hvad betyder br10 for de tekniske installationer og hvilke ... · br10 for radiatorvarme men ikke...

Hvad betyder BR10 for de tekniske installationerog hvilke krav kan vi forvente i fremtidige

b lbygningsreglementer

Søren Østergaard JensenSøren Østergaard Jensen

ABB’s temadag: Hvordan opfylder man nutidens og g p y gfremtidens krav til bygninger

Brøndby 14/12-2010

Videncenter for energibesparelser i bygninger under Energistyrelsen skaber viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger.

Videncenter for Energibesparelser i Bygninger


Baggrund• Resultat af den energipolitiske aftale fra

februar 2008• 32 mio. kr. fra 2008 til og med 2011 til

etablering og drift af centretetablering og drift af centret

Videncenter for energibesparelser i bygninger under Energistyrelsen skaber viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger. 3

Videncentret sparringspartneren til de Videncentret - sparringspartneren til de professionelle

Gratis og uvildig telefontjeneste der kan svare dig på alt om dig på alt om energibesparelser i bygninger

Udvikler konkrete løsninger sammen med repræsentanter fra målgruppen fra målgruppen

Klik på www.byggeriogenergi.dk og bliv klogere. Ring på 72202255 for direkte sparring


Forbundne værktøjer skaber sammenhæng i formidlingen

Energiløsninger Pakkeløsninger

Besparelsesberegner


BR10

Det nye bygningsreglement BR10 trådte i kraft 30. juni 2010 med en overgangsordning til 30. j g g gdecember 2010

SBi-anvisning 230 om BR10 er tilgængelig på: www anvisninger dkwww.anvisninger.dk


Bygningsreglementet - energirammen

Boliger, m.m. BR08• Energiramme årprmkWh

A./220070 2 årprmkWh

A./16505,52 2

BR10

• Lavenergiklasse 2

L ikl 1

årprmkWhA

./160050 2

åkWh /110035 2• Lavenergiklasse 1 årprmkWhA

./110035 2

årprmkWhA

./100030 2• Lavenergiklasse 2015A

???./50015 2 årprmkWhA


• EU’s bygningsdirektiv:Nearly zero – 2020/2018

årprmkWh ./0 2


A er det opvarmede etageareal

Bygningsreglementet - energirammen

Andre bygninger BR08• Energiramme årprmkWh

A./220095 2 årprmkWh

A./16503,71 2

BR10


L ikl 1

årprmkWhA

./160050 2

åkWh /110035 2• Lavenergiklasse 1 årprmkWhA

./110035 2

årprmkWhA

./100041 2• Lavenergiklasse 2015A

???./50015 2 årprmkWhA


• EU’s bygningsdirektiv:Nearly zero – 2020/2018

årprmkWh ./0 2


A er det opvarmede etageareal

Energiforbrug til opvarmning

Kilde: Energistyrelsen


Kilde: Energistyrelsen

Udvikling i Danmarks bygningsmasse


Stramninger i BR10 vedr. installationer

• Ventilation• VarmeanlægVarmeanlæg• Varmepumper

Fj• Fjernvarme• Køling• Solvarme• StyringStyring


VentilationBR08 BR10BR08 BR10

Varmegenvinding ≥60 ≥70

Max SEL [J/m³]Max SEL [J/m ]mekanisk udsugning 1.000 800

k t i k lt b li 1 200 1 000mek. vent. i enkelt bolig 1.200 1.000CAV 2.100 1.800VAV 2.500 2.100


VarmeanlægBR08 BR10BR08 BR10

Gasfyr: fuld last 96% 96%dellast (30%) 104% 106%

Oliefyr: fuld last 91% 93%Oliefyr: fuld last 91% 93%dellast (30%) 91% 98%

Cirkulationspumper: A-mærkede. Store pumper skal opfylde bestemmelserne i DS 469. Gælder også køleanlæg


VarmepumperVæske/vand: Væske/vand: gulvvarme: radiatorer:

Størrelse Normeffektfaktor Størrelse Normeffektfaktor (ikke COP)

0 – 3 kW 3,0

3 6 kW 3 6

(ikke COP)

0 – 3 kW 2,6

3 6 kW 2 8

jf Energistyrelsens energimærkningsordning

3 – 6 kW 3,6

> 6 kW 3,73 – 6 kW 2,8

> 6 kW 3,0

jf. Energistyrelsens energimærkningsordning

Luft/vand (normeffektfaktor):gulvvarme: ≥ 3,2 radiatorer: ≥ 2,7jf. Energistyrelsens energimærkningsordning


Luft/luft: ≥ 3,6 efter EN 14511

Energistyrelsens energimærkningsordningEnergistyrelsens energimærkningsordningNormeffektfaktorer indikerer en ”årsmiddel-virkningsgrad” for en varmepumpe. Det vil sige, at det er forholdet mellem den energi som varmepumpen afgiver og den elektricitet, som varmepumpen forbruger over året.

V f ld

dk/d

- Varmepumpen opfylder kravene til normeffektivitet i BR10 (grøn)

- Varmepumpen opfylder kravene til normeffektivitet i

www.ens.dk/da-DK/ForbrugOgBesparelser/IndsatsIBygninger/Varmepump

BR10 for gulvvarme men ikke for radiatorvarme (gul)

- Varmepumpen opfylder kravene til normeffektivitet ininger/Varmepump

er/Documents/1014%20varmepumper.pdf

kravene til normeffektivitet i BR10 for radiatorvarme men ikke for gulvvarme (blå)

- Varmepumpen opfylder ikke kravene til normeffektivitet i


kravene til normeffektivitet i BR10 (orange)

Dispensation indtil 1/1-2012

Luft/vand- og væske/vand-varmepumper:

Normeffektfaktor ved gulvvarme: ≥ 3,1


Fjernvarme

For bygninger, der forsynes med fjernvarme gælder en energifaktor for fjernvarme, gælder en energifaktor for fjernvarme på 0,8 ved eftervisning af, at lavenergirammen (bedre end 2015) er lavenergirammen (bedre end 2015) er overholdt


Køling

Køleanlæg skal udføres med automatisk regulering af køleydelsen efter behovet regulering af køleydelsen efter behovet. Køleanlæg skal endvidere forsynes med tids og temperaturstyring af køleydelsen tids- og temperaturstyring af køleydelsen til rummeneKøleanlæg skal dimensioneres til det aktuelle behovaktuelle behovAnlægget skal indreguleres inden ibrug-t i


tagning18

Solvarme

Ved nybyggeri eller renovering udenfor eksisterende fjernvarmeområder hvor eksisterende fjernvarmeområder, hvor det forventede varmtvandsforbrug overstiger 2 000 l/døgn skal der overstiger 2.000 l/døgn, skal der etableres solvarmeanlæg, som dækker 95% af varmtvandsbehovet fra maj til og med septemberp


Styring

… anlæg skal udføres med automatisk regulering regulering …… anlæg skal udføres med tids- og

i temperaturstyring …


Anbefalinger til de kommende bygningsreglementerkommende bygningsreglementer• Mærkning med max varmebelastning pr. rum• Udbudsmateriale• Referencebetegnelser• Funktionalitet• Funktionalitet• Entreprisegrænser• Alarmhåndteringg• Registrering af forbrug• Logninger• Dokumentation• Idriftsættelse• Kvalitetssikring

www.ebst.dk/file/28042/komponentkrav_til_installationer.pdf


• Kvalitetssikring• Uddannelse

pdf

21 000 m² kontorbygning i Tuborg Havn21.000 m² kontorbygning i Tuborg Havn


1 200 m² atrium1.200 m² atrium


Klager over indeklimaetSpecielt:- høje tempera-- høje tempera-

turert k- træk


Måling på bygningen

Der blev logget på 975 værdier i CTS-anlægget –de fleste hvert 5. minut + timeværdier fra DONG + indeklimamålinger ved udvalgte arbejds-pladserp

Hele rapporten kan downloades fra : www.buildvision.dk/pdf/characterization_and_optimized_control_by_means_


of_multiparameter_controllers.pdf

Kølebafler


Rumtemperaturer

rumtemperaturer:


CTS anlægved arbejdsplads

Fugt og CO2


Forår

VentilationsanlægVinter


Køleanlæganlæg

Cooling system 1

35404550

05

101520253035

pow

er [k

W]

-5 0 5 10 15 20 25

ambient temperature [°C]

Cooling system 2

1520253035404550

pow

er [k

W]

05

10

-5 0 5 10 15 20 25



Rumtemperaturer


AtriumAtrium

temperaturer:temperaturer:temperatur i atriumudelufttemperaturfremløbstemperatur til gulvvarme

Besparelsespotentiale:5-10 MWh/år ved at


sænke temperaturen 1°C

RadiatorsystemRadiatorsystem

Supply temperature to radiator system80

ure

30

40

50

60

70

d su

pply

tem

pera

tu[°

C]

0

10

20

-5 0 5 10 15 20 25 30


mea

sure

d

fremløbstemperaturer:Supply temperature to radiator system

80

ure

Supply temperature to radiator system80

ure fremløbstemperaturer:

målt/beregnetoprindelig reguleringskurve i CTS-systemet

30

40

50

60

70

supp

ly te

mpe

ratu

[°C

]

30

40

50

60

70

supp

ly te

mpe

ratu

[°C

]

0

10

20

-5 0 5 10 15 20 25 30


calc

ulat

ed

0

10

20

-5 0 5 10 15 20 25 30


calc

ulat

ed


Æ d i i b iÆndringer i bygningen

- reduktion af volumenstrøm i ventilationsanlæg med ca. 20% samt reduktion af drifttid

- reduktion af tid med mekanisk ventilation- bedre udnyttelse af frikøling med ventilation

å- max indblæsningstemperatur på 16°C- mere natkøling (frikøling)- bedre udnyttelse af frikøling via køleanlæg- frekvensstyring af pumper i køleanlæg- reduktion af temperatur i atrium- reduktion af fremløbstemperatur til radiatorer


Forventet resultat

Samlet reduktion i energiforbruget på 25% fordelt g g ppå:

- reduktion af elforbruget med 114 MWh/år = 16%- reduktion af varmeforbruget med 390 MWh/år =

30%


Foreløbige erfaringer fra indreguleringen

Vigtigt hele tiden at sikre et godt indeklima mere end et lavt energiforbrugend et lavt energiforbrug

Indreguleringen udføres i trin:Indreguleringen udføres i trin:- først sikres, at de tekniske anlæg fungerer som

forventetforventet- reguleringsændringer og nye setpunkter

implementeres derefter i CTS-systemetimplementeres derefter i CTS systemet- brugerklager skal håndteres hurtigt og effektivt


P j k d f b i jProjektet vurderet af bygningsejer

Problemstilling:- selv efter 5 års gennemgangen kan der fortsat

åkonstateres fejl på installationerne- højt energiforbrug og dårligt indeklima- manglende eller forfejlet styringsstrategi- uhensigtsmæssig valg af komponenter og

placering- manglende erfaring hos rådgivere og

entreprenører- for lidt fokus for de involverede på de specielle


problemer, der er med glashuse


Forslag til forbedringer:- valg af hensigtsmæssige komponenter som f.eks.

følere og deres placering- valg af styringsstrategi ud fra en helhedsvurde-

ring. Kræver specialist til med dette som hovedopgave

- alt skal være dokumenteret- samordnet idriftsættelse som gentages efter 1,

å2 eller 5 år- logning på CTS-anlægget



Forventede resultater:- store energibesparelser (>30%) og et meget

bedre indeklima (brugertilfredshed)- efteruddannelse af rådgivere og entreprenører

med baggrund af resultaterne fra projektet


R l f j kResultatet af projektet

- Der er udviklet en simpel metode til indregulering af bygninger EiSE (Energi &

åIndeklima Strategi uden Energifrås). Der vil i 2011 blive udbudt kurser omhandlende denne metode

å å- Flere bygninger står i kø for at få gennemført samme indregulering som i den beskrevne bygning


Offi i ll ilOfficielle tiltag

Regeringen har ifølge ”Strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger” g g yg gfra april 2009 planer om at lave en standard for commissioningfor commissioning“Der udvikles en standard for samordnet idriftsættelse (commissioning) af idriftsættelse (commissioning) af automatek i bygninger. Det skal bidrage til at sikre, at forskellige installationer ikke modarbejder hinanden til skade for


jenergiforbruget og indeklima”

H d i i i ?Hvad er commissioning?

• En kvalitetsstyringsproces der skal sikre, at byggeriets systemer er planlægt, projekteret, installeret, testet, driftet og vedligeholdt i henhold til ejerens krav

• Processen griber ind i alle byggeriets faser:Før udbudProjekteringOpførelseAflevering og opfølgning

• Commissioning er andet og mere end opstart og


test før aflevering

Anbefalinger til de kommende bygningsreglementerkommende bygningsreglementer• Mærkning med max varmebelastning pr. rum• Udbudsmateriale• Referencebetegnelser• Funktionalitet• Funktionalitet• Entreprisegrænser• Alarmhåndteringg• Registrering af forbrug• Logninger• Dokumentation• Idriftsættelse• Kvalitetssikring

www.ebst.dk/file/28042/komponentkrav_til_installationer.pdf


• Kvalitetssikring• Uddannelse

pdf

H d b d i i i f Hvad betyder commissioning for økonomien?

Udgifter: 1% af byggesummen til g yggcommissioning organisation

0 5% af byggesummen til 0,5% af byggesummen til entrepenører

Besparelse: 7% af byggesummen ekskl. driftstab

15-30% reduktion i energi-


gforbruget

K d b i lKommende bygningsreglementer

• Fortsat reduktion i energiforbruget• Fortsat strengere komponentkrav inkl. g p

køling• Krav til integreret styring af bygning og Krav til integreret styring af bygning og

komponenterCommissioning• Commissioning

• Strengere krav til eksisterende bygninger


Tak for jeres Tak for jeres opmærksomhed
