Dansk Kre ForbundProtektor HKH Prinsesse Benedikte

KRESPORTEN

2 2010April

Kresporten udgives af Dansk Kre Forbund og ud -kommer medio februar, april, juni, september, november.

Sidste frist for bidrag 15. januar, 15. marts, 15. maj, 15. august og 15. okto-ber.

RedaktionAnsvarshavende redaktr og annonceringOle Jespersen, Bkkedal 16, 9210 Aalborg S,tlf. 9814 7880, ole@karetmager.dk

Meddelelser fra selskaber Lisbeth Hartmann, Brndens Mark 5, Thorup,9320 Hjallerup, tlf. 9885 7035, fax 9885 7034,lhartmann@pc.dk

Hanne Hedegaard, Kbenhovedvej 51A, 6630 Rd-ding, tlf. 4015 8309, mail@barsoes-britter.dk

Grafisk produktion Novagraf A/S, Lyngvej 3, 9000 Aalborg, tlf. 9635 7777, fax 9635 6797

Distribution Vibeke og Hans Tang, Volstrupvej 2,8370 Hadsten, tlf. 8698 1439, hgtang@privat.dk

DKFs tilknyttede selskaberBornholms Kre Selskab, BKSDansk Kre Selskab, DKSFyens Kre-Selskab, FKSHimmerlands Kre- og Rideforening, HKRMidtjysk Kre Selskab, MKSSjllandske Sportskuske, SSKSlesvigske Kre Selskab, SKSThy Kre Selskab, ThKSTrekantens Kre Selskab, TKSVendsyssel Kreforening, VKVestjysk Kre Selskab, VKSstjysk Kre Selskab, KS

Hjemmeside: www.koereforbund.dk

Pris 47,- kr. inkl. moms Oplag 1.500 stk.

ISSN 1600-261X

DKFs ledelsePrsident: Jens Svenningsen, Hegnedevej 3, Valore, 4140 Borup Tlf. 5682 2052, fax 5616 8341, jens@bettegaarden.dk

Formand: Per Ole Rothmann, Stendisvej 51, 7830 VinderupTel. 9695 4040, 5151 0239, per@rothmanns.dk

Sekretr og kasserer: Anette Holst Irming, Nrrelyst 13, 7080 Brkop, tlf. 7586 2577, 2342 4475, holst.irming@mail.dk

BrugskrselsudvalgLis Laumann, Nr. Feldingvej 9, 7500 Holstebrotlf. 9748 5165, lis.niels@hotmail.com

JuniorudvalgOle Kristiansen, Vester Mllevej 3, 7326 Givetlf. 6161 0039, ok66@live.dk

Kulturhistorisk udvalgIb Mller, Hjgrd, Assedrupvej 7,8300 Odder, tlf. 8655 8744, art@ib-moeller.dk

KreudvalgKim Andreasen, Brndekildevej 6, 2770 Kastruptlf. 4020 6898, kimandreasen@mail.dk

PljeudvalgErling Larsen, Brusenvej 5, Mejrup, 7500 Holstebrotlf. 9741 3256, e.larsen@dlgpost.dk

Forside: Anders Hansen, DKS passerer vandforhindringen ved DM i 2008. Foto: Ole Jespersen.

Enhver gengivelse af Kresportens artikler, illustrationer og annoncer er kun tilladt efter aftale med redaktren. Redaktionen forbe-holder sig ret til at redigere i artikler eller afvise indlg, ligesom redaktionen ikke ptager sig ansvar for artikler, fotos mv, der ind-sendes uopfordret. Kresporten forbeholder sig ret til at undlade at optage annoncer, der strider mod bladets eller DKFs interesser.

Denne tryksag er svanemrket. Novagraf A/S licensnr. 541 444.

3Kresporten 22010

Miljvenligt blad om kresport . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

Kresporten svanemrket . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

Golden Wheels p Dorthealyst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

Oplevelser fra Florida . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

Danmarks Vej- og Bromuseum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

Nordisk og dansk mesterskab i brugskrsel . . . . . . . . . . 12

Hingstekringen i Herning stter ny rekord . . . . . . . . . 13

Kort nyt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

Dansk Kre Forbunds championat 2010 . . . . . . . . . . . . 16

Hestevognenes kulturhistorie i ny skriftserie . . . . . . . . . 17

Foredrag med Erik Nielsen i VK . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

Kanetur i Klosterheden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

Efterlysning: Primitive vogne fra skovomrder . . . . . . . 23

Ny bog om hestens eksterir . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

Boganmeldelse: Vikinger i vest . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25

Fra formanden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28

Kuske kvalificeret til DM i krsel 2010 . . . . . . . . . . . . . . 29

Nyt fra Brugskrselsudvalget. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30

Kurser under Kreudvalget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31

Nyt fra Pljeudvalget. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32

Kreselskaberne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33

Kb-Salg-Bytte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66

Indhold

Kresporten 220104

At producere magasiner som Kresporten kan belaste miljet p grund af unskede stoffer i trykfarver, papir og andre materialer. Der er dog mulighed for at producere miljmrkede tryk-sager, og Kresporten er nu en af disse. I et tt samarbejde med Novagraf, der producerer bla-det, har vi ladet Kresporten svanemrke og signalerer dermed, at vi tager ansvar for at sikre miljet for de kommende generationer. Ls mere om Svanemrket i dette blad.

Vinteren har vret lang og for mange trist og uden de helt store muligheder for at trne kre-heste og ponyer, men ude omkring i kreselska-berne har der alligevel vret et vld af aktiviteter som indendrsstvner, kurser, foredrag, seletjs-syning mv. Den lange vinter og rigelige mngder af sne over det meste af landet har givet en sjl-den mulighed for at lufte slde og kane gentagne gange, og flere af billederne i dette blad vidner da ogs om mange gode oplevelser i sneen.

Nu er forret heldigvis for alvor p vej og dermed mulighed for flere udendrs aktiviteter med vore firbenede venner. For mange med-lemmer er der god grund til at g i skarp tr-ning, 2010 byder nemlig p danmarksmester-skaber i bde krsel og brugskrsel. Det strste krestvne p dansk grund i r bliver dog uden tvivl det internationale p Dorthealyst i bede-dagene. I r er stvnet for frste gang klassifi-ceret som CAI-A stvne, og dermed forventes der strre udenlandsk interesse end tidligere. Arrangrerne taler om op mod 90 deltagere, s

det bliver uden tvivl et storslet arrangement ogs for publikum.

Et ligeledes storslet krestvne oplevede Pia Skar i Florida, hvortil hun var inviteret som over-dommer. I dette blad fortller hun om oplevel-serne i USA. Mere ydmygt kan man lse om Erik Nielsens kretur med tospand og en hjemmebyg-get vogn. Turen var dog ikke helt almindelig, for den varede fire r og gik for egen hov fra Nordsjl-land til Sydfrankrig og retur igen via Italien, strig og Tyskland. Gld dig til at lse om den oplevel-sesrige tur, der ikke var uden vanskeligheder.

For konkurrencekuskene bliver 2010 et r med to verdensmesterskaber i krsel. VM for 4-spand heste afholdes i USA, mens Italien er vrt for VM for enspand heste. Disse mesterskaber er kort omtalt i bladet, men mere flger senere.

Uvist er det endnu, hvor nste rs verdensme-sterskaber for ponyer skal afholdes. Efter sidste rs succesfulde VM i Greven-Bockholt, Tyskland er det knebet med ansgninger fra arrangrer, men for nylig ansgte lipizzanerstutteriet Lipica i Slovenien FEI om vrtskab for pony-VM. Lipica, der i 2010 kan fejre 430 rs jubilum, foreslr at afholde verdensmesterskabet 22.-25. september 2011, men intet ligger endnu fast. Ved FEIs Dri-ving Committees mde i Windsor i maj vil Lipi-cas direktr Tomi Rumpf prsentere stutteriets forslag, og herefter tager FEI stilling til vrtskab.

Derimod ligger det allerede fast, at nste VM for tospand heste afholdes i Conty, Frankrig 24.-28. august 2011.

Miljvenligt blad om kresport

5Kresporten 22010Kresporten 22010

Af Ole Jespersen

Der er mange gode grunde til, at vi alle br tn-ke os mere om, nr vi lever og forbruger, for det er os, der skal sikre miljet for de kommende generationer. Ogs tryksager kan belaste miljet med deres eventuelle forbrug af unskede stof-fer i fx trykfarver og andre materialer. Der er dog muligheder for at producere miljmrkede tryk-sager, og en af disse tryksager er nu Kresporten.

Kresporten fremstilles hos Novagraf i Aal-borg, der er klar med forskellige miljtiltag her-under svanemrkning af tryksager. Vi har valgt at lade bladet svanemrke for at synliggre, at Kresporten produceres med omtanke og respekt for miljet.

Det koster en lille smule at svanemrke bladet, men den ekstra omkostning dkkes af Novagraf.

Svanemrket

Svanen er det nordiske milj-mrke, der blev etableret af Nor-disk Ministerrd i 1989. Danmark tilsluttede sig i 1997, og Svanen anvendes nu i alle nordiske lande, dvs. Dan-mark, Norge, Sverige, Finland og Island. Svanemrket er en frivillig ordning, men nr et produkt er mrket med Svanen, er det en garanti for, at produktet er blandt de mindst miljbelastende inden for sin kategori, og at der er taget hensyn til din sund-hed. Mrket stiller en rkke krav til udledning af giftige stoffer og indhold af unskede stoffer i tryksagen. Svanemrket signalerer derfor bde ansvarlighed og omtanke for miljet.

Med en svanemrket tryksag er man sikker p: En lav udledning af forurenende stoffer til luft

og vand Et mindre og kontrolleret forbrug af kemikalier

i produktionen At papiret er fremstillet med lav miljbelast-

ning At tryksagen er fremstillet med meget lidt

papirspild At tryksagen er let at genanvende.

tryksager rydder ikke regnskoven

Nsten alle tryksager er fremstillet af papir, og papiret udgr omkring 98 % af tryksagens vgt. Den primre rvare til fremstilling af papir er tr fra Finland og Sverige, der er blandt verdens strste papirproducenter og eksportrer. Tr til papirfremstilling (cellulosetr) er typisk for-holdsvist ungt tr, som fldes for at tynde ud i skoven. Nletrer er srligt velegnede til papir, og lad os sl fast: Der anvendes ikke tr fra regn-skovene til papirfremstilling.

Ls mere om Svanemrket p Miljmrkning Danmarks hjemmeside www.ecolabel.dk.

Kresporten svanemrket

6 Kresporten 22010

Af Gyda Andersen, DKS

Med det frste danske CAI-A stvne og tilmed kvalifikation i tre vigtige internationale konkur-rencer: Golden Wheel Cup single horse, FEI 4 WCupQ (World Cup Driving Qualification four-in-hand) og FEI Top Driver Award, forventer Dansk Kre Selskab stor interesse blandt uden-landske kuske i klasserne 1-spand hest og 4-spand hest, lyder det fra Marianne Seidenfaden, prsi-dent for bededagsstvnet p Dorthealyst.

Dansk Kre Selskab har siden 2001 afholdt internationale krestvner i bededagsferien, og i r er det 29. april - 2. maj. Med opgraderingen af det 10. stvne til et A-stvne, forventer stvnele-delsen at se op til 90 ekvipager, og heraf er 40 plad-ser forlods reserveret til danske kuske.

Stvnet i r er samtidig specielt, fordi det tller som kvalifikation i tre vigtige konkur-rencer. For frste gang afvikles der sledes en

afdeling af den internationale turnering Golden Wheel Cup, p dansk grund. De vrige afdelin-ger holdes i Frankrig, Tjekkiet, Sverige, Tysk-land og strig henover sommeren. Herudover er stvnet ogs VM-kvalifikationsstvne for 4-spand, hvorfor der forventes at komme et stort antal firspand, ligesom det er pointgivende til FEI Top Driver Award-konkurrencen.

Stvnet opdateres lbende p www.dansk-koere-selskab.dk.

Strk dansk enspnder til start

Henrik Hper med den mrkerde Welsh sek-tion D hingst, Bilsbk Safir er det absolut bedste danske bud p placering i bde Golden Wheel Cup Horse singles og i FEI Top Driver Award Horse Singles.

I 2009 fik ekvipagen fine placeringer: Nr. 3 ved det prestigefyldte Golden Wheel Cup 2009, en

Golden Wheels p Dorthealyst i bededagene

Henrik og Isla Hper krer dressur med Bilsbk Safir. Privatfotos Henrik Hper.

7Kresporten 22010

4. plads ved FEI Top Driver Award 2009 samt vinder af klassen ved det Internationale kre-stvne p Dorthealyst 2009.

Ekvipagen er netop blevet nr. 6 ved The Lehel-Walber International Single Driving Challenge ved Arctic Equestrian Games 2010 i Norge.

Bilsbk Safir er som 3-rig tilkrt af Henrik Hper selv. Ejeren, Henriks sster Rie, har redet og krt ham, mens han fik god tid til at vokse frdig. I 2007 krte han nogle indendrs stvner med Henrik og fik debut til bne krestvner i 2008.

Safir har et meget fornuftig sind og tager stvnedeltagelse stille og roligt. Han er stadig en ung hest, men hans resultater tegner godt for fremtiden p den internationale bane, fortller Henrik Hper.

Henrik og hans hustru Isla Hper flyttede i 2008 beboelse, stald og trningsfaciliteter til Hammelev Ridecenter, Vojens, hvor undervis-ning, tilridning, tilkrsel, salgsstald mm. fylder den travle hverdag.

Mange mneders forberedelse inden stvnet

Med mange rs stvneerfaring gr Dansk Kre Selskab alt for, at stvnet lever op til deltagernes forventninger, bde hvad angr kvalitet, afvikling og fornyelse. Der er bygget hele tre nye maraton-forhindringer, mens andre er renoveret, s der nu er 10 faste forhindringer i terrnet omkring Dorthealyst. Opstaldningen af 250-300 heste

sker i rejsestalde, mens der indrettes camping-plads til de tobenede med optimale faciliteter for teams, officials og de mange frivillige hjlpere. Og s skal der ogs gres plads til parkering af en enorm vognpark og ikke mindst cafeteriet, som p lange dage kan bespise bde deltagere og pub-likum.

Henrik Hper og Bilsbk Safir er absolut bedste danske bud p placering ved CAI-A stvnet p Dorthealyst.

8 Kresporten 22010

Af Pia Skar, international kredommer

Jeg havde den store fornjelse at blive inviteret til internationalt krestvne i Ocala, Florida sidste uge i februar og oven i kbet at vre udnvnt til overdommer, President of Ground Jury, som det s fint hedder p engelsk.

Normalt er vejret jo rigtig fint i Florida p denne rstid, men som vi i Europa og mange andre steder har vret udsat for mere eller min-dre ekstremt vintervejr, s flte de i Florida at det var nsten ddelig koldt. I den uge, jeg var der, havde vi nattefrost og under 15 grader om dagen - de plejer at have mellem 20 og 30 grader. Solen skinnede dog det meste af tiden, men der var samtidig en heftig vind, der gjorde det meget koldt, med mindre man opholdt sig et sted i l for vinden.

Samarbejdet mellem dommergruppen, teknisk delegeret, banebygger, stvneleder og sekreta-riat fungerede bare perfekt allerede fra begyndel-sen, selv om vi ikke p forhnd kendte hinanden andet end mske af navn. Det var dog en stor lettelse for mig ved min debut som international overdommer at kende den teknisk delegerede Ed

Young fra USA, som ogs kommer til Dorthe-alyst til det store CAI-A stvne i bededagene. Vi har mdt hinanden mange gange, nr vi hver isr har vret holdledere for henholdsvis det danske og det amerikanske hold ved verdensme-sterskaberne.

Stvnet var en stor oplevelse p mange mder. Der var 35 starter i FEI-klasser, heraf 14 4-spand og 38 starter i nationale klasser.

Der var stor fokus p 4-spandskuskene, hvor der stod kvalifikation og udtagelse p spil til det kommende VM 2010 i Kentucky. De ame-rikanske kuske havde i forbindelse med stv-net trningssamling med Michael Freund fra Tyskland samt Peter Tischer og Koos de Ron-de fra Holland. Ud over deltagelse af kusken Chester Weber fra USA, som i jeblikket nok er verdens bedste 4-spands ekvipage i dres-sur samt James Fairclough ligeledes verdens-kendt 4-spandskusk, var der kuske fra Canada, Australien og Polen. Ingen tvivl om, at alt blev fulgt meget nje i forhold til vores bedmmel-ser svel ved hesteinspektionen som i dressur samt alt, hvad der foregik bde i maraton og forhindringskrslen.

Oplevelser fra Florida

I Ocala vandt Chester Weber FEI-klassen for 4-spand med 123,47 strafpoint. Nr. 2 blev James Fairclough med 147,54. Her ses Chester Weber kre sin vinderdressur. Foto Pics Of You.

9Kresporten 22010

Der foregik mange ting, som kuske, der skulle stoppes bde i dressur og forhindringskrsel p grund af tab af skagler eller fejl bane, stilling til straf for gangartsfejl p skridtetapen i maraton, som ikke var helt rigtig skridt, men heller ikke bevidst gangartsfejl. Vandforhindring p forhin-dringsbane, med dertilhrende komplikationer.

Ud over de internationale klasser har amerika-nerne traditioner for at afholde nationale klasser ved samme stvne, som det internationale. De har tre forskellige niveauer af nationale klasser, der alle ligger under FEI-niveau. Training, Preli-minary og Intermediate, hvoraf vi skulle dmme klasser i de to middelsvre klasser, der alle krte deres dressur om fredagen.

Det var lidt af en opgave at skulle n at lre to helt nye og ukendte programmer med kort var-sel, specielt nr man som overdommer jo har ansvaret for at stoppe kusken, hvis han krer for-kert. Det gik heldigvis godt med kun n uheldig kusk sidst p dagen, der glemte, hvor hun var i programmet.

Maraton med de forskellige klasser fungerede utrolig smidigt.

Preliminary klassen skulle kre forhindring 2 til 7 og kun kre portene A til D.

Intermediate klassen skulle kre alle forhin-dringer, dog kun portene A til E.

FEI klasserne skulle s kre alle syv forhindrin-ger med alle porte A til F.

Selve ruten var dermed stort set den samme for alle kuske, dog var der selvflgelig forskel p lngden af E-etapen. Teknisk var det alene et sprgsml om at kilometerskiltene p etapen havde tre forskellige farver, fordi de jo selvklart ikke stod de samme steder p ruten. Det gav absolut ingen problemer, og det kan varmt anbe-fales, nr vi afholder stvner med klasser af for-skellige svrhedsgrader.

Med hensyn til resultatberegning p etaperne er det ogs blot et sprgsml om at taste de for-skellige etapelngder ind p de forskellige klas-ser.

Endelig var der en utrolig overstrmmende tak til hinanden - alle indbyrdes. Kuske, der tak-ker dommerne, nr de hilser af eller krer ud fra dressurbanen. Kuske, der takker forhindringsper-sonale i maraton, mens de er p vej ud af forhin-

dringen. Alle frivillige hjlpere takkes hele tiden af stvnelederne. Det kan virke meget over-vldende, men jeg er sikker p, at det er rligt ment, for et stvne af den strrelse kan bare ikke fungere, hvis ikke alle er der og samarbejder om gennemfrelsen. Det er kuskene ogs klar over og udviser stor taknemmelighed overfor alle de frivillige, sm som store, der gr det muligt for dem at kunne dyrke deres elskede sportsgren.

Jeg havde forventet at se en masse skre ameri-kanske kvinder med frugtkurve i hatten, der kr-te rundt med deres billedsknne og hjt elskede sm ponyer, men det var der ikke rigtig noget af. Til gengld havde alle kuske gjort meget ud af at hele ekvipagen s prsentabel ud, uanset hvilken klasse man stillede op i.

Bortset fra den lange rejse, var det en fantastisk positiv oplevelse, og jeg glder mig til februar nste r, som jeg allerede er heldig at have mod-taget invitation til.

Ved det amerikanske mesterskab, der blev afholdt i okto-ber 2009 i Lexington, Kentucky, vandt Chester Weber 4-spandsklassen for 7. gang i trk. Foto Vicki Long.

10 Kresporten 22010

Den 1. februar 2010 blev der taget frste spadestik til Danmarks Vej- og Bromuseum. Per Ole Schovsbo fortller om museums-projekts turbulente r og endelige videref-relse.

Det er en sand fornjelse at lse om og se visua-liseringer af det kommende Vej- og Bromuseum p Nyvang ved Holbk, der blev besluttet ved finanslovsforligt efterret 2003. Det skal bde viderefre Danmarks Vejmuseum, der gik kon-kurs i 1996 p Far og medtage de store danske broer, der blev formidlet i forbindelse med udstil-lingscentrene ved Storeblt og resund.

Efter et strre udredningsarbejde var udfrt for Kulturarvsstyrelsen, takket vre kulturminister Brian Mikkelsen, blev finanslovsbevillingen en realitet, og Transport- og Energiministeriet ned-

satte en arbejdsgruppe der indstillede til ministe-ren at lgge den nye institution ved Andelslands-byen Nyvang for at nyde synergi med det store besgstal samt Andelslandsbyens faciliteter, cafe-teria og ikke mindst det bygningshistoriske milj, der ville klde en lidt tr vejhistorisk formidling, der i modstning til de strre broers anlgsud-stillinger, aldrig har haft srlig publikumsinte-resse.

Forhistorien gr tilbage til Dansk Vejlaborato-riums 50-rs jubilum i 1978, hvor davrende vejdirektr Per Miler fik forret en dampvej-tromle af Foreningen af Amtskommunale tekni-ske Chefer (FATCh) ved Finn Hemmingsen. Vej-direktoratet nedsatte derefter en komite, der ind-samlede vejhistoriske effekter fra amter og kom-muner med Morten Ludvigsen som formand. F r efter oprettede man den selvejende institution

Danmarks Vej- og Bromuseum

Visualisering af det nye vej- og bromuseum. De rde bygninger i baggrunden er Andelslandsbyen Nyvangs, og den strste rde bygning mod venstre huser Sparresholm vognsamlingen. Visualisering: Haslv & Kjrsgaard.

11Kresporten 22010

Danmarks Vejmuseum (senere erhvervsdrivende fond), der fra forskellig side fik bevilget midler til anlg og drift af en helt ny bygning, der bnede forret 1991 p Far. Bygningen var tegnet af Henning Larsen.

Museet opnede en rlig driftsbevilling p finansloven fra 1994 og tilsagn om sttte fra fem kommuner og Storstrms Amt. Museumsdirek-tren var Torben Holm og fungerende faglige inspektr davrende formand for Damptromle-klubben, Jrgen Permin, der blev stttet af vej-direktoratets mere anonyme embedsmnd, der ogs havde kontakt med historisk interesserede vejfolk landet over - og af veteranfolkets mgtige netvrk (fx Danske Dampvenner). Overdragel-sen af Odense Kommunes historiske vejsamling var sledes en meget stor begivenhed.

Efter f men meget turbulente r mtte museet lukke, og samlingerne, der blev frikbt af kon-kursboet af blandt andre Dansk Vejhistorisk Selskab, mtte i flere omgange flytte fra det ene af Vejdirektoratets mange depoter til det nste, indtil den havnede i Holbk kasernes gamle ridehus, takket vre velvillighed fra Ingenir-tropperne p Farum Kaserne. En skrotning af samlingerne p det tidspunkt blev anbefalet af flere indflydelsesrige personer og var tt p at

blive gennemfrt, fordi de f tilbagevrende, der tog sig af samlingen, var trtte, opgivende og ingen midler havde. Men den visuelle kobling til museerne i Holbk blev en del af baggrunden for lokal politisk interesse, Brian Mikkelsens ordhol-denhed fr og efter han blev minister og Trafik-udvalgets interesse frte til den skaldte Trafik-mafias opbakning og dermed til finanslovsbevil-lingen. Da Forsvaret solgte ridehuset i Holbk, skulle samlingerne flyttes endnu engang men nu var der statslige midler til flytningen og til udvik-lingen af kommende visioner, s i stedet for at skrotte samlingen, der havde taget svr skade af de mange flytninger, blev den bevaret og flyttet i et nyt depot i Vipperd.

Derfor er hbet fra undertegnede, der var vej-museets sidste direktr og samlingens kurator i godt 10 r, at man bde vil se fremad, men ogs erindre sig de mange, hvis indsats siden 1979 har gjort det muligt at genstarte museumsprojektet og dets bygningsmssige etablering.

En transportsektor er igen ved at blive synlig og tillykke med det!

Per Ole Schovsbo, NstvedMuseumskonsulent, Dr. phil.

12 Kresporten 22010

Af Bente Sndergaard

Midtjysk Kreselskab er vrt for Nordisk og Dansk mesterskab i brugskrsel p Birken Ride-skole, Herredsvejen 3, Skals. Stvnet afvikles lr-dag, 31. juli 2010 med ankomst fredag, 30. juli og afrejse sndag, 1. august. St kryds i kalenderen allerede p nuvrende tidspunkt.

Kvalificerede til at deltage i DM/NM vil mod-tage indbydelse direkte fra Midtjysk Kresel-skab p vegne af Brugkrselsudvalget. Maksi-malt deltagerantal er 26. Nrmere oplysninger i nste nummer af Kresporten.

Forelbig tidsplan

Fredag 30. juli:Kl. 14.00: AnkomstKl. 14.00: Dommermde og banegennemgangKl. 15.00-17.00: Dyrlgekontrol. Der skal frem-

vises gyldig vaccination, idet der ellers ikke gives starttilladelse.Kl. 17.30: Banepvisning, DM-deltagere og NM-deltagere hver for sig.

Lrdag 31. juli: Ca. kl. 8.00 DM og NM afviklesCa. kl. 19.00 Fllesspisning/fest. Prmieover-rkkelse ca. kl. 21.00 i ridehallen.

Sndag 1. august:Kl.10.00: Afrejse.

Yderligere oplysninger kan fs hos Bente Snder-gaard, Rosenbjerg 6, 7600 Struer, mail bs-mks@fritid.tele.dk.

Nordisk og dansk mesterskab i brugskrsel 2010

Kis Grnkjr krer brugskrsel. Foto: Bente Sndergaard

13Kresporten 22010

54.250 gster besgte rets hingstekring og Hest & Rytter i MCH Messecenter Her-ning.

Det er rekordernes tid for jeblikket i MCH Messecenter Herning. I februar satte messen Ferie for Alle rekord med det hjeste antal bes-gende nogensinde, og i 11.-14. marts skete det samme for det store hestearrangement arrange-ret af Dansk Varmblod og MCH.

I alt 54.250 gster besgte den rlige hingste-kring, der fandt sted for 31. gang fra torsdag og frem til sndag aften i Herning. Det er 1.115 flere gster i forhold til den hidtidige besgsre-kord fra 2008. Sidelbende med Hingstekrin-gen kunne de mange tusinde gster g p jagt blandt nyheder og tilbud p Hest & Rytter, der havde deltagelse af 279 udstillere.

Blandt de mest prestigefyldte kringer fra Dansk Varmblod var rets Hingst 2010. Hde-ren tilfaldt den 11-rige Blue Hors Don Roman-tic, der er opdrttet af Jens Aage Buhl, Frederi-

cia. Et andet velbesgt arrangement var det tra-ditionsrige gallashow, der bde fredag og lrdag aften samlede fuldt hus med 6.500 publikum-mer i MCH's store Hal M.

Nste rs udgave af Dansk Varmblods hing-stekring og Hest & Rytter messen finder sted i dagene 10.-13. marts 2011 i MCH Messecenter Herning.

Hingstekringen i Herning stter ny besgsrekord

rets Hingst 2010 - Blue Hors Don Romantic. Foto: Ridehesten.com

Dansk Kre Forbunds protektor HKH Prinsesse Benedikte er ogs protektor for Dansk Varmblod, og prinsessen var igen i r i Herning sammen med sin mand, Prins Richard, og datter Prinsesse Nathalie.

Kresporten 2201014

Sport og kultur har fet ny minister

Kulturen og der-med ogs sporten har fet ny mini-ster, idet Per Stig Mller har over-taget posten fra Carina Christen-sen. Danmarks Idrts-Forbund ser frem til sam-arbejdet med den nye minister

Per Stig Mller er en yderst erfa-

ren, velanskreven og indflydelsesrig politiker, som vi glder os til at arbejde sammen med om den videre udvikling af svel elite- som breddeidrtten, siger DIFs formand Niels Nygaard.

Den nye kulturminister kommer til p et tidspunkt, hvor der er indget et bredt poli-tisk forlig om den fremtidige spillovgivning og dermed ogs det fremtidige tilskudsniveau til idrttens centrale, landsdkkende organisa-tioner:

Vi skylder en stor tak til de to afgende ministre Kristian Jensen og Carina Christen-sen for deres indsats i forbindelse med spillov-forslaget, som nu skal behandles i Folketinget. Og vi ser frem til at flge lovforslaget helt til drs i et tt samarbejde med den nye kultur-minister.

Andre aktuelle udfordringer er opflgning p breddebetnkningen og medieforhandlin-gerne, hvor vi gerne ser public service aftaler om idrtten viderefrt og endnu hjere prio-riteret. Ogs det ser vi frem til en dialog med den nye kulturminister om, siger DIFs for-mand Niels Nygaard.

Kilde: IdrtslivFoto: Lars Grunwald

Web-tv-kanal skal profilere dansk topidrt60 specialforbund, Team Danmark og Danmarks Idrts-Forbund er p trapperne med en web-tv-kanal, der skal profilere det bedste fra dansk topidrt.

I en lang periode er ganske f idrtsgrene lbet med al tv-tiden, mens hovedparten af DIFs 60 specialforbund sjldent eksponeres i levende billeder.

Denne skvvridning skal der nu laves om p, og derfor tager idrtten skeen i egen hnd og laver sin egen tv-kanal p internettet.

Med to projektansatte journalister, der skal opbygge og drive den nye kanal, vil sportsinteres-serede fra sommeren 2010 kunne flge alt lige fra portrtter af de bedste danske petanquespillere og reportager fra DM-finalerne i hockey.

Kanalens navn er endnu ikke fastlagt, men du kan flge udviklingen af idrttens tv-projekt p www.dif.dk.

Kilde: Idrtsliv

- S m vi hbe, at der ogs kan blive lidt plads til den fotogene kresport, der er organiseret i DIF som associeret til Dansk Ride Forbund, red.

VM for enspand heste 2010Verdensmesterskabet for enspand heste afhol-des 28. juli 1. august i Pratoni del Vivaro nr Rom i Italien.

Se mere p hjemmesiden med den komplice-rede adresse: www.fise.it/index.php?id=2116

15Kresporten 22010

25. september 10. oktober afholdes det gigantiske World Equestrian Games (WEG) i Kentucky Horse park, Kentucky, USA.

WEG er et samlet verdensmesterskab for disciplinerne dressur, springning, mili-tary, voltigering, reining, distanceridning, 4-spandskrsel og handicapdressurridning.

VM for 4-spand afvikles i perioden 7.-10. oktober.

Danske ridetalenter skal bringes til tops via Dansk Ride Forbunds nye talentteams.

Gennem talentteamkonceptet skal unge ryttere modtage den rette undervisning og rdgivning, der sikrer, at udviklingen fra talent til toprytter tilpasses den enkelte ryt-ter.

Konceptet erstatter kraftcenterkonceptet, som forbundet tidligere havde p tegnebrt-tet.

Ls mere om WEG p den officielle hjemmeside www.alltechfeigames.com.

FaktaVarighed: 16 dageDeltagende nationer: Mere end 50Anslet billetsalg: 600.000 stk.Anslet omstning: 150 mio. dollars.

World Equestrian Games 2010

Rideforbundet gr nye talentveje

HorseConsult forhandler en rigtig flot film i to dele om at lre at kre med heste. Filmen er udgivet af Frank Ltz og et godt redskab for de, der gr med nsket om at uddanne sig til kusk. Filmen findes p engelsk og tysk.

Via en rkke illustrerende sekvenser fr man en grundlggende viden om krsel med heste, og isr den praktiske del giver hjlp til den mindre erfarne kusk. Filmen gr frem skridt for skridt. Lr at kre med heste - del I og II kan ogs benyttes som undervisningsmateriale.

Del I omhandler bl.a. flgende sekvenser: Den drivende hest n- og tospand Eksterir

Hjlpere Uddannelse Hndtering i praksis Krsel i trafikken

Del II omhandler bl.a. flgende sekvenser: Hesten under tjler Dressurkrsel i ringen Brug af pisken Brug af seletj Brug af kreliner Krsel med flerspand

Ls mere om DVDen p hjemmesiden www.horseconsult.com. Kig i Butikken og sg lettest efter Ltz.

DVD: Lr at kre med heste

"Vi er overbevist om, at talentteams er den rette vej for en optimal talentudvikling i dansk ridesport. Herved sikrer vi, at rytternes udvik-ling bliver individuel, fleksibel og korrekt p vejen mod toppen. Samarbejdet mellem regio-nal- og landstrner skal yderligere sikre, at vi fr landets strste talenter i folden, s dansk ridesport fremover kan gre sig bemrket i den internationale top," siger Christian Struck, talentchef i Dansk Ride Forbund.

16 Kresporten 22010

Anette Holst Irming fra Trekantens Kre Selskab har foreslet et championat i krsel i lighed med det, som Dansk Ride Forbund i flere r har haft for ryttere. Forslaget er blevet behandlet i Kre-udvalget, der har godkendt flgende statutter for championatet:

Point til championatet kan opns ved lands-stvner i middelsvr eller svr klasse samt DM 2010.

Landsstvner, der tller med i 2010 er: SKS maj 2010, VK juni 2010, FKS juli 2010, DM DKS juli 2010, KS august 2010 og DKS september 2010.

For at opn point ved et stvne skal man have gennemfrt alle stvnets tre discipliner uden udelukkelse eller diskvalifikation.

Der tildeles point ud fra antallet af startende kuske i klassen M eller S, der mder til start i frste disciplin.

Der kres om championat og vandrepokal i flgende klasser: Pony 1-spand, Pony 2-spand, Pony 4-spand, Hest 1-spand, Hest 2-spand, Hest 4-spand.

Hvis klasser lgges sammen p grund af spar-som tilmelding eller af praktiske hensyn, tildeles points til championatet i forhold til det faktiske antal startende i ovennvnte klasser og den i respektive klasse opnede indbyrdes placering. (points gives separat i middelsvr og svr klasse).

For at opn point skal der sledes vre mindst to startende i klassen i den respektive klasse i enten middelsvr eller svr klasse.

Championatsvinderne vil blive hyldet ved det rlige hovedbestyrelsesmde i november 2010.

Nedenstende skala viser antal point i for-hold til placering og antallet af startende. Ved mere end 16 startende i klassen er det kun de 16 bedst placerede kuske, der opnr point.

Dansk Kre Forbunds championat i krsel 2010

Antal startende i klassenPlacering 16 15 14 13 12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 21 20 19 18 17 16 15 14 13 12 11 10 9 8 6 42 17 16 15 14 13 12 11 10 9 8 7 6 5 3 13 15 14 13 12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 1 4 13 12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 5 12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 6 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 7 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 8 9 8 7 6 5 4 3 2 1 9 8 7 6 5 4 3 2 1 10 7 6 5 4 3 2 1 11 6 5 4 3 2 1 12 5 4 3 2 1 13 4 3 2 1 14 3 2 1 15 2 1 16 1

17Kresporten 22010

Museum Snderjylland Slesvigske Vognsam-ling har netop taget hul p en ny skriftserie om hestevognenes kulturhistorie. Tidligere leder af Slesvigske Vognsamling og konsulent for Muse-um Snderjylland, Dr. Phil. Per Ole Schovsbo, Nstved, str for udgivelsen af de to frste hf-ter i serien. Det drejer sig om henholdsvis:

"Sren og Peter Buchholt Hjulere og sav-skrere i Sillerup" og "Almers Tranberg, smede-svend i Holsted - Fremstilling af smedejernsbe-slag til en stiv arbejdsvogn".

Per Ole Schovsbos beretning om hjulmagerne Sren og Peter Buchholt i Sillerup er baseret p egne opmlinger af bygninger og hjulma-gervrksted samt interviews med Peter Buch-holt (1918-1999) i rene 1993-94. Skriftet er et pionerarbejde, idet den stive arbejdsvogn og fremstillingen af den stort set ikke er beskre-vet p trods af, at den som type har eksisteret i godt 1.000 r. Skriftet omhandler faghistorie, karetmagere kontra hjulmagere (ogs kaldet hjulere) samt familiens og virksomhedens histo-rie. Naturligt er en stor del af teksten helliget beskrivelsen af selve hndvrket i forbindelse med fremstillingen af den stive arbejdsvogn, p snderjysk kaldet " kastenvuun". Det er p denne mde mindst to generationers akkumule-

rede viden om fremstillingen af en stiv arbejds-vogn til landbruget, der her er samlet og illu-streret med en lang rkke gode og instruktive tegninger. Skriftet om de to generationer hjul-magere og savskrere i Sillerup vil f strre og strre kultur- og hndvrksmssig vrdi i takt med at udverne af disse fag forsvinder.

Skriftet "Almers Tranberg, Smedesvend i Holsted" er baseret p Nationalmuseets ind-samlinger af viden om uddende hndvrk til-bage i 1950erne. I dette tilflde udgives smede-svenden Almers Tranberg beretning fra 1951. Han tegnede og fortalte til Nationalmuseet om fremstillingen af de jernsbeslag, der var ndven-dige for at fremstille den stive arbejdsvogn, der forsvandt ud af landbruget samtidig med trak-torens indtog. Tegningerne og beskrivelserne af disse er sledes Almer Tranbergs egne, men de bearbejdet af Per Ole Schovsbo. Heftet giver det ndvendige supplement til beskrivelsen af fremstillingen af en stiv arbejdsvogn i heftet om Sren og Peter Buchholt. Tilsammen giver de to hefter de ndvendige anvisninger til fremstillin-gen af en sdan vogn.

Heftet om Buchholt koster 50,- og heftet om jernbeslagene kr. 25,-. De kan kbes p Slesvig-ske Vognsamling i Haderslev.

Hestevognenes kulturhistorie i ny skriftserie

Ca. 45 personer deltog, da Slesvigske Vognsamling i Haderslev prsenterede to nye skrifter om hestevognenes kulturhisto-rie. I forgrunden til venstre ses forfatteren Per Ole Schovsbo ved siden af sin hustru Anne Marie Hyer. Foto Ole Jespersen.

18 Kresporten 22010

Af Mette Nrgaard, Vendsyssel Kreforening

Torsdag aften den 11. februar var der fyldt helt op i kuskestuen p Holtegaard. Vendsyssel Kre-forening havde inviteret til foredrag med et af VKs medlemmer, Erik Nielsen fra Kvissel til at holde foredrag.

Erik krte for knap 20 r siden ned gennem Europa med sine to angloarabere og sin hjemme-byggede 800 kg tunge vogn. Turen varede fire r og gik fra Nordsjlland til Sydfrankrig og retur igen via Italien, strig og Tyskland.

Erik begyndte allerede som barn med at kre med heste sammen med sin bror. Det var under krigen.

I begyndelsen af 1990erne fik Erik mulighe-den for at virkeliggre sin drengedrm om at kre gennem Europa med heste og vogn. Erik var vant til gode forhold og ville ikke mangle komfort under turen, Han byggede derfor en god og solid vogn, hvor der var plads til at sove godt, og i det hele taget have det komfortabelt i vognen. Pro-blemet var bare, at vognen kom til at veje cirka

4 tons, og det duede jo ikke, hvis hestene skulle holde til turen. S den vogn blev i bogstavelig-ste forstand brndt af. En ny vogn blev bygget. Baghjulene var fra en 2CW og forhjulene fra en Brenderup trailer, og denne vogn var af en noget mere beskeden karakter.

Erik kom fra en velstillet familie, hvor normen var, at man var velkldt og glatbarberet. Det kom derfor som lidt af et chok for familien, da Erik anlagde fuldskg og langt hr. Det var vist ikke set fr i den familie. Men praktisk var det jo p sdan en langfart. Der skulle ikke bruges penge p frisr eller lignende, og skgget gav ogs en vis beskyttelse for vind og vejr.

Da Erik tog beslutningen om at kre ned gen-nem Europa, valgte han at blive vegetar, da det ville vre den nemmeste mde at skaffe mad p. Grntsager mm. ville som regel vre til at f fat i, og det holdt stik.

Erik begyndte s smt at trne sine to heste til turen. Blandt andet vidste Erik, at han p turen ville komme i nrheden af jernbanen, hvorfor han i januar 1991 begyndte at st ved jernbanen,

Foredrag med Erik Nielsen i VK

Erik Nielsen i Norditalien. Umiddelbart herefter krte han ind over den store Po-slette p vej hjemad. Privatfoto Erik Nielsen.

19Kresporten 22010

s hestene kunne vnne sig til, nr bommene gik ned, togene kom og klokken ved jernbane-overgangen bimlede. Den frste gang det skete, vendte hestene som p kommando og med Erik klemt imellem sig, lb de hjem. Men efterhn-den fik Erik dem trnet til, at de kunne st der uden problemer, s i april 1991 startede turen fra Hornbk i Nordsjlland, mod Holbk og Kor-sr.

Det var Eriks plan at arbejde sig frem, og alle-rede inden han forlod Sjlland, havde han sit fr-ste job, hvor han arbejdede i nogle f mneder.

S skulle Erik over den gamle Lillebltsbro, og der hvor han skulle kre, er den ikke mere end cirka fem meter bred, og der var 60 cm over til hvor togene ville komme susende ham og heste-ne i mde med 80 km i timen. Og p den anden side af dem ville der komme store lastbiler med lige s stor hastighed. Over kom han dog, uden strre problemer, s trningen inden turen var anstrengelserne vrd.

Det gik videre mod Snderjylland, hvor han besgte familien i Hjer. En svoger sagde til ham, at han var bindegal, men som Erik sagde: Du har get her i mange r med kerne og set p deres

bagdel, jeg vil gerne se lidt mere end det Det kunne der jo vre noget fornuft i trods alt.

Erik fortsatte ned langs vestkysten og skulle krydse bde Kielerkanalen og Elben for at kom-me til Itzehoe. Hoven p den ene hest begyndte at revne oppe ved benet, s hvad nu? Erik kom til Statt, hvor han fik kontakt til en dyrlge, som kunne fortlle, at revnen skyldtes jernets slag der gik op gennem hoven, hver gang hesten tog et skridt. Det fik Erik til at konstruere en sko af gummi fra dk, der kunne skrues p den nor-male sko. Med de dk kunne der kres 120 km. Erik arbejdede i et r hos en bonde, og imens helede hoven op.

Erik krte p turen ogs langs floden Sohn og kom ned langs det system af floder, der gr gen-nem Frankrig. S kom Erik og hans heste til byen Lyon. Der er ufattelig mange mennesker samlet p - vil nogen nok mene - alt for lidt plads. Det tog hele tre dage at komme gennem Lyon. Turen gr ogs gennem vindistrikterne Champagne, Renault og omrdet, hvor cognacen bliver til. Der blev ogs tid til at runde det gamle pave-palads ved Avignon. P et tidspunkt kunne Erik spare flere hundrede kilometer, hvis han fik lov til at krydse et omrde i Sydfrankrig, hvor der er tre store atomkraftvrker. Dette lykkedes ham, s han, som en af de ganske f, blev klarificeret til at kre gennem omrdet, der normalt er helt luk-ket land for uvedkommende.

Byen Toulon blev noget nr et mareridt for Erik og hestene. Der var meget tung og tt tra-fik, og Erik skulle flge med trafikken fra lyskryds til lyskryds, og der var 40 styk af dem. Det var trtte og skummende heste, der endelig kunne f hvil, da Toulon var passeret.

Den 15. januar vendte Erik nsen mod nord igen og op mod Alperne. Det var nogle proble-mer med en ondskabsfuld bonde p hans sidste arbejdsplads, der gjorde, at han drog af til trods for risikoen for at ende i en voldsom snestorm i bjergene. Det gik op ad i hrnlesving heste-ne har stet stille i fire mneder, og deres ben syrede til. Erik mdte heldigvis en franskmand, der tilbd ham arbejde p sin grd ikke s langt vk. Erik sagde ja til at hjlpe med at pasteuri-serer mlk fra 350 geder. Han fik godt nok sine betnkeligheder, da han nrmede sig grden.

Erik Nielsen fortller om sin tur. Fotos: Mette Nrgaard

20 Kresporten 22010

Stanken fra 350 geder og nogle bukke forngtede sig bestemt ikke! Det blev alligevel til tre sknne mneder hos Vedal, hvor Erik oplevede mistral-vinden, der kommer fra Alperne. En ufattelig isnende kold vind, der gr gennem marv og ben og alt andet. Nr mistralvinden kommer, er hver-ken dyr eller mennesker udenfor.

I april krte Erik videre til et ridecenter, inden turen i juni gik videre til Italien.

P et tidspunkt indfrte Erik demokrati p turen. Det bunder i, at hestene ville til hjre, hvor Erik ville til venstre. Turen gik til venstre efter noget uro, og Erik krte s ind p en mark for hvil. Da de skal ud igen, ngter hestene at kre ud fra marken. Det gik der en del tid med, men til sidst fik Erik dem til at trkke, for at opdage vognen var lsset forkert og vgten s uheldigt fordelt, at vogn og Erik trillede ned i grften, da et baghjul kom ud i rabatten. Derefter var Erik meget lydhr, hvis hestene viste tegn p, at de ikke ville en bestemt vej.

Eriks stvler var efterhnden efter 2 r slidt ned. Han bad en bonde og hans familie om rd til, hvor han kunne kbe nye. Efter sprogmssige forviklinger, endte det med, at Erik fik hndsyet

nogle stvler, der holdt i otte r. Aldrig fr eller siden har han haft bedre fodtj.

P et tidspunkt oplevede Erik og hestene en voldsom stigning ved opkrslen p et bjerg. P 15 kilometer er stigningen 1.000 meter. Det tog tre dage at tilbagelgge de 15 kilometer. Det betd et hvil p to dage p toppen af Mont Pelat. Turen nedad blev om end nsten vrre end turen op. Der kunne kun kres nogle f hundrede meter af gangen, inden der skulle gres holdt p grund af glohede bremser. S den stod p skift af bremser efter den tur.

S skulle Posletten forceres. Det tog kun 10 dage. Der var ufattelig mange myg og tger, som bde dag og nat nappede og bed bde heste og mand. De tre hns og den ene hane, Erik havde med, ville efter at have spist 10 hndfulde tger, overhovedet ikke se den vej de var, forsteligt nok!

Fr Verona mdte Erik to mnd, der bestemt ikke havde reelle hensigter, heldigvis skete der ikke noget, men derefter var bde Erik og heste p vagt. Hestene havde reageret noget uroligt p mndene.

Der frer tre veje til Gardasen, hvor Erik var ndt til at vlge den smalleste p grund af tra-

En fyldt kuskestue med Erik Nielsen i forgrunden til venstre.

21Kresporten 22010

fikken. Det betd s en meget meget lang k af biler, der ikke kunne komme forbi. Politiet kom op til Erik og fortalte, at han bare skulle fortstte. Et stykke lngere oppe ville der vre en vige-plads, hvor de ville stte noget h til hestene. Nr s Erik var af vejen, ville bilisterne stte far-ten voldsomt op. Irritationen hos bilisterne over den langsomme hastighed var ret tydelig. Dette betd, at politiet kunne st og lave hastigheds-kontrol lidt lngere fremme. S var den dagln vist tjent ind for det Italienske politi.

Da Erik drejede af mod strig fik han kon-takt til en beslagsmed og arbejdede for ham i en mneds tid.

P et tidspunkt d en af hestene noget mug-gent brd, der var smidt ved vejen. Det slog hen-des mave helt i stykker, og hun var ved at d for Erik. Ved hjlp af nogle forbipasserende fik Erik kontakt til en dyrlge, der lagde drop p hesten. Den anden hest og Erik trak vognen over det nste pas, og her fik Erik hjlp af en bonde, og endelig s det ud til, at hesten kom sig. Da det s vrst ud, var Erik ved at overveje at skille sig af med vognen og g hjem til Danmark med den anden hest.

Efter at have passeret Brennerpasset via den gamle vej, mdte Erik en italiener, der talte dansk, og s fik Erik for frste gang hjemve.

P turen nordp krte Erik gennem de Saksi-ske bjerge, kom en tur ind i det forhenvrende DDR, vest om Berlin til Lbeck og op til Puttgar-den, hvor han ville kbe en billet til Rdby. Det betd, at han skulle kbe billet til en vogn og tre personer, for hver hest talte for en person.

Tilbage p dansk jord var det dejligt at tale dansk igen, uden hele tiden at tnke over, hvor-dan ordene skal siges og s videre. Erik overnat-tede i Vestskoven ved Ballerup, inden turen gik helt hjem.

P turen havde Erik jo sine tre hns og ene hane med. Det betd et vigtigt proteintilskud i maden, nr der kunne spises g hver dag. De fik lrt at komme ud og g ind igen p kommando.

Efter hjemkomst gik hestene hos en mand i 1 r, mens Erik arbejde i Tyskland, og de sidste r var de opstaldet p et ridecenter, hvor Erik red lidt i skoven p dem, og de fik et godt og vrdigt otium efter et langt og godt liv. Begge blev aflivet p samme tid, da deres helbred ikke kunne mere.

Erik knyttede en lille lkke p hestenes historie ved at fortlle, hvordan han vil gre, den dag han str ved Den store flod. Hvis ikke vi kan kende vores heste p den anden side, skal vi ikke kalde p dem, s kommer de ikke. Men han ved han kan kende sine, og han ved de vil komme.

Erik besluttede p et tidspunkt efter han var get p pension, at han ville flytte til enten Frankrig eller Sverige. Det syntes hans brn var i orden, men huset han fandt, som han syntes skulle vre hans, ligger alts i Vendsyssel. Da brnene hrte dette, syntes de godt nok, der blev langt til deres far. Men Vendsyssel blev en entu-siastisk og fantastisk fortller rigere, den dag Erik flyttede nordp.

Ovenstende er kun en brkdel af det Erik fortalte, s det var en aften med ufattelig mange gode historier.

Specialforretning for Ride- og Kresport

NIELS CHR. SIMONSEN . HERREDSVEJEN 18 . 8832 SKALS . 8669 4517Mit speciale: Omstopning og reparation af alle slags sadler. Frsteklasses hndsyede kreseler til svel ponyer som heste.

RING OG F ET INTRODUKTIONSTILBUD!

22 Kresporten 22010

Af Michael Damsgaard

Sndag 28. februar 2010 var vi nogle stykker, der havde aftalt at mdes i skoven kl. 10.30. Der dukkede 25 mennesker op og seks spand store og sm heste med kane. Tre gamle kaner og tre interimistiske kaner lavet af paller med ski nedenunder og et bilsde monteret ovenp. En kane havde fire klke efter sig.

Vi krte rundt i skoven i ca. 2 time i rigtig julestemning. Klar bl himmel, sne p trerne og seks graders frost. Det var et smukt syn og en fantastisk lyd af bjlderne og kanerne, der gled gennem sneen ren idyl.

Efter 1 times kanekrsel holdte vi pause. Her blev grillen hentet frem og startet. S blev der grillet pler og varmet kakao midt i sneen. Passa-gererne p kanerne fik sig en lille en for at holde varmen.

Hestene fik tpper over sig og bundet til tr-erne. En ldre hest fik her sin middagssvn og tabte hovedet ned i sneen (hvilket frte til en hurtig og brat opvgning).

Da pausen var ovre, blev grillen slukket og alle tingene pakket sammen p Verners kane, hvoref-ter turen fortsatte tilbage til udgangspunktet.

Det var en helt fantastisk og uforglemmelig dag med masser af frisk luft og hyggeligt samvr.

Vi er sikre p, at bde heste og passagerer nd det i fulde drag. Det er jo ikke hvert r, vi har mulighed for sdan en kanetur i Klosterheden.

Vi har vret ude at kre i kane nsten hver sndag siden januar.

Med hilsen fra Michael, Leif, Birthe, Bodil og Laila vil vi gerne sige mange tak for nogle pragt-fulde ture sammen med alle i kaneforeningen.

Kanetur i Klosterheden

Efterlysning: Primitive vogne fra skovomrderneVed arbejdet med den stive landbrugsvogns kulturhistorie i det 19. og 20. rhundrede i Dan-mark og hertugdmmerne for Museum Sn-derjylland er der dukket spredte oplysninger op om ldre vogntyper af tr helt uden jernbeslag og symmetriske hjul uden styrt, der hidtil ikke er beskrevet i litteraturen eller bevaret i museer eller vognsamlinger. Enkelte fund af hjuldele i Danmark, der kan dateres til 16.- og 17. rhund-rede, antyder, at vogntyperne kan have mindet om den primitive hstvogn med tremmesider fra Tving i Blekinge. Vognen er vist p det vedfjede lidt uskarpe fotografi fra Gsta Berg 1935: Sled-ges and wheeled Vehicles, Stockholm. De fleste er formentlig fremstillet fr 1800 i skovomrder-ne af friskskovet tr af bnderne selv omkring Dronninglund i Vendsyssel, Silkeborg og Hatting herred ved Vejle Fjord samt i det Nordsjlland-ske og midtsjllandske skovomrder.

De yngste produktioner blev udfrt ved Silke-borg af de skaldte skovlovringer, der efter 1800 fortsatte fremstillingen af trsko efter beslg-tede metoder. De var ikke faguddannede, men arbejdede efter deres egne nedarvede traditioner, der jensynligt ligesom jydepottefremstillingen

i blandt andet Vestjylland havde rdder i mid-delalderen. Vognene var billige og overraskende slidstrke og har vret brugt i landbruget fx til udkrsel af gdning, men formentlig ogs af sandagerne ved Kbenhavn og af kulsvierne i de nordsjllandske skove.

Der efterlyses yderligere oplysninger om denne vognproduktion gerne ledsaget af illustratio-ner fx af de primitive vogne, der blev anvendt af sandagerne og kulsvierne.

Per Ole SchovsboDr. phil. Museumskonsulent

Enebrvnget 6, 4700 NstvedE-mail: Schovsbo-hoeyer@stofanet.dk

23Kresporten 22010

Primitiv hstvogn fra Tving i Blekinge. Foto efter Gsta Berg 1935.

24 Kresporten 22010

HEStENS EKStERIR- vurdering af heste og ponyerAf Jrgen Finderup og Jrgen Falk-RnneLandbrugsforlaget, 2010168 sider, rigt illustreret, pris 239 kr. Kbes via www.netbutik-ken.landscentret.dk

Landscenteret, Heste har p Landbrugsforlaget udgivet en ny bog om hestens eksterir og vur-dering af heste og ponyer. Primusmotor er Jrgen Finderup, der siden 1985 har vret konsulent hos Landscenteret, Heste. Han har fet hjlp af dyrlge Jrgen Falk-Rnne, tidligere chefkon-sulent Egon Frhr og specialdommer Martin Bloch.

Hestens eksterir samler al ndvendig viden til at vurdere heste og ponyers udseende og bevgelser lige til at bruge for svel nybegyn-dere som de mere erfarne. Hvad skal jeg lgge mrke til, nr jeg skal ud

og kbe en hest eller en pony? Hvordan bliver jeg bedre til at vurdere kvalite-

ten af min egen hest? Og hvad lgger dommerne vgt p, nr de

bedmmer dyrene ved kringer?

Sdanne sprgsml stiller et stort antal hesteinte-resserede bde professionelle og amatrer sig med jvne mellemrum. Og svarene p dem kan vre af stor betydning for bde ejernes resultater og dermed deres konomi, dyrenes velfrd og udviklingen i avlen som helhed.

Derfor er det en lnge savnet udgivelse, Landbrugsforlaget nu prsenterer under titlen Hestens eksterir vurdering af heste og pony-er.

Bogen har til hensigt at klde s mange heste-folk som muligt p til at besvare ovennvnte sprgsml med det overordnede ml at frem-me avlen af de bedst egnede brugsheste, bde p kort og langt sigt.

Fra mule til kryds

Med det udgangspunkt gennemgs hesten fra mule til kryds og fra knogler til pels. Hertil kom-mer en fyldig beskrivelse af, hvordan hesten bevger sig, suppleret med afsnit om blandt andet bedmmelse og fremvisning, avlsprincip-per, og beregning af avlsvrdi. Endelig er der en liste over de fagudtryk, som bruges i forbindelse med bedmmelse af heste.

Hestens eksterir er illustreret med et stort antal bde flotte og forklarende fotos. Hertil kommer en rkke tegninger, som meget pda-gogisk anskueliggr de anatomiske og fysiologi-ske detaljer.

Dyrevelfrd - til gavn for mennesker

Jrgen Finderup, der ogs er kendt som dommer ved en lang rkke hestearrangementer, fremh-ver et vigtigt aspekt af hestevurdering, som peger ud over konomien.

- Det er ogs et sprgsml om dyrevelfrd. Vurderingen skal fremme heste, der er korrekt byggede og holdbare i forhold til det, de skal bru-ges til. S lever de nemlig sundt og lnge, fordi de ikke kommer til at lide under overbelastninger og slitage, der skyldes forkert kropsbygning og uhensigtsmssige bevgelser.

Bonussen ved denne mlstning er, at dyre-velfrden ogs kommer hestens ejer/bruger til gode.

- For nr dyrene har det godt, har menneskene det ogs. Dels fordi vi holder af dem. Dels fordi vi fr strre glde af dem til ridning, og hvad vi ellers bruger dem til, fastslr Jrgen Finderup.

Det er derfor hans hb, at Hestens eksterir vil styrke interessen for og kendskabet til vur-deringen af hestes ydre. Og han understreger, at bogen er skrevet p en mde, s alle der beskf-tiger sig med heste bde professionelt og p hobbybasis kan f udbytte af bogen.

Ny bog om hestens eksterir

25Kresporten 22010

VIKINGER I VESt- vikingetiden i VestjyllandAf Palle Eriksen, Torben Egebjerg, Lis Helles Olesen og Hans Rostholm348 sider, indbundet og rigt illustreretJysk Arkologisk Selskab 2010Bogladepris 295 kr.

Anmeldt af Per Ole Schovsbo Dr. phil. Museumskonsulent

Af fem mulige stjerner skal Vikinger i vest have seks - bde fordi bogen er helt usdvanligt gen-nemarbejdet, og fordi den er skrevet i et sprog, der kan lses af enhver. Hertil kommer forkla-rende tekstbokse, et vld af illustrationer, velfun-gerende noteapparat, afbalanceret litteraturover-sigt og en overskuelig katalogdel, der sammen med detaljerede kort trkker lokalomrdet ind i fortllingen.

Bogens styrke er, at den er skrevet af fire leden-de arkologer ved museerne i det gamle Ring-kbing amt (Ringkbing, Herning, Holstebro og Skjern), der har foretaget en lang rkke udgrav-

ninger og undersgelser gennem de sidste 25-40 r. Deres forskellige tekster er sammenskrevet og redigeret til n utrolig klar og afdmpet beret-ning, der generst lukker op for bde arkologi-ske problemer og viden om Vestjyllands vikinge-tid, nrmere betegnet perioden fra ca. r 700 til 1100, hvor ldre middelalder trnger sig p.

Krnen i Ringkbing amt, der forsvandt ved reformen i 1970, var det gamle Hardsyssel, og det kunne have vret spndende at lse de lokale eksperters mening om arten og udstrkningen af sysler, herreder og sognene, der udfyldte den landskabelige mosaik i lbet af vikingetiden, mar-keret af kirkerne, gravpladserne bostningerne og de tingsteder, der nogle gange kan spores i de lokale stednavne. Men det m vente, ligesom de farverige plyndringer af engelske klostre, den spi-rende kongemagt, hirden, ledningsflden og s meget andet historisk, fordi det er det arkolo-giske materiale og de topografiske undersgelser, der denne gang er i centrum.

Kystomrdet s meget anderledes ud i vikinge-tiden, idet vandstanden var mindst en halv meter hjere end i vore dage. Der har vret et lagune-agtigt indre farvand mellem Nissum og Ringk-bing fjorde, vadehavsdannelser og en fliget kyst-linje mod Vesterhavet, der fra 1600-tallets sidste halvdel blev rettet ud til den lige kyst, vi kender i dag. Limfjorden var i hele vikingetiden ben ud til Vesterhavet i sydvest gennem Ferring s ind-til 1100-tallet, hvor bningen sandede til, mske med hjlp fra en kunstig sprring der blev sat for at holde fjenden ude. Man kan som anmelder tnke, at ogs dengang kunne militre aktivite-ter f uoverskuelige miljmssige konsekvenser.

Herefter gennemgr arkologerne de forskel-lige kildegrupper, undersgelses- og daterings-metoder, og de bringer fortrffelige luftfotos, der tydeligt afslrer bygnings- og anlgsspor i diver-se kornmarker. De 39 kendte bopladser omtales, og det giver anledning til at flge byggeskikkens udvikling fra yngre jernalder til ldre middel-alder. Her ses, at de gamle langhuse med stald i den ene ende gennem tid oplses i flere huse (hovedhus, stald, grubehus) p en indhegnet grdsplads. Men bebyggelserne var omskiftelige

Boganmeldelse: Vikinger i vest

26 Kresporten 22010

og flyttedes med f generationers mellemrum indenfor den samme bygd. Nogle udviklede sig til mindre godser efter frankisk forbillede.

Vestjylland var p heden og ved fjordene beboet af bnder, der ved siden af landbruget drev fiskeri og mske stude- og hestehandel med byerne mod syd langs Nordskysten og Den engelske Kanal. Opsigtsvkkende er, at man alle-rede p det tidspunkt har brugt muldfjlploven og gdede hjryggede agre, der ellers tilskrives middelalderens landbrug, ligesom vandmller med lodret mllehjul og gear (vitruvius-mller), mens der ikke ses rester af de skaldte skvatml-ler med vandret mllehjul uden gear.

Den sene vikingetid fr kbstderne mder vi jo i de ldste landskabslove, hvor byerne var landsbyer og markedsbyer og vejene de ruter man fulgte gennem landskabet over topografiske pas til nste by eller havn. Bebyggelsens udbre-delse viser, at infrastrukturen bde omfattede kyst- og fjordsejladsen med skibe og de videre forgreninger p fast bund ind i landet, blandt andet med heste og vogne. Det trafikale netvrk mellem bebyggelserne burde vre til at f je p af lokalkyndige folk, og det er rgerligt, at man ikke udnytter muligheden, fordi netvrksmodel-ler netop kan give inspiration til den kommende forskning af bosttelsen. I stedet henvises til gravhjene og deres placering i landskabet, der sammen med bostningen og rester af hjulspor, vadesteder, hulveje og broer tages til indtgt for et system af veje, der nsten som permanente anlg jensynligt har reguleret trafikken tilbage til de ldste gravhje i stenalderen.

Imidlertid mener anmelderen, at hovedparten af landtransporten helt frem til ldre middel-alder fulgte variable ruter ud over fast og farbar bund, ligesom sejladsen langs kysten mellem banker og rev. Bostningen var som nvnt hel-ler ikke statisk. Hertil kommer, at trafikken var blandet og man valgte formentlig mange for-skellige ruter, fordi man nogle steder kunne g eller ride, andre steder kre med vogn eller drive kvgflokke. Flles var, at trafikken ikke efterlod sig varige spor, men blev navigeret frem i land-skabet efter topografiske punkter, gravhje og senest i middelalderen af kirkernes trne. Det er forklaringen p, at bebyggelse, vandlb og skove

dominerer ligesom rev og skr langs kysten p kort udfrt af Johs. Mejer i midten af 1600-tallet. Vikingetidens vogne havde smalle og hje flge, der var beregnet til jordveje eller grsmarker (ligesom hestene uden jernsko). P bld bund skulle sporet imidlertid styrkes med grene, sten og jord eller sand, ellers sad vognen og hestene fast. Over lngere blde strkninger, hvor frd-sel var bydende ndvendig, anlagde man lave tmmerbroer med plankedk, der ogs ses p befrdede bygader og i de militre ringborge.

Nrvrende anmelder mener, at der forment-lig var mindst to forhold, der frte til mere per-manente vejanlg udenfor bebyggelserne. Den ene var vksten af de dyrkede marker omkring landsbyerne, der indsnvrede trafikkens kor-ridorer og omdannede dem til veje, der skulle stabiliseres med tilfrte sten- og grusmaterialer, fordi man ikke lngere kunne kre ved siden af ldre dybe spor uden at delgge markerne. Herved ndredes kravene til bde heste og vog-ne og ligesom ved den tungere trafik mellem de unge kbstder (p landevejene), introduceres kraftige vogne p landet med brede flge, truk-ket af heste med jernsko p hovene. Men det ske-te hovedsageligt i ldre middelalder efter vikin-getidens afslutning.

Bogen tager dernst fat p importsagerne i de vikingetidige fundlag, der ogs peger p de man-ge andre ydre pvirkninger: Ny teknologi (plov og vandmlle), anlggelsen af sm godser efter frankisk mnster, kristendommens indfrelse og meget andet. rsagen er naturligvis, at den for-bedrede infrastruktur har sat landet og kysten i forbindelse med hinanden, men nok s meget, at tidens avancerede smandskab og et udbredt og mesterligt skibsbyggeri i Skandinavien, p briti-ske er og langs sterskysterne tydeligere end fr har bundet de europiske kystomrder sam-men. Verden var blevet mindre og mange vest-jyder havde fx vret i frankisk krigstjeneste eller garder for sultanen i Istanbul.

Alligevel er fundrigdommen i Vestjylland ikke s stor som i de vrige danske landskaber, og det fr forfatterne til at antyde, at omrdet var fatti-gere og tyndere befolket p grund af den magre jord. Analyser af afdde vestjyders knogler og tnder ville kunne have antydet kostvaner og

27Kresporten 22010

sundhedstilstand, men de f grave der er under-sgt, tillader ingen slutninger, fordi de stort set ikke indeholder knoglemateriale. I stedet frem-lgger forfatterne den generelle viden om den danske befolknings strrelse, hjde og klde-dragt samt gravenes indretning, der skifter fra hedenskabets spndende grave med udstyr til kristendommens lidt triste grave uden. De tidlige kirker af tr og sten berres i bogens 11. kapi-tel, der afrundes med bde en konklusion over de hidtidige resultater og en oversigt over nogle af temaerne for de kommende undersgelser i Vestjylland.

Men da de arkologiske undersgelser er dyre og tager lang tid, er der kun begrnsede ressour-

cer og tid til at flge en forskningsmssig plan. Den indgr i stedet i planlgningen af de mange rekognosceringer og ndudgravninger fr strre anlgsarbejder, hvor det er arkologerne selv der destruerer det arkologiske kildemateriale i marken for at sikre s megen information for eftertiden som muligt. Herved er vi ved bogens krne: Den arkologiske proces gr udgraveren til det sidste vidne om de kulturelle begivenhe-der, hvis spor forsvinder i lbet af undersgelsen. Det er dette engagement, der gr Vikinger i vest til en medrivende beretning, som alle i Hardsys-sel og alle andre steder br opleve.

Side fra bogen med model af vikingevogn (Astrup-Jelling-typen) og flgstykker fra hhv. Omgrd og Hol-ing, hvor der er udgravet bopladser fra vikingetid.

Dansk Kre Forbundwww.koereforbund.dk

Formand: Per Ole Rothmann, Stendisvej 51, 7830 Vinderup, Tel. 9695 4040, 5151 0239, per@rothmanns.dk

Sekretr og kasserer: Anette Holst Irming, Nrrelyst 13, 7080 Brkop, tlf. 7586 2577, holst.irming@mail.dk

28 Kresporten 22010

I sidste nummer af Kresporten sluttede jeg mit indlg af med at konstatere, at hvis besty-relsen kommer ned i kadence, s skyldes det u d e l u k k e n d e mangel p med- eller modspil fra de enkelte selskaber/for-eninger. Jeg kan efter f mne-

der konstatere, at der absolut ikke har vret mangel p hverken med- eller modspil, og det glder mig meget. Jeg forsger at komme rundt til s mange aktiviteter som muligt, og jeg har flere gange benyttet mig af min ret til at del-tage i udvalgsmder (drene har heldigvis altid vret bne), for at flge med i, hvad der sker i forbundet.

Som jeg nvnte i sidste nummer, gennemfres der rigtig mange aktiviteter af hj kvalitet rundt om i landet, og jeg glder mig til forret, hvor vi alle rigtig kan komme i gang.

Min hovedopgave i r bliver at indsamle ind-tryk fra alle ender af landet og fra alle grene af vor sport, s jeg sammen med forretningsudval-get og ikke mindst hovedbestyrelsen kan udar-bejde et grundlag for en ny struktur. Strukturar-bejdet er ikke et enmandsjob, men et arbejde, som gerne skulle ende med at bre prg af, at alle selskaber sidder i den samlede hovedbesty-relse og dermed ogs afspejler en flles holdning til forbundets fremtid.

Nr jeg er rundt for at besge de forskellige aktiviteter, vil jeg benytte lejligheden til at bringe emnet op over for alle, og jeg er meget interes-

seret i at hre p nogle konstruktive tanker fra alle om forbundets fremtid, s hold jer endelig ikke tilbage. Det er ogs muligt at sende mig en mail med ider og tanker, om hvad vi i forbundet kunne gre for at blive endnu bedre.

Det glder mig, at der er rigtig mange, som har taget min opfordring om samarbejde p tvrs af alle selskaber/foreninger op, og jeg kan allerede nu se initiativer p tvrs af foreningerne blomstre.

Med fare for at fremhve nogle arrangementer frem for andre, s glder jeg mig meget til at se, hvad det store CAI-A stvne p Dorthealyst kan bringe af internationale kuske, og med et maksi-mum af 40 danske og 50 internationale kuske, er det en rigtig god premiere for danmarksmester-skaberne bde for DKS, men isr ogs for de danske kuske.

Vel mdt til forrets aktiviteter!Per O. Rothmann

Fra formanden

Formanden ved Consours de Tradition i Holland. Privatfoto.

29Kresporten 22010

Kuske kvalificeret til DM i krsel 2010Kuske, der ved bladets deadline havde kvalifice-ret til sig til DM 2010:

1-spand ponyAmanda Justesen, DKSCamilla Thor Christensen, DKSArnild Arp Hansen, DKSSofie Kongsted, DKSLouise Kaiholm, SKSKristina Klint, DKSHelle Graves, MKSAllan Sten Steffensen, VKBirgitte Jensen, MKSMia Hedegaard, KSJohn Srensen, MKSAnne Larsen, VKLars Nielsen, DKSPeter Koux, DKSBjarne Wisler, DKSCarl Bjarne Pedersen, KSHelle Kornerup, DKS

2-spand ponyBjarne Wisler, DKSLars Dau, SKSAnnette Holst Irming, TKSNiels Schelde Petersen, TKSKatja Lamborg, DKSMona Andersen, VKKurt Larsen, VKSvend Jacobsen, KSMaja Bloch, MKSJakob Andersen, DKSHenrik Sloth, DKSKarina Bloch, MKSAnna Rasmussen, DKSJens Hgh, MKSHenrik Christensen, MKSClaus Jensen, DKS

1-spand hestUdo Buchwald, DKSKlaus Petersen, DKSMonica Kier, DKSAnne Nrgaard, VKOve Larsen, VK

Anne Grethe Quist, VKTina Nielsen, DKSCharlotte Dani Larsen, DKSAne Wieder, DKSHenrik Hper, SKS

2-spand hestHans Henrik Nielsen, DKSAnders Hansen, DKSPeter Chr. Jespersen, SKSKurt Klindt, DKSFinn Quist, VKFrank Rasmussen, DKSSvend Erik Raun, SKSJens Tang Srensen, KSBjarne Thor Christensen, DKSMads Dau, SKSGitte Petersen, DKSRonny Jensen, DKSLars Heibing, DKS

4-spand hestOle Buch Jensen, DKSHenrik Jensen, DKSNiels Chr. Simonsen, MKS

Listen vil blive opdateret lbende. Ved fejl eller mangler p listen kontakt venligst Kim Andrea-sen p mail kimandreasen@mail.dk.

Tilkrsel af hestev/ Birthe og Niels Jrn Munkholm

Lillebyvej 9 6920 Videbk

lillebyfjordhest@tv.dk Tlf. 2173 5274 / 6111 0697

www.hestevognskorsel.dk

30 Kresporten 22010

Nyt fra BrugskrselsudvalgetI skrivende stund er forret p vej, markerne ndrer kulr fra snehvide til grnne og sorte pljemarker, og man kan dufte forret og hre fuglene. Det har vret en rigtig trls vinter med hensyn til krsel med heste udendrs, men man-ge andre fritidsnydere har haft stor glde af den lange vinter til brug af ski, skjter, klk og kane ikke at forglemme.

Brugskrselsudvalget (BKU) har aftale med fem foreninger om afholdelse af bne CUP stv-ner i 2010, hvor der lgges ud 17. april, og sidste afdeling er 4. september med efterflgende mde om rets gang.

Den 13. marts holdt BKU mde hos Lis og Niels Laumann. Der blev drftet NM/DM, som afholdes p Birken Rideskole fra 30. juli til 1. august med afholdelse af selve konkurrencen 31. juli.

Der blev fra udvalget sat navn p de danske dommere:

Overdommer: Judith KofoedBanedommer: Bente SndergrdFor- og fraspndingsdommere: Jens Peter Peter-sen og Jens Sndergrd

Arbejdsplanen blev gennemget og med et par sm tilfjelser rettet til. Det er udvalgets indtryk, at MKS har styr p tingene.

Der bliver inviteret tre pony og tre hesteekvi-pager fra henholdsvis Danmark, Norge og Sve-rige til at deltage i NM. De danske deltagere er de tre frstplacerede i hver klasse pony/hest Cup 2009, derforuden kan de fire efterflgende i hver klasse pony/hest fra Cup 2009 kre med om DM. Hvis der bliver ledige pladser, vil der eventuelt kunne opns en plads, efter at der er gennemfrt et af de to frste Cup stvner i 2010.

BKUKjeld Kryger

Nordisk Mesterskab i brugskrsel. Foto Kjeld Kryger.

31Kresporten 22010

Kurser under Kreudvalget Stvneprogrammet Driving

Vi har netop overstet kursus i stvneprogram-met Driving 6. februar p Krsgaard under kyn-dig instruktion af Stinne Houlberg.

Stinne har lagt et stort arbejde i at udvikle dan-ske oversttelser i programmet og udarbejde en omhyggelig manual p dansk i anvendelse af pro-grammet.

Der var stor tilslutning fra hele landet med over 20 deltagere, der fik et godt overblik over de muligheder, der er med programmet. Det er umuligt p s kort tid og med s mange men-nesker samlet at komme alt igennem. Det kr-ver under alle omstndigheder, at man tager sig tid til at ve sig lidt p egen hnd og tr give sig i kast med de tekniske udfordringer. For de fleste mennesker p arbejdsmarkedet i dag er det jo ikke helt fremmed, at der kommer ny udvikling og smartere mder at gre ting p, hvorfor man er ndt til at flge med udviklingen. Tit er det kun et sprgsml om vilje for at kunne gre sig fortrolig med nye tiltag.

Stinne har velvilligt stillet sig til rdighed med al den assistance, som deltagerne fr brug for hen ad vejen, s helt hblst ser det bestemt ikke ud.

Vi takker Grethe og Henri for at have stillet orangeriet til rdighed endnu en gang, veludsty-ret med mblement, strmforsyninger og afhent-ning af mad.

Banebyggerkursus

Der er ligeledes i weekenden 13.-14. marts afholdt banebyggerkursus p Dorthealyst, hvor Marianne Seidenfaden havde stillet sit flettelo-kale ved siden af hovedbygningen til rdighed for 11 videbegrlige nye som gamle banebyggere.

Underviserne Gunnar Larsson fra Sverige og vores egen Niels Giversen var meget begejstrede over den entusiasme, der blev udvist fra alle del-tagerne tillige med deres kreative ideer under-vejs.

Det ser lovende ud for kommende krestvner store som sm, at der kommer lidt nyt blod til hist og her og gldeligt, at der ogs er interesse blandt eksisterende banebyggere til at flge med i udviklingen.

P Kreudvalgets vegnePia Skar

Uddannelsesansvarlig

32 Kresporten 22010

Nyt fra PljeudvalgetPljeudvalget har holdt mde den 4. marts 2010.

Vi konstituerede os med undertegnede som formand. P mdet blev der blandt andet drftet konomi ved afholdelse af nordisk mesterskab. Det blev foreslet, at kuskene betaler fuld pris, og at det kun er dommerne, der er med gratis.

Det sjllandske pljeudvalg har holdt et mde med ca. 20 deltagere. Det kom der et brev ud af med mange gode kommentarer, der i store trk er taget til efterretning. Det er godt, at hesteplj-ning bliver diskuteret.

Et andet stort emne var kursusdagen den 27. marts. Srligt edben. Jeg hber, at mange vil tage imod tilbuddet om at f lrt at bruge det.

Vi arbejder ogs p at f en ny dommerliste ud p nettet.

Nordisk mesterskab 2010

Jeg kan oplyse, at nordisk mesterskab afholdes i Sverige 2.-3. oktober 2010

Godt forr nskes af pljeudvalget.

Med venlig hilsenErling Larsen

Den unge kvindelige pljer Birgit Hansen fra Fyens Kre Selskab gjorde det godt ved DM i 2009.

Henrik Mikkelsen fra Dansk Kre Selskab deltog ved DM i pljning 2009. Fotos Ole Jespersen.

Bornholms Kre Selskabwww.bornholmskoereselskab.dk

Formand: Axel Hansen, Sosevejen 2, 3720 kirkeby, tlf. 5697 2646, 2029 2646birteaxel@mail.tele.dk

Sekretr: Jrn-Ole KlausenStrandvejen 41, 3700 RnneTlf. 5695 1379, 2118 3911, joklbyg@tdcadsl.dk

33Kresporten 22010

Siden sidstEkskursion til Faxe indendrsstvne

Endelig lykkedes det. Efter inspiration fra hen-holdsvis Kurt Klint og Tea Giversen lykkedes det at samle seks medlemmer fra BKS, som havde tid, lyst og lejlighed til at tage en tur til Faxe. Lr-dag 23. januar i 2-8 graders frost troppede vi op i Faxe Kre- og Rideforening. Stvnet begyndte med dressur i forskellige svrhedsgrader. 34 ekvipager var tilmeldt, 1- og 2-spand, nye og ldre vogne, kuske p forskellige niveauer, aldre og mange forskellige hesteracer bl.a. islnder, fjordhest, frieser, DVer, lippizaner, dartmoor, nord-svensk skovhest, oldenborg, Welsh cop, tinker og kladruber.

Den yngste deltager var ca. 10 r, men meget ambitis og lovende. Resten af ekvipagerne var i alle aldre, og ldste deltager tr vi ikke stte alder p. Formiddagen gik som sagt med dressur. Den frste klasse var let, her var vi nu enige om, at vi nok kunne vre med vos fra Bornholm. Nste klasse var middel, der skal vi nok lige ve os lidt i - bl.a. at kre 20-meter volter med en hnd. Til sidst kom klassen svr, ja det er mske heller ikke lige om hjrnet, dog var der et par rykninger, hvor Stine bemrkede, at det kunne hun sagtens have gjort bedre.

Da dressuren var krt, blev der meldt mid-dagspause, straks jnede vi en chance for en lille ekstra fornjelse, s af med tjet (skidragterne), ud i bilen og kurs mod St. Heddinge, for Klindts udstyrsbutik mtte vi alts opleve. Det er en stor butik med mange fristelser, og lidt penge fik vi da brugt. Retur til Faxe, p med tjet og s var det tid til forhindringskrsel. 10 forhindringer (keg-ler) i finurligt mnster, hvor hestene virkelig fik behov for at kunne bje sig. Nu var det alts, at vi begyndte at undre os, for banen blev krt igen-nem i et meget adstadigt tempo, men ok, det var jo de lette klasser, der begyndte. Men de blev ved med at kre pnt, og der var ingen savsmuld, der

stod op om vognhjulene. Svaret p dette fik vi i pausen fr maraton. Vi mdte en mand (erfaren kusk), som forklarede os meget grundigt, at for-hindringskrslen skulle bevise hestens smidig-hed, som i vrigt var et resultat af dressuren, s vigtigheden af dressurkrsel blev atter en gang printet ind i vores hoveder.

Pausen mellem toppekrsel og maraton blev brugt til at se p vogne og forspnding. Vi blev meget klogere. Og Axel fik bekrftet, at han ogs kan vre med. Der er ogs sjllndere, som krer med kohalsremme. Endda et Olden-borg spand. Vi andre tnkte i vores stille sind, om det virkeligt var det eneste, der holdt til den slags heste. Men vi sagde ingenting, vi ville ikke delgge hans humr. En ben invitation til at se undervisning af kuske p svrt niveau og vogne mm. lb vi ogs ind i.

S endelig startede det vi havde ventet p hele dagen. Maraton er svaret p vores drmme. Her havde man opbygget to faste forhindringer. Den ene bestod af nogle tnder, og den anden var bygget op i springelementer, som ekvipagerne dog skulle kres rundt om og ikke henover (et enkelt spand havde dog misforstet dette og for-sgte faktisk at springe henover, heldigvis var sttten rdden og splintredes, s det gik blot ud over ekvipagens tid). Ellers blev denne disciplin virkelig dagens clue. Hastigheden blandt ekvi-pagerne var meget forskellig, nogle var meget grundige og prcise, andre gav den virkelig gas og nu flj savsmulden. Det viste sig faktisk, at fjordhestene var ganske fantastiske til denne disciplin, og nogle havde en rigtig god tid. Axel mente dog, at det var kuskenes udseende, der blev givet point for, for han ville ikke indrmme andet. Der var stor uenighed mellem Axel og Lotte. Det var oldenborgere der nedlagde for-hindringen. Hurtigste tid p forhindring var 23 sekunder (krt af Christina Klint) og lngste var p 192 sekunder oldenborgerne.

34 Kresporten 22010

Generelt kunne vi konkludere, at vi fik lov at se niveauerne blandt kuskene, lige fra den uerfarne amatrkusk, og til kuske der har krt VM, s som Kurt Klint og Peter Koux. Alt i alt en meget lrerig dag, som varmt kan anbefales. Vi sluttede en meget lrerig dag af med en hyggelig middag p Skipperkroen i Kge.

Seks der tog mod til sig for at se,hvordan de gr p den anden side af vandet.

Instruktion 6.-7. marts

Vi havde Kurt Klindt p besg, og det var noget af en oplevelse. Han er godt nok fuld af energi og meget interesseret i, at vi fik noget med hjem, vi kunne bruge. Jeg tror, jeg kan sige for hele hol-det, at vi fik alle noget med hjem. Vi glder os til, Kurt kommer igen.

Hvad nuPskestvne 1. april

Stvnet afholdes i Vestermarie Kre og Ridefor-enings store hal, vel mdt.

Undervisning

Tea Giversen kommer og underviser 25.-26. juni og igen 25.-26. september, og det er noget vi gl-der os meget til.

Med KLINDT seletjkommer du frem i verden

MaratonEnspnder komplet: 7.400,-Tospand komplet: 14.800,-

Bldt og solidt kromgarvet lder Nylonforstrket Rustfri stlspnder Buet nakke-, manke- og bringestykke Quick-release stangstropper Skagleender med D-ringe til quick-

release hager Komplet, inkl. skagler, liner, skagle-

brere, hintertj og hovedlag Vlg imellem smalle/brede lderliner

eller super-grip liner To enspnderseler kan ved kb af f

lsdele let laves om til et st tospands-seler

Sort eller cognac

KLINDT RIDEUDSTYRP Stevns vrd at kre efter

Stevns Landevej 854660 St. Heddinge

www.klindt.net56504108

Hverdage12-18,Lrdage10-13

Dansk Kre Selskabwww.dansk-koere-selskab.dk

Formand: Jrgen Ahrendt-JensenHornbkvej 992, Horneby, 3100 Hornbktlf. 4970 1064, 2086 0175, enrum@mail.dk

Sekretr: Gertrud Srensen, Poppelvnget 13, 4540 Frevejle St, tlf. 5965 4366, fax 5962 2359, gertrud.dks@mail.dk

35Kresporten 22010

Gl. Horsensvej 337, Gjesing8660 Skanderborg Tlf: 86 53 10 11

Stort udvalg i kvalitetsselerSaletsele, komplet med quick releaseog rustfri stl spnder 4.400,-Kumteseler, komplet tospand 7.500,-Ponyseler, komplet tospand 2.800,-Ponysele, justerbar enspnder 750,-Omgangstj 350,-Krehovedtj 550,- www.moldrup-rideudstyr.dk

Sulkier til heste og ponier fra 2.200,-Seletjs-stativ til 4 spand kun 1.750,-

NYHED!

Siden sidstIndendrsstvnet 28. februar

Vi var igen flyttet tilbage til Vig med vores stv-ne, hvor 23 ekvipager deltog i stvnet, som Peter Koux med flere havde arrangeret. Der blev krt i fem klasser.

Resultatet:Kl. 1/C 1-spand1. Lotte Stvlbk2. Mette Buchwald3. Jesper JacobsenKl.2/B 1-spand1. Benny Petersen2. Malene West3. Maiken Olsen

Kl.3B 2-spand1. Jrgen AndersenKl. 4/ A 2-spand2. Kurt KlindtKl.5 /A 1-spand3. Kristina Klindt4. Anders Hansen5. Arnild Arp-Hansen.

Maratontrning 21. marts

Vi har desvrre vret ndt til at aflyse dette arrangement p grund af for meget sne i forhin-dringerne, og nu hvor det smelter, er der s bldt, at de vil blive krt helt op. Vejret kan vi jo ikke gre noget ved, men vi prver igen til nste r.

36 Kresporten 22010

Hvad nuInternationalt CAI-A og CAIP-A stvne 29. april-2. maj

I r er vi blevet opkvalificeret til at holde interna-tionalt A-stvne, hvor vi tidligere har holdt det som et B-stvne. I stvnet vil der blive afvik-let Golden Wheel Cup for Horses Singles, FEI World Cup Driving Qualification Four-in-hand 2010/2011 og FEI Top Driver Award Horse Sing-les/Pairs/Four-in-hand, s vi forventer, at ca. 90 ekvipager vil deltage. Tilmeldingen er for lngst overstet, men vi har som sdvanlig brug for mange hjlpere, s hold jer endelig ikke tilbage for at henvende jer. Vi har brug for hjlpere bde i cafeteria og i forhindringerne, s vil I hjlpe til i cafeteriet, skal I ringe eller maile til Mette Giver-sen, tlf. 5780 3929, mail hestemand@mail.dk. Er det forhindringerne, I gerne vil hjlpe i, skal I henvende jer til Gertrud Srensen, tlf. 4011 9434, mail gertrud.dks@mail.dk Vil I derimod som til-skuere have en stor oplevelse med mange flotte ekvipager, s kig forbi i dagene, for der vil vre rigtig meget at se p.

I kan flge med p vores hjemmeside www.dansk-koere-selskab.dk, hvor resultaterne ogs vil vre at finde lbende, eller p forbundets hjemmeside www.koereforbund.dk.

Orienteringskrsel 13. maj

I r har vi valgt at flytte til den nordlige del af omrdet, s orienteringskrslen bliver med udgangspunkt fra Karen og Jrgen Ahrendt-Jensen, Enrom, Hornbkvej 992, Horneby, 3100 Hornbk. Efter ankomsten bliver der udleveret et rutekort over skovene i omrdet, hvor vi skal kre. P turen vil der vre poster med opgaver, der skal lses, og resultatet regnes ud til sidst, s man kan se, hvem der har klaret sig bedst.Turen starter kl. 9.30 med den frste ekvipage, og derefter starter man med fem minutters mellemrum.Efter turen kan man spise sin medbragte mad og hygge sig med hestesnak og udvekslinger af oplevelser under turen. Startgebyr er 100 kr., der betales ved ankomsten. Tilmelding til Jrgen Ahrendt-Jensen, tlf. 2260 1830 eller meget gerne p mail enrum@mail.dk senest 6. maj.

DM i krsel med heste 15.18. juli

DKS afholder DM i krsel p Dorthealyst, Knab-strup Mllebakke 4, 4440 Mrkv. I skrivende stund er propositionerne ved at blive udarbejdet og vil blive lagt ud p hjemmesiden, s kuske, der har opnet kvalifikationskravene, bedes holde sig orienteret via hjemmeside, hvor tilmeldingsblan-ket og propositioner findes.

LARS MICHEELSENGerdingvej 30 - 9520 SkrpingTlf. +45 98396097Fax. +45 98396044www.lmvogne.dk

Restaureringognybygningafvogne Alletypertrhjulrestaureres 15-70mmvogngummimonteres Dampbjedetrskrmeogvognstnger,aksler,fjedrem.m. Vognlygterogbeslagimessing/nikkel

Fyens Kre-Selskab www.123hjemmeside.dk/fyenskoereselskab

Formand: Henrik Jensen,Mosevej 29, Kassemose, 5400 BogenseTlf. 6481 2810, bitten-hansen@hotmail.com

Sekretr: Kis ChristensenKrogsgrdsvej 30, 5672 BrobyTlf. 6012 9754, kabbi@ofir.dk

37Kresporten 22010

Siden sidstKlubaften 10. februar

Fyns Kreselskab holdt deres rlige klubaften den 10. februar. Denne gang var det med Jrgen Konge som oplgsholder. En utrolig hyggelig aften med et spndende og interessant oplg. Selvflgelig med pause, hvor der henover kaffe og kage blev snakket frem og tilbage om krsel og heste.

I lbet af denne gode aften lrte kuske og hjlpere ved hjlp af film og gennemgang af programmer, hvordan man ser den udefinerbare udstrling, som giver de hje karakterer. Herun-der er nedskrevet hovedpunkterne fra aftenen.

Bedmmelse:Vi fik en kort gennemgang af, hvad dommeren ser for at give den karakter, man fr. Jrgen gav som eksempel, at man ser en hestevogn komme krende forbi p gaden, s selv ikke-garvede kuske kunne fange meningen med karaktererne. 7: Udstrling Man drejer hovedet og kigger

efter vognen p gaden8: Elegance Man standser op og ser vognen

kre forbi9: Kan simpelthen ikke lade vre med at stop-

pe helt og kigge efter vognen hele vejen ned af gaden

10: Ser det hele kan simpelthen ikke lade vre med at flge efter og se mere.

De fire bedste karakterer fs ved spndstig-hed, som kommer af halve parader, hesten har bagparten oppe under sig. Dette symboliserede Jrgen Konge med en stor svamp han havde medbragt, hvor svampen hele tiden skal vre let samlet og bue i ryggen. S kan den samlet/buk-kes mere eller mindre ind under sig selv alt efter hvilken hastighed man nsker.

Som udgangspunkt skal nye kuske kre efter 5-6 point. Her har man vist velsen, som den

skal se ud, og man fr ikke frempresset uheldige/dumme fejl p banen.

5,5: Have vret p banen uden fejl Hellere kre som p skovturen, som at km-

pe for noget man ikke magter3: Det ser da tosset ud2: Man flytter sig lige fra vejen1: Fjerner helt automatisk alt i nrheden og

omkringliggende ting.

Modstand avler modstand, og presser man hesten kommer fejlene. For meget modstand, og man har hesten rendende med hovedet i vejret som en hund i en roemark

Nr man krer sit program, skal hesten holde takten igennem hele programmet og bare ndre skridtlngden i de forskellige tempi af trav. P selve stvnedagen tnkes dog ikke p dette, men tnkes p at vise tre tydelige forskellige hastighe-der i traven.

Under trningen glder det om at f hesten til at bre sig selv med bagparten, s fremdriften kommer bagfra og helt naturligt. Det vil alts s at sige at vre presset let sammen som svampen og ved den mindste slkning af tjlen flge bidet frem og ge tempoet. Som Jrgen Konge forkla-rede det: Nr hesten rigtigt har bagparten under sig, vil en fjernelse af bidet gre, at hesten vl-ter. Man trner for at f de tre travgangarter p plads.

Arbejdstrav Bagbenene op i forbenenes sporSamlet trav En hndsbredde mellem spor fra

for- og bagbenFri trav Overlap mellem sporene, s bagbe-

nene trder lngere frem end forbenenes spor.Under trningen og i dagligdagskrslen er

man ndt til at presse, indtil taktfejlene opstr, s man kender grnserne og hele tiden fr dem rykket og bliver bedre. Under samlingen skal der drives p for at holde takten. Nr man s drejer

38 Kresporten 22010

beholdes samlingen og lsning af ydre tjle vil dreje hesten.

Det er ndvendigt at trne sit 2-spand som enspndere, med mindre man har enggede tvillinger foran vognen, da ingen heste er ens, og det krver arbejde med den enkelte hest og bevgelsesfrihed at f holdning og gang op p 100 %. Nr man kre sit 2-spand er det en god id at bytte rundt p hestenes plads fra gang til gang for holdbarhed og velse.

Skoleridningen blev opfundet af militret net-op for at give hesten den muskulatur, styrbarhed og holdbarhed, der krves af en konkurrencehest (dengang krigsheste), s det er ikke dumt, nr hestene kan begge dele. Og det giver os en strre sikkerhed for, at alt det trlsomme dressurtr-ning gir os en bedre maratonhest.

Position er vigtig og kan tit snyde en kusk. Nr man skal ende p hovslaget ved et bogstav krer mange efter, at hestene har nsen p bogstaver-ne. Dette giver et for skarpt sving og en for sen udkrsel p hovslaget. I stedet skal man kre, s venstre hest er en meter fra hjre side af bog-stavet, s man er ligeud rettet ved bogstavet og hestene kommer bldt og rigtigt stillet ud i hjr-nerne.

Ved skrt igennem er det vigtigt at vise tyde-lige overgange, hvis man vil over 5 i karakter. Kr figuren som et bldt S, dog huske at kre hen over X (midten af banen) S man i begge ender fr lavet en flot bue i arbejdstrav og hen over midten vises get trav. Frst nr hestene er lige-udrettet, ges de og samles op i god tid, s man kommer pnt ud i hjrnet.

Ved de vede programmer laves volter med n hnd. I disse velser skal mindst halvdelen af vol-ten vre med n hnd for karakter over 5. Igen her ved volten er hesten samlet og den yderste tjle styrer hestene rundt. Viser det sig ndven-digt at bruge to hnder for at holde equipagen i ro og bevare samlingen og figuren, m man gre dette. Det vil nok give en karakter p 4, men til gengld fr man ikke delagt noget for sig selv og den videre krsel. Igen er det bedre at komme godt igennem programmet og f en middel/god karakter, end at ville g efter de hje karakterer og p den mde f det delagt og komme ud med drligt resultat.

I alle figurer med afvigelser volter mm. skal midten af vognen vre p stregen, s man viser figuren efter tegningen til programmet. Igen skal man huske at komme ud til bogstaverne i alle figurer. Brug stemmen, hvis det er ndvendigt for at holde hesten rolig og nede med hovedet i sam-lingerne. For karakterer over 6 skal der holdes s lidt i hesten/hestene som overhovedet muligt. For 8 eller derover skal hesten, selv i samlingerne, vise drift bagfra, og derved kommer udstrlingen.

Trn med overskud kend programmet. P den mde kommer der ingen overraskelser, og man kan roligt fre hestene gennem program-met.

Kr ikke efter godt, men efter godt nok, p denne mde kommer de dumme taktfejl ikke under konkurrencen. En karakter p 7 er temme-lig godt, og gives nr hesten virker nem at kre.

Det krver et ordentligt grundarbejde, men til gengld er det herefter meget nemmere at arbejde videre p. Et halvt rs tid, hvor man tager sig sammen og selv i dagligdagen samler, ger og samler, s det ligger i rutinen. Man fr lavet sig en selvdreven hest, som hele tiden sger frem til biddet (ger hesten ikke selv, er der noget galt, og mere trning er krvet). Man skal altid have det som en fjeder for enden af tjlen, s hesten giver efter og ndre tempoet uden modstand (jf. svampen hjere oppe). Modstand og underhals nskes overhovedet ikke. I disse situationer kr-ver det tit mere end en almindelig bodybuilder at holde hesten. Her glder det om at tale med hesten og f den samlet, og tale til den s man fr den holdt nede. Stille og roligt kommer den rig-tige holdning frem og modstanden fjernes i krs-len.

Herefter er der bare tilbage at nske en god trning og en god sson p stvnepladserne.

Alle de fremmdte kuske har alle fet noget forskelligt ud af aftenen og husker hver isr noget, som de skal hjem og trne med. Vi har alle nu en masse udstrling liggende i baghove-det under det videre arbejde med vores dejlige dyr.

Tusind tak til Jrgen Konge for at lgge vejen forbi FKS med inspiration til den videre trning.

Karen Frederiksen

39Kresporten 22010

trtrkning i Sibirien 6. februar

Hurra Hurra, s blev det endelig til noget med trtrkning i Sibirien ved Ejby. Vejret var godt, trvejr og en enkelt plusgrad. Vores kre kasse-rer Arne grillede langelndere, og der var l og vand. Der blev fldet og trykket tr, de hrdt arbejdende kuske var, Mathias og Morten Bir-kely Ottendal, Jens Dall, Jens skovkusk og Sren (Urup) Rasm