OMKREDS H 01 | 18

NR. 1 | 2018

Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden

OmKreds H

HVAD MED OK18? UNGDOMSPSYKIATRI

TEMA: Akutberedskab

NYT FRA KREDSEN2

OmKreds H – NR. 1/201811. årgang – udgivelse 26.3. 2018

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR: Kredsformand Vibeke Westh

JOURNALISTISK REDAKTION: Kommunikationskonsulent Anne G. Poulsen, annegpoulsen@dsr.dk, kommunikationskonsulent Vibeke Hvas, vibekehvas@dsr.dk.Redaktionen står for tekst og fotos, hvor intet andet er angivet

OPLAG: 23.000 eksemplarer

DESIGN OG PRODUKTION:vahle+nikolaisen, Aarhus

Trykt på FSC™ Mixed Sources PaperCert. No. SW-COC-004066 www.fsc.org.

KONTAKT TIL DSR KREDS HOVEDSTADENADRESSEDSR Kreds HovedstadenFrederiksborggade 15, 4.1360 København KTlf.: 7021 1662Fax: 7021 1663e-mail: hovedstaden@dsr.dkweb: www.dsr.dk/hovedstaden

ÅBNINGSTIDERKontoret er åbent for telefonisk og personlig henvendelse. Man-tirs, tors-fre 9-14, onsdag 13-16Andre tidspunkter for personligt møde eller telefondrøftelse kan aftales

KONTAKT TIL TEAMSSekretariat og formandskab, e-mail: hovedstaden@dsr.dkTeam Hospital, Psykiatri og Stat, e-mail: hovedstaden@dsr.dkTeam Kommune og Privat, e-mail: hovedstaden@dsr.dkTeam Politik og Kommunikation, e-mail: hovedstaden@dsr.dk Bogholderi, e-mail: hov_oekonomi@dsr.dkKontakt det team, der dækker dit ansættelsesområde, hvis du er ansat i basisstilling.

Se oversigt over medarbejderne i de enkelte teams på www.dsr.dk/hovedstaden

KONTAKT TIL LEDERFORENINGENSom ledende sygeplejerske skal du kontakte DSRs Lederforening, tlf. 4695 3900, e-mail lederforeningen@dsr.dk, hvis du ønsker at tale med en faglig konsulent inden for dit ansættelsesområde.

KREDSLEDELSEKredschef Anne Tovborg Teamleder Birthe Hellqvist Dahl (primærteamet)Teamleder Iben Frödin (sekundærteamet)

KREDSFORMANDSKAB Kredsformand Vibeke Westh1 kredsnæstformand Kristina Robins2 kredsnæstformand Signe Hagel AndersenKredsnæstformand Harun DemirtasKredsnæstformand Mette Sofie HaulrichKredsnæstformand Hanne KroghSe hjemmesiden for kontaktinformation til kredsformandskabet SATELLITKONTOR BORNHOLM:Store Torv 11, 1., 3700 RønneTlf.: 7021 1662Fax: 5695 3812Telefonåbningstider som i København, se ovenfor. Kontoret er åbent for personlig henvendelse man-tirs og tors kl. 9-12.Andre tidspunkter for personligt møde eller telefondrøftelse kan aftales.

Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden er DSRs største lokale kreds. Vi organiserer ca. 22.500 sygeplejersker i København, Storkøbenhavn, Nordsjælland og på Bornholm.Vi arbejder med sagsbehandling, fag og politik lokalt for at sikre medlemmerne anstændig løn og ordentlige vilkår samt synlighed og indflydelse.

INDHOLDLEDER 3

OK18 4

NYT FRA KREDSENLøb med medlemsrabat 5 Nye tilbud til privatansatte sygeplejersker 5 Opdater CV’et før en forhandling 5 Kontortid i forårets helligdage 6Hvad kan du blive? 6 Kredsen påvirker kommunale budgetter 7 Indflydelse på kommende sundhedsaftale 7 I teatret med medlemsrabat 7 Nye dataregler i maj 8 Kongresforslag fra Hovedstaden 8 Kredsbestyrelsen i arbejdstøjet 8Mulighed for nedsat kontingent 8 I krise? Brug Solidaritetsfonden 9 Er du stresset? Brug kredsen 9 50.000 underskrifter mod uddannelsesloftet 9

PROFESSOR: SYGEPLEJE BETALER SIG 10

HVAD MED FORSKNINGEN I DET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN? 11

AVANCERET KLINISK SYGEPLEJERSKE - NY UDDANNELSE PÅ VEJ 12

TEMA: AKUTBEREDSKAB Rutinen er afgørende 14Flow på FAM 16Akutsygepleje i kommuner - hvad er det? 19

EN TRYG AFDELING MED SAFEWARDS 22

KALENDER 24

Forsidefoto: Anæstesisygeplejerske Charlotte Hvass kører ud med akutbilen på Bornholm. Læs om Charlotte og mange sygeplejerskers hverdag i temaet om Akutberedskab s. 14-21. Foto: Morten Svenningsen

3OMKREDS H 01 | 18

OK18

EN KAMP MED KONSEKVENSER På overfladen handler de sammenbrudte overenskomstfor-handlinger om rammen (pengene), lærernes arbejdstid og de statsansatte akademikeres frokostpause. Man skal bare ikke kradse ret meget i overfladen, før det bliver tydeligt, at dagsordenen faktisk er en helt anden.

De offentlige arbejdsgivere i stat, region og kommuner går benhårdt efter at stramme skruen nogle omgange og forbedre statens finanser gennem urimelige effektiviserin-ger i den offentlige sektor. Og i skrivende stund (9. marts) er det ærlig talt svært at se et resultat forude, der vil give rigtig god mening for sygeplejersker og andre offentligt ansatte.

Det er helt urimeligt, at offentligt ansatte, som både i 2011, 2013 og 2015 sagde ja til smalle overenskomster i respekt for krisetider, alligevel ikke ser ud til at få del i opsvinget, nu

Vibeke Westh, Kredsformand

hvor det er her igen. Det er sørgeligt og uforståeligt, at den offentlige sektor ikke bliver tillagt mere værdi.

Lønnen taler for sig selv. En nyuddannet sygeplejerske får 23.500 kr. om måneden i grundløn. Til sammenligning er gennemsnitslønnen for nyuddannede journalister med samme uddannelseslængde knapt 32.000 kr. ifølge Journa-listforbundets lønstatistik fra oktober 2017. Forskellen er til at tage og føle på! Og det giver simpelthen ikke mening at tale om, at vi ikke som samfund har råd til som minimum at sikre en reallønsfremgang i hele overenskomstperioden og betale en anstændig løn til de mange tusind offentligt ansatte, der hver dag arbejder hårdt for, at vores samfund kan hænge sammen.

Udfordringerne slutter ikke med et nyt overenskomstre-sultat. Lige om hjørnet lurer de årlige forhandlinger mellem regeringen og regioner og kommuner om en økonomiaftale for 2019. En ny udligningsordning er på vej, som vil betyde, at København og mange andre hovedstadskommuner skal sende milliarder af kroner til andre dele af landet. Det vil uundgåeligt få store konsekvenser for det kommunale serviceniveau.

Vi går et svært forår i møde. Der bliver brug for alle kræfter i kampen for en stærk offentlig sektor med kvalificerede sundhedsydelser, hvor kompetente sygeplejersker spiller en vigtig rolle.

4 LEDER

5. marts udsendte DSR, konfliktvarsel sammen med samtlige andre lønmodtagerorganisationer på det offentlige område. Det skete efter nogle ugers forhandling, hvor parterne stod meget langt fra hinanden og måtte opgive at forhandle videre. Derfor mødtes parterne i Forligsinstitutionen 1. marts, hvor Mette Christensen forsøger at mægle mellem parterne.

Arbejdsgiverne har nu også varslet lockout. I skrivende stund (11. marts) trak det op til storkonflikt på det offentlige område fra den 4. april. Men meget kan have ændret sig siden da. Derfor er det vigtigt, at du går ind og orienterer dig om, hvordan situationen er nu på www.dsr.dk/OK18.

Med udsigt til en storkonflikt samlede Kreds Hovedstaden flest mulige tillidsrepræsentanter 2. marts for at forberede dem på deres rolle og funktioner under en konflikt. Herunder står de tæt sammen – godt at kunne i snevejr og under en konflikt.

Tillidsrepræsentanterne er helt centrale aktører før og under en konflikt. Særligt vigtige er selvfølgelig tillidsrepræsentanter-ne på de arbejdspladser, der er udtaget til konflikt. Denne gang drejer det sig om ca. 10 pct. af de erhvervsaktive sygeplejersker i kredsen. Før en konflikt skal de (i tæt samarbejde med kred-sens konsulenter) forhandle med arbejdsgiverne om, hvordan et nødberedskab på den pågældende arbejdsplads skal se ud; hvor mange sygeplejersker skal der være på arbejde? Hvilke opgaver må de udføre og ikke udføre under konflikten?

Sygeplejersker, der strejker, er i princippet ikke længere ansat på arbejdspladsen. DSR og dermed alle sygeplejersker, der er medlem, støtter de strejkende medlemmer og udbetaler et beløb, der nogenlunde svarer til den fast påregnelige løn (grundløn, tillæg og særydelser) til de sygeplejersker, der strej-ker. Tillidsrepræsentanterne skal under en konflikt have styr på det daglige fremmøde og kunne svare på medlemmernes spørgsmål om blandt andet økonomi, ferie og vagtplaner.

Hvordan gik det? Kom konflikten? Fik tillidsrepræsentanterne brug for deres forberedelser? Tjek op på www.dsr.dk/OK18.

Hvordan går det med overenskomstforhandlingerne?Dette nummer af Omkreds H havde deadline 12. marts 2018 og er derfor ikke opdateret med den seneste udvikling i overenskomstforhandlingerne og en måske kommende konflikt. Hold dig opdateret med seneste nyt på www.dsr.dk/ok18

Følg med i overenskomstforhandling erne på www.dsr.dk/OK18.

I dagene op til sammenbruddet i overenskomstforhandlingerne gik sygeplejerskerne på gaden sammen med andre offentligt ansatte. De viste deres utilfredshed med arbejdsgivernes på-stande om, at sygeplejersker og andre offentligt ansatte i 2008 fik en lønstigning, der betyder at de overgik de privatansattes lønudvikling den gang. Påstanden var fra arbejdsgivernes side, offentligt ansatte derfor ikke ved overenskomstforhandlin-gerne i 2018 skulle have en lønudvikling.

Læs kredsformandens leder på side 4 om, hvad der i virkelig-heden er på spil ved disse forhandlinger. Og bliv opdateret på situationen lige nu på www.dsr.dk/ok18.

Sygeplejersker har krav på en lønudvikling

Forberedelser til konflikt

5OMKREDS H 01 | 18

NYT FRA KREDSEN

Søndag til tirsdag 3.-5. juni går det løs igen: Alt for Damer inviterer til Kvindeløb i København. Som medlem af Dansk Sygeplejeråd kan du inden 1. maj købe billetter til særpris på 200 kr. + ekspeditionsgebyr 29 kr. Rabatten gælder også, hvis du er mand og køber billetten til en kvinde. Læs mere og tilmeld dig på www.dsr.dk/kvindeløb. Du skal bruge dit medlemsnummer for at tilmelde dig med rabat.

Sidste år gik ugebladets årlige Kvindepris til alle sygeplejersker, og i kølvandet fulgte tilbuddet om rabat til Kvindeløbet og en special-designet løbe t-shirt med budskabet ”Vi hylder sygeplejersker”. Rabatten på løbsgebyret kan du også få i år, men du får ikke længere en særlig sygeplejerske-bluse. Årets aktuelle løbe t-shirt ser du på fotoet til højre.

Vi ønsker alle billetkøbere god fornøjelse.

Løb med medlemsrabat

Sygeplejersker arbejder mange forskellige steder, også inden for det private område. Der er mange ansættelsesmuligheder, og flere og flere sygeplejersker søger udfordringer som privatansat. Derfor har DSR igangsat et nyt projekt, der skal fokusere på medlemstilbud-dene til privatansatte sygeplejersker.

Der er meget stor forskel på de privatansattes arbejdsvilkår og deres mulighed for faglig udvikling. Nogen er ansat på overens-komst, mens andre er ansat på individuel kontrakt. Gruppen af privatansatte sygeplejersker omfatter både konsultationssygeple-jersker, ansatte på privathospital, vikaransatte eller måske ansatte i medicinalindustrien. Andre arbejder i patientforeninger, forsikrings-selskaber eller helt andre typer af private virksomheder.

Fælles for dem alle er, at de stadig har brug for en stærk profes-sionsfagforening – både til rådgivning om vilkår, forhandling af løn og ansættelse, men også for at trække på det faglige fællesskab, herunder for at kunne deltage i de sygeplejefaglige selskaber.

MÅLRETTEDE TILBUD DSR støtter og hjælper alle medlemmer, uanset om de er offentligt ansatte eller privatansatte. Forholdene er dog forskellige, og det skal DSRs hjælp tage højde for: Eksempelvis har kun 13 pct. af

de privatansatte en tillidsrepræsentant. Mange steder er den ansatte den eneste sygeplejerske på arbejdspladsen og har ikke mulighed for monofaglig sparring med fagfæller i forbindelse med sit arbejde.

Formålet med projektet for de privatansatte er derfor, at DSR skal blive bedre til at udvikle og til-passe medlemstilbud til lige præcis denne gruppes behov og ønsker.

Det er hovedbestyrelsen, der har besluttet at sætte projektet i gang. Fra kreds Hovedstaden deltager kredsnæstformand Hanne Krogh, teamle-der Birthe Hellqvist Dahl og faglig konsulent Gitte Andersen i arbejdsgruppen.

Nye tilbud til privatansatte sygeplejersker

VIDSTE DU..

at DSR tilbyder dig som medlem at gennemse din individuelle ansættelseskontrakt, før du skriver under? Kontakt kredsen på 7021 1662

NYT FRA KREDSEN6

Påsken er her allerede, og pinsen og de andre helligdage venter lige om hjørnet. Kontorets åbningstider i den forbindelse fremgår også af hjem-mesiden www.dsr.dk/hovedstaden.

Påsken: Kredskontoret er åbent som sædvanlig man-onsdag før påske, dvs. 26.-28. marts og lukket i påskens helligdage 29. marts til og med 2. april.

27. april (Bededag): Kontoret er lukket1. maj: Kontoret er lukket, men åbent for medlemsarrangement10. maj (Kr. Himmelfart) og 11. maj: Kontoret er lukket21. maj (2. pinsedag) Kontoret er lukket5. juni (Grundlovsdag) Kontoret er lukketHvis du er i tvivl om aftalerne i overenskomsten angående frihed og til-

læg i forbindelse med helligdagene herover, kan du se mere i oversigten på www.dsr.dk/hovedstaden.

Kontortid i forårets helligdage

Er en kandidatgrad noget for dig? Er du i tvivl om du har kompetencerne til at arbejde i psykiatrien, eller overvejer du at blive sundhedsplejerske? Drømmer du om at blive leder eller trænger du måske bare til at blive udfordret på dine jobønsker og karrieremuligheder?

Book en karrieresamtale hos DSR og få rådgivning om, hvordan du finder den rigtige karrierevej. Samtalen kan handle om din jobsøgning, om dine muligheder for efter- og videreuddannelse eller om hvilken type af stilling, der matcher dine ønsker til dit arbejdsliv.

RING TIL EN VENKarrieresamtaler er et medlemstilbud og varetages af DSRs egne konsulenter, der har et solidt kendskab til arbejds-markedet for sygeplejersker. Kredsens repræsentanter i det landsdækkende team af karrierevejledere er Henrik Scheibel (til højre) og Lars B. Madsen. Konsulenterne giver dig ikke nemme svar, men hjælper ved at stille nysgerrige og tankevækkende spørgsmål til dine ønsker for dit arbejdsliv

– og ikke mindst dele deres viden om efter- og videreuddan-nelsesmuligheder, sygeplejerskers arbejdsmarked og hvilke løn- og ansættelsesvilkår du kan forvente med en ekstra uddannelse eller i en anden type stilling.

Du booker en tid til en karrieresamtale på www.dsr.dk under fanen Job og karriere. Samtalerne retter sig mod dig, der er i arbejde, eller som har mindre end tre måneder tilbage af din sygeplejerskeuddannelse.

Hvad kan du blive? Spørg DSR

God forberedelse inden en lønsamtale eller lønforhandling er guld værd, når du skifter job. Kredsen anbefaler, at du fx opdaterer dit cv, så du selv har et aktuelt overblik over din erfaring, kompetence og evt. efter- og videreuddannelse.

Indsigt og forberedelse kan gøre en kontant forskel for den aftale, du forhåbentlig går ud ad døren med efter samtalen.

Kontakt din TR eller kredsen, hvis du har brug for sparring.

Opdater CV’et før en forhandling

7

I regionens 29 kommuner er arbejdet med at forberede budgettet for 2019 allerede i gang. Derfor er kredsen også i gang med den politiske indsats for at gøre embedsmænd og politikere opmærksomme på behovet for investeringer i sygepleje og sygeplejerskers arbejdsvilkår.

Kredsen har allerede i februar henvendt sig til lokalpolitikerne med konkrete forslag til forbedringer. Kommunernes tilbud om sundhedspleje og sygepleje til borgerne er meget forskellige, og derfor tilpasser kred-sen indsatsen til den enkelte kommune.

I år er forslagene samlet i tre temaer om sundhedspleje, udvikling af det nære sund-hedsvæsen og attraktive arbejdspladser. Kredsen foreslår blandt andet kommunerne at investere i graviditetsbesøg fra sundheds-plejen, akutteams, sygeplejersker på pleje-centre og at bruge redskaber som attraktive løn- og ansættelsesvilkår og muligheder for faglig fordybelse til at fastholde og rekrut-tere sygeplejersker.

UDLIGNING OG OVERBLIKBudgetterne skal vedtages til efteråret. Først når regeringen og KL har indgået den årlige økonomiaftale i forsommeren 2018 ved kommunerne, hvor mange penge de har at budgettere med i 2019.

En eventuel kommende aftale om reform af udligningsordningen mellem kommu-nerne vil kunne få store konsekvenser for kommunernes økonomi, da den formentlig vil betyde, at der skal flyttes penge fra ho-vedstaden til mere tyndt befolkede områder.

Kredsen påvirker kommunale budgetter

Region Hovedstaden skal blive enige med kommunerne i hovedstaden om en ny sundhedsaftale. Sundhedsaftalen skal lave fælles, forpligtende målsætninger for samarbejdet på sundhedsområdet på tværs af hospitaler, kommuner og de praktiserende læger med udgangspunkt i de otte nationale mål for sundhedsvæsenet. Dertil kommer særlige målgrupper.

Det er naturligt for kredsen at søge indflydelse på sundhedsaf-talen i Region Hovedstaden og de initiativer, der kommer ud af den. Formandskabet vil især fokusere på svangreområdet, psykiatri, so-cialt udsatte og udskrivning & behandling i hjemmet. Dertil kommer et fokus på palliation og rehabilitering.

Alle områderne er kendetegnet ved at have brug for samarbejde på tværs af sektorerne og for trygge patientforløb. Det er områder, hvor sygeplejersker spiller en nøglerolle og kan bidrage med faglig indsigt. Formålet skal være, at patienterne altid får et højt kvalificeret sam-menhængende tilbud, uanset hvor han eller hun befinder sig.

POLITIKERE OG LÆGER Det er sundhedskoordinationsudvalget i regionen, der har ansvaret for at udarbejde den nye sundhedsaftale, der efterfølgende skal godkendes i regionsrådet og de 29 kommunalbestyrelser. Sund-hedskoordinationsudvalget består af politikere fra både region og kommuner, samt repræsentanter fra de praktiserende læger.

Den nye sundhedsaftale skal træde i kraft i sommeren 2019.

Indflydelse på kommende sundhedsaftale

Svangreområdet er blandt kredsens indsatser i sundheds aftalen.

Har du lyst til en teater-oplevelse? Frem til 8. april spiller ”Revisoren” med Thure Lindhardt, Michael Birkkjær, Benedikte Hansen m.fl. på Nørrebro Teater. Derefter genopsættes ”Diktatoren” som sæsonens sidste forestilling i perioden 25. maj til 9. juni.

Kredsen har lavet en aftale med teatret, så du som medlem kan købe billetter i de fleste kategorier med 15 pct. rabat. Følg vejledning på forsiden af kredsens hjemmeside www.dsr.dk/hovedstaden

I teatret med medlemsrabat

NYT FRA KREDSEN8

Kredsbestyrelsen har som sædvanlig DSRs ordinære kongres i maj måned som en af de første store opgaver efter valget i november. På kredsbestyrelsens møde i marts behandlede medlemmerne 13 lokale kongresforslag, som nu er sendt videre til hovedbestyrelsen.

Hovedstadens forslag kommer fra både individuelle forslagsstil-lere og en samlet kredsbestyrelse og spænder vidt: Fra oprettelsen af klagenævn over ny kommunikationsstrategi til fokus på forskning i kommunal sygepleje.

Dansk Sygeplejeråds hovedbestyrelse behandler forslagene, før de går videre til den ordinære kongres 14-17. maj på Nyborg Strand.

Du kan få status som passivt medlem og dermed betale nedsat kontingent, hvis du som forælder er hjemme for at passe dit syge barn og i den forbindelse modtager offentlig ydelse i form af tabt arbejdsfortjeneste.

Kontakt DSRs medlemsservice for vejledning, tlf. 3315 1555

Kongresforslag fra Hovedstaden

Mulighed for nedsat kontingent

Kredsbestyrelsen i arbejdstøjet

Kredsbestyrelsen, som blev valgt i november og nu sidder frem til 2021, var i december på seminar for at drøfte arbejdsform og kerneopgaver for bestyrelsen i de fire år, som valgperio-den nu varer.

Alle de kreative ideer, ønsker og for-ventninger er nu ved at blive konkretise-ret og skal omsættes til indsatser og po-litikker, der blandt andet har til formål at synliggøre bestyrelsens rolle og ansvar som et politisk og demokratisk bindeled mellem organisation og medlemmer.

De første måneder af valgperioden står dog især i kongresforberedelsens tegn – og i overenskomstforhandlin-gernes. På kredsbestyrelsens møde i marts blev det besluttet at nedsætte X grupper i regi af den 39 mand m/k store kredsbestyrelse, som blandt andet be-skæftiger sig med kredsens økonomi og udvikler en strategi for øget synlighed og kendskab til kredsbestyrelsens arbejde.

Læs mere i kommende numre af OmKreds H.

I maj træder EU’s nye persondataforordning i kraft, og mange arbejdsplad-ser gennemgår nu deres regler og procedurer for håndtering og opbe-varing af persondata. Helt forenklet lægger forordningen op til, at man indsamler så få data som muligt og beholder dem så kort tid som muligt.

Det er endnu for tidligt at sige præcist, hvad forordningen vil betyde for dig og dit retsgrundlag som medarbejder eller tillidsvalgt. DSRs juri-ster (og mange andres) venter blandt andet på en vejledning om databe-skyttelse i ansættelsesforhold, som Datatilsynet og justitsministeriet skal komme med.

Vi opfordrer dig derfor til at drøfte konsekvenserne af den nye per-sondataforordning med din ledelse, så du er er sikker på, at din arbejds-giver forholder sig til de nye regler. Vi anbefaler også at du holder øje med hjemmesiden og tilmelder dig vores nyhedsbrev. Så får du direkte information om de kommende regler, når den er klar.

Nye dataregler i maj

9OMKREDS H 01 | 18OMKREDS H 04 | 17

Uddannelsesloftet skal afskaffes! Det har mere end 50.000 danskere skrevet under på, og dermed blev forslaget det første borgerforslag nogensinde, der skal behandles i Folketinget.

Forslaget er stillet af formændene for en stribe studenterorganisatio-ner, herunder formand for SLS Emilie Haug Rasch. Kredsen har bakket op om forslaget og anbefalet at skrive under.

Uddannelsesloftet blev indført i 2016 og betyder, at man som udgangspunkt ikke kan tage mere end en videregående uddannelse på samme eller lavere niveau. Loftet er siden blev lempet en smule, men begrænser stadig unges mulighed for at tage en ny uddannelse.

I februar opnåede borgerforslaget som det første – og hidtil eneste – det nødvendige antal underskrifter og bliver derfor fremsat som beslut-ningsforslag. Der er dog formentlig ikke et politisk flertal i Folketinget, og Folketingets medlemmer er ikke forpligtet til at stemme for det.

Siden januar har man kunnet indsende et borgerforslag og få det drøftet i Folketinget, hvis man formår at samle 50.000 underskrifter inden for et halvt år. Du kan læse mere om borgerforslag, stille dit eget forslag eller støtte et af de andre borgerforslag med din underskrift på borgerforslag.dk

Kredsen bakkede op om borgerforslaget fra de studerende. Her er det Kristina Robins, Vibeke Westh og Signe Hagel Andersen, der var med til at skabe opmærksomhed om forslaget på Facebook.

50.000 underskrifter mod uddannelsesloftet

Kredsen har et tilbagevendende tilbud til stressede medlemmer. Det er et gratis forløb, hvor en gruppe på max otte deltagere mødes en formiddag el-ler eftermiddag om ugen i fire uger. Alle deltagere i gruppen er erhvervsaktive sygeplejersker, som er stressede eller i fare for at blive det.

Kredsens arbejdsmiljøkonsulent Karin Bloch Nielsen er facilitator på forløbet, som i 2018 udbydes seks gange. Næste startdato er 17. maj med forbehold for, at pladserne kan være optaget, når du læser dette. Flere forløb følger på den anden side sommer.

Læs mere om tilbuddet og planlagte forløb på www.dsr.dk/hovedstaden, hvor du også kan tilmelde dig. Alterna-tivt kan du kontakte Karin Bloch Nielsen, kbn@dsr.dk eller 4695 4936.

Er du stresset? Brug kredsen

Er du ramt af sygdom og i en økonomisk svær situation? Så kan du måske få hjælp hos Dansk Sygeplejeråds Solidaritetsfond til at dække dine udgifter til psykolog- og specialistbehandling.

Solidaritetsfondens formål er blandt andet at støtte medlemmer, som er ramt af sygdom eller socialt belastende begivenheder og er bragt i en økonomisk sårbar situation. Der ydes støtte til behandling hos specialbehandlere (f.eks. psykolog, fysioterapeut og diætist) samt til behandling for

misbrug. Der er også mulighed for at få tildelt et rekreati-onsophold i et af PKA’s sommerhuse i lavsæsonen.

Medlemmer kan søge om op til 4.000 kr. til behandlings-udgifter, hvis de opfylder kriterierne for Solidaritetsfonden. I 2017 udbetalte fonden mere end 350.000 kr. til sygeplejer-sker. Det er DSRs ønske, at flere medlemmer bliver bekendt med mulighederne for at søge fonden om støtte.

Læs mere om Solidaritetsfonden, kriterier og proces for an-søgning på www.dsr.dk. Skriv Solidaritetsfonden i søgefeltet.

I krise? Brug Solidaritetsfonden

1010

Professor: Sygepleje betaler sigDet betaler sig at investere i sygepleje. Gode rammer for sygepleje giver lavere dødelighed, færre genindlæggelser – og mindre udbrændthed blandt sygeplejersker. Sociologi- og sygeplejerskeprofessor Linda Aiken havde klare budskaber med, da hun i januar gæstede København.

Linda Aiken er sygeplejerske, sociolog og professor på University of Pennsylvania School of Nursing. Hun var inviteret til Danmark i januar af region Hovedstaden i samar-bejde med Dansk Sygeplejeråd for at afholde en masterclass for ledende sygeplejersker.

Desuden talte hun på Professionshøjskolen Metropol og ved en konference på Christiansborg, hvor politikere, embedsmænd, presse og sygeplejersker deltog.

Der ligger solid forskning bag Linda Aikens budskab. Med data fra ikke mindre end 30 lande har hun vist, at døde-ligheden stiger med syv pct., når antallet af patienter pr.

sygeplej erske stiger med én. Dertil kommer flere genind-læggelser og flere hospitalsinfektioner. Der er altså god grund til at skabe bedre rammer for sygeplejerskers arbejde, herunder ikke mindst tilstrækkelige normeringer.

FORSKNING VEJER TUNGTNu går arbejdet i gang med at få omsat Linda Aikens forskning til konkrete forbedringer i region Hovedstaden og de 29 kommuner i kredsens område.

-Aikens forskning er banebrydende og dokumenterer, at sygepleje og gode rammer for sygepleje kan betale sig. Det har vi sagt i mange år, uden at arbejdsgiverne har villet lytte. Nu kan vi bakke det op med internationalt anerkendt forskning, og det vil vi bruge til at lægge pres på regionen og kommunerne, siger kredsformand Vibeke Westh.

Professoren pegede selv på nødvendigheden af at have data på plads, hvis man vil have de politiske beslutningsta-gere til at investere i sygepleje. Hun var også talsmand for mere evidens i sygeplejen og ikke mindst mere forskning.

AIKEN BESØG

-Vores forskning viser meget tydeligt, at sygeplejersker tjener udgiften til deres egen løn ind ved at forebygge dyre komplikationer i forbindelse med behandling og pleje. Det bedste politikere kan gøre, er at undersøge, hvordan de kan få nok sygeplejersker pr. patient og skabe vilkår, så sygeplejersker bliver i faget og man dermed bevarer deres værdifulde erfaringer i sundhedsvæsenet, sagde professor Linda Aiken ved konferencen på Christiansborg.

Det er ikke kun antallet af medarbejdere, der gør en forskel, men også deres uddannelse. Linda Aiken fremhævede i sin tale på Metropol, at man ikke kan erstatte sygeplejersker med sundhedspersonale med kortere uddannelse, uden at det går ud over kvaliteten.

11OMKREDS H 01 | 18

Der var besøg fra Norge, da kreds Hovedstaden i december holdt konference om behovet for forskning i kommunerne og på tværs af sektorerne. Professor Aud Obstfelder leder Senter for Omsorgsforskning, har etableret en forskerskole for kommunal sundheds-forskning.

Sundhedsvæsnet rykker ud i kommunerne, og borgerens ophold på et hospital bliver minimeret til det absolut nødvendige. En stor del af plejen og behandlingen kommer til at foregå i borgerens eget hjem. Tendensen er allerede udpræget og bliver ikke mindre i fremtiden.

Kommuner har ingen tradition for at forske og har hverken forskningsmiljøer eller foregangsmænd eller -kvinder, sådan som hospitals-sundhedsvæsenet har med lægefaglig forskning. Derfor adresserede konferencen, hvordan det nære sundhedsvæsen kan udvikle kvaliteten på et forskningsmæs-sigt og evidensbaseret grundlag.

Professor på AAU og uddannelsesleder på Institut for sy-gepleje ved Professionshøjskolen Metropol Kirsten Lomholdt bandt dagen sammen og faciliterede diskussionerne mellem de ca. 70 fremmødte forskere og ledere.

DEN NORSKE MODELI Norge har man taget bid på udfordringerne med at skabe et forskningsmiljø i kommunerne. Aud Obstfelder, profes-sor og centerleder i Senter for Omsorgsforskning, NTNU og Ragnhild Hellesø, professor på UiO og ved Senter for Omsorgsforskning, fortalte om forskningscentret og især om den forskerskole, der er oprettet i tilknytning til centret.

Forskerskolens formål er at løfte hele grundlaget for forsk-ning i kommunerne. Det vil sige: At uddanne et tilstrækkeligt antal forskere med et tilstrækkeligt højt niveau til at danne basis for et forskningsmiljø i det kommunale sundhedsvæsen. Se mere på www.omsorgsforskning.no.

BRUG FOR NY ORGANISERING I SUNDHEDSVÆSNETOverlæge og forskningsleder Anne Frølich fra Enheden for tværsektoriel forskning i region Hovedstaden holdt et oplæg på konferencen på baggrund af den hvidbog om multisygdom, hun har været med til at skrive.

Konklusioner fra oplægget og hvidbogen er blandt an-det, at der er brug for en anden organisering af sundheds-væsnet, hvor den multisyge borgers behov er i centrum. Det kræver forskning, der kan afdække og beskrive, hvordan man bedst imødekommer de multisyges behov. Find hvidbogen på www.multisygdom.dk.

LEDERNE ER ALFA OG OMEGA Seniorforskerne Julie Grew og Jens Albæk fra samme tværsektorielle forskningsenhed fortalte om nogle af de problemer, der opstår, når flere sektorer skal samarbejde om forsknings- og udviklingsprojekter.

En af de vigtigste faktorer for at opnå succes med forskning på tværs af sektorer er ifølge oplægsholderne at tage højde for, at forskning på tværs også kræver ledelse på tværs af sektorerne. Det er ikke altid er så let at etablere.

Professor og forskningsleder Bibi Hølge-Hazelton, SDU og Sjællands Universitetshospital budskab var også, at lederne er alfa og omega. Ledere på alle niveauer skal være med til at præge sygeplejerskernes hverdag og skabe et læringsmiljø, som er grobunden for den praksis-nære forskning.

Hvad med forskningen i det nære sundhedsvæsen?Kreds Hovedstaden holdt i december 2017 en konference for forskere og ledere i kommuner og regionen. Spørgsmålet på konferencen var, hvordan vi kan få mere sundhedsforskning i kommunerne og på tværs af sektorerne?

FORSKNINGSKONFERENCE

12 APN

Der er ingen tvivl hos kvalitets-og HR chef i Københavns Kommunes Sundheds- og Omsorgsforvaltning Clea Bach: Borgerne har brug for sygeplejerskernes kompetencer i et sundhedsvæsen, hvor høj specialisering præger billedet.

-Der skal være nogen, som kan balancere specialiseringen og komme med et helhedsblik på borgerens helbreds- og hverdagssituation. Mange borgere lider af kronisk sygdom og multisygdom, hvilket gør deres situation kompleks, siger hun og fortsætter:

-Vi har allerede dygtige sygeplejersker i kommunen, som kan det. Men vi kan sagtens se, at vi har brug for nogle sygeplejersker, som skal kunne udfylde nogle andre roller og være med til at løfte kvaliteten tæt på borgeren i deres vanlige omgivelser, siger Clea.

Hun peger på, at APN-sygeplejersker kan være med til at løfte koordineringsopgaver i akutsygeplejen, hjemmesyge-plejen og i det hele taget give udviklingsopgaver i kommu-nerne et løft.

-Vi forestiller os ikke, at vi skal have en masse APN-syge-plejersker. Det bliver uddannelsen for de få, mens den nye specialuddannelse i borgernær sygepleje (se mere om den på side ?) bliver for de mange, vurderer kvalitets- og HR chefen.

KANDIDATUDDANNELSE UNDERVEJSKøbenhavns Kommune deltager i et samarbejde mellem DSR, syv andre kommuner og Aarhus Universitet om at kortlægge de kompetencer, der er brug for, når sygeplejer-sker skal fungere som APN-sygeplejersker i kommunerne. Aarhus Universitet vil hen over sommeren udarbejde studieordningen for APN-uddannelsen, som etableres som specialforløb under den nuværende cand.cur.-uddannelse. Aarhus Universitet forventes at være klar til at optage

Avanceret klinisk sygeplejerske – ny uddannelse på vejLige i hælene på den netop godkendte specialuddannelse i borgernær sygepleje følger formentlig allerede i 2019 en kandidatuddannelse som Avanceret klinisk sygeplejerske, også kaldet APN-sygeplejerske. Københavns Kommune er blandt de otte kommuner, som har været med til at få uddannelsen på dagsordenen.

studerende i marts 2019, som så kan gå i gang med den toårige uddannelse i september 2019.

-Det er ikke sådan i Danmark, at man som arbejdsgiver kan bestille en universitetsuddannelse og så få en, smiler Clea og fortsætter:

-Det betyder jo så, at vi i dette samarbejde om at starte en APN-uddannelse har tilkendegivet, at vi vil pege på nogle sygeplejersker, som vi gerne ser komme ind på uddannelsen. Men vi bestemmer ikke hvem, der bliver optaget, ligesom vi ikke kan købe os til pladser på en univer-sitetsuddannelse. Samtidig er det en fuldtidsuddannelse, og sygeplejerskerne bliver helt almindelige studerende. De er ikke forpligtet til at komme tilbage til os på nogen måde, forklarer Clea. Hun tilføjer, at kommunen på trods af den uvished har bestemt sig for at pege på ca. fem sygeplejer-sker, som de gerne vil opfordre til at søge uddannelsen og yde støtte på forskellige måder.

-De konkrete sygeplejersker er ikke fundet endnu, men vi overvejer at lede blandt de sygeplejersker, som er topmo-

Clea Bach er kvalitets- og HR chef i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune. Hun

håber, at APN-sygeplejersker vil give borgerne en bedre kvalitet i plejen, men også, at indsatsen kan være med til

at fastholde og tiltrække sygeplejersker til kommunen.-APN-sygeplejersker vil betyde flere og bedre

karriere veje for sygeplejersker i primærsektoren. Jeg tror, det vil kunne fastholde flere, siger Clea Bach.

13OMKREDS H 01 | 18

I OECD-rapporten ”Primary care review of Denmark” fra 2016 konkluderer man, at sygeplejerskens rolle i forhold til andre lande er relativt ikke-udviklet, og at Danmark har et uudnyttet potentiale og bør styrke sygeplejerskernes rolle i det primære sundhedsvæsen.

POTENTIALE I FORHOLD TIL KRONISK SYGE OG MULTISYGEAllerede i 2013 fremhævede OECD i "Review of Health Care Quality in Denmark" behovet for en ambitiøs kronikerindsats, som er mere proaktiv, skræddersyet og med større sammenhæng på tværs af sektorer.

OECD peger specifikt på, at ”der er et potentiale i forhold til, at nogle sygeplejersker udvikler udvidede kompetencer, fx i forhold til at koordinere pleje og behandling af patienter med multiple kroni-ske sygdomme, og kliniske lederkompetencer i forhold til define-rede sygdomme (fx KOL og diabetes) eller behandling af mindre li-delser”. Det har vist sig, fremhæver OECD, ”at give en effektiv, sikker og omkostningseffektiv pleje og behandling i andre OECD-lande” og hentyder her til APN-sygeplejersker i andre velfærdssamfund.

APN-SYGEPLEJERSKER VISER VEJENUnder et besøg i Danmark i januar 2018 (se s. 9) sagde den internationalt anerkendte amerikanske professor, sygeplejerske og forsker Linda Aiken om APN-sygeplejersker i Danmark:

-APN-sygeplejersker er ikke løsningen i alle lande. Men i et moderne sundhedsvæsen under pres som det danske, kan netop den type sygeplejersker løse mange tværgående opgaver. I USA har APN virkelig vist vejen. De kommer med ny viden og kan give kvali-tet til plejen og behandlingen, som er helt på højde med lægens.

Linda Aiken og OECD anbefaler APN- sygeplejerskerAPN-sygeplejersker har eksisteret i blandt andet USA, Canada og England i mange år. De senere år er også Sverige, Holland og andre europæiske lande kommet med og har anerkendt titlen APN-sygeplejerske.

tiverede for at koble den nyeste viden med praksis og som ser deres fremtidige karriere for sig i det kommunale regi vurderer Clea Bach.

STUDIEMILJØ- Vores opgave lige nu er at finde ud af, hvad vi skal gøre for at skabe et endnu stærkere fagligt miljø på vores enheder. Det skal sikre, at både de nye APN-studerende og de stude-rende på den nye specialuddannelse i borgernær sygepleje kan anvende og udvikle deres nye kompetencer, siger Clea.

-Undervisning i klinisk praksis er en meget vigtig del af begge uddannelser. Vi kan ikke bare køre ”business as usual” og så tro, at vi så kan få noget andet og bedre ud af deres uddannelse. Vi skal som organisation tune os selv til at give plads til de nye typer af studerende, fastslår Clea Bach og understreger, at Københavns Kommune for nuværende har et godt fagligt uddannelsesmiljø for de pre-graduate studerende. Det ønsker kommunen nu at udvide, så det også rummer de postgraduate studerende. I den proces er lederne afgjort nøglepersoner, vurderer Clea.

Hvad er en APN-sygeplejerske?APN er en forkortelse af den engelske titel Advan-ced Practice Nurse (eller nursing), som på dansk kan oversættes til Avanceret klinisk sygeplejerske (eller sygepleje). APN-forkortelsen bruges internationalt og er en paraplybetegnelse for en lang række forskellige roller og områder for sygepleje i hele sundhedsvæs-net, som det ses her over.

Den internationale sygeplejerske organisation ICN definerer APN som en sygeplejerske,der:• yder sygepleje på et avanceret niveau• har selvstændighed og myndighed til at kunne

varetage et større ansvar for patientens pleje og behandling

• har mulighed for kontinuerlig klinisk udøvelse af den avancerede kliniske kompetence

• har en uddannelse fra en anerkendt uddannelsesin-stitution på minimum master-/kandidatniveau, som er formelt reguleret og registreret med titel.I Danmark er titlen endnu ikke formelt registreret

eller reguleret. Dansk Sygeplejeråd har gennem længere tid arbejdet for at opnå formel godkendelse af titlen APN. Et samarbejde mellem DSR, Københavns Kommune og syv andre kommuner samt Aarhus Universitet betyder, at universitetet nu kan danne grundlaget for en formelt godkendt APN-uddannelse på masterniveau

14 TEMA: AKUTBEREDSKAB

Rutinen er afgørendeAnæstesisygeplejersker rykker ud sammen med paramediciner, når der er bud efter akutbilen på Bornholm.

set i forhold til de midler vi har, forklarer Charlotte og tilføjer:-Det er godt nok bestemt fra den præhospitale ledelse,

at vi ikke må intubere uden først at have fået lov af lægerne i AMK (akut medicinsk kommunikation). Men vi har andre midler, og dem er vi gode til at bruge.

TRÆNING ER EN FORUDSÆTNING Charlotte er typen, der godt kan lide at klare vanskelige situationer med få og effektive midler, og hun er meget glad for funktionen i akutbilen, som passer hendes temperament rigtig godt. På trods af det siger hun:

-Det ville ikke være godt, hvis jeg udelukkende kørte akutbilen hver dag, slår hun fast.

-Min styrke er, at jeg hver eneste dag får rigtig god træ-ning, når jeg bedøver patienter og assisterer til forskellige akutte og vanskelige situationer på hospitalet. Mit kliniske blik holdes hele tiden skarpt i forhold til de akutte tilstande, og jeg har rutinerne indarbejdet i kroppen, fordi jeg hver dag gør det samme igen og igen. Det mener jeg er helt afgøren-de for, at vi som anæstesisygeplejersker har en berettigelse i akutbilen. Det er helt essentielt for, at vi kan agere effektivt og professionelt ude i marken, siger Charlotte og konsta-terer, at uden den daglige træning, ville hun hurtigt blive rusten og miste sine kompetencer.

Akutbilen på Bornholm skal så vidt muligt have en læge med, når den kører ud i dagtiden. Men på Bornholm er der stor mangel på læger, og derfor er det stort set altid en anæstesisygeplejerske sammen med en paramediciner, der bemander akutbilen døgnet rundt.

En af de anæstesisygeplejersker, der kører med akutbi-len, er Charlotte Hvass, som mener at:

-Det giver god mening at bruge os anæstesisygeplejer-sker i akutbilen. Vi supplerer paramedicinernes kompeten-cer rigtig fint, og vi udgør tilsammen et rigtig godt team.

-Paramedicinerne har deres forcer, hvor jeg kommer til kort. Eksempelvis har de stor viden i forhold til ulykkessteder. De ved, hvad man skal tage hensyn til i forhold til brandfare og andre ting, som jeg slet ikke er inde i. Jeg tager til gengæld tit over, når det drejer sig om respirationsdeprimerede patienter, hvor jeg har mine særlige kompetencer, siger Charlotte.

AT FÅ LUFTNår Charlotte rykker ud med akutbilen er det ofte til borgere med smerter i brystet og respirationsproblemer af forskellige årsager.

-Jeg vil sige, at det er vores speciale: Vi er rigtig gode til at håndtere patienter med respirationsproblemer. Vi ser hur-tigt problemets årsag og kan stort set altid handle effektivt,

15OMKREDS H 01 | 18

Faglighed på akutbilenDet var faglige argumenter, der til sidst vendte regionsrådets holdning så syge-plejersker sammen med paramedicinere kan bemande akutbilen på Bornholm.

EVALUERING GØR OS SKARPEREAkutbilen kørte i 2017 ud 633 gange. Indtil for nylig var den anæstesisygeplejerske, der skulle køre med akutbilen også beskæftiget på operationsgangen. Det har man ændret på, sådan at sygeplejersken kan tilkaldes til opgaver på hospitalet, men ellers står til rådighed for kørsel med akutbilen. Det sætter Charlotte stor pris på.

- Det betyder, at jeg har tid til at vende de situatio-ner, jeg har været ude i med lægerne og paramedici-nerne. Vi kan drøfte, hvad der gik godt og se på, hvad vi ellers kunne have gjort. Den form for evaluering er jeg vant til i mit job i forsvaret, og det er ganske enkelt den bedste måde øge sine kompetencer på, siger Char-lotte, som ud over at være anæstesisygeplejerske på Bornholms Regionshospital også står til rådighed for forsvaret og ledsager patienter for Falck.

KENDER SYSTEMETNår Charlotte sammen med paramedicinerne er ude på øen til de akutte situationer, er en af hendes forcer også, at hun kender systemet inde på hospitalet.

-Jeg bruger helt klart min viden om, hvad der sker, når en akut dårlig patient kommer ind på hospitalet. Jeg ved, hvad jeg skal bede om, når vi kører mod hospitalet. Eksempelvis at de relevante læger er tilkaldt, eller at de er klar til at intubere, så snart vi er ved hospitalet, forklarer Charlotte.

Hun og paramedicinerne har rammedelegationer på medicin, som de typiske bruger. Men Charlotte har også en hotline til Akut Medicinsk Kommunikation i Køben-havn, som hun kontakter, når hun vurderer, at hun har brug for, at give andet medicin end den, der ligger i de forudbestemte rammedelegationer.

-Alt i alt synes jeg, det er et godt teamwork, vi har hele vejen rundt. Vi udfylder vores pladser godt hver især, og vi er alle sammen nødvendige, for at akutbilen kan fungere for bornholmerne. Vi redder ikke liv hver dag. Men det præhospitale beredskab gør så absolut en positiv forskel for borgerne, hver gang det rykker ud, slutter Charlotte.

Den 1. august blev akutbilen på Bornholm sat i garagen. Årsagen var, at der ikke var flere penge afsat i den for-søgsordning, der startede akutbilens virke tilbage i 2013. Regionsrådet fandt penge til at drive akutbilen igen pr 1. november 2016, men meldte samtidig ud, at det skulle være paramedicinere og læger, der bemandede bilen.

-Vi kunne se, at der ikke ville være penge nok i ord-ningen til at det var realistisk, at det kun kunne være læger, der bemandede akutbilen. Vi havde samtidigt set, at det fungerede godt med anæstesisygeplejerskernes kompetencer fra 2013, og indtil regionsrådet tog den nye beslutning, siger kredsnæstformand Kristina Robins, der dengang var politisk ansvarlig for sygeplejerskerne på Bornholm.

Sammen med fællestillidsrepræsentanten og medlemmer på Bornholm forsøgte kredsen at påvirke regionsrådet til at vende tilbage til ordningen, hvor syge-plejersker bemander akutbilen sammen med paramedici-nere, når der ikke er læger til rådighed.

-Det lykkedes os med de faglige argumenter at vende den politiske modstand. Og samtidig fik vi overbevist politikerne om, at akutmodtagelsen på Bornholm skulle opnormeres med seks anæstesisygeplejersker, forklarer Kristina Robins.

UENIGHED OM LØNNENEfter at kredsen og fællestillidsrepræsentanten lykkedes med at overbevise politikkerne om, at sygeplejersker fortsat kunne erstatte læger på akutbilen, viste det sig, at man måtte igennem en lang periode med uenighed om aflønningen.

-Det har været lidt grotesk at opleve. Politisk set beslutter man, at sygeplejersker kan erstatte læger. Samtidig anså ledelsen på hospitalet, at bemandingen af bilen var en del af en anæstesisygeplejerskes almin-delige rolle, og de kom med uacceptabelt lavt udspil til lønnen, siger Kristina Robins.

Efter mange måneders uenighed om lønnen lykke-des det ved årsskiftet til 2018 endelig at nå frem til et acceptabelt løntillæg for de anæstesisygeplejersker, der bemander akutbilen på Bornholm.

Anæstesisygeplejerske Charlotte Hvass foran akutbilen.

16 TEMA: AKUTBEREDSKAB

-Jeg har ca. 4–6 patienter, som jeg skal tage mig af og have overblik over, når jeg arbejder i det, vi her kalder det medicinske spor, siger Deborah Biduda, der er sygeplejerske på akutmodtagelsen på Hvidovre Hospital

-Kunsten for mig er ikke at vide alt om mine patienter, men at kunne afgøre, hvad der er vigtigt at vide nu og her, for at patienten kan komme videre det rigtige sted hen – enten hjem eller op på en af-deling. Jeg skal hele tiden være forberedt til den næste patient, siger Deborah og tilføjer, at den tankegang også handler om hele tiden at få ryddet op efter sig og få fyldt det udstyr op, man lige har brugt.

-Hvis jeg ikke gør det, stresser jeg mig selv på et andet tidspunkt, når jeg står med en ny patient og skal til at rydde op først. Det er næsten som at styre i militæret: Vi skal hele tiden være klar og det er på alle fronter. Samtidig skal jeg holde øje med, om de patien-ter, jeg har ansvar for, har fået væske, har drukket, har ændret sig bevidsthedsmæssigt og så videre. Jeg dvæler nødvendigvis ikke ret længe ad gangen hos den enkelte patient. Men jeg tænker meget over at være nærværende og til stede i den korte kontakt, jeg har med patienterne, forklarer Deborah.

SPECIALERNE STYRERPå Hvidovre Hospital har man arbejdet med at få et hensigtsmæs-sigt flow for de patienter, der skal videre til indlæggelse på hospitalets medicinske afdelinger. Om morgnen sidder den koordinerende sygeplejerske fra akutmod-tagelsen med til konferencen, hvor de afgående og fremmødte

læger mødes. Her diskuteres alle patienter, der er indlagt i døgnet, og man placerer patienterne i de relevante specialer.

- Når lægerne fra alle vores tre medicinske specialer har holdt de-res egen morgenkonference, kommer de ned til os for at gå stuegang på deres specialepatienter. Derefter besluttes det, ofte i samråd med mig som koordinerende, om patienten skal udskrives, indlægges som specialepatient eller om patienten kan indlægges i en af de andre medicinske specialer, forklarer Sanne Jahns, der er klinisk udviklings-sygeplejerske og koordinerende sygeplejerske på afdelingen.

FORHANDLINGSKOMPETENCER-Når lægerne har vurderet hvilke patienter, der er specialepatienter, træder jeg i karakter som forhandler, de dage jeg fungerer som ansvarshavende koordinerende sygeplejerske – hende med den grønne vest, smiler Sanne.

-Allerede fra morgenstunden harjeg telefonisk kontakt med dem de medicinske afdelinger og får et overblik over kapaciteten. Jeg mødes med de visiterende sygeplejersker fra vores tre medicinske specialer sidst på formiddagen, og vi får et overblik over, hvor mange pladser de hver især har. Specialepatienterne går som udgangspunkt til det speciale, de hører til. Men vi vurderer på vores møde, hvordan vi skal fordele de resterende patienter i afdelingerne, forklarer Sanne.

-Vi ser på kapaciteten, belægningen og hvis muligt også på den enkelte afdelings personalesituation. Det er her, forhandlingsev-nerne kommer ind. Det duer ikke med dekreter eller meget stramme regler. Hvis det hjælper en afdeling, at vi eksempelvis kan beholde

Flow på FAMSygeplejerskernes fokus på Fælles Akutmodtagelser (FAM) er at skabe flow, så der altid er plads til den næste patient, som man hverken kender eller ved hvornår kommer.

Den koordinerende sygeplejerske på akutmodtag-elsen på Hvidovre Hospital er en helt central person

for alle faggrupper. Derfor skal der lægges mærke til hende/ham, og det hjælper den grønne vest med.

17OMKREDS H 01 | 18

en patient til kl. 14, gør vi det, selvom det måske betyder, at vi må køre den patient ud på gangen. Det gælder hele tiden om at skabe forståelse hos hinanden og vide, at de andre også hjælper en, når der er brug for det, siger Sanne. Hun fortæller, at den form for visitationsmøder mellem sygeplejerskerne er forholdsvis nyt og resultat af et projekt om sikkert patientflow, som hospitalet har været en del af.

-Det er guld værd, at vi ser hinanden i øjnene og kan få forkla-ret hvilken situation, de andre afdelinger står i. Det har helt klart betydet, at vi ikke har de her lidt uværdige kampe om, hvem der skal have patienterne, som vi kunne have før vores projekt om sikkert patientflow.

SYGEPLEJERSKER SKABER FLOWETProjektet om sikkert flow har også betydet, at alle nu er opmærksomme på, at patienterne så hurtigt som muligt skal have en plan for, hvad der skal ske, og hurtigst muligt skal være klar til at komme hen til den afdeling, hvor de hører til.

- Det betyder, at vi kan flytte nogle af patienterne allerede før frokost. Det skaber mere ro og plads i akutafdelingen. Vi har flere tomme pladser, og er bedre klar til at tage imod de patienter, som begynder at komme op ad dagen. Men det betyder også, at af-tenvagerne oppe i afdelingerne får færre patienter, de skal tage i mod om aftenen, hvor de er færre på vagt, forklarer Sanne.

Flere andre sygeplejersker har deres gang i akutmodtagelsen og hjælper med til, at nogle patienter kan få et hurtigere og bedre tilpassede forløb.

-Vi har af og til specialepatienter fra vores lungeafdeling liggende her på akutmodtagelsen. Desværre ligger de her også nogle gange ud over de 48 timer, som egentlig er reglen for, hvor længe patienterne må være her. Tre gange om ugen kommer det udgående team af lungesygeplejersker herned. De kender patienterne godt, og kan gennemskue, om patien-ten egentlig er i sin habituelle tilstand eller ej. De ved hvad der plejer at hjælpe patienten, så patienten kan klare sig, når han er hjemme igen, forklarer Deborah.

GERIATRISK TEAM-På samme måde kommer socialsygeplejersken også tit i afdelingen. Hun kender typisk de patienter, der er her til afrusning eller med sociale problemer. Hun har et stort kendskab til "gadens uskrevne regler" og har samarbejde med diverse kontaktpersoner og tilbud indenfor de sociale omårde, forklarer Deborah.

På Hvidovre Hospital har man ikke et geriatrisk speciale, men der er et geriatrisk team bestående af læge og sygeplejerske. De er knyttet til akutmodtagelsen og tilser de patienter, som ved konferencen er vurderet til at kunne have brug for det.

-Vi samarbejder godt med det geriatriske team, siger Deborah-Og vi er samtidig meget bevidste om at få skærmet det æl-

dre patienter. Vi ved, at de ikke har godt af at ligge i en afdeling som vores, hvor der er meget uro. Vi prioriterer at få dem sendt op på afdelingerne først, hvis planen er, at de skal indlægges, slutter Deborah.

På Herlev Hospitals akutmodtagelse arbejder man med at lære patienten bedre at kende, endnu før vedkommende kommer ind af døren på den akutte modtageafdeling.

- En sygeplejerske, typisk en leder eller en specialist, sidder og overvåger, hvilke patienter, der bliver meldt til os, siger afdelingssygeplejerske Helene Byrne akutmodtagelsen på Herlev/Gentofte hospital.

-Vi kalder det televisiterende sygeplejersker. De er ansvarlig for koordinering og fordeling af ressourcer i forhold til det personale, der er på vagt. Formålet er at sikre nogle gode patientforløb og et godt flow, forklarer Helen og fortsætter:

- Som televisiterende sygeplejerske modtager jeg alle opkald fra det præhospitale system - ambulancer og 112- ture. Jeg laver den allerførste triagering telefonisk ud fra anamne-sen og de vitale parametre, jeg får oplyst. Undervejs gør vi en dyd ud af at anvende den præhospitale journal, som vi deler med ambulancepersonalet. Jeg melder så patienten til det relevante team i akutafdelingen, og de finder en stue, hvor pa-tienten vil blive modtaget af sundhedspersonale. På den måde opsamler vi alle relevante patientdata tidligst muligt, og det gør os i stand til at stå klar med de relevante læger og andre behandlere allerede før patienten er ankommet, siger Helene.

- Det giver os mulighed for at tilrettelægge det bedst mu-lige behandlingsforløb. Eksempelvis kan vi allerede lægge en trykaflastende madras i en seng, når vi læser, at her kommer en, der måske har ligget på gulvet der hjemme i lang tid. Vi kan være klar til at tage os af de pårørende, vi har fået at vide kom-mer med. Vi kan måske også allerede planlægge lidt af under-søgelses – eller behandlingsprogrammet, siger Helene, mens hun overvåger skærmen, som fortæller hende, hvilke patienter man snart kan forvente at skulle modtage på afdelingen.

- Vi vil gerne udstråle en atmosfære af, at patienten er ven-tet og velkommen. Det er det, vi forsøger at opnå med vores televisitation, slutter Helene, som ser afdelingens tiltag som god sygepleje og et bidrag til højere patientsikkerhed.

Vi tænker frem

18 TEMA: AKUTBEREDSKAB

Sygeplejerske og post doc. på Hvidovre/Amager hospital Jeannette Wassar Kirk har i sin ph.d.-afhandling fra 2013 studeret, hvordan sygeplejersker implementerer evidensba-serede retningslinjer. Hun har foretaget sine feltstudier på en akutmodtagelse. Det gav hende en indsigt, som har bragt hende ud til akutmodtagelser landet over for at holde oplæg om flow-kultur i akutmodtagelser.

-Når man kommer udefra, er det meget tydeligt, at sygeplejerskerne hele tiden er i gang med at tænke fremad og hele tiden er optaget af at skabe plads til de patienter, der kan komme, men som man endnu ikke ved, hvem er, forklarer Jeanette og spørger retorisk:

-Er det i sig selv et problem? Nej ikke nødvendigvis. Men jeg fandt i min ph.d., at for nogle sygeplejersker strider det mod deres sygeplejeværdier. De kan se, at de skrøbelige ældre me-dicinske patienter har brug for en langsomhed og grundighed, som de ikke kan tilbyde i en akutmodtagelse. Det interes-sante, når man står som udenforstående, er at se, hvordan hele systemet og hele tankegangen belønner og værdsætter evnen til at skabe flow. Jeg peger på, at nogle typer af patien-ter ikke kan få den sygepleje, de har brug for i en flow-kultur.

LANGSOMMELIGHEDFormand for det Faglige Selskab for geriatriske sygeplejer-sker Dora Fog nikker genkendende til Jeanette Wassar Kirks fund fra akutmodtagelserne.

-Det er næsten en umulig opgave at spotte den geriatri-ske patient i det travle og omskiftelige miljø, der er i en akut modtageafdeling, siger hun.

-De geriatriske patienter er kendetegnet ved ikke at kunne redegøre for den historie, der har ført til indlæggel-sen. De er næsten altid cerebralt påvirket ved indlæggelsen, men også mens de opholder sig i den akutte modtagelse. Det er typisk en lang række af forskellige komplekse forhold, der har ført til indlæggelsen. Den aktuelle diagnose, som man finder ved indlæggelsen – fald i hjemmet, UVI eller lignende – er ofte lidt af en tilfældighed, set i den kontekst. Men det bliver den, der styrer, hvor patienten kommer hen i systemet, forklarer Dora.

GERIATRISK SPECIALE PÅ AKUTHOSPITALERFagligt Selskab for geriatriske sygeplejersker anbefaler i lighed med specialeplanerne i Region Hovedstaden, at man på alle hospitaler med akutfunktion har en geriatrisk afdeling.

-Det er et speciale, der lige som andre specialer har brug for et lærings- og uddannelsesmiljø og faglig sparring i hverdagen. På hospitaler med akutfunktioner er der, ifølge det faglige selskabs holdning, brug for et sted, hvor man tager sig den nødvendige tid til at udrede, hvorfor den ældre borger er blevet akut indlagt, siger Dora Fog, som ser en positiv udvikling med kommunernes akutteams.

-Det er godt, at akutteams i kommunerne har flere mulig-heder og kan være med til at forhindre, at de ældre sårbare borgere overhovedet bliver indlagt. Og i kommunerne er man trods alt bedre gearet til at tage sig af de ældre patien-ter på deres egne præmisser, slutter Dora Fog.

Mange af de patienter, der kommer til en akut modtageafdeling, er ældre mennesker med kroniske sygdomme og multisygdom. Meget tyder på, at deres behov ikke er nemme at tilgodese i den flow-kultur, som præger de fælles akutmodtagelser.

Den skrøbelige ældre patient i en flow-kultur

Flow-kulturen på akutmodtagelser har svært ved at favne de sygeplejebehov, den skrøbelige ældre medicinske

patient har, vurderer Jeannette Wassar Kirk.

Akutsygepleje i kommuner

– hvad er det? Konsekvensen af kortere indlæggelsestider, flere ældre og flere borgere med multisygdom sætter

sig spor i sygeplejerskers roller og funktioner. Lige nu er alle de kommuner, som ikke allerede har en akutfunktion, i gang med at oprette sygeplejefaglige akutfunktioner. I Lyngby-Taarbæk kommune

har man allerede i knap fire år haft sit Mobile Akut Team (MAT).

Der står tre borgeres navne på den store tavle i kontoret, da de tre sygeplejersker Signe, Kamilla og Katrine i Lyngby-Taarbæks MAT-team møder ind på Møllebo Omsorgscenter kl. 8 en torsdag morgen i februar.

-Alle de tre borgere er gode eksempler på, hvad det er, vi er her for, siger Signe Schultz og peger på tavlens felter med værdierne for forskellige typer af blodprøver.

-Jeg vil sige, at alle tre indtil videre har undgået en indlæg-gelse, fordi vi i løbet af de sidste par døgn har været ude og vurdere den forværring, de har haft i deres tilstand. Helt afgørende er det, at vi kan tage blodprøver og udelukke eller bekræfte, om borgeren har en infektion. Det er nok vores mest typiske opgave: Hurtigt at få afgjort, om borgeren har brug for antibiotisk behandling og få sat den i gang, så situationen ikke udvikler sig, og borgeren er nødt til at blive indlagt, forklarer Signe.

KVALITETSSTANDARD FOR AKUTFUNKTIONERNEHver kommune arbejder med at få en organisering på plads af akutfunktionerne, der passer til netop den kommune. I kreds Hovedstadens område er der flere eksempler på samarbejde om akutopgaverne over kommunegrænserne. I OmKreds H 2-2017 er Frederiksberg kommunes akutfunktion med en tæt tilknytning til hospitalets akutklinik og lægeback-up derfra, beskrevet. Fællesnævneren er, at akutfunktionerne i kommunerne er meget forskelligt organiseret.

Sundhedsstyrelsen kom i oktober 2017 med en kvalitets-standard for akutfunktioner i kommunerne, hvor det for første gang beskrives, hvilke minimumskrav der er til kvalitet, indhold og kompetenceniveau. Formålet er at få en patient-sikker og nogenlunde ens kvalitet i de kommunale akutfunk-tioner, idet Sundhedsstyrelsen her ser et felt, der kommer til udvikle sig yderligere og brede sig til alle kommuner.

PRAKTISERENDE LÆGER TILKNYTTET-Vi arbejder oftest på ordination fra borgerens praktise-rende læge, men samtidig har vi her i Lyngby-Taarbæk som

noget ret unikt to praktiserende læger – praksiskonsulenter – der fungerer som vores back-up i tiden mellem kl. 8 – 22 i hverdagene. De kender alle os seks sygeplejersker, der er ansat i akutteamet og ved, hvad vi kan. Sammen med borgerens egen læge er de to praksiskonsulenter vores vigtigste sparringspartnere, siger Signe og er på vej ud ad døren for at tilse en borger, hvor egen læge har fået besked fra hjemmehjælpen om, at borgeren har meget ondt i siden. Signe har tjekket i det kommunale journalsystem og kan se, at hun før har været der, og hun kender borgerens situation ret godt.

AKUTFUNKTION DØGNET RUNDTImens Signe er ude at køre, sidder Katrine Rømer, som har været sygeplejerske i akutteamet i et halvt år og venter på, at en praktiserende læge skal ringe tilbage til hende. Hun har brug for en ordination fra lægen for at gå ud og tilse en borger, som personalet på et plejehjem har ringet til hende om.

-Det kan virke lidt besværligt, at vi skal have den her ordination fra egen læge. Og der går ofte en del tid med det. Men på den anden side er ”akut” i vores forstand det, at vi kan komme inden for nogle timer og ikke lige nu og her, forklarer Katrine, der benytter ventetiden til at ajourføre ret-ningslinjerne for skift af forbinding ved centralt venekateter.

Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder præciserer, at en kommunal akutfunktion skal kunne træde til inden for nogle få timer, og at de kan rekvireres alle ugens dage døgnet rundt. Det er først med Sundhedsstyrelsens nye kvalitets-standard fra oktober 2017, at det er præciseret, at akut-funktionen også skal være tilgængelig om natten.

Lyngby-Taarbæk kommunes MAT-team fungerer mellem kl. 8–23 (22 i weekenden). For at leve op til kvalitetsstan-dardens krav om natdækning overgår funktionen fra kl. 23 (22) til kommunens vagttelefon. Planen er, at akuttelefonen fremover skal være bemandet med to i stedet for en syge-plejerske om natten.

19OMKREDS H 01 | 18

20 TEMA: AKUTBEREDSKAB

INSTRUMENTEL SYGEPLEJEFælles for de tre sygeplejersker i vagt denne torsdag i februar er, at de har en bred erfaring fra både akutmodta-gelser, intensivafsnit, opvågning og medicinske afdelinger.

-Vi er nok kendetegnet ved at kunne lide den mere instrumentelle del af sygeplejen, siger Signe Schultz og fortsætter:

-Jeg synes, det kommer borgerne til gavn. Jeg kan give dig eksemplet med en mand med blærekateter, som ikke behø-ver at tage ind på et ambulatorie eller en skadestue for at få skiftet sit kateter. Det sparer både de pårørende, manden selv og ambulatoriet for mange ventetimer og besvær.

For det meste oplærer akutteamets sygeplejersker kolle-gerne i hjemmeplejen i diverse procedurer, når det viser sig, at det bliver en procedure, der er permanent for borgeren.

Kamilla Wedel, der har været med fra MAT-teamets start, forklarer:

-Eksempelvis har en af hjemmesygeplejerskerne ringet til mig i dag for at aftale at mødes hos en borger med en PEG-sonde, som skal skiftes. Hun har ikke prøvet det før, forklarer Kamilla, Hun fortsætter:

-Lige nu tager vi os altid af IV-medicin, fordi det stadig-væk er forholdsvis sjældent, at vi har borgere, der skal have det. Hjemmesygeplejerskerne ikke kan opretholde rutine og

kompetencer på det grundlag, forklarer Kamilla, som godt kan forestille sig, at det med tiden bliver en rutineopgave i hjemmesygeplejen at give IV-medicin.

Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandard har en liste på otte konkrete instrumentelle procedurer, som et akutteam skal kunne varetage. De fleste er procedurer, som hjemmesy-geplejersker uden for akutordninger i forvejen tager sig af. IV-medicinering er ikke med på Sundhedsstyrelsens liste, men i Lyngby-Taarbæk har man fra MAT-teamets start lavet aftaler med praksiskonsulenterne om flere procedurer, som sygeplejerskerne i MAT-teamet kan udføre.

-Vi tager også venøse og arterielle blodprøver og har maskiner til at analysere dem, mens kvalitetsstandarden kun kræver, at akutteams kan tage kapillære blodprøver, forklarer Kamilla.

KOORDINERING OG SAMARBEJDEDet sidste besøg inden frokost er foranlediget af et opkald fra et plejecenter, hvor sygeplejersken forklarer, at en ældre dame siden tirsdag har været mindre kontaktbar end normalt og sover mere.

Kamilla tager afsted og mødes på plejecentret af en social- og sundhedsassistent, som kender borgeren og borgerens familie særdeles godt. Da Kamilla kigger nærmere

21OMKREDS H 01 | 18

på borgeren, ser hun, at der er nedsat kraft i venstre side. Men social- og sundhedsassistenten ved, at borgeren modsætter sig behandling, og at det er aftalt med fami-lien, at borgeren ikke skal indlægges.

-Der er jo ikke rigtig noget for mig at gøre her, siger Kamilla, der har ringet til borgerens egen læge, men fået fat på en vikarlæge, der ikke kender borgeren. De er enedes om, at Kamilla kan tage blodprøver og udelukke infektion, men at der ellers ikke er grund til andet end den terminalpleje, som personalet og de pårørende al-lerede tilbyder.

-Jeg ringer tilbage til sygeplejersken på plejecentret, når jeg er tilbage på kontoret og taler med ham om mine vurderinger, og i morgen ringer jeg til egen læge. Vi følger borgeren helt til dørs og slipper ikke vores ansvar, før vi har aftalt det raden rundt hos samarbejdspartnere, forklarer Kamilla og kører tilbage til kontoret for at spise sin frokost.

Torsdag den 8. februar er foreløbig en stille dag i MAT-teamet i Lyngby-Taarbæk kommune, som på travle dage kan have helt op til 12 besøg i en vagt.

Forbeholdt virksomhedsområde

Formand for Fagligt selskab for sygeplejersker i kommuner Inge Jekes skrev 15. februar 2018 i en blog i internetmediet Kommunal Sundhed:

”På den ene side udgiver Sundhedsstyrelsen en kvalitetsstandard, som beskriver alle de Kapillære blodprøver, en kommunal akutfunktion skal kunne tage, og på den anden side sidder der en arbejdsgruppe, som strammer op på medhjælpsreglerne, hvilket betyder at kompetente akutsygeplejersker ikke selv kan vurdere, om der skal tages en kapillær blodprøve.

I Fagligt Selskab for Sygeplejersker i Kommunerne ser vi et behov for, at sygeplejerskerne får et forbeholdt virksomhedsområde, som matcher de krav og forvent-ninger, der stilles i forhold til effektivitet og kvalitet i det nære sundhedsvæsen.”

DSRs arbejde for at få sygeplejersker med udvidede beføjelser retter sig mod at indføre de såkaldte APN-sygeplejersker. Den indsats kan du læse mere om på side 12-13 og finde hele Inge Jekes blogindlæg på www.dsr.dk.

Specialuddannelse: Sygepleje i kommunerne

Med studiestart i september 2018 har Sund-hedsstyrelsen efter mange års pres fra Dansk Sygeplejeråd godkendt en specialuddannelse i borgernær sygepleje. Det er en specialuddannel-se på lige fod med sygeplejens andre anerkendte specialuddannelser som fx anæstesi, sundheds-pleje, kræftsygepleje og psykiatri. Det vil sige, at man har en ansættelse på en arbejdsplads, imens man går på uddannelsen.

Akutsygeplejerske Signe Schultz er ved at fylde sin taske op, så hun er klar til at tage ud til borgerne i Lyngby-Taarbæk kommune.

22

Det er unge og børn mellem 0 og 18 midt i en meget sårbar tid i deres liv, som de to sygeplejersker Louise Ransborg og Ann Sørensen møder i deres hverdag på ungdomspsykiatrisk afdeling. I den ene ende er de unge, som kommer med en kraftig reaktion på almindelige kærestesorger, og i den anden ende unge med psykotiske gennembrud, alvorlige selvmordstanker eller paranoide forestillinger.

-Når de unge kommer her, er de i en meget labil fase. De-res humør og reaktioner svinger, og det sker i løbet af meget kort tid. Det er et akut speciale, hvor vi samtidig skal udstråle ro, stabilitet og pålidelighed, siger Louise Ransborg.

Hun har været uddannet sygeplejerske i et halvt år, men fastansat i afdelingen siden hun for to år siden kom i klinik som sygeplejerskestuderende på afdelingen. Hun var ikke i tvivl om, at hende ønskestilling efter uddannelsen var at arbejde i den akutte ungdomspsykiatri.

FAGLIGT OG PERSONLIGT UDVIKLENDEBåde Louise og Ann fremhæver, at det er lærerigt for dem på det personlige så vel som på det faglige plan at arbejde på ungdomspsykiatrisk afdeling. Ann Sørensen forklarer:

-Fagligt set er det sygeplejens kerne, det handler om her. Vi skal kunne lytte og forsøge at forstå den unges verden, problemer og ressourcer. Vi skal med vores viden om psy-kologisk udvikling, psykisk og somatisk sygdom og medicin kunne observere og reagere på vores observationer. Vi involverer os med vores egen person og skal samtidig holde grænsen til ikke at blive privat. Det er helt sikkert med til, at jeg udvikler mig som person.

Ann har været på afdelingen i et halvt år og har været sygeplejerske i fem år.

POSITIVE ORDPå afdelingen arbejder man i lighed med de fleste andre afdelinger i Region Hovedstadens Psykiatri med metoden Safewards, som er en evidensbaseret metode til at nedbringe tvang og andre kontrollerende handlinger. Metoden har 10 meget praksisnære og relationsskabende interventioner, som forskning har vist virker deeskalerende

Målet for sygeplejen på akut psykiatrisk ungdomsafdeling i Psykiatrisk Center Glostrup er klart. Sygeplejerskerne arbejder konstant med at skabe et miljø, hvor tryghed kan trives blandt andet

gennem den evidensbaserede metode Safewards – trygge afdelinger.

En tryg afdeling med Safewards

Hilsner fra udskrevne patienter til andre patienter pryder væggen ved ungdomspsykiatrisk afdelings udgang. Det er

en af flere interventioner, som afdelingen arbejder med i forbindelse med den evidensbaserede metode Safewards.

UNGDOMSPSYKIATRI

23OMKREDS H 01 | 18

på udadreagerende adfærd og dermed nedbringer tvang og kontrollerende handlinger overfor patienterne.

På ungdomspsykiatrisk afdeling arbejder man i øjeblikket med at implementere to af interventionerne: Positive ord og Milde ord.

- Positive ord handler om at holde fokus på det positive, forklarer Ann. Vi finder det positive, der er at sige om patien-ten eksempelvis ved konferencerne. Det eneste positive, vi kan komme på hos en patient, er måske ”Hun spiste morgenmad i dag”. At sørge for at få det sagt er en modvægt til det, som ellers nemt kommer til at ske; nemlig at vi ender med at bekræfte hinanden i, hvor tungt og udsigtsløst det virker, siger Ann og tilføjer:

-Patienterne spejler sig i os – og omvendt. Derfor er det så vigtigt at være meget bevidste om den sprogbrug vi anven-der, når vi omtaler patienterne indbyrdes.

MILDE ORD-Interventionen Milde ord handler blandt andet om almindelig høflig tone, når vi henvender os til hinanden og til patienterne. Vi arbejder i et miljø, hvor der er udadreage-rende adfærd og store følelsesudbrud ind imellem. Vi skal sætte grænser og sige nej til eksempelvis en vred og måske meget udskældende patient, der ønsker at komme ud af afdelingen. Det skal vi kunne gøre med respekt for patienten og de andre patienter rundt om, siger Louise og forklarer, hvordan en intervention med Milde ord kunne se ud:

- En af de simple regler omkring Milde ord er at komme med en alternativ anvisning, når vi giver en afvisning. Det kunne være at sige – kom med mig herind og lyt til lidt musik, eller hvad der nu er et godt alternativ for præcis den patient, der ikke må komme ud af afdelingen, siger Louise og tilføjer, at det måske kan virke lidt mærkeligt, at høflighed og almindelig medmenneskelighed er sat på formel i metoden Safewards.

-Men det gør os i stand til professionelt at drøfte vores egen adfærd og vurdere, om vi lever op til intentionerne i Milde ord. Vi kan også give hinanden nogle gode ideer til, hvordan det kan ellers kunne gøres – noget jeg synes, vi er rigtig gode til i afdelingen.

HALVVEJS På ungdomspsykiatrisk afdeling har de implementeret i alt fem ud af de 10 interventioner, som er kernen i Safewards.

-Vi skal arbejde med alle ti interventioner, men vi tager dem skridt for skridt, siger Ann.

-Vi oplever, at patienterne reagerer meget positivt på et billede af et træ, hvor der er et billede af alle ansatte med nogle få ord om deres interesser, musiksmag og lignende. Træet er en følge af interventionen Lær hinanden at kende. Det understøtter, at vi anvender os selv og vores personlig-hed i arbejdet, samtidig med at vi kan skærpe vores opmærk-somhed på, hvor grænsen går til det private, siger Ann, som ser det som en selvfølge, at patienterne gerne vil vide noget om de personer, som er så tæt på dem 24-7 i så sårbar en situation, som de er i, mens de er indlagt på afdelingen.

Louise tager en seddel ned fra opslagstavlen med over-skriften Gensidige forventninger.

-Det er også en overskrift for en af Safewards-metodens interventioner, siger hun. Med få ord beskriver listen på sedlen, hvad der forventes af alle – patienter og ansatte – i dagligdagen på afdelingen.

-Vi tager sedlen frem ved samlinger om aftenen, hvor an-satte og patienter sætter konkrete ord på, hvad det betyder eller har betydet i løbet af dagen.

VISDOMSORD TIL DEM SOM KOMMER EFTERVed afdelingens udgang hænger der på væggen et billede af træ med blade af papir, hvorpå der er skrevet beskeder fra de patienter, der er udskrevet. Det er beskeder til de patienter, som er eller vil blive indlagt på afdelingen. Det er den femte af de interventioner fra Safewards, som afdelingen allerede har indført – Udskrivningshilsnen.

-Nogle handler om, hvad de synes om at være her, om personalet osv. Og der er også rigtig mange håbefulde og indsigtsfulde ord og sætninger, som vi alle sammen kan bruge i vores liv, smiler Louise, som mener, at andre nyud-dannede kan gøre det samme som hun og starte karrieren i ungdomspsykiatrien.

-Der er bedre normeringer end i voksenpsykiatrien, vi ar-bejder med kernen af sygeplejen, vi har et fagligt udviklende miljø, og vi lærer helt utroligt meget af vores tværfaglige kolleger: Lægerne, socialrådgiverne, pædagogerne og psykologer, slutter Louise.

Læs mere om Safewards i Sygeplejersken nr. 13 årgang 2015.

Fra venstre Ann Sørensen og Louise Ransborg, som begge er sygeplejersker på akut ungdomspsykiatrisk afdeling i Glostrup under Region Hovedstadens Psykiatrivirksomhed.

KOM TIL 1. MAJ I KREDSENTraditionen tro inviterer kredsen til et festligt, farverigt og fornøjeligt arrangement med taler, musik, mad og godt samvær for både store og små voksne for at markere 1. maj.

Vi mødes til morgenhygge på kredskontoret. Vi har som altid sikret et stærkt team af talere med noget på hjerte. I år bliver det Københavns nye sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling samt regions-rådsformand Sophie Hæstorp Andersen og folketingsmedlem Stine Brix. Efter nogle timer i kredsen drager de, der har lyst, i samlet flok til Fælledparken for at hygge os med alle de andre, der er samlet der.

Tilmeld dig, gerne med kolleger eller familie på www.dsr.dk/ hovedstaden/arrangementer. Vel mødt til en god dag med fællesskabet i centrum.

April9. Kursus: Sårbehandling (København og Bornholm)9., 10., 12. Kredsformandskabet ringer til nyuddannede sygeplejersker19. Fyraftensmøde om ”Tillid” – oplæg v/ phD Tina Øllgaard, RUC 23. Kursus: Farmakologi (København og Bornholm)23. Netværk for sygeplejersker med varige begrænsninger i arbejdsevnen25. Jubilæumsarrangement 25 år – kun mod invitation26. Jubilæumsarrangement 50-60-70 år – kun mod invitationMaj1. 1. maj arrangement i kredsen3. Intromøde for nyvalgte tillidsrepræsentanter8. ”Kend dine rettigheder” møde for nyuddannede 14.-17. DSRs ordinære kongres, Hotel Nyborg Strand17. Stressforløb 3-2018 starterJuni6. Møde i interessegruppen for arbejdsmiljø7. Netværk for sygeplejersker med varige begrænsninger i arbejdsevnen7. ”Kend dine rettigheder” møde for nyuddannede12. Kursus: Sårbehandling (København og Bornholm)14.-17. Folkemøde på Bornholm21. Dimission på Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole22. Dimission på UCC Hillerød og Diakonissestiftelsen, Frederiksberg27. Dimission på Metropol, KøbenhavnJuli

SommerferieAugust18. Copenhagen Pride arrangement i kredsen20. Introduktion for nyvalgte arbejdsmiljørepræsentanter

Arrangementer forår-sommer 2018

Se flere detaljer om arrangementerne på www.dsr.dk/hovedstaden/arrangementer. Ret til ændringer i programmet forbeholdes.

Følg med i alle de andre arrangementer, der kommer i løbet af foråret ved at tilmelde dig kredsens nyhedsmails på www.dsr.dk/hovedstaden