r s m a g a s i n2015

LE

JER

BO

- R

SM

AG

AS

IN 20

15

2015 i Lejerbo var bde dramatisk og fuldt af helt almindeligt liv i boligomrderne. rsmagasinet for-tller historier om medieorkaner, om efterrsferie og om bygherre-strategi. Om det svre, det sjove og det udviklende.

Vi stter fokus p ansvarlighed, bolig & beboere og ledelse. Vi giver ordet til beboere, beboerdemokra-ter og ansatte, der fortller deres historie fra 2015 eller giver deres syn p, hvordan Lejerbo skal vre.

GOD LSELYST!

Udgiverrsmagasin 2015 er udgivet af Lejerbo i april 2016.Tekst og grafisk tilrettelgning af Lejerbo Kommunikation.

LejerboGl. Kge Landevej 262500 Valby

Tlf. 70 12 13 10kommunikation@lejerbo.dkwww.lejerbo.dk

DirektionPalle Adamsen, administrerende direktrHenrik Ricken, direktr Ulrik Steen Jensen, direktr

Udviklings- og byggeafdelingbygge@lejerbo.dk

Direktiondirektion@lejerbo.dk

RedaktionAnsvarshavendePalle Adamsen

KommunikationschefTine Staun Petersen

KommunikationsmedarbejderLise Larsen Sodborg

GrafikerTrine Asklf

FotoJacob NielsenUlrik Janzen (forsidefoto m.m.)Pelle RinkKia HarteliusBrande Bladet 2015Sren DalsgaardByggeriets Billedbank

TrykkeriEks-Skolens Trykkeri ApS

OplagDer trykkes 2.500 eksemplarer af Lejerbos rsmagasin.

Papirrsberetningen er trykt p MultiArt Silk.

ForsidefotoBestyrelsesmedlem Aske Lund fra afdeling 70-0 hejser afdelingens deleflag.

Indholdsfortegnelse4

7

10

12

14

15

16

19

20

22

24

27

30

32

34

36

38

39

40

41

44

46

48

51

52

54

56

57

60

62

6466 68

Vi tager ansvarLejerbos landsformand og administrerende direktr stter perspektiv p 2015.

ANSVARLIGHEDSvr solenergiSolceller er efterspurgte, men svre at f en succes ud af.

Flere elever i LejerboTrods ndrede konomiske forudstninger er antal-let af elever steget markant.

Ferie med LejerboMd Jannie og hendes sn, der kom med p ferie.

Bland dig!Vil man hres, s m man blande sig i debatten.

Rundt om Lejerbo: AnsvarlighedLs om helhedsplaner, DGNB-boliger, ensomheds-bekmper og energibesparelser.

Som brdre vi deleDet er blevet moderne at dele, og det har de gjort lnge i Viby J.

Tag over hovedetSdan samarbejder vi med kommunerne om boliger til flygtninge.

Spildevand giver varmeUngdomsboliger i Kolding fr deres varme fra byens spildevand.

Vandet skal stoppes35 boligafdelinger i Kbenhavn var i fare for at blive oversvmmede ved skybrud.

Voxpop: Hvor skal Lejerbo tage ansvar?Se hvad en rkke hovedbestyrelsesmedlemmer mener om den sag.

BOLIG OG BEBOEREMjlnerparken: Den gode historieUnge fra Mjlnerparken tog kampen op, da terror-historierne ramte boligafdelingen.

Mjlnerparken: Forandrer sig dagligtOrganisationsformanden begrnsede skaderne under stormvejret mod Mjlnerparken.

Til kamp mod ledige boligerI Nordjylland markedsfres ledige boliger med flotte fotos og Facebook-annoncer.

Nybyggeri 2015F overblik over hjdepunkterne i rets nybyggerier.

MgO = problemerOgs Lejerbo blev ramt af problemerne med de fugtsugende vindsprreplader.

Bedst p nettetBrugerne krede www.lejerbo.dk til branchens bed-ste hjemmeside.

Mere end 1 slags bolig2 nye koncepter for, hvordan nybyggeri kan se ud, har set dagens lys.

Rundt om Lejerbo: Bolig og beboereOm kursustilmelding, en kommende helhedsplan, afdelingstjek og nye kontorlokaler.

Efter ilden er slukketDa det brndte i Hillerd, stod de praktiske udfor-dringer i en meget lang k.

Lille afdeling stor udviklingJohannesgrden gik fra et drligt ry til at vre en attraktiv boligafdeling.

Lejerbo i klosterDer stod kloster p indkbslisten i 2015. Det skal blive til ldre- og plejeboliger.

Voxpop: Hvad er en god bolig?Beboere fra Hvidovre, Hadsund og Holstebro fortl-ler om deres bolignsker.

LEDELSENy bygherrestrategiDen nye strategi er bde et vrktj til byggeri og dialog.

Vrktjer og erfaringerKurset for organisationsbestyrelser havde erfarne medundervisere om bord.

Sdan leder vi i LejerboLederpolitikken fr ben at g p, nr ledergruppen omstter den til dagligdag.

Rundt om Lejerbo: LedelseMere udlejning, 2015-udvalget nede i ml og BSH kom med p SAP-vognen.

Nye vennerLejerbo-familien blev udvidet med Haslev Boligforening

Stadig spor efter brandMere end et r efter branden p hovedkontoret reno-veres der stadig p skaderne.

Voxpop: Hvad er en god leder?Ls hvad Lejerbos ansatte mener om gode ledere.

Lejerbos hovedbestyrelse

Landsreprsentantskabs medlemmer

Lejerbos regionskontorer

Planen var egentlig, at 2015 skulle vre et stille og roligt r, hvor administration og drift skulle konsolidere alle de forandringer i systemer og processer, som de foregende r har budt p. Og selv om konsolideringen har vret i fokus, s er det som bekendt ikke muligt at stte hverken tiden eller omverdenen i st. Derfor har 2015 alligevel budt p masser af begivenheder, der er vrd at kigge nrmere p.

I dette rsmagasin stiller vi skarpt p eksempler, der viser, hvordan Lejerbo tager ansvar, hvordan livet leves blandt beboerne i boligomrderne og p, hvordan Lejerbo ledes.

Ligger i vores DNALov om Almene Boliger beskriver boligorganisationernes forml udtrykkeligt: Almene boligorganisationer har som forml at stille passende boliger til rdighed for alle med behov herfor til en rimelig husleje samt at give beboerne indflydelse p egne boforhold. Dermed ligger det i vores DNA at tage ansvar, for eksempel i forhold til at hjlpe kommunerne med boligsociale opgaver som at skaffe boliger til midlertidig og permanent bostning af flygtninge og at understtte beboerdemokratiet med uddannelse og kurser, sdan som det er sket i 2015. Men ogs sociale fllesskaber udgr en helt naturlig del af hverdagen i vores boligomrder. For eksempel i afdelingen Lille Ravnsbjerg, hvor beboerne deles om alt fra frugttrer til symaskiner.

Vi opfatter det ogs som ansvarligt at arbejde med milj- og klimavenlige lsninger, der ikke belaster be-boernes konomi. For attraktive boliger er bde boliger med et godt indeklima, bomilj og en god konomi.

Og s ser vi det som ansvarligt at tage vores del af udfordringen med at skaffe elevpladser til unge men-

nesker. En rkke boligorganisationer ansatte i 2015 ejendomsserviceteknikerelever. P den mde er de med til at give unge en god uddannelse og sikrer samtidig branchen veluddannet fremtidig arbejdskraft.

En del af samfundetVi er en vigtig aktr i det danske velfrdssamfund og det synes vi forpligter! At tage ansvar er ogs at tage aktiv del i samfundet. Vi kan pvirke samfundet i den rigtige retning med vores klimavenlige lsninger, elevpladser og srlige tiltag som for eksempel ferie-ophold for udsatte familier.

Samtidig pvirker udefrakommende hndelser ogs os. En af de meget dramatiske hndelser i 2015 var terrorhandlingerne i Kbenhavn, der ogs trak trde til en af Lejerbos boligafdelinger. En anden var da en boligafdeling i Hillerd brndte. Og knapt s dra-matisk, men stadig kritisk, er MgO-pladerne, der er brugt i nybyggeri og renoveringer, og som har vist sig at kunne delgge de overflader, de hnger p. De tre eksempler fortller om, hvordan beboere, bebo-erdemokrater, driftspersonale og administration alle arbejder aktivt p at lse de udfordringer, vi mder.

HverdagsfornyelseMen livet i boligomrderne og i administrationen forl-ber de fleste steder stille og roligt. Vi konsoliderer. Vi leder, forbedrer og fornyer. De historier skal der ogs vre plads til i et rsmagasin, for livet bestr trods alt mest af hverdage. S nyd eksempelvis historierne om en stor renovering i en lille afdeling, om Haslev Boligselskab, der blev ny kunde i 2015 og om Lejerbos nye bygherrestrategi.

God lselyst!

Vi tager ansvar

rsmagasin 2015 / /

4

Det ligger i vores DNA at tage ansvar

Palle Adamsen Administrerende direktr

Kenneth Hfler Landsformand

rsmagasin 2015 / /

5

ANSVARLIGHED

Svr solenergiSolceller er en alternativ energikilde, som mange boligafde-linger er interesserede i. Men desvrre kan det vre svrt at f klemt succesen ud af solens strler.

rsmagasin 2015 / /

7

Benspndene er mange: Lovgivning og tilskuds-ordninger ndres ofte, finansieringen skal g op og en bygnings vrige fysik og installationer skal vre de rigtige. Alligevel fr mange nybyggerier i Lejerbo opsat solceller, ligesom man ogs visse steder stter solceller p eksisterende byggeri. Hvordan kan det vre?

NYBYGGERI MED SOLCELLERI udviklings- og byggeafdelingen er projektleder Georg Schmidt en af dem, der arbejder med at f solceller tnkt ind i nybyggerier. De frste anlg, vi har sat op i forbindelse med nybyg-gerier, er ved at vre 2,5 r gamle. I 2015 blev to byggerier med solceller taget i brug, nemlig Fasanvangen i Ishj og Campus Living Kolding, fortller Georg og fortstter: Man bliver ikke rig af at stte solceller op. En af de helt store udfordringer er faktisk, at lovgivning, tilskud og afregningsmuligheder bliver ndret virkelig ofte. Og derfor ndrer de konomiske forudstninger sig undervejs.

Nr man alligevel stter solceller op i nybyggerier, er det ikke mindst for at overholde energirammen for Bygningsreglement 2015, hvor solcellernes strm indgr i det samlede energiforbrug.

BRUG STRM OM DAGENGeorg mener, at der ogs kan vre en fordel i at tnke over, hvad strmmen gr til. Fidusen er at producere det strm, man selv forbruger, s man ikke skal ud i at slge til en pris, der kan svinge meget. Men det er vanskeligt, fordi man typisk forbruger strmmen p et andet tidspunkt, end der hvor solen er fremme. Og s bruges der ikke voldsomt store mngder strm i fllesomrderne i nybyggerier typisk sttes der fx ikke store fl-lesvaskerier ind lngere.

55.162 kWh I 2015Fllesvaskerier er der til gengld i mange eksi-sterende boligafdelinger. En af dem, der har taget solcellerne til sig, er afdeling 104-0 p Husarvej i Randers. Her har man opsat 6 mindre anlg for-delt p de 5 boligblokke og festsalen. Strmmen fra anlggene bruges i afdelingens fllesarealer som opgange, kldre, vaskeri og s videre. An-lggene blev sat i produktion lillejuleaften 2013 og har dermed krt i to hele r. Organisations- og afdelingsformand Lars Bak fortller:

Vi har et system, s vi lbende kan g ind p en hjemmeside og flge med i, hvad vores anlg producerer af strm. Og faktisk har det produceret

rsmagasin 2015 / /

8

FAKTA: Ogs Lejerbos hovedkontor har opsat solceller p taget.

FAKTA: Typisk bruges solcellestrmmen til fllesomrderne i de almene byggerier, der har solceller. Det skyldes, at det er meget komplekst og ofte ikke rentabelt at f beboernes individuelle strm fra en afdelings solcelleanlg.

Lars Bak glder sig over, at solcellerne p Husarvej i Randers har produceret mere end forventet i 2015.

lidt mere, end vi kunne forvente. Vi havde en for-ventning om, at det skulle producere 53.512 kWh om ret. I 2015 kom vi op p 55.162 kWh.

Lars fortller videre, at afdelingen har regnet med selv at kunne bruge 50 % af den producerede strm, mens de vrige 50 % skal slges. Anlgget har kostet godt en mio. kr. og tjener ca. 80.000 kr. om ret. De penge gr til at tilbagebetale etablerings-lnet. Nr det er betalt ud efter 15 r, vil pengene alene komme beboerne til gode. Og eftersom der er en forventet levetid p 25 r p anlgget, vil der som minimum vre 10 r tilbage til at tjene penge.

KAN DET BETALE SIG?Lars Bak er helt klar over, at det ikke er alle bolig-afdelinger, hvor det kan svare sig at stte solceller op: Mit bedste rd til en afdeling, der er interesseret i at f solceller op, er at begynde med at beregne, om det overhovedet kan betale sig. Skal man ud og lne pengene i banken, bliver det svrt at f det til at blive rentabelt. Vi kunne lne pengene i organisationen, s det er p mere fordelagtige vilkr. Og s skal man selvflgelig have et velegnet sted at stte solcellerne op. Endelig skal man gre sig klart, at sttteordningerne lbende bliver lavet om, s det mske hen ad vejen ndrer sig til noget, der er mindre fordelagtigt, end man frst troede. Omvendt er det ogs vigtigt at holde je med el-prisen, for stiger den, bliver rentabiliteten bedre.

rsmagasin 2015 / /

9

Flere elever i Lejerbo15 nye ejendomsserviceteknikerelever. S mange begyndte deres praktikop-hold rundt om i Lejerbos organisationer i 2015. En markant stigning i forhold til tidligere r og en klar flge af det fokus, hovedbestyrelsen har haft p elev-arbejdet de senere r.

Hovedbestyrelsesmedlem Brge Olsen er formand for elevudvalget og fortller her om udvalgets arbejde i 2015 og fremover.

Hvad arbejdede I med i elevudvalget i 2015?En af vores opgaver har vret at lave en slags profil p vores kommende elever, da vi var enige om, at det var noget vi i Lejerbo ville vre med til. S det har vi fet sat lidt i system. Herefter har vi arbejdet p at f de lokale boligorganisationer i gang med elevarbejdet, og man m sige, at vi er kommet rigtig godt i vej med de 15 elevstarter bare i 2015!

Er I lbet ind i problemer ogs?Ja, vi havde troet, at vi ville modtage tilskud fra BLs elevfond til flere elever, end det er endt med. Man kunne jo frygte, at nr organisationerne ikke fik det forventede tilskud, s ville de sige fra. Men for at udligne udgifterne til elevlnningerne, har vi i udvalget besluttet, at det tilskud, der trods alt kommer ind, skal deles ligeligt ud mellem alle de boligorganisationer, der har elever. Og der m jeg sige, at organisationerne rundt omkring har gjort et rigtig fint og godt stykke arbejde for at f oprettet elevpladser, selvom de nu skal lgge en strre egenbetaling end frst forventet. Det synes jeg har vret rigtig, rigtig fint. Det viser jo ogs, at vi i

udvalget er lykkedes med at f ud til organisationerne, at det er en hamrende god ide at f elever. Fordi vi lbende kan se, at nr vi selv fr nogen uddannet, s fr vi ogs bedre kvalitet i det arbejde, som bliver udfrt.

Flere nye organisationer har taget elever ind i 2015, hvorfor tror du, de er kommet med p vognen?Mit klare indtryk er, at det er fordi de kan se, at man p sigt fr nogle bedre medarbejdere, som kan klare de opgaver, der nu en gang er i en afdeling. Frhen var det meget forskelligt, hvad en grdmand eller varmemester havde af baggrund og viden. Men her ved vi, at de har lrt lidt VVSarbejde, lidt elarbejde og s fremdeles. De lrer noget om administration, hvordan man hndterer de forskellige beboertyper, der bor i Lejerbo, og hvad der ellers er af arbejdsopgaver i en moderne boligadministration. Alt i alt har de jo en bedre uddannelse, end man havde fr, hvor der jo ikke var nogen uddannelse til fx varmemester eller lokalinspektr.

Hvad skal udvalget arbejde med fremover?Vi skal til at blande os lidt mere, s vi er med til at sikre, at selve uddannelsen bliver endnu bedre. Der kan jo vre ting og opgaver, som man ikke har tnkt p i uddannelsesforlbet. S en af de ting, vi har snakket

rsmagasin 2015 / /

10

Brge Olsen er imponeret over, at s mange bolig-organisationer har valgt at oprette elevpladser.

en del om, er, hvordan man igennem BL kan pvirke uddannelsen p de forskellige skoler, s vi sikrer den bedst mulige uddannelse.

Hovedbestyrelsen har desuden vret med p at betale for, at praktikvejlederne ude i afdelingerne kan komme p kursus. Det er rigtig vigtigt, for det betyder jo, at vi kan fortlle ude i afdelingerne og organisationerne, at hovedbestyrelsen er med og sttter op om projektet hele vejen rundt.

FAKTA: De 15 nye elever i 2015 blev ansat i Lejerbos organisationer i Kbenhavn, Frederiksberg, Frederiksvrk, Brndby, Hvidovre, Horsens, Kolding, Vejle og i Brndby Boligselskab. Og endnu flere nye organisationer kommer lbende til i 2016.

rsmagasin 2015 / /

11

Ferie med LejerboOgs i 2015 var en stor gruppe beboere p ferie med Lejerbo. Ligesom tidligere r var det muligt at kre ferieprojektet med midler fra Arbejdsmarkedets Feriefond, der uddeler de feriepenge, som danske lnmodtagere ikke fr brugt. I alt var bevillingen fra fonden i 2015 p nsten 2,5 mio. kr.

En af de familier, der benyttede sig af ferietilbuddet var Jannie Johansen og snnen Oliver p 9 r, der til daglig bor i Sparken i Kge. De var i efterrsferien i Helsingr Ferieby sammen med en masse andre familier og var begejstrede for feriemuligheden:

Vi var ogs med for to r siden, hvor vi var hele familien af sted. Den her gang er det kun mig og min ldste, der er med. Det er ogs lidt nemmere at have ham med alene, fordi han har nogle diagnoser at sls med, s han har brug for, at der kan komme lidt ro p ind i mellem. Vi har 2 drenge mere en p 3 og en p 4 r. De er derhjemme og hygger med min mand, og jeg har s den store med, fortller Jannie.

I lbet af familieferien er der arrangeret udflugter, sports-aktiviteter og en rkke andre flles arrangementer. Og Jannie har ogs tnkt sig at benytte sig af tilbuddene:

Vi regner bestemt med at vre med til flles-spisning og p den mde have lidt socialt med de andre og lre nogle af de andre brn at kende. Jeg synes, det er godt, der er arrangementer for alle aldersgrupper og ogs meget forskellige arrangementer. Det er rart, at der sker noget, s man kan komme ud af hytten. Men el-lers er det ogs bare rart at vre Oliver og jeg. At vi kan f virkelig kvalitetstid sammen og kan gre lige, hvad vi har lyst til.

NYE VENSKABER SOM BONUSDet sociale spiller en stor rolle p fa-milieferierne. Gennem aktiviteter og ar-rangementer er mlet, at deltagerne lrer hinanden at kende og skaber venskaber p

kryds og tvrs. Noget, der i hvert fald lykkedes sidst, da Jannie og familien var med p familieferie:

For to r siden lrte jeg en del nye at kende, og dem snak-ker jeg stadig med og ses med en gang i mellem. Denne gang er vi flere med fra Kge, som man kommer til at vre lidt mere sammen med og lrer bedre at kende. Der er ogs nogen med, som har en anden etnisk baggrund, og dem mder man bare ikke s tit p legepladsen derhjemme. Her er der ikke er s langt mellem hytterne. Selvom man mske bor i samme opgang derhjemme, s virker det som om, der er lngere i mellem os, nr vi er der. P den mde fr vi ogs brudt nogle barrierer ned p anden mde ved at vre med her.

rsmagasin 2015 / /

12

Jannie (bagest i lysegr jakke) og snnen Oliver (forrest med htte p) var bl.a. med p den

flles skattejagt, der blev arrangeret p efterrsferien i Helsingr Ferieby.

De mange penge fra Arbejds-markedets Feriefond hjalp i 2015

i alt 238 familier p 10 forskellige ferier. Familierne bestod af 381 voksne,

298 brn i alderen 0-11 r og 209 brn p mellem 12 og 17 r.

Der var fire landsdkkende ture fordelt p tre ture i sommerferien og s turen til Helsingr i efterrsferien.

Desuden har afdelingerne Frgrden i Haslev, Danmarksgrd-en p Frederiksberg, Akacieparken i Valby, Kolding, Kge og

Aalborg st afholdt egne ferieture for fondsmidlerne til bl.a. Bornholm og Rnbjerg Feriecenter.

Der bliver arrangeret flles familieferier igen i 2016, men dog i mindre skala, da bevil-

lingen fra Arbejdsmarkedets Feriefond kun bliver p ca. halvdelen af belbet

i forhold til 2015.

13

rsmagasin 2015 / /

Bland digMange beboerdemokrater blander sig i lokale debatter. Gunnar Sren-sen fra Lejerbo Frederiksberg gik ind i den nationale debat, da han blev debattr p Altinget.dk

Hvis vi bare tier stille, er der jo ingen, der hrer os!

Gunnar, du kom med i Altingets debatpanel i maj 2015. Hvordan kan det vre?Det ved jeg faktisk ikke. Jeg fik en henvendelse fra Altinget, s jeg m jo have gjort mig bemr-ket i en eller anden sammenhng. Mske via lserbreve i lokale medier.

Hvad indebrer det at sidde i debatpanelet?De finder en rkke personer, der s bliver bedt om at skrive et indlg om samme emne, men selvflgelig med hver sin indgangsvinkel. S man fr en bunden opgave. Jeg blev bedt om at skrive et debatindlg om tryghed og valgte at skrive om psykisk syge i vores boligomrder. Der er mange af de vrige beboere, der er bange for de psykisk syge, s det handler selvflgelig om deres tryghed. Men det handler ogs om de syge beboeres tryghed.

Hvorfor synes du, at man som beboerdemokrat skal blande sig i samfundsdebatten?Ellers bestemmer politikerne bare det hele. Jeg vil gerne vre med til at pvirke beslutnings-processerne. Og hvis vi bare tier stiller, er der jo ingen, der hrer os! S nogen skal g ud og turde sige tingene. S m man tage de retver, der eventuelt flger med.

Vil du lse Gunnars debatindlg, kan du finde det her http://www.altinget.dk/artikel/lejerbo-de-psykisk-udsatte-er-et-overset-problem

FAKTA: Altinget er en portal og et nyhedsbrev, der leverer nyheder, debat og baggrund om dansk politik.

rsmagasin 2015 / /

14

RUNDT OM LEJERBO

Frste almene DGNB-boligI juli flyttede beboerne ind i Danmarks frste DGNB-certi-ficerede bredygtige almene boliger. Boligafdelingen er Fa-sanvangen i Ishj. Afdelingen bestr af 18 moderne rkkehu-se i 2 etager. Hver bolig er p mellem 107 og 112 kvm.

Hje Taastrup sparer p energienLejerbo Hje-Taastrup har indget en energispareaftale med kommu-nen. En rkke boligafdelinger for-pligter sig til at arbejde aktivt for at reducere energiforbruget i flles-arealerne med mindst 2 % pr. r. Kommunen skal p sin side hjl-pe med sparring, netvrksmder og formidling af gode eksempler.

Helhedsplanerne virkerVangkvarteret i Holbk har fet lavet en naboskabsundersgelse, der doku-menterer, at de fysiske og sociale helhedsplaner giver resultater. Mlingerne viser blandt andet, at fraflytningsprocenten er faldende, at trygheden er get, og at tilfredsheden blandt beboerne er get. Undersgelsen findes p Lejer-bos hjemmeside.

Ensomhedsbe kmp eren Henning Da DR sammen med BL i forret 2015 satte fokus p ensomhed, blev Henning Petersen fra Maglehj i Frederiksvrk kret til Danmarks bedste ensomhedsbekmper. Med titlen og ren fulgte ikke mindre end 10.000 kr. Henning var blevet indstillet til prisen af Maglehjs bo-ligsociale medarbejder for sin store hjlpsomhed. Prisen fik Henning overrakt af Thomas Blachman.

Jette Plytsgaard og Arne Henriksen fra afdelingsbestyrelsen i afd. 10, Parkvej i Taastrup underskrev aftalen med borgmester Michael Ziegler.

rsmagasin 2015 / /

15

Sharing eller delekonomi, som det ogs hedder, er blevet en trend. Der er kommet delebils-ordninger, boligbytteportaler, fllesspisningsarrangementer og meget andet. Men i nogle almene boligafdelinger er det med at dele, noget man altid bare har gjort.

rsmagasin 2015 / /

16

Det giver rigtig god mening: Hvorfor skal vi alle sammen have ekstra stole og service til at st og fylde, bare fordi man skal holde en enkelt familiefest eller to om ret? Eller hvorfor have en symaskine til at st og samle stv, bare fordi den er rar at have, nr et par nye bukser skal lgges op? Lsningen er lige til sdan noget som service, stole og symaskiner er det oplagt at deles om.

LN ET FLAGEn af de boligafdelinger, der for lngst har opdaget den fidus, er Lille Ravns-bjerg i Viby J. ved Aarhus. Her fortller afdelingsformand Karsten Loft om nogle af de delemuligheder, man har som be-boer i afdelingen: I flleslokalet, som man selvflgelig ogs kan leje, kan man lne sig frem til store gryder, service, ekstra stole og s videre. Vi har ogs

et flag, som man kan lne til festlige lejligheder. Vi har en lille kbmandsbutik i afdelingen, og flaget kan lnes inde hos kbmanden. Og s har vi en trailer, som vi deler med naboafdelingen. Det er rigtig fint, at man kan lne sig frem, s man ikke skal have det hele stende selv, siger Karsten.

FLLES BLEFESTDet er nu ikke kun ting og sager, be-boerne i afdelingen er flles om. Fordi Lille Ravnsbjerg er bygget p en gam-mel frugtplantage, str der nogle gamle bletrer p grunden. Og de bliver udnyttet til flles fornjelse. Hvert r holder vi blefest, beretter Karsten. Til blefesten laver vi most, bager ble-kager og hygger os. Nogle af trerne har vi mttet flde, fordi de var ved at vre frdige. I stedet planter vi et nyt tr hvert r til blefesten.

I boligafdelingen Lille Ravnsbjerg deler beboerne ikke kun service, gryder og stole fra flleshuset. De er ogs flles om frugttrer, brbuske og krydderurter. Og symaskiner, et flag og en trailer.

rsmagasin 2015 / /

17

I 2015 har vi desuden plantet et pretr, et kirsebrtr og stikkelsbrbuske. I forvejen har vi en del ribs- og solbr-buske. Vi har ogs fire nyttehaver og et bed til krydderurter, der ogs er til flles afbenyttelse. Og det fungerer i det store og hele. Jeg har i hvert fald ikke hrt klager over, at der er nogen, der snupper det hele selv.

INGEN SLAGBORMen selv om deleriet fungerer godt, s vokser deletrerne dog ikke ind i himlen. Tidligere kunne man nemlig lne slagboremaskine og andet vrktj i afdelingen. Men det satte Arbejdsmil-jtilsynet en stopper for, s den slags m beboerne srge for hver isr. Hel-digvis er afdelingens symaskiner dog

ikke omfattet af forbudet, s dem kan syklubben fortsat benytte.

FIND EN ILDSJLDe frreste succeser kommer af sig selv. Og Karstens rd til andre afde-linger er da ogs netop at finde nogen blandt beboerne, der vil tage ansvar for deleordningerne:

Hvis jeg skulle give et godt rd til andre afdelinger, der ogs gerne vil have den slags deleting, s m det vre, at man skal have nogle ildsjle, der stter det i gang og som gider st for det. Vi har kmpet for at f beboerne til at komme ud af lejlighederne og mdes. Det er stort set lykkedes meget godt.

DRIFTSFLLESSKABER: Mange steder i Lejer-bos boligorganisationer har man indrettet sig i driftsfllesskaber. Her er flere afdelinger flles om personalet. Det giver god fleksi-bilitet og mindre srbarhed ved sygdom og ferie. Desuden har man flere steder fundet ud af, at der er gode penge at spare p at deles om maskiner, grej og vrktj.

Formand Karsten Loft og bestyrelsesmedlem Aske Lund hjlpes ad om at lgge afdelingens flles flag sammen.

rsmagasin 2015 / /

18

TAG OVER HOVEDETI takt med at antallet af flygtninge, der kommer til Danmark, stiger, vokser behovet for boliger ude i

kommunerne. Ogs i Lejerbo bidrager vi med at finde boliger til flygtninge.

Det er ikke bestemt ved lov, at boligselskaber skal hjlpe kommunerne med at finde boliger til flygtninge. Men kigger man p Lejerbos mission og p hele den almene tankegang, s ligger det lige for, at vi prver at finde lsninger sammen med vores gode samarbejdspartnere i kommunerne. Samtidig skal det vre lsninger, der ikke rammer enkelte boligafdelinger for hrdt eller bliver en omkostning for boligselskabets nuvrende beboere. Derfor er det ikke nogen central snuptagslsning, som passer over hele linjen, men lokale lsninger, der prger billedet. Nr vi er effektive, giver det mulighed for at f integrationsansvaret fastholdt hos kommunen. Vi stiller boliger til rdighed, men kommunerne har ansvaret for den integrationsmssige indsats.

MANGE AFTALERI 2015 indgik en lang rkke Lejerboorganisationer aftaler med kommunerne om flygtningeboliger, fx Kolding, Vejle, Frederiksberg, Kge, Holstebro, Herning, Brande, Skjern, Thisted, Hadsund og Aalborg/Jammerbugt. Og flere kom

mer hele tiden til. Lsningerne kan fx ligge i at udleje til kommunerne, som s kan videreudleje til flygtninge, at ommrke familieboliger til bofllesskaber og naturligvis ved at kommunerne bruger den kommunale anvisningsret.

TOMME BOLIGERI Lejerbo Aalborg/Jammerbugt, hvor formanden hedder Kenneth Hfler, har man valgt en imdekommende og pragmatisk lsning: I afdelinger med tomgangslejeml, sttes prisen p lejemlet simpelthen ned, s det kommer til at svare til den husleje, en flygtningefamilie kan betale. Kenneth Hfler fortller om beslutningen: Vi traf beslutningen bde for at imdekomme kommunens nsker og for at skabe en winwinsituation. Vi har nogen udemrkede boliger, der str tomme p grund af beliggenheden. Og de er en mllesten om vores hals, fordi organisationens dispositionsfond skal betale tomgangslejen. Omvendt har vi nogle mennesker, der skal have en chance for at f en bolig, s dem kan vi hjlpe og samtidig mindske huslejetabet.

rsmagasin 2015 / /

19

Spildevand, der gi-ver billigere varme. Det lyder mske som en fremtidsvision. Men det er virkelig-hed for beboerne i de nye ungdomsbo-liger Campus Living Kolding.

Formand for Lejerbo Kolding Bent Ja-cobsen forklarer, hvordan det kan g til, at Koldings spildevand giver varme til de unge beboere i byens nye ung-domsboliger: BlueKolding, der er det lokale spildevandsselskab, fandt ud af, at deres spildevand er mellem 8 og 15 grader varmt. Og det kan man faktisk f fjernvarme ud af. Systemet er meget lig jordvarme, hvor man ogs trkker varmen ud via en varmeveksler. Vi har lavet en aftale med BlueKolding, som gr ud p, at de har lavet et fjernvarmenet over til Campus Living, s afdelingen fr sin varme derfra.

90 % af byen kunne opvarmesOg der kan vre perspektiver i den ls-ning, selv om lovgivningen str i vejen for den helt store udbredelse p nuvrende tidspunkt. Lovgivningen siger nemlig, at man kun m levere den slags varme til bygninger op til en bestemt strrelse. Men faktisk kunne BlueKolding varme 90 % af byen op med spildevandsvarme, hvis det var lovligt.

Det var p sin vis lidt af et tilflde, at det lige njagtigt blev Campus Living Kolding, der fik glde af den alternative varmekilde. Rambll er vores rdgivere, og de var

Spildevandgiver varme

rsmagasin 2015 / /

20

Vi siger i sjov til de unge beboere i afdelingen, at hvis de fryser, s m de g lidt mere p toilettet.

ogs rdgivere for BlueKolding. S det var ad den vej, kontakten kom i stand. Og det har vist sig at fungere rigtig godt. De er forpligtet til at levere en vis temperatur til os, uanset om spildevandet kan levere det eller ej. S hvis det skulle glippe med spildevandet, har de en elektrisk installa-tion, der giver beboerne varme s lnge, siger Bent Jacobsen.

Billigere varmeHelt konkret betyder aftalen, at afdelingen har fet en billigere tilslutningsafgift og en lidt billigere varme end ellers. Og det kom-mer jo beboerne direkte til gode.

Sprgsmlet er nu, om vi fremover vil se spildevand som en almindelig energikilde i almene boliger. Som jeg ser det, s ved vi nu, at det kan lade sig gre. S nu kan vi mske opsge det ved andre nybyg-gerier. Men det krver en vis strrelse p spildevandsselskabet og en helt bestemt strrelse p boligafdelingen. Og s kunne det ogs vre fremmende, hvis lovgivning-en blev lidt mere lempelig, mener Bent.

I Koldings nye ungdomsboliger fr beboerne deres varme fra byens spildevand. Spildevandsselskabet har lavet et srligt fjernvarmenet over til afdelingen, s miljet sknes og beboerne sparer penge.

rsmagasin 2015 / /

21

Vandet skal stoppesNr himlens sluser for alvor bnes, er der fare for oversvmmelser af kldre og andre lavtliggende om-rder i mange af Lejerbo Kbenhavns afdelinger. Det skal der nu sttes en stopper for og nogle gange skal der faktisk ikke srligt meget til.

Tilbage i juli 2011 blev mange af Le-jerbo Kbenhavns ca. 50 afdelinger ramt af det store skybrud. Som en direkte flge af de store mngder vand og efterflgende oversvmmel-ser afsatte organisationsbestyrelsen i Lejerbo Kbenhavn derfor en sum penge til at f undersgt samtlige afdelinger for at se p, om der kunne gres noget for at dmme op for problemerne en anden gang.

Undersgelsen viste, at 35 afdelinger var i risikozonen for oversvmmelser, og mange af disse afdelinger fik derfor i 2015 lavet en klimasikringsrapport for at f overblik over, hvad der skal gres for at undg oversvmmede klderrum, varmecentraler, ejen-domskontorer osv. Bag rapporterne stod det rdgivende ingenirfirma NIRAS, og hos Lejerbo har projektle-der i forvaltningsgruppe Kbenhavn/Nordsjlland, Inkie Holst, stet for arbejdet:

NIRAS har blandt andet vret ude og analysere p, hvordan terrnet ser ud i afdelingen. Vand sger jo altid nedefter, og har man et terrn,

der gr ned mod husmuren, s er det stensikkert, at vandet lber derhen. Og kan det komme ind, s kommer det ind, fortller Inkie.

Store og sm projekterFra afdeling til afdeling er der selvfl-gelig stor forskel p, hvad der kan og br gres. Er vandindlbet ved store regnskyl minimalt, kan det vre en lsning bare at opfordre til, at ting, der str i klderrum, stables op p plastpaller. Men i afdelinger som fx Ryesgade p sterbro skal der en strre indsats til, forklarer Inkie:

Ryesgade ligger meget dybt, og vand fra hele oplandet ryger gen-nem afdelingen og ned i en ret dyb klder med toiletter, kkken, flles-lokaler og vaskeri. Her har der stet 1,5 meter vand, og det kommer op gennem toilettet, s det er ikke en-gang bare vand, men aflbsvand og kloakvand. Det er nu sket to gange, s forsikringen har forlangt, at alt skal vre i uorganiske materialer, s det ikke kan blive skadet af vand dvs. stlkkkener, stlmbler og i

den dur. Og det holder jo ikke. S der er vi selvflgelig i gang med at implementere klimasikring, som gr, at vi ikke lngere fr regnvand og isr ikke kloakvand ind.

Selvom der er tale om ndvendige forbedringer, s koster det stadig penge, som kun kan betales via huslejen.

Heldigvis betyder klimasikringsrap-porterne, at det er muligt at lgge meget af arbejdet ind i vedligeholdel-sesplanerne. Det kan fx vre ved at lave en kant mod kldertrappen, nr der alligevel skal laves asfaltarbejde eller tnke over terrnets forlb, nr der skal ordnes udeomrder og beplantning. Ganske sm rettelser, der kan have stor betydning, nr frst vandet kommer fossende. Kun ved strre arbejder, som fx i Ryesgade, har det vret ndvendigt at optage ln til finansieringen.

Hjlp fra forsyningsselskabetVed et heldigt sammentrf udbd forsyningsselskabet HOFOR i 2015

rsmagasin 2015 / /

22

en pulje til LAR-projekter i hoved-stadsomrdet. LAR str for Lokal Afledning af Regnvand, og Lejerbo Kbenhavn stod med klimasikrings-rapporterne i hnden klar til at byde ind med relevante projekter:

Lidt groft kan man sige, at HOFOR indtil nu har brugt vores kldre som et lokalt kloak-reservoir til at tage overtrykket i deres rr. Og det er vi selvflgelig ikke specielt glade for. Men med den her pulje hjlper de os til at f gennemfrt projekter, der gr, at vi kan lede regnvand andre

steder hen end ned i kloakken, for-tller Inkie.

I alt har Lejerbo Kbenhavn fet fi-nansieret 4 projekter, hvor regnvand ledes vk fra kloaknettet og i stedet ned i et regnvandsreservoir under fx en parkeringsplads eller et stisystem. Nr der s igen bliver plads i kloak-ken, srger en hvert for, at vandet lber videre fra reservoiret.

I de 4 afdelinger bliver regnvandspro-blemet alts lst p HOFORs regning. Det kan da ogs ses i lsningens

udformning, uden at det p nogen mde gr projektet drligere:

Havde vi ikke fet finansieringen fra HOFOR, havde vi valgt en lsning, der kun gavnede afdelingen selv og ikke som nu, hvor det kommer bde afdelingen, byen og HOFOR til gode. Det kunne vre hjvandslukkere, som gr, at kloakvandet ikke kan stige op fra fx et toilet eller et aflb. Men vi synes selvflgelig, det er federe at lave noget, hvor vi bde gavner byen og samtidig fr lst vores eget problem, slutter Inkie.

De 4 godkendte LAR-projekter med 100 % finansiering fra HOF-OR er i afdelinger-ne Akacieparken, Kongelundsvej, Mjlnerparken og Kamhusene.

Inkie Holst, projektleder i forvaltningsgruppe Kbenhavn/Nordsjlland

rsmagasin 2015 / /

23

Erik Fallesen

Bjarne S. HansenHanne Khlert,

reprsentant for det administrative personale

Jeg synes, det er vigtigt, at Lejerbo tager sit per-sonale alvorligt og lytter til dem. Det er isr vigtigt, at man ser det som en styrke, at de bliver lnge i Lejerbo, da viden er god for arbejdspladsen, ogs for at minimere fejlene i forhold til vores kunder. Og s skal Lejerbo tage ansvar for, at personalet er godt uddannet og hele tiden opdateret med nye tiltag.

Hvor skal Lejerbo isr g ind og tage ansvar? Sdan svarede en rkke medlemmer af hovedbestyrelsen.

En af de ting, jeg synes, man br gre betydeligt mere ved, er miljomrdet og herunder forbrugs-mngderne. I Taastrup er vi rimeligt godt stillede, fordi fjernvarmevrket laver en incitamentsafgift, s vi ad den vej bliver tvunget til at spare p var-men. To afdelinger har desuden lavet en aftale med kommunen om energibesparelse og fr der-for ogs et gratis energieftersyn.

Ansvarlighed er jo i virkeligheden, at man opfrer sig over for andre, som man selv nsker at blive be-handlet. Og det betyder for os, at vi skal lytte til be-boerne og hre p deres nsker. Men ogs at turde sige, hvis noget ikke kan lade sig gre. rlighed kan ogs vre ansvarlighed. Jeg tnker ansvar meget bredt, for det synes jeg, der kan vre brug for i vores samfund i dag.

rsmagasin 2015 / /

24

Finn Holten

Vi har meget stor succes med vores Energi-0 huse, og det skulle jo gerne pynte lidt p kli-maet. Men det kan vre lidt problematisk, nr der s kommer nogle indgreb, s konomien i det smuldrer lidt. Men ellers synes jeg, vi har god gang i den del af problematikken, og vi har ogs en del sager p bedding.

Erik Gemmer

Vi har rigtig mange ldre medborgere, som bor alene i boliger rundt omkring. Og det gr, at vi m se p, hvordan vi kan hjlpe dem. Som afdelings-bestyrelse skal vi jo ikke g ind og tage os af mange af problemerne, der skal vi jo have kommunen ind over. Og der m jeg sige, at i Hvidovre, som jeg kender, der er kommunen rigtig gode til at komme ud og tage hnd om det.

Helle Worm

Vi er begyndt at f flygtningefamilier ind i vores boliger, og her synes jeg, at vi p afdelings- og or-ganisationsniveau skal vre opmrksomme p, at de har det godt og fr den hjlp, de skal have. Det ved jeg, de har brugt tid p i den afdeling, hvor jeg bor. Det kan fx vre hjlp med gardiner, for det er meget begrnset, hvad de fr af penge til at indrette deres bolig med.

Bent Nielsen, reprsentant for ejendomsfunktionrerne

Jeg synes, vi har et stort ansvar i forhold til at bevare de gode arbejdspladser, vi har. Lejerbo har vret gode til det i mange r, men der sker s mange ting og sa-ger i forbindelse med effektiviseringer osv., s man skal passe p med ikke at tabe de gode arbejdspladser p gulvet, for de bliver svre at genoprette.

rsmagasin 2015 / /

25

BOLIGBEBOERE

og

DEN GODE HISTORIEI forbindelse med terrorangrebene sidste r fik Mjlnerparken ufrivilligt en rolle, fordi gerningsmanden havde en relation til boligafdelingen. Det betd en rasende mediestorm, men et par unge beboere tog kampen op og fik fortalt de positive historier om deres afdeling.

Mjlnerparken:

rsmagasin 2015 / /

27

Det var en ordentlig trn de to unge beboere, Jawad og Usman, tog, da de besluttede sig for at g offensivt ind i arbejdet med at vise resten af verden den anden side af sandheden om Mjlnerparken. Faktisk brugte de to mere end en mned p at snakke med alle tnkelige dele af pressen: Radio, tv, dagspressen, magasiner ja, selv japanske journalister fik del i historierne. Indsatsen blev belnnet med et hav af gode historier og med Lejerbos specialpris for den store indsats.

Hvad var det, I gjorde?Efter angrebet s jeg en artikel i BT, der ikke stillede Mjlnerparken i et srlig positivt lys. S jeg tog fat i vores afdelingsformand Sren og foreslog at sende en pressemeddelelse ud, s vi kunne lave noget damage control. Han synes ikke, at vi skulle sende en presse-meddelelse ud, men han var blevet kontaktet af rigtig mange journalister, og han spurgte, om han ikke mtte sende journalister videre til os. Og s begyndte det at vlte ind, fortller Jawad.

SNEBOLDEN RULLEDEVi flte, at vi var forpligtede til at fortlle en anden form for sandhed, end den der fyldte medierne p det tidspunkt, supplerer Usman. Og da de to unge havde talt med det frste medie, s rullede snebolden. Medie efter medie var ude efter gode casehistorier, og de unge var ikke sene til at gribe de muligheder, det gav dem: Vi begyndte at sprede de positive historier om Mjlnerparken generelt. For eksempel da nye tal fra Arbejdsbevgelsens Erhvervsrd viste, at flere unge tager en uddannelse. Det skabte bde bedre historier i forhold til terrorangrebet og generelt i forhold til Mjl-nerparken, siger Jawad.

Og det fik faktisk en stor effekt. Pludselig var davrende justitsminister Mette Frederiksen ude og kommentere p vores historier. Og bde Manu Sareen og Morten stergaard var hjemme forbi dig, Jawad. Medierne brugte de samme kilder, s der kom gode historier om uddannelse og mnsterbrydere frem for historier om terrorister, forklarer Usman.

MERE END 15 MINUTTERS BERMMELSEMen hvorfor var det netop jer to, der gik i pressen?Vi har jo arbejdet med beboerblad her i Mjlnerpark-

en siden 2009. S vi vidste, hvordan man agerer som journalist, og derfor vidste vi, hvad vi gik ind til. Og de ting, vi fortalte medierne, det er noget, vi har drftet i mange r. S det l til hjrebenet, synes vi selv siger Jawad.

Vi havde pnt travlt, men det var fedt. Vi har for lngst opbrugt vores kvote p de 15 minutters bermmelse, som man siger, at et menneske har. Men det var godt, fordi vi blev sat i forbindelse med nogle gode ting. Det var positive historier, hvor vi flte, at vi blev hrt, mener Usman.

VORES HJEM OG VORES SJLFik I hjlp til det?Vi brugte hinanden. Efter hvert interview snakkede vi om, hvordan det var get, om noget kunne have vret bedre. Nste gang vi fr stillet det her sprgsml, kunne vi gre svaret endnu skarpere ved at sige sdan og sdan, forklarer Jawad.

Usman uddyber: Vi var interesserede i, at det kom s naturligt fra os som muligt. Vi har en flelsesms-sig diskurs, fordi det handler om vores hjem og vores sjl. Der var hverken en chef eller nogen fra Lejerbo, der fortalte os, hvordan vi skulle gre. Selvom det var afdelingsformanden, der startede med at henvise journalister til os, bad han os ikke om at gre det p en bestemt mde. Vi styrede det selv.

OMAR HAR BOET DEROplever I, at Mjlnerparken har forandret sig p det r, der er get?Usman er ikke i tvivl: Ja! Jeg er p arbejdsmarkedet, og nr jeg fortller, at jeg er fra Mjlnerparken, s er det blevet mere alvorligt. Tidligere var Mjlnerparken kendt som et sted, hvor der blev lavet mange drenge-streger, nu er det noget helt andet. Folk tnker: h det var der, Omar har boet.

Det er nogle lidt andre problematikker, der gr sig gldende. Det med terror og ekstremisme er kommet til at fylde meget i vores hverdag. Og efter angrebet tror jeg ogs, at Mjlnerparken er blevet sat i bs med det, mener Jawad. Men som beboer tror jeg, at Mjlnerparken er blevet et bedre sted at bo de sidste mange r. Der er kommet mere ro p, og der er blevet

rsmagasin 2015 / /

28

For mig var hjde-punktet ministerbe-sget. Det var meget specielt at sidde i den situation, hvor du har to ministre hjem-me til te og kage. Det sker jo ikke s tit. Og det var dejligt, at man kunne bry-de nogle fordomme, fremhver Jawad.

taget hnd om mange af de sociale problemer. Og vi ser, at langt flere unge tager en uddannelse. S der er en forandring p vej.

NUANCERET MEDIEBILLEDEForandringen krver flere positive historier, forklarer Usman: Der var positive historier fra Mjlnerparken fr februar 2015. S det var et tilbageslag, der de-lagde pnt meget af vores imagearbejde. Der er jo en tendens til, at man fokuserer mere p de negative historier end p de positive. Derfor var det s vigtigt med de positive historier.

Og det har bestemt haft en effekt, er de to unge enige om: Som beboer er det ikke rart at skulle se avisoverskrifter og tv-indslag, hvor man fr at vide, at det sted, du bor, er noget skidt, Jeg er rigtig glad for, at vi fik nuanceret det mediebillede, der var. Der kom jo negative historier, men de blev opvejet af vores indsats, slutter Jawad.

For mit vedkom-mende var det stort at vre med i Euroman, for alle mine drengevenner synes, at det var virkelig cool, og der blev taget no-gen pne billeder, siger Usman.

Usman Iftikhar (tv.) er 21 r og er handelselev hos Siemens, Jawad Ahmad Zahid (th.) er 21 r og medicinstuderende

HJDEPUNKTER: Presseindsatsen i februar 2015 gav Usman og Jawad en rkke usdvanlige oplevelser. For eksempel da de blev interviewet af japanske journalister.

rsmagasin 2015 / /

29

Mjlnerparken:

Som organisationsformand i Lejerbo Kbenhavn fik Jan Hyttel travlt med at trkke i trdene og begrnse skaderne, da Mjlnerparken fik en rolle i forbindelse med terrorangrebene i 2015.

Jan, hvor befandt du dig, da du hrte, at Mjlnerparken spillede en rolle i forbindelse med attentaterne i Krudttnden og ved synagogen?Jeg befandt mig faktisk i sofaen for an fjernsynet. Her fulgte jeg udsendelserne frst om attentatet i Krudt-tnden og siden i synagogen. Jeg blev rystet, da jeg hrte, at Mjlnerparken havde en rolle i alt det her. Derfor kontaktede jeg vores forretningsfrer Steffen meget tidligt sndag morgen og sagde: Vi har vist noget, vi skal have hndteret. Og s gik vi i gang med at lave en pressestrategi.

Hvad tnkte du?At det her har vi frygtet. Vi har haft en fantastisk ud-vikling i Mjlnerparken siden 2012, og vi var bange for, at der ville ske noget, som ville stte den udvikling tilbage. S vi fokuserede meget p, hvordan vi kunne begrnse skaden, ikke mindst i forhold til pressen.

Hvad blev din rolle som organisationsbestyrelsesformand?Det var primrt at flge med i forhold til pressen. Steffen og jeg talte nok nrmest sammen en gang i timen de nste dage. Min rolle var lidt tilbagetrukket i forhold til selve presseudtalelserne, selv om jeg ogs

gav mit besyv med her. Til gengld var jeg meget fremtrdende i forhold til strategi og planlgning.

Havde du set den opgave komme, da du i sin tid opstillede som organisationsformand?Nej, det tror jeg ikke, at nogen havde fantasi til at forestille sig. Der har vret mange ting, jeg ikke havde forestillet mig. Ikke bare i forhold til Mjlnerparken. Men det har ogs vist sig at vre bde sjovere og mere spndende, end jeg havde forestillet mig.

Er der kommet noget positivt ud af alt hurlumhejet?Ja, det lykkedes jo faktisk at f pressedkningen til

at fokusere p de gode historier langt hen ad vejen. Der var virkelig ikke srlig meget negativt om selve Mjlnerparken.

Det virkede, fordi der ikke var nogen ballade. Det var lykkedes for os at forklare beboerne, at aktionerne fra politiets side var ndvendige. Det forstod de godt. S det blev en fantastisk proces, faktisk.

Nu er der i skrivende stund get nsten et r har Mjlnerparken forandret sig i den tid?Mjlnerparken forandrer sig hver eneste dag til det bedre!

Forandrer sig dagligt

Mjlnerparken forandrer sig hver eneste dag til det bedre!

rsmagasin 2015 / /

30

Det lykkedes jo faktisk at f pressedkningen til at fokusere p de gode historier langt hen ad vejen.

rsmagasin 2015 / /

31

Et af de store, nye tiltag har vret at igangstte arbejdet med at f taget nye fotos af samtlige af regionens boligafdelinger. Her er der ikke bare taget billeder af bygningerne udefra, men der er ogs gjort en stor indsats for at f billeder inde i nogle af boligerne, s boligsgende for alvor kan f et indtryk af, hvordan boligerne ser ud.

Inger Droob, der til daglig er boligrd-giver p regionskontoret i Aalborg, er ikke i tvivl om, at det hjlper p udlejningen, at materialet for de bo-ligsgende er blevet opdateret:

Det at kunne se boligerne indefra er noget, vi tit fr foresprgsel p fra de boligsgende. Vi har forholdsvist mange lejere, som kommer udefra og ikke lige har mulighed for fx at tage til Thisted og kigge p en bolig, de har fet tilbudt, fordi de bor for langt vk. De vil meget gerne se bde plantegninger og billeder indefra, s det giver dem en ide om, hvad det er, de siger ja til.

SOCIALE MEDIER BLEV TESTETOg selvom billederne er blevet flot-tere, mere indbydende og viser bo-

TIL KAMP MODLEDIGE BOLIGER

Nr ventelisten til en bolig-afdeling er meget kort eller der ligefrem str boliger tomme, s kan det vre svrt at knkke koden for, hvordan man tiltrkker nye lejere. I Aalborg-regionen er der 2015 i blevet prvet nye ting af p markedsfr-ingsfronten og det har givet pote!

Jeg synes, det er svrt at sige, hvad der virker og hvad der ikke virker. Nogle gange kan jeg godt sidde tilbage, efter vi har fet udlejet nogle boliger og tnke, at det var lidt tilfldigt, at det lige flaskede sig i det tilflde, fortller Inger om arbejdet med at leje boliger ud i det nordjyske.

rsmagasin 2015 / /

32

ligerne, som de ser ud lige nu, s er der ogs et stykke arbejde i at f de boligsgendes opmrksomhed til at begynde med. Og her har Inger og kollegerne som noget nyt arbejdet med annoncer p Facebook:

Den frste Facebook-annonce vi krte, var for afdelingen Norgesvej i Thisted. Den virkede rigtig godt, og vi fik lejet et par boliger ud som direkte flge af annoncen. Det skabte simpelthen noget opmrksomhed p den afdeling. Men da vi s bagefter krte en lignende annonce for nogle ledige boliger i den mindre by Snedsted, s var der ikke rigtig nogen effekt. Og det var jo ikke lige til at vide, at der ville vre den forskel, fortller Inger og fortstter:

Norgesvej er en familieboligafdeling inde midt i Thisted, s der var Facebook rigtig god, for det var bde unge og familier, der var interesserede, og de er jo meget p Facebook. Men lren for os er, at vi skal se fra afdeling til afdeling, hvad der giver mest om det er avisannoncer, Facebook-annoncer eller noget helt tredje, der trkker mest. Det skal vi blive bedre til at vide p forhnd.

LAVERE PRIS GIVER RESULTATERI Hadsund har der i 2015 vret s store udlejningsproblemer, at orga-nisationsbestyrelsen har bevilget en nedsttelse af huslejen for nye lejere i 12 mneder. Og den taktik har givet pote:

Vi havde en del ledige 2-vrelses boliger i afdelingen Solbakken, men med en huslejenedsttelse p 1.000 kr. pr. mned i et r, fik vi dem alle sammen udlejet. Nu bliver det s spndende at se, hvor mange der bliver boende, nr deres husleje stiger til det egentlige niveau, for-tller Inger.

For de beboere, der allerede bor i afdelingen, kan det umiddelbart virke lidt uretfrdigt, at nye beboere slipper med en billigere husleje, men Inger har en god forklaring til dem:Jeg forklarer dem, at hvis ikke vi gr noget drastisk for at f lejere ind i boligerne, s bliver deres egen husleje bare endnu strre. De skal bare lige have en forstelse af den sammenhng, og s kan de sagtens se fornuften i det.

Lejerbo-afdelingerne i Thisted var de frste til at f taget nye billeder, og et af disse blev brugt i en meget succesfuld annonce for Norgesvej (nederst). Her blev det tydeligt, at gode billeder af boligerne kan hjlpe til med udlejningen.

P et tidspunkt nede vi op p 12 ledige boliger i afdelingen Solbakken, og s var vi ndt til at gre noget. Det begyndte jo at g ud over bde de andre lejere i afdelingen og organisationens penge. Vi har i lngere tid krt en fast annonce i en lokalavis, som kommer ud til alle borgere her omkring, og det er faktisk n, som folk lser. S det har egentlig vret rigtig godt. Men der skulle mere til, og derfor fik Inger grnt lys til at annoncere p Facebook ogs.

Samtidig gav vi i organisationen penge til husleje-nedsttelse, og det ser jo ud til, at det har virket. Det har nok noget at gre med, at vi er lidt ude p landet, og her kan det vre svrt at f til at lbe rundt, hvis lejen er for hj.

Lige nu har vi kun 2 eller 3 boliger, som ikke er lejet ud, og s er vi ved at vre nede p et rimeligt niveau. I vores andre afdelinger i Hadsund er alt udlejet, s det ser fornuftigt ud nu.

Ronny Thomsen, organisationsformand i Lejerbo Hadsund:

ORGA

NISA

TION

EN IN

D OV

ER

rsmagasin 2015 / /

33

5. martsRejsegilde p

Fasanvangen, IshjRejsegilde p 18 moderne,

lkre rkkehuse i Ishj. Boli-gerne har som de frste almene

boliger i Danmark opnet DGNB-certificering for

bredygtigt byggeri.

Nybyggeri 2015

26. februarRejsegilde p Vejlevej II,

Horsens

16. aprilRejsegilde p Rolands Have,

Brndby

15. juliIndflytning i Fasanvangen,

Ishj

22. majRejsegilde p Aurora, Aalborg

Aurora p stre Havn i Aalborg er lkre, moderne ungdomsboliger med hele 269 1- og 2-vrelses boliger. Beboerne har bde gode boliger og lkre fllesfaci-liteter som fx en stor, flles tagterrasse og studiecafe. Lejerbos regionskontor i Aalborg er i vrigt flyttet ind i stueetagen p byggeriet i 2016.

13. majRejsegilde p Campus Living,

Koldingrsm

agasin 2015 / /

34

28. august1. spadestik p Lundvej,

Varde

9. oktober1. spadestik p Remisen i

Brande

1. novemberIndflytning i Campus Living

Kolding30. september

1. spadestik p Byparken, Skjern

10. septemberRejsegilde p Grnttorvet, ValbyRejsegilde p 43 nye familieboliger i afdelingen Grnttorvet i Valby ved Kbenhavn. Boligerne er placeret i et nyt byudviklingsomrde p den grund, der tidligere husede grnt-torvet, og boligerne str efter planen klar til de nye beboere i forret 2017.

1. septemberIndflytning Vejlevej II,

Horsens

1. novemberIndflytning i Rolands Have,

Brndby

15. decemberIndflytning i Aurora,

Aalborg

rsmagasin 2015 / /

35

I 2015 lrte vi et nyt ord, som vi egentlig helst havde vret fri for: MgO-plader. Vindsprrepladerne, der viste sig at udskille saltholdig fugt og dermed kunne delgge facader og bygningskonstruktioner. 9 ste-der i Lejerbo er der anvendt MgO-plader.

I begyndelsen af 2015 blev det kendt, at de forholdsvis nye vindsprreplader, MgO, gav fugtproblemer. Problemerne kunne konstateres i en lang rkke private og almene byggerier, hvor pladerne har vret anvendt gennem de seneste 4-5 r. Pladerne indehold-er magnesiumoxid, og i det danske klima suger de fugt fra luften i sdan en grad, at der kan samle sig vand p pladernes overflade, der s igen kan fre til fugtproblemer i de bagvedlig-gende bygningskonstruktioner. Det kan i sidste ende medfre rd, skim-melsvamp og korrosion af ophng.

Desvrre er pladerne ogs blevet anvendt i byggerier i Lejerbo. I 3 nybyggerier og 6 renoveringssager. Nogle er hrdt ramte, andre er ikke s alvorligt ramte.

Byggeafdelingen er tovholderHelt overordnet er det Byggeskade-fonden, der hndterer de fleste af

stor uenighed om, hvordan skaderne skal opfattes og dermed hvem der skal betale for at f dem udbedret. Og hvordan den uenighed ender, er der ingen, der ved i skrivende stund. En ting er sikkert: Der skal findes lsninger.

Hos beboere og bestyrelser i de ramte afdelinger er der naturligvis ogs en bekymring for, hvad det kan komme til at koste dem at f skaderne ordnet. For selv med forsikring og Byggeskadefonden i baghnden vil der vre en selvrisiko, som skal betales. Og s er der naturligvis hele usikkerheden om, hvornr og hvordan skaderne skal udbedres. Derfor vil byggeafdelingen fortsat have hnd i hanke med sagerne og srge for at Lejerbos interesser varetages bedst muligt i den rgerlige situation, som MgO-pladerne har sat os i.

sagerne, men Lejerbos byggeafdeling fungerer naturligvis som tovholder i forhold til Lejerbo-afdelingerne. Fra begyndelsen var opgaven at f et overblik over, i hvor stort et omfang pladerne er blevet brugt, og over om der allerede er opstet skader. Siden blev der sat et overvgningsprogram i gang, hvor en rdgiver krer rundt til afdelingerne og tjekker lbende.

Det var ogs en opgave at anmelde skaderne til Byggeskadefonden, til forsikringsselskaber og sge om drifts-sttte hos Landsbyggefonden i de afdelinger, hvor det er relevant. Samtidig er det byggeafdelingen, der srger for, at de berrte afdelingsbestyrelser er informerede, for at videreformidle Byggeskadefondens informationer og for at holde snor i alle sagerne.

Ingen kender fremtidenHos Byggeskadefonden og en rkke entreprenrer er der ikke overraskende

MgOproblemer

rsmagasin 2015 / /

36

Byggekoordinator Charlotte Thorsgaard Jacobsen er en af de medarbej-dere i Lejerbo, der tager sig af MgO-sagerne. Hun fortller, hvornr det frste gang gik op for hende, at MgO-pladerne var lig med problemer: Da jeg i begyndelsen af marts 2015 snakker med en medarbejder fra Byggeskadefonden i en helt anden sammenhng, sprger hun til vores sag i Brndby Nord. Da hun forklarer sig nrmere, gr det op for mig, at det her er galt. Hun henviser desuden til en artikel i BygTek, som er en avis om byggebranchen. De bragte en artikel, der beskrev MgO-problemerne og som i vrigt var illustreret med et billede fra Brndby Nord. Herefter gik vi i aktion og tog selvflgelig fat i entreprenren, Byggeskadefonden, forsikringsselskaberne og afdelingsbestyrelserne.

FAKTA: Der er anvendt MgO-plader i disse Lejerbo-afdelinger: Cirkelhu-set (Kge), Brndby Nord (Brndby), Ulsparken (Brndby), Hallingparken (Brndby), Dyringparken (Brndby), Lindegrden (Fredensborg), Hje Gladsaxe (Hje Gladsaxe), Fasanpar-ken (Ishj), Lunden (Brndby Strand).

Charlotte Torsgaard Jacobsen viser her, hvordan et ophng har taget skade af fugt og salt fra MgO-plader

rsmagasin 2015 / /

37

I modstning til tidligere r var det denne gang brugerne af hjemmesiden, der vurderede siden. Fra april til juni havde alle de deltagende boligorganisationer en brugerundersgelse liggende p deres hjemmesider. Ikke mindre end 6493 person-er svarede p den undersgelse, der l p www.lejerbo.dk.

De fleste brugere (83-97 %) angav, at de synes, at siden er trovrdig, overskuelig og nem at finde rundt p, og at sproget er let at forst. Lidt frre (77-80 %) er tilfredse med designet, sgefunktionen og selvbetjeningslsningen.

Forbedringer nskesBrugerne havde ogs mulighed for at komme med kom-mentarer og forbedringsforslag til hjemmesiden. Det

var isr sgefunktionen og selvbetjeningslsningerne, brugerne havde forbedringsnsker til. Og sammen med designet er det da ogs de ting, vi primrt kommer til at arbejde med at forbedre.

Undersgelsen viste helt i trd med dette, at de allerfle-ste brugere kommer ind p siden for at sge en bolig og flge sine opskrivninger. Og de fleste af disse brugere kommer ind via mobiltelefoner og tablets, s derfor str en mobiloptimeret hjemmeside ogs hjt p nskelisten. Men p trods af nskerne til forbedringer krede brugerne alts www.lejerbo.dk til branchens bedste side.

Lejerbo blev i vrigt ogs indstillet til prisen for bedste brug af Facebook, men blev dog slet p mlstregen af fsb.

Bedst p nettetBL Danmarks Almene Boliger krer hvert r den bedste boligorganisation p nettet. I 2015 vandt Lejerbo prisen for boligorganisationer med mere end 5000 boliger.

rsmagasin 2015 / /

38

I Lejerbos udviklings- og byggeafdeling bliver der hele tiden arbejdet p at tilpasse byggeriet og Lejerbos boliger til det samfund, vi har i dag og i fremtiden. Med det in mente er der udviklet to forskellige koncepter for fremtidens byggerier, der skal opfylde de behov, kommunerne str med i dag.

ALMENE STORBYBOLIGERAlmene Storbyboliger skal imdekomme fremtidens ud-fordringer for almene boliger i de strre danske byer, hvor det efterhnden er vanskeligt at bygge til priser, som er til at betale for alle. Boligerne er fleksible, hurtige at bygge og udregningerne viser, at det kan lade sig gre at bygge 60 kvadratmeter store boliger til en husleje p omkring 5.000 kr./mned.

Boligerne er bygget op omkring en skaldt smartzone, hvor bygningens installationer er placeret. Og ud fra denne kan der bygges vrelser og opholdsrum. P den mde kan boligerne tilpasses og bde vre ungdomsboliger, ldreboliger og familieboliger. Samtidig er der i konceptet fokus p at skabe indbydende fllesomrder og samtidig srge for, at afdelingen bliver en integreret og naturlig del af byen omkring den.

Konceptet er udviklet i et samarbejde mellem AAB, fsb og Lejerbo og blev i efterret 2015 udvalgt af Kbenhavns Kommune som et koncept, der skal arbejdes videre med. Planen er, at der alene i Kbenhavn skal bygges et sted mellem 500 og 800 Almene Storbyboliger i de kommende r.

STARTBOStartbo er relativt sm, billige basisboliger, der i sr pas-ser til de lejere, som i dag har svrt ved at komme ind p det etablerede boligmarked herunder srligt unge frstegangslejere, som hverken er i gang med en uddan-nelse eller i job.

Boligerne er hurtige at bygge, da de langt hen ad vejen kan samles p en fabrik og derefter bliver monteret og installeret p byggepladsen. Hver bolig er indrettet med et badevrelse, et kkken og et opholdsrum, men der er mulighed for, bde inde og ude, at tilfje en rkke forskel-lige prdefinerede komponenter.

Den fleksibilitet, der ligger i konceptet, gr, at boligerne kan opfres i mange forskellige sammenhnge. Bde p store bne grunde og som "forttningsprojekter" ved eksi-sterende byggeri. P samme mde kan boligerne bde st som selvstndige boliger, som et-etagers rkkehuse, som 2-etagers huse med altangange eller som deciderede etageboliger.

Startbo er som koncept mere end bare boliger. Koncept-et krver nemlig et tt aftalt parlb med kommunerne. Boligerne skal hjlpe til med at lse tunge boligsociale opgaver, og det krver mere end blot tag over hovedet til beboerne.

Startbo-konceptet er p vej i Holbk. Her forventes det, at byggeriet p Samsvej gr i gang i lbet af efterret 2016.

Mere end1 slags bolig

rsmagasin 2015 / /

39

RUNDT OM LEJERBO

AfdelingstjekEnighed om, at markvandring ikke er et srligt retvisende ord, fik ho-vedbestyrelsen til at udskrive en konkurrence om at finde et nyt navn til den rlige gennemgang af en bo-ligafdelings bygninger og udeareal-er. Det nye navn blev Afdelingstjek.

Ja tak til helhedsplanDa Mjlnerparkens beboere skul-le stemme om den kommende hel-hedsplan, var der ingen tvivl: 89 % stemte nemlig ja tak til planen. Og stemmeprocenten var p hele 45 %. Planen er, at byggeriet begynder i 2017 og str frdigt i 2020.

Nem kursustilmelding 2015 blev ret, hvor Lejerbos kur-sustilmelding gik online. Tidligere har man naturligvis kunnet finde kur-suskataloget p www.lejerbo.dk og sende en mail til kursusafdelingen. Men nu kan man ogs tilmelde sig et kursus direkte fra hjemmesiden ved at udfylde den elektroniske for-mular, der kommer op, nr man tryk-ker p knappen Tilmeld til kursus.

Nye lokaler til BBI oktober kunne Brndby Boligsel-skabs regionskontor sl drene op til helt nye lokaler. De flotte nye lo-kaler ligger ogs p Nygrds Plads i Brndby ligesom de gamle, men gi-ver bde mere lys og plads til ansat-te og kunder. Og en elevator srg er for, at der er langt bedre adgang for gangbesvrede.

rsmagasin 2015 / /

40

Nr en bolig brnder, glder det naturligvis frst og fremmest om at f alle ud og ilden slukket. Men herefter melder de praktiske udfordringer sig i en meget lang rkke. Det har beboere og an-satte oplevet p nrmeste hold i Hillerd.

E er ILDEN

er slukket

rsmagasin 2015 / /

41

Blsten smlder i den presenning, der dkker hele den ene blok p Centervnget i Hillerd. Hndvrkerne har travlt. I mange af lejlighederne skal ALT genopbygges efter den brand, der delagde huset natten mellem den 8. og 9. november.

Da varmemester og frstemand Robert Andresen stod foran det brndende hus den nat, var hans frste tanke: Jeg hber godt nok, at alle er kommet ud. Og det var de heldigvis. For branden var voldsom. En psykisk syg beboer havde sat ild til sin egen lejlighed. Brandvsenet troede egentlig, at de havde fet styr p ilden, men gas-serne eksploderede pludseligt og antndte hele tagetagen.

Op og udOgs beboerne fra afdelingens andre blokke skulle eva-kueres, s der blev banket, ringet og rbt og regeret for at f alle op og ud. Afdelingsformand Marianne Jacobsen fortller: Jeg blev vkket ved, at der blev ringet p min dr, banket p ruden og min telefon kimede. Alle blev sam-let p parkeringspladsen og havde egentlig ikke lyst til at forlade afdelingen. Men de af os, der blev akut genhuset

p Hillerd Hotel fik ogs mulighed for at bearbejde det hele ved at snakke sammen. Min rolle blev at snakke med s mange af beboerne som overhovedet muligt.

Nattens drama blev ikke mindre af, at ogs politiets akti-onsstyrke og en helikopter svrmede omkring afdelingen, fordi man ledte efter den psykisk syge beboer, der var

rsag til branden.

Foruden brandvsen og politi, frstemand Robert og lokalinspektr Lars Elle-gaard, var der ogs hurtigt

reprsentanter for forsikringsselskaber, skadesservice-selskaber og mange flere til stede. Og der var masser af arbejde at tage fat p, fortller Robert: Der har vret mange arbejdstimer. Jeg krte frst tilbage til kontoret igen om eftermiddagen og var frst hjemme igen om aftenen nsten 20 timer efter, at jeg krte ud til branden. Og det regnede s meget, at jeg lignede en rosin, da jeg endelig kom hjem.

Brug for et kramLars uddyber: Den frste nat gik Robert rundt og samlede mailadresser og mobilnumre ind p beboerne. Det var guld vrd, at vi kunne skrive rundt til alle. Samtidig har vi prioriteret, at der kun er kommet information ud t sted fra, og det giver ro p. Han spurgte ogs til folks forsikringer, s vi fik overblik over den del. Desvrre var der jo nogle beboere, der ikke havde nogen indboforsikring. Det betyder bde, at de ikke kan f erstattet deres delagte indbo og desvrre ogs, at de umiddelbart har en udfordring med genhusning. Her tog kommunen dog over, og Lejerbo har hjulpet alt det, vi kunne.

Det er klart, at det er en bde chokerende og frustrerende oplevelse for beboerne. Robert oplevede, at nogen blev vrede, nogen brd sammen og andre var mest lettede over, at der ikke var sket dem noget. Som han siger: Der var nogen, der havde brug for et ekstra kram, og det skal der ogs vre plads til.

FAKTA: Alle 24 boliger i blokken blev skadede i strre eller mindre grad. Alle er ubeboelige i jeblikket. 12 af boligerne havde lige fet nye kkkener et af dem var ikke engang monteret endnu, men stod klar i stuen.

Boligerne skal st klar, s beboerne kan flytte ind til november 2016.

Alle overlevede: 12 dage efter branden fandt ejen-domsfunktionrerne en kat, der var i live, i en af lejlighederne.

SRG FOR AT HAVE EN INDBOFORSIKRING!

rsmagasin 2015 / /

42

Husk det heleUdover behovet for krisehjlp og tag over hovedet, har der vret et hav af praktiske ting, der skulle tages hnd om. Her har Robert igen vret en stor hjlp, der har fet afmeldt tv-pakker, talt med forsyningsselskaberne, husket beboerne p at afmelde internet osv. osv. Det er ogs stadig Robert, der henter post p posthuset for de genhusede beboere, der s kan hente det p Lejerbos kontor. Og s har han endda haft overskud til at skrive erfaringerne fra Centervnget ned, s er der nu en god huskeliste at g ud fra, hvis uheldet skulle vre ude i en anden boligafdeling.

Den blok, der brndte, husede ogs afdelingens varme-central. Det samme glder vaskeriet, der ogs ligger i klderen. Og endelig er det i den klder, at alle beboerne i afdelingen har deres klderrum. S praktiske udfordringer har der vret nok af.

Marianne fortller, at de fleste beboere har vret meget tilfredse med den behandling og information, de har fet i forbindelse med branden. Men beboerne eftersprger stadig status. Nu er det jo ikke lngere alle, der bor her i byen, fordi de er blevet genhuset andre steder, s de er selvflgelig interesserede i at hre, hvordan det gr.

Sprger man Marianne, Robert og Lars, om de skulle have et godt rd til andre boligafdelinger, inden katastrofen sker, er det frst og fremmest n ting: SRG FOR AT HAVE EN INDBOFORSIKRING!

Afdelingsformand Marianne Jacobsen og ejendomsfunktionrerne Robert Andresen og Lars Ellegaard besigtiger det omfattende renoveringsarbejde efter branden p Centervnget.

Brandvsenet troede egentlig, at de havde branden under kontrol, da gasserne eksploderede og antndte hele tagetagen p blokken. Derfor skal etagen nu genopbygges fuldstndigt.

rsmagasin 2015 / /

43

Lille afdeling

Nogle uheldige beboertyper i afdeling-ens mange 1-vrelses boliger gav Johannesgrden i Nyborg et drligt ry, og der kom mange klager fra de vrige beboere. Det valgte man at tage fat om via en handlingsplan igangsat af organisationsbestyrelsen og regions-kontoret i fllesskab. Johannesgrden er en forholdsvis lille afdeling og har ad flere omgang ikke haft en decideret afdelingsbestyrelse. Derfor var det oplagt, at organisationsbestyrelsen tog over og gik forrest i arbejdet med handlingsplanen.

Frste trin var at sl nogle af afdelingens mange 1-vrelses boliger sammen til strre boliger for p den mde at tiltrkke en anden type beboere end tidligere. Sammenlgningerne skulle

STOR UDVIKLINGHvad gr man, nr man str med en forholdsvis lille afdeling, som har store problemer med larm og et generelt drligt bomilj? I Nyborg tog organisationsbestyrelsen fat, og i samarbejde med regionskontoret i Kolding lavede de en handlingsplan, der nu for alvor giver gode resultater.

Ogs udeomrderne i Johannes-grden er med i handlingsplanen. Her er ideen at tilbyde beboerne at f egne sm haver for p den mde at f lidt liv omkring boli-gerne og derved ge trygheden. Indtil videre er der blevet plantet nye trer og ryddet bevoksning andre steder for at skabe et mere sammenhngende omrde.

ske lbende og ad frivillighedens vej, og det betd, at denne del af planen tog lang tid og blev lidt dyr pga. store udgifter til tomgangsleje. I dag er sammenlgningerne gennemfrt, og Johannesgrden bestr nu af 68 2-vrelses boliger og 8 3-vrelses boliger.

GODT STED FOR LDRESamtidig har der vret stort fokus p at gre Johannesgrden til et godt sted for ldre beboere. Placeringen er attraktiv, tt p bde dagligvare-butikker og Nyborg midtby, og med kommunens tilladelse er der indfrt fortrinsret for boligsgende p 60 r og derover. Men det virkeligt vigtige tiltag er, at Lejerbo Nyborg bevilgede

penge til at opfre en elevator. P grund af bygningens vinkelform og altangange, kan denne ene elevator betjene halvdelen af alle boligerne, s de p den mde bliver meget mere attraktive for ldre og gangbesvrede boligsgende.

NYT FLLESHUSProblemet med elevatoren var dog, at den tog pladsen fra gildesalens toilet. At bygge et nyt toilet var dyrt, og et flleshus uden toilet var ikke en gangbar lsning. Men pludselig kom en oplagt mulighed nrmest dumpende ind p forretningsfrer i Kolding, Torben Kroghs skrivebord: En spejdertrop i nrheden ville gerne slge deres spejderhus! I huset er

FAK

TArsm

agasin 2015 / /

44

der plads til bde et nyt, lkkert flleshus og ejendomsfunktionr-ernes servicekontor. P den mde flger man regionens strategi om at f servicekontorene op af kldrene rundt omkring i afdelingerne og gre dem lettere at finde og komme til for beboerne.

Spejderhuset str klar til brug efter renovering i lbet af sommeren 2016

og organisationsbestyrelsesformand i Lejerbo Nyborg, Jens Pors Jensen, er rigtig glad for lsningen:

Ud over plads til ejendomskontor og flleshus, s fr vi et lokale, hvor afdelingsbestyrelserne for afdeling-erne i nrheden kan holde deres afdelingsmder osv. Endelig er der stadig et par andre rum tilbage, og her er planen med det ene, at det

skal indrettes til syrum, som kommun-en kan bruge til et syhold, de krer for somaliske kvinder. Og s har vi et organisationsbestyrelsesmedlem, der et par aftener om ugen vil bne lokalet for de beboere, der har lyst til at sidde sammen og sy, strikke eller lave andet hndarbejde. Hvad vi s ellers skal kre af aktiviteter, det m vi finde ud af hen ad vejen. Det er i hvert fald ikke ideer, vi mangler.

Den nye elevator i Johannes-grden prydes af en fotostat. af Nyborg by.

Org.best.formand i Lejerbo Nyborg, Jens Pors Jensen

Spejderhuset skal nu sttes i stand, s det kan blive et indbydende flleshus og ejendomskontor.

De nyistandsatte boliger i Johannesgrden er lyse og indbydende.

rsmagasin 2015 / /

45

Lejerbo i klosterSiden 1905 har der p Strandvejen p sterbro i Kbenhavn ligget et kloster med tilhrende kirke og senere hen ogs plejeboliger. Det er den katolske orden Sankt Joseph Sstrene i Danmark, der har ejet og drevet bygningerne, men ordenssamfundet er nu s lille, at de tilbagevrende 24 sstre, der bor p klosteret, har for meget plads.

I januar 2015 blev der derfor indget en kbsaftale mellem Lejerbo og ordenen med Vatikanets godkend-else og frem til 2019 skal bygningerne renoveres og ombygges, s der bliver et stort plejecenter med ca. 104 boliger og et seniorbofllesskab med ca. 30 boliger. Plejecenteret bygges som en etagebygning p det sted, hvor klosteret i dag allerede har plejebo-liger, mens seniorbofllesskabet skal indrettes i selve klosterbygningen, der er erklret bevaringsvrdig.

ALMENE BOLIGER MED EGEN KIRKEP grunden, som Lejerbo nu overtager, ligger ogs en katolsk kirke, der naturligvis fr lov at blive stende, men hvor bygningens fremtidige funktion ikke ligger fast endnu. Men drmmen er i hjere grad end tidligere, at invitere prrende, naboer og andre indenfor og p den mde gre kirkens rum mere offentligt. Det kan vre med koncerter, udstillinger el.lign.

I det hele taget er kloster-projektet meget spndende og

ogs anderledes end Udviklings- og byggeafdelingen er vant til. I hele processen skal der tages hensyn til omrdets historie, og s er samarbejdet med Kben-havns Kommune og Sankt Joseph Sstrene ogs lidt anderledes end ved de mere traditionelle bygge- og renoveringssager. Endelig er det jo ikke hver dag, der bygges almene boliger p Strandvejen nord for Kbenhavn!

LANGSTRAKT PROCESEfter renoveringen skal de tilbagevrende sstre flytte ind i de nye rammer, men under selve renoveringen genhuses de midlertidigt i ldreboliger og p et ple-jehjem p Nrrebro. Nr de nye boliger str klar, vil ca. 10 af sstrene flytte ind i seniorbofllesskabet, mens de mere plejekrvende sstre naturligvis fr pladser p det nybyggede plejecenter.

I sidste del af 2015 gik det store forarbejde inden reno-veringen i gang. Lejerbos Udviklings- og byggeafdeling gik i gang med at opstille krav til udbud, og der er blevet annonceret p EU-plan angende prkvalifikation af totalentreprenr osv. Forlber tidsplanen som forventet, vil der vre udbud klar i forret 2016, hvorefter der kan indgs aftaler og byggeriet for alvor kan g i gang.

Efter planen kan sstrene flytte tilbage sammen med klosterets nye beboere i starten af 2019.

rsmagasin 2015 / /

46

Flere af klosterets bygninger rummer stor historisk vrdi, der skal tages hensyn til i renoveringen.

rsmagasin 2015 / /

47

Britta Thomassen, 73 r, Hadsund

Man skal vre tryg i sit eget hjem. En godt indrettet bolig p omkring 65 kvadratmeter er fint til mig, mere har jeg ikke brug for. Der er et nyt kkken, og badevrelset har god plads, og det er jeg glad for.

Musse Thuesen, 79 r, HvidovreSonja Arnesen, 85 r, Hvidovre

Jeg har en god lejlighed oppe p 7. sal, og det er en midterlejlighed, som er det bedste, for de er bedst indrettet. Og nr man bor s hjt oppe, er det vigtigt, at elevatoren fungerer for en i min alder. Forleden dag lb mit toilet, og s ringede jeg til varmemesteren, og en halv time efter var det ordnet. Det var dejligt.

Kenneth stoft Hansen, 43 r, Holstebro

En god bolig har et godt indeklima. Den skal vre tt og godt isoleret, og emhtten skal virke, s hele lejligheden ikke dugger til, nr man laver mad. Or-dentlig isolering vil ogs hjlpe mod en for hj var-meregning. Og s m omrdet godt vre trygt uden kriminalitet, og nr ting gr i stykker, s bliver de lavet.

Hvad er en god bolig?Sdan sagde beboerne i Hvidovre, Hadsund og Holstebro.

Det er sdan en, som jeg har, hvor der er plads omkring og lys og god beliggenhed. Jeg har boet her i ejendommen 38 r. I den frste tid i en 4-vrelses, og s flyttede jeg i 3-v-relses, og den har den rette strrelse. Det er ogs dejligt med en altan, som jeg nyder om sommeren.

rsmagasin 2015 / /

48

Svend Aage Madsen, 70 r, Hadsund

Erik Wollbrecht, 83 r, Hvidovre

Det er et sted, hvor man fler sig godt tilpas. Min kone og jeg har boet her i 42 r. Str-relsen er selvflgelig vigtig, men det er ogs vigtigt, at man m have dyr, for vi har haft 13 hunde i lbet af rene. Og s skal kkken og bad selvflgelig fungere.

Pernille Pedersen, 24 r, Holstebro

En god bolig ligger et ordentligt sted, hvor der er plads til alle, og er et godt sted for brn. Et dejligt kkken med rigelig bordplads, og plads til, at man kan sidde og spise med hele familien. Der skal vre vrelser nok, og s m badevrelset godt have plads til mere end en, s man kan blive hurtigere frdig om morgenen.

Keld Laursen, 53 r, Holstebro

En god bolig er sdan en, som vi har. Det er rart at vre her, for her er stille og roligt. Hvis der er noget i lejlighed-en, der kunne vre bedre, s skulle det vre gulvet, der gerne m vre et trgulv i stedet for linoleum, og badevrelset m godt vre nyt. Vi har en altan, og den er god, nr vi skal ryge. Selvom vi har boet i stort hus p landet, s er jeg tilfreds med strrelsen p lejligheden. Og s er vi glade for klderrummet, som er stort.

En god bolig skal have et godt kkken, et godt badevrelse og en ordentlig terrasse eller al-tan. Inventaret skal vre i ordentlig stand, og s skal huslejen hnge sammen med stand-en p lejligheden.

rsmagasin 2015 / /

49

LEDELSE

Ideen med at have en bygherrestrategi er, at den kan bruges som et vrktj i Lejerbos organisationer, nr der skal bygges nyt eller foretages store renoveringer. Her kan den hjlpe med at f gang i dialogen om, hvornr et byggeri er godt, og hvad det betyder at bygge godt i det hele taget. Eller som det er formuleret i strategien: At vre et vrktj til at sikre, at Lejerbo skaber de bedst mulige hjem.

Men dialogen om det gode byggeri foregr ikke kun internt i Lejerbos organisation og administration. Strategien skal ogs bruges i samarbejdet med eksterne parter det kan vre kommuner, rdgivere i byggebranchen, andre bygherrer eller mske fonde.

Drftelsen af, hvad gode hjem og boliger er, kan tage afst i strategiens afsluttende konkrete dialogvrktj. Vrktjet bestr af tre sprgsml til hver af strategiens

emner, som man kan arbejde med i det enkelte projekt. P den mde fr man taget hul p nogle diskussioner, der kan vre rigtig gode at have inden et nybyggeri eller en strre renovering sttes i gang.

Ud over dialogvrktjet gennemgr strategien en rkke forskellige emner, herunder Lejerbos tanker om udnyttelse og indretning af uderum, vigtigheden af at sikre en god drift af boligerne for fremtiden og ikke mindst et kapitel om Lejerbos arbejde med bredygtighed og samfundsansvar. Den alsidighed og kvalitet, der gennemsyrer Lejerbos byggeri vises gennem hele strategien via en lang rkke eksempler p Lejerbos byggerier og renoveringer.

Bygherrestrategien er blevet til i et tt samarbejde mellem et arbejdsudvalg i hovedbestyrelsen og administrationen, her under primrt udviklings og byggeafdelingen og administrerende direktr Palle Adamsen.

2015 blev ret, hvor Lejerbo fik en ny bygherrestrategi. Strategien kan i fremtiden bruges bde af Lejerbos administration og organisationer ved bde nybyggerier og renoveringsprojekter.

Ny bygherrestrategi

Bygherrestrategien kan du finde p www.lejerbo.dk/byggeri

rsmagasin 2015 / /

51

Lejerbos uddannelse for organisati-onsbestyrelsesmedlemmer viste sig at blive et tillbsstykke. Der blev holdt et kursus p Sjlland og et i Jylland med henholdsvis 26 og 27 deltagere. Uddannelsen var delt op i tre moduler af 1 dags eller aftens varighed.

Kursusleder Susanne Frelsvig fortl-ler om uddannelsen: Organisati-onsbestyrelserne har et meget stort ansvar ogs strre end de nogle gange er bevidste om. Og det krver viden og vrktjer. P kurserne fr de viden om lovgivningen, vrktjer som fx tvillingevrktjer osv. Det skal hjlpe dem til en forstelse af deres egen rolle, s de kan rykke sig fra sagsbehandling til ledelse, der skal stte retning.

ERFARNE MEDUNDERVISEREDet srlige ved disse kurser har dog vret, at de udover teorien og vrk-tjerne har fet mulighed for at trkke p et par yderst erfarne organisations-bestyrelsesmedlemmer undervejs. Anne Sakariassen fra BSH og Bjarne S. Hansen fra Lejerbo Hje Taastrup har nemlig vret medundervisere p kurserne i hhv. Jylland og p Sjlland.

Hvordan kom det i stand, at der skulle vre medundervisere p?I Lejerbos kursusudvalg snakkede vi om, at vi gerne ville supplere Susanne med nogle undervisere, der havde stor erfaring fra organi-sationsbestyrelsesarbejdet og som kunne bidrage med eksempler. Jeg har undervist i mange r p bde aftenskole og i hjemmevrnet, s det l lige for, at jeg tog den tjans, siger Anne Sakariassen.

GODE CASESHvad er fordelen ved at inddrage organisationsbestyrelsesmedlemmer som undervisere?Susanne forklarer: Det har sim-pelthen vret smaddergodt bde i forberedelsen, hvor Anne og Bjarne er kommet med gode cases og prak-siserfaring og i kursussituationen, hvor deres erfaringer kom godt i spil. For eksempel i diskussioner om styringsdialogmderne med kommunerne. I samarbejdet har de begge vret gode til at tage rollen som ekstra ressource. Det har vret en rigtig fin arbejdsfordeling faktisk et luksussamarbejde.

Anne, gjorde du dig nogen overvejelser, inden du sagde ja?Det gr jeg altid. Ikke i forhold til det at undervise, men i forhold til om jeg havde tid og overskud til det. Det var alligevel en rkke kursusgange, og nr man gr ind til noget, s skal man ogs fuldfre det, siger Anne.

VIDEN OG APPETITHvad fik deltagerne med fra uddannelsen?Meget konkret viden; appetit p ar-bejdet med ledelse og visioner og viden om, at der faktisk ogs ligger spndende opgaver dr. De kommer forhbentlig ogs til at fle sig mere komfortable i rollen som organisati-onsbestyrelser. Og s giver det mske endnu mere kvalitet i samarbejdet med administrationen p grund af en klarere rollefordeling, mener Susanne.

Anne peger p, at kurserne ogs har givet deltagerne et godt netvrk: Det var et super kursus, hvor folk ogs blev rystet godt sammen. Derfor er Anne da ogs frisk p at udfylde rollen som medunderviser igen en anden gang. Selvflgelig!, lyder hendes svar p det sprgsml.

Da en rkke af Lejerbos organisationsbestyrelser kom p uddannelse i 2015, var det ikke kun for at f styr p teorien. Et par garvede organisationsbestyr-elsesmedlemmer i rollen som medundervisere ste nemlig ud af deres erfaringer. og

Vrkt er rfaringer

rsmagasin 2015 / /

52

SDAN SAGDE DELTAGERNE:Jeg er blevet bevidst om, at vi er politikere

SDAN SAGDE DELTAGERNE:Fremover vil jeg forberede mig bedre til organisationsmder-ne, s jeg kan stille skarpere sprgsml

FAKTA: Deltagerne gav uddannelsen for organisationsbestyrel-sesmedlemmer i 2015 en gennemsnitskarakter p 6,7 ud af 7 mulige.

Kurset udbydes igen i 2017.

53

rsmagasin 2015 / /

Sdan leder vi LejerboLejerbos ledelsespolitik bestr af tre omrder: Stter retning, Skaber mening og Sikrer resultater. Det er en enkel politik, der hver eneste dag bliver omsat til virkelighed af Lejerbos ledere, nr de sammen med deres medarbejdere lser de mange opgav-er, der er i et stort moderne boligselskab. Vi har bedt en rkke ledere give os et eksempel p, hvordan de har omsat ledelses-politikken til handling i 2015.

TORBEN KROGH: Ledelsespolitikken ligger p ryg-raden, s den bliver en del af den daglige ledelse.

MARIANE TOFT-DALLGAARD: Jeg har fx arbejdet med at lave en struktur for, hvordan jeg laver en god introduktion af en ny medarbejder, der skal vre leder ude lokalt. P den mde fr jeg formidlet ledelsespolitikken videre.

ULRIK STEEN JENSEN: I direktionen har vi tjek-ket op p virksomheds-planer for at se, om alle regioner og afdelinger har hnd om arbejdet med ledelsespolitikken.

rsmagasin 2015 / /

54

MICHAEL KEIS: Vi har brugt vo-res servicekon-cept som lfte-stang til ogs at gre ledel-sespolitikken nrvrende.

HELLE JRGENSEN: Virksomhedsplanerne har vret en rigtig god proces i udlejningen, hvor alle medarbejdere har vret involverede. Teamlederne har fet opgaver som fx skanningsprojektet og Projekt overblik med gldsrdgivning.

METTE MLLERHJ: Jeg har sat spot p den enkelte medar-bejders rolle ved at stte et rolleafklaringsprojekt i gang. Det skal belyse, hvad der ligger af opgaver i den enkeltes stilling og hvilke kompetencer, det krver, s alle medarbejdere bliver klar over: Hvad forventes der af mig?

JACOB KLIT-HANSEN: Jeg har sat retning ved meget konkret at arbejde med mlstninger for bde mine egne medarbejdere og for hele butikken i forhold til, hvordan de enkelte regioner har arbejdet med AlmenIndkb.

rsmagasin 2015 / /

55

RUNDT OM LEJERBO

Udvalg lste opgaven2015-udvalgets hovedopgave var at flge op p hovedbe-styrelsens ambition om at n et Lejerbo i balance i 2015. At udvalgets arbejde er lykkedes, vidner rsregnskabet om.

BSH p SAPSelv om Boligselskabet Holstebro (BSH) har haft en ad-ministrationsaftale med Lejerbo siden 2011, har selve ad-ministrationen af boliger, udlejning mv. krt i systemet EG Bolig. Men i 2015 blev BSH's data lagt ind i Lejerbos SAP-system. Derfor kan man nu sge BSHs boliger online via www.lejerbo.dk. Det benytter mange boligsgende sig af.

Mere udlejning til LejerboI lbet af efterret 2015 overtog Lejerbo den fulde udlejning af Lejerbo Brndbys og Brndby Bolig-selskabs boliger. De fleste af boligerne havde nem-lig hidtil vret udlejet gennem Brndby Kommune. Det drejer sig om mere end 2000 boliger. Brndby Kommune udlejer stadig boligorganisationernes ldreboliger.

rsmagasin 2015 / /

56

NYE VENNERSom en mindre boligorganisation med 430 boliger og en forretningsfrer p vej p pen-sion, stod Haslev Boligforening og skulle finde en administrator. Valget faldt p Lejerbo og pr. 1. april 2015 blev administrationsaftalen en realitet.

rsmagasin 2015 / /

57

Pia Enstrm er glad for aftalen med Lejerbo og kan allerede nu se, at samarbejdet brer frugt.

MICHAEL KEIS, FORRETNINGSFRER P LEJERBOS REGIONSKONTOR I NSTVEDHvorfor tror du, at Haslev har valgt at indg aftale med Lejerbo?Vi har i forvejen 500 boliger i Haslev, og derfor var det naturligt, at de spurgte os, da deres forretningsfrer skulle p pension. Kemien mellem os var god, og de syntes, at det arbejde, vi laver til daglig, var noget, de kunne bruge i deres boliger.

Ved at indg aftalen bliver de mindre srbare omkring personaledelen, og de fr en mere professionel og opdateret administration. I forvejen stod de over for at opdatere deres hjemmeside og it-lsning, og det har vi gjort for dem, idet de bliver en del af vores it-lsning. Og de ting kan de bruge til en bedre administration af deres boliger helt generelt.

Hvad har vret de store udfordringer?Udfordringen er, at de er get fra at have en lille admi-nistration og til at vre en del af en strre enhed med et strre administrationsapparat. I Lejerbo arbejder vi efter de regler, der nu engang er p vores omrde og de prodedurer, vi mener fungerer bedst. Vores mde at gre tingene p, kan virke mere besvrligt og knap s hensigtsmssigt, nr man som lille administration, har vret vant til at bruge sine egne lsninger.

Bde beboere og beboerdemokrater var vant til, at al kommunikation gik gennem forretningsfreren. Og det gr den jo ikke nu, fordi vi i Lejerbo har bde driftschef, lokalinspektr og boligrdgivere. S nu er der flere forskellige mennesker, de skal have fat i. Men ogs her fler de, at de ansatte gr en indsats for, at de skal fle sig velkomne.

Jeg synes, vi har haft en god kontakt til bde orga-nisationsbestyrelsen og afdelingsbestyrelserne, der nu kan mrke, at de har fet en professionel sam-arbejdspartner. De har kunnet mrke skiftet med det samme, fx p drift og vedligehold, hvor vi har en rigtig god lokalinspektr i Haslev, som vi deler mellem Lejerbo-boligerne og Haslev Boligforenings boliger.

Det har givet rigtig god synergi for begge parter. Tre ejendomsfunktionrer er skiftet med over. De gr en rigtig god indsats og har givet udtryk for, at de er meget glade for skiftet.

Hvilke erfaringer tager du med til en anden gang? Da vi startede arbejdet med organis