nyt fra bØrnefonden - nr.1., 2011

Nyt fra BØRNEfonden 1 • 2011

Foto

: KRe-

NYT LIV. Adgang til rent vand og sundhedsydelser er afgørende for et hvert nyt liv. Også i Afrika, hvor sundhedssystemet er præget af knaphed, og hvor mange børn bliver syge på grund af beskidt vand. Samtidig rammes mange mennesker af sygdomme som for eksempel malaria. Mest udsatte er ældre, gravide og mindre børn. Læs mere om malaria i temaet på side 4-7.

Foto

: Ma

Rio tRava

ini

Nyt fra BØRNEfonden 1·20112

Barnets stemmeKære sponsor. Du skal tage og læse det særnummer af ’Nyt fra BØRNEfonden’ om børnestemmer, som er sendt til dig sammen med dette blad. Det er spændende læsning.

Stemmeret forbinder vi med voksenlivet. Så tæller ens stemme med, når der er valg; så får man formelt ansvaret for sit eget liv; og så er man medlem af det fællesskab, vi kalder samfundet. Børn har også stemmer, og også deres stemmer har en ret. Det ved vi godt, for vi hører barnestemmer rundt omkring os hver dag, og vi lytter til dem, for i deres stemmer hører vi fremtiden.

I Danmark forsøger vi gradvist at introducere børn til demokrati og indflydelse både i skolen og derhjemme, så børnene bliver selvstændige mennesker med deres meningers mod og med en sund fornemmelse af, hvad der er pligt, og hvad der er ret. Det giver dynamik og fremdrift, og vi styrker sammenhængskraften i samfun-det ved at opdrage barnet til at lade sin stemme blive hørt og give sin mening til kende.

I Vestafrika behandler man børn anderledes. Børns meninger, holdninger og drømme bliver ikke hørt. Børn har få rettigheder og mange pligter. I skolen er der mere disciplin end dialog, og i hjemmet har man sin faste plads og skal deltage i arbejdet for at sikre familiens overlevelse.

BØRNEfonden arbejder for, at fattige børn i udviklingslandene skal kunne udvikle sig og nå så langt, deres evner rækker og deres livsvilkår giver dem mulighed for. Vi ønsker for dem, at de kan stå på egne ben, tror på sig selv og kan selv. Når de er små, sørger vi for medicin, når de bliver syge. Vi sørger for, at de kan komme i skole. Vi sikrer rent drikkevand tæt på hjemmet, så pigerne ikke skal gå så langt og får tid til at læse lektier. Når de bliver større, står vi bi med råd og vejledning, måske får de et lån til at komme i gang med egen virksomhed, eller vi kan finde dem en læreplads. Det er alt sammen rigtig godt og forbedrer børnenes muligheder et meget langt stykke vej.

Med de børnestudier, der ligger til grund for særnummeret ’BØRNEstemmer’, tager vi et naturligt og nødvendigt skridt fremad i vores arbejde. Vi giver børnene og de unge en mulighed for at komme til orde og blive hørt i et samfund, som ikke er vant til at lytte til børn. Og ved at lytte til børnene bliver vi i BØRNEfonden også bedre til at tale børnenes sag.

I BØRNEfonden arbejder vi for og med børnene – det er sammen med dem, vi bygger fremtiden.

Annette LüdekingDirektør

HÅB. Mange børn i Afrika har store håb for fremtiden. Ofte er ønsket at blive lærer og læge, men nogle børn stiler endnu højere og ønsker at blive minister eller præsident, så de får magt til at udvikle deres samfund.

4 Et farligt stik

8 Unge i kamp mod dengue feber

9 BØRNEfondens sundhedspolitik

10 Mød Eurides, M. Deepak og Brenna 12 Nicaragua – et år efter

14 Kort fortalt 16 Køb Ib Spang Olsen plakat – og skaf vand

Foto

: Jaco

b KusK

1·2011 Nyt fra BØRNEfonden 3

Indhold

Foto

: Ma

Rio tRava

ini

Nyt fra BØRNEfonden er udgivet af BØRNEfonden | ISSN 0909 - 9042 | Oplag: 57.000

■ BØRNEfonden | Jagtvej 157 | 2200 København N | Tlf. 70 22 12 11 | Fax 35 84 02 11 | Telefontid: Mandag-fredag klokken 10-15 | Giro 1 95 97 00 | [email protected] | www.bornefonden.dk |

■ BØRNEfonden er en uafhængig, dansk sponsorbaseret udviklingsorganisation. Siden 1972 har BØRNEfonden forbedret sundhedstilstanden, uddannelsesmulighederne og levevilkårene for det enkelte barn, barnets familie og lokalsamfundet.

■ BØRNEfonden formidler kontakt mellem 74.000 af de fattigste børn i udviklingslande og deres sponsorer.

■ BØRNEfonden ledes af en ulønnet bestyrelse: Stine Bosse (formand), Jes Stein Pedersen (næst-formand), Anne Katrine Hjetting, Hanne Schmidt, Arly Carlquist, Barbara Læssøe Stephensen, Svend Ørjan Jensen, Jakob Grymer Tholstrup og Mads Rieper.

■ Direktør: Annette Lüdeking.■ Redaktion: Marianne Schou Delkus (ansv.), Charlotte Toft (red.), Flemming Green, Cecilia Sejer,

Jesper Marius Als, Jeanette Kørner og Karen Oppfeldt.■ Redaktionen modtager gerne indlæg via e-mail ([email protected]), men forbeholder sig ret

til at redigere og sortere.

Den velkendte summen. Så et stik, der ikke nødvendigvis mærkes. Og så begynder det pludselig at klø: Myggestik.

De små, røde prikker er irriterende, men på nordiske breddegrader er det for de allerfleste mennesker ikke forbundet med sundhedsrisiko. Anderledes ser det ud i Vestafrika, hvor BØRNEfonden arbejder. Her kan et lille stik fra en myg give alvorlige sygdomme som gul feber, dengue feber og malaria.

Sidstnævnte rammer ifølge verdenssund-hedsorganisationen WHO hvert år omkring 250 millioner mennesker på verdensplan og koster over en million menneskeliv. Især i de fattigste egne er sygdommen og de efterføl-gende dødsfald udbredte. Faktisk skyldes ét ud af fem dødsfald blandt børn i Afrika – malaria.

Vi skal blive klogereI BØRNEfondens programlande Burkina Faso, Mali, Togo og Benin er malaria meget ud-bredt. Til trods for at sygdommen for det me-ste er let at behandle, er det svært at komme

den til livs og undgå dødsfald hos børn og voksne. Derfor har BØRNEfonden siden 2008 haft et malariaforskningsprojekt sammen med Københavns Universitet i samarbejde med to forskningsinstitutioner i Mali: Institut National de Recherche en Santé Publique (INRSP) og Malaria Research and Training Center (MRTC).

Projektet skal hjælpe alle parter til at samle så megen viden ind om malaria som muligt for at opnå højere kvalitet i arbejdet med forebyggelse og behandling af sygdommen.

“Det er vigtigt, at vi hele tiden bliver klo-gere på, hvordan vi kan tilrettelægge for ek-sempel sundhedssessioner og oplysningskam-pagner i landene, så flere undgår at blive al-vorligt syge eller at dø af malaria. Et af de vigtige elementer i forskningsprojektet er at blive bedre til at forstå, hvordan lokalbefolk-ningens traditionelle opfattelse af sygdom-men er, og hvad de gør ved den,” siger Karen Oppfeldt, der er programkoordinator i BØRNEfonden med særligt fokus på sund-hed.

Over 250 millioner mennesker på verdensplan bliver hvert år syge, og over en million mennesker dør hvert år på grund af et stik fra et lille,

men farligt dyr: Myggen.

Af CeCiliA Sejer

Et farligt stikFo

to: PeR D

ReyeR

Den velkendte summen. Så et stik, der ikke nødvendigvis mærkes. Og så begynder det pludselig at klø: Myggestik.

De små, røde prikker er irriterende, men på nordiske breddegrader er det for de allerfleste mennesker ikke forbundet med sundhedsrisiko. Anderledes ser det ud i Vestafrika, hvor BØRNEfonden arbejder. Her kan et lille stik fra en myg give alvorlige sygdomme som gul feber, dengue feber og malaria. Et farligt stik

Foto

: PeR DReyeR


TEMA MYG

SOV TRYGT. Myggenet kan forhindre myggestik.

Til det formål har projektet blandt andet haft studerende og yngre forskere fra både Mali og Danmark til at observere, interviewe og være med i dagliglivet i en række udvalg-te landsbyer i Mali i en længere periode. En af dem er forskningsassistent Line Handlos fra Institut for International Sundhed, Immu-nologi og Mikrobiologi (ISIM) ved Køben-havns Universitet. Hun fortæller, at opholdet i Mali gav mange interessante og brugbare svar på, hvordan folk traditionelt tænker om malaria.

Traditionelle opfattelser”Mange tror for eksempel, at når man begyn-der at udvise influenza symptomer, så er det måske naboen, der har kastet en forbandelse over ens familie. Når sygdommen så går ind i det stadie, hvor der kan opstå hjernemalaria, kramper og koma, så tror mange, at det er Guds vrede, og så opsøger man den traditio-nelle healer frem for sundhedsklinikker og ho-spitaler,” siger Line Handlos.

Mange vælger også at opsøge en mara-bou, som er en muslimsk heksedoktor. Han laver nogle ritualer med noget vand, som man så skal smøre sig med og drikke, når man er syg.

Line Handlos fortæller også, at på den an-den side, så vil langt de fleste dog gerne på

ningsprojektet. Sundhedsmyndighederne i Mali vil også gerne blive bedre til at tilrette-lægge deres indsats, så den giver bedre resul-tater, for eksempel i opsporingen og behand-lingen af malaria.

“Det unikke ved vores forskningsprojekt er, at vi er en række vidt forskellige interessen-ter, der går sammen om at undersøge det her konkrete malaria problem: BØRNEfonden, som NGO med hænderne i mulden så at sige, forskellige institutioner fra Mali – såsom for-skere og myndigheder, og så endelig forskere fra Københavns Universitet,” siger Karen Oppfeldt.

Det svenske initiativI samme område, hvor BØRNEfonden gen-nemfører sit forskningsprojekt, har svenske Barnfonden netop ved årsskiftet afsluttet de-res andet større malariaforebyggelsesprojekt. At nedbringe antallet af børn, der dør, har været projekternes overordnede formål, og en af metoderne i dette projekt var at undervise i malariaforebyggelse i blandt andet foræld-regrupper og i skolerne. Derfor er der for ek-sempel udviklet en undervisningsmappe >>

SådaN udvIklER malaRIa SIg

1. Malariainficeret myg stikker et menneske.

2. Parasitten kommer ind i menneskets krop. 3. Nu udvikler den sig i leveren, hvor der dannes mange nye malariaparasitter. 4. Parasitterne spredes i blodet og trænger ind i de røde blodlegemer, hvor de nedbryder hæmoglobin. Dette ødelægger blodlegemerne, som sprænges og flere parasitter frigives til blodet. Det er på dette sted i parasittens cyklus, at der kommer symptomer hos mennesket (feber, hovedpine, led- og muskelsmerter, opkastning og diarré). Udvikler sygdommen sig yderligere, kan patienten blandt andet risikere at få hjernemalaria. 5. En ny myg stikker et menneske, der er smittet med malaria. Nu bliver den nye myg til en malariaspreder.

1

2 4

5

illustRation: MaRie bebe tvilDe

3

hospitalet, når de er syge. Men mange har ikke råd, og mange bor langt væk.

Der er mange traditionelle opfattelser af, hvordan man bliver smittet med malaria. Ud over at mange godt ved, at myg giver mala-ria, så er der også mange andre ting, der spil-ler ind.

”Nærmest alle, vi talte med, sagde at det kunne handle om noget forkert mad, man havde spist. For eksempel mango, frisk majs, sheanødder, bouillonterninger eller det kunne skyldes, at man fik for lidt fisk. Samtidig var der mange, der mente, at det er farligt at gå ud og lege i regnvejret, for det kan man også få malaria af,” siger hun.

Hun forklarer, at den tankegang er forståe-lig, for netop i regntiden er der flest myg og mange, der får malaria. I regntiden er der stil-lestående vand, hvor myggene kan yngle, og der er friske majs og mango netop på denne årstid.

Bedre til bekæmpelseKaren Oppfeldt fra BØRNEfonden fortæller, at det også er meget vigtigt at forstå, hvor-dan udbredelsen af malaria er, og derfor for-søger man i projektet at kortlægge, hvor mange børn, der reelt har sygdommen i et udvalgt område. Og det er ikke kun BØRNE-fonden, der kan bruge resultaterne af forsk-


MYGMYG

lariaparasitten ved at stikke et menneske, der har malariaparasitter i kroppen. Myggene er ikke selv syge af malaria, men parasitten gen-nemgår en udvikling i myggen, som gør, at den kan overføres til det næste menneske gennem et myggestik.

Farligst for gravide og børnGravide og børn er i højrisikogruppen for at blive smittet med malaria.

“Børn har endnu ikke udviklet immunitet og er derfor mere sårbare. Malaria ses også hyppigere hos gravide end hos ikke-gravide, fordi kroppens immunforsvar er påvirket un-der graviditeten. Samtidig er sygdomsforløbet ofte mere alvorligt, fordi immunforsvaret er svækket og hormonpåvirkningen i kroppen er ændret. Det betyder blandt andet, at dødelig-heden af malaria hos gravide er cirka dobbelt så høj som hos ikke-gravide,” siger Karen Op-pfeldt, der tilføjer, at også fosteret kan blive påvirket af malaria hos moderen. Det betyder blandt andet større risiko for lav fødselsvægt og død.

Forebyggelse frem for behandlingMan kan endnu ikke vaccinere mod malaria. Malaria forebygges i stedet ved, at man und-går myggestik. Man kan sove under mygge-

net behandlet med insektmiddel eller dække kroppen til med tøj, når man ikke er under myggenettet. Malaria kan også undgås ved, at man tager forebyggende malariamidler, men det er ikke en god løsning for folk, der bor i malariaområder, da der ofte er bivirknin-ger ved midlerne, specielt hvis man bruger dem over længere tid. Man kan også forsøge at mindske antallet af myg, der hvor man færdes ved at bruge sprøjtemidler, eller fjerne de steder hvor myggene bor og yngler. Derfor er det en god idé at sørge for, at der ikke er stillestående vand tæt på ens hjem.

Behandlingen af malaria er normalt ikke kompliceret. Alligevel får mange ikke den ret-te behandling.

“Hvis man får malaria, er det vigtigt at komme i medicinsk behandling hurtigt. Ved ukompliceret malaria får man medicin i tab-letform, og den er let at håndtere. Men det kan være vanskeligt at komme til en sund-hedsklinik i områder, hvor der er store afstan-de, hvor det er knapt med ressourcerne, eller hvor man har en anden opfattelse af, hvor-dan sygdommen opstår, og hvordan den hel-bredes. Derfor er det selvfølgelig bedre at forebygge, så folk ikke når at få sygdom-men,” siger Karen Oppfeldt.

Før i tiden kunne man ikke behandle mala-ria, men i dag kan de fleste blive helt raske efter en behandling. Men parasitterne kan blive resistente over for den medicin, man bruger, så der bliver hele tiden forsket i nye behandlingsmetoder.

Omsorgspersoner for børneneFor at beskytte børnene bedst muligt mod malaria er det vigtigt at få viden om, hvem

med let forståelige tegninger ledsaget af tek-ster, så alle uanset bogligt niveau kan forstå dem.

Budskaberne i tegningerne er simple men vigtige: Husk hygiejne rundt omkring dit hjem, vær opmærksom på at fjerne vandpyt-ter, sov under myggenet og husk at gå på sundhedsklinik, hvis du er syg.

Ud over undervisningsmaterialet har der blandt andet også været træning af lokale sundhedsarbejdere, distribution af myggenet til nedsat pris, oplysningskampagner i radio-en og events, hvor man kunne komme og få sit myggenet imprægneret med insektmiddel igen, så den forebyggende virkning af mygge-nettet forlænges.

Hønen eller ægget?Men hvordan får man egentlig malaria, og hvad er det?

Myggelarver udklækkes i stillestående vand, og særligt i regntiden kan det være et problem, for så kommer der vandpytter og småsøer. Men også grøfter, sumpe, overrisle-de marker, vandtanke og brønde, der ikke er afdækkede, kan være potentielle udklæk-ningssteder.

Malaria er en parasit, der overføres til men-nesker fra malariamyg. Myggene selv får ma-

BØRNEDØDELIGHED. Det er muligt at beskytte sig mod malaria og behandle sygdomme, hvis man får den. Alligevel skyldes ét ud af fem dødsfald blandt børn i Afrika skyldes malaria.

VIDEN. Til sundhedssessionerne i BØRNEfonden bliver mødre blandt andet undervist i, hvordan de

kan forebygge og behandle malaria.

Foto

: Jaco

b KusK


TEMA MYG

Foto

: KaRin

sKoln

iK

der træffer beslutninger på børnenes vegne. Karen Oppfeldt fortæller, at det i forsknings-projektet for eksempel er blevet tydeligt, at det er meget forskelligt, hvornår det er mode-ren eller faderen, der træffer beslutninger om børnene: Mødrene tager sig for det meste af de dagligdags beslutninger, mens fædrene er involveret ved mere ekstraordinære beslutnin-ger som for eksempel hospitalsindlæggelser. Det er altså vigtigt, at fædrene også får den rette viden om alvorlige sygdomme hos børn.

”Desuden er det også vigtigt, at man når de større børn, da det ofte er dem, der passer de mindre børn, så de skal også vide, hvor-dan man forebygger de mest almindelige sygdomme, heriblandt malaria,” siger hun.

Hjælper som sponsorNår man er sponsor i BØRNEfonden betaler man blandt andet også til de sundhedssessio-ner, der bliver holdt i landsbyerne i program-landene. Sessioner hvor mødre kan komme og blandt andet få vejet og målt deres små børn og få vejledning i god og ernæringsrig-tig kost. Samtidig får mødrene også vejled-ning i, hvordan man forebygger malaria, og hvor vigtigt det er, at man opsøger en sund-hedsklinik, hvis ens barn har symptomer på malaria.

”Vi opfordrer generelt gravide kvinder til at følge sundhedssessionerne, så de på den måde kan komme i kontakt med sundhedssy-stemet under graviditeten. Og selvom der kan være bivirkninger ved malariamedicin, så er de fleste sundhedseksperter generelt enige om, at det er farligere for både kvinde og barn at lade være med at lade sig behandle,” siger Karen Oppfeldt.

Se og lærUddrag af undervisningsmateriale, der blev udviklet for at oplyse om malaria. Hver tegning har også en overskrift, og der er information på bagsiden, der bruges i undervisningen. Begge dele er gengivet ved siden af hver tegning:

ET BESKIDT MILJØ.I gården ser man ukrudt overalt og stille-stående vand. Brønden er dårligt vedligeholdt, så vandet løber ud på jorden. Og så er man mere udsat for malaria.

SOV UNDER IMPRÆGNERET MYGGENET.Specielt ældre, gravide og små børn er udsat for malaria. Derfor er det vigtigt, at de sover beskyttet.

GRAVIDITETS TJEK HOS EN LÆGE.Det er vigtigt at du får en konsultation hos en læge, hvis du får symptomer på malaria, så du kan få medicin.

DE TRADITIONELLE HELBREDERE OG ALVORLIG MALARIA.Du skal altid tage på hospitalet, hvis dit barn er alvorligt syg. Barnet skal have lægebehand-ling.


MYGMYG

Før dengue feber epidemien i 2009 havde ø-riget Kap Verde ikke oplevet epidemier, og mange beboere havde dengang svært ved at forstå, hvad man kan og bør gøre for at be-kæmpe sygdommen. For at begrænse omfan-get af endnu en mulig epidemi, begyndte BØRNEfonden i 2010 at organisere unge blandt sponsorbørnene og deres venner i lokalområdet.

De unge får blot en t-shirt, en kasket og en sandwich for deres indsats, så det er entusias-men og engagementet i lokalsamfundet, der driver værket. Og der skal gøres en ekstra indsats, hvis man skal undgå, at den frygtede dengue feber igen skal sprede sig under det-te års regntid.

Unge i kamp mod dengue feber Omkring 35 teenagere er mødt op på BØRNEfondens kontor i Pedro Badejo i Kap Verde. De har meldt sig som frivillige til en kampagne, der skal forhindre, at regntiden i 2010-11 ikke bliver en gentagelse af 2009, hvor landet blev ramt af en alvorlig dengue feber epidemi med tusinder af syge.

Af lArS KAAber

Anden gang er farligI 2009 blev op imod hver 20. af den cirka halve million indbyggere på Kap Verde øerne smittet, og man ved at anden gang, man får sygdommen, stiger dødeligheden voldsomt. Det er en alvorlig trussel, som det lille ø-sam-fund står over for.

”I 2009 blev Kap Verde taget på sengen. Man er ikke vant til, at myg er farlige som i andre lande, hvor malaria hærger. Så rigtig mange blev syge. I år er der sat ind med en bred vifte af oplysning og forebyggelse, og det er helt naturligt, at BØRNEfonden er med i det arbejde,” fortæller Jørgen B. Frandsen, der er landedirektør i Kap Verde.

dENguE fEBER

Dengue feber er en virusinfektion. Der findes fire forskellige typer dengue virus, og infektion med én type beskytter ikke mod de andre. Man kan derfor få dengue feber mere end én gang. Virus’en overfø-res af (hun)myg, der stikker i dagtimerne, og den eneste måde at undgå sygdom-men på er ved at undgå myggestik. Symptomer på sygdommen er hovedpine, muskelsmerter, høj feber og udslæt. Syg-dommen kan ikke behandles medicinsk.Læs mere om dengue feber og andre myggebårne sygdomme, som for eksem-pel gul feber og Chikungunya feber på www.ssi.dk eller www.vaccination.dk

Foto

: JøRg

en FRa

nD

sen


TEMA MYG

500 unge står klarDe unge står iklædt deres nye BØRNEfonden t-shirts. T-shirten er fremstillet til lejligheden med paroler om at bekæmpe myggene og undgå smitte. De 35 unge i denne by er en del af en større indsats på 500 unge, som BØRNEfonden i løbet af regntiden sender ud til 30.000 familier i de fattige områder af landet for at oplyse om faren ved de virus- bærende myg, og hvordan man beskytter sig.

I samarbejde med sundhedsministeriet i Kap Verde har BØRNEfonden sørget for, at de unge har fået et kursus i, hvordan dengue feber forebygges. De kan rådgive om, hvor-dan man behandler sygdommen, der ligner almindelig influenza, og de har også en op-skrift med på, hvordan man for få penge kan lave sin egen myggebalsam. For det er myg-gene, der spreder sygdommen.

Fjern smittekildenMen det gælder først og fremmest om at fjerne myggelarvernes levesteder. Vandtønder uden låg, åbne kloakker og store vandpytter, der samler sig mellem husene i slumområder-ne omkring hovedstaden Praia er ideelle leve-steder for myggelarverne.

”De unge tager konktakt til familierne og fortæller dem om faren ved det stillestående vand. De rapporterer også til kommunen, hvis kloakkerne er i stykker eller tilstoppede, så vandet ikke kan løbe bort,” siger Jørgen B. Frandsen.

Under sidste års epidemi gav BØRNEfon-den 100.000 kroner til sprøjtning af mygge-larvernes levesteder og støttede også central-hospitalet i hovedstaden Praia med penge til indkøb af mad og til ekstra personale. BØRNEfondens landedirektør har desuden været primus motor i organiseringen af dette års frivilligprogram.

“De unge tager opgaven meget seriøst. De skal nå ud til 30.000 familier, og det gør de. De rapporterer også tilbage til kommunen, men det er langt fra altid, at kommunen har ressourcer til at rydde op i slumkvartererne, så BØRNEfonden har også taget initiativ til nogle oprydningskampagner i de områder, hvor vi arbejder,” fortæller Jørgen B. Frandsen.

hold, men det har under alle omstændighe-der været en succes at involvere de unge i arbejdet. De kan rigtig meget de unge, og vi arbejder allerede nu med planer om, hvordan de kan involveres i andre kampagner om for eksempel børns rettigheder,” siger Jørgen B. Frandsen.

Kampagnen virkerDen fælles store indsats lader til at bære frugt. Og selvom tilfældet også kan spille ind, er antallet af syge i hvert fald meget lavere end sidste år. Det tælles i 100’er i stedet for 1000’er

”Det er nok en kombination af den fore-byggende indsats og så gunstigere vejrfor-

BØRNEfonden har beskrevet sin politik for alle fire indsatsområder: Uddannelse, Børn & Udvikling, Indkomst og Sundhed. Bekæmpelse af sygdomme er en del af sundhedspolitikken. Her er et uddrag:

BØRNEfonden’s overordnede mål inden for sundhed er at nedbringe børns syge-lighed og dødelighed. Enkeltpersoner og lokalsamfunds muligheder for at træffe beslutninger og handle på en måde, så de kan leve sundt er ofte begrænset af dårligt fungerende sundhedsstrukturer samt begrænset viden og knappe ressourcer i befolkningen. Derfor arbejder BØRNEfonden med at opbygge kapacitet inden for sundhedsområdet.

For at forbedre lokalbefolkningens mu-ligheder for at forebygge og reagere på sygdom støtter BØRNEfonden velplanlagt og grundig kommunikation om forebyg-gelse, og behandling og pleje af udbredte og alvorlige sygdomme. Dette sker i sam-

arbejde med lokale sundhedsmyndig– heder.

For at mindske sygdomsbelastningen på familieniveau støtter BØRNEfonden ini-tiativer inden for mødresundhed, forebyg-gelse og behandling af børnesygdomme, børns ernæring og udvikling, personlig hygiejne, seksuel og reproduktiv sundhed for unge og familier, samt etablering af lokale sygekasser.

For at beskytte befolkningen mod risiko-faktorer i deres lokalmiljø støtter BØRNE-fonden øget adgang til rent vand, forbed-ring af sanitære forhold, sikring af fuld vaccinationsdækning i henhold til natio-nale standarder, forebyggelse af spred-ning af sygdomme gennem insekter og orm, samt sikring af børnevenlige omgivelser.

Læs hele BØRNEfondens sundhedspolitik på www.bornefonden.dk/sundheds-politik

BØRNEfondens sundhedspolitik

KLAR: 500 unge vil i regntiden oplyse 30.000 familier om, hvordan man beskytter sig mod dengue feber, så Kap Verde undgår en ny epidemi.

Foto

: Jaco

b KusK

MYGMYG


VEN- OG VENINDEBOG

Euclides, 15 år, Kap VerdeEuclides bor i udkanten af hoved-staden Praia i Kap Verde. Her bor han i et lille hus sammen med sin mor og sine tre brødre på 17, 19 og 21 år. Moderen for-sørger familien ved et par gange om ugen at købe en gris og sælge den videre. Drengene forsøger også at tjene lidt penge ved nogle småjobs.

Hvad klasse går du I?”Jeg går i 6. klasse.”

Hvad er dit yndlingsfag?”Jeg kan bedst lide matematik.”

Hvad er dit ”hade”fag?”Jeg er altid glad for at gå i skole.”Hvad hedder din bedste ven? ”Min bedste ven hedder Valdir. Han er min nabo. Vi har gået i samme klasse, men han dumpede sidste år.”

Hvorfor er det din bedste ven? ”Vi spiller fodbold sammen.”

Hvad laver du i din fritid?”Jeg spiller fodbold. Jeg spiller hver dag, inden jeg skal i skole. Jeg møder først klokken halv et.”

Hvad er din yndlingsret?”Bønner, ris og fisk.”

Hvad kunne du rigtig godt tænke dig at spise?”Choco pops.”

Tror du på Gud? ”Jeg tror på Gud, men jeg går ikke i kirke hver søndag.”

Hvad er din yndlingsmusik?”Jeg kan bedst lide amerikansk musik.”

Er du fan af nogen?”Jeg er fan af Ronaldinho.” (fodboldspiller)

Er der noget tøj, du særligt godt kan lide?”Ja, men jeg er fattig og har ikke råd til at købe noget.”

Har du nogen kæreste?”Jeg har ingen kæreste, men jeg kan rigtig godt lide en, der hedder Elida. Jeg kan lide hendes måde at være på, og hvis jeg har problemer, så taler jeg med hende. Vi går i samme klasse.”

Mød Euclides, M. Deepak og BrennaNyt fra BØRNEfonden introducerede i sidste nummer ven- og venindebogen, hvor du kan møde sponsorbørn fra forskellige dele af verden. I dette nummer kan du møde 15-årige Euclides fra Kap Verde, 11-årige M. Deepak fra Indien og 13-årige Brenna fra Brasilien.

Af ChArlotte toft og bente frederiKSen

Foto

: Hen

RiK a Jen

sen


VEN- OG VENINDEBOG

Brenna, 13 år, BrasilienBrenna bor i det nordøstlige Brasilien i millionbyen Fortaleza. Hun har to søstre og to brødre på mellem et og 12 år.


Hvad er dit yndlingsfag?”Portugisisk.” (Man taler portugisisk i Brasilien)

Hvad er dit ”hade” fag?”Jeg er ikke særlig glad for matematik.”

Hvad hedder din bedste ven? “Jeg har to. Her, hvor jeg bor, er det Diana, og så er det min kusine. De er begge to 12 år.”

Hvad laver I sammen? ”Vi ser tv, film, og så spiller vi og hopper reb.”

Har du nogen pligter?”Jeg gør rent og tørrer støv af.”

Hvad er din yndlingsret?”Spaghetti, bønner, kød og ris på samme tallerken.”

Tror du på Gud? ”Jeg tror på Gud og går i kirke.”

Hvad er din yndlingsmusik?”Min yndlingsmusik er High School Musical 3.”

Fejrer du fødselsdag?”Jeg har fødselsdag den 27. november. Når jeg har fødselsdag, får jeg taget et billede, og så skal jeg ikke gøre rent.”

Har du nogen kæreste?”Nej, men der er en fra skolen, jeg rigtig godt kan lide. Han er 15 år, og han er meget sød.”

Din fremtidsdrøm?”Jeg vil gerne være arkitekt.”

M. Deepak, 11 år, IndienM. Deepak bor i Chennai i det sydøstlige Indien. Han bor sam-men sin mor, sin onkel og sine bedsteforældre. Hans søster bor hos en tante.


Hvad er dit yndlingsfag?”Engelsk.”

Hvad er dit ”hade”fag?”Tamil.” (sprog)

Hvad hedder din bedste ven? “Min bedste ven hedder Gowri Shahkar. Vi går i klasse sammen.”

Hvorfor er det din bedste ven? ”Fordi vi holder sammen i sko-len.”

Hvad laver du i din fritid?”Jeg ser tv og spiller cricket.”

Har du nogen pligter?”Jeg hjælper min mor med at handle ind, hvis hun spørger mig om det.”

Hvad er din yndlingsret?”Ris, der er kogt i kærnemælk.”

Hvad kunne du rigtig godt tænke dig at spise? ”Jeg vil gerne have ’Lemon rice’. Det er ris med citron- og limesaft, sennepsfrø, chilli, peanuts, hvid-løg, karry blade og gurkemeje.”

Tror du på Gud? ”Ja. Jeg går i templet.”

Hvad er din yndlingsmusik?”Vestlig musik.”

Fejrer du fødselsdag?”Ja, og min mor laver god mad, når jeg har fødselsdag.”

Fejrer du jul?”Ja.”

Er du fan af nogen?”Jeg er fan af Michael Jackson.”

Er der noget tøj, du særligt godt kan lide?”Det ved jeg ikke.”

Har du nogen kæreste?”Nej.”

Din fremtidsdrøm?”At bestå min eksamen og blive politibetjent.”

Foto

: bente FReD

eRiKsen

Ma

Rio tRava

ini


NICARAGUA

BØRNEfonden i NicaraguaI 2009 begyndte BØRNEfonden at arbejde i Nicaragua. I dag har 456 børn en dansk sponsor, og BØRNEfondens tilstedeværelse har allerede resulteret i en række konkrete projekter, der er med til at forandre hverdagen for børn, deres familier og lokalsamfund.

Af jeSper MAriuS AlS

Nicaragua adskiller sig på mange måder fra BØRNEfondens programlande i Vestafrika. Fattigdommen er ikke umiddelbar synlig, og landets infrastruktur er mere udviklet. Alli-gevel står landet overfor store udfordringer. Nicaragua er i dag det næst fattigste land i Latinamerika. Høj analfabetisme, mangel på adgang til rent drikkevand og sundhedsfacili-teter, fejl- og underernæring, stor arbejdsløs-hed samt vold og kriminalitet er blot nogle af de problematikker, der sætter rammen for ud-viklingsarbejdet i Nicaragua.

I samarbejde med BØRNEfondens canadi-ske søsterorganisation Christian Children’s Fund of Canada (CCFC), har BØRNEfonden igangsat udviklingsarbejde i et afgrænset ge-ografisk område i Nicaragua. Konkret foregår udviklingsarbejdet igennem en lokal partner-organisation. Organisationen hedder INPRHU

og er en af de mest respekterede og erfarne udviklingsorganisationer i Nicaragua.

Lokalt ejerskabUdviklingsarbejdet i det område, hvor BØR-NEfonden er, bygger på tanken om, at men-nesker, forudsat støtte og træning, selv er i stand til at forandre deres hverdag. Derfor er arbejdet en blanding af direkte støtte til kon-krete ting, som bygninger, vandinstallationer, redskaber og træning.

Lokalsamfundet tager – og har – ejerskab over projekterne, og børnene er så vidt muligt med i processerne. En stor del af udviklingsar-bejdet handler derfor også om at oplyse folk om deres rettigheder og give dem information om og kompetencer til at træffe beslutninger, der gavner deres liv.

Rent vand og bedre toiletterEt af projekterne går ud på at forbedre ad-gangen til rent vand og sanitet blandt de dårligst stillede familier og i nogle af lokal-områdets skoler, hvor sponsorbørnene går. Børn fra mere end 2000 familier har gennem projektet fået adgang til rindende rent vand og bedre sanitære forhold. Rent vand og hy-giejne er centrale elementer for et sundt hel-bred. Desuden gives der træning i vedlige-hold af de nye faciliteter, bedre hygiejne va-ner og der lanceres kampagner om korrekt håndtering af affald i lokalområdet.

mØd lOuISa

Louisa (th) er ni år gammel og et af de 456 nye sponsorbørn i Nicaragua. Louisa bor, som de fleste andre i området, i et lille træhus med bliktag. Hun elsker at gå i skole og har inviteret os med der-hen. Vil du med Louisa i skole, så se mere på www.bornefonden.dk/louisa

GLÆDE. På halvandet år har 456 børn i Nicaragua fået en dansk sponsor.

Foto

: JesPeR Ma

Rius a

ls

Foto

: JesPeR Ma

Rius a

ls


Da BØRNEfonden åbnede i Nicaragua, blev det besluttet at prioritere centergaver frem for individuelle pengegaver til de enkelte sponsorbørn og deres familier. Baggrunden for beslut-ningen var, at ekstra bidrag i form af centergaver alt andet lige ville gavne flere mennesker i lokalområdet. Hvis man som sponsor ønsker at bidrage på anden måde end gennem sit månedlige sponsorat, er det altså muligt at give et beløb til udviklingscenteret til gavn for hele lokalsamfundet. Beslutningen om, at man ikke må give yderligere pengebidrag til sponsorbarnet, men kun til udviklingscenteret, er blevet positivt modtaget i lokalsamfundet.Flere sponsorer har allerede givet penge, og pengene er blandt andet blevet brugt til en kreativ legedag for flere end 1000 børn i lokalområdet. Udover at alle havde mulighed for at lege og udfolde sig kreativt, havde alle aktiviteter til formål at informere børn om deres rettigheder. I Nicaragua – og andre fattige udviklingslande – er rettigheder nemlig langtfra en selvfølge. Her vokser børn ofte op i et miljø, som forhindrer dem i at lege, udtrykke og udvikle sig. Aktiviteter som denne er derfor med til at forberede børn til at stille krav, så de på sigt kan påvirke deres eget liv.I BØRNEfondens andre programlande kan man som sponsor også give centergaver og dermed støtte op om forskellige aktiviteter til gavn for endnu flere i lokalsamfundet.

Sikre indkomstenI andre projekter er der fokus på unges mulig-heder for en teknisk uddannelse og træning i bestemte færdigheder og ungdommens mu-ligheder for teknisk uddannelse.

Mere end 2000 familier har gavn af disse projekter, hvor der også er fokus på at forbed-re folks muligheder for at starte små virksom-heder, der kan forbedre familiernes indkomst-grundlag og levevilkår. Forbedret indkomst betyder også en større chance for at børnene gennemfører en skolegang, ligesom risikoen for børnearbejde, hvilket ofte er tilfældet i Nicaragua, bliver formindsket.

Selvom der kun er gået halvandet år, siden BØRNEfonden begyndte at arbejde i Nicaragua, har tusinder af mennesker allere-de fået gavn af støtten gennem BØRNE- fonden. Det kan være gennem sponsorater, der ikke kun gavner barnet, men også famili-en og lokalsamfundet eller gennem projekt-støtte, der blandt andet har ført til at flere har fået adgang til rent vand og bedre toiletter.

NICARAGUA

Centergaver spreder glæde

FØR OG EFTER. Flere familier har fået nye toiletter. Øverst vises det gamle toilet frem. Nederst er det nye taget i brug.

MALERIET. Flere sponsorer har givet ekstra pengegaver til udviklingscenteret i Nicaragua. Penge der blandt an-det er blevet brugt til en legedag, der havde fokus på kreativitet og rettigheder. Foto: Jesper Marius Alsa

Foto

: baRto

loM

e ibaRRa

Foto

: baRto

loM

e ibaRRa

Foto

: JesPeR Ma

Rius a

ls


I 2007/08 udviklede BØRNEfonden et nyt indsatsområde, nemlig Børn & Udvikling. Fra at arbejde for børn ønskede BØRNEfonden at arbejde med børn, og ville gerne involvere børn og unge i det kommende udviklingsar-bejde. Med henblik på at få større indsigt i, hvordan børn og unge i Vestafrika har det, og hvilke udfordringer de selv oplever, de står overfor, blev det besluttet at gennemføre børnestudier i alle BØRNEfondens program-lande i Vestafrika: Benin, Togo, Burkina Faso, Mali og Kap Verde. Over 1000 børn og unge mellem fem og 22 år blev interviewet om, hvad der gjorde dem glade, hvad der bekymrede dem, hvem der støttede dem, deres behov, deres dagligdag og deres fremtidsdrømme.

Hvert land gennemførte selvstændige stu-dier, og under overskriften BØRNEstemmer er nogle af resultaterne nu sammenfattet i et særnummer af Nyt fra BØRNEfonden, der er vedlagt dette nummer. CT

I samtlige af de børnestudier i Vestafrika, som BØRNEfonden har gennemført, og som blev afsluttet i 2010, fremgår det, at forskellige former for vold er dagligdag for mange børn og unge.

I Burkina Faso har størstedelen af de in-terviewede børn og unge selv identificeret vold, som en af deres største bekymringer. Vold har en negativ indvirkning på børns personlige liv og deres udviklingsmulighe-der. Derfor har BØRNEfonden netop igangsat et pilotprojekt i landet med det formål at beskytte børn mellem syv og 12 år mod vold. Projektet vil under over-skriften ”At vokse op uden vold” tage ud-gangspunkt i to udviklingscentre, og være

målrettet 2600 børn i 12 primary schools. Formålet med projektet er at nedbringe omfanget af vold og lære børnene at be-skytte sig mod vold. En af metoderne er at skabe rum for at italesætte problemet, så det bliver legalt at tale om for både børn og voksne. Der vil også blive arbejdet med at finde nye veje til at forhindre vold i børns dagligdag, og projektet vil lægge vægt på at oplyse og videreuddanne såvel forældre som lærere om alternative opdra-gelsesmetoder og konsekvenserne af vold.

Erfaringerne fra projektet vil danne baggrund for en eventuel udvidelse af projektet. JK

KORT FORTALT

UDEN VOLD. I Burkina Faso har BØRNEfonden netop igangsat projekt ”At vokse op uden vold”. Formålet med projektet er at beskytte børn mellem syv og 12 år mod vold.

BØRNEstemmer

”At vokse op uden vold”

EN STEMME. 12-årige Dominique fra Benin har sammen med hundredvis af andre børn fortalt om,

hvordan det er at være barn og ung i Vestafrika.

Foto

: Ma

Rio tRava

ini

Foto

: cecilia seJeR


Girokort eller ej?

BØRNEfonden sender hvert år 5.000 breve med girokort ud. For portoen alene kunne man bygge fire latriner til en skole eller vandtanke til to børnehaver. Derfor vil vi gerne spørge dig, om du faktisk bruger girokortet?

Mange sponsorer er nemlig gået over til at bruge net-bank og har derfor kun brug for den lange tallinje i bunden af girokortet – OCR-linjen. Er du en af dem, vil vi gerne høre fra dig, så vi kan stoppe med at sende girokort til dig. Du behøver kun at notere din OCR-linje én gang – du har nemlig den samme lige så længe, du er sponsor.

Det samme gælder hvis du giver pengegaver til dit spon-sorbarn. Hvert sponsorbarn har også sin egen OCR-linje, som kan bruges igen og igen – uden at få et nyt girokort.

JLU

Hvad er din mailadresse værd?

BØRNEfonden har mange e-mail-adresser, men 25 procent af dem virker ikke længere.

For BØRNEfonden koster det cirka 15 kroner i porto og ekspedition at sende to breve til dig. Du kan hjælpe os med at spare de penge ved at give os din mailadresse, og så kan pengene blive brugt bedre. For eksempel koster det cirka. 10 kroner at behandle et barn for malaria. Du giver os din nye mailadresse ved at gå ind på www.bornefonden.dk. Her klikker du på ”Adresseændring” under ”For dig der er spon-sor” – og så klarer vi resten. JLU

Den årlige hilsen

Måske undrer du dig over, at du ikke har hørt fra dit spon-sorbarn længe? Der plejer nemlig at lande en årlig hilsen i din postkasse hvert år omkring januar. Men i år og fremover vil denne hilsen først komme i april, så du er altså ikke blevet glemt. Den årlige hilsen består af en lille personlig hilsen fra dit sponsorbarn og et brev fra det udviklingscen-ter, hvor dit sponsorbarn er tilknyttet, der fortæller om de aktiviteter, der er blevet gennemført i året, der er gået. CS

Danmarks Indsamling 2011 – Det Nye Afrika87.018.013 millioner kroner. Det blev resultatet, som værterne Felix Smith og Puk Elgård stolt kunne præsentere efter showet Danmarks Indsamling 2011, som rullede over skærmen lørdag den 29. januar på DR1. De mange millioner vil 12 af de største humanitære organi-sationer nu bruge på 12 konkrete projekter, der skal hjælpe Afrikas unge. BØRNEfondens andel er øremærket til projekt: ”Uddannelse uden vold” i Togo. Projektet skal blandt andet sætte de unge i stand til at beskytte sig selv mod vold i de forskellige læringsmiljøer, de befinder sig i. Det skal gøres ved at uddanne ung-til-ung formidlere, der blandt andet skal oplyse deres jævnaldrende venner og ligesindede om deres ret til at blive beskyttet mod vold, og hvad de kan gøre, hvis de er blevet udsat for vold. Desuden skal der uddannes skoleledere, forældreråd, lærere og håndværksmestre som kan etablere og styrke uddannel-sesmiljøer uden vold. Træningen vil blandt andet bestå i at videreuddanne lærere i at benytte sig af alternative ikke-voldelige metoder i undervisningen. Læs mere om projektet www.bornefonden.dk/projekter under fanebladet Danmarks Indsamling. CS

Med HÖJSKOLENDK til TogoBØRNEfonden har indledt et samarbejde med HÖJSKOLENDK: Danske unge får gennem et højskoleophold med HÖJSKOLENDK muligheden for at arbejde med unge i Togo. Formålet er at motivere unge til at blive i uddannelsessystemet. Har du lyst til et anderledes og per-sonligt udviklende højskoleophold, hvor du også støtter BØRNEfondens arbejde, så klik ind på www.hojskolendk.dk MSD

KORT FORTALT

KASSEMESTRE: Huxi Bach og Karen Thisted sørgede løbende for at opdatere seerne og publikum om, hvor mange penge, der blev samlet ind til Danmarks Indsamling 29. januar 2011.

Foto

: bJaRn

e beRgiu

s HeRM

an

sen.

kOmmuNIkatIONSpOlItIk

Læs BØRNEfondens nye kommunikationspolitik på www.bornefonden.dk/om-bornefonden/kommunikationspolitik MSD


”Pengene fra plakaten skal bruges til at bore en brønd. Vand er liv, og rent vand er noget, alle har brug for. Det er det, jeg har tegnet på plakaten,” siger Ib Spang Olsen.

Ib Spang Olsen har støttet af et arbejdsle-gat fra Kunststyrelsen tegnet plakaten til BØRNEfonden, som har sagt tusind tak for den flotte gestus fra den 89-årige kunstner.

Pengene fra salget af de signerede plakater er øremærkede til en brønd, som skal bores i landsbyen Zigla-Koulpélé 170 kilometer fra hovedstaden Ouagadougou i Burkina Faso. I dag skal pigerne gå langt for at hente vand, og den tid, de skal bruge på det, går blandt andet ud over deres skolegang. Uden rent vand bliver børnene oftere syge, og små børn risikerer at dø af diarré og andre sygdomme, som overføres med forurenet vand.

Klik ind på bornefonden.dk/ib. Her kan du se, hvordan du bestiller en plakat. LK

Alle plakater er personligt signerede af Ib Spang Olsen.

Plakaterne måler 39 x 62 cm og koster 450 kroner pr. stk.

Prisen er inklusive moms og forsendelse.

Køb Ib Spang Olsen plakat – og skaf rent vand

SÅDAN KAN DU STØTTE

LÆS MERE OM HVORDAN DU KAN STØTTE PÅ BORNEFONDEN.DK/SADAN-KAN-DU-STOTTE

ØKONOMISK

Bliv sponsor for et barn

Støt et projekt

Støt et indsatsområde

Virksomhedssamarbejde

DET KOSTER IKKE NOGET

At skabe opmærksomhed om vores arbejde

At sætte vores kuponkort op i din butik

TÆNK PÅ OS

Ved fødselsdage, jubilæer og andre mærkedage

Når du skal give en gave

Ved arv/testamente

Ved begravelser og mindehøjtideligheder

BØRNEfondenJagtvej 1572200 København N

Sorteret Magasinpost

ID-nr: 41080

nyt fra bØrnefonden - nr.1., 2011

Documents