FLENSBORG AVIS — Lørdag 29. juni 2013 — 22REPORTAGE

FOTOS: JENS NYGAARD OG FLA

At det ladinske sprog har holdt sig frem til vore dagehænger især sammen med, at det bliver talt af indbyggere,der har levet ret isoleret i uvejsomme bjergområder.

Mindretallets hjemegner oppe i Dolomitternei det nordlige Italien.Tidligere var områdeten del af det østrig-ungarske rige.

- Hvis en rigtig ladinsk mand ser en

bjergside, der gårlodret op, må han

prøve at bestige den,hedder det i den

ladinske folkemund.

Mindretal. Ladinerne i det nordlige Italienbor i forskellige provinser med meget forskellige rettigheder til mindretallet. Men eksperter advarer om, at ladinerne er i fare for at blive assimileret.

BOZEN. - Vi har alt det, som et mindretal skal have.Der er ikke mange ledere af mindretal i Europa, der kan sige

som Florian Mussner fra Bozen/Bolzano i Sydtyrol.Han er minister i den sydtyrolske delstatsregering i Italien,

hvor han repræsenterer den ladinske befolkningsgruppe. De ud-gør under fem procent af befolkningen, cirka 20.000 menne-sker, og er dermed et mindretal i mindretallet. Mindretallet erspredt over tre italienske provinser, og i alt skønner man, at derer cirka 35.000 ladinere, som dermed er en af de mindste sprog-grupper i Europa. I de to provinser, som er overvejende italien-ske, er der dog ikke nær så mange rettigheder som i Sydtyrol.- Vi har i Sydtyrol næsten altid haft de samme muligheder

som det tysktalende mindretal. Tidligere var der mange ladinere,der stemte på italienske partier, men nu stemmer 65 procent påSüdtiroler Volkspartei, siger Florian Mussner.Hans mindretal har en lang forhistorie. I begyndelsen af vor tidsregning blev de lokale keltiske og ræ-

tiske folkeslag romaniseret, og i det 6. århundrede trængte detysktalende bajuwarer sydpå. Sydpå blev der talt italiensk ognordpå tysk, og det var kun i fem meget isolerede dale oppe ibjergene, at det ladinske sprog holdt sig.

Det er en afart af det latin, der blev talt af det almindeligefolk og indgrupperes af sprogforskere som et rætoromansksprog. Et lignende sprog tales blandt andet i Schweiz.- Der er endda fem dialekter inden for sproget, fortæller Flo-

rian Mussner.At sproget har holdt sig er lidt af et under. Da området før 1.

Verdenskrig hørte under Østrig-Ungarn, blev ladinerne nedsæt-tende betegnet som »Krautwalsche«, og man forsøgte at assimi-lere befolkningen. Efter 1. Verdenskrig tilfaldt det ladinske om-råde ligesom hele Sydtyrol Italien, og kort tid efter kom fascis -terne til magten. De mente, at ladinsk er en dialekt af italienskog forsøgte også at assimilere folkegruppen. Selv i vore dage erder mange italienere, der mener, at ladinsk er en italiensk dia-lekt, men sprogforskerne er enige om, at det er et selvstændigtsprog.Ladinerne havde i 1800-tallet udviklet en egen identitetsfø-

lelse, men det var først i 1972, at ladinerne i Sydtyrol fik min-dretalsrettigheder. I de to italienske provinser, hvor der også borladinere, ser det dog fortsat skralt ud. I de seneste år er der iprovinsen Trentino blevet givet nogle rettigheder, men det er ik-ke tilfældet i provinsen Belluno.- Så de fleste ladinere er glade for at bo i provinsen Sydtyrol,

siger Florian Mussner.

Mange arbejder i turistindustrienDet hænger også sammen med, at Sydtyrol har udviklet sig fintøkonomisk. En meget stor del af ladinerne er beskæftiget iturist industrien. Da mindretalsunionen Föderalistischer UnionEuropäischer Volksgruppen for nylig afholdt kongres i Sydtyrol,

Det lille folk

- De fleste ladinere er glade for at bo i provinsen Sydtyrol, sigerFlorian Mussner, der er ladinsk minister i den lokale regering.