Hvis man køber en fredet ejendom, gør man klogt i at sikre sig, at der ikke er lavet ulovlige ændringer af huset. Hvis det er tilfæl-det, skal den nye ejer nem-lig rette op på forholdene – også selv om ulovlighe-derne er udført af tidligere ejere.

Det er konsekvensen af en ny dom fra Østre Landsret i en sag om et fredet hus i Nyhavn i København, hvor Østre Landsret gav Kulturarvsstyrelsen ret.

Sagen drejer sig om den fredede ejendom Nyhavn 5 i København. I 1991 gennemgik bygningsfred-ningsmyndighederne ejen-dommen, da den daværen-de ejer ønskede at indrette ejerlejligheder. Da samme embedsmand besigtigede ejendommen seks år sene-re, kunne han med hjælp fra sine tidligere optegnel-ser og opmålinger konsta-tere, at der var sket æn-dringer på en række punk-ter, uden at der var søgt tilladelse hos frednings-myndighederne. Bl.a. var der sket store ændringer af trappeforholdene i baghu-set, som var helt uaccep-table. Der var oprindelig en fin paneleret 1700-tals trappe i midten af bygnin-

gen, der førte fra gården til 1. sal, og en trappe i siden til kælderen. Uden at spør-ge fredningsmyndigheder-ne var der ”byttet om” på trapperne, så midtertrap-pen nu fører ned til kælde-ren, mens sidetrappen fører op til stueetagen. Den gamle trappe fra 1700-tallet er væk og der-med tabt for eftertiden.

Fredningsmyndighederne forsøgte først ved forhand-linger og senere ved påbud at få ejeren til at bringe forholdene i orden, men forgæves. Nogle forhold har ejeren accepteret, men ikke en række andre for-hold, bl.a. med den und-skyldning, at han ikke selv havde udført de ulovlige ændringer. Ikke desto mindre gav Østre Landsret Kulturarvsstyrelsen ret i, at den nuværende ejer skal genoprette alle de ulovlige forhold, og idømte ejeren en bøde på 20.000 kr., fordi han ikke havde op-fyldt påbuddet inden fri-stens udløb. Retten idømte også ejeren tvangsbøder på 4000 kr. pr. uge, hvis forholdene ikke er bragt i orden inden 1. januar 2004.

”Dommen slår fast, at den nuværende ejer skal brin-

ge ulovlige forhold i orden – uanset hvilken ejer der har udført ulovlighederne. Det betyder, at købere af fredede ejendomme bør sikre sig, at alt er gået ordentligt til i et fredet hus. Købere bør bede sæl-ger om dokumentation for ejendommens lovlighed. Man kan eventuelt bede om aktindsigt eller få en klausul i skødet om, at bygningen skal være i orden i forhold til lovgiv-ningen. Så står man bedre i tvister, hvis der senere viser sig uregelmæssighe-der. Desuden understreger dommen, at man – som loven kræver – skal spørge Kulturarvsstyrelsen, før man laver ændringer. Som ejer af en fredet bygning skal man vise respekt for huset, så modernisering og ombygninger tager størst muligt hensyn til de kvali-teter, der er grunden til, at huset er fredet – og som forhåbentlig også er en væsentlig grund til, at man har købt huset,” siger fuld-mægtig Lone Møller, Kul-turarvsstyrelsen.

Det er kun den tredje landsretsdom i en byg-ningsfredningssag, siden fredningsloven blev vedta-get i 1918.

Ejere af fredede huse hænger på gamle synder

Købere af fredede huse bør sikre sig, at der ikke er lavet ulovlige ændringer. En ny dom fastslår nemlig, at den aktuelle ejer har ansvaret også for tidligere ejeres ulovlige byggearbejder.

5 Vejledning om kommuneplaner sendt til høring 2

Sjællands længste jættestue-gravkammer åbnet 3

Testrup-ruinerne indviet 4

Børnekulturens Netværk i gang 5

Direktørbolig fredes 6

Restaurering mangler penge 7

Indgangen til Danmark fredes ikke 8

I dette nummer:

Nyh

ed

sbre

v

KU

LT

UR

AR

VS

ST

YR

EL

SE

NS

Kulturarvsstyrelsens

Juni 2003

KULTURARVSSTYRELSENS NYHEDSBREV

De statslige og de statsanerkendte mu-seer skal inddrages langt mere i den fysiske planlægning bl.a. i kommuner-ne. Det besluttede Folketinget i forbin-delse med den ny museumslov fra 2001. Målet er at sikre kultur- og naturarven fra de ældste tider til nyere tids kultur-arv.

Ifølge museumsloven skal planmyndig-heder og kulturhistoriske museer samar-bejde, når det gælder den fysiske plan-lægning. Vejledning om den ny praksis inden for nyere tids kulturhistorie sen-des nu i høring. Museerne kan i forbin-delse med dette samarbejde med plan-myndighederne bidrage med ikke bare specifik kulturhistorisk viden, men også med konkrete undersøgelser. Kulturarvsstyrelsen udsender en vejled-ning til landets kulturhistoriske museer om, hvordan specielt disse nye paragraf-fer i museumsloven skal forstås og om-sættes i praksis. Vejledningen sendes i første omgang til høring hos museer og i Kommunernes Landsforening samt i Miljøministeriets Landsplanafdeling. Når høringen er slut, vil Kulturarvssty-relsen holde møder i alle landets regio-

ner og invitere relevante fagfolk til fæl-les orientering og fastlæggelse af samar-bejdsformer. Det gælder både museums-inspektører, kommunale og amtskom-munale planlæggere samt medlemmer af kulturmiljørådene.

Af Kulturarvsstyrelsens vejledning fremgår det, at det er kommunerne, der skal henvende sig til museerne, når de gennem lokalplanlægning vil ændre på steder, hvor der er bevaringsværdige bygninger eller miljøer. Det gælder både ved kommuneplaner og lokalplaner. Det er altså kommunerne, der skal vurdere, hvornår noget er interessant at inddrage museerne i.

Til nytte for kommunernes planarbejde ligger der en omfangsrig faglig viden hos museerne om lokalsamfundets be-byggelsesmæssige historie og eventuelle sammenhænge mellem bygningsfunkti-oner og bydele. Derfor vil man med museerne kunne få et konstruktivt bi-drag til myndighedernes arbejde for bevaring af den fysiske kulturarv. Vej-ledningen siger, at museet skal have materialet senest i høringsfasen, men allerhelst skal museet inddrages i plan-

arbejdet, før planforslaget offentliggø-res. Det vil give de kommunale plan-læggere et overblik over bevaringsvær-dier tidligt i arbejdet. Kommunerne bør desuden sikre sig, at det relevante museum får besked om byggetilladelser, tilladelse til råstofind-vinding, anmeldelser af nedrivninger, ændringer af bygninger eller kultur-levn eller dispensation fra fortidsminde-beskyttelseslinjen efter naturbeskyttel-sesloven.

Vejledningen anbefaler bl.a., at samar-bejdet optimeres ved at etablere en fast møderutine imellem kommunens byg-ningsinspektør, stadsarkitekt eller ejen-domskontor og museet. Her kan kom-munen orientere om forestående planer, og museet efterfølgende gå ind i arbej-det med at lokalisere eventuelle beva-ringsværdier i det berørte planområde.

Det er gratis for kommunen at få muse-ets hjælp. Museet rådgiver på grundlag af den faglige viden om områdets kul-turhistorie. Kommuner kan desuden få assistance hos de kulturhistoriske muse-er til større kortlægninger af bevarings-værdier. Denne hjælp er dog ikke veder-lagsfri.

Museer kan i særlige tilfælde søge Kul-turarvsstyrelsen om midler til dokumen-tation af enkeltbygninger, kulturmiljøer, bygningskomplekser, industrimiljøer o.l., som anses for væsentlige elementer i nyere tids kulturhistorie. Dette drejer sig om såvel bevarede kulturværdier som værdier, det ikke er muligt at beva-re.

Side 2

Kulturarven styrkes i kommunernes planer Ifølge den ny museumslov skal der samarbejdes mellem kommuner og museer, når det gælder den fysiske planlægning i kommunerne. Vejledning om den ny praksis sendes nu i høring.

Nedbrændt hus genopbygges

Kulturarvsstyrelsen har nu givet ejerne af Trentwedels Gård i Helsingør tilla-delse til at genopbygge ejendommen, der blev hærget af en brand 18. novem-ber 2002.

Et projekt for byggeriet er blevet god-kendt. Og da man er enige om at benytte lejligheden til at bringe en række byg-ningsmæssige forhold tilbage til det oprindelige, er der gode chancer for, at det genopbyggede hus vil ligne sig selv mere end før branden.

Projektet betyder bl.a., at der vil blive etableret en ny flugtvej fra restauranten på 1. sal i form af en lille stiktrappe fra forhusets 1. sal ned til sidehusets 1. sal, hvorfra der allerede er en trappe ned til gadeniveau.

Både forhuset og sidehuset skal genop-føres efter Kulturarvsstyrelsens ret-ningslinjer, fordi begge dele er fredede trods branden. I vinter afgjorde Det Sær-lige Bygningssyn, at der trods alt var så meget tilbage af huset, at man skulle fastholde fredningen. Bl.a. fordi det har såvel arkitektonisk som kulturhistorisk betydning for byen, hvor den symme-trisk opbyggede rokokofacade udgør et væsentligt element i gadebilledet ud mod Øresund og havnen. Derimod blev fredningen af det ene sidehus ophævet, da det var for medtaget af branden.

Gården er opført i 1770 af passkriver Jørgen Trentwedel. Før branden havde den fire ejere og husede to klinikker, to restaurationer og et værtshus.

Udgifterne til genopbygningen dækkes af ejendommens brandforsikring.

KULTURARVSSTYRELSENS NYHEDSBREV Side 3

11 meter. Så langt er det. Og når man dertil lægger de over to meter i højde og bredde, er vi inde på noget, der ligner prestigebyggeri inden for gravkamre i jættestuer.

Jættestuen hedder Birkehøj. Man finder den ved Nyrup vest for Nykøbing Sjæl-land. Fra 1. juli er den ikke bare igen tilgængelig for publikum som før, den er efter en større restaurering tilgænge-lig i al sin fordums pragt og vælde. Ar-kæologerne har ud af en forholdsvis glemt bunke jord trukket en oldtidsse-værdighed på linie med de bedste i lan-det. En jættestue med et gravkammer, der oven i købet har afsløret nyt om jættestuer og den slags byggerier. Den har f.eks. en bagindgang – måske til tjenende ånder.

Birkehøj er bygget for 5200 år siden. Den har været anvendt som gravkam-mer eller opbevaringsplads for forfædre-nes knogler i ca. 1400 år. Der blev fjer-net enkelte sten fra den i slutningen af 1800-tallet, da den slags udforskning blev moderne. Men den eneste beskri-velse af gravkammeret stammer fra 1909, da en af Nationalmuseets konser-vatorer tilfældigvis kom forbi, da nogle amatørarkæologer var i gang med at udforske, hvilket i øvrigt var helt lovligt

dengang. Herefter blev den ene halvdel af gravkammeret fyldt med jord, og den anden del har siden været tilgængelig for publikum.

”Vi har vidst meget lidt om gravkamme-ret, så interessen for Birkehøj har været begrænset. Vi har mest holdt øje med den af sikkerhedsmæssige grunde. Til sidst var den så forfalden, at vi overve-jede at lukke den ved at fylde jord i resten af gravkammeret. Men først måt-te vi undersøge, om en restaurering overhovedet var mulig. Derfor fjernede vi jorden og opdagede, hvor enestående gravkammeret var. Ikke alene på grund af dets størrelse, men også fordi der er anvendt særlige byggeteknikker”, siger arkæolog Torben Dehn, Kulturarvssty-relsen.

Derfor blev det alligevel til restaurering, endda i stor stil. Tre arkæologer har arbejdet på det hele foråret: Torben Dehn fra Kulturarvsstyrelsen, Svend Hansen og Jørgen Westphal fra Natio-nalmuseet. De har desuden fået hjælp fra den lokale amatørarkæolog Bent Andersen, der i 35 år har holdt øje med gravhøjen for Nationalmuseet. Han har fundet adskillige oldsager ved at sigte den jord, der blev endevendt ved ud-gravningen i 1909. Han har bl.a. fundet

menneskeknogler, redskaber, smykker af ulvetænder og mange ravperler.

Et eksempel på den anderledes bygge-teknik i Birkehøj er tætningsmaterialet. I andre jættestuer har man siddet og hug-get flint til og dannet en isolerende væg. En langsommelig proces. I Birkehøj har man været mere effektive. Man har brugt strandral. Det tætner langt bedre, og det er langt hurtigere at arbejde med end flint.

”Vi kan dog ikke vide, om de virkelig har været smarte og har opdaget strandrallets gode effekt. For strandral kunne de få fat i tæt på jættestuen, så måske har de bare været heldige,” siger Torben Dehn.

Derudover har arkæologerne opdaget, at ikke bare denne jættestue, men mange jættestuer har haft bagindgange.

Arkæologer har tidligere undret sig over, at det i mange jættestuer ser ud til, at en sten i kammerets bagvæg kan fjer-nes, uden at noget styrter sammen. Det har givet anledning til teorier om, at jættestuer har haft bagindgange.

I Birkehøj kunne man under restaurerin-gen omkring gravkammerets bagvæg så konstatere, at der rent faktisk var tale om en bagindgang.

”Det er helt ny viden, men vi kan ikke sige præcist, hvad det betyder. Det kan være en helt praktisk foranstaltning for jættestuens håndværkere, så de havde et godt stort hul, som de kunne bruge til at få deres tømmer og afstivninger ud gen-nem. De har så lappet hullet til på vej ud. Men det kan også have været en egentlig bagindgang, som særlige men-nesker måtte benytte. Den rigtige gang ind til gravkammeret kan have været omgærdet af en vis hellighed, fordi den symboliserede overgangen mellem liv og død. Og det kan være, at kun nogle udvalgte måtte benytte den”, fortæller Torben Dehn.

Nu åbner Sjællands længste gravkammer Restaurering viste, at der også har været en bagindgang til jættestuen Birkehøj i Nyrup. For også dengang kan der have været nogen, der altid var henvist til bagdøren.

Rønne Teater Det fredede teater har fået tilladelse til ombygning og istandsættelse, der om-fatter indretning af garderobe og toilet-ter i kælderen, ny kældertrappe fra vindfang, ny trappe i mellembygningen og en ny fløjdør fra hjørnesalen til ”vognport”.

KULTURARVSSTYRELSENS NYHEDSBREV

Ruinerne af Testrup Hospitalskirke og Testrup Stenhus mellem Ålestrup og Års i Viborg Amt er restaureret og ind-viet. Dermed er grunden lagt til ikke bare en ny seværdighed, men et helt nyt kulturmiljø, der desuden omfatter Te-strup Kirke fra 1100-tallet og ikke mindst den hellige kilde, Sankt Sørens Kilde, som var den egentlige årsag til det hele.

Kulturarvsstyrelsen har stået for restau-reringen, der har varet i fire år og kostet ca. 900.000 kroner.

Testrup var et meget centralt sted helt op til reformationen. Folk valfartede hertil for at drikke af den hellige kilde, som skulle have helbredende virkninger på lidt af hvert. I 1100-tallet opførte man kirken ved kilden, dengang var den meget stor med korsarme. Siden blev der tæt på bygget et helligåndshus, den tids hospital.

Stedet blev et tilløbsstykke, der kom også en markedsplads på stedet, og det var en fin forretning for kirken. Der kunne både opkræves skatter (tiende) og afgifter (på vandet), og der skulle derfor være et sted, hvor alle disse opkrævnin-ger kunne stuves sammen. Derfor blev der opført et stenhus med en meget høj

kælder. Kælderen var nødvendig, fordi mange dengang måtte betale i naturalier, og de holdt sig bedst i kælderen. I stue-etagen blev der indrettet bolig til bi-skoppen, så han havde tag over hovedet, når han kom på ”visitats” – altså ud for at hente sine indtægter hjem.

Efter reformationen gik det hele i stå. Kongen ville ikke finansiere driften af stedet. Derfor blev det meste revet ned og solgt som byggematerialer. Det ene-ste, der blev skånet, var kirkens skib, og det har fungeret som sognekirke lige siden.

Da man hev de øverste dele af bygnin-gerne ned, dryssede der massevis af småsten ned, og de dækkede efterhån-den de nederste dele af murene. Derfor var det muligt mange år efter at fjerne det beskyttende lag småsten og komme ind til de oprindelige munkesten, der har dannet murværket.

I 1860 blev ruinerne af stenhuset udgra-vet, og i 1982 kom turen til helligånds-kirken, hvorefter forfaldet kunne begyn-de forfra, fortæller restaureringstekniker i Kulturarvsstyrelsen, Karsten Lyngsie:

”Vi ved, at man ikke har rørt ret meget ved området siden. For da vi i 1997

Side 4

Testrup-ruinerne indviet Restaurering skaber nyt kulturmiljø, der er med til at fremtidssikre kirken som samlingssted.

skulle i gang med restaureringen, mødte vi en hel urskov. Da vi fældede de stør-ste træer omkring murene, kunne vi tælle 140 årringe. Vi kunne altså konsta-tere, at det var selvsåede træer fra de første udgravningers tid, og derefter har træerne fået lov at stå i fred.”

Nu er det hele til gengæld ryddet, men det er stadig grønt. For de fritlagte mun-kesten kunne ikke tåle at være ekspone-ret for vind og vejr. De er derfor blevet dækket med græstørv, men altså på en måde, så man tydeligt ser, hvordan byg-ningerne har været indrettet. Man ser de enkelte rum, og der bliver med skilte forklaret, hvad der er sket i de enkelte rum. Hele området kan nydes ad et nyt sti-system, og der er også en folder, der fortæller om den ny seværdighed.

Testrup Kirke ligger i et sogn med 200 sjæle, og tanken om, at kirken en dag bliver nedlagt, ligger ikke fjern. Derfor har det i dialogen mellem Kulturarvssty-relsen og menighedsrådet netop været sigtet at gøre stedet til et kulturmiljøom-råde, hvor kirken helt naturligt fortsat kan have en funktion, uanset om det bliver som kirke eller andet samlings-punkt.

”F.eks. har kirken en meget fin akustik. Det vil derfor være oplagt, at den en-gang bliver en lille koncertsal, som så yderligere kan gøre stedet attraktivt. Man kan sige, at vi på denne måde sik-rer, at bygningen kan leve videre, også når der ikke længere er brug for den som kirke,” siger kontorchef Erik Johansen, Kulturarvsstyrelsen.

Arbejdet er sket i samarbejde med Vi-borg Stiftsmuseum, Testrup Menigheds-råd samt Erna og Erik Dalgård, der ejer Testrupgård, hvor stenhuset ligger.

Og kilden – den springer stadig.

Byggetilladelse til omstridt hus

Ejeren af den fredede ejendom Rasmus-sens Gård på Strandgade 91 A-C i Hel-singør har nu fået tilladelse til at udføre et større restaureringsarbejde udvendigt. Bl.a. skal fundamenter forstærkes, alle tage udskiftes, og vinduerne restaureres. Kulturarvsstyrelsen yder ikke økono-misk støtte til projektet, men det støttes af Helsingørs bygningsforbedringsud-valg med tre millioner kr.

KULTURARVSSTYRELSENS NYHEDSBREV

Kulturrådet for Børn er nu definitivt afløst af Børnekulturens Netværk, som er et samarbejde mellem fire af statens store kulturinstitutioner: Kulturarvssty-relsen, Kunststyrelsen, Biblioteksssty-relsen og Det Danske Filminstitut. Net-værket skal rådgive kulturministeren i spørgsmål om børn og kultur. Det skal arbejde for, at kulturinstitutionerne i højere grad koordinerer deres indsats på børneområdet. Og det skal i lighed med det tidligere råd sætte nye projekter på børneområdet i gang.

Børnekulturens Netværk blev oprettet af kulturminister Brian Mikkelsen som afløser for Kulturrådet for Børn, der har fungeret siden 2000. Det gamle råd hav-de medlemmer hentet udefra, mens det nye netværk består af de centrale aktø-rer, der direkte repræsenterer den stats-støttede del af børnekulturen.

Det gamle kulturråd fungerede sammen med netværket i en overlapningsperio-de. Først fra 1. juli er det gamle råd helt ophørt med at virke. Samtidig er der premiere på netværkets nye hjemmeside med adressen: www.boernogkultur.dk. ”Det ligger i kommissoriet, at vi simpelt hen skal tænke børn ind i så mange aspekter som muligt. Ønsket er, at kul-turen i endnu højere grad sigter på bør-nene for at give dem større udbytte af de mange millioner, der bruges på børne-

kultur. De store kulturinstitutioner skal inspirere til mere børnekultur, men vi skal også inspirere hinanden, så gode erfaringer hurtigere bliver givet videre,” siger etnolog Hanne Larsen, Kulturarvs-styrelsen.

En nylig opgørelse viser, at de statslige kulturinstitutioner bruger 338 mio. kr. om året på kulturaktiviteter for børn. Samarbejdet mellem institutionerne skulle gerne betyde, at de mange projek-ter med børnekultur får endnu større gennemslagskraft.I kommissoriet slår man fast, at det børnekulturelle arbejde er en integreret og naturlig del af kultur-institutionernes arbejde. En stærk ind-sats på området vil bidrage til kulturelt og kunstnerisk kompetente børn.

De enkelte institutioner i Netværket skal sikre, at der er overensstemmelse og sammenhæng mellem den enkelte insti-tutions målsætninger og initiativer på det børnekulturelle område og Netvær-kets arbejde. Netværksinstitutionerne forpligter sig til at agere på tværs af andre kulturfagområder.

Et sekretariat er organisatorisk placeret i Biblioteksstyrelsen. Det skal bistå med udvikling og gennemførelse af arbejdet. Netværket får 5 mio. kr. om året til at koordinere og igangsætte nye projekter.

Side 5

Børnekulturens Netværk træder i kraft 1. juli Kulturrådet for Børn stopper 1. juli. Ny børneportal: www.boernogkultur.dk.

Netværkets kommissorium Netværket og Sekretariatet har konkret til opgave med fokus på kultur for, med og af børn:

At udarbejde en årlig statusrapport om statens børnekulturelle indsats med analyse og vurdering af børnekulturens tilstand (fra 2004).

At indgive forslag om forbedringer og indsatser for børnekulturen, så kultur-ministeren kan træffe beslutning om det kommende års særlige satsning.

At iværksætte og gennemføre særlige satsninger og initiativer til forbedringer på området på baggrund af ministerens beslutning herom.

At yde rådgivning til ministeren, offent-lige myndigheder, kulturinstitutioner, organisationer mv. om børnekultur.

At være initierende, igangsættende, perspektiverende og kvalificerende på hele det børnekulturelle område.

At skabe dynamik, synergi og udvikling på det børnekulturelle område ved at sikre tværgående koordinering af ind-satsen mellem det nationale, regionale og lokale niveau.

At bidrage til at udvikle nye modeller, metoder og strategier på området.

At følge udviklingen og etablere og deltage i relevante netværk på børnekul-turområdet nationalt og internationalt.

At sikre videns-, informations- og erfa-ringsopsamling og -spredning.

At have kontakt til amter og kommuner med henblik på at samarbejde om ud-vikling af nye metoder og ny organise-ring af arbejdet med børn, unge og kul-tur.

At sikre den fortsatte drift af børnekul-turportalen (www.boernogkultur.dk).

Folkeskolens klasser bør udvide hori-sonten ved at udvide det fysiske herre-dømme. Men på en fredelig og kulturel måde: ved at adoptere land i lokalområ-det.

”Adopter et kulturmiljø” er et af de for-slag, som Kulturarvsstyrelsen vil stille i det nye Børnekulturens Netværk. Pro-jektet skal give børn større kendskab til og ansvarsfølelse over for deres kultur- og naturhistoriske omgivelser. Ideen er, at skoleklasser vælger et kulturmiljø som kundskabskilde til skolens under-visning i for eksempel historie og natur-fag. Derved får eleverne et autentisk materiale at arbejde med, der kan af-spejle forskellige historiske hændelser,

der har præget lokalsamfundet.

Et andet forslag hedder ”Det levende billede”. Det skal berige børns oplevelse af kunst på kunstmuseerne. Sammen med teaterfolk skal børn efter at have studeret et situationsmaleri klæde sig ud i tøj fra billedets samtid og udføre en fantasi om, hvad billedets fastfrosne situation kan indeholde af handling.

”Byen i børnehøjde” er et tredje forslag, der skal undersøge børns visuelle og historiske oplevelse af deres omgivelser. I projektet vil man lade dem filme byens arkitektur og kommentere den, så man får forståelse for børns historiske og visuelle blik for deres omgivelser.

Adoptér et kulturmiljø

KULTURARVSSTYRELSENS NYHEDSBREV Side 6

Direktørvilla fredes Resten af Den Kongelige Porcelænsfabrik er ikke fredningsegnet.

Kun en enkelt bygning i Den Kongelige Porcelænsfabriks store fabriksanlæg på Frederiksberg vil blive fredet. Det er direktørboligen, opført 1905 af arkitek-ten Anton Rosen.

Det har Det Særlige Bygningssyn af-gjort efter at have behandlet de meget forskelligartede bygninger på fabriks-området. Det har været aktuelt, fordi porcelænsfabrikken efter 135 år på ste-det fraflytter store dele, som derefter skal bruges til erhverv, skoler og boli-ger.

Fabrikken har været en ”by i byen” med produktionsbygninger, værksteder, la-gerbygninger, direktørbolig og ældrebo-liger – opført i vidt forskellige perioder. De ældste er fra 1861. De yngste fra 1973. Mange af bygningerne har skilt-ning, hejsekviste, gadespejle osv., der bidrager til den kulturhistoriske fortæl-ling om porcelænsfabrikken.

Men det er altså direktørboligen i fa-briksanlægget, der nu er indstillet til fredning. Forslaget er netop sendt til høring.

Den hvidpudsede direktørbolig ligger sydøst for fabrikken omgivet af en ældre have med høje trådhegn. Villaen er to etager høj, næsten kubisk. Et velbevaret eksempel på periodens fremmeste villa-arkitektur, her i en tidstypisk kombinati-on af neobarokke og jugend-inspirerede træk.

Anton Rosen byggede desuden ”Palace Hotel” på Rådhuspladsen i København (1909) og Vandtårn i Silkeborg (1902).

Hvad angår resten af fabriksanlæggets bygninger, så er bygningerne simpelt hen blevet for ombyggede i tidens løb til, at man kan forsvare at frede dem. Men det har kulturhistorisk værdi, at man fortsat kan se et eksempel på en fabriksby.

Bygningssynet vil alligevel ikke indstil-le fabrikkens bygninger som bevarings-værdige, fordi Frederiksberg Kommune er ved at udarbejde en bevarende lokal-plan for området. I stedet vil Bygnings-synet på det kraftigste anbefale, at Fre-deriksberg Kommune i den kommende lokalplan udpeger en række bygninger på Den Kongelige Porcelænsfabrik som bevaringsværdige.

Bygningssynet finder det væsentligt, at kommunen i sin lokalplan for området lægger vægt på at sikre, at bygningsan-lægget fortsat fremstår som et samlet hele, og at man fortsat kan aflæse an-læggets tidligere funktion som fabriks-kompleks. Bygningssynet finder det væsentligt, at kommunen i lokalplanen sikrer opretholdelsen af anlæggets gen-nemgående ”hovedgade” og det åbne, parklignende areal syd for ”Den gamle direktørbolig”.

Kulturnet Danmark har uddelt støtte til seks projekter i første runde 2003:

Danmarks Radio: Musikeksperimentari-um, 520.000 kr. Udvikling af et interak-tivt musikeksperimentarium, hvor børn kan udvikle og afprøve deres komposi-toriske evner på internettet. Desuden kan man gennem musikalske lege og spil få åbnet øjne og ører for musikkens mangfoldighed. Målgruppen er 6-12-årige og deres forældre. Eksperimentari-et vil blive udbygget gennem børnenes lydkompositioner og optagelser på web-sitet. De bedste sendes på P2 i DR.

Danmarks Teaterforeninger: Landstea-terportal, 75.000 kr. Forundersøgelse til

en portal, der skal samle trådene for teaterlivets tilbud via internet. Portalen skal bl.a. gøre det nemmere at navigere, søge informationer og købe billetter.

Det Kongelige Bibliotek: Kulturatlas.dk – hverdagsliv i det 20. årh., 410.000 kr. Udvikling af en prototype til et kulturhi-storisk atlas over Danmark i 1900-tallet med fokus på hverdagslivet. Med ud-gangspunkt i geografien vil projektet fortælle hverdagshistorie, hvor der ind-drages materiale fra flere institutioners samlinger. Projektet henvender sig til den alment kulturhistorisk interesserede.

Holland House: Lab STK – web, 175.000 kr. ”Laboratorium” med fokus

på udviklingen af elektroniske virke-midler i scenekunsten. På baggrund af deres egne projekter oprettes et forum for eksperimenter, forskning og dialog. Her kan vises præsentationer på nettet, som senere kan anvendes på scenen.

KVINFO: Danmarks kvindepolitiske offentlighed 1885-1920, 400.000 kr. Udvikling af et kvindehistorisk website, der formidler de vigtigste kvindetids-skrifter fra kvindebevægelsen 1885-1920, Dansk Kvindebiografisk Leksikon og Kvindekilder.dk.

Aros, Aarhus Kunstmuseum: ArtXplo-rer, 50.000 kr.

Deadline for næste runde af ansøgnin-ger er 1. november 2003. Læs nærmere på www.insite.kulturnet.dk.

Nye projekter i Kulturnet.dk

KULTURARVSSTYRELSENS NYHEDSBREV Side 7 KULTURARVSSTYRELSENS NYHEDSBREV

Et barokinteriør på linie med adelens palæer.

Sådan beskrives tre fantastiske sammen-hængende stuer i Dansk Forfatterfor-enings lokaler i Strandgade 6 på Christi-anshavn. De stammer fra 1700-tallet, med fornemme stuklofter og lofts- og vægmalerier, der repræsenterer noget af det bedste fra en periode i Danmarks interiørkunst, hvor rumkunst og ikke mindst stukkatørkunst havde sin glans-periode.

Siden 1999 har rummene været under restaurering, og i sommeren 2001 blev midtersalen færdig. Nu er turen kommet til de to sidste stuer. Også i den sidste fase har Kulturarvsstyrelsen besluttet at støtte projektet, denne gang med 967.000 kr., ca. 40 pct. af det budgette-rede beløb. Men kun hvis det lykkes forfatterforeningen at indsamle de sidste 60 pct. af beløbet, vil restaureringen kunne finde sted. Kulturarvsstyrelsen har tidligere givet over 1 mio. kr. til restaurering af midtersalen.

”Det er ret store beløb, vi har valgt at støtte med, men det er også et meget usædvanligt og betydningsfuldt arbejde. Vi bevarer på denne måde et af de for-nemste og rigest udstyrede borgerlige interiører i København fra begyndelsen af 1700-tallet. Så vi bliver faktisk ret kede af det, hvis vi får pengene tilbage,” siger arkitekt Bendt Friis, Kulturarvssty-relsen.

Interiøret på 1. sal var oprindelig kun til repræsentativ brug og derfor blev det så fornemt. Men i nyere tid har man ikke sat ret meget pris på de pompøse omgi-velser, og i årevis har det stået upåagtet hen og blevet slidt og skrammet. De fornemme væg- og loftsmalerier med bibelmotiver har været dækket af en gulnet fernis og smuds, og mange af dem er for mange år siden blevet malet over.

Forfatterforeningen havde istandsat

gulvene og fik lavet forundersøgelser. Herefter fik den med støtte fra en lang række velvillige fonde sat det første restaureringsarbejde i gang.

Arbejdet har blandt andet bestået i at nedtage vægmalerierne og fjerne over-malingen og siden restaurere og genop-sætte dem på de oprindelige steder. Også snedkerarbejder er omhyggeligt istandsat, og et pragt-gipsloft er renset til bunds og hvidtet, så alle de fine de-taljer igen kan ses.

Huset i Strandgade blev opført i 1703 af en af de rigeste mænd i datidens Køben-havn: handelsmanden, vinhandleren og direktøren for Ostindisk Kompagni, Abraham Lehn den Ældre (1643-1709). Sønnen – Den Yngre - overtog huset, og man ved fra hans regnskabsbøger, at han står bag en del af interiøret.

Husets mest berømte beboer var dog Tordenskjold, der har gået på disse gul-

Side 7

Sidste fase af pragt-restaurering hænger i tynd tråd Tordenskjold gik på disse gulve, Men det kan komme til at knibe med restaurering af de sidste pragtrum. Forfatterforeningen mangler penge til projektet.

ve fra 1719 til sin død året efter.

De væsentligste malerier er skabt af kunstneren Hendrik Kock (1671-1738), der var flittigt brugt til udsmykning af de kongelige slotte, ikke mindst Frede-riksberg Slot. Han var kendt for sine pompøse, mytologiske og religiøse vær-ker, der udtrykker kongemagtens pragt og værdighed. I Strandgade har han malet de to lofter med motiverne ”Tiden dækker Sandheden” og ”Diana på Jagt”.

Ejendommen blev fredet allerede i 1918.

Skælskør Rådhus Politimesteren i Slagelse har fået tilla-delse til at hænge to skilte på den frede-de bygning, så man kan se, at det nu er politistation. Styrelsen beder om, at man finder et gammeldags, grønt politi-skilt med kongekrone, hvis det er mu-ligt.

Kulturarvsstyrelsens Nyhedsbrev

Slotsholmsgade 1, 1216 K

Tlf. 72265100

Nr. 5 — Årgang 1 Nyhedsbrevet udsendes via hjemmesiden: www.kuas.dk

Redaktion: Kenneth Bo Jørgensen, kbj@kuas.dk, tlf. 72265115

gen-samarbejdet trådte i kraft i 2001; siden har bygningen stået delvis tom.

Netop fordi bygningen kun er små 50 år gammel, skal den være af helt fremra-gende værdi, før en fredning kan kom-me på tale i forhold til fredningslovgiv-ningen. Men trods en bevidst arkitekto-nisk formgivning er bygningen rent arkitektonisk ikke væsentlig for sin tid, mener Det Særlige Bygningssyn.

Bygningssynet er enigt om, at bygnin-gen har kulturhistorisk værdi som et af flere elementer i grænsehistorien, og at den historie skal fastholdes. Derfor støt-ter det Sønderjyllands Amts udpegning af det samlede område som bevarings-værdigt kulturmiljø. Men fredning bli-ver det altså ikke til. Og når Det Særlige Bygningssyn afviser en fredning, kan det ikke ankes nogen steder.

Den flade grænsebygning ved grænse-overgangen i Kruså, der er blevet en del af Danmarks nyere historie, bliver ikke fredet.

Det Særlige Bygningssyn har vurderet, at bygningen ikke opfylder kravene til fredning. Den var indstillet til fredning af Aabenraa Museum, og sagen har vakt stort engagement i lokalområdet. På den ene side borgere, der mente, at man skulle bevare bygningen som udtryk for områdets grænsehistorie. På den anden side borgere, der ønskede at fjerne de sidste rester fra en tid, hvor landene levede mere adskilt.

Den fredningsindstillede bygning er fra 1956 og opført efter tegninger af konge-lig bygningsinspektør Knud Lehn Peter-sen. I næsten 50 år var den hovedad-gangsvejen til Danmark sydfra, men den mistede helt sin betydning, efter Schen-

Grænsebygning ved Kruså fredes ikke

Beslutningen er truffet på baggrund af en større analyse af stubmøllens tilstand, historie og antikvariske værdi, som fandt sted sidste år.

En stubmølle er forløber for den noget mere kendte hollandske vindmølle. Stubmøllen er sat på en stor træstub på en måde, så hele møllen kan drejes rundt, hvorimod kun hatten på den hol-landske vindmølle kan drejes rundt. Der er ca. ti stubmøller tilbage i hele landet.

Foreningen Bornholm har fået tilladelse til at flytte den fredede ”Tejn Stubmøl-le” til Melstedgård, Bornholms Muse-ums landbrugsmuseum syd for Gud-hjem.

Foreningen Bornholm, der ejer møllen, vil restaurere den, så den bliver fuldt funktionsdygtig som den nyrestaurerede Egby Stubmølle. En flytning er efter Kulturarvsstyrelsens vurdering den bed-ste måde at sikre stubmøllen, så den kan fungere i de rette omgivelser.

Mølle på Bornholm skal flyttes

KULTURARVSSTYRELSENS NYHEDSBREV Side 8

Støtte siden sidst:

Kulturarvsstyrelsen kan give økono-misk støtte til arbejde på fredede byg-ninger:

Lerchenborg Gods, Kalundborg

Udskiftning af tegltag og istandsættel-se af tagkonstruktionen på de nordlige bygninger i avlsgården. Støttet med 300.000 kr.

Gl. Bosholm, Bredebro

Udskiftning af defekte lægter, delvis nytækning af stråtaget på traditionel vis og oplægning af græstørv på ryg-ningen. Støttet med 78.000 kr.

Liselund, Møn

Tækkearbejder på Schweizerhytten skal udføres med tagrørene fastholdt af hassel- eller pilekæppe, som det er traditionen på Liselund. Støttet med 240.000 kr.

Magletving, Højreby

Tækkearbejder og restaurering af øst-gavlen på den fredede bygning. Støttet med 76.000 kr.

Strandvej 2, Højer

Fjernelse af planter på murværket, udfræsning af fuger, udskiftning af defekte mursten, udbedring af stik over vinduer og døre samt efterfølgen-de fugning. Støttet med 26.000 kr.