pure.au.dkpure.au.dk/.../files/74814581/afhandling_f_rdig_opgave.docx · web viewias 16 kræver,...

Betydningen af regnskabsmæssige skøn i krisetider

med fokus på anlægsaktiver

Opgavetype: Afhandling, HD 2. del

Fag: Eksternt regnskab og strategisk ledelse

Udarbejdet af: Christina Dam Pedersen

Vejleder: Niels Stensgaard Christensen

Dato: 24. april 2014

http://www.google.dk/imgres?imgurl=http://multimedia.ekstrabladet.dk/archive/00966/Airbus_A340_966497m.jpg&imgrefurl=http://ekstrabladet.dk/ferie/danmark/article2178102.ece&h=616&w=919&tbnid=UJ6CwArNbcC0UM:&zoom=1&docid=uDIp6HUNIADF1M&hl=da&ei=_QZYU53-HsfQ4QStyoCYDw&tbm=isch&ved=0CHUQMygYMBg&iact=rc&uact=3&dur=335&page=2&start=12&ndsp=16

Afhandling 2014 Christina Dam Pedersen 20072713

Indhold1. Indledning................................................................................................................................4

2. Executive summary..................................................................................................................5

3. Problembeskrivelse..................................................................................................................9

3.1. Problemformulering........................................................................................................11

3.2. Metodevalg og undersøgelsesdesign..............................................................................11

3.2.1. Formål og ressourcer................................................................................................13

3.2.2. Datagrundlag og kildeanalyse...................................................................................13

3.3. Afgrænsning....................................................................................................................15

3.4. Begrebsforklaring............................................................................................................17

4. SAS – En kort virksomhedsintroduktion.................................................................................18

5. Strategisk analyse af SAS........................................................................................................21

5.1. Ekstern analyse................................................................................................................21

5.1.1. Samfundsanalyse......................................................................................................21

5.1.2. PESTEL......................................................................................................................28

5.1.3. Porters 5-forces........................................................................................................30

5.2. Intern analyse..................................................................................................................33

5.2.1 Værdikæde................................................................................................................33

5.2.2 Ressourcer og kompetencer......................................................................................34

5.2.3. VRIN..........................................................................................................................35

5.3. SWOT-analyse.................................................................................................................37

6. Materielle anlægsaktiver........................................................................................................39

6.1. Definition af et aktiv........................................................................................................39

6.2. Definition af anlægsaktiver..............................................................................................39

6.3. Regnskabsmæssig behandling af materielle anlægsaktiver.............................................40

6.3.1. Indregning................................................................................................................40

6.3.2 Måling........................................................................................................................41

6.3.3 Efterfølgende måling.................................................................................................42

6.3.4. Oplysninger i regnskabet..........................................................................................43

7. Ændring af regnskabspraksis og regnskabsmæssige skøn......................................................45

7.1 Delkonklusion på materielle anlægsaktiver og regnskabsmæssige skøn......................48

8. Analyse af regnskabsmæssige skøn og deres påvirkning på SAS regnskab.............................49

8.1. Udgangspunktet for analysen..........................................................................................49

2/94


8.2. Analyse ved ændring af den gennemsnitlige levetid på ”aircraft”...................................51

8.2.1 Regnskabsmæssige skøn – Ændret i 2009.................................................................52

8.2.2. Konklusion på ændring af regnskabsmæssigt skøn i 2009........................................63

8.2.3. Regnskabsmæssige skøn – Ændret i 2011................................................................66


8.2.5. Regnskabsmæssige skøn – Ændret i 2013................................................................78


8.2.7. Afslutning på analyse................................................................................................86

9. Konklusion..............................................................................................................................87

10. Perspektivering.....................................................................................................................91

11. Kildeangivelse.......................................................................................................................93

11.1. Primære kilder...............................................................................................................93

11.2. Sekundære kilder..........................................................................................................94

3/94


1. Indledning

Materielle anlægsaktiver er af central betydning i de fleste aflagte regnskaber. Dette

skyldes, at en vilkårlig virksomhed altid vil have brug for en form for anlægsaktiv for at

kunne opretholde og fuldføre den daglige drift. Dette gælder alt fra bygninger til

produktionsapparater og software m.v. Uanset om der er tale om en produktions-

handels- eller servicevirksomhed, vil der således være brug for den ene eller anden form

for anlægsaktiver.

Anlægsaktiver omfatter ofte de dyreste, og dermed de mest værdifulde aktiver for

virksomheder, og det er derfor vigtigt, hvordan disse behandles regnskabsmæssigt.

Dette gælder både i forhold til indregning og måling samt hvilke oplysningskrav, der er

i forbindelse hermed. I de internationale regnskabsstandarder har anlægsaktiver sin egen

standard, IAS 16, hvilket også bevidner om områdets vigtighed rent regnskabsmæssig,

da det har sin egen standard.

At det er et emne som vil være relevant også i fremtiden, er jeg ikke i tvivl om. Til trods

for at verden bliver mere og mere digitaliseret, og mange virksomheder i den vestlige

verden i højere og højere grad satser på forskning og udvikling, vil der altid være brug

for anlægsaktiver, og der vil altid være virksomheder, hvor anlægsaktiver vil være de

mest fremtrædende aktiver. Dette gælder eksempelvis indenfor transportsektoren, som

der er brug for i hele verden. Her er det nødvendigt med massive investeringer i de

respektive transportmidler for overhovedet at kunne have en drift, og anlægsaktiver er

her af alt afgørende betydning.

Min personlige baggrund for valg er emne er, at jeg er ansat hos et revisionsfirma og

derigennem har siddet og arbejdet med utallige virksomheder med anlægsaktiver. Jeg

har været med til at lave anlægskartoteker og beregne afskrivningsprofiler, og det er

således et emne, som jeg i forvejen har beskæftiget mig en del med, og som jeg samtidig

mener, at jeg vil kunne drage fordel af at vide mere om. Selvom jeg til dagligt

udelukkende beskæftiger mig med årsregnskabsloven, vil opgaven tage udgangspunkt i

de internationale regnskabsstandarder, og på den måde er opgaven med til at udvide min

viden.

4/94


2. Executive summary

The assignment is based on the Airline SAS. SAS holds an impressive 33 % of the total

market, which make it the largest Airline in Scandinavia.

The set of problems in the assignment covers the possibilities that the Airline

management has and how they can influence how the Investors apprehend the

accountancy by changing an accounting estimate of a maingroup within the company’s

fixed assets during times of crisis.

The assignment is based on the accountancy from SAS from 2009 to 2013 along with

the international accounting standards attaching the greatest importance to IAS 16.

The assignment is created through a combination of being both descriptive and

explanatory. Containing a theoretical work through, the descriptive part explains the

accounting treatment of fixed assets based on IAS 16, along with a theoretical work

through of the rules regarding changes of the accounting estimates. Containing a

strategic analysis, the explanatory part of the assignment shows the internal and external

situation of SAS. The strategic analysis is brought to an end in a SWOT analysis, which

contains a conclusion. Looking further into, how the changes in the accounting estimate

affects the result and the central key figures like rate of return on investment, ebita

margen and return on shareholders equity, the explanatory part of the assignment

continues with a more financial technical clarifying view through the accounts of SAS.

Looking into the strategic analysis, it clearly shows, that SAS currently find themselves

in an internal as well as an external crisis. During the last decade the management of

SAS has been looking for ways to create a more stable income. Over and over again, the

management had to realize that the result of the economy saving plan so far, haven’t had

the effect they needed. Within the 4 year period this assignment analyses upon, 2013 is

the first time that we see a positive result, however there still seems to be a mismatch in

what SAS offers and what the market requests. The price has since the financial crisis

been the only parameter the companies compete upon. Because of this, the whole

business has come to the point, where the sole purpose is to sell tickets online at the

lowest cost. By using different websites, customers can compare prices, which mean

5/94


that they don’t see the full extent of the product. A seat on the plane that gets them from

A to B, is what the customers want.

Trying to solve this problem, SAS has introduced SAS Go and SAS Plus. SAS Go is the

discount version, where the paying customer gets a seat and luggage. SAS Plus,

however, contains a series of possibilities like extra luggage, access to lounges etc. The

external surroundings have affected the customers, which mean that they, at the

moment, aren’t willing to pay the extra amount that the SAS Puls requires. The

financial crisis means that people tend to increase their savings and lower the

consumption, which means the price gains even more importance. The strategic analysis

shows that the company SAS, has an internal crisis, while they have to act within a very

tough environment.

Concluding on the strategic analysis the management of SAS could have the incentive

to affect the accountancy in a positive way, because of the hard circumstances in the

market and the fact that SAS are dealing with internal issues. This leads on to the

account analysis.

Looking on the options to change the accounting estimate on a fixed asset, theoretically

there were several options. If the changed part didnt concern the attributes value, nor

accounting policies or last years figures was affected the the accounting estimate, would

only have an influence on the income statement within the year, which it concerns.

Conserning this matter the changes are scrap value, depreciation and the material life

cycle.

Based on the theory of fixed assets the accountancy of SAS was looked through in the

period 2009 to 2013. The approach was the accounting estimate age for the post

”Aircraft” was changed. Presumably it was set to 30 years but was changed to 40. To

illustrate the importance of this these results of the key figures for rate of return on

investment, ebita margen and return on shareholders equity shown for 2009, 2011 and

2013. For the years 2009 and 2011 we had the luxury of already having the figures that

followed and therefore had a chance to show the consequences of the actions. This is a

luxury that an investor doesn’t have and therefore have to act on the figures show in the

accountancy 2013.

6/94


The situation where the accounting estimate was changed back in 2009 affected the

return on investment in a positive way. The return on investment improved from 3 % to

64 % during the period from 2009 to 2013. Even though the trend was the same the

level was improved properly. But the changed accounting estimate wasn´t enough to

make SAS reach a positive return on their assets and only in two out of five accounting

years (2011 and 2013) where they able to make a positive return on investment. The

ebita-margin showed almost the same tendencies. It improved from 3 % to 63 % during

this period. In the years 2009, 2010 and 2012 SAS even lost money every time they sold

a passenger seat on a plane. And when your turnover is about 40 mil. sek. then we are

talking about a big loose. Even though the accounting estimate was changed SAS still

had a negative ebita-margin in the years 2009, 2010 and 2012.

At last, the return on shareholders equity was analyzed. This key-figure is very

important to investors because it shows what the exactly return on the investment is.

When the accounting estimate was changed in 2009 the return on shareholders equity

was improved as well. If you only focus on the tendency of the shareholders equity this

is positive during the whole period. It is also the key-figure witch shows the largest

improvement. In 2013 it’s almost 6,5 % when the accounting estimate was changed

back in 2009.

The conclusion was that the change in accounting estimate back in 2009 had an

influence on the whole period and did affect the key-figures in a very positive way.

The same assumptions were made when the accounting estimate was changed in 2011

and 2013. It was clear that the changes have lager effect when they are made later on.

This is logic in a mathematic way. The later the change in accounting estimate was

made the more depreciation should be reversed. In 2013 depreciation of 1.028 mio. sek.

was reversed, which meant a large improvement on both result and key-figures.

When the accounting estimate was changed in 2011 the years turnover was improved

together with the key-figures. The result in 2009 and 2010 was identical with the

original account and the result in 2012 and 2013 was identical with the result of the

changed accounting estimate in 2009. The situation was then that there only were three

results to compare: The results from the original account, the result from the changed

7/94


accounting estimate in 2009 and 2011 and the result of the changed accounting estimate

in 2013.

In 2013 the return on investment was improved over 72 % in relation to the original

account and with 44 % in relation to the changed accounting estimate in 2009 and 2011.

The ebita-margin showed the same tendency. It was improved nearly 75 % in relation to

the original account and almost 31 % in relation to the changed accounting estimate in

2009 and 2011. SAS has a target for the ebita-margin of 8 %. When the accounting

estimate was changed in 2013 SAS was “only” 40 % from reaching this target, but

when compared to earlier years this was the best result ever.

The key figure that showed the most positive development when the accounting

estimate was changed in 2013 was the return on shareholders investment. This key

figure was improved by 225 % in relation to the original account and 67 % in relation to

the situation where the accounting estimate was changed in 2009 and 2011.

It was now proved that the management could affect the investors point of view on the

account by chancing an accounting estimate. The management still has to follow the

international accounting standards and the assets must not be overvalued in relation to

the market value. It is relative easy to find the marked value for SAS planes because

there is a market for used airplanes. For investors this is a safety to have. It means that it

is difficult for the management to overvalue the asset “aircraft” because it is easy to

control what the correct value is. If any given company has a very special machine that

is used for production it’s easy for the management to overvalue it, because no one

knows the exact value.

The managements reason for changing an accounting estimate is to affect the result and

key figures in a positive way. When a company faces an economic crisis the

management will tend to be more inclined to change an accounting estimate to improve

the result of the company. In a situation like the one SAS faces, where crisis is both in

the company and in the environment surrounding it, the management might need a

break and have a need of having some positive results. As it was shown, the result and

key figures was improved a lot when the accounting estimate was changed in 2013.

SAS could use this opportunity to show the investors that the new strategy finally gave

8/94


some positive results and that it is a good investment to put capital in SAS. The only

way the investor can see how the improvements have been made is by comparing the

costs on year on year basis.

The final conclusion is that the management in SAS has the opportunity to influence on

investors view on the account by changing only one accounting estimate on a important

group of assets.

At last it was concluded that the results of the analysis could be used in other companies

than SAS. Fixed assets are in almost every company and the results could be forwarded

to a long row of companies irrespective of their size.

3. Problembeskrivelse

Som det kan læses af ovenstående indledning, er det vigtigt for både danske og

internationale virksomheder at have fokus på den regnskabsmæssige behandling af

anlægsaktiver. Det er vigtigt at have styr på først, hvad der må indregnes, til hvilken

værdi det må indregnes og hvilken afskrivningsprofil, der skal vælges for aktivet.

Afskrivninger er særdeles vigtige i forhold til anlægsaktiver, da de står for

omkostningsførelsen i resultatopgørelsen. Når afskrivningsprofilen vælges, er det

således vigtigt, at denne afspejler ressourceforbruget af anlægsaktivet i perioden.

Forekommer der en fejlvurdering skal denne tilrettes, så snart det opdages. Dette

skyldes kravet om det retvisende billede, således at regnskabets læsere får de mest

relevante og brugbare informationer, som de kan træffe deres beslutninger på baggrund

af.

I forhold til afskrivninger er det nødvendigt at ledelsen tilrettelægger en afskrivnings

profil og aktivets levetid. Dette kræver anvendelse af regnskabsmæssige skøn, bl.a.

omkring levetid, scrapværdi og afskrivningsmetode. Da ledelsen ikke kender fremtiden,

er der altid en vis usikkerhed forbundet med de regnskabsmæssige skøn. I og med det er

afskrivningerne, som udgiftsfører fra aktivet, har afskrivningerne stor betydning for,

hvordan regnskabet ser ud, og hvordan nogle af de centrale nøgletal udarter sig.

9/94


På denne baggrund vil det være interessant at se på betydningen af de

regnskabsmæssige skøn, og hvorledes ændringen af disse, kan forskyde dels resultatet

og dels nogle af de centrale nøgletal. Det kunne ligeledes være relevant at se på

ledelsens incitament til at ændre et regnskabsmæssigt skøn, og hvordan investors syn på

virksomheden vil kunne påvirkes heraf.

10/94


3.1. Problemformulering

På baggrund af indledning og problembeskrivelse kan følgende hovedproblemområde

opstilles:

”Vil det i en krisetid være muligt for ledelsen i SAS at påvirke investors syn på

regnskabet ved at ændre ét regnskabsmæssigt skøn på én af selskabets hovedgrupper af

anlægsaktiver?”

Med udgangspunkt i IFRS og SAS regnskaber for de seneste fem regnskabsår (2008-

2013) vil følgende underspørgsmål besvares for samlet at kunne foretage en konklusion

på hovedproblemområdet.

1. Under hvilke markedsforhold operer SAS?

a. Hvilke styrker og svagheder har SAS som virksomhed, og hvilke

muligheder og trusler ligger der i omgivelserne?

b. Er der tale om en krisetid (både internt og eksternt)?

2. Hvordan behandles de materielle anlægsaktiver regnskabsmæssigt efter IFRS?

3. Hvilke regnskabsmæssige skøn skal ledelsen foretage og hvad er

konsekvenserne, rent regnskabsmæssigt, ved at ændre disse?

4. Hvordan vil et ændret skøn om alder på SAS regnskabspost ”aircraft” påvirke

det samlede resultat samt de centrale nøgletal afkastningsgrad, overskudsgrad og

overskudsgrad?

a. Vil det have betydning hvornår skønnet ændres?

5. Vil det ændrede skøn påvirke investors syn på regnskabet?

6. Vil ledelsen have større incitament til at ændre et regnskabsmæssigt skøn i

krisetider?

3.2. Metodevalg og undersøgelsesdesign

Nu hvor hovedproblemområdet er defineret og underbygget af undersøgelsesspørgsmål,

vil næste step være at beskrive og kommentere på de metodemæssige valg, som jeg har

foretaget for at kunne besvare hovedproblemområdet. Nedenfor er opstillet en tabel som

11/94


viser hvordan opgaven er opbygget samt fordelingen af de enkelte hovedoverskrifter.

Hvor de enkelte underspørgsmål besvares er indikeres med U og så deres respektive

nummer.

Del Indhold Type Ca. Vægt

Indledende del o Indledning

o Problembeskrivelse

o Problemformulering

o Metode 6 %

Hoveddel

Besvarelse af

problemformulering

o Strategisk analyse af

SAS (U1 a+b)

o Materielle

anlægsaktiver (U2)

o Ændring af

regnskabspraksis og

regnskabsmæssige skøn

(U3)

o Analyse af ændring af

regnskabsmæssige skøn

(U4+4a+5+6)

Beskrivende/

Analyserende

Beskrivende

Beskrivende

Analyserende/

Vurderende

23 %

8 %

5 %

49 %

Afsluttende del o Konklusion

o Perspektivering 9 %

Tabel: Egen tilvækst

Som det fremgår, er opgaven opdelt i tre dele. En indledende del, en hoveddel og en

afsluttende del. Hovedproblemområdet besvares i hoveddelen, hvor der også refereres

til underspørgsmålene. Da det er den analyserende del, der skal besvare

hovedproblemområdet i forhold til om ledelsen i SAS har mulighed for at påvirke

investors syn på regnskabet ved at ændre et regnskabsmæssigt skøn, fylder den naturligt

mest. Denne suppleres af den strategiske analyse hvis formål er at vise om SAS befinder

sig i en krisetid og om denne både er intern og ekstern. Denne vægter således de 23 %

af opgaven. Den beskrivende del er skåret ned til et minimum og udgør således kun 13

%.

12/94


3.2.1. Formål og ressourcer

Det er nu vist hvorledes opgaven ønskes disponeret, og det er nu tid til at se på det rent

metodemæssige formål med opgaven. Da der er tale om et stof, der rent fagligt i

forvejen er kendt kombineret med det opstillede hovedproblemområde, vurderes det, at

det metodemæssige hovedsageligt vil være forklarende. Dette skyldes, at opgavens

formål er at vise og forklare, hvorledes ledelsens ændring af et regnskabsmæssigt skøn

kan påvirke investors syn på regnskabet. Herudover forklarer den strategiske analyse

dels de eksterne forhold som SAS må tilpasse sig og dels de interne forhold som SAS

selv er herre over, og opsummere den samlede situation.

For at få de mest centrale definitioner på plads i forhold til det rent lovmæssige omkring

anlægsaktiver og regnskabsmæssige skøn, vil dele af opgaven have beskrivende

karakter. Det beskrivende formål skal udelukkende ses som støtte til det forklarende

formål og udgør en mindre del af opgaven.

Udover formålet med opgaven skal det fastlægges, hvilke ressourcer der er til rådighed.

Den primære ressource i forhold til udarbejdelse af opgaven er min egen tid,

arbejdsindsats og faglige viden. Den tidsmæssige begrænsning indkredser sig fra medio

januar til 24. april hvor opgaven skal afleveres. Da jeg har været på barsel med mit

andet barn, som i dag er 7 mdr. og herudover har en dreng på 2,5 år har min

tidsmæssige udfordring primært været syge børn og daglige pligter, samt det aldrig at

kunne planlægge en dag i forvejen. Jeg har derfor valgt ikke at udarbejde et GANTT-

skema, da dette i mit tilfælde ikke vil være brugbart. Jeg valgte at disponere tiden på en

anden måde ved at udvælge og udarbejde de centrale områder og lave dem først, for så

at måtte gå på kompromis med de mindre vigtige dele af opgaven.

3.2.2. Datagrundlag og kildeanalyse

Dernæst har jeg gjort klar, hvilket datagrundlag jeg ønsker at anvende. Opgaven er

udelukkende udarbejdet på baggrund af sekundære data. Baggrunden herfor er, at

13/94


problemstillingen ikke kræver indsamling af primære data. Ved at supplere de

sekundære data med en række antagelser i selve analysen, kan hovedproblemområdet

løses. Besvarelsen er meget teoretisk, og kræver derfor ikke støtte af primære data.

Herudover vurderes det, at det ville have været en forkert fordeling af de tilgængelige

ressourcer at indsamle primære data.

Nedenor er opstillet en tabel der viser hvilke data der er anvendt:

Sekundære data

Kvalitative data IFRS, ÅRL, lærebøger fra eksternt

regnskab, strategisk ledelse og

økonomistyring.

Dansk statistik

Kvantitative data SAS årsrapporter fra 2009 til 2013.

Artikler fra større aviser, SAS

hjemmeside, Trafikstyrelsen og Dansk

Erhverv

Tabel: Egen tilvækst.

Som det fremgår ovenfor, ses det, at jeg ønsker at anvende både kvalitative data og

kvantitative data. I og med at jeg kun gør brug af sekundære data, betyder det, at alt er

udarbejdet af andre kilder, og det er således vigtigt at være opmærksom på, at det i

nogen grad kan være påvirket af både det medie, som har bragt det, eller kilden som har

udarbejdet det.

De kvalitative data vil hovedsageligt bestå af IFRS, ÅRL samt lærerbøger anvendt på

HD 2. del i fagene ekstern regnskab, strategisk ledelse og økonomistyring. Herudover

anvendes data hentet fra Dansk statistik. Validiteten vurderes derfor at være god. Dette

skyldes at både ÅRL og IFRS er offentliggjorte lovskrifter, som skal følges af alle, og

der kan derfor ikke stilles spørgsmålstegn ved disse. I kontrast hertil er de anvendte

lærerbøger, hvor de fortolkninger, der er alt andet lige vil være påvirket af forfatteren,

men også i den måde materialet er præsenteret for os på forelæsninger. De konklusioner

jeg drager i forhold til det anvendte materiale fra lærerbøger, er en kombination af det

læste, og den viden jeg har tilegnet mig ved forelæsninger.

14/94


Dansk statstik må antages at være så valid, som noget kan være. Dansk statistik

indsamler og bearbejder data, og når der i nyheder offentliggøres tal for eks. bnp,

ledighed o.l., er kilden som oftest Dansk statisk. Det er derfor data, man kan have stor

tillid til.

Alt i alt vurderes de kvalitative data at være af høj validitet, selvom det er nødvendigt at

forholde sig kritisk til de data, som er udarbejdet af andre.

Af figuren fremgår det ligeledes, at der vil blive anvendt kvantitative data, som primært

vil være i form af SAS årsrapporter for årene 2009 til 2013. Disse er udarbejdet af et

revisionsfirma og deres tilgangsmåde til revision, vil afspejles i regnskaberne. Det kan

være holdninger til hvordan man revidere enkelte områder samt fremgangsmåden,

hvorpå dette gøres. Der vil i opgaven blive foretaget en dybdegående analyse af den

anlægsaktivpost, der udvælges til analyse, for at eliminere mest muligt af usikkerheden

af de kvantitative data. Regnskaberne suppleres med artikler fra bl.a. Børsen og

Politiken, samt viden hentet på SAS hjemmeside, trafikstyrelsens hjemmeside samt

Dansk Erhverv. I forbindelse med disse artikler er det nødvendigt at være kildekritisk.

Alle nævnte medier, med undtagelse af SAS’ hjemme side lever af at sælge deres

publikationer, og de er derfor skrevet i salgsøjemed. Det vurderes dog, at de anvendte

medier er kendt for stor troværdighed, men tilgangen til dem skal alligevel være kritisk.

SAS hjemmeside er udelukkende anvendt i forbindelse med beskrivelsen af

virksomheden, hvorfor det ikke anses som et problem.

Begrundelsen for at jeg har valgt en konkret virksomhed og dermed konkrete

årsrapporter er, at det på den måde bliver lettere at illustrere, hvor stor betydning

ændring af det regnskabsmæssige skøn har. Opgaven bliver mere nærværende, og læser

vil kunne forholde sig konkret til de fundne resultater og vurdere om vedkommende

selv ville have fanget, hvorledes ændringen var opstået, eller om den blot ville være

”druknet” i den enorme mængde information, der findes i en årsrapport i dag. Det

vurderes derfor, at læser lettere vil kunne forholde sig til de fundne informationer og

resultater, når stoffet præsenteres på denne måde.

3.3. Afgrænsning

15/94


For at holde fokus på det opstillede hovedproblemområde, er det nødvendigt at foretage

en række afgrænsninger, som ikke vurderes relevant i denne sammenhæng

Udgangspunktet er de internationale regnskabsstandarder, IFRS, og der afgrænses

derfor fra ÅRL. Enkelte gange er der dog kort nævnt, hvis der er væsentlig forskelle i,

hvor restriktive de to love er i forhold til hinanden.

Fokus på opgaven er anlægsaktiver og ændringen af skøn på disse. Udgangspunktet er

således IAS 16, hvorfor det udelukkende er denne, opgaven tager udgangspunkt i. Der

afgrænses fra IAS 5 (opdeling af anlægsaktiver i forhold til om de er disponible for

salg) og IAS 23 (indregning af renter ved lån til egen opført anlægsaktiv). Disse

vurderes ikke at være relevant i forhold til hovedproblemområdet, selvom de er relevant

i forhold til anlægsaktiver generelt.

Der afgrænses yderligere i forhold til begrebet anlægsaktiver, da beskrivelsen dækker

over en lang række af forskellige typer af aktiver, så som grunde, bygninger,

produktionsanlæg, maskiner og investeringsejendomme. Investeringsejendomme har

ligeledes deres egen standard (IAS 41), og der afgrænses ligeledes fra denne. Da

opgaven tager udgangspunkt i en konkret gruppe af anlægsaktiver, posten ”aircraft” i

SAS regnskab, hvorfor der også afgrænses fra specielle regler om grunde og bygninger.

Posten ”aircraft” kan sidestilles med produktionsanlæg.

Af samme årsag afgrænses der også fra anlægsaktiver under udførelse, da det vil give en

unødig lang beskrivelse af specifikke regler. Udover det teoretiske omkring op- og

nedskrivninger vil disse ikke blive behandlet yderligere. Det samme gælder det årlige

krav om nedskrivningstest ifølge IFRS.

Da fokus på opgaven er de regnskabsmæssige skøn, vil det være det fokus, jeg har på

SAS regnskaber. Jeg ønsker dermed at afgrænse mig fra yderligere regnskabsanalyse

samt analyse af anvendt regnskabspraksis. Jeg vil udvælge de poster, der er relevant for

analysen, og resten vil blot blive stående i den nuværende form.

I forhold til beregning af nøgletal er der udvalgt tre: afkastningsgrad, overskudsgrad og

egenkapitalens forrentning. Der afgrænses således fra beregning af yderligere nøgletal.

16/94


Der er indlagt en simplificeret skatteberegning, men da jeg ikke har et indgående

kendskab til de svenske skatteregler afgrænses ligeledes fra dette.

I forhold til den strategiske analyse er der udvalgt to analyser PESTEL og Porters 5-

forces til den eksterne analyse og tre til den interne i form af værdikæde,

ressourcer/kompetencer skema og VRIN-analyse. Der afgrænses fra øvrige modeller, da

de ovennævnte vurderes at være tilstrækkelige for at kunne samle SAS samlede interne

og eksterne situation i en samlet SWOT.

Til slut afgrænses fra det faktum, at regnskabsåret 2012 kun strækker sig over 10

måneder, da SAS vælger at ændre regnskabsår i 2012 til 1/11-31/10. SAS regnskabsår

for 2012 behandles på lige fod med de øvrige regnskabsår.

3.4. Begrebsforklaring

I forhold til anvendte begreber er der få forkortelser, som vil blive anvendt i opgaven,

og disse præsenteres derfor nedenfor for at undgå fremtidige misforståelser:

IFRS: Refererer til alle regnskabsstandarderne udarbejdet af IASB . IASB er det

organ i de internationale regnskabs standarder som udarbejder og ændrer

standarderne løbende. Ved anvendelse af specifik lovgivning anvendes

altid kilder, som viser hvornår den anvendte standard er fra.

ÅRL: Referer til den gældende danske Årsregnskabslov fra 2011 (LBK nr. 323

af 11/04-2011.

17/94


4. SAS – En kort virksomhedsintroduktion

SAS er Skandinaviens største flyselskab med en markedsandel på omkring 1/3 af det

totale skandinaviske marked.1 Ses der alene på indenrigsflyvninger i Sverige, Norge og

Danmark har SAS alene en markedsandel på hele 45 %.2 SAS betegner selv sin

målgruppe som værende personer, der rejser ofte (defineret som personer der foretager

mere end fem returrejser på et år) uanset om det er arbejdsrelateret eller privat. I

Skandinavien udgør denne gruppe 70 % af det totale rejsemarked.3

SAS blev grundlagt tilbage i 1946, som et samarbejde mellem de tre nationale

flyselskaber i Danmark, Norge og Sverige. Det oprindelige formål var at blive i stand til

at foretage langdistanceflyvninger fra Skandinavien. Den første rute som blev grundlagt

gik således fra Stockholm til New York.4 Allerede i 1948 udvidede SAS, så de også fløj

internt i Europa og i 1954 blev SAS de første til at flyve over Nordpolen, da man

startede ruten København-Los Angeles5. SAS var blandt de førende luftfartselskaber og

i 1965 introducerer SAS som de første et elektronisk reservertionssystem.6

SAS vokser sig større og større og blev mere og mere etableret og udvider hvert år med

nye afgange og destinationer. I 1997 er SAS med til at stifte et internationalt netværk af

flyselskaber kaldet Star Alliance, og rutenetværket udvides yderligere.7

I 2001 omdannes SAS til et aktieselskab og bliver noteret på både børsen i Stockholm,

København og Oslo. Ejerskabet er fordelt med 50 % til den danske, norske og svenske

stat, mens de sidste 50 % af aktierne udbydes til eksterne aktionærer8.

Men allerede i 2002 begynder det at gå ned af bakke for SAS. Konkurrencen

intensiveres, og der kommer flere og flere lavprisselskaber til, som tvinger SAS ud i en

hård priskrig. I 2002 indledes den første sparerunde, med det formål at reducere 1 Kilde: SAS Group Annual Report with sustainability overview, November 2012-October 2013 side 42 Kilde: SAS Group Annual Report with sustainability overview, November 2012-October 2013 side 43 Kilde: SAS Group Annual Report with sustainability overview, November 2012-October 2013 side 54 Kilde: http://www.sas.dk/om-sas/historie/ 5 Kilde: http://www.sas.dk/om-sas/historie/ 6 Kilde: http://www.sas.dk/om-sas/historie/ 7 Kilde: http://www.sas.dk/om-sas/historie/ 8 Kilde: http://www.sas.dk/om-sas/historie/

18/94

http://www.sas.dk/om-sas/historie/






omkostningerne med 14 mia. svenske kr.. Dette ender med at koste 6.000 medarbejdere

jobbet. Dette er ikke nok, og allerede i 2007 må en ny spareplan lanceres, denne gang

med det formål at spare 2,8 mia. svenske kr.. Pengene skulle denne gang komme fra

frasalg af datterselskaber, som SAS i løbet af årene havde købt, bl.a. Spain Air. Igen

viste det sig dog langt fra tiltrækkeligt til at få SAS på ret køl igen og allerede i 2008

måtte man fremlægge endnu en spareplan kaldet ”Core SAS”. Formålet var at komme

tilbage til SAS oprindelige koncept, hvor service og punktlighed var i højsæde. 4 mia.

svenske kr. skulle spares, og 3000 ansatte mistede i første omgang deres job, men da

finanskrisen for alvor begyndte at vise tænder måtte yderligere 1500 ansatte fyres for at

spare yderligere tre mia. svenske kr., og de tilbageværende måtte acceptere lønnedgange

på mellem 10 og 20 %9

Men de økonomiske problemer vil ingen ende tage, og i 2011 må en ny spareplanerne

kaldet 4 excellence lanceres. Formålet hermed er at skære mellem tre og fem af procent

af SAS’ produktionsomkostninger hvert år. Planen indeholder effektiviseringer for fem

milliarder svenske kroner ved udgangen af 201310. I November 2012 lanceres den

nyeste spareplan, hvor formålet denne gang var at spare 5,2 mia. svenske kroner.. De

2,6 mia. svenske kroner skulle findes ved frasalg. Denne gang var det det norske

flyselskab Widerøe, som SAS skilte sig af med. Herudover valgte man at indlede

forhandlinger om frasalg ad SAS Ground Handling, som står for de rent praktiske

aktiviteter på jorden11. Dvs. alt fra indtjekning til diverse serviceopgaver, som skal

varetages inden de rejsende stiger ombord i flyet.

Trods et forbedret regnskab i året 2012/2013 er SAS stadig i økonomiske

vanskeligheder. I 2013 udfasede man de gamle ”klasser” på flyene, som blev erstattet af

koncepterne ”SAS Go” og ”SAS Plus”. SAS GO indeholder det mest nødvendige til en

konkurrencedygtig pris, mens ”SAS Plus” har en lang række fordele, så som lounges,

ekstra bagage med videre. SAS Plus minder meget om det tidligere Business Class.

Business Class findes dog stadig på de interkontinentale flyvninger12. Herudover 9 http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-60321719:her-er-sas-historie-gennem-mere-end-65-%C3%A5r.html 10 Kilde: http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-60321719:her-er-sas-historie-gennem-mere-end-65-%C3%A5r.html 11 Kilde: http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-60321719:her-er-sas-historie-gennem-mere-end-65-%C3%A5r.html 12 Kilde: SAS Group Annual Report with sustainability overview, November 2012-October 2013 side 13

19/94

http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-60321719:her-er-sas-historie-gennem-mere-end-65-%C3%A5r.html







forsøger SAS at udvide deres loyalitetsklub Eurobonus, hvor man tidligere kun har

kunnet samle point på flyrejser til også at omfatte hoteller, biludlejning, forsikringer,

shopping m.v. I 2013 nåede SAS op på 3,2 millioner medlemmer13.

SAS har således gang i en lang række initiativer, hvis formål dels er at forbedre

økonomien, dels at skabe et net af loyale kunder. Produkterne forsøges at gøres

gennemskuelige, og groft sagt er de opdelt med fokus på pris og fokus på kvalitet i

forhold til indholdet i ”SAS Go” og ”SAS Plus”. Om det lykkes at fastholde

fremgangen fra 2013 videre i 2014 kan kun tiden vise.

13 Kilde: SAS Group Annual Report with sustainability overview, November 2012-October 2013 side 15

20/94


5. Strategisk analyse af SAS

Den strategiske analyse har til formål at give et samlet billede af SAS’ interne styrker

og svagheder samt de muligheder og trusler, der findes i de eksterne omgivelser. Det er

nødvendigt at kende til de markedsforhold, SAS møder, for senere at kunne forstå

ledelsens incitament til at ændre på de regnskabsmæssige skøn. Udgangspunktet er

årene 2009 til 2013, så der er konsistens mellem den strategiske analyse og de

regnskaber, der er anvendt til analysen af ændringen af et regnskabsmæssigt skøn.

Analysen vil starte med en generel beskrivelse af den danske økonomi. Herefter vil de

vigtigste punkter blive samlet i en PESTEL-analyse. For at forstå hvilke

markedsforhold SAS befinder sig under, vil den eksterne analyse blive suppleret af en

”Poters five forces”. Når den eksterne del er gennemgået, vil der blive foretaget en

intern analyse. Her vil udgangspunktet være en værdikædeanalyse, som vil blive

suppeleret af et skema med ressourcer og kompetencer. Til sidst vil det konkluderes via

en VRIN-analyse, om SAS har basis for en vedvarende konkurrencemæssig fordel.

Slutteligt vil resultatet af alle analyserne samles i en SWOT for at kunne foretage en

samlet konklusion.

5.1. Ekstern analyse

Den eksterne analyse tager udgangspunkt i de markedsforhold, SAS må tilpasse sig, og

som de ikke har mulighed for at få indflydelse på. SAS må således opbygge deres

forretningsmodel med udgangspunkt i de eksterne forhold for så at forsøge at få de

interne forhold tilpasset, så de kan stå stærkere på markedet end deres nærmeste

konkurrenter.

5.1.1. Samfundsanalyse

Den finanskrise, der for alvor tog fart i 2008, spredte sig hurtigt til hele verden. Mange

virksomheder måtte bukke under, og de der ikke bukkede under oplevede betydelig

21/94


tilbagegang i omsætningen. SAS var ingen undtagelse. Omsætningen faldt fra 52.87014

mio. sek. i 2008 til 44.91815 mio. sek. i 2009. Dette er et fald på 15,04 %. I 2010 nåede

omsætningen et foreløbigt lavpunkt på 41.070 mio. sek., svarende til et samlet fald fra

2008 til 2010 på 22,32 %.

SAS hører med til kategorien af virksomheder, der er konjunkturfølsomme, dvs. de let

påvirkes af den generelle samfundsøkonomiske udvikling. Nedenstående tabel16 viser

antal rejsende passagerer i de danske lufthave angivet i mio., og fordelt på hhv.

indenrigs og udenrigs flyvninger.

Tabellen viser et kraftigt fald fra 2008 til 2009, hvor SAS også oplevede det kraftigste

tilbagefald i omsætningen. Generelt gælder det for tabellen, at ca. 20 % af de rejsende

passagerer i de danske lufthavne er gennemrejsende, hvilket skyldes Københavns

lufthavns rolle som stort samlingspunkt i Norden. Det er især rejsende fra Oslo (735.000

passagerer i 2012) og Stockholm (645.000 passagerer i 2012), som udgør en stor den af

de gennemrejsende. Der kan derfor argumenteres for, at tabellen kan bruges som et

validt samlet målegrundlag for antal mulige passagerer for SAS, som har sine

hovedsæder i netop Oslo, Stockholm og København.

14 Kilde: SAS Group Annual Report & sustainability report 2009 s.5415 Kilde: SAS Group Annual Report & sustainability report 2009 s.5416 Kilde: www.trafikstyrelsen.dk/DA/Presse/Nyhedsarkiv/Civil-luftfart/2013/02/Ny-rekord-i-antal-flyrejsende-i-2012.aspx

22/94

http://www.trafikstyrelsen.dk/DA/Presse/Nyhedsarkiv/Civil-luftfart/2013/02/Ny-rekord-i-antal-flyrejsende-i-2012.aspx



Af tabellen ses det, at antallet af passagerer i 2011 og 2012 er markant højere end i

2008. Til trods herfor er SAS’ omsætning stadig i 2012 langt fra niveauet i 2008.

Grunden hertil skal således findes i andre forhold end antal rejsende passagerer. Denne

problemstilling vil blive behandlet i den efterfølgende strategiske analyse.

Men først vil den generelle samfundsøkonomske udvikling i Danmark blive

gennemgået. Baggrunden herfor er, at opgavens kerneproblemstilling er betydningen af

regnskabsmæssige skøn i en krisetid. Det er dermed nødvendigt at gennemgå de

faktorer, der påvirker samfundet og indikerer, at vi befinder os i en krisetid. Der tages

udgangspunkt i den danske økonomi, som vil kunne bruges som et generelt billede for

den økonomiske udvikling i Skandinavien, hvor SAS har sine hovedsæder.

Samfundsøkonomisk udvikling i Danmark i perioden 2008-2013

Der findes mange indikationsfaktorer for den samfundsøkonomiske udvikling. Set i

forhold til opgaven og dens fokus på SAS, har jeg udvalgt tre faktorer til at beskrive den

samfundsøkonomiske udvikling i Danmark i perioden 2008 til 2013. Disse faktorer er

udviklingen i BNP, ledighed og privatforbrug.

Når man taler udvikling i samfundsøkonomi er det mest anvendte mål i verden væksten

i BNP, hvorfor vi ikke kan komme uden om dette. Kort beskrevet er BNP, som er en

forkortelse for bruttonationalprodukt, værdien af et lands samlede produktion af varer

og tjenesteydelser både i den private og den offentlige sektor. BNP vil stige, når et lands

samlede produktion øges, og falde, når den samlede produktionen reduceres. Den

økonomiske vækst, også kaldet vækst i BNP, beregnes som en procentsats. Hvis den

økonomiske vækst et år er 3 %, betyder det, at BNP er steget med 3 %. Landets samlede

produktion er således steget med 3 %. Normalt beregnes BNP i forhold til et basisår,

således at tallene er renset for inflation. Dette betegnes som BNP i faste priser.

Vækst i BNP målt i faste priser i Danmark, Sverige og Norge fra 2008-2013.17

Land/År 2008 2009 2010 2011 2012 2013

Danmark - 0,8 % - 5,7 % 1,6 % 1,1 % 0,6 % 1,6 %

Sverige -0,6 % -5,0 % 6,6 % 3,7 % 1,1 % 1,9 %

Norge 0,1 % - 1,6 % 0,5 % 1,2 % 3,1 % 2,5 %

17 Kilde: www.eu-oplysningen.dk/fakta/tal/BNP_vaekst

23/94

http://www.eu-oplysningen.dk/fakta/tal/BNP_vaekst


Af tabellen fremgår det, at konjunkturerne følger hinanden i de tre Skandinaviske lande,

hvor SAS har hovedsæder. Dette underbygger argumentet for, at en analyse af den

danske økonomi kan stå som indikation for den samlede udvikling i Danmark, Norge og

Sverige. Det fremgår ligeledes, at Danmark er markant dårligst af de tre, når det gælder

væksten i BNP. Tallene fra Sverige og Norge vil ikke blive analyseret yderligere, de er

blot opstillet til sammenligning.

Den økonomiske vækst i Danmark er allerede negativ i 2008, hvor finanskrisen gør sit

globale indtog. I 2009 opleves et voldsomt fald i BNP, som falder med 5,7 %. Fra og

med 2010 stiger BNP svagt hvert år. Rent teoretisk gælder det, at en vækst på over 2,5

% betegnes som højkonjunktur, mens en vækst på 1,5 % og derunder kaldes

lavkonjunktur. Bliver væksten decideret negativ, som det er tilfældet i 2009, taler man

om økonomisk krise18. Af BNP kan det således ses, at Danmark i 2008 går direkte fra

højkonjunktur til lavkonjunktur, som i 2009 udvikler sig til en decideret økonomisk

krise. I årene 2010-2013 retter økonomien sig, men man kan med rette sige at Danmark

i perioden befinder sig i en massiv lavkonjunktur.

Udviklingen afspejler sig også i tallene for ledighed. Generelt gælder, at tallene for

ledighed er ”bagud” i forhold til udviklingen i BNP. Dette skyldes de, for

arbejdstageren, gunstige ansættelsesforhold i Danmark, hvor opsigelsesvarslet for

fastansatte varierer alt efter anciennitet. Dette betyder, at du som funktionær kan have et

opsigelsesvarsel på 6 mdr. ved ansættelse over 9 år. Dette gør, at arbejdsmarkedet får en

vis reaktionstid i forhold til konjunkturudviklingen. Det betyder ligeledes, at

arbejdsgivere ofte er mere forsigtige med ansættelser i kølvandet på en lavkonjunktur,

da det kan være en dyr investering at ansætte en medarbejder, der alligevel ikke er brug

for.

Nedenfor er der opstillet en tabel over den samlede ledighed som procent af

arbejdsstyrken19.

18 Kilde: www.systime.dk – ”den globale økonomi svinger” 19 Kilde: www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejdsloeshed/registreret-ledighed.aspx

24/94

http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejdsloeshed/registreret-ledighed.aspx

http://www.systime.dk/


2008 2009 2010 2011 2012

Ledighed 1,9 % 3,6 % 4,3 % 4,1 % 4,5 %

Note til tabel: Der er endnu ikke på dansk statistik opgjort den samlede ledighed for

2013, hvorfor tabellen stopper ved 2012.

Det er lykkedes at finde en graf over udviklingen i ledighed, som er vist nedenfor.20 Den

blå linje viser den sæsonkorrigerede bruttoledighed i antal ledige. Denne underbygger

de fundne data fra dansk statistik og viser, at ledigheden bliver stabil på et højt niveau

fra og med 1. kvartal 2010.

Både tabel og graf underbygger påstanden om, at arbejdsmarkedet er ”bagud” i forhold

til målet af BNP. I 2008 registrerede man den laveste ledighed siden midt

halvfjerdserne, hvor blot 1,9 % af arbejdsstyrken stod udenfor arbejdsmarkedet. Man

talte ligefrem om flaskehals problemer i flere brancher, hvor der simpelthen ikke var

arbejdskraft nok i forhold til det efterspurgte. Af tabellen fremgår det, at ledigheden når

sit absolutte lavpunkt i juli kvartal 2008, for så at stige proportionalt helt frem til første

20 Kilde: www.danskerhverv.dk/Nyheder/Documents/DanskErhverv.OekonomiskPrognose-marts.2013.pdf

25/94

http://www.danskerhverv.dk/Nyheder/Documents/DanskErhverv.OekonomiskPrognose-marts.2013.pdf



kvartal 2010. I 2008 var Danmarks BNP allerede negativ, og der er således ikke

konsistens mellem udviklingen i BNP og den registrerede ledighed, da de reelt viser to

modsatrettede tendenser. Grafen er derfor med til at underbygge, at tendensen er den

samme, da ledigheden reelt starter med at stige i juli kvartal 2008, men grundet den

langsomme reaktion nås den foreløbige bund i 2010, og ikke i 2009 som BNP.

Årene 2010 til 2012, og som grafen viser også 1. kvartal 2013, stabiliserer

arbejdsløsheden sig omkring 4-4,5 %. Der er derfor mange, som i disse år står uønsket

uden for arbejdsmarkedet. Der er flere probleer i kølvandet på dette. Dels at

arbejdsgivere nu hellere vil overbelaste nuværende arbejdskraft end at ansætte flere af

frygt for endnu en tilbagegang, og dels at de på arbejdsmarkedet er mere forsigtige i

samtlige af deres økonomiske dispositioner. Dette betyder bl.a., at der spares mere op,

og forbruget mindskes. Når et samfund oplever en sådan tendens betyder det, at det er

svært for økonomien at nå et højere niveau. Den eneste måde at øge BNP, og dermed

den samlede produktion, er ved et øget forbrug. Hvis befolkningen anlægger en

forsigtighed i forhold til forbrug, vil det alt andet lige betyde, at det ikke er nødvendigt

at øge produktionen, og dermed bliver der ikke skabt flere arbejdspladser. Det er således

en ond cirkel, som Danmark stadig befinder sig i ved periodens afslutning.

Det tredje og sidste mål der belyses er privatforbrug, da det er særdeles relevant i

forhold til netop flybranchen, da ferierejser udgør en stadig større og større del af

omsætningen for SAS.

Nedenfor er en graf, som viser danskernes privatforbrug i perioden 2007-2012.21

21 www.danskerhverv.dk/Nyheder/Documents/DanskErhverv.OekonomiskPrognose-marts.2013.pdf

26/94



Note til tabel: Af dansk statistik fremgår det at det foreløbig opgjorte privatforbrug for

2013 er stagnerende i forhold til 2012

Ser vi på udviklingen af privatforbrug målt i kr. ses det, at danskerne straks reagerer på

den opståede finanskrise og privatforbruget falder således allerede drastisk i 2008 og når

sit lavpunkt i 1. kvartal 2009. Set i forhold til 4. kvartal 2007, hvor det foreløbige

højdepunkt blev nået, brugte danskerne i 1. kvartal 2009 mere end 10.000 kr. mindre i

privatforbrug. Dette tal er pr. person og skal således ganges op på antal borgere i

Danmark, og på den måde er det mange mia. kr., der forbruges mindre i 2009 end i både

2007 og 2008. Der er mindre udsving i årene 2010 til 2012, men det generelle niveau er

stabilt mellem 225.000 og 230.000. I krisetider handler forbrugerne mere rationelt end i

højkonjunkturer. Det er således luksusvarer, der fjernes fra budgettet, og salg af biler,

køkkener og rejser er blandt de første, der bliver berørt.

Det er således en klar udfordring for SAS, at danskerne generelt har nedjusteret deres

privatforbrug og skåret meget luksus væk. Mange borgere tør ikke foretage store

investeringer eller købe rejser, som først skal afvikles et halvt år frem, af frygt for, at de

i den mellemliggende periode mister deres job, og således hænger på en udgift, de

pludselig ikke har penge til at betale. Den samlede udvikling i privatforbruget hos

danskerne er således også negativ for den samlede samfundsøkonomi, idet et

stagnerende privatforbrug i høj grad er med til at bremse den samlede udvikling for

økonomien.

27/94


Der findes flere andre og relevante mål for den samfundsøkonomiske udvikling, bl.a.

renteniveau, inflation, offentlige investeringer og betalingsbalance, men set i forhold til

opgaven og dens fokus, er det vurderet, at ovenstående tre faktorer danner et stærkt nok

grundlag til at kunne foretage en konklusion i forhold til, om SAS i perioden 2009 til

2013 befinder sig i en samfundsøkonomisk krise.

Delkonklusion

Ud fra ovenstående kan det konkluderes, at Danmark er inde i en længerevarende

lavkonjunktur, som umiddelbart ikke ser ud til at ende foreløbig. Allerede i 2008

registreres en negativ udvikling i BNP og i årets sidste kvartaler falder privatforbruget

drastisk. Selvom ledigheden i 2008 er rekordlav, reagerer danskerne på de usikre

forhold i verden, og sænker deres forbrug i takt med den øgede usikkerhed. Dette viser

sig i 2009 at være klogt, da lavkonjunkturen bliver til en økonomisk krise med kraftigt

stigende ledighed og yderligere fald i privatforbrug. Udover ledigheden, som først når

sit lavpunkt i 2010, stabiliseres både BNP og privatforbrug fra udgangen af 2009 og

ligger i årene 2010-2013 på et stabilt men lavt niveau. Problemet er, at væksten skal

komme fra et øget privatforbrug, men grundet forsigtighed sparer danskerne op i stedet

for at anvende penge til forbrug. Dette er selvforstærkende i negativ retning. Når

privatforbruget sænkes, sker der ingen vækst i produktionen (og dermed BNP), og

samtidig er der ikke brug for flere ansatte i virksomheden, da den nuværende kapacitet

matcher efterspørgslen.

Som virksomhed betyder det for SAS, at der er givet nogle meget svære eksterne

markedsvilkår. Et stigende antal af de rejser, der sælges, er ferie og afslapning og

dermed i kategorien luksusvarer, som er de første der spares væk, når danskerne

nedsætter deres privatforbrug. De svære markedsforhold gør, at det kan være

nødvendigt at konkurrere på nogle parametre, som man som virksomhed ikke er gearet

til. Alt i alt kan det konkluderes i forhold til SAS, at de befinder sig i en meget svær

position i forhold til udviklingen i samfundsøkonomien, som de ingen indflydelse har

på, men blot må tilpasse sig.

5.1.2. PESTEL

28/94


En PESTEL analyse er en analyse af de eksterne faktorer, der har betydning for

virksomhedens strategiudvikling.

Når PESTEL anvendes, er det vigtigt at definere den industri, som analysen laves for. I

SAS’ tilfælde defineres industrien som luftfartsindustrien med afgange fra Danmark,

Norge og Sverige.

Nedenfor listes de relevante forhold, som for industrien er: økonomisk, teknologisk og

sociokulturel

Økonomiske forhold(fra samfundsanalysen)

Finanskrise siden 2008 – Økonomisk krise og langvarig lavkonjunktur

Fremtidig indtjening afhængig af samfundskonjunkturer

Stor opsparingslyst i privatsektoren (problem i forhold til det stigende antal af

privatkøbte rejser udgør en stadig større og større del af omsætningen)

Teknologiske forhold

Kraftigt fald i forretningsrejser grundet mere kontakt over nettet fremfor

personlige møder22

Mange hjemmesider hvis eneste formål er at finde den billigste rejse23.

Sociokulturel

Flere passagerer rejser fra København samlet set 24

Faldende tilknytning til flyselskaber generelt – illoyalitet,– gå efter det billigste

fremfor kvalitet25.

Konklusion på samfundsøkonomien og PESTEL

22 Kilde: SAS Group Annual Report with sustainability overview 2012/2013 23 www.momndo.dk + www.travel.dk m.v. 24 www.trafikstyrelsen.dk/DA/Presse/Nyhedsarkiv/Civil-luftfart/2013/02/Ny-rekord-i-antal-flyrejsende-i-2012.aspx 25 Kilde: http://politiken.dk/rejser/nyheder/flyoglufthavne/ECE1121298/guide-saadan-faar-du-de-billigste-flybilletter/

29/94

http://politiken.dk/rejser/nyheder/flyoglufthavne/ECE1121298/guide-saadan-faar-du-de-billigste-flybilletter/




http://www.travel.dk/

http://www.momndo.dk/


Udviklingstendensen for luftfartsbranchen med afgange fra Danmark, Norge og Sverige

er særdeles påvirket af den finansielle krise, som har hersket siden 2008. Den fremtidige

indtjening er afhængig af, at konjunkturerne forbedres, og det igen bliver muligt at

konkurrere på andet end prisen. Krisen har givet en stor opsparingslyst, og kombineret

med den usikkerhed mange oplever på arbejdsmarkedet, er det ugunstige forhold at

sælge andet end nødvendighedsvarer på. Det er således primært de økonomiske forhold,

der er i fokus. Afledt heraf kommer de ugunstige forhold i form af den mere

digitaliserede verden som gør, at antallet af forretningsrejser er kraftigt faldende. Dog

kan det konstateres, at det samlede antal passagerer i Københavns Lufthavn samlet set

er steget, hvilket er en gunstig udvikling. Hvad der er knap så gunstigt er, at

forbrugernes loyalitet er særdeles lav. Der er oprettet utallige hjemmesider både

nationalt og internationalt, hvis eneste formål er at finde den billigste rejse til

forbrugerne. I kølvandet på finanskrisen og den efterfølgende lavkonjunktur er det pris

fremfor kvalitet, som forbrugeren vægter og er villig til at gå på kompromis med, så

længe prisen er attraktiv.

5.1.3. Porters 5-forces

Porters 5-forces er en ekstern analyse med vægt på den industri, virksomheden befinder

sig i. Analysen kan hjælpe med at bestemme industriens attraktivitet.

Med udgangspunkt i SAS defineres industrien som luftfartsindustrien med afgange fra

Danmark, Norge og Sverige.

Elementerne i Porters 5-forces gennemgås nedenfor:

Rivalisering mellem eksisterende udbydere (HØJ)

Hård konkurrence (både blandt store og små udbydere – stor mobilitet blandt

kunder).

Flere fusioner og opkøb ventes26

Pressede markedsforhold øger konkurrencen yderligere. (Udbud større end

efterspørgsel)

26 Set i forhold til de mange opkøb og frasalg SAS alene har foretaget – Eks. SAS frasalg af Spain Air i 2002 samt Widerøe i 2013 plus dannelsen af diverse alliancer.

30/94


Nye udbydere (MIDDEL/HØJ)

Udenlandske discount luftfartselskaber forsøger i stigende grad at kapre kunder

på det danske marked (RyanAir, Easy Jet m.v.)

Lave adgangsbarrierer (kræver fly samt tilladelse fra lufthavnen til at lette/lande)

Købernes forhandlingsstyrke (HØJ)

Køberne efterspørger pris fremfor kvalitet. Via diverse hjemmesider kan der ved

en simpel indtastning findes det billigste alternativ. Priserne er på denne måde

direkte sammenlignelige for kunderne.

Kundernes selektivitet samt et generelt højere udbud end efterspørgsel giver

kunderne stor forhandlingsstyrke.

Substituerende produkter (LAV)

Det er reelt kun i Danmark, at tog og bus er et alternativ til indenrigsflyvninger

og korte kontinentale flyvninger (eks. til Hamborg, Berlin, Paris m.v.)

Både Norge og Sverige opererer med store afstande også indenrigs og en langt

mindre udviklet infrastruktur især i nord.

Interkontinentalt er der reelt ikke andre alternativer. En kunde overvejer ikke at

tage med færge til Amerika. Tidsperspektivet er en vigtig faktor i dag.

Leverandører (LAV)

Reelt to alternativer (Boing og Airbus)

Luftfartsindustrien og produktion af flyvere er komplementære industrier, dvs.

en krise i luftfartsindustrien vil alt andet lige også smitte af på producenterne af

fly. Det antages derfor, at forhandlingsstyrken her er lav, da Boing og Airbus

bliver nødt til at samarbejde med luftfartsindustrien og være kompromisvillige i

forhold til at få solgt deres produkter.

31/94


Konklusion på Porters 5 forces

Luftfartsindustrien med afgange fra Danmark, Norge og Sverige må betegnes som en

ikke attraktiv industri med de nuværende markedsforhold. Krisen har gjort, at

konkurrencen luftfartselskaberne i mellem er blevet hårdere og rivaliseringen stigende.

Der konkurreres kun på et enkelt parameter, nemlig pris. Generelt gælder, at udbuddet

er større end efterspørgslen, og det må ventes, at der i fremtiden vil komme flere

opkøb/fusioner i industrien, da mange udbydere alt andet lige må være økonomisk

trængte.

Industriens adgangsbarrierer er relativt overkommelige. Det kræver blot en flåde samt

tilladelse til at lette og lande i de pågældende lufthavne. De udenlandske

discountselskaber vinder betydelige markedsandele i Skandinavien, da de udelukkende

har bygget deres selskab op omkring lav pris, og alt udover et sæde er tilkøb.

Kunderne er illoyale, og deres forhandlingsstyrke er relativ stor i og med, at de så

målrettet går efter det billigste alternativ. Kundernes selektivitet er så fremtrædende, at

de alene har formået at skabe en ny branche, nemlig branchen for hjemmesider, hvis

eneste formål er at finde den billigste rejse. Disse sider er blomstret op de seneste år.

Kombinationen af, at pris er det eneste reelle parameter, der kan konkurreres på, og at

der generelt er en overkapacitet, gør, at kunderne får uhensigtsmæssigt meget magt.

Dog skal det nævnes at der stadig findes destinationer, hvor konkurrencen er

monopollignende, men der er kun få tilbage.

Truslen fra udbud af substituerende produkter er relativt lav. Som beskrevet er

indenrigstransport i Danmark reelt det eneste, hvor substituerende produkter som tog,

bus og færge er et reelt alternativ. Dog vil man også kunne argumentere for, at de på

korte kontinentale rejser vil kunne være et alternativ, men generelt må det konkluderes,

at med den verden vi lever i i dag, er der på de fleste afgange ikke trusler fra

substituerende produkter. Tiden er vigtig for kunderne, og flytransport har ingen

konkurrenter, når det gælder om at nå fra et sted til et andet på kortest tid.

Leverandørerne til flybranchen har relativ lille forhandlingsstyrke. Det må antages, at

der er en form for samarbejde, da leverandørerne ikke har andre at levere til end

luftfartsselskaberne. Det må derfor antages at truslen herfra er lav.

32/94


Samlet set vurderes det, at luftfartsindustrien med afgange fra Danmark, Norge og

Sverige er en ikke attraktiv industri, fordi konkurrencen er så intens, og der reelt kun

kan konkurreres på en parameter – nemlig pris. Der er relativt få steder i verden, hvor

der kun er en udbyder, og uanset hvilken destination forbrugeren skal til, vil der være

flere alternativer, og via diverse hjemmesider lavet specielt til formålet, kan forbrugeren

sammenligne priser på alternativer. Det er således en svær industri at hive en attraktiv

indtjening ud af.

33/94


5.2. Intern analyse

Den interne analyse tager udgangspunkt i SAS som virksomhed. Den siger noget om de

styrker og svagheder SAS har som virksomhed. Den siger således ikke noget om

markedet, men om SAS’ interne organisation.

5.2.1 Værdikæde

Ser vi internt i SAS kan Porters værdikæde hjælpe med at vise hvilke aktiviteter, der

skaber mest værdi. Ud fra modellen af Poters værdikæde kan det konkluderes, at SAS er

en virksomhed med særlig fokus på de primære aktiviteter salg og service samt

støtteaktiviteterne produktudvikling og teknologisk udvikling.

SAS er en servicevirksomhed, hvis kerneydelse er salg af produkter i form af flysæder

til diverse destinationer i hele verden. Derudover yder de service i form af personale i

lufthavnen, diverse tillægsydelser såsom lounges i en lang række afgangshaller, samt en

lang række fordele i forbindelse med loyalitetsprogrammet eurobonus, som løbende

udvides.

I den nye strategiplan, som blev lanceret i november 2012, lægges der op til en

simplificering af produktet (flysæde til udvalgt destination). SAS arbejder nu med to

koncepter – SAS Go og SAS Plus, som blev beskrevet i virksomhedsintroduktionen.

Kort opridset er SAS Go et produkt, hvor prisen er i højsæde, mens SAS plus giver en

lang række tillægsydelser. Business Class findes nu kun på interkontinentale ruter27.

Af sekundære aktiviteter er produktudvikling og teknologi i fokus. Som det fremgår

ovenfor, skal produkterne fremover være mere simplificerede og let gennemskuelige for

kunden. Der arbejdes løbende med nye produkter og koncepter, som tilpasses

markedsforholdende, og samtidig har til formål at differentiere SAS væk fra

discountflyselskaberne. Teknologisk udvikling af IT-værktøjer er i stærkt fokus. Bl.a.

kan kunderne nu selv tjekke ind i de fleste lufthavne, og blot aflevere deres bagage ved


34/94


skranken.28 Herudover investeres massivt i nye fly, som skal sikre de rejsende bedre

komfort og samtidig spare penge i form af et lavere brændstofforbrug. 29

5.2.2 Ressourcer og kompetencer

Ses der på SAS ressourcer og kompetencer kan følgende skema opstilles:

Ressourcer KompetencerDårligere end konkurrenterne

Utilstrækkelig Egenkapital forrentning30

Massive spareplaner siden 2002 og stadig kriseramt. 31

Dårlig udnyttelse af markedsposition (1/3 af det Skandinaviske marked)32.

Usikkerhed blandt personale, mange fyringer og lønnedgange 33

Som konkurrenterne

TærskelProduktportefølje Omstillingsparat

Bedre end konkurrenterne

Unikke/kerne Massive investeringer i nye fly.34

Velvillige aktionærer

Synlig og stærk ledelse i forbindelse med ny strategiplan i november 2012 med positive resultater i 2013. 35

Produktudvikling/Innovation- Først med nye koncepter – eks. SAS Go og SAS Plus.36

Som det fremgår af skemaet har SAS både ressourcer og kompetencer, som er hhv.

dårligere og bedre end konkurrenternes. Selve kerneproduktet – altså et flysæde –

vurderes at være som konkurrenterne. Formålet for kunden er at komme fra en

destination til en anden, og det kræver som udgangspunkt blot et flysæde. Der hvor SAS

28 Kilde: SAS Group Annual Report with sustainability overview, November 2012-October 2013 side 1629 Kilde: SAS Group Annual Report with sustainability overview, November 2012-October 2013 side 1930 Kilde:Analyse af egenkapitalens forretning (Negativ frem til 2012 og svagt positiv i 2013)31 Kilde: http://www.sas.dk/om-sas/historie/32 SAS Group Annual Report with sustainability overview, November 2012-October 2013 side 433 http://www.sas.dk/om-sas/historie/34 Kilde: SAS Group Annual Report with sustainability overview, November 2012-October 2013 side 1935 Kilde: SAS Group Annual Report with sustainability overview, November 2012-October 201336 SAS Group Annual Report with sustainability overview, November 2012-October 2013 side 13

35/94




så adskiller sig er ved deres koncepter, SAS Go og SAS Plus, som er et unikt

produktkoncept.

I forhold til ledelsens synlighed må det konstateres, at efter lanceringen af den seneste

strategiplan har Rickard Gustafson (CEO for SAS) stillet op til utallige interviews i

diverse medier og utallige gange stået forrest og taget mod den kritik, der er kommet.

Han kæmper om nogen for sin virksomhed, og har vist sig som en stærk leder, og med

de resultater han har opnået i form af positivt resultat i 2013 og vækst i centrale

nøgletal, er det bestemt en kompetence, som er bedre end de fleste konkurrenters.

I forhold til de punkter, hvor SAS står dårligere end konkurrenterne, er det alle punkter,

som kan forbedres. SAS kommer forhåbentligvis ind i en årrække med mere stabil

indtjening, således at de ikke konstant skal rammes af nye spareplaner og dermed også

skabe en større følelse af sikkerhed hos de ansatte. Med en højere indtjening vil det også

blive muligt at øge forrentningen af egenkapitalen, og med øget indtjening burde det

også blive muligt at udnytte markedssituationen bedre i form af nye initiativer. Alt andet

lige har SAS nogle velvillige aktionærer, der gang på gang har postet penge i

virksomheden trods uendelig modgang, ligesom den danske, norske og svenske stat har

støttet den forsatte drift. Med de nye produkter og den massive investering i nye fly ser

fremtiden spændende ud.

5.2.3. VRIN

VRIN laves for at fastslå, om SAS har en vedvarende konkurrencemæssige fordel. En

vedvarende konkurrencemæssig fordel har betydning for, hvor stærkt virksomheden står

på markedet i forhold til sine konkurrenter.

V (Værdi): Ses der på kerneproduktet, salg af flysæde, har SAS en markedsandel på

1/3 i Skandinavien og hele 45 % på indenrigsflyvninger i Danmark, Norge og Sverige37.

Alt andet lige skaber det værdi og giver dem en gunstig markedsposition. Herudover er

der en vis nationalfølelse forbundet med SAS i og med de delvis ejes af den danske,

norske og svenske stat. En værdi ingen andre flyselskaber har.


36/94


R (Sjældenhed): Produkterne og ydelserne er relativt standardiserede. Helt basalt drejer

det sig om et flysæde med mulighed for at komme fra en destination til en anden. Det er

let for kunderne at skifte til et andet flyselskab, og det er ligeledes let for andre

flyselskaber at kopiere de koncepter, SAS introducerer. Der findes en række andre

loyalitetsklubber (eks.”Miles and more” udbudt af Lufthansa), og kunden kan uden

problemer være medlem af flere loyalitetsprogrammer, hvorfor selve loyaliteten kan

diskuteres.

I (Uforlignelig): Den nye strategi ligger i stigende grad op til en mere simpel

produktstrategi med to kerneprodukter – SAS Go og SAS Plus. I og med der i SAS plus

ligger en række af de gamle fordele forbundet med det gamle Business Class, så som

lounges, kan den være svær for nogle selskaber at efterligne, da den også kræver nogle

aktiviteter og personale på jorden. Dette har lavprisselskaber normalt ikke. Herudover er

investeringsstrategien i de nye fly meget intensiv og kapitalkrævende, og kan være svær

for andre at kopiere, uden det bliver en del af deres langsigtede strategiplan.

N (Ikke substituerbart): SAS’ produkt (flysæde) vil altid kunne erstattes af et

konkurrerende selskabs flysæde til samme destination. SAS skal satse på, at kunden

vægter kvalitet fremfor pris, da deres koncept bygger på kvalitet i form af SAS Plus.

Samlet set kan konkluderes, at SAS ikke kan opnå en vedvarende konkurrencemæssig

fordel.

37/94


5.3. SWOT-analyse

Opsamles ovenstående analyser, kan SAS’ strategiske position beskrives i denne

SWOT-analyse:

Stærke sider (S)

Produktudvikling/ Innovation

Synlig og stærk ledelse i

forbindelse med den nye strategi

lanceret i november 2012

Massiv investering i nye fly

Velvillige aktionærer

Unikt koncept med SAS Go og

SAS Plus

Loyalitetsklub (eurobonus) med

voksende antal medlemmer og

fordele.

Svage sider (W)

Ingen vedvarende

konkurrencemæssig fordel.

Dårlig udnyttelse af positionen

som markedsleder.

Usikkerhed blandt de ansatte (har

oplevet utallige fyrringsrunder og

lønnedgange)

Lav egenkapitalforrentning

Svært at differentiere

kerneproduktet (flysæde til valgt

destination)

Muligheder (O)

Positiv udvikling i konjunkturen

(den økonomiske krise er slut og

økonomien forbedres gradvist)

Stigende forbrugslyst (øget

privatforbrug)

Mobilt marked (kunderne er

illoyale)

Teknologisk udvikling (mere

digitalisering og nye og mere

økonomiske fly)

Få substituerende produkter.

Stigende antal passagerer i

Københavns lufthavn.

Trusler (T)

Økonomiske krise

Stor opsparingslyst

Faldende kundeloyalitet

Kunder der udelukkende

efterspørger pris.

Utallige hjemmesider som er

specialiseret i at finde de billigste

billetter (let for kunden at

sammenligne)

Fusioner, salg og opkøb overalt i

branchen (nye konkurrenter har

nem adgang til markedet)

38/94


Den samlede konklusion på den strategiske analyse bliver, at SAS befinder sig på

særdeles ugunstigt marked med enormt svære markedsforhold. Dels grundet den

samfundsøkonomiske udvikling og dels grundet det faktum, at kunderne kun går efter

én ting når de køber et flysæde – nemlig laveste pris. Kunderne er illoyale og skifter

trods diverse loyalitetsprogrammer fra et selskab til et andet. Trods en markedsandel på

1/3 af det skandinaviske marked formår SAS ikke at få det optimale ud af deres

markedsposition. Der ligger alt andet lige muligheder i at passagerantallet er steget over

de sidste år i Københavns lufthavn – noget som SAS skal blive bedre til at udnytte.

Fremtiden vil vise, om de nye produkter SAS Go og SAS Plus vinder markedsandele for

SAS, men alt andet lige er koncepterne nye og innovative, og med de massive

investeringer i fly over den næste periode forsøger SAS at gå fremtiden i møde med de

udfordringer, den måtte bringe. Men set udefra bliver det svært. SAS er økonomisk

svækket efter en årrække med negative resultater, og trods forbedringer i regnskabsåret

2012/2013 skal det nye niveau stabiliseres og produkterne vinde indpas hos kunderne,

som man skal forsøge at gøre mere loyale overfor SAS.

Der er således rigeligt med udfordringer for SAS og dens ledelse den kommende

periode, men første primære mål bliver at stabilisere den nuværende indtjening så SAS

er rustet til de trusler, som ligger i de eksterne omgivelser. Når først der er et stabilt

økonomisk grundlag, er det nemmere at udnytte de muligheder, der også ligger i

markedet. Ofte kræver det at kunne udnytte mulighederne i investeringer, og dem skal

der være penge til. Forhåbentligvis for SAS kan SAS Go og SAS Plus skabe overskud

og samtidig differentiere SAS fra nogle af de nærmeste konkurrenter – og hvem ved –

måske skabe nogle loyale kunder.

39/94


6. Materielle anlægsaktiver

For at kunne besvare opgavens hovedproblemstilling er det nødvendigt at få de

grundlæggende begreber og definitioner på plads. I det følgende vil der derfor foreligge

en gennemgang af definitionen på anlægsaktiver og dernæst deres regnskabsmæssige

behandling efter IFRS.

6.1. Definition af et aktiv

De grundlæggende forhold omkring aktiver findes i IFRS’ begrebsramme, hvor disse

opridses i punkt 53-5938. Overordnet set kan den samme definition anvendes, som findes

i ÅRL bilag 1C, selvom denne ikke direkte fremgår af IFRS’ begrebsramme. ÅRL’s

bilag 1 C definerer aktiver som ”ressourcer, som er under virksomhedens kontrol som et

resultat af tidligere begivenheder, og hvorfra fremtidige økonomiske fordele forventes

at tilflyde virksomheden”39.

I denne definition ligger altså flere elementer, som er afgørende for, om et aktiv kan

indregnes i balancen. Dels skal virksomheden kontrollere aktivet (bemærk at der ikke er

krav om ejerskab, blot kontrol, hvilket åbner op for indregning af leasing), dels skal der

være tale om, at aktivet skal stamme fra en begivenhed, der er sket tidligere, dvs. før

balancedagen, og dels skal det være sandsynligt, at der medgår en fremtidig indtjening

fra aktivet. Er dette ikke tilfældet, er der ikke tale om et aktiv men en omkostning, som

skal føres direkte i resultatopgørelsen.

6.2. Definition af anlægsaktiver

IAS 1 definerer aktiver ud fra en kort/langfristet sondring. Det, vi kender som

anlægsaktiver, kaldes langfristede aktiver, og omsætningsaktiver kaldes kortfristede

aktiver. Modsat ÅRL tager IAS 1 udgangspunkt i de kortfristede aktiver

(omsætningsaktiver) og definerer langfristede aktiver (anlægsaktiver) som alt, der ikke

er omsætningsaktiver.

Et aktiv klassificeres som kortfristet jf. IAS når følgende betingelser er opfyldt40:

38 Kilde: ”Begrebsramme for udarbejdelse og præsentation af årsregnskaber” – Eksternt regnskab39 Kilde: Årsregnskabsloven LBK nr. 323 af 11-04-201140 Kilde: www.ifrs.org – IAS 1 (2013)

40/94

http://www.ifrs.org/


Aktivet forventes realiseret, solgt eller forbrugt i virksomhedens normale

forretningscyklus.

Aktivet besiddes primært med henblik på omsætning.

Aktivet forventes afhændet indenfor 12 måneder efter regnskabsårets udløb.

Aktivet er likvider jf. IAS 7, medmindre aktivet er underlagt restriktioner eller

øremærket til at indfri en bestemt forpligtelse.

Alle andre aktiver er langfristede.

Det, der kan udledes af ovenstående, er, at de langfristede aktiver er bestemt til at være

til vedvarende eje og brug for virksomheder. Dermed inkluderes grunde, bygninger,

inventar samt driftsaktiver, som er nødvendige for at skabe og vedligeholde

virksomhedens indtjening.

6.3. Regnskabsmæssig behandling af materielle anlægsaktiver

Da definitionerne på hhv. et aktiv og et anlægsaktiv er på plads, er tiden nu inde til at se

på, hvordan anlægsaktiverne indregnes i balancen og til hvilken værdi. Udgangspunktet

er lovgrundlaget i IAS 16, som er IFRS standard for anlægsaktiver.

6.3.1. Indregning

Når definitionen på først et aktiv og dernæst et anlægsaktiv (langfristet aktiv) er opfyldt,

er det tid til at se på reglerne for indregning. Den altovervejende hovedregel er, at et

aktiv indregnes, når det er sandsynligt at fremtidige økonomiske fordele, der knytter sig

til aktivet, vil tilgå virksomheden, og at aktivets kostpris kan opgøres pålideligt.41

Det tidspunkt, hvor indregningskriteriet skal vurderes, er det tidspunkt, hvor

virksomheden afholder omkostningerne. Dette gælder uanset om omkostningerne er

afholdt i forbindelse med køb af et aktiv, om der er tale om egen opførsel af et materielt

anlægsaktiv eller om der er tale om omkostninger til at udbygge, vedligeholde eller

udskifte et eksisterende aktiv.42

Omkostninger til reparation og vedligeholdelse skal som altovervejende hovedregel

omkostningsføres i det regnskabsår, de vedrører. IAS 16 er her mere lempelig end ÅRL.

IAS 16 kræver, ligesom ÅRL, at de generelle kriterier for indregning anvendes, når

41 Kilde: www.ifrs.org – IAS 16 (2013)42 Kilde: www.ifrs.org – IAS 16 (2013)

41/94




efterfølgende omkostninger vedrørende et materielt anlægsaktiv skal indregnes.

Omkostninger skal ifølge IAS 16 aktiveres, hvis de medfører øgede fremtidige

økonomiske fordele for virksomheden, set i forhold til, hvornår omkostningerne blev

afholdt. Ifølge ÅRL er kravet for at kunne aktivere efterfølgende omkostninger, at disse

medfører øgede fremtidige økonomiske fordele set i forhold til de oprindelige

skønnede43.

Der skal således mindre til for, at omkostninger må aktiveres, når IAS 16 anvendes, end

når ÅRL anvendes, da omkostninger ved IAS 16 skal forbedre aktivet set i forhold til

inden afholdelsen af omkostningerne, mens ÅRL stiller krav om at forbedre aktivet set i

forhold til dets oprindelige stand.

6.3.2 Måling

Måling ved første indregning: Når aktiver indregnes første gang sker det jf. IAS 16 til

kostpris. I kostprisen er indeholdt købsprisen samt omkostninger, der er direkte knyttet

til at gøre aktivet klar til anvendelse.44 Generelt gælder, at administrationsomkostninger

og indirekte produktionsomkostninger ikke kan medregnes i aktivets kostpris. Hvis der

ved anskaffelsen af et aktiv, som bruges til andet end produktion af varebeholdninger,

bliver pålagt at afholde omkostninger til nedtagelse, bortskaffelse eller lignende, skal de

skønnede omkostninger hertil indregnes i henhold til IAS 37 som en hensat forpligtelse

og medtages i kostprisen for aktivet.45 Er der tale om en produktionsmaskine, som

producerer varebeholdninger, skal omkostninger til nedtagelse, bortskaffelse eller

lignende periodiseres ud på de enkelte regnskabsår og indregnes som en del af

kostprisen på de producerede varer.

Sammenholder vi IAS 16 med årsregnskabsloven, er IAS 16 mere restriktiv. ÅRL

tillader indregning af indirekte produktionsomkostninger for egenproducerede

materielle anlægsaktiver. Her kræver IAS 16, at kun de direkte henførbare

omkostninger indregnes som en del af kostprisen. Til gengæld åbner IAS 16 op for

muligheden for at indregne finansieringsomkostninger i kostprisen, såfremt disse er en

direkte konsekvens af fremstillingen af aktivet. Dette har sin egen standard – nemlig

IAS 23.

43 Kilde: Årsregnskabsloven 201144 Kilde: www.ifrs.org – IAS 16 (2013)45 Kilde: www.ifrs.org – IAS 16 (2013)

42/94




6.3.3 Efterfølgende måling

Når kostprisen på det materielle anlægsaktiv er opgjort, omkostningsføres denne ved

hjælp af systematiske afskrivninger over aktivets forventede brugstid. Afskrivningerne

føres som en akkumuleret post i resultatopgørelsen, men med mulighed for at se

specifikation i regnskabets noter.

Det er tilladt at opskrive et aktiv til dagsværdi, såfremt denne overstiger kostprisen

fratrukket afskrivninger. Det er dog en forudsætning af at dette gøres systematisk for

alle aktiver i samme kategori, og at dagsværdien opgøres pålideligt.46 Måden at

opskrivninger på anlægsaktiver reguleres er under ”øvrig totalindkomst” med medpost i

egenkapitalen under ”reserve for opskrivning”. Opskrivning foregår således udenom

resultatopgørelsen. Når et aktiv er opskrevet, skal dets afskrivninger reguleres, så de

bliver tilpasset aktivets nye værdi.

Modsat ÅRL tillader IAS 16 at reserven for opskrivninger løbende gøres til en fri

reserve i takt med, at aktivet afskrives. På den måde er det muligt at udlodde dele af

opskrivningen som udbytte, selvom virksomheden stadig ejer aktivet. ÅRL tillader

omvendt kun, at reserven frigives, når aktivet er solgt og opskrivningen dermed

realiseret.

I forhold til de systematiske afskrivninger kræver IAS 16, at der skal foretages separate

afskrivninger på hver del af et aktiv, hvis kostpris er væsentlig i forhold til den samlede

kostpris. Det er således ikke tilladt at akkumulere kostprisen ud fra de enkelte dele for

så herefter at foretage samlede afskrivninger.

Den afskrivningsmetode, som vælges, skal sikre, at aktivet omkostningsføres, så det

afspejler virksomhedens forbrug af aktivet i dets levetid. Er der eksempelvis størst

belastning på aktivet i dets første leveår, vil det være oplagt at anvende saldometoden,

hvor der afskrives med en fast procentsats i aktivets levetid. Hvis der modsat er et mere

konstant forbrug, vil være oplagt at anvende den lineære metode, hvor

afskrivningsbeløbet er ens over aktivets levetid.

46 Kilde: www.ifrs.org – IAS 16

43/94



Grundlaget, som afskrivningerne foretages på baggrund af, er anskaffelsesprisen

reduceret med aktivets restværdi. Er aktivet nedskrevet, skal nedskrivningen ligeledes

fratrækkes restværdien. Nedskrivninger føres direkte over resultatopgørelsen og

omkostningsføres på denne måde, og derfor skal disse ikke indregnes i afskrivningerne.

Definitionen på restværdi er det beløb, som aktivet ville kunne sælges til på

balancedagen fratrukket afhændelsesomkostninger, hvis aktivet havde den alder og den

stand, som aktivet forventes at have, ved brugstidens udløb.47

Generelt gælder, at et anlægsaktiv skal nedskrives, såfremt genindvindingsværdien, som

er den højeste værdi af nettosalgsprisen og kapitalværdien, er lavere end den

regnskabsmæssige værdi.48

Det er først tilladt at afskrive på aktivet, når det er disponibelt til det formål, det er

købt/fremstillet til. Dette skyldes, at der ikke skal kunne opnås en fradragsret på et

aktiv, der endnu ikke er klar til at blive taget i brug, og dermed ikke bidrager til, at

virksomheden opnår fremtidige økonomiske fordele.

IAS 16 kræver, at afskrivningsmetode, brugstid og restværdi som minimum revurderes

en gang hvert år for at sikre, at de afspejler det egentlige forbrug, og at aktivet ikke

slides hurtige end forventet eller har en lavere værdi end forventet. Meget kan ændre

sig, når et aktiv først tages i brug, og det er derfor vigtigt, at de oprindelige skøn

løbende revurderes, når der opnås en viden, som gør, at afskrivninger kan opgøres mere

pålideligt.

En ændring i enten afskrivningsmetoden, brugstid eller restværdi er en ændring af

regnskabsmæssige skøn, som bl.a. betyder, at tidligere førte afskrivninger ikke skal

ændres. Der vil i næste afsnit blive gennemgået, hvorledes ændringer i

regnskabsmæssige skøn behandles.

6.3.4. Oplysninger i regnskabet

Det er et krav jf. IAS 16, at det for hver kategori af materielle anlægsaktiver oplyses,

hvilken metode der er anvendt til at opgøre aktivets værdi. Denne skal opdeles i

47 Kilde: IFRS - introduktion til de internationale regnskabsstandarder I IAS 16 (Deloitte)48 Kilde: www.ifrs.org – IAS 16

44/94



kostpris, opskrivninger, afskrivningsgrundlag og afskrivningsmetode. Herudover skal

den fastsatte brugstid eller afskrivningssatserne fremgå.

For hver kategori af anlægsaktiver skal der ligeledes laves en anlægsnote, som viser den

regnskabsmæssige værdi primo og ultimo samt sammenhængen herimellem. Dette

gøres ved at starte med primo saldoen for så her at vise bevægelser i form af

afskrivninger, evt. op- og nedskrivninger, for så på denne måde at komme frem til

ultimo saldoen.

Regnskabslæseren har på denne måde mulighed for at se, hvorledes årets bevægelser på

anlægsaktiverne har været. De kan på denne måde også se, om en stigning heri skyldes

nye indkøb eller opskrivninger af eksisterende aktiver. Ligeledes vil det fremgå, om et

aktivs værdi er blevet lav pga. nedskrivninger. IFRS stiller krav om sammenligningstal

også for anlægsnoter modsat ÅRL. På den måde kan regnskabslæser direkte

sammenligne med forrige regnskabsår og se, hvilke poster der afviger væsentligt. Dog

skal man som regnskabslæser være opmærksom på, at der kun er krav om, at den

akkumulerede note for hver regnskabskategori vises. Udviklingen på et særskilt aktiv

kan således ikke ses, selvom det i nogle tilfælde kunne være relevant for

regnskabslæseren.

Da det ikke er muligt for regnskabslæseren at se den specifikke udvikling for hver

enkelt anlægsaktiv, kan der forekomme ændringer, eksempelvis i flere

regnskabsmæssige skøn tilknyttet flere anlægsaktiver, som drukner i den akkumulerede

saldo for kategorien af anlægsaktiver.

Ovenstående er relevant senere i opgaven, hvor fokus bliver lagt på de forskydninger,

ændringer i regnskabsmæssige skøn, kan føre med sig. Disse kan få stor betydning for

regnskabslæserens opfattelse af værdien af virksomheden og dens anlægsaktiver.

I næste afsnit vil det teoretiske omkring regnskabsmæssige skøn blive gennemgået.

45/94


7. Ændring af regnskabspraksis og regnskabsmæssige skøn

Der kan være flere årsager til, at det er nødvendigt at foretage ændringer i et regnskab.

Den regnskabsmæssige behandling af en opstået ændring afhænger af, hvilken type af

ændring, der er tale om.

I både ÅRL og IAS opererer man med tre typer af ændringer:

Ændring i indregningsmetode

Ændring i regnskabsmæssige skøn

Fundamentale fejl

Ændring i indregningsmetode samt ændring i skøn er begge nogle, ledelsen i et vist

omfang kan have indflydelse på. Fundamentale fejl er regnskabsmæssige fejl, der

opdages efter regnskabets afslutning, og som lovmæssigt kræves rettet, hvorfor ledelsen

ingen indflydelse har på disse. For at forstå, hvorfor ledelsen må formodes at have

incitament til at ændre de regnskabsmæssige skøn fremfor at ændre indregningsmetode,

er det nødvendigt at kende til de bagvedliggende regler for indregning af de forskellige

typer af ændringer.

Definitionen af, hvorledes de forskellige ændringer skal behandles regnskabsmæssigt

findes i IAS 8 og lyder49:

Effekten af ændring i metoder for indregning indregnes direkte på egenkapitalen

primo, som en ændring af anvendt regnskabspraksis med fuld tilpasning af

sammenligningstal.

Effekten af ændringer i regnskabsmæssige skøn indregnes i resultatopgørelsen og

sammenligningstallene er uændrede.

ÅRL er mere restriktiv end IAS i forhold til ændring af regnskabsmæssige skøn. ÅRL

kræver i § 54, at effekten af de ændrede skøn samt beløbsmæssig indvirkning på

årsregnskabet, skal beskrives50. Dette har IAS ikke krav om.

49 Kilde: www.ifrs.org – IAS 8 (2012)50 Kilde: Årsregnskabsloven 2011

46/94



Effekten af fundamentale fejl indregnes direkte på egenkapitalen primo, og dermed

efter samme fremgangsmåde som ved ændring af metode for indregning. Udover, at de

direkte sammenligningstal skal tilrettes, skal samtlige tal anvendt i årsrapporten

ligeledes rettes. Dvs. er der beregnet nøgletal for de seneste 5 år, skal disse korrigeres

for den fundamentale fejl, såfremt denne ville have haft effekt på disse regnskabsår.

Når man taler om ændring i metoder for indregning, vil disse vise sig ved en ændret

regnskabspraksis. Når man taler ændring af i metoder for indregninger, snakker man

derfor indirekte om at ændre regnskabspraksis. Nedenfor er listet eksempler på sådanne

ændringer:

Ændring i regnskabsmæssig behandling af goodwill fra indregning i balancen og

afskrivning over resultatopgørelsen til indregning i balance uden afskrivninger

men alene udførelse af årlige nedskrivningstests.

Ændring i regnskabsmæssig behandling af investeringsejendomme fra kostpris

med fradrag af afskrivninger til dagsværdi.

Ændring i regnskabsmæssig behandling af kapitalandele i dattervirksomheder og

associerede virksomheder fra indre værdi til kostpris.

Ændring i måling af varebeholdninger fra kun at omfatte direkte

produktionsomkostninger til også at omfatte indirekte produktionsomkostninger.

I forhold til ændring af regnskabsmæssige skøn er der mange regnskabsposter, som

direkte og indirekte påvirkes heraf. Sammenfaldende for disse poster er, at den endelige

værdi er afhængig af fremtidige begivenheder, som ingen kan forudse på

balancetidspunktet. Derfor kan nogle regnskabsmæssige skøn, der ligger til grund for en

årsrapport, blive ændret i efterfølgende regnskabsår.

Eksempler på regnskabsmæssige skøn

Forventede tab på debitorer

Ukurante varebeholdninger

Dagsværdi af finansielle instrumenter

Brugstiden eller forventet brugsmønster for fremtidige økonomiske fordele

tilknyttet et afskrivningsberettiget aktiv, herunder også størrelsen af

scrapværdien.

47/94


Garantiforpligtelser

I kategorien fundamentale fejl indgår fejl vedrørende tidligere år, og disse vil ofte kunne

henføres til forkert anvendelse af anvendt regnskabspraksis, regnefejl eller

forglemmelser. Fejlen påvirker tidligere aflagte årsrapporter, men ofte vil det retvisende

billede ikke være væsentligt påvirket heraf.

I enkelte tilfælde kan det dog forekomme, at årsrapporten bliver så påvirket, at den ikke

længere giver et retvisende billede. Dette er tilfældet, hvis en regnskabsbruger ville have

ageret anderledes i forhold til virksomheden, hvis vedkommende havde kendt til den

fundamentale fejl på et tidligere tidspunkt.

Eksempler på fundamentale fejl kan være:

Over- eller undervurdering af regnskabsposter, eksempelvis nettoomsætning,

som følge af fejl i virksomhedens edb-systemer eller som følge af besvigelser.

Afskrivning på materielle anlægsaktiver med en væsentlig forkert

afskrivningsprocent i forhold til den rigtige procentsats i henhold til det fastlagte

skøn over brugstiden.

Manglende indregning af en værdipapirbeholdning som følge af en

forglemmelse.

Ovenfor er gennemgået de tre typer ændringer, der kan forekomme til et regnskab. Da

opgaven omhandler ændring af regnskabsmæssige skøn, er det disse, der fremadrettet

vil være i fokus, men for at kunne bestemme, om det er tale om en ændring af et skøn,

er det nødvendigt at kende til alle tre typer af ændringer. Forskellen på, om vi ændrer

indregningsmetode, altså den anvendte regnskabspraksis, eller et regnskabsmæssigt

skøn er, om vi ændrer måleatributten (eks. ændring af kostpris til dagsværdi). Ved

ændring af indregningsmetode ændres måleatributten, mens denne fastholdes ved de

regnskabsmæssige skøn. Ved regnskabsmæssige skøn er der alene tale om en

værdiændring, som kommer til udtryk ved ændret levetid, ændret scrapværdi eller

lignende.

48/94


7.1 Delkonklusion på materielle anlægsaktiver og regnskabsmæssige skøn

Ses der på definitionen af anlægsaktiver i IFRS er denne noget vag, da der blot skrives,

at det er ”ikke omsætningsaktiver”. Men udover den vage definition er der klare regler

for både indregning og måling. Aktivet indregnes, når det forventes at generere

fremtidige økonomiske fordele for virksomheden, og at dets kostpris kan opgøres

pålideligt. Det sås, at IAS 16 var mere lempelig end ÅRL i forhold til indregning af

efterfølgende omkostninger, hvor disse blot skulle øge værdien i forhold til tidspunktet

før investeringen, hvor ÅRL kræver en forbedring i forhold til den originale stand. I

forhold til måling skal første måling ske til kostpris, mens den efterfølgende måling er

mere kompleks. Der er fra IAS 16’s side krav om nedskrivning, mens opskrivninger er

frivillige og altid foregår udenom resultatopgørelse. Dog tillader IAS 16 modsat ÅRL

en løbende frigørelse af opskrivningsværdien således, at denne løbende kan udloddes

som udbytte. Den løbende udgiftsførelse sker ved hjælp af afskrivninger. Disse er

fastsat ud fra et skøn over aktivets levetid, det løbende forbrug fraregnet en eventuel

scrapværdi. Rent oplysningsmæssigt stilles der krav om noteoplysninger for hver

kategori af aktiver. Det er således ikke muligt at se en specifikation for hver enkelt

aktiv, da denne information drukner i gruppens samlede opgørelse.

Disse skøn kan ændre sig i løbet af aktivets levetid. Hvis dette sker, skal der foretages

en tilretning i det regnskabsår, hvor det konstateres, at der er sket en ændring i forhold

til aktivets afskrivningssats. Det sås, at en ændring i skøn alene har betydning for det

pågældende regnskabsår og regnskabsårene fremadrettet. Der skal ikke foretages

ændringer i de tidligere regnskabsår, og der skal blot ændres i teksten, og noten skal

tilpasses.

I forhold til SAS og ledelsens incitament til at ændre de regnskabsmæssige skøn, kan

det konkluderes, ud fra den foreløbige teori, at det kunne være en attraktiv måde at

regulere selskabets udgifter. En ændring i skøn på en gruppe anlægsaktiver vil kun

påvirke det nuværende og de fremtidige regnskabsår, og der stilles ikke krav om, at

sammenligningstal skal rettes, og der stilles heller ikke krav om øgede noteoplysninger i

forbindelse hermed. Det skal dog siges, at det grundlæggende krav om et retvisende

billede stadig skal gælde, men muligheden for at påvirke et års resultat foreligger.

49/94


8. Analyse af regnskabsmæssige skøn og deres påvirkning på SAS regnskab

Det er nu påvist, at ledelsen inden for lovens rammer, relativt enkelt kan ændre på de

regnskabsmæssige skøn, der er anlagt på virksomhedens anlægsaktiver. Ændringen sker

i nuværende og fremadrettede regnskabsår, og kan være svær for regnskabslæser at

opfange, da der ikke stilles yderligere oplysningskrav end de i forvejen krævede noter

for gruppen af anlægsaktiver. Afskrivninger skal afspejle forbruget af aktiver, og

skønnes aktivet hurtigere forbrugt end først antaget, kan skønnet omkring aktivet frit

ændres uden egentlige udfordringer.

For at vise hvor stor påvirkning det kan have, hvis ledelsen ændrer på de

regnskabsmæssige skøn, vil der nedenfor blive analyseret en række eksempler, hvor de

regnskabsmæssige skøn for posten ”aircraft” i SAS ændres, og dermed vil de

afskrivninger, der er forbundet med denne gruppe af anlægsaktiver også ændres, hvilket

vil afspejle sig direkte i årets resultat.

8.1. Udgangspunktet for analysenUdgangspunktet for analysen er posten ”aircraft” i SAS regnskab for årene 2009-2013. I

denne post ligger værdien af den samlede flåde, og dermed SAS’ indtjeningsgrundlag.

Nedenfor er opstillet en tabel, der viser, hvor stor en del af SAS’ aktiver der er placeret i

flåden51. Dette er fundet ved at dividere summen af ”aircraft” med den samlede

balancesum.

Alle tal er angivet i mio./Sek.

2009 2010 2011 2012 2013Aircraft 13.087 12.652 11.866 11.220 8.795Samlet balancesum 42.495 41.825 39.185 36.754 35.628Andel af balancesum 30,80 % 30,25 % 30,28 % 30,53 % 24,68 %

51 Kilde: Tabel er igen tilvækst. Data indhentet fra SAS Group Annual Report with sustainability overview (regnskabsår 2009-2012/13)

50/94


Af tabellen ses det, at ”aircraft” er en aktivkonto, der, med undtagelse af regnskabsåret

2013, udgør godt 30 % af de samlede aktiver, og dermed værdier i virksomheden. De

regnskabsmæssige skøn, der ligger til grund for saldoen af denne konto, er derfor

særdeles relevant, da denne vil påvirke knap en tredjedel af den samlede aktivsum.

Kontoen består både af fly som ejes og leasede fly. I regnskabsåret 2013 var den

samlede flåde på 139 fly, hvoraf de 95 var leasede52. Dette svarer til 70,37 % af den

samlede flåde. Sammenlignes dette med 2009 var den samlede flåde 240 fly, hvoraf de

127 var leasede. Det svarer til 52,92 %.53 Over de fem regnskabsår er der således sket en

klar forskydning. Flåden er 101 fly mindre, og af de tilbageværende 139 fly er en langt

større del leaset – over 70 % mod godt 50 %.

Det, der er sket henover de fem år, er, at SAS har udfaset en lang række af de mindre og

ældre fly. Alene i regnskabsåret 2012/2013 blev 48 fly udfaset, og yderligere tre fly er

blevet udfaset efter regnskabsårets afslutning i november og december 201354. Dette er

en del af en langsigtet strategi, hvor der i årene 2014-2021 investeres massivt i i alt 51

nye fly, hvor kun de 9 er leasede55. Ordren omfatter fem af de store Airbus A330/A340,

4 køb og 1 leaset. Herudover er der bestilt 8 Airbus A350, som alle skal ejes af SAS.

Den største ordre omfatter 30 stk. Airbus A321/A320/A319/A320neo, hvoraf kun ét

skal leases. Disse store investeringer betyder alt andet lige, at aircraft-kontoen må

forventes at stige over de næste år, og dermed udgøre en større andel af de samlede

aktiver og dermed få endnu større betydning for det samlede regnskab. Det er derfor

ikke en vedvarende tendens, når aircraft-kontoen falder fra 2011 til 2012/2013, dette er

blot første led i en storstilet investering. Den foretagne analyse må derfor vurderes at

blive om muligt mere relevant i de kommende regnskabsår, hvor en stigning i

beholdningen på aircraft-kontoen vil betyde øget betydning af afskrivninger og dermed

et øget incitament for ledelsen til løbende at ændre de regnskabsmæssige skøn.

Nedenfor er indsat en tabel kopieret fra SAS’ regnskab, som viser flåden, som den så ud

ved regnskabsårets afslutning for 2012/2013.

52 Kilde: SAS Group Annual Report with sustainability overview 2012/2013 s. 10

53 Kilde: SAS Group Annual Report with sustainability overview 2009 s. 3054 Kilde: SAS Group Annual Report with sustainability overview 2012/2013 s. 10-1155 Kilde: SAS Group Annual Report with sustainability overview 2012/2013 s. 10-11

51/94


SAS’ flåde består ved regnskabsåret 2012/2013 afslutning af følgende fly56:

Flytype Alder Ejet Leaset I altAirbus A330/A340

11,4 år 5 stk. 6 stk. 11 stk.AirbusA321/A320/A319/A320 neo 8,8 år 6 stk. 18 stk. 24 stk.Boing 737NG/Classic 12,0 år 17 stk. 66 stk. 83 stk.Boing 717/Bombardier CRJ900 8,2 år 16 stk. 5 stk. 21 stk.Total 44 stk. 95 stk. 139 stk.

For ikke at gøre de fremtidige beregninger for komplekse, og for at sikre, at de

ændringer, der foretages i de nuværende skøn, ikke drukner i tidligere års køb og salg,

vil de fremtidige beregninger udelukkende tage udgangspunkt i ændringer i de skøn på

de flytyper, der foreligger pr. regnskabsåret 2012/2013 afslutning (svarende til

ovenstående tabel). Da alle fly har en minimumsalder på 8 år, må disse fly antages at

have været en del af SAS’ balance i hele perioden fra 2009-2013. Således vil ændringer

i disse skøn kunne føres tilbage til tidligere regnskabsår, og betydningen af ændringen

vil kunne vises.

Som det ses, er flytyperne grupperede i kategorier, og alderen er således en

gennemsnitsbetragtning for hver gruppe. Der findes ikke en specifikation, som angiver

den specifikke flåde i form af alder og værdi, så for at kunne gennemføre analysen vil

det løbende blive nødvendigt at gøre sig nogle antagelser, dels omkring fordelingen af

aktivsummen på de forskellige flytyper og dels omkring levetiden på flyene. Det vil

klart fremgå, når der er foretaget antagelser.

8.2. Analyse ved ændring af den gennemsnitlige levetid på ”aircraft”

Ifølge Moderniseringsstyrelsen er den gennemsnitlige levetid for flyvere den samme

som for skibe, nemlig mellem 30 og 40 år57, et relativt stort spænd. For 8-12 år siden var

der langt mere gang i SAS’ forretning end der er i dag, og vi antager derfor, at de

dengang fastlagde en levetid for flåden på 30 år. I mellemtiden er det kun gået en vej

56 Kilde: SAS Group Annual Report with sustainability overview 2012/2013 s. 10-1157 Kilde: www.modst.dk – Generelle bogføringsbestemmelser - Levetider

52/94

http://www.modst.dk/


med passagerantallet – nemlig nedad. Antallet af forretningsrejser er stærkt reduceret

grundet udviklingen i de digitale medier, og antallet af fornøjelsesrejser vinder kun

langsomt frem grundet forsigtighed hos forbrugerne. Det betyder, at SAS nu på denne

baggrund antager, at levetiden forlænges til 40 år, da flyene ballastes langt mindre end

forventet ved købene for 8-12 år siden. Det betyder, at flyenes levetid forlænges med

1/3 eller 33 %.

Normalt vil et skøn kun skulle ændres i det år, hvor beslutningen tages, og fremadrettet,

men da det ikke muligt at lave fiktive regnskaber fremadrettet, bruges de regnskabsår,

der er valgt til opgaven, nemlig årene 2009-2013. Nedenfor vil blive vist hvilken

betydning, det ville have haft, hvis skønnet var ændret tilbage i 2009, altså ved

periodens start, i 2011, dvs. midt i perioden, og i 2012/2013, dvs. slutningen af

perioden. Udover, at resultaterne vil blive sammenlignet, vil nøgletallene

afkastningsgrad, overskudsgrad, og egenkapitalens forrentning blive beregnet med og

uden ændringer, da disse nøgletal er vigtige for investor i forhold til vurdering af

virksomheden.

Formålet er dels at vurdere ledelsens incitament for at foretage de ændrede skøn, og dels

hvorledes investors syn på virksomheden vil påvirkes af disse ændringer.

8.2.1 Regnskabsmæssige skøn – Ændret i 2009

Uden nogen form for ændringer er der nedenfor opstillet en tabel, som viser værdien af

posten ”aircraft”, samt de årlige afskrivninger, som er resultatført for ”aircraft” i

m/sek.58

2009 2010 2011 2012 2013

”Aircraft”

(aktivkonto) 13.087 12.652 11.866 11.220 8.795

Afskivninge

r

1.429 1.509 1.986 1.108 1.377

Da der ikke foreligger information om fordelingen af aktivsummen på de forskellige

flytyper, og denne vil være for svær at beregne uden gennemgående kendskab til

58 Kilde: SAS Group Annual Report with sustainability overview for årene 2009 til 2012/2013 – note 5

53/94


flybranchen, antages nu, at de forskellige flytypers levetid kan lægges sammen og

divideres med de 4 grupper, for at få en samlet gennemsnitlig levetid for posten

”aircraft” med udgangspunkt i tallene for 2012/2013 regnskabet.

Dette gøres ved følgende beregning: (11,4 + 8,8 + 12 + 8,2) / 4 = 10,1 år. Der er altså i

regnskabsåret 2012/2013 afskrevet 1/3 af den samlede sum, hvis vi antager, at levetiden

er sat til 30 år. Nu, hvor levetiden er ændret 40 år, er der således afskrevet 25 % for

meget.

Da udgangspunktet for analysen er flåden for 2012/2013, og det samtidig er set, at

flåden over perioden 2009-2013 er blevet reduceret med hele 101 fly og det er derfor

ikke realistisk blot at antage, at afskrivningerne ville have været 25 % mindre hvert år,

da der i posten ligger afskrivninger på andre fly end de nuværende. Dette løses ved at

fastfryse samme procentdel af afskrivningerne, som flåden er større i de respektive

regnskabsår.

2009 2010 2011 2012 2013

Flåde i stk.59 240 215 198 187 139

% i forhold

til 2012/13 72,66 54,68 42,44 34,53 15,00*


* I 2012/2013 fastfryses 15,00 % af afskrivningerne. Dette skyldes, at der sælges 48

ældre fly. Der er ikke oplyst gevinst på disse, hvorfor vi må antage, at de er korrekt

afskrevet, og derfor lader vi 15 % af afskrivningerne stå, og antager dermed, de vedrører

de solgte fly. Da vi ligeledes ikke kender tidligere års regnskaber og afskrivninger,

tilbagefører vi ikke afskrivninger, der ligger før 2009, og ser dermed bort fra disse.

Dette leder til næste tabel, som viser de korrigerede afskrivninger for regnskabsårene,

forudsat at ændringen i skøn for levetid sker allerede i 2009.

Alle beløb i tabellen er angivet i mio/sek.

59 Kilde: SAS Group Annual Report with sustainability overview for årene 2009 til 2012/2013

54/94


2009 2010 2011 2012 2013

*

Afskrivning

regnskab60 1.429 1.509 1.986 1.108 1.377

Fastlåste

afskrivninger

0,7266*

1.429

1.038

0,5468*

1.509

825

0,4244*

1.986

843

0,3453*

1.108

383 207

+

Korrigerede

afskrivninger

(1.429-

1.038)

* 0,75

293

(1.509-825)

* 0,75

513

(1.986-843)

* 0,75

857

(1.108-383)

* 0,75

544 878

Afskrivning

i alt 1.331 1.338 1.700 927 1.085

Forskel i

mio/sek.

(1.429-

1.331)

- 98

(1.509-

1.338)

-171

(1.986-

1.700)

-286

(1.108-927)

-181 -292

Forskel i %

-6,86 -11,33 -14,40 -16,34

-

21,20

Tabel: Egen tilvækst (* der er ikke skrevet udregninger for 2013, men metoden er den

samme som for de øvrige år)

Af tabellen fremgår det klart, at en relativ lille ændring i et skøn som alder, har stor

betydning for det samlede resultat. I den sammenhæng er det vigtigt at holde for øje, at

resultaterne står i mio. sek. Dvs. betydningen af ændringen spænder fra 98 mio. sek. i

2009 til 292 mio. sek. i 2013. At der står minus foran betyder, at omkostningen

reduceres, og resultatet dermed forbedres tilsvarende.

Udover, at resultatet forbedres med et sted mellem 98 og 292 mio. sek., vil flådens

værdi også stige tilsvarende i balancen, og dermed vil den samlede aktivsum øges. Alt

ovenstående har betydning for de centrale nøgletal, som investor lægger vægt på, når

vedkommende vurderer en virksomhed og dens indtjeningspotentiale. For at belyse

60 SAS Group Annual Report with sustainability overview for årene 2009 til 2012/2013 – note 5

55/94


dette vil næste step være at se på de to mest centrale nøgletal vedr. virksomhedens

rentabilitet og indtjeningsevne, nemlig afkastningsgrad og overskudsgrad.

Afkastningsgraden viser virksomhedens samlede evne til at forrente den samlede

investerede kapital, dvs. både den fremmedfinansierede og egenkapitalen. Den viser

således afkastet på aktiverne, uanset hvordan de er finansieret. På den måde kan det ses,

om en virksomheds aktiver giver et overskud61.

Der findes flere måder at beregne afkastningsgraden på, men den mest anvendte er:

62Afkastningsgrad = Resultat før finansielle poster Gns. aktiver*

* Gns aktiver findes fremadrettet ved at tage gennemsnittet mellem primo og ultimo

Overskudsgraden viser virksomhedens evne til at skabe et overskud. Den viser med

andre ord hvor stor en del af omsætningen, der ender med at blive til et overskud.

Overskudsgraden beregnes ud fra følgende formel

63Overskudsgrad = Resultat før finansielle poster Omsætning

For at være sikker på, at udregningerne foretages på samme måde, udregnes først

nøgletallene på SAS’ nuværende regnskaber uden de beregnede ændringer, og herefter

beregnes nøgletallene med ændringerne. Formålet med sammenligningen mellem de

nuværende og de ændrede nøgletal er at se, hvor stor betydning de ændrede

afskrivninger har i forhold til investors vurdering af SAS’ samlede indtjeningsevne.

Tabellen viser de data, der vil blive brugt til at beregne de nuværende nøgletal fra

eksisterende regnskaber. Alle tal er skrevet i mio. sek.64:

2008 2009 2010 2011 2012 2013

61 Kilde: Management and cost accounting af Drury (eighth edition)62 Kilde: Management and cost accounting af Drury (eighth edition)63 Kilde: Management and cost accounting af Drury (eighth edition)64 Kilde: SAS Group Annual Report with sustainability overview for årene 2009 til 2012/2013

56/94


Omsætning IR 44.918 41.070 41.412 35.986 42.182

Res. før

finansiel poster IR

-3.082 -1.939 646 -286 1.381

Aktiver 43.364 42.495 41.825 39.185 36.754 35.628

Gns. aktiver IR 42.930 42.160 40.505 37.969 36.191


På baggrund af ovenstående data kan nøgletallene afkastningsgrad og overskudsgrad nu

beregnes. Udregningerne er skrevet op for 2009 og herefter vil det blot være

resultaterne, der fremgår, da metoden er identisk.

2009 2010 2011 2012 2013

Afkastningsgrad (-3.082/

42.930)*100

-7,18 % -4,60 % 1,59 % -0,75 % 3,82 %

Overskudsgrad (-3.082/

44.918)*100

-6,86 % -4,72 % 1,55 % -0,79 % 3,27 %

Ovenstående viser, hvordan de faktiske nøgletal ser ud for SAS i perioden 2009-2013.

Det kan konkluderes, at hverken rentabilitet eller indtjeningsevnen er tilfredsstillende i

analyseperioden. I 2009 og 2010 opnås et decideret negativt afkast på SAS’ aktiver,

hvilket viser, at i stedet for at have været med til at genere et overskud, har aktiverne

hos SAS sat penge til. Situationen forbedres marginalt i 2011, hvor der for første gang i

analyseperioden sker en positiv forrentning af aktiverne. I 2012 bliver denne dog igen

negativ, for så at nå analyseperiodens suverænt bedste år i 2013 med en forrentning på

3.82 %. Afkastningsgraden bruges normalt til at sammenligne med andre i branchen,

men selvom der ikke foreligger branchetal, kan det konkluderes, at en negativ og kun

svagt positiv afkastningsgrad hverken er tilfredsstillende for virksomhed eller investor.

Det mest positive, der kan skrives, er, at 2013, og dermed det seneste, udviser den

højeste afkastningsgrad i perioden, og man kan således håbe, at den negative stime er

vendt, og de fremadrettede resultater vil forblive positive.

57/94


Ser vi på overskudsgraden er tendensen den sammen som for afkastningsgraden. I 2009

og 2010 er overskudsgraden negativ, hvilket vil sige, at der for hver omsat kr. (her sek.)

opnås et underskud på hhv. 6,86 øre og 4,72 øre. Dette er ikke tilfredsstillende for

nogen virksomhed, da underskuddet vokser proportionalt med omsætningen.

Situationen forbedres i 2011 for så igen at forværres i 2012. I 2013 opnås periodens

bedste resultat, og der tjenes således i 2013 3,27 øre for hver omsat kr. (sek.).

Skal man som investor forholde sig til et sådan billede af en virksomheds

indtjeningsevne, vil man være noget forbeholden. Selvom tendensen over perioden er

positiv, arbejder man med to år i analyseperiodens start, som udviser negative tal.

Aktiverne genererer ikke et overskud, og der tabes penge for hver krone, der omsættes. I

2011 sker en forbedring, og begge nøgletal bliver positive, for så igen at blive negative i

2012. I 2013 sker så en markant forbedring i begge nøgletal, og de når et mere

acceptabelt niveau. For investor gælder dog, at vedkommende ikke har et billede af en

virksomhed i klar forbedring. Der har ikke været to år med positive nøgletal i træk, og

man må med rette kunne forvente en afventende holdning fra investor, der som

minimum vil forvente at se, at den gunstige udvikling, der er lagt til grund fra 2012 til

2013, forsætter i 2014.

SAS er dog heller ikke selv tilfreds med virksomhedens indtjening. De har gennem hele

analyseperioden haft en ambition om, at overskudsgraden skal op på 8 %65. Det kræver

en forbedring i forhold til 2013 på knap 145 %, og spørgsmålet er, om investor vil se

dette mål som realistisk ud fra de præsterede resultater.

For at se hvilken betydning ændringen af skønnet for flådens levetid vil have på de

centrale nøgletal for indtjeningen, vil disse nu blive beregnet for samme periode, men

med de ændrede afskrivninger.

Nedenfor er opstillet en tabel over de data, der er anvendt til udregningen, i mio. sek..

∆ 2008 2009 2010 2011 2012 2013

65 Kilde: SAS Group Annual Report with sustainability overview 2012/2013

58/94


Afskrivning IR - 98 -171 -286 -181 -292

Omsætning IR 44.918 41.070 41.412 35.986 42.182

Res. før

finansiel

poster

IR

-3.082+98

-2.984

-1.939 +

171

-1.786

646+286

932

-286+

181

-105

1.381+292

1.673

Aktiver

43.364

42.495+98

42.593

41.825+171

41.996

39.185+286

39.471

36.754+

181

36.935

35.628+292

35.920

Gns. aktiver IR 42.979 42.247 40.734 38.203 36.428

Tabel: Egen tilvækst. Data hentet fra tidligere tabeller.

Nedenfor er opstillet en tabel, der viser nøgletallene for indtjening i perioden 2009 til

2013, korrigeret for ændringen i det regnskabsmæssige skøn vedrørende aktivets

levetid. Formlerne, som er anvendt, er de samme som tidligere beskrevet. Der skrives

udregninger for 2009, men alle data trækkes fra ovenstående tabel, hvorfor det ikke

findes nødvendigt at skrive samtlige udregninger op.

2009 2010 2011 2012 2013

Afkastningsgra

d

(-2.984/

42.979)*100

-6,94 % -4,22 % 2,28 % -0,27 % 4,59 %


44.918)*100

-6,64 % -4,35 % 2,25 % -0,29 % 3,96 %


Som det ses af tabellen er tendensen den samme, nemlig negative tal de to første år, så

positivt i 2011, for så igen at blive negativ i 2012, og afslutte med det bedste år i 2013.

For at lave en reel sammenligning udregnes den procentvise ændring fra

udgangspunktet og til de nye nøgletal ved ændring af flådens levetid.

∆ 2009 2010 2011 2012 2013

Afkastningsgra -6,94- -7,18 -4,22- -4,60 2,28 -1,59 -0,27- -0,75 4,59-3,82

59/94


d -7,18= 3,34 %

4,60= 8,26 %

1,59= 43,39 %

0,75= 64,00 %

3,82= 20,16 %

Overskudsgrad -6,64- -6,86-6,86

= 3,21 %

-4,35- -4,72-4,72

= 7,84 %

2,25 -1,551,55

=45,16 %

-0,29 - 0,79- 0,79

= 63,29 %

3,96 -3,273,27

= 21,10 %

Af ovenstående tabel fremgår det klart, at der er tale om væsentlige forbedringer i

forhold til de oprindelige nøgletal. Så selvom tendensen for investor stadig langt fra

udviser den stabilitet i indtjening som ønskes, er der alligevel sket en klar forbedring af

de to nøgletal, som måler indtjeningen. I 2009 og 2010 er stigningen af mindre

betydning, da størstedelen af de oprindelige afskrivninger her er låst fast jf. tidligere

beregning. Men herefter ses det tydeligt, at fra 2011 og frem, hvor over halvdelen af

afskrivninger reduceres, hvor stor betydning ændringen i det regnskabsmæssige skøn

vedrørende aktivernes alder har. For at nå målsætningen om en overskudsgrad på 8 %

mangler SAS kun ved det ændrede skøn en forbedring på 102 % i forhold til 145 % ved

udregningen på de nuværende data.

På SAS’ nøgletal kan det således konkluderes, at der opnås en stor og målbar effekt ved

at ændre det regnskabsmæssige skøn omkring alderen på aktiverne i posten ”aircraft”. I

dette tilfælde har vi ”kun” justeret på et skøn omkring en enkel post, som udgør 1/3 af

de samlede aktiver, samtidig med vi har holdt en procentdel af de nuværende

afskrivninger fast hvert år, således at ændringen maksimalt kommer til at påvirke 85 %

af de nuværende afskrivninger. Dette underbygger om noget hvor stor betydning et

ændret skøn kan have. Havde det været muligt at få et dybere indblik i posten, kunne det

være, at en langt mindre del af de nuværende afskrivninger skulle have været låst fast,

og dermed at ændringen tidligere skulle have påvirket en større del af de samlede

afskrivninger og dermed også værdi på aktiverne.

Fra investors syn er det afgørende, at ændringen af det regnskabsmæssige skøn sker på

et validt grundlag. Det er klart, at investors syn på SAS’ indtjening i høj grad bliver

påvirket i positiv retning af det ændrede skøn, ligesom rentabiliteten, i form af

afkastningsgraden, i høj grad forbedres. Da informationen om det ændrede skøn ikke

umiddelbart fremgår for investor, vil vedkommende blot antage, at indtjeningen og

rentabiliteten forbedres i perioden, men for at finde baggrunden er det nødvendigt med

60/94


eksempelvis en indeksering af resultatopgørelsesposterne, da det er den eneste måde, at

faldet i afskrivningerne vil fremkomme på.

De to mest centrale nøgletal til mål for rentabilitet og indtjening påvirkes således i

særdeles gunstig retning af det ændrede skøn. Som nævnt i analysens start vil vi nu se

på påvirkningen af nøgletallet egenkapitalens forrentning. Dette nøgletal er ligeledes

særdeles relevant for investor, da det siger noget om afkastet på vedkommendes

investering.

Egenkapitalens forrentning siger noget om evnen til at forrente den investerede kapital.

Nøgletallet er relevant for investor, fordi det gør det muligt at sammenligne

investeringen med alternative investeringer. Herudover vil investor med rette kunne

forvente et risikotillæg i form af en øget forrentning, da det alt andet lige er mere

risikabelt at investere i en virksomhed end at sætte pengene i banken.

Egenkapitalens forretning = Resultat efter finansielle poster *100

Gns. egenkapital

Der benyttes samme fremgangsmåde som ved analysen af afkastningsgraden og

overskudsgraden, hvor nøgletallene først udregnes, som de ser ud i dag, for så derefter

at foretage ændringerne for at kunne sammenligne.

2008 2009 2010 2011 2012 2013

Res. efter

finansielle

poster

IR -3.423 -3.069 -1.687 -1.245 433

Egenkapital 7.312 11.389 12.433 14.438 11.156 11.103

Gns.

egenkapital IR 9.351 11.911 13.436 12.797 11.130

Tabel – Egen tilvækst66

Ved at anvende formlen ovenfor kan egenkapitalens forrentning nu beregnes.

2009 2010 2011 2012 2013EKF -3.423 * 100 -3.069*100 -1.687*100 -1.245*100 433*100

66 Kilde: Data hentet fra SAS Group Annual Report with sustainability overview for årene 2009-2013

61/94


9.351= -36,61 %

11.911=-25,77 %

13.436= -12,56 %

12.797= -9,73 %

11.130= 3,89 %

Tabel – Egen tilvækst – Data hentet fra ovenstående tabel.

Som det fremgår er niveauet for egenkapitalens forrentning for regnskabsperioden

2009-2013 med de nuværende regnskabstal særdeles ugunstigt. I årene 2009 til 2012 er

forrentningen decideret negativ, og investor vil skulle påregne at miste store dele af sin

indskudte kapital. I 2013 er forretningen for første gang i perioden positiv og nærmer

sig 4 %. Dog skal man være opmærksom på tendensen i forrentningen. Den bevæger sig

i hele perioden i en gunstig retning, og set fra investors synspunkt kunne den positive

forrentning i 2013 give anledning til, at investor ville finde det, om end noget

risikofyldt, så attraktivt, at sætte penge i SAS, da forrentningen i perioden har udviklet

sig meget gunstigt til trods for niveauet.

Nu, hvor vi har set på den nuværende udvikling i egenkapitalens forrentning, er næste

step at se på udviklingen, når ændringerne fra det regnskabsmæssige skøn indregnes.

Måden dette gøres på er, at forbedringen i afskrivninger tillægges resultatet efter

finansielle poster. Da resultatet efter finansielle poster kommer inden der beregnes skat,

vil det ikke være realistisk, at det samlede resultat vil stige med hele ændringen i det

regnskabsmæssige skøn. SAS har hovedsæde i Stockholm og betaler således svensk

skat. I årene 2009-2012 lå denne på 26,3 % og blev i 2013 nedsat til 22 % 67.

Egenkapitalen påvirkes således med den reciprokke værdi af selskabsskatten, som i

2009-2012 udgør 73,7 % og 78 % i 2013.

For at opsummere og overskueliggøre ovenstående er der nedenfor opstillet en tabel

over de data, der vil blive anvendt til at beregne egenkapitalens forrentning med de

tilpasninger, som ændringen i det regnskabsmæssige skøn medfører.

2008 2009 2010 2011 2012 2013

∆

67Kilde www.borsen.dk/nyheder/politik/artikel/1/240984/sverige_overrasker_med_selskabsskat_paa_22_pct.html

62/94

http://www.borsen.dk/nyheder/politik/artikel/1/240984/sverige_overrasker_med_selskabsskat_paa_22_pct.html



Afskrivninger IR - 98 -171 -286 -181 -292

Res. efter

finansielle

poster

IR

(-3.423+ 98)

= - 3.325

(-3.069+

171)

=- 2.898

(-1.687+

286)

= -1.401

(-1.245+

181)

=-1.064

(433+292)

= 725

∆

Skat

IR 0,263*98

= 26

0,263*171

= 45

0,263*286

= 75

0,263*181

= 48

0,22*292

= 64

∆

Egenkapital

7.312

(98-26+

11.389)

= 11.461

(171-45 +

12.433)

=12.559

(286-75 +

14.438)

= 14.649

(181-48+

11.156)

= 11.289

(292-64+

11.103)

= 11.331

Gns.

egenkapital IR 9.387 12.010 13.604 12.969 11.310


Nu, hvor resultatet efter finansielle poster og den gennemsnitlige egenkapital er tilpasset

ændringerne i de regnskabsmæssige skøn, kan egenkapitalens forretning nu beregnes på

ny.

2009 2010 2011 2012 2013

EKF -3.325 * 1009.387

= -35,42 %

-2.898*10012.010

=-24,13 %

-1.401*10013.604

= -10,30 %

-1.064*10012.969

= -8,20 %

725*10011.310

= 6,41 %Tabel: Egen tilvækst

Som det fremgår af tabellen er egenkapitalen efter ændring af det regnskabsmæssige

skøn stadig negativ i årene 2009-2012, men i 2013 når den et niveau på 6,41 %. Selvom

dette ikke er prægende, er det alligevel en væsentlig forbedring. Skal investor

sammenholde investeringen med et sikkert indskud på en indlånskonto i en bank, hvor

renten næppe er over 1,25 %, er det lige før der kan argumenteres for, at det er en god

investering, da der opnås et risikotillæg på over 5 %. Det må dog antages, at investor

stadig må betegne investeringen som risikofyldt, da 2013 stadig er det eneste år, hvor

der opleves en positiv forrentning af egenkapitalen i den 5-årige periode, analysen

beskæftiger sig med.

63/94


For at gøre det nemmere at sammenligne hvor stor betydning ændringen på det

regnskabsmæssige skøn har på egenkapitalens forrentning, udregnes nedenfor den

procentvise ændring i forhold til det oprindelige udgangspunkt.

∆ 2009 2010 2011 2012 2013

Egenkapita

l

forrentning

35,42-36,6136,61

= 3,25 %

24,13- 25,7725,77

= 6,36 %

10,30 -12,5612,56

= 17,99 %

8,20- 9,739,73

= 15,72 %

6,41-3,893,89

= 64,78 %


Som det fremgår, er det nogle væsentlige forbedringer, som egenkapitalens forrentning

udsættes for, når ændringen af det regnskabsmæssige skøn indregnes. I 2013 forbedres

forrentningen af egenkapitalen med hele 64,78 %.

8.2.2. Konklusion på ændring af regnskabsmæssigt skøn i 2009

På de foregående sider er det nu vist, hvorledes en ændring i et regnskabsmæssigt skøn

vedr. SAS’ flåde tilbage i 2009 har stor betydning for både resultat og centrale nøgletal i

hele analyseperioden frem til 2013.

Det er oplagt, at ledelsen kan have incitament til at foretage en sådan ændring i et

regnskabsmæssigt skøn for at få virksomheden til at se bedre ud, både når det gælder

rentabilitet og indtjening. I SAS’ tilfælde, hvor mange eksterne faktorer påvirker

negativt, som ledelsen ingen indflydelse har på, kan det måske synes ekstra fristende.

For investor er det vigtigste, at det regnskabsmæssige skøn er ændret på en valid

baggrund, og at kravet om et retvisende billede stadig kan efterleves. På graferne

nedenfor vises udviklingen i de centrale nøgletal afkastningsgrad, overskudsgrad og

egenkapitalens forrentning, som er blevet gennemgået ovenfor. Fælles for dem alle er,

at det regnskabsmæssige skøn har forbedret niveauet, men ikke ændret tendensen i

forhold til de oprindelige nøgletal.

I forhold til afkastningsgraden så vi, at det ændrede regnskabsmæssige skøn betød

forbedringer fra godt 3 % til hele 64 %. Så selvom tendensen er den samme, er niveauet

i nogen grad forbedret. Det ændrede dog ikke på den kendsgerning, at SAS kun opnåede

64/94


positivt afkast på deres aktiver i to ud af fem regnskabs år, nemlig 2011 og 2013.

Forløbet for afkastningsgraden er afbilledet nedenfor og viser tydeligt, hvorledes de to

grafer følges i udvikling, og hvordan den røde graf konstant er et niveau over den blå.

2009 2010 2011 2012 2013

-8.00%

-6.00%

-4.00%

-2.00%

0.00%

2.00%

4.00%

6.00%

Afkastningsgrad - orig-inalAfkastningsgrad - ændret skøn 2009

Graf: Egen tilvækst med data fra analysen

Overskudsgraden viste lignende tendenser. Både i 2009, 2010 og 2012 blev der tabt

penge på driften, hvilket er ugunstigt, uanset hvilken virksomhed man er. Enhver

ledelse vil have interesse i at forbedre denne tilstand, og er det ikke muligt at gøre her

og nu, fordi det er en langsigtet proces at ændre selve driften, er det en mulighed at

ændre et eller flere regnskabsmæssige skøn vedr. virksomhedens anlægsaktiver. I SAS’

tilfælde sås det, at overskudsgraden blev forbedret mellem 3 og 63 %. Det sås, hvordan

SAS kunne komme et skridt nærmere at realisere en overskudsgrad på 8 %, da der ved

det ændrede regnskabsmæssige skøn blev opnået en overskudsgrad i 2013 på næsten 4

%.

Set fra investors syn vil investeringen stadig være usikker, da der ikke er en klar tendens

i perioden, da kurven knækker i 2012, men med det ændrede skøn er niveauet alt andet

lige bedre end udgangspunktet. Igen er det centrale for investor at ændringen af skønnet

er validt og ikke blot en måde for ledelsen at forbedre et i forvejen ringe resultat.

65/94


2009 2010 2011 2012 2013

-8.00%

-6.00%

-4.00%

-2.00%

0.00%

2.00%

4.00%

6.00%

Overskudsgrad - originalOverskudsgrad - ændret skøn 2009

Kilde: Graf: egen tilvækst

Til sidst sås der på udviklingen i egenkapitalens forrentning, et nøgletal, der er i høj

grad er i investors interesse, da det viser det hidtidige afkast på investeringen. SAS har

naturligvis også stor interesse i, at den investerede kapital forrentes gunstigt i forhold til

markedets alternativer, så flere investorer har interesse i at investere penge i

virksomheden.

De ændrede nøgletal viste, hvorledes også egenkapitalens forrentning blev forbedret og

endte med at se ud som en fornuftig investering i 2013 med et niveau på knap 6,5 %.

Forbedringen i egenkapitalens forrentning må betegnes som den mest gunstige, fordi

den som den eneste når et niveau, der for investor vil være acceptabelt.

Grafen nedenfor viser udviklingen i egenkapitalens forrentning, og det ses at nøgletallet,

som det eneste, udvikler sig med samme positive tendens over hele perioden.

66/94


2009 2010 2011 2012 2013

-40.00%

-35.00%

-30.00%

-25.00%

-20.00%

-15.00%

-10.00%

-5.00%

0.00%

5.00%

10.00%

Egenkapitalens for-rentning - originalEgenkapitalens forrent-ning - ændret skøn 2009

Kilde: Graf egen tilvækst.

Alt i alt sås det at det ændrede regnskabsmæssige skøn tilbage i 2009 fik betydning for

hele perioden i en særdeles positiv retning.

8.2.3. Regnskabsmæssige skøn – Ændret i 2011

Nu har vi set, hvordan det regnskabsmæssige skøn i 2009 ændrede og forbedrede

resultat og nøgletal over alle fem regnskabsår. Den næste situation, der vil blive

behandlet, er situationen hvor SAS først beslutter sig for at ændre det regnskabsmæssige

skøn omkring flådens alder i 2011. Grunden hertil kan være, at man først i 2011 ser

konsekvensen af den økonomiske krise, og først her indser, at lavkonjunkturen har bidt

sig fast.

At SAS først vælger at ændre skønnet omkring flådens levetid i 2011 får den

konsekvens, at der er afskrevet mere end i eksemplet, hvor skønnet blev ændret i 2009. I

situationen, hvor skønnet først ændres i 2011, har SAS afskrevet fuldt ud i både 2009 og

2010, og de afskrivninger skal naturligvis tilbageføres. Modellen er den samme som er

anvendt i tidligere eksempel for at kunne sammenligne. Forskellen bliver, at der i 2011

tilbageføres afskrivninger fra både 2009 og 2010 samtidig med, at afskrivninger fra

2011 reguleres. Afskrivningerne i 2012 og 2013 bliver ligeledes reduceret i lighed med

det tidligere eksempel. Dvs. samme andel af afskrivningerne fastlåses.

67/94


Da der i den foregående analyse er opstillet tabeller, som viser de oprindelige tal fra

regnskabet, vil der denne gang blive gået direkte til analysen. Første step er at beregne

de nye afskrivninger. Tidligere fandt vi, at flådens gennemsnitlige alder var ca. 10 år

ved udgangen af 2013, og vi kan således konkludere, at den gennemsnitlige alder ved

udgangen af 2011 var 8 år. Da den nuværende afskrivningsprofil er 30 år, vil der i 2011

være afskrevet 8/30 eller 26,67 % af den samlede afskrivningssum. Da det

regnskabsmæssige skøn nu ændres til 40 år, skulle der i 2011 kun være afskrevet 8/40

eller 20 %. Da ændring af et regnskabsmæssigt skøn kun påvirker nuværende og

fremadrettede regnskabsår, forbliver afskrivningerne i 2009 og 2010 som de er, mens de

fra 2011 og frem ændres.

2009 2010 2011 2012 2013*

Afskrivninge

r

regnskab68

1.429 1.509 1.986 1.108 1.377

Fastlåste

afskrivninger

1,00*1.429

1.429

1,00*1.509

1.509

0,4244*1.986

843

0,3453*1.10

8

383

0,15*1.377

207

-

Korrigerede

afskrivninger

2009+2010*

(98+171)

-269

+

Korrigerede

afskrivninger 0 0

(1.986-843)

* 0,75

857

(1.108-383)

* 0,75

544

(1.377-207)

* 0,75

878

Afskrivninge

r i alt 1.429 1.509 1.431 927 1.085

Forskel i

m/sek. 0 0

(1.986-1.431)

-555

(1.108-927)

-181 -292

Forskel i % 0 0 -27,95 -16,34 -21,20



68/94


* De korrigerede afskrivninger vedr. 2009 og 2010 blev udregnet i analysen vedr.

ændret regnskabsmæssigt skøn i 2009. De samme forudsætninger er fastholdt og disse

kan således direkte overføres. Da der nu er afskrevet fuldt ud i både 2009 og 2010,

korrigeres disse afskrivninger først i 2011, hvor det regnskabsmæssige skøn ændres. Det

betyder, at afskrivningerne mindskes betydeligt i 2011, da der er afskrevet for

progressivt i 2009 og 2010. Disse fratrækkes således de samlede afskrivninger i 2011.

Ses der kort på afskrivningernes påvirkning af resultater, er det klart, at der ikke sker

noget i 2009 og 2010, hvor de nuværende forudsætninger fastholdes. I 2011 derimod

mindskes afskrivningerne med næsten 30 % svarende til 555 mio. sek. De 555 mio. sek.

vil kunne aflæses som en direkte forbedring i både resultat før – og efter finansielle

poster. Der vil dog skulle korrigeres for skat, inden det kommer til at påvirke

egenkapitalen. 555 mio. sek. er en betydelig sum. Resultatet før skat udgør i 2011

-1.687 mio. sek.69, og forbedres således med hele 33 %. Dette er bestemt værd at bide

mærke i, da det alt andet lige vil have betydning for investors syn på virksomheden, at

resultatet forbedres med hele 33 % til trods for, at det stadig er negativt. I 2012 og 2013

er afskrivningerne korrigeret i forhold til forrige eksempel. Samme andel er fastlåst, og

den ikke fastlåste del korrigeres med 25 %, da der er afskrevet ud fra en levetid på 30 år

og ikke 40.

For at se, hvordan det ændrer på virksomhedens nøgletal i forhold til rentabilitet og

indtjening, vil vi nu se på de sammen nøgletal som i eksemplet ovenfor. Udover 2011 er

alle nøgletal udregnet tidligere i analysen. I 2009 og 2010 bruges tallene fra det

originale regnskab. I 2011 skal de korrigerede afskrivninger indregnes på ny, og 2012

vil påvirkes af, at aktiverne for 2011 stiger med 555 mio. sek. og de gennemsnitlige

aktiver vil således stige. 2013 vil være identisk med udregningen for 2009, hvor

afskrivningerne er korrigerede. Først ser vi på den nye udvikling for afkastningsgraden

og dermed SAS’ evne til at få aktiverne til at skabe overskud.

2009 2010 2011 2012 2013

Afkastningsgra

d

(-3.082/

42.930)

-7,18 %

(-1.939/

42.247)

-4,60 %

(646+555)/

40.993)

2,93 %

(-105/

38.203

-0,27 %

1.673/

36.428*

4,59 %

69 Kilde: SAS Group Annual Report with sustainability overview 2011 – s. 52 (Income statement)

69/94



Måden, tabellen hænger sammen på nu, er, at de to første år er identiske med det

originale regnskab. 2011 afviger markant fra det originale regnskab og resultatet fra

ændret skøn 2009. Resultaterne fra 2012 og 2013 er identisk med resultaterne for

ændring af skøn i 2009.

Nedenfor er udregnet ændringen i afkastningsgraden i 2011 i forhold til

originalregnskabet og i forhold til eksemplet, hvor skønnet blev ændret i 2009. Tallene

fra 2012 og 2013 afviger med samme procentdel fra originalregnskabet som i

eksemplet, hvor skønnet blev ændret i 2009. Det skyldes, at forudsætningerne er de

samme, og når skønnet bliver tilpasset i 2011, vil afskrivningsprofilen være ens for

2012 og 2013.

Ændringen i afkastningsgraden er i de to første kolonner udregnet med udgangspunkt i

originalregnskabet, hvor afkastningsgraden blev beregnet til 1,59 %. Den sidste kolonne

beregner forskellen i forhold til, om skønnet ændres i 2009 eller i 2011.

Skøn ændret i 2009 Skøn ændret i 2011

Forskel ved ændret

skøn i 2009 ift.

2011

∆

Afkastningsgrad

2,28 -1,591,59

= 43,39 %

2,93 -1,591,59

= 84,27 %

2,93 -2,282,28

= 28,51 %


Af beregningerne fremfår det, at der sker en væsentlig forbedring i afkastningsgraden i

2011, hvor skønnet ændres. I forhold til originalregnskaber forbedres afkastningsgraden

næsten 85 %, og i forhold til situationen, hvor skønnet ændres i 2009, forbedres

afkastningsgraden næsten 30 %. For investor giver ændringen af skønnet i 2011 investor

et billede af, at SAS i løbet af 2011 er blevet 30 % bedre til at få deres aktiver til at

generere overskud og dermed værdi til virksomheden. Da dette sker på baggrund af et

ændret skøn for dele af flådens levealder, er dette ikke retvisende. Investor er nødt til at

udregne indeksering eller nærlæse noter, hvis vedkommende skal fange hvori

forbedringen er opstået.

70/94


Nedenfor er afbilledet en graf, som viser de tre eksempler af afkastningsgrader, som

indtil videre er blevet behandlet.

2009 2010 2011 2012 2013

-8.00%

-6.00%

-4.00%

-2.00%

0.00%

2.00%

4.00%

6.00%

Afkastningsgrad - originalAfkastningsgrad - ændret skøn 2009Afkastningsgrad - ændret skøn 2011

Graf: Egen tilvækst med data fra analysen

På grafen ses det tydeligt, hvorledes det ændrede skøn i 2011 får afkastningsgraden til at

peake, for så herefter at falde sammen med afkastningsgraden for det ændrede skøn i

2009. Ved at ændre skønnet i 2011 i forhold til 2009 fås en afkastningsgrad, der i 2009

og 2010 ligger under niveauet for afkastningsgraden ved ændret skøn i 2009, men som

så til gengæld topper 30 % højere i 2011, for så at blive identisk med 2009-skønnet i

2012 og 2013.

Det næste, vi skal se på, er overskudsgradens udvikling, hvis det regnskabsmæssige

skøn først ændres i 2011. Ligesom ved afkastningsgraden er alle nøgletal på nær 2011

udregnet tidligere i analysen. 2009 og 2010 fremkommer i beregningen af det originale

regnskabsår, og 2012 og 2013 fremkommer ved beregningen vedr. ændring af

regnskabsmæssigt skøn i 2009.

71/94


Overskudsgraden er opstillet i nedenstående tabel:

2009 2010 2011 2012 2013


44.918)

-6,86 %

(-1.939/

41.070)

-4,72 %

(646+555/

41.412)

2,90 %

(-105/

35.986)

-0,29 %

(1.673/

42.182)

3,96 %


Ligesom ved afkastningsgraden er tendensen den samme, selvom det regnskabsmæssige

skøn først ændres i 2011. 2009 og 2010 er identiske med det originale regnskab, 2011

forbedres markant, mens 2012 og 2013 er identisk med resultatet i analysen, hvor de

regnskabsmæssige skøn blev ændret i 2009.

For bedre at kunne forholde sig til ændringen opstilles der nedenfor en tabel, ligesom

ved afkastningsgraden, som viser den procentvise ændring, både i forhold til original

regnskabet, og i forhold til de udregnede nøgletal, hvis skønnet blev ændret i 2009.


Forskel ved ændret

skøn i 2009 ift.

2011

∆

Overskudsgrad

2,25 -1,551,55

= 45,16 %

2,90 -1,551,55

= 87,10 %

2,90 -2,252,25

= 28,89 %


Ses der på udviklingen i overskudsgraden forbedres denne også væsentlig, hvis skønnet

først ændret i 2011. I forhold til originalregnskabet vil den være næsten dobbelt så stor,

og 30 % større i forhold til hvis det regnskabsmæssige skøn blev ændret i 2009. Der er

således tale om en væsentlig forbedring. I denne sammenhæng er det vigtigt at huske på,

at det regnskabsmæssige skøn kun påvirker nuværende og fremtidige regnskabsår. Så

når det regnskabsmæssige skøn ændres i 2011, vil investor se en virksomhed, der

formår at få vendt flere års negativ indtjening til pludselig at generere et overskud, og i

den sammenhæng er det relevant, om overskuddet er 1,55 % eller 2,90 % af

omsætningen. I dette eksempel ser vi også på udviklingen og konsekvensen af

72/94


ændringen af det regnskabsmæssige skøn i årene efter, men den mulighed er ikke

tilgængelig for investor. Han skal forholde sig til det billede, årets regnskab tegner, og

derudfra lave sin vurdering af virksomhedens indtjening og rentabilitet. Ledelsens

incitament kunne således være øget i 2011 for at vise, at SAS var kommet over krisen,

og nu var en attraktiv virksomhed at investere i, hvilket det ændrede skøn danner

grobund for, da det forbedrer de to centrale nøgletal væsentligt i forhold til

udgangspunktet.

Rent grafisk ser udviklingen i overskudsgraden således ud:

2009 2010 2011 2012 2013

-8.00%

-6.00%

-4.00%

-2.00%

0.00%

2.00%

4.00%

6.00%

Overskudsgrad - originalOverskudsgrad - ændret skøn 2009Overskudsgrad - ændret skøn 2011

Graf: Egen tilvækst med data fra analysen.

Af grafen fremgår det også klart, hvordan det ændrede skøn i 2011 får overskudsgraden

til at peake langt højere i 2011 end det originale regnskab og ved et ændret skøn i 2009.

Både for investor og ledelse er det attraktivt at se en så positiv udvikling i

overskudsgraden fra 2010 til 2011, men ledelsen ved, modsat investor, at det er skabt på

et kunstigt grundlag, som ikke vil være et fundament for en fremtidig øget indtjening.

At afskrivningerne i en periode har været for store er en fejlallokering af omkostninger,

da afskrivninger, jf. IAS 16, skal fordeles således, at de afspejler ressourcetrækket og

dermed forbruget og slitagen af det indkøbte anlægsaktiv, i dette tilfælde fly. I året, hvor

en sådan fejl rettes, som tilfældet er i 2011, tilbageføres afskrivninger fra tidligere år, og

dette er således udtryk for en fejlallokering af tidligere års omkostninger snarere end en

73/94


forbedring af forholdet mellem de driftsmæssige indtægter og omkostninger. Den reelle

forbedring i 2011 knytter sig udelukkende til årets regulering og ikke de tidligere år, og

resultatet bliver derfor kunstigt højt i 2011.

Det sidste nøgletal, der beregnes, er egenkapitalens forrentning, som viser afkastet på

investors investering. Forudsætningerne er de samme som ved de tidligere nøgletal, og

2011 er således det eneste nye beregnede nøgletal, da 2009 og 2010 hentes fra det

originale regnskab, mens 2012 og 2013 hentes fra udregningen ved det ændrede skøn i

2009.

Data, der skal bruges til udregning, er sammenfattet i nedenstående tabel70:

2008 2009 2010 2011 2012 2013

∆

Afskrivninger IR 0 0

-98+-171

+-286=

-555 -181 -292

Res. efter

finansielle

poster

IR

(-3.423+ 0)

= - 3.423

(-3.069+

0)

=- 3.069

(-1.687+

555)

= -1.132

(-1.245+

181)

=-1.064

(433+292)

= 725

∆

Skat

IR 0,263*0

= 0

0,263*0

= 0

0,263*555

= 146

0,263*181

= 48

0,22*292

= 64

∆

Egenkapital

7.312 11.389 12.433

555-146 +

14.438

14.847

(181-48+

11.156)

11.289

(292-64+

11.103)

11.331

Gns.

egenkapital IR 9.351 11.911 13.640 13.068 11.331


Tabellen er en kombination af original regnskaber (2009+2010), nye data ved ændret

skøn i 2011 og resultater fra ændrede skøn i 2009 (beregnet tidligere) i 2012 og 2013,

dog korrigeret for ændring i gennemsnitlig egenkapital i 2012.

70 Kilde: SAS Group Annual Report with sustainability overview 2009-2012/13 + tidligere analyse

74/94


Dette leder til følgende udvikling i egenkapitalens forrentning:

2009 2010 2011 2012 2013

EKF -3.423 * 1009.351

= -35,61 %

-3.069*10011.911

=-25,77 %

-1.132*10013.640

= -8,30 %

-1.064*10013.068

= -8,14 %

725*10011.310

= 6,41 % Tabel: Egen tilvækst.

I lighed med de to tidligere nøgletal laves nedenfor en tabel, der illustrerer den

procentuelle ændring i egenkapitalens forrentning, både i forhold til originalregnskabet

og i forhold til situationen, hvor det regnskabsmæssige skøn blev ændret i 2009.


Forskel ved ændret

skøn i 2009 ift.

2011

∆

Egenkapitalens

forrentning

10,30 -12,5612,56

= 17,99 %

-8,30 -12,5612,56

= 33,91 %

8,30 -10,30-8,30

= 24,10 %


Som det fremgår forbedres egenkapitalens forrentning med knap 34 % i forhold til

udgangspunktet i original regnskabet og knap 25 % i forhold til, hvis ændringen fandt

sted i 2009. Også her er der altså tale om markante forbedringer for regnskabsåret, hvor

skønnet ændres.

At egenkapitalens forrentning i 2011 stiger med 1/3 i forhold til udgangspunktet er

positiv læsning for både ledelse og investor. Som det fremgår af grafen neden for, er

egenkapitalen over hele perioden i en gunstig udvikling, og i og med der sker en

markant forbedring fra 2010 til 2011, kunne det tænkes, at flere investorer ville ane

muligheden for en fremtidig gevinst. Igen sidder ledelsen med den information, som

ville være gavnlig for investor, nemlig at de 1/3 kommer fra tilbageførsel af tidligere års

afskrivninger.

75/94


2009 2010 2011 2012 2013

-40.00%

-35.00%

-30.00%

-25.00%

-20.00%

-15.00%

-10.00%

-5.00%

0.00%

5.00%

10.00%

Egenkapitalens forrentning - originalEgenkapitalens forrentning - ændret skøn 2009Egenkapitalens forrentning - ændret skøn 2011

Graf: Egen tilvækst

Grafen viser tydeligt, hvordan egenkapitalens forrentning forbedres i 2011, og peaker

langt over det originale niveau, angivet ved den blå kurve. Dog resulterer peaket i 2011

i en stagnering mellem 2011 og 2012, og dermed flader kurven noget mere ud, end

tilfældet er ved både det originale regnskab og ved det ændrede skøn i 2009. Men over

hele perioden er der en positiv udvikling, som angiver for investor, at forrentningen af

kapitalen kun går en vej – og det er i en gunstig retning. Investor kan godt leve med en

negativ forrentning i en kort periode, hvis afkastet på sigt bliver gunstigt i forhold til

den gennemsnitlige markedsforrentning.

Alt andet lige kan det konstateres, at udviklingen i egenkapitalens forrentning de seneste

fem år er gået fra en negativ forrentning på omkring 30 % til at blive positiv med 5 %. I

og med udviklingen er konstant positiv, kan investeringen for investor synes attraktiv,

for hvis udviklingen holder, når forrentningen først er blevet positiv, som er tilfældet i

2013, kan forrentningen i løbet af få år nå et meget attraktivt niveau.


Ved først at ændre det regnskabsmæssige skøn i 2011 sås, hvordan resultatet blev

markant forbedret og både afkastningsgrad, overskudsgrad og egenkapitalens

76/94


forrentning peakede langt over niveauet for både det originale regnskab og det tidligere

eksempel, hvor det regnskabsmæssige skøn blev ændret i 2009

Afkastningsgraden stiger hele 84,27 % i 2011, hvor det regnskabsmæssige skøn ændres.

Der er således en klar forbedring i rentabiliteten, som også får afkastningsgraden til at

nå knap 3 %, og dermed bliver den positiv for første gang i analyseperioden.

Sammenholdes ændringen med situationen, hvor det regnskabsmæssige skøn blev

ændret i 2009, udgør forbedringen 28,89 %, og altså er der også her tale om en

betydelig forbedring. Forskellen bliver udlignet i 2012, og fra 2013 var der ikke forskel

på, om skønnet blev ændret i 2009 eller 2011.

Overskudsgraden forbedres også markant i forhold til originalregnskabet, og er således

hele 87,10 % højere i 2011 ved det ændrede regnskabsmæssige skøn end ved

udgangspunktet i originalregnskabet. Overskudsgraden er i 2011 positiv for første gang

i analyseperioden og udgør 2,90 %, og SAS vil således for hver omsat sek. kr. tjene 2,90

øre. I forhold til situationen i 2009, hvor det regnskabsmæssige skøn blev ændret,

forbedres overskudsgraden 28,89 %. Helt konkret betyder det, at i forhold til

situationen, hvor skønnet blev ændret i 2009, vil SAS tjene 65 øre mere pr. omsat

sek.kr. i 2011. Når omsætningen er over 40 mio. sek. er det resultatmæssigt en meget

stor forskel.

Egenkapitalens forrentning påvirkes også positivt, om end knap så meget, som de to

øvrige nøgletal. I forhold til originalregnskabet forbedres egenkapitalens forrentning

33,91 %. I sammenligning med de to øvrige nøgletal lyder det ikke overvældende, men

det er trods alt 1/3 bedre end udgangspunktet. I forhold til det ændrede skøn 2009 udgør

forbedringen 24,1 %. Niveauet er dog stadig ugunstigt, da egenkapitalens forrentning,

som det eneste af de analyserede nøgletal, stadig er negativt i 2011. Det vigtige er dog at

se på tendensen i udviklingen på egenkapitalens forrentning som særdeles gunstig.

Egenkapitalens forrentning er også det nøgletal, som stiger mest af de tre nøgletal, målt

over hele perioden.

Det kan således konkluderes, at der opnås en stor regnskabsmæssig effekt ved at ændre

skønnet for flådens samlede levetid i 2001 fra 30 til 40 år. Resultatet før finansielle

77/94


poster blev forbedret med hele 555 mio. sek., et beløb der for de fleste virksomheder vil

have betydning.

For investor betyder det ændrede skøn, at vedkommende i 2011 ser SAS som en mere

rentabel og indtjeningsstærk virksomhed end det ellers ville have været tilfældet. I dette

eksempel ser vi også på betydningen af ændringen i årene efter ændringen er sket, men

denne mulighed har investor under normale omstændigheder ikke. Investor skal

forholde sig til den information, vedkommende får her og nu, og de nøgletal,

vedkommende får i 2011, skal vedkommende selv analysere på og vurdere, om

investeringen kan forventes yderligere forbedret de kommende regnskabsår. I det

udregnede eksempel bliver det vist, hvorledes alle tre nøgletal bliver negative igen i

2012 for så at rejse sig til et positivt niveau i 2013. Denne information har investor ikke,

og ydermere er vedkommende nødt til selv at analysere sig frem til ændringen i de

forbedrede nøgletal, hvis vedkommende ønsker at finde baggrunden hertil. Skal dette

være muligt, vil en indeksering af indtægter og omkostninger være nødvendig, da

ændringen i afskrivningerne ellers ikke vil fremkomme.

Det står også klart, at ledelsen klart kan have incitament til at ændre det

regnskabsmæssige skøn i 2011 for at påvirke resultatet og de centrale nøgletal i positiv

retning. Det kunne tænkes, at der sad nogen i ledelsen og kunne ane en mulighed for at

lave et regnskab som udviste gunstige nøgletal, da årene op til mere eller mindre var

katastrofale. Igen er scenariet at SAS befinder sig på et usikkert og ustabilt marked, som

påvirkes af mange eksterne faktorer, som ledelsen ikke kan gøre andet end tilpasse sig,

og så længe regnskabet stadig givet et retvisende billede, kan ledelsen give ”en

hjælpende hånd” til nogle af de mest centrale nøgletal.

Både investor og ledelse vil, set i forhold til udgangspunktet, være tilfredse med

regnskabet for 2011, men på hver deres baggrund. Investor fordi der udvises en klar

positiv tendens i rentabilitet og indtjening, og ledelse fordi der kan vises starten på et

stabilt fundament, som kan give investor og markedet et billede af en klar fremgang.

78/94


8.2.5. Regnskabsmæssige skøn – Ændret i 2013

Den sidste situation, som vil blive belyst, er, hvor skønnet vedrørende flådens levetid

først ændres i 2013. SAS søsatte i efteråret 2012 en langsigtet spareplan, som skulle

sikre koncernens overlevelse, og i den forbindelse var alle dele af selskabet under lup.

Det blev besluttet at sælge ud af de ældre fly, og der blev lagt en langsigtet

investeringsplan i nye og større fly, som skulle sikre SAS fremtidige eksistens. Man

kunne i den forbindelse forestille sig, at også afskrivningsprofilen for den resterende

flåde på kontoen ”aircraft” ville blive revurderet. Igen med begrundelse i de lavere

passagertal og færre afgange end forventet i forhold til situationen ved anskaffelsen af

de nuværende fly, kunne der argumenteres for, at deres levetid kunne øges betydeligt.

Udgangspunktet vil være det samme som de tidligere analyser. I og med at vi nu ændrer

det sidst kendte regnskabs, vil de oprindelige regnskabstal blive brugt frem til og med

2012, og 2013 vil således være det eneste, der vil blive korrigeret. Da vi ikke kender de

fremtidige regnskaber, vil det billede, vi ser, være det samme, som det investor skal

forholde sig til og danne sin mening ud fra omkring SAS’ fremtidige evne til

forrentning og indtjeningsmuligheder.

Da afskrivningsprofilen først rettes i 2013 vil det betyde, at dele af afskrivningerne fra

og med 2009 til og med 2012 skal tilbageføres. Beløbsmæssigt er disse udregnet

tidligere i analysen, så det eneste, der skal foretages, er en sammenlægning og

tilbageførsel af disse afskrivninger i 2013. Flådens gennemsnitlige alder var 10,1 år ved

udgangen af 2013. Med den nuværende afskrivningsprofil er der således afskrevet 10/30

eller 33 %, men i og med levetiden skal forlænges til 40 år, skulle der kun være

afskrevet 10/40 eller 25 %. I 2013 er der således afskrevet 32 % for meget.

Nedenfor er gengivet den tabel, som viser hvorledes de afskrivninger, som skal

tilbageføres fra de enkelte år, er beregnet. Den sidste kolonne sammenlægger

afskrivningerne fra 2009 til og med 2012, således at disse kan videreføres i et beløb.

Beregningerne er identisk med dem, der er brugt ved ændret skøn for 2009, og det er

således kun ”total” kolonnen som er ny.

Alle beløb er angivet i mio. sek. kr.

79/94


2009 2010 2011 2012 Total

Afskrivninge

r

regnskab71

1.429 1.509 1.986 1.108 6.032

Fastlåste

afskrivninger

0,7266*1.429

1.038

0,5468*1.509

825

0,4244*1.986

843

0,3453*1.108

383 3.089

+

Korrigerede

afskrivninger

(1.429-1.038)

* 0,75

293

(1.509-825)

* 0,75

513

(1.986-843)

* 0,75

857

(1.108-383)

* 0,75

544 2.207

Afskrivninge

r i alt 1.331 1.338 1.700 927 5.296

Forskel i

m/sek.

(1.429-1.331)

- 98

(1.509-1.338)

-171

(1.986-1.700)

-286

(1.108-927)

-181 -736

Tabel: Egen tilvækst med data fra tidligere analyse for ændring af skøn i 2009

Som det fremgår af tabellen skal der i 2013 korrigeres for 736 mio. sek. afskrivninger.

Herudover skal korrektionen for 2013 ligeledes indregnes.

Afskrivninge

r

regnskab

Fastlåste

afskrivninger

Korrigerede

afskrivninger

Afskrivninger

i alt

Forskel i

m/sek.

2013

1.377

(0,15*1.377)

207

(1.377-207)

*0,75

878

(207+878)

1.085

1.085-1377

- 292

Tabel: Egen tilvækst med data fra tidligere analyse for ændring af skøn i 2009.

I alt skal der således tilbageføres 1.028 mio. sek. af de oprindelige 1.377 mio. sek.

afskrivninger fra regnskabet. Det svarer til 74,65 % (1.028/1.377) af afskrivningerne

(afrundet 75%). Resultatet før skat udgør i 2011 433 mio. sek., og da reduktionen i

afskrivninger kan føres direkte ned til dette resultat betyder det, at dette ved de nye

afskrivninger vil udgøre 1.461 mio. sek., og således blive mere end 3 gange så højt.

Dette er bestemt af betydning for investors syn på regnskabet, da der pludselig opnås et

resultat før skat, der er mere end tre gange så højt.


80/94


For at se effekten på nøgletallene starter vi med at se på afkastningsgraden. Udviklingen

for afkastningsgraden vil være identisk med originalregnskabet for årene 2009 til 2012.

Den eneste afkastningsgrad, der mangler at blive beregnet, er den for 2013, som vil

blive beregnet nedenfor72:

Resultat før

finansielle

poster

Aktiver Gns. aktiver Afkastningsgrad

2013 (1.381+1.028)

2.409

(35.628+1.028)

36.656

(36.754+36.656)

36.705

(2.409*100)

36.705

6,56%


Afkastningsgraden vil med det ændrede regnskabsmæssige skøn nå et niveau på over

6,5 %, hvilket alt andet lige vil være tilfredsstillende, da SAS’ aktiver nu er med til at

generere overskud.

For at illustrere den forbedring, afkastningsgraden gennemgår, er der nedenfor indsat en

graf, som viser, hvilket spring afkastningsgraden tager i 2013. Forløbet er til og med

2012 identisk med den originale afkastningsgrad (blå).

2009 2010 2011 2012 2013

-8.00%

-6.00%

-4.00%

-2.00%

0.00%

2.00%

4.00%

6.00%

8.00%

Afkastningsgrad - originalAfkastningsgrad - ændret skøn 2009Afkastningsgrad - ændret skøn 2011Afkastningsgrad - ændret skøn 2013

72 Kilde: SAS Group Annual Report with sustainability overview for årene 2012 og 2012/2013 samt tidligere analyser.

81/94


Af grafen fremgår det tydeligt, hvordan afkastningsgraden i 2013 når nye højder, når

der reguleres for det regnskabsmæssige skøn. For at vise hvor stor forskellen er

procentuelt i 2013 i forhold til scenariet, hvor skønnet blev ændret i hhv. 2009 og 2011

samt det originale regnskab, er der nedenfor opstillet en tabel til sammenligning:

Originalregnskab Skøn ændret i

2009 + 2011

∆

Afkastningsgrad

6,59-3,823,82

= 72,51 %

6,59-4,591,59

= 43,57 %

Tabel: Egen tilvækst – Data hentet fra tabeller tidligere i analysen.

Som det fremgår forbedres afkastningsgraden i 2013 hele 72,51 % i forhold til

originalregnskabet, og 43,47 % i forhold til eksemplet, hvor skønnet blev ændret i 2009

og 2011. Forbedringen i afkastningsgraden er således let at få øje på.

Ser vi videre på overskudsgraden og dermed SAS’ evne til at skabe et overskud af

omsætningen, er der også klare forbedringer. Da forløbet i lighed med

afkastningsgraden er identisk med originalregnskabet frem til og med 2012, vil der kun

blive vist og foretaget beregning af 201373.

Resultat før

finansielle poster Omsætning Overskudsgrad

2013

(1.381+1.028)

2.409 42.182

(2.409*100)

42.182

5,71 %


Som det fremgår stiger overskudsgraden til 5,71 % og i forhold til målsætningen fra

SAS’ side om en overskudsgrad på 8 % synes dette nu pludselig realistisk. For at dette

kan opnås kræves kun en forbedring på godt 40 %.

73 Kilde: Kilde: SAS Group Annual Report with sustainability overview for årene 2012 og 2012/2013 samt tidligere analyser.

82/94


Til sammenligning er nedenfor opstillet en tabel der viser udviklingen i

overskudsgraden for 2013 i forhold til originalregnskabet og i forhold til hvor det

regnskabsmæssige skøn blev ændret i 2009 og 2011.


2009 + 2011

∆

Overskudsgrad

5,71-3,273,82

= 74,61 %

5,71-3,965,71

= 30,65 %

Tabel: Egen tilvækst med data fra analysen

Af tabellen fremgår det tydeligt at SAS oplever en mærkbar forbedring i

overskudsgraden, da denne forbedres næsten 75 % i forhold til originalregnskabet. En

forbedring der både for ledelse og investor er til at føle på. I forhold til situationen hvor

det regnskabsmæssige skøn ændres i hhv. 2009 og 2011 er forbedringen ”kun” 30 %,

men må alligevel betegnes som betydelig.

Nedenfor er indsat en graf der viser det spring overskudsgraden tager i 2013 efter

ændringen af det regnskabsmæssige skøn:

2009 2010 2011 2012 2013

-8.00%

-6.00%

-4.00%

-2.00%

0.00%

2.00%

4.00%

6.00%

8.00%

Overskudsgrad - originalOverskudsgrad - ændret skøn 2009Overskudsgrad - ændret skøn 2011Overskudsgrad - ændret skøn 2013

Graf egen tilvækst med data fra analysen

83/94


Da afkastningsgrad og overskudsgrad nu er gennemgået mangler kun det sidste nøgletal

i form af egenkapitalens forrentning. Som ved de to foregående nøgletal er det kun

tallene for 2013 som skal korrigeres, da de øvrige vil være identisk med

originalregnskaberne for 2009-2012.

Tallene til udregningen af nøgletallet for egenkapitalens forrentning fremgår af

nedenstående tabel74

∆

Afskrivninger

Res. efter

finansielle

foster

∆

Skat

∆

Egenkapital

Gns.

egenkapital

2013

1.028

(433+1.028)

1.461

(0,22*1.028)

226

(11.103+

1.028-226)

11.905

(11.156+11.905)

2

11.531


Ovenstående data kan bruges til beregningen af egenkapitalens forrentning

Udregning 2013

Egenkapitalens forrentning

1.461*100

11.531 12,67 %


Ved ændring af afskrivningerne i 2013 stiger egenkapitalens forretning til 12,67 %, som

er et godt stykke over markedsrenten, og endda med et acceptabelt risikotillæg til

investor. Forretningen må således betegnes som gunstig under de nuværende

markedsforhold, og investeringen vil se attraktiv ud for investor for første gang i

analyseperioden. I 2013 vil de fleste være tilfredse med en forrentning af deres kapital

på 12,67 %, og både niveau og udvikling er således gunstigt for investor.

Sammenholdes ændringen i 2013 med originalregnskabet og ændringen i 2009 og 2011

er der også her klare forbedringer. Nedenfor er der opstillet en tabel der viser hvor

74 Kilde: SAS Group Annual Report with sustainability overview for årene 2012 og 2012/2013 samt tidligere analyser.

84/94


meget forrentningen i egenkapitalen stiger når det regnskabsmæssige skøn først ændres

i 2013.


2009 + 2011

∆

Egenkapitalens

forrentning

12,67-3,893,89= 225,70 %

12,67-6,416,41

= 67,66 %


Som det ses er stigningerne i egenkapitalens forrentning markant højere end i

afkastningsgrad og overskudsgrad, og her kan det virkelig ses hvor meget ændring af et

skøn kan forskyde et resultat.

Nedenfor er stigningen afbilledet grafisk

2009 2010 2011 2012 2013

-40.00%

-30.00%

-20.00%

-10.00%

0.00%

10.00%

20.00%

Egenkapitalens forrentning - originalEgenkapitalens forrentning - ændret skøn 2009Egenkapitalens forrentning - ændret skøn 2011Egenkapitalens forrentning - ændret skøn 2013

Graf: Egen tilvækst

På grafen ses tydeligt, hvordan stigningen fra 2012 til 2013 nærmest er lodret i og med

der gås fra en negativ forrentning på knap 10 % til en positiv forrentning på over 12 %.

En stigning på 22 procentpoint svarende til flere hundrede procent. Det er klart at

investor vil overveje om dette nu også er realistisk, og om det høje realiserede niveau

kan fastholdes, eller om det er en konsekvens af de mange engangsbegivenheder, som

85/94


har fundet sted i regnskabsåret 2013 i forbindelse med den store spareplan. Umiddelbart

vil tankerne ikke henledes på mindskede afskrivninger og som tidligere nævnt vil disse

kun fremgå ved en indeksering af tidligere år. I forhold til 2012 er afskrivningerne ved

ændret skøn i 2013 reduceret med hele 68,50 %.


Som det kunne ses skete der virkelig noget med nøgletallenes udvikling i gunstig

retning ved ændring af de regnskabsmæssige skøn for flådens alder i 2013. Alle nøgletal

opnåede gunstige niveauer, og overskudsgraden nærmede sig for første gang de 8 %,

som SAS har sat som mål. Afkastningsgraden blev 6,56 % og viser investor at det nu er

lykkedes at få aktiverne til at generere overskud til virksomheden. I forhold til

originalregnskabet var der tale om en forbedring på over 70 %. Overskudsgraden steg

også voldsomt i forhold til originalregnskabet, hele 75 %, og endte på 5,71 %, som

”kun” er 40 % fra målet om en overskudsgrad på 8 %. Den kraftigste stigning blev dog

oplevet på egenkapitalens forrentning, som steg til hele 12,67 % fra et negativt niveau i

2012 på knap – 10 %. I forhold til originalregnskabet udgjorde denne stigning hele 225

%, og for investor betyder det, at nøgletallet ligefrem angiver at placering af kapital i

SAS forrentes yderst gunstigt sammenholdt med mere sikre markedsalternativer.

I forhold til situationen hvor skønnet blev ændret i 2009 og 2011 var der også klare

forbedringer at spore. Da tallene for 2013 var ens for 2009 og 2011 var den procentvise

forskel også ens. Afkastningsgraden blev forbedret 40 % mens overskudsgraden blev

forbedret godt 30 %. Egenkapitalens forrentning toppede igen med en forbedring på

over 70 %.

Set i forhold til introduktionen af den omfattende spareplan i november 2012 kunne

ledelsens incitament i nogen grad være øget for at forbedre resultat og centrale nøgletal i

2013 for at vise, at deres dispositioner har været virkningsfulde og har ledt SAS tilbage

på sporet som en både rentabel og indtjeningsstærk virksomhed.

Medmindre investor indekserer resultatopgørelsen vil det ikke fremgå at stigningen i

nøgletallene i høj grad er båret af tidligere års tilbageførte afskrivninger. Det er dog

klart at dele af fremgangen skyldes spareplanen og de initiativer der er gennemført, og

86/94


2013 er også det første år hvor nøgletallene alle når et positivt niveau i hele

analyseperioden. Det er nu op til investor, om han har tiltro til at spareplanen forsat vil

genere fremgang eller om ikke andet stabilisere SAS på det nuværende niveau, som må

anses som tilfredsstillende.

8.2.7. Afslutning på analyse

Det er nu vist hvordan en relativ lille ændring i et skøn på en post som ”aircraft” i SAS

regnskab kan forskyde virksomhedens nøgletal og dermed forbedre investors syn på

virksomheden. Det er klart at retningslinjerne fra IFRS skal overholdes og kravet om et

retvisende billede skal opfyldes, men herudover er der ikke krav om hverken tilretning

af sammenligningstal eller yderligere oplysningskrav i forbindelse med ændringen af

regnskabsmæssige skøn.

I og med der findes et reguleret marked for køb og salg af brugte fly er det en post, hvor

det er relativt enkelt at finde en markedsværdi, modsat situationen hvor der er tale om et

meget specialiseret aktiv til fremstilling af produkter. Det kan derfor være svære at

blæse en post som ”aircraft” kunstigt op, fordi det er relativt enkelt at finde en

markedspris for fly, hvilket er godt for investor og baggrunden for vedkommendes

beslutningstagning.

Men alt andet lige er det bevist at et regnskabsmæssigt skøn kan ændre en lang række

centrale nøgletal væsentligt, og det kan således ikke afvises at en virksomheds ledelse

vil bruge netop denne metode hvis den et år stod og havde brug at forbedre driften.

Afskrivninger er den eneste omkostningspost hvor der ikke er fysiske penge involveret

og derfor også den eneste omkostningspost der kan reguleres på. Det betyder samtidig at

resultatet som fås ikke er det resultat som videreføres til virksomhedens

pengestrømsopgørelse. Pengestrømsopgørelsen vil således afsløre den reelle indtjening

fordelt på drift- investering- og finansiering. Men skal investor fange hvor forbedringen

kommer fra i resultatopgørelsen og nøgletal er vedkommende nødt til at foretage en

indeksering af omkostningerne, hvor det klart vil fremgå at afskrivningsposten falder

betydeligt.

87/94


9. Konklusion

Opgavens hovedproblemområde var som følger:

”Vil det i en krisetid være muligt for ledelsen i SAS at påvirke investors syn på

regnskabet ved at ændre ét regnskabsmæssigt skøn på én af selskabets hovedgrupper af

anlægsaktiver?”

I opgaven blev det bekræftet, at ledelsen i SAS i krisetid har mulighed for at påvirke

investors syn på regnskabet ved at ændre ét regnskabsmæssigt skøn på én hovedgruppe

af aktiver.

Først blev det i den strategiske analyse påvist, at SAS befinder sig både i intern og

ekstern krise. Den interne krise skyldes, at det, trods uendelig mange spareplaner, ikke

er lykkedes at gøre SAS til en rentabel forretning. SAS har ingen konkurrencemæssig

fordel og til trods for en stor markedsandel i Skandinavien på 1/3 af det totale marked,

har SAS svært ved at skabe det fornødne overskud. Der hersker stor usikkerhed blandt

det tilbageværende personale, som de seneste år har oplevet flere tusinde kollegaer

miste deres job, og samtidig selv er gået mellem 10 og 20 % ned i løn. Problemet SAS

står overfor er, at de konstant forsøger at differentiere deres kerneprodukt (et flysæde til

en valgt destination), men kunderne efterspørger kun prisen som parameter, og på den

måde opstår en mismatch mellem det SAS udbyder, og det kunderne efterspørger. SAS’

stærke side er netop innovation og nytænkning – senest med SAS Go og SAS Plus, som

skal gøre det nemmere for kunderne at vælge mellem den skrabede udgave i SAS Go og

luksus udgaven SAS Plus. Til trods for et stigende antal medlemmer af

loyalitetsklubben Eurobonus kombineret med et stigende antal passagerer i Københavns

lufthavn er SAS stadig langt fra det indtjeningsniveau, som SAS ledelse ønsker.

Eksternt bliver SAS også mødt af en lang række udfordringer. Den økonomiske krise,

som for alvor satte sine spor i 2009, præger stadig måden, vi bruger vores penge på.

Frygt for ledighed gør, at vi sænker vores privatforbrug og pris bliver en stadig vigtigere

faktor, når vi handler. Luksusvarer som flyrejser er skåret ned til et minimum, og når de

endelig købes er det prisen, der er alt afgørende. Ydermere hjælper det ikke, at der er

88/94


oprettet diverse hjemmesider, hvis eneste formål er at finde de billigste flybilletter til en

valgt destination. På den måde bliver selskaberne sammenlignet direkte på pris, og

SAS’ fordele når aldrig ud til kunderne. De eksterne forhold kan SAS ikke gøre noget

ved, men må forsøge at tilpasse sig og udnytte de muligheder, der trods alt også er. Som

analysen også viser, er økonomien trods det forsat lave niveau, forbedret i forhold til

udgangspunktet i 2009, og tendensen i udviklingen har de seneste år været positiv. SAS

kan således håbe, at kunderne med tiden værdsætter andre parametre end pris. En stadig

større og større del af de rejsende, rejser for fornøjelsens skyld, da forretningsrejser i høj

grad er afløst møder over de digitale medier. Det er således den gruppe SAS bør

målrette sine aktiviteter mod.

Den strategiske analyse viser at SAS står over for en lang række interne og eksterne

udfordringer, som umiddelbart kan være svære at løse. Ledelsen konkluderes derfor at

have et øget incitament til at foretage resultatforbedringer f.eks. i form af ændret

regnskabsmæssigt skøn.

Sås der på mulighederne for at ændre et regnskabsmæssigt skøn på et anlægsaktiv, var

der flere at vælge imellem. Så længe det, der blev ændret, ikke vedrørte måleattributten

blev hverken anvendt regnskabspraksis eller sammenligningstal berørt. Et ændret

regnskabsmæssigt skøn ville således alene påvirke resultatopgørelsen i det år hvor

ændringen blev foretaget. De ændringer, der kunne være tale om, var ændringer i

scapværdi, afskrivningsmetode og levetid.

Med udgangspunkt i teorien blev der set på SAS regnskab for perioden 2009 til 2013.

Der anlagdes den tilgang, at det var det regnskabsmæssige skøn alder for posten

”aircraft”, som blev ændret. Det blev antaget, at den var sat til 30 år, og nu blev ændret

til 40 år. For at vise hvor afgørende det var, hvilket år skønnet blev ændret, blev

konsekvenserne for resultat og nøgletallene afkastningsgrad, overskudsgrad og

egenkapitalens forretning vist i hhv. 2009, 2011 og 2013. I 2009 og 2011 havde var der

den luksus, at man kendte de fremtidige regnskaber, og dermed kunne vise

konsekvenserne for disse også. Denne luksus har investor normalt ikke og må tage sine

beslutninger på baggrund af det præsenterede regnskab, som situationen er i 2013.

89/94


Situationen hvor det regnskabsmæssige skøn blev ændret tilbage i 2009 betød i forhold

til afkastningsgraden forbedringer fra godt 3 % til hele 64 %. Så selvom tendensen var

den samme, var niveauet i nogen grad forbedret. Det ændrede dog ikke på den

kendsgerning, at SAS kun opnåede positivt afkast på deres aktiver i to ud af fem

regnskabsår, nemlig 2011 og 2013. Overskudsgraden viste lignende tendenser og

udviste stigninger på mellem 3 % og 63 %. I årene 2009, 2010 og 2012 blev der tabt

penge på driften til trods for det ændrede skøn. Både afkastningsgrad og overskudsgrad

foretog en knæk i negativ retning i 2012, og tendensen var derfor ikke ens for hele

analyseperioden, hvilket gjorde det svært for investor at vurdere virksomheden. Men alt

andet lige var niveauet hele perioden for lavt og tendensen svingende.

Til sidst sås der på udviklingen i egenkapitalens forrentning. Et nøgletal der er i høj

grad er i investors interesse, da det viser det hidtidige afkast på investeringen. Ved at

ændre det regnskabsmæssige skøn blev forrentningen af egenkapitalen ligeledes

forbedret over hele perioden og rent udviklingsmæssigt var forløbet meget gunstigt, og

det var også dét nøgletal, der i perioden oplever den største forbedring. I 2013 endte den

på knap 6,5 % ved at ændre det regnskabsmæssige skøn tilbage i 2009.

Alt i alt sås det, at det ændrede regnskabsmæssige skøn tilbage i 2009 fik betydning for

hele perioden i en særdeles positiv retning.

Samme antagelser blev lagt til grund for at ændre skøn i 2011 og 2013. Det kunne her

ses, at jo længere tid der gik, før man ændrede det regnskabsmæssige skøn, jo større

påvirkning fik det. Rent matematisk var det oplagt, at det var sådan, da jo længere man

venter med at tilbageføre afskrivningerne, jo flere skal der tilbageføres. I 2013

tilbageføres 1.028 mio. svenske kroner i afskrivninger, hvilket alt andet lige fik stor

betydning for både resultat og nøgletal.

Det sås, at det ændrede skøn i 2011 forbedrede resultatet væsentlig det pågældende år,

for så at få en profil magen til det ændrede skøn i 2009 for årene 2012 og 2013. Det

gjorde at der i 2013 reelt kun var tre tal at sammenligne, nemlig originalregnskabet,

situationen hvor skønnet blev ændret i 2009 og 2011 samt situationen, hvor det

regnskabsmæssige skøn blev ændret i 2013.

90/94


Afkastningsgraden blev ved ændret skøn i 2013 forbedret med over 72 % i forhold til

originalregnskabet og med knap 44 % i forhold til situationen, hvor det

regnskabsmæssige skøn blev ændret i 2009 eller 2011. Lignende udvikling sås for

overskudsgraden. Denne blev forbedret næsten 75 % i forhold til originalregnskabet og

knap 31 % i forhold til det ændrede skøn i 2009 og 2011. I forhold til SAS målsætning

om en overskudsgrad på 8 % betød ændringen i det regnskabsmæssige skøn i 2013 at

målet var tættere på end nogensinde. Det krævede ”kun” en yderligere forbedring på 40

%.

Det nøgletal der oplevede den mest gunstige udvikling ved at ændre det

regnskabsmæssige skøn i 2013 var egenkapitalens forrentning. Denne blev forbedret

med hele 225 % i forhold til originalregnskabet og godt 67 % i forhold til det ændrede

skøn i 2009 og 2011. Niveauet nåede op på hele 12,67 % i 2013, og for investor betød

det, at investering i SAS ligefrem var attraktiv sammenlignet selv med mere sikre

alternativer til placering af kapital.

Med de udregnede og præsenterede data, er der ingen tvivl om, at ledelsen ved at ændre

et regnskabsmæssigt skøn, kan påvirke investors syn på regnskabet. Det gælder

selvfølgelig, at regnskabet skal være retvisende, og at aktivets værdi skal være

konsistent med markedsværdien. For de typer fly SAS har, er det relativt enkelt at finde

en markedsværdi, da brugte fly relativt ofte sælges og købes, og på den måde er det

vanskeligere at blæse en post som aircraft kunstigt op, end det er med en post for en

specialmaskine, som reelt ingen specifik markedsværdi har.

Ledelsens incitament til at ændre et regnskabsmæssigt skøn, og dermed påvirke

resultatet i positiv retning, vil alt andet lige være større i krisetider end i gunstige tider. I

den situation som SAS er i, hvor der både er krisetendenser eksternt og internt, kan

ledelsen have brug for et pusterum i forhold til omgivelserne, og som det blev beskrevet

i opgaven kunne de i 2013 have et ekstra stærkt incitament for at forbedre resultatet, så

man for første gang kunne præsentere et stabilt positivt resultat af en spareplan. For at

fastholde og motivere sine investorer, er det således en mulighed at ændre et

regnskabsmæssigt skøn for at forbedre resultat og nøgletal. Investors eneste mulighed

for at fange, hvor forbedringen kommer fra er ved indeksering af omkostninger.

91/94


Den afsluttende samlede konklusion bliver således, at ledelsen i SAS har mulighed for

at påvirke investors syn på regnskabet, ved blot at ændre et enkelt regnskabsmæssigt

skøn på en betydningsfuld post under anlægsaktiver.

10. Perspektivering

SAS er udvalgt til formålet med denne opgave, men det betyder ikke at konklusionen

ikke kan videreføres til andre virksomheder.

Udover at være ansvarlig for driften har ledelsen ikke umiddelbart en direkte mulighed

for at påvirke resultatet, når det først er fremkommet. Ved at vise hvordan ledelsen,

inden for lovens rammer, kan påvirke resultatet ved at ændre et regnskabsmæssigt skøn

for anlægsaktiver er det påvist, at ledelsen kan være mere indflydelsesrig på resultatet

end først antaget.

SAS er langt fra den eneste virksomhed, der har mærket den økonomiske krise og langt

fra den eneste virksomhed, der forsat møder vanskelige markedsvilkår. Der er derfor en

lang række lignende virksomheder – også børsnoterede, der vil kunne forbedre deres

resultat og centrale nøgletal overfor investor ved at ændre på et eller flere

regnskabsmæssige skøn.

Som beskrevet er der et reguleret marked for køb og salg af fly, og dermed er deres

værdi relativ enkel at fastsætte. Men virksomheder som eksempelvis Novo Nordisk som

har enormt store og specifikke produktionsapparater kan nemmere argumentere for

forkert afskrivningsprofil, og dermed at der skal tilbageføres afskrivninger, uden det på

nogen mulig måde er muligt for udefrakommende at gennemskue, om det er rigtigt.

Mindre virksomheder vil også kunne buge konklusionen. Det kan eksempelvis være en

mindre virksomhed som har foretaget en større investering, hvor ledelsen i første

omgang ikke ønsker at belaste resultatopgørelsen unødigt, og måske gør levetiden

længere eller vælger en scrapværdi i den høje ende. Det kan få virksomheden til at se

sundere ud også i bankens øjne, som ofte er dem, som små virksomheder skal stå til

regnskab for.

92/94


Udover at analysen kan bruges til forbedring af resultat i krisetider, kan den også bruges

modsat, dvs. til at forringe resultatet i gunstige tider for på den måde at udskyde en

skattebetaling. Her vil scenariet være præcis det modsatte. Altså vil ledelsen øge

afskrivningerne ved at forkorte levetiden på aktivet, ændre afskrivningsprofilen til noget

mere progressivt eller sænke scrapværdien. På denne måde kan analysen altså også

bruges.

For revisor er det et svært område at revidere, da det for mange virksomheder kan være

svært at finde et reguleret marked for det pågældende aktiv, og dermed læner man sig

meget op af ledelsens skøn. Det revisor skal sikre er, at det retvisende billede

overholdes, og dermed stille spørgsmålstegn ved ledelsens ændrede skøn.

Resultatet er således særdeles brugbart, og kan uden videre videreføres til en lang række

virksomheder og også gøre investor opmærksom på måder, hvorpå ledelsen kan påvirke

regnskabet.

93/94


11. Kildeangivelse

11.1. Primære kilder

Regnskaber

SAS Group Annual Report 2009



SAS Group Annual Report with sustainability overview, January 2012-October 2012

SAS Group Annual Report with sustainability overview, November 2012-October 2013

Alle årsrapporter er tilgængelige på nedenstående link: www.sasgroup.net/SASGROUP_IR/CMSContent/Annual%20reports%20history.htm

Loveskrifter og fortolkninger

Årsregnskabsloven LBK nr. 323 af 11-04-2011

De internationale regnskabsstandarder ( www.ifrs.org )

IAS 1 (2013)

IAS 8 (2012)

IAS 16 (2013)

”Begrebsramme for udarbejdelse og præsentation af årsregnskaber” – Kompendium fra eksternt regnskab

IFRS - introduktion til de internationale regnskabsstandarder - IAS 16 (Deloitte)

Hjemmesider

www.borsen.dk/nyheder/politik/artikel/1/240984/sverige_overrasker_med_selskabsskat_paa_22_pct.html

www.danskerhverv.dk/Nyheder/Documents/DanskErhverv.OekonomiskPrognose-marts.2013.pdf

94/94






http://www.sasgroup.net/SASGROUP_IR/CMSContent/Annual%20reports%20history.htm


www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejdsloeshed/registreret-ledighed.aspx

www.eu-oplysningen.dk/fakta/tal/BNP_vaekst

www.momndo.dk

www.nyhederne.tv2.dk/article.php/id-60321719:her-er-sas-historie-gennem-mere-end-

65-%C3%A5r.html

http://politiken.dk/rejser/nyheder/flyoglufthavne/ECE1121298/guide-saadan-faar-du-de-

billigste-flybilletter/

www.sas.dk/om-sas/historie/

www.systime.dk – ”den globale økonomi svinger”

www.trafikstyrelsen.dk/DA/Presse/Nyhedsarkiv/Civil-luftfart/2013/02/Ny-rekord-i-antal-flyrejsende-i-2012.aspx

11.2. Sekundære kilder

Bøger

Den skinbarlige virkelig Ib Andersen

Management and cost accounting Drury

Exploring Strategy Gerry Johnson m.f.

Financial Accounting – An international introduction David Alexander & Christoffer Nobes

95/94



http://www.systime.dk/




http://www.nyhederne.tv2.dk/article.php/id-60321719:her-er-sas-historie-gennem-mere-end-65-%C3%A5r.html

http://www.nyhederne.tv2.dk/article.php/id-60321719:her-er-sas-historie-gennem-mere-end-65-%C3%A5r.html

http://www.momndo.dk/

http://www.eu-oplysningen.dk/fakta/tal/BNP_vaekst

http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejdsloeshed/registreret-ledighed.aspx


96/94