husrum 2 2007
DESCRIPTION
I Husrums udgivelse nr. 2 sættes der fokus på beboeren i byggesager. Hvilken betydning har de for byggesagens udvikling. Du kan også blive klogere på hvad du kan bruge den indvendige vedligeholdelseskonto til og så anmelder to at børnene i Den Sønderjyske By de nye legepladser.TRANSCRIPT
Husrum
Nr. 2 • oktober 2007 •
TEMA
Husrum sætter i denne omgang fokus
på beboerne i byggesager. Hvordan
oplever de for løbet, og hvilken betyd-
ning har de for bygge sagens udvikling.
14 VedligeholdelseskontoHvad skal du som lejer vedlige-holde? Ejendomsmester Lars Larsen forklarer.
22 Ny rygelovDer er kommet nye regler for rygning i det offentlige rum. Læs om hvad det betyder for din ejendom.
21 LegepladserSofi e og Johanne anmelder en legeplads i Den Sønderjyske By.
Indhold
Frederiksberg BoligfondC/O PrivatBoDahlerupsgade 5, 4 tv1603 København V
RedaktionenAnsvarshavende redaktør: Mikkel Toft-OlsenRedaktionen: Lis Mortensen, Hanne Nørgaard, Lars Larsen, Majbritt Søballe
FotografKlaus Sletting
IllustrationLars Andersen
Grafi sk design og produktionBoje & Mobeck as
SkrifttypeFedra Serif
Oplag3000 stk.
Husrum er et lejerblad til Frederiksberg Bolig-fonds lejere. Frederiksberg Boligfond er en privat fond, der ejer 21 ejendomme på Frederiksberg. Fonden ønsker at tilbyde gode tidssvarende kvalitetslejeboliger på Frederiks-berg. Alle 2400 lejligheder administreres af administrations selskabet PrivatBo A.M.B.A, som også varetager blandt andet byggesager og informations opgaver for Boligfonden.
Grib ordet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3
Et sundt indeklima for dig og din familie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
TEMA Beboerne i byggesager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6
Når beboerne selv skubber på . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6
Næsten som at komme på hotel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
Nutte ville blive . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9
Hvor blev dialogen af? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10
4 skarpe til Martin Dahl . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .13
Spar penge – laker dit gulv! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
De ulovlige fremlejere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
Regler om fremleje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
Giv plads til affaldet, når du indretter din bolig . . . . . . . . . . . . . . 18
Det sjoveste er det hele . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21
Vi ryger med på rygeloven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
21
4
16
Det er skønt med en cigaret efter maden eller til kaffen i samtale
med gode venner. Men cigaretrøgen kan også være generende,
og det er formenligt årsagen til, at fl ere af vores lejere ikke læn-
gere ryger i hjemmet, men i stedet foretrækker at ryge på trap-
perne. Dette er dog mangel på hensyn over for de øvrige lejere i
ejendommen.
Rengjorte trapper afgiver en herlig frisk duft i modsætning til
cigaretrøg og lugten af brændt vinyl på trapperne, når cigaret-
ten slukkes, og gulvet bruges som askebæger. Ingen ønsker at
opholde sig på køkkentrappen, hvor andre har “tabt” deres aske
fra piber eller cigaretter, og hvor lugten hverken er af roser eller
violer. Bare fordi man ikke ønsker at udsætte sig selv eller sine
børn for passiv rygning, er det måske værd at overveje, om hele
opgangen skal udsættes for indirekte rygning i stedet.
Og der er også penge med i billedet, for vi skal alle betale for
rygernes efterladenskaber. Det kræver rengøring og vedligehol-
delse af fællesarealerne, kælder, loft og trapper, og så er der jo
også arbejdet med at fjerne cigaretpakker, skodder og cigaretfi l-
tre omkring ejendommen.
Rygning medfører risiko for brand. Den risiko er størst, når vi
ikke kan overvåge cigarettens glød, fordi den bliver kastet bag
den olieindsmurte motorcykel eller i den fyldte affaldscontainer,
mens vi er på vej videre. Når skoddet kommer i affaldscontaine-
ren, så bliver der jo også et dejligt bål i skralderummet, så vi ikke
fryser i den kolde tid.
Det eneste, jeg opfordrer til, er hensyn. Rygning i kælderrum
og opgange kan genere omgivelserne. Husk på, at der er en
grund til, at I har besluttet ikke at ryge i jeres egen lejlighed. Ryg
hjemme, i gården eller på gaden, og husk at sørge for, at cigaret-
ten eller piben er fuldstændig slukket, inden den ryger sammen
med det brandfarlige affald.
Venlig hilsen
din skodsamler
Leon Reingard, ejendomsmester
Læs mere om rygepolitik på fællesområder på s. 22
GRIB ORDET
Søges – betænksomme rygere
Grib Ordet er Husrums lederplads. Pladsen er afsat til
en ny skribent hver gang, bladet udkommer. Det kan
være en beboer, en beboerrepræsentant, en politiker, en
administrationsmedarbejder, en bestyrelsesformand,
en leder eller noget helt tredje. Det eneste krav er, at
personen har noget på hjerte og har grebet ordet.
3
Et sundt
Gode råd
• Luft ud, luft ud, luft ud. Skab gennemtræk fl ere gange om dagen i cirka 5
minutter. Du bør skrue ned for radiatorerne, mens du lufter ud og stille
termostaten tilbage, når du er færdig. Sørg især for udluftning i bade-
værelser og køkken efter brug.
• Det er ikke tilladt at tørre tøj indendørs, så brug i stedet din ejendoms
faciliteter. Tørretumblerne i vaskeriet må godt bruges uden først at vaske.
• Brug emhætten (hvis du har en) under madlavning og sæt låg på gryderne.
• Luft også grundigt ud i soveværelset morgen og aften – inkl. dynerne.
• Anskaf et termometer og hold den samme temperatur hele tiden. Anbefalet
temperatur er 20-22 grader, og det er vigtigt, at den ikke bliver lavere end 14
grader – heller ikke i soveværelset.
• Ventilationsåbninger, som riste i vinduerne eller aftrækskanalerne, må ikke
lukkes til.
4
Af Ejendomsinspektør Erik Romme
Når vejret er koldt og fugtigt, har det
ekstra stor betydning for indeklimaet i
boligen, at der bliver luftet ud tit og ofte.
Når vi ikke lufter ud samtidig med, at
vejret bliver fugtigere, kan det nemlig
resultere i et dårligt indeklima, fordi luft-
fugtigheden bliver højere. Det er hverken
sundt for dig eller for lejligheden.
Et dårligt indeklima har betydning for
lejlighedens tilstand, fordi der kan vokse
mug og svamp frem på indervæggene.
Når det sker, vil et af tegnene for dårligt
indeklima være en muggen lugt i boligen.
I værste fald kan situationen kræve en
udskiftning af de ødelagte bygningsdele,
og hvis det er lejeren, der ikke har luftet
ordentligt ud, er det også lejeren, der
kommer til at betale for udbedringen.
Indeklimaet har også betydning for din
sundhed. Den fugtige luft giver bedre
levebetingelser for fx husstøvmider og
mug, og det kan være årsag til øget syg-
dom og udvikling af allergi hos både børn
og voksne.
Det er altså sund fornuft at holde øje
med sit indeklima, og det kræver kun
almindelig opmærksomhed at være på
vagt. En fugtig bolig kan tydeligt kendes
på lugten, især når man kommer ind
udefra. Kondensvand kan ses på indersi-
den af vinduer, nederst på vinduesram-
mer og bag gardiner. Oplever du kolde og
klamme ydervægge, er det fordi, fugten
i rummet er kondenseret og har sat sig
på væggene. I de værste tilfælde bliver
fugten til mug.
Det koster ikke meget på varmeregnin-
gen at lufte ud et par gange om dagen. Så
længe det kun er luften, der skiftes ud, og
så længe lejlighedens vægge og møbler
ikke bliver kølet ned, koster det stort set
ingenting. Det er altså billigere end at
have et vindue stående på klem hele da-
gen - og meget billigere end regningen for
udskiftningen af ødelagte bygningsdele.
indeklima for dig og din familie
En gennemsnitsfamilie producerer 15 liter vand i døgnet i deres lejlighed. Både fra den damp de udskiller, men også fra brugen af badeværelset, soveværelse og køkken.
5
Af Mikkel Toft-Olsen
Selvom Roskildegården uden tvivl var
slidt, så havde alle lejemål toilet og bad.
Det var mere, end man kunne sige om
en del andre ejendomme på Frederiks-
berg, og det betød, at ejendommen blev
skubbet bag i køen, når kommunen skulle
tildele de tilskud, som de fl este andre byg-
gesager indenfor Frederiksberg Boligfond
har fået. Hvis Roskildegården skulle mo-
derniseres, måtte Frederiksberg Boligfond
og lejerne altså selv betale det hele.
Mangel på tilskud resulterer sjældent
i positive beboere, men i Roskildegår-
dens byggesag er det faktisk gået over al
forventning.
Når beboerne selv presser på
Stor beboerdeltagelseBeboerrepræsentationen henvendte sig
på eget initiativ til Frederiksberg Bolig-
fond og pressede over en længere periode
på for at få lavet en løsning, som kunne
afhjælpe problemerne med de nedslidte
rør og faldstammer i Roskildegården én
gang for alle. I samarbejde med den da-
værende formand for Frederiksberg Bolig-
I mange år har dyre lappeløsninger været konsekvensen af nedslidte faldstammer og rør i Roskildegården. Ejendommen har 72 år på bagen, og det kunne ses.
TEMA Beboerne i byggesager Når en ejendom skal renoveres, inddrages beboere og beboerrepræsentanter tidligt
i forløbet. Deres mening har betydning for projektets udvikling, og de besidder både magten til at udsætte og fremskynde opgaven. Dette tema fokuserer
på beboere og deres betydning for to store byggesager.
6
fond blev der indgået en aftale, hvor alle
lejere samtidig fi k tilbudt at få moderni-
seret deres køkken og bad for en mindre
lejeforhøjelse. Under alle omstændig-
heder skulle håndværkerne ind og skifte
rør i både køkken og bad, så hvorfor ikke
udskifte de aldrende faciliteter med det
samme?
Tilbuddet om en udskiftning af køkken
og bad var frivilligt for de eksisterende
lejere, og alle havde derfor mulighed for
at takke nej til arbejdet. “I starten havde
vi en rundspørge, hvor interessen var helt
nede”, forklarer Inge Lytzen fra beboerre-
præsentationen. Hun er en af de to bebo-
errepræsentanter, som i hele forløbet har
arbejdet hårdt for at få skabt et vellykket
projekt. Hun fortæller: ”Arkitekten kom
med en fl ot opstilling, og der blev lavet
prøvelejligheder, så alle kunne se, hvor
lækkert det ville blive. Og så holdt vi op-
gangsmøder, hvor alle hørte om mulighe-
derne og det larm og byggearbejde, der
under alle omstændigheder ville blive”.
Og lige så stille vendte stemningen. På
baggrund af det store informationsarbej-
de og en del benarbejde fra både bygherre
og beboerrepræsentation steg tilmel-
dingsgraden løbende. Til sidst havde 82 %
af lejerne ønsket nyt køkken og bad, mens
yderligere 7 % havde bedt om nyt bad. En
markant tilmelding for et projekt baseret
på frivillighed og egen økonomi.
Majbritt Søballe fra PrivatBo fortæller om
arbejdet med at overbevise beboerne om
projektets kvaliteter: “Vi har gjort en stor
indsats for hele tiden at sende oriente-
ringer ud, holde opgangsmøder og tale
med mange beboere enkeltvis. Og så har
de to beboerrepræsentanter gjort et stort
stykke arbejde. De har agiteret for det og
har virkelig arbejdet hårdt for projektet
og været en form for ambassadører hele
vejen igennem”. Tilmeldingsprocenten
har altså været høj, fordi alle deltagere i
projektet har bakket op om det fra star-
ten af og lagt et markant arbejde i at stå
til rådighed for beboerne.
Vellykket samarbejdeEt af de vigtigste succeskriterier i byg-
gesagen har været åbenhed. Beboerre-
præsentant Lis Mortensen fortæller om
forløbet: ”Byggeledelsen har været utrolig
dygtig til at informere og varsle hele
tiden, og på opgangsmøderne har bebo-
erne fået udleveret en generel beskrivelse
med svar på spørgsmål og telefonnumre
til alle relevante kontaktpersoner. Skuret
hos byggeledelsen har været åbent
næsten hele tiden, og håndværkerne har
været venlige og dygtige”.
Samtidig har døren hos de to beboerre-
præsentanter også været åben i løbet af
byggesagen. ”Vi har som sådan stået til
rådighed 24 timer i døgnet i de to år, byg-
gesagen har varet. Det har været meget
arbejde, men lærerigt og rigtig sjovt. Vi
er jo heldigvis så privilegerede, at vi går
hjemme, for jeg tror ikke, det kunne have
ladet sig gøre samtidig med et job”, for-
tæller Lis Mortensen, der er pensionist,
og fortsætter smilende: ”Men jeg tror nu
alligevel, at jeg vil savne det, når byg-
gesagen er slut, selvom vi så sikkert bare
fi nder på noget nyt at kaste os over”.
Beboerrepræsentanterne har også delta-
get i alle byggemøder, hvor stort og småt
fra arbejdet bliver gennemgået, og Lis
Mortensen og Inger Lützen har igennem
hele projektet repræsenteret alle beboere,
når der var utilfredshed eller spørgsmål
til byggesagen. De har også fungeret som
en form for fi lter og snakket beboere til
rette, hvis det måske var beboerne, som
var lidt for urimelige og havde for spe-
cielle krav. Så samarbejdet har fra starten
af været velfungerende, hvilket dog ikke
betyder, at der ikke kan opstå uenigheder.
Lis Mortensen fortæller: ”Selvfølgelig har
der været ting, vi har diskuteret på byg-
gemøder, og jeg har da været hysterisk og
råbt og skreget fra tid til anden, men vi
har dog altid været gode venner bagef-
ter. Nogle gange har vi fået vores vilje og
andre gange ikke - sådan er det jo”.
Ejendommen Roskildegården ligger på Roskildevej overfor højhuset
Domus Vista. Ejendommen er bygget i 1935 og har 209 lejemål på to eller
tre værelser. Næsten alle lejemål har to altaner.
Som noget helt specielt var Roskildegården i sin tid en eksperimentel
bebyggelse, hvor man har prøvet forskellige byggeteknikker af i forskellige
dele af ejendommen. Det har skabt en spændende ejendom for sin tid og har
givet enkelte grå hår i hovedet på den nuværende bygherre.
Mød 2 beboere fra Roskildegården
Tema
7
“Nissen”Diakonisse-stiftelsen er en selvejende institution med et fol-
kekirkeligt grundlagt, som blandt andet driver Frederiksberg
Sundhedscenter, tager sig af børn, ældre og døende og uddanner
sygeplejersker og social- og sundhedshjælpere på Frederiksberg.
I forbindelse med byggesagen i Roskildegården har stiftelsen hu-
set et antal af især de ældre beboere – deriblandt Ole Jørgensen.
Normalt er det boligfonden, som hjælper lejerne til at fi nde en
løsning i byggeperioden, men da de kontaktede Ole Jørgensen,
var alt allerede på plads, og han havde selv fået Frederiksberg
Kommune til at lave en aftale med Diakonisse-stiftelsen. Eller
“Nissen” som han kalder det.
”Jeg fl yttede fra min lejlighed midt i januar og var først tilbage
11. juli. Byggesagen trak ud, så jeg boede derovre i 5 1⁄2 måned.
Nissen var et dejligt sted, og jeg var heldig at komme derover.
Når man tænker på, hvordan det ville være at bo her under byg-
gesagen, så var det næsten som at komme på hotel”, fortæller
Ole og smiler drømmende. Han er 81 år gammel og har været
blind siden 1999. Blindheden har dog absolut ikke bremset ham,
og det er en humoristisk og intelligent herre, som fortæller om
oplevelsen fra hans hyggelige stue.
Næsten som at komme på hotel
Vægten stegEn af de bedste ting ved at bo på Diakonisse-stiftelsen var ma-
den, som Ole snakker om med begejstring: “Vi fi k serveret mad
i spisestuen hver dag. Morgenmaden var fra kl. 8, men jeg var
der allerede kl. 7. De havde sådan noget dejligt brød med sprøde
skorper. Til frokosten kl. 12 var der gerne lidt lunt til madderne,
og så var der varm aftensmad kl. 17.30 og en dejlig dessert. Og
vi fi k også eftermiddagskaffe og aftenkaffe. Med hensyn til mad
var det top forhold i forhold til, hvad jeg plejer at få”, fortæller
Ole henført. Der var da også en noget rundere herre, beboerne
i Roskildegården fi k tilbage, selvom noget af vægten er røget af
igen.
Med al den lækre mad kan man undre sig over, at Ole er fl yttet
tilbage, men en lejlighed, du har boet i siden 1982, fl ytter du ikke
bare fra: “Jeg kan så godt lide min lejlighed, fordi jeg har sådan
nogle dejlige ting. Selvom jeg er blind, har jeg oplevet meget
fantastisk i mit liv, og den her lejlighed er fuld af de minder. Jeg
er også glad for Roskildegården, hvor jeg har nogle søde naboer”,
fortæller Ole og viser sin stue frem. Han har blandt andet et stort
ur i sort marmor og et billede af et sejlskib, hans far engang har
fået af Prins Knud. Men personalet og beboerne på Nissen skal
han besøge igen, og denne gang er det ham, som byder på mad
– han kommer nemlig med wienerbrød.
“Med hensyn til mad var det top forhold i forhold til, hvad jeg plejer at få“
Ole Jørgensen er beboer i Roskildegården, og i starten af året var det hans lejligheds tur til at blive renoveret. Men i stedet for at blive boende, mens byggesagen foregik, boede han på Diakonisse-stiftelsen til sin egen store tilfredshed.
Tema
8
Tema
Trappens gelænder i opgangen er indpakket i skum, og støv og
byggeredskaber ligger overalt. Hoveddøre står åbne, køkkener
og badeværelser er taget ned og skal enten erstattes af nye eller
genmonteres, når arbejdet er færdigt. Opgangen og lejlighe-
derne er invaderet af byggesagen, og lejlighederne fremstår
umiddelbart ubeboelige.
Fru Karbæk og Nutte På fjerde sal bor fru Karbæk og katten Nutte, mens byggesagen
foregår om ørerne på dem. Bag en tynd fi nerplade – som udgør
den midlertidige hoveddør – ligger deres hyggelige lille stue,
hvor de opholder sig det meste af dagen. Fru Karbæk er en af
de få, som beholder sit nuværende køkken og bad, men hendes
lejlighed er alligevel meget påvirket af det arbejde, som foregår
i hele opgangen. Toilet og køkken er taget midlertidigt ned, og
kun stue og soveværelse er i brug. Det naturlige valg ville derfor
være at tage imod Frederiksberg Boligfonds tilbud om at bo på
Diakonisse-stiftelsen eller selv fi nde et andet sted at bo, mens
håndværkerne er i gang. Det har hun dog fravalgt – blandt andet
på grund af Nutte.
”I starten prøvede jeg at overbevise katten om at fl ytte, men hun
ville ikke. Jeg syntes også selv, det var besværligt, og så måtte
vi jo blive her”, fortæller fru Karbæk smilende og fortsætter: “I
øjeblikket er der ikke meget støj, men da de rev ned, var det
frygteligt. Katten rystede og var helt ude af den, og i en periode
var det sådan, at når klokken var otte om morgenen, så gik den
ind bagerst i klædeskabet og lagde sig, indtil de var færdige med
at arbejde”.
Man skal lære at indrette sigI modsætning til Nutte skal der mere til at ryste fru Karbæk.
Selvom hun nærmer sig de halvfems år, tager hun byggesagen i
strakt arm og lader sig ikke påvirke meget af, at hun hverken har
køkken eller bad. “I min alder render man jo ikke til så meget, så
min dagligdag er ikke blevet ændret det store. Jeg spiller bridge
tre gange om ugen, og ellers går jeg hjem til min datter midt på
dagen, tager et bad og spiser lidt mad. Jeg er opdraget til at være
sammen med andre mennesker, og så ligger det nok i mig, at
man skal lære at indrette sig og ikke tage sig af småting”.
Selvom fru Karbæk klarer perioden med byggesagen, så glæder
hun sig meget til, der bliver lidt fred og ro igen. “Jeg syntes jo,
at jo færre mennesker, der render her, jo bedre. Jeg vil hellere
rende selv og så nyde, når her igen er dejligt stille og roligt”. Og
mon ikke også Nutte ser frem til, at der igen bliver fred og ro i
Roskildegården.
Nutte ville bliveDen sidste opgang i Roskildegården er ved at blive moderniseret. Snart har alle beboere derfor været igennem den markante oplevelse, det er at have håndværkere omkring deres lejlighed i otte uger.
9
Tema
Skuffet og bitter. Det er den følelse, beboerne i ejendommen Wilkenbo må sidde tilbage med efter, at den modernisering, de har glædet sig til i mange år, foreløbig ikke er blevet til noget.
Af Mikkel Toft-Olsen
Det er i hvert fald mit indtryk, når jeg snakker med beboerrepræ-
sentanterne Randi Luthmann og Ulla Dan, som begge har været
aktive gennem hele processen.
Hvor blev dialogen af?Et nyt projektforslagMåske er “godt gammeldags vred” en bedre beskrivelse af Ulla
og Randis humør. De føler begge, at Wilkenbos beboere i den
grad er blevet negligeret i forhold til de omkringliggende ejen-
dommes beboere. “I grunden er vi bare enormt triste over, at
det rigtig gode forslag, som vi og Frederiksberg Boligfond har
forhandlet os frem til, og som havde stor opbakning blandt be-
boerne, ikke er blevet til noget. Vi føler, at dialogen lige pludselig
har ændret sig drastisk, når Frederiksberg Boligfond siger, at de
ikke er helt sikre på, at projektet skal være på den måde, vi var
blevet enige om. De ønsker at slå 38 lejligheder sammen til 19, og
samtidig er der ikke længere elevatorer i projektforslaget. Man-
10
Tema
TidslinjeWilkenbo er Frederiksberg Boligfonds største ejendom
i Lindevangskvarteret. Ejendommen er taget i brug
i 1923, har i alt 14.752 kvadratmeter og består af 156
lejemål, hvoraf de fl este er 4 og 5 værelses. I en længere
periode har der været forhandlinger, diskussioner og
opgangsmøder mellem Wilkenbos beboere og Frede-
riksberg Boligfond.
2004
Frederiksberg Boligfond beslutter at igangsætte pro-
jektet og indgår aftaler med PrivatBo om bygherreråd-
givning og fi rmaet Karsten Pålsson om arkitektbistand
og projektledelse.
2005 - 2007
Projektering, beboermøder og forhandlinger begyn-
der. Intentionen er, at Wilkenbo følger i sporene efter
projekterne i Lauritz Sørensens Gård, Barfoeds Gård,
Malthe Bruuns Gård og Lindehuset, hvor køkken og
bad bliver udskiftet, og der kommer elevatorer, altaner,
affaldssug, ventilation, nye installationer og nye fæl-
lesarealer med vaskeri. De 70 lejemål, som mangler
bad, får nyt badeværelse.
Februar 2007
På grund af høje bygge- og materialepriser og dalende
kommunale tilskud ønsker Frederiksberg Boligfond at
udskyde Wilkenbo-projektet til 2008.
Marts - April 2007
Beboerrepræsentationen presser på for at starte
projektet i 2007. Frederiksberg Boligfond fremlægger
herefter et revideret forslag, hvor elevatorerne er fjer-
net og udvidelserne i tagarealerne er sparet væk. Som
noget nyt planlægges de 38 mindste lejligheder på hver
76 kvadratmeter sammenlagt til 19 store lejligheder.
Lejeforhøjelsen, som nu kan præsenteres for beboerne,
er på trods af besparelserne, steget væsentligt i forhold
til foreløbige beregninger tidligere.
Juni 2007
Beboerne afviser forslaget ved den vejledende afstem-
ning, hvor 126 stemmer imod, 14 for og 16 undlader at
svare. Ansøgningen om tilskud fra Frederiksberg Kom-
mune er nu trukket tilbage.
gel på elevatorer er ærgerligt nok i sig selv, men det skabte også
en mindre vellykket ruminddeling, og samtidig er hele projektet
blevet væsentligt dyrere for beboerne, fordi en stor del af udgif-
terne er blevet lagt over på lejersiden. Frederiksberg Boligfonds
vision var at skabe en ejendom, som kunne holde fi re generatio-
ner, og det mener vi ikke, at dette nye forslag kan imødekomme”.
Ifølge beboerrepræsentanterne blev beboerne nødt til at tage
stilling til to ting i forbindelse med den vejledende afstemning
for moderniseringsforslaget. Både det reviderede projekt til
en højere husleje samt det faktum, at 38 lejemåls beboere ikke
har mulighed for at fl ytte tilbage til deres lejemål på grund af
11
Tema
sammenlægningerne. De 38 sammenlagte lejemål vil nemlig
blive udlejet til så høj en husleje, at de nuværende beboere højst
sandsynligt ikke har mulighed for at fl ytte tilbage.
Forhøjet huslejeDer er forståelse for, at der er eksterne forhold, som har haft
betydning for den forhøjede huslejestigning, men beboerrepræ-
sentanterne synes alligevel, at Frederiksberg Boligfond lader
lejerne betale en for stor del. “Vi kan godt se, at byggepriserne
er steget markant samtidig med, at kommunens tilskud til
moderniseringer er blevet mindre. Men at vi beboere skal betale
så meget mere i husleje samtidig med, at vi kan læse i Frede-
riksberg Boligfonds årsrapport, at de har et stort overskud – det
kan vi ikke få til at harmonere. Det er rigtig svært for den enkelte
beboer at forstå, at der kan være så stor forskel på, hvad de skal
betale, og hvad beboere i andre ejendomme har betalt. Vi er jo
mange forskellige beboere i ejendommen, og nogle af dem har
været nødsaget til at kigge alvorligt på deres privatøkonomi”.
Dialogen der blev vækEn af de største skuffelser for beboerrepræsentanterne ved det
endelige projektforslag har været, at de føler, at de er blevet
tilsidesat i forhold til det forslag, de har været med til at udar-
bejde. “Dialogen har i den grad været fraværende. Der er ikke
blevet taget hensyn til forudgående diskussioner, og så er der
bare lavet en ny løsning. Til sidst var det envejskommunikation,
og den slags er ødelæggende for dialogen. Vi har hele vejen igen-
nem været åbne omkring det her projekt og gået med på mange
forslag, og så kommer man bare med et helt nyt projekt. Vi vil
gerne lytte, så længe der bliver lyttet den anden vej, og vi kunne
godt have arbejdet videre ud fra det forslag, som Frederiksberg
Boligfond fremlagde. Men vi kan ikke uden videre acceptere det
nye projektforslags mange sammenlægninger og den højere
leje”.
FremtidenHoldningen er bitter, og beboerrepræsentationen føler sig for-
bigået i det arbejde, Frederiksberg Boligfond har lavet, men de
er begge villige til også at se fremad. “Egentlig har vi fra starten
af været positive omkring, hvad der skal ske. Ejendommen fi k et
fælles løft, og det var positivt. Vi er heller ikke imod huslejestig-
ninger, men det skal gøres på en ordentlig måde. Vi er også bare
meget fokuserede på, at de 70 lejere, som overhovedet ikke har
et bad, får et snarest. Men nu må vi afvente fondsbestyrelsen og
se, hvad de beslutter. Vi er i hvert fald klar til at stille op igen”.
“ Dialogen har i den grad været fraværende. Der er ikke blevet taget hensyn til forudgående diskus-sioner, og så er der bare lavet en ny løsning. Til sidst var det envejskommunikation, og den slags er ødelæggende for dialogen”.
12
Tema
Hvorfor stoppede dialogen med beboerrepræsentationen?”Jeg føler ikke, at vi stoppede dialogen, men det er rigtigt, at
der til sidst var dårlig tid til dialog, fordi vi arbejdede under et
stort tidspres for at nå at ansøge kommunen om støtte inden
1. maj 2007. Oprindeligt sendte vi den besked i februar 2007, at
grundet opskruede byggepriser og begrænsede støttemulig-
heder, så ønskede fonden at udsætte projektet til 2008, men
beboerrepræsentationen reagerede meget klart med ønsket
om ikke at udsætte projektet. Prisstigninger gjorde, at tidligere
planer var økonomisk urealistiske, og vi gjorde os herefter store
anstrengelser for at fi nde frem til at realistisk projekt, hvilket
betød besparelser fra 300 til 200 mio. kr. Jeg mødtes selv med
beboerrepræsentationen i april, hvor jeg mødte forståelse for
konsekvensen af prisstigningerne. Beboerne gjorde det klart, at
man foretrak samme stigning for alle, uanset om man boede i en
stor eller lille lejlighed. Dette ønske blev imødekommet. Jeg kan
forstå, at man alligevel har følt sig overset i den hektiske periode
op til ansøgningsfristen. Det var ikke vores hensigt.”
Hvorfor blev det nye projektforslag for Wilkenbo ændret og dyrere end tidligere aftalt?
”Byggepriserne og mindre tilskud fra kommunen har haft en
markant betydning. Samtidig har boligfonden set sig nødsaget
til at fastholde en strammere økonomisk styring i forbindelse
med byggesager, så der også er penge til at modernisere andre
ejendomme fremover. Dertil kom, at vi for at modvirke endnu
højere lejestigninger foreslog sammenlægning af de mindste
lejligheder, som relativt skulle stige mest. Dette ville samtidig
give fonden 19 nye store familieboliger, som der er så få af i
Lindevangskvarteret. Beboerne i de 38 lejligheder, som skulle
nedlægges, ville få tilbudt andre – og efter min mening bedre
– lejligheder i Lindevangskvarteret. ”
Hvorfor tager Frederiksberg Boligfond ikke hensyn til økonomien hos Wilkenbos lejere?”Jeg kan godt forstå, at en lejestigning det første år på 1.500 kr.
og herefter 150 kr. hvert år de følgende 10 år er en stor stigning,
og jeg havde hellere set, at vi kunne gøre det billigere og fl ottere
med for eksempel elevatorer i alle opgange. Vi er selv blevet over-
raskede over, at det hele blev så dyrt, så beboerne kan med rette
være skuffede over, at vi ikke har været bedre til at bedømme,
hvad der var muligt på et tidligere tidspunkt. Det er dog vigtigt
at huske på, at Wilkenbo er en meget billig, men også nedslidt
ejendom i dag. Forbedringer med nyt køkken, bad og store
altaner, ville bringe huslejen for de store 4- og 5-rumslejlighe-
der, som Wilkenbo har fl est af, op på 6.000-7.000 kr. pr. måned
det første år, og det betragter jeg som acceptabelt. Tænk på,
at Wilkenbo ligger direkte til en stor park og med 100 meter til
Metrostationen. De beboere, som ønskede det, ville blive tilbudt
genhusning i et af de omkringliggende lejemål, som blev moder-
niseret, da byggepriserne var mere gunstige.”
Hvad har Frederiksberg Boligfond tænkt sig at gøre nu?
”Jeg var overrasket over, at der var så negativ en stemning for
projektforslaget. Uanset beboerrepræsentationens opfattelse så
har vi arbejdet hårdt for at skabe et gennemførligt projekt ud fra
de forudsætninger, som nu engang var til stede. På kort sigt vil
det være billigere at lade være at gøre noget i Wilkenbo, men det
holder ikke i længden. I en række af vores ejendomme istand-
sætter vi lejlighederne én ad gangen, når de frafl yttes, men det
er desværre meget dyrt. Jeg ved, at eksempelvis de beboere i
Svalegården og Peter Bangs Hus, som godt ville fl ytte til et større
lejemål i ejendommen, er kede af, at de moderniserede lejemål
for mange er ubetalelige. Så er en intern venteliste jo ikke meget
værd.
Jeg har svært ved at se det næste skridt. Vi havde virkelig lagt en
stor og kostbar indsats i at fi nde en brugbar løsning indenfor de
eksisterende rammer. Men hvis beboerrepræsentanterne kan
præsentere et udgangspunkt for en ny forhandling, så er jeg da
indforstået med at mødes igen.”
skarpe til Martin Dahl
Martin Dahl er formand for Frederiksberg Boligfonds besty-
relse og er medlem af bestyrelsen for PrivatBo A.m.b.A.
13
Spar penge – laker dit gulv!
Af Lars Larsen, ejendomsmester
På ejendomskontorerne oplever vi tit, at det frafl ytningssyn vi
foretager, når lejere fl ytter, resulterer i uenigheder og diskussio-
ner om, hvad lejer skal og ikke skal betale for. Det er rigtig ærger-
ligt, fordi alle lejere med en smule omtanke kan spare sig selv for
en stor regning samtidig med, at de hjælper med at vedligeholde
ejendommen bedst muligt.
Løbende vedligeholdelseMange lejere er ikke opmærksomme på de forpligtelser, de har
omkring vedligeholdelse af deres lejemål, og hvilke muligheder
de har for at gøre brug af deres vedligeholdelseskonto. Rigtig
mange ærgerlige udgifter kan imødegås ved løbende at vedlige-
holde lejemålet og sørge for, at lejligheden forbliver i den stand
den var, da den blev udlejet.
Hvis du er i tvivlEn del af den husleje, du indbetaler hver
måned, bliver overført til en vedlige-
holdelseskonto, og beløbet kan bruges
til maling, hvidtning og tapetsering af
vægge samt lakering af gulve.
Ejendomskontoret kan være behjælpe-
ligt, hvis du har spørgsmål til brugen af
vedligeholdelseskontoen, ønsker en vur-
dering af din lejligheds behov for vedlige-
holdelse eller har brug for at få anbefalet
en dygtig håndværker til at stå for det
arbejde, der skal laves.
Hvis du ønsker at få udbetalt et beløb
fra vedligeholdelseskontoen, skal du
kunne dokumentere dine udgifter over-
for ejendomsmesteren. Han skal også
have mulighed for at syne arbejdet, for
at vurdere om arbejdet er lavet hånd-
værksmæssig korrekt, og at de mate-
rialer, der er brugt penge på, er brugt
på lejemålet. Når ejendomsmesteren
godkender arbejdet, er det også din
garanti for, at du ikke senere kan blive
påtalt for mangelfuld vedligeholdelse.
De specifi kke regler er beskrevet i syns-
og vedligeholdelseskataloget. Hvis du
har mistet dit eksemplar, kan du hente
et nyt på ejendomskontoret.
Husk at du ikke kan bruge penge fra vedligeholdelses-kontoen, når du har opsagt dit lejemål.
14
Det drejer sig først og fremmest om trægulvene. Nogle lejere
tror, at et gulv, hvor lakken er slidt af, betragtes som almindeligt
slid og ælde, men faktisk skal lejemålets vedligeholdelseskonto
bruges til løbende at lakere gulvet, så det aldrig bliver nedslidt.
Hvis gulvet bliver så slidt, at det skal slibes, er det lejer, som har
misligholdt det, og derfor lejer, der skal betale udgiften.
Ved at lakere gulvet, når det trænger, med penge fra vedligeholdelseskontoen, kan lejer altså undgå en regning på 5-10.000 kr. ved frafl ytning. En tom-melfi ngerregel for lakerede gulve er, at hvis gulvet suger vandet til sig ved gulvvask, så er det på tide at lakere det.
Også vægge og lofter skal males løbende. Mangelfuld maling
er heller ikke slid eller ælde, men betragtes som mangelfuld
vedligeholdelse, og er derfor en udgift, som lejer skal betale ved
en frafl ytning. Hvis du selv maler, kan du få beløbet på vedlige-
holdelseskontoen til at strække sig længere og på den måde få
mulighed for at male fl ere gange.
Det er udlejers ansvar at vedligeholdeI din lejekontrakt står der, at udlejer har ansvaret for den indven-
dige vedligeholdelse af lejemålet, og de penge, der står på dit
lejemåls vedligeholdelseskonto, er penge, der tilhører boligfon-
den. Derfor er det forståeligt, hvis du bliver forundret over, at
det er dig, som skal sørge for den løbende vedligeholdelse af din
lejlighed. Det er der dog to grunde til.
Du er den eneste, der har adgang til lejligheden, og som derved
kan vurdere, om lejemålet trænger til vedligeholdelse. Som be-
boer af lejemålet er det derfor din pligt at informere udlejer, når
behovet for vedligeholdelse opstår.
Derudover er du forpligtet til at afl evere lejemålet i samme
stand, som du har modtaget det – bortset fra det, der betragtes
som almindeligt slid og ælde. Det er derfor også i din interesse
at informere udlejer og enten give adgang til lejemålet eller selv
stå for at foretage det nødvendige arbejde. Det kan betyde store
besparelser, den dag du fl ytter fra lejemålet.
15
Tema
De ulovlige fremlejere
I de fl este udlejningsejendomme fi nder man ud-lejede boliger, hvor lejerne har valgt alligevel ikke at bo i ejendommen. Enten står lejlighederne der-for tomme, eller også er de fremlejede til andre.
Af Jeanet Andersen, administrator
Fra tid til anden bliver lejemål dog udlejet til lejere, som udeluk-
kende bruger lejligheden som et sikkerhedsnet, fx ved afprøv-
ning af et nyt job eller parforhold, eller for at tjene penge på at
udleje den dyrere, end huslejen er. Og det må lejere ikke. Hvis
lejere ikke bor i deres lejemål, eller fremlejer det på de forkerte
forudsætninger, får det konsekvenser. Det kan seks “lejere” fra
Tvillingegården bevidne.
Ophævelser i TvillingegårdenI forbindelse med opstarten af moderniseringen af Tvillinge-
gården blev seks lejere ophævet og bedt om at fl ytte fra deres
lejemål. Det skete, fordi de ikke boede i deres lejlighed, men
fremlejede den ulovligt til andre.
PrivatBo indhentede i slutningen af 2006 oplysninger om
tilmeldte beboere i alle lejemål i Tvillingegården fra Frederiks-
berg Folkeregister, og sammenlignede oplysningerne med de
informationer, som vi havde omkring lejerne i de forskellige
lejemål. Hvem havde vi indgået kontrakten med, hvilke fremle-
jeaftaler eller samlever havde de og så videre. Resultatet var et
broget billede, hvor der var uoverensstemmelser i næsten 20 %
af lejemålene.
De lejemål, hvor der var uoverensstemmelser omkring registre-
ringen, blev kontaktet. Alle har lov til at lave fejl, og lejelovens
16
Et eksempelEn lejer var ikke registreret på adressen, men i stedet var der to andre
registrerede. Vi ophævede derfor lejer i henhold til lejelovens § 93, stk. 1,
litra d. Lejer svarede tilbage med en redegørelse, hvori hun forklarede, at
hun på grund af studie andetsteds i landet havde fl yttet sin folkeregister-
adresse tættere på studiet for at modtage sin post der i hverdagen. Hun
forklarede også, at hun hver weekend opholdt sig i lejemålet, hvor hendes
kæreste også boede sammen med en pige, som de fremlejede til. Bortset
fra at lejer reelt blot havde behøvet at fl ytte sin postadresse, var forkla-
ringen sandsynlig. Vi undrede os dog over, at lejers kæreste var blevet
registreret på adressen samme dag som fremlejeren. Et par breve senere
viste det sig da også, at pigen faktisk aldrig boede i sin lejlighed, og at de
personer, hun kaldte sin kæreste og en fremlejer, rent faktisk var gift!
retningslinjer er ikke kendt af alle, så tit er den slags uoverens-
stemmelser derfor hurtigt afklaret med en kort redegørelse fra
lejeren. Såfremt det er en samlever, en ven eller en fremlejer,
lejer har glemt at oplyse om, bliver sagen derfor afklaret uden
problemer.
For tre lejere var der dog så markante misforhold imellem deres
redegørelse og de informationer, vi havde oparbejdet, at vores
mistanke om ulovligt fremleje blev bekræftet. Derudover var der
tre lejere, som slet ikke var registrerede på deres lejemål. I for-
hold til den form for sager er lejeloven klar, og de blev derfor alle
seks ophævet. Ophævelsen betød, at lejerne blev informeret om,
at de havde brudt den lejeaftale, de havde indgået med Frede-
riksberg Boligfond, og at de derfor skulle fl ytte fra deres lejemål
indenfor 8 dage. Såfremt lejerne ikke fl yttede, ville Fogedretten
blive bedt om at bistå efter en eventuel sagsbehandling i Bolig-
retten. Alle sager er afsluttet, og de seks lejere er nu frafl yttet.
Hvorfor ophæve betalende lejere?Det kræver en stor arbejdsindsats fra administrationen at
foretage en ophævelse. Lejelovens retningslinjer og procedurer
skal følges til punkt og prikke, og meget korrespondance skal
formuleres på den helt rigtige måde. Så hvorfor ophæve lejere,
som betaler deres husleje, bare fordi de ikke bor i deres lejemål?
For at svare på det spørgsmål bør vi kigge på Frederiksberg
Boligfonds venteliste. På nuværende tidspunkt står der næsten
1.200 ansøgere og venter på en lejlighed i Tvillingegården. Ansø-
gere, som umiddelbart er interesserede i at bo i ejendommen. Så
selvom det kræver en del arbejde at ophæve lejere, så får vi seks
nye lejere ind i Tvillingegården, som rent faktisk vil bo der. Og
lejere, der er glade for at bo i deres lejlighed, er de bedste lejere.
Hvad siger lejeloven?“Udlejer kan hæve lejeaftalen i
følgende tilfælde: (...) Når lejeren
frafl ytter det lejede i utide uden
aftale med udlejer. (...) Når lejer
helt eller delvis overlader bru-
gen af det lejede til en anden i
tilfælde, hvor han ikke er beret-
tiget hertil, og trods udlejers
indsigelse ikke bringer forholdet
til ophør.” Lejeloven § 93, stk. 1,
litra d og f.
Læs mere om reglerne for lovlig fremleje
17
At Jeanet Andersen, administrator
Lejeloven giver lejere to forskellige mu-
ligheder for at udleje hele eller en del af
deres lejemål.
DelfremlejeNår et eller fl ere af lejemålets værelser
lejes ud, mens lejeren stadig bor der,
betegnes det som delfremleje. En sådan
aftale er ikke tidsbegrænset. De eneste
begrænsninger for en delfremleje er, at
lejer højst må fremleje halvdelen af leje-
målets værelser. Dvs. ét enkelt værelse i
Regler om fremlejeen 3-værelses lejlighed og to værelser i en
4-værelses. Derudover må antallet af per-
soner i lejligheden inkl. lejers husstand
ikke overstige antallet af værelser. Du skal
altid orientere PrivatBo om fremlejere, og
vi skal se en kopi af fremlejekontrakten,
inden fremlejere fl ytter ind.
FremlejeLejere har ret til at fremleje hele deres
lejemål i op til 2 år, hvis fraværet fra
lejligheden er midlertidigt og skyldes
sygdom, forretningsrejse, studieophold,
midlertidig forfl yttelse eller lignende. At
afprøve et parforhold betragtes ikke som
noget midlertidigt. For at fremleje hele
dit lejemål skal du ansøge PrivatBo og
vedlægge dokumentation for det mid-
lertidige fravær. Vi skal også se en kopi af
fremlejekontrakten, inden fremlejeren
fl ytter ind.
Du er stadig lejerDet er vigtigt at huske, at mens du
fremlejer din lejlighed, har du de samme
forpligtelser som normalt. Din fremlejer
er din lejer og har ikke noget direkte for-
hold til PrivatBo. Hvis din fremlejer fx ikke
Vi kan lige så godt vænne os til det – affaldet skal sorteres. Og i stedet for af have affaldet liggende i poser eller bunker rundt omkring i lejligheden er det værd at bruge tid på at fi nde på smarte løsninger til opbevaring af affaldet.
Vejledning om sorteringFrederiksberg Kommune har lavet et nyhedsbrev om
affald og miljø, som er fordelt til alle indbyggere på
Frederiksberg. Hvis du ikke har fået eller har mistet
dit eksemplar, kan du bestille et nyt ved at skrive til
Giv plads til affaldet, når du indretter din bolig
Af Anne Mette Thorup og Marie Ougaard,
Frederiksberg Kommune
Alle ved det. Mængden af affald stiger, og det belaster miljøet,
når affaldet skal bortskaffes. I 2005 afl everede de danske hus-
holdninger over 3 millioner tons affald, og 2/3 af det affald blev
sendt til forbrænding. Jo mere affald, vi kan sende til genanven-
delse, des mindre belaster vi miljøet. Ved at sortere dit affald og
fordele det affald, som kan genbruges, i de forskellige contai-
nere, der er opsat i din ejendom, kan du hjælpe med at reducere
miljøpåvirkningerne.
Alle Frederiksberg Boligfonds ejendomme har nu – eller er i gang
med at etablere – særlige beholdere til både papir, pap & karton,
plast, metal, batterier og glas. En del ejendomme har derudover
18
Hvad siger lejeloven?
§ 69. Lejer af en beboelseslejlighed har ret til at fremleje højst halvdelen af lej-
lighedens beboelsesrum til beboelse. Det samlede antal personer, der bor i
lejligheden, må ikke overstige antallet af beboelsesrum...
§ 70. En lejlighed, der udelukkende er udlejet til beboelse, har lejeren ret til at
fremleje i indtil 2 år, når lejerens fravær er midlertidigt og skyldes sygdom,
forretningsrejse, studieophold, midlertidig forfl yttelse el. lign...
§ 71. Lejeren er erstatningsansvarlig for skade, som ved uforsvarlig adfærd for-
voldes af personer, der i kraft af reglerne i § 69 og § 70 benytter det lejede...
betaler huslejen, misligholder lejemålet
eller overtræder husordnen, kan PrivatBo
ophæve dit lejemål eller gøre dig ansvar-
lig for udgifter forbundet med overtræ-
delserne. Det er også dig, din fremlejer
kan indberette for Huslejenævnet. Vi har
set mange eksempler på dyre regninger i
forbindelse med frafl ytninger fra frem-
lejede lejemål, og vi ser også lejere, som
har været ved at miste deres lejemål, fordi
fremlejer ikke betalte huslejen.
særlige rum til opbevaring af storskrald og elektronik, ligesom
nogle ejendomme har et brandsikret skab til opbevaring af far-
ligt affald. Der er således gode muligheder for at komme af med
sit sorterede affald tæt på bopælen. Men hvor gør du af dine 11
forskellige typer affald, inden det skal ned i gården?
Forsøg med indendørs sorteringI Frederiksberg Kommune har vi i perioden fra juni til og med
november 2006 gennemført et forsøg med information om
sortering og udlevering af udstyr, som kunne hjælpe med at
gøre den indendørs sortering lettere. Forsøget viste, at ekstra
opmærksomhed på udfordringerne med sortering rent faktisk
resulterer i en forbedring i sorteringen af affaldet, men at de
enkelte beboere ikke ønsker at få udleveret udstyr til indendørs
sortering. De fl este vil selv vælge, hvordan de indretter sig for at
få plads til sortering inde i lejligheden.
Forsøget viste desuden, at sorteringen af affald kan blive bedre,
hvis beboerne husker at affaldssortere i det øjeblik, hvor et pro-
dukt bliver til affald. Selv om de løsninger, Frederiksberg Kom-
mune havde stillet til rådighed, ikke passede ind i de enkelte
husstande, så gav forsøget i sig selv altså en øget bevidsthed og
opmærksomhed om sortering af affald.
Hvad virker for jer?Indretningen af ens bolig er en individuel sag, og det er svært at
fi nde en løsning på udfordringerne med affaldssortering i hjem-
met, som fungerer for alle. Som kommune vil vi dog gerne støtte
op om sorteringen ved at præsentere eksempler på vores hjem-
meside af gode måder at indrette sig både pænt og funktionelt
med affaldssortering på. Vi vil derfor gerne have gode ideer til,
hvordan man kan opbevare brugt papir, pap & karton, plast,
metal og glas inde i lejligheden. Fotos eller tegninger af indret-
ningen kan sendes til [email protected].
19
Hver enkelt ejendom har en fællesaftale med TDC KabelTV,
som alle lejere betaler til over huslejen. Hvis du har ønsker
udover ejendommens programudbud, er der muligheder
hos både TDC og Dansk Bredbånd.
Du kan abonnere på yderligere program pakker via TDC’s
produkt Selector. Udover fi lm-, sport- og dokumentar-
kanaler er der mulighed for at abonnere på forskellige
sprogpakker med fx tyrkiske, arabiske, asiatiske, franske,
italienske og spanske kanaler. Brugen af programpak-
kerne forudsætter køb af en Selector digitalmodtager og
oprettelsen af et abonnement udover den antenneudgift,
du allerede betaler over huslejen.
Ligesom TDC kan bredbåndsudbyderen Dansk Bredbånd
også tilbyde programpakker med fokus på specifi kke
sprog. Programpakkerne tilbydes via Dansk Bredbånds
Bredbånds-TV og forudsætter, at du betaler kablingsaf-
giften til Frederiksberg Boligfond eller starter en afdrags-
ordning over din husleje.
Læs mere på www.tdc.dk eller www.dbnet.dk
Vælg dine egne TV kanaler
Du kan spare penge ved at tilmelde din husleje til betalingsservice. Det
gør 67 % af Frederiksberg Boligfonds lejere allerede.
Betalingsservice er en regningsservice, hvor du tilmelder din månedlige
huslejeindbetaling, så den automatisk bliver trukket fra din konto. På
den måde kommer du aldrig til at betale for sent eller for lidt, og du kan
undgå ærgerlige rykkergebyrer og geby-
ret i forbindelse med giroindbetalingen.
PrivatBo kan desværre ikke tilmelde
dig betalingsservice. Hvis du ønsker at
tilmelde din husleje, skal du tage dit
girokort med til dit pengeinstitut.
Læs mere på www.betalingsservice.dk
Publikationer på hjemme-siden
PrivatBos hjemmeside har fået
en ny afdeling, hvor du kan hente
organisationens publikationer. Til
at starte med kan Frederiksberg
Boligfonds årsberetning for 2006
og alle numre af Husrum hentes.
Find alle publikationerne på
www.privatbo.dk/publikationer
Den letteste måde at spare penge
20
Det sjoveste er det heleDer er legepladser mange steder på Frederiksberg, men hvis du
spørger Sofi e og Johanne, hvor det er bedst at lege, er der ingen
tvivl. Pigerne på 11 og 12 år går i skole tæt på Den Sønderjyske By,
og når eftermiddagen skal bruges på at snakke og lege, så er det
den store legeplads i Den Sønderjyske By, som er det ubestridte
førstevalg.
Legepladsen består af en sandkasse med en kæmpe borg med
tårn, rebstiger, tunneller, trapper, rutschebaner og meget mere.
Legepladsen får
fire stjerner ud
af fem mulige.
Og det er, hvis
fem er Tivoli.
Anmeld din legepladsEr du barn – og bor du i en af vores ejendomme,
der har en legeplads? Så vil vi meget gerne høre
fra dig!
Få din mor eller far til at skrive ind til os med
dit navn og adresse og en kort begrundelse for,
hvorfor vi skal anmelde netop din legeplads. Så
kommer vi forbi til en snak med dig og dine kam-
merater omkring legepladsen. Hvad er godt ved
den, hvordan og hvor meget bruger I den, og hvad
kan gøre den endnu bedre?
Der er masser af muligheder for at hoppe og klatre frem og til-
bage. I gården er der også en stor boldbane og borde og bænke,
hvor man kan holde en velfortjent pause.
Sofi e og Johanne er gladest for den store borg i sandkassen, men
synes, alt i gården er sjovt. Og da vi snakker om at give en karak-
ter, kræver det ikke den store overvejelse. Legepladsen får fi re
stjerner ud af fem mulige. Og det er, hvis fem er Tivoli.
21
Af Flemming Brank, formand for Privatbo
Den 15. august trådte en ny lov om røgfrie
miljøer i kraft. En lov, som har betydning
for alle områder med offentlig adgang
– og som også får betydning for Frederiks-
berg Boligfonds ejendomme.
Rygning på indendørs fællesarealer forbudtSom du kan læse i dette nummers ”Grib
ordet”, oplever ejendomsmestre fra tid til
anden, at lejere ikke længere ryger i deres
eget hjem. I stedet vælger mange at gå
ned i gården, mens andre bruger trapper,
køkkentrapper, affaldsrum og lignende.
Foreløbig har der ikke været nedskrevet
regler for rygning på ejendommenes
indendørs fællesarealer, og det har derfor
været op til den enkelte ryger at tage
hensyn.
I forbindelse med den nye rygelov har Fre-
deriksberg Boligfonds bestyrelse foreslået
at lade rygelovens generelle retningslinjer
Vi ryger med på rygeloven
Rygepolitik I forbindelse med den nye rygelov bliver PrivatBo og alle ejendoms-
kontorer røgfri pr. 1.1.2008. Medarbejdere, som ønsker at holde op
med at ryge, bliver hjulpet med rygestopkurser.
Personalet er også blevet pålagt ikke at ryge, når de opholder sig i
beboernes lejligheder.
gælde for alle indendørs fællesområder
i alle ejendomme. Det vil medføre, at
det ikke længere vil være tilladt at ryge
på blandt andet trapper, køkkentrapper,
vaskerum, affaldsrum, elevatorer og i
beboerlokaler. Et sådan forbud vil forven-
teligt tage effekt pr. 1. december.
Såfremt lejere eller beboerrepræsentan-
ter har indvendinger overfor forslaget,
kan ejendommens beboerrepræsentant
henvende sig til PrivatBo på ejendom-
mens vegne. Alle positive og negative
henvendelser vil blive inddraget i over-
vejelsen omkring gennemførelse af
forslaget. Henvendelser skal sendes til
Hvad siger loven?Rygelovens formål er “… at udbrede røgfri
miljøer for at forebygge sundhedsska-
delige effekter af passiv rygning og for
at undgå, at nogen ufrivilligt udsættes
for passiv rygning”. Loven dækker dog i
udgangspunktet kun indendørs områder,
som hele offentligheden har adgang til,
og en privat ejendom hører derfor ikke
under disse regler.
Men udover lejerne selv og deres gæster
skal postbude, avisomdelere, håndvær-
kere, rengøringsmedarbejdere, ejen-
domsmestre, gårdmænd og mange andre
opholde sig i kortere perioder på disse
områder, og det er derfor sund fornuft at
holde dem røgfrie.
Nye faciliteterHvis du som ryger har ønsker til udendørs
faciliteter, som kunne hjælpe til at gøre
rygning udenfor mindre besværligt, vil
jeg gerne opfordre dig til at kontakte
beboerrepræsentationen eller ejendoms-
mesteren for at fi nde en brugbar løsning
til glæde for alle.
22
Vi gør os stor umage med at lave
et Husrum, der er interessant og
relevant for alle vores lejere. Vi
har masser af ideer til fremtidige
artikler og temaer, men hvis du
har noget på hjerte, vil vi meget
hellere høre fra dig.
Kunne PrivatBo tillade sig at
ophæve lejerne i Tvillingegården?
Har boligfonden negligeret sit so-
ciale ansvar i sagen om Wilkenbo?
Er det sund fornuft, at lejere ikke
længere må ryge på køkkentrap-
pen? Er din legeplads bedre end
børnenes i Den Sønderjyske By? Er
ejendommens husorden uretfær-
dig? Har I haft en sjov oplevelse i
jeres gård over sommeren? Måske
er din nabo en spændende per-
son, vi burde portrættere?
Lige meget hvad du har på hjerte,
vil vi gerne høre fra dig. Jo mere,
du deltager i debatten og udvik-
lingen af Husrum, jo bedre bliver
vores blad.
Skriv til [email protected].
Er du enig
23
Ejendomskontorer
• Rolfshus, Møllehuset, Bjarkeshus, Storkereden og Tvillingegården
Leon Reingard: Tlf.: 38 86 58 91, [email protected]
Telefontid: Mandag-fredag kl. 8.00-9.00
Personlig henvendelse kl. 7.00-8.00
• Peter Bangs Hus, Svalegården Flemming Lindgren: Tlf.: 38 86 34 78, [email protected]
Træffetid: Mandag-fredag kl. 7.30-8.00
• Malthe Bruuns Gård, Lindehuset, Lauritz Sørensens Gård, Wilkenbo, Barfoeds Gård, Mønsterbo, Nimbusparken
Lars Larsen: Tlf.: 38 86 09 41, [email protected]
Telefontid: Mandag til fredag kl. 8.00-8.30.
Personlig henvendelse: Mandag, onsdag, torsdag,
fredag kl. 8.30-9.30 og tirsdag kl. 7.00-8.00.
Torsdag åben for alle henvendelser mellem kl. 16.00-18.30
• Den Sønderjyske By Ernst Günther: Tlf.: 38 71 44 49, [email protected]
Træffetid: Mandag-fredag kl. 9.00-10.00.
• Lineagården, Firkløveren, Trekanten Stig Gorm Petersen: Tlf.: 38 19 49 55, [email protected]
Telefontid: Mandag, tirsdag, onsdag kl. 10.00-11.00 samt
torsdag kl. 16.00-18.00.
Personlig henvendelse: Mandag, tirsdag, onsdag
kl. 9.00-10.00 og torsdag kl.16.00-18.00.
• Roskildegården John Hansen: Tlf.: 38 71 31 73, [email protected]
Telefontid: Mandag, tirsdag, torsdag, fredag kl. 9.00-10.00
Personlig henvendelse: Onsdag kl. 15.30-17.00.
• Sønderjyllandsgården, Solbjerggård Bjarne Skovboel: Tlf.: 38 71 30 59, [email protected]
Telefontid: Mandag-fredag kl. 11.00-11.30 samt onsdag
kl. 16.00-16.30.
Personlig henvendelse: Mandag-fredag kl. 11.30-12.00
samt onsdag kl. 16.30-17.00
Telefon og e-mail
PrivatBos AdministrationTlf.: 33 11 20 80
Mandag til onsdag kl. 10-12 og 13-15.
Torsdag kl. 13-17 og fredag kl. 10-13.