nylaereruddannelse

Uddannelse og respekt hænger sammen

Læreruddannelsen skal

(ikke) være forskningsbaseret

Fremtidens lærer er (ikke) uddannet på universitetet

En læ

reru

ddannelse e

r

(ikke)

livsla

ng

Nye g

ener

atione

r af l

ære

re h

ar

læst

i fem

(fire

) år

Frie SkolerS lærerForening

Debatoplæg om læreruddannelse, Frie Skolers Lærerforening, 2008

2 debat om læreruddannelSe, Frie SkolerS lærerForening, 2008

Indledning

I Frie Skolers Lærerforenings hovedbestyrelse har vi det seneste års tid analyseret og diskuteret lærerfa-gets status og anseelse - det fremgik også med al ty-delighed af repræsentantskabsmødet i 2007.Hovedbestyrelsens konklusion er klar:Det at være lærer er en vigtig funktion og et vigtigt ar-bejde i et videns-, kommunikations- og innovations-samfund som det danske. Af den grund - men også af hensyn til lærernes ar-bejdsglæde, arbejdsmiljø, arbejdsforhold og lønni-veau - må vi arbejde for at få respekten for lærerger-ningen tilbage. På den baggrund formulerede hovedbestyrelsen op til repræsentantskabsmødet i 2007 en holdning til lærer-uddannelsen og dens placering i uddannelsessystemet. Det blev til resolutionsforslag R1 – som fik rigtig man-ge medlemmer på talerstolen med både rosende og kritiske bemærkninger.Hovedbestyrelsen valgte på baggrund af debatten at

Uddannelse og respekt hænger sammen Debatoplæg om læreruddannelse,

Frie Skolers Lærerforening, 2008

trække resolutionsforslaget tilbage. Baggrunden var dels ønsket om at få en grundigere debat om emnet blandt alle medlemmer, og dels ønsket om at ende med en meget entydig opbakning bag foreningens holdning til spørgsmålet. Hovedbestyrelsen lovede, at man frem til repræsentantskabsmødet i 2008 ville iværksætte en medlemsdiskussion i kredsene om for-eningens syn på fremtidens læreruddannelse. Denne folder er hovedbestyrelsens oplæg til en så-dan medlemsdiskussion, og vi håber, at rigtig mange vil give deres holdning til kende enten direkte på mø-der, hvor emnet vil blive taget op, i medlemsbladene eller direkte til foreningen.Når vi fra hovedbestyrelsens side beder medlemmer-ne deltage i debatten om læreruddannelsens længde og placering, skyldes det, at vi finder, at holdningen til dette spørgsmål er et nyt og vægtigt element i for-eningens uddannelsespolitik.

Professionshøjskoler – University College

Hver region i Danmark har en professionshøjskole med tilnavnet University College. I Region Hovedstaden er der dog to professionshøjskoler, og i Region Syddanmark er der i en overgangsperiode frem til 2012 tre professionshøjskoler, herefter vil professionshøjskolerne i Sønderjylland fusionere til én, således at der i alt er to professionshøjskoler i Region Syddanmark.Professionshøjskolerne er dannet med det formål at skabe uddannelsesinstitutioner, der kan give et lige-værdigt uddannelsestilbud med universiteterne, imødekomme et foranderligt arbejdsmarkeds behov og skabe nye uddannelser foruden at udvikle de eksisterende uddannelser. I de seneste 15 år er det gået stærkt med ændringer af læreruddannelsesloven. Den seneste ændring tråd-te i kraft i 2007. Allerede ved de nye 1.-års-studerendes valg af kommende liniefag viste det sig, at en ju-stering af loven var påkrævet for at kunne opfylde visioner og behov – og det sker samtidig med, at semi-narierne nedlægges, og de studerende bliver en del af nogle større uddannelsesinstitutioner.

Fakta

3debat om læreruddannelSe, Frie SkolerS lærerForening, 2008

FSL skal have en holdning til læreruddannelse

Vi har ikke et uddannelseskriterium på de frie skoler, og nogle lærere i vores sektor har en alternativ uddannelse, der kvali-ficerer til at undervise. Er det ikke nok, at den enkelte skole selv bestemmer, efter hvilke kriterier den vil ansætte?Jo - det er fuldstændig rigtigt, og Frie Skolers Lærerforening vil derfor som noget helt fundamentalt arbejde for, at det-te fortsat skal gælde, for det er netop her, frihedsbegrebet i skoleformen har sit udspring. Skolerne skal ansætte de læ-rere, de selv ønsker.Men det udelukker jo ikke, at Frie Skolers Lærerforening har en holdning til læreruddannelsen i almindelighed. For det er jo sådan, at langt hovedparten af vores nuværende og kom-mende lærere har en uddannelse som folkeskolelærer.

Lærerseminarierne eksisterer ikke længere

Siden 1791 har læreruddannelsen befundet sig på et læ-rerseminarium. Antallet af lærerseminarier har skiftet fra tid til anden gennem årene – og nu er det slut. Fra 1. januar

2008 foregår en uddannelse til lærer i den danske grund-skole fra en såkaldt professionshøjskole – en uddannelses-institution, som samler alle de mellemlange, videregåen-de bachelor-udddannelser i ét – og sådanne institutioner er der nu otte af i Danmark.Samtidig med, at alt dette sker, og at hver region så at si-ge har én læreruddannelse, så opstår tankerne straks om en ny uddannelse – en forsøgslærer-uddannelse. Med ud-spring i et jysk CVU er skitseret en læreruddannelse, hvor en del af uddannelsen sker i samarbejde med universite-tet. Uddannelsen bliver femårig, får udvidet den praksis-re-laterede del, kommer på kandidat-niveau i ”linjefagene”, bliver forskningsbaseret i undervisningen i ”at undervise” og i ”at lede” en klasse/en afdeling/en institution samt får forskningstilknytning til praksisrelateringen via partnerska-ber med skoler, som kan levere den rette og ønskede viden og indsigt til de studerende.Frie Skolers Lærerforenings hovedbestyrelse hilser den ud-vikling velkommen. Vi ønsker imidlertid at diskutere denne holdning med medlemmerne med henblik på at fremsætte et egentligt beslutningsforslag på dette års repræsentant-skabsmøde. Vi agter fortsat at arbejde for at fremme tan-ken om et fagligt løft til uddannelsen til at kunne undervise – uden at gå på kompromis med friheden til, at skolerne kan ansætte lærere med andre kvalifikationer end en lærerud-dannelse fra en specifik uddannelsesinstitution.

Det er lærerne i den grønne bjælkeFAG OG STATUS

FAG OG STATUS

"

Gennem

snit 5

,67

Alarmsignaler

Det er indlysende, at FSL – som organisation for lærere og ledere i de frie skoler – generelt har interessen ret-tet mod lærerprofessionernes status. Men de sene-ste år har lærergerningen ikke kun haft vores, men også den øvrige befolknings, mediernes og politi-kernes særlige bevågenhed.

23. plads på prestigetrappen

Ugebrevet A4 og Analyse Danmark lavede i 2007 en kortlægning af de mest almindelige fags prestige i det danske samfund.Lærerne falder igennem på alle parame-tre: De scorer ikke højt på det økonomi-ske, de er ikke idoler i medierne eller en del af magteliten, og de ligger heller ik-ke højt på klogskabsparameteret som i gamle dage. Faktisk havner lærerne på en 23. plads blandt 26 mulige. Det er det, vi er oppe imod – det er det, der skal gøres noget ved, hvis vi skal


have forbedret lærerstandens status.Man kan hævde, at undersøgelsen blot viser folkeskolelæ-rernes ”ranking”, og at det ville se helt anderledes ud for lærerne på de frie skoler. Det kan der måske være noget om, men alle lærere er i samme båd, når det gælder folkeviddet og politikernes stra-tegiske økonomitænkning - derfor skal FSL ikke sidde med hænderne i skødet.

Uddannelse med rekrutteringsproblemer

En meget kraftig indikation på, at der er noget alvorligt galt med lærerprofessionens ry og omdømme, ser vi også af det faktum, at der gennem de seneste år har været en markant tilbagegang i antallet af studerende på landets seminarier. Læreruddannelsen er ikke attraktiv for de unge.Antallet af 20-24-årige har den seneste 10-års-periode væ-ret faldende, men faldet alene kan ikke forklare nedgan-gen i antallet af lærerstuderende. Man kan nemlig konsta-tere, at andre uddannelser har haft en fremgang i antallet af studerende over perioden. Vi konkluderer, at lærerstu-diet har imageproblemer – lærergerningen er blevet min-dre attraktiv.

Antallet af lærerstuderende er på 10 år fra 1997 til i år fal-det med 30%. Alene faldet fra 2006 til 2007 har været på 17%. Situationen er nogenlunde den samme for pædagogstu-derende, mens fx sygeplejerskeuddannelsen oplever stag-nation.

Studerende med lave adgangskarakterer

Et andet signal på, at lærerstandens status er truet, er, at de lærerstuderende optages på seminarierne med stadig lavere indgangsniveau (A/B) og lavere karakter-gennemsnit fra de adgangsgivende uddannelsessteder. Desuden er der et stort fald i studerende med høje ka-rakterer blandt de nye lærerstuderende.Meget tyder altså på, at fagligt dygtige studerende ikke vælger læreruddannelsen – man ønsker tilsyneladende ikke at bruge et højt eksamensgennemsnit på at blive lærer. Endnu et tegn på, at det går den forkerte vej. Det er disse forhold – rekrutteringsproblemerne og de lavere adgangskarakterer - der ligger til grund for, at hovedbestyrelsen ønsker at diskutere, om folkeskole-læreruddannelsen:OPTAGELSESKARAKTERER

Udvikling i karaktergennemsnit ved optagelse på folkeskolelæreruddannelsenOPTAGeLSeSkArAkTerer

0 - 7,5 7,5 - 8,5 8,5 - 131990 2004


• for fremtiden skal foregå i tilknytning til et universitet? • skal være femårig? • skal være forskningsbaseret? • skal have et omfang, så den afsluttes med kandidatniveau?

Alle analyser viser, at anseelse, status og løn nøje følger den bagvedliggende uddannelse, og at et højt uddan-nelsesniveau normalt styrker ansøgerfeltet til et studie både kvalitativt og kvantitativt. Ved at hæve uddannelsesniveauet for lærere til at væ-re femårig og på kandidatniveau er det hovedbestyrel-sens overbevisning, at man på sigt kan hæve lærernes position i samfundet. Med en universitær tilknytning og et forskningsbase-ret studie kan der efter vores opfattelse bedre sikres en udviklende læreruddannelse med specialiseringsmu-ligheder for den enkelte studerende både under og ef-ter uddannelsen.

Studerende falder fra

Et yderligere problem for læreruddannelsen – som og-

så er tydelig i statistikkerne – er, at antallet af de stu-derende, der gennemfører uddannelsen, er faldet mar-kant de seneste 10-15 år.Fra at være næsten 85% af de studerende, der i sidste ende kom til at stå med en læreruddannelse, er gen-nemførelsesprocenten nu nede på under 65.Meget tyder på, at det, der er med til at skræmme de studerende væk fra seminarierne, er den stramme øko-nomistyring, seminarierne er underlagt. Det betyder bl.a., at der konstant er tvivl om oprettelse af liniefag; man har lange perioder, hvor de studerende er over-ladt til sig selv i undervisningen – har selvstudier og såkaldte lærerfri perioder. Sammenholdt med det lave antal studerende, der nu optages på lærerstudiet, betyder den lave gennemfø-relsesprocent, at vi i sidste ende står med langt fær-re færdiguddannede lærere, end grundskolen efter-spørger.For stadig at have en læreruddannelse, der både læg-ger vægt på de praktiske færdigheder i faget og en specialist-viden på enkeltområder, foreslår vi en læ-reruddannelse med større praksistilknytning og med muligheder for specialisering i både aldersgrupper og faglighed. Dette velvidende, at det vil betyde en reduktion i an-

ANTAL STUDERENDE

Gennemførelsesprocenten på læreruddannelsenAnTAL STUderende


tallet af uddannelsessteder, der udbyder læreruddan-nelsen, når alle liniefag skal tilgodeses:

De overskrifter, der derfor skal diskuteres, er:• Omfanget af praksistilknytning.• Formelt partnerskab mellem et læreruddannel- sessted/professionshøjskole/universitet og en praktikskole.• Behovet for pædagogiske specialer fx rettet mod forskellige aldersgrupper.• Behovet for, at der etableres en læreruddannel se, som sikrer, at de studerende tilbydes liniefag i alle folkeskolens fag, og hvad dette vil betyde for antallet af uddannelsessteder, der tilbyder læreruddannelsen.• Den fremtidige læreruddannelse skal tilbydes på et niveau, der sikrer lærerfaget højere status, så det bliver attraktivt at studere til lærer - samt at fagets aflønning afspejler denne forhøjede status.

Synspunkter i debatten

”Seminarieuddannelsen har altid været noget sær-ligt!”.”På universiteterne uddanner man specialister. Folk, der ved rigtig meget inden for et særligt område. På seminarierne uddanner man generalister. Folk, der ved noget om mange ting. Og det er det, der er brug for i skolen”.Det er nogle af de synspunkter, vi møder i debatten om læreruddannelsens placering. Og det er gode syns-punkter for de skoler, hvor eleverne henter al deres in-formation og viden.Men billedet har ændret sig. Eleven får informatio-ner og viden mange steder fra og i en hastig strøm. Skolen bliver derfor i højere grad et sted, hvor lære-ren professionelt skal håndtere informationer, viden og indsigt for derved at give eleverne kompetence til at handle. Mange af elevernes forældre har en høje-re uddannelse end læreren, og de kommer også med kvalificerede input og stiller kompetente krav på de-res særlige fagområder. Alt sammen er det med til at stille nye krav til lærernes kompetencer på et andet plan end generalistens.

Samme løn uanset uddannelse

Hvad sker der med lønnen, hvis de nye lærere bliver universitetsuddannede? Skal de så have højere løn end deres seminarieuddannede kolleger?

Vi har en overenskomst på vores område, og alle, der arbejder inden for denne overenskomst, skal have de samme betingelser – lønmæssigt og ansættelsesmæs-sigt i øvrigt – uanset deres uddannelsesmæssige bag-grund. Sådan er det nu, og sådan skal det også være fremover. Vi har efterhånden set den ene seminarie-uddannelse blive efterfulgt af den næste, men lærer-ne har altid været løn- og ansættelsesmæssigt lige-berettigede, uanset uddannelse.Nu, hvor læreruddannelsen er lagt ud på otte profes-sionshøjskoler, vil det selvfølgelig også være sådan, at de lærere, der får deres uddannelser her, får de sam-me vilkår, som de tidligere seminarieuddannede har. Hverken ringere eller bedre. Og sådan skal det natur-ligvis også være, hvis læreruddannelserne tilknyttes universiteterne.

eU giver fingerpeg om udvikling

Hvordan ser det ud i udlandet, hvor vi ofte henter in-spiration fra?Centralt i EU arbejder man med et program for forbed-ring af læreruddannelsens kvalitet. Kommissionen skri-ver den 03.08.07 i en redegørelse til Rådet og Europa-parlamentet bl.a.:”Det fremgår af forskningen, at elevernes resultater hænger markant og positivt sammen med lærerkvali-teten, og at sidstnævnte er den vigtigste skolerelate-rede faktor, som påvirker elevernes resultater. (Virknin-gerne heraf er langt større end virkningerne af skolens organisation, ledelse eller finansielle vilkår)”.Eller med andre ord: Lærerkvaliteten er altafgørende for undervisningens kvalitet. Meget vigtigere end klas-sestørrelser, antallet af undervisningstimer eller af un-dervisningslokalernes indretning.Senere i rapporten beskriver Kommissionen en frem-tidsvision, og heri står bl.a. om lærerfaget:”Det er et højtkvalificeret erhverv: alle undervisere har en eksamen fra en højere læreanstalt.…. Enhver underviser har en omfattende faglig viden, et godt kendskab til pædagogik, de nødvendige kvalifikatio-ner og kompetencer til at vejlede og støtte de læren-de samt forståelse for uddannelsens sociale og kultu-relle betydning”.Kommissionen anbefaler endvidere, at undervisning bliver et forskningsområde i sig selv, og at lærerud-dannelsesinstitutioner tilrettelægger deres arbejde i samarbejde og i partnerskab med skoler, det lokale ar-bejdsmarked, kursusarrangører for efter- og videreud-dannelse samt andre aktører. Det vil betyde, at praktik skal være et centralt punkt i læreruddannelsen.


I 12 af EU-landene har man en læreruddannelse på mindst fem år på universitetsniveau, og Kommissio-nen anbefaler, at de øvrige lande går over til at føre en lignende politik.

Lærere skal have kandidatgrad

Hvorfor en universitetsuddannelse?For at kvalificere undervisningen skal lærerne være højt kvalificerede i netop undervisning. Undervisning skal være et universitetsfag i sig selv, og lærerne, der udgår fra dette studium, skal have en kandidatgrad i undervisning. Lærere skal være højt uddannede spe-cialister i undervisning, så skolen i højere grad bliver et sted, hvor man professionelt håndterer informatio-ner, viden og indsigt og dermed giver eleverne kom-petence til at handle.

Bland dig og skriv din mening til bladene på: [email protected] eller [email protected] kan også sende den til Frie Skolers Lærerforenings hovedbestyrelse på: [email protected]

Afslutning

Lærernes image- og statusproblem er ikke bare løst ved at ændre på uddannelsens længde og placering.FSL’s hovedbestyrelse tror imidlertid, at en ændring af folkeskolelæreruddannelsen er en nødvendighed for at imødegå de problemer, uddannelsen står overfor i øje-blikket, og som kan resultere i stor mangel på velkvali-ficerede lærere inden for meget kort tid. Hovedbestyrelsens fokus på læreruddannelsen – og idéen om en grundig debat og indstilling om emnet – ændrer ikke på, at det fortsat er vores opfattelse, at der ikke skal være et uddannelseskrav for undervise-re i de frie skoler, men udspringer af at de fleste læ-rere på frie skoler har en folkeskolelæreruddannelse. Det skal suverænt være op til den enkelte frie skoles bestyrelse at ansætte de lærerkræfter, man finder eg-net til jobbene. Det er også fortsat hovedbestyrelsens holdning, at der skal være plads til alternativer til folkeskolelæreruddan-nelsen – fx på Den frie Lærerskole i Ollerup og på Hus-holdnings- og håndarbejdsseminarierne.

Hovedbestyrelsen håber, at problemstillinger og forslag i denne folder vil bidrage til diskussionen i foreningen om læreruddannelsens indhold og placering. Det er vigtigt for Frie Skolers Lærerforening, at hovedbestyrelsen får tydelige tilkendegivelser og signaler fra medlemmerne, så foreningen kan agere med et klart mandat.

Bland dig og skriv din mening til bladene på: [email protected] eller [email protected]

Du kan også sende den til Frie Skolers Lærerforenings hovedbestyrelse på: [email protected]

Læreruddannelsen handler om dit fag, din skole, din hverdag

Frie SkolerS lærerForening

nylaereruddannelse

Documents