evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget biologi · 2009-03-01 · gennem...

Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i

faget Biologi

Skoleafdelingen

Forord

1

Evaluering – en uendelig(t) spændende historie

I 1993 vedtog det da siddende Folketing med baggrund i et bredt forlig en

ny folkeskolelov. En folkeskolelov, der i § 13. stk. 2 siger:

Som et led i undervisningen skal der løbende foretages evaluering af

elevernes udbytte. Evalueringen skal danne grundlag for vejledningen af

den enkelte elev og for undervisningen planlægning.

Reaktionerne var dengang: En stor gruppe, der allerede var i gang med

evalueringsarbejdet, kastede sig over en videre udvikling af evalueringen

– med henblik på at optimere elevernes læring og udvikling. Færre sagde:

”Det har vi da altid gjort”, og andre ventede på, at ”det nok gik over”.

Noget tyder dog på, at der fortsat er uendeligt meget udviklingspotentiale.

Vi kan blot rejse uden for Danmarks grænser eller have besøg af kolle-

ger fra andre lande. Når kollegerne spørger ind til, hvordan vi evaluerer

elevernes udbytte af undervisningen, og hvordan vi sikrer eleverne det

optimale udbytte – og hvordan vi vejleder eleven ud fra det – ja, så bliver

mange af os lidt vævende. Ofte kommer vi med bemærkninger som, at vi

tester lidt, der er noget portfolio, vi tager nogle prøver og synes, ”det går

da meget godt”.

Den går bare ikke – folkeskoleloven siger, at vi er forpligtet på at evaluere.

Og hvis ikke vi selv tager mere systematisk fat på arbejdet, er der uden

tvivl andre, der står på spring. For med de internationale undersøgelser,

vore egne landsdækkende på mange fronter og de stigende krav til folke-

skolen, er der noget der tyder på, at vi stadig har et stykke spændende og

forpligtende arbejde foran.

Evaluering – selv-evaluering – hvorfor skal vi det?

Ingen kan vist udtrykke det bedre, end Tom Tiller gør det her:

”En grundig og professionelt udført selvvurdering giver os magt gennem

at vi får ord på hændelser, begivenheder og situationer. Vi styrker det

gode argument gennem en bevidst systematisk og langsigtet selvvurde-

ring. Det gør os mere trygge og dristige i diskussioner med andre. Selv-

vurderingen øger vores professionalitet og styrker vores selvfølelse.”

I Vejle Kommune har vi derfor taget initiativ til og iværksat et arbejde, som

du her sidder med resultatet af – ”Evalueringsopgaver og fokuspunkter

for evaluering i fagene”. Der er udarbejdet hæfter for samtlige fag med

udgangen af skoleåret 2006/07, og ideerne til evalueringsopgaverne er

knyttet til trin-målene for fagene. Dermed er hæfterne bygget op, så de

indgår som en brugbart redskab i teamets arbejde med årsplanen for

klassen og den enkelte elev.

Trin-målene er de bindende mål for bestemte klassetrin, som er fastsat

af undervisningsministeren med justeringen af folkeskoleloven i 2003, og

hvor det er pædagogisk begrundet ud fra de enkelte fags vejledende time-

tal, opbygning og progression.

Slutmål og trinmål angiver fælles nationale mål for, hvad undervisningen

skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig af kundskaber og færdig-

heder i faget eller emnet, henholdsvis ved afslutningen af undervisningen

og ved afslutningen af bestemte klassetrin.

Opgaverne i hæftet er derfor ideer til evalueringen af, om man har nået de

bindende trin-mål og dermed er på rette vej mod at nå slut-målene. Det er

derfor ikke et spørgsmål, om man vil evaluere, men hvordan man vil.

Held og lykke med det uendeligt spændende arbejde – at bruge hæfterne

løbende og systematisk i undervisningen.

Skolechef Anette Jensen

1

2

Formål for faget Biologi

Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed

samt om anvendelse af biologi. Der skal lægges særlig vægt på forståelsen af sammenhænge.

Stk. 2. Undervisningen skal i videst mulig omfang tage sit udgangspunkt i elevernes egne oplevelser, undersøgelser og opfattelser samt søge at frem-

me deres glæde ved naturen og lyst til at beskæftige sig med biologiske emner og problemstillinger.

Stk. 3. Elevernes ansvarlighed overfor natur og miljø skal videreudvikles, og undervisningen skal bidrage til at skabe grundlag for stillingtagen og

handlen i forhold til menneskets samspil med naturen.

2

3

Indledning• Vi har til hvert enkelt trinmål formuleret ideer til evalueringsopgaver.

• Vi har lagt vægt på, at eleverne gennem arbejdet med evalueringsopgaverne aktivt kan vise i hvilken udstrækning, de har nået trinmålet.

• Fokuspunkterne er vores bud på en præcisering af, hvad eleverne skal vise, de har opnået forståelse af/indsigt i.

3

Biologi

Biologi

4

Beskrivelse af udviklingen i

undervisningen

På 7. og 8. klassetrin

De levende organismer og

deres omgivende natur

Trinmål

Efter 8. klassetrin


deres omgivende natur Ideer til evalueringsopgaver

Undervisningen tager udgangs-

punkt i de kundskaber og fær-

digheder, som eleverne bl.a. har

erhvervet sig i natur/teknik og i

elevernes egne forestillinger og

oplevelser.

Elevernes iagttagelser af levende

organismer i forbindelse med

undersøgelser i naturen eller

i undervisningslokalet danner

grundlaget for undervisningen.

Organismerne vælges fra forskel-

lige systematiske grupper.

Gennemførelse af forsøg viser,

hvordan organismer reagerer på

forandringer. Arbejdet relateres

til biologiske begreber, teorier og

fænomener. Dette underbygges

ved informationssøgning.

Fortsættes side 5!

kende og beskrive udvalgte orga-

nismer og deres systematiske til-

hørsforhold samt anvende begreber

om livsytringer, herunder fødeopta-

gelse, respiration, vækst, formering

og bevægelse i forbindelse med

forskellige typer af organismer

Indenfor udvalgte biotoper vælger eleverne individuelt eller i grupper et dyr

eller en plante med henblik på at fremstille et produkt, der viser organismens

systematiske tilhørsforhold samt præsentere begreber om livsytringer, herunder

fødeoptagelse, respiration, vækst, formering og bevægelse.

Fokuspunkter:

Den valgte organismes tilhørsforhold til biotopen herunder nichekrav, habitats-

krav m.v.

sammenligne forskellige typer or-

ganismer og deres livsbetingelser

som føde, næringsstoffer, vand, ilt,

lys og temperatur samt forholdet til

andre organismer

Med udgangspunkt i opstilling af fødekæder skal eleverne indenfor en udvalgt

biotop sammenligne et antal organismer og deres livsbetingelser.

Fokuspunkt:

Elevernes forklaring af fødekæderne.

kende til levende cellers bygning og

funktion

Ved at arbejde med begrebskort visualiseres cellens bestanddele.

Ved mikroskopi af løgceller og kindskrab viser eleverne forskelle på plante- og

dyreceller.

Fokuspunkt:

Forskellen mellem dyreceller og planteceller

Ved at arbejde med gærforsøg viser eleverne, at cellen er levende.

Fokuspunkt:

At celler ånder.

4

Biologi

5


undervisningen




Trinmål

Efter 8. klassetrin



Fortsat fra side 4!

Kendskab til navne på udvalgte

organismer udvikles gennem

arbejdet i naturen eller under-

visningslokalet og bruges som

”knage” for hukommelsen og

som reference til fælles erfarin-

ger i klassen.

Elevernes iagttagelser af dyrs

adfærd, fx i naturen, på fi lm og i

faglokalet, er udgangspunktet for

at relatere til dyrenes naturlige

levesteder, deres livsbetingelser

samt deres forhold til artsfæller.

Det drejer sig fx om signaler og

social- og aggressiv adfærd

Fortsættes side 6!

give eksempler på forskellige arters

tilpasninger i bygning, funktion og

adfærd til forskellige typer af leve-

steder og livsbetingelser

Eleverne skal sammenligne to arter med forskellige habitatskrav med henblik på

forskelle i bygning, funktion og adfærd.

Fokuspunkt:

Forklaringer af arternes særpræg i relation til deres omgivelser.

gøre rede for hovedtræk af fotosyn-

teseprocessen og dens grundlæg-

gende betydning i økosystemerne

Eleverne skriver rapporter over gennemførte fotosynteseforsøg.

Fokuspunkt:

Forståelsen af fotosyntesen som primær produktion i økosystemet.

beskrive udvalgte stoffers kredsløb

i naturen

Med udgangspunkt i fotosyntesen arbejder eleverne med kulstoffets kredsløb,

vandets kredsløb etc… Eleverne laver modeller og forsøg, som illustrerer dele af

kredsløbene. Eleverne kan også fortælle et atoms forunderlige rejse gennem

tiderne i forskellige kredsløb.

Fokuspunkt:

Stoffers genbrug

gøre rede for eksempler på naturlige

og menneskeskabte ændringer i øko-

systemer og deres betydning for den

biologiske mangfoldighed

Eleverne laver plancher, der kan bruges til at sammenligne biodiversiteten mel-

lem f.eks. en kornmark (monokultur) og en våd eng, eller granskov/blandingsskov

ud fra undersøgelser.

Fokuspunkter:

Hvordan påvirkes et økosystem og i hvilken udstrækning kan eleverne vurdere

betydningerne af påvirkningerne.

5

Biologi

6


undervisningen




Trinmål

Efter 8. klassetrin



Fortsat fra side 5!

Der arbejdes frem mod forklarin-

ger af fotosyntese og respiration,

hvor kemiske betegnelser og

reaktioner inddrages. På denne

baggrund arbejdes der med be-

skrivelser af udvalgte stofkreds-

løb, fx kulstofkredsløbet.

I arbejdet med at forklare æn-

dringer i økosystemer lægges

vægt på eksempler fra skolens

nærhed, fx fi skeri, jagt, jordbrug

og naturgenopretning.

Gennem visualiseringer og arbej-

de med modeller øges elevernes

forståelse af dna’s opbygning og

funktion.

Fortsættes side 7!

give eksempler på gener som

bærere af biologisk information

Eleverne fremstiller faktakort ud fra arvelighedslæren f.eks øjenfarve/geno og

fænotype samt en tidslinie af arvelighedslæren.

Fokuspunkter:

De forskellige trin i arvelighedslæren.

kende til funktionen af kønnet

og ukønnet formering på celle- og

organismeniveau

Eleverne fremstiller faktakort ud fra eksempler på både kønnet og ukønnet

formering.

Fokuspunkter:

De forskellige trin i kønscelledelingen, kønnet og ukønnet formering samt enkelt-

og tvekønnethed.

kende til vigtige principper for arts-

dannelse og livets udvikling og sam-

menhængen med biologisk mang-

foldighed

Eleverne laver med afsæt i en udvalgte organismer en præsentation, der viser en

eller fl ere arters udvikling og tilpasning til en given biotop.

Fokuspunkter: Kår, drivkraft, spontan og teknologisk artsdannelse.

6

Biologi

7


undervisningen




Trinmål

Efter 8. klassetrin



Fortsat fra side 6!

På denne baggrund arbejdes

der med enkle begreber fra ge-

netikken, fx kromosomer samt

dominante og vigende gener, og

undervisningen relateres i videst

muligt omfang til kendte eksem-

pler fra elevernes hverdag, fx

øjenfarve og pelsfarve.

Undervisningen i evolution tager

udgangspunkt i naturvidenskabe-

lige teorier om livets udvikling og

betoner variation, mutation, se-

lektion og arvelighed som grund-

læggende begreber.

7

Biologi

8


undervisningen


Miljø og sundhed

Trinmål

Efter 8. klassetrin

Miljø og sundhed Ideer til evalueringsopgaver

For at kunne tage stilling og

handle i forhold til spørgsmål om

sundhed er det vigtigt at have

indsigt i den biologiske baggrund

for sundhedsproblemer.

Samfundsmæssige og værdi-

mæssige perspektiver inddrages

for at skabe en helhedsforståelse

af miljø- og sundhedsproblemer.

Denne forståelse udvikles gen-

nem diskussioner og ved at tage

udgangspunkt i dagsaktuelle pro-

blemstillinger, men undervisnin-

gens indhold er altid fokuseret på

elevernes undersøgelser af den

biologiske baggrund for spørgs-

mål og problemstillinger.

Fortsættes side 9!

Højtlæsning bruges til at træne

l f di h d f l i

beskrive funktionen af og sammen-

hængen mellem skelet, muskler,

sanser og nervesystem

Eleverne udfører og videreformidler forskellige fysiologiske forsøg, der viser

sansernes og bevægeapparatets virke både hos mennesker og dyr.

Fokuspunkter:

funktionen af og sammenhængen mellem skelet, muskler, sanser og nerve-

system

redegøre for de vigtigste funktioner

af de indre organer og deres indbyr-

des samspil, herunder i fordøjelses-

systemet, lunger og blodkredsløbet

Med udgangspunkt i dissektion af dyreorganer arbejder eleverne med de forskel-

lige faser i fordøjelsessystemet, lunger og blodkredsløbet. Via digitale billeder

præsenteres undersøgelserne f.eks. som gangudstillinger eller via power point.

Fokuspunkt: Energifrigørelse, nedbrydning, opbygning, vækst og respiration

kende til regulering af det indre

miljø gennem nerve- og hormon-

system, blandt andet vedrørende

vand, kuldioxid, temperatur og

affaldsstoffer

Eleverne udfører forskellige fysiologiske forsøg, der indeholder energiforbrug,

i større eller mindre grad, på sig selv. Evt. tværfaglig med fysik/idræt.

Fokuspunkt: Sved, puls, temperatur og åndedrætsfrekvens.

kende til, hvordan kroppen forsva-

rer sig mod bakterier og vira

Med udgangspunkt i elevernes egne mikrobiologiske forsøg ( f.eks. påvisning af

bakterier og svampe i nærmiljøet) arbejdes med forskelle og ligheder på bakteri-

er, svampe og vira. Eleverne giver eksempler på ”epidemier” forårsaget af disse. I

forlængelse heraf fokuseres på smitteveje og kroppens muligheder for at forsvare

sig på mikrobiologiske ”angreb”. Herudover vil det være oplagt at se på forebyg-

gelsesmuligheder og vaccine.

Fokuspunkter:

Eksponentiel vækst, smitteveje, immumforsvaret, resistens.

lytte til andres oplæsning af teksterudtrykke deres egen forstå-else af tekster

Der lægges op til vurdering af• Elevens evne til at gengive indholdet i en tekst

Elevens evne til at forholde sig til indholdet

8

Biologi

9


undervisningen


Miljø og sundhed

Trinmål

Efter 8. klassetrin


Fortsat fra side 8!

I arbejdet med menneskets fysio-

logi lægges der særlig vægt på

organernes funktion og samspil.

Elevernes viden perspektiveres i

forhold til aktuelle problemstil-

linger, fx inden for sport, ernæ-

ring og misbrug, således at de

får lejlighed til at vurdere og tage

stilling.

Kendskabet til kroppens biologi-

ske samspil skal føre til, at ele-

verne får bedre forståelse af de-

res egen krop og dens funktioner.

Interessemodsætninger kan være

udgangspunkt for at klargøre

baggrunden for forskellige hold-

ninger til spørgsmål om miljø og

sundhed. Herigennem motiveres

eleverne til at forstå og forklare

biologisk viden i forhold til disse

Fortsættes side 10!

kende til menneskets forplantning

og udvikling

Det er oplagt at tænke i tværfaglighed, hvor formidlingen af kendskabet til

forplantning og fysiologisk udvikling spiller sammen med fokus på forskellige

livsfaser. Eleverne skal beskrive sin egen og sin families livscyklus.

Fokuspunkter:

Fosterudvikling, pubertet, partnervalg, adfærd og instinkt samt alderdom.

forklare den biologiske baggrund

for sundhedsproblemer knyttet til

livsstil og levevilkår

Eleverne laver kostanalyser på sig selv, og opstiller ernæringsrigtigt kostprogram,

ud fra behov i forhold til livsstadie og energiforbrug.

Fokuspunkter:

Kostens bestanddele, motion, følger af fejlernæring og misbrug.

redegøre for menneskers anven-

delse af naturgrundlaget i forskel-

lige erhverv, blandt andet landbrug

og fi skeri

Med udgangspunkt i konkrete planter eller dyr skal eleverne lave oversigter over

dele af energiens vej fra jord/vand til ”middagsbordet”.

Fokuspunkter:

Fødekæder – produktionsmetoder – miljøkonsekvenser.

lytte til andres oplæsning af tekster

Ud fra trinmålene lægges der op til en vurdering af • Elevens evne til at lytte til andres oplæsning

Evalueringsopgaver / metoder

9

Biologi

10


undervisningen


Miljø og sundhed

Trinmål

Efter 8. klassetrin


Fortsat fra side 9!

spørgsmål. I undervisningen

fokuseres på denne biologiske

viden.

Gennem diskussioner og egne

formidlinger får eleverne mulig-

hed for at udvikle kompetence til

at forholde sig til spørgsmål om

miljø, sundhed og naturforvalt-

ning på baggrund af naturfaglig

indsigt.

give eksempler på, hvordan bære-

dygtig udvikling indgår i forskellige

erhverv og som led i naturforvalt-

ningen

Eleverne laver rapporter over et erhverv eller en virksomhed, hvor hensynet til

naturen er et vigtigt element i ”produktionen”. Man kan med fordel arbejde tvær-

fagligt med geografi , historie og samfundsfag.

Fokuspunkter:

Bæredygtig naturforvaltning, effektiviseringer, økologibegrebet.

give eksempler på aktuelle lokale

og globale miljø- og sundhedspro-

blemer

Eleverne skal undersøge og redegøre for miljøpåvirkninger i nærområdet

(biotopen)

Og udfra de fundne eksempler perspektivere til globale forhold.

Fokuspunkter:

Drikkevand, ressourcer, forurening med stoffer/bakterier fra kilde til forbruger,

rensning.

udtrykke deres egen forståelse af

tekster

Der lægges op til vurdering af

• Elevens evne til at gengive indholdet i en tekst

• Elevens evne til at forholde sig til indholdet

• Elevens evne til at bruge illustrationer til støtte i læseforståelsen

10

Biologi

11


undervisningen


Biologiens anvendelse

Trinmål

Efter 8. klassetrin

Biologiens anvendelse Ideer til evalueringsopgaver

Eleverne anvender deres viden

om fx fotosyntese, kredsløb, føde-

kæder og ernæring til at forklare

biologiske processer i produktio-

nen.

Biologiske argumenter er centra-

le i formidlingen af problemstil-

linger, men også værdimæssige

og samfundsmæssige perspekti-

ver inddrages.

I undervisningen om produktions-

og kæledyr arbejder eleverne

med viden om dyrs adfærd og

velfærd.

Som eksempler på vigtige typer

af genteknikker bruges fx gen-

splejsning, kloning, kortlægning

af genomet, dna-profi ler og fo-

sterdiagnostik.


forklare biologiske processer knyt-

tet til råvareproduktion, herunder i

landbrug og fi skeri

Eleverne skal fi nde frem til hvilke påvirkninger en given produktion almindeligvis

udsættes for, og via eksempelvis grafi ske oversigter, dyrkningsforsøg beskrivelser

af skadedyr/nyttedyr redegøre for disses betydning for produktionen.

Fokuspunkter:

Formering, vækst, begrænsende faktorer.

forklare vigtige biologiske proces-

ser knyttet til fødevareforarbejd-

ning, herunder gæring, fremstilling

af mejeriprodukter, konservering

Eleverne viser gennem forsøg med gæring, fremstilling af mejeriprodukter og

konservering, at de har forståelse for de biologiske processer ved fødevarefrem-

stilling.

Fokuspunkter:

Biotiske/abiotiske faktorer – eksponentiel vækst og generationstid.

redegøre for menneskets syn på og

brug af produktionsdyr og kæledyr

Eleverne skal i klassen som et etisk råd fremføre forskellige organisationers og

personers holdninger til brug af produktionsdyr og kæledyr og drøfte disse.

Fokuspunkter:

Lovgivning, interesseorganisationer – nuancering af elevernes holdninger/

argumenter.

forklare vigtige typer af gentekno-

logi anvendt på forskellige organis-

mer, herunder mennesket

Eleverne laver skematiske oversigter over gensplejsning, kloning, kortlægning af

genomet, dna-profi ler og fosterdiagnostik.

Fokuspunkter:

Gensplejsning, kloning, kortlægning af genomet, dna-profi ler og fosterdiagnostik.

vide at sprog er opbygget af ord og

sætninger, og at der er forskellige

ordklasser

Ud fra trinmålene lægges der op til en vurdering af

• Elevens evne til at opbygge en sætning og

• Elevens viden til ordklasser

11

Biologi

12


undervisningen



Trinmål

Efter 8. klassetrin


Fortsat fra side 11!

Arbejdet med genteknologi byg-

ger på tidligere undervisning om

celler, dna m.m., og elevernes

forståelse af disse begreber ud-

vikles gennem undervisningen.

Det teoretiske arbejde med

genteknologi kan konkretise-

res og perspektiveres, fx ved

virksomhedsbesøg og brug af

gæstelærere. Her kan eleverne

få kendskab til fordele/risici og

positive/negative konsekvenser

ved brug af forskellige former for

genteknologi.

Gennem undervisningen skal

eleverne opnå erfaringer med at

skelne mellem naturfaglige og

holdningsmæssige argumenter.

Andre udtryksformer som fi lm

og billeder, indgår i arbejdet, og

ll d f b d i k

give eksempler på fordele og risici

ved anvendelse af genmodifi cerede

organismer

Ud fra en given genmodifi ceret organisme opstiller eleverne scenarier, der

beskriver de værst/bedst tænkelige resultater af anvendelsen af organismen.

Fokuspunkter:

Elevernes argumentation og begrundelser

give eksempler på positive og ne-

gative konsekvenser af at ændre

på menneskers arveanlæg i såvel

krops- som kønsceller

Ud fra tænkte eksempler drøftes hvilke positive og negative konsekvenser der kan

være af at ændre på menneskers arveanlæg via gensplejsning, kloning mv.

Fokuspunkt:

Elevernes perspektivering af opnået viden om genmodifi cering.

vide at sprog er opbygget af ord og

sætninger, og at der er forskellige

ordklasser


• Elevens evne til at opbygge en sætning og

• Elevens viden til ordklasser


12

Biologi

13


undervisningen


Arbejdsmåder og tankegange

Trinmål

Efter 8. klassetrin

Arbejdsmåder og tankegange Ideer til evalueringsopgaver

Undervisningen bygger videre på

det, eleverne har lært i natur/tek-

nik.

Det praktiske, eksperimenteren-

de og undersøgende arbejde står

centralt i forbindelse med alle

kundskabsområder. Undervis-

ningen giver derfor eleverne rig

lejlighed til at anvende forskellige

typer af udstyr fra biologilokalet.

Undervisningen omfatter feltbio-

logisk arbejde omkring skolen, i

lokalområdet og på ekskursioner.

Temauger og lejrskoler kan give

mulighed for længere forløb og

for at arbejde med naturområder,

der er anderledes end lokalom-

rådets.

Der lægges vægt på, at eleverne

på egen hånd iagttager og beskri-

ver den levende natur samt for-

mulerer konkrete biologiske


planlægge, gennemføre og evaluere

enkle undersøgelser og eksperi-

menter i naturen og laboratoriet

Eleverne laver problemformuleringer i forhold til udvalgte biotoper, hvor de gen-

nem eksperimenter og undersøgelser skal begrunde tilstedeværelsen af for-

skellige organismer. Der sammenfattes, begrundes og konkluderes i en skriftlig

rapport. Rapporten skal også indeholde en perspektivering til andre - herunder

udenlandske biotoper.

Fokuspunkter:

Biotiske og abiotiske faktorer, elevernes valg af metoder.

anvende enkelt udstyr til undersø-

gelser og eksperimenter i naturen

og i laboratoriet herunder mikro-

skoper og udstyr til analyse af fysi-

ske og kemiske forhold

Se ovenfor

undersøge udvalgte danske og

udenlandske biotoper med henblik

på at forstå økologiske sammen-

hænge

Se ovenfor

give eksempler på, hvordan biolo-

gisk viden bliver til gennem ekspe-

rimenter, systematiske undersøgel-

ser og tolkning af data

Se ovenfor

samtale om tekster og andre ud-

tryksformer ud fra deres umiddel-

bare oplevelse og forståelse


• Elevernes evne til at samtale om tekster og andre udtryksformer


13

Biologi

14


undervisningen



Trinmål

Efter 8. klassetrin



problemstillinger. Eksempelvis:

Hvad skal frø bruge for at kunne

spire? eller Har drenge hurtigere

reaktionstid end piger?

På baggrund heraf planlægger,

gennemfører og evaluerer ele-

verne enkle undersøgelser, som

bruges til at belyse spørgsmå-

lene.

Formidling og dokumentation

af bl.a. undersøgelsesresultater

står centralt i undervisningen.

Undervisningen giver eleverne

mange muligheder for at få er-

faringer med at skelne mellem

faktuelle spørgsmål og hold-

ningsspørgsmål, fx i forbindelse

med stillingtagen til miljø- og

sundhedsproblemer og ved ar-

bejde med forskellige interesse-

modsætninger.

skelne imellem faktuelle spørgsmål

og holdningsspørgsmål

I forhold til tidligere gennemførte undervisningsforløb udarbejder eleverne spør-

geskemaundersøgelser, hvor de viser sig i stand til at skelne mellem fakta og

holdninger.

give eksempler på interessemod-

sætninger og forskellige holdninger

i forbindelse med sundhedsforhold

og udnyttelse af naturressourcer

Gennem analyse af svarene i ovennævnte spørgeskemaundersøgelser skal ele-

verne uddrage interessemodsætninger og forskellige holdninger.

Fokuspunkter:

Elevernes evne til at forstå og erkende interessemodsætningerne og forskellige

holdninger.

give forslag til løsnings- og hand-

lemuligheder vedrørende miljø- og

sundhedsproblemer

På baggrund af spørgeskemaundersøgelserne opstiller eleverne forslag til løs-

nings- og handlemuligheder. Det er oplagt at tage udgangspunkt i lokale forhold

og elevernes egen hverdag.

Fokuspunkt:

Er elevernes forslag realistiske og velbegrundede.

k d f k ll ll fikti Ud f t i ål l d til d i f

14

Biologi

15


undervisningen

På 9. klassetrin



Trinmål

Efter 9. klassetrin



Der lægges vægt på, at eleverne

bruger deres viden om de levende

organismer og samspillet med

omgivelserne til at sætte sig ind i

forhold om natur, miljø, sundhed

og praktisk anvendelse af biologi.

Undervisningen tager fortsat

udgangspunkt i elevernes un-

dersøgelser og eksperimenter.

Formidlingsaspektet vægtes i

stigende grad.

Gennem enkle laboratorieøvelser

og fysiologiske øvelser med brug af

fx laboratorieudstyr, mikroskoper

m.m. får eleverne kendskab til for-

skellige celletyper og deres funk-

tion. Ud fra disse undersøgelser

arbejdes der videre mod en forstå-

else af sammenhængen mellem

celleopbygning og funktion. Dette

gøres gennem læsning og samtale

– samt nye undersøgelser.


anvende viden om udvalgte organis-

mer og deres livsytringer i nye sam-

menhænge

Eleverne skal undersøge og vurdere, hvordan udvalgte organismer vil kunne klare

sig udenfor egen biotop. Habitatskrav, tilpasningsevne og evt. indvirkning på det

nye miljø skal indgå i elevernes vurdering.

Fokuspunkter:

Fauna og fl oraforurening (nationalt – globalt)

kende til forskellige celletyper og

deres funktion, herunder nerve- og

muskelceller

Eleverne skal ud fra en udvalgt celletype tegne og forklare dens specifi kke kende-

tegn, funktion samt redegøre for forskellen mellem dyre- og planteceller.

Fokuspunkter: Celledifferentiering, kompleksitet, regenereringsevne.

forklare forskellen mellem dyre- og

planteceller

Se ovenfor

forklare sammenhængen mellem

forskellige arters tilpasning i byg-

ning, funktion og adfærd i forhold

til forskellige typer af levesteder og

livsbetingelser

Eleverne skal sammenligne fl ere arter med samme habitatskrav i forhold til byg-

ning, funktion og adfærd.

Fokuspunkter:

Arternes særpræg og fælles træk i forhold til deres omgivelser.

forklare begrebet økosystem og

kende til energistrømme samt

udvalgte stofkredsløb i forskellige

økosystemer

Med udgangspunkt i en udvalgt biotop skal eleverne ved hjælp af illustrative for-

søg og skematiske oversigter vise energi og stoffers mulige vej gennem biotopen.

Fokuspunkter:

Energistrømme, stofkredsløb, bioakkumulation.

15

Biologi

16


undervisningen

På 9. klassetrin



Trinmål

Efter 9. klassetrin




videre mod en forståelse af sam-

menhængen mellem celleop-

bygning og funktion. Dette gøres

gennem læsning og samtale

– samt nye undersøgelser

Undervisningen bygger på ele-

vernes forståelse af begreber

som fødekæde og stofkredsløb,

og efterhånden inddrages begre-

berne organisk og uorganisk stof,

energistrøm samt stofopbygning

og nedbrydning.

På baggrund af den tidligere un-

dervisning i dna’s opbygning og

funktion og gennem visualiserin-

ger samt arbejde med modeller

øges elevernes forståelse af prin-

cipperne i proteinsyntesen.


gøre rede for udvalgte græsnings-

og nedbryderfødekæder

Eleverne laver oversigter, hvor de ved hjælp af pile præsenterer fødekæderne.

Fokuspunkt:

Forståelsen af begrebet kredsløb.

forklare årsager og virkninger

for naturlige og menneskeskabte

ændringer i økosystemer og deres

betydning for den biologiske mang-

foldighed

Udfra de ovennævnte fødekæder skal eleverne give eksempler på mulige natur-

lige og/eller menneskeskabte ændringer og disses betydning for økosystemets

balance.

Fokuspunkter:

Hvordan påvirkes et økosystem, og i hvilken udstrækning kan eleverne vurdere

betydningerne af påvirkningerne?

forklare principperne i proteinsyn-

tesen

Ved hjælp af Begrebskort skal eleverne vise proteinsyntesens forløb.

Fokuspunkter:

DNA, m-RNA. t-RNA,, r-RNA . aminosyrer.

redegøre for naturvidenskabelige

forklaringer på livets opståen og

udvikling

Med udgangspunkt i udvalgte arter skal eleverne lave en illustreret oversigt

over dyrets vej fra opståen over udvikling til et tilpasset individ i en

nutidig biotop.

Fokuspunkter:

Lamarks teorier, Darwins teorier.

kende nogle vigtige trin af livets

udvikling

Ved hjælp af laminerede billeder skal eleverne opstille en tidslinie, der beskriver

livets udvikling

16

Biologi

17


undervisningen

På 9. klassetrin



Trinmål

Efter 9. klassetrin




I undervisningen inddrages ek-

sempler på naturgenopretning

med særlig fokus på betydningen

for den biologiske mangfoldighed.

Gennem historiske eksempler

præsenteres eleverne for for-

skellige naturvidenskabelige

forklaringer på livets opståen og

udvikling.

I arbejdet med livets udvikling

lægges særlig vægt på overgan-

gen fra encellede til fl ercellede

organismer og på overgangen

fra liv i vand til liv på land. Dette

knyttes sammen med begrebet

tilpasning samt med de natur-

videnskabelige forklaringer på

evolution, som eleverne tidligere

har arbejdet med.

kende nogle vigtige trin af livets

udvikling.

Ved hjælp af laminerede billeder skal eleverne opstille en tidslinie, der beskriver

livets udvikling.

Fokuspunkter:

Livets opståen - encellede til fl ercellede organismer – fra vand til land – udvik-

lingsspring – tidsforløb.

udtrykke sig mundtligt i genrer som

referat, kommentar, fortælling,

oplæsning interview og drama og

Ud fra trinmål lægges der op til vurdering af

§ Elevens færdigheder i at kunne udtrykke sig i forskellige genrer, referat,

kommentar fortælling

17

Biologi

18


undervisningen

På 9. klassetrin

Miljø og sundhed

Trinmål

Efter 9. klassetrin


I undervisningen i elementær bio-

kemi arbejder eleverne med mo-

deller/visualiseringer og simple

fysiologiske forsøg i vekselvirk-

ning med samtale og forklaring.

Eleverne bruger deres viden

om og indsigt i den biologiske

baggrund for sundheds- og mil-

jøspørgsmål til at forklare og

vurdere forskellige løsninger på

spørgsmålene.

Ved valg af fagligt indhold tages

der hensyn til forskellige vær-

diforestillinger, interessemod-

sætninger og handlinger. Der

relateres til begrebet bæredygtig

udvikling.


forklare på elementært molekylært

niveau opbygning, nedbrydning og

anvendelse af fedtstoffer, kulhydra-

ter og proteiner i kroppen

Ved hjælp af molekylebyggesæt skal eleverne vise opbygningen og nedbrydningen

af fedtstoffer, kulhydrater og proteiner. På skematiske billeder af menneskekrop-

pen skal eleverne optegne hvor henholdsvis fedtstoffer, kulhydrater og proteiner

anvendes.

Fokuspunkter:

Opbygning, nedbrydning og anvendelse at fedtstoffer, kulhydrater og proteiner.

forklare væsentlige træk ved krop-

pens energiomsætning

Eleverne skal med udgangspunkt i diverse varedeklarationer lave beregninger,

der forklarer forholdet mellem energiindtag og energiforbrug – f.eks. hvor langt

man kan løbe på en marsbar.

Fokuspunkter:

Energiindhold og energiforbrug.

give eksempler på den biologiske

baggrund for udvalgte forebyggel-

ses- og helbredsmetoder

Med udgangspunkt i hjertet og kredsløbets funktion skal eleverne redegøre for

betydningen af de påvirkninger i negativ og positiv retning, vi udsætter kroppen for.

Fokuspunkter:

Motion, kost, alkohol, rygning, medicin.

give eksempler på, hvordan livsstil

og levevilkår påvirker menneskets

sundhed

Eleverne laver personlige handleplaner for en sund livsstil.

Fokuspunkter:

Motion, kost og kosttilskud, brug af stimulanser.

lytte aktivt og følge op med spørgs-

mål


§ Elevens færdigheder i at lytte, når andre fortæller samt respektere kamme-

raters fortælling

§ Elevens færdigheder i at vise interesse og engagement når andre fortæller

18

Biologi

19


undervisningen

På 9. klassetrin

Miljø og sundhed

Trinmål

Efter 9. klassetrin


Fortsat fra side 18! vurdere menneskers anvendelse af

naturgrundlaget i perspektivet for

bæredygtig udvikling

Eleverne laver rapporter, hvor de vurderer et erhverv eller en virksomhed, hvor

hensynet til naturen er et centralt element i ”produktionen”.

Fokuspunkter:

Bæredygtig naturforvaltning, effektiviseringer, økologibegrebet.

forklare årsager, betydning og

foranstaltninger i forbindelse med

miljø- og sundhedsproblemer.

Eleverne skal undersøge og redegøre for faktiske og mulige miljøpåvirkninger i

nærområdet (biotopen) samt komme med forslag til miljøforbedringer. Resulta-

terne fremlægges ved hjælp af power point præsentationer.

Fokuspunkter:

Drikkevand, ressourcer, forurening med stoffer/bakterier fra kilde til forbruger,

rensning.

bruge kropssprog og stemme som

udtryksmiddel


§ Elevens færdigheder i at bruge kropssproget som udtryksmiddel

19

Biologi

20


undervisningen

På 9. klassetrin


Trinmål

Efter 9. klassetrin


Undervisningen giver eleverne

mulighed for at bygge videre på

deres indsigt og viden om den

praktiske anvendelse af biologi

for at kunne vurdere argumenter

og holdninger.

Eleverne får mulighed for at vur-

dere fordele og risici gennem nye

eksempler på anvendelse af mo-

derne bioteknologi og mikroorga-

nismer samt forskellige produkti-

onsformers konsekvenser for dyr,

planter og natur.

Vurdering og stillingtagen står

centralt og bygger i høj grad på

biologisk viden og indsigt.

vurdere konsekvenser for dyr, plan-

ter og natur ved udvalgte produkti-

onsformer

Eleverne laver artikler eller læserbreve, der tager stilling til en bestemt produkti-

onsform, og dens konsekvenser for dyr, planter eller natur.

Fokuspunkter:

Økologiske og konventionelle metoder – artsdiversitet – næringsstofi ndhold – dyrs

livsvilkår og livskvalitet.

give eksempler på anvendelse af

mikroorganismer

Eleverne skal formulere ”stillingsopslag”, der beskriver jobindhold til udvalgte

mikroorganismer, der kan være/er til gavn for mennesket.

Fokuspunkt:

Anvendelse af mikroorganismer i menneskets tjeneste.

vurdere fordele og risici ved anven-

delse af moderne bioteknologi

Klassen opretter et etisk råd, der løbende tager stilling til aktuelle problemstillin-

ger indenfor bioteknologi eksempelvis genmodifi cerede fødevarer og avancerede

behandlingsformer.

Fokuspunkter: Bioteknologi, argumentation, begrundelser.

lytte aktivt og følge op med spørgs-

mål


§ Elevens færdigheder i at lytte, når andre fortæller samt respektere kamme-

raters fortælling

§ Elevens færdigheder i at vise interesse og engagement, når andre fortæller

§ El f di h d i t till k k t dd b d ål til d t f

20

Biologi

21


undervisningen

På 9. klassetrin


Trinmål

Efter 9. klassetrin


Undervisningen tilrettelægges, så

eleverne i høj grad selvstændigt

formulerer biologiske spørgsmål

samt foreslår, hvordan biologiske

spørgsmål kan undersøges.

Fremstilling, tolkning og formid-

ling af dokumentation er væsent-

lig.

Bevidstheden om biologi som

naturvidenskabeligt fag og dets

anvendelse som en del af vores

kultur og verdensbillede øges

ved, at eleverne får lejlighed til at

arbejde med eksempler på inte-

ressemodsætninger.

Undervisningen tager udgangs-

punkt i aktuelle eksempler på

miljø- og sundhedsproblemer,

og den giver eleverne mulighed

for at engagere sig i biologiske

spørgsmål og forholde sig til for-

skellige forslag til handling.


formulere relevante spørgsmål

samt vælge relevante undersøgel-

sesmetoder og udstyr

Eleverne skal som afslutning på deres arbejde med biotopen i nærmiljøet over-

drage denne til eleverne i 7. klasse idet de fortæller ud fra en udstilling hvordan de

selv har arbejdet med biotopen.

Fokuspunkter: Elevernes forklaringer af deres arbejde med relevante spørgsmål,

indsamling af data, eksperimenter, forsøg og undersøgelser m.v.

indsamle og formidle relevante data Se ovenfor

give forslag til, hvordan spørgsmål

om natur og miljø kan undersøges

Se ovenfor

give forslag til biologiske eksperi-

menter og systematiske undersø-

gelser i forbindelse med spørgsmål

om natur og miljø

Se ovenfor

analysere interessemodsætninger

og forskellige holdninger i forbin-

delse med sundhedsforhold og ud-

nyttelse af naturressourcer

Eleverne skal i gruppearbejde tage stilling til forskellige miljøorganisationers

værdigrundlag og arbejde. Dette gøres med udgangspunkt i en konkret sag, som

en udvalgt organisation har engageret sig i. Fremlægges på klassen.

forholde sig til aktuelle løsnings- og Eleverne skal, med udgangspunkt i de undersøgelser de har lavet af

21

Biologi

22


undervisningen

På 9. klassetrin


Trinmål

Efter 9. klassetrin


Fortsat fra side 21! forholde sig til aktuelle løsnings- og

handlingsforslag vedrørende miljø-

og sundhedsproblemer.

Eleverne skal, med udgangspunkt i de undersøgelser de har lavet af

miljøpåvirkningerne i egne biotoper og de perspektiveringer de har til

globale forhold, lave miljø- og sundhedshandleplaner, der strækker sig over

henholdsvis 10, 25 og 50 år. Disse handleplaner skal præsenteres og

forsvares over for klassen.

Fokuspunkter: Drikkevand, ressourcer, forurening med stoffer/ bakterier fra

kilde til forbruger, rensning

bruge visuelle hjælpemidler Ud fra trinmål ægges der op til vurdering af

• Elevens færdigheder i at bruge visuelle hjælpemidler ved mundtlig fremlæg-

gelse (tavle plakater billeder projector m v )

22

evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget biologi · 2009-03-01 · gennem...

Documents