januar 2015

15
Støt de udstrakte arme side 3 Blasfemi! side 10 Skriv en hilsen til Sharifa Kesvere side 13 Tjener verdens forfulgte kristne Døre Åbne Nr. 1 • Januar 2015 TRAUME DET NYE NORMALE FOR PAKISTANSKE KRISTNE Fokus på Pakistan side 4-11 Åbne Døre søger frivillige mødeholdere side 16

Upload: abne-dore

Post on 07-Apr-2016

217 views

Category:

Documents


1 download

DESCRIPTION

Traume - Det nye normale for pakistanske kristne

TRANSCRIPT

Støt de udstrakte arme side 3

Blasfemi! side 10

Skriv en hilsen til Sharifa Kesvere side 13

Tjener verdens forfulgte kristneDøreÅbne

Nr. 1 • Januar 2015

TRAUMEDET NYE NORMALE FOR PAKISTANSKE KRISTNEFokus på Pakistan side 4-11

Åbne Døre søger frivillige mødeholdere side 16

2 Nr. 1 • Januar 2015Åbne Døres blad •

Åbne Døre er en upolitisk, international organisation, der arbejder på tværs af kirker og foreninger med en omfattende tjeneste verden over.

Åbne Døres målsætning er:• Personligt at overlevere bibler og undervis-

ningsmateriale til kristne i lukkede lande, samt give dem oplæring.

• Forberede kristne i truede lande til at møde forfølgelse og lidelse.

• Udfordre kristne i den frie verden til at tjene de forfulgte kristne.

UdgiverÅbne Døre DanmarkPostboks 1062, 7500 HolstebroTlf.: 9740 7781 Fax 9740 7783E-mail: [email protected]. 1551 Kontonr. : 389 4622 Giro: 389-4622

Åbne Døres bestyrelse:Niels Albinus (Formand) Michael Bobjerg (Næstformand) Herluf Mørch, Ulla Laursen, Susanne Gren Harstad, Elsebeth Trelborg Hansen

Åbne Døres BladAnsvh. redaktør: Jørn Blohm KnudsenRedaktør: SFOplag: 9.000Eftertryk og citat er tilladt med tydeligkildeangivelse.Forsidefoto: Pakistansk kvindeNæste blad udkommer ca. 1.2. 2015www.forfulgt.dkwww.åbnedøresunge.dkfacebook.com/AabneDoereyoutube.com/opendoorsdk

3www.forfulgt.dk

Støt de udstrakte arme

Åbne Døre giver den forfulgte kirke en stemme. Vores drivkraft er, at løfte deres rettigheder, behov og bønneøn-sker frem. Hver gang vi afslutter et møde eller gennemfører en præsenta-tion, ønsker vi at vores mødedeltage-re spørger sig selv: Hvad kan jeg gøre, og hvordan kan jeg blive involveret?

Da israelitterne blev angrebet af amalekitterne (2 Mos 17), sagde Moses, at han ville stille sig på en høj og løfte sin stav og sine arme. Næste morgen gik han op på toppen af højen, og så længe han orkede at holde staven løftet, havde israelitterne fremgang i kampen. Men når han lod hænderne synke, fik amalekitterne overtaget. Aron og Hur sørgede derfor for, at Moses fik en sten at sidde på. Sene-re stillede de sig på hver sin side af Moses og holdt hans arme oppe, ind-til solen gik ned.

Uden hjælpen fra Aron og Hur havde Moses ikke klaret at fuldføre sin opgave. De havde en vigtig rolle at spille, når de støttede Moses. Ved at hjælpe Moses bidrog de til, at kampen blev vundet. Begge stod de sammen med Moses – mod amalekitterne - til trods for, at de ikke selv var med på den egentlige og fysiske slagmark.

Overalt, hvor Guds rige bryder frem, møder det modstand af for-skellig slags. Det er vigtigt for enhver kristen at indse, at man først og frem-mest er involveret i en åndelig kamp. Kampen foregår over hele kloden og kræver en bevidsthed og et engage-

ment fra hele Guds folk. Der findes imidlertid områder, hvor kristne er ekstra udsatte; områder, hvor Guds rige lige nu angribes fra alle sider.

Gud er almægtig, men har gjort sig afhængig af vores medvirken. Det er gennem vores relation til Ham og gennem vores forbøn, at vi kan være med til at påvirke situationen rundt om i verden. I vores ånd kan vi holde armene oppe hos dem, der medvirker i striden. Hvis forbønnen for vores udsatte trossøskende forstummer, bliver det på samme måde som når Moses’ arme sank – nemlig at sejren trues. Vi er alle involveret i striden. Det vigtigste, du kan gøre for den forfulgte kirke, er derfor at være en forbeder.

NB! Brug fx Verdensranglisten som et redskab til at bede oplyst og effektivt for verdens for-fulgte kristne. Den nye Ver-densrangliste udkommer d. 7. januar! Læs mere på side 15.

leder

Jørn Blohm Knudsen | Generalsekretær

4 Nr. 1 • Januar 2015Åbne Døres blad •

Hana flyttede malingen over til onkel Daniel. Hun placerede en malerpensel foran ham. Han så på hende og lo lidt nervøst.

”Maler du, Hana?”, spurgte han.

”Nej onkel, du må lære mig det. Jeg kender ikke de forskel-lige teknikker med disse pensler.

Jeg har aldrig malet med olie før”, påstod hun.

Samtalen fortsatte mel-lem dem, og til sidst tog Daniel tøvende en tusch og tegnede en lilla blomst med fem kronblade. ”Sådan. Er du glad nu?”

Onkel Daniels kone så væk. Hendes ansigt udtrykte sorg og forlegenhed.

Lokale kristne var mødtes for at fejre en fødselsdag, og de sad nu alle omkring bordet og lavede scrapbøger med lim og små styk-ker af gamle kort og billeder. De talte om de gode gamle dage. Nu længtes hver af dem efter disse tider, hvor de kunne trække vej-ret og tænke på rarere ting end

blasfemiloven og den vold, der har opslugt landet.

Hana ville have sin onkel Daniel til at male noget til scrap-bogen. Hun havde håbet, at han derved ville blive hjulpet til at få sine evner tilbage. Der var så få muligheder for, at de som tro-ende kunne have det sjovt. Alt var altid så intenst, og onkel Daniels blomst med de fem kronblade var en påmindelse om det. Da de så, hvad onkel Daniel havde tegnet, sænkede der sig en stille alvors-stemning over bordet.

BLOD BLANDET MED MALINGEt par år før havde Daniel under-vist grupper af børn i at male. Han

Den dag bomben sprang, mistede Daniel sin lyst

til at skabe. Som så mange andre kristne i Pakistan le-ver han med dybe psykiske ar efter vold og forfølgelse. Men i Projekt ALIVE ser de kraften i Jesus.

fokus • Pakistan

DET NYE NORMALE FOR PAKISTANSKE KRISTNE Traume

5www.forfulgt.dk

var en berømt maler og kunstner. ”Jeg hader at sælge min kunst,

det nedværdiger den”, forklarede han sin kone, når hun påpegede, at det kunne være nyttigt at gøre i disse tider, hvor kristne led og kæmpede med lave indkomster og få jobmuligheder. Nogle gange gav han efter og solgte et maleri for at betale for deres søns uddan-nelse.

Engang, da han underviste en gruppe børn, oplevede Daniel noget, der for altid ændrede både hans og mange andres liv. Han var gået ud af rummet for at få et glas vand, og pludselig blev han pres-set tilbage og kastet mod en væg. En øresønderrivende eksplosion lød.

Hans første tanke gjaldt hans elevers sikkerhed. Eleverne var syv- og otte-årige børn, der alle var søgt hen i hjørnet af klasseværel-set. Der krøb de sammen, mens de græd og holdt om hinanden. Det eneste, man kunne høre, var råb og skrig.

Daniel kiggede ud af vinduet og så kirkens kulørte vinduer falde ud. Inde i hans klassevæ-relse var der maling og blod overalt på væggene, og blod sivede ud af hans ører. Børnene var ble-vet såret af granatsplinter, der havde fyldt luften sammen med den intense lyd af gråd blandet med ambulancernes sirener.

Det er seks år siden nu. I dag

kan Daniel slet ikke male. Han nægter at prøve.

”Det var forfærdeligt, mind mig ikke om det”, siger han, da hans niece spørger ham om bombningen. ”Onkel, er det der-for, du ikke maler mere?”.

Daniels bedste ven forkla-rer: ”Ja, malingen og blodet, man kunne ikke se forskel, det var som en gyserfilm. Der manglede bare et soundtrack, men i den virkelige verden er der ingen musik. Lyden af virkelige ødelæggelser gør, at du mister viljen til at skabe”. Han holder Daniels hånd og mindes, hvordan terrorister kørte en bil ind på ejendommen.

HVER NAT ET MARERIDTMange kristne i Pakistan kan identificere sig med Daniels histo-rie. Siden angrebet, som Daniel var vidne til, har andre angreb fundet sted mod kristne samfund, institutioner og kirker, nogle af dem i Gojra, Lahore, Gujranwala og Mardan og senest i Okara og Peshawar.

I kølvandet på hvert af disse angreb er mænd, kvinder og børn efterladt med fysiske og mentale skader. Chokket og traumerne efter angrebene giver dem ar, der er dybe og vedvarende.

Daniels mindste ar er måske, at han ikke længere kan male, som han gjorde før. Traumet fra angrebet har gjort ham ude af

stand til at fortsætte arbejdet som lærer i skolen. Herudover har han mistet korttidshukommel-sen, har vedvarende mareridt, og er yderligere blevet behandlet for Alzheimers, hvilket lægerne dog nu i stedet mener er virkningen af traumer, der har forårsaget foran-dringer i hans hjerne.

”I mine drømme ser jeg kors, der splintres, og splinterne fylder luften; jeg ser vrede mænd, der kommer for at dræbe børnene i skolen; jeg ser ansigterne på bør-nene, der kryber sammen. Nogle gange ser jeg dem, hvor de lig-ner malerier, der rives i stykker af Taliban. Mine drømme er altid mareridt”, fortæller Daniel midt i en samtale om, hvordan Pakistan har ændret sig gennem de sidste 50 år.

FARYAL’S* DRØMME ER OGSÅ MARERIDT.Nat efter nat plages hun af dem. Hendes lammede krop længes efter at vende og dreje sig væk fra drømmenes kvaler, men hun er ude af stand til at løbe fra den tilslørede, turbanklædte Tali-bansoldat, der bliver ved med at komme for at brænde hendes kirke og dræbe børnene i søndags-skolen.

”Jeg ved, det er en drøm, men i min drøm er én ting virkelig: Jeg er lammet, og jeg kan ikke løbe”.

Faryal er blevet dybt berørt af

”I mine drømme ser jeg kors, der splintres, og splinterne fylder luf-ten; jeg ser vrede mænd, der kommer for at dræbe børnene i skolen...”

6 Nr. 1 • Januar 2015Åbne Døres blad •

bombningen, der fandt sted den 23. september 2013, hvor to selv-mordsbombere gik ind i hendes kirke og detonerede mere end 5 kilo sprængstof sammen med granatsplinter, rustent metal og kugler for at forårsage maksimal skade. Hun mistede følelsen i hele sin krop og længes efter den dag, hvor hendes bønner bliver besva-ret, så hun igen kan være sammen med andre troende i kirken.

LÆNGES EFTER FÆLLESSKAB”Da Pastor Gill kom på besøg med sin kone, bragte de mig nadver-vin og -brød, så jeg kunne tage del i det største måltid nogen-sinde; jeg nærmest svævede af glæde. Jeg ville så gerne op og stå, så jeg kunne bøje mig ned og knæle for Herren. Men ak, det kan jeg ikke - jeg er lammet. Men det at vide, at Jesu måltid, hans eget legeme og blod, kommer til mig, det opmuntrer mig. Og måske vil andre bønner blive besvaret – lige-som denne - så jeg med tiden kan vende tilbage til kirken”.

Faryal fortæller om, at hver gang præsten og hans kone er på besøg, føler hun sig forbundet til den udvidede familie, der tilhører Kristus. Når traumerådgivere fra Projekt ALIVE kommer på besøg, kan hun tale om sin smerte og

om, hvad der skete, og kan dele de mareridt, der afholder hende fra at få ordentlig hvile.

”Når søster Shahista* fortæl-ler mig, at vi bliver bedt for i fjerne lande, så ved jeg, at jeg ikke er alene, og hun ved, at hun ikke er alene. Måske vil jeg en dag kunne gå igen, fordi så mange menne-sker har troet på Jesu helbredende kærlighed”.

”Det er ikke alle, der ser så positivt på deres situation som Faryal”, fortæller søster Shahista, der er uddannet sygeplejerske og traumerådgiver. Hun har arbej-det med Projekt ALIVE i næsten 16 år og været vidne til den øde-læggende virkning, som vold og religiøs forfølgelse på kristne i Pakistan har haft.

”Faryal lader ikke sin smerte holde sig tilbage. Alligevel sæt-ter hendes tilstand uden tvivl begrænsninger for hende, og nogle gange frustrerer det hende så meget, at hun oplever mørke deprimerede perioder”, forklarer Shahista.

SPRÆKKER I RUDENSammen med teamet bag den bibelfunderede læsefærdigheds-træning arbejder Shahista og andre traumerådgivere på at udvikle en metode og strategi

for traumerådgivningen. De ønsker, at denne skal udvik-les specifikt til den pakistanske sammenhæng, der er præget af fundamentalistisk islam og vok-sende talibanisering.

”Til en vis grad lider alle kristne i den muslimske verden af én eller anden form for traume. Vi er skabt til at tilhøre Herren og til at stræbe efter at vandre med ham. Når kristne i et muslimsk land indser, at de ikke kan vokse, og at de betragtes som anden-rangsborgere, oplever de en form for traume, der kan beskrives som de små sprækker en bilrude kan få”, siger Hana, en rådgiver og kommunikator i Projekt ALIVE.

Pastor Shaukat*, der også er med i Projekt ALIVE, har prædi-ket for og rådgivet hundredvis af

fokus • Pakistan

Kristne samlet til gudstjeneste og mindestund efter bombningen af All Saints kirken i Peshawar.

1

7www.forfulgt.dk

traumatiserede kristne i Pakistan. Ifølge Shaukat er én af de største risici for tjenesten den afhængig-hed, som den almindelige borger har af den lokale ’hellige mand’ og hans medicin og amuletter:

”I en krisesituation er det vig-tigt at nå ud til menigheden så hurtigt som muligt, så folk ikke søger hjælp uden for kirken og dermed mister deres åndelige fun-dament og støtte. Vi har brug for al den forbøn, vi kan få. Især nu hvor vi rækker dybere ind i men-neskers liv og arbejder med dem og deres familier. Må det altid være Kristus, som står tilbage, når vi afslutter vores arbejde”.

NÅR LIDELSEN BLIVER TIL BITTERHEDDen lokale ’hellige mand’ er ikke den eneste hindring for genop-

rettelse af den lidende kirke. Lidelsen i kirken har sin egen stemme, den råber på retfærdig-hed, redning, ressourcer, og på gennemgående rehabilitering. Stemmen råber sine krav ud, og mennesker i den lidende kirke lyt-ter til denne stemme i stedet for til Guds stemme, Helligånden, som hvisker håb, tro og forløsning.

Når man har hørt længe nok på lidelsens stemme, bliver lyden af den bitter, og ændrer fokus fra det, der er gået tabt, til vrede, had og håbløshed. Håbet om, at ’Gud er med os’ - hvilket vores liv som kristne er grundet på - erstattes med nødens fortvivlelse. Og de kristne, fx læreren, der ikke læn-gere kan undervise og barnet, der ikke længere kan sidde eller stå, ser deres egen nytteværdi i kir-ken forsvinde og påvirkes af deres

familie, der overøser dem med medynk og pessimisme.

”Dette er det nye normale for mig”, siger Daniels kone stille. Hun tænker på de helbredsmæs-sige resultater af angrebene på de kristnes bygninger for mere end fem år siden.

Rådgivningsteamet har en unik rolle i kampen mod dette mørke: De bønner, de beder med ofrene, bedes ”i Ånden”. Guds Ord åbner selvmedlidenhedens døre og frigiver fangerne. Deres tab vendes til håb, og det belønnes i tro.

”Vor Herre elsker os, og vi ser kraften i hans værk”, siger lede-ren af rådgivningsteamet. ”Vi har set, at selv lægernes prognoser er blevet omstødt indenfor nogle få uger”.

Kampen for onkel Daniels, Faryals og andres liv fortsætter dog stadig. Mørket ligger stadig over landet, og Kristi lys er det eneste lys, der kan overvinde dette mørke.

Leder: Præsident Mamnoon HussainBefolkning: 188,4 mio. (5,3 mio. kristne)Hovedreligion: IslamStatsstyre: RepublikKilder til forfølgelse: ’Islamisk ekstremisme’

Pakistan (7)

2

3

4

5

1. ALIVE Læse- og skrivekursus 2. Skræddertræning 3. Oplæring i vævning og brodering 4. Traume-rådgivning 5. Læsekursus

8 Nr. 1 • Januar 2015Åbne Døres blad •

”Før 1980’erne var Pakistan et vidunderligt eksempel på, at for-skellige folk kunne leve fredeligt sammen side om side”, forklarer Hana*, en kristen kvinde fra Paki-stan. ”Mine bedsteforældre har fortalt mig, at det var almindeligt at have en muslim, en hindu eller en sikh som ven. Pakistans befolk-ning værdsatte forskelligheden og fællesskabet. Men så begyndte den ekstreme islamisme at få tag i vores land”.

Gennem 1970’erne og årtier forinden var Pakistan ikke pla-get af ekstrem islamisme. Faktisk foretrak mange mennesker en mere progressiv livsstil, hvor uddannelse og forskellighed blev sat højt.

”Det eneste tidspunkt, hvor

der nogensinde har været en kløft mellem religioner, var hvis en kristen (ofte en kulturkristen) ville sælge kød, som ikke var halal (dvs. rent og helligt i henhold til muslimske standarder) til en mus-limsk kvinde”, fortæller Hana.

Som et resultat heraf ple-jer mange bedsteforældre (og andre over 70 år) at have et mere inkluderende og progressivt ver-denssyn. Dog er deres børn og børnebørn blevet forurenet af vol-den og uretfærdigheden, som har været fremtrædende i Pakistan det meste af deres liv,. De er ofte mistroiske over for dem, som er uden for deres fællesskab.

”Kristne er blevet margina-liseret; ikke kun af islamistiske ekstremister, men også af sam-

fundet. Kristne er generelt ikke i stand til at få en uddannelse og selvom de er, så er kristne foræl-dre ofte varsomme med at tillade deres døtre at blive uddannet, fordi nogle af dem har forladt troen for at gifte sig med rige mus-limske mænd, som de har mødt i skolen”.

ØDELAGT AF EKSTREMISME1980’erne var en tid med poli-tisk ustabilitet, og som resultat heraf vandt ekstrem islamisme en stærk position i landet. Isla-miske ekstremister fortsatte med at søge mere og mere indflydelse, og resultatet påvirkede Pakistan negativt.

Ifølge det føderale statistikbu-reau i Pakistan kan kun 58,5 % af

Når vi hører om Pakistan i nyhederne, er det oftest i en negativ sammenhæng. Vold, religiøs intolerance og terrorisme har plaget dette land i flere år. Men har det altid været sådan?

fokus • Pakistan

Pakistan,du ikke kendte

Det

9www.forfulgt.dk

befolkningen læse og skrive (og kun 46,3 % af kvinderne). Ifølge FN lever ca. 20 % af befolknin-gen under den internationale fattigdomsgrænse. Og i dag er mere end 97 % af befolkningen muslimer, et væsentligt skifte i det engang så forskelligartede land.

Desuden søger Taliban at blive godkendt som et officielt parti i Pakistan. De har inten-siveret de voldelige angreb i de seneste måneder, og derfor har regeringen talt med Tali-ban. Folk frygter, at regeringen bliver nødt til at give efter for nogle af talibanernes krav, hvil-ket vil gøre Pakistan et endnu farligere sted.

Taliban har også forsøgt at

indføre sharia-lovgivning i hele landet. Moderate muslimer modsætter sig dette, men mus-limske ekstremister og grupper som Taliban har stor indfly-delse i det pakistanske samfund.

Men det har Gud også.

GRIBES AF EVANGELIETI samarbejde med andre tje-nester har Åbne Døre været i stand til at træne mere end 100.000 mennesker i Pakistan i læse- og arbejdsfærdigheder for at hjælpe med at bekæmpe noget af fattigdommen i dette land. Og den bedste del er, at mange mennesker kommer til tro på Jesus gennem disse pro-grammer!

“Nogle mennesker har

aldrig været i stand til at læse, og de lærer at læse ved at læse Bibelen,” fortæller Hana. “Evan-geliet griber deres hjerte, og mange har overgivet deres liv til Kristus”.

Disse programmer bliver til-budt på strategiske tidspunkter, både om aftenen og om mor-genen, så deltagerne fortsat kan arbejde, mens de fremmer deres uddannelse.

På trods af de vanskelige ting, som er sket i løbet af de seneste 30 år, så arbejder Gud stadig i Pakistan på en mægtig måde.b

*Navne og andre oplysninger er blevet ændret af sikkerhedsmæs-sige årsager.

10 Nr. 1 • Januar 2015Åbne Døres blad •

I Pakistan straffes blasfemi med dødsstraf, selvom ingen af de dømte dog endnu er blevet hen-rettet. De fleste løslades ved en appel-afgørelse, blot for at ryge i hænderne på vrede menneske-mængder. Adskillige mennesker er angiveligt blevet myrdet, mens deres sager stod på, men over 50 er blevet myrdet uden retssag eller efter, at de er blevet frikendt ved domstolen.

Den originale blasfemi-lov kan dateres tilbage til tiden, hvor Storbritannien regerede over Indien, og inden opdelingen i 1947, der skabte Pakistan. Loven havde til hensigt at hindre religiøse pro-vokationer mellem muslimer, hinduer og sikher.

Under den pakistanske præ-sident Zia-ul-Haq, der var ved magten fra 1978-1988, blev loven imidlertid ændret til kun at beskytte sunni-versionen af islam. Siden da er loven i stigende grad blevet brugt som påskud til at presse landets religiøse mindretal.

Selvmordsbombningerne

mod All Saints-kirken i Peshawar i september 2013 fik den politiske debat om landets kontroversielle blasfemilove til at blusse op igen. Siden da er intet synligt sket.

EN FARLIG DEBATPakistans blasfemilove kom plud-selig i det internationale søgelys i november 2010, da Aasiya Noreen (bedre kendt som Asia Bibi) blev dømt til døden for at have hånet islam. Rådet for Islamisk Ideologi

- der rådgiver Nationalforsamlin-gen om love, der er uforenelige med Islam – foreslog lovændrin-ger.

Imidlertid sluttede den offent-lige debat om lovene efter højlydte protester imod enhver svækkelse af blasfemilovene - og efter snig-mordene på to fremtrædende politikere i 2011: Salmaan Taseer og Shabaz Bhatti.

Ofte har politikere, der var modstandere af disse love, enten måttet lade livet eller trække sig tilbage fra offentlighedens søge-lys.

Det regerende parti, PPP, undlod offentligt at fordømme snigmordene.

LEVER I FRYGTDrab af mennesker, baseret alene på beskyldninger om blasfemi, er også almindelige i Pakistan.

I 2009 blev mere end 100 huse tilhørende kristne plyndret og nedbrændt i byen Gojra. I 2013 angreb tusinder af muslimske fundamentalister Joseph-kolo-nien, et kristent område i hjertet af millionbyen Lahore.

”Vi lever i konstant frygt for at blive beskyldt for blasfemi”, for-talte en af områdets beboere i Joseph-kolonien året inden angre-bet. En frygt, som mange kristne overalt i Pakistan deler.

Loven er dog meget populær, og der lægges pres på regeringen, herunder også på domstolene, for at bevare den.

* Billedet ovenfor er et af de få offent-lige billeder af Asia Bibi

Kristne i Pakistan anklages og dømmes stadig efter de udskældte blasfemilove, der ofte misbruges til at afgøre personlige mellemværender.

Blasfemi!

11www.forfulgt.dk

Domstol fastholder dødsstraf for Asia Bibi

Den første kristne kvinde, der er dømt til døden i henhold til Paki-stans blasfemilov, fik torsdag d. 16. oktober sin appel afvist af overret-ten i Lahore. Hendes forsvarer har nu kun én mulighed for at appel-lere hendes sag - for højesteret.

Aasiya Noreen, også kendt som Asia Bibi, modtog i 2010 en dødsstraf, efter at hun angive-ligt skulle have talt nedsættende

om profeten Muhammed under et skænderi med en muslimsk kvinde.

Noreen blev anklaget for blas-femi i juni 2009, da hun havde job som markarbejder i Sheikhupura. En religiøs diskussion brød ud mellem hende og hendes kolle-ger, efter hun havde hentet vand til dem: En af hendes kolleger indvendte, at alene berøringen

af en kristen havde gjort vandet ”haram”, altså religiøst forbudt for muslimer.

Noreen fik besked på at kon-vertere til islam for at blive renset for sin urenhed. Hendes svar blev opfattet som en fornærmelse mod islam, og derved blev hun beskyldt for blasfemi.

I tre særskilte sager i slutningen af 2014 blev kristne i Pakistan anklaget for blasfemi mod islam.Domstolene løslod dog de ankla-gede mod kaution, en sjældenhed i blasfemisager, hvilket giver grund til at tro, at anklagerne ikke var velfunderede.Alle tre sager fandt sted i Pun-jab, Pakistans største provins og hjemsted for dusinvis af ekstreme islamiske organisationer. Det er her de fleste blasfemisager mod kristne er blevet indgivet, siden

den kontroversielle lov blev ind-ført.I et tilfælde indgav en muslimsk mand, Shahid Mehmood, en straf-fesag mod sin kristne nabo, Naja Masih, en pensioneret gadefejer, fordi han delte den gammelte-stamentlige historie om Lot i en diskussion om ligheder i Bibelen og Koranen.Mehmood påstod, at Masih havde sagt, at ”Gud selv tog menneske-form (Gud forbyde det) og viste sig for Lot og sagde, han skulle

forlade landsbyen”. Mehmood hævdede desuden, at Masih havde såret hans religiøse følelser ved at sige, at Lots døtre, efter de havde flygtet fra Sodoma, havde ”druk-ket ham beruset” og sovet med ham for at fortsætte slægtslinjen.Masihs kone fortæller, at Meh-moods kone efter hændelsen var kommet til hende og havde sagt, at koloniens kristne burde være dem taknemmelige for, at deres huse ikke var blevet brændt ned efter bespottelsen.

Nye blasfemianklager mod pakistanske kristne

”Der er kun én straf for den, der begår blasfemi, skil hovedet fra kroppen - fængsel på livstid er ikke acceptabelt...” (Radikal muslimsk gruppe i Pakistan)

12 Nr. 1 • Januar 2015Åbne Døres blad •

NYHEDERWORLDWATCH

INDONESIEN: Politichef i Jakarta modsætter sig ekstremister

I et hidtil uset træk har Jakartas politichef erklæ-ret, at den radikale islamiske gruppe Islamic Defenders Front (FPI) må elimineres. Annonceringen sker efter et årti, hvor gruppen har kun-net handle ustraffet.

Annonceringen blev givet, fordi FPI i skarpe vendinger havde fastslået, at de aldrig ville accep-tere en ny kristen guvernør i Jakarta. Selv om guvernør Joko Widodo har slået fast, at han ikke vil træde tilbage, forudså politi-chefen store problemer forude og tog derfor et standpunkt imod FPI.

Det forklarer Daniel Ottenberg, der er forfølgelses-analytiker hos World Watch

Research.”Det vil måske føre til, at en

af drivkræfterne bag forfølgelsen bliver tvunget til større forsig-tighed og ikke vil operere under samme straffrihed som tidli-gere”, siger han.

I juli organiserede FPI eksempelvis en offentlig støtte-konference til fordel for Islamisk Stat. Nu må de veje deres ord og handlinger mere nøje.

”Det betyder ikke, at FPI for-svinder – de har fortsat stor magt og infiltrerer også hæren og politiet – men hvis nogen så magtfuld som Jakartas politichef sætter handling bag ordene, kan det måske lette presset og vol-den, som er rettet mod kristne og andre grupper”.

TYRKIET: Mord-tiltalte udnytter regeringens ’heksejagt’

Mistænkte, der er anklaget for at hjælpe med at orga-nisere de brutale mord på tre kristne i det sydøstlige Tyrkiet i 2007 – de såkaldte Malatya-mord – skyder nu skylden på Hizmet-bevæ-gelsen, en indflydelsesrig islamisk gruppe, der af den tyrkiske regering beskyldes for forræderi.

Vidnesbyrdet fra to tidligere militærofficerer og en islamisk universitetsforsker dominerede den 96. og 97. høringsrunde d. 15.-16. oktober i en retssag, der har

varet syv år. De tre mænd påstod, at Hizmet-bevægelsen, ledt af den muslimske lærde Fetullah Gulen, stod bag den barbariske tortur og knivdrabet på to tyrkiske kon-vertitter og en tysk missionær fra bogforlaget Zirve i Malatya i april 2007.

Efter at ledende embeds-mænd fra AKP i december 2013 var involveret i en massiv kor-ruptionssag, stemplede den daværende premierminister, nu præsident Recep Tayyip Erdogan, Hizmet-bevægelsen som en ulov-lig, hemmelig ”parallelstruktur” i staten, og lovede at fjerne dens

tilhængere fra politistyrken og domstolene.

Advokater, der repræsente-rer Malatya-ofrenes familier, afviste de tiltaltes påstande om en ”parallelstruktur” som poli-tisk manipulation og et forsøg på at aflede opmærksomheden fra konkrete beviser, der peger på en militær og ultranationalistisk indblanding i drabene.

Advokaterne sagde, at de mis-tænkte i virkeligheden udnyttede regeringens ”heksejagt” mod Hiz-met-bevægelsen i et forsøg på at få sig selv frikendt.

13www.forfulgt.dk

Den 24. juli om eftermiddagen ankom, hvad man formoder var krigere fra Boko Haram, til landsbyen Balgaram belig-gende i den yderste nordlige del af Cameroun. Skrækslagne landsbyboere råbte: ”Boko Haram! Boko Haram!” Der opstod kaos da landsbybo-erne stak i vild flugt. Adskillige omkom, mens de prøvede at redde sig i sikkerhed.

Oprørerne fangede Kesvere-familien i deres hjem. Nogle af de større børn, som meget vel var klar over faren, løb af sted. Men Sharifa kunne ikke slippe væk – hun havde de mindre børn hos sig. De så hjælpeløse til, da angri-berne spurgte Jean Marcel, hvad han levede af. Da de hørte, han var præst, kommanderede de ham ind i en bil og kørte væk. Dagen efter, fredag den 25. juli, gik Jean Marcel – en elsket ægtemand, far og trofast missionær for folket i det nordlige Cameroun – ind til herligheden.

En fortvivlet Sharifa blev ladt tilbage sammen med andre landsbyboere. Der var ingen tid til at samle ejendele sammen, og de forlod Balgaram kun med det tøj, de havde på. Byfolk modtog den næsten nøgne og traumatise-rede Kesvere-familie og gav dem tøj.Sharifa og parrets otte børn er dybt rystede. Familien og deres menighed har nu brug for al den støtte, de kan få for at komme sig over deres tab. Du kan stå sammen med dem i bøn. Bed om Guds trøst til den traumatiserede familie. Bed om, at de må få et levende møde med Herren som al barmhjertigheds og al trøsts Gud (2. Kor. 1,3). Og bed om, at Gud vil sørge for alle fami-liens fysiske behov.Du kan også skrive til dem. Mind dem om, at de ikke er alene. Følg skrivevejledningen nedenfor.Skrivekampagnen udløber d. 1. august 2015

Cameroun Sharifa Kesvere

skriv en hilsen

Find flere skrivekam-pagner på forfulgt.dk

SEND KORTENE I EN LUKKET KUVERT TIL: Åbne Døre, Postboks 1062, 7500 HolstebroFå nye skrivekampagner tilsendt med posten eller som e-mail. Kontakt kontoret: Tlf. 9740 7781 – E-mail: [email protected].

• Bed før du begynder• Brug gerne farverige postkort• Skriv enkelt og tydeligt - og på

engelsk!• Lad din opmuntring være kortfattet• Inddrag gerne et eller to bibelvers• Brug en uformel tone. Forestil dig, at

du skriver til en ven.• Nævn aldrig Åbne Døre i brevet• Vær betænksom: Dvæl ikke på

modtagerens vanskeligheder eller dit lands privilegier

• Undgå kritik af myndigheder – og forvent at dit postkort kan blive

censureret• Skriv gerne dit navn og land, men

ikke hele din adresse• Send ikke penge• Spar porto; send gerne flere kort

til forskellige modtagere i samme kuvert.

Brevskrivningsvejledning

Skriv en hilsen!

Sådan gør du

15www.forfulgt.dk

HVOR KOSTER TROEN MEST?

EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLINGÅbne Døre afholder en ekstraordinær generalforsamling. Den finder sted fredag d. 30. januar, kl. 19.00, Nørre Allé 13 i Vejle. Alle er velkomne. Tilmelding er nødvendig. Send en mail til generalsekretær Jørn Blohm Knudsen på [email protected].

Verdensranglisten 2015- kommer snart…

Hvor er undertrykkelsen og forføl-gelsen af kristne værst i dag? Hvem skal jeg særligt bede for? Hvad har Islamisk Stats indtog betydet for

kirken i Irak? Har regimet i Nord-korea løsnet sit jerngreb – eller er større frihed stadig blot en drøm for Nordkoreas hårdt trængte

kristne? Er der overhovedet nogen bedring at spore nogen steder?

Få svarene, når Verdensranglisten 2015 udkommer d. 7. januar! Find den på www.forfulgt.dk.

Hvert år siden 1993 har Åbne Døre udgivet Verdensranglisten – på engelsk ’World Watch List’ – en oversigt over de 50 lande i verden, hvor troen på Jesus koster mest. Listen skaber opmærksomhed om forfølgelse i verdens medier og vinder stadig større anerkendelse, men vigtigere endnu: Den giver dig, som er kristen, et redskab til bedre at forstå og bede for verdens forfulgte kristne.

Åbne Døre søger frivillige mødeholdere

Har du gode evner indenfor mundtlig kom-munikation og er vant til at tale foran et publikum? Brænder du for den forfulgte kirke og for at tale deres sag? Åbne Døre Danmark søger fem frivillige mødeholdere

– måske er én af dem dig?

ARBEJDSOPGAVEROpgaven som mødeholder indebærer, at du besøger kirker, menigheder og foreninger i dit lokalområde og i en radius op til ca. 100 km. Formålet er at inspi-rere og udfordre danske kristne ved at fortælle om den aktuelle situation for verdens forfulgte kristne. Du bliver ganske enkelt den forfulgte kir-kes stemme!

KOMPETENCER• Du er en personlig kristen. Har du personlig

erfaring med missionsarbejde, er det en stor fordel.

• Du er en erfaren foredragsholder og/eller for-kynder og ved, hvordan man kommunikerer et relevant budskab til forskellige målgrup-per. Du har let ved at udtrykke dig og komme i kontakt med mennesker.

• Du kan lide udfordringer, er fleksibel og udholdende.

• Du har relativt gode it-færdigheder og er fortrolig med Office-pakken (herunder PowerPoint).

• Du har et hjerte, der brænder for mission, og et engagement for den forfulgte del af Kristi legeme.

• Vores internationale arbejde kræver, at du kan tale, læse og forstå engelsk.

VI TILBYDER• Et spændende arbejde i en international mis-

sionsorganisation i rivende udvikling. De informationer, vi indsamler og formidler til danske kristne, vil helt sikkert komme til at udfordre og berige din egen vandring med Kristus. Kort sagt: Det er en opgave, der også vil påvirke dit eget liv!

• Du bliver en del af vores mødeholderteam, der mødes regelmæssigt og udveksler erfaring og idéer.

• Du kommer på rejser, hvor du selv vil møde mennesker, der har stået i forfølgelsen.

• Du bliver løbende superviseret af landskonto-ret og vores mødeholderkoordinator.

• Du får tilsendt alle vores nye udgivelser og del-tager gratis i vores arrangementer.

ANSÆTTELSESFORHOLDArbejdet er frivilligt og ulønnet. Åbne Døre refun-derer dog kørsel og andre udgifter ifm. møderne. Derudover optjenes en rejse til ”et lukket land” for hvert 25. afholdte møde (dog til max. 10.000 kr.).Mødeplanlægningen varetages af vores mødeplan-lægger, men selvfølgelig i samarbejde med dig. Omfanget kan ligge mellem 10 og 25 møder om året.Det vil være muligt at komme i gang efter et intro-kursus i starten af 2015.

PRAKTISKHar du spørgsmål til stillingen, kan du rette hen-vendelse til vores generalsekretær, Jørn Blohm Knudsen, på [email protected] eller tlf. 9740 7781.Ansøgning og CV mærkes ”Ansøgning” og sendes til [email protected] senest d. 2/2-15 kl. 12.00I din ansøgning bedes du oplyse to referenceperso-ner. En af dem bør være din præst eller mentor.Du kan finde opslaget og læse mere om Åbne Døre på www.forfulgt.dk

Åbne Døre er en større international kristen mis-sionsorganisation, som tjener verdens forfulgte

kristne i mere end 50 lande. I Åbne Døre Danmark er vi pt. 9 ansatte og mange

frivillige

www.forfulgt.dk + facebook.com/AabneDoere