Årsberetning 2014/2015Arbejdsgiverne - generalforsamling den 19.-20. juni 2015

Side 1

Indholdsfortegnelse

Året der gik

2

Priser og medaljer

5

Det regionale arbejde

6

Arbejdsmarkedsudvalget

7

Drift og strategi

8

Uddannelse

9

Fælles udvalgsarbejde

11

Vvs

12

Energi

13

El

14

Industri og smede

15

Beslagsmede

16

Forsikring

17

Q-kontrol

18

Håndværkets Ankenævn

19

Bladet Arbejdsgiverne

20

Fakta og nøgletal

21

Side 2

Året der gikHovedbestyrelse:Fleming Frederiksen (formand)Martin Frederiksen (næstformand)Hanne NylevAnders MortensenBrian B. JensenLars KnudsenLeif FriskLeif KjeldahlBenny JohansenLars Lynge MaachMichael KnudsenTorben SmidstrupAslak SkjøthClaus Lund NielsenJan Michaelsen

Direktør:Jani Lykke Methmann

Året 2014 har været et ”forandringernes år” hos Arbejdsgi-verne. Et nyt navn og logo er det blevet til, som er blevet ta-get godt imod fra alle sider. Forandringerne er dog ikke ovre, da processerne om ”modernisering af lokalafdelingerne” og ”Bladet Arbejdsgivernes rolle” stadig er i gang.Der har også været forandring ud ad til. Vi er blevet mere synlige i medierne; vi får mere spalteplads, end vi gjorde tid-ligere. Derved når vi også ud til flere med vores mærkesager.

Den økonomiske udvikling er endelig begyndt at vende – og udviklingen har bidt sig fast. Konjunkturerne peger i den rigtige retning, og vi hører også fra de fleste af vores med-lemmer, at hjulene er begyndt at dreje igen. Dog oplever vi stadig en del konkurser og områder, hvor det udvikler sig knapt så hurtigt.Også i år har uddannelse fyldt meget i vores arbejde, og erhvervsuddannelsesreformen har igen været omdrej-ningspunktet. Vi er stadig positive over for erhvervsud-dannelsesreformen – til gengæld er vi bekymrede for, om gymnasiereformen kommer til at betyde, at der igen vil være en niveaudeling mellem erhvervsskoler og gymnasier. En niveaudeling, som ikke vil gavne anerkendelsen af erhvervs-skolerne. Arbejdet med den nye el-installationsover-enskomst har også fyldt, men nu er den på plads, og vi kan begynde at udvide vores medlemsgrundlag.Vi skal huske at fejre sejre, og dem har der også været i det forløbne år. Vores politiske arbejde betaler sig, og vi bliver hørt, når beslutninger, der vedrører vores brancher, skal tages.

Politikker og mærkesagerDer er blevet arbejdet videre med mærkesagerne i de forskellige udvalg; konkrete sager, som udvalgene tillægger afgørende betydning i deres arbejde. Som noget nyt skal der også defineres politikker, som er udvalgets samlede hold-ning overordnet på et helt fagområde. Begge dele er samlet i et holdningskatalog.Det er vigtigt at få defineret både mærkesager og politikker i udvalgene, da disse sætter rammen for det arbejde, ud-

valgene udfører hen over året. Derudover er det også en måde for andre uden for udvalgene til at få et overblik og indblik i udvalgenes arbejde.

Politikkerne og mærkesagerne bruges også, når Arbejds-giverne skal sætte den offentlige dagsorden. Der arbejdes eksternt med dem både i eget navn og i samarbejde med Håndværksrådet i forhold til det erhvervspolitiske arbejde på Christiansborg og i de forskellige ministerier. Vi er naturligvis også selv til stede i det politiske arbejde. Både formelt i ud-valg og ved møder, men også mere uformelt bag kulisserne i netværk med andre organisationer. Her hjælper politikker og mærkesager os til at holde en skarp linje – og på samme måde, når vi går i pressen for at tale vores medlemmers sag, hvor vi skal være stærke på vores holdninger.

Modernisering af lokalafdelingerneLokalafdelingerne er grundstenen i Arbejdsgiverne. Udviklin-gen sker på baggrund af de selvstændige lokalafdeling-er, som alle bidrager med delegerede til Arbejdsgivernes øverste myndighed, generalforsamlingen. På generalfor-samlingen i 2014 blev det besluttet, at der skulle nedsættes en arbejdsgruppe med formålet at komme med et konkret forslag til den fortsatte modernisering af lokalafdelingerne. Arbejdsgruppen har fremsat tre forskellige modeller til en fremtidig organisering af lokalafdelingerne. Disse er blevet diskuteret ude i de enkelte lokalafdelinger, og der arbejdes videre med at komme frem til et endeligt forslag.

ForsikringsaftaleVores medlemmer skal have den bedst mulige service – det gælder også for de samarbejdsaftaler, vi laver med ekster-ne parter. Derfor valgte Arbejdsgiverne den 1. januar 2015 at skifte forsikringsselskab fra Topdanmark til Protector Forsikring og HDI-Gerling Forsikring. Skiftet giver en billigere forsikring til medlemmerne, men stadig med den samme dækning. Skiftet er forløbet meget tilfredsstillende.

ElsikkerhedslovenI april 2015 vedtog Folketinget Elsikkerhedsloven. Arbejds-giverne mener, at loven er til fordel for el-branchen, da den har til formål at internationalisere og forenkle stærkstrøms-reglerne – der skal i højere grad anvendes internationale og europæiske standarder. Dermed øges konkurrencen på mar-kedet, hvilket også åbner markedet mere op for de små og mellemstore virksomheder. I den kommende tid medvirker vi i det politiske arbejde i Sikkerhedsstyrelsen for at få loven præciseret. Herunder arbejder vi for, at loven bliver tilrette-lagt så effektivt som muligt for vores medlemsvirksomheder.

Prisstrukturen i vvs-branchenDet er altid glædeligt, når vi kommer igennem med én af vores kampe. Det gjorde Arbejdsgiverne i april måned inden for vvs-branchen, da grossister som Brødrene Dahl og Solar valgte at sænke deres listepriser. Dermed er listepriserne på vej til at blive mere gennemskuelige – både for forbrugerne, men også for virksomhederne. Priserne har til tider skabt forvirring og været kilde til en stor administrationsbyrde ude i de enkelte virksomheder, når den rigtige pris har skullet fin-des til kunden. Arbejdsgiverne har gennem dialog med både Konkurrencestyrelsen og grossisterne medvirket til, at der er blevet ændret praksis på prisstrukturen. Nu ønsker vi blot, at resten af branchen følger trop.

Mobil- og bredbåndsdækningEn anden sag, som har optaget både os og medlemmer, har været mobildækningen i landområderne – eller mangel på samme. Flere af vores lokalafdelinger har været optaget

af emnet, hvorfor flere lokalafdelingsformænd også har været aktive i debatten. Det førte til, at Arbejdsgiverne blev inviteret til et møde hos Erhvervsstyrelsen, hvor vi fremførte problematikken. Senere har regeringen udsendt en vækst-plan med blandt andet otte punkter, hvor mobil- og bred-båndsdækningen skal forbedres. ErhvervsuddannelserneDet er ingen hemmelighed, at vi om fem år kommer til at mangle 30.000 faglærte. Den problematik skal løses fra flere vinkler, som alle krydser ind over hinanden. Vores med-lemsvirksomheder har et højt niveau, når det handler om at uddanne lærlinge, hvilket vi er glade for og arbejder på at få resten af branchen til at matche.Men der skal også være unge at uddanne. Derfor arbejder vi i Arbejdsgiverne løbende på at få højnet anerkendelsen ved erhvervsuddannelserne. Den netop vedtagne erhvervs-uddannelsesreform er et rigtigt skridt på vejen. Med den vedtagne mindstekarakter på 2 for at kunne komme ind på erhvervsuddannelserne sender vi et signal om, at en erhvervsuddannelse ikke er et andet valg, hvis man ikke optages på en gymnasial uddannelse. Næste skridt er at sikre, at adgangskarakteren på de gymnasiale uddannelser ikke bliver højere. Hvis vi går et skridt længere tilbage, så er folkeskolerne essentielle i arbejdet for at få flere til at tage en erhvervsuddannelse. Derfor hilses tiltag fra folkeskolen velkomne. Arbejdsgiverne har indgået et samarbejde med Efterskoleforeningen om at fremme interessen for erhvervs-uddannelse – Taskforce-40. Målet er, at Efterskoleforeningen i 2020 skal levere 40 % flere unge til erhvervsuddannelserne og EUX.

Nationalt og internationalt samarbejdeEn stor del af de danske standarder og lovgivning, som påvirker vores medlemsvirksomheder i deres daglige virke, udspringer fra EU. Derfor følger vi naturligvis løbende udvik-lingen af nye EU-initiativer og sikrer dermed varetagelsen af vores medlemsvirksomheders interesser.

Vi er aktivt med i fire internationale organisationer, der arbejder for at fremme virksomheders rammevilkår og mu-ligheder – særligt i forhold til EU.Én af disse organisationer, EMU, valgte at henlægge deres år-lige møde til Arbejdsgiverne i Odense. Dermed var Arbejds-giverne vært ved et topmøde for formænd og direktører for de europæiske brancheorganisationer på metalområdet. Medlemsorganisationerne kommer fra Danmark, Tyskland, Holland, Belgien, Schweiz, Italien, Østrig og Ungarn. Tilsam-men repræsenterer de omkring 70.000 virksomheder. På dagsordenen var konkurrencesituationen på de europæiske markeder og lovkrav om mindsteløn, som netop er blevet indført i Tyskland.Andre internationale organisationer, som vi er repræsente-ret i, tæller UEAPME – en europæisk non-profit og upolitisk interesseorganisation for håndværk og små og mellemstore virksomheder. Paraplyorganisationen har omkring 80 med-lemsorganisationer i hele Europa. GCI-UICP er en internati-onal sammenslutning af brancheorganisationer for vvs og ventilation. Organisationen er repræsenteret i 23 europæi-ske lande samt Australien, Canada og USA.

En delegation fra Arbejdsgiverne og medlemmer af Hoved-bestyrelsen har været til møde i OECD, Organisation for Economic Co-operation and Development (Organisationen

Side 3

for økonomisk samarbejde og udvikling). Formålet var at få et indblik i, hvad OECD arbejder med, og hvordan Arbejds-giverne kan gøre brug af deres viden. Det kan blandt andet være herfra, at der hentes data, som kan bruges til politiske kampe samt skabe forretningsmuligheder i andre lande for medlemmer.

Og så har vi indledt et nærmere samarbejde med Landbrug & Fødevarer, som varetager fælles opgaver og erhvervs-mæssige interesser for danske landmænd og fødevarevirk-somheder. Fremadrettet agter vi sammen med Landbrug & Fødevarer at besøge nogle af vores medlemsvirksomheder, der arbejder med landbrug. Vi er enige om, at vi skal skabe et tættere samarbejde til gavn for begge parter.

Bladet ArbejdsgivernePå generalforsamlingen 2014 fik Kommunikationsudvalget til opgave at undersøge bladets organisering og redaktionelle uafhængighed, samarbejdet mellem redaktionen og kommu-nikationsafdelingen samt vurdere ressourceforbruget og ud-byttet af organisationens samlede kommunikationsressour-cer. Derudover blev det også besluttet, at der i processen skulle være bistand fra en ekstern ressource – det blev kon-sulent Lis Hornøe, som gennem blandt andet interviews og vurdering af skriftligt materiale gav sin vurdering af bladets fremtidige rolle og de samlede kommunikationsressourcer. Én af hendes pointer var blandt andet, at selvom bladet i te-orien havde redaktionel frihed, blev den ikke udøvet i praksis – hvilket er gældende for langt de fleste medlemsblade. Hun mente derfor, at ikke havde nogen betydning at oprethol-de Bladet Arbejdsgiverne som et selvstændigt blad med et såkaldt frihedsbrev.Derfor blev Kommunikationsudvalget enige om at stille et forslag om, at Bladet Arbejdsgiverne skal nedlægges som en selvstændig enhed og i stedet integreres med den øvrige kommunikationsplatform.Såfremt udvalgets forslag vedtages på generalforsamlingen 2015, vil ændringen træde i kraft pr. 1. januar 2016.

Folkemøde 2015Igen i år vil Arbejdsgiverne deltage på Folkemødet på Born-holm. Her vil vi sætte fokus på vores mærkesager. Det vil vi gøre gennem debatter, som vi selv arrangerer, samt ved at være med ved øvrige debatter, som har vores medlems-virksomheders interesse. Vi kommer til at debattere ”Tag en lærling – vær med til at sikre fremtiden” med blandt andre Mie Dalskov Pihl fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og erhvervsuddannelsesrepræsentanten fra Erhvervsskoler-

nes Elevorganisation Morten Egede. Og så skal vi slå fast, at ”Udkantsdanmark er Udviklingsdanmark” med blandt andre Christian Vintergaard, direktør for Fonden for Entreprenør-skab – Young Enterprise og Fredrik Romberg, direktør for Business Center Bornholm. Der kan læses mere om begge arrangementer på vores hjemmeside.

Ændringer i ArbejdsgiverneDer er sket ændringer i Arbejdsgiverne siden sidste general-forsamling. Som nævnt i indledningen hedder vi ikke læn-gere ”DS Håndværk & Industri”, men ”Arbejdsgiverne”. Det nye navn og logo, som blev vedtaget ved sidste års general-forsamling, er blevet modtaget positivt hos langt de fleste af vores medlemmer, og samtidig har vi mødt stor anerkendel-se blandt vores samarbejdspartnere. Navneskiftet har været med til at slå vores position endnu mere fast

Internt er der sket omrokeringer, som, udover en reduce-ret bemanding i sekretariatet, blandt andet har medført, at konsulentgruppen nu er delt op i to. Det er sket som et led i erkendelsen af, at kompleksiteten er steget inden for de to områder, industri og byggeri, og at hvert område har sit sær-kende. For at kunne arbejde og servicere vores medlemmer bedst muligt inden for disse områder, har en sådan opdeling været nødvendig.

HåndværkergarantiGrundet foreningens nye navn, skulle også DS Garanti ændre navn. Det er blevet vedtaget, at ordningen nu hedder Håndværkergaranti. Håndværkergaranti sker i samarbejde med Kristelig Arbejdsgiverforening og Dansk Håndværk. Der har været en tidligere ambition at få et stærkere mærke, som vil kunne lykkes gennem samarbejde med de øvrige organi-sationer i Håndværksrådet indenfor byggeri. Det er nu lykkes både at få godkendt et fælles navn for garantiordningen samt et fælles logo.

Vi kæmper for bedre vilkårDe små og mellemstore virksomheder er grundstenen i dansk erhvervsliv – de er innovative, udviklingsparate, og de tager ansvar. Arbejdsgiverne kæmper for bedre vilkår for vo-res medlemsvirksomheder, for vi skal også i fremtiden have konkurrencedygtige producerende virksomheder i Danmark.

Arbejdsgiverne arbejder for fair konkurrence, kvalitet og høj faglighed.

Side 4

Side 5

Priser og medaljer

Den Gyldne Ambolt

På sidste års generalforsamling i juni 2014 modtog Hy-dra-Comp A/S fra Skive erhvervsprisen ”Den Gyldne Ambolt”.Hydra-Comp blev stiftet af Jørgen Jacobsen i 2001, og overgik i 2007 til at være A/S. I dag ejes virksomheden af Jørgen Jacobsen og Ole Thomsen. Virksomheden har specialiseret sig inden for fremstilling og reparation af kundetilpassede hydraulikcylindre, prototyper og specialcylindre.Gennem årene har Hydra-Comp A/S haft en stabil vækst – både på omsætning og i medarbejdere. I 2012 var der 17 ansatte. Det tal var i 2014 steget til 25, og omsætningen var i samme periode steget med 10 millioner. Siden modtagelsen af ”Den Gyldne Ambolt” er medarbejderstaben suppleret med yderligere to medarbejdere. I foråret 2014 blev virksom-heden ISO 9001-godkendt, og har nu også fået en fod inden for i offshore-industrien.Derudover er direktør Jørgen Jacobsen aktiv på uddannelses-området, hvor han blandt andet får besøg af folkeskoleklas-ser på sin virksomhed og uddanner lærlinge i virksomheden. For tiden har virksomheden fire lærlinge.

”Den Gyldne Ambolt” skiftede navn i forbindelse med æn-dringen af navn og logo den 1. september 2014 og hedder nu ”Arbejdsgivernes Erhvervspris”.

Årets Guldmedalje

Klejnsmed Anders Weiss modtog på generalforsamlingen i juni 2014 guldmedaljen for årets lærling. Anders Weiss er udlært hos Bødker Smede og Maskinværksted i Randers.Hos Bødker Smede og Maskinværksted lagde Anders Weiss kræfter i sit arbejde fra start af. Der var ingen tvivl om, at han hørte efter og ville lære noget.Til sit svendestykke opfandt og konstruerede Anders en så-kaldt cyklon, der monteres på en flishugger og forhindrer, at trærester ryger ved siden af. Et arbejde, der før tog to mand, men som med Anders’ opfindelse nu kan udføres af én per-son. Hans faglærer udtalte forøvrigt, at arbejdet på cyklonen var udført perfekt, og finishen var i top.Arbejdsgiverne var ikke de eneste, som så, at Anders Weiss er en dygtig smed. Samme år, som han modtog Årets Guld-medalje, modtog han også Metalindustriens Lærlingepris og fik ekstraordinært et legat fra Henry og Mary Skovs Fond.I dag har Anders Weiss startet egen virksomhed og læser sideløbende til maskinmester.

Side 6

Det regionale arbejdeDet fælles regionsudvalg:Hanne Nylev (udvalgsformand)Leif KjeldahlTorben SmidstrupBenny JohansenBrian B. Jensen

Fra sekretariatet:Steen Hoeck Klausen

Det fælles regionsudvalg har ansvaret for Arbejdsgivernes overordnede regionspolitiske arbejde og erhvervspolitiske mærkesager. Grundlaget for arbejdet er, at Arbejdsgiverne skal være kendt og anerkendt blandt regionale erhvervsaktø-rer med interesse for medlemsvirksomhederne.

Konkrete resultaterDer afholdes årligt omkring 20 regionsudvalgsmøder i regionerne, hvor relationen mellem Arbejdsgivernes hoved-bestyrelse, formænd, bestyrelsesmedlemmerne i lokalaf-delingerne samt medlemsvirksomhederne bliver styrket. I efteråret 2014 deltog både formand Fleming Frederiksen og direktør Jani Lykke Methmann på årsmøderne. Her var der blandt andet fokus på Arbejdsgivernes politiske mærkesager, synligheden i medierne samt de branchemæssige udfordrin-ger. Et centralt emne var drøftelsen af, hvad Arbejdsgiverne anser som erhvervsvenlige kommuner. Her var der generel enighed om, at især hurtig og effektiv sagsbehandling, gode folkeskoler og et velfungerende vejnet er vigtige rammevil-kår.

Arbejdsgivernes journalist har ligeledes deltaget på en række regionsudvalgsmøder med henblik på at styrke forståelse af medieverden – og hvordan vi arbejder med at gøre Arbejds-giverne mere synlige i medierne.

Faglige aktiviteterDer er afholdt en lang række faglige aktiviteter i regionen. Der har blandt andet været branchemøde på vvs-området, CE-mærkning, IT-løsninger, arbejdsmiljø, overenskomster og forsikringer. Det regionale aktivitetsniveau i foråret 2015 har været lavere end tidligere. Det opvejes dog af en betydelig stigning i medlemmernes brug af faglige aktiviteter inden for AL Efteruddannelse (tidligere DS Efteruddannelse).

Politiske mærkesagerDet fælles regionsudvalg har udarbejdet politiske mærkesa-ger, hvoraf særligt arbejdet omkring bedre mobildækning

i landområderne samt sænkning af broafgifter har kastet resultater af sig.

I sommeren 2014 havde Fleming Frederiksen møde med mi-nister for By-, Bolig- og Landdistrikter, Carsten Hansen, hvor de blandt andet drøftede behovet for bedre bredbånd- og mobildækning. I forlængelse heraf er netop mobildækning en del af den digitale vækstplan, som regeringen fremlagde i februar 2015.

Sænkning af broafgifter har også været i fokus hos udvalget. Det har blandt andet ført til stor dækning i medierne om-kring emnet og senest, at Venstre ønsker at sænke broafgif-terne for pendlere.Derudover har erhvervs- og vækstminister, Henrik Sass Larsen nedsat en kommission, som skal se på finansieringen i landområderne, hvor især små virksomheder ikke kan få kapital.

Udvalgets mærkesager• Den kommunale erhvervspolitik- og service skal

udformes, så den skaber optimale vilkår for at drive virksomhed i kommunen.

• Kommunale udbud skal udformes, så de tilgodeser små og mellemstore virksomheders muligheder for byde på opgaver. Det kan blandt andet ske ved øget brug af fagentrepriser på de kommunale udbud.

• Rammevilkårene for at starte og drive en virksom-hed i landområderne skal være bedre – herunder adgang til finansiering i forhold til virksomheder og boliger.

• Den fysiske infrastruktur skal være bedre – og bro-taksten på Storebælt skal nedsættes, så den udeluk-kende dækker løbende vedligeholdelse af broen.

• God digitaldækning i hele Danmark for både bred-bånd og mobildækning.

Side 7

Arbejdsmarkedsudvalget

Arbejdsmarkedsudvalget:Fleming Frederiksen (udvalgsformand)Martin FrederiksenBenny Johansen

Fra sekretariatet:Anne Vibeke GregersenJani Lykke Methmann

Arbejdsmarkedsudvalget fører forhandlinger med forenin-gens overenskomster efter Arbejdsgivernes vedtægter. Herunder også nye overenskomster. El-installationsoverenskomstenDet store fokuspunkt siden generalforsamlingen har været el-installationsoverenskomsten, som endelig er kommet på plads. Udgangspunktet var generalforsamlingen i 2012, hvor det blev vedtaget, at Arbejdsgiverne skulle udvide sin områ-dedækning til nu også at omfatte el-installationsområdet.Den 19. december 2014 faldt el-installationsoverenskomsten med Dansk El-Forbund på plads. Overenskomsten er fuldt konkurrencedygtig med den tilsvarende overenskomst på el-området. Medlemsvirksomhederne vil derfor få tilsvaren-de vilkår ved overenskomsten, som er gældende i dag på dette område. Det er en fordel for Arbejdsgiverne, som nu kan begynde at rekruttere medlemmer inden for branchen med en solid overenskomst i baghånden.

Den danske modelArbejdsmarkedsudvalget har sammen med lønmodtager-organisationerne et fælles ønske om kontinuerligt at styrke den danske model, så det bliver ved med at være attraktivt for medarbejdere og virksomheder at være medlem af en or-ganisation. Derfor sker der fortsat indbetalinger til styrkelse

af den danske model, herunder til dækning af omkostninger forbundet med at overenskomstdække virksomheder.

Politikker og mærkesager Udvalget har i det forløbne år fortsat arbejdet med at ud-forme arbejdsmarkedspolitikker og –mærkesager. Der blev opnået enighed om politikker og mærkesager, som skal være medvirkende til, at udvalgets arbejde bliver gjort aktivt og mere synligt.

Udvalgets mærkesager• Vi skal have en ansvarlig lønpolitik. • Arbejdsgiverne mener, at G-dage skal afskaffes• Arbejdsgiverne mener, at karensdage skal afskaffes.• Flexicurity-modellen er et fundament for det danske

arbejdsmarked, og den skal fungere og bevares.• Vi går ind for trepartsforhandlinger – lovgiverne skal

også tage ansvar.• Der skal være fokus på en aktiv beskæftigelsespoli-

tik med en indbygget nødvendig fleksibilitet.• I forhold til barselreglerne skal der være en balance

i fravær og arbejde, således at arbejdskapaciteten er til stede.

Side 8

Drift og strategiDrift- og strategiudvalget:Aslak Skjøth (udvalgsformand)Michael KnudsenTorben Bjørn AndersenBo UlsøeClaus Eskildsen

Fra sekretariatet:Mikael TipsmarkLise Daldorph

Drift- og strategiudvalget beskæftiger sig med de emner, der går på tværs af de branchespecifikke udvalg.

Flue eller ørnKurset ”Flue eller ørn” var en succes i 2014. Målet om, at ti virksomhederne skulle gennemføre kurset, blev opfyldt. Derfor blev der søgt og givet midler til at køre en runde igen i andet halvår af 2015. Udvalget har arbejdet på at optimere kurset og være konkrete på, hvad der gav værdi for delta-gerne på det første kursus. Kurset udbydes både i Øst- og i Vestdanmark.

Opprioritering af det internationale arbejdeDrift- og strategiudvalget har besluttet, at det internationa-le arbejde i organisationen skal opprioriteres. Derfor skal udvalgets arbejde bringes videre til Internationalt Udvalg i Håndværksrådet. Arbejdet tager udgangspunkt i, hvad der er relevant for medlemsvirksomhederne, og fokuserer overvej-ende på nærmarkederne. Der arbejdes både med praktiske og politiske problemstillinger, som herefter løftes videre til det politiske niveau i det omfang, det er relevant. Der er et tæt og konstruktivt samarbejde med Håndværksrådet, og derigennem er der adgang til yderligere professionel sup-port.

Relancering af Klub100Arbejdsgiverne udsender hver fjortende dag et nyhedsbrev til de største af medlemsvirksomhederne, ”Klub100”. Dette nyhedsbrev har udvalget haft på dagsordenen med henblik på en relancering. De er kommet frem til blandt andet at æn-dre navnet samt udsendelsesfrekvensen. Derudover skal til-buddet til de største medlemsvirksomheder ikke kun gælde et nyhedsbrev, men være et samlet tilbud med blandt andet netværksgrupper og et strategidøgn. De største vvs-virksom-heder skal have et separat nyhedsbrev.

Bliv attraktiv for kapitalfondeI maj måned havde Drift- og strategiudvalget – i forbindelse med deres udvalgsmøde – inviteret kapitalfonden SE Blue

Equity og Vækstfonden til at holde et oplæg for udvalget samt interesserede medlemmer om, hvordan en virksomhed bliver attraktiv for kapitalfonde. De to fonde fortalte, hvilke kriterier de kigger efter i en virksomhed, når de skal vurdere, om de vil gå ind i den med kapital.

Ekspeditionstid i FogedrettenDen lange ekspeditionstid i Fogedretten har været et pro-blem for medlemsvirksomhederne. Når sagerne har trukket ud, har det ofte ført til, at virksomheden har tabt penge. Dette finder udvalget ikke acceptabelt og har haft sat fokus på sagen blandt andet i medierne og bragt den op i Hånd-værksrådet.

Bedre udbudsmaterialeUdvalget ser en positiv udvikling, når det kommer til udbud af entrepriser – flere er begyndt at udbyde fagentrepriser frem for totalentrepriser. Til gengæld er udvalget blevet opmærksomme på, at meget af det udbudsmateriale, der følger entrepriserne i store offentlige og/eller private udbud, er for dårligt udformet og kvaliteten for dårlig. Det afholder desværre mange af medlemsvirksomhederne fra at byde på entreprisen, da de ikke kan se, hvad det reelt er, de byder på.Derfor har udvalget arbejdet på at få bedre udformet ud-budsmateriale på den politiske dagsorden, så kvaliteten kan øges over hele linjen.

Udvalgets mærkesager• Færre administrative byrder. Administrative regler

og procedurer skal give mening og skabe værdi – ellers skal de afskaffes.

• Bedre rammevilkår for små og mellemstore virksom-heder. Støtteordninger og tilskudsmidler skal gå til operative tiltag, der skaber værdi og viden.

• Afskaffelse af kortsigtede ordninger, der kun dæk-ker udvalgte brancher eller geografiske områder. Virksomhederne skal kende deres udviklingsmulig-heder på den lange bane.

Side 9

Uddannelse

Uddannelsesudvalget:Hanne Nylev (udvalgsformand)Bethina S. HansenTorben SmidstrupLars KnudsenJens Andersen

Fra sekretariatet:Finn KyedFrank AndersenLis Raun Johansen

Uddannelsesområdet er centralt i Arbejdsgivernes politiske arbejde. Uddannelsesudvalget arbejder for at sikre, at vores medlemsvirksomheder har de bedst mulige betingelser for at uddanne dygtige unge til fremtidens behov for faglært arbejdskraft, samt en fortsat vedligeholdelse og udvikling af kompetencer hos allerede udlærte.

UddannelsesreformerErhvervsuddannelsesreformen er blevet vedtaget. Udvalget ser med positive øjne på reformen, da den blandt andet indeholder flere punkter, som udvalget har arbejdet for, for eksempel en højere kvalitet i erhvervsuddannelserne. Punkterne blev fremlagt for børne- og undervisningsmini-ster Christine Antorini ved et møde tilbage i november 2011. Uddannelsesudvalget bifalder, at der er kommet et karakter-krav (2) for at komme ind på en erhvervsuddannelse.

Forhandlingerne om gymnasiereformen brød sammen efter få minutter. Det afgørende punkt var den adgangsgivende karakter til gymnasiet. Uddannelsesudvalget ser gerne, at der kommer et karakterkrav for at komme ind på de gym-

nasiale uddannelser – men karakterkravet skal være det samme som ved erhvervsuddannelserne.EUX er et nyt ungdomsuddannelsestilbud, som er med til at højne erhvervsuddannelserne. Her kan de unge kombine-re en erhvervsuddannelse med en gymnasial uddannelse. Adgangskravet er det samme som ved en ren erhvervsud-dannelse. Udvalget vil gerne fastslå, at det er en nedpriorite-ring generelt af erhvervsuddannelserne, hvis de gymnasiale uddannelser får en højere adgangskarakter. Derfor ser Uddannelsesudvalget helst, at indgangen til de to typer ung-domsuddannelser bliver ens. Derudover kan der som noget nyt sammenlæses på tværs af linjer på landets erhvervsskoler.

Folkeskolereformen blev vedtaget og implementeret i 2013, og vi kan nu evaluere på reformen. Folkeskolen har hele tiden været væsentlig for erhvervsuddannelserne, da det er herfra, at eleverne til erhvervsskolerne leveres. Der lægges op til, at folkeskoler og virksomheder skal samarbejde i endnu større grad. Der er kommet mere fokus på vejled-ning, hvilket kun kan bifaldes. Vejledningen er nu centreret i

Foto: Skovdal.dk

Ungdommens Uddannelsesvejledning, som ligger forskellige steder i landet, og finder ikke længere sted på den enkelte skole. Desværre er der sket en økonomisk nedskæring på vejledningen i forbindelse med Erhvervsuddannelsesrefor-men, hvilket udvalget selvfølgelig ikke ser positivt på.

Fremadrettet vil Uddannelsesudvalget arbejde med at følge op på erhvervsuddannelsesreformen. Reformen træder i kraft den 1. august 2015, og udvalget vil følge implemente-ringen af reformen ude på skolerne. Derudover vil udvalget også følge op på praktikcentrene ude på erhvervsskolerne.

DM i SkillsOgså i 2015 var Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder godt repræsenteret ved DM i Skills. Fem af deltagerne ved finalen var fra medlemsvirksomheder, og de fik vanen tro alle over-rakt et ur som tak for deres indsats.En Danmarksmester blev det også til – Rasmus Bundgaard fra Regner og Claus Sørensen VVS Aps i Vejen vandt i sin kategori, VVS- og energispecialist.

Priser og konkurrencer som DM i Skills og Metalindustriens Lærlingepris er vigtige udstillingsvinduer. Både for brancher-ne og uddannelserne, men også for den enkelte virksomhed. De lærlinge, som deltager, er vigtige ambassadører i arbejdet for at få flere til at tage en erhvervsuddannelse og for at

skabe flere praktikpladser.

AL EfteruddannelsePå grund af foreningens navneændring til Arbejdsgiver-ne, har DS Efteruddannelse ændret navn og hedder nu AL Efteruddannelse. Det gælder også for efteruddannelsen, der arrangeres i samarbejde med HK/Privat og Teknisk Landsforbund. Der har det seneste år været en stor stigning i aktiviteten inden for efteruddannelser, og samtidig er der sket en fordobling i kurser, der bliver afholdt hos AL Efterud-dannelse.

Udvalgets mærkesager• Erhvervsuddannelserne er attraktive – også for de

bogligt stærke. Alle unge i folkeskolens afgangsklas-ser skal have information om alle erhvervsuddan-nelsesmuligheder.

• Der skal stilles større teoretiske krav til nogle uddannelser end andre, og der skal derfor indfø-res differentierede adgangskrav til de forskellige erhvervsuddannelser.

• Der skal være flere praktikpladser i ordinære virksomheder. Praktikpladscentrene skal være en midlertidig løsning. Virksomhedspræmien skal gen-indføres og udbetales automatisk.

Side 10

Rasmus Bundgaard fra Regner og Claus Sørensen VVS APS i Vejen. Rasmus vandt i kategorien ”VVS- og energispecialist” ved DM i Skills 2015.Foto: Skovdal.dk

Side 11

Fælles udvalgsarbejde

Udvalgene Vvs, Energi og El hører alle tre ind under branche-ruppen ”Byggeri”. Derfor har de også et tæt tilhørsforhold til hinanden, hvor aktuelle emner overlapper, og holdninger bliver diskuteret på tværs af udvalgene.

Cirka én gang om året holder udvalgene et fælles udvalgs-møde. På grund af de gennemgående emner er det vigtigt med et styrket kendskab til og samarbejde mellem udvalge-nens medlemmer.

I år blev mødet afholdt hos Håndværksrådet, hvor teamet var, hvad Håndværksrådet kan gøre for de små og mellem-store virksomheder. Derefter var medlemmerne bag facaden i Den Blå Planet, hvor de fik rundturen ”Et teknisk vandun-der”.

På de kommende sider kan du læse nærmere om de enkelte udvalg.

Side 12

Vvs

Vvs-udvalget:Anders Mortensen (udvalgsformand)Benny JohansenErik NormandLeif FriskAllan Skarby

Fra sekretariatet:Johnny BendsenSteen Hoeck Klausen

Vvs-udvalget arbejder med politiske forhold, rådgivning og dokumentation for Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder på vvs-området i forhold til kunderelationer, tilbud og kon-trakter, autorisation, kvalitetsstyring og –sikring, byggeopga-ver, licitation og entreprise samt viden om nye materialer.For at underbyge udvalgets arbejde, deltager udvalget i ar-bejdsgrupper hos relevante myndigheder som blandt andet Sikkerhedsstyrelsen og Energistyrelsen.

Uddannelse til VE-installatør/-montørUddannelsen til VE-installatør/-montør har indtil videre været en frivillig ordning. Når uddannelsen har været udbudt i tre år, skal Energistyrelsen vurdere, om ordningen skal gøres obligatorisk. Det vurderer Arbejdsgiverne og Vvs-udvalget, at den vil blive. Derfor opfordres medlemsvirksomheder til allerede nu at tage stilling til, om medarbejderne skal tage de nødvendige kurser. Derfor udbydes kurserne nu gennem AL Efteruddannelse, så de bliver gratis for medlemsvirksomhe-derne at deltage på. Der kan søges om at få dækket eksa-mensgebyret af midlerne fra det tidligere solvarmebidrag.Sammen med Energistyrelsen og den øvrige branche er der en dialog i gang om at finde et fælles logo for uddannelsen.

PrisstrukturDet har i lang tid været et ønske fra Arbejdsgivernes side, at grossisterne sænkede deres listepriser og dermed gjorde markedet mere gennemskueligt for kunderne. Som alle-rede nævnt er det gennem dialog lykkes at få grossister som Brødrene Dahl og Solar til at sænke deres listepriser. Samtidig sænker de også rabatterne, så nettoprisen forbliver uændret. Nu bliver priserne mere gennemskuelige, og det gør forhåbentlig arbejdet nemmere for installatører, når de er ude hos private kunder. VVS’15Igen i år var Arbejdsgiverne repræsenteret ved vvs-messen, VVS’15. Der var godt 300 registerede besøg ved standen – både nuværende og potentielle medlemmer – hvilket må siges at være tilfredsstillende. Samtaleemnerne var blandt andet den rådgivning, man kan få hos konsulenter og jurister i Arbejdsgiverne, og særligt de uddannelser og kurser, som udbydes gratis til medlemsvirksomheder, var der interesse for. Derudover var både Q-kontrol og Willis med på standen.

Arbejdsgiverne havde i samarbejde med Teknisk Landsfor-bund og VVS’15 stor succes med at arrangere en studiedag for kommende vvs-installatører. Godt 200 studerende deltog i arrangementet.

DelautorisationSiden den 2. juni 2014 har loven givet mulighed for at blive delautoriseret boliginstallatør på både vvs- og el-området. Der er dog ingen skoler, der udbyder uddannelsen endnu, men skolerne forventer at være klar til opstart efter sommer-ferien 2015.Delautorisationen omfatter på vvs-delen: vandinstallationer i boliger og afløbssarbejde over terrænhøjde. Delautorisa-tionen omfatter også tilslutning af vandstikledning i boliger med individuel afregning, der anvendes til helårsbeboelse, herunder lejligheder, række- og parcelhuse.Derudover er sommerhuse, ferielejligheder og fritidshuse, der er godkendt til overnatning, også omfattet. Fællesinstal-lationer i for eksempel flerfamiliehuse og boligbyggeri er ikke omfattet.Samtidig er der ikke krav om, at man skal være fagudlært for at komme ind på uddannelsen. Man kan derimod, som eksempelvis tømrer, tage et adgangsgivende kursus på cirka 10 uger inden opstart.

Godkendt til Drikkevand og VA-godkendelseGodkendt til Drikkevand – GDV – er en obligatorisk ordning for alle byggevarer i kontakt med drikkevand og omfatter alene de sundhedsmæssige aspekter ved produkterne. Ordningen er etableret af Energistyrelsen og varetages af et sekretariat, som drives af Teknologisk Institut. VA-godkendelsesordningen er en frivillig godkendelsesord-ning, som omfatter alle vand- og afløbsprodukter. Ordningen omfatter de mekaniske og fysiske egenskaber til produkter-ne, som der kan være stillet krav til i Bygningsreglementet, Vand- og/eller afløbsnormerne eller andre vejledningsdo-kumenter. Dette vil typisk dreje sig om egenskaber som lyd, tryk, holdbarhed og egnethed til anvendelsen. VA-godkendelsesordningen har til formål at sikre kvalite-ten i vand- og afløbsprodukter og giver producenterne en mulighed for at få dokumenteret deres produkters egenska-ber ved et uvildigt godkendelsesorgan. Ligeledes sikrer et VA-godkendt produkt, at installatøren ved, at produktet vil fungere efter hensigten, såfremt det er installeret korrekt.

Udvalgets mærkesager• Fagentrepriser fremfor totalentrepriser.• Bevarelse af BoligJobordningen eller etablering af en

tilsvarende permanent ordning.• Gennemsigtighed i leverandør- og forbrugerpriserne.• Fokus på håndhævelse af lovgivningen om autorise-

ret arbejde.• Fair konkurrence fra forsynings- og forsikringsvirk-

somheder.

Side 13

Energi

Energiudvalget:Leif Kjeldahl (udvalgsformand)Jørn SmingeClaus Lund NielsenPer PoulsenIver Kjær

Fra sekretariatet:Carsten Essler HelmerSteen Hoeck Klausem

Energiudvalget arbejder med udvikling og formidling af viden og branchesamarbejde på energirelaterede områder. For at yde bedst mulig støtte til vores medlemsvirksomheder er det vigtigt at afdække nye produktions- og aktivitetsområder. Udvalget deltager derfor løbende i udviklingsprojekter i både offentlig og privat regi.

Samarbejdsaftale med Energi FynEnergiudvalget har indgået en samarbejdsaftale med Energi Fyn angående energibesparelser, som medlemsvirksomhe-derne realiserer ude hos deres kunder. Når en installatør laver energibesparende arbejde hos en kunde, kan energi-besparelsen indrapporteres og sælges til Energi Fyn. Aftalen er en rammeaftale, der sætter de overordnede rammer for, hvordan en samarbejdsaftale mellem installatøren og Energi Fyn skal udformes.

EnergieXpertenEfteruddannelsen, der sætter fokus på energieffektivisering, er blevet en succes. Efteruddannelsen består af tre grund-moduler, og på de to første grundmoduler har alle kursus-gange været afholdt. Det tredje grundmodul har endnu ikke været afholdt.Der er en proces i gang med at få designet et logo til efterud-dannelsen samt streamers til biler. Derudover er der også en proces i gang med at få EnergieXperten optaget på Energi-styrelsens ”Håndværkerlisten”, så virksomheder, der har en uddannet EnergieXpert får samme fremtrædende plads på listen, ligesom virksomheder, der har en Energivejleder, gør på nuværende tidspunkt.

BedreBolig-ordningenFor halvandet år siden begyndte de første BedreBolig-råd-givere på uddannelsen, som udbydes af Energistyrelsen. Ordningen skal gøre det nemmere for boligejere at renovere på en energirigtig måde, da de kun skal henvende sig ét sted – hos en BedreBolig-rådgiver.Arbejdsgiverne er med i en følgegruppe, som har til opgave at evaluere og finpudse ordningen.

Arbejdsgivernes EnergiprisArbejdsgivernes Energipris uddeles hvert andet år på Christi-ansborg i forbindelse med den energipolitiske åbningsdebat. Åbningsdebatten arrangeres af Foreningen Danske Kraftvar-meværker i samarbejde med Arbejdsgiverne. Prisen gives til en person eller virksomhed, der har fortjent et skulderklap for sin indsats ud over det sædvanlige på energiområdet.Det var klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen, der overrakte prisen til Alfred Priess A/S for udvik-lingen af solcellemasten, TOUCHÉ.

VVS’15Også energiområdet var repræsenteret ved årets vvs-mes-se, VVS’15. Messen var fuldt booket, og besøgstallet slog tidligere rekorder. Arbejdsgivernes energikonsulent holdt to foredrag over to dage på Energiens Torv. Begge foredrag var under overskriften ”Installatørens vej til salg af energibespa-relser – udfordringer og muligheder i salg af energiløsnin-ger”. Nyt navnTidligere hed udvalget ”Energi-, miljø- og køleudvalget”, men har nu skiftet navn til det mere mundrette ”Energiudvalget”. Det er sket som et led i forenkling og præcisering af, hvilke sager udvalget arbejder med. Samtidig er kølegruppen, som var en ad hoc-gruppe, blevet opløst og i stedet integreret i udvalget.

Udvalgets mærkesager• Gennemskuelighed i uddannelser og godkendelses-

ordninger på VE-området.• Etablering af en permanent ordning, der fremmer

incitamentet til energirenoveringer.• Fokus på håndhævelse af lovgivning om autorisation

og certificering på køleområdet.• Tilpasning af afgiftssystemet, så genvinding af pro-

cesvarme bliver rentabel.• Fokus på finansiering og kompetenceudvikling i

forhold til energiløsninger og jobskabelse i landom-råderne.

Side 14

ElEl-udvalget:Martin Frederiksen (udvalgsformand)Ole ØstergaardLars Møllerhøj

Fra sekretariatet:Jan HvidholmSteen Hoeck Klausen

El er et forholdsvist nyt fagområde i Arbejdsgiverne. Udval-gets arbejde koncentrerer sig om interesser, der vedrører den traditionelle autoriserede elinstallatør, kombinations-virksomheder med både el og vvs samt industrivirksomhe-der, der arbejder med el i eksempelvis maskiner.

El-installationsoverenskomstenSalgsbesøg rundt på medlemsvirksomheder har vist, at en el-installationsoverenskomst var afgørende for virksomhe-derne. Derfor var det glædeligt for udvalget, da overenskom-sten blev underskrevet. I udvalget er der særligt blevet disku-teret, hvordan overenskomsten har skullet implementeres.

Ny autorisationslovI juni 2014 trådte en ny autorisationslov i kraft, hvor installa-tører kan få del-autorisationer inden for el. Udvalget har været på banen gennem hele forløbet og har søgt at sikre medlemsvirksomhederne de bedst mulige rammer på området. Udvalget er dog bekymret for det sikkerhedsmæssige aspekt ved indførelsen af del-autorisa-tionerne på el-området. Arbejdsgiverne tager del i arbejdet med at udforme den kommende uddannelse; det endelige indhold er dog ikke fastsat endnu. Udvalget har også taget delautorisationerne ind som én af deres mærkesager, for at der fortsat stilles krav om et højt kompetenceniveau ved virk-somheder, der opnår en delautorisation på el-området.

ElsikkerhedslovenArbejdet med loven har fyldt meget. Da loven blev sat i høring, indsendte Arbejdsgiverne et høringssvar, som ge-nerelt udtrykte bekymring for, om lovforslaget ville påvirke sikkerheden negativt. Arbejdsgiverne udtrykte et behov for en modernisering af stærkstrømsloven og digitalisering af standarderne på området. Loven er siden hen blevet vedta-get af Folketinget, og der skal i efteråret 2015 udarbejdes en bekendtgørelse for området, inden loven træder i kraft den 1. januar 2016.

EleftersynsrapporterArbejdsgiverne har arbejdet aktivt for at forbedre rammerne for eleftersynrapporterne og deres effekt på elsikkerheden i Danmark. Derfor blev Arbejdsgiverne under Sikkerhedssty-relsen udpeget af erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen til sammen med øvrige interesseorganisationer at se på den eksisterende eleftersynsordning. Det viste sig, at det oprindelige formål, som var at sikre færre forsikringsskader på el, desværre ikke var opnået. Derfor skal der ses på ord-ningen, og om den fremover opfylder sit formål.

Udvalgets mærkesager• At der arbejdes målrettet med at tiltrække kvalifice-

ret arbejdskraft til el-branchen. • At der fortsat stilles krav om et højt kompetenceni-

veau ved virksomheder, der opnår delautorisation på el-området.

Side 15

Industri og smede

Industri- og smedeudvalget:Michael Knudsen (udvalgsformand)Lars Lynge MaachBrian B. JensenLasse Døssing

Fra sekretariatet:Jens KrogsgaardMikael Tipsmark

Industri- og smedeudvalget i Arbejdsgiverne har fokus på produktion, konstruktion, materialer, innovation og ny tek-nologi for at motivere medlemsvirksomhederne til udvikling. Derudover også for at sikre, at Arbejdsgiverne er på forkant med de områder, hvor virksomhederne har brug for støtte.Der bliver generelt stillet større krav til alle led i produktions-processen, og det medfører blandt andet krav om indføring af kvalitetsstyring, kortere gennemløbstid, kortere procestid og reduktion af tilførte ressourcer.

BygningsstålOgså i år har der været stor fokus på, at virksomheder, der fremstiller byggekomponenter af stål eller aluminium, inden den 1. juli 2014 skulle have certificeret deres kvalitetssty-ringssystem, så de kan CE-mærke komponenterne. En del virksomheder har af forskellige årsager endnu ikke fået certificeringen, hvorfor udvalget har arbejdet på at informe-re bedst muligt om kravene, samt at udarbejde materiale og arrangementer, der kan give den bedst mulige støtte til medlemsvirksomhederne.Der har også været et stort oplysningsarbejde i forhold til blandt andre kommuner og rådgivende ingeniører, som både skal kende til og har en vis tilsynspligt med certificerin-gen. Direkte mails til kommunerne samt artikler i fagblade rettet mod de ikke-certificerede virksomheder og kunderne har været taget i brug. På rådgiversiden har udvalget haft møde i Håndværksrådet med FRI (Foreningen af Rådgivende Ingeniører) for at gøre opmærksom på en række uheldighe-der omkring CE-mærkning i deres rådgivning.Derudover er der blevet oprettet en liste over de medlems-virksomheder, der er certificerede. Det er også lykkes at få nogle af de større virksomheder, som ikke er medlem, med på listen. En lignende liste findes ikke hos andre foreninger, og den kan derfor betragtes som en national liste, der skal gøre arbejdet nemmere for eksempelvis bygherre og de rådgivende ingeniører.

IndustriforumI efteråret 2013 blev Industriforum etableret som et pilot-projekt i Håndværksrådet. Projektet er siden blevet etableret som et forum mellem Arbejdsgiverne og Håndværksrådet, Her kan udvalget fremlægge Håndværksrådet de problem-stillinger, som branchen synes at have, og Håndværksrådet informerer om interessante tiltag i råd, nævn og på det politi-ske område.

KurserUdvalgets samarbejde med DAMRC, Danish Advanced Ma-nufacturing Research Center, udmundede i december 2014 i et temamøde med fokus på produktionsoptimering inden for spåntagning.I forlængelse af oplysningsarbejdet angående certificering af bygningsstål, har Arbejdsgiverne udbudt informationsmøder med fokus på certificeringskravene samt afholdt et kursus i bl.a. flammeretning. Alle tre kurser har haft god tilslutning.En henvendelse til Metal College i Aalborg har resulteret i et nyt tiltag – et kursus i Visuel kontrol, som løber af stablen ultimo maj.

RobotteknologiUdvalget er også repræsenteret i netværk inden for robot-teknologien; ROBO-Cluster og DIRA – Dansk Robot Netværk. Formålet er blandt andet at videndele med institutioner og andre virksomheder omkring robotteknologi.

Udvalgets mærkesager• Reglerne i blandt andet Maskindirektivet er omfat-

tende – de bør kun udbygges yderligere, hvis der er konkret behov.

• Lovkrav om byggeri/byggekomponenter skal være gratis og på dansk – dette gælder også de standar-der, lovgivningen henviser til.

• Rådgiverne skal være i stand til at definere udførel-sesklassen, og udbudsmateriale skal være tilgænge-ligt og tilstrækkeligt.

Side 16

BeslagsmedeBeslagsmede-udvalget:Jakob Algot Nielsen (udvalgsformand)Brian B. JensenPeter KristiansenTom Nørgaard

Fra sekretariatet:Steffen Mose

Der har været stor aktivitet på beslagsmedeområdet i Ar-bejdsgiverne i det forløbne år.

Lovkrav på beslagsmedeområdetKampen for indførelse af lovkrav til uddannelse for personer, der beskærer og anlægger beslag på heste, kæmpes stadig.Beslagsmedegruppen har rejst sagen gennem Håndværksrå-det, og den ligger nu hos Fødevarestyrelsen. I marts 2014 havde Fødevarestyrelsen indkaldt til møde, hvor Arbejdsgiverne deltog sammen med flere andre interesseor-ganisationer fra hesteverdenen. Her blev argumenterne for og imod lovgivning på området diskuteret. Efterfølgende har Fødevarestyrelsen indhentet oplysninger og erfaringer på området, hvor Arbejdsgiverne naturligvis også har bidraget med sine. Der er blandt andet lagt vægt på, at en uddannelse vil sikre den nødvendige rutine og dermed også kvaliteten. Rutinen vil også sikre, at eventuelle begåede fejl bliver opda-get, inden der gøres skade på hesten.Håndværksrådet har rykket Fødevarestyrelsen for status på sagen ultimo april og venter stadig på svar.

Akkreditering af Den Danske BeslagsmedeuddannelseDet forventes, at Den Danske Beslagsmedeuddannelse skal reakkrediteres i efteråret 2015. Uddannelsen blev første gang akkrediteret i 2009, og efterfølgende skal den reakkre-diteres hvert femte år. I 2014 blev uddannelsen ikke god-kendt, da den på få punkter ikke levede op til EFFA’s (Europe-an Federation of Farriers Association) krav.

Disse punkter er nu blevet udbedret, og derfor forventes det, at uddannelsen kan reakkrediteres ved EFFA’s besøg i

efteråret. Arbejdsgiverne er sammen med KU SUND (Beslag-skolen) tovholder på dette projekt.

Dansk/nordisk mesterskab for beslagsmedeArbejdsgiverne er hvert år arrangør for det dansk/nordiske mesterskab for beslagsmede, som afholdes i Herning. Arran-gementet laves i forbindelse med messen ”Hest & Rytter”, som besøges af cirka 55.000 gæster. Beslagsmeden, og medlem af Arbejdsgiverne, Tom Williams blev både Dansk og Nordisk mester i 2015.I 2016 skal det europæiske mesterskab for beslagsmede afholdes. Stævneudvalget er allerede godt i gang med plan-lægningen, da mesterskabet er en endnu mere omfattende opgave end normalt. Det forventes, at cirka 100 smede fra Europa vil deltage.

Temadag med fokus på praktikpladserBeslagsmedeudvalget planlægger en temadag i Odense i samarbejde med Beslagskolen. Temadagen skal omhandle praktikpladser, herunder krav til godkendelse samt gen-nemgang af uddannelsen og skoleophold. Derudover skal temadagen også omhandle emner som lærling eller voksen-lærling, tilskudsmuligheder og delelærling.

Udvalgets mærkesager• Fastsættelse af lovkrav om uddannelse for personer,

der udfører skoning og beskæring.• Etablering af mesterkurser for at vedligeholde det

faglige niveau bl.a. i forbindelse med uddannelse af lærlinge.

Beslagsmeden Tom Williams stod øverst på skamlen ved de danske og nordiske mesterskaber for beslagsmede 2015.Foto: Matilde Bøgh

Side 17

Forsikring

Forsikrings-udvalget:Martin Frederiksen (udvalgsformand)Claus Lund NielsenJan Michaelsen

Fra sekretariatet:Christian H. M. MikaelsenAnette Jensen

Siden 1989 har Arbejdsgiverne udbudt en fordelagtig for-sikringsaftale til sine medlemsvirksomheder. Aftalen har i dag en unik forsikringsdækning, som imødeser særlige forsikringsbehov, som medlemmerne har. I samarbejde med forsikringsmæglerfirmaet Willis arbejder Forsikrings-rådet løbende på at optimere forsikringerne; herunder at drøfte nye forsikringstyper og andre ændringer, som kan være relevante for aftalen og for medlemsvirksomhederne. Rådet har ligeledes fokus på udviklingen i skadestatistikken og brancheområdet generelt, så de kan handle proaktivt og fremadrettet.

Ny forsikringsaftaleForsikringsaftalen hos Arbejdsgiverne skal være konkurren-cedygtig både pris- og dækningsmæssigt. Derfor fik Arbejds-giverne den 1. januar 2015 en ny forsikringsaftale. Baggrun-den herfor er, at Arbejdsgiverne og Willis før sommerferien 2014 fik en varsling om, at præmierne hos det daværende forsikringsselskab, Topdanmark, ville stige. Dette fandt hverken Arbejdsgiverne eller Willis acceptabelt. Derfor fandt Forsikringsrådet i tæt samarbejde med Willis frem til to nye forsikringsselskaber – Protector Forsikring og HDI-Gerling Forsikring.

Begge selskaber er blandt markedets bedste leverandører inden for branchetilpassede forsikringsløsninger og kan mat-che de krav, som Forsikringsrådet har på vegne af medlems-virksomhederne. Ny aftale – ingen ændringerSelvom der er kommet et nyt forsikringsprogram, er der ingen ændringer for medlemsvirksomhederne. Tværtimod vil langt de fleste opleve at få en bedre dækning, samtidig med at der er markante præmiebesparelser.Som noget nyt har Arbejdsgiverne også fået en undersøgel-sesfuldmagt. Det vil sige, at et medlem kan give Willis lov til at undersøge virksomhedens nuværende forsikringer og efterfølgende få med et uforpligtende tilbud. En mulighed, som mere end 100 virksomheder pr. 1. april 2015 har benyt-tet sig af.

Nyttig videnMedlemsvirksomheder kan altid holde sig opdateret om Arbejdsgivernes forsikringsaftale på Arbejdsgivernes hjemmeside www.arbejdsgiverne.dk under ”Medlems-service”, ”Forsikringer” og ”Forsikringsafta-len med Wil-lis”. Det er også her, at undersøgelsesfuldmagten findes.

Side 18

Q-kontrolQ-kontrols bestyrelse:Anders Dam Mortensen (formand)John Nymand RasmussenLars Jensen

Direktør:Ole Have Büchert

Q-kontrol ApS er et datterselskab under Arbejdsgiverne.

Q-kontrol er godkendt som kontrolinstans af Sikkerheds-styrelsen med ret til at godkende og overvåge de lovpligtige kvalitetsstyringssystemer hos autoriserede vvs-, kloak- og el-installatører samt godkendte, kompetente virksomheder på vvs- og gasområdet.Q-kontrol er også godkendt som kontrolinstans til Bedre Bolig-ordningen og til VE-godkendelsesordningen.

Q-kontrol fører som en af de eneste kontrolinstanser tilsyn med konkret udførte installationer i henhold til den særlige tilsynsordning på vand- og afløbsområdet. STO-ordningen ophører den 2. juni 2016.

Q-kontrol ApS er en af Danmarks største kontrolinstanser på vvs- og elområdet.

Q-kontrol tilbyder også certificeringsaftaler og konsulent-hjælp til:

- Fabrikanter af bygningsstål efter stålstandard EN 1090-1.- Kølevirksomheder, der opstiller, monterer, idriftsætter, reparerer, vedligeholder, nedlukker og laver årligt eftersyn af anlæg med fyldning større end 2,5 kilo kølemiddel.- Virksomheder, der sælger, projekterer, installerer, service-rer og vedligeholder tv-overvågningsanlæg og mekanisk indbrudssikring.

Salg af WPS’erQ-kontrol har stået for gennemførelsen af en række af de mest almindelige svejseprøver, der er nødvendige i forbin-delse med certificeringen af fabrikanter af bygningsstål. Der er opbygget en database, og disse svejseprøvecertifikater – de såkaldte WPS’er – kan købes til en fordelagtig pris.

Q-kontrol tilbyder også kundetilpassede specialseminarer og -kurser i relevante emner inden for vvs-, el- og kloakområdet.

Resultat

Side 19

Håndværkets Ankenævn

Forretningsudvalgsrepræsentant fra Arbejdsgiverne:Jani Lykke Methmann

Fagdommere fra Arbejdsgiverne:Leif KjeldahlLeif Frisk

Håndværkets Ankenævn er et privat, godkendt ankenævn, som behandler klager fra forbrugere. Nævnet er oprettet af Håndværksrådet på vegne af Arbejdsgiverne, Danske Maler-mestre, Dansk Håndværk, Danske Anlægsgartnere og Kriste-lig Arbejdsgiverforening. Disse organisationer står sammen om driften af nævnet. Forbrugerrådet og Parcelhusejernes Landsforening er medstiftere, så begge sider af en eventuel konflikt er repræsenteret.

Formålet med nævnet er at sikre en god, effektiv og billig behandling af sager vedrørende klager fra forbrugere over håndværk. I forhold til Arbejdsgivernes medlemsvirksomhe-der behandler nævnet klager over vvs-, kloak- og bygningss-medearbejde hos private kunder.

Nævnet består af en landsdommer som formand, en byrets-dommer som næstformand, to repræsentanter fra forbru-gersiden og to fagdommere. I sager, der involverer vvs,- klo-ak- eller bygningssmedearbejde vedrørende medlemmer af

Arbejdsgiverne, deltager to fagdommere udpeget af hoved-bestyrelsen i Arbejdsgiverne.

I 2014 har nævnet realitetsbehandlet og afgjort 37 sager, der involverede medlemsvirksomheder fra Arbejdsgiverne. I 14 sager blev virksomheden frifundet – det svarer til en frifin-delsesprocent på 38. I 16 sager fik forbrugeren medhold. Det svarer til 43%, hvilket er ti procent mindre end sidste år. 7 sager blev afvist, svarende til 19%.

Som noget særligt ved Håndværkets Ankenævn har bran-cheorganisationerne mulighed for at søge om at medvirke til at løse en sag forligsmæssigt inden for de første fire uger af klagesagens behandling ved nævnet. Det foregår typisk ved, at en fagkonsulent kontakter sagens parter og undersøger muligheden for forlig. To sager blev på denne måde løst forligsmæssigt ved Arbejdsgivernes mellemkomst.

Side 20

Bladet ArbejdsgiverneBestyrelse for Bladet Arbedsgi-verne:Jørgen Hansen (formand)Leif Frisk (næstformand)Leif KjeldahlMax Michael Jensen

Redaktør:Jens Holme

Da DS Håndværk & Industri blev til Arbejdsgiverne, skiftede DS Bladet den 1. september 2014 navn til Bladet Arbejdsgi-verne. Fornyelsen af navnet blev ledsaget af en modernise-ring af bladets layout.Der blev i den forbindelse lagt vægt på større klarhed, bedre læsbarhed og en fælles grafisk identitet med udgiverorga-nisationen. Bladet skal opleves som et fagmagasin af høj kvalitet både i grafisk udtryk og indhold.Redaktionelt er de enkelte artikler gjort kortere. Det har imidlertid ikke forhindret, at bladet på grund af stort stofpres udvidede sidetallet fra 560 sider i 2013 til 600 sider i 2014.

Det havde været ønskeligt, at fremgangen i sidetallet havde haft sammenhæng med flere annoncer, men det er desvær-re ikke tilfældet.Gennem de senere år har salget af annoncer været vigende. En nærmere undersøgelse og sammenligning med andre fagblade har vist, at nedgangen i annonceomsætningen ikke afviger væsentligt fra sammenlignelige medier. Alligevel er det bladbestyrelsens opfattelse, at Bladet Ar-bejdsgiverne har potentiale til flere annoncer, og at omsæt-ningen kan øges gennem en mere systematisk og målrettet

indsats.Da bladets annoncekonsulent gennem to år i begyndelsen af 2015 valgte at opsige samarbejdet med bladet med virkning fra den 1. juni, tog bladbestyrelsen kontakt til flere mulige nye partnere for at drøfte, hvad der skulle til for at hæve an-noncesalget. Drøftelserne førte til, at bladbestyrelsen valgte at tage imod et tilbud fra bladets tekniske samarbejdspart-ner gennem mange år, Vestergaards Bogtrykkeri i AalborgVestergaards tilbød en samarbejdsaftale, der afviger fra de gængse ved, at den indeholder en forpligtende garanti for et mindstesalg. Trykkeriet har dermed det størst mulige incita-ment til at hæve omsætningen.Garantien gælder først fra 2016. Parterne er enige om, at 2015 bliver et mellemår, der går med forberedelser af en ambitiøs satsning de to følgende år.

Formanden og næstformanden for bladbestyrelsen deltog i efteråret og vinteren 2014-2015 i drøftelserne i Kommuni-kationsudvalget om foreningens kommunikation og Bladet Arbejdsgivernes fremtidige status og var med i diskussionen om den samlede kommunikation for Arbejdsgiverne.

Bladet Arbejdsgiverne

Side 21

Fakta og nøgletal

Arbejdsgiverne er en arbejdsgiver- og brancheorganisation med medlemmer inden for industri,- maskin,- smede,- el- og vvs-branchen.

Arbejdsgiverne tilbyder medlemsvirksomhederne en lang række ydelser såsom juridisk rådgivning, fagspecifikke kurser og konsulentrådgivning i forbindelse med økonomi, admini-stration, eksport, medarbejderuddannelse, brancheudvikling og så videre.Arbejdsgiverne har indgået overenskomster med Dansk Metal, 3F, Blik- og Rørarbejderforbundet, HK/Privat, Teknisk Landsforbund, Dansk El-Forbund og Lederne. Dermed er vores medlemsvirksomheder overenskomstdækket for langt størstedelen af deres medarbejdere.

Arbejdsgiverne er den største medlemsorganisation i Hånd-værksrådet.

LokalafdelingerneArbejdsgiverne er opdelt i 20 lokalafdelinger. Med hvert de-res geografiske område dækker de hele landet. Lokalafdelin-gerne er selvstændige foreninger med selvstændig økonomi

og bestyrelse. De er alle repræsenterede i Arbejdsgivernes hovedbestyrelse og deltager i generalforsamlingen – den højeste myndighed i organisationen Arbejdsgiverne – med det antal delegerede, der er beregnet ud fra antallet af med-lemsvirksomheder i den pågældende lokalafdeling.

MedlemsvirksomhederneArbejdsgivernes medlemsvirksomheder er jern- og metalvirk-somheder med produktion eller service inden for metalom-rådet. Først og fremmest metalindustri, maskinfremstilling, smede,- el- og vvs-virksomheder. Hertil kommer medlems-virksomheder, som fremstiller, servicerer eller forarbejder emner i materialer, der erstatter metal. Arbejdsgiverne orga-niserer også virksomheder inden for energisektoren.

Derudover har Arbejdsgiverne også tilknyttet en række bran-cheområder; hele grupper af virksomheder, der har deres egen forening, men som har valgt at købe sig til et ”delvist” medlemskab med service inden for et bestemt fagligt områ-de som for eksempel juridisk bistand.

Hoved- og nøgletal