8,75

Af RØSKVA WÜRTZ

I uge 23 dumpede der en invita-tion ind ad døren hos cirka 5000 beboere fordelt over 2500 husstande i Urbanplanen – et socialt udsat

boligkompleks på Amager. De af beboerne, som havde deltaget i Urbanfestival 2015, havde allerede fået invitationer. Da blev de nemlig personligt delt ud af medarbejdere fra Forbrugerrådet Tænk, udklædt som tomater og gulerødder.

Indbydelserne lød på »en hyggelig dag med fokus på mad, råvarer og naboskab«, og nu er dagen så kommet. En grøn plæne mel-lem to af boligblokkene er blevet forvandlet til feltkøkken og festplads. Lange borde og bænke, boder med drikkevarer, livemusik fra en altan og kassevis af friske råvarer står klar til, at beboerne kan deltage i den gratis madlavnings-event.

Forbrugerrådet Tænk ser Urbanplanen som et ideelt sted at afprøve dette nye projekt i samarbejde med de boligsociale medarbejdere fra området. Ambitionen med dagen er at oplyse om fordelene ved lokale og sæsonaktu-elle råvarer – til folk, som ikke nødvendigvis går op i kost.

»Når vi laver madværksteder på festivaler rundt om i landet, er deltagerne typisk folk, som allerede interesserer sig for den slags,« forklarer Sofie Søndergaard Risborg, der er projektleder. »Her har vi muligheden for at nå ud til dem, der måske ikke tænker helt så meget over deres kost til daglig.«

Urbanplanen og to jyske boligområder er

udvalgt til projektet på grund af deres koncen-tration af beboere med sociale problemer, som udover sundhedsproblemer også tæller lav tilknytning til arbejdsmarked, høj andel af beboere med anden etnisk baggrund, mange enlige og ensomme beboere, samt flere med psykiske sygdomme eller misbrug, og som har fået boligen gennem den kommunale anvisning.

Netop denne beboersammensætning er fokuspunktet i en ny analyse fra SFI – det nationale forskningscenter for velfærd. Formålet med undersøgelsen er at se nærmere på langtidseffekten af den boligsociale indsats, som i en årrække har fundet sted i de udsatte boligområder: Virker den efter hensigten? Får man en mere blandet beboersammensætning, hvor ressourcestærke og -svage bor imellem hinanden?

I dag offentliggør SFIs magasin, Social Forskning, resultaterne i den videnskabelige artikel »A Danish Tale of Why Social Mix Is So Difficult to Increase«. Forskeren bag er Gunvor Christensen, ph.d. i sociologi. Hendes undersøgelse beror på registerdata fra Danmarks Statistik over personer mellem 18-50 år, som i tidsrummet mellem 1989 og 2006 har boet i et socialt udsat boligområde som Urbanplanen.

»Fra politisk hold er man enormt optaget af at ændre på det sociale mix,« siger Gunvor Christensen.

De boligsociale indsatser er ellers baseret på en stærk tro på, at tilførslen af ressourcestærke beboere vil have en positiv effekt på områder-nes svagere grupper. Men hendes analyse fører

entydigt til den konklusion, at ændringen ikke lykkes:

»Det, vi kan se, er, at de beboere, der be-gynder at klare sig bedre, flytter fra området igen og bliver erstattet af nye, svage tilflyt-tere,« konstaterer hun. Det betyder altså, at selvom tiltagene på mange måder har en positiv virkning, så bliver boligområderne på længere sigt ved med at have det samme antal ressourcesvage beboere.

I feltkøkkenet i Urbanplanen bliver der snittet og hakket løs, og langbordene fyldes efterhånden med forskellige retter tilberedt af beboerne. To små piger iført både tørklæde og forklæde får tips til gulerodsskrælning af deres nabo. Indimellem tager han en tår fra den øldåse, han opbevarer i lommen på sin slidte windbreaker. Ved en kæmpe grill er ægtepar-ret Mustafa og Hanim Sari fuldt beskæftigede med at tilberede stopfyldte fade med kød og grøntsagsspyd. »Vi er de bedste grillere i Amager,« er de enige om.

»Sådan et arrangement her, det er bare top dollar,« siger Lisa Haslund og understreger med to opadvendte, tatoverede tommelfingre. Hun er en af de beboere i Urbanplanen, som både nyder og bidrager til de forskellige tiltag. Som frivillig i Samarbejdet, der er et af de boligsociale projekter herude, står hun for cykelværkstedet. »Og så er jeg lige blevet valgt til re-præ-sen-tant-skabs-gruppen i det højt hellige 3B,« siger hun med tryk på hver stavelse.

Hendes varme øjne skæver lidt forbehol-dent ud under den spydformede piercing i

øjenbrynet. Sidst, hun talte med en journa-list, var i forbindelse med pressedækningen af et mord, begået i opgangen skråt over for dagens madfest. »Journalisten spurgte mig, hvad jeg egentlig regnede med, når jeg bor her i Turbanplanen – ja, det sagde han, at det jo hedder herude,« fortæller hun, mens hun skutter sig. For Lisa Haslund er Urbanplanens negative omdømme det eneste minus ved at bo her. Den sociale sammensætning ser hun kun som en fordel. »Her er blandede folk, men vi passer på hinanden.«

I sin rapport peger Gunvor Christensen på, at den politiske målsætning om at ændre beboersammensætningen slet ikke er det mest hensigtsmæssige fokus. »I tidligere studier, blandt andet min ph.d.-afhandling, kan vi se, at beboerne rent faktisk bliver løftet af de boligsociale indsatser,« forklarer hun. »Selvom mønsteret er, at de stærkeste fraflytter områ-det, tager de jo de ressourcer med sig videre, som de har fået gennem de boligsociale

Naboskab. Analyse fra SFI konkluderer, at boligsociale indsatser ikke virker efter hensigten. Når beboerne får flere ressourcer, flytter de ud, og andre svage flytter ind. Skal hensigten så laves om? Weekendavisen har besøgt Urbanplanen.

De rejser sig – og rejser bort

Af ANDERS BOAS

Når politiske diskussioner sander til, sætter vi vores lid til fakta.

Vi vil have tallene på bordet, og det fik vi unægtelig i den forgang-

ne valgkamp med de mange faktatjek og dis-kussioner om, hvem der nu havde de rigtige tal for asylansøgere og dagpengemodtagere.

Denne higen efter tal skyldes ifølge profes-sor Hans Krause Hansen fra CBS, der har forsket i, hvilken rolle tal spiller i international politik, at tallene giver os en illusion af gen-nemsigtighed:

»Når politikerne bruger tal fra opgørelser, udregninger og ranglister, så fungerer tallene som en forsimplet stedfortræder for nogle komplekse problemstillinger, og det er alt andet lige lettere at slippe af sted med at komme med et tal, der dækker over en kæmpe kompleksitet, end at komme med en lang udredning, som forklarer en sag grundigt og nuanceret.«

Nok giver tal et facit på komplekse sager, men den umiddelbare gennemsigtighed skju-ler samtidig et væld af præmisser:

»Ord reducerer også virkeligheden, men når politikere henviser til tal og opgørelser, så fortæller de ikke historien om de mange enkelte iagttagelser, der ligger til grund for det

tal, man er endt med – ikke mindst alle de ting, som er udeladt af regnestykket,« siger Hans Krause Hansen, der i sin forskning peger på en række punkter, hvor tal adskiller sig fra ord:

For eksempel gør tallenes kraftige forsimp-ling af virkeligheden det muligt at kombinere og sammenligne iagttagelser, som ellers fremstår helt forskellige, når vi skal beskrive dem med ord. Vi siger muligvis, at man ikke kan sammenligne pærer og bananer, men det kan vi, hvis bare vi tæller dem og kalder dem frugter. Det gør os samtidig i stand til at lave ranglister, hvor vi for eksempel kan måle, hvem der kan producere flest frugter, selvom den ene dyrker bananer og den anden pærer – under helt forskellige vilkår. Tallene kan endda rejse, fordi alle forstår tal: Så selvom der er forskel på de jordbær, der dyrkes i Danmark og i Spanien, så kan bærrene for-vandles til tal og indgå på lige fod i udregnin-ger og ranglister.

Endnu mere kompliceret bliver det selvføl-gelig, når komplekse iagttagelser baseret på tal bliver lagt sammen med iagttagelser fra andre lande og danner grundlag for eksempelvis de mange internationale ranglister over kvalite-

ten af alt fra uddannelse til konkurrencekraft og kriminalitet.

TAL reducerer ikke blot virkeligheden. De målinger og evalueringer, der ofte ligger bag tallene, kan også påvirke den virkelighed, de måler. Det viser forskning fra professor Peter Dahler-Larsen fra Københavns Universitet, der forsker i evalueringer og er forfatter til bogen The Evaluation Society.

»Historisk har tal været en måde at bringe en form for objektivitet ind i kontroverser på. Målestok og vægtenheder er for eksempel ofte opstået, fordi handlende manglede en standard for størrelser og vægt. Nogle tal er der ganske rigtigt ingen grund til at skændes om, men når vi prøver at sætte tal på nogle af de komplicerede og følsomme spørgsmål i den sociale virkelighed, så kan tallene pludselig blive en del af en politisk proces, og så kan de kriterier, man måler efter, påvirke folks måde at handle på,« siger Peter Dahler-Larsen,

der peger på de mange meningsmålinger som et aktuelt eksempel.

»Vi ved, at folk helst vil holde med dem, der vinder,

og derfor har vi en tendens til at stemme på dem, der klarer sig godt

i målingerne. Omvendt er vi bange for at stemme på dem, der ligger nær spærregræn-sen, fordi vores stemmer kan være spildt. På den måde kan de målinger, der skal fortælle os noget om, hvordan virkeligheden ser ud, påvirke den selvsamme virkelighed.«

Hans Krause Hansens forskning viser, at da organisationen Transparency International indførte deres såkaldte Corruption Perceptions Index, blev det pludselig muligt at tale om korruption – som man ellers tidligere ikke mente, at man kunne måle, fordi det foregik skjult – på den internationale scene, og det blev folks opfattelse af udbredelsen, man nu målte og indekserede.

»Da man begyndte at måle folks opfattelse af udbredelsen af korruption, kom det til at fun-gere som en stedfortræder for at måle den fakti-ske udbredelse af korruption, hvilket gjorde, at man pludselig havde en autoritet at henvise til, når man skulle diskutere problemet.«

For indekset gjorde det muligt at rang-

Data. Tallene har domineret valgkampen, men hvad gør de ved os, og bliver vi overhovedet klogere af at jagte dem?

Talgymnastik

999,95

LAYOUT: ANETTE RIEMANN

Ideer4 # 25 19. juni 2015 Weekendavisen

124.0003,159265359

5

ordne landene, så beslutningstagere pludselig kunne få overblik over gode og dårlige lande. Problemet er imidlertid, at når man kun må-ler folks opfattelse af korruptionsudbredelsen, får man let svar, som er påvirket af de kor-ruptionsskandaler, som omtales i medierne. Ifølge Hans Krause Hansen kan de skandaler være et udtryk for, at der faktisk er meget kor-ruption i et land, men omvendt kan det også være et udtryk for, at man er begyndt at gøre noget ved korruptionen, så den ikke længere får lov til at foregå i det skjulte.

DET er dog ikke kun skjulte præmisser, der trods den umiddelbare transparens gør tal uigennemskuelige. En række psykologiske mekanismer påvirker nemlig vores opfattelse af de tal, vi bliver præ-senteret for. Vi kender det selv fra supermarkedet, hvor priser som 999,95 udnytter, at vi læg-ger størst vægt på tallene længst til venstre, og ifølge adjunkt Asmus Leth Olsen fra Københavns Universitet, så påvirker det også vores opfattelse af tal i en politisk kontekst:

»Umiddelbart giver det fin mening at lægge mest vægt på det tal, der er længst til venstre, fordi det er størst i vores talsystem, men vi til-

lægger det bare en uforholdsmæssigt stor be-tydning,« forklarer Asmus Leth Olsen.

Han har for eksempel undersøgt, hvordan folk vurderer skoler ud fra karaktergennem-snit, og her viser det sig for eksempel at have stor betydning, om en skole har et gennem-snit lige over eller lige under syv, mens det er stort set ligegyldigt, om skolen har et gen-nemsnit på 6,0 eller 6,9, selvom det jo reelt er en langt større forskel.

Asmus Leth Olsen har tidligere vist, at mekanismen udnyttes til at få skatter til at syne mindre, og netop nu arbejder han på et studie, hvor han viser, at folks køb af Lotto-kuponer stiger mere, når jackpotpuljen lige nøjagtigt overstiger 100 millioner dollar, end

når puljen stiger med 25 millioner andre steder på skalaen. På samme

måde har amerikanske forskere vist, at folks syn på den store stimuluspakke, som Obama gennemførte efter sin tiltræden,

ændrede sig fundamentalt, da pakkens størrelse passerede en

trillion dollar, mens folk var mere eller mindre upåvirkede af, om pakken var på 1 eller 1,4 trillioner dollar.

Samtidig gør det en stor forskel, hvordan tal præsenteres. Når vi for eksempel opstil-

ler målinger af præstationer i ranglister, så er vi vildt optaget af, hvad top tre eller 10 gør rigtigt, selvom der måske er utroligt små forskelle mellem de 100 bedst placerede. På samme måde har Asmus Leth Olsen vist, at folk vurderer et hospital mere negativt, når man fortæller dem, at 10 procent har været utilfredse med det, end når man siger, at 90 procent har været tilfredse.

TALLENE har dog ikke stået alene i valg-kampen. Den har også været præget af stor debat om politikernes anekdoter, og måske er de personlige historier i virkeligheden et endnu stærkere virkemiddel end tal.

Asger Leth Olsen har netop præsenteret et studie, hvor han efter lodtrækning præsente-rede folk for enten nogle personlige historier om folk, der var blevet fejlbehandlet på et hospital, eller for en tilfredshedsundersøgelse, der viste, at en procent havde oplevet smerter efter en fejloperation.

»Ni ud af 10 svarer statistik, når man spør-ger dem, hvilke typer information de helst vil have. Men når vi så laver selve eksperimentet, skal folk have utroligt negativ statistik, før ef-fekten er lige så stor som effekten af en enkelt personlig historie,« siger Asmus Leth Olsen.

Noget tyder på, at det ikke altid er selve

tallene, der er vigtige, men det forhold at man overhovedet bruger tal. Den svenske professor Kimmo Eriksson fra Stockholm Universitet taler om »The Nonsense Math Effect« i sit studie, hvor han finder, at videnskabelige artikler, der har fået indsat en meningsløs formel i resuméet, bliver vurderet højere af humanistiske og samfundsvidenskabelige studerende end artikler uden formel.

Måske skal årsagen til tallenes magi netop findes i det faktum, at tallene umiddelbart syner gennemsigtige, mens det er de færreste, der kan gennemskue alle de beregninger, der ligger bag dem:

»Når modtagerne i offentligheden ofte synes, at det virker plausibelt at sammenfatte en kompleks problemstilling i nogle få tal, skyldes det formodentlig, at de fleste almin-delige mennesker ikke magter at dekonstruere den kompleksitet, der ligger bag ved de tal, de får præsenteret. Det kræver typisk store ressourcer, hvis man ligefrem skal kunne bruge tallene offensivt i sin argumentation, og derfor er det også primært store interesseor-ganisationer og tænketanke som for eksempel Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Cepos, som går i rette med de officielle tal og udlæg-ger dem på deres egen måde,« siger Hans Krause Hansen.

projekter, og samfundet som helhed får glæde af dem.«

Udover de projekter, som finder sted lokalt i områderne, er fleksibel udlejning et af de kommunale redskaber, som sigter mod at få stærkere beboere til området. Det fungerer ved, at boligforeningerne halverer ventetiden for boligsøgende, som opfylder nogle særlige kriterier: er i fast beskæftigelse, under uddan-nelse eller er nyligt fraskilt.

Problemet med denne type indsats er ifølge Gunvor Christensen, at den fleksible udlej-ning er med til at presse de svageste beboere ud af området.

»Hvis man fokuserer på de redskaber, som skal skabe det her sociale mix, overser man måske, at der faktisk er en masse netværk mellem de socialt udsatte beboere,« siger hun. »Hvis vi i stedet lader de svage grupper blive boende i områder, hvor der sker en boligsocial indsats, så kan vi der nå dem, og de kan få glæde af indsatsen.«

MIKKEL Warming, den tidligere socialborg-mester i Københavns Kommune, er i dag chef for Urbanplanens helhedsplan. Han er ikke enig med Gunvor Christensen i, at ambitio-nen om at ændre det sociale mix er forfejlet.

»Vi kan ikke tillade os at lade ghettoer være ghettoer og lade børn vokse op med dårligere forudsætninger,« siger han. Vejen til større tryghed, mener han, brolægges med flere faktorer. Derfor går samarbejdet mellem boligforeningen, kommunen og den sociale helhedsplan for Urbanplanen ud på at skabe forandring både gennem fysiske ændringer i området, boligsociale indsatser af forskellig art, positiv omtale, så området slipper fri af sit negative omdømme. Men også ved fortsat at påvirke beboersammensætningen gennem fleksibel udlejning og deslige:

»Forskellige mennesker skaber liv, og liv skaber tryghed. De, der kommer ind via fleksibel udlejning, bliver måske boende på grund af vores indsatser,« siger han. »Så vi må spille på alle de heste, vi overhovedet kan, for selvom det går langsomt, så kan det lykkes.«

Forbrugerrådet Tænk oplevede dagen som en succes. I alt deltog omkring 200 beboere ved fællesspisningen. »Vi har gjort os den erfaring, at de, som samfundet typisk ser som ressourcesvage, faktisk har sindssygt mange ressourcer i form af ideer og engagement – som vi bare behøver at hjælpe dem med at realisere,« siger Sofie Søndergaard Risborg.

»Boligsociale indsatser sender de stærkeste ud af kvarteret«. Social Forskning, 19. juni

Der bliver snittet og hakket og især spist

med stor fornøjelse under det madprojekt,

som Forbrugerrådet har inviteret til i

Urbanplanen. FOTOS: THOMAS DAHL

KORREKTUR: FLEMMING GERTZ, LISBETH RINDHOLT

Ideer # 25 19. juni 2015 5Weekendavisen