Finansforbundets magasin nr. 3, 2012

Finansansattes mulighed for anonymt at indberette lovbrud i deres virksomhed kan spare samfundet for millioner Læs side 12

Et vigtigt tip

CTCoin Danmark A/S I Helsingborggade 9 I 5000 Odense C I 63 12 75 40 I ctcoindanmark@ctcoin.com

OpTælle, SOrTere, vekSle, vAlIDere, ServICere,bOgføre, kunDebeTjene, DepOnere, TIDSlåSe, SIkre ....

CASH-In CASH-OuT

Arbejdet ved kasseskranken bliver lettere og mere effektivt med den nye generation af Cash-in Cash-out. Den multifunktionelle terminal håndterer ind- og udbetalinger, optælling, mange forskellige seddeltyper og validering. Få to kasser på én gang – og CTS CM18 fylder kun lidt bag skranken.

Enheden er ergonomisk, nem at betjene med touch-screen display. Den betjenes fuldt ud af dig, når du sidder bag skranken, og er med til at øge sikkerheden, så du kan koncentrere dig om at have en glad kunde. Den optæller døgnbokse hurtigt og bogfører dem direkte på kundens konto. CTS CM18 gør endda selv kassen op om aftenen.

Sikkerhed-in, sikkerhed-outCash-in Cash-out giver samtidig sikkerhed, fordi kontanterne altid er deponeret i den CEN3-godkendte boks, hvor pengene kan overnatte. CTS CM 18 har desuden tidslås og recirkulerer pengene, så behold-ningen ikke behøver at være så stor. Terminalen er integreret gennem SDC og andre datacentraler.

Samtidig får du og dine kolleger daglig driftsikkerhed, ikke mindst i kraft af den service og store erfaring, der gør CTcoin til en sikker leverandør. CTcoin er en dansk virksomhed, der siden 70’erne har leveret maskiner til optælling og sortering af kontanter i flere end 50 lande.

kontakt os og hør mereeller få en gratis demo:

Tlf. 63 12 75 40 eller ctcoindanmark@ctcoin.com

Middelfart Sparekasse har allerede gode erfaringer med CTS CM18 og bruger Cash-in Cash-out som et sikkert alternativtil pengeløse afdelinger.

CTCOIN_annonce_hands.indd 1 21/02/12 10.49

12 MEld lovbrud og bEhold dit job Finansforbundetskampforenanonymwhistleblower-ordning

serudtilatendemedensejr

16 bankErnE hittEr på FacEbook 2,5procentafdedanskeFacebookbrugereerfanafenbank

18 på FacEbook i hElE arbEjdstidEn BarbaraHorowitzJohansenkommunikerermedDanskeBanks

kunderpåFacebook 20 sandhEd Ingenerfredet,nårregeringensnyeekspertudvalgskalfinde

desandeårsagertilfinanskriseniDanmark

26 nogEt værrE rod EuropasskæbnefællesskabmedItaliengivergråhåridenitalienske

ogeuropæiskebanksektor

30 snyd ikkE dig sElv Netopnuskaldutagestillingtil,omduvilhavedineefterlønspenge

udbetalt

32 tEMa: hvEM talEr MEd hvEM? Ennetværksanalyseharkortlagt,hvordansamarbejdetmellem

de33afdelingerafJyskeBankiNordjyllandfungerer

40 når arbEjdEt ikkE bEtydEr alt TofinansbachelorerharværetipraktikiTanzaniasfinanscentrum

44 En sEktor på skruMp Sekseksperter,interessenterogaktørervurdererreguleringen

affinanssektoren

4-11 nyhEdEr7 lEdEr 38-39 globalt50-51 FinansForbundEt Fokus52-53 dEt juridiskE hjørnE54 arrangEMEntEr For sEniorEr 55 gEnEralForsaMlingEr i krEdsEnE56-57 Finansjob – nyt oM job og karriErE58 Finanskronik

3Finansmarts2012

indhold

det Faste

18på FacEbook i hElE arbEjdstidEn

tEMa: hvEM talEr MEd hvEM?

32

Finans, Finansforbundets Magasin • Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 • Nr. 3 2012. Næste nummer fredag 30. marts • Udgiver: Finansforbundet,Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk • Redaktion: Lotte Ustrup Christensen (ansv. red.),CarstenJørgensen(redaktionsleder,DJ), cjo@finansforbundet.dk•CarstenRasmussen(DJ),cr@finansforbundet.dk•ElisabethTeisen(DJ),et@finansforbundet.dk•SabinaFurbo(DJ),sf@finansforbundet.dk•BeritVilladsen(DJ),bv@finansforbundet.dk•MilleMorsingmim@finansforbundet.dkAnnoncer: DGMedia,St.Kongensgade72,1264KøbenhavnK,telefon 3370 7647, fax 7027 1156 • www.dgmedia.dk • Læserindlæg: Læserindlæg senest 12. marts. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundetsholdning•Kontrolleret oplag:54.731iperioden1.januar-30.juni2010•Design og tryk:Datagraf•Forsidefoto:Territorium.

40

når arbEjdEt ikkE

bEtydEr alt

4 Finansmarts2012

Nyheder

EUerblevet334bankerogfinanshusefattigeresidsteår,

hvor antallet af såkaldte MFI'er, finansielle institutioner,

faldttil9587fra9921vedåretsbegyndelse,skriverRit-

zau Finans med henvisning til. en opgørelse fra Den

EuropæiskeCentralbank (ECB).Den irskefinanssektorer

skrumpetmest,opgjort iabsoluttetal, idet106 institu-

tionererforsvundetfradetirskefinansiellelandkort,sva-

rendetil15procent.

ECB bemærker, at når der ses på perioden 1999 til i

dag, stikker Storbritannien og Danmark ud, idet der er

blevet henholdsvis 27 og 24 procent færre finansielle

institutioneridetolande.

Færre banker i EU-landene

”dEt Er ikkE sådan, at jeg kommer med en færdig plan i baglommen. Jeg er ikke som Egon Olsen, der kom ud af fængslet med alt planlagt ned til papirklips og flagstænger“.EIVINDKoLDING,NyoRDFøRENDEDIREKTøRIDANSKEBANK,TILBERLINGSKEBUSINESS

stemme om den nye overenskomst

En enig hovedbestyrelseog et enigt repræsentantskabanbefaler dig

at stemme ja til den nye overenskomst, som Finansforbundet og FA

(FinanssektorensArbejdsgiverforening)harindgået.

Finansforbundets formand Kent Petersen håber, at alle berørte

medlemmervilfølgeanbefalingenogdeltageiurafstemningen.

”Detervigtigtfordemokratiet,atmantilkendegiversinmeningom

overenskomstresultatet,ogdetervigtigtforos,derharforhandletden

nye overenskomst på plads at få at vide, om resultatet er godkendt

ellerej”,sigerhan.

Resultatetmedtogangeenprocentslønstigningovertoårerikke

prangendeindrømmerKentPetersen,mensituationentagetibetragt-

ningerdetetansvarligtresultat.

”Det er en fornuftig og fremadrettet overenskomst som jeg tror

medlemmerneblivergladefor”,sigerforbundsformanden.

IsærfremhæverKentPetersendenyearbejdstidsregler,derblandt

andetindeholder,atde37timersmodregningerfjernet,timebank,og

enfleksibilitetder ihøjgradgiverdenenkeltemedarbejdermulighed

forattilrettelæggesinhverdag.Desudenbliverderbedremulighedfor

atpassesygebørnogikkemindst,atderfordenkommendeto-årige

periodeeraftaltdesåkaldteafbødeforanstaltninger,ogendeligatalle

fårenrettilkompetenceafklaring.

Stemmesedlerskalreturneressenestden16.marts,ogetresultat

forventesatforeliggeonsdagden21.martskl.12,hvordetvilblive

publiceretpåFinansforbundet.dk.

Vedsenesteurafstemning–omdenet-årigeoverenskomstforlæn-

gelsefra2011til2012–stemte95procentja.Hervarstemmepro-

centen74.Veddenforrigeurafstemningi2008stemte90procentja,

oghervarstemmeprocenten84. /CJO

Husk at

Den økonomiske produktivitet i dansk landbrug er det

senesteårtifaldetmed1,2procentomåret,ogsamtidiger

erhvervets gæld vokset fra 170 til 359 milliarder kroner,

viser analyser fra Fødevareøkonomisk Institut. Dermed er

danskelandmænddemestgældsatteiEU.

”Enafårsagerneer,atmanidendanskebanksektorhar

låntpengeudmedforrundhånd.Detharværetrelativtlet

fordanskelandmændatfåfinansieretprojekteroginveste-

ringer, som intet har med den primære landbrugsdrift at

gøre.Disseaktiviteterharsidenpåførterhvervetstoretab“,

sigerdirektørHenrikZobbefraFødevareøkonomiskInstitut

tilMorgenavisenJyllands-Posten.

voldsom gæld i landbruget

5

nyheder

Finansmarts2012

”Jegfrygtede,atdetkunneopfattessom il-

loyalt“.”Jegønskerfortsatatbevaremitjob“.

”Jegfrygteratblivefyret“.

Sådan lyder nogle af svarene i en rund-

spørge om ytringsfrihed, som Epinion har

gennemførtblandt1.734medlemmerafFi-

nansforbundet. I undersøgelsen svarer 92

procent,atdeharundladtatytresigoffent-

ligtdetsenesteår,og24procentangiver,at

det i størreellermindregraderhensynet til

deresarbejdsgiver,derharafholdtdemfraat

deltageienoffentligdebat.Finansforbundets

næstformand,MichaelBudolfsen, synes,det

erproblematisk,atmedarbejderne ikkeytrer

sig privat, fordi de tager hensyn til arbejds-

pladsen.

”Selvfølgelig er der altid gråzoner, men

somudgangspunktbørdetikkeværeetpro-

blem,atmedarbejderneytrersigprivat.Man

leverer jo sin arbejdskraft, flid og energi til

virksomheden, men man skal ikke levere sin

sjæl“, siger Michael Budolfsen til Nyheds-

brevetFinans.

Undersøgelsenviserogså,atfinansansatte

undlader at skrive læserbreve, hvis det går

imodvirksomheden.62procentsvarer,atdei

mindregradellerslet ikkevilleskriveet læ-

serindlæg i en landsdækkende avis, hvis det

gik imod arbejdspladsens politiske holdning,

mens25procentsvarer,atdeihøjgradeller

nogengradgodtkunnegøredet.

Derherskerstorusikkerhedom,hvorvidt

der er aftalt retningslinjer på arbejdspladsen

for, hvordan medarbejderne må ytre sig om

arbejdspladsensforhold.30procentsvarer,at

der er retningslinjer på arbejdet, mens 31

procentsvarer,atdeterderikke.39pro-

centsvarer,atde ikkeved,omderer

retningslinjer for, hvordan man må

ytresig.

MichaelBudolfsenerenig i,atdetkanvære

svært at sætte retningslinjer for, hvad en

medarbejder må ytre sig om. Alligevel tror

han, at det handler om at sætte en naturlig

afgrænsning.

”Mit udgangspunkt er, at når du er ude i

din privatsfære, så må du udtrykke dig frit,

menikkepåenmåde,derskaderdinarbejds-

giver“. /MM

hjælp til nyuddannede ledigeRegeringen har afsat ti millioner kroner i fi-

nansloventilFTF’sbeskæftigelsesindsatsover

for1.000nyuddannede iFTF-regi–en ind-

sats, Finansforbundet bliver en del af. Det

glæder formand for Finansforbundet Kent

Petersen.

”Deterenkærkommenhåndsrækning,der

kommer fra regeringen. Ledigheden blandt

nyuddannedevokserårforår,ogdetereks-

tremt vigtigt, hvis vi ikke skal tabe den nye

generationpågulvet,at indsatsenbliverlagt

nu”,sigerKentPetersen.

Isommeren2011varder235 ledigenyud-

dannede finansøkonomer og professions-

bachelorer – det tal var kun faldet til 135 i

december 2011. Det kunne tyde på, at en

langtlavereandelharfåetjobefterethalvtår

endsettidligereisektoren.

”Hvisviserpådemografien isektoren,så

vilvimanglearbejdskraft indenforenover-

skueligperiode,derforerdetvigtigt,atvifår

denyuddannedefastholdt ibranchenpåden

langebane.Pådenkortebaneerdetvigtigt,

atviisektorenerbevidsteomdetsamfunds-

ansvar, vi har, for at fådenungegeneration

indpåarbejdsmarkedet“,sigerKentPetersen.

Finansforbundetvurderer,atderkanvære

brugforatgøreenekstra indsats–udover

dealmindeligebeskæftigelsestilbud–forcir-

ka 200 nyuddannede ledige over en toårig

periode.Deterdogendnuikkesikkert,atFi-

nansforbundetfårdækketalleomkostninger-

netilatydealle200enekstraindsats–der-

for vil forbundet selv supplere med resten,

hvisdetblivernødvendigt./SF

Finans ansattE holdEr igEn MEd at ytrE sigSeksudaf10vilikkeskrivelæserbreve,hvordetagerpolitiskstillingtilnoget,somgårimodvirksomhedenspolitik.24procentholderigenmedatytresigafhensyntilderesarbejdsgiver

6 Finansmarts2012

nyheder

nEgativt prEs på ansattE Er MindskEtForløsning,begejstringogusikkerhed.Følelsernestod ikø,da

medarbejderne i vestjyskBANK og Aarhus Lokalbank sidst i

januarmodtognyhedenomfusionsplanerneimellemdetoban-

ker. Reaktionerne var dog overvejende til den positive side.

BlandtandethosvestjyskBANK,dermed613medarbejdereog

20afdelingerklarter storebroren idenplanlagte fusionmed

AarhusLokalbankstreafdelingerog75medarbejdere.

”Viføler,deterenløsning,visommedarbejderekantropå.

Såkandetgodtvære,derkommeretefterspil,nårdetoban-

kersaktiviteterskal læggessammen,mendettagervitilden

tid.Ligenuerfokuspå,atviharenholdbarplanforfremtiden”,

sigerKimvonMüllen,fællestillidsmandivestjyskBANK,ogtil-

føjer:

”Fusionsplanerne har samtidig lettet det negative pres på

banken, der har været i medierne. Mange medarbejdere har

følt,atdeogså i fritidenskulleforsvare,atdearbejdede ien

bank,derifølgemediernevarvedatgånedenomoghjem.Vi

harogsåmærketfærrenervøsekunder,derringerind.Deter

dejligt, at medarbejderne nu kan bruge mere tid på arbejdet

fremforatskulleforklaresigoverforkunder“.

Hos fusionens lillebror, Aarhus Lokalbank, fyldte nyheden

omfusionsplanernerigtigmegetpådagen,hvornyhedenblev

offentliggjort.ogdetgørdenstadigvæk.Medarbejdernevar

genereltoverraskede.ogsåalligevelikke.

”Bankenharværetikriseigennemlangtid,ogusikkerheden

harhængtoveroslænge.Såviharværetindstilletpå,atder

skulleskeetellerandetpåettidspunkt.Samtidigharviogså

haft en svag tro på, om det kunne lade sig gøre. Så på den

mådekommerfusionsplanernesomenforløsning”,sigerBrian

Højland,tillidsmandiAarhusLokalbank.

Før integrationen af vestjyskBANK og Aarhus Lokalbank kan

begynde,skalfusionenførstgodkendespådetobankersordi-

næregeneralforsamlingersidstimarts.Dertilkommer,atEU-

Kommissionenpågrundafdendanskestatsdeltagelseifusio-

nenogsåskalgodkendefusionen./BV

”I 25 år har vi ikke foretaget fyringsrunder. Vi gør det, at når konjunkturerne går ned, så sætter vi gearet op. Og det har vi også meldt, at vi gør denne gang. Og så kommer der heller ikke fyringsrunder i 2012 – det tør jeg næsten godt garantere“. BENTNAUR,ADMINISTRERENDEDIREKTøR,RINGKJøBINGLANDBoBANK,TILFINANSwATCH

Detkanværesværtatsoveomnatten,nårbunkerafopgaver

tårnersigoppåskrivebordet.Detviserennyundersøgelsefra

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Formålet

medundersøgelsenvaratfindeudaf,omdererensammen-

hæng mellem antallet af deadlines og søvnens kvalitet og

længde. Forskerne fandt frem til, at vidensarbejdere med

mangedeadlines,somkanværesværeatoverholde,rappor-

teredeomkorterenattesøvnogdårligeresøvnkvalitet.Mod-

sathavdevidensarbejderemed færredeadlines ikke samme

søvnproblemer.Derforkanderværeensammenhængmellem

antalletafdeadlinesogsøvnkvalitet.

Mange deadlines giver dårligere søvnkvalitet

leder

7Finansmarts2012

Herre i eget arbejdsliv

Vores måde at arbejde på har længe været under forandring, og ved de

senesteoverenskomstforhandlingerfikviendelig tagethulpåat taleomfleksibel

arbejdstid. I den overenskomst, som snart kommer til urafstemning, har vi fået

indført rammerne for, at du som medarbejder kan tilrettelægge dit arbejde langt

merefleksibelt.Deterenkæmpelandvinding,derpegerfremmodenudvikling,som

erbådenødvendigogønskværdig.Mendetkræver,atduselvgørenindsats,ogat

dinledelsegørdetsamme,hvisIvilhavedetbedsteudbytteafdennyefleksibilitet

påarbejdstiden.

Duharnumulighedenforatindrettedinarbejdstidogtilrettelæggeditarbejde,

sådukanfåarbejdslivogprivatlivtilathængesammen.Detkanvære,atduhar

brugforatmødetidligereellersenere,fordidusåkanbringeellerhentedinebørn

tilogfradaginstitutionen.Ellermåskedrømmerduomenjordomrejseogvilspare

optildenvedatsættedinarbejdstidopienperiodefortildentidathævefrihed

fratimebanken.DetharværetetkardinalpunktforFinansforbundet,atrammerneer

designet,sådekanrummesåmangesommuligtafdebehovogønsker,voresmed-

lemmerkanhavegennemetheltarbejdsliv.Allemedlemmerskalhver isærkunne

findeenløsning,derpasserligepræcistildemogdereslivssituation.

Deternaturligvisikkealeneoptildigatudnyttedemuligheder,dennyeoverens-

komstgiver.Ledelsenpådinarbejdspladsharogsåenopgave.Forfleksibilitetenskal

gåbeggeveje,hvisregnskabetskalgåop.Detkanmegetvelvære,atledelsenmå

ændredenmåde,denhidtilharorganiseretarbejdetpå,såopgavernekanløsesien

fleksibelramme.Dersiddersikkertstadigledelser,derliderafdenvrangforestilling,

atmedarbejdernekunarbejder,hvismankansedem.Menatbrugefysisktilstede-

værelsesommålestokforindsatseneretlevnfradengang,vistodvedproduktions-

maskinerne.Deterklart,atderskalrensesudidenslagsgammeldagstankegods,

hvisviforalvorskallykkesmedentiltrængtfornyelseafarbejdstidsbegrebet.

Det kræver vilje, ansvar og tillid – fra både ledelse og medarbejder, men hvis

forudsætningerneertil stede,såkandenøgedefleksibilitetbetyde,atvoreshele

livhængerbedresammenifremtiden.Detgiverglædepåvoresarbejdeogivores

privatliv.n

FormandKentPetersen,næstformand

Solveigørtebyognæstformand

MichaelBudolfsen

Leder

nyheder

AntalletafmodtagneklageriPengeinstitutanke-

nævnetermereendhalveretsidenfinanskriseni

2008. Sidste år modtog ankenævnet 593, og

deteretfaldpå55procentog47procentifor-

holdtilårene2009og2010,hvordervarhen-

holdsvis1.304og1.120nyeklager.

”Jeg tror ikke, vi vil se tallene fra 2009 og

2010igen.Detskaldavære,hvisderskernoget,

som medfører en hel del ens klager. Det antal

sager, der var i 2011, er formentlig et meget

godtudtrykfor,hvaddervilværeidekommende

år”, sigerThomasBrenøe,direktør forPengein-

stitutankenævnet,tilNyhedsbrevetFinans.

Demangeklageri2009og2010skyldtestil

dels bankkrakkene i tiden efter 2008, men der

blev også indgivet en del klager over investe-

ringsrådgivningitidenoptilfinanskrisen.Thomas

Brenøe forklarer også, at antallet af bankklager

var meget højt i 2010, fordi der blev indgivet

mangeklagerligeførårsskiftet.

”De mange klager, der blev indleveret i

december 2010, vedrørte næsten alle sammen

klager over Roskilde Bank, og det skyldtes, at

forbrugerombudsmanden på det tidspunkt ori-

enterede om, at den nye forældelseslovs over-

gangsreglerbortfaldtvedårsskiftet.Detbetød,

atenrækkekunder,dermenteathavekravmod

banken fra tiden før finanskrisen, skulle skynde

sigatklage,indenforældelsesfristenblevnedsat

frafemtiltreår”,forklarerThomasBrenøe.

Der er blevet modtaget færre nye klager i

Pengeinstitutankenævnet,menbankernesmed-

hold i sagerne ligger på nogenlunde samme

niveaualletreår.

I2009og2010fikbankernemedholdi208

og 236 sager, og det udgjorde henholdsvis 66

procentog57procentafdetsamledeantalsager

deår.I2011fikbankernemedholdi312sager,

menderblevogsåafgjortfleresagersomfølge

afopprioriteringenafmedarbejdere i ankenæv-

net. Derfor udgjorde pengeinstitutternes med-

holdogsåi201157procentafdesamledesager.

/MM

8 Finansmarts2012

aFgørElsEr Fra ankEnævnEt 2008-2011

› 2008: 221

› 2009: 313

› 2010: 416

› 2011: 545

KLAgeR, FULDt MeDhOLD:

› 2008: 14

› 2009: 29

› 2010: 67

› 2011: 84

KLAgeR, DeLViSt MeDhOLD:

› 2008: 8

› 2009: 23

› 2010: 24

› 2011: 40

KLAgeR, DeLViSt iMøDeKOM-Met UnDeR SAgenS FORBeRe-DeLSe, Men pengeinStitUt-tet MeDhOLD i øVRigt:

› 2008: 28

› 2009: 17

› 2010: 11

› 2011: 14

pengeinStitUttet MeDhOLD:

› 2008: 150

› 2009: 208

› 2010: 236

› 2011: 312

Kilde: Statistik fra Pengeinstitutankenævnet

Iartiklen”NystorsparekasseiNordjylland“påside

10iFinansnr.2frafebruar2012,somhandlerom

fusionenmellemSparekassenVendsysselogSpare-

kassen Limfjorden, havde der desværre indsneget

sigenfejl.Iartiklenstodder,atanledningentilfusi-

onenvaratSparekassenVendsysselvarhårdtpres-

setpåsolvensen,mendeterforkert.DeterSpare-

kassenLimfjorden,somforudforfusionenvarhårdt

pressetpåsolvensen.Redaktionenbeklagerfejlen.

Derblevi2011begået116røveriermoddanskepengeinstitutter,hvilketer19færre

endåretfør.Selvomantalletafrøveriererdaletsidenbegyndelsenafårtusindeterdet

stadigaltforhøjt,menerFinansrådet.

-Deteretkedeligthøjtniveau.Ikkemindstfordiethvertrøveriharstoremenne-

skeligeomkostningerfordebankmedarbejdere,deresfamilierogdebankkunder,der

bliverudsatforrøveri,sigerunderdirektøriFinansrådetKlausJørnJensen.

bErigtigElsEbankrøvEriEr i 2011

antallEt aF klagEr Er halvErEtSidsteårvarderforførstegangitreårennedgangiantalletafklagertilPengeinstitutankenævnet.Bankernevinderdeflestesager

En karriere er mere end blåt et arbejdeLæs mere om Nykredit som en attraktiv og krævende arbejdsplads på nykredit.dk/job

10 Finansmarts2012

nyheder

Fredagden10.februarmeddelteFolkesparekassenogJ.A.K.AndelskasseVarde,

atdeønskeratgå sammenmed førstnævntesomdet fortsættendepenge-

institut.VedsammenlægningenøgerFolkesparekassensitkundegrundlagmed

300kunder.Alle24medarbejdereiFolkesparekassenbeholderderesjob,mens

de to medarbejdere fra Varde har ønsket at træde tilbage. Det er planen, at

andelskasseniVardeskallukkesned,ogkunderneskalbetjenesfraFolkespare-

kassen iSilkeborg. Folkesparekassensdirektør, MarthaPetersen, serdog ikke

nogetproblemilukningen,dadeflestekunderidagalligevelbenytterbanken

digitalt./MM

Basisbanksnavnharfleregangeidetsenesteårstidoptrådtpådelisterover

kriseramtepengeinstitutter,somdagspressenharpubliceret.Menmednyhe-

dentirsdag17.januarom,atBokreditA/Skøberdeninternetbaseredebankog

skyderaktiverogpassiverindsvarendetilenkapitaludvidelsepå70millioner

kroner,styrkesBasisbanksåvæsentligt,atsnakkenomsolvensproblemerog

krisemedstorsandsynlighedvilforstumme.

Medarbejderne iBasisbankmodtogdaogsånyhedenmedglæde,fortæller

tillidsmandLiseHannibal.

”Bokredits opkøb skaber ro på arbejdspladsen, og det er vi glade for. Når

manseroghøreromandrepengeinstitutter,derbliverlagtindunderFinansiel

Stabilitet,kandetikkeundgås,atmanindimellemfrygter,atensegenarbejds-

pladskanrisikeredetsamme.Mennuservilystpåfremtiden,ogsåfordivihar

fåetenklarudmeldingfra ledelsenom,atman ikkeforventerafskedigelser“,

sigerLiseHannibaltilNyhedsbrevetFinans.

Den nye Basisbank vil have mere end 30.000 private bank- og finansie-

ringskunderogcirka50medarbejdere./CJO

Det er ikke kun de finansielle virksomheder, der

mærker finanskrisen. også Dansk Pengemuseum,

dererendelafIndustrimuseetiHorsens,kørerpået

økonomisklavtblus.

”Industrimuseets økonomi er i forvejen smal, og

derfor er der ikke plads til at dyrke pengemuseet.

Vikanopretholdemuseet,mendeterudelukketat

lavesærudstillingerellerforskeyderligereindenfor

området“, siger Brian wiborg, direktør for Dansk

Pengemuseum,tilNyhedsbrevetFinans.

Hanergodtklarover, atdet ikkeeretgunstigt

tidspunkttilatfindeøkonomiskstøtte,fordipenge-

institutternekanhavesværtvedatprioriteremuse-

umsstøtteienkrisetid.

”Denfinansiellesektorerramtafkrisen,ogderfor

erviogsågodtklarover, atdeteretdårligt tids-

punktathivepengeudafsektorenpåforatvidere-

udvikle museet“, siger Brian wiborg, der fortsat

oplever interesse for at besøge og bevare penge-

museet.

MenifølgeBrianwiborgerdetvigtigtforsekto-

ren,atmindernefrafortidenbevares.

”Det er vigtigt at vide, at man er en del af et

150-års-forløb, hvor man kan bruge pejlemærker

fra andre tidspunkter i historien som inspiration til

nutiden. Der er for eksempel ikke mange unge i

sektoren, som kender bankhistorien før 2008, og

her kan Dansk Pengemuseum give dem et større

perspektiv“./MM

MUsEUM ManglEr pEngE

Fusion UdEn fyrIngEr

Medarbejdere er glade

For opkøb

Kan man købe aktier med 40% rabat?- læs bogen og få svaret

Endelig en bog om aktiestrategien, som har skabt milliardærer

Value – Aktier med værdi er den første bog på dansk om value-strategien, som nogle af verdens mest succes-fulde investorer benytter – fra den amerikanske stor-investor Warren Buffett til value-specialisten Sparinvest i Danmark.

Value-investering handler om at finde aktier i økonomisk sunde og solide selskaber, der er oversete af analytikere og undervurderet af aktiemarkedet. Og som derfor er billigere, end de burde være.

Bogen kan læses af alle, der ønsker at vide mere om vejen til sunde og solide investeringer.

Læs mere på value.sparinvest.dk

SI_Finans_nr2_2012_230x297.indd 1 19-01-2012 13:04:40

12 Finansmarts2012

WhistlebloWing

Finansforbundetsmærkesagmed,atderetableresenanonymwhistleblower-ordning,sernuudtilatbærefrugt.EU-Kommissionenharitredirektiverindenforfinansielreguleringlagtoptil,atmedlemslandeneskalindføreprocedurer,dersikrer,atfinansansattereagererpålovbrud.IfølgeFinanstilsynetvilforslagetblivegodkendtiår

AfSabinaFurbosf@finansforbundet.dkFoto:Territorium

detdanskesamfundkunnemåskehavdesparet

millionerafkroner,hvisdethavdeværetmuligt

for ansatte i for eksempel Roskilde Bank at

tippeFinanstilsynetanonymtombankensstoreudlåns-

portefølje.Menjuridiskbefindermedarbejdere,dergerne

vilytresigomsådanneuregelmæssigheder,sigietlov-

givningsmæssigt gråzoneområde mellem loyalitetspligt

overforarbejdsgiverpådenenesideogetloyaltoplys-

ningsansvar i henhold til ytringsfriheden på den anden

side. Der er ingen klare danske regler på området, og

internationalterdeenkelte landes lovgivning indbyrdes

forskellig.

Hvisenmedarbejderoffentliggørinformationer,deriet

vist omfang er fortrolige, vil det i praksis ofte være

anmelderen,derstårmedbevisbyrden,samtidigmedat

modparten i mange situationer er store organisationer

eller virksomheder med omfattende juridisk opbakning.

Endvidereeranmelderenikkesikretanonymitet,hvisden

anmeldte vil finde ud af, hvor klagen kommer fra. Det

kanderforfåstorekonsekvenserformedarbejderen.

Derfor har Finansforbundet i de sidste to år i sam-

arbejdemedUNIFinance–deninternationalesammen-

slutningaffinansfagforeninger–arbejdetforatfå ind-

førtensåkaldtwhistleblower-ordning,hvorFinansansatte

MeLdLovbrud og beHoLd dit job

13Finansmarts2012

➼

MeLdLovbrud og beHoLd dit job

anonymtkantippeFinanstilsynet,hvisdeopdagerlovbrud.

Detarbejdesernuudtilathavebåretfrugt.EU-Kommis-

sionen har både i kapitalskravsdirektivet, markedsmisbrugs-

direktivetogiMiFID(MarketsinFinancialInstrumentsDirec-

tive) lagt op til, at medlemslandene skal indføre procedurer,

dersikrer,atfinansansattereagererpålovbrud.

”Allemedlemslandeskalsikre,atdekompetentemyndigheder

etablerereffektivemekanismer,dertilskyndertilrapportering

iforbindelsemedovertrædelserafbestemmelserneiforord-

ningenellerdirektivet“,stårderiforslagetfraKommissionen.

Mere specifikt peger Kommissionen på tre områder, der

skaltilskyndetilwhistleblowing:

Medlemslandeneskalsikrespecifikkeprocedurerformodta-

gelseogopfølgningafrapporteringer,derskalsikrespassende

beskyttelseafansatteifinansiellevirksomheder,derrappor-

tereromovertrædelser,ogendeligskaldersikresbeskyttelse

af personlige data, der vedrører både whistlebloweren og

vedkommende,dermenesatværeansvarligforovertrædel-

sen.

dansk topprioritetForslaget glæder næstformand i Finansforbundet Michael

Budolfsen.

”Deteridentiskmeddetforslag,somFinansforbundethar

14 Finansmarts2012

WhistlebloWing

WhistlEbloWEr En whistleblower er en betegnelse for en person, der afdækker og informerer om, hvad han anser som kritisable eller direkte ulovlige forhold i selskaber, organisationer eller offentlige institutioner, hvor den pågældende er eller har været ansat eller på en anden måde involveret. Det er normalt kendetegnet for en whistleblower, at vedkom-mende i kraft af sit ansættelsesforhold eller lignende er underlagt en eller anden form for tavshedspligt, det vil sige en loyalitetspligt, som vedkommende tilsidesætter til fordel for ytringsfriheden, når den pågældende vælger at blæse i fløjten.

Betegnelsen whistleblower er engelsk og stammer fra den praksis, der udøves af engelske bobbies (politimænd), som blæser i fløjten, når de observerer en lovovertrædelse eller andre uhensigtsmæssigheder. Lyden fra fløjten er således en meddelelse til såvel lovovertræderen som til offentligheden.

Kilde: www.wikipedia.org

arbejdetmedogfremsattilKommissionen.Detviser,atvirent

faktisk kan flytte noget, når vi samarbejder på nordisk og

europæiskplan,ogdeterjoenormttilfredsstillende,atvihar

musklernetilatfånogetigennemiEU-systemet“.

IfølgeFinanstilsynettyderaltpå,atwhistleblower-ordnin-

genbliverenrealitet.

”Derharværetstøttetilforslagetfraallemedlemslandei

høringen af alle tre direktiver. Der har ikke været kritiske

røster, så derfor kan jeg godt sige, at det er noget, der vil

komme“,sigerkontorchefAnnetteBjaalandfraFinanstilsynet

og understreger, at forslaget kan blive godkendt allerede i

slutningenaf2012,dakapitalkravsdirektivetskalbehandlesi

EU-Parlamentettilsommerunderdanskformandskab.

”Atfågennemførtnetopdehertredirektivererendansk

topprioritet, og der bliver arbejdet energisk på, at det går

igennem“,oplyserkontorchefen.

danmark som rollemodelBliver kapitalkravsdirektivet vedtaget i år, har medlemslan-

denetoårtilatomsættedirektivettildansklov.Enwhistle-

blower-ordning kunne derfor stå klar i 2015. Men Finans-

forbundetsågerne,atordningenblevindførtlangttidligere.

”Deterjonetopetområde,hvorDanmarkharmuligheden

foratbliveforegangslandiEuropa.Atdethartagettoår,er

isigselv lidtbarokt,daderharværetenighedomensådan

ordningsfordelefrabåderegeringen,oppositionenogFinans-

tilsynet“.

Enafgrundene til, atdethar tagetså lang tid,erblandt

andet,atopfattelsenvar,at indførelsenafanonymitetkræ-

vede en lovændring i forvaltningslovgivningen. Men det har

Finansforbundet med hjælp fra en ekspert fået tilbagevist.

Det har vist sig, at det kun vil kræve en ændring i lov om

finansielvirksomhed.

”Vi fandt en parallelitet i arbejdsmiljølovgivningen, hvor

arbejdsmiljørepræsentanter anonymt kan tippe Arbejdstil-

synet omkring overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen.

Det samme kan gøres inden for den finansielle sektor, hvor

vijoogsåerunderlagtentilsynsmyndighediformafFinans-

tilsynet.Deterensimpellovændring,ogderforburdederikke

værenogettilhinderfor,atDanmarkindførteordningennu“,

menerMichaelBudolfsen.n

➼

15Finansmarts2012

selvom Jyske Bank i skrivende stund er ved at lægge

desidstehænderpåeninternwhistleblower-ordning,

såerbankdirektørLeifFlemmingLarsenskeptiskover

foreneksternordning.

”Detvigtigsteer,atdereretgodtforholdmellemledelsen

ogmedarbejderne,hvordetermuligtåbentatitalesættepro-

blemermedledelsen.Somdeternu,kanenhvermedarbejder

iJyskeBankderudoverhenvendesigtildeninternerevision,

hvis de ønsker en fortrolig behandling. Det er faktisk sket

nogle få gange gennem årene, så det fungerer sådan set

udmærket.Atvinuudvidermedengodkendtordning,eraf

imagemæssigeårsager.Vi tror,atmansompengeinstitutvil

blive bedømt negativt, hvis der ikke er sådan en ordning.

Når det er sagt, så har vi grundlæggende betænkeligheder

over for de her ordninger, der minder lidt om noget fra det

gamleStasiiøsttyskland“,sigerLeifFlemmingLarsen.

SammebetænkelighederhardeiNordea.

”Ideelt set bør der være et ledelsessystem og relationer

mellem ledelse og medarbejdere i virksomheden, som gør

whistleblowing overflødig. Jeg er betænkelig ved, at man

opgiveridealetforforholdetmellemledelseogmedarbejdere,

ogfrygter,atdetkanbliveenundskyldningfor ikkeat løfte

sit ledelsesmæssige ansvar“, lyder det fra HR-chef i Nordea

NielsGregersHansen.

omvendtforholdermansig ibådeDanskeBankog ifor-

eningen Lokale Pengeinstitutter. Danske Bank lavede som

det førstepengeinstitut iDanmarken internwhistleblower-

ordning,ogifølgeunderdirektørBentJespersenerenekstern

ordningblotennaturligforlængelseheraf.ClausE.Petersen,

formand for Lokale Pengeinstitutter, mener, at en ekstern

ordning er nødvendig for at sikre sektoren et ordentligt

omdømme.

”Som udgangspunkt er der i de fleste af landets penge-

institutterenåbenhedogetforholdmellemmedarbejdereog

ledelse,dergør,athvisderernogetgalt,fårmandetpåpeget

ogstoppet. Ide få tilfælde,hvordeterumuligt,erdetkun

tilgavn for sektoren,atdetbliveropdaget.Skulledervære

et enkelt sted, er det jo en katastrofe for os alle sammen.

Detharvimåttetlæreafbittererfaring“.

Få sagerNæstformand i Finansforbundet Michael Budolfsen mener

ikke,ateninternordningertilstrækkeligtilatfangedemest

graverendesager.

”Eneksternordningerjonetoptilforathåndteredesager,

hvordeterledelsen,dererproblemet.Eksempelvisvarderjo

nokikkemangemedarbejdere,derhavdefåetnogetudafat

rapportere betænkeligheder om udlånspolitikken i Roskilde

Banktildirektøren–såvardejoblevetfyret.Hvisderhavde

væreteneksternordning,kunnerodetiRoskildeBankmåske

væreblevetopdagetmegettidligere“.

En rundspørge foretaget af Epinion for Finans til 1.734

medlemmerafFinansforbundet i januarviser, at73procent

afallefinansansatteanonymtvilleanmeldedet,hvisdeopda-

gede uregelmæssigheder i deres virksomhed. Men under-

søgelsenvisersamtidig,at50procentihøjgradellerinogen

grad ville gøre opmærksom på uregelmæssigheder i deres

virksomhed,selvomdeikkevaranonyme.

NæstformandiFinansforbundetMichaelBudolfsenregner

dahellerikkemed,atFinanstilsynetvilblivevæltetbagoveraf

henvendelserfradenfinansiellesektor.

”Langtdeflestepengeinstitutterdriverenordentligvirk-

somhed – men dybest set skal der bare en henvendelse til

hver tiende år, for at det er en gevinst for samfundet og

sektoren.Determegetdyrtatafviklepengeinstitutter,hvor

ledelsen har drevet virksomheden uforsvarligt. Når sådanne

sager opstår, har det et massivt omfang og konsekvenser

for mange. I min optik går sådan en ordning ikke ud over

nogen–deterbareenekstrahjælptilFinanstilsynetideres

arbejde“.n

”det Minder Lidt oM stasi“JyskeBankogNordeamenerikke,atdererbehovforeneksternwhistleblower-ordningtilknyttetFinanstilsynet.omvendtbakkerDanskeBankogforeningenLokalePengeinstitutteropominitiativet

AfSabinaFurbosf@finansforbundet.dk

16 Finansmarts2012

69.000danskereeridagfanafenbankpåFacebook,ogder-

mederderblevetåbentopforenheltnymådeatkommuni-

kere med banken på. Facebooksiderne bliver blandt andet

brugttilatgivebrugernegoderåd,svarepåspørgsmåleller

deltage i debatter. De mest populære banker på Facebook

erDanskeBank,Nordea,JyskeBankogNykredit,derliggeri

toppenmedflestfans.Nordeavardensidstebank,derkom

påiforåret,ogdeharidag6.677fans.

”Vivilgerneværetilstede,derhvorkundener,ogsåyde

en kundeservice på sitet som et supplement til vores andre

servicekanaler“,sigerPiaStoklund,somerkommunikations-

rådgiveriNordea.

DeterogsåengodmådeatnåsinekunderpåifølgeRas-

musMøller-Nielsen,somerdirektøriKomfo,envirksomhed,

derhjælperfirmaerpåFacebook.

”Det er her, virksomhederne kan skabe en bedre relation

til kunden, som så kan videreformidle virksomhedens image

tilvennerogbekendte,ogmankanogså ladekunden indgå

iproduktionellerinnovationafensprodukter“.

Kundeservice på FacebookDeforskelligebankerhardaogsåenklarideom,hvaddeskal

brugeFacebooktil.Detskalværeetsted,hvormansvarepå

spørgsmålfrakunder,fremvisenyeprodukterellerfåideertil

nyetiltag.

IDanskeBank,somerdenførendebankmed17.399fans,har

deottemedarbejdereansat til atvaretagebankenpåFace-

book, og de forskellige tiltag på siden har været en succes.

Blandtandetharbankenåbnetenidébank,hvorbrugerekan

kommemedforslagogideertilbanken.DetharifølgeThomas

Heilskov, som er chef for online Communications i Danske

Bank,givetindsigtikundernesbehov.

”overordnet er sociale medier et fantastisk redskab til

atkommetætterepåkunderne.VibrugerFacebook især til

kundeservice, men det er også en effektiv måde at sprede

bankensbudskaberpå,ogmankanværesynligoverforkun-

denpåenærligogåbenmåde“.

ForJyskeBank,somvardenførstebank,deroprettedeen

Facebooksideogidaghar6.664fans,erdetvigtigt,atbru-

gernekanmærkedemennesker,somsidderbagskærmene.

Derfor prøver banken også at have en humoristisk tilgang

tilsiden.

”Viermegetbevidsteom,atvierenvirksomhedtilstede

ietrum,somlangthenadvejenerprivat,ogsomdefleste

af os bruger til at socialisere og sniksnakke med vennerne.

Derforforsøgerviatflettehumorindiopdateringerogsvar

og derved matche Jyske Banks værdier om at være en

anderledesog uhøjtidelig bank“, siger Boletteolsen, somer

marketingkonsulentiJyskeBank.

der er grænserSelvomFacebookkanværeetfantastiskredskabtilatmøde

kunder,såerdergrænserfor,hvadbankenkanbrugeFace-

book til. For eksempel skal bankerne tænke over, hvad de

posterpåderesvæg,sigerIrenePollach,somerlektorivirk-

somhedskommunikationvedAarhusUniversitet.Hunmener,

atbankerneskalafholdesigfraatlaveopdateringer,hvordet

eråbenlyst,atdeprøveratsælgenoget, ligesomdeteren

dårligideatposteinformationerominvesteringerogboligkøb.

”Facebookersimpelthenikkestedettildet.Personer,som

erinteresseredeidisseoplysninger,vilfindedemandetsteds“,

sigerIrenePollach.

Ifølge Irene Pollach er brugerne på Facebook for at have

det sjovt, og derfor vil de ikke spammes med reklamer og

tilbudhele tiden. I stedeterdetvigtigt at inddragekunden.

Det kan for eksempel være med forslag til nye produkter,

goderådtilsparetipsihverdagenellerkonkurrencer.Detkan

ogsåværefordelagtigtatbrugeFacebooktilatladekunderne

AfMilleMorsingmim@finansforbundet.dk

2,5procentafdedanskeFacebookbrugereerfanafenbank,ogdetbrugerblandtandetDanskeBank,JyskeBankogNordeatilatskabedialogmeddereskunder.Bankerneskaldogpassepåmed,hvaddebrugerFacebooktil,vurdererekspert

bankEr hittEr på

FacEbook

Kundeservice

17Finansmarts2012

kommetilorde,ogdeterikkenødvendigvisdårligt,hviskun-

denskrivernogetnegativt.

”Hvis utilfredse kunder skriver på bankens væg, så har

banken en chance for at lære af sine fejl og yde en bedre

service i fremtiden. Fordi Facebook er et offentligt rum, så

kanbankenogsåforbedresitimageoverfordeandrekunder,

hvisdeklarerproblemetgodt“,menerIrenePollach.

DetharThomasHeilskovogsåværetopmærksompå.

”PåFacebookinformerervoreskunderomderesproblemer,

ogdetkanvisåreagerepå.Detbetyder,atmanletterekan

gøre utilfredse kunder glade igen, og derfor er Facebook et

superredskabsomkundeservicekanal“.

Kunderne skal være gladeNår bankerne yder en ekstra kundeservice på Facebook, så

betyderdetikke,atdetbagefterskalkunneaflæsesikroner

og øre på bundlinjen. Det er i hvert fald ikke, hvad Danske

Bankhartænktsigmedsitet.

”Facebookskalikkeværeensalgskanal,menførstogfrem-

mestenkanal,hvorvikan læremereomkundernesbehov“,

sigerThomasHeilskov.

Der er enighed om, at Facebook skal bruges til at give

kunderne en ekstra dimension af banken, og det kan gøres

medinteraktioneroggoderåd.

”Vi tror på, at tilstedeværelsen og aktiviteterne på Face-

bookgivermereloyalekunder,mendeterikkenoget,vihar

måltpå“,sigerBoletteolsen.

NordeaharværetpåFacebookimindreendetår,ogderfor

har de heller ikke lavet undersøgelser på, hvad reaktionerne

medenFacebooksideer.Alligevelerdeikkeitvivlom,atdet

erensucces.

”Vifårpositivetilkendegivelserpåsitet,såvived,atkun-

dernesætterprispå,atvierder“sigerPiaStoklund.n ➼

når dEr trykkEs på ”likE“: Like-knappen på Facebook tilkendegiver, at brugeren synes godt om en side, og det giver mulighed for at mod-tage opdateringer, kommentarer og reklamer fra det, der er ”liket“. Ved at trykke på ”like“-knappen bliver brugeren fan af banken.

hvEM blivEr ”likEt“ på FacEbook: › Danske Bank: 17.399 fans

› Spar Nord: 10.293 fans*

› Nordea: 6.677 fans

› Jyske Bank: 6.664 fans

› Nykredit: 5.127 fans

› Saxo Bank: 4.230 fans

› Nordfyns Bank: 1.476 fans

I alt har cirka 68.911 danskere ”liket“ en bank på Facebook. Ud over de syv banker med flest ”likes“ tæller banker med færre ”likes“ også med i opgørelsen.

Danske Bank og Jyske Bank har hver en ekstra Face-bookside, der primært henvender sig til de yngre fans, og siderne er talt med i opgørelsen, men de figurerer ikke på ovenstående liste.

*Spar Nord har Facebooksider for hver enkelt filial, og derfor er deres tal en samlet opgørelse over alle filialerne.

Opgørelsen er foretaget af Magasinet Finans den 7. februar.

18 Finansmarts2012

EnheltalmindeligarbejdsdagforBarbaraHorowitzJohansen

startermed, athun loggerpåFacebook.Så tjekkerhun,om

dererblevetskrevetpåDanskeBanksside,oghvemiFace-

book-teametderskalsvarepåspørgsmålellerkommentarer.

Facebookeret forumformangedialoger, så forat svare så

fyldestgørendesommuligtkonferererBarbaraellerenanden

i temaet med dem i organisationen, som sidder inde med

ekspertviden,ogpådenmådesikreset fagligtpræcist svar.

Heledagentjekkessidenløbendeforopdateringer,ogBarbara

trorpå,atdetbetydermegetforkunderne,atbankenerpå

Facebook.

”Jegtrorfaktisk,detpåvirkerkundernesbilledeafbanken,

atvieraktivttilstedeogmøderkunderneienkanal,hvorde

harvalgtatfølgeos.Determedtilatskabeengoddialogmed

kunderne,ogdettror jeg,atdeerrigtiggladefor.Detgiver

nogle af dem da udtryk for, og vi prøver at svare på alle

de indlæg, der kommer“, siger Barbara, hvis titel er Senior

CommunicationsConsultantiDanskeBank.

Besvarelser af spørgsmål og kommentarer foregår som

regel indenfornormalarbejdstid.Sådetkanværeenudfor-

dring at være på Facebook, som aldrig lukker. Alligevel gør

AfMilleMorsingmim@finansforbundet.dkFoto:RickyMolloy

DetgivernogetekstraatmødekundernepåFacebook,fordideteretumiddelbartmedie,hvormangeskriver,mensdeerideresfølelsersvold“,menerBarbaraHorowitzJohansenfraDanskeBank

på FacEbook i hElE arbEjdstidEn

Kundeservice

➼

Barbara Horowitz Johansen har også trykket ”like“ hos konkurrenterne Jyske Bank, Nordea og Nykredit, fordi hun vil følge deres sider på Facebook

Boosting Europe er vores bidrag til at forbedre økonomien og skabe jobs.Lad os ændre tingene til det bedre. Sammen kan vi gøre en forskel.

Se hvordan du kan være med til at booste Europa på www.intrum.dk

Som Europas førende kreditstyringsvirksomhed, er vi også med til at booste den finansielle sektor, ved at tilbyde strømlinet kreditstyring fra start til slut.

Vi booster allerede i dag mange finansielle virksomheder og vi kan også booste din. Vi tilbyder bl.a. løsninger som:

• AdminiStrAtion Af lån• Køb Af fordringEr• oVErVågning Af AfSKrEVnE fordringEr

læs mere på www.intrum.dk. Sammen kan vi gøre en forskel.

Barbaramegetudafatfåsvaretsåhurtigtsommuligt.Det

erdogmindstligesåvigtigtatsvarerigtigt,ogdetkangodt

gåudoversvartiden.

smil og kundeserviceUdoveratydeserviceiforbindelsemedbankfagligespørgs-

målerderogsåmasserafkonstruktivetilbagemeldinger,når

bankenforeksempelholderidébankpåFacebook.Herfåralle

mulighedforatkommemedideertilblandtandetmobilban-

kenogudviklingenafiPad-app’en.

ofte får Facebookteamet også positive tilbagemeldinger

frabankensfans,nårdelæggerstatusopdateringerpåsiden.

Detkanværeopdateringer,hvisderernytombankensiPad-

app,ogdetermangepåFacebookinteresseredei.

”Folkerpositive,nårvidelernyheder.Detkanforeksempel

væreennyhedom,atdererenphishing-mailiomløb,ellerda

viannonceredevoresnyesponsoratfordetdanskefodbold-

landshold. Men det kan også være links til information om,

hvaddennyefinanslovbetyder foralmindeligedanskere.På

denmådekanbankenskunderfåenekstraservicepåFace-

book“.

ofteposterfansindlæg,derfårBarbaratilattrækkepåsmi-

lebåndet.Hunhuskerblandtandet,daDanskeBanklancerede

”Ståstærkere“-kampagnenmedenmelodiafbandetTheThe.

Detførtetil,atenungmandspurgtepåsiden,hvemderhavde

skrevetnummeret.KorttidefterlagdehanenvideopåDan-

ske Banks side, hvor han spillede melodien på sin guitar og

skrev,athansøgteensanger.

”PådenmådegiverFacebooknogetekstra.Deteretumid-

delbartmedie,hvormangeskriver,mensdeerideresfølelsers

vold. Derfor kan dialogen på Facebook føles som en meget

personligmådeatmødefolkpå“.

Selvom Barbara bruger meget af sin arbejdstid på Face-

book,såskelnerhunbenhårdtmellematværeDanskeBankpå

Facebookogsåværederisinprivatetid.

Udoverat følgeDanskeBankpåFacebookharhunogså

trykket”like“hosJyskeBank,NordeaogNykredit,forBarbara

synes,deterinteressantatse,hvordandeandrebankererpå

Facebook.

”Jeg synes, vi er nogle meget forskellige banker, og det

kommerogsåtiludtrykimåden,viertilstedepåidesociale

medier“.n

20 Finansmarts2012

FinansKrisens årsager

sandhedsandhed

”vi sKal igennem

alle banKpaKKerne“,

siger Jesper rangvid,

AfCarstenRasmussenFoto:LisbethHolten

“udvalget Kan sætte

lys på alt“, siger

michael budolFsen.

21Finansmarts2012

bådeUSAogflereEU-landeharsatøkono-

mer til at kulegrave finanskrisens årsager

for at finde svar på, hvordan den næste

krisekanhåndteres.Nuharogsådendanskerege-

ringnedsatetekspertudvalg,somskalendevende

årsagernetildenhjemligefinanskrise.

Professor ved Copenhagen Business School

(CBS) JesperRangvid,dererudnævnt til formand

forekspertudvalget,kalderdetengodidéatunder-

søge, hvad de danske banker gjorde i årene op til

finanskrisenforatsikresigmodrisikableudlån,og

omreglernevartilstrækkelige.

”Den viden har vi brug for, når vi skal beslutte

vejenfor,hvordanmankanreducererisikoenforlig-

nendekriserifremtiden“,sigerJesperRangvid,der

ikke ønsker, at eksperterne fortaber sig i skyld og

skam.

Derforstillerkommissorietkravomspecifiktat

undersøge, om de ”opstramninger“ og ”initiativer“,

derskalforebyggefremtidigekriser,er”tilstrække-

lige og afbalancerede“. Ligeledes skal udvalget

vurdere,”omtilsynetmedfinansiellekoncernermed

fordelkanstyrkes“,somdetformuleres ikommis-

soriet.

Når udvalget skal fokusere på de hidtidige løs-

ninger, er rammerne brede nok til, at udvalget

ikke kun ser på bankerne, men kan inddrage såvel

Finanstilsynet, Nationalbanken, Finansiel Stabilitet

somErhvervs-ogVækstministeriet.

Ifølge Jesper Rangvid er Danmark ramt af det

hårdeste økonomiske tilbageslag i rigtig mange år,

ogsamtidigerderogharderværetenfinanskrise.

Derforerdetoplagtatsepå,hvordanændringeri

detfinansiellesystemhargivetproblemerirestenaf

økonomien.

”Hvisderpolitisker truffetnoglebeslutninger i

åreneoptilkrisen,somgjorde,atmanvarmeresår-

bariDanmark,endmanellershavdeværet,såkan

vilærenogetafdet“,sigerprofessoren.

afreguleringen Jesper Rangvid afviser alle Dagbladet Børsens

historierom,atfinanssektorenerdømtpåforhånd,

fordiundersøgelsenskulleværetilrettelagt, såder

ernoget,derikkeskalkikkespå.

”Derstårflerestederikommissoriet,atmanskalse

på’deomgivenderammer’,hvilketforeksempeler

reguleringenoverfordenfinansiellesektor.Deter

enekspansivfinanspolitik.Deterafdragsfri lån,og

hvaddetbetød forboligboblen.Detvilogsåvære

Finanstilsynets reaktioner over for de finansielle

institutioner.Viskalkikkepåliberaliseringeniårene

optilfinanskrisen.Deterigendetomgivendesam-

fund og ikke mindst politiske beslutninger om

afregulering. Alle de ting peger andre steder hen

endtilbankerne“,sigerJesperRangvidogtilføjer:

”Selvfølgeligskalviogsåsepåbankerne.Deter

joheltrelevant,nårtibankerhardrejetnøglenom.I

sidsteendeerdetbestyrelsenogdirektionen,som

haransvaretfordet,uansetandrebegivenheder“.

Udvalgetskalaflevere i2012,såmanerunder

tidspres. Men eksperterne i udvalget har læst på

lektienogerdybtindeiemnet.Uansetatdersidder

flereprofessorer,såsidderogsåtidligerebankdirek-

tørPeterSchütze,dervarformandforFinansrådet,

dakrisenkørteop.ogendirektørfraNationalban-

ken,derfremtilmaj2008vurderede,atdedanske

bankervar”genereltrobuste“.

”Hvordansketedet,atdanskebankerfikopbyg-

get et så stort indlånsunderskud i løbet af meget

korttid?Detgjordebankerne likviditetsafhængige

af,hvordandetgikpådefinansiellemarkeder.Var

detregulering?Vardetbankerneselv?Vivilselvføl-

gelig også kikke grundigt på, hvad udviklingen i

ejendomspriserne har betydet? Vi vil også kikke

grundigtpåændringer inedskrivningsreglerne,der

kanbetydemegetforhensættelseafkapital“,siger

JesperRangvid.

bankpakkerUdvalget skal også se på de politiske beslutnings-

processer, der førte til vedtagelsen af hele fire

bankpakkeriFolketinget.

”Viskal igennemallebankpakkerneogkikkepå,

hvordanpakkernekonkretblevskruetsammen.Der

erjoforskelpåhåndværketbagdeførstebankpak-

ker og så Bankpakke III, der med Amagerbankens

krakvardenførstebankiEuropa,somgavalminde-

lige kreditorer tab. Var det fornuftigt, at danske

banker fik rekordhøje garantier hos skatteyderne?

Ellerde25milliarderkroner,sombankernebetaleri

bankpakke I,vardetfornuftigt?Vardetfornuftigt

attilførekapitalsomibankpakke II,somindeholdt

hybrid kernekapital? Udvalget vil se på, om man

kunnehavegjortdetanderledes,såsektoren,poli-

tikereogmyndighederkan lærenogetaftingene“,

sigerJesperRangvid.

sårbarhedenogsåFinansforbundetmener, atmanskal seefter

allefinanskrisensårsager.

”Jeg er rigtig glad for, at kommissoriet er så

bredt,atudvalgetkansættelys,hvorenddemåtte

havebehov“,sigernæstformandMichaelBudolfsen,

derfastholder,atfinanskrisenkomudefra:

”Men vi kan også se, at den finansielle sektor i

Danmark har været sårbar som følge af blandt

andet liberalisering af realkreditmarkedet, og at

bankerneafFinanstilsynetblevpålagtatskulletil-

bageføre hensættelser i millionstørrelse“, forklarer

MichaelBudolfsenoguddyber:

”Mankankritiserebankerfordestoreejendom-

sengagementer, men dereguleringen af sektoren

har skubbet på de risikable lån. Når aktionærerne

harfåetudbetaltdet,derellerskunnehensættestil

tab, har sektoren stået mere sårbar over for den

krise, der kom til Danmark udefra“, siger Michael

Budolfsen.n

HverkenoffentligemyndighedersomNationalbankenogFinanstilsynetellerdenprivatebanksektorerfredede,nårregeringensnyeekspertudvalgskalfindeindtilsandhedenomårsagernetildenfinansiellekriseiDanmark

koMMissoriuM :

› Belyse internationale faktorer som årsag til krisen i den danske finanssektor.

› Identificere særlige nationale forhold, som medvirkede til finanskrisen.

› Belyse betydningen af liberaliseringen af den finansielle sektor.

› Vurdere, om bankernes rådgivning af kunder har bidraget til at sprede krisen til private og erhvervsvirksomheder.

› Vurdere, om initiativerne til at forebygge kriser er tilstrækkelige, og om tilsynet med finansielle koncerner kan styrkes.

S p ec i a l a n n o n c e t i l l æg ✱ F r a S k ag e n F o n d e n e

SKagen Fondene: en usædvanlig nordisk succeshistorie

F r a S k ag e n F o n d e n e ✱ S p ec i a l a n n o n c e t i l l æg

Der er dem, som mener, at sund fornuft i finansverdenen ikke er så sund endda. Men så har de ikke været i Stavanger. Her på norges ofte stormfulde vestkyst findes der ikke dårligt vejr, kun dårlig påklædning. Det er et unikt, pragmatisk sted, hvor den tradi-tionelle shipping-, fiske- og olieindustri afføder en særlig langsigtet tankegang, som gør en investor immun over for cykliske markeder.

Men Stavanger er også iværksætternes hjemsted. Så egentlig er det ikke overraskende, at det var her, fire forretningskammerater og veteraner udi den langsigtede finansbranche – Tor dagfinn Veen, kristoffer Stensrud, Åge Westbø og geir Tjetland – besluttede at gå i clinch med de store norske banker og skabe deres eget forvaltnings-firma.

alle grundlæggerne er aktive i Skagen og føler sig så knyttet til deres hjemlige norske vestkyst. Men det har altid været Stensruds investerings-geni og filosofiske indstilling, som har drevet selskabet fremad.

det svenske erhvervsmagasin dagens Indu-stri beskriver Stensrud som ”aktiehippie”. Med sin hestehale, bare tæer i skoene og interesse for Feng Shui tegner han en lidet overbevisende figur som international investor. Men det er netop hans usædvanlige indstilling til livet, som hans kolleger mener gør ham i stand til at gen-nemskue selskabernes kvaliteter, hvor andre ikke gør eller ikke kan.

I begyndelsen var det småt med aflønningen til grundlæggerne. Men Stensruds koncentration

omkring undervurderede, upopulære og under-analyserede aktier betød, at kunderne stadig fik velvoksne afkast. Men det var aldrig helt nok for Stensrud. opvokset i en hotelejerfamilie havde det altid irriteret ham, at finansbranchen ikke var besindet på kundeservice og åben kom-munikation ligesom i hotel-og restaurations

branchen. Han forsøgte derfor at anbringe disse kvaliteter i centrum af selskabets ambitiøse vision: at blive verdens bedste fondsforvalt-ningsselskab målt på risikojusteret afkast, ser-vice og kundekommunikation.

Her næsten 20 år senere løber forvaltnings-kapitalen op i 100 milliarder danske kroner, 35

Kristoffer Stensrud, ideologisk ophavsmand og inspirationskraft bag SKagens investeringsfilosofiillustration: per Dybvig

U UnDeRVURDeReDeSelSKaBeR• er selskaber, hvis grundlæggende

værdier ikke refl ekteres i aktie-prisen

• kan være selskaber, som er uden for søgelyset på grund af den sek-tor, de tilhører.

U UpopUlæRe SelSKaBeR• kan have dårlige præstationer eller

forseelser i fortiden• kan have utilfredsstillende eller

vanskeligt tilgængelig information• kan tilhøre en miskrediteret sektor

eller region.

U UnDeRanalYSeReDeSelSKaBeR• kan være selskaber med lille eller

ingen analysedækning• kan være selskaber, som er forkert

analyseret og/eller misforstået, fordi analytikernes opfattelse af selskabet er fejlagtig.

S p ec i a l a n n o n c e t i l l æg ✱ F r a S k ag e n F o n d e n e

procent af det norske aktiefondsmarked og vok-sende markedsandele i Sverige, danmark, Stor-britannien og Holland. Så Skagen kan næppe længere betegnes som en lille spiller. Men med sin afmålte internationale vækst er selskabet sta-dig kun globalt set en miniput. Hele finansmarke-dets dødvande afføder imidlertid nye filosofiske strømninger, i retning af åben kommunikation og gennemsigtighed. og ironisk nok bringer det Skagen helt frem i den gode forretningsskiks avantgarde.

Stillet over for den nuværende uvilje mod uigennemskuelige finansielle produkter tror Skagen, at selskabets ligefremme, helt alminde-lige aktiefonde rusker op i den etablerede finans-

verden. Som Westbø siger: ”det er helt enkelt, hvad vi har at byde på. og vi tilbyder kun fonde, som vi selv ville elske at investere i.” Skagen har taget en klar beslutning om at offentliggøre

samtlige beholdninger i alle fondene og desuden en virksomhedscase i forbindelse med alle nyer-hvervelser. det betyder, at kunderne altid kan forvisse sig om, hvordan deres penge bevæger

sig, og hvordan de performer. og Skagens fokus på direkte kundekontakt med kompetente kun-derådgivere sikrer tæt og professionel service og opfølgning til selskabets godt og vel 160.000 direkte kunder.

Kontrære med et formål

”at aktierne en morgen er faldet med 5 procent, er ikke ensbetydende med, at selskaberne er 5 procent ringere,” siger viceadministrerende direktør og medstifter af Skagen Åge Westbø. den iagttagelse når ind til nerven af Westbøs kontrære tankegang. Han udfordrer hele tiden ortodokse fortolkninger og kommer med sit eget velovervejede alternativ.

”Hvis du siger sort, vil han sige hvid,” lyder det internt i Skagen.

Som en af de fire grundlæggere og fem hoved-aktionærer kan Westbø agere så kontrært, som han ønsker. ”Min største frygt er, at vi bliver en del af det etablerede,” siger han. Men man finder meget hurtigt ud af, at netop denne tankegang gennemsyrer selskabet.

”det hører i høj grad med til Skagen,” siger en anden af de fem største ejere, administrerende direktør Harald espedal. ”Forretningsidealet om

• Skandinavisk kapitalforvalter med basis i norge• etableret i 1993• Uafhængig, ejet af grundlæggere og nøglemed-

arbejdere• 167 ansatte og over 160.000 direkte kunder• Hovedsæde i Stavanger, norge, og filialkontorer

i norge, Sverige, danmark, Storbritannien og Holland

• Forvalter tre aktiefonde, to obligationsfonde og tre pengemarkedsfonde

• aktive aktieplukkere, som tilbyder aktiefonde med brede globale mandater

• Licens til markedsføring af fonde i norge, dan-mark, Sverige, Finland, Island, Luxembourg, Holland, Storbritannien og Schweiz.

oM SK agen

”Så hvis du vil tjene penge ind til dine kunder, må du nødvendigvis have et syn på tingene, som adskiller sig fra andre investorers.”

F r a S k ag e n F o n d e n e ✱ S p ec i a l a n n o n c e t i l l æg

at levere et godt afkast bygger på en kontrær til-gang.”

”Hvis du tænker på samme måde som alle andre spillere på markedet, vil du ikke være i stand til at opnå et afkast, som på nogen måde er bedre end markedets. Så hvis du vil tjene penge ind til dine kunder, må du nødvendigvis have et syn på tingene, som adskiller sig fra andre inve-storers.”

Investeringsbeslutninger foretages bottom-up. Firmaet investerer ikke i markeder eller indekser. det investerer i selskaber fra alle egne af kloden. Ud over at foretage deres egne investeringsbeslutninger udfører porteføljefor-

valterne deres egne analyser – hvilket er relativt sjældent – og skal fremlægge og retfærdiggøre deres ideer for alle deres investeringskolleger. og eftersom selskabets opvakte ejere selv tror på langsigtet investering, er der intet incitament til hyppig handel med aktier eller paniksalg under en nedgang.

Som espedal siger, ”betyder uafhængighe-den, at vi ikke behøver leve op til kvartalsvise præstationsmål. Vi kan derfor indtage den lang-sigtede synsvinkel og gøre det, som er bedst for vores kunder”.

den generelle tendens er, at fonde kun behol-der deres aktier i seks måneder. Men hvis Ska-gen først en gang har plukket en aktie, bliver den i fondene gennemsnitligt mellem tre og fire år, afhængigt af hvad det øvrige marked fore-tager sig.

Som de ægte kontrarianere de er, anser Ska-gens forvaltere faktisk et faldende marked for det helt rigtige tidspunkt at lede efter uslebne ædel-sten. ”det virker, som om folk i denne branche sælger, når aktierne er billige, og køber, når de er blevet dyre igen. de ønsker egentlig ikke at agere sådan, men det er den adfærd, man udviser, når man ikke har tilstrækkelig forståelse af risiko,” siger Westbø.

Porteføljeforvalter i Skagen global og en anden af selskabets fem hovedejere kristian Falnes har sin egen udlægning. ”det effektive marked er en myte,” siger han. ”Markedet er irra-tionelt. Så når alle siger, at en aktie er dårlig,

er den det første sted, vi leder. nogle gange er aktier simpelthen ringe og undervurderede med god grund. dårlig drift eller selskabsledelse kan ødelægge værdi, ligegyldigt hvor attraktive nogle af tallene kan forekomme. Men nogle gange er det de runkne æbler, der viser sig at være de sødeste. ”Vores aktiefonde består hver af omkring 100 selskaber. Men der, hvor vi investerer, skal det ske med en alternativ synsvinkel,” siger espedal. ”eftersom vi overvejende investerer i selskaber, som ingen vil vide af, er vi nødt til at have en mere optimistisk opfattelse af selskaberne end resten af markedet, og en god ide om, hvilke triggere som kan udløse værdien.”

I det stormfulde Stavanger på norges vestkyst er Skagens fondsforvaltere lysår fra rygterne og barsladderen i London og new York. Isolationen er med til at bevare den kontrære tankegang og

er et godt middel mod investeringsmæssig flok-mentalitet. På den måde bidrager den også til Skagens meget nordiske succeshistorie.

Vi har deltaget i kåringen til Årets Investerings-forening af Morgenavisen Jyllandsposten og dansk aktieanalyse 5 år i træk. I 2011, 2009 og 2007 blev vi nr. 1 og i 2010 og 2008 blev vi nr. 2.

de fem fonde som vi sælger i danmark; Skagen kon-Tiki, Skagen global, Skagen Vekst, Skagen Tellus og Skagen avkastning har alle Finanstilsynets gule risikomærkning. gul risikomærkning omfatter produkter, i forhold til hvilke der er risiko for, at det investerede beløb tabes helt eller delvist, og hvor produkttypen ikke er vanskelig at gennemskue.

Vores fonde er alle noteret på københavns Fondsbørs og kan handles igennem de fleste netbanker. I de få banker, hvor man har valgt ikke at gøre vores fonde tilgængelige via netbanken, der kan man handle via sin bankrådgiver.

SK agen i DK

Skagen Fondenes investerings- og administre-rende direktør Harald espedal opsummerer, hvad han mener er grundlaget for Skagens succes.

Sund fornuft: Vores sund fornuft investerings-filosofi har leveret konsistente afkast og slået markedet, lige siden vi startede i 1993.

interessefælleskab: Vores præstationsbase-rede honorarmodel sikrer interessefællesskab mellem vores kunder og vores porteføljefor-valtere, som desuden har investeret en stor

del af deres personlige formue i de fonde, de forvalter.

Uafhængighed: det er vores grundlæggere og nøglemedarbejdere, som ejer os. Vi er derfor uafhængige af enhver finansiel institution og har vores frihed til at vælge, hvad der er bedst for vores kunder på langt sigt.

isolation: Vi bor langt fra verdens finanscentre og kan tænke og agere uafhængigt og kontrært.

enkelhed: det eneste, vi beskæftiger os med, er fondsforvaltning. Vi har kun nogle få, enkle produkter og sætter kvalitet over kvantitet.

global orientering: Vi opererer i et globalt uni-vers med investeringer over hele verden.

gennemsigtighed: Vi bestræber os til enhver tid os på at levere åben, ærlig og rettidig kom-munikation til vores kunder.

nøgle til SUcceSFUlD FonDSFoRValtning

”Markedet er irrationelt. Så når alle siger, at en aktie er dårlig, er den det første sted, vi leder.”

Vi har åbent mandag-fredag kl. 9-17. ring til os på telefon 70 10 40 01, send en e-mail til kundeservice@skagenfondene.dk eller besøg os på www.skagenfondene.dk. du kan også deltage i et af vores mange møder, rundt i landet. Se om vi kommer til en by i nærheden af dig ved at gå ind på vores hjemmeside.

SKagen i DanmarkVi har haft kontor i danmark siden 2006, og er i dag 10 ansatte, dedikeret til at servicere vores danske investorer.

adresse: Skagen Fondenekgs. nytorv 8, 4. sal1050 københavn k

KontaKtoplYSningeR

26 Finansmarts2012

gældsKrise

nogEt værrE rodEuropasskæbnefællesskabmedItaliengivergråhåribådeItalienogrestenafdeneuropæiskebanksektor.ogdeteretægteskabskabtihelvede:EuropakanhverkenlevemedItalienelleruden

AfStephanAlsman,freelancejournalistFoto:StephanAlsmanogScanpix

SomentyvomnattenkomkrisentilEuropa.

ogintetstedføltesdetmeretyvagtigtend

iItalien.

Landetsbankerhavdelevetetstille,traditionelt

livudenbankpakkerogbankkollaps.ogpludseliger

de–ogheleItalien–icentrumforenkrise,derkan

trækkeheleEuropanediårelangtøkonomisktung-

sind.

”È un casino, un casino totale“. Det er noget

værrerod,lyderdetfraRobertoVirginio,enbank-

funktionærpårygepauseudenforhovedkvarteret

forItaliensstørstebank,UniCredit.

Hanhariover20åruddeltlåntilbyggesektoren

–enfunktion,somidagipraksiserophørt:Derer

simpeltheningenpengeatlåneud.

”Krisestemningen er total. Det gælder både

indenforbankernesmureogudevedvoreskunder,

som i dag oplever, at de simpelthen ikke kan få

livsvigtigkredittilderesforretning“,sigerRoberto

Virginio.

Nuvel, italienske banker er italienske banker –

hvadkommerdeegentligosved? INordenharvi

voresegneudfordringer,ogdenfysiskeogmentale

afstand til Sydeuropa kan virke stor. Men håbet

foritalienskebanker–ogItalien–er,atrestenaf

Europasskæbneersåtætknyttettillandetsmulig-

hedforatrystekrisenafsig,atderesskæbnebliver

etanliggendeforheleEuropa.

MennetopItalienshåberheleEuropasfrygt.

HvisItaliensnubler,såvildetføretilenbankkrise

iEuropa,hvorderikkeernogenåbenlyseløsninger.

og som den her artikel vil vise, så er situationen

såfyldtmedparadokserogindbyggedeminefelter,

atenløsningmåskeindebærersåvoldsomødelæg-

gelse,atmangehellerevilværeforuden.

Fanget i en catch-22Foreløbigerdetdogdeitalienskebanker,derbeta-

lerdenstørstepris.

”Vibankererfanget iencatch-22.Pådenene

sideerdetnødvendigt,atvilånerpengeudtillan-

dets virksomheder og personer, for at landet kan

fungere. Men på grund af gældskrisen skal vi

havesåstorekapitalreserver,atdetreeltskaberen

nedfrysning af økonomi og udlån“, lyder det fra

VincenzoChiorazzo.

Hanerafdeitalienskebankerblevetudpegettil

atledeentrojka,derskalbekæmpedenudvikling,

dertruermedatklemmealluftudafdeitalienske

banker.

Deterentrojkapåtreerfarneanalytikere,der

måskeikkesersærligkrigeriskeud;briller,vigende

27Finansmarts2012

hårgrænseogcasualbusiness.Men ienkrig,hvor

slagetslåsogvindespåtal,erdereskompetencer

inden for analyse og statistik det mest effektive

våben. De udgør den italienske banksektors for-

trop.

Itrojkaensoptikersituationenaldelesuretfær-

dig.Italienharnemligiflereårhaftsunderestats-

finanserendandrelandeiEuropa,inklusiveFrankrig

og England. Der var aldrig en boligboble, der var

storopsparing,enrobusteksportsektorogetklas-

siskfunderetbanksystem.Detvillemåskeværefor

megetatsige,ataltkørtepåskinner–detertrods

altItalien,derhardensandelafulighedogproble-

mer–menselvda restenafEuropa sank i krise-

stemningunderfinanskrisen,daholdtItaliendam-

penoppe.

Ligeindtilsidstesommer. ➼

”un casino totale“ – et værre rod. sådan

besKriver en banKansat, roberto virginio,

situationen i de italiensKe banKer. på grund

aF gældsKrisen er der både Krise i banKerne

og ude ved Kunderne. iFølge den største

FagForening For italiensKe banKer, Fabi, er

der alene inden For de sidste to måneder

varslet Fyringsrunder på over 8.500 stil-

linger i de Fire største banKer

28 Finansmarts2012

gældsKrise

ond cirkel for bankerneSom et lyn fra en klar himmel begyndte Italiens

statsobligationer at svinge voldsomt i pris. Det

betød store problemer for Italiens banker. For de

sidder indemedstoremængderafstatsobligatio-

ner, der altid var blevet betragtet som den stille

ogkedelige,mensikremådeatopbevarekapital-

reserverpå.

Idager situationen,at i taktmedat italienske

statsobligationer bliver mere usikre, stiger EBA’s

(EU’sbankmyndighed)kravtiløgetkapitaliseringaf

bankerne – en ond cirkel for Italiens banker, som

VincenzoChiorazzostrojkaskaldæmmeopfor.

overaltidenitalienskebanksektorbliversitua-

tionen mødt med nærmest mistro. Det bliver

beskrevet som et uretfærdigt snigløb, hvor det

finansielle system i Italien er blevet offer for den

finansielleverdenslunefuldhed.

”Der er nogen, der spiller hasard med Europas

fremtid. Det er nødvendigt at gøre sig klart, at

Europasøkonomierutroligt tætknyttetsammen.

Detstodalleredeklartunderfinanskrisen.IEuropa

erdenmekanismeblotendnumereudtalt,forher

erdetikkekunbanker,derersammenbundnekar,

menheleøkonomier“,lyderdetfraVincenzoChio-

razzo,trojkaensformand.

Han tager med italiensk munterhed og glimt i

øjet imod på Palazzo Altieri i Rom. Men blikket

bliverhårdtogkoldt,nårhantaleromdeudfordrin-

ger,somidagbankerpådøren.”Jegtror,atpået

tidspunkt vil eksempelvis Tyskland stoppe op og

erkende,atingenharinteresseietEuropa,dergår

indilang,langkrise“.

Den klassiske forklaring på Italiens problemer,

sommedierneoftestrefererer,er,at Italiensgæld

erblevetforstor.ogdeterganskerigtigt.Det,der

blotoftestglemmes,er,at Italienharslæbtrundt

pådensammegældsiden1980’erne.ogpåintet

tidspunkthardetværetetproblem.Selvikkeunder

den finansielle verdens krise i 2008. Det, der har

ændretsig,ermarkedsstemningen.Italienerblevet

smittet gennem det, der i finansiel jargon kaldes

contagion.

strafrenter på 19 procentNetop markedsstemningen er et yndet samtale-

emneiBancad’Italia,Italienscentralbank.Stemnin-

genbliverovervågetkonstant, framinut tilminut

giver blinkende skærme updates. Da Magasinet

Finanser inviterettiletfiredobbelt interviewmed

bankensanalyseansvarlige,erderdogenstemning

af lettelse. Prisen, som Italien må betale for at

sælgesingæld,erdennedagfaldet.

Bancad’ItaliaeridagenenhedunderDenEuro-

pæiskeCentralbank,ECB,ogdetbetyderreelt,at

bankenstårmedetben ito lejre.Pådeneneside

skal banken følge og støtte udviklingen i Italiens

økonomi, på den anden side skal den følge ECB’s

retningslinjer,derdiktererdisciplinogreformer.

Mendererogsåenandengrundtil,atcentral-

banken udøver en balancekunst. Banken havde

nemligenfingermedispillet,derskaffedeItalienså

storengæld.ForatfådetfattigeSyditalienmedpå

vognen var Italien ivrig efter at koble sig på de

stærkere magter i EU i slutningen af 197’erne.

Italien tiltrådte i 1979 valutasamarbejdet, det

EuropæiskeMonetæreSystem,EM’en.

Hervardetetkrav,atItalienslireikkemåsvinge

iforholdtildentyskevaluta,marken.Detkostede

➼

italiensKe banKer sidder på en tiKKende

bombe. de Købte gældsobligationer Fra

den italiensKe stat, og det truer i dag

hele italiens øKonomi.

på den ene side er det nødvendigt, at vi låner penge ud til landets virk-somheder og personer, for at landet kan fungere. Men på grund af gælds-krisen skal vi have så store kapitalreserver, at det reelt skaber en nedfrysning af økonomi og udlån“ VincenzoChiorazzo

29Finansmarts2012

utroligt dyrt. og centralbanken, der netop havde

fået politisk uafhængighed, ophørte i ét hug med

at købe obligationer af staten. Resultatet var, at

Italienendtemedatbetalestrafrenterpå rekord-

høje19procent.Renternevarsåhøje,atdetøde-

lagdeItaliensfinanser.ogItalienharligesidendøjet

medgældenfra1980’erne.

Kortsagt: Italiensunderskud,dernutruerhele

euro-konstruktionen, er opstået i forsøget på at

kvalificeresigtileuroen.

Deterenhistorie,somikkegerneblivergenta-

getpågangeneiBancad’Italia.Detgiverenubeha-

geligfornemmelseafatdeltageietforud-arrange-

retspil,somikkekanvindes.

I historien om Italiens fallerende første møde

medeuropæiskfinansiel integrationerdersåledes

enkonstantpåmindelseom,hvorsværtdeteratfå

forskelligeøkonomier til atopføresigens.Dener

détdilemma,somEUkonstantstøderhovedetmod

idet sidsteårs forsøgpåat fågældskrisenunder

kontrol.

Mensådanerdermangeting,somgiverklamme

håndfladericentralbanken.Tiltiderminderdetom

John Cleese’ ”Don’t mention the war“ fra Fawlty

Towers. Diskussioner om den teoretiske mulighed

foret italienskkollapsbliverbetegnetsom”enny

balanceopnåetgennemdiskontinuitet“.

Så går det meget bedre, når centralbankens

ansattetalerom”Italienseneståendemulighedfor

atgennemførereformer“,somkrisenoftestbliver

formuleret af centralbankens analyseansvarlige

underet interview i bankenshovedkvarterpåVia

Nazionale i Rom. Ansatte i Banca d’Italia har dog

som en del af ECB-systemet ikke autoritet til at

udtalesigtilcitat.

ingen vil købe italiensk gældSpørgsmålet er, hvem centralbankens reformer

egentligrettersigmod?Det,derharplaceretIta-

lienistormensøje,ermarkedetsmistrotilItalien–

ogderforprøvermannuattækkesmarkedsstem-

ningen.

”Hvisviretteroppåvigtigeessentielleforholdi

voresøkonomi,såharvigjortvoresdelafarbejdet.

Bolden ligger så at sige på banen, og så er der

andre,dermågørederesdel“,lyderdet.

Sådan har det altid fungeret – det er sådan,

mantacklermistillidfradefinansiellemarkeder.

Menspørgsmåleter,om ikkespillereglernehar

ændret sig. Spørger man manden bag markeds-

stemningen,såduerdettankesætikkelængere:

”De investorer, der før købte italiensk eller

spanskgæld–deerdersimpelthenikkelængere“,

lyder det fra Myles Bradshaw, Vice President i

PIMCo,verdensstørsteinvestoriobligationer.

MylesBradshawsidderikomiteen,derløbende

vurderer udviklingen af gældskrisen. På vegne af

alverdens pensionskasser og forsikringsselskaber

vurdererhan,omderkan investeres i Sydeuropas

gæld.

”overordnetseterEuropasund,menmekanis-

merneeristykker.Derersimpeltheningen,dervil

haveItaliensgæld”,lyderdetfrainvestoren.

Bolden ligger med andre ord ganske vist på

banen, som Banca d’Italia ønsker det. Men ingen

giderlængerespillebold.

banker og stater er forbundne karMyles Bradshaw lægger ikke skjul på, at han er

enddasærdelespessimistisk.

”Udsigterneerekstremtdystre.oghertalervi

altsåiværstetilfældeometkollapsihandlenover

heleEuropa“.

ogifølgePIMCosåerdetenhistorie,derfører

tilbagetilbankerne,somvibegyndteartiklenmed.

Sagenernemlig, atbankerneercentrale spillere i

denproces,dertruermedattrækkeEuropaned i

enondspiral.

”Bankerne er som enhver anden investor, de

skruernedforderesgældogeksponeringoverfor

potentielletab.Deermegetsårbare–ogdetska-

ber en lynhurtig acceleration af krisen“, lyder det

fraMylesBradshaw,

”Viserherundergældskrisen,atmedmindredu

får stabiliseret landenes gæld, så kan du ikke få

stabiliseret bankerne. Men det omvendte er også

tilfældet:Vikanikkefikselandenesgældssituation,

førbankerneerkapitaliseret.Deerforbundnekar.

ogdetersådansetetuløseligtproblem,som jeg

ikke rigtig kan se, hvad man skal stille op med“,

sigerMylesBradshawfraPIMCo.

Detstiller Italien ienprekærsituation.Deved,

atdeerafhængigeafrestenafEuropa.Mendeved

også,atEuropaikkekanleveudendem.

Menselvienhåbløssituationerromerskebank-

folk intet, om ikke historisk bevidste. ”Fra romer-

tidenoverNapoleonerhistorienfyldtmedeksem-

plerpå,atEuropafungerersomenenhed,ogatvi

erisammebåd.Jegkangodtforstå,atTysklander

skeptiskoveratværeiskæbnefællesskabmedos,

men så skulle man måske bede Tyskland om at

huskepå,hvordanallebakkedeop,dadetoTysk-

landeskullegenforenes.Mankunnemåskehåbepå

lidt af den samme forståelse nu“, lyder det fra

Roberto Virginio, bankmanden uden for Italiens

størstebank,UniCredit.

Da25landeiEUislutningenafjanuarblevenige

omensåkaldt”finanspagt”,imponerededetsåledes

ikke romere som Roberto Virginio. Han husker,

hvordan EU allerede for 10 år siden havde en

”Vækst-ogstabilitetspagt“.Tysklandvarblandtde

første,derforbrødsigmodden.

”Uncasinototale“,sigerbankmanden.n

”andre lande i europa må Forstå, at vores

øKonomier hænger sammen. hvis italiens

øKonomi går nedenom, så vil det træKKe

hele europa ned”, siger vincenzo chiorazzo,

lederen aF troJKaen.

30 Finansmarts2012

eFterløn

Måskeerdetalleredekommet–ogellerserdetpåvej.Bre-

vet,der fortællerdig,hvormangepengedu igennemårene

har indbetalt til efterlønsordningen. De penge har du nu

mulighed forat få tilbageskattefrit,hvisdusamtidigvinker

farveltilefterlønnen.

Nårdersådumperetbrevindadbrevsprækken,derinde-

holdertusindvisafgodedanskeskattefriekroner,såerdetda

fristendeatsigejatakoghævealt,hvadderer.

Mensåenkelterdetlangtfra,lyderadvarslenfraa-kassen

FTF-A.

”FTF-A's klare budskab er: Tænk dig rigtigt godt om, og

pas nu på ikke at snyde dig selv“, siger FTF-A's administre-

rendedirektør,MichaelDarmer.

FTF-Aharsatallesejltilforatoplyseomkonsekvensenaf

detvalg,duskaltræffeiløbetforåret.

SomudgangspunktanbefalerFTF-A,atdubliver iefter-

lønsordningen, fordi den fortsat indeholder en række goder.

Mendener ikke ligeattraktiv foralle,ogher spilleralderen

ind. FTF-A har derfor opdelt sine anbefalinger til medlem-

merneifiregrupperefteralder.Defiregrupperer:over58

år,56-58år,49-55årog48årelleryngre.

Hvor den klare anbefaling til de to ældste grupper er at

bliveiordningen,fordiderkunersmåellersletingenændrin-

ger,erdetstraksanderledesfordeyngre.

For de yngste bliver efterlønsperioden gradvist forkortet

til treårmod idagfemår.Samtidighævesefterlønsalderen

ogsågradvist,itaktmedatvileverstadiglængere.Iøjeblikket

vil de yngste grupper kunne gå på efterløn som 66-årige,

mendetkanaltsåblivehævetyderligere.

pensionsmodregningForudenændringerne iefterlønsalderogefterlønsperiodeså

bliver pensionsmodregningen i efterlønnen også større end

tidligere.

”Dubliverfremovermodregnetidinefterlønigennemhele

dinefterlønsperiode,nårdenerfuldtimplementeret“,forkla-

rerMichaelDarmer.

Detbetyder,athvormanidagslipperformodregningved

atventetoårmedatgåpåefterløn,såbliverderfremadret-

tetmodregnet iheleperioden.Samtidigøgespensionsmod-

regningenidinefterløn.

Eksempelvisbliverderforenpensionpåenmillionkroner

fremover modregnet 40.000 kroner årligt i efterlønnen.

Størrelsenafdinepensionereraltsåafgørendefor,omderer

efterløn til dig. Derfor skal det også tages med i overvejel-

serneom,hvorvidtdutrækkerdineefterlønspengeudnu.

Tilgengældhardufortsatmulighedenforatfådenskat-

tefripræmie,hvisdubliveriefterlønsordningen.

Deterenposepenge,derbliverudløst,hvisduarbejder,

mensdukunneværegåetpåefterløn.Arbejderduheltfrem

tiludløbetafdinefterlønsperiode,såvildualtefterdinalder

gåglipafopmellem11.000og72.000kroner,hvisdutræder

udafefterlønsordningennu.

”Ivirkelighedenerderikkeandreforsikringsordninger,hvor

manfårenpræmie,hvismanikkebrugerden.Enddaenpræ-

mie, der er større end det beløb, man har indbetalt. På den

måde er efterlønnen stadig en unik ordning“, siger Michael

Darmer.

seniorjob og fleksydelseForudenden skattefripræmievinkerduogså farvel til både

seniorjobogfleksydelse,hvisduforladerefterlønsordningen.

Deordningerernemligbundetsammenmedefterlønnen.

Seniorjobbeteretjob,somkommunenskaltilbydedig,hvis

du,femårførdukangåpåefterløn,haropbrugtdindagpen-

geretogderforstårtilatmistedineydelser.Mendeteraltså

ikkemuligtatfåetseniorjob,hvisduharsagtfarveltilefter-

lønnen.

Detsammegælderfleksydelsen.Deterkommunenssvar

på efterlønnen, som du kan få, hvis du har været i fleksjob.

Denrygerogså,hvisduforladerefterlønsordningen.

ForathjælpedigvidereharFTF-Alavetetstørretemaom

efterlønsreformenpåwww.ftf-a.dk.Herkandusemereom

konsekvenserneafreformen.n

AfjournalistHanneGaardGuldager,FTF-A

Netopnuskaldutagestillingtil,omduvilhavedineefterlønspengeudbetaltskattefritmodatforladeordningen

snyd ikkE dig sElv

Fakta: › Fra 2. april til 1. oktober 2012 kan du få

dine efterlønspenge skattefrit.

› Efter 1. oktober 2012 stopper den mulighed.

› Din alder er afgørende for, om det er attraktivt at hæve pengene.

› Der er ingen ændringer for personer født før 1. januar 1954.

En kæde af 6 hoteller de

smukkeste steder i Danmark.

Hej mødebooker. Hvad hvis du kan få det hele?

KvalitEtsvurDEring

natur (tæt på skov, strand eller vand)

nyeste teknik

Beliggenhed (6 forskellige steder i Danmark)

Dagslys i lokaler

Økologi og bæredygtighed

Max. kapacitet- 190 pers. i biografopstilling

Pris

skarrildhus, v. Herning sixtus, Middelfart gl. avernæs, v. assens storebælt, nyborg Frederiksdal, v. lyngbyHaraldskær, v. vejle

Hotel skarrildhus t/ 9719 6233 Hotel storebælt t/ 6531 4002Hotel Haraldskær t/ 7649 6000 Hotel Frederiksdal t/ 4585 4333Hotel sixtus t/ 6441 1999 Hotel gl. avernæs t/ 6373 7373

Dagsmøde fra 499 kr.

Mødedøgn fra 1.499 kr.

Book på: sinatur.dk

32 Finansmarts2012

tEMaHVEMTALERMEDHVEM?

Finansmarts2012 33

➼

I deenfejledeikkenoget.JyskeBanksafdelingerskullesamarbejde

bedre. Derfor indførte banken i 2007 en ny struktur, hvor man

inddeltelandetienrækkenetværk.Foreksempelblevde33afde-

linger idennordligstedelafJyllandfordeltpåottenetværk.Afdelin-

gerneskullestadighavederesfuldesuverænitet,mendeskullesamar-

bejdemere.ogheltkonkretskulleafdelingerneindenfordetenkelte

netværknudelesomenrækkefagansvarligeeller”fagligefyrtårne“.

”Førhavdedenenkelteafdelingforeksempelhaftenpensionsan-

svarlig,investeringsansvarligellerkreditansvarlig,menfremoverskulle

mandeledisseressourcer.Tankenvar,atdetvillefrigivetidogkræfter,

og afdelingerne blev også bedt om at se på deres markeder som ét

fællesog så sepå,hvemderhavde ressourcerne til at angribekun-

dernebedstmuligt“, fortællerHansThiel-Nielsen. Idagerhanafde-

lingsdirektør for Jyske Banks afdeling på Mors, som blandt andet

omfatter den tidligere Fjordbank Mors. Tidligere var han afdelings-

direktør iafdelingen iViborg,somkom ind ietnetværkmedAnsog

Kjellerup.

AfTommyKaas,freelancejournalistFoto:MartinDamKristensen

Hvorgodtsamarbejderde33afdelingerafJyskeBankiNordjyllandegentlig?Detfortællerennetværksanalyse,derbyggerpåudsagnfraover500medarbejdere

netværk på jobbet

34 Finansmarts2012

➼ Intentionerne var altså gode, men hvordan gik det så? Det

vedHansThiel-Nielsenenheldelom.Hanfærdiggjordesidste

årenExecutiveMBAiforandringsledelse,ogsometprojekt

undervejs så han nærmere på Jyske Banks netværk. Ved at

intervieweledereibankenfikhanundersøgt,hvadderfrem-

mer–ellerhæmmer–netværk.Menhvorgodtdekonkrete

netværk fungerede, vidste ingen før sidste forår, da Hans

Thiel-Nielsen igen tog fat og denne gang lavede en omfat-

tende netværksanalyse som en del af sin masterafhandling.

503medarbejdereblevbedtomhveratbrugeenhalvtimes

tidpåatbesvareenrækkespørgsmålomdereskommunika-

tionmedkollegerneibanken.Hele91procentsvarede,ogdet

varsåhøjensvarprocent,atmannuforførstegangfiketreelt

billedeaf,hvadderfaktiskforegårinetværkene.

Hans Thiel-Nielsen fik praktisk hjælp af Jens Martinus

Pedersen, der er medejer af netværksanalysevirksomheden

Unilyze,tilindsamlingafdata,analyseogfortolkning.

afprøvet metodeAnalysemetoden er velafprøvet, og den har været brugt i

mange typer organisationer og virksomheder. ofte bruges

netværksanalysen til at undersøge, hvordan medarbejder-

gruppersamarbejderellerkommunikerer.ogmetodenfunge-

rerligegodt,ommedarbejdernebeskæftigersigmedkunde-

rådgivningiJyskeBankellerudvikleravanceredepumperhos

Grundfos.AnalysemetodeniJyskeBankadskiltesigifølgeJens

MartinusPedersenikkefraandreanalyser:

”Menimodsætningtilmangevirksomhedereretpenge-

institut som Jyske Bank jo datadrevet og måler på mange

ting. I vores analyse havde vi blandt andet også adgang til

performancedatafordeenkelteafdelinger,ogdetvarenstor

forskel“.

Ingen orker at forholde sig til, hvordan de kommunikerer

med500andre.Derforkunnemedarbejdernepegepåoptil

50kolleger, somde løbendeharkontaktmedomarbejdet i

banken.Forhverafde50måttededereftersvarepåspørgs-

målom,hvoroftedekommunikereromforskelligeemner.

Efter en måned var svarene samlet ind, og da analysen

var færdig, begyndte pointerne at dukke op, fortæller Hans

Thiel-Nielsen.

”Davibegyndteat tegnenetværket, såvi hurtigt, atde

afdelinger, som formelt er i netværk sammen, faktisk også

blev placeret tæt på hinanden, næsten som blade på en

blomst.Netværksstrukturenharaltsåtydeligtslået igennem

påsamarbejdetmellemafdelingerne“.

Mensåmanefterantalletafkontaktermellemdeenkelte

afdelinger – hvor tykke streger der var trukket mellem de

enkelte afdelinger – så viste det sig, at ikke alle netværk

fungeredeligegodt.

storebror dominerede”NetværketmellemThisted,SkiveogNykøbingMorsvarfor

eksempel et stærkt netværk, fordi alle tre afdelinger var

relativtsmå,daundersøgelsenblevgennemført.Dadefag-

ansvarligevarspredt,havdealletreafdelingerbrugforhinan-

den.Etnetværk,dervarbundetsammenaftynderestreger,

var Viborg, Ans og Kjellerup. Men her er Viborg-afdelingen

”storebror“ i forhold til de andre og besidder langt de fleste

fagansvar.Derforhavdedetomindrefilialersletikkeindbyr-

deskontaktpå14-dages-basiselleroftere“.

Analytikerne kendte navnene på alle punkterne i de teg-

nedenetværk,mendanetværkenesenereblevpræsenteret

forafdelingsledernepåenrækkemøder,varnavnenefjernet.I

netværks-diagrammernekunnemankunsemarkeret,hvem

dervardespeciellefagpersoner.Netopderesplaceringinet-

værketvarenvigtigpointe.ognogetafdet,derindikerede,

hvilkenetværkdersamarbejdedegodtogmindregodt.

”I nogle netværk var næsten alle fagpersonerne meget

centraltplaceredeogfungeredesombrobyggereellerforbin-

delsesled, mens det i andre netværk viste sig, at de fleste

fagpersoner var perifert placeret og ikke havde en løbende

kommunikationmeddeandreafdelinger“.

tEMaHVEMTALERMEDHVEM?

”da vi begyndte at tegne netvær-ket, så vi hurtigt, at de afdelinger, som formelt er i netværk sam-men, faktisk også b lev placeret tæt på hinanden, næsten som blade på en blomst“. HansThiel-Nilesen,afdelingsdirektøriJyskeBank

35Finansmarts2012

➼

Forud for netværksundersøgelsen havde Hans Thiel-Nielsen

ogJensMartinusPedersengennemførtenrækkefokusgrup-

peinterviews.Formåletvarblandtandetatforberedeunder-

søgelsens efterfølgende spørgsmål bedst muligt, men fra

fokusgruppernevarderogsåmangediskussionerog iagtta-

gelser, der kunne bruges, da netværksdiagrammerne skulle

fortolkes.

”Noget, der viste sig at være vigtigst for, at netværket

fungerede,var,omressourcepersonernesarbejdstidvar ind-

rettet,sådehavdetidtilatassistereandre.Dervarstorfor-

skel på, hvor meget afdelingsdirektørerne gav slip på egne

ressourcertilnetværketsbedstefremforatholdepådemtil

brugiegenafdeling.Iétnetværkhavdeallefagansvarligetil-

passedekundeporteføljerogenaftaleom,atdeskulleværei

andre afdelinger på bestemte dage. I andre netværk havde

man ikkefrigjort fagpersonerpåkundeniveauellergjortdet

praktiskmuligt,atmanogsåkunneopholdesiginetværkets

andreafdelinger“.

skub til forandringFlemmingKjærerafdelingsdirektøriHolstebro,sommed50

ansatte er den helt dominerende i et netværk, hvor de to

andreafdelingerharhenholdsvis7og11medarbejdere.Der-

forernæstenallefagansvarligeinetværketogsåfysiskplace-

retiHolstebro.AnalysengavifølgeFlemmingKjær”klarogreel

dokumentation“,somogsåharskubbettilforandringer:

”Vivilsættefokuspåenbedreudnyttelseafdefagansvar-

lige ihelevoresnetværk,ogdetharvigjortgennemenny

netværksaftale.Defagansvarligefårforeksempelfastedage,

hvordekanværeideafdelinger,deikkeselvhørerhjemmei“,

fortæller Flemming Kjær, der dog understreger, at der er

mangeafvejningerafhensyn.

Netværketskaltrives,mensdefagansvarligeogsåselver

endelafetteamogharegenkundeporteføljeogegneper-

sonlige målsætninger. Samtidig har Jyske Bank en incita-

mentsstruktur,derihøjeregradbelønnergoderesultateriden

enkelteafdeling,endatnetværkenetrives.

HansThiel-Nielsen,derkorttidefteranalysenspræsenta-

tion var blevet salgsdirektør og en del af områdeledelsen,

pegedeisinkonklusionblandtandetpå,atincitamentsstruk-

turenburdetileftersyn.Hannåedeatpræsentereresultaterne

foralleafdelingslederepånetværksmøder,hvornoglefiken

solidøjenåbner,mensandrevarmereskeptiske.Ideenvarat

arbejdevideremedresultaterne,ogatområdeledelsenviasin

ledelseoverforafdelingerneskulleforsøgeatskabeetstørre

incitamenttilatarbejdeinetværk.Menvirkelighedentrængte

sig på. Jyske Bank købte hovedparten af Fjordbank Mors,

ogHansThiel-NielsenblevafdelingsdirektøriNykøbingMors.

I september reducerede en prikkerunde både medarbejder-

stabenogområdeledelsen.Derformåttedisseinitiativerrykke

længerenedafdagsordenenogerendnuikkeførtudilivet.

Konklusionenstårdogfast,sigerHansThiel-Nielsen:

”Viharindførtennetværksstruktur,derhartydeligindvirk-

ningpådenuformelleorganisationsstrukturibanken,menvi

harikkeændretdenformelleorganisation.Foratgøredettil

ensuccesmanglervienledelsesstruktur,derholderfolkfast

på,atdeskalhuskeatarbejdeinetværk,samtincitamenter,

hvormanpådeneneellerandenmådebliverbelønnetforat

udvisegodtnetværkssamarbejde“.

Resultaterneblevprimærtkommunikerettilbagetilafde-

lingsledere,ogdeterheltbevidst,fortællerHansThiel-Niel-

sen:

”Vihargjortdetgennemlederneogikkeinvolveretmedar-

bejderne.Deterlederne,dererafgørendefor,omdetbliver

ensucces.Deterdem,dersidderpå ressourcerne,ogdem,

derskalallokeredemtilnetværket.Hardekøbtideenomnet-

værketogallokererressourcer,ja,såfungerernetværketogså

bedst“.n

”noget, der viste sig at være vigtigst For, at

netværKet Fungerede, var, om ressourcepersoner-

nes arbeJdstid var indrettet, så de havde tid til at

assistere andre“, siger hans thiel-nielsen.

36 Finansmarts2012

➼jEns Martinus pEdErsEn, unilyzE:Husk:1) Værkonkret.Udarbejdetklartformålmedanalysen

–såerdetogsålettereatforetagekonkrete

forandringsinitiativerbagefter.

2) Væråbenoverforatinddrageandreiselveunder-

søgelsenendførstantaget.oftekandettegivenye

vinklerpådeproblemerellerudfordringer,manstår

medoggernevilhavebelyst.

3) Væråbenfordetuventede–derkanfremkomme

interessanteelementerianalysen,somikkevari

fokus.

Pas På: 1) Barefordimængdenafkommunikationkanmåles,

måmanikketro,atmerekommunikationerligmed

bedrekommunikation.

2) Ennetværksanalysevisersymptomerneiorganisa-

tionen.Dissesymptomerkanskyldeskulturen,

ledelsenellerprocesserne.Derforerdetikkenok

bareatændrepårelationerne–manskaletspade-

stikdybereforatændrepådetbillede,derfrem-

kommervedennetværksanalyse.

3) Enanalyseergod,hvisdenviserdetsandebillede.

Detgørennetværksanalyse.Ladderforværemed

atkræveoverraskelserforatopfatteenanalyse

somværdifuld.Måskefungererorganisationenfak-

tiskgodtogsomforventet–ogdetvilanalysen

ogsåvise.

hans thiEl-niElsEn, jyskE bankHusk:1) Skabtryghedomkring,hvadundersøgelsenskal

brugestil.

2) Lavetgrundigtforarbejdeogpilottestforatsikre,

atspørgeskemaetvirker,ogatdetgiverbrugbare

data.

3) Lavenstramtidsplanforudarbejdelseafspørge-

skemaogindhentningafsvar,ogoverholdden.

Ellerskanprocessentrækkeud.

Pas På:1) Undervurderikketidsforbrugettilatudfylde

spørgeskemaet.Detskaberbadwilliorganisationen.

2) Værikkeforfastlåstiforholdtil,hvaddufårudaf

undersøgelsen.Gåpåopdagelseidatamaterialet,

menpassamtidigpåikkeatblivesåforelsketi

dataene,atduheltdrukneridem.

3) Forventikkeatfåserveretsygdommeniorganisa-

tionen.Dufåraleneetbilledeafsymptomerne.

Deterengodideatlyttetilandreserfaringer,førmanselvgårigang.Detoanalytikerevideregiverherderesbedstegoderåd:

Undgå FaldgrUberne

tEMaHVEMTALERMEDHVEM?

37Finansmarts2012 37

Sigermansocialtnetværk,tænkerdeflestepåFacebookeller

Twitter.Mensocialenetværkienorganisationellervirksom-

hed handler om de forbindelser, der skabes, når medarbej-

dernekommunikerermedhinanden.Skaldennetypernetværk

analyseres, samler man normalt data fra alle medarbejdere

genneminterviewsellerspørgeskemaer.

Netværksanalysen er som metode præget af input fra

blandt andet sociologien, fysikken, matematikken, og biolo-

gien. Teorierne udvikles fortsat, men helt konkret bruges

metoderneogså ipraksisverdenover.HerhjemmeharRigs-

politietanalyseretnetværkbagbandekriminalitetogprostitu-

tionsmiljøer,ogefterretningstjenesterneanalysererterrorist-

celler. Medierne inddrager netværksanalyser som en del af

den undersøgende journalistik – og i de senere år er også

danske virksomheder begyndt at undersøge, hvordan de

usynligenetværkbinderorganisationensammen.

Udgangspunktetkanværeenbekymringfor,omvirksom-

hedeneropdelti”siloer“,derikkesamarbejdertilstrækkeligt.

Men analyserer man kommunikationen og samarbejdet i en

virksomhed, viser det sig ofte, at man kommunikerer langt

mere,endman forestiller sig, fortællerChristianwaldstrøm,

ph.d.oglektorvedAarhusUniversitet.Christianwaldstrømer

ekspert i netværksanalyse. Han skrev ph.d.-afhandling om

emnet og er ved siden af forskerstillingen partner i firmaet

Unilyze,derharspecialiseretsigiatanalyseresocialenetværk

ivirksomhederogorganisationer.

”Initiativet kommer for det meste fra ledelsen, men net-

værksanalysenerlangtfrakunetledelsesværktøj.Jegoplever

ofte,atledelsenfårenheldelattænkeover,mensmedarbej-

derne som regel tager meget positivt imod resultaterne“,

sigerChristianwaldstrøm.

Forskning i stressHanpegerpå,atanalysenskaberklarhedogdervedkanvære

medtilatfåplaceretetansvar.

”Resultaternevenderofteopognedpåtingene,såderfor

eksempelkommerfokuspå,atansvaretforvidendelingenikke

ligger hos den enkelte medarbejder, som man har forestillet

sig. Måske er der incitamentsstrukturer, der hæmmer, man

kanværeplaceretpåenuhensigtsmæssigmåde,ellermåske

erderikkefraledelsenssidenokfokuspåvidendeling“.

og måske kan vi snart få endnu flere gevinster ved at

studereansattesinternekommunikation.Christianwaldstrøm

erfortidenmidtietforskningsprojekt,somgennemføresmed

en kollega fra Aalborg Universitet. Baseret på netværksdata

fra en stor dansk videnvirksomheds medarbejdere forsøger

manatskaffenyvidenom,hvadderforårsagerstress.

”Vivilpopulærtsagtfindeudaf,omstresssmitter“,siger

Christianwaldstrømogunderstreger,atmanvedmeget lidt

om,hvorfornoglefårstress,mensandreikkerammes.

”Man har forklaret stress ud fra noget mekanisk – nogle

kanikketåleatblivebøjet,menknækker.ogmanharforklaret

detudfranogetmereoverordnet,foreksempelsamarbejds-

klimaet.Viprøverat læggeosmidtimellemogvilforsøgeat

forudsige, hvilke personer – i forhold til deres kommunika-

tionsmønstre, der er særligt udsatte for at udvikle stress-

symptomer“.

Efter planen skal projektets resultater publiceres sidst på

året.n

AfTommyKaas,freelancejournalistFoto:MartinDamKristensen

Socialenetværkienorganisationhandleromrelationermellemmennesker,derkommunikerersammen

Ikke et ord oM Facebook

”analyserer man KommuniKationen og samarbeJdet

i en virKsomhed, viser det sig oFte, at man Kommuni-

Kerer langt mere, end man Forestiller sig“, siger

christian Waldstrøm.

38 Finansmarts2012

globalt

AfElisabethTeisenet@finansforbundetIllustration:MikkelHenssel

finanssektoren bliver i øjeblikket styret af de helt forkerte menne-sker. Ikke fordi de er idioter, men fordi det i tre årtier har været et succeskriterium at få forretningen til at vokse ved at påtage sig risici. “,

ProfessorPeterHahn,CityUniversity,iFinancialTimes

citi i kina

Citigroup er den første vestlige bank, der har

fåetlovtilatudstedekreditkortiKinaisiteget

navn.CitivandtforalvorfodfæsteiKinaijanu-

ar, da koncernen fik tilladelse til at åbne for

værdipapirhandel og generel licens til at drive

investeringsbankijointventuremeddetShang-

hai-baserede orient Securities, og nu altså en

nymilepæl.

Markedetforkreditkort iKinaervoksetko-

lossalt idesenereårefteren langsomstartpå

grund af manglende infrastruktur. I september

var der udstedt 268 millioner kreditkort ifølge

Financial Times. Det var fem gange niveauet i

2006. Citi vurderer, at vækstpotentialet er

enormt, i takt med at flere og flere handlende

acceptererkort.

Kortbaserede transaktioner voksede mere

end50procentbaseretpåværdii2009til10,4

trillionerRMB(1,2trillionerdollar).

Citifikomkring8milliarderdollariindtægter

fraforretningermedprivatkunderiAsieni2011

– det er cirka en fjerdedel af alle koncernens

privatkundegenererede indtægter. Den har 46

afdelingeriKina.

Fortsat dystrE tidEr

Detsersortudforverdensinvesteringsbanker.

Demånoteresigdramatiskefaldiindtjeningen

i2011,ogdetbliver ikke stortbedre i2012

ifølge ugemagasinet The Economist. også de

ansattegårhårdetiderimøde,hvisdeoverho-

vedetkantællesigblandtdeansattelængere.

The Economist citerer Credit Suisse for at

forudseetfaldiindtægternefraathandlemed

obligationer, valuta og råvarer på 43 procent i

Europai2011,oganalytikerefraCitigroupfor-

udser, at de vil falde yderligere 10 procent i

2012.

Rygmarvsreaktionen er at skære job bort.

AlleredeioktoberforudsåCEBR,etmakroøko-

nomisk konsulentbureau, at 27.000 job ville

forsvinde iCity i2011,såantalletafansatte i

Londonsfinanskvarterkomtilbagepåniveauet

fra 1998, og en anden analytiker har regnet

sammen, at de 16 største investeringsbanker

har reduceret deres medarbejderstab med

26.600globalt.

De,derersåheldigeatbeholdejobbetiLon-

don,måifølgesammeCEBRsederesbonusord-

ningerbeskåretmed38procentiår–hermed

erdepåentredjedelafdetniveau,bonusserne

havdeførfinanskrisen.

En dEtronisErEt adElsMand

Detskerikketit,mendetsketeidenforgangne

måned.DensidstedagijanuarfikFrederikAn-

dersonGoodwinbeskedpå,athansadlingblev

trukkettilbage.

Frederik Anderson Goodwin, i de senere år

bedrekendtsomSirFredGoodwin(nubareFred

Goodwin),vardentidligereadministrerendedi-

rektørforBankofScotland(RBS).

Idenegenskabstodhanispidsenforbankens

enorme–oghalsbrækkende–ekspansionsiden

år2000,blandtandetmedopkøbetafdenen-

gelske konkurrent Natwest og hollandske ABN

Amro.I2004blevhanadletforsinefortjenester

idenfinansiellesektor.

Mendetvarenekspansion,deri2008nær

kostedeRBSlivetmeddetstørstetabiengelsk

virksomhedshistorie på 24 milliarder pund og

med enorme omkostninger for de engelske

skatteborgere,derstadiggiverefterdønningeri

den engelske økonomi. Sideløbende nægtede

hanatgiveafkaldpåsin17millionerpundstore

pension.Detførtetil,athanpålinjemedRumæ-

niens tidligere diktator, Nicolae Ceausescu, og

Zimbabwesdiktator,RobertMugabe,blevstrø-

getafadelslisten.

39Finansmarts2012

HvorvimåskeiEuropaharlulletosindienhistorie

om,atkrisenkomfraUSAogamerikanskeudbydere

afsubprimelån,tydermegetpå,atdeneuropæiske

gigantDeutscheBankharspilletenganskebetyde-

ligrolleisubprimekrisen.

DerSpiegelafdækkerheledenartigehistorieom

denkulturrevolution,bankenmåtte igennemforat

bliveenafverdensstørsteinvesteringsbanker.

I1994blevDeutscheBankvejetogfundetfor

lettilatvaretageopgavenmeddenstørsteprivati-

seringsbølge i efterkrigstidens Tyskland. opgaven

gik til Deutsche Banks fortrydelse til Goldman

Sachs.SidenerDeutschekommetefterdet.

I 2007 var den blevet en af verdens største

investeringsbankerogdentredjestørsteudbyderaf

pakkede boliglån, kun overgået af ... ak, ja, Bear

StearnsogLehmanBrothers. Idenbusinesshavde

den overhalet både Morgan Stanley, Merill Lynch,

JPMorganChaseogGoldmanSachs.Chefarkitekten

var:AnshuJainmedschweizerenJosefAckermann

somgodfather.

Netopdeproduktererårsagentil,atdenameri-

kanskestatnuharanklagetDeutscheBank forpå

falsk grundlag at have sneget sig til amerikanske

statsgarantier.Erstatningskrav:Enmilliarddollar.og

titlen på den amerikanske stats anklageskrift er

netop:”UnitedStatesofAmericaagainstDeutsche

Bank”.

Denanklageerikkedeneneste.Deamerikanske

lærerespensionskasseanklagerbanken,metalarbej-

dernes fagforening og San Fransisco andelskasse

meldersigikoret.Detamerikanskebørstilsyn,SEC,

undersøger komplekse værdipapirhandler, som

bankenskalhavemanipuleret til fordel forhedge-

fondmilliardærenJohnPaulson,ogiapriliåroffent-

liggjorde senatet sin undersøgelse af årsagerne til

finanskrisen, som eksplicit fremhævede Deutsche

BanksogGoldmanSachs’centralerollerikrisen.

også den tidligere forretningsforbindelse med

det fortryllende navn Loreley Financing har meldt

sig på banen med et krav på 439 millioner dollar

(bagdetkravgemmersigkravetfradenoffentligt

ejede Kfw-bank, der måtte redde IKB, den tyske

industribankoggrundlæggerafLoreley,frakonkurs

– indviklet historie, der kunne have overskriften

”Forbundsrepublikken Tyskland mod Deutsche

Bank”).

Sidstmenikkemindstanklagergræsrødderover

heleUSAbanken forat ladehuse forfaldeoghele

kvarterer forslumme efter at have sat de dårlige

betalerepågaden.

FåvarsomDeutscheBankvikletindidetameri-

kanske boligmarked, finanskrisens ”Ground Zero“.

DetstartedemedopkøbetafNewyorker-storban-

kenBankersTrust i1998.AnshuJain,afmedierne

kaldt finansverdenens George Clooney, blev to år

efter gjort ansvarlig for Global Markets, hvor han

skruer en maskine sammen af komplekse finans-

produkterbaseretpådetamerikanskeboligmarked.

I starten med milliardgevinster som resultat, og

efterhånden forretninger for 128 milliarder dollar.

Ifølge Der Spiegel bliver CDo’erne pakket, sendt

og solgt som ved et samlebånd med toholdsskift.

Produkternebliverproppetned i halsenpå”CDo-

tosserne“, længe efter at banken selv har indset

risikoenogerbegyndtatforsikresig–hosAIG.AIG,

der,dahelemarkedetkollapser,må reddesafden

amerikanske stat. Deutsche Bank bliver en af de

banker,derprofiterermestafredningsaktionen.12

milliarderdollarmåUSAhosteopmedforatdække

dentyskebankstab.

Ikkenogenkønhistorie,menDeutscheBanker

kommet forholdsvis godt gennem finanskrisen,

økonomiskomendikkemoralsk,vurdereugemaga-

sinet.

AnshuJainharforståetathandlehurtigtogre-

solut og tilpasse sig et meget foranderligt finans-

system. Men de forskellige sager kan blive en

belastning–ogsåøkonomisk./ et

UnderdendramatiskeoverskrifthængerugemagasinetDerSpiegelDeutscheBankogspecieltbankensformodentligkommendeadministrerendedirektør,AnshuJain,grundigttiltørre

usa Mod dEutschE bank

40 Finansmarts2012

Halvandentime.Sålængeventededeto23-årige

finansbachelorerLarsKrogogMortenBækhøjJør-

gensenpåatmødedereskontaktpersoniTanzanias

finanscentrumogmillionbyDaresSalaam.Dakon-

taktpersonen endelig dukkede op, var der ingen

undskyldning eller beklagelse. Det var nærmere

businessasusual.ForiTanzaniaerventetidendel

af hverdagen. Som dansker med fuld fart fremad

skalmanligevænnesigtilHakunaMantata-men-

taliteten, som er swahili for ingen bekymringer,

ingenproblemer.

”Dettanzaniskefolkharetmegetafslappetfor-

hold til mødetid. Hvis du har aftalt et mødetids-

punkt klokken 10.00, kan klokken nemt blive 11

eller12,førmødetstarter.ognårsåkundenkom-

mer,hardenneofteikketagetpengemed,ellerså

erderetandetproblem.Deterbarenoget,dumå

acceptereogsåhåbepå,atduikkevænnerdigalt

for meget til det og begynder med det, når du

kommer hjem“, siger 23-årige Morten Bækhøj

Jørgensen.

Morten Bækhøj Jørgensen og Lars Krog var i

fem måneders ulønnet praktik i et mikrofinansie-

ringsselskabogentanzaniskbank iDaresSalaam

fraaugust2011tiljanuar2012.Deerbeggeglade

for at have været blandt seks udvalgte finans-

bachelorer, som Erhvervsakademi Aarhus sendte

påpraktikopholdiTanzaniaundertonerne”Afrikaer

det nye Kina“. Med sig fik de et unikt og meget

anderledespraktikophold,de ikkevillehaveværet

foruden.

med gangstere på kundebesøgønsketomatoplevedetsandeTanzaniaogbruge

så meget tid ude hos kunderne som muligt fik

MortenBækhøjJørgensentilfuldeopfyldtimikro-

finansieringsselskabet Tujijenge. Hovedessensen i

mikrofinansieringerovervågningafkunder.Banken

udbyder både individuelle lån og gruppelån, hvor

15-30tanzanieregårsammenomatlåneetbeløb,

somgruppen ifællesskabhæfterfor.ogdetfun-

gererrigtiggodt.

EtfemmånederspraktikopholdiTanzaniasfinanscentrumietmikrofinansieringsselskabogendanskinspireretbankgavLarsKrogogMortenBækhøjJørgensenetuniktindblikidenafrikanskekulturogmentalitet,deikkevillehaveværetforuden

når arbEjdEt ikkE bEtydEr alt

praKtiK i aFriKa

AfBeritVilladsen,bv@finansforbundet.dkFoto:MartinDamKristensen

billedet tv.

niKlas møller hansen og morten

bæKhøJ Jørgensen omgivet aF deres

Kolleger i aFdelingen For individuel-

le udlån i miKroFinansierings-

selsKabet tuJiJenge.

billedet th.

23-årige morten bæKhøJ Jørgensen

til Kundemøde med aFdelingen For

gruppelån i tuJiJenge.

41Finansmarts2012

”Vi blev meget positivt overrasket over mikro-

finansieringsselskabet, og hvordan det fungerer.

Dogerdetstadigvæk lidtgammeldags,dameget

afarbejdetforegårihånden,hvilketogsågør,atder

ligger filer og mapper over kunder overalt“, siger

MortenBækhøjJørgensen.

Morten var tilknyttet to udlånsafdelinger og

havde typisk 3-4 kundebesøg i løbet af en dag.

Antallet af besøg afhang af, om besøget var et

opfølgningsbesøgelleretbesøg,hvordebankan-

satteisamarbejdemedetlokaltberygtetinkasso-

firmaskulle inddriveværdier.Detsidstnævntevar

enheltsærligoplevelse.

”Lederenaf inkassofirmaet ligner lidtgangster-

karakterenwesleySnipesdogmedlidtsiddendepå

maven. wesley og hans folk er berygtede i byen.

Ikkefordideerstoreogfarligeatsepå,fordeter

de ikke.Menmerefordidetiltidererrespektløse

overfordem,deerudeved.Hvisfolksidderogspi-

ser,nårdekommer,kandefindepåattagenogetaf

maden eller snuse rundt i fryseren. Men de kan

ogsåværehøfligeogbrugeventetidenpåathjælpe

huspigenmedatpillebønnerellernoget lignende,

så helt onde er de ikke. Men folk ved, at når de

kommer,erdetbarebedstatbetale,ogdetgørde

somregelogså“,sigerMortenBækhøjJørgensen.

Fælles for mikrofinansieringsselskabets kunder

er,atdeerfattigeogikkeharkreditværdighednok

til at låne idenormalebanker.Nårdekommer til

Tujijenge, får de fleste nye kunder et kursus i det

lån,deervedatoptage.Flereafdenyekunderved

nemlig ikke, hvad det vil sige at have et lån og

betalerenterogoverholdeterminer.

Langtstørstedelenafgruppelånemedlemmerne

iTujijengeerkvinder,menskønsfordelingenermere

lige blandt de individuelle lånere. Ifølge Morten

skyldes den skæve kønsfordeling blandt gruppe-

lånerne, at mange mænd er flove over at låne

pengeforankvinder.

svært at blive erhvervskundeI de normale banker er kønsfordelingen blandt

kundernemere jævn.Det fortællerfinansbachelor

Lars Krog, som sammen med en medstuderende

harværetipraktikierhvervs-ogkreditafdelingeni

CRDBBankshovedkvarter iDaresSalaam.CRDB

Bank (Corporate Rular Development Bank) blev

grundlagt i1996afDanidaefterdanskforbillede.

BankeneridagenafTanzaniasstørsteogsamar-

bejderblandtandetmedDanskeBankogNordea.

Kreditvurderingen i CRDB Bank er ifølge Lars

Krog en del skrappere end i danske banker.

Erhvervskunderne skal således stille op mod 200

procent af den forventede salgsværdi i sikkerhed.

Derudoverbrugererhvervsafdelingenmegettidpå

atgennemgåvirksomhedensofficielledokumenter

og sikre sig, at de ikke er falske. Lars’ afrikanske

kolleger i erhvervsafdelingen er meget veluddan-

nede.Deharoftearbejdetiudenlandskebankerog

harsomminimumenkandidatuddannelse.

Størrelsen på kontorerne i erhvervsafdelingen

angiver,hvor langtoppeihierarkietdeansatteer.

Rollerneerklartdefinerede.Somfinansbachelorfik

Lars ikke lov til at deltage i kundemøderne. Det

gjorde kun de højtstående bankansatte. Møderne

foregår oftest på swahili. Dokumenthåndteringen

er imidlertid engelsk. Til glæde for Lars, som

fik et værdifuldt indblik i forretningsgangene

omkring kredithåndteringen ved at studere do-

kumenterne på de igangværende og afsluttede

businesscases.

Kolleger og konkurrenterHierarkietiafdelingenpåvirkedeikkedetkollegiale

sammenhold. Kollegerne ville gerne diskutere de

forskellige cases med de danske finansbachelorer

og var meget hjælpsomme. Det var imidlertid

sværereatladehjælpengådenandenvej.

”Endagtilbødjegathjælpemedatlavenøgle-

tallenetilencase,derikkevarlukketendnu.Detgik

ikkesågodt. Jegkunnehurtigt fornemmepåmin

kollega,atdetskullejegikke.Hankunneikkehånd-

tereatgiveenopgavefrasig,menschefensådet.

Detvarhansopgave,somhanhavdefåetafche-

fen,oghanhavdestyrpådet“,sigerLarsKrog.

➼

42 Finansmarts2012

praKtiK i aFriKa

➼

Skandinaver og europæere er

generelt vellidte i Tanzania. Men

det betyder ikke, at du som dan-

skerbliverbehandlet somen ind-

født. Hvide mennesker bliver helt

naturligt forbundet med penge i

Tanzania.Detfikdedanskefinans-

bacheloreratoplevevedflere lej-

ligheder.Denmestubehageligevar

etrøveriidethus,hvordeboedei,

hvor flere blev bagbundet og fik

fratagetallederesejendele.Røve-

rietresulteredei,atantalletafsik-

kerhedsvagtervedhusetomnat-

tenstegfraentiltre.

Den20kilometerlangekøreturi

bil til og fra arbejde kunne også

væreenudfordring.Dettognemt

totimeratkommefremogtilbage

på grund af dårlig infrastruktur

samt diverse geder og får på

vejene. Politiet var også en hin-

dring. De danske finansbachelorer

blevfleregangestoppetafpolitiet,

somtruededemmedattagedem

medpåpolitistationen,hvisikkede

betalteenbødepå30-100kroner.

Selvom de ingen lovovertrædelse

havdebegået.Defandtdogsenere

ud af, at der var tale om en tom

trussel.Dadeendagindvilgedeiat

følgemed,lodpolitibetjentendem

slippe med 5 kroner. På de lokale

benzinstationer og barer skulle

danskerne også være opmærk-

somme.

”Desnyderforetgodtord, lige

såsnartdekanse,atduerhvid.På

benzinstationen kunne de godt

snyde os ved at lade som om, de

fyldte benzin på. Det var det

sammepåenbar.Jegbetaltealdrig

det samme for en øl”, fortæller

LarsKrog.n

korruption Er En dEl aF hvErdagEn

Detanzaniskebankansatteermegetgrundigei

deresbankarbejde,ogdetgør,attingenetager

lidtlangtid.Menbankernehartilgengældogså

åbentomlørdagen,hvilketbetyder,atdetanza-

niskebankansattegenereltarbejderflere timer

end danske bankansatte. Ifølge Lars er en

arbejdsugepå60timerikkeualmindelig.Arbej-

detbetyderdogikkealtiTanzania.Tværtimod.

”Tanzanierne vil kun arbejde til dagen og

vejen.IEuropakanviikkefånok.Jeghørteom

enfarmer,somvarsågladforsinearbejdere,at

hangavdemlønforhøjelse.Detresulteredei,at

de holdt en ekstra fridag. Så de skal lige ville

detforatblivedetnyeKina.Potentialeterder,

mendererlangvejigen“,sigerMortenBækhøj

Jørgensen.

De to finansbachelorer er i dag tilbage på

skolebænkeniAarhus.ogdeskalikketilTanza-

niaforeløbig.Deermættetpåoplevelseroghar

umiddelbartsværtvedatsederesfremtidligge

ienafrikanskbank.LarsKrogvildogikkeude-

lukke Tanzania,hvisderkommeret interessant

jobtilbudierhvervs-oginvesteringsbranchen.n

de to Finansbachelorer morten bæKhøJ

Jørgensen og lars Krogs praKtiKophold i

tanzania gav dem en oplevelse For livet

og et indbliK i en meget anderledes Kul-

tur og mentalitet.

NYNY MASTER IFINANCIAL MANAGEMENTLandets første Master i Financial Management medfokus på finansiel ledelse

En efter- og videreuddannelse målrettet ansatte, der arbejder med finansielle problemstillinger. Uddan-nelsen udbydes som en overbygning til en eksisterende HD- eller kandidatuddannelse og henvender sig derfor ikke kun til medarbejdere i finansielle virksomheder, men også til f.eks. økonomichefer, regnskabschefer, controllers, revisorer og advokater.

Master i Financial Management sætter de studerende i stand til at træffe finansielle beslutninger på højeste ledelsesniveau, ligesom de bliver i stand til at se og udnytte strategiske og ledelsesmæssige muligheder med henblik på at skabe innovative løsninger. Samtidig bliver de studerende en del af et solidt fagligt netværk, der giver mulighed for sparring, idéudveksling og stor personlig udvikling.

Tilmeld dig på www.financial-management-master.au.dk

Scan koden og skyd genvej til uddannelsens hjemmeside

Kom til informationsmøde og hør mere om uddannelsen:

KØBENHAVN 6. marts 2012AARHUS 7. marts 2012

NYUDDANNELSE

Master

44 Finansmarts2012

regulering

r eglerneersåmangeogsåforskelligartede,atingen

hævder, at de har det fulde overblik over konse-

kvenserneafreguleringenafdenfinansiellesektor.

Mensikkerterdet,atisærkapitalkravsdirektivet,derogså

gårunderdetcharmerendenavnCRDIV(CapitalRequirement

Regulation and Directive IV), ændrer vilkårene ved at stille

meget større krav til kapitalgrundlaget, kvaliteten af det og

til likviditeten.Selvomdet ikkeervedtagetendnu,erdetså

tætpåatblivedet,atbankernealleredenuarbejderpåatleve

op til det i håb om at gøre sig lækre for investorerne. Det

forventesatblivevedtagetindenudløbetafdetdanskeEU-

formandskab,gældendefra2013,menmedenlangsomind-

fasning,derslutteri2019.

Perspektivet er bedre polstrede banker, der kan modstå

rystelserog trækpå likviditetenudenatgå i knæ.Mendet

betyderogså,atprodukternebliverdyrere.Kundernekommer

til at betale mere. omsætningen og forretningsomfanget vil

falde.Destørsteerhvervsvirksomhederviltytilerhvervsobli-

gationeristedetforatgåtilbankerne,nårdeskalfinansiere

sig.Bankernevilfåbehovforfærremedarbejdere.

Kun de juridiske afdelinger og complianceafdelinger (der

kontrollerer,atvirksomhedenleveroptildeøkonomiskekrav)

vil vokse. Konsolideringen i sektoren vil tage til, fordi nogle

bankerfårproblemermedatindfrikravene.Detvilyderligere

gåudoverantalletafansatteisektoren.Kort,omendikkeså

godtfordem,derarbejderder:Ensektorpåskrump.

juristEn: Et paradigMEskiFtAdvokat Michael Camphausen fra LETT tøver ikke med at

kalde det nye reguleringsregime for et paradigmeskift. Han

harnetopforsvaretsinph.d.-afhandlingomreguleringafpen-

geinstitutter,ogisinundersøgelseafbanklovgivningensiden

denførstesparekasselovfra1880finderhandetpåfaldende

ogmegetoverraskende,atfinansielstabilitetisamfundsøko-

nomisk perspektiv stort set aldrig har været nævnt som et

motivforatregulerebankernesvirksomhed.

Det handlede om at beskytte indskyderne og sikre lige

konkurrencevilkårforbankerne.Nuderimoderfinansielstabi-

litet blevet det ultimative hensyn. Endvidere hæfter han sig

ved,atdenyekravtilbankerneskapitalmedvidere(CRDIV

baseretpåBasel3)fraEU-Kommissionenindeholderbådeet

direktiv og en forordning. Forordninger har ikke før været

brugtpådetteområde.Konsekvensenafenforordninger,at

den gælder direkte i det enkelte land. Den skal ikke først

implementeresidansklovgivning.

FokuseridagmedEU-Kommissionensomdrivkraftændret

framikrotilmakro.Manopdagede,atdefinansiellevirksom-

hedersgørenogladenhavdestoreffektpåsamfundsøkono-

mien,ogatdetvarvigtigt ikkeat tabehensynet til indsky-

derneafsyneogisæropprioriterehensynettildenfinansielle

stabilitet.

”Det betyder dog ikke, at ’den bæredygtige vækst’ har

AfElisabethTeisenet@finansforbundet.dkIllustration:MikkelHenssel

Reguleringsætternogleafgørendenyerammerforatdrivefinansielvirksomhed.Læsher,hvordansekseksperter,interessenterogaktørervurdererreguleringen

En sEktor på skruMp

➼

45Finansmarts2012

46 Finansmarts2012

regulering

overtagetheledagsordenen.Manharikkeopgivetdetfinan-

sielleindremarked.Jegvilsnarerekaldedetenrevitaliseringaf

det indre finansielle marked, hvor politikerne fortsat har øje

forbalanceringenafhensyn.Deved,atdenfinansiellesektor

ligger i top,nårdetgælder innovation.Bankerneharenhelt

central betydning for udviklingen af samfundet. Uden dem

havdevialdrigklaretudviklingenfra landbrugssamfundover

industrisamfundtilservicesamfund.Deterdem,derforvalter

ogdistribuererkapital,ogdeersomsådanenkrumtapiudvik-

lingen”,sigerMichaelCamphausen.

oghanbemærkersamtidig,atdermeddetusindvisafnye

siderlovgivningvilblivemasserafarbejdetiljurister.

”Viserenheltnyudviklingindenforbankjuraen.Hvorden

klassiske bankjura beskæftigede sig med forholdet mellem

kunde og bank, sker der nu en hastig udvidelse mod at

beskæftige sig med bankernes mere strukturelle forhold og

medforholdetmellembanker,statogtilsyn”.

virksoMhEdEn: soM Et økologisk systEM”Det er den største ændring af rammebetingelserne for at

drivefinansielvirksomhed,viharsetsiden1930’erne.Deter

voldsomtkomplekst,deterstort,indvikletogsværtfordøje-

ligt“,sigerunderdirektøriNykreditJesperBerg,dersomchef

med otte medarbejdere primært er sat til at forholde sig til

reguleringenogdenskonsekvenserforNykredit.

”DerermegetfåmenneskeriEuropa,derforstårdethertil

bunds.Hvadbliverkonsekvenserneafdeenkeltetiltagogikke

mindst samspillet mellem dem? Det er som et økologisk

system,hvorduikkekanoverskue,hvilkearterderoverlever,

nårdusprængerentunnelogbyggerendæmning.Menderer

ingentvivlom,atdennyereguleringfårbetydeligeffekt“.

Han understreger dog også, at det er nødvendigt med

mereogbedrekapitaloginternationalelikviditetsregler.Men

deteringengratisfrokost.

”Deøgedekraverimplicitenøgetskat,dergiverstigende

priser.ogvived,hvaddersker,nårskattenpåøl,sodavandog

vinstiger.Danskernekørersyd forgrænsen.Pengenefinder

andreveje.omsætningenfalder,ogdetvilhavekonsekvenser

forbeskæftigelsen“,sigerJesperBerg.

En af de helt store udfordringer for Jesper Berg og hans

ottemedarbejdereharværetdiskussionenaf,omrealkredit-

obligationererligeså”gode“somstatsobligationer,nårban-

kerne skulle leve op til nye kvaliteter i kapitalkravene. Det

danske realkreditsystem er stort set ukendt i udlandet, og

langt hen ad vejen var man skeptisk over for noget, der

lugtede så meget af boligmarked. Det har muligvis hjulpet

lidt,atmanefterfølgendeogsåharmåttetrevideresynetpå

statsobligationer.

”Reguleringsdebatten startede i G20-regi, der tog

udgangspunkt iverdensstørstefinansiellevirksomheder.Via

EUskaldetgørestillovgivning,derpassertilomkring8.000

europæiskebanker.Deterikkelet,ogsletikkeforos,derer

lidtskæve.Vifølte,atvisomobelixvarstærke,menikkepas-

sedeheltindiRomerriget.Detdanskefinansiellesystemville

ikke hænge sammen, hvis realkreditobligationer ikke blev

accepteretfuldtudsomlikviditet.ForNykreditvardetknald

eller fald for Nykredits forretningsstrategi med ønske om at

blivebank“,sigerJesperBerg.

Det ser dog nu ud til, at problemet er løst. Danmark får

populærtsagtmulighedforatbevise,atrealkreditobligationer

ersikrepapirer,ienobservationsperiodefremtil2015.Bliver

systemet ved med at være stabilt, vil det få lov til at køre

videremedminimalindblandingfraEU.

øgede kapitalkrav kommer til at koste. om de negative

effekter på bruttonationalproduktet overgår, at den større

stabilitetvilgivefærrekriser,vilJesperBergikkespåom.

➼

”Det er som et økologisk system, hvor Du ikke

kan overskue, hvilke arter Der overlever, når nu

sprænger en tunnel og bygger en Dæmning“.JesperBerg,underdirektøriNykredit

47Finansmarts2012

”Effekterne vil nok være meget situationsafhængige. Hvis

stemningenblivervedmedatværesur,aktiemarkedetnega-

tivtogtillidenlille,detvilsigeingenkapitaludvidelserogingen

funding,vildetværesværtatkommeudenomat reducere

balancen.Ligenumanglerdestørsteeuropæiskebanker500

milliarder euro i kernekapital og 3-4.000 milliarder euro i

funding”.

ogJesperBergreferererkonsulentbureauetMcKinseyfor

etgætpå,atmanmå indstillesigpå,ategenkapitalforrent-

ningenkommertilat liggeetgodtstykkeunderde15pro-

cent,somNordeasChristianClausennuhargjorttildetmagi-

sketalisektoren.10procentvilværeetmererealistiskbud.

FinansrådEt: tiMingEn kunnE værE bEdrE”Banenerlavetradikaltom,ognyreguleringhardømtnogle

forretningsmodeller ude – som for eksempel at funde sig i

pengemarkedetoglåneudtildevelopere.Detharlangthenad

vejen været godt og nødvendigt“, siger underdirektør Søren

Gade,Finansrådet.

ogsåhanfremhæverCRDIVsomdetstoredyriåbenba-

ringen,sommeddetsstramningerafkapitalkravognyelikvi-

ditetsreglervilfordyrebankvirksomhed.

”Der er dog flere andre ting i pipelinen, som vi venter

spændt på, og som kan have store konsekvenser. Det er

revisionenafMiFID-direktivetfra2007,derregulererværdi-

papirområdet, og EMIR (European Market Infrastructure

Regulation),derlæggeroptilenstrammerereguleringafderi-

vathandelen som renteswaps og terminsaftaler, de såkaldte

oTC-derivatforretninger”.

og såerderheleopstramningen fraFinanstilsynets side,

somerdendanskevinkelpåregulering.

”Reguleringenkosterbranchenpenge.Mendetersværtat

gættepåomfanget.Vikanbarese,atdetkostededendanske

finansielle sektor trecifrede millionbeløb at implementere

MiFID i 2007. De interne kontrolprocedurer er strammet

væsentligt op. Der er rustet op i juridiske afdelinger og i

complianceafdelinger.Derermangeflerekravalleredenu,og

derkommerflere“,sigerSørenGade.

Mendeterogsåvigtigtforhamatundresteg,atdenfinan-

siellesektorbakkeropomdetmesteafdennyeinternationale

regulering.Blotkunnetimingenværebedre,såfinansmarke-

derneikkeforstærkedeenrecession,menarbejdedemodden.

ogSørenGadeerikketilfredsmed,atFinanstilsynetoveni

internationalestramningerfølgeropmedyderligerestramnin-

gerfornationalepengeinstitutter,somforeksempelnyened-

skrivningsregler,risikomærkningafinvesteringerogoffentlig-

gørelseafindividuellesolvensbehov.

”Det er en utilfredsstillende situation. Der bør være en

acceptogerkendelseaf,atviharetindremarkedmedfælles

betingelser“,sigerSørenGade.Atkravenevilspeedekonsoli-

deringenop,synesSørenGadeikkeatværeitvivlom.

”Dervilværepladstilbådestoreogsmåpengeinstitutter,

fordemindreharværetgodetilatløseproblemerneifælles-

skabidatacentralerne,mendeterdaklart,atderblivermange

kravat leveoptil.Etandetvæsentligtspørgsmåler,omvi i

Europavilseenudviklingmod,atkreditgivningentildestore

virksomhederflytterfrabankertilerhvervslivet,idetdevæl-

geratfinansieresigmederhvervsobligationer“.

I USA kommer over 70 procent af kreditten til virksom-

hedernefraandrekilderendbankerne. IEuropaerdet indtil

videreomvendt,menflereforventer,atvivilnærmeosden

amerikanskemodel.

FinanstilsynEt: nyt Fokus på holdbarhEdFinanstilsynet har som få institutioner været udskældt og

undersøgt i krisens kølvand. Udviste tilsynet rettidig omhu?

ogkunnetilsynethavegjortmere forat forhindrekonkrete

sammenbrudsomRoskildeBankogAmagerbanken?

”Før2008arbejdedeviudfraenteoriom,atsektorenvar

bedsttilatvurdererisici,mensåkomkrisensomentsunami

ogrevtæppetvækunderdenantagelse.Såhvorvifør ihøj

gradhavdefokuspå,omtingvarlovlige,harvinumegetmere

fokuspå,omforretningsmodellerneerholdbare,elleromder

bliver taget for store risici“, siger direktør for Finanstilsynet

UlrikNødgaard.

Detharblandtandetudmøntetsig i tilsynsdiamanten,en

model, som sætter tilsynet i system, og som opererer med

grænseværdier for store engagementer, udlånsvækst, ejen-

domseksponering,fundingoglikviditetsoverdækning.

En anden markant ændring i Finanstilsynets virke er en

øgetoffentlighedomkringinspektionsrapporterogprincipielle

afgørelseritilsynet,hvordetdanskefinanstilsynergåetlæn-

gereendandretilsyniEuropa.

”Detvaretstortskridtforos,forfinansiellevirksomheder

erfølsomme,hvisderammespåtilliden,ogviskullejonødigt

forårsageustabilitetpådenkonto.Pådenandensidevilledet

jo kun have været rimeligt, hvis kunder og aktionærer i for

eksempelRoskildeBankhavdevistbesked.Vivarselvspændte

på,omdetfungeredeipraksis,menvierrigtiggodttilfredse.

offentlighed virker disciplinerende og skaber tiltrængt gen-

nemsigtighed, og vi har været forskånet for tilfælde, hvor

udviklingenerløbetosafhænde“,sigerUlrikNødgaard.

Dererogsåkommetenheltandenkulturom ledelserog

Finanstilsynets mulighed for at afsætte dem, hvis de ikke

vurderesegnedeellerhæderlige(fit&proper).

”Detvirkerstærkt,nårvitilkendegiver,atenpersonefter ➼

48 Finansmarts2012

voresmeningikkebørsiddeiledelsen,ogdetersket10-12

gange, siden bestemmelserne blev indført i slutningen af

2010“,sigerUlrikNødgaard.

Endelig er der etableret et europæisk tilsyn, EBA (The

EuropeanBankingAuthority) istartenaf2011,hvordetid-

ligereuforpligtendekonsultationermellemtilsyneneererstat-

tetafegentlig lovgivning.DeterblandtandetEBA,derstår

fordeårligestresstestafEuropasstørstebanker.

”Jegeroverbevistom,atdetkommertilatbetydemereog

mere.Tendensengårmod,atdeteuropæisketilsynfastlæg-

gerregler,somdenationaletilsynskalefterleve,ogomfanget

afnyeregler,EBAskalfastsætte,erenormt“,sigerUlrikNød-

gaard.

Tilkritikkenaf,atFinanstilsynetpåområderergået læn-

gere end umiddelbart krævet i europæisk sammenhæng,

svarerUlrikNødgaard,atdervarentendenstil,at”detindre

marked“blevendogmatik,derkørtealleandrehensynover,

ogatFinanstilsynetskraversundekrav,derikkeharforhin-

dretudenlandskepengeinstitutteriatkommeindilandet.

proFEssorEn: vi Er koMMEt langt”Jeg tror faktisk, at vi med CRD IV (Capital Requirement

RegulationandDirective IV)erkommetrigtigt langt.Deter

fornuftigeting.Heltoverordnetskalderværeenstørreegen-

kapital,fordideterden,dererenbuffer,nårmantaberpenge,

og likviditeten skal være der, da vi har lært, at likviditet

haroverraskendestorbetydningfordetatdrivebank“,siger

professorJesperRangvid,CBS,dernuersatispidsenfordet

udvalg,derindenudgangenaf2012skalanalysereårsagerne

til krisen og vurdere effekten af de opstramninger, der er

foretaget.

”Fornoglepengeinstituttererdertaleomentredoblingaf

egenkapitalen, for andre en fire- til fem-dobling. Det er en

megetstorøgning,ogfornoglevilderværeproblemermed

atnåderop“.

JesperRangvidtagerdiskussionenom,hvorvidtopstram-

ningerneskerpådetrigtigetidspunkt,megetalvorligt.

”Ienovergangsfasevilvisebanker iDanmarkogEuropa

skærenedpåudlåneneforatopfyldekapitalkravene,ogdet

erselvfølgeliguheldigt,fordetskubberdenforkertevej.Men

nårbestemmelserneerfuldtimplementereti2019,erdetet

bedrebanksystem,vienderudmed“.

Jesper Rangvid vurderer især, at vi er godt på vej med

en regulering, der skal forebygge fremtidige kriser, når der

også kommer bestemmelser om, hvordan man håndterer

nødlidende systemisk vigtige banker, altså banker, der er så

store,atdetkantrueetheltlandsøkonomi,hvisdekrakker.

Detbetyderikke,atmankanreguleresigfrakriser.

”Gennem hele historien har der været økonomiske sam-

menbrud,ogviharikkesetdetsidste.Mendetbetyderikke,

atmanikkeskalforsøgeatmodgådemogsørgefor,atbob-

lerneblivermindre,forsåbliverkrisernedetogså“.

FinansForbundEt: dEr lyttEs til os Finansforbundet har været meget aktivt i hele regulerings-

debatten,bådenationaltogieuropæisksammenhæng.Ifølge

Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen, har det

væretenheltnyogmegetinspirerendebaneatspillepå.

”Førstogfremmesterdet joforhold,derpåvirkersekto-

renslivsvilkårogdermedvoresmedlemmersarbejdsvilkår.Så

jegmener,atdeterenudfordring,Finansforbundetskaltage

op.ogsåhardetværetenspecielsituation,atsektorenhar

væretsåusynligireguleringsdebatten,fordidenharværetså

udskældt.Derforvardetendnumereoplagt,atvitogteten“.

regulering

➼

49Finansmarts2012

vigtig regulering

› CRD IV (Capital Requirement Regulation and Directive IV): Væsentligst om kapitalkrav og likviditet. Forventes vedtaget inden udgangen af det danske EU-formandskab den 30. juni 2012.

› sIFI-regulering: Øgede krav til store systemisk vigtige finansielle institutioner, de såkaldte SIFI’er, herunder øgede krav til kapital, tilsyn med videre. Det arbejde foregår både internationalt i BIS (Bank for international Settlements) og i Danmark, og det forventes, at der fremsættes forslag inden udgangen af i år.

› Ny tilsynsstruktur i Eu: Regler for øget samarbejde og udstedelse af regler i EU (gennemført i 2011).

› Revision af MiFID-direktivet (Markets in Financial Instruments Directive), der regulerer værdipapirmarkedet. Et forslag blev offentliggjort i oktober 2011.

Selvomindsatsenharkrævetstoreressourcer,erdetikkeen

satsning,MichaelBudolfsenharfortrudt.

”Dethardaværetfantastiskatopleve,atderblevlyttettil

os.Detviser,athvismankommermedensolidfagligindsigt,

medkompetencerneiordenogmedstyrpåfacts,såkanman

fåindflydelse.ogsåhardetdaogsåhjulpetmeddeinternati-

onalesamarbejdsrelationer,viharibådeNFU(NordicFinancial

Unions)ogUNI(UNIGlobalUnion),somgiverkraft,nårmaner

høringspart i forhold til EU-Kommissionen og Europa-Parla-

mentet“.

Særlige indsatsområder den seneste tid har været at

kæmpe for det danske realkreditsystem i forbindelse med

CRDIVogforenwhistleblower-ordning.

Hvisikkededanskerealkreditobligationerkunnefålovtilat

tællemedpå linjemedstatsobligationer,nårkapitalgrundlag

oglikviderskullegøresop,villedetgåhårdtudoverdetdan-

skefinansielle system,overdedanskeboligejere, sætteden

danskeøkonomiunderpresogisidsteendeogsågåudover

beskæftigelsenisektoren.

Indførelsen af en whistleblower-ordning, hvor det skal

væremuligtanonymtatmeldeindtilenmyndighed,hvisder

foregåruregelmæssighederietpengeinstitut,erenstorsejr

forforbundet(seartiklenpåside12).

Menderermereatkæmpefor.AktuelterMichaelBudolf-

sen optaget af de kommende bestemmelser om Corporate

Governance,derblandtandetskalsikre,atdererkompeten-

cerogdiversitettilstedeibestyrelserne.

”Deterutroligvigtigt,atallebestyrelser isektorenarbejder

med kompetenceniveau – men også forskellighed, så de

enkelte bestyrelsesmedlemmer ikke ligner hinanden for

meget.Hvertenkeltmedlemskalværeklarover,hvaddeter,

han eller hun kan bidrage med til bestyrelsen. Bestyrelserne

skalvide,hvaddeterforenbutik,derdrives,oghvilkebehov

bankenhar“.

ogsådenyekapitalkraviCRDIVoptagernæstformanden.

”Pådenenesidenerdetjosværtatargumenteremod,at

determegetgodtmedhøjerekapitalkrav,menhvismankig-

gerpådepengeinstitutter,derergåetnediDanmark,erde

primærtgåetnedpågrundafenelendigkreditpolitik.Mere

kapitalalenehavde ikke løstderesproblemer“,sigerMichael

Budolfsen, der sidder i Steering Group i UNI Europa Finance

ogiManagementBoardiNFU.n

”Det har Da været fantastisk at

opleve, at Der blev lyttet til os.

Det viser, at hvis man kommer

meD en soliD faglig inDsigt, meD

kompetencerne i orDen og meD

styr på facts, så kan man få inD-

flyDelse“.MichaelBudolfsen,næstformandiFinansforbundet

Stil Skarpt på din udvikling

F KUSO

Finansforbundet FOkuS er den nye, samlede betegnelse for alle arrangementer i Finansforbundet-regi. Fællesnævneren er kurser, seminarer, gå-hjem-møder og netværk, der klæder dig på fagligt og personligt.

Finansforbundet FOkuS er derfor din indgang til uddannelses- og arrangementstilbud med udgangspunkt i dig som medarbejder i den finansielle sektor – uanset om du arbejder med f.eks. rådgiv-ning, it, forretningsudvikling eller er leder.

i Finansforbundet FOkuS finder du nemlig gode tilbud til alle arbejdsområder i sektoren. Bliv inspireret i kalenderen overfor og hold dig løbende opdateret på nogle af de mange andre tilbud på finansforbundet.dk/fokus

Bliv en bedre forhandler og få mere ud af din MUS og lønsamtale Silkeborg 6. marts og Odense 17. april + den 24. april 2012

iPad/iPhone Supporter København 13. marts og Aarhus 14. marts 2012

Styrk din personlige gennemslagskraft København 14. marts og Koldingfjord 12. september 2012

Temadag for ledere: Ny som leder i Finanssektoren Børkop 21. marts og København 30. april 2012

Undgå stress og opnå kvalitet og fokus i din hverdag Kobæk Strand 23. - 25. marts 2012

Slap af og nå det hele Silkeborg 24. - 25. marts 2012

Præsentationer der fænger Silkeborg 28. marts 2012

Personlig effektivitet og tidsstyring København 11. april 2012

Temadage for ledere: Ledelse med overskud Århus 11. april og København 17. april 2012

Lederkonference: Strategisk ledelse i øjenhøjde København 8. maj 2012

Finans-sommeruniversitet: Matematisk modellering inden for finansiering Frederiksberg 13.-17. august 2012

Finans-sommeruniversitet: Machine learning, pattern recognition og dataminingFrederiksberg 13.-17. august 2012

Hurtiglæsning Kolding 16. april 2012 København 18. april 2012 Aalborg 23. april 2012 Aarhus 30. april 2012

i de kOmmende måneder kan du Blandt meget andet tilmelde dig:

særligt for it-medarbejdere

særligt for ledere

særligt for unge

særligt for ledere

særligt for ledere

52 Finansmarts2012

det juridiske

hjørNe

De rigtig vittige blandt os ynder nogle gange at

udtale,at”sexchikaneeretpersonalegode,nårman

erover40år“–ofteefterfulgtaflatterbrølogind-

forståedeansigtsudtryk.Tildetkanmansige,atså

længebeggedeinvolveredeerenigeomdét,ja,så

er det vel o.k. Udfordringen opstår, hvis den ene

partikkeopfatterseksuelletilnærmelserafforskel-

ligartsomnogetrartogpositivt.

Sexchikane defineres i ligebehandlingsloven som

”enhver uønsket verbal, ikke-verbal eller fysisk

adfærd med seksuelle undertoner med det formål

ellerdenvirkningatkrænkeenpersonsværdighed“.

Enarbejdsgiverkangøresansvarligforsexchikane,

hvishanselvudøverchikanen,menogså,hvisenaf

hans ansatte udøver chikane mod en kollega. Det

følgernemligafligebehandlingsloven,atenarbejds-

giver er forpligtet til i rimeligt omfang at sikre et

chikanefritarbejdsmiljøpåarbejdspladsen.

Enansat,derkrænkerenkollega,kanikkegøres

ansvarligforovertrædelseaf ligebehandlingsloven,

men kan gøres erstatningsansvarlig efter erstat-

ningsansvarsloven. Hvis et offer for sexchikane

førerensagmodsinarbejdsgiverogchikanørenog

vinder, er erstatningen ofte skuffende lav, da der

typiskkunertaleomerstatningpåopmod25.000

kroner.

Der er meget få sager om sexchikane inden for

vores sektor, og det samme billede tegner sig for

arbejdsmarkedet generelt. Det kan man vælge at

tolke positivt, men sandheden er måske, at der

foregårtingogsager,somikkeserdagenslys.

Langt hovedparten af de sexchikanesager, der

kommerfrem,drejersigommænd,derchikanerer

kvinder.Detbetyderikke,atsexchikanørenikkekan

væreenkvinde,mendeterbestemtikkedettypi-

skescenarie.Ienenkeltsagblevdertagetstillingtil,

om sexchikane mellem to mandlige ansatte kan

være i stridmed ligebehandlingsloven.Detvar til-

fældet,ogderkanaltsådermedværetaleomsex-

chikanesagerialletænkeligekonstellationer.

Som nævnt er det dog traditionelt mænd, der

chikanererkvinder.Undersøgelserviser,atsituatio-

nen ofte er, at en mand udnytter sin autoritet og

magt over for en (ofte yngre) kvindelig kollega,

somstårietunderordnelsesforholdtilmanden.Det

kanforeksempelværeenmentor,deroverdriversin

pligttilathjælpeogguideenungnyansattrainee.

Den unge trainee tør måske ikke sige fra over for

manden og fortælle andre om sine oplevelser af

frygtforatmistesitarbejde.

Frygtenforatråbeopogsigefrakanmåskeogså

bundei,atofferetsynes,deterpinligt,athunikke

selv kan sætte en stopper for chikanen, at hun er

usikkerpå,omhunmonselvkanhavemedvirkettil

chikanen, eller at hun er bange for, at andre ikke

mener,atderertaleomchikane.

Især det sidste kan være en svær hurdle at

kommeover,fordeterjoensubjektivafvejning,der

skal til. Hvornår er en bemærkning eller berøring

overgrænsen?Erderforskelpåsituationerne?

Detkortesvarer; ja!Derkangodtværeforskel

på, hvordan man kan opfatte en situation, og det

kanværeafhængigtafmiljøetpådenpågældende

arbejdsplads.

Lidtkarikeretkanmansige,atmanmåacceptere

et friskere sprog, sjoflere vittigheder og side

9-piger, hvis man arbejder på et mekanikerværk-

sted,mensdetsammeikkevilværetilfældet,hvis

manarbejderpåetnobeltadvokatkontoreller ien

bank.Nårdetersagt,erderselvfølgeligogsågræn-

serforacceptabeladfærdpådiverseværkstederog

lignende, men den normale tone og omgangsform

på den konkrete arbejdsplads vil kunne tillægges

vægt ivurderingenaf,omenadfærdkankarakte-

riseressomsexchikane.

Sexchikanekanbådeværeverbalogfysisk.Sek-

suelle bemærkninger går oftest på udseendet,

påklædningen eller personligheden. Eksempler fra

detvirkelige liverkommentarersom,”Hardufået

skaft i weekenden?“ eller ”Du kan da ikke komme

gennemdendørmeddepatter“.

Defysiskekrænkelserkanforeksempelværeklap

inumsen,berøringerafbrystelleraltfornærkrops-

kontakt.

Iensagfra2009vardertaleombådeverbaleog

fysiskekrænkelserafenklinikassistentansathosen

tandlæge. Tandlægen havde i flere tilfælde sagt til

klap i nuMsEn og hændEr på lårEtAfLarsDahlGulman,chefjurist,ogRikkeAgervigHelles,juridiskkoordinatorIllustration:MortenVoigt

Skriv til redaktionen: Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job.

Skriv til redaktionen: cjo@finansforbundet.dk eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

Finansmarts2012 53

? ”liDt karikeret kan man sige, at man må accep-

tere et friskere sprog, sjoflere vittigheDer og siDe

9-piger, hvis man arbejDer på et mekanikerværksteD,

mens Det samme ikke vil være tilfælDet, hvis man ar-

bejDer på et nobelt aDvokatkontor eller i en bank“

?opsagt før første arbejdsdagJeg var til jobsamtale og blev efterfølgende ringet op ogblev tilbudt et job. Dette tilbud tog jeg imod og fik denbesked, at ansættelseskontrakten ville blive sendt medposten. Jegfikimellemtidenenvelkomste-mail,ogenbeskedframinenyekollegaerom,atdeglædedesigtilatsemig.Jegmodtogdogaldrigansættelseskontrakten,hvorfor jegrin-gedetilarbejdsgiverogfikdenbesked,atdealligevel ikkehavdeetjobtilmig.Kanarbejdsgiverengøredette?

Med venlig hilsen Jan Hedegaard

svarSomjeg læserditspørgsmål,har Ienaftaleometansæt-telsesforhold,hvorforbeggeparterforpligtersig.Arbejds-tager forpligter sig til faktisk at tiltræde og arbejdsgiverforpligtersigtilatmodtagearbejdsydelsen.Daduharfåetenvelkomste-mailerderikketvivlom,atdurentfaktiskblevtilbudtenansættelse.Hvis arbejdsgiver fortryder indgåelsen af aftalen, må hanopsige dig med det opsigelsesvarsel der er aftalt. Det ervanskeligtatudlede,hvaddereraftalt,dadualdrignåedeatskriveunderpåenkontrakt.Detsædvanligeer,atderaftalesenprøvetid,hvordereretgensidigtvarselpå14dage.Dettebetyder,atarbejdsgiverskal betale løn i opsigelsesperioden, svarende til 14 dage.Såfremtdetteeraftalt,vilduværeberettigettil14dagesløn. Du bedes gøre arbejdsgiver opmærksom på dette. Du ervelkommen til at kontakte Team Rådgivning, såfremtarbejdsgiverafviserditkrav.

Venlig hilsen Nimra Khilji, juridisk konsulent

klinikassistenten,athunhavdeendejligkrop

og pæne lår og bryster. Han havde også

spurgt,omhunfikdensex,hunskullehave.

Når de arbejdede med patienter, lagde han

noglegangesinhåndpåhendes lår.Nårhun

skullelysepåenplastfyldningogderforstod

vedsidenaftandlægen,lænedehansithoved

mod hendes bryst. Endelig havde han flere

gangeklappethendebagi.

Landsretten slog fast, at der ikke kunne

være tvivl om, at klinikassistenten havde

modsat sig tilnærmelserne, og at det måtte

anses for bevist, at der var tale om sexchi-

kane. Klinikassistenten fik en usædvanlig høj

godtgørelsepå40.000kroner.

Hvad skal man gøre, hvis man føler sig udsat

for sexchikane?

• sig fra!Detervigtigt,atmanmeddeler,atmanikke

ønsker den adfærd, man udsættes for – i

meget klare og utvetydige toner. Gør man

ikke det, risikerer man at den anden part

påstår,atdetvarnoget,manvarenigeom.

• skaf beviser.Sørg for, at nogen overhører/ser den uøn-

skedeadfærdogmåskeenddaogså,nårman

sigerfra.

Hvis man får e-mails/sms’er/billeder og lig-

nende fra chikanøren, skal de gemmes. Det

kan være slagkraftige beviser i en eventuel

seneresag.

• Få hjælp.Det kan være meget svært at håndtere en

sagomsexchikanealene.Delskanmanhave

behov for juridisk rådgivning, men måske

også psykologhjælp. Som medlem kan man

altid kontakte sin tillidsmand, kreds eller

Finansforbundets sekretariat for at få den

nødvendigehjælp

54 Finansmarts2012 Finansmarts2012 55

SenIorgrUppe regIon SyddanMark – Fyn

ForårsmødeViharfølgendeprogramtilåretsførstesammenkomstiRe-staurantNæsbyhovedSkov,odense.Vistartermedkaffeogkringle.Dereftermedlemsmødemedvalgtiludvalget.Cirkakl.10.45fårvibesøgafden40-årigejournalist,forfatterognuchefredaktørpåFynsAmtsAvisTroelsMylenberg.Viglæ-derostiletunderholdendeforedrag.Derefterserveresendejligmiddagmedetglasvin/øl/vand.Tid: onsdagden28.martskl.9.45.Sted: NæsbyhovedSkov,Kanalvej52,odense.Pris: Medlemmer100kr.,ledsagere(fællesbopæl)

275kr.Kontonr: Beløbetindsættespåkonto2376-5495887725

iNordea,medangivelseafdetvedtilmeldingenoplystenummer.

Frist: onsdagden21.marts.Tilmelding:LisLarsen,66161413–PoulAndresen,65942644–J.E.Jørgensen,66164484–H.weberJeppesen,65974325–Carloveolsen,66118158–GeorgJuel,22117825,georg@sydfynsmail.dk.

Bemærkninger:arrangementer 2012:30.maj–Bustur–Sønderjylland.5.september–RytterkongenChr.d.10.–FangelKro.23.november–Julefrokost(bemærkdenændrededato).yderligereoplysningomarrangementernesamttilmeldingisenerenumreafFinans.

SenIorgrUppe regIon HovedStaden

Foredrag i restaurant brøndbyVimødestilforedragmedtidligerechefkriminalinspektørogoperativchefforPETHansJørgenBonnichsen.Tid: 15.martskl.10.30.Sted: RestaurantBrøndby,BrøndbyStadion10,2605

Brøndby(bus500Sligetildørensamtgodepar-keringsforhold).RestaurantBrøndby,BrøndbyStadion10,2605Brøndby(bus500Sligetildø-rensamtgodeparkeringsforhold).

Pris: Gratis–tilmeldingnødvendigogbindende –oplysvenligstmedlemsnummer.Tilmeldingsfrist:9.marts.Tilmeldingtil:EstherHaugaard,Kærbyvej135,2610Rødov-re,e-mail:estherha@hotmail.dk.

SenIorgrUppe regIon MIdtjylland

– rIngkøbIng

Foredrag om jens lyns eventyrForedragmedjournalistogforfatterJanSvendsenfraBrande.Emneter“JensLynseventyr”,brunskulsarbejderenogenebo-eren.Tid: 21.martskl.14.Sted: westergaardsHotel,Bredgade12,6920Vide-

bæk.Derserveressandwichsamtkaffe/te.Pris: Medlemmergratis,ledsagere125kroner.Kontonr.: 9585-6446871151.Betalesvedtilmelding. Ingenrefusionvedafbud.

Læs mere om seniorgrupperne på: finansforbundet.dk/seniorer.

arrangEMEntEr For sEniorEr

Tilmeldingsfrist:15.marts.Tilmeldingtil:BodilSchjelde,tlf.:97191534,mobil25525534,e-mail:bsc@energimail.dk.Telefontilmeldingmellemkl.9-10,doghelstviamail.

Bemærkninger:øvrige arrangementer i 2012:onsdagden30.maj:SøbyBrunkulslejer(kørselv).Tirsdagden14.august:SommerudflugttilLivø(kørselv).Torsdagden22.november:Julefrokost.

SenIorgrUppe regIon MIdtjylland – årHUS

besøg på aroS aarhus kunstmuseum Rundvisningtilemneudvalgteværkersamtafsluttendeintro-duktiontilyourRainbowPanoramapåtagetafmuseet.Der-efterkaffeogtemedkagebuffetiMusikhusetca.kl.16.00.Tid: 28.martskl.14.Sted: ARoS,ARoSAlle2,8000ÅrhusC.Pris: Gratis.Tilmeldingsfrist:12.marts.Tilmeldingtil:KurtBjerre,e-mail:kubjerre@adr.dk.

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen. Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn:

Adresse:

Postnr./By:

Telefon: Antaldeltagere: Stigerpåi:

jeg tIlMelder MIg arrangeMentet:

seniorgruppen region midtjylland – ringkøbing ForedragomJensLynseventyr,21.marts

seniorgruppen region midtjylland – århus BesøgpåAroSAarhusKunstmuseum,28.marts

seniorgruppe region hovedstaden ForedragiRestaurantBrøndby,15.marts

54 Finansmarts2012 Finansmarts2012 55

generalForSaMlIng I danSke kredSDanskeKredsindkalderhervedtilordinærgeneralforsam-lingonsdagden23.maj2012påMunkebjergHotel,Mun-kebjergvej125,7100Vejle.Dervilværekaffe/tefraklok-ken8.30.Generalforsamlingenbegynderkl.10.00.

Medlemmer i beskæftigelseGeneralforsamlingen er en delegeretforsamling jævnførvedtægternespunkt4.4.Allemedlemmerharmøde-ogtaleret på generalforsamlingen, men kun delegerede harstemmeret.IhenholdtilDanskeKreds’vedtægtererom-rådetillidsmanden ansvarlig for, at der foretages valg afdelegeredeogsuppleanter.Særligmeddelelseomvalgogudpegningafdelegeredebliverudsendt tilområdetillids-mændeneimartsmåned2012.Derertruffetaftalemedkoncernenom,atdedelegeredeharfrihedtilatdeltagepågeneralforsamlingen.Alle,derønskeratdeltageigeneral-forsamlingen(uansetomdetersomdelegeretmedstem-meret eller som medlem uden stemmeret), tilmelder sigjævnførpunktetTilmelding.

Arbejdsledige medlemmerIvedtægternespunkt4.4forklaresdet:"Afogblandtdetilmeldteogfremmødtearbejdsledigevælgesder,½timeførdenordinæregeneralforsamlingbegynder,etantalde-legerede svarende til 1 delegeret per 20 ledige per 1.marts”. Arbejdsledige medlemmer tilmelder sig som alleandremedlemmerjævnførpunktetTilmelding.Bekræftel-sesbrevettilarbejdsledigemedlemmervilindeholdeprak-tiske oplysningerom valg afdelegerede for ledigemed-lemmer,derforegår½timeførgeneralforsamlingensstart.

Pensionister og efterlønsmodtagerePensionisterogefterlønsmodtagereharjævnførvedtæg-ternes punkt 3.2 ikke stemmeret og er ikke valgbare pågeneralforsamlingen. Pensionister og efterlønsmodtageretilmeldersigsomalleandremedlemmer jævnførpunktetTilmelding.

TilmeldingTilmeldingtilgeneralforsamlingenkanskefraonsdagden14.marts2012påDanskeKreds’hjemmeside(www.dan-skekreds.dk/Generalforsamling 2012). Vær opmærksompå,atderskalbrugesNemIDiforbindelsemedtilmeldin-gen.Tilmeldingskalskesenestonsdagden25.april2012.Alle,derertilmeldtgeneralforsamlingen,vililøbetafuge192012fåtilsendtetbekræftelsesbrev.

Forslag til behandlingForslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen,skal indsendes per mail til konstitueret formand SteenLundolsen,DanskeKreds(steeo@danskekreds.dk)senest4ugerførgeneralforsamlingenjævnførvedtægternespkt.4.2. Forslag skal således være modtaget senest onsdag

den25.april2012.Forslagtilvalgogandreforslag,dermodtagesefteronsdagden25.april2012,kan ikkebe-handlespågeneralforsamlingen.

Opstilling af kandidateropstillingafkandidatertilformand,bestyrelsessupplean-ter,revisorogrevisorsuppleanterskalligeledesindsendespermailtilkonstitueretformandSteenLundolsen,DanskeKreds,(steeo@danskekreds.dk)senest4ugerførgeneral-forsamlingen jævnfør vedtægternes punkt 4.13 og skalsåledesværemodtagetsenestonsdagden25.april2012.Regnskab, skriftlig beretning, budget for indeværende årogdagsorden–medsamtligeindkomneforslagsamtkan-didatforslagogbestyrelsenskandidatforslag–kansespåDanskeKreds’hjemmesidewww.danskekreds.dkfraons-dagden9.maj2012.DanskeKredsrefunderertransportudgifter.

Henvendelse:Danske Kreds, Carl Gustavs Gade 2, 2., 2630 Taastrup.Telefon45140111Mandag-torsdag mellem 8.30 og 16.00, fredag mellem8.30og15.00.Telefax45149915,mail@danskekreds.dk

MedvenlighilsenDanskeKreds

generalForSaMlIng nykredS

NyKREDS afholder generalforsamling lørdag den 12. maj2012 klokken 9.00 på Comwell Kolding, Skovbrynet 1,6000Kolding.Ihenholdtilvedtægternekanderblandtdeper1.januar2012ledigeoghvilendemedlemmervælges5delegere-de.Forslagtildelegeredeblandt ledigeoghvilendemed-lemmer skal være formanden i hænde senest den 16.marts2012.Såfremtderindkommerflereend5forslagtildelegerede,vilNyKREDSforanledigeafholdtvalg.Dagsordenenforgeneralforsamlingenifølgevedtægterne.Forslag,derønskesbehandletpågeneralforsamlingen,måværeformandenihændesenest14dageførgeneralfor-samlingen.

generalForSaMlIng I kredS øSt

Kredsøstindkalderdigtilordinærgeneralforsamlingfre-dagden20.april2012klokken17.30iBellaCenter,Cen-terBoulevard5,2300KøbenhavnS.Fraklokken16.30vilderbliveserveretenletterebuffet.Generalforsamlingen er Kredsens øverste myndighed, ogallemedlemmerervelkomne.Delegerede og stemmeretDet er kun delegerede, som har stemmeret. Den fagligerepræsentanteransvarligforvalgafdelegeredeogsup-

pleanteriegenvirksomhed.Visenderenmailomvalgogudpegningafdelegeredetildenfagligerepræsentantilø-betaffebruar.HarIingenfagligrepræsentantellertillids-mand,sendervibrevtildig,hvorvibeskriverdinmulighedforatstilleopsomdelegeret.Erdu ledigogønskeratblivedelegeret, afholdervivalgklokken17.00blandtallefremmødteledige.

Dagsorden ifølge Kreds Østs vedtægter:1. Valgafdirigent2. Valgafstemmeudvalg3. BeretningfrabestyrelsenomKredsensvirksomhed

idetforløbneår4. Forelæggelseafdetreviderederegnskabtil

godkendelseogdechargesamtfremlæggelseafbudgetfordetkommendeår

5. Indkomneforslag: a. Frabestyrelsen b. Framedlemmerne6. Valgaf: a. Formand(iligeår) b. Indtil7bestyrelsesmedlemmerfor2år c. Indtil7bestyrelsessuppleanterfor1år d. 2internerevisorerfor1år e. 1revisorsuppleantfor1år7. Eventuelt

Kandidater til valg og andre forslagHvisduharforslagtilvalgellerandreforslag,somduøn-sker behandlet på generalforsamlingen, skal du indsendedettilKredsøstsenestfredagden23.marts2012.Modtager vi dit forslag senere end denne dato, kan detikkebehandlespågeneralforsamlingen.Senesttougerførgeneralforsamlingenkandusefølgendepåvoreshjemmeside:• Endeligdagsorden• Indkomneforslag• Detreviderederegnskab• Kandidatertilvalgene.

Eftergeneralforsamlingenbydervipåmiddag.Underhold-ningeftermiddagenbliverencocktailbeståendeafenti-meslivemusikmedhenholdsvisLisSørensenogPeterAG.Viforventeratslutteaftenensenestklokken24.00.

TilmeldingDutilmelderdigpåKredsenshjemmesidewww.kredsoest.dk.Bemærk:IårskalALLEmedlemmerogdelegeredeselvtilmelde sig. Sidste frist for tilmelding er den 18. marts2012.Harduspørgsmål,erdumereendvelkommentilatkon-takteLindaKabels,telefon32661381,ellerJettePeter-sen,telefon32661434.

MedvenligehilsnerKredsbestyrelsen

gEnEralForsaMling i krEdsEnE

56 Finansmarts2012

Hvornårhardusidstopdateretditcv?Hvisditcvstårog

samler støv i en skrivebordsskuffe eller på en gammel

diskette,såerdettidtilatfådetopdateret.Ditcverdin

vandrejournal på arbejdsmarkedet, som i disse dage er

mereusikkertendtidligere.Såkomhellereigangnuendi

morgen. Det er rådet fra Finansforbundets uddannelses-

konsulent,SørenPetersen.

Hanoplevertit,atcv’etblivernedprioriterethosfinans-

ansatte,dertror,desidderientrygansættelse.ogdeter

synd.Ikkemindstfordietopdateretcverengodforbere-

delse til MUS- og lønsamtaler. Med et opdateret cv i

håndenerdugodtklædtpåtilatdiskuterekompetencer,

oghvadduerværd.

Erdulidtrustenudicv-skrivningen,kandusøgeinspi-

ration på www.minkompetencemappe.dk. Her kan du

dyrkedetaljerneogbyggeditcvop,sådetaltideraktuelt

ogklartilatblivesendtafsted.LinkedIn.comerenanden

online-cv-portal, hvor du online kan dele dit cv med dit

netværk. /BV

FinansJob

sindslidEndE skjulEr sygdoM på jobbet

2012 blivEr Et arbEjdsår Finanskrisen er lig med fyringer og arbejdsløshed, og det betyder, at de tilbageværende skal arbejde endnu hårdere. det er i hvert fald, hvad fire ud af ti danskere frygter, viser en undersøgelse, som analysebureauet Wilke har foretaget for avisen.dk. knap halvdelen tror, at arbejdspresset vil være det samme, men det tror Marianne levinsen, forskningschef ved Center for Fremtidsforskning, ik-ke på. ”skærpet konkurrence og øget fokus på omkostninger og produktivitet gør alt sammen, at mange kommer til at løbe hurtigere“, siger hun til avisen.dk.

Etflertalafdanskernemener,atdetkangåudoverkarrierenatfortælleomsinpsykiskesygdom,ogderforharhverfemte

ogsåløjetomårsagentilderessygefravær,hvisdetegentligharbundetiensindslidelse.DetvisertalfraPsykiatrifonden.

Danskernelyveromderespsykiskelidelser,fordiderstadigerfordommeogtabuerpåområdet,ogdetvilPsykiatrifonden

derforprøveatkommetillivsmeddenaktuellekampagne”Enafos”.

FinansansattE går længErE i skolEi 2010 havde 36 procent af de an-satte i finanssektoren en videregå-ende uddannelse, hvilket er markant flere end tidligere. Fa (Finanssekto-rens arbejdsgiverforening) skriver på sin hjemmeside, at andelen blot var 12 procent i 1993. oplysningerne er baseret på officielle uddannelsesregi-stre fra danmarks statistik. stignin-gen i medarbejdernes uddannelsesni-veau er et udtryk for, at en større del af de nyansatte i dag har en videre-gående uddannelse, og at flere end tidligere efter- og videreuddanner sig.

støv dit cv af

57Finansmarts2012

frivillige bankfolk søgesIlighedmedblandtandreFinansrådetogKFUM’sSocialeArbejdeogKristeligtStudenterSettlement

harForbrugerrådetogsåetprojektmedgratisgældsrådgivningtilsocialtudsatte.Førstnævnteprojekt

varomtaltiFinans’februarnummerpåside44-45.Forbrugerrådetsøgerogsåbankrådgivere–måske

nogle,derhartrukketsigtilbageogergåetpåefterløn–derharlysttilatyderfrivillighjælptilfolk,

der har svært ved at skabe overblik over deres økonomi, lægge budget med videre. Man søger

bankfolkiodense,Esbjerg,AalborgogKøbenhavn.Depågældendeskalregnemed4-6timersarbejde

omugen,totimeridenpersonligerådgivningogcirkafiretimershjemmearbejdevedcomputerog

telefon.MankanudfyldeetansøgningsskemapåtænK.dK/gæld

Vi har nogle gode tilbud, der kan hjælpe dig i dit arbejde med at finde drømmejobbet, den rigtige uddannelse eller en spændende karrierevej.

Ring eller skriv til Pia Hansen på 3266 1374ph@finansforbundet.dk og reservér tid til en samtale med en af vores konsulenter.

ww

w.fin

an

sjob

.dk

– dit

job

og

ka

RR

ieR

ec

en

te

R

eR du På Rette sPoR?

Finansforbundetsnyestemedlemstilbuder,atdu

kan tage på sommeruniversitet og dygtiggøre

digfagligt.

Det er lykkedes forbundet at reservere ti

pladserpåtokurser,somKøbenhavnsUniversi-

tetudbydertilaugust,ogsommedlemafFinans-

forbundetfårduenfordelagtigrabatpåprisen.

Kurserne henvender sig til it-specialister og

økonomer, der vil opdatere deres akademiske

kompetencer.Dervilværeetkursus imatema-

tisk modellering inden for finansiering, hvor

grundprincipper og teknikker for arbitragefri

prisfastsættelservilblivegennemgået.

Fordegarvedeit-professionelleerdermulig-

hed for at opdatere deres viden med kurset

MachineLearning,pattern recognitionanddata

mining. Dette kursus foregår udelukkende på

engelsk og koncentrerer sig om, hvordan man

udvikler software,derkananalyserekomplekse

datamængder.

Der kan maksimalt deltage 10 medlemmer

til den reducerede pris, så det er efter først til

mølle-princippet.

tid og sted:13.-17.august2012,

KøbenhavnsUniversitet.

pris for medlemmer:7.500kroner.

pris for ikke-medlemmer:23.125kroner.

/MM

læs mere på FinansForbundet.dK/FoKus

Tag på universitet i sommerferien

58 Finansmarts2012

åmedvanten!Deterdenbesked,danskerne

fårdekommendeår.Medflereogfleregrå-

sprængtehovederiblandtosblivervifærrei

dealdersgrupper,dersædvanligvisdominererpåar-

bejdsmarkedet.Såskalsamfundsøkonomienhænge

sammen,måvipræstereflerearbejdstimer.

Baggrunden for disse problemer er i grunden

ganskepositiv:Danskerneleversimpelthenlængere.

Ganske vist stadig væk ikke så længe som i andre

rigelande,mendesenestetiårerdanskernesleveal-

derforøgetmednæstentreår.Detgiverienover-

gangsperiode en øget forsørgerbyrde på de

erhvervsaktive,ogpålængeresigtvildeflesteafos

opleve en større del af vores liv som pensionister,

medmindrepensionsalderenøges–ogdeternetop

de, velfærds- og tilbagetrækningsreformerne har

sigtetimod,atdenskal.

Nuerdetafgørendeimidlertidikke,omalledan-

skereifremtidenfortsætterarbejdslivetindidesene

tressereogtidligehalvfjerdsere.Detkanværeligeså

godt,hvisviøgerantalårligearbejdstimer,mensvi

erpåarbejdsmarkedet.

For nogle danskere vil det være mest hensigts-

mæssigt at øge arbejdstiden gennem livet ved at

arbejdefleretimeromugen,mensdetforandrevil

være mere tillokkende at forlænge antal år på

arbejdsmarkedet–ogselvfølgeligvilderogsåvære

nogle,forhvemenblandingafdetomulighedererat

foretrække.ogdadetsamfundsmæssigterligegyl-

digt, hvilken form arbejdstidsforøgelsen tager, bør

politikerneikkeforsøgeatdiskrimineredeneneform

iforholdtildenanden.Detvilfaktiskværelettereat

nå den nødvendige forøgelse af den samlede

arbejdstid,hvismanbådestimulererdanskernetilat

arbejdefleretimeromugenogtilatbliveflereårpå

arbejdsmarkedet.Denenkeltekansåvælgeattilret-

telæggesit arbejdslivpåenmåde,denpasserham

ellerhendebedst.

Hvilke instrumenter har politikerne da til rådig-

hed?Ja,fordetførsteskalmangøresigklart,atman

ikkefrapolitiskholdpræcistkanstyre,hvormeget

danskernearbejder.Hverkenugentligarbejdstideller

faktiskpensionsalderbestemmespolitisk,deterfor-

hold, den enkelte borger, arbejdsgiverne og til dels

fagbevægelsen har indflydelse på. Politikerne kan

derimod indrette skatte- og overførselspolitikken

således,atborgernevælgeratarbejdetilstrækkeligt

meget. Tilbagetrækningsreformen er her et godt

eksempelpåenpolitik,derreduceredetilskuddettil

tidligpensionering.

I den kommende tid vil trepartsforhandlingerne

mellemregering,arbejdsgivereoglønmodtagerestå

centralt i forsøget på at øge arbejdstiden. Alt fra

fjernelseafeksisterendehelligdage(st.bededag,2.

påskedag,2.juledagogsåvidere)tilforøgelseafden

ugentligearbejdstidvilværeispil. Idenforbindelse

erdetafgørendeikke,omfærrehelligdagekompen-

seres lønmæssigt–bliverde ikkedet,talervi reelt

omennedgangitimelønnenfordemånedslønnede

–dervilstadigværeensamfundsøkonomiskgevinst,

hvisdererfuldlønkompensation.Determereafgø-

rende,omdanskerneselvønskeratarbejdemere.n

FinansKroniK

VI skal arbEJdE MErEAfBoSandemannRasmussen,professor,Institutforøkonomi,AarhusUniversitetFotoMartinDamKristensen

Bo saNDEMaNN RasMussEN er pro-fessor ved Institut for Økonomi under Aarhus Universitet. Han er selv uddannet økonom fra universitetet i 1980 og har siden forsket og un-dervist i blandt andet makroøkonomi, interna-tional økonomi og øko-nomi i den offentlige sektor. Tidligere medlem af Skattekommissionen og nuværende medlem af Konkurrencerådet.

p

“ Søg job hos os, hvis du også tænker på mere end penge”

For Arbejdernes Landsbank handler rigdom om mere end penge. Vi er en bank med en sund økonomi, en god kundevækst og en meget høj kundetilfreds hed. Som medarbejder kan vi tilbyde dig et sundt og udviklende arbejdsmiljø, hvor det er let at få indfl ydelse. Vi søger derfor medarbejdere, der har fokus på mennesker, værdier og sund bankforretning. Se, om vi har ledige job på al-bank.dk, eller send os en uopfordret ansøgning.

230x297+4_HR_MagasinetFinans_OttoIngstrup_1611.indd 1 21/11/11 10.48

SoRTERETMAGASINPoSTID-NR.:41028

ALTHENVENDELSE;www.FINANSFoRBUNDET.DK;TLF.32964600

FSP Pension Plus giver dig råd til mere

Verden står åben med en pension, der rækker til mere

Drømme bliver bare sjovere, når man har råd til at udleve dem. Med FSP Pension Plus kan du spare ekstra op, så din økonomi kan bære dine ønsker til fremtiden.

Få råd til mere med FSP Pension Plus - så er der plads til at drømme videre.

Læs mere om dine fordele på www.fsp.dk