magasinet finans nr. 10/2008

Finansforbundets magasin nr. 10, 2008

Fyrings-sæsonen er sat indHundredvis af finansansatte vil miste jobbet de næste måneder. Mød fem der netop er blevet fyret

side 5 og 14-18

Klik ind på www.finansudd.dk og se de mange muligheder med e-learning!

Skovsvinget 108660 SkanderborgTelefon 8993 3333

Finanssektorens Uddannelsescenter ejes af 120 finansielle virksomheder, der omfatter godt 25.000 medarbejdere. Vi arbejder projektorienteret og udvikler såvel faglig som almen uddannelse. Vi arbejder på alle niveauer, anvender e-learning og dækker uddannelse fra traditionelle finansfag til personlig udvikling, organisationsudvikling, salg og kommunikation. Uddannelsescen-tret driver tillige et moderne og professionelt kursus- og konferencecenter.Finanssektorens Uddannelsescenter har eksisteret siden 1969 og beskæftiger godt 120 medarbejdere. Vi arbejder ud fra et veldefineret værdigrundlag med følgende kerneværdier: kommunikation, kundeservice, det hele menneske, sund fornuft og fællesskab.

BLIV KLOGERE... NÅR DET PASSER DIG!

Finansnovember2008 3

Finansforbundetslandsmødebesluttedeatstyrkeindsatsenforligestillingidekommendeår

36-43

tema:Landsmøde 2008

nyheder500fyresedlerpåvejtilbankansatte

LederKrisenkræverledelsesansvar

Finansfolk græder ikke længereReaktionernefrafyredebankmedarbejdereerdæmpede

den store prikkerundeTæppetblevbrutaltrevetvækundertusindvisafmedarbejderei1992

naboerne forgår, men vi bestårOmkringhverfjerdebankvilforsvindedenæstetoår

Farvel til frihedenBankernestårtilattabekampenmodmyndighederne

danske kvinder hægtet af førergruppenDanskeBankogNordeaharflerekvindeligeledere

globaltIslandramtaffinansieltsunami

Bankkrisen kradsede også i 1920'erneKlummeombankhistorie

medlemsserviceRoyaltbesøgiFinansforbundet

medlemsservice23tilbudomatstyrkedigselv

medlemsserviceArrangementerforLedige&Seniorer

medlemsserviceForsikringmodarbejdsløshed

FinansjobHårdkampomit-medarbejdere

Lederens Bedste ven

Dinomgangmedhesteafslørerdinelederegenskaber

opsang tiL erhvervs- rådgivere

Bankernebørstyrkedetprofessionelleopsøgendesalgoverforvirksomheder

34-35

indHold

46-50

Finans,FinansforbundetsMagasin•MedlemafDanskFagpresseforening.ISSN0907-0192•Nr.10,november2008,17.årgang•Næstenummer5.december2008•Udgiver: Finansforbundet,ApplebysPlads5,Postboks1960,1411Kbh.K,telefon32964600,telefax32961225.www.finansforbundet.dk•Redaktion:CarstenJørgensen(ansv,redaktør),[email protected]•CarstenRasmussen(DJ),[email protected]•ElisabethTeisen(DJ),[email protected]•BeritVilladsen(DJ),[email protected]•[email protected]•MadsAnker(DJ),[email protected]: DGMedia,Gammeltorv18,1457KøbenhavnK,telefon33707647,fax70271156•www.dgmedia.dkLæserindlæg:Senestmandagden17.november.SynspunkteribladetafspejlerikkenødvendigvisFinansforbundetsholdning•Oplag: 56.000•Design og tryk:Datagraf•Forsidefoto: Territotium

0507142022243045515253545658

4 Finansnovember2008

NyhederFoto:Scahpix

statsstøtte For over 20.000 miLLiarder kronerom toBakHjælpepakkernefraregeringerne iEuropaogUSAtildenødstedtefi-

nansiellevirksomhederkostergigantiskesummer.Pånuværendetids-

punktbeløberdesigtil sammentilover20.000milliarderkroner,og

talletvilvokse,nårlandesomJapan,AustralienSaudi-ArabienogIndien

fårsatbeløbpåderespakker.

ForeløbigførerStorbritannienanmedennationalredningspakkepå

4.800milliarderkronerefterfulgtafUSAogTysklandmed3.800og

3.750milliarderkroner.Irland,Frankrig,HollandogRuslandspenderer

også firecifrede milliardbeløb på at redde banker fra kollaps, mens

Spanien har lanceret en pakke til 750 milliarder kroner. Den danske

redningspakke på 35 milliarder kroner syner i sammenligning ikke af

meget.Foreløbigladerdettilatvirke,idetdetilfrosnepengestrømme

mellem bankerne efter lanceringen af hjælpepakkerne er begyndt at

tøop.

ForBrugernes tiLLid tiL Bankerne stigerForfjerdeåritrækstigerforbrugernestillidtilbankerne,fremgårdet

afForbrugerstyrelsensårligeredegørelseomforholdenepådedanske

forbrugsmarkeder. Forbrugerstyrelsen måler hvert år forbrugerfor-

holdenepå51danskemarkedervedhjælpafdetsåkaldteForbruger-

ForholdsIndeks (FFI). Indekset viser, hvor velfungerende de enkelte

markedererudfraetforbrugerperspektiv.BranchenPengeinstitutter

liggernuplaceretsomnr.31pålistenfraenpladssomnummer34

sidste år. Det marked med de relativt bedste forbrugerforhold er

’biograf, teaterogmusik’mens ’rengøringshjælp’ indtager enbund-

placeringsomnr.51pålistenovervare-ogtjenesteydelser.

”Deansatteibankerneharformåetatopretholdeenhøjtrovær-

dighed,selvomderharværetenløbendediskussionafkombinationen

afrådgivningogsalg.Ogvoresundersøgelsepegerpå,atdendiskus-

sionihvertfaldikkeharmedførtettillidssvigthosforbrugerne“,siger

forbrugerpolitiskchefiForbrugerstyrelsen,KennethSkovJensen.

Hanunderstregerdog,atmålingenblandtforbrugerneblevforetaget

alleredeimartsogapril,førfinanskrisenforalvorsatteind./JTH

FarveL tiL 62.000 BankansatteIfølgeCentreforEconomicsandBusinessResearchvildefinan-

siellevirksomhederiLondonafskedige28.000indenåretsud-

gangogyderligere34.000i2009.Holderforudsigelsernestik,

vilderværegodt290.000ansatifinanssektoreniLondonved

indgangentil2010,hvilketerdetlavestesiden1998.


nyHeder

For16årsidenfyrededestorepengeinstitut-

ter flere tusind medarbejdere, da fusionerne

derførtetilUnibankogDenDanskeBankfaldt

sammen med økonomisk krise og nedgang i

byggebranchen.Idissemånedererdetmange

mindrebanker,somfyrerfåhåndfuldemed-

arbejdere.

Fra sidst i september til Finans deadline

onsdagden29.oktobervar424bankansatte

fyret fra henholdsvis Saxo Bank, Roskilde

Bank,HSHNordbank,DanskPantebrevsBørs

ogDanskeBank,ogefterbladetsdeadlinehar

flere banker formentlig fulgt op med flere

afskedigelser.

Finansforbundet frygter at op imod 500

medlemmer vil miste deres job i løbet af de

kommendemåneder.

”Vi forhandler i øjeblikket med op mod en

halvsnesmindrepengeinstitutteromfratræ-

delseafmedarbejdere.Ilangtdeflestetilfælde

erarbejdsgivernevilligetilattageetansvarfor

demedarbejdere,manvilskillesigafmed,men

dererdesværreogsåeksemplerpådetmod-

satte,hvorarbejdsgivereikkeerklartilatyde

kompensation til dem, man vil fyre“, siger

FinansforbundetsnæstformandKentPetersen

tilNyhedsbrevetFinansogbebuder,atforbun-

det vil køre hårdt på i disse tilfælde. Da for-

handlingerne ved redaktionens slutning ikke

varafsluttet,harhanikkelysttilatsættenavne

på de pengeinstitutter, der aktuelt er på vej

medafskedigelser.Menhan lægger ikkeskjul

på,atflerefyringerefterhansvurderingsker

påetmegettyndtgrundlag.

”Detvirkermeresomom,noglearbejdsgi-

vere skal demonstrere handlekraft under

finanskrisen, end at man reelt skal reducere

omkostningerne. For det er begrænset hvor

megetafskedigelsenaf10-15medarbejdere

betyderpåbundlinjen.Iøvrigtvidnerdetikke

om særlig kløgtig ledelse, at man nu fyrer

medarbejdere,nåraltpegerpå,atmanomfå

år skal ansætte flere bankfolk, fordi store

årgangetildentidforladerarbejdsmarkedet“,

menerKentPetersen.

Han hæfter sig ved, at finanskrisen indtil

videreharhaftmegetbegrænsedekonsekven-

serforledelserneidendanskefinanssektor.

”Dårlig kreditkultur og manglende styring

aflikviditeteneretledelsesproblem.Defleste

ervistenigeom,atdissetotingharenstor

delafskyldenfordenaktuellekriseibankver-

denen. Men så vidt jeg ved, har meget få

bestyrelser valgt at skille sig af med bank-

direktører,somikkeharvistsigatværederes

opgavevoksen“,sigerKentPetersen.

Ideaktuelleforhandlingeromafskedigelse

af medarbejdere forsøger Finansforbundet at

få arbejdsgiverne til at iværksætte en række

afbødeforanstaltninger, som dels kan sikre de

berørtemedarbejdereøkonomisk ienperiode

og dels kan hjælpe dem videre til andre job.

SamtidigharFinansforbundetoprettetetkri-

seberedskabbeståendeafjurister,arbejdsmar-

kedskonsulenter og socialrådgivere, som kan

bistådemedlemmerafforbundet,somvilblive

ramtafafskedigelseridenkommendetid.Læs

mereomdetpåfinansforbundet.dk/CJO

Læsside7og14-21

500 FyresedLer på vej tiL Bankansatte

Afskedigede bAnkfolk siden septeMber 2008

Saxo Bank: 315

Roskilde Bank: 64

HSH Nordbank: 26

Dansk Pantebrevs Børs: 12

Danske Bank: 7

Opgørelsen er pr. 29. oktober

Finansforbundetfrygterenbølgeafafskedigelseriisærdemindrepengeinstitutteriløbetafdenæstemåneder

nyHeder


FLere anmeLder røveriskaderI2007,dadervar71bankrøverier,anmeldte

28banksattepsykiskoverbelastningellerchok

somarbejdsskade.I2003varder183bankrø-

verier,menblotnianmeldelser.

Ifølgenæstformand iFinansforbundetKent

Petersen,kanårsagentildetstigendeantalan-

meldelserskyldes,atderdesenereårerkom-

metermerefokuspåemnet.

”Tidligerevaretbankrøverienindividuelop-

levelse,idagerdetmerekollektivt“,sigerKent

PetersentilRitzau.

Bankdirektør advarer mod stressVæropmærksompå,omderermedarbejdere,

derbelastesforhårdt idissetiderogrisikerer

atgånedmedstress,lyderadvarslenfraFinnB.

Sørensen i Berlingske Business. Indtil torsdag

den 16. oktober var han administrerende di-

rektøriFioniaBank,menfådageefterhanfik

stillet diagnosen ’stressbetinget depression’,

valgtehanattrækkesigtilbage.

”Jegharaltidarbejdetmeget,menidensid-

stetidharjegsimpelthenikkeværetistandtil

atudføredeting,jegskulle.Jegfiksignalerfra

kroppen, der gjorde, jeg ikke længere kunne

ageremedhandlekraft“,sigerFinn.B.Sørensen

tilBerlingskeBusiness.

BankcheF giver sin Bonus tiL medarBejderneDeutscheBankstopchef JosefAckermannhar

frasagtsigsinbonusiår.Denskalhelleregåtil

dehårdtarbejdendeansatte,somtrængermere

tilpengeneendjeg,sigerhanifølgenetmediet

e24.no.

DeutscheBankerimodsætningtilenrække

andrebankerikkesåhårdtramtaffinanskrisen,.

Således har banken, der er Tysklands største,

ikkesøgtnogenstatslighjælpfradenrednings-

pakke,dentyskeForbundsdagnetopharved-

taget.

SelvomFinansforbundetsætternymedlemsrekord,skaldermerefokuspåmedlemshvervningidekommendeår,beslutterforbundetslandsmøde

stor medLemsFremgang

Siden1.juliharFinansforbundetfået867nye

medlemmer,sådetsamledemedlemstalnuer

rekordhøjtpå54.450.Deter1.200flereend

ved årets begyndelse, og næsten 5.000 flere

endfortreårsiden.

”Vi er meget tilfredse med medlemsfrem-

gangen og vil ikke hvile på laurbærrene, men

bestræbe os på fortsat at levere et produkt,

der er konkurrencedygtigt både på pris og

kvalitet”,sigerFinansforbundetsformandAllan

Bang.

Hanerheltpådetrenemed,atflerevælger

atsøgelyifagforeningennupågrundaffinans-

krisen.Menhanunderstregeratmaneksem-

pelvis ikke kan få hjælp hos Finansforbundet i

forbindelsemedsinafskedigelse,hvismanførst

meldersigind,eftermanerblevetfyret.

”Ligesom man skal have tegnet en brand-

forsikring,indendergårildihuset,foratfåret

tilerstatning,skalmanogsåhavemeldtsigind

hososetstykketidfør,manaktueltkangøre

brug af vores faglige og juridiske rådgivning”,

sigerAllanBangtilNyhedsbrevetFinans.

På Finansforbundets landsmøde i Aalborg

fraden21.-24.oktoberblevdetvedtaget,at

enhøjorganisationsgradskalværeetnytpoli-

tiskindsatsområdefra2008-2010.Organisa-

tionsgradeniFinansforbundetliggeriøjeblikket

omkringde80,ettalderi2006låpå81pro-

cent. På landsmødet fremhævede Finansfor-

bundets næstformand Michael Budolfsen, at

en høj organisationsgrad er vigtig for forbun-

detshandlekraftoverforarbejdsgiverne.

”En høj organisationsgrad har ikke mindst

betydning for vores legitimitet over for ar-

bejdsgiverne, som den organisation som re-

præsenterer medlemmerne i den finansielle

sektor. Så det handler om at forebygge, før

det er for sent“, understregede Michael Bu-

dolfsen./CJO

Læstemaside36-43

anhar i løbetafdensenestemånedstid

ikkekunnetåbneenavisellertændefor

ettvudenathøreomfinanskrise,etstil-

leståendeinterbankmarkedogbankeriproblemer.Voressek-

torerblevetforsidestof,ogdeter ikkefordetgode. Ibåde

USA og Europa har konsekvenserne været enorme, og også

herhjemme har krisen sat et helt konkret og alvorligt aftryk

for de flere hundrede mennesker, der har måttet se deres

arbejdspladsforsvinde.

Dårlig kreditkultur og manglende styring af likviditeten er et ledelsesproblem, som har spillet en helt afgørende rolle for den

aktuellefinanskrise.Menendnuharmegetfåbestyrelservalgtatskillesigafmedbankdirektører,som ikkeharvistsigatvære

deresopgavevoksen.Sammeberøringsangstharikkeværettilstedeoverformedarbejderne.

Krisetider kræver, at ledelserne viser ansvar. Men det skal ikke forveksles med et behov for at demonstrere handlekraft med

afskedigelse som den første og bedste automatreaktion. Sektoren er mærket af situationen, men der skal ikke være tvivl om,

atkrisenikkehverkenkanellerskalbrugessomlyforatfyremedarbejdereefterforgodtbefindende.

Ledelsesansvarhandleromatholdehovedetkoldtog fokusere langsigtet.Bådenårdetgårop,ognårdetgårned.Styrerman

efterdehurtigeogkortsigtedemål,talerdesenestemånederseksemplerjodesværrederestydeligesprogomløsningerneshold-

barhed.Herfindesensærdelesafgørendeårsagtil,atsektorensimageogtroværdighedharfåetnoglegevaldigeridserilakken.

Sektorenstårover foren tid,hvorvi skalfinde tilbage til gamledyder somansvarlighedog troværdighed. I Finansforbundeter

vi ikke bare tilskuere til krisen. Vi har beredskabet på plads. Både over for de medlemmer, der måtte blive ramt af situationen,

menogsåoverfordearbejdsgivere,derikkeleveroptilderesansvarforpåbedstmuligvisathjælpetidligeremedarbejderevidere.

Vi vil også gøre vores til at mindske risikoen for, at uansvarligheden løber løbsk i fremtiden. Det kræver styrket åbenhed i

regnskaberne, strengere krav til kapitalkravene for alle finansielle virksomheder, og at de aflønnings- og bonusordninger, der

fastsættes for virksomhedernes direktioner, bør rettes mod virksomhedens langsigtede interesser og ikke være kortsigtede

mål om f.eks. udvikling i aktiekurserne. Der er med andre ord behov for, at troværdighed, tillid, etik og professionalisme igen

blivernøgleordisektoren.

leder

krisen kræver ledelsesansvar

FormandAllanBang,næstformandKentPetersenognæstformandMichaelBudolfsen

”Det er ikke kortsigteDe løsninger, Der er behov for, selvom

krisen kraDser. misforstået ”hanDlekraft“ hverken kan eller skal

bruges som ly for fyringer aD libitum i bankerne. Det er DerimoD nu,

at arbejDsgiverne skal være Deres leDelsesansvar beviDst“

M


nyHeder


Socialansvarlighed,respekt,etik,ordentlighed,

mangfoldighed,socialtengagement.Skåltaler-

nevilingenendetage,nårdetgælderbanker-

nesbrandingafsigselvogdetansvar,detager

forsamfundet.Mennårdetgælderansættel-

senaffolkifleksjob,sompådeneneelleranden

mådeerrøgetudafarbejdsmarkedetpågrund

afforeksempelmuskelsvind,hjerneblødninger,

piskesmæld eller tinnitus, står det sløjt til i

denfinansiellesektor.

Godt 500 medarbejdere er ansat på en

fleksjobordning ifinanssektoren,hvilketsvarer

til 0,6 procent af den samlede finansielle ar-

bejdsstyrke. Et tal, der er med til at trække

gennemsnittetned idetsamledearbejdsmar-

kedsindtagaffleksjobbere,ettal,somi2007

udgjorde1,4procent.

”Jegtror,dethængersammenmed,atden

finansielle sektor generelt set er lukket for

fleksjobbereudefra,mensdererenhøjgradaf

villighedtilatlavefleksjobiforholdtilallerede

ansatte i sektoren, som er kommet til skade

ellerpåandenmådeharbrugforetsådantjob.

Detvilvigernedrøftemedbrancheniløbet

afåret.Vimener,atsektorenskaltageetstørre

medansvarogsåfordendelafarbejdsstyrken“,

siger Finansforbundets næstformand, Kent

Petersen.

Seniorforsker Helle Holt på Det Nationale

ForskningscenterforVelværd,dettidligereSFI,

harforsketivirksomhedernessocialeengage-

mentiover10år.Ifølgeseniorforskerenerfi-

nanssektoren fem år bagud, når det gælder

virksomhedernes sociale engagement og an-

sættelsenaffleksjobbere.

”Manharenpositivvelvilje,mendetbliver

ikke omsat til handling. Der kan være mange

forskellige forklaringer. Det kan være en kul-

turting.Finanssektorenerensektorforsigselv,

som ikke involverer resten af samfundet. De

klarer tingene inden for sektoren. Og der er

ingentvivlom,atdekvalifikationerogkompe-

tencer, som kræves, har betydning for virk-

somhedernes mulighed for at ansætte folk

udefra. Det kan være vanskeligt at finde job

tilmenneskerudefra,somikkehardenkræve-

deuddannelse“,sigerHelleHolt.

Fleksjobberne var netop samtaleemnet på

en workshop i Finansforbundet for virksom-

heder og ansatte i den finansielle sektor sidst

i september. Her bebudede forbundet en ny

jobdatabase for fleksjobbere, som skal hjælpe

fleksjobbernemedat få fodfæste idenfinan-

sielle sektor. Jobdatabasen ventes lanceret i

løbet af november, og der er tale om en ud-

bygning af de to eksisterende finansielle job-

databaser finansjob.dk og forsikring.dk, hvor

arbejdsgivereogjobsøgendeblivermatchetpå

deres kompetencer. Tanken med det nye

mødestederatøgekendskabettilfleksjobord-

ningen og derved komme eventuel skepsis

ogtilbageholdenhedfraarbejdsgiverneimøde.

På workshoppen gav flere af deltagerne

udtrykfor,atdetvarenbådedyrogtidskræ-

vende proces at få en fleksjobber ansat. Den

melding overraskede ikke Finansforbundets

næstformand.

”Jeg håber, at jobdatabasen vil give os et

større potentiale af fleksjobbere, som også

gernevilindibranchen.Deterinteressant,for

selvom der er lidt krise i branchen, står vi

ogsåmedendemografi,somgør,atviernødt

tilatansættemerebredt,endvihargjorttid-

ligere. Så vi skal lave så stærkt et set-up, at

sektorenfårøjneneopfor,atdererenuudnyt-

tet ressource på det her område. Og det kan

godtvære,atdetkostereninvesteringherog

nu.Menpådenlangebanetror jeg,deteren

sund investering for virksomhederne og også

forsamfundet“,sigerKentPetersen./BV

Finanssektorenharunderhalvtsåmangefleksjobberesomrestenafdetdanskearbejdsmarked,ogdeterikkegodtnok,menerFinansforbundet,somnuvillancereensærligjobdatabaseforfolk,derarbejderpånedsatkraft

FLeksjoBBere svigtes

KentPetersen:”Sektorenbørtageetstørremedansvar“.

Få Børsen i 6 mdr. inkl. et elektronisk

parkeringsur

Kun 1.495 kr.Du sparer 40 %Med Børsen i hånden er du altid opdateret

Børsen er Danmarks førende erhvervsavis. Det er her, du holder dig orienteret

om dansk erhvervsliv. Børsen er landsdækkende, og vi giver dig værdifuld viden

om dit marked, konkurrenterne og vækstmulighederne. De 10 ugentlige tillæg

er et vigtigt supplement til vores 1. sektion og giver dig endnu mere viden inden

for temaer som privatøkonomi, klima og fødevarer mm.

I BørsenWeekend og i magasinet Pleasure skriver vi om alt det andet, der gør

livet værd at leve. Børsen opdaterer dig bl.a. om de nyeste trends inden for

kultur, mode, gastronomi, rejser, biler og bolig. Det handler om alt det, der

forsøder tilværelsen.

Ring 3332 4242 eller bestil på borsen.dk/pwatch

Tilbuddet gælder kun for husstande, der ikke har haft abonnement på Børsen de sidste 6 måneder. Der beregnes

porto til udlandet. Abonnementet er uopsigeligt i perioden.

nyHeder


redningspakke Bremser veLgørenhed

Regeringensredningspakkebetydertabafen

vigtigindtægtskildefororganisationer,kultur-

projekterogforeninger.Redningspakkensud-

byttestoprammernemligdebankfonde,som

hvertårspyttermillionerafkronerivelgøren-

de organisationers kasser. Banksektorens af-

talemedFolketingetbetyder,atbankerneikke

må betale udbytte til deres aktionærer i de

næstetoår.Ogdetrammerlikviditeteniman-

ge af de almennyttige bankfonde, som ofte

harhelederesformueplaceretimoderbankens

aktier. Det bekræfter Sydbank, ebh bank og

MorsøSparekasse,somalleharalmennyttige

bankfonde./JTHFoto:UlrikJantzen


nyHeder

Finans retterIartiklen”Enærgerligridseilakken“iFinansnr.9

stod der på side 16, at hver fjerde af Sampo

Bankskunderbrugernetbank,mensdettilsam-

menligningkuner42procenthosDanskeBanki

Danmark. Den sætning er noget sludder. Der

skullehavestået,attreudaffire(75procent)af

Sampo Banks kunder bruger netbank. Finans

beklagerfejlen.

LokaLBanken er køBtAktionærerne i Lokalbanken i Nordsjælland har givet Handelsbanken grønt lys til at overtage deres pengeinstitut. Og hvis det står til Handelsbankens administrerende di-rektør i Danmark Frank Vagn-Jensen er det ikke den sidste overtagelse. ”Hvis der op-står en mulighed for yderligere køb, er vi positive“, siger han.

Forstædernes Bank er køBtNykredits køb af Forstædernes Bank er gledet

glatigennem.Aktionærermednæsten17millio-

neraktier,svarendetil97,2procentafalleFor-

stædernes Banks aktier, har accepteret Nykre-

ditskøbstilbud.TilbuddetfraNykreditindebaren

overkurspå79,5procentafbankensaktierifor-

holdtillukkekursenfredagden12.september.

Dedanskekvinderfårbaghjulafdereskvinde-

ligekollegeriDanskeBankogNordeasfilialeri

udlandet,nårdetgælderindtagelsenafleder-

poster. I Norge, Sverige, Finland, Baltikum og

Nordirlanderandelenafkvindeligelederehø-

jereendiDanmark.Idetokoncernersafdelin-

gerer færreendhver tredje leder iDanmark

kvinde,mensmereendhverandenlederposti

BaltikumogFinlanderindtagetafkvinder.

ProfessoriorganisationogledelsepåHan-

delshøjskoleniHelsinkiJanneTienarihartidli-

gerelavetkomparativeundersøgelserafban-

kersledereidenordiskelande.Hanharetbud

på,hvorfordedanskekvinder sammenlignet

meddereskollegeriudlandeterdårligerere-

præsenteretblandtledere.

”Det er tydeligt, at der er nogle kendetegn

ved den danske virksomhedskultur, som gør

detsværtforkvinderatnåenmagtposition.

Dener,hvadjegvilkaldeenuformelmacho-

kultur. Uformel såvel som mistænksom over

forformellepolitikkertilfremmeafligestilling.

Deneruformelmacho,dadenfavorisererbe-

stemte typer af mænd; tilbagelænede hårde

gutter.Ogfordidentrivesuformelt,erkultu-

rensværatændre“,sigerhan.

Underdirektør Søren Rahbek fra Danske

BanksHR-afdelingmener,atdedanskekvin-

ders lave andel blandt ledere blandt andet

skyldesdenhistorik,somknyttersigtilban-

kerhvervet.

”Jegtror,detogsåskyldesethistoriskvalg.

Banken blev ikke tidligere i samme grad set

somkarrierestedforkvinder,menmåskemere

sometstedhvordervarvelordnedeforhold

og gode overenskomster med god mulighed

fordeltidogfleksibilitetihverdagen.Detvar

ogersåledesetgodtjob,hvismanogsåøn-

skedeatprioriterefamilien.Detblevopfattet

som et velordnet job, hvor man arbejdede

med kunder og rådgivning og administrative

opgaverietvistomfang.Deneffektlevervi

med i dag, og det tager tid atændre“, siger

SørenRahbek./BVLæsside30

Færrest kvindeLige Ledere i danmark

Halvdelenafdefinskeogbaltiskekvindersidderpålederposter,mensfærreendhvertredjelederiDanmarkerkvinde,viserenopgørelseoverandelenafkvindeligeledereiDanskeBankogNordeasfilialer

Illustration:MikkelHenssel


XXXnyHeder

Kritikken haglede ned over Danske Bank, da

it-integrationenafSampoBankidageneefter

påskeogideefterfølgendemånederslogfor

mange knuder og gav en del kunder nogle

dårligeoplevelser.Hjemmesidenvarnedefør-

stedag,noglekunderhavdeproblemermed

at logge ind inetbanken,ogetsammenbrud

hosIBMtreugerefterit-integrationenbetød,

atflerebetalingskortikkevirkedeibutikkerog

pengeautomater.

Imedierneblevdersåettvivlom,hvorvidt

Danske Banks hidtidige velrenommerede it-

platform nu også var så effektiv, som man

havdetroet,ogderblevsatspørgsmålstegn

ved, om købet af Sampo Bank overhovedet

varenfornuftiginvestering.

Mennugårtingenebedre.Desenestepar

måneder er integrationen af Sampo Bank

kommettilbagepåsporet,ogpånuværende

tidspunkt er implementeringen af den finske

bank i Danske Bank-koncernen længere

fremme,endmanhavdekunnetforvente.

”Jeg er imponeret over de finske medar-

bejdere, som har været hurtige til at lære

de nye it-systemer at kende og er kommet

ganskehurtigtoverdeindledendeproblemer

i omstillingen”, siger direktør og chef for

KoncernHR&Kommunikation iDanskeBank

LarsMørch.

En stor gruppe medarbejdere i Danmark

fortjenerifølgeLarsMørchogsårosforderes

store indsats med at få Sampo Bank til at

kørepåskinnerigen.

”Personaleomsætningenerunderogefter

integrationenpåniveaumedrestenaffinans-

sektoren i Finland, hvilket jo ikke ville være

tilfældet,hvistingenegenereltikkefungerer“,

sigerLarsMørchtilNyhedsbrevetFinans.

Hanfortæller,atSampoBankfornyligharfået

enfinskprisfornogleafdeaktiviteter,derhar

væretforatstøtteopommedarbejderne.

”Viharhaftmegentræning,informationog

ogsåtilbudomwell-being-aktiviteter.Endel

afdissetiltageraftaltmedvoresinternetil-

lidsrepræsentanter, der udgør deres andel af

årsagentil,atvierpårettekurs“.Ansættelsen

af viceordførende direktør Risto Tornivaara,

som for et par år siden ellers forlod Sampo

Bank, ermed til atunderstregedenpositive

udvikling for banken og styrke dens image i

denfinskeoffentlighed.

I en artikel om it-integrationen af Sampo

Bank i Finans’ oktober-nummer udtalte Lars

Mørch sig langt mere forbeholdent om for-

løbetmedatfåSampoBankfuldtindlemmet

iDanskeBank-koncernen.Forklaringener,at

det pågældende interview med Lars Mørch

var flere måneder gammelt, og at virkelig-

hedenibankenharændretsigvoldsomtsiden

da.

”Visatteossommål,atlangthovedparten

af udfordringerne skulle være løst, når fin-

nerne vendte hjem fra sommerferie. Selvom

der stadig er lidt vej endnu, så er det i høj

grad lykkedes takket være hårdt arbejde

bådeidenfinskeogdendanskeorganisation“,

forklarerLarsMørch./CJO

EftermegetomtalteproblemermedatintegrereSampoBankpåDanskeBanksit-platformiforåreterudviklingenvendtrundtidesenesteparmåneder

FagForeningspris tiL danske Bank

UNI – den globale sammenslutning af fagforeninger – har givet Danske Bank The UNI Decent Work Company

Award fordenglobaleaftaleomfundamentalearbejdstagerrettigheder, somDanskeBankogUNI indgikden9.

septemberiår.

UNIbegrunderprisenmed,atDanskeBankmeddenglobaleaftalesikrer,atdeansattesfundamentalearbejds-

tagerrettighederrespekteres,ogatdeansattealtidharmulighedenforatblivemedlemmerafellerdannefagfor-

eninger.DermedharDanskeBankbidragetmærkbarttilatforbedrearbejdstageresarbejds-og livsbetingelser i

alledelande,hvorkoncernenertilstede,skriverUNI.

”Deterrigtigtpositivt,atenverdensomspændendeorganisationsomUNItildelerDanskeBankdenneprisfor

aftalenomfundamentalearbejdstagerrettigheder.DanskeUnionsharværetpartiforhandlingerneafaftalen,såvi

erogsålidtstolte“,sigerPerAllingToubro,formandforDanskeKredsogDanskeUnions

sampo Bank på rette kurs igen

Langsigtet investering i en kortsigtet verden

sparinvest.dk

Investering handler om at vurdere risiko og afkast. Men når kurserne svinger,

som de gør lige nu, handler det også om at have is i maven og tænke fremad.

Det handler om at tænke langsigtet.

I Sparinvest ved vi, at de gode langsigtede afkast skabes ved at investere med

omtanke og fastholde fokus. Derfor satser vi aldrig på døgnfluer eller går efter

hurtige og risikofyldte gevinster. Vi fastholder vores langsigtede perspektiv, og vi

vurderer altid nøje forholdet mellem risiko og afkast, inden vi investerer – uanset

om markedet bevæger sig op eller ned.

Nogle kalder det kedeligt eller konservativt. I Sparinvest kalder vi det investering

med omtanke.

SI_FINANS_230x297.indd 1 24-10-2008 14:55:54


MAssefyring

[email protected]

Foto:Territorium

MagasinetFinanserfulgtikølvandetpådenførstefyringsbølgeefterfestenidenfinansiellesektoroghartaltmedenlangrækkebankmedarbejdere,derharfåetenfyreseddel.Reaktionerneeroverraskendeafdæmpede


➼GitteMoesgaardJensen


September blev en sort måned for danske bankfolk. En af

dem, der burde give grund til bekymring blandt medarbej-

derne. Inden forenmånedharSaxoBank,Nykredit,Danske

Bank og HSH Nordbank fyret 360 mennesker. Hermed er

der sat gang i den største fyringsrunde i den finansielle

sektor siden årtusindskiftet. Og bunken af fyresedler vil

udentvivlvokse.

Finanskrisen har til en start klemt nogle mindre penge-

instituttersomRoskildeBank,menkrisenernusådyb,atden

også rammerde store–den tyske storbankHSHNordbank

besluttede at nedlægge 200 stillinger uden for Tyskland

somfølgeafenskuffendeindtjeningogtabpådetinternatio-

nalekreditmarked.IførsteomgangharHSHNordbankuddelt

26fyresedleriKøbenhavn.

Eftersom der var tale om en massefyring, havde HSH

Nordbank forhandlinger med Finansforbundet, hvor man fik

stabletenpakkepåbenene,såledesatdeberørtehavdenoget

atforholdesigtil tirsdagden30.september,hvordeførste

17,derskullefyres,villefåbeskedmellemklokken9og13.

IzetSelmanifortæller:

”Jeg sad på min arbejdsplads, da jeg blev ringet op fra

etmødekontor,hvorøkonomichefen,HR-chefenogenrepræ-

sentant fra Finansforbundet ventede. Her fik jeg en kort

begrundelsefor,atjegvaropsagt.Jegskrevunderpåstedet

og valgte at blive fritstillet“, fortæller Izet Salmani, der lige

bagefter fik en uddybende samtale med sin chef. Efter tre

års arbejde i HSH Nordbank på Kalvebod Brygge kunne Izet

Selmanitagehjemfyldtafenunderligfornemmelse.

”Selvomjeghavdeprøvetatforberedemig,erdetenube-

skriveligunderligfølelseligemedétatskullelukkesinarbejds-

pladsnedogvide,atmanikkeskalkommemere.Detercho-

kerendeikkeatvide,hvaddernuskalske,ogderkørermange

tankerrundtihovedet“,sigerIzetSelmaniogfortsætter:

”Selvomdeikkeprøveratrammemigpersonligt,såharde

valgtligenetopmigfra,ogdeteretdirekteslagpåminselv-

tillid.Menmin reaktionhavdenokværetvoldsommere,hvis

ikke det var sket som en del af en massefyring“, siger Izet

Selmani,hvisforældrestammerfraMakedonien.

det lyder brutaltMensstoredeleafdenfinansiellesektorerudei likviditets-

vanskeligheder, tjener Saxo Bank penge som aldrig før. Juli

kvartalblevforretningsmæssigtetrekordkvartal.September

tegnertilatblivedenbedstemånedibankenshistorie.Allige-

velgårbankensnyedirektør,EricRylberg,imidtenafseptem-

berudiBørsenogmeddeler,athvertredjeellernæsten340

medarbejdere skal have en fyreseddel. Ifølge de fagretslige

regler omkring massefyringer burde banken have talt med

Finansforbundet,førdegiktilpressenmedbudskabet.

Ikke engang bankens medarbejdere havde mødt den nye

direktør.Tilgengældkanflereafdenuforhenværendemedar-

bejdereiSaxoBankfortælleomenmegetukritiskvækstien

ustruktureretvirksomhed,hvorvenstrehåndikkealtiderklar

over,hvadhøjrehåndhargangi.

”Manfornemmede,atderskulleskenoget,alleredeførEric

Rylbergblevansat.Detsidsteårharledelsenværetmærkelig

handlingslammet,men såbliverdetpludselig alvor i august,

hvor vi skal skære fem procent på it. Vi peger nogle ud, og

fyringerneblivereksekveret.Derrøg60personerialtpåver-

densplan“, fortæller Allan Mørk, der har været ansat fire år

somcheffordriftenafserverenmed20mandundersig.

Gitte Moesgaard Jensen, der sad som administrativ leder,

beskriverdetsådan:

”I slutningen af august går der rygter om flere fyringer,

menjeglagdeikkesåmegetidet,fordetgikjogodtforban-

ken,ogvihavdeligehaftenfyringsrundeiIT-området.“

Ogdeterhverkenkreditkriseellerdeuroligemarkeder,der

erbaggrundenfor,atflerehundredemedarbejdereskalhave

enfyreseddel.

Mandagden22.septemberbliversamtligemedarbejdere

indkaldttilstormøde.Alleforventerathørenogetkonstruk-

tivtiforholdtil,hvaddeskalløbeefter.DirektørKimFournais

forklarer,atEricRylbergeransattilattrimmeorganisationen

ogfjernenegativeenergieriprocesserne,hvorefterEricRyl-

bergsiger,atdereransatformangeiSaxoBank.Derforhar

hanalleredefyrethalvdelenafdeudenlandskemedarbejdere,

oghanvilfyrehvertredjemedarbejderiDanmarksvarendetil

340personer.Derudovererplanenatoutsource75perso-

ner.

”Folk blev chokerede og forbavsede. Nogle blev angste“,

sigerAllanMørkogfortsætter:

”Denugegikviogventede.Detvarikkesjovt,ogfolkblev

mereogmeredesperate.Vifikatvide,atdetkunnetageoptil

fireugeratforhandlefratrædelsesordningerpåplads.Rylberg

sagde,athanhellerevillehaveeksekveretdethelemeddet

samme.Detlyderbrutaltatfyrehvertredjemedarbejder,men

MAssefyring

➼


➼

IzetSelmani MajkenLiljegren

LarsVenteløkkeToft AllanMørk


derudeharmanenmegetultraliberalistiskfilosofi,ogdeter

folkheltklarover,nårdebliveransat“,forklarerAllanMørk.

den store rengøringOmfredagengikmangerundtogtænkte,hvorsurtdetville

væreatgå igennemenweekendudenatfåbesked.Menså

klokken13komderenmailom,atmanskulleværetilstede

foratfåenkuvert,hvormankunnese,ommanfortsatvar

ansatellerfyret.Itilfældeaffyringhavdeman15minuttertil

atforladebankenefterunderskrivelseafopsigelsenogafle-

veringafnøgler,adgangskortogparkeringstilladelse.

”Rygterhavdefortalt,athviskuvertenvartyk,varderen

svarkuvert i. Da min var tyk, vidste jeg, hvad klokken var

slået“,sigerAllanMørk,derallerededagenførhavdesamlet

sinemineting,itilfældeafatdetkunneske.Alligevelglemte

hanetparskoogetparbukser.

OgsåGitteMoesgaardJensen,administrativ leder iafde-

lingeniGentofte,havdeforsøgtatforberedesigpåenfyring,

fordiderpåstormødetvarblevettaltmegetom,atdervarfor

mangeledere,ogderblevbrugtformegettidpåprocesser.

FredagblivermedarbejderneiGentoftekaldttilmødeiet

mødelokale bag receptionen, hvor kuverterne blev delt ud.

Mendetvar ikkedetværste,sigerGitteMoesgaardJensen.

Detværsteskullevisesigatvære,dahunforladermødet:

”Dajeggårudfralokaletmedminkonvolutihånden,står

derenvagtireceptionen.Detvarvoldsomt,atbankenhavde

satenvagt,derskullesørgeforatfåosmedenfyreseddel

hurtigtudafdøren.Detvarnæstensomathaveenpistol i

ryggen.Detvarrespektløstogkrænkendeatbankenbehand-

ledederesmedarbejderesomforbrydere.Vagtenkunnevære

inærheden,hvisdetblevaktuelt,mendetvarheltunødven-

digt,davibestræbteospåatgåmedværdighedpåtrodsaf

denkortetidsfrist“,understregerGitteMoesgaardJensen.

Heller ikkeprojektlederLarsVentelykkeToftføltesigsik-

ker,dahanmødteopiafdelingen,hvorderlåenstakkonvo-

lutter.Alleblevråbtopogfikdereskonvolut:

”Det underlige er, at de er nødt til at gøre det på denne

måde. De kunne godt have lagt en mere langsigtet plan og

undladt at fyre så mange. De ansatte i Saxo Bank er typisk

omstillingsparate,ogdeterikkeengammelkonservativvirk-

somhed,hvordeter sværtat rykke rundtpå folk. Ledelsen

kan godt lide ledelsesguruen Jack Welch, der mener, at en

virksomhedmedpassendemellemrumskalfyrededårligsteti

procent“,sigerLarsVentelykkeToft.

slut med pantebrevPantebrevsmarkedeterstortsetgåetistå.Delserboligmar-

keet gået drastisk ned ad bakke, og dels har investorerne

trukket følehornene til sig. Desuden kan det langsomt tage

livetudafpantebrevene,atbankerneisintidopfandtpriori-

tetslånogandrelånetypertilfinansieringafboligkøbudover

realkreditlånet. Derfor besluttede Nykredit, der ejer Dansk

Pantebrevsbørs i fællesskab med Ebh Bank, at skære i virk-

somheden,derhar40ansatte.Manvillefjerne12medarbej-

dere.

”Vi kunne udmærket se på regnskabstallene, at vi ikke

tjentepenge.Derkomhellerikkesagerind,somvikunnetjene

pengepå“,sigerMajkenLiljegren,derharværetansat3½åri

DanskPantebrevsbørs.

Medarbejdernefikatvide,atdervillekommeenfyrings-

runde,menførstskullevirksomhedenforhandlevilkårenefor

afskedigelserne med Finansforbundet. På den store fyrings-

mandagden29.septemberfikallemedarbejdereensamtale

medendirektørognærmesteleder,hvordefikbeskedpå,om

devarmedpådetfremtidigehold.Derblevafskedigetpåalle

niveauerogialleafdelinger.

”Despurgte,om jegvillehave tillidsmandenmed,ogdet

ville jeg. Beskeden er, at jeg ikke er på det fremtidige hold.

Men det helt uden forklaring på hvorfor netop mig“, siger

MajkenLiljegren,derblevfritstilletdagenefter.

Dekolleger,derkomtilbagetilderespladsermedetstykke

papirihånden,varfyret.Folkerkedeafdet,ogstemningener

heltmærkelig.

”Mitindtrykvar,atdeflestevirkedeafklaredeoghavdedet

o.k.meddet.Nogleafdem,derblivertilbage,synes,deter

mærkeligt, at de pludselig mister så mange kolleger“, siger

MajkenLiljegren,derharfåetetnytjobiNykreditBank.n

MAssefyring

➼

Vi tager os af det kedelige, så din pension bliver sjovere

Vi ved det godt. Man bliver ikke festens midtpunkt ved at fortælle om Bankpension.

Det er i orden. For så interessant er emnet jo heller ikke. Med mindre selvfølgelig man er ansat i en finansiel virksomhed, som er medlem af Bankpension.

Så kan man nok holde sig vågen længe nok til at høre, at vi siden 1991 har præsteret at have en omkostningsprocent, der er blandt markedets laveste.

Det giver jo flere penge i pension.

”Jeg arbejder i Bankpension,og vi er kun 21 ansatte“

bank_final_03_martin.indd 1 6/20/08 11:22:59 AM


Enmorgen ioktober1992meddelteDanmarksnæststørste

bank, Unibank, at banken havde brug for at ”afvikle“ godt

1.700medarbejdereiløbetafdenæstetoår.Damanfusio-

neredePrivatbanken,AndelsbankenogSDStilUnibank,ram-

ledemanindiøkonomiskenedgangstider,ogderskullespares.

Ogledelsenvalgteatlæggehårdtudmedatfåfyretdeførste

600-650medarbejdereindenudgangenafnovember.

I hovedkontoret på Vesterbrogade blev en af dem den

41-årigesekretærJettePetersen,derhavdearbejdetiban-

kensiden1977.Pådenstorefyringsdagvarheleafdelingen

kaldtsammen,mensde,derskullefyres,blevkaldtindefter

tur. En ny afdelingschef, der var kommet ind fra Århus,

begyndteattaleomdårligeregnskaberogbesparelse.

”Jegkanhuske, jegblev lidtvredogsagde, athvadkom

bankensdårligeregnskabegentligmigved,nårjegbareskulle

fyres.Skalvi ikkebareseatfådetoverstået,for jegvedjo,

hvorfor jeg er kaldt herind“, siger Jette Petersen, der blev

fyretsammenmed16andreiafdelingen.

Dendaggikheltiopløsning.Dervarbådeharmeogsorgi

afdelingen, så man gik i samlet flok, både fyrede og ikke-

fyrede,udogspistefrokostiScala.

Menogsårentprivatvardethårdt.JettePetersengikmed

enfølelseafatværekasseretogdegraderet,oghunglemmer

aldrigdenfølelsesmæssigesideaffyringen:

”For eksempel gik der et par måneder, før jeg tog ud og

handleomformiddagen,forjegborienlilleby.Jeghavdeen

følelseaf,atfolkkunnesepåmig,atjegvarblevetfyret.Det

tagertid,førmankansefolkiøjneneogsige:Ja,jegerblevet

fyret“.

der blev koldt overaltUdentvivlharmedarbejderneiUnibankværetskræmtafspo-

rene fra forårets store prikkerunde i Den Danske Bank, der

skullereduceremedarbejderstabenmedoptil20procenteller

3.000ansatteiløbetaftreår–heraf1.500straks.Deblev

prikket ud. Der var økonomisk krise med nedgang i bygge-

branchenogkonkurser,somgikudoverbankernesregnska-

ber, så da først Den Danske Bank og dernæst Unibank

begyndte at ville fyre medarbejdere, skabte det en helt ny

stemningisektoren.

”Detvarjosomatåbneforfryseren.Derbliverkoldtover-

alt“, sigerFinansforbundetsdaværende formand,SørenDal-

mark,deridagerlandsformandiHøreforeningen:

Idagopfattesordetprikkerundesomligmedenfyrings-

runde.Menprikkerundenvarnogetandet.DanskeBankskulle

afmed1.500medarbejdere,ogdetkunneikkeklareshurtigt

nok ved naturlig afgang, så banken tilbød de medarbejdere,

somfrivilligttogderesafsked,nogetekstra.Mendetgiksta-

digforlangsomtmedatkommeafmedfolk.

”Foratsættelidtfutiprocessengårbankendirektetildem,

deralligevelvilrygeud,hvisdetikkekanklaresadfrivillighe-

densvej.Manprikkerhampåskulderenogsiger:Duerenaf

dem, vi vil af med. Hvilket betød, at rigtig mange valgte at

tageimodtilbuddet“,sigerSørenDalmarkogtilføjer,atfrem-

gangsmådenvirkededirekteindpådenenkelte:

”Det betød, at kolleger gik og så hinanden an. Hvis hver

femteskalud,erjegsåenafdem?Hvadermineoddsimodde

andre?Regnerminledermigforatværebedre?Folkgiksim-

pelt hen og målte sig. Så kom værdigheden ind om, at det

MAssefyringer

1992blevdetår,hvortæppetbrutaltblevhevetvækundertusindvisafbankmedarbejderestryggearbejdsliv.Derskullebortrationaliseresomkring4.000stillingerisektoren,hvorformangemedarbejdereblevprikketpåskulderen

Det store [email protected]

Foto:Territorium


måskeerbedreatgåselv“,sigerSørenDalmark.Menharen

virksomhedaleneansvaretforatpræsteredetbedsteover-

skud,ellerhardeogsåansvaretfordemennesker,somdehar

ideresbrød?, spørgerSørenDalmark.Historiskvardet ikke

sketfør:

”Banksektoren blev noget andet efter prikkerunden. Og

kanDenDanskeBankfyresåmangemennesker,såkanalle.

DenDanskeBankvarentrendsætter idether“, sigerSøren

Dalmark.

nej til at blive prikketTidligereinvesteringsrådgiveriDanskeBank,AsgerHøgholm,

fikprikketden4.maj1992.Bankenhavde forberedtsigog

sørgetforatuddanneetkorpsafkonsulenter,somtogrundt

og foretog, hvad banken omtalte som ”prikningen“. ”Det lå

bankenmegetpåsinde,atfolkselvskullesøgederesafsked,

fordetsåjopænereud,endatdebareblevsagtop.Mendet

blevjegmegetpikeretover.Jegsåingengrundtil,atenmand

på52årmedengodkarrieregennem36årskullegiveop“,

siger Asger Høgholm, da han skal huske de 16 år tilbage til

samtalen,hvordetvarganskeusædvanligtmedfyringer.

”Detoverraskededem,atjegikkebaresadogsåkedudaf

det.Jegvarvred,ogdespurgte,omikkedeskullekøremig

hjem.Devirkedenæstenmererystedeendjegselv“,fortæller

AsgerHøgholm,dervalgteatkøreenvoldgiftssagmodDen

DanskeBankforuberettigetafskedigelse:”Sagenkørtejegpå,

ombankensoverlevelsevirkeligstårogfaldermedlønudgif-

tentilmig“.

Finansforbundettabtesagen.Fyringenvarikkeuberettiget,

menforetagetefter”virksomhedensbehov“.n


OmkringenfjerdedelafallepengeinstitutteriDanmarkvilforsvindeiløbetafdenæstetoår,lyderdengennemsnitligevurderingfra40bankdirektører.Kuntomener,atderesegetpengeinstitutvilbliveovertagetafandre

AfJensSillesenjsi@finansforbundet

naBoerne Forgår, men vi Består

Der er ingen tvivl. Konsolideringen i finanssektoren rammer,

denrammerhårdt,ogdenrammernaboen.Sådanlydersvaret

ienrundspørge,Finanshar lavetblandt40direktørerfrade

omkring140pengeinstitutter iDanmark.Branchengårmod

enfusionsbølge,hvismanspørgerpengeinstitutterneselv.

Buddenevariererfra65til135,mengennemsnittetligger

på,atdervilvære105pengeinstituttertilbageden1.januar

2011.Altså35færre i løbetafdenæstegodttoår.Holder

dettal,såvildetværeenkraftigaccelerationafdenkonsoli-

dering,deralleredeersket idesenereår.Dererforsvundet

39pengeinstitutterpåfemårsiden2003.

svært med administrative opgaverBjarne Jensen, der via sin rådgivningsvirksomhed følger

banksektoren tæt, forventer også en fortsat konsolidering

ogmener,atdenvil skenedefra i størrelse.Desmåpenge-

institutterfårdetsværtikonkurrencen.

”Kunderne forventer mere og kan mere. Førhen gemte

bankrådgiverenskærmen.Nuundersøgerkundentingenepå

internettet“,fortællerBjarneJensen.

Det at servicere den moderne bankkunde bliver mere

krævende.

”Nårenkundeforeksempelfår interesseforudenlandske

aktier,såerdetsværtatservicerehamfordesmåbanker”,

sigerBjarneJensen.

Desmåpengeinstitutterkanikketilbydeoptimalrådgivning

påligesåmangeforretningsområder.

Samtidigbliverdenfinansielle sektorpålagtflereogflere

administrative byrder, der presser de mindste på markedet

forholdsmæssigt hårdere. Presset kommer fra diverse

”væsener“somskattevæsenetogFinanstilsynet.

DetopleverdeiSønderhå-HørstedSparekasseiNordjylland.

”Detersværtmeddeadministrativeopgaver,vibliverpålagt.

Vi skal indberette det samme som Danske Bank”, siger Lis

Immersen.

Hunerdirektørforseksansatte,menalligevelstårderikke

nogetistrategibogenomfusion.

”Sålængevidriverensundbankforretning,såerderikke

nogetivejenforatfortsættealene“,sigerLisImmersen.

Åbner døren for små sparekasserSundeogkonkurrencedygtigesynesnæstenallepengeinsti-

tutteratvære.Forhvorbranchenerprægetafpessimismepå

konkurrenternesvegne,såboblerdenaftropåegenfremtid.

”Jeg kan ikke forestille mig, at vi bliver overtaget. Men

skullederværenoglesmåsparekasseriØstjylland,derskulle

være interesserede i at blive en del af os, så er vi åbne“,

sigerPerHermansenfraAarhusLokalbank.

Hanssvarermegetrepræsentativtforundersøgelsen.Syv

afde27,dersigernejtilatværeendelafenfusion,åbner

dørenfor,atisærsmåsparekasserervelkomnetilatsøgely

underlidtstørrevinger.

Finanskrisenharikkesatdødsfrygtibankdirektørerne.De

trorpåfremtiden,ogstandardsvareter,atdetikkeerendel

af strategien at blive opslugt af andre pengeinstitutter. Kun

tobankdirektørerserderesegetpengeinstitutforsvindeien

fusion. Den ene, fordi der netop er truffet beslutning om

atdeltage ien fusion.Resten forventerentenat forblivepå

egnebenellerværedenovertagendepart.

Detsvarertil,atfemprocentafpengeinstitutterneregner

medselvat”forsvinde“ifusioner.Satopmod,atdegennem-

snitligt forventer, at 25 procent forsvinder, så mangler der

fusioner


altså20procentafbankerne.Menhosdesmåerder ingen

vaklen.Flereslårpå,atdeharengodlikviditet,ogatsolidite-

teneriorden.

koncentration vigtigere end antalMen ikke alle mener, at det betyder det store, hvor mange

pengeinstitutterdererpåmarkedet.Deterihøjeregradkon-

centrationen,derafgør,omdererkonkurrencepåmarkedet.

”Antalletafpengeinstitutteromtoårermindreinteressant

end koncentrationen på markedet. Hvor stor en del af den

arbejdendekapitalsidderdetistørstebankerpåomnoglefå

år.Erdet85eller90procentmoddemåske80procent,som

manharidag?“,sigerdirektørGertJonassenfraArbejdernes

Landsbank.

Udtalelserne fra de store banker som Danske Bank og

Nordeaerforskellige,nårtalendrejersigom,omdeviltænde

denstorestøvsugerogsugesmåbankeropiDanmark.

”Vi mener ikke, at vi kan blive større ved at fusionere med

andre. Men vi kan prøve at opføre os over for kunderne,

såledesatvibliverdet“,sagdePeterStraaruptilBørsenden

7.oktober.

Nordeaermereoffensive.

”Vi har købt ni filialer i Roskilde Bank, og hvis det passer

indivoresvækststrategi,ervifortsatinteresseredeiatkigge

påmulighederfortilkøb”,sigerpressechefClausChristensen.

Hvorstorenbetydning,detfårformarkedet,eruvist.

”Medmindre vi får en tredje storbank i Danmark, så sker

dernæppedetstoremedkoncentrationenimarkedet“,siger

BjarneJensen.

Han tænker især på en fusion på langs ad Jylland med

Sydbank, Jyske Bank og Spar Bank Nord, men den tror han

ikkedukkeropihorisontenforeløbigt.Deterdesmånaboer,

dererifarezonenforfusionsbølgen.n

FiNaNS’ RuNDSPøRge

Finansharspurgt40pengeinstitutteromderesbudpåfremtiden.Pengeinstitutterneerblevetvalgtmedenspredningistørrelseoggeografi.

sÅ MAnge tror bAnkerne, der vil være tilbAge:

Tilbage: 71-80 81-90 91-100 101-110 111-120 121-130 131-140

Bud: 2 2 8 3 1 9 2

Note: ikke alleadspurgteønskedeatsvarepåspørgsmålet.

vil dit eget pengeinstitut være involveret i en fusion:

Svar: Ja,viover-tager

Ja,vibliverover-taget

Vedikke/vil

ikkesvare

antal: 6 2 5

pengeinstitutter i dAnMArk:

År 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2010*

antal 191 191 190 190 186 180 172 161 152 152 105*

Kilde: Finanstilsynet

*Gennemsnittetafde40pengeinstituttersbudpåantalbankeri2010.


AfStephanWedelAlsman,freelancejournalistFoto:Scanpix

Alttyderpå,atbankerneervedattabekampenomatkunnedefineresineegnevilkårudensynderligindblandingframyndighederne.Fremovervilfinanssektorenoverheleverdenbliveudsatformereregulering

FarveL tiL Friheden

NEWYORK–Myndighederogfinanssektorhariårtierkæmpet

om, hvor grænsepælene for finanssektoren skal stå. Netop

nu skifter balancen, og sektorens fremtid bliver afgjort

ogomgjortmedenhastighed,derslettersporeneefterflere

årtiersderegulering.

”Det,viser,erhistoriskradikalt.Heledeleafdetfinansielle

systembliverafviklet,ogdeinstitutioner,somharholdttakt-

stokken over de sidste par årtier, vil nu blive underlagt helt

nye regler“, siger Nouriel Roubini, professor ved New York

UniversityogstifterafanalysehusetRGEMonitor.

Hanpegerpå,atdeterde førstekrampetrækninger ien

global kamp om at definere konturerne af det finansielle

system.Fremovervilmyndighederneinsisterepåathavemere

kontrolmeddenfinansiellesektor.

”Vivilfåettotaltnytregelsæt.Alleinstitutionerafenvis

størrelse og vigtighed vil operere under de samme regler“,

sigerNourielRoubiniogpegerpå,atinvesteringsbankersom

Morgan Stanley og Goldman Sachs allerede er omdannede

banker, og der vil således ikke være nogen forskel på en

Citigroup,GoldmanSachsoghedgefonde.

”Devilblivereguleretligesombanker,ogdeviltjenefærre

penge,mendevilogsåtagefærrerisici“, lyderprofessorens

vurdering af det skifte i synet på finansverdenen, som er i

gang.

Denneartikelvilbeskrive,hvordanmyndighederogfinans-

branchenoverdesidstemangeårpermanentharværetistil-

lingskrig om grænserne for det finansielle system. Historien

fortæller,hvordanbankergennemdesidstetyveårmedheld

harkæmpetforatfåafskaffetregler,derbegrænsedederes

muligheder for at blive deciderede finansielle magtudøvere.

finAnskrisen


Deresendeligesejrovermyndighedernehargjortdetmuligt

forbankeratspekuleresåmassivt,atdetharbragtflereban-

kerindidennuværendekrise.

Det er myndighederne godt klar over, og i dag står det

øverst på dagsordenen at få tippet balancen tilbage. Netop

nu er centrale myndigheder i gang med de første skitser til

reglerne for fremtidens finansielle system. Det er lykkedes

Finans at få David H. McCormick, USA’s vicefinansminister

medansvarforudenlandskeanliggender,itale.Hanforklarer,

atdeindledendeskridttilgennemgribendereformerallerede

erigang:

”Vierbegyndtatkiggepånogleafdeunderliggendefunk-

tionerogårsagertildennuværendekrise.Detdrejersigom

aktiver, der ikke er på balancen, og overdreven spekulation.

DetforegårikonstantdialogmedvorespartnereiEuropa,og

herindtagerforummetTheFinancialStabilityForumensærlig

plads,oghererogsåDanmarkaktiv“,sigerDavidH.McCor-

micktilFinansogtilføjer:

”Jeg tror, der er en klar erkendelse af et behov for en

udviklingafreglernefordetfinansiellemiljø“.

lang tradition for myndigheders indgrebIDanmarkerdetNationalbanken,derharværet involveret i

The Financial Stability Forum, som er en slags international

tænketankfornationalefinansiellemyndigheder.

For tiden byder næsten hver uge på tiltag for at få ind-

snævretfinansverdenensråderum,ogmyndighedernesvinger

hyppigttaktstokkenoverforverdensbanker,menfaktisker

der en lang tradition for myndigheders indgreb over for de

finansiellemarkeder.

”vi vil få et totalt nyt regelsæt.

alle institutioner af en vis størrelse

og vigtigheD vil operere unDer

De samme regler“NourielRoubini,professorvedNewYorkUniversity

➼


I USA, i det, der vel nærmest var tidernes morgen for det

finansiellesystem,giktusinderafbankerbankerotunderden

storedepression.Dervartaleomsåmassiveforrykkelseridet

økonomiske system, at verdensøkonomien blev rystet i sin

grundvold.

FranklinD.Roosevelt indtogDetHvideHuspåenerken-

delseafdesamfundsmæssigefarervedatladedetfinansielle

systemregerevildtoguhæmmet.

”Skrupelløse spekulanters handlinger står anklaget af den

offentlige mening, og de bliver forkastet af folks hjerter og

sind“,sagdehanisintiltrædelsestalei1933.

Sjældentnådesløseordomdenfinansielleverdenshand-

linger, og han begyndte derefter på det, der blev myndig-

hedernes første opgør med den finansielle sektors råderum

imodernetid.

Resultatet blev det regelsæt, der blev kendt som The

Glass-SteagallAct.Detbegrænsedevoldsomtbankersmulig-

hed for at investere. Og samtidig begrænsede det investe-

rings-bankeriatspekulereforindlånerespenge.

Opdelingen mellem investeringsbanker og almindelige

bankerblevnogetafdetmesthadedefordetfinansiellemiljø

gennemdenæste50år.Bankernevarjalouxpåinvesterings-

bankers løsereregelsæt,og investeringsbankernevarafhæn-

gigeafdealmindeligebankerssolidepengestrømmefraindlån.

kraftigt lobbyarbejde gav resultatOpgennem1980’erneblevkampenmodTheGlass-Steagall

Act intensiveret. Specielt den bankgigant, der i dag hedder

Citigroup,varaktivsammenmedJPMorganChase,derbegge

kæmpede for at få afskaffet The Glass-Steagall Act, så de

kunneinvesterefriereogmerekreativt.

Engevaldigsejrfordenfinansielleverdenkom,dacentrale

dele af The Glass-Steagall Act i 1999 blev ophævet efter

kraftigtlobbyarbejdefradenfinansiellesektor.Denyeregler,

kendtundernavnetGramm-Leach-BlileyAct,blevunderteg-

netafdaværendepræsidentBillClinton.Reglernemuliggjorde,

atbankerkunneudviklesigtildefinansiellepowerhuse,som

vikenderidag.

Heltkonkretbetøddet,atbankernukunnepåtagesiglangt

flererisici iforholdtil investeringer,særligtgenneminveste-

ringer i Mortgage Backed Securities (MBS) og Collaterized

DebtObligations(CDO’ee)ogStructuresInvestmentVehicles

(SIV’er).

Netop den slags investeringer, som for udenforstående

mest minder om bogstavleg, blev begyndelsen på enden af

etoverskueligtogryddeligtfinansieltsystem.

I dag står den type investeringer som symbolet på den

uigennemskuelighed,derharaccelereretdennuværendekrise.

”Viharskabtetfinansieltsystemmedenheltbasalmang-

lendetransparens.EthuslånblivertilenMBS,somblivertilen

CDO,sombliverdeltopiforskelligetrancherogsåvidere,og

så videre“, siger Nouriel Roubini om historien om, at det

modernefinanssystemsbrugafprodukter,derernye,eksoti-

ske,komplekse,illikvideogprissateftermodellerogratings.

finAnskrisen

➼


RÅD TIL AT VÆLGE...FTF-A ER FINANSFORBUNDETS A-KASSE.

Vi er der for dig, når problemerne opstår. Som medlem får du et økonomisk sikkerheds-

net og hjælp til at komme videre i karrieren. Det koster kun 8 kroner om dagen efter skat.

www.ftf-a.dk

...LIVET

...KARRIEREN

...FORANDRING

”Isidsteendeerderingen,derkangennemskuedem,ogdet

giver usikkerhed. Man kan prissætte risiko, men usikkerhed

erligesomatgåietminefelt.Manvedikke,hvaddererunder

fødderne“,sigerprofessorenfraNewYorkUniversity.

forretningsgangene blev globaleForudenengrundlæggendeuigennemsigtighedisystemetvar

etandetcentraltkendetegnpåudviklingenefterGlass-Stea-

gell Act, at forretningsgangene i sandhed blev globale. De

komplicerede finansielle investeringsprodukter blev handlet

påtværsafallelandegrænserogpåtværsafalletyperudlån.

Danskebankervarpålinjemedderesudenlandskekolleger

dybt opslugte af at ekspandere og benytte sig af de nye

redskaberidetfinansiellemiljø.

IDanmarkbenyttedeDanskeBanksåsentsomfåmåneder

før kreditkrisen CDO’er, som er et kompliceret videresalg af

risiko,tilatfinansierederesvækstogopkøb.Iforbindelsemed

opkøbetaffinskeSampoBankfor fåårsidensolgteDanske

Bankforover300milliarderkroneririsiko.Ipraksisblevrisiko

i Realkredit Danmark solgt fra. Løsningen gjorde opkøbet af

SampoBankmuligtogsikrede,atbanken,ogsåefteropkøbet,

levedeoptilsinekapitalkrav.

Det illustrerer foruden, hvordan Danmarks største bank var

dybtprægetafdeinternationaletendenser,hvordanopblød-

ningenmellemkoncernensforskelligerisiko-grupperingervari

gang.Frasalgirisicipårealkreditdelenvarmedtilatmuliggøre

ekspansionpåbankdelen.

Menreeltvardetkuntoppenaf isbjerget.Denfinansielle

sektoriDanmarkhavdeiflereårindgåetiettætparløbmed

politiske beslutningstagere om at få gennemtrumfet den

deregulering,dersenereskullevisesigatvære instrumentel

i dannelsen af de problemer, der i dag plager den danske

banksektor.

I1993blevdetpolitiskvedtaget,atdetskulleværemuligt

at optage tillægslån i realkreditten. Det skabte den såkaldte

konverteringsbølge,hvorboligsektorenforalvorsendtemilli-

arderudtildanskerne i formaffriværdi.Detblevefterfulgt

afflere faserafpolitiskdereguleringafboligsektoren i form

afrentetilpasningslånogafdragsfrielån.

boligspekulation får danske banker til at blødeKickstartetafenpolitiskvelviljetilatderegulereblevboligpri-

sernesendtpåhimmelfart.Bankerne,derfordeflestesved-

kommende havde realkredit tilknyttet deres bankforretning, ➼


fiktravltmedathjælpedanskernegennemjunglenafnyelån.

Altsammenmodgebyrer.Menprisstigningernevarsåvold-

somme, at flere banker også begyndte at tjene stort på lån

til bolig- og byggeprojekter, som blev centrale i bankernes

forsøgpåatkapitaliserepåbolig-boomet.

”Jegersletikkeitvivlomsammenhængenmellembanker-

nesnuværendeproblemerogsåudviklingenindenforbygge-

ogboligsektoren“,sigerekspertiboligøkonomioglektorved

HandelshøjskolenJensLunde.

Resultatet står at aflæse på udviklingen i bankernes ind-

låns-underskud.Frai1996athavemereendkronepåbalan-

cen for hver krone, der blev lånt ud, skiftede filosofien. Ved

udgangenaf2007havdedensamledebanksektoretindlåns-

underskudpårundtregnet500milliarderkroner.

Indlåns-underskuddetblevfinansieretaffrasalgafrisiciog

fundingpåde internationalemarkeder,somnetopafskaffel-

senafTheGlass-SteagallActhavdekickstartet.Resultateter

idag,atflerebankerbløderpågrundafderesboligspekulatio-

ner,ogsågodtsomalleerramtpåderesfunding,fordideti

praksis er blevet umuligt at funde indlåns-underskuddet på

interbank-markedet.

basel ii-regler under kritisk lupDet er blevet gængs praksis at skyde skylden for krisen på

lemfældigeudlånspolitikkerpådetamerikanskeboligmarked,

de såkaldte subprime-lån. Men Nouriel Roubini, professoren

fraNewYorkUniversity,pegerpå,atdeterenforsimpletfor-

klaringpådeproblemer,derenovergangtruedemedentotal

nedsmeltningpåverdensmarkederne,efterLehmanBrothers

kollapsede.

”Sagener,atviharetfinansieltsystem,derersubprime“,

sagdeNourielRoubiniientelekonference,hvorQ&A-sessio-

nenblevfyldtudmedspørgsmålfraalleligefraDenEuropæi-

skeCentralbank,AIG,CitigrouptilFED.

Ifølgeham,såerdetnetopdetmiskmaskafregler,somdet

finansiellesystemharopereretunder,dererskyldistoredele

afkrisen.Istedetforetsamletsystemerdernufleresyste-

mer,dertilsammenudgøretpatchworkafregler.

”Deteretskygge-banksystem.Conduits,hedgefondeog

moneymarketfundsharopereretpåsammemådesomban-

ker.Mendeerikkereguleretpåsammemåde.Deoperereri

enregulatoriskskyggeside“,sigerNourielRoubini.

Førende autoriteter tvivler nu på, at finansverdenen kan

fortsætteunderderegler,derharvistgrundlæggendesvag-

hederikølvandetafdengradviseafviklingafTheGlass-Stea-

gallActogunderkreditkrisen.

Opgøretmeddenfinansielleverdensfrihedogråderumer

kommet dertil, at selv den største samlede regulatoriske

ændring for banker, de såkaldte Basel II-regler, nu kommer

undermyndighederneskritiskelup.

Substansen i Basel II er, at et nøje udregnet system for

størrelsenafbankerneskapitalberedskabnuskalafløsesafet

merefleksibeltsystem,hvorbankerneselvskalvurderederes

kapitalbehov,understøttetat risikovurderinger fra ratingsel-

skaber.

Menkreditkrisenharvist,atrisikokanværeenddameget

sværatvurdere,ogatratingsblotfølgermarkedsudviklingen.

Europæiskebankervarblandtdeførstetilat indføredenye

BaselII-regler,mendetvisersignu,atreglerneikkehjælperi

krisesituationer, der opstår som følge af likviditetsmangel.

Reglerne kigger nemlig kun på bankens risici på aktivsiden

og ikkepå likviditetsstyring,somnetoperblevethårdtramt

underdennuværendekrise.

DetillustreredekollapsetafengelskeNorthernRocksidste

år,dernetopopereredeunderdenyeregler. Isinessensvar

bankenssolvenshøj,menfundingenvarekstremtkortfristet.

På den baggrund havde banken under nye risikoregler fore-

slåetdividende-udbetalingtilaktionærer–ettræk,deryder-

ligereudhuledebankenskapitalreserver.

Det har fået Bank of England til at komme med stadigt

merekritiskekommentarertil,hvordanBaselIIpåvirkersyste-

met.

”Basel II rejserrisikoenfor,atkapitalkravvarierermedde

økonomiskeomstændighederogøger følsomhedenover for

kreditmulighederneidenøkonomiskecyklus.Detskaberrisici

fordetfinansiellesystemsstabilitet“,løddetfraBankofEng-

landienFinancialStability-rapportfraforåret.

en syretest af et pengeinstituts modellerAt der således er ved at indfinde sig en slags søndag

finAnskrisen

”Den her slags situationer syretester et pengeinstituts

moDeller og stiller leDelsen Det centrale spørgsmål,

om vi i virkeligheDen tør stole på Dem“FinansdirektørTonnyThierryAndersen,DanskeBank

➼


morgen-ædruelighed i den finansielle sektor, er åbenbart.

Tonny Thierry Andersen, finansdirektør i Danske Bank-kon-

cernen,mener,atdenfinansiellesektorfremovervilblivemere

realistiskogkonservativ,førstogfremmestirisikovurdering,

menogsåilikviditetsstyringen.”Pengeinstitutterharallefået

sigenforskrækkelse.Foratbrugeetsejlsports-udtryk:Båden

harsejletmedformangesejl.Detharværettilfældetsærligt

vedmindrebanker,ogdekæntrede,dadenfinansiellestorm

foralvorblæste.DetharvisetbådeiDanmarkogiudlandet“,

lyderdetfraDanskeBanksfinansdirektør.

Finansdirektøren for Danmarks største bank lægger ikke

skjulpå,atdetfordanskesåvelsominternationalebankerer

blevetnødvendigtatretteethårdtblikindad.Ogdetændrer

branchensudsyn.

”Den her slags situationer syretester et pengeinstituts

modeller og stiller ledelsen det centrale spørgsmål, om vi i

virkelighedentørstolepådem“,sigerTonnyThierryAndersen

ogpåpeger,atdetforDanskeBanksvedkommendeharbety-

detjusteringerafbankensrisikomodellerudfradelærepenge,

somdeekstrememarkedsbetingelserligenugiver.

Hanpegerpå,atdeteren læringsproces,somer igang,

og de fleste banker er nu i gang med en grundlæggende

omstilling.

”Systemet og hele den finansielle sektor er ved at lære,

at likviditet ikke er et frit gode. Den likviditet, der tidligere

vartilatudbyggevæksten,eridagikketilstede.Detbetyder,

at appetitten på risiko er blevet mindre, og at prisen på

udlån i højere grad vil afspejle risiko og løbetid. Nu sejler

finanssektoren med færre sejl, men det bliver mere sikkert.

Måden at drive bank på vil ændre sig fremover“, lyder det

fraDanskeBank.

Virkeligheden for den finansielle sektor er, at den er i

gangmedattabeenafdenmodernetidsmestblodigeslag

om at kunne definere sine egne vilkår. Og resultatet bliver

mere regulering og en konservativ tilbagevenden til gamle

klassiske bankdyder. Måske lidt mere kedeligt, men for-

håbentligtmerestabilt.n

FlexFinans®

– den rigtige vej til rådgiverjobbet

Ønsker du at uddanne dig til finansrådgiver inden-for bank eller pension? Er du kontor-, butiks- eller salgsuddannet eller ansat i finanssektoren uden erhvervsuddannelse?

– Så er FlexFinans® den bedste og mest målret-tede uddannelse. I uddannelsen får du naturligvis merit for allerede opnået erhvervskompetence, og forløbet er kun på mellem 15 og 18 mdr. Med fx bankprofil får du kompetencer inden for bolig, investering, pension og personforsikringer. Efter uddannelsen får du titlen Finansassistent. Titlen er anerkendt i hele sektoren. FlexFinans®

er med i overenskomsten med Finansforbundet.

Er du interesseret eller har brug for rådgivning, så kontakt Lars på telefon 3370 1131 eller Lisbeth på telefon 3370 1146.

Du finder datoer og yderligere information på www.finansraadet.dk/flexfinans


[email protected]

Illustration:MikkelHenssel

DererlangtflerekvindeligeledereiDanskeBanksogNordeasudenlandskelederkontorerendiDanmark.Enstrengrekrutteringsproces,enungmarkedsøkonomi,entraditionforfuldtidsarbejdeogenfleksibelægtefælleernogleafforklaringerne

IDanmarkerdetnærmereundtagelsen

endreglen,atmanmøderenkvindeien

lederstilling i Nordea og Danske Bank.

Hererfærreendhvertredjelederkvinde.

IdekvindedomineredebankfilialeriFin-

land,NordirlandogBaltikumstudserman

imidlertid ikke over at se en kvindelig

leder. I Nordea klarer de finske kvinder

sigbedst.Hersidderdefinskekvinderpå

55procentaf lederposterne.Detover-

raskerikkedenfinskeprofessoriorgani-

sationog ledelseJanneTienarifraHan-

delshøjskoleniHelsinki.

”Den finske tradition for ligestilling

mellem kønnene er i mine øjne mere

pragmatisk.Hvismanserpåbankersom

Nordea, har der igennem en længere

periodeværetentendenstilatansætte

kvinder i lederstillinger, som begyndte

alleredeislutningenaf1980’erne.Isæri

de privatkunderelaterede funktioner i

Finland har kvinder uden stor ståhej

væretistandtilatnålederstillingerpåen

naturligmåde.Deharskabtgoderesul-

taterogharbanetvejenforflerekvinder.

Deharogsåvist,atdetharværetmuligt

forkvindermedfamilieridetfinskesam-

fund at gøre karriere“, siger den finske

professor.

Hos Danske Bank er topscoreren de

baltiske bankkvinder. De indtager 53

procentaflederstillingerneikoncernens

filialeridetrebaltiskelande.Underdirek-

tørSørenRahbekfraDanskeBanksHR-

afdelingtror,forklaringenpådebaltiske

kvinders fremgang skal findes i en ung

banksektor.

”Det er relativt nyt at have banker i

Baltikum.Markedsøkonomiener15-18

år gammel. Den finansielle sektor er en

moderne serviceindustri, som har til-

trukketveluddannedefolkafbeggekøn.

Branchenharrekrutteretmangeakademi-

kere,ogdetserudtil–somventet–at

kompetencerneerligefordeltpåkønnene.

Og det slår igennem på kønsfordelingen

blandt lederne. Hvis vi i Danske Bank i

Danmarkkunnebegyndepåenfriskfor

alle, har jeg en ide om, at vi også ville

haveenmereligeligkønsfordelingpåalle

niveauer. Det synes at være bekræftet

derovre“,understregerSørenRahbek.

streng lederrekruttering kan være nøglen I Danske Banks filialer i Nordirland og

Irlanderdertaleomenmarkantforskel.

Mens kvinderne i Irland sidder på 27

procent af lederposterne, har Danske

BankskvindeligeansatteiNordirlandsat

sigpåhele45procentaf lederposterne

og står dermed for den næsthøjeste

andelafkvindeligeledereiDanskeBank.

danske kvinder hægtet aF Førergruppen

ligestilling

➼

”vores mål er en balance, 50-50 procent over hele

linjen. om senest ti år har vi nået Den målsætning NielsGregersHansen,Personalechef,Nordea


Søren Rahbek finder den store forskel

interessantikkemindstforarbejdetmed

atfårekrutteretflerekvindeligeledere.

”Nordirland har vel nok verdens

hårdesteregelsætomkringfairemploy-

ment,sommedførerenstrengrekrutte-

ringsproces,foratsikre,atmanudvælger

denrettekandidatpåbaggrundafkom-

petencer.Denstrengerekrutteringspro-

cesharikkenogetmedkønatgøre,men

derimodmedreligion,hvordetervigtigt

atundgåatdiskriminere.Detoplevervii

NorthernBank,voresbank iNordirland,

som er en stor bank, der traditionelt

overvejende er protestantisk. Her skal

vidokumentere, atvi ikkediskriminerer

påbaggrundafreligion.Enmuligeffekt

af den strenge rekrutteringsproces kan

væreenmereligekønsfordeling.Enteori

kanvære,atenmegetobjektivudvæl-

gelsesprocesførertil,atflerekvinderbli-

ver setogvalgt.Den teoriervivedat

undersøge,fordidetkanhavebetydning

andresteder“,sigerSørenRahbek.

karrieremænd hjælper karrierekvinderHos vores nærmeste nordiske naboer,

NorgeogSverige,erandelenafkvinde-

lige lederestørst iSverige. Idetokon-

cernerermereendhvertredjesvenske

lederkvinde.

”En forklaring på forskellene mellem

landeneiandelenafkvindeligeledereer,

atstorebankeriSverigeimindsttiårhar

arbejdet for, at kønsfordelingen blandt

ledere skal afspejle kønsfordelingen

blandtdeansattesomhelhed. ISverige

har man identificeret potentielle ledere

viaenlederudviklingafpotentielleleder-

kandidater. Hvis kønsfordelingen blandt

potentielle ledere er repræsentativ for

medarbejdergruppen,hardetenafsmit-

tendeeffektpådensenererekruttering

af ledere.Om ikkeandet læggerdetet

pres på de rekrutterende ledere til at

rekruttere flere kvinder, hvis rekrutte-

ringsgrundlaget bliver påvirket“, siger

svenskeSophieLinghag,somerforsker

på instituttet for køn, organisation og

ledelse på det Kongelige Tekniske Uni-

versitetiStockholm.

Norgeerdetland,somDanmarklig-

ger tættestpå,nårdetgælderandelen

af kvindelige ledere. Her sætter kvin-

derne sigpåknaphver tredje lederstol,

og de norske kvinder har ligesom de

danske kvinder et godt stykke op til

deresbaltiskeogfinskekolleger.Dethar

norskeMariTeigenenforklaringpå.Hun

erforskningslederforforskningsgruppen

køn og samfund ved Institut for Sam-

fundsforskningiOsloogsiger:

”Talleneafspejler sandsynligvisbety-

deligeforskelleidenordiskelande,hvor

Norge har været præget af at være et

udbredt husmorland. Det betyder, at

Norge har ligget efter de andre lande i

beskæftigelsenafkvinder.Beskæftigel-

senblandtkvindererhøj,mendeltidsar-

bejdeerlangtmereudbredtiNorgeendi

de andre lande. I Finland har man for

eksempel en lang tradition for at have

kvinder i beskæftigelse og kvinder på

fuldtid“.

Halvdelen af lederne er kvinder om ti årFor at få flere kvindelige ledere i Dan-

markharNordeaogDanskeBanklance-

ret særlige lederudviklingsprogrammer

målrettetkvinder.DerudoverharNordea

indførtenansættelsespolitik,hvorban-

ken tilstræber, at der blandt de sidste

tre jobkandidater til en lederstilling skal

væreetmiksafkønogaltsåmindsten

kvinderepræsenteret.Erderingenkvin-

delige ansøgere til den pågældende

lederstilling,forsøgerbanken,ifølgeper-

sonalechefNielsGregersHansen,atgøre

enekstraordinærindsatsforatfindeen

kvinde for eksempel blandt deltagere i

bankens lederudviklingsprogram. Ifølge

personalechefenlykkesdet80-85pro-

centafgangeneathaveenkvindeblandt

desidstetrelederkandidater.

IDanskeBankhardeikkenogenlig-

nendepolitik.MenSørenRahbekafviser

ikke,atdetkanværeenvejfremforatfå

flerekvindelige ledere.Hanfortæller,at

DanskeBank løbendeovervejernyetil-

tag for at synliggøre kompetente kvin-

deligeledere.SørenRahbekvilikkesætte

etkonkretmåltalfor,hvormangekvin-

deligelederebankengernevilhave.Han

påpeger, at det tager længere tid at

øge andelen af kvindelige ledere, end

man tror, blandt andet fordi personale-

omsætningenblandtledereerlavereend

densamledepersonaleomsætning,hvil-

ket forlænger kvindernes indtræden i

koncernenslederstillinger.

PersonalechefeniNordeaerderimod

ikkeblegforatsættetalpåkoncernens

andelafkvindeligeledere.

”Så længe vi ikke har opnået den

optimale sammensætning, altså en

nogenlundeligeligfordelingblandtkvin-

derogmændivoreslederstillinger,måvi

gøre en indsats på den ene eller anden

måde. Vores mål er en balance, 50-50

procentoverhelelinjen.Omsenesttiår

harvinåetdenmålsætning“,sigerNiels

GregersHansen.

Hjulpet af tidsåndenBegge koncerner mener, at tiden netop

nu er gunstig for at få flere kvindelige

ledereogsåiDanmark.

”Mulighedenforat læggesitarbejde

fleksibeltgørdet i stigendegradmuligt

at få flere kvindelige ledere. En anden

faktorer,atmangekarrieremænd i sti-

gendegradleversammenmedkarriere-

kvinder. De bliver stimuleret af at have

et samspil i hverdagen med en, som er

ligesåveluddannetogambitiøssomdem

selv.Ogdetilrettelæggersigderforflek-

sibelt. De er så også klar til at tage en

tørnogputteetparsager imappenog

læse dem, når de kommer hjem, efter

ligestilling

➼


børnene er blevet lagt i seng“, siger

SørenRahbek.

NielsGregersHansenerpålinjemed

ham.”Vibliverhjulpetikkealeneafvores

egne initiativer, men af hele samfunds-

strukturen.Viblivergodthjulpetpåvej.

Undersøgelser om, hvordan man deles

omtingeneihjemmet,viser,atmænde-

nes andel og ansvar i hjemmet vokser.

Mændenehjælpermeretil,ikkefordide

skal,menfordidegernevil.Detbliveren

kæmpeandeliatændrepådensituation,

vi har i dag. Men det betyder ikke, at

man som virksomhed kan ligge på den

ladeside.Viharstadigbrugforpolitikog

programmer for at styrke processen“,

understregerNielsGregersHansen.n

Koncession, god skik og ejerforhold? Søg målrettet og få klart svar. Loven er en af de mest omfattende enkeltlove og en sammenskriv-ning af de love, som før regulerede finansielle virksomhedstyper. Traditionel opbygning med kommentar til hver paragraf og gen-nemgang af de væsentligste retskilder og praksis.

Du får også adgang til:Forarbejder –Bekendtgørelser og vejledninger –EU-direktiver og -forordninger –Publikationer fra CEBS og CEIOPS –Afgørelser fra Finanstilsynet –Kendelser fra Erhvervsankenævnet –

Indholdet opdateres løbende, kommentarerne én gang årligt.Seneste opdatering pr. 1. juni 2008.

PRIS:

Hvorfor bristede finans-boblen?

Finn Østrup diskuterer årsager til finansielle kriser og stiller skarpt på forskellige modeller, man kan håndtere dem med.

Han analyserer finansielle kriser i Danmark og de øvrige industri-lande og ser på deres fællestræk. Det danske regelsæt og EU-reg-ler for finansiel krisehåndtering behandles også.

Gå ind på

FINANSIELLE NYHEDER

Af Finn Østrup

3108 Finans 215x126.indd 1 24-10-2008 08:51:12

dAnske bAnk 2008

danske bank 2008 danmark irland norge sverige finland nordirland baltikum

andel kvindelige ledere 27 % 27 % 32 % 34 % 42 % 45 % 53 %

andel kvindelige ansatte 52 % 58 % 48 % 53 % 70 % 69 % 74 %

Kilde: Danske Bank

nordeA 2008

nordea 2008 danmark norge sverige finland

andel kvindelige ledere 31 % 33 % 43 % 55 %

andel kvindelige ansatte 53 % 48 % 60 % 80 %

Kilde: Nordea


AfCarstenJø[email protected]

Foto:JakobMark

Bankernekanopnåstoreresultaterikronerogørepåatstyrkedetprofessionelleopsøgendesalgoverforsmåogmellemstorevirksomheder,menerBethinaSnogdalfraMindForce,somefteruddannermangeerhvervsrådgivere

tiL erhvervsrådgivere

Denfinansielle sektorkanblive langtmereprofessionel,end

dener idag,nårdetgælderakkvisition–opsøgendesalg–

overfordetmindreogmellemstoresegmentaferhvervskun-

der.Ogselvomdennuværendefinanskrisebetyderstortfokus

påkredithåndteringogkreditbehandling,børmanikkeglemme

detprofessionelleopsøgendesalg, idetkundemobilitetenmå

formodesatværehøjidennetid.

Det mener Bethina Snogdal, indehaver af virksomheden

MindForce,somharspecialiseretsigiatudbydekurserinden

forakkvisitiontildenfinansiellesektor.

”Bankfolkergenereltmegetpligtopfyldende,ærekæreog

superdygtige,mennårdetkommertildetresultatskabende,

opsøgende salg, hvor man skal bruge sig selv på en anden

måde,kniberdetformange“,sigerBethinaSnogdal.

Formange rådgivereerdet ikkeblevetennaturligdelaf

hverdagen, men det bør det blive for de erhvervsrådgivere,

somvilhavesuccesmedakkvisition,menerhun.

”Hvismanvildifferentieresigpådenprofessionellemåde,

erderting,somkangøreslangtbedre,endsektorengøridag.

Det er ikke nok bare at gå efter et møde med en potentiel

erhvervskunde og så at tage den derfra. Forberedelsen ved

at indhente regnskab og foretage en finansiel analyse med

henblikpå’hvorerdetlige,atjegkangøreenfinansielforskel’

–denfinansiellemerværdierheltessentiel.Dernæstskalder

etableres en helt anden uforpligtende, professionel dialog

med erhvervsemnerne i telefonen. Des bedre forberedelse,

velatmærkeudenatforberedesigihjel,desbedredialogog

højerehitratepåmøder.Emnetfornemmerhurtigt,athersid-

der der en kompetent erhvervsrådgiver, som har gjort sit

hjemmearbejde godt, og det skaber tryghed og interesse“,

forklarer Bethina Snogdal, som efter at have været ansat i

Nordeai18åretableredeMindForceifebruar2005iRisskov

vedÅrhus.

Deterde færresteerhvervskunder, sombare lige skifter

pengeinstitut fradenenedag til denanden.Derforerved-

holdenhed ifølge Bethina Snogdal et andet meget vigtigt

begrebforenerhvervsrådgiver.

”Denfinansiellesektorkanblivemegetbedretilatarbejde

med begrebet vedholdenhed eller rettere struktureret ved-

holdenhed,hvormanoverenperiode,somkanstrækkesigfra

enmånedtilmåsketo-treår,arbejdersomfinansielsparrings-

partnerpåsidelinjen,oghvormanidenperiodegørsigmere

berøringsAngst


og mere fortjent til at overtage erhvervskunden fra et

konkurrerende pengeinstitut“, siger Bethina Snogdal, som

definerererhvervsrådgiveresåledes:”Viersælgereaffinan-

sielleprodukter,somkræverenhøjgradafrådgivning“.

du udvikler dig der, hvor kampene spillesSyvpengeinstituttersenderp.t.erhvervsrådgiverepåkursus

hos MindForce og Bethina Snogdal for at dygtiggøre dem i

øvelsenakkvisition(opsøgendesalg),ogderarbejdesintenst

medbegrebersomstrategiskforberedelseoganalyse,mer-

værdiområder,merværdibegrebet,professionel relationsska-

belseogstruktureretvedholdenhed.

Påkurserne,hvordeltagernetypiskmødeshversjetteuge

–tregangepåcirkafemmåneder–arbejdesdermegetindi-

viduelt med at styrke erhvervsrådgivernes kompetencer.

BethinaSnogdalanvenderbådementoring-ogcoaching-tek-

nikker,ognoksåvigtigtforresultatetogkursisternesindivi-

duelleudbytteerderingenkonstrueredeøvelser.Alleopgaver

medatrådgivevirksomhederneervirkelige.

”Detbetyder,atdetenkeltepengeinstitutbådekanopnå

store resultater på kroner og øre og få kompetenceudviklet

sin erhvervsrådgiver på samme tid. Min filosofi er ligesom

en professionel træner, ’du udvikler dig der, hvor kampene

spilles’“,sigerBethinaSnogdalmedetsmil.

Spørgsmålet er, om den nuværende krise er det bedste

tidspunktatstarteenprofessioneloffensivpåområdetakkvi-

sition. Men omvendt er det nødvendigvis ikke noget dårligt

tidspunkt,såfremtdetenkeltepengeinstitutharressourcerne

tildet,menerBethinaSnogdal.

”Noglepengeinstitutterharvalgtatdrejeskudenogfoku-

sererihøjgradpåkredithåndtering,hvilketjeggodtkanfor-

stå.Menkredithåndteringhar joaltidværetenmegetvigtig

faktor,uansetomdeteropgangs-ellernedgangstider–på

detområdeharkonservatismealtidværetvigtig.Pudsigtnok

mærkerjegikkeretmegettilkrisen,nårvipåkursernetaler

med’virkelige’erhvervsvirksomheder.Deterikkemange,som

spørger ind til kreditkrisens betydning for det opsøgende

pengeinstitut.Determitindtryk,atderermangevirksomhe-

der derude lige nu, som gerne vil have en ’second opinion’

fraetkonkurrerendepengeinstitut“.n

BethinaSnogdal:"Derermangevirksomhederderudeligenu,somgernevilhave

en’secondopinion’fraetkonkurrerendepengeinstitut”.

TEMA: lAndsMøde

kvinder skaL mere i Fokus FinansforbundetslandsmødeiAalborgKongresCenterstodiligestillingenstegn.Derblevgivethåndslagpå,atderskalgøresenstørreindsatsforatfremmeligelønogskabeligekarrieremulighederforkvinderogmænd

Foto:MartinDamKristensen


➼


LigestiLLing på dagsordenen

LigelønogligestillingafstedkomenstørredebatpåFinansfor-

bundets landsmøde den 21.-24. oktober i forbindelse med

vedtagelsenafdetnyepolitiskeprogram.Dervarlidtforskel-

ligeholdningertil,hvordanmanskullesikredettefokus,selvom

dergrundlæggendevarenighedom,atområdetercentralt.

Derblevderforhurtigtopnåetenighedomennyformulering

af punkt fire i Hovedbestyrelsens forslag til indsatsområder,

dergjordedetendnutydeligere,atområdetkræverensærlig

indsatspåbaggrundafændringsforslagfraKredsØstogJyske

BankKreds.

Resultatetvarenenstemmigopbakningtiletkompromis-

forslagudarbejdetafethurtigtarbejdendeudvalg,derlød:Det

ervigtigtatskabeligemulighederforkarriere,godeogudvik-

lendearbejdsvilkårsamtligelønforligearbejdeuansetf.eks.

køn,alder,handicapogetniskbaggrund.

”Viermed.KredsNordeastøtterdetnyeforslag.Detvid-

nerom,atvikanlaveetordentligtstykkepolitiskhåndværk,

nårvi skal.Nustårvimedet indsatsområde, somermeget

stærktformuleret“,sagdeMajbrittGarbulTobberup,formand

forKredsNordea.

”Jeg vil gerne takke arbejdsgruppen for konstruktivt og

hurtigtarbejde.Jegsynes,detharværetvigtigtatfåitalesat

heleprocessenogfåligestillingpositioneret.Vierrigtigglade

for det fokus, der vil komme på området i den kommende

landsmødeperiode“, sagde Laila Busted, formand for Kreds

Øst.

Finansforbundetsnæstformand,KentPetersen,betegner

efterfølgendelandsmødetsdebatsomgodogstærk:

”Der er mange ting at tage fat på om ligestilling. Vi har

eksempelvistal,derviser,atkvinderharetlønefterslæbifor-

holdtilmænd,ogdeterheltuacceptabelt.Nuskalviiarbejds-

tøjetbådelokaltogcentralt“.n

TEMA: lAndsMøde

genvaLg tiL FormandskaBetFinansforbundets formand, allan Bang, blev genvalgt med stående bifald på forbundets lands-møde. Det samme var tilfældet for de to næstformænd, Kent Petersen og Michael Budolfsen. Dermed er formandskabets konstellation identisk med de to foregående landsmødeperioder.

Kent Petersen og Michael Budolfsen blev begge valgt til næstformænd på landsmødet i 2004, mens allan Bang har beklædt formandspostensiden 1998. Der var ingen modkandidater.

Finansforbundets 17 personer store hovedbestyrelse fik derimod et par nye ansigter. Jarl Ox-lund repræsenterer fremover Sydbank Kreds i stedet for kredsformand Harry Max Friedrichsen.

Den ene af Kreds Nordeas to repræsentanter i Hovedbestyrelsen skiftes også ud i forbindelse med landsmødet. Jesper Rødekilde, der har været politisk ansvarlig for ansvarsområdet arbejdsliv, har valgt at stoppe og afløses nu af Ole Lund Jensen.

De250delegeredepåFinansforbundetslandsmødebesluttede,atligelønfortjenersærligtfokus,ogatdererstortbehovforatsepåligelønogmerebredtpåligestillingidenkommendelandsmødeperiode

[email protected]


uændret kontingentFastlæggelsen af kontingentet var også på dagsordenen. Her fulgte landsmødet indstillingen fra hovedbestyrelsen om at bevare de nuværende kontingenter.

Det vil sige, at fuldtidsmedlemmer fortsat skal betale 225 kroner pr. måned. Deltidsmedlemmer og ledige fuld-tidsmedlemmer slipper med det halve, mens ledige deltids-medlemmer skal betale 75 kroner i kontingent pr. måned.

For studerende inden for uddannelser, der retter sig mod den finansielle sektor, er det fortsat gratis at være medlem af Finansforbundet.

konFLiktkapitaL reguLeresLandsmødet besluttede at stoppe den automatiske regulering af konfliktkapi-talen, som reelt har betydet, at forbundets økonomi er blevet belastet af med-lemsfremgang. ifølge vedtægterne har man skullet overføre 30.000 kroner til konfliktfonden, hver gang et nyt medlem melder sig ind. Derfor står der efter-hånden over 1,1 milliarder kroner, som kan bruges til at understøtte medlem-mer, som kommer ud i en konflikt i forbindelse med OK-forhandlingerne.

Fremover vil Hovedbestyrelsen hvert år beslutte, hvor stort et beløb der skal hensættes til konfliktkapital.

de ti indsatsområder For FinansForBundet

det er vigtigt at: 1. Medlemmerne oplever værdi ved medlemskab af Finans-

forbundet. 2. Have indflydelse på vore medlemmers vilkår i en stadig mere

globaliseret verden.3. Skabe størst mulig velfærd for vore medlemmer på et sam-

menhængende og socialt afbalanceret arbejdsmarked.4. Skabe lige muligheder for karriere, gode og udviklende

arbejdsvilkår samt lige løn for lige arbejde uanset f.eks. køn alder, handicap og etnisk baggrund.

5. Skabe de bedste rammer for vore medlemmers trivsel ved et sundt og udviklende arbejdsliv.

6. Skabe muligheder for vedligeholdelse og udvikling af vore medlemmers kompetencer, så det enkelte medlem har de bedst mulige faglige og personlige forudsætninger i de enkelte livsfaser.

7. Have et anerkendt fagligt system med kompetente, ansvarlige og troværdige tillidsvalgte.

8. Sikre forbundets gennemslagskraft og resultater gennem synlighed og en tydelig politisk profil.

9. udvikle den politiske og administrative struktur, så vi er på forkant med forandringerne i omgivelserne.

10. Sikre en høj organisationsgrad og dermed det bedst mulige grundlag for vores interessevaretagelse.

De politiske indsatsområder er grundlaget for landsmødets priorite-ringer i den kommende landsmødeperiode. De politiske indsatsområ-der beskriver fællesskabets prioriteringer, og opfyldelsen er derfor en opgave for såvel den centrale del af forbundet som for kredsene.

Hovedbestyrelsen beslutter efterfølgende strategier indeholdende mål og handlinger til opfyldelse af de prioriterede politiske indsats-områder.Hovedbestyrelsen vedtager desuden den arbejdsstruktur, som skal medvirke til opfyldelsen.


Finanskrisenogdenskonsekvenserformedarbejderne,fleksibilitetioverenskomsterneogkampenforfleremedlemmervarblandtemnerneiformandskabetsberetning

kLar tiL at hjæLpe på aLLe muLige måder

TEMA: lAndsMøde

[email protected]@finansforbundet.dk

250delegerededeltogiFinansforbundetslandsmødeiAalborgKongresCenterfraden21.–24.oktober.

Engagementetoghumøretvarhøjt,ogfleredelegeredesatteekstrakoloritpålandsmødetmedderesvalgafpåklædning.

DemandligedelegeredefraKredsØststilledesåledesopiorangeslips.


Finansforbundetsformand,AllanBang,koncentreredesigisin

mundtligeberetningpålandsmødetiAalborgKongresogKul-

turCenteromdenfinansiellekriseogdenskonsekvenserfor

medlemmerne.

”Jeg vil gerne gøre det klart, at vi som medarbejdernes

fagligeorganisationstårklartilathjælpepåallemuligemåder.

Deterisituationersomdenher,atviskaldokumenterevores

eksistensberettigelse. Vi har altid beredskabet klart, og det

stårikkekuntilrådighedformedlemmeridanskevirksomhe-

der,viharogsåskabtetgrundlagforetberedskabitværna-

tionalevirksomheder”.

MenAllanBanghavdeogsåbudpå,hvadder i fremtiden

skaltilforatdæmmeopforfinansiellekriser.

”Finansforbundetvil ikkebarevære tilskuer til denfinan-

siellekrise.Vivilkæmpeforpolitiskeogetiskeforandringeri

sektoren,såviifremtidenkandæmmeopfordenslagskriser.

Vi skal sikre,atvoresmedlemmerhargodeansættelsesfor-

holdiensektor,dekanværestolteaf,hvortroværdighed,til-

lid,etikogprofessionalismeblivernøgleord”,sloghanfast.

flere fusioner i venteI sin egenskab af præsident for UNI Finance Europe anlagde

haneteuropæiskperspektivpå,hvilkeinternationaleinitiati-

verderskaltilforatforebygge,atvikommerudienlignende

situationigen.

”IUNIFinanceharvilavetet13-punktsprogram,somvivil

arbejdefor i relationtildenfinansiellekrise.Her indgårogså

åbenhed i regnskaberne,menvihar f.eks.ogsåstilletstren-

gere krav til kapitalkravene for alle finansielle virksomheder.

Ligeledes har vi som krav påpeget, at de aflønnings- og

bonusordninger,derfastsættesforvirksomhedernesdirektio-

ner,børrettesmodvirksomhedenslangsigtedeinteresserog

ikkeværekortsigtedemålomf.eks.udviklingiaktiekurserne.

Styrerman ikkeefterde langsigtedemål,servi jodesværre

eksemplerpåenrisikovillighed,der ienkrisesituationkanfå

detheletilatramlesammen”,sagdeAllanBang.

Han ville i sin beretning ikke spå om, hvor lang tid den

finansiellekrisevilvare.Menhanvurderede,atdenhargjort

osklogere,ogéntingkunnehanslåfast:

”Konsekvensenafdennekriseer,atvivil ståover foren

række fusioner, som vi vil gøre vort bedste for at tackle til

gavnformedlemmerne”.

Mere fleksible overenskomsterNæstformandKentPetersenbeskæftigedesigisindelafden

mundtligeberetningenheldelmedoverenskomstforhandlin-

gerne.Fremovervilfleksibilitetogkompetenceudviklingblive

nøgleområderne, vurderede han. Allerede forårets overens-

komstervaretgodtskridtpåvejenmedforbedretmulighed

formedbestemmelsepåplaceringafarbejdstidenkombineret

medtimebanken.

”Etstortskridt,der–hvisdetbliveranvendtordentligt–

virkeligkangiveentiltrængtfleksibilitetfordenenkelteogen

fleksibilitet, der i høj grad passer godt sammen med vores

tankeromlivsfaser.Ligenetop livsfasetænkningenudfordrer

helevoresmådeattænkefleksibilitetpå.Viskalilangthøjere

gradtænke,atallemulighederskalværetilgængeligeforalle

–uansetalder”,sagdeKentPetersen.

Ogdenfleksibilitetblevogsåbefordretafdendecentrali-

seringafoverenskomststrukturen,somblevindførtforårtil-

bage.

”Endecentralisering,viskalholdefastiogblivevedmedat

udbygge”,understregedeKentPetersen.

Men det er også en aftalestruktur, der stiller store krav.

Isærerdertoforhold,derskalkiggesnærmerepåidennær-

mestefremtid.

”Fordetførste:Hvordansikrervibalancenienstærkfælles

overenskomst,hvorvikanløftealleogsikre,atallehargode

rettigheder, samtidig med at vi giver den nødvendige lokale

frihedtilattilpasseoverenskomstentillokaleforhold.Fordet

andet:Derbør– i lighedmedsagsbehandling–stillesklare

kravtilkvaliteteniforhandlingerne.Omenformforcertifice-

ringerdenrigtigevej,erjegikkenødvendigvissikkerpå,men

jegsynes,dererformangeeksemplerpå,atlokaleforhand-

lerefølersigkørtoverafenstærklokalledelse.Steder,hvor

farikkebareerfar,menogsåergud”,sagdeKentPetersenfra

talerstoleniAalborgKongresogKulturCenter.

tillidsmænd skal skaffe flere medlemmerEtandetvigtigtemnepålandsmødetvarmedlemshvervning.I

sindelafdenmundtligeberetningslognæstformandMichael

Budolfsenfast,atforbundetskalværemeresynligtogihøjere

grad tilfredsstillemedlemmerneogderesønsker,hvisambi-

tionenom,atforbundetskalvokseistyrkeogmedlemsantal,

skalindfries.

OrganisationsgradeniFinansforbundeteriøjeblikketpå80

procent,ogdenskalifølgenæstformandenøges.Flerevalgte

tillidsmænd og synlighed igennem salg og markedsføring af

forbundetsproduktererdetocentraleværktøjertilathøjne

organisationsgraden.

”Det bliver en stor opgave, men også en spændende

opgave, som jeg tror, vi kan glæde os til, nemlig at styrke

organisationeniretningafatkommelængereudoverrampen

tilbådenuværendeogpotentiellemedlemmer”,sagdeMichael

Budolfsen.

OgdenopgaveskalFinansforbundetsknap1.200tillids-

mændihøjgradværemedtilatløfte.Menopgavenforpligter

også.

”Med de konstant øgede krav, der stilles til vore tillids-

valgte, er det helt uacceptabelt, at grunduddannelsen ikke

gennemføres,hvismanvilvirkesomtillidsmand.Detkommer

vitilatgørenogetvedidenkommendelandsmødeperiode”,

løddetfraMichaelBudolfsen,somsamtidigunderstregede,at

Hovedbestyrelsenogsåhavdeenopgaveiatydebedrestøtte

tildetillidsvalgte.n


Forbundetspensionsstrategi–herunderansættelsenafenpensionsrådgiver–høstederoserblandtdedelegerede

Pensionsaftaler, pensionssatser, pensionskasser, pensions-

udbyder,pensionsrådgiver.Enøkonomiskogtrygpensionist-

tilværelse for medlemmerne var et af de centrale emner

i debatten ved Finansforbundets landsmøde. Omdrejnings-

punktetvar forbundetsnyepensionsstrategi, sombeskriver,

hvad en arbejdsmarkedspensionsordning skal kunne levere

til medlemmerne, og hvordan den bedst muligt indrettes

foratopfyldemedlemmernesfremtidigekravogbehov.

De fleste delegerede roste pensionsstrategien bortset

fra Hans Kristian Duch Eriksen fra Jyske Bank Kreds. Han

kaldte den for noget makværk. Han bekymrede sig blandt

andet over Finansforbundets ambition om at øge indbeta-

lingenafpensionsbidrag.

”Ladosholdeostilpensionssatserne,somerrundtomkring

i landet. Vi skal helst have lavet fælles satser. Vi har bedre

pensionsordninger end på resten af markedet. Jeg vil nødig

være med til at afskaffe folkepensionen. Så vi kommer til

at betale for den selv. Lad det offentlige om det“, lød det

fra Hans Kristian Duch Eriksen, som understregede, at det

varhanspersonligemeningogikkekredsens.

Kritikkenafpensionsstrategienfikfleretilatgåpåtalerstolen.

NæstformandMichaelBudolfsensagdeblandtandet:

”Dererrigtiggodeelementeripensionsstrategien.Ogjeg

synes ikke, at niveauet om at nå en pensionssats på over

20 procent er urealistisk højt. Øvrige sammenlignelige FTF-

grupper har 18 procent pensionsbidrag, og AC-grupperne

har17procent,sombeggeenddaerfuldtarbejdsgiverbetalt.

Såviharetstykkevejendnu,dererstadignogetatarbejde

for“.

fælles pensionskasse udskudtFlere delegerede udtrykte ønske om en sammenlægning af

finanssektorens to pensionskasser Bankpension og Finans-

sektorens Pensionskasse, FSP Pension, som begge er ejet

af medlemmerne, hvilket betyder, at midlerne i selskaberne

tilhørerkunderne.

”Viskalværeambitiøseoggå indforkollektiveordninger

med individuellevalgmuligheder.Deterenfordelmedmed-

lemsejede pensionskasser, hvor man har direkte medlems-

indflydelse, og hvor ingen ejer skal have overskud og tjene

TEMA: lAndsMøde

[email protected]

stress er sektorens anden krise

”Finanskrisenerikkedeneneste.Stresservedathaveetomfang,sådetlignerenkrise,ogstressenvokser“,sagdeJesperRødekildefraKredsNordea,dadetsundeogudviklendearbejdslivvarpådagsordenen

[email protected]

Bred opBakning tiL pensionsstrategien


på det. Ambitionen er at få en fælles pensionskasse i den

finansiellesektor.Deteretambitiøstmål,menvikanstartei

detsmåmedatfusioneredetopensionskasserBankpension

og FSP. Hvor der er vilje, er der en vej“, sagde Harry Max

Friedrichsen,formandforSydbankKreds.

Blandtdedelegerede fremgikdet, somomen fusionvar

forestående.NæstformandMichaelBudolfsenvaroverordnet

enig i ideen om en sektordækket medlemsejet pensions-

ordning,menafviste,atBankpensionogFSPvilkunnefusio-

nereomkorttid.

”Deterklart,vifratidtilandenharnogledrøftelser,omvi

kan finde ud af noget sammen. Men der kommer ikke til at

ske noget før 2014, fordi FSP har en outsourcingsordning,

hvordeforatspareomkostningerharbundetsigtilenanden

leverandørindtilda.Menfusionenerengodide.Deterbare

ikkesikkert,atdetkanladesiggøre“,løddetfranæstforman-

den,somogsåopfordredeflerevirksomhedertilatsøgeover

moddetomedlemsejedepensionskasserisektoren.

pensionshjælp til tillidsvalgteUd over roser til pensionsstrategien blev nyansættelsen af

enpensionsrådgiveriFinansforbundetper1.novemberogså

fremhævetsomenhjælptildefagligerepræsentanter.

”Jeg er glad for, at vi har ansat en ekspert til at hjælpe

kredsenemed forhandlingompensionsaftaler.Pensioneret

kompliceretemne,oghvordetkanværesværtatfindefrem

til de billige gode og fleksible ordninger. Her kan vi få brug

for forbundetshjælp.Også til atfindeudaf,hvadpasser til

den livsfase, man er i, om det er forsikringsdækningen eller

placeringen af midlerne, der er aktuelt. Det er glædeligt,

at pension er kommet på dagsordnen“, understregede Tina

RønfeldtfraKredsNordea.n

Mangetalereunderberetningsdebattenomemnetarbejdsliv

berørte emnet stress og den nye stressvejlederuddannelse,

somFinansforbundettidligerepååretharsøsat.

Jesper Rødekilde fra Kreds Nordea, hovedbestyrelses-

medlem og politisk ansvarlig for ansvarsområdet Arbejdsliv,

lagdeformedatkonstatere,atstresseretstadigvoksende

problem.

”Finanskrisener ikkedeneneste.Stresservedathaveet

omfang,sådetlignerenkrise,ogstressenvokser“,sagdeJes-

perRødekilde.Ogsåbenyttedehanlejlighedentilatreklamere

fordenstressværktøjskasse,sommankanfindepåFinansfor-

bundetshjemmeside”.”Brugtidpåden!Derergodeinput”.

I øvrigt var det især stressvejlederuddannelsen, der teg-

nededebattenunderdettepunkt.

Derharværetmegetstorsøgningtilstressvejlederuddannel-

sen,somFinansforbundeterdenførstefagforening,derudby-

der. Mange var skuffedeover ikkeat have fået en pladspå

stressvejlederuddannelsen,ogandrevarindepådeproblemer,

derermedatfådenbrugtfornuftigt,nårmankommertilbage

tilvirksomhedenmedsitcertifikat.

NæstformandiFinansforbundetKentPetersenforsikrede,

atalle,derville,nokskullenåatkommeigennemstressvejle-

deruddannelsen.”Menuddannelsenaleneerikkenok.Deter

en langt større udfordring at få den implementeret ude på

virksomhederne, så stressvejledernes kompetencer bliver

anvendt, når de har taget uddannelsen. Vi skal i dialog med

virksomhederneom,hvordanvikonstruktivtkanbrugestress-

vejlederne“,sagdehan.


globalt

skopudseren

Rygtet vil vide, at Joe Kennedy – medlem af

den berømte klan – solgte alle sine aktier i

1929,førdethelekollapsede,fordiskopudse-

renbegyndteatgivehaminvesteringstips.Det

harfåetmagasinetTimetilatopsøgeskopud-

sereniCanaryWharf,Londonsfinansdistrikt.

DavidPeraltagiver ikkeaktietips,menhan

kan fortælle, athan foretparmåneder siden

begyndte at observere, at kunderne pludselig

opførtesiganderledesogbevægedefødderne

påennymåde.Deførsåsnakkesaligefinans-

folkerblevet tavseog indesluttedeogsidder

bareogarbejderpåderesBlackBerry.Hvisde

endeligåbnermunden,erdetbareforatfritte

om, hvad de andre siger. Og arbejdet med at

pudse skoene er blevet besværligt og irrite-

rende,fordikunderneikkekansiddestillemed

fødderne.

kokken

Kokken Siggi Hall åbnede en ny restaurant i

Reykjavikmidtioktober,oghaninsistererpåat

selystpåfremtiden.

”Jegmistedekunder,fordifolkfløjtilKøben-

havn,LondonellerNewYorkforatholdeweek-

endogspisepårestaurant:NubliverdeiIsland,

mendegårstadigudforatspise.Madskalman

johave“,sigerhantilWeekendavisen.

Ligenuhamstrerislændingeneolivenolieog

spagetti,fordientalsmandforetsupermarked

harudtalt,atderikkeerfremmedvalutatilat

betaleforimportenaffødevarer.OgSiggiHall

glæder sig over, at hans landsmænd nu igen

blivernødttilatlæreatsætteprispåklipfiskog

islandskelam.

”De kan godt glemme alt om at importere

gåseleverpostej”.

Denislandskekroneerifritfaldognoteresi

skrivendestundligeovermøntfodeniZimbab-

weogTurkmenistan.

Luderen

Gesjæften blomstrer tilsyneladende for New

Yorks luksusludere på trods af den finansielle

krise.SudhirAlladiVenkatesh,sociologiprofes-

sor ved Columbia University, har undersøgt

professionengennemflereår,oghankonstate-

rer, at økonomiske nedture er ”boom-times“

forludere”ideneksklusiveende“.Deopfattes

tilsyneladende mere som terapeuter og som

bidragydere i storbyens udviklede wellness-

industri, som inkluderer private coaches og

yogalærere.

Debliverbetaltikkebareforsex,menogså

forattrøsteogbekræftekunderne,derdrives

afbehovforat fortrængeog foratbliveop-

muntretnetopikrisetider.

Sudhir Alladi Venkatesh refererer den

35-årige tidligere advokatfuldmægtig Jean,

dernuerblevetescortpige,foratfortælle,at

mændene,dersøgerhendesselskab,kommer,

fordideikkekansedereskoneriøjnene,koner,

sombaremokkeroverægtefællernesfaldende

indtægter.

”Mændvilværemænd.Deteneste,jeggør,

eratgøredemistandtiligenatgåudiverden

medoprejstpande“.

”Bush vil blive husket for to symmetriske katastrofer. Hans præsidentperiode startede med destruktion af to tårne og sluttede med destruktionen af to billioner (dollar)“Joe Klein i Time

AfElisabethTeisenet@finansforbundetFoto:Scanpix

finAnskrisens pÅvirkning Af Andre brAncHer:


isLand ramt aF FinansieL tsunami

Deinternationalefinansmarkederermegettæt

forbundne, og derfor kan det være et stort

problem,atderikkeernogentilsvarendeinter-

nationalpolitiskogmyndighedsmæssigkontrol.

Det viser den seneste måneds dramatiske

udviklingpåIsland,hvordetfygermedskarpe

meningsudvekslinger mellem briter og islæn-

dinge.

Det udspringer af, at britiske småsparere,

kommunerogoffentligeinstitutionerharinve-

steretidetislandskeeventyr.Offentligeinsti-

tutionervurderesiskrivendestundathavepla-

ceret næsten otte milliarder kroner i Island.

Småsparerneharengarantipåallebeløboptil

50.000 pund. Regningen var fordelt, så det

britiskefinansministeriumgaranteredede før-

ste34.000pund.Deresterende16.000skulle

betales af islændingene. Men den islandske

statskassehavdeikke–sagderegeringenførst

ioktober–midlertilatbetalebeløbet.

Den britiske finansminister Alistair Darling

glemtedeslebneformuleringer.

”Hvor mærkeligt det end kan lyde, så vil

islændingene ikke opfylde deres forpligtelser.

Derforervitvungettilatgribe ind“,snerrede

han,dahan lovede, atalle småsparereville få

derespengeigen.Foratsikresigpengeneinde-

frøshanalleislandskeindeståenderpåbritiske

bankkonti.Athanbrugteenparagrafiterrorlo-

ven til at gøre det, gjorde ikke relationerne

merehjertelige.

Hvordan kunne det komme så vidt?Globaliseringen og kapitalliberaliseringerne

gjorde det muligt for en håndfuld entrepre-

nante islændingepåfååratforvandleøenfra

en forblæst knold i verdens periferi, hvis

væsentligste indtægtskilde var torsk, til at

væreenafverdensrigestenationeriforholdtil

befolkningensstørrelse.

De islandske banker blev først privatiseret

forsyvårsiden,sådervarikkesåmangeerfa-

ringerattrækkepå,ogdevarmedpådenvær-

ste. Nu kunne det ikke gå hurtigt nok. Man

kunnelånepengeoveraltiverden,ogfolksom

ThorBjörgólfssonogJónÁsgeirJóhannsesson

gjorde det. Hæderkronede virksomheder i

især England og Danmark blev købt op, og i

løbet af fem år steg gennemsnitsindkomsten

foren islandsk familiemed45procent.Påde

internationale rygtebørser derimod undrede

man sig også over storindkøbene af virksom-

heder som West Ham United, supermarkeds-

kædenSomerfield,HouseofFacer(bl.a.Maga-

sin og Illum), Nyhedsavisen og Hamleys. Der

blev mumlet om russiske mafiapenge, men

underalleomstændighedervarudlandslånene

kolossale. Ifølge den islandske centralbank

skyldte de islandske banker i andet kvartal af

2008etbeløb,dervarseksgangesåstortsom

bruttonationalproduktet–det,derbliverpro-

duceretafvarerogserviceydelserpåetår.

Denislandskekronafaldt,rentensteg,også

havdeviballaden.

Denislandskeregeringovertogihurtigræk-

kefølgeistartenafoktoberGlitnir,Landsbanki

og Kaupting, der tilsammen har så store ud-

landslån, at statsminister Geir Haarde luftede

frygtenforstatsbankerot.

Sågaltgårdetmåskeikke.Rygtervilvide,at

russerne er på vej med store lån. Noget, der

selvsagtfårmistankenomrelationernetilden

russiskemafiatilatblomstreopigen.

Men den sandsynlige udgang er et lån fra

IMF. Lån fra IMFkanmangodt regnemedvil

betydeenstramningaffinanspolitikken–altså

lavereoffentligeudgifterend indtægter=høj

skatogfærrevelfærdsgoder.

Nuharmansattokvinder,ElínSigfúsdóttir

ogBirnaEinarsdóttir,tilatryddeopibankerne.

Enministerytrede,atdetvaret forsøgpåat

signalereennykultur idet islandskebankvæ-

sen. Kvinderne forventes at tøjle de bonus-

drevnerisikablesatsninger.Ogenembedsmand

fulgteop:”Detertypisk.Mændenelaverrava-

gen,ogsåmåkvindernehentesindforatrydde

op“./ET

DeninternationalefinanskriseerkommettilsinhidtilmestdramatiskeudfoldelsepåIsland,hvorbankerpåstribeerblevetnationaliseret,ogufredmellemIslandogStorbritannienerbrudtud


DetlignedeellersenganskealmindeligdagforEdall,denlyse-

bruneislændervallak.Somendelafflokkenpåknap20heste

stoddenpåfolden.Gumlede lidt igræssetogtyggede lidt i

kammeraterneshår.Justanotherboringdayattheoffice!

Såkomhungående,hende,somdeallesammenbetragter

somdenøverstechef.Medsighavdehunenmand,sådanen

storénmedengrønpolotrøjepå.Degikrundtpåfoldenog

hilstepåhestene.Enefterenfikdeetstrøgpåmulen.Som

det nysgerrige og foretagsomme væsen Edall er, kunne han

ikkenæresig.Hangikhentilhendechefen,hilstepæntpå,og

dahanstakmulenligeoptilhamfølgesvenden,vardetsket.

Han fik grime på og blev slæbt hen til den anden ende af

gården.SåvidsteEdallgodt,hvadderskulletilatske.

Nu skal jeg trækkes gennemdedergrønnemælkekasser

igen,ognuskaljeghundsesrundtmedafendnuen,derikke

anernogetom,hvordanhanskal talemedmig. Ja, sådaner

detvel,atværeendelafdenneflok,hvorvoresøverstechef

lever af at bruge alle os andre til at lave – coaching med

heste!

”Detersket,detsomoftesker,nårjeglavercoachingmed

heste.Personenharvalgtenhest,som lignerhamselveller

hendeselv“,sigerEllenHvidt.

coAcHing Med Heste

Atcoachingeretvidtbegreb,kandefærresteværeitvivlom.Ogatcoachingkommerialleformerogfarver,erogsåetfaktum.Etafdenyesteskudpåcoach-stammenharfireben,enblødmuleogkanværestædigsometæsel

Lederens venbedste

AfLoneNyhuus,freelancejournalist

Foto:JakobMark


➼


coAcHing Med Heste

om eLLen hvidt

ellen Hvidt er uddannet biolog, naturvejleder, rideinstruktør og grow2-certificeret coach. Hun har været leder af Naturcenter Randers Fjord og har arbejdet som journa-list, fotograf, turistchef, diasshow-producent, underviser, iværksætter og selvstændig. Når hun coacher med heste, er hun både coach, oversætter (fra heste-sprog til menne-skesprog og omvendt) og instruktør. Sammen med annette Mørk-Sørensen er hun stifter af equina, der med udgangspunkt i omgangen med heste arbejder med team-building, lederudvikling og coaching. equina er et af mange steder i Danmark, hvor man kan søge coaching med heste. Se mere på equina.dk.

Efter hun har sikret sig, at manden i den grønne polotrøje,

Gert Toft, dansk og svensk direktør i forsikringsagentur for

lystfartøjsforsikring, Pantaenius, udmærket er klar over de

sikkerhedsregler,dergælder foromgangmedhestene–og

detersådannogetmedaldrigatståbagenhest,fordenkan

jo sparke – fortsætter hun hen imod ridebanen, hvor selve

coachingforløbetskalforegå.Athunhavderet isinformod-

ningom,atGertToftogEdalllignerhinanden,fikhunbekræf-

tetidentime,derfulgte:

”Edall(ædelstenpåislandsk)ermegethøjtplaceretiheste-

neshierarki.Hanermegetdominerende,enrigtigførerhest.

Menhanvilogsågernehavedenmenneskeligekontakt.Sådan

trorjegogså,GertTofter.Hanvilgernebestemme,menhan

vilogsågerneværeendelafarbejdspladsenssocialeliv“,siger

EllenHvidt.

uvant med heste Coachingforløbmeddemangeafklarendesamtalerogkiggen

dybtpåegnefunktionerogreaktionererikkeuvantforGert

Toft.Detfaldernaturligtindsomendelafjobbetsomcheffor

20 ansatte fordelt på to kontorer. Når han denne gang har

søgtdetrelativtnye,coachingmedheste,erdet,fordideter

noget andet end blot at sidde ved et bord. Derudover føler

hansigtiltrukketaftankenomatinddragekropogbevægelse

iforløbet.

”Hesten er med til at aktivere mig. Og den flytter fokus

vækfraaltdet,somjegrentmekaniskved,atjegskalgøre;fra

altdet,manlærerfrabøgerne.Herkanjegikkelængereskjule

mig–heller ikkebagordsomspejlingerellerruseteknikker“,

sigerGertToft.

Hesteforstårnemligikkeord.Delytterihvertfaldikketil

deord,somGertToftsiger.Detkanmantydeligtse,daGert

Toft og Eldall sammen står på ridebanen. Så det er med sit

kropssprog,atGertToft skaloverbeviseEdallom,atdeter

en god idé at bugte sig ind og ud mellem fire mælkekasser.

Eldallerethøfligtvæsen,sådeførstepargangegårhanmed.

Menderefterstopperhan.Nuerhanikketilatrokke.Oghvis

ikke Gert Toft passer på, kan situationen nemt udvikle sig.

Tilenkonflikt.

Det er netop på grund af nogle helt aktuelle situationer

påarbejdspladsenom løsningafsmåkonflikter, førdebliver

tilstorekonflikter,atGertToftharsøgtcoaching.

➼

Lederens venbedste


om pantaenius og gert toFt

Siden 1899 har det tyske firma Pantaenius forsikret skibe og anden form for transport. Siden 1997 har firmaet været associeret med Heath Lambert group, en af verdens fem største forsikringsvirksomheder. i 2008 blev Pantaenius en del af det verdensomspæn-dende Wells Fargo global Broker Network. i 1994 etablerede Pantaenius et kontor i Skive, og i 2008 i Malmø. Det er disse to kontorer, som gert Toft er direktør for. Før det var gert Toft, oprindeligt uddannet i Lån og Spar, gennem mange år ansat i Jyske Finans. Se mere på pantaenius.dk.

”Jegsynesdetersværtatfornemme,hvornårjegskalgåind

og tage den direkte konfrontation. I de situationer har jeg

noglegangeoplevet,atmintimingikkeharværetdenbedste.

Dethargjort,atkonfliktenharudvikletsig.Atdenerblevet

forvoldsom“,forklarerGertToft.

Afklarende spørgsmålDetgørsituationenmedEdallikke.EllenHvidtstårpåspring

vedsidelinjenogerheletidenklartilattrædeindmedafkla-

rendespørgsmål:”Hvadskalder til, foratduersikker iden

sag?“,og”Hvordanviserduhesten(ogmedarbejderen),atdu

ersikkeridensag?Hvordansigerdustop?”.Og:”Trordu,det

erengodidéattrædetilbage,samtidigmedatdusigerstop?

Nejvel,mendeternetopdet,dugør,ogdeterderfor,Edall

ikkestopper“.

GennemspørgsmåleneogdendirekteafregningviaEdells

reaktioner–hvornårgårhan,nårGertToftvilhavedet,og

hvornårstårhanstille,nårGertToftvilhavedet–kanGert

Toftsnartse,hvornårhanerklarisitkropssprog.Oghvornår

han ikke er klar. Denne direkte respons er lige præcis en af

destorestyrkervedatinddragehesteicoachingen.

”Hesteereksperterikropsligkommunikation.Degåriflok,de

harenlillesmulelydpå,menellerserdetprimærtkropssprog,

somdebrugertilattalesammen.Ogdetharudvikletsiggen-

nemårtusinder.Vimenneskerharjohaftvorestaltesprogog

harderfor ikkeværethelt såbevidsteomvoreskropssprog

som hestene. Alligevel betyder vores kropssprog rigtigt

meget.Ogdetharvibrugforattræne.Gernesammenmed

nogle,derermestre tildet.Hestene”, sigerEllenHvidt,der

harredethelesitlivogfor10årsidenbegyndteatinteressere

sig for hestenes mulighed for at hjælpe mennesker i deres

udviklingogvækst.

uden forudfattede meningerEn anden fordel ved hestene er, at de ikke kommer med

forudfattede meninger om de mennesker, de møder. De er

ligeglade med, om det er en arbejdsløs eller en direktør,

de står over for. De svarer direkte på det, de opfatter, og

hvismennesketerklarispyttet–udvisergodelederegenska-

berogblandtandetbesidderennaturligautoritet–skalde

noksvareordentligttilbage.Vedatgøre,somdebliverbedt

om. ➼

”hesten er meD til at aktivere mig. og Den flytter

fokus væk fra alt Det, som jeg rent mekanisk veD, at

jeg skal gøre; fra alt Det, man lærer fra bøgerne. her

kan jeg ikke længere skjule mig – heller ikke bag orD

som spejlinger eller ruseteknikker“

GertToft,direktørPantaenius


coAcHing Med Heste

om edaLL

edall fra isafold er født på Hegedalgaard for 6 år siden. Han er efter hingsten gæfur fra ebeltoft, som har flere danske mesterskaber bag sig, og moderen er Huldemey fra isafold. Huldemey betyder alfedronning. i flokken ligger han 3.-øverst i hierarkiet og er stadig lidt af en drengerøv, der gerne vil lege. Han deltager i mange af ellen Hvidts coaching-kurser og bliver ellers brugt som ridehest. Han har brug for en meget bestemt fører, der er klar og præcis i sin kommunikation.

”Hestenemøderikkeopmedenidéom,hvaddekanforvente,

nårdetnuerendirektør,dersidderder.Selvomvisomcoach

har en intention om, at vi skal være rene, og vi skal være

objektive, så er vi altså kun mennesker. Hestene derimod er

udenfiltre.Dérkandehjælpeos“, sigerEllenHvidt,derogså

fårhjælpafhestenepåenandenmåde.Gennemmødetmed

hestenogdendirektekonfrontationmeddetstoredyrfårde

mennesker,huncoacher,ikkekunintellektuelleerfaringermed

hjem.

”Defårenstærkerefornemmelseafogenstærkereerin-

dringomdet,dehararbejdetmed.Baredet,atvibevægeros,

atvigørnogletingiforbindelsemed,atvitænkernoget,det

gør,atdetsidderbedrefast.Detbliverenkropsligerfaring“.

Kropsligeerfaringer

Ved afslutningen af denne første coaching er det sådanne

erfaringer,somGertToftharfåetmedsighjem.Hankanhuske,

atEdallgør,somhanbliverbedtom,hvisblothanselvrettersig

op i overkroppen. Han kan også huske, hvordan han inden i

sigselvskalgøresigklart,hvaddeter,hanbederom.Nårhan

gørdet,retterhansigautomatiskmereop;såtræderhanikke

disseskridttilbage.Hanharogsåfåetopgavermedhjem.

”I mere overskuelige konflikter skal jeg prøve at gå ind

og konfrontere konflikten noget tidligere, end jeg har gjort.

Time det bedre. Ikke gå for tidligt ind. Ikke for sent“, siger

GertToft.

EllenHvidtsupplerer:

”Jomeremantrænermedhestene,joklarerebliverbilled-

overførslen. Jo lettere bliver det at koble erfaringerne fra

hestenemedoplevelsernepåarbejdspladsen.Detblivermere

og mere indlysende, hvad det er, hesten fortæller dig, og

mere og mere indlysende, at den her situation, den kender

dugodtfraditarbejde.Duvilogsåsnartkunnese,athesten

reagerer på samme måde som den medarbejder, der enten

stårogikkevilmed,ellerdenmedarbejder,derheletidenbare

vendersigimoddig“.

SålangterGertToftikkenåetendnu.Dertilskalhanhave

fleresessionersammenmedEllenHvidtoghendesmedcoach,

Edall.OgEdall?Jo,hanstillersigudiflokken,somomintetvar

hændt. Hvor Gert Toft har fået en del at tænke over – og

arbejdemed–gennemmødetmeddennebruneislænderval-

lak,førhankankaldesigekspertisineegnekropsligesignaler,

serEdalludsomom,alter,somdetplejer.Deterdetfaktisk

også.Forhanvedjogodt,hvordandetermedkropsligkom-

munikationoglederensklarerolle.Hanereksperten.n

➼

Lederens venbedste


bAnkHistorie

Bankkrisen kradsede også i 1920'erneBankkrisererettilbagevendendefænomen.Denværsteafslagsensåsi1920’erne,hvor81bankermåttekastehåndklædetiringen

DetgikrigtiggodtforDanmarkunder1.verdenskrig.Paradoksaltnok

pågrundafandresulykke.England,USA,Frankrig,Tysklandogdeandre

landesproduktionvar skruetpåkrigsøkonomi,ogdetgav frit spil til

foretagsommedanskefabrikanter,derbareproduceredeogproduce-

rede.

Finansieringmåttedertil,ogbankernevarleveringsdygtigeirisiko-

fyldtkapitaltilindustrien.Menhøjkonjunkturbliversombekendtafløst

aflavkonjunktur,ogomslagetkomibegyndelsenaf1920’erne.Årsa-

genvarnormaliseredeproduktionsforholdiEuropaogUSAefterkrigen,

ogdetmærkbareresultatvar iførsteomgangstærktfaldendepriser

iheleEuropaogstigenderenter.Detfikmasseraf fabrikkertilatgå

konkurs.

Følgerneblevselvsagtalvorligeforbankerne.Detvarimidlertidikke

kunydreforhold,dervarskyldidemangebankkrak,derskylledehen

overDanmarki1920’erne.Enafdeførstebanker,derbukkedeunder,

varDjurslandsLandmandsbank,derfikfølgendesvadaafbankinspek-

tørGreeni1922:

”Bankensledelseharværetmegetlidtbankmæssig,ganskesimpelt

fordidennemandikkevarbankmand.Såkommanindienfarligspeku-

lation, og banken havde kun for ringe rygstød. Der har været en alt

foregenmægtig ledelse, somaldeles ikkeharmagtet sinopgave,og

kontrollenharkunvirketiringegrad.Manharydetlånudenbankmæs-

sigsikkerhed.Naturligvisharkonjunkturnedgangenværetmedvirkende

tilmiseren,menhovedårsagener,atenenkeltmandharhaftetaltfor

stort råderum”. Samme citat kunne gøre sig gældende for en lang

rækkeafdebankerrundtomilandet,derikkeklaredeskærene.Ledel-

senvarforringe,ogdethavdeførttilforlemfældigeudlånispekula-

tionsøjemed,dårligrevisionspraksisogdirektebedrageri.For21ban-

kersvedkommendeblevdirektørenretsforfulgt,og10afdemendte

i fængsel. Idestørrebankerkanman ikkebeskyldebankledelsen for

ikkeathaveforstandpåbankvæsen.Herhardetsnarerehandletom

overmodogdecideretgriskhed.

Landmandsbankenssammenbrudvardet,dergavstørstturbulens

blandt samtlige bankkrak. I lighed med andre banker i Danmark var

Landmandsbankensærdelesekspansividegodetiderfør1920.Men

skæbnesvanger for banken blev især engagementet med Det Trans-

atlantiskeKompagniogdenrussiskerevolution,dersatteenstopper

forkompagnietsforetagender.TransatlantiskKompagnihavdegennem

enårrækkepyntetgevaldigtpåregnskaberne,ogdarealiteternekom

fremilyseti1922,endteLandmandsbankenmedettabpå165millio-

nerkroner.Ydermerehavdebankenunderhøjkonjunktureninvesteret

massivtpåbørsen, i altgodt200millionerkroner. I juli1922måtte

Landmandsbankenrekonstrueresførstegang.Dabankenganskeenkelt

var toobig to fail, gikNationalbanken indogagerede redningsmand.

Det havde uoverskuelige konsekvenser at lade banken falde. Men

problemernevarikkeendegyldigt løst. I1928måttestatentrædetil

med en indsprøjtning på 136 millioner kroner. Andre banker fik også

lovtilatlandeiNationalbankenssikkerhedsnet,menlangtfraalle.

Det siges, at historien gentager sig, og der er da også en del

paralleller i forhold til bankkrisen anno 2008. Det bliver spændende

atse,omhistorienfårlovtilatgentagesigigenefternæstehøjkon-

junktur.n

ark

ivet

AfBrianWiborg,DanskPengemuseum BankbetjentebærersækkemedkontanterfraNationalbankenovergadentilden

nødlidendeLandmandsbanki1922.

a jour

Formanden for Finansforbundet, Allan Bang, har

somdenførstemodtagetennyindstiftetpris,”Årets

AalborgAmbassador“.

Prisenharhanfåetforsitarbejdemedatfåikke

alenemangeafFinansforbundetskongressertilAal-

borg.Menogsåforgenereltisitnetværkatanbe-

faleAalborgsomengodkonference-ogkongresby.

AllanBangfikprisenoverraktden2.oktoberafAal-

borgs borgmester, Henning G. Jensen, ved en

Ambassadors’ Galla i Aalborg, arrangeret af turis-

meorganisationen VisitAalborg og Aalborg Kongres

&KulturCenter.AllanBangeretmegetaktivtmed-

lem af Aalborgs Ambassadors’ Club, der består af

medlemmer fra blandt andet Aalborg Universitet,

AalborgSygehussamtvirksomheder,foreningerog

organisationer.Deresopgaveeratbearbejdederes

organisationerognetværkoganbefaleAalborgsom

mødestedforfagligeogvidenskabeligekonferencer

ogkongresser.

MeDDeLeLSeRNyHeDeRSeRviceTiLBuD

hæDerspris til allan bang

royaLt Besøg i FinansForBundet

Finansforbundets ansatte spærrede

øjnene op fredag den 10. oktober, da

HendesKongeligeHøjhedKronprinsesse

Mary pludselig trådte ind af døren på

ApplebysPlads5.

Anledningen til det royale besøg

havde dog ikke direkte noget med

Finansforbundetatgøre.HjerneSagen–

foreningenformenneskerramtafblod-

propellerblødningihjernen–apopleksi

ogderespårørende–havdelejetFinans-

forbundetsmødelokaler tilatholdeden

årligeAfasidag.Ogdakronprinsessener

protektor forHjerneSagen,vardet for-

klaringenpådetuventedebesøg.


AllanBang–ÅretsAalborgAmbassador

medLemsmøder i it-kLuBBenCa. 80 medlemmer af Finansforbundet samt en

række kommende medlemmer havde en både

spændende og underholdende eftermiddag den

6.oktoberiFredericia.

IT-klubbensformand,SteenLundOlsen,fortalte

forsamlingen om IT-klubben og Finansforbundets

strategiskeovervejelserpåit-området.

Detvarenbådelærerigogunderholdendeople-

velseforalleathørePeterLundMadsenfortælleom

hjernensforunderligheder.Forsamlingenfikbl.a.pga.

de mange gode spørgsmål et stort 9-tal af Peter

LundMadsentilhanskollektivehjerneeksamen.

Finansforbundet og FTF-A uddelte informa-

tionsmaterialeogsvaredepåmangegodespørgs-

mål både før og efter foredragene – og samtidig

blev der netværket og udvekslet erfaringer i stor

stil.

Rækken af medlemsmøder fortsætter i 2009

andrestederilandet–såfølgmedpåwww.finans-

forbundet.dk/it, og tilmeld dig IT-klubbens med-

lemsmøderidetkommendeår.

Foto:StigStasig

23 tiLBud om at styrke dig seLvEr du single, og kniber det med at lave mad til

daglig? Står den ofte på fastfood? Er du træt af

strengediæterogfanatiskekostplaner?

Hvis du kan svare ja til et eller flere af disse

spørgsmål,erkurset”Spissundtudenatlavemad“i

weekendenden7.-8.februarpåVejlefjordiStouby

måskenogetfordig.

Kurset er en af nyhederne i Finansforbundets

Styrkdigselv-katalogforforåret2009,somsendes

udsammenmeddettenummerafFinans.

En anden nyhed er kurset ”Det samarbejdende

menneske“iweekenden19.-21.junipåforbundets

kursuscenterKobækStrandvedSkælskør.Herskal

deltagernelæreomogtræneteamwork,teamroller

ogvigtigesocialerelationerigruppen.Endelafkur-

setforegårudeinaturen,mendererdogikketale

ometextremeevent-kursus.

Ialterder23kurseratvælgeimellemidetnye

Styrk dig selv-katalog, og sædvanligvis er der rift

omatværeblandtde20-25deltagere,somopta-

gesperkursus.Dutilmelderdigkurserneviafinans-

forbundet.dk – eller hvis du ikke har adgang til

internettet–viaAnneMereteOldenburgiFinans-

forbundetpåtlf.32661433.Tilmeldingsfristener

30.november,ogmanskalværemedlemafFinans-

forbundetellerDFLforatkommeibetragtning.

Iløbetafdecembervildumodtageetbrev,hvor

det vil fremgå, om du er tilmeldt kurset, eller om

du i stedet har mulighed for at blive optaget på

venteliste.

– Arbejdslivet i et nyt perspektiv

Alder har mistet den afgørende betydning for vores livssituation, ønsker og behov. Vi lever i en tid, hvor både medarbejdere og ledere har mange individuelle behov og præferencer – behov, som er under konstant forandring.

Livsfasetankegangen er et bud på en ny og mere proaktiv måde at tænke personale-politik på. En tankegang, hvor den enkeltes behov og præferencer kommer i centrum. En tankegang, hvor personalepolitikken bygges op omkring, hvilken livsfase den enkelte medarbejder befinder sig i, og som derfor kan være med til at sikre en sund balance mellem arbejdsliv og privatliv til gavn og glæde for både medarbejder og arbejdsplads.

Finansforbundet har udviklet 8 livsfaser, men hvad er livsfaser egentlig? Hvordan kan livsfaser bruges personalepolitisk? Hvilke personalepolitiske tilbud vil kunne opfylde medarbejdernes behov i de givne faser? Hvordan kommer man i gang?

For at sætte fokus på disse spørgsmål afholder Finansforbundet to konferencer om livsfasetankegangen. Så er du fagligt aktiv, arbejder du med HR, er leder, eller ønsker du blot en dybere indsigt i livsfasetankegangen, er muligheden der nu.

Der afholdes to konferencer om livsfasetankegangen.

Onsdag d. 26. novemberi København (Finansforbundet)

Torsdag d. 4. decemberi Horsens (Hotel OPUS)

Begge dage starter vi kl. 13 og slutter kl. 16.30. Meld dig til senest tirsdag d. 11. november på www.finansforbundet.dk/livsfase.

LiVSFASER

1

STYRK DIG SELVKURSER FORÅR

2009

17DET SAMARBEJDENDE MENNESKE

NYHEDER

18SPIS SUNDT UDEN AT LAVE MAD

67467_Styrk Dig Selv 10.indd 1 22/10/08 12:50:05

KOM tiL KOnFEREncE OM LiVSFASEtAnKEgAngEn



Arrangementerne fra Netværksgrupperne er for ledige i det på gældende område, hvis ikke der står andet i annonceteksten. Arrangementer fra Senior-grupperne er for seniorer i det pågældende område, hvis der ikke står andet i annoncen.

netværk sjællanD

tur til lübeckVitagertiljulemarkediLübeck.Dervilbliveserveretfrokosti

Lübeckogenjuleplattepåhjemsejladsen.Deterikkemuligtat

haveledsageremedpådennetur.Viforventeratværetilbage

iRoskildekl.20.00.

Tid: Tirsdagd.25.november

Sted: BusfraRoskildeStation(Østergade) kl.07.00

Opsamling: RingstedBane kl.07.30

NæstvedBane kl.08.00

VordingbaneBane kl.08.30

NykøbingF.Bane kl.09.00

FærgeRødbykl.10.15/retur kl.18.15

Pris: Gratis

Frist: 18.november

Tilmelding: Pia,tlf.23261042eller

[email protected]

ellertilKirstenpå[email protected]

Huskatanføre,hvorIstårpå.

netværk hoveDstaDen

julefrokostVoresjulefrokostforledigeiRegionHovedstadenholdesiåri

”Beghuset“iDragør,hvorvivilindtageenlækkerfrokost.Der

arrangeresfællestransportfraKøbenhavnsHovedbanegård

tilDragørogretur.Tilmeldingerbindende.

Tid: Onsdagd.26.novemberkl.12.00

Sted: ForanHovedbanegårdenoverforTivoli

Pris: Gratis

Frist: 18.november

Tilmelding: SusanneSkov,Finansforbundet

[email protected]

netværk norDjyllanD

julefrokost i aalborgVimødestiljulebuffetoghyggeiRestaurantPapegøjehaven

kl.12-14.

Tid: Tirsdagd.25.novembersenestkl.11.45

ifoyeren

Sted: AalborgKongres&KulturCenter

Pris: Gratis

Frist: Onsdagd.19.november

Tilmelding: SusanneSkov,Finansforbundet

[email protected]

PraktiskespørgsmålkanrettestilNetværk

Nordjylland:LoneRasmussen,tlf.9818

8610/51894544ellermail

[email protected]åatmeldeafbud

hertil,hvisdubliverforhindret.

netværk syDDanmark

stemningsfyldt københavnerturViskalbesøgeFinansforbundet,hvorvibliveropdateretmed

sidstenyt,indenviskalnydeenletfrokostder.Hereftergårvi

entur,evt.påegenhånd,idetjulepyntedeKøbenhavn,hvorvi

bl.a.kanbesøgeRoyalCopenhagenogTageAndersenseven-

tyrligemuseum.Kl.16.30mødesviv/Tivoli,hvorvifårlidt

madindenhjemturen.Ikanselvmedbringekaffe/brødeller

andetibussen.

Tid: Tirsdagd.2.december

Sted: Afgangv/afk.68iHaderslev kl.07.00

Opsamling: Afk.63,OKtankenKolding kl.07.30

Dannebrogsgade,Odense kl.08.30

Afk.46v/Hjulby/Nyborg kl.09.00

HjemturfraKøbenhavnkl.20.00m/forventet

ankomstv/afk.68Haderslevca.kl.23.30

Pris: Gratis

Frist: 17.november

Tilmelding: SusanneSkov,Finansforbundet,

[email protected].

Huskatoplyse,hvorIstårpåsamttlf.nr.

netværk miDtjyllanD

novemberhygge i Queens gardenPåhotelletsfacadeerdenstortsetusynlig,menindenfor

påførstesaliHotelRoyalerenottekantetvinterhavemeden

enormstuebirkicentrum.Vinterhaveneretsmuktrum,deri

stilpassergodttilomgivelserne.PåHotelRoyalsrestaurant

QueensGarden,derleverenlidtskjulttilværelse,spiser

mangodtogfårenkongeligbetjening.Forindenomvisning

v/receptionschefBirgitteStiigideleafdetrestaureredeog

uniktudsmykkedehotel.

Huskbilledlegitimation

Tid: Fredag,den21.novemberkl.17.00

Sted: HotelRoyal,StoreTorv4,Århus

Pris: Gratis

Frist: 14.november

Tilmelding: BenteRandrup

Vasen10,7500Holstebro

tlf.:97429811/25214345

mail:[email protected]

Årets julekoncertMedenunikhåndfuldgospelkorsangerefraVoicesofJoy

ogetsyvmandsorkesterpræsenteresetbragafenproduk-

tion,sommedsikkerhedvilspredestemningblandtos.

Tid: Søndag,den30.novemberkl.16.00

Sted: JyskMusik&Teaterhus,Silkeborg

Papirfabrikken80

Silkeborg(mødestedoplysessenere)

Pris: Gratis–evt.ledsagerca.kr.600,-

Frist: 14.november

Tilmelding: BenteRandrup

Vasen10,7500Holstebro

tlf.:97429811/25214345

mail:[email protected]

seniorgruppen Århus

julearrangementVisensVennerunderholderpåNillesKro,hvorefterderserve-

resstorjulebuffet.Drikkevarererforegenregning.

Dato: 18.november

Tid: Kl.10.30påNillesKro

Pris: Gratis

Frist: 12.november

Tilmelding: [email protected],

Rønnevangen39,8471Sabro

seniorgruppen Fyn

Før-julemødeVistartermedkaffeogkringle.Derefterfårvibesøgafden

farverigeforedragsholderkonstabelBrianMøllerLange,

Haderslev,dervilfortælleomsineoplevelseri”Fremmedlegio-

nenstjeneste“,hvorhanvari15år.Endviderelidtomjulunder

fremmedehimmelstrøg.HereftervilvinydeFrimurerlogens

storejulebuffetmedenølellervand-ledsagetafmusikalsk

underholdning.Eftermiddagskaffeogoverraskelser.

Programmetslutterca.kl.15.15.

Tid: Fredagden28.novemberkl.9.45

Sted: Frimurerlogen,Albanigade16,Odense

Pris: Medlemmerkr.65,-.Ledsagerkr.265,-

Beløbetindsættessenest24.november

påkonto2376-5495887725iNordea

Frist: Mandagden24.november

Tilmelding: LisLarsen:tlf.66161413

J.E.Jørgensen:tlf.66164484

H.WeberJeppesen:tlf.65974325

IngvardPetersen:tlf.65942119

CarlOveOlsen:tlf.66118158

Ledige og seniorer


Netværk SjællandTurtilLübeck,25.november

Netværk HovedstadenJulefrokost,26.november

Netværk NordjyllandJulefrokostiAalborg,25.november

Netværk SyddanmarkStemningsfyldtKøbenhavnertur,2.dec.

Netværk MidtjyllandNovemberhyggeiQueensGarden,21.november

Åretsjulekoncert,30.november

Seniorgruppen ÅrhusJulearrangement,18.november

Seniorgruppen FynFør-julemøde,28.november

Seniorgruppen StorstrømJulearrangement,25november

Seniorgruppen SønderjyllandJulefrokost,28.november

Seniorgruppen NordjyllandJulefrokostiPapegøjehaven,2.december

Seniorgruppen RibeJulearrangement,27november

Seniorgruppen HovedstadenJulefrokost,25.november

Seniorgruppen RoskildeJulefrokost,27.november

Seniorgruppen vejleJulefrokost,24.november

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen.

Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn:

Adresse:

Postnr./By:

Telefon: Antaldeltagere: Stigerpåi:

jeg tilmelDer mig arrangementet:

seniorgruppen storstrøm

julearrangementVispillerjulebowlingogholderefterfølgendejulefrokosti

MarielystBowlingcenter.

Tid: 25.novemberkl.10

Sted: MarielystBowlingcenter

Transport: BusNæstved kl.7.50

Rønnede kl.8.20

Vordingborg kl.9.00

NykøbingF. kl.9.45

Pris: Kr.150,00/kr.300,00forledsagere

Beløbetindsættespå3348-3348412329

Frist: 15.november

Tilmelding:GreteFagerberg,tlf.55387245

seniorgruppen sønDerjyllanD

julefrokostTraditionentroholdesvoresjulefrokostdensidstefredagi

novembermåned.IårholdesdenpåAgerskovKro.

Tid: 28.novemberkl.12.00

Busafgang:SønderborgKirketorvet kl.10.10

BroagerKirke kl.10.25

NybølKirke kl.10.35

AdsbølKirke kl.10.45

GraastenBanegaard kl.10.55

HaderslevHansPlads kl.10.25

AabenraaMadevej kl.10.55

RødekroStatoil(Vest) kl.11.10

Sted: AgerskovKro,Hovedgaden3,6534Agerskov

Pris: Kr.200

Frist: 17.november

Tilmelding: ChristianKronika,Vestergade5,6310Broager

seniorgruppen norDjyllanD

julefrokost i papegøjehaven, aalborgDirektørErnstTrillingsgaard,AalborgKongresogKulturCenter,

vilcausereover”Menneskerjegharmødt“,hvoreftervivilny-

dePapegøjehavensjulebuffet,derafsluttesmedkaffe.Arran-

gementetslutterkl.16.00.Grundetbudgetmæssigeårsager

erderikke–somsidsteår–busserogdetsædvanlige”for-

prang“.Detvilværemuligtatkøbeforfriskningerfrakl.10.00.

Tid: Tirsdagden2.december

Sted: Papegøjehaven,EuropaPlads2,9000Aalborg

Pris: Kr.100.Drikkevarererforegenregning

Frist: 19.november

Tilmelding: HanneHvidegaard,Gl.Hvidegård,Hvidegårds

Ager5,9800Hjørring

Betaling: Checkellertilkonto9002-456445192

(huskatopgivenavnogadresse)

afbud: HanneHvidegaard,tlf.98911025

seniorgruppen ribe

julearrangementViholderjulefrokostpåSkovpavillonen,Vestergade23,Hol-

sted.DervilværemusikvedogdanstilBjarneHansenstoner.

Arrangementetslutterkl.16.30.Bussenkanikkekøredesid-

ste200mgennemskoventilpavillonen,såtagtraveskomed.

Tid: 27.novemberkl.12.30

Sted: Busfra:

RibeVandrerhjem kl.10.30/18.00

EsbjergMuseumsplads kl.11.00/17.30

Korskroen kl.11.30/17.00

Pris: Kr.150,-ogledsagerkr.300,-drikkevarererfor

egenregning

Frist: 13.november2008

Tilmelding: JensPeterJuhl,Midtfenner11,6760Ribe.

Mail:[email protected]

Betaling:Check,kontantellertilkontoiNordea

24306266790293

seniorgruppen ringkøbing

julefrokost i lemvigKomognydDanmarksstørsteogbedstejulebuffetpåHotel

Nr.VinkeliLemvig.

Huskatmedbringgavetilca.kr.20

Tid: Onsdagden10.decemberkl.17

Sted: HotelNr.Vinkel,Søgårdsvej6,Lemvig.

(FrahavnenkøresadStandvejenca.1,5km.).

Vimødespræcistkl.17påhotellet.

Pris: Gratis.Dogdrikkevarerforegenregning

Frist: 28.november

Tilmelding:ElseMarieMøller.Tlf.40472660,bedstkl.9-10.

Mail:[email protected]

"Førsttilmølleprincippet'følges.

bowlingaften i ikastVimødespåBigBowliIkastkl.16.45ogbowlerfra

kl.17.00-19.00.Buffetservereskl.19.30.

Tid: Onsdagden19.november

Sted: BigBowlIkast,Nørregade2,Ikast.

Pris: Gratis.Drikkevarerforegenregning.

Frist: Søndagden16.november

Tilmelding:ElseMarieMøller.Tlf.:40472660,bedstmellem

kl,9-10.Mail:[email protected]

"Førsttilmølleprincippet"følges.

➼

seniorgruppen hoveDstaDen

julefrokostViholderjulefrokostpåRestaurantBrøndbymedunderhold-

ningafmusikerenAndreasVago.

Tid: Tirsdagden25.novemberkl.11.30

Sted: RestaurantBrøndby,BrøndbyStadium10,

2605Brøndby(busS500ligetildørensamt

godeparkeringsforhold)

Pris: Kr.100,-forjulebuffetincl.enøl/vand+kaffe

(øvrigserveringforegenregning)

Frist: 17.november

Tilmelding: AlexWagner,Ørnenskvt.30B,2620Albertslund,

påkuponvedlagtbetalingicheck.Ellerpåmail

[email protected]øbetindsatpå

konto1551-2561400213medafsendernavn.

seniorgruppen roskilDe

julefrokostVikørerudidendejligesjællandskenaturtilenhyggeligkro.

Arrangementetforventesafsluttetkl.17.00,hvorefter

hjemkomstvilske.

Tid: 27.november

AfgangfraSolrødStation kl.11.00

AfgangfraHyrdehøjcenteret,

Roskilde kl.11.30

Pris: kr.50,-.Ledsagerkr.300,-

Frist: 17.november

Tilmelding: BirgitCadyLarsen,Irishaven2,4070KirkeHyl-

linge.Tlf.46404204ellermobil23255412.

Betalingbedesindbetaltpåkonto3191-

3191551273medangivelseafnavn,eller

beløbetkanvedlæggesicheck.

seniorgruppen vejle

julefrokostTraditioneljulefrokostkrydretmedforedragomnordiske

myterv/KnudTarpgaard,Vedersø

Tid: 24.november

Sted: DGIhuset,WillySørensensPlads5,7100Vejle

Pris: kr.50,00formedlemmer,kr.200,00for

ledsagere

Frist: 16.november

Tilmelding: LissyHansen,Bøgballevej111,7171Uldum

Betalingvedlæggestilmeldingenicheck,eller

indsættespåkonto94024800340373.Husk

atskrivenavnirubrikken"teksttilmodtagers

kontoudskrift".


Detdanskedagpengesystemfungerersomenheltalmindeligforsikringsordning.Deterblotenfor-

sikringmodarbejdsløshed.Ideenmedenforsikringer,atdubetaleretfastkontingent,ogsåerdutil

gengældsikret,hvisuheldeterude.Enforsikringernoget,somdeflestemenneskerhar,menhåber

aldrigatfåbrugfor.

EtmedlemskabafFTF-Akoster365kronerommåneden(243kronerefterskat).Detgørmedlem-

skabafFTF-Atilenforholdsvisbilligforsikring:Detkosterikkemereendottekroneromdagenefter

skatatværemedlemafFTF-A,tilgengældkandufåoptil15.230kronerommånedenitilfældeaf

ledighed.Detbetyder,atenmånedsdagpengesvarertildet,manindbetalerikontingentiløbetaftre

år–etmedlemskabafFTF-Akanaltsåhurtigtvisesigatværeengodforretning.

PåFTF-A’shjemmeside,www.ftf-a.dk,kandulæsemereomfordelenevedatværemedlem.Dukan

ogsåmeldedigindviahjemmesiden.

Meld dig ind nu Reglernepådagpengeområdetsiger,atduskalhaveværetmedlemafena-kassei12måneder–og

havehaftarbejde–førduharrettilatmodtagedagpenge.Såhvisduventermedatmeldedigindtil

detøjeblik,hvordustårmedenfyreseddelihånden,såerdetforsent.Påsammemådesomhvisdu

ventermedattegneenbrandforsikring,tildendaghuseterbrændt.

Forlangtdeflesteudgørkontanthjælpikkenogetreeltalternativtildagpenge,fordialt,hvaddu

harafværdier,skalrealiseres,førdukanfåudbetaltnogetsomhelst.

Måskeerduenafdem,somlynhurtigtfinderdigetnytjob,hvisdubliverfyret.Mendeterikke

altid,atdetgårligesåhurtigt,somduønsker.Oghvisikkedetnyedrømmejobliggeroglurerligeom

hjørnet,såkandetværerartmedenøkonomisktryghed,dergør,atduhartidogrotilattænkedig

omogfindedetheltrigtigejob.

Andre tilbudFTF-Atilbyder ikkekunforsikringmodarbejdsløshed.GennemdesenereårharFTF-Audvikleten

langrækketilbudtilmedlemmerne:Blandtandetjobrådgivning,someretfrivilligttilbudomprofes-

sionelrådgivningfxiforbindelsemedjobsøgning.DukanogsåbrugejobrådgivningeniFTF-A,selvom

dueriarbejde,hvisdufxharspørgsmålomkarriereellerjobsituation.

Ud over dagpengesatsen på de 15.230 kroner har du mulighed for at tegne en tillægsforsikring.

FTF-AharindgåetenaftalemedTopdanmark,somgørdetmuligtatfåyderligereoptil24.000kro-

nerommåneden–udoverdagpengesatsen.DuharmulighedforatskruedinLønsikringsammen,så

denpassertildinøkonomiogdinebehov.Dubestemmerselv,hvormegetduvilforsikresfor,hvor

længeoghvornårduvilhaveLønsikringudbetalt.

MeDLeMSSeRvice

Forsikring mod arBejdsLøshedHvisikkedualleredeermedlemafa-kassen,erdetværdatovervejemeddennuværendeturbulensifinanssektoren.Enmånedsdagpengesvarertildet,duindbetalerikontingenttila-kassenFTF-Apåtreår

AfCasperK.Villumsen,FTF-A

➼

it-nørder ereFtertragtede

LæS Side 58


De fleste kan hive en torsk i land. Det er straks sværere at

fangeenit-ekspert,selvomdetmåskeermerenødvendigt.

”Alleharbrugforhøjtkvalificeretarbejdskraft.Deterde

samme fisk, man trawler efter, og finanssektoren skiller sig

ikkeud“,sigerunderdirektør i it-brancheforeningen IT-Bran-

chenHenrikEgede.

IfølgeHenrikEgedemanglerman5.000veluddannedeit-

folkiDanmark,ogdeteralleskampmodalleomatfåansat

degodehoveder.Detgælderogsåifinanssektoren,hvorman

har brug for gode hjerner til at skrue de store systemer

sammenogtilatstyredem.

”Udviklingenidenfinansiellesektorerafhængigafansættel-

senafflereit-folk.Nyeforretningsområderkræverit-under-

støttelse,mendenteknologiskeudviklingskaberogsåmulig-

heder for nye forretningsområder. Det er en udvikling, der

foregår ietstadigstigendetempo”,sigerHR-chefhosBan-

kernesEDBCentral(BEC)HansLauritsThaning.

kampagnekrigUnderskuddetafit-folkharsendtdenfinansiellesektorudistore

kampagner for at tiltrække de rigtige medarbejdere og at få

medarbejderenok.DetgælderforeksempelNykreditogBEC.

Selvomfinanskrisenhærgerbankverdenenogtruermedatoverflødiggøreenrækkebankansatte,erderriftomgode it-medarbejdere.NykreditogBEChartilsammenhentetover300detsenesteår

[email protected]

hård kamp om it-medarBejdere

Enkarriereiit-branchenvartætpåatbliveudskiftetmedforsædetientaxi,menisidsteøjeblikfikTorbenChristiansenchancenforennystart

[email protected]

Foto:MichaelBoRasmussen

torBen Fik en ny start

finAnsjob


Deharidetsenesteårkørtstorekampagnerforatforøgederes

medarbejderstab.Ogderblivervirkeligbrugtdetstoreskyts.

”Vitæppebombedenettet,havdeannoncer ibusser,tog-

skilte, billboards ved motorvejen, husstandsomdelte maga-

siner”,fortællerHansLauritsThaningfraBEC.

De dage, hvor det som arbejdsgiver var som at gå ned i

etsupermarkedogkøbearbejdskraften,erovre.

”Vikøberikkeenarbejdskraft.Visælgerenarbejdsplads.Vi

fokusererikkepåatstillekrav,menpåatfortælle,hvadderer

fedtvedatarbejdehosBEC”,fortællerHansLauritsThaning.

OgsåhosNykreditharmantagetsammemassivekampag-

nestrategiibrug.DervarbrugformedarbejdereibådeKøben-

havnogAalborg,hvorderestoit-kontorerligger.Kampagnentil

omkringenmillionkronerstartedeinovember-december2007.

”Vihavdebehovforalletyperit-folk.Udviklere,analytikere

og projektledere. I enkelte tilfælde måtte der headhunting

efter specialkompetencer til”, siger organisationschef Helle

FiskerHenriksen.

Matrix-revolutionMidlernetilatfåansøgeretilatbidepåkrogenermange,men

ikkealtvirker. ➼

Udsigternevarmildesttaltikkegodefor59-årigeTorbenChristiansen.Han

har været it-mand siden begyndelsen af 80’erne, men havde droppet

efterlønnen.Efterathaveværetarbejdsløsitoår,såvarhanvedatskifte

tiltaxichauffør,mensåblevklicheenomdet’”gråguld’“tilvirkelighed.Ijuni

blevhanansathosNykredit.

”Jegblevskideglad.Gudskelovslapjegfortaxijobbet,ogfiket,derpas-

sertilminekvalifikationer“,sigerTorbenChristiansen.

Haneretafdeomkring100nyeit-ansigter,dererdukketopdetsene-

steår.Ansigteterlidtmererynketenddeflestenyeifirmaet.Hvordefle-

stearbejdsgiverevilleholdesigbortefraenmand,derersåmegettættere

påleverpletterendmælketænder,såvardetanderledesmedNykredit.Det

lykkedesTorbenChristiansenatoverbevisedemom,athanvarværdat

satsepå.

Nuarbejderhanmedforvaltningogvedligeholdelseafprogrammel.Derer

meget, der er helt nyt for ham, så han har været igennem et længere

træningsforløb.Førstetnotte-ugersintroperiode,ogligenustårdenpå

træninggennemopgaveløsning.

”Derharheletidenværetenformforuformeltmentor-forløb.Såjeghar

heletidenhaften,jegkunnespørgefast“,fortællerTorbenChristiansen.

Selvomhanblevansatijuni,såkandergåetårendnu,førhanerfuldt

produktiv.Deterlængeforenmand,derfylder60årnæstegang.

”Detharværethårdt.Jegkangodtmærke,atdetersværereatlærenyt

nu.Mendetgårudmærket“,fortællerTorbenChristiansen.Hanhardahel-

lerikkeplaneromatfindegyngestolenfremoggåpåpensionforeløbig.

”Jegblivermindstvedtil,jeger65år.Gerne67år,hvisdetermuligt“,

sigerTorbenChristiansen.

"vi vil ikke bare lave ’logo-bingo’, hvor Den eneste

forskel på stillingsannoncerne er logoet.

ansøgerne skal kunne fornemme, hvem vi er"

HansLauritsThanning,HR-chefBEC


finAnsjob

”Godlønkanit-folkfåmangesteder.Detdrejersigprimært

om arbejdsopgaver, der udfordrer dem”, siger Henrik Egede

fra IT-Branchen. Han forklarer, at faglig udvikling og spæn-

dendearbejdebådetiltrækkerogholderpåmedarbejderne.

DeterHelleFiskerHenriksenfraNykreditenigi.Hunmener,

atmatrix-organisationen,deindførteforseksårsiden,eret

vigtigtinstrumenttilatfastholdemedarbejderne.

Organisationsformengør,atmedarbejderneihøjgradselv

vælgerderesarbejdsopgaveroghvilkeprojekter,deønskerat

deltagei.Medarbejdernekanskiftepåtværsiorganisationen

ogvælgenyeopgaver.

”Hvis folkvil laveforvaltningellerudvikling,såerde ikke

fastlåst.Viharstorfleksibilitetpåområdet“,sigerHelleFisker

Henriksen.

Samtidigbetyderfleksibiliteten,atkemienmellemmedar-

bejdereogcheferheletidenkanfåhøjprioritet.Menmedar-

bejderneskalværerobusteforatvære ienmatrixorganisa-

tion.Defåroftenye ledereogharetstortansvarforderes

egenarbejdsindsats.Derforerdetogsåvigtigtatansættede

rigtige.Nykreditharmodtaget1.900ansøgninger,menkun

ansatsmå100.

”Vi er ikke gået på kompromis med vores krav. Det gælder

både når det drejer sig om adfærd og teknologisk kompe-

tence“,sigerHelleFiskerHenriksen.

”Vi forventer, at medarbejderne tager ansvar for egen

læringogheletideneransættelsesegnet“,sigerHelleFisker

Henriksen.

Deternaturligvisikkealle,derbliverhosNykredit.Derer

årligtdogkunotteprocentafmedarbejderne,der stopper i

it-afdelingen.

Humor til nørderneHos BEC slår de på en organisationskultur, der er uformel,

humoristisk og lidt selvironisk. Det fremgår også af BEC’s

kampagne, der er lavet i tegneserieform og handler om at

væreansathosBEC.

”Vi vil ikke bare lave ’logo-bingo’, hvor den eneste forskel

på stillingsannoncerne er logoet. Ansøgerne skal kunne for-

nemme, hvem vi er“, siger Hans Laurits Thaning og fortsæt-

ter:

”Vi har en god omgangstone og er rare ved hinanden.

Viharenddasundhedsprogrammerfordeansatte“.

➼

Medarbejder til udlånsafdelingenDLR Kredit A/S i København søger snarest muligt en medarbejder til udlånsafdelingen.

Dit jobDine arbejdsområder vil primært koncentrere sig om behandling af låneansøgninger, kredit-vurdering, gennemgang af værdiansættelse af ejendomme, udarbejdelse af låneindstillingerog tilbud på lån samt opfølgning på disse.

Du vil således have tæt kontakt til både aktionærpengeinstitutter, DLR Kredits vurderingssag-kyndige og vores kunder.

Det kan duVi forestiller os, at du er uddannet i et pengeinstitut, i et realkreditinstitut, eller på anden vishar opnået kendskab til den finansielle sektor. Måske er du nyuddannet eller også søger dunye udfordringer efter flere år i branchen.

Jobbet er som udgangspunkt i landbrugsafdelingen, og det er derfor en fordel, hvis du harkendskab til og/eller interesse for landbrugets forhold.

Blandt dine personlige egenskaber lægger vi vægt på selvstændighed, engagement og etgodt humør.

Det kan viVi tilbyder et job med spændende faglige og personlige udviklingsmuligheder i en finansielvirksomhed, der er inde i en positiv udvikling. Rammerne er et uformelt arbejdsmiljø med rarekolleger samt gode ansættelsesforhold med fokus på blandt andet efteruddannelse.

Ønsker du flere oplysninger om jobbet eller DLR Kredit, kan du kontakte afdelingschef BentBjerrum på tlf. 33 42 07 56 eller [email protected].

Et job for dig?Vi glæder os til at modtage din ansøgning på [email protected] mærket ”Medarbejder til udlån”snarest.

Nyropsgade 21· 1780 København VTlf. 7010 0090 · Fax 3393 9500

www.dlr.dk · [email protected]

DLR Kredit A/S er et realkreditinstitut, der finansierer erhvervs-ejendomme. DLR Kredit beskæf tiger for tiden 115 medarbejdere.Derudover er tilknyttet 55 vurderingssagkyndige. DLR Kreditsudlån er på 120 mia. kr.


PFA Pension

Sundkrogsgade 4

2100 København Ø

Telefon 70 12 50 00

[email protected]

www.pfa.dk

Vores kunder er forskellige.

Det samme er vores ledige stillinger

Bygger på forståelse

Som Danmarks største fi rmapensionsselskab har vi faglige

udfordringer til dygtige fagfolk inden for mange områder.

Vi har løftet overliggeren i PFA Pension. Flere års ubrudt vækst og gode resultater har ikke

alene skabt værdi for vores kunder. Det har også be tydet, at vi nu sætter os mere ambitiøse

mål end tidligere. Vi vil ikke alene være størst, men også bedst på alle relevante punkter.

Derfor søger vi skarpe, faglige profi ler, der kan bidrage til yderligere udvikling. Du er hermed

inviteret til at gøre en forskel.

LÆS OM PFA SOM ARBEJDSPLADS OG SE VORES LEDIGE STILLINGER PÅ PFA.DK

Hos BEC satser de meget på branding i Roskilde-området,

hvor virksomheden ligger. Firmaet er gået ind i en række

lokale projekter og er blandt andet sponsor for Roskilde

Festival. Hele 73 procent af indbyggerne i lokalområdet

kendervirksomheden,ifølgeHansLauritsThaning.

”Den finansielle it-sektors kampagner har i det seneste

årværetmereintenseendnogensinde.Pådetområdeerde

mere aggressive end deres konkurrenter”, vurderer Henrik

EgedefraIT-Branchen.

Resultaterneerikkeudeblevetfordetofirmaer.HosBEC

sprællerdetmed ’Java-hajer’og ’Mainframefisk’ inettet.Af

de960ansatteer224kommettildetsenesteår,herafca.

200it-folk.Nykreditregnermedatnåmåletpå100nyefolk

1.januar2009ogeridagomkring400it-folk.

Men selvom finanssektoren er en af vinderne i kampen

om it-eksperterne, så er der også en hård intern kamp i

branchen.

”Noglegangeerdetvigtigtathaveerfaringfrabankverde-

nen. Visse stillinger kræver næsten den viden“, siger Helle

FiskerHenriksen.

DerforsnupperNykredit”endel“frafinanssektoren,mens

BECregnermed,at30-40procentafderesansættelserkom-

merfrakonkurrenterifinanssektoren.

flere kandidater på vejJagtenpånæstegenerationafnørdererigang.BådeNykredit

og BEC har programmer, der henvender sig direkte til it-

studerende på universiteterne. Danmark uddanner flere it-

kandidater end nogensinde før. I 2008 kom omkring 1.000

ind på it-kandidatuddannelserne, hvilket er en stigning på

25procentiforholdtilåretfør.

”Dennuværendeudvikling,hvoropgaverbliveroutsourcet,

eller medarbejdere fra især Kina og Indien bliver hentet til

Danmark,fortsætter“,sigerHenrikEgede.

Den såkaldte jobkort-ordning, som gør det muligt at få

udvalgte specialister til Danmark, tiltrak i 2006 små 700

it-specialister. Men det er ikke nok til at dække behovet i

Danmark.

”Uafhængigtafkonjunkturerogrationaliseringersåerder

stadigbrug for it-ansatte.Derbliverenblodigkampomde

folk,dererpåmarkedet“,sigerHansLauritsThaning.n

Kom godt videre

Danmarks største ejendomsmæglerkæde udvider sit landsdæk-kende korps af privatrådgivere. Vi søger derfor nogle af landets bedste boligrådgivere.

Du er sikkert ansat i et penge- eller realkreditinstitut, og værdsætter den daglige kundekontakt og nyder at leve op til kundernes tillid.

Din nye stilling som privatrådgiver hos EDC rummer stor frihed og stort ansvar, da du selv planlægger din tid og dine indsatser for at nå dit budget. Du får fast grundløn og attraktive indtjeningsmuligheder i form af bonusordning.

Vi har stor succes med at rådgive kunderne hjemme hos dem selv, og med udgangspunkt i deres situation anvise individuelle løsninger.

I samarbejde med BRFkredit, tilbyder EDC’s privatrådgivere en bred produktpalette der giver mulighed for at skræddersy fi nanseringstilbud til alle kundernes behov - hvad enten det drejer sig om køb af bolig, lån til forbedringer, lån i friværdien eller omlægning af eksisterende lån.

Du er meget velkommen til at ringe og høre nærmere om stillingen hos salgs- og produktchef Henrik Ustrup, 33 26 77 66 eller pr. mail [email protected]. Ansøgninger bedes sendt pr. mail til [email protected], mærket ‘Privatrådgiver’. Ansøgningsfrist 26.11.2008.

Vi glæder os til at høre fra dig

EDC og BRFkredit står bag dig

Kom godt videre

edc.dk

- den dygtigste Privatrådgiver!Vi mangler dig

Vi søger til:

EDC Bent Nielsen A/S EDC Poul Erik Bech EDC Poul Erik Bech EDC My House EDC Vissenbjerg EDC Kjær & Co. EDC Tørring

Til GrønlandsBANKENs hovedsæde i Nuuk søges leder til Marketsafdeling

Som leder af Marketsafdelingen vil du komme i kontakt med kollegaer i hele banken og udføre/lede opgaver af meget forskellig karakter. Du vil til stadighed møde udfordringer af intellektuel, menneskelig og teknisk karakter.

Du skal derfor have masser af gå på mod og et stort arbejdspensum. Du vil referere til direktionen.

Dine kompetencer: Jobbet består primært i at være leder for de 4 medarbejdere i afdelingen.

Ledelse er en selvfølgelig del af dig, du kan skabe teamwork omkring alle dagens opgaver – ligesom du finder det naturligt at motivere og udvikle dine medarbejdere. Din baggrund er typisk nogle års ledelsesmæssig erfaring ligesom du har en bred faglig ballast, hvor du har været vant til at skulle implementere nye systemer og produkter i en afdeling.

Uddannelsesmæssigt er du formentlig cand.merc., cand.oecon., HD eller bankmæssigt velfunderet.

Mere omkring opgaverne i afdelingenOpgaverne i Marketsafdelingen spænder vidt og kendskab til nedenstående opgaver vil være et klart plus, men ikke den afgørende forudsætning for din ansættelse, da banken løbende uddanner sit personale:

● Investeringsorienterede aktiviteter, såsom aktionær- og insiderregister, medvirken ved udarbejdelse af årsregnskab, aktionærblad mv.

● Implementering af nye love, bekendtgørelser og regelsæt, samt nye IT-systemer fra BEC indenfor fonds-, depot- og udlandsområdet.

● Styring af inden- og udenlandsk likviditet.● Betalinger til og fra udlandet, valutaterminsforretninger, udlandslån mv. ● Rådgivning og kundekontakt indenfor investeringsområdet, herunder portfolie-management-

aftaler.

Sæt dit præg på hverdagenSom daglig leder af Marketsafdelingens skal du være med at til at udvikle afdelingen. Investeringsområdet er et stort og voksende forretningsområde i GrønlandsBANKEN, som der fremover vil være stort fokus på, og hvor du vil være med til at sætte dagsordenen.

For stillingen gælder:Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Grønlands Arbejdsgiverforening og Finansforbundet i Danmark.

AnsøgningYderlig oplysning om stillingen får hos bankdirektør Martin B. Kviesgaard på telefon +299 34 78 00 ([email protected]) eller HR-Chef Thomas Nicolajsen ([email protected]) på + 299 34 78 04

Skriftlig ansøgning bedes sendt til GrønlandsBANKEN, att.: Personaleudvikling, Postboks 1033, 3900 Nuuk eller via e-mail på [email protected]

Vi behandler indkomne ansøgninger løbende.

Få tilsendt vores medarbejder DVD, der beskriver hvordan det er at arbejde i GrønlandsBANKEN og ikke mindst, bo i Grønland med sin familie– kontakt HR Chef Thomas Nicolajsen ([email protected])

GrønlandsBANKEN har hovedsæde i Nuuk og afdelinger i Qaqortoq, Maniitsoq, Sisimiut og Ilulissat, og vi er det førende grønlandske pengeinstitut. GrønlandsBANKEN er en ”full-service” bank med mange og store erhvervsengagementer og en betydelig privatkundekreds. Det er BANKENs politik at være teknologisk i front, hvilket sikres i samarbejde med Bankernes EDB Central, PBS etc..

GrønlandsBANKENs balance er på godt 4 mia. kr. og vi er 100 kompetente medarbejdere. GrønlandsBANKENs aktier er noteret på Københavns Fondsbørs. Læs mere om os på www.banken.gl

SPARBANK er en kompetent og fleksibel økonomisk rådgiver for både erhvervsvirksomheder og privatpersoner. Gennem år er banken vokset støt og er nu repræsenteret med filialer over det meste af Danmark og i Grønland.

SPARBANK er et moderne pengeinstitut, som med afsæt i en ny og spændende forretningsstrategi, er inde i en hastig udvikling. Op mod medarbejdere glæder sig til at få endnu en udviklings-orienteret kollega på et professionelt hold med en god og uformel omgangstone.

HAR DU LYST TIL OPLEVELSER FOR LIVET?Vi søger en erfaren erhvervskunderådgiver til at indgå i et team på i alt 7 medarbejdere. Du skal deltage i arbejdet med at servicere en bestående kundeportefølje, samt gennem opsøgende salg være med til at udbygge denne.

FAGLIG PROFILVi forestiller os, at du har en solid bankuddannelse eller alternativt er revisoruddannet, og gerne erfaring med regnskabsanalyser og

kreditrådgivning. Du kan yde en professionel rådgivning, er salgs-orienteret og forhand lingsvant.

PERSONLIG PROFILDet er naturligt for dig at arbejde selvstændigt, du er tillidsvæk-kende, har en god portion gå-på-mod og du har lyst til at være en del af et dynamisk team med store ambitioner.

VI TILBYDEREt spændende og udfordrende job, hvor arbejdsmiljøet er bygget på vore kerneværdier som er kompetent, uformel og fleksibel, og som samtidig kan kombineres med store oplevelser i fritiden. Betalt ud- og hjemrejse for dig og din ægtefælle/samlever samt børn, 1 årlig frirejse Nuuk-Danmark samt betalt bohaveflytning. Der stilles møbleret bolig til rådighed (husleje betales efter Grønlands Hjemmestyres regler). Der sigtes mod 1-3 årig ansættelsesperiode, med mulighed for forlængelse. Se mere omkring det at være medarbejder i Grønland på vor hjemmeside.

ANSØGNINGSend din ansøgning snarest til Personale administrationen på mail til [email protected]

For yderligere oplysning om stillingen, er du velkommen til at kontakte områdedirektør Anne-Grethe Laursen på tlf. 00 299 347940 eller mail [email protected]

SPARBANK SØGER ERHVERVSKUNDERÅDGIVER TIL NUUK - GRØNLAND

32_Erhvervskunderådgiver_Grønland_230x297.indd 1 20-10-2008 15:21:22

BECBEC Personaleudvikling l Havsteensvej 4 l 4000 Roskilde l 46 38 24 00 l www.bec.dkBEC - Bankernes EDB Central - er et dansk full service it-hus. Vores kundeliste tæller flere hundrede virksom-heder inden for bank, realkredit, pension, forsikring mv. Vi er over 900 ansatte, og i 2007 omsatte vi for over 1 mia. kr.

Find dit nye job hos BEC

TRE-I-ÉN

lægger vægt på at dyrke det faglige fælles-skab, så du har mulighed for at udveksle erfaring og viden med BEC’s øvrige udvik-lere. Så hvis du er systemudvikler med nogle års erfaring, tilbyder vi dig et job i et fagligt stærkt miljø.

Bliv en endnu bedre projektlederI vores Projektledercenter lægger vi vægt på et lærende og fagligt miljø, der giver dig som projektleder mulighed for at dele viden og ud-vikle dine kompetencer – især ledelsesdelen og det at kunne manøvrere i organisationen.

I dag er vi i BEC over 900 ansatte, der udvik-ler og drifter it-systemer til finansielle virk-somheder – og vi søger stadig flere kolleger. Vi tilbyder dig de samme gode vilkår som andre arbejdspladser. Men derudover har vi lidt mere at byde på – nemlig vores kultur. BEC er en professionel, faglig stærk, proces- og kundeorienteret virksomhed med fokus på både BEC’s og vores kunders forretning. Samtidig lægger vi vægt på at have det sjovt med hinanden og med vores kunder. Vi er en succesfuld virksomhed med masser af kunder – og så er vi ikke (særlig) selvhøjtidelige…

Kombiner din forretningsviden med itHos os kan du være med, når vi udvikler de it-systemer, der hver dag bruges af mange rådgivere, kundemedarbejdere, specialister og backoffice-medarbejdere i finansielle virk-somheder. For hvis du har en uddannelse og nogle års erfaring fra fx et pengeinstitut eller et pensionsselskab, er du måske BEC’s nye forretningsudvikler eller systemkonsulent.

Indgå i et stærkt udviklingsmiljøVi giver dig mulighed for at videreudvikle dine kompetencer som systemudvikler. Vi

For at være helt ærlige: Vi har haft så meget held med vores rekrut tering i det sidste års tid, at vi er lige ved at blive kålhøgne! Derfor prøver vi nu at slå tre fluer med ét smæk. Hvis dét lykkes, må guderne vide, hvad der sker med vores selvopfattelse…

Det faglige samarbejde med andre projekt-ledere giver dig mulighed for at udvikle digi relation til både ledelse og styring af projek-ter. Er du en erfaren it-projektleder, og vil du udvikle dine kompetencer yderligere, så er du måske den rette til at blive en del af BEC’s Projektledercenter.

Hold øje med os På www.bec.dk/job kan du se vores ledige stillinger. Udbuddet ændrer sig hele tiden, så det kan betale sig at tjekke siden jævnligt.

Hvis vi ikke lige nu har en ledig stilling, der matcher dine ønsker og kompetencer, så kan du tilmelde dig vores jobagent, der giver dig mulighed for at oprette din egen profil og an-give dine jobønsker. Så får du direkte besked, så snart vi slår et relevant job op – og du undgår at gå glip af et nyt spændende job…

Læs tegneserien om hverdagen i BEC, og find dit nye job på www.bec.dk/job

Finansforbundet er en kompetent, udviklings- og internationalt orienteret fagforening for 52.000 medlemmer, der er ansat i eller med tilknytning til den fi nansielle sektor. Finansforbundet er et forpligtende fællesskab, der understøtter det enkelte medlem i at skabe det bedste arbejdsliv ved at varetage økonomiske, faglige og sociale interesser. Finansforbundet kombinerer et stærkt fælles værdigrundlag med en decentral struktur, hvor beslutningerne træffes tæt på medlemmet. Finans-forbundets sekretariat har cirka 130 medarbejdere.

Til Finansforbundets sekretariat søges en erfaren og dygtig kon-sulent til forhandlingsteamet i afdelingen for rådgivning og service.

Du vil komme til at indgå i et lille, men travlt team af forhandlere, der sammen har til opgave at sikre, at der indgås gode overens-komster og aftaler med sektorens arbejdsgivere, og at der gives en kvalifi ceret rådgivning og sparring til forbundets lokale forhandlere i store og små virksomheder.

Stillingen kræver, at du kan arbejde selvstændigt, kreativt og med stor faglig akkuratesse i et miljø med mange interessenter fra forbundets centrale og decentrale led. Der stilles store faglige krav og tilbydes et afvekslende og spændende job med korte beslut-ningsveje til forbundets øverste ledelse.

KONKRET VIL JOBBET BESTÅ I:

overenskomster

repræsentanter.

KVALIFIKATIONER:

kollektiv arbejdsret

sektor vil være en fordel, men ingen betingelse

formuleringsevne.

VI TILBYDER:

fagligt miljø

uddannelse og kompetence-udvikling

kår efter intern overenskomst

Vil du vide mere, kan du kontakte afdelingschef Jens Chr. Pedersen eller teamkoordinator Svend

telefon 32 96 46 00.

ah@fi nansforbundet.dk.

00000_Stilling_Finans.indd 1 07/10/08 11:32:20

Som rådgiver i Jyske Bank behøver du ikke pakke noget ind. Det har vi gjort for dig – i æsker, der inspirerer og knytter bånd til kunderne.

Mellem afdelingerne er der også stærke bånd. Du bliver del af et stærkt netværk af afdelinger, der giver dig både faglig inspiration, personlig udvikling og helt nye karrieremuligheder.

Det er ikke bare ord. Kig forbi og få en god fornemmelse af det hele.

Lige nu søger vi rådgivere, der er klar til at pakke ud i Jyske Bank.

• Ledere, erhverv til fx Århus, Fredericia og Hammel

• Erhvervsrådgivere til fx Grenaa, Nyborg, Vejle og Århus

• Bankrådgivere til fx Skanderborg, Skagen, Bryrup, Aalborg og Odense

• It-entusiaster til hjemstedet i

Silkeborg

Tjek jyskebank.dk/jobSe de mange muligheder på jyskebank.dk/job. Søg gerne uopfordret – der kommer hele tiden flere spændende job til.

Du behøver ikke pakke noget ind ...

Finans_nr_11_du_behøver.indd 1 23-10-2008 15:51:58

SORTERETMAGASINPOSTID-NR.:41028

ALTHENVENDELSE;WWW.FINANSFORBUNDET.DK;TLF.32964600

Vi er med dig hele livet, fra det øjeblik du giver os dit ja

I medgang og modgang Vi er med dig, når dit liv ændrer sig. Når du stifter familie, får børn, køber bolig, holder orlov eller skifter job. Kort sagt dækker vi fra det øjeblik, vi smedes sammen. Vi passer på din opsparing i både medgang og modgang. Og vi er der også for at sikre dig og dine nærmeste, hvis der sker dig noget.

FSP Pension er en fl eksibel pensionsordning, som du hele tiden kan tilpasse dine behov. Du kan eksempelvis justere din pensionsordning, så den giver dig en højere invalidedækning, mens børnene bor hjemme. Og senere ændre ordningen, så en større del går til opsparing. Valget er dit, og du bestemmer. Vælger du os, lover vi at give dig bedre råd hele livet – både i medgang og modgang.

Læs mere om dine fordele på www.fsp.dk

8480_FSP_2-ringe_230x242.indd 1 22/10/08 13:54:07

magasinet finans nr. 10/2008

Documents