kolding midtby - byens rum og byens liv

Kolding midtby Byens rum og byens liv

Kolding midtby – Byens rum og byens liv er udarbejdet i foråret 2007 af Teg-nestuen Mejeriet og Kolding Kommune, ud fra et ønske om at gøre status over midtbyens rum med et nyt fokus på byrummene for øje.

Redaktion, foto og layout: Tegnestuen Mejeriet

3

IndholdIndledning

Byens rumAkseltorv

AL Passagen

Banegårdspladsen

Borchs Gård

Den Spanske Trappe

Gågaden

Jernbanegade

Rendebanen

Søndergade

Havnen

IP Jensens Plads

Lilletorv

Låsbybanke

Nicolai Komplekset

Nytorv

Rådhushaven

Staldgården

Søndertorv

Vestertorv

Grønne rumByparken

Kærlighedsstien

Sct. Jørgens Have

Slotsbanken

Turisthaven

Vifdam

Åen

Konklusion

Skema

4

08

12

16

20

26

30

34

38

40

42

44

48

52

54

58

60

64

66

70

72

76

78

82

86

90

92

96

98

105

107

4

Indledning

Byen og byens rum har gennem de seneste år fået en ny betydning for byudvikling og i bypolitik. Mange byer er derfor opmærksomme på, at byudvikling og velfungerende byrum kan anvendes som strategisk katalysator for et bedre byliv. Byrum danner ramme om sociale møder mellem mennesker, liv og be-vægelser, hvilket altid har været byens vigtigste aktiver. I de byer, hvor man har gjort en tydelig og omhyggelig indsats for at invitere mennesker til at bruge byens rum, ser man at bylivet er vokset. I transformationen af byrum, er det vigtigt at tænke byrummet ind i netværket og strategien for hele midtbyen, så man kan skabe et bredt tilbud af byrum i byen – og dermed et varieret og mangfoldigt liv. Kolding Kommune ønsker at sætte nyt fokus på midtbyens rum og by-ens liv, og se på hvordan Koldings mange byrums- og bylivsmæssige kvaliteter kan styrkes, og hvorledes dette kan bidrage til at definere Koldings identitet i fremtiden. Byens rum skal nytænkes, og derfor skal der skabes klarhed over de enkelte byrums nuværende status og funktion i forhold til det samlede bybil-lede. Som input og inspiration til den

videre udviklingsproces er det også interessant, at betragte byrummenes potentialer og udviklingsmuligheder, og i hvilket perspektiv de kan indgå i et bymæssigt netværk af byrum. ”Kolding midtby – Byens rum og byens liv ” er et dokument, som indeholder betragtninger af midtbyens rum og deres potentialer for udvikling i fremtiden.

Status I en status over byrummene i Kolding midtby er det interessant, at sætte spørgsmålstegn ved, hvilke rum fungerer godt og hvilke rum fungerer dår-ligt – og ikke mindst hvorfor? Hvert byrum i midtbyen bliver vurderet ud fra netop disse spørgsmål. For at nå målet – et varieret og mangfoldigt byliv i Kolding, er det essentielt at danne et samlet overblik over, hvilke byrum og hvilket byliv vi al-lerede har der fungerer godt, for at kunne konstatere hvilke byrum og aktiviteter byen mangler. For at skabe et overblik af alle byens rum, og deres bidrag til det bymæssige netværk, er de sammenholdt i en matrix, som underbygger de enkelte beskrivelser af hvert byrum. Derfor er det interessant af folde matrixen ud og lade

5

den indgå som en del af beskrivelsen af hvert byrum. Byrummene bliver vurderet ud fra byrumskvaliteten, hvilke aktiviteter byrummet har og kan indeholde, hvordan byrummet er aktivt over døgnet og året, og til sidst hvilke af byens brugere som primært bruger byrummet.

De nødvendige-, de valgfrie- og følgeaktiviteter Ifølge Professor og arkitekt MAA Jan Gehl, som er kendt for sine mange års studier af livet mellem husene og af byens rum, begiver vi os ud i byrum på grund af 3 forskellige grundlæggende former for udeaktiviteter: De nødvendige, de valgfrie og følgeaktiviteterne. Velfungerende byer indeholder alle tre typer aktiviteter, og forudsætter et bredt udbud af arbejdspladser og handel, som indbyder til ophold og interaktion i attraktive byrum. Udformningen af byrum har derfor stor betydning for det liv, der kan og vil forme sig i byen, og får stadig større betydning i takt med det moderne menneskes søgen efter kvalitetstid og oplevelser.

Valg frie aktiviteter

Nødvendige aktiviteter

Følge aktiviteter(Sociale aktiviteter)

Høj byrumskvalitet

Lav byrumskvalitet

Få valgfrie

aktiviteter

Mange valgfrie

aktiviteter

Nødvendige aktiviteter er hverdags-aktiviteter der forekommer året rundt uafhængig af vejret, som arbejde, skolegang, udbringning af varer, handel etc. Aktiviteter der finder sted næsten uafhængigt af kvaliteten af byens rum. Valgfrie aktiviteter omfatter lyst- og oplevelsesbetonede aktiviteter, som gå-ture, solbadning, leg, shopping etc. Disse aktiviteter er i høj grad afhængige af ydre vilkår som klima og den kvalitative udformning af byrum. Følge aktiviteter, eller de sociale aktivi-teter, er følgevirkninger af de nødven-dige og valgfrie aktiviteter, og opstår i mødet mellem mennesker i byens rum. De sociale aktiviteter forekommer så at sige af sig selv, som en direkte følge af, at mennesker færdes og opholder sig de samme steder, hvilket igen indebærer, at de sociale aktiviteter understøttes, hver gang de øvrige aktiviteter gives bedre vilkår i de offentlige rum.

Diagrammet er en grafisk fremstilling af sammenhængen mellem byrummets fysiske kvaliteter og

uderumsaktiviteterne. Mest iøjefaldende er det, at når kvaliteten af byrummet er høj vil der opstå

flere valgfrie aktiviteter.

6

De faste, de foranderlige og de flygtigeaktiviteter På tværs af opdeling for ram-merne, som de nødvendige, de valgfri og det sociale byliv, kan aktiviteterne i byrummene ses som faste, foranderlige og flygtige. For at skabe et varierende net-værk af byrum i midtbyen må man have en fordeling af de forskellige typer byrum, så man ikke ender med en overvægt af en bestemt type byrum. Det er vigtigt at sikre at byens rum tilbyder et varieret udbud af udfoldelsesmuligheder såvel aktive som passive og at der tilbydes aktiviteter 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen, 365 dage om året. For at skabe det gode overblik af alle byrummene i Kolding midtby, er byrummene vurderet og sammenlignet i en matrix ud fra parametrene – livet i byrummet og byrumskvaliteten, som forholder sig til alle skalatrin. Det men-neskelige, det byrumsmæssige samt det bymæssige niveau.

Brugergrupper Succeskriteriet for de nye byrum vil være evnen til at aktivere byliv, og derfor er det relevant, at liv er en af de primære parametre, ud fra hvilke byrum-mene kan vurderes. I betragtningen af det enkelte byrum kan man stille spørgsmåle-ne: Hvem kommer og hvem kan inviteres? Hvilke brugere kan vi identificere. Liv er en attraktion, et kvalitetsstempel og mere avler mere. Mange mennesker omkring et sted i byen symboliserer kvalitet – ellers ville de ganske enkelt ikke være der, men man skal gøre sig klart, hvad mennesker skal foretage sig i det givne byrum. Pro-grammering af byrummet er derfor vigtigt for at understøtte det ønskede liv.

Det fasteBrede fortove med gode belægninger, god belysning, skiltning, affaldsspande og andet udstyr er en forudsætning for et godt netværk af komfortable byrum. Mange aktiviteter, som f.eks. at sidde komfortabelt, kræver herudover en eller anden form for fast udstyr i byrummet. Mange af dagligdagens gratis glæder eller den gangbesværedes nødvendige hvilebænk, som gør en længere bytur mulig, hænger sammen med en god bys grundmøblering.

Det foranderligeTil særlige arrangementer kræves mere specialiseret udstyr, som det ikke er me-ningsfuldt at have stående fremme hver dag. Det foranderlige er rammerne om f.eks. en koncert, hvor en scene opstilles og byrummet ændres for en tid.

Det flygtigeMange aktiviteter er flygtige og kræver næsten intet udstyr, som f.eks. en gade-musikants optræden, hvor udstyret blot medbringes under armen og er væk med aktiviteten.

7

Du finder det store skema bagest i bogen, som kan foldes ud

og sideholdes med betragninger af hvert byrum.

9

Byrum

10

BYRUM

1 Akseltorv

2 AL Passagen

3 Banegårdspladsen

4 Borchs Gård

5 Den Spanske Trappe

6 Gågaden

Jernbanegade (6.1)

Rendebanen (6.2)

Søndergade (6.3)

7 Havnen

8 IP Jensens Plads

9 Lilletorv

10 Låsbybanke

11 Nicolai Komplekset

12 Nytorv

13 Rådhushaven

14 Staldgården

15 Søndertorv

16 Vestertorv

GRØNNE BYRUM

17 Byparken

18 Kærlighedsstien

19 Sct. Jørgens Have

20 Slotsbanken

21 Turisthaven

22 Vifdam

23 Åen

Byrum

Midtby

Udviklingsområde

Oversigtkort

Type:

Historie:

Karakteristik:

Brugergrupper:

Vurdering:

12

AkseltorvByens rådhusplads

Renoveret i 1986 af GBL Gruppen for by & landskabsplanlægning

”Gå igennem”-, og ”Gå hen til” -plads

Besøgende i midtbyen

Pladsen ligger centralt i midtbyen, men formår ikke som byrum uden specielle

aktiviteter, at bidrage til det varierede byliv i midtbyen.

Akseltorv er Koldings rådhusplads og byens centrale plads, som bruges til forskellige begiven-heder som demonstrationer, filmforvisninger eller koncerter. Pladsen er forbindelsesled for de lette trafikanter til midtbyens fodgængernetværk.

Akseltorv er orienteret mod rådhuset, som er det mest markante bygningsværk på pladsen. Andre mar-kante bygningsværker som er med til at afgrænse rummet er Borchs Hus og det gamle Hotel Kolding. Hvor pladsen ikke er afgrænset af bygninger er der opstil-let pullerter som begrænser biltrafik på pladsen. Foran rådhuset dannes der et mindre rektangulært rum, som er af-grænset af trapper og lave mure, sænket i forhold til pladsens skrånende niveau. Langs rummets to ydersider er der pla-ceret bænke som opfordrer til ophold i rummet. Det er dog mere typisk, at man ser mennesker sidde på de lave mure end på bænkene, da man her har et bedre udsyn over hvad der sker på pladsen, og

man kan betragte de forbipasserende. Pladsen har en daglig trafik og et flow af lette trafikanter der bevæger sig over pladsen til og fra gågaderne. Gang-linierne på pladsen bliver understreget med trædelinier i belægningen, som er et levn fra dengang der var kørende trafik. Pladsens beton- og brostensbelægning adskiller sig fra belægningen i gågaderne. På den nordlige side af pladsen er Adel-gade som leder trafikken til og fra Kol-dinghus. Denne trafik af både de lette og tunge er med til at give rummet karakter af et transitrum – et rum man passerer og ikke gør ophold med mindre der opstilles aktiviteter. Akseltorv fungerer som byens torveplads to gange om ugen, en aktivitet som transformerer rummet til et farve-

rigt og aktivt byrum med en bymæssig tæthed. Aktiviteten på pladsen gør det attraktivt at stoppe op og gøre en handel, og der skabes et liv på pladsen som er interessant at betragte. Akseltorv er en af byens betyd-ningsfulde pladser og den centrale pla-cering i midtbyen har den potentiale til, i højere grad at indgå som en aktiv plads for at skabe et øget byliv i midtbyen. Det kan være ved en renovering af pladsen som en moderne rådhusplads med plads til mere ophold og som er tilpasnings-dygtig i forhold til aktiviteter og events på pladsen.

Potentiale

14

Pladsens nuværende udform-ning er en reminiscens fra dengang der endnu var kørende trafik over pladsen og i gadenettet. En renovering af pladsen kunne optimere mulighederne for ophold, events, bykoncerter, optog, demonstratio-ner og andre aktiviteter, der passede na-turligt til byens centrale, formelle plads.

Forsænkningen i belægningen foran indgangen til rådhuset lægger afstand til borgerne – det kan næsten føles lidt forbudt at gå over pladsen i dette område – og trin og mure vanskeliggør den store opstilling. Forpladsen til rådhuset må gerne have en karakter, der placerer den som den første plads i byen, den plads

man helt naturligt har i tankerne, når der skal arrangeres noget ekstraordinært. Samtidig skal den danne uformel over-gang mellem magtens bolig og borgerne, således at den indtages uden forbehold, når vejret eller bylivet giver anledning til det. Skal der kommunikeres mellem poli-tikere og borgere, er det her det foregår.

Demonstration Koncerter Servering

Rådhuspladsen i Sienna

Torvedage

Type:

Historie:

Karakteristik:

Brugergrupper:

Vurdering:

16

AL PassagenPassage

Renoveret i 1989 af Tegnestuen Mejeriet

”Gå igennem”-, og ”Gå hen til” -torv

Besøgende i gågaden og hos Den engelske pub

A.L.Passagen ligger som en oase i midtbyen.

Udendørs serveringen udgør inventaret i rummet, og der mangler derfor alternativer når

serveringsperioden er slut.

AL Passagen er et forbindelsesled i gågadenetværket med en særlig karakter, som skiller sig ud fra den øvrige del af gågadenettet. Passagen har stemning i et miks af forgård -baggårdsstem-ning.

AL Passagen skaber en forbin-delse mellem Jernbanegade og Kloster-gade, men har ikke samme intensitet og strøm af mennesker, som i de centrale gågader. Passagen består af en gang-line og en niche, som danner et mindre torv. En markant drivkraft i AL Passagen er Den engelske Pub, som har et dagligt liv af mennesker. Den engelske Pub har udvidet aktiviteterne med en restaurant, hvilket i sommerhalvåret giver et stort udeserveringsareal på torvet. Det er med til at skabe liv og aktivitet i passagen. Bebyggelsen i passagen kan i den ene

side virke meget dominerende, og det øgede udeserveringsareal er med til, at skabe en balance i rummet. Bebyggelsen er karakteriseret ved store vinduespartier, betonsøjler, stålkonstruktioner og kraftige farver. De enkelte huse fra den oprinde-lige funktion er bevaret og renoveret med hver sit særpræg. Passagen har karakter af en bag-gård, som er blevet vendt til en forgård, men stadig har formået at bevare den intime og ’hyggelige’ stemning der kan være i en baggård. Man ankommer til passagen gennem porte, som er med

til at understrege baggårdsstemningen. AL Passagen ligger som en skjult plet i midtbyen, og har sin helt egen karakter af et byrum, som hverken er helt offentligt eller helt privat. I den mangfoldighed fungerer udeserveringen og stemningen fra Den engelske Pub, rigtig godt i byrum-met. Belægningen i passagen er en be-tonflise hvor læggeretningen understreger passagens geometri og funktion. Det store torv ved Den engelske Pub var ikke en del af passagens oprindelige renovering, lige-som beklædningen af pubbens facader er kommet til senere.

Potentiale

18

AL Passagen er karakteristisk ved, at være mere spraglet end facaderne i midtbyen ellers er. Da facaderne er desig-nede som et helt forløb, kunne det derfor være til gavn for den visuelle oplevelse af AL Passagen, hvis torvet, som ikke var en del af det oprindelige design, kunne

bearbejdes så det i højere grad indgik i helheden. Ved samme lejlighed kunne der tilføjes elementer i passagen, som kunne supplere det liv der gennem årene har lejret sig her. Belysningen er den oprindelige, men kunne med fordel re-designes med de muligheder der i dag er

for lyssætning af uderum – passagen ville blive smukkere, og det kunne gøres til en større visuel oplevelse, samtidig med, at trygheden ved at lægge vejen igennem AL Passagen om aftenen kunne øges.

Pub stemning

Lysning i byens

Oplevelsen i de mindre passager, her fra Venedig

Type:

Historie:

Karakteristik:

Brugergrupper:

Vurdering:

20

Banegårdspladsen er en plads der på

alle tidspunkter afspejler byens aktivitetsniveau.

Samtidig må Banegårdspladsen karakteriseres,

som en af byens betydningsfulde pladser, da

den er det første indtryk man får af byen, når

man ankommer til Kolding med tog.

Banegårdspladsen er en dynamisk og

yderst kompliceret transitplads, da mange funk-

tioner og samtlige trafikantemner er i spil her.

Dette stiller markante krav til overskuelighed,

både for sikkerhedens skyld, og for muligheden

for hurtigt og entydigt at kunne orientere sig.

Denne overskuelighed er ikke tilstede i dens

nuværende udformning.

Banegårdspladsen er defineret og af-

grænset af flere markante bygninger: Saxildhus,

stationsbygningen, den tidligere telegrafstation,

posthuset og som den senest tilkomne, det

nye bibliotek på den gamle slotsmøllegrund.

Pladsen indretning er opbygget omkring to akser

– den ene er vejføringen, som gennemskærer

pladsen og deler den i to. Taxaerne og bybus-

trafikken er orienteret omkring denne akse med

stoppesteder på hver side af vejen. Den anden

akse ligger øst-vest på pladsen og danner et

trekantet areal foran Saxildhus – en plads på

pladsen. Langs kanten af denne akse er der

placeret bænke, træer og gadebelysning, som

skaber en afgrænsning til den tilstødende par-

keringsplads. Parkeringsmulighederne på bane-

gårdspladsen inkluderer også arealet ”Sneglen”,

som udgør en stor del af banegårdspladsen,

og optager arealet foran det nye bibliotek. Et

diagonalmønster i en nedslidt betonbelægning

med mange reparationer forsøger at holde sam-

men på pladsen og de mange trafikfunktioner,

mens træer, lamper, pullerter og belægningsskift

fordeler de forskellige funktioner.

Generelt må man konstatere, at

de trafikale forhold er præget af kaos og til

tider anarki – der er ikke tilstrækkelig tydelig

markering af hvem der bør færdes hvor, hvilket

har den konsekvens, at alle færdes overalt. Af

samme grund føles tilstedeværelsen på pladsen

ubehagelig for alle – fodgængere springer for

livet, bilister føler, at der er fodgængere og

cyklister i alle retninger, og busserne fjerner den

sidste rest af overskuelighed ved deres blotte

tilstedeværelse.

BanegårdspladsenCentralt trafik- og transitrum

Renoveret i 1989 af arkitekt Peter L. Stephensen

”Gå igennem”-, og ”Gå hen til” -torv

Byens borgere og brugere af den offentlige transport.

Banegårdspladsen er kompliceret og fungerer ikke optimalt i den nuværende ud-

formning. Byrumsdesignet mangler trygge rammer som kan rumme den konstante

puls på pladsen.

Kolding banegårdsplads er byens centrale trafikrum - et byrum, som er præget af trafik med en mere eller mindre konstant strøm af mennesker, cykler, biler og busser, afgang fra og ankomst til banegård og posthus.

21

Fra banegården kan man få et glimt af Koldinghus når man

træder ud af bygningen.

22

Kolding Kommune har lavet forslag for omlægning af trafikken

på banegårdspladsen. Forslaget er præsenteret i ”Helhedsplan

for Banegårdsområdet Slotsmøllegrunden”.

Potentiale

24

Banegårdspladsen bør forstærkes som den dynamiske plads den er – her er en konstant puls af liv og aktivitet. Banegårdspladen er en kompleks plads og kan i layoutet opdeles i en zone som håndterer trafikken, og en zone foran biblioteket som kan transformeres til et nyt urbant byrum. Trafikpladsen skal være robust på flader og i udstyr, for at kunne håndtere den daglige belastning – og den skal være enkel i byrumsdesignet, for at bevare overskueligheden. Derfor vil den kunne optage større pladskrævende aktiviteter. Her kunne være start og mål i Post Danmark rundt, parade af deltagerne

i Ferraris 60 års jubilæum, Natfilmfesti-valens drive-in udgave af Sidste nat med kliken eller Mine aftener i paradis kunne vises på kæmpelærred på posthuset mens bilerne holdt parkeret på pladsen, Bryan Adams kunne give et par smagsprøver in-den aftenens koncert – den robuste plads med den superoptimerede trafikindret-ning til daglig brug, kunne transformeres til de foranderlige formål. Pladsen kan optage store mængder af mennesker, og få dem hurtigt væk igen. Pladsen foran biblioteket kunne indeholde aktiviteter som afspejler plad-sen puls, og hvor inventar og menne-skerne forstærker pulsen og bevægelsen.

Det kan være en foranderlig multibane med klatremur, streetbasket og fysiskud-foldelse der appellerer til det spontane og mangfoldige. Aktiviteterne kan fungere i sammenspil med omkringliggende funkti-oner der i det daglige bidrager væsentligt til dynamikken – biblioteket, Saxildhus og First Hotel. Disse kan indgå fint i større aktiviteter på pladsen, og er dermed medspillere i mangfoldigheden. Det mo-derne bibliotek vil kunne bidrage væsent-ligt til livet på pladsen, og den frilagte udsigt til både Koldinghus og Slotssøen er kun yderligere aktiver.

Her: Sport forstærker dynamikken. Farrari. Basket som bysport

Højre: Store koncert-events. Foranderlighed. Byevnts.

Type:

Historie:

Karakteristik:

Brugergrupper:

Vurdering:

26

Borchs GårdCentral trafik- og transitrum

Ikke aktivt som byrum

”Gå igennem”-, og ”Gå fra og til” -torv

Beboere og p-kunder

Borchs Gård er en parkeringsplads. Borchs Gård fungerer ikke som byrum i dag,

men har store potentialer til at blive et aktivt og spændende byrum, som følge af

den helt centrale placering i midtbyen.

Borchs Gård fungerer i dag som byens mest centrale parkeringsplads med 100 pladser. Borchs Gård har en unik placering i Kolding midtby, og betragtes som midtbyens centrale plads, til trods for at den reelt ikke har nogen egentlig byrumskarakter. Gården har en bred åbning for biltrafikken fra Bredgade, samt fire smalle porte ud mod gågadesystemet. Disse passager er derfor tæt knyttet til det daglige byliv.

Bebyggelsen i Borchs Gård de-finerer rummets form og fungerer også som rummets kant. Bebyggelsen er meget varieret og i forskellig arkitektur, og un-derstreger mangfoldigheden i rummet og giver et dynamisk, men også lettere rodet udtryk. Borchs Gård fungerer som bag-gård for store dele af bebyggelsen, men enkelte butikker vender også facade ud mod rummet, og byrummet bliver en mellemting mellem en bagside og en forside. Borch Gård fungerer som den

parkeringsplads alle søger på grund af dens centrale placering - man ankom-mer i bil og forlader hurtigt pladsen for at søge ud i gågadenettet. Portåbningerne i Borchs Gård benyttes som forbindelse mellem gågaderne, og har derfor en trafik af mennesker, som bevæger sig gennem rummet. Der er et mindre opholdsareal ud mod Bredgade, hvor der er placeret to bænke under tre solitære træer, hvor det er muligt at gøre ophold, men det bruges sjældent. Spredt på parkeringsarealer står der flere solitære træer, som er med til at

skabe en form for sanselighed i rum-met, hvilket mangler i mange af byens andre rum. Derfor er det grønne element en kvalitet, som gerne skulle bevares. Træerne varierer i størrelse, men enkelte træer har gennem årene vokset sig store og kan aflæses som et symbol på gårdens historie. Fra Borchs Gård kan man ane tårnet på Koldinghus, Kirketårnet på Sankt Nicolai kirke og Rådhustårnet. Tår-nene giver et glimt af den bymæssighed, som er at finde udenfor Borchs Gård.

Potentiale

28

Borchs Gård ligger absolut centralt, adskilt fra gågaden og derfor et nærliggende sted at anlægge byens parkeringsplads, dengang presset ikke var så stort som nu, og hvor midtbyen, i højere grad end i dag, blot var et sted man købte sine varer. I dag forekommer det, at Borchs Gård er alt for kostbar en plads, til at den blot skal være udlagt til parkering – byen har behov for, at kunne afholde arrangementer af en ikke

uvæsentlig størrelse, centralt i byen, hvis byens besøgende skal fastholdes. Der bør derfor findes en løsning på, at Borchs Gård i højere grad skal kunne indgå i byens udbud af aktiviteter – og her bliver løsningen af parkering den store ud-fordring. Det behøver dog ikke være et enten eller – der ville nok kunne findes acceptable løsninger på en vis mængde parkering, som kunne fjernes når pladsen skulle anvendes til andre formål. Men

ideelt vil det ikke være. Det ideelle ville være, at pladsen blev omlagt, at der blev taget hånd om de indvendige kanter, og at den nye Borchs Gård fremover kunne fungere som den indre fælled, som den multifunktionelle plads, som det fælles-rum, der i kombination med byens øvrige torve og pladser, kunne danne ramme om en bred vifte af større byarrangementer.

Inspirerende byrum Federation square i Melbourne

Flytbare grønne planter Plaza Mayor, Madrid - cafétorv med flere porte ud til byen. Stole til fri afbenyttelse, hvor man kan sidde og læse dagens

avis eller arbejde.

Type:

Historie:

Karakteristik:

Brugergrupper:

Vurdering:

30

Den Spanske TrappeForbindelsesrum

Renoveret i 1994 af Tegnestuen Mejeriet og Lin Utzon

”Gå igennem”-, og ”Gå hen til” -plads


Passagen er en vigtig forbindelse mellem gågaden og Koldinghus. Passagen kan virke mørk

og utryg, og bruges ikke optimalt.

Den Spanske Trappe er et arkadeforløb, som skaber forbindelse mellem Jernbanegade og Kol-dinghus. Arkaden sikrer et kig fra gågaden til slotsbanken og Koldinghus.

Rummet foran Den Spanske Trappe – slippet mellem 2 bankbygninger - er møbleret med en søjlegang, som ret-ter blikket mod Slotsbanken. Søjlerækken er designet af kunstneren Lin Utzon, og er, i lighed med lave siddemure ovenfor trappen, beklædt med blå og hvide brud-fliser. Mellem søjlerækkerne er der lagt en vandrende i chausséstensbelægningen. Mod slotsbanken afsluttes anlægget af et stort, amfiteatralsk trappeanlæg, som, ud over et være et forbindelsesled mellem gågaden og Koldinghus, er et motiv der opfordrer til ophold. Trappemotiver ken-des i mange afskygninger i byer i Europa - fælles for dem er, at der ofte er stor

intensitet omkring dem. Konflikten ved trappeanlægget her er, at der både for og bag anlægget løber køreveje, hvilket forringer den intimitet der kunne opnås. Trappeanlægget er trukket tilbage fra gågaden og dermed på afstand af bylivet, hvor man kan se andre og blive set. Trap-peanlægget bliver i mindre omfang end man kunne forvente, brugt til ophold på solskinsdage i sommerhalvåret. I midtbyens netværk af forbin-delser til byens aktiviteter og attraktio-ner, er Den Spanske Trappe meget vigtig i forhold til byens vartegn Koldinghus. Hvor Markdanersgade, den helt oprindelige adgangsvej til Koldinghus, er lidt skjult i

bybilledet, er kontakten ved Den span-ske Trappe synlig og direkte, hvilket godt kunne udnyttes mere markant. Passagen mellem de to markante bygninger, som indrammer arkaden, op-leves smal og søjlegangen begrænser den smalle passage yderligere. Skyggevirknin-gen i rummet og den grønne overdækning er med til at skabe et dunkelt rum, som kan virke spændende og dragende, men som også kan være årsag til at nogen føler utryghed ved at bevæge sig i rummet. Det kan overvejes, om der på længere sigt burde åbnes mere mod Koldinghus, og dermed også få inddraget Den spanske Trappe mere i gadelivet.

Potentiale

32

Som direkte adgangsvej fra han-delsbyen til Koldinghus, bør der indar-bejdes elementer der øger anvendelsen af forløbet – vandet virker dragende på alle aldersgrupper, og dette element kunne forstærkes. Belysningen er ikke tilstræk-kelig kraftig og markant til, at det føles

trygt at færdes her om aftenen – inten-siveret belysning i krydset og ind mellem husene ville ligeledes knytte Den Spanske Trappe visuelt stærkere til handelsgaden. Skæringen mellem Slotsgade og Jern-banegade kunne med fordel bearbejdes meget tydeligere, så det blev markeret

som et specielt sted – Sønderbro og Slots-gade/Jernbanegade er de eneste steder i midtbyen, hvor gågadenettet krydses af betydningsfulde akser, hvilket bør gives speciel opmærksomhed.

Her: Leg med vand. Højre: Trappemotiv, Den Spanske Trappe i Rom

Type:

Historie:

Karakteristik:

Brugergrupper:

Vurdering:

34

Gågaden

Gågadens netværk har stor betydning for tilgængeligheden og flowet i midtbyen. Gågaden kan betragtes som byens promenade, hvor byens borgere går en tur for at se på bylivet og mennesker-ne, og for at blive set af andre. Et sted, hvor man kan møde dem man kender og opleve uventede ting. Gaderne som tilsammen udgør ’Gågaden’ er grundli-nierne i midtbyens struktur. Det er her byen opstod, og er det historiske strøg og centrum. Det historiske præg af en mid-delalderby træder tydeligt frem i gågaden, når man bevæger sig i det smalle kro-gede gadenet, som er et af byens største aktiver. Midtbyen, som det historiske centrum, er forankret i folks bevidsthed af midtbyen som byens centrum, hvilket sætter den i en stærk position i forhold til byens andre aktiver. Det er vigtigt, at midtbyen så også lever op til denne rolle og position ved at tilbyde en interes-sant og oplevelsesrig bymæssig kontekst. Det er en helt konkret opgave ’Gågaden’ i Kolding midtby må løfte, og en stor udfordring den står overfor. Den skal sikre gode opholdsmuligheder og oplevelser når man bevæger sig i gaderne.

Gågadenetværket består primært af 6 gader: Jernbanegade, Østergade, Hel-ligkorsgade, Rendebanen, Søndergade og Søndertorv. Det skaber et netværk, hvor man umiddelbart ikke kan se, hvad man kan opleve langs hele strækningen - i stedet bliver det en tur i et netværk af gader, hvor der ligger oplevelser for ude. I det spredte netværk af gågader er det vigtigt, at have nogle ankerpunkter i netværkets endepunkter, som er med til at understøtte bevægelsen i gågaden fra den ene til den anden ende. Der skal være noget, som gør det attraktivt at bevæge sig ned ud i de forskellige gader. I bevægelsen i gaderne er det også essen-tielt, at man får en hel oplevelse under-vejs, og ikke en oplevelse af for mange huller i intensiteten. Gågaden i Kolding oplever for tiden at have mistet eller mangle nogle af de stærke ankerpunkter i netværket, som får folk til at søge helt ud i kanten af gågadenettet. Omkring Helligkorsgade og Østergade er der en intensitet i livet og en helstøbt oplevelse, men bevæger man sig ud i netværket oplever man flere huller af tomme bu-tikslokaler og inaktive byrum. Opgaven

for gågadenettet må være, at sætte fokus på at udbygge og opgradere netværket - udfylde hullerne med oplevelser, ophold og nicher eks. med caféer og andet liv. Skabe nye stærke ankerpunkter, som har en særlig drivkraft for hele midtbyen, og som også har aktiviteter at byde på når butikkerne har lukket, så der altid er liv i bymidten. Den seneste sammenhængende midtbyplan blev udarbejdet i 2000 efter et projekt af SLA. Gågadenettet blevet renoveret med ny belægning og med nyt byinventar. Belægningen består af røde hårdtbrændte klinker og granitfliser i to nuancer. Solitære grupper af træer og specialfremstillede bænke og papirkurve er placeret som fast inventar på midt-byens gulv. Belysning består af lampe-standere og væghængte lamper. Enkelte cykelstativer er monteret på lave buede betonmure, som er gennemgående i flere af byens rum. I forbindelse med midt-byplanen er der lavet tre mindre pladser som endepunkter på gågadenettet. Alle pladser gør brug af samme materialer og inventar som i gågaderne.

Gågaden er midtbyens net af lineære byrum, hvor der dagligt er liv, intensitet og strømme af mennesker. Netværket af gader leder og fordeler mennesker rundt til midtbyens mindre og større byrum.

Midtbyens fodgængernetværk og hovedgade

Renoveret fra 2000 til 2003 af landskabsarkitekt Sven-Ingvar Andersson

”Forbindelse” og ”Gå igennem”-gade med ophold

Midtbyens besøgende

Gågaden må vurderes at være et trygt, komfortabelt og attraktivt byrum at færdes

Potentiale

36

Gågaderne og de tilstødende gader er hovednerven i Kolding Midtby – indtil 1993 var dette Koldings indkøbs-gader, og bylivet var en afspejling af han-delslivet. Storcentret vendte op og ned på dette og ved udvidelsen i 1999 flyttede også biografen i Søndergade ud i centret. Kvickly i Sydcentret havde, sammen med biografen, været et ankerpunkt i sydbyen, og begge lukkede som en konsekvens af åbning af Kolding Storcenter. Den udfordring Kolding er midt i, er at genskabe nogle ankerpunkter, som igen får bundet byen sammen i et

attraktivt net af handel og oplevelser – med udgangspunkt i middelalderbyen, og ikke i centret. Kolding skal ikke have overdækkede gader, men spille på kvali-teterne som by, med smukke huse, gode detaljer og en rigdom af oplevelser og aktiviteter. Det er vigtigt, at der lægges en skarp holdning til æstetik og arkitektur, så der bliver taget hånd om hvert enkelt hus, når der er behov eller mulighed for det, at skiltning og gadevarer behand-les så det tilgodeser helheden, og den handlendes behov, og at der hele tiden arbejdes med at skabe liv og livlighed i

gadebilledet – byen skal udstråle han-delsdynamik. Etablering af et Byrums-Kontor, hvis opgave var at holde et vågent øje med udviklingen i midtbyen, at gribe fat i enhver mulighed for forbedring og raffinering af byens overflader og med forståelse for igangsætning af aktiviteter, kunne være et tiltag til sikring af videre-udvikling af byen. ByrumsKontoret kunne drives i et samarbejde mellem Kolding Kommune og detailhandelen.

Her: Flygtige opleveler.

Foranderlighed - boder som fylder gaderummet.

Type:

Historie:

Karakteristik:

Brugergrupper:

Vurdering:

38

Gågadens pladser, Jernbanegade

Denne mindre pladsdan-nelse afslutter gågadeforløbet mod øst. Byrummet er afskærmet med en buet betonmur, som afskærmer mod trafikken fra det bagvedliggende store vejkryds. Byrummet indeholder cykelparkering og enkelte bænke, hvor der til tider gøres et kort ophold. Byrummet bærer præg af, at det ligger på den del af gågadeforlø-bet, som i den sidste tid har oplevet en udtynding i butikslivet, og derfor har det ikke det samme flow af mennesker som tidligere. Business Kolding har indledt et

samarbejde med Eksperimentariet, som driver Xploorit i den gamle biblioteks-bygning, hvilket forhåbentligt vil skabe en ny aktivitet i denne del af gågaden. Tæt på byrummet ligger en meget besøgt sandwich-butik, og man ser ofte kunder herfra spise deres mad på bænkene eller på murene.

Potentiale

Xploorit viser sig forhåbentlig at være en meget dynamisk aktivitet, som vil

få betydning som ankerpunkt i Jernbane-gade, og som stop på vejen mellem den centrale midtby og Banegårdspladsen. Det ville være nærliggende, at trække nogle af aktiviteterne fra Xploorit ud i gaderum-met, og på den måde øge livligheden på pladsen – Xploorit vil måske være tilstede på Banegårdspladsen af og til?

Opholdsplads


”Gå forbi”- plads med ophold


En mindre opholdsplads i forbindelse med gågade.

39

Aktiviteter fra Xploorit.

Type:

Historie:

Karakteristik:

Brugergrupper:

Vurdering:

40

Gågadens pladser, Rendebanen

Dette byrum er en af de min-dre pladsdannelser, som blevet lavet i forbindelse med renovering af gågaden. Byrummet slutter gågadeforløbet mod vest og er orienteret med front mod gå-gaden. Rummet afgrænses af en buet mur som afskærmer mod trafikken fra vejen, og danner en ryg i rummet. Byrummet er indrettet med bænke, en reklamesøjle, en vandinstallation, en lang buet siddemur i beton og træer som i sommerhalvåret har en skyggevirkning på pladsen. Byrummet fungerer som et af byens mest brugte steder for cykelparke-ring, og dette element af transit giver et liv og flow til rummet. Byrummet er en lille niche eller ophold på gågadenette og i den relation fungere rummet godt, endda måske et af byens mere aktive og

velfungerende byrum, især i sommerhalv-året. Byrummet ligger centralt i forhold til midtbyens aktiviteter og liv, og et ophold som giver mulighed for at se på noget og man kan selv blive set. Den cirkulære vandinstallation er en stor attraktion på pladsen især for børn, og skaber en aktivitet på pladsen. Byrummet belyses kun af gågades lampestandere og lyset fra butikkerne. Mere belysning i rummet om aftenen kunne være med til at forlænge brugen af rummet, som nu primært i bu-tikkernes åbningstid. Byrummet er meget præget af den hårde flade granitbelæg-ning, som også går igen i inventaret, og stålfladerne på bænkene. Det er med til at skabe et koldt udtryk af rummet og kan til en hvis grænse virke afvisende. Mere grønt og farverige blomster vil være med

til at bryde det kolde, og vil være med til at skabe en mere indbydende og intim karakter i rummet.

Potentiale

En fin, men lidt uforløst plads – velbeliggende i et koblingspunkt mellem Helligkorsgade og Søndergade, med en moderat trafikeret, men ikke larmende, 3. side, så der er tale om et godt opholds-torv. Der kunne komme mere improviseret liv på pladsen ved en viderebearbejdning af den disponering der blev foretaget i forbindelse med omlægning af gåga-derne. Generelt har pladsen nogle gode kvaliteter, og fungere som det lille stop i gågaden.

Opholdsplads


”Gå forbi” og ”Gå hen til”-plads med ophold



Type:

Historie:

Karakteristik:

Brugergrupper:

Vurdering:

42

Gågadens pladser, Søndergade

Dette byrum danner en afslut-ning på gågadeforløbet mod syd. By-rummet er indrettet med få bænke og enkelte træer. I byrummet er der placeret et cirkulært skråt plateau, som enten kan bruge som siddeplateau eller som scene. Byrummet vender front mod gågadefor-løbet, og er afskærmet mod vejen med en betonmur i en buet form. Ud over at være et opholdsrum har det også funktionen

som cykelparkering langs muren. Byrum-met ligger tæt op at af byens primære trafikveje og er placeret på kanten af gågadenettet, hvilket bevirker at rummet sjældent bliver brugt i sammenligning med byens mere centrale byrum. Hvis intensiteten øges i denne del af netvær-ket, evt. ved et nyt ankerpunkt, vil denne plads også komme mere i spil.

Potentiale

Pladsen vender stik syd, og bør derfor kunne bibringes et mere aktivt liv i det daglige. Måske kunne caféen Madam Mokka overtales til at stille møbler op i et område, så udeservering også forgik her?

Prags Boulevard i København. Et eksempel

på en måde at transformere Søndergade.

Opholdsplads


”Gå forbi” -plads med ophold



Type:

Historie:

Karakteristik:

Brugergrupper:

Vurdering:

44

HavnenByrum ved vand

Ikke aktivt som byrum

”Gå forbi”- og ”Se på” -havnebassin

Kan ikke bruges af borgerne i dag.

Havnen er i dag ikke aktiv som byrum på trods af de store kvaliteter som ligger her.

Kolding Havn fungerer stadigvæk som erhvervshavn, og der er derfor ikke et brugsmæssigt samspil mellem byen og havnen. Tunge køretøjer kører rundt langs havnekanten, hvilket udelukker nogen som helst form for ophold eller færdsel på havnens arealer. Der er dog sket det de senere år, at enkelte liberale erhverv er flyttet ned på bagkanten af havnen, og et nyt erhvervs-og undervisningsområde er under udvikling umiddelbart syd for havnen. Den tidligere godsterminal, der

er beliggende i overgangen mellem ba-neterrænet og havneområdet, blev for få år siden indrettet som spillested for den rytmiske musik, og er i dag meget brugt som øvested, nærmest døgnet rundt, og som koncertsted for den rytmiske musik. Kolding havn ligger i gang-afstand fra midtbyen, med adgang for gående via en tunnel fra Banegårdsplad-sen, og en trappe fra Buen. Kolding havn er i modsætning til mange andre havne i Danmark en aktiv erhvervshavn og det

er store lager- og fabriksbygninger der præger omgivelserne. I den inderste del af havnebassinet har man bevaret noget af den klassiske industriarkitektur eksem-pelvis Neckelmann & Hansens lagerbyg-ning på sydkajen, og Svane & Gjørdings på nordkajen. Den gamle restaurant Admiralen har allerede i 20 år været en attraktiv og veldrevet fiskerestaurant, så havnens vestfacade har bibeholdt en urban karakter.

Inderhavnen har i dag karakter af ubenyttet havnebassin. Den inderste del af havnebassinet har potentiale til at blive et byrum med kontakt til vand, med fantastisk visuel kontakt mod fjorden, og med en unik nærhed til byens gadenet. Samspillet mellem havn og by åbner for nye aspekter for Koldings byudvikling.

Potentiale

46

I inderhavnen ligger skonnerten Frem og havnens slæbebåd, samt marine-hjemmeværnets fartøj – ellers er aktivi-teterne på vandet yderst begrænsede, så ud fra en overordnet betragtning ville det være et stort aktiv for byen, at få koblet dette område tættere til byen, og udvikle det yderligere som koblingen mellem byen og erhvervshavnen. Den gen-

nemkørende trafik ad Jens Holms Vej er udfordringen, som med tiden skal tages op, hvis havn og by skal smelte yderligere sammen. Placeringen af undervisnings-faciliteter og liberale erhverv som havne-nære funktioner vil have behov for også at kunne nyde godt af de kvaliteter der er forbundet med at komme tæt på vandet.

Her: Skibe - den maritime stemning.

Den rå havnekarakter transformeret til byrum.

Type:

Historie:

Karakteristik:

Brugergrupper:

Vurdering:

48

I.P. JensenspladsOpholdsplads og byrum ved vand

Nyt byrum

”Gå hen til”-, og ”Gå forbi” -plads

Primært unge mennesker

I.P. Jensens Plads giver gode muligheder for at opholde og komme i kontakt med

åen. Byrummet bruges primært i sommerperioden.

I.P. Jensens Plads er et byrum, som inviterer til ophold ved åen. Et centralt punkt i midtbyen, hvor man kan opleve og betragte byens puls.

I.P. Jensens Plads er relativt nyt byrum, og blev anlagt i forbindelse med opførelsen af Bolighuset Bahne, der fungerer som nordlig afgrænsning af rummet. Byrummet består af to rumdan-nelser. Et sydvendt trappemotiv mod åen, og en ny forbindelse mellem åen og Farvestræde, som er planlagt omkring et cirkelmotiv, som bliver større og større mod åen og slutter med et cirkulært pla-teau ud over åen. Trapperummet består af flere plateauer, der strækker sig langs åen, og skaber en kontakt med åen med et plateau, som rækker ud over åen. Byrummet er en af midtbyens få rekreative muligheder for, at komme i kontakt med og opholde sig ved åen. Ud fra dette perspektiv giver byrummet kun plads til en lille del af midtbyens besø-gende, som ønsker at opholde sig ved åen.

Byrummet afgrænses mod syd af den højtliggende jernbane - mel-lem banedæmningen og åen udgør en indeklemt bygning med en ubearbejdet detaljering udsigten fra opholdet ved åen. En raffinering af de nærmeste omgivelser ville have en effekt for lysten til ophold. I byrummet er der sat en bøge-hæk for at skabe en mindre rekreativ zone i rummet, her er der placeret enkelte bænke og enkelte træer. De samme ele-menter går igen ved det cirkulære for-melement. Belysningen af rummet består af lave pullertlamper, som om aftenen skaber en behagelig belysning af rummet, og skaber en tryghed og dermed opfordrer til ophold. I.P. Jensens Plads ligger ved krydset mellem den gamle handelsvej Sønderbro og Kolding å. Handlen og trafikken er ikke den samme som den-

gang, men fungerer stadig som et centralt knudepunkt på gågadeforløbet. Fokus er ændret fra et handelsrum til et urbant rum, hvor man kan iagttage bylivet og selv indgå i det urbane byliv. Som et smukt stykke byinventar forbinder den restaurerede bro nord- og syd Kolding. Brugen og aktiviteten i byrum-met er meget præget af årstiden med det gode sommer- og forårsvejr. Byrum-met bruges i denne årstid meget flittigt primært af byens unge borgere. Trafikken og aktiviteten på vandet er begrænset, men i sæsoner kan der være en del trafik af joller, kanoer og kajakker på vej mel-lem ådalen i vest og fjorden mod øst. Ved særlige arrangementer på vander kan man fornemme, at der er et stort poten-tiale for et spændende og aktivt byliv her.

Potentiale

50

Beliggenheden mod åen er plad-sens absolut største aktiv – muligheden for at opholde sig midt i byen, ved vandet med næsen mod syd er så unik, at det opvejer den ikke specielt interessante udsigt. I takt med at stiforløbet langs åen udvikles, bør den vestlige og den østlige plads justeres, så de i højere grad end

nu får karakter af en sammenhængende plads. I brugen viser det sig, at den østli-ge del af pladsen indtages af brugere som ikke ønsker at bidrage positivt til bylivet, hvilket vil have en negativ indflydelse på den generelle anvendelse af pladsen og stiforløbet. Etablering af f.eks. en is- og kaffekiosk kunne skabe en livligere

tilstrømning af mennesker, hvilket ville have betydning for brugen af åkanten. Belysning som rumskabende element og en generel raffinering af overflader kunne gøre dette oplevelsesrum til et endnu større aktiv for bydelen.

Her: Kaffebar.

Trappemotivet fra Pioneer Courthouse Square.

Højre: Kajakpolo som før har været em aktivitet ved I.P. Jensens

Plads.

52

LilletorvCafétorv

Renoveret i 1987 af landskabsarkitekt Helle Valsted.

Tidligere parkeringsplads for Konrad Jørgensens Bogtrykkeri.

”Gå forbi”-, og ”Gå hen til” -plads

Cafégæster, mennesker der krydser pladsen på deres vej, kunder til Sydbank.

Lilletorv fungerer godt som cafétorv, og er en vigtig drivkraft for livet i gågaden.

Livet her kan være en inspiration til det liv man kan udvikle i midtbyen.

Lilletorv er et eksempel på en plads, der udelukkende fungerer som cafétorv, og har gjort det siden Den blå Café åbnede i 1989. Torvet er velbesøgt, især om sommeren, og her er der stor aktivitet på pladsen - på en god sommerdag opholder der sig mellem 80 og 120 mennesker på pladsen.

Lilletorv må anses for at være en afsluttet enhed. De egentlige udvik-lingsmuligheder ligger hovedsagelig i caféfunktionen, hvor det er aktiviteterne herfra der sætter afgørende præg på torvets liv. I den sammenhæng kunne det være ønskeligt, at udeservering kunne finde sted efter behov, og ikke efter en på forhånd fastlåst plan – når vejret er godt vil cafégæster gerne sidde ude, hvad enten det er en solrig vinter eftermiddag, eller klokken er 23.30 om sommeren. Det boblende caféliv er en vigtig komponent i det spændende byliv.

Potentiale

Lilletorv er anlagt, hvor de om-liggende bygninger trækker sig tilbage fra Slotsgade. Fra pladsen er der adgang til Slotspassagen og dens butikker, Den blå Café og til Sydbank. En stor del af pladsen er ud-lagt til udendørs servering for Den blå Café, som er byens ældste café. Cafétor-vet ligger ud til en af midtbyens mindre befærdede gågader, men livet på pladsen tiltrækker cafégæsterne, hvilket igen har medvirket til at øge trafikken i Slotsgade. Livet på cafétorvet har været af betydning for aktiviteten i Slotsgade, og gennem årene butikslivet vokset her. Pladsen ligger beskyttet mel-lem de omkringliggende bygninger, med adgang fra Jernbanegade, og med adgang til såvel AL Passagen, som til Østergade ad små slipper. Serveringsarealet er afgræn-set af pullerter mod Slotsgade og blom-sterkasser mod passagerne langs pladsens kanter. Blomsterkasserne indrammer en firkant, hvor caféborde og stole er opstil-let.

På pladsen står skulpturen ”Friheden” af kunstneren Peter Brandes. Lilletorv er et caférum, som har en beha-gelig atmosfære, og er velbesøgt i som-merhalvåret. I weekenderne er der ofte live musik, der spreder liv ud i gaderum-met og tiltrækker flere mennesker, som stopper op og lytter.

Udvidelse af perioden for udeservering kan være med til at

forlænge liver i midtbyen. Her et eksempel fra København.

Type:

Historie:

Type:

Historie:

Karakteristik:

Brugergrupper:

Vurdering:

54

Låsbybanke

I udkanten af bykernen ligger byens største cafétorv, der gennem de sidste par år har været en af dynamoerne for udviklingen omkring Låsbybanke og Låsbygade. Flere mindre specialbutikker er åbnet på Låsbybanke og langs Låsbyga-de, og har skabt et spændende liv og en atmosfære der skiller sig ud fra gågadens. Låsbybanke ligger for foden af Koldinghus, og i den historiske bydel af Kolding midtby. Låsbygade var det gamle hovedstrøg, og var centrum for bylivet dengang. Låsbybanke består af en mindre parkeringsplads og et torv, som adskilles af et fortov og en række bænke. Torvet har

kvartcirkelform, hvor cirkelbuen dannes af vejen Låsbybanke. Formen er markeret med enkelte træer. Torvets inventar er en del af en omdannelse i ’89, hvor torvet ikke havde funktion som cafétorv. Det gælder også belysningen på torvet, hvor en belysning tilpasset den nuværende funktion, med en behagelig aftenbelys-ning, kunne være med til, at forlænge serveringsperioden og livet i byen. Torvet er belagt med chaussésten, og er afgræn-set med pullerter ud mod gaden. Bilerne og den livlige trafik på Låsbybanke er med til at skabe fornemmelsen af det klassiske bycafeliv – både trafikanterne og cafegæ-sterne er beskuere af byliv og mennesker.

Trods en vis afstand til den centrale del af gågadenettet, formår livet på pladsen at tiltrække en stor del af midtbyens besøgende, og når vejret tillader det, kan der opholde sig ca. 100 mennesker på torvet. Det aktive liv der er opstået på og omkring Låsbybanke de senere år, har været medvirkende til en forøgelse af midtbyens udstrækning, og til en be-gyndende videreudvikling af Låsbygade. Denne udvikling vil højst sandsynligt tage yderligere fart med færdiggørelsen af Nicolai Kulturhus.

Cafétorv


”Gå forbi”-, og ”Gå hen til”-torv

Cafébesøgende

Pladsen har et meget vigtig status som et af midtbyens større cafétorv. Aktiviteten

på pladsen er drivkraften for livet her.

Torvet på Låsbybanke bliver i sommerhalvåret brugt til udendørs servering, og er byens største cafétorv. Tovet er blevet et mødessted, et sted hvor man kan mærke byens puls, og et sted hvor man kan se på andre og blive set.

Potentiale

56

Et velfungerende mix af aktivi-teter, på en smuk beskeden plads. Det kunne være ønskeligt at raffinere byin-ventaret, og derved forbedre det visuelle indtryk – afskærmningen mod vejen virker pauver og en ændret belysning, som spillede bevidst på pladsens kvali-teter, ville øge den arkitektoniske værdi.

Den lille nærparkeringsplads har stor betydning for detailforretningerne, og bør bevares – detaljerne omkring den kunne bearbejdes, og træerne kunne i højere grad inkorporeres i opholdarealerne. De eksisterende butikker giver Låsbybanke karakter af et bydelstorv, og forstærkning af dette er et af de væsentligste poten-

tialer – udeservering, vinsmagning ved vinhandelen, grønthandlerens fortovs-udstilling og de aktiviteter der lægges på pladsen i forbindelse med f.eks. Cartoon Festivalen, er alle med til at give torvet en urban karakter lige efter bogen.

Her: Vinsmagning

Uderservering om aftenen

Sankt Hans Torv i København har samme karakter og egenska-

ber som Låsbybanke i Kolding.

58

Nicolai Komplekset

10.25

9.75

9.50

10.00

10.50

*******

***

***

********

******

******** * ****

* ************

************* *******

* *** *****

******* ***

*****

**

**********

****************

****

********** ****

*********

****

******

**

* *****

*

***** ************** * **** **

*********

*** ** ******* ***** ***

*

******* * * **

* *******

*** **** *

****

*** ****

****** *** *

********* ***** *

******

*****

******** * ******** ****

******

****

*

* * **

*****

* **

*****

* * *** ***

*****

***** ****

**** **

** ** *

***

***

* ** ***

**** *** * * * *

*****

*** ****

*****

*** ****** **

** * *** ******

* ***** **** *********

******** ***

********

*** ******

*

*******

***

***

********

******

******** * ****

* ************

************* *******

* *** *****

******* ***

*****

**

**********

****************

****

********** ****

*********

****

******

**

* *****

*

***** ************** * **** **

*********

*** ** ******* ***** ***

*

******* * * **

* *******

*** **** *

****

*** ****

****** *** *

********* ***** *

******

*****

******** * ******** ****

******

****

*

* * **

*****

* **

*****

* * *** ***

*****

***** ****

**** **

** ** *

***

***

* ** ***

**** *** * * * *

*****

*** ****

*****

*** ****** **

** * *** ******

* ***** **** *********

******** ***

********

*** ******

*

*******

***

***

********

******

******** * ****

* ************

************* *******

* *** *****

******* ***

*****

**

**********

****************

****

********** ****

*********

****

******

**

* *****

*

***** ************** * **** **

*********

*** ** ******* ***** ***

*

******* * * **

* *******

*** **** *

****

*** ****

****** *** *

********* ***** *

******

*****

******** * ******** ****

******

****

*

* * **

*****

* **

*****

* * *** ***

*****

***** ****

**** **

** ** *

***

***

* ** ***

**** *** * * * *

*****

*** ****

*****

*** ****** **

** * *** ******

* ***** **** *********

******** ***

********

*** ******

*

*******

***

***

********

******

******** * ****

* ************

************* *******

* *** *****

******* ***

*****

**

**********

****************

****

********** ****

*********

****

******

**

* *****

*

***** ************** * **** **

*********

*** ** ******* ***** ***

*

******* * * **

* *******

*** **** *

****

*** ****

****** *** *

********* ***** *

******

*****

******** * ******** ****

******

****

*

* * **

*****

* **

*****

* * *** ***

*****

***** ****

**** **

** ** *

***

***

* ** ***

**** *** * * * *

*****

*** ****

*****

*** ****** **

** * *** ******

* ***** **** *********

******** ***

********

*** ******

*

*******

***

***

********

******

******** * ****

* ************

************* *******

* *** *****

******* ***

*****

**

**********

****************

****

********** ****

*********

****

******

**

* *****

*

***** ************** * **** **

*********

*** ** ******* ***** ***

*

******* * * **

* *******

*** **** *

****

*** ****

****** *** *

********* ***** *

******

*****

******** * ******** ****

******

****

*

* * **

*****

* **

*****

* * *** ***

*****

***** ****

**** **

** ** *

***

***

* ** ***

**** *** * * * *

*****

*** ****

*****

*** ****** **

** * *** ******

* ***** **** *********

******** ***

********

*** ******

*

*******

***

***

********

******

******** * ****

* ************

************* *******

* *** *****

******* ***

*****

**

**********

****************

****

********** ****

*********

****

******

**

* *****

*

***** ************** * **** **

*********

*** ** ******* ***** ***

*

******* * * **

* *******

*** **** *

****

*** ****

****** *** *

********* ***** *

******

*****

******** * ******** ****

******

****

*

* * **

*****

* **

*****

* * *** ***

*****

***** ****

**** **

** ** *

***

***

* ** ***

**** *** * * * *

*****

*** ****

*****

*** ****** **

** * *** ******

* ***** **** *********

******** ***

********

*** ******

*

*******

***

***

********

******

******** * ****

* ************

************* *******

* *** *****

******* ***

*****

**

**********

****************

****

********** ****

*********

****

******

**

* *****

*

***** ************** * **** **

*********

*** ** ******* ***** ***

*

******* * * **

* *******

*** **** *

****

*** ****

****** *** *

********* ***** *

******

*****

******** * ******** ****

******

****

*

* * **

*****

* **

*****

* * *** ***

*****

***** ****

**** **

** ** *

***

***

* ** ***

**** *** * * * *

*****

*** ****

*****

*** ****** **

** * *** ******

* ***** **** *********

******** ***

********

*** ******

*

*******

***

***

********

******

******** * ****

* ************

************* *******

* *** *****

******* ***

*****

**

**********

****************

****

********** ****

*********

****

******

**

* *****

*

***** ************** * **** **

*********

*** ** ******* ***** ***

*

******* * * **

* *******

*** **** *

****

*** ****

****** *** *

********* ***** *

******

*****

******** * ******** ****

******

****

*

* * **

*****

* **

*****

* * *** ***

*****

***** ****

**** **

** ** *

***

***

* ** ***

**** *** * * * *

*****

*** ****

*****

*** ****** **

** * *** ******

* ***** **** *********

******** ***

********

*** ******

*

*******

***

***

********

******

******** * ****

* ************

************* *******

* *** *****

******* ***

*****

**

**********

****************

****

********** ****

*********

****

******

**

* *****

*

***** ************** * **** **

*********

*** ** ******* ***** ***

*

******* * * **

* *******

*** **** *

****

*** ****

****** *** *

********* ***** *

******

*****

******** * ******** ****

******

****

*

* * **

*****

* **

*****

* * *** ***

*****

***** ****

**** **

** ** *

***

***

* ** ***

**** *** * * * *

*****

*** ****

*****

*** ****** **

** * *** ******

* ***** **** *********

******** ***

********

*** ******

*

*******

***

***

********

******

******** * ****

* ************

************* *******

* *** *****

******* ***

*****

**

**********

****************

****

********** ****

*********

****

******

**

* *****

*

***** ************** * **** **

*********

*** ** ******* ***** ***

*

******* * * **

* *******

*** **** *

****

*** ****

****** *** *

********* ***** *

******

*****

******** * ******** ****

******

****

*

* * **

*****

* **

*****

* * *** ***

*****

***** ****

**** **

** ** *

***

***

* ** ***

**** *** * * * *

*****

*** ****

*****

*** ****** **

** * *** ******

* ***** **** *********

******** ***

********

*** ******

*

*******

***

***

********

******

******** * ****

* ************

************* *******

* *** *****

******* ***

*****

**

**********

****************

****

********** ****

*********

****

******

**

* *****

*

***** ************** * **** **

*********

*** ** ******* ***** ***

*

******* * * **

* *******

*** **** *

****

*** ****

****** *** *

********* ***** *

******

*****

******** * ******** ****

******

****

*

* * **

*****

* **

*****

* * *** ***

*****

***** ****

**** **

** ** *

***

***

* ** ***

**** *** * * * *

*****

*** ****

*****

*** ****** **

** * *** ******

* ***** **** *********

******** ***

********

*** ******

*

*******

***

***

********

******

******** * ****

* ************

************* *******

* *** *****

******* ***

*****

**

**********

****************

****

********** ****

*********

****

******

**

* *****

*

***** ************** * **** **

*********

*** ** ******* ***** ***

*

******* * * **

* *******

*** **** *

****

*** ****

****** *** *

********* ***** *

******

*****

******** * ******** ****

******

****

*

* * **

*****

* **

*****

* * *** ***

*****

***** ****

**** **

** ** *

***

***

* ** ***

**** *** * * * *

*****

*** ****

*****

*** ****** **

** * *** ******

* ***** **** *********

******** ***

********

*** ******

*

A R K I T E K T K R I S T I N E J E N S E N S T E G N E S T U ELANDSKAB PLANLÆGNING & BYRUM

MEJLGADE 50, BB ST DK - 8000 AARHUS C FON +45 86 18 96 34 [email protected] www.kristinejensen.dk

Byens aktivitets- og skolegård

Renoveres i 2007 af landskabsarkitekt arkitekt Kristine Jensen, samtidig med en

gennemgribende renovering af bygningerne. Projekteret af Dorte Mandrups Tegne-

stue i samarbejde med Kolding Kommune og Fonden Realdania

”Gå hen til” -plads

Byens borgere

Skolegården forventes færdiggjort i løbet af 2007. Gården vil blive et moderne

byrum og vil komme til at fungere som et spændende aktivitetsrum i midtbyen.

Type:

Historie:

De nye udearealer ved Nicolai Kulturhus bliver det fælles bindeled mellem de forskellige bygnin-ger og aktiviteter. Uderummet bliver byens lege- og aktivitetsplads. En fleksibel og inspirerende indretning sikrer, at udearealerne kan anvendes af alle aldersgrupper og til varierede aktivite-ter.

Nicolai Kulturhus skal være et nyt stærkt ankerpunkt i byen og et fyrtårn for kulturen i byen. Sct. Nicolai skolekom-pleks fra 1850´erne er en sammenhæn-gende fortælling om udviklingen af det danske skolesystem med undervisnings-bygninger, gymnastiksale og skolegård, og er som bevaret kompleks helt unikt. Udearealet skal skabe et område der både udtrykker bygningskompleksets historie, og samtidig signalerer et nyt indhold og et nyt liv. Designet af uderummet et en moderne fortolkning af den historiske skolegård - en gård der danner baggrund for de seks kulturhuses programmer med film, litteratur, børnehus, ungdomsboli-ger, kunsthåndværk og musik- og teater-sal. Langs den vestlige side opbygges en gennemgående espaliervæg af corten-stålsplader samt to terrasser og en tribune ligeledes i cortenstålsplader. Skolegårdens skrånende terræn bibeholdes og der lægges et nyt toplag af sort asfalt hvorpå mønstre opstreges og tegnes med vejma-ling og termoplast. Skolegården udformes på den måde som en stor hvid tegning på et nyt lag sort asfalt, som en ny tavle.

Nicolai Kulturhus bliver et meget væsentligt ankerpunkt i byen – sammen med Xploorit i det gamle bibliotek, og det nye bibliotek ved Slotssøen, kommer Ni-colai Kulturhus til at ligge som et naturligt mål for livet i byen. Et meget væsentligt punkt for Nicolai Kulturhus er, at vil være aktivt udenfor butikkernes åbningstider.

Potentiale

59

S U

H S

N E

M L I F

S U

H R

U T

L U K

E N

R Ø

B

S U

H S

T E K

R Æ

V

D N

Å H

T S N

U K

S U

H S

N E

K K I S

U M

S U

H S

N E

R U

T A

R E

T T I L

L Æ

T

R O

F E

V A

H S

N E

G N I L

L Æ

T

R O

F

G N I L

E

V A

H

S N

E

S N

E G

N I L

L Æ

T

R O

F E V

A H S

N E

G N I L

L Æ

T

R O

F E V

A H S

N E

G N I L

L Æ

T

R O

F

HOTSPOT

E V

A H S

N E

G N I L L

Æ

T R

O F

N E

S S

A R

R E

T

N E

D R

Å G

N E

S D

A L P

N E

N E

C S

N E

V A

H Y

B

N I C O L A I

A R K I T E K T K R I S T I N E J E N S E N S T E G N E S T U ELANDSKAB PLANLÆGNING & BYRUM

MEJLGADE 50, BB ST DK - 8000 AARHUS C FON +45 86 18 96 34 [email protected] www.kristinejensen.dk

Type:

Historie:

Karakteristik:

Brugergrupper:

Vurdering:

60

NytorvForplads til de omkringliggende bygninger, og ’låg’ på en underjordisk p-kælder.

Renoveret i 2000 af arkitekt Lars Edmund


Skatere og folk som krydser pladsen.

Brugen at pladsen er utilsigtet, men fungerer godt i accepten af, at det er blevet et

byrum for byens skatere.

Nytorv er et tilholdssted for byens skatere – det er blevet deres domæne i midtbyen og de er de primære brugere som aktiverer byrummet. Nytorv er et godt eksempel på et byrum, som er taget i anvendelse af brugere, som ikke har været tænkt ind i planlægningen.

Nytorv er forplads for de mar-kante bygninger som afgrænser pladsen. Nytorv blev renoveret i samme forbindelse som bygningskomplekset, hvor Teknisk Forvaltning har til huse, og der blev samtidig opført en 4 etagers bygning, som markerer pladsens afgrænsning mod vest. Nytorv er hævet for at gøre plads til par-keringskælderen under pladsen. Byrums-designet består derfor af plateauer og trapper, som håndterer niveauforskellene. Pladsen er belagt med en lys betonflise, og til at bryde den bruges sorte blokke, som indgår i pladsens design på forskellig

vis. Enkelte grønne bånd bryder også de store betonflader. Galvaniseret stål er et materiale, som går igen flere steder i by-rumsdesignet eks. ved gelænderne til de forskellige trapper og ramper. Belysningen består af lamper i to højder, som giver en behagelig belysning af pladsen. Pladsen er meget enkel i sit byrumsdesign, med enkle linier og store flader, men pladsen virker kold og bar. De store flader gør pladsen velegnet til skaterne, og de sorte blokke er som udfordringer på ’banen’. Livet af skaterne er et element man ofte prøver at programmere i nye

byrum, men her er det opstået, som et selvgroet liv. Skaterne er flittige brugere af byrummet, og har transformeret det til et byrum i to etager. Om aftenen eller i dårligt vejr bruger de også p-kælderen som legeplads, hvilket, i modsætning til brugen af pladsen, kan give anledning til konflikter mellem skaterne og de der har biler parkeret i kælderen. Nytorv fungerer fint i accepten af, at det er blevet et byrum for skatere. I mange byer i Europa indgår skaterne og deres liv som en del af byens mangfoldig-hed, hvilket også er tilfældet på Nytorv.

Potentiale

62

Den fulde konsekvens af ska-ternes erobring af pladsen vil være, at forsyne det højeste plateau med nogle af de elementer der ville gøre den til den perfekte skaterbane. Det kunne have den afledte effekt, at resten af pladsens

inventar blev givet tilbage til de øvrige brugere. En central plads med dygtige skatere er et nutidigt urbant element i en aktiv by, og byen kunne med fordel være medarrangør af opvisninger og konkur-rencer. Stien langs åen bør raffineres med

belægning, belysning og beplantning, så Nytorv fremstår som en helstøbt plads med egen identitet.

Skatere er med til at skabe liv og aktivitet. Her flere eksempler

på byrum som med derers inventar inviterer skaterne.

Skater i et byrum.

Stapelbäddsparken i Malmø.

Westblaak Skaterpark i Rotterdam.

Type:

Historie:

Karakteristik:

Brugergrupper:

Vurdering:

64

RådhushavenByhave


”Gå igennem”-, og ”Gå hen til” -have


Et meget fint og veldetaljeret anlæg, som har sin egen identitet. Haven skiller

sig ud fra de øvrige mindre byrum i midtbyen, og invitere til ophold i de smukke

omgivelser.

Rådhushaven er en lille oase på rådhusets sydvestside. Det lille haveanlæg er det eneste af sin art og ligger i forbindelse med gågaden.

Rådhushaven dannes i den indvendige del af rådhusbygningens 3 fløje, og er et lille klassisk anlæg. Råd-hushavens centrale element er skulptu-ren ”Bacchusbarn med druer”, udført af billedhuggeren Anne Marie Carl Nielsen i 1898 og opstillet i 1933. Haven er præget af en elliptisk form belagt med græs, som gennemskæres af en ganglinie mod en af rådhusets indgange. Bænke er placeret langs bygningsfacaden, og en grøn kant skaber overgang mellem rådhusbygnin-gen og haven. Mod Torvegade er haven afgrænset af markante lindetræer og granitsteler, som passer til havens chaus-séstensbelægning. I haven kan man sidde og slappe af, og se på bylivet og nyde sommerblom-sterne. Haven fungerer derudover også som gennemgangsareal til rådhusbygnin-gen. Desværre gør kun enkelte mennesker ophold i haven, som har en helt fanta-stisk sanselighed. Et meget fint og veldetaljeret an-læg, der næsten er som en parentes i det i øvrigt kommercielle bybillede. Pladsen undgik heldigvis at blive belagt som flere af byens øvrige pladser, i forbindelse med omlægningen af gågaderne, så den har bevaret sin egen identitet.

Rådhushaven ligger som en hemmelig have i bystrukturen – man op-dager den måske først når man skal i Fol-keregistret, eller man tilfældigt kommer forbi. Hvis byen er bigbandet, er Råd-hushaven kammerensemblet – og byen har brug for begge dele. Dens potentiale ligger i den historiske parentes – man går forbi og forbløffes over det lille fine anlæg, der ikke har anden funktion end at se godt ud. Og sådan bør det forblive. På længere sigt kunne Torvegade trænge til bearbejdning, og da ville det være nærliggende at Rådhushaven dannede oplæg for indretning af gaden.

Potentiale

Type:

Historie:

Karakteristik:

Brugergrupper:

Vurdering:

66

StaldgårdenGårdsplads

Historisk byrum

”Gå hen til”-, og ”Gå forbi” -torv

Brugere af staldgården

Gårdspladsens potentialer som byrum bliver overskygget af funktionen som p-

plads. Det kunne være ønskeligt at fjerne alle moderne elementer fra pladsen.

Staldgården er i de senere år med mellemrum kommet i brug som byrum, i situationer hvor der har været behov for mere plads end der har kunnet fremskaffes i byen. Der har eksempelvis været Zulu-bio, større markedsarrange-menter, skøjtebane og Kolding Revy, som er blevet en tilbagevendende begiven-hed. Ikke just optimalt, at gårdanlægget i turistsæsonen er fyldt op af et stort telt, og næppe en blivende løsning. Staldgården er et 3-fløjet anlæg som oprindelig har været forborg til Koldinghus, og senere en del af driftsan-lægget. I Staldgårdens sydfløj nærmest hovedporten ligger der en ridehal med en åben tagkonstruktion, som en dag kan danne ramme om et lokalhistorisk

museum. Staldgården ligger lidt på afstand af gågaden, men dog ikke mere end 150 meter fra indgangen til Den Spanske Trappe og til hovedporten. Der er derfor ikke et naturligt flow mellem handelsli-vet og gårdspladsen, og af samme grund er Staldgården for mange ikke en del af bylivet. Der skal aktivt laves reklame for at gøre opmærksom på aktiviteter i Stald-gården. Gårdspladsen bruges i dag primært, som parkeringsplads for Kultur- og Fritidsforvaltningen og Hjemmevær-net, som begge holder til i bygningen. Gårdspladsen er smukt indrammet af en lav bøgehæk, hvis figur understreges af opstammede lindetræer. Man har des-

værre yderligere måttet afgrænse pladsen med pullerter forbundet med kæder for at hindre, at pladsen anvendes som generel parkeringsplads. Trafikken på pladsen har også gjort det nødvendigt med skiltning. Disse tiltag er desværre med til at øde-lægge den historiske illusion, og pladsen bliver gjort til en banal parkeringsplads. Det kunne være ønskeligt at fjerne alle moderne elementer fra pladsen, så den fremstod i en form der var bedre i sam-klang med anlæggets helhed – gårds-pladsen ville få kvaliteter som ville være et supplement til byrummene nedenfor banken, og forstærke den stemning som ikke kan efterlignes i nye byrum.

Staldgården er et historisk byrum, der har haft sin nuværende udformning siden midten af 1600-tallet, men har ligget på stedet siden midten af 1200-tallet. At ankomme til Staldgården gennem den østre port og opleve gårdanlægget og Koldinghus ligge der på slotsbanken er et fantastisk syn.

Potentiale

68

Staldgården, Slotsbanken og Kol-dinghus bør betragtes som et hele. Stald-gårdens potentiale hænger nøje sam-men med de aktiviteter der lægges ind i bygningerne, alene af den grund, at byen ikke frit kan disponere over området. En udvidelse af museumsaktiviteterne til, at omfatte Staldgårdens bygninger, vil skabe et helt andet liv omkring slottet, og vil

have afsmittende effekt på handelsbyens liv. Staldgården er midtbyens historiske byrum, og som funktionsfrit byrum kan det være med til at forstærke den histori-ske oplevelse. Staldgården kan indgå som et byrum der kan illustrere byens historie med forskellige aktiviteter og arrange-menter. Man kan forstille sig hvordan et historisk rollespil kan udspille sig på

gårdspladsen, – hvordan den historiske oplevelse allerede starter ved porten hvor man bliver modtaget med hestevogn, og transporteret rundt til attraktionerne. Disse oplevelser kunne bidrage med et helt unikt liv. Staldgården er i midtbyens netværk af byrum et byrum, som har en fantastisk mulighed for at bidrage til mangfoldigheden af det varierede byliv.

Her: Omgivelserne omkring Staldgården kan være nogle gode rammer for rollespil.

Hestevogne som kan transportere de besøgende op til Koldinghus.

Højre: Koldinghus er byens vartegn og et historisk ankerpunkt i midtbyen.

Type:

Historie:

Karakteristik:

Brugergrupper:

Vurdering:

70

SøndertorvButiks- og opholdstorv ved åen.

Anlagt i 1986 og renoveret i 2003.

”Gå igennem”-, og ”Gå fra og til” -torv

Handlende, gående i transit, ophold

Søndertorv ligger unikt, i direkte kontakt med åen, skudt til siden i forhold til

trafikken på Sønderbro.

Søndertorv er beliggende på en grund der har jernbanen som afgræns-ning mod syd, Bredgade mod vest, åen mod nord og Sønderbro mød øst – en klemt grund, der er kommet et fint byrum ud af, bla. fordi det er lykkedes at få bebyggelsen til at fungere som støjskærm mod jernbanen. Da pladsen er nordvendt, er det helt klart arealet mod vandet der er mest attraktivt, hvilket det nok havde været under alle omstændigheder. Et trappeanlæg formidler kontakten til van-det, og til Citybåden, som er en flydende, overdækket musiktribune. Bebyggelsen og pladsen udgør et markant hele, som har

mulighed for at brande Søndertorv helt selvstændigt, som supplement til byens øvrige aktiviteter og tilbud.

Potentiale

Søndertorv har stort set hvad der er behov for, for at kunne fungere i helheden – pladsen er afgrænset og overskuelig, der er vand langs hele den ene side, og der er butikker der tiltræk-ker liv. Det primære potentiale ligger i at fjerne Citybåden, og udbygge trappean-lægget, så det får de samme opholdmæs-sige kvaliteter som ved I.P. Jensens Plads,

og som det havde inden renoveringen. Båden skæmmer og hæmmer mere end den gavner – når der ikke foregår noget på den, blokerer den for udsynet, og ophold på trappen giver kun udsyn til en skibsside. Hvis chokoladebutikken havde udeservering helt ude på torvets nordlige kant, gerne fra en lille pavillon designet til stedet, og trappen fik et større plateau som nederste trin som der kunne optræ-des fra, ville det uden tvivl løfte stedets kvalitet, og medføre højere brugsfrekvens på Søndertorv, til glæde for hele området.

Søndertorv er et byrum, som inviterer til ophold ved åen. Torvet ligger mellem åen og den højt-liggende jernbane.

Café-miljø ved Århus å.

Åen i Kolding har sammen potentilaer.

Type:

Historie:

Karakteristik:

Brugergrupper:

Vurdering:

72

VestertorvBytorv

Projekteret mellem 1986-90 af Lauge Juuls Tegnestue

”Gå igennem”-, og ”Gå forbi” -torv


Bebyggelsen er mod torvet lukket og inaktiv, hvilket har indvirkning på livet på

pladserne. Vestertorv er ikke aktiv som en af byens pladser trods for dens poten-

tialer.

Vestertorv ligger i sydlig forlængelse af Nicolai Plads som omgiver Sct. Nicolai Kirke. Torvet bruges ved få lejligheder som torveplads, når arealet ved Akseltorv bliver for småt, men er ellers blot et gennemgangsrum.

Vestertorv blev projekteret samtidig med opførelsen af Midtgården. Intentionen med Midtgården var blandt andet, at etablere en butiksarkade, der skulle medvirke til at trække byen over Bredgade, og supplere Koldings de-tailhandel med et mindre, indendørs butikscenter. Butikscentret kom aldrig til at fungere, og blev efter en årrække omdannet til mindre butikker. I bebyg-gelsens nordlige ende blev byens første café, Café Felix, indrettet. Ønsket om det aktive caféliv på Vestertorv blev aldrig helt indfriet – placeringen på kanten af

gågaden gjorde, at netop synliggørelsen af udelivet ikke fungerede. Og dermed mistede Vestertorv noget af det der kunne have gjort torvet til en aktiv medspiller i bylivet. Torvet består af et trappemo-tiv, som slutter Vestergade mod nord, og fra trappen har man et flot kig gennem Torvegade og Jernbanegade. På torvet står en skulpturgruppe, som er udført af billedhuggeren Ole Christensen i 1989. Torvets orientering mod syd understreges i belægningen, og leder i modsatte retning opmærksomheden mod Sct. Nicolai Kirke

og rådhuset. Den sammenhængende belægning på Nicolai plads og Vestertorv, understreger ligeledes den fritliggende kirke på torvet. Langs torvet står en flot allébeplantning, som fastholder kigget mod Koldinghus. Vestertorv bruges primært som et forbindelsesled mellem gågaden og parkeringsarealet ved Midtgården. Bebyg-gelsen er mod torvet lukket og inaktiv, hvilket har indvirkning på livet på plad-serne, som nu er meget begrænset.

Potentiale

74

Vestertorv har potentiale som et rekreativt rum, men er nu et rum præget af store tomme flader - torvet mangler en ny form for sanselighed. En mulighed kunne være at overveje, om der fortsat skal være parkering i det nuværende om-fang på pladsen. En forlængelse af torvet mod syd, og en tilretning af pladsens indretning kunne eventuelt, sammen med en bearbejdning af bygningernes lukkethed, bringe ny dynamik til pladsen

– det kunne i den sammenhæng være interessant at se på hele aksen fra kirken til jernbanen. Det der for alvor kunne øge aktiviteterne i området var den lille restaurant med det originale koncept. Vestertorv ligger på ruten mellem Nico-lai Kulturhus og byen, og trafikken ad dette varierede og smukke forløb vil blive intensiveret, når Nicolai komplekset står færdigt – dette vil øge fokus på Vester-torv. Torvehandelen trækker af og til over

Bredgade fra Torvegade – en yderligere forøgelse af antallet af stadepladser ville kunne gøre handel på Vestertorv per-manent, hvilket ville være til fordel for stedet. En særlig belysning af Sct. Nicolai Kirke, som vil stå som en lysende attrak-tion i byen, er et element som kan være med til at fremhæve pladsens kvaliteter.

Her: Torvedage som spreder sig ud i byen.

Café i smukke historiske omgivelser.

Højre: Belysning kan være med til at give et byrum en særlig kvalitet om aftenen.

77

Grønne byrum er nødvendige for at skabe et varieret tilbud af byrum i byen. De grønne byrum skaber ram-mer, hvor man kan trække sig tilbage fra det hektiske byliv, og hvor der er gode udfoldelses- og opholdsmuligheder. Her kan man sætte farten ned og falde til ro, mens man oplever rummets sanse-lighed af forskellige planter og farver. De grønne byrum er gode for øjet og sjælen, og findes i forskellige udformninger, som modtager brugerne med et mangfoldigt indhold, og giver plads til unge såvel som gamle. De grønne byrum fungerer som oaser i byen – som steder hvor byinten-siteten sættes på pause. De ligger som kontrast til byens huse, biler, trafik, lyde og støj, og det kan føles som at komme ind i en anden verden, når man går ind i et af byens grønne rum. Det betyder ikke at byliv stopper her - nærmere modsat. Oftest er der et meget spændende liv af mennesker, og de grønne rum er med til at styrke trivslen og livskvaliteten i byen. De grønne byrum fungerer også som by-ens lunger og giver et bedre bymiljø. I Kolding midtby har man nogle smukke parkanlæg, som har forbindelse til grønne anlæg og skove, som forsætter ud i det omliggende landskab. Kolding å løber også som et grønt element fra Åda-len i vest, gennem midtbyen og videre ud mod Åparken i øst.

Grønne byrum

Type:

Historie:

Karakteristik:

Brugergrupper:

Vurdering:

78

ByparkenGrønt byrum

Store dele renoveret i 1998

”Gå igennem”-, ”Aktivitets”- og ”Opholds” -park

Byens borgere især familier og institutioner

I byparken er der ingen bil- eller cykeltrafik. Parken har mange gode tilbud til

ophold og aktiviteter, og er en særdeles velfungerende bypark.

Kolding bypark er en aktiv og levende park med gode tilbud af aktiviteter indpasset i landska-belige omgivelser. Byparken bruges meget flittigt af byens borgere, og der er en god atmosfære af leg og aktivitet.

På kanten af midtbyen ligger Kolding bypark der består af to parker med hver sit særpræg. Parkerne deles af Dyrehavegårdsvej, den vestlige del består af en legepark og østlige del har karakter af en landskabelig park. Legeparken har et meget mangfoldigt liv af mennesker, og parkens mange tilbud til børn, afspejler sig i antallet af børn i parken set i forhold til antallet af børn i de centrale byrum. Legeparken består af en klassisk parkhave og et legeareal med forskellige aktiviteter for børn - lige fra legeborg til gokartbane. Midt i anlægget er anlagt en sø, hvor der er mulighed for at sejle i robåd eller

cykelbåd, hvilket bliver brugt flittigt. Ved legearealet er der opsat borde og bænke, en lille mad pavillon og mindre træhyt-ter, som f.eks. institutionerne kan benytte når de er på besøg. Legeparken er et byrum der bruges flittigt af mennesker i alle aldre, af alle nationaliteter og fra forskellige sociale grupper. Der er en god atmosfære i Legeparken, og på en varm sommerdag er den fyldt med mennesker, og det støver og summer af liv og leg. Legeparken er et sted man har lyst til at besøge bare for at opleve livet her. Den østlige del af Byparken har tidligere været brugt til store musik arran-

gementer, og Parkskolen har regelmæssigt brugt parken til forskellige aktiviteter. En ny helhedsplan for parken er igangsat og parken skal omdannes i tre etaper frem mod 2008. Denne del af parken skal have karakter af et selvgroet landskab, med forskellige stisystemer, som leder rundt i parken. Bypark øst skal vedligeholdes, som naturområde og livet omkring søen som er enestående bibeholdes. Bypark øst er forbundet med Marielundskoven via Troldhedetunnelen under Ndr. Ringvej, og er en forbindelse mellem midtbyen og skoven. Omdannelsen vil være med til, at øge tilbudet af grønne byrum i midtbyen.

80

Det er af stor betydning for byen at have et område, som Byparken lig-gende så tæt på byen. Parkens differen-tierede scenografi gør den attraktiv for de fleste. At den så ydermere er bindeleddet til Marielundskoven og et stisystem der fører ud på den anden side af Bramdrup-dam, understreger kvaliteten. Udvidelsen af Byparken mod øst vil gøre den til at stærk ankerpunkt i

byen, og vil give muligheder for at blive til en park med et utrolig variende liv af mennesker, som man kander det fra mange af de store parker i Europa.

Potentiale

Byparken indeholder mange spændende aktiviteter for børn.

Byparken summer af liv og aktivitet.

Eksempler på store og spændende byparker rundt i

verden. Millenium Park i New York, Parque del Retiro i

Madrid og til sidst Parc de la Villette i Paris.

Type:

Historie:

Karakteristik:

Brugergrupper:

Vurdering:

82

Kærlighedsstien

Kærlighedsstien løber fra Hos-pitalsgade gennem Sct. Jørgens Have, Slotsbanken og til Fredericiagade. Stien ændrer karakter og udseende undervejs, og de omgivende bygninger og deres funktioner er i høj grad med til at præge forløbet. Ud mod Slotssøen ligger flere af midtbyens attraktioner – Kolding Slots-søbad, Kolding Byferie, Koldinghus og det ny bibliotek, som alle er med til at skabe et varieret liv her. En oplevelse langs Kærligheds-stien kan starte ved det smukke have-anlæg Sct. Jørgenshave, – forbi Slossø-badet, hvor folk om sommeren solbader på plænen, – forbi Kolding Byferie med feriehuse i forskellige geometriske former,

legepladsen der bruges flittigt og aktivite-ten af turister som opholder ved søen. Vi-dere forbi private gårdrum, som desværre er blevet omdannet til p-pladser i stedet for rekreativt område, – forbi børneha-ven, Slotsbanken og Koldinghus, til det større opholdsareal i den syd-østlige ende af søen, forbi biblioteket for at slutte turen på en af bænkene langs Slotssøve-jen. Langs hele stiforløbet er der opstillet flere bænke, hvor man kan gøre ophold, og nedenfor Koldinghus er der anlagt en udsigtsplatform ud i søen, hvor kan få et uspoleret kig over søen. Det er ikke muligt at gå hele vejen rundt om Slotssøen da der på en lille del af strækningen ligger parceller hel ned mod søkanten. Stien er

på store dele belagt med stenmel i over-ensstemmelse med søbreddens natur-lige vegetation. Belægningen ændres til betonbelægning på opholdspladsen i den syd-østlige ende af søen, og forsætter på den sidste del af stiforløbet øst om søen. Opholdsarealet mod Fredericiagade virker meget bart og mister den intime karak-ter som er gældende for de resterende arealer omkring søen. Bænkene her er placeret lang fra søbredden og man mi-ster kontakten til vandet. Dette afspejles også i brugen af arealet som er meget be-grænset. Rundt om søen står store gamle piletræer som i fremtiden bør bevares.

Slotssøen ligger i frodige omgivelser, hvor der er muligheder for ophold og nyde udsigten.

Rundt om Slotssøen ligger et stiforløb som fra gammel tid har navnet Kærlighedsstien.

Rekreativt stiforløb

Renoveret i 1990

”Forbindelses”- og ”Gå hen til ”-byrum

Besøgende ved de omkringliggende attraktioner, mennesker der går.

Kærlighedsstien er et smukt stiforløb ved Slotssøen med Koldinghus og slotsbanken

i ryggen. Der er gode opholdsmuligheder langs stien, men omgivelsernes rekreative

potentiale er ikke brugt til fulde.

Potentiale

84

Området omkring Slotssøen har en meget betydelig rekreativ værdi for alle – koldingensere, turister, unge og gamle. Det er interessant at iagttage, at bænkene langs søen i store træk bruges på en god måde – med det store antal brugere kunne det overvejes at etablere flere opholdmuligheder, gerne af varieret karakter. En forbedret belysning vil med-

virke til at øge trygheden, specielt langs foden af slotsbanken – det handler ikke om meget lys, men om det rigtige lys – varieret med oplyste zoner og en veksel-virkning mellem direkte og indirekte lys. En general forfinelse og opgradering af byinventaret vil være med til at skabe en højere byrumskvalitet.

Omgivelserne ved Slotssøen er variende og i har en store rekreativ værdi for byens borgere.

Type:

Historie:

Karakteristik:

Brugergrupper:

Vurdering:

86

Sct. Jørgens HaveByhave

Renoveret i 1950


Parkbesøgende

En lille intim byhave, som danner en flot slutning på Kærlighedsstien, og et vel-

fungerende byrum.

Sct. Jørgens Have er en gam-mel byhave, hvor ideen var at skabe en have med en botanisk plantesamling. Sct. Jørgens have knytter sig til Slotssø-badet, og danner en forbindelse mellem hospitalsgade og Kærlighedsstien omkring Slotssøen. Haven slutter med et cirku-lært anlæg ved kærlighedsstien, hvor en statue er centerpunkt for ringe af skiftevis plante- og belægningsbånd. Haven er

orienteret så man har en flot udsigt over Slotssøen. En cirkelbuet espalier danner ryg i rummet, langs den er der place-ret bænke. Sct. Jørgens Have er et smuk haveanlæg, en lille oase i midtbyen, som tillader at man kobler sig af byens puls, og nyder havens frodighed og ro. Gæ-ster fra Kolding Byferie, som ligger i tæt afstand af haven bruger ofte haven.

Potentiale

Sct. Jørgens Have må betragtes som et anlæg der ikke har anden funk-tion end at være åndehullet i byen – en kvalitet som skal bevares og aktivt gøres en indsats for at vedligeholde i fremtiden. Sct. Jørgens Have ligger i forbindelse med Kærlighedesstien og Slotssøen, og skaber en unik oplevelse op denne strækning.

Type:

Historie:

Karakteristik:

Brugergrupper:

Vurdering:

88

SlotsbankenGrønt byrum

Historisk byrum

”Gå forbi”-, ”Gå igennem”- og ”Gå hen til” -byrum

Besøgende i midtbyen, men primært unge

Har ingen byrumsforudsætninger, men bruges som byens plæne i sommerhalvåret.

I det perspektiv fungerer den godt.

Slotsbanken er den monumentale høj som Koldinghus ligger på. Sammen med Staldgården fortæller slot og banke en historie der går knap 800 år tilbage, og Koldinghus er det ubestridte vartegn for byen. Plænen omkring slottet bliver om sommeren indtaget af unge mennesker, og har en særlig status ved sidste skoledag, hvor alle mødes her.

Slotsbankens landskab blev skabt under istiden, og den høje mar-kering gjorde det naturligt at placere byens fæstning Koldinghus her. Rundt om Koldinghus ligger en sti, hvor der er pla-ceret bænke orienteret henholdsvis mod slottet og mod Slotssøen. Stien fortsæt-ter ned mod søen og Kærlighedsstien. På sydsiden af Slotsbanken ligger et større plæneareal, som ofte bruges til solbad-ning om sommeren, og af flokke af unge mennesker som selv medbringer ølkas-

ser og tæpper, og helt naturligt indtager området som mødested. Store Bededags aften er der van-dring på volden, og slotsbanken bruges i det hele taget som rekreativt område.Det er den store skala der præger ste-det, med den store grønne græsvold og Koldinghus. Valget af netop dette sted er primært, at det er det eneste sted i midtbyen, hvor så stor en forsamling kan opholde sig. Slotsbanken er et godt eksempel på et sted, som indtages af

mennesker der bruger det på en måde som ikke er planlagt og udlagt. Slotsban-ken ligger centralt i midtbyen, og er en rolig oase med en behagelig atmosfære og en fantastisk udsigt. Det har med mel-lemrum været diskuteret, om der skulle indføres restriktioner for ophold på ste-det, men plænen har en størrelse og en karakter, som ikke kan efterlignes andre steder i byen. Livet af de unge mennesker bidrager til mangfoldigheden af livet i midtbyen, og der er ikke behov for andre

Potentiale

90

Slotsbankens potentiale er uløseligt forbundet med Koldinghus og Staldgår-den, og ligger i en generel udvidelse af museets aktiviteter. Permanent udstilling af Kolding-koggen, indretning af Stald-gården til lokalhistorisk museum er nogle af de aktiviteter der kan komme i spil – de vil trække flere besøgende til slottet og banken, og områdets karakter af central bypark vil forstærkes.

Her: Slotsbanken kan bruges til forskellige udstilling i forbin-

delse med Koldinghus.

Plænen kan indgå i byens grønne oaser, og bruges til solbad-

ning og andre byaktiviteter.

Højre: Slotsbanken har et særligt liv på sidste skoledag.

Type:

Historie:

Karakteristik:

Brugergrupper:

Vurdering:

92

Turisthaven er en gammel blom-sterhave som ligger skjult i midtbyen. Haven ligger bag gågaden Helligkorsgade og midtbyens ældste bygninger som giver nogle smukke rammer for haven. Haven giver byens borgere og gæster mulighed for en pause fra bylivet i smukke omgi-velser. Haven er afgrænset af private by-bebyggelser og en grøn mur. Den private beboelse præger haven og den har mere karakter af privat have end af et offentligt rum. Haven ligger på et hævet plateau og er belagt med en hårdtbrændt tegl. Den primære beplantning er anlagt i kvadratiske, buksbom omkransede bede, symmetrisk omkring et mindre vandkar. I bunden af haven står et stor solitært træ omgivet af bænke, som er de eneste opholdsmuligheder i haven. Bænkene er nedslidte og haven bæger præg af et lavt plejeniveau.

Potentiale

Under et tidligere ejerforhold var der passage gennem haven fra Brostræde til Helligkorsgade, hvilket bevirkede at haven blev en af byens små hemmelig-heder – kendte man stedet kunne føre en gæst gennem porten til en lille fredfyldt plet, og videre ud i gågadenettet. Tabet af denne gennemgangsmulighed har forringet stedets integration i byens liv. Gennemgangen bør retableres.

TuristhavenByhave

Haven er anlagt i 1930

”Gå hen til”-have


Haven ligger meget skjult bag bebyggelsen. Haven er en lille grøn oase med en

frodig beplantning.

Turisthaven er en lille grøn plet i midtbyen som er placeret i et smukt rum bag byens ældste

borgerhus. Haven er et roligt opholdsrum, hvor man er ude af midtbyens puls.

Type:

Historie:

Karakteristik:

Brugergrupper:

Vurdering:

94

VifdamKvarterpark

Renoveret i 1980

”Gå forbi”-, ”Gå igennem” og ”Gå hen til” -byrum

Beboere i lokalområdet

Vifdamanlægget har en udpræget landskabelig kvalitet, og fungerer godt som

kvarterpark for beoerne i området.

Midt i den tætte bybebyggelse ligger anlægget Vifdam som en skjult oase. Vifdam er et af midtbyens grønne byrum, men bruges især af beboerne i lokalområdet, og som en grøn, naturpræ-get smutvej. Byboliger omkranser anlæg-get, og mange har åbne haver ud imod anlægget, hvilket er med til at give særlig karakter og liv til byrummet. Vifdam har

karakter af en landskabelig og naturpræ-get park, og fremstår i et lavt plejeniveau og dermed som en lidt vild bypark, hvor græsset må betrædes. Det skaber en god kontrast til byens ordnede systemer og linier. I anlæggets aktivitets-lysninger ligger en legeplads og en fodboldbane. Tværs over og rundt i anlægget er et sti-forløb og anlægget bruges som forbindel-

sesled mellem de omkringliggende gader. Anlægget bruges lige fra søndags gåture, ture med hunde, motion og til leg. Vifdam er en velfungerende kvarterpark og dens funktioner bør fastholdes og beplantnin-gens karakter af naturpræg bevares og udvikles. Der er en fin synergi i den tætte forbindelse til Sct. Jørgens Have, hvor man kan bevæge sig fra et plejeniveau til

Vifdam er en kvarterpark i et tæt boligområde og bruges af borgerne i lokalområdet. Parken

har en god atmosfære og en landskabelig kvalitet og man oplever ro midt i midtbyens mere

støjende univers.

Potentiale

96

Det egentlige potentiale ligger i vedligeholdelsen – søen skal oprenses, beplantninger beskæres/fældes/udskif-tes, hængebroen vedligeholdes etc. For at dette sker, skal der foreligge en på forhånd fastlagt plejeplan. Vifdam er i dag uden aftenbelysning, hvilket bør genovervejes – anlægget anvendes som genvej, men er ikke et trygt sted at krydse efter mørkets frembrud. Der ligger en udfordring i at etablere en natbelysning, der ikke ændrer på stedets karakter som et stykke natur midt i kulturen.

Vifdam er et grønt åndehul i byen, som kan forstærkes og vedligeholdes i fremtiden.

Type:

Historie:

Karakteristik:

Brugergrupper:

Vurdering:

98

ÅenEn rekreativ forbindelse gennem byen.

Kolding by er opstået og udviklet omkring åen

”Gå forbi”-, ”Forbindelses” og ”Gå hen til” -byrum

Midtbyens brugere

Kolding Å gennemskærer midtbyen, og dens potentialer bliver ikke brugt til fulde.

Forløbet langs åen er de fleste steder forsømt og uinteressant. En revitalisering af

åen vil være et stort aktiv for bylivet.

Kolding er begunstiget af et smukt åforløb gennem hele byen fra naturområdet Ådalen i vest mod Kolding fjord i øst. Kolding Å har fra gammel tid været grænsen mellem kongeriget Dan-mark og hertugdømmet Slesvig og har dermed fungeret som rigs- og toldgrænse i mange hun-drede år. Vandvejen med opland har givet forudsætningerne for transport, handel, håndværk og bosætning og dermed for udvikling af byen.

Kolding by har i de seneste 50 år udviklet sig på hver side af åen, hvilket har resulteret i, at åen er ble-vet gemt og glemt, og byen har vendt ryggen til åen. Omgivelserne langs åen har store potentialer for at bidrage til et positivt liv i midtbyen, og med nyt fokus og ny identitet for åen kan den blive en ny omdrejningsakse i midtbyen. Åen er også et vigtigt byelement i en kommende byudvikling i Kolding midtby med det nye campusområde og i udviklingszonen øst for midtbyen. På sin vej gennem byen opleves åen vidt forskelligt. Stedvis har åen et landskabeligt udtryk med grønne åbrin-ker – andre steder har åen karakter af kanal med faste kanter. Hvor åen passerer sammenhængende bebyggelsesstruk-turer med rumdannende vægge opleves

den intim og nærværende i modsætning til hvor den passerer åbne parkerings-arealer uden mulighed for ophold, hvor den mister sin forankring i bystrukturen. Åforløbets skiftende karakter indeholder kvaliteter, der ønskes opretholdt, men orkestreret mere konsekvent med æsteti-ske og miljømæssigt formgivede struk-turer. Ruten langs åen er i dag afbrudt flere steder med begrænset mulighed for at krydse fra den ene bred til den anden. Kun få steder langs åen har man forsøgt at skabe nogle mulige opholdsteder - ved Søndertorv og I.P. Jensen Plads i forbin-delse med gågaden og et trappe anlæg ved designskolen. Ni broer gør det muligt at krydse åen – alle er forskellige. Broer virker som forlængede gader, og man passerer let henover åen uden at lægge mærke

til vandløbet under broen. Seks af de ni broer er store og brede, beregnet for den kørende trafik, tre andre broer er små, beregnet til fodgængere og cyklister. Åens bredder ligger flere steder hen som et ubearbejdet landskab, der må håndteres for at understrege variatio-nerne af åbne og lukkede rum, af grønne områder og blotlagte betonkanter. Der er tale om en perlerække af attraktive area-ler langs åforløbet, som, rigtigt anvendt, kan give bymidten et arkitektonisk og funktionelt løft. Et sådant løft kan end-videre medvirke til, at åen i højere grad ville kunne opfattes som et integreret element i bymidten. Åens største poten-tiale er dog uden tvivl muligheden for at nærme sig vandet.

Potentiale

100

I bystrukturen skal åen eller kanalen være det langstrakte, samlende grønne landskabselement, hvor sociale intentioner tilgodeses og de rekreative muligheder udnyttes. Der skal derfor indrettes solbeskinnede opholdsarealer og pladser langs med åen. Trapper og siddekanter mod åen, ”gates” og tram-per, ned mod og under åens vandspejl. Af samme grund er der ikke én rigtig måde

at finde åens potentialer frem på – der er mange, som skal inddrages som en del af totalløsningen på det enkelte sted – på længere sigt vil variationen blive en stor del af det der gør området charme-rende. Det vil være ønskeligt, at alle broer bearbejdes omhyggeligt – i den store skala er de forskellige broer over floderne i Europas storbyer udtryk for en smuk og spændende variation, i den mindre skala

er den restaurerede Sønderbro et fint eksempel på, at den enkelte bro får sit helstøbte præg, og dermed bidrager som et selvstændigt stykke inventar. I den fær-digt udbyggede form, med et sammen-hængende stiforløb vil der være mulighed for ubrudt vandring fra Ådalen i vest langs åen til fjorden i øst.

De forskellige bromotiver som allerede er langs åen, kan for-

fines og renoveres så de har hvert sit særpræg og kvalitet. Her

forskellige eksempler på spændende broer.

102

Åen kan danne rammer om forskellige aktiviteter og byrliv. Her et eksempel fra Nyhavn København.

Højre: Åen kan blive et lysende element i midtbyen, og dermed have en funktion om aftenen.

105

Den foreliggende gennemgang af Koldings byrum viser, at Kolding midtby gennem årene har gjort meget for at udvikle byens pladser og opholdssteder generelt. Og der er stadigvæk et ikke ube-tydeligt udviklingspotentiale flere steder i byen – dels hvor der endnu ikke er gjort noget overhovedet, dels som en opfølg-ning på tidligere indsatser. At hyggelige, oplevelsesrige torve og pladser har betyd-ning for udfoldelse af liv og aktivitet, er hævet over enhver tvivl. Ligeså åbenlyst er det, at der er behov for en blanding af pladser, hvor der på forhånd er gjort klar til forskellige slags aktiviteter – torve-handel, musik etc. – og pladser, hvor det er spontaniteten der genererer livet. Nytorv er det mest markante eksempel på dette – pladsen var ikke tænkt som et sted for skaterne, men det syntes de det var, og derfor tog de pladsen i besid-delse. Når der er plads til det frie initiativ, er muligheden for det spontane tilstede, og det spontane er i mange tilfælde det ønskelige indslag i bybilledet – det der gør byen levende og uforudsigelig, og netop det uforudsigelige er med til at øge nysgerrigheden for at komme ind til byen for at se hvad der sker. I modsætning til mange andre byer, har Koldings gågadenet en meget varieret karakter, og der er således mange

oplevelser at få på gader og pladser. Der er et hierarki af pladser – store, små, formelle, uformelle, små oaser og pladser som ikke har anden karakter end at være ophold i bebyggelsen, eller en udvidelse af gadearealet. Historisk set har pladserne altid haft en højere placering i hierarkiet end gaderne, og har derfor traditionelt også været dem der var gjort mest ud af – desværre har gågade renoveringen udvisket flere af stedernes særkende, ved at lægge den samme belægning og det samme inventar ud overalt, i stedet for at differentiere pladserne såvel på gulv som på møbler. F.eks. kunne pladsen ved Rendebanen have haft godt af at skille sig ud fra de tilstødende gader, således at pladskarakteren blev mere åbenlys – beliggenheden som drejeled i gågaden og overgang til den knap så urbane del af byen, kunne i højere grad have afspejlet sig i pladsens disponering. For Gråbrødregade og Slotsgade bør der anlægges en meget målrettet strategi, med henblik på at få dem inte-greret i handelsgaderne – gaderne er ikke oplagte butiksgader, så opgaven er derfor at afkode mulighederne og derefter sætte det fornødne ind på at få dem aktiveret. Specielt Borchs Gård, Banegårds-pladsen og havneområdet rummer store muligheder for udvikling – rummenes

meget forskelligartede karakter bevirker, at der i disse rum kan indarbejdes såvel faciliteter til de planlagte aktiviteter, men i høj grad også gives plads til det spon-tane. Disse byrum kan bringe byen et godt stykke af vejen mod det komplette sortiment. Det samme gælder åforlø-bet gennem byen – her er det ikke en løsningsmodel der er behov for, men en empatisk tilgang til det enkelte sted, dets behov og dets muligheder. Byens vinterliv bør ligeledes bearbejdes i en særskilt strategi – der kan arbejdes differentieret med belysning, med aktiviteter i gaderne, med udstillin-ger og temaer og med koordinering af alle tiltag – og så skal det kommunikeres! Koldings bykerne er nøje define-ret i den nuværende gadestruktur, som, målt i forhold til byer vi mener at kunne sammenligne os med, stadigvæk rummer plads til ekspansion – vi er ikke klemt inde i en for lille bystruktur. Koldings styrke ligger i at bygge videre på de kva-liteter vi har, raffinere og forskønne, så byen får en unik karakter – der skal være så meget at se på og bruge, at mennesker føler sig underholdt, at de trives og føler sig godt tilpas, så byen skiller sig ud på kvalitet, hvilket vil kunne medvirke til et velfungerende handelsliv.

Konklusion

kolding midtby - byens rum og byens liv

Documents