dsu'eren 4 2010

med- 3F-FORMAND POUL ERIK SKOV- MJØLNERPARKENS LEKTIECAFÉ- AKBAYAN YOUTH

12

20

af Niels Peter Bøgballe, redaktør

SIDE 2 DSU’eren December 2010

Det er på tide at vende hjem

DSU’eren udgives af Danmarks Socialdemokratiske UngdomDanasvej 7 - 1910 Frederiksberg

Tlf.: 72 300 880 - Fax: 72 300 [email protected] - www.dsu.net

Ansvarshavende redaktørPeter Hummelgaard Thomsen

RedaktørNiels Peter Bøgballe

MedredaktørAnne Paulin

RedaktionDaniel L. Jørgensen, Amalie P. Sørensen, Allan L. Kjærgaard og

Lars W. Hansen (politisk medarb.) Korrektur: Jakob Esmann

Design og fotosKristian Emil Petersen, www.kepdesign.dk

TrykKLS Grafisk Hus A/S - oplag 6.700. Trykt klimaneutralt

Årsabonnement for ikke-medlemmer kr.: 200,-

Navngivne indlæg dækker ikke nødvendigvis DSUs eller redaktionens holdning. Citater fra DSU’eren må

kun gengives med tydelig kildeangivelse.

ISSN: 0905-5525

Dette nummer af DSU’eren sætter fokus på Dansk Folkeparti. Vi anlægger en politisk vinkel, således at læserne af denne udgave af DSU’eren virkelig kan se, at der er politisk forskel på den danske højre- og venstrefløj. Hvis november måneds to debatter mellem Helle Thorning-Schmidt og Pia Kjærsgaard skal opsummeres til en ting, så viste de en klar forskel på, hvad løsningerne for Danmark er fremadrettet. På den ene side står Pia Kjærsgaard, som mere gjorde i performance end politisk indhold under de to debatter, men som politisk står bag den politik, Dansk Folkeparti har lagt stemmer til de sidste 10 år; hvilket vil sige, at Pia Kjærsgaard bakker op om Venstre og de Konservatives mål om at spare Danmark helt ind til benet. Til gengæld får Dansk Folkeparti lov til at stramme endnu mere på de værdipolitiske spørgsmål, så det sidste strejf af Danmarks men-neskelige ansigt forsvinder helt. Det er denne politiske linje, som kan fortsætte efter et valg; måske endda med Dansk Folkeparti som Venstres regeringspartner og Lib-eral Alliances kuld af celebrities som politisk støtteparti. På den anden side står Helle Thorning-Schmidt, som i de to politiske debatter lagde fokus på den før fremlagte politik: de forslag, som Socialdemokraterne og SF sam-men har fremlagt. Forslag som står i skarp kontrast til Venstre, de Konservative og Dansk Folkepartis førte poli-tik, og som ikke vil lægge sig i skyggen af VKO’s spare-kniv, men som faktisk siger, at de, som har haft bedst af regeringens skattelettelser, de, som blev reddet af fællesskabet under krisen; de skal nu være med til at bi-drage til at fællesskabet igen. Se, det er solidaritet, Pia.

De politiske forskelle er tegnet op, og i DSU har vi som mål, at det næste valg skal bruges på dels at fortælle om, at de sidste 10 års Danmark er blevet støbt af Pia

Kjærsgaards stemmer og indflydelse; men vi skal også forsøge at overbevise de mange, som før i tiden har stemt på Socialdemokraterne, men ved de seneste valg har stemt på Dansk Folkeparti om, at nok er nok. Som Peter Hummelgaard Thomsen, DSU’s forbundsformand, sagde i sin hilsen til Socialdemokraternes kongres til-bage i september måned: ”I DSU der er vi vrede. Vi er vrede over, at der står alt, alt for meget på spil for vores generation frem mod det næste valg. Det står mere klart end nogensinde, at Ven-stre, de Konservative og Dansk Folkeparti har forsømt at skabe forudsætningerne for, at Danmark i fremtiden kan sikre høj beskæftigelse, velstand og lighed for alle men-nesker. Derfor, Pia Kjærsgaard, vil jeg gerne love dig, at frem

mod næste valg kommer der til at sidde 2000 glubske DSU’ere i struben på dig og dit parti - 24 timer i døgnet. Fra arbejdsplads til arbejdsp-lads og fra husdør til husdør vil vi fortælle, hvordan du og dit parti har svigtet de danske lønmod-tagere.

Vi vil fortælle om, hvordan I har gjort integrationen af indvandrere og deres børn sværere; og vi vil fortælle historien om, hvordan i konsekvent igennem de sidste ni år har forringet kvaliteten af den velfærd, som vi alle sammen betaler til. Vi vil fortælle om, hvordan dit parti gør ét og siger noget andet, og derfor må der - fra denne kongres - lyde til alle jer derude, som har stemt på Dansk Folkeparti, men kun kan se, at problemerne kun er blevet værre de sidste ni år – at det er tid til at vende hjem til Socialdemokratiet.”

Go’ fornøjelse med denne udgave – god jul og et godt nytår fra redaktionen.

“Derfor, Pia Kjærsgaard, vil jeg gerne love

dig, at frem mod næste valg kommer der

til at sidde 2000 glubske DSU’ere i struben

på dig og dit parti - 24 timer i døgnet”

2 Leder4 Siden Sidst

Tema: 6 Stop Dansk Folkeparti’s bluff8 Interview med Poul Erik Skov Christensen12 Det de kalder en Ghetto 17 Voxpop om DF19 Peters klumme

20 Reclaim Politics! - Interview med Akbayan Youth22 Gør en forskel internationalt!23 DSU’eren anbefaler24 DSU på S-Kongres26 Debat31 Dans Dagbog32 Aktivitetsplan

DSU afholdte den 5.-7. november Landsmøde på DSU’s kursusejen-dom Gadsbølle. Weekenden bød på et utraditionelt Landsmøde, hvor de politiske oplæg og diskussioner trådte lidt i baggrunden til fordel for et fokus på det kommende folketingsvalg. Weekenden bød både på politiske diskussioner samt workshops, kampagner og oplæg målrettet den kommende valgkamp. Landsmødet vedtog desuden DSU's Aktivitetsplan for 2011 (se bagsiden).

SIDE 4 DSU’eren December 2010 DSU’eren December 2010 SIDE 5

DSU Fyns studietur til BerlinFra d. 18. – 23. oktober var 24 dsu’ere fra Fyn (inkl. et par afstikkere fra resten af landet) på studietur i den tyske hovedstad. I Berlin besøgte de SPD (tysk Socialdemokrati), JUSOS (tysk DSU) og DGB (tysk LO), og var bl.a. på Det Jødiske Museum, Stasimuseet og Story of Berlin. Turen var sjov, inspirerende og lærerig, og af både socialt og politisk højt niveau. Det primære formål med turen var at fremme samarbejdet på tværs af de fynske afdelinger, hvilket blev opfyldt til yderste tilfredshed. Desuden har besøget hos JU-SOS også skabt grobund for et godt fremtidigt samarbejde. På billedet ses de 24 dsu’ere foran Willy Brandt statuen i Willy-Brandt-Haus, SPDs hovedkvarter.

DSU'ere fra Jylland og Fyn var mødt talstærkt op for at støtte statsminister-kandidaten i duel mod Pia Kjærsgaard til den sidste af de to "debat-ter om Danmark" - her i Sønderborg. Helle stod stærkt i debatten og havde massiv opbakning i salen, hvor DSU fik skabt en kæmpe gejst omkring statsministerkandidaten.

DSU Fyn siger: Kein Sex mit NazisEfter Charlotte Johannsen i bogen ”Forklædt som nazist” afdækkede væksten i det nynazistiske miljø i Århus, og i forbindelse med årsdagen for Krystalnatten, arrang-erede DSU Fyn kampagnen ”Kein Sex mit Nazis”. Der var hentet inspiration til kampagnen fra DGB Jugend (tysk LO ungdom) på DSU Fyns studietur til Berlin i efterårs-ferien. Kampagnen bestod af flere forskellige initiati-ver, der mundede ud i markeringen af Krystalnatten d. 9. november. Her ses DSU’ere på gågadekampagne i Svendborg. Kampagnens tema var mangfoldighed vs. fremmedhad. På billedet fra venstre: Søren Kongegaard Mortensen, Christoffer Thuesen og en forbipasserende.

DSU Horsens og DSU Skan-derborg afholdt i samarbejde et arrangement omkring ret og straf. Maja Panduro holdte oplæg, og den efterfølgende uge var vi på rundvisning i det gamle statsfængsel og sluttede aftenen af med fæl-lesspisning og filmen "R".JY

LLAN

D OG

FYN

RAN

DERS

FYN

TIL

BER

LIN

LAN

DSM

ØDE

FYN

HORS

ENS

OGSK

ANDE

RBOR

G

Siden sidst har DSU Randers lavet en prøve på folketingsvalgkampen. Den 12.-14. november skulle vi se om vi var helt klar til folketingsvalget - og det var vi! Bl.a. lavede vi en SU-kampagne med Randers Sydkreds og vores folket-ingsmedlem Maja Panduro. Vi fortalte randrusianerne om regeringen og DFs nedkæringer på SUen og pudsede sko og gøglede for at tjene til buskort og bøger - eller var ganske enkelt på spanden. TV2 Østjylland kiggede forbi og lavede et lille indslag om vores kampagne.

DSU’eren December 2010 SIDE 7SIDE 6 DSU’eren December 2010

Ved flere lejligheder er DF endda gået så langt som at hævde, at

de er ”nutidens sande socialdemokrater”. Det har de desværre

haft held til. Store vælgergrupper, der traditionelt har stemt

på Socialdemokratiet, har ved de seneste valg stemt på DF i

den forventning, at partiet ville kæmpe deres sag. Men Dansk

Folkeparti er ikke noget nyt Socialdemokrati. Det er et helt igen-

nem borgerligt parti, og enhver som er i tvivl, bør tage et kig på

de seneste ni års udvikling.

Tager fra de fattige, giver til de rigeDansk Folkeparti har støttet helhjertet op bag de massive skat-

telettelser, der er blevet uddelt i flere omgange. Skattestoppet,

som betyder at de rigeste boligejere hvert år modtager skattelet-

telser for adskillige milliarder. De ufinansierede skattelettelser

fra 2004 og 2007, som har gravet dybt hul i den danske stats-

kasse. Og skattereformen fra sidste år, som betød at bankdirektør

Peter Straarup fra Danske Bank fik en skattelettelse på 460.000

kroner om året, mens den lavtlønnede del af befolkningen blev

spist af med nogle få håndøre. I alt er Dansk Folkeparti med til at

give skattelettelser for 52 milliarder kroner alene i år – og langt

størstedelen er gået til den rigeste del af befolkningen.

Hvem skal betale regningen for skattelettelserne? Det skal de

studerende, de arbejdsløse og pensionisterne. Det stod klart, da

DF og regeringen i foråret vedtog den såkaldte ”genopretning-

spakke”, som betød massive velfærdsnedskæringer. På trods af

DF blot nogle få måneder forinden havde lovet ikke at røre ved

dagpengene, skar man dem ned fra 4 til 2 år. Samtidig dikterede

man nulvækst over for kommunerne, hvilket betyder, at der

næste år skæres massivt på den kommunale velfærd. Det ram-

mer først og fremmest kerneområder som børnehaver, folkes-

koler og plejehjem.

DF er et ungdomsfjendsk partiMens DF har været støtteparti for regeringen, er antallet af unge,

der gennemfører en ungdomsuddannelse, faldet markant. Helt

galt ser det ud på landets erhvervsskoler, hvor næsten 8.000

unge i øjeblikket ikke kan få nogen praktikplads, og dermed ikke

kan gennemføre deres uddannelse. Dansk Folkeparti har været

med til at forringe skolepraktikken og situationen for unge uden

praktiskplads, og har derfor et stort medansvar for situationen

på erhvervsskolerne.

Det er næppe tilfældigt, at det er gået tilbage med uddan-

nelsesniveauet de sidste ni år. Når skattelettelserne til den

velstillede del af befolkningen har skullet finansieres, er det der

nemlig unge der har stået for skud. Alene næste år er DF med til

at spare 2,6 milliarder kroner på uddannelsesområdet, samti-

dig med at alle undersøgelser viser, at vi kommer til at mangle

veluddannet arbejdskraft i de kommende år.

Også når det kommer til børnene, har DF svigtet fuldstændigt.

Antallet af fattige børn i Danmark er steget med 77 % siden 2001,

altså i samme periode, hvor Dansk Folkeparti har uddelt massive

skattelettelser til den rigeste del af befolkningen.

Integrationen sejler mere end nogensindeDet er ingen hemmelighed, at Dansk

Folkepartis fremgang for en stor dels

vedkommende skyldtes problemer med

integrationen. Vi må erkende, at den

Socialdemokratiske regering i løbet af

1990’erne ikke i tilstrækkelig grad tog

folks bekymringer alvorligt hvad angår

den stigende ulighed og øgede sociale

opsplitning, der var konsekvenserne af en

mangeårig fejlslagen integrationspolitik.

Men som de seneste ni år har vist, er

problemerne kun blevet værre, efter

at DF har fået indflydelse. For DF har

det udelukkende handlet om, hvordan

man kunne gøre det sværere for folk at

komme til Danmark. Pointsystemet er

blot det seneste eksempel. Men DF har

intet gjort for at få integreret de folk, der

bor i landet. Tværtimod har man indført

tiltag som starthjælp, kontanthjælpsloft

og 450-timers regel, som har gjort mange

familier fattige, og yderligere margin-

aliseret de grupper, som i forvejen var

langt væk fra arbejdsmarkedet. Som

det for nylig blev dokumenteret af tal

fra AE-Rådet, får fire ud af ti unge med

anden etnisk baggrund end dansk aldrig

en ungdomsuddannelse. Det er dobbelt

så mange som blandt den øvrige danske

ungdom. Og det er desværre heller ingen

hemmelighed, at unge med anden etnisk

baggrund er markant overrepræsenterede

i kriminalitetsstatistikkerne.

Skal den udvikling vendes, kræver det en

massiv socialpolitisk indsats, hvor ret-

tigheder og pligter går hånd i hånd. Men

frem for at tage en reel diskussion om,

hvordan vi skaber bedre integration, har

DF kastet sig ud i absurde diskussioner om

parabolantenner i Voldsmose og saftevand

på sygehusene. Helt galt gik det, da DF

sidste år fik sænket den kriminelle lavalder

til 14 år – stik imod samtlige eksperters

anbefalinger. Det mest groteske er, at de

børn, som Dansk Folkeparti nu vil smide i

fængsel, ikke var mere end 5 år, da Dansk

Folkeparti i 2001 blev en del af det borg-

erlige flertal. De er det tragiske resultat af

den fejlslagne politik, DF har været ban-

nerfører for de sidste ni år.

Privatiseringen af den fælles velfærdDansk Folkeparti forsøger at fremstille sig

som dem, der er garanten for den fælles

velfærd. Ikke mindst i forhold til den æl-

dre del af befolkningen. Men ser man på

udviklingen over de seneste ni år, er der

sket en drastisk privatisering af den fælles

velfærd, som Dansk Folkeparti har støttet

helhjertet.

Det mest oplagte eksempel er, at Dansk

Folkeparti sammen med regeringen

indførte et skattefradrag på arbejds-

giverbetalte sundheds forsikringer. I dag

har over en million danskere en privat

sundhedsforsikring. Det betyder, at

befolkningen opdeles i et A- og et B-hold.

Dem med en privat sundhedsforsikring

kan springe køen over, mens dem uden,

eksempelvis studerende, arbejdsløse og

pensionister, må stille sig bagerst i køen i

det offentlige sundhedsvæsen. Og her er

køen kun blevet længere siden, udviklin-

gen med de private sundhedsforsikringer

for alvor tog fart. Det dokumenterede

Rigsrevisionen sidste år. Skattefradraget

koster hvert år statskassen 700 millioner

kroner, penge som i stedet kunne være

brugt til at investere i det offentlige sund-

hedsvæsen og nedbringe ventetiden til

gavn for alle.

Dansk Folkeparti støttede Lars Løkke

hele vejen, da han overbetalte de private

sygehuse med godt en milliard kroner.

Og efterfølgende har de holdt hånden

over Lars Løkke og nægtet at få lavet en

tilbundsgående undersøgelse af, hvad der

egentlig er foregået.

Nu skal DF’s bluff afsløres!Der kunne peges på masser af andre om-

råder, hvor DF ligeledes har været ban-

nerfører for en politik, der er dybt asocial

og har bidraget til et mere opsplittet og

ulige Danmark. DF er ikke noget nyt So-

cialdemokrati, men et stort bluffnummer.

Det er det budskab, vi frem mod næste

valg skal bringe ud til de mange, der har

forladt os til fordel for DF. På erhvervss-

kolerne, i kolonihaverne og i de socialt

belastede boligområder. Afsløre DF’s bluff

og fortælle dem, at det er tid til at vende

hjem til Socialdemokraterne.

• Givet ufinansierede skattel-ettelser til de rigeste

• Indført nulvækst i kommu-nerne næste år

• Forkortet dagpengeperi-oden fra 4 til 2 år

• Forringet integrationen og skabt mere polarisering

• Sparret massivt på uddan-nelsesområdet, så færre får en ungdomsuddannelse

• Øget antallet af fattige børn med 77 %

• Forringet forholdene på erhvervsskolerne

• Indført private sundheds-forsikringer, der opdeler befolkningen i A- og B-hold

Stop Dansk Folkepartis bluff!

Gennem ni år har Dansk Folkeparti sagt et, og gjort noget helt andet. DF har forsøgt

at fremstille sig selv som et socialt ansvarligt parti, der bekymrede sig om sammen-

hængskraften i samfundet, tog hånd om de svageste, krævede ordentlige forhold for

de ældre og var garanten for en stærk, fælles velfærd.


”Dansk Folkeparti har stemt for alle de begrænsninger, nedskæringer og atten-tater, som den borgerlige regering har gennemført over for 3F’s medlemmer”. Så markant er udmeldingen fra 3F’s formand, Poul Erik Skov Christensen. Han har længe ønsket mere fokus på, at Dansk Folkeparti ikke er et parti, som varetager den almindelige lønmodtag-ers interesser, ment tværtimod et det et parti, som har givet massive skattelet-telser til de rigeste, og ladet almindelige lønmodtagere betale regningen. Derfor

støtter han fuldt op bag DSU’s kam-pagne for, at Dansk Folkepartis bluff skal afsløres, og DF-vælgerne hentes hjem til Socialdemokraterne.

Dansk Folkeparti er ikke et arbejderpartiPoul Erik Skov Christensen har selv ved en lang række lejligheder slået på, at, at Pia Kjærsgaard & Co. bestemt ikke kæmper for den almindelige lønmod-tagers interesser. Og han mener det er vigtigt at fortsætte, ikke mindst i forhold til de mange med faglig baggrund, som

ved de seneste valg har sat krydset ved Dansk Folkeparti. ”Jeg det sådan set okay med, at vi har medlemmer, som stemmer på Dansk Folkeparti, hvis det er det, de mener er det rigtige. Men jeg mener der er grund til at råbe vagt i gevær, når folk bliver forført. Pia Kjærsgaard er jo utrolig god til at markere Dansk Folkeparti som ’partiet for den lille mands interesser’, og det er simpelthen en stor gang vrøvl”, lyder det fra 3F-formanden.

Han mener de senere års politik har gjort

det ekstra tydeligt, at Dansk Folkeparti er et helt igennem borgerligt parti, efter at DF helhjertet har støttet regeringens politik med skattelettelser til de rigeste og omfattende spareplaner, som ikke mindst rammer 3F-medlemmerne. ”Dansk Folkeparti bakker om regeringens nedskæringspolitik over for vores med-lemmer. Dansk Folkeparti bakker op om, at regeringen ikke har lavet en ordentlig erhvervspolitik, at der ikke er skaffet nok praktikpladser, og den her regering ikke har en vision for, hvordan vi kommer ud af krisen. Hvis man ikke kan se længere end sine egne øjenvipper, og bare ønsker kortsigtede gevinster i form af skattelet-telser til sine kernevælgere, og så lader alle andre betale det, så synes jeg det er fattigt.”

Også når det gælder de allersvageste i samfundet, mener 3F-formanden, at Dansk Folkeparti har svigtet i forhold til løfterne: ”Dansk Folkeparti har været med til at indføre starthjælp og kontan-thjælpsloft, og det har givet langt flere fattige i Danmark. Vi har fået folk der lever på så små ydelser, at der næsten ikke er noget at leve for. Jeg synes det er så usselt. Det er lykkedes for Pia Kjærs-gaard at skabe et billede i befolkningen af den lille forsagte hjemmehjælper, der kæmper den lille mands sag. Men hun bor jo altså i en luksusvilla i Gentofte, så det er ikke hende, der bliver ramt af de store nedskæringer”.

Som en tyv om nattenDe senere år har 3F ved en række lej-ligheder angrebet regeringen og Dansk Folkepartis nedskæringer på velfærdsom-rådet. I 2009 lancerede 3F kampagnen Skævt, der satte fokus på den meget ulige fordeling af skattelettelserne i den skattereform, som regeringen og Dansk Folkeparti gennemførte. Eksempelvis fik de 10 procent rigeste i 2010 i gennemsnit en skattelettelse på 17.600 kr., mens de 10 procent fattigste i gennemsnit fik en skattelettelse på 600 kr. Ved den lejlighed

Interview af

Lars Wernblad Hansen

3F’S FORMAND, POUL ERIK SKOV CHRISTENSEN, HAR VED FLERE LEJ-LIGHEDER VÆRET I ÅBEN KONFRONTATION MED PIA KJÆRSGAARD. HAN MENER DET ER PÅ TIDE, AT DANSK FOLKEPARTI STILLES TIL ANSVAR FOR DE MASSIVE VELFÆRDSNEDSKÆRINGER, PARTIET HAR VÆRET MED TIL AT GENNEMFØRE. DERFOR ER 3F NU GÅET AKTIVT IND I KAMPEN FOR EN NY SOCIALDEMOKRATISK LEDET REGERING.

var Poul Erik Skov Christensen i tv-debat med Pia Kjærsgaard. ”Jeg sagde rent ud til Pia Kjærsgaard, at hun har svigtet de svage i samfundet. Jeg tog fat i, at hun fik en skattelettelse på 40.000 kroner om året, og satte det op i forhold til hvor meget ’den lille mand’ fik i skattelettelse. Så blev hun fuldstændig tosset og helt rød i hovedet, fordi der endelig var nogen der kunne tale hende imod, jævnt og lige ud af landevejen. Og det var der brug for, for det var en gang forfærdelig vrøvl hun kom ud med.”

I foråret gjaldt det så kampagnen Som en tyv om natten, efter at Dansk Folkeparti sammen med regeringen vedtog en mas-siv sparepakke, den såkaldte genopret-ningsplan, for at lukke hullet i statskas-sen efter de massive skattelettelser. Her fremstilles DF’s tre frontfigurer, Pia Kjærsgaard, Kristian Thulesen-Dahl og

Peter Skaarup, i bedste Bjørnebanden-stil med sorte tyvemasker. Poul Erik Skov Christensen er især fortørnet over, at Dansk Folkeparti stemte for de massive nedskæringer, herunder halveringen af dagpengeperioden fra 4 til 2 år, på trods af, at de ved flere lejligheder havde lovet vælgerne det modsatte. ”Så sent som i januar 2010 sagde Kristian Thulesen-Dahl, at ’Dansk Folkeparti kan under ingen omstændigheder støtte reformer, der skærer i efterlønnen eller sænker dagpengeperioden’. Men hvad var det de gjorde? De støttede halveringen af dagpengeperioden. Gang på gang har vi set, at maskerne er faldet, og at Dansk Folkeparti har lagt stemmer til en lang række uhyrligheder over for vores medlemmer”, lyder det fra Poul Erik Skov Christensen.

3F er klar til valgDe mange år med nedskæringer og velfærdsforringelser har betydet, at 3F har kastet sig meget aktivt ind i kam-pen for en ny socialdemokratisk ledet regering. Og Poul Erik Skov Christensen lover, at 3F er parat til valg. ”Der er ingen tvivl om, at I vil komme til at se et mere synligt 3F denne gang, i forhold til de seneste valgkampe. Vi vil gøre alt hvad

“Så blev hun fuldstændig tosset og

helt rød i hovedet, fordi der endelig

var nogen der kunne tale hende imod,

jævnt og lige ud af landevejen”

BLIV MEDLEMI DANMARKS STÆRKESTE FAGFORENING

*SMS-SERVICEN KOSTER 0,- KR. + TRAFIKTAKST.

TJENESTEN UDBYDES AF 3F. KAMPMANNSGADE 4.

1790 KØBENHAVN V. TLF.: 70 300 300.

SMS 3F DSU til 1919*,

så ringer vi dig opeller tjek www.3f.dk/jatak

DANMARKS STÆRKESTEFAGFORENING

,- KR. + TRAFIKTAKST.

F. KAMPMANNSGADE 4.

1919*,

så ringer vi dig opf.dk/jatak

DANMARKS STÆRKESTE FAGFORENING

3F_Hvervekam_2010_DSUannonce.indd 1 7/28/10 8:34 PM

SIDE 10 DSU’eren December 2010

vi kan for, at få væltet den her regering. På næsten hele rækken af udfordringer og problemstillinger, som vores med-lemmer står overfor, har de borgerlige ikke noget positivt svar, hvis de da i det hele taget har et svar. Derfor har vi også i fagbevægelsen meldt klart ud, at vi støtter Socialdemokraternes og SF’s plan Fair Løsning, og er parate til at finde de 15 milliarder kroner, der er brug for”.

I mange år har der internt i fagbevæ-gelsen været diskussion om, hvorvidt man skulle arbejde åbent for en Socialde-mokratisk regering. Ikke mindst i en tid, hvor mange af fagbevægelsens medlem-mer stemmer på blå blok. For tre år siden valgte fagbevægelsen da også at indgå i de såkaldte trepartsforhandlinger med regeringen, hvilket mundede ud i den såkaldte kvalitetsreform. Poul Erik Skov Christensen mener det er naturligt, at fagbevægelsen forhandler med den sid-dende regering for at få indflydelse, men understreger samtidig, at en socialde-mokratisk ledet regering langt bedre vil

kunne imødekomme 3F’s ønsker. ”Det er jo altid en balance mellem på den ene side at varetage vores medlemmers interesser, og på den anden side at have en skarp ideologisk profil. Men jeg mener det er klart, at vi må pege på den reger-ing, der vil arbejde for de ting, som vores kongres har vedtaget. Og som nævnt er det altså hverken hos regeringen eller Dansk Folkeparti, man finder den nødven-dige støtte”.

Ud over Skævt-kampagnen har 3F iværk-sat en lang række initiativer, for at sætte gang i debatten blandt medlemmerne. ”Vi har lavet mange kampagner, hvor vi har stået på togstationer i myldretiden og uddelt foldere med forskellige temaer, og vi er altid blevet rigtig godt modtaget blandt folk. Vi har også sat gang i en masse aktiviteter, for at få den politiske debat ud på den enkelte arbejdsplads. Derudover vil vores lokalafdelinger lave en masse aktiviteter sammen med de lokale kandidater, alt medlemsmøder til virksomhedsbesøg.”

Ros til DSUPoul Erik Skov Christensen er meget begejstret for, at DSU har opprioriteret indsatsen på landets erhvervsskoler. Han mener der er store muligheder for, at få flere unge med faglig baggrund til at stemme socialdemokratisk ved det kommende valg. Men det kræver, at man tager debatten med dem:

”Den eneste vej frem er at komme ud på erhvervsskolerne og få snakket med de unge. Når man giver sig tid til at dis-kutere politik med de unge og forklare dem, hvad det egentlige er, regeringen og Dansk Folkeparti har vedtaget, så kan de jo godt se, at de er blevet holdt for nar af Pia Kjærsgaard. De unge mennesker synes jo ikke det er i orden med fup, snyd og ballade, de vil tages alvorligt. Derfor er jeg rigtig glad for, at DSU gør så stor en indsats på erhvervsskolerne, og jeg tror og håber det vil give jer rigtig mange nye medlemmer”.

Fakta: Poul Erik Skov Christensen og 3F

• Født 9. oktober 1952 i Struer

• Har arbejdet som bl.a. sømand, skibsværftsarbejder og jord- og betonarbejder.

• Blev i 1995 valgt som formand for SiD, som i 2005 blev til 3F efter sammenlægningen med KAD

• 3F – Fagligt Fælles Forbund – er Danmarks største fagforbund, og har ca. 320.000 medlemmer

Poul Erik Skov Christensen er glad for DSU’s nye “slipsedrengs-kampagne”, som er direkte målrettet til erhvervskolerne.

det de kalder en


hjem,” husker hun. Alligevel er hverken Mariam eller Fatmeh nervøse for at færdes i området – heller ikke sent om aftenen. ”Drengene siger tit, at vi skal gå hjem, men hvis vi bliver ude passer de al-ligevel på os,” fortæller Fatmeh.

Selvom trygheden og fællesskabet er kendetegnende for pigernes beskrivelse af området, har de alligevel planer om at forlade Mjølnerparken en dag. ”Vi skal jo ud og prøve noget andet,” forklarer Mariam. Og Fatmeh er enig. Hun drøm-mer om at blive politibetjent en dag, dog stadig med bopæl i København.

På vej ud af ghettomørketSelvom Mjølnerparken har et blakket ry tyder alt på, at området er på vej ud af mørket. Mjølnerparken er ikke langt fra at kunne kaste ’ghetto’-stemplet af sig. Siden 2005 er antallet af be-boere på overførselsindkomster nemlig faldet med 18 %, så de nu kun er 15 % fra grænseværdien, der giver stemplet ’ghetto’.

Samtidig er uddannelsesniveauet blandt områdets unge steget markant. Heine Strømdahl er ikke i tvivl om, at lektieca-féen bærer sin del af æren for netop dét: ”Da vi startede for seks år siden var en af

de helt store udfordringer de unges dan-skkundskaber. Derfor fokuserede vi meget på dem i starten - med det resultat, at de unge taler meget bedre dansk i dag, og derfor klarer sig meget bedre i skolen.” Et godt eksempel på en af Mjølner-parkens forhåbningsfulde unge fandt vi i lektiecaféens stue. Den 16-årige gymnasieelev Usman Iftikhar, der går i skole på Niels Steensens Gymnasium på Østerbro, klarer sig nemlig godt. Hans forældre kommer fra Pakistan, men har boet i Danmark i lidt over 20 år. Hans far arbejder i dag som taxavognmand, mens hans mor gør rent på Københavns Uni-versitet. Usman selv går muligvis rundt med en journalist i maven. I hvert fald har han engageret sig i både Mjølnerparkens beboerblad og ungdomsredaktionen på Nørrebro Lokalavis - ”Nørrebronx News”. Her får han sammen med andre unge lov til at udfolde sine evner som journalist - så længe det er relevant for lokalområdet.

Den lokale lykkeLokalområdet er da også noget af det vigtigste for Usman: ”Jeg elsker Mjøl-nerparken. Det er her jeg bor, og her de fleste af mine venner er. Derfor synes jeg også det er ærgerligt, at omverdenen bare betragter os som en ghetto,” forklarer han.

Det ærgrer især Usman, at ordet ’ghetto’ er med til at isolere områderne endnu mere fra omverdenen, fordi det har en historisk betydning, som ikke har noget at gøre med det, den dækker i dag. ”Folk forstår ikke, hvor fantastisk og mangfoldig vores kultur er her,” forklarer Usman. Han peger blandt andet på Mjølnerparkens fejring af Grundlovsdag, hvor beboerne afholder fodboldturneringer, hører taler og fester og hygger sig hele dagen til ære for Grundloven. ”Man tror vi er ekstremis-ter, fordi vi bor i en ghetto, men i virke-ligheden værdsætter vi nok demokratiet mere, end mange etniske danskere gør,” konstaterer han. Hans påstand under-bygges også af en af hans artikler, der for nyligt blev bragt i ’Nørrebronx News’, hvor lektiecaféens leder, Christian Engelstoft, giver ham ret i, at Mjølnerparkens fejring af Grundloven er helt unik.

En osteklokke af god stemning?Selvom Usman holder af Mjølnerparken må han dog medgive, at det hele ikke er fryd og gammen i området. Der er ballademagere på gaderne, og politiets hyppige patruljering bidrager til at gøre området mere trygt. Dog er det ikke ubet-inget godt. ”Politiet er ikke engle. De farer tit lidt for hårdt frem, hvis de har mistanke til noget eller nogen. Og de tager ikke altid

Sneen falder som en hvid dyne over landet, og selv det evigt levende København må på en dag som denne overgive sig til det stille kaos, mens sneen langsomt dækker byen til med is, sjap og glatte veje. Gennem det trafikale kaos og den hårde kulde kæm-per DSU’eren sig frem til Mjølnerparken, der ligesom resten af byen ligger hen i dvælende stilhed. De røde karréer tårner sig op omkring os, og ved den sidste karré finder vi ind til lejligheden, hvor vi er sat stævne.

Mjølnerparken var i starten primært beboet af danskere. Af de omtrent 2.500 beboere, der er i Mjølnerparken var dengang ca. 85 % af dansk oprindelse. Siden har fortegnende skiftet, og i dag er 9 ud af 10 beboere indvandrere eller efterkommere. 53 % af beboerne er udenfor arbejdsmarkedet, og ca. 3 % af beboerne har en plettet straffeattest. Dermed lever området op til reger-ingens definition af en ’ghetto’.

På besøg i lektiecaféenI den venstre stuelejlighed på Mjølnerparken 94 finder vi den lokale lektiecafe. Her er åbent og frit for de unge tre gange om ugen. Lektiecaféen drives af Københavns Kommunes Ungdoms-skole i samarbejde med boligselskabet Lejerbo, der ejer Mjølner-parken. I lektiecaféen arbejder i alt fire lærere fra Københavns Ungdomsskole, der vejleder de unge, når der er behov for det.

Matematiklærer Heine Strømdahl er ikke i tvivl om lektiecaféens gavn for området: ”De unge kan lide at være her, og her er god stemning. Nogle kommer for at lave lektier, andre for at hygge sig lidt med sine venner, mens de måske også får set på skolearbej-det,” fortæller han. At lektiecaféen er godt besøgt er der ingen tvivl om – på de travleste dage kommer helt op til 18 elever forbi i løbet af de to timer, hvor caféen er åben.

En multikulturel familieI computerrummet møder vi de to gymnasieelever Mariam og Fatmeh. De er begge 16 år, går i 1.g på Gefion Gymnasium, og har boet i Mjølnerparken næsten hele livet. De er glade for at bo der, og mener, at den mangfoldige beboersammensætning er områ-dets styrke frem for svaghed: ”Mjølnerparken er virkelig mul-tikulturel, men alligevel er det som om, at vi er én stor familie,” forklarer Mariam. Derfor føler både Fatmeh og Mariam sig helt trygge i Mjølnerparken. De kan ikke genkende det billede, som medierne tegner af området. ”Politiet kommer på patrulje herude cirka en gang i timen, så vi ser dem tit. Men vold og ballade ser vi aldrig,” fortæller de samstemmende.

Lidt tøvende indrømmer Mariam dog, at hun engang har set en mand, der var blevet skudt i Mjølnerparken. ”Han lå bare livløs på jorden. Og så kom der nogle drenge og sagde, at jeg skulle gå

BANDEKRIMINALITET, VÅBEN, VOLD OG NARKO. SKRÆMME-BILLEDERNE AF DANMARKS 29 ’GHETTOER’ ER MANGE, MEN UNUANCEREDE. DSU’EREN HAR VÆRET EN TUR I MJØLNER-PARKEN I KØBENHAVN FOR AT SE, HVORDAN DET I VIRKE-LIGHEDEN ER AT LEVE I EN GHETTO.

Daniel L. Jørgensen

Reportage af

Fra venstre: Mariam, Matematiklærer Heine Strømdahl og Fatmeh Usman Iftikhar interviewes af DSU’erens Daniel L. Jørgensen


hensyn til, at de mindre børn ikke kan tåle deres hårde tone. Det gør forældrene og de større børn sure på politiet,” pointerer han, og tilføjer: ”Men andre gange har vi det også sjovt med betjentene. Om sommeren spiller de for eksempel fodbold med os. Så politiet er her på godt og ondt.”

Ghettoplaner uden opbakningDe forskellige ghettoplaner fra Christiansborg er der ikke megen begejstring for i lektiecaféen. Især forslaget om nedrivning af boligblokke møder sparsom forståelse hos Usman: ”De vil rive vores huse ned, fordi de mener her er for høj koncentration af indvandrere? Hvad så, hvis jeg mener der er for høj koncentration af politikere på Christiansborg?” spørger han spøgefuldt. Samtidig peger han på S-SF’s forslag om udgangsforbud for unge under 13 om aftenen som problematisk: ”Man vil fjerne dem fra de dårlige forbilleder, men jeg tror det har den modsatte effekt. Det bliver bare mere spændende at være sent ude med de store drenge,” pointerer han. Heller ikke Fatmeh og Mariam er begejstrede for politikernes mange planer. De er dog ikke i tvivl om, hvor deres sympati ligger. ”Vi elsker Helle Thorning-Schmidt!” griner de i kor.

Og med den kommentar slutter DSU’erens besøg i ’ghettoen’ Mjølnerparken, og vi må tilbage i det københavnske snekaos. Vi forlader området med et indtryk af, at det på mange måder er et kulturelt fristed for de mange forskellige nationaliteter, der har fundet vej til området. På andre måder en osteklokke, der så gerne vil udvikles, men holdes nede af om-verdenens fordomme. Uanset hvad fremtiden bringer, lyder der fra DSU’eren et held og lykke til Fatmeh, Mariam, Usman, Heine og ikke mindst lektiecaféen.

www.sm.dkSom et led i regeringens ghetto-strategi er identifi-ceret 29 særligt udsatte almene boligområder (”ghet-toer”). Områderne er udvalgt på grundlag af følgende tre parametre:

• Andel af beboere uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse (40 pct.)

• Antallet af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven og lov om euforiserende stoffer (270 dømte pr. 10.000 beboere)

• Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande (50 pct.).

For hver parameter er der fastsat en grænseværdi. Områderne er identificeret som ”ghettoer”, hvis de overskrider grænseværdien for mindst to parametre.

www.wikipedia.org’Ghetto’ betegner de gader eller kvarterer, hvor jøderne i tidligere tider blev tvunget til at bo. De var strengt afsondrede fra den øvrige by, og hver aften låstes portene. Ofte var det forbudt jøderne at forlade ghettoen på de kristnes helligdage. I dag betegnes en ghetto som et område med stor koncentration af et-niske minoriteter, særligt indvandrere (muslimer).

REGERINGENS • Nedrivning og renovering af boligblokke

• Stop for tilflytning af flygtninge og ikke-europæiske indvandrere

• Fortrinsret til boliger for ressourcestærke

• Større selektionsmuligheder for bolig-foreningerne

• Obligatorisk dagtilbud for tosprogede børn

• Børnene fordeles på flere skoler

• Jobcentre oprettes i ghettoerne

• Større tilsyn med lokale friskoler

• Større kontrol med dagpenge og misbrug af dagpenge

• Tv-overvågning af ghetto-områder

• Målrettet kriminalpræventiv rådgivning til de unge

SOCIALDEMOKRATIETS• 200 betjente til ghettoerne

• Sociale sanktioner overfor ballademagere (fix det, du har ødelagt)

• Vold mod personalegrupper straffes hårdere

• Mere overvågning af udsatte områder

• Mere SSP-samarbejde

• Zoneforbud

• Fælles kommunalt samarbejde

• Huslejerabat til erhverv og foreninger

• Bedre tilbud for at lokke nye beboere til

• Familiesammenførte skal i arbejde for bedre integration

• Max 24 elever i klasserne

• Stærkere erhvervsuddannelser

SOCIALMINISTERIETS GHETTO-DEFINITION

WIKIPEDIAS GHETTO-DEFINITION

Sneen og stilheden har lagt sig som en hvid dyne overMjølnerparkens boldbane på det ellers så livlige Nørrebro.


Amalie Pil Sørensen

Jonas Witt Hansen

Interviews af

Fotos af

Hvad kan Socialdemokratiet og DSU gøre for at vinde vælgerne der nu stemmer på DF tilbage? Alexander Blum Bertelsen, DSU Øresundskysten: “Vi har en stor opgave i at afsløre for den danske vælger, at DF’s retorik er et stort blufnummer. Hvem stemte for krigen i Irak? Hvem stemte for massive skattelettelser til familierne ved Øresundskysten? Og hvem har støttet fuldt op om regeringens nedskæringer? Hvis man virkelig vil den danske velfærdsstat og de lige muligheder til alle, så er socialdemokraterne den eneste garant. Den der synes om Danmark, stemmer ikke på Dansk Folkeparti!”

Hvordan kan det være, at mange der før har stemt på Socialdemokratiet, nu stemmer på DF? Signe Grønnegård Christiansen, DSU Århus: “DF er jo rigtig dygtige, de formår at kommunikere deres budskab klart og tydeligt ud gang på gang. Derudover er de virkelig gode til at sætte sig på den politiske dagsorden. De ting har nok gjort at nogle vælgere føler at der bedre bliver taget hånd om problemerne hos DF end hos Socialdemokraterne. Der er stadig områder hvor socialdemokraterne er for ukonkret med deres politiske løsninger, og simpelhten ikke brænder igennem. Vi skal både have vi-sioner på det lange sigt, men vi skal også være så jordnære at vi kan tage hånd om de prob-lemer vælgerne føler de har i hverdagen.”

Hvad får, i din mening, en vælger til at stemme på DF? Peter Lykkegaard Hansen, DSU Odense: ”Frygt! Folk stemmer på Dansk Folkeparti pga. de frygter frem-tiden. De bange for at miste deres job til kineserne, bange for at miste deres kultur pga. indvandringen og muslimernes ankomst. Bange for at miste indfyldelse på danske forhold pga. EU. Vi so-cialdemokrater har været alt for dårlige til at komme med klare alternative svar på udfordringerne end de kortsigtet nationalis-tiske som DF står for.”

I december måned går DSU traditionen tro på gaden for at samle penge ind til fattige børn i Danmark.

Kampagnen blev skudt i gang på Køben-havns Rådhusplads, hvor DSU’s Forret-ningsudvalg solgte klistermærker. Hvert klistermærke forestiller et lys. Vi håber i løbet af december måned at kunne sælge 65.000 lys for de 65.000 fattige børn i Danmark. Pengene går ubeskåret til Børnenes Kontors arbejde for fattige familier i Danmark.

Siden DSU for første gang lancerede kampagnen i 2006, er antallet af fattige

børn desværre steget. I dag lever 65.000 i det, det rige landes samarbejdsorganisa-tion OECD betegner som fattigdom, og det er en stigning på 13.000 på bare et år. Samlet set er antallet af fattige børn steget med 77 %, siden den borgerlige regering kom til magten i 2001.

Der er ingen tvivl om, at en stor del af den stigende fattigdom skyldes regeringens politik. Mange familier, der i forvejen sad hårdt i det, er blevet ramt af starthjælp, kontanthjælpsloft og 450-timers regel, samtidig med at regeringen har givet for mange milliarder kroners skattelettelser til de rigeste. Det har skabt en kæmpe

uliTghed mellem rig og fattig.

Vi vil en anden kurs. Mens vi venter på en ny regering, som vil gøre op med børne-fattigdom, håber DSU at kunne give et lille bidrag til, at alle børn i Danmark får en god jul.

Klistermærker kan bestilles ved at sende en mail til [email protected]. Du kan også give et bidrag, ved at overføre penge til neden-stående konto med teksten ’65.000 lys’.

Reg. nr. 5301Konto nr. 0282999

DSU på gaden for fattige børn

Kilde: Undervisningsministeriet, praktikpladsstatistik september 2010

DETTE INITIATIV ER TAGET AF

7.309 ungemangler enpraktikplads

Lige nu står over 7.000 unge uden en praktikplads,

I LO Ungdom er vi bekymrede over udviklingen i Danmark, og måden krisen bliver håndteret på.

Men hvad synes du? Er Danmark i udvikling eller under afvikling? Har vi det Danmark, vi gerne vil have?

Støt op om kampagnen på www.tagdanmarkalvorligt.dk og invitér dine venner med i debatten.

og regeringen lader til at have givet op over for deres egenmålsætning om, at 95 % af en årgang skal have en uddannelse.


Tid til at vende hjem til SocialdemokratietDa Dansk Folkeparti i september 2006 afholdt sit årlige årsmøde proklamerede Pia Kjærsgaard, at ”en ægte socialde-mokrati stemmer på Dansk Folkeparti”. Udsagnet var en – for os socialdemokrater – bitter sammenfatning af, at flere traditionelle arbejdervælgere stemte på DF ved valgene, at DF mente at Socialdemokratiet ikke var fulgt med udviklingen, og at Socialdemokratiet ikke stod vagt om fællesskabet og havde været slappe i udlændingepolitikken.

For os i DSU er der ingen tvivl om, at Socialdemokratiet ikke i tide havde forstået almindelige vælgeres bekymringer for de store ændringer i samfundet. Og der var også grund til bekym-ring. Mange folkeskoler oplevede at blive mere opdelt med alt for mange tosprogede i mange klasser; kriminaliteten blandt unge tosprogede var i voldsom vækst; beskæftigelsen blandt nydanskere var i bund. Socialdemokratiet havde ikke forstået hvor stor frustrationen var blandt store dele af vores kernevæl-gere enorm. Og resultatet blev at mange traditionelle socialde-mokratiske kernevælgere flyttede krydset til Dansk Folkeparti.

Dansk Folkeparti har siden dets stiftelse forsøgt at appellere til frustrerede socialdemokrater ved at fortælle historien om, at de er den lille mands parti. At de er et socialt ansvarligt parti. At de arbejder for fællesskabet. At de arbejder for et mere lige samfund. Sandheden er en helt anden. Som DSU viser i dette nummer af medlemsbladet, har Dansk Folkeparti svigtet sine vælgere.

Efter ni år som et af Danmarks mest magtfulde politiske partier, må Dansk Folkeparti nu stå til ansvar for dets dybt asociale og borgerlige politik. Listen er lang over forbrydelser som er begået mod helt almindelige danske lønmodtagere. Dagpengene er markant forringet i en tid med langtidsledighed. Historien mest skæve skattereform er blevet gennemført med

DF stemmer. I 2004 og 2007 blev der uddelt ufinansierede skat-telettelser. Folkeskolen har ikke udviklet sig en tomme på ni år. Flere går ud af skolen uden at kunne læse eller skrive. Og mest af alt: integrationsproblemerne er ikke blevet løst.

DSU vil frem mod folketingsvalget køre en målrettet kampagne mod Dansk Folkeparti. Vores udgangspunkt er ikke at sige, at de er farlige. Det er ikke at sige at de ikke er stuerene. Tværti-mod vil vi holde dem ansvarlige for deres forbrydelser imod det danske samfund og helt almindelige lønmodtagere.

I hele Europa står socialdemokratier med de samme udfor-dringer fra højre-populistiske partier, der appellerer til socialde-mokratiske kernevælgere. Jeg tror ikke at kampen imod Dansk Folkeparti og dets åndsfæller kan vindes ved at kalde dem for ”ikke stuerene”. Deres tilslutning fra arbejder-vælgerne er baseret på oprigtig bekymring for fremtiden. Derfor skal de konfronteres med deres politik, og de skal bekæmpes i debat-terne – ikke ved boykot.

Dansk Folkepartis asociale og lønmodtager-fjendtlige politik skal ud i æteren. Lige præcis det, agter DSU at gøre frem mod valget. Vores budskab til de tidligere socialdemokratiske væl-gere er klar: Det er tid til at vende hjem til Socialdemokratiet.

af Peter Hummelgaard Thomsen, forbundsformand

“Efter ni år som et af Danmarks

mest magtfulde politiske parti-

er, må Dansk Folkeparti nu stå

til ansvar for dets dybt asociale

og borgerlige politik”

DSU’eren November 2010 SIDE 21SIDE 20 DSU’eren December 2010

Rudi Midtgaard

Lea Wermelin

Interview af

DSU’s søsterorganisation i Filippinerne, Akbayan Youth, holdt deres første regulære kongres 26.-29. november 2010 under sloganet ’reclaim politics’. DSU var med og brugte chancen til at få en snak med den nye ledelse, Lisandro Claudio, Marlon Cornelio og Cheanne Matriz om fremtiden for AY og den poli-tiske situation i landet.

Hvad er de vigtigste udfordringer, som AY står overfor i de næste tre år?

”Vi har både eksterne og interne udfordringer i AY”, siger nyval-gte generalsekretær Cheanne. ”De eksterne udfordringer er især det politiske miljø i Filippinerne. Vi har netop haft valg, hvor en ny præsident, Benigno Aquino, er blevet valgt. Han er langt bedre end tidligere præsident, Gloria Macapagal-Arroyo. Hun var kendt for både korruption og for at være involveret med private militser i valgsvindel og pres på politiske modstandere.” Den nye formand, Lisandro, supplerer: ”Den store udfordring for os er derfor at være allierede med den nye regering, men uden at kompromittere vores visioner og værdier. Aquino er liberal og har derfor ikke vores mål om retfærdighed gennem større omfordel-ing i det filippinske samfund. Derfor har vi en række politiske mærkesager, som vi forsøger at lobby for.”

”I forhold til de interne udfordringer, så er vi nødt til at fortsætte med at styrke vores organisation og programmer – især på uddannelsesområdet. Her på kongressen var det tydeligt, at den ideologiske debat var svær for mange af deltagerne. Udannelses-niveauet i Filippinerne er lavt og det er et klart fokus-område for os, at vi styrker vores medlemmers politiske og organisatoriske kapacitet” fortsætter Cheanne.

Hvilke politiske emner er højest på AY’s dagsorden lige nu?

”Det vigtigste politiske emne for AY i øjeblikket er at køre kam-pagne for et lovforslag om reproduktiv sundhed og rettigheder. Det er et forslag, der har været undervejs længe og det er helt centralt for unge i Filippinerne, at forslaget vedtages. Desværre arbejder den katolske kirke imod forslaget, hvilket gør det svært for os. Der er mange filippinere, der støtter forslaget, men vi er et meget troende land og kirken har stor indflydelse på os”, siger Marlon, der er nyvalgt næstformand. Marlon fortsætter ”Lov-forslaget betyder, at der vil blive indført seksualundervisning om kønssygdomme, aids og brug af kondomer. Med forslaget tror vi på, at også mødre-dødeligheden vil falde. Mange kvinder dør hver dag, fordi de ikke er uddannet og tre ud af fire af dem er unge. Forslaget indeholder derfor muligheden for familie-planlægning – et andet ’no-go’ for den katolske kirke. I bund og grund handler det om, at give kvinder rettigheden til selv at bestemme” siger Marlon med indignation og både Lisandro og Cheanne nikker.

Hvilken rolle spiller det internationale samarbejde for AY?

”Det internationale samarbejde har stor betydning for AY. Vi har intensiveret vores samarbejde i asien i et netværk, der hedder ”Young Progressive South East Asia”. Organisationerne i net-værket er ikke alle socialister eller socialdemokrater, men støtter

demokrati som et grundprincip” siger Cheanne og fortsætter: ”Desværre er organisationerne ikke særlig stærke og vi prøver derfor at støtte dem gen-nem kapacitetsopbygning”.

Marlon nikker og tilføjer: ” Vi har en kampagne sammen med vores søster-organisation – Democratic Party for a New Society - i Burma, der hedder ’Free Burma’. Vi kæmper imod krænkelserne af menneskerettighederne i landet og militær-juntaen. Det er vigtigt for os at støtte vores venners kamp imod diktaturet” siger Marlon.

“I forhold til AY vil vi gerne øge involveringen af flere medlemmer i det in-ternationale arbejde og forståelsen af hvordan det er i andre lande. Det kan være svært for unge her i Filippinerne at forstå” siger Lisandro.

Hvilken betydning har partnerskabet med DSU og det nye projekt?

“Partnerskabsprojektet med DSU betyder, at vi kan tilbyde politisk og organisatorisk uddannelse til vores medlemmer i hele landet. Vi har dis-kuteret projektet her på kongressen og AY medlemmerne er meget inter-esserede. Uddannelses-programmet er med til at sikre, at vi kan nå vores mål om at styrke vores medlemmers kapacitet” siger Marlon og fortsæt-ter lidt tøvende. ”I er virkelig en inspiration for medlemmerne. Det er så vigtigt, at DSU deltager i kongressen, så medlemmerne kan møde jer. For dem betyder det meget, at de føler sig støttet og kan se den internationale opbakning helt konkret” afslutter Marlon.

Hvad er det første I vil gøre, når I tager hjem fra kongressen?

“Sove” er det første de alle tre siger i kor og griner. Der går dog ikke længe før Cheanne begynder at fortælle om alt det de skal forberede og arbejde med i den nærmeste fremtid i AY.

Læs mere om Projekt Filippinerne på www.dsu.net/internationalt

• AY blev stiftet i 2007 af en gruppe af politiske ungdomsorganisationer.

• DSU har samarbejdet med AY siden 2006 og har gennemført flere solidar-itetsprojekter sammen.

• AY’s nye daglige ledelse:

• Formand Lisandro Claudio

• Næstformand Marlon Cornelio

• Generalsekretær Cheanne Matriz

• Akbayan betyder bogstaveligt - At læg-ge armene om skuldrene på hinanden.

• AY’s nye nationale ledelse består af 50% af hvert køn.

• Befolkning: 89 mio. (anslået)

• Areal: 300.000 Km2

• Hovedstad: Manila

• BNP per. indbygger (PPP): 3.300 $

• Mindsteløn: 36-50 kr. om dagen

• Andel af befolkning under fattigdoms-grænsen: 30 %

DSU var med ved en demonstrationen mod korttidskontrakter, som gør at mange Filippinere ansættes uden ret til sociale ydelser eller sundhedsforsikring.

Den nye ledelse i Akbayan Youth.


Anbefalinger af

Anne Paulin

Anker Jørgensen – min verden fortalt i billederForfatteren Thomas Thurah har gennem samtaler lavet denne bog, der mest af alt er en ”Coffee Table Book”. Bogen gennemgår hvert år af Anker Jørgensens liv med en masse billeder fra Ankers liv i politik og hjemme. Bogen giver et hurtigt indblik i en fantastisk socialdemokrats liv. DSU’eren vil anbefale denne bog til alle der lære mere om Ankers syn på sit liv i og med Socialde-mokratiet.

Fair GameDen 2. december fik filmen ”Fair Game” premiere i de danske bi-ografer. DSU’eren har naturligvis allerede set denne højspændte politiske thriller. Filmen er en dramatisering af virkelige begiven-heder op til og efter den amerikanske invasion af Irak. I USA blev sagen bedre kendt som Plame-gate. Filmen handler om Bush-administrationens ihærdige forsøg på at konstruere beviser for at Irak besad masseødelæggelsesvåben, og om hele administra-tionens magtfuldkommenhed. DSU’eren vil anbefale denne film til alle, der vil lære mere om forløbet op til Irak-krigen. Filmen er en vigtig brik til den selvransagelse om Irak-krigen, som hele verdenssamfundet bør gennemgå.

Kampen om klimaetDet danske formandskab for klimatopmødet COP15 i december 2009 sad for bordenden af et historisk kollaps i klimaforhan-dlingerne. Per Meilstrup, der er klimaredaktør på MandagMor-gen, fulgte forhandlingerne på tætteste hold. ”Kampen om klimaet” er historien om en dansk regeringen, der gennem interne kampe og forkerte strategier formår at gøre Hopenhagen til Brokenhagen. Bogen går helt ind i de lukkede lokaler i Bella Center i december 2009, og fortæller også om de nervepirrende slagsmål mellem den vestlige verden og den nye verdensorden med Kina i spidsen. Nu mens der er COP16 i Mexico, er bogen et must på julens ønskeseddel.

ArmadilloDa dokumentarfilmen Armadillo fik præmiere i sommers, vakte den stor opsigt. Filmen bringer seeren exceptionelt tæt på de danske soldaters liv og kampe i Afghanistan. Filmen stiller et vigtigt spørgsmål: Er den danske indsats i Afghanistan den rigtige? Og står omkostningerne, både civile og danske, mål med formålet med vores indsats. DSU har siden filmens præmiere blandet sig meget i debatten om Afghanistans fremtid. Derfor vil DSU’eren gerne anbefale alle DSU’ere at se denne film, hvis de endnu ikke har fået det gjort.

DSU og AY har netop fået godkendt en ansøgning til et projekt for en halv million kroner af Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF).

Vi går allerede i gang med aktiviteterne i januar 2011 og du kan være med. Projektet i Filippinerne hedder ”Empowering youth across borders” og bliver afholdt i 6 forskellige områder i Filippinerne.

Lokale medlemmer af Akbayan Youth vil med projektet blive godt klædt på gennem politiske og organisatoriske kurser for derigennem at kunne styrke unges rettigheder i Filippinerne.

I forbindelse med projektet, ansøger vi om at få tildelt 4 ungdomsledere: 2 filippinske og 2 danske ungdomsledere. Ansøgningen er ikke blevet godkendt endnu, så intet er sikkert. Men vi håber, at ansøgningen bliver godkendt, og kommer i så fald til at give en unik mulighed for 2 DSU’ere til at komme af sted og arbejde sammen med AY i 3 måneder i Filippinerne.

Hvis du har interesse i at blive ungdomsleder skal du have mulighed for at tage fri fra midt februar til midt juni. Mere info følger på DSU’s hjemmeside og facebook-gruppen ”DSU-Akbayan Youth Frivilligenetværk”.


I løbet af weekenden var en række fremtrædende socialdemokrater forbi DSU’s stand, hvor de gav deres bud på hvad en ny regering skal give sig i kast med.

Niels Peter Bøgballe

Reportage afSocialdemokraternes KongresSocialdemokraterne afholdte den 25.-26.

september kongres i Aalborg Hallerne.

Under overskriften ”Klar til forandring”,

afholdte Helle Thorning-Schmidt politisk

beretning, hvor hun lagde et fokus på

det kommende valg samt hvilke politiske

sager Socialdemokraterne går til valg

på. Beretningen og den efterfølgende

debat bar præg af den aktuelle politiske

diskussion, hvor der blandt andet blev

diskuteret folkeskolen, den stigende fat-

tigdom i Danmark, efterlønnen, Dan-

marks deltagelse i Afghanistan, kvaliteten

af velfærd til især de helt unge og ældre,

SU’en og meget mere.

Alle DSU’s delegerede var på talerstolen,

og DSU’s formand, Peter Hummelgaard

Thomsen, adresserede også kongressens

delegerede med en længere hilsen på

DSU’s vegne – hilsnen kan findes på

dsu.net og på DSU-TV’s Youtube-profil.

Citater fra Kongressen”Kære DSU, kære Peter. I gav jo en stemme

og en energi til debatten, som er så fan-

tastisk for os alle sammen; og jeg vil godt

sige til jer alle sammen, alle der har været

på talerstolen fra DSU, og det har i været

flittigt[…]Vi er glade for, at i tager denne

talerstol, og deler den optimisme, som i

har i DSU hver eneste dag. Kære DSU, i

udgør en del af vores fremtid, og vi er så

glade for, at I er her blandt os og præger

debatten, tak.”

Helle Thorning-Schmidt i sin replik efter

debatten om hendes politiske beretning

”Alle Socialdemokrater i Europa er bag

jer lige nu. Jeg tillader mig at tale på deres

vegne, da jeg kender dem næsten alle

sammen. Der er selvfølgelig en hel del du

er uenig med Helle, en hel del vi er uenige

med; alle de borgerlige regeringer i Europa,

det siger sig selv. Er det dem, eller er det os

der tager fejl? Er det Merkels og Sarkozys

Europa? Er det deres fremtid, der skal være

alle europæeres og danskeres fremtid?

Eller er det vores? Der er i hvert fald en hel

del, som ikke deler Sarkozys og Merkels

Europa; nu for sådan at nævne et par

stykker i flæng: Barack Obama, Lula fra

Brasilien, Indiens ledelse, Kinas ledelse.”

Poul Nyrup Rasmussen, formand for de

Europæiske Socialdemokrater(PES) og

tidligere statsminister

”Så valgte Venstre, Konservative og ikke

mindst Dansk Folkeparti at ødsle pengene

bort. Men vi har ikke råd til at tabe en

hel generation til arbejdsløshed og social

nedtur, og derfor er VKO’s kurs forkert. En

kurs der handler om at skære voldsomt i

velfærden for gengæld at berige den mest

velhavende del af den danske befolkning

med skattelettelser. En kurs der betyder, at

Danmark er hårdere ramt af den økono-

miske krise end mange andre lande.”

Mette Frederiksen,

Næstformand Folketingsgruppen

”Jeg har læst i avisen, at der skulle være

enkelte Socialdemokrater, der mener, for

at imødekomme de Radikale, vi skulle

give køb på den fleksible efterlønsordning.

Jeg vil godt sige til jer, hele Fair Løsning

hele Fair Forandring hviler på at vi har

forandret efterlønnen, så den er kommet

for at blive – skulle vi ikke sende det klare

signal til omverdenen om, at efterlønnen

er kommet for at blive i den form vi har

vedtaget den.”

Carsten Hansen,

Gruppeformand Folketingsgruppen

DSU’s stand på S-Kongressen var oppyntet med de indsamlede skilte fra Skolestarts-kampagnen for at vise de Socialdemokratiske politikere hvad ungdommen ønsker.

DSU’s forbundsformand Peter Hummelgaard Thomsen på talerstolen. Her-fra gav han blandt andet Pia Kjærsgaard et par kærlige ord med på vejen.


Hvis næste valg skal vindes, skal kampen mod Dansk Folkeparti vindes. Der er brug for endnu stærkere DSU, hvis det skal kunne lade sig gøre, der er brug for endnu flere engagerede unge.

Tusindvis af unge med minoritetsbaggrund er trætte af de

borgerlige og særligt af DF. Det er især dem der mærker ned-

skæringerne, uretfærdigheden og diskriminationen. Men det er

også disse unge, der kan spille en nøglerolle i den kommende

valgkamp.

Vi ved at langt de fleste nydanskere støtter oppositionen og

særligt socialdemokraterne. Men vi ved også at alt for mange

ikke kommer ned og stemmer. DSU skal være med til at hæve

stemmeprocenten særligt blandt disse mennesker, og DSU skal

give nydanske unge mulighed for at gøre en forskel. Derfor skal

DSU i gang, og derfor vil DSU’s etniske netværk i begyndelsen af

det nye år lancere en ny kampagne.

Kampagnen skal være nydanske unges mulighed for at blive en

del af den store kamp for en ny regering og for at gøre en forskel.

Vi vil køre den målrettet i udvalgte boligområder og på udvalgte

skoler, men over hele landet skal unge nydanskere kende DSU.

Den vigtigste kamp for socialdemokraterne handler om at

bekæmpe uretfærdighed og ulighed. I de ghettoområder som

regeringen kun har forværret, skal de unge vide, at der er mu-

lighed for forandring. Starthjælp, kontanthjælpsloft og nedslidte

boligkomplekser skal stoppes - de sociale ydelser skal hæves og

boligstandarden forbedres!

Selvom man hele tiden hører i medierne at unge nydanskere er

kriminelle og et problem for Danmark, vil langt de fleste gerne

bidrage og være en del af fællesskabet. Men det er svært når man

hele tiden stemples, og det bliver sværere at få en uddannelse

eller et job. Den offentlige sektor skal tage et meget større ansvar,

og stille krav til virksomhederne om lærepladser og mang-

foldighed.

Unge nydanskere skal ind i kampen mod DFAf Hüseyin Yücel, talsperson etnisk-netværk og Jonas Manthey Olsen, næstformand

De sidste mange år er socialpolitikken blevet glemt og gemt bagved beskæfti-gelsespolitikken og retspolitikken. Hver gang der skal handles på et stort so-cialt problem, er det som om, det eneste regeringen har kunnet komme op med er: ”Der skal mere politi på gaderne”, ”Straffene skal være hårdere ” og ”Vejen til inklusion i samfundet er via arbejde”.

Det er i denne regerings tid, ikke ble-

vet prioriteret at se bag om de sociale

problemer, og på den måde finde ud

af, hvordan de virkelig kan løses. Der er

alene blevet fokuseret på, at behandle de

symptomer, der fremkommer af ikke løste

sociale problemer, frem for at fokusere

på hvordan man kan forebygge og løse de

sociale problemer.

For virkelig at gøre noget ved de sociale

problemer, mener jeg, vi er nødt til at

begynde at se bag om problemerne,

selvfølgelig samtidig med at vi gør noget

ved symptomerne.

Derfor er det rigtig vigtigt, at der bliver sat

større fokus på det sociale arbejde, fordi

det er her, man har kompetence til at lave

den forbyggende indsats og indsatsen her

og nu – og de to indsatser kombineret,

mener jeg kan løse de sociale problemer.

I forhold til børnene vil dette kunne

betyde, at der kan sættes ind med mere

forbyggende tiltag eller tages fat i de

sociale problemer, allerede fra børnene

er små, dette vil med stor sandsynlighed

have langt større effekt på længere sigt.

I forhold til de voksne vil det betyde, at

der kan komme fokus på den mere koor-

dinerende indsats, mellem social, sund-

heds og beskæftigelsesområdet, som kan

være meget krævende ressourcemæssigt,

men også noget af det, som virkelig kan

betyde en ændring i de sociale problemer.

Herudover skal der tages fat på at liges-

tille fysisk og psykisk sygdom, for både

børn og voksne. Dette da alt for mange

mennesker med psykisk sygdom ikke

kan få behandling eller skal vente alt for

længe på behandling, hvilket betyder, at

de ikke kan fungere og herudover risik-

erer at få det værre.

Men hvis det skal kunne lykkes, skal der

langt flere ressourcer til og markant større

fokus på det socialpolitiske område.

Hvor blev socialpolitikken af? Af Mette Laurbjerg, København Nord

Meget kan siges om 90’erneAf Rene Majlund Andersen, Forretningsudvalgsmedlem, DSU Århus

Meget kan siges om 90’ernes politik og hele konceptet den tredje vej. Man kan hylde Nyrups og Lykketofts økono-miske politik og se den som det, der har

skabt velstand og fremdrift i det danske samfund, eller man kan se tilbage og se det som en medvirken til den finansielle krise og mene, at de solgte ud af Dan-marks arvegods. Det sande svar skal nok findes et sted midt imellem.

Der er ingen tvivl om, at mange af de

økonomiske tiltag tilbage i 90’erne var

medvirkende til den velstandsfremgang

man gennem 00’erne så hos helt almin-

delige LO-lønmodtagere. Nyrup og Lyk-

ketoft efterlod i 2001 et Danmark, der var

fit for fight til fremtidens udfordringer, til

den nye borgerlige regering. Hvordan de

håndterede denne arv, kan man kun se

tilbage på med et fortørnet blik.

Men man skal heller ikke være naiv

og kun se 90’erne som den socialde-

mokratiske storhedstid og de to tidligere

partiformænd som guds gave til partiet.

Man kan nok med rette anfægte at visse

dele af hele privatiseringsrusen tog

overhånd, en Socialdemokratisk reger-

ing i dag ville nok stadig have privatiseret

Tele Danmark, men nok ikke hele den

telefoniske infrastruktur.

Man ville kunne blive ved med at finde

eksempler, hvor 90’ernes politik ikke helt

slog til eller hvor den gik alt for langt. Men

hvad er formålet med dette? Er det for at

pege fingre af en tid, der tilhører tidligere

generationer, finder jeg det omsonst og

nytteløst.

Vi i DSU må se fremad, først og frem-

mest frem til næste folketingsvalg, som er

det vigtigste valg for vores og fremtidige

generationer. Her får vi muligheden for at

rydde op efter en borgerlig regering, der

igennem ti år har ladet vores velfærdssa-

mfund gå i forfald. Derefter skal vi sætte

os nogle mål for, hvor vi vil hen med det

danske samfund. Hvad skal velfærdssa-

mfundet indeholde om 20 år, hvad skal

Danmarks rolle være i en global verden,

og hvordan definerer og balancerer vi de

tre ben i den socialdemokratiske bevæ-

gelse lighed, frihed og solidaritet?

Så lad os sænke vores finger og blot huske

på de gode ting samt fejlene ved 90’ernes

politik og fremadrettet diskutere, hvordan

vi bygger fremtidens Danmark.

SIDE 28 DSU’eren December 2010 DSU’eren November 2010 SIDE 29

• DSU’eren modtager gerne debatindlæg. 150 ord til små indlæg og 350 ord til store indlæg.

• Redaktionen forbeholder sig retten til at udvælge læserbreve og at korte ned på antallet af ord.

Fortidens sejre har gjort os konservative og visionsløseAf Jakob Esmann, DSU Kolding, medlem af Hovedbestyrelsen

Generation GrønAf Rune Dybvad Simonsen, leder af DSUs Klimagruppe

Mere åbenhed giver mere toleranceAf Maria Pedersen, formand for ligestillingsudvalget og Maj Jensen, næstformand for Ligestillingsudvalget

DSU’eren December 2010 SIDE 29

Torsdag den 2. december udgives en ny bog om unges fritid og holdninger anno 2010. I den kan man bl.a. læse, at det står værre til for de unges tolerance, end man skulle tro. Ca. hver tredje af de 13- til 16årige synes ikke det er i orden at være ho-moseksuel, og værst ser det ud blandt de unge drenge, hvor kun lidt over halvdelen synes det er okay, at være homoseksuel.

At de unge tager afstand fra homoseksuelle, kan skyldes flere

ting. For det første er de 13-16 årige meget unge seksuelt set. De

er først lige i gang med at lære deres seksualitet at kende, og er

meget bange for at skille sig ud.

Dernæst kan denne angst bunde i samfundets stereotyper om,

hvordan kønnene er og opfører sig. Vi har længe haft ret faste

forestillinger om, hvad mænd og kvinder gør og siger og på det

seneste har vi fået en ny stereotyp til samlingen: bøssestereo-

typen. Det er den type der optræder i programmer som Dagens

Mand, oversminkede og med meget løse håndled.

Det største problem ved stereotyperne er ikke så meget at de

findes, som at de får lov at stå uimodsagt, hvis man ikke person-

ligt kender nogen, den ikke passer på. Og det er ofte der skoen

trykker for de unge ift. homoseksuelle. Det er meget få unge, der

har et ordentligt kendskab til, hvad det vil sige at være homosek-

suel.

Derfor er det et vigtigt initiativ fra LGBT Danmarks side, at de

tager rundt på skolerne og snakker med de unge om sex og sek-

sualitet. Endnu bedre ville det være, hvis der i folkeskolen blev

afsat mere tid til seksualundervisningen, at og oplysningen om

forskellige seksualiteter blev vægtet højere. Ligesom at det ville

højne niveauet i og respekten om seksualundervisningen, hvis

den blev varetaget af eksterne ”eksperter” i stedet for de unges

matematiklærer, som de viste deres første rokketand til. Det er

i hvert fald klart, at der er brug for en målrettet indsats for at

ændre de unges holdninger.

En måde vi i DSU kan være med til at ændre unges holdninger

på, er ved at skabe debat gennem oplysning og kurser i vores or-

ganisation, og dermed i den danske ungdom. Vi deltager hvert år

i CPH Gay Pride med et politisk budskab, dette gør vi for at støtte

op om alle LGBT minoriteter, men det ser ud til vi også skal tage

nye metoder i brug.

Da Socialdemokratiet trådte sine barnesko i 1870’erne var det med klare mål og politiske arbejdsprogrammer: Et klart politisk projekt for samfundet.

Man ville sikre bedre arbejdstagerret-

tigheder, regulere kapitalismens onder,

sikre fri og lige stemmeret, socialhjælp og

arbejdsløshedsunderstøttelse. Gennem

tiderne ændrede projekterne sig selvsagt,

og Socialdemokratiet har som primær

konstruktør af det danske velfærdssam-

fund bygget vores ”folkehjem” op trin for

trin, som tiden og statsfinanserne har

tilladt det.

Men som 1900-tallet begyndte at lakke

mod enden og Socialdemokratiet efter-

hånden havde udspillet sin traditionelle

rolle, fordi mange politiske mål fra et

socialdemokratisk synspunkt var nået,

er der opstået et tomrum. Både i dansk

politik og i partiet – set med mine øjne.

Tomrummet her er ikke blevet mindre af,

at tiden er gået. Selvfølgelig har sam-

fundet siden 2001 skreget på social og

økonomisk ansvarlig politisk ledelse, men

overordnet set har vi socialdemokrater

intet projekt tilbage.

Vi har som socialdemokrater to vitale ud-

fordringer. Dels skal vi have udformet et

nyt politisk projekt for Danmark. Hvad vil

vi socialdemokrater med Danmark om 50

eller 100 år? Dels er udfordringen også, at

vi set i dansk perspektiv er ved at blive et

stokkonservativt og tilbageskuende parti.

Vi forsøger i øjeblikket at bevare (eller

tilbagebringe) noget, der var engang.

Nemlig det velfærdssamfund, som vi har

skabt og er stolte af. Socialdemokratiets

politik og samfundssyn har altid beroet

på omstillingsparathed, vilje til udvikling,

fremsyn og forståelsen for at tilpasse

samfundet de gældende udfordringer.

Men vi må spørge os selv: Hvor er vi

i dag, og hvor vil vi hen? Vi har kun

fortidens principper og værdier tilbage.

Javist – dem skal vi holde fast i. De skal

være grundstenene i et nyt projekt. Men

projektet skal skabes! Socialdemokratiet

må aldrig blive et parti, der kun kan holde

fast i noget, der var engang. Vi skal have

en ny vision og et nyt projekt, der klart

fortæller, hvilket Danmark vi ønsker, hvis

vi får lov at sætte kursen. Vi skal have ide-

alismen og modet tilbage, hvis vi vil styre

og udvikle vores samfund.

Mandag den 30. november blev det tværpolitiske klimaprojekt Generation Grøn skudt i gang på den Sorte Diamant. Samme dag som COP16 startede i bade-

byen Cancun i Mexico, hvor resultatet med stor sandsynlighed bliver endnu en skuffelse og en lang næse til klimaet. Så når de etablerede politikere ikke kan opnå resultater på området må ungdom-men tage over.

Projektet rummer ungdomspolitiske

organisationer fra højre til venstre, med

KU, VU og LAU i det ene ringhjørne og

RU, SFU og DSU i det andet, og hvor MS

vil være facilitator.

Målet er at de politiske ungdomsorgani-

sationer skal finde et fælles kompromis

på klimapolitikken, der fremlægges op

til COP17. Før det vil det være en stribe

aktiviteter der danner en fælles viden på

området, og som gør projektet muligt.

Aktiviteter hvor vi kan gøre en forskel ved

at deltage og vise vores engagement. Den

positive sidegevinst er at aktiviteterne

kan skabe opmærksomhed om projektet

udadtil og få klimaet tilbage på dagsorden.

For DSU – der har taget initiativ til

projektet – er klimadagsordenen af-

gørende at fremme. Et af de grund-

læggende elementer, der skiller os fra de borgerlige er viljen til

at tænke langsigtet. Fra Staunings opbygning af grundpillerne i

Velfærdsstaten, til Ankers massive satsning på uddannelse – og

til Aukens store klimareformer. Ved vores deltagelse i Genera-

tion Grøn kan vi gøre en forskel på klimaområdet - til gavn for

fremtidens Danmark.

Projektet er bredt forankret i de politiske organisationer, der gør

det muligt at tale på vegne af vores generation. DSU må sørge for

et forhandlingsresultat der afspejler den bekymring ungdommen

har om klimaforandringerne og viser at vi vil skabe en anden

fremtid for kommende generationer. Vi skal sørge for at be-

grænse klimaforandringerne – det kan dette projekt være med til!

DSU’eren December 2010 SIDE 31

Fredag - Til kaffe ved AnkerI dag var jeg til kaffe ved et af mine store forbilleder, tidligere formand for Socialdemorkatiet og statsminister, Anker Jørgensen. Han havde inviteret på betingelse af, at jeg tog æblekage med. Det gjorde jeg selvfølgelig. Vi fik en god snak om løst og fast. Ikke mindst vores partis fremtid. Anker er sikker på, at vi vinder næste valg. Det er jeg også. Grøn sejrI dag var en god dag i EU-parlamentet. Det forslag, som jeg havde stillet, om at EU skal hæve ambitionsniveauet på klimafronten, blev stemt igennem. Det betyder, at vi nu forlanger, at der skal re-duceres med 30 % i 2020 (sammenlignet med 1990). I dag forlanger lovgivningen kun 20% reduktion.

Kemiske Karen gav opJeg har i længere tid kæmpet en kamp med Danmarks såkaldte miljøminister, Karen Ellemann. Hun har givet tilladelse til, at tonsvis af giftigt affald kan eks-porteres til Danmark fra Australien... Det er hul i hovedet! Tænk hvis skibet forliser. En teskefuld af det farlige HCB-affald er nok til at foururene en milliard liter vand. Transporten er også imod internationale konventioner og flere sæt EU-regler. Det har jeg konfronteret ministeren med igen og igen. Også kollegaerne på Borgen har presset hårdt på, og i dag fik vi så et resultat. Karen Ellemann gav op. Trans-porterne er afblæst.

Ny bog på gadenSå oprandt dagen, hvor min nye bog, Grønt Håb, kommer på gaden. Jeg fik lov at sprede det glade budskab i mange medier lige fra morgenstunden hvor jeg startede kl. 06:00 i TV 2 NEWS. Min pointe i bogen er, at vi stadig kan redde verdens klima og oven i købet gøre det på en måde, så vi samtidig får en rigere og mere moderne verden at leve i. Mange har kommenteret, at det lykkedes at få Anthony Giddens til at skrive forord til bogen, og at Norges nuværende statsminister, Jens Stoltenberg, og Danmarks tidligere statsminister, Poul Nyrup anbefaler den på omslaget. Det er jeg – i al ubeskedenhed – lidt stolt over. Nu håber jeg, at mange vil læse bogen og “komme ind i klimakampen”

EU-parlamentsvalgets stem-mesluger Dan Jørgensen vil også i den kommende periode lade DSU’eren bringe uddrag af hans dagbog.

Afsender, KLS Portoservice Aps, Postboks 9490, 9490 PandrupÆndringer vedr. abonnement: Ring venligst på 72 300 880

Magasinpost UMMId nr.: 46219

PPPostdanmark

JANUAR13. FU-MØDE22.-23. HOVEDBESTYRELSESMØDE28.-30. WEEKENDKURSUSUGE 3 ”PRØVE” PÅ FT-VALGKAMPKAMPAGNE PÅ ALLE MELLEMLANGE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER (MVU)

FEBRUAR10. FU-MØDEUGE 7-8 KAMPAGNE PÅ GYMNASIERNE

MARTS4.-6. LOKALKURSER8. KVINDERNES INT. KAMPDAG10. FU-MØDE12. KONFERENCE19.-20. HOVEDBESTYRELSESMØDE KAMPAGNE HVER 3. UGE

APRIL8.-10. FOLKESKOLETRÆF14. FU-MØDE20.-25. PÅSKEKURSUS KAMPAGNE HVER 3. UGE

MAJ1. ARBEJDERNES INT. KAMPDAG7. KONFERENCE18. FU-MØDE28.-29. HOVEDBESTYRELSESMØDEKAMPAGNE HVER 3. UGE

dsu'eren 4 2010

Documents