Af Maria Stougaard

Hver gang en lille ny skabning kommer til verden, er det heldigvis oftest en begivenhed, der er forbundet med meget stor glæde, taknemmelighed og måske også en lille portion ængstelighed for det store ansvar, som er forbundet med opgaven at være forældre.

For omkring seks måneder siden kom der er fin lille dreng til verden et sted i nærheden af Sumbawanga. Desværre var hans ankomst ikke forbundet med nogen

stor glæde, men med desperation. En desperation, der var så voldsom, at den resulterede i, at drengen for omkring 3 uger siden blev overladt til de sociale myndigheder i Sum-bawanga, som i første omgang valgte at aflevere drengen på Pigehjemmet og bede medarbejderne tage sig af ham, indtil hans videre situation er afklaret.

Ingen ved med sikkerhed, hvor gammel drengen er. Drengen har to tænder, kan sidde og kravle, så mon ikke et kvalifice-ret gæt er omkring 6 måneder. Ingen ved, hvor han kom-mer fra, eller hvorfor han er blevet overladt til de sociale myndigheder. Der er heller ingen oplysninger om hans navn, men medarbejderne på Pigehjemmet har givet ham navnet Baraka, der på swahili betyder velsignelse.

Det kan være svært at forstå, hvordan en mor eller en fami-lie kan være så desperat, at eneste udvej er at efterlade det, der betragtes som en af de største gaver i livet, i fremmede menneskers varetægt. Det er meget vigtigt, at vi i vores undren over en sådan handling husker på, at denne mor el-ler familien ikke har gjort det, fordi de er onde. De har rent faktisk gjort det af omsorg og kærlighed til denne lille dreng. Det er trist at mødre rundt omkring i verden kan være så

desperate, at de vælger denne løsning. Desværre kan vi ikke bare lige fjerne grundene til denne desperate handling, men vi både kan og bør hjælpe til med at sikre, at en dreng som Baraka til trods for hans hårde start på livet får de mulighe-der, han har ret til. Vi sidder i vores trygge verden meget langt væk fra der, hvor problemerne reelt er, og vi hverken kan eller skal alle rejse ud og redde verden. Det er dog ikke ensbetydende med, at vi ikke sagtens kan gøre en kæmpe forskel hjemmefra dagligstuen. At leve i et land som vores, hvor vi er så privilegerede, forpligter, og det er derfor vores medansvar at sikre, at mennesker som medarbejderne på Bethania-hjemmene i Sumbawanga, der brænder for at gøre en forskel for drenge og piger som Baraka, har mulighed for at gøre dette. •

Hård start på livet

Nyhedsbrev nr. 3, september 2011

Medarbejderne hos Fremtid og Håb forsøger at finde Barakas for-ældre, men det er endnu ikke lykkedes.

www.fremtidoghaab.dk

Af Maria Stougaard, projektkoordinator

Sumbawanga, ja navnet i sig selv giver en indikation af at byen ikke lige er at fi nde ved første motorvejs afkørsel.

Man skal en smule længere ud på landet, mere præcist 25 timers bustur på veje af

meget forskellige karakter, før byen dukker op i det fjerne. En tur der byder på mange spændende oplevelser og en del trækken på smilebåndet, indha-lering af temmelig meget tanzaniansk støv og omorganisering af de fl este af ens indre organer. I Sumbawanga grinede vi meget af, at det tager læn-gere tid at komme fra Dar es Salaam til Sumbawanga, end det tager at komme fra København til Dar es Salaam.

Torsdag d. 21. juli sidst på eftermid-dagen efter to dages bustur dukkede Sumbawanga frem i støvskyen - en dag jeg havde set frem til længe. Endelig skulle jeg møde det, det hele drejer sig om - gadebørnene i Sumbawanga.

Jeg skulle på mit første offi cielle besøg i Sumbawanga i forbindelse med mit arbejde som projektkoordinator for Fremtid og Håb i Danmark. Et besøg, som både havde til formål at møde de personer, der til dagligt sikrer at gadebørnene i Sumbawanga har et sted at være og møder mennesker, der behandler dem med respekt, omsorg og kærlighed. Det var selvfølgelig også et besøg, hvor medarbejderne og bør-nene for første gang skulle møde mig.

Jeg fi k en fantastik modtagelse med sang og musik på Drengehjemmet. Joseph var taknemmelig for, at jeg have holdt det løfte, jeg gav ham ved det seneste årsmøde i Herning: Nemlig, at jeg ikke ville forsvinde. Jeg fi k selvføl-gelig også de obligatoriske spørgsmål man får, når man som enlig kvinde rejser i Afrika: Hvorfor er man ikke gift? Og hvorfor har man ikke børn? Det opmuntrende ved dette spørgsmål var ikke mit svar, men det svar der kom fra en kvindelig universitetsstude-rende, som på nuværende tidspunkt er i praktik på Bethania hjemmene. Hun

rejste sig frimodigt op og sagde, at vis hun som kvinde i Tanzania ville have en uddannelse, kunne det ikke hjælpe noget at hun giftede sig. For det ville automatisk betyde, at manden ville for-vente, at hun blev hjemme og passede ham og eventuelle børn. Og det var ikke det, hun ønskede med sit liv. Ikke at hun ikke gerne ville giftes og stifte familie, men hun ville have samme rettigheder og status i familien som manden. Det var et fantastisk svar og fantastisk opmuntrende at se en kvinde i det ellers meget mandsdominerede tanzanianske samfund, der både ønsker og tør tage kampen op mod de traditio-nelle kønsroller i Tanzania. Nu kan det godt være nogle tænker: Ja, men hvad har det at gøre med vores arbejde med gadebørn? Efter min mening rigtig, rigtig meget. Der er mange forskel-lige årsager til, at der er gadebørn i Tanzania og Sumbawanga. Men en af grundene er uden tvivl kvinders status i samfundet og mænds syn på kvinder.

Udover mit møde med stærke afrikan-ske kvinder, bød opholdet på masser af andre oplevelser. Det var en fornøjelse

På besøg i Sumbawanga

Jordvejen til Sumbawanga

Fremtid og Håb | Nyhedsbrev nr. 3 | September 2011

Hilsen fra Norge

at se Josephs måde at kommunikere med gadebørnene på. Joseph har en unik evne til at komme ind bag facaden på disse børn, der har rigtig mange og store ar på sjæle. Disse børn har oplevet den værste form for svigt et barn kan opleve. De mennesker, der skulle passe på dem, har forladt dem. Til trods for den mistillid disse børn helt sikkert må have overfor voksne, evner Joseph at vinde børnenes tillid. De stoler på ham og kommer til ham med deres problemer, og Joseph forsøger efter bedste evne at hjælpe dem.

En af nætterne mens jeg var i Sumbawanga, var Joseph og jeg på tur rundt i byen for at opsøge gadebørnene i deres små intermistiske hjem. Så snart de hørte Josephs stemme, kom de alle frem. Nok både fordi de ved, at han kommer med kiks og juice, men helt sikkert også fordi de for et kort øjeblik kan opleve den opmærksomhed og omsorg, alle børn har brug for. Hver gang vi skulle til at gå have de alle sammen pludseligt et lille sår, der krævede plaster. Ingen af børnenes sår krævede reelt et plaster, men de vidste, at et plaster var ensbetydende med, at de lige fi k nusset deres kind, hånd el-ler fod, eller hvor de nu påstod at have et lille sår.

Udover mødet med gadebørnene mødte jeg under turen rundt i nattelivet i Sumbawanga og så en masse sørgelige

kvindeskæbner. Kvinder der af den ene eller anden grund var blevet efterladt af deres mænd. I Tanzania er der ingen sociale myndigheder, der hjælper disse kvinder på vej. De har måske allerede børn, og ingen mand i Tanzania vil giftes med en kvinde, der allerede har børn, og hendes familie vil eller kan måske ikke hjælpe hende. En sådan kvinde har ikke mange andre muligheder for at tjene til livets ophold i Tan-zania end prostitution. Med prostitution følger HIV-infektion, og da kvinder er meget fattige og mange også har et mis-brug, får de ikke den behandling, der kan holde sygdomme nede. Kvinderne bliver også gravide, da mændene ikke vil bruge kondom, og igen får kvinderne ikke den behandling, som kan nedsætte risikoen for, at de nyfødte barn infi ceres.

Jeg havde otte dejlige dage i Sumbanwaga, hvor jeg mødte engagerede medarbejdere, hørte solstrålehistorier og mødte de trist skæbner på gaden. Jeg oplevede selvfølgelig også ting, som skal ændres, og udfordringer som vi i Danmark skal hjælpe dem med at få styr på i Tanzania. Men det æn-drer ikke ved at Fremtid og Håb i Sumbawanga gør en for-skel for gadebørnene, og vi har et medansvar for at hjælpe medarbejderne i Sumbawanga med at give gadebørnene muligheden for et liv med fremtid og håb, og derigennem give dem en mulighed for at hjælpe sig selv. •

Af Susann Halstensen, Torp Skole

Torp skole har i 5 år været med til at støtte Fremtid og Håb. Hver måned overfører vi 3.500 norske kroner til børnehjemmene i Tanzania.

En gang om måneden samler børn og ansatte på skolen i Fredrikstad ind til Fremtid og Håb i Sumbawanga. I begyndelsen af maj havde 1. klasse ansvaret for

indsamlingen. Eleverne valgte at lave klasseværelset om til biograf og viste Tom & Jerry på storskærm. De solgte billet-ter, popcorn og juice før forestillingen. Det var et populært arrangement.

For snart 3 år siden havde vi besøg af Joseph sammen med Karin og Ole Weber. Karin og Ole har siden været forbi Torp Skole fl ere gange, og de er gode til at holde kontakten med os ”heroppe”. Det sætter vi selvfølgelig stor pris på. •

Hilsen fra NorgeHilsen fra NorgeHilsen fra Norge

Da Karin og Ole besøgte Torp Skole i slutningen af maj, fi k de lov til at hilse på skolens yngste elever.

Af Maria Stougaard, projektkoordinator

Efter 6 måneders tjeneste i Sumbawanga er volon-tørerne Jeanette Hansen og Heidi Pedersen tilbage i Danmark.

Deres primære opgave har været at arbejde på Pige-hjemmet, men de har også haft deres daglige gang på Drengehjemmet og Drop In Centret. Heidi og Jeanette

har gjort en stor indsat for at komme ind bag facaderne på børnene på hjemmene - en indsat der er blevet beundret og værdsat af alle.

Under deres ophold lykkes det også Heidi og Jeanette at anskaffe et gyngestativ til Pigehjemmet og Drop In Centeret, hvilket er til stor glæde og morskab for både hjemmenes børn, men også alle nabobørnene. De har også skaffet et fodbold-bord til Drengehjemmet, og der spilles nu utallige kampe mellem Chelesa og Manchester United. Heidi og Jeanette har

TAK til volontørerne Jeanette Hansen og Heidi Pedersen

GadebørnsarbejdetFREMTID OG HÅBJohannebjergparken 17, 7120 Vejle ØT: +45 5217 8009 E: kontakt@fremtidoghaab.dkW: fremtidoghaab.dkCVR nr. 31 90 87 01Daglig leder Maria StougaardT: +45 6076 5458E: mstougaard@teliamail.dk

NYHEDSBREVET

Redaktør: Maria Stougaard

Journalist: Morten Mørch

Layout: Dan Møller Freehand.dk

Distribution: Jonna Kristensen

Fremtid og Håb er en dansk organisation,

der hjælper gadebørn i Sumbawanga i det

sydvestlige Tanzania. Nøden blandt ga-

debørnene er stor, og resurserne er små.

Derfor arbejder vi på at få etableret hjæl-

pecentre og børnehjem i samarbejde med

de lokale myndigheder i Sumbawanga.

INDBETALING AF GAVEROG KONTINGENT

Danske Bank

Reg. nr. 1551

Konto nr. 10320739

Husk at angive formålet.

Jeanette og Heidi i godt selskab

under deres ophold undervist vagtmændene og mamaerne i henholdsvis engelsk og i brugen af en computer.

Fremtid og Håb i Danmark og Tanzania er meget taknemmelige for Heidi og Jeanettes store indsats blandt børnene i Sumba-wanga, og vi ønsker Guds velsignelse over deres fremtid. •

Som annonceret i sidste nyhedsbrev afholdes det ordinære årsmøde og generalforsamling i Fremtid & Håb lørdag d. 17. september kl. 13.30 – 17.30. Arrangementet afholdes igen i år i Sct. Johannes Kirkes menighedslokaler, Fredhøj Allé 1 i Herning.

Eftermiddagen vil byde på indlæg fra formanden og projektkoordinato-ren, der vil fortælle om årets gang i Fremtid og Håb. Der vil også være et indlæg fra kassererne med vurdering af den økonomiske situation.

Yderligere vil projektkoordinatoren, der har været på besøg i Sumbawan-ga, bringe hilsner fra Sumbawanga og fortælle om mødet med børnene, ledelsen og medarbejdere i Sumbawanga. Hun ville fortælle om oplevel-ser og erfaringer fra besøget, og hvilke visioner og udfordringer hun ser i det fremtidige arbejde i Fremtid og Håb. Derudover vil der også være nyt fra byggeudvalget i forhold til vores store byggeprojekt.

Vel mødt til en hyggelig eftermiddag! •

Årsmøde og generalforsamling2011 i Herning Nyhedsbrev per mail

Med de stigende portotakster vil vi i Fremtid & Håb gerne give jer, der har lyst til det, mulighed for at modtage nyhedsbrevet per mail. For at vi kan komme videre med dette projekt vil vi bede om jeres mailadresser. Dem af jer, der ikke allerede har oplyst os jeres mailadresse samt at I ønsker at modtage nyhedsbrevet per mail, bedes derfor sende en mail til kontakt@frem-tidoghaab.dk, hvor I udover mailadres-sen oplyser jeres navn og postadresse. Det er vigtigt at pointere, at det fortsat vil være muligt at modtaget nyhedsbre-vet med posten, og Nyhedsbrevet per mail kun er et tilbud til jer, der måtte ønske det. •