
Med indførelse af edb i 1970’erne opstod nye muligheder for
svindel. En medarbejder oprettede fiktive lån. Dengang var der
intet personligt password på maskinerne, så ingen kunne se,
hvem der havde oprettet lånene. En kollega havde logget ind på
computeren, var gået fra den, og så havde svindleren oprettet
de falske lån. Denne fik så kolleger til at lave rutinemæssig vit-
terlighedsunderskrift af lånet. Ingen opdagede derfor, i første
omgang, at lånene blev givet til opdigtede personer og pengene
stukket i den forkerte lomme.
Der er ikke noget mærkeligt i, at noget sådant finder sted
i den finansielle sektor, da de ansatte her vel afspejler befolk-
ningen nogenlunde, hvad angår moralske brist og fristelser. Men
det lille udbytte, det har givet, står slet ikke mål med de men-
neskelige omkostninger, disse sager må have medført. n
Man forbinder ofte svindel i den finansielle sektor med beløb i millionklassen. Men der er også blevet svindlet for så små beløb, at man må undres over, at nogen har fundet det umagen værd
svindel for småPenge
48 Finans marts 2011
49 Finans april 2011
Den 4. marts 2011 fik vi resultatet af den
uvildige advokatundersøgelse af Finans-
tilsynets og departementets rolle i Ros-
kilde Banks sammenbrud. Et par dage før
var partierne, der bar bankpakkerne igennem,
blevet enige om også at lade foretage en advokat-
undersøgelse af omstændighederne i forbindelse
med Amagerbankens krak.
og det skal være en uafhængig undersøgelse.
Det er således ikke Finansiel Stabilitet, men Øko-
nomi- og Erhvervsministeriet, der skal udarbejde
kommissoriet for den undersøgelse, der skal belyse
ministeriets, Finanstilsynets, Finansiel Stabilitets og
ledelsens rolle og ansvar i slutspillet om Amager-
banken.
Der spilles sorteper på højt niveau. I flere af de
sammenbrudte banker er der gjort et retligt ansvar
gældende mod ledelsen. og i Tilsynet risikerer tre
embedsmænd at blive sat i gabestokken for deres
rolle i miseren i Roskilde. Bankvæsen har udviklet
sig til et farligt erhverv.
Advokatundersøgelserne kommer i en lind strøm,
og det vil de sikkert fortsætte med en tid endnu.
I flere tilfælde dokumenterer undersøgelserne blot,
hvad vi længe kunne have vidst. I andre tilfælde
vidste vi det godt.
Adskillige banker disponerede i perioden 2005-
08 ekstremt uforsigtigt. Ikke blot med bankens
egne midler, men, som det skulle vise sig, også med
betroede midler. I flere tilfælde blev der taget helt
uforsvarlige risici. Der er grund til at tro, at groteske
optionsordninger var med til at gøre bankdirek-
tørerne i både Roskilde og Fjerritslev fartblinde.
Direktørerne, som med meget generøse fratrædel-
sesordninger havde alt at vinde og intet at tabe,
gamblede hensynsløst med aktionærernes og ind-
skydernes penge – og med medarbejdernes
arbejdspladser.
Bankerne trådte dødedansen til tonerne af en
løsagtig pengepolitik orkestreret af den amerikan-
ske centralbank under ledelse af den herostratisk
berømte Alan Greenspan. også de nye regnskabs-
regler (IAS), som i 2005 afskaffede forsigtigheds-
princippet til fordel for neutralitetsprincippet, bidrog
til løsagtigheden blandt pengeinstitutterne. Hvor
bankerne tidligere hensatte, når tabet truede, ned-
skrev de nu, når tabet var konstateret.
Med de meget lempelige kapitaldækningsregler,
som indførtes med Basel II-reglerne i 2007, blev
der kastet benzin på bålet. Egenkapitalen blev sup-
pleret med alle hånde hybride kapitalformer. Ban-
kerne kunne i teorien finansiere 98 procent af
ak tiverne med lånte penge – endnu mere efter en
nedvægtning af aktiverne. Det er da en gearing, der
vil noget. Bankerne ”vækstede“ på livet løs. Pengene
væltede ind i ejendomsmarkedet og i aktiemarke-
det. I efteråret 2008 bristede boblen.
Bankerne, der er kommet i bad standing, må
back to basics, om de igen skal komme til ære og
værdighed. og lovgiverne og myndighederne, som
med alt for slappe krav var med til at gøre banker-
nes kollektive bersærkergang mulig, må hale ind
igen. Varsomt, så linen ikke brister. Men der må
mere egenkapital til, om vi skal undgå at få bank
igen. og om vi skal undgå en nationalisering af store
dele af banksektoren. n
finanskronik
HVer eN SteN SKal VeNDeSAf Jørn Astrup Hansen, direktør i Eik Banki Føroya
jørn astruP hansen er direktør i Eik Banki Føroya,der i oktober 2010 blev overtaget af Finansiel Stabilitet.
Jørn Astrup Hansen, der i december 2008 af Finansiel Stabilitet blev indsat som bestyrelsesformand i EBH Bank, var i 19932005 direktør i Føroya Banki (BankNordik) og i 198891 i Midtbank (Handelsbanken).
Jørn Astrup Hansen dimitterede i 1973 fra Aarhus Universitet somcand.oecon
D
50 Finans marts 2011
deT JurIdISKe
hJØrNeSkriv til redaktionen: Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job.
Skriv til redaktionen: [email protected] eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.
stavnsbundet efter oPsigelseAf Lars Dahl Gulmann, chefjurist, og Rikke Agervig Helles, juridisk koordinator Illustration: Morten Voigt
Trældom hørte vikingetiden til, og stavnsbåndet
blev ophævet for mere end 200 år siden, så alle er
vel frie og kan suverænt bestemme, hvem der skal
være deres arbejdsgiver, og hvornår de vil finde en
anden … eller er de?
I sidste nummer af Finans skrev vi om loyalitets-
forpligtelsen i en opsigelsesperiode og gjorde
opmærksom på, at man ikke frit kan tage ansæt-
telse hos en konkurrent, så længe man får løn fra sin
tidligere arbejdsgiver. Men hvad med tiden efter
udløbet af et opsigelsesvarsel – da må man da frit
kunne vælge sin nye arbejdsplads?
Mange af vores medlemmer kan sagtens tage
ansættelse hos en konkurrent efter udløbet af en
opsigelsesperiode. For alle gælder dog, at markeds-
føringsloven sætter nogle begrænsninger for, hvad
man må bruge den dyrebare viden, man har opbyg-
get hos sin tidligere arbejdsgiver, til. Derudover kan
nogle have aftalt yderligere begrænsninger i deres
frihed, for eksempel i form af konkurrence- og
kundeklausuler.
Ud over markedsføringslovens regler (som gæl-
der for os alle, hvad enten vi vil det eller ej), kan man
have aftalt sig til nogle yderligere begrænsninger i
sin frihed efter fratræden.
Lad os tage et eksempel på, hvor galt det kan gå:
Assurandør Anders har skrevet under på en kon-
kurrenceklausul og en kundeklausul, da han blev
ansat. Anders havde været arbejdsløs i en længere
periode og syntes ikke rigtig, han var i en position,
hvor han kunne forhandle klausulerne ud af kontrak-
ten.
Anders’ kollega, bankrådgiver Bente, har også en
klausul i sin kontrakt. Ganske vist kun en konkurren-
ceklausul, men hun ved ikke rigtig, hvad den bety-
der. Bente overvejede ikke klausulen, da hun skrev
under på sin kontrakt. Faktisk lagde hun ikke rigtig
mærke til, at den var der, for hun var bare så glad
for at få nyt arbejde, og hendes nye arbejdsgiver
virkede så sød og venlig. Derudover synes hun, at
alt det, der står i en kontrakt, er noget juristeri,
som ikke er til at forstå.
Både Anders og Bente må sande, at de nok skulle
have læst det med småt og gjort mere ud af det,
dengang alt var lyst og lykkeligt …
En dag bliver Anders kaldt ind på sin chefs kontor
og får besked om, at der skal rationaliseres og
omstruktureres, så Anders er blevet overflødig.
Anders går nedtrykt hjem, men går dog i gang med
at opsøge sit netværk for at finde andet arbejde
hurtigst muligt. Allerede næste dag er der gevinst
– et stort forsikringsselskab søger en assurandør
med netop Anders’ kvalifikationer, så Anders kan
med glæde og lettelse skrive under på en ny ansæt-
telseskontrakt med tiltrædelse efter udløbet af hans
opsigelsesperiode.
Bente synes efterhånden ikke, at hendes chef er
helt så sød og venlig længere, og hun beslutter, at
livet er for kort til at være trist over sit arbejde, så
hun vælger at sige op, da hun får tilbudt en stilling
i en bank, som hun har hørt meget godt om fra sin
veninde, der har arbejdet der i mange år.
Både Anders og Bente ser lyst på tilværelsen
efter det lille bump på vejen, men da de kontakter
Finansforbundet for at meddele, at de har fået nyt
arbejde, trækker sorte skyer op.
Bente får at vide, at hun er bundet af den kon-
kurrenceklausul, hun skrev under på i sin tid, da hun
har valgt selv at opsige sit ansættelsesforhold. Ved
en nærmere gennemgang af klausulen kommer det
frem, at den gælder i 12 måneder efter udløbet af
Bentes opsigelsesvarsel, og at den forhindrer hende
i at tage ansættelse hos en konkurrent. Bente bliver
noget bleg, da hun opdager, at hun altså ikke må
starte i den bank, hun har fået arbejde hos.
Anders får at vide, at hans konkurrenceklausul
falder bort, fordi han er blevet opsagt uden selv at
have givet anledning til det. Det er Anders selvføl-
gelig glad for, men glæden er kort, da han samtidig
bliver orienteret om, at kundeklausulen stadig gæl-
der, for kundeklausuler gælder, uanset hvem der
opsiger ansættelsesforholdet og uanset hvorfor.
også Anders får nøje gennemgået sin kontrakt og
må konstatere, at han er forhindret i at tage ansæt-
Finans april 2011 51
? Vold og trusler på arbejdetI den bankfilial, hvor jeg arbejder, har vi i den senere tid været udsat for vold og trusler fra nogle kunder. Selv blev jeg for nylig overfuset med de værste skældsord, og kunden tog fat i armen på mig og truede mig med bank efter arbejdstid. Det har på virket mig meget, og jeg måtte sygemelde mig ugen efter. Nu er jeg tilbage på mit arbejde, og vi har talt om, hvorvidt det egentlig skal anmeldes som en arbejdsskade.
Med venlig hilsenPia Olsen
SVarDet er arbejdsgiveren, der har pligt til at anmelde arbejdsulykker til det forsikringsselskab, hvor de har deres lovpligtige for-sikring. Jeg synes, at det skal anmeldes, da du har været sygemeldt på grund af oplevelsen, og det er uvist, hvilke følger du får efter det.
I forbindelse med vold og trusler kan det nogle gange være svært at vurdere, hvorvidt det skal anmeldes. En af følgende situationer kan være rettesnor for, om det skal anmeldes: • Du har oplevet situationen som voldsom og truende• Du er sygemeldt efterfølgende• Politiet er tilkaldt• Kunden er kendt for at gøre alvor af sine trusler• Direkte konfrontationer med videre
Så er der de mindre voldsomme hændelser, som ryster en kortvarigt. Her kan det være en god ide at få noteret det i personalesagen, så man efterfølgende kan dokumentere, hvis følgerne viser sig efter gentagne gange med vold og trusler. Det kan undertiden være vanskeligt at vurdere, hvornår hæn-delsen skal anmeldes. Derfor kan det være godt at have aftalt nogle fælles retningslinjer, som man kan tage afsæt i i den konkrete situation.
Er I i tvivl, er I også velkomne til at kontakte Finansforbundets socialrådgivere per mail eller per tlf. 32 96 46 00. Der kan læses mere om arbejdsskader på Arbejdsskadestyrelsens hjem-meside www.ask.dk.
Med venlig hilsenBente Knudsbøl, socialrådgiver
telse hos eller i øvrigt have kontakt med kun-
der, som han har haft forretningsmæssig for-
bindelse med, i løbet af de sidste 18 måneder
før han blev opsagt.
Anders ved, at hans nye arbejdsgiver for-
venter, at Anders skaffer mange kunder, og at
især hans gamle kunder er interessante i den
forbindelse, så Anders er lidt bekymret for,
hvad han nu skal gøre. Rådet til Anders lyder,
at han skal tage en snak med sin nye arbejds-
giver, da han ikke kan have nogen form for
kontakt med gamle kunder, så længe klausu-
len gælder.
Både Anders og Bente skal have en kom-
pensation på 50 procent af deres tidligere løn,
så længe klausulerne gælder, hvilket bringer
smilene frem igen. Desværre kan deres tid-
ligere arbejdsgiver modregne indtægt fra
andet passende arbejde, dvs. arbejde, der lig-
ger inden for deres faglige område. For Anders
gælder modregningsadgangen med det
samme, så hvis han kan starte hos sin nye
arbejdsgiver uden at overtræde kundeklausu-
len, vil han være bundet af klausulen uden at
få kompensation. For Bente gælder, at hun får
kompensation for de første 3 måneder, da der
gælder særlige regler for konkurrenceklausu-
ler. Derefter vil der være modregningsret for
den tidligere arbejdsgiver, hvis Bente altså får
et arbejde, der ikke er i strid med klausulen.
Som eksemplet viser, er både Anders og
Bente bundet til deres tidligere arbejdsgiver,
længe efter at de er fratrådt, og i Anders’ til-
fælde endda uden at han får noget for det.n
?
”Vores råd til vores medlemmer er at drage nytte af medlemskabet og lade Finansforbundet læse kontrakter igennem INDeN underskrift. Vi kan forklare, hvad kontrakten betyder,og sikre, at man ved præcis, hvad man går ind til“.
Vores råd til vores medlemmer er at drage nytte af medlemskabet og lade Finansfor-bundet læse kontrakter igennem INDEN underskrift. Vi kan forklare, hvad kontrakten betyder, og sikre, at man ved præcis, hvad man går ind til. Vi kan også hjælpe med for-slag til forbedringer og ændringer, så man ikke føler sig stavnsbundet, den dag man ikke er ansat længere – for det er da træls!
52 Finans april 2011
MEDDELELSERNyHEDERSERVIcETILBUD
A JOur
Fra og med 1. maj kan medlemmer af en a-kasse,
der arbejder på nedsat tid uden supplerende
dagpenge, ikke beskytte sig mod en beregning
af sats ved at stå registreret i jobcentret som til-
meldt ”uden ydelse”.
Når man bliver ledig, får man beregnet sin
dagpengesats ud fra den indkomst, man havde
umiddelbart før man blev ledig. For at få den
maksimale dagpengesats skal man have tjent
mindst 20.100 kroner om måneden. Hvis et
medlem melder sig ledig og har ret til den mak-
simale dagpengesats, og medlemmet senere
hen får et andet job på nedsat tid til en løn af
mindre end 20.100 kr., kan medlemmet vælge
at stå tilmeldt jobcentret ”uden ydelse”. Bliver
medlemmet ledig fra jobbet på nedsat tid, vil
medlemmet pr. automatik have ret til den mak-
simale sats, som medlemmet fik beregnet på
baggrund af jobbet hvor lønnen var 20.100 kr.
om måneden. Medlemmet skal til gengæld være
fuld til rådighed for arbejdsmarkedet.
Lovændringen omfatter alle. Det vil sige, at
satsbeskyttelsen fra 1. maj ophører for alle,
uanset om man har stået tilmeldt ”uden ydelse“
før 1. maj. FTF-A har 98 medlemmer af Finans-
forbundet, som i dag står tilmeldt jobcentret
”uden ydelse”, og som derved risikerer at få en
lavere dagpengesats.
52 Finans april 2011
generalforsamling danske kreds Danske Kreds indkalder herved til ordinær generalfor-samling onsdag den 18. maj 2011 på Crowne Plaza Copen hagen Towers, Ørestads Boulevard 114-118, 2300 København S. Der vil være kaffe/te fra klokken 8.30. Generalforsamlingen begynder klokken 10.00.Medlemmer i beskæftigelse Generalforsamlingen er en delegeretforsamling, jf. vedtægterne § 7, stk. 6. Alle medlemmer har møde- og taleret på generalforsamlingen, men kun delegerede har stemmeret. I henhold til Kredsens vedtægter er område-tillidsmanden ansvarlig for valg af delegerede og supple-anter. Særlig meddelelse om valg og udpegning af delege-rede bliver udsendt til områdetillidsmændene i marts måned 2011. Der er truffet aftale med koncernen om, at de delegerede har frihed til at deltage på generalforsam-lingen. Medlemmer, der ikke vælges som delegerede, men øn-sker at deltage i generalforsamlingen uden stemmeret, skal tilmelde sig direkte til Danske Kreds via mail til [email protected] eller på telefon 45 14 01 11 senest onsdag den 20. april 2011.
Ledige medlemmerVedtægternes § 7, stk. 6: ”Af de tilmeldte og fremmødte ledige vælges der, en halv time før den ordinære general-forsamling begynder, et antal delegerede, svarende til 1 delegeret pr. 20 ledige, pr. 1. marts“. Vi beder jer derfor ved tilmeldingen gøre opmærksom på, at I er ledige medlemmer, som skal deltage i delegeret-valget klokken 9.30. Tilmelding skal ske til Danske Kreds via mail til [email protected] eller på telefon 45 14 01 11 senest onsdag den 20. april 2011.
Pensionister og efterlønsmodtagerePensionister og efterlønsmodtagere har jf. vedtægterne § 3, stk. 2 ikke stemmeret og er ikke valgbare på generalfor-
samlingen. Ved tilmelding beder vi jer gøre opmærksom på, at I er pensionistmedlemmer. Tilmelding skal ske til Danske Kreds via mail til [email protected] eller på telefon 45 14 01 11 senest onsdag den 20. april 2011.
Forslag til behandlingForslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal indsendes skriftligt og være formand Per Alling Tou-bro, Danske Kreds, i hænde senest 4 uger før generalfor-samlingen, jf. vedtægterne § 7, stk. 2. Forslag skal således være modtaget senest onsdag den 20. april 2011.
Valg af kandidateropstilling af kandidater til bestyrelsessuppleanter, revisor og revisorsuppleanter skal ligeledes skriftligt være for-mand Per Alling Toubro, Danske Kreds, i hænde senest 4 uger før generalforsamlingen, jf. vedtægterne § 7, stk. 14. Forslag til kandidater skal således være modtaget senest onsdag den 20. april 2011. Alle, der er tilmeldt generalforsamlingen, vil senest to uger før generalforsamlingen få tilsendt et bekræftelses-brev. Regnskab, skriftlig beretning, budget for indeværende år, og dagsorden – med samtlige indkomne forslag samt kan-didatforslag og bestyrelsens kandidatforslag – kan ses på Danske Kreds’ hjemmeside www.danskekreds.dk fra tirs-dag den 3. maj 2011. Danske Kreds refunderer transportudgifter.
Henvendelse Danske Kreds, Carl Gustavs Gade 2, 2., 2630 Taastrup. Telefon 45 14 01 11 Mandag-torsdag mellem 8.30 og 16.00Fredag mellem 8.30 og 15.00. Telefax 45 14 99 [email protected]
Venlig hilsenDanske Kreds
satsbeskyttelsen ved tilmelding til jobcenter bortfalder
FSP Pension – Finanssektorens Pensionskasse – afholder ordinær generalforsamling torsdag den 14. april 2011 kl. 13.30 på Munkebjerg Hotel i Vejle. Der startes traditionen tro med frokost kl. 12.00. FSP Pensions medlemmer har fået tilsendt indkaldelse til ge-neralforsamlingen i slutningen af marts 2011. Nærmere oplysninger kan findes på FSP’s hjemmeside www.fsp.dk eller kan fås ved henvendelse til FSP Pension på tlf.: 33 46 12 00.
generalforsamling i fsP Pension
Finanstilsynet og Finansiel stabilitet
År 0 eFter amagerbankenVi stiller skarpt på Finanstilsynets og Finansiel stabilitets nye rolle efter finanskrisen. amagerbanken krakkede efter to kapitalindsprøjtninger i milliardklassen.
krakket har sat fokus på om Finanstilsynet har de rigtige be-føjelser og om de blev brugt i tide. burde Finanstilsynet have lukket banken allerede inden investorerne skød ny kapital ind første gang?
Finansiel stabilitets rolle kom i kritisk lys med udnævnelse af en ny direktør og bestyrelsesformand, der kørte fast efter kun tre måneders arbejde.
er amagerbankens krak et varsel om, at flere banker vil gå ned i sektoren?
tirsdag d. 10. maj 2011 kl. 16.30-18.00
FinansForbundet, applebys plads 5, 1411 københaVn k
mød hovedaktørerne: Finansiel Stabilitets formand Henning Kruse PetersenFinanstilsynets adm. direktør Ulrik Nødgaard ogStorinvestor Karsten Ree
Ordstyrer: Ole Krohn, TV2
du kan netværke over en sandwich fra kl. 16.00.
arrangementet er gratis og åbent for både medlemmer og ikke-medlemmer, så tag din kollega med.
Tilmelding er nødvendig - og skal ske senest d. 3. maj på www.finansforbundet.dk/akademiker
Henning Kruse Petersen Ulrik Nødgaard Karsten Ree
54 Finans april 2011
nEtværK: rEgiOn syDDanmarK
tønder- og nolde-museet Vi kører til Tønder, hvor vi får en spændende rundvisning på Tønder Museum. Efter en let frokost kører vi til Nolde-museet i Seebüll, hvor vi skal nyde en rundvisning i den kreative malers udstilling. Vi slutter med en kop kaffe, inden vi kører hjemad ca. kl. 16.00. HUSK PAS.
Tid: 27. aprilSted: opsamling med bus:Kl. 7.30 Dalum Hallen, Mejerivej 1, Hjallese, odense SKl. 8.30 afk. 63, oK-tanken, KoldingKl. 9.00 afk. 68 v. HaderslevPris: GratisFrist: 11. april 2011Tilmelding: Susanne Skov, mail [email protected]
eller på tlf. 32964600. Husk at oplyse, hvor du står på samt dit telefonnummer.
sEniOrgruppE: rEgiOn sjællanD
Forårstur til Brandts Klædefabrik Odense Vi starter turen til odense, hvor vi indtager brunch hos ”Kong Valdemar“. Herefter kan man se forskellige udstil-linger i ”Brandts“, som ligger i nærheden. Dagen slutter vi af med kaffe m.m. hos ”Kong Valdemar”. Hjemkomst ca. kl. 18.00.
Tid: Torsdag den 14. april Sted: Solrød Station kl. 8.00
Hyrdehøj Roskilde kl. 8.30Pris: Ledsager kr. 300,00Kontonr: 3191-3191551273 Frist: onsdag den 6. april Tilmelding: Birgit Cady Larsen, Irishaven 2, 4070 Kr.
Hyllinge, telefon 46 40 42 04Email: [email protected]
Bemærkninger: Begrænset antal, først til mølle ...Husk ved tilmelding at opgive påstigningssted samt telefonnummer!!
sEniOrgruppE: rEgiOn nOrDjyllanD
Forårstur til nationalpark thyVi starter med besøg på Kirsten Kjærs Museum i Langvad, Frøstrup. Efter at vi har nydt kunsten, naturen og frokost-en, kører vi gennem Danmarks første nationalpark, der strækker sig fra Hanstholm i nord til Agger Tange i syd.Kaffe og kage nydes ved Lodbjerg Kirke. Dagen sluttes af med middag på Agger Tange Restaurant inden hjemturen.
Tid: 26. maj.Sted: bus 1
kl. 8.40 Frederikshavn Rutebilstationkl. 8.50 Frederikshavnvej v. apoteket efter lysregulering i Sindal, kl. 9.15 Hjørring Banegård, kl. 9.40 Brønderslev, Q8 tanken, kl. 9.55 buslommen, Vestbjerg, kl. 10.05
netværk region syddanmarkTønder- og Nolde-museet, 27. april
seniorgruppe region nordjyllandForårstur til Nationalpark Thy, 26. maj
seniorgruppe region sjællandForårstur til Brandts Klædefabrik odense, 14. april
Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen.
Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.
Navn:
Adresse:
Postnr./By:
Telefon: Antal deltagere: Stiger på i:
jEg tilmElDEr mig arrangEmEntEt:
arrangementerne fra netværksgrupperne er for ledige i det pågældende område, hvis ikke der står andet i annonceteksten. Læs mere om seniorgrupperne på:finansforbundet.dk/seniorer.
ledige og seniorer
Nørresundby, Sønderport, kl.10.15 Aabybro, p-plads, ho-vedvejen v. Hotel Søparken, kl. 10.35 Hovedgaden, Skovsgård
bus 2kl. 9.00 Hobro Rutebilstationkl. 9.25 Rold, rundkørslen v. Rold Gl. Kro, kl. 9.40 Støvring, Shell, kl. 9.50 Svenstrup, dyrehospitalet, kl. 10.05 Aal-borg, Kunsten, Kong Chr. AlléForventet hjemkomst til Frederikshavn kl. 22.00 og Hobro kl. 21.45.
bus 3kl. 9.45 Nykøbing, havnenkl. 10.30 Thisted, pølsevognen v. havnenDer kan ske opsamling for Thy/Mors.
Pris: 125 kr. pr. medlemKontonr: 9002 456 54 45192 Frist: 9. majTilmelding: Ved indbetaling til konto eller fremsendelse af check. Husk at oplyse navn og opsamlingssted. Email: [email protected] Bemærkninger: Betaling ved check sendes til Hanne Hvidegaard, Gl. Hvidegaard, Hvidegaards Ager 5, 9800 Hjørring. Evt. afbud kan ske til Hanne Hvidegaard, tlf. 98 91 10 25 eller mobil 29 79 69 29
it-klubbengå hjem-møder hos
læs mere om de forskellige medlemstilbud og tilmeld dig på it-klubbens hjemmeside www.finansforbundet.dk/it. På hjemmesiden kan du også med fordel tilmelde dig vores elektroniske nyheds-service, så du automatisk får nyheder fra it-klubben direkte på din mail.
er mit job På vej ud i skyen? – gå-hjem møde om cloud computing i den finansielle sektor
der afholdes gå hjem-møder den 9. maj hos nordea i København og den 10. maj hos nyKredit i aalborg.
På gå hjem-møderne kan du høre et spændende oplæg fra firmaet itucation, som vil fortælle overordnet om cloud compu-ting og om hvorfor ”skyen” bliver så relevant for rigtig mange.
samtidig kan du høre oplæg der fokuserer på, hvordan man i den finansielle sektor gør sig overvejelser om cloud computing.
Itucation udbyder it-specialistkurser med fokus på Microsoft tekno-logier. Itucation er stiftet af undervisere og uddannelseskonsulenter med f lere årtiers erfaring indenfor uddannelse af it-specialister.
læs mere og tilmeld dig på it-klubbens hjemmeside www.finansforbundet.dk/it
som it-medarbejder må man mange steder begynde at omstille sig til de forandringer der går gennem organisationen når cloud computing vinder frem. som it-medarbejder kan du der-for have behov for at få svar på en række spørgsmål om cloud computing, eksempelvis:
• hvad er egentlig cloud computing, og hvordan spiller det sammen med begreber som outsourcing, virtualisering og automatisering som vi allerede kender til?
• hvilken udbredelse vil cloud computing få i den finansielle sektor, og hvad vil det betyde?
• hvad er det for nogle arbejdspladser og kompetencer der ikke længere bliver brug for internt i organisationen – og hvilke nye arbejdspladser og kompetencer bliver der behov for i stedet?
få svarene på it-klubbens gå hjem møder om cloud computing!
it-klubben inviterer nu alle finansforbundets medlemmer til to spændende gå hjem-møder, hvor vi retter fokus på cloud computing i den finansielle sektor
finansjob
56 Finans marts 2011
Flere akademikere er kommet til bank-
sektoren, og det skaber udfordringer
internt. For selv om akademikere og
bankfolk arbejder inden for samme
område, tænker de ikke på samme
måde. Den problemstilling tog tidligere
direktør for BG Bank-delen af Danske
Bank og tidligere direktør i Roskilde
Bank Søren Kaare Andersen op til
Finansforbundets karrierenetværk for
akademikere onsdag 2. marts.
”Sæt jer over på den anden side og
find ud af, hvilken arbejdsdag og dag-
lige udfordringer som de ansatte i filia-
lerne møder“, lød opfordringen fra den
tidligere bankdirektør.
Søren Kaare Andersen har gennem sin
karriere oplevet, at vejen til succes går
gennem filialerne. Her får stabens pro-
dukter enten succes eller fiasko. Hvis
kommunikationen mellem stab og filia-
ler går tabt, så får produkterne samme
kranke skæbne. Den underliggende
pointe er, at forståelsen for andre
mennesker forudsætter en re spekt for
hinanden. Ellers bliver kommunikation
en simpel floskel.
At der er noget om snakken, efter-
lod tilhørerne ikke nogen tvivl om. Hver
og en kunne genkende en eller flere af
de problemstillinger, som Søren Kaare
Andersen opridsede.
”Det er inspirerende at høre på Søren,
og det er rart at tale med de andre og
tale om de udfordringer, vi møder, selv
om det er svært at sætte ord på. Det
handler nok om, at processen starter
her“, kommenterede Thomas Faurby,
der har arbejdet som landbrugsrådgi-
ver i DLR Kredit, i en af pauserne.
I samme åndedrag diskuterede de
fremmødte også lederskab. Største-
delen af akademikerne har en ide om,
at de skal være ledere. Men det er
langt de færreste, der har tænkt over,
hvorfor de vil være ledere, og ikke
mindst, om de har evnerne.
Søren Kaare Andersen, der selv har
lang erfaring som leder, delte generøst
ud af sine konklusioner og spillede
endnu en gang respekten på banen. For
en leder skal coache – ikke komman-
dere, og lederen skal forstå de udfor-
dringer, de ansatte oplever. Evner, der
forudsætter respekt for de ansatte.
”De fleste akademikere vil være
ledere, men akademikere er ikke natur-
lige ledere. Man bliver ikke en god leder
af at have en uddannelse. Men man bli-
ver en god leder af at forstå menne-
sker”, fortalte Søren Kaare Andersen
og satte dermed refleksioner i gang.
”Jeg er også en af dem, der har sat
kryds ved, at jeg gerne vil være leder,
men jeg tror nok, at jeg nu vil reflektere
over, hvorfor jeg egentlig godt vil være
det“, sagde en senioranalytiker fra
Danske Bank, Hans Christian Hansen,
da mødet var ovre. /MTO
Lyt, lær, og bliv leder
ansøgere vil snyde sig til toPjobKonkurrencen om de gode job er blevet så hård, at omkring hver 10. ansøger lyver om deres erfaring og uddannelse i håb om at være den udvalgte, oplyser rekrutteringsbureauer og virksomheder til epn.dk. ”Jeg har mange gange opdaget, at folk har været fantasifulde med deres cv’er. Jeg har set alt fra falske eksamensbeviser til forfalskede underskrifter på referencer”, siger adm. direktør Christian Kurt Nielsen fra Mercuri urval, der hjælper med at besætte omkring 1.000 topstillinger om året. Samme tendens bekræfter Steen ernland, partner i headhunterbureauet Adaptum Partners.”Vi oplever i stigende omfang, at der er justeret på årstal, eller at man skriver en ekstra uddannelse på. Konkurrencen for topjob bliver hårdere”, siger han til epn.dk.
”Vejen tiL succes går gennem fiLiaLerne“, sagde søren
kaare andersen tiL de cirka 40 deLtagere i finansforbundets
karrierenetVærk for akademikere. Foto: Stig Stasig
færre kvinder vil være chefMens 21 procent af alle danske mænd har ambitioner om en chefstilling på deres nuværende arbejdsplads, så er det kun 10,7 procent af kvinderne, der har samme målsætning. det viser en undersøgelse med 1.379 respondenter, som Wilke har gennemført for dA (dansk Arbejdsgiverforening). Ifølge dA’s nyhedsbreve Agenda er 70 procent af chefstolene i danske virksomheder i dag besat af mænd.
57 Finans april 2011
mange fortryder deres valg af uddannelse
Langt de fleste danske topdirektører kommer fra samfundets absolutte top, skriver videnskab.dk. De
er direktørsønner, arvinger, adelige eller har på anden måde et ophav, der har sikret dem en plads i de
direktøransættende bestyrelsesmedlemmers sociale cirkler.
80 procent af topdirektørerne i de 100 største danske virksomheder kommer fra den 20 procent
mest privilegerede del af befolkningen.
”Mange har en forestilling om, at topdirektører har konkurreret på lige fod med alle andre om at nå
til tops, men vores undersøgelse viser, at man har 70 gange større chance for at blive direktør, hvis
ens far er omtalt i Blå Bog. Så der er ikke så meget tvivl om, at det næppe er tilfældigt, hvem der
bliver topdirektør i Danmark“, siger Christoph Houman Ellersgaard, der sammen med Anton Grau
Larsen står bag specialet Firmaets Mænd på sociologi på Københavns Universitet, til videnskab.dk.
Topdirektører født til
MagteN
29 procent af danskerne er ikke tilfreds med deres uddannelsesvalg efter folkeskolen. Det viser en
rundspørge fra analysebureauet Wilke, der har spurgt 532 danskere på vegne af Avisen.dk.
De mange utilfredse danskere på arbejdsmarkedet kommer bag på forskningspolitisk chef hos Dansk
Industri Charlotte Rønhof, som peger på dårlig studievejledning som en af årsagerne.
”Vi har troet, at vejledning er svaret på alle udfordringer. Man kan ikke vejlede inden for områder, man
ikke kender. Det bliver teori. De unge mangler at møde nogen, der selv har gennemgået den uddan-
nelse, de gerne vil ind på“, siger Charlotte Rønhof til Avisen.dk.
Vi har nogle gode tilbud, der kan hjælpe dig i dit arbejde med at finde drømmejobbet, den rigtige uddannelse eller en spændende karrierevej.
Ring eller skriv til Susanne Skov på 3266 1455 [email protected] og reservér tid til en samtale med en af vores konsulenter.
ww
w.fin
an
Sjob
.dk
– dit
job
og
ka
RR
ieR
ec
en
te
R
eR du på Rette SpoR?
BankNordikBankNordik er børsnoteret på Nasdaq OMX i København med overvejende internationalt institutionelt ejerskab, og er Danmarks niende største bank målt på egenkapital og markedsværdi. I februar 2010 købte BankNordik 3 filialer i Grønland, 9 i Jylland og på Fyn med tilhørende 20.000 privatkunder og 5.000 erhvervskunder serviceret af 110 kompetente medarbejdere
BankNordik søger erhvervsmedarbejder til Nuuk
Læs mere på www.banknordik.gl/stillinger
Til snarlig tiltrædelse søger vi en erhvervsmedarbejder til et alsidigt og udviklende job i vores afdeling i Nuuk, Grønland. Som erhvervsmedarbejder får du ansvar for kredit administration og erhvervssupport og indgår i et team af 6–8 medarbejdere.
Faglig profilVi forestiller os, at du har en bred faglig uddannelse i den finansielle sektor samt erfaring med be handling af erhvervskundesager. Du er administrativt orienteret og har en ballast inden for det juridiske og kreditmæssige område. Personlig profilDu er fleksibel, positivt indstillet, ansvarsbevidst og kan arbejde selvstændigt og yde en aktiv indsats – også socialt – i et dynamisk team med store ambitioner.
Vi tilbyderEt spændende og udfordrende job, hvor arbejdsmiljøet er bygget på vore kerneværdier: kompetence, engagement og proaktivitet. Samtidig kan
jobbet kombineres med store oplevelser i fritiden. Der vil være mulighed for at aftale frirejser som en del af lønpakken NuukDanmark for dig og din ægtefælle/samlever samt børn under 18 år.
”Går du med en drøm om at blive valutahandler og måske få muligheden for at kunne leve af
finansiel trading, så har du nu muligheden for at lære håndværket fra bunden“.
Sådan skriver firmaet DayTradeCenter på sin hjemmeside, hvor arbejdsløse kan tilmelde sig et
kursus, der koster 29.000 kroner og har en varighed på 30-40 lektioner.
Samtidig fortæller DayTradeCenter, at selv ufaglærte ledige sagtens kan lære håndværket og
bagefter få job.
Men den drøm kan de mange ledige godt droppe alt om, understreger både Finansforbundet
og Dansk Aktionærforening.
Begge organisationer slår fast, at en titel som daytrader kræver en mangeårig universitets-
uddannelse og meget erfaring.
”At give de her mennesker en tro på, at man kan få et job som trader. Det er helt hen i vejret”,
siger næstformand i finansforbundet Michael Budolfsen til Avisen.dk, der har gravet historien frem.
”At uddanne ufaglærte arbejdsløse til daytrading er helt vanvittigt. Det lyder helt skørt og er
noget af en gambling”, siger Jens Møller Nielsen fra Dansk Aktionærforening ligeledes til Avisen.dk.
Direktør i DayTradeCenter Erik Gravgaard afviser kritikken med henvisning til, at man kan bruge
uddannelsen til blandt andet at skabe fundamentet til en karriere i finansbranchen.
bliv valuta- handler på 30 timer
rekordmange nyuddannede til danske bank I en periode, hvor nyuddannede generelt har vanskeligt ved at få foden indenfor på arbejdsmarkedet, har danske Bank besluttet at tage flere nyuddannede fra universiteter og handelshøjskoler end nogensinde før til bankens graduateforløb med navnet danske Graduate. ”Vi skal i år ansætte 90 nyuddannede i vores graduate forløb. det er næsten 50 procent flere end sidste år. Når vi har skruet op for ansættelserne, er det, fordi vi har brug for de unge – blandt andet for at sikre danske Banks ambitioner om at blive den bedste bank i Norden“, siger danske Banks hrdirektør, helle havgaard, til Nyhedsbrevet Finans. Som udgangspunkt vil de 90 stillinger blive besat 1. september 2011. Beslutningen om at ansætte flere nyuddannede fra universiteter og handelshøjskoler får ingen negativ effekt for danske Banks indtag af finanselever og finansøkonomer. I 2011 vil der blive ansat flere finansøkonomer og finanselever end i 2010, oplyser danske Bank.
finansjob
Kan du sige skat uden at tænke på penge?
For Arbejdernes Landsbank handler rigdom om mere end penge. Derfor
søger vi altid medarbejdere, der deler vores indstilling til god rådgivning
og sund bankforretning. Se, om vi har ledige job på al-bank.dk, eller
send os en uopfordret ansøgning.
230x297+4_HR_MagasinetFinans.indd 1 21/03/11 12.33
SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600
Du bliver en kompetent og succesfuld rådgiver
Du får mere tid til kundekontakt gennem planlægning og proaktivitet
Du får endnu større kundeloyalitet og kundetilfredshed
Virksomheden får en rådgiver
- der tager ansvar for egne personlige og salgsmæssige kompetencer
- der er proaktiv, forretningsorienteret og en god teamplayer
- der bliver bedre til kundedialogen, så det kan mærkes på bundlinjen.
Læs mere på www.finansudd.dk og tilmeld dig - nye hold starter til august.
Skovsvinget 108660 SkanderborgTelefon 8993 3333
Finanssektorens Uddannelsescenter ejes af 110 finansielle virksomheder, der omfatter godt 27.000 medarbejdere. Vi arbejder projektorienteret og udvikler såvel faglig som almen uddannelse. Vi arbejder på alle niveauer, anvender e-learning og dækker uddannelse fra traditionelle finansfag til personlig udvikling, organisationsudvikling, salg og kommunikation. Uddannelsescen-tret driver tillige et moderne og professionelt kursus- og konferencecenter.Finanssektorens Uddannelsescenter har eksisteret siden 1969 og beskæftiger godt 100 medarbejdere. Vi arbejder ud fra et veldefineret værdigrundlag med følgende kerneværdier: kommunikation, kundeservice, det hele menneske, sund fornuft og fællesskab.
DANMARKS BEDSTE RÅDGIVERUDDANNELSE!Den kompetente rådgiver
”Jeg føler, jeg er blevet en bedre rådgiver. Jeg er mere selvsikker og er blevet bedre til at gå i dialog med kunderne“Stine Lassen Schmidt, Totalbanken